Ankenævnet for Forsikring ÅRSBERETNING

Ankenævnet for Forsikring 

ÅRSBERETNING 

2005

Forord 

Ankenævnet for Forsikring modtog i 2005 2.657 klager og oplevede for andet 

år i træk et mindre fald i klageantallet. 

For andet år i træk lykkedes det også at færdigbehandle lidt flere sager, end 

der kom ind (2.725 mod 2.657). Dette har bevirket en mindre forbedring af 

sagsbehandlingstiden, således at godt 80 % af sagerne er afsluttet inden for 

10 måneder. I 2004 var tallet knap 70 %. 

I 2005 fik Ankenævnet for Forsikring implementeret et nyt sagsbehandlingssystem, 

der giver flere muligheder for ad hoc statistik. I årsberetningen er 

der således i skema 2 også angivet branchefordelingen for de indkomne 

sager, så det er muligt at se både klageudviklingen og klageafviklingen. 

Til tallene skal knyttes følgende bemærkninger: 

Antallet af afsluttede klager over livs- og pensionsforsikringer udgjorde i 2005 

380 mod 336 i 2004. Bag tallene gemmer der sig ca. 50 sager vedrørende 

samme tema - spørgsmålet om, hvorvidt selskabet har hjemmel i forsikringsbetingelserne 

til at reducere bonus med et månedligt gebyr. Nævnet fandt, at 

dette ikke var tilfældet, og afsagde kendelse herom i 7 sager. Selskaberne har 

anfægtet disse sager, og nogle af sagerne er efterfølgende ved Forbrugerrådets 

mellemkomst indbragt for domstolene. 

Herefter har nævnet afvist de øvrige sager om samme tema med henvisning 

til, at spørgsmålet nu vil blive afgjort af domstolene. Dette er årsagen til, at 

antallet af afviste kendelser er steget generelt (skema 3) og for livs- og pensionsforsikringer 

i særdeleshed. 

Herudover kan påpeges, at antallet af nye klager vedrørende ejerskifteforsikring 

muligvis har fundet sit leje. Antallet af færdigbehandlede sager og nye sager 

svarer nu til hinanden. 

Til trods for en stadig større udbredelse af dækningen for kritisk sygdom, er 

klagetallet faldet, hvilket kan tyde på, at det i højere grad er lykkedes at informere 

om, at dækning for kritisk sygdom ikke indeholder dækning for alle kritiske 

sygdomme, men kun for de sygdomme, parterne har aftalt skal være 

dækket. 

Ses der på de tunge sager - livs- og pensionsforsikring, arbejdsmarkedspension 

og ejerskifteforsikring - tegner disse sig nu for næsten 30 % af sagerne (indkomne 

sager), og der er næppe grund til at antage, at dette tal vil falde i den 

nærmeste tid. 

Nævnet har siden begyndelsen i 1975 offentliggjort udvalgte kendelser i tidskriftet 

„Forsikring“. Tidskriftet „gik ind“ ved udgangen af 2005. Nævnet vil fremover 

omtale udvalgte kendelser i et nyhedsbrev på hjemmesiden 

www.ankeforsikring.dk. Det er muligt at abonnere på nyhedsbrevet. Det bemærkes, 

at alle nævnets kendelser fortsat vil blive lagt ud på hjemmesiden. 

1

2 

Indhold 

Forord 1 

A. Indledning 3 

B. Ankenævnets sammensætning 

og sekretariat 4 

C. Ankenævnets virksomhed i 2005 7 

D. Efterlevelse af nævnets kendelser 17 

E. Offentliggørelse af nævnets kendelser 

og andre aktiviteter 30

A. Indledning 

Denne beretning vedrører perioden 1. januar til 31. december 2005. 

Ankenævnet for Forsikring er stiftet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension 

den 1. september 1975 med det formål at behandle klager fra forbrugere vedrørende 

forsikringsforhold. 

Ankenævnet for Forsikring er den 30/9 2004 af ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender 

godkendt i medfør af § 5 i Lov om forbrugerklager (lov nr. 

456 af 10/6 2003). Godkendelsen er gældende frem til 30/9 2007. 

Godkendelsen er sket på grundlag af Vedtægter – 9 og Forretningsorden – 6, 

som de stiftende organisationer har vedtaget. 

Ifølge § 2 i vedtægterne behandler nævnet tvister mellem et forsikringsselskab, 

der er tilsluttet nævnet, og en forsikringstager vedrørende dennes forsikringer. 

Nævnets afgørelse er ikke bindende for parterne, men kan af disse indbringes 

for domstolene, for forsikringsselskabernes vedkommende under forudsætning 

af, at de inden 4 uger har meddelt nævnets sekretariat, at de ikke ønsker 

at være bundet af afgørelsen. 

3

4 

B. Ankenævnets sammensætning 

og sekretariat 

Ifølge § 9 i ankenævnets vedtægter består nævnet af et antal juridiske medlemmer, 

der udgør nævnets formandskab, og et antal nævnsmedlemmer i øvrigt. 

De juridiske medlemmer skal være højesteretsdommere eller landsdommere. 

De stiftende organisationer udpeger nævnets medlemmer – herunder 

formanden. De øvrige juridiske medlemmer er næstformænd. 

Nævnets formand er højesteretsdommer Poul Sørensen. Højesteretsdommer 

Jacques Hermann og højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen er 

næstformænd. 

Som repræsentanter i nævnet udpeget af Forbrugerrådet har i 2005 deltaget: 

Permanente medlemmer: 

Juridisk medarbejder Tina Dhanda 

Cand.jur. Anne Dehn Jeppesen 

Jurist Sonny Kristoffersen 

Økonom Morten Westergaard (til 1/3 2005) 

Generelle medlemmer: 

Direktør Ove Baggesen 

Fru Marga Due-Hansen 

Cand.merc. Susan Hulbæk Hansen 

Forbundskonsulent Jette Kammer Jensen 

Rådsmedlem Rut Jørgensen 

Fru Karin Ladegaard 

Konsulent Lykke Petersen 

Seniorkonsulent, cand.jur. Peter Valenius 

Lystfartøjsforsikring: 

Vicepolitimester Morten Gregers Berdiin 

Motorkøretøjsforsikring: 

Advokat Lennart Fogh (til 1/5 2005) 

Fuldmægtig cand.jur. Helle Brasch (til 1/5 2005)

Som repræsentanter udpeget af Forsikring & Pension har i 2005 deltaget: 

Permanente medlemmer: 

Teknisk direktør Jørn Anker-Svendsen (til 1/7 2005) 

Kontorchef Hans Dreyer 

Underdirektør Carsten Kjellerup (fra 1/7 2005) 

Afdelingschef Gunnar Larsson (til 1/12 2005) 

Underdirektør Lisbeth Kjærgaard Nielsen (fra 1/7 2005) 

Underdirektør Per Poulsen (fra 1/7 2005) 

Afdelingschef Carsten Sennels (fra 1/1 2005) 

Adm. direktør Niels Vase 


Direktør Klaus Delman 

Kontorchef Hanne Høyer 

Kontorchef Henrik Müllertz 

Ekspeditionssekretær Henrik Schultz 

Privat ansvarsforsikring og retshjælpsforsikring: 

Ekspeditionssekretær Lasse A. Andersen 

Cand.jur. Mads Dam 

Kontorchef Lisbeth Kuld (til 25/8 2005) 

Kontorchef Lise Svane Vestergaard 

Skadeleder Pia Wange (fra 25/8 2005) 

Bygningsforsikring: 

Afdelingsdirektør Kent Ekman 

Adm. direktør Arne Lund 

Kontorchef Lise Svane Vestergaard 

Familieforsikring: 

Kontorchef Vibe Fjeldsted-Holm 

Afdelingschef Birgit Jensen 

Skadechef, cand.jur. Claus Kolind (til 13/12 2005) 

Konsulent Mads Svendsen (fra 13/12 2005) 

Sygeforsikring og ulykkesforsikring: 

Specialist Freddy Hansen 

Ekspeditionssekretær Per Lynge 

Ekspeditionssekretær Bjarne Pavbro 

Livsforsikring og pensionsforsikring: 

Underdirektør Jan Allingstrup 

Juridisk konsulent Poul Andreassen 

Kontorchef, cand. jur. Helene Rossing 

Chefjurist Ulla Schmidt (fra 25/8 2005) 

5

6 

Arbejdsmarkedspension: 

Underdirektør Joan Alsing 

Afdelingschef Henning Howe Hansen 

Direktør Annegrete Birck Jakobsen 

Rejseforsikring: 

Afdelingsleder Annette Delpierre (fra 2/6 2005) 

Servicechef Eva Nittegaard 

Underdirektør Per Nørgaard 

Underdirektør Jørgen Pedersen (fra 13/10 2005) 

Kontorchef Charlotte Piper (til 2/6 2005) 

Skadechef Ninni Rosendahl (til 13/10 2005) 


Afdelingschef Michael Kjær 

Afdelingsdirektør Henrik Sagild 

Ejerskifteforsikring: 

Afdelingsdirektør Kent Ekman 

Kontorchef Lisbeth Kuld (til 25/8 2005) 

Afdelingsleder Hans Lehmann 

Konsulent John Holmgrün Nielsen 

Juridisk rådgiver Klaus Rasmussen 

Afdelingschef Berit Torm 

Skadeleder Pia Wange (fra 25/8 2005) 

Som medarbejdere i nævnets sekretariat var pr. 31/12 2005 ansat følgende: 

Direktør, cand.jur. Henning Jønsson 

Kontorchef, cand.jur. Lisbeth Rasmussen 

Fuldmægtig, cand.jur. Thomas Kynskov Erichsen 

Fuldmægtig, cand.jur. Anne Mette Kirkegaard 

Fuldmægtig, cand.jur. Nikolaj Andreasen 

Chefsekretær, cand.jur. Karen Dalgaard 

Sekretær Hanne Englev 

Kontorassistent Gitte Fedderholdt 

Kontorassistent Lisbeth Ingemarsson 

Kontorassistent Monika Roug 

Kontorassistent Dorrit Schultz 

Bogholder Else Andersen 

Stud.jur. Troels Bay Simonsen 

Kontorbud Mikkel A.B. Christensen 

Nævnets regnskaber revideres af KPMG C. Jespersen, 

statsautoriserede revisorer.

C. Ankenævnets virksomhed i 2005 

I 2005 blev der indregistreret 2.657 nye egentlige klagesager samt rettet 5.633 

forespørgsler til nævnets sekretariat. 

1. Opstilling over de behandlede sager i 2005: 

Antal Antal 

2005 2004 

Ultimo 2004 var under behandling 

i sekretariatet 1.919 (2.033) 

Udsat fra nævnsmøder 36 (24) 

I alt ultimo 2004 1.955 (2.057) 

Registrerede nye egentlige 

klagesager i 2005 2.657 (2.710) 

Antal sager til behandling i 2005 i alt 4.612 (4.767) 

Sagerne fordeler sig således: 

Afsluttet ved sekretariatets behandling 631 (576) 

Nævnet afholdt 24 møder i medfør af 

forretningsordenens § 5, stk. 1, og 

behandlede 2.111 sager: 

Der afsagdes kendelser i 2.089 (2.231) 

og afgjordes uden kendelse ved 

henstilling til selskabet 5 (5) 

mens der udsattes 17 (36) 

I alt behandledes således på nævnsmøder 2.111 (2.272) 

Resten, dvs. 1.870 sager, var under 

ekspedition i sekretariatet ved udgangen 

af 2005. 1.870 (1.919) 

Hertil skal føjes de 17 udsatte sager jf. ovenfor. 

I alt 4.612 (4.767) 

Med udgangen af året 2005 var der således 1.887 uafsluttede sager. Dette er 

et fald i forhold til årets begyndelse på 68 sager. 

7

8 

Siden nævnets start i 1975 har udviklingen i sagsantallet set således ud: 

Indkomne Nævnsbehandlede Sekretariats- Forespørgsler 

sager sager behandlede sager 

1975 360 61 94 256 

1976 928 348 424 627 

1977 1.105 522 489 945 

1978 1.368 599 492 1.629 

1979 1.681 664 553 1.722 

1980 2.072 898 666 1.968 

1981 2.250 1.331 760 2.216 

1982 2.245 1.432 739 2.244 

1983 1.907 1.917 603 2.039 

1984 1.752 2.252 632 2.106 

1985 2.274 1.790 788 2.495 

1986 1.976 1.380 565 2.583 

1987 2.274 1.550 634 3.010 

1988 2.435 1.909 659 3.080 

1989 2.326 1.866 642 3.165 

1990 2.212 1.753 609 3.031 

1991 2.196 1.660 539 2.883 

1992 2.183 1.640 588 3.038 

1993 2.442 1.773 568 3.157 

1994 2.444 1.731 530 3.843 

1995 2.497 1.941 584 3.422 

1996 2.782 2.053 629 3.410 

1997 3.127 2.135 747 3.625 

1998 2.678 2.451 626 3.556 

1999 2.607 2.035 544 3.532 

2000 2.764 2.052 677 3.916 

2001 2.644 1.910 619 3.784 

2002 2.713 2.004 585 4.033 

2003 2.860 1.936 560 3.929 

2004 2.710 2.236 576 2.558 

2005 2.657 2.094 631 5.633 * 

*) Tallet indeholder også henvendelser vedrørende løbende sager - se skema 8.

Nævnets behandlingstid: 

En undersøgelse baseret på de 196 sager, der blev afsluttet i december måned 

2005, viser, at sagerne blev afsluttet således: 

Inden for Antal % 

4 måneder 37 18,9 

4-6 måneder 6 3,0 

6-8 måneder 45 23,0 

8-10 måneder 70 35,7 

10-12 måneder 15 7,7 

efter 12 måneder 23 11,7 

Dette er ensbetydende med, at 21,9 % af sagerne er afsluttet inden for 6 

måneder. I 2004 var tallet 20,9 % 44,9 % er afsluttet inden for 8 måneder. 

I 2004 var tallet 44,8 %. 

2. Oversigt over de i 2005 indkomne/afsluttede sager fordelt efter branche: 

Branche Indkom. 2005 Afsluttet 2005 Afsluttet 2004 

Antal % Antal % Antal % 

Familieforsikring 

(bortset fra ansvar og retshjælp) 252 9,5 311 11,4 363 12,9 

Hus- og grundejerforsikring 

(bortset fra ansvar og retshjælp) 223 8,4 228 8,3 252 9,0 

Motorkøretøjsforsikring 

(bortset fra retshjælp) 423 15,9 402 14,7 503 17,9 

Lystfartøjsforsikring 

(bortset fra retshjælp) 15 0,5 13 0,5 29 1,0 

Husdyrforsikring 

(bortset fra ansvar) 17 0,6 19 0,7 18 0,6 

Syge- og ulykkesforsikring 410 15,4 442 16,2 451 16,0 

Livs- og pensionsforsikring 283 10,7 380 13,9 336 12,0 

Retshjælpsforsikring 99 3,7 106 3,8 154 5,5 

Ansvarsforsikring 48 1,8 45 1,7 61 2,2 

Rejseforsikring 178 6,7 152 5,6 165 5,9 

Arbejdsmarkedspension 169 6,4 140 5,1 82 2,9 

Ejerskifteforsikring 325 12,2 322 11,8 269 9,6 

Kritisk sygdom 92 3,5 77 3,0 97 3,4 

Totalforsikring 76 2,9 45 1,7 - - 

Arbejdsløshedsforsikring 37 1,4 18 0,7 - - 

Diverse 3 0,1 2 0,1 32 1,1 

Ingen 7 0,3 23 0,8 - - 

I alt 2.657 100 2.725 100 2.812 100,0 

9

10 

3. Resultatet af de 2.089 kendelser, nævnet afsagde: 

Antal % Antal % 

– 2005 – – 2004 – 

Afvist 119 5,7 71 3,2 

Selskab medhold 1.614 77,3 1.844 82,7 

Klager/selskab delvis medhold 67 3,2 70 3,1 

Klager medhold 289 13,8 246 11,0 

I alt 2.089 100,0 2.231 100,0 

4. Ses der bort fra kendelser, hvor der skete afvisning, således at kun de 

realitetsbehandlede sager medtages, bliver resultatet følgende: 


– 2005 – – 2004 – 




I alt 1.970 100,0 2.160 100,0 

5. Fordelt efter branche er resultatet følgende: 

Familieforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 

Afsluttet uden kendelse 54 17,3 81 22,3 

Selskab medhold 179 57,6 212 58,4 



Afvist af nævnet ved kendelse 14 4,5 14 3,9 

I alt 311 100,0 363 100,0 

Hus- og grundejerforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 






I alt 228 100,0 252 100,0



– 2005 – – 2004 – 






I alt 402 100,0 503 100,0 



– 2005 – – 2004 – 



Klager/selskab delvis medhold - - 1 3,4 


Afvist af nævnet ved kendelse - - 1 3,4 

I alt 13 100,0 29 100,0 

Husdyrforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 



Klager/selskab delvis medhold - - - - 


Afvist af nævnet ved kendelse - - - - 

I alt 19 100,0 18 100,0 

Syge- og ulykkesforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 






I alt 442 100,1 451 100,0 

11

12 

Livs- og pensionsforsikring: 


– 2005 – – 2004– 






I alt 380 100,0 336 100,0 

Retshjælpsforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 






I alt 106 100,0 154 100,0 

Ansvarsforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 






I alt 45 100,0 61 100,0 

Rejseforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 






I alt 152 100,0 165 100,0

Arbejdsmarkedspension: 


– 2005 – – 2004 – 






I alt 140 100,0 82 100,0 

Ejerskifteforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 






I alt 322 100,0 269 100,0 

Kritisk sygdom: 


– 2005 – – 2004 – 





Afvist af nævnet ved kendelse - - 1 1,0 

I alt 77 100,0 97 100,0 

Totalforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 

Afsluttet uden kendelse 21 46,8 - - 

Selskab medhold 12 26,6 - - 


Klager medhold 12 26,6 - - 


I alt 45 100,0 - - 

13

14 

Arbejdsløshedsforsikring: 


– 2005 – – 2004 – 

Afsluttet uden kendelse 8 44,4 - - 

Selskab medhold 6 33,4 - - 


Klager medhold 4 22,2 - - 


I alt 18 100,0 - - 

Diverse: 


– 2005 – – 2004 – 



Klager/selskab delvis medhold - - 3 9,4 

Klager medhold - - 5 15,9 


I alt 2 100,0 32 100,0 

Alle afsluttede 2.725 

Uden branche 23 

Total 2.702

6. Resultatet af de af sekretariatet behandlede sager: 


– 2005 – – 2004 – 

A. Afvist, da klagen ikke omhandlede 

en tvist mellem klageren og 

dennes eget forsikringsselskab, 

jf. vedtægternes § 2, stk. 1 

B. Afvist, da klageren ikke forinden 

havde søgt en for ham tilfredsstillende 

ordning ved henvendelse 

til selskabet, jf. vedtægternes 

42 1,6 48 1,7 

§ 2, stk. 7 

C. Afvist, da klagen omhandlede 

erhvervsforsikring, 

33 1,2 - - 

jf. vedtægternes § 3, stk. 1 

D. Klagen afvist som med rette angå- 

27 1,0 21 0,7 

ende andet ankenævn eller lignende 

E. Selskabet har opfyldt klagen helt 

eller delvist efter sekretariatets 

5 0,2 3 0,1 

henvendelse 

F. Sagen henlagt, da klageren havde 

377 13,8 418 14,9 

tilbagekaldt denne 

G. Sagen henlagt, da klageren ikke 

54 2,0 29 1,0 

havde indbetalt klagegebyr 

H. Selskabet har opfyldt klagen helt 

eller delvist, efter at sekretariatet har 

12 0,4 13 0,5 

indhentet en sagkyndig udtalelse 

I. Klageren har tilbagekaldt sagen, 

efter at sekretariatet har indhentet 

12 0,4 13 0,5 

en sagkyndig udtalelse 

J. Klageskema ikke modtaget efter 

19 0,7 19 0,7 

indbetaling af gebyr 

K. Klager accepterer selskabets 

29 1,1 - - 

afgørelse 4 0,1 - - 

L. Andet 17 0,6 12 0,4 

I alt sekretariatsbehandlede 631 23,1 576 20,5 

+ nævnsbehandlede 2.094 76,9 2.236 79,5 

I alt afsluttede 2.725 100,0 2.812 100,0 

Punkt L. indeholder bl.a. tilfælde, hvor sagen er henlagt i medfør af forretningsordenens 

§ 9, stk. 2, fordi klageren ikke har besvaret sekretariatets anmodning 

om oplysninger til brug for sagens afgørelse. 

Der blev, som det fremgår af de foranstående opstillinger, af nævnet afsagt 

2.089 kendelser og afsluttet 5 sager uden kendelse, ligesom sekretariatet afsluttede 

631 sager. Der blev således i alt færdigbehandlet 2.725 sager i 2005. 

15

16 

7 a. Resultatet af de afsluttede sager: 

I nævnet I sekreta- Antal i alt Antal 

riatet % 

Afvist 119 107 226 8,3 

Selskab medhold 1.614 - 1.614 59,2 

Klager/selskab delvis medhold 67 - 67 2,4 

Klager medhold 289 - 289 10,6 

Forligt 5 389 394 14,5 

Andet - 135 135 5,0 

I alt 2.094 631 2.725 100,0 

7 b. Medtages alene de realitetsbehandlede sager, og der således ses bort 

fra de sager, hvor der skete afvisning, bliver resultatet for samtlige 

afsluttede sager: 


– 2005 – – 2004 – 




Forligt 394 15,7 436 16,4 

Andet 135 5,5 73 2,7 

I alt 2.499 100,0 2.669 100,0 

Sammenfattende kan konstateres, at der for 29,9 % af tilfældene, hvor sagen 

blev behandlet i realiteten, skete en ændring til fordel for klageren set i 

forhold til den afgørelse, klageren først havde fået i sit forsikringsselskab. 

Procenten var i 2004: 28,2. 

8. Fordelingen af henvendelser og forespørgsler m.v., 

Henvendelsens karakter – Henvendelsens måde – 

Telefon Personligt Skriftligt I alt 

Klageskema sendt 339 12 75 426 

Forespørgsel besvaret 3.914 36 80 4.030 

Forespørgsel til løbende sag 1.177 - - 1.177 

I alt 5.430 48 155 5.633 

Det behandlede antal henvendelser i 2004 var 2.558. 

Det tilføjes, at Forsikringsoplysningen behandler klager over erhvervsforsikringer 

og klager i øvrigt uden for Ankenævnet for Forsikrings område.

D. Efterlevelse af nævnets kendelser 

Forsikringsselskaberne kan – i de første 4 uger efter afsendelsen af nævnets 

afgørelse – nægte at følge en kendelse, der helt eller delvist har givet en forsikringstager 

medhold. I påkommende tilfælde oversendes sagen til Forbrugerstyrelsen, 

der bistår med udtagelse af stævning mod selskabet, hvis forsikringstageren 

ønsker dette. I de fleste tilfælde overlader forsikringstageren dog 

sagen til egen advokat, hvis forsikringstageren ønsker at indbringe sagen for 

domstolene. 

Overførte, uafklarede sager ultimo 2004 15 

Nye tilkomne sager i 2005 26 

I alt 41 

Afsluttede i 2005 23 

Til rest, uafsluttede ultimo 2005 18 

I tiden 1. oktober 1980, hvor ordningen trådte i kraft, til 31. december 2005 er 

i alt afsagt 44.629 kendelser, heraf 7.157, hvor klageren har fået helt eller 

delvist medhold. Af disse har selskaberne i alt nægtet at efterleve 635 eller 8,9 

pct. Af de 635 var 617 afsluttet ved udgangen af 2005, medens 18 var uafsluttet. 

Nævnet har ingen muligheder for at registrere, i hvilket omfang klagere, der 

ikke har fået medhold, efterfølgende indbringer sager for domstolene, men det 

formodes, at det er meget få tilfælde. 

En gennemgang af årsberetningerne for 1981-1990 viser, at de årlige selskabsanfægtelser 

har været som følger: 

Anfægtelser % i forhold til de af klageren 

helt eller delvist vundne sager 

det pågældende år: 

1981-1982 (begge år inkl.) 14 4,9 

1983 7 3,3 

1984 30 8,8 

1985 28 10,5 

1986 25 10,3 

1987 43 15,3 

1988 57 17,5 

1989 53 15,9 

1990 46 13,5 

Det skal bemærkes, at antallet af kendelser pr. år i perioden 1981-1990 angiver 

antallet af kendelser afsagt af nævnet det pågældende år, mens antallet af 

anfægtelser omfatter de anfægtelser, der er modtaget i nævnets sekretariat 

det pågældende år. 

17

18 

Fra og med 1991 viser opgørelsen det endelige antal anfægtelser af kendelser 

afsagt det pågældende år. 

Anfægtelser % i forhold til de af klageren 

helt eller delvist vundne sager 

det pågældende år: 

1991 37 12,1 

1992 36 11,9 

1993 40 13,6 

1994 32 9,9 

1995 23 7,8 

1996 22 7,5 

1997 14 4,4 

1998 22 6,9 

1999 13 4,5 

2000 15 4,7 

2001 21 7,2 

2002 8 3,0 

2003 14 5,2 

2004 10 3,7 

2005 26 *) 

7,3 

*) heraf 7 sager vedrørende samme problemstilling. 

For de ovenfor nævnte 617 afsluttede sagers vedkommende er det gået således 

efter nævnets kendelse: 

Antal % Antal 

i alt 2005 

Klager medhold igen: Ved dom, ved at 

selskabet tog bekræftende til genmæle, 

eller ved at selskabet opgav (oftest efter at 

klageren var gået til advokat) eller betalte 

pr. kulance. 364 59,0 10 

Forlig (mest ½ - ½ )* 35 5,7 - 

Selskab medhold 71 11,5 5 

Klager opgav sagen 147 23,8 8 

I alt 617 100,0 23 

* Forlig, hvor selskabet fuldt ud eller i det væsentlige har opfyldt klagerens krav, 

er registreret som klager medhold. 

Af de 470 sager, som klageren ikke opgav, fik klageren helt eller delvist medhold 

igen i de 399 sager, svarende til 84,9 %.

Selskabet fik dermed kun fuldt medhold i 71 sager, der blev ført videre, 

svarende til 15,1%. 

De 26 sager, selskaberne anfægtede i 2005, er følgende: 

61.530 - Danica Pension 

Livsforsikring 

Spørgsmål om, hvorvidt selskabet har hjemmel i forsikringsaftalen til at reducere 

bonus med et månedligt gebyr, der påvirker selskabets omkostningsresultat. 

63.160 - Codan Pensionsforsikring A/S - Forsikringsselskabet Hafnia Liv 


Samme problemstilling som i 61.530. 
















63.959 - ACE Insurance S.A.-N.V. 

Ulykkesforsikring 

Spørgsmål, om en posttraumatisk belastningsreaktion efter 2 overfald er dækket 

i henhold til ulykkesforsikringen. Endvidere spørgsmål, om kravet er forældet. 

64.016 - Topdanmark Forsikring A/S 

Autoforsikring 

Selvrisiko. Spørgsmål om, hvorvidt klageren inden reparation af bilen blev orienteret 

om, at selskabet anså den anmeldte skade for 2 uafhængige skader med 

opkrævning af 2 x selvrisiko. Dog betalt af selskabet ud fra procesøkonomiske 

betragtninger. 

64.196 - Fair Forsikring A/S 


Urigtige oplysninger. Tilbagebetalingskrav. Kravet muligvis opgivet af selskabet. 

19

20 

64.310 - AXA Colonia Versicherung AG 

X-TRA Serviceforsikring 

Mobiltelefon tabt ud af lommen og ned i bunden af skib med 2½ m vand/dieselolie, 

hvorfra den ikke kunne nås. Af nævnet anset for en dækningsberettigende 

skade. Retten i Esbjerg kom dog til det modsatte resultat. 

64.339 - If Skadeforsikring 


Urigtige oplysninger og assurandørens viden herom ved tegning. 

64.393 - If Skadeforsikring 


Urigtige oplysninger om opsigelse. Klageren har formentlig opgivet sagen. 

64.618 - Dansk Boligforsikring A/S 

Ejerskifteforsikring 

Dækningstilsagn. 



Spørgsmål om erhvervsevnetab. Selskabet anser nævnets vurderingsgrundlag 

for forkert - betalt pr. kulance af selskabet. 

65.164 - Gouda Rejseforsikring 

Rejseforsikring 

Dokumentation. Selskabet har anfægtet kendelsen, fordi nævnet ikke har taget 

hensyn til en sumbegrænsning. Denne var dog ikke påberåbt af selskabet. 



Beregning af økonomisk erhvervsevnetab. Nævnet har misforstået selskabets 

beregning, og nævnets afgørelse må anses for at være forkert. 

65.256 - Nykredit Forsikring A/S 

Ejerskifteforsikring 

Gulvkonstruktion i et bestemt typehus anset for at udgøre en skade, henset til 

at bygningsforsikringsselskaberne ikke vil tegne forsikring dækkende svamp/ 

insekt- og rørskade for det pågældende typehus. Betalt af selskabet, da dette 

i det konkrete tilfælde over for klager havde forpligtet sig til at følge nævnets 

afgørelse. 

65.490 - STK:Pension 

Arbejdsmarkedspension 

Udbetaling af invalidesum. Anfægtet af selskabet bl.a. med henvisning til, at 

dækningen kun er aktuel, hvis klageren ikke er dækket af anden gruppelivsforsikring 

- hvad alt tyder på. Dette var dog ikke påberåbt af selskabet. 

65.520 - Fair Forsikring A/S 


Spørgsmål, om klager havde godtgjort, at bilen var skadet som følge af en 

dækningsberettigende begivenhed (brand). Betalt af selskabet pr. kulance.

65.537 - BG Forsikring A/S 


Skyldfordeling. Spørgsmål om, hvilken vægt der kan lægges på vidneforklaring. 

Selskabet har betalt pr. kulance. 

65.658 - Storstrøms Forsikring G/S 

Bygningsforsikring 

Spørgsmål om dækningsberettiget skybrudskade. Selskabet var dog efterfølgende 

indstillet på at opfylde kendelsen, men klager har modsat sig ny besigtigelse. 

65.684 - Tryg Forsikring A/S 

Ulykkesforsikring 

Spørgsmål om, hvorvidt aftjening af værnepligt er at anse for ændring af beskæftigelse, 

der indebærer fareforøgelse, der skal anmeldes til selskabet. Klageren 

har opgivet sagen. 

65.785 - Codan Forsikring 

Kollektiv Ulykkesforsikring 

Spørgsmål om tandlæges skuldergener hidrører fra hans arbejde som tandlæge. 

65.859 - Genworth Financial 

Extra Sikring 

Spørgsmål om fortolkning af selskabets definition på „ufrivillig arbejdsløshed“. 

66. 035 - StK:Pension 

Arbejdsmarkedspension 

Urigtige oplysninger om helbredsforhold. 

Det skal bemærkes, at Forsikring & Pension som et led i sin forbrugerpolitiske 

handlingsplan har henstillet til sine medlemmer at yde retshjælpsdækning uden 

beregning af selvrisiko i de anfægtede sager, hvis klageren i øvrigt opfylder 

betingelserne for at få denne dækning. 

Som nævnt i skemaet på side 17 blev 23 sager endeligt afgjort i 2005. 

3 af disse sager er omtalt i det følgende. 

Kendelse nr. 57.669 af 14. oktober 2002 

(Offentliggjort i tidsskriftet „Forsikring“, nr. 9, 2003) 

Livsforsikring - Præmiefritagelse 

Forsikringstageren, der havde tegnet ratepension i Nordea Pension, klagede 

over, at selskabet krævede 450.000 kr. betalt af klageren. Klageren gjorde 

gældende, at selskabet havde bevilget præmiefritagelse. 

21

22 

Forsikringen var tegnet den 30/12 1997, og i begæringen var anført: 

„Pensionsoplysninger 

Præmiebetalt 

x Der oprettes en livsbetinget pensionsordning uden fritagelse for indbetaling 

ved uarbejdsdygtighed. Pensionsordningen udbetales kun hvis, 

jeg lever på pensionstidspunktet.“ 

Klageren havde yderligere to livsforsikringer i selskabet. 

Den 22/5 1997 havde klageren anmeldt uarbejdsdygtighed vedrørende den 

ene af de 2 andre livsforsikringer. Der blev løbende indsendt lægeerklæringer 

til selskabet i perioden herefter. 

I brev af 15/3 1999 til klageren meddelte selskabet : 

„På grundlag af ansøgningens indhold har vi bevilget invalidepension og præmiefritagelse 

fra 1/8 1998 til 1/2 1999.“ 

Som overskrift til skrivelsen var der anført policenumrene på alle 3 livsforsikringer. 

Senere blev præmiefritagelsen og udbetaling af invalidepension forlænget indtil 

1/1 2001. 

Den 11/4 2001 krævede selskabet, at klageren betalte præmien på ratepensionen 

fra 1/8 1998 - 450.000 kr. - idet forsikringen ikke omfattede præmiefritagelse. 

Klageren var af den opfattelse, at selskabet havde givet dækningstilsagn for så 

vidt angik præmiefritagelsen, og at det ikke så lang tid efter kunne kræve efterbetaling. 

Selskabet henholdt sig til, at ratepensionen ikke indeholdt ret til præmiefritagelse. 

I kendelse af 14/10 2002 udtalte nævnet: 

„Forsikringen er tegnet uden fritagelse for præmieindbetaling ved uarbejdsdygtighed. 

Nævnet har bemærket sig, at klageren i sin ansøgning alene angav skadenummer 

-050 i overskriften. Nævnet finder, at selskabet under disse omstændigheder 

selv må bære de økonomiske følger af, at selskabet gav tilsagn om præmiefritagelse 

også på forsikring nr. -051 i skrivelsen af 15/3 1999 og senere 

forlængede denne ordning. 

Som følge heraf b e s t e m m e s: Selskabet, Nordea Pension, er ikke berettiget 

til at kræve 450.000 kr. tilbagebetalt af klageren.“ 

Selskabet ønskede ikke at følge nævnets afgørelse, og sagen blev af klageren 

indbragt for Retten i Ballerup. 

For retten fremførte selskabet, at overskriften, hvori klagerens forsikringsnumre 

indgik, alene var en samlebetegnelse for klagerens forsikring, og at tilsagnet

naturligvis måtte læses således, at klageren havde fået bevilget præmiefritagelse 

på de forsikringer, der gav ret hertil. Endvidere gjorde selskabet gældende, 

at klageren indså eller burde indse, at tilsagnet ikke kunne gælde ratepensionen, 

og at klageren i øvrigt af en navngiven medarbejder telefonisk havde 

fået at vide, at han ikke havde ret til præmiefritagelsen for så vidt angik ratepensionen. 

Herudover gjorde selskabet gældende, at klageren ikke kunne have 

forventninger om, at der kunne ske præmiefritagelse på en forsikring, der 

var tegnet efter, at klageren var blevet syg, og at klageren forinden forgæves 

havde forsøgt at forhøje den ene af de øvrige livsforsikringer dækkende erhvervsevnetab 

og præmiefritagelse, men havde fået afslag herpå grundet hans 

helbredstilstand. Endelig gjorde selskabet gældende, at klageren havde udnyttet 

sin fradragsret for præmien, hvorfor han måtte have forventet at skulle betale 

præmien. 

Klageren bestred, at han i en telefonsamtale var blevet orienteret om den manglende 

præmiefritagelse. 

I dom af 24/9 2004 udtalte Retten i Ballerup: 

„Retten finder, at sagsøgte ved i overskriften i brevet af 15/3 1999 at nævne 

forsikring nr. 051 har meddelt sagsøger præmiefritagelse vedr. denne forsikring, 

hvilket udelukkende skyldes en fejl, der kan tilregnes sagsøgte. 

Ved M.H.’s notat på sagsøgtes kopi af brevet sammenholdt med M.H.’s forklaring 

i retten lægges det til grund, at M.H. under en telefonsamtale med sagsøger 

har nævnt, at der ikke var præmiefritagelse på den pågældende forsikring. 

Da denne telefonsamtale imidlertid ikke er fulgt op af en skriftlig tilbagekaldelse 

af præmiefritagelsen samt opkrævninger på præmieindbetalinger fra sagsøgte, 

der tværtimod i flere omgange har forlænget præmiefritagelsen frem til den 

1. januar 2001, findes der ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgers forklaring 

om, at han var i god tro med hensyn til den meddelte præmiefritagelse på 

forsikring nr. 051. 

Under disse omstændigheder finder retten, at sagsøgte er bundet af tilsagnet 

om præmiefritagelse på forsikring nr. 051. 

Sagsøgers påstand tages herefter til følge.“ 

Sagen blev herefter af selskabet indbragt for Østre Landsret, hvor parterne i al 

væsentlighed fremførte de samme anbringender, som for byretten. 

I dom af 16/6 2005 (B-2898-04) udtalte landsretten: 

[Klagerens] pensionsordning med policenr. 051 er en ratepension, der ifølge 

den ved ordningens oprettelse udfyldte E-erklæring, er ‘uden fritagelse for indbetaling 

ved uarbejdsdygtighed’. Landsretten lægger derfor til grund, at [klageren] 

burde være klar over, at pensionsordningen ikke gav ret til præmiefritagelse. 

Der lægges herved også vægt på det forudgående forløb, hvor [klageren] 

som følge af helbredsoplysninger havde fået afslag på en præmieforhøjelse 

vedrørende sin eksisterende pensionsordning, der gav ret til invalidepension 

og præmiefritagelse. 

23

24 

På denne baggrund findes den omstændighed, at police nr. 051 nævnes i overskriften 

på pensionsselskabets brev af 15. marts 1999, ikke at kunne skabe en 

berettiget forventning hos [klageren] om, at der var meddelt præmiefritagelse 

for policenr. 051. Dertil kommer, at brevets overskrift nævner samtlige [klagerens] 

policer hos pensionsselskabet, således også police nr. 050, for hvilken 

det ikke gav mening at meddele præmiefritagelse, da præmiebetalingen var 

stoppet. Overskriften på brevet måtte derfor opfattes som en samlebetegnelse 

for [klagerens] pensionsordninger, således at tilsagnet om invalidepension og 

præmiefritagelse kun vedrørte de af pensionsordningerne, der gav ret hertil. 

Landsretten finder, at der heller ikke ved det efterfølgende forløb kan være 

skabt en berettiget forventning hos [klageren] om præmiefritagelse. Ved pensionsselskabets 

korrigerede indberetning til skattemyndighederne den 20. april 

1999 er der således ikke foretaget nogen korrektion af indberetningen vedrørende 

præmie på police nr. 051. Det findes endvidere at kunne lægges til grund, 

at M.H. i overensstemmelse med sit notat herom i august 1999 telefonisk har 

meddelt [klageren], at der ikke var præmiefritagelse på police nr. 051, og at 

præmie vedrørende denne police var i restance. Hertil kommer, at det efter 

bevisførelsen og forklaringen af vidnet J.R. vedrørende den edb-styrede fremsendelse 

af girokort - sammenhold med [klagerens] egen forklaring om modtagelsen 

af girokort vedrørende præmien, der forfaldt 1/12-2001 - må lægges 

til grund, at pensionsselskabet har fremsendt opkrævninger vedrørende betaling 

af præmien på 150.000 kr. i alle årene 1998, 1999 og 2000. 

Den omstændighed, at girokortene vedrørende 1999 og 2000 ikke blev fulgt op 

af rykkerskrivelser, og at M.H.’s telefonsamtale med [klageren] heller ikke blev 

fulgt op af et brev, kan ikke føre til andet resultat. 

Herefter tages pensionsselskabets påstand om frifindelse til følge. 

Efter sagens forløb og udfald i de tidligere instanser samt de svigt, der har 

været med hensyn til pensionsselskabets skriftlige meddelelser, rykkere mv. 

over for [klageren], finder landsretten, at ingen af parterne skal pålægges at 

betale sagsomkostninger til modparten ved sagens behandling i byretten og 

landsretten.“ 

Kendelse nr. 59.477 af 17. november 2003 


Livsforsikring - Erhvervsevnetab/tidspunktet for forsikringsbegivenhed 

Forsikringstageren var i december 1992 impliceret i et trafikuheld, hvorved 

hun pådrog sig en whiplash-læsion. Klageren var omfattet af en gruppeinvaliderente 

i Zurich Forsikring v/CMGL. 

Klageren var i august 1995 tilkendt mellemste førtidspension fra den 13/10 

1994, og det indklagede selskab udbetalte herefter invaliderente fra den 1/9 

1995 med forbehold for, at denne ville ophøre, hvis Den Sociale Ankestyrelse, 

for hvem klagerens kommune havde indbragt amtets afgørelse, omgjorde pen-

sionsafgørelsen. Det gjorde Den Sociale Ankestyrelse, og udbetalingerne stoppede. 

På baggrund af højesteretsdommen af 22/12 1999 blev sagen genoptaget 

af Den Sociale Ankestyrelse, der den 17/4 2001 fastslog, at forsikrede 

havde ret til mellemste førtidspension fra den 1/11 1994. 

Klagerens (nye) advokat krævede herefter, at selskabet udbetalte invaliderente 

fra den 1/11 1994. 

Selskabet gjorde gældende, at det først med Den Sociale Ankestyrelses afgørelse 

af 17/4 2001 var dokumenteret, at klageren opfyldte forsikringsbetingelsernes 

krav om 2/3 erhvervsevnetab dokumenteret ved tildeling af 

mindst mellemste førtidspension. Endvidere henviste selskabet til, at der ved 

byretsdom var givet dem medhold i, at det var berettiget til at standse udbetalingerne 

(og kræve tilbagebetaling), efter at Den Sociale Ankestyrelse i første 

omgang havde omgjort amtets afgørelse og vurderet, at klageren kun var berettiget 

til forhøjet almindelig førtidspension. 

Da gruppeinvaliderenten var opsagt pr. 1/1 1998, var det således selskabets 

principale påstand, at det ikke var forpligtet til at udbetale ydelser. 

Subsidiært gjorde selskabet gældende, at der højst kunne blive tale om udbetaling 

af ydelser fra den 17/4 1996 og frem til den 1/1 1998, idet krav forud for 

den 17/4 1996 var forældet, og krav efter den 1/1 1998 ikke kunne komme på 

tale, da forsikringsforholdet ikke længere bestod efter den 1/1 1998. 

Klagerens advokat fastholdt, at klagerens helbredstilstand havde været uændret 

fra den 1/11 1994, og at erhvervsevnetabet derfor havde været til stede 

fra dette tidspunkt. Advokaten gjorde også gældende, at selskabet var forpligtet 

til at udbetale efter den 1/1 1998, da forsikringsforholdet var opsagt af selskabet 

og ikke af klageren. 

I kendelse af 17/11 2003 udtalte nævnet: 

„Ved Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 17/4 2001 fik klageren tilkendt 

mellemste førtidspension med virkning fra 1/11 1994. Selskabet har ikke bestridt, 

at denne afgørelse kan lægges til grund for så vidt angår bedømmelsen 

af klagerens erhvervsevne. Det kan derfor lægges til grund, at klageren opfylder 

kravet i forsikringsbetingelserne om nedsættelse af erhvervsevnen. Klageren 

har herefter krav på udbetaling af invalideydelse, dog først fra den 17/4 

1996, da krav forud herfor er forældet i medfør af forsikringsaftalelovens § 29. 

Efter forsikringsaftalelovens § 24 kan der alene kræves renter 14 dage efter, at 

selskabet har modtaget afgørelsen fra Den Sociale Ankestyrelse. 

Der kan ikke gives selskabet medhold i, at tilbagebetalingerne ikke kan strække 

sig længere frem end til den 31/12 1997, da der er tale om løbende ydelser. 

Som følge heraf b e s t e m m e s: Selskabet, Zurich Forsikring v/CMGL, skal 

udbetale invalideydelser til klageren med virkning fra den 17/4 1996 med renter 

efter forsikringsaftalelovens § 24.“ 

25

26 

Det indklagede selskab ønskede ikke at følge nævnets afgørelse, og sagen 

blev derfor af klageren indbragt for Retten i Vejle. 

Her gjorde parterne de samme anbringender gældende. Selskabet procederede 

navnlig på, at Retten i Odense den 24/6 1999 havde afgjort, at klageren ikke 

opfyldte betingelserne for udbetaling af invaliderente. Da dommen ikke var 

anket, måtte denne have retskraft og kunne ikke tilsidesættes af en ankenævnskendelse 

eller en højesteretsdom mellem andre parter. 

I dom af 23/2 2005 (BS 2-1626/2003) udtalte Retten i Vejle: 

„Det kan lægges til grund, at sagsøgeren var dækket af en invaliderenteforsikring 

hos sagsøgte, da hun kom til skade ved biluheldet den 5. december 1992 og 

på det tidspunkt 6 måneder senere, hvor hendes tilstand ifølge Arbejdsskadestyrelsens 

brev af 24. oktober 1994 blev anset for stationær. Af sagsøgtes forsikringsbetingelser 

fremgår det blandt andet, at den forsikrede opnår ret til 

udbetaling af invaliderente, når arbejdsevnen på grund af sygdom eller ulykkestilfælde 

er nedsat til 1/3 eller derunder, og at sagsøgte kan gøre ret til fortsat 

udbetaling af invaliderente betinget af, at den forsikrede tilkendes offentlig 

førtidspension, der svarer til en nedsættelse af arbejdsevnen til 1/3 eller derunder. 

Det fremgår, at sagsøgte har ydet sagsøgeren invaliderente i perioden fra 

den 1. september 1995 til den 17. november 1995 på grundlag af den afgørelse, 

som den 10. august 1995 blev truffet af F. Statsamt, Revaliderings- og 

pensionsnævnet. Under disse omstændigheder finder retten, at sagsøgeren 

har krav på invaliderentedækning, hvis det godtgøres, at hun i forsikringsperioden 

har haft en erhvervsevnenedsættelse, der har berettiget hende til mellemste 

førtidspension. Sagsøgte har - uden dokumentation herfor - under denne 

sag gjort gældende, at invaliderenteforsikringen som følge af Amtssparekassen 

F.’s opsigelse er ophørt med udgangen af 1997. Ved Den Sociale Ankestyrelses 

afgørelse af 17. april 2001 er det imidlertid fastslået, at sagsøgeren 

har krav på mellemste førtidspension med virkning fra den 1. november 1994. 

Retten finder det herefter godtgjort, at sagsøgeren i forsikringsperioden har 

opfyldt kravet i forsikringsbetingelserne om nedsættelse af erhvervsevnen. 

Retten finder ikke, at Retten i Odenses upåankede dom af 24. juni 1999, der 

klart følger Den Sociale Ankestyrelses tidligere afgørelse af 8. november 1995, 

ud fra et retskraftssynspunkt afskærer sagsøgeren i at kræve invaliderentedækning 

i det påståede omfang. Som følge heraf tages sagsøgerens påstand 

i det hele til følge.“ 

Kendelse nr. 60.520 af 17. november 2003 


Autoforsikring - Kørsel uden olie og vand - FAL § 51 - FAL § 52 

Forsikringstageren, der havde motorkøretøjsforsikring i Topdanmark Forsikring 

A/S, klagede over selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning for en anmeldt 

motorskade, der opstod på hans Ford Mondeo efter påkørsel af en ræv. 

Selskabet havde anerkendt, at den direkte påkørselsskade var dækket af kaskoforsikringen, 

hvorimod den mekaniske skade på motoren ikke var dækket, idet 

forsikringen ifølge forsikringsbetingelserne ikke omfatter skade som følge af 

kørsel uden vand og olie.

Klageren havde i klageskrivelsen redegjort for hændelsesforløbet således: 

„Efter påkørsel af ræv konstaterer jeg en skade i bilens front under kofanger og 

nummerplade. Der drypper lidt fra køler, men motoren kører normalt. Der er 

ingen indikationer på instrumentpanelet om, at der skulle være problemer. Derfor 

kører jeg til nærmeste nødtelf. 1-1,5 km kører ud i nødsporet og standser motoren. 

Bilen bliver herefter transporteret til værkstedet af Falck. 18.10.02 anmeldes 

skaden, men af en eller anden grund kommer taksator først d. 22.10.02. 

Taksator ringer og oplyser, at motoren har lidt overlast og skal udskiftes, men 

mener på de foreliggende oplysninger, at jeg har handlet i god tro, så han vil 

gøre notat herom og anbefale selskabet at udbetale i det mindste halvdelen af 

motoren samt hele arbejdslønnen, jeg mener mig berettiget til fuld erstatning.“ 

Selskabet havde hertil ved skrivelse af 25/3 2003 til nævnet anført: 

„Umiddelbart efter påkørslen besigtigede klager skaderne og kunne konstatere, 

at der dryppede vand fra bilens køler. Uanset denne konstatering fortsatte 

klager kørslen med den skadede bil til den nærmeste nødtelefon. Ifølge klager 

udgjorde denne strækning ca. 1-1½ km. 

Det er ikke givet, at temperaturen i motorens vandkammer har vist for høj temperatur 

under denne kørsel, men det er klart vores opfattelse, at klager burde 

have ladet en fagmand vurdere, hvorvidt det var forsvarligt at fortsætte kørslen, 

specielt set i lyset af, at klager jo havde konstateret, at køleren var utæt, og 

at den fortsatte kørsel, dette til trods, har indebåret en så indlysende fare for 

skaden på motoren, at klager har mistet retten til erstatning for motoren. 

l henhold til de for klagers bil gældende vilkår punkt 19 A stk. 3 omfatter forsikringen 

ikke skader sket som følge af kørsel uden vand og olie og henhold til 

punkt 19 C stk. 1 dækker kaskoforsikringen ikke skader, der skyldes grov uagtsomhed 

jf. forsikringsaftalelovens § 18. 

Ankenævnet har i den vedlagte kendelse lagt vægt på, at der ved påkørslen af 

en jagthund er sket skade på oliekøleren, og fordi skaden er opstået ved påkørslen 

finder nævnet, at afvisningen kun kan begrundes i, om sikrede har 

opfyldt sin afværge- og tabsbegrænsningspligt jf. forsikringsaftalelovens § 52 

og ikke kan begrundes i overtrædelse af en sikkerhedsforholdsregel jf. forsikringsaftalelovens 

§ 51, der skal iagttages, før forsikringsbegivenheden indtræder. 

Ankenævnet har dog fastslået, at den fortsatte kørsel med bilen uden en 

sagkyndig undersøgelse indebar en så indlysende fare for skaden på motoren, 

at klageren havde mistet retten til forsikringsdækning af motorskaden. 

l U.2000.240.V, udtalte Vestre Landsret, at tabet og skaden på motoren havde 

en sådan tilknytning til påkørslen, at dækning ikke var udelukket, som følge af 

dækningsbegrænsningen ‘Kørsel uden vand’, men begrundede afvisningen i, 

at skaden på motoren ikke var opstået som følge af påkørslen, men senere 

som følge af den fortsatte kørsel, og skaden på motoren var derfor undtaget jf. 

principperne i forsikringsaftalelovens § 51. 

Vi må dog endelig fastslå, at uanset principperne følger forsikringsaftalelovens 

§§ 51 eller 52, er det er vores opfattelse, at skaden ikke er omfattet af forsikringsvilkårene.“ 

27

28 

Klageren afviste i skrivelse af 9/4 2003 over for nævnet, at hans korte kørsel 

havde indebåret en indlysende fare for skade på motoren. 

Af forsikringsbetingelserne fremgik bl.a.: 

„19 Hvilke skader er ikke dækket 

A Forsikringen dækker ikke 

… 

3. skade som følge af kørsel uden vand eller olie. 

… 

C Endvidere dækker forsikringen ikke skade 

1. forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, jf. forsikringsaftalelovens 

paragraf 18.“ 

Nævnet udtalte: 

„Vandtabet og den heraf følgende skade på motoren må anses for opstået i så 

umiddelbar tilknytning til den forsikringsdækkede skade ved påkørslen, at også 

skaden på motoren principielt er dækket som følge af kørselsuheldet. 

Som anført af selskabet, er det nævnets praksis at anskue forholdet ud fra 

forsikringsaftalelovens regler om tabsbegrænsningspligt, jf. forsikringsaftalelovens 

§ 52, hvorefter sikrede mister retten til erstatning, hvis de manglende 

afværgeforanstaltninger kan tilregnes sikrede som grov uagtsomhed. 

Ved vurderingen heraf må nævnet anse det for en skærpende omstændighed, 

at sikrede vælger at fortsætte kørslen til trods for, at der dryppede vand fra 

køleren. På den anden side finder nævnet, at det må tages i betragtning, at der 

var tale om kørsel til nærmeste nødtelefon, og at sikrede ikke ud fra bilens 

instrumenter kunne se, at kørsel over selv en så kort strækning ville indebære 

nærliggende risiko for skade på motoren. Henset hertil finder nævnet, at klagerens 

handlemåde under ét ikke kan karakteriseres som grov uagtsomhed. 

Derfor b e s t e m m e s: Selskabet, Topdanmark Forsikring A/S, skal anerkende, 

at motorskaden er forsikringsdækket, og skal udbetale erstatning med tillæg 

af renter i henhold til forsikringsaftalelovens § 24.“ 

Denne afgørelse ønskede selskabet ikke at følge, hvorfor den af klageren blev 

indbragt for Retten i Ballerup. 

Parterne var enige om, at klageren ud fra bilens instrumenter ikke havde kunnet 

se, at motoren var overophedet. Spørgsmålet var således, om klageren 

burde have undladt at fortsætte kørslen til nærmeste nødtelefon, og om denne 

adfærd kunne karakteriseres som grov uagtsomhed. 

Herom udtalte Retten i Ballerup i sin dom af 3/1 2005: 

„Retten finder, at vandtabet og den som følge heraf påståede skade på motoren 

har en sådan tilknytning til påkørslen af ræven, at dækningen ikke er udelukket 

som følge af forsikringsbetingelsernes punkt 19 A, stk. 3. 

Sagsøger har forklaret, at han efter påkørslen af ræven konstaterede, at der 

dryppede vand fra en metalplade under motoren, og at han var klar over, at det

kunne være fra køleren. Sagsøger undersøgte ikke, om der var vand på køleren, 

men valgte at fortsætte kørslen. Sagsøger findes herefter at have udvist 

en så grov uagtsomhed, at han har mistet retten til forsikringsdækning, jf. forsikringsaftalelovens 

§ 52, stk. 2.“ 

Sagen blev herefter af klageren indbragt for Østre Landsret. 

Her gjorde parterne de samme synspunkter gældende som ved byretten. Herudover 

gjorde klagerens advokat yderligere gældende, at uagtsomhedsnormen 

i forsikringsaftalelovens § 52, stk. 2, jf. stk. 1, var fraveget ved forsikringsvilkårenes 

punkt 10 C, nr. 1 og 2, således at skader, der er forvoldt ved en uagtsomhed, 

der er grov, men som ikke kan betegnes som grov hensynsløshed, ikke 

var undtaget fra forsikringsdækningen. 

I dom af 9/9 2005 (B-313-05) udtalte landsretten: 

„Landsretten tiltræder, at vandtabet og den som følge heraf opståede skade 

på motoren har en sådan tilknytning til påkørselen af ræven, at påkørselen af 

ræven og det efterfølgende forløb med appellantens kørsel til nødtelefon i denne 

relation må ses under et som én forsikringsbegivenhed, og at dækning 

under den tegnede all risk-kaskoforsikring ikke er udelukket i medfør af forsikringsbetingelsernes 

punkt 19, A, nr. 3. Af samme grund finder forsikringsaftalelovens 

§ 51 om sikkerhedsforholdsregler, der skal iagttages før forsikringsbegivenhedens 

indtræden, ikke anvendelse. 

Den citerede bestemmelse i forsikringsbetingelsernes punkt 19 C, nr. 2, er 

placeret i et afsnit med titlen ‘Hvilke skader er ikke dækket’, og punkt 19 C 

angår efter sin ordlyd ‘skade forvoldt med forsæt’, „skade forvoldt ved en uagtsomhed, 

der kan betegnes som grov hensynsløshed, jf. færdselslovens 108, 

stk. 2', samt skade ‘forårsaget under selvforskyldt beruselse ...’. Punkt 19 C 

omtaler således forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden 

på forskellig måde, og bestemmelsen i punkt 19 C, nr. 2, findes efter sin 

ordlyd ikke at skulle anses som en generel fravigelse af reglen i forsikringsaftalelovens 

§ 52 om den sikredes pligt til at træffe foranstaltninger til at 

afværge eller begrænse skade. 

Spørgsmålet om forsikringsdækning i sagen skal således bedømmes efter forsikringsaftalelovens 

§ 52. Ved vurderingen heraf har Ankenævnet for Forsikring i 

sin kendelse af 17. november 2003 udtalt følgende: 

‘Ved vurderingen heraf må nævnet anse det for en skærpende omstændighed, 

at sikrede vælger at fortsætte kørslen til trods for, at der dryppede vand fra 

køleren. På den anden side finder nævnet, at det må tages i betragtning, at der 

var tale om kørsel til nærmeste nødtelefon, og at sikrede ikke ud fra bilens 

instrumenter kunne se, at kørsel over selv en så kort strækning ville indebære 

nærliggende risiko for skade på motoren. Henset hertil finder nævnet, at klagerens 

handlemåde under ét ikke kan karakteriseres som grov uagtsomhed.’ 

Også efter det for landsretten fremkomne finder landsretten efter en samlet 

vurdering og af de samme grunde, som er anført af ankenævnet, at appellanten 

ikke har handlet groft uagtsomt. 

Som følge af det anførte tages appellantens principale påstand til følge.“ 

29

30 

E. Offentliggørelse af nævnets kendelser 

og andre aktiviteter 

I medfør af § 6, stk. 2, i nævnets vedtægter skal nævnets kendelser offentliggøres, 

dog uden angivelse af klagernes navne. 

Nævnet har offentliggjort 223 kendelser i 2005, som man har skønnet har en 

videre interesse for andre end de implicerede parter. 

Kendelserne er offentliggjort i et særligt tillæg til tidskriftet „Forsikring“, der udkom 

i ca. 2.100 eksemplarer. I samme blad har nævnets direktør og kontorchef 

lejlighedsvis ytret sig om aktuelle forsikringsproblemer. Visse af nævnets 

kendelser ses endvidere offentliggjort i Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling. 

Endvidere henledes opmærksomheden på, at alle nævnets kendelser m.v. offentliggøres 

på nævnets hjemmeside www.ankeforsikring.dk. Hjemmesiden er 

udstyret med søgefaciliteter, klagevejledning m.m. 

Herudover har direktøren holdt diverse foredrag og forestået undervisningen i 

forsikringsaftaleret på aktuarstudiet ved Københavns Universitet. Direktøren 

og flere af sekretariatets jurister har endvidere deltaget i undervisningen i forsikringsret 

på Københavns og Aarhus Universitet og i undervisningen på flere 

moduler på Forsikringsakademiet. 

København, den 28. februar 2006 

Poul Sørensen 

formand

Ankenævnet for 

Forsikring 

Anker Heegaards Gade 2 

1572 København V 

Tlf. 33 15 89 00 

ISSN 0909-9670

Ankenævnet for Forsikring ÅRSBERETNING

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?