MiljøDanmark nr. 2 2009 - Miljøministeriet

mim.dk

MiljøDanmark nr. 2 2009 - Miljøministeriet

y Miljø y Danmark y 02.09

M aG a S i n O M n aT U r O G M i l j ø

FUlD

FarT

GEnnEM SkOVEn

Side 12

18: Der var engang en frø 26: Ørneelskeren 34: Hurtigere miljøgodkendelser i landbruget


F O T O: S C a n P i X

2

y Miljø y Danmark y

MiljøDanmark

nummer 2 · april 2009

Udgiver:

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 københavn k

mim@mim.dk

Tlf. 33 92 76 00

Udkommer med 6 ordinære

numre om året

abonnement 68 kr. om året

Oplag: 14.500

Hjemmeside: www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

redaktion:

miljoedanmark@mim.dk

Forsidefoto: Mikkel østergaard

iSSn 0903 5907

Yderligere oplysninger om

MiljøDanmark på side 43.

Abonnementsændringer

Hvis du fl ytter eller ønsker

at ændre dit abonnement, så

er det Schultz Distribution,

der skal have besked.

Send et fl yttekort til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10­12

2620 albertslund

Eller ring 43 63 23 00,

fax 43 63 19 69 eller

send en e­mail til

schultz@schultz­grafi sk.dk

Ved adresseændring er det

vigtigt at oplyse både den

nye og den gamle adresse.

y BÆREDYGTIGE SKOLER y aF UlF jOEl jEnSEn y

Grønne fl ag til

de danske skoler

6,6 millioner kroner fra Miljøministeriet og Under­

visningsministeriet skal være med til at gøre 500

danske skoler bæredygtige og sikre nye under­

visningsmidler om natur, miljø og bæredygtighed.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

6:

Dine forfædres gård er kommet

på nettet

Danskerne kan nu gå på nettet

og fi nde deres forfædres gård.

kort & Matrikelstyrelsen har

lagt en skattekiste med 45.000

digitaliserede gamle kort fra

begyndelsen af 1800­tallet og

frem ud på nettet.

10:

Indien tørster – og vælter

sig i vand

Hver tredje husholdning i indiens

byer har ikke adgang til

vand, alt imens det fosser ud

fra utætte rør. Den slags spild

er der ikke råd til i en ny vækstøkonomi

– og danske virksomheder

springer til for at ruste

indien til en fremtid, hvor vand

kan blive lige så vigtigt som olie.

Miljøministeriet har sammen med Undervisningsministeriet

netop indgået en treårig

partnerskabsaftale med Friluftsrådet om

undervisningsprogrammet Grønt Flag Grøn

Skole. aftalen betyder, at der afsættes 6,6

millioner kroner til undervisning i natur, miljø

og bæredygtighed på landets skoler.

– Vores mål med partnerskabet er, at

500 nye skoler får det grønne fl ag

som symbol for deres bære­


12:

Fuld fart gennem skoven

Slædehunde hører til på Grønland,

i alaska, nordnorge – og

Hvalsø. i hvert fald har Skov­ og

naturstyrelsen udlagt en syv

kilometer lang rundstrækning i

skovene ved Hvalsø til hundeslædekørsel.

Spænd skaglerne

og stig med om bord.

dygtighed i løbet af de næste tre år. Det vil

sige, at skolens drift skal være bæredygtig –

og at eleverne skal undervises i bæredygtighed,

forklarer Eigil larsen, der er Friluftsrådets

projektleder på Grønt Flag Grøn Skole.

Et eksperimentarium for handling

Grønt Flag Grøn Skole startede i 1994 og

er en del af et internationalt netværk

af såkaldte Eco­Schools,

18:

Der var engang en frø

Så er det nu, hvis man skal

fi nde sin prins. i april og maj

kryber de danske padder frem

fra vinterdvalen, og med lidt

held kan man få lov at kysse lidt

på en klokkefrø, fl ette hale med

en bjergsalamander – eller bare

snik­snakke med en grønbroget

tudse.

26:

Ørneelskeren

Portræt: 46 års kærlighed. Så

kort kan man beskrive naturhistoriker

Frank Willes forhold til

havørnen. i tusindvis af timer

har han ventet i små ukomfortable

skjul for at studere og fotografere

den store rovfugl.

der omfatter fl ere millioner elever på omkring

28.000 skoler i 46 lande fra kina og

japan over afrika til Europa og USa.

– Vi har været i gang i Danmark i mange

år, og som noget nyt herhjemme arbejder vi

nu på at få alle undervisningsniveauer ind i

Grønt Flag Grøn Skole. Hidtil har vi kun henvendt

os til grundskolerne, men vi vil gerne

have både ungdomsuddannelserne, højskoler

og andre skoleformer med, fortæller Eigil

larsen.

For at få det grønne fl ag skal en skoles

elever undervises i, hvordan man bedst

muligt omgås naturens ressourcer.

Derfor stiller organisationen bag

indhold y

34:

Hurtigere miljøgodkendelser

i landbruget

En aftale mellem kommunernes

landsforening og regeringen

sikrer landmændene en hurtigere

sagsbehandling og er med

til at fremme brugen af ny miljøteknologi

i stalde og på marker.

også relevante undervisningsmaterialer til

rådighed for de skoler, som er en del af netværket.

Og bæredygtighedsundervisningen

begrænser sig ikke bare til naturfagene, understreger

Eigil larsen:

– Bæredygtighedsbegrebet skal ind i alle

fag – både dansk og matematik og samfundsfag.

Vi vil jo gerne engagere børnene i

den grønne tanke, og vi vil gerne være med

til at gøre dem til nogle handlekraftige unge

mennesker. Derfor ligger der også i konceptet,

at de skal gennemføre nogle forskellige

handlinger i forhold til at arbejde med bæredygtighed.

– Man kan sige, at vi bruger skolen som

et eksperimentarium for det at handle

bæredygtigt. Hvis skolen fx arbejder med

vandforbrug, så er skolen forpligtet til at

spare ti procent på deres eget vandforbrug.

Tilsvarende med energi og CO2­udledning.

Eleverne skal selv bruge den viden, de får på

skolen – og de skal også meget gerne tage

den med hjem og diskutere den i hjemmet,

siger Eigil larsen.

Læs mere om Grønt Flag Grøn Skole på

www.groentfl ag.dk

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 3


y Nyt y fra Miljøministeriet y aF jESPEr anDErSEn

Har du en god idé til, hvor der

burde ligge en afmærket van­

dresti i dit lokalområde? Eller en

ny hundeskov? Så kontakt Skov­

og naturstyrelsen, og fortæl om

din idé. Der er afsat 12 millioner

kroner til at føre de bedste for­

slag ud i livet.

i 2009 har Miljøministeriet ved Skov­ og naturstyrelsen

afsat 12 millioner kroner til nye

friluftsprojekter overalt i Danmark. Samtidig

opfordres alle borgere til at komme med

forslag til, hvordan pengene skal bruges.

Forslag inden for kategorierne hundeskove,

motionstilbud, stisystemer og informationsformidling

vil blive prioriteret højest. Undersøgelser

viser nemlig, at især disse faciliteter

er meget populære.

– Vi ved, at borgerne blandt andet efterspørger

flere afmærkede ruter i naturen.

Via denne ordning bliver der mulighed for

at komme med konkrete forslag til, hvor de

skal placeres, og vi får mulighed for at have

en direkte dialog med borgerne, siger Hans

Henrik Christensen, direktør i Skov­ og naturstyrelsen.

De 12 millioner kroner bliver ikke uddelt

som tilskud. De forslag, der udvælges,

vil blive koordineret og udført af Skov­ og

naturstyrelsens folk. Det er dog muligt for

lokale borgere at deltage i anlægsarbejdet.

Det kan øge chancerne for, at projektet udvælges,

fordi det i så fald bliver billigere at

gennemføre.

Skov­ og naturstyrelsens prioritering af

4 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

” Vi opfordrer borgerne til at komme med gode

idéer, fordi vi gerne vil trække på deres lokal­

kendskab og kreativitet.”

12 millioner kroner til mere friluftsliv

forslagene påvirkes af flere faktorer. Fx hvor

godt hvert enkelt projekt udnytter de nødvendige

ressourcer, og hvor hurtigt det kan

gennemføres. Hvis det ligger på privatejet

jord, har det også afgørende betydning, om

den pågældende lodsejer er positivt indstillet

over for projektet.

Alle forslag er velkomne

allerede nu er der indløbet mange gode forslag

til nye projekter. nogle af de indkomne

forslag ligger dog for langt fra ordningens

fire hovedkategorier og kommer derfor ikke

i betragtning i denne omgang. Men de vil

blive gemt til senere brug.

– Vi opfordrer borgerne til at komme med

gode idéer, fordi vi gerne vil trække på deres

lokalkendskab og kreativitet. Vi er især

interesseret i idéer, vi ikke selv har tænkt

på – og det har vi allerede fået. På den

måde bliver det lettere for os at finde frem

til de projekter, der vil komme flest mulige

borgere til gode, siger lars Bendix Poulsen,

forstfuldmægtig i Skov­ og naturstyrelsen.

Hvor mange projekter de 12 millioner kroner

vil føre til, afhænger af projekternes størrelse.

Men et kvalificeret bud er 100 til 150.

De første projekter forventes at gå i gang

i slutningen af marts 2009. Flere vil blive

sat i gang løbende. En liste over udvalgte

projekter vil blive offentliggjort på Skov­ og

naturstyrelsens hjemmeside,

www.skovognatur.dk.

Sådan afleverer man et forslag

Fristen for aflevering af forslag er den 20.

maj 2009. Det er ikke nødvendigt at lave en

skriftlig ansøgning. Det er nok blot at ringe

til den lokale enhed af Skov­ og naturstyrelsen

og forklare, hvad forslaget går ud på.

Det vil være en fordel først at undersøge

ejerforholdene i det pågældende område.

Fx ved at kontakte den kommune, området

ligger i. Hvis det ejes af en privat lodsejer,

er det en god idé at rette henvendelse til

vedkommende, inden der tages kontakt til

Skov­ og naturstyrelsen.

Telefonnumre og e­mail­adresser til lokalenhederne

kan findes på www.skovognatur.dk.

Søg på ’lokale enheder’ øverst til

højre. En pressemeddelelse om ordningen

kan findes ved at søge på ’kom med forslag’.

F O T O: S C a n P i X


» Grønne indkøb handler om at få en brik mere på plads i puslespillet til en sam­

menhængende miljøindsats i kommunerne, og mit indtryk er, at der er mange

kommuner og borgmestre, der godt kan se noget ræsonnement i det.«

Offentlige indkøb

bliver endnu grønnere

Partnerskabet for grønne offentlige indkøb er netop blevet udvidet med fire nye produkt­

områder så også tryksager, legepladser, trævarer og biler til hjemmeplejen i kommunerne

bliver omfattet af de grønne krav. i alt fem kommuner har indtil nu forpligtet sig til at indgå

i partnerskabet – og målet er, at langt flere kommuner fremover hopper med på vognen.

Miljøministeriet indgik allerede i 2006 en

aftale med københavn, Odense og Århus

kommuner om et partnerskab, der betød,

at kommunerne forpligtede sig til at indkøbe

grønt, når det handler om fx computere,

printpapir, opvaskemidler, bleer og

farver til børn. Siden har både Herning og

Egedal kommuner sagt ja tak til at deltage

som partnere – og det betyder, at der i dag

årligt købes ind for mere end seks milliarder

kommunale kroner i partnerskabet.

Partnerskabet er nu nået til anden generation

og blev dermed fra årsskiftet udvidet

med mål for fire nye produktområder. Det

betyder, at tryksager, legepladser, trævarer

og biler til hjemmeplejen fremover også bliver

omfattet af de grønne krav.

– Bæredygtigt træ har haft stor politisk

bevågenhed, og med de nye tiltag vil vi

gerne i ministeriet signalere, at nu skal det

gode træ til at efterspørges. Det ligger i de

to mål; tømmertræ og legepladser. når vi

sætter fokus på biler til hjemmeplejen, er

det, fordi det er det område i kommunerne,

hvor man køber flest køretøjer. Endelig vil vi

gerne have tryksager med, fordi tryksager

traditionelt er kendetegnet ved en meget

decentral beslutningsstruktur. idéen er nu,

at man kan samle sine aftaler i kommunerne

og styre det mere i en miljømæssig retning,

forklarer fuldmægtig i Miljøstyrelsen,

Mette lise jensen.

Mange steder er der positive tilbagemeldinger

fra både kommunerne og deres bru­

gere – både med hensyn til de eksisterende

og de nye krav.

– Vi hører, at det virker at kunne vise noget

til sine borgere. Det betyder noget fx

på dagsinstitutionsområdet, at der er tænkt

over, at forskellige kemikalier er udfaset eller

ikke indgår i kommunens produkter. Det

er både forældre og dagsinstitutionslederne

glade for, siger Mette lise jensen.

Hviler i sig selv

at fem ud af 98 kommuner har forpligtet

sig til det grønne arbejde, lyder måske ikke

af meget. Men netop fordi der er tale om

blandt andet de tre største kommuner herhjemme,

omfatter partnerskabet allerede

nu omkring 20 procent af alle kommunale

indkøb i Danmark.

– Partnerskabet hviler i sig selv med dem,

vi er nu. Men vi vil selvfølgelig gerne være

flere for at få en større gennemslagskraft.

Vi ved jo, at vi får god miljømæssig gavn af

at blive ved med at stå sammen om det her,

siger Mette lise jensen.

Derfor tager Miljøstyrelsen sammen med

Panel for grønne indkøb i løbet af foråret

initiativ til en kampagne og efterfølgende

en konference, som skal sætte grønne indkøb

på den ledelsesmæssige dagsorden. På

den måde håber styrelsen, at flere kommuner

tager imod tilbuddet om at komme med

i det grønne partnerskab – samtidig med, at

målområderne udvides.

– Det er en dynamisk proces; De eksiste­

aF jESPEr H i M M ElSTrUP

rende mål bliver strammet, og de nuværende

mål bliver udvidet med nye målområder

– og forhåbentlig også udvidet med flere

kommuner, der tilslutter sig. Grønne indkøb

handler om at få en brik mere på plads i

puslespillet til en sammenhængende miljøindsats

i kommunerne, og mit indtryk er,

at der er mange kommuner og borgmestre,

der godt kan se noget ræsonnement i det

her, siger hun.

F O T O: S C a n P i X

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 5


6

y HISTORISKE KORT ONLINE y aF jEPPE MaTZEn · FOTO: TOMaS BErTElSEn y

Dine forfædres gård

er kommet på nettet

Danskerne kan nu gå på nettet og finde deres forfædres gård.

kort & Matrikelstyrelsen har lagt en skattekiste med 45.000 digitaliserede

gamle kort fra begyndelsen af 1800­tallet og frem ud på hjemmesiden.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9


kunne du tænke dig at vide, hvordan der så ud for 200 Ved at lægge dem ud på nettet, regner vi med, at kend­

år siden i lige netop dit lokalområde? Eller vil du finde skabet til dem vil nå ud til en bredere kreds, fortæller

frem til den bondegård, som var i familiens eje i generationer,

før den brændte ned engang i 1930’erne?

anders Færch­jensen fra kMS.

Svar på disse spørgsmål er nu blot et par indtastnin­ Godt for forskerne

ger på computeren væk. kort & Matrikelstyrelsen (kMS) Fra 2005 og halvandet år frem fungerede han som pro­

har digitaliseret 45.000 gamle matrikel­ og sognekort og jektleder for digitaliseringen af de 45.000 kort. arbejdet

lagt dem ud på hjemmesiden kms.dk. kortene har tidli­ vil i dag spare styrelsens medarbejdere for utallige gågere

ligget gemt i styrelsens arkiver og blev kun brugt af ture ned i arkivet. Men først og fremmest sparer inter­

landinspektører og arkæologer eller taget frem til skue i netadgangen kortenes brugere for mange kilometer og

styrelsens læsesal, når slægtsforskere eller lokalhistori­ meget besvær. Førhen har folk taget rejsen fra landets

kere bad om det.

fjerneste hjørner, fra Hirtshals til Bornholm, hvis de lige

– kortenes eksistens er i dag stort set ukendt uden skulle tjekke en detalje på kortene.

for en snæver kreds af brugere. Men de udgør en skat­ – nu kan brugerne få oplysningerne med det samme

tekiste af information til danmarkshistorien og giver et og 24 timer i døgnet. Mange forskere fra arkæologer

unikt indblik i, hvordan Danmark så ud for 200 år siden. til historikere vil kunne bruge de digitale udgaver mere >

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

7


8

y HISTORISKE KORT ONLINE y aF jEPPE MaTZEn · FOTO: TOMaS BErTElSEn y

direkte i deres forskning, siger Peter korsgaard,

arkivar i kMS.

Det bekræfter Peder Dam, post doc ved

SaXO­instituttet på københavns Universitet.

Han beskæftiger sig med landbrugshistorie.

– Det er fantastisk for historisk interesserede

og forskere. nu kan vi for alvor bruge

kortene i vores forskning og undervisning. i

vores verden har vi ikke uendelige midler til

at rekvirere kortene, som vi skulle førhen.

Det var noget med eksterne midler og en

tur op til chefen, fortæller han.

Kort til skatteopkrævning

Formålet med matrikelkort er at opregne

brugsværdien af jorden og opkræve skat til

magthaverne eller staten. Første gang det

forsøgtes var i 1200­tallet, da kong Valdemar

Sejr oprettede en jordebog med en

oversigt over kongens ejendomme i Danmark.

Man brugte imidlertid ikke kortlægning

på det tidspunkt, da det først var i år

1585, at den dansk kartograf Marcus jordan

udgav det første Danmarkskort. Der skulle

dog gå godt 100 år, før den første landsdækkende

matrikulering blev gennemført.

1688­matriklen eller Christian 5.’s matrikel

indeholder imidlertidig ikke et kort, men

kun oplysninger om hver enkelt ejendoms

ejerskabs­ og brugerforhold samt såkaldte

hartkornberegninger til brug for fastsættelse

af jordbeskatning.

De ældste af de kort, som kMS har lagt

ud på nettet til fri afbenyttelse, stammer

fra slutningen af 1700­tallet.

– Matrikelkortene baserer sig på de såkaldte

udskiftningskort, som man lavede fra

1780 til 1810 for at kortlægge den omfordeling

af jorden, der skete i landsbyerne.

Førhen havde bønderne haft deres marker

rundt omkring landsbyen. Det var trevangsbrug,

hvor hver bonde havde et stort antal

af små strimler af jord liggende spredt mel­

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

Anders Færch-

Jensen og Peter

Korsgaard, Kort- og

Matrikelstyrelsen,

har stået for

digitaliseringen af

styrelsens matrikelkort.

lem de andre bønders jorder. Men det ændrede

sig med udskiftningen, da hver gårds

marker blev samlet i en sammenhængende

blok. Mange bønder flyttede ud på jorderne,

nogle gange langt væk fra landsbyen, fortæller

Peder Dam.

Der er historier fra perioden om, hvordan

bønderne i en landsby trak lod om, hvem

der skulle have hvilke jorde. Det havde utrolig

stor betydning, for der var stor forskel

på, hvor gode jorderne var. Derfor er der

eksempler på, hvordan bønder brød grædende

sammen, hvis de fik det korteste strå

og dermed fik den ringeste jord.

Havde man fået den ringeste jord, var det

dog en trøst, at man ikke skulle betale så

meget i skat for den. Det hjalp den første

matrikulering og kortoptegning, som fandt

sted fra 1806 til 1822, med til. Den satte

takster på jorden, alt efter hvor fed den var.

De gode jorde fik en takst 24. De ubrugelige

en takst 0.

– Det var selvfølgelig meget afgørende,

hvilke takster ens jord fik, og derfor gik der

også 22 år, før man kunne begynde at bruge

de matrikelkort, som ellers var færdige

i 1822. Folk klagede, hvis de syntes, deres

jord var vurderet for højt. i alt gik der altså

38 år, fra man startede med at lave kortene

i 1806 til matrikelsystemet kom i brug

i 1844. De sagsbehandlingstider må give de

ansatte i kort & Matrikelstyrelsen et godt

kort på hånden, hvis nogen klager over, at

det går for langsomt, siger Peder Dam med

et grin.

Hvor lå der en landsby?

Taksterne for, hvor gode jorderne var, kan

historikere som Peder Dam, men også arkæologer

bruge i dag.

– arkæologerne bruger det fx, når der

skal bygges en vej eller et hus på en mark.

Ved at kigge i matrikelkortene kan de se,

hvorvidt jorden på stedet har været god

i 1800­tallet. Har den det, er det en god

indikation på, at der muligvis har ligget en

landsby der engang tilbage i middelalderen.

For den særligt gode jord er i høj grad skabt

gennem den særligt intensive gødning, der

skete omkring landsbyerne gennem mange

hundrede år, siger Dam.

For historisk interesserede lægfolk er kortene

også meget brugbare. De kan give information

om fortidige slægters besiddelser

eller et kig ind i den by, som ens tip­tip­tip

oldeforældre boede i.

Matrikelkortene kan dog godt være svære

at navigere i, da de er i målestok 1:4.000.

De er meget detaljerede, og foruden skel

mellem matrikelnumre viser de enkelte topografiske

detaljer som fx offentlig vej, bygninger

og vandløb.

Derfor gør man klogt i at starte sin søgen

på de noget større sognekort. De indeholder

typisk to til fem landsbyer i sognet og

er en slags oversigtskort i målestoksforholdet

1:20.000.

Sønderjylland kommer med senere

kortene på nettet dækker hele Danmark

med undtagelse af Sønderjylland. Syd for

kongeåen har man sit helt eget matrikelkortsystem,

som går tilbage til dengang,

området var under preusserne.

– Preussernes måde at lave matrikelkort

på og det system, de brugte, er anderledes

end det, vi har brugt herhjemme. Så Sønderjylland

har været lidt sin egen, og deres

matrikelkort lå på lokale kontorer i Sønderjylland

og ligger i dag i det Sønderjyske

landsarkiv i Åbenrå, fortæller korsgaard.

De sønderjyske kort er også blev scannet,

og kommer på nettet så snart som muligt,

siger anders Færch­jensen.


M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

9


10

y DANSK-INDISK M ILJØSA MARBE JDE y aF POUl BOnkE jUSTESEn y

Hver tredje husholdning i indiens byer har ikke adgang til vand, alt imens

det fosser ud fra utætte rør. Den slags spild er der ikke råd til i en ny vækst­

økonomi, der får en halv milliard flere borgere frem til 2040. Danske virk­

somheder springer til for at ruste indien til en fremtid, hvor vand kan blive

lige så vigtigt som olie.

Indien tørster – men

vælter sig i vand

På under hundrede meters afstand kan

man bevæge sig fra bunden til toppen af

Indiens samfund: Fra ubegribeligt underskud

til overvældende overskud.

Mens gadebørn zigzagger rastløst

rundt i den halsbrækkende trafik for at

tigge rupees ved bilruderne, soler den

nye middelklasse sig mere bekymringsløst

i byens store åndehul, parken Lodhi

Gardens. Her er græsset, trods den

svidende sol, grønnere i både overført

og helt jordnær forstand. Vandslanger

ligger rullet ud, og der er skruet godt

op. I stedet for at investere i sprinklere,

der forbruger mindre og fordeler bedre,

fosser vandet ud i en lind strøm og danner

små søer.

Uden for Lodhi Gardens hos de

mange millioner familier, der ikke går

hjem til køleskabe og varmtvandsbeholdere,

er der et alarmerende underskud

på vand. Hos Indiens bybefolkning har

gennemsnitligt 30 procent af husholdningerne

ingen adgang til vand, og problemerne

er størst hos de 456 millioner

fattige indere, der ifølge Verdensbankens

rapport for 2008 lever for under

1,25 dollars om dagen.

Og meget ser ud til, at vandmanglen i

nær fremtid kan blive en langt alvorligere

trussel for Indiens udvikling. Undersøgelser

anslår, at vandbehovet vil

vokse med 40 procent frem til 2025. Det

skyldes, at væksten presser forbruget

op, og at inderne vil opleve en befolkningstilvækst

fra 1,1 til 1,6 milliard

mennesker frem til 2040.

Erhvervsbriller på til Indien

Indien står med andre ord foran kæmpe

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

udfordringer på vandområdet, og den

situation har Danmarks erhvervsliv inden

for miljøteknologi – med vand som

speciale – også fået øjnene op for.

I slutningen af februar drog miljøminister

Troels Lund Poulsen med en erhvervsdelegation

til Mumbai (Bombay)

og New Delhi, hvor der blev afholdt ”Indian

Danish Water Days”. Her var rammerne

sat for, at danskerne og inderne

kunne indlede et tæt miljøsamarbejde,

der primært blev imødekommet med

danske erhvervsbriller, men også politiske,

da Troels Lund Poulsen mødtes

med sine ministerkolleger i Indien.

– I Danmark er vi ved at sætte fokus

på Asien, hvor Indien er et vækstland,

Vandmanglen kan blive

en langt alvorligere

trussel for indiens

udvikling. Undersøgelser

anslår, at vandbehovet

vil vokse med 40

procent frem til 2025.

Det skyldes, at væksten

presser forbruget

op, og at inderne

vil opleve en befolkningstilvækst

fra 1,1 til

1,6 milliard mennesker

frem til 2040.

der er meget på vej frem. Men Indien

står, især inden for vand, over for

enorme miljøproblemer. Bliver der ikke

rettet op, kan det gå ud over væksten,

og der kan opstå social uro, fordi store

områder simpelthen vil blive smadret,

hvis udviklingen fortsætter som nu. Her

kan dansk miljøteknologi være med til

at gøre et stort arbejde, siger miljøministeren

og tilføjer, at samarbejdet med

de nye vækstlande bliver en vigtig del i

den miljøteknologiske handlingsplan,

der skal diskuteres med folketingspartierne

i løbet af 2009.

Familien Indien spilder 16.000 liter

årligt

Under vanddagene i New Delhi bød de

syv virksomheder ind med et væld af

løsninger og forslag til, hvordan Indien

kan effektivisere vandsektoren. Samlet

set dækker de danske virksomheder

løsninger inden for hele vandets cyklus

– fra vandet transporteres op af undergrunden,

til det kommer ud af hanerne

og ender som spildevand i rensningsanlæggene.

B. Chandra Sekaran, business director

for pumpeproducenten Grundfos

India, er fortørnet over at se et enormt

spild i hele vandsektoren. Her er han

enig med de fleste fra begge lande om,

at der kan og skal rettes op.

– En almindelig indisk familie på

fem medlemmer spilder 16.000 liter

vand om året. Bevidstheden om at spare

og genbruge vandet er ringe. Det er en

svær udfordring at arbejde med, for i

Indien er vandet, modsat i Danmark,

gratis. Det er en af forklaringerne på,


at der ødsles. Så længe det er gratis, vil

man på landet fortsætte med at bruge

ineffektive pumper med stort spild. Jeg

er overbevist om, at det bliver mindre,

hvis Indien prissætter vandet, siger B.

Chandra Sekaran.

Grundfos-pumper er et stort hit

Små, innovative løsningsændringer kan

være med til at give Indiens vandbehandling

et løft. Grundfos har opfundet

en snedig en af slagsen, som er en

pumpe, der får en lille mængde varmt

vand til at cirkulere rundt i rørene. På

den måde kan der altid komme varmt

vand ud af hanerne. En af de store synder

er nemlig at lade vande løbe, til det

bliver varmt.

Løsningen er blevet et stort hit i hotelbranchen,

der får tilfredse gæster, og

ejerne får en lavere elregning. Pumpen

er blot et af de mange produkter hos

Grundfos, der oplever en stor fremgang

på vandmarkedet.

Med en vækst på 15-20 procent om

året ser det ud til, at det er begyndt at

rykke i denne sektor. Efterhånden som

ressourcerne bliver mere knappe, stiger

værdibevidstheden, og vandet bliver

også en vigtigere handelsvare. Eller som

den danske ambassadør, Ole Lønsmann

Poulsen, sagde i New Delhi:

– Om 20-30 år vil vi formentlig tale

om vand som en lige så vigtig ressource

som olien.

Grundfos producerer også pumper til

vanding af marker, til industrien, og et

nyt, lovende område er bortledning af

vand. Indernes liv og afgrøder er ofte

overladt til vejrguderne på grund af den

utilregnelige monsunregn, der kan skabe

ødelæggende oversvømmelser. Eller

lige så katastrofal tørke.

– Vi har udviklet et system, der leder

vandet væk, som eksempelvis blev

brugt ved oversvømmelser i Calcutta og

tsunamien i 2005, der også ramte Sydindien,

siger B. Chandra Sekaran.

Dette pumpesystem kan få stor betydning

for Grundfos’ forretninger og

Indiens fremtidsløsninger. De globale

klimaforandringer er ved at gøre nogle

af Indiens våde områder vådere og de

tørre områder tørrere. Der kommer dermed

et stigende behov for at transportere

vandet, hvilket også kan forbedre

muligheden for at samle og genanvende

mere regnvand. I dag bliver kun en fjerdel

af regnvandet anvendt, fortæller B.

Chandra Sekaran.

Danske løsninger hele vejen rundt

Jesper Goodley Dannisøe, koordinator

hos branchenetværket Danish Water

Forum, der tæller 45 virksomheder, har

set den indiske vandsektor i aktion.

Han mener, at Indien kan gøre store

fremskridt med ny teknologi og lidt

mere omtanke.

– Hele vandsektoren er ikke sat i system,

og udstyret er ofte gammelt og

utilstrækkeligt. I Delhi er der så store

utætheder i vandledningerne, at op

mod 60 procent af vandet løber ud. Hvis

rørene blev tætnet, kunne man formentlig

skaffe vand til alle byens borgere,

siger han og fortsætter:

– I Danmark er vi aktive og rimeligt

stærke i hele processen. Derfor har vi

gode muligheder for at udbrede vores

løsninger og bidrage til Indiens udvikling.

Efter et succesfuldt besøg i Indien

er virksomhederne faktisk begyndt at

samarbejde om at lave samlede løsninger

hele vejen rundt til Indien. Derfor

overvejer flere virksomheder – i samarbejde

med ambassaden i New Delhi – at

afprøve en større systemløsning i en af

Indiens delstater.

Efter et travlt indisk-dansk møde ser

det ud til, at der kan komme langt flere

vanddage i fremtiden.

F O T O: P O l F O T O

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 11


y BRUGERHÅNDTERING I SKOVEN y aF UlF jOEl jEnSEn · FOTO: M i kkEl øSTErGaarD y

12 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9


Slædehunde hører til på Grønland, i alaska, nordnorge –

og Hvalsø. i hvert fald har Skov­ og naturstyrelsen udlagt

en syv kilometer lang rundstrækning i skovene ved Hvalsø

til hundeslædekørsel. Spænd skaglerne og stig med Miljø­

Danmark ombord.

Fuld fart

gennem skoven

– Yie, yie!

Råbet gjalder gennem skoven. Foran mig

galoperer seks velvoksne hunde hen ad den

mudrede skovsti. Ude til siden nærmest pisker

underskovens bladløse grene forbi, og

over og bag mig står en højgravid kvinde og

driver sit hundespand fremad.

– Yie, yie, lyder det igen, og hundene trækker

yderligere i skaglerne, lægger sig – rent

bogstaveligt – i selen og trækker os op over en

bakke i skoven, inden de høvler ned igen på

den anden side. Vi er i Bistrup Skovene lidt

uden for Hvalsø i Vestsjælland, og vi kører

hundeslæde. Eller rettere: Vi kører hunde-

vogn. For der er ingen sne – og så må man

nøjes med vognen.

Lydløse hunde

Og selvom det går mavekildrende hurtigt

ned ad bakke, selvom oplevelsen af at blive

trukket af hundespandet i sig selv er eksotisk

– selvom det er en fascinerende og

overraskende naturnær måde at færdes i

skoven på, så er der virkelig tale om at lade

sig nøje i forhold til den rigtige slædekørsel,

fortæller hundenes ejer og vognens

fører, Pia Lykke:

– Det kan slet ikke sammenlignes. Slæ- >

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

13


14

y BRUGERHÅNDTERING I SKOVEN y aF UlF jOEl jEnSEn · FOTO: M i kkEl øSTErGaarD y

Fuld fart gennem skoven

dekørsel i sneen – det er fedt. Rigtig

fedt, smiler hun og tørrer ansigtet nogenlunde

rent for mudder, mens vi holder

stille på stien. Det er ikke af hensyn

til hundene – de er skabt til at trække:

De hyler, bjæffer, tuder og skaber sig, så

snart vi holder stille. Støjen er indimellem

nærmest øredøvende fra de seks siberian

huskies – og så hører Pias hunde

endda til blandt de absolut mest rolige

og dæmpede blandt slædehundene.

Men så snart vi slipper vognens

bremse igen og Pia giver hundene den

enkle kommando ”okay”, så løber de –

og er fuldkommen stille. Ingen gispen

efter luft, ingen knurren eller gøen. Fra

et støjinferno uden lige er vinterskoven

med ét fuldkommen tyst, bortset

fra vognhjulenes snurren og den sprøde

klemten fra klokken, der er spændt fast

på hundespandet.

Faktisk bevæger hundespandet sig så

lydløst rundt i skoven – så længe de er i

fart – at Skov- og Naturstyrelsen har påbudt

hundeførerne at køre med klokke:

Så skovens øvrige gæster bliver advaret

om hundenes komme i god tid, så de

kan træde væk og ikke bliver forskrækkede.

For seks velvoksne huskies, der

kommer i fuld firspring mod en, kan

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

godt efterlade et lidt overvældende indtryk.

Mødet med heste

kan give problemer

Men glem alt om de grønlandske fangerhundes

nærmest legendariske

bidskhed. Det her er faktisk kæledyr.

Indehunde, som sover i sofaen og sætter

pris på et venligt klap på hovedet. Det

er ekstremt velafrettede dyr, der lystrer

Pias små vink og enkle kommandoer.

Sådan må det nødvendigvis være, når

man vil færdes med dem i de danske

skove side om side med skovens andre

brugere. Alligevel skaber det indimellem

problemer, fortæller Pia:

– Det sværeste er helt sikkert hestene.

For hesten er et flugtdyr, og selv en rolig

hest reagerer instinktivt med uro og

nervøsitet ved mødet med seks hunde

i spand. Og hvis rytteren også bliver

bange, så er det ikke til at sige, hvad der

sker. Vi vil allerhelst have, at rytteren

trækker ud til siden og fortsætter fremad,

mens vi kører forbi i roligt tempo.

For hvis vi først kommer til at holde

stille, så bliver hundene urolige – og så

bliver hesten endnu mere skræmt.

Vi kører på en syv kilometer lang

strækning i skoven, som Skov- og Naturstyrelsen

har udlagt til hundeslædekørsel.

Landskabet er kuperet, smukt

og varieret. Løvtræerne strækker deres

vinternøgne grene mod den blå himmel,

den lave sol farver toppen af granerne

med sølv og lægger de nederste grene

i modlysets mørke. I bunden af dalen,

vi kører langs med, er der stadig pletvise

rester af sidste weekends snefald –

heroppe på stien er det for længst både

smeltet og kørt sønder til et mudret

ælte, der fregner over ansigtet som små

iskolde projektiler.

Bekosteligt og omstændeligt

Lige så enkelt det er at lade sig trække

rundt i skoven af hundene – lige så omstændeligt

er det overhovedet at finde et

sted, hvor man må køre med hundene.

Frygten for at hundene skræmmer vildtet

væk, har lukket de private skove for

hundekørsel – og på Vestsjælland findes

der kun to steder i statens skove, hvor

der må køres med hunde. Og ikke nok

med det: Det er også en halvdyr hobby.

– Det dyreste er, at man skal til at

skifte boligen ud, når man begynder at

køre med hunde, lyder det med en god

portion galgenhumor fra Pia Lykke.

Men der er et gran sandhed i det: Der

skal dyre racehunde til, vogne og slæder.

Der skal skagler, seletøj og ekstraudstyr.

Foder og dyrlæge. Der skal en

stor bil med kraftig motor til at trække

den særlige trailer – og de fleste vælger

faktisk at flytte ud på landet med deres

slædehunde: Det er også en pladskrævende

hobby.

Så for at køre her, højgravid og temmelig

kold om knoerne, skal man være

bidt af en gal slædehund. Og det er lige

præcis, hvad Pia er:

– For mig startede det for mange år siden

under en skiferie, hvor jeg prøvede

at køre slæde. Og det var simpelthen, så

jeg tænkte, at det her er meningen med

livet. Jeg overvejede bagefter, om jeg

Pia Lykke er bidt af en gal slædehund

– i overført betydning. I sæsonen

træner hun flere gange om ugen med

sine seks siberian huskies på mudrede

skovstier.


skulle tage til Grønland eller Kiruna for

at arbejde, så jeg kunne køre mere med

hunde, men valgte i stedet at tage et års

orlov fra mit job for at arbejde mod kost

og logi til mig og min datter på en hundekennel

nord for Oslo, fortæller Pia.

Du hun og datteren vendte hjem, var

de ikke alene: De havde Xenia, Pias

første hund, med. Efter lidt tid fik de to

hunde, så Pia kunne køre med dem på

cykel. Nu har familien seks hunde og

vil gerne have otte – ja, egentlig ville de

helst have 12, så der var et seksspand

til både Pia og hendes mand… Det er en

hobby, der går i blodet og griber om sig.

Overraskende enkelt

Vi holder stille igen. Hundene skaber

sig igen, forvandler på et splitsekund

den tyste skov til en støjende gryde. En

mountainbiker kører langsomt rundt

om os og videre ned ad stien, Pia hilser

venligt og træder så ud af vognen.

– Så bytter vi, siger hun. Helt naturligt

– som om hun lige bad mig holde

hendes indkøbsvogn nede i supermarkedet,

mens hun fandt en liter mælk.

Bytter? Bytter?!

Det viser sig at være overraskende

enkelt. Det virker fjollet at opmuntre

hundene med et par yie’er, men så snart

blufærdigheden og den første angst over

at skulle styre en vogn spændt for med

seks drabelige hunde og ladet med en

højgravid passager har lagt sig, så er det

– selvfølgelig – sjovt.

Desværre er det nok mindre et udtryk

for den debuterende kørers talent og

mere et udtryk for, at det faktisk er ret

simpelt at køre et hundespand. I hvert

fald når hundene er så velafrettede som

Pias. Sig ”chi” og de drejer mod højre,

”ha” og de løber til venstre. Råb ”yie”

og de i hvert fald forsøger at sætte farten

op. Og træd på bremsen, når du engang

har fået nok.

Sværere er det ikke.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 15


y BRUGERHÅNDTERING I SKOVEN y aF UlF jOEl jEnSEn · FOTO: M i kkEl øSTErGaarD y

Vis hensyn i skoven – der skal være plads til alle

Skov­ og naturstyrelsens skove er til for os alle: Der skal være plads til pensionister, spædbørn,

hundeluftere, orienteringsløbere, hestene og deres ryttere, hundeslædekørsel, skovtursgæster og cy­

kelryttere. Og det er der, siger skovfogeden, bare vi overholder reglerne og tager hensyn til hinanden.

– Det ser sjovt ud, men det er langt fra

alle, der synes, at det er en sjov oplevelse

at møde et hundespand i fuld fart.

Derfor har vi lavet nogle ret restriktive

regler for hundekørsel i skoven, forklarer

Hans Christian Jessen, skovfoged i

Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland.

Og der skal vel heller ikke meget fantasi

til at se, at et par smånervøse heste

med utrænede ryttere, et seksspand af

slædehunde med en debuterende hundekører,

familien på skovtur med den

fireårige på egen hånd i skovbunden, en

mountainbiker i fuld fart og bedstemoren,

der lufter sin puddel, er en temmelig

potent cocktail.

Derfor forsøger Skov- og Naturstyrelsen

at skille grupperne ad, når de færdes

i skoven – og i øvrigt at skabe en indbyrdes

forståelse blandt de forskellige

brugere af skoven.

Uheldige episoder

– Så længe du holder din hund i snor og

bare går tur med den, så kan du som udgangspunkt

færdes frit i skoven. Og det

samme med heste: Rytterne må faktisk

16 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

ride næsten, hvor de vil i skovene, fortæller

Hans Christian Jessen.

Sådan er det altså ikke, hvis man kører

med hundespand. I Bistrup Skovene

på Vestsjælland har de fået anvist en

syv kilometer lang rute, de må køre ad

– og der må de køre i formiddagstimerne

fra syv til 12 – hele ugen. Skovens

øvrige brugere er også velkomne i dette

tidsrum, men skal bare være opmærksomme

på, at de risikerer – eller er så

heldige alt efter temperament – at møde

et spand hunde med slæde eller vogn.

– Vi har haft nogle uheldige episoder

i skoven, hvor ryttere er blevet kastet

af hestene, fordi de blev forskrækkede,

hvor der er blevet råbt og bandet temmelig

grundigt af hinanden osv. Det

bunder meget tit i, at folk bliver bange

og forskrækkede. For hvis du er forskrækket,

har du ingen forståelse for de

andre, lyder det fra skovfogeden.

Brugerne mødes og snakker

Derfor tog han for nogle år tilbage initiativ

til, at de faste brugere af skoven

mødes en dag om året til en arbejdsdag.

Her arbejder mountainbikerne på at udbedre

deres ruter, slædehundekørerne

reparerer pælene, hundene står tøjret

ved osv. Og bagefter mødes alle grupperne

ved bålet til mad og en snak om,

hvordan der bliver plads til alle.

– De første par år var tonen måske

lidt hård, og man skulle af med sine

frustrationer. Men nu er tonen faktisk

rigtig god. De får talt om, hvordan de

bedst kan forholde sig, hvis de løber på

hinanden i skoven, hvad der skal tages

hensyn til osv.

– Det handler rigtig meget om, at man

skal tage hensyn til hinanden. At man

prøver at forstå hinanden og indser,

at der skal være plads til alle i statens

skove. På en måde er det jo et spørgsmål

om god takt og tone – og det gælder ikke

bare hundekørerne. Det gælder alle, der

færdes i skoven. Vis hensyn til hinanden,

så går det hele lidt lettere, slutter

Hans Christian Jessen.

Regler for hundekørsel

Skov­ og naturstyrelsen Vestsjælland

har opstillet nogle ret stramme regler

for hundekørsel – for at tage hensyn til

skovens andre brugere. Hundekørerne

skal bl.a. have en særlig tilladelse – med

dertilhørende nummereret kørevest – for

overhovedet at køre i skoven. Desuden

må kørsel kun ske i bestemte tidsrum og

på en afmærket rute.

Læs mere om reglerne for hundekørsel

på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside,

www.skovognatur.dk – søg på hundekørsel.

Eller på Dansk Siberian Husky Klubs

hjemmeside, www.siberianhusky.dk.


y NATURPLE JE y aF jESPEr H i M M ElSTrUP y

Missionen er fuldført

14 års samarbejde om Forsvarets arealer er slut. nu er der udarbejdet driftsplaner for 46 militær­

terræner i kongeriget, som også i fremtiden vil komme til at fremstå som naturskønne områder.

Det danske forsvar var – som et af de

første i verden – allerede i begyndelsen

af 1990’erne stærkt opsat på at udvikle

en miljørigtig profil. Derfor har Skov- og

Naturstyrelsen siden 1995 rådgivet Forsvaret

om driften og plejen af de mange

militære øvelsesterræner herhjemme.

– Forsvaret råder jo over et hav af

naturperler. Det skyldes blandet andet,

at områderne ikke har været brugt til

landbrugsdrift i mange år, og derfor har

områderne fungeret som et slags helle

for sjældne dyr og planter, siger biolog Erling

Krabbe fra Skov- og Naturstyrelsen.

Planerne betyder, at de omkring

32.000 hektar militærområder er blevet

nøje undersøgt for flora og fauna. På

den baggrund har man i fællesskab udarbejdet

retningslinjer for naturpleje, og

for hvordan militæret kunne få opfyldt

sine øvelsesmæssige krav til uddannelse

af soldater – samtidig med, at man

passede på særligt sårbar natur eller

sjældne dyr og planter. Det er en afvejning,

som er lykkedes rigtig godt i de

mange planer.

Det har fx resulteret i, at nogle mindre,

udvalgte dele af nogle terræner

bliver lukket i dyrenes yngleperioder,

mens andre terræner er blevet klassificeret

i forskellige naturbevarende kategorier,

sådan at kategorierne repræsen-

terer varierende grader af begrænsninger

i den militære brug.

– Tidligere så man jo fx gerne kampvogne

pløje sig igennem de små, unikke

lobeliasøer, som har fået deres navn

efter vandplanten Tvepibet Lobelia, på

Oksbølterrænet. Fordi militæret ikke

vidste, at der var noget særligt at passe

på. Det gør man ikke mere, for nu får

søerne lov til at stå uberørte hen i fjendeland

under øvelserne, siger Erling

Krabbe.

Ubetinget succes

Og for Forsvaret har samarbejdet og

sparringen med den høje faglighed i

Skov- og Naturstyrelsen været værdifuld.

– Jeg vil betegne det som en ubetinget

succes. Nu har vi jo fået lavet drifts- og

plejeplaner for alle skyde- og øvelsesterræner

i hele landet. Det betyder samtidig,

at vi er godt forberedte til i den

kommende tid at implementere EU’s

Natura 2000-direktiv, siger Ole Noe, der

er forstkandidat i Forsvarets Bygnings-

og Etablissementtjeneste, FBE.

Og det har tydeligvis haft en effekt.

Udpegningen af Natura 2000-områderne

i EU skal nemlig sikre en beskyttelse

af naturtyper og arter, der er særligt

truede, sårbare eller sjældne. På de mi-

litære arealer herhjemme er 45 procent

af det samlede areal omfattet af Natura

2000. I Danmark som helhed udgør Natura

2000 kun syv procent af det samlede

areal.

Den danske model

Samarbejdet mellem Forsvaret og Skov-

og Naturstyrelsen har allerede vakt opsigt

i store dele af verden – og forskellige

lande som Australien, USA, Belgien,

Norge og Sverige bruger nu den danske

model for sikring af naturen på militære

områder. Og selvom samarbejdet

mellem de to instanser formelt ophører,

så er Skov- og Naturstyrelsen glad for

at kunne overlade roret til Forsvarets

egne folk.

– Vi er garanter for, at hvis man følger

de her planer, så forbliver Forsvarets

arealer naturskønne, siger biolog Erling

Krabbe.

I Forsvaret frygter man da heller ikke

for de grønne arealer i fremtiden, selv

om Skov- og Naturstyrelsens folk nu

ikke længere er inde over.

– Nej, det gør jeg ikke. Det har været

en stor faglig kapacitet, der har stået for

det her. Men nu har der gennem længere

tid været en glidende overgang, så

jeg er fuld af fortrøstning, siger Ole Noe

fra FBE.

F O T O: S C a n P i X

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 17


y TRUEDE PADDER y aF FiE krøYEr DaHl y

Der var engang en frø

Så er det nu, hvis man skal finde sin prins. i april og maj kryber

de danske padder frem fra vinterdvalen, og med lidt held kan man

få lov at kysse lidt på en klokkefrø, flette hale med en bjerg­

salamander eller bare snik­snakke med en grønbroget tudse.

Det kan være en anelse svært at møde

drømmefrøen i den virkelige verden.

For selvom en del af de danske padder

er i bedre form, end de har været længe,

kæmper de stadig mange steder for

at overleve i den danske natur.

Og det er os, som bærer en stor del

af skylden. I farten glemte vi at tage

hensyn til de små vandglade venner

og deres levesteder. Heldigvis behøver

eventyret ikke at have en dårlig slutning:

Arbejdet med at bevare naturens

mangfoldighed er i fuld

gang, og

18 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

resultaterne kan høres på flere kilometers

afstand.

Kvæk

– Sådan en forårsdag, når man kommer

ud i mosen og hører den grønne frø – så

lyder det bare som et kæmpe kor! Det er

en helt speciel oplevelse.

Smilet er ikke til at skjule hos Sten

Asbirk, biolog i By- og Landskabsstyrelsen.

Han har haft et godt øje til padderne

gennem mange år. Men det er ikke

kun flotte og varierede naturoplevelser,

som gør, at de er værd at passe på.

– Frøerne er jo en del af den danske

kultur. Tænk bare på børnetime og alle

eventyrene. Og så er de et super emne i

pædagogisk sammenhæng. Alene paddernes

fantastiske forvandling fra haletudse

med gæller til voksen frø med

lunger er vigtig for børns naturforståelse,

mener biologen.

Derudover er frøerne, salamanderne

og tudserne selvfølgelig vigtige led i

de danske økosystemer, og er der

pludselig en art, som

uddør, kan


det have alvorlige konsekvenser for

andre dyr, fordi der kommer et hul i fødekæden.

Og jo færre arter og isolerede

bestande, der fi ndes rundt omkring i

landet, jo større er risikoen for indavl

og syge haletudser, som dør, inden de

når at blive voksne.

Sarte små størrelser

Den største trussel igennem tiderne har

været, at de vandhuller og moser, hvor

padderne yngler og bor, bliver fyldt op,

for det meste fordi området skal bruges

til landbrug. Også unaturlige næringsstoffer

forurener og får alger til at vokse

og skygge for livet på levestederne, og

det kan have fatale følger for udviklingen

under vandoverfl aden.

– Indimellem slipper et par menneskehænder

måske også fremmede fi sk

ud for at have noget at fange i mosen.

Det er padderne ikke så glade for, da fi -

skene spiser frøæg og haletudser,

forklarer Sten

Asbirk.

Vidste du, at

• den ældste danske skrubtudse,

som man har mødt i naturen, var

36 år

• løgfrøen er god til at grave i jorden

og tilbringer det meste af sin

tid down under. Den kan grave

sig 35 cm ned under jorden på

ét minut, hvis ikke den synes om

vejret over jorden

• løvfrøen er den eneste danske

frø, der klatrer i træer. Og kan

kamoufl ere sig

• dit jordbærbed er glad for skrubtudser.

De æder nemlig myrer og

snegle – og ikke jordbærrene

• løgfrøen lugter nogle gange af

hvidløg

• skrubtudsehunner er nogle store

damer – ofte dobbelt størrelse af

hannerne.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsens

hjemmeside

Og støder en frø eller en tudse på lidt

kunstgødning på sin vej fra et vandhul

til et andet, går gødningen direkte gennem

den tynde hud, og den dør.

Grav et vandhul i baghaven

Heldigvis har Skov- og Naturstyrelsen,

de forhenværende amter og nu kommunerne

siden begyndelsen af fi rserne

gjort en indsats for at bevare de mest

truede af padderne. Mange nye vandhuller

er blevet gravet, og det er kommet

blandt andre løvfrøen, klokkefrøen og

bjergsalamanderen til gode. De klarer

sig nu langt bedre end tidligere, og den

lille hidsiggrønne løvfrø er endda røget

helt af listen over truede dyrearter i

Danmark. Men det er ikke kun de større

institutioner, som kan gøre en forskel.

– Man kan sagtens grave et hul i sin

baghave, griner Sten Asbirk på spørgsmålet

om, hvad man som privatperson

kan gøre for at hjælpe.

Så er det bare at håbe på, der kommer

gæster – og hvis ikke det sker af sig selv,

må man have fat i naboen og forhøre sig,

om de har nogle padder, de vil dele ud af.

– Men vi er stadig kun dér, hvor vi bekymrer

os om de næstmest sjældne arter.

De mere almindelige tudser og frøer

bliver der stadig færre af. Derfor er der

stadigvæk behov for at blive ved med

at gøre en indsats for at få gravet nye

vandhuller, og det håber vi, at vi kan

sætte fokus på i fremtiden, siger Sten

Asbirk.

Vi skal altså huske at passe på padderne

– hvem skal prinsessen i eventyrerne

ellers kysse for at fi nde sin prins?

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

19

F O T O: S C a n P i X


y TRUEDE PADDER y aF FiE krøYEr DaHl y

Livsnødvendig

mangfoldighed

naturens mangfoldighed er vigtig for både dyr og mennesker. Des­

værre er tiden ved at løbe ud for flere og flere arter. Derfor har By­

og landskabsstyrelsen og nordisk Ministerråd søsat et projekt, der

skal sætte fokus på bevarelsen af biodiversiteten i Danmark.

Masser af forskellige fugle og fisk, planter

og padder.

Det er nødvendigt, både for at naturen

og vi mennesker kan overleve. Biologisk

mangfoldighed – eller biodiversitet,

som det hedder på fagsprog – er for

alvor kommet på den danske miljødagsorden

med EU’s 2010-mål om at standse

tilbagegangen i naturens mangfoldighed.

– Biodiversiteten har stor betydning

for mange ting. Maden, vi spiser, det

tøj, vi har på, ren luft, rent drikkevand

– det stammer fra naturen og dens økologiske

tjenester. Det er grundlaget for

vores levestandard og liv i det hele taget,

forklarer Kasper Gade, der er ansat

på projektet Nordens Natur – frem mod

2010.

Kasper Gade skal sammen med kolleger

i de andre nordiske lande være

med til at fortælle kommuner, skoler,

gymnasier og den almindeligt miljøinteresserede

borger om årsager til og

ikke mindst løsninger på tilbagegangen

i naturens mange former for liv.

Uden biodiversitet – ingen mad

Og det er med god grund. FN’s vurdering

af økosystemer fra 2005 slår fast, at

den fart, som arterne dør med i dag, er

50 til 100 gange hurtigere, end den ville

være, hvis ikke de var udsat for forurening,

klimaforandringer og rovdrift

på naturressourcer, for bare at nævne

nogle af faktorerne.

– Derfor er det her projekt rigtig vigtigt,

fortæller Kasper Gade og fortsætter:

– Det er også en udfordring, fordi det

er et emne, der er svært at formidle. Der

20 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

er så mange aspekter i det. Det handler

både om dyr, planter og økosystemer –

mange ting, som vi bare tager for givet.

En konsekvens af manglende biodiversitet

vil kunne ses ved fx bestøvning

af planter. Vi mennesker er nemlig dybt

afhængige af biernes tilstedeværelse og

deres summende ture mellem blomsterne

– også kaldet en økologisk tjeneste.

Hvis insekterne forsvandt, ville der

ikke komme nok nye planter, og vi ville

mangle frugter, bær, grøntsager og en

del foder til køer og andre husdyr, som

forsyner os med kød og mælk.

En langsom proces

Så for at gøre opmærksom på nødvendigheden

af biodiversitet udgiver By-

og Landskabsstyrelsen hver måned et

faktaark med info om relevante emner.

Emner blandt andre Kasper Gade i samarbejde

med forskellige eksperter fra resten

af Norden har udvalgt og formidlet

i ord og billeder. Og med Nordens Natur

håber de på også at kunne inspirere

kommuner rundt omkring i landet til at

gøre en indsats for blandt andet padder,

fugle, fisk og planter.

– Men det er en lavine, som ruller

langsomt. Derfor gælder det om at sætte

en masse ting i gang, så vi kan sikre

fremtiden med en rig og varieret biodiversitet,

slutter Kasper Gade.

Tilmeld dig nyhedsbrevet for Nordens

Natur – frem mod 2010, og få besked om

nye faktaark på www.blst.dk/Biodiversitet/Nordensnatur/

Countdown 2010

– en global indsats

I 2004 lancerede den internationalenaturbeskyttelsesorganisation

IUCN og EU Kommissionen

Countdown 2010-initiativet

for at følge op på FN’s

mål fra 2002 om at stoppe

tilbagegangen i biodiversitet

inden 2010. Det nu globale

initiativ stræber efter at engagere

mange forskellige aktører

i arbejdet med at bevare naturens

mangfoldighed. Countdown

2010-deklarationen kan

underskrives af alle typer af

organisationer – fra lokale til

nationale myndigheder til institutter,

græsrodsforeninger og

virksomheder. Fremskridt opnået

af de medvirkende lande og

organisationer følges årligt.

F O T O: S C a n P i X


y BRÆNDEKEDLER y aF M ia DalBY larSEn y

Skrot din gamle

brændekedel!

Gamle brændekedler forurener langt mere end

nødvendigt. Derfor kan man få tilskud til at

skifte dem ud med fjernvarme eller et fyr, der

sender færre partikler op gennem skorstenen.

Op til 4.000 kroner. Så meget kan man

få i tilskud, hvis man skifter sin gamle

brændekedel ud med fx et nyt gasfyr,

pillefyr eller fjernvarme.

En aftale mellem regeringen og

Dansk Folkeparti sikrede i 2008 i alt 22

millioner kroner til en pulje, der skal

få ejere af de mest forurenende brændekedler

til at sende dem på pension. I

februar var der stadig cirka 12 millioner

kroner at hente for ejere af skrotmodne

brændekedler.

De tilskudsberettigede brændekedler

sender partikler ud gennem skorstenen,

og de er hverken sunde for mennesker

eller dyr. Derfor gør man både

sig selv og andre i nærheden en tjeneste,

hvis man finder en anden måde at

varme sit hus op på.

– Det er uden tvivl naboerne, der er

mest generet af forureningen, fortæller

civilingeniør Stine Justesen, der er

Miljøstyrelsens koordinator for støtteordningen.

De værste syndere

En rapport fra Teknologisk Institut har

tidligere vist, hvilke typer brændekedler

der forurener mere end nødvendigt,

og det er dem, der i dag er tilskudsberettigede.

– Teknologisk Institut har prøvet

kedler af for at finde ud af, hvilke der

er de værste syndere. Og der er ingen

tvivl om, at det er de gamle kedler fra

før 1980 og kedler af gennemforbrændingstypen,

der ikke brænder træet

godt nok, siger Stine Justesen.

Få at opnå tilskud skal man leve op

til en række betingelser. På Miljøstyrelsens

hjemmeside kan man under

tilskudsordninger finde et ansøgningsskema,

og man kan se, hvilke typer af

brændekedler, man kan få penge for at

skrotte. Hvis man er i tvivl om, hvilken

type kedlen i kælderen er, så kan man

ringe til sin skorstensfejer og få hjælp.

Han skal også skrive under på, at oplysningerne

på ansøgningsskemaet er

rigtige.

Derudover skal brændekedlen være

lovligt tilsluttet i et enfamilies-, tofamilies-

eller rækkehus. Den skal fjernes

helt fra huset eller gøres permanent

uanvendelig, og hvis skorstenen

ikke skal bruges af et nyt fyr, så skal

den afmeldes.

Og så er der en ting, der er meget vigtig,

når man har udfyldt ansøgningsskemaet:

– Man skal huske at sende dokumentation

med for, at man har haft udgifter

i forbindelse med, at man har skrottet

brændekedelen, siger Stine Justesen.

Ansøgningen skal godkendes i tilskudssekretariatet,

og derefter kan

man få udbetalt op til 4.000 kroner fra

puljen, hvis man har haft udgifter for

mere end det. Det var der i februar allerede

cirka 2.500 danskere, der havde

ansøgt om, men der ligger altså stadig

en pose penge og venter på at blive udbetalt

til ejere af gamle brændekedler.

Teknologisk Institut har prøvet kedler af

for at finde ud af, hvilke der er de værste

syndere. Og der er ingen tvivl om, at det er

de gamle kedler fra før 1980 og kedler af

gennemforbrændingstypen, der ikke brænder

træet godt nok.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 21

i l l U S T r aT i O n G i T T E S kO V


y UDKANTSNATUR y aF HEnri k OlSEn · FOTO: M i kkEl øSTErGaarD y

røsnæs Fyr på Sjællands vestligste spids bliver åbnet

for offentligheden. Området er et militært kultur­

landskab og en godt gemt naturperle.

Fri adgang

til verdens ende

22 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9


M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

23


24

y UDKANTSNATUR y aF HEnri k OlSEn · FOTO: M i kkEl øSTErGaarD y

Verdens ende

Tanken slår mig, mens jeg langsomt

triller de sidste bumpede kilometer ud

mod Røsnæs Fyr. På begge sider gnaver

bølgerne vedvarende og larmende i de

lerede kystskrænter og efterlader fyret

på Røsnæs-halvøens yderste, smalle

spids – Sjællands vestligste punkt. I det

disede grå vejr er der ved første øjekast

Et millionprojekt

Opbygning af røsnæs­udstillingen

og istandsættelse af bygninger og

anlæg løber op i 5,6 millioner kroner.

Miljøministeriet lægger selv

700.000 kroner i projektet, mens

kalundborg kommune yder støtte

på 1,8 millioner kroner. Det helt store

bidrag kommer dog fra arbejdsmarkedets

Feriefond, som bidrager

med 3,1 millioner kroner. Udstillingen

forventes åbnet i slutningen af

2010 eller begyndelsen af 2011.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

bare himmel og hav, som glider umærkeligt

over i hinanden. Og så det dramatisk

bakkede istidslandskab, som strækker

sig mod øst så langt øjet rækker.

– Velkommen til Røsnæs Fyr! Forstfuldmægtig

Lindhardt Mikkelsen fra

Skov- og Naturstyrelsen åbner døren i

sin blå stationcar og slår ud med armen.

– Der er kaffe og wienerbrød i udkigshytten,

men først skal du se bygningerne.

Udkantsnatur

Fyret og de otte andre bygninger på

spidsen af Røsnæs har Skov- og Naturstyrelsen

overtaget fra Farvandsvæsenet,

ligesom fem andre gamle fyr spredt

over hele landet er overgået til Skov- og

Naturstyrelsen inden for det sidste år.

Alle fyrtårnene er efterhånden fuldautomatiske,

og Farvandsvæsenet har

ikke behov for de mange bygninger til

fyrmester og fyrpassere.

Når Skov- og Naturstyrelsen overtager

de gamle fyrtårne, bliver de åbnet

for offentligheden, og de skal fremover

fungere som formidlingscentre for natur-

og kulturoplevelser. Naturmæssigt

er fyrenes placering helt speciel, og det

er en stærkt medvirkende årsag til, at

Skov- og Naturstyrelsen har kastet sin

kærlighed over fyrene. Fyrene ligger

på steder, som rager frem i landskabet.

De ligger afsides i forhold til, hvor folk

normalt bor og færdes. Derfor er der ofte

tale om helt uspoleret natur.

Og Røsnæs Fyr er ingen undtagelse.

De sidste 700 meter ud til fyret – gennem

Fyrskoven – er biltrafik ikke tilladt.

En grusvej fører gennem skoven,

hvor fuglenes første spæde forårsstrofer

blander sig med bølgernes konstante

brusen. Træerne skutter sig lidt forpjuskede,

og de mere kraftfulde skovfyr

bøjer væk fra den fremherskende sydvestenvind,

når de overmodigt rager op

over alle andre træer.

Fyrtårnet

På Røsnæs-halvøens yderste spids rejser

fyret fra 1844 sig stolt over landskabet i

sine fulde 15 meters højde. Murværket

er kridhvidt, men toppen er en postkasserød

kalot, som dækker lanternen.

I tårnets indre stejler en vindeltrappe

op, op, op. De rødmalede trin er slidte

på midten og vidner om halvandet år


Skov- og Naturstyrelsen har overtaget seks gamle

fyrtårne spredt over hele Danmark.

1

Lodbjerg Fyr

Central rolle som naturcenter

i nationalpark Thy.

2

Nr. Lyngvig Fyr

Formidling af den vestjyske natur

– hav, fjord, klitter og plantage.

hundredes møde med fyrpasserens skosåler.

En susende lyd stiger langsomt i

styrke, mens vi nærmer os toppen.

– Pas på hovedet, når du skal ned

igen, siger Lindhardt Mikkelsen, mens

han løfter en smal lem i platformen på

vid gab og smyger sig gennem åbningen.

Heroppe er udsigten storslået – gråvejret

til trods. Lindhardt Mikkelsen

peger ud over Samsø Bælt, hvor bølgerne

bryder over et undersøisk rev,

som strækker sig langt ud i vandet i

halvøens forlængelse. Faktisk fortsætter

Røsnæs som en undersøisk vold, der

i en elegant buer skiller Samsø Bælt fra

Storebælt for endelig at gå i land ved

Hindsholm på Fyn. Landskabet er skabt

under sidste istid for mere end 17.000

år siden, da Storebæltsgletcheren – en

godt 30 kilometer bred istunge – skød

sig frem gennem Storebælt og pressede

jorden op i en høj randmoræne med

Røsnæs som den mest prominente del

af morænebuen.

Militært kulturlandskab

Istiden blev på et langt senere tidspunkt

afløst af en helt anden form for

1 2 3

4

3

Slettehage Fyr

økobase for børn i Syddjurs kommune.

5 6

4

Røsnæs Fyr

Udstilling og formidlingscenter af

et militært kulturlandskab.

5

Stevns Fyr

Besøgscenter i område med

unikke geologiske lokaliteter.

6

Hyllekrog Fyr

Udstilling og observationstårn i

fredet natura 2000­område.

kulde, den kolde krig, som også har sat

sine tydelige spor på Røsnæs. Umiddelbart

syd for fyrtårnet ligger kystudkigsposten,

som med radar og kikkert

holdt et vågent øje med Warszawa-pagtens

Østersøflåde, når den passerede op

gennem Storebælt. Og udkigsposten er

stadig bemandet alle 24 timer i døgnet.

Men nu er formålet at undgå grundstødninger,

når de store skibe passerer gennem

det travle farvand.

– Vi kalder Røsnæs for et militært

kulturlandskab, fortæller Lindhardt

Mikkelsen og uddyber:

– Her er rester fra tre militærperioder:

Englænderkrigene fra 1801 til 1814, Anden

Verdenskrig og den kolde krig.

Fyrtårnet er placeret midt i et voldanlæg,

som er en velbevaret forsvarsskanse

fra Englænderkrigene.

– Efter Danmark mistede flåden i 1807

ved Københavns bombardement, så

havde man ikke noget til at beskytte kysterne.

Så kunne fremmede magter bare

gå i land og lave ravage. Og derfor lavede

man en masse skanseanlæg. Der er

lavet over 200 skanseanlæg i Danmark,

og den, vi står ved her, er fra 1813. Der

har stået seks 24 punds kanoner på

skansen.

Der er flere skanseanlæg langs Røsnæs’

kyst. Et af anlæggene på halvøens

nordside blev under Anden Verdenskrig

ombygget til en maskinkanonstilling af

den tyske hær.

Det bedst bevarede og vigtigste tyske

krigsminde er dog en stor bunker gravet

ind i Vågehøj, Røsnæs’ højeste punkt

små tre kilometer fra fyret. På toppen

af højen – lige over bunkeren – opførte

værnemagten en kæmpe radar, så de

tyske soldater kunne holde øje med al

skibstrafik i Storebælt og Samsø Bælt.

Da krigen var ovre, blev bunkeren overtaget

af Søværnet, der indrettede en

kystudkigspost, som var aktiv indtil

1956 og indgik i den kolde krigs overvågning

af Warszawa-pagten.

Bunkeren bliver inden for de næste

par år åbnet for offentligheden. Om

det bliver den kolde krigs bunker eller

tyskernes udgave, der bliver rekonstrueret,

er endnu ikke afklaret.

Fyrmesterbolig til udstilling

Så er planerne for fyrmesterboligen

langt mere konkrete. Fyrmesterboligen

er bygget sammen med selve fyrtårnet.

I de små, men regulære rum bliver der

udstillinger fra de tre perioder, som

præger det militære kulturlandskab på

Røsnæs-spidsen.

– Der bliver en model af skansen –

måske en meter på hver led – og af tyskernes

kanonstillinger, maskingeværstillinger

og lyskasteranlæg. Vi gør meget

ud af at lave de modeller, for så er det så

dejligt anskueligt, fortæller Lindhardt

Mikkelsen.

I udstillingen indgår tillige plancher,

fotostater, kortfilm og genstande fra den

kolde krig og Anden Verdenskrig. Det

er også planen at give de besøgende en

indføring i kystudkig og skibskending,

som var den vigtigste aktivitet i koldkrigsperioden,

og som fortsat vil finde

sted fra kystudkigsposten ved siden af

fyret – dog med mere fredelige mål for

øje.

Bølgerne bruser igen i mine ører, da

jeg traver tilbage gennem Fyrskoven. To

timer er fløjet af sted, og jeg har blot bevæget

mig rundt på nogle få hundrede

kvadratmeter af halvøens yderste spids.

Men jeg må altså se bunkeren på Vågehøj,

så jeg bøjer mig forover ligesom

fyrretræerne, mens jeg sætter farten op

i den friske forårsvind.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 25


26

y PORTRÆT y aF jESPEr anDErSEn y

ørneelskeren

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9


46 års kærlighed. Så kort kan man beskrive naturhistoriker Frank Willes for­

hold til havørnen. i tusindvis af timer har han ventet i små, ukomfortable

skjul for at studere og fotografere den store rovfugl. især hans studier af

F O T O: M i k k E l ø S T E r G a a r D

den grønlandske havørn har haft stor betydning for artens overlevelse. i de

senere år er det de danske havørne ved Tystrup Sø, der har optaget ham.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 27


28

y PORTRÆT y aF jESPEr anDErSEn y

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

– Dér! De er der! Ved siden af reden. Kan du se

dem? Frank Wille rykker frem i bilsædet. Han

rækker mig sin kostbare Leica-kikkert og beskriver

lavmælt, hvor jeg skal kigge hen. Som en jagthund

med fært stirrer han på en gruppe høje graner, der

står omkring 250 meter fra os.

Jeg fumler med kikkerten og får flere instrukser.

Andet træ til venstre for reden. Helt oppe i toppen.

Hannen sidder lidt under hunnen. Trætoppene

flakser rundt i kikkertens synsfelt. Og så får jeg øje

på dem. Havørneparret ved Tystrup Sø. Begge fugle

kan ses i profil. Med deres kraftige næb og knejsende

holdning ligner de statuer mejslet i granit.

Og så sker der noget uventet. Hannen begynder

at skrige på en speciel måde, som Frank Wille tydeligvis

genkender:

– Det er en parring! Udbryder han med vantro i

stemmen.

– Det er jo fantastisk! Det havde jeg slet ikke turde

håbe på. Dét syn er der ikke mange danskere,

der har set. Det kan jeg godt love dig. Frank Wille

storsmiler, og hans begejstring smitter.

I trætoppen sidder havørnene igen hver for sig.

Man kan nu tydeligt se, at hunnen er omkring en

femtedel større end hannen. Heldigvis var hun i

humør til parringen. Det sker sommetider, at hannen

fejlbedømmer situationen, og så kan der godt

vanke klø, forklarer Frank Wille. Og han ved, hvad

han snakker om, for der findes ikke mange mennesker

i verden, der kender Nordeuropas største

rovfugl bedre end ham. Måske ingen.

Et misforstået naturbarn

Frank Willes liv har altid drejet sig om naturen.

Han er vokset op på Randers-egnen tæt på et stort

skovområde. Allerede som treårig leger han på

egen hånd i skoven, og turene bliver hurtigt længere

og længere. Alt i naturen har hans interesse.

Den former hans personlighed, og han vænner sig

til at være alene og fri.

Men harmonien splintres. Skolestarten markerer

et brat skifte for syvårige Frank Wille. Hans

frihedstrang og kompromisløse sind passer dårligt

til 50’ernes og 60’ernes skolesystem. Lærerne slår

i afmagt den tavse, stride dreng og stempler ham

som dårligt begavet. Hans skolegang bliver aldrig

nogen succes. Imens plejer han lidenskabeligt sine

naturinteresser. Blandt andet ved at samle på dyrekranier

og øve sig i fuglekending. Livet i skoven

giver ham en god fysik, og han cykler hundredevis

af kilometer blot for at få et glimt af sjældne fuglearter.

Som 14-årig kommer han til den første store milepæl

i sit liv. Den 20. juli 1963 (han kan datoen i

hovedet) ser han for første gang en havørn. Stedet

er Sydfyn, og det sker ved et tilfælde. Men mødet

ætser sig ind i den unge Frank Willes bevidsthed.

Havørnen bliver det altoverskyggende fokuspunkt

i hans liv som autodidakt ornitolog og naturentusiast.

Han fornemmer instinktivt, at hans fremtid

er tæt forbundet med denne store, sjældne rovfugl.

I ungdomsårene cykler han flere gange til Tyskland

for at studere et havørnepar og tager fem

somre i træk til Norge, hvor der findes ynglende

havørne. På dette tidspunkt ved man ikke ret meget

om havørnenes adfærd, og Frank Wille kaster

sig med glødende interesse over udfordringen. Det

er også i Norge, han undfanger idéen om at bruge

fotografier som videnskabelig dokumentation. Men

han har hverken midler, grej eller erfaring nok til

at forfølge tanken. Endnu.

Første ekspedition til Grønland

På ren og skær viljestyrke tager han en studentereksamen,

fordi den er billet til biologistudiet på

Københavns Universitet. I 1973 når han et nyt ven-

F O T O: F r a n k W i l l E


depunkt, da han med WWF og Dansk Ornitologisk

Forening (DOF) tager til Grønland for at kortlægge

den grønlandske havørnebestand. Et projekt han

deltager i to somre i træk.

Situationen i Grønland er anspændt. Havørnen

er lige blevet totalfredet, og lokalbefolkningen

er stærkt misfornøjet med, at de har fået beslutningen

trukket ned over hovedet. Især de lokale

fåreholdere er utilfredse, fordi de ved selvsyn har

konstateret, at havørne tager deres lam. Derfor driver

mange ulovlig jagt på ørnene ved enhver given

lejlighed.

– Jeg forstod godt fåreholdernes vrede. Hvad nyttede

det, at tilrejsende danske ornitologer påstod,

at havørnen ikke dræbte deres lam, når de med

egne øjne havde set det ske? Det var åbenlyst, at

lokalbefolkningens indstilling var afgørende for

havørnenes fremtid. Og den var ikke ligefrem positiv

i de første år, siger Frank Wille.

Men modstand er ikke noget, der skræmmer

ham bort. Han er vant til at være i opposition. Til

trods for den kølige modtagelse taber han øjeblikkeligt

sit hjerte til Grønland. Der er ynglende havørne,

store åbne vidder, uforstyrrede fjorde og al

den frihed en ung, solitær naturelsker kan ønske

sig.

Projekt Nattoralik

Efter afslutningen på DOF-projektet er Frank Wille

på ingen måde færdig med de grønlandske havørne.

Han er faktisk kun lige begyndt. Han beslutter

at starte sit eget projekt ’Nattoralik’ – ørn på grønlandsk.

Formålet er at øge kendskabet til havørnens

biologi og overlevelsesvilkår. Han ignorerer

advarsler om, at han er i gang med at stikke hånden

i en hvepserede, men tager hverken parti med

fåreholdere eller ornitologer. Han er kun interesseret

i at afdække sandheden.

I somrene fra 1975 til 1980 arbejder han utrætteligt

med observationer fra et lille camoufleret glasfiberskjul

på 2 x 2 meter. Al transport og opstilling

af udstyr skal foregå om natten for ikke at forstyrre

de sky fugle. Men Frank Wille har de fysiske og

psykiske ressourcer til at gennemføre det slidsomme

arbejde. Ofte opholder han sig flere døgn i

det lille ukomfortable rum. Det generer ham aldrig

at være alene. I løbet af de seks somre bliver seks

forskellige havørnereder holdt under observation i

tilsammen 318 døgn.

Hver gang de voksne fugle ankommer til deres

rede, fjernudløser Frank Wille et sæt af lydisolerede

kameraer, der dokumenterer ørnenes fødevalg.

660 byttedyr bliver på den måde registreret,

og konklusionen er yderst tankevækkende: 90 procent

af havørnenes føde er fisk. De sidste ti procent

er rævehvalpe og fugle. Kun i sjældne tilfælde og

begrænsede perioder tager havørnene lam.

– Det er en udbredt misforståelse, at jeg tog til

Grønland for at redde havørnen eller bevise noget.

Faktisk dokumenterede jeg, at fåreholderne havde

ret. Havørnen tog deres lam. Men ikke ret tit og

kun i korte perioder. Allerede otte dage efter lammene

er født, er de for store til, at havørnen kan

håndtere dem. Der var heller ingen, der vidste, at

havørnen tager en del rævehvalpe. Og det var en

ret interessant oplysning, for voksne ræve tager

også lam. Så mine billeder beviste, at havørnen

ikke kun var en trussel mod fåreavlernes levebrød,

men også med til at beskytte det, siger Frank Wille.

De banebrydende forskningsresultater og det

unikke billedmateriale publiceres i fyldige rapporter

og videnskabelige artikler, som mødes med

stor anerkendelse. De indgår også i pjecemateriale,

radio- og tv-udsendelser, avisartikler, interviews

og et utal af foredrag i både Danmark og Grønland.

Seks digitale billeder

i sekundet og hurtige

lukketider giver Frank

Wille nye muligheder

for at fange havørnene i

flugten.

>

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 29

F O T O: M i k k E l ø S T E r G a a r D


30

y PORTRÆT y aF jESPEr anDErSEn y

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

Men for Frank Wille er lokalbefolkningen stadig

den vigtigste målgruppe. Det er deres adfærd, der

er afgørende for havørnens overlevelse. Så med

karakteristisk energi spreder han sin viden over

alt, hvor han kommer frem. Det store gennembrud

sker ved fåreholderforeningens generalforsamling

i Narsaq i 1979, hvor han fremlægger et materiale,

der er så grundigt og veldokumenteret, at det får

mange fåreholdere til at indse, at deres jagt på havørnene

er formålsløs. I de følgende år stiger antallet

af ynglende par gradvist.

Selv mener Frank Wille ikke, at han personligt

kan tage æren for, at den grønlandske havørn undgik

udryddelse. Han ser i stedet sig selv som en

katalysator for den udvikling, der blev havørnens

redning. Og det er rigeligt for en beskeden ørneelsker.

Havørne i baghaven

Op gennem 80’erne fortsætter Frank Wille med

populationsstudier af havørnene. Han vil vide,

hvor mange ynglende par der er tilbage. Efter otte

års arbejde kan han konkludere, at antallet er omkring

150 – selvom der er plads til 400. Han starter

samtidig et stort ringmærkningsprojekt op. I 1985

møder han sin grønlandske kone Elisabeth Petrussen

Wille, som han senere får tre børn med.

I 90’erne samarbejder de om flere projekter. Det

er en stor fordel for Frank Wille, at han nu har en

partner, der taler det grønlandske sprog. De gennemfører

blandt andet en stor informationskampagne

for at stoppe rovfiskeri af fjeldørreder. De

stifter også Naturskolen i Nuuk, hvor over 1.500

grønlandske børn og 300 voksne over en periode

på syv år tages med på sejlture i naturen. Da parrets

børn i 2002 når den skolepligtige alder, vælger

Frank Wille og hans kone at flytte til Danmark.

Stik imod al forventning venter et nyt havørneeventyr.

Denne gang lige i nærheden af hvor han bor.

– Jeg følte mig måske nok en smule deporteret til

Danmark. Men så meget større blev glæden over at

finde et ynglende havørnepar mindre end ti kilometer

fra vores hus i Sorø. Det var næsten for godt

til at være sandt. I Grønland har jeg jo kun studeret

dem om sommeren. Men nu fik jeg mulighed

for at følge dem året rundt. Det havde altid generet

mig, at der var ting, jeg ikke vidste nok om dem –

fx om deres parringsadfærd og æglægning. En del

af de huller har jeg fået udfyldt, siger Frank Wille.

Havørneparret ved Tystrup Sø har desuden været

så elskværdige at placere deres rede nær kanten

af et skovområde, så det er betydeligt lettere at

holde dem under observation. Efter aftale med de

lokale godsejere og myndighederne bliver skoven

omkring reden spærret for offentligheden hele året

rundt. Men Frank Wille får tilladelse til at observere

dem fra et skjul, der opstilles 150 meter væk.

Det resulterer blandt meget andet i et nyt og helt

unikt billedmateriale.

– Jeg opfatter primært fotografiet som videnskabelig

dokumentation. Men med tiden er jeg alligevel

begyndt at kæle mere for detaljerne. Især fordi

den digitale udvikling har skabt helt nye muligheder.

Nu kan jeg skyde seks billeder i sekundet og

flere hundrede ad gangen. Det giver billedserier,

der var helt umulige at opnå før i tiden. Så fra 2002

har jeg udvidet mit materiale markant med rigtig

gode billeder. Nogle af dem viser situationer, jeg

aldrig har set fotograferet før, siger Frank Wille.

I både 2005 og 2006 kan han med stor begejstring

konstatere, at ørneparret ved Tystrup Sø får

hele tre unger på vingerne. Det har Frank Wille aldrig

før oplevet to år i træk, og det sker kun under

helt optimale forhold. Samtidig finder han en forbundsfælle

i lokalområdet, som deler hans passion

for havørnene. Det er nyt for Frank Wille at have

en ørnemakker – noget, han har ønsket sig i mange

år. Også i Grønland har han fundet en ligesindet.

F O T O S: F r a n k W i l l E


Ét billede ud af 10.000. Det lykkedes

kun Frank Wille at forevige

denne scene, fordi han havde fulgt

det danske havørnepar næsten dagligt

i fem år. En sø er gået over sine

bredder, og græskarpen var gået op

i det lave vand. Det er farligt, når

der er havørne i luften.

Viben og havørnen. Den ene art er

i tilbagegang, den anden er på vej

frem.

Efter mange år som enlig ørneelsker har fællesskabet

fået stor betydning for ham.

Arbejdet fortsætter

I øjeblikket arbejder Frank Wille på to bogprojekter.

Det ene er en fotobog om den grønlandske

havørn på over 450 sider og med 600 billeder. Den

skal være Frank Willes hyldest til den grønlandske

natur, og det store projekt realiseres på bevilling

fra en stor dansk naturbeskyttelsesfond.

Den anden bog skal handle om havørnene ved

Tystrup Sø og skal fortælle historien om den del

af Frank Willes arbejde med havørne, som offentligheden

ikke kender noget til endnu. Bogen skal

også skabe forståelse for, at de danske havørne har

brug for fred og ro i årets første måneder. De kan

bedre tåle opmærksomhed senere på året, når ungerne

begynder at forlade reden.

Frank Wille er desuden stærkt engageret i interesseorganisationen

Timmiaq, som han var med

til at stifte i 1998. Det er Grønlands svar på DOF.

Blandt Timmiaqs mærkesager er fredning af fuglebestandene

i yngletiden og et totalforbud mod blyhagl.

I Danmark har blyhagl været forbudt i flere

år, men det er de ikke i Grønland. Og det har efter

Frank Willes mening katastrofale følger for havørnene.

For bly er et tungmetal, der oparbejdes i fødekæderne,

og mange af dem ender netop i maven

på havørnene.

– I 2002 indsamlede vi 12 døde havørne og

sendte dem til medicinske undersøgelser i Berlin.

Resultatet var chokerende. De tyske forskere havde

aldrig set noget lignende. To af fuglene havde så

meget bly i deres indre organer, at tungmetallet

var den direkte dødsårsag. Blyet kommer fra anskudte

byttedyr, så det er et problem, der hurtigt

kan sættes en effektiv stopper for, hvis viljen er

der. Tænk også på at vi mennesker spiser mange af

de samme dyr! Det er ganske enkelt forkasteligt, at

der stadig må anvendes blyhagl i Grønland. Med

den viden vi har i dag, burde det være forbudt at

servere kød fra dyr skudt med bly – især for børn,

siger Frank Wille og fnyser.

Også i Danmark mener han, der er masser af

plads til forbedring. Fx finder han det stærkt bekymrende,

at viben og andre danske engfuglearter

er gået tilbage i antal i de senere år. Det hænger

efter hans mening sammen med afvanding og at

cirka 100.000 hektarer braklagt landbrugsjord lige

er blevet pløjet op igen. Til trods for at der i mange

tilfælde er tale om marginaljord med ringe udbytte.

– Det glæder mig naturligvis utrolig meget, at de

danske havørne er i fremgang. Men alle fuglearter

er lige vigtige, og det er trist at se en gammel

dansk karakterfugl som viben gå tilbage med 80

procent, fordi dens levesteder forsvinder. Hvorfor

give landbrugsstøtte til at forvandle god natur til

dårlig landbrugsjord? Brug dog støtten på at beskytte

den danske natur – i stedet for at pløje den

op, siger Frank Wille.

Frank Willes blå bog

Født 1949 i jylland.

Starter i 1975 sit eget banebrydende havørneprojekt i Grønland.

Fortsætter i 1980’erne med at kortlægge den grønlandske havørnebestand.

Modtager i 1992 Pandaprisen og i 1993 kaskelotprisen.

i 1996 opretter han sammen med sin grønlandske kone naturskolen i nuuk.

Er i 1998 medstifter af nGO’en Timmiaq.

Frank Wille står bag flere videnskabelige og populærvidenskabelige artikler

og har holdt over 250 foredrag om sit arbejde. Han arbejder i øjeblikket på

to bøger om havørne.

F O T O: F r a n k W i l l E

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 31


K o r t n y t

32 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

y aF FiE krøYEr DaHl

s i m u l at o r baner vej f o r dy r e n e

En ny elektronisk simulator gør det nemmere at placere nye veje rundt omkring

i landet, så de skader dyr i naturen mindst muligt.

Computerprogrammet, som By­ og landskabsstyrelsen har udviklet i samarbejde

med Vejdirektoratet, københavns Universitet og konsulentfirmaet amphi­

Consult, gør det muligt at bygge virtuelle veje på skærmen og se, hvilke konsekvenser

det har for dyrearterne i området. På den måde kan man planlægge

nye veje mest optimalt, spare penge og ikke mindst imødekomme habitatdirektivet,

der forpligter EU’s medlemslande til at sikre eller genoprette levesteder

for truede planter, vilde dyr og naturtyper.

n i k k e l f r i mobilos

Hver gang du skriver en sms eller holder

din mobil op mod øret, udsætter

du måske dig selv for nikkel afhængig

af, hvilken telefon du har. Og da nikkel

er ekstremt allergifremkaldende,

har EU­kommissionen på opfordring fra

Danmark fastslået, at mobiltelefoner

skal overholde de samme skrappe krav

til afgivelse af nikkel som for eksempel

smykker.

Derfor er Miljøstyrelsen nu gået i gang

med en undersøgelse af udvalgte telefoner

på det danske marked.

Man kan desuden selv teste sin mobiltelefon

for afgivelse af nikkel med en nikkeltest fra apoteket.

F O T O: S C a n P i X

F O T O: S C a n P i X

Pressemeddelelser

fra miljøministeriet

• Forslag til nationalpark i Nordsjælland

skal være mere ambitiøst

22. januar 2009

• Mange vil have hjælp af nyt Vindmøllesekretariat

23. januar 2009

• Forsvarsministeriet overdrager Nr.

lyngvig Fyr til Miljøministeriet

27. januar 2009

• Miljøzoner giver sundere byer

2. februar 2009

• Få din egen rute i skoven

2. februar 2009

• Naturprojekt i Søndermarsken en

succes for fuglene

6. februar 2009

• Penge til boligejere med forurenet

grund

6. februar 2009

• Aftale om miljøgodkendelser: 100

mio. ekstra og krav om hurtigere

sagsbehandling

10. februar 2009

• Natur på skinner: Gave på 36 mio.

omdanner jernbanestrækning til

unik natursti

18. februar 2009

• Miljøminister Troels Lund Poulsen

åbner indian Danish Waterdays

19. februar 2009

• Internationale regler for brug af

kviksølv på vej

20. februar 2009

• Ny direktør i Miljøstyrelsen

24. februar 2009

• Miljøklagenævnet høvler af sagspuklen

5. marts 2009

• Flere skoler skal være bæredygtige

9. marts 2009

• Forslag til Nationalpark Mols

Bjerge er klar 9. marts 2009

Pressemeddelelserne kan læses i fuld

tekst på www.mim.dk under nyheder

Læs alle gamle

MiljøDanmark-artikler

på nettet

MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

kan du nu se et emneinddelt arkiv, hvor

du kan finde alle MiljøDanmarks artikler

siden den 1. februar 2004 i fuld længde.


vu f vuf – hundesko v e er e t hit

Danskerne er vilde med at lufte hund. Det viser en undersøgelse,

som institut for konjunktur­analyse har lavet for Skovog

naturstyrelsen, og det er især de unge mennesker, som er

glade for en tur i naturen med deres bedste ven.

Det er første gang, at der er blevet lavet en oversigt over,

hvem og hvor mange der bruger de særlige hundeskove. Og

det viser sig, at hele 18 procent af danskerne har taget vovsen

med derud, hvor snoren kan løsnes og der er fri leg. Det

kommer både de firbenede og de tobenede til gode, da mennesker

jo som bekendt også har godt af lidt motion og frisk

luft engang imellem. Og det burde være muligt at finde et

grønt område i nærheden. i Danmark findes der nemlig mere

end 150 hundeskove, hvor alle er velkomne. Også selvom man

ikke lige har en hund.

h a r du se t en dr æ b e r s n eg l?

De fleste kender den iberiske skovsnegl – den, der også går under

navnet dræbersneglen – fra utallige historier i medierne om dens

slimede indtog i de danske haver. Hvad der måske er mindre kendt

er, at den hører til under kategorien invasive arter og dermed er på

Skov­ og naturstyrelsens sortliste sammen med blandt andet kæmpe­bjørneklo,

elmesyge, canadagæs og den amerikanske mink.

Som noget helt nyt har du nu mulighed for at give en hånd med i

overvågningen af de fremmede arter. i februar slog Skov og naturstyrelsen

nemlig dørene op for en moderniseret version af deres

hjemmeside, og samtidig åbnede de en portal om invasive arter.

Her kan alle indberette observationer og på den måde hjælpe eksperterne

med at få et endnu bedre overblik over arternes omfang

og udbredelse.

læs mere om, hvordan du deler din viden på skovognatur.dk.

F O T O: S C a n P i X

Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2009

Nordisk Råd uddeler i år for 15. gang Natur- og Miljøprisen. Prisen er

på 350.000 danske kroner.

Temaet for 2009

l a d huse t gro til

Selvom mange gerne vil forårsrengøre også ydersiden

af deres hus og komme mos og alger til livs, er det faktisk

bedst at lade det være. En hårdhændet behandling

for at fjerne det grønne lag kan nemlig skade taget eller

muren og øge risikoen for endnu mere algevækst. Derfor

anbefaler Miljøstyrelsen at lade alger og mos gro,

som det lyster eller kun fjerne det skånsomt.

i stedet for højtryksspuling og skrappe rensemidler

kan mospuder for eksempel ofte fjernes ved håndkraft,

fliserne kan renses med vand og en stiv børste, og så er

det altid godt at forebygge. Derudover findes der godkendte

algemidler, hvis man virkelig gerne vil have et

helt skinnende rent hus. Bliv klar til udesæsonen på den

mest miljørigtige måde ved at læse mere på mst.dk.

Nordisk Råds Natur- og Miljøpris gives i 2009 til en nordisk erhvervsvirksomhed,

organisation eller person, som på forbilledlig vis har

fået mennesker til at røre sig ude i naturen, og som har skabt en

øget forståelse for naturens betydning i al almindelighed samt for

fysisk og psykisk sundhed.

Med temaet i 2009 ønsker Nordisk Råd at skabe en øget forståelse

for naturen og rette fokus mod de værdier, det har for mennesker

at komme ud i naturen. Aktiviteter i naturen er med til at øge vores

generelle viden om og værdsættelse af naturen, og samtidig er de

med til at give os bedre fysisk og psykisk sundhed. Der er derfor

brug for virksomheder, organisationer og personer, der går foran og

på forbilledlig vis får os mennesker til at røre os ude i naturen og

øger forståelsen for naturens betydning i almindelighed samt giver

os bedre fysisk og psykisk sundhed.

Alle kan stille forslag til, hvem der skal modtage prisen. Begrundelse

for forslaget skal indeholde karakteristik af bredde, kvalitet,

konsekvenser og deltagelse, som skal vedlægges eller vedhæftes i

kopierbar form. Forslaget skal motiveres og bestå af en beskrivelse

af initiativet og oplysninger om, hvem som udfører eller har udført

indsatsen. Forslaget skal formuleres på maksimalt to A-4 ark.

Prismodtageren udpeges af en bedømmelseskomité, som består

af repræsentanter for de fem nordiske lande og de selvstyrende

områder Færøerne, Grønland og Åland.

Forslaget, der skal skrives på et særligt skema, skal være sekretariatet

i hænde senest fredag den 24. april 2009 kl. 12.00. Indstillingsskemaet

fås på Nordisk Råds hjemmeside www.norden.org eller ved

henvendelse til sekretariatet.

Nordisk Råd

Den Danske Delegation

Christiansborg, 1240 København K

Tlf. +45 33375999, fax +45 33375964

e-mail: nrpost@ft.dk

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

33


y M ILJØGODKENDELSER I LANDBRUGET y aF M ia DalBY larSEn y

34 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

Hurtigere

miljøgodkendelser

i landbruget


En aftale mellem kl og regeringen sikrer landmændene en

hurtigere sagsbehandling og er med til at fremme brugen

af ny miljøteknologi i stalde og på marker.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

35

F O T O: S C a n P i X


36

y M ILJØGODKENDELSER I LANDBRUGET y aF M ia DalBY larSEn y

Aftalen kort

aftalen mellem regeringen og kommunernes

landsforening indeholder

100 millioner kroner, der fordeles

med 43,5 millioner kroner til en aktivitetsafhængig

pulje til kommuner,

der behandler flere sager end normen.

56,5 millioner fordeles over en

række nye initiativer:

– Et rejsehold af eksperter under

Miljøstyrelsen, der kan hjælpe

kommunerne på stedet.

– Et bedre teknisk grundlag for

kommunerne for at vurdere den

bedst tilgængelige teknik i godkendelserne.

– En videreudvikling af it­systemet

bag hjemmesiden husdyrgodkendelser.dk.

– En help desk i Miljøstyrelsen, så

kommunerne kan få hurtig vejledning

pr. telefon.

Desuden vil kl forsøge at oprette

et kommunalt videnscenter, hvor de

gode erfaringer samles.

kommunerne får en maksimal

sagsbehandlingstid, de skal overholde

i forbindelse med miljøgodkendelserne

På landsplan skal kommunerne

afgøre 2.352 sager i 2009 og 2.652

sager i 2010.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

Landmanden kommer i fremtiden til

at vente kortere tid på en miljøgodkendelse,

når han vil udvide sin besætning

og have flere grise i stalden eller

køer på marken. Det har regeringen

og Kommunernes Landsforening givet

hinanden håndslag på i en ny aftale til

100 millioner kroner. Den skal sikre, at

sagsbehandlingen af godkendelserne i

kommunerne kommer til at køre mere

smidigt, end den gør i dag.

Aftalen betyder, at kommunerne får

flere ressourcer til at komme af med en

pukkel af sager, der har hobet sig op siden

2007, hvor de med den nye husdyrlov

fik hele ansvaret for miljøgodkendelser

på husdyrområdet. Til gengæld

forpligter kommunerne sig til at godkende

eller afvise landmændenes ansøgninger

inden for en bestemt tidsfrist.

– Landmanden vil få sin miljøgodkendelse

hurtigere end i dag, og alfa og

omega i aftalen er, at han får en basal

sagsbehandlingsret, fortæller Peter

Schaarup, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen

Erhverv.

Den maksimale afgørelsestid bliver

fra 1. august 2009 på 12 måneder, fra

1. april 2010 er det ni måneder, og fra

1. oktober 2010 skal landmanden have

en afgørelse senest efter seks eller ni

måneder – alt efter hvilken type ansøgning,

der er tale om.

Kommuner klarer sig forskelligt

Siden 1. januar 2007 har det været kommunerne,

som landmanden skal gå til

for at få sin miljøgodkendelse, før han

må udvide besætningen med flere dyr

i staldene. En optælling viser, at det

er meget forskelligt fra kommune til

kommune, hvor mange sager der bliver

afgjort, men på landsplan drejede det

sig om 817 sager i 2008, og det har betydet

lange ventetider for landmændene.

Kommunerne har nu forpligtet sig til,

F O T O: P O l F O T O


” Hovedfokus i husdyrgodkendelsesloven er at reducere

ammoniak, som ødelægger vores naturområder, og at

reducere lugten i landdistrikterne.”

at de vil afgøre langt flere i løbet af de

næste to år, så der i 2009 vil ryge 2.352

sager over disken, og i 2010 skal kommunernes

sagsbehandlere have afgjort

2.652 sager.

– Da vi lavede listen, viste det sig, at

mange kommuner, der var indbyrdes

sammenlignelige, havde vidt forskellige

afgørelsesprocenter. Hvor fx Varde godt

kunne afgøre sine sager, så kom Billund

ikke med ret mange afgørelser. Det

indikerede for os, at det primært var

et ressourcespørgsmål, fortæller Peter

Schaarup.

Og lige præcis ressourcer er noget,

aftalen sikrer kommunerne. De 43,5

millioner af de 100 millioner, som staten

investerer i den nye aftale skal gå til

en aktivitetsafhængig pulje. Den skal

udbetale penge til kommuner, der afgør

flere sager end normen, og det giver

kommunerne et incitament til at få sagerne

gennem systemet og på landsplan

nå den tredobling af afgørelser, som aftalen

lægger op til.

De resterende 56,5 millioner kroner

skal gå til fire initiativer under Miljøministeriet,

og målet med dem er at

sørge for, at kommunerne får de råd og

den vejledning, de har brug for.

Nyt it-system

Det ene initiativ er en videreudvikling

af it-systemet, som ligger bag hjemmesiden

husdyrgodkendelse.dk. Landmændene

skal både i dag og i fremtiden

bruge systemet, når de vil indsende

deres ansøgning til kommunen. Det nye

er, at systemet skal udvikles på kommunernes

side af skærmen, så det gør det

nemmere for dem at håndtere ansøgninger,

og det kan bruges til egentlig sagsbehandling.

Et andet initiativ er, at kommunerne

kan få hurtig hjælp på stedet fra et hold

af eksperter fra Miljøstyrelsen og Kommunernes

Landsforening.

– Vi skal etablere en række rejsehold,

som skal tage rundt og opruste kompetencerne

i kommunerne både i forhold

til miljø- og natursiden og i forhold

til den procestekniske side, siger Peter

Schaarup og understreger, at ingen

kommune vil blive påduttet det rejsende

hold af eksperter. Rejseholdene skal

tværtimod være et tilbud og en hjælp,

som kommunerne selv kan bede om.

Endelig bliver der oprettet en help

desk i Miljøstyrelsen, hvor kommunerne

kan få vejledning over telefonen.

– Vi opruster her i Miljøstyrelsen på

den administrative service, så kommunerne

bedre kan få svar på de spørgsmål,

de har. Det kan både være juridisk

og teknisk sparring i forhold til, hvad

man kan og ikke kan i godkendelsen,

siger Peter Schaarup.

Flere miljøkrav til landmanden

Det sidste initiativ drejer sig om, at

landmændene for at få miljøgodkendelse

skal bruge den bedst tilgængelige

teknik i husdyrdriften, og det kan

være svært for kommunerne at definere

i hvert tilfælde. Derfor vil kommunerne

få hjælp til det tekniske grundlag, som

de skal bruge til at vurdere, om den enkelte

landmand lever op til kravene.

Det er nemlig ikke kun landmanden,

der får en fordel af flere miljøgodkendelser

og kortere sagsbehandlingstider.

I lovgivningen bliver der også stillet

krav den anden vej, som betyder, at

miljø og natur vil nyde godt af, at flere

landmænd får deres miljøgodkendelser

på husdyrområdet.

Med de nye miljøgodkendelser følger

nye miljøkrav, som landmanden kan

leve op til på forskellige måder, for eksempel

ved at bruge ny teknologi eller

ved at tilsætte noget til dyrenes foder,

der gør, at der ikke slipper nær så meget

ammoniak ud, som der ellers ville have

gjort.

– Hovedfokus i husdyrgodkendelsesloven

er at reducere ammoniak, som

ødelægger vores naturområder, og at reducere

lugten i landdistrikterne. Det er

også derfor, at jo flere miljøgodkendelser

der bliver givet, jo længere ned kommer

de her parametre, siger Peter Schaarup

og påpeger, at der er blevet søgt om miljøgodkendelse

til et antal dyreenheder,

der svarer til 45 procent af det samlede

antal dyreenheder i Danmark. Det er

derfor ikke uden betydning for naturen

og miljøet, hvis ventetiderne er lange.

– Når miljøgodkendelserne bliver

forsinket, så betyder det, at landbruget

bliver låst fast i en gammel teknologi.

Men med den nye miljøgodkendelse får

landmændene nogle nye miljøkrav oven

i hatten – der kommer noget mere miljøteknologi

på bordet. Desuden kommer

de ind i et reguleringsparadigme, hvor

man rent faktisk kan kontrollere de vilkår,

der bliver stillet. Derfor er den her

aftale vigtig, siger han.

En stor pukkel

I 2007 og 2008 indsendte de danske landmænd

i alt 3.616 ansøgninger om miljøgodkendelser

på husdyrområdet. I 2008

afgjorde kommunerne 8.178 sager. Der er i

alt blevet ansøgt om miljøgodkendelse til

et antal dyreenheder, der svarer til 45 procent

af Danmarks 2,1 millioner dyreenheder,

og arealgodkendelse til 30 procent af

det dyrkede areal i Danmark.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 37


38

y RÅDGIVNING OM VINDMØLLER y aF jESPEr H i M M ElSTrUP y

Medvind til vind-

møllerådgivningen

Hvordan kommer vi af med de gamle møller? kan man stille vindmøl­

ler op i en byzone? Og kan man lave retningslinjer for husstandsmøl­

ler i kommuneplanen? Mere end halvdelen af landets kommuner har

allerede taget imod gratis rådgivning i Miljøministeriets nye Vindmølle­

sekretariat – og ambitionen er i sidste ende at få alle kommuner med.

Kører du sydpå ad Oddervej fra Danmarks

næststørste by, møder du på et

tidspunkt på din højre side en stor, rød

murstensbygning, der engang husede

Amtsgården i Århus. I dag er her både

Skattekontor og Miljøcenter, og langt

inde i de kafka’ske kontorbygninger –

nærmere betegnet i bygning C2, lokale

17 –holder Miljøministeriets nye Vindmøllesekretariat

til.

Idéen om en statslig vindmøllerådgivning

opstod som konsekvens af en

aftale mellem Kommunernes Landsforening

og regeringen, der ønskede, at der

kom mere skub i vindmøllerne herhjemme.

Kort før årsskiftet blev denne

idé så ført ud i livet, da Vindmøllesekretariatet

blev oprettet i Århus med

det formål at rådgive kommunerne i

spørgsmål om vindmølleplanlægning.

Og interessen for sekretariatet har allerede

været enorm. I skrivende stund

har mere end halvdelen af landets kommuner

henvendt sig for at få hjælp og

rådgivning, fortæller sekretariatsleder

Kåre Albrechtsen, mens han skænker

kaffe op.

– Man var meget spændt på, hvordan

kommunernes reaktion ville være. Men

det er kun ganske få, der ikke har vist

os interesse. Den helt stor gruppe har

overordnet været meget positive over

for idéen, siger Kåre Albrechtsen.

Statslig support

Det er typisk i spørgsmål om planlægningsprocessen,

afstandskrav, offentlighedsfase,

kommunens VE-andel,

egnede møllestørrelser og placeringer,

regelsæt og diverse lokale spørgsmål,

at Vindmøllesekretariatet kan bidrage

med den faglige rådgivning.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

– Situationen i mange kommuner er jo

den, at der ikke har været så meget fokus

på vindmølleplanlægning. Dels af

politiske årsager, dels fordi kompetencerne

gik fra amterne og at mange kommuner

derfor ikke har haft den nødvendige

erfaring. Vi kan nu give statslig

support til de kommuner, der ønsker

det, siger Kåre Albrechtsen.

Og den support har flere kommuner

allerede taget imod. Men selvom interessen

har været jævnt fordelt ud over

landet, så har specielt de sjællandske

kommuner været meget på banen for at

få vurderet deres potentialer, siger sekretariatslederen.

– Jeg har været overrasket over at se,

hvor hurtigt de sjællandske kommuner

har været ude af starthullerne i forhold

til de jyske kommuner. Hvor meget det

skyldes personlige karaktertræk, skal

jeg dog ikke kunne sige, smiler Kåre Albrechtsen.

Men det er ikke kun kommunerne,

der har været positive. Også andre uafhængige

rådgivere, som måske umiddelbart

ikke fik hænderne i vejret af lutter

begejstring over udsigten til at skulle få

en statslig konkurrent på markedet, har

budt det nye sekretariat velkommen.

– Det er jo gratis for kommunerne at

anvende os, så derfor tænker de fleste

nok også; jamen lad os da gøre det. Men

vi skal jo ikke ud og genere de private

rådgivere, så i forhold til bl.a. gennemførelse

af VVM-undersøgelser holder vi os

væk, understreger sekretariatslederen.

Gule, grønne og røde områder

Selve sekretariatet er opbygget som et

femmandsteam placeret på Miljøcentrene

i henholdsvis Odense, Roskilde og

Viser behovet

En rundringning til en række kommuner

bekræfter den stigende interesse for

det nye sekretariat:

– Vi fik en orientering om Vindmøllesekretariatet

allerede i november, og vi

fik derefter hurtigt stablet et møde på

benene. Det var fint at få dem til at kigge

kritisk på de områder, der var i spil,

for om nogle områder kunne de ret hurtigt

sige, at dem skulle vi ikke arbejde

videre med. For os kan de derfor hjælpe

med at få udpeget de områder, som vi

rent faktisk vil arbejde videre med – og

derudover kan de give nogle indspark

til den videre planlægning, siger Bodil

Thorsen, der er miljømedarbejder i Holstebro

kommune.

Samme holdning har Mette Skaaning

Behrmann, der er udviklingskonsulent i

norddjurs kommune:

– Det har vist sig at være en utrolig

nyttig konstruktion for os, fordi de har

nogle værktøjer og noget viden, vi kan

bruge. Vi vil gerne i gang med vindmølleplanlægningen

– og her kan Vindmøllesekretariatet

være en katalysator. De

går ikke ind og leverer arbejdskraft for

os – det skal vi selv gøre. Men de kan

hjælpe med nogle tips og tricks. jeg kan

godt forstå, at de har travlt i øjeblikket.

Det viser behovet.


Hav eller vand?

Vindmøllesekretariatet beskæftiger

sig kun med vindmøller på land og er

organisatorisk placeret under By­ og

landskabsstyrelsen. Havvindmøllerne

er derimod organisatorisk placeret under

Energistyrelsen. Skellet går nemlig

der, hvor en vindmølle rammer vandet

– og det betyder, at hvis møllen står på

en mole, hører den stadig under kommunen.

læs mere om Vindmøllesekretariatet

på: www.vind.mim.dk

F O T O: j E n S M U F F H a n S E n / n aT U r P l a n

Århus. Det sikrer både en faglighed og

en geografisk spredning, som alle parter

kan nyde godt af.

Typisk indleder sekretariatet samarbejdet

med den enkelte kommune med

et møde, hvor banen og behovene bliver

kridtet op: Hvor er der potentiale? Hvor

kan vindmøllerne stå? Hvordan skal

planlægningsprocessen køre?

– Som regel har kommunerne jo fået

nogle forespørgsler fra projektmagere,

som gerne vil sætte vindmøller op. Så

kan de være i tvivl, fordi møllerne har

udviklet sig siden der sidst blev lavet

udpegninger, hvilket både giver begrænsninger

og muligheder, og der kan

vi så gå ind og sparre, siger Kåre Albrechtsen.

Det handler blandt andet om at se

nærmere på grønne, røde og gule områder

i kommunen, hvor det ser ud til at

være muligt, hvor det aldrig er muligt

– og ikke mindst hvor det potentielt er

muligt at sætte vindmøller op.

– Det kan godt være meget spændende

at skulle finde de her data frem. Militæret

har fx nogle forhold, som gør, at

ikke alting kommer frem i lyset. Der ligger

ikke altid en eller anden plan over,

hvor alle anlæg er, smiler Kåre

Albrechtsen.

Velfungerende

vindmølleplanlægning

Som det ser ud nu, kører Vindmøllesekretariatet

i første omgang frem til 15.

november 2010.

Sekretariatslederen håber inden da, at

endnu flere kommuner har taget imod

tilbuddet om den gratis vindmøllerådgivning.

– Vi mener selvfølgelig, at alle kommuner

først og fremmest skal være bekendte

med, at vi eksisterer. Dernæst

ønsker vi, at kommunerne skal være tilfredse

med samarbejdet. De er jo i deres

gode ret til at sige, at os gider de ikke

bruge. Men sådan er det heldigvis ikke.

Så vores primære succeskriterie er, at

så mange kommuner som muligt er tilfredse

med os, og at vi bidrager til en

velfungerende vindmølleplanlægning,

slutter Kåre Albrechtsen.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9 39


y M ÅRUP KIRKE y aF jESPEr H i M M ElSTrUP y

Skov­ og naturstyrelsen har nu afsluttet nedtagningen af den nedstyrtningstruede

Mårup kirke ved lønstrup tæt på Vesterhavet. Processen har afsløret ny viden om kirkens

historie og ikke mindst om middelalderfolkets byggehåndværk. Men det er til gengæld

ved at være sidste chance, hvis du skal nå at se den tilbageværende ruin.

ny viden om Mårup Kirkes historie

Mårup Kirke ved Lønstrup tæt på Vesterhavet

er taget ned sten for sten til

to meters højde og ligger nu i haller

tilhørende Hjørring Kommune. Men

nedtagningen har været en guldgrube af

informationer for arkæologerne, som for

første gang har haft mulighed for at dissekere

en dansk middelalderkirke i sin

fulde form.

– Det enestående ved Mårup Kirke

er jo, at vi her har haft mulighed for at

gøre det, vi ikke må andre steder. Og

ved at pille murene fra hinanden har

vi set, hvordan man har bygget i middelalderen,

hvilken teknik der er blevet

brugt, og hvordan man har arbejdet

med detaljerne, fortæller bygningsarkæolog

Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet.

Og nedtagningen har afsløret, at der

med arkæologens egne ord ”ikke bare er

tale om en forblæst lille vestjysk kirke,

men en detaljeret romansk teglstenskirke”.

– Men at arkitekturen var så fornem,

havde vi ikke gjort os tanker om. Vi har

eksempelvis fundet grønglaseret tegl

under kalken, hvilket normalt kun er

noget, man ser i de allermest fornemme

teglstensbyggerier, understreger Thomas

Bertelsen.

Præcis hvorfor Mårup Kirke er så

fornem, er arkæologerne ikke sikre på,

men en forklaring kan være, at den er

40 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

opført i samme periode som domkirken

i Børglum, som ligger ikke så langt derfra.

Byggeriet af Mårup Kirke har derfor

måske kunnet lukrere på gode materialer

og dygtige håndværkere ikke bare

fra Danmark, men måske også fra Tyskland.

Tre års byggeri

Under alle omstændigheder har nedtagningen

givet arkæologerne et kvalificeret

svar på, hvor lang tid det har taget at

bygge kirken.

– Da vi fik kalken af, kunne vi se, at

man først havde bygget koret og derefter

skibet. Vi går ud fra, at det må have taget

omkring tre år at bygge kirken, siger

Thomas Bertelsen.

Og selvom man ikke kender hverken

arkitekten eller håndværkerne bag byggeriet,

så har arkæologerne fået nogle

brugbare spor at gå efter.

– Detaljerne i opmuringsteknikkerne

tyder på, at man har formået at holde

på de samme håndværkere i arbejdet.

Jeg forestiller mig en travl arbejdsplads,

hvor der i hvert fald om sommeren har

været heftig aktivitet, siger Thomas Bertelsen.

Og summen af de fine detaljer giver

også indtryk af, at bygherren ikke bare

har været en hr. hvem-som-helst.

– Der er ingen tvivl om, at bygherren

har kunnet betale lige præcis det byg-

geri, han gerne ville have. Og eftersom

vi kan se, at byggeriet er gået relativt

hurtigt, så har det ikke været noget problem

at skaffe hverken materialer eller

arbejdskraft, understreger Thomas Bertelsen.

Sidste chance

Mens arkæologerne nu skal bruge de

næste par år på at dokumentere og

analysere det omfattende materiale, så

kan vi andre glæde os over, at det – lidt

endnu – stadig er muligt at besøge den

tilbageværende to meter høje ruin. Men

Jesper Blom-Hansen fra Skov- og Naturstyrelsen

Vendsyssel understreger, at

næste sommer meget vel kan blive sidste

chance.

– Havet æder i gennemsnit 2,5 meter

af skrænten hvert år, men der har ikke

været skred de sidste to år, og derfor

kunne der meget vel komme et større

skred i denne vinter. Planen siger jo,

at vi hele tiden skal holde os seks meter

fra skrænten, og den grænse kunne

blive overskredet allerede i år. Sker det,

skal vi pille vestgavlen ned, siger Jesper

Blom-Hansen.

Han er glad for, at det nu igen er blevet

muligt at invitere publikum indenfor,

og for at sikre sig, at alle får mulighed

for at besøge kirken, har Skov- og

Naturstyrelsen lagt specielt grus ud, så

også kørestolsbrugere kan komme ind.

F O T O: j E n S n ø r G a a r D l a r S E n / S C a n P i X


F O T O: M i k k E l ø S T E r G a a r D

y Udgivelser y fra Miljøministeriet y

By- og Landskabsstyrelsen

www.blst.dk

Forurenet badevand spores med DNA

Det er blevet nemmere at spore kilden til forurening

af badevand. Bakterier afsætter nemlig et genetisk

fi ngeraftryk, som en ny teknik kan afl æse.

aftrykket er forskelligt alt efter, om det er mennesker,

køer, heste, svin eller fugle, der er årsag til

forureningen. Det fremgår af rapporten ”kildesporing

i forbindelse med forringet badevandskvalitet,”

som Teknologisk institut har udarbejdet for

By­ og landskabsstyrelsen. rapporten siger god

for en metode, der hidtil kun har været anvendt i

meget begrænset omfang i Danmark .

BLST 2009

IGLOO – Indikatorer for globale klimaforandringer

i overvågningen

iGlOO­projektet har med baggrund i analyser af

overvågningsdata dokumenteret klimaforandringer

i Danmark og påvist, at klimaforandringer har

markante konsekvenser for den danske natur.

Denne rapport fremhæver en række indikatorer,

som er velegnede til overvågning af klimaskabte

ændringer i naturen og påpeger en række områder

for det videre arbejde inden for emnet.

BLST 2009

Skov- og Naturstyrelsen

www.skovognatur.dk

Vildtinformation 2009*

Vildtinformation udsendes til

alle landets jægere i forbindelse

med fornyelsen af deres

jagttegn, og indeholder i år

artikler om bl.a.: Planer om en

ny jagtprøve, Vildt og landskab – fem års forskning,

En skydebane med succes.

Kan læses her: www.skovognatur.dk

Trykte eksemplarer kan fås hos: Info@mim.dk

Detailprojekt Mellemste Suså –

Reguleringsprojekt

Susåen, karrebæk og Dybsø Fjord er blandt de 11

særlige geografi ske indsatsområder i forbindelse

med gennemførelse af den særlige vand­ og naturindsats.

Denne rapport beskriver reguleringsprojektet,

der omfatte en 8,2 km lang strækning

fra jernbanebroen til næsby Bro.

Skov- og Naturstyrelsen, 2009

Detailprojekt Mellemste Suså

(VMPIII-vådområde)

Susåen, karrebæk og Dybsø Fjord er blandt de 11

særlige geografi ske indsatsområder i forbindelse

med gennemførelse af den særlige vand­ og

naturindsats (Miljømilliarden). På Baggrund af

forundersøgelse, som belyser mulighederne for at

genskabe et større naturindhold og øge næringssaltfjernelsen

på den mellemste del af Suså fra

Møllebro til næsby er det besluttet at iværksætte

en detailprojektering for delprojektområde 3, der

omfatter vandløbet og ådalen fra jernbanebroen

til næsbyBro.

Skov- og Naturstyrelsen, 2009

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

Statusprojekt – Teknologiudvikling

inden for afværgeforanstaltninger over

for jord- og grundvandsforureninger i

Danmark

Med denne rapport gøres status for den generelle

udvikling inden for rensnings­ og afværgeteknikker

som ved udgangen af 2007 er afprøvet i

Danmark. rapporten tager primært udgangspunkt

i aktiviteterne under Teknologiprogrammet, men

der er ligeledes indhentet oplysninger vedrørende

afværgeteknikker udviklet og/eller afprøvet i

andet regi. rapporten giver således en status over

de væsentligste rensnings­ og afværgeteknikker

men udgør ikke en samlet liste over alle anvendelige

teknikker.

Miljøprojekt 1261

Natur og Sundhed*

Sådan bestiller og fi nder du publikationer:

www.mim.netboghandel.dk

Tlf. 70 12 02 11

E­mail: info@mim.dk

* Publikationen fi ndes også som trykt udgave

Kort & Matrikelstyrelsen

www.kms.dk

Infrastrukturen for

geografi sk information

2008 – redegørelse*

infrastrukturmodellen bruges

i mange sammenhænge som

principgrundlag ved fælles offentlige

samarbejder og fælles

offentlige indkøb. Modellen er ligeledes blevet

synonym med EU­direktivet inSPirE og loven om

infrastruktur for geografi sk information, der blev

vedtaget i Folketinget den 9. december 2008.

kMS 2008

Søkort – Nye udgaver

Februar 2009:

Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brugsret i

forhold til befolkningens sundhed. rapporten er baseret på en

undersøgelse, som er skabt i samarbejde mellem 5 offentlige

forvaltningers »grønne« forvaltninger og sundhedsforvaltninger,

og har involveret 10 områder, varierende fra byparker til bynære

skove. Projektet har analyseret og beskrevet sammenhængen mellem

de grønne områders udformning og udtryk, områdernes brug

og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand.

Skov- og Landskab 2008

Kan læses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Eller købes sl@sl.cbs.dk og koster 280 kr.

kort 92 (inT 1300) Skagerrak. 8. udgave.

kort 93 (inT 1044) nordsøen, Esbjerg – Hanstholm

med offshore olie­ og gasfelter. 5. udgave.

kort 188 østersøen omkring Bornholm. 4. udgave.

Aktuel information om de danske havne

og broer.

På www.danskehavnelods.dk fi ndes informationer

om danske erhvervs­ og lystbødehavne samt om

vej og jernbanebroer i de danske farvande. informationerne

opdateres ugentligt.

Søkort og nautiske publikationer distribueres af

Iver C. Weilbach og Co. A/S www.weilbach.dk

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

41


42

y UDG iVElSEr

Lovstof

• Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og

produkter og lov om miljøbeskyttelse (Forebyggelse

af forsætlige skadevoldende handlinger

med farlige stoffer og forlængelse af godkendelsen

for visse bekæmpelsesmidler m.v.) lov nr 97

af 10.2.2009

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv

og kviksølvholdige produkter (kviksølvholdige

måleinstrumenter). Bkg. nr 115 af 12.2.2009

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om bekæmpelsesmidler. (Ændring af bilag

om ikke optagelse af aktivstoffer på bilag i til

plantebeskyttelsesmiddeldirektivet). Bkg. nr 102

af 5.2.2009

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om klassificering, emballering, mærkning, salg og

opbevaring af kemiske stoffer og produkter (Ændring

af bilag 1 og 12). Bkg. nr 44 af 22.1.2009

• Bekendtgørelse om partikelfiltre, kontrol og

mærkning af lastbiler og busser i kommunalt

fastlagte miljøzoner m.v. Bkg. nr 57 af 28.1.2009

• Bekendtgørelse om tilskud til udfasning af mindre

centralvarmekedler til fast brændsel, Bkg. nr

56 af 26.1.2009

• Bekendtgørelse om badevand og badeområder.

Bkg. nr 165 af 23.2.2009

• Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse

af dæk. Bkg. nr 148 af 16.2.2009

y Miljø y Danmark y

Sæt kryds:

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark.

Pris kun 68 kr. inkl. moms for seks numre.

Ja tak, send min skole, mit firma eller min organisation et sæt på 30 blade

6 gange om året. Pris 650 kr. inkl. moms.

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Grafisk a/S,

som står for salg mv. af MiljøDanmark.

navn:

Stilling:

Firma/inst.:

adresse:

Postnr. og by:

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

Nye regler fra EU

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. Yderligere

information klik ind på http://www.europa.eu.int/

eur-lex/da/index.html. Her er der bl.a. mulighed

for at se de sidste tre måneders udgaver af EFtidende,

hvor ovennævnte regler offentliggøres,

samt finde gode søgemuligheder.

Plantebeskyttelsesmidler

Om afvisning af at optage 2­naphtyloxeddikesyre

i bilag til rådets direktiv 91/414/EøF og om tilbagekaldelse

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler,

der indeholder dette aktivstof.

Kommissionens beslutning af 26. januar 2009

(meddelt under nummer K(2009) 204

Farlige stoffer

Om 31. tilpasning til den tekniske udvikling af

rådets direktiv 67/548/EøF om tilnærmelse af

lovgivning om klassificering, emballering og etikettering

af farlige stoffer.

Kommissionens direktiv 2009/2/EF af 15. januar

2009

Aktivstof

Om afvisning af at optage flurprimidol i bilag i til

rådets direktiv 91/414/EøF og om tilbagekaldelse

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder dette aktivstof.

Kommissionens beslutning af 13. januar 2009

(meddelt under nummer K(2008)8967

Kun

68,pr.

år

MiljøDanmark

Miljøministeriets

informationscenter

Strandgade 29

+++ 3226 +++

1401 københavn k

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

Motorkøretøjer

Om ændring med henblik på tilpasning til den

tekniske udvikling af Europa­Parlamentets og

rådets direktiv 2005/64/EF om typegodkendelse

af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed,

genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder.

Kommissionens direktiv 2009/1/EF af 7. januar

2009

Kloralkaliindustrien

Om sikker oplagring af metallisk kviksølv, der ikke

længere anvendes i kloralkaliindustrien.

Kommissionens henstilling af 22. december 2008

(meddelt under nummer K(2008)8422)

Aktivstoffer

Om ændring af rådets direktiv 91/414/EøF for

at optage aluminiumphosphid, calciumphosphid,

magnesiumphosphid, cymoxanil, dodemorph,

2,5 dichlorbenzoesyreemethylester, metamitron,

sulcotrion, tebuconazol og triadimenol som

aktivstoffer.

Kommissionens direktiv 2008/125/EF af 19.

december 2008

Kosmetiske midler

Om ændring af rådets direktiv 76/768/EøF om

kosmetiske midler med henblik på tilpasning af

bilag ii og Vii til den tekniske udvikling.

Kommissionens direktiv 2008/123/EF

Bestil abonnement på

MiljøDanmark ved at:

• kontakte

info@mim.dk

• ringe på tlf. 70 12 02 11

• eller brug kuponen her på

siden.

Abonnementsændringer

Send et flyttekort til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10­12

2620 albertslund

Eller ring 43 63 23 00,

fax 43 63 19 69 eller send en

e­mail til

schultz@schultz­grafisk.dk

Husk at oplyse både den

nye og gamle adresse.


Klassificering, mærkning og emballering

Om ændring af rådets direktiv 76/768/EøF,

88/378/EøF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF,

2002/96/EF og Europa­Parlamentets og rådets direktiv

2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse

til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering,

mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/112/EF af 16. december 2008

Klassificering, mærkning og emballering

Om ændring af rådets direktiv 76/768/EøF,

88/378/EøF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF,

2002/96/EF og Europa­Parlamentets og rådets direktiv

2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse

til forordning (EF) nr. 1272/2008 med klassificering,

mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/112/EF af 16. december 2008

Vandpolitikken

Om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken,

om ændring og senere ophævelse af rådets direktiv

82/176/EøF. 83/513/EøF, 84/156/EøF, 84/491/

EøF og 86/280/EøF og om ændring af Europa­

Parlamentets og rådets direktiv 2000/60/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/105/EF af 16. december 2008

Bestil abonnement

6 blade for kun 68 kroner

Natur og miljø debatteres

flittigt – og ofte

stormfuldt. MiljøDanmark

følger op, går bagom og

går i dybden. MiljøDanmark

bringer nyheder,

reportager, portrætter

og baggrundsartikler om

natur og miljø i Danmark.

Guide til yderligere

oplysninger

MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

finder du bl.a. for hver

artikel i de enkelte numre en

guide til yderligere oplysninger.

Markedsføring

Om ændring af rådets direktiv 76/769/EøF om

begrænsning af markedsfsøring og anvendelse af

2­(2­methoxyethoxy)ethanol, 2­(2­butoxyethoxy)

ethanol, methylendiphenyldiisocyanat, cyclohexan

og ammoniumnitrat.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

1348/2008/EF af 16. december 2008

Klassificering, mærkning og emballering

Om ændring af forordning (EF) nr. 648/2004

med henblik på tilpasning til forordning (EF)nr.

1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering

af stoffer og blandinger.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1336/2008 af 16. december 2008

Aktivstoffer

Om ændring af rådets direktiv 91/414/EøF for at

optage aclonifen, imidacloprid og metazachlor

som aktivstoffer.

Kommissionens direktiv 2008/116/EF af 15.

december 2008

Miljømærkning

Om ændring af beslutning 2001/405/EF, 2002/255/

EF, 2002/371/EF, 2002/740/EF, 2002/741/EF,

2005/341/EF og 2005/343/EF for at forlænge

gyldigheden af miljøkriterierne for tildeling af EFmiljømærket

til bestemte produkter.

Kommissionens beslutning af 15. december 2008

I nr. 1/2009 kan du bl.a. læse om:

• Renere skibsfart

• Landskaber uden synlig

højspænding

• Mere kunst på natur

• Skove med mange muligheder

• Sensorer mod bakterier i

drikkevandet

I nr. 6/2008 kan du bl.a. læse om:

• Hudallergi – en partner for livet

• De vilde heste på Langeland

• Fremtidens bæredygtige byer

• Ambitionen om verdens bedste ost

• Stenede dage i Søhøjlandet

MiljøDanmark

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 københavn k

redaktion: miljoedanmark@mim.dk

tlf. 33 92 76 00

MiljøDanmark dækker emner fra:

• Miljøstyrelsen

Skov­ og naturstyrelsen




kort & Matrikelstyrelsen

By­ og landskabsstyrelsen

MiljøDanmark udkommer med seks ordinære

numre om året ca. den 1. februar, 1. april,

1. juni, 1. august, 1. oktober og 1. december.

artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis

udtryk for Miljøministeriets holdning.

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale.

Brug af citater tilladt med kildeangivelse.

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre

og se guides til yderligere oplysninger.

Ansvarshavende:

Direktør Ole Christiansen

redaktion

• redaktør Carsten Engedal, tlf. 72 54 42 98,

caeng@mst.dk

• redaktionssekretær Ulf joel jensen,

tlf. 25 54 20 13, ujj@kongkuglepen.dk

• journalistpraktikant Fie krøyer Dahl,

tlf. 72 54 60 30, anskd@mim.dk

• Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo,

tlf. 72 54 44 59, mayo@mst.dk

• layout: rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk

• Billedredaktion: rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk og

fotograf Mikkel østergaard, tlf. 40 16 15 14,

mikkelostergaard@image.dk

• Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertificeret

(iSO 14001).

En redaktionskomité fra ministeriets

institutioner følger MiljøDanmark:

Carsten Engedal, Miljøstyrelsen; jacob lybek,

Skov­ og naturstyrelsen; Chris Hammeken,

kort & Matrikelstyrelsen; Thomas Hag og

Michael Borg rasmussen, Miljøministeriets

Departement.

redaktion afsluttet den 19. marts 2009

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 9

43


y fULDE fUGLE y aF UlF jOEl jEnSEn y

Farvel – og tak for skænken

netop i disse uger forlader silkehalen os for at drage til sin sommerresi­

dens nordpå. i denne vinter har der været særligt mange af den smukke

fugl, som muligvis ikke tager den helt lige vej, når den trækker retur til Sve­

rige og norge: Den har nemlig specialiseret sig i at æde gærede rønnebær.

Hik!

Det er muligt, at ræven finder rønnebærrene

sure – men silkehalen kan lide dem. Også i dén

grad. Den lille fugl, som trækker hertil om vinteren

fra de svenske og norske skove, er nemlig

i stand til at konsumere ikke mindre end en

femtedel af sin egen vægt mange gange hver

dag af de små røde bær. Og sjovt nok er den

tosset med de gærede – og dermed alkoholholdige

– bær. Tal lige om at have en fjer på.

På den måde er dens opførsel jo ikke helt ulig

dens tobenede landsmænds, som også har for

vane at trække herned på regelmæssig basis –

dog gerne med færge.

Og så alligevel: Det er nemlig yderst sjældent

– for ikke at sige aldrig – at man ser den farvestrålende

lille spurvefugl zikzakkende gennem

luften eller ørlende bag den nærmeste busk.

For som en sand alkoholspecialist har silkehalen

udviklet en lever, der fuldt ud matcher dens

– i andre kredse og sammenhænge – kedelige

alkoholvaner.

Den i forhold til fuglen abnormt store lever gør

nemlig silkehalen i stand til at omsætte

de lige så abnormt store mængder alkohol i en

fart, så den, når den igen skal på vingerne, er i

stand til at klare i hvert fald de fleste spiritustests

uden store problemer.

Og nu er de allersidste altså ved at have tømt

minibaren og vender næbbet mod de nordlige

egne af Skandinavien, hvor silkehalen bor

og yngler i sommermånederne. Dette år har

Danmark været særligt godt besøgt af fuglen –

flere hundredtusinder af den har holdt fest i de

danske villahaver over det ganske land.

akkurat som dens tobenede landsmænd må

også silkehalen kigge langt efter en lille gewesen,

når den er vel ankommet til hjemmets

mørke granskove. Her lever den nemlig – godt

må man formode, hvis man bare én gang har

besøgt en nordskandinavisk sommerskov –

fortrinsvis af myg. Om dens månedlange afholdsperiode

giver anledning til mandolinfeber

og delirium, melder historien ikke noget om,

men vi skulle hilse fra den høflige gæst og sige

kjæmpetak for denne gang.

Og er der i øvrigt nogen, der har en Treo?

i l l U S T r aT i O n G i T T E S kO V

PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost UMM

ID-nr. 42296

More magazines by this user
Similar magazines