Ankenævnet for Forsikring ÅRSBERETNING

sionsafgørelsen. Det gjorde Den Sociale Ankestyrelse, og udbetalingerne stoppede.
På baggrund af højesteretsdommen af 22/12 1999 blev sagen genoptaget
af Den Sociale Ankestyrelse, der den 17/4 2001 fastslog, at forsikrede
havde ret til mellemste førtidspension fra den 1/11 1994.
Klagerens (nye) advokat krævede herefter, at selskabet udbetalte invaliderente
fra den 1/11 1994.
Selskabet gjorde gældende, at det først med Den Sociale Ankestyrelses afgørelse
af 17/4 2001 var dokumenteret, at klageren opfyldte forsikringsbetingelsernes
krav om 2/3 erhvervsevnetab dokumenteret ved tildeling af
mindst mellemste førtidspension. Endvidere henviste selskabet til, at der ved
byretsdom var givet dem medhold i, at det var berettiget til at standse udbetalingerne
(og kræve tilbagebetaling), efter at Den Sociale Ankestyrelse i første
omgang havde omgjort amtets afgørelse og vurderet, at klageren kun var berettiget
til forhøjet almindelig førtidspension.
Da gruppeinvaliderenten var opsagt pr. 1/1 1998, var det således selskabets
principale påstand, at det ikke var forpligtet til at udbetale ydelser.
Subsidiært gjorde selskabet gældende, at der højst kunne blive tale om udbetaling
af ydelser fra den 17/4 1996 og frem til den 1/1 1998, idet krav forud for
den 17/4 1996 var forældet, og krav efter den 1/1 1998 ikke kunne komme på
tale, da forsikringsforholdet ikke længere bestod efter den 1/1 1998.
Klagerens advokat fastholdt, at klagerens helbredstilstand havde været uændret
fra den 1/11 1994, og at erhvervsevnetabet derfor havde været til stede
fra dette tidspunkt. Advokaten gjorde også gældende, at selskabet var forpligtet
til at udbetale efter den 1/1 1998, da forsikringsforholdet var opsagt af selskabet
og ikke af klageren.
I kendelse af 17/11 2003 udtalte nævnet:
„Ved Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 17/4 2001 fik klageren tilkendt
mellemste førtidspension med virkning fra 1/11 1994. Selskabet har ikke bestridt,
at denne afgørelse kan lægges til grund for så vidt angår bedømmelsen
af klagerens erhvervsevne. Det kan derfor lægges til grund, at klageren opfylder
kravet i forsikringsbetingelserne om nedsættelse af erhvervsevnen. Klageren
har herefter krav på udbetaling af invalideydelse, dog først fra den 17/4
1996, da krav forud herfor er forældet i medfør af forsikringsaftalelovens § 29.
Efter forsikringsaftalelovens § 24 kan der alene kræves renter 14 dage efter, at
selskabet har modtaget afgørelsen fra Den Sociale Ankestyrelse.
Der kan ikke gives selskabet medhold i, at tilbagebetalingerne ikke kan strække
sig længere frem end til den 31/12 1997, da der er tale om løbende ydelser.
Som følge heraf b e s t e m m e s: Selskabet, Zurich Forsikring v/CMGL, skal
udbetale invalideydelser til klageren med virkning fra den 17/4 1996 med renter
efter forsikringsaftalelovens § 24.“
25