udviklingsstrategi 2011 - 2015 - Caritas Danmark

caritas.dk

udviklingsstrategi 2011 - 2015 - Caritas Danmark

Caritas Danmarks udviklingsstrategi 2011 - 2015

Indholdsfortegnelse:

Introduktion side 2

1. Udviklingsmål side 4

1.1 Mission side 4

1.2 Vision side 4

1.3 Overordnet målsætning side 4

1.4 Specifikke målsætninger side 4

1.5 Principper for udvikling side 4

2. Geografisk fokus side 5

3. Målgruppe side 6

4. Strategiske partnerskaber side 7

4.1 Tematiske kompetencer i Nord og Syd side 8

4.1.1 Bæredygtig landbrugsproduktion side 8

4.1.2 Afsætning side 10

4.1.3 Mikrofinans side 11

4.1.4 Fremme af lokalstyret udvikling side 13

5. Organisationernes kapacitet side 14

5.1 Partnerniveau side 14

5.2 Målgruppeniveau side 15

6. Fortalervirksomhed – lokalt og i Danmark side 17

6.1 Fortalervirksomhed lokalt side 18

6.2 Fortalervirksomhed i Danmark side 19

7. Principper for partnerskaber side 21

8. Valg af partnere side 22

9. Tværgående temaer i implementeringen af udviklingsstrategien side 22

9.1 Miljø/klima side 22

9.2 Køn side 23

9.3 God regeringsførelse, herunder menneskerettigheder side 23

9.4 HIV/AIDS side 24

10. Komparative fordele side 24

11. Finansiering side 25

1


Introduktion

Caritas Danmark 1 er den Katolske Kirkes organisation for udvikling og humanitær bistand. Caritas

mål er at fjerne de uretfærdige strukturer i samfund og familie samt andre kulturelle og personlige

barrierer, der forårsager fattigdom og marginalisering.

Nøgleordene for Caritas’ arbejde er: Respekt for menneskeværd. Hvert menneske er på samme tid

unikt og skabt i Guds billede, og Caritas arbejder for, at alle menneskers ligeværd respekteres og

beskyttes. Fællesskab forpligter. Mennesket er født til at leve i fællesskab med andre, og det

fordrer fælles ansvar for hinanden, især for de svageste i fællesskabet. Som fortalere for de fattigste

forsøger Caritas at styrke disses stemme. Solidaritet kræver handling. Jordens ressourcer er et

fælles gode, som skal forvaltes ansvarligt og fordeles retfærdigt med tanke på alle Jordens folk og

kommende generationer. Caritas arbejder derfor på at ændre uretfærdige politiske og økonomiske

strukturer, der forhindrer lige adgang til det fælles gode

På basis af mange års samarbejde med civilsamfundsorganisationer i Syd, fortrinsvis indenfor

Caritas-netværket, har Caritas formuleret nærværende udviklingsstrategi for 20112015.

Strategien tager sit udgangspunkt i en essentiel præmis: At kampen mod fattigdommen og dens

konsekvenser for milliarder af mennesker på Jorden må kæmpes på mange fronter. Årsagerne til

uværdige og urimelige livsbetingelser skal findes i strukturer fra de helt nære i familierne til de

globale på de finansielle markeder. For at bekæmpe ulighed er det nødvendigt med en indsats, der

både retter sig mod problemer, der skyldes lokale samfundsstrukturer, og en indsats, der retter sig

mod de strukturer, som skyldes globale markedskræfter og international økonomisk politik.

Det betyder, at det traditionelle billede af en civilsamfundsorganisation i Nord, der overfører viden

og ressourcer til en civilsamfundsorganisation i Syd, ikke er dækkende for Caritas. Ud over at sørge

for bedst mulig støtte til de lokale partneres udvikling af kompetencer, kapacitet og fortaleraktiviteter,

bliver det i højere grad f.eks. Caritas’ opgave politisk at arbejde på at ændre de

strukturer og politikker i Nord, der er med til at bremse udviklingen og fattigdomsbekæmpelsen i

Syd.

For at tydeliggøre denne nye tilgang, har Caritas udviklet en strategisk model, The Change

Diamond, der er omdrejningspunktet for nærværende strategi. Modellen viser, at Caritas ser sine

partnerskaber vedrørende udvikling som en mekanisme. Partnerskabet skal fremme et mere

gensidigt forhold, hvor Caritas, via sit samarbejde med partnerne i Syd, får en legitim og fagligt

velunderbygget platform i Nord som fortaler for de fattiges interesser i Syd.

Caritas og andre udviklingsorganisationer arbejdede tidligere ud fra den præmis, at partnerne i Syd

var implementerende redskaber for organisationerne i Nord. Opgaven bestod derfor udelukkende i

at styrke de lokale partneres tematiske og organisatoriske kapacitet med henblik på varetagelse af de

1 I det følgende vil ’Caritas Danmark’ blot betegnes som ’Caritas’, med mindre konteksten gør andet nødvendigt.

2


fattigstes interesser. Caritas ønsker imidlertid også gradvist at udvikle sig til et effektivt

implementerende redskab for partnerne i Syd med henblik på varetagelse af det vigtige

fortalerarbejde i Nord. Opgaven består derfor nu også for Caritas i at blive bedre til at bruge

erfaringer fra Syd og partnerskaberne som slagkraftige argumenter i Nord. Caritas alene flytter ikke

bjerge, men forhåbentlig holdninger og handlinger, der gavner Jordens fattigste.

Nærværende strategi, principgodkendt på Caritas’ bestyrelsesmøde den 17. december 2010, skal ses

som første skridt i denne udvikling.

København den 16. februar 2011

Jann Sjursen,

Generalsekretær for Caritas

3


1. Udviklingsmål

1.1 Mission:

Næstekærlighed (caritas) er en af de værdier, som Den katolske Kirke og dens medlemmer

forpligter sig på. Caritas’ mission er at give kristendommens bud om næstekærlighed et

konkret udtryk gennem hjælp til verdens fattigste mennesker, hvis eksistensgrundlag og

rettigheder er nægtet dem eller truet.

1.2 Vision:

Visionen er en verden, hvor fred og retfærdighed hersker, hvor det enkelte menneskes

værdighed anses for fundamental, og hvor skaberværket betragtes som et fælles gode og et

fælles ansvar.

1.3 Overordnet målsætning:

At give fattige og marginaliserede mennesker vilje, evne, og mulighed for ved egen hjælp at

bryde permanent ud af fattigdom samt at bidrage til opfyldelse af FN’s 2015-mål.

1.4 Specifikke målsætninger:

- Forbedre landbefolkningens levevilkår gennem fremme af bæredygtig produktion og

fødevaresikkerhed.

- Styrke landbefolkningens demokratiske kompetencer og folkelige organisering med

henblik på dens varetagelse af rollen som legitim fortaler for egne interesser og rettigheder.

- Styrke partnerorganisationernes tematiske kompetencer og institutionelle kapacitet med

henblik på varetagelsen af rollen som udvikler af målgruppens kompetencer og legitim

fortaler for målgruppens økonomiske og politiske rettigheder lokalt.

- Styrke Caritas’ fortalervirksomhed i Danmark og i EU gennem fortsat udvikling af

organisationens tematiske kompetencer og institutionelle kapacitet.

1.5 Principper for udvikling:

Caritas bygger sit arbejde på dele af Den katolske Kirkes sociallære (subsidiaritetsprincippet,

retten til organisering, solidaritet, menneskelig værdighed, de fattigstes forrang

mm.), samt på følgende principper i planlægningen og implementeringen af

udviklingsprogrammer i Syd:

- Fattigdomsorientering. Caritas støtter udviklingsinitiativer, der er med til at forbedre

levevilkårene for de fattigste og mest marginaliserede mennesker i de lande/regioner, vi

arbejder i. Fokus er især på de fattige og marginaliserede, som ingen eller kun få donorer

og udviklingsorganisationer støtter.

4


- Deltagerstyring. Caritas finder det afgørende, at fattigdomsbekæmpelse sker på initiativ

af fattige selv. Det skal sikres, at målgruppen så vidt muligt bevarer ”førertrøjen” i

planlægningen og den løbende monitorering og evaluering af aktiviteterne. Sammen

med partnerne forsøger Caritas at udvikle metoder til deltagelse, der maksimerer

målgruppens mulighed for involvering samtidig med, at man sikrer et tilstrækkeligt højt

fagligt niveau i analysen og i monitoreringen.

- Hjælp til selvhjælp. Caritas lægger vægt på princippet om hjælp til selvhjælp. Caritas

arbejder derfor udelukkende med mennesker, der har udvist initiativ og vilje til at

investere tid og egne ressourcer i en forandringsproces, hvor de er hovedpersonerne.

Derfor er det karakteristisk for mange af Caritas’ projekter, at det er muligt at engagere

frivillige ressource-personer, der på lokalsamfundets vegne deltager aktivt i f.eks.

trænings- og mobiliseringsaktiviteter.

- Bæredygtighed. Det er afgørende for Caritas, at arbejdet er velfunderet og bæredygtigt.

Igangsatte udviklingsprocesser skal kunne fortsætte efter, at Caritas ikke længere

bidrager med eksterne ressourcer.

- Ejerskab hos lokale partnere. Caritas vil fremme reelle partnerskaber, hvor

beslutninger så vidt muligt tages i fællesskab, men hvor ansvaret for, at beslutninger

føres ud i livet, er lokalt forankret. Med mindre udstationeringen indgår i

kapacitetsopbygning, udstationerer Caritas som hovedregel ikke egne medarbejdere i

programlandene.

- ”Good Stewardship”. Et grundlæggende princip for Caritas’ omgang med betroede

midler er såkaldt ”good stewardship”. Begrebet dækker ikke blot pligten til at anvende

de betroede midler i overensstemmelse med giverens ønsker. Det gælder også generel

pligt til at forvalte disse betroede midler så ansvarligt som muligt, hvilket også

inkluderer pligt til mådehold.

- Fokus på civilsamfundsudvikling. Caritas har i alle sine udviklingsprogrammer fokus

på styrkelse af civilsamfundet. Det sker ikke mindst ved en styrkelse af partnernes

administrative og faglige kapacitet samt målgruppens bestræbelser på at organisere sig.

Civilsamfundet er en nødvendig modvægt til staten og markedet, hvis frugterne af den

samlede udviklingsindsats også skal deles med samfundets fattigste grupper. Caritas og

partnerne vil igennem aktiviteterne og netværksdannelse fremme og styrke de respektive

civilsamfunds evne til at få indflydelse på den politiske og økonomiske dagsorden i

programlandene og i Danmark.

2. Geografisk fokus: Regionale programmer

Indenfor langsigtet udviklingsbistand samarbejder Caritas i øjeblikket med partnere i seks

programlande og på 3 kontinenter: Bolivia (Sydamerika), Nordøstindien og Burma

(Sydøstasien), og Uganda, Niger og Zimbabwe (Afrika). Caritas har i øjeblikket

landeprogrammer i Uganda (2009-2011) og Nordøstindien (2010-2012) og forventer

yderligere et for Bolivia (2011-2016). I de øvrige lande implementeres enkeltprojekter af

partnere.

5


For at fremme effektiv udnyttelse af organisationens ressourcer har Caritas valgt på sigt at

koncentrere sin udviklingsbistand på 2 kontinenter. For at fremme synergi og effektiv

ressource-udnyttelse vil Caritas således ved udgangen af 2016 have afviklet engagementet i

Sydamerika via en udfasning af Bolivia-programmet. Aktiviteterne i Nordøstindien og

Burma, samt Uganda, Niger og Zimbabwe samles i strategiperioden i to regionale

programmer for henholdsvis Sydøstasien og Afrika.

Programtilgangen giver en række fordele:

- En mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse.

- En større sammenhæng og bedre synergi mellem de enkelte partneres aktiviteter.

- En mulighed for vidensdeling og læring på tværs af programmet som forudsætning for en

stærkere, fælles kapacitetsopbygning.

- En stærkere platform for fortaler-aktiviteter, både i Syd og i Danmark.

- En mulighed for bedre, tværgående udnyttelse af medarbejderes kompetencer.

- En mere synlig effekt af indsatsen.

3. Målgruppe

Landbruget udgør den vigtigste del af økonomien i de regioner, hvor Caritas arbejder. Og de

fleste fattige er beskæftiget i landbruget. Hovedparten af landbrugssektoren i Caritas

programlande består af ineffektive og dårligt organiserede familielandbrug, hvor de fattigste

og mest marginaliserede grupper har deres udkomme. Caritas’ udviklingsarbejde er derfor

målrettet mod de fattigste og mest marginaliserede familier blandt befolkningen i

landdistrikter. Små familielandbrug eller landbrugsrelaterede aktiviteter udgør en meget

væsentlig del af deres livsgrundlag. Der er også tale om familier i landdistrikter, der lever af

småhandel og salg af arbejdskraft eller serviceydelser. Caritas’ målgruppe befinder sig ofte i

udkanten af programlandets økonomiske og politiske strukturer, både i overført betydning

(f.eks. subsistenslandbrug), bogstaveligt talt (f.eks. isolerede bjerglandsbyer i

Nordøstindien) og kapacitetsmæssigt (analfabetisme). Det er desuden typisk, at hverken

målgruppen selv eller deres omgivelser tror på, at det er muligt for dem at ændre deres

situation bestående af fattigdom og marginalisering. Caritas ser det som en udfordring

sammen med vore partnere at bryde hul i denne opfattelse. Menneskers fulde potentiale skal

i spil!

6


4. Strategiske partnerskaber

”The Change Diamond”

Caritas opbygger sine strategiske partnerskaber ud fra en såkaldt ”Change Diamond” for så

vidt angår de partnerskaber, der bliver opbygget med støtte fra det danske udenrigsministerium

og med sigte på at opbygge stærke civilsamfund i Syd.

Change Diamond som model er en rombe, der illustrerer det strategiske partnerskab, som

Caritas indgår med partnerne i Syd. Modellen beskriver, hvorledes partnerens fortalerrolle er

afhængig af samspillet med dennes organisatoriske kapacitet og tematiske kompetencer.

Samtidig beskrives, hvorledes Caritas på den ene side kan bidrage konkret til styrkelse af

partnerens organisatoriske og tematiske kompetencer og på den anden side også selv, via sin

interaktion med partneren, kan tilegne sig ny viden og nye ideer. Det kan i nogle tilfælde

styrke Caritas’ faglige kapacitet – og i alle tilfælde styrke organisationens fortalerrolle i

Nord. Change Diamond-modellen understreger (se 5.3 ”Fortalervirksomhed”), at der er

behov for at få flyttet holdninger og politikker både i Syd og i Nord. Caritas og partnerne må

hver især tage et ansvar dér, hvor vi er til stede. Ideelt set bør det ske ved at koordinere

fremstød, så fælles målsætninger giver mulighed for at berige og styrke lokale indsatser.

7


Strategiske prioriteter for Caritas’ partnerskaber vil derfor være:

- Udvikling / praktisk iværksættelse af tematiske kompetencer

- Organisationsudvikling

- Fortalerskab i Nord og i Syd

4.1 Tematiske kompetencer i Nord og Syd:

NGO’ernes levering af services er ikke et mål i sig selv. Som innovative ”service providers”

har NGO’erne imidlertid en unik mulighed for sammen med partnere og målgrupper at

udvikle tematiske kompetencer i forbindelse med levering af services. Det udgør den faglige

ballast i organisationernes fortalerarbejde i Nord og i Syd. Med andre ord er levering af

serviceydelser ofte det laboratorium, hvor alternative strategier og metoder udvikles gennem

afprøvning sammen med målgruppen. De tematiske kompetencer vil ifølge Change

Diamond-modellen være et samspil mellem Caritas’ kernekompetencer og partnernes

kernekompetencer. De vil ofte være sammenfaldende eller overlappende. Dertil skal lægges

kompetencer, som udvikles i fællesskab i takt med at programmet implementeres.

De fleste modeller for kompetenceudvikling går ud fra, at kompetencer som regel overføres

fra Nord til Syd. For Caritas er det imidlertid vigtigt at anerkende og være åben over for, at

samarbejdet med partneren i Syd giver væsentlige nye indsigter og mulighed for læring. Det

sker, når organisationen i Nord er åben herfor og har redskaber til læring. Som

koordinerende partner i udviklingsprogrammer med flere partnere har Caritas en vigtig rolle

som ”kompetence-relæ” – et relæ, der kan fremme udveksling af tematiske kompetencer

mellem programpartnere. Caritas og partnerne i Syd har eller er i færd med at udvikle

tematiske kompetencer på følgende områder:

4.1.1 Bæredygtig landbrugsproduktion

Fødevaresikkerhed er en af de største udfordringer i mange udviklingslande.

Udfordringen er stor, for 75 % af verdens fattigste bor i landdistrikterne, hvor

fødevarerne produceres. Caritas fokuserer derfor på at støtte landbefolkning i at

forbedre deres vilkår. Det skal ske ved at øge organiseringen og produktiviteten i

landbruget for dermed at øge indtægterne i landområderne.

Landbrugssektoren er i de fleste udviklingslande den største produktive sektor. Den

beskæftiger størstedelen af landets befolkning med en uformel arbejdsdeling mellem

kvinder og mænd. Mændene fokuserer i højere grad på produktion til eksport og

hjemmemarkedet. Kvinderne står i hovedsagen for den lokale fødevareproduktion til

selvforsyning af familien. Landbrugsproduktionen er ofte af begrænset omfang. Det

skyldes enten begrænset adgang til jord, jordens ringe beskaffenhed eller manglende

8


essourcer til at udnytte den jord, der er adgang til. Bønderne har ofte ringe

markedsadgang for deres produkter uden for deres lokalområde. De har kun ringe

markedsinformation. Generelt er landbrugssektoren præget af manglende organisering

og ineffektiv infrastruktur med fravær af private og offentlige services, f.eks.

finansielle ydelser, der støtter udvikling af landbrugsproduktionen.

Caritas og dets partnere tager udgangspunkt i organisering af landbefolkningen og

støtter udviklingsprocesser på forskellige niveauer afhængig af den aktuelle situation:

Trin 1 handler om støtte til forbedring af produktionen. På den måde forbedres også

indtjeningsmulighederne for dermed at afhjælpe helt akutte problemer med manglende

fødevaresikkerhed. For har mennesker ikke ”mad i munden” eller penge til tøj, har de

ikke overskud til at beskæftige sig med andet. Caritas har meget gode erfaringer med

forbedring af landbrugsproduktionen gennem introduktion af bæredygtige

produktionsmetoder. Det gælder både i forhold til selvforsyning og til småproduktioner

afsat på lokale markeder. På dette niveau vil det ofte handle om at

stimulere den eksisterende produktion med enkelte simple forbedringer samt

identificering af ressourcestærke individer eller grupper, der kan fungere som motor

for udviklingen. Den landbrugsfaglige træning forbindes ofte med, at målgruppen

tager initiativ til at organisere sig, formulerer deres mål og får værktøjer til at arbejde

for at nå deres mål (se afsnit 5.2).

Trin 2 er en konsolidering af trin 1, hvor landbrugsproduktionen øges, organiseringen

formaliseres, og træningen udvides til at omfatte træning af trænere. På dette niveau

kan der igangsættes en egentlig udvikling af landbrugsproduktionen mht. introduktion

og afprøvning af nye afgrøder, dyrkningssystemer, vandingsmetoder mm. Måderne at

organisere sig på er talrige. Det vigtigste er, at formen afspejler de aktuelle behov, og

at medlemmerne føler sig som ejere af såvel organisation som af proces. Projekternes

bidrag består således i dels en faciliterende del, hvor producenterne støttes i deres

organiseringsproces. Dels en teknisk del, der yder assistance til den mere formelle del

som for eks. formulering af vedtægter og forretningsorden samt etablering af

administrative systemer. Da der arbejdes med marginaliserede grupper med personer

uden egentlig eller meget kort skolegang, består kapacitetsopbygningen ofte af lige

dele teknisk og socialt indhold. Det sociale indhold kan f.eks. handle om forbedring af

selvværd, identifikation og træning af ledere, samt langvarige opfølgende

støtteaktiviteter. På trin 2 vil der være behov/mulighed for en mere organiseret

afsætning. Den vil som oftest være rettet mod lokale eller nationale markeder med

begyndende kvalitetskontrol, større mængder og dermed højere priser.

Trin 3 indeholder støtte til aktiv deltagelse i en udvikling af den lokale

landbrugssektor gennem lokale og nationale netværk. Væsentlig er derfor dialog med

lokale, regionale og nationale autoriteter på basis af de erhvervede færdigheder. De

fattigste lande har det samme behov, som det danske landbrug har haft for beskyttelse

9


og offentlig støtte i en periode. De har således behov for en lang række services, der

kan hjælpe med at udvide og målrette produktionen mod et defineret marked. Det kan

dreje sig om adgang til forskningsresultater, etablering af en landbrugsrådgivningstjeneste

eller forbedret landmandsuddannelse. Det handler også om at opnå kontakt til

brancheorganisationer, handelskamre eller kontrolorganer for økologisk certificering

eller Fair Trade produktion. På trin 3 er landbrugsproduktionen kommet op på et

niveau, hvor det handler om at skræddersy produktionen til identificerede markeder.

Ligeledes skal produktionsomkostningerne reduceres for at optimere indtjeningen. Et

vigtigt element i den sammenhæng er at reducere antallet af mellemhandlere samt

vægtningen mellem kvalitet og kvantitet i forhold til produktet. De små producenter

med begrænset produktionsapparat har som regel ingen mulighed for at konkurrere på

pris ved produktion af store mængder. Derimod kan de have deres chance ved

identifikation af nicheproduktioner. Her spiller Caritas og dets partnere en vigtig rolle

ved i kraft af deres nationale og internationale netværk at kunne formidle kontakter og

vigtige informationer til målgrupperne.

Caritas og dets partnere arbejder for udviklingen af et bæredygtigt landbrug, der sikrer

produktion af sunde fødevarer med omsorg for menneskers sundhed og respekt for det

omgivende miljø. Derfor bliver der lagt vægt på udnyttelse af lokale naturressourcer,

sædskifte, opbygning af jordens frugtbarhed og vandholdende evne, biologisk

skadedyrskontrol samt andre metoder, der tager hensyn til opretholdelse af balancerne

i vand- og næringsstofkredsløb. Det er metoder, der anvendes i det økologiske

jordbrug, men som også finder anvendelse i en strategi for at gøre landbrugsproduktionen

mindre sårbar overfor klimaforandringer.

4.1.2 Afsætning

Når de fattigste sælger deres produkter, sker det oftest til dårlige priser. På grund af

deres ringe uddannelsesniveau – mange er analfabeter – bliver de snydt af opkøbere

og mellemhandlere, der indkasserer hovedparten af avancen. Det fulde udbytte af en

forøget produktion kan kun opnås, såfremt forsvarlige afsætningsmuligheder er sikret.

Afsætning af produkter på fordelagtige vilkår kræver overblik over markedet og dets

potentialer, så indsatsen kan planlægges bedst muligt. Markedsstudier kan danne

grundlag for en markedsstrategi, der sikrer at indsatsen koncentreres om mål og

aktiviteter, der er opnåelige i forhold til målgruppens kapacitet. Udvikling af markeder

skal foregå på en bæredygtig måde, og hensynet til kollektiv fødevaresikkerhed skal

inddrages. Desuden vil der være prioritering af nære markeder frem for fjerntliggende

markeder både af hensyn til fødevaresikkerhed og forenklet markedsadgang.

Forarbejdede produkter vil dog ofte rette sig mod fjerntliggende markeder.

Kompetencer og kapacitet i udvikling af markedsafsætning vil blive institutionelt

forankret i producent- eller forbrugersammenslutninger. Småproducenters adgang til

markedet er ofte meget vanskelig. Økonomiske, politiske, sociale og kulturelle

strukturer og traditioner udgør barrierer. Caritas søger derfor at styrke bøndernes

10


forhandlingsposition på markedet gennem organisering af bønder og opbygning af

deres kapacitet og viden i forhold til at kunne agere på markedet, herunder i forhold til

betydningen af eventuel certificering (økologisk og fair trade). Kontakten mellem

bonden og markedet etableres på baggrund af en fælles afsætningsstrategi udviklet af

producentorganisationen. Det sker med støtte fra partnerorganisationen og Caritas.

Udviklingen af markeder kan ofte med fordel ske gennem etablering af strategiske

alliancer med udvalgte lokale partnere, der allerede er velintegrerede i markedet.

Caritas, partnerne og målgruppen er meget opmærksomme på de muligheder, der

ligger indenfor brugen af ny informationsteknologi. Den stadige udbygning af

mobilnettet og det faktum, at flere og flere småbønder ejer en mobiltelefon, bliver

allerede udnyttet til at monitorere markedspriser på fjernereliggende markeder for på

den måde at omgå mellemmænd.

Den skærpede verdensmarkedskonkurrence betyder – også i stigende grad for lokale

markeder – at høj produktkvalitet ofte er en forudsætning for salg. I stigende grad

udvikles der attraktive markeder, som belønner kvalitet frem for kvantitet. Derfor er

arbejdet for at sikre optimal varekvalitet en integreret bestræbelse i arbejdet.

I stigende grad efterspørger såvel opkøbere af produkter og vestlige forbrugere

garantier for de produktionsforhold, hvorunder produkterne er blevet til. Gode forhold

anses af disse som en væsentlig produktkvalitet. Især når der er tale om produkter til

eksportmarkeder, kan internationalt anerkendte mærkningsordninger (økologi /

fairtrade) tilføre målgruppens produkter denne særlige produktkvalitet. Det kan give

en markedsfordel såvel afsætnings- som prismæssigt.

Caritas samarbejder med Fairtrade Mærket Danmark, som er en del af den

verdensomspændende Fairtrade-organisation, FLO. Gennem dette netværk arbejder

Caritas i et vist omfang for at skaffe nye afsætningskanaler for målgrupper og

producentsammenslutninger, der egner sig hertil, og som lever op til de fastlagte

Fairtrade standarder. Det sker ved at linke disse til aftagere i Nord. Caritas er dog

opmærksom på, at det i visse sammenhænge kan være mere fordelagtigt for de lokale

producentgrupper at indgå bilaterale aftaler med aftagere i Nord om salg af afgrøder

på retfærdige vilkår, som ikke nødvendigvis er lig med vilkårene under Fairtradeordningen.

4.1.3 Mikrofinans 2

De små landbrugeres chancer for at udvikle deres overvejende subsistenslandbrug til

effektive og kommercielt orienterede produktionsvirksomheder er i høj grad afhængig

af, om de kan få adgang til finansielle ydelser: først og fremmest opsparingsmuligheder

og kredit på acceptable vilkår. I alle Caritas’ programlande har de små

landbrugere peget på ringe eller ikke-eksisterende finansielle ydelser som en

2 Caritas bruger bevidst begrebet mikrofinans, da dette, i modsætning til mikro-kredit, indikerer, at opsparing, forsikring og andre

finansielle ydelser, ud over lån, er vigtige komponenter.

11


afgørende stopklods for udvikling. Markedet for finansielle ydelser domineres af

private lånehajer og banker, for hvem de små familielandbrug udgør et segment, der

på én gang er mindre rentabelt og mere risikabelt.

Caritas vil, ved opstart af projektaktiviteter i et nyt område, foretage analyser af

målgruppens behov for finansiering og af det eksisterende udbud af finansielle

ydelser. Det kan ske ved at tage direkte kontakt til de tilstedeværende relevante

udbydere og aktører. En sådan analyse vil kunne danne grundlag for Caritas’ og ikke

mindst partnerens arbejde med at fremme adgang til efterspurgte finansielle ydelser

gennem spare-låne-grupper og mikrofinansinstitutioner.

Spare-låne-grupper styrker civilsamfundet:

Caritas arbejder med oprettelse af mindre, relativt uformelle spare-låne-grupper, hvis

form, indhold og størrelse kan variere fra land til land. I disse grupper kan de små

landbrugere for det første få erfaring med administration af deres egen opsparing og

små interne lån til gruppens medlemmer, samt grundfæste vigtigheden af opsparing.

For det andet kan de, på kort sigt, få adgang til en (begrænset) startkapital til

investeringer i produktionen baseret på deres egen fælles opsparingskapital. For det

tredje kan de via medlemskab af dokumenteret velfungerende spare-låne-grupper på

sigt kvalificere sig til lån fra specialiserede mikrofinansinstitutioner enten individuelt

eller som gruppe. Caritas og partnerne har bred erfaring med at støtte oprettelsen af

spare-låne-grupper. Støtten gives hovedsageligt i form af træning, teknisk rådgivning

samt facilitering af links til specialiserede mikrofinansinstitutioner.

Caritas har mange erfaringer med at udvikle spare-låne-grupper som et godt grundlag

for en lokal, demokratisk udvikling. Grupperne er i sig selv demokratisk konstruerede

med forskellige poster og demokratiske procedurer. De indtægtsskabende aktiviteter,

som ofte udføres i fællesskab, giver økonomisk overskud og grundlag for at tage flere

fælles sociale sager op i lokalsamfundet. Spare-låne-grupperne danner ofte

sammenslutninger, hvorigennem grupperne i særdeleshed har mulighed for at

advokere for adgang til offentlige støtteordninger og indflydelse på løsningen af

problemer i lokalsamfundet. Ikke mindst i Nordøstindien er kvinder tilknyttet Caritas

projektaktiviteter blevet tydeligere i større forsamlinger, hvor de ofte tager ordet. Det

har endvidere dannet grundlag for, at kvinder stiller op til lokalvalg, bliver valgt og på

den måde bidrager til lokal fortalervirksomhed.

Specialiserede mikrofinansinstitutioner (MFI’er) Medlemmerne af de spare-lånegrupper,

der oprettes, bl.a. ved Caritas’ og partnernes hjælp, vil oftest have svært ved

at få adgang til finansielle ydelser fra de private banker. Tilbagebetalingsraterne,

rentesatserne, transaktionsgebyrerne, kravet om sikkerhedsstillelse ved låntagning

samt manglen på filialer i nærområdet vil forhindre medlemmerne i at få adgang til

finansielle ydelser fra kommercielle banker. Målgruppens øgede behov for flere og

12


større finansielle ydelser vil derfor være afhængig af, at der opererer effektive og

pålidelige mikrofinansinstitutioner i området, og at de ydelser, som MFI’erne kan

tilbyde, er i overensstemmelse med de behov og muligheder, som målgruppen har.

Caritas’ og partnernes opgave i forhold til MFI’erne vil derfor typisk være at udføre

lobby-arbejde med henblik på at få MFI’er til at åbne kontorer i områder, der ikke har

haft denne service tidligere. Det kan også bestå i at rådgive allerede aktive MFI’er om

hvilke typer af services, der vil være størst efterspørgsel efter eller behov for hos vores

målgruppe. Eksempelvis vil indsatsen bestå i at overtale udbyderne til at tilbyde kredit

til de små landbrugere på vilkår, som er tilpasset det lille landbrugs produktionscyklus.

Dersom en Caritas-partner finder det nødvendigt selv at tilbyde mikrofinansydelser,

fordi alle andre muligheder er udtømte, vil Caritas klart advokere for, at det sker

gennem oprettelse af en separat institution, som i kraft af egen institutionelle profil,

egne vedtægter, egen ledelse, egne kontorer og eget personale kan fungere som en helt

uafhængig specialiseret partnerorganisation.

MFI-aktørerne på markedet bør være reguleret af staten for at sikre, at disse lever op

til visse minimumskrav til soliditet og teknisk kapacitet. I de tilfælde, hvor denne

regulering synes mangelfuld eller håndhævelsen er ineffektiv, vil Caritas og partnerne

advokere aktivt for en styrket regulering. Caritas vil også gennem sine partnere aktivt

oplyse og advare målgruppen, så der ikke tages lån fra MFI’er, der anvender

utilstrækkelig eller uetisk lånepraksis.

4.1.4 Fremme af lokalstyret udvikling

Arbejdet med at styrke civilsamfundet kan kun udvikle sig til en vis grænse, hvis ikke

det sker i samspil med landets myndigheder. Det drejer sig om, at projekter og

programmer er tilrettelagt, så de i så høj grad som muligt spiller sammen med

nationale og lokale politikker. På den måde opnås en synergieffekt. Oftest mangler

udviklingslandene kapacitet til at omsætte hensigterne i de nationale udviklingsplaner

og fattigdomsstrategier til brugbare redskaber regionalt, kommunalt og på

landsbyniveau. Der er problemer med at udarbejde kommunernes årsplaner med

tilhørende budgetter. Og der mangler udarbejdede projektforslag til forskellige

udviklingsplaner, opdateret viden om lovgivningen, tilstrækkelig administrativ

kapacitet og transparens i den offentlige forvaltning osv. Det er alle problemer, der

fører til forkert eller manglende anvendelse af de sparsomme midler. Det fører

ligeledes til korruption og i sidste ende til en manglende udvikling af lokalsamfundet.

Det er derfor Caritas’ erfaring, at det på så tidligt et tidspunkt som muligt er vigtigt at

inddrage de lokale myndigheder i samarbejdet med at styrke den økonomiske

13


udvikling i området. Det første vigtige trin er at sikre, at der er fuld opbakning fra

kommunens side til de igangsatte initiativer således, at alle arbejder i samme retning.

Desværre er de lokale myndigheders faglige og logistiske kapacitet til at udføre de

opgaver, som de fra centralt hold er sat til at varetage, ofte meget ringe. Konsekvensen

er bl.a., at de har svært ved at støtte de initiativer, som spilles på banen af

civilsamfundsgrupper. Caritas og dens partnerorganisationer har en særlig erfaring

med støtte til lokale myndigheders kompetence- og kapacitetsudvikling. Det kan være

som teknisk bistand til at udarbejde forskellige udviklingsplaner eller til udarbejdelse

af projektforslag til brug for årsbudgettet. Det kan også være opsøgende virksomhed

for at søge finansiering til konkrete tiltag. Endelig er træning af civilsamfundet i

kontrol af myndighedernes brug af de offentlige midler et vigtigt værktøj til at kunne

forebygge misbrug af offentlige midler.

Også i dette arbejde spiller Caritas og dets partnere en vigtig rolle som formidler af

kontakter og viden. Samtidig med, at partnerne implementerer specifikke aktiviteter,

faciliterer de en langt mere omfattende proces med deltagelse af talrige aktører på

forskellige niveauer.

5. Organisationernes kapacitet

Den anden strategiske prioritet i Caritas’ partnerskaber om udvikling og reducering af fattigdom er

styrkelse af civilsamfundsaktørernes organisatoriske kapacitet i Nord såvel som i Syd 3 . Under

organisatorisk kapacitet hører aktørernes legitimitet, ledelsesstruktur og -redskaber, administrative

systemer, personalets kompetencer, de fysiske og logistiske rammer samt den økonomiske basis.

Organisationsstøtten lokalt ydes på to niveauer: partnerniveau og målgruppeniveau.

5.1 Partnerniveau

Uden en effektiv og velfunderet organisation bag sig er hverken Caritas eller partnerne i

stand til at gennemføre projekter. Ej heller til at fungere som effektive og troværdige

fortalere for de fattigste (jvf. Change Diamond-modellen). Caritas prioriterer derfor i sine

udviklingsaktiviteter at afsætte tilstrækkeligt med ressourcer til støtte til opbygning af

partnernes organisatoriske kapacitet. Forskellige partnere har forskellige behov for støtte.

Caritas vil støtte partnerne i at få foretaget organisationsanalyser, der kan afdække deres

særlige behov. Det giver baggrund for at udarbejde en strategisk plan for deres

organisationer. Kapacitetsstøtten til partnernes organisationer i Syd vil i princippet være en

løbende aktivitet, der skal hjælpe organisationerne til at kunne håndtere udviklingen af

tematiske kompetencer og omsætningen af disse i fortaleraktiviteter. I praksis vil

hovedparten af støtten til opbygning af organisationernes kapacitet ofte ligge i opstartsfasen.

Det kan evt. ske sideløbende med visse projektaktiviteter, da den offentlige

gennemslagskraft og fortalerrollen kan blive kompromitteret, dersom organisationen tager

3 Strategi til udvikling af Caritas’ organisatoriske kapacitet er beskrevet i separat strategipapir.

14


fat på denne del uden at være ordentligt klædt på til opgaven. Opbygning af

organisationernes kapacitet vil dog oftest være en cyklisk tilbagevendende aktivitet i takt

med, at indsatsområderne forandrer sig.

Fokus og prioriteringer i forbindelse med støtte til partnerorganisationernes

kapacitetsopbygning kan variere alt efter den kontekst, som partnerorganisationerne agerer i,

samt sammenhængen med fortalerskab og tematiske kompetencer.

De grundlæggende komponenter i støtten til kapacitetsudvikling af partnerorganisationerne

vil således vægtes forskelligt, men altid omfatte:

- Støtte til udvikling af hensigtsmæssige og effektive administrative procedurer og

systemer. Det kan være støtte til regnskabsstyringsprogrammer (EDB) og IT-udstyr,

træning af medarbejdere i brug af disse nye IT-redskaber, rådgivning om fremme af

transparens i ansættelsesforløb, indkøbsprocedurer, anvendelse af log-bøger i

organisationernes køretøjer, etc. Dette arbejde vil ofte foregå i tæt samarbejde med den

valgte lokale revisor.

- Støtte til udvikling af organisationernes policies på centrale områder, såsom

kvinder/ligestilling, korruptionsforebyggelse og -håndtering, klima/miljø, etc.

- Støtte til udvikling af kapacitet indenfor fortalerskab. Partnerorganisationerne, især de

kirkelige, vil med udgangspunkt i deres traditionelle rolle som aktive

fattigdomsbekæmpere ofte have en naturlig tendens til stadig at vægte direkte hjælp og

tjenesteydelser til målgruppen (service delivery) højere end rollen som fortaler.

Fortalerskab har således ofte været set som et supplement til organisationernes eget

direkte engagement i den enkelte fattige families adgang til uddannelse, sundhed, mad

og sikkerhed. Derfor behøver partnerne støtte til et strategisk skifte, hvor direkte hjælp

og tjenesteydelser til målgruppen er et værktøj. Et værktøj, der ikke vil afskaffe

fattigdommen i sig selv. Men sammen med en langt mere aktiv, effektiv og målrettet

strategi om fortalerskab vil det forankre resultaterne i ændrede markedsforhold og

statslige strukturer og politikker til gavn for de fattigste. Partnerorganisationerne får

støtte til udvikling af kommunikationsstrategier, relevante afdelinger/medarbejdere vil

blive uddannet i praktisk tilrettelæggelse og måling af resultater af målrettede

kampagner, etc.

- Støtte til kapacitetsudvikling af personalets faglige kompetencer. Gennem

implementering af programmerne sikres en løbende opdatering af personalets tematiske

kompetencer. Det kan ske gennem interne forløb for grupper af medarbejdere eller som

eksterne individuelt tilrettelagte forløb nationalt eller evt. internationalt. I en kontekst

med fravær af private og offentlige ydelser, som f.eks. faglig rådgivning, er der stort

behov for medarbejdere med bred faglig indsigt, der kan omfatte flere discipliner.

5.2 Målgruppeniveau

Det vigtigste element i Caritasudviklingsstrategi vil altid være organiseringen af

målgruppen: Grupper, foreninger og fællesskaber, der kan spille en afgørende rolle i

bekæmpelse af fattigdommen og ulighederne.

15


Fordelen ved den fællesskabsorienterede tilgang er, at den giver medlemmerne af grupperne

eller foreningerne mulighed for erfaringsudveksling, bedre udnyttelse af de samlede

ressourcer, øget gensidig tillid, koordineret mobilisering af gruppens samlede ressourcebase,

fælles løsninger på fælles problemer, styrket position ift. markedet, styrket position ift. det

politiske system, styrket position ift. offentlige instanser og services, samt styrket position

ift. partnerorganisationerne og Caritas.

Gruppetilgangen fremmer ligeledes bæredygtigheden af de igangsatte processer, ligesom

den reducerer projektudgifterne pr. deltagende husstand.

Værktøjerne som benyttes til fremme af små landbrugeres bæredygtige organisering er:

- Participatorisk kortlægning af problemer, ressourcer, muligheder, ønsker

- Støtte til gruppedannelse, udarbejdelse af vedtægter, registrering hos myndigheder, etc.

- Workshops og seminarer

- Målrettet træning af særlige ressourcepersoner

- Løbende opfølgning og rådgivning

- Basale økonomiske og logistiske inputs

Fokus og prioriteringer i forbindelse med støtte til organisering af målgruppen kan variere

alt efter den kontekst, som målgruppen indgår i, bl.a. med henblik på de tematiske

kompetencer.

De grundlæggende komponenter i kapacitetsudvikling af målgruppens organisationer vil

dog altid omfatte:

- Udvikling af demokratisk foreningskultur, der bygger på gennemsigtighed og

ansvarlighed. Bondegruppernes legitimitet ift. medlemmerne og deres lokalsamfund

afhænger heraf.

- Udvikling af målgruppens evner til at håndtere konflikter på fredelig vis.

Fattigdomsbekæmpelse vil, hvis den er effektiv, betyde opbrud i gamle magtstrukturer

og omfordeling af ressourcer. Lokalsamfundenes evne til at håndtere de konflikter, som

dette uvægerligt vil medføre, er afgørende for den videre udvikling.

- Fremme af målgruppens kendskab til menneskerettighederne. Kendskab til

menneskerettighederne er en vigtig forudsætning for bevidstgørelse og mobilisering,

samt som moralsk og politisk ståsted for målgruppen i lokalt fortalerskab og lobbyarbejde.

Fremme af kendskab til menneskerettighederne kombineres til tider med etisk

inspirerede argumenter, herunder det enkelte menneskes (lige)værdighed, social

retfærdighed, og det fælles ansvar for skaberværket.

- Fremme af kendskab til kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling. Hvis

fattigdomsbekæmpelsen skal lykkes også for kvindernes vedkommende, skal det sikres,

at de fra starten får mod på og lov til at deltage på lige fod med mændene i de nye

organisationer. Alt efter konteksten kan der være tale om, at kvinder støttes i at få

fodfæste og lederpositioner i grupper, hvor medlemmerne både er kvinder og mænd,

eller de støttes i at oprette rene kvindegrupper. En vigtig pointe for Caritas og partnerne

16


er, at arbejdet er for og med både kvinder og mænd og deres familie som helhed. Mænd

og deres rolle er ofte en massiv hindring for kønnes ligestilling. Så meget desto mere er

mænd også en del af løsningen, når kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling skal

fremmes. Hovedvægten vil dog ligge i arbejdet med kvinderne.

- Træning i fortalerskab og lobby-aktiviteter. En fast bestanddel i støtten til organiseringen

af små familiebrug i grupper / foreninger er træning i, hvordan man omsætter sit

kendskab til menneskerettighederne til krav om samfundets sikring af disse. Grupperne

trænes og vejledes løbende bl.a. i at formulere sine krav, i at skrive ansøgninger, klager,

forslag, samt i at identificere de rette instanser at rette sine henvendelser til

(myndigheder på forskelligt niveau, virksomheder, uddannelses- og

forskningsinstitutioner). Træningen inkluderer også oplysning om, at

menneskerettighedernes overholdelse forudsætter opfyldelsen af både kollektive og

individuelle pligter. Det er altså også den enkeltes personlige ansvar at respektere

menneskerettighederne, f.eks. i familierne, hvor manden har pligt til at respektere

kvindens ligeværd, og hvor forældrene har pligt til at sende både døtre og sønner i skole,

hvis der er mulighed for det.

6. Fortalervirksomhed - lokalt og i Danmark

Caritas ønsker, som den tredje strategiske prioritet, at skabe større synergi og bedre

sammenhæng mellem fortalerarbejdet i Nord og i Syd.

Caritas’ model for strategisk partnerskab illustrerer ideen om, at partnerne i Nord og Syd ideelt

set skal kunne trække på de samme kompetencer og ressourcer. Det giver nemlig mulighed for

samtidig at indlede en koordineret offensiv på to fronter, nemlig som fortalere i den

udviklingspolitiske debat i Danmark såvel som i programlandet.

Med udgangspunkt i de tematiske kompetencer, som partnerne besidder og videreudvikler, og

indenfor målsætningerne i et udviklingsprogram, kan partnerne i fællesskab planlægge og

gennemføre folkeoplysende virksomhed og målrettet fortalervirksomhed. Den skal understrege,

at løsningerne på verdens mange problemer skal findes både i Syd og i Nord – lokalt og globalt.

Udviklingen af de fattige samfund i Syd sker ikke blot gennem bistandsprogrammer i Syd, men

også især gennem en målrettet tilpasning af de øvrige politikker i Nord og i programlandene,

som har direkte eller indirekte indflydelse på fattiges vilkår (landbrug, miljø, klima, forskning,

sikkerhed, handel, etc.).

Caritas og samarbejdspartnerne vil således være fortalere for politik-kohærens ift. de interesser,

som de fattigste mennesker i Syd har. Uden væsentlige forandringer i de øvrige politikker i

Nord vil udviklingsbistanden ikke have megen effekt i sig selv.

17


6.1 Fortalervirksomhed – lokalt

Caritas’ partnerorganisationer vil påtage sig rollen som lokale fortalere for strategisk

valgte emner / problemstillinger af relevans for målgruppen. Der kan være tale om

deltagelse i kampagner af mere generel karakter, evt. i samarbejde med andre

civilsamfundsorganisationer i det pågældende land, eller der kan være tale om egne

målrettede kampagner. Muligheden for indflydelse via bilaterale kontakter til politikere,

embedsmænd og erhvervsfolk vil blive søgt udnyttet. Partnerne vil i fortalerrollen trække på

de tematiske kompetencer, som partnerne og Caritas har udviklet i fællesskab. Hertil

kommer de organisatoriske kompetencer, som de med støtte fra Caritas har udviklet. Når det

er muligt, vil Caritas og partnerorganisationerne samordne fortaler-kampagner i Nord og

Syd, således at der opnås størst mulig synergi.

Fattige bønder, som har fået støtte til at organisere sig i grupper eller foreninger, vil

ligeledes gennem træningen have opnået færdigheder i fortalerskab eller lobby-virksomhed.

Erfaringen viser, at de ofte er gode til at anvende disse i praksis. Emnerne, som tages op af

bondegrupperne, er oftest af produktionsrelateret karakter. Det kan også være offentlige

services som undervisning, sundhed og transport. Målgruppen for bondegruppernes

fortalerarbejde vil typisk være kommunen, distriktet eller andre offentlige myndigheder, der

er til stede i lokalsamfundet. Beslutninger om hvilke lobby- og fortaleraktiviteter

bondegrupperne vil gennemføre, vil som hovedregel tages decentralt, men med rådgivning

fra partnerorganisationerne, hvis bondegrupperne ønsker det.

Erfaringen viser, at mange af de fattige og marginaliserede individer, som involveres i

Caritas’ udviklingsprojekter, i processen får større selvtillid, øget personlig kapacitet og

bliver mere initiativrige. Dette betyder, at f.eks. kvinder langt oftere vil vove at stille sig op i

lokale fora og advokere for kvinders særlige behov og interesser, ja endog stille op og blive

valgt til kommunalbestyrelser, hvorfra de bidrager til forbedrede levevilkår for deres

bagland.

Nedenstående model illustrerer partnerorganisationernes målgrupper for fortalervirksomhed

i Syd:

18


Fortalerskab i programlande:

Økonomiske interessenter:

Virksomheder, kreditinstitutioner, Ø

brancheforeninger, etc.

Nære interessenter:

Medarbejdere, medlemmer, frivillige,

bestyrelsesmedlemmer.

19

Partnerorganisation

Caritas

Danmark

Norm- og moralinteressenter:

Medier, lokalbefolkning, religiøse

institutioner, skoler, etc.

Lov- og magtinteressenter:

Statsapparat, parlament, politiske

partier, forskningsinstitutioner,

lokale myndigheder, religiøse

ledere, NGO’er, kooperativer,

donorrepræsentanter, etc.

6.2 Fortalervirksomhed i Danmark

Caritas vil påtage sig rollen som fortaler for målgruppens interesser i Nord og for generelt at

arbejde for en mere retfærdig fordeling og forvaltning af verdens ressourcer.

Caritas arbejder målrettet med at påvirke en række af institutionelle interessenter såsom

lovgivere og myndigheder, erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, andre

danske og internationale bistandsorganisationer etc. Formålet er at påvirke disse institutioner

til, på hvert deres felt, at bidrage positivt til opnåelsen af de strategiske mål, som Caritas og

partnerne har sat sig. Caritas vil ligeledes arbejde for dette via medlemskab af NGO Forums

Stående Udvalg, CONCORD Danmark og internationalt via Caritas Europa og Caritas

Internationalis.


Konkret vil Caritas arbejde for:

- at FN’s 2015-mål nås

- at den danske udviklingsbistand kommer op på 1 % af BNI

- at bistand til fremme af menneskerettigheder og demokrati samt bistand til flygtninge og

miljøforbedringer finansieres uden for ulandsbistanden fra en ramme, der på sigt skal

udgøre 0,5 % af BNI, således at den fattigdomsorienterede udviklingsbistand ikke

udhules.

- indførelse af afgift på valutahandel samt handel med aktier og andre værdipapirer på

Københavns Fondsbørs efter bl.a. engelsk forbillede.

- afvikling af EU’s landbrugsstøtte og nedbrydning af toldmurene, der forhindrer en

retfærdig handel for ulandene.

Herudover søger Caritas, gennem folkeoplysende virksomhed, der retter sig mod

offentlighedens norm- og moralinteressenter, økonomiske interessenter og nære

interessenter, at påvirke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Desuden at påvirke den

enkelte borgers holdninger og handlinger, således at disse ligeledes bidrager positivt til

udvikling i Syd (reduktion i CO2-belastning, Fairtrade indkøb etc.).

Nedenstående model illustrerer Caritas’ målgrupper for fortalervirksomhed i Danmark:

Fortalerskab i Danmark:

Økonomiske interessenter:

Sponsorer, virksomheder, Ø

brancheforeninger, bidragsydere,

fonde, etc.

Nære interessenter:

Medarbejdere, sognerepræsentanter,

frivillige, bestyrelsesmedlemmer,

katolikker i Danmark

Caritas Danmark

Partnerorgani

sationer

20

Norm- og moralinteressenter: Medier,

”offentligheden”, religiøse

institutioner, skoler, etc.

Lov- og magtinteressenter: Staten,

Danida, politiske partier, NGO’er,

kommuner, brancheforeninger,

forskningsinstitutioner, etc.


7. Principper for partnerskaber

De styrende principper for Caritas’ indgåelse af partnerskaber om udviklingsprogrammer er:

Gennemsigtighed. For at fremme den gensidige tillid mellem Caritas og partnerorganisationerne

vil Caritas arbejde for størst mulig gennemsigtighed i partnerskabet.

Gennemsigtigheden er ikke blot vigtigt partnerne imellem, men også mellem Caritas, partnerne

og det omgivende samfund. Visse forhold i de enkelte programlande (f.eks. med skrøbelige

situationer som i Zimbabwe) kan tilsige, at partnerne af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan

opretholde fuld gennemsigtighed i offentligheden. Men som hovedregel vil alle regnskaber være

tilgængelige for offentligheden, ligesom procedurer omkring licitation, ansættelse af personale

etc. vil være så transparente som muligt.

Ansvarlighed (”accountability”). Med udgangspunkt i princippet om gennemsigtighed

forpligter Caritas også på dialog med partnerorganisationerne såvel som målgruppens

organisationer med henblik på at fremme det gensidige ansvar for, at programressourcerne

anvendes mest hensigtsmæssigt. Derfor er uretmæssige anvendelse og svindel med

programmidler uacceptabelt. Ultimativt kan det være nødvendigt at bringe et partnerskab til

ophør.

Medejerskab. Størstedelen af de til projekterne nødvendige økonomiske ressourcer kommer fra

Nord. Alligevel er det meget vigtigt, at partnerne er reelle medejere af projekterne.

Medejerskabet fremmes gennem partnernes egetbidrag til projekterne samt konsekvent brug af

de lokale partneres navne, logoer, etc. i kommunikationen med det omgivende samfund. Med

andre ord er det hensigten at nedtone Caritas’ rolle og fremhæve de enkelte partnere for at

styrke det lokale ejerskab til aktiviteterne. Det må ikke hedde sig, at partnerne implementerer

Caritas’ projekt.

Respekt. Trods fælles mål må Caritas og partnerorganisationerne erkende, at der ofte også er

store kulturelle forskelle, som der må tages højde for i samarbejdet. Caritas vil gøre sit bedste

for at respektere lokale normer og traditioner uden at gå på kompromis med sunde

administrative procedurer og økonomisk ansvarlighed.

Caritas har tilsluttet sig de fælles værdier og retningslinjer for samarbejde mellem partnere, som

fremgår af to publikationer, udarbejdet af Caritas Internationalis: ”The Caritas Partnership –

Guiding Principles” og ”Caritas Partnership – A Caritas Internationalis Handbook for

Reflection and Action”.

21


8. Valg af partnere

Caritas arbejder med udvikling gennem lokale partnere i modtagerlandene og har som

hovedregel ikke lokalkontorer og lokalt ansat personale. Dog kan der opstå situationer, hvor det

kan være hensigtsmæssigt at styrke Caritas’ tilstedeværelse med henblik på styrkelse af arbejdet

omkring informationsformidling og fortalerskab, styrkelse af projektmonitoreringen samt

styrkelse og sikring af partnernes administrative kapacitet. Dette personale vil i givet fald

kunne være både dansk, internationalt og lokalt, alt efter formålet.

Bæredygtig udvikling sker kun via langvarige og tidskrævende processer. Derfor sigter Caritas

mod langsigtet samarbejde med et begrænset antal partnere.

Caritas opbygger normalt et samarbejde langsomt, begyndende med små projekter, finansieret

af egne midler.

En beslutning om indgåelse af partnerskab forudsætter, at:

- Caritas og partneren skal have grundlæggende strategiske prioriteter og værdier til fælles,

herunder principper for udvikling (se ovenfor) og partnerskab.

- Caritas og partneren skal forpligte sig gensidigt til et samarbejde.

- Partneren skal stå til ansvar over for målgruppen.

- Partneren skal komplementere de kompetencer, som programmet allerede råder over.

- Partneren skal anvende deltagerorienterede udviklingsmetoder.

- Partneren skal have legitimitet i de samfund, hvor de arbejder.

- Partneren skal have de nødvendige tematiske kompetencer til at gennemføre

udviklingsaktiviteter og fortalerskab indenfor det valgte strategiske fokus – eller være i færd

med at udvikle disse.

- Partneren skal have den nødvendige administrative kapacitet (inklusiv økonomisk styring)

til at kunne gennemføre udviklingsaktiviteter – eller være i færd med at udvikle denne.

Caritas’ partnere vil typisk være medlemmer af det internationale Caritas-netværk, men der

samarbejdes også med andre organisationer. I de lande, hvor Caritas Danmark arbejder, holdes

der løbende kontakt med den nationale Caritas-organisation.

9. Tværgående temaer i implementeringen af udviklingsstrategien

9.1 Miljø / Klima

Udviklingen af bæredygtigt landbrug, som er en af Caritas’ og partnernes særlige

kompetencer, har oftest en direkte positiv effekt på det lokale miljø, hvor Caritas’ projekter

implementeres: mindsket erosion, færre kemikalierester i nærmiljøet, større biodiversitet etc.

22


Fokus på bevarelse af skove og træplantning i projekterne har ligeledes en positiv indvirkning

på mikroklimaet i projektområderne i form af mere regelmæssig nedbør.

Caritas og partnerorganisationerne vil under udarbejdelsen af nye projekter dog også være

opmærksomme på eventuelle utilsigtede negative miljømæssige effekter af de planlagte

aktiviteter. Det kan f.eks. være overudnyttelse af vandressourcer og opdyrkning af

vådområder.

9.2 Køn

Caritas ønsker i alle udviklingsaktiviteter at sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for

at drage nytte heraf. I de områder, hvor Caritas arbejder, hører kvinder til de fattigste, de mest

marginaliserede, og de udsættes ofte for diskrimination. De har begrænset eller ingen

mulighed for at deltage i beslutningsprocesser. I ægteskab og familie betragtes de som

underordnet manden. De må ofte bære en uforholdsmæssig stor del af arbejdsbyrden både i

hjem og produktion. Uddannelse til piger gives mange steder lavere prioritet end uddannelse

af drenge.

At skabe lige muligheder for begge køn er et ansvar for både mænd og kvinder.

Bevidstgørelse af begge køn er derfor en nødvendig forudsætning for at ændre de ulige vilkår.

Det indebærer i praksis også, at der må tages særlige initiativer til fordel for kvinderne. Det

gælder f.eks. støtte til separate strukturer for kvinder, sikring af kvinders adgang til

beslutningstagende organer gennem særregler, prioritering af støtte til piger og unge kvinders

uddannelse. I tilrettelæggelse af projektaktiviteter er det vigtigt at være bevidst om kvinders

behov for langsigtet social støtte, der også omfatter opbygning af selvværd og lederskab.

Kvinder udgør langt den største gruppe af deltagere i programmerne, idet de ofte er ansvarlige

for landbrugsproduktionen. Når mændene rejser af sted for at finde lønarbejde i byerne, står

kvinderne tilbage med børnene.

At skabe fælles ansvar blandt mænd og kvinder for lige adgang til udvikling er central for

enhver forandringsproces. Det fælles ansvar i forhold til børn og for at skabe tryghed og

sikkerhed i familien og andre nære fællesskaber er ligeledes essentiel. Mænd indtager ofte en

meget passiv og tilbagetrukken rolle, når det drejer sig om at sikre deres børn – især piger –

lige adgang til uddannelse, sundhed og velfærd. Mænd er desuden ofte tilbageholdene med at

indgå konstruktivt i forebyggelse af vold, alkoholmisbrug, narkotika og andre rusmidler,

diskussioner om forebyggelse af HIV/AIDS og andre forhold, som på afgørende vis medfører

elendighed og social tilbagegang. Det er vigtigt, at mænd sammen med kvinder påtager sig et

fælles ansvar for at sikre social udvikling til gavn for børn, familie og lokalsamfund. Det

kræver, at der udvikles participative metoder, som appellerer til mænds konstruktive

deltagelse i det fælles sociale ansvar.

9.3 God regeringsførelse, herunder menneskerettigheder

Caritas’ støtte til lokale civilsamfundsorganisationer er med til at skabe fundamentet for en

frugtbar dialog mellem lokale og nationale myndigheder og borgerne. Arbejdet for at styrke

en lokal udvikling er vanskelig, hvis det ikke møder forståelse og opbakning fra de lokale

23


myndigheder. Og hvis ikke civilsamfundet er i stand til på vegne af de fattigste at formulere

alternativer til regeringens politik og fremføre dem på overbevisende måde, vil de offentlige

myndigheder have mindre incitament til at indgå i dialog om ændringer i politikken. Med

fagligt velfunderede civilsamfundsorganisationer, der er i stand til at skabe offentlig debat om

årsagerne til fattigdom og samtidig foreslå konstruktive løsninger på problemerne, vil

offentlige myndigheder have en interesse i at samarbejde med disse. For det første fordi det

kan være med til at lægge en dæmper på kritikken, og for det andet fordi det nogle gange rent

faktisk giver mening, hvad disse organisationer foreslår!

Via målrettet støtte til lokalstyret udvikling bidrager Caritas og partnerne yderligere til god

regeringsførelse. Støtte til øget kapacitet på udvalgte områder hos de lokale myndigheder er

ofte den brik der mangler, for at samarbejdet mellem civilsamfund og stat kan udmøntes i

praksis til gavn for begge parter (se 4.1.4).

Undervisning i menneskerettigheder er en uomgængelig del af arbejdet med at organisere og

mobilisere de små landbrugere i alle Caritas’ programlande (se 5.). I denne sammenhæng

udgør undervisning i kvinders rettigheder den vigtigste del (se 5.2).

9.4 HIV/AIDS

Der er i dag en klar sammenhæng mellem forekomsten af HIV/AIDS og fattigdom. Langt

størstedelen af de mennesker, der er smittet med HIV/AIDS, findes i de såkaldte

udviklingslande. Det betyder, at Caritas i store dele af sit arbejde er nødt til at forholde sig til

sygdommen. Den spiller en rolle i menneskers liv der, hvor Caritas arbejder. Det er

nødvendigt at afbøde virkninger, reducere risici og mindske sårbarhed via initiativer på alle

mulige områder, såsom pleje og støtte, oplysning og fortalervirksomhed og forebyggende

arbejde. Caritas har ikke projekter, der har fokus på HIV/AIDS som en hovedaktivitet, men

HIV/AIDS-relaterede aktiviteter indgår i nogle af de projekter, vi støtter. Det sker primært i

form af oplysning og bevidstgørelse om problemet. Valget af strategier for forebyggelse og

bekæmpelse af HIV/AIDS har i praksis vist sig at udløse markante konflikter, der har sit

udspring i forskelle i kulturelt og religiøst funderede normer. Det har givet sig udslag i

uforenelige vurderinger af, hvordan især forebyggelse af smittens udbredelse bør gribes an.

Dette gælder både det, der er muligt at sige og gøre i holdningsbearbejdelse og hvad angår

hvilke former for forebyggelse, man kan anbefale. Der henvises til Caritas’ policy-paper

vedrørende HIV/AIDS-relaterede aktiviteter, der tager udgangspunkt i den praksis, som

repræsenteres af Caritas Uganda. De informerer om alle muligheder for at forebygge og

begrænse udbredelsen af HIV/AIDS, men overlader til det enkelte menneske at tage stilling

til, hvad man ønsker at praktisere.

10. Komparative fordele

Caritas Danmark indgår i et verdensomspændende netværk af katolske udviklingsorganisationer.

Det betyder, at der i de lande og regioner, som Caritas arbejder i, vil være en

række kirkelige partnere, som det vil være naturligt at indgå i partnerskaber med. Både de og

Caritas vil have rod i det samme værdisæt, og oftest vil partnere fra det samme netværk kunne

nikke genkendende til hinandens visioner og missioner. Adgangen til ”naturlige” partnere

24


forhindrer dog ikke, at Caritas indgår partnerskaber med andre kirkelige eller sekulære

organisationer, dersom de kan leve op til kriterierne for valg af partnere. De katolske

udviklingspartnere har den fordel, at de som en del af Kirken er langtidsholdbare aktører i

civilsamfundet, der vil være til stede både før og efter et strategisk partnerskab med Caritas.

På samme måde som Caritas Danmark har en mangfoldighed af naturlige partnere i Syd, så har

organisationen også mulighed for at hente inspiration og faglig sparring i netværket af Caritasorganisationer

i Nord. Caritas Danmark vil gerne udnytte denne mulighed i større grad i

fremtiden. Indtil videre har netværkets største betydning været i koordinationen af humanitære

indsatser, men Caritas Danmark har haft nyttige udvekslinger med bl.a. Caritas England/Wales

og Caritas Norge om mere udviklingsrelaterede emner.

Caritas har et naturligt, veldefineret bagland blandt medlemmerne af Den katolske Kirke i

Danmark. Qua Den katolske Kirkes globale udbredelse har Kirkens medlemmer i Danmark ofte

et meget internationalt udsyn. Det forsøger Caritas at drage størst mulig udbytte af i vores dialog

med danskerne, både katolikker og ikke-katolikker.

Caritas har, ud over sit arbejde med langsigtet udviklingsbistand, siden sin grundlæggelse i

1947, ydet humanitær bistand i verdens brændpunkter og genopbygningsbistand i lande på vej

ud af krise og ind i en skrøbelig rehabiliteringsfase. Caritas’ udviklingsprogrammer har

mulighed for at trække på disse erfaringer til gavn i bl.a. Zimbabwe og i Niger.

11. Finansiering

Caritas’ udviklingsarbejde har fire finansieringskilder: Bevillinger fra Danida, egetbidrag fra

partnere og målgrupper i Syd, bidrag fra Caritas’ bagland samt donationer fra private fonde. Med

henblik på at øge den andel af Caritas’ omsætning, der stammer fra privat-indsamlede midler, er

der i efteråret 2010 tilført flere medarbejder-ressourcer til dette område.

DANIDA vil i de kommende år fortsat være den vigtigste kilde til finansiering. I den forbindelse

er det imidlertid også vigtigt at nævne de økonomiske og materielle bidrag til programaktiviteterne,

som ydes af Caritas’ partnere og de tusinder af familier, som deltager i

programmerne.

Caritas’ bagland, herunder de katolske sogne, skoler, virksomhedssponsorer og almindelige

bidragydere støtter ligeledes udviklingsaktiviteter i Caritas’ programlande. Der vil her oftest

være tale om aktiviteter, som ikke umiddelbart kan finansieres med midler fra programbudgetterne,

men som ikke desto mindre vurderes af de lokale partnere som vigtige. Der kan

også være tale om små pilot- eller opstartsprojekter, der heller ikke kan finansieres med midler

fra programbudgetterne.

Private fonde donerer fra tid til anden midler til gennemførelse af udviklingsprojekter i Caritas

programlande. Caritas anvender ligeledes denne type af donationer til iværksættelse af

aktiviteter, der komplementerer allerede igangværende programaktiviteter, eller til iværksættelse

af pilot-projekter, der på sigt skal føde ind i de overordnede programmer.

25

More magazines by this user
Similar magazines