2/2001 - Dansk Holstein

danskholstein.dk

2/2001 - Dansk Holstein

ISSN 0105 - 7294

Sortbroget Kvæg

SDM · DANSK HOLSTEIN

På besøg i Kronjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

T Lambada – en sundhedstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Racens Toptyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Fælles nordisk avlsværdivurdering . . . . . . . . . . . . . side 32

Køernes huld – en vigtig egenskab . . . . . . . . . . . . . side 38

2/2001

MAJ


SDM ÅRSMØDET 2001

FREDAG 28. SEPTEMBER

SDM i Vesthimmerland byder velkommen

Tilmelding:

Se næste nummer

af Sortbroget Kvæg

Besætningsbesøg

• I/S Hedelund, Bygum

• Hans Peter Hornbjerg, Gundersted

• Søren Bojer, Jelstrup

• Jan Nielsen, Overlade

VE Zander-datter

Ledsagerarrangemant

Nordjyllands Landbrugsskole ved Lundbæk.

Forstander Niels Quist vil fortælle

om Himmerlands historie. Quist er en

meget engageret foredragsholder.

Aftenfest på Rønbjerg

Feriecenter

hvor musikken leveres af et af egnens

bedste orkestre “BONGOES”.

“Hvad hånden former er åndens spor.

Med flint har oldbonden tømret, kriget

Hver spån, du finder i Danmarks jord

er sjæl af dem, der har bygget riget.

Vil selv du fatte

dit væsens rod

skøn på de skatte

de efterlod!”

Johannes V. Jensen


DC

Sortbroget Kvæg

Udgiver:

SDM – Dansk Holstein,

Udkærs vej 15, Skejby,

8200 Århus N.

Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 10

E-mail: sdm@lr.dk

Homepage: www.cattle.dk

Redaktion:

Jan Duchwaider (formand)

Henning E. Andersen

(ansvarsh. og tekn. red.),

Sommervej 9, 8210 Århus V

Landskons.

Erik Ørnsbjerg Johansen

Assistent Poul Bech Sørensen

Tryk og teknisk redaktion:

Kannike Tryk A/S,

Sommervej 9,

8210 Århus V.

Tlf. 86 75 05 00

Fax 86 75 05 22

Indhold:

Tirsvad-Anderstrup

ººHolsteins . . . . . . . . . . . . ºº4

Avlsarbejdet i et privat

ººkerneavlsprojekt. . . . . . ºº8

På besøg i Kronjylland. . . º12

T Lambada TV - en

ººsundhedstyr . . . . . . . . . º18

Racens Toptyre . . . . . . . . º22

Fælles nordisk

ººavlsværdivurdering . . . º32

Svensk Indhold: Avel - en nordisk

ººsamarbejdspartner SDM-Vintermøderne . . . . º36 ºº4

Derfor Fysiologiske bliver funktions- bedømmelse

ººaf ººprøver. køernes . . . huld . . . . . . . . . . . º12

ººen VAR Calano vigtig egenskab kan det hele

ººi ºº– avlsarbejdet næsten . . . . . . . . . . . . º38 º16

Fælles Racens tyrehold Toptyre . . . . . . . . . º20

ººgennemført Test dags modeller i praksis og -

ººNOG ººpersistens og TOP . . Q. . . . . . . . . . º40 º26

Kort Den canadiske Nyt . . . . . . test . . . . dags . . . . . º42

Nyt ººmodel: fra ungdoms- Hvad har vi lært?º27

ººforeningerne Danske tyre populære . . . . . . . . . º50

Landet ººi England Rundt. . . . . . . . . . . . . º51 º30

Tema Intensiv . . . avl . . . medfører . . . . . . . . . øget . . . º59

slægtskab . . . . . . . . . . . . . º35

Holland. . . . . . . . . . . . . . . . º42

Agromek 2001 . . . . . . . . . . º45

Det skete . . . . . . . . . . . . . . º48

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . º50

Nyt fra ungdoms-

ººforeningerne . . . . . . . . . º56

Landet Rundt. . . . . . . . . . . º57

Tema Forsidebillede: . . . . . . . . . . . . . . . . . . º63

På trods af den aktuelle krise

omkring kogalskab og mund- og

klovsyge er der altid en særlig

glæde ved at få køerne på

græs. Her en flok dejlige køer

fra Henning Dunker, Trabjerg ved

Holstebro. Foto: PBS.

Efterspurgt

Efterset

BSE-situationen kaster stadig sine alvorlige skygger over den

fremtidige kvægbrugsproduktion. Alt tyder dog på, at der er god

kontrol med denne sygdom i Danmark, ligesom vi heldigvis er

gået fri for mund- og klovsygeepidemien. Mund- og klovsygesituationen

har vendt op og ned på det normale eksportbillede i Europa,

herunder eksporten af levekvæg og tyresæd. Vi kan forvente en

øget forespørgsel og efterspørgsel på danske dyr i de kommende

måneder.

Rusland har et voksende og næsten umætteligt behov for at få genopbygget

sin kvægproduktion, og desværre for England skal der

også her ske en massiv import for at få genopbygget den store kvæg -

bestand. En stor efterspørgsel og relativt få lande, som er i stand til

veterinært at kunne eksportere, kan gøre de danske dyr interessante.

Pas derfor godt på kvierne og få dem insemineret lidt tidligere

end vi normalt gør.

Landbruget bliver “efterset” på alle mulige og umulige områder.

Konsekvenserne af en helt uantagelig transport og handel med

slagtedyr uden for Danmark gør, at et nyt sæt af regler er på vej.

Levedyr til eksport har traditionelt langt bedre forhold under transporten,

men måske vil manglende indsigt hos magtbureaukraterne

gøre det svært at transportere levedyr i fremtiden.

Ingen kan godtage de forfærdelige eksempler på transport, der har

været vist i medierne, og kontrol er nødvendig. I frygten for den

politiske korrekthed kan det ende i et regelsæt, det er svært at kunne

opfylde, og som ikke vil gøre det velfærdsmæssigt bedre for

eksportkvierne.

På foranledning af avls- og eksportselskaberne i Europa (herunder

Bovi-Denmark) har et uafhængigt tysk universitet lavet belastnings-

og stressmålinger på eksportkvier under transport. Vi forventer,

at disse resultater kan være med til, at der skelnes mellem

slagtedyr- og levedyrtransport (hviletid, omladning m.m.).

Avlsmæssigt går det forrygende godt. Udbuddet af nye tyre med

høje S-indeks er større end nogensinde. Med ca. 20 aktive avlstyre,

der har S-indeks på 110 og derover, er der et overflødighedshorn af

muligheder for at vælge avlsmateriale til besætningen. Derfor er

der også mange gode grunde til at sprede sig over et bredt tyrevalg.

Vi får en sommer uden dyrskuer, og vi vil savne samværet og synet

af de fantastisk gode dyr.

BSE- og mund- og klovsygesituationen har bevist, hvor hurtigt tingene

kan forandre sig. Avlsarbejdet der under alle omstændigheder

et langsigtet projekt. Som omtalt ved tidligere lejligheder er der

gode kontakter i gang med at udbygge det nordiske samarbejde for

at styrke den avlsmæssige position i en mere konkurrencepræget

fremtid.


4 Sortbroget Kvæg

På SDM’s aftenmøde i februar i Herning var Niels Erik Haahr

Jensen og Søren Ernst Madsen inviteret til at fortælle om

“Avlsprogrammet i en privat kernebesætning”. De følgende to

artikler omhandler dette emne og de praktiske forhold på

Tirsvad-Anderstrup Holsteins.

Tirsvad-Anderstrup

Holsteins

- baggrund og praktiske forhold

Af Niels Erik Haahr Jensen, Anderstrup

Den 1. januar 2001

valgte Tirsvad Hol -

steins og Anderstrup

Holsteins at fusionere.

I denne artikel vil

jeg komme ind på

baggrunden for og

formålet med sammenlægningen.

Ejerforhold

De to ejendomme, der benyttes

i projektet, er Tirsvad som er ejet

af Benedikte og Søren Ernst

Madsen, samt Anderstrup som

er ejet af min bror Christian,

min svoger Erik og undertegnede.

Besætningen var pr. 1. januar

2001 fælleseje med 50% ejer -

andel til henholdsvis Tirsvad og

Anderstrup. Med hensyn til det

økonomiske tilhører mælkeproduktionen

Anderstrup, dvs. at

de udgifter/indtægter der er i

forbindelse med en mælkeproduktion

betales/indkasseres af

Anderstrup. Alle udgifter og

indtægter der kan relateres til

avl kører på vores fælles konto.

Opstart af projektet

Samarbejdet begyndte tilbage i

1993, på Agro Nord, hvor vi op-

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Niels Erik Haahr Jensen

rettede fællesskabet kaldet Ha -

ma med købet af Blackrose. I

åre ne derefter blev samarbejdet

gradvist udvidet, specielt omkring

indkøb af avlsmateriale

fra udlandet. Gennem årene har

planerne om dannelse af en fælles

besætning været drøftet adskillige

gange, og i forbindelse

med planlægning af ny stald på

Anderstrup blev der konsekvens

bag snakken.

Besætningens

idegrundlag

1.ºRationalisering. Et afprøvningscenter

på Anderstrup

og et ET-center på Tirsvad.

2.ºAt lave en privat kerneavlsbesætning

med stor afprøvningskapacitet

af 1. kalvs

kø er under ensartede forhold.

Hvordan fungerer det

i praksis?

Opstaldning

Alle malkende køer er opstaldet

på Anderstrup. Køer, der bliver

skyllet 1-2 gange, forbliver på

Anderstrup, mens permanente

donorer bliver goldet efter afsluttet

305 dage og sendt på Tirs -

vad. Potentielle kviedonorer flyt -

tes til Tirsvad når de er 8-9 mdr.

gamle, så er de klar til ET i 12-13

mdr.’s alderen. Vi regner med, at

der bliver transport mellem de

to gårde ca. hver tredie måned.

Besætningsstørrelse

Med de nuværende kvoteregler

vil der være basis for følgende

produktion på Anderstrup. Antallet

af køer er regnet ud fra, at

vi kan ligge på det nuværende

ydelsesniveau: 12.467 kg mælk,

3,82% fedt 3,36% protein.

Køer Kvote

2001: 130 1.466.000 kg.

2002: 145 1.616.000 kg.

2003: 160 1.766.000 kg.

2004: 180 2.006.000 kg.


6 Sortbroget Kvæg

Afprøvning

De interessante dyr er 1.kalvs

kø erne, da det er fra denne gruppe,

vi skal finde de potentielle

donorer, der afgør hvilken genetik

vi har til rådighed om 3-4 år.

1. kalvs køerne kommer til at gå

i et hold for sig selv. De tildeles

en TMR-ration på 21 kg tørstof

om dagen. Der suppleres ikke

med yderligere kraftfoder i stald

eller malkestald. For at skabe de

bedste sammenligningsresultater

på 1. kalvs køerne bestræber

vi os på at have stort set den

samme foderplan året rundt.

Afprøvningskapaciteten bliver

ca. 120 1. kalvs om året, hvoraf

de ringeste 20% sælges i begyndelsen

af laktationen.

3 ¤ malkning

Alle dyr i besætningen malkes 3

gange i døgnet. Vores erfaringer

med dette er, at det giver ca. 10%

ekstra i mælkeydelse, samt ca.

0,2% nedgang i fedtprocent.

Proteinprocenten er stort set

uæn dret. Sundheden er den stør -

ste gevinst ved 3 ¤ malkning

med en betydelig nedgang i antallet

af yverbetændelser. En anden

gevinst er flere observationer

i besætningen ved tilstedeværelse

af en person i stalden et

par timer om aftenen.

Nyt staldbyggeri

Vi har bygget ny løsdriftsstald i

år 2000 med plads til 200 køer.

Planlægningen af stalden tog

det meste af et år, hvor vi havde

mange overvejelser omkring

udformning og placering. Samtidig

var der selvfølgelig også

mange økonomiske overvejelser

undervejs. Vi vil jo alle gerne

Tæt på 500 deltagere var

med til SDM’s aftenmøde

– heraf mange unge mennesker.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

have den perfekte stald, men

undervejs må man gå på kompromis

for at holde sig inden for

budgetterne. Vi var dog enige

om at vi ikke ville gå på kompromis

i den afdeling, hvor 1.

kalvs køerne skulle gå. At 1.

kalvs køerne blev tilgodeset

100% er vigtigt for os, da det er

fra denne gruppe, vi udvælger

de potentielle donorer. I de senere

år har trenden gået på at jo

mere barskt systemet var, desto

bedre kunne man udvælge avlsdyr

til de fremtidige produk -

tions systemer.

Her mener vi derimod, at det

sænker sikkerheden i avlsudvælgelsen,

da det i et ekstremt

hårdt miljø ofte vil bero på til -

fældigheder om koen kommer

helskindet gennem 1. laktation.

Høj kokomfort

Fokus på kokomforten var selvfølgelig

også vigtig med henblik

på god økonomi i mælkeproduktionen.

En høj ko-komfort

bringer køerne ind i en positiv

cirkel med mindre stress, hvilket

resulterer i færre sygdomme.

Slutresultatet er mere mælk og

dermed et højere dækningsbidrag

pr. kg mælk. I diverse undersøgelser

har man ofte kunnet

relatere høj mælkeydelse til stør -

re frekvens af sygdom. Her mener

vi, det er den manglende kokomfort,

der har gjort de højt -

yden de køer til sorteper, da stald -

systemerne ganske enkelt ikke

har været indrettet til disse højtydende

køer.

For at lave en høj komfort for

kø erne mener vi det er vigtigt at

kende og forstå koens adfærd.

Der findes intet belæg for, at

man via avl kan ændre radikalt

på koens adfærdsmønstre. Man

kan ændre lidt på temperament,

men dybtliggende adfærd som

at æde, ligge, hierarki, flugt- og

brunst-adfærd lader sig ikke lige

ændre. Derfor mener vi, det

er meget vigtigt at være op mærk -

som på disse adfærdsmønstre,

når man skal indrette staldsystemer

til kvæg.

Løsninger til stalden

Sengebåsene: Vi har valgt at la -

ve sengebåsene på 190 cm, hvilket

er 10 cm længere end det anbefalede.

Dette er gjort for at

minimere risikoen for, at de store

køer får trykskader. I sengebåsene

har vi sand, som vi mener

er det optimale underlag for

en ko.


Den nye løsdriftsstald på Anderstrup. Stalden er kendetegnet ved

lys og luft og brede gangarealer belagt med skridsikker asfalt.

Gangarealerne: Vi har valgt at

lave brede gangarealer for at

skabe en kotrafik uden stress.

Gangarealerne er fast gulv med

asfalt og skrabeanlæg, som kø -

rer 12 gange i døgnet. Asfalten

har vi valgt udfra, at dyrene står

meget godt fast på dette underlag.

Det spændende bliver at se

holdbarheden på asfalten, da

der ingen erfaringer er på dette

punkt. Vi har hele tiden været

enige om, at vi ville have fast

gulv, da vi mener, det er det mest

naturlige for koen og er et mere

sikkert underlag end spalter.

Ædepladser: I 1. kalvsholdet er

der én ædeplads pr dyr, mens

der ved de ældre køer er 1,5 ko

pr. ædeplads. Vi har valgt fang -

gitter, så vi har mulighed for

fiksering.

Lys og luft: Disse to faktorer

var vigtige for os. Derfor har vi

valgt net i hele stalden for at

skabe gode lys- og luftforhold.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Malkestalden: 2 ¤ 10 fast exit

sildeben udformet som en malkehøj

med opsamlingsplads til

100 køer. Der er blevet installeret

en drivbom bag køerne,

hvilket har hævet kapaciteten i

malkestalden så den nu ligger

på ca. 80 køer i timen.

Indkøring: Vi var desværre

først klar til indkøring af stalden

1. november. Det optimale

var selvfølgelig om sommeren,

hvor køerne gradvis kunne væn -

ne sig til det faste underlag, men

sådan blev det ikke. Dette resulterede

i, at nogle af de ældre kø -

er blev ømme på grund af for

stor slitage på klovene. Vi har i

indkøringsperioden været glade

for, at vi har lavet en dybstrøelsesafdeling

med plads til ca. 6-8

køer, hvor de ømbenede køer

har haft mulighed for at restituere

sig. Ellers må vi sige, at indkøringen

er gået over forventning,

hvilket også bekræftes af,

at vi kun har slagtet 1 ko de sidste

6 måneder.

Sortbroget Kvæg 7

Efter overgangen til løsdrift er

vores syn på lemmerne ændret

markant. Hasekvalitet var vores

problem i bindestalden, men

denne egenskab er vi ikke fokuseret

på i løsdriftsstalden, da

man stort set aldrig ser en hævet

has. Derimod er vi meget fokuserede

på klovhældning og klov -

kvalitet, da disse to egenskaber

er særdeles vigtige for koens levetid

i en løsdriftsstald.

Fremtiden

Alle deltagere i fællesskabet ser

frem til at være en del af dette

projekt. Det giver selvfølgelig

spekulationer af og til, men generelt

ser vi mange flere fordele

end ulemper i konceptet. For tiden

er det også generelt for

landbruget, at man ser mange

sammenlægninger – så hvorfor

skulle det ikke også gøre sig

gældende indenfor dansk kvægavl

på besætningsniveau? n


8 Sortbroget Kvæg

Avlsarbejdet i et privat

kerneavlsprojekt

Af Søren Ernst Madsen, Tirsvad-Anderstrup Holsteins

Avlsarbejde er en

langsigtet proces. De

avlsmæssige valg, vi

foretager i dag, får

først konsekvens om

8-10 år, og da skal de

helst være i overensstemmelse

med tidensproduktionsvilkår,

afsætningsvilkår,

forbrugerinteresser,

samfundets syn på

etik og moral osv.

For at opfylde disse

krav er det nødvendigt

med et meget målrettet

og effektivt avlsarbejde.

Generelt set er kerneavlsprojekter

selvfølgelig interesseret i så

kort et generationsinterval som

muligt for at opnå størst mulig

avlsmæssig fremgang.

Det indebærer en udtalt brug af

konventionel Embryo-Transplantation

(ET), som stadig er

den billigste og sikreste vej til at

frembringe et stort antal afkom

af de bedste dyr.

Fra forskersiden har der været

lavet simulationsmodeller, der

viste, at man kan opnå stor avlsmæssig

fremgang ved kvieskylninger

i en lukket kerne og endnu

mere udtalt effekt, hvis man

kombinerer med ”reagensglas -

teknikker” (OPU og IVP) på

helt unge ikke-kønsmodne individer.

Vi tillader os at sætte spørgsmålstegn

ved nogle af disse teo-

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Søren Ernst Madsen

rier. De er vanskelige at bruge i

det praktiske avlsarbejde, og

forudsætningerne er ofte urealistiske.

Der er desuden nogle etiske

aspek ter. Det er utiltalende, f.eks

at operere æg ud af 3 måneder

gamle kalve osv.

I Tirsvad-Anderstrupprojektet

tror vi heller ikke på en lukket

kernebesætning.

Vi vil til stadighed være på jagt

efter nye avls-linier til besætningen.

Det er vigtigt med hensyn

til indavlsproblematikken,

men også for at sikre flere forskellige

kofamilier i avlskernen.

Vi satser ikke udelukkende på

kvieskylninger. Vi går hellere

lidt på kompromis med generationsintervallet

og udnytter i

stedet de bedste 1. og evt. 2.

kalvs køer mere intensivt.

Både kvægavlsforeninger og avlere

ved efterhånden udmærket

hvilke omkostninger og skuffel-

ser, der er forbundet med disse

kvieskylninger.

Kvægavlsforeningernes egne un -

dersøgelser viser, at kun hver 4.

donorkvie vil opnå reel tyremoderstatus

efter kælvning. Altså

vil 75% af afkommet efter kvieskylninger

være af begrænset

værdi.

Førstekalvskøerne er langt mere

interessante at arbejde med. Her

har man udover afstamningen

også ydelse, kåring og indekser

at selektere udfra. Det giver en

væsentlig mere sikker udvælgelse.

I det følgende vil vi kort beskrive,

hvorledes vi har tilrettelagt

avlsarbejdet i Tirsvad-Anderstrup

Holsteins.

Embryotransplantation

I Tirsvad-Anderstrupprojektet

regner vi med at foretage 80-100

skylninger om året. Fordelingen

vil være ca. halvdelen på kvieskylninger

og halvdelen på 1. og

2. kalvskøer.

Vi er på ingen måde interesseret

i mange stykker afkom pr. kvieskylning.

Vi ønsker faktisk kun

en enkelt eller 2 ET-kvier pr.

skylning og dermed pr. tyrefar.

Derimod ønsker vi at skylle

nogle af kvierne 3 gange med 3

forskellige tyrefædre.

Det er meget vigtigt for os, at

mindst den ene tyrefar senere

viser sig at være OK. Vi bruger

ofte tyrefædrene på et tidspunkt,

hvor de endnu har lav sikkerhed,

og derfor giver det ofte

skuffelser hen ad vejen. Har vi


skyllet kvien ved 3 forskellige

tyrefædre, garderer vi lidt.

En ting vi tager hensyn til er donorkviens

fænotype. Vi håber

hermed at undgå at koste ET og

recipienter på kvier, der har for

dårligt eksteriør til senere at blive

godkendt som tyremoder. Vi

kasserer ofte kvier p.g.a. ekste -

ri ør, selvom de har høje avlsværdital.

Vi starter ET ved 11-13 måneders

alderen hvis kvierne er store

nok og har vist et par gode

brunster. I visse tilfælde går vi

ind og halverer hormondosis eller

singel-skyller uden hormonbehandling.

Dermed kan vi udtage

æg med kortere tids mellemrum

og derved igen opnå afkom

med flere forskellige tyrefædre.

Selektion af 1. kalvs -

køer til ET

Som sagt er førstekalvskøerne

den vigtigste målgruppe i vores

SORTBROGET KVÆG 2/2001

projekt. Allerede når de kælver,

har vi selvfølgelig en ide om

potentialet. Vi starter dog aldrig

ET på førstekalvskøer, før de er

mindst 200 dage fra kælvning.

På det tidspunkt er de kåret og

har stabile indekser, og morfaderen

er som regel også på dette

tidspunkt dansk afprøvet og

dermed deklareret for S-indeks

med dertil hørende bløde egenskaber.

De vigtigste donorkøer bliver

afgoldet, når de har malket ca.

et år. De bliver så opstaldet på

Tirsvad og derefter skyllet intensivt

med flere forskellige tyrefædre.

Recipientsiden er klart den store

flaskehals i ethvert kerne -

avls program. Vi har selvfølgelig

selv en del egne recipienter i

besætningen, men vi er også

tvunget til at leje/købe mange

recipienter.

Vi har 2 recipientbesætninger i

Sortbroget Kvæg 9

Brædstrup-Nørre Snede-området,

hvor vi lejer recipienterne

og køber dem, når de er drægtige.

Desuden har vi 2 besætninger

i Nordjylland, som vi bruger,

når donorerne malker og

derfor stadig er opstaldet på Anderstrup.

Kønsbestemmelse

af fostre

Ved hjælp af ultralydsscanning

kønsbestemmer vi fostrene i de

drægtige recipienter (ca. 2

måneder efter ilægning) med

henblik på at kunne planlægge

optimalt. Eksempelvis producerer

vi normalt ikke mere end

maksimalt to tyrekalve efter

samme kvieskylning.

Vi scanner også recipienterne

for at kunne underrette kunder

om, hvad der kan forventes født

og efter hvilke tyre. Ved scanning

kan det også konstateres,

om kalven er normalt udviklet,

Patron-døtrene Claire og Clarissa er

et eksempel på to donorkøer, der i

øjeblikket anvendes intensivt til ET i

kerneavlsprojektet på Tirsvad-Anderstrup

Hol steins. Foto: Han Hobman.


10 Sortbroget Kvæg

og om der eventuelt er tvillingedrægtighed.

Deling af embryoner under mikroskop

er også en metode, vi af

og til benytter. Vi kan hermed

producere identiske tvillinger.

På sigt kan denne teknik også

anvendes til DNA-undersøgelser

af embryoner. Den ene halvdel

af ægget sendes til DNA-laboratoriet,

og den anden halvdel

nedfryses. Laboratoriet vil

udfra den tilsendte celleprøve

foretage bl.a. kønsbestemmelse

og undersøgelse for arvelige defekter,

f.eks. BLAD, CVM, Bull -

dog osv. På længere sigt vil der

ganske givet også åbnes mulighed

for undersøgelser for genmarkører

til brug for individuel

selektion. Hornløshed eller ej er

også en egenskab, der kan bestemmes

via samme celleprøve.

Resultatet af disse DNA-undersøgelser

vil så være bestemmende

for, hvilke af de frosne

embryonhalvdele der siden skal

transplanteres. Det kunne f.eks.

være et polled kvieembryon,

der er testet fri for CVM og har

genmarkører for god hunlig

frugtbarhed og mastitisresistens.

Perspektiverne er endelø -

se. Genteknologien vil give os

muligheder, som kun fantasien

sætter grænser for.

Avlsmål

Avlsmålet er mange kg værdistof

kombineret med sunde yvere

og gode brugsegenskaber.

Det er disse egenskaber, der vil

danne økonomisk grundlag for

fremtidens mælkeproduktion.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Tre Fatal-søstre på Tirsvad-Anderstrup Holsteins: Concord, Claudia og Classico.

Foto: Erik Haahr Pallesen.

Noget vi også vil fokusere mere

på i fremtiden er klovene, bl.a.

klovhældningen, som i de nye

løsdriftsystemer er langt vigtigere

end ben og haser.

I kvægavlsforeningerne diskuteres

i øjeblikket meget fedtprocenter.

Vi tror først og fremmest

på mange kg protein.

Vi er meget tilbageholdende

med at bruge tyrefædre med under

108 i M-indeks, og vi mener

ikke man bør gå på kompromis

med mælkeydelsen for at fremme

fedtprocenten i mælken.

Mejeribruget har de senere år

væ ret meget dygtige til at afsæt-

te fedtet, bl.a. gennem lurpak

osv.

Fremtiden bliver sandsynligvis

anderledes.

Flere fremtidsforskere peger på

en helbredsmæssig fedtbombe

under hele den vestlige verden.

I dag er der børn, som udvikler

gammelmandssukkersyge i en

tidlig alder på grund af for fed

kost og for lidt motion. Vi har

kun set toppen af det isbjerg

endnu.

Mejeribruget har indset det og

introducerer nu nye fedtfattige

produkter som bl.a. Minimælk

som drikkemælk og kvarkpro-


dukter til madlavning på bekostning

af smør og fløde.

Det er fedtfattige produkter, der

vil være mest salgbare i fremtiden.

Og det vil mælkeafregningen

snart afspejle.

Ledende mejerifolk antyder i

øjeblikket, at mejerierne ikke på

sigt kan opretholde den nuværende

fedtbetaling, og at en ændring

af afregningsmodellen er

inden for nær rækkevidde. Altså

en ændring til gunst for protein

og til ugunst for fedt.

Derfor tror vi på avl efter meget

mælk med mange kilo protein.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Tyrevalget er i øjeblikket ca.

2/3 udenlandske og 1/3 dansk

afprøvede tyrefædre.

Indavlsproblematikken er her

vigtig at diskutere. Som tidligere

nævnt er vores målsætning

hvert år at supplere besætningen

med nye avlslinier fra udlandet.

Vi satser på, at 10% af

alle kvier, der går ind, stammer

fra embryonimport. Her søger

vi naturligvis efter alternative

afstamninger der kan give blodfornyelse.

Vi hælder fortsat

mest til USA, hvad det angår.

Finansiering

Vi har ingen direkte sponsor til

projektet. For at dække avlsomkostningerne

skal vi ud at sælge

avlsdyr og embryoner fra besætningen.

Vi har en del kunder i udlandet,

bl.a. avlsselskaber og MOETprogrammer,

som vi har et fast

samarbejde med.

Sidste år er der eksporteret embryoner

til især Sverige, England,

Holland, Tyskland og

Frankrig.

Desuden afsætter vi en del avls -

tyre til danske og udenlandske

kvægavlsforeninger. Det er dog

især embryoneksporten, der gør

det muligt at drive projektet.

Tiden vil vise, om der i Danmark

er grundlag for et kvæg -

avlssamarbejde som Tirsvad-

Anderstrup Holsteins. For de

involverede parter er der dog ingen

tvivl om, at det er en spændende

udfordring. n

Sortbroget Kvæg 11

Gaveidé

SDM-UR

SDM tilbyder et flot ur – en

oplagt gaveidé. Uret er i meget

solid helstålskasse med tyde -

lige tal og visere. Vandtæt til 3

atm. Schweizisk quartzværk

med dato. Gedigen stållænke.

Diskret SDM-ko trykt på skiven.

Et flot og præsentabelt ur,

der tåler at blive brugt!

Fås både som dame- og

herreur.

Normalpris 498,- kr.

SDM tilbyder uret til

350,- incl. moms og levering.

1 års garanti.

Bestilling hos:

Urmager/Guldsmed Hartmann

Adelgade 14, 7800 Skive

Tlf: 97 52 04 32

Fax: 97 51 00 88


12 Sortbroget Kvæg

På besøg i Kronjylland

Af avlsrådgiver Henrik Schøler Nielsen, Randers

Gdr. Erling Gert Nielsen,

“Kvistgård”, Lemmer,

Mørke, er en glad

og tilfreds landmand.

Han ser særdeles lyst

på fremtiden som

mæl keproducent, efter

at han i år 2000

byggede ny løsdriftsstald

til 90 køer.

Gården er en slægtsgård som

har været i familiens eje siden

1867, hvor gården blev købt fri

fra herresædet “Gl. Estrup”. I

kirkebøgerne kan man dog se at

familien har drevet gården helt

tilbage til 1600-tallet.

Erlings far, Agner Gert Nielsen

overtog Kvistgård i 1977, efter

at han havde drevet en gård i

Støvring ved Randers i 19 år.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Herfra tog han sin besætning

med, da kostalden på Kvistgård

havde stået tom i 8 år.

I 1995 overtog Erling “Kvistgård”.

Der var da 37 køer og en

kvote på 240.000 kg mælk samt

37 ha.

I dag er der 82 køer i stalden og

en mælkekvote på 675.000 kg

med 4,03% fedt. Der drives 45

ha jord plus 18 ha forpagtet.

Markplan

Marken skal drives så rationelt

og enkelt som muligt, sædskiftet

for sommeren 2001 ser således

ud :

Byg/ærtehelsæd 14,0 ha

Majs 8,5 ha

Slæt + afgræsning 24,5 ha

Vedvarende græs 6,0 ha

Vinterbyg 7,0 ha

Brak 3,0 ha

I alt 63,0 ha

Det er første år der dyrkes majs,

men arealet skal øges næste år,

hvis udbyttet er tilfredsstillende.

Der bruges maskinstation til ensilering,

halmpresning, høst

samt udbringning af gylle.

Besætningen

Besætningsudvidelsen er primært

klaret med eget opdræt,

da der har altid været et overskud

af kvier på ejendommen.

Der er dog også købt 14 kælvekvier/køer

ind fra andre besætninger

i forbindelse med udvidelsen.

Ud af de 82, køer som

står i stalden i dag, stammer de

53 ud fra ko nr.12. Far til koen

var Randers Rex, og hun kan

føres tilbage i stambogen til

1924.

Tyrekalvene sælges som spæde

til en fast aftager, og der fedes

Erling Gert Nielsen, “Kvistgaard”

ved Mørke præsenterer ko nr. 932 –

en ungtyrdatter efter T Dusk – foran

porten til den nye løsdriftsstald.

Foto: Henrik Schøler Nielsen.


Summershade

INQUIRER…

JUROR X MASCOT X BLACKSTAR X TRADITION X TONY

X GLENDELL X ASTRONAUT X FOND MATT

Lakewater Inquirer Elegant GP-83

2.01 305 dage 9.959 kg mælk 3.60%F 3.20%P

Inquirer er den bedste CVM-fri tyr på den canadiske LPI topliste. Hans mor, Summershade

Ilene Scot, har allerede 3 sønner blandt de 5 bedste LPI tyre. Inquirer er

afprøvet i Fraser Valley, British Columbia, Canada, og døtrene passer perfekt til de

store løsdriftsstalde i dette område. Inquirer-døtrene er hurtige at malke, og deres gennemsnitsydelse

som "mature equivalent" er på over 12.000 kg mælk.

Semex salgsteam

Salgsleder Sælger

Peter Bælum Stefan Rosing

Kildegaardvej 24 Dalsvinget 20a

DK - 6852 Billum DK - 7200 Grindsted

Tlf: 7525 9505 Mob: 2097 5614

Fax: 7525 9503 Fax: 7534 5614

Mob: 2024 5505 e-mail:fam.rosing@mail.tele.dk

e-mail: emsi@post.tele.dk

Kontakt din lokale kvægavlskonsulent for yderligere oplysninger eller direkte til SDM,

Poul Bech Sørensen • tlf. 8740 5284 • E-mail: sdm@lr.dk

Canada 02/01

Prima malkeorganer +10

Brede af kryds + 8

Flad rib +11

Malkepræg +15

aAa 321 546

Interbull 02/01

M 115

F 110

P 110

Y 109 (75%)

Krop: 112

Lemmer: 110

Malkeorganer: 109


14 Sortbroget Kvæg

ca. 300 slagtesvin om året.

Ydelsen de sidste 12 måneder er

9820 kg mælk og 713 kg værdistof

pr. ko. Erling regner med at

ligge på 10.000 kg mælk til ydel -

seskontrollen den 1. oktober med

en leveringsprocent på 98%.

Målet indenfor de kommende år

er 11 – 12.000 kg mælk pr. ko.

Erling er sikker, på at ydelsen

på landsplan også vil blive ved

med at stige. I takt med at dyrene

i fremtiden befinder sig i et

bedre staldmiljø, og at managementdelen

på bedrifterne bliver

bedre og bedre, vil vi se en

ydelsesstigning.

Foderplan

Den kommende sommer- og

vinterfoderplan forventes at få

en sammensætning som vist i

tabel 1.

Det forventes at majsensilagen

for høståret 2001 skal gemmes

til sommerfodringen næste år.

En fuldfodervogn står højest på

ønskelisten for de næste inve-

Tabel 1. Foderplan

SORTBROGET KVÆG 2/2001

steringer på bedriften, i dag udfodres

alle fodermidler manuelt.

Ved brug af fuldfodervogn vil

Erling kunne spare godt en times

arbejde hver dag, han ved

også at køerne vil kvittere for

en TMR-blanding. Da han fod -

rer med et rimeligt letfordøjeligt

foder, vil han få en bedre foderudnyttelse

og mindre svingninger

i vommen.

Ny stald

I år 2000 blev der bygget ny løsdriftsstald.

Stalden er indrettet

med sengebåse med sand. Der

fyldes sand i båsene ca. hver 7. -

8. uge og der bruges således ca.

3 kg sand pr. ko/dag. Der er to

rækker sengebåse på hver side

af foderbordet. Grunden til at

der “kun” er to rækker, er at Erling

har en filosofi om at køerne

skal have let til at komme til foderet,

i takt med den højere ydel -

se. Det er ikke meningen, at de

skal gå langt eller forbi en masse

andre køer på vej til foderbordet.

Ved foderbordet er der

Fodermiddel Sommer Vinter

Helsæd Byg 3,5 fe

Byg/ærtehelsæd 6,5 fe

Afgræsning 8,0 fe

Græs ensilage 2,0 fe

Roepiller 2,0 fe 2,0 fe

Roemelasse 1,0 fe 1,0 fe

Valset byg 2,5 fe 3,0 fe

Halm 0,1 fe 0,1 fe

Eminent (KFK)

+ mineraler/vitaminer

3,5 fe 5,5 fe

I alt 20,6 fe 20,1 fe

fanggitter, så alle køer kan bindes.

Dette er nødvendigt, da der

endnu ikke er en fuldfodervogn

på gården, samtidig giver det

også en dejlig ro i stalden, de

svage køer kan bedre begå sig i

systemet.

På gangarealerne er der fast gulv

med skraber. Der er lavet 3 kælv -

ningsbokse samt 17 enkeltbokse

til småkalvene. Ungdyrene går

på dybstrøelse i en ældre stald.

Den nye stald er bygget sammen

med den gamle I den gamle

stald er der lavet opsamlingsplads

forberedt til malkehøj.

Malkehøjen er ikke lavet endnu,

og indtil videre malkes i 32

gamle kobåse med 8 maskiner.

Erling forventer at lave malkehøjen

indenfor de næste 5 år.

Stalden er projekteret i etaper.

Mange stalde blev besigtiget inden

start, især to stalde blev udslagsgivende

for det færdige

projekt. Det var staldene hos

Lisbeth & Jens Klinge, Landborup,

og Poul Villumsen, Løg -

strup.

Med i forberedelse til bygning

af den nye kostald har Erling

fået mange gode råd, men især

har det lokale bygningskontor

samt Erling’s dyrlæge og fodringsrådgiver

været med i beslutningsprocessen.

Når Erling nu har valgt at udvide

sin bedrift i etaper, har han

ikke været i tvivl om, at det var

kostalden, som skulle bygges

først. Her ville han få en stor arbejdslettelse

samt en effektivi-


tetsstigning i besætningen, kø -

erne betaler helt klart for en

bedre ko-comfort.

Indkøringen er gået over al forventning

uden driftstab – snarere

tværtimod. Siden start den 1.

oktober 2000, er ydelsen steget

6-700 kg mælk pr. ko. Sundheden

er også forbedret væsentligt, og

de sidste 3 mdr.’s geometriske

celletal ligger på 135.000 og en

yverbetændelse er meget sjælden.

Erling forventer en endnu bedre

sundhed når en normal udskiftning

kan foretages. Han tror, at

køerne bliver mere holdbare i

det nye system og mener ikke,

at det er urealistisk med en

fremtidig udskiftningsprocent

SORTBROGET KVÆG 2/2001

på ca. 25%. Allerede nu føler

han, at 1. kalvs køerne udvikler

sig meget bedre, de vejer noget

mere, og den frihed, de har fået,

giver en meget bedre konstitu -

tion.

Avl

Besætningens køer bliver kåret

og ud fra kåringstallene laves en

insemineringsplan.

Der er brugt 36% ungtyre i det

forløbne år. De brugstyre som

anvendes for øjeblikket er:

T Lambada, TVM Hesne, V Boj -

er, V Brando, T Marcus, HV

Hux ley og VE Bingo.

Sortbroget Kvæg 15

Den nye løsdriftsstald er indrettet med sengebåse med sand. Forbruget er ca.

3 kg sand pr. ko pr. dag. Alle gangarealer har fast gulv med deltaskrabere.

Lys og luft har haft høj prioritet ved indretningen af stalden.

Foto: Henrik Schøler Nielsen.

Erling er ikke i tvivl om at de

danske tyre kan konkurrere med

importtyrene. Alligevel bruges

ca. 10 portioner importsæd om

året. Dette er dog mest fordi det

er spændende at bruge lidt ny

genetik fra den store verden.

De importtyre der er brugt indenfor

de seneste år er H Apollo,

W Convincer, R Stoneham

og R Marshall.

Avlsmålet for besætningen er

mere holdbare køer, køer med

stærke yvere og lemmer. Det

overordnede er selektion efter

S-Indekset.


16 Sortbroget Kvæg

Ko nr. 932 (T Dusk) nyder veltilpas vinterfoderet, der består af byg/ærte -

helsæd, græsensilage, roepiller, melasse, valset byg, halm og Eminent

kraftfoderblanding. Foto: Henrik Schøler Nielsen.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Erling udstiller også gerne dyr

på dyrskuer, da han synes det er

spændende at få sine dyr bedømt

i forhold til andre. Samtidig

er det en god måde at møde

sine kolleger på og vise erhvervet

overfor andre befolkningsgrupper.

Fremtiden

I de senere år er Erling kommet

med i repræsentantskabet i Taurus

og i den lokale avlsforening,

“Midt / Øst Holstein’s” bestyrelse.

Han finder det meget vigtigt,

at kvægbruget i Danmark

finder sammen i “Dansk Kvæg”.

Det er af stor betydning, at erhvervet

står sammen i fremtiden.

På denne måde bliver vejen

fra beslutning til praksis noget

kortere. Endvidere bliver det

måske lettere at finde de rigtige

folk til bestyrelsesarbejdet.

Fremtidens ønsker for “Kvistgård”

er, at Erling gerne vil producere

1 million kg mælk i stalden.

Så bliver der brug for en

ungdyrstald, der skal laves efter

samme model som kostalden.

Endvidere vil det også være rart

med en medhjælper, så der bliver

mulighed for at holde lidt fri

fra bedriften.

Der er sket meget siden Erling

overtog gården: “Mine mål er

indtil nu blevet opfyldt, så jeg

går glad fremtiden i møde som

mælkproducent”, slutter Erling

tilfreds. n


★ Fra den samme kofamilie som Ricecrest

Emerson; Ked Juror x EX-93 Oscar x EX-

91 Chief Mark.

★ Høje procenter: +0,39% fedt og +0,13%

protein.

★ Juror-søn med lette kælvninger (8%, 83% sikk.).

Pine-Meadow Heidi Palmer-TW

INTERBULL 2-01

60 døt. 51 bes.

M-indeks 103

F-indeks 113

P-indeks 107

Y-indeks 110

Sikh. 72%

INTERBULL 2-01

38 døt. 35 bes.

Krop 106

Lemmer 99

Malkeorganer 107

CVM

fri

WORLD-WIDE SIRES, INC. www.wwsires.com • Email: info@wwsires.com

5545 Avenida de los Robles • Visalia, CA 93291 U.S.A. • Tel: 559.622.2222 • Fax: 559.741.2828

®

Product of the U.S.A.


18 Sortbroget Kvæg

T Lambada TV

- en sundhedstyr

Af kvægavlskonsulent Keld Christensen, Taurus

SDM

Hvor tit findes tyre

uden fejl? Sjældent,

men T Lambada er en

af dem. Derfor tiltrækker

han sig også stor

opmærksomhed og

efterspørgsel. Med E

Celsius som far og S-B

Mascot som morfar

var der ikke mange,

der gav ham store

chancer for især

sundhedsegenskaberne,

men han

»overlever« i allerfineste

stil. Langt over

forventning, og derfor

er der god grund til at

benytte ham som den

allerbedste E Celsius

søn i verden.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Keld Christensen

I øjeblikket er der mange Celsius-sønner

med i avlsværdivurderingerne

i primært Holland,

Danmark og til dels USA.

Danske resultater på Celsius be -

kræftede de forventninger, vi

havde, da vi importerede sæden,

med hensyn til ydelse og

eksteriør. I mellemtiden har vi

fået udviklet væsentligt bedre

avlsværditalfor sundhed og reproduktion

– og her kniber det

for Celsius, der står lavt for flere

egenskaber. Det gav naturligvis

en række bekymringer, men en

del af Celsius-sønnerne har faktisk

klaret sig bedre på disse

egenskaber end forventet.

Kofamilien

Kofamilien blev kendt hos Poul

Nielsen, Nr. Folsted, Stenhøj

ved Frederikshavn, efter auktionen,

der blev afholdt af Dansk

Holstein i januar 1989. Fire helsøskende

blev i øvrigt solgt på

denne auktion, og kofamilien

har sine rødder tilbage til USA.

Mar-Elv Apollo Cola

H A Ivanhoe


Mar-Elv Dividend Coco

R Div performer, 90 EX


Dunwood Chief Carmel

Arlinda Chief, 92 EX


Blair-BR Carmel Delight

Glendell, 90 EX


41978-00471

Bell, kåret 90


35941-00688

T Blackstar, kåret 89


35941-00813

S-B Mascot, kåret 88


T Lambada TV, S-indeks 113

E Celsius

Ud af samme kofamilie er den

kendte tyske tyr Amaretto, der

blev brugt stærkt i Tyskland så -

vel som i andre lande. Hans

mor moder er Blair-BR Carmel

Delight. I Danmark er i øjeblikket

East Cash-sønnen V Camp

på vej med S-indeks 113 og også

mange gode egenskaber. V

Camp er tillagt på T Blackstarkoen

688, hvor også andre tyre

er tillagt såvel som på Bell-koen

nr. 471. Helsøsteren til T Lambada

er ko nr. 935, og hendes afkom

har fået øget opmærksomhed

med de seneste resultater

fra kofamilien.


Stamtavlerne viser, at det var

meget stærke køer, både hvad

angår lemmer og malkeorganer.

De tre køer bag T Lambada er

kåret henholdsvis 89, 92 og 93

for malkeorganer, så det kan ikke

undre, at Lambada kan mestre

tæt på perfekte malkeorganer.

I øvrigt er de tre amerikanske

køer foran også alle kåret

Excellent for malkeorganer, så

samlet set er det en stærk og

SORTBROGET KVÆG 2/2001

hold bar kofamilie. De tre køer

bag Lambada har hos Poul Nielsen

afsluttet mellem fire og syv

laktationer samtidig med, at de

også var igennem flere ægtransplantationer.

Vi kan kun håbe,

at det nye indeks for »indeks for

holdbarhed« på et senere tidspunkt

vil vise, at denne egenskab

også er i Lambada-døtrene.

Sortbroget Kvæg 19

Ko nr. 30326-01259 fra Hans Jacobsen,

Suldrup, viser noget af den

type og ikke mindst malkeorganer

og især foryvertilhæftning, som er

T Lambadas spe ciale.

Foto: Elly Geverink.

Er T Lambada den

bedste Celsius-søn?

Som nævnt afprøves mange Cel -

sius-sønner, men samlet kan

Lambada betragtes som den allerbedste

eller en af de 2-3 bedste

sønner af Celsius. Tilsyneladende

er der enkelte tyre med

højere Y-indeks, men de udenlandske

tyre har alle problemer

med celletal og yversundhed eller

knap middel for malkeorga-

Tabel 1. Stabiliteten i T Lambadas avlsværdital

S- Y-indeks Kælvn. Hunl. Yver- Sundh. Krop Lemmer Malkeorg.

indeks evne frugt. sundh. i øvr.

April 2000 110 110 / 78% 96 95 100 105 107

Juni 2000 114 112 / 83% 96 98 99 102 106 107

Juli 2000 111 110 / 85% 98 98 99 102 104 107

Sept. 2000 111 109 / 85% 97 101 99 103 102 102 106

Okt. 2000 112 110 / 86% 97 101 99 103 103 102 106

Dec. 2000 113 109 / 87% 99 103 101 103 102 103 107

Jan. 2001 113 108 / 88% 99 103 101 103 103 103 107

Mar. 2001 114 109 / 88% 100 103 102 104 103 103 106

April 2001 113 109 / 89% 100 103 102 104 102 103 106


20 Sortbroget Kvæg

ner. Som den skarpeste konkurrent

blandt brødrene anses D

Webster at være nærmest. Vurder

selv om det samlet er over

eller under T Lambadas resultater.

Stabilitet i avlsværdi -

tallene

T Lambada var med første gang

i april 2000, og her var hans Yog

S-indeks 110. Alle hans avlsværdital

er siden anført.

Hans fødselsindeks har altid

væ ret 107 og malketid samt

T LAMBADA

S. 237273

Bedømte døtre 56

Effektive døtre: 56

SORTBROGET KVÆG 2/2001

(TV

Kødproduktion: 99

Tilvækst: 99

Slagteform: 100

temperament også altid positiv,

især temperament har været

omkring 110.

Foranstående tal i tabel 1 på side

19 er i høj grad stabile og har

været det i snart et helt år. Kun

kan konstateres, at avlsværditallene

for sundhed og reproduktion

er stigende, idet de negative

gener fra afstamningen er »overtrumfet«

af døtrenes egne præ -

stationer. Derfor bliver det spæn -

dende at se, om de kan fortsætte

den samme linie, når de senere

laktationer hos døtrene også

kommer ind med tiden.

Far: E CELSIUS MF: S-B MASCOT

Hvordan ser døtrene ud?

Efter de første avlsværdital i

april 2000 tog vi beslutning om

at vise hans døtre på Landsskuet.

Besigtigelsen viste, at døtrene

er middelstore og meget tiltalende

af eksteriør samt med

god harmoni. Der er særdeles

stærke lemmer og malkeorganer,

hvor især foryvertilhæftning

er et særkende. Ved døtregruppebedømmelsen

vurderes

bl.a. også bagpatternes placering,

og her er karakteren 0,3,

hvor forpatteplaceringen er 0,9.

Det kan derfor konstateres, at T

S-indeks: 113

Opdr.: Poul Nielsen, Nr Folsted Stenhøj, Frederikshavn

Fødselsindeks: 107 Y-indeks: 109 (89%)

Kælvningsevne: 100 M-indeks: 111 Kappa kasein

Hunlig frugtbarhed: 103 F-indeks: 112 Fedt % 0,04

Yversundhed: 102 P-indeks: 108 Protein % -0,09

Sundhed i øvrigt:

Holdbarhed:

104

Størrelse 0,0 lille

stor

Kropsdybde 0,7 lille

stor

Brystbredde 0,7 smal

bred Krop

Malkepræg

Overlinie

0,3

-1,1

tæt

Vigende

åben

stram 102

Krydsbredde 0,9 smalt

bredt

Krydsretning -1,5 opsvajet

hældende

Hasevinkel

Hase stilling

0,0

2,6

ret

tætstillet

kroget

parallelle Lemmer

Hase kvalitet

Knoglebygning

0,2

0,1

fyldt

grov

ren

fin

103

Klovhældning -0,6 lav

stejl

Foryver tilhæftning 2,5 løs

fast

Bagyverbredde

Yverbånd

Yverdybde

Pattelængde

0,4

0,2

0,7

-0,8

smal

svagt

dybt

lange

bred

stærkt

højt

korte

Malkeorganer

106

Pattetykkelse 1,1 tynde

tykke

Forpatteafstand 0,9 vidtstillet

tætstillet

Malketid 0,4 lang

kort 102

Temperament 2,1 urolig

rolig 111

Udskrift dato: 15-04-01 -3 -2 -1 0 1 2 3


Lambada placerer patterne midt

under kirtlerne – præcis som

det ønskes.

Da afkommet således er uden

fejl, kan T Lambada stort set

anvendes til alle hundyr undtagen

hvor måske krydsets retning

er opsvejet. Han kan derfor

anbefales til praktisk taget alle

typer køer og kvier.

T Lambada anvendes stærkt

som tyrefader, og det gælder

også i udlandet. I bl.a. Finland

anvendes han som tyrefader til

en meget stor del af tyremødrene

sammen med V Bojer.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Følgende særlige kendetegn ved

døtrene er:

•Meget stærke og parallelle

lemmer

•Prima foryvertilhæftning

•God forpatteplacering

•Perfekt bagpatteplacering

•Fremragende sundhedsegenskaber

•Prima temperament

Sædproduktionen

Hidtil har T Lambada ikke kunnet

efterkomme efterspørgselen.

Hans sædproduktionsevne

Sortbroget Kvæg 21

Sundheds- og reproduktionsegenskaberne

er særdeles gode hos T Lambada-

døtrene – stik mod alle forventninger.

Og intet tyder på, at den

positive udvikling som ko nr. 29403-

2086 fra I/S Hviidsminde, Alling å -

bro, ikke skal fortsætte.

Foto: Elly Geverink.

er ikke så konstant som tidligere

tyre i Taurus. Tilmed skulle han

faktisk have ferie/rekreation i

den travleste tid. Efterspørgslen

steg yderligere, da en række andre

toptyre faldt for CVM og

færre tyre i toppen dermed var

interessante. Lambada producerer

heldigvis ret konstant nu og

har siden sidste sommer leveret

ca. 75.000 doser sæd. En del er

gået til eksport, men nu er der

lidt bedre muligheder for forsyning

af hjemmemarkedet. n

Husk Årsmødet 28. sept. – Se side 2


22 Sortbroget Kvæg

Racens

Toptyre

Jørgen Knudsen

Racens toptyre fokuserer mest

på de nye tyre. Men prøver vi at

se tilbage på “supertyrene”,

som blev brugt for 3-4 år siden,

og hvordan det er gået med

dem, er der måske noget at lære.

De mest hotte tyre dengang er

vist i tabel 1. Her er det vigtigt

at huske på, at de ældre tyre løbende

nedjusteres med det, der

svarer til den avlsmæssige

fremgang. På tre år har fremgangen

i S-indeks været ca. 2

enheder og for Y-indeks ca. 3

enheder.

Flere kunne medtages i en sådan

tabel, men de nævnte er

nogle af de mest brugte og har i

dag meget høj sikkerhed på deres

indekser.

T Fænrik var på førstepladsen

af SDM-toptyre i december

1997 med S-indeks 115. Han

havde da 96 i mastitisresistens,

102 i hunlig frugtbarhed og 103

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Af Jørgen Knudsen,

Landbrugets Rådgivningscenter

Kvægavl er en lang proces, og det tager tid at

skabe resultater. En stor del af udbyttet er forventninger

og tro på, at man nu har skabt det

perfekte. Man er sikker på, at supertyren er

fundet, man har brugt den på den rigtige afstamning

og får derfor en problemfri ko med

høj ydelse og uden sygdom. Så nem er kvægavl

ikke. Den perfekte tyr findes ikke, og hvis den

gjorde, er den meget svær at finde.

i kælvningsevne, hvilket gjorde

ham til Danmarks mest populære

tyr. Et år senere havde han

S-indeks 109 og var ved at gå i

glemmebogen. Faldet i S-indeks

skyldtes et minus i Y-indeks på

2 enheder, mastitsresistens -4,

kælvningsevne -2 og frugtbarhed

-1. Mere skal der ikke til for

at gå fra stjerne til støv. Ser man

på Fænrik i dag, har han tilfulde

genfundet sin gamle placering i

toptyretabellen.

Bagtanken med et sådant tilbageblik

er, at man skal huske på

at sprede sin tyrebenyttelse og

ikke kun bruge den “perfekte”

tyr. Sikkerheden på indekserne

er ikke 100, og især de sekun -

dæ re egenskaber kan ændre sig

en del.

Der er udsigt til, at der snart

kommer et nyt program til udarbejdelse

af insemineringsplaner.

Det kan forhåbentlig være

Tabel 1. Udvalgte brugstyre i 1997

____________________________________________

S-indeks Y-indeks

Navn Dec. April Dec. April Antal

1997 2001 1997 2001 1. ins.

T Fænrik 115 112 110 107 31.659

VAR Varan 112 110 110 107 47.512

T Eberhard 112 108 111 104 101.165

T Daimi 111 110 109 102 39.118

HV Farmer 111 108 108 103 110.903


med til at sprede brugen af tyrene,

for husk: 2-3 indeksenheder

gør ikke forskel på en stjerne og

en stud.

En anden grund til det ensidige

tyrevalg kunne være tyrens

“fornavn”. Dette problem skal

der nok fælles tyrehold eller

Kvægavlsforeningen Danmark

til at løse.

Ændringer siden sidst

I tabellen over racens toptyre er

der denne gang 48 tyre. Siden

Sortbroget Kvæg 1/01 udkom,

er der beregnet avlsværdital 2

gange. Hele 22 tyre har forladt

tabellen, heraf flere af de ældre

brugstyre. HV Farmer er taget

af planen i Viking med S-indeks

108 og Y-indeks 103. Han

er faldet mere end forventet efter

andengenerations-døtrene er

begyndt af kælve. Det er gået

Farmer som tidligere T Eberhard.

Fælles for de to tyre er, at

SORTBROGET KVÆG 2/2001

de er startet langsomt for senere

at stige i Y-indeks på grund af

en flad laktationskurve og god

ydel se i de senere laktationer.

Problemet er de mange døtre,

der kun har malket i kort tid og

derfor ikke viser tyrens positive

udvikling længere hen i lakta -

tio nen. Kun tiden kan vise, om

de vil nå deres tidligere niveau.

Der er også flere ældre tyre,

som er testet positive for CVM

og derfor ikke bliver brugt mere.

V Camp er den første East Cashsøn,

der er med i tabellen. Han

er steget 3 enheder i S- indeks,

hvilket skyldes +5 i yversundhed

og +1 i krop, lemmer og

malkeorganer. Camp er positiv i

alle sekundære egenskaber, en

god kvietyr og avler stærke lemmer.

Eneste svaghed er krop 96.

Brug ham derfor til kvier, der

tenderer til at blive for store.

Sortbroget Kvæg 23

T Fænrik har genvundet sin gamle

storform, og 2. generationsdøtrene

lever til fulde op til forventningerne.

Her er en af de gode døtre udstillet

på Agribex-udstillingen i Bruxelles

i 1998.

RGK Solar har siden sidst fået

bedømt 58 døtre. Han er faldet

til 103 for lemmer. Haserne er

krogede og klovhældningen lav.

Hasekvalitet og knoglebygning

er meget god. Pas på med klov -

hældningen ved brug af Solar.

Det er en vigtig egenskab, når

køerne skal gå meget på spalter.

– Malkeorganerne er steget med

3 enheder til 113, hvilket gør

ham til nr. 1 i Danmark. Eller

måske i Verden – hvem ved?

T Funkis er faldet 3 enheder i

S-indeks og til 102 i Y-indeks.

Der er nu bedømt 40 andengenerationsdøtre,

hvilket har betydet

et lille fald i lemmer og malkeorganer.

Han fastholder de

flotte indekser for yversundhed

og kælvningsevne, to at de

egenskaber, der har gjort ham

populær.


24 Sortbroget Kvæg

HMT Gnist (Luke ¤ Southwind) er en

af de sidste Luke-sønner, men måske

en af de allerbedste. Meget høj

mælke- og proteinydelse, tilfredsstillende

eksteriør og OK for kælvningsevne,

frugtbarhed, malketid og temperament.

Denne datter er fra Lars

Skovhus, Suldrup. Foto: Olav Vibild.

VAR Varan har ligeledes fået

andengenerationsdøtre på banen

siden sidst. Han er steget til

107 i Y-indeks, et højt niveau

sammenlignet med tyre fra

samme årgang. Der er nu bedømt

106 døtre, hvilket har givet

+2 for lemmer og +1 for

malkeorganer. Det betyder en

stigning på to enheder i S-indeks

til 110. Vi har da også bedømt

mange flotte døtre af Varan.

Nye tyre

Der er som nævnt 22 nye tyre

med i toppen, og så er 4 brugstyre

igen med i tabellen. T Fæn -

rik er nok den mest interessante.

Med S-indeks 112 og Y-indeks

107 er han på niveau med

de bedste, og med en sikkerhed

på 99 i ydelse og 179 i bedømte

døtre er han et sikkert valg. De

SORTBROGET KVÆG 2/2001

tre øvrige er T Daimi, S-indeks

110 og Y-indeks 102. T Agat, S

114 og Y 100, og T Eberhard, S

108 og Y 104. To tyrefædre skiller

sig ud. Esquimau er bedst

repræsenteret som tyrefar med

11 sønner, hvoraf 7 nye. Som nr.

2 kommer Ked Juror med 7

sønner, deraf 3 nye. Det er flot,

hvad de to tyre har præsteret på

tyresiden, og de vil få stor indflydelse

på fremtidens avl.

I gennemgangen af de nye tyre

vil jeg koncentrere mig om

dem, der på nuværende tidspunkt

har ydelse og sikkerhed

til at komme på en brugsplan.

Dermed ikke sagt, at de øvrige

ikke kan blive interessante, men

lad dem opnå en rimelig sikkerhed,

før de tages i brug.

Med den højeste nye tyr i tabellen

vil jeg dog gøre en undtagelse.

VE Derby (Ked Juror ¤

NJY Hubert) har kun 100 i Y-indeks

(88% sikkerhed), men Sindeks

113. Der er bedømt 45

døtre, som viser, at tyren avler

godt middelstore, dybe køer

med meget bredt kryds. Lemmerne

er på gennemsnittet, dog

med meget lav klovhældning.

Malkeorganerne med 113 helt i

top – en tro kopi af RGK Solar,

som også er Juror ¤ Hubert.

Eneste minus er meget små og

tynde patter. Kælvningsevne

107 og yversundhed 106 er også

helt i orden. Desuden er Derby

en af vore bedste kvietyre.

T Marcus (L Labelle ¤ Blackstar)

har S-indeks 111 og Y-indeks

ligeledes 111 (84% sikkerhed).

Marcus avler godt middelstore

køer med lidt vigende

ryg og opsvejet kryds, lidt rette,

men iøvrigt gode lemmer med


#

#

Ny

Ny #

Ny

#

Ny

Ny

Ny

Ny

Ny

#

#

#

#

Ny

Ny ##

Ny

Ny

Ny #

Ny

Ny

SDM TOPTYRE

APRIL 2001

Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund.

nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far

237454 T Laluffe (CV 115 115 116 (89) 98 108 97 106 106 101 102 91 67 97 101 E Labelle

238448 V Brando (TV 115 113 114 (89) 102 106 95 111 105 103 100 109 61 101 98 Esquimau

238068 V Bojer 114 108 109 (88) 98 106 108 103 105 102 103 100 65 108 102 Ked Juror

238303 RGK Solar (TV 114 107 106 (89) 96 105 104 105 103 113 99 99 78 110 106 Ked Juror

238091 VAR Calano (TV 114 104 101 (92) 103 107 107 105 103 109 103 101 90 103 102 Ked Juror

229425 T Agat (TL 114 100 100 (98) 109 113 107 106 111 102 102 99 97 98 112 T Blackstar

237273 T Lambada (TV 113 109 108 (89) 103 100 102 102 103 106 102 111 56 107 104 E Celsius

239159 V Camp 113 107 106 (88) 106 101 105 96 106 102 107 98 53 109 East Cash

235525 SDJ Ribus (TV 113 104 101 (91) 100 104 105 102 111 106 100 97 70 103 108 R Prelude

238178 VE Derby (TV 113 100 98 (88) 101 107 106 109 100 113 111 102 45 111 104 Ked Juror

234540 HV Huxley (TV 112 110 107 (91) 99 102 101 104 104 101 107 99 70 97 107 R Prelude

232847 T Fænrik (TV 112 107 104 (99) 108 102 96 104 104 106 103 109 183 94 100 Tesk-Holm

238281 VAR Camaro(TV 112 106 102 (92) 100 99 102 108 112 102 103 105 98 107 99 Dombinator

236427 TVM Hesne (TV 112 105 105 (91) 99 100 106 102 103 108 106 110 82 104 Besne Buck

232851 T Funkis (TL 112 102 102 (98) 97 106 109 103 112 105 99 97 114 106 107 R Leadman

237957 HMT Gnist (TV 111 111 114 (90) 100 100 97 102 103 101 107 103 59 99 88 N Luke

238353 T Marcus (TV 111 111 111 (84) 99 100 101 103 106 98 101 102 27 99 E Labelle

238252 T Minaret (TV 111 109 108 (87) 104 108 99 106 103 98 100 102 38 97 Esquimau

239397 V Chrysler (* 111 108 109 (83) 102 100 100 96 106 103 107 98 31 97 Esquimau

238161 T Magnat (TV 111 101 105 (86) 102 103 111 99 103 107 105 93 35 103 L Mandel

237165 V Allez (TV 110 113 115 (89) 97 103 96 109 101 97 102 104 66 97 96 Esquimau

239470 V Calais (* 110 109 108 (77) 104 101 103 106 95 105 104 15 99 Esquimau

232243 VAR Varan (TL 110 107 104 (99) 99 103 102 105 106 101 102 95 109 98 100 R Leadman

238463 V Børkop (* 110 106 107 (86) 104 97 105 97 103 102 113 106 54 93 103 Esquimau

237857 RGK Smith 110 106 107 (89) 102 102 106 102 100 101 108 98 77 100 102 Ked Juror

231236 T Daimi (TV 110 102 104 (99) 107 105 104 98 103 107 105 103 461 99 105 T Blackstar

239206 V Canossa (* 109 113 111 (78) 96 100 95 98 105 101 97 98 16 100 E Labelle

238836 RGK Thor (TV 109 106 103 (78) 97 103 101 100 104 108 103 22 97 Ked Juror

229897 VAR Troy (TV 109 105 106 (99) 105 107 98 104 105 100 103 103 902 100 102 T Blackstar

238591 VAR Caxton 109 105 105 (89) 105 105 101 101 97 108 97 101 43 103 G Slocum

238538 RGK Tippe (* 109 103 100 (87) 103 105 106 101 107 102 95 97 41 101 D Jabot

236062 VE Bingo (TV 109 102 105 (87) 103 103 104 102 101 106 103 99 39 100 103 B Mountain

238071 V Borg 109 93 92 (86) 99 104 107 106 112 110 111 101 40 110 105 Ked Juror

238825 V Botate (TV 108 109 110 (85) 101 103 100 105 98 100 99 99 38 101 E Labelle

238821 V Bjerg (CV 108 108 111 (86) 100 100 96 103 102 103 106 107 42 98 Esquimau

238998 VAR Cilius (TV 108 108 106 (88) 104 103 104 101 100 97 98 97 34 110 M Bellwood

238589 VAR Casals 108 107 109 (85) 105 100 99 100 102 102 100 100 22 110 Caro Amos

238839 RGK Tilst (TL 108 107 106 (83) 105 103 103 106 99 97 97 98 39 98 105 SDJ Maxi

239164 V Carol (* 108 106 105 (83) 106 103 99 105 102 99 104 103 24 104 Esquimau

239170 V Carry 108 106 104 (84) 101 99 101 100 95 108 103 109 38 105 C Zack

238837 RGK Telius (CV 108 105 102 (86) 105 105 98 106 105 100 101 104 44 102 Esquimau

238359 VE Domonit (CV 108 104 106 (85) 105 102 100 104 103 103 103 103 17 100 Esquimau

231467 T Eberhard (TV 108 104 105 (99) 103 95 101 104 106 104 101 100 580 103 101 R Leadman

238266 VAR Caruso (* 108 104 104 (91) 105 104 100 99 104 102 106 106 43 104 100 Esquimau

239468 V Congo (* 108 103 102 (75) 98 107 98 104 104 102 103 20 106 T Burma

238300 FYN Onassy 108 103 101 (89) 103 103 103 103 96 107 106 97 38 101 100 G Slocum

234610 RGK Pak (TV 108 103 99 (93) 104 105 98 106 108 101 102 100 45 108 103 R Prelude

231216 HMT Ambolt(TL 108 102 104 (95) 104 107 102 102 108 98 108 102 96 103 105 T Blackstar

233283 RGK Parat 108 102 101 (92) 104 102 103 101 106 105 98 97 45 101 102 Tesk-Holm

CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM

Sædimporttyre

Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund.

nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far

237017 Lord Lily (CV 114 111 110 (99) 95 102 101 105 108 106 96 110 427 96 92 T Blackstar

234347 Ked Juror (TL 114 104 104 (99) 97 107 104 112 100 113 108 103 419 105 99 T Blackstar

236819 B Patron (TV 111 108 109 (96) 105 103 94 101 98 112 107 103 162 96 99 T Blackstar

236598 Fatal (CV 111 107 110 (96) 100 103 98 101 104 109 101 103 152 98 95 Ugela Bell

234984 Esquimau (CV 111 106 109 (99) 104 107 97 109 105 102 107 108 377 91 97 Sammy

238986 E Mattie G (TL 110 109 110 (95) 102 101 99 107 90 107 108 112 92 95 99 S-B Mascot

237638 S Rudolf (TL 109 104 106 (96) 106 102 98 105 106 102 99 99 102 111 98 M Aerostar

234365 L Mandel (TL 108 107 111 (87) 99 106 103 108 96 99 103 96 33 100 Ex Eagle

238392 Wells Cata (* 107 109 111 (86) 100 97 99 100 102 101 99 100 21 100 Southwind

236905 D Design (TL 106 104 104 (90) 108 97 97 109 103 99 99 94 45 98 97 M Aerostar

237907 Amaretto (TL 106 102 102 (96) 105 99 94 104 109 104 98 102 104 95 90 M Aerostar

238355 E Knockout (TV 105 107 108 (87) 97 95 102 97 94 107 103 107 30 104 S-B Mascot

237985 Luxemburg (* 105 104 106 (95) 101 97 100 98 105 99 106 102 79 97 Ugela Bell

237018 Zan Royal (TL 104 111 108 (92) 95 104 100 100 92 97 99 96 70 111 106 Sunny Boy

238384 P Magley 104 108 110 (82) 96 96 97 94 103 108 106 18 97 S-B Mascot

238340 Fecamp (* 104 107 106 (94) 101 95 95 109 101 101 89 103 67 95 Ugela Bell

238253 H Tornedo (CV 103 111 108 (96) 93 97 94 105 97 99 98 95 119 97 94 Southwind

238550 Wel Corky (TL 103 110 108 (90) 102 98 93 104 94 100 95 105 37 88 S-B Mascot

239267 D Novalis (TV 103 106 107 (84) 106 97 99 97 94 99 19 102 C Target

235922 East Cash (TV 102 110 108 (99) 101 97 96 98 95 93 102 95 477 111 104 Sunny Boy

237906 Gibbon (TV 102 109 112 (93) 92 99 96 108 94 100 97 103 90 99 96 Southwind

237019 Raam Lely (TL 100 105 101 (88) 98 99 92 99 106 96 98 89 27 114 M Aerostar

238679 Dennis (TL 98 100 98 (87) 103 95 100 97 101 97 17 103 R M Stuffy

238171 Beltron (TL 97 92 92 (85) 97 104 103 101 103 102 102 104 15 99 Belt

CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM


26 Sortbroget Kvæg

idelle knoglebygning og hasekvalitet.

Yverne lidt under middel,

lidt løst foryver og noget

vidtstillede forpatter.

T Minaret (Esquimau ¤ Blackstar),

S-indeks 111 og Y-indeks

109 (87% sikkerhed). Der er bedømt

38 døtre, meget dybe med

godt malkepræg, men noget vigende

ryg. Lemmerne lidt over

middel. Yverne omkring gennemsnit,

meget lange og tykke,

lidt vidtstillede patter. Til tyrens

stærke sider hører kælvningsevne

108 og frugtbarhed 104.

V Chrysler (Esquimau ¤ Aerostar),

S 111 og Y 108 (83% sikkerhed).

Små, dybe køer med

svag overlinie og smalt kryds,

gode lemmer med meget fine

haser. Malkeorganer lidt over

gennemsnit med små, velstille-

SORTBROGET KVÆG 2/2001

de patter. Chrysler er endnu ikke

testet for CVM.

RGK Smith (Ked Juror ¤ Mascot),

S 110, Y 106 (89% sikkerhed).

Endnu en Juror-søn med

positiv yversundhed (106). Døtrene

er middelstore med god

brystbredde og meget bredt

kryds. Baglemmerne noget tætstillede,

lav klovhældning. Den

gode hasekvalitet gør dog, at

lemmekarakteren ender på 100.

V Canossa (E Labelle ¤ Aerostar),

S 109 og Y 113 (78% sikkerhed).

Er på samme ko som V

Chrysler. Vi har her en prima

ydelsestyr, som avler høje procenter

og udmærkede lemmer.

Frugtbarhed 96 og yversundhed

95 er dog ikke helt tilfredsstillende,

og sikkerheden stadig lav

med kun 16 bedømte døtre. Ca -

V Bojer (Ked Juror ¤ L Aros) er med

S-indeks 114 stadig blandt racens

absolutte toptyre. Gode sundheds -

egenskaber, lette kælvninger kombineret

med et godt all round eksteriør

og høj proteinydelse er hans varemærke.

Her en prima datter ko nr.

48133-864 fra Thomas Meyer,

Kruså. Foto: Elly Geverink.

nossa mangler også at blive testet

for CVM.

VAR Caxton (G Slocum ¤

Black star), S 109 og Y 105 (89%

sikkerhed). Der er bedømt 43

døtre. Tyren avler gennemsnit i

krop, lidt krogede lemmer og

noget grove haser. Malkeorganerne

er Caxtons stærke side

med særdeles godt foryver og

meget tætstillede forpatter.

V Botate (E Labelle ¤ Ex Thor),

S 108 og Y 109 (85% sikkerhed).

En af de bedre ydelsestyre,

dog lidt lave procenter. Døtrene

er store med lidt vigende

ryg, lidt rette lemmer og noget

lav klovhældning. Malkeorganer

på middelniveau, noget tynde

patter.


V Bjerg (Esqimau ¤ K Jurist), S

108 og Y 108 (86% sikkerhed).

Største svaghed hos døtrene er

meget lav fedtprocent. Krop,

lemmer og malkeorganer over

middel og brugsegenskaberne

rigtig gode med 106 for malketid

og 107 for temperament.

VAR Cilius (Bellwood ¤ Ares),

S 108 og Y 108 (88% sikkerhed).

Det er en af de første Bell -

wood-sønner, der kommer med

et godt resultat. Døtrene er gode

med hensyn til alle sekundære

egenskaber, og med fødselsindeks

110 er Cilius en fortræffelig

kvietyr. Der er bedømt 34

døtre, som er middelstore, noget

tætte af type, god dybde og

bredde, men svag overlinie og

noget krogede lemmer. Yverne

rigtlig dybe med svagt yverbånd.

RGK Tilst (SDJ Maxi ¤ VAR

Op), S 108 og Y 107 (83% sikkerhed).

Denne tyr er noget af

en sjældenhed med både dansk

far og morfar. Døtrene giver

mælk med høje procenter og er

positive for de bløde egenskaber.

Meget kraftige køer med

god overlinie og bredt kryds.

Lemmerne middel, dog noget

tætstillede haser. Lidt dybe yvere

og vidtstillede forpatter.

VAR Casals (Caro Amos ¤ Ae -

rostar), S 108 og Y 107 (85%

sikkerhed). Igen en god kvietyr,

som for krop avler på gennemsnittet.

Lemmerne noget rette,

stejl klovhældning. Malkeorganerne

godt middel med brede

SORTBROGET KVÆG 2/2001

bagyvere og et lille plus i patteplacering.

Der er kun bedømt

22 døtre.

Holdbarhed

Det nye indeks for holdbarhed

er nu introduceret. Det er først

relativt sent, dette indeks kan

beregnes, og sikkerheden er ikke

stor på grund af det lille antal

døtre. Tilstrækkelig sikkerhed

fås først med et stort antal døtre

efter ældre brugstyre. Anvendt

på de enkelte tyre har indekset

ikke den store værdi på grund af

det sene beregningstidspunkt.

Den største indflydelse i avlen

vil indekset få ved at bruge det

som facitliste for, hvilke egenskaber

der skal vægtes i S-indekset

for at opnå en holdbar

ko. 11 af tyrene i tabellen har

fået beregnet indeks for holdbarhed.

Det er alle ældre tyre,

som ikke længere har den helt

store interesse.

Tabel 2.

Holdbarhedsindeks

(H-indeks) for

aktuelle brugstyre

Navn S-in- H-indeks

deks

T Agat 114 108

T Daimi 110 108

VAR Troy 109 108

T Funkis 112 107

RGK Pak 108 106

T Fænrik 112 103

RGK Parat 108 102

T Eberhard 108 101

HV Huxley 112 100

HMT Ambolt 108 100

SDJ Ribus 113 99

Sortbroget Kvæg 27

Importtyre

Listen over importtyre er denne

gang temmelig lang med 24 tyre.

7 nye har fået beregnet S-indeks.

Det må konstateres, at de

fleste ikke har bidraget til at forbedre

de danske køer. Blandt de

ældre er der specielt to, der har

ændret sig. Luxemburg er steget

4 enheder i S-indeks til 105,

frugtbarhed +4, malkeorganer

+3. Fecamp er steget 3 enheder

i S- og Y- indeks. L Mandel er

nu kommet med S-indeks. Der

er kun bedømt 12 døtre, men

han får desuden information fra

afprøvede sønner. Ydelsesniveauet

på importtyrene er for de

fleste udmærket, men ekste ri ør -

egenskaberne ikke på højde

med de danske tyres. Tyrene i

toppen af tabellen er rigtig gode

og er da også fædre til mange af

vore ungtyre. I midten af tabellen

er der flere brugbare tyre,

men bunden er ikke tilfredsstillende.

Havde disse tyre været

født i Danmark, var de næppe

blevet brugstyre. n

Sidste nyt –

Opkøb af kvier!

Vi forventer nu, at Mund- og Klovsyge -

restriktionerne ophæves inden for de

næste 1 - 2 uger. Vi har mange fore -

spørg sler for levering til Portugal, Græ -

kenland og Rusland til meget hurtig afsendelse,

og vi vil starte opkøb, så snart

det er muligt.

Opdrættere, der har kvier, de ønsker at

sælge, kan henvende sig til deres sædvanlige

anviser for at spørge til den aktuelle

situation, inden kvierne lukkes ud

på fælles græsgange.

Hans Jørgen Knudsen, BoviDenmark


S-indeks

TYRENES HITLISTE

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 115

V Brando . . . . . . . . . . . . . 115

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 114

RGK Solar . . . . . . . . . . . . 114

VAR Calano . . . . . . . . . . . 114

T Agat . . . . . . . . . . . . . . . 114

Fedtprocent

Var Calano . . . . . . . . . . . 0,54

Var Camaro . . . . . . . . . . 0,52

RGK Pak . . . . . . . . . . . . . 0,45

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 0,44

HV Huxley. . . . . . . . . . . . 0,42

RGK Tippe . . . . . . . . . . . 0,41

Yversundhed

T Magnat . . . . . . . . . . . . . 111

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 109

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 108

VAR Calano . . . . . . . . . . . 107

T Agat . . . . . . . . . . . . . . . 107

V Congo. . . . . . . . . . . . . . 107

Krop

V Brando . . . . . . . . . . . . . 111

VE Derby . . . . . . . . . . . . . 109

V Allez . . . . . . . . . . . . . . . 109

VAR Camaro . . . . . . . . . . 108

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 106

T Agat . . . . . . . . . . . . . . . 106

Malketid

V Børkop . . . . . . . . . . . . . 113

VE Derby . . . . . . . . . . . . . 111

RGK Smith . . . . . . . . . . . 108

RGK Thor. . . . . . . . . . . . . 108

HMT Ambolt . . . . . . . . . . 108

V Camp . . . . . . . . . . . . . . 107

SORTBROGET KVÆG 2/2001

PÅ ENKELTEGENSKABER

Y-indeks

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 115

V Brando . . . . . . . . . . . . . 113

V Allez . . . . . . . . . . . . . . . 113

V Canossa . . . . . . . . . . . . 113

T Marcus . . . . . . . . . . . . . 111

HMT Gnist . . . . . . . . . . . . 111

Proteinprocent

T Agat . . . . . . . . . . . . . . . 0,25

Var Calano . . . . . . . . . . . 0,21

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 0,17

V Carry . . . . . . . . . . . . . . 0,17

HMT Ambolt . . . . . . . . . 0,17

RGK Tilst . . . . . . . . . . . . 0,16

Kælvningsevne

T Agat . . . . . . . . . . . . . . . 113

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 108

T Minaret. . . . . . . . . . . . . 108

Var Calano. . . . . . . . . . . . 107

VE Derby . . . . . . . . . . . . . 107

VAR Troy . . . . . . . . . . . . . 107

Lemmer

VAR Camaro . . . . . . . . . . 112

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 112

T Agat . . . . . . . . . . . . . . . 111

SDJ Ribus . . . . . . . . . . . . 111

RGK Pak. . . . . . . . . . . . . . 108

HMT Ambolt . . . . . . . . . . 108

Temperament

T Lambada . . . . . . . . . . . 111

TVM Hesne . . . . . . . . . . . 110

V Brando . . . . . . . . . . . . . 109

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 109

V Carry. . . . . . . . . . . . . . . 109

V Bjerg. . . . . . . . . . . . . . . 107

P-indeks

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 116

V Allez . . . . . . . . . . . . . . . 115

V Brando . . . . . . . . . . . . . 114

HMT Gnist . . . . . . . . . . . . 114

T Marcus . . . . . . . . . . . . . 111

V Canossa . . . . . . . . . . . . 111

Hunlig frugtbarhed

T Agat . . . . . . . . . . . . . . . 109

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 108

T Daimi . . . . . . . . . . . . . . 107

V Camp . . . . . . . . . . . . . . 106

V Carol. . . . . . . . . . . . . . . 106

Var Troy . . . . . . . . . . . . . . 105

Fødselsindeks

VE Derby . . . . . . . . . . . . . 111

RGK Solar . . . . . . . . . . . . 110

VAR Cilius . . . . . . . . . . . . 110

VAR Casals . . . . . . . . . . . 110

V Camp . . . . . . . . . . . . . . 109

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 108

Malkeorganer

RGK Solar . . . . . . . . . . . . 113

VE Derby . . . . . . . . . . . . . 113

CAR Calano . . . . . . . . . . . 109

TVM Hesne . . . . . . . . . . . 108

VAR Caxton . . . . . . . . . . . 108

V Carry. . . . . . . . . . . . . . . 108

Gratis SDM service

Få tabellen “Racens Top tyre”

som “direct mail” 8 gange år -

ligt til din elektroniske postkasse

(e-mail). Tilmelding på

sdm@lr.dk


V CAMP Far: EAST CASH MF: T BLAKSTAR

S. 239159

Kødproduktion: 106

Tilvækst: 105

Slagteform: 105

Bedømte døtre 53

Effektive døtre: 53

HMT GNIST (TV

S. 237957

Kødproduktion: 103

Tilvækst: 103

Slagteform: 101

Bedømte døtre 59

Effektive døtre: 59

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Far: N LUKE MF: SOUTHWIND

Sortbroget Kvæg 29

S-indeks: 113

Opdr.: Poul Nielsen, Nr Folsted Stenhøj, Frederikshavn

Fødselsindeks: 109 Y-indeks: 107 (88%)

Kælvningsevne: 101 M-indeks: 107 Kappa kasein

Hunlig frugtbarhed: 106 F-indeks: 108 Fedt % 0,04

Yversundhed:

Sundhed i øvrigt:

Holdbarhed:

105 P-indeks: 106 Protein % -0,03

Størrelse -0,8 lille

stor

Kropsdybde -0,3 lille

stor

Brystbredde 0,6 smal

bred Krop

Malkepræg

Overlinie

-1,2

0,4

tæt

Vigende

åben

stram 96

Krydsbredde 0,3 smalt

bredt

Krydsretning -0,7 opsvajet

hældende

Hasevinkel

Hase stilling

0,2

1,2

ret

tætstillet

kroget

parallelle Lemmer

Hase kvalitet

Knoglebygning

0,8

0,1

fyldt

grov

ren

fin

106

Klovhældning 1,1 lav

stejl

Foryver tilhæftning 0,5 løs

fast

Bagyverbredde

Yverbånd

Yverdybde

Pattelængde

0,0

0,4

0,7

-0,4

smal

svagt

dybt

lange

bred

stærkt

højt

korte

Malkeorganer

102

Pattetykkelse 0,5 tynde

tykke

Forpatteafstand -0,1 vidtstillet

tætstillet

Malketid 1,3 lang

kort 107

Temperament -0,4 urolig

rolig

98

Udskrift dato: 15-04-01 -3 -2 -1 0 1 2 3

S-indeks: 111

Opdr.: Kristian Gravesen, Dalgård Ø Vandet, Thisted

Fødselsindeks: 99 Y-indeks: 111 (90%)

Kælvningsevne: 100 M-indeks: 116 Kappa kasein

Hunlig frugtbarhed: 100 F-indeks: 106 Fedt % -0,34

Yversundhed: 97 P-indeks: 114 Protein % -0,06

Sundhed i øvrigt:

Holdbarhed:

88

Størrelse 0,6 lille

stor

Kropsdybde -0,8 lille

stor

Brystbredde -0,3 smal

bred Krop

Malkepræg

Overlinie

0,6

0,4

tæt

Vigende

åben

stram 102

Krydsbredde -0,3 smalt

bredt

Krydsretning -0,7 opsvajet

hældende

Hasevinkel

Hase stilling

0,1

1,7

ret

tætstillet

kroget

parallelle Lemmer

Hase kvalitet

Knoglebygning

-0,3

0,0

fyldt

grov

ren

fin

103

Klovhældning 0,9 lav

stejl

Foryver tilhæftning 0,0 løs

fast

Bagyverbredde

Yverbånd

Yverdybde

Pattelængde

-0,1

0,8

1,2

-0,3

smal

svagt

dybt

lange

bred

stærkt

højt

korte

Malkeorganer

101

Pattetykkelse -1,0 tynde

tykke

Forpatteafstand -0,2 vidtstillet

tætstillet

Malketid 1,4 lang

kort 107

Temperament 0,6 urolig

rolig 103

Udskrift dato: 15-04-01 -3 -2 -1 0 1 2 3


30 Sortbroget Kvæg

T MARCUS (TV

S. 238353

Kødproduktion: 100

Tilvækst: 104

Slagteform: 97

Bedømte døtre 27

Effektive døtre: 27

T MINARET (TV

S. 238252

Kødproduktion: 94

Tilvækst: 97

Slagteform: 93

Bedømte døtre 38

Effektive døtre: 38

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Far: E LABELLE MF: T BLAKSTAR

Opdr.: G W Beltman, Holland,

Fødselsindeks: 99

Kælvningsevne: 100

Hunlig frugtbarhed: 99

Yversundhed:

Sundhed i øvrigt:

Holdbarhed:

101

Far: ESQUIMAU MF: T BLAKSTAR

S-indeks: 111

Y-indeks: 111 (84%)

M-indeks: 108 Kappa kasein

F-indeks: 111 Fedt % 0,11

P-indeks: 111 Protein % 0,09

Størrelse 0,5 lille

stor

Kropsdybde 0,9 lille

stor

Brystbredde 0,4 smal

bred Krop

Malkepræg

Overlinie

0,1

-0,8

tæt

Vigende

åben

stram 103

Krydsbredde 0,8 smalt

bredt

Krydsretning -1,0 opsvajet

hældende

Hasevinkel

Hase stilling

-1,4

0,1

ret

tætstillet

kroget

parallelle Lemmer

Hase kvalitet

Knoglebygning

1,4

1,1

fyldt

grov

ren

fin

106

Klovhældning -0,3 lav

stejl

Foryver tilhæftning -0,5 løs

fast

Bagyverbredde

Yverbånd

Yverdybde

Pattelængde

0,9

0,8

0,2

1,1

smal

svagt

dybt

lange

bred

stærkt

højt

korte

Malkeorganer

98

Pattetykkelse -1,3 tynde

tykke

Forpatteafstand -1,3 vidtstillet

tætstillet

Malketid 0,1 lang

kort 101

Temperament 0,3 urolig

rolig 102

Udskrift dato: 15-04-01 -3 -2 -1 0 1 2 3

S-indeks: 111

Opdr.: Børge Jørgensen, Lindegård Gundstrup, Otterup

Fødselsindeks: 97 Y-indeks: 109 (87%)

Kælvningsevne: 108 M-indeks: 105 Kappa kasein

Hunlig frugtbarhed: 104 F-indeks: 109 Fedt % 0,15

Yversundhed:

Sundhed i øvrigt:

Holdbarhed:

99 P-indeks: 108 Protein % 0,09

Størrelse 0,6 lille

stor

Kropsdybde 1,6 lille

stor

Brystbredde 0,4 smal

bred Krop

Malkepræg

Overlinie

0,6

-1,6

tæt

Vigende

åben

stram 106

Krydsbredde 0,6 smalt

bredt

Krydsretning -0,2 opsvajet

hældende

Hasevinkel

Hase stilling

-0,9

0,5

ret

tætstillet

kroget

parallelle Lemmer

Hase kvalitet

Knoglebygning

0,6

0,6

fyldt

grov

ren

fin

103

Klovhældning -0,4 lav

stejl

Foryver tilhæftning 0,1 løs

fast

Bagyverbredde

Yverbånd

Yverdybde

Pattelængde

1,3

0,0

-0,3

-1,8

smal

svagt

dybt

lange

bred

stærkt

højt

korte

Malkeorganer

98

Pattetykkelse 2,0 tynde

tykke

Forpatteafstand -0,8 vidtstillet

tætstillet

Malketid -0,1 lang

kort 100

Temperament 0,3 urolig

rolig 102

Udskrift dato: 15-04-01 -3 -2 -1 0 1 2 3


Marshall

Mandel x Southwind x Ned Boy

Ricecrest Marshall Megan

Windrose Marshall Leotie

CVM-

negativ

The way to

GO!

• NR. 1 på TPI listen i

USA.

• Tyrefar i 14 forskellige

lande

• Meget høj ydelse samt super

malkeorganer

Kvietyr

Stb. Nr. 243031

DK. Avlsværdi Ydelse (Feb. 2001)

Sikkerhed 76%

% Fedt -0,20

% Protein 0,00

M-indeks 118

F-indeks 112

P-indeks 118

Y-indeks 116

DK. Eksteriør (Feb. 2001)

Krop 102

Lemmer 97

Malkeorganer 108

aAa-code 342516

Antumerweg 5, 9893 TA Garnwerd Kontakt: Ole Nielsen Tel.: 21204048 Fax: 74432047

eller din lokale kvægavlsrådgiver


32 Sortbroget Kvæg

Fælles nordisk

avlsværdivurdering

Af cand. Agro. Claus Langdahl, Kvægavlskonsulent i Taurus

I de senere år er der igangsat et samarbejde

mellem avlsforeningerne i Norden, hvor der

bl.a. er truffet beslutning om avlsværdivurdering

på tværs af de nordiske lande. Fra dansk

side består arbejdet i at etablere en nordisk

avlsværdivurdering for Holstein Friesian (HF)

racen, hvor dyr fra Sverige, Finland og Danmark

indgår i analyserne. Målet er, at der i

løbet af få år eksisterer en fælles nordisk

avls værdivurdering, som giver sammenlignelige

avlsværdier for både køer og tyre i de

nordiske lande. I forbindelse med det afsluttende

speciale på agronomstudiet på Landbohøjskolen

blev jeg tilknyttet dette arbejde,

som ledes af Sektion for Avlssystemer,

Landskontoret for Kvæg.

Den nordiske avlsprofil

De nordiske landes avlsarbejde

adskiller sig i nogen grad fra

landene i den øvrige verden på

væsentlige punkter. For det før -

ste registreres et stort antal egen -

skaber i landene, og samtidig er

kvaliteten i registreringerne høj.

For det andet er der stor overensstemmelse

mellem landenes

avls mål, hvor funktionelle egen -

skaber vægtes relativt højt –

avlsmål, som også bliver benævnt

“den nordiske avlsprofil”.

Derfor virker det naturligt at

etablere et samarbejde mellem

disse lande.

Datagrundlag

De registreringer, der ligger som

grundlag for den nordiske avlsværdivurdering,

indgår allerede

i dag i landenes egne avlsværdivurderinger.

Det drejer sig om

laktationsydelser fra begyndel-

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Claus Langdal

sen af 1980’erne og frem til i

dag – i alt ca. 9,5 mio. laktationer.

Genetiske links

En væsentlig forudsætning for

at kunne foretage en avlsværdivurdering

på tværs af landegrænser

er, at der eksisterer genetiske

links mellem landene. Genetiske

links mellem to lande

opstår, hvor der er:

Tabel 1. Antallet af

tyre med døtre i

mere end ét af de

nordiske lande.

Tyre med døtre Antal

i landene tyre

Sverige og Danmark 243

Sverige og Finland 34

Danmark og Finland 35

Sverige, Danmark

og Finland 24

•udveksling af tyre mellem

landene

•brug i begge lande af tyre fra

et tredie land

•slægtskab mellem dyrene.

I tabel 1 er vist antallet af tyre,

der har døtre i mere end ét af de

nordiske lande. Disse tyre bidrager

dermed til at skabe genetiske

links mellem landene.

Af tabel 1 fremgår det, at et

stort antal tyre, nemlig 243, har

døtre i både Sverige og Danmark.

Antallet af tyre, der har

døtre i Finland og minimum ét

af de andre to lande, er væsentlig

lavere, mens der er 24 tyre,

der har døtre i alle tre lande. Det

store antal tyre, der har døtre i

både Sverige og Danmark, skyldes

bl.a., at en række danske

brugstyre er blevet importeret

til Sverige og giver således et

væsentligt bidrag til de genetiske

links mellem landene.

En alternativ måde at betragte

de genetiske links mellem landene

på er at bestemme andelen

af HF-gener i landenes popula-


tioner. HF-generne kommer fra

importerede dyr, som dermed

giver væsentlige bidrag til de

genetiske links. I figur 1 er vist

andelen af HF-gener i de nordiske

landes sortbrogede dyr.

Figur 1. Andelen af HF-gener for sortbrogede køer

i de nordiske lande fordelt på fødselsår.

Andel afHF-gener

80

70

60

50

40

30

20

10

0

SORTBROGET KVÆG 2/2001

80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98

Sverige

Danmark

Finland

Sortbroget Kvæg 33

Der er nu truffet beslutning om etablering af fælles nordisk avlsværdivurdering.

Her gode sortbrogede køer i det Sydsvenske.

Figur 1 viser, at andelen af HFgener

i de danske sortbrogede

køer i dag er størst, men næsten

lige så stor i de svenske sortbrogede

køer. I Finland er andelen

væsentlig mindre, nemlig omkring

30%. Udviklingen har i

Danmark været jævnt stigende,

mens der i Sverige først for alvor

er kommet gang i importen

af HF-gener i midten af 80’erne,

men siden hen har denne import

været så massiv, at der i dag stort

set er den samme andel af HFgener

i de danske og svenske

sortbrogede køer. Finland har

haft en mere moderat import af

HF-gener, som dog de senere år

har været tiltagende.

Undersøgelsen af mængden af


34 Sortbroget Kvæg

genetiske links mellem de tre

nordiske lande viser, at der er

stærke genetiske links mellem

Sverige og Danmark, mens linkene

til Finland er lidt svagere,

men dog stærke nok til at Finland

uden problemer kan indgå i

en fælles nordisk avlsværdivurdering.

Ændring i dyrenes

avlsværdier

Ved at indgå i den fælles nordiske

avlsværdivurdering, vil dyrenes

avlsværdier ændre sig i

forhold til avlsværdierne beregnet

ved den nuværende danske

avlsværdivurdering. Ændringer

vil dog for langt de fleste dyr

være meget små. I tabel 2 er vist

resultatet af en testkørsel. Tabellen

viser, hvorledes avlsværdierne

for danske køer født efter

1995 ændrer sig ved at foretage

en fælles nordisk avlsværdivurdering

frem for den nuværende

danske avlsværdivurdering.

Som det fremgår af tabel 2, er

SORTBROGET KVÆG 2/2001

ændringerne i avlsværdierne

ganske små. Over 99% af de

danske køer født efter 1995 æn -

drer sig ikke i P-indeks. Den ko,

der stiger mest i P-indeks, stiger

10 enheder, mens den ko der falder

mest i P-indeks, falder 11

enheder. Generelt er der altså

meget få ændringer i dyrenes

avlsværdier, men ændringer forekommer,

hvor en ko har halvsøstre

i de andre nordiske lande,

som dermed bidrager med øget

informationsmængde og påvirker

avlsværdien.

Tabel 2. Ændring i P-indeks for danske køer født

efter 1995 ved at gå fra den nuværende

danske avlsværdivurdering til den fælles

nordiske avlsværdivurdering

Antal køer

Falder mere end to enheder 6

Falder to enheder 110

Falder én enhed 226

Uændret 463690

Stiger én enhed 2362

Stiger to enheder 130

Stiger mere end to enheder 202

Tabel 3. Tyre med højst P-indeks ved den nuværende

danske avlsværdivurdering, samt deres

rangering ved den nordiske avlsværdivurdering.

Rangering ved den nuværende Rangering ved den nordiske

danske avlsværdivurdering avlsværdivurdering

Tyr 1 1 1

Tyr 2 2 2

Tyr 3 3 3

Tyr 4 4 4

Tyr 5 5 7

Rangering af tyre

Det er interessant at undersøge,

hvorledes de bedste tyre i Danmark

ændrer sig fra den nuværende

danske avlsværdivurdering

til den fælles nordiske avlsværdivurdering.

Interessant, da

det er disse tyre, der indgår i

den videre avl. I tabel 3 er vist

resultatet af en testkørsel for de

højest rangerede P-indeks tyre

ved den nuværende danske avlsværdivurdering

og deres rangering

ved den nordiske avlsværdivurdering.

Tabel 3 viser at, de fem bedste

P-indeks tyre ved den nuværende

danske avlsværdivurdering,

stadig er blandt de bedste ved

den nordiske avlsværdivurdering.

Det skal bemærkes, at dette

ikke automatisk betyder, at de

bedste P-indeks tyre er danske

tyre, da denne del af undersø gel -

sen udelukkende koncentrerer

sig om tyre afprøvet i Danmark.

Der er dog små ændringer i rangeringerne,

som igen skyldes,

at en del at disse tyre også har

afkom i de andre nordiske lande,

og den øgede mængde infor-


mation på tyren bevirker, at avlsværdien

på et tidligere tidspunkt

kan bestemmes med større sikkerhed.

Positive resultater

De indledende testkørsler har

vist meget positive resultater.

Der er stærke genetiske links

mellem de nordiske lande og

avlsværdierne for både danske

køer og tyre afprøvet i Danmark

ændrer sig kun minimalt ved at

gå fra den nuværende danske

avlsværdivurdering til den fælles

nordiske avlsværdivurdering.

De få ændringer, der observeres

i dyrenes avlsværdier, opstår,

fordi der kommer øget information

fra de øvrige nordiske lande,

som dermed giver øget sikkerhed

på disse avlsværdier.

Udviklingen af en fælles nordisk

avlsværdivurdering fort sætter.

For øjeblikket er arbejdet mest

fokuseret på ydelsesegenskaberne,

men på sigt vil også de

øvrige egenskaber i S-indekset

blive inddraget, således at alle

de nationale avlsværdivurderinger

bliver erstattet af én fælles

nordisk avlsværdivurdering. n

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Gave-ideer

Bestilling: SDM – Dansk Holstein

Tlf. 8740 5000 · Fax 8740 5010

SDM kan stadig tilbyde det populære

SDM-slips i lækker silkekvalitet.

Normalprisen ligger på over

kr. 150,-. SDM sælger det for

kr. 100,- + porto.

Til pigerne tilbyder vi

SDM-tørklæde

(12 ¤ 150 cm) i samme design og

lækre kvalitet som slipset.

Pris kr. 85,- + porto.

Endvidere tilbydes et silketyndt

Mørkegrønt tørklæde

i nyt design, hvor racerne SDM,

RDM og Jersey er påtrykt.

Størrelse 30 ¤ 135 cm.

Pris kr. 135,- + porto.

A L L E P R I S E R E R I N K L U S I V E M O M S

Sortbroget Kvæg 35

SDM-krus med diskret SDMlogo

på begge sider tilbydes.

Krusene er meget holdbare og

tåler maskinopvask.

Sælges i sæt à 6 stk. til en pris af

kr. 180,- + kr. 20,- til forsendelse.

Flot SDM-forklæde

i praktisk bomulds twill med lomme.

Pris kr. 75,- + forsendelse.

SDM-tegnebog

i lækker bordeauxrød kalveskind

med mange rum og plads til kre dit -

kort m.v. SDM-ko præget i skindet

Pris kr. 200,- + forsendelse.


36 Sortbroget Kvæg

Svensk Avel - en nordisk

samarbejdspartner

Af avlsleder Hans Stålhammer, Svensk Avel

Svensk Avel er en

kvæg avlsforening,

hvor avlsarbejdet

først og fremmest

handler om SLB (Holstein)

og SRB (Svensk

Rødt og Hvidt Kvæg).

Målsætningen for

Svensk Avel er, at

man i samarbejde

med sine ejere (husdyrforeningerne)

skal

drive en international

konkurrencedygtig

avl med vægt på god

sundhed hos dyrene

for at styrke mælkeogkødproducenternes

indkomst.

I avlsmålet indgår de økonomisk

vigtige egenskaber, som har stor

betydning for en lønsom produk -

tion. Derfor indgår der i det sven -

ske tyreindeks et antal del-egenskaber,

præcis som i det danske

S-indeks. En høj mælkeydelse

er nødvendig for at man kan få

en økonomisk mælkeproduk tion.

Det er dog også vigtigt at erindre,

at dårlig yversundhed og

dårlig frugtbarhed er de vigtigste

årsager til, hvilke køer man

sætter ud i besætningerne. Andre

egenskaber, som påvirker

køernes levetid, er yvereksteri -

øret samt for en mindre dels

vedkommende: køernes lemmestyrke

og kælveegenskaber. Der -

for er det vigtigt, at vi også tager

et fornuftigt hensyn til disse

egenskaber i avlsarbejdet.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Avlsleder Hans Stålhammer, Svensk Avel, med toptyren G Best.

Ydelsestyr i verdensklasse med Y-indeks 117.

Svensk Avel har for øjeblikket

to toptyre ved navn Gubbilt-ET

og G Best. Man er altid velkommen

til at finde ekstra information

om disse tyre på vores

hjemmeside, som er

www.svenskavel.com.

Gubbilt-ET er en Celsius-søn,

og morfaderen er Exranco Thor.

Tyren er født hos Lennart Eliasson,

Gubbilt, og er et resultat af

en embryonimport fra Danmark

fra Søren Ernst Madsens besætning.

Gubbilt har et meget højt

ydelsesindeks, som omregnet til

dansk Y-indeks svarer til 112.

Proteinprocenten er også positiv.

Fødselsindekset på tyren er

bedre end gennemsnittet, hvilket

gør, at han kan anvendes til

kvier. Avlsværditallet for mastitisresistens

ligger godt over middel.

Døtrene er middelstore, har

særdeles korrekte lemmer og en

meget god yverbedømmelse.

Yverne er højtansatte og har en

perfekt balance.

Mor til tyren er Tirsvad Thor

Sandra, som selv stammer fra

embryonimport fra USA i begyndelsen

af 1990-erne. Gubbilt

har tre helsøstre i Sverige, som

alle i flere år har haft særdeles

høj ydelse og derudover også er

prima køer eksteriørmæssigt.

Den anden tyr, som i øjeblikket

markerer sig i Svensk Avel, er

tyren G Best, en Bellwood-søn,

som med 117 har Y-indeks i verdensklasse.

M-indeks er så højt

som 119. Morfar til tyren er den

amerikanske tyr Elmer. Også G

Best kommer fra Lennart Eliasson,

Gubbilt. Moderen til G Best

er 119 Bessy. Hun er 4. genera -

tion med en gennemsnitsydelse

på over 10.000 kg mælk pr. år. G


Best nedarver en særdeles høj

produktion. Man kan forvente,

at døtrene har en overlegenhed

på ca. 900 kg mælk i 1. laktation

set i forhold til døtre efter de andre

ungtyre, som Best er afprø -

vet sammen med. Derudover har

han en særdeles positiv avlsværdi

for døtrefrugtbarhed. Det er

udsædvanligt, at tyre med meget

høj produktionskapacitet

har døtre med et højt niveau for

frugtbarhed. G Best kan også

anvendes til kvier, eftersom fødselsindekset

er positivt med

102. Best giver høje og meget

malkeprægede døtre med en

stærk overlinie og særdeles korrekte

ben. Med hensyn til yver -

eksteriør skal han anvendes på

køer, som har meget stærke for -

yvere og god yverbalance. n

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Sortbroget Kvæg 37

Datter af den svenske toptyr Gubbilt

(Celsius ¤ EX Thor). Gubbilt er født

hos Lennart Eliasson, Gubbilt, i Sverige

og er et resultat af en embryon -

import fra Danmark fra Søren Ernst

Madsen. Gubbilt er en allroundtyr

både hvad angår eksteriør, mastitisresistens

og fødselsindeks. Det omregnede

danske Y-indeks er 112.

Priser for forældreskabsbestemmelse

og andre

DNA-undersøgelser

De Danske Kvægavlsforeninger oplyser, at priserne for at

få foretaget DNA-undersøgelser er følgende:

•DNA-typninger (forældreskabsbestemmelse)

420,00 kr. pr. sag

•Bestemmelse af genotype for

kappakasein 570,00 kr. pr. sag

•CVM 490,00 kr. pr. sag

•Hornløshed 725,00 kr. pr. sag

•Medfødt lammelse (RDM) 1.135,00 kr. pr. sag

•BLAD 386,15 kr. pr. sag

EØJ


38 Sortbroget Kvæg

Huld - en vigtig egenskab

i avlsarbejdet

Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM – Dansk Holstein

I de seneste år har der

været megen snak om

betydningen af køernes

huldstatus. Brugen

af huldkarakter

er et af de vigtigste

styringsredskaber i

en stor malkekvægsbesætning.Interessen

for at bruge informationerne

om køernes

huld i avlsarbejdet

udspringer af, at

det har været vanskeligt

at finde et udtryk

for køernes foderomsætningsevne.

Debatten om køernes evne til at

optage tilstrækkeligt foder er ikke

ny. Udviklingen af bedre fodermidler,

grovfoder og foderstyring

kombineret med fordelene

ved anvendelse af fuldfoder

har betydet, at køerne i dag overkommer

de høje ydelse langt

bedre end tidligere. Avlsarbejdet

for en højere mælkeydelse

har automatisk medført en øget

foderoptagelse hos køerne. Alligevel

er den højtydende kos

såkaldte dilemma, hvor ydelsen

i en periode overstiger koens

evne til at omsætte foder klassisk.

Derfor må vi tage den alvorligt

også i avlsarbejdet.

Muligheden for indirekte at få

et mål for køernes foderomsætning

og foderoptagelsesevne

gennem bedømmelse af huldkarakter

blev første gang fremført

på SDM’s årsmøde i Lemvig i

SORTBROGET KVÆG 2/2001

1998. Gavnligheden af en flad

laktationskurve har også været

kendt i mange år, men mulighederne

for at avle direkte efter

denne egenskab har ikke været

udnyttet.

Den større indsigt og viden om

netop huldkarakter og lakta tions -

kurvens form vil blive et af de

områder, der i de kommende år

skal være med til at fastholde en

avl for sunde og velfungerende

køer. I Danmark har man nærmet

sig en række af disse spørgs -

mål gennem undersøgelse af

blandt andet køernes malkepræg

set i forhold til sundhedstilstanden.

Køer i negativ energibalance

har flere problemer

med at blive drægtige og har

sandsynligvis et mindre aktivt

immunforsvar end køer i positiv

energibalance.

Høj arvbarhed

De første erfaringer fra beregninger

i Holland og England viser,

at køernes huldstatus har en

høj arvbarhed. Der er altså en

tydelig forskel mellem tyrenes

evne til at nedarve denne egenskab.

Arvbarheden er fundet at

være 38%. Dette er i størrelsesordenen,

endog lidt højere, som

det vi kender fra ydelsesegenskaberne.

Den genetiske sammenhæng

mellem huldkarakter og ydelse

er forskellig set over laktationsperioden.

I starten af laktationen

er det en meget begrænset

svag negativ sammenhæng, der

kan måles, hvorimod der efter

ca. 75 dage ses en betydelig ne-

gativ arvelig sammenhæng – 30

til 40%. Noget tyder defor på, at

det er køernes evne til at omprioritere

foderudnyttelsen fra

mæl keydelse til kropsreserver,

der er forskel på.

Der er ligeledes fundet en tydelig

negativ genetisk korrelation

mellem huldkarakter og kælvningsinterval

samt antallet af

insemineringer pr. drægtighed.

For kælvningsintervallets vedkommende

er den negative

sammenhæng så høj som 43%,

og for antal insemineringer pr.

drægtighed er den 52%. Disse

oplysninger kan være med til at

forklare forskellen mellem tyrenes

avlsværdi for eksempelvis

kælvningsinterval.

Bedre forståelse

Avlsarbejdet for en højere ydelse

har været en enorm succes.

Opgaven er nu at sikre, at køerne

i fremtiden er velfungerende.

Bid for bid øges forståelsen og

indsigten i, hvilke sammenhænge,

der er mellem de forskellige

egenskaber. I Danmark går vi nu

i gang med at bedømme huld ka -

rakteren i forbindelse med døtregruppebedømmelsen.

Registrering af huld

Muligheden for at indhente systematiske

informationer om

huld på køerne vil blive inddraget

i døtregruppebedømmelsen

fra sommeren 2001. I produk -

tions rådgivningen er huldkarak -

tererne inddelt i en skala til 5

point. Afkomsinspektørerne

bruger i deres bedømmelse en


skala fra 1 til 9. Denne konvertering

vil kun være til internt

brug i beregningssammenhænge,

og den indarbejdede 1 til 5

skala vil fortsat være at se på de

udskrifter, hvor huldregistrering

angives. Baggrunden for at

indsamle systematiske huldkarakterer

på døtregrupperne er,

at køernes huldkarakter kan væ -

re med til at give et billede af kø -

ernes foderomsætningsevne.

Der har før her i bladet været refereret

til nogle af de undersø -

gel ser, som har været foretaget.

Det er kendt, at køer, som er i

negativ energibalance, også har

sværere ved at blive drægtige.

Derfor er det opgaven at finde

SORTBROGET KVÆG 2/2001

de tyre, som kan kombinere en

høj ydelse med en god kondi tion

hos køerne. Registreringen af

huldkarakter gennem døtregruppebedømmelse

vil være et øjebliksbillede

af køernes huld –

typisk 3 måneder efter kælvning.

Ønsker man at anvende huldbedømmelse

i produktionsstyringen,

er det nødvendigt at foretage

en systematisk vurdering i

besætningen. Dette er ikke hensigten

med den almindelige bedømmelse

i døtregruppesammenhæng.

Her skal tallene bruges

som bagrundsviden, primært

til brug for vurdering af tyrenes

nedarvningsevne. n

Sortbroget Kvæg 39

En stor foder -

optagelse og

-udnyttelse er

forudsætningen

for velfungerende

køer.

Gratis

Stambøger

En samler udlodder et

gratis sæt stambøger

over køer og tyre

i perioden

1964 – 1976.

Kan fås ved

henvendelse til

Karl Kristensen

– tlf. 59 62 22 04.


40 Sortbroget Kvæg

Fælles tyrehold

gennemført i praksis

- NOG og TOP Q

Af Me te Bech og Thomas Lind, Kvægavlsforeningen Taurus.

Det tyske landbrugserhverv

gennemgår i

disse år, som i så

mange andre lande,

en hastig strukturudvikling.

Denne udvikling

har også berørt

kvægavlsområdet,

hvor mange mindre

kvægavlsforeninger

enten har indledt et

tæt samarbejde eller

fusioneret med henblik

på at få en rationaliseringsgevinst.

For øjeblikket er der 16 kvæg -

avlsforeninger i Tyskland, men

gennem de seneste år er flere

uafhængige kvægavlsforeninger

blevet samlet i de to avlsorganisationer

TOP Q (Top Quality)

og NOG (North East Genetics).

Formålet med et tættere samarbejde

er at skabe et bedre avls -

program, stambogsføring, markedsføring

osv. Hvert område

fungerer selvstændigt med hensyn

til insemineringsarbejdet,

dog kan alle medlemmer få sæd

af alle tyrene til samme priser.

Avlsmål

I det tyske avlssystem har man

tilnærmelsesvis det samme avls -

mål som i Danmark. Der fokuseres

også på ydelsen, og det

funktionelle og holdbarheden

tillægges stor betydning.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Thomas Lind Mette Bech

NOG

NOG består af 5 kvægavlsforeninger,

som dækker det nordøstlige

hjørne af Tyskland:

•RSH (Rinderzucht Schles -

wig-Holstein)

•RMW(Rinderzucht Mechlenburg-Vorpommern)

•RPN (Rinderproduktion

Nie dersachsen)

•ZEH (Zuchtrinder-Erzeugergemeinschaft

Hann -

over)

•RBB (Rinderproduktion

Berlin-Brandenburg)

Organisationen har samlet lidt

over 1 mio. førsteinsemineringer

og 655.000 stambogsførte

dyr fordelt på ca.18.000 medlemmer.

Avlsprogram NOG

Der igangsættes årligt 375 tyre i

NOG-området, hvoraf den ene

halvdel kommer fra et almindeligt

avlsprogram og den anden

halvdel fra en tyremødrestation.

Tyrene fra det almindelige program

er tilmed delt i 2 grupper

– dyr fra organisationens egne

avlere og fra udlandet. De 375

tyre er en kraftig reduktion af

antallet i forhold til tidligere.

Reduktionen skyldes bl.a. de

store omkostninger, der er ved

at afprøve en ungtyr – mellem

40.000 og 50.000 DM. Antallet

af tyre vil tilmed blive yderligere

reduceret i de kommende år.

I Tyskland betales landmanden

120 DM for at afprøve en ungtyr,

men man er så i nogle områder

tvunget til at inseminere 1.

kalvs køerne med ungtyresæd,

da dyret ellers ikke bliver optaget

i stambogen.

Afkomsgruppestørrelsen ligger

mellem 95 og 115 døtre.

Avlsprogrammet i NOG er bygget

op omkring 3 hovedmål: At

få nye toptyre hvert år såvel nationalt

som internationalt – at få

den størst mulige genetiske

fremgang – at avlsprogrammet

skal tilfredsstille kvægavlerens

ønsker og behov.


Da man i det tyske avlsarbejde

havde en formodning om, der

var en del HIP blandt elitekøerne,

besluttede man at lave en tyremødrestation.

En anden gevinst

ved stationsafprøvning er

en øget registrering, hvilket også

er en stor fordel, da der ikke

er samme registreringsniveau

som i Danmark. På stationen

indsættes 250 kvier, som er udvalgt

efter fastlagte kriterier

mellem de 1.000 bedste kvier i

Tyskland. Disse kvier skylles,

og efter at have selekteret blandt

kviernes afkom sendes til sidst

ca. 150 ungtyre til afprøvning.

TopQ i Tyskland

TopQ er et fælles samarbejde,

som er repræsenteret af 5 tyske

kvægavlsforeninger. TopQ har

sammenlagt 1.200.255 førsteinsemineringer

i alt fordelt på

36959 besætninger.

Organisation

TopQ er repræsenteret af de 5

kvægavlsforeninger:

•RUW (Rinder-Union West)

•ZBH (Zucht- und Besa -

mungs union Hes-

SORTBROGET KVÆG 2/2001

sen)

•LTR (Landsverband Thüringer

Rinderzücter)

•RSA (Rinderzuchtverband

Sachsen-Anhalt)

•WEU (Weser-Ems Union)

For at undgå et eventuelt stop af

tysk genetik, hvis landet af

ukendte årsager skulle blive

lukket i forbindelse med sæd -

produktion, har man valgt at lade

100 tyre stå i USA, hvor tyrene

tappes for sæd som så sendes

til Tyskland for afprøvning af

tyrene.

Avlsprogram

Der testes årligt 400 tyre i TopQ,

hvoraf de 320 er Holstein og 80

Red Holstein. De enkelte avls -

områder har ansvaret i deres

område for kontrakter, derud -

over har hvert område ansvaret

for et område udenfor TopQ,

som f.eks. Ostfriesland. Man

prø ver hele tiden på at have den

bedste genetik fra hele verden i

kontrakt, og derfor har man ligeledes

i hvert område et eller

flere lande, som man skal skaffe

den bedste genetik fra. For Red

Holstein er det udelukkende

Sortbroget Kvæg 41

Også i Tyskland er kvægbruget inde i en hastig strukturudvikling. Dette tvinger

kvægavlsforeningerne til et øget samarbejde, og i sortbroget sammenhæng

dækker to organisationer nu en stor del af samtlige insemineringer i Tyskland:

NOG (Nordost Genetic) med afprøvning af 375 tyre og TopQ med afprøvning

af 400 tyre, 1,2 mio. 1. insemineringer fordelt på i alt 37.000 besætninger.

Her stærke tyske sortbrogede køer i det græsrige og frodige Oestfries -

land. Foto: PBS.

Holland og Tyskland, man koncentrerer

sig om, hvorimod det

for Holstein er hele verden man

kigger i, dog på nuværende tidspunkt

primært USA, Holland,

Italien, Danmark og Frankrig.

Der laves kontrakter, hvor man

har ensartede retningslinier at

gå efter, dog har man besluttet

at 70% af kontrakterne skal laves

i fællesskabet, hvorimod de

sidste 30% er op til de enkelte

områder at udnytte, hvis de har

noget, de godt kunne tænke sig

at afprøve.

Der stilles følgende krav til tyremødre:

Holstein

RZH >= 130

Fedtprocenten skal være over

3,60

Proteinprocenten skal være over

3,10

Kåring i 1. laktation mindst 84

points

Kåring af øvrige mindst 85 points

Et program man i TOPQ har

meget tiltro til over årene. n


42 Sortbroget Kvæg

Kort Nyt

De første erfaringer

Skiftet fra dansk kvægbrugs ældre forsøgsfaciliteter på

Ammitsbøl Skovgaard til nybyggede moderne stalde på

KFC i Foulum afsluttes endeligt her i løbet af 2001. De

sidste kvier skal overføres og Ammitsbøl Skovgaard lukkes

endeligt for kvægforsøg med udgangen af i år. Det

gælder primært det store 5-årige MEMO-forsøg, som

slutter med udgangen af september. Herefter skal der de

sidste måneder afsluttes et forsøg med stude på græs, før

Skovgaard lukker som forsøgsgaard.

På KFC er den første vinter i uisolerede og åbne og kolde

stalde vel overstået. Småproblemer med frosne vandslanger,

lidt snefygning og uventede problemer med frost i

malkerobotternes øjne var det værste. Men generelt har

både folk og fæ som ventet haft det fint med det kolde arbejdsmiljø.

Opbygningen af besætningen på KFC til den endelige stør -

relse på 150 malkekøer pågår stadig. Godt 120 kvier har

nu kælvet. Kælvningerne har givet lidt flere dødfødte kalve

end ønskeligt. 10 er døde – med relativt flest SDM-kalve

(6 af 10). Så selv om materialet er spinkelt, viser det

samme trend som generelt i kvægbruget.

Den glade historie på kalveområdet er herefter, at alle godt

110 levendefødte lever endnu. Systemet med kalvehytter

de første 10 dage afløst af en uisoleret sektioneret kalvestald

med fællesbokse og suttesystemer har vist sig særdeles

kalvevenligt med kun meget få sundheds-problemer.

Dampende køer en frostkold vinterdag i den nye stald på

Kvægbrugets Forsøgscenter.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Nystaldseffekten skal have en del af æren, men med en

grundig rengøring af de tømte sektioner, før de bruges

igen, håber vi, at niveauet kan holdes.

Cirka 3000 gæster – heraf flertallet kvægbrugere – besøgte

KFC i perioden fra august 2000 til februar i år. Vi har

herefter en besøgsmæssig rolig tid, indtil restriktionerne

som følge af situationen med mund- og klovsyge i Europa

bliver hævet igen. Men ideen med et åbent forsøgscenter

som virkemiddel til at fremme dialogen og kontakten

mellem kvægbrugserhvervet og forsøgsverdenen tror vi

fortsat er meget vigtig.

Med hensyn til forsøgsarbejdet er de første projekter efterhånden

godt i gang. Det handler om projekterne: “Adfærd

hos kalve i fællesbokse”, “Styret kontra fri kotrafik

hos malkekøer i AMS”, “Pattespraymidler med jod” og

“Sammensætning af mælk de første 5 døgn efter kælvning”.

Du kan følge fremdriften i forsøgene på

www.kfc-foulum.dk.

Her kan du også læse om de andre forsøg, der skal starte

samt i øvrigt stort og småt om, hvad der rører sig på

KFC. Finn Strudsholm

Ny Kårinsplan 2001

På grund af risikoen for mund- og klovsyge har bedømmelsesarbejdet

været afbrudt i ca. halvanden måned. På et

møde i Landsudvalget for Kvæg den 18. april blev der givet

“grønt lys” for, at afkomsinspektørerne kunne køre

igen under skærpede hygiejniske regler.

Ny bedømmelsesplan 2001

Område Ca. mdr. der bedømmes

1. gang 2. gang

HMT maj sept./okt.

Varde: maj/juni sept./okt.

Viking N. (Tørring) maj/juni sept./okt.

Viking – Fyn juni oktober

Viking S (Vojens) juni/juli okt./nov.

Viking – Sjælland august december

Ringkøbing juni oktober

Taurus – Vendsyssel juni oktober

Taurus – Randers

Taurus –

juli/aug. nov./dec.

Ålborg-Hobro

Taurus –

aug./sept. dec./jan.

Vesthimmerland august december

Taurus – Viborg-Skive aug./sept. dec./jan.


Der er nu udarbejdet en ny bedømmelsesplan for resten af

året, og I kan se, hvornår der cirka bedømmes i Jeres område.

For at afstanden imellem bedømmelserne i besætningerne

ikke bliver for stor, forventer jeg, at vi ved alle

kåringsrunder – også i sommermånederne – medtager både

døtregrupper og besætningsbedømmelser i den udstræk -

ning, besætningsejerne ønsker det.

Jeg forventer, at vi på trods af forsinkelsen når at bedømme

alle aktuelle døtre efter de enkelte tyre.

Per Key Kristiansen

Bovi-Denmark

Den aktuelle situation

I december/januar fik vi meddelelser om at de fleste tre die -

lande havde lukket for import fra EU på grund af BSE.

De tilfælde, der dukkede op i Tyskland i sammenhæng

med mange tilfælde i Frankrig og Portugal samt enkelt

tilfælde i andre lande, blev dokumentation for, at EU-landene

ikke har fuld kontrol over situationen.

Vi havde dog fortsat eksport til Portugal med stor efter -

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Sortbroget Kvæg 43

spørgsel netop for marts - maj og en aftale om levering af

1500 kvier til Rusland i marts - juli.

I februar - marts har vi så oplevet mund- og klovesygens

nye indtrængen i Europa.

Dette har betydet, at vi ikke har kunnet eksportere siden

begyndelsen af marts – og forventeligt ikke kan starte

igen før midt i maj.

Det må simpelthen være forfærdeligt at være mælkeproducent

i England og Holland i disse dage. Det kan derfor

måske virke næsten grotesk og paradoksalt at pege på, men

denne situation vil altså medføre en meget stor efter spørg -

sel af Dansk Holstein på længere sigt, og jeg vil derfor –

sammen med bestyrelsen – opfordre til, at den enkelte opdrætter

vurderer denne situation, både som en afsætningsmulighed

og som en mulighed for så snart som muligt at

hjælpe kolleger i de ramte områder, så de kan komme i

gang med den mistede produktion.

Foruden efterspørgsel fra de traditionelle markeder har de

voldsomme konsekvenser med aflivning af tusindvis af

dyr i England og Holland allerede nu medført, at vi har

forespørgsel på levering af mange dyr, når det igen bliver

tilladt at omsætte kvæg i EU og til de ramte områder.

Selv om tidsfaktoren er usikker, synes vi, det er relevant

at opfordre til, at du opretholder så stor bestand af drægtige

kvier som muligt. Det må forventes, at der fra tidligt i

efteråret kan blive stor efterspørgsel.

Vi har i dag fået information om, at der foreløbig er EU-

Avlsdyreksporten ligger i øjeblikket underdrejet på grund af mund- og

klovsyge i Europa. Men pas godt på kvierne og få dem insemineret lidt

tidligere, end vi normalt plejer, for når mund- og klovsygen er ovre i

England, vil der blive brug for en massiv import. Også Rusland er et

interessant marked. Foto: PBS.


44 Sortbroget Kvæg

restriktioner for indtransport af kvæg til den 18. maj,

og at Rusland tidligst åbner for import 3 uger efter

det seneste tilfælde i Holland.

Da tredielandenelandene med undtagelse af Rusland lukkede,

besluttede bestyrelsen, at vi skulle gribe situationen

an, så virksomheden kan fortsætte med en mindre omsætning,

men på langt sigt hurtigt udbygges igen til en større

omsætning. Vi har i overensstemmelse hermed tilstræbt at

ændre strukturen. Det er ikke nogen enkel opgave.

De fleste har vel i Landsbladet læst, hvordan vi vil tackle

opgaven, hvis vi skal geare helt ned.

Kjeld Pedersen har herefter besluttet at sige op pr. 30.03.

Han ønsker at have orlov af hensyn til familie og dyr på

sin dejlige farm i Vejle Ådal. Kjeld vil dog fortsætte som

opkøber i Varde- området og ved opkøb i andre områder

efter aftale, ligesom han vil deltage i arbejdet ved afsendelser

eller andet på timebasis, i den udtrækning, det passer

i hans hverdag. Når eksportsituationen normaliseres,

har vi en aftale om at tage en drøftelse om en eventuel

genansættelse.

Vi andre på kontoret vil se tiden an lidt endnu, idet vi selv -

følgelig alle ønsker at fastholde det gode samarbejde og

ekspertisen i firmaet, i den udstrækning det overhovedet

er muligt.

Nu beder vi til, at mund- og klovesygen har nået højdepunktet,

og at den holder sig væk fra Danmark. Af hensyn

til os selv og virksomheden – men først og fremmest

af hensyn til de mennesker og dyr, der bliver ramt meget

hårdere.

Da vi bruger situationen til at afvikle ferie m.v. vil kontoret

i enkelte perioder kun være besat med én person eller

have telefonvagt til:

4025 9952/ 7558 5101 – undertegnede og

4055 5952/7552 8454 – Vagn Jensen,

Med håbet om i næste nummer at kunne give positive informationer.

Hans Jørgen Knudsen

Sidste nyt – Opkøb af kvier!

Vi forventer nu, at Mund- og Klovsygerestriktionerne

ophæves inden for de næste 1 - 2 uger. Vi

har mange fore spørg sler for levering til Portugal,

Græ kenland og Rusland til meget hurtig afsendelse,

og vi vil starte opkøb, så snart det er muligt.

Opdrættere, der har kvier, de ønsker at sælge, kan

henvende sig til deres sædvanlige anviser for at

spørge til den aktuelle situation, inden kvierne

lukkes ud på fælles græsgange.

Hans Jørgen Knudsen, BoviDenmark

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Future har nu kørt så længe, at det er rimeligt at begynde

på de første statistikker.

I skrivende stund har 75 køer afsluttet 305 dage på Skøl -

vad. Ved sidste kontrollering havde vi 66 køer under afprøvning.

Tabel 1. Resultater af køer under

afprøvning

Gens. dagsydelse:

Antal kg % %

køer mælk fedt prot

68 31,3 4,32 3,43

De gennemsnitlige kåringstal

Antal Krop Lem- Mal- Helkøer

mer keorg. hed

55 83,6 83,1 82,8 83,7

De gennemsnitlige indekser

(beregnet pr 3.2.01):

Antal S- Y- Krop Lem- Malkøer

indeks indeks mer keorg.

68 111 111 105 101 104

T Burma-datter nr 27917-1094 fra Kr. Olesen, Hobro, er

godkendt som tyremor i Future Genetics.

Foto: Erik Haahr Pallesen.


Tabel 2. Resultat af 75 afsluttede afprøvninger

Indsættelsen af kalve forløber planmæssigt. Vi oplever en

øget interesse for at få kvier afprøvet og kommer tæt på

100 kvier født i år 2000, hvis vi ellers får de sidste ind

pga. restriktionerne vedr M&K.

Resultater af køer under afprøvning

Ved kontrolleringen den 18. april var der 68 kvier under

afprøvning. Se tabel 1.

Tallene taler for sig selv, alle køer er medregnet.

Resultater af de afprøvede køer

I tabel 2 vises gennemsnittet af 75 afprøvninger.

Ydelsen er resultatet i 305 dage efter 1. kælvning. Indeksene

er beregnet på afslutningstidspunktet.

Det gennemsnitlige resultat dækker over store variationer.

F.eks er den højeste mælkeydelse på 11.683 kg mælk og

den laveste 6.607 kg. Det skal her tages i betragtning, at

vi ikke udsætter køerne, før de har gennemført 305 dage,

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Sortbroget Kvæg 45

Kg mælk %fedt kg smf %prot kg prot Y-ind M-ind F-ind P-ind S-ind AV-krop AV-lem AV-m.org.

9.178 3,91 359 3,29 302 111 113 110 113 109 105 100 102

Tabel 3. Oversigt over afsluttede godkendte Futuretyremødre

CHR-nr. Opdrætter F MF Y- S- Mælk Fedt Prot Ungtyr Tyrefar

3312200864 Niels J. Jørgensen, Suldrup Esquimau NJY Hubert 111 112 10.469 355 328 F Busted H Tornedo

4388201567 Preben Madsen, No Esquimau M Aerostar 113 113 8.706 338 283 F Heebro Maloy

4178301667 Anders Kr. Lassen, T Burma HJ Vogd 114 116 10.176 440 335 F Ullits E Mattie-G

Svingelbjerg F Svingel E Mattie-G

F Farsø E Mattie-G

3372301346 Tirsvad-Anderstrup M Bellwood S-B Mascot 114 106 9.504 363 313 F Faxe T Funkis

3888400954 I/S Højgård, Thyholm E Celsius HMT Ambolt 110 108 9.742 356 328 F Villads E Mattie-G

4317100832 Tage Nielsen, Brørup B Patron Sunny Boy 115 112 9.218 380 306 F Tveråd Basar

2441200968 Tirsvad Anderstrup T Blaki Ex Thor 107 106 8.756 342 295 F Tirsvad H Boudewijn

3075201367 Hans Peter Hornbjerg,

Gundersted

T Burma N Luke 112 114 10.021 374 323 F Freud Basar

4684501433 Herluf Pedersen, Ølgod Esquimau M Aerostar 110 112 10.493 359 338 F Halling RGK Pust

8707200468 Ecco Farmen, Tønder Lord Lily Southwind 113 115 8.864 346 302 F Ecco H Boudewijn

2791701094 Kr. Olesen, Gundestrup T Burma R Prelude 111 115 10.072 402 346 D Webster

4317100839 Tage Nielsen, Brørup East Cash EX Thor 117 110 10.953 430 357 Igale Masc

Emerson

4497202203 Future Genetics VAR Troy M Aerostar 113 112 11.265 456 382 V Bojer

4093400706 I/S Døssing Enggård, Lord Lily E Celcius 120 119 10.941 453 367 F Enggård KOL Nixon

Kjellerup T Laluffe

2441201026 Tirsvad -Anderstrup Lord Lily B Mountain 113 115 10.164 407 347 Kontrakt

Gns. 113 112 9.956 387 330

uanset hvor lav deres ydelse er.

Vi mangler ikke fænotypisk spredning, når vi ser på ydelsen.

Selekterede tyremødre

Af de 75 afsluttede køer har 30 fået minimun en tyrekalv

indsat på Ålestrup. Det svarer til nøjagtig 40%. Af disse

er 15 køer blevet godkendt som tyremødre og vil få eller

har fået minimum en ungtyr igangsat med prøveinsemineringer.

Det svarer nøjagtig til 20% af de afsluttede køer. Dette var

målet, da vi i sin tid planlagde aktiviteterne i Future Genetics,

uden at vi på nogen vis har taget hensyn til målet i

vores selektion.

Tabel 3 viser en oversigt over de afsluttede køer, der er

endelig godkendte som tyremødre. Avlsværditallene og

ydelsen må siges at ligge på et rimeligt niveau. Ved vurdering

af de enkelte køer lægges der mere og mere vægt


46 Sortbroget Kvæg

på, at de skal opnå et højere indeks end afstamningsindekset.

Herved kommer vi til at selektere bredere i afstamningerne.

Det betyder, at døtre efter tyre, som ikke mere

er på toppen af indekslisterne, også fremover vil få flere

døtre godkendt som tyremødre. Hvis vi udelukkende holder

os til toppen af indekslisterne, vil selektionen alt andet

lige blive smallere. Ser vi fremad, vil vi få brug for alle

gode individer, specielt hvis de er afprøvet under ensartede

forhold.

Besøg på Skølvad

På sidste udvalgsmøde har vi fastsat besøgsdag på Skøl -

vad til en gang sidst i juni måned. I skrivende stund ved

vi ikke, om det bliver til noget p.g.a. M&K-forholdsreglerne.

Evt. bliver besøget udsat til en gang i løbet af efter -

året. Under alle omstændigheder vil vi på en eller anden

måde foretage indbydelse til alle interesserede.

Embryonformidlingen

I sidste nummer af Sortbroget Kvæg lancerede vi embry -

onbørsen. Embryonbørsen har i den mellemliggende tid

ikke belastet os nævneværdigt. Måske har vi ikke ramt

rigtigt. Måske er der ikke behov for en embryonformidling.

Har du en mening om dette så grib telefonen og tag

kontakt til enten udvalgsmedlemmerne eller undertegnede

på tlf. 97404000.

Kokomfort

I almindelighed er underlagene i sengebåsene eller køernes

leje omfattet af ovenstående begreb. Vi har nu i 4 må -

neder kørt med spalteskrabere i stalden på Skølvad og

kan hermed konstatere, at renholdelse af køernes gang -

are aler også har stor betydning for køernes velvære. Vi

har oplevet, at rene gangarealer har medført betydeligt renere

køer, tørre klove, rene patter og deraf betydelig mere

ro i malkestalden, når køerne ikke skal have indtørret gød -

ning renset af patter og yver inden malkning. Malketiden

er nedsat med 20 minutter pr. gang. Vi malker ca. 150

køer. Vi har netop fået kåret 27 futurekøer. De havde en

gennemsnitlig lemmekarakter på 84,8 mod et gennemsnit

på 81,4 hos de køer, som er kåret tidligere. En del af forskellen

kan skyldes afstamningen på køerne, men den

overvejende del skyldes de renere gangarealer med medfølgende

tørre klove.

Ikke flere CVM-kvier ind på Skølvad

På udvalgsmødet i marts besluttede vi kun at indsætte

kviekalve som er fri for CVM. Det betyder, at mange kalve

skal testes inden de indsættes. Med den svartid, der er

på CVM-prøverne, skulle det nu kunne lade sig gøre. Det

betyder ikke, at vi helt har lukket for test af kvier, som er

bærere af CVM. Ønsker opdrætteren en kvie med CVM

testet på Skølvad er vi åbne overfor dette.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Omkostningen til test af kvierne betales af Future Gene -

tics. I første omgang betales testen af opdrætteren, men

ved indsættelse af kalven refunderer Future Genetics

1.200 kr. I såfald kommer kontrakten på den første tyrekalv

til at lyde på 3 ¤ 8.000 kr. Hvis opdrætter selv betaler

testen, vil kontrakten på den første tyrekalv forblive

uændret 10.000 kr. + 2 ¤ 8.000 kr.

Anders E. Christensen

Kælvealderen

på kvier stiger

Gennem månedsstatistikkerne, som udskrives fra Landsudvalget

for Kvæg, kan man følge alderen på kvierne, når

de kælver første gang. Vi har gennem de seneste år set en

konstant stigning i kælvealderen, hvilket er uforståeligt

set ud fra en økonomisk synsvinkel. I dag er kvierne 28,7

måneder i gennemsnit ved kælvning, og med den spredning,

som dette tal indeholder, betyder det, at en større

andel af kvierne end tidligere set nærmer sig de 3 år før

første kælvning. Adskillige undersøgelser – både danske

og udenlandske – har gang på gang påvist, at den økonomisk

optimale kælvealder er omkring 24 måneder. EØJ

Kvægdatabasen

kan håndtere

navne på alle dyr

I februar-nummeret udtrykte Anders Vestergård en vis uro

omkring navne på dyr, herunder de såkaldte prefix. Han

mente, at Kvægdatabasen kun kan håndtere indtil 10 karakterer

på tyres navne og slet ikke har plads til køers nav -

ne. Men der er ingen grund til uro.

Kvægdatabasen har 2 felter, hvor man kan angive navne på

dyr. Begge felter kan anvendes for såvel hundyr som for

handyr.

Det ene felt, som Anders Vestergård peger på, er på 10 ka -

rakterer (incl. mellemrum), og det hedder “Kort navn”.

Det andet felt hedder “Langt navn” og kan udfyldes med

indtil 40 karakterer (incl. mellemrum). Jeg kan ikke umid -

delbart huske, at vi er stødt på så langt et navn, selv når

vi skriver navnene fuldt ud. Det korte navn afspejler så

vidt muligt det lange navn.

På de udskrifter, hvor vi har navn med, anvender vi normalt

“kort navn” for at spare plads, og vi har normalt ikke

konavne med på vore udskrifter. Men landmanden har mu -

lighed for via “Egen Udskrift” at få lavet sine egne udskrifter,

hvor han selv kan vælge indholdet og dermed også

hundyrenes navne. Ole Klejs Hansen


CVM-resultater udenlandske tyre

CVM Negative (frie) CVM Positive (bærere)

A-J Slocum Adam (TV)

Alta Beechwood (TV)

Archibald (TV)

B Patron (TV)

B-W Geno (TV)

Berte (TV)

Blackprice (TV)

Bro Delta (TV)

C Allen (TV)

Caro Amos (TV)

CBU Ferdi (TV)

D Amarillo (TV)

D Cello (TV)

D Herald (TV)

D Hudson (TV)

D Luxembourg (TV)

D Novalis (TV)

D Sparta (TV)

D Swinger (TV)

D Webster (TV)

D L Aaron (TV)

E Addison (TV)

E Celsius (TV)

E Knockout (TV)

E Lexus (TV)

E Saratoga (TV)

E Slogan (TV)

East Cash (TV)

East Festival (TV)

G Best (TV)

Gibbon (TV)

Om CVM

SORTBROGET KVÆG 2/2001

H Palmer (TV)

Igale Masc (TV)

Janze Moun (TV)

Jerome (TV)

Jocko Besn (TV)

Kievest (TV)

Knock Out (TV)

L Hershel (TV)

L Major (TV)

L Shark (TV)

M Brock (TV)

Manat (TV)

Melchior (TV)

New Ronald (TV)

Nordkap (TV)

R Marshall (TV)

R Marty (TV)

R Monday (TV)

S Contributor (TV)

S Igniter (TV)

S Inquirer (TV)

S Marker (TV)

Sioux (TV)

Slättern (TV)

Spirando (TV)

Stadel (TV)

Sunny Boy (TV)

T Steven (TV)

Trademark (TV)

V Piramide (TV)

V Willis (TV)

I martsudgaven af Holstein International er der et læserbrev

skrevet af den kendte hollandske kvægfotograf Alex

Arkink, der også er praktisk kvægavler. Han spørger, om

omfanget af CVM-problemet er klart for alle internationalt.

“Kvægbrugere er meget afhængige af, at der er adgang til

tyre testet fri for CVM. Men hvis nogle kvægavlsforeninger

undlader at lade deres vigtigste tyre teste (som f.eks.

Ricecrest Emerson samt flere andre amerikanske toptyre),

hvor resultaterne kunne have været kendte i nogen tid, er

dette meget frustrerende for kvægavlerne. Tag f.eks. den

franske tyr Jesther. Mange avlere brugte denne tyr stærkt

Bell (CV)

Bobstar 50 (CV)

C Sierra (CV)

D Bentley (CV)

D Casino (CV)

D Jabot (CV)

D Largo (CV)

Delta Lava (CV)

E Labelle (CV)

Esquimau (CV)

Fatal¤ (CV)

G Simon (CV)

Gelpro¤ (CV)

Geranium¤ (CV)

Glory Box (CV)

H Apollo (CV)

H Boudewijn (CV)

H Marconi (CV)

H Tornedo (CV)

Homerun (CV)

Häradsköp (CV)

Italie Mas (CV)

Jarny Jabo¤ (CV)

Jesther (CV)

L Temptor (CV)

Lorak (CV)

Lord Lily (CV)

M Bellwood (CV)

P Curtis (CV)

R E Dante (CV)

Sammy (CV)

Sortbroget Kvæg 47

T Tornedo (CV)

Ugela Bell (CV)

W Russel (CV)

¤ Sandsynligvis bærer

på trods af uvished om CVM-status. Langt om længe viste

testen, at Jesther var positiv for CVM. Pludselig var

hans kalve langt mindre værdifulde. Og hvad skal vi gøre

med alle embryonerne efter Jesther, som vi stadigvæk har

i tanken eller med den dyrt indkøbte sæd? Testen af denne

tyr kunne have været kendt 3 måneder tidligere, hvis den

ejende kvægavlsforening i Frankrig havde ønsket dette.

Jeg respekterer standpunktet taget af danske kvægavlsforeninger,

af Holland Genetics og Alta Genetics. Lige fra

starten var disse foreninger fuldt ud klar over vigtigheden

af at få testet tyrene og af at dele denne information med

kvægbrugerne. De vidste, at flere tyre ville være positive


48 Sortbroget Kvæg

og derfor blive mindre populære. Men de satte kvægbrugerens

interesse først, og det er sådan, det skal være.

Nogle kvægavlsforeninger fortsætter stadig med at afprø -

ve ungtyre, der er mistænkte bærere, uden at teste dem.

Er dette mon en klog ting at gøre? Hvad vil der ske, hvis

disse ungtyre på et tidspunkt viser sig at blive positive

brugstyre men CVM-positive. Vil der stadigvæk være en

efterspørgsel efter sådanne tyre? Jeg tror det ikke. For dem,

som endnu ikke vil se de negative effekter af CVM i øjnene,

har jeg et praktisk eksempel fra vores egen besætning.

Vi havde 7 drægtigheder, hvor faderen (f.eks. Jesther) og

moderen (bl.a. en Fatal- datterdatter) var CVM-positive. 4

af disse 7 drægtigheder resulterede i en abort 10 uger inde

i drægtigheden. Og vi må nu vente og se, hvordan de sidste

3 drægtigheder udvikler sig. Jeg er bange for, at effekten

af CVM for kvægavlere vil være betydelig i mange år

fremover. Derfor er det vigtigt at få testet alle tyre nu i stedet

for at benægte, at CVM- problemet er eksisterende”,

slutter Alex Arkink. Alex Arkink, Holland

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Ydelsen hos køer

på græs

Et irsk forsøg har sammenlignet ydelsen hos to forskellige

grupper køer på græs. Køerne gik i de samme folde og

fik dermed den samme behandling, men de 96 køer var

udvalgt indenfor to grupper. 48 køer havde en meget høj

genetisk værdi for ydelse, og de øvrige 48 var udvalgt på

grundlag af en gennemsnitlig avlsværdi for ydelse. Der

blev praktiseret tre forskellige fodringsstrategier:

1.ºAlmindelig standardfodring kombineret med græs -

ning.

2.ºAlmindeligt græsudbud kombineret med høj kraftfodertildeling.

3.ºOptimale græsningsforhold kombineret med kraft -

fodertildeling.

Køer med høje genetiske anlæg for ydelse foretager flere bid af græsset pr.

tidsenhed og har dermed et større indtag af græs end gennemsnitskøer.

Kort sagt: de er mere grådige. Foto: Kirsten Petersen.


Indenfor alle tre strategier var holdet med højgenetikkøerne

tydeligt mere højtydende end gennemsnitsgenetikkøerne.

Specielt målt på kg mælk var højgenetikkøerne overlegne.

Her var dagsydelsen 24,7 kg mod 21,2 kg for det almindelige

hold. Forskellen udlignes dog noget, når ydelsen

af fedt og protein betragtes. Der var en tydeligt lavere

fedtprocent, 3,56% hos højgenetikholdet mod 3,87% hos

lavgenetikholdet. Proteinprocenten var også lavere hos

høj genetikholdet, 3,32% mod 3,45%. Laktoseindholdet i

mælken var tilsvarende forskelligt – 4,64 hos højgenetik -

holdet mod 4,76 hos lavgenetikholdet.

Ganske interessant var det derimod, at den samlede græs -

ningstid var ens hos de to grupper af køer (de gik jo også

mellem hinanden). Kendetegnende var det dog, at højgenetikholdet

havde en større græsningsintensitet ved at de

foretog flere bid pr. tidsenhed og dermed fik et større indtag

af græs – kort sagt: de var mere grådige. Målt på den

tid, hvor køerne tygger drøv, var der også en signifikant

forskel mellem højgenetikgruppen og middelgruppen.

Der var en tydelig længere drøvtygningsperiode hos høj -

genetikholdet end hos middelholdet.

Effekten af en højere tildeling af kraftfoder betød ikke

uventet en højere ydelse af mælk, kg fedt, kg protein. Ved

en højere tildeling af kraftfoder sås en markant stigning i

indholdet af laktose i mælken. Fedt- og proteinprocenterne

var stort set uændrede.

Den højere tildeling af kraftfoder betød en mindre græsoptgelse.

Såvel ved tildeling af kraftfoder som ved den del

af forsøget, der havde et meget stort græsudbud, var der

en tydeligt nedsat græsningstid. I holdet med høj kraftfodertildeling

blev mæthedsfølelsen hurtigere opnået, og i

den del af forsøget, hvor græsudbuddet var meget højt,

kunne den nødvendige græsmængde indtages i en kortere

tidsperiode end ved standardgræsning.

Kommentar:

Konklusionen af denne undersøgelse må være, at køer med

højt genetisk anlæg for ydelse kvitterer for den større tildeling

af foder ved en højere ydelse, samt at højgenetikgruppen

var mere aktive i foderoptagelsen end middelgruppen.

Det store spørgsmål står stadig tilbage: hvor findes

den økonomiske balance? EØJ

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Sortbroget Kvæg 49

Det går godt i Dansire

Lederen af Dansire, Anders Andersen, oplyser, at 1. kvartal

har været særdeles positivt. Dette på trods af, at vi i

Danmark har haft BSE-problemerne, samt at mund- og

klovsygen også har lukket en række markeder. Der er

samlet solgt godt 50.000 doser sæd, hvoraf SDM udgør

næsten 23.000 doser, Jersey 18.500 doser, RDM 7.300 doser,

kødkvæg 1.350 doser. Der er herudover solgt 26 embryoner.

Den tyr, der er eksporteret mest sæd af, er Viking Bojer,

som med næsten 7.000 doser i indeværende kvartal har

været meget efterspurgt overalt. Også T Lambada og HV

Huxley samt RGK Solar ligger med pæne salgstal.

HV Huxley er sammen med V Bojer, T Lambada og RGK

Solar blandt de mest populære danske tyre i udlandet. Her

en af HV Huxleys mange prima døtre, ko nr. 21045-908

fra Knud Erik Nielsen, Give. Foto: Olav Vibild.

Stort slægtskab til

Bell og Arlinda Chief

De første resultater vedrørende beregning af slægtskab og

indavl i den danske population af kvæg foreligger nu fra

den gruppe, der på Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum

beskæftiger sig med emnet. Ikke overraskende er det

Pawnee Farm Arlinda Chief og Carlin M Ivanhoe Bell,

der er mest i familie med de danske tyre. Op mod 25% af

arveanlæggene i det danske tyrehold stammer fra disse to

tyre. Indavlsgraden i kvægavlsforeningstyrene er ikke alar -

merende stor. Den er godt 4%, hvilket svarer til den ind -

avlsgrad, der er i kopopulationen i USA. Avlsmæssigt er

der derfor en stor opgave i, at stigningen i indavlsgraden


50 Sortbroget Kvæg

Carlin M Ivanhoe Bell er sammen med Pawnee Farm Arlinda

Chief de to tyre, der er mest i familie med de danske

tyre, og op mod 25% af arveanlæggene kan henføres til

disse to amerikanske avlsmatadorer.

holdes så langt nede som muligt. I USA er set en relativ

stor stigning pr. generation, nemlig 1,6%, hvilket er højere

end gavnligt. Vi skal indstille os på, at vi i de fremtidige

avlsplaner i kvægavlsforeningerne må tage et vist hensyn

til slægtskabsinformationerne, også selv om det går ud

over den absolut højeste ydelseskombination. EØJ

Team Future Breeders

Siden sidst

Mund- og klovesygen tvang os til at aflyse vores planlagte

generalforsamling i februar, hvor vi skulle have besøgt

Tirsvad-Anderstrup Holstein. Som alternativ til besætningsbesøg

besøgte vi i marts dyrlægerne i Hobro. En

spændende aften med mange nye ansigter. Efter vi havde

hørt om dyrlægens gode råd, holdt vi en kort generalforsamling,

hvor vi tog afsked med Søren Bech, Klaus Kristiansen

og Heidi Volmer, som alle har været med i bestyrelsen

i en årrække. Ikke mindre end 9 personer var opstillet

til at udfylde de nye pladser, valget faldt på Bjarke

Kristensen, Jacob Nørgaard og Steffen Elmer.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Kommende tid

Midt i maj har vi planer om at besøge Jørn Mikkelsen,

Søften, for at se en god jerseybesætning og høre lidt om

den race. Efterfølgende vil Åge Villumsen holde et indlæg

om, hvordan man opnår en højere ydelse.

Grillaften 1. juni 2001

Det sociale aspekt kommer op i os, og vi vil forsøge at lave

en god grillaften, hvor vi vil servere helstegt pattegris.

Vi håber naturligvis på god tilslutning, men alle vore arrangementer

det seneste år har været med god tilslutning.

Vestjysk Kvægbrugs

Ungdom

Studietur til Tyskland

Ondsdag den 21. februar var vi en flok på 8 personer, der

tog afsted til Tyskland. Vi havde fået lov til at besøge

Christian Bielefeld i Dalvers.

Efter en lang køretur med nogle enkelte stop undervejs

var vi fremme ca. kl. 13. Vi fik en god rundvisning på går -

den, og de fortalte godt om deres køer. Der er nogle danske

tyre, der kommer derfra, bla. SK Flex. Det er nogle

flotte og gode køer med et rigtig godt temperament. De

kunne stille og roligt trække dem frem i halsremmen.

Efter at vi havde set gården, fik vi kaffe, og der var tid til

diskussion. Så gik turen tilbage nordpå mod Verden.

Vi havde bestilt værelser på et lille hyggeligt hotel, og efter

vi havde spist, var der nogle der skulle føre sig frem

over for hende den søde i baren på “deres gode tysk”.

Næ ste dag, efter vi havde fået skubbet bussen i gang,

gjaldt det dyrskuet SCHAU DER BESTEN. Det var et

stort, flot dyrskue med underlægningsmusik og et flot

“lysshow”. Efter bedømmelserne var der auktion, og der

var det bare med at holde hænderne nede. Da vi havde

været der hele dagen, tog vi mod grænsebutikkerne for at

brænde de sidste mark af.

Det var en rigtig god tur, og de der ikke var med, er gået

glip noget. Det er ærgerligt, at der ikke kunne blive flere

til sådan en tur, fra to foreninger. (Young Breeders var inviteret

med).

Internet: På Vestjydens hjemmeside kan man læse om,

hvem vi er, og hvad vi laver, og så står der en aktivitetsoversigt

for 2001. Mads Rasmussen, VKU


Landet Rundt

SDM Nordvestjylland

Generalforsamling

Den 7. februar havde vi inviteret Morten Kargo, Foulum,

til at holde indlæg omkring avlens fremtidige retning uden

indavlsproblemer. Morten gjorde på en god, let forståelig

måde rede for den noget svære teori, der er i avlsarbejdet

for at nå de avlsmål, vi sætter os. Det være sig genetiske

sammenhænge, holdbarhed, S-indeks, avlsretningen og

ikke mindst indavlen.

Vi har via CVM-defekten set noget af indavlens “svøbe”,

idet de skadelige gener hurtigere opformeres via avl med

nært beslægtede dyr. Morten pointerede vigtigheden af at

finde ubeslægtede dyr og så avle mellem disse blodlinier.

Et svært arbejde, da hele HF-populationen på verdensplan

er koncentreret på “få blodlinier”.

Det er en af de store udfordringer fremover.

En aften som gav anledning til en god debat blandt deltagerne.

På generalforsamlingen blev Morten Kloster, Thorupholme,

nyvalgt til bestyrelsen i stedet for Henrik Gregersen,

Fjerritslev. Palle J. Larsen

SDM - Nordjylland

og Vesthimmerland

Man kan kaste sig ud i frustrationerne omkring kvægbrugets

forhold omfattende BSE, mund- og klovesyge, vigende

priser og meget andet. Det er blot den hverdag, vi færdes

i og derfor også må acceptere, at de mange dyrskuer,

der skulle være afholdt inden 1. august, selvfølgelig er

blevet aflyst. Andet havde været uforsvarligt. Om så enkelte

hestearrangementer gennemføres, er en helt anden

sag.

Et ”uforglemmeligt møde”

Avlsforeningerne, ja, hvad med dem? Der var indkaldt en

større skare af interesserede til et møde med Dansk Hol -

steins bestyrelse, hvor dette meget relevante emne var sat

på dagsordenen. Her burde omtalen af mødet tirsdag den

10. april egentlig høre op. Anstændigvis. Men mødet var

så frustrerende at overvære, at man nu tydeligt kan forstå,

hvorfor der eksempelvis ikke kan skabes enighed om etable -

ring af Dansk Kvægavl, samlet i een kvægavlsforening.

Her sad en gruppe folk med fuldt ansvar for indkøb af tyrekalve

til de nuværende foreninger. De havde – troede

flere – en fælles prisaftale med skyldigt hensyn til kalvenes

CVM-status. Det blev ved troen, idet tro som bekendt

altid kan fortolkes – og det blev den så sandelig gjort i en

times tid. Meget lidt opbyggende.

Morten Kargo havde ellers indledt dagen med et meget

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Sortbroget Kvæg 51

aktuelt emne, som gik over antallet af døtre efter ungtyrene

og til en forståelse af begreberne – Den sande Avlsværdi

– Spredning – Sikkerhed.

Spørgsmålene til det indlæg bar i høj grad præg af en dyb

mistillid til de beregninger, vore dygtige genetikere står

for. Man skal se med kritiske øjne, men samtidig bør disse

øjne også være i stand til at både se og forstå realiteter.

Nu vel, vi har i årenes løb diskuteret avlsværdiberegningerne,

og rigtigt er det da også, at DOA var blevet antikt,

og at vi var for længe om at få ændret det til ANIMAL

MODEL – men fortidens synder skal ikke til stadighed

drages frem – dem har vi lært af.

Nej, det møde var der bestemt ingen, der bør føle ære ved!

Og avlsforeningernes fremtidige virke – ja, der var ikke

megen tid til det vigtige punkt.

Teater og natur

Vi har i både NORDJYLLAND og VESTHIMMERLAND

med nogen succes lavet alternative tilbud til medlemmerne.

Man kan diskutere i hvor høj grad, vi skal “gribe” ind

i andres områder, men det er også rart at være sammen

om andet end SDM. I år har vi ingen mulighed for at læg -

ge et fagligt besøg ind i den tur, der tilbydes onsdag den

30. og torsdag den 31. maj. Turen går til Refsnæs – et meget

smukt sjællandsk område, hvor Mogens Anholm er

lokal-kendt. Det vil vi benytte os af. Bussen fragter os videre

til overnatning i København, hvor vi inden nattesøvnen

har oplevet “The Phantom of the Opera” – tidens stør -

ste teateroplevelse. Næste dag lister vi over fra Helsingør

til Helsingborg og besøger naturområdet Kullen. Endnu

en sejltur venter os, idet vi sejler med STENA-LINE fra

Göteborg til Frederikshavn.

Vi ved af erfaring, at det ikke er de mest fanatiske SDM-

Avlere, der tager med på disse ture, men helt ærligt udgør

de også et klart mindretal. Men hvor skulle også disse

være velkomne.

Årsmøde i Himmerland

Ellers er man i Himmerland i gang med planlægningen af

Landsforeningens Årsmøde. En spændende opgave, som

virkelig optager bestyrelse og ansatte.

Som man kan se i dette blad, foregår både møde og aftenfest

på RØNBJERG FERIECENTER, der er smukt beliggende

ved Limfjorden tæt ved RANUM og med udsigt til

både LIVØ og SALLING.

Feriecentret byder på fantastiske oplevelsesmuligheder –

blandt andet badeland med både sauna og sol, bowling -

center og børneaktiviteter. Så hvad med at overveje en

mindre forlængelse af årsmødet! Der kan vente familien

et par dejlige dage, og mon ikke RØNBJERG FERIE-

CENTER har et specielt tilbud til SDM-folket i den forbindelse.

Jens Holm Danielsen


52 Sortbroget Kvæg

Ko nr. 873 fra Hans Peter Hornbjerg, Gundersted, hædres

for 100.000 kg livsydelse. På billedet ses Anita og Hans Peter,

Torben Bach fra kvægbrugsudvalget, Arne Christensen

fra avlsforeningen og Jan Lassen fra kvægavlskontoret i selskab

med ko nr. 873.

100.000 kg ko i Vesthimmerland

I februar måned hædrede SDM-avlsforeningen Vesthimmerland

og Himmerlands Kvægrådgivning på behørig vis

med laurbærkrans og tinfad en 100.000 kg ko hos Hans

Peter Hornbjerg i Gundersted. Ko nr. 873 er født i 1989,

og hendes far er den canadiske tyr Lamport Hawkeye.

Hun har fået 9 kalve og har i gennemsnit af 9,2 år givet

10968 kg mælk. De mange kg mælk har efterhånden sat

sine spor på koens yver, men hun er stadig i fuldt vigør

især takket være helt unikke lemmer. Jan Lassen

SDM i Østjylland og

Midtjysk Avlsforening

for SDM

Mandag den 19. februar afholdt Avlsforeningen for SDM i

Østjylland og Midtjysk Avlsforening for SDM såvel generalforsamling

som ekstraordinær og stiftende generalforsamling

for en ny forening.

Dagen startede med bedriftsbesøg hos Erling Gert Nielsen,

Lemmervej 12, Mørke.

Erling har bygget en ny løsdriftsstald i 2000, se beskrivelsen

under artiklen andetsteds i bladet. En stor tak til Erling

for en flot fremvisning.

Efterfølgende afholdtes både generalforsamling og stiftende

generalforsamling af ny avlsforening. Ca. 80 med-

SORTBROGET KVÆG 2/2001

lemmer fra de 2 foreninger var mødt frem, og her gik

man enstemmigt ind for en sammenlægning af foreningerne.

Den nye forenings navn og adresse:

Foreningens geografiske område dækker hele Århus Amt

samt Kjellerup området.

Den nye bestyrelse for foreningen har fået følgende sammensætning:

Henning Fruergaard – Pedersen, Hvidding, 8830 Tjele

(formand)

Erik Jørgensen, Sjørslev, 8620 Kjellerup (næstformand)

Erling Gert Nielsen, Lemmer, 8584 Mørke

Peter Christensen, Lindegården, 8950 Ørsted

Lisbeth Klinge, Landborup, 8420 Knebel

Anders Hvid Pedersen, Sugebæk, 8653 Them

Arie Rombouts, Hingeballe, 8620 Kjellerup.

Sekretær for foreningen er Henrik Schøler Nielsen.

•Hvert år på foreningens generalforsamling hædres den

højestydende besætning og den højestydende ko fra foreningens

medlemmer.

•Hvis foreningen ønsker at udnævne et eller flere æresmedlemmer,

er dette muligt.

Æresmedlemmer får et livslangt gratis medlemsskab

af foreningen.

•Der er mulighed for at være medlem på 2 måder, enten

som aktivt eller passivt medlem. Ved passivt medlem

forstås et medlem, som ikke længere har køer, men

stadig gerne vil være medlem.

Den 31. december 2000 var der følgende antal medlemmer

tilknyttet de 2 foreninger.

Aktive Passive Æresmedlemmer

Midtjysk Avlsforening

ººfor SDM

Avlsforeningen for SDM

99 6 0

ººi Østjylland 156 0 5

Vi håber naturligvis, at alle vore medlemmer vil tage godt

imod fusionen og deltage i den nye forening.

De 2 “gamle” foreninger har 25 års jubilæum i år, og samtidig

har foreningerne fusioneret. Dette synes vi skal fejres.

Derfor inviterede foreningen til jubilæums / fusion-


fest på Gæstgivergården, Hornslet, fredag den 27. april.

Der var god opbakning til festen.

Den 16. maj er der planlagt aftentur til Mols Bjerge Skov -

part, Molsvej 122,

8400 Ebeltoft. Her vil Bent Caspersen fra Mols Bjerge

fortælle os om kvæget af skovracen, som græsser / plejer

Mols Bjerge, der er ca. 100 moderdyr. Vi drikker kaffe i

det blå.

Grillfest afholdes først i juli måned med bedriftsbesøg

hos Lissi & Verner Pedersen, Hauge.

Henrik Schøler Nielsen

SDM Avlsforeningen

Viborg / Skive

Den 28. februar afholdt foreningen generalforsamling.

Der var planlagt besætningsbesøg hos:

•I/S Jørgensen, Sjørslevvej 79, Sjørslev, Kjellerup.

•Martine & Sjord Ydema, Fårupvej 7, Fårup, Rødkærsbro.

Desværre måtte vi aflyse bedriftsbesøgene i sidste øjeblik

p.g.a. mund- og klovesyge problemerne. Alligevel skal

der lyde en stor tak til de 2 besætninger, fordi vi måtte

komme.

Generalforsamlingen blev afholdt på Rødkærsbro Kro.

Efter valgene konstituerede bestyrelsen sig på følgende

måde:

Ole Kristensen, Lihme, Spøttrup (formand)

Chr. Christensen, Velds, Tjele (næstformand)

Jens Pedersen, Kokholm, Tjele

Anders Dahlgaard, Skove, Roslev (nyvalg)

Torben Rasmussen, Trandum, Skive

Jørgen Haugaard, Batum, Tjele

Finn Høyer, Porsmosegård, Viborg

John Toft, Tastum, Stoholm

Niels Vestergård, Gullev, Bjerringbro

100.000 kg mælk

Ko nr. 40068 – 00461 fra Jens Chr. Lavrsen, Boller, Viborg,

rundede 100.000 kg mælk først i april 2001. Desværre

døde koen kort tid efter, at hun havde rundet den

magiske grænse.

461 var efter TMS Texas og morfar var Sk Krej. Hun fik

11 kalve og havde et gennemsnitligt kælvningsinterval på

12.3 måneder.

Ydelsen i gennemssnit af 10,4 år:

9604 kg mælk 3,66% fedt 352 kg smørfedt 2,85% protein

273 kg protein.

Vi ønsker Jens Chr. Lavrsen tillykke med det fine resultat.

Den 17. maj 2001 vil foreningen afholde dyrskuedommer-

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Sortbroget Kvæg 53

aften hos Palle Østergaard, Lyngvej 23, Skals. Vi vil her

prøve at bedømme og oprangere 2 – 3 hold køer samt give

en begrundelse for placeringen.

Overdommer / facitliste bliver Erik Jørgensen, Sjørslev.

Den 10. juli afholder vi den årlige grillaften med besøg i 3

lokale besætninger.

Besætningerne:

•Finn Høyer, Porsmosegård, Viborg

•Jens Pedersen, Kokholm

•Jørgen Haugaard, Batum

Mere detaljeret invitation til arrangementer sendes ud senere.

Henrik Schøler Nielsen

SDM Ringkøbing

4 køer hædret for 100.000 kg mælk

Henrik Grønne, Djeld, Vinderup. Ko nr. 2912500415

Den 19.10.2000 var dagen, hvor nr. 415 fra Henrik Grønne

rundede 100.000 kg mælk.

Koen er født i sept. 1988 hos John Uhrenholt, Tvede ved

Randers og blev umiddelbart før 3. kælvning flyttet til

Henrik Grønne i forbindelse med etablering af bedriften i

Djeld.

Nr. 415 er efter CEN Grøn, som igen er efter Spirit og tillagt

på en RGK New York-ko hos Ole Bendtsen i Grønbjerg.

Morfar er SDJ Nam.

Hun har i 9,8 år præsteret 10.846 kg mælk, 425 kg fedt

367 kg protein. Hun har kælvet 9 gange og fået 10 levende

kalve.

Ko nr. 29129-415 (CEN Grøn) fra Henrik Grønne, Vinderup,

hædres for 100.000 kg mælk. Til venstre Lars Hansen,

Peter Stephansen og familien Grønne.

Foto: Anders Christensen.


54 Sortbroget Kvæg

Lars Moesgård Knudsen, Nøvling,Vildbjerg, Ko nr.

5907900523

I sommeren 2000 nærmere betegnet den 12. august, nåede

JY Wilow-koen nr. 523 de 100.000 kg mælk.

Nr. 523 er født i december 1987 og er i besiddelse af et

meget funktionelt eksteriør. Uden at forklejne andre køer

vi har hædret er nr. 523 langt den bedste. Hvis ellers frugtbarheden

ikke spiller ind, vil vi sikkert også komme til at

hædre denne ko for 10.000 kg fedt og protein.

Koens kvaliteter er desuden på dyrskuet i Aulum et par

gange bedømt til ærespræmie.

Hun har kælvet 8 gange og fået 9 levende kalve. Hendes

gennemsnit af 10,5 år: 9.935 kg mælk, 437 kg fedt og 325

kg protein.

Mogens Juul Nielsen, Skalstrup, Vemb, Ko nr.

5845100485

Først i februar måned dette år blev ko nr. 485 behørigt hæd -

ret for sin store produktion på 100.000 kg mælk. I dagens

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Ko nr. 523 (JY Wilow) fra Lars Moesgaard

Knudsen, Vildbjerg, har rundet

de 100.000 kg mælk. Her lykønskes

familien Knudsen og fodermester af

Peter Stephansen.

Foto: Anders Christensen.

anledning var flaget hejst og en stor flok naboer og kollegaer

var mødt op. Efter bevingede ord fra fmd. Peter Stephansen,

hyggede hele selskabet sig med kaffe og hjemmebag

samt en lille en til halsen.

Nr. 485 er født i januar 1987 og har i gennemsnit af 12,5

år ydet 8.263 kg mælk, 354 kg fedt og 260 kg protein.

Hun har kælvet 12 gange og fået 12 levende kalve.

Nr. 485 er også i besiddelse af et funktionelt eksteriør.

Hun er kåret 87 krop, 85 lemmer, 83 malkeorganer og 86

i helhed.

Far er HV Tango, bagved ligger en privat tyr efter Triple,

RGK Asta er mormorsfar.

Ebbe Buskbjerg, Kilde, Aulum. Ko nr. 5373800646

Ved den generalforsamlig vi pga. M&K endnu ikke har

afholdt, skulle Ebbe Buskbjerg på vegne af ko nr. 646 have

modtaget laurbærkrans og årskrus for 100.000 kg mælk.

Koen afgik desværre i efteråret, inden formand og sekretær

fik sig taget sammen til at komme afsted med gaver-

Miriam Juul Nielsen, Vemb,

præsenterer flot ko nr. 485

foran gratulerende naboer

og kolleger.

Foto: Anders Christensen.


ne. – Derfor hæderen på generalforsamlingen.

Nr. 646 er født i januar 1987 og har i sit lange produk tions -

liv fået 12 levende kalve ved 10 kælvninger. Hendes gns.

produktion blev i 11,6 år: 8.718 kg mælk, 372 kg fedt og

290 kg protein.

Også denne ko er efter HV Tango med GJ Oskar og HHJ

Frans som hhv. morfar og mormorsfar.

Fra foreningens side skal der lyde et stort tillykke til personerne

bag og omkring disse prægtige dyr med ønsket

om held med køerne fremover. Vi ses jo igen til årsmødet

i Vesthimmerland til september. Anders Christensen

SDM Kolding-Kredsen

Vinterudflugt

Årets vinterudflugt gik endnu en gang vestpå, hvor vi besøgte

Tove & Torben Kragh, Henne. En bedrift, hvor der

er fuld turbo på avlsarbejdet. Interessant at høre og se

hvorledes engagementet for det sortbrogede avlsarbejde

næsten smitter, når man træder ind i den nybyggede løsdriftsstald.

Herefter gik turen til Solveig Nielsen, Galtho.

Endnu en besætning i særklasse med særdeles gode køer,

ligeledes i en nyopført løsdriftsstald. To utroligt spændende

besøg, hvor fællesnævneren er høj ydelse og gode robuste

køer. En stor tak til de to bedrifter for deres enorme

forarbejde, store gæstfrihed og medvirken til en særdeles

vellykket dag.

Generalforsamling

Dette års generalforsamling indledtes med besætningsbesøg

hos Ina o. og Hans P. Hansen, Malt. En velpasset og

højtydende besætning med et højt pasningsnivau. En stor

tak til Ina og Hans Peter for deres gæstfrihed, samt det

store forarbejde, der var gjort forud for besøget. Efterfølgende

var der generalforsamling på markedsrestaurationen

i Brørup. Efter formandens beretning var der valg og uddeling

af anerkendelser. Boe L. Thomsen, Hulkær ønskede

ikke genvalg efter mange års solidt arbejde for foreningen.

Tak for indsatsen. Der var genvalg til Kurt Øster gård,

Bønstrup og ny i bestyrelsen er Kurt Juel, Tirslund.

Højstydende besætning 1999-2000:

John Sørensen, Nørbølling, 32,4 årskøer 9968 kg mælk

og 784 kg værdistof

Højstydende ko i kontrolåret 1999/2000:

Boe L. Thomsen, Hulkær. Ko nr. 43152-01810, NJY Hubert,

1138 kg værdistof

Højst kårede ko efter ungtyreinseminering:

Knud Thomsen, Fitting. Ko nr. 46786-01402, V Benedikt,

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Far: Bellwood. Morfar: Southwind. Kåret 90 point i helhed.

Jo, M Bellwood har også positive egenskaber!!!

Bestyrelsen består herefter af:

Sortbroget Kvæg 55

Formand Tage Nielsen, Tuesbøl

Næstformand Kurt Østergård, Bønstrup

Gunnar Jensen, Egholt

Ina O. Hansen, Malt

Kurt Juel, Tirslund

Klaus Elmelund

SDM-avlsforeningen

Hærvej

25 års jubilæum

For at markere foreningens 25 år lange virke, blev der afholdt

fest på Vester Mølle med 90 deltagere. En rigtig for-

Holger P. Olesen, Uhre, har gennem 21 år været en ildsjæl

i SDM Hærvejs bestyrelse samt i mange år i bestyrelsen for

SDM – Dansk Holstein. På generalforsamlingen i SDM

Hærvej blev Esther og Holger P. Olesen takket for den

mangeårige indsats.


56 Sortbroget Kvæg

nøjelig aften, hvor foreningens hidtidige formænd holdt

tale om bemærkelsesværdige begivenheder fra deres formandsperiode.

Generalforsamling

Dette års generalforsamling blev formandens foreløbigt

sidste, da Holger P. Olesen meddelte, at han ikke ønskede

genvalg. En ildsjæl som Holger, der tænker abstrakt og fokuser

på den sortbrogede race har været til stor inspiration

i foreningen. Tak for de 21 år, du valgte at gøre en stor ind -

sats for SDM-Hærvejs virke, samt for SDM Dansk Hol -

stein. Efter beretningen var der valg og uddelelse af anerkendelser.

Der var genvalg til Søren Knudsen og Niels S.

Madsen, og ny i bestyrelsen er Søren Solgård Nielsen.

Søren Knudsen Formand

Søren Skriver Næstformand

Flemming Thorsager

Jørgen Jensen

Niels S. Madsen

Torben Strandhave

Søren Solgård Nielsen

Anerkendelser

Højstydende besætning 1999-2000

Ckr.nr. 24412, 851 kg. F+P

Søren E. Madsen, Tirsvad Holstein

Højstydende ko 1999-2000

Ckr.nr. 26894-775, Sk Flex, 1265 kg. F+P

Christian Rasmussen, Brædstrup

Ko nr. 22813-751 (NJY Hubert ¤ VAR Igo) fra Karin og

Wim van Ginkel, Vesterlund, har rundet de 100.000 kg

mælk. Foto: Klaus Elmelund.

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Højstydende livsydelsesko 1999

Ko nr. 24704-00567

Jytte og Kaare Graversen, Grættrup

Højst kårede ko efter ungtyreinseminering 1999

Ko nr. 21334-2974 V Bjerg (Esquimau ¤ K Jurist) Kåret

91 for helhed.

Aps. Mejlhøjgård, Hatting v/ Familien Oerlemann

Efter generalforsamlingen var der besætningsbesøg hos

Charlotte & Steen Holst, Adslev. Her så vi en særdeles

højtydende og velpasset besætning. Tak for jeres gæstfrihed.

100.000 kg mælk

Hos Karin & Wim Van Ginkel, Vesterlund har ko nr.

22813-751 (NJY Hubert ¤ VAR Igo) rundet de 100.000 kg

mælk. 751 har i gns. Af 9,7 år ydet 10379 kg mælk 413 kg

fedt og 362 kg protein. Et stort tillykke med det flotte resultat.

Klaus Elmelund

SDM de Østlige Øer

Den 1. februar havde vi vores generalforsamling med indledende

besætningsbesøg på Frederiksdal Gods ved Harpelunde.

En nybygget stald med 2 robotter, og vi fik en

grundig forklaring af Jon Krabbe.

Efterfølgende var der generalforsamling på Højmølle Kro

på Falster. På valg var Jens Jensen, Esrum. Han ønskede

ikke genvalg. Hedvig Boserup, Skibby, blev valgt ind i

stedet.

Vores tur, der normalt er blevet afholdt i maj måned, har

vi udsat i år på grund af mund- og klovesygen. Vi forsøger

at arrangere en tur i uge 38. Tilsvarende gælder vores

grill-aften, som vi forsøger med i uge 28, men der skal

være faldet helt ro over mund- & klovesygesituationen

rundt omkring os. Der vil udgå invitation til alle medlemmer.

Dyrskuet i Roskilde bliver uden klovbærende dyr. Om der

iøvrigt bliver dyrskue i Roskilde er endnu uvist. Der bliver

først taget stilling til dette senere på måneden.

Lone Sode Bergmann

SDM - Sønderjylland

100.000 kg mælk

I december rundede ko nr. 406 (RGK Lori) hos Jette og

Andr. Jacobsen, Gabøl, de 100.000 kg mælk. Bagved ligger

tyrene SDJ Temsa og SDJ Nam. Nr. 406 blev således

nr. 27 i rækken af køer i SDJ, som har rundet 100.000 kg


Med hjælp fra børnene Per og Maria præsenterer Jette Jacobsen,

Gabøl, ko nr. 406 (RGK Lory) på en kold januardag.

Foto: Niels Erik Palle.

mælk. Alder ved 1. kælvning 23,9 mdr. og kælvningsinterval

15,2 mdr.

Aflysning

Dyrskueforberedelse m.m. var i år programsat til at finde

sted på på ECCO Farmen, Tønder.

Arrangementet er aflyst grundet aflysning af dyrskuerne.

Niels E. Palle

SDM Vestjyden

Endnu en 100.000 kg’s ko

Endnu en vestjysk ko har rundet 100.000 kg mælk: Ko nr.

920 fra Svend Skødebjerg Nielsen, Tarplunde, Nr. Nebel.

Endnu en vestjysk ko har rundet de 100.000 kg mælk,

nemlig:

CKR.rn. 45281-00920 tilhørende Svend Skjødeberg Nielsen,

Tarp Lunde, Nr. Nebel. Koen er født i 1988 efter

Mandingo med TMS Texas som morfader.

Gns. af 11,0 9478 – 3,66 – 346 – 3,07 – 291 – 637.

Torben Møller

SORTBROGET KVÆG 2/2001

SDM-Fyn

Sortbroget Kvæg 57

Som i de fleste andre avlsforeninger har Avlsforeningen

for SDM i Fyns Amt også afholdt generalforsamling siden

sidste udgivelse af Sortbroget Kvæg.

Generalforsamling

Generalforsamlingen afholdtes torsdag den 15. februar.

Inden selve generalforsamlingen bød Lars og Niels Hansen

velkommen på Lundsgård i Thorup.

Lars og Niels driver et interessentselskab med godt 200

køer, der malkes af 4 Lely-robotter. 40 medlemmer var

mødt op for at se dette virkeligt veldrevne kvægbrug, hvor

køerne også kvitterer for det høje pasningsniveau. Ydelsen

i besætningen stiger ca. 10 kg værdistof om må ne den

og var i slutningen af januar måned på 681 kg værdistof.

Besætningen på Lundsgård bærer nu ikke præg af den

høje ydelse. Et meget spændende og informativt besøg.

Efterfølgende var der generalforsamling i Birkum Forsamlingshus.

Formand Carsten Hedegaard aflagde en god

beretning, hvor mange aspekter indenfor både avl, produktion

og politik blev berørt. Der var genvalg til bestyrelsen,

og efter konstituering ser denne således ud:

Carsten Hedegaard, Ørbæk (formand)

Flemming V. Pedersen, Håstrup (næstformand)

Carsten Christensen, Gamby

Torben Christensen, Millinge

Henning Rasmussen, Hasmark

Pilotprojekt

Avlsudvalget for SDM under Kvf. Fyn og Avlsforeningen

har forsøgt at øge fleksibiliteten i avlsrådgivningen for på

denne måde at sprede interessen for avl med SDM yderligere.

Derfor er det besluttet, at afkomsinspektørerne kører

alene på Fyn, når der bedømmes SDM-dyr. På denne måde

frigives tid til opsøgende arbejde. Projektet kører som

forsøg. Det er et håb fra avlsforeningen og avlsudvalget,

at dette modtages positivt af SDM-brugerne.

Fremtidens arrangementer

Ja, denne klumme ser lidt uklar ud for øjeblikket grundet

M&K-situationen. Dyrskue og dyrskueforberedelsen er

røget i vasken, men forhåbentlig bliver der løst så meget

op for restriktionerne, at sommerudflugten kan arrangeres.

Der skal fortsat arbejdes ihærdigt med arrangementer

i det omfang, det er muligt. Dog er det som bekendt svært

at samle folk, hvis ikke der er “lidt lugt af stald” med i programmet.

Det er en kendsgerning, alle må indstille sig på.

Men nytænkning indenfor avlsforeningerne er bydende

nødvendig for fortsat at kunne trække medlemmerne af

stuerne, da disse har nok andet at se til i dagligdagen!

Hæder til 100.000 kgs køer skal der fortsat være plads til,

og nummer to og tre i rækken på Fyn er stærkt på vej.

Claus Petersen


58 Sortbroget Kvæg

DC

Avlsværdital

Sortbroget Kvæg

SDM –

Dansk Holstein

Bestyrelse:

Form.

Peder V. Laustsen

Tlf. 75 42 08 04

Næstform. Erik Hansen

Tlf. 74 84 11 60

Henning Fruergaard

Pedersen

Tlf. 86 45 15 18

Kurt Østergaard

Tlf. 75 58 34 62

Ole Kristensen

97 56 03 57

Kristen O. Dahlgaard

Tlf. 97 93 65 46

Anton Hammershøj

Tlf. 98 54 85 49

Jan Duchwaider

Tlf. 47 52 80 50

Flemming Bak

97 19 17 38

Landskontoret

for Kvæg

Kontorets adresse:

Udkærsvej 15, Skejby

8200 Århus N

Tlf. 87 40 50 00

Fax 87 40 50 10

E-mail: sdm@lr.dk

Homepage: www.cattle.dk

SORTBROGET KVÆG 2/2001

via Internet

www.lr.dk er adressen, hvor avlsværditallene er tilgængelige

for alle.

Klik på “Fagområder”, dernæst på “Kvæg” og sluttelig på

“Avlsværdital”. Her er der blandt andet mulighed for at klikke

sig ind på “Avlsværdital for malkeracer” (danskafprøvede tyre)

eller “Interbull avlsværdital for malkeracer” (omregnede

tal på udenlandske tyre).

Der er også mulighed for interaktiv søgning af tyre med de 50

bedste for hver egenskab.

På samme side publiceres også resultaterne af CVM-testen

og tyre der er frie for Bell-gener.

Der publiceres danske avlsværdital 8 gange årligt – 4 store kørs -

ler, hvor alle avlsværdital beregnes (1. marts, 1. juni, 1. september

og 1. december) og 4 små kørsler, hvor kun ydelsesog

eksteriørindekser beregnes (15. januar, 15. april, 15. juli og

15. oktober). De omregnede Interbull-avlsværdital offentliggøres

4 gange årligt (15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november).

Gratis mailservice

Ønsker du at blive tilmeldt SDM’s nyhedsgruppe og derved

modtage SDM’s Toptyreliste (PDF-fil) samt andre aktuelle

SDM-nyheder som direct mail, så send os en e-mail på adressen

sdm@lr.dk Oplys venligst navn, tlf.nr. og e-mail adresse

og du vil gratis blive tilmeldt SDM’s Nyhedsgruppe.

PBS

SDM/DRK-medarbejdere

Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen (Privat tlf. 86 87 51 52 -

Bil 20 45 27 65)

Assistent Poul Bech Sørensen (Privat tlf. 98 54 22 14)

Sekretær Jette S. Schou

Kontorass. Lene Nielsen (halvtid)

Medarbejdere beskæftiget ved kåring og

døtregruppebedømmelse

Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf. 98 62 17 71 - Bil 40 30 02 50)

Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 75 86 77 89 - Bil 40 30 02 51)

Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 86 45 24 56 - Bil 40 30 02 52)

Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 75 86 34 16 - Bil 21 71 77 18)

Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 86 53 14 04 - Bil 21 71 77 24)


Med den nuværende kvæg -

avlsstruktur, hvor de lokale

kvægavlsforeninger og avlsforeninger

har hver deres opgaver,

er det vanskeligt at

styrke avlsforeningernes interesser.

De lokale avlsforeningers opgaver

er primært at samle og

formidle interesser om avls -

arbejdet med sortbroget malkekvæg.

Dette gøres dygtigt i de lokale

avlsforeninger ved f.eks. at

arrangere besætningsbesøg,

foredrag om aktuelle emner,

dyrskueforberedelse, udflugter

i såvel hjem- som udland

o.s.v.

Vil disse næsten traditionsrige

arrangementer, som alle

avlsforeninger har kørt efter i

de ca. 25 år, de lokale avlsforeninger

har eksisteret,

kunne overleve alene fremover,

i en tid med så store

strukturelle forandringer, som

vi netop oplever i disse år?

Jeg tror det næppe. Der må

nytænkning til for at samle

medlemmerne i fremtiden.

Skal avlsforeningerne måske

tilbyde medlemmerne familieaktiviteter

så som gocartløb,

bowling, kanoture og lignende?

Nej, det mener jeg ikke,

vi skal. Hvis ikke vi kan få

SORTBROGET KVÆG 2/2001

Hvordan styrker vi

de lokale

avlsforeninger?

Af gårdejer Ole Kristensen, Lihmegaard,

formand for SDM Viborg/Skive

medlemmerne til at møde op

med det faglige islæt for øje,

har vores eksistens ikke den

ønskede berettigelse.

Een af metoderne tror jeg vil

være at lave arrangementer,

som målretter sig til forskellige

grupper.

En mulighed kunne f.eks. væ -

re arrangementer, der har interesse

for unge under uddannelse,

og opsøge dem på

landbrugsskolerne.

For de meget ivrige avlere skal

der være en bred vifte af tilbud.

Det må være et overordnet

mål at lave så forskellige

arrangementer, at alle kan

være med.

For at styrke de lokale avlsforeningers

bestyrelser må de

også have større indflydelse

på de beslutninger, der bliver

taget i SDM – Dansk Holstein.

Det vil kræve, at alle lokalforeninger

er repræsenteret i

hovedforeningens bestyrelse.

Hvis det skal praktiseres, ville

mindst en halvering af de nuværende

14 lokale avlsforeninger

være nødvendig.

Medindflydelse på det praktiske

avlsarbejde ville styrke

avlsforeningerne, men disse

opgaver har de lokale kvæg -

avlsforeningers raceudvalg

hidtil siddet suverænt på.

Et samarbejde eller evt. sammenlægning

af kvægavlsforeningerne

og avlsforeningerne,

som det er sket i Vardeområdet,

synes jeg kunne være

øn skeligt, men også problematisk

med den nuværende

struktur, da avlsforeningerne

og kvægavlsforeningernes

geografiske område i alle til -

fælde ikke passer sammen.

Endnu et godt argument for

at samle Dansk kvægavl i en

forening. Vi kunne så vaske

tavlen ren og starte forfra på

at organisere een forening,

der passer til de krav og behov

de højst 5000 malke kvæg -

brug, der vil være om få år,

stiller.


Horn Steven #1109-Grade

Den komplette genetik pakke

Maguire Steven Roxy

Passenger

T-B STEVEN

Tidy-Brook J STEVEN TCG TV

Jabot x Elton Steph x Ned Boy Sally

Høje procenter: protein +0,12%; fedt +0,11%.

Y-indeks 112 (Interbull 2/01)

Prima mælkekvalitet fra

super yvere

Lavt celletal

(2,99)

109 for

malkeorganer

Afprøvet med flotte resultater i to lande

International tyrefar

Testet CVM fri

Fra kvægavlsforeningen som blandt andre fremavlede

Leadman, Tesk Holm, Bell Rex, Cleitus og Merrill

her er STEVEN, en ny verdenstyr!

SDM Dansk Holstein

Tel: 8740 5000

Fax: 8740 5289

e-mail: sdm@lr.dk

More magazines by this user
Similar magazines