Kvalitetsrapport - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Kvalitetsrapport 

Aalborg Kommunale 

Skolevæsen 

2007

Indholdsfortegnelse 

Baggrund...................................................................................................................................................................................... 3 

Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter...................................................................................................... 6 

Helhedsvurdering af det faglige niveau.................................................................................................................................... 6 

Rammebetingelser.................................................................................................................................................................... 8 

Elevtal...................................................................................................................................................................................... 8 

Ressourcer................................................................................................................................................................................ 9 

Elever pr. lærer .......................................................................................................................................................................11 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %)..........................................................................................12 

Computere...............................................................................................................................................................................13 

Elevfravær i kalenderåret 2006 – opgjort i antal dage.............................................................................................................14 

Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 

2007/08 ...................................................................................................................................................................................15 

I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til 

linjefagsuddannelse fordelt på fag?.........................................................................................................................................15 

Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag og undervisningsfag..................................................16 

Ledelsesmæssige dispositioner i forhold til de midler der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling ................16 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse .........................................17 

Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner .........................................................................................19 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse .............................................................................20 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet ............................................................21 

Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi.......................................22 

Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser....................................................24 

Pædagogiske processer: Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser.........................................25 

Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi....26 

Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / 

børnehaveklasselederes indsats)..............................................................................................................................................27 

Øvrige oplysninger..................................................................................................................................................................28 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasserne i skoleåret 2004/05 ...............................................................28 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2005/06 ....................................................................29 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 ....................................................................30 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 (fortsat).......................................................31 

Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2004/05..........................................................................32 



De nationale test......................................................................................................................................................................35 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2003*...........................................................................................36 



Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2003*.........................................................................................39 



Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 9. klasse ..........................................................................................................40 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 10. klasse ........................................................................................................40 

Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning...................................................................................................40 

Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune...................................................................................................41 

Sammenfattende vurderinger....................................................................................................................................................43 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens 

folkeskoler ..............................................................................................................................................................................43 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen 

................................................................................................................................................................................................45 

Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder........................................................................46 

Sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand..............................................................................................50 

Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog ...............................................................................................50 

Handleplaner ..............................................................................................................................................................................52 

Det videre arbejde ......................................................................................................................................................................55 

Bilag.............................................................................................................................................................................................56 

Bilag 1: Sammenfattende vurderinger.....................................................................................................................................56 

Bilag 2: Sammenfattende vurderinger specialskoler...............................................................................................................81 

Bilag 3: Afkrydsning Fælles Skolebeskrivelse........................................................................................................................86 

2

Baggrund 

Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et 

krav om, at der udarbejdes en årlig ”kvalitetsrapport”. Byrådet skal på baggrund af ”kvalitetsrapporten” 

tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges 

op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. 

I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt ”Bekendtgørelse 

om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde 

med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen”. 

Formålet med ”kvalitetsrapporten” er ifølge bekendtgørelsen: 

1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 

2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens 

folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 

3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering 

og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 

4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 

Af bekendtgørelsen fremgår det, at ”kvalitetsrapporten” udarbejdes for hvert skoleår og godkendes 

i byrådet senest den 15. oktober i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes (første gang 

den 15. oktober 2007). Forud for drøftelsen i byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. 

Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. december 

samme år. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er delegationsforbud fra 

Byrådet til Skole- og Kulturudvalget, idet der forudsættes offentlighed omkring den politiske 

drøftelse. 

Indhold 

”Kvalitetsrapporten” skal omfatte en kvalitetsvurdering af alle skoler under ét samt delrapporter 

med vurdering af hver enkelt skole. Hvis ”kvalitetsrapporten” viser, at det faglige niveau på 

en skole ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes en handlingsplan 

for den respektive skole. 

”Kvalitetsrapporten” skal indeholde: 

1) Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 

2) Opfølgning på den seneste ”kvalitetsrapport” 

3) Rammebetingelser herunder f.eks. elevtal, antal spor, antal elever der modtager specialpædagogisk 

bistand, antal tosprogede 

4) Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale 

indsatsområder 

5) Resultater af bl.a. nationale test og karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. 

Rapport og eventuel handlingsplan skal offentliggøres på internettet. 

Eksisterende kvalitetssikring 

Med udgangspunkt i ”Målsætning for den kommunale skole i Aalborg” er der gjort mange erfaringer 

bl.a. med handleplaner, udviklingsprojekterne under "Aalborg Skolevæsen i Bevægelse" 

og "Rummelighedsindsatsen". Derudover kan fremhæves en række pædagogiske og organisatoriske 

tiltag, som eksempelvis skolestartspolitikken, der er udmøntet i hæftet "Godt på vej", 

3

”Indholdsplan for DUS-ordningerne”, teamledelse på alle skoler, skoleplaner, organisering i 

medarbejderteam, integrering af skolens undervisnings- og fritidsdel og ikke mindst den daglige 

praksis, der har fundet sted på skolerne. 

Med henblik på bl.a. at lave en opsamling på ovenstående initiativer vedtog Skole- og Kulturudvalget 

i 2005 ”Fælles Skolebeskrivelse”. ”Fælles Skolebeskrivelse” består af 89 handlepunkter 

fordelt på 14 temaer, som alle Aalborg Kommunes skoler skal leve op til. I forhold til de 

handlepunkter, som skolen i øjeblikket ikke lever op til, skal det i den enkelte skoles skoleplan 

beskrives, hvilke handlinger der igangsættes for at indfri punkterne. Skoleplanen følges op med 

en skoleplansrunde (dialogrunde mellem de enkelte skoler og Skoleforvaltningen med fokus på 

skolens skoleplan). 

Samtidig udarbejder Skoleforvaltningen en Skoleforvaltningsplan. Heri beskrives det, hvordan 

Skoleforvaltningen kan understøtte skolernes arbejde og være behjælpelig med implementeringen 

af ”Fælles Skolebeskrivelse”. 

”Fælles Skolebeskrivelse” skal revideres forud for skoleåret 2008/2009. På samme tidspunkt 

skal der udarbejdes en ny Skoleforvaltningsplan. Skoleplaner udarbejdes hvert andet år, næste 

gang 1. januar 2009. 

Skole- og Kulturudvalget besluttede i sidste periode at samle de forskellige tiltag i et overordnet 

kvalitetssikringspapir, som indeholder følgende delelementer: 

”Kvalitetsrapporten” i forhold til eksisterende kvalitetssikringspraksis 

Den eksisterende kvalitetssikring er kendt på skolerne og har vist sig meget brugbar i forhold til 

dialog, opfølgning og kvalitetssikring af skolernes arbejde. Derudover indeholder den eksisterende 

kvalitetssikring mange af de oplysninger, som ifølge bekendtgørelsen skal indgå i ”kvalitetsrapporten”. 

Derfor foreslås denne at udgøre omdrejningspunktet for implementeringen af 

”kvalitetsrapporten”. 

Implementering af ”kvalitetsrapporten” 

Undervisningsministeriet har i en følgeskrivelse til arbejdet med ”kvalitetsrapporten” skrevet 

”Ministeriet er opmærksom på, at der vil være en indkøringsfase for kvalitetsrapporterne. 

Rapporten er et nyt redskab, hvor der naturligt vil være et behov for, at man prøver sig frem 

med hensyn til rapportens form og indhold samt ikke mindst de bagvedliggende procedurer i 

det lokale arbejde med kvalitetsudvikling”. 

4

I overensstemmelse med ovenstående foreslås en indkøringsperiode for arbejdet med ”kvalitetsrapporten”. 

Dette skyldes, at bekendtgørelsen stiller krav om indsamling af oplysninger, 

som ikke på nuværende tidspunkt indsamles af skolerne. Den første ”kvalitetsrapport” bliver 

således så fyldestgørende som det i praksis er muligt. 

Indhold i indeværende kvalitetsrapport 

Indeværende kvalitetsrapport indeholder: 

1. Data fastsat ud fra bekendtgørelse om ”kvalitetsrapporter”, herunder opsamling og begrundelse 

for disse data 

2. Sammenfattende vurderinger af fagligt niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer 

3. Handleplaner 

4. Det videre arbejde 

Udeladte oplysninger 

Bekendtgørelsen stiller krav om, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om følgende 

• I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført 

• Oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i 

specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 

klarer sig i forhold til eleverne set under ét. 

Disse oplysninger er udeladt af denne kvalitetsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe 

valide data. Oplysningerne vil indgå i den næste kvalitetsrapport. 

Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten 

Med henblik på at sikre ensartethed i skolernes kvalitetsrapporter har Skoleforvaltningen udarbejdet 

en fælles skabelon. Denne skabelon er på forhånd påført oplysninger om elevtal, ressourcer, 

elevfravær, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, elever pr. lærer, 

karakterer og overgangsfrekvens til efteruddannelse. 

Skolerne har derefter haft til opgave at kontrollere disse data, tilføje yderligere data og påføre 

oplysninger om helhedsvurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske 

processer. 

I perioden fra 15. august til 1. september har kvalitetsrapporten for Aalborg Kommune og den 

enkelte skoles kvalitetsrapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. 

Rammebetingelser 

Kvalitetsrapportens oplysninger om rammebetingelser, dvs. ressourcer, elever pr. lærer, andel 

af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, er alle udregnet med udgangspunkt i skolernes 

bevillinger for skoleåret 2006/2007 og driftsregnskabstal fra 2006. Det har ikke været 

muligt kun at anvende regnskabstal. Dette skyldes bl.a., at tilgangen af 17 nye skoler med andre 

konteringstraditioner har vanskeliggjort anvendelsen af regnskabstal i forhold til skoleåret 

2006/2007. 

Der er udarbejdet en ny kontoplan i KMD Matrix, der skal anvendes i skoleåret 2007/2008. 

Dette muliggør indsamling af sammenlignelige data til næste kvalitetsrapport. 

5

Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter 


Helhedsvurdering af det faglige niveau 

Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver 

Skolernes svar er opgjort i % 

Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag 

Meget over 

middel 

Over middel 

Middel 

Under middel 

Meget under 

middel 

Børnehaveklasse 33 65 2 2 20 78 2 34 64 

1. årgang 4 48 48 2 36 62 38 62 

2. årgang 49 51 4 31 65 8 44 48 

3. årgang 2 48 50 42 56 2 4 32 62 2 

4. årgang 42 54 4 2 34 64 4 36 60 

5. årgang 32 64 4 30 68 2 2 36 58 4 

6. årgang 2 29 69 26 74 2 36 57 4 

7. årgang 24 77 2 35 63 30 68 3 

8. årgang 3 27 70 30 68 3 32 65 3 

9. årgang 24 70 5 39 58 3 24 76 

10. årgang 38 50 13 25 38 38 17 67 17 

Meget over 

middel 

Forklar evt. hvilke kriterier, der ligger bag vurderingen (Indikatorer som er beskrevet i 

nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) 

Til grund for vurderingen har de fleste skoler gennemført en proces, hvor skolens lærere er blevet 

bedt om at vurdere egne klasser. Dette er efterfølgende samlet af skolens ledelse. Som vurderingsgrundlag 

nævnes af mange skoler følgende: resultater af diverse evalueringer, test, trinmål, 

prøver og samtaler. 

Folkeskolens afgangsprøver 

Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes 

afgangsprøver i skoleåret 2003/04? 





6 

Over middel 

Middel 

Under middel 

Meget under 

middel 

Meget over 

middel 

Over middel 

I høj grad I nogen I mindre 

grad grad 

28 % 68 % 3 % 

Middel 

Under middel 

Meget under 

middel 

Slet ikke 

I høj grad I nogen I mindre Slet ikke 

grad grad 

32 % 59 % 5 % 3 % 

I høj grad I nogen I mindre 

grad grad 

38 % 54 % 8 % 

Slet ikke


Begrund (Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) 

Skolerne er generelt tilfredse med egne karakterer. Det anføres dog fra mange skoler, at den 

enkelte årgangs resultat ved afgangsprøven vil være afhængig af flere faktorer. Herunder hvor 

mange elever der har haft behov for specialpædagogisk bistand gennem skoleforløbet, social 

baggrund samt den generelle forældreopbakning. 

Flere skoler nævner endvidere, at de vægter meget højt, at alle elever får en afgangseksamen, 

også elever i specialklasser. Disse elever trækker ned i skolernes gennemsnit, men hensynet til, 

at de får en eksamen, vejer tungere end skolens karaktergennemsnit. 

Forhold jer til følgende udsagn Meget Enig Uenig Meget 

enig 

uenig 

De elever på skolen, der har behov for specialpædagogisk bistand, 

har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! 

(se bort fra elever i specialklasser) 

Begrund svaret 

8 % 31 % 53 % 8 % 

Der er blandt skolerne ikke enighed om dette udsagn. Typisk har skoler med få elever, der har behov for specialpædagogisk 

bistand, svaret uenig, mens det omvendte gør sig gældende for skoler med mange. 

Der er dog enighed om, at elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, har indflydelse på karaktergennemsnittet. 

Flere nævner, at der i udstrakt grad undervises med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder og kompetencer. 

I den forstand har eleverne ikke nogen væsentlig indflydelse på det faglige niveau, der ligger til grund 

for undervisningen. 

Andre nævner, at de stærkeste faglige elever ikke bliver påvirket i den daglige undervisning. Men de elever, 

der har behov for socialpædagogisk bistand, tager tiden fra de andre, så de andre i klassen når mindre. Samtidig 

sætter de i nogen grad grænser for hvilke undervisningsformer, der kan anvendes. 

Forhold jer til følgende udsagn Meget Enig Uenig Meget 

enig 

uenig 

De elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 

har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! 

(se bort fra elever i modtageklasser) 

Begrund svaret 

7 % 19 % 30 % 44 % 

På samme måde som ved ovenstående er der ikke enighed om udsagnet. Skoler med få elever, der modtager 

dansk som andetsprog, har typisk svaret uenig eller meget uenig. 

Skoler, der har disse elever, svarer dog, at hvis man udelukkende kigger på karaktergennemsnit, vil det springe 

i øjnene, at de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke får de højeste karakterer. 

Derfor har de selvfølgelig indflydelse på karaktergennemsnittet. 

Omvendt kan den øgede og ekstra indsats også betyde, at der er flere lærerkræfter om de enkelte elever. Det 

betyder, at der kan opnås mere lærertid pr. elev, og det kan give bonus. 

Mange skoler nævner, at de har få elever, og dem de har, er velintegrerede og dygtige. 

Det betegnes af mange skoler som en gevinst at have elever med anden kulturel baggrund. 

7

Rammebetingelser 

Elevtal 


Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig 

klassekvotient 

8 

Antal elever, der 

modtager specialpædagogisk 

bistand i specialklasser 

og elever i 

modtageklasser 

DUS-dækningsgrad 

Bislev Skole 7 77 11,0 * 

Byplanvejens Skole 20 382 19,1 32 86 % 

Ellidshøj Skole 7 85 12,1 91 % 

Farstrup Skole 13 220 16,9 * 

Ferslev Skole 19 368 19,4 92 % 

Filstedvejens Skole 37 791 21,4 34 91 % 

Frejlev Skole 26 514 19,8 11 94 % 

Gandrup Skole 21 397 18,9 * 

Gistrup Skole 32 758 23,7 99 % 

Gl. Hasseris Skole 38 851 22,4 99 % 

Gl. Lindholm Skole 26 507 19,5 36 96 % 

Grindsted Skole 7 121 17,3 96 % 

Gudumholm Skole 10 214 21,4 4 * 

Gug Skole 37 802 21,7 14 95 % 

Hals Skole 21 433 20,6 9 * 

Herningvej Skole 21 409 19,5 91 % 

Hou Skole 6 70 11,7 12 * 

Højvangskolen 20 319 16,0 45 90 % 

Klarup Skole 30 587 19,6 93 % 

Kærbyskolen 16 334 20,9 26 98 % 

Langholt Skole 8 146 18,3 10 87 % 

Løvvangskolen 20 377 18,9 98 94 % 

Mellervangskolen 24 477 19,9 44 93 % 

Mou Skole 12 250 20,8 * 

Nibe Skole 28 601 21,5 28 * 

Nr. Uttrup Skole 21 400 19,0 26 85 % 

Nørholm Skole 8 120 15,0 7 95 % 

Nøvling Skole 9 162 18,0 90 % 

Sdr. Kongerslev Skole 11 219 19,9 * 

Sebber Skole 4 46 11,5 * 

Seminarieskolen 26 497 19,1 34 90 % 

Skansevejens Skole 21 460 21,9 18 94 % 

Sofiendalskolen 34 765 22,5 24 97 % 

Stolpedalsskolen 26 566 21,8 39 92 % 

Sulsted Skole 18 325 18,1 9 95 % 

Svenstrup Skole 20 391 19,6 40 96 % 

Sønderbroskolen 14 231 16,5 95 % 

Sønderholm Skole 8 146 18,3 94 % 

Tofthøjskolen 26 509 19,6 5 * 

Tornhøjskolen 25 511 20,4 78 87 % 

Tylstrup Skole 9 163 18,1 85 % 

Ulsted Skole 8 171 21,4 6 * 

Vadum Skole 20 388 19,4 88 % 

Vejgaard Østre Skole 30 669 22,3 12 98 % 

Vestbjerg Skole 19 352 18,5 25 97 % 

Vester Hassing Skole 22 472 21,5 * 

Vester Mariendal Skole 23 450 19,6 57 94 % 

Vesterkærets Skole 19 357 18,8 88 % 

Vodskov Skole 33 694 21,0 41 89 % 

Vaarst/Fjellerad Skole 8 97 12,1 93 % 

I alt 968 19251 19,9 824 93 % 

* Skolen havde ikke DUS i skoleåret 2006/2007

Ressourcer 


Udgift til normalundervisning pr. 

elev* 

Udgift til normalundervisning og 

kompetencecenter pr. elev* 

Udgift til normalundervisning og al 

specialundervisning, men uden modtageklasser 

pr. elev* 

Udgift til normalundervisning, al specialundervisning 

og modtageklasser 

pr. elev* 

9 

Ressourcer afsat til specialpædagogisk 

bistand i timer** 


bistand i kr.** 

Ressourcer afsat til undervisning i 

dansk som andetsprog i timer** 


dansk som andetsprog i kr.** 

Afholdte udgifter til undervisningsmidler 

pr. elev*** 

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse 

eller kompetenceudvikling af 

lærere i timer pr. fuldstilling**** 


eller kompetenceudvikling af 

lærere i kr. pr. fuldtidsstilling***** 

Bislev Skole 39.620,0 39.620,0 39.620,0 39.620,0 - - - 994 57 11.797 

Byplanvejen Skole 35.010,0 40.500,0 42.050,0 42.050,0 18.525 4.038.450 4.817 1.050.000 1391 39 1.019 

Ellidshøj Skole 48.270,0 54.120,0 54.120,0 54.120,0 2.279 496.730 - - 1580 58 5.123 

Farstrup Skole 51.780,0 51.780,0 51.780,0 51.780,0 - - - - 1965 - 2.361 

Ferslev Skole 31.920,0 34.400,0 34.980,0 34.980,0 5.177 1.128.640 296 64.620 1487 48 4.011 

Filstedvejen Skole 29.490,0 32.940,0 36.840,0 36.840,0 32.412 7.065.860 5.579 1.216.130 1048 20 1.389 

Frejlev Skole 30.280,0 32.820,0 34.930,0 34.930,0 12.739 2.777.000 1.927 420.000 1338 43 334 

Gandrup Skole 31.240,0 31.240,0 31.240,0 31.240,0 - - - - 1239 - 2.420 

Gistrup Skole 27.390,0 29.420,0 29.550,0 29.550,0 7.498 1.634.640 741 161.540 1416 73 4.822 

Gl. Hasseris Skole 26.880,0 28.760,0 28.760,0 28.760,0 7.336 1.599.230 593 129.230 977 26 1.897 

Gl. Lindholm Skole 30.710,0 35.920,0 40.700,0 40.700,0 29.966 6.532.680 6.415 1.398.420 885 35 4.665 

Grindsted Skole 34.940,0 39.320,0 39.320,0 39.320,0 2.431 529.920 - - 1399 39 1.658 

Gudumholm Skole 39.520,0 39.520,0 39.520,0 39.520,0 - - - - 1617 - 4.597 

Gug Skole 28.780,0 31.010,0 31.570,0 31.570,0 12.302 2.681.730 - - 1309 64 2.377 

Hals Skole 29.640,0 29.640,0 29.040,0 29.040,0 - - - - 1305 24 4.383 

Herningvej Skole 32.300,0 41.610,0 42.100,0 42.100,0 18.385 4.007.910 12.417 2.706.880 1460 75 5.593 

Hou Skole 52.770,0 52.770,0 44.960,0 44.960,0 - - - - 1342 29 4.464 

Højvangskolen 37.610,0 42.520,0 53.910,0 53.910,0 34.978 7.625.160 3.112 678.460 1280 56 5.343 

Klarup Skole 28.510,0 30.840,0 30.840,0 30.840,0 6.267 1.366.140 783 170.760 1346 64 7.152 

Kongerslev Skole 44.090,0 44.090,0 44.090,0 44.090,0 - - - - 1092 73 6.572 

Kærbyskolen 27.710,0 30.150,0 38.850,0 38.850,0 21.704 4.731.490 190 41.530 1371 51 4.861 

Langholt Skole 36.310,0 40.630,0 46.200,0 46.200,0 8.745 1.906.520 519 113.080 1961 33 1.319 

Løvvangskolen 41.900,0 50.360,0 61.770,0 61.770,0 62.137 13.545.950 10.861 2.367.650 2252 52 4.515 

Mellervangskolen 31.440,0 38.880,0 42.610,0 42.610,0 33.046 7.204.100 635 138.430 1651 56 4.732 

Mou Skole 37.530,0 37.530,0 37.530,0 37.530,0 - - - - 1417 50 3.105 

Nibe Skole 39.770,0 39.770,0 39.770,0 39.770,0 - - - - 994 7 1.444 

Nr. Uttrup Skole 31.750,0 37.350,0 40.510,0 40.510,0 20.908 4.557.900 5.081 1.107.650 1737 37 3.126 

Nørholm Skole 38.620,0 41.720,0 42.060,0 42.060,0 3.246 707.690 222 48.460 1211 30 1.949 

Nøvling Skole 35.520,0 37.920,0 37.920,0 37.920,0 1.778 387.690 - - 1324 47 1.378


Udgift til normalundervisning pr. 

elev* 

Udgift til normalundervisning og 

kompetencecenter pr. elev* 

Udgift til normalundervisning og al 

specialundervisning, men uden modtageklasser 

pr. elev* 

Udgift til normalundervisning, al 

specialundervisning og modtageklasser 

pr. elev* 

10 


bistand i timer** 


bistand i kr.** 


dansk som andetsprog i timer** 


dansk som andetsprog i kr.** 

Afholdte udgifter til undervisningsmidler 

pr. elev*** 

li **** 


eller kompetenceudvikling 

af lærere i timer pr. fuldstil- 


eller kompetenceudvikling 

af lærere i kr. pr. fuldtidsstilling***** 

Sebber Skole 48.600,0 48.600,0 48.600,0 48.600,0 - - - - 1965 - 3.663 

Seminarieskolen 35.430,0 40.220,0 43.690,0 43.690,0 25.636 5.588.660 317 69.210 2111 57 6.138 

Skansevejens Skole 29.460,0 34.210,0 34.210,0 35.290,0 10.025 2.185.360 317 69.210 1246 60 6.085 

Sofiendalskolen 30.520,0 34.570,0 39.620,0 39.620,0 36.284 7.909.940 635 138.430 1403 42 1.839 

Stolpedalskolen 28.620,0 31.340,0 32.900,0 33.320,0 15.953 3.477.660 317 69.210 1075 35 3.025 

Sulsted Skole 33.030,0 36.090,0 39.720,0 39.720,0 11.609 2.530.850 1.154 251.530 1021 32 2.466 

Svenstrup Skole 30.390,0 33.340,0 41.910,0 41.910,0 28.348 6.179.790 - - 1559 60 5.944 

Sønderbroskolen 39.250,0 50.050,0 50.050,0 50.050,0 11.454 2.496.880 8.267 1.802.270 1937 67 4.828 

Sønderholm Skole 33.980,0 37.850,0 37.850,0 37.850,0 2.594 565.380 - - 1614 46 521 

Tofthøjskolen 38.940,0 38.940,0 38.940,0 38.940,0 - - - 1751 34 3.817 

Tornhøjskolen 35.810,0 43.330,0 46.560,0 46.990,0 39.314 8.570.350 11.602 2.529.190 1564 43 2.422 

Tylstrup Skole 32.260,0 36.320,0 36.320,0 36.320,0 3.038 662.310 445 96.920 1322 60 4.740 

Ulsted Skole 29.030,0 29.030,0 29.030,0 29.030,0 - - - - 1083 51 4.009 

Vaarst/Fjellerad Skole 46.710,0 50.040,0 50.040,0 50.040,0 1.482 323.080 - - 1765 89 3.268 

Vadum Skole 28.980,0 31.150,0 31.710,0 31.710,0 4.862 1.059.990 445 96.920 1282 46 2.445 

Vejgaard Østre Skole 28.220,0 32.000,0 33.000,0 33.950,0 14.686 3.201.520 190 41.530 1430 76 7.836 

Vestbjerg Skole 31.680,0 34.200,0 44.250,0 44.250,0 25.367 5.530.060 1.037 226.150 1306 52 4.489 

Vester Hassing Skole 25.820,0 25.820,0 25.820,0 25.820,0 - - - - 1373 - 5.160 

Vesterkærets Skole 33.560,0 37.500,0 37.500,0 37.500,0 6.447 1.405.380 - - 1241 109 8.219 

V. Mariendal Skole 34.500,0 39.120,0 49.680,0 49.680,0 44.315 9.660.610 5.229 1.139.960 1418 26 1.627 

Vodskov Skole 28.630,0 31.260,0 38.640,0 38.640,0 39.128 8.529.810 1.334 290.770 1318 41 1.996 

Gennemsnit for Aalborg 

Kommune 34.694 37.842 39.902 39.960 49 3691 

Ressourcer i alt 662.399 144.403.060 85.478 18.634.140 1423 

* Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2006, bevillingstal for skoleåret 2006/07 og elevtal fra september 2006. Det fremgår, at skoler i 

de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes at 

det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 

** Til beregningen er anvendt bevillingstal for skoleåret 2006/07. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke 

har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes at det ikke har været muligt at adskille skolernes 

bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 

*** Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2006 og elevtal fra september 2006. 

**** Opgørelsen for skoler i det tidligere Aalborg Kommune bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2005/2006. Opgørelsen for 

skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner bygger på skolernes egne oplysninger. En del af disse skoler har ikke kunnet fremskaffe 

oplysningerne. 

***** Opgørelsen for skoler i det tidligere Aalborg Kommune bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2005/2006. Opgørelsen 

for skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner bygger på skolernes egne oplysninger. Udgiften er udelukkende kursusudgifter. 

Lønudgiften er ikke medtaget.

Elever pr. lærer 


Normalundervisning* 

Normalundervisning 

og KC* 

Normalundervisning, kompetencecenter 

og Specialklasser* 

11 

Normalundervisning, al specialundervisning 

og modtageklasser* 

Bislev Skole 11,2 11,2 11,2 11,2 

Byplanvejen Skole 15,4 12,5 11,5 11,5 

Ellidshøj Skole 10,9 9,3 9,3 9,3 

Farstrup Skole 8,7 8,7 8,7 8,7 

Ferslev Skole 15,4 13,9 13,6 13,6 

Filstedvejen Skole 16,7 14,4 12,3 12,3 

Frejlev Skole 16,3 14,7 13,4 13,4 

Gandrup Skole 19,2 19,2 19,2 19,2 

Gistrup Skole 17,4 15,8 15,7 15,7 

Gl. Hasseris Skole 16,9 15,5 15,5 15,5 

Gl. Lindholm Skole 15,8 12,9 10,9 10,9 

Grindsted Skole 15,6 13,1 13,1 13,1 

Gudumholm Skole 12,1 12,1 12,1 12,1 

Gug Skole 16,4 14,9 14,5 14,5 

Hals Skole 18,7 18,7 19,1 19,1 

Herningvej Skole 15,8 11,3 11,1 11,1 

Hou Skole 9,9 9,9 11,6 11,6 

Højvangskolen 13,9 11,7 8,3 8,3 

Klarup Skole 16,3 14,7 14,7 14,7 

Kongerslev Skole 10,7 10,7 10,7 10,7 

Kærbyskolen 17,9 16,0 11,4 11,4 

Langholt Skole 15,3 12,9 10,5 10,5 

Løvvangskolen 13,3 10,2 7,3 7,3 

Mellervangskolen 15,6 11,8 10,3 10,3 

Mou Skole 12,1 12,1 12,1 12,1 

Nibe Skole 11,2 11,2 11,2 11,2 

Nr. Uttrup Skole 15,9 12,8 11,3 11,3 

Nørholm Skole 13,6 12,2 11,8 11,8 

Nøvling Skole 14,1 12,9 12,9 12,9 

Sebber Skole 9,4 9,4 9,4 9,4 

Seminarieskolen 14,3 12,1 10,6 10,6 

Skansevejens Skole 16,6 13,6 13,6 13 

Sofiendalskolen 15,6 13,3 11,2 11,2 

Stolpedalskolen 16,8 14,9 13,8 13,6 

Sulsted Skole 14,9 13,2 11,6 11,6 

Svenstrup Skole 16,3 14,4 10,5 10,5 

Sønderbroskolen 13,6 9,7 9,7 9,7 

Sønderholm Skole 15,6 13,3 13,3 13,3 

Tofthøjskolen 11,7 11,7 11,7 11,7 

Tornhøjskolen 15,8 11,9 10,3 10,1 

Tylstrup Skole 15,3 13,1 13,1 13,1 

Ulsted Skole 17,7 17,7 17,7 17,7 

Vaarst/Fjellerad Skole 11,0 10,0 10,0 10 

Vadum Skole 16,3 14,8 14,5 14,5 

Vejgaard Østre Skole 17,5 14,8 14,3 13,7 

Vestbjerg Skole 15,6 14,1 10,0 10 

Vester Hassing Skole 20,3 20,3 20,3 20,3 

Vesterkærets Skole 15,1 13,0 13,0 13 

V. Mariendal Skole 14,5 12,3 8,8 8,8 

Vodskov Skole 16,5 14,8 11,2 11,2 

Gennemsnit 14,8 13,2 12,3 12,3 

* Der anvendes elevtal fra september 2006. Antallet af lærere beregnes ud fra antallet af normeringer i skolernes bevilling for skoleåret 

2006/07. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette 

er ikke tilfældet, men skyldes, at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk 

som andetsprog fra normalundervisningen.


Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %) 

Normalundervisning* 

Normalundervisning 

og KC* 

Normalundervisning, kompetencecenter 

og Specialklasser* 

12 

Normalundervisning, al specialundervisning 

og modtageklasser* 

Bislev Skole 38,2 38,2 38,2 38,2 

Byplanvejen Skole 40,9 40,8 40,8 40,8 

Ellidshøj Skole 41,1 41,0 41 41 

Farstrup Skole 45,5 45,5 45,5 45,5 

Ferslev Skole 40,9 40,9 40 40 

Filstedvejen Skole 41,1 41,0 40,5 40,5 

Frejlev Skole 41,0 40,9 40,7 40,7 

Gandrup Skole 48,6 48,6 48,6 48,6 

Gistrup Skole 41,0 41,0 40,8 40,8 

Gl. Hasseris Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 

Gl. Lindholm Skole 41,1 41,1 40,6 40,6 

Grindsted Skole 41,1 41,0 41 41 

Gudumholm Skole 45,1 45,1 45,1 45,1 

Gug Skole 40,8 40,8 40,7 40,7 

Hals Skole 46,6 46,6 46,6 46,6 

Herningvej Skole 41,0 40,9 40,9 40,9 

Hou Skole 30,4 30,4 30,4 30,4 

Højvangskolen 40,9 40,9 40 40 

Klarup Skole 41,1 41,1 41,1 41,1 

Kongerslev Skole 40,5 40,5 40,5 40,5 

Kærbyskolen 41,0 41,0 40,1 40,1 

Langholt Skole 41,0 40,9 40,3 40,3 

Løvvangskolen 41,2 41,1 40,1 40,1 

Mellervangskolen 41,0 40,9 40,8 40,8 

Mou Skole 44,9 44,9 44,9 44,9 

Nibe Skole 38,2 38,2 38,2 38,2 

Nr. Uttrup Skole 40,9 40,9 40,6 40,6 

Nørholm Skole 41,1 41,0 40,8 40,8 

Nøvling Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 

Sebber Skole 45,1 45,1 45,1 45,1 

Seminarieskolen 41,2 41,1 40,5 40,5 

Skansevejens Skole 40,9 40,8 40,8 40,8 

Sofiendalskolen 41,1 41,0 40,6 40,6 

Stolpedalskolen 40,9 40,9 40,9 40,9 

Sulsted Skole 41,0 40,9 40,6 40,6 

Svenstrup Skole 40,9 40,9 40 40 

Sønderbroskolen 41,1 41,0 41 41 

Sønderholm Skole 41,0 41,0 41 41 

Tofthøjskolen 44,2 44,2 44,2 44,2 

Tornhøjskolen 41,2 41,1 40,7 40,7 

Tylstrup Skole 41,0 40,9 40,9 40,9 

Ulsted Skole 41,0 41,0 41 41 

Vaarst/Fjellerad Skole 41,1 41,0 41 41 

Vadum Skole 40,9 40,9 40,8 40,8 

Vejgaard Østre Skole 40,9 40,8 40,8 41 

Vestbjerg Skole 40,9 40,9 40,1 40,1 

Vester Hassing Skole 47,1 47,1 47,1 47,1 

Vesterkærets Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 

V. Mariendal Skole 40,8 40,8 40 40 

Vodskov Skole 40,9 40,8 40,1 40,1 

Gennemsnit 41,5 41,4 41,2 41,2 

* Til beregning er anvendt tal fra skolernes bevilling for skoleåret 2006/2007. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals 

Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes, at det ikke har været muligt at 

adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen.


Computere 

Skolerne har indrapporteret, hvor mange undervisningscomputere (højst 5 år gamle) de har med 

internetadgang i alt. Opgørelsestidspunktet er 1. februar 2007. Der er i skemaet anvendt elevtal 

fra september 2006. 

Antal elever 

Antal undervisningscomputere 

13 

Computere 

pr. elev 

Elever pr. 

computere 

Bislev Skole 77 19 0,2 4,1 

Byplanvejens Skole 414 55 0,1 7,5 

Ellidshøj Skole 85 40 0,5 2,1 

Farstrup Skole 220 60 0,3 3,7 

Ferslev Skole 368 92 0,3 4,0 

Filstedvejens Skole 825 331 0,4 2,5 

Frejlev Skole 525 98 0,2 5,4 

Gandrup Skole 397 144 0,4 2,8 

Gistrup Skole 758 98 0,1 7,7 

Gl. Hasseris Skole 851 171 0,2 5,0 

Gl. Lindholm Skole 543 198 0,4 2,7 

Grindsted Skole 121 32 0,3 3,8 

Gudumholm Skole 218 45 0,2 4,8 

Gug Skole 816 130 0,2 6,3 

Hals Skole 442 120 0,3 3,7 

Herningvejens Skole 409 65 0,2 6,3 

Hou Skole 82 19 0,2 4,3 

Højvangskolen 364 85 0,2 4,3 

Klarup Skole 587 112 0,2 5,2 

Kongerslev Skole 219 61 0,3 3,6 

Kærbyskolen 360 72 0,2 5,0 

Langholt Skole 156 52 0,3 3,0 

Løvvangskolen 475 60 0,1 7,9 

MellervangSkolen 521 82 0,2 6,4 

Mou Skole 250 45 0,2 5,6 

Nibe Skole 629 149 0,2 4,2 

Nr. Uttrup Skole 426 116 0,3 3,3 

Nørholm Skole 127 39 0,3 3,3 

Nøvling Skole 162 49 0,3 3,3 

Sebber Skole 46 20 0,4 2,3 

Seminarieskolen 531 124 0,2 4,3 

Skansevejens Skole 478 64 0,1 7,5 

Sofiendalskolen 789 117 0,1 6,7 

Stolpedalsskolen 605 77 0,1 7,9 

Sulsted Skole 334 68 0,2 4,9 

Svenstrup Skole 431 87 0,2 5,0 

Sønderbroskolen 231 60 0,3 3,9 

Sønderholm Skole 146 50 0,3 2,9 

Tofthøjskolen 514 54 0,1 9,5 

Tornhøjskolen 589 88 0,1 6,7 

Tylstrup Skole 163 40 0,2 4,1 

Ulsted Skole 177 46 0,3 3,8 

Vaarst/Fjellerad Skole 97 30 0,3 3,2 

Vadum Skole 388 69 0,2 5,6 

Vestbjerg Skole 377 116 0,3 3,3 

Vester Hassing Skole 472 124 0,3 3,8 

Vesterkærets Skole 357 50 0,1 7,1 

Vester Mariendal Skole 507 141 0,3 3,6 

Vodskov Skole 735 120 0,2 6,1 

Vejgaard Østre Skole 681 86 0,1 7,9 

I alt/gennemsnit 20.075 4270 0,2 4,7


Elevfravær i kalenderåret 2006 – opgjort i antal dage 

Nedenstående tabel er baseret på oplysninger indberettet af den enkelte skole. Skolerne har selv fastsat procedurer 

for, hvornår fravær betegnes som fx ”ulovlig fravær” eller ”ulovlig fravær bekymrende”. Tabellen er opgjort i 

antal dage. 

Elever i 

alt Sygdom 

Ekstraordinær 

frihed 

14 

Ulovligt 

fravær 

Sygdom 

bekymrende 

Ulovlig fravær 

bekymrende 

Fravær 

pr. elev 

Bislev Skole 77 206 71 8 5 8 3,8 

Byplanvejen Skole 429 3211 1053 1141 36 145 13,0 

Ellidshøj Skole 90 637 231 9 0 1 9,8 

Farstrup Skole 220 1574 343 22 0 5 8,8 

Ferslev Skole 378 1928 957 8 0 36 7,8 

Filstedvejen Skole 845 5775 1831 578 15 64 9,8 

Frejlev Skole 521 3614 1904 53 0 75 10,8 

Gandrup Skole 397 2375 1007 91 14 41 8,9 

Gistrup Skole 751 5271 1978 18 0 20 9,7 

Gl. Hasseris Skole 865 5354 2549 194 0 58 9,5 

Gl. Lindholm Skole 556 3552 1640 1332 6 89 11,9 

Grindsted Skole 121 523 326 0 0 0 7,0 

Gudumholm Skole 218 1504 435 177 0 0 9,7 

Gug Skole 838 5967 2140 390 0 0 10,1 

Hals Skole 444 2447 1173 137 0 44 8,6 

Herningvej Skole 423 3080 1465 1059 7 34 13,3 

Hou Skole 80 155 88 1 0 0 3,1 

Højvangskolen 370 2819 1159 542 198 159 13,2 

Klarup Skole 587 2954 1446 199 97 1 8,1 

Kongerslev Skole 223 1725 316 226 124 4 10,7 

Kærbyskolen 358 2131 944 44 6 6 8,8 

Langholt Skole 156 1088 309 32 0 0 9,2 

Løvvangskolen 485 3743 1197 1190 54 353 13,5 

Mellervangskolen 454 4605 1218 685 18 218 12,4 

Mou Skole 250 1526 648 214 12 10 8,2 

Nibe Skole 597 2459 1010 67 12 34 6,0 

Nr. Uttrup Skole 438 3458 885 441 2 54 11,1 

Nørholm Skole 132 699 406 2 0 0 8,4 

Nøvling Skole 168 965 515 11 12 9 9,0 

Sebber Skole 52 209 95 2 0 0 5,9 

Seminarieskolen 538 3749 1096 908 57 41 10,9 

Skansevejens Skole 494 3866 1204 873 249 0 12,5 

Sofiendalskolen 812 5784 1770 1010 14 112 10,7 

Stolpedalskolen 611 4421 2092 102 0 0 10,8 

Sulsted Skole 332 2033 698 26 0 0 8,3 

Svenstrup Skole 422 2760 1046 137 0 0 9,4 

Sønderbroskolen 245 3187 398 281 218 11 16,7 

Sønderholm Skole 150 624 189 10 0 0 5,5 

Tofthøjskolen 520 3115 816 40 0 0 5,0 

Tornhøjskolen 597 7080 1351 1031 28 131 16,1 

Tylstrup Skole 165 974 475 3 0 0 8,8 

Ulsted Skole 172 827 265 0 0 0 6,3 

Vaarst/Fjellerad Skole 97 407 139 38 0 1 6,0 

Vadum Skole 388 2192 893 187 0 3 8,4 

Vejgaard Østre Skole 686 5766 2094 555 44 9 12,4 

Vestbjerg Skole 392 2810 904 98 6 6 9,8 

Vester Hassing Skole 472 2329 1105 86 0 4 7,5 

Vesterkærets Skole 378 1952 592 779 6 57 9,0 

V. Mariendal Skole 521 4350 1645 392 162 57 12,7 

Vodskov Skole 720 5324 1568 126 104 36 9,9 

I alt/gennemsnit 20.235* 2782 993 311 30 38 10,2 

* Det samlede elevtal er højere end elevtallet angivet på side 8. Dette skyldes, at elevfraværet er opgjort for to skoleår (foråret 2006 og efteråret 

2006).


Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens 

vejledende undervisningstimetal skoleåret 2007/08 

Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende 

Årsnormer - klokketimer Bh.kl. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. timetal 

1. - 9. Kl. 

Humanistiske Dansk 330 330 240 180 180 180 180 180 180 1980 

fag Engelsk 60 60 90 90 90 90 90 570 

Vejledende timetal Tysk 90 120 120 330 

årlige klokketimer Historie 30 30 30 60 60 60 30 300 

Kristendomsk. 60 30 30 30 30 60 30 30 300 

Samfundsfag 60 60 120 

Naturfag Matematik 150 150 150 120 120 120 120 120 120 1170 

Natur/teknik 30 30 60 60 60 60 300 

Vejledende timetal Geografi 30 60 30 120 

årlige klokketimer Biologi 60 60 30 150 

Fysik/kemi 60 60 90 210 

Praktisk/musiske Idræt 30 60 60 120 60 90 60 60 60 600 

fag Musik 30 60 60 60 30 30 270 

Billedkunst 30 60 60 60 30 240 

Vejledende timetal Håndarbejde 

0 

årlige klokketimer Sløjd 60 120 120 90 390 

Hjemkundskab 0 

Valgfag 60 60 120 

Klassens tid 

Årligt undervisnings- 

30 22,5 22,5 22,5 22,5 30 30 30 30 240 

timetal 690 742,5 772,5 802,5 772,5 840 870 990 930 7410 

Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 

Klas 

setrin 

Alle skoler lever op til Aalborg Kommunes vejledende timefordelingsplan. 

I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse 

eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt 

på fag? 

Antal 

klasser 

på 

årgangen 

Dansk 

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med 

linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i %***** 

Engelsk 

Matematik 

Idræt 

Geografi 

Historie 

Biologi 

Natur/ teknik 

***** Der er kun udregnet procent i forhold til de obligatoriske fag på 1.-9. klassetrin. 

**** Der er kun udregnet procent i forhold de klasser, der har fransk. 

*** Dansk som 2. sprog er kun udregnet i forhold til de klasser, der har disse elever. 

** Børn med særlige behov er kun udregnet i forhold til de klasser, der har disse elever. 

* I 7. klasse går eleverne til konfirmationsforberedelse. 

Fysik/ kemi 

1. 92 89 75 74 52 55 93 61 46 71 

2. 95 91 77 71 53 52 85 79 49 54 

3. 98 86 89 74 87 33 56 38 93 67 35 65 

4. 100 85 88 81 85 44 66 19 8 44 87 87 73 36 70 

5. 96 99 83 88 83 52 67 95 14 44 85 96 61 43 62 

6. 97 87 93 92 86 56 62 88 82 45 94 14 39 61 

7. 96 94 89 92 84 73 60 86 88 52 * 88 80 45 53 

8. 92 92 92 97 83 75 76 84 92 66 60 91 76 56 47 

9. 81 99 99 95 88 79 85 91 96 74 54 90 80 52 56 

10. 27 100 100 96 

15 

Sløjd 

Hjemkundskab 

Samfundsfag 

Kristendom 

Tysk 

Fransk **** 

Musik 

Billedkunst 

Håndarbejde 

Dansk som 2. 

sprog*** 

Børn med særlige 

behov**


Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag 

og undervisningsfag 

Oplysningerne om liniefag giver i høj grad anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Særligt 

i fagene historie, natur/teknik, sløjd, hjemkundskab, kristendom undervisning i dansk som andetsprog 

og børn med særlige behov er der få lærere, der underviser med liniefagsuddannelse 

eller kompetencer svarende til liniefag. 

Mange skoler har lavet individuelle kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne. Disse skal 

sikre, at undervisningen varetages af lærere med de fornødne faglige kvalifikationer. Generelt 

vægtes det højt, at undervisningen varetages af lærere med liniefagskompetence. 

Liniefagsproblematikken indtænkes typisk i forbindelse med nyansættelser og i efteruddannelsesplanlægningen. 

Enkelte steder giver man lærere med liniefagskompetence eller tilsvarende kompetencer førsteret 

til et fag. 

Der bruges for tiden mange ressourcer på efteruddannelse i fag med få linjefagsuddannede lærere. 

Ledelsesmæssige dispositioner i forhold til de midler der anvendes 

til efteruddannelse og kompetenceudvikling 

Efteruddannelse af lærere prioriteres højt. Midler fra Undervisningsministeriet, og Aalborg 

kommunes plan for udmøntning af samme, giver skolerne et tiltrængt løft på efteruddannelsessiden. 

Der gives dog udtryk for, at der også i årene fremover er et stort og varigt behov for opkvalificering 

af lærernes kompetencer. 

Der har de senere år været mest fokus på efteruddannelse i forhold til rummelighed, læringsstile, 

evaluering og elevplaner og ikke så meget på faglige kurser. Dog har der været en stor, men 

ikke fuldt tilstrækkelig, indsats på området Undervisning af elever med dansk som andetsprog. 

Der gives dog udtryk for, at de faglige kurser vil være i fokus de kommende år. 

16


Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af 

evaluering og elevernes inddragelse 

JA NEJ 

Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå 

elevernes udbytte af undervisningen evalueres 

72 % 28 % 

Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse at strategi/principper: 

Evaluering har været meget i fokus på skolerne i de seneste skoleår. Mange skoler har således haft 

lærere på efter-/videreuddannelse i forhold til evaluering, og mange har lavet strategier eller principper 

for den måde, hvorpå der skal evalueres. Målet er for mange at udvikle en evalueringskultur. 

De strategier og principper, der er vedtaget på skolerne, indeholder typisk en plan for, hvilke prøver 

der skal tages hvornår, principper for opstilling af mål for det enkelte barn og sammenhængen til skole-hjem-samarbejdet 

Mange skoler har valgt en bestemt evalueringsmetode, som hele skolen anvender, fx portefølje. 

Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? 

Alle skolernes svar er angivet i % 

Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning 

Sæt 

kryds 

hvis 

metodenanvendes 

Frekvens (hvor 

ofte anvendes 

metoden?) 

Ugentligt 

Månedligt 

17 

Sjældnere 

Sæt kryds 

hvis 

metoden 

anvendes 

Frekvens 

(hvor ofte 

anvendes 

metoden?) 

Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere 

Sæt 

kryds 

hvis 

metoden 

anvendes 


ofte anvendes 

metoden?) 

Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver 

og produktioner 

44 16 26 42 44 6 41 51 8 

Lærerrespons på elevers mundtlige 

præstationer 

92 6 92 6 92 8 0 

Elevportfolio – arbejdsportfolio / hverdagsportfolio 

18 28 14 16 34 20 11 14 30 

Elevportfolio – præsentationsportfolio 8 36 20 12 24 34 8 16 24 

Logbog for den enkelte elev 34 20 18 20 28 28 11 19 30 

Logbog for klassen (klasselogbog) 16 18 8 14 12 16 8 14 22 

Selvvurderingsark – kan-kan næsten og 

smileys 

10 24 36 6 20 42 3 16 35 

Observation v/læreren eller pædagog 68 10 12 58 12 12 59 14 3 

Spørgeskema til elever 0 8 54 2 26 40 3 30 49 

Multiple-choice-test 2 6 32 16 44 0 43 38 

Lærerproducerede prøver 8 38 44 6 48 40 3 62 32 

Prøver integreret i skolebogssystemer 8 54 18 4 54 34 5 62 19 

Målcirkler/målskiver til elevbrug – 

markering af målopfyldelse 

0 16 36 0 14 40 0 5 27 

Samtale med elever 30 24 36 32 20 38 32 22 35 

Udtalelser i forbindelse med skriftlige 

opgaver 

20 14 10 16 38 20 14 62 16 

Interviews af elever 0 2 24 0 4 28 0 0 30 

Faglige tests fra Dansk-Psykologisk 

Forlag 

0 8 88 0 4 80 0 0 84 

Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere


Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering? 

Alle skolernes svar er angivet i % 

Evalueringsmodeller Indskoling Mellemtrin Overbygning 

Stjernemodellen (Pædagogisk 

Selvevaluering) 

SMTTE-modellen 

Kvalitetsstjernen (KIF) 

Kvalitetstrappen 

Udviklingsspiralen 

Målopfyldelsesevaluering 

Kompetenceevaluering 

Virkningsevaluering 

Anvendes evalueringsmodellen 

(sæt kryds hvis 

modellen anvendes) 


(sæt kryds hvis 

modellen anvendes) 

18 


(sæt kryds hvis modellen 

anvendes) 

34 38 43 

40 42 48 

8 8 11 

8 10 5 

4 10 8 

56 56 57 

32 30 24 

12 20 16


Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner 

Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? 

Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for 

arbejdet med elevplaner? 

19 

JA NEJ 

50 % 50 % 

76 % af nejsvarene 

24 % 

Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: 

Der er en klar sammenhæng mellem evalueringsbegrebet beskrevet i forrige afsnit og skolernes 

arbejde med elevplaner. 

Elevplanen betegnes af mange som et redskab, der kan anvendes til at kvalificere samarbejdet 

mellem elev, forældre og personale. At udarbejde elevplaner for alle elever er et velegnet 

redskab til at se det enkelte barn som unikt. Elevplaner giver mulighed for: 

• At eleven kender sin faglige status, og at eleven kan være medvirkende til at opstille 

mål for egen indsats i relation til de faglige mål, der skal arbejdes med, 

• at understøtte og skabe sammenhæng mellem daglig undervisning, de to årlige elevsamtaler, 

teamets samarbejde om udvikling af et godt undervisningsmiljø og skolehjem-samarbejdet 

og 

• at justere elevens faglige, personlig og sociale mål. 

Skolerne har brugt mange ressourcer på at finde frem til den rigtige skabelon for arbejdet 

med elevplaner. Flere nævner elevplaner som et godt redskab, men også et redskab, der stadig 

er under udvikling. Elevplanerne skal virke som et brugbart arbejdsredskab for den enkelte 

lærer/team. 

Mange anvender standardskemaer, fx Skoleintra eller e-planer, i arbejdet med elevplaner. De 

fleste har valgt en elektronisk elevplan. 

Hvad indgår i elevpla- Elevernes faglige kompeten- Elevernes personlige og sonen?cerciale 

kompetencer 

Indskoling 100 % 76 % 

Mellemtrin 100 % 74 % 

Udskoling 

Evt. bemærkninger: 

100 % 67 % 

De mange evalueringer både af elevernes udbytte af undervisningen, elevernes faglige 

standpunkt, deres personlige og sociale udvikling, prøveresultater, mål for den enkelte elev 

osv. indgår typisk i elevplanerne.


Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af 

holddannelse 

Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med 

holddannelse? 

Hvis ja, beskriv principper/procedurer: 

20 

JA NEJ 

42 % 58 % 

42 % af skolerne har lavet strategier eller principper for arbejdet med holddannelse. Holddannelse betegnes af 

mange som et godt redskab til at lave en struktureret og overskuelig skoledag for en gruppe børn, hvor de får 

mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter, de magter. 

Strategierne/principperne indeholder typisk elementer som tolærerordning, temaforløb eller særlige hold, der 

oprettes efter behov, fx til intensive læsekurser og motorik. 

At etablere hold er typisk en opgave, der er uddelegeret til den enkelte lærer eller team. Mange skoler har stillet 

ressourcer til rådighed, der skal anvendes til holddannelse. 

Alle svar er angivet i % 

Holddannelse anvendes 

med udgangspunkt i 

følgende pædagogisk 

funderede kriterier: 

Sæt kryds 

hvis kriteriet 

anvendes 

Indskoling Mellemtrin Overbygning 


ofte holddeles med 

udgangspunkt i 

kriteriet?) 

Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere 

Sæt 

kryds 

hvis 

kriteriet 

anvendes 

Frekvens 

(hvor ofte 

holddeles med 

udgangspunkt 

i kriteriet?) 

Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere 

Sæt kryds 

hvis kriterietanvendes 


ofte holddeles 

med udgangspunkt 

i kriteriet?) 

Fagligt niveau 36 36 14 30 38 14 35 24 27 

Interesser 10 26 32 8 40 30 8 27 41 

Køn 18 18 36 18 18 38 22 16 30 

Motivation og engagement 12 16 18 8 18 26 14 24 19 

Alder 8 6 16 6 6 12 3 3 11 

Klassetrin 18 16 16 18 8 14 8 5 24 

Modenhed 10 12 20 4 4 8 0 8 19 

Socialpædagogiske for- 

18 24 14 20 22 14 8 11 24 

hold 

Sociale fællesskaber 18 20 16 12 24 24 11 19 11 

Læringsstile 22 18 14 6 16 22 3 8 24 

Andre kriterier: Motorik og dansk som andetsprog 

Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere


Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skolehjem-samarbejdet 

JA NEJ 

Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? 100 % 0 % 

Beskriv kort principper/procedurer 

Formålet med skole-hjem-samarbejdet beskrives af mange skoler som værende at fremme 

dialogen om elevens faglige standpunkt, udbytte af undervisningen og hele hverdag, at afklare 

gensidige forventninger, at engagere forældrene i skolens, klassens og årgangens liv, at 

give forældre indsigt i mål, indhold og metode og at styrke fællesskabet omkring klassen. En 

gennemgående kommentar er, at samarbejdet skal være gensidigt forpligtende. 

Stort set alle skoler understreger, at skole-hjem-samarbejdet har høj prioritet og at det er meget 

vigtigt i forhold til elevernes trivsel. 

Alle skoler har udarbejdet principper og strategier for samarbejdet mellem skole og hjem. 

Strategien/principperne indeholder typisk 

• overvejelser om antal forældremøder, antal skole-hjem-samtaler, antal samtaler i 

DUS og antal øvrige arrangementer. 

• beskrivelser af klasseforældrerådenes arbejde og opgave, 

• regler for hvordan der vælges klasseforældreråd, 

• en plan for hvor tit der laves skriftlige informationsbreve, 

• hvilke emner der kan og skal debatteres på forældremøder, fx information om klassens 

årsplan. 

• en plan for hvilke lærere/pædagoger, der deltager i hvilke skole-hjemsamtaler og forældremøder, 

og hvornår eleverne kan/skal deltage. 

• principper for tid pr. elev pr. år til skole-hjemsamtaler. 

Mange skoler anvender de elektroniske medier i kontakten med forældrene og betegner det 

som en stor lettelse af arbejdet. 

Hvor mange klasser har et klasseråd/klasseforældreråd? 95 % 

Hvor mange klasser har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 5 % 

Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?* 1,98 

Antal skole-hjem samtaler pr. år 

Indskoling 2 

Mellemtrin 2 

Udskoling 2,12 

Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev 

Indskoling 66 min 

Mellemtrin 66 min 

Udskoling 73 min. 

* Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der medtænkes i spørgsmålet. 

21


Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske 

bistand i kompetencecenterregi 

JA NEJ 

Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen 

af den specialpædagogiske bistand? 

Beskriv principper/procedurer: 

82 % 18 % 

Formålet med principper/procedurer inden for den specialpædagogiske bistand beskrives af 

mange skoler som undervisning til fremme af udviklingen hos elever med særlige behov, 

således at de opnår forudsætning for fortsat uddannelse eller beskæftigelse, når de forlader 

skolen. Opgaven varetages af alle skoler i tæt samarbejde med PPR. Derudover understreger 

de fleste skoler, at principperne/producerne inden for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand er: 

• At udvikle og iværksætte varierede former for specialundervisning 

• At støtte i forhold til indlæring, adfærd og pædagogiske tiltag i skole og DUS 

• At udbygge samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne i specialundervisningen og 

den almindelige undervisning, samt skabe mulighed for sparring 

• At være skolens refleksionsrum for rummelighed og samtidig være med til at styrke 

denne 

• Undervisningen tager udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer 

• Undervisningen kan være forebyggende, foregribende eller indgribende 

• Der udarbejdes en individuel undervisningsplan for alle elever, der modtager specialundervisning 

• Undervisningen kan efter behov og resurser organiseres som individuel undervisning 

eller gruppeundervisning. Gruppeundervisning kan foregå på tværs af årgange 

• Der afsættes ressourcer specielt med henblik på løsning af AKT opgaver (Adfærd, 

Kontakt, Trivsel) 

• Specialundervisningen varetages af lærere fra kompetencecenteret eller af relevante 

faglærere i samarbejde med kompetencecenteret 

• At udvikle et fagligt kraftcenter som kan yde forskellige former for specialundervisning, 

anden specialpædagogisk bistand samt undervisning i dansk som andetsprog 

afpasset efter aktuelle behov 

• At være initiativtagende, vejledende og informerende overfor skolens øvrige personale 

i forhold til områderne adfærd, kontakt, trivsel, indlæringsvanskeligheder samt 

dansk som andetsprog og integration. 

• At foretage prioriteringen af samt planlægningen af kompetencecenterets ressourcer, 

således disse løbende udnyttes maksimalt 

• At etablere et pædagogisk miljø, hvor samarbejdsstrukturen er central mellem de enkelte 

årgangsteam, skolelederen, DUS, PPR og Kompetencecenteret 

Generelt tilstræbes der stor fleksibilitet på alle skoler ved tilrettelæggelsen af specialundervisningen, 

således at de konkrete undervisningstilbud tilpasses de enkeltes børns behov. Stort 

set alle skoler prioriterer den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi meget højt. 

Det er vigtigt, at arbejdet primært er forebyggende og foregribende, dvs. at iværksætte tiltag, 

der forebygger vanskeligheder samt tiltag, der griber ind, når skolerne kan se, at bestemte 

elever har særligt behov for støtte. 

22


Har skolen fået tildelt ressourcer til specialpædagogisk bistand 

som rummelighedspulje? 

23 

JA NEJ 

72 % 28 % 

Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) 

organiseres så… 

… ressourcerne anvendes til forebyggende 

indsats i forhold til 

klasserne på skolen. 

… ressourcerne anvendes til foregribende 

indsats i forhold til udvalgte 

elever med særlige behov, 

der ikke er indstillet til PPR. 

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 

44 % 40 % 12 % 0 

34 % 48 % 14 % 0 

Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så… 


… eleverne får specialpædagogisk 

bistand uden for klassens 

skema. 

8 % 32 % 54 % 6 % 

… den specialpædagogiske bistand 

primært gives på skolens 

kompetencecenter. 

12 % 58 % 22 % 6 % 

… den specialpædagogiske bistand 

primært gives som støtte i 

normalklassen. 

24 % 60 % 16 % 0 

… indhold og mål for den specialpædagogiske 

bistand koordineres 

med mål og indhold for normalklassens 

undervisning og udarbejdes 

i samarbejde mellem 

speciallæreren og faglærer(e). 

40 % 42 % 18 % 0 

… der er udarbejdet en individuel 

undervisningsplan for den enkelte 

elev med specifikke mål for den 

specialpædagogiske bistand. 

52 % 44 % 2 % 2 %


Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske 

bistand i specialklasser 

Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med specialklasser. Dvs. 25 skoler. 

Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen 

af den specialpædagogiske bistand i special- 

klasserne? 

24 

JA NEJ 

64 % 32 % 


Formålet med principper/procedurer inden for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand i specialklasserne er at yde støtte til et bestemt barn eller en bestemt gruppe af børn, 

der af forskellige årsager har sociale og faglige problemer i en periode. Den specialpædagogiske 

indsats rettes mod det enkelte barn eller grupper af børn. Stort set alle skoler tilrettelægger 

undervisningen ud fra elevernes individuelle behov, hvor der udarbejdes undervisningsplaner 

i alle fag for hver enkelt elev. Generelt påpeger skolerne, at der arbejdes på at 

integrere den enkelte elev i en normalklasse i enkelte timer, hvis eleven kan profitere af det. 

Den specialpædagogiske bistand organiseres så… 


… hele fagrækken tilgodeses. 40 % 56 % 

… eleverne i perioder kan deltage 

i undervisningen i normalklassen. 

16 % 36 % 32 % 12 % 

… specialklassen deltager i 

samarbejde med andre klasser 

på skolen. 

16 % 44 % 32 % 8 % 

… der lægges vægt på forældresamarbejdet. 

100 % 0 0 0 

… der er en kontinuitet mellem 

skoledelen og fritidsdelen. 

60 % 24 % 12 % 0 

… der foretages løbende evalueringer 

af barnets standpunkt i 

forhold til den individuelle undervisningsplan. 

84 % 16 % 0 0


Pædagogiske processer: Redegørelse for undervisning i 

dansk som andetsprog i modtageklasser 

Har skolen modtageklasser? (hvis nej, gå til afsnittet ”Redegørelse 

for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i 

kompetencecenterregi”) 

Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrette- 

læggelsen af basis- / modtageklasseundervisningen 

25 

JA NEJ 

5 stk. = 10 % 90 % 

2/5 = 40 % 60 % 


Målet med undervisning i dansk som andetsprog er opbygning af sproglige færdigheder. I 

denne undervisning for tosprogede skal hver elevs sproglige forudsætninger på modersmål, 

sproglige forudsætninger i dansk, alder, skolebaggrund og kulturbaggrund medtænkes. 

Indholdet i undervisningen i dansk som andetsprog i modtageklasser er for stort set alle skoler: 

• Særlig tilrettelagt undervisning på hold og i undervisningen til elever, der har brug for 

intensiv støtte 

• Anvendelse af nyt kommunalt værktøj til sprogbeskrivelse 

• Tydelig beskrivelse af elevens kompetencer og udviklingsområder 

• Individuel undervisningsplan for sproglig udvikling 

Basisundervisningen organiseres så… 


… undervisningen i dansk som 20 % 60 % 20 % 0 

andetsprog inddrages i hele 

fagrækken på elevernes alderstrin. 

… eleverne udover modtageklasseundervisningen 

deltager i undervisning 

i eller sammen med 

alderssvarende normalklasser. 

40 % 20 % 40 % 0 

… eleverne oftest udsluses efter 

ca. 2 år til almenundervisning 

eller uddannelse. 

80 % 20 % 0 0 

… der er udarbejdet individuelle 

undervisningsplaner med specifikke 

mål for elevernes udvikling 

inden for dansk som andetsprog i 

modtageklasse. 

60 % 40 % 0 0


Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende 

undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi 

Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog 

i kompetencecenterregi? (hvis nej, gå til afsnittet ”Redegørelse 

for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede 

læreres/børnehaveklasselederes indsats)” 

Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrette- 

læggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? 

26 

JA NEJ 

33 stk. = 66 % 34 % 

17/33 = 52 % 42 % 


Målet med den supplerende undervisning i dansk som andetsprog for stort set alle skoler er: 

• At integrere de tosprogede elever i skolen og i samfundet i det hele taget 

• At videreudvikle det enkelte barns/den enkelte unges personlige og sociale kompetencer 

inden for folkeskolens rammer 

Mange skoler udarbejder en individuel undervisningsplan, der revideres løbende, og den individuelle 

undervisningsplan drøftes med lærerteamet og forældrene. I dansk som andetsprog 

foregår undervisningen af de tosprogede elever også på hold, individuelt eller i klassen, og 

undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elev. 

Alle skoler understreger, at supplerende undervisning i dansk som andetsprog kun gives til de 

elever på skolen, der har behov for det, og undervisningen varetages af kompetencecentrets 

lærere. Selve undervisningen koordineres med de pågældende klassers dansklærere efter individuelle 

behov. Det forekommer også på enkelte skoler, at deres tosprogede elever allerede er 

så godt integreret i klassen, at der ikke er behov for supplerende undervisning i dansk som 

andetsprog. 

Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så… 

I høj I nogen I mindre Slet Ube- 

grad grad grad ikke svaret 

… denne primært gives som støtte i klassen. 11/33 = 

33 % 

42 % 12 % 6 % 7 % 

… denne primært foregår i skolens kompetencecenter 

parallelt med klassens undervisning. 

15 % 33 % 33 % 12 % 7 % 

… denne primært placeres uden for klassens 

skema. 

18 % 18 % 48 % 12 % 4 % 

… denne primært gives i form af kursusforløb 

på tværs af klasser/årgange. 

6 % 18 % 42 % 27 % 7 % 

… indhold og mål for undervisningen i dansk 

som andetsprog koordineres med indhold og 

mål for normalklassens undervisning og udarbejdes 

i samarbejde mellem lærer i dansk 

som andetsprog og faglærer(e). 

52 % 30 % 15 % 0 3 % 

… der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner 

med specifikke mål for elevernes 

udvikling i dansk som andetsprog 

30 % 30 % 24 % 6 % 10 %


Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten 

i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes 

indsats) 

JA NEJ 

Har skolen tokulturelle klasser (hvis nej, gå videre til afsnittet ”Øvrige 

oplysninger”) 

12/50 = 24 % 76 % 

Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af 

de tosprogede medarbejderes indsats 


5/12 = 42 % 58 % 

Formålet med principper/procedurer inden for tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejders 

indsats er at sikre det faglige udbytte af undervisningen ved hjælp af modersmålet, indtil eleven 

har udviklet tilstrækkelig dansksproglig kompetence hertil. Alle skoler understreger også, at de 

ønsker at sikre den begrebsmæssige forståelse såvel i sprogindlæringen som i fagindlæringen 

ved hjælp af modersmålet. Endvidere fremhæver skolerne deres arbejde med de tosprogede 

elevers sproglige og kulturelle forståelse af emner forud for arbejdet med disse i klassen (forforståelse), 

så de tosprogede elever i højere grad kan indgå ligeværdigt og med udbytte i undervisningen. 

Generelt påpeger skolerne, at de tosprogede lærere bidrager til at styrke den interkulturelle dimension 

i undervisningen og arbejdet med alle elevers forståelse for andre kulturer, bl.a. i forbindelse 

med emnevalg – men også gennem deres daglige virke i klassen. 

De tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats organiseres så… 

… den tosprogede medarbejder 

primært indgår som ressource i 

hele klassens undervisning. 


primært giver individuel støtte til 

enkelte elever. 


selvstændigt underviser grupper af 

elever med samme modersmål 

parallelt med klassens undervis- 

ning. 


underviser de tosprogede elever 

uden for klassens skema. 

… undervisningens mål og indhold 

planlægges i samarbejde mellem 

den tosprogede medarbejder og 

klassens (fag)lærer 


6/12 = 50 % 42 % 8 % 0 

33 % 66 % 0 0 

8 % 58 % 25 % 8 % 

8 % 25 % 50 % 17 % 

50 % 25 % 25 % 0 

27

Øvrige oplysninger 


Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasserne i skoleåret 2004/05 

Dansk - Mundtlig 


Dansk - Orden 

Dansk - Orden 

Dansk - Retstavning 


Dansk - Skriftlig 

fremstil 


fremstil 

Engelsk - Mundtlig 


Fransk - Mundtlig 


Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Afg Års Års Års Afg Års 

Byplanvejens Skole 8,8 8,8 7,8 8,7 7,7 8,7 7,9 8,7 8,0 8,2 8,3 8,4 8,4 8,0 7,7 8,0 8,4 8,2 8,2 7,6 7,8 

Farstrup Skole 8,6 8,5 8,4 8,1 7,6 7,9 8,3 8,4 8,1 8,4 7,9 8,6 8,9 8,4 7,7 8,3 8,8 8,8 9,6 7,8 8,0 

Ferslev Skole 8,8 8,5 8,1 8,8 7,5 8,6 8,1 8,8 8,3 7,8 7,4 7,3 7,6 8,0 7,4 8,3 7,4 8,0 9,1 8,0 8,4 

Filstedvejens Skole 8,7 7,8 8,0 8,0 7,8 8,2 8,0 8,0 8,1 7,6 8,3 8,0 8,4 8,2 8,1 8,3 7,6 8,1 8,8 7,5 7,8 

Frejlev Skole 8,6 8,0 7,9 8,3 7,8 8,0 7,9 8,2 8,3 7,8 7,9 7,9 8,7 8,1 8,1 7,6 8,4 8,1 7,7 7,7 8,4 7,0 8,5 8,1 

Gandrup Skole 8,4 7,9 7,7 8,3 7,8 8,4 7,9 8,4 7,8 7,8 8,6 8,4 8,4 8,1 7,8 8,3 8,2 8,1 8,5 7,7 7,6 

Gistrup Skole 9,0 8,2 8,0 8,7 8,2 8,4 8,2 8,6 9,0 8,2 7,7 7,5 7,6 8,1 7,9 8,1 8,3 8,3 8,7 9,0 9,3 7,4 8,0 

Gl Hasseris Skole 9,0 8,6 8,2 8,5 9,1 9,1 8,4 8,8 8,8 8,7 9,0 9,2 8,3 8,2 8,7 8,4 8,8 8,9 8,7 8,7 9,1 7,8 7,8 

Gl Lindholm Skole 8,1 7,4 7,0 8,2 7,6 7,5 7,7 7,4 6,9 7,5 7,1 7,7 7,9 7,5 8,0 8,0 8,2 7,6 8,7 8,3 8,2 

Gudumholm Skole 9,9 9,6 8,2 9,1 8,8 9,1 8,6 9,4 8,9 8,6 7,6 8,1 8,6 8,8 7,9 8,9 8,1 9,0 9,1 7,6 8,1 

Gug Skole 8,9 8,4 8,6 8,6 8,4 8,7 8,5 8,9 8,5 8,3 7,4 7,6 8,4 8,0 7,9 8,3 8,4 8,2 9,3 7,7 8,3 

Hals Skole 8,5 8,3 7,8 7,7 7,9 8,2 7,7 8,2 8,5 8,0 7,9 8,1 7,8 8,0 7,9 8,2 8,0 8,3 8,7 7,5 7,5 

Herningvej Skole 8,0 6,7 8,2 7,6 6,6 6,6 7,9 7,4 7,3 7,2 7,0 7,1 6,7 6,2 7,2 7,2 5,7 6,4 7,1 6,2 5,7 

Højvangskolen 7,8 7,0 7,2 7,6 6,6 7,2 7,3 7,5 7,9 7,0 8,0 7,8 8,3 6,9 7,2 7,3 6,8 6,9 8,2 7,8 8,6 

Klarup Skole 8,9 8,0 8,3 7,9 7,7 8,0 8,2 8,3 8,7 8,1 8,0 7,9 8,0 8,0 7,7 8,3 8,1 8,5 9,1 7,8 8,0 

Løvvangskolen 9,0 8,1 7,8 8,1 7,4 7,9 7,7 8,4 8,3 8,1 7,7 7,2 8,1 7,8 8,1 8,7 7,2 7,5 8,2 8,0 7,6 

Mellervangskolen 7,3 7,2 7,7 8,0 6,7 7,6 7,4 7,5 7,5 7,1 7,4 7,1 7,3 7,2 7,4 7,6 6,4 7,5 8,4 6,3 6,5 

Mou Skole 8,5 8,2 8,2 7,9 7,8 7,6 8,0 7,8 7,4 7,5 8,0 7,9 8,4 7,8 8,1 8,1 7,5 7,8 9,1 6,7 7,4 

Nibe Skole 8,7 8,4 7,7 8,5 7,7 7,9 7,9 8,5 8,3 7,9 8,7 8,2 9,3 8,9 8,4 7,8 8,8 8,5 8,4 8,1 8,1 7,8 7,8 

Nr Uttrup Skole 8,4 8,0 7,8 8,5 7,8 8,0 8,3 7,9 8,8 7,9 8,3 7,8 8,1 7,9 8,6 8,6 8,1 8,0 8,7 8,1 7,9 

Sdr Kongerslev Skole 8,1 8,0 7,8 7,8 8,3 7,9 8,7 8,2 8,8 8,0 8,7 7,9 8,9 7,9 8,2 8,4 8,0 8,1 9,4 8,4 8,1 

Seminarieskolen 7,3 6,8 7,2 7,6 6,1 6,7 7,1 7,1 6,8 6,9 5,8 6,3 6,1 5,9 7,0 6,7 5,9 6,6 8,0 

Skansevejens Skole 7,9 8,0 8,1 8,1 7,6 8,1 7,6 7,9 8,1 7,9 8,4 8,3 7,8 7,8 7,8 7,7 8,0 8,5 8,0 7,9 8,3 7,7 8,2 

Sofiendalskolen 8,8 8,2 7,7 8,4 8,3 8,0 7,5 8,1 8,4 8,2 7,7 7,9 7,9 7,9 8,0 8,1 8,0 8,3 8,0 8,2 8,7 9,4 8,3 

Stolpedalsskolen 9,3 8,5 8,8 9,0 8,8 8,8 9,0 8,6 8,7 8,0 8,6 8,5 8,6 8,2 8,8 8,4 8,8 8,3 8,9 8,5 9,3 8,7 8,1 

Sulsted Skole 8,5 8,0 8,0 7,6 7,8 8,0 8,1 7,9 8,6 8,1 7,4 7,2 9,3 7,7 7,5 8,2 7,9 7,8 7,9 7,5 7,8 7,3 7,8 

Svenstrup Skole 8,5 8,5 8,2 8,4 8,6 8,6 8,0 8,4 8,0 8,1 8,4 8,2 7,9 8,4 7,9 8,3 7,6 8,1 8,2 8,4 9,3 7,5 7,8 

Sønderbroskolen 7,5 7,3 7,7 7,8 8,2 7,6 7,9 7,6 8,5 8,2 6,9 6,6 7,1 7,3 7,8 8,1 7,4 7,4 8,3 7,5 7,9 

Tofthøjskolen 9,0 8,5 7,4 8,1 7,7 8,0 7,9 8,3 8,6 8,1 8,1 8,7 8,0 8,3 8,0 8,5 7,7 8,2 8,6 7,0 7,9 

Tornhøjskolen 7,7 6,5 7,4 7,0 7,2 7,3 7,4 6,9 7,1 7,3 7,2 6,8 7,3 6,5 8,0 7,1 7,1 6,9 7,8 6,6 7,1 

Vadum Skole 8,6 7,9 8,1 8,5 8,7 8,5 8,1 8,0 8,0 7,7 7,3 7,8 7,8 7,6 8,0 8,0 7,3 7,6 8,3 7,9 8,0 

Vejgård Østre Skole 8,1 7,9 8,1 7,9 8,2 8,1 8,1 8,0 7,5 8,0 7,6 7,3 7,9 7,1 8,2 8,1 8,3 7,5 7,4 7,7 7,8 

Vestbjerg Skole 8,6 7,4 7,8 7,3 8,1 8,6 8,0 8,0 8,2 8,0 7,7 8,1 7,8 7,6 7,5 7,4 7,9 7,8 8,8 7,6 7,6 

Vester Hassing Skole 8,4 8,1 7,9 8,4 8,2 8,2 8,1 8,5 8,9 8,2 8,4 8,3 9,0 8,7 9,1 9,1 8,6 8,5 8,7 9,1 8,2 

Vester Mariendal Skole 8,5 8,2 8,2 8,8 8,3 8,5 8,1 8,5 8,7 8,1 7,8 8,3 8,5 8,2 8,2 8,4 8,3 8,3 8,6 8,5 8,1 

Vesterkærets Skole 8,7 8,2 7,5 8,6 7,4 7,8 7,6 8,4 8,5 7,4 7,8 7,7 7,6 7,8 7,6 7,3 7,4 8,1 9,1 7,7 7,0 

Vodskov Skole 8,6 8,3 7,8 8,3 8,1 8,2 8,2 8,2 8,3 8,0 8,4 8,1 8,5 8,1 8,1 8,3 8,3 8,3 8,5 7,5 7,5 

28 

Fysik/kemi 

Fysik/kemi 

Hjemkundskab 

Hjemkundskab 

Matematik - Mundtlig 


Matematik - Orden 


Matematik - Skriftlig 


Obl. projekt opgave 

Sløjd 

Tysk - Mundtlig 

Tysk - Mundtlig


Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2005/06 

Biologi. 

Standp. 

Biologi. Mundtlig. 

(FSA) 

Biologi. Skriftlig. 

(FSA) 

Biologi/fysik/kemi. 

(FSA) 

Dansk. Mundtlig. 

(FSA) 

Dansk. Mundtlig. 

Standp. 

Dansk. Orden. 

(FSA) 

Dansk. Orden. 

Standp. 

Dansk. Retstavning. 

(FSA) 

Dansk. Retstavning. 

Standp. 

Dansk. Skriftlig. 

(FSA) 

Dansk. Skriftlig. 

Standp. 

Byplanvejens Skole 7,1 7,4 8,5 8,0 7,3 7,5 8,1 7,7 7,7 7,6 7,6 8,1 7,5 7,2 8,3 7,9 7,7 7,6 7,8 7,5 7,6 7,4 

Farstrup Skole 7,8 7,4 8,2 8,3 8,1 7,5 8,2 7,2 8,4 7,7 8,0 8,8 8,1 7,9 6,9 7,7 8,0 7,4 8,1 8,4 7,6 8,0 

Ferslev Skole 8,5 9,2 8,5 8,8 8,2 7,6 8,0 7,7 8,5 7,9 8,7 8,2 7,8 8,2 7,6 8,3 8,4 7,8 7,7 8,4 9,3 7,3 7,7 

Filstedvejens Skole 7,8 8,3 7,6 8,1 8,2 7,8 8,2 7,7 8,0 7,9 8,6 8,0 7,9 7,6 7,7 7,1 8,2 8,1 7,6 8,1 8,5 8,0 7,9 

Frejlev Skole 8,0 8,3 7,7 8,5 8,2 7,8 8,4 8,0 8,3 8,2 8,4 8,7 8,6 8,1 8,0 9,6 8,3 7,9 8,2 8,2 8,4 8,9 8,5 8,5 

Gandrup Skole 8,4 7,4 9,1 8,9 8,1 7,8 8,2 7,9 8,5 7,8 8,5 7,7 7,7 8,5 7,9 8,6 7,9 8,3 8,3 10 9,4 8,4 7,9 

Gistrup Skole 7,6 9,2 8,1 9,4 8,5 8,4 8,3 8,4 8,7 8,7 8,3 8,2 7,9 8,0 8,3 8,3 8,5 8,0 7,8 8,5 9,0 8,3 7,9 

Gl Hasseris Skole 8,5 7,9 7,9 9,0 8,7 8,0 8,5 7,9 8,6 8,4 9,0 8,5 8,5 7,3 7,8 8,2 7,8 8,3 8,3 8,1 8,6 9,2 7,7 7,6 

Gl Lindholm Skole 7,9 7,3 7,7 8,4 7,6 7,8 8,1 7,9 7,9 7,9 8,2 8,3 7,6 7,5 8,0 8,0 7,6 7,8 8,1 8,2 7,4 6,9 

Gudumholm Skole 8,0 9,2 7,4 8,0 7,9 7,8 8,1 7,5 7,8 8,3 8,2 8,9 8,3 7,4 7,6 6,8 8,6 7,7 7,8 8,4 8,6 7,4 7,2 

Gug Skole 7,8 8,1 7,9 6,9 8,5 8,4 8,1 8,4 7,8 8,6 8,1 8,5 8,8 8,3 7,9 7,4 8,2 7,6 8,0 7,9 8,2 8,9 8,0 8,2 

Hals Skole 8,2 7,5 7,6 8,3 7,2 7,2 6,9 7,2 7,1 7,3 7,4 7,9 7,5 8,3 7,3 9,7 7,9 7,9 7,3 8,4 8,5 6,7 7,4 

Herningvej Skole 7,7 7,2 7,9 8,2 7,8 7,9 8,4 7,9 8,2 8,0 8,2 8,7 7,6 8,6 7,3 7,8 8,1 7,7 8,5 8,9 8,4 7,4 

Højvangskolen 7,9 8,6 7,4 8,0 7,6 7,3 7,5 7,0 7,6 7,4 7,6 7,5 7,4 7,2 6,9 7,9 6,8 7,0 7,3 6,9 7,3 8,2 6,4 7,4 7,3 

Klarup Skole 7,5 7,6 6,7 8,5 8,6 7,9 8,9 7,6 8,1 8,1 8,8 8,9 8,6 7,5 8,8 7,5 7,4 7,5 8,1 9,1 7,5 7,8 

Løvvangskolen 7,1 8,9 7,4 9,2 8,4 7,8 8,3 7,7 7,8 7,9 8,5 9,0 8,5 7,6 7,8 7,4 7,7 7,7 7,6 7,9 8,1 8,5 7,8 

Mellervangskolen 8,3 7,9 8,6 8,7 8,3 8,4 8,6 7,8 8,3 8,6 8,4 8,4 8,5 8,4 8,1 8,4 8,2 7,9 8,7 9,2 7,7 7,9 

Mou Skole 7,5 7,9 7,4 7,9 7,8 7,2 7,9 6,7 7,2 6,9 7,4 6,9 7,1 7,5 8,0 8,4 7,4 7,2 7,2 8,8 6,9 6,9 

Nibe Skole 8,6 8,3 8,4 8,7 8,8 7,7 8,7 7,9 8,4 8,6 8,7 8,4 8,3 8,6 7,8 10 9,6 8,5 8,7 8,5 9,0 8,6 8,1 8,3 

Nr Uttrup Skole 8,5 8,4 7,7 8,4 7,8 8,3 8,6 7,5 8,6 8,0 8,2 8,1 8,0 7,9 8,0 8,0 7,9 8,2 7,3 8,2 8,7 8,1 8,3 

Sdr Kongerslev Skole 7,0 8,6 8,0 8,4 7,2 7,8 7,4 7,2 8,3 7,8 8,2 7,5 7,2 7,1 7,8 8,4 7,6 7,7 7,7 7,7 8,0 6,4 6,9 

Seminarieskolen 7,9 6,7 7,1 8,3 8,0 7,8 8,0 7,3 7,3 7,6 8,3 8,3 8,0 7,7 7,5 7,4 8,0 6,9 7,5 7,9 7,8 7,7 


Sofiendalskolen 7,7 7,7 7,4 8,3 8,1 8,3 8,2 7,7 7,9 8,0 8,4 8,4 8,6 7,8 7,9 7,6 8,0 7,7 8,2 8,6 7,9 7,8 

Stolpedalsskolen 8,8 8,4 8,5 8,9 8,8 8,4 8,8 8,2 8,5 8,6 8,8 8,8 8,3 7,5 7,9 8,5 8,5 8,8 8,6 8,3 9,0 8,8 9,0 8,6 8,4 

Sulsted Skole 8,5 8,0 7,7 8,9 8,1 7,9 8,3 8,0 8,2 8,2 8,7 8,9 8,5 8,3 8,3 8,9 8,4 8,1 8,8 9,0 8,4 8,1 

Svenstrup Skole 8,4 8,8 8,2 8,8 8,2 8,2 8,1 7,9 8,4 8,4 8,1 8,4 8,4 7,0 6,2 7,6 7,7 7,4 8,0 7,2 8,6 7,3 7,7 

Sønderbroskolen 7,4 7,5 8,3 8,0 7,6 8,2 8,1 7,8 7,9 7,8 7,7 8,6 7,7 7,4 7,3 8,3 7,3 7,5 7,3 7,9 7,8 6,9 

Tofthøjskolen 8,1 7,3 8,6 7,9 8,3 8,8 7,6 8,5 8,0 8,6 8,0 8,3 8,0 7,1 7,6 8,7 8,3 8,3 8,5 8,7 7,7 8,1 

Tornhøjskolen 8,2 8,6 7,4 7,8 8,1 7,4 7,9 7,6 8,1 7,6 8,5 7,8 7,9 7,7 7,6 6,5 7,2 7,7 7,2 7,7 8,5 7,3 7,6 

Vadum Skole 8,4 8,6 8,3 8,8 8,3 7,9 8,5 8,1 8,3 8,1 8,4 8,3 8,0 7,2 7,1 8,9 8,2 8,8 8,6 8,5 8,9 8,8 9,1 9,0 7,7 8,7 

Vejgaard Østre Skole 8,1 8,0 8,2 8,7 8,3 8,3 8,4 8,0 8,4 8,6 8,7 8,5 8,0 8,0 8,2 8,3 8,5 8,0 8,3 8,3 8,8 8,2 8,1 

Vestbjerg Skole 7,7 8,3 8,4 8,7 7,7 8,1 7,9 7,8 8,4 7,8 8,3 8,0 8,3 8,0 8,6 8,1 7,7 8,2 8,0 8,7 8,4 8,0 

Vester Hassing Skole 8,2 8,8 8,6 8,6 8,3 8,0 8,3 7,7 8,8 8,6 8,5 8,4 8,4 8,3 8,2 8,3 8,5 8,3 8,4 8,7 8,6 8,2 7,9 

Vester Mariendal Skole 8,1 7,8 7,9 8,7 8,2 8,2 8,2 8,1 8,4 8,5 8,2 8,8 7,9 8,0 8,4 8,3 8,3 8,3 7,8 8,2 7,9 9,0 7,6 7,1 

Vesterkærets Skole 7,3 8,1 7,1 8,2 7,8 7,2 8,3 6,7 7,4 7,2 7,8 7,7 7,5 6,5 7,3 6,7 6,2 6,9 5,9 6,6 8,5 7,0 7,1 

Vodskov Skole 8,3 8,1 7,8 8,1 8,4 8,3 8,3 8,0 8,3 8,7 8,8 8,3 8,6 7,7 7,4 7,3 8,2 8,1 8,3 8,1 8,3 7,6 7,8 

29 

Engelsk. Mundtlig. 

(FSA) 

Engelsk. Mundtlig. 

Standp. 

Fransk. Mundtlig. 

(FSA) 

Fransk. Mundtlig. 

Standp. 

Fysik/kemi. 

Standp. 

Fysik/kemi. Mundtlig. (FSA) 

Fysik/kemi. Skriftlig. 

(FSA) 

Hjemkundskab. 

(FSA) 

Hjemkundskab. 

Standp. 

Matematik. Mundtlig. 

(FSA) 

Matematik. Mundtlig. 

Standp. 

Matematik. Skriftlig. 

(FSA) 

Matematik. Skriftlig. 

Standp. 

Projekt. Fri selvvalgt. 

Opgave 

Projekt. Obligatorisk. 

Opgave 

Sløjd. 

(FSA) 

Sløjd. 

Standp. 

Tysk. Mundtlig. 

(FSA) 

Tysk. Mundtlig. 

Standp.


Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 

Dansk-læsning 

Afg 

Dansk-læsning 

Års 

Dansk- 

Retskrivning 

Afg 

Dansk- 

Retskrivning 

Års 

Dansk-Skriftlig 

fremstilling 

Afg 

Dansk-Skriftlig 

fremstilling 

Års 

Dansk-Orden 

Afg 

Dansk-Orden 

Års 

Dansk-Mundtlig 

Afg 

Dansk-Mundtlig 

Års 

Matematik- 

Færdigheder 

Afg 

Byplanvejens Skole 8,0 8,4 8,4 8,2 8,1 8,2 8,0 8,3 8,1 8,2 8,4 8,3 7,5 8,3 6,3 8,6 7,8 7,8 8,7 8,8 7,8 

Farstrup Skole 8,2 8,9 8,1 7,6 7,9 8,2 8,0 8,0 8,7 8,0 8,4 8,3 8,3 8,2 7,8 8,4 8,0 8,0 7,4 7,6 

Ferslev Skole 8,0 9,2 8,2 8,7 8,0 8,7 7,5 8,3 8,7 8,5 8,4 8,4 8,1 8,0 8,7 8,1 8,5 8,2 8,1 8,0 

Filstedvejens Skole 7,3 8,1 8,1 7,8 7,9 7,7 7,9 8,3 8,0 7,7 8,2 8,6 7,2 8,3 7,2 7,4 7,5 6,7 7,0 7,6 

Frejlev Skole 8,3 8,5 8,5 8,4 8,3 8,5 8,6 8,3 8,3 8,3 8,8 8,7 8,4 8,0 8,7 8,5 8,4 8,1 8,0 8,1 

Gandrup Skole 8,0 8,2 7,8 7,8 8,1 7,7 8,2 7,6 8,1 7,1 8,3 8,4 7,5 7,6 8,6 7,6 8,0 7,5 7,2 7,5 

Gistrup Skole 8,6 8,7 8,7 8,6 8,5 8,2 8,4 8,3 8,7 8,4 8,7 8,3 8,4 8,1 8,1 8,5 7,9 7,8 8,0 

Gl. Hasseris Skole 8,4 9,0 8,7 8,4 8,3 8,1 8,2 8,2 8,5 8,0 9,4 9,0 8,7 8,5 9,2 8,7 8,3 8,4 8,4 8,7 8,3 6,5 8,4 8,4 

Gl. Lindholm Skole 7,9 9,0 8,5 8,3 8,7 8,4 8,9 8,3 8,7 8,0 8,9 8,8 8,4 8,1 8,8 8,8 8,6 8,4 8,4 8,4 

Gudumholm skole 7,4 8,2 6,9 7,5 6,9 7,9 7,4 8,3 9,8 8,3 8,2 8,8 7,2 7,8 5,6 7,3 6,6 7,2 6,9 7,6 7,6 

Gug Skole 7,8 8,7 8,3 8,3 8,3 8,5 8,4 8,6 8,3 8,2 8,8 8,5 8,3 8,2 8,4 8,1 8,2 7,9 7,4 8,3 8,0 

Hals Skole 7,4 7,6 7,9 7,6 8,2 7,9 8,4 8,0 7,7 7,2 8,0 7,8 7,6 7,5 7,8 8,5 7,5 7,1 7,2 7,2 

Herningvej Skole 7,9 8,1 7,5 8,1 8,4 8,2 8,3 8,8 8,2 7,8 8,9 8,5 7,7 7,9 8,1 7,6 7,6 7,3 7,5 8,0 

Højvangskolen 7,9 8,4 8,0 8,0 8,0 8,1 8,3 8,3 9,0 8,4 7,6 7,7 7,2 7,7 7,8 8,6 7,8 7,8 7,8 

Klarup Skole 8,2 8,9 8,6 8,6 8,0 8,6 7,9 8,0 9,0 8,8 8,9 8,8 9,1 8,7 9,0 8,5 8,6 8,8 7,6 8,3 8,0 

Kongerslev Skole 7,9 8,1 7,5 7,8 7,3 7,9 8,0 7,5 8,1 7,6 7,4 7,6 7,8 7,6 6,9 8,0 7,0 8,4 8,3 

Løvvangskolen 7,2 7,9 7,6 8,0 8,4 7,7 8,3 8,2 7,8 7,9 6,9 8,0 7,1 7,8 7,4 7,9 8,1 7,8 7,4 7,6 

Mellervangskolen 7,3 8,0 7,4 7,9 8,1 8,1 8,1 8,1 7,7 7,6 7,5 8,1 7,5 8,2 7,8 7,6 7,7 7,5 8,5 8,4 

Mou Skole* 7,2 7,8 8,1 8,0 7,9 8,1 7,5 8,3 

Nibe Skole 8,1 9,3 8,3 8,8 8,2 8,8 8,3 8,9 9,0 8,6 8,9 8,8 8,5 8,9 8,9 8,5 9,0 8,4 8,2 8,1 7,0 8,8 

Nr. Uttrup Skole 8,1 8,4 8,7 8,2 8,2 7,4 8,4 7,8 8,4 7,9 8,1 8,2 8,1 8,0 8,6 7,8 8,2 7,8 7,8 8,2 

Seminareskolen 7,8 8,4 7,9 8,3 7,7 8,6 7,9 8,1 8,7 8,2 8,1 8,3 7,9 8,1 7,8 8,3 8,9 7,9 7,2 7,5 


Sofiendalskolen 7,7 8,3 8,3 8,1 8,1 8,2 8,3 8,4 8,3 8,2 7,9 8,0 7,9 7,9 8,2 8,3 8,1 7,1 7,2 7,9 8,0 

Stolpedalskolen 8,6 9,0 9,3 8,9 8,7 8,8 8,2 8,8 9,1 8,5 9,9 9,4 9,3 8,5 9,6 8,8 9,0 8,2 8,8 8,2 9,0 9,0 

Sulsted Skole 8,5 8,6 8,5 8,1 7,6 8,5 7,8 8,7 8,2 8,2 8,1 8,2 7,9 7,9 8,4 8,3 8,1 7,9 7,8 7,7 

Svenstrup Skole 7,9 8,4 8,6 8,3 7,9 8,6 7,7 8,6 9,0 8,6 9,4 8,9 8,5 8,8 8,9 8,4 9,0 8,6 8,0 8,1 

Sønderbroskolen 8,0 9,1 8,6 9,0 7,9 8,8 7,8 8,7 9,0 8,6 8,5 8,4 8,1 8,4 8,6 9,4 8,5 8,0 8,0 7,8 

Tofthøjskolen 7,4 8,1 8,3 8,5 8,3 8,7 8,2 8,3 8,5 8,1 7,8 8,5 7,4 8,3 8,5 8,7 8,9 8,5 8,5 

Tornhøjskolen 7,3 8,0 8,0 8,0 7,8 7,4 7,8 7,8 8,3 7,2 7,6 7,4 7,8 7,5 7,5 7,0 7,8 7,1 7,2 6,6 6,6 

Vadum Skole 8,1 8,4 8,3 8,1 8,3 7,5 8,3 7,4 8,6 7,7 8,5 8,3 8,1 8,1 8,1 8,9 8,1 7,5 7,5 

Vejgaard Østre Skole 8,6 8,6 8,4 8,4 8,3 8,3 8,4 8,2 8,4 8,2 8,6 8,4 8,2 7,7 8,5 8,3 7,9 8,3 7,5 7,7 

Vestbjerg Skole 7,1 8,8 8,1 8,7 7,9 8,5 8,1 8,4 8,2 8,3 8,5 8,4 8,2 8,1 7,6 8,3 8,2 8,5 8,4 

Vester Hassing Skole 7,9 8,8 8,4 8,3 8,2 8,4 8,0 8,4 9,0 8,3 9,0 8,8 8,7 8,4 8,8 8,3 8,2 8,1 8,0 7,8 

Vester Mariendal Skole 8,1 8,9 8,4 8,3 8,7 8,3 8,2 8,5 8,8 8,4 8,2 8,8 8,2 8,8 8,5 8,1 8,6 8,0 8,1 8,2 

Vesterkærets Skole 7,4 8,2 8,2 8,0 8,1 8,2 7,8 8,2 8,3 8,0 8,4 8,3 8,1 7,8 7,1 8,8 6,8 7,6 7,7 

Vodskov Skole 8,0 8,9 8,3 8,1 8,4 8,2 8,4 8,2 8,4 8,3 9,1 9,0 8,6 8,8 8,6 8,4 8,2 8,7 8,1 8,0 

* Det har ikke været muligt at fremskaffe eksamenskarakterer fra Mou skole inden deadline for trykning af kvalitetsrapporten. 

Matematik- 

Færdigheder 

Års 

30 

Matematik- 

Problemløsning 

Afg 

Engelsk-Skriftlig 

Matematik- 

Problemløsning 

Års 

Afg 

Engelsk-Skriftlig 

Års 

Engelsk-Mundtlig 

Afg 

Engelsk-Mundtlig 

Års 

Tysk-Skriftlig tysk 

Afg 

Tysk-Skriftlig 

Års 

Tysk-Mundtlig 

Afg 

Tysk-Mundtlig 

Års 

Fransk-Skriftlig 

Afg 

Fransk-Skriftlig 

Års 

Fransk-Mundtlig 

Afg 

Fransk-Mundtlig 

Års


Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 (fortsat) 

Fysik/Kemi 

Afg 

Fysik/Kemi 

Års 

Biologi 

Afg 

Biologi 

Års 

Geografi 

Afg 

Geografi 

Års 

Historie-Skriftlig 

Afg 

Historie-Skriftlig 

Års 

Byplanvejens Skole 7,7 8,0 7,2 8,3 7,4 7,8 7,9 9,0 7,8 8,2 8,9 

Farstrup Skole 7,9 8,2 8,1 8,1 7,7 8,3 8,6 8,4 7,9 8,3 8,0 

Ferslev Skole 8,0 8,3 8,4 8,7 8,1 8,4 8,1 8,5 8,7 

Filstedvejens Skole 8,2 8,1 7,5 7,6 6,9 8,0 7,5 7,2 7,4 6,7 8,3 8,5 

Frejlev Skole 8,2 8,0 9,3 8,1 6,7 8,0 8,0 7,9 7,4 8,1 8,0 10,3 9,2 8,6 

Gandrup Skole 8,1 8,2 8,1 7,6 7,1 7,4 7,8 7,2 7,9 7,5 7,1 7,6 

Gistrup Skole 7,6 8,2 7,8 8,3 7,4 8,1 9,2 8,3 8,2 8,2 7,9 8,4 8,8 

Gl. Hasseris Skole 8,3 8,4 7,8 8,6 7,1 8,3 7,2 8,1 8,6 7,9 8,7 8,8 

Gl. Lindholm Skole 7,7 7,7 7,5 7,9 7,3 8,0 7,8 8,1 7,8 7,5 8,2 8,3 

Gudumholm skole 8,1 7,8 8,8 6,9 7,6 7,7 8,2 8,4 8,9 

Gug Skole 7,3 8,1 7,7 8,2 6,7 7,9 8,0 7,7 8,0 8,2 8,1 9,1 

Hals Skole 7,4 8,0 7,5 6,9 7,6 7,6 7,3 7,1 7,3 6,5 

Herningvej Skole 6,9 7,4 9,1 7,7 6,9 7,6 7,9 8,0 7,8 8,0 8,1 

Højvangskolen 7,3 8,3 8,3 8,2 6,6 8,0 6,4 8,0 8,3 7,3 8,7 9,0 

Klarup Skole 7,6 8,1 8,5 8,7 7,2 8,6 8,6 8,5 8,9 8,5 8,9 

Kongerslev Skole 7,5 7,6 7,0 7,0 7,3 7,4 8,1 7,6 7,4 8,5 

Løvvangskolen 7,6 8,1 7,5 6,7 5,9 6,6 6,7 7,6 7,4 6,7 8,3 

Mellervangskolen 7,4 8,0 8,3 7,8 8,2 8,0 7,7 8,0 8,2 9,0 

Mou Skole* 8,0 6,7 7,1 8,2 

Nibe Skole 8,7 8,4 8,7 8,7 7,7 8,5 7,8 8,9 8,0 8,2 8,3 10,1 9,4 11,0 9,0 8,9 

Nr. Uttrup Skole 8,2 8,0 7,2 8,2 7,4 7,4 6,0 7,8 7,8 7,9 8,9 

Seminareskolen 7,2 7,9 6,4 7,8 7,2 7,9 7,8 7,8 7,9 7,7 8,8 

Skansevejens Skole 8,0 8,6 7,9 8,4 6,8 8,1 8,1 7,9 8,4 8,1 9,6 

Sofiendalskolen 7,3 7,6 5,2 7,8 6,9 7,9 8,3 8,0 8,4 7,7 

Stolpedalskolen 8,4 7,9 7,9 8,3 7,6 8,8 9,3 7,8 9,3 9,0 9,5 

Sulsted Skole 7,4 7,4 7,3 7,7 7,2 7,6 6,4 7,7 8,5 7,0 7,6 8,9 

Svenstrup Skole 8,0 8,2 7,1 8,6 6,8 8,6 6,8 8,4 8,5 8,6 9,4 

Sønderbroskolen 7,3 7,4 7,9 8,3 8,4 7,5 8,5 8,3 7,9 

Tofthøjskolen 7,6 8,4 8,1 8,1 6,0 8,0 7,4 8,5 7,7 8,3 8,4 8,9 

Tornhøjskolen 7,9 7,3 7,2 6,5 7,3 7,3 7,3 5,8 7,5 8,8 

Vadum Skole 7,9 8,4 8,3 7,7 7,3 8,0 6,3 7,4 7,4 8,3 7,8 10,0 9,0 9,5 

Vejgaard Østre Skole 7,1 7,5 7,8 7,8 7,1 7,9 8,5 8,0 8,1 7,9 7,9 8,4 

Vestbjerg Skole 8,4 8,6 7,8 7,6 8,0 7,1 7,8 8,0 8,0 8,7 

Vester Hassing Skole 8,2 8,5 8,5 8,4 6,6 8,2 8,0 8,1 7,9 8,3 8,7 

Vester Mariendal Skole 7,9 8,4 8,4 8,1 7,2 8,0 8,5 9,0 8,3 8,5 8,2 9,0 

Vesterkærets Skole 6,7 7,4 8,0 7,1 6,9 7,3 7,7 8,1 7,6 8,4 

Vodskov Skole 8,1 8,3 8,1 8,1 7,0 8,1 7,6 8,2 8,5 8,3 7,5 8,1 8,4 

* Det har ikke været muligt at fremskaffe eksamenskarakterer fra Mou skole inden deadline for trykning af kvalitetsrapporten 

Kristendom-Skriftlig 

Afg 

Kristendom-Skriftlig 

Års 

31 

Samfundsfag- 

Skriftlig 

Afg 

Samfundsfag- 

Skriftlig 

Års 

Hjem-kundskab 

Afg 

Hjem-kundskab 

Års 

Hånd-arbejde 

Afg 

Hånd-arbejde 

Års 

sløjd 

Afg 

sløjd 

Års 

Obl. Projetkopgave 

Års


Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2004/05 


Afgangsprøve 


Udv.afg.prv. 


Årskarakter 

Dansk - Orden 

Afgangsprøve 

Dansk - Orden 

Udv.afg.prv. 

Dansk - Orden 

Årskarakter 


Afgangsprøve 


Årskarakter 

Dansk - Skriftlig fremstilling 

Afgangsprøve 


Udv.afg.prv. 


Årskarakter 


Afgangsprøve 


Udv.afg.prv. 


Årskarakter 

Engelsk - Skriftlig 

Udv.afg.prv. 


Årskarakter 


Afgangsprøve 

32 


Udv.afg.prv. 

Hals Skole 7,7 8,1 7,9 7,7 7,2 7,9 7,0 8,4 8,1 7,1 7,8 7,3 8,1 8,3 8,5 7,9 8,9 7,5 9,0 8,6 8,1 7,9 7,7 6,9 

Farstrup skole 8,0 7,9 7,9 7,5 7,8 7,2 7,6 7,8 9,1 8,1 8,3 8,4 7,4 8,4 8,3 7,8 7,8 8,0 7,7 7,9 7,0 8,1 7,8 8,4 7,0 8,0 7,7 7,3 7,4 

Tofthøjskolen 8,4 8,4 7,9 8,5 7,7 8,6 6,7 8,5 7,8 7,8 7,7 8,3 8,1 7,8 8,6 8,2 7,8 8,6 8,4 6,8 7,9 8,2 9,1 7,4 8,2 7,1 7,8 

Sofiendalskolen 7,8 8,6 8,0 6,8 7,8 8,4 6,5 8,6 6,5 7,9 8,3 6,9 8,7 8,3 7,9 8,5 7,5 8,2 7,5 7,6 8,0 7,8 7,2 8,1 6,3 7,6 7,5 7,4 8,6 8,0 6,9 8,0 7,6 8,5 7,3 8,7 8,5 6,8 8,5 

Løvvangskolen 8,3 7,9 7,8 8,1 7,9 8,1 6,4 8,1 7,5 7,5 7,3 7,7 8,0 6,7 7,9 7,6 7,8 8,0 7,7 8,1 8,0 6,2 7,1 7,2 7,0 7,0 

Tornhøjskolen 6,4 8,4 7,6 7,4 8,5 8,2 6,3 8,1 7,0 8,1 8,2 6,6 8,2 7,4 7,8 7,7 6,3 8,0 7,8 6,7 8,1 7,6 7,3 7,9 8,1 5,9 7,6 7,5 8,1 6,7 7,5 7,6 6,1 6,8 

Filstedvejens Skole 6,8 8,2 7,5 7,5 8,2 7,8 6,5 6,6 5,8 7,7 7,7 6,4 8 7,4 7,8 7,5 6,7 7,5 7,2 6,4 7,9 7,5 6,3 7,8 7,7 5,2 7,5 7,7 8,2 6,5 7,8 7,4 6,1 6,9 

Seminarieskolen 5,9 8,7 7,8 7,2 7,4 8,0 5,4 5,7 6,3 7,6 7,7 6,5 8,3 7,7 7,6 7,6 6,7 7,7 7,6 5,7 8,1 7,5 7,1 7,7 7,7 5,3 7,8 7,7 7,5 6,6 8,0 7,4 6,6 7,1 


Årskarakter 

Fransk - Skriftlig 

Udv.afg.prv. 


Årskarakter 

Fysik/kemi 

Afgangsprøve 

Fysik/kemi 

Udv.afg.prv. 

Fysik/kemi 

Årskarakter 


Afgangsprøve 


Udv.afg.prv. 


Årskarakter 


Afgangsprøve 


Udv.afg.prv. 


Årskarakter 


Afgangsprøve 


Udv.afg.prv. 


Årskarakter 

Obligatorisk projekt opgave 

Opgave 


Afgangsprøve 


Udv.afg.prv. 


Årskarakter 

Tysk - Skriftlig 

Udv.afg.prv. 


Årskarakter




Udv. Afg. Prv. 


Afgangsprøve 


Årskarakterer 

Dansk - Orden 


Dansk - Orden 

Afgangsprøve 

Dansk - Orden 



Afgangsprøve 






Afgangsprøve 






Afgangsprøve 







Hals Skole 8,5 8,2 7,7 8,1 8,0 8,4 8,5 7,4 8,1 8,4 8,4 8,4 8,2 8,3 * 8,4 7,8 * 8,9 8,8 7,6 7,0 6,9 7,4 6,8 

Farstrup Skole 7,9 8,3 7,5 7,8 7,7 7,6 8 7,1 7,8 7,7 8,2 8,7 8,5 * 8,3 7,8 * 8,4 8,7 8,0 * 8,0 6,8 7,9 

Tofthøjskolen 7,8 8,1 7,0 8,0 7,2 8,1 8,3 8,1 7,0 7,8 7,4 7,5 7,9 8,2 7,1 * 8,1 8,5 8,1 7,6 7,4 8,2 

Sofiendalskolen 8,7 8,2 7,2 8,3 7,6 8,2 8,3 8,3 7,9 8,2 9,2 7,0 8,5 7,9 7,5 8,2 8,0 7,1 6,3 7,4 6,9 6,5 7,6 8,3 8,4 8,3 8,5 7,3 8,6 

Løvvangskolen 8,3 8,2 7,5 7,9 7,9 8,4 8,3 7,7 7,4 7,8 7,5 8,1 7,8 7,5 * 7,8 7,1 * 8,0 8,2 8,3 5,8 7,4 7,0 6,9 

Tornhøjskolen 7,9 7,2 7,8 7,4 7,2 8,2 6,5 7,7 7,3 6,9 8,4 8,4 6,5 7,2 7,0 7,3 7,6 7,1 7,9 7,9 6,2 7,2 6,8 6,1 7,4 8,7 7,2 5,6 7,6 6,5 6,9 

Filstedvejens 

Skole 8,1 7,6 7,3 7,9 7,0 7,8 7,8 6,1 7,0 7,3 7,0 7,7 6,3 7,3 7,6 6,1 7,4 6,7 5,3 7,6 8,3 8,0 6,2 7,3 6,4 7,0 

Seminarieskolen 8,5 5,2 7,7 8,1 7,3 7,8 5,3 5,6 7,9 5,6 7,9 8,2 5,8 7,7 7,4 7,9 8,3 7,3 8,1 7,8 5,0 7,6 7,9 5,2 7,8 7,9 8,5 6,9 7,9 7,5 7,3 




Afgangsprøve 

33 







Fysik/kemi 


Fysik/kemi 

Afgangsprøve 

Fysik/kemi 





Afgangsprøve 






Afgangsprøve 



Obligatorisk projektopgave 

Opgave 




Afgangsprøve 






Årskarakterer



Dansk - Læsning 

Afgangsprøve 

Dansk - Retskrivning 

Afgangsprøve 

Dansk - Retskrivning 

Årskarakter 


Afgangsprøve 


Udv. Afg. prv. 


Årskarakter 

Dansk - Orden 

Afgangsprøve 

Dansk - Orden 


Dansk - Orden 

Årskarakter 


Afgangsprøve 




Årskarakter 

Matematik - Færdigheder 

Afgangsprøve 

Matematik - Færdigheder 

Årskarakter 

Matematik - Problemløsning 

Afgangsprøve 

Matematik - Problemløsning 

Årskarakter 

34 



Farstrup Skole 

Filstedvejens 

6,5 6,0 6,8 7,6 7,0 7,3 8,2 8,0 7,8 9,4 8,0 7,0 6,0 7,2 8,0 7,2 8,0 8,8 8,0 8,2 7,0 7,2 8,0 8,5 7,0 8,0 7,1 7,0 8,2 

Skole 6,9 7,8 7,1 7,9 7,7 7,8 7,3 7,6 7,7 7,5 7,4 7,1 7,0 7,3 6,9 6,6 7,5 7,4 

7,7 7,1 8,6 

Hals Skole 

Løvvangsko- 

7,4 8,1 7,4 7,9 8,3 7,7 7,7 8,1 8,4 7,7 8,2 7,6 7,7 7,8 7,0 6,7 6,9 6,6 8,1 7,9 8,9 

lenSofiendalsko- 

8,2 8,0 7,8 7,7 8,1 7,8 6,5 7,8 7,5 7,3 7,6 7,6 8,1 7,4 6,4 7,0 6,6 7,3 

7,5 7,7 8,4 

len 8,2 7,6 7,7 7,8 8,3 7,7 4,4 4,7 3,6 4,5 7,5 7,4 7,4 7,4 8,6 7,0 8,2 7,8 6,7 5,4 7,8 7,5 7,2 6,1 7,0 8,0 7,3 7,7 6,8 8,4 

Tofthøjskolen 7,0 7,0 7,8 9,0 7,2 7,8 7,0 8,0 7,8 6,0 6,9 7,3 5,7 5,3 7,4 7,6 6,6 7,5 4,4 4,4 7,0 7,6 7,4 6,7 7,3 6,3 7,4 7,0 7,2 7,9 7,0 

Tornhøjskolen 7,8 8,1 7,6 7,9 7,9 7,6 5,7 6,0 5,7 5,9 7,4 7,6 7,7 7,1 7,1 7,2 7,4 7,0 6,5 6,3 7,1 7,3 


Årskarakter 




Årskarakter 




Årskarakter 


Afgangsprøve 




Årskarakter 

Tysk - Skriftlig tysk 



Årskarakter 




Årskarakter 









Fysik/Kemi 

Afgangsprøve 

Fysik/Kemi 


Fysik/Kemi 

Årskarakter 

Obl. selvvalgt opgave 

Opgave 

7,6 7,5 8,1


De nationale test 

Eleverne er blevet testet i fagene: Dansk/læsning 8. klasse, Fysisk og Kemi 8.klasse og Matematik 

6. klasse. De konkrete resultater for enkelte skoler kan ikke gengives i denne rapport, da oplysninger 

om testopgaver og testresultater er fortrolige, jf. folkeskolelovens § 55 b. Det faglige 

niveau for kommunens skoler er tilfredsstillende set ud fra en samlet afvejning af forskellige 

indikatorer. 

Afviklingen af de nationale test har ikke været tilfredsstillende. Skoleforvaltningen har modtaget 

mange udsagn fra skoler, der har haft problemer med at få adgang til testene og derfor har haft 

kaotiske forløb. Dette har naturligvis indflydelse på elevernes resultater. Derfor tages der forbehold 

for troværdigheden af disse data. 

35


Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2003* 

Antal afgangselever 

3 mdr's overgang 

til uddannelse 

i alt (pct) 

36 


til 10. kl. 

(pct) 


til gymnasial 

uddannelse (pct) 


til erhvervsfaglig 


Byplanvejens Skole 34 97,1 64,7 26,5 2,9 

Farstrup Skole 34 97,1 70,6 5,9 8,8 

Ferslev Skole 40 100 50 32,5 17,5 

Filstedvejens Skole 56 94,6 53,6 17,9 23,2 

Frejlev Skole 65 98,5 44,6 36,9 13,8 

Gandrup Skole 25 96 44 40 12 

Gistrup Skole 64 95,3 53,1 26,6 14,1 

Gl Hasseris Skole 68 97,1 47,1 41,2 8,8 

Gl Lindholm Skole 47 89,4 55,3 10,6 10,6 

Gudumholm Skole 19 89,5 52,6 10,5 10,5 

Gug Skole 79 97,5 50,6 29,1 17,7 

Hals Skole 55 89,1 60 12,7 12,7 

Herningvej Skole 35 94,3 65,7 14,3 8,6 

Højvangskolen 32 68,8 34,4 15,6 9,4 

Klarup Skole 28 100 50 32,1 14,3 

Kongerslev Skole 27 81,5 51,9 14,8 14,8 

Løvvangskolen 35 94,3 40 22,9 28,6 

Mellervangskolen 46 95,7 43,5 15,2 28,3 

Mou Skole 27 92,6 59,3 11,1 14,8 

Nibe Skole 57 96,5 45,6 24,6 19,3 

Nr Uttrup Skole 32 93,8 31,3 46,9 12,5 

Seminarieskolen 43 95,3 55,8 23,3 16,3 

Skansevejens Skole 39 100 53,8 23,1 23,1 

Sofiendalskolen 37 100 48,6 32,4 18,9 

Stolpedalsskolen 39 92,3 41 43,6 7,7 

Sulsted Skole 31 100 61,3 12,9 25,8 

Svenstrup Skole 30 83,3 30 20 33,3 

Sønderbroskolen 16 87,5 18,8 18,8 31,3 

Tofthøjskolen 36 100 77,8 16,7 5,6 

Tornhøjskolen 54 96,3 44,4 27,8 14,8 

Vadum Skole 23 95,7 56,5 30,4 8,7 

Vejgaard Østre Skole 40 95 62,5 15 15 

Vestbjerg Skole 32 90,6 28,1 37,5 21,9 

Vester Hassing Skole 23 87 43,5 30,4 13 

Vester Mariendal Skole 63 92,1 49,2 33,3 7,9 

Vesterkærets Skole 17 82,4 23,5 23,5 29,4 

Vodskov Skole 72 91,7 45,8 31,9 9,7 

Aalborg Kommune 1.803 92,7 50 25,4 14,3 

* Nedenstående taloplysninger er hentet i Undervisningsministeriets løbende database. Erfaringen 

viser, at disse tal kan være behæftet med fejl.



3 mdr's 

overgang til 

uddannelse 

i alt (pct) 

37 

3 mdr's 

overgang 

til 10. kl. 

3 mdr's 

overgang til 

gymnasial 

uddannelse 

(pct) 



uddannelse 

(pct) 


(pct) 



Ferslev Skole 41 100 58,5 24,4 14,6 


Frejlev Skole 39 97,4 51,3 33,3 5,1 

Gandrup Skole 42 100 42,9 26,2 26,2 

Gistrup Skole 83 98,8 50,6 36,1 7,2 




Gug Skole 80 95 38,8 41,3 13,8 

Hals Skole 53 94,3 56,6 20,8 13,2 


Højvangskolen 33 81,8 51,5 12,1 6,1 

Klarup Skole 33 100 45,5 33,3 18,2 

Kongerslev Skole 32 100 62,5 12,5 21,9 

Løvvangskolen 52 92,3 48,1 9,6 21,2 


Mou Skole 23 95,7 69,6 13 8,7 

Nibe Skole 54 94,4 46,3 25,9 9,3 

Nr Uttrup Skole 48 97,9 47,9 35,4 10,4 

Seminarieskolen 50 98 62 28 4 

Skansevejens Skole 34 97,1 55,9 20,6 17,6 

Sofiendalskolen 36 88,9 58,3 19,4 8,3 

Stolpedalsskolen 42 95,2 31 52,4 4,8 

Sulsted Skole 38 100 60,5 15,8 18,4 

Svenstrup Skole 30 90 46,7 23,3 10 

Sønderbroskolen 29 93,1 65,5 6,9 20,7 

Tofthøjskolen 41 100 70,7 14,6 12,2 

Tornhøjskolen 40 85 47,5 25 10 

Vadum Skole 24 100 79,2 20,8 0 

Vejgaard Østre Skole 41 95,1 41,5 34,1 17,1 


Vester Hassing Skole 36 100 55,6 22,2 22,2 

Vester Mariendal Skole 62 96,8 46,8 30,6 14,5 


Vodskov Skole 49 100 46,9 38,8 12,2 

Aalborg Kommune 1.851 95,1 52,1 26 12,4 





3 mdr's 

overgang til 

uddannelse 

i alt (pct) 

38 

3 mdr's 

overgang 

til 10. kl. 

3 mdr's 

overgang til 

gymnasial 

uddannelse 

(pct) 



uddannelse 

(pct) 


(pct) 


Farstrup Skole 19 31,6 26,3 5,3 0 

Ferslev Skole 32 96,9 34,4 43,8 18,8 

Filstedvejens Skole 59 89,8 30,5 22 28,8 

Frejlev Skole 48 95,8 52,1 27,1 16,7 

Gandrup Skole 60 98,3 51,7 30 11,7 

Gistrup Skole 59 88,1 42,4 22 20,3 




Gug Skole 87 94,3 41,4 37,9 11,5 

Hals Skole 49 51 10,2 24,5 14,3 


Højvangskolen 37 70,3 27 8,1 21,6 

Klarup Skole 56 92,9 26,8 42,9 19,6 

Kongerslev Skole 19 100 57,9 15,8 26,3 

Løvvangskolen 42 57,1 21,4 19 11,9 


Mou Skole 20 100 65 10 5 

Nibe Skole 67 89,6 53,7 14,9 20,9 

Nr Uttrup Skole 36 100 52,8 27,8 16,7 


Skansevejens Skole 57 94,7 61,4 14 14 

Sofiendalskolen 32 78,1 28,1 34,4 0 

Stolpedalsskolen 45 97,8 37,8 48,9 6,7 

Sulsted Skole 47 97,9 51,1 27,7 17 

Svenstrup Skole 41 78 31,7 34,1 12,2 

Sønderbroskolen 20 95 60 20 10 

Tofthøjskolen 49 51 20,4 24,5 2 

Tornhøjskolen 69 49,3 21,7 13 10,1 

Vadum Skole 28 100 71,4 25 3,6 

Vejgaard Østre Skole 44 95,5 29,5 36,4 25 


Vester Hassing Skole 40 97,5 40 30 22,5 

Vester Mariendal Skole 71 93 52,1 29,6 5,6 


Vodskov Skole 63 88,9 44,4 30,2 14,3 

Aalborg Kommune 1.981 85,2 42,3 27,3 12,6 

Nedenstående taloplysninger er hentet i Undervisningsministeriets løbende database. Erfaringen 

viser, at disse tal kan være behæftet med fejl. 

Tallene for 2006 er endnu ikke tilgængelige.




Farstrup Skole 9 

3 mdr's 

overgang til 

uddannelse i 

alt (pct) 

3 mdr's 

overgang 

til 10. kl. 

(pct) 

39 

3 mdr's 

overgang til 

gymnasial 

uddannelse 

(pct) 



uddannelse 

(pct) 


Hals Skole 35 85,7 0 57,1 28,6 

Løvvangskolen 95 82,1 3,2 50,5 24,2 

Nibe Skole 16 81,3 6,3 37,5 37,5 

Seminarieskolen 105 92,4 0 58,1 33,3 

Sofiendalskolen 109 89 0,9 54,1 30,3 

Tofthøjskolen 42 95,2 33,3 33,3 26,2 

Tornhøjskolen 95 80 5,3 27,4 22,1 

Aalborg Kommune 884 86,1 3,1 47,4 30,3 







i alt (pct) 

3 mdr's 

overgang til 

10. kl. (pct) 


til gymnasial 


3 mdr's overgang til 

erhvervsfaglig 



Filstedvejens Skole 156 91 1,9 24,4 60,3 

Hals Skole 33 97 0 45,5 51,5 

Løvvangskolen 98 82,7 2 41,8 28,6 


Sofiendalskolen 91 91,2 0 61,5 27,5 

Tofthøjskolen 60 86,7 0 26,7 56,7 


Aalborg Kommune 897 85,7 1,8 42,4 36,9 







i alt (pct) 

3 mdr's 

overgang 

til 10. kl. 

(pct) 


til gymnasialuddannelse 

(pct) 






Hals Skole 37 83,8 2,7 37,8 37,8 

Løvvangskolen 105 81 2,9 52,4 23,8 

Nibe Skole 12 8,3 0 0 0 


Sofiendalskolen 95 81,1 4,2 54,7 21,1 

Tofthøjskolen 38 94,7 0 39,5 50 


Aalborg Kommune 901 79,9 4 43,6 29,4 




Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 9. klasse 

Ungdommens Uddannelsesvejledning har lavet en opgørelse over, hvad elever bosat i Aalborg Kommune, der har 

færdiggjort 9. klasse i 2006, lavede i april 2007. 

Bosatte i Aalborg Kommune – 1839 elever udskrevet af 9. klasse – 

aktuel status og hovedplacering i % 

Afbrudt % Afsluttet % I gang % Tilmeldt % 

11.-12. skoleår 0 0 0,1 0 

Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 0,2 0 3,4 0 

Andre uddannelser 0,1 0 0,6 0 

Erhvervsuddannelser 0,4 0,3 10 0,2 

Grundskolen 0,1 1,4 51,3 0 

Gymnasiale uddannelser 0,2 0,1 30,4 0,1 

Midlertidige aktiviteter 0 0 1,3 0 

System 0 0 0,2 0 

Hovedtal 0,9 1,7 97,2 0,2 

Det fremgår, at 97,2 % af afgangseleverne fra 9. klasse 2006 (inkl. elever fra efterskoler og privatskoler) er i gang 

med enten uddannelse, arbejde o.l. Kategorien ”Anden aktivitet end ungdomsuddannelse” (hvor 3,4 % = 64 unge er 

i gang), dækker over f.eks. arbejde, produktionsskole o.l. Kategorien ”Midlertidige aktiviteter” dækker over udlandsophold 

(pt. 1,3 % = 23 unge.). Unge, som vi ikke ved andet om, end at de har forladt 9. klasse i 2006, udgør i 

alt 25 = 1,4 %. Disse unge kontaktes løbende af deres UU-vejleder. 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 10. klasse 

Tilsvarende er der lavet en rapport for 10. klasse 

Bosatte i Aalborg Kommune – 1839 elever udskrevet af 9. klasse – 

aktuel status og hovedplacering i % 

Afbrudt % Afsluttet % I gang % Tilmeldt % 

11.-12. skoleår 0 0,1 0,2 0 

Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 0,3 0 7 0,1 

Andre uddannelser 0 0 1,6 0 

Erhvervsuddannelser 2,3 1,8 30,5 0,5 

Grundskolen 0 1,7 1,7 0 

Gymnasiale uddannelser 0,6 0 50,9 0,5 

Midlertidige aktiviteter 0 0 0,5 0 

System 0 0 0,1 0 

Hovedtal 3,2 3,5 92,3 1 

Det fremgår, at 92,3 % af afgangseleverne fra 10. klasse 2006 (inkl. elever fra efterskoler og privatskoler) er ”i 

gang” med enten uddannelse, arbejde o.l. Kategorien ”Anden aktivitet end ungdomsuddannelse” (hvor 7 % = 75 

unge) er i gang, dækker over f.eks. arbejde, produktionsskole o.l. Kategorien ”Midlertidige aktiviteter” dækker over 

udlandsophold (pt. 0,5 % = 5 unge.). Unge, som vi ikke ved andet om, end at de har forladt 10. klasse i 2006, udgør 

i alt 18 = 1,7 %. Disse unge kontaktes løbende af deres UU-vejleder. 

Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 

Der har i indeværende skoleår været 5 klagesager tilsendt Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 

Når en klagesag tilgår Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, skal PPR indkalde klageren 

til en samtale med henblik på et evt. forlig. Af de 5 klagesager er der i de 4 indgået forlig, 

idet klagen enten har medført, at forældrene har fået medhold eller der er fundet en anden foranstaltning 

til barnet. 

En sag er blevet behandlet af Klagenævnet. I denne fik PPR medhold. 

40


Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune 

I lighed med kommunens øvrige skoler har specialskolerne udarbejdet en kvalitetsrapport. I det 

følgende præsenteres et kort sammendrag af specialskolernes kvalitetsrapport. 

Skolerne 

Egebakken – er et undervisningstilbud med DUS for børn med autisme og lignende gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser. Ca. en tredjedel har tillige en retardering. Skolen har 63 elever. 

Kollegievejens skole – Kollegievejens Skole er også et undervisningstilbud med DUS for børn 

med autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder børn med sekundære 

psykiske forstyrrelser. Skolen har 64 elever. 

Fjordskolen - Fjordskolen er en specialkostskole for elever, der på grund af gennemgribende 

adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder, samt evt. problemer i det hjemlige miljø, i en periode 

ikke er i stand til at klare skolegangen i en almindelig folkeskole eller specialklasse. Skolen 

har 24 elever. 

Titanskolen og Godthåbsskolen – Titanskolen og Godthåbskolen er tilbud for behandlingskrævende 

børn og unge i alderen 7-16 år, som har omfattende psykiske, sociale og emotionelle problemer. 

Heldagstilbuddene skal kunne rumme de børn, der ikke kan være andre steder, og som 

står lige før en anbringelse, primært begrundet i skole- og fritidsmæssige samt socialpædagogiske 

problemer. Godthåbsskolen har i øjeblikket 14 elever og Titanskolen har 15 elever. 

Hospitalsundervisningen - Hospitalsundervisningen tilbydes til børn og unge i alderen 6-17 år, 

der er indlagt på Sygehus Nord, Sygehus Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afd. A1, A2 og 

A3 på Aalborg Psykiatriske Sygehus. De indlagte børn og unge er svært underviselige. De er 

præget af vidt forskellige baggrunde og symptomer, der diagnostisk spænder fra somatiske lidelser 

til svære psykiske lidelser. Skolen har ca. 25 elever i gennemsnit og i alt ca. 150 elever årligt. 

Helhedsvurdering af det faglige niveau 

Eleverne på specialskolerne har typisk en dårlig score på det faglige niveau. Typisk har eleverne 

lidt mange nederlag i skolemæssig sammenhæng. Kun ganske få elever opnår afgangseksamen. 

Der undervises i de traditionelle fag, men der er ofte fokus på fag af mere praktisk karakter såsom 

bevægelse, håndværksfag osv. Der findes elever, for hvem det faglige primært handler om 

at opbygge kommunikation og lære sociale færdigheder. 

Pædagogiske processer 

Det kan være vanskeligt entydigt at beskrive de pædagogiske processer på specialskolerne, da de 

elevmæssigt er meget forskellige. De kan dog groft set opdeles i fire – børn med autisme, børn 

med psykosociale behov, børn med gennemgribende adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder 

og børn med somatiske og svære psykiske lidelser. 

Børn med autisme (Egebakken og Kollegievejens skole) – Der arbejdes inden for elevens nærmeste 

udviklingszone. De fag, eleven præsenteres for, er fag, der ikke fremkalder nederlag og 

som sådan har konstruktiv indvirkning på barnets udvikling. Stilles der krav, der tager større 

skridt end de potentialer eleven besidder, afføder det utryghed. 

Der arbejdes ud fra TEACCH princippet – et system, der grundlæggende handler om at skabe en 

kompenserende, struktureret, visuel, forudsigelig og rolig hverdag. 

41


Børn med psykosociale behov (Titanskolen og Godthåbsskolen) – Skolerne modtager børn med 

så store socio-emotionelle problemer og med så dårlig livskvalitet, at de er karakteriseret som 

anbringelsestruede. De møder voksne uden tillid og med aggressivitet. Denne tillid skal så genopbygges 

gennem et intensivt behandlingsarbejde med hele familien. 

Pædagogikken bygger på anerkendelse og refleksion, på inddragelse og dialog, på empati og 

omsorg og på personlig autoritet. Først når børnene oplever, at de er værd at lytte til – begynder 

de reelt igen at interessere sig for andres meninger. Først når de begynder at tro på, at relationen 

til de voksne er værd at investere i - begynder de for alvor at rykke. Denne opbygning af børnenes 

selvværd foregår i en vanskelig balance mellem at øge de faglige krav og samtidig vedligeholde 

og udbygge det skrøbelige personlige kompetencefelt. 

Børn med gennemgribende adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder (Fjordskolen) - Eleverne 

skal opleve tryghed i form af tydelige voksne omkring dem og har i øvrigt de fleste af de karakteristika, 

der kendetegner de børn, der er på Titanskolen og Godthåsskolen. 

Børn med somatiske og svære psykiske lidelser (Hospitalsundervisningen) - De syge børn og 

unge kræver en faglig og social undervisning, der er specielt tilrettelagt i små og velstrukturerede 

rammer. Denne undervisningsform kræver stor grad af indlevelse, fleksibilitet og erfaring hos 

den enkelte lærer, samt viden om psykiatriske diagnoser og indsigt i og samarbejde med sygehusverdenen. 

Det drejer sig bl.a. om at give eleverne selvværd, selvtillid, selvindsigt og handlemuligheder 

ud fra den givne situation, de er i. Nogle elever befinder sig i en krise- og livstruende 

situation, der nødvendiggør, at lærerne skal være ekstra agtpågivende. En vigtig forudsætning for 

at undervisningen skal lykkes er, at lærerne, i samarbejde med sygehusenes personale, er i stand 

til at skabe den fornødne tryghed og overskuelighed i skolen og i hverdagen. 

Elevplaner - undervisningsplaner 

Alle specialskoler udarbejder individuelle undervisningsplaner for alle børn og alle børn undervises/behandles 

individuelt i de grupper, de fungerer i. 

Undervisningsplanerne indeholder typisk beskrivelser af barnets engagement, arbejdsindstilling 

og motivation for skolearbejdet, dets skolefaglige potentialer og kompetencer, målene for det 

fremtidige arbejde samt de metoder, der tænkes anvendt med henblik på at indfri målene. Derudover 

indeholder de sociale, personlige og familiemæssige arbejdsfelter for den enkelte elev. 

Undervisningsplanen er meget central i arbejdet med børnegruppen. Det er et aktivt arbejdsredskab 

i undervisningen – og hvor resultaterne af undervisningen løbende indarbejdes. 

Skole-hjem-samarbejde 

Skole- hjem-samarbejdet vægtes meget højt. Oftest er der daglig kontakt med forældrene. 

Titanskolen og Godthåbsskolen har forældrebehandling som en del af tilbuddet til det enkelte 

barn. 

På Fjordskolen er forældres aktive medvirken en forudsætning for, at forløbet opretholdes. 

42

Sammenfattende vurderinger 


Dette afsnit består af nogle af de i Bekendtgørelse til kvalitetsrapporterne fastlagte oplysninger: 

• En sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske 

processer på hver af kommunens folkeskoler med angivelse af styrker og områder, hvor 

der er behov for forbedringer 

• En sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske 

processer for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er 

behov for forbedringer 

• En sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder 

• En sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 

• En sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser 

og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler 

I skolernes kvalitetsrapporter har skolerne skullet forholde sig til følgende tre spørgsmål: 

1. Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau, 

2. Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser og 

3. Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer. 

Alle skoler har besvaret ovenstående tre spørgsmål. Disse er vedlagt som bilag 1. Derudover har 

Skoleforvaltningen udarbejdet en sammenskrivning af hvert af ovenstående tre spørgsmål. Skolernes 

beskrivelser og sammenskrivningen udgør tilsammen den sammenfattende vurdering. 

Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? 

En del skoler nævner, at det er svært at give en entydig vurdering af en skoles faglige niveau. 

Nogle elever er over middel, nogle på middel og nogle under. Generelt er skolerne dog tilfredse 

med eget faglige niveau. 

Der nævnes en række elementer, der har afgørende betydning for det faglige niveau. Her kan 

bl.a. nævnes: 

• antallet af tosprogede elever og elever med behov for specialpædagogisk bistand 

• forældrenes ressourcer 

• om forældrene engagerer sig i deres barns skolegang 

• om undervisningen varetages af liniefagsuddannede lærere 

• om lærerne evner at inddrage eleverne i undervisningens organisering – herunder valg af 

materialer 

• om eleverne er motiverede 

• om skolen har et godt rygte i lokalsamfundet og nyder opbakning i forældrekredsen 

• de ansattes engagement 

• arbejdsmiljøet og undervisningsmiljøet 

• lærere og pædagogers evne til at differentiere undervisningen og målrette den til den enkelte 

og anvende holddannelse 

• om det lykkes lærerne at fastholde elevernes motivation og engagement i udskolingsårene. 

43


Skolerne i det tidligere Nibe Kommune nævner samstemmende det ugentlige lektionsantal på 25 

i indskolingsårgangene som en væsentlig årsag til deres høje faglige niveau. 

I beskrivelserne er der også nogle betragtninger på, hvad skolerne skal blive endnu bedre til, hvis 

det faglige niveau skal øges endnu mere: Bl.a. nævnes: 

• lærere og pædagoger skal blive endnu bedre til at anvende evalueringsresultater fremadrettet 

• eleverne skal i endnu højere grad ansvarliggøres i forhold til at opsætte egne mål og succeskriterier 

Mange skoler har faglige satsningsområder, som vægtes højt fx bevægelse, drama, musik og 

brug af naturen. 

Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? 

Skolerne har i forhold til dette spørgsmål særligt koncentreret sig om økonomi og fysiske rammer. 

Svarene er meget forskellige – nogle er generelt tilfredse, andre decideret utilfredse med skolens 

rammebetingelser. Bekymringen går typisk på følgende forhold: 

• Ressourcerne rækker ikke til pædagogisk udvikling til fx holddannelse, arbejde med læringsstile. 

• Der mangler ressourcer til vikardækning, kompetenceudvikling og indkøb af undervisningsmidler 

• De seneste år er forholdene for specielt børn med særlige behov og tosprogede børn forringet. 

Dette kan få indflydelse på skolernes rummelighed 

• Mange nævner, at de fysiske rammer er nedslidte, og at der mangler grupperum og lærerforberedelsesmuligheder. 

Dette besværliggør individuel tilrettelagt undervisning. 

• Skolernes udeområder er i dårlig stand og svære at anvende i undervisningsmæssig sammenhæng 

Der nævnes dog også en række positive i elementer i skolernes besvarelser bl.a.: 

• De seneste års investeringer på it-området har gjort, at standarden i dag er tilfredsstillende 

• Mange nævner, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger har gjort, at indskolingen er 

velfungerende, og at der kan gøres en særlig indsats for enkeltelever. Denne mulighed var 

også ønskelig på mellemtrinnet. 

Det nævnes, at en meget afgørende faktor for skolens virke er forældreopbakningen. 

Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? 

Mange skoler beskriver, at der fra medarbejderside – både skole og DUS – er stor interesse for 

og positiv indstilling til at deltage i pædagogiske processer og forsøgsarbejde. 

I forhold til den pædagogiske udvikling har der i de senere år særligt været fokus på følgende: 

• Implementering af Fælles Skolebeskrivelse 

• Implementering af ministerielle tiltag fx elevplaner, nye prøver og test 

• Samarbejde mellem undervisningsdel og fritidsdel 

• Udvikling af evalueringskultur 

• Sundhed 

• Etablering af teamsamarbejde 

44

• Arbejdet med elevernes trivsel 

• Udvikling af kompetencecentrene 


I de kommende år vil der særligt være fokus på: 

• Fortsat udvikling af evalueringskultur 

• Videreudvikling af det gode forældresamarbejde – hvor der skal være mulighed for at 

stille gensidige krav til hinanden og inddrage forældrene i ansvaret for elevernes og klassens 

trivsel 

Der opleves en stigende central styring både fra kommunalt og ministerielt hold. 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser 

og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen 

Det faglige niveau 

Ud fra de foreliggende oplysninger i skolernes kvalitetsrapporter om helhedsvurdering af det 

faglige niveau, karaktergennemsnit og resultater af nationale test vurderes det, at det faglige niveau 

på skolerne samlet set er tilfredsstillende. 

På oversigten over karakterer på 10. klassetrin fremgår det, at karaktererne i visse fag er betænkeligt 

lave. Det er dog primært karakterer, der er givet til elever, der endnu en gang har indstillet 

sig til Folkeskolens Afgangsprøve (9. klasses prøve). Her er der tale om en mindre del elever 

med et fagligt svagt standpunkt. 

Rammebetingelser - Elevfravær 

Det fremgår af kvalitetsrapporten, at elevfraværet på skolerne i gennemsnit udgjorde 10,2 dage i 

kalenderåret 2006. Der er dog stor forskel på skolerne. Det laveste elevfravær er 3,1 dag, mens 

det højeste er 16,7 dage. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at elevfraværet højst bør udgøre 

12 dage i gennemsnit på et år. 

Rammebetingelser - Liniefagsuddannelse/kompetencer svarende til liniefagsuddannelse 

Kvalitetsrapporten viser, at antallet af klasser, der undervises af lærere med liniefagsuddannelse 

eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse, i de fleste fag er tilfredsstillende. I enkelte 

fag, særligt historie, natur/teknik, kristendom og dansk som andetsprog er antallet med liniefagsuddannelse 

eller tilsvarende kompetencer dog ikke tilfredsstillende. I forhold til undervisningen 

af børn med særlige behov er antallet af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer 

heller ikke tilfredsstillende. 

De pædagogiske processer 

De pædagogiske processer på skolerne vurderes generelt positivt. Der har i de senere år været 

megen fokus på evaluering, og mange skoler har erhvervet nyttig viden om området. Det samme 

gør sig gældende med elevplaner. Det er positivt, at alle skoler laver elevplaner og størstedelen 

(ca. 2/3) inddrager både faglige, personlige og sociale kompetencer. Skolerne har ligeledes arbejdet 

meget med holddannelse. Det er positivt, at holddannelse anvendes på alle skoler. Det er 

endvidere positivt, at alle skoler har vedtaget principper for skole-hjemsamarbejdet. 

Der er dog en række forhold vedr. de pædagogiske processer, der ønskes forbedret. Det drejer sig 

om følgende: 

45


• Kvalitetsrapporten viser, at 72 % af skolerne har vedtaget strategier og principper for de 

måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Det fremgår af ”Fælles 

Skolebeskrivelse”, at alle skoler på sigt skal udarbejde disse principper. 

• Kvalitetsrapporten viser, at 50 % af skolerne har fastsat lokale principper for arbejdet 

med elevplaner. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle skoler på sigt bør udarbejde 

disse principper. 

• Kvalitetsrapporten viser, at 42 % af skolerne har fastsat skriftlige principper/procedurer 

for arbejdet med holddannelse. Holddannelse er et centralt middel til at gennemføre en 

differentieret undervisning. Derfor er det Skoleforvaltningens vurdering, at alle skoler på 

sigt skal udarbejde principper/procedurer for anvendelsen af holddannelse. 

Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder 

Opsamling på skoleplansrunde - En lang og målrettet skoleudviklingsindsats 

Med udgangspunkt i ”Målsætning for den kommunale skole i Aalborg” er der fra 1999 blevet 

arbejdet systematisk og langsigtet med skoleudvikling i Aalborg Skolevæsen. I perioden fra 1999 

til 2003 blev der udgivet fire handleplanshæfter med i alt 76 handleplaner. Sigtet med handleplanerne 

var at give alle skolebestyrelser og samtlige medarbejdere overblik og perspektiver samt et 

redskab til at udmønte folkeskoleloven og de lokale skolepolitiske beslutninger. Handleplanerne 

omfattede dels helt konkrete foranstaltninger, dels områder og emner, der skulle udvikles eller 

undersøges nærmere. 

I 2005 gjorde Aalborg Skolevæsen status og evaluerede praksis med de kommunale handleplaner, 

otte års udviklingsarbejder og en treårig rummelighedsindsats. På den baggrund blev ”Fælles 

Skolebeskrivelse” udarbejdet. 

”Fælles Skolebeskrivelse” er en beskrivelse, der viser alle medarbejdere og skolens interessenter, 

hvad man vil med folkeskolen i Aalborg Kommune. ”Fælles Skolebeskrivelse” er et udtryk for 

fælles ambitioner på folkeskolens vegne, og det er en måde at kvalitetssikre på. Hensigten er, at 

indholdet af ”Fælles Skolebeskrivelse” indarbejdes i såvel skoleplaner som skoleforvaltningsplan 

og virkeliggøres gennem medarbejderne i deres møde med eleverne. ”Fælles Skolebeskrivelse” 

består af 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 handlepunkter under overskriften "Sådan 

gør vi på Aalborgs skoler". 

På sigt skal skolen leve op til alle handlepunkter. Hvert enkelt punkt er vurderet på skolen: Gør 

vi sådan på vores skole, eller gør vi ikke? Skolen har selv afgjort, hvilket fora denne vurdering 

skal foregå i. Når det for et punkt gælder, at der på skolen er en bred accept af, at "sådan gør vi 

på vores skole", sættes et "√". Når dette ikke er tilfældet, sættes et "!". 

På bilag 2 kan ses et øjebliksbillede pr. 1. juni 2007 af hvilke handlepunkter, som flest skoler har 

sat ”!” ved og hvilke handlepunkter færrest skoler har sat ”!” ved. Skolerne i de tidligere Nibe, 

Sejlflod og Hals Kommuner har ikke foretaget vurderingen. Afkrydsningen er som sagt baseret 

på skolernes egne vurderinger. Det skal således understreges, at der kan være stor forskel på, 

hvornår en skole har vurderet, om de lever op til handlepunktet. 

Nedenstående beskrivelse af processen omkring Fælles Skolebeskrivelse, skoleplaner og opsamlingen 

på skoleplansrunden har kun foregået på de 37 oprindelige Aalborgskoler. 

46


10 års organiseret udviklingsarbejde 

Siden 1997 har der været arbejdet målrettet og systematisk med udviklingsarbejde i Aalborg 

Kommune i et tæt samarbejde mellem skolerne og Skoleforvaltningen. I de første 9 år blev der 

igangsat mere end 100 udviklingsarbejder under titlen ”Aalborg Skolevæsen i Bevægelse”. 

”Fælles Skoleudvikling” er nu overskriften for den samlede udviklingsindsats i det nye Aalborg 

Skolevæsen. 

Formålet er at udvikle og understøtte visioner og løsningsmuligheder, som kvalificerer folkeskolens 

pædagogiske praksis i Aalborg Kommune. Det er hensigten at afprøve nye idéer og tanker, 

at involvere så mange medarbejdere, som det er muligt og relevant, samt at befordre en lokal 

vidensdeling og inspiration. De brugbare erfaringer, der høstes i udviklingsprojekterne, ændrer 

den enkelte skoles fremtidige praksis, og den praksis vil fremgå af skoleplanen. På områder, hvor 

mange skoler gør lignende erfaringer, ændrer praksis sig efterhånden i hele skolevæsenet. Den 

praksis vil fremgå af ”Fælles Skolebeskrivelse” og forvaltningsplanen. 

De erfaringer, der blev høstet under ”Aalborg Skolevæsen i Bevægelse” er indarbejdet i ”Fælles 

Skolebeskrivelse”. Siden udgivelsen af denne har de mest effektfulde erfaringer været gjort i 

forhold til anvendelsen af it-rygsækken. Et omfattende udviklingsarbejde har medført, at der 

aktuelt lægges et stort arbejde i at sprede de positive erfaringer til skolernes dagligdag gennem et 

samarbejde mellem PPR og skolernes kompetencecentre samt kursusvirksomhed. Af øvrige nye, 

positive erfaringer fra udviklingsprojekter kan nævnes fokus på børn og unges sundhed og bevægelsesmuligheder, 

anvendelsen af SmartBoard i undervisningen, konfliktmægling og oprettelsen 

af familieklasser. 

Skoleplansarbejde 

Hvert andet år siden 1. januar 2000 har skolerne i Aalborg Skolevæsen udarbejdet skoleplaner på 

baggrund af en skoleplansguide udarbejdet af Skoleforvaltningen. 

Formålet med skoleplanen er at støtte den pædagogiske udvikling, at styrke dialogen på skolen 

og at styrke samarbejdet mellem skolen og Skoleforvaltningen. Skoleplanen er således både skolens 

interne udviklingsredskab og en dokumentation og formidling til forvaltningen. For Skoleforvaltningen 

tjener skoleplanen som en beskrivelse af skolens pædagogiske profil og en dokumentation 

af, hvorledes skolen har valgt at prioritere i forhold til folkeskolens mål- og rammestyring. 

Skoleforvaltningen tillægger sit opfølgningsarbejde stor betydning. På den efterfølgende besøgsrunde 

(v/ skolechefen, områdechefen og en udviklingskonsulent) får forvaltningen og den enkelte 

skole (fra skolen deltager ledelse, medarbejderrepræsentanter og evt. forældrerepræsentanter) 

en værdifuld samtale om skolens hverdag og sammenhængen mellem skoleplanen og praksis. På 

baggrund af en spørgeguide drøftes tilblivelsesprocessen, ejerskabet, skolens mangfoldighed, 

skolens styrkesider, dens udfordringer og problemer. Dermed bliver skoleplanen afsættet for en 

konstruktiv dialog og en anledning for Skoleforvaltningen til at støtte lokalt. 

Erfaringer fra skoleplansrunden i efteråret 2006 

Skoleforvaltningen havde som et led i kvalitetssikringen valgt at sætte fokus på temaerne teamsamarbejde, 

evaluering og DUS-indholdsplan i samtalerne. 

Teamsamarbejde 

I ”Fælles Skolebeskrivelse” står der om teamsamarbejdet: 

47


12A: Lærere og pædagoger arbejder i (selvstyrende) team i og omkring undervisningen. 

Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og 

evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. 

33 ud af 37 skoler lever op til denne formulering. 

Teamet fungerer som et samarbejdsforum til planlægning, tilrettelæggelse og evaluering 

af undervisningen. Teamet er forum for faglig og pædagogisk sparring og 

for tilvejebringelse af bred viden om den enkelte elev, klassen og årgangen. 

Afdelingsopdeling og årgangsteam er udbredte organisationsformer i Aalborg 

Kommune. 32 ud af 37 skoler er afdelingsopdelte, og 24 skoler ud af 37 arbejder i 

årgangsteam. I øvrigt organiseres der i lilleteam, storteam, afdelingsteam, klasseteam, 

klyngeteam, rullende team m.m. På 28 skoler ud af 37 er der en teamleder i 

hvert team. 

På 27 ud af 37 skoler arbejder man i selvstyrende team med krav om dagsorden og 

referat i mødesammenhæng. 10 skoler har ikke selvstyrende team, og på disse skoler 

er der ikke krav om dagsorden og referat på (team-)møder. 

Samarbejdskulturen i enkelte selvstyrende team på enkelte skoler er begyndt at udvikle 

sig fra første generations team til anden generationsteam forstået på den måde, 

at teamsamarbejdet ikke kun omfatter ”drift” og samarbejde om elevernes læring, 

men også tilrettelæggelse og udvikling af egne læreprocesser gennem kollegavejledning, 

supervision og coaching. 

Af samtalerne fremgik det, at fagteamarbejdet har været nedprioriteret i de år, skolerne 

har været fokuseret på at få et godt teamsamarbejde til at fungere. Mange skoler 

har derfor fokus på at indhente det forsømte ved oprettelse af fagteam i en række 

fag. Det er dog de færreste skoler, der mener, at de har ressourcer til at støtte et 

formelt fagteamsamarbejde i alle skolens fag. 

Evaluering 

I ”Fælles Skolebeskrivelse” står der om evaluering: 

4A: I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen 

herpå. 

4B: Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes 

udbytte af undervisningen evalueres. 

4C: Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og 

-metoder i den daglige praksis. 

4D: I relation til trinmålene i fagene redegøres der i skoleplanerne og teamets årsplaner 

for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. 

4E: Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde 

med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse. 

Næsten alle skoler lever op til 4A, 4C og 4E, mens henholdsvis 20 skoler og 29 

skoler arbejder hen imod at leve op til 4B og 4D. 

De fleste skoler havde – og har – evaluering som særligt indsatsområde, og næsten 

alle gav udtryk for, at evalueringsopgaven er en stor udfordring. 

På alle skoler bliver en bred vifte af relevante evalueringsformer og -metoder anvendt. 

Flere skoler arbejder i form af udviklingsprojekter og lokale indsatser på at 

få en fælles opfattelse af evaluering og på at blive dygtige til evaluering. Ambitio- 

48


nen er ikke at ville evaluere og dokumentere alt, men at blive bedre til at vise, at 

eleverne flytter sig fra et udgangspunkt til et andet – både fagligt, personligt og socialt 

– i udvalgte sammenhænge. 

Forventningen om at få systematiseret, dokumenteret og synliggjort evalueringstiltagene 

med henblik på at få skabt et overblik og en evalueringskultur på skolerne, 

dvs. at evalueringer bliver integreret som gode, velbeskrevne vaner i skolens dagligdag, 

er endnu ikke nået. 

I årene 1999-2001 arbejdede Aalborg Skolevæsen ihærdigt på at udvikle et fælles 

sprog i evalueringssammenhæng og en evalueringsmodel, stjernemodellen, der kan 

anvendes som et planlægnings- og evalueringsværktøj på skole-, klasse og elevniveau. 

…I 2004 blev kompetenceevaluering introduceret i skolevæsenet, og der blev gjort 

en indsats for, at alle skoler blev bekendt med kompetenceevalueringsmodellens 

systematik i forbindelse med evaluering af den enkelte skoles rummelighedsindsats. 

For begge modellers vedkommende gælder, at formålet med anvendelsen er læring 

og fremadrettethed. Grundlaget er værdibaseret ledelse, og der er tale om selvevaluering, 

der tildeler skolens aktører indflydelse. 

Indsatserne spores, men det kan samtidig konstateres, at en fælles begrebsafklaring 

og en systematisk, skriftliggjort, dokumenteret evaluering indeholdende dataindsamling, 

analyse, afrapportering og formidling af forløb på skole-, klasse eller 

elevniveau ikke er slået igennem på alle skoler. 

Mål, trinmål, slutmål, læringsmål, succeskriterier, tegn, handleplaner, evalueringsformer, 

relevante evalueringsmetoder (observationer, samtale, test, lærerrespons, 

elev-elevrespons, spørgeskemaer, prøver, logbog, portefølje m.fl.) er velkendte begreber 

for de fleste medarbejdere. Beherskelse af et fælles sprog og opstilling af 

enkle, tydelige mål – med for eleverne kendte kriterier – på udvalgte områder med 

henblik på at arbejde med mål og at evaluere i det daglige er endnu ikke naturligt 

for alle medarbejdere. 

DUS - Indholdsplan 

DUS - Indholdsplan er Aalborg Kommunes indholdsbeskrivelse af DUSordningerne. 

Formålet med ”Indholdsplan for DUS” er at tydeliggøre grundlaget 

for DUSèrnes virksomhed og at have en fælles pædagogisk platform blandt ledere 

og pædagoger i DUSèrne i Aalborg Kommunale Skolevæsen. 

Der er i indeværende skoleår sket en lang række handlinger i forhold til arbejdet 

med DUS - Indholdsplan. 

I september 2006 afleverede alle skoler de første års-og udviklingsplaner til Skoleforvaltningen. 

Års- og udviklingsplanerne består af de lokale indholdsbeskrivelser 

af DUS’ernes arbejde. Planerne er lavet for enkeltelever eller grupper af elever. 

I perioden fra december 2006 til marts 2007 gennemførte Skoleforvaltningen en 

besøgsrunde til alle DUS-ordninger, hvor temaet var skolens arbejde med DUS – 

Indholdsplan. 

I foråret 2007 blev der fra Skoleforvaltningens side igangsat et uddannelsesforløb 

for 2/3 af alle DUS-medarbejdere. Uddannelsesforløbet bestod af en forelæsning 

om sprog og kommunikation og en kursusrække med særligt fokus på personlig og 

49


social udvikling. Uddannelsesforløbet har haft til hensigt at klæde medarbejderne 

på til arbejdet med DUS - Indholdsplan. Tilbagemeldingerne både fra deltagerne og 

fra CVU har været positive. Uddannelsesforløbet evalueres endeligt i perioden fra 

juli 2007 til september 2007. Det forventes, at de resterende DUS-medarbejdere 

(herunder medarbejdere fra de 13 nye Aalborgskoler) gennemfører uddannelsesforløbet 

i foråret 2008. 

Næste led i arbejdet med DUS - Indholdsplan er, at skolerne skal udarbejde en ny 

udgave af års- og udviklingsplanerne. De nye Aalborgskoler skal udarbejde deres 

første, mens det er version to for de oprindelige Aalborgskoler. 

Sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 

Skolernes afkrydsninger og beskrivelser i kvalitetsrapporterne om den specialpædagogiske bistand 

giver anledning til følgende bemærkninger: 

• 82 % af skolerne har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand i kompetencecenterregi. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle 

skoler på sigt bør udarbejde sådanne principper/procedurer. 

• 82 % af skolerne har svaret enten ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til at ”…indhold og 

mål for den specialpædagogiske bistand koordineres med mål og indhold for normalklassens 

undervisning og udarbejdes mellem speciallæreren og faglærer(e)”. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, jf. kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning 

og anden specialpædagogisk bistand, at dette altid bør foregå. 

• 96 % af skolerne har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til at ”… der er udarbejdet 

individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske 

bistand”. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. kravene i Bekendtgørelse 

om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at dette altid 

bør foregå. 

• 64 % af skoler med specialklasser har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen 

af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, at alle skoler med specialklasser skal udarbejde sådanne principper/procedurer. 

• 84 % af skoler med specialklasser har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til ”…at der 

er kontinuitet mellem skoledelen og fritidsdelen”. Det er Skoleforvaltningens vurdering, 

jf. kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk 

bistand, at dette altid bør foregå. 

• 84 % af skoler med specialklasser har svaret ”i høj grad” til ”…at der foretages løbende 

evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan”. Det 

er Skoleforvaltningens vurdering, jf. kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning 

og anden specialpædagogisk bistand, at dette altid bør foregå. 

Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 

Skolernes afkrydsninger og beskrivelser i kvalitetsrapporterne om undervisning i dansk som andetsprog 

giver anledning til følgende bemærkninger: 

50


• 40 % af skolerne med modtageklasser har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen 

af basis-/modtageklasseundervisningen. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at 

alle skoler på sigt bør udarbejde sådanne principper/procedurer. 

• 60 % af skolerne med modtageklasser har svaret ”i høj grad” til, ”…at der er udarbejdet 

individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling inden for 

dansk som andetsprog i modtageklasse”. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse 

om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være 

tilfældet. 

• 52 % af de skoler der tilbyder supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi 

har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisning i 

dansk som andetsprog. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle disse skoler på sigt 

skal udarbejde sådanne principper/procedurer. 

• 82 % af de skoler, der tilbyder supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi 

har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til ”…at indhold og mål for 

undervisningen i dansk som andetsprog koordineres med indhold og mål for normalklassens 

undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem lærer i dansk som andetsprog og 

faglærer(e). Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens 

undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være tilfældet. 

• 60 % af de skoler, der tilbyder supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi 

har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til ”…at der er udarbejdet 

individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling i dansk som 

andetsprog”. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens 


• 42 % af de skoler, der har tokulturelle klasser, har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen 

af de tosprogede medarbejderes indsats. Det er Skoleforvaltningens vurdering, 

at alle disse skoler på sigt bør udarbejde sådanne principper/procedurer. 

• 92 % af de skoler, der har tokulturelle klasser, har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad” 

til ”… at den tosprogede medarbejder primært indgår som ressource i hele klassens undervisning”. 

Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens 



til ”… at den tosprogede medarbejder selvstændigt underviser grupper af elever med 

samme modersmål parallelt med klassens undervisning”. Det er Skoleforvaltningens vurdering, 

jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette 

altid bør være tilfældet. 


til ”… at undervisningens mål og indhold planlægges i samarbejde mellem den tosprogede 

medarbejder og klassens (fag)lærer”. Det er Skoleforvaltningens vurdering, jf. Bekendtgørelse 

om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at dette altid bør være 

tilfældet. 

51

Handleplaner 

Handleplaner 

På baggrund af de foranstående sammenfattende vurderinger foreslås følgende handlinger: 

1. Elevfravær 

Kvalitetsrapportens oplysninger om elevfravær giver anledning til iværksættelse af handleplaner 

på skoler med mere end 12 dages fravær i gennemsnit pr. elev. 

Der gennemføres en analyse af årsagerne til skolernes elevfravær. Denne analyse skal bl.a. klarlægge, 

hvor mange elever fraværet er fordelt på og årsager til fraværet. 

Handleplanen skal ses i sammenhæng med den løbende opfølgning på drop-out-området. Denne 

indeholder følgende elementer: 

I forbindelse med skolernes opgørelser af elevfravær i september og marts måned gennemfører 

Skoleforvaltningen en undersøgelse af enkeltelevers fravær. I KMD-Elev trækkes lister over 

elever med mere end 15 % ulovlig fravær eller bekymrende fravær. For hver af disse elever bedes 

skolerne efterfølgende redegøre: 

1) Er der grund til bekymring for eleven? 

2) Hvad vil skolen gøre for at mindske elevens fravær? 

Der gennemføres i efteråret en undervisningsmiljøvurdering på alle skoler i Aalborg. På de implicerede 

skoler vil der være særligt fokus på elevernes trivsel. 

For yderligere at sætte fokus på trivsel, miljø og sundhed er der i forbindelse med budget 2008 

fremsat forslag om igangsætning af et projekt, hvor der til hver skole tilknyttes ressourcepersoner 

med forankring i mellemgruppen, der kan fungere som samlende personer for børn og unge 

og varetage en forebyggende og foregribende social indsats. 

2. Liniefagsuddannelse/kompetencer svarende til liniefagsuddannelse 

Kvalitetsrapporten viser, at en del klasser undervises af lærere uden liniefagsuddannelse eller 

kompetencer svarende til liniefagsuddannelse. Det er særligt i fagene historie, natur/teknik, kristendom, 

dansk som andetsprog og børn med særlige behov. 

Det viser, at der fortsat er behov for efter- og videreuddannelse til liniefagsniveau i undervisningsfagene, 

men også uden at det tilsidesætter indsats på andre væsentlige områder med lignende 

behov. 

I 2008 afsluttes et 3-årigt projekt med uddannelse af knap 100 lærere til liniefagsniveau i Dansk 

som andetsprog. Fra 2006 er igangsat 3-årige liniefagsuddannelsesforløb i biologi, geografi og 

engelsk, og fra 2007 igangsættes yderligere hold i Natur/teknik og i Matematik (2 hold), samtidig 

med, at der igangsættes hold som Naturfagsvejleder, Matematikvejleder, Engelskvejleder 

samt Læsevejleder på diplomniveau. Bortset fra Engelsk medfinansierer Undervisningsministeriet 

disse uddannelser ved at dække deltagerbetalingen til CVU. Fra 2008 er det planen at igangsætte 

yderligere et hold læsevejledere med henblik på, at alle skoler senest ved udgangen af 2009 

har mindst én uddannet læsevejleder. Ministeriets hensigt om noget tilsvarende på de øvrige vejlederområder 

følges op, men nås ikke inden for den korte årrække. 

52

Handleplaner 

Sideløbende hermed fastholdes dialogen med skoleledelserne om udviklingen i behovene for 

efter- og videreuddannelse, så prioriteringerne løbende kan justeres på baggrund af afgang, nyansættelser 

og uddannnelsesaktiviteter. Der vil til stadighed være betydeligt fokus på lærernes 

undervisningskompetence. 

3. Læsepolitik 

Kvalitetsrapporten viser et tilfredsstillende fagligt niveau generelt, men der er til stadighed behov 

for at sætte fokus på elevernes læseindlæring, idet læsningen er en afgørende faktor for eleverne 

alsidige læring. Aalborg Kommune igangsætter i skoleåret 2007/08 et arbejde med at udarbejde 

en fælles læsepolitik. Politikken skal sikre, at alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder 

læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, dels får styrket den alsidige personlige 

udvikling og sine handlemuligheder. 

I tillæg hertil kan nævnes, at der i øjeblikket uddannes læsevejledere på alle kommunens skoler. 

Læsevejlederen er en ressourceperson på skolen, der skal inspirere, vejlede og koordinere skolens 

samlede læseindsats. En væsentlig opgave for læsevejlederne er at vejlede lærere i anvendelse 

af forskellige læsetest og i at følge op på og iværksætte tiltag på baggrund af skolens evaluering 

af elevernes læsekompetence. Læsevejlederen bidrager desuden med forslag til skolens 

handleplan på læseområdet, sørger for at nyeste erfaringer, viden og forskning om læsning formidles 

og bringes i spil blandt skolens lærere samt indgår i netværk på skolen og på tværs af 

skolerne. 

4. Fagligt niveau 

Forløbet af de nationale test har langt fra været tilfredsstillende og det vil ikke være rimeligt at 

udarbejde handleplaner på baggrund af det tilvejebragte materiale. Dog ser det ud til, at et par 

skoler i matematiktesten befinder sig udenfor ”normalområdet”. Skoleforvaltningen vil gennem 

konsulentbistand undersøge årsagerne hertil og – hvis det er muligt – give forslag til initiativer, 

som kan forbedre det faglige niveau. 

5. Evalueringskultur 

Opsamlingen fra skoleplansrunden og skolernes beskrivelser i kvalitetsrapporten viser, at der er 

blevet arbejdet meget med etablering af en evalueringskultur. Mange ytrer dog også, at det tager 

tid og at der stadig skal arbejdes med emnet. 

72 % af skolerne har vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af 

undervisningen evalueres. Det forventes, at de resterende 28 % udarbejder principper inden udgangen 

af skoleåret 2008/2009. 

Med henblik på at sætte endnu mere fokus på området tilbyder Skoleforvaltningen kurser om 

emnet og giver tilbud om konsulentbistand som introduktion til emnet. 

6. Elevplaner 

Kvalitetsrapporten viser, at 50 % af skolerne ikke har udarbejdet lokale principper for arbejdet 

med elevplaner. Det forventes, at de resterende 50 % udarbejder principper inden udgangen af 

skoleåret 2008/2009. 

7. Holddannelse 

Kvalitetsrapporten viser, at 58 % af skolerne ikke har fastsat skriftlige principper/procedurer for 

arbejdet med holddannelse. I forbindelse med revisionen af Fælles Skolebeskrivelse præciseres 

det, at alle skoler skal udarbejde disse principper/procedurer. 

53

Handleplaner 

8. Skole-hjemsamarbejde 

Flere skoler nævner forældreopbakningen som den allervigtigste faktor i forhold til udvikling af 

en god skole. Der gøres mange erfaringer, men flere ønsker at sætte endnu større fokus på området. 

Med henblik på at øge fokus herpå tager Skoleforvaltningen initiativ til: 

• Videreførelse af projekt ”den gode klasse” der handler om at styrke af forældrenes involvering 

i det sociale liv på den enkelte skole og i de enkelte klasser. Projektet er finansieret 

af PPR’s 3 mio. kr. pulje. 

• I SSP-regi gives skolerne tilbud om igangsætning af projekter, der skal medvirke til, at 

der etableres fælles holdninger i forældrekredsen, at der etableres et netværk omkring 

børnene, og at forældrene bliver fortrolige med hinanden. En velfungerende forældrekreds, 

der taler godt sammen og løser eventuelle problemer i klassen i fællesskab, kan 

være med til at skabe en rummelig og god klasse, hvor alle elever trives. 

9. Fælles Skolebeskrivelse 

Fælles Skolebeskrivelse blev udarbejdet i 2005. Siden har de 37 oprindelige Aalborgskoler arbejdet 

på at implementere de 89 handlepunkter. Dette arbejde fortsætter i de kommende år. 

I de kommende år vil der ligeledes være fokus på at implementere de 89 handlepunkter på de 13 

nye Aalborgskoler. Disse skoler skal lave statusopgørelse på handlepunkterne senest 1. marts 

2008. 

10. DUS-Indholdsplan 

De 37 oprindelige Aalborg-skoler skal senest fredag den 12. oktober 2007 udarbejde 2. udgave 

af deres års- og udviklingsplaner. 

Medarbejderne i de nye Aalborgskoler gennemfører et kursusforløb omkring DUS-Indholdsplan 

i foråret 2008. De nye Aalborgskolers første års- og udviklingsplan skal være færdige ved indgangen 

til skoleåret 2008/2009. 

11. Teamsamarbejde 

Opsamlingen på skoleplansrunden viser, at der fortsat er behov for at sætte fokus på udvikling af 

teamsamarbejdet på skolerne i almindelighed og på enkelte skoler i særdeleshed. Skoleforvaltningen 

stiller konsulenter til rådighed i dette arbejde. 

12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog 

Både i forhold til den specialpædagogiske bistand og dansk som andetsprog er der inden for det 

sidste år kommet nye lovgivning. Kvalitetsrapporten viser, at der fortsat vil være behov for at 

sætte fokus på implementering af disse to lovgivninger. 

De lovgivningsmæssige ændringer indskrives i næste udgave af Fælles Skolebeskrivelse. 

Samlet handlingsplan 

En samlet og uddybende handlingsplan vedrørende de enkelte temaer/emner og i forhold til enkelte 

skoler udarbejdes efterfølgende og behandles politisk inden udgangen af 2007. 

54

Det videre arbejde 

Det videre arbejde 

Byrådet besluttede på mødet den 14. maj 2007 nedenstående plan for det fremtidige arbejde med 

kvalitetsrapporten 

Tidsplan 

”Kvalitetsrapport” 

for skoleåret 

2006/2007 



2007/2008 



2008/2009 

Tidspunkt Indhold 

”Kvalitetsrapport 1” • Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 

2007 

• Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. 

september 2007 

• Drøftes i byrådet senest 15. oktober 2007 

Udarbejdelse af handlingsplaner 

på baggrund 

af ”kvalitetsrapport 1” 

Dialogrunde og opfølgning 

på de skoler, hvorpå 

der er lavet handlingspla- 

ner 

• Høres i skolebestyrelserne senest 1. november 

2007 

• Drøftes og vedtages senest 31. december 

2007 

55 

- Opsamling fra skoleplansrunde 

- Data fastsat ud fra bekendtgørelse 

om ”kvalitetsrapporter” 

- Vurdering af test- og prøveresultater 

- Udvalgte nøgleområder 

- Handlingsplaner i forhold til 

temaer/emner og i forhold til 

enkelte skoler 

• Foråret 2008 - Opfølgning på evt. handlingsplaner 

iværksat i forlængelse af 

”kvalitetsrapporten”. 

”Kvalitetsrapport 2” • Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 

2008 

• Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. 


• Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2008 

- Tilbagemelding vedr. udvalgte 

nøgleområder 

- Opsamling vedr. udvalgte 

skoler 

- Data fastsat ud fra bekendtgørelse 

om ”kvalitetsrapporter” 

- Vurdering af test- og prøveresultater 

- Bilag: Revideret Fælles Skolebeskrivelse 

og Skoleforvaltningsplanen 

- Bl.a. opfølgning på revideret 

”Fælles Skolebeskrivelse”. 

Skoleplaner • Afleveres til Skole- og Kulturforvaltningen 

senest 1. januar 2009 

Skoleplansrunde til alle • Foråret 2009 - Drøftelse af indholdet i skole- 

skoler 

planerne 

”Kvalitetsrapport 3” • Høres i skolebestyrelserne senest 1. septem- - Opsamling fra skoleplansrunde 

ber 2009 

- Data fastsat ud fra bekendtgø- 

• Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. relse om ”kvalitetsrapporter” 


- Vurdering af test- og prøvere- 

• Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2009 sultater 

- Udvalgte nøgleområder 

Udarbejdelse af hand- • Høres i skolebestyrelsen senest 1. november - Handlingsplaner i forhold til 

lingsplaner på baggrund 2009 

temaer/emner og i forhold til 

af ”kvalitetsrapport 3” • Drøftes og vedtages senest 31. december 

2009 

enkelte skoler 

Dialogrunde og opfølg- • Foråret 2010 - Opfølgning på evt. handlingsning 

på de skoler, hvorpå 

planer iværksat i forlængelse af 

der er lavet handlingsplaner 

”kvalitetsrapporten”

Bilag 

Bilag 

Bilag 1: Sammenfattende vurderinger 

Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? 

Bislev 

Samlet set vurderer jeg skolens faglige niveau til at være tilfredsstillende, det vil sige middel eller over middel. 

Gennem flere år har eleverne i 0. – 3. kl. haft 25 lektioner pr uge, og det har haft indflydelse på elevernes standpunkt. 

De ekstra timer har især været brugt til flere timer til dansk, matematik og praktisk/musiske fag. Gennem 

de sidste par år har alle elever hver dag haft en halv times morgenlæsning, hvilket har styrket elevernes læsning og 

læselyst. Læsesvage elever har i den halve time haft specialundervisning. I indskolingen har ikke-læsere haft fortælling 

og sproglege. I indskolingen har vi haft rullende skolestart og aldersblandet undervisning, hvilket har givet 

både elever og lærere et løft. 

Der er taget initiativ til at rette op på de områder, der ligger under middel, både i indeværende skoleår og kommende. 

Byplanvej 

En samlet vurdering af skolens faglige niveau som middel til over middel må umiddelbart være rimeligt tilfredsstillende. 

Der er imidlertid næppe tvivl om, at mange børn kunne få større udbytte af undervisningen, end de får. 

Større elevinddragelse, større motivation og større medansvar er en del af løsningen. Bedre muligheder for at tilgodese 

børn med særlige behov er en anden. Rummelighedskravet er en afgørende faktor i forhold til det faglige 

niveau og er skolens største pædagogiske udfordring. 

Ellidshøj 

Løbende vurderes det faglige niveau ud fra trinmålene, og vi bestræber os på, at det er liniefagsuddannede lærere, 

der underviser i fagene. I år har vi to lærere på uddannelse for at komme denne betragtning nærmere 

Farstrup 

Det samlede faglige niveau er primært placeret i niveauet mellem middel til over middel, hvilket opleves som 

særdeles tilfredsstillende. I det tidligere Nibe Kommune er Farstrup Skole blevet tilgodeset med ekstra ressourcer. 

Dette giver faglige resultater. Samtidig har der i flere år været en politisk beslutning om, at alle elever i indskolingsårgangene 

har haft 25 ugentlige lektioner. Dette har naturligvis også indvirkning på det faglige niveau. 

Skolen har de sidste år haft en offensiv strategi med etableringen af faglige forpligtende fællesskaber igennem 

teamarbejdet. Teamene har hvert skoleår haft fokus på et pædagogisk udviklingsområde omkring deres elevgruppe: 

opsat mål, sat handlingerne i spil og efterfølgende evaluering. Teamene har gennem årene blandt andet arbejdet 

med temaerne: 

Læringsstile 

Den gode skolestart 

Trivsel og god skoledag 

Det er fedt at være god 

ForældreIntra 

Disse pædagogiske processer har naturligvis både direkte og indirekte forbindelse med styrkelsen af det faglige 

miljø på skolen. 

Ferslev 

Skolens faglige niveau vurderes som værende tilfredsstillende ud fra de potentialer og muligheder, vi har til rådighed. 

Det faglige niveau dækker selvfølgelig over større udsving dels på den enkelte årgang og dels indenfor de 

enkelte klasser, hvilket må være helt naturligt. Vi arbejder dog hele tiden ud fra en målsætning om at øge elevernes 

faglige udbytte af undervisningen. 

Filstedvej 

Filstedvejens Skole er kendt for et højt fagligt niveau og kompetente medarbejdere, der tilsammen sikrer de bedste 

betingelser for elevernes udvikling. De selvstyrende årgangsteam laver i fællesskab teamets overordnede årsplan – 

periodeplanen – der er det overordnede planlægningsredskab i forhold årgangens/klassernes fælles sociale og 

faglige udvikling. Herudover arbejdes der med årsplaner for alle fag. Den faglige udvikling styrkes løbende i man- 

56

Bilag 

ge forskellige pædagogiske fora på skolen. Se også SKOLEPLAN for Filstedvejens Skole på 

www.filstedvejensskole.dk 

Frejlev 

Der er stor tilfredshed med det faglige niveau. 

Gandrup 

Undertegnede vurderer skolens faglige niveau til lidt over middel efter den gamle karakterskala. Gandrup Skole 

har gennem de seneste år ligget på generelt lidt over 8 i gennemsnitskarakter. Vi har en skole med et godt opland, 

en landsbyskole med en solid forældreopbakning og med en yderst interesseret og kompetent skolebestyrelse. 

Gandrup Skole har ikke mange børn med behov for specialpædagogisk bistand, selvom de selvfølgelig forekommer. 

Skolen har ligeledes kun ganske få børn med anden etnisk baggrund (ca. 3 %). Endelig er vi heller ikke af 

den opfattelse, at vi har disciplinære problemer med børnene. Vi mærker dog i stigende grad et behov for yderligere 

at kvalificere skole-hjem-samarbejdet. Dette er således sat på skolebestyrelsens årsplan kommende skoleår. 

Gistrup 

Gistrup Skoles samlede faglige niveau vurderes til at ligge mellem ”over middel” og ”meget over middel” og 

svarer således til den almindelige forventning hos forældre og skolens medarbejdere. De enkelte udsving skyldes 

nogle steder, at skolen forsøger at leve op til at være en rummelig skole for alle distriktets elever. 

Langt de fleste elever og forældre udtrykker tilfredshed med Gistrup Skole og betragter den almindeligvis som en 

god skole. Skolen har en meget interesseret og engageret forældrekreds. Skolens lærere sætter ligeledes faglighed 

højt og er generelt bredt og godt uddannet/efteruddannet. 

Gl. Hasseris 

Skolens faglige niveau ligger godt, men vi har også et godt elevgrundlag, og nogle engagerede forældre. Desværre 

har vi næsten ingen to-sprogede børn. Det betyder at vores sociale opdragelse er mangelfuld på dette område, og vi 

mangler lidt bredde i vores kultur. Det betyder dog også, at vi ikke har den forskellighed at tage hensyn til i den 

faglige del af undervisningen. Vi har en høj klassekvotient, og ganske få time resurser, som vi kan lave holddeling 

med. Samtidig er vores fysiske rammer begrænsede. Vi har små klasselokaler og meget lidt udenomsplads. Det 

betyder, at der ligger en del uudnyttede pædagogiske muligheder i holddeling. En mere udpræget brug af holddeling 

kan formodentlig yderligere højne det faglige niveau. 

Gl. Lindholm 

Skolen rummer alle børn fra alle socialgrupper. Skolen er derfor et godt billede af en typisk folkeskole. Niveauet 

er på samme måde strækkende sig i variationsbredden fra det laveste standpunkt til det højeste standpunkt. I de 

mindre klasser er der ved hjælp af bl.a. læseløft sket et mærkbart kvalitetsløft rent standpunktsmæssigt. Generelt er 

standpunktet middel i gennemsnit. 

Grindsted 

Grindsted skoles samlede faglige niveau vurderes til at være middel til over middel. Skolen har et nært samarbejde 

med Den musiske skole hvilket betyder, at det faglige niveau indenfor musik og billedkunst er over middel. Da 

naturen har en stor betydningen i hele vores landsbyordningen lige fra børnehave til skole/Dus, oplever vi, at børnene 

besidder en stor viden om naturen, er vant til at færdes i naturen og som følge deraf også er fysisk meget 

aktive. 

Gudumholm 

Skolen faglige niveau har de sidste tre år været et indsatsområde. Vi oplevede tidligere, at elevgrundlaget smuldrede 

i 8. og 9. klasse med en negativ indvirkning på skolens faglige niveau (holdningen til at gå i skole). Vi har 

styrket fase 3 med fagkompetente lærere, niveaudelt holdundervisning, holdningsmæssig fokus på, at de dygtige 

elever også skulle have udfordringer og en større opmærksomhed på, at alle afleverer deres opgaver til tiden. 

Disse tiltag har fra skoleåret 2006-2007 fastholdt vores elever i overbygningen og de faglige resultater har haft en 

pil opad. Vi vil fortsætte dette arbejde, der tilgodeser hele vores elevgruppe, der har vidt forskelligt social baggrund. 

Gug 

Skolens samlede faglige niveau er over middel. Dette skyldes dels elevgrundlaget og den forældreopbakning skolen 

møder, men ligeledes personalets faglige og pædagogiske kvalifikationer og engagement. 

Hals 

Set i et samlet perspektiv vil vi karakterisere det faglige niveau som middel. Dette skal ses i relation til vurderingen 

af det faglige niveau fra hver årgang samt skolens karakterniveau. 

57

Bilag 

Det faglige niveau kendetegnes igen i flere tilfælde af en stor faglig spredning på de enkelte årgange grundet enkelte 

elevers store faglige problemer. Hals er et lokalområde, hvor vi oplever, at der fra forældrenes side både er 

opmærksomhed på elevernes faglige præstationer, men også elevernes trivsel, tryghed og netværk samt den personlige 

udvikling vægtes højt. 

Herningvej 

Det er vores vurdering, at skolens faglige niveau er tilfredsstillende. Der er en tydelig tendens til polarisering 

blandt elever, dvs. at en faglig top og bund er meget fremherskende, og at midtergruppen reduceres. Vi ser det bl.a. 

ved afgangsprøver og i det daglige arbejde. Vi er generelt tilfredse med de resultater vore elever præsterer og de 

mål, medarbejdere sætter for eleverne. 

Hou 

Skolens faglige niveau vurderes til middel. Det er kendetegnende for Hou Skole, at skolen modtager elever med 

faglige og/eller sociale problematikker fra de større skoler i nærområdet. Eleverne indsluses såvel i normalundervisningen 

som i en af de to heldagsklasser. Begrundelsen for denne placering er en erfaring for, at elevernes problematikker 

aftager helt eller delvis i de meget mere overskuelige rammer. 

Højvang 

Skolens faglige niveau vurderes som lidt over middel. De fleste elever klarer sig relativt godt i de boglige fag i 

forhold til deres potentialer og baggrund. En stor del af afgangseleverne kommer fra de specialtilbud, hvortil PPR 

henviser elever fra andre skoler, og dette har selvsagt indflydelse på det faglige niveau, som kommer til udtryk i 

prøvekaraktererne. Den praktisk/musiske dimension prioriteres højt, hvilket bl.a. kan ses af timefordelingsplanen, 

og det faglige niveau kommer bl.a. til udtryk ved udstillinger og udsmykning på skolen samt drama- og musikforestillinger. 

Klarup 

Klarup Skole har et solidt fagligt niveau med enkelte lærere og pædagoger med særlige spidskompetencer. 

Der er, som det fremgår af oversigten tidligere i rapporten, lærere med liniefag eller med liniefagsniveau inden for 

afdelingen på næsten alle fag og årgange. 

Det er dog en bekymring, at det ensidige undervisningsministerielle fokus på fag som skolens faglighed og den 

tilhørende tro på kanon, paratviden og paratfærdigheder, nationale test og obligatoriske prøver i (næsten) alle fag 

desværre flytter skolens og lærerens fokus fra lærerens pædagogisk didaktiske og fagdidaktiske faglighed til lærerens 

liniefag og de kanoniserede emner med en på sigt frygtet forringelse af børnenes dannelse og uddannelse. 

Kongerslev 

Over middel 

Kærby 

Skolen har samlet set et højt fagligt niveau. 

Skolen er kendetegnet ved fagligt stærke lærere og pædagoger. Forældregruppen er samlet set ressourcestærk og 

meget engageret i deres børns skolegang. 

Langholt 

Det er en meget svær øvelse at give en samlet vurdering af skolens faglige niveau. Vi har drøftet spørgsmålet på 

skolen og med udgangspunkt i Fælles Mål, elevplaner, diverse prøver, lærernes umiddelbare vurderinger og tilbagemeldinger 

fra Vodskov skole, som er overbygningsskole for Langholt Skole, er vores konklusion denne: 

Det faglige niveau vurderes til at være tilfredsstillende/meget tilfredsstillende. 

Løvvangskolen 

Samlet set vurderes skolens faglige niveau i høj grad tilfredsstillende. Skolen prioriterer undervisning af lærere 

med linjefagsuddannelse højt, hvilket sikrer kvalitet i undervisningen. Sammenholdt med et stort engagement fra 

lærere i forhold til elevernes trivsel samt stor fokus på undervisningsdifferentiering inkluderer undervisningen en 

bred elevsammensætning. 

Mellervang 

Elevernes faglige niveau vurderes samlet set som middel. I hver klasse er der et stort spænd i det faglige niveau. 

Hjemmenes opbakning af elevernes skolegang er meget forskellig. Dette har indflydelse på nogle elevers motivation 

og evne for en tilfredsstillende faglig udvikling. 

58

Bilag 

Lærernes faglige niveau vurderes som højt. Ved fagfordelingen tilstræbes det hvert år i stor udstrækning, at liniefagsuddannede 

lærere varetager undervisningen i de forskellige fag. Ligeledes prioriteres lærernes videreuddannelse 

højt. 

Der er til stadighed opmærksomhed på at optimere det faglige niveau. 

Mou 

I de fleste af klasserne er der temmelig stor spredning på elevernes faglige niveau. 

Især i udskolingen har den herskende norm været, at det ikke er ”in” at møde eller aflevere opgaver til tiden, at 

lave lektier og i det hele taget at gå positivt ind for undervisningen og yde en indsats. Vi har heldigvis mange elever, 

som gerne vil gå i skole og lære noget; men vi oplever desværre ofte, at disse elever holder lav profil, da de 

ikke har lyst til at blive kaldt ”fessor”, ”lærerens kæledægge” osv. 

Vi har et stort ønske om at vende denne udvikling, da samfundsudviklingen har betydet øget krav til elevernes 

faglige formåen. Der findes efterhånden ikke længere jobs, som ikke kræver en eller anden form for uddannelse og 

generelt er de faglige krav til at indgå i informations-/innovationssamfundet vokset. 

Altså Mou Skole skal ikke blot være et værested for vore elever, hvor de har det trygt og godt. Vi skal være et 

lærested, hvor eleverne har det trygt og godt (forudsætning for indlæring) men samtidig også et sted, hvor eleverne 

fagligt udfordres og motiveres for livslang læring. 

Karakterer, nationale test og obligatorisk afgangsprøve er midler til at fremme elevernes motivation (ydre motivation). 

De erfaringer vi i år har gjort med de nationale test og prøveafholdelse har desværre ikke været særlig gode. 

Den ekstra arbejdsbyrde vores IT-folk og lærere har haft i forbindelse med test og elektroniske prøver har været 

urimelig stor i forhold til den effekt vi oplever, det har haft på elevernes motivation. Lærerne har i god tid forsøgt 

at opkvalificere eleverne til test og prøver; men har givet udtryk for, at den form testene er udformet på bl.a. med 

meget læsestof og testens opsætning, bevirker at eleverne ikke har fået en fair chance for at vise, hvad de kan. 

Nibe skole 

Nibe Skoles faglige niveau ligger over gennemsnittet. Det højere niveau skyldes, 

- at eleverne i indskolingen de sidste mange år har haft 25 lektioner om ugen 

- at der de sidste 3 år har været fokus på naturfagene i overbygningen med et tæt samarbejde fagene imellem 

- at lærernes efteruddannelsesniveau generelt har været højt 

- at skolens indretning giver mulighed for mange måder at arbejde med eleverne på 

- at den tætte sammenhæng mellem indlæring og fysisk aktivitet medtænkes via projektet ”Daglig Motion.” 

Nr. Uttrup 

Det er en del af skolens selvforståelse, at vi vægter det faglige arbejde højt. I langt de fleste fagområder og på de 

fleste alderstrin bedømmer lærerne de forskellige årgange til omkring middel. Både de sammenlignende offentliggørelser 

af karaktererne og ikke mindst karaktererne i forhold til skoledistriktets sammensætning underbygger og 

understøtter denne selvforståelse. Samtidig arbejder vi på skolen med uddannelse af medarbejderne, så vi får opdateret 

skolen med linjefag og vejledere. 

Nørholm 

Rimeligt højt. 

Nøvling 

Ud fra fagenes trinmål i folkeskolen vurderes Nøvling Skoles samlet faglige niveau til at være over middel. 

Undervisningen varetages i overvejende grad af linjefagsuddannede lærere. 

Sebber 

Skolens faglige niveau vurderes samlet set som middel. Dog ses det, at niveauet i naturfag (matematik) ligger over 

middel, hvilket måske kan forklares ved, at undervisningen i matematik i mindre grad foregår som klasseundervisning, 

men i høj grad tilrettelægges efter den enkelte elevs forudsætninger og især i indskolingen også efter elevernes 

læringsstile. 

Sebber Skole har rullende skolestart, hvor eleverne starter i skole, når de fylder 6 år. Undervisningen i indskolingen 

(svarende til børnehaveklasse og 1. klasse, da skolen ingen 2. klasse har i dette skoleår) foregår aldersblandet, 

og holddeling anvendes i stor udstrækning. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, og det har 

indvirkning på elevernes læseindlæring, hvor det ses, at flere elever kommer tidligere i gang med at lære at læse, 

og at det faglige niveau hæves. 

59

Bilag 

Samtidig har det i flere år, efter en politisk beslutning i den tidligere Nibe Kommune, været sådan, at alle elever i 

indskolingsårgangene har haft 25 ugentlige lektioner. Dette kan også have en indvirkning på det faglige niveau. 

Seminarieskolen 

Udfra medarbejdernes evalueringsmodeller ligger skolens faglige niveau på middel. Det vil altid være skolens mål 

at forbedre samtlige elevers faglige niveau. 

Skansevejen 

Det faglige niveau er generelt set tilfredsstillende. Vi vil gerne gøre skolen endnu vigtigere for både elever og 

forældre. Vi er overbeviste om, at der er mere potentiale end det vi umiddelbart ser. I vores overbygning indfører 

vi fra næste skoleår fokustimer, som er timer, hvor eleverne arbejder selvstændigt mede deres personlige mål, 

mens lærerne samtaler med enkeltelever. Det er vores mål på den måde at optimere elevernes læring og dermed 

også det faglige niveau. 

Sofiendal 

Skolen har et højt fagligt niveau i forhold til skolens elevgrundlag. 

Stolpedalskolen 

Det faglige niveau vurderes generelt højt. 

Sulsted 

Vi er tilfredse med vores faglige niveau og elevernes videre forløb efter 9. klasse. 

Svenstrup 

Samlet set vurderes skolens faglige niveau som tilfredsstillende og derover. 

Sønderbro 

Skolens faglige niveau er tilfredsstillende set i lyset af, at 50 % af eleverne er to – kulturelle, og samtidig kommer 

en del børn fra belastede hjem. 

Sønderholm 

Skolens faglige niveau vurderes til lidt over middel. Eleverne klarer sig rigtig godt på overbygningsskolen, som vi 

har et tæt samarbejde med. Indenfor billedkunst, musik og it profiterer eleverne af den satsning, skolebestyrelsen 

har foretaget med flere timer og øget økonomi til området, så her er niveauet klart over middel. 

Tofthøj 

Middel til over middel 

Tornhøj 

Tornhøjskolens faglige niveau er solidt. Lærerne veluddannede og langt hovedparten er udviklingsorienterede. 

Lærernes årsplaner for klasserne er velgennemtænkte og progressive. Lærerne er gode til at differentiere undervisningen, 

hvilket også er nødvendigt, idet der er stor kognitiv og social spredning i alle klasser. 

Tylstrup 

Ud fra fagenes trinmål vurderes samlet set, at det faglige niveau på skolen er tilfredsstillende, dvs. middel eller 

derover. Undervisningen varetages i overvejende grad af linjefagsuddannede lærere; et faktum, der yderligere 

understøttes, når 4 lærere om 3 år har færdiggjort nye liniefag. 

Ulsted 

Det faglige niveau ligger, som før nævnt, på middel og på enkelte klassetrin over middel. 

Vadum 

Skolens faglige niveau vurderes som tilfredsstillende idet eksamens resultaterne de seneste år har vist et gennemsnit 

over 8. 

Der er årgange som skolen i kommende skoleår skal være særligt opmærksom på: nuværende 5., 6., og 8. årgang, 

da der på disse årgange er meget store udsving på elever/klasser. Dette vil vi gøre gennem fokusering af brugen af 

holddeling og tildeling af specialpædagogisk bistands timer. 

Vejgaard Østre skole 

Vejgaard Østre Skole har altid været en skole, hvor der har været lagt vægt på det faglige i undervisningen. Vi 

vurderer niveauet hos vores lærere som over middel og niveauet hos eleverne generelt som værende lidt over middel. 

Der er mange meget dygtige elever, en stor middelgruppe og en noget mindre gruppe under middel. 

60

Bilag 

Selv om vi på skolen har en struktur, som er teambaseret med afdelinger og årgangsteam, vejer det tungt, at de 

enkelte fag varetages af lærere med kvalifikationer hertil. 

Forældregruppen vurderes til at have en social sammensætning, der ligger over middel. Det er fremherskende, at 

det betragtes som havende væsentlig betydning at gå i skole og gøre det så godt, som man er i stand til. Lektier er 

et anerkendt redskab til både at indøve færdigheder og arbejdsvaner. 

Vestbjerg 

Skolens faglige niveau er overvejende tilfredsstillende. Det som indeværende kvalitetsrapport ikke beskriver, er at 

der er en stor gruppe af meget faglige dygtige elever, men også en gruppe som er under middel. 

Dette stiller store krav til undervisningsdifferentiering. Derfor vil vi i næste skoleår arbejde med evaluering og 

undervisningsdifferentiering i matematik og dansk, så undervisningen kan målrettes den enkelte endnu mere. Desuden 

vil en af kompetencecenterets fokuser i næste skoleår også være undervisningsdifferentiering, så kompetencecenteret 

kan støtte arbejdet i klasserne både til gavn for de faglige stærke elever og de mindre faglige stærke 

elever. 

I næste skoleår ønsker vi endvidere at skabe fokus på skoven som et naturligt læringssted. Vestbjerg Skoles unikke 

placering i forhold til Hammer Bakker skal udnyttes og vil forhåbentlig smitte af på undervisningens faglige niveau 

– ikke mindst de naturfaglige fag. 

Vester Hassing 

Vester Hassing skole er en skole med et højt fagligt niveau såvel fagligt som socialt. 

Skolen har et godt rygte i lokalsamfundet og nyder stor opbakning i forældrekredsen. 

I skolens hverdag og elevernes daglige undervisning kommer de ansattes engagement, og den førnævnte opbakningen 

fra forældrene, til udtryk i form af ro, fordybelse og engagement fra elevernes side. 

Et godt arbejdsmiljø for skolens elever og ansatte understøtter og har også stor indflydelse på det faglige niveau - 

fagligt som socialt for. 

I det hele taget ønsker vi på Vester Hassing skole, i samarbejde med forældrene, at skabe en skole hvor der med 

udgangspunkt i den enkelte elev, sker en udvikling fagligt, socialt og trivselsmæssigt til fællesskabets bedste. 

Vester Mariendal skole 

Vi vil vurdere skolens faglige niveau samlet set som værende middel/over middel. Det er vigtigt for os at skabe 

vilkår for, at alle skolens elever får de rette faglige, sociale og personlige udforinger. I skoleplan 2006 sættes 

blandt andet fokus på at gøre eleverne ansvarlige i forhold til at opsætte egne mål og succeskriterier. Ud af planen 

skal man gerne kunne læse vore læringsgrundlag og læringssyn. Vi anlægger samtidig en anerkendende tilgang til 

såvel den enkelte elev, hans forældre og til hinanden. På barneniveau understøtter vi den enkeltes udvikling af sine 

talenter og styrkesider ved at agere med mangfoldigheden. Vi værdsætter forskellighed i en mangfoldighedskultur, 

hvor alle har ret til at udvikle sig. På voksen-niveau kommer det til udtryk i en mangfoldighedsledelse. 

Vi oplever vores skolekultur som værende god og som et godt afsæt for udvikling af en evalueringskultur. Vi er 

bevidste om, at formålet med systematisk evaluering er at blive klogere og forbedre skolens virksomhed samt at 

løfte en skoles selvbevidsthed og identitet ved at give skolens interessenter indsigt i, hvad der sker. På hjemmesiden 

kan man se sammenhænge mellem helhedsaftale, skoleplan, kvalitetsrapport og skolebestyrelsens principper. 

Det professionelle miljø handler om kvaliteten og udbyttet af samarbejdsrelationerne på skolen. Lærerne er opsat 

på at levere den bedste undervisning og føler et stort ansvar for alle elevers succes. Mål, evaluering og dokumentation 

er en selvfølge. Der udarbejdes årsplaner for teamets samarbejde – og for alle fag. En teamledelsesopfordring 

til de selvstyrende team for skoleåret 2005/2006 var blandt andet: Hvordan vil teamet udvikle en evalueringskultur 

hvor: 

- Evalueringen af undervisningen anvendes som udgangspunkt for opfølgning og planlægning af det næste 

undervisningsforløb? 

- MI og læringsstile naturligt indgår i det daglige pædagogiske samarbejde 

- Test som middel til at sikre målene nås 

- Forældrene inddrages og involveres aktivt – eks. individuelle udviklingsplaner, aftaler/”kontrakter” 

kommunikation via hjemmesider, email mv 

- Hvordan sikres elever og forældre viden om de læringsmål rettet mod trinmål og slutmål man arbejder 

hen imod i alle fag? 

- Udvikling af skole-hjemsamarbejde; hjemmebesøg, gruppe-samtaler, fordeling af samtaler over året, andet? 

- Hvordan vil teamet internt støtte hinanden i at skabe et rigtig godt undervisningsmiljø 

- Hvilke udviklingsområder finder teamet vigtigt at arbejde med i det kommende skoleår, eks som en del af 

teamudviklingssamtaler med ledelsen? 

61

Bilag 

Opfordringen har, som det fremgår af rapporten her, medført, at evalueringskulturen er præget af en mangfoldighed 

af metoder, skabeloner og perspektiver. Høj grad af skriftlighed gør, at der er sammenhæng mellem niveauerne. 

Alle interne forventningsafklaringer og årsplaner lægges ud på vores interne personaleintra. På den måde kan 

alle team læse, hvordan andre team prioriterer, ligesom faglærere kan lade sig inspirere af kollegers beskrivelser. 

Vesterkærets skole 

Det faglige niveau er på de fleste klassetrin udmærket. Eleverne på skolen er godt med på det specifikt faglige 

område og især på det musisk kreative område, og i forbindelse med udarbejdelsen af produkter og præsentationer 

er vore elever særdeles kompetente og ofte i stand til at fremføre meget kvalificeret resultater i forbindelse med 

tværsuger, tværfaglige forløb og projektarbejder. Tværfagligheden er et af skolens kendemærker og resultaterne 

fra denne type undervisning viser sig ofte i, at eleverne kan sætte deres viden, færdigheder og kundskaber ind i en 

ny og anvendelig ramme som ofte giver gode resultater også fagligt. En klasse fra skolen har således deltaget i en 

konkurrence om at være den klogeste klasse i Aalborg Kommune, hvor den pågældende klasse fik en 2. plads. 

De fagligt svage elever opnår rigtig gode resultater gennem en massiv og meget professionel indsats fra skolens 

kompetencecenter og de enkelte lærere, som bygger deres pædagogiske praksis på at stille faglige krav ud fra den 

enkelte elevs forskellige forudsætninger. Skolen har f.eks. stor succes med IT-rygsækken som et pædagogisk hjælpemiddel, 

der kan hæve det faglige niveau langt ud over det forventede for de svage elever. I det hele taget har 

eleverne en stor erfaring og kompetence på IT-området, hvor den massive satsning på IT i klasserne har båret 

frugt. Skolen er nået dertil, at eleverne har en stor fortrolighed med anvendelsen af IT til skolearbejdet, som gør at 

eleverne har en god tilgang til læringen og opnår nogle gode faglige resultater som følge af denne kompetence. I 

de ældste klasser er der over en årrække gennemgående et godt fagligt niveau, men der er naturligvis en vis variationsbredde 

i skolens faglige niveau, som må tilskrives flere faktorer, som ligger uden for skolens domæne. 

Vodskov 

Skolens samlede faglige niveau vurderes som middel til over middel. Skolen har gennem årene haft forholdsvis 

mange elever, som er påbegyndt en gymnasial uddannelse, og den generelle tilbagemelding fra UU-vejledere på 

skolen og fra de gymnasier, som vi samarbejder med, bekræfter skolens egen vurdering. 

Der er en høj lærer-faglighed på skolen, og vi har nu etableret fagteam, dels for at fastholde det faglige niveau på 

skolen, og også fordi de specifikt faglige drøftelser har været savnet i vores meget vandrette organisationsform 

med lærerne organiseret omkring den enkelte årgang af elever. 

Stor interesse og et højt engagement generelt blandt skolens forældre er også medvirkende til at bevare fokus på at 

fagligheden skal fastholdes. 

Vaarst/Fjellerad 

Skolens samlede faglige niveau vurderes til at være over middel. Dette bygger dels på interne vurdering af elevernes 

faglige niveau, dels på løbende tilbagemeldinger fra elever, som vi afleverer til kommunens øvrige skoler efter 

7. klasse. 


Bislev 

Skolens rammer i skoleåret 2006/07 har været tilfredsstillende. 

62

Bilag 

Byplanvej 

Udviklingen i rammebetingelserne gennem en del år har været en tilførsel af ressourcer til undervisning i nationalt 

besluttede fag og en reduktion i øvrige ressourcer. 

Beregningsfaktoren er faldet, og dermed er timetallet til andet en direkte undervisning formindsket, dvs. bl.a. timer 

til efteruddannelse. 

Kronebevillingerne er reduceret gennem de sidste mange år, og skolens budgetter kan ikke dække de reelle behov, 

bl.a. i forhold til vikarudgifter, vedligeholdelse, inventar, undervisningsmaterialer og kurser. 

Ellidshøj 

Skolen er færdigombygget i indeværende skoleår, og vi anser såvel rammer som indhold for at være optimale. 

Vi er eksempelvis hel up to date med it-udstyr såvel maskinel som netværk. Har eksempelvis to klassesæt bærbare 

computere med trådløst net. 

Vi ser os i høj grad gearet til den rummelighed, der har været i højsædet i Aalborg Kommune i de seneste år. 

Farstrup 

Farstrup skole har oplevet rammebetingelserne omkring timeressourcerne, i det tidligere Nibe kommune, som 

gunstige i forhold til den pædagogiske hverdag. Skolen har haft lønsumsstyring, hvilket blandt andet har bevirket, 

at der er blevet satset på IKT–området. Der har været ansat ekstra personale til at understøtte lærernes undervisning, 

og mediateket har haft udvidet deres aktiviteter ift. indførelsen af Junior PC kørekortet. Samtidig har skolen 

løbende investeret i computere (både stationære og bærbare pc’ere) og udbygget netværket. 

En stor udfordring for Farstrup Skole i fremtiden er et dalende elevgrundlag i distriktet, således skolen går fra at 

være 2-sporet i overbygningen til at være en 1-sporet skole fra 0. til 9.klasse. Samtidig afvikles 10. klasse til fordel 

for centrene i Aalborg – Udfordringen består i at fastholde det faglige miljø i overbygningen. 

Skolens vedligeholdelsesstand og bygningsmasse er ikke nævnt i rammebetingelserne. Men får dog alligevel et 

lille ord med, idet skolen bærer tydeligt præg af behovet for renovering. Mange undervisningslokaler er ikke i 

overensstemmelse med tankerne omkring fleksible læringsmiljøer og står meget nedslidte. Dog er naturfagslokalerne 

blevet renoveret i skoleåret 06/07. 

Ferslev 

Det dalende elevtal får særlig store konsekvenser i overbygningen, idet der i vores område er tradition for i en del 

familier at tage 8. og/eller 9. klassetrin på efterskole. Dette sammenholdt med, at vi de to seneste år ikke har modtaget 

elever fra Ellidshøj skole til 8. klasse, betyder, at der fremover vil være et begrænset grundlag for at opretholde 

to spor på 8. og 9. klassetrin. 

Det dalende elevtal medfører færre ressourcer til overbygningen til bl.a. etablering af valgfagsordning. Den kommende 

periode må vi ”nytænke” dels vedr. valgfagsordningen, holddannelse på tværs af årgange og dels vedr. 

organiseringen i årgangsteam i overbygningen. 

Herudover har vi behov for at få tilført midler til kompetenceudvikling og efteruddannelse, således vi får mulighed 

for en højere grad af linjefagsdækning indenfor fagområderne historie, kristendom, håndarbejde og idræt. 

I løbet af de kommende (2 - 5) år vil der blandt personale pga. alder ske en løbende udskiftning, som kan medføre 

ændringer i behovene for videreuddannelse. 

Filstedvej 

De samlede rammebetingelser vurderes som fornuftige, men snævre. Der er ikke længere mulighed for at skolen i 

særlig høj grad kan opprioritere fag eller styrke andre opgaver. Desuden ville vi gerne kunne tilbyde endnu bedre 

udviklingsmuligheder til elever med indlærings- og AKT-vanskeligheder, samt bedre efteruddannelsesmuligheder 

til det pædagogiske personale 

Frejlev 

Med de nuværende time- og kronebevillinger ser det fornuftigt ud. Vikarkontoen er en sårbar størrelse, og der skal 

ikke mange uregelmæssigheder til, før den bliver opbrugt godt og vel. Et evt. overforbrug på vikarkontoen dækkes 

af driftsbudgettet. 

Gandrup 

Med en gennemsnitlig klassekvotient på 18,9 pr. klasse, er vi meget privilegerede. Dette giver sammenlignet med 

andre skoler mere tid til den enkelte elev. Til gengæld ligger Gandrup Skole temmelig højt mht. til den lærerarbejdstid, 

der anvendes til undervisning. Dette er selvfølgelig helt i ministeriets ånd, men undertegnede kunne godt 

tænke mig, at der var mere til andet arbejde til den enkelte lærer, herunder fx udviklingsarbejde. 

63

Bilag 

Gandrup Skole har mange pc’er pr. elev. 2,78 pc’er/elev er langt bedre end landsgennemsnittet. Det betyder også, 

at vi har elever, der meget tidligt og selvstændigt mestrer it-teknologi. 

Gennemsnitligt elevfravær på 8,9 dag/elev opfatter undertegnede som et højt tal, i hvert fald sammenlignet med 

personalets årlige fravær. Der hersker ingen tvivl om, at dette er et af de steder, hvor undertegnede i fremtiden vil 

have skærpet fokus. 

Gandrup Skole har et relativt yngre lærerpersonale med en gennemsnitsalder på ca. 35 år. Lærerpersonalet er for 

alvor ved at få fodfæste mht. at undervise og dygtiggøre sig i de forskellige samarbejdsfora. Personalet er meget 

engageret og er ligeledes meget faglige dygtige. Vi er alligevel som skole glade for, at vi via tilskud fra ministeriet 

og efterfølgende Aalborg Kommune endelig kan sende ikke færre end 20 % af lærerpersonalet på længere eftervidereuddannelse. 

Gandrup Skole har en del lærere, der ikke underviser i deres liniefag, som det fremgår af en af de udfyldte tabeller. 

Eksempelvis har vi endnu ikke en n/t linifagsuddannet lærer (men det har vi så om tre år). Til gengæld er en af de 

lærere, som har en del n/t timer tidligere fysik/kemi-lærer. Vedkommende har således gode forudsætninger for at 

undervise i faget. Vi vil dog vi fra skolens side ønske, at forskellige liniefagsuddannelser fortsat kunne udbydes 

fremover. Der hersker ingen tvivl om, at en liniefagsuddannelse eller en uddannelse på mindst pd niveau er afgørende 

for at kunne højne fagligheden i skolen i fremtiden. 

Undertegnede kan dermed konkludere, at skolens rammebetingelser samlet set ligger over middel. 

Gistrup 

Skolens rammebetingelser er generelt tilfredsstillende – selvom skolen i de senere år i høj grad har kunnet mærke 

besparelserne/harmoniseringerne på timeressourcerne. Gistrup Skole har på flere årgange relative store klasser. 

En tredjedel af skolens normalklasser er relative små og mangler birum – forsøges modvirket ved arbejdsborde/grupper 

på de lange gange. En renovering af lokalerne til de ældste elever er stærkt tiltrængt, og skolen har 

fortsat ikke fået den ombygning af indskolingen, som vi p.t. er registreret for. (Blev aldrig til noget, grundet en 

akut besparelse.) 

Set i lyset af de seneste års opgaver, som i forbindelse med uddelegeringen, registrering, og kvalitetsvurdering har 

skolens ledelse/sekretariat behov for mere tid til disse opgaver. Ledelsen bør i forbindelse med de daglige opgaver 

kunne følge disse meget bedre ved direkte tilstedeværelse. 

Gl. Hasseris 

Vi kan ikke dække vores vikarbehov indenfor den udmeldte ramme og vi har i dette skoleår ikke set os i stand til 

at dække vikartimerne indenfor den almindelige timeudmelding. Det betyder, at vi har måttet købe os til ekstra 

vikartimer for 400.000 kr. Det er gået ud over vores undervisningsmidler, hvilket berører især bogkøb og IT. Det 

er beklageligt, da det får pædagogisk indflydelse for udviklingen og undervisningen. 

Desuden lægger vores fysiske rammer hindringer i forhold til opbrud i klasseundervisningen, etablering af værksteds- 

og projektarbejde, de mange læringsstile m.m. Vi håber meget på at vores ombygning af indskolingen kan 

effektueres i 2008, da det vil skabe gode rammer for indskolingen. 

Gl. Lindholm 

Den decentrale styring uddelt til skolen betragtes som et stort gode. 

Det gamle eventyr om konen i muddergrøften, hvor devisen er, at mer vil ha’ mer, er ikke gældende på skolen. 

En præcis og målrettet indsats mod et forbedret undervisningsmiljø er højt på ønskelisten. 

Sammenlignet med oplandskommunen er Aalborg foran med alle forhold. 

Grindsted 

Grindsted skole opleves af skolebestyrelsen som værende en velfungerende skole på det pædagogiske område, 

men at de fysiske rammer er meget slidte. Det gælder både skolen og Dus 1. Flere gange har Grindsted skole været 

på investeringsplanen med nye bygninger, men hver gang er ombygningen udskudt nu på ubestemt tid. Klasselokalerne 

befinder sig i udtjente træbarakker, som ikke muliggør særlig meget fleksibel undervisning, og toiletforholdene 

i skolen og Dus 1 er af ringe standard. 

Både i børnehaven, Dus 1 og Dus 2 er der pladsmangel, da der er stor søgning til alle afdelinger. Det har i gentagne 

perioder været nødvendigt at leje en spejderhytte i Hammer Bakker for at modtage børn på ventelisten til børnehaven. 

En udmærket pædagogisk løsning, der dog forringes ved at være en ad-hoc løsning, der kun er bevilliget 

for et år af gangen. 

Landsbyordningen har fine ude områder og udnytter den omkringliggende natur meget. Idrætsfaciliteterne er gode, 

såvel indendørs som udendørs anlæg. 

Gudumholm 

Vi har fantastiske fysiske rammer både ude og inde. 

64

Bilag 

Vi oplever en rammereduktion på lærertimer og en vækst på DUS timer næste skoleår. Det første er skidt, det 

sidste er godt. Vi løser opgaven indenfor de tildelte rammer, men må undervisningsmæssigt fjerne nogle af de 

gode tiltag. 

Gug 

Under givne forudsætninger mener vi, at vi for de tildelte ressourcer ser os i stand til at drive en god skole. Vi kan 

selvfølgelig altid ønske os flere ressourcer til f.eks. vikardækning og nyindkøb af undervisningsmateriel. 

Rent bygningsmæssigt både i forhold til vedligehold og nyetablering mener vi dog, der er nogle mangler. Bygningernes 

rammer og størrelse sætter pædagogiske begrænsninger, blandt andet i forhold til holddannelse og etablering 

af fleksible læringsmiljøer. Alle lokaler er i brug i alle dagtimer. Der er ikke disponible rum til rådighed. Der 

mangles ligeledes lokaler til lærer- og teamforberedelse. Ligeledes kan det være svært at finde penge til skolens 

udearealer. Udearealerne og aktiviteterne på disse er knappe set i forhold til skolens størrelse. 

Hals 

Hals skole fremstår som en byskole i et etagebyggeri på et forholdsvis lille areal. I nær tilknytning til skolen er der 

dog et stort grønt areal/sportsplads. Desværre er den umiddelbare og hurtige adgang hertil blevet meget besværliggjort 

efter placeringen af Hals Børnehave. 

Der er generelt gode fysiske rammer, idet skolen gennem de seneste 5 år har været igennem til- og ombygning. 

Der er gode rammer i de enkelte klasselokaler, men der er stadig få muligheder for at arbejde i mindre miljøer som 

grupperum eller lukkede arbejdspladser på gangene. 

Specielt naturfagsfløjen har været igennem en nyrenovering og vil indenfor den kommende tid fremstå som et 

læringsmiljø, hvor der er rigtig gode rammer for et virtuelt og praktisk læringsmiljø. 

De nære ude-arealer bærer generelt præg af, at der har været byggeri gennem flere år samt at der har manglet opmærksomhed 

og økonomiske midler til nye anlæg og udendørs vedligeholdelse. 

I Hals kommune har al økonomi været decentral, hvorfor de økonomiske rammer for Hals skole ikke har været til 

at tilgodese udenoms arealerne eller nyindkøb af inventar som knagerækker, borde, stole samt AV udstyr. 

Herningvej 

Skolen har svært ved indenfor de eksisterende rammebetingelser at kunne løfte opgaven ud fra det elevgrundlag 

skolen har. Det er svært at sikre den nødvendige efteruddannelse, bl.a. liniefag ud fra de kursusmidler skolen har. 

Vi har endvidere en række elever som har svære vilkår, hvilket kræver en særlig indsats – pædagogisk og fagligt. 

Bl.a. rammes skolen af, at der ikke er tildelt timer til en arabisk lærer, selvom rigtig mange af vores arabisk talende 

elever har et stort behov for at blive understøttet på netop modersmålet. Og især i samarbejdet med forældre er der 

et væsentligt behov. 

Skolen har i høj grad brug for en ressourcetildeling der betyder, at vi kan afsætte nødvendige timer til socialpædagogisk 

indsats og opfølgning på skolen og i samarbejdet med familierne. 

Ligeledes ønsker skolen at rengøringsområdet opprioriteres, hvilket er vanskeligt med de nuværende normeringer. 

Skolen har allerede tildelt ekstra timer til rengøring, hvilket tages fra skolens øvrige midler. Rengøringspersonalet 

er meget presset, hvilket medfører sygdom og belastning. Det er utilfredsstillende og uholdbart. Det er også skolens 

ønske, at der fra kommunal side tages beslutning om, at skolebodsordninger finansieres centralt, dvs. at der 

tildeles timer, ens for alle skoler til drift at skolebod, evt. baseret på elevtal. Indenfor de eksisterende rammer, er 

det svært at drive en tilfredsstillende ordning, hvor midler på nuværende tidspunkt tages fra andre af skolens områder, 

herunder pædagogiske. Samlet set er vi tilfredse med vores rammer, klassekvotienter og skolens fysiske 

rammer. 2 spor som prognosen siger i de kommende år er tilfredsstillende. Dog vurderer vi, at skoledistriktet har 

indflydelse på indskrivning, skolen er begunstiget ved, at vi hidtil har haft en nettotilgang af elever, men at den 

faktor er usikker hvert år og dermed basis for antal børnehaveklasser. 

Hou 

Hou Skole har som en lille landsbyskole en lav klassekvotient. Netop den lave klassekvotient muliggør en højere 

grad af enkeltintegration – en større rummelighed, og giver gode betingelser for udslusning af elever fra specialklassen 

til normalundervisningen 

Timetildeling - for det kommende skoleår: Den politiske beslutning om et minimumstimetal for lærernormeringen 

for de tre mindste skoler i Aalborg Kommune giver skolen rimelige betingelser. Økonomi: Den nye tildelingsmodel 

samt det faktum at de seneste to år har været turbulente pga. ”overtidssag” og skolerenovering gør det svært at 

vurdere økonomien netop nu. De fysiske rammer: Til trods for den nylige renovering mangler skolen plads til 

mødelokale, lokale til sundhedsplejerske, skolepsykolog, forældresamtaler, forberedelseslokale til lærerne og mulighed 

for gruppearbejdspladser til eleverne. Dette skyldes ikke mindst at et vigtigt element i den samlede renoveringsplan 

var en klar tilkendegivelse fra politisk niveau i Hals Kommune om, at et Borger og Aktivitetshus ville 

frigøre skolens gymnastiksal til andre formål. Borger-og Aktivitetshuset er endnu ikke påbegyndt, da den endelige 

finansiering trækker ud, og skolen lever derfor med et delvist uafsluttet projekt uden nogen garanti for, at denne 

65

Bilag 

sidste etape af renoveringsprojektet realiseres. Skolens fysiske rammer er således ikke optimale, trods renoveringen, 

da sidste del, der bl.a. skulle give alle klasser mulighed for at have et klasselokale, der ikke samtidig er faglokale, 

mangler. 

Højvang 

Skolen har særdeles gode fysiske rammer. Der er store, veludstyrede faglokaler, gode fællesrum indrettet til forskellige 

læringsstile og mange grupperum, som giver muligheder for at arbejde med holddeling. Skolen fremtræder 

generelt velholdt og ren. Udearealerne er velholdte og børnevenlige. Der er ingen pladsproblemer og gode 

personalefasciliteter . De økonomiske rammer er tilfredsstillende. Mht. timeressourcer er der specielt behov for 

flere timer til elever med særlige behov i en så rummelig skole som Højvangskolen. 

Klarup 

Skolens rammebetingelser er nok som sådan rimelige, men burde helt bestemt være bedre. 

Lokaleforholdene er helt utidssvarende set i forhold til skolens elevtal og den opgave, der skal løses i dag og i 

fremtiden. 

De timemæssige bevillinger er bestemt også meget beskedne set i forhold til skolens elevtal og elevsammensætning, 

hvilket også tydeligt fremgår af antallet af elever per lærer andet steds i rapporten. 

Vi har gennem de seneste 11 år set et markant fald i timerne til specialundervisning. Det gennemsnitlige timetal til 

den generelle specialundervisnings forebyggende og foregribende indsats for elever på 1. – 7. klassetrin er fx fra 

1996 – 2007 faldet fra 0,22 til 0,14 ugentlige timer per elev, mens antallet af støttekrævende elever på disse årgange 

bestemt ikke er faldet i samme periode, tværtimod. 

Timerne til holddannelser er i den samme periode blevet mere end halveret, mens pengene til undervisningsmidler 

har ligget nogenlunde stabilt og således er steget fra 1185 kr. til 1565 kr. i gennemsnit per elev per år (Det sidste 

beløb er ikke fratrukket 3% besparelsen i 2006). Prisudviklingen taget i betragtning er der næppe tale om en reel 

stigning, som modsvarer de tilsvarende prisstigninger. 

Kongerslev 

Middel 

Kærby 

Skolens rammebetingelser er overordnet set gode. Engagerede lærere, pædagoger og forældre. Børn der trives og 

lærer. Den bekymring der kan være er, at der bliver skåret for dybt i skolens mulighed for pædagogisk udvikling. 

Det sker på to måder. Der er igennem flere år blevet skåret på ”omregningsfaktoren”, altså de timer der følger med 

ved siden af undervisnings-timetallet, det er i disse timer skolen kan igangsætte pædagogisk nytænkning, holddannelse 

m.v.. Det andet forhold er en tendens til central styring af udviklingen (forvaltning, byråd, undervisningsministerium), 

en for stram eller omfattende central styring kan dræbe det nødvendige ejerskab til udviklingen og det 

historiske ønske om fra lærere og pædagogers side at udvikle egne tanker og ideer. 

Bygningsmassen og udearealer skal ligeledes prioriteres. 

Langholt 

Skolen har gode fysiske faciliteter. Langholt skole har gennem de sidste år fået tildelt resurser til ombygning, så 

skolen i dag fremstår tidssvarende, med DUS som en integreret del af skolen, hvilket giver øget mulighed for fleksible 

læringsmiljøer. Der er gode udenoms arealer og mulighed for brug af Langholt hallen. 

Skolen har veluddannede og motiverede medarbejdere. Det er svært at vurdere de økonomiske resurser lige nu. To 

vigtige problemstillinger, som kan nævnes er, at det umiddelbart ser ud til at blive svært at bibeholde det nuværende 

niveau på it-området, der for en stor del er tilvejebragt af midlerne fra Undervisningsministeriet til 3. klasserne, 

og at det er problematisk, at ledelsestiden udhules af den øgede mængde administrative opgaver, der tilgår skoleledelsen 

i disse år. Da det ser ud til, at den samme tendens gør sig gældende for lærerområdet, er det uvist, om den 

tildelte undervisningstid kan tilgodese fremtidens behov. 


I forhold til rammebetingelserne består skolens udfordring bl.a. i at bevare skolen som en to-sporet skole. Klassekvotienten 

er p.t. høj på flere årgange, hvilket ikke umiddelbart er hensigtsmæssig for eleverne og undervisningen. 

Skolens ressourcetildeling vurderes dog at være befordrende for den positive udvikling. 

Mellervang 

Timetildelingen til undervisningen er for lav, dette gælder specielt for overbygningen, hvor der er behov for flere 

undervisningstimer til specielt de naturvidenskabelige fag. Ud fra skolens rammebevilling er det ikke muligt at 

give undervisningstimer udover minimumstimetallet, hvilket er for lavt til at opfylde de faglige krav. 

Skolen fysiske rammer er nedslidte og utidssvarende. Der er behov for plads og ændringer, så undervisningen kan 

tilrettelægges fleksibelt. I 2007 renoveres indskolingsafdelingen og en del af mellemgruppens afdeling. Næste 

66

Bilag 

etape er planlagt til 2011. Der er behov for at fremskynde renovering af udskolingsafdelingen og skolens fællesfaciliteter. 

Mou 

Når jeg sammenligner de ressourcer vi har haft i Sejlflod Kommune, som gælder indtil 31. juli 2007, med de ressourcer/rammer 

jeg pt. planlægger med næste skoleår under Aalborg Kommune, så kan jeg konstatere, at vi fra 

august 2007 får færre arbejdstimer at gøre godt med. Vi skal af med 2 lærere og får mindre tid til ledelse (fra 2.876 

til 2.221 timer). Pt. er det uafklaret om vi også bliver beskåret i sekretærtid samt arbejdstid til TAP-personalet. Da 

vi ønsker at opfylde kravene til undervisningsministeriets vejledende timefordelingsplan kommer de færre timer til 

undervisning næste skoleår til at betyde, at vi får færre holdtimer. 

Nibe skole 

De bygningsmæssige rammer har efter tre store renoveringer givet fine muligheder for udvidelse af undervisningens 

organisering i indskolingen og overbygningen. 

Skolens IT standard er god, og IT bruges i en meget stor del af undervisningen. 

Der har været problemer omkring vikardækning ved sygdom. 

Nr. Uttrup 

Skolens rammebetingelser er ikke så ringe. Der kan naturligvis altid bruges mere/flere midler/flere resurser. Der 

skæres ind imellem rigeligt – sidst i forhold til næste skoleår en meget stor nedskæring lokalt på resurserne til 

skolens specialundervisning svarende til knap ½ lærerstilling. 

Som skemaet er opstillet skal der ikke tages stilling til de fysiske rammer, hvor vi kraftigt ønsker os mange flere 

såkaldte fleksible læringsmiljøer. Disse vil også betyde meget i samarbejdet mellem skole og DUS. 

Nørholm 

Ok, dog mangler vi meget en ½ hal 

Nøvling 

På Nøvling Skole bliver en del af økonomien uddelegeret til de enkelte lærer/pædagog teams, og dette har resulteret 

i en meget stor økonomisk ansvarlighed blandt personalet. Vi har meget få fejlkøb af blandt andet undervisningsmateriale 

samt meget få fejlkopieringer m.m. Denne meget store ansvarlighed blandt personalet kommer i 

dagligdagen helt ud til eleverne, hvor det viser sig, at eleverne er meget omhyggelige med at forsyne f.eks. lærebogsmaterialer 

med bogbind. 

Undervisningsmidlerne / materialerne er ganske tidssvarende, og det samme er gældende for skolens IT-udstyr. 

Nøvling Skole har meget få årgange som ikke er et´-sporet. Dette har den konsekvens, at timetildelingen kun 

rummer meget ringe muligheder for holddannelser. Dette skal forståes som hold med et lavere antal elever i forhold 

til elevtallet på klasseniveau. 

På Nøvling Skole vurderes det, at skolens bygninger er i en meget fin stand grundet at den tekniske service leder er 

meget dygtig til at holde bygninger og inventar ved lige, samt at han påbegynder reparationer, lige så snart skaderne 

er sket. Skolen har meget ringe vilkår, hvad omhandler indendørs idrætsfaciliteter samt indendørs fleksible 

læringsmiljøer. 

Sebber 

Skolens rammebetingelser vurderes som gode. Skolens er lille, men der har været tildelt tilstrækkelige ressourcer 

både med hensyn til personale og materialer til, at det er muligt at skabe gode rammer for undervisningen. 

Ved renovering af skolen i 2004 blev der samtidig skabt tidssvarende og fleksible fysiske rammer, der sikrer et 

godt fysisk arbejdsmiljø for såvel elever som personale. 


Generel vurdering er, at bevilling indenfor normalundervisning pr. elev bør øges således, at skolen kan fremstå 

som en moderne og tidssvarende uddannelsesinstitution. 

Vi vurderer, at skolens rammebevilling indenfor elever med special- og socialpædagogisk bistand ikke er tilstrækkelig. 

Det vurderes yderligere, at skolens rammebevilling indenfor efteruddannelse/videreuddannelse eller kompetenceudvikling 

af medarbejderne bør øges betragteligt. 

Skansevejen 

Overordnet er vores rammebetingelser for at drive skole meget gode. Der er dog 3 områder, som jeg ved denne 

lejlighed (igen) vil pege på. 

67

Bilag 

Etablering af musikhus 

Der er i en del af skolen stor sammenhæng mellem de fysiske rammer og den pædagogiske aktivitet, vi ønsker, der 

skal finde sted i skoledagen. Vi har således etableret fleksible læringsmiljøer i vores indskolingsafdeling og i en 

del af vores mellemtrinsafdeling. 

Ifølge investeringsplanen vil skolen få tilført midler i 2007/2008, så vi kan indrette fleksible læringsmiljøer i resten 

af mellemtrinsafdelingen og overbygningsafsnittet. 

Skolen har i 2006 skoleår fået bevilget elektronisk brandalarm i alrummene i overbygningen, hvilket lovliggør en 

indretning af alrummene til undervisningsbrug, men vi er dog stadig afhængige af, at midlerne udløses efter den 

eksisterende investeringsplan, idet mindre bygningsmæssige ændringer og en udflytning af musik er påkrævet. 

Musikundervisningen i musiklokalet på 3. sal generer i den grad den daglige undervisning. 

Vores overbygning er således både støj- og lokalemæssigt presset, hvorfor vi ser frem til, at vi i forbindelse med 

investeringsplanen 2007/2008 kan få ændret forholdene. 

Skolens udearealer 

Investeringsplanen tager imidlertid ikke højde for vores særdeles mangelfulde udearealer. Vi er den skole i 

Aalborg Kommune med absolut færrest udekvadratmeter pr. elev. 

I 1997 blev Bakkelygade 2 tillagt skolen, og vi har de efterfølgende år indrettet og renoveret legepladsen udenfor 

skolens mure. Vi har troet på, at vi kunne indrette os, så området kunne bære knap 500 elever i frikvartererne og 

150 børn i DUS-tiden. 

Vi har måtte erkende, at det ikke kan lade sig gøre, så vi må bede om hjælp både økonomisk og inspirationsmæssigt 

til at etablere/indrette skolens udeareal, så det kan leve op til elevernes, forældrenes, personalets og måske 

også det politiske systems krav og forventninger til en skoles udenomsfaciliteter i 2007. 

Vi ser 2 muligheder: 

A. Indkøb og indretning af parcellerne Rolighedsvej 1, 3 og 5. Denne løsning er selvfølgelig en omkostelig affære, 

men vil tilføre skolen den nødvendige plads 

B. Idemæssig og økonomisk hjælp til at indrette de nuværende udearealer 

Begge muligheder skal opfylde vores ønsker om i langt højere grad at indrette udearealerne, så de lægger op til 

fysisk aktivitet. Det er vigtigt, at der etableres ”stille” områder, hvor det sociale liv kan udfolde sig. Det er også 

vores ønske, at udearealerne indgår som en naturlig del af skole- og DUS-miljøet, der støtter børnene i deres tilegnelse 

af kundskaber og samtidig danner ramme om deres oplevelser, virkelyst og fordybelse. 

Vi ser frem til det politiske systems velvilje i forhold til en opkvalificering af skolens udeområder. 

Rummelighed 

På Skansevejens Skole arbejder skolens pædagogiske personale til stadighed på at udvikle fagligt og socialt 

kompetente elever, der efter endt skolegang er parate til gå ud i livet og tage fat på en ungdomsuddannelse. 

Skansevejens Skole vil gerne være en skole for alle – en rummelig skole, hvor læring sker i et kreativt, positivt og 

varmt miljø – et godt sted at være for at lære. En skole i konstant udvikling. 

Specielt i år har vi oplevet en voldsom nedskæring på timeressourcen til det tokulturelle område. Vi får - i en tid 

med flere og flere børn med specielle behov - også reduceret ressourcerne til den social/pædagogiske bistand generelt, 

hvilket sammenfattende bevirker, at det bliver sværere og sværere at leve op til de fine tanker om en rummelig 

folkeskole. Nedskæringen på området har på vores skole været knap 20%. 

Rammekriterierne – specielt økonomien og de politiske holdninger og værdier opleves dårligere og dårligere og i 

modstrid med personalets ihærdige arbejde med at tilpasse og differentiere undervisningen, så alle elever kan deltage 

aktivt og meningsfyldt i det faglige fællesskab. 

Vi må derfor opfordre det politiske system fortsat til at sikre ressourcer, der passer til de udfordringer, vi specielt 

har i forhold til visionen om den rummelige folkeskole. 

Jeg tager ikke stilling til, om der er penge nok i systemet; men så er tiden der til at tænke anderledes. 

Lad ikke inklusionen strande på grund af manglende økonomiske muligheder! 

Stolpedalsskolen 

Skolen har gennem en årrække oparbejdet et større underskud, som nu i følge aftale med skoleforvaltningen er 

under afvikling. Dette betyder, at vi sparer ca. 1½ lærerstilling samt ca. 200.000 kr. på driftsbudgettet over en 3 

årig periode, hvor dette er år 1. 

Denne besparelse betyder meget for den pædagogiske udvikling, idet vi hele tiden skal foretage beskæringer og 

lave prioriteringer på time- og driftsbudgettet. 

Vi ser frem til at kunne drive skole på de principper, der i Aalborg Kommunale skolevæsen gives resurser til. Alle 

medarbejdere arbejder loyalt med disse besparelser, men i en presset tid hvor kravene til lærernes arbejdsindsats 

bliver større og større, ville det være både nemmere og sjovere at drive skole, hvis vi havde de samme vilkår som 

øvrige skoler i kommunen 

68

Bilag 


Skolens rammebetingelser skal ses ud fra en politisk, ressourcemæssig og kulturmæssig synsvinkel. De ressourcer 

der tildeles skolen i form af arbejdstid og økonomisk råderum dækker på mange måder opgaveløsningen, selv om 

der ofte kan være behov for øgede ressourcer til visse opgaver. Skolen repræsenterer i høj grad en udmøntning af 

”Rummelig skole”, som bl.a. viser sig i at der er en meget lav udskillelsesprocent for eleverne. Der bliver ydet en 

stor massiv indsats i forhold til fagligt og socialt svage børn som bl.a. gør, at de rummes i det normale undervisningstilbud 

med de omkostninger, det kan have i forhold til klassernes gennemsnitlige faglige og sociale niveau. 

Skolen har gode fysiske rammer, som giver rig lejlighed for udfoldelse i forhold til undervisningen, som gør, at 

lokalområdet kan inddrages. Når skolen får udbygget med fleksible læringsmiljøer på de sidste etager, vil skolen 

kunne give optimale rammer for elevernes læring, hvilket givet vil afspejle sig i det faglige niveau. 

En rammebetingelse, som er meget afgørende for skolens virke, er den store forældreopbakning der er. Såvel skolebestyrelsen 

som de enkelte forældre er i høj grad med til at skabe nogle optimale rammer for skolens virke gennem 

en solid opbakning og anerkendelse af skolens arbejde. 

Sulsted 

Vi har fået bygget skolen om i 2005/06, og har fået en rigtig dejlig skole med god indretning til fleksible læringsmiljøer. 

Vi har i den anledning brugt af egne resurser for at færdiggøre det, og vi synes selvfølgelig, at vi mangler 

kroner til at lave skole for, men vi håber at vi klarer det. Tildeling af timer giver et stramt timebudget for kommende 

skoleår, men kan også tilskrives faldende elevtal. 

Svenstrup 

Skolens snævre fysiske rammer for mellemtrin og overbygning kan være problematiske og kræve kreative løsninger 

set i forhold til mulighederne for at skabe fysiske muligheder for holddannelse 

Timetildelingen betyder, at vi netop kan opfylde minimumskravene til timer i normalundervisningen. Dvs. kun få 

muligheder for to-lærerordninger/deletimer 

Timer til specialpædagogisk bistand dækker behovene, især fordi vi får tildelt timer i rummelighedspulje og fordi 

lærerne i kompetencecentret kan arbejde efter årsnorm. 

Efter-og videreuddannelse – på plussiden i næste skoleår er tildeling af timer til to liniefag og tre vejlederuddannelser.. 

På minussiden for fremtidige år er bekymringen for tildeling af timer til faglige kurser til opdatering og til 

nye fag. 

Sønderbro 

Generelt er skolens rammebetingelser tilfredsstillende. 

Skolen har en lav gennemsnitlig klassekvotient, hvilket giver mere tid til den enkelte lev. Dette er imidlertid også 

nødvendigt med den store andel af tosprogede elever, som skolen har. 

Skolen råder over et tilfredsstillende antal PCére, der gør det nemt at integrere IT i undervisningen. 

Skolen er næste år beskåret kraftigt i antal timer til undervisning i dansk som andetsprog (fra 103 til 79 ugentlige 

lektioner), hvilket set i lyset af de mange tosprogede elever ikke er tilfredsstillende. 

Der har været afsat mange timer til lærernes efteruddannelse, hvilket er meget tilfredsstillende, idet et veluddannet 

personale er nøglen til en velfungerende skole. 

Sønderholm 

Rigtig gode rammer med undtagelse af lokaler til indskoling. Her ligger et projekt dog færdigt til licitation med 

afventning på den nye kommunes nye prioritering 

Tofthøj 

Over middel indtil sammenlægningen med Aalborg Kommune. Vort årlige elevtimetal er blevet reduceret med ca. 

12.000 timer, hvilket i det kommende skoleår bliver mærkbart på især de praktisk-musiske fag, hvor vort udbud 

bliver meget ringe. 

Den værste konsekvens er dog reduktionen af timer og rådgivning i kompetencecentret, hvor vi mister ca. 5.000 

timer til den fleksible løsning, der har sikret, at vi har kunnet rumme elever, der i Aalborg ville være blevet visiteret 

til specialpædagogiske tilbud lang fra det hjemlige miljø. 

Denne forringelse vil efter vor opfattelse på sigt medføre en katastrofal forringelse af kvaliteten i kompetencecentret, 

idet vi så atter vil være tilbage i segregering og udstødelse, hvor ”den faglige” ekspertise atter udøver en 

”objektiv” fordeling af eleverne ud fra diagnosticering og efterfølgende rigid og ensidig behandling af specifikke 

elevproblemer i specifikke tilbud. Eleven er blevet reduceret til en sag, der kan behandles. 

Hvor er respekten for elevens behov for ”at være almindelig” sammen med kammerater og familier i nærheden af 

hjemmet? 

69

Bilag 

Hvor er respekten for, at disse elever også skal sikres en ordentlig udvikling af alle talenterne og ikke blot behandling 

af ”det, der er sygt”? 

Fremtidens specialpædagogiske bistand ligger meget langt fra den billige og lang mere effektive udnyttelse af 

specialresurserne, som Tofthøjskolen specielt og Sejlflod kommune generelt har praktiseret. 

Dette er så stort et tilbageslag, at det meget fint illustrerer, at dialogen mellem de 2 kommuner har svigtet totalt, 

når detaljerne har skullet forklares og forstå. Dette er en stor fejl og burde rettes omgående. 

Tornhøj 

Tornhøjskolen har rimelige rammer, såvel fysiske som økonomiske, når man medtænker, at skolen endnu ikke er 

renoveret efter den målsætning, kommunen lagde i 1996. Imidlertid ved vi, at det bliver den omkring år 2010. 

Vi har altså ikke de optimale fleksible læringsmiljøer, men vi har undervejs fået renoveret nogle faglokaler m.m. 

Skolen har fået del i kommunens udviklingspuljer til særlig OBS-funktion, hvilket letter presset 

i den alm. undervisning. 

Selvom vi ikke har tilstrækkelige timer til støttekrævende børn, så synes vi alligevel, at undervisningen hænger 

godt sammen. 

Tylstrup 

Undervisningsmidlerne / materialerne er ganske tidssvarende og ”up to date”. Det samme gælder IT-standarden, 

hvor antallet af – og kvaliteten af maskinerne – er helt OK. 

De fysiske rammer bærer selvfølgelig præg af, at det er en skole, der har over 40 år på bagen, men både større og 

mindre bygningsmæssige forandringer (bl.a. visse muligheder for fleksible læringsmiljøer) har bedret undervisningsvilkårene 

betragteligt. 

Den kendsgerning, at skolen i store træk er en ét-sporet skole, har som konsekvens, at timetildelingen kun rummer 

ringe muligheder for holddannelser – forstået som hold med et lavere antal elever i.f.t. elevtallet på klasseniveau. 

I indskolingen giver DUS-overlapningstimerne dog en del ”luft” – det ville være en stor fordel, hvis noget lignende 

kunne være tilfældet på mellemtrinnet ! 

Hvis ”rummelighed” kommer ind under betegnelsen ”rammebetingelser”, kan det dog være på sin plads at understrege(som 

også gjort andetsteds), at rummelighed KAN have sin pris! 

Ulsted 

Skolens pædagogiske rammer har under gl. Hals kommune haft gode timetildelinger. I forbindelse med kommunesammenlægningen 

er det samlede personale på undervisningsdelen reduceret kraftigt. Dette har bl.a. medført, at 

alle rådighedstimer fra næste skoleår er væk. 

Skolen overholder de vejledende timetal i henhold til styrelsesvedtægten for Aalborg kommunale skolevæsen. 

Ulsted skoles fysiske rammer er på mange områder meget gode. Skolen har gennem de seneste år gennemgået en 

renovering således, at den i dag fremstår i en god stand. Dog er der enkelte områder, hvor der er behov for renovering. 

Vadum 

Skolens rammebetingelser vurderes som tilfredsstillende. 

Tildeling af rummelighedspulje i næste skoleår vil give skolen udvidede muligheder. 

Vejgaard Østre 

Skolen har inden for de sidste par år afsluttet et omfattende ny- og ombygningsprojekt til cirka 30 millioner kroner. 

Der er herigennem skaffet faciliteter, som giver en fornuftig mulighed for at arbejde med fleksible læringsmiljøer. 

Lokalestørrelsen varierer fra små lokaler på ca. 46 kvm. til nogle store lokaler på helt op til ca. 100 kvm. Der er et 

ønske om at have lokalemulighed for – ud over i idrætshallen og salen – at kunne samle en større del af eleverne 

og/eller personalet. 

Ser man nøgternt på de fysiske rammer, kan faciliteterne til musik og drama ønskes bedre. Endvidere vil det også 

være et løft, dersom hele indskolingsafdelingen (DUS og de yngste årganges undervisning) kunne samles endnu 

bedre. 

Vores AV og IT bestand er kommet fantastisk godt med i løbet af de sidste par år. 

Vores struktur og timeudnyttelse gør, at der i personalegruppen er en overvejende tilfredshed med mulighederne 

for indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. 

Generelt vurderes skolens rammebetingelser positivt. 

70

Bilag 

Vestbjerg 

Generelt er skolens rammebetingelser tilfredsstillende. 

Skolen har en forholdsvis lav gennemsnitlig klassekvotient, hvilket både kan opfattes som en fordel, men også en 

ulempe. Fordelen er, at det umiddelbart giver læreren en større overskuelighed og tættere kontakt til den enkelte 

elev. På den anden side har elevtallet betydning for, hvilke ressourcer, der tildeles skolen. I den sammenhæng må 

det vurderes, at skolens størrelse m.h.t. antallet af elever ikke bør være mindre, da det vil få indflydelse på det 

serviceniveau, som skolen kan levere. 

Skolen råder over et tilfredsstillende antal PCére, der gør det muligt at integrere IT i undervisningen. Vi har valgt 

at investere i bærbare computere og vil fortsætte denne udvikling, da det giver stor fleksibilitet. 

Endvidere har der gennem de sidste par år været brugt en del timer på lærernes efteruddannelse, hvilket har haft 

stor betydning for skolens pædagogiske udvikling samt at lærerne generelt set er et veluddannet personale. 

Vester Hassing 

I Hals kommune fungerede den økonomiske decentralisering godt. Der var stor tilfredshed med den frihed og 

fleksibilitet, den økonomiske decentralisering medførte. 

I forbindelse med indtræden i Aalborg kommune pr. 1.1.2007, er der sket mange ændringer. Det er vanskeligt, på 

nuværende tidspunkt, at beskrive hvilken indvirkning de nye økonomiske rammer vil få for Vester Hassing Skole 

fremadrettet. 

Fakta er, at der på Vester Hassing Skoles drift er sket en økonomisk nedskrivning på ca. 350.000. Hvordan dette 

kommer til at udmønte sig i praksis, er svært at overskue for indeværende år. 

Vi føler os godt modtaget i Aalborg kommune og er efterhånden ved at ”finde vores ben” i den nye kommune og 

dennes praksis. 

Vester Mariendal 

Skolen bærer præg af, at bygningerne er 30 år gamle. Lokalerne er ikke optimale til en moderne skole, hvor elevernes 

individuelle læringsstile er i højsædet, og hvor mulighed for integration af specialklasseelever er vigtigt. 

Generelt mangler vi plads til lærerarbejdsrum, grupperum, skolebod og fleksible læringsmiljøer. 

Vodskov 

Klassekvotienten på skolen (som næste skoleår er endnu højere grundet klassesammenlægninger) er i forhold til 

lokalernes størrelse høj. Samtidig er skolen en typisk knopskydningsskole, som har mange ”døde” kvadratmeter i 

form af gangarealer, forbindelsesgange osv. Disse områder kan kun i meget begrænset omfang indtænkes i undervisningen. 

Ressourcer (undervisningstimer og driftsbevillinger) til skolens daglige drift er acceptabelt. Der mangler derimod 

midler til en mere tilbundsgående renovering og modernisering af skolen. 


Inden for rammen er vi i stand til at vedligeholde/udskifte undervisningsmateriale. Ligesom IT-standarden er rigtig 

god. De fysiske rammer er mere bekymrende, idet Aalborg Kommunes investeringsplaner har medført mange 

udskydelser af planlagt byggeri/omforandringer her på stedet. Det er også med stigende bekymring, vi ser på beskærelse 

af ledelsestiden, idet vi oplever at netop denne opgave er i voldsom vækst. 

71

Bilag 


Bislev 

Skolens pædagogiske processer er samlet set tilfredsstillende. 

Byplanvej 

De pædagogiske processer er positive og i fortløbende udvikling. Især indenfor undervisningen har de pædagogiske 

processer taget fart, og samarbejdet i de selvstyrende team er omfattende og tæt. 

Samarbejdet mellem undervisning og dus kræver fortsat opmærksomhed og udvikling. Med den fysiske strukturelle 

ændring til ”fælles børn i fælles hus” kan det pædagogiske arbejde og samarbejde i skolestarten optimeres yderligere, 

og der tages initiativer hertil i skoleåret 2007 / 2008. 

Ellidshøj 

Skolen er i en fortsat udvikling rent pædagogisk og bliver igennem kursusindsatsen mere og mere kompetente til 

at håndtere de i dagligdagen opstående pædagogiske udfordringer. 

Vi har indført elevmægling og mener ikke, at begrebet mobning længere eksisterer på skole. 

Farstrup 

Farstrup Skole vurderes som en skole i løbende pædagogisk udvikling. 

Farstrup skole har stået i ”forandringernes tegn” i de sidste år. I august 2004 indførte Nibe Kommune fælles ledelse, 

således at Sebber Skole og Farstrup Skole arbejder sammen under en fælles ledelse. 

Dette bevirkede, at der i skoleåret 04/05 blev iværksat forskellige initiativer til at styrke den fælles kultur mellem 

skolerne. Et af resultaterne blev, at hele organisationen blev teamorganiseret, og sammen med Sebber skole er der 

blevet arbejdet med fælles fokusområder, senest med et projekt om faglighed, målstyret undervisning og evaluering. 

Lærerteamene har desuden i hvert skoleår et pædagogisk indsatsområde at arbejde med. Det medfører, at de pædagogiske 

drøftelser, der foregår i teamene, hurtigt forplanter sig til forandring af den pædagogiske praksis. 

I skoleåret 07/08 ønsker skolen at arbejde med en styrkelse af evalueringskulturen på skolen, dels gennem arbejdet 

med elevplaner dels ved fokuseringen på holddeling – dette arbejde sker i samarbejde med CVU. 

Ferslev 

I denne skoleplans periode har vi særlig fokus på undervisningens organisering og evaluering med henblik på at 

øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Vi gør en del erfaringer indenfor begge områder og tilrettelægger 

fora, hvor vi udveksler erfaringer og vidensdeler med hinanden. 

Vi har taget hul på arbejdet omkring etablering af en evalueringskultur og vil de kommende år rette øge fokus på 

dette felt. 

Herudover anvendes en del ressourcer på at videreudvikle det gode forældresamarbejde, herunder inddragelse af 

klasserådene og forankring af projektet ”Den gode klasse”. Skolebestyrelsen er en aktiv medspiller i dette arbejde. 

Filstedvej 

Filstedvejens Skole er en meget udviklingsorienteret skole, der hele tiden arbejder med at videreudvikle og forbedre 

det samlede læringsmiljø. Lige nu arbejdes der overordnet dels med udviklingen af skolens evalueringskultur, 

dels med ”projekt arbejdsro”, som handler om at skabe et miljø kendetegnet ved respekt, ansvarlighed og gode 

omgangsformer. 

Frejlev 

Evaluering af pædagogiske principper/nye tiltag drøftes i første omgang i pædagogisk udvalg (PU), hvorefter 

drøftelser fortsætter i GRUND-teamene (indskolingen, mellemtrinet og udskolingen). Til sidst evalueres/besluttes 

i Pæd.råd. 

Gandrup 

Gandrup Skole arbejder ikke helt systematisk med evaluering. Således arbejdes der med flere forskellige evalueringsformer, 

hvor portfolio er den mest karakteristiske i skolestarten. Det er meget almindeligt, specielt hos de 

større børn, at lærerne selv fremstiller tests og evalueringsark. Klasselog er ved at vinde indpas, idet den er mulig 

gennem vores nye skoleportal via personaleintra (skoleintra). Målcirklen anvendes ikke af lærere på skolen. Som 

72

Bilag 

del af principperne vedrørende skole-hjemsamarbejdet har vi på Gandrup Skole afsat tid til to elevsamtaler pr. 

skoleår. 

Som pædagogisk planlægningsværktøj gør vi på skolen mest brug af kvalitetsstjernen og eller SMTTE-modellen. 

Vi har på skolen vedrørende elevplaner indeværende skoleår vedtaget, at lærerne anvender programmet 

www.eplaner.dk. Dette er dermed gjort acceptabelt jf. at kravet mht. elevplaner fra centralt hold kommer efter at 

lærernes arbejdstid var planlagt for skoleåret 2006/07. I kommende skoleår 2007/08 har vi valgt elevplaner som 

indsatsområde. I den forbindelse får vi hjælp fra en konsulent gennem CVU-Aalborg. Indsatsområdet kommer i 

sin helhed til at omhandle evaluering med særlig fokus på elevplaner. 

Gandrup Skole har vedtaget, at der jf. arbejdet med holddannelser arbejdes med denne organisationsform i vores 

emneuger/projektuger. Der arbejdes primært ud fra elevernes faglighed, interesser, køn, klassetrin, socialpædagogiske 

overvejelser og sociale fællesskaber. Endelig har holddannelser via skolens flerårige indsatsområde, læringsstile, 

vundet indpas. 

Skolen har endog meget gennemsigtige/transparente principper ift. Skole-hjemsamarbejdet (s. 11). Således har 

samtlige klasser et klasseforældreråd med hver sin mappe med oversigter over opgaver og værktøjer. 

Gandrup Skole har indeværende skoleår haft kompetencecentret som indsatsområde. Mht. den specialpædagogiske 

bistand har vi endog meget eksplicitte principper for tilrettelæggelsen af arbejdet. I den forbindelse arbejdes der 

eksempelvis med intern visitation og profylaktisk/forebyggende undervisning. Der står en mappe på kontoret med 

alle principperne (s. 13) nedskrevet, så alle derved har mulighed for at erfare, hvordan procedurerne fungerer. Kcansatte 

er meget opsøgende i deres arbejde, og der er gennem de seneste mange år lavet undervisningsplaner for 

elever, der frekventerer kc-centret eller får hjælp af en kc-lærer på klassen. Det nyeste er, at arbejdet omkring 

eleven foregår i tæt samarbejde med klassens team. 

Afslutningsvis vurderes det, at skolens pædagogiske principper ligger over middel. Gandrup Skole kunne arbejde 

mere målrettet og systematisk med evaluering og holddannelser. Men det kan netop også være en kvalitet, at vi 

ikke ligger for mange skabeloner ned over disse områder, men derimod lader lærerne eksperimentere. Der kan af 

og til være fordele ved at bruge bottom up frem for top-down styring. Under alle omstændigheder må området 

vurderes til at ligge over middel efter den gamle karakterskala. Den samlede vurdering på alle tre beskrevne områder 

bliver dermed, at Gandrup Skole bevæger sig lidt over og over middel. 

Gistrup 

Aalborg Kommunale Skolevæsens Fælles Skolebeskrivelse ”beskriver hvad” der skal være kendetegnende ved alle 

folkeskoler. Gennem 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 direkte handlepunkter uddybes praksis på alle 

Aalborgs skoler. 

Gistrup Skole opfylder p.t. 86 af de 89 handlepunkter. Skoleplanens indsatsområder er derfor især koncentreret om 

evaluering, sundhed samt DUS-indholdplanen. På disse områder er Gistrup Skole allerede nået i mål på flere delelementer, 

men ønsker fortsat at udvikle, tilpasse samt implementere disse temaer bedre i de kommende 2 skoleår. 

Skolens organisation i selvstyrende team er fortsat under udvikling, og tilpasning til nye krav, behov og forventning. 

I DUS-ordningen arbejdes der ligeledes med pædagogernes faglighed i forhold til undervisningsdelen og 

fritidsdelen. 

Generelt er det skolebestyrelsens og ledelsens vurdering, at Gistrup Skole fortsat er i en spændende udvikling. 

Gl. Hasseris 

Vi har gang i en meget god pædagogisk udvikling. I indeværende skoleår har vi arbejdet med indholdet i teamsamarbejde 

og samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det har været et godt projekt og har generelt højnet 

indholdet i teamsamarbejdet på skolen. 

Samtidig har vi arbejdet med evaluering og fortsætter i kommende skoleår. Både i forhold til evaluering af undervisningen 

og i forhold til elevplaner. Desuden opprioriteres fagteamene, som skal arbejde med trinmålene for de 

enkelte fag, afdelingsvis. 

Vi bliver i kommende skoleår rummelighedsskole, hvilket bliver en forlængelse af et studiegruppearbejde omkring 

vores kompetencecenter. Her lægges megen vægt på det forebyggende arbejde bl.a. i teamet og at gøre brug af 

kompetencecenterlærerne som resursepersoner. 

Endelig forsøger vi i højere grad at inddrage forældrene i ansvaret for elevernes og klassens trivsel og sociale 

adfærd. Her har vi brugt projekt ”Den gode Klasse” som løftestang, og dette arbejde og denne udvikling forsøger 

vi at fortsætte. 

Gl. Lindholm 

Skolen har arbejdet intenst med de pæd. processer. Der er udarbejdet en model, som tager udgangspunkt i en årsplan, 

hvor alle aftalte temaer, projekter mm indgår. 

Til planlægning er der nedsat et pædagogisk forretnings udvalg ( PFU ). Lærerne vælger 5 og pædagogerne 3, der 

sammen med ledelsen er det filterorgan, der sikrer, at de pædagogiske processer kører på skinner. PFU holder 

møde hver måned og arbejder desuden i udvalg. 

73

PFU udvælger de opgaver, der skal ud i større fora. 

Processerne betragtes som velfungerende. 

Bilag 

Grindsted 

I landsbyordningen er der et nært samarbejde mellem alle ansatte. Pædagogisk Råd udpeger indsats områder, som 

er af fællesinteresse for hele det pædagogiske personale. Vi har meget fokus på forældresamarbejdet og teamsamarbejde. 

Derudover deltager Grindsted skole i et fagsamarbejde med Langholt skole og Tylstrup skole i udvikling 

af fagudvalg i de ”små” fag, for på den måde at opkvalificere de faglige miljøer. 

Sideløbende arbejder de enkelte afdelinger i landsbyordningen med målrettede indsatsområder. 

Gudumholm 

De vurderes samlet meget positivt. Skolen har gennemført en udviklingsproces fra en ”traditionel skole” til en 

faseopdelt, selvstyrende enhed (både undervisning og pasning), der fuldt lever op til kravene til en moderne skole. 

Vi har et personale i såvel skole som DUS, der løbende udvikler sig selv og arbejdspladsen til gavn for børnene. 

Jeg vil sammenfattende konkludere, at vi leverer en høj kvalitet for de økonomiske midler. Jeg er stolt af ”min” 

skole. 

Gug 

Gug Skole er inde i en god pædagogisk udvikling. Der er en sund balance mellem afprøvede erfaringer og pædagogisk 

nytænkning, både hvad angår struktur og indhold. 

Der er et godt samarbejde mellem de forskellige parter i skolen, både skole – dus, skole – hjem, skole – bestyrelse 

samt ledelse – personale. 

Skolebestyrelsen er i samarbejdet med personalet i gang med at revurdere skolens samlede principper. 

Det kommende år kommer i høj grad til at handle om implementering af de nyligt opstartede selvstyrende årgangsteam. 

Hals 

I de senere år har Hals skole arbejdet med udviklingsprojekter omkring de mange intelligenser, læringsstile, integrering 

af IT i undervisningen samt trivselsplan mod mobning. 

Da skolen som nævnt gennem flere år har været præget af byggeri, har mange klasser i disse år ikke haft et fast 

klasselokale at være/arbejde i. Det har sat et præg på udviklingen af de pædagogiske processer. Generelt har byggeriet 

i flere faser og på flere niveauer fyldt så meget, at der ikke har været det nødvendige overskud til pædagogisk 

udvikling. 

Ledelsen oplever i flere afdelinger ansvar, frihed, interesse og vilje til at prøve nye pædagogiske muligheder. Specielt 

er indskolingsafdelingen – bl.a. i kraft af Ny Skoledag (=”Halsmodel”), kommet meget langt i de pædagogiske 

processer og i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. 

Det er vigtigt for ledelsen at give mulighed og plads til, at hvert team/afdeling arbejder inden for skolens overordnede 

rammer. Ansvarlighed og fleksibilitet er nøgleordene. Vi vil skabe vilkår og kultur, der giver mulighed for, 

at hvert team/afdeling kan udvikle de pædagogiske processer indenfor teamets/afdelingens nærmeste udviklingszone. 

Herningvej 

Skolen har de senere år været i gang med en påbegyndt omfattende omstrukturering på alle niveauer. Det betyder 

bl.a., at fra skoleåret 2007-08 er der truffet endelig beslutning om organisering i afdelingsstruktur. Denne proces 

har været undervejs længe og blev afprøvet i skoleåret 2006-07 og besluttet i skolens pædagogiske råd foråret 

2007. Det betyder bl.a., at skolens har et PU, som er bredt sammensat af hele skolens pædagogiske personale. 

Beslutninger er eller forsøges uddelegeret i takt med omorganisering af skolen. Det har betydet en større medinddragelse, 

og at beslutninger i højere grad træffes tættere på beslutningstagere. 

Ledelsen mangler fortsat at formalisere et mere aktivt samspil mellem skoleplan, årsplaner, understøtte team m.m., 

hvilket forventes at ske kommende skoleår. Der arbejdes ligeledes kommende skoleår på en decentralisering af 

økonomi på undervisningsmiddelområdet. Ledelse og medarbejderrepræsentanter har ligeledes i enighed besluttet, 

at der i det kommende skoleår undersøges betingelser – strukturelle og økonomiske – for en eller anden form for 

selvstyring og en tidssvarende model for f.eks. indgåelse af helhedsaftaler. 

Skolen har et skoleudvalg, som repræsenterer medarbejdere og ledelse og som hvert år fordeler timerne efter skolens 

pædagogiske profil og de ønsker der udtrykkes i personalet. 

Samlet set vurderer vi, at skolen har et tidssvarende pædagogiske struktur, som er handlingsdygtig og samlet set 

bevæger skolen og sikrer udviklingsmuligheder for elever og medarbejdere. 

74

Bilag 

Hou 

Som et resultat af de seneste års udviklingsprojekter og indsatsområder arbejdes der nu i indskolingsteamet ud fra 

teorierne om læringsstile og de mange intelligenser. 

Det er endvidere besluttet at fortsætte med en tilpasset udgave af ”Ny skoledag”. Et godt samarbejde mellem skolens 

landsbyordning og skolen har givet mulighed for at tilbyde bh.kl. og 1. kl. en skoledag, hvor leg og læring 

kombineres. 

Vi vurderer, at den meget tætte sammenhæng mellem landsbyordningens børnehavedel og skolen giver eleverne i 

bh.kl. en god og tryg skolestart. 

Kompetenceteamet har det sidste år i samarbejde med PPR-Tranumparken udviklet en ny struktur for anvendelsen 

af ressourcer, der tildeles til specialpædaggisk bistand. Den nye model tages i anvendelse i skoleåret 2007-08. 

Skolens pædagogiske processer kunne struktures mere, evt. med hjælp fra forvaltningens afdeling for pædagogik 

og udvikling. 

Højvang 

Den pædagogiske udvikling foregår primært i de fire selvstyrende afdelingsteam. Der arbejdes meget bevidst med 

undervisningsdifferentiering bl.a. ved hjælp af holddeling og fokus på læringsstile. Der er de sidste par år udviklet 

en fælles evalueringskultur baseret på porteføljer i alle klasser, elevsamtaler, dokumentation og skriftlige årsplaner 

både for klassens sociale udvikling og for alle fag. Lærere og pædagoger har de sidste tre år haft længere kursusforløb 

i følgende emner: ”Børns læringsstile”, ”Elevporteføljer”, og ”Differentiering ved hjælp af holddeling”. 

Arbejdet med elevplaner foregår i et godt samarbejde baseret på, at elevplanerne skal kunne bruges til at opkvalificere 

undervisningen og skole/hjem samarbejdet. 

Med de mange specialtilbud, har skolen stor fokus på udviklingen af den specialpædagogiske indsats. Der sker en 

løbende justering af tilbudene og høj grad af vidensdeling, også i forhold til normalundervisningen. Der er lektiecaféer 

i alle afdelinger, og der er oprettet lokale AKT-tilbud for elever med dette behov. Kompetencecenteret er 

meget fleksibelt, og to-sprogsområdet er de sidste år opkvalificeret med uddannelse af lærerne og tilknytning af en 

faglig konsulent som lærer. 

Klarup 

Skole er og har været inde i en spændende pædagogisk og organisatorisk udvikling med afdelingsopdeling og 

selvfungerende årgangsteam. Vi forsøger at vægte den yderst vanskelige balance mellem faglighed og fålærerprincippet, 

dvs. med årgangen som en helt central enhed med så få lærere som muligt, der, hvis det kan lade sig gøre, 

kun underviser med fag, hvor de har liniefag eller tilsvarende kompetence inden for afdelingen, således at lærerne 

har bedre mulighed for at differentiere undervisningen og arbejde med relevante holddannelser i hverdagen. 

De tidligere kommunale handleplaner, skoleplanerne og den nye fælles skolebeskrivelse har været og er fortsat - 

som inspiration - med til at tegne billedet af den skole, vi stiler efter og som er inden for synsvidde, og ikke helt 

uden for rækkevidde, således som det skal være i en udviklingsorienteret kommune. Vi oplever dog, at nogle af de 

undervisningsministerielle tiltag desværre er med til at gøre udviklingen mere besværlig, end godt er, og får flere 

til at rette blikket bagud. 

Kongerslev 

Over middel 

Kærby 

Som tidligere nævnt er skolen kendetegnet ved fagligt stærke og engagerede professionelle. Det gør, at de pædagogiske 

processer der er, bliver behandlet konstruktivt og med indlevelse. Det ses blandt andet i arbejdet med 

elevplaner og Dus-indholdsplanerne, hvor medarbejderne konstruktivt går ind i et udviklingsarbejde med den 

grundlæggende indstilling, at udviklingshastigheden ikke er ens for alle, men at der er plads til forskelligheden, og 

at der skal evalueres og drages læring af processerne og produkterne. 

Langholt 

Samlet set vurderes skolens pædagogiske processer til at være meget befordrende for opfyldelsen af folkeskolens 

formål. 

Vi oplever, at det på en mindre skole er relativt let at implementere nye pædagogiske ideer, og at medarbejdernes 

engagement er med til at skabe en positiv udvikling i henholdsvis skole og DUS. 

75

Bilag 


De pædagogiske processer vurderes kvalitativt højt. Særlig processerne omkring dansk som andetsprog, evaluering 

og elevplaner medvirker til, at skolen er fagligt og pædagogisk godt funderet. Det et tegn på en udviklingsorienteret 

skole, der prioriterer arbejdet med de pædagogiske processer højt. 

Mellervang 

De pædagogiske processer lever op til de lovgivningsmæssige krav. Indholdsmæssigt er der en god pædagogisk 

udvikling på skolen, hvilket har været gældende de seneste mange år. 

Fokus skal rettes mod implementeringen af de seneste lovgivningsmæssige ændringer. 

Mou 

På Mou Skole har der været arbejdet meget med skolens organisering som faseopdelt skole og selvstyrende teams, 

herunder også pædagog-/lærersamarbejde i indskolingen. Ligeledes har der været sat meget fokus på trivsel. Det 

sidste års arbejde med ”Dokumentations- og evalueringskultur” og udarbejdelse af nyt værdigrundlag betyder, at 

det nu er tiden, hvor vi skal sætte fokus på skolens kerneydelse nemlig ”læring”. 

Derfor har vi søgt og fået midler fra Aalborg Kommunes centrale kursuspulje om til at indgå i et kompetenceudviklingsforløb 

med CVU i skoleåret 2007-2008. Projektet har fået titlen ”Den røde læringstråd”. Alle skolens 

lærere samt ledelsen deltager i forløbet. 

Se evt. vores Skoleplan 2007, som kan findes på vores hjemmeside: www.mouskole.dk 

Nibe skole 

Nibe skole har i de sidste år arbejdet intenst med at indføre rullende skolestart og aldersblandet undervisning i 

indskolingen. 

Der har været et tæt samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, ledelse og skolebestyrelse om opgaven. 

I overbygningen har der været et tæt samarbejde omkring naturfagene, der har været med til at styrke disse fag. 

I pædagogisk råd har man arbejdet med skolens interne struktur i mellemgruppen og overbygningen. Man har 

undersøgt, om det var nu, man skulle dele skolen op i 3 adskilte afdelinger, men er nået frem til først at ville afprøve 

et udvidet fagsamarbejde, da der netop udefra i disse år er fokus på fagligheden. 

I pædagogisk råd har man arbejdet med evalueringskultur på nogle temamøder i efteråret som optakt til elevplanerne. 

Det er efterfølgende aftalt, at der arbejdes videre med at finde en brugbar form for elevplanerne set i sammenhæng 

med hele skole/hjem samarbejdet. 

Nr. Uttrup 

Selvom der er en del områder, hvor vi ikke har nedskrevne principper, er skolens dagligdag og virke i høj grad 

baseret på faste, uskrevne procedurer og traditioner. Der er sat mange arbejder i gang omkring skoleudvikling og 

ikke mindst med udviklingen af de pædagogiske processer. Dette betyder, at mange pædagogiske processer ændres 

i takt med fx de udefrakommende tendenser, skolens opmærksomhed, regler, love, bekendtgørelser og beslutninger. 

Nørholm 

Velfungerende og velovervejende 

Nøvling 

Nøvling Skole bærer præg af at have et meget aktivt og positivt personale samt en også meget aktiv og positiv 

skolebestyrelse. Der er konstant et meget højt pædagogisk arbejde i gang på skolen, i Dussen samt i børnehaven. 

Dette pædagogiske arbejde er en blanding af: 

- Udvikling af forældresamarbejde 

- Udvikling af evalueringsprocesser samt elevplaner 

- Forskellige fagudvalg som blandt andet omhandler: 

Nøvling Skoles udviklingsprojekt: ”LærDerude” koblet til trivselspolitik, motion og motorik. 

Fælles fagudvalg med Vaarst-Fjellerad Skole og Ellidshøj Skole. I det kommende skoleår er 

det indenfor fagene: Natur/teknik og musik. 

Videreudvikling af Dus Indholdsplaner. 

Videreudvikling af Læreplaner i børnehaven. 

Udviklingsprojekt indenfor: Fælles Skoleudvikling: ”Nøvling Skole, en skole i bevægelse”. Et 

udviklingsprojekt i samarbejde med børnehaverne i Visse, vores egen børnehave her på Nøv- 

76

Bilag 

ling Skole samt skolen. Projekter omhandler blandt andet børns motoriske udvikling. Opstart i skoleåret 2007- 

2008. 

Sebber 

Sebber Skole vurderes som en skole i løbende pædagogisk udvikling. 

Skolen har sammen med Farstrup Skole arbejdet med fælles fokusområder, senest med et projekt om faglighed, 

målstyret undervisning og evaluering. 

Lærerteamene har desuden i hvert skoleår et pædagogisk indsatsområde at arbejde med. Det medfører, at de pædagogiske 

drøftelser, der foregår i teamene, hurtigt forplanter sig til forandring af den pædagogiske praksis. 

Inden for de seneste år har undervisningen på Sebber Skole forandret sig hen imod en undervisning hvor: 

- skoledagen er organiseret med varierende lektionslængder 

- projektarbejdsformen er kendetegnende 

- holddannelse anvendes på tværs af fag og klasser med fokus på både faglige og sociale aspekter 

- evaluering foregår systematisk blandt andet i form af daglig logbogsskrivning og ved brug af målcirkler 

- der er forsøg med rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen 


Skolens medarbejderstab er yderst motiveret for at arbejde med pædagogiske processer i dagligdagen. Medarbejderne 

gør et stort stykke arbejde for at opdatere deres faglige og pædagogiske viden, således de lever op til samfundets 

krav og forventninger til god skoleudvikling. 

Der er klare forbindelser mellem fælles skolebeskrivelse, Seminarieskolens skoleplan og de daglige pædagogiske 

processer. De sidste par år er der desuden arbejdet målrettet med skolens teoretiske grundlag, som bl.a. indeholder 

samfunds-, menneske- og læringssyn. Dette er kædet sammen med skolens værdigrundlag og er sammen med 

principperne for skole-hjemsamarbejdet vigtige elementer for skolens pædagogiske processer. 

Skolen er organiseret, så medarbejderne har størst mulig indflydelse på skolens pædagogiske udviklingsarbejder. 

Skansevejen 

Skansevejens Skole er en skole, hvor medarbejderne i udpræget grad har ejerskab til skolens udvikling. Vi er nået 

langt i forhold til implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse – ligesom vi i forhold til udviklingen af en samarbejdskultur 

er langt fremme. Teamsamarbejdet er veludviklet og arbejdet med at udvikle elevplaner, der går hånd i 

hånd med læring og portefølje-pædagogik går planmæssigt. I skoleåret 2006/2007 har vi opkvalificeret teamets 

arbejde med årsplaner, forbedret praktikarbejdet og taget fat på elevmægling. Vi er i færd med at indføre elev- og 

forældreintra, så samlet set er der fuld gang i de pædagogiske processer på skolen. 

Vi har selvfølgelig også områder, hvor vi kan og skal blive bedre; men det må tage fat på i næste skoleplansperiode. 

Stolpedalskolen 

Gennem de sidste 4 år har skolen udviklet sig til at være afdelingsopdelt, og teamsamarbejdet er fundamentet for 

det daglige arbejde. I indeværende år, som var det sidste i vores 3 årige rummelighedsprojekt, havde vi valgt evaluering 

som indsatsområde. Her skulle teamsamarbejdet være udgangspunktet for skabelsen af en evalueringskultur 

ved skolen, som skulle være funderet nedefra i de selvstyrende team. Målet var, at der skulle udarbejdes årsplaner 

på alle niveauer, som skulle være aktive arbejdsredskaber for alle. Der skulle udarbejdes evalueringsmetoder 

for alle elever ligesom forældresamarbejdet skulle indgå i vedtagelsen af fremtidig procedure. 

Desværre kom de centralt bestemte elevplaner til at overskygge vores arbejde. Den megen negative debat om disse 

planer fik desværre lov til at præge hele den pædagogiske udvikling. Vi har dog fået vedtaget evalueringsstrategier 

og evalueringsredskaber, ligesom der også er vedtaget principper for fremtidigt skole/hjemsamarbejde. Vi kan nu 

blot konstatere, at det ville have givet større kvalitet i skolens udvikling, hvis arbejdet havde fået lov til at vokse 

op nedefra, blive implementeret i skolens dagligdag og medarbejderne havde fået lov til at få større ejerskab, både 

til evalueringen og til teamsamarbejdet, som her virkeligt kunne have bevidst sit værd. 

Skolen har i mange år profileret sig på et højt fagligt niveau, hvilket jo også afspejles i resultaterne ved eksempelvis 

FSA. Medarbejderne har stor erfaring i fagene, oparbejdet på trods af manglende linjeuddannelse. Denne erfaring 

vælger jeg at sidestille med linjefagskompetence, idet jeg er overbevist om, at ingen lærer vælger at undervise 

i et fag uden at føle sig kvalificeret, især nu hvor de faglige krav er stigende. 

Skolen gennemgår en rivende pædagogisk udvikling i disse år, hvor kulturen er i spil. Samtidig er skolen påbegyndt 

et generationsskifte, idet en del ældre medarbejdere vælger at forlade arbejdsmarkedet. 

Sulsted 

På Sulsted skole har vi gennem de sidste 6-7 år været igennem en proces, hvor der har været arbejdet med skolens 

kultur. Vi har ved kompetenceudvikling til at udvikle personalet og ledelse med vægt på den enkeltes pædagogiske 

praksis. 

Evalueringskulturen og holddeling videreudvikles de kommende år, samtidig med overbygningen arbejder med et 

udviklingsprojekt for at højne det sociale og faglige niveau. 

77

Bilag 

Svenstrup 

Vi holder os ajour og opdaterede som helhed og som mindre grupper i fagudvalg, team eller områder. 

Sønderbro 

Mange af skolens lærere har ikke bevidst brugt fælles mål i deres planlægning af undervisningen, men nu er der 

udarbejdet to skabeloner til årsplansarbejdet, hvor fælles mål er i fokus, og hvor det er fælles mål for fagene, der 

styrer planlægningen af de faglige aktiviteter. Dette arbejde vil styrke fagligheden på skolen og gøre det lettere at 

opstille evalueringskriterier. Der er indgået aftale om, at alle lærere bruger de udarbejdede skabeloner. 

Elevplanerne ser de fleste som et konstruktivt værktøj, der kan styrke de pædagogiske processer på skolen. Både i 

den individuelle faglige planlægning af undervisningen for hver enkelt elev, men også med fokus på bestemte 

sociale kompetencer. Elevplaner vil styrke lærernes skriftlighed og fokus på hvilke faglige og pædagogiske områder, 

der skal arbejdes med i forhold til den enkelte elev. 

Næste skoleår planlægges undervisningen med moduler af 1.5 time om formiddagen. Før var der kun modulundervisning 

om morgenen. Et tiltag der vil styrke helheden og mulighederne for anderledes planlagt undervisning. 

Næste år er der fokus på integration af to-sprogsundervisning i den almindelige faglige undervisning. Netop for at 

styrke de tosprogedes faglighed. 

Sønderholm 

Skolen er meget udviklingsorienteret og har i forhold til sin størrelse mange projekter i gang. 

Nye pædagogiske tanker kan hurtigt omsættes til ny praksis. 

Tofthøj 

Over middel til langt over middel 

Tornhøjskolen 

Skolens pædagogiske processer udvikles, tilpasses og vurderes jævnligt. Udvikling finder sted, når nye pædagogisk/didaktiske 

tiltag afprøves, og det sker kontinuerligt. Lærerne er gode til at dele ny viden. 

Fagudvalgene har det seneste år spillet en stor rolle, men også ledelsen er på banen hvert år, når lærerne præsenterer 

deres årsplaner. 

Samlet set er skolens pædagogiske processer på alle måder tilfredsstillende. 

Tylstrup 

På skolen anvendes en bred vifte af pædagogiske virkemidler. 

Generelt er der fra medarbejderside – både i skoledel og DUS – stor interesse for og positiv indstilling til at deltage 

i pædagogiske udviklingsprocesser og forsøgsarbejder. 

Samarbejdet mellem skole og DUS understøtter ligeledes den positive ånd, der hersker på stedet. 

Ulsted 

Skolens pædagogiske processer bygger på en opfattelse af, at børn møder i skolen med forskellige forudsætninger 

for læring. På baggrund af denne opfattelse mødes børnene af skolen med forskellige krav og gives differentieret 

undervisning (støtte). 

Ligeledes bygger skolens pædagogiske processer på tæt, forpligtigende og ligeværdigt skole – hjem samarbejde, 

hvor det er legalt at stille krav til hinanden. 

Videreudvikling af teamsamarbejdet er for skolen et grundlæggende omdrejningspunkt for udvikling af vores 

pædagogiske metoder. Kommende skoleår inddrages dette tema på flere team, herunder afdelings-, kompetencecenter- 

og klasseteam. Hvor begreber som refleksion over egen praksis og videndeling får en central placering. 

Vadum 

Skolen er ikke nået så langt i udvikling af teamarbejdet. Dette er der fokus på i kommende skoleår, hvor der også 

skal arbejdes med evaluering af pædagogiske processer i teamene. 

Endvidere er der fokus på holddeling på tværs af årgangene. 

Vejgaard Østre 

Vejgaard Østre Skole vurderes til at være inde i en passende pædagogisk udvikling, hvor der er godt gang i teamarbejdet, 

arbejdet med elevernes trivsel og sociale læseplaner, læringsstilsarbejdet, evalueringsarbejdet og overgangen 

fra at have et pædagogisk servicecenter til at få et pædagogisk læringscenter samt meget mere. 

Vestbjerg 

Der er gennem de sidste par år arbejdet meget målrettet med skolens selvstyrende team. I indeværende skoleår har 

dette tema ligeledes været et af indsatsområderne i kompetenceudviklingsplanen. Teamsamarbejdet har til hensigt 

78

Bilag 

at styrke de pædagogiske processer. Teamsamarbejdet vedrører således den enkelte elevs faglige og alsidige personlige 

udvikling, omkring fag og fælles undervisningsprojekter på tværs af fag og klasser. 

Lærerne i de selvstyrende team planlægger, videndeler og samarbejder omkring udarbejdelse af årsplaner, undervisningen, 

evalueringsarbejder, elevernes trivsel og skole-hjemsamarbejdet. Et samarbejde der fortsat kan udvikles. 

Den enkelte lærer/team anvender relevante evalueringsformer og –metoder i den daglige praksis, hvilket skemaet 

vedr. evalueringsmetoder også viser, men som skole mangler vi en overordnet strategi/princip for, hvordan vi vil 

evaluere elevernes udbytte af undervisningen. I den sammenhæng skal der i kompetencecenteret udarbejdes en 

testplan for hvilke samt hvornår, vi anvender relevante test. Evalueringsresultaterne skal bruges målrettet i planlægning 

samt gennemførelse af undervisning til gavn for den enkelte elev, hvorfor vi som beskrevet ovenstående 

også vil arbejde med undervisningsdifferentiering som en del af lærernes kompetenceudvikling næste skoleår. 

Lærerne udarbejder alle årsplaner og bruger i den sammenhæng fælles mål samt stjernemodellen i den pædagogiske 

planlægning og evaluering. 

Elevplanerne vil på sigt blive et konstruktivt værktøj, der kan styrke de pædagogiske processer. Skriftligheden 

vurderes af de fleste lærere som tidskrævende og nyt, men skaber også den rette fokus på, hvor den enkelte elev er 

i sin faglige og sociale udvikling, samt hvilke udviklingspotentialer, der skal arbejdes med for den enkelte. Endvidere 

skal vi vurdere, hvorledes vi kan få elevplanerne til at ”spille” sammen med elevernes porteføljer, da begge 

redskaber er til gavn for skole-hjem-samarbejdet. 

Vestbjerg Skole anvender i nogen grad holddannelse, men vi kunne med fordel, ligeledes set i forhold til ovenstående 

pædagogiske processer, udvikle og gøre brug af dette i langt større grad. 

Lærerne er udviklingsorienteret og arbejder tilfredsstillende med de pædagogiske processer, dog har ledelsen besluttet 

at strategierne og principperne i løbet af næste skoleår skal nedfældes på skrift. 

Vester Mariendal 

Vi vurderer samlet set skolens pædagogiske processer meget højt. Skolen kan kendetegnes som en ambitiøs udviklings 

aktiv lærende organisation. Vi har fokus på praksis og reflekterer konstant over, hvordan praksis kan forbedres. 

Møder og personaleintra anvendes til videndeling og inspiration. 

Som en helhedsorienteret organisation skaber teamledelsen og den øvrige ledelse vilkår for mangfoldighed af 

udvikling og understøtter forskellighed. Den værdsætter individet, tillader fejl og fremskynder og belønner hver 

persons kreativitet, innovation og risikovillighed. Ledelsens opgave er at tilbyde udfordringer samt læring i form 

af kompetenceudvikling, mesterlæring, videndelingsfora, udviklingssamtaler, støtte til nye udviklingtiltag, coaching 

og mentorship – samtidig med at vi har øje for den enkeltes overskud og balance. 

Arbejdet med vores bidrag til en kommunal kvalitetsrapport har haft en stor værdi som systematisk evaluering og 

opfølgning i vores fortsatte udvikling af evalueringskulturen. Vores kommune får de tilbagemeldinger, som den 

kommunale rapport skal rumme, og vi får et afsæt fokus på kvalitet i undervisningen og evaluering deraf, som vi 

nu vil sætte ind i forhold til. Vores interne kvalitetsrapport kan læses på skolens hjemmeside www.vmarieskole.dk 

Endelig er det gang på gang en stor tilfredshed at få sammenskrevet et øjebliksbillede af skolens samlede virksomhed, 

der er meget at være stolt af. Det er et godt afsæt for og giver god energi til fortsat at forbedre de områder, 

hvor det er nødvendigt – og som vi netop får øje på, når vi evaluerer. 


Skolens pædagogiske processer er inde i en god og rivende udvikling. 

De fuldt selvstyrende team har mulighed for at tilrettelægge læringssituationer, der tilgodeser den enkelte elev 

bedst muligt. Samtidig sikrer denne organisationsform størst mulig fleksibilitet. Den muliggør bl.a. holddannelse, 

temaundervisning, tilpasning af skema og ændring af lærerbemanding efter behov. 

Et område vi ofrer stor opmærksomhed er arbejdet med at tilgodese børns forskellige læringsstile. Vi har to lærere, 

der er tæt på at blive certificerede i læringsstile, og i alle afdelinger arbejdes der med dette udgangspunkt. Den 

ændrede tænkning på dette område har medvirket til en yderligere undervisningsdifferentiering og til, at vi bedre 

kan tage udgangspunkt i den enkelte elev. 

Hele personalet har i år arbejdet sammen med CVU for at udvikle skolens evalueringskultur. Dette har givet en 

stærkt øget bevidsthed om evalueringens mange facetter. 

Som beskrevet under ”Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi” lægger vi megen 

vægt på Kompetencecentrets virksomhed. Her skal blot tilføjes, at vi på mange områder arbejder på at føre specialpædagogikken 

og normalpædagogikken sammen. 

Undervisningsdelen har et tæt samarbejde med DUS for bedre at kunne tilgodese ”Det hele barn”. Vi overvejer, 

om DUS’ individuelle udviklingsplaner med tiden skal samarbejdes med elevplanerne. 

79

Bilag 

Vore fleksibelt indrettede indskolingslokaler fungerer rigtig godt. Vi glæder os meget til næste år, hvor vore lokaler 

til mellemtrin og udskoling efter planen skal indrettes, så de passer til vores pædagogik. 

Sidst men ikke mindst oplever vi, at eleverne glade for skolen. Mobning forekommer sjældent. Eleverne trives, er 

trygge og rare ved hinanden. 

Vodskov 

Samlet set benyttes mange forskellige former for evaluering i forhold til elevernes udbytte af undervisningen. 

Evalueringsformerne udvikles og implementeres vedvarende og hænger naturligt sammen med de årgange, på 

hvilke de benyttes. En del puljetimer udlægges i teamene, så der ofte er mere end en lærer per klasse, hvilket giver 

mulighed for at samarbejde om og udvikle de pædagogiske processer. 

Skolens fysiske rammer sætter p.t. en grænse for holddannelsesmulighederne og for at kunne arbejde med forskellige 

læringsstile m.m. Lokalerne på skolen er forholdsvis små. Der mangler fællesrum, grupperum, indendørs 

opholdsfaciliteter og udendørsfaciliteter. Vi har et byggeri i gang pt. som primært forbedrer faciliteterne for vore 

overbygningselever, og i øvrigt har vi planer om at bedre forholdene i det omfang, midlerne kan prioriteres dertil. 


Som en mindre enhed i skolevæsnet oplever vi, at vi har relativt let ved at implementere nye pædagogiske tiltag, 

hvilket elevplaner er et godt eksempel på. Ligeledes er personalet meget åbne over for at drøfte pædagogiske processer. 

Vi oplever, at skoleplan/indholdsplaner/læreplaner har stor sammenhængskraft og er med til at binde huset 

godt sammen. 

80

Bilag 

Bilag 2: Sammenfattende vurderinger specialskoler 

Hvordan vurderes samlet set skolens faglige/sociale niveau? 

Egebakken 

Egebakkens faglige niveau er præget af kompleksiteten i vores elevers diagnoser. De elever vi får på skolen har 

udover deres autisme komplekse problemstillinger så som: Turette, retardering, psykiske lidelser etc. 

Når vi modtager elever, er de bedst fungerende elever 2-3 klassetrin bagefter. Det vil sige, at der forestår et stort 

arbejde med at give dem faglige kompetencer sideløbende med arbejdet med handicapforståelse og –erkendelse. 

Fjordskolen 

I det daglige arbejder ligger de individuelle undervisnings- og handleplaner til grund for den løbende evaluering. 

Sammen med eleven holder kontaktlærer og kontaktpædagog mindst hver anden måned et møde, hvor der evalueres 

på de opstillede arbejdspunkter, og der kan opstilles nye. 

To gange om året afholdes der møde med forældre, ppr og socialforvaltningen. 

I det daglige arbejde laves der løbende standardiserede tests. 

Der afholdes ugentlige møder i lærer- og pædagoggruppen. 

Godthåbsskolen 

Begrundet i, at børnene, af forskellige personlige og sociale grunde, generelt har haft sparsomt udbytte af deres 

tidligere undervisning, vurderes de gennemsnitligt at ligge langt under det faglige niveau sammenlignet med almindelige 

folkeskoleelever. Endvidere må vi formode at børnenes generelle trivsel ligeledes ligger under det gennemsnitlige 

sammenlignet med andre danske børn, - alene begrundet i, at de henvises med massive sociale og 

emotionelle vanskeligheder. 

Ud fra børnenes svar vurderes den daglige ro og tryghed til at være rimelig høj og størstedelen af børnene er inde i 

en positiv faglig og social udvikling. 

Fraværet har aldrig før været så højt som i skoleåret 2006 / 2007. – En nærmere analyse af tallene viser, at det er 3 

af børnene, som tegner sig for over halvdelen af al fravær. Herudover var der ved skoleårets begyndelse stadig en 

del ledige pladser, og min vurdering er, at dette gav ’opløsningstendenser’ i den daglige struktur og forudsigelighed. 

– Der kan simpelthen blive for få børn til, at der kan opretholdes sædvanlige rutiner, og smitteeffekten er stor, 

i.e. når der næsten ingen andre børn er, behøver jeg heller ikke at komme. – Alt i alt en overraskende effekt, fordi 

vi forventede, at der netop i en tid med færre børn ville være mere stabilitet. 

Samlet set for de sociale, personlige og faglige kompetencer er det skønnede resultat, at omkring to tredjedele af 

børnene er i en god udvikling, og en tredjedel i en mindre eller periodevis stagnerende udvikling. 

Hospitalsundervisningen 

Jeg synes vi har et svingende fagligt og socialt niveau med hensyn til vores elevklientel. Mange af vores elever 

kommer for at få stillet en diagnose samt finde den rette skoleform. 

Kollegievejens skole 

Det faglige og sociale niveau afspejler elevernes handicapgrad. Disse områder er ikke nogle vi har forventning om 

at udvikle til et normalitetsniveau. Men via tilgange og tilpasning af undervisningsmiljøet, forbedrer vi konstant 

disse elevers faglige niveau. 

I øjeblikket er ingen af vores elever alderssvarende på det faglige niveau. Vi konstaterer, at vi via vores store fokus 

på uddannelse af personalet kan opbygge den udprægede grad af nytænkning, differentiering og kreativitet der skal 

til for at finde de rette tilgange til eleverne. Det der i det daglige er vores problemstilling er, at mange af vores 

elever har været gennem lange folkeskoletilbud, der ikke har haft ressourcer til at arbejde indenfor den enkeltes 

”nærmeste udviklingszone”. En kollektiv undervisning er elever med autismes store udfordring. Mange har oplevet 

sig som ikke værende en del af det sociale sammenspil og undervisning. En udviskning af deres selvværd har 

været en følge af at opleve sig som værende forkert og mangelfuld. For at styrke denne side, for siden hen at kunne 

undervise dem, har vi hos alle sat fokus på selvværdsstyrkende indsatser. Det hele menneske er grundlaget for 

tilegnelse af ny viden. 

Vi ser som følge deraf en spirende vilje til at ville tilegne sig faglig viden. Eleverne begynder at få mod på at indrømme, 

at der er ting, de har svært ved og derfor har brug for hjælp til at løse faglige indlæringsproblemstillinger. 

81

Bilag 

Den udfordring der ovenfor skitseres er – groft kategoriseret - for den del af vores elever, der befinder sig på et 

verbalt højt niveau. De er selvfølgelig vidt forskellige, men kan til en vis grad sammenlignes på deres måde at 

definere deres eget ”selv”. 

Den anden ydergrænse af vores elevgruppe er de elever, der befinder sig på et lavt verbalt niveau. For at opnå 

kontakt med disse elever anvendes div. former for kommunikationssystemer eksempelvis PECS. 

Deres faglige udvikling består primært i at opbygge kommunikation. Dette ved at danne en forståelse for, at der 

findes andre mennesker som kan opleves betydningsbærende. Derved skabes en motivation for at rette opmærksomheden 

mod disse mennesker. Det er i relationen vi dannes. 

Den auditive sanseforstærkning har vist sig som et glimrende middel i disse tilgange. 

Vi ser også hos disse elever en øget forståelse for og anvendelse af kommunikation. De sociale relationer, der her 

primært er et forhold voksen/barn ses også udvikle sig i en konstruktiv retning. 

Titanskolen 

I forhold til elevernes baggrund og faglige formåen når de indskrives på skolen er der generelt set tale om fremgang 

for den enkelte elev. Dette gælder både på det sociale, personlige og faglige plan. 

Vurderingen beror naturligvis på de konklusioner, som er i elevplaner og behandlingsplaner. 

Set ud fra de ressourcer vi har til rådighed må vi sige, at mulighederne er blevet godt udnyttet. 

Vi råder p.t. over en veluddannet stab med gode faglige, personlige og sociale kompetencer, som er med til, at 

sikre et godt arbejdsmiljø og undervisningsmiljø. 


Egebakken 

Skolens rammebetingelser må siges at være fornuftige set udfra vores arbejdsbetingelser. 

Vores faglige niveau er så højt som vi har mulighed for at gøre det. 

Der arbejdes intensivt med at øge det faglige niveau. 

Fjordskolen 

Der er på dette område endnu ikke udviklet nogen procedure. 

Godthåbskolen 

Hvad angår normeringen og de økonomiske ressourcer, er det min fornemmelse, at Godthåbskolen placerer sig i 

middelområdet sammenlignet med andre tilsvarende dagbehandlingstilbud. 

Samtidig må jeg dog konstatere, at selvom lærerne både er meget kompetente og erfarne, så modsvarer skolens 

undervisningsmæssige ressourcer kun knapt alle de særlige og specifikke behov, som eleverne har. Det heller ikke 

på nogen måde muligt for 4 lærere, at dække hele fagrækken, - hvilket vi i øvrigt heller ikke har bygningsmæssige 

faciliteter til, endsige leve op til de ”Fælles mål” for folkeskolen, med de særligt krævende elever skolen har. 

En dagbehandlingsinstitution som Godthåbskolen kræver konstant supervision og megen efteruddannelse til alle 

faggrupper. Som det fremgår rækker kursusbudgettet ikke til både supervision, personaletræning, fælles- og enkeltfaglig 

efteruddannelse. Derfor er de centralt bevilgede kursusmidler for det kommende skoleår meget velkomne. 

– Dog økonomi gør det ikke alene, for det er samtidigt altid vanskeligt at frigive personale til kurser og efteruddannelse. 

Selv når der dækkes ind med vikarer, vil det kræve ekstra af de resterende faste medarbejdere, og 

udfordre børnenes behov for forudsigelighed, struktur og stabile voksne. 


Jeg er overordnet tilfreds med skolens rammebetingelser for året 2007 


Disse vurderes samlet set som værende i orden. De økonomiske rammer skønnes at være af et omfang, således at 

niveauet i tilgangene er status quo set i forhold til den økonomiske situation vi oplevede hos vores tidligere driftsherre 

– Amtet. 

De fysiske rammer bliver fra næste år indskrænket. Vi er spændte på at se reaktionen på denne reduktion og vil i 

efteråret 2007 sætte fokus på denne udfordring. Her vil vores opmærksomhed være henledt på elevernes trivsel. 

Bliver der flere konflikter eleverne imellem. Svigter deres opmærksomhed og koncentration. Måske kan vi afbøde 

konsekvensen af m2-indskrænkningen vha. auditiv sanseforstærkning. 

82

Bilag 

Titanskolen 

Ressourcer og mål af balanceres naturligvis i forhold til hinanden. Dette er løbende proces. I det store hele er mulighederne 

realistisk set tilfredsstillende. Vi vil dog pege på, at de fysiske rammer ubetinget er for dårlige. 

Hovedbygningen er ikke indrettet til formålet – men er et gammelt 60 børns fritidshjem. 

Undervisningspavillionen som er den bedst indrettede er midlertidigt byggeri. 

Vi savner adgang til idrætshal, vi mangler konference- og møderum. Vi har ingen legepladsfaciliteter. 

Dette erstatter vi ved, at leje os ind på skateboardbane, svømmehal, motionsrum etc. 


Egebakken 

Udfra følgende punkter og TEACCH arbejdes der med pædagogiske processer og dette udføres på fuld forsvarlig 

vis. 

at styrke elevens muligheder for at forvalte eget liv med henblik på at leve i harmoni med sig selv og andre. (Livsduelighed) 

med udgangspunkt i den enkelte elev at skabe et miljø, hvor struktur, visualisering, forudsigelighed og 

ro giver grobund for indlæring, udvikling og selvstændighed. 

ved hjælp af individuelle undervisningsplaner at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkeltes 

forudsætninger, styrkesider, muligheder og ønsker. 

at skabe helhed i barnets tilværelse ved et godt samarbejde med forældre og andet netværk. 

at prioritere efter- og videreuddannelse af personalet højt, indenfor skolens økonomiske rammer. 

at skabe et arbejdsmiljø, der giver grobund for samarbejde og arbejdsglæde, der er en forudsætning for kvalitet og 

udvikling i specialundervisningen. 

Fjordskolen 

De pædagogiske processer vurderes løbende på pædagogisk råd møder og pædagogiske arbejdsdage. 

Godthåbskolen 

Den helt overordnede bestræbelse fra skolens start og til nu har været at imødekomme de faglige, personlige og 

sociale behov som børnene har. Selve omsætningen af vores værdier, teorier, forståelse og holdninger til pædagogisk 

metode, har været en stadig proces hen mod en sammenhængende daglig pædagogisk praksis og mere konkretiserede 

handleplaner for den enkelte. Dette arbejde er i stort omfang lykkes, og det næste konkrete og logiske 

skridt er, at der på hver barns arbejdsplads hænger en seddel med de handleplansbestemte arbejdspunkter (såvel 

faglige som personlige og sociale), som det pågældende barn aktuelt samarbejder om, evt. med en åben inddragelse 

af de øvrige børn i gruppen. Forudsætningen for dette skridt er selvfølgelig, at der kan etableres en velfungerede 

gruppe. 

Hvad angår familiearbejdet, så har vi gennem tiden måttet erkende, at vi ikke hos alle forældre har kunnet mobilisere 

den tilstrækkelige evne, vilje og lyst, som er nødvendig for blot at opfylde de mest basale behov hos barnet 

endsige fremme en stabil og positiv udvikling. Men vi har i stigende grad kompenseret børnenes behov og eksperimenteret 

med nye samarbejdsformer. Et projekt med arbejdstitlen ”fra skrot til slot” er just blevet færdigbeskrevet 

og vi har for nyligt eksperimenteret med en forældregruppe. Kodeordene i den forsatte udvikling af familiearbejdet 

er nu, som hidtil, mere inddragelse og mere differentierede tilbud. 

Som nævnt skal alle medarbejdere (undtaget sekretæren) i det kommende skoleår starte på 1. modul af en certificeret 

uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik, og det er jeg sikker på vil virke som en vitaminindsprøjtning 

for det faglige pædagogiske arbejde med både børn og forældre, samt udvide den fællesfaglige begrebsverden 

til gavn for det tværfaglige miljø og det interne samarbejde. 


Disse er i en konstant udvikling, og vi forsøger meget at få implementeret nye pædagogiske tiltag. Dette med svingende 

succes. Nogle ting lykkes bedre end andre. De nye tiltag, lærerne og eleverne føler medejerskab og relevans 

til, lykkes også. 


De pædagogiske processer er overordnet præget af den 3. dimension fra TEACCH, men udtænkes og udvikles fra 

det samlede TEACCH koncept. 

TEACCH består af 5 dimensioner: 

1.dimension: 

83

Bilag 

Rummer en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme. Den enkelte underviser må kende omfanget af de problemer 

han stilles over for, og han må have kendskab til det særlige udviklingsforløb, der kendetegner mennesker 

med autisme. 

2. dimension: 

Rummer en grundig beskrivelse af eleven, ikke blot som en person med autisme; men som en hel og unik person. 

Skole-hjem relationen, tværfagligheden og den individuelle undervisningsplan er nogle af de væsentlige aspekter 

indenfor denne dimension. 

3. dimension: 

Rummer begrebet "alternativ mening". Begrebet "alternativ mening" dækker en række forskellige strategier og 

søgemodeller, som udvikles individuelt ud fra elevens særlige evner og behov. Visualisering, konkretisering, systematik 

samt organisering af tid og rum kan henføres til denne dimension. 

Der kan eksempelvis være tale om støtte til eleven via farvekoder, tegn, piktogrammer, guidesystemer eller lign. 

således at forventninger og intentioner bliver direkte synlige. Hvori består opgaven? Hvordan en opgave udføres? 

Skal den udføres selvstændigt eller i social kontekst (kontakt)? Hvornår er aktiviteten færdig? Hvad skal der ske 

bagefter? Hvordan kommer man videre til denne næste aktivitet? Osv. 

Andre elever klarer sig med mindre støtte til dagligdagens aktiviteter, men har måske behov for støtte i form af 

regler for det sociale samspil (jvr. f.eks. såkaldte sociale historier). 

4. dimension: 

Rummer det livslange perspektiv. Selvom autisme er et livslangt handicap, har mennesker med autisme ofte særdeles 

gode udviklingsmuligheder. Alle aktiviteter bør derfor tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse 

af elevens selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. 

5. dimension: 

Rummer en erkendelse af at undervisning er en dynamisk proces, hvor problemer med social forståelse, kommunikation, 

abstraktion, begrebsdannelse, differentiering og generalisation konstant må finde nye løsninger. 

Ved de første forelæsninger i 1986 fremhævede Theo Peeters fire væsentlige faktorer, som gør TEACCH programmet 

unikt. 

Forældre medinddrages, så de får indflydelse i alle faser af undervisningen og behandling. 

Elever og forældre tilbydes en kontinuerlig støtte livet igennem. Autisme er en – livslang problematik, derfor må 

en meningsfuld støtte også være livslang. 

Tilbud gives som en helhed – man søger at forholde sig ens til eleven i alle miljøer. 

Eksperter er reelle eksperter. Læger, psykologer, socialrådgivere, pædagogiske etc. arbejder en så stor del af deres 

tid med problematikker vedrørende autisme, at de får en reel indsigt. 

Det er med denne oplevelse af TEACCH-konceptet, at den daglige tilgang eller pædagogik udvikles. 

Vi har derfor i organisationen sat fokus på det at udvikle den ”Professionelle organisation”. Et er de grundlæggende 

temaer i denne organisationsform er et højt fagligt niveau. Samarbejdet foregår således, at det er udveksling af 

faglige holdninger, der er i højsædet. På den måde bliver det ”bolden og ikke manden” man går efter. 

Den fælles intelligens, grundlag på et højt uddannelsesniveau - er grundlaget for opstillingen af de rette pædagogikker 

og metoder. 

De pædagogiske processer må derfor bedømmes som værende på et højt niveau. Refleksion – egen eller fælles – 

foregår på et konstruktivt plan. Institutionen og derfor også eleverne udvikler sig positivt. De individuelle pædagogiske 

tilgange udvikles på en for eleverne opbyggende måde. Igen her er elevernes trivsel en udmærket målingsparameter 

for vores succesmåling. I skrivende stund opleves der ikke længere udadreagerende elever på Kollegievejens 

Skole. 

Specialskolen forcer ved det at alle lige fra pedel og rengøring til lærer og pædagoger er i besiddelse af en fælles 

handicap forståelse. Dette er af afgørende betydning, da forståelsen af elever med autisme er grundlaget for at 

møde disse mennesker på en opbyggende måde. 

Samlet set opfatter vi Kollegievejens Skole som et tilbud præget af høj kvalitet. 

Alle elever udvikler sig fagligt såvel som menneskeligt. Det meget lave antal frustrerede elever er en måleenhed 

for vores succes. Elevernes oplevelse og efterfølgende opvisning af trivsel og tryghed er for skolen et kvalitetsstempel. 

84

Bilag 

Vi oplever vores forældre som værende tilfredse og taknemmelige for det tilbud vi opstiller. Vi vil i det kommende 

skoleår sætte fokus på dette område via forskellige brugerundersøgelser. 

Titanskolen 

Vi vil generelt arbejde på hurtigere, at få udredt børnenes faglige og sociale kompetencer – for at kunne sætte 

tidligere og mere præcist ind med behandling og den rette undervisning. Dette medfører en skærpet opmærksomhed 

på elevplaner, behandlingsplaner og evalueringsmodeller. 

Skole og hjemsamarbejdet: Vi mener, at vi gør hvad der er muligt for både, at inddrage forældrene i forhold til 

deres barns behandling og undervisning - og i forhold til forældreindflydelse (skolebestyrelse) samt arrangementer. 

Vi er meget åbne som beskrevet overfor forældrenes inddragelse i undervisningen. 

Specialpædagogisk indsats: Vi har allerede gennemført kursus i fagpersonlig udvikling. I 2008 (foråret) er planlagt 

et kursus i Greers behandlingsteorier. 

Det er opfattelsen at de principper vi forfølger special- og sociapædagogisk har skabt gode resultater i forhold til 

både familiebehandling, undervisning og i børnenes øvrige liv. 

85

Bilag 

Bilag 3: Afkrydsning Fælles Skolebeskrivelse 

"Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og 

rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart, hvad Aalborg Kommunale Skolevæsen står for, og hvad 

der skal være kendetegnende ved alle folkeskoler i Aalborg. Gennem 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 

handlepunkter under overskriften "Sådan gør vi på Aalborgs skoler" beskrives praksis på Aalborgs skoler. 

På sigt skal skolen leve op til alle handlepunkter. Hvert enkelt punkt er vurderet på skolen: Gør vi sådan på vores 

skole, eller gør vi ikke? Skolen har selv afgjort, hvilket fora denne vurdering skal foregå i. Når det for et punkt 

gælder, at der på skolen er en bred accept af, at "sådan gør vi på vores skole", sættes et "√". Når dette ikke er tilfældet, 

sættes et "!". 

Nedenstående oversigt viser et øjebliksbillede pr. 1. juni 2007 af, hvilke handlepunkter flest skoler har sat ”!” ved, 

og hvilke handlepunkter færrest skoler har sat ”!” ved. Skolerne i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner 

har ikke foretaget vurderingen. Afkrydsningen er som sagt baseret på skolernes egne vurderinger. Det skal således 

understreges, at der kan være stor forskel på, hvornår en skole har vurderet, om de lever op til handlepunktet. 

Flest ! 

Top/bund 10 – handlepunkter 

4.D. I relation til trinmålene i fagene redegøres der i skoleplanerne og teamets årsplaner 

for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation 

Antal ! 

29 

6.B. Den enkelte skole har udarbejdet en strategi til sikring af gode kostvaner for 

eleverne. Strategien indeholder to elementer: Information og oplysning om gode og 

ernæringsrigtige spisevaner samt et tilbud om sund skolemad til eleverne 

22 

12.B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen 22 

3.F. Lærerne udarbejder skriftlige undervisningsplaner – for elevgrupper eller enkeltelever 

– og tilgodeser dermed eksempelvis særlige behov, styrkesider, interesser, 

kønsforskelle, elevernes forskellige intelligenser og læringsstile 

23 

2.B. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers 

personlige udvikling og sociale liv 

21 

4.B. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes 

udbytte af undervisningens evalueres 

20 

10.E. Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller 

grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel 

18 

1.D. De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne 16 

5.F. Ved skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole 12 

10.D. Der arbejdes efter principper i "Indholdsplan for DUS" 13 

Færrest ! 

Alle nedenstående handlepunkter har skolerne afkrydset med et "√": 

2.D. I elevsamtaler og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige 

og sociale udvikling samt trivsel. 

2. E. Personlige, sundhedsmæssige og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks 

opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne – typisk forældrene, lærerne og pædagogerne 

– samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret, trivselsgruppen og skoleteamet. 

3.D. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og 

der kan indgå f.eks. kursusuger med fag-fagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. 

86

Bilag 

5.A. I forhold til bekymringsbørn har hver skole en trivselsgruppe, som er det tværfaglige og 

tværsektorielle forum, hvor der samarbejdes om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik 

på en belysning af problemstillinger og en forebyggende indsats. 

5.B. Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til 

skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. 

5.D. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen 

udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer på skolerne. 

7.B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende 

pædagogiske konferencer. 

8.A. Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med 

særlige behov. 

8.B. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over 

for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. 

8.C. Kompetencecentret har særlig fokus på barnets ressourcer såvel i den forebyggende og 

foregribende som i den indgribende indsats 

11.E. Ved skolestarten er der et særligt fokus på forældrenes indragelse, ansvar og forpligtelser. 

11.F. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem skole og 

hjem. 

11.G. Skolerne afholder Åbent Hus-arrangement hvert år i uge 39. 

12.D. Alle nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel 

anvendelse det første ansættelsesår. 

13.A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske 

leder. 

13.B. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, evt. en afdelingsleder, 

og en DUS-fællesleder. 

13.C. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. 

13.G. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i netværk, hvor der samarbejdes om 

vidensdeling og skoleudvikling. 

14.C. Pædagogisk Servicecenter er placeret centralt på skolen. 

87

Kvalitetsrapport - Aalborg Kommunale Skolevæsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?