IGU rapport "Skifergas: Fakta om miljøbekymringerne" - Dansk Gas ...

gasteknik.dk

IGU rapport "Skifergas: Fakta om miljøbekymringerne" - Dansk Gas ...

Den Internationale Gasunion (IGU)

Nyheder, synspunkter og viden om gas – fra hele verden

Skifergas

Fakta om miljøbekymringerne

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 1


Arbejdsrapport for 2009-2012

Juni 2012

SKIFERGAS

Fakta om miljøbekymringerne

Produceret af


4

Denne publikation er udarbejdet af DEN INTERNATIONALE GASUNION (IGU), der er indehaver af ophavsretten.

Denne publikation må ikke gengives i sin helhed eller delvist uden skriftlig tilladelse fra IGU.

Etablerede tidsskrifter og magasiner må dog gengive denne publikation eller dele heraf i forkortet eller redigeret

form med henvisning til IGU.

Dette dokument indeholder strengt tekniske oplysninger til uddeling i forbindelse med den 25. verdensgaskonference

i Kuala Lumpur, Malaysia. Dokumentet har ikke et kommercielt formål.


IGU forord

Den Internationale Gasunion præsenterer hermed publikationen

Skifergas: Fakta om miljøbekymringerne”.

Skifergasrevolutionen i Nordamerika – og nu også andre steder

i verden – har grundlæggende ændret udsigterne for naturgasforsyningen

på både kort og lang sigt og har samtidig forstærket

den vigtige rolle, som naturgas spiller i dag og fortsat vil spille i

fremtidens globale energimix.

Den hastige udvikling af denne ressource har imidlertid tiltrukket

og tiltrækker fortsat en betydelig og til tider ekstrem bevågenhed.

Denne bevågenhed har især været fokuseret på de

potentielle miljøpåvirkninger af udvindingsprocessen.

Indtil nu har fronterne være trukket skarpt op i debatten om miljøpåvirkningen

fra skifergasudvinding. Der er derfor behov for

en rationel, objektiv og faktabaseret diskussion af miljøpåvirkningerne.

En sådan diskussion kan danne grundlag for operationelle

fremgangsmåder og ny lovgivning, som kan sikre, at

denne ressource udvikles på en miljømæssigt forsvarlig måde.

IGU mener derfor, at det nu er på tide at fremlægge en objektiv

og faktabaseret vurdering af de centrale bekymringer, der er

dukket op i forbindelse med miljøet og skifergas. IGU præsenterer

en række forslag til bedste praksis, der skal indføres for at

forbedre den generelle udvindingsproces, så der tages hensyn

til miljøet.

Datuk (Dr) Abdul Rahim Hashim

Præsident, IGU

Torstein Indrebø

Generalsekretær, IGU

Indhold

DEL I - Resumé

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 5

Procesfaser og miljøhensyn 9

Opbygning og forberedelse

af anlægsområde 10

Lodret boring og påvirkningen

af drikkevandet 11

Hydraulisk frakturering og

vandforbrug 12

Væske til hydraulisk

frakturering 13

Hydraulisk frakturering og

bortskaffelse af spildevand 14

Bortskaffelse af spildevand 16

Emission af luftforurenende

stoffer 18

Lovgivning 20

DEL II - Detaljeret rapport 21

REFERENCER 39


SKIFERGAS

Fakta om miljøet

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 7

Hydraulisk frakturering er en teknik, der benyttes til at få adgang til naturgas dybt nede i underjordiske skiferformationer.

Ved hydraulisk frakturering, der også er kendt som “fracking” eller “hydraulisk stimulation”, indsprøjtes

vandbaseret fraktureringsvæske under højt tryk i geologiske formationer, hvorved naturgassen presses ud af

skiferen og op til produktionsbrøndene.

Produktionsprocessen består af seks hovedtrin:

• Opbygning og forberedelse af anlægsområde, herunder etablering af adgangsveje, produktionsfaciliteter og

boreanlæg.

• Lodret boring til en dybde af flere tusinde meter på steder med skiferformationer.

• Vandret boring fra bunden af den lodrette brønd, hvorfra der ofte udgår flere vandrette brønde i forskellige

retninger, når den lodrette brønd har nået den rette dybde.

• Hydraulisk frakturering af skiferformationerne ved hjælp af en fraktureringvæske, der består af ca. 99,5 %

vand og sand plus 0,5 % kemiske additiver.

• Genindvinding eller bortskaffelse af det spildevand, der anvendes i forbindelse med den hydrauliske fraktureringsproces,

samt andet naturligt forekommende vand, der føres til overfladen.

• Færdiggørelse og afvikling af borebrønd, hvilket kan strække sig over en periode på mindst 10 år.

Hydraulisk frakturering til fremstilling af skifergas er nødvendig for at opretholde en rigelig forsyning af naturgas

med ren forbrænding i de kommende år. Metoden blev udviklet i slutningen af 1940’erne og har været udbredt

siden 1950’erne. Takket være en innovativ udvikling af metoden kan lodret og vandret boring nu kombineres

med hydraulisk frakturering, så man kan udvinde naturgas i skiferformationer på en omkostningseffektiv måde.

På trods af den dokumenterede sikkerhed og effektivitet ved hydraulisk frakturering gives der udtryk for forskellige

miljømæssige betænkeligheder i forbindelse med teknikken:

1. “Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel energiproduktion”.

2. “Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet”.

3. “Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder”.

4. “Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden”.

5. “Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv”.

6. “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”.

7. “Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul”.

8. “Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.

Denne publikation omhandler hver enkelt af disse betænkeligheder, fremlægger fakta og sammenhæng bag

betænkelighederne og anbefaler eksempler på bedste praksis for skifergasindustrien i fremtiden.


DEL I - Resumé

Procesfaser og miljøhensyn:

PROCESTRIN: Opbygning og forberedelse af anlægsområde

1. “Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet

end konventionel produktion”.

PROCESTRIN: Lodret boring og påvirkning af drikkevandet

2. “Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for

drikkevandet”.

PROCESTRIN: Vandret boring

Der er ikke anført nogen miljømæssige betænkeligheder.

PROCESTRIN: Hydraulisk frakturering og vandforbrug

3. “Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder”.

4. “Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier,

der holdes skjult for offentligheden”.

PROCESTRIN: Bortskaffelse af spildevand

5. “Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager

jordskælv”.

6. “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”.

PROCESTRIN: Færdiggørelse og afvikling af brønd

Der er ikke anført nogen miljømæssige betænkeligheder.

BETÆNKELIGHEDER: Luftforurening og lovgivning

7. “Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end

fra forbrænding af kul”.

8. “Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 9

Hydraulisk frakturering

til fremstilling af skifergas

er nødvendig for at opretholde

en rigelig forsyning

af naturgas med ren

forbrænding i de kommende

år.

Kun til illustration.


10

A

Skifergas

Konventionel gas

Vindenergi

Solenergi

Kun til illustration.

1. PROCESTRIN:

Opbygning og forberedelse af

anlægsområde

Betænkelighed:

“Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet

end konventionel energiproduktion”.

Fakta:

Skifergasproduktion kræver et betydeligt mindre areal end

konventionel naturgasboring og andre former for energiproduktion,

som f.eks. sol- og vindenergi.

• Normalt bores der i dag en række vandrette brønde fra én

lodret brønd. Derved kan der produceres mere naturgas fra

hver brønd, og det kræver et mindre areal.

Sammenhængen:

• Område, der skal bruges til energiudvinding: skifergas, konventionel

gas, vindenergi og solenergi (se figur A).

Anbefalet bedste praksis:

• Brøndanlæg skal udvælges, planlægges og drives på en

måde, der begrænser indvirkningen på nærområdet og landskabet

til et minimum.

• Maksimer fortsat antallet af lodrette brønde pr. brøndanlæg

for at reducere det anvendte areal.


2. PROCESTRIN:

Lodret boring og påvirkningen af drikkevandet

Betænkelighed:

“Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet”.

Fakta:

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 11

• Lodret boring er en anerkendt metode. Der er boret millioner af brønde med stor sikkerhed gennem grundvandsreservoirer

uden alvorlige problemer.

• Under lodret boring er grundvandet beskyttet ved en kombination af beskyttelsesindkapsling og cement.

• I de få ekstremt sjældne tilfælde, hvor grundvandet er blevet påvirket, blev der anvendt fejlbehæftet

brøndindkapsling og ikke hydraulisk frakturering. Disse problemer blev omgående løst uden væsentlig

påvirkning af grundvandet.

• De fleste naturgasproducerende skiferformationer findes i 3.000-4.500 m dybde. Grundvandsreservoirer

til drikkevand findes typisk i 300 m dybde. Der er ingen fysisk forbindelse mellem skiferformationerne og

grundvandsreservoirerne. Derfor er grundvandsforurening som følge af hydraulisk frakturering ikke mulig.

Sammenhængen:

• Afstand mellem brøndhoved, grundvandsreservoir

og skiferformationen.

• Korrekt udformning af borebrønd (se figur B).

Anbefalet bedste praksis:

• Undersøg de lokale geologiske forhold for at lokalisere

underjordiske drikkevandskilder inden for

250 m fra boreområdet, inden boring påbegyndes.

• Test vandet før, under og efter boring for at overvåge

vandkvaliteten, hvis der forekommer drikkevandskilder

inden for 250 m fra boreområdet.

• Indfør kvalitetssikringsprogrammer for at sikre korrekt

udformning af borebrønd og overholdelse af

konstruktionspraksis, og test brøndtilstanden i hele

brøndens levetid.

• Før strengt tilsyn med underleverandører, kvalitetssikringsprogrammer,

kontraktbaserede forventninger,

revision og uddannelse for at sikre, at

standarderne overholdes.

• Fastlæg en minimumdybde for brønde.

700m

1400m

2100m

2800m

3500m

4200m

Borebrønd

BRØNDHOVED

CEMENT JORD

INDKAPSLING

AF RØR

VANDÅRE

CEMENT

OVERFLADE

INDKAPSLING

BORE-

VÆSKE

MELLEM-

LIGGENDE

INDKAPSLING

MÅL-

FORMATION

UIGENNEMTRÆNGELIGE KLIPPELAG

B

Kun til illustration.


12

C

VANDFORBRUG PR. MMBTU ENERGI PRODUCERET

D

80-9500 >9500

120

49-120

Sammenligningsdiagram

100

80

60

40

20

0

4-6

Skifergasbrønd

Kul uden slamtransport

ENERGIRESSOURCE

82%

8-30

Kul med slamtransport

30-50

Atom (uran parat til

anvendelse på kraftværk)

30-80

Konventionel olie

Forbedret olieindvinding

2%

Biobrændsel (kunstvandet majsethanol,

og kunstvandet biodiesel af soja)

6%

5%

4%

1%

3. PROCESTRIN:

Hydraulisk frakturering og vandforbrug

Betænkelighed:

“Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder”.

Fakta:

Skifergasproduktion kræver mindre vand end konventionel

produktion af olie og andre energiformer. Vandforbruget til

energiproduktion varierer lige fra 5 l pr. MMBTU for skifergas

til mere end 9.500 l pr. MMBTU for biobrændstoffer.

• Hydraulisk frakturering i én enkelt brønd bruger 11-19 mio.

l vand afhængigt af de geologiske forhold og fraktureringskravene.

• Industrien forsøger at reducere vandforbruget ved at forbedre

den hydrauliske fraktureringsproces og genbruge vand, når

det er muligt.

• Vandforsyning og vandforbrug er strengt reguleret.

Sammenhængen:

Skifergas er den energiform, der kræver mindst vand til produktion

af den samme energimængde: 1 MMBTU (se figur

C).

• Vandforbruget til gasudvinding i skifer udgør en brøkdel af

det samlede vandforbrug i landbrug, industri og husholdninger

(se figur D).

Anbefalet bedste praksis:

• Indsaml og offentliggør data om vandforbrug.

• Reducer, genbrug og genindvind løbende vandet for at begrænse

det samlede vandforbrug.

• Invester i bæredygtige teknologiforbedringer for at minimere

vandforbruget.

Procent af vandforbruget

Offentlig forsyning (82,5 %) Kunstvanding (6 %)

Industri og minedrift (4,5 %) Elproduktion (4 %)

Naturgasproduktion Husdyr (2 %)

(under 1 %)

Kun til illustration.


4. PROCESTRIN:

Væske til hydraulisk frakturering

Betænkelighed:

KEMISK STOF FORMÅL ALMINDELIG ANVENDELSE

SYRE Hjælper med at opløse mineraler og danne revner Rensning af svømmebassiner

i klippebund (præfraktur)

NATRIUMKLORID Forsinker nedbrydelse af polymerkæder af gel Bordsalt

POLYACRYLAMID Minimerer friktionen mellem væske og rør Vandrensning, jordforbedringsmiddel

ETHYLENGLYCOL Forhindrer aflejringer i rør Kølevæske til biler, afisningsmiddel og

rengøringsmiddel

BERABE-SALT Opretholder væskeviskositet ved temperaturstigninger Vaskemiddel, håndsæbe, kosmetik

Anbefalet bedste praksis:

• Fremlæg alle oplysninger om additiver i fraktureringsvæske.

• Invester i “grønne” eller ikke-giftige alternativer til de nuværende additiver.

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 13

“Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden”.

Fakta:

• Væsken til hydraulisk frakturering består typisk af over 99,5 % vand og sand samt 0,5 % kemiske stoffer.

• I en typisk frakturering indgår der 3-12 kemiske additiver afhængigt af vandets karakteristika og den skiferformation,

der skal fraktureres.

• Mange af disse kemiske stoffer findes også i den almindelige husholdning og i almindelige handelsvarer.

Nogle af stofferne, der anvendes i ekstremt lave koncentrationer, er dog giftige.

• Væsken til hydraulisk frakturering kontrolleres og kommer ikke i kontakt med

drikkevandet.

• Industrien forbereder sig i øjeblikket på frivilligt at offentliggøre flere op-

lysninger om den kemiske sammensætning af fraktureringsvæske, og

flere amerikanske stater har fastlagt obligatoriske krav til rapportering.

Sammenhængen:

• Typiske kemiske stoffer i fraktureringsvæske:

0,5% KEMISKE

TILSÆTNINGSSTOFFER

9,5% SAND

90% VAND

NATRIUM/KALIUM- Opretholder effektiviteten af andre bestanddele, Krystalsoda, opvaskemiddel, sæbe, blødgøringsmiddel,

KARBONAT som f eks tværbindinger glas, keramik

GLUTERALDEHYD Eliminerer bakterier i vand Desinficerende midler, sterilisering af medicinsk og

dentalt udstyr

GUARGUMMI Præparerer vandet til at suspendere sand Fortykkelsesmiddel i kosmetik, bagværk, is, tandpasta

og sovs

CITRONSYRE Forhindrer bundfældning af metaloxider Tilsætningsstof i fødevarer og drikkevarer, citronsaft

ISOPROPANOL Øger viskositeten i frakturvæske Vinduesrengøringsmiddel, anti-perspirant, hårfarvning

Kun til illustration.


14

Intensiteten af den seismiske

aktivitet fra hydraulisk

frakturering er typisk

100.000 gange mindre end

de niveauer, der kan registreres

af mennesker.

5. PROCESTRIN:

Hydraulisk frakturering

og bortskaffelse af spildevand

Betænkelighed:

“Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager

jordskælv”.

Fakta:

• Intensiteten af den seismiske aktivitet fra hydraulisk frakturering

er typisk 100.000 gange mindre end de niveauer, der

kan registreres af mennesker.

• Der er en ekstrem lav sandsynlighed for en relativ ubetydelig

seismisk reaktion baseret på specifik geologi.

• I 2011 blev der gennemført mere end 250.000 faser af hydraulisk

frakturering. Der blev rapporteret om enkelte seismiske

hændelser med tilknytning til hydraulisk frakturering:

Et mindre jordskælv i Storbritannien blev knyttet sammen

med hydraulisk frakturering, og to tilfælde i Ohio blev knyttet

sammen med en underjordisk indsprøjtning af spildevand

i forbindelse med bortskaffelse. Selvom disse hændelser

kunne mærkes af mennesker, opstod der ingen fysiske skader.

Sammenhængen mellem de seismiske hændelser og

skifergasarbejdet er ikke videnskabeligt bevist.

Sammenhængen:

• Mikroseismiske hændelser afledt af hydraulisk frakturering i

forhold til jordskælv (se figur F).

Anbefalet bedste praksis og regler:

• Undersøg de lokale geologiske forhold for potentielle brudlinjer,

inden der bores til brønd og spildevandsindsprøjtning.

• Overvåg processen med meget følsomme instrumenter, så

arbejdet om nødvendigt kan stoppes.


Mikroseismiske hændelser afledt af hydraulisk

frakturering i forhold til jordskælv

MINDRE JORDSKÆLV (MÆRKES SJÆLDENT)

MIKROJORDSKÆLV (MÆRKES IKKE)

HYDRAULISK FRAKTURERING

ALVORLIGE SKADER

LET RYSTEN

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 15

-6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6

RICHTERSKALAEN

F

Kun til illustration.


16

En større del af spilde-

vandet genanvendes,

efterhånden som virksomhederne

bliver bedre til at

håndtere spildevandet, og

lokale rensningsteknologier

bliver mere tilgængelige.

6. PROCESTRIN:

Bortskaffelse af spildevand

Betænkelighed:

“Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”.

Fakta:

• Spildevand fra hydraulisk frakturering håndteres på forskellige

måder, som f.eks. genanvendelse, bortskaffelse via indsprøjtning

i dybtliggende underjordiske reservoirer, rensning

på lokalt anlæg og oplagring i store ståltanke eller i dybe

forede bassiner.

• Indsprøjtning i undergrunden er den primære bortskaffelsesmetode

i de fleste skifergasprojekter.

• Der etableres nye anlæg til spildevandsrensning, hvis underjordisk

bortskaffelse ikke er mulig.

• En større del af spildevandet genanvendes, efterhånden som

virksomhederne bliver bedre til at håndtere spildevandet, og

lokale rensningsteknologier bliver mere tilgængelige.

Sammenhængen:

• Håndtering af spildevand ved hjælp af genanvendelse, rensning

og indsprøjtning (se figur G).

Anbefalet bedste praksis:

• Brug dybtliggende injektionsbrønde, eller send vandet til et

vandrensningsanlæg.

• Brug lukkede systemer eller overdækkede oplagringssystemer

for at minimere indvirkningen på miljøet.

• Dokumentér og gennemgå reglerne for håndtering og bortskaffelse

af spildevand.

• Sørg for, at der forefindes fornuftige regler for bortskaffelse af

spildevand, og at de overholdes.


SPILDEVAND

VANDRENSNINGS-

TEKNOLOGIER

FILTRERING

KEMISKE

MEKANISKE

BIOLOGISKE

MEMBRANER

TERMISKE

VAND RETUR TIL GENBRUG

UNDERGRUNDS-

INJEKTION

RENT VAND RETUR

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 17

VAND

G

AQUIFIE

Kun til illustration.


18

En række velanskrevne

undersøgelser viser,

at naturgasbaseret

elproduktion udleder

36-47 % mindre drivhusgasser

end kulbaseret

elproduktion.

7. BETÆNKELIGHEDER:

Emission af luftforurenende stoffer

Betænkelighed:

“Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding

af kul”.

Fakta:

• En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret

elproduktion udleder 36-47 % mindre drivhusgasser

end kulbaseret elproduktion.

• Howarth et al. fra Cornell University hævder i en rapport fra

2011, at udledningen af drivhusgasser ved skifergasudvinding

overstiger udledningen ved kul som følge af den flygtige

og åbne udledning af methan under produktion og transport

af naturgas. Det sætter spørgsmålstegn ved, om naturgas

fra skifer er en bedre energikilde end kul med hensyn til at

bekæmpe klimaændringer.

• Mange andre lignende undersøgelser har dog fundet frem

til, at de samlede udledninger af drivhusgasser fra skifergas

til elproduktion er betydeligt mindre end fra kul. Howarthundersøgelsen

adskilte sig fra de fleste andre analyser på

følgende områder:

1) der blev benyttet et højere potentiale for global opvarmning

for methan end de almindeligt accepterede værdier, der benyttes

af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer

2) de anvendte data kom ikke fra de amerikanske miljømyndigheder,

og

3) muligheden for lavere methanemissioner overvejes kke.

Sammenhængen:

• Howarth-undersøgelsen var alene med sine påstande om

ekstremt forhøjede methangasudledninger ved skifergasproduktion

(se figur H).

Anbefalet bedste praksis:

• Reducer de flygtige udledninger ved at kræve, at operatørerne

benytter miljøvenlige systemer til at optimere ressourceudnyttelsen

og minimere methanudledningen til miljøet.


Sammenligning af samlede emissioner for naturgas og kul

kg CO2e/MMBtu

250

200

150

100

50

0

ARGONNE

DEUTSCHEBANK

U MID

GENNEMSNIT, GAS (NETL)

Naturgas

UKONVENTIONEL GAS (NETL)

CMU

KONVENTIONEL GAS, LAV

KONVENTIONEL GAS, HØJ

SKIFERGAS, LAV

SKIFERGAS, HØJ

DEUTSCHEBANK

Methan

U MID

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 19

Andre undersøgelser HOWARTH Andre undersøgelser HOWARTH

CMU

Kul

Kunstvanding (6 %)

Industri og minedrift (4,5 %)

Elproduktion (4 %)

EKSISTERNEDE (NETL)

NYE (NETL)

OVERFLADE

UNDERGRUND

H

Kun til illustration.


20

Andre myndigheder:

ALGERIET

I’Agence Nationale de Contrôle et

de Régulation des Activités dans le

domaine des Hydrocarbures

ARGENTINA

Det nationale institut for vand og

miljø

CANADA

Environment Canada

KINA

Folkerepublikken Kinas miljøministerium

EUROPA

Det Europæiske Miljøagentur

POLEN

Inspektoratet for miljøbeskyttelse

USA

Environmental Protection Agency

8. BETÆNKELIGHEDER:

Lovgivning

Betænkelighed:

Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.

Fakta:

• I Nordamerika er man ved at udvikle specifik og dedikeret

lovgivning om udvinding af skifergas. Et omfattende regelsæt

regulerer imidlertid de forskellige aspekter af skifergasudvindingen

gennem mange forskellige og ofte samarbejdende

myndigheder. I USA er udvindingen underlagt National

Environmental Policy Act, Clean Water Act, Clean Air Act og

Safe Drinking Water Act.

• I alle andre lande, hvor skifergas produceres, eller hvor man

planlægger produktion heraf, gælder tilsvarende regler.

Sammenhængen:

• Nogle af de myndigheder, hvis love og bestemmelser omhandler

skifergasindustrien (se listen til venstre).

Anbefalet bedste praksis:

• Støt udviklingen af en fornuftig skifergaslovgivning, der beskytter

både miljøet og befolkningens sundhed og sikkerhed,

og som samtidig muliggør fuld udnyttelse af de økonomiske

og miljømæssige fordele ved øget skifergasudvinding.

• Anvend optimal borepraksis, og støt forskning og investering

i nye teknologier.

• Oprethold en relevant kontrol og inspektion, og overhold alle

gældende regler.


IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 21

DEL II - Detaljeret rapport

Fakta om miljøbekymringerne

Følgende afsnit indeholder en detaljeret gennemgang

af de forskellige trin i processen og

de miljømæssige betænkeligheder, der skal

tages i betragtning, herunder de relevante

referencer.


DEL II - Detaljeret rapport

Procesfaser og miljøhensyn:

PROCESTRIN: Opbygning og forberedelse af anlægsområde

1. “Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet

end konventionel produktion”.

PROCESTRIN: Lodret boring og påvirkningen af drikkevandet

2. “Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for

drikkevandet”.

PROCESTRIN: Vandret boring

Der er ikke anført nogen miljømæssige betænkeligheder.

PROCESTRIN: Hydraulisk frakturering og vandforbrug

3. “Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder”.

4. “Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier,

der holdes skjult for offentligheden”.

PROCESTRIN: Bortskaffelse af spildevand

5. “Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager

jordskælv”.

6. “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”.

PROCESTRIN: Færdiggørelse og afvikling af brønd

Der er ikke anført nogen miljømæssige betænkeligheder.

BETÆNKELIGHEDER: Luftforurening og lovgivning

7. “Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end

fra forbrænding af kul”.

8. “Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 23

Følgende afsnit indeholder

en detaljeret gennemgang

af de forskellige

trin i processen og de

miljømæssige betænkeligheder,

der skal tages i

betragtning.

Kun til illustration.


24

Takket være vandret bor-

ing er det reelle fodaftryk,

der afsættes i landskabet

ved udvinding af skifergas,

væsentligt mindre end det,

der afsættes ved produktion

af traditionel olie og

gas og ved produktion af

vind- og solenergi.

BETÆNKELIGHED 1:

“Boring efter skifergas sætter et større

fodaftryk på landskabet end konventionel

energiproduktion”.

Selvom skifergasproduktionen finder sted dybt nede i undergrunden,

medfører arbejdet en del indgreb i landskabet. Der

skal bores brønde, og der skal etableres adgangsveje og

produktionsanlæg. Men takket være en teknik, der er kendt som

vandret boring, er det reelle fodaftryk, der afsættes i landskabet

ved udvinding af skifergas, væsentligt mindre end det, der afsættes

ved produktion af traditionel olie og gas og ved produktion

af vind- og solenergi.

Areal, der skal bruges til energiudvinding: konventionel gas,

skifergas, vind og sol (se figur A).

Skifergasproduktionen sker i dag ved boring af én lodret brønd

til en dybde på flere tusinde meter, hvorfra der udgår flere vandrette

brønde.

Med denne teknik kan langt større områder med skifer i undergrunden

udnyttes, og et langt mindre område af landskabet

berøres, idet den kræver færre brønde, adgangsveje og produktionsanlæg.

Følgende eksempler viser forskellen i indgreb i landskabet

ved lodrette brønde i forhold til vandrette brønde:

Skifergasproducenter kan bore op til 12 vandrette brønde ud

fra én lodret brønd. I henhold til det amerikanske energiministerium

kan man med 6-8 vandrette brønde fra én lodret

brønd få adgang til det samme eller et større skiferområde

som 16 konventionelle lodrette brønde, hvor hver enkelt kræver

sit eget brøndanlæg. 1

• Ved boring af konventionelle lodrette brønde opsætter man

i henhold til ministeriet normalt 16 brøndanlæg og borer 16

lodrette brønde pr. 2,6 km 2 . Ved boring af vandrette brønde

opsættes der kun ét brøndanlæg på det samme areal.

• Det anføres også, at 16 konventionelle lodrette brønde berører

et landskab på ca. 0,3 km 2 , hvorimod et vandret brøndanlæg

med fire brønde til skifergasproduktion kun berører 0,03

km 2 – under en tiendedel i forhold til de lodrette brønde – og

samtidig får man adgang til samme skifergasvolumen.


Det skal bemærkes, at antallet af vandrette brønde, der kan bores

fra ét enkelt brøndanlæg, fortsat vil stige, efterhånden som

producenterne bliver stadig bedre til at udnytte denne teknik.

Efterhånden som skifergasindustrien udvikles, finder producenterne

stadig flere metoder til at begrænse fodaftrykket i landskabet,

som f.eks. boring af flere lodrette brønde fra ét brøndanlæg

og boring af flere vandrette brønde ud fra hver lodret brønd.

Selvom hvert enkelt af disse multibrøndsanlæg er større end ét

enkeltbrøndsanlæg, vil det samlede areal, som de optager til en

given gasmængde, være væsentligt mindre end det område,

der kræves til flere enkeltbrøndsanlæg. Det anbefales derfor, at

man fortsat borer flere lodrette brønde ud fra ét enkelt brøndanlæg

for yderligere at reducere fodaftrykket i landskabet.

Det anbefales også, at producenterne udvælger, planlægger og

driver brøndanlæg på en måde, der begrænser påvirkningerne

af nærområde og landskab til et minimum. De enkelte brøndanlæg

bør udvikles under hensyntagen til det naturlige miljø og til

lokalbefolkningen og infrastrukturen.

Skifergas

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 25

Konventionel gas

Vindenergi

Solenergi

A

Kun til illustration.


26

Der er ingen fysisk kontakt

mellem de naturlige

vandforekomster i grundvandsreservoirer

og det

vand, der pumpes ned til

hydraulisk påvirkning af

skiferformationerne.

BETÆNKELIGHED 2:

“Hydraulisk frakturering kan have alvorlige

konsekvenser for drikkevandet”.

Hydraulisk frakturering til skifergasproduktion er en proces, der

omfatter boring af lodrette og vandrette brønde flere tusinde

meter under jordoverfladen og efterfølgende indsprøjtning af

vand, sand og additiver i skiferformationerne, så de åbnes, og

naturgas kan udvindes. Fordi brøndene går gennem grundvandsreservoirer

for at nå ned til skiferen, og fordi der indsprøjtes

vand og kemiske additiver gennem brøndene, er der nogle,

som tror, at drikkevandsressourcerne berøres. Undersøgelser

viser imidlertid, at risikoen for, at grundvandet påvirkes af boringerne

og den hydrauliske stimulering af skiferformationerne, er

ekstremt lille, hvis processen udføres korrekt.

Der er en udbredt bekymring for evt. vandforurening som følge

af hydraulisk frakturering – herunder forhøjede methanniveauer

i drikkevand og kemikalier, der sandsynligvis stammer fra

hydraulisk frakturering, fundet i grundvandet. Den amerikanske

grundvandssammenslutning har imidlertid konkluderet, at korrekt

udført hydraulisk frakturering ikke medfører forurening af

grundvandet. I henhold til den amerikanske sammenslutnings

rapport fra 2011 om dette emne er der ingen dokumentation

for generelle problemer med vandkvalitet eller vandmængde

som følge af hydraulisk frakturering og tilhørende aktiviteter på

olie- og gasanlæg, men der har været isolerede tilfælde, hvor

defekte indkapslinger (f.eks. dårlige cementsamlinger) eller forkert

håndtering af materialer/kemiske stoffer på overfladen kan

have haft en negativ indvirkning på grundvand, overfladevand

eller vandbrønde. 2


Lodret boring er en gennemprøvet proces:

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 27

Der har været anvendt store anlæg til hydraulisk frakturering i mere end seks årtier, og der er udført millioner af

hydrauliske fraktureringsprocesser uden nogen væsentlig påvirkning af drikkevandet. 3

Under lodret boring beskyttes grundvandet ved hjælp af selve brøndboringsprincippet: en kombination af en

beskyttelsesindkapsling og cement. Endvidere ligger grundvandet i en dybde på ca. 300 m under jordens overflade,

mens skiferformationer normalt ligger 3.000 til 4.500 m under overfladen.

Det skal bemærkes, at der ikke er nogen fysisk kontakt mellem de naturlige vandforekomster i grundvandsreservoirer

og det vand, der pumpes ned til hydraulisk påvirkning af skiferformationerne (se figur B).

For at sikre beskyttelsen af grundvandet skal

der anvendes bedste praksis i forbindelse

med skifergasproduktion og vand – både før,

under og efter boringen og den hydrauliske

frakturering.

• Inden boringen skal alle underjordiske

drikkevandskilder inden for 250 m fra det

planlagte brøndanlæg kortlægges. Hvis

der findes vandkilder inden for en radius

på 250 m, skal der tages vandprøver før,

under og efter hver boring, så vandkvaliteten

overvåges.

• Der skal desuden fastlægges en minimumdybde

for brøndene, så man er sikker

på, at den hydrauliske frakturering sker i

tilstrækkelig afstand fra grundvandsreservoirer.

• Endelig skal der etableres et kvalitetssikringsprogram

for at sikre overholdelse af

korrekte brøndboringsprincipper og konstruktionspraksis.

I hele brøndens levetid

skal brøndtilstanden regelmæssigt testes.

Der skal desuden føres strengt tilsyn med alle

involverede parter og procedurer i produktionsprocessen

– underleverandører, kvalitetssikring,

evaluerings- og uddannelsesprogrammer

– så det sikres, at alle overholder de

angivne standarder, og at der ikke sker uheld.

700m

1400m

2100m

2800m

3500m

4200m

Borebrønd

BRØNDHOVED

CEMENT JORD

INDKAPSLING

AF RØR

VANDÅRE

CEMENT

OVERFLADE

INDKAPSLING

BORE-

VÆSKE

MELLEM-

LIGGENDE

INDKAPSLING

MÅL-

FORMATION

UIGENNEMTRÆNGELIGE KLIPPELAG

B

Kun til illustration.


28

C

VANDFORBRUG PR. MMBTU ENERGI PRODUCERET

Sammenligningsdiagram 80-9500 >9500

120

49-120

100

80

60

40

20

0

4-6

Skifergasbrønd

Kun til illustration.

8-30

Kul uden slamtransport

Kul med slamtransport

30-50

Atom (uran parat til

anvendelse på kraftværk)

30-80

Konventionel olie

ENERGIRESSOURCE

Forbedret olieindvinding

Biobrændsel (kunstvandet majsethanol,

og kunstvandet biodiesel af soja)

BETÆNKELIGHED 3:

“Hydraulisk frakturering kræver

enorme vandmængder”.

Vand er et centralt element i skifergasproduktion. Der bruges

ca. 11 mio. l vand til hydraulisk påvirkning af en brønd. 4 I 2011

blev over 17.000 vandrette brønde hydraulisk fraktureret til skifergasudvinding.

Det er uden tvivl en stor mængde vand, og det

har givet anledning til bekymringer over den mulige udtømning

af de lokale vanddepoter og behovet for at regulere vandforbruget.

Vandforbruget til skifergasproduktion skal dog ses i sammenhæng

med vandforbruget til andre formål inden for industri,

handel og landbrug.

Vandforbruget til skifergasudvinding udgør typisk en brøkdel af

det samlede vandforbrug i landbrug, industri og husholdninger

(se figur D).

Skifergasproduktion kræver mindre vand pr. produceret energienhed

end konventionel produktion af olie og gas og andre

energiformer. Vandforbruget til energiproduktion varierer lige

fra 5 l pr. MMBTU for skifergas til mere end 9.500 l pr. MMBTU

for biobrændstoffer som f.eks. ethanol af majs eller biodiesel af

soja.

Figuren til højre viser, at skifergas er den energiform, der kræver

mindst vand til produktion af den samme energimængde:

1 MMBTU (se figur C).

Med hensyn til bekymringerne om vandregulering og en eventuel

tømning af de lokale vandreservoirer er det vigtigt at huske

på, at udnyttelse og brug af vand – uanset om det kommer fra

lokale drikkevandsreservoirer eller grundvand i nærheden – er

strengt reguleret de fleste steder.

Selvom vandforbruget til hydraulisk påvirkning i forvejen er lavere

end vandforbruget ved produktion af mange andre brændstoffer,

arbejder industrien til stadighed på at udvikle metoder til

yderligere at reducere det samlede vandforbrug. Det sker bl.a.

ved at forbedre den hydrauliske fraktureringsproces og genbruge

vand, hvor det er muligt.

Industrien bør fortsat søge at reducere, genbruge og genindvinde

vand for at begrænse det samlede vandforbrug ved

produktionen. Disse bestræbelser understøttes af den løbende

indsamling af data og rapportering om vandforbruget til skifergasproduktion.

Endelig bør industrien fortsat investere i teknologiske

forbedringer for at reducere vandforbruget til hydraulisk

frakturering.


82%

2%

6%

5%

4%

1%

Procent af vandforbruget

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 29

Offentlig forsyning (82,5 %) Kunstvanding (6 %)

Industri og minedrift (4,5 %) Elproduktion (4 %)

Naturgasproduktion Husdyr (2 %)

(under 1 %)

Selvom vandforbruget til hydraulisk påvirkning i forvejen er lavere end vandforbruget

ved produktion af mange andre brændstoffer, arbejder industrien til stadighed

på at udvikle metoder til yderligere at reducere det samlede vandforbrug.

Det sker bl.a. ved at forbedre den hydrauliske fraktureringsproces og genbruge

vand, hvor det er muligt.

D

Kun til illustration.


30

BETÆNKELIGHED 4:

“Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier,

der holdes skjult for offentligheden”.

Væsken til hydraulisk frakturering er nødvendig for at åbne sprækkerne i skiferformationer og udvinde naturgassen.

Ca. 90 % af væsken er vand, og ca. 9,5 % er sand. De resterende 0,5 % af fraktureringsvæsken indeholder

additiver – hvoraf mange også findes i almindelige husholdningsprodukter, kosmetik og fødevarer.

Væske til hydraulisk frakturering indeholder typisk 3-12 kemiske additiver. 5 Da hver hydraulisk fraktureringsopgave

er unik – med hensyn til brønddybde, vandkarakteristika og skiferformation, der skal fraktureres – sammensættes

fraktureringsvæsken specifikt til hver enkelt opgave. Hver enkelt bestanddel, der tilsættes blandingen

af vand og sand, har et specifikt teknisk formål, som f.eks. reduktion af friktion, forebyggelse af udvikling af

mikroorganismer, reduktion af biologisk forurening af sprækkerne og forhindring af skader fra boremudder.

Figuren til højre viser de additiver, der typisk findes i væske til hydraulisk frakturering, additivernes formål og

andre almindelige anvendelser af disse stoffer (se figur E).

I vores dagligdag bruger vi mange af de kemiske stoffer, der er anført i figur E. Nogle af stofferne, der bruges i

ekstremt lave koncentrationer ved hydraulisk frakturering, kan være giftige i højere koncentrationer. Det gælder

f.eks. kemiske stoffer, der normalt tilsættes vores drikkevand og fødevarer. Klor bruges f.eks. af vandværker til

at gøre vandet sikkert til brug i husholdningerne. Når klor håndteres sikkert og tilsættes i de rigtige koncentrationer,

kan det drikkes og håndteres uden risiko. I højere koncentrationer eller i tilfælde af et uheld kan klor have

alvorlige konsekvenser for sundhed og miljø.

Producenterne har tidligere påstået, at koncentrationen af kemiske additiver i fraktureringsvæske var for lav til at

have nogen væsentlig betydning, og at offentligheden derfor ikke behøvede oplysninger om den. Nu forbereder

industrien sig imidlertid på frivilligt at offentliggøre flere oplysninger om sammensætningen af fraktureringsvæske.

Flere amerikanske stater har fastlagt obligatoriske krav til rapportering,

og det amerikanske indenrigsministerium er i gang

med at udarbejde et lovforslag, der kræver offentliggørelse af

de kemiske stoffer, der bruges til hydraulisk frakturering på offentlig

jord.

Væsken til hydraulisk

frakturering kontrolleres

løbende og kommer ikke i

kontakt med drikkevandet

på noget tidspunkt i fraktureringsprocessen.

Det er også vigtigt at bemærke, at væsken til hydraulisk frakturering

løbende kontrolleres og ikke kommer i kontakt med

drikkevandet på noget tidspunkt i fraktureringsprocessen takket

være cementen og indkapslingen omkring brøndene.

Industrien bør fremlægge alle oplysninger om additiver i fraktureringsvæsken,

så offentligheden ved, hvilke kemiske stoffer

der anvendes, i hvilke mængder, hvor og hvornår. Der bør

investeres flere ressourcer i “grønne” eller ikke-giftige alternativer

til de nuværende additiver i den hydrauliske fraktureringsvæske,

som f.eks. UV-filtre for at reducere brugen af biocider

og ADPTM-teknologi, som eliminerer behovet for kulbrintebaserede

koncentrater.


KEMISK STOF FORMÅL ALMINDELIG ANVENDELSE

SYRE Hjælper med at opløse mineraler og danne revner Rensning af svømmebassiner

i klippebund (præfraktur)

NATRIUMKLORID Forsinker nedbrydelse af polymerkæder af gel Bordsalt

POLYACRYLAMID Minimerer friktionen mellem væske og rør Vandrensning, jordforbedringsmiddel

ETHYLENGLYCOL Forhindrer aflejringer i rør Kølevæske til biler, afisningsmiddel og

rengøringsmiddel

BERABE-SALT Opretholder væskeviskositet ved temperaturstigninger Vaskemiddel, håndsæbe, kosmetik

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 31

0,5% KEMISKE

TILSÆTNINGSSTOFFER

9,5% SAND

90% VAND

NATRIUM/KALIUM- Opretholder effektiviteten af andre bestanddele, Krystalsoda, opvaskemiddel, sæbe, blødgøringsmiddel,

KARBONAT som f eks tværbindinger glas, keramik

GLUTERALDEHYD Eliminerer bakterier i vand Desinficerende midler, sterilisering af medicinsk og

dentalt udstyr

GUARGUMMI Præparerer vandet til at suspendere sand Fortykkelsesmiddel i kosmetik, bagværk, is, tandpasta

og sovs

CITRONSYRE Forhindrer bundfældning af metaloxider Tilsætningsstof i fødevarer og drikkevarer, citronsaft

ISOPROPANOL Øger viskositeten i frakturvæske Vinduesrengøringsmiddel, anti-perspirant, hårfarvning

E

Kun til illustration.


32

BETÆNKELIGHED 5:

“Hydraulisk frakturering og

bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv”.

Hydraulisk frakturering til skifergasproduktion sker ved at bore brønde dybt ned i undergrunden, indsprøjte store

mængder vandbaseret fraktureringsvæske i flere faser og derefter bortskaffe væsken – ofte i undergrunden.

Disse aktiviteter har givet anledning til bekymringer over mulige seismiske hændelser i lokalområdet.

Det er meget svært for geologer at kæde seismiske hændelser – jordskælv eller andre vibrationer i jorden –

sammen med én bestemt årsag. USA’s geologiske undersøgelser vurderer, at der hvert år sker millioner af

jordskælv forskellige steder i verden, og at langt de fleste af dem ikke opdages, fordi de er så små, eller fordi de

sker i meget fjerntliggende egne. 6 Seismisk aktivitet under Richter 3 kan normalt ikke registreres uden følsomme

instrumenter. Det er vigtigt at bemærke, at Richterskalaen er logaritmisk: Et jordskælv på Richter 2 har f.eks. en

rystelsesamplitude, der kun er en tiendedel af et jordskælv på Richter 3.

Det er dog bevist, at visse menneskelige aktiviteter, herunder indsprøjtning af væske i dybe brønde, kan forårsage

seismisk aktivitet. Hvis det sker, vil en sådan seismisk aktivitet normalt være så svag, at den kun kan

registreres af meget følsomme instrumenter og ikke af mennesker.

Figuren til højre viser, at intensiteten af seismisk aktivitet fra hydraulisk frakturering i en skifergasbrønd typisk er

100.000 gange svagere end det, der kan registreres af mennesker (se figur F).

I ekstremt sjældne tilfælde har mennesker rapporteret, at de har mærket seismisk aktivitet i forbindelse med skifergasproduktion.

I 2011 blev der gennemført mere end 250.000 faser af hydraulisk frakturering og efterfølgende

bortskaffelse af spildevand. I den periode blev der rapporteret om enkelte seismiske hændelser: to tilfælde i

Ohio, som angiveligt havde forbindelse til bortskaffelse af spildevand i undergrunden7 , og et lavniveauskælv

i Storbritannien, der blev forbundet med hydraulisk frakturering. Skælvet opstod på grund af en usædvanlig

kombination af faktorer, herunder de specifikke geologiske forhold ved brøndanlægget og trykket fra vandindsprøjtning.

8 Selvom de kunne mærkes af mennesker, opstod

der ingen fysiske skader fra disse hændelser, og forbindelsen

mellem den seismiske aktivitet og skifergasprojekter er ikke

videnskabeligt bevist.

Anbefaling:

Undersøg de lokale

geologiske forhold for

potentielle brudlinjer,

inden der bores til brønd

og spildevandsindsprøjtning.

Der er generel enighed om, at de geologiske forhold i et boreområde

kan have betydning for borearbejdet. For at forhindre,

at skifergasproduktion i fremtiden forårsager rystelser – uanset

hvor ubetydelige de måtte være – bør de lokale geologiske

forhold undersøges for potentielle brudlinjer, inden der bores

til brønd og spildevandsindsprøjtning. Boring og indsprøjtning

bør endvidere overvåges med ultrafølsomme instrumenter, så

driften kan indstilles i tilfælde af seismisk aktivitet eller ved risiko

for seismisk aktivitet.


Mikroseismiske hændelser afledt af hydraulisk

frakturering i forhold til jordskælv

MINDRE JORDSKÆLV (MÆRKES SJÆLDENT)

MIKROJORDSKÆLV (MÆRKES IKKE)

HYDRAULISK FRAKTURERING

ALVORLIGE SKADER

LET RYSTEN

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 33

-6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6

RICHTERSKALAEN

F

Kun til illustration.


34

BETÆNKELIGHED 6:

“Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”

Når en hydraulisk fraktureringsfase er afsluttet, og pumpetrykket i brønden er udløst, vil vandet begynde at

flyde tilbage til brøndhovedet. Denne “tilbagestrømning” er en blanding af den oprindelige væske til hydraulisk

frakturering – den indeholder mindre end 1 % kemiske additiver – og andet naturligt forekommende vand, der

indeholder opløste bestanddele af selve skiferformationen. Bortskaffelsen af dette spildevand og det fremløbne

vand har været genstand for en række betænkeligheder.

Tilbagestrømning fra hydraulisk frakturering håndteres i hovedtræk på tre forskellige måder: genbrug, bortskaffelse

ved indsprøjtning i dybe underjordiske brønde og rensning på et lokalt anlæg (se figur G).

Undergrundsindsprøjtning er i øjeblikket den primære bortskaffelsesmetode for spildevand ved de fleste skifergasprojekter

på traditionelle produktionsområder. Spildevandet pumpes ned i dybe bortskaffelsesbrønde, der

skal kontrolleres og godkendes i hvert enkelt tilfælde.

Der er dog nogle områder med skifergasboring, f.eks. i Marcellus-skiferområderne i New York og Pennsylvania,

hvor de geologiske forhold ikke er egnede til underjordisk indsprøjtning. Derfor transporteres spildevandet fra

disse skifergasprojekter normalt til lokale rensningsanlæg. Selvom disse rensningsanlæg er eksperter i rensning

af husholdningsspildevand, er de ikke konstrueret til at rense de særlige komponenter i spildevand fra skifergasproduktion,

som f.eks. salte, uorganiske kemiske stoffer og naturligt forekommende radioaktive materialer.

Derfor opføres der nye anlæg til spildevandsrensning, der specifikt skal rense spildevand fra skifergasbrønde.

Spildevandet kan også oplagres i store ståltanke eller i dybe, forede bassiner, hvor det kan fordampe.

Procentdelen af vand, der genbruges i hydrauliske fraktureringsprocesser, er stigende. Det betyder, at behovet

for spildevandsbortskaffelse falder.

Efterhånden som industrien investerer i udvikling af metoder til reduktion af vandforbruget til hydraulisk frakturering,

vil vandforbruget på hvert enkelt trin falde, så der skal bortskaffes eller renses mindre vand i slutningen af

processen.

Som en anbefalet bedste praksis kan spildevandet indsprøjtes i

underjordiske brønde eller renses i anlæg opført til rensning af

spildevand fra skifergasproduktion.

Procentdelen af vand, der

genbruges i hydrauliske

fraktureringsprocesser, er

stigende. Det betyder, at

behovet for spildevandsbortskaffelse

falder.

Der bør ligeledes anvendes lukkede systemer eller overdækkede

oplagringssystemer for at minimere indvirkningen på miljøet.

Endelig bør reglerne for håndtering og bortskaffelse af spildevand

dokumenteres og gennemgås for at sikre, at der forefindes

fornuftige regler for bortskaffelse af spildevand, og at de

overholdes.


SPILDEVAND

VANDRENSNINGS-

TEKNOLOGIER

FILTRERING

KEMISKE

MEKANISKE

BIOLOGISKE

MEMBRANER

TERMISKE

VAND RETUR TIL GENBRUG

UNDERGRUNDS-

INJEKTION

RENT VAND RETUR

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 35

VAND

G

AQUIFIE

Kun til illustration.


36

BETÆNKELIGHED 7:

“Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end

fra forbrænding af kul”.

Når man vurderer den overordnede værdi og bæredygtighed af en energikilde, er der mange, der fokuserer på

udledningen af drivhusgasser i forhold til produktionen af den pågældende energiform. Methanudledningen fra

naturgasudvinding, i særdeleshed fra skifergas, har i den senere tid været genstand for betydelig opmærksomhed.

Howarth et al. fra Cornell University hævder i en rapport fra 2011, at udledningen af drivhusgasser ved skifergasudvinding

– dvs. den udledning, der er forbundet med produktion og transport af brændstoffet til slutbrugeren

– overstiger udledningen ved kul som følge af den flygtige og åbne udledning af methan under produktion

og transport af naturgas. Denne undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om naturgas fra skifer er en bedre

energikilde end kul med hensyn til at bekæmpe klimaændringer.

Mange andre lignende undersøgelser fastholder dog, at de samlede udledninger af drivhusgasser fra skifergas

til elproduktion er betydeligt mindre end fra kul. En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret

elproduktion udleder 36 % 10 til 47 % 11 mindre drivhusgasser end kulbaseret elproduktion. Der er følgende årsager

til disse uoverensstemmelser:

• Howarth et al. benyttede et højere potentiale for global opvarmning for methan end de almindeligt accepterede

værdier, der benyttes af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer.

• Howarth et al. benyttede data, der ikke kom fra de amerikanske miljømyndigheder.

• Howarth et al. tog ikke højde for muligheden for lavere methanemissioner.

De amerikanske miljømyndigheder udtaler, at: “naturgas producerer halvt så meget kuldioxid, under en tredjedel

nitrogenoxider og 1 % så meget svovloxid på kraftværket sammenlignet med de gennemsnitlige udledninger fra

kulfyret energiproduktion”. 12

Elproduktion med naturgas

medfører 36-47 %

lavere udledning end kulbaseret

elproduktion.

Figuren til højre viser, i hvor høj grad undersøgelsen fra

Howarth et al. var usædvanlig med de ekstremt forhøjede methangasudledninger

ved skifergasproduktion sammenlignet med

flere andre tilsvarende undersøgelser (se figur H).


Sammenligning af samlede emissioner for naturgas og kul

kg CO2e/MMBtu

250

200

150

100

50

0

ARGONNE

DEUTSCHEBANK

U MID

GENNEMSNIT, GAS (NETL)

Naturgas

UKONVENTIONEL GAS (NETL)

CMU

KONVENTIONEL GAS, LAV

KONVENTIONEL GAS, HØJ

SKIFERGAS, LAV

SKIFERGAS, HØJ

DEUTSCHEBANK

Methan

U MID

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 37

Andre undersøgelser HOWARTH Andre undersøgelser HOWARTH

CMU

Kul

Kunstvanding (6 %)

Industri og minedrift (4,5 %)

Elproduktion (4 %)

EKSISTERNEDE (NETL)

NYE (NETL)

OVERFLADE

UNDERGRUND

H

Kun til illustration.


38

Andre myndigheder:

ALGERIET

I’Agence Nationale de Contrôle et

de Régulation des Activités dans le

domaine des Hydrocarbures

ARGENTINA

Det nationale institut for vand og

miljø

CANADA

Environment Canada

KINA

Folkerepublikken Kinas miljøministerium

EUROPA

Det Europæiske Miljøagentur

POLEN

Inspektoratet for miljøbeskyttelse

USA

Environmental Protection Agency

BETÆNKELIGHED 8:

Skifergasudvinding er ikke

lovreguleret”.

Ifølge visse miljøorganisationer, skifergasmodstandere og

medierapporter er skifergasproduktion en stort set ureguleret

industri. Denne misforståelse kan føre til bekymring for, om

skifergasproducenter driver deres virksomhed i samfundets

interesse, eller om de endda overtræder loven.

I Nordamerika er man ved at udvikle specifik og dedikeret

lovgivning om udvinding af skifergas. Et omfattende regelsæt

regulerer imidlertid de forskellige aspekter af skifergasudvindingen

gennem mange forskellige og ofte samarbejdende myndigheder.

Industrien overholder de samme love og bestemmelser

som de konventionelle olie- og gasvirksomheder. I USA er udvindingen

underlagt: National Environmental Policy Act, Clean

Water Act, Clean Air Act og Safe Drinking Water Act.

I alle andre lande, hvor skifergas produceres, eller hvor man

planlægger produktion heraf, gælder tilsvarende regler.

Til venstre vises nogle af de myndigheder, hvis love og bestemmelser

omhandler skifergasindustrien.

For at vores industri kan vokse og styrke sin troværdighed i

offentlighedens øjne skal der udvikles en fornuftig skifergaslovgivning,

der beskytter både miljøet og befolkningens sundhed

og sikkerhed, og som samtidig muliggør fuld udnyttelse af de

økonomiske og miljømæssige fordele ved øget skifergasudvinding.

Det er også afgørende, at producenterne anvender optimal

borepraksis, og at de forsker og investerer i nye teknologier.

Endelig skal der opretholdes en relevant kontrol, inspektion og

overholdelse af alle gældende regler.


REFERENCER

IGU - SkIferGAS

Fakta om miljøbekymringerne 39

1. U.S. Department of Energy. Modern Shale Gas Development in the United States: A Primer. April 2009.

Side 48.

2. National Ground Water Association (NGWA). “Hydraulic Fracturing: Meeting the Nation’s Energy Needs

While Protecting Groundwater Resources”. 1. november 2011.

3. American Water Works Association. “USEPA to Sample Tap Water in Dimock, Pa”. 24. januar 2012.

http://www.awwa.org/Publications/BreakingNewsDetail.cfm?ItemNumber=58354.

4. U.S. Department of Energy, Op. Cit. Side 64.

5. U.S. Department of Energy, Op. Cit. Side 61.

6. http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqarchives/year/eqstats.php

7. Frischetti, Mark. “Ohio Earthquake Likely Caused by Fracking Wastewater”. Scientific American. 4. januar

2012. http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=ohio-earthquake-likely-caused-by-fracking.

8. Holland, Austin. “Examination of Possibly Induced Seismicity from Hydraulic Fracturing in the Eola Field,

Garvin County, Oklahoma”. Oklahoma Geological Survey. Open-File Report OF1-2011.

http://www.ogs.ou.edu/pubsscanned/openfile/OF1_2011.pdf.

9. Howarth, Robert W. “Methane and the Greenhouse-Gas Footprint of Natural Gas from Shale Formations”.

Climatic Change. DOI 10.1007/s10584-011-0061-5. Accepteret 13. marts 2011.

Findes på: http://www.sustainablefuture.cornell.edu/news/attachments/Howarth-EtAl-2011.pdf.

10. Andrew Burnham, Jeongwoo Han, Corrie E Clark, Michael Wang, Jennifer B Dunn og Ignasi Palou Rivera.

Environ. Sci. Technol., 22. november 2011.

11. Fulton, M, Melquist, N. Comparing Life-Cycle Greenhouse Gas Emissions from Natural Gas and Coal.

DeutscheBank Climate Advisors. 25. august 2011.

12. U.S. EPA. Clean Energy. “Natural Gas: Electricity from Natural Gas”.

http://www.epa.gov/cleanenergy/energy-and-you/affect/natural-gas.html.


IGU

Den Internationale Gasunion (IGU) blev grundlagt i 1931 og

er en verdensomspændende non profit-organisation, der arbejder

på at fremme den politiske, tekniske og økonomiske

udvikling af gasindustrien, og som er fortaler for gas som en

integreret del af et bæredygtigt globalt energisystem. IGU

har mere end 110 medlemmer på verdensplan og repræsenterer

mere end 95 % af verdens gasmarked. Medlemmerne

er nationale sammenslutninger og virksomheder i

gasindustrien. IGU dækker som organisation den samlede

værdikæde i gasindustrien fra up-stream til downstream.

Se www.igu.org for flere oplysninger.

Office of the Secretary General

c/o Statoil ASA

0246 Oslo

Norge

Telefon: +47 51 99 00 00

E-mail: secrigu@statoil.com

Hjemmeside: www.igu.org

IGU members

Dansk udgave:

More magazines by this user
Similar magazines