Voksnes vilkår fra ca. 1800 til 1950 - Gladsaxe Kommune

gladsaxekommune.dk

Voksnes vilkår fra ca. 1800 til 1950 - Gladsaxe Kommune

Skovarbejdere i Hareskoven ca. 1910.

1800 blev gårdmændene efterhånden selvejere,

og samtidigt forsvandt det gamle

dyrkningsfællesskab. Reformerne styrkede

gårdmændenes anseelse og økonomiske

situation. Taberne var husmændene,

der med udskiftningen mistede deres

græsningsret på landsbyens jorder.

Det nye landbrug

I perioden mellem 1850 – 1914 skete der

store forandringer inden for dansk landbrug.

På grund af et kraftigt prisfald på

korn og øget efterspørgsel på animalsk

produktion især fra England begyndte

mange danske landmænd nu at importere

korn og satse på produktionen af mælk

og bacon. I Gladsaxe sogn fortsatte de

fl este gårdejere dog med at satse på vekselbrug.

En væsentlig forklaring herpå

6

kan være, at Gladsaxe Kommunes placering

i forhold til København. I forbindelse

med at København voksede, indstillede

man sig i landsbyerne Gladsaxe,

Buddinge, Mørkhøj og Bagsværd mere

og mere på at skulle forsyne storbyens

befolkning med daglige fornødenheder.

Bønderne fra Gladsaxe sogn leverede varer

direkte til forbrugerne. Fra Gladsaxe,

Buddinge, Mørkhøj og Bagsværd drog et

stort antal vogne hver morgen til København

for at sælge f.eks. tørv, halm, grønsager,

mælk, fjerkræ, kartofl er m.v. Gårdmændene

i Gladsaxe sogn tillagde ikke

opdrættet af kvæg nogen betydning. Som

det hed hos Sterm 1830 ”de fl este Bønder

sælge de udmalkede Køer og kjøbe

Nye”. Kvægholdet i Gladsaxe sogn var

primært baseret på malkefedning. Bøn-

Similar magazines