FORTRYK LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006 1 ... - Inatsisartut

inatsisartut.gl

FORTRYK LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006 1 ... - Inatsisartut

7. mødedag, onsdag den 1. marts 2006, kl. 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen skal til mineralmesse i Toronto i dagene fra

mandag den 6. til torsdag, den 9. marts.

Derfor ønskes følgende dagsordenspunkter flyttet til den 10. marts 2006.

Fra 7. marts 2006: Pkt. 42: Forespørgselsdebat: Hvordan kan trafikken i Grønland struktureres

bedre? Dette også med hensyn til trafikken mellem byer og bygder og internt mellem

bygderne

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Katusseqatigiit)

Fra 8. marts 2006: Pkt. 13: 2. behandling af forslag til landstingsforordning om ændring af

landstingsforordning om anlæg, vedligeholdelse og drift af Hjemmestyrets havneanlæg.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

Hvis der ikke er nogen, der har indvendinger, vil den ønskede ændring fremgå af en revideret

dagsorden senere i dag. Der er ikke nogen, der er imod?

Og PIP Perorsaasut Ilinniagaqarsimasut Peqatigiiffiat og familieplejeforeningen har anmeldt

demonstration ved familiedirektoratets lokaler i dag, kl. 13.00. Landsstyremedlem for

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

1


Familier og Justitsvæsen har derfor anmodet om, at punkterne 76 og 63 behandles efter punkt

49 i dagens møde, så Landsstyremedlemmet får mulighed for at møde demonstranterne.

Afslutningsvis, så skal jeg også udtale, at Landstingets Formandskab har accepteret en

invitation til Borgmester- og kommunaldirektørmøde den 1. og 2. marts 2006, der behandler

emner fra Strukturudvalgets betænkning. Formandskabets medlemmer vil derfor ikke hele

tiden være til stede i dagens møde.

Det er så orientering.

Punkt 106: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget træffer principbeslutning om

omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

2


7. mødedag, onsdag den 1. marts 2006.

Dagsordenens punkt 106

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget træffer principbeslutning om

omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab.

(Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Som vides så havde Landsstyret i efteråret 2002 til intention at lægge op til en drøftelse i

Landstinget af mulighederne for at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Til Landstinget

blev dengang omdelt en redegørelse om nye rammer for styring af Nukissiorfiit. Desværre

nåede Landstinget ikke at drøfte dagsordenspunktet - idet der blev udskrevet valg.

Dette forslag tager udgangspunkt i de mange velgennemarbejdede og grundige overvejelser

man foretog sig dengang.

Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed, hvis ledelse refererer til Landsstyremedlemmet for

Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

Nukissiorfiit varetager forsyningen med elektricitet, fjernvarme og vand i byer og bygder.

Derudover har Nukissiorfiit el- og gasmyndigheden, yder rådgivning samt i visse

yderdistrikter entreprenør- og installationsvirksomhed, indkvartering og materieludlejning.

Nukissiorfiit er en forsyningspligtvirksomhed, hvilket betyder at visse basale ydelser, som el,

vand og fjernvarme er til rådighed for alle til rimelige og overkommelige priser, desuagtet at

en række af de aktiviteter, som Nukissiorfiit udfører er direkte tabsgivende. Nukissiorfiit

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

3


sælger altså en vare, som hos befolkningen anses som det mest naturlige i hverdagen og en

vare, som det moderne samfund i høj grad er afhængig af.

Bliver selskabsomdannelsen en realitet vil det fortsat være et krav at tarifferne besluttes

politisk. Dette skyldes hovedsageligt at el, vand og fjernvarme er en forudsætning for at

opretholde et moderne samfund samt en forudsætning for, at der i andre sektorer kan foregå

en udvikling, som kan skabe økonomisk vækst. Virksomhedens mål vil derfor stadig være i

overensstemmelse med de politiske mål om, at levere el, vand og fjernvarme til så lave tariffer

som muligt.

Ændret rammestyring ved omdannelse til aktieselskab vil betyde, at Nukissiorfiit kan fortage

den fornødne langtidsplanlægning, hvor finansieringen ikke er bundet op på konkrete

projekter. Ændret rammestyring betyder ligeledes øget fleksibilitet, således at fremrykning og

udskydelse af projekter som følge af lokale forhold eller forhold, der kræver hurtig reaktion,

bliver mulig. Planer, forsyningssikkerhed og offentligt serviceniveau vil fortsat være

underkastet politisk bedømmelse og beslutning.

Over en årrække er der arbejdet på en forbedring af rammerne for Nukissiorfiit, således at

forsyningssikkerheden kan være acceptabel. De økonomiske rammer er genoprettet

tilstrækkeligt til, at der er tilvejebragt et godt fundament for at rammestyre Nukissiorfiit.

Rammestyring vil være vigtig for virksomheden, der for at opfylde sine mål skal sørge for

planlægning over en længere horisont ofte 15-30 år. Det er endvidere af største betydning for

de enkelte byer og bygder, at virksomheden systematisk vedligeholder anlægsmassen.

I forbindelse med arbejdet i 2002 om ændret styring af Nukissiorfiit har det været overvejet at

rammestyre Nukissiorfiit, således at Nukissiorfiits samlede drifts- og anlægsopgaver alene

fremgår som en overordnet bevilling på Finansloven. Konklusionen var, at dette imidlertid

ikke vil løse nogen af de umiddelbare problemer, som Nukissiorfiit oplever som nettostyret

virksomhed. Nukissiorfiits evne til at leve op til forsyningssikkerheden er afhængig af en

stabil planlægningshorisont over en længere periode end Finanslovens opbygning.

Det var dengang Landsstyrets ønske, at virksomheden gives optimale betingelser for at

producere og distribuere el, vand og fjernvarme, således at forsyningssikkerheden overfor

befolkningen som minimum kan opretholdes på nuværende høje niveau. Det er usikkert om

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

4


nettostyring eller resultatstyring vil kunne håndtere problemer i samme udstrækning og med

samme fleksibilitet som aktieselskabsformen giver mulighed for.

Udgangspunktet for en omdannelse til aktieselskab er god, fordi det økonomiske grundlag

ikke kræver, at gælden til Hjemmestyret bliver indskudt som aktiekapital. For blot 5-6 år

siden ville en omdannelse have betydet, at Landskassen skulle have afskrevet et betydeligt

beløb på trækningsretten. I dag forholder det sig imidlertid anderledes, idet der er fuldt

overblik over Nukissiorfiits økonomi, der bliver afskrevet på samtlige anlægsaktiver og der

vil ikke kræves økonomisk tilskud i forbindelse med omdannelse til aktieselskab, kun indskud

i form af de nuværende anlægsaktiver m.v. som anført i årsregnskabet. Endvidere kan det

nuværende driftstilskud på Finansloven nemt ændres til en servicekontrakt.

Følgende forhold vil umiddelbart kunne forbedres ved at omdanne Nukissiorfiit til

aktieselskab

- Klar adskillelse mellem det politiske og det selskabsretlige ansvar

- Klar defineret beslutningskompetence og ledelsesansvar gennem bestyrelse og

direktion

- Stabil planlægningshorisont på bygge- og anlægsaktiviteter.

- Større frihed til forretningsmæssige dispositioner herunder rådgivningsvirksom-

hed for andre arktiske egne.

- Beslutningsprocessen forenkles

Den overordnede politiske styring af området bibeholdes, da Landsstyret udgør selskabets

generalforsamling og vælger selskabets bestyrelse. Landsstyret vil gennem tariffastsættelsen

have et overordnet styringsredskab for selskabets overskud.

Det er selvsagt, at der forinden en eventuel selskabsdannelse skal der udarbejdes det

nødvendige beslutningsgrundlag. En hensigtsmæssig rytme kunne være, at

beslutningsgrundlaget forlægges på samlingerne i 2006. Beslutningsgrundlaget vil også skulle

stilling til en eventuel ændring af Nukissiorfiit monopolstatus, som ønsket af flertallet i

Landstinget i forbindelse med debatten om ændring af ensprissystemet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

5


Forinden igangsættelsen af det videre forløb omkring en eventuel omdannelse til aktieselskab

ønskes at Landstinget tager en principiel debat og beslutning herom. Jeg forestiller mig, at

denne debat og efterfølgende beslutning vil udgøre rammerne for Landsstyrets videre arbejde

med denne sag.

Jeg vil herved overlade punktet til Landstingets velvillige forhandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal gøre opmærksom på i forbindelse med fremlæggelse af forespørgselsdebatter, så skal

man bruge maksimum 10 minutter, altså fra medlemmerne. Jeg har kunnet acceptere, at denne

overskridelse, fordi jeg ønsker, at begrundelsen bliver læst op.

Og nu er det Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked med et svarnotat.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut.

Tak.

Jeg har følgende besvarelse med hensyn til beslutningsforslaget.

Grønland undergår i disse år store og hurtige forandringer. De næste år byder på flere - og

måske endda større forandringer. Det er vigtigt at hele samfundet er med i denne udvikling,

og løbende tilpasser sig, så vi kan tilbyde et solidt og rigt samfund. Vi er selv en del af

samfundet, og har alle høje forventninger til dets ydelser.

Derfor rammer forslaget fra Jens Lars Fleischer præcist ind i hjertet af en af vores store

udfordringer. Vi skal tilpasse os. Vores virksomheder skal tilpasse sig. Tingene skal have

form efter hensigtsmæssighed, og ikke bare fordi vi er vant til at det ser ud, som det gør.

Behovet for nyorganisering af Nukissiorfiit behandles ligeledes af Strukturudvalget, der på en

række områder er fremkommet med et forslag til mulige ændringer i fremtidens samfund.

Dem skal vi kigge på, tænke over, og diskutere i den kommende tid. Vi er jo allerede i gang,

faktisk. Netop her skal vi prøve at tænke anderledes, end vi er vant til.

Dette gælder også for Nukissiorfiit. Engang var el, vand og fjernvarme noget, som vi fik,

uden egentligt at tænke så meget over det. Sådan er det ikke længere. Det har ensprisreformen

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

6


og olieprisstigningerne været med til at vise os. Fremtidens samfund kræver fremadrettede

løsninger.

Dette betyder derfor ikke nødvendigvis, at en omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab er

den løsning, vi søger. Vi er nødt til at inddrage flere spørgsmål omkring organisering,

lovgrundlag og samfundsstruktur end der er uddybet i den redegørelse fra 2002, som der

henvises til i forslaget. Desuden skal vi huske, at strukturelle omlægninger ofte er tunge

processer, hvorfor grundige overvejelser er centrale.

Jens Lars Fleischer peger på flere vigtige grundtræk og centrale spørgsmål i forhold til

energiforsyning: hvilket politisk niveau skal anvendes til hvilke beslutninger, frihed til

hensigtsmæssig planlægning og ikke mindst en enkel beslutningsproces, hvor der gives

simple, men effektive værktøjer til politikernes styring.

Disse emner sammenholdt med strukturudvalgets betænkning er centrale i diskussionen om

fremtidens energiforsyning, og hvordan den skal være organiseret.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Nukissiorfiit i dag har fået bedre mulighed for at

foretage en langsigtet investeringsplanlægning end da redegørelsen blev udarbejdet i 2002.

På forårssamlingen fremlægges Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse. Her

lægges der op til en debat, bl.a. om disse emner. Dette både specifikt i forhold til

kommunerne og Nukissiorfiit, men også nationalt. Dette aspekt er også vigtigt at have med.

Vi skal ikke kun levere

lokalt, vi skal også udvikle nationalt.

Ud fra Landstingets debat og tanker vil Landsstyret komme med en handlingsplan, der som

opfølgning på perspektivredegørelsen udsendes bredt.

Handlingsplanen vil også fokusere mere konkret på mulige strukturer for fremtidens

energiforsyning, herunder Nukissiorfiit. Dette bør indføje anbefalingerne i Strukturudvalgets

betænkning og den efterfølgende politiske behandling, heraf både i forhold til

energiforsyning, og mere overordnede spørgsmål om den fremtidige administrative struktur.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

7


Målet er at skabe en oplyst, velunderbygget og åben proces, hvor Landstinget inddrages

løbende.

Landsstyret ser derfor frem til at diskutere fremtidens struktur på energiforsyningsområdet

sammen med Landstinget, og håber at Landstinget ønsker at deltage levende i den debat.

På baggrund heraf mener Landsstyret, at Landstinget ikke på nuværende tidspunkt kan eller

bør træffe en principbeslutning om omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab, hvorfor

forslaget ikke kan indstilles godkendt.

Landsstyret kan anbefale, at beslutningsforslaget eventuelt behandles i Erhvervsudvalget

forinden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Ruth Heilmann, Siumut. Værsgo!

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Tak. Helt tilbage fra starten af 1990’erne har Siumut båret førertrøjen i bestræbelserne på

Grønlands Hjemmestyres overtagelser af statens tabsgivende aktiviteter gennem omdannelse

af disse aktiviteter til aktieselskaber.

Det har været Siumut’s ønske, at den direkte medvirken fra politikernes side i

virksomhedernes drift i videst muligt omfang skulle minimeres, og at virksomhederne i videst

muligt omfang skulle drives efter almindelige forretningsmæssige principper med eget

økonomisk ansvar, med evne til konkurrencedygtig drift og med fleksibel ledelsesevne.

Ved en langsigtet tankegang ved etablering af aktieselskaber har det været hensigten, at

virksomhederne som selvstændige enheder kunne udvikle sig til at kunne fungere som private

virksomheder.

Mere end 15 år er gået siden etableringen af de første aktieselskaber, og vi kan med blikket

rettet på selskabernes drift i dag vist roligt sige, at vi ikke på nogen måde har grund til at

fortryde dannelsen af aktieselskaberne.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

8


Situationen er jo den, at de ’selskaber’, som staten på daværende tidspunkt drev, nærmest var

’tvunget’ til at være tabsgivende - eller i det mindste blev betragtet som sådan. Disse

’statsselskaber’ bliver i dag drevet som overskudsgivende virksomheder.

Det er af overordentlig stor betydning, at forholdet mellem den offentlige kasse (landskassen)

og de offentligt ejede selskaber tilrettelægges på en sådan måde, at der er total

gennemsigtighed, samt at der fastlægges klare grænser mellem den offentlige kasse og

virksomhedens kasse.

Situationen er jo den, at de ansvarlige for virksomhedens drift på samme tid bærer ansvaret

for den daglige drift, for ønskede anlægsopgaver og de dertil knyttede økonomiske

forpligtelser ligger hos selskabernes bestyrelse og ledelse.

Det er på dette grundlag, at vi i Siumut støtter en omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab.

Vi støtter det synspunkt, at det økonomiske grundlag ikke kræver, at Nukissiorfiit’s gæld til

Grønlands Hjemmestyre bliver indskudt som aktiekapital, ligesom vi er enige i at de

forskellige kraftværker og andre værdier, som er til rådighed i dag – med andre ord deres

fastsatte værdier – påtænkes at blive værdiansat efter aktiernes værdi.

Nukissiorfiit’s drift er i dag ikke tilpasset tidens krav. Når man tænker på, hvilke katastrofale

følger der kan komme ved at tjene 2 herrer er det endog endnu mere fantastisk, at det ikke er

gået værre til med fatale konsekvenser at drive en virksomhed med 4 overordnede, herunder

landsstyret, landstinget og et landstingsudvalg.

For Siumut er det afgørende, at landsstyret som repræsentant for aktionærerne i forbindelse

med Nukissiorfiit’s omdannelse til aktieselskab er opmærksom på følgende områder:

Sikkerheden for forsyning af el, vand og varme

Varig sikkerhed for den bedst mulige og billigste forsyning af el, vand og varme

Sikkerhed for finansiering fra Nukissiorfiit A/S af de nødvendige anlægsinvesteringer

(herunder de vandkraftanlæg, som der på nuværende tidspunkt allerede er enighed om at

opføre.

Sikring af en stabil og professionel ledelse af virksomheden, og

endelig en mærkbar økonomisk lettelse for landskassen ved overgangen til et aktieselskab.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

9


Vi skal endvidere henstille til landsstyret at sikre, at Nukissiiorfiit ved omdannelse til

aktieselskab ikke udvikler sig til et monopol. Monopolernes tid er omme. De resterende

monopoler må nu brydes, og tiden har forpasset oprettelse af nye monopoler.

Vi sidder i disse år dybt inde i en tid, hvor vilkårene for konkurrence længe har været synlige

og fremherskende. Gennem vores deltagelse i den almindelige konkurrence kan vi sikre

forbrugerne den billigst mulige og samtidig den bedst mulige forsyning. Monopoler er

sovepiller, som kan føre til uforholdsmæssigt store omkostninger.

Vi lever i et land i det arktiske område, hvor vintrene er lange med mange måneder med

mørketid. Derfor er nogle af vore vigtigste krav i videst muligt omfang en sikker forsyning af

billig el og varme – også med Nukissiorfiit som aktieselskab.

Med disse bemærkninger ønsker vi fra Siumut at udtrykke vor støtte til omdannelsen af

Nukissiorfiit til aktieselskab. I lyset af at landsstyret agter at fremlægge en samlet

energipolitisk perspektivredegørelse på forårssamlingen skal vi fra Siumut anbefale, at 2.

behandlingen af dette forslag foretages på forårssamlingen 2006, og at den indtil den bliver

henvist til behandling i erhvervsudvalget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal undskylde, at hvis jeg har sagt noget usikkert. Det er ikke en forespørgselsdebat, men

et beslutningsforslag.

Og vi går videre og det Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Tak. Først vil vi fra Demokraterne gerne takke Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer for

hans stille de forslag, da det giver os mulighed for at udtrykke vores overordnede mening

vedr. fremtiden for Nukissiorfiit.

Vi kunne vælge at snakke om Nukissiorfiit’s rolle i dagens Grønland, men da forslagsstilleren

sammen med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked allerede har

beskrevet samfundets krav om, at energiforsyningen skal kunne følge med i udviklingen –

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

10


tilslutter vi os deres begrundelser og koncentrerer os om, hvorledes Demokraterne gerne så

Nukissiorfiits fremtidige struktur.

Demokraterne er enige i forslagsstillerens perspektiver i, at det er nødvendigt at gøre

Nukissiorfiit mere fleksibelt og stabilt således, at virksomheden blandt andet kan gøre

langtidsperspektiverede investeringer uden at skulle tage hensyn til en årlig Finanslov.

Om hvordan den fremtidige virksomhedsform Nukissiorfiit’s virksomhed skal have, er vi ikke

enige med forslagsstilleren om, at løsningen skal være omdannelsen til et aktieselskab.

Tværtimod mener Demokraterne, at omdannelsen af Nukissiorfiit til et aktieselskab vil isolere

virksomheden fra det Grønlandske samfund. Alt vil foregå bag lukkede døre, da

offentligheden ikke vil have mulighed for at få aktindsigt.

Derimod mener Demokraterne, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en resultatkontrakt,

hvor offentligheden og de politiske beslutningstagere kontinuerligt vil have mulighed for

aktindsigt – samtidig med, at man løbende vil have målbare parametre at vurdere ud fra.

Ved en resultatkontrakt ville de af forslagsstiller nævnte forhold stadig kunne forbedres:

klar adskillelse mellem det politiske og det selskabelige ansvar

klar defineret beslutningskompetence og ledelsesansvar gennem bestyrelse og direktion

stabil planlægningshorisont på bygge- og anlægsaktiviteter

større frihed til forretningsmæssige dispositioner herunder rådgivningsvirksomhed for andre

arktiske egne

forenklet beslutningsproces

Derudover vil der med en resultatkontrakt, mellem Hjemmestyret og Nukissiorfiit, være

aktindsigt så offentligheden til alle tider har mulighed for at følge udviklingen. Det er jo en

yderst samfundsvital virksomhed - eftersom vi har et bosætningsmønster spredt over hele

landet.

I denne resultatkontrakt bliver de implicerede parter enige om en acceptabel økonomi –

således den resultatkontakt-styrede virksomhed når de af bestyrelsen satte mål for

virksomheden.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

11


Med henblik på en mere åben styring med en af landets mest samfundsvitale virksomheder,

henviser vi fra Demokraterne forslaget til forkastelse og ser frem til Landsstyrets

energipolitiske perspektivredegørelse som vil blive forelagt under forårssamlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut, fra fremsat et beslutningsforslag om, at

landets energiselskab Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskab og peger i sit forslag bl.a. på

følgende forhold:

At Landsstyrets og aktieselskabernes lovgivningsbaserede ansvar bliver tydeligere.

At bestyrelserne samt ledelsen daglige ansvar og ledelsesmæssige ansvar vil kunne forklares

mere tydeligt.

At planlægningen af anlægsopgaver vil blive realiseret smidigere end hidtil.

At koncernen vil blive drevet mere som en forretning, og at man derved også kan gå ind i

projekteringsopgaver andre steder i arktis.

At beslutningskompetencen forenkles og gøres kortere.

Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi efter at have drøftet forslaget indgående og set på alternative

muligheder, komme med følgende indlæg:

At Nukissiorfiits kompetenceområder har været til genstand for flere drøftelser og ændringer

siden år 2002 og at vi fra Inuit Ataqatigiit forventer, at der også i de kommende år vil blive

foretaget ændringer og tilpasninger i Nukissiorfiits regi og dets underliggende institutioner.

Noget som Landsstyret også regner med, vil ske.

Set fremad, har Nukissiorfiit og dets organisation stor indflydelse omkring vores ønske om

mere selvbærende økonomi for landet som sådan, og der er flere vigtige skridt, der står til at

skulle blive taget.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

12


I år 2005 blev ensprissystemet for el, varme og vand afløst af en model, hvor vi gradvist

afskaffer ordningen, således at den stagnerende økonomiske udvikling kan vendes og at vi

bliver bedre i stand til hurtigst muligt at kunne forsyne os med vedvarende energi.

Omkring brugen af vedvarende energi, er vi kommet godt i gang her i landet. Der er taget

initiativ til anlæg af flere vandkraftanlæg i løbet af de nærmeste år. Derudover er der projekter

vedr. solenergi, vindkraft, underjordisk varme, brint m.v. Der er blevet opstartet flere forsøg,

således mulighederne for at benytte sig af disse energikilder til el og varme, til stadighed

udvikles.

En udvidet benyttelse af de naturgivne energiressourcer her i landet, vil således have stor

indflydelse omkring vores ønske om et mere selvbærende økonomi her i landet.

Omkring beslutningen i 2005 vedrørende gradvis afskaffelse af ensprissystemet, som havde

den konsekvens, at prisen af el og vand steg visse steder, opfordrede vi fra Inuit Ataqatigiit til,

at Nukissiorfiit i fremtiden bør drive sine anlæg i nært samarbejde med og give

medindflydelse til lokalbefolkningen og at organisationen bør ændres således, at disse

målsætninger snarest kan blive opfyldt. På denne måde kan man - især de steder - hvor prisen

er steget, tage initiativ til at finde besparelser med henblik på formindskelse af el- og

vandpriserne.

Strukturudvalget vedr. kommunerne har foreslået, at kompetencen på el og vand, samt

anlæggelse af disse bør overføres til kommunerne.

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi således, at hvad angår Nukissiorfiit bør man vurdere forskellige

scenarier for, hvordan drift og anlæg kan organiseres i fremtiden. Hvordan kommuner,

Hjemmestyret og lokalbefolkningen kan blive medejere af disse anlæg.

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt at fastslå, at så længe disse overvejelser

omkring Nukissiorfiit fremtidige drift og organisering pågår, så er det vigtigt, at der fra

politisk hold pågår løbende opfølgning omkring initiativer mv. Derfor er vi fra Inuit

Ataqatigiits side på nuværende tidspunkt også modstandere af, at Nukissiorfiit bliver

omdannet til et aktieselskab, da aktieselskaber iht. gældende lovgivning, reelt ikke kan drives

i tæt og i åbent samarbejde med lokalbefolkningen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

13


Ikke desto mindre vil vi det fra Inuit Ataqatigiits side påpege, at nogle af forslagsstilleren Jens

Lars Fleischers påpegede forbedringsforslag, allerede kan realiseres gennem Landsstyrets

aktive indsats. Dette for så vidt angår mere åben driftsform og mere smidigere driftsgange i

forhold til kommende anlægsopgaver.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side finde herværende anledning til at rose Landsstyret for dets

energipolitiske målsætninger, der vil være med til at bane vejen for et mere økonomisk

selvbærende og dynamisk samfundsudvikling. De første gode skridt er taget og det må

Landsstyret som sagt have ros for.

Med disse ord ser vi fra Inuit Ataqatigiit frem til den energipolitiske handlingsplan, der af

Landsstyret vil blive fremlagt under forårssamlingen. Det gælder også strukturudvalgets

fremlæggelse af sine forslag.

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side enige med Landsstyrets omkring de tilkendegivne

synspunkter, og at Erhvervsudvalget behandler forslaget nøje inden 2. behandlingen finder

sted.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til næste ordfører, Ellen Christophersen, Atassut. Værsgo!

Ellen Christophersen, Atassuts ordfører.

Ja tak. I dag skulle Godmand Rasmussen havde været på talerstolen for at besvare det her,

men da han er sygemeldt, vil jeg fremlægge hans ordførerindlæg på hans vegne.

Efter nærmere undersøgelse af Landstingsmedlem Jens Lars Fleischers forslag har vi fra

ATASSUT følgende kommentarer til forslaget:

Forslaget fra Jens Lars Fleischer om at Landstinget skal træffe beslutning om, at Landsstyret

skal træffe en principbeslutning om omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab har været

fremlagt for Landstinget før, på grund af udskrivelse af valg, blev der dog ikke truffet nogen

beslutning om dette.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

14


Efter at have undersøgt det velbegrundede forslag, mener vi fra ATASSUT, at såfremt der

skal træffes beslutninger der kan få nogle samfundsøkonomiske konsekvenser, må man

beslutte sig for hvad der skal veje tungest, og i sådan en situation mener vi fra ATASSUT, at

det er vigtigst, at beslutningerne må træffes udfra en velovervejet og forsigtig stillingtagen

Derfor er vi fra ATASSUT støtter vi op om Landsstyrets udsagn om at der skal træffes udfra

grundige undersøgelser.

Derudover er det vigtigt at huske på vigtigheden af forbrugernes egen aktive indsats og

deltagelse såfremt der skal ske en omdannelse af energiforsyningen til et aktieselskab, vi er jo

bekendt med at ændringerne for priser for brændselsstoffer, har medført højere

brændselspriser, som har store konsekvenser for forbrugerne, derfor kan man, med tanke på

borgerne i yderdistrikterne, ikke kom udenom, at skulle have dem med i nogle grundige

overvejelser.

Fra ATASSUT vil vi gerne give udtryk for vores vilje til at ændre ting og lave tilpasninger.

Ændring for tilpasnings skyld alene, er ikke nogen god løsning på ting, men derimod er det

vigtigt at få belyst konsekvenserne af eventuelle ændringer, så man kan være på forkant med

eftervirkningerne.

Fra ATASSUT skal vi give udtryk for, at vi er enige med Landsstyret i deres svar om at der er

behov for at få belyst flere ting, og derfor tilslutter vi os Landsstyrets indstilling til at forslaget

forkastes.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Der er afstemning efter dagsordensbehandling. Derfor kræves det, at over halvdelen af

Landstinget skal være til stede. Derfor vil jeg ønske Landstingsmedlemmerne finder tilbage til

deres pladser. Fordi vi skal have en afstemning efter behandling af dette dagsordenspunkt.

Og nu er Loritha Henriksen fra Kandidatforbundets Parti.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Efter at have gennemlæst forslaget fra landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, har jeg på

Kandidatforbundets Partis vegne følgende bemærkninger:

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

15


Jeg bemærker, at forslaget har en velbegrundet forklaring. Generelt set trænger

energitjenesten til renovering, og som bekendt er nogle energitjenester nedslidte, og vi hører

hele tiden om, hvor stort behov, der er for renovering, hvor man visse steder, så er

reparationsarbejderne forsinket.

Derfor kan forslaget blive en stor gevinst for Grønland og det er ønskeligt, at det bliver en

realitet, også af hensyn til, at befolkningen også kan føle medansvar og samarbejde.

Jeg vil nævne, at det ærgrer mig, at det samme emne, der har været drøftet her fra talerstolen

er blevet udsat på grund af valg midt i valgperioden og de emner, der har stor betydning for

Grønland bliver ved med at blive udsat, og at man kan tage skridt til få en løsning på dette,

således vi undgår udsættelser af sager af stor betydning for Grønland.

Jeg glæder mig dog over, at der de senere år har prioriteret, at man i højere grad ser det som

vigtigt, at ville benytte energi fra naturen og prioriterer det, ikke mindst med henblik på

længere sigt, idet vi ved, at olieprisen er stigende og vil nok ikke falde i fremtiden.

Det kan man se, at forslagsstilleren klart vil opnå dette, idet det er meget vigtigt, at samfundet

således også selv kan være med til udvikling, når de bliver aktionærer, og det er nogle

Kandidatforbundets Partis vigtige målsætninger.

Jeg er helt enig med forslagsstilleren i, at forholdende kan gå mod en positiv udvikling, når

Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskab og det anser vi for at være fortrøstningsfuldt i

fremtiden.

Generelt støtter jeg forslaget fuld ud. Jeg skal dog bemærke, at man ikke skal glemme

kommunesammenlægninger, og at kommunerne i forbindelse med samarbejde skal kunne

være med til at bestemme sammen med borgerne, hvilket ikke kan undgås af hensyn til

gensidig respekt.

Det skal dog ikke være sådan, at sådanne vigtige opgaver skal forsinkes på grund af det, men

jeg ønsker bare, at disse forhold skal tages med i overvejelserne ved vurderingen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

16


Med disse bemærkninger støtter jeg forslaget fuldt ud på Kandidatforbundets Partis vegne, og

anbefaler, at forslaget behandles ved relevante udvalg, inden den kommer for anden

behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Således har alle henvist til, at forslaget overgår til udvalgsbehandling. Og jeg skal henvise, at

udvalget selv skal bestemme om den vil blive fremlagt til forårssamlingen eller om man skal

fremlægge den nu.

Og nu er det forslagsstiller Jens Lars Fleischer.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Først skal jeg sige tak, at Landstingets formand har rettet, at det ikke er en forespørgselsdebat,

men et beslutningsforslag. Jeg kan forstå af samtlige partiordførere i princippet støtter

forslaget og jeg finder det heller ikke mærkeligt, at man ……..støtte, fordi man tidligere flere

gange under drøftelser af energiområdet, bl.a. også har fremlagt flere redegørelser vedr.

omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab.

Derfor mangler vi ellers ikke beslutningsgrundlag til at tage beslutningen, men desværre så er

det kun Kattusseqatigiit Partiiat og Siumut, der fuldt ud støtter forslaget.

Til landstyrets redegørelse og besvarelse og indledningen den kan vi se den er modsat og i

forbindelse med redegørelsen, så drejer den sig, så kan man se tommelfingeren ned bare ned

ad i beslutningen. Selvfølgelig skal der også ske og afvente vurderinger og den redegørelse,

der er fremkommet det kan jeg godt forstå.

Men det ærgrer mig, at man allerede jo har flere redegørelser, og at man på baggrund af disse

ellers kan færdiggøre sagen. Og medhensyn til Demokraternes ordfører Marie Fleischer, så

starter de fra starten, at man støtter forslaget og siger tak for, at i forbindelse med

fremlæggelse og omdannelse til aktieselskab, ønsker at denne bliver drøftet.

Og jeg er også overbevist om, at selvom sagen på nuværende tidspunkt ikke bliver

færdigbehandlet, så er det også nogle sager, løsningssager, som Landstinget ikke kan komme

uden om. Og derfor håber jeg fuldt ud lige som Siumuts ordfører og lige som Kattusseqatigiit

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

17


Partiiats ordfører, at med hensyn til de skridt vi skal tage til at – tage skridt hen imod

mulighederne. Det må vi udnytte for Nukissiorfiit er et almindeligt produktionsselskab. Den

producerer el og vand og nogle gange varme.

Og derfor vil den ikke mangle råvarer, såfremt den kommer til at køre som et kommercielt

aktieselskab og selvfølgelig hvis de inden for de rammer, der vil blive udstukket og det kan –

og jeg håber så på, at man i det videre arbejde, så vil Marie Fleischer også være med.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, så støtter man forslaget i princippet, men jeg

konstaterer også, at når de har – da det har haft et landsstyremedlem, så roser de landsstyret.

Jeg har da heller ikke noget imod, at man også roser Landsstyret. Men det eneste man

mangler er, hvordan vi kan tage de næste skridt.

Med hensyn til den være vi skal sælge, så vil den ikke mangle noget marked og vi har også

overskud til at producere den her i landet. Og i den tid, hvor vi efterlyser nogle varer, som vi

kan sælge og så bliver vi bare ved med at udsætte sagerne og spilder masser af tid.

Og med hensyn til Atassuts ordfører Ellen Christophersen, så støtter man forslaget i

princippet. Det konstaterer jeg, men altså støtter Landsstyrets forkastelsesforslag. Selvfølgelig

er der også divergerende vurderinger fra parti til parti og inden 2.behandling, så ønsker

flertallet af ordførerne og Landsstyret ønsker, at den bliver udvalgsbehandlet. Den har jeg fuld

forståelse for og jeg håber så på, at når den kommer til relevant udvalg, at med hensyn til de

forskellige vurderinger også sammen med de flere redegørelser, som vi allerede har, at der

bliver debatteret sammen med disse.

Ud fra det vi kan huske, så blev den første redegørelse uddelt i 2001 og efterfølgende, så var

der også fremlagt flere redegørelser. Derfor vil vi ikke mangle grundlag til at gå videre med

sagen.

Med disse bemærkninger, så håber jeg på, at henvisningen til 2.behandlingen, så vil den blive

taget godt imod af partierne.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Erhverv, værsgo!

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

18


Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut.

Ja på vegne Landsstyret med hensyn til omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab og de

faldne bemærkninger siger jeg tak til samtlige partier.

Selvfølgelig i forbindelse med hvilke som helst ændringer vil også have nogle konsekvenser,

at man skal have en god planlægning og så fremlægge det efterfølgende. Derfor finder jeg det

heller ikke mærkeligt, at flertallet af partiordførerne går ind for Landsstyrets indstilling, men

uanset det også, at et relevant udvalg behandler dette forslag seriøst og det er det, jeg kan

konstatere af alle og det glæder mig.

I vores ordførerindlæg så siger vi, at vi med hensyn til strukturudvalgets forslag og

kommunesammenlægningerne og de mange spændende energitjenester det er man i gang med

at behandle og jeg siger, at disse .....taget og der er tale om et meget spændende forslag, men

at disse bliver behandlet ordentligt og bliver fremlagt seriøst til Landstinget. Det er det, vi

skal fremlægge til forårssamlingen.

Men min arbejdsform og andres arbejdsform, som ligger her, at jeg mener det er allerbedst, at

partierne du fra de faldne bemærkninger, bliver henvist til udvalgsbehandling, og at man laver

kompromis omkring de faldne bemærkninger og kan komme med et fælles udtalelse til

endelig landstingsbeslutning og det er så den bedste, man plejer at sige.

Og her fra talerstolen med gæt på, hvad der er det bedste og hvordan det ellers burde være,

sådan – hvem som helst er ikke et stop for ytringsfriheden, men som formanden har sagt, at

man i Landstingsudvalget med hensyn til det, der bliver fremlagt bliver seriøst behandlet og

ønsker at afdække det, man ønsker at få at vide.

Og med tak for de faldne bemærkninger, så ønsker jeg, at den bliver seriøst behandlet i

udvalget, således at den kan få et godt resultat. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det beslutningsforslaget, hvor man ikke har taget fuld beslutning, hvor man blot har

besluttet, at den bliver henvist til udvalgsbehandling og der vil blive udarbejdet en

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

19


etænkning der. Og om udvalget skal fremlægge på nuværende møde eller til forårssamlingen

og det er det, som udvalget skal behandle. Det vil jeg gerne indstille.

Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Ja, forslagsstilleren fik det til at lyde som om, at vi støtter forslaget fra Demokraterne. Det er

ikke tilfældet. Og det vi støtter det er begrundelser for forslaget. Fordi der er noget, der

trænger til at blive rettet op i Nukissiorfiit, men med hensyn til omdannelse af aktieselskab,

det ønsker vi ikke og ønsker hellere, at der skal være et resultatkontrakt. Og derfor at man får

en åben drift det er det, vi gerne vil opnå.

Og så blev det fremlagt, at samtlige partier henviser til udvalgsbehandling. Og fra

Demokraterne henviser vi ikke, at den bliver udvalgsbehandlet. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ane Hansen. Efterfølgende Ellen Christophersen, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg vil blot komme med en præcisering, fordi forslagsstilleren Jens Lars Fleischer sagde i sit

indlæg, at Inuit Ataqatigiit i princippet forslaget. Her skal jeg præcisere, at vi i vores

ordførerindlæg fra Inuit Ataqatigiit mente jeg, at vi fremkommer med meget klare

argumentationer og siger, at man i disse år med hensyn til omdannelse af Nukissiorfiit, at vi

ikke kan støtte forslaget.

Og her vil jeg gerne udtale, at med hensyn til, at Nukissiorfiit producerer energi og den

betragter vi ikke egentligt som et endeligt produkt, for med en produkt skal det forstås

således, at den også skal handles ud af til og ikke kun internt i Grønland.

Vi mener, at det er Nukissiorfiit, der forsyner som samfundet har stort behov for, nemlig el,

vand og varme. Og derfor så længe vi står der og med hensyn til den Nukissiorfiit plejer at

afgive og mener, at vi betragter ikke, at Nukissiorfiit kan blive omdannet til aktieselskab med

hensyn til den produkt de skal fremlægge.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

20


Og med hensyn til det, mange store initiativer fra Landsstyret omkring energitjenesten har

været kørt meget hurtigt og meget omfattende. Og her med hensyn til, at man meget hurtigt

vil udvikle andre energiformer, som Grønland kan afgive som f.eks., at man på kysten, så har

man udbygning på vandkraftsanlæg og på nuværende tidspunkt, så undersøger man solenergi

og udnytte solvarme og vand og vindkraft og hvordan man kan få udnyttet underjordisk

varme.

Og det er så nogle af de ting, som bliver undersøgt. I disse år med hensyn til teknisk udvikling

og de opfindelser som f.eks. brint, hvor man bruger vand til omdannelse til brint og udnytte

denne til energi og når man så opnår dette, så mener jeg, at først der så vil Grønland få noget

eksportprodukt, fordi udbygning af brintselskaberne, når den er kommet så vidt, at pga. at

Grønland har masser af vand, at den kan eksportere og handle med den til udlandet.

Og når man så er nået det forhold, så vil man først være – vil det først være attraktivt at

omdanne Nukissiorfiit til aktieselskab. Men uanset det, så er det jo et spørgsmål om, om

omdannelse af aktieselskab, alene er den eneste mulighed, fordi der findes masser af

muligheder i dag på nuværende tidspunkt.

Man kan lave et andelsselskab og i forbindelse med, at strukturudvalget med hensyn til

kommunesammenlægninger på kysten og de indstillinger den fremkom med. Det er også

meget spændende at kigge på dem, fordi de foreslår, at man i Nukissiorfiit bliver overtaget af

kommunerne.

Og ud fra de indstillinger, så trænger det til at blive undersøgt, at Grønlands Hjemmestyre og

kommunerne og brugerne i fællesskab kan lave et selskab, som med hensyn til forsyning af

noget, som samfundet har behov for.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Ellen Christophersen, Atassut.

Ellen Christophersen, Atassuts ordfører.

Tak. Jeg vil også lige komme med en rettelse. Vi fra Atassut ønsker ikke, at den bliver

udvalgsbehandlet. For i vores besvarelse, så sagde vi meget klart, at vi tilslutter os

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

21


landsstyrets indstilling til, at forslaget forkastes. At vi støtter den fra Atassut det vil sige,

henvisning til udvalget det medtager vi ikke.

Og som noget andet, så mener vi også fra Atassut, at det er helt tvingende nødvendigt, at få

lavet meget klare analyser af, at med hensyn til de energitjenester, der er gældende i byerne

og bygderne i dag om, hvordan deres stade er på nuværende tidspunkt.

Også fordi vi er vidende om, at der er mange renoveringsopgaver, der afventer. Og derfor

med hensyn til, at omdannelser til aktieselskab kan også indebære, at vi har et meget store

økonomiske konsekvenser.

Og med hensyn til strukturudvalget vedr. kommunesammenlægninger, så mener vi også, at

det er meget vigtigt, at man også betragter deres betænkning og få den nøje vurderet. Vi skal

heller ikke glemme, at med hensyn til ophævelse af ensprissystemet og så er det

landsstyrekoalitionen, som først nu er i gang med at få vurderet og så alle disse oplysninger

og de nye oplysninger, der vil fremkomme, så mener jeg, at med hensyn til og overvejelser

om – nye overvejelser om, hvor hvordan Nukissiorfiit kan blive krævet i fremtiden. Det bør

også medtages. Tak.

Den næste er Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Ja tak. Fra Siumut med hensyn til forslaget fra Jens Lars Fleischer, som vi også støtter fra

Siumut og vi mener også, at medhensyn til argumentationerne, at der ikke vil være nogen

grund til at være uenig i, at forslaget bliver fremlagt i sin foreliggende form.

Og med hensyn til vores elforbrug i dag og med hensyn til de meget dyre udnyttelse, så mener

jeg, at man bør lave en sikker fremtidsløsning, således at man opnå den billigst mulige pris for

el og det er jo meget vitalt for samfundet.

Og nu er vi blevet overbebyrdet meget og i løbet af 2 måneder, så er olieprisen med 1 kr. i

løbet af blot 2 måneder. Og så længe samfundet har så stort behov for brændsel i det arktiske

område, og at man så har så dyr drift og med hensyn til samfunds videre økonomiske skridt,

så er muligheden måske meget langt væk.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

22


Og derfor med hensyn til oprettelse af arbejdspladser og alene, at elpriserne er meget dyre, det

er begrænsning på mange områder. Derfor mener jeg heller ikke, at der er grund til at mangle

begrundelser og selvfølgelig det, som Landsstyret sagde sin fremlæggelse, at man til

forårssamlingen kommer med et energiperspektiv fremlæggelse og det vil vi afvente med

spænding fra vores side.

Og i dag med hensyn til det stade, vi er nået med hensyn til elforbruget og ud fra det, vi plejer

at være på rejse på kysten og – så møder vi meget nedslidte kraftværker og som i han huske,

så har der været nedbrud i lang tid i Sisimiut og vi ved godt, hvor dyrt det har været og hvilke

problemer, det gav og vi er så nået dertil, at med hensyn til en sikker og stabil forsyning i

fremtiden, så er vi nået til det stade, hvor vi skal planlægge. Og derfor, at vi i samarbejde har

sådan en drift samt at der skal være tilsyn både fra Landsstyrets og Landstingets side, ligesom

vi gør over for andre aktieselskaber.

Og nu er det meget usikkert, selvom Demokraterne også bl.a. sagde, at man skal have mere

åben drift af elforsyningsområdet, at den bør drives mere åbent. Jeg mener, at den ikke bliver

drevet åbent i dag.

Vi ved bl.a. ikke nøje, hvis vi ikke får nogle redegørelser, samt hvor stort behov der er for

renovering og nyanskaffelser og det har man afventet i flere år. Det ved vi, at der er mange

byer, som afventer disse.

Derfor mener vi, at det er meget, meget vigtigt fra Siumut, at dette forslag bliver støttet.

Selvfølgelig bliver der fremkommet med flere forskellige forslag og det vil udvalget så tage

stillingtagen til.

Vi mener også fra Siumut, at omdannelse til aktieselskab vil være den mest hensigtsmæssige

og som formand har sagt fra Landstinget – Landstingsformanden har ret i, at vi fra Siumut, at

man ikke tager beslutning på mødet, men at 2.behandlingen udsættes til forårssamlingen.

Og jeg håber så på, at man vil respektere dette forslag i udvalget og selvom så sagde

formanden også, at vi kan også være enige om, at den kan blive henvist til udvalgsbehandling.

Dette forhold.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

23


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dette beslutningsforslag bliver debatteret og det blev sagt fra Landsstyrets side, at sagen

henvises til udvalgsbehandling og det samme mener Siumut. Og det samme mener Inuit

Ataqatigiit også.

Derfor er der et flertal her i salen, som ønsker, at den bliver behandlet i udvalget og derfor når

beslutning og debatten dertil nu efter, at forslagsstilleren har sagt noget, så stopper vi

debatten. Værsgo!

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Ja, det bliver ganske kort og uden at jeg vil kommentere ordførerindlæg, så vil jeg blot udtale,

at jeg overhovedet ikke har noget imod, at den bliver henvist til udvalgsbehandling og den

udmelding kan være med til fra Siumut og det har vi ikke noget imod.

Men med hensyn til strukturudvalget vedr. kommunerne om vi skal afvente den og når

kommunerne – omlægning er kommet i kraft og det bliver drift her…..energi og med hensyn

til anlæg bliver bygget med henvisning til landskassen om vi blot skal overtage til.

Og med hensyn til om anlægget kan gøres hurtigere og der ikke åbnes op for muligheder, så

er det helt sikkert, at uanset om der sker en omdannelse af kommunerne og med hensyn til

Nukissiorfiits drift, som mange borgere og mange forbrugere er utilfreds med og hvis man

skal have et hurtigere anlæg så kan man alene ty til landskassen.

Og hvis vi skal lave noget anlægsplanlægning, så vil der være – så vil der gå mange år før vi

får løst disse ting og med hensyn til, at man laver en kommerciel drift på anlægsområdet. Det

kan man få løst på den måde, lige som Ane Hansen har stillet forslag om med hensyn til

energiforsyning fra Qasigiannguit og med hensyn til den, så kan den også blive færdiggjort

hurtigere i forbindelse med, at vi omdanner Nukissiorfiit til et aktieselskab.

Og med hensyn til fremtiden, så vil der være noget, som vi kan eksportere og i og med, at vi

har en drift med henvisning til landskassen, så vil få forhalet alle disse. Og derfor, at den

bliver omdannes til et aktieselskab nu og på kort sigt, og med hensyn til de kommercielle

muligheder, så kan man udnytte disse.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

24


Vi har en nabo – Canada og på den anden side Island, som man kan fremskaffe energi på

baggrund af almindelig kommerciel drift. Jeg mener, at det er sådan vi skal gøre.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af dette dagsordenspunkt og bliver henvist til udvalgsbehandling.

Punkt 22: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag

til lov om ændring af tronfølgeloven.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

25


7. mødedag, onsdag den 1. marts 2006.

Dagsordenens punkt 22

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til lov

om ændring af tronfølgeloven.

(Landsstyreformanden)

(2.behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg vil bede landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser, fordi vi skal have en

afstemning.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til lov om

ændring af tronfølgeloven.

Den vil blive fremlagt af Landsstyreformanden og i den forbindelse skal det udtales, at

forslaget er ikke udvist til udvalgsbehandling, fordi samtlige partiordførerne støtter forslaget.

Og vi skal så have en afstemning.

De, der er for forslaget bedes rejse sig.

”20”

for. Er der nogle, der er imod.

”0”

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

26


Nej. Er der nogen, der undlod at stemme. Det er heller ikke tilfældet.

Dermed er forslaget vedtaget af samtlige tilstedeværende her i salen. Således har Landstinget

godkendt ændring af tronfølgeloven.

Punkt 49: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at tage initiativer til at

man fra grønlandsk side igangsætter en omhyggelig planlægning med henblik på oprydning

efter amerikanernes miljøforurening her i landet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

27


7. mødedag, onsdag den 1. marts 2006.03.02

Dagsordenens punkt 49

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at tage initiativer til at

man fra grønlandsk side igangsætter en omhyggelig planlægning med henblik på

oprydning efter amerikanernes miljøforurening her i landet.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Loritha Henriksen, forslagsstiller, Kandidatforbundets Parti.

Begrundelse:

Der er nu gået mange år siden amerikanerne forurenede vort land og der er afholdt uendelige

debatter, uden at der egentlig er igangsat oprydningsarbejde.

Derfor ønsker man fra Kandidatforbundets Parti, at der snarest igangsættes velorganiseret og

velplanlagt oprydningsarbejde med grønlandsk arbejdskraft. Enkelte personer og

hjemmehørende private firmaer prioriteres højest.

Kandidatforbundets Parti foreslår, at man ved planlægningsarbejdet tager kommunernes

arbejdsmarkedsforvaltninger med i betragtning, således at så mange arbejdsløse som muligt

også kan få glæde af en del af beskæftigelsen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger mange tak til Loritha Henriksen fra Kandidatforbundets Parti og nu vil

Landsstyremmedlemmet for Sundhed og Miljø komme med en besvarelse.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

28


På vegne af landsstyret vil jeg gerne takke landstingsmedlemmet for hans forslag, da det giver

mulighed for at orientere Landstinget om, de initiativer, der på nuværende tidspunkt er

igangsat med henblik på en eventuel oprydning af forskellige efterladenskaber i det åbne land.

Dette gælder både efterladenskaber generelt og efterladenskaber som følge af USA's

tilstedeværelse i Grønland.

Emnet blev også drøftet under punkt EM2004/132.

Som det sikkert er bekendt har landsstyret igangsat udredningsprojektet "Aktivitets- og

affaldskortlægning i det åbne land" i samarbejde med Miljøstyrelsen. Projektets fase 1 er

afsluttet og havde til formål at sammenfatte eksisterende viden om mængder, typer og

beliggenhed af affald i det åbne land.

Projektets 2. fase, som blev igangsat i år 2004, har til formål at komme med forslag til en

klassificering af efterladenskaberne efter miljømæssig, æstetisk og kulturhistorisk betydning,

samt opstille kriterier for denne klassificering. Derudover skal projektet også fremkomme

med en beskrivelse og vurdering af relevante metoder til afhjælpning af problemer, opstået

som følge af efterladenskaberne, og at dette tages under hensyntagen til miljø og økonomi.

Endelig skal projektet munde ud i et forslag til en plan for håndtering af efterladenskaberne i

det åbne land. Denne plan skal samtidig angive de økonomiske konsekvenser for de enkelte

dele. Projektets 2. fase, er desværre blevet forsinket, i forhold til det der blev oplyst under

efterårsmøde i 2004. Projektet forventes herefter nu at være færdig ultimo 2006.

I projekts 1. fase blev der identificeret 630 lokaliteter, hvor de afsluttede aktiviteter kan have

medført efterladt affald i varierende omfang. Fase 2 vil være en hjælp til at afgøre hvorvidt

der, ud fra miljømæssig betragtninger, er behov for en oprydning på alle lokaliteterne.

Der er i 1. fase identificeret ca. 30-35 faste installationer, som i et eller andet omfang kan

henføres til USA¿s militære tilstedeværelse i Grønland. En række af disse lokaliteter er senere

blevet enten overtaget eller hjemtaget af henholdsvis danske og grønlandske myndigheder,

f.eks. DYE-stationerne, Søndre. Strømfjord og Narsarsuaq. Derved har Grønland/Danmark

også overtaget ansvaret for lokaliteterne.

Projektet rejser dog en lang række spørgsmål, hvoraf det væsentligste vil være, hvem der skal

betale dels for oprydningen, men også for eventuelle forureningsundersøgelser og en

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

29


efterfølgende monitering. Dog er det Landsstyrets udgangspunkt, at det bør være den aktør,

der har foranlediget forureningen, som skal betale for oprydningen.

For så vidt angår en oprydning efter USA's militære tilstedeværelse i Grønland, har amerik

anerne, i forbindelse med forhandlingerne omkring aftalekomplekset til F51-aftalen,

tilkendegivet, at de ikke agter at gå ind i konkrete oprydningsprojekter på de lokaliteter, hvor

de har haft aktiviteter. Dette begrundes blandt andet med, at USA har afgivet ansvaret for de

pågæl dende lokaliteter, efter aftale med Danmark, i overensstemmelse med de dagældende

standarder, og at lokaliteten i en årrække har været uden for USAs ansvar, og at dette kan

danne præcedens andre steder i verden, hvor USA har haft militære aktiviteter.

I denne forbindelse har Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender over for

Danmark understreget, at ansvaret for de amerikanske efterladenskaber i det åbne land, uden

for forsvarsområdet ved Pituffik, efter grønlandsk opfattelse påhviler Danmark.

Som bekendt indgik USA, Grønlands Hjemmestyre og Danmark den 20. februar 2003 en

aftale om, at Dundas-halvøen skulle gå tilbage til civilt område under Grønlands

Hjemmestyre. Både den tidligere og den nuværende regering har overfor hjemmestyret

tilkendegivet, at staten, blandt andet på basis af gennemførte miljøundersøgelser i området, vil

stå for gennemførelsen af miljøafbødende foranstaltninger. Det vil sige at Danmark har taget

ansvaret for oprydningen. Forureningsundersøgelsen er nu afsluttet. Der er derfor nu nedsat

en arbejdsgruppe vedrørende forberedelse til oprydning på tidligere lossepladser m.v. på

Dundas. Arbejdsgruppen består af Direktoratet for Miljø og Natur, Qaanaaq kommune,

Miljøstyrelsen og Finansministeriet. Arbejdsgruppen skal udarbejde et teknisk

beslutningsgrundlag og en fælles indstilling, med henblik på politisk stillingtagen i Grønland

og Danmark. Det tekniske beslutningsgrundlag forventes at foreligge april/maj 2006.

Når der er foretaget en beslutning om en oprydningsindsats er det naturligvis en selvfølge, at

der vil blive anvendt grønlandske virksomheder og arbejdskraft, i det omfang den nødvendige

ekspertise og kompetence er til stede. Det er derfor nødvendigt at vi sikrer, at der er den

fornødne kompetence til at indgå i oprydningsarbejdet hos vores virksomheder og

arbejdskraft.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

30


I den forbindelse er det værd at bemærke, at Center for Arktisk Teknologi har udviklet

metoder, der kan anvendes i forbindelse med oprydning af efterladenskaber og affald, på de

lokaliteter hvor amerikanerne har haft militærbaser. Disse metoder skal gerne være

tilgængelig for de grønlandske virksomheder, således at metoderne kan medvirke til, at

virksomhederne udvikler ekspertise i håndtering af den type oprydning, og herigennem får

adgang til at deltage i oprydningsarbejde.

Forslaget passer således udmærket sammen med de allerede igangsatte initiativer. Også taget i

betragtning til Anthon Frederiksens forslag.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur, og vi fortsætter til partiordførerne.

Og den første vil være Kim Kielsen, Siumut. Vær så god.

Kim Kielsen, Siumuts ordfører.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit

Partiiats beslutningsforslag.

Som det er blevet nævnt fra Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, har man igangsat et

samarbejde med Miljøstyrelsen i Danmark, hvor man her har udarbejdet et udredningsprojekt

med følgende overskrift ”Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land”. I det nævnte

projekt er der ikke kun tænkt på amerikanernes miljøforurening her i landet, men generelt

efterladenskaber i det åbne land.

Projektets 1. fases formål var at indsamle eksisterende viden om mængder, typer og

beliggenhed af affald i det åbne, og at man her fik identificeret 630 lokaliteter med affald, i

forskelligt omfang.

Under 1. fase blev der samtidig identificeret 30-35 faste installationer, som på en eller flere

måder kunne henføres til USA's militære tilstedeværelse i Grønland. Flere af USA's

installationer blev på et tidspunkt overtaget og hjemtaget til henholdsvis danske og

grønlandske myndigheder. Her kan kort nævnet Narsarsuaq og Kangerlussuaq, hvor man

samtidig har overtaget ansvaret for lokaliteterne.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

31


Projektets 2. fase blev igangsat i 2004, hvilket havde til formål at en klassificering af efterla

denskaberne i miljømæssig, æstetisk og kulturhistorisk betydning, samt kriterierne for

klassificering. Samtidig skulle man, ved udfærdigelse af projekt, fremkomme med relevante

metoder til afhjælpning af problemerne, under hensyntagen til miljø og økonomi. Projektet

har også en lang række spørgsmål, herunder hvem der skal betale for oprydningen.

Siumut er enige med Landsstyrets udgangspunkt, at det er den enkelte aktør, som har

foranlediget forureningen, som skal betale for oprydningen. Denne indstilling er USA dog

imod, idet de henviser til de daværende aftaler indgået med Danmark, samt at de lokaliteter

har været uden for USA's ansvar i en længere år række.

Det er ligeledes Siumuts opfattelse, at man så vidt muligt skal anvende grønlandske

virksomheder til oprydningen. Men her skal man sikre, at den nødvendige ekspertise og

kompetence er til stede, ligesom sikkerhed for personale og miljø også skal være et krav.

Center for Arktisk Teknologi har udviklet metoder som kan anvendes.

Til slut skal vi fra Siumut også bemærke, at vi også selv skal til at fokusere mere på vores

egne affaldsproblemer her i landet, idet vi smider og afbrænder alt slags affald på vores

lossepladser og i havet, på trods af at flere kommuner har indgået aftale med Mukana om

håndtering af miljøfarligt affald.

Det er ligeledes Siumuts opfattelse, at vi alle bør have større ansvar for bevaring af vores

prægtige natur, således at vi kan leve op vores arv fra vores forfædre, om at leve i harmoni

med naturen.

Med forståelse for forslagsstillerens hensigter, tager Siumut Landsstyremedlemmet for

Sundhed og Miljøs svar til efterretning. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Kim Kielsen, Siumut. Nu er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

... udtale sin støtte til det foreliggende forslag.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

32


Demokraterne kom, som det eneste parti i Grønland, med konkrete målsætninger vedrørende

oprydningen med de amerikanske affaldspladser, i forbindelse med valgkampen til

Folketinget.

Problemet med det efterladte affald har været kendt længe, og alle er enige om at der skal

gøres rent, så vores natur igen kan fremstå som verdens reneste.

Selv om alle kender til miljøproblemerne, så har ingen gjort noget konkret ved det. Heller ik

ke Grønlands Hjemmestyre, selv om vi for længst har hjemtaget miljøområdet. Det kan

skyldes mange ting. Men de væsentligste årsager er, at det er meget dyrt at få ryddet op, og at

det kræver uddannet arbejdskraft og specialudstyr.

Demokraterne ser gerne at Landsstyret, i samarbejde med Miljøudvalget, får udarbejdet en

arbejdsplan for oprydningen, så man kan se hvornår oprydningen går i gang, og hvornår den

forventes færdiggjort, og hvad den kommer til at koste.

Kandidatforbundets parti kommer ind på, at det er vigtigt at man i oprydningsarbejdet

anvender grønlandske firmaer og arbejdskraft. Fra Demokraternes side kan vi tilslutte os, at

dette skal tilstræbes. Men gør samtidig opmærksom på, at kravet om kompetent

oprydningspersonale ikke må slækkes, da man derved risikerer at forværre den nuværende

miljøforurening, hvis det ikke bl iver udført på en forsvarlig måde.

Demokraterne skal opfordre Landsstyret til, at man gennem de kommende bloktilskudsaftaler,

forsøger at få tilført midler, der er øremærkede til denne oprydning, således at det ikke er

økonomien der stiller forhindringer i vejen for den nødvendige oprydning af de efterladte,

amerikanske affaldsdepoter.

Med disse indledende bemærkninger, tilslutter Demokraterne sig forslaget, og henviser det til

Miljøudvalget for videre behandling.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Palle Christiansen fra Demokraterne. Nu er det Olga Poulsen Berthelsen fra

Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

33


Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Som Forslagsstilleren nævner det, har man her i salen gentagne gange drøftet amerikanernes

forurening omkring de militæranlæg de har haft, og stadig har, her i landet.

Sidste gang blev forureningen drøftet her i salen den 18. oktober 2004, hvor

Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, havde fremsat spørgsmål til Landsstyret.

Nogle af de spørgsmål, der dengang den 18. oktober 2004 blev rejst til Landsstyret, har

herværende beslutningsforslagsstiller rejst igen. Det vedrører ønsket om at grønlandsk

arbejdskraft bør medvirke ved oprydningsarbejdet. Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi

præcisere, at grønlandsk deltagelse ved alle arbejdsopgaver her i landet, har partiets store

bevågenhed. Derfor er vi glade for, at Landsstyret i sit svarnotat påpeger, at oprydningen bør

ske via brug af grønlandske arbejdspladser samt arbejdskraft. Derfor kræver vi fra Inuit

Ataqatigiits side, at man tager konkrete skridt til realiseringen af dette ønske.

Landsstyrets svarnotatet fra drøftelserne den 18. oktober 2004, samt herværende svarnotat,

ligner hinanden til forveksling. Landsstyret påpeger således, at de allerede, inden herværende

forslag blev fremsat, har taget konkrete tiltag til at starte på opgaven.

Landsstyrets nye planer, vedrørende de kommende initiativer, går på at det vidensgrundlag

som Center for Arktisk Teknologi har indhøstet, bør benyttes. Dette bakker vi op fra Inuit

Ataqatigiits side, således centeret bliver medaktører i de kommende

miljøopretningsinitiativer.

Med disse ord, bakker vi op omkring Landsstyrets planlagte initiativer omkring denne sag, og

vil derfor indstille Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forkastelse.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Ellen

Chistoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

34


Tak. Vi har fra ATASSUT følgende kommentar til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens

nærværende forslag om igangsættelse af omhyggelig planlægning, med henblik på oprydning

efter amerikanernes miljøforurening her i landet:

Vi er i ATASSUT vidende om, at der i tidens løb er blevet afsløret flere og flere alvorlige

miljøforureninger forskellige steder i Grønland. Og vi har fra ATASSUT tidligere under

landstingssamlingerne opfordret Landstyret til at arbejde resultatsorienteret, for at få løst de

problemer der her bliver fremlagt.

Landsstyret viser i sit svarnotat til nærværende forslagsstiller, at arbejdets 2. fase er forsinket,

men samtidig gør Landsstyret opmærksom på, at Landsstyret regner med at denne fase af

arbejdet vil blive færdig inden indeværende år er omme. Det er vi fra ATASSUT tilfredse

med, men skal dog opfordre Landsstyret til at arbejde for at sikre, at der ikke sker yderligere

forsinkelser.

Landsstyret viser også i sit svar, at der i arbejdets 1. fase er blevet identificeret ca. 30-35 faste

installationer, og det indikerer at der er store miljøforureninger der er tale om her.

Men på baggrund af forsvarsaftalen af 1951, og den senere modernisering af aftalen, kan man

konkludere at amerikanerne er fritaget for enhver ansvar og forpligtigelser for at rydde op

efter sig, dette har også indebåret at Danmark er forpligtiget til at rydde op, eller sørge for at

der bliver ryddet op.

Med henvisning til at Danmark har forpligtiget sig til at tage ansvaret for oprydningen, og da

vi fra ATASSUT er vidende om at det er meget store omkostningskrævende opgaver der

ligger forud, mener vi at det er overordenlig vigtigt at Grønlands Hjemmestyre arbejder tæt

sammen med den danske stat, for at arbejdet kan skride ordenligt frem.

Vi er fra ATASSUT godt tilfredse med at man, i forbindelse med oprydningsarbejdet, vil

satse på grønlandsk arbejdskraft, der vil være i stand til at varetage opgaverne. Men vi vil fra

ATASSUT i samme åndedrag opfordre til, at man nøje følger denne målsætning. Det er set i

lyset af, at der er meget få grønlandske virksomheder der i dag er i stand til at løfte sådan en

opgave, og vi mener at man skal sørge for, at dette ikke bliver en barriere i forbindelse med

arbejdet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

35


Vi vil endvidere fra ATASSUT pege på muligheden for at virksomheder, der har tilknyting til

Grønlands Hjemmestyre, og som i dag allerede er i gang med forberedelserne til

oprydningsarbejdet, kan indgå samarbejde med private aktører indenfor branchen.

Vi vurderer det allerede igangsatte arbejde som troværdigt fra ATASSUT, og derfor vil vi

ikke komme med yderligere kommentarer til nærværende forslag, men skal dog opfordre

Landsstyret til at arbejde for at sikre, at den Danske Stat hurtigst muligt kan leve op til sit

ansvar.

Da intentionerne bag nærværende forslag allerede indgår i arbejdet, skal vi fra ATASSUT

slutteligt blot opfordre og håbe på at Landsstyret vil være årvågen, og følge op på vores

opfordringer. Tak!

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Ellen Christoffersen, Atassut. Og nu er det Loritha Hendriksen,

Kandidatforbundets Parti.

Loritha Henriksen, forslagsstiller, Kandidatforbundets Parti.

Jeg har på Kandidatforbundets Partis vegne følgende bemærkninger til landstingsmedlem

Anthon Frederiksens forslag:

Som bekendt har der gennem de senere år været en livlig debat om forurening i Grønland, og

debatten vil fortsætte, indtil der kommer en løsning på problemet.

I denne forbindelse har man altid standset ved spørgsmålet om, hvem der har ansvaret og

hvem, der skal betale. Men hvordan kan finde frem til ansvaret, og hvem der nu skal betale,

bare ved at blive ved med at tale om det.

Efter at have set amerikanernes forurenede efterladenskaber, og været med til at vurdere

omfanget, må det være på tide at gøre noget ved problemet.

Hvis vi bliver ved med at udsætte det, vil risikoen for forurening af det grønlandske dyreliv

blive større. Det er os, der bor i landet, der har pligt at forsvare dem.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

36


Hvis vi især også skal forsvare vores land og dyrelivet mod forurening. Jeg har noteret mig, at

det er vigtigt for forslagsstilleren.

Det er også vigtigt for os, at de hjemmehørende grønlændere, og eksisterende virksomheder,

og selv har interesse i at miljøet skal være rent, og efter min mening er det dem, man skal

prioritere, når der skal findes arbejdskraft til oprydning. Selvfølgelig er det i den forbindelse

nødvendigt med viden og kvalifikationer. Men det er vigtig for Kandidatforbundets Parti, at

der gives muligheder gennem samarbejde.

Selv om vi ved, at der er igangsat et projekt, men det er vigtigt at sætte sig det mål, at arbejdet

bliver fremskyndet, og få det overstået snarest.

Med disse bemærkninger opfordrer Kandidatforbundets Parti, at forslaget drøftes

omhyggeligt. Vi henstiller til, at sagen sendes videre til relevante instanser.

Og til ordførerne vil jeg gerne knytte et par bemærkninger.

Jeg siger tak for Landsstyremedlemmets besvarelse. Ja, du har altså indarbejdet mange af det

vi ligesom ikke har nævnt, hvor også du nævnte, at sagen er genstartet, efter en død periode.

Det er det, vi meget gerne vil vide fra Kandidatforbundets Parti. Altså hvis man ikke ved hvor

sagen står, så er det svært at kommentere det.

Og til partiordførerne vil jeg også gerne sige tak. Især til Demokraterne, fordi de ligesom har

forståelse for at sagen skal fremskyndes. I Atassut og Siumut, de støtter forslaget, uden at

komme klart med, hvilken holdning de har. Hvor de bare hentyder til, at de har kendskab til

sagen. Ja, men vi må altså lige fremkomme med klarere budskaber.

Altså det tågede i denne her sag, så håber jeg at der bliver en afstemning om det, således at vi

kan sikre, hvor vi står henne i denne sag.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Loritha Hendriksen, Kandidatforbundets Parti. Den næste er

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

37


Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak til partiernes ordførere. Jeg konstaterer også, at samtlige partier går ind for,

at vi skal værne om vores miljø, og holde miljøet rent, samt beskyttelsen af miljøet.

Selvfølgelig har vi et meget stort spørgsmål, som vi kan samarbejde om. Ligesom jeg har v

æret inde på i mit svarnotat, på vegne af Landsstyret, så kan man sige, at dette initiativ, at min

forgænger, og vedkommendes forgænger, har været inde på det, og at initiativerne er allerede

igangsat. Dertil skal jeg kun tilføje, fordi jeg konstaterer at Demokraterne har fremsat et

forslag, med hensyn til at Landsstyret, at Landsstyret skal have et nært samarbejde med

Landstingets Miljøudvalg. Jeg tror, at de første skridt må være, at Dundas-sagen skal

fremskyndes eller prioriteres. Så de steder, hvor der har være dumpe i Dundas-området, og de

gamle raketramper, det er noget der skal nedsættes en politisk opfølgningsgruppen fra

Landstinget, og foreslår at Landstingets Miljøudvalg også ligesom tager stilling til sagen.

Mange har været inde på, at den danske regering også skal have et nært samarbejde. Dette

samarbejde er allerede igangsat gennem embedsmandsgruppen. De har et afdækningsarbejde,

og så vil det politiske beslutningsgrundlag være færdigt til foråret.

Jeg håber at det er vigtigt, at landstingsmedlemmerne følger med i denne debat. Også fordi

der vil blive en invitation til medlemmerne til sådan en politisk følgegruppe.

Her, i denne forbindelse, skal jeg også nævne, at de virksomheder der eksisterer her i

Grønland, skal have et nært samarbejde, i forbindelse med oprydningen, hvis altså de har

ekspertisen, og derfor er det glædeligt, at Center for Arktisk Teknologi allerede har igangsat

egne initiativer. Og medio marts vil Arne Willumsen vil jeg holde møde med, og som vil

fremkomme med status for arbejdet. Også fordi han har indgående kendskab til området,

således at vi på forhånd ved, hvilke virksomheder vil være relevante i forbindelse med sådan

et arbejde. Derfor er det lige som om vi er meget enige i denne sag. Og jeg ser frem til

almindelige, andre med almindelige spørgsmål, som også kræver akut behandling, bliver

behandlet.

Og afslutningsvis skal jeg orientere om, at den 9. marts vil der ske en prioritering i mit

direktorat. Der er mange sager som afventer en behandling, og derfor er det blevet akut at

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

38


skulle prioritere opgaver. Og det og finder også vigtigt, at relevante udvalg bliver inddraget i

dette arbejde. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Og nu er det Olga Poulsen, Inuit

Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. For det første, med en kort bemærkning til Kattusseqatigiit Partiiat, med hensyn til deres

besvarelse, så vil jeg gerne sige, at vi i Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, som vedrører sagen,

forinden besvarelsen, så har vi undersøgt de aspekter i sagen, som har været tidligere. Derfor

finder jeg det ikke på sin plads, hvis Kattusseqatigiit Partiiat påstår, at jeg kan altså ikke sige

noget på andre partiers vegne. Men det at forstå, at partierne ikke har taget en klar stilling til

sagen.

Ja, jeg tror, at det grundlag og de materialer vi har behov for, det har vi taget med i vores

stillingtagen. Vi går ikke ind for forslaget, fordi de mange aspekter i sagen allerede er

igangsat. Hvad hjælper det, hvis allerede igangværende sager, det skal vi tage stilling til. Ja,

så vil vi bare forhale disse igangværende sager og forslag.

Demokraternes ordfører var inde på, hvor de fremsatte et forslag om, at der skal være et nært

samarbejde mellem Landsstyremedlemmet og udvalget. Det støtter vi fra Inuit Ataqatigiit

således, at vi kan i samarbejde med Landsstyret, kan Landstinget inddrages i sagen. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen, Siumuts ordfører.

Til Kattusseqatigiit Partiiat, jeg vil også fremkomme med uddybende bemærkninger.

Vi fra Siumut, hvad angår miljøspørgsmål, at vi fastholder vores stilling. Vi skal respektere

miljøet. Og vi vil heller ikke rokke ved vores standpunkt, med hensyn til udviklingen her i

Grønland, så skal vi også i højere grad tænke på vores miljø. Det er det. Ja, der vil ikke ske

nogle ændringer i dette standpunkt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

39


Hvis der er tvivlsspørgsmål i denne sammenhæng, så kan jeg kun fremkomme med, det er

første gang jeg taler fra talerstolen her, derfor skal jeg beklage, at jeg har undladt at nævne, at

sagen skal i udvalgsbehandling. Det er Siumuts forslag. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Kim Kielsen, Siumut. Næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Vi fra Atassut skal også gøre opmærksom på, til Kattusseqatigiit Partiiat, at punktet har vi

henstillet til Landstingets Miljøudvalg.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger også tak til Ellen Christoffersen, og nu er det Loritha Hendriksen,

Kandidatforbundets Parti. Forslagsstiller.

Loritha Hendriksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Jeg vil i første omgang sige tak til Siumuts ordfører, for det klare budskab. Jeg var ellers i

tvivl om, hvem er det der støtter mig, og hvem er det der ikke støtter mig.

Jeg siger også tak til Atassut, idet vi er bekendt med, ligesom sagt af Olga. Ja, når vore forslag

bliver forkastet, så vil vi meget gerne vide, hvilket stade det ligger i.

Hvad angår spørgsmål om Grønland, især miljøspørgsmål, og som har relationer til dyrelivet

her i Grønland, ja så er det meget vigtigt, at vi skal kende status på arbejde, i forbindelse med

disse områder.

Og jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til Landsstyremedlemmet, for hendes klare

besvarelse, og hendes klare udmeldinger. Det vi vil gerne vide, det er at man skal ikke forhale

sagen. Med henvisning til tidligere tiders fremlæggelser, så især med hensyn til den generelle

dyrebestand her i Grønland.

Tak for den klare besked fra Atassut. Tak.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

40


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Loritha Hendriksen, Kandidatforbundets Parti . Nu er det Palle Christiansen,

Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Ja, tak. Landstyret kommer ind på, at man har nogle undersøgelser i gang, og nogle

planlægninger i gang, vedrørende områder omkring Dundas. Det som vi godt ville fra

Demokraternes side, det der var vores intention med vores ordførerindlæg, det var at man fik

inddraget Miljøudvalget, så man kunne opnå et nationalt kompromis, bag en konkret

handlingsplan. I stedet for at man laver en planlægning bare for ét, og så sylter resten, så ville

vi godt have at man tog alle de steder, hvor der var forurening, Narsarsuaq, Kangerlussuaq, de

gamle DYE-radarstationer, alle de steder hvor amerikanerne har været.

Vi har fået at vide, hvor de der hot-spots de er. Nu skal vi have en handlingsplan for, hvornår

går vi i gang med at rydde op, hvornår er vi færdige, hvad kommer til at koste. Det var det vi

ville. Og det var derfor at vi fra Demokraterne også ville have det henvist til Miljøudvalget,

sådan så Landsstyret løbende kunne orientere os om, hvad sker der, i stedet for at vi skal

komme og spørge ”hvor langt er I nået, hvad har I lavet” og så videre, og så videre.

Demokraterne vil også godt gøre opmærksom på, at Kandidatforbundets Parti ikke er

repræsenteret i Miljøudvalget, men at de selvfølgelig kan deltage i udvalgets behandling, når

det her punkt er med. Men ellers vil jeg opfordre Landsstyret til også at kopiorientere

Kandidatforbundet Parti, når nu de har stillet spørgsmål om det.

Men jeg håber, at den fremstrakte hånd, som man trods alt kunne fornemme at Landsstyret

kom med, at det er en de lever op til. Fordi jeg er sikker på, at et flertal i udvalget vil behandle

det her punkt meget, meget seriøst. Vi beklager, at IA ikke var med på det, selv om de har

kæmpet hårdt for det i folketingsvalgkampen. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Palle Christiansen, Demokraterne. Nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit

Ataqatigiit. To minutter.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

41


Når vi en gang imellem, så misforstår vi hinanden eller går forbi hinanden, på grund af

forskellige ordvalg. Ja, Palle Christiansen har været inde på, at beklager at Inuit Ataqatigiit

ligesom ikke har viljen til i dette samarbejde. Jeg håber, at jeg bliver forstået. Og jeg ved ikke

om nogen hører på mig.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, fra Inuit Ataqatigiit, at vi har en stor vilje til at være med i

dette arbejde om denne sag, også fordi vores interesse er meget stor. Jeg mener også at vi,

ifølge den presse vi har hørt i det sidste, og det er Inuit Ataqatigiits mærkesager, at hvad angår

miljø og forureningen. Der skal man ikke sætte spørgsmålstegn ved, om Inuit Ataqatigiit er

med i denne sag.

Til Kattusseqatigiit Partiiat, i vores ordførerindlæg. Grunden til at vi har sagt det vi sagde, det

er altså forslagets overskrift. Det er det, man skal lægge mærke til. Det er det, der skal give

retning om hvad vi snakker om, nemlig forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret

pålægges at tage initiativer til at man fra grønlandsk side igangsætter en omhyggelig

planlægning, med henblik på oprydning efter amerikanernes miljøforurening her i landet.

Det er det der siger, at det er grønlandsk arbejdskraft der skal prioriteres. Og det er på denne

baggrund vi har sagt, som vi har sagt, i vores ordførerindlæg. Vi har sagt på denne måde,

fordi der er allerede er en sag der er i gang. Hvad hjælper det ,hvis vi skal komme ind på alle

andre? Hvad skal vi snakke om? Hvorfor skal vi snakke om miljø og dyreliv?

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og

Miljø.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur Inuit Ataqatigiit.

Tak Jeg skal præcisere over for Demokraterne, at det vistnok har været uklart, med hensyn til

min håndsrækning om samarbejde. Jeg sagde, at vi skal have et fuldt ud og tæt samarbejde, og

det værdsætter jeg meget. Og det konkrete på nuværende tidspunkt, og det er som vi vil starte

med hensyn til at der skal ske en afdækning i det gamle Dundas område. Det vil sige,

afdækningsarbejdet pågår og man er meget omhyggelig, og det vil lige straks blive færdig. Og

lad os starte med det.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

42


Og med hensyn til de andre oprydningsopgaver. Selvfølgelig skal vi have et tæt samarbejde,

og det har vi også viljen til. Og derfor er der ikke grund til at skændes om det på nuværende

tidspunkt.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Og flertallet ønsker, at den

bliver behandlet i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, og behandlingen sker inden 2.

behandlingen i dette udvalg.

Og dermed er vi færdige med dette dagsordenspunkt.

Og vi går over til næste dagsordenspunkt. Dagsordenspunkt 76: Hermed stilles et

beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges til at fremsætte et ændringsforslag til

Landstingsforordning nr. 2, af 3. marts 1994 om, at underholdsbidrag til børn m.v. samt

tilskud i forbindelse med adoption ændres således, at grundbeløbene til de nævnte ydelser

forhøjes.

Og det er Landstingsmedlem Agathe Fontain der har stillet forslaget, værsgo.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

43


7. mødedag, onsdag den 1. marts 2006.

Dagsordenens punkt 76

Hermed stilles et beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges til at fremsætte et

ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 2, af 3. marts 1994 om, at

underholdsbidrag til børn m.v. samt tilskud i forbindelse med adoption ændres således,

at grundbeløbene til de nævnte ydelser forhøjes.

(Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

(pkt. 76 og pkt. 63 behandles i sammenhæng)

Dagsordenens punkt 63

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte et

ændringsforslag til Finanslovsforslaget for 2006, således at den foreslåede takst for

almindeligt løbende underholdsbidrag hæves til 5.394 kr. pr. barn pr. halvår.

(Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraterne)

(1. behandling)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Der er nu gået efterhånden mange år, hvor underholdsbidrag til børn ikke er blevet reguleret,

selvom det er blevet meget dyrere at have børn.

Enlige mødre samt fædre har et stort ansvar med hensyn til opdragelse af deres børn. Derimod

forpligtiges den bidragspligtige med et ubetydeligt bidrag.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

44


Selvfølgelig har vi også kendskab til, at nogle er bevidste omkring deres medforpligtigelse

i.f.t. deres børns opdragelse, og som udover børnebidraget på én eller anden måde føler et

ansvar omkring deres børns opdragelse. Der er dog mange bidragspligtige, der ikke tager et

medansvar for opdragelsen af deres børn.

Derfor er det nu på tide, at man forhøjer grundbeløbene omkring underholdsbidrag, således at

disse svarer til nutidens udgiftsniveau. Udgifterne til børns opdragelse stiger konstant, hvorfor

enlige forsørgere bør tilgodeses med tidssvarende underholdsbidrag. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og det er så forslagsstilleren, Agathe Fontain. Det siger vi tak til. Og vi skal også behandle

dagsordenspunkt 63, og det er Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at

fremsætte et ændringsforslag til Finanslovsforslaget for 2006, således at den foreslåede takst

for almindeligt løbende underholdsbidrag hæves til 5.394 kr. pr. barn pr. halvår.

Og er det forslagsstiller, Esmar Bergstrøm, Demokraterne, værsgo.

Esmar Bergstrøm, forslagsstiller, Demokraterne.

Taksten for almindeligt løbende underholdsbidrag fastsættes jf. Landstingsforordning nr. 3 af

12. juni 1995, § 5, på Finansloven. Taksten var i det afgåede Landsstyres Finanslovsforslag

optaget i en tekstanmærkning til hovedkonto 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt

bisidderbistand til børn og unge.

Det er tiltrængt med en regulering af taksten på dette område, da det er mange år siden, der

sidst har været foretaget en regulering, samtidig med, at der i den samme periode har været

mange prisstigninger. Jeg har på denne baggrund bedt Landsstyret oplyse, på hvilket niveau

taksten for almindeligt underholdsbidrag ville være i dag, såfremt det indtil 1994 gældende

dyrtidsreguleringsprincip stadigvæk havde været gældende. Landsstyret har i denne

forbindelse oplyst, at en fortsættelse af den automatiske dyrtidsregulering ville have medført

et niveau for almindeligt underholdsbidrag på 10.788 kr. årligt, svarende til 5.394 kr. pr.

halvår. Bidraget har hidtil været fastsat til 4.548 kr. pr. halvår.

En forøgelse af underholdsbidraget som foreslået svarer til en stigning på 21 % siden 1994.

Det kan også udtrykkes således, at underholdsbidraget reelt er faldet med 21 % siden 1994.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

45


Som udgangspunkt vil dette forslag ikke belaste de offentlige kasser. Det er imidlertid

almindelig kendt, at der er oparbejdet meget store A-bidragsrestancer i befolkningen, som de

offentlige kasser har dækket. Skattedirektoratet har således tidligere oplyst til Skatte- og

Afgiftsudvalget, at borgerne i 2003 skyldte 193 mio. kr. til de offentlige kasser i skyldige A-

bidragsrestancer! Der er derfor desværre grund til at formode, at en forøgelse af taksten for

underholdsbidrag vil medvirke til yderligere gældsopbygning. Jeg skal opfordre Landsstyret

til, i samarbejde med kommunerne, snarest at se nærmere på, hvorledes denne gældsmasse

kan inddrives og nedbringes.

Jeg har efter forespørgsel hos KANUKOKA fået oplyst, at udgifterne forbundet med

nærværende forslag på årsbasis må forventes at belaste de offentlige kasser med anslået 1

mio. kr. i form af yderligere gældsopbygning. Dette må isoleret set betegnes som en

begrænset udgift. Det foreslås derfor, at det overlades til Landsstyrets nærmere vurdering,

hvorledes de for Landskassen og kommunerne, som følge af forslaget, øgede udgifter på mest

fordelagtig vis kan indarbejdes i Finanslovsforslaget.

Efter at have set Landsstyret svar, så har jeg et par ekstra kommentarer. Jeg er lidt uenig med

Landsstyret i, at A-bidraget blev reguleret i 1995. Vi mener, at det blev reguleret i 1994. Men

om det er 11 eller 12 år siden, det er blevet reguleret sidst er uden betydning.

Det betyder noget er at vi nu gør noget ved sagen og tager det alvorligt. At begge forældre har

et ansvar, der skal være to til at lave et par. Begge har et lige stort ansvar, men når de ikke

længere kan samen så må det mindst være at byrden deles så lige som muligt, det kan

økonomien klare delvist, også kun delvist.

I Dagens Grønland er det dyrt, hvis man ønsker vintertøj i en god kvalitet, daginstitutioner

koster. En enlig forældre kan kun arbejde fra 7 til 17.00, det er den tid daginstitutionerne har

åbent. A-bidraget er udhulet med 21 % på 11-12 år. Priserne i butikkerne, institutioner, skat

o.s.v. er steget. Landsstyret siger at de ikke godkender forslaget i den nuværende form. I

hvilken form kan de så godkende forslaget? Tak.,

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

46


Vi siger tak til Esmar Bergstrøm. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og

Justitsvæsen med en besvarelse, værsgo.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Landsstyret agter at introducere en mærkbar forbedring af den sociale service i de kommende

år. Landsstyret prioriterer ikke mindst børns vilkår, som er et af de vigtigste emner i de

seneste års debat i samfundet.

Landsstyrekoalitionen vil opstarte nye tiltag for at forbedre beskyttelse af børns rettigheder og

i den forbindel se er det vigtigt, at forældre med forsørger- og omsorgspligt får den fornødne

støtte, således at de kan leve op til deres ansvar.

Landsstyret er enige med landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, i, at enlige

mødre og fædre har et stort ansvar med hensyn til opdragelse af deres børn.

Landsstyret er tillige enig med forslagsstillerne i, at det er på tide at kigge på, hvorvidt

størrelsen af taksten for underholdsbidrag er tidssvarende. Forslagsstillerne har ret i, at det er

mange år siden, der sidst har været reguleringer på området.

Ved landstingsforordning nr. 3 af 12. juni 1995 om ændring af landstingsforordning om

udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn samt adoptionstilskud blev den hidtil gældende

automatiske dyrtidsregulering ophævet og blev erstattet af en fastsættelse i Finansloven.

Således kræver en fastsættelse af størrelsen på underholdsbidraget ikke en ændring i

landstingsforordningen, sådan som landstingsmedlem Agathe Fontain fra IA foreslår i sit

forslag.

Det skal bemærkes, at taksterne har været uændrede siden 1995. Ved gennemgang af

regelgrundlaget for underholdsbidrag i december 2004 blev det nemlig konstateret, at

fastsættelsen i Finansloven ikke var blevet indføjet efter ændringen i 1995. I starten af 2005

har Finansudvalget efter indstilling fra Landsstyret godkendt optagelse af tekstanmærkning

for at tilvejebringe den fornødne hjemmel i Finansloven for 2005, for taksterne til de såkaldte

normalbidrag for underhold.

Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm fra Demokraterne nævner i sit forslag, at en ændring af

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

47


taksten for løbende underholdsbidrag alene vil medføre en yderligere belastning af de

offentlige kasser med en million.

Landsstyret deler ikke den opfattelse, idet en ændring i taksten for det almindelige løbende

underholdsbidrag vil kræve et større udredningsarbejde, for at kunne vurdere de økonomiske

konsekvenser, både for kommunerne og for landskassen.

Den ekstra belastning kan desuden ikke beskrives som et enkelt beløb. Opbygningen af ekstra

restancer må formodes at være kontinuerlig, således at der for hvert år fremover vil opstå en

ekstra belastning af de offentlige finanser.

Det er væsentligt i forbindelse med en regulering af taksten for almindeligt løbende

underholdsbidrag at være opmærksom på, at reguleringen udgør en kompliceret proces. Nogle

sociale kontantydelser er tæt forbundet med taksten for det almindelige løbende

underholdsbidrag. En ændring af taksten på almindeligt løbende underholdsbidrag vil derfor

have effekt på andre Finanslovskonti end hovedkonto 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption

samt bisidderbistand til børn og unge, samt i de kommunale udgifter. En forhøjelse af taksten

for løbende almindeligt underholdsbidrag vil for eksempel have indflydelse på ydelser i

forbindelse med udbetaling af offentlig hjælp til forsørgelse af børn, børnetillæg til

pensionister, børnetillæg til uddannelsesstøtte samt på det beløb, som skal dække

forsørgelsesudgiften for børn, som er anbragt udenfor hjemmet.

Fastsættelse af størrelsen på underholdsbidraget har relation til børns vilkår. Derfor vil

Landsstyret på sigt overveje at igangsætte et arbejde med udredning af økonomiske

konsekvenser, med henblik på en forhøjelse af taksten for det almindelige løbende

underholdsbidrag. På nuværende tidspunkt er der for mange uafklarede spørgsmål i

forbindelse med en forhøjelse af taksten, for at forslagene kan indarbejdes i

finanslovsforslaget for 2006.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret at beslutningsforslagene ikke imødekommes i

den foreliggende form

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen, og nu går vi over til

partiordførerne. Først Tommy Marø, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

48


Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Landstingsmedlemmerne Agathe Fontain og Esmar Bergstrøm indgivet beslutningsforslag

omkring underholdsbidrag til børn m.v., til disse forslag skal vi fra Siumut komme med vore

samlede bemærkninger.

Fra Siumut har vi grundlæggende forståelse for forslagen og er ligeledes grundlæggende

enige i forslagsstillerne i at taksterne for underholdsbidrag ikke blevet hævet de sidste 12 år,

hvilke Landsstyret også tilkendegiver i deres svarnotat.

Vi skal fra Siumut til Landsstyret melde at vi har svært ved at acceptere at underholdsbidraget

til børn ikke er blevet reguleret de sidste 12 år og skal til Landsstyret indstillet at rette op på

dette i den kommende tid. Vi ved at livet for enlige med børn har det svært i deres opdragelse

og kan være en svær opgave, dette bør Landsstyret tage med i deres overvejelser.

Det er helt sikkert at leveomkostningerne er stige i løbet af de 12 år, derfor er det nødvendigt

med en tidssvarende regulering af beløbet. Fra Siumut er vi enig i Esmar Bergstrøm, som

nævner i sit forslag, at Landsstyret bør sætte ind overfor de voksende restancer, som det

offentlige dækker for at børnene kan få deres underholdsbidrag.

Siumut mener at det er vigtigt at de store restancer ikke betragte som en selvfølge i

samfundet, men at der bliver gjort noget for at få en løsning på problemet. Derfor skal vi

overfor Landsstyret indstillet, at der i forbindelse med behandlingen af taksterne, også

undersøges andre inddrivelsesmuligheder for restancerne. Her kan man måske overveje, at

Landsstyret ser på den løsning der foregår på Færøerne, hvor man registrerer folk der har

restancer, denne metode bruges meget godt på Færøerne

Fra Siumut har vi disse bemærkninger til de 2 forslag og skal indstillet at forslagene

behandles i Landstingets Familieudvalg inden 2. behandlingen.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Tommy Marø, Siumut. Næste taler er Jens B. Frederiksen fra Demokraterne.

Jens B, Frederiksen, Demokraternes ordfører.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

49


Tak. At sætte børn i verden er et stort ansvar. Dette gælder begge forældre. Det er en

kendsgerning, at børn fylder en del på et budget. Der er mange omkostninger forbundet med

det at have børn. Der skal både afsættes penge til tøj, bolig, daginstitution og lommepenge

m.v.

Selv om den ene af forældrene er alene med et barn, fritager det ikke den anden forældre

ansvaret for barnets underhold. Således har man en pligt til at bidrage til barnets opvækst.

I øjeblikket er alimentationsbidraget på 4.548,00 kr. pr. barn pr. halvår. Et beløb, der er

beskedent i forhold til de samlede omkostninger, der er forbundet med at have barn. Som

eksempel kan det langt fra dække omkostningen til en dagsinstitutionsplads.

Alimentationsbidraget er ikke blevet reguleret siden 1994, selvom lønninger, mad, tøj - for

slet ikke at tale om a t priserne i daginstitutionerne er forhøjet mange gange siden 1994.

Derfor støtter Demokraterne, at bidraget stiger til 5.394,00 kr. pr. barn pr. halvår, og at det

herefter bliver pristalsreguleret.

For enlige, der kæmper for at have en sammenhæng i økonomien, vil en forhøjelse muligvis

kunne skabe mere tid til at være sammen med sit barn, hvilket kun kan være godt for barnet.

Tilskud til adoption bør på lige fod med alimentationsbidraget hæves og pristalsreguleres,

således dette også svarer til dagens mønt.

Demokraterne støtter forslagene og beder Landstinget om at sende forslagene til behandling i

Familieudvalget inden 2. behandlingen. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og den næste er Olga Poulsen Berthelsen,

Inuit Ataqatigiit, men skal lige gøre opmærksom på, at Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg er

omdelt, det er det forkerte, det skal vi også være opmærksomme på fra andre. Den rette

kommer nok inden ret længe.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

50


Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm har fremsendt et beslutningsforslag om, at børnebidrag,

der pt. er på kr. 4.548,- halvårligt, gennem en ændring af det fremsatte finanslovsforslag

forhøjes til kr. 5.394,-. Endvidere har Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

foreslået, at almindelige børnebidrag, der ikke har været reguleret de seneste 11 år, bliver

forhøjet via en ændring af bekendtgørelse nr. 2 af 3. marts 1994.

Såfremt man tager forslagsstilleren Esmar Bergstrøms spørgsmål til Landsstyret som

udgangspunkt, burde normalbidraget være forhøjet med kr. 846,-, dvs. med 21%, såfremt man

havde fulgt pristalsudviklingen i nævnte periode. Pristalsreguleringsmekanismen blev fjernet

fra bekendtgørelsen i 1995 og derved blev de løbende pristalsreguleringer afskaffet. Det ser vi

med tilfredshed for fra Inuit Ataqatigiits side, da en pristalsreguleringsmekanisme også kan

medføre, at ydelserne ved en nedadgående tendens også kan resultere i mindre bidrag.

Når man tager nutidens leveomkostningsniveau i betragtning, er de manglende reguleringer

meget mærkbare for enlige mødre og fædre, der har den daglige forsørgerpligt. Mens børnene

er små, og for så vidt også når de når pubertetsalderen, er de daglige omkostninger, penge til

tøj og til fritiden, meget store omkostninger i det daglige liv. Derfor har de enlige forsørgere

ofte også store problemer med at få pengene til at slå til, noget som kan have konsekvens i

forhold til børnenes sundhedstilstand. Disse forhold kan vi fra Inuit Ataqatigiit blot stiltiende

se bort fra.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit konstateret, at Landsstyret i de seneste år har taget meget konkrete

skridt på det sociale område. Disse tiltag har Inuit Ataqatigiits store bevågenhed og

opbakning, idet der er tale om meget forskelligartede og tunge tiltag – men som også er noget,

der skal løses snarest muligt.

Børnenes rettigheder hænger også sammen med forældrenes formåen til at kunne opdrage

deres børn på betryggende vis. Derfor kan Landsstyret også sætte sin lid til, at Inuit

Ataqatigiit vil bakke op og aktivt deltage ved realiseringen af disse tiltag.

Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi derfor også animere til, at man ikke ser på børnebidrag som

basale sociale ydelser, idet man med den rette administrative inddrivelsespraksis, vil kunne

formindske det offentliges udgifter på området.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

51


Landsstyret har i sit svarnotat bakket op omkring forslagsstillernes fremsatte forslag, hvor de

også giver udtryk for ønsket om, at børnebidragene bør reguleres iht. nutidens

leveomkostninger. Derfor er det også på sin plads at tage sagen op på nuværende tidspunkt.

Derfor bakker vi forslagsstillerne samt Landsstyret op, at skal derfor også bede om at

Landsstyret samt Landstingets Familieudvalg viderebehandler forslagene og bl.a. ser på og

vurderer nogle af underliggende bestemmelser, her tænker vi specielt på se Landstingets

Bekendtgørelse nr. 2 af 3. marts 1994, § 4 stk. 2. I den forbindelse tænker vi specielt på

Finanslovsforslagets tekstanmærkninger omkring de nævnte forslag. Vi skal bede om en nøje

vurdering af, om hvorvidt de bidragsbeløb der bliver budgetteret med, er på størrelse med

nutidens omkostningsniveau.

Endvidere mener vi også, at nogle af de spørgsmål der bør vurderes, er om normalbidrag i det

hele taget bør betragtes som sociale ydelser? Vi har tidligere i oplægget nævnt, at vi fra Inuit

Ataqatigiits side ikke betragter børnebidrag som værende sociale ydelser. Derfor skal vi bede

om en vurdering af, om disse ydelser ikke kan overflyttes til en anden kategori.

Et af de spørgsmål der bør komme til genstand for en nyvurdering, er udbetalingstidspunktet

for børnebidrag. Sådan som bestemmelserne er skruet sammen, bliver børnebidrag udbetalt

dagen efter fødselsdato og halvårsdag. Disse bestemmelser er generende for mange

forsørgere, da mange gerne vil bruge pengene i forbindelse med børnenes fødselsdag. Derfor

skal vi også opfordre Landstinget og Landsstyret om at rette op på dette forhold.

Vi er klar over, at mange bidragspligtige skylder mange penge til det offentlige. Disse forhold

bør dog ikke have indflydelse på børnenes daglige vilkår samt rettigheder.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at alle dem der har fået pålagt bidragspligt, også bør have

positiv indstilling til deres pålagte pligt til at betale. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side derfor

tilfredse med, at Landsstyret agter at stramme op omkring nævnte problemstilling.

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiits side tilkendegive vores positive indstilling til de

fremlagte forslag og ønsker, at Landstingets Familieudvalg videre behandler forslaget –

forhåbentlig med Landsstyrets positive medvirken. Endvidere skal vi bede om at stavefejlene

bliver rettet op i forordningen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

52


.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit. Og vi fortsætter med Ellen

Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Landstingsmedlemmerne Esmar Bergstrøm og Agathe Fontain's forslag har vi fra Atassut

følgende bemærkninger:

Forslagene pkt. 63 og pkt. 76 vedrører børnebidragsydelser, som er baseret på

Landstingsforordningerne nr. 2, af 3. marts 1994 samt nr. 3, af 12. juni 1995. Forslagene

drejer sig om at Landsstyret skal pålægges at ændre for at forøge ydelsen.

Nu om dage, stilles der store økonomiske forpligtigelser for folk med børn. For at forældrene

skal være i stand til at forsørge dem selv og deres børn, er de nødsaget til at have et arbejde,

derfor er der omkostninger til daginstitutioner og udover daglige udgifter til husholdning er

der også udgifter til tøj, fritidsaktiviteter, børneopsparing m.m.

Fra Atassut har vi forståelse for forslagsstillerne, vi mener dog at der er et behov for

udredningsarbejde for at få belyst de økonomiske konsekvenser og ikke mindst mener vi, at

der er et behov for også, at se nærmere på hvordan man kan få formindsket den

gældsopbygning der finder sted i dag, i forbindelse med at de offentlige kasser midlertidigt

dækker udgifterne til udbetaling - der er behov for at sikre muligheder for nedbringelse af

gæld.

I Atassut er vi bekendt med, at det udover det administrative belastninger i kommunerne også

har en økonomisk påvirkning forskellige steder - derfor imødeser vi fra Atassut Landsstyrets

overvejelser om udredning af de økonomiske konsekvenser, med henblik på forbedringer.

Derfor skal vi opfordre Landsstyret i deres forestående arbejde, at der ikke kun sættes fokus

på en udredning af økonomiske konsekvenser, men at Landsstyret også vil se på hvordan man

kan effektivisere ordningen således dette fremover belaster kommunerne mindre økonomisk

som administrativt, derigennem kan man være med til at bane vejen for at der i fremtiden kan

undgås den samme gældsopbygning der er sket gennem med de nugældende ordninger.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

53


Landsstyret indstiller sidst i sit svar at beslutningsforslagene ikke imødekommes, dette kan vi

fra Atassut tilslutte os - fra Atassut vil vi dog gerne have en klar melding om hvornår

Landsstyret forventer at kunne fremlægge ændringsforslag for Landstinget? Ved fastsættelse

af en tidshorisont kan vi i Landstinget undgå overlappende arbejdsbebyrdende opgaver til

Landsstyret.

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut indstille forslaget til forkastelse i dens

foreliggende form. Dog vil vi med hensyn til forslagene indstille, at de bliver sendt til

Familieudvalget forinden 2. behandlingen, det har vi ikke noget imod fra Atassut.

.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Ellen Christoffersen, Atassut. Nu er det Loritha Henriksen,

Kandidatforbundets parti.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets partis ordfører.

Jeg har på Kandidatfiorbundets partis vegne med interesse gennemgået forslag fra

landstingsmedlem Agathe Fontain og landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, og har følgende

bemærkninger:

Principielt skal jeg fremhæve, at det fremlagte forslag er sandt, idet de i flere år ikke er blevet

pristalsreguleret. Vi er godt klar over, at enlige forældre og de med flere børn også har store

økonomiske problemer, på grund af, at alle priser i dag bliver ved med at blive hævet.

Desuden resulterer det i dag som en stor byrde for kommunernes kasser, ikke mindst for de

mindre og mindrebemidlede kommuner.

Dette problem kommer ikke til at få indflydelse på at få sat priserne ned, men til gengæld vil

de t blive en større byrde for kommunerne, hvis underholdsbidraget sættes op.

Selv om jeg har stor forståelse for det fremsatte, er jeg enig i landsstyrets svar om, at de har

taget initiativer til at få undersøgt, hvilke løsninger og fremgangsmåder, der vil være de

bedste løsninger.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

54


Det er også vigtigt at samarbejde tæt med Kommunernes Landsforening, for at finde ud af,

hvor meget det kommer til at betyde for kommaerne økonomisk, og jeg er ikke tvivl om, at

det kommer til at være en stor post.

Desuden skal der en større kampagne i gang med, hvor vigtigt det er at betale alimentation.

Børnene er jo ikke selv skyld i, at de er blevet verdensborgere, hvorfor det vigtigt at få

forældre til at interessere sig for, at de er forpligtet til at holde øje med sine økonomiske

forpligtelser. Her må det også nævnes, at der trods alt er forældre, der er gode betalere. Der er

dog for mange, der undlader at betale, selv om de har råd til det, fordi de ved, at når de

udsætter deres betaling, vil kommunen lægge ud for dem, når udbetalingsdatoen kommer. Jeg

ønsker selvfølgelig ikke, at det skal gå ud over børnene, men der må findes løsninger på en

eller anden måde.

Med disse bemærkninger støtter jeg Landsstyrets svar, således at man vil være forberedt på

eventuelle økonomiske konsekvenser, med henblik på en generel og vedvarende forhøjelse af

underholdsbidrag.

Med disse bemærkninger støtter jeg på Kandidatforbundets partis vegne Landsstyrets

indstilling.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Loritha Henriksen, Kandidatforbundets parti. Og nu er det, forslagsstilleren

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Til partiernes og Landsstyrets besvarelser, dem siger jeg tak. Og den støtte som jeg har fået

fra Siumut, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit, dem siger jeg en særlig tak til disse partier. Ja

dengang da jeg skulle til at fremsætte forslaget, så har det været meget væsentligt for mig, at

jeg skal fokusere på et emne, nemlig underholdningsbidraget. At man udelukkende skal se på

børnene i forbindelse med børnebidraget, sætte børnene i centrum, således at der er flere

midler til børnene eller barnet, det er der, som vi skal fokusere på i forbindelse med forslaget,

hvis de voksne ikke har betalt deres forpligtigelser, så vil kommunerne ligesom opholde det,

det er ikke barnets ansvar.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

55


Det er de voksne og kommunernes ansvar. Derfor er jeg ikke så glad for dig Esmar, fordi du

har sammenblandet disse ting. Vi må i første omfang så på barnet, og så se på de beløb, der

skal tilfalde barnet, og det er det, der skal hjælpe til barnet. Med hensyn til problematikken

omkring at betale til kommunen, det er et problem, det er fra en anden vinkel, at vi skal se på

denne problematik, det må vi ikke sætte sammen med barnet.

Der har ikke været en pristalsregulering selvom udgifterne har været stigende, selvfølgelig

især for enlige mødre eller fædre, det er så fortsat dem som har forsørgerpligten, altså de har

jo større behov for støtte. Vi skal også tænke på at så har den ene forældre en anden vinkel, så

er det også eftergivenheden over for den ene forældre, også fordi den ene forældre betaler

mindre end den anden.

Derfor håber jeg at når punktet bliver behandlet i Familieudvalget, så er det kun barnet der

skal være i centrum i forbindelse med behandlingen af sagen. Derfor siger jeg tak til Siumut,

Demokraterne og Inuit Ataqatigiit, og håber på et godt samarbejde og en god debat i udvalget.

Med hensyn til Landsstyrets besvarelse. Ja der blev fremsat fra Landsstyret dengang, dengang

man stoppede pristalsreguleringen, og da man blev opmærksom på det i 2004, at man har

undladt at optage det i tekstanmærkningen. Det er en fejl der er sket i denne forbindelse.

Derfor mener jeg, så må Finansudvalget tage sagen op, og så også lave om på det, fordi der er

sket en fejl igennem så mange år, så hvis tekstanmærkningen havde været rigtigt, så havde

forholdene været anderledes end i dag. Derfor mener jeg, at også denne side af sagen kan man

ikke se bort fra. Jeg håber så, ja er der mulighed for samråd med Landsstyremedlemmet i

Udvalget, altså lad os se, hvilken beslutning tager.

Ja altså at gælden så falder på det offentlige, så er det den anden part som har

forsørgerpligten, hvis bidragsyderne har klaret sine økonomiske forpligtigelser, så er det

ligesom, at det er noget de er skyld i i denne sammenhæng. Altså ansvaret hos den

bidragspligtige, altså må vedkommende også ligesom kunne bakke tilbage. Ja jeg mener, at

det ikke er sin plads med hensyn til ligestillingen.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

56


Vi siger tak til Agathe Fontain, forslagsstiller fra Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Inuit

Ataqatigiits ordførerindlæg blevet omdelt. Og den næste er Esmar Bergstrøm fra

Demokraterne, værsgo.

Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører.

Uanset om Agathe er med eller for, så er det os der skal vurdere. Ja det er altså forældrene der

har pligten til at betale, så er det Hjemmestyret og kommunerne, der ligesom må ligge ud med

pengene uanset om de bidragspligtige har betalt eller ej.

Ja jeg siger også tak til de andre partier og Kandidatforbundets parti. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Esmar Bergstrøm fra Demokraterne. Det er også kutyme, at man skal bruge

efternavnet når vi nævner landstingsmedlemmerne. Den næste er så Landsstyremedlemmet

for Familie og Justitsvæsen, Aleqa Hammond.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Jeg siger tak. Ja med hensyn til min besvarelse til samtlige partier, og generelt, så går de ind

for min besvarelse. Med hensyn til de budskaber som er fremkommet, og de aspekter der skal

undersøges nærmere, det har jeg også noteret mig. For Siumut har sagt, at det er forsørgeren

der har den største og sværeste opgave, det er vi også bekendt med i Landsstyret.

Der blev også sagt at de penge der i første omgang bliver betalt fra det offentlige, at det også

er det, som vi skal se på, fordi samtlige partier har været inde på dette, og det er vi også

bekendt med, og skal arbejde med at det bliver rettet op. Ja det er netop formålet at man finder

frem til en mere tilpasset ordning med hensyn til ændringer af børnebidraget.

Fra Demokraternes ordførers argumenterer så med at Aluminationsbidraget ikke er blevet

reguleret siden 1994, det er vi også bekendte med, og at der ikke bliver pristalsreguleret, det

er vi også bekendt med. Ja det er også disse spørgsmål, der vil blive taget op i

Familiedirektoratet inden 2. behandling, og så håber jeg, at jeg bliver inddraget i dette

arbejde.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

57


Atassut har også været inde på, at det er nødvendigt med at afdække de økonomiske

konsekvenser, ikke mindst med hensyn til børnetillægget, altså det offentliges betaling,

hvordan man i fremtiden kan finde frem til bedre løsninger. Det har vi også hørt. Og Atassut

opfordre til at med i forbindelse med Landsstyrets initiativer ikke alene fokuserer på de

økonomiske konsekvenser, men hvilke konsekvenser det også får for kommunerne og deres

administrationer, og det er også det vi vil gøre.

Kandidatforbundets partis ordfører, Loritha Henriksen, så skal jeg sige til hende, at I har sagt,

at Kommunernes Sammenslutning, at dem skal vi have et nært samarbejde og det er

væsentligt, og det er også kotyme. Og det som du efterlyser, det har vi også noteret os.

Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg vil lige knytte et par bemærkninger med hensyn til

forsøgerpligten fra forældrene side. Det er vi enige om. Og Landsstyret og Familieudvalget og

Landsstyret, det tager jeg vel i mod, at vi har et samråd. Ja hvis der er trygfejl, så beklager jeg

det. Ja det har jeg ikke lagt mærke til, det beklager jeg meget. Ja selvfølgelig er det i vores

alles interesse, at det størst mulige beløb tilfalde barnet, og at det skal ske.

Med hensyn til afdrag af børnebidragsydere konto 30.10.04 til adoption og beskyttelse af børn

og unge, således at det også får konsekvenser for kommunernes økonomi, og derfor er det

væsentligt at Landsstyret på sigt ligesom forbereder sig til de økonomiske konsekvenser, det

siger jeg.

Og med hensyn til normalbidraget med sigte på forhøjelse af bidragsbeløbet. Ja dengang man

gennemgik dette område i december, så er det som om man ligesom har udeladt, at det bliver

indarbejdet i finansloven. Det har jeg også noteret mig, og det skal vi også bruge i forbindelse

med vores videre vurdering.

Jeg skal understrege, at med hensyn til forsørgerpligten, altså forældre der ikke bor har barnet,

ja denne har alle muligheder for at skulle betale sit bidrag inden barnet fylder år, men det

offentlige kommer først dagen efter fødselsdagen, og bliver nødt til at betale beløbet. Det er

altså bidragsyderen som skal betale pengene forinden fødselsdagen, hvis altså fristen er

udløbet, så er det så det offentlige der ligger ud med pengene.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

58


Ja hvis Familieudvalget vil have flere oplysninger, så vil jeg også forberede mig til at være

med i arbejdet. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Ja vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Og nu er det Tommy

Marø, Siumut, der har bedt om ordet igen, Siumuts ordfører, værsgo.

Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Ja tak. Jeg vil ikke fremkomme med mange ord også fordi vi i vores ordførerindlæg er

fremkommet med de ord vi vil sige, men med hensyn til partiordførerne, og i den forbindelse,

så vil jeg blot komme med en støtte til Inuit Ataqatigiit, også fordi deres udmelding, at de vil

fremkomme med til Landsstyret, at det som man skal tage stilling til i udvalget til behandling

i udvalget er nemlig, at børnebidrag der bliver udbetalt hvert halve år.

Og med hensyn til den dato de bliver udbetalt om det kan blive vurderet af Landsstyret og at

man kikker på datoen efter at sige, at Inuit Ataqatigiit har ret i, at i forbindelse med et barns

fødselsdag, og dagen efter, at det så først bliver udbetalt med hensyn til børnebidragene fra

kommunerne, så er det til mange forældre til enlige mødre og fædre som er eneforsørgere, det

er noget man betragter som noget alvorligt, fordi i dag med hensyn til den enlige far eller mor,

med hensyn til betaling af alluminationsbidrag, og det skal så tilfalde barnet, og det er ikke ud

fra det, men det er ud fra, at kommunerne først tager imod regningen og videresender den. Jeg

mener at det problem som er mange og flere anser det som noget usmageligt og ikke er glad

for, at det kan blive løst meget let, og det mener jeg at det kan lade sig gøre.

Og derfor med hensyn til den enlige mor eller far, med hensyn til at man skal fejre barnets

fødselsdag, og at barnet har de bedste vilkår og med dette formål at de kan få nogle penge til

den tid, at man så ellers kan få bedre mulighed for at kunne få det.

Og jeg skal også udtale, at med hensyn til det som Esmar Bergstrøm er ængsteligt over, at i

dag med hensyn til at børnebidraget bliver betalt eller lagt ud fra det offentlige, og med

hensyn til det at man ikke har noget under 200 mio. kr. af det offentlige gæld, hvor det

offentlige har lagt ud. Jeg mener at man både i Skattedirektoratet og Inkassoafdelingen

betragter dette som et stort problem, og kommer med en god løsningsmodel og det må man så

prøve på at finde.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

59


For her må man kikke på i dagens Grønland, hvor vi har nogle meget gode computeranlæg,

men desværre kan kommunerne og Grønlands Hjemmestyre edb-anlæg i gåseøjne ”ikke

snakke sammen” og derfor kan man også være blind for med hensyn til enkeltpersoners

betalinger af deres gæld, og man undgå så at disse betalinger ikke foregår ordentligt. Jeg

mener, at dette problem som vi har i dag, nemlig at det offentliges økonomi, som er kommet

over 200 mio. kr., hvordan man på en eller anden måde både til Landskassen og

kommunernes kan få dem til at tilfalde disse kasser. Jeg mener at man aktivt må finde nogle

løsninger.

Og som medlem af Familieudvalget, så ser jeg frem til med hensyn til forslaget, som vil blive

behandlet, og ser jeg frem til at kunne deltage i behandlingen.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Tommy Marø, Siumut. Og den næste er Loritha Henriksen fra

Kandidatforbundets parti. Og efterfølgende er det Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit

Ataqatigiit.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets partis ordfører.

Altså vil jeg meget klart udtale, at det som blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, det er jeg meget

tilfreds med, og støtter det. Fordi med hensyn til dem der har pligt til at forsørge og dem der

ikke har betalt, og hvis man er kommet bagud, og baggrund af økonomien så giver det et

problem både til barnet og forældrene, for det er det samme, om man får det efter 14 dage

eller efter fødselsdagen. Jeg mener, at man på dette område, så skal der laves en løsning.

Og jeg skal også lige udtale at med hensyn til at den bliver henvist til udvalget med hensyn til

det, som skal undersøges, og de andre ændringsforslag som blev nævnt her som f.eks. med

hensyn t il betaling, at man ud fra det, så vil jeg personligt udtale, at jeg også henviser den til

at den bliver udvalgsbehandlet.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Loritha Henriksen, og nu er Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit,

værsgo.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

60


Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det er om det Landsstyret har præciseret, og med hensyn til det, så vil vi gerne udtale, at med

hensyn til forsørgelsespligten, og forsørgelsespligtsindehaverens betalingsevne, og når den er

blevet opfyldt, så har man en mulighed for at enten moren eller faderen kan tage imod disse

penge dagen før. Det er realiteten for dem som har ressourcerne. Og det er vi også

taknemmelig for.

Også med hensyn til dem, som ikke har denne mulighed, som ikke har ressourcerne, og det er

så dem der ikke kan tage imod pengene, dagen før barnets fødselsdag. Og i henhold til det, så

er det i henhold til § 8 i bekendtgørelsen, så har man ellers denne mulighed, men i henhold til

stk. 2, så har man lavet denne om til en bekendtgørelse, hvor man har lavet denne ordning på

et senere tidspunkt. Og derfor som Siumuts ordfører, så kan det blive løst på en meget let

måde, og her er vi enig i at ved ændringer i bekendtgørelsen, så kan man få løst dette

problem.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Ellen

Christoffersen, Atassut. Og efterfølgende er det Esmar Bergstrøm, Demokraterne.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Grunden til at jeg kommer op til talerstolen igen er at Landsstyremedlemmet i sit 2. indlæg

med hensyn til det som vi har påpeget fra Atassut og i forbindelse med, hvornår sagerne kan

blive færdigbehandlet, og med hensyn til det som Landsstyret har igangsat initiativer om, og

her vil jeg blot ønske, at vi får en skriftlig besvarelse.

Og jeg skal også lige udtale at med hensyn til den ene forslagsstiller Agathe Fontain, og da

hun så kom op på talerstolen og sagde, at man skal sætte barnet i sit centrum, og det har hun

vægtet i sit forslag. Det vil vi også godt, hvis hun havde skrevet det sådan i sit forslag. Fordi

du nævnte noget som er meget vigtigt her, således om, og hvordan, og med hvilke formål og

med hvilke midler har stillet dette forslag vil også danne grundlag for at vi kan tage nogle

initiativer og overvejelser.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

61


Jeg mener at det er lidt ærgerligt, men jeg er glad for at du nævnte det, også fordi det er meget

vigtigt, at man i forbindelse med overvejelserne i udvalget at man også medtager denne

udmelding.

Og jeg vil også støtte dig i, Agathe Fontain, da du sagde på skatteområdet også kan bruge

bidragene til fradrag, og at de så bliver brugt som et fradrag, så er det nødvendigt at få

vurderet, om det er hensigtsmæssigt, fordi det vil være det samme, at vi som har børn, også

kan fradrage de udgifter vi har i forbindelse med vores egne børn, og så stille krav derom. Der

er grund til at få revurderet alt dette, fordi om det er hensigtsmæssigt at kunne fradrage

betalingerne i skatten. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Ellen Christoffersen fra Atassut. Og nu har Esmar Bergstrøm trukket sit

forslag, og nu er det så Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit. Vi skal udtale at alle ønsker at

den bliver henvist til Familieudvalget til 2. behandling. Også fordi vi snart skal være færdige

med debatten.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg vil blot gøre opmærksom på at det vi debattere om, og nu er man kommet over til et andet

fokus, og det er det offentliges gæld, og det er så barnet, som flertallet til det forslag som jeg

vil sælge, at det er blevet mindre. Det er kommet mindre i fokus, og det er det som jeg ellers

gerne vil undgå, og derfor med hensyn til, at man får forhøjet alluminationsbidraget til børn,

og det er kun det, jeg var ude efter, og det er også det, som jeg har skrevet.

Og i forbindelse med vores debat i forgårs med hensyn til dem som vi plejer at nævne som

mindrebemidlede, så er det en enlig mor eller far, som har SIK’ mindsteløn, og når

vedkommende har betalt regningerne, så vist man så fradrage det samme til pensionsmidler,

så vil man bruge 35 kr. om dagen til barnet. Og på den måde kan vi få forhøjet disse 35 kr. på

den måde.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Landsstyremedlemmet for

Familie og Justitsvæsen, værsgo.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

62


Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Og det er med hensyn til den sidse ordfører, og den ene og den andens forslagsstillers opgave,

og det som man ønsker at få at vide, det vil jeg medtage, og at man også Udvalget behandler

sagen med dette i centrum.

Og med hensyn til at man har fødselsdagen i bestemmelsen med inkassovirksomhed i

kredsretten og i den forbindelse, spå er der behov for yderligere oplysninger, fordi jeg ikke

kan sige noget konkret om denne dato, og jeg vil gerne give tilsagn om, at det skal

undersøges. Fordi vi finder det vigtigt at det skal tilfalde barnet, og så vidt muligt inden

fødselsdagen og ikke dagen efter fødselsdagen.

Og i forbindelse med sagen, og det som ellen Christoffersen spurgte om fra Atassut om

hvornår sagen kan blive færdiggjort, hvis jeg kunne sige i morgen, så ville jeg ellers gøre det,

men der er desværre forskellige ting, som skal undersøges, og vi skal også involvere flere

forskellige direktorater, og derfor kan jeg ikke på nuværende tidspunkt ikke sige det, men jeg

kan sige, men jeg kan sige, at vi fra vores direktorat finder det vigtigt at vi behandler sagen

hurtigt tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen. Dermed er

dagsordenspunkterne 76 og 63, og behandlingen af dem færdig, og blevet henvist til

familieudvalget.

Og det næste er så punkt 73 Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan man fra centralt hold

styrker og effektiviserer indsatsen mod incest og anden seksuel misbrug. Og det er

Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne der har stillet forslaget, værsgo.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

63


7. mødedag, onsdag den 1. marts 2006.

Dagsordenens punkt 73

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan man fra centralt hold styrker og

effektiviserer indsatsen mod incest og anden seksuel misbrug.

(Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

(1. behandling)

(Pkt. 73 og pkt. 66 behandles i sammenhæng)

Dagsordenspunkt 66

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gøre 2006-2010 til en

særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb.

(Marie Fleischer, Demokraterne)

(1. behandling)

Mødeleder: Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Jens B. Frederiksen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. I vores land har vi store problemer med seksuel misbrug og incest. Det er et problem, der

i høj grad skader ofret og dennes omgivelser.

Som eksempel og sammenligning fremgår det af statistikkerne, at der pr. 10.000 indbyggere i

henholdsvis Danmark, Færøerne og Grønland gennemsnitligt for årene 2000 til 2003 var

følgende antal anmeldelser:

Danmark: 4,74 anmeldelser pr. 10.000 indbyggere

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

64


Færøerne: 5,00 anmeldelser pr. 10.000 indbyggere

Grønland: 72,00 anmeldelser pr. 10.000 indbyggere

Vi har her knap 15 gange så mange anmeldelser som i resten af Rigsfællesskabet.

Der er tale om alarmerende og katastrofale tal, der burde få enhver politiker op af stolen. Det

være sig kommunalpolitikere, landstingsmedlemmer eller landsstyremedlemmer.

Konsekvenserne for seksuel misbrug er mange. Børn, der udsættes for seksuel misbrug får

efter min opfattelse store problemer med deres voksenliv. Manglende selvtillid, skyldfølelse

og skam er nogle følelser, der nedsætter muligheden for at få et normalt seksuelt samkvem

med sin frivilligt valgte partner, blive god til at opdrage sine egne børn og i det hele taget leve

et normalt liv. Det medfører også i mange tilfælde større mulighed for misbrug af hash,

alkohol og andre rusmidler, hvilket samlet bevirker, at livskvaliteten nedsættes kraftigt.

Det er min påstand, at antallet af selvmord også i høj grad skyldes seksuel misbrug og

følgerne deraf. Endvidere mener jeg også at drab, vold og anden form for kriminalitet mest

begås i affekt af personer, der ikke har en rask sjæl.

Hvad kan vi i Landstinget og Landsstyret gøre ved problemerne. Hvilke forebyggende tiltag

kan vi tage og hvorledes kan vi i endnu højere grad end nu behandle folk, der har været udsat

for seksuelt misbrug, således de kan få et bedre liv. De fleste forebyggende tiltag planlægges

og foregår på lokalt plan i byer og bygder. Kvaliteten er således meget forskellig og afhængig

af embedsfolks vilje og engagement i de enkelte kommuner.

Jeg mener, at det er et ens og landsdækkende problem, hvorfor forebyggelse bør effektiveres

og ensartes fra centralt hold. Videre bør mulighederne for at få ophold på Qaqiffik, komme i

familiebehandling og få psykologhjælp være større.

Jeg håber på en god debat, og hvor alle deltager med hjertet. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen fra Demokraterne, som også er forslagsstiller.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

65


Vi tager også Dagsordenspunkt 66, det vil sige; Forslag til landstingsbeslutning om at

Landsstyret pålægges at gøre 2006-2010 til en særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb.

Og disse forslag kommer fra Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne, og

Astrid Flesicher Rex vil forelægge forslaget.

Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gøre 2006-2010 til en særlig

indsats-periode mod seksuelle overgreb. Og det er vores forslag.

Set i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, er forekomsten af seksuelle overgreb

i Grønland enorm. Målt pr. 10.000 indbyggere havde Færøerne i 2004 blot 3 anmeldelser i

kategorien seksuelle overgreb. Danmark havde knap 6. Og Grønland? Vi havde 73! Det vil

sige i alt mere end 400 anmeldelser på blot ét år.

Hertil kommer alle de overgreb, som aldrig bliver anmeldt. En undersøgelse fra 1983 viste, at

hver fjerde kvinde i Grønland mindst én gang i sit liv har været udsat for et seksuelt overgreb.

Intet tyder på at dette tal i dag er mindre. Der har siden midten af 80'erne været en kraftig

stigning i antallet af anmeldelser, og vi må antage, at der har været en tilnærmelsesvis

tilsvarende stigning i antallet af ikke-anmeldte overgreb.

Hvad har man så fra politisk side gjort for at ændre denne udvikling? Har man iværksat

holdningsbearbejdende kampagner? Har man sat problemet på den politiske dagsorden? Eller

har man bare forsøgt at tie problemet ihjel?

Voldtægt er ikke blot ofrenes problem. Voldtægt er samfundets problem. Intet anstændigt

samfund kan vende de t blinde øje til, og lade som om problemet ikke eksisterer. Vi har en

pligt til at hjælpe ofrene. Vi har en pligt til at gribe ind over for gerningsmændene. Og vi har

en pligt til at forebygge.

Det er vigtigt, at samfundet klart markerer sin afstandtagen. Ikke blot for at forebygge, men

også for at nedbryde tabuerne omkring voldtægt, så ofrene får lettere ved at stå frem. De ofre,

der ikke står frem, får ingen hjælp, og gerningsmændene slipper for straf og for at blive

konfronteret med samfundets misbilligelse. Behovet for holdningsbearbejdelse har således

flere aspekter.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

66


Vort forslag er, at vi gør 2006-2010 til en særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb. En

periode, hvor man målrettet forsøger at bekæmpe problemet, med informationskampagner,

TV-spots og lignende, svarende til f.eks. den kampagne, der har været kørt af

Ligestillingsrådet, efter at Demokraterne i 2004 satte vold mod kvinder på den politiske

dagsorden.

Når det gælder rygning, har Landsstyret haft en målsætning om at halvere tobaksforbruget i

løbet af en 4 årig periode. Det er på høje tid, at vi sætter os et tilsvarende mål, når det gælder

voldtægter og andre seksuelle overgreb.

Grønland har rekord i voldtægter og andre overgreb. Det har vi ikke grund til at være stolte af.

Men vi har endnu mindre grund til at være stolte af vores passivitet. Der bliver ikke færre ofre

af, at vi lukker øjnene. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Astrid Flesicher Rex. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og

Justitsvæsen med en besvarelse.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Tak.

Selvom de 2 forslag hører sammen, så har jeg besluttet mig for, at jeg ville komme med 2

separate svarnotater.

Med hensyn til forslag til forespørgselsdebat om hvordan man fra centralt hold styrker og

effektivisere indsatsen mod incest og anden seksuelt misbrug. Og den forespørgselsdebat, der

er blevet forelagt, ville jeg komme med følgende svar:

Landsstyret hilser denne forespørgselsdebat velkommen. Børn der vokser op med seksuelt

misbrug som en del af dagligdagen skades i følelseslivet og undertiden også i personligheden.

Især det sidstnævnte skader er uhyre vanskelige at rette op på. Undertiden kan de ikke

repareres og barnet må livet igennem leve med afhængighed af andre mennesker. Det kan

være en ægtefælle, sine børn eller professionelle hjælpere. Angst plager ofte disse mennesker

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

67


og vi ser dog også meget hyppig forekomst af selvmord og selvmordsforsøg blandt disse

mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Forpinte mennesker med lavt selvværd vælger i større omfang at flygte fra dagligdagens

problemer ind i misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.

Seksuelt misbrug mod børn og voksne indgår i problematikken om omsorgssvigt af børn og

unge, som har været og er et vigtigt indsatsområde for landsstyret. Der er gjort mange tiltag.

I Paarisas regi er der etableret landsdækkende anonyme børne- og ungetelefon 143 udarbejdet

undervisningsmaterialer ”Uangaana Timiga”, min krop er min målrettet skoleelever og

udarbejdet en pjece om sikker chat, målrettet børn og unge med budskabet ”Pas godt på dig

selv”.

Undersøgelser giver mere viden. I forbindelse med en landsdækkende interviewundersøgelse

som afdeling for Grønlandsforskning, det de har gennemført fremgår det, at 82% af de

interviewede voksne som rapportere, at have haft alvorlige selvmordstanker, har været udsat

for seksuel vold i hjemmet.

Aktuelt afventer den endelige rapport fra Dansk Institut for folkesundhed om unges trivsel i

Grønland. Denne undersøgelse fokusere blandt andet på de unges seksuelle erfaringer

herunder omfanget og karakteren af seksuelle overgreb.

På forårssamlingen 2005 vedtog landstinget, at igangsætte en informationskampagne om

omsorgssvigtede børn og unge og der er på finanslovsforslaget 2005 eller 2006 afsat 2,5 mill.

kr. til det formål. Oplysningskampagnen er forberedelse, den ville være målrettet mod hele

samfundet og specielt børnefamilier og personale, der arbejde med børn og unge.

Landsstyrets koalitionsaftale om særlig indsats skal sikre og forbedre børns forhold og

rettigheder og medvirke til at familierne får bedre muligheder for at leve op til deres ansvar

som forældre.

Landsstyret opfordre til, at alle borgere deltager aktivt i den indsats der står foran os.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

68


Vi skal være opmærksomme på, at når vi sætter fokus på seksuelle overgreb, sætter vi

samtidig fokus på vores seksuelle vaner og seksuel adfærd. Vi må tage stilling, hvad vi

opfatter som acceptabel seksuel adfærd og hvad vi opfatter som grænseoverskridende og

dermed krænkende adfærd.

For eksempel har mange unge og voksne kvinder oplevet, at en ung dreng eller ung voksen

mand uopfordret og uden varsel har berørt hendes kønsdele. Dette opleves af den unge eller

voksne kvinde som grænseoverskridende og som seksuel chikane.

Vi må også være opmærksomme på, at opfattelsen af accepteret og ikke accepteret seksuel

adfærd kan ændre sig med tiden.

Endelig må vi være opmærksomme på, at vi som voksne og som forældre er rollemodeller for

vores børn. Det vi siger og gør, er det vores børn tager bestik af. Vi har et ansvar for, at vore

børn får et sundt forhold til seksuallivet og beskyttes mod seksuelle overgreb. Oplysning og

forebyggelse er vigtigt men ikke tilstrækkeligt, når vi vil nedbringe forekomsten af seksuelle

overgreb.

Der må udvikles behandlingstilbud til de pædofile, så gentagelse af den seksuelt krænkende

adfærd forebygges. Lokalt er det vigtigt at opbygge behandlingstilbud eksempelvis indenfor

rammerne af familiebehandlingscenter, hvor de berørte personer, det vil sige familien, barnet,

ofret, krænkerer kan få tilbudt behandling.

Familiedirektoratet kan dog yde hjælp til lokalsamfundet i større pædofilisager, idet der på

finanslovsforslaget 2006 er afsat midler til krisehjælp og kriseberedskab herunder i

forbindelse med større pædofilisager. Formålet med den bevilling er at sikre en tidlig indsats

for at forebygge psykiske og sociale vanskeligheder hos de berørte, pårørende og andre øvrige

berørte.

Landsstyret har i 2005 nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for udformning af en

handleplan vedrørende omsorgssvigtede børn, således at der tages konkrete initiativer for de

børn, som er vanskeligt stillet og ikke får den hjælp, de har brug for. I dette arbejde er der

repræsentation fra KANUKOKA, PIP, IMAK, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning

og Kirke, Direktoratet for Sundhed og Familiedirektoratet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

69


Styregruppens indstilling til handleplan forelægges Landsstyret i løbet af foråret, og

bekæmpelse af seksuel misbrug forventes at være en del af handlingsplanen. Landsstyret

ønsker endvidere at problemstillingen omkring seksuelle overgreb også medtages i den

særlige indsats, som landsstyrekoalitionen har truffet aftale om.

Såvel forebyggelse som behandling involvere flere faggruppe og flere sektorer. Det er

optimalt med et godt samarbejde på tværs af sektorerne. Landsstyret har prioriteret en særlig

indsats og forslagsstillerens synspunkter ville blive medtaget i overvejelserne i forbindelse

med den nærmere planlægning af den særlige indsats.

Med disse bemærkninger udtrykker Landsstyret ønske om en fortsat god debat.

Det var mit første svarnotat til det første spørgsmål.

Og med hensyn til det andet:

Det vil sige forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at gøre 2006 til 2010

til en særlig indsatsperiode mod seksuelle overgreb.

Og jeg har følgende svar til det, forslagsstilleren.

Landstingsmedlemmerne Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne stiller

forslag om at Landsstyret pålægges at gøre 2006 til 2010 til er særlig indsatsperiode mod

seksuelle overgreb.

Landsstyret er principielt enige i de problemstillingerne forslagsstillerne fremlægger i deres

beslutningsforslag.

Forslagsstillerne gør opmærksomme på, at der har været en stigning af antallet af anmeldte

overgreb og antager, at der har været en tilsvarende stigning i ikke anmeldte overgreb.

Sidstnævnte foreligger der dog ingen dokumentation for.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

70


Når antallet af anmeldte overgreb er steget, kan dette være udtryk for en stigning i antallet af

overgreb, men det kan også udtryk for større villighed til at anmelde overgreb. Ethvert

seksuelt overgreb er dog et overgreb for meget.

Der lægger en holdningsbearbejdelse i, at en problematik går fra at være et tabu til at blive et

tema. Dette er en vigtig forudsætning for at komme videre, og der er taget skridt.

I løbet af de seneste 10-15 år har seksuelle overgreb været debatteret i medierne, blandt

fagfolk og blandt politikere. Der har været afholdt mange kurser, konferencer og seminarer og

der er i perioden sket en nedbrydning af tabuet om seksuelle overgreb. I dag kan man tale om

seksuelle overgreb som noget vi ved, forekommer. Mennesker, der har været udsat for

seksuelle overgreb, kan i dag i et vist omfang få hjælp, ikke tilstrækkeligt, men det er dog et

tilbud.

Udfra Landsstyrets målsætninger for forebyggelse og sundhedsfremmende har PAARISA de

seneste mange år haft oplysningskampagner og forebyggelsesarbejdet omkring seksuelle

overgreb højt prioriteret. Også ud fra FN's konvention om barnets rettigheder er børn og unge

et prioriteret indsatsområde.

I folkesundhedsprogrammet som forventes fremlagt på landstingets efterårsmøde 2006,

anbefaler forebyggelse af alkohol og vold som en særlig indsatsområde. Herunder seksuelle

overgreb mod børn.

Ofre for vold eller seksuelt misbrug har oftere et dårligt helbred herunder dårligt selvvurderet

helbred, langvarig sygdom og psykiske symptomer.

Landsstyret har i 2005 nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for udformning af en

handleplan vedrørende omsorgssvigtede børn, således at der tages konkrete initiativer for de

børn, som er vanskeligt stillet og ikke får den hjælp, de har brug. I dette arbejde er der

repræsentation fra KANUKOKA, PIP, IMAK, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning

og Kirke, Direktoratet for Sundhed samt familiedirektoratet.

Styregruppens indstilling til handleplan forelægges til Landsstyret i løbet af foråret, og

bekæmpelse af seksuelt misbrug forventes at indgå i handleplanen. Landsstyret ønsker

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

71


endvidere, at problemstillingen omkring seksuelle overgreb også medtages i den særlige

indsats som landsstyrekoalitionen har truffet aftale om.

Mange krænkere har tidligere i livet været udsat for seksuelle overgreb. Nogle ofre for

seksuelle overgreb bliver således senere krænkere. Hvis vi som samfund blot ville straffe

krænkerne, kommer vi aldrig problemet til livs, for straf virker kun så længe gerningsmanden

sidder indespærret. Såvel ofre som krænkere, har brug for behandlingstilbud, hvis vi skal gøre

os håb om, at stoppe den udvikling vi ser i dag, som har massiv omsorgssvigt af børn til følge.

Landsstyret ønsker at arbejde hen imod at der er i tæt samarbejde med kommunerne udvikles

lokale behandlingstilbud i form af familiebehandlingscenter i alle byer eller kommuner. Med

henvisning til ovenstående indstiller Landsstyret, at forslaget ikke imødekommes i den

foreliggende form.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for familie og justitsvæsen. Og nu går vi videre til

partiernes ordfører. Nu er det Vittus Mikaelsen, Siumut.

Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører.

Til de to forslag som er samlet til et punkt, så har vi følgende bemærkninger fra Siumut.

De ovennævnte forslag, forslag til forespørgselsdebat og forslag til landstingsbeslutning,

begge fra Demokraterne, skal behandles samlet under et punkt, derfor skal vi fra Siumut

komme med vore bemærkninger samlet for begge punkter.

Det er glædeligt at der i landet er ved at ske en åbning i debatten omkring seksuel misbrug,

dermed er emnet ikke mere så tabubelagt, hvor man tidligere vig udenom emnet er vi begyndt

at tage os mod til at debattere emnet mere åbent, det er helt sikkert at en åben debat kan føre

til løsninger og strategier for at komme emnet til livs.

Siumut mener at de i forespørgselsdebatten og i beslutningsforslaget berørte emner klart er

besvaret gennem Landsstyrets svarnotat, ligeledes mener vi at de initiativer for afhjælpning af

emnet er lovende, ikke mindst de familiebehandlingscentre som er allerede igangsat i flere

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

72


steder, samt der ventes etableret langs kysten. Samtidigt ventes iværksættelse

behandlingsmuligheder for misbrugte og deres familie på kysten med faglærte behandlere,

som vil være en stor forbedring. Forslagsstillerne efterlyser samtidigt initiativer til styrkelse af

forebyggelsen af seksuelt overgreb samt initiativer til at mindste seksuelt overgreb mest

muligt.

Fra Siumut skal vi oplyse, at Landsstyret har initiativer til forebyggelse af seksuelt overgreb i

samfundet, der skal ikke kun ventes på det offentlige og politiet, i dette svære arbejde bør alle

i befolkningen deltage aktivt, ikke mindst på børneskolerne, på uddannelsesstederne og i

foreningerne bør vi alle deltage aktivt i forebyggelsen af seksuelt overgrebet.

Med disse bemærkninger fra Siumut tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning og skal

samtidigt melde at vi aktivt vil deltage i det videre arbejde.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger til Vittus Mikael fra Siumut og nu er det Esmar Bergstrøm fra Demokraterne.

Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører.

Tak.

Det ligger Demokraterne meget på sinde, derfor er det vores klare overbevisning, at seksuelle

overgreb skal forebygges og seksuelle overgreb må og skal standses.

Et overgreb på et barn er et for meget. Derfor er vi også altid meget åbne overfor forbedringer

i forhold til denne udsatte gruppe i samfundet.

Når børneombudsmanden bliver til virkelighed, forventer vi, at vedkommende ville være

behjælpelig med at sætte endnu mere fokus på børneområdet. Selvom der er omkring emnet,

er der få, der virkelig varetager de omsorgssvigtede børns interesser.

Selv når forældrene har svigtet dem en del, så svigter vi dem igen som samfund. Det kan vi

ikke være bekendt, derfor bliver vi nødt til at gå utraditionelle veje, for at få løst, de mange

sociale problemer.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

73


Der er mange af de ødelagte unge, som også skal klare sig ved hjælp fra psykologer og

psykiatere, hvis de får hjælpen i rette tid. Der er måske også nogen, der kan klare det med at

tale en socialrådgiver som efterfølgende kan henvise til en anden ekspert, hvis denne vurdere,

at deres egen rådgivning ikke er tilstrækkelig.

Mennesker har en kraftig tendens til at bruge det, de har lært, uanset om der er noget godt

eller dårligt, som de har lært eksempelvis vold, voldtægt, trusler, drab, tyveri og andet, er en

naturlig ting for mange mennesker. De bruger det, da det er det eneste, de har lært.

Et menneske som begår vold eller voldtægt har også brug hjælp. De skal også i behandling.

Demokraterne mener, at det er meget vigtigt, at alle former for overgreb ophøre. Det næste

mål skal svære, at vi får så mange sager frem i lyset som muligt, for at danne os et overblik

over, hvor galt det egentlig slår til.

Der er en alt for lille viden om, hvilke muligheder man har, når man udsættes for overgreb.

De tal, der kom i forslagene er chokerende. Vi må desværre erkende, at det formentlig kun er

et fåtal af de samlede overgreb, der bliver anmeldt. Hvor mange af vore børn, der i dag

udsættes for misbrug, det ved vi reelt ikke.

Hjemmestyret udøver sin forebyggende arbejde via PAARISA, der får 9 mill. kr. om året. Det

er Demokraternes opfattelse, at samfundet får for lidt ud af dette. Resultaterne er ikke synlige,

ligesom antallet af projekter, er til at overse. Derfor skal der ske en gennemgribende revision

af denne forvaltningsopgave.

Vi politikere har haft en tendens til ikke at ville berører emnet, ligesom emnet har været tabu i

befolkningen i alt for mange år. Der skal iværksættes flere projekter, der sigter på, at børnene

lære, at de selv bestemmer over deres krop. Børnene skal lære at sige nej til pædofile, ligesom

de skal lære, at ikke alle voksne ikke er lige gode.

De fleste børn ved i dag, at de skal gøre som de voksne siger, lad os lære dem, at det ikke er

alle voksne det gælder, og at der også findes onde voksne. Den bedste måde at beskytte sit

barn på, er at lade det vokse op i trygge og omsorgsfulde hjem.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

74


Vi skal have flere muligheder for at voksne med alkohol og hashproblemer kan komme i

behandling på Qaqiffik eller i familiebehandling. På den måde kan vi være med til at sikre, at

flere børn vokser op med ædru voksne, der har tid til børnene.

Mange mennesker er også plaget af ludomani. Det er Demokraternes påstand, at især bingo og

minibingo stjæler meget af de voksnes tid. Denne tid kan vare fra tidlig morgen til sent aften.

Rigtig mange forældre bruger tiden på spil, selvom de burde være sammen med deres børn.

Børn der omsorgssvigtes er lette ofre. Det er også Demokraternes påstand, at pædofile, er

gode til at udpege deres ofre blandt svage børn, jo svagere, jo nemmere.

Der skal være langt mere forebyggelse end tilfældet er i dag. Demokraterne støtter forslagene

og foreslår, at punkterne sendes til behandling i familieudvalget inden andenbehandlingen.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Esmar Bergstrøm, og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

3 landstingsmedlemmer der alle kommer fra Demokraterne har tildels fremsat en

forespørgselsdebat samt et beslutningsforslag mod seksuelt misbrug.

Jens B. Frederiksen har fremsat forespørgselsdebatten og landstingsmedlemmerne Astrid

Fleischer og Marie Fleischer har fremsat et beslutningsforslag.

Omkring forslag til forespørgselsdebatten vedrørende om mere varige initiativer med henblik

på bekæmpelse af seksuelt misbrug skal vi komme med følgende synspunkter fra Inuit

Ataqatigiit.

Vi er enige med forslagsstillerne i, at der bør gøres indsats til bekæmpelse af seksuelt

misbrug. Bekæmpelsen af seksuel misbrug af børn for eksempel mens børnene er alene under

forældrenes arbejdstid, bør man altid have et sikkert sted, hvor børnene kan opholde sig. Kort

sagt, så bør de voksne vide, hvor børnene er, og hvad de laver.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

75


Børnene skal have klar besked om hvilke grænser, de kan tillade voksne at gøre overfor dem,

hvor grænserne går. Det skal de som sagt vide klar besked både fra daginstitutionerne,

dagplejerne, skolerne og lignende samt ikke mindst fra forældrene.

Konkret opkvalificeringstiltag er vigtige og bør iværksættes over for kommunens sociale

medarbejdere samt for andre, der har den daglige omgang med børn. Vi skal have ekstra

undervisning i forhold til hvad det er, der skal lægges mærke, når seksuelt misbrug kan finde

sted, har fundet sted og hvordan man kan hjælpe de seksuelt misbrugte.

Institutioner til bekæmpelse af misbrug der har uddannet personale til at tage sig af forskellige

former for misbrug, skal i samarbejde tage stilling, hvilke initiativer der er mest rigtige, når

misbruget har fundet sted. Vi har brug for sådanne institutioner af en høj standard. Dette kan

vi blandt andet opnå via opkvalificeringstiltag.

Man kan ikke behandle forskellige misbrug på samme måde, man bliver nødt til at tage

udgangspunkt ud fra krænkelsens karakter.

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det afgørende vigtigt, at befolkningen åbent deltager

omkring bekæmpelsen af problemstillingerne således, at man i samlet flok kan tage hånd om

problemerne. Vi skal dog også være klar over, at åbne diskussioner ikke skal drejes derhen, at

seksuelt misbrugte bliver udstillet. Krænkelser føles ofte som meget personlige angreb.

I nogle kommuner for eksempel i Ilulissat har man ansat kontaktpersonerne i skolerne, som

børnene kan henvende sig til. Disse initiativer kan være meget vellykkede, især når børnene

ikke magter, at kunne tale omkring sådanne problemer med deres forældre og ikke formår at

snakke med forældrene omkring tabuemner. Derfor er det godt for dem at vide, at man kan

henvende sig til folk på skolen. Det skal ikke overlades helt til sig selv.

Omkring beslutningsforslaget om at Landsstyret pålægges til inden for perioden 2006 til 2010

at udarbejde en handlingsplan for området, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at det er Landsstyret

allerede blevet bedt om at gøre.

Vi mener således, at informationstiltagene vedrørende omsorgssvigt af børn også vedrører

seksuelt overgreb af børn.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

76


Såfremt vi skal drøfte forskellige former for omsorgssvigt er seksuelt misbrug et af de

væsentlig om ikke det mest væsentlige resultat af omsorgssvigt af børn. Derfor går vi fra Inuit

Ataqatigiits side ud fra, at forslaget også er omfattet af de beslutninger som det samlede

landsting allerede har besluttet sig til at tage hånd om.

Når oplysningskampagnen bliver en realitet, er det vigtigt at veluddannede fagfolk deltager,

hvilket vi skal minde om også bliver tilfældet. Det drejer sig nemlig også meget om

personfølsomme forhold.

Fra Inuit Ataqatigiits side bakker vi op omkring forslaget og konstatere med glæde, at

forslaget allerede er omfattet Landsstyret planlagte initiativer.

Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiits side komme med en korrektion.

Forslagsstillerne skriver i deres begrundelse vedrørende vold mod kvinder, at initiativerne

skulle være startet på foranledning af Demokraternes forslag i 2004. Vi skal præcisere at

ligestillingsrådet, der skal udarbejde årlige redegørelser, der uddeles til alle

landstingsmedlemmerne, at det er deres beretning fra 2000, at de har taget skridt til, at

bekæmpe hustruvold. At Demokraterne hermed bakker op om initiativerne kan vi således kun

være glade for. Men siden Demokraterne ikke blev til.

Med disse ord ville vi indstille sagen til videre behandling i familieudvalget, da de foreslåede

emner er således omfattet af de kommende oplysningstiltag og bliver medtaget som

betydelige emner under disse.

Og den redegørelse som jeg har nævnt, den ser sådan ud.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og nu er det Thomas Kristensen, Atassut.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Inden vi fra Atassut kommer med vores kommentarer til forslagene skal vi først gøre

opmærksom på, at den grønlandske version af svarnotatet til Jens B. Frederiksen er

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

77


eklageligvis blevet fremlagt uden den sidste del af svaret. Men eftersom vi har kunnet læse

den danske udgave, har vi forstået afslutningen. Men dette er så blevet rettet op.

Landstingsmedlemmerne Jens B. Frederiksen, Marie Fleischer samt Astrid Fleischer Rex, har

fremkommet med 2 forslag om særlig indsats mod seksuelle overgreb.

Det første forslag er et forslag til forespørgselsdebat og det andet er et beslutningsforslag. Og

Atassut har følgende bemærkninger til de fremlagte forslag:

Atassut er grundlæggende enige i de fremlagte forslag og det er korrekt, at når de rettes en

særlig indsats for området, at man altid skal stile efter de mere solide og effektive

arbejdsformer. Og derfor er vi i Atassut af den holdning, at man ikke kan komme udenom

løbende vurdering og stillingtagen til de eksisterende arbejdsformer.

Det er korrekt, at man igennem mange år ikke har haft tradition for at tale åbent om

tabubelagte emner. Men gennem årene har situationen ændret sig meget til at en stor del af

befolkningen i dag ikke holder sig tilbage for nye tankegange og ikke mindst for at give

udtryk for egne holdninger og tanker. Men der er fortsat store arbejdsopgaver at gå i gang, og

der ville altid være behov for koordineret indsats fra central side.

Man kan dog ikke komme udenom et tæt samarbejde med kommunerne og ikke mindst have

fokus på, at styrke medarbejdernes værktøjer og virkelyst i deres indsats.

Derfor er vi fra Atassut glade for, at Landsstyret i deres nedsætte styregruppe og

arbejdsgruppe har fået KANUKOKA repræsenteret.

Fra Atassut er vi imødekommende for Landsstyremedlem for familier og justitsvæsens

besvarelse i forhold til de 2 fremlagte forslag. I svaret fremkommer det klart, hvilke arbejder,

der er udført, og hvad der stadig er i gang, og hvad der forventes af blive igangsat. Derfor vil

vi fra Atassut ikke kommentere de enkelte ting, men udtrykke vores uforbeholdne opbakning

fra den indsats, der er igangsat fra Landsstyret.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

78


Med disse bemærkninger til forslagene fra Atassut tilslutter vi os Landsstyrets bemærkninger

og indstillinger i deres svarnotater og indstiller derfor forslaget til forkastelse altså

beslutningsforslaget i dens nuværende form.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Thomas Kristensen fra Atassut og nu er det Loritha Hendriksen,

Kandidatforbundets Parti. Loritha vær så god.

Loritha Hendriksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Tak.

Vi vil fra Kandidatforbundets Parti fremkomme med følgende bemærkninger til lovforslaget

66 og 73.

Jeg har gennemgået forslaget fra landstingsmedlemmerne Marie Fleischer, og har på

Kandidatforbundets Partis vegne følgende bemærkninger:

Forslagets begrundelser er meget kendetegnende og gode. De har været til debat i 80-erne, og

er mere tydelige end før.

Vi ved, at emnerne har været meget tabu før 80’erne, idet vores viden fra dengang og

oplysningskampagner har været meget mindre, og som om alt var pakket ind.

Når man ser det generelt i dag, er der sket store fremskridt, selv om statistikken er langt

højere.

Grunden til tallets størrelse må ses i sammenhæng med, at man i dag anmelder seksuelt

overgreb med det samme uden at holde det tilbage. Det vil jeg vurdere som et skridt i den

rigtige retning.

Oplysningskampagner og ikke mindst de voksnes og børns respekt for at passe sin krop, som

projekterne vil vise, og som er givet, vil jeg betegne som et skridt i den rigtige retning.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

79


Selv om seksuelle overgreb endnu er mange, kører arbejdet, oplysningskampagner og

forebyggelse positivt og omhyggeligt, og må forsætte sådan.

For at det skal resultere i et minimum af seksuelt overgreb, har jeg fulgt med i, at de der

arbejder med emnet har opnået stor viden, og det er jeg godt tilfreds med.

Det er taget med i forslaget, at vi ikke kun skal spærre misbrugerne ind og give dem bøder,

skal de også behandles, og det er vigtigt at opnå, og det kan ikke undgåes og er yderst

nødvendigt.

Til sidst vil jeg gentage noget jeg har sagt før her i salen, og det er brugen af udsendelser til

oplysningskampagner, som børn også selv deltager i, er altid blevet vurderet positivt og som

succeser, og det sætter tankerne i gang i samfundet.

Det er ellers ønskeligt, at der skabes flere af den slags, med budskaber til folk, der har

indflydelse, og jeg er sikker på, at vi alle bliver rørt dybt af det.

Med disse bemærkninger, og med forventninger af de omfattende projekter, der for alvor er

startet, er jeg på Kandidatforbundets Partis vegne enig i indstillingen fra svaret.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Loritha Hendriksen fra Kandidatforbundets Parti og nu er det Jens B.

Frederiksen fra Demokraterne. Jens vær så god.

Jens B. Frederiksen, forslagsstiller, Demokraterne.

Mange tak.

Det er med hensyn til det dagsordenspunkt som vi i dag behandler, det er meget meget

alvorligt og det er også meget glædeligt at høre, og der er også nogen ting, som jeg er

videnden om, og det er at Landsstyret har igangsat nogen initiativer for at modvirke seksuelle

misbrug.

Ud fra partierne ordføreindlæg, så må jeg sige, at man især henholder sig til Landsstyrets

indstillinger og støtter den. Men debatten her, og med hensyn til debatten, så havde jeg ellers

regnet med personligt, at det ville være en dynamisk tale her fra denne talerstol.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

80


Og med hensyn til de enkelte landstingsmedlemmer ellers kunne give input til landsstyret

omkring forskellige mulighed der vedrøre forebyggelse. Og i henhold til min mening er der

temmelig mange ting, som vi kan gøre noget ved her i Grønland.

Og når vi ser på enkelte kommuner, så er det meget afgørende, at de enkelte kommunerne i

hvor høj grad ville iværksætte nogen initiativer og det er så embedsmænd. I nogle kommuner,

så sker der ikke noget stort og i nogle kommuner så sker der noget meget omfattende.

Man nævnte også PAARISA, at den hvert år gennem finansloven, så har man afsat lidt over 9

mill. kr. til brug i PAARISA, og i henhold til min mening, så er PAARISA alt for usynlig og

der er ikke nogen hensigtsmæssige initiativer i forhold til de afsatte midler.

Og her med hensyn til at man på enkelte byer og med hensyn til forebyggelseskonsulenterne.

De har ikke noget særskilt uddannelse. Dem der bliver ansat har forskelligartede uddannelser

som for eksempel kontorassistenter og andre uddannelser. Men man har ikke gennemført en

større uddannelse og i de enkelte byer og forebyggelseskonsulenter, der alt for stor

udskiftning og på baggrund deraf, så bremses forebyggelsesinitiativerne. Og derfor vil man

via eller gennem debat ellers også håbet meget på at man kan diskuttere disse om hvordan, vi

kan gå videre og ikke blot afvente landsstyrets forslag.

Og i Landsstyrets svarnotat så sagde de selv, at der er nogen hjælpeforanstaltninger i gang,

når der har været seksuelt misbrug, men hun er heller ikke selv tilfreds med den

hjælpeindsats. Den bør kunne gennemføres i meget større omgang.

Og med hensyn til dem, at ofrene får et ordentlig liv i fremtiden, og for at opnå dette, så bør

behandling altid være en mulighed. Det kan også betale sig for samfundet, at disse personer,

skal jo også fortsætte som opdragende, og derfor hvis man har noget meget traumatisk inde i

sin krop, så bliver opdragelsen jævnlig mindre. Og derfor fortsætter disse problemer også til

børnene og beklageligvis. Og derfor bør det være helt automatisk og ikke blot sige, at den skal

fortsætte generelt på hjælpeforanstaltningsområdet også med hensyn til familiebehandling, er

det også meget afgørende, om hvordan de enkelte kommuner har hvilke muligheder også

økonomisk. Fordi, det er noget, som de skal betale.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

81


Og med hensyn til at man har private behandlere i enkelte byer. Disse igangsætter meget

omfattende initiativer og der er meget stor udnyttelse hos nogle kommuner. Men der er

desværre nogen kommuner som meget beklageligvis bruger behandling i meget lille omfang.

Her kan det være, at kan være økonomien, der er den begrænsende.

Jeg selv beklager her med hensyn til Astrid Fleischer Rex og Marie Fleischers forslag ikke

blev videreført til udvalgsbehandling.

Og her er det ikke så tydeligt med hensyn til hvordan Siumuts indstilling er, fordi det står

direkte i ordføreindlægget. Men dette forslag til at man med hensyn til at man skal 4-årig

ekstra indsats i de kommende 4 år, jeg kan ikke forstå, hvorfor hvis Landsstyret ville

igangsætte nogen initiativer, hvorfor kan vi ikke sige, at man kan bruge disse ekstra 4 år, til at

få igangsat forebyggelsesinitiativer med hensyn til seksuelle overgreb.

Fordi, når vi har sagt sådan, så ville vi komme med en stor udmelding fra Landstinget til

kommunerne og andre, der er gået i gang med forebyggelse, så kan de konstaterer, hvordan vi

betragter børnemisbrug som noget meget alvorligt. Og jeg mener også, at det ville have en

stor værdi i sig selv.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Og nu er det Astrid Fleischer Rex fra

Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Tak.

Først vil jeg sige tak til partierne og Marie Fleischer, at de har haft en god forståelse for vores

forslag.

Og hvis jeg lige kommer med dem i rækkefølge, og jeg starter fra Kattusseqatigiit Partiiat. Så

har de en god forståelse for vores forslag. Og skriver til sidst, at man blot er tilfredse med

Landsstyrets initiativer selvom det ærgre os lidt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

82


Og med hensyn til Atassut, det samme. Og ikke kommer med en henvisning til landstingets

udvalg og kun siger ja til det, som Landsstyret har skrevet. Fordi de i deres ordføreindlæg, så

nævnte man næsten ikke vores forslag.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordføreindlæg, så skal jeg bare sige og beklage, at jeg

ikke ville have fornærmet nogen der arbejde med ligestilling. Og det er derfor vi har skrevet

sådan, især med hensyn til overskriften og den skal ikke ændres. Men det er taknemmeligt, at

før vi i Demokraterne blev oprettet, at de allerede har taget nogen initiativer på det område.

Jeg håber så på, at vi kan have et godt samarbejde.

Inuit Ataqatigiit har en meget stor forståelse og er det eneste parti, der henviser til behandling

i familieudvalget. Og det siger vi tak for.

Og Demokraterne er heller ikke mærkeligt, de har god forståelse for vores forslag.

Selvfølgelig også fordi vi har haft interne diskussioner om disse.

Og selvom Siumut har udvist forståelse, så henviser de ikke noget. Men vi ser, hvordan

resultatet ville være når vi går videre.

Og med hensyn til Landsstyrets besvarelse, og hvis jeg skal kommentere den. Så er det mig

og Marie Fleischer, der har foreslået, at man i en 4-årig periode gennemføre en sådan indsats.

Desværre så ønsker flertallet, at den ikke skal være overskrift og være tilfreds med de

initiativer, der er taget.

Jeg er vidende om, at der er mange problemer, som på nuværende tidspunkt bliver taget op.

Det kan ikke have en overskrift alle sammen. De kan ikke bruges som overskrift alle

sammen. Men man nævner det næsten aldrig med hensyn til seksuelt misbrug, ikke kun af

børn men også af voksne. Og ikke kun af kvinder og piger men også for mænd og unge

mænd. Også fordi der er tale om forbrydelse. Og for at kunne tydeliggøre det, så har vi ellers

taget denne overskrift.

Og i Landsstyret svar, så står der, og jeg citerer lige ”man opfordre til, at man også skal have

nogen problemer og nogen initiativer overfor børn. Vi er ikke tilfredse med, at den ligger

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

83


under overskriften, fordi vi er vidende om, hvilken overskrift, det er meget afgørende for

vores forslag, og det finder vi meget vigtigt og ville være med i samarbejdet. Men at den er

blevet lagt under overskriften og efterfølgende, så sagde Landsstyret i sit svar. Og man må så

regne med, at Landsstyret ville medtage disse initiativer.

Jeg forstår det sådan, at man eventuelt kan tage dem med. Den er med nedenunder og man må

regne med, at den ville blive medtaget. Det er det som vi ikke er tilfredse med fra

Demokraterne, at vi kommer med klare overskrift, og den går og bliver debatteret i flere år, og

det er det vi har ønsket.

Det er også et eller andet jeg har glemt. Jeg håber på, at efter at have sagt dette, at når vi så

lægger plus og minus ville blive henvist til familieudvalget.

Og tak for jeres ordføreindlæg.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne. Og nu er det Esmar Bergstrøm,

Demokraterne, Esmar vær så god.

Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører.

Ja. Nogle af landsstyremedlemmerne og nogle af landstingsmedlemmerne plejer at sige og

udtale sig, at misbrug må stoppe. Men de bruger kun ordene og de realisere ikke hensigterne.

Vi vil være med til et samarbejde for at få det tydeliggjort.

Og vi må også overveje, at når voksne også bliver misbrugt, der bliver udøvet voldtægt mod

dem. Der er mange ting, der skal rettes op. Og vi skal tage en anden målsætning for at løse op

på de problemer.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Esmar Bergstrøm fra Demokraterne. Og nu er det Ane Hansen fra Inuit

Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

84


Tak.

Man kan være taknemmelig, at man nu blandt andet snakker åbent om børnemisbrug og det

ikke er mere tabubelagt her i landstingssalen.

Og når vi kigger 10 år tilbage herfra, så er det kvindeforeningerne og krisecentrene med

hensyn til de meget vanskelige spørgsmål har fremsat det. Og hvem som helst kan huske,

hvor stor mangel støtte, der har været fra politisk hold. Og i de seneste, så kan man være

glade for, at landsstyret har igangsat meget store initiativer med hensyn til børn og unges

omsorgssvigt og også med hensyn til seksuelt misbrug, at man har fået igangsat meget

omfattende initiativer.

Derfor finder jeg det lidt vanskeligt at forstå, at Demokraternes forslagsstiller blandt andet har

sagt, at man ikke bør være stolt af, at der ikke er nogen initiativer i gang. Fordi Landsstyret

har nævnt en del af initiativerne med hensyn til det som vi kender.

Og derudover så er der enkelte kommuner, som også tager meget omfattende initiativer med

hensyn til omsorgssvigt af børn og unge og herunder seksuelt misbrug af børn og unge og for

at få stoppet disse. De har så igangsat nogen initiativer, det er taknemmeligt med sådanne

initiativer, således at man kan stoppe realistiske misbrug.

Jeg ville også lige kommenteret dette, at med hensyn til at man sidestiller med tal til andre

lande, det plejer jeg altid at sætte spørgsmålstegn ved, fordi man lave sådanne statistiske

sammenlægning, så ser man ikke på de lande, som man bruger som sammenligning, hvilket

deres kriminallov ser ud. Men uanset det, så bruger man dem som sammenligninger. Fordi vi

er vidende om, at man i de seneste år med hensyn til strafferammerne på seksuelt misbrug og

især overfor børn, de er blevet strammet og er meget indgående. Det er ikke tilfældet i

Danmark. Det er først nu i disse år, at man er gået i gang med lave nogen initiativer. Men

uanset det, at man prøver at bruge statistiske sammenligninger for at få noget grundlag.

Og jeg er vidende om, at med hensyn til seksuelt misbrug og de paragraffer eller

strafferammer, det er mindre her i forhold til Grønland??????? og det er meget hårdere her i

Grønland. Og nogle andre lande som for eksempel Færøerne eller Island, dem man prøver at

bruge som sammenligninger, både Sverige og lande, og hvordan deres lovgivning ser ud. Jeg

mener, at det er meget meget vigtigt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

85


Og med hensyn til hvilken kulturel adfærd man har, hvordan deres landes befolkningens

nærhed, det plejer man ikke se på i forbindelse med statistiske sammenligninger. Jeg er

vidende om, at de nordiske lande og kvindegrupperne omkring seksuelt misbrug af børn og i

forbindelse med mødet og i forbindelse med undersøgelserne, så har jeg kunnet se, at man

blandt andet i Danmark med hensyn til årene 1990, hvor lille debatten har været i forhold på

det område. Så har vi været foregangsmænd her i Grønland på det område.

Som for eksempel i Danmark, så finder man det ikke mærkeligt, og man lader folk leve

sammen, at man har børnepornografi, som har været sat til salg i butikkerne. Man har blandt

andet kunnet se, at det er sådanne trækkerdrenge, og det er så misbrug med stiltiende accept

fra samfundet. Og det har man så levet sammen med op til 90'erne. Det er først i disse år, at

man på nuværende tidspunkt, så følger Danmark mere med med hensyn til debatten omkring

seksuelt misbrug af børn. Og derfor med hensyn til, at man laver sådanne statistiske

sammenligninger, det kan man altid sætte spørgsmålstegn ved.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Landsstyremedlemmet familier og

justitsvæsen. Vær så god.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsen, Siumut..

Tak.

Jeg vil prøve på at ikke at komme med et langt indlæg. Det er med hensyn til min første

besvarelse og der blev kommet med ens indlæg.

Det ville jeg sige, at jeg er glad for, fordi Vittus Mikaelsen fra Siumut kom ind på, at man har

gode forhåbninger til forebyggelsesinitiativerne som man ville gå i gang med. Og han sagde,

at vi i samarbejde må udvikle med hensyn til dette samfundsproblematik bliver minimeret. Og

han sagde også lidt tidligere, at man ikke skal afvente, at det er politiet og det offentlige i

dette svære arbejde, bør alle i befolkningen deltage aktivt. Jeg mener, at denne udmelding, det

er jeg meget meget glad for.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

86


Og med hensyn til det der blev nævnt fra Demokraterne fra Esmar Bergstrøm, så sagde man,

at dem der har haft oplevet seksuelt misbrug og initiativer og initiativer for at stoppe sådanne

forhold, at de bød udvikles og udbygges, det er jeg også meget enig i. Og han sagde også, at

med hensyn til, at der er for få personer, der arbejde med omsorgssvigtede børn.

Og jeg skal også sige, at vi i dag udenfor landstingssalen, så er det Perorsaasut Ilinniarsimasut

Peqatigiiffiat og plejeforældrenes forening for at blive hørt af alle, er blevet hørt af offentlige

og efterlyser meget hurtigere initiativer, og de har afholdt en demonstration og gjort

opmærksom på de meget svære vilkår. Der var tale om mange personer i den demonstration,

derfor siger, at der er for få personer, der er med i initiativerne, så kan vi blandt andet se, hvor

mange personer, der arbejde med og ville arbejde for vore børn i samfundet. Men det er

korrekt, at der er for få af dem endnu.

Og med hensyn til det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits side, så blev det nævnt, at med

hensyn til børn og mens forældrene er på arbejde, så må de have nogen væresteder. Og det er

vi meget enige i, fordi mens de voksne er på arbejde, at det er for meget, at de er alene, og

tilsynet, når de er alene, den er meget begrænset. Derfor er det meget vigtigt at kommunerne

kommer med en klar børne-, og ungepolitik og at man laver nogen forskellige aktiviteter og

tilbud til børn og unge. Og kan opnå forebyggelse af den vej.

Og Inuit Ataqatigiit sagde også blandt andet, at man det er også børn, de skal kunne lære, at

der er nogen voksne, som man skal være opmærksomme på, og det er vi fuldstændig enige i.

Og derfor med hensyn til et af de vigtigste opgaver i landsstyrekoalitionen er, at man skal

gennemføre meget opfattende oplysningskampagner, fordi når vi er placeret i samfundet og så

kan det blandt andet være nødvendigt at få præciseret for hvor vores grænser er. Og fordi

nogen mennesker kan være usikre om, hvornår de skal gribe ind.

Og med hensyn til børn på baggrund af manglende tilsyn og opdragelse af vore børn, så er

det, at vi som kollegaer som venner og hvornår kan jeg finde hvilke lovgivningsmæssige

rettigheder har jeg kunnet komme med indgreb på et tidspunkt, eller jeg mener, at det er det

som samfundet er meget uvidende om. Og derfor så overser samfundet den nødvendige

problematik.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

87


Derfor finder vi det meget vigtigt fra Landsstyret, at man iværksætter meget omfattende

oplysningskampagner.

Og det blev også blandt andet nævnt fra Inuit Ataqatigiits side, at med hensyn til tilbud til

videre uddannelser, det er meget meget vigtigt. Og dette kan vi være enige i alle sammen,

fordi som socialmedarbejder så er der meget vigtigt, at med hensyn til dem der arbejder for

børn, der er blevet seksuelt misbrugt og voksne, de må serviceres og hjælpes af nogen

personer, som har kendskab til at få behandlet disse sager. Og at man afholder kurser for dem,

det vægte landsstyrekoalitionen således, at man kan afgive konkrete værktøjer til

socialmedarbejdere. Også fordi vi er vidende om der er tale om en meget tung sag, de plejer at

arbejde med.

Det blev også nævnt fra Inuit Ataqatigiits side, at der er nogen kommuner som for eksempel i

Ilulissat, der har man givet gode tilbud til børn. Man må rose sådanne kommunerne, der har

iværksat sådanne initiativer. Det er sådan noget, at man har været opmærksomme på sådanne

initiativer, fordi man har en klar børnepolitik. Jeg håber så på, at der vil komme flere

kommuner, de kan tilbyde sådanne.

Og med hensyn til Atassut. Så skal jeg først sige, at han kritiserede, at det var kun den sidste

del af mit svar. Men det har vi fået rettet.

Og Atassutterne kom også ind på, at man skal gennemføre og bør efterlyse initiativer med

gode resultater, fordi det er meget vigtigt, at sådanne vitale initiativer som også berører

samfundet i et meget stort omfang, at de løbende gennemføres som noget vigtigt. Og i den

forbindelse, at man på baggrund af ændring i holdningen, så man har fået ændret tankegangen

og ikke mindst givet udtryk for egne holdninger og tanker omkring tabubelagte emner.

Heldigvis er det godt, at man ligesom kan snakke om noget der berører følelserne. Og jeg

mener, at det er et meget vigtigt skridt, vi har taget i samfundet. Og der skal ikke herske tvivl

om, at landsstyrekoalitionen i den kommende 4-års aftale, så ville der blive taget et meget

omfattende skridt i samfundet, heldigvis.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

88


Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat, så sagde de, at vi i dag så er man tilfreds med, at

man ikke længere skjuler dem, og ser dem åbent i dag. Og det er også glædeligt. Og derfor

med hensyn til det vi skal være opmærksomme på, det er meget omfattende.

Men de som vi skal være opmærksomme på i dag er for lille, vi bør være mere

opmærksomme på, at have bedre dygtiggørelse og få placeret ansvaret. Og jeg mener, at vi i

fremtiden gør meget mere omfattende og hurtigere indsats, så ville vi få nogen værktøjer og

det er jeg overbevist om, ville ske.

Og med hensyn til at krænkerne også bliver behandlet. Jeg mener, at det er den tanke, den bør

også støttes fra Kattusseqatigiit Partiiat. Og ikke kun det. Uanset om der er nogen, der er

blevet seksuelt misbrugt enten af børn og unge, så vil den ene side af problemet ikke blive

afhjulpet. Derfor er det meget vigtigt, at med hensyn til et mere sundt samfund, at man til

stadighed igangsætter og iværksætter initiativer.

Jeg mener, at Jens B. Frederiksen fra Demokraterne også spørgsmålet om hvor stor debat der

har været. Så mener jeg, at man i samfundet først nu har en så stor debat omkring misbrug.

Og mener også, at man i den kommende tid, så ville man have en større debat om dette. Fordi

i og med, at man igangsætter oplysningskampagner. Jeg mener, at der ville komme mange

flere i debatten, som ikke deltager i dag.

Og de kom også ind på, at der er nogen kommuner, som er meget opmærksomme og de vil

bane vej.

Jeg mener, at det ville have en afsmittende virkning for andre kommuner, fordi kommunerne

efterlyser altid en klar børne-, og ungepolitik. Jeg mener, at når man har sådanne kommuner,

der har sådan nogen klare, at de også er en forpligtelse, at lade sådanne initiativer gå videre til

andre kommuner. Jeg mener, at den vil blive brugt på den måde.

Og med hensyn til løbende forebyggelse, så efterlyser Jens B. Frederiksen fra Demokraterne,

dertil er vi enige. Jeg mener, at vi alle sammen kan være enige i det, fordi forebyggelse ville

altid være ligesom mange andre, der har samme betydning i samfundet.

Og forslagsstillerens Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne, så skal jeg udtale, at jeg mener,

at hvilken som helst samfundsproblem ikke er vigtigere end andre eller mindre vigtig. Det må

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

89


jeg sige, at uanset om der er tale om børn, om voksne, om unge, eller handikappede eller

ældre, så vægter man dem lige så højt alle sammen, og betragter dem, der har behov for

hjælp, de skal behandles ens.

Der skal ikke være nogen, der prioriteres først, men vi har allerede problemerne og der vi

vidende om i landsstyrekoalitionen. Derfor at landsstyrekoalitionen i sin aftale så vidt muligt

finder det lige så vigtigt for alle, og der er så vores initiativer, de har været ud for som sådan.

Og derfor med hensyn til hvilken som helst problem, uanset om vi får den formindsket lidt

eller formindsket i stort omfang, så betyder det ikke, at vi skal prioritere en anden. Vi mener,

at det er noget er lige vigtigt og meget vigtigt.

Og når der er tale om et så stort problem i samfundet, så overser man ikke. Vi finder det

meget vigtigt fra Landsstyrets side, det er derfor vi har lavet en særskilt aftale derom, i den

valgperiode, der er pågået. Vi ved alle sammen at der er tale om meget alvorlig sag.

Og med hensyn til vores forhold her i landet, det smerter os, fordi problemerne er blevet så

store, fordi de fylder så meget i debatten. Derfor er det meget vigtigt, at vi alle sammen bliver

inddraget, og at man blot venter det offentlige, og at man blot venter på Grønlands

Hjemmestyre og kommunerne, det er ikke nok.

Vi er ikke tilfredse med vores initiativer, derfor er det meget vigtigt, at mig og dig og uanset

hvordan vi er placeret i samfundet, at vi er medansvarlige og medinddraget. Det bør

præciseres meget højere. Vi må alle sammen være med til at arbejde for at vore børn og ældre

får de bedst mulige vilkår, og at de handikappede får forbedrede vilkår.

Og vi så også i dag, der var mange der deltog i demonstrationen derude, så er det flertallet

som arbejder med disse initiativer. Det er noget vi skal være stolte af.

Og med hensyn til at landsstyrets alvorlige problemer i vores initiativer, og det jeg har fået

præciseret i besvarelsen, da man er glad for dem, så siger jeg tak på vegne af Landsstyret.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

90


Og et andet vigtigt som jeg lige har nævnt. Det blev taget frem flere gange. Det der vedrører

PAARISA og derfor vil jeg ikke komme med en særskilt besvarelse vedrørende PAARISA.

Og derfor er det så den ansvarlige for PAARISA, det er Asii C. Narup, der skal have bolden.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og justitsvæsen. Og nu er det Vittus

Mikaelsen, Siumut.

Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører.

Tak.

Det er en glæde for os i Siumut, at en del af medlemmerne har forståelse for vores

ordføreindlæg fra Siumut. Når vi skal fremkomme med noget, så er det vores politik, der

danner grundlag for vores bemærkninger.

Ja, når vi så gennemlæser vores ordføreindlæg flere gange, så ville I kunne få fat i budskabet.

Hvad angår de bemærkninger, vi har haft. Det er altså mine egne erfaringer der taler for, at

man i 1997 2. december, så var det er borgermester og kommunaldirektørmøde på Bornholm.

Der var mange flere, der viste en film fra Ammassalik om social nød i Ammassalik. Ja

dengang viste man, det vi snakker om i dag.

Dengang da filmen blev fremvist, så sad jeg stille, brugte ikke et ord til at modsige indholdet.

Jeg anmodede ikke om en krone til forebyggelse. Jeg tænkte selv, hvorfor disse mennesker

lever under sådanne forhold. Det var mit eget spørgsmål til mig selv, og jeg selv opfattede fra

1963 til 1997, sådan har politikken vedrørende disse mennesker eller denne gruppe. Det er

den gruppe vi snakker om i dag.

Vi anmodede ikke om midler, vi anmodede om bevillinger, vi fandt frem til metoden, om

hvor vi skal bearbejde problematikken. Jeg var den førende dengang, da vi igangsatte

initiativerne og vi brugte ikke mere end 50.000 kr. og på baggrund af dette, det er den politik

vi snakker om i dag, så har efterhånden 6 kommuner en børn og ungepolitik i dag.

Men da jeg så gennemlæste politikker, så var vi med i disse 6 kommuner. Vi har allerede

gennemført vores børn, og ungepolitik. Uanset om vi får store midler fra Landskassen, så har

vi allerede set, at PAARISA telefonlinierne for børn og unge er og alle de andre initiativer,

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

91


som har kostet samfundet mange penge, som Landsstyret også har antydet i deres besvarelse,

at man i 2005 om foråret, så har Landstinget, at der skal bruges 2,5 mio. kr. i 2006. Derfor

modsiger vi slet ikke det fremlagte forslag fra vores side, fordi vi kan se at arbejdet allerede er

igangsat, fordi vi kan at mange millioner kroner bruges til Paarisa, og nu er der så fremsat et

ønske om, at man yderligere skal lave sådanne undersøgelser. Det er altså forebyggelse mod

problemerne for børn og unge.

Er vi først ved at starte disse initiativer for børn og unge i dag? Ja befolkningen afventer blot

vores beslutning. Det er blot et spørgsmål om vi har viljen som folkevalgte, hvordan vi skal

starte disse initiativer.

Derfor har vi fra Siumut klart meddelt, at emnet altså har været meget tabubelagt, og

derudover, så gjorde vi opmærksom på at vores medarbejdere i kommunerne og i

Hjemmestyret, som er spredt på kysten, og derudover, at baggrunden for at vi skrev sådan, det

er, at f.eks. lærer, læger med videre, og derudover, så er det også politiet i dette samarbejde.

Ja altså alle disse faggrupper er klart til at være med i et sådan samarbejde.

Hvis vi bliver ved med at afvente vores centrale myndigheder, så kommer vi til at vente

mange flere år endnu. Altså disse syge mennesker, de skal ikke hjælpes af lægen alene, det er

os som samfund, der skal hjælpe dem. Hvad er det vi venter på i dag? Altså med hensyn til

igangsætning, men ved bare ikke, hvordan man skal igangsætte initiativerne uden at bruge alt

for mange store summer.

Ja det er et meget alvorligt problem, altså det er nogen der er blevet uhelbredeligt såret

mennesker, de findes i blandt os i byer og bygder, og der findes også mennesker, der så bare

afventer, hvem der skal starte.

Vi har erfaringer fra 1997. Vi fik ellers en rådgivning om, at vi kan ansøge om bevillinger hos

Hjemmestyret og psykologhjælp. Her i ligger ikke arbejdet. Uanset man prøver på at pådutte

samfundet ovenfra, hvis altså selve samfundet ikke bliver indlemmet i dette arbejde, så kan

man ikke opnå nogen resultater. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Vittus Mikaelsen, Siumut. Nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

92


Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Med hensyn til forebyggelsesarbejdet og dette vil så medføre behandlingssiden. Under

behandlingen når vi snakker om behandling, så er det forskellige former for behandling, som

vi har behov for. Eksempelvis hvad angår alkoholproblemet. Hvis vedkommende bliver

afgiftet, så vil der også være andre problemer, så vil det ikke være nok med afgiftning, fordi

vedkommende også har andre problemer. Der kan vi så ikke komme over problemer.

Det finder vi væsentligt fra Inuit Ataqatigiit, altså deres forskellige muligheder vi snakker om,

og som vi kan bruge. Altså behandling af seksuelt misbrugte, de har jo ikke samme behov alle

sammen, fordi nogle af dem, som har været ude for et sådan overgreb, så kan følgerne være så

fatale, at de bliver psykisk syge, de har behov for en anden form for behandling. Nogle andre

som bliver følelsesmæssigt forulempet, de skal også have en anden behandling, altså vi kan

lave en pakke ud af disse problemer. Og uddannelse er et prioriteret emne for Inuit

Ataqatigiit, specielt uddannelse, også fordi vi tænker på at kunne bruge behandlere.

Jeg tror. Ja i Landsstyrets besvarelse, så vurderer man det ikke som et måske, men en

oplysningskampagne, det er sat højt i deres besvarelse. Altså i forbindelse med

oplysningskampagnen, så er der et aspekt i det seksuelle forhold, der hedder misrøgt af børn.

Jeg håber så på, at udvalget vil være opmærksomt på disse problemer. Og vi håber også på et

godt samarbejde med Landsstyremedlemmet, således at vi også kan regne med, at vi får gode

resultater, uanset at punktet bliver afvist, men jeg vurderer det således, at det bliver medtaget i

de igangværende initiativer.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Jens B. Frederiksen,

Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Der er en meget god debat og nu er klokken blevet mange, og for det første, så hvad

angår Ane Hansens bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til den statistik vi har

fremlagt, den har bidrag i lovgivning i Danmark, altså i Rigsfællesskabet, og Grønland hører

under Danmark, og ud fra det, at jeg mener, at det står helt klart, at vi har 15 gange større

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

93


problem i forhold til de andre. Ja uanset om der er mindre fejl i denne statistik, så mener jeg at

godt må henholde os til denne statistik.

Vi kan helt klart se problemet, og vi må altså også indrømme, hvor stort et problem vi har.

Hvis vi altså ikke indrømmer problemet, så kan vi heller ikke gøre noget ved det.

Med hensyn til Aleqa Hammonds bemærkning om, at man fra kommune til kommune skal

tage initiativ, det er jeg lidt imod, fordi jeg mener at nogle kommer ikke ligesom har været

mere passive end andre, og fordi der ikke er rigtigt er nogen som kan tage problemet op. Også

fordi interessen har været manglende.

Derfor hvis vi bliver ved med at afvente at de gør noget ved det, så er jeg ikke så meget for en

sådan en løsning, især igennem Paarisa, så kan vi se de meget gode initiativer sted til sted, det

kan så vise det frem for de andre byer, således at vi kan bruge Paarisa som en god koordinator

i denne sammenhæng.

Og Vittus Mikaelsen jeg vil gerne sige tak til dig. Jeg har et stort kendskab til Amassalik

Kommunea, hvilket stort seksuelt misbrug, der har været bekæmpet i Amassalik kommune,

og jeg er bekendt med, at det har hjulpet meget med denne bekæmpelse, og det kan også ses i

statistikken. Men netop dette problem kan siges som et eksempel, f.eks. Maniitsoq, Sisimiut,

Nanortalik, så ved de måske ikke, hvordan man eksakt har gjort det i Amassalik, hvilke

arbejdsmetoder de har brugt, og deres initiativer, hvis de kan bruges i andre byer, det er altså

nødvendigt, at skulle genopfinde altinget fra starten, altså den dybe tallerken er jo allerede

opfundet, det behøver man ikke at genopfinde igen.

Og hvordan vi så arbejder i denne sammenhæng med hensyn til, hvordan

forebyggelsesarbejdet foregår, og hvor man også vurderer det. Som f.eks. Loritha Henriksen,

Kandidatforbundets parti nævnte en spot, altså sådan en spot, jeg mener, at det hører til det,

som er startet i sommers, og så er den blevet vist frem i forskellige byer med hensyn til

forebyggelsesarbejdet, og altså derigennem forebygger. Ja de forskellige lokaliteter har haft

meget god forståelse for baggrunden for denne film.

F.eks. her i Nuuk, den blev vist frem her, men den er ikke blevet vist frem flere gange, selvom

denne filmforevisning skal bruges til at starte en debat. Det kan mange mennesker se, at der

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

94


findes stadigvæk mange byer her i Grønland, som ikke har kørt denne film, som er meget

støtteværdigt, og som også skaber en meget debat og åbent dialog. Derved kan man så bruge

Paarisa som koordinator.

Det er rigtigt, at jeg ikke sagt at Paarisa har været passivt hele vejen igennem, nej, de har også

gjort noget med hensyn til Vittus og Tommy Marøs bemærkninger, men jeg siger bare min

mening på baggrund af Demokraterne. Med hensyn til pengestyrelsen eller beløbsstyrelsen,

der er blevet brugt til formålet, og den nytteværdi det har haft, det er ligesom at det ikke

passer sammen med beløbets størrelse.

Men jeg ser frem til at være med i dette arbejde når man begynder at snakke om Landsstyrets

kommende initiativer, og at de skal overholdes, og vi ser frem til at være med i samarbejdet.

Tak..

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Tak. Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, og nu er det Loritha Henriksen; Kandidatforbundets

parti.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets partis ordfører.

Ja grunden til at jeg kommer op til talerstolen igen er at måske at mit ordførerindlæg har

været uklar, men det kan være at når i læser det nøjere, så kan i forstå, at man siden

1980’erne, så har jeg været med i netop denne sag fra starten af. Og nu er der sket et meget

stort fremskridt og det kan jeg se fra kommune til kommune, og dengang da jeg var i

regionalkontoret, så har jeg også arbejdet netop med denne sag. Og derfor vil jeg sige at min

begrundelse, så er det taknemmeligt, at vi i dag kan sige det så klart og uden at det skal være

tabubelagt.

Med hensyn til det som Jens B. Frederiksen sagde. Jeg vil ikke sige som han sagde, men sige

at det er ærgerligt at med denne talerstol, at det er først nu at man i de seneste år så er jeg glad

for, at der sker en så åben debat og diskussioner omkring dette. Og jeg er også vidende om det

det daværende landsstyremedlem har iværksat meget omfattende initiativer på det område.

Også med hensyn til det som jeg nævnte som en tilføjelse der sagde jeg, at jeg håbede at vi

også skal medtage dette i overskriften, og man skal bruge teaterforestillinger som kan fange

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

95


personer, det er det, som jeg har efterlyst, fordi for hvilken som helst problem at når man

skriver det ned på papir og kommer med det, så vil vedkommende ikke løse den, fordi de vil

undgå at blive ramt. Men i og med at man laver sådanne nogle teater forestillinger, det er dem

der skaber en stor spredning, og det er derfor meget klare initiativer der bliver udarbejdet på

nuværende tidspunkt, det er jeg meget tilfreds med. Og det som Landsstyremedlemmet meget

klart sagde i sti svarnotat, og efter bagefter at have undersøgt det meget nøje, så vil jeg skrive

mit ordførerindlæg. Jeg har vurderet de samlede omfattende initiativer, som jeg vil afgive som

noget vigtigt fra min side, og det er på denne baggrund, at jeg har fremlagt ordførerindlægget.

Derfor vil jeg sige, at jeg er meget taknemmelig og meget snart kan sige noget, og også

snakke om det uden at skamme om det. Og derfor vil jeg og ønske at man overvejer det som

jeg nævnt i de fremtidige initiativer. Og man var vist også usikkert på og fordi man regner

med altså jeg forstår udsagnet sådan, at jeg regner med, at jeg forstår udsagnet regner med så

har man stadigt en målsætning om at det skal opnås. Og derfor ser jeg med gode forhåbninger

frem mod dette.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Loritha Henriksen fra Kandidatforbundets parti. Og nu er det

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, værsgo.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Som Landsstyremedlemmet for Familier har sagt, og med hensyn til kritik fra Paarisa, så vil

jeg lige komme med et kort indlæg. Det er ikke mærkeligt, at når vi har en debat her i salen,

og ikke mindst med hensyn til den der har været overfor Paarisa at man kommer med mange

kritikpunkter og påpegninger. Vi hører også på dem, og vi tager dem også med hjem, og vi

laver også revurderinger. Selvfølgelig må hvilken som helst initiativer jo tilpasses,

arbejdsgange må fornys, og man må også med hensyn til organisationen i direktoratet også

gøres fleksibel og moderniseres.

Og den kritik der har været påpeget i de tidligere år, den har vi taget hjem og bearbejdet i

vores direktorat, og vi har så taget nogle initiativer. Vi har så lavet en ny afdeling i

Direktoratet for Sundhed, det er så folkesundhedsafdelingen og dertil har vi fået tilført

Paarisa, og nu har vi så to overordnede, så er det en overlæge, der har ansvar for sagerne. Og

med hensyn til det administrative område, så er det Paarisas leder der har ansvaret for det. Det

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

96


er fordi at de påpegninger der kommer herfra, dem hører man jo, og vi skal heller ikke gå i

stå, og vi skal også gå videre, og jeg skal også se frem til, at de kritikpunkter man fremkom

med, at det blev sagt meget generelt, og det kan være, at enkeltafdelingerne kan man lade gå

videre via Sundhedsudvalget, så kan det blive mere klart, hvad det er I egentlig i snakker om,

og det vil jeg gerne foreslå.

Og med hensyn til midlerne til Paarisa, det blev også nævnt og sagde, at disse 9 mio. kr. om

man ikke kan udnytte dem til et mere værdifyldt resultat. Først skal jeg lige gøre opmærksom

på, at til og med 2004, så har man godkendt 7 mio. kr., og i 2005, 2006 og til næste år, der har

vi lagt 2 mio. kr. ekstra i, det vil sige ca. 30 % mere til et bestemt initiativ, og afsat midler, det

er til forebyggelse af selvmord, at vi har afsat yderligere midler.

Men de afsatte midler, at de burde have haft et forbedret resultat, så mener jeg også, at man

via Sundhedsudvalget kan få klarhed over om hvordan og hvortil man har fået brugt disse

midler i de tidligere år, så vil I måske have nogle bedre værktøjer til at få lavet en vurdering,

og med hensyn til at komme med forslag om, hvordan man skal få udbygget initiativerne.

Jeg har også lagt mærke til også fordi man sagde at størrelsen af planlagte initiativer den er

meget lille, og det kan man ikke råbe hurra for. Dertil er jeg ikke enig med Jer, og jeg vil

henvise til en hjemmeside, hvor man kan se. Selvfølgelig kan man sættes spørgsmålstegn ved

disse initiativer om de er godt udformet og om udnyttelsen er godt nok, men med hensyn til

midlerne, så mener jeg at det er nogle initiativer, der ikke er grund til at skamme sig over.

Og jeg har også lagt mærke til og hørt Jens B. Frederiksen i sit 2. indlæg med hensyn til

Paarisa, også nævnte forebyggelseskonsulenter og sagde at deres kompetence og uddannelse

bør fremmes. Dertil er jeg meget enig i, det er også derfor, at vi i forbindelse med

finanslovsforslaget for 2006, at da vi fik det bearbejdet, at med hensyn til at

uddannelsesfremme, at det var lige netop den gruppe med hensyn til øget kompetence. Det er

derfor at vi har foreslået afsatte forhøjede midler. Fra og med i år og til næste år, for at få

forhøjet deres kompetence, så er der også mange andre forskellige initiativer, hvor andre

ansatte vil få forhøjet deres kompetence.

Dem vil jeg lige nævne særskilt, at selvom Paarisa er placeret som koordinator, selvfølgelig,

hvis man mener, at den er alt for usynlig, så mener jeg blandt andet denne metode og i praksis

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

97


den har man fået fastlagt og brugt for mange år siden, det er med hensyn til at man kan

ansætte forebyggelseskonsulenter, hvor kommunerne og Hjemmestyret deler om udgifterne,

det vil sige til deres lønninger, det vil sige, at fordi man værdsætter disse fra kommunernes

side, at med hensyn til de problemer, som man skal overkomme, så har man lagt en meget

bred opgave, det er ikke sådan, at vi alle sammen fra centralt hold kan komme med nogle

meget klare retningslinier og følge dem i deres arbejde.

Og derfor er jeg også meget enig i at gode initiativer, som allerede er blevet udbygget i

enkelte kommuner, ja vi bør være mere dygtigt til at sprede dem, og jeg skal nok tage disse

udsagn med hjem, og i forbindelse med udbygning af arbejdsformen, så vil jeg også inddrage

dette, og tage udgangspunkt i dette.

Til Astrid Fleischer Rex forespørgselsdebat til den overskrift, hvor vi i dag fortsætter, at der

skal lavet fortsat initiativ, og hertil skal jeg sige, at jeg skal fremkomme med en redegørelse

den 14. marts omkring folkesundhedsprogrammet, og vi skal så have en efterfølgende debat,

om hvordan vi kan undgå og hvorledes med hensyn til seksuelt misbrug, det vil jeg også

medtage med hensyn til det initiativ. Og fra Landsstyret skal vi sige, at vi kan vende tilbage til

det til denne overskrift mere uddybende den 14. marts, det er blot til erindring.

Og afslutningsvis vil jeg også lige sige, at som Landsstyremedlemmet for Familier også har

nævnt at med hensyn til de oplysninger vi allerede har, og med hensyn til dem, at det er

undersøgelser fra folkesundheden, og de tal dem har vi, og det er fra 93 og 94, så har man haft

en følgegruppe der lavede sådanne nogle, og på baggrund deraf, så har vi meget konkrete og

valide oplysninger.

Og med hensyn til folkesundhedsundersøgelsen den må fortsætte, og det er derfor jeg i

harmoni, at jeg arbejdet alvorligt det sidste år at få afsat og ansøgt midler til fortsættelse af

dette, og det er så lykkes. Og de er derfor, at vi i år og i det næste år med hensyn til 2600

personer vil blive nøje undersøgt med hensyn til deres sundhed, og derfor med hensyn til den

undersøgelse der har været i 93 og 94 omkring, hvordan disse har været dengang, og med

hensyn til, hvordan det er i dag, så kan vi få dette, og lave en rapport eller redegørelse til

2008, når vi kan se resultaterne.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

98


Og jeg skal også sige at til denne undersøgelse, denne meget omfattende undersøgelse at den

vil koste 6 mio. kr., og heldigvis fik vi nogle midler udefra, og den undersøgelse som man via

videnskabelige undersøgelser, som bliver afgivet til samfundet, dem vægter man meget højt

fordi jeg mener at ved at gøre sådan, så kan man få et meget klarere billede over, hvor stort

problemet er, og derfor at man ikke ligesom erkender det og flygter fra det, det vil være meget

vanskeligt. Det vil sige at det også er en af vejene for, at man kan komme med en erkendelse,

og det er derfor, at jeg ser frem til at man til 2008 skal kunne fremlægge nogle oplysninger.

Det vat det, som jeg gerne ville nævne. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Og nu er det Vittus Mikaelsen

for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører.

Ja tak. De er ganske kort, og som jeg lige vil præcisere, og komme med min egen personlige

mening. I henhold til det jeg kan forstå, så er socialen er af den mening, at en person der ikke

kan klare sig selv, og så sørge for t vedkommende skal kunne klare sig. Og derfor og det

vedrører personen, det er med i den problematik.

Og derudover i april måned sidste år, så har vi haft valg til kommunalbestyrelser og

bygdebestyrelser, og har været til valgkamp. Og vores alle sammen forudsætninger, det er at

de folkevalgtes opgaver for 2005 skal være bedre end det der er blevet udført og det samme i

november måned. Og vores målsætninger har været det samme, og derfor kan man ikke flygte

fra det, fordi man i valgkampen, så har man ydet støtte.

Og derudover, så er det rigtigt at med hensyn til at komme over dette problem her i Grønland,

så ud fra det jeg kan høre, så er det et meget dybere problem, og det er lønningerne til

socialmedarbejderne, det er det største problem. Det vil sige, at en meget stor vanskelig sag,

og for at arbejde med dem, så at deres lønninger er uacceptabel, og derfor er der mange der er

uddannet som sådan, men som går over til andre og mere vellønnede stillinger.

Og derfor at man politisk, og hvis man skal afhjælpe dem som har dette problem, og især med

hensyn til aflønning af socialmedarbejdere, det er noget som vi hurtigst muligt må løse

politisk. Tak.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

99


Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Vittus Mikaelsen, Siumut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og

Justitsvæsen.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Der har været en meget god debat, og vi har fået meget ud af det, og det er utvivlsomt, at det

som vi har hørt er meget væsentligt i vores vurderinger. Agathe Fontain fra IA sagde, at om

man skal se behandlingsmetoderne under et eller om vi skal have særskilte behandlinger her.

Det er også et meget væsentligt spørgsmål, der er kommet frem her. Og uanset om vi siger, at

vi snakker om en gruppe mennesker, så er det forskellige mennesker, vi snakker om her.

Med hensyn til Loritha Henriksen, hun sagde, at man eventuelt kan bruge forskellige former

for spots, det er jeg enig i. Det skal også bruges i forbindelse med oplysningskampagner, men

vi regner med at forskellige metoder skal danne grundlag for vores initiativer, således at vi så

kan sprede oplysningerne til hele befolkningen.

Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Ja jeg kan altså sige noget på vegne af kommunerne, men

det der glæder mig er, at da jeg sagde at nogle kommuner er meget opmærksomme på

situationen og prøver på at gøre noget for børn og unge, og det kan skyldes mange ting.

Måske har de et bedre arbejdsmarked og politikken kan også være bedre, og det er så mit håb

at nogle kommuner bliver mere opmærksomme på et sådan et problem, sådan at initiativerne

kan spredes mere ud til kommunerne.

I den forbindelse skal jeg også sige, at man i forbindelse med det kommunale arbejde, at vi

være med i dette samarbejde.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Og nu er det Astrid

Flesicher Rex, Demokraterne. Værsgo Astrid.

Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Tak. I de punkter vi har fremsat her sammen med Marie Fleischer, så er det mig en stor

glæde, at der har været en meget livlig debat her. I starten var vi ret så tilbageholdende, og

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

100


hvor vi ligesom alle sammen ellers har viljen til at snakke om dette tabuemne, ligesom sagt af

Vittus Mikaelsen, hvem skal starte, selvom vi alle sammen har viljen?

De er så mit håb i forbindelse med denne debat, så er der mange som har en god vilje. Mange

gode forslag, så er det så bare mit håb, at denne krænkelse, det er det, som vi snakker om ikke

skal forsvinde i mange andre spørgsmål. Det er ikke således, at jeg mener, at et er bedr end en

anden, det bliver prioriteret højere, og jeg sagde under min sidste tale, at vi har mange vigtige

emner at drøfte, men jeg har erfaringen med, at mit forslag bliver lagt under andre punkter,

som så forsvinder ud i den blå luft.

Ja man kunne gøre som i mit forslag. Der er meget stor tilslutning til, men den blev lagt under

et andet emne, det er det i tankerne, hvordan forslagene ligesom bliver nedtonet når de som et

overslag bliver fastholdt. Det er det jeg bare vil præcisere.

Paarisa det har man været inde på flere gange. Jeg vil blot støtte de faldne bemærkninger.

Under vores rejse på kysten, ja der er en for dårlig reklame for Paarisa, de har ellers mange

gode input til kommunerne, som ikke kendes ude i kommunerne, men de kommuner som altså

indkaldte Paarisa som rådgivningsorgan, de har fået en meget positiv rådgivning og er meget

glade for den gode rådgivning de har fået.

Derfor mener jeg personligt ikke at den bevilling der tilgår Paarisa ligesom ikke er til nogen

hjælp, men de har meget faglig viden der, det er bare kommunerne der ikke ved, at de så kan

indkalde Paarisa til en hjælp.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex. Nu er det Landsstyreformanden, værsgo.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg har fulgt med i debatten og den er meget glædeligt, og vi har fået meget ud af det, men vi

skal også være mere opmærksomme på at være mere optimistiske, og at alting ikke er sort, og

vi skal også kunne fortælle dem, der er sunde i samfundet og er velfingerende og uanset at

nogle siger naj her i salen, men vi må fortælle om de mennesker, som er velfungerende og

som også løfter med i samfundet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

101


F.eks. i år, så er der er der en gruppe børn der fik en præmie fra Paarisa for initiativ, som ikke

være med til rygning. Der findes mange forældre der passer godt på deres børn, og det er også

dem, som vi skal fokusere mere på. Det er altså ikke kun de negative sider af samfundet, det

tager ligesom også på kræfterne.

Med hensyn til vurderingen af Paarisa at bevillingen ligesom kan omrokeres til noget andet,

det er jeg slet ikke enig i. Vi har en meget god hjælp til de syge, hvis vi også bruger masser af

kræfter til denne gruppe af mennesker, hvis bevillingen er større hos Paarisa, så kan vi også

ligesom være mere forebyggende med hensyn til de forskellige sygdomme. Det er det, som vi

skal huske på, at vi

Skal være med til sundhedsfremme og så kan vi minimere de problemer som er meget

alvorlige, og som også vi snakker om her. Vi kan ikke blive ved med a at bruge vores kræfter

på dem som ikke fungerer, og samtidig kræve at de skal fungere godt, for igennem en

oplysningskampagne, kan vi ligesom komme over problemet, og vi må selv sætte mere hårdt

ind, altså flere midler skal bruges til oplysningskampagner og til forebyggelse når vi ser og

sundhedsvæsenet, og så er der så mange mange mennesker, der lider under alkoholmisbrug og

euforiserende stoffer med mere, så bruger man en masse penge til deres behandling.

Hvis vi altså bruger flere midler til forebyggelse, så kan vi måske også bruge pengene bedre,

og ligesom lave en oplysning om at vi har idoler i samfundet, vedkommende, lader os lige

fortælle om det. Jeg synes at Landsting må også se på kontrol med den merbevilling som

Paarisa har behov.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. 2

minutter da det er 3. gang.

Jens B. Frederiksen, forslagsstiller, Demokraterne.

Der er mange mennesker i det her samfund, som lever godt, og som har forskellige positive

initiativer, og det skal vi også være glade for, men det er ikke dem, som vi snakker om på

nuværende tidspunkt. Det vi snakker om, det er de folk, som har store problemstillinger, hvad

angår seksuelle overgreb, og de virkninger der efterfølgende kommer.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

102


Jeg er glad for at Paarisa har diverse store initiativer, som Astrid og andre har nævnt, også

fordi jeg har boet i en anden kommune har jeg måske overset Paarisa. Det kan skyldes de

enkelte kommuner. Men vi skal her fra og for den sags skyld også for Paarisa sælge os bedre

udadtil eller synliggøre os mere.

Jeg er glad for at høre at Paarisa har diverse store initiativer. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Astrid Flesicher Rex,

Demokraterne, værsgo.

Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal forstå Landstyremandens udtalelse. Jeg vil ikke komme med

nogen beskyldning, fordi jeg har fremlagt en overskrift i den form, fordi det er en af vores

forpligtigelser som politiker at drøfte denne form for problemstillinger. De folk du snakker

om, det vil sige, de sunde og raske mennesker, dem skal der blive flere af, det er det

problemet..

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex. Og nu er det Landsstyreformanden, værsgo.

Hans Enoksen, Landsstyreformanden, Siumut.

Med hensyn til den sidste taler, Astrid Flesicher Rex, så har Demokraternes ordfører blandt

andet udtalt, og jeg skal komme med et citat ”Mennesker har kraftigt til hensigt a bruge det de

har lært uanset om det er godt eller dårligt, det som de har lært. Der har man blandt andet også

brugt vold. Det bruger det eneste de har lært, det er deres citat jeg bruger, det er ikke rigtigt.

Man skal ikke forsøge at placere hele samfundet på den måde. Eksempelvis har man for flere

år siden haft store problemer i Aasiaat, men i stedet for at fokusere på de enkelte folk som har

problemer, så har man gennemført information kampagner, og det har man løst på én måde,

og det kan man få lært af på andre steder på kysten.

Ane Hansen siger her i salen at det ærgrer hende alene, men disse initiativer, dem har man

gennemfært, og disse skal der også være flere af. Dette er beklageligt at vi har så stort et

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

103


problem, men det jeg forsørger at sige i denne her sammenhæng, det er at vi skal udnytte

informationskampagner i større grad i denne her sammenhæng.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Tak til Landsstyreformanden. Astrid Fleischer Rex meget mega kort.

Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Jeg er ikke enig i Landsstyreformandens udtalelse. Jeg er enig i Jens B. Frederiksens tidligere

bemærkninger. De børn som ikke har lært andet bruger vold, fordi de er blevet oplært af det,

og det er det de lærer igennem deres liv. Det er selvfølgeligt sørgeligt set udefra, men det er

en social arv, det som kaldes for en social arv.

Og Jens udtalte rigtigt, at det er det de bruger, fordi det er det som de har lært. Du siger at vi

skal gennemføre informationskampagner. Det er netop for at gennemføre disse initiativer, at

vi fremlægger denne her problemstilling.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Tak til Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Og nu er det Landsstyreformanden, værsgo.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Det er ikke samtlige børn der levet på den måde. Der er også andre børn som er glade og som

stoler på sig selv, og det skal man ikke se ned på. Det er ikke samtlige børn, som bliver

opdraget på denne måde, det skal man også se på.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Tak til Landsstyreformanden. Og nu er det Esmar Bergstrøm fra Demokraterne.

Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører.

Jeg skal sige det meget kort. Børn lærer fra barns ben af, og de bliver opdraget tidligt. Hvis de

selv er blevet tævet, så er det som de har lært, og som de fortsætter med igennem livet. Vi

snakker ikke om de børn, der er opdraget ordentligt, og de voksne som lever godt, dem

snakker vi heller ikke om her.

Dem vi snakker om her, er de folk som har haft problemer, som vi fokuserer på her, og det er

dem, som vi skal hjælpe, og det er dem, som vi fokuserer på her og ikke andet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

104


Kim Kielsen, suppleant for Landstingsformand , Siumut.

Vi siger tak til Esmar Bergstrøm. Og hermed har vi færdigbehandlet punkt 73. Og fortsætter

til punkt 66..

Flertallet har ønsket at punkt 66 bliver 2. behandlet i den foreliggende form, og punkt 77 og

100 vil blive behandlet på fredag som første punkt på dagsordenen, og de næste punkter 50,

51, 55, 58 og 59, det vil blive fastlagt på et senere tidspunkt, hvornår de skal behandles.

Hermed har vi færdiggjort mødet i dag. Tak.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

105

More magazines by this user
Similar magazines