CA OG IVÆRKSÆTTERNE - CA a-kasse

ca.dk

CA OG IVÆRKSÆTTERNE - CA a-kasse

CA og iværksætterne, 2

Online-kalender i stor skala, 3

Gode råd for iværksættere, 4

Succes med funky ål, 6

MEDLEMSBLADET FOR CA A-KASSE #3 AUGUST 2009

IVÆRKSÆTTERE I CA

Nødbremse på netbutikken, 9

Hver tredje ledig på

grund af nedskæringer, 10

Efterårets gå-hjem-møder, 11

Gode erfaringer

med Købstæderne, 12

Vi vil udfordres af chefen, 13

God ledelse kræver dialog, 14


TEMA : SELVSTÆNDIG

CA OG IVÆRKSÆTTERNE

Tekst: Ole Strand

2

De nye går online

Daniel Daugaard

og Steffen Thilsted

læser på CBS, men

bruger det meste

af deres tid på at

udvikle og lancere

en online-kalender

til universiteter og

handelshøjskoler. Med en Business Angel

i ryggen knokler de for drømmen

om det store gennembrud.

Ål med succes

Anna Søndergaard

og Lis Beck startede

for sjov med at

sælge kore anske accessories

ved homeparties

i deres fritid.

Da salget greb om

sig, blev de gode job

droppet, og alt blev

satset på Becksöndergaard, der seks år

efter omsætter for 20 millioner i 15

lande.

E-iværksætteren

Lea Skov Lindbæk

har i seks år levet og

åndet for netbutikken

Aura4Laura.dk.

Men selvom omsætningen

var pæn, var

indtjeningen for lille,

og virksomheden har

fyldt for meget i familielivet. Nu er butikken

solgt, og hun satser på en fremtid

som lønmodtager, mens erfaringerne er

givet videre i bogen E-værksætteren.

CAnyt

ISSN 1903-3184

Oplag 32.500

Som iværksætter er du din egen herre.

Men de fl este bruger friheden til

at piske over dig selv. For som iværksætter

er det også først og fremmest

kun dig selv, der har ansvaret for

virksomheden – når det går godt, og

når det går mindre godt. Derfor er

virksomheden altid i fokus.

Aldrig fri

Virksomheden fylder i privatliv og familieliv,

fordi der ofte arbejdes om aftenen

og i weekender. Iværksættere har generelt

færre sygedage og kortere barsler, fordi

virksomheden skal passes.

Krise presser iværksætterne

Samtidig presser fi nanskrisen iværksætterne

på pengepungen.

Når forbrugerne bruger færre penge, rammer

det også iværksætterne. Der bliver

købt færre ydelser og produkter, og det

er sværere at skaffe kapital til virksomheden.

Bankerne vil ikke låne penge ud, og

de små private investorer – de såkaldte

Business Angels – har færre penge mellem

hænderne.

Iværksættertrangen i CA

Men selvom det er sværere at starte virksomhed

op, og færre også har gjort det i

2009 end tidligere, er mange af CA’s medlemmer

grebet af iværksættertrangen.

Hver tyvende CA-medlem driver selvstændig

virksomhed, og det ligger nok latent i

mange fl ere med en merkantil uddannelse:

At fi nde den gode ide og gribe chancen.

Redaktion

Ole Strand (ansv.red.)

Layout

Van Tran

CA a-kasse

Sværtegade 3

Postboks 2116

1014 København K

På de følgende sider sætter vi fokus på

tre af CA’s iværksætterhistorier. Fælles for

dem er den gode ide, den stærke drivkraft,

lysten til at drive en virksomhed og prøve

sig selv af og de mange timer, der puttes i

virksomheden. Tilsammen giver de et godt

billede af en del af iværksætterkulturen.

Læs om dine muligheder som selvstændig

i CA på www.ca.dk/selvstaendig/

Færre iværksættere

I første halvår af 2009 er etableret 8.000

nye virksomheder. I samme periode

sidste år var der 12.000 nye virksomheder,

og i 2007 var der knap 20.000 nye

virksomheder. Et fald på 60 % på to år.

Samtidig er antallet af konkursramte

virksomheder steget igennem hele første

halvår af 2009. I juni 2009 var der 91

% fl ere konkurser end i juni 2008. Det

viser en ny konkursstatistik fra Experian.

Iværksættere får nej i banken

To ud af tre virksomheder fi k nej i banken

i første halvår. Hver tredje iværksætter

frygter at gå konkurs, hvis krisen

fortsætter ind i 2010.

Det viser en undersøgelse fra Dansk

Iværksætter Forening (DIF) og Dansk

Erhverv.

Business Angels

halverer investeringer

Danske Business Angels, der støtter

lovende vækstvirksomheder, har inden

for det sidste år halveret det beløb, de

er villige til at investere, ifølge Vækstfonden.

Tel 3314 9045

Fax 3314 9042

Århus kontor

Vesterport 8 K

8000 Århus C

ONLINE-KALENDER I STOR SKALA

Tekst: Ole Strand

En online-kalender til studerende.

Fra CBS til landsdækkende på et

halvt år, og derefter venter måske

Norden og resten af verden. De to

CBS-studerende bag 1calendar går

efter den store iværksætterdrøm.

September og studiestart nærmer sig på

handelshøjskoler og universiteter. Et vigtigt

tidspunkt for 1calendar for det er nu

ved studiestart, at de studerende over hele

landet meget gerne skal begynde at bruge

1calendars personlige online-kalender, der

automatisk opdaterer undervisningsplaner

+ andre arrangementer og events.

Efter forretningsplanen lanceres 1calendar

på de fl este universiteter i Danmark

til september, og målet er mindst 50.000

brugere. Hvis det lykkes, er planen derefter

at lancere systemet i resten af Norden og

måske senere i fl ere lande.

1calendar er startet af to studerende fra

CBS, Steffen Thilsted og Daniel Daugaard,

der kombinerer studier og iværksætterdrømmen

i de fl este af døgnets vågne timer.

Kalenderrod gav ideen

Ideen til online-kalenderen kom, fordi Steffen

for to år siden så et problem, som han

og Daniel sammen fandt en løsning på.

”På studiet var der problemer med skemaer

og undervisningsplaner, som hele tiden

blev ændret. Man sidder og skriver dem

ind i sin kalender – og skal så ændre på

det, hver gang en forelæsning bliver fl yttet.

Spild af tid, hvis man i stedet kan få kalenderen

til at gøre det automatisk”, fortæller

Steffen Thilsted.

Steffen og Daniel delte på det tidspunkt en

lejlighed, så snakken gik over køkkenbordet

om, hvordan det kunne gøres bedre.

Det udviklede sig til mere konkrete planer

om en gratis online-kalender, der automatisk

fører de relevante undervisningsplaner

ind i den studerendes kalender. Men også

SELVSTÆNDIG : TEMA

Steffen Thilsted (tv.) og Daniel Daugaard (th.)

en event- og arrangementskalender, som

automatisk kan plotte f.eks. yndlingskunstnerens

koncerter eller dine facebook-invitationer

ind i kalenderen. Det hele synkroniseret

automatisk med mobiltelefonen, og

fi nansieret af banner- og eventreklamer.

Business Angel skød penge ind

Ideen var rigtig god. Systemet skulle bare

udvikles først, og det er dyrt. Steffen og Daniel

lavede en forretningsplan og kontaktede

en Business Angel, som de kendte ad

omveje. Han kunne se potentialet og gik

med til at skyde en større sum i projektet.

”Fordelen ved 1calendar er, at det bygger

på nogle koder, som efter få timers programmering

kan ’crawle’ et nyt universitets

hjemmeside, fi nde data frem og så automatisk

opdatere det. Derfor kan systemet

forholdsvis nemt skaleres til de fl este universiteter

i Danmark og i udlandet. Der er

altså stort udviklingspotentiale i det”, siger

Steffen Thilsted.

fortsættes

3


TEMA : SELVSTÆNDIG

Udviklere arbejder for anparter

Udviklingen af det grundlæggende kalendersystem

er blevet dyrere end forventet.

Så for at kunne fortsætte, selvom de fl este

penge er brugt, er forretningsmodellen blevet

ændret.

”Vi blev ret tidligt i processen enige om

at give ud af ansvar og af anparter til de

vigtigste ansatte for at kunne fortsætte og

konsolidere virksomheden. Det er jo det

traditionelle spørgsmål, om du vil eje meget

af ingenting eller mindre af meget. Så i

dag arbejder alle nøglemedarbejderne gratis

eller for meget lav løn, men har til gengæld

fået en del af ejerskabet. På den måde

kan vi med meget lave faste omkostninger

alligevel følge en hurtig udviklingsstrategi”,

siger Daniel Daugaard.

1calender tager al tiden

Der er blevet brugt cirka 16.000 programmeringstimer

og nok et lignende antal timer

inden for strategi, salg og markedsføring

m.m. En stor del af arbejdstimerne har

Steffen og Daniel selv lagt i virksomheden.

”Entrepreneur-faget er superhårdt. Vi har

valgt at arbejde rigtig meget og så at give

afkald på fl ere af de sjove ting, der ellers

er forbundet med et studieliv. Selvfølgelig

er der fester en gang imellem, men der er

bare meget mindre af det. Din første tanke,

når du vågner om morgenen, er, hvordan

går det med virksomheden, og så lige tjekke

mailen, og det samme sker når du går i

seng. Det er syv dage om ugen, så man har

aldrig rigtig fri”, siger Daniel Daugaard.

September er første store milepæl

Steffen og Daniel har lavet aftaler med

de to førende eventdatabaser, aok.dk og

kultunaut.dk, om at crawle deres sider for

events og arrangementer, som man så kan

fi nde på 1calendar. 1calendar blev prøvekørt

på Copenhagen Business School

(CBS) ved sidste semesterstart og fi k 8.000

unikke brugere, svarende til 42 % af de studerende

på CBS.

Der er lavet aftaler om bannerreklamer og

ad-events for snart 1 million kroner. Men

lakmusprøven for projektets styrke kommer,

når 1calendar lanceres på næsten alle

universiteter og handelshøjskoler fra den 1.

september i år.

”Vi laver forhåbentlig en succesfuld lancering

til september, så vi når vores målsætning

om at få 50.000 unikke brugere af

systemet. Det er den kritiske masse, der giver

grundlag for at lægge nye applikationer

og funktionaliteter ind over, som kan gøre

systemet endnu mere dynamisk. Næste

GODE RÅD FOR IVÆRKSÆTTERE

Tekst: Ole Strand

Som iværksætter kan du få gratis rådgivning,

kurser, sparring og værktøjer i de 5

Væksthuse, der ligger i hver af landets regioner

under startvaekst.dk.

Men der er fl ere muligheder for at få sparring.

Under udviklingen af 1calendar har Daniel

Daugaard og Steffen Thilsted bevidst opsøgt

sparring og feedback, hvor de har kunnet få

det.

”Hvis man tror, man kan gøre det hele selv

og har alle svar, så kan man være helt sikker

på, at man tager fejl, for der er altid en masse

derude, der er meget dygtigere end dig selv”,

siger Daniel Daugaard.

Sparring med springboard

Senest har 1calendar været til springboard

hos CONNECT Denmark, som er en nonprofi

t-forening, hvor omkring 700 af landets

mest kompetente erhvervsfolk og forskere giver

gratis rådgivning og sparring til iværksættere

og vækstvirksomheder.

4

Til hvert springboard sammensættes et panel

på 5–6 erhvervsfolk, der har erfaring og

kompetencer inden for de områder, som

iværksætteren gerne vil have feedback på. Et

springboard varer omkring to timer med mulighed

for opfølgende møder.

”Det var supergodt. Der var mulighed for at

de kunne gå mere i dybden. Det er nok den

mest effektive og grundige feedback, vi har

fået indtil videre”, siger Daniel Daugaard.

Erhvervsfolk får også udbytte

Henrik Damm Krogh er CFO i Corpnordic

Denmark A/S, der tilbyder outsourcing af

f.eks. økonomi- og administrationsfunktioner.

Han er en af de mange erhvervsfolk, der lægger

frivilligt og ulønnet arbejde i at deltage i

CONNECT Denmarks springboards.

”Det er spændende og inspirerende at møde

iværksætterne og høre om deres projekter og

at kunne bidrage med mine egne iværksætter-erfaringer”,

siger Henrik Damm Krogh.

skridt er så at gå videre med samme model

ud til resten af Norden. Hvis det lykkes, vil

vi være en venturecase med potentiale for

at få en stor vækstkapital ind i virksomheden

og en bred internationalisering af 1calendar”,

siger Daniel Daugaard.

100 % handlekraft

1calender må gerne blive en god forretning.

Men det er ikke udsigten til den store

gevinst, der driver Daniel Daugaard.

”Ambitionen for at gøre det her – altså

have en 70 timers arbejdsuge ved siden af

et universitetsstudium – det er ikke, at man

skal leve godt af det. Selvfølgelig kunne det

være fedt, hvis man en dag bliver solgt til

en stor virksomhed for mange penge. Men

først og fremmest er det spændende at prøve

at være iværksætter. At se den ide, man

har i hovedet, blive til noget og få feedback

fra folk, der synes det er spændende, hvad

man laver. Og så har man 100 % handlekraft.

Når man får en god ide, skal man

ikke spørge om lov, så kan man prøve at få

det integreret og teste potentialet i det. Det

er noget af det allervigtigste”, slutter Daniel

Daugaard.

Læs mere på 1calendar.dk

Nogle iværksættere

har højtfl yvende planer.

Det er fi nt nok,

men det er vigtigt at

bevare jordforbindelsen,

mener han.

”De færreste rammer guldåren. De fl este

iværksættere skal arbejde hårdt i mange år

– måske hele livet – for at få resultater af

virksomheden. Mange iværksættere er først

og fremmest ideudviklere, som ofte ikke er

specielt gode til salg. Men så er kunsten at

få fat i nogen, som kan sælge for dem. Det

gælder om at komme i gang og få cashfl ow

og overskud, så der kan komme smør på brødet”,

siger Henrik Damm Krogh.

Læs om dine muligheder som iværksætter eller

sparringpartner i CONNECT Denmark:

www.connectdenmark.com

www.startvaekst.dk

Henrik Damm Krogh








CA a-kasse har indgået

et samarbejde med Købstædernes

Forsikring, der

indebærer, at du kan tegne

billige forsikringer med

gode dækninger. Lyder det

interessant for dig?

Købstædernes Forsikring fokuserer på at udvikle markedets

bedst dækkende privatforsikringsprogram. Derfor vil

du og din familie være rigtig godt sikret - både i en travl

hverdag og på spændende oplevelser ude i verden. Du kan

læse mere på www.kab.dk.

Købstædernes Forsikring er Danmarks ældste forsikringsselskab, hvis historie går helt tilbage til

1761. Selskabet ejes af kunderne - et gensidigt selskab. Du kan læse vores forsikringsbetingelser

på www.kab.dk



• Bilforsikring

• Husforsikring

• Indboforsikring

• Ulykkesforsikring

• Rejseforsikring

• Fritidshusforsikring

• Syge- og ulykkesforsikring for dyr

Du skal selvfølgelig være medlem af CA a-kasse.


SUCCES MED FUNKY ÅL

Tekst: Ole Strand, foto: Martin Sølyst, Erik Bjørn og Kompagni

I 2003 kom Lis Beck og Anna Søndergaard

hjem fra Korea med mere end blot

en kuffert med ferieindkøb. De havde en

masse kasser fyldt med tasker, punge og

gulvpuder. Nu skulle der sælges – og det

har de gjort over al forventning i de seneste

seks år.

Specialet skabte grundlaget

Iværksættersuccesen Becksöndergaard

blev egentlig grundlagt på cand.merc.-studiet.

Lis Beck og Anna Søndergaard skrev

speciale sammen, og samarbejdet fungerede

rigtig godt. Faktisk til topkarakteren

13.

”Vi oplevede en synergi, som vi begge to

blev enormt høje af, og vi snakkede om, at

det kunne være sjovt at lave noget arbejdsrelateret

sammen en gang i fremtiden, når

vi havde været ude og arbejde og få noget

erfaring”, siger Anna Søndergaard.

Anna Søndergaard blev konsulent hos

McKinsey & Co, og Lis Beck fi k job i

Carlsberg, som projektleder. Først et år i

Danmark og derefter som udstationeret i

Malaysia.

Sjovt salg på hobbyplan

Anna tog på ferie og besøgte Lis i Malaysia,

og der tog planerne om et samarbejde

form.

”Det var bare så dejligt at se hinanden igen.

Og jeg havde lagt mærke til, at der var så

mange lækre tasker, smykker og t-shirts. Vi

begyndte at snakke løst om, at det kunne

være sjovt at købe noget med hjem og

sælge det i Danmark, som så mange før os

har gjort. Det var på rent hobbyplan. Det

skulle bare være sjovt”, siger Lis Beck.

Men alligevel sjovt med en seriøs tilgang.

Over en weeekend blev der skrevet en

forretningsplan og lavet budget, og så tog

Lis Beck og Anna Søndergaard i banken

og fi k et banklån på 40.000 kroner.

”Ideen var at købe noget design i fjernøsten,

og så ville vi sælge det til homeparties.

Vi var begge to i job, hvor meget

handlede om powerpointpræsentationer

og projektledelse. Så vi ville i virkeligheden

bare have fi ngrene nede i nogle kasser

og sælge det”, siger Lis Beck.

Funky ål i pangfarver

Lis og Anna rejste til Korea, tog ud på

de lokale grossistmarkeder og kom hjem

med en masse pakkasser med gulvpuder,

pandebånd og åleskindsprodukter i klare

pangfarver.

Hjemme igen lånte de et butikslokale og

lavede butik for en dag på Sankt Hans

Torv i København. Holdt homeparties for

veninder og bekendte og fandt ud af, hvad

de bedst kunne lide. Og begyndte så også

at gå i butikker efter arbejde og sælge dér.

”Det var egentlig ikke en del af forretningsplanen,

men der var så god respons

på åleskindet. Det var et funky materiale.

Og så tænkte vi, nå ja i stedet for at sælge

1 til 1, så kunne det jo være, man kunne

sælge ti til en butik. Det kunne vi nemt,

så lynhurtigt kom detail-leddet ind over”,

siger Anna Søndergaard

Købmænd og krejlere på messe

I starten af 2004 kom vendepunktet. Becksöndergaard-produkterne

var allerede lidt

kendt blandt de unge piger. De var ude

og ligge i nogle butikker, og åleskindspungene

var ved at blive smarte.

Anna og Lis tog på Formlandmessen i

Herning med deres produkter for at få fl ere

kunder og fi k samtidig det første møde

med iværksætterkulturen.

”Det var rigtig spændende at være på den

messe. Når du kommer fra en skolet handelshøjskole

og fra de her pæne skolede

virksomheder McKinsey og Carlsberg og

kommer ud til de her autodidakte købmænd,

krejlere og iværksættere, bliver du

grebet af gejsten. Det fi k virkelig den lille

iværksætterspire til at vokse inden i”, siger

Anna Søndergaard.

”Det er meget hands-on på sådan en

messe. Det er virkelig betaling ved kasse

1. Enten sælger du noget, eller også sælger

du ikke noget. Ikke noget med langvarige

projekter, der bliver implementeret om to

år. Det var lige til at tage fat i og virkelig

rigtig skønt”, supplerer Lis Beck.

Tog springet ud over stepperne

Efter messen havde de tredive kunder.

Ikke helt nok til at begge kunne leve af

Har du været på et marked i fjernøsten, har du sikkert

prøvet det. At blive overvældet af det store udbud af

varer i alle regnbuens farver. Måske har du også fyldt

kuffert erne til bristepunktet og taget ekstra med

hjem fra ferien til venner og familie.

Lis Beck (tv.) og Anna Søndergaard (th.)

det. Men følelsen hos både Lis og Anna

var, nu var det alt eller intet. Nu skulle der

satses på virksomheden, og jobbet blev

droppet.

”Når man hiver stikket ud og ikke tjener

noget, er det jo en stor omvæltning. Men

vi gjorde det på et tidspunkt, hvor vi ikke

havde små børn og familier og hus og alt

muligt andet, Vi skulle bare sørge for, at vi

selv kunne overleve”, siger Lis Beck.

”Vi havde simpelthen bare så god en fornemmelse,

ellers ville vi heller ikke have

sagt op. Telefonerne ringede, og det var

et spørgsmål om at komme ud over stepperne

og sælge rigtig meget mere. Vi løb

jo virkelig stærkt, fordi alting var med os.

Salget steg og steg og steg”, fortsætter

Anna Søndergaard.

Logistikken voksede vildt

Det stærkt stigende salg gav tomands-virksomheden

store logistiske udfordringer.

Leverandørerne kunne godt følge med.

Men de kom selv til kort med for lidt la-

SELVSTÆNDIG : TEMA

gerplads og den måde, de praktisk håndterede

alting selv.

”Vi havde slet ikke kalkuleret med, hvor

meget ting egentlig fylder fysisk, og hvor

meget praktisk arbejde der er. Vi sad f.eks.

selv og syede mærkater i tørklæderne, i

stedet for at få det gjort fra starten ude

hos fabrikanten”, siger Lis Beck.

Sugede på andres viden

”Vi kendte ikke branchen, vi kendte ikke

sæsonerne, vi vidste slet ikke, hvordan det

hele fungerede, vi har ikke før siddet med

lagerstyring og med fysiske varer, som

skulle tages hjem. Det har vi lært hen ad

vejen, for i starten havde vi ikke råd til at

hyre erfarent personale til at fortælle os

det. Men vi har været gode til at spørge

mere erfarne folk i branchen. De fl este vil

gerne hjælpe. Mange syntes, det var sjovt,

at vi kom som de her ydmyge og uvidenden

handeshøjskoleoptimister, siger Anna

Søndergaard.

Henover sommeren 2004 blev der ansat

to salgsagenter til øst- og vestdanmark , og

det gav en tiltrængt viden om salg.

”Vores salgsagenter har begge to mange

års erfaring i branchen. Dem har vi jo suget

al viden ud af. Hvor mange af hver kan

man sælge til en by. Det anede vi jo ikke,

men det havde de helt styr på”, siger Lis

Beck.

fortsættes

6 7


TEMA : SELVSTÆNDIG

Åleskind som murbrækker

Becksöndergaard har fra starten været

hurtige til at komme ud over landegrænserne

og har agenter i 15 andre lande i

Europa, Japan, USA og Singapore. 60 % af

salget går til eksport nu.

”Danmark er et lillebitte land med de begrænsninger

det nu har. Og det danske

indkøbsmønster er meget ens, så det er

godt at få spredt sig rent risikomæssigt”,

siger Anna Søndergaard.

Åleskindet har været murbrækkeren til

markeder i de fl este lande.

Ӂleskindet skabte

vores gennembrud

i Danmark. Det var

det, vi boomede

fuldstændig med

de første år, og det

sælger stadig fi nt i

Danmark. Men det

er klart, at sådan en

hype ikke fortsætter

i seks år. Men

vi bruger åleskindet

som en effektiv

måde at trænge ind

på de nye markeder,

hvor det igen skaber

hype”, siger Anna

Søndergaard.

Markedet

presset af krisen

Markedet har ændret sig fra et boom-marked,

hvor alle vækster, til nu hvor konkurrencen

er hårdere, og folk køber mindre.

En udvikling som Becksöndergaard også

kan mærke.

”Nu handler det om at overleve, indtil

markedet vender igen. Være smart med

ikke at tage for store risici både i forhold

til kunderne og sørge for at få sine penge

hjem. Vores strategi lige nu er bare at være

en skidegod leverandør og en god samarbejdspartner,

og så må ordrerne være mindre”,

siger Anna Søndergaard.

Forretningsmodellen er omlagt og tilpasset,

så der lægges mere fokus på ekspreskollektioner,

som kunderne kan købe

nu og få med det samme eller om to måneder.

Så de ikke skal binde budgetter et

halvt år i forvejen.

”Vi tager simpelt hen noget af lagerrisikoen.

Køber hjem til lager, som butikkerne

så kan supplere op på. Så faktisk tager vi

lidt mere risiko her i krisen for at kunne

imødekomme ekspresleverance. Men vi

8

gør det snævert. Vi tør godt købe f.eks.

tusind tørklæder hjem, for det tror vi godt,

vi kan sælge, men vi køber ikke stort hjem

af hele sortimentet”, siger Lis Beck.

Tid til at udnytte rammerne

På sigt vil Anna Søndergård og Lis Beck

gerne ind på nye markeder, men lige nu er

fokus på at få mere ud af de markeder, de

allerede er på.

”Der er ingen grund til at få 500.000 ud

af et nyt land, hvis vi kan få fem millioner

mere ud af Tyskland, hvor vi allerede er.

Mange bække små kan give mange penge,

men vi vil gerne have fl ere store bække”,

siger Anna Søndergaard.

Fremtidsplanerne for virksomheden er, at

der skal geares op. Der skal ikke ansættes

mange fl ere, men omsætningen skal

fordobles til omkring 40–50 millioner

kroner.

”Skelettet er bygget nu. Set-up og processer

er klar. Nu handler det ’bare’ om at

trykke på speederen og få udnyttet de ressourcer.

Der er selvfølgelig også en økonomisk

virkelighed udenfor, men vi kan

komme meget længere med den organisation,

der er kommet på plads nu”, siger

Anna søndergaard.

”Nu er der også overskud til de mere strategiske

værditiltag for virksomheden. Det

kan man ikke, når man sidder og folder

tørklæder kl. 12 om natten og er fuldstændig

høj på slik. Nu får vi for alvor lov

til igen at have et samarbejde, der handler

meget mere om strategi, og så har vi en

masse folk, der udfører det praktiske arbejde”,

supplerer Lis Beck.

Når familien kommer til

Samtidig med at organisationen er kommet

på plads, har familieforholdene også

ændret sig for Anna Søndergaard og Lis

Beck, der begge har fået mand og børn.

”Vi har tilpasset organisationen, så vi kan

have et afbalanceret familie- og arbejdsliv

have folk omkring os til tage fra, så vi ikke

skal sidde der fra 7 om morgenen til 8 om

aftenen”, siger Lis Beck.

Men alligevel er livet som selvstændig mor

lidt anderledes – især ved barslen. Når den

ene er på barsel, har det klare konsekvenser

for den anden,

for man hænger på

det hele, mens den

anden er væk på

barsel.

”Det var slet ikke

muligt at være væk

en fuld barsel. Jeg

var væk et par måneder,

og så kom jeg

ind med den lille, og

da hun så var 5–6

måneder, kørte vi

fuld skrue igen. Med

den næste, der er på

vej, er jeg nok blevet

bevidst om, at der

skal være mere ro

på”, siger Lis Beck.

Til gengæld er der

fordele ved at være sin egen chef, når først

man er tilbage i en almindelig gænge efter

barslen.

”Vi har også en helt anden fl eksibilitet. Vi

skal ikke spørge nogen, om vi må holde

fri, vi skal bare cleare det med hinanden.

Det kan godt være, at der er lange dage og

rejser, men jeg ved, at det er mig selv, der

bestemmer”, siger Lis Beck.

”Det handler jo om at planlægge. Hvis der

er nogle dage, hvor den anden skal hente,

så tager man en lang dag, og så når man

måske ikke hjem og putte barnet, men så

har man kort dag en anden dag. Det handler

om planlægning, og med det setup vi

har i dag med 8 ansatte, er det noget helt

andet end dengang, vi skulle lave alting

selv. Jeg er glad for at vi nåede at have de

år på bagen med opstarten, inden vi begyndte

at få børn”, slutter Anna Søndergaard.

www.becksondergaard.com

NØDBREMSE PÅ NETBUTIKKEN

Tekst: Ole Strand, foto: Sara Lindbæk

I seks år har netbutikken Aura4-

Laura.dk fyldt alle Lea Skov Lindbæks

vågne timer. Det har givet masser

af omsætning og erfaring – og en

stor gæld. Nu er butikken solgt, og

Lea går efter et mere almindeligt arbejde.

For seks år siden droppede Lea Skov Lindbæk

livet som lønmodtager for at bruge al

sin tid på netbutikken Aura4Laura.dk, der

sælger gaveartikler – primært til kvinder.

”Jeg havde egentlig et godt job som projektleder

i Novo Nordisk IT, men efter barslen

med mit andet barn, kom jeg tilbage til

en ny og meget kontrollerende chef, som

gjorde det knap så godt, så jeg begyndte at

se mig om efter noget andet at lave”, siger

Lea Skov Lindbæk.

Feminin hjemmeside

At det lige blev en gavebutik på nettet var

lidt en tilfældighed.

”Op til julen 2002 skulle jeg fi nde kalendergaver

til mine børn og tænkte, det må jeg

da kunne fi nde på nettet. Men det kunne

jeg ikke, og så tænkte jeg. Jamen så må jeg

jo lave det selv”, siger Lea Skov Lindbæk.

På det tidspunkt var internettet meget en

mandeting. Næsten alle, der havde forretning

på internettet, var mænd, fokus var på

det mandlige publikum, og designet på de

fl este hjemmesider var meget maskulint.

Derfor fi k Aura4Laura et mere ’feminint

design’ som var målrettet kvinder. Allerede

i de første måneder fi k Aura4Laura en

pænt stor kundekreds.

”Jeg fi k masser af omtale i pressen, fordi jeg

var en af de første kvinder, der lavede netbutik

til kvinder. Og med omtalen kom der

også kunder i butikken. Det var helt vildt

sjovt. Den der følelse af, at du sidder med

noget på et tegnebræt, og at den vision, du

havde, bliver sådan, som du havde håbet

på. Det er da en helt fantastisk fornemmelse”,

siger Lea Skov Lindbæk.

Men det var også benhårdt arbejde, for

virksomheden blev startet op, mens hun

arbejdede i Novo. Først efter et halvt år

blev Novo-jobbet droppet, da virksomheden

var begyndt at tage om sig.

”Jeg kunne ikke blive ved med at arbejde

på et fuldtidsjob og så komme hjem og tage

en fuld arbejdsdag igen i mit eget fi rma om

aftenen. Jeg var nødt til at vælge. Enten lukke

forretningen eller også satse 100 %. Jeg

var ikke i tvivl, for jeg havde mentalt forladt

Novo, da jeg startede med virksomheden”,

siger Lea Skov Lindbæk.

For god til at bruge penge

Selvom Aura4Laura gennem alle årene har

haft en stor omsætning, er det ikke noget,

Lea er blevet rig af.

”Jeg har virkelig lært på den hårde måde,

hvordan man driver forretning, og hvordan

man ikke gør. Jeg har været god til at skabe

visioner og forretningsudvikle og markedsføre.

Men jeg har været meget dårlig til at

omkostningsminimere. Alt skulle være tiptop,

og selvfølgelig skulle medarbejderne

have ordentlig løn. Det var bare ikke skidesmart

for forretningen. For selvom jeg

var god til at skabe omsætning, var jeg lige

så god til at bruge pengene”, siger Lea Skov

Lindbæk.

Trak i nødbremsen

I seks år har Lea Skov Lindbæk brugt alle

døgnets vågne timer på Aura4Laura. Hendes

erfaringer har hun også samlet i bogen

E-værksætteren, som giver gode tips om at

starte netbutikker.

Men til sidst blev det for hårdt med for meget

arbejde, for lidt tid til børnene og for få

penge i kassen.

”Havde min virksomhed været en kæmpesucces,

hvor jeg tjente en masse penge, så

havde jeg måske bedre kunnet acceptere

den omkostning, det havde for familien.

Men der var ikke nogen penge i det, og jeg

arbejdede hele tiden. jeg syntes bare ikke,

at det var sjovt længere”, siger Lea Skov

Lindbæk.

Men det tog lang tid for Lea at komme til

den erkendelse. Det var en søster, der tog

tyren ved hornene og spurgte, ”hvis du er

utilfreds, hvorfor sælger du det ikke bare?”

”Jeg havde slet ikke tænkt på, at jeg faktisk

også havde det valg. Selvstændige knokler

rent ud sagt røven ud af bukserne – som

en hamster, der løber rundt og rundt i sit

SELVSTÆNDIG : TEMA

hamsterhjul uden at indse, at man godt kan

trække i nødbremsen og sige: Nu stopper

jeg”, siger Lea Skov Lindbæk.

Virksomheden solgt for at få dagpenge

Aura4Laura er solgt og fortsætter med nye

ejere, mens Lea Skov Lindbæk sidder tilbage

med en stor gæld.

”Heldigvis er jeg sådan en tumlinge-dukke.

Hvis jeg får en på skrinet, så rejser jeg mig

op igen og fi nder noget arbejde, så jeg kan

betale min gæld tilbage”, siger Lea Skov

Lindbæk.

Lea har meldt sig ledig hos CA a-kasse. En

lidt omstændelig proces, fordi selvstændige

skal kunne dokumentere, at deres virksomhed

er ophørt eller solgt sammen med lager

og alle driftsmidler. Hun får dagpenge

efter salget af virksomheden, men søger

job som lønmodtager.

”Jeg har jo skabt mig et navn som e-værksætter,

så jeg har allerede lavet aftaler om

konsulentopgaver for andre iværksættere,

f.eks. online-markedsføring og konsulentarbejde

for E-handelsfonden, mens jeg søger

efter job med mere normale arbejdstider.

37 timer om ugen er jo nærmest deltid,

når man har været selvstændig”, slutter Lea

Skov Lindbæk.

Læs mere om Lea Skov Lindbæks bog

E-værksætteren på www.evaerksaetteren.dk.

Læs mere om de særlige dagpengeregler

for selvstændige på www.ca.dk/

selvstændig/

9


HVER TREDJE LEDIG

PÅ GRUND AF NEDSKÆRINGER

Tekst: Ole Strand, illustration: Van Tran

64 % fl ere ledige fra januar til juli

2009. Stigningen i ledigheden skyldes

i høj grad krisen: Hver tredje, der

er blevet ledig i 2009 har mistet jobbet

på grund af nedskæringer.

Ledigheden blandt CA’s medlemmer er

steget fra 2,8 % i januar 2009 til 4,6 % i

juli 2009 – en stigning på 64 %.

Krisen er slået markant igennem i ledighedstallene

i 2009, mener Lars Christensen,

der er forsikringschef i CA a-kasse.

”I 2008 var der stadig gode tider og faldende

ledighed. Nu er billedet vendt. Der

kommer færre ordrer, og virksomhederne

tilpasser produktionen og skærer ned. Det

rammer især CA’s medlemmer, fordi de

arbejder ude i de private virksomheder.

Mange med konjunkturfølsomme områder

som salg, marketing og HR”, siger Lars

Christensen.

I 1. halvår af 2009 har i alt 1.284 meldt sig

ledige, hvoraf 423 blev opsagt på grund af

nedskæringer. Det svarer til 32,9 % af alle,

der blev ledige i perioden. I 1. halvår 2008

blev kun 718 medlemmer ledige, og kun

62 blev opsagt på grund af nedskæringer,

svarende til en andel på 7,9 %.

Færre siger selv op

Krisen smitter også af på medlemmernes

lyst til selv at opsige deres job og blive ledig.

I 1. halvår 2008 sagde hver tiende selv

deres job op uden at have noget nyt job

på hånden. Det har kun 5,2 % gjort i 1.

halvår 2009.

”Sidste år var der nok en større tro på, at

man nemt kunne få et job igen. Nu siger

10

procent

5,0%

4,5%

4,0%

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

jan-

08

UDVIKLING I LEDIGHEDEN FOR CA'S MEDLEMMER

feb-

08

mar-

08

apr-

08

maj-

08

1,8%

jun-

08

jul-08 aug-

08

man kun op, hvis man har et nyt job på

hånden, eller hvis det er tvingende nødvendigt,

fordi man ikke kan klare jobbet

eller chefen”, siger Lars Christensen.

Sværere at trænge igennem

for dimittender

Det mindre jobudbud rammer også de nyuddannede.

I 1. halvår 2008 var der 97

dimittendledige, mens der har været 234

dimittendledige i 1. halvår 2009. I juni

2009 var dimittendledigheden i CA

18,3 % og vil formentlig stige yderligere,

når de mange nyuddannede fra sommeren

sep-

08

okt-

08

måned

SPAR TID PÅ DINE BETALINGER

Betal dit CA-kontingent via BetalingsService.

Tilmeld dig på ca.dk/pbs

nov-

08

dec-

08

2,8%

jan-

09

feb-

09

kommer med i ledighedsstatistikkerne for

juli og august.

”Med færre job og større udbud af ansøgere

bliver konkurrencen om hvert job hårdere.

Arbejdsgiverne får fl ere kvalifi cerede

kandidater at vælge mellem, og så kan det

være sværere at trænge igennem for den

nyuddannede, der måske har mindre erfaring

end andre ansøgere”, siger Lars Christensen.

www.ca.dk/ledig/

mar-

09

apr-

09

maj-

09

jun-

09

4,56%

jul-09

EFTERÅRETS GÅ-HJEM-MØDER

Få faglig inspiration på CA’s gå-hjem-møder. Møderne starter

typisk ved 17-tiden og varer et par timer. Deltagelse er gratis.

Du er velkommen til at tage en ven med, dog skal

alle tilmeldes. Læs mere og tilmeld dig på www.ca.dk/foredrag

EFTERÅRET 2009 BYDER PÅ FØLGENDE TEMAER:

LANGSIGTET LEAN

– Ledelse, kultur, forandringer.

Med konsulentvirksomheden Hildebrandt & Brandi.

Sted: Kolding, København, Odense, Aalborg og Århus

DIGITAL UPDATE

Branding i den digitale tidsalder. Med webbureauet Creuna.

Sted: København og Odense

KLIMA PÅ DEN STRATEGISKE DAGSORDEN

Sådan kan du udvikle din virksomheds klimastrategi.

Med konsulentvirksomheden CoCoCo.

Sted: København

BRANDPOWER

De nye brandstrategier til den nye type forbrugere.

Med reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen.

Sted: Odense og Århus

POSITIV PSYKOLOGI

Sådan kan du skabe vækst og engagement i virksomheden.

Hør bl.a. casen, der vandt ’Konsulentprisen 2009’.

Med konsulentvirksomheden Resonans.

Sted: København

NÅR KROPPEN TALER

Bliv inspireret til at bruge dig selv i kommunikationen

– uden at sige noget. Med TACK International.

Sted: København og Odense

NEUROSALG

Nøglen til kundens underbevidsthed kan have stor indfl ydelse

på dine salgsresultater. Med TACK International.

Sted: København og Århus

OPSIGELSENS TRE DIMENSIONER

Hvordan håndterer du situationen, hvis du skal opsige en

medarbejder, hvis du selv bliver opsagt, eller hvis en ven bliver

opsagt?

Sted: Kolding og Århus

PRÆSTATIONSANALYSEN 2009

Bedre præstationer = bedre resultater. Men hvordan står

det til med præstationerne i det danske erhvervsliv? Og

hvad kan gøres bedre? Hør konklusionerne fra analysen.

Med konsulentvirk somheden Dufke Result.

Sted: København, Aalborg og Århus

DEN INSISTERENDE FORBRUGER

Bliv klogere på den nye generation af forbrugere.

Med reklamebureauet Gorm Larsen & Partners.

Sted: København

STRUKTURERET FORANDRINGSLEDELSE

Hvorfor opnår nogen projekter succes, mens andre fejler?

Med konsulentvirksomheden Proacteur.

Sted: Aalborg og Århus

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ CA.DK/FOREDRAG


GODE ERFARINGER

MED KØBSTÆDERNE

Tekst: Ole Strand

Har du den bedste forsikring, du kan

få? Tjek for din egen skyld de fordelagtige

forsikringstilbud, som CAmedlemmer

kan få hos Købstædernes

Forsikring.

12

Michael Stubbe har

i mange år været

tilfreds kunde hos

Købstæderne. Det er

han stadig væk, men

nu sparer han 20 %

på grund af sit CAmedlemskab.

Købstæderne kører efter en snor

Michael Stubbe har ikke været til at lokke,

når forsikringssælgere har ringet om gode

tilbud om at skifte forsikringsselskab. Han

har haft sine private forsikringer i Købstædernes

Forsikring, lige siden han var direktør

for en virksomhed, der havde sine erhvervsforsikringer

hos Købstæderne.

”Jeg har brugt Købstæderne i mange år. De

har en fornuftig pris i forhold til andre forsikringsselskaber,

og deres service og skadesbehandling

har altid kørt efter en snor.

Så det har ikke været relevant at skifte”,

siger Michael Stubbe.

God pris blev bedre

Men da Michael Stubbe læste om Købstædernes

forsikringstilbud til CA’s medlem-

Tjek selv dine forsikringer

mer, tog han kontakt for at høre om hans

forsikringer også kunne optimeres via CAmedlemskabet.

”Jeg har altid fået en god pris på min forsikringspakke

hos Købstæderne, men med

CA-pakken sparer jeg alligevel 20 % på

mine forsikringer”, siger Michael Stubbe.

Jesper Graff mente,

at han havde en billig

forsikring hos Codan,

men han har sparet

15 % ved at skifte til

Købstædernes Forsikring.

Forsikringstjek skar 15 % af præmien

Jesper Graff var egentlig ret sikker på, at

hans forsikringspakke hos Codan var skruet

godt sammen og den billigste på markedet.

Men da CAnyt i efteråret dumpede ind ad

døren med et medlemstilbud på forsikringer

hos Købstædernes Forsikring, gav han

det alligevel en chance.

”Jeg har tidligere solgt forsikringer, og der

vidste vi godt, at hvis vi ringede til en kunde,

der var hos Købstæderne, kunne det blive

svært, fordi de var konkurrencedygtige. Så

hvorfor ikke tjekke, om de stadig var det”,

siger Jesper Graff.

På ca.dk/medlemsfordele, kan du ind taste dine forsikringsdata og dine

ønsker om dækning. Så får du med det samme et uforpligtende tilbud fra

Købstædernes Forsikring,

Du kan også ringe på 3345 7476, hvor medarbejdere fra Købstædernes

Forsikring giver personlig rådgivning om dækning.

15 % billigere

Det var en god ide. Efter en snak med en

forsikringsrådgiver over telefonen, fi k han

fremsendt et forsikringstilbud, og efter nogle

små rettelser var aftalen med Købstædernes

Forsikring på plads.

”Jeg sparer 15 % på mine forsikringer og

har fået en lavere selvrisiko med i købet”,

siger Jesper Graff, der har fl yttet hele forsikringspakken

for hus, indbo, bil og ulykkesforsikring.

Den samlede besparelse er på

omkring 2.000 kroner om året.

Nye tilbud trækker

Som kunde i CA er Jesper Graff tilfreds

med, at CA har introduceret de nye medlemstilbud

med billige forsikringer, bank og

bøger m.m.

”Selvom der i disse tider nok er fl ere, der

igen får brug for arbejdsløshedsforsikring,

fylder den jo ikke meget i dagligdagen for

de fl este. Hvis a-kassen ikke gør noget specielt,

vil de fl este af os nok mest gå efter

prisen”, siger han.

Billig forsikring kan alle bruge

CA’s øvrige tilbud om karriererådgivning og

kurser har han endnu ikke benyttet sig af.

”Det er fi nt, at CA tilbyder karriereudvikling,

men det er ikke lige relevant for alle.

Det er gode og billige forsikringstilbud derimod.

Det kan vi alle sammen bruge”.

VI VIL UDFORDRES AF CHEFEN

Tekst: Metha Loumann

Medarbejdere i danske virksomheder

er i for høj grad overladt til sig

selv i jagten på kendskab til mål og

en feedback på, hvordan det går.

Det viser en ny undersøgelse, Præstationsanalyse

2009, som er foretaget

af Dufke Result i samarbejde med

Loyalty Group og CA a-kasse.

Undersøgelsen viser, at medarbejderne ønsker

klare og tydelige mål for deres arbejde.

De vil gerne motiveres og presses til det

yderste. 9 ud af 10 er endda klar til at yde

en ekstra indsats for at nå deres mål.

For få følger op

Men det kniber for lederne at følge op på

disse ønsker. Kun 6 ud af 10 ledere følger

op på medarbejdernes mål, stiller krav og

er gode til at motivere.

”En del ledere svigter tilsyneladende deres

opgave med jævnligt at sikre, at medarbejderen

får feedback på sin præstation og

mulighed for i en dialog at få diskuteret

og eventuelt justeret målene for den kommende

periode”, siger Flemming Dufke,

der er direktør i Dufke Result og ansvarlig

for Præstationsanalyse 2009.

Vigtigt at kende forventninger

Det er en vigtig motivationsfaktor for 8 ud

af 10 medarbejdere, at de kender de forventninger,

der er til dem. Det viser Præstationsanalysen

2009, der netop er foretaget

blandt 1800 ledere og medarbejdere i private

og offentlige virksomheder.

Resultatet er en klar retningsangivelse for

lederen, mener Flemming Dufke.

”Præstationsanalysen giver et kraftigt fi ngerpeg

om, at den enkelte medarbejder

har brug for en leder, der involverer og

motiverer. Det er nødvendigt, for at medarbejderen

kan udnytte sit fulde potentiale

og dermed skabe det bedst mulige resultat.

Hvis du er klar over, hvordan din leder opfatter

din præstation, frigør det tid og kræfter

til resultatskabende præstationer. I det

aktuelle erhvervsklima er der ekstra hårdt

brug for dette engagement,” siger Flemming

dufke.

Feedback kræver to parter

Medarbejderen har også selv et ansvar for

at få en ordentlig feedback, mener Lars

Moesgaard, der er udviklingschef i CA akasse.

”Selvfølgelig har chefen ansvaret for at

give feedback til sine medarbejdere. Men

mange mellemledere har hovedet nede i

maskinrummet med fokus på driften her

og nu og får ikke taget sig tid til at løfte

hovedet og evaluere på længere sigt. Hvis

du kan se, at din chef har en udfordring

med at få givet feedback, så har du også

selv som medarbejder et ansvar for at være

proaktiv”.

Lars Moesgaard opfordrer den enkelte

medarbejder til selv at tage initiativet, hvis

chefen ikke gør det:

”Hvis du ikke ved, hvad chefen mener

om din arbejdsindsats, kan du heller ikke

være sikker på, at du gør det godt nok. Bed

chefen om at afsætte tid til evaluering ved

MUS-samtalen eller ved jævnlige møder,

så du kan få feedback på dit arbejde og

på dine mål. Det er ikke et svaghedstegn.

Præstationsanalysen 2009

87 % er klar til at yde en ekstra

indsats for at nå deres mål.

79 % motiveres ved at kende de

forventninger, der er til dem

62 % har en leder, der følger op på

de mål, de har.

58 % har en leder, der er god til

at motivere dem.

58 % diskuterer jævnligt deres

mål med den nærmeste leder.

56 % har en leder, der presser

dem til at yde deres bedste.

Tværtimod viser du ansvar og interesse for

at opfylde dine mål og hjælper lederen til

at gøre sit arbejde bedre”, siger Lars Moesgaard.

Medarbejder, sådan

får du god feedback:

1. Sørg for, at chefen kender dit behov.

Fortæl din chef, at du har brug for

feedback på dit arbejde og på din

målopfyldelse.

2. Feedback skal ikke ske i forbifarten.

Aftal et møde, så I begge kan

forberede jer ordentligt. Den årlige

MUS-samtale er en udmærket anledning

til feedback. Men det er ofte

ikke nok. Aftal feedbackmøder 3–4

gange om året eller efter behov.

3. Få facts på bordet. Hvad er mine

mål? Hvordan er målopfyldelsen?

Hvad var godt? Hvad var skidt? Hvad

skal der fokuseres på i den kommende

tid? Hvordan gør jeg tingene

bedre?

Leder, sådan udfordrer

du dine medarbejdere:

1. Vær klar over, hvad du selv bliver

målt på. Afstem forventningerne til

dig med din egen leder.

2. Split afdelingens strategiske mål op

i helt konkrete operationelle mål for

hver enkelt medarbejder. Målene

skal være realistiske, men også udfordrende.

3. Sæt tid af i kalenderen til opfølgningssamtaler

med medarbejderne

om deres mål. Gør det i god tid i forvejen,

så det ikke drukner i driften.

Læs mere på www.ca.dk/leder/

Kilde, Lars Moesgaard, CA a-kasse

13


GOD LEDELSE KRÆVER DIALOG

Tekst: Metha Loumann, foto: Thomas Tolstrup

Det kan godt være stærk tobak at

være leder i SKAT. Ikke alene er lederne

forpligtet til at motivere og

involvere sine medarbejdere. Hvert

andet år får de også klar besked fra

medarbejderne om, hvor de personalemæssige

vinde bør blæse hen.

Det nemmeste ville selvfølgelig være at

stikke hovedet i en busk og alene koncentrere

sig om sin faglighed og om kunderne

i butikken – de danske skatteydere. Men

den tankegang dur ikke hos SKAT.

SKAT laver hvert andet år en 360 graders

undersøgelse, hvor lederne får feedback fra

de 8.000 medarbejdere. Undersøgelsen er

blot et af mange elementer, som tilsammen

udgør SKATS medarbejderpolitik – alt

sammen med det formål at sikre SKAT

som en attraktiv arbejdsplads og dermed

i sidste ende at kunne give en bedre borgerbetjening.

”Vi er fuldt ud bevidste om, at medarbejderne

er guldet i vores organisation. De er

der, hvor kunderne er, og vi har brug for

14

deres feedback for at kunne nå i mål. Uden

deres engagement nåede vi ikke langt”,

siger kontorchef i HR Udvikling, Peter

Joensen. Medarbejderudviklingen sker på

mange fronter med interne fokusgrupper,

workshops, Attraktiv Arbejdsplads-undersøgelser

og miniMUS.

Kursskifte

Sådanne medarbejderpolitiske initiativer

er der taget mange af siden Told og Skat i

november 2005 blev fusioneret med skatteforvaltningerne

i landets kommuner, og

de dengang 10.000 medarbejdere fordelt

på 300 arbejdspladser blev samlet i 30

skattecentre.

Det var en supertanker, der skulle skifte

kurs. På sådant et tidspunkt kunne man

godt forledes til at glemme medarbejderinput,

når man samtidig har fået i opdrag at

barbere 25 procent af medarbejderstaben

væk, at navigere under skiftende politiske

vinde og konstante lovændringer, at skulle

forene 300 forskellige arbejdsgange og

samtidig at skulle ændre brugerstrategi fra

en kontrolkultur til en servicekultur.

Kontorchef Peter Joensen, SKAT

Men ikke desto mindre er medarbejderne

blevet hørt.

”Det var nærmest en forudsætning for at få

fusionen til at lykkes, at involvere og engagere

medarbejderne”, siger Peter Joensen.

MUS med mening

Kernen i medarbejderpolitikken er den anerkendende

ledelse (Appreciative Inquiry),

der baserer sig på positive historier og oplevelser

og derfor undgår den problemfi ksering,

der kan være karakteristisk for et

udviklingsforløb. Det gælder også for de

obligatoriske medarbejderudviklingssamtaler

(MUS), som hos SKAT hedder ”MUS

med mening”. De er systematiserede og

gennemtænkt i forhold til SKATs vision.

Hos SKAT opererer man også med mini-

MUS, det vil sige den løbende dialog mellem

leder og medarbejder. Det er de uoffi

cielle, korte eller længere samtaler, hvor

medarbejderen f.eks. kan få synliggjort

forventninger eller krav til en indsats, diskutere

personlig udvikling eller få feedback

på en præstation.

”Når samtalen kaldes miniMUS og dermed

knytter sig til MUS-samtalerne, ved begge

parter fra starten, at konteksten også i de

løbende samtaler skal være positiv og anerkendende”,

siger Peter Joensen.

Stadig noget at gøre

En ny undersøgelse, Præstationsanalyse

2009, udarbejdet af Dufke Result, Loyalty

Group og CA a-kasse viser netop, at medarbejderne

i danske virksomheder savner

feedback fra ledelsen.

Og selvom der personalemæssigt set er

sket meget i SKAT, så er der stadig noget

at gøre på kommandobroen, mener én af

medarbejderne:

”Den store faglighed i vores organisation

gør, at lederne måske er mere opmærksomme

på netop det at være faglig leder

end at være personaleleder. Det går meget

bedre, men der er et stykke vej endnu

inden denne kulturændring slår igennem.

Men viljen er til stede, og det er det vigtigste”,

siger specialkonsulent Sonja Glenstrup,

medarbejder i sekretariatet SKAT

Syddanmark i Haderslev.

Gode priser og nærværende rådgivning

Som CA kunde får du mange fordele i Salling Bank

• Gratis MasterCard Guld - spar 750 kr. i årsgebyr

• 50 % rabat på låneomkostninger

• Gratis Visa/Dankort - spar 165 kr. i årsgebyr

• Gratis hævning på Dankort og Visakort i alle

danske pengeautomater

• Gratis NetBank

• Udlånsrente fra 4,34 % 1)

• Indlånsrente op til 2,75 % 2)

Udover de attraktive vilkår lægger vi vægt på den

personlige kontakt og gode rådgivning af kunderne,

CA’s medlemmer er sikret mere end ‘bare’ gode priser.

Salling Bank – det sikre valg

Vi er en moderne bank, der driver bank på traditionel vis og laver bankforretninger, der er til at forstå. At vi driver traditionel

bankdrift betyder blot, at vi holder fast i vores strategier, og ikke lader os friste af hurtige gevinster. Derfor kan du trygt lade os

varetage dine økonomiske interesser.

1) Lån mod sikkerhed inden for 80 % af aktivets værdi. Variabel rente, opgjort pr. 21/7-2009.

2) Højrentekonto. Variabel rente frem til 1/4-2010.

Kontakt Salling Bank, Fjernkundeafdeling

på 15 tlf. 96 44 61 63 eller fka@sallingbank.dk,

eller se mere på www.sallingbank.dk

Hold fast i at få feedback

Hun beskriver sig selv som én af dem, der

siger til, hvis hun ikke får feedback nok fra

sin leder.

”Jeg vil gerne anerkendes for min indsats

i SKAT. Men selvom der er lagt op til, at

man løbende skal have feedback fra sin

leder, er det jo ikke ensbetydende med,

at man får det. Så det handler om at holde

fast. Anerkendende feedback, ris og ros er

jo virkelig det, der betyder noget for den

enkelte medarbejder”, siger Sonja Glenstrup.

Det har været meget givende for hende at

blive udvalgt som en af de lokale medarbejdere,

der sammen med SKATs hovedcenter

skulle udforme en stresspolitik – en

anden måde at involvere medarbejderne

på, der samtidig fra starten skabte ejerskab

til SKATs nye stresspolitik. For den indsats

er SKAT netop kommet med i Videncenter

for Arbejdsmiljøs nye erfaringsbank

'God Praksis'.

Siden fusionen har SKAT årligt gennemført

en tilfredshedsundersøgelse blandt medar-

bejderne, og tilfredsheden stiger år for år

– i 2008 lå gennemsnittet på næsten 4

på en skala fra 1 til 5. Desuden er sygefraværet

faldet. Resultater, der også tæller på

bundlinjen. Som Sonja Glenstrup siger:

”Trivsel skaber arbejdsglæde, som igen skaber

resultater. Det er jo ikke for sjov, at vi

skal trives og måles på vores præstationer.

Det er i sidste ende cool business”.

12 bud for en SKAT-leder

Ledere og mellemledere i SKAT har fået

12 bud om God Ledelse, som de skal efterkomme

og bliver målt på. De 12 bud

danner udgangspunkt for 360 graders

undersøgelsen, hvor medarbejderne

anonymt evaluerer deres ledere. Evalueringerne

bruges derefter i lederudviklingssamtalerne.

Se de 12 bud for SKAT-ledere på

www.ca.dk/leder/

15


GLÆD DIN NÆRMESTE

Arbejder din ægtefælle med ledelse, kommunikation, økonomi, HR eller lignende, og

har han/hun endnu ikke fået meldt sig ind i CA?

Så er det nu, I skal gøre noget ved det. For et medlemskab af CA kan være mange penge

værd. Ikke nok med at vores mange unikke tilbud kan give dig et solidt rygstød til din

personlige og faglige udvikling samt et solidt tilskud til privatøkonomien.

Lige nu belønner vi faktisk nye medlemmer, der bor sammen med et eksisterende

medlem, med et Supergavekort til en værdi af 500,- kr.*

Sådan gør I

Klik ind på www.ca.dk/anbefal.

Her kan I læse mere om fordelene ved CA.

Udfyld indmeldelsen på ca.dk/anbefal,

hvor I skriver navn på det nye medlem og anbefaleren.

Når vi har modtaget første kontingentindbetaling fra det nye

medlem, sender vi et Supergavekort til en værdi af 500 kr.

* Kampagnen løber til og med 31/12-2009. Det er en betingelse, at det nye medlem benytter

indmeldelseskuponen på www.ca.dk/anbefal, at anbefaleren er medlem af CA, og at anbefaler

og det nye medlem har fælles folkeregisteradresse.

UDGIVER CA A-KASSE, SVÆRTEGADE 3, POSTBOKS 2116, 1014 KØBENHAVN K

AFSENDER PORTOSERVICE, HJULMAGERVEJ 13, 9490 PANDRUP

UMM

ID-NR. 42481

More magazines by this user
Similar magazines