Stendetvej 4 - Frederikshavn Kommune

frederikshavn.dk

Stendetvej 4 - Frederikshavn Kommune

*

Miljøgodkendelse

af minkfarmen Stendetvej 4

9900 Frederikshavn

§ 11

Lovbekg. nr. 1486 af 4. december

2009 om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug

Dato for gyldighed

26. september 2012


INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 0

Datablad ............................................................................................................................................... 2

1 Resumé og samlet vurdering ............................................................................................... 3

1.1 Ikke teknisk resumé ............................................................................................................ 3

1.2 Offentlighed ......................................................................................................................... 3

2 Generelle forhold ................................................................................................................... 4

2.1 Forudsætninger for miljøgodkendelsen............................................................................... 4

2.2 Meddelelsespligt – anlæg, arealer, ejerforhold ................................................................... 4

2.3 Gyldighed ............................................................................................................................ 4

2.4 Retsbeskyttelse ................................................................................................................... 5

2.5 Revurdering af miljøgodkendelsen...................................................................................... 5

3 Beliggenhed og planmæssige forhold ................................................................................ 6

3.1 Lokalisering i forhold til beboelser, bygge- og fredningslinier mv........................................ 6

3.2 Placering i landskabet ......................................................................................................... 6

4 Husdyrhold, staldanlæg og drift .......................................................................................... 8

4.1 Husdyrhold, staldindretning og ventilation .......................................................................... 8

4.2 Fodring .............................................................................................................................. 11

4.3 Ensilage ............................................................................................................................ 11

4.4 Energi- og vandforbrug ..................................................................................................... 12

4.5 Spildevand herunder regnvand ......................................................................................... 13

4.6 Affald, døde dyr, olie, pesticider og øvrige kemikalier ...................................................... 13

4.7 Driftsforstyrrelser eller uheld ............................................................................................. 14

5 Gødningsproduktion og -håndtering ................................................................................. 15

5.1 Gødningstyper og mængder ............................................................................................. 15

5.2 Opbevaring af husdyrgødning ........................................................................................... 15

6 Forurening og gener fra husdyrbruget .............................................................................. 17

6.1 Ammoniak og natur nær anlægget.................................................................................... 17

6.2 Lugt ................................................................................................................................... 21

6.3 Fluer og skadedyr ............................................................................................................. 21

6.4 Transport ........................................................................................................................... 22


6.5 Støj, støv og lys................................................................................................................. 22

7 Påvirkning fra arealerne ...................................................................................................... 23

7.1 Udbringningsarealerne ...................................................................................................... 23

7.2 Påvirkninger af søer og vandløb ....................................................................................... 23

7.3 Kvælstof og fosfor til fjord & hav ....................................................................................... 23

7.4 Påvirkning af natur, Natura 2000 samt Bilag IV arter ........................................................ 26

8 Bedste tilgængelige teknik (BAT) ...................................................................................... 28

8.1 Management og egenkontrol ............................................................................................ 29

8.2 Samlet vurdering vedrørende BAT på bedriften................................................................ 29

9 Bilag 1 - Situationsplan ....................................................................................................... 30

1


DATABLAD

Titel: § 11 Miljøgodkendelse

Dato for godkendelse: 26. september 2012

Virksomhedens navn: Minkfarmen Stendetvej 4

CVR-nr: 92713652

CHR-nr: 92000

Ejendomsnummer: 813-156644

Matr. nr: 30h, Åsted By, Åsted

Adresse: Stendetvej 4, 9900 Frederikshavn

Ansøger: Gert Dahlin, Rydalvej 35, 9900 Frederikshavn

Konsulent: Mikael K. Pedersen, LandboNord, Erhvervsparken 1,

9700 Brønderslev. Mail: mpe@landbonord.dk

Kommunens sagsbehandler: Anne Marie Henriksen

Tilsynsmyndighed: Frederikshavn Kommune

Rådhus allé 100

9900 Frederikshavn

tlf. +45 9845 5000

post@frederikshavn.dk

www.frederikshavn.dk

2


1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING

1.1 IKKE TEKNISK RESUMÉ

Gert Dahlin, Rydalvej 35, 9900 Frederikshavn har søgt om en miljøgodkendelse for ejendommen

Stendetvej 4, 9900 Frederikshavn. Der er søgt om nedenstående projekt:

• Udvidelse af minkfarmen fra 2.500 årstæver til 3.200 årstæver, svarende til en udvidelse fra

73,5 dyreenheder (DE) til 94,1 DE 1 .

• I forbindelse med udvidelsen skal der bygges 2 nye åbne to-rækkede minkhaller

Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Frederikshavn Kommune gennem Miljøstyrelsens

elektroniske ansøgningssystem første gang den 30. maj 2012.

Kommunen har vurderet, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Stendetvej 4, 9900

Frederikshavn vil kunne ske i overensstemmelse med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2

samt habitatdirektivet når virksomheden drives på de vilkår som fremgår af nærværende

Miljøgodkendelse. Det vurderes at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne

på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at der er

truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af

den bedst tilgængelige teknik.

Der skal gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en

byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Frederikshavn Kommune.

Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og

betinget af følgende centrale vilkår:

DEN MAKSIMALE HUSDYRPRODUKTION OG STALDINDRETNING (VILKÅR 1)

1.2 OFFENTLIGHED

Ejendommens naboer blev orienteret om ansøgningen den 11. juli 2012 med en frist på 3 uger til at

indsende bemærkninger.

Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen i forbindelse med denne nabohøring.

Udkast til miljøgodkendelse eller orientering herom blev den 24. august 2012 sendt i høring hos ansøger

samt sagens øvrige parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger frem til og med den 14.

september 2012. Der indkom ingen bemærkninger i forbindelse med denne partshøring.

1

De angivne DE er opgivet i henhold til bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., med senere ændringer.

2

Lovbekg. nr. 1486 af 04-12-2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer.

3


2 GENERELLE FORHOLD

2.1 FORUDSÆTNINGER FOR MILJØGODKENDELSEN

Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Stendetvej 4, 9900 Frederikshavn.

Ejendommen skal fremover indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til

grund for denne godkendelse, og i overensstemmelse med vilkår, der fremgår af denne miljøgodkendelse.

Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser –

også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Der skal til

enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for

driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. På tilsynsmyndighedens

forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår, ved at

kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation f.eks. gødningsregnskab, logbog m.m.

2.2 MEDDELELSESPLIGT – ANLÆG, AREALER, EJERFOR-

HOLD

Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, før udvidelsen eller

ændringen er godkendt af kommunen, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Udskiftning af arealer der er omfattet af denne godkendelse skal anmeldes til kommunen. Dette skal

ske senest d. 1. august forud for det kommende dyrkningsår.

2.3 GYLDIGHED

Udvidelsen skal være gennemført og udnyttet inden 3 år fra godkendelsens meddelelse. Der gives

en frist for udnyttelse af miljøgodkendelsen på 3 år mod normalt 2 år. Dette begrundes med at

udvidelsen sker i flere etaper inden for en kortere tidshorisont, samt at der foreligger tilstrækkeligt

med oplysninger til at kommunen kan vurdere forholdene og fastsætte vilkår for driften. Udvidelsen

af minkfarmen sker gennem eget tillæg (og ikke ved indkøb af avlsdyr). Der tages således

avlsdyr fra i forbindelse med pelsningen i november/december måned, der efterfølgende

parres og får hvalpe i maj måned det efterfølgende år. For at have et tilstrækkeligt avlsgrundlag

ønsker ansøger at foretage udvælgelsen af avlsdyr over to sæsoner. En forlængelse af tidsfristen

fra 2 til 3 år vurderes på baggrund af ovenstående at være i overensstemmelse med §14

og §33 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Udnyttelsen af godkendelsen er planlagt til at have følgende forløb:

- 1.etape: Udvidelsen af den eksisterende produktion og opførelse af de nye minkhaller til

etape 2. Forventet varighed 2 år

- 2. etape: udvidelse af produktionen i de nye bygninger.

Såfremt godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder

den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år.

Ved ophør af driften skal driftsbygninger m.m. rengøres og der skal ryddes op på området omkring

minkfarmen. Minkhaller og opbevaringsanlæg til husdyrgødning, som ikke fortsat skal anvendes, skal

tømmes og rengøres.

4


2.4 RETSBESKYTTELSE

Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde

meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. § 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug.

2.5 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN

Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering,

jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første revurdering

skal dog foretages, når der er forløbet 8 år fra denne godkendelse.

5


3 BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD

3.1 LOKALISERING I FORHOLD TIL BEBOELSER, BYGGE- OG

FREDNINGSLINIER MV.

Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 145 meter til nærmeste beboelse, der ligger syd for

minkfarmen. De nye minkhaller etableres i retning væk fra de nærmeste beboelser. Der er ca. 1,1 km

meter til nærmeste byzone, ’Ravnshøj’. Ejendommens placering i forhold til nærmeste nabo m.m.

fremgår af Figur 1.

Kommunen har vurderet at alle afstandskrav til byzone, sommerhusområde, vandforsyning, vej, naboskel

mv. i henhold pelsdyrbekendtgørelsen og husdyrgodkendelsesloven er overholdt. Kommunen

har desuden vurderet at det anlægget ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer.

FIGUR 1 PLACERING AF HUSDYRBRUGET

3.2 PLACERING I LANDSKABET

Minkfarmen er placeret i naturområde i henhold til Kommuneplan 2009-2020. Minkfarmen ligger ikke

i område der er udpeget som særligt værdifuldt landskab, værdifuldt kulturmiljø, større uforstyrret

landskab eller geologisk beskyttelsesområde i Kommuneplan 2009-2020.

Der er tale om et åbent landskab, præget af mindre landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse

og en del beplantning i form af mindre skov- og plantagearealer.

Byggeriet placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og vurderes erhvervsmæssigt

nødvendigt for ejendommens drift. De to nye haller har samme dimensioner som de eksi-

6


sterende minkhaller (højde og bredde). Minkfarmen ligger umiddelbart syd for et mindre vandløb, er i

vid udstrækning omgivet af beplantning og ligger relativt skjult i landskabet.

Kommunen har vurderet at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige

eller rekreative interesser i området og har ikke stillet yderligere vilkår.

FIGUR 2 MINKFARMEN SET FRA NORD-VEST

7


4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT

4.1 HUSDYRHOLD, STALDINDRETNING OG VENTILATION

Det ansøgte dyrehold med tilhørende staldsystemer fremgår af Tabel 1. Staldsystemet i den eksisterende

del af farmen og den nye del af farmen er det samme efter udvidelsen. Minkfarmens indretning

fremgår af bilag 1.

TABEL 1 OVERSIGT OVER ANSØGT DYREHOLD

Produktion Staldsystem Antal årsdyr DE

Årstæver, mink • 35 cm rendebredde

• 31 % protein

• Udmugning 2 X ugentligt

• Halm ad lib

KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING

3.200 94,1

Frederikshavn Kommunes vurdering af BAT for staldtype og staldteknologi tager udgangspunkt

i EU-kommisionens referencedokument om BAT for intensiv svine- og fjerkræhold fra 2003 (benævnt

”BREF”) samt de BAT-blade og teknologibeskrivelser der er offentliggjort på henholdsvis

Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside (www.landbrugsinfo.dk) og Miljøstyrelsens hjemmeside

(www.mst.dk). Kommunen har desuden i vurderingen taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens

arbejde med standardemissioner. Der er pt ikke udarbejdet standardemissioner for minkproduktion.

Reduktion af ammoniakemission fra minkfarme er ikke beskrevet i BREF-dokumentet (2003) og

det vurderes at de teknologier i BREF-dokumentet der vedrører reduktion af N fra fjerkræ- og

svinestalde ikke umiddelbart kan overføres til minkfarme. På minkfarme har følgende faktorer

betydning for ammoniakemissionen fra minkhallerne:

• Rendebredde; desto bredere render desto mere gødning kan opsamles

• Proteinindhold i foderet; desto lavere proteinprocent desto lavere emission

• Halm under burene; opsamler urin der falder ved siden af renderne

• Udmugningshyppighed; desto hyppigere renderne tømmes desto lavere emission

Frederikshavn Kommune tager i sin vurdering udgangspunkt i de valgmuligheder for ovennævnte

faktorer, der fremgår af Pelsdyrbekendtgørelsens vejledning (fleksmodellen) samt afgørelser

fra Natur- og Miljøklagenævnet. Effekten af de forskellige virkemidler fremgår af Skov- og Naturstyrelsens

vejledning til Husdyrgodkendelsesloven. Kommunens vurdering af de enkelte faktorer

(halm, rendebredde, proteinindhold og udmugningshyppighed) fremgår af nedenstående.

Halm

Halm ad lib er et krav i henhold til § 20 i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr og må derfor

betragtes som værende bedst anvendelig teknik.

8


Rendebredde

Rendebredde over 32 cm vurderes som værende BAT, idet det svarer til standardbredde i

fleksmodellen og er almindelig standard for de gyllerender, der produceres og anvendes i Danmark.

I praksis er rendebredden imidlertid 35 cm når ovennævnte render anvendes i traditionelle

2-rækkede minkhaller. Natur- og Miljøklagenævnet betragter ligeledes en rendebredde på 35

cm i to-rækkede minkhaller og på 36 cm i lukkede minkhaller som værende BAT i sager der

behandles efter § 10 i husdyrgodkendelsesloven.

Proteinindhold i foder

Frederikshavn Kommune har vurderet, at et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i

uge 30-47 (i henhold til produktionsplanen) er BAT for minkfarmen Stendetvej 4. Se desuden

afsnit 4.2.

Udmugningshyppighed

Tømning af render kan foretages dels manuelt og dels automatisk. Manuel tømning er relativt

arbejdskrævende og kan vanskeligt praktiseres hyppigere end 2 gange ugentligt 4 . Det vurderes

således, at daglig tømning af gødningsrender kræver automatisk udmugningsanlæg. Den væsentligste

omkostning ved etablering af automatisk udmugning er selve enheden, dvs. den

farmcat eller det wiretræk der skal køre i renden. Èn enhed (f.eks. en farmcat) kan som udgangspunkt

dække én rende. Afgørende for omkostningerne ved etablering af automatisk udmugning

er derfor hvor lange renderne er og dermed hvor stor kapaciteten pr enhed er (udtrykt

som meter render, antal bure eller antal tæver pr. enhed). Regler om brandsikring stiller krav om

flugtveje for hver 50 meter, hvilket således angiver den maksimale længde af en gødningsrende.

I forbindelse med arbejdet med Fødevareministeriets tilskudsordning til projekter vedrørende

investeringer i nye grønne processer og teknologier på primære jordbrugsbedrifter har Aarhus

Universitet udarbejdet en oversigt over driftsøkonomi og miljøeffektivitet for en række miljøteknologier

3 - se tabel 2. De økonomiske betragtninger i oversigten tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens

udredningsarbejde vedrørende miljøteknologier i landbruget (arbejdet med teknologibeskrivelser

og standardemissioner).

TABEL 2 SKØN OVER OMKOSTNING OG MILJØEFFEKTIVITET VED ANVENDELSE AF AU-

TOMATISK TØMNING AF GØDNINGSRENDER PÅ MINKFARME (75-250 DE). BEREGNIN-

GERNE ER BASERET PÅ 30 TÆVER/DE

Farmcat Wiretræk

Omkostningseffektivitet, kr pr kg sparet N 113-114 123-124

Årlige omkostninger i alt incl. sparet N. Kr/DE/år 1021-1029 1109-1116

Årlige omkostninger i alt. kr/tæve/år Ca. 34 Ca. 37

3 Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet.

Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 25.marts 2010.

9


Frederikshavn Kommune har valgt at fortage en proportionalitetsvurdering med udgangspunkt i

Miljøstyrelsens arbejde med standardemissioner. Denne foretages i to trin

1. Først vurderes omkostningen pr. kg reduceret N for den enkelte teknologi. Denne bør

ikke overstige 100 kr/kg reduceret N

2. Dernæst vurderes den samlede økonomiske belastning ved kombinationen af forskellige

teknikker. Ud fra miljøstyrelsens arbejde er det vurderet, at de samlede BATomkostninger

må svare til 1-2 % af produktionsomkostningerne.

Jævnfør tabel 2 overstiger omkostningen pr. kg reduceret N 100 kr. Alene af den grund vurderes

automatisk udmugning ikke som værende BAT på minkfarmen. De årlige omkostninger pr.

årstæve var i 2005 på 1.034 kr/årstæve. Der er ikke nyere officielle tal på området, men det

vurderes at tallet fra 2005 kan anvendes. Hvis de samlede BAT-omkostninger maksimalt bør

udgøre 1-2 % af produktionsomkostningerne, kan der maksimalt anvendes 10-21 kr/årstæve til

BAT. Jævnfør tabel 2 er de årlige omkostninger ved automatisk udmugning 34-37 kr/tæver. På

den baggrund er det ikke aktuelt at stille vilkår om automatisk, daglig udmugning på minkfarmen

med udgangspunkt i kravet om BAT.

På baggrund af ovenstående har Frederikshavn Kommune vurderet at tømning af gødningsrender

to gange ugentlig i såvel den eksisterende som den nye del af farmen, lever op til kravet om

BAT. Udmugning to gange ugentlig i såvel eksisterende som nye dele af farmen, er desuden i

overensstemmelse med afgørelse fra Miljøklagenævnet (MKN-130-00208).

Med baggrund i ovennævnte samt den konkrete ansøgning har Frederikshavn Kommune vurderet,

at følgende tiltag er udgangspunktet for kommunens krav til BAT-niveau for den ansøgte

produktion:

• Udmugning 2 gange ugentlig i såvel eksisterende som nye minkhaller

• Halm ad lib

• Rendebredde på 35 cm

• Proteinindhold på max. 31 % i foderet i uge 30-47

Det vurderes at ovennævnte tiltag vil give anledning til en samlet N-emission fra anlægget på

ca. 4.226 kg N/år. De 4.226 kg N er dermed udgangspunkt for Frederikshavn Kommunes BATkrav

til den aktuelle ansøgning. Det er herefter op til ansøger at vælge hvilke tiltag der skal anvendes

for at opfylde det af kommunen udmeldte BAT-krav. Dette er i overensstemmelse med

vejledningen og miljøklagenævnets afgørelser.

Ansøger har herefter valgt følgende staldsystem:

• Rendebredde på 35 cm

• Halm ad lib

• Proteinindhold på max. 31 % i foderet i uge 30-47

• Tømning af gødningsrender 2 gange om ugen i nye og i eksisterende haller

4 Fødevareøkonomisk Instituts Driftsgrenstatistik (serie B nr. 90, 2005).

10


Dette giver anledning til en ammoniakemission på 4.226 kg N/år. Kommunens BAT-krav er dermed

opfyldt. På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift af husdyrholdet:

1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført i overensstemmelse med

ovenstående tabel 1. Produktionen må ikke overstige de anførte antal årstæver

2. Der må ikke foretages ændringer i staldindretningen eller andre forhold, uden at kommunen

har vurderet effekten heraf

4.2 FODRING

Der anvendes fersk fuldfoder fra Fodercentralen Vendsyssel, Dalvej 7, 9320 Hjallerup. Foderplanen

varierer hen over året som følge af minkens produktionscyklus. Det fremgår af foderleverandørens

produktionsplan, at der planlægges et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i uge 30-47.

Det er den periode, der er fokus på i Pelsdyrbekendtgørelsens vejledning. Der tages løbende analyser

af foderets næringsstofindhold og fodercentralen er tilknyttet den frivillige foderkontrol gennem

Dansk Pelsdyrfoder. Fodercentralen udarbejder sine foderplaner på basis af forskning indenfor området

og med konsulentbistand fra pelsdyrrådgivningen ved Kopenhagen Fur.

Frederikshavn Kommune har vurderet, at et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i uge

30-47 (i henhold til produktionsplanen) er BAT for minkfarmen Stendetvej 4.Det vurderes som værende

almindelig anvendt ”teknik” i dag i pelsdyrbranchen, at der anvendes max. 31 % protein i foderet

i uge 30-47. Der stilles vilkår om dette.

Kvælstofudnyttelsen hos mink er generelt meget lav. Dette skyldes primært at den traditionelle fodersammensætning

(med høj grad af affaldsprodukter fra fisker- og slagteindustrien) giver anledning til

et højt proteinindhold. I forbindelse med ændringen af omregningsfaktorer for mink-DE fra 30 til 34

tæver pr. DE (juli 2010) blev der indgået en politisk aftale om at pelsdyrerhvervet skal foretage en

indsats i forhold til at reducere proteinindholdet i minkfoderet. Erhvervet har således forpligtet sig til

at reducere proteinindholdet – og dermed N-udskillelsen – med 15 % inden 2015. Pelsdyrbranchen

har vurderet at denne indsats desuden vil reducere ammoniaktabet med 16,5 % og udskillelsen af

fosfor med 10,5%. Det bemærkes at disse forventede reduktioner i N- og P-tabet ikke indgår i denne

miljøvurdering.

På minkfarme i Danmark – og dermed også på minkfarmen Stendetvej 10 – anvendes fasefodring,

idet foderets indhold af næringsstoffer tilpasses dyrenes produktionscyklus hen over året.

Ifølge BREFdokumentet (2003) er det - med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse - BAT at

tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet

på baggrund af fordøjelige/ disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover

nævnes det, at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende

er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med

højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. BREF-dokumentet forholder sig imidlertid

ikke til minkproduktion og de specielle forudsætninger der gælder for denne produktionstype, men til

svine- og fjerkræproduktion. Anbefalingerne i BREF-dokumentet kan derfor ikke overføres direkte til

minkproduktion.

Ud fra de konkrete forhold har Frederikshavn Kommune vurderet, at virksomheden lever op til kravet

om anvendelse af BAT for så vidt angår foder. Der stilles vilkår om indholdet af protein i foderet.

4.3 ENSILAGE

Der opbevares ikke ensilage på ejendommen.

11


4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG

Ejendommens energi- og vandforbrug fremgår af Tabel 3.

TABEL 3 ENERGI- OG VANDFORBRUG

Art Forbrug/år

Olie til opvarmning 2.000 l

Dieselolie til fodermaskine m.v. 2.700 l

Elforbrug til maskiner, lys, ventilatorer m.v. 40.000 kwh

Vand til drikkevand og rengøring m.v. 3.200 m3

Der er alene naturlig ventilation på farmen og der er begrænset belysning primært i form af lyskilder

ved pelseri, depot og velfærdsbygninger hvor der anvendes lavenergi-belysning.

Der anvendes dieselolie til fodermaskine og andre mindre maskiner der anvendes til driften på minkfarmen.

Vandingssystemet opvarmes med olie mens pelseriet opvarmens med el.

Minkfarmen forsynes med vand fra kommunalt vandværk og der sker løbende registrering af forbruget.

Vandet anvendes primært som drikkevandsforsyning til minkene samt til den årlige vask af inventar.

I minkhallerne anvendes Forelco drikkeventiler der reducerer vandspildet i minkburene. Det

fremgår af ansøgningen, at der jævnligt foretages kalibrering af drikkevandsinstallationerne med

henblik på at undgå unødig spild.

Ifølge BREF-dokumentet er det med hensyn til reduktion af energiforbruget i stalde BAT at optimere

ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde, herunder at undgå modstand i ventilationssystemer

gennem hyppig rengøring og eftersyn af kanaler m.m.. Desuden er det BAT at anvende lavenergibelysning.

På den konkrete minkfarm er der ikke ventilation i minkhallerne og der anvendes lavenergibelysning,

hvor det er muligt.

Miljøstyrelsen har ikke opstillet egentlige branchespecifikke krav til vand- og energiforbruget i forbindelse

med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår. Baggrunden for dette er ifølge Miljøstyrelsen,

at disse elementer vil afhænge af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom.

Kommunen har ud fra virksomhedens produktion og teknologivalg vurderet at der er truffet de nødvendige

foranstaltninger med henblik på reduktion af energi- og ressourceforbruget og at virksomheden

dermed lever op til BAT. I forbindelse med kommende revurderinger af virksomheden vil

spørgsmålet om anvendelsen af BAT blive et fast punkt. Kommunen vurderer at der ikke er behov for

at stille yderligere vilkår til virksomhedens energi- og ressourceforbrug.

12


4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND

Afledning af spildevand fremgår af Tabel 4.

TABEL 4 AFLEDNING AF SPILDEVAND

Afløb: Årlig mængde Afledning til:

Sanitært spildevand 70 m 3 Septiktank

Tagvand fra minkhaller rm.v. 5.050 m 3 Til vandløb via forsinkelsesbassin

Vaskeplads, foder 30 m 3 Til gylletank

Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder

spildevand, herunder regnvand, i ansøgt drift. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering

af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis.

4.6 AFFALD, DØDE DYR, OLIE, PESTICIDER OG ØVRIGE KE-

MIKALIER

Ejendommen Stendetvej 4 drives alene som en minkfarm med de funktioner der hører til selve driften

af minkfarmen (primært pelseri). Der er således ikke affald, pesticider og lignende relateret til driften

af landbrugsarealer på minkfarmen.

Klinisk risikoaffald (medicinrester, brugte kanyler m.m.) opbevares ved fryser i laden og bortskaffes

gennem AVV.

Døde dyr/kroppe samt fedtholdigt materiale fra pelsningen opbevares i forbindelse med pelsningen i

lukket container umiddelbart udenfor pelseriet. I pelsningsperioden afhentes containere med døde

dyr løbende. I den resterende del af året er der under normale omstændigheder ikke afhentning af

døde dyr fra farmen. Døde dyr opbevares i fryser i pelseriet imellem pelsningsperioderne.

Spildolie opbevares i maskinhus/lade og bortskaffes gennem den kommunale ordning. Dagrenovation

bortskaffes ligeledes gennem kommunal ordning.

Der henvises i øvrigt til Frederikshavn Kommunes regulativ for erhvervsaffald der kan findes på

kommunens hjemmeside (www.frederikshavn.dk).

Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til opbevaring og bortskaffelse af

affald m.m. fra minkfarmen. I forhold til opbevaring af døde dyr stilles nedenstående vilkår:

3. Opbevaring af døde dyr m.m. i udendørs container i forbindelse med pelsningen (november-december)

må ikke give anledning til uacceptable lugtgener for omgivelserne eller

uhygiejniske forhold. Det skal ligeledes sikres, at der ikke er adgang for omstrejfende dyr.

13


4.7 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD

Der kan være risiko for spild af gylle i forbindelse med pumpning til og fra gyllebeholdere eller ved

læk på gylletanken. Ejendommens eksisterende gyllebeholder er etableret i 2005. Beholderen ligger i

en afstand af mindre end 100 m fra vandløb og terrænet er samtidig skrånende fra tanken til kanten

af vandløbet. Ejendommens gylletank er dermed omfattet af generelle krav om alarm samt etablering

af vold omkring tanken. Det fremgår endvidere af ansøgningen at der altid er overvågning ved

pumpning af gylle. Der stilles ikke yderligere vilkår i denne godkendelse.

Med hensyn til udslip af mink er farmen indrette med fælder, fangarme etc. i henhold til ”Bekendtgørelsen

om husning af mink og hegning af minkfarme”. Ved større utilsigtet udslip af mink er der samarbejde

(telefonkæde) med en række andre lokale avlere, der træder til og hjælper med indfangning.

Frederikshavn Kommune har konstateret at det generelle krav om at der skal udarbejdes en beredskabsplan

er opfyldt (vedlagt som bilag). Det er imidlertid ansøgers eget ansvar at beredskabsplanen

er anvendelig, tilgængelig og i det hele taget tager højde for de specifikke forhold der gør sig gældende

på ejendommen.

Kommunen vurderer, at risikoen for uheld der kan skade det omgivende miljø er tilstrækkelig reduceret

med de anførte tiltag samt følgende vilkår.

4. Ejendommens beredskabsplan skal revideres årligt og være tilgængelig på bedriften.

14


5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING

5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER

I nedenstående Tabel 5 ses en oversigt over produceret og afsat husdyrgødning.

TABEL 5 PRODUCERET, MODTAGET OG AFSAT HUSDYRGØDNING

Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE

Produceret minkgylle 14.433,72 2.985,24 94,11

Afsat minkgylle til Svend Aage Christiansen

/ Lars Kringelholt Nielsen?

- 14.433,72 - 2.985,24 - 94,11

I alt til udbringning 0,0 0,0 0,0

Al husdyrgødningen afsættes til 3.mandsarealer og der indgår således ikke ejede eller lejede udbringningsarealer

i denne miljøgodkendelse.

5.2 OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING

Ejendommens opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning fremgår af nedenstående Tabel 6

TABEL 6 OPBEVARING AF FLYDENDE HUSDYRGØDNING

Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet (m3) Overdækning

Ekst. gylletank 2005 1.500 Flydelag

Ejendommens eksisterende gylletank ligger nærmere end 100 m fra et vandløb og i et område, hvor

der er en hældning på min. 6 grader ned mod et vandløb. Der er derfor i medfør af § 15a i husdyrgødningsbekendtgørelsen

5 krav om alarmsystem og beholderbarriere.

Det er ansøgers eget ansvar at overholde nævnte bekendtgørelse, kommunen skal ved tilsyn påse

at disse krav til gylleopbevaringen er opfyldt. Der gives derfor ikke særlige vilkår i miljøgodkendelsen

i medfør af dette.

Tanken opfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr. 15.09.2008) til pumper etc.

Der udføres 10 års beholderkontrol af godkendt firma. Tanken tømmes normalt én gang årligt med

henblik på inspektion og vedligehold. Der er indsendt kapacitetserklæring der viser at opbevaringskapaciteten

efter udvidelsen vil være på 10 måneders opbevaring. Der er desuden en møddings-

5 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensi-

lage m.v., med senere ændringer

15


plads på ejendommen til opbevaring af redekassehalm og tilsvarende fast husdyrgødning. Møddingspladsen

har afløb til en 60m3 stor fortank der efter behov tømmes i gylletanken.

Der foretages ikke behandling (separation, beluftning, biologisk behandling, forsuring, kompostering

eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget.

I henhold til EU-kommissionens referencedokument om Bedst Anvendelig Teknologi (BAT) for svine-

og fjerkræhold fra 2003 er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske,

termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede.

Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse – normalt 1

gang årligt. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag

eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende.

Kommunen har samlet vurderet, at opbevaringen af husdyrgødning på Stendetvej 4 lever op til kravet

om anvendelse af BAT.

16


6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET

6.1 AMMONIAK OG NATUR NÆR ANLÆGGET

Beregninger foretaget i IT-ansøgningen viser, at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 4.126

kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 4.226 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en

stigning i ammoniakfordampningen på 100 kg kvælstof pr. år.

Der er et generelt krav i Husdyrbrugsloven om, at der for miljøgodkendelser skal ske en 30 % reduktion

af ammoniakfordampningen i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt.

Reduktionskravet gælder som udgangspunkt for udvidelser samt for stalde, som renoveres.

I forhold til udvidelsen på Stendetvej 4 er dette reduktionskrav overholdt. Der er i miljøgodkendelsen

stillet en række vilkår vedrørende dyrehold, staldtyper, fodring m.m. der er en forudsætning

for at reduktionskravet er opfyldt.

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har udpeget visse naturarealer og inddelt dem i 3 kategorier,

samt angivet nogle beskyttelsesniveauer i forhold til de forskellige kategorier af natur, som

skal overholdes i forbindelse med miljøgodkendelser. Derudover skal kommunen vurdere de resterende

beskyttede naturtyper i forhold til naturbeskyttelsesloven.

FIGUR 3 BELIGGENHED AF NÆRMESTE §3-NATUR SAMT NATUR OMFATTET AF §7 I

HUSDYRBRUGSLOVEN

Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på de nærmeste naturarealer, i de forskellige

retninger samt til de naturarealer hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den baggrund

er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2 eller 3) de forskellige naturarealer hører

til og til projektets naturpåvirkning generelt.

17


Ifølge § 9 i bek. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal beskyttelsesniveauerne i bilag

3 til bekendtgørelsen overholdes. Tabel 7 viser kommunens beregninger af ammoniakdepositioner,

mens lokaliseringen af punkterne fremgår af figur 4

TABEL 7 BEREGNING AF AMMONIAKDEPOSITION

Pkt.

(se kort)

Kategori

Naturtype

Beregnet

merdep.

(kg N/ha/år)

Beregnet

totaldep.

(kg N/ha/år)

Max. tilladt

merdep.

(kg N/ha/år)

Max. tilladt totaldep.

(kg N/ha/år)

6 1 Overdrev 0,0 0,3 - 0,4

1 3

Mose,

eng, skov

-0,2 24,8 -

Vurderet til ikke at

være kat. 2-natur

2 3 Overdrev 0,0 0,7 - -

3 3 Overdrev 0,0 1,0 - -

4 3

Mose,

skov

-3,5 34,1 -

5 3 Overdrev -0,1 2,5 -

Vurderet til ikke at

være kat. 2-natur

Vurderet til ikke at

være kat. 2-natur

7 3 Mose 0,0 0,4 - -

8 3 Sø 0,0 0,3 - -

9 3 Sø 0,0 0,7 - -

10 3 Overdrev 0,0 0,4 - -

FIGUR 4 PUNKTER DER ER BEREGNET N-DEPOSITION TIL

18


Baggrundsbelastningen i dette område af Frederikshavn Kommune er på 13 kg N/ha/år.

Den maksimalt tilladte totaldeposition til kategori 1 natur, når der er to husdyrbrug i alt, der bidrager

til depositionen er på 0,4 kg N/ha/år. Det er overholdt i forhold til kategori 1-naturen i området, pkt. 6,

da totaldepositionen til naturarealet er på 0,3 kg N/ha/år. Naturarealet er ikke besigtiget, da den

maksimalt tilladte depositionen umiddelbart er overholdt.

Den maksimalt tilladte ammoniakdeposition på kategori 2 natur er 1,0 kg N/ha/år. Punkt 1 og 4 er

besigtiget for at afgøre, hvorvidt det er kategori 2 natur. Der er foretaget en vurdering af punkt 5 ud

fra luftfoto.

Punkt 1 er registreret som mose. Højmoser er kategori 2 natur. Ved besigtigelsen blev det fastslået,

at der ikke er tale om en højmose. Det er en kalkrig, skovbevokset mose, hvor der blev fundet arter

som; skov angelik, fløjlsgræs, almindelig mjødurt, stor nælde, dynd padderok, lav ranunkel, almindelig

rapgræs, burre snerre, feber nellikerod og kær tidsel.

Punkt 4 er registreret som sø. Lobeliesøer er kategori 2 natur. Ved besigtigelsen blev det fastslået, at

der ikke er tale om en lobeliesø. Søen er helt tilgroet i pilekrat og andre sumpplanter og er efterfølgende

blevet omregistreret til mose, men er ikke en højmose. I mosen blev der fundet arter som; gul

iris, bittersød natskygge, bidende ranunkel, kær snerre, næb star, manna sødgræs og liden andemad.

Punkt 5 er registreret til at være overdrev. Overdrev > 2,5 ha er omfattet af kategori 2. Overdrevet i

punkt 5 er langt under 2,5 ha og der ligger ikke nogen overdrev i rimelig afstand, som det kunne

tænkes at være sammenhængende med.

Punkt 1, 4 og 5 er derfor ikke kategori 2 natur.

Kategori 3 natur omhandler følgende ammoniakfølsomme naturtyper; heder, moser, overdrev og

skov. Der skal foretages en konkret vurdering af hvorvidt de har en naturtilstand, der gør, at der skal

stilles krav om en max. merdeposition på 1,0 kg N/ha/år til dem.

Dette krav er overholdt til alle naturarealer i området og der er derfor ikke foretaget en vurdering af

deres ammoniakfølsomhed eller andre forhold.

Der skal ligeledes foretages en vurdering af hvorvidt udvidelsen overholder §3 i naturbeskyttelsesloven

for de naturtyper, der ikke indgår i kategori 3 naturen. Udvidelsen må ikke bevirke en tilstandsændringer

på de omgivende naturarealer.

Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt på et naturområde,

som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning på < 1 kg N/ha. Ingen

af punkterne modtager en merdeposition, så derfor er §3 i naturbeskyttelsesloven overholdt.

Anlægget ligger ikke i økologisk forbindelse. De økologiske forbindelser fremgår af kommuneplan

2009-2020 for Frederikshavn Kommune og udpegningens formål er at sikre, at barrierer for spredningen

af planter og dyr så vidt muligt undgås, jf. retningslinie 5.5.7 og 5.5.8.

Natura 2000 områder

Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er område nr. 8; Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og

omkringliggende overdrevsområder ligger omkring 1,1 km øst for anlægget. Udpegningsgrundlaget

for området fremgår af tabel 8.

19


TABEL 8 UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000 OMRÅDET ÅSTED ÅDAL, BANGS-

BO ÅDAL OG OMKRINGLIGGENDE OVERDREVSOMRÅDER

Naturtyper Arter

Næringsrig sø (3150)

Vandløb (3260)

Tør hede (4030)

Enekrat (5130)

Kalkoverdrev (6210)

* Surt overdrev (6230)

Urtebræmme (6430)

* Kildevæld (7220)

Rigkær (7230)

Bøg på mor (9110)

Bøg på muld (9130)

Ege-blandskov (9160)

Stilkege-krat (9190)

* Elle- og askeskov (91E0)

Bæklampret (1096)

Odder (1355)

Nærmeste kortlagte naturareal med habitatnatur indenfor habitatområdet er et surt overdrev (6230).

Beregningen giver en totaldeposition på 0,3 kg N/ha/år.

Tålegrænsen for surt overdrev ligger på 10 - 20 kg N/ha/år.

Samlet set vurderer Frederikshavn Kommune, at det ansøgte projekt ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget

i Natura 2000 området, da en totaldeposition på 0,3 kg N/ha/år ikke vurderes at

påvirke naturarealet.

Bilag IV-arter

En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde

eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. På baggrund af faglig rapport

nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være:

spidssnudet frø, markfirben, odder, dværgflagermus, langøret flagermus og vandflagermus.

Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for

de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden

af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes

knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt.

KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING

Kommunen har vurderet, at udvidelsen ikke vil modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for

naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område. Kommunen

har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder

kategori 1-, 2- og 3-natur.

Frederikshavn Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter

omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

En forudsætning for ovenstående beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet natur omkring

ejendommen er, at den beregnede ammoniakfordampning er på 4.226 kg N om året. Denne ammoniakfordampning

er et resultat af sammensætningen af dyreholdet, valg af staldtyper, staldteknologi,

foderkorrektioner, afgræsningsstrategi, m.m.

20


6.2 LUGT

Minkfarmen er omfattet af afstandskravene i Pelsdyrbekendtgørelsen. Idet der ikke er andre husdyr

på ejendommen Stendetvej 4 skal der ikke beregnes egentlige lugtgeneafstande gennem Miljøstyrelsens

ansøgningssystem. Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav og de konkrete målte afstande

fremgår af tabel 9.

TABEL 9 AFSTANDSKRAV FOR PELSDYRFARME (< 10.000 TÆVER) SAMT DE KONKRETE

MÅLTE AFSTANDE FOR FARMEN STENDETVEJ 4

Områdetype

Byzone og sommerhusområde samt områder

der i kommunens rammedel er udlagt

til byzone eller sommerhusområde

Områder i landzone der ved lokalplan er

udlagt til boligformål, blandet bolig og

erhverv, rekreative formål eller til offentlige

formål med henblik på beboelse, institutioner

eller lignende

Afstandskrav

Målt afstand

200 m Ca. 1,1 km (Ravnshøj)

200 m 650 (Åsted)

Nabobeboelse 100 m 145 m til nærmeste nabobeboelse

der ikke er ejet af ansøger

Som det fremgår af ovenstående tabel overholder den ansøgte produktion Pelsdyrbekendtgørelsens

afstandskrav til de angivne områder. Kommunen vurderer derfor, at lugt fra minkfarmen ikke vil give

væsentlige gener for naboerne. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra

gylletankene. Det er kommunens vurdering at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedr.

håndtering af husdyrgødning.

6.3 FLUER OG SKADEDYR

I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som

straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal forebygges og bekæmpes effektivt.

Af projektbeskrivelsen fremgår det, at skadedyr generelt bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrsbekæmpelse

og kommunens anvisninger. Fluer bekæmpes ved at sprede kalk under burene. Desuden

anvendes fluemidler som Flystop, Permaforte m.m. Af hensyn til resistens skiftes der mellem de

forskellige midler. Bekæmpelse foretages i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums ”Retningslinjer

for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme”.

Kommunen har tidligere modtaget klager fra naboer til minkfarmen over fluegener. Med nedenstående

vilkår præciseres pelsdyrbekendtgørelsens regler om, at der skal foretages effektiv forebyggelse

og bekæmpelse af fluer på minkfarmen.

5. Der skal overalt på pelsdyrfarmen foretages effektiv forebyggelse og bekæmpelse af fluer i

overensstemmelse med de af Statens Skadedyrslaboratorium fastsatte retningslinjer.

6. Redekassehalm og tilsvarende fast gødning der opbevares på møddingspladsen skal

overdækkes

21


6.4 TRANSPORT

Den interne transport på ejendommen er ifølge ansøgningen indrettet med henblik på at skabe minimal

gene for naboer. Gylletransporter og transporter med halm til minkfarmen er sæsonbetonet således,

at gylletransporter primært sker forår og efterår mens transport med halm foregår i høstperioden.

Fra sidst i april til pelsning i november er der daglig levering af foder. I den resterende del af

året leveres der foder 3 gange ugentlig. I forbindelse med udvidelsen vil der ske en stigning i antallet

af transporter med gylle. Øvrige transporter (foder og døde dyr) vil fortsætte i omtrent samme antal

som i nudriften men med en større kapacitet pr. transport. Der er som udgangspunkt stort set ikke

transport med levende dyr. Produktionen kører således med eget tillæg af avlsdyr samt indkøb af

avlsdyr i begrænset omfang. Såfremt der skal seneres for plasmacytose eller bliver der dog behov

for indkøb og dermed transport med levende dyr. Nedenstående tabel 10 viser skønnede antal

transporter. Kommunen har ikke fundet anledning til at stille vilkår til minkfarmens transporter.

TABEL 10 ANTAL TRANSPORTER FØR OG EFTER ÆNDRINGEN

Art Før udvidelse Efter udvidelse

Døde dyr 8 9

Indkøbt foder 270 270

Halm, diesel- og fyringsolie 7 7

Gylle 58 74

6.5 STØJ, STØV OG LYS

STØJ

Ifølge ansøger er der ingen væsentlige støjkilder på ejendommen ud over anvendelse af fodervogne

og andet materiel i forbindelse med den daglige drift. Derudover kan der være støj i forbindelse med

levering af foder, pumpning af gylle samt pelsning. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke

emissionskrav for støj, som derfor skal reguleres efter husdyrgodkendelseslovens

generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold.

Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer har Frederikshavn Kommune

vurderet, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende.

STØV

Støvkilder på ejendommen kan komme fra fodertransport samt kørsel med maskiner. Med hensyn til

støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet

egentlige branchespecifikke emissionskrav for støv, som derfor skal reguleres efter husdyrgodkendelseslovens

generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold.

Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer har Frederikshavn Kommune

vurderet, at støv fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende

LYS

Der er ikke lys i farmens minkhaller. Eneste udendørs lyskilder er placeret ved pelseri og depot og er

kun er tændt ved behov. Kommunen vurderer at afstanden til de nærmeste naboer udelukker at der

kan komme væsentlige lysgener.

22


7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE

7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE

Ejendommen råder ikke over ejet eller lejet areal til udbringning af husdyrgødning. Al husdyrgødning

udbringes på aftalearealer. Alle aftalearealer ligger robust i forhold til grund- og overfladevand samt

natur og der er derfor ikke udarbejdet arealgodkendelse (§16) for disse aftalearealer. Miljøvurderingen

af de pågældende aftalearealer fremgår af nedenstående

Ejendommens husdyrgødning udbringes på de arealer, som fremgår af figur 5. Der udbringes med et

husdyrtryk på maks. 1,4 DE/ha.

FIGUR 5 AFTALERAREALER

7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB

En del af udbringningsarealerne grænser op til det beskyttede vandløb Elling Å samt til en række

mindre tilløb til Elling Å. Der er ikke stærkt skrånende arealer ned mod vandløb inden for udbringningsarealerne.

Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene vurderes ikke at udgøre en risiko,

såfremt reglerne om bræmmer overholdes.

Der er ingen A-målsatte søer i nærheden af ejendommen eller udbringningsarealerne.

7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV

Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande, der afvander til kvælstofsårbare Natura 2000-områder

der er udlagt som nitratklasse 1, 2 eller 3. Ligeledes er der er ingen af arealerne, der ligger i opland

til Natura 2000-områder der er overbelastet med fosfor (fosforklasse I, II eller III) i henhold til Danmarks

arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til udbringning af

kvælstof og fosfor med husdyrgødning på arealerne.

23


Alle udbringningsarealerne afvander til Elling Å. Elling Å har udløb i Natura 2000-område nr. 4

Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å´s udløb.

På grund af strømforholdene i Kattegat, vurderer kommunen, at der sker en udpræget opblanding af

vandene og at der derfor generelt skal foretages en vurdering efter habitatdirektivet for projektets

eventuelle påvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. Der er derfor foretaget en samlet

vurdering af projektets påvirkning af samtlige marine Natura 2000-områder i Kattegat.

Udpegningsgrundlaget for de marine Natura 2000-områder i Kattegat er bl.a. arter af sæl, odder,

terner og trækfugle samt forskellige marine naturtyper. En forøget næringsstofbelastning kan mindske

fødegrundlaget i form af fisk, snegle, muslinger, krebsdyr, bundvegetation m.v. for de pågældende

arter. Ændringer i næringsstofindholdet kan desuden ændre artssammensætningen, størrelse og

udbredelse af bundflora og –fauna i en række af de marine naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget.

Miljømålet for Nordlige Kattegat er opfyldt når vandområdet mindst er i god tilstand.

Det fremgår af Vandplan 2010-2015 6 , at den hidtil gennemførte vandmiljøindsats her reduceret udledningen

af næringsstoffer fra land. Dette har gennem 1990´erne og fremefter medført faldende

koncentrationer af kvælstof, fosfor og til dels klorofyl i kystvandene. På trods af disse forbedringer er

miljøtilstanden i det Nordlige Kattegat fortsat ikke god vurderet ud fra den nuværende tilstand af

ålegræssets dybdegrænse. Kvælstofpåvirkningen synes at være den primære udslagsgivende faktor

for den manglende opfyldelse af miljømålet. Påvirkningen med fosfor er under fortsat vurdering, men

menes ifølge Vandplanen at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande.

Det er derfor kommunens vurdering, at enhver yderligere tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil

forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning af

vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til målsætningen.

Miljøstyrelsen har opstillet en række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning

på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at

1. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5% af den samlede

udvaskning til det aktuelle område – dog max. 1% hvis der er tale om vandområder der kan

karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i

sig selv)

2. Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar 2007 (projektet

i kumulation med andre planer og projekter)

Påvirkning fra projektet i sig selv – afskæringskriteriets punkt 1

Oplandet, som antages at påvirke vandområdet Nordlige Kattegat, kaldes i Statsforvaltningens opgørelse

over dyretryk for ”Nordlige Kattegat” og ”Læsø”, hvilket er sammenfaldende med den del af

hovedvandopland 1.1 som i forslag til vandplaner betegnes Nordlige Kattegat. I udpegningsgrundlaget

for habitatområdet Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14) indgår marine naturtyper,

der kan karakteriseres som lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Det drejer sig om

flodmundinger (naturtype nr. 1130), kystlaguner og strandsøer (naturtype nr. 1150) og større lavvandede

bugter og vige (naturtype nr. 1160). På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune, at

næringsstofudvaskningen fra det konkrete projekt maksimalt må udgøre 1 % af den samlede udvaskning,

jf. afskæringskriterie 1 ovenfor.

6 Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerak. Hovedvandopland 1.1, Vanddistrikt:

Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011

24


Oplandet til Nordlige Kattegat og Læsø har et samlet areal på 138.765 ha. Den samlede udvaskning

fra diffuse kilder (dyrkede og udyrkede arealer samt spredt bebyggelse) beregnes ud fra følgende

forudsætninger:

Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er den samlede kvælstofafstrømning fra vandoplandet

(diffuse kilder) på ca. 3.675 tons N. Hvis denne mængde opdeles på henholdsvis Nordlige

Kattegat og Skagerak ud fra forholdstal i DMU faglig rapport nr 804-2010 (NOVANA) bliver udledningen

til det Nordlige Kattegat 2.183 tons N/år.

Reduktionspotentialet for de konkrete udbringningsarealer er ifølge nitratklassekortlægningen på 75-

100 %. Antages det, at anvendelsen af husdyrgødning påvirker den samlede udvaskning fra rodzonen

med max. 10 kg N/ha giver det ansøgte anledning til en samlet påvirkning af Natura 2000området

på ca.130 kg N/år. Det udgør dermed maksimalt 0,01 % af den samlede N-påvirkning til

Kattegat.

Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (afskæringskriteriets

punkt 2)

Med hensyn til udvikling i dyretrykket i opland til det nordlige Kattegat, er der i perioden fra 2007 til

2011 sket en reduktion i det samlede antal DE fra 70.874 til 69.074 DE 7 .

Antallet af dyreenheder er opgjort på baggrund af det Centrale Husdyr Register (CHR-registret).

Tallene er korrigeret for ændringer i omregningsfaktorer for DE, således at disse ændringer indgår

progressivt gennem en årrække og ikke giver anledning til store stigninger/fald i det enkelte år, hvor

omregningsfaktoren ændres. Miljøstyrelsen vurderer, at usikkerheden i CHR-dataene er på 5-10% 8 .

Lineær regression viser et sikkert fald i antallet af DE i oplandet med en forklaringsgrad (r 2 ) på mere

end 0,5.

Udviklingen i antallet af dyreenheder afspejler den strukturudvikling der er sket indenfor husdyrproduktionen

gennem en længere årrække. Samtidig med, at der sker nyetableringer og udvidelser af

husdyrbrug, er der således husdyrbrug der reducerer produktionen eller lukker helt ned.

Den registrerede udvikling i dyretrykket gennem CHR skal sammenholdes med kommunens egne

oplysninger om ophørte/reducerede husdyrbrug samt med de tilladelser/godkendelser der er givet af

kommunen og som stadig kan udnyttes. Det i CHR registrerede fald i antallet af DE stemmer overens

med kommunens erfaringer i forbindelse med tilsyn m.v..

Idet der er tale om et stort opland (> 1.000 ha) og et stort antal DE (> 10.000 DE) i oplandet vurderer

Frederikshavn Kommune, at der ikke er grund til at supplere med lokal viden omkring udviklingen i

dyrehold i oplandet. Kommunen mangler desuden en sikker opgørelsesmetode til indmelding af reducerede

og/eller lukkede brug.

Det vurderes endvidere, at der ikke er andre kilder til nitratudvaskning – spildevand fra det åbne land,

dambrug eller tilsvarende – der har givet anledning til stigende nitratudvaskning i det aktuelle opland

i perioden fra 2007 og fremefter. Med hensyn til spildevand fra det åbne land, er der gennem den

seneste årrække sket en stadig forbedret rensning af spildevand som led i kommunens spildevandsplanlægning.

7 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm

8 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk. Miljøministeriet,

Miljøstyrelsen Erhverv. Notat af 14. marts 2011

25


Som tidligere nævnt, er der ingen af arealerne der ligger i opland til fosforfølsomt Natura 2000område

(fosforklasse I, II eller III). Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer for fosfor er

målrettet fosforoverskuddet og sikrer de oplande, hvor der er størst risiko for fosforbelastning. Vandplanernes

indsats i forhold til fosfor er særligt målrettet de direkte tab fra dyrkningsfladen til vandområderne

og der er således ikke i vandplanerne fastsat krav til fosforoverskud på landbrugsarealerne.

Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er påvirkningen af disse vandområder med

fosfor fortsat under vurdering, men fosfor menes at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande.

Med hensyn til fosfor, kan der ud fra retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning samt ansøgningens

konkrete tal, beregnes en worst case påvirkning fra husdyrbruget på 6,7 kg P. Forudsætningen

herfor er, at der udbringes 1,4 DE/ha (svarende til et samlet udbringningsareal på 67 ha), anvendes

et sædskifte der frafører 20 kg P/ha og en worst case udvaskning på 1 kg P/ha. Det svarer til

en forøgelse af jordens fosforindhold på 10 % i godkendelsesperioden (8 år). Med udgangspunkt i

vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak (korrigeret med forholdstal for de enkelte deloplande)

er den samlede fosforafstrømning til Nordlige Kattegat på ca. 80 t P/år. Det betyder, at husdyrbrugets

del af påvirkningen er langt under 0,1 % af den samlede påvirkning. Som for nitrat vurderes det, at

en fosforpåvirkning med under 1 henholdsvis 5 % af den samlede påvirkning ikke kan måles med de

nuværende biologiske målemetoder.

Der er endvidere foretaget en landskabelig risikovurdering for at afklare transportveje for fosfor fra

mark til vandløb og videre til de marine områder. Der er ingen af udbringningsarealerne der er stærkt

skrånende mod vandløb og det vurderes på den baggrund, at risikoen for overfladetab af fosfor fra

arealerne er begrænset.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre

projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller fosforpåvirkning af de marine Natura

2000-områder i Kattegat.

7.4 PÅVIRKNING AF NATUR, NATURA 2000 SAMT BILAG IV

ARTER

Udbringningsarealerne ligger i områder, der er udpeget som hhv. regionalt jordbrugsområde og

naturområde. En mindre del af udbringningsarealer mod nord ligger indenfor en våd økologisk

forbindelse. Da arealanvendelsen ikke ændres væsentligt, medfører udvidelsen af husdyrbruget

ikke forringelser af levesteder eller spredningsmuligheder for planter eller dyr i relation til områdets

funktion som økologisk forbindelse.

Områdets arealer med beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3 fremgår af Figur 6. Arealerne

er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur. En række af udbringningsarealerne

ligger umiddelbart op ad beskyttede naturarealer. Frederikshavn Kommune har

vurderet, at en fortsættelse af den hidtidige drift på de omkringliggende udbringningsarealer

ikke vil medføre tilstandsændring af naturarealerne.

Randpåvirkning som følge af sprøjtning og gødskning af de beskyttede arealer, der grænser

op til udbringningsarealerne ses allerede i dag, og vil ikke ændres med det påtænkte

projekt.

26


FIGUR 6 OMRÅDETS AREALER MED §3-NATUR

Natura 2000 områder, habitatdirektivet og bilag IV-arter

Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område nr. 3, Jerup Hede,

Råbjerg og Tolshave Mose) ligger omkring 1,5 km nordvest for det nærmeste udbringningsareal.

Grundet afstanden vurderer Frederikshavn Kommune, at belastningen fra udbringningsarealerne

ikke vil være til ugunst for målsætningerne i det internationale naturbeskyttelsesområde.

En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde

eller sporadisk opholdssted på egnen omkring Ellinggård. På baggrund af faglig rapport

nr. 322 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være:

spidssnudet frø, markfirben, odder, dværgflagermus, brunflagermus og vandflagermus.

Anvendelse af de ansøgte udbringningsarealer vurderes at have en neutral effekt for de nævnte

arter. Dette tilskrives, at udbringning vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden

af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes

knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt.

Bræmmer

Vær opmærksom på at seks af markerne har 2-meter bræmmer og 10 meter randzoner

langs noget af kanten. Der må ikke udbringes husdyrgødning i randzoner og 2-meter

bræmmer. Anvendelsen af arealerne vil heller ikke have en negativ effekt på områdets

funktion som økologisk forbindelse, på bilag IV-arter eller på Natura 2000 områder.

KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING

Kommunen vurderer, på grundlag af ovenstående, at anvendelse af arealerne som udbringningsarealer

ikke vil føre til en tilstandsændring på naturarealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens§3.

27


8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)

Gennem Husdyrgodkendelsesloven pålægges den enkelte ansøger at redegøre for brugen af BATbedst

tilgængelig teknologi. BAT er berørt i flere af de tidligere afsnit, og der er evt. formuleret vilkår i

relation hertil.

Der skal redegøres for følgende 6 områder: staldindretning, foder, opbevaring/behandling af husdyrgødning,

udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi samt management. Såfremt der i

eksisterende stalde anvendes staldteknologier der ikke kan betegnes som BAT, skal der redegøres

for hvornår disse staldafsnit renoveres således at de lever op til BAT. Der skal endvidere redegøres

for evt. fravalg af oplagte teknologier.

Frederikshavn Kommunes vurdering af BAT for staldtype og staldteknologi tager udgangspunkt

i EU-kommisionens referencedokument om BAT for intensiv svine- og fjerkræhold fra 2003 (benævnt

”BREF”) samt de BAT-blade og teknologibeskrivelser der er offentliggjort på henholdsvis

Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside (www.landbrugsinfo.dk) og Miljøstyrelsens hjemmeside

(www.mst.dk). Kommunen har desuden i vurderingen taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens

arbejde med standardemissioner. Der er pt ikke udarbejdet standardemissioner for minkproduktion.

Frederikshavn Kommune har vurderet det indsendte materiale og foretaget en vurdering af, hvilket

niveau for ammoniakemission der vil kunne opnås gennem anvendelse af BAT under samtidig hensyn

til proportionalitet.

Det bemærkes at proportionalitetsvurderingen tager udgangspunkt i en (ikke-eksisterende) fritvalgssituation,

og således er foretaget uafhængigt af de miljømæssige tiltag der i øvrigt er nødvendige

for at opfylde afskæringskriterierne i Husdyrgodkendelsesloven. Det betyder, at de tiltag der allerede

er valgt med henblik på opfyldelse af ammoniakreduktionskrav etc., også indgår i beregningen

af BAT-proportionaliteten.

Frederikshavn Kommune har vurderet at ammoniakemissionen gennem anvendelse af BAT kan

reduceres til 4.226 kg N/år. Dette niveau kan opnås gennem 2 gange ugentlig tømning af render,

proteinniveau på max. 31 %, halm ad lib og rendebredde på 35 cm.

Ammoniakemissionen for den ansøgte produktion er ifølge IT-ansøgningen (skema 39.862 - version

2) på 4.226 kg N/år og kommunens krav til det maksimale emissionsniveau er dermed overholdt.

Der er stillet vilkår til anvendelse af de valgte tiltag i miljøgodkendelsen.

I forhold til fosforudledning angiver Miljøstyrelsen i de vejledende emissionsgrænseværdier, at når

der udbringes husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof, vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne

for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på 20-25 kg P/ha.

Langt størstedelen af tabet af fosfor til fra landbruget vandmiljøet er dog historisk betinget som følge

af ophobning gennem årene af fosfor i jordens pulje. Denne ophobning er på landsplan nedbragt

ved, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 1980’erne.

Herudover giver beskyttelsesniveauet i husdyrbrugsloven mulighed for at regulere udledningen af

fosfor til de arealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. Derfor er risikoen for tab af

fosfor generelt væsentlig mindre i dag end tidligere. Da BAT også indebærer, at der skal findes en

passende balance mellem de forskellige miljøpåvirkninger og dertil svarende omkostninger, finder

Miljøstyrelsen ikke, at det er miljøøkonomisk eller proportionelt hensigtsmæssigt at prioritere en yderligere

begrænsning af fosfor på bekostning af begrænsningen af ammoniakemissionen. Derfor bør

yderligere krav til begrænsning af fosfor begrundet i BAT baseres på omkostningsneutrale teknikker.

I tidligere afsnit af miljøgodkendelsen er BAT i forhold til staldindretning, foder, opbevaring/behandling

af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning og forbrug af vand og energi gennemgået.

I nedenstående afsnit 8.1 gives en beskrivelse af management og egenkontrol mens Frederikshavn

Kommunes samlede vurdering af BAT fremgår af afsnit 8.2.

28


8.1 MANAGEMENT OG EGENKONTROL

Ansøger har redegjort for nedenstående tiltag indenfor management og egenkontrol.

o Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer og medarbejdere

efter behov.

o Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge mindst 4 gange om året og ellers efter behov.

o Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende, således at nyeste

viden anvendes.

o Der føres medicinjournal.

o Gyllebeholderen bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant.

o Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det

omgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4).

o Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse.

Farmen er desuden omfattet af branchekodekset, hvor god management er beskrevet. Desuden er

farmen med i sundhedsrådgivningsaftalen med mindst 4 årlige dyrlægebesøg. Besøgene er fordelt

hensigtsmæssigt hen over året, så alle forhold og problemer i minkens produktionsperiode bliver

berørt.

Alle fire besøg indeholder en klinisk gennemgang af den aktuelle sundhedstilstand i alle afsnit af

farmen. En gennemgang af førte optegnelser siden sidste besøg, det vil sige dødsfalds-, medicin- og

sygdomsregistrering. På besøgene skal mulige fejl i fodring, smittebeskyttelse, husning, klima og

produktion vurderes

I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi og ressourceforbrug

samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer

for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødskning af markerne

korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld.

Kommunen vurderer at bedriften lever op til BAT for så vidt angår management og egenkontrol. Det

bemærkes at der er lovkrav omkring en række af ovennævnte punkter medfør af anden lovgivning.

Det gælder bl.a. gødningsregnskab, 10-årsbeholderkontrol og sprøjtejournal. Der er derfor ikke behov

for at stille vilkår til disse forhold i denne miljøgodkendelse.

8.2 SAMLET VURDERING VEDRØRENDE BAT PÅ BEDRIFTEN

Kommunen har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring/behandling

af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management

vurderet, at det ansøgte lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende

husdyrproduktion og størrelse. BAT vurderingen omfatter også de eksisterende stalde.

Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering, uden hensyn til,

om beskyttelsesniveauerne i husdyrbrugsloven er overholdt.

29


9 BILAG 1 - SITUATIONSPLAN

30

More magazines by this user
Similar magazines