Iværksætter projekt

drweb.dk

Iværksætter projekt

Indholdsfortegnelse

- Indledning............................................................................................3

- Problemformulering.............................................................................3

- Metodeafsnit........................................................................................3

- Problemformulering.............................................................................3

- Virksomhed..........................................................................................5

- Opstart af dropshipping virksomhed....................................................5

- Positioneringskort................................................................................9

- PEST......................................................................................................9

- Porters five forces................................................................................10

- Marketings Mix....................................................................................11

- SWOT...................................................................................................11

- TOWS...................................................................................................12

- Delkonklusion......................................................................................12

- Kommunikation...................................................................................13

- Gallups kompas...................................................................................13

- Lewis....................................................................................................18

- Geert Hofstede....................................................................................19

- Wolly Olins...........................................................................................20

- Matthew Healey...................................................................................21

- Goal directed design............................................................................22

- Personas..............................................................................................23

- EFU.......................................................................................................24

- Delkonklusion......................................................................................25

- Web- og logodesign.............................................................................26

- Check point by logodesign...................................................................26

- AIDA.....................................................................................................26

- Facebook afstemning.....................................................................27

- Design af hjemmesiden.................................................................30

- CRAP..............................................................................................30

- Viral markedsføringskampagne.....................................................31

- SMART...........................................................................................32

- Delkonklusion................................................................................32

- Interaktion.....................................................................................33

- Platform.........................................................................................33

- Betalingsmodul..............................................................................33

- Webhotel.......................................................................................33

- Use case........................................................................................34

- Bruger scenarier............................................................................34

- SEO................................................................................................35

- Delkonklusion................................................................................35

- Konklusion.....................................................................................36

- Evaluering......................................................................................36

- Litteratur- og kildeliste..................................................................38

- Bilag.............................................................................................38

- Bilag 1 – Gallup segmenter...........................................................39

- Bilag 2 – Webdesign mock-up......................................................47

- Bilag 3 - Webdesign afstemning...................................................52

- Bilag 4 - Forretningsplan..............................................................54

- Bilag 5 - Statestik..........................................................................57

- Bilag 6 - ganttkort.........................................................................60

2


Indledning

Som vores afsluttende eksamensprojekt har vi valgt at starte vores egen

virksomhed, Othonia. Vi besluttede at prøve kræfter med denne atypiske

form for eksamensprojekt, fordi vi fandt det både spændende og lærerigt.

Vi har gennem vores skoleforløb, op til flere gange, lavet projekter for

andre virksomheder, men aldrig prøvet at starte noget op helt fra bunden.

Vi er undervejs i projektet derfor også stødt på mange nye udfordringer og

problemstillinger, men det har også været meget givende. Vi er blevet klogere

på, hvor meget tid det egentlig tager at starte en ny virksomhed og at tingene

ikke altid går helt som planlagt.

Rapporten indeholder en detaljeret gennemgang af Othonias udviklingsproces

hvad angår alt lige fra markedsanalyse til webdesign.

God fornøjelse

Problemformulering

I dette projekt ønsker vi at skabe et stærkt og genkendeligt brand for vores

virksomhed. Vi skal finde samarbejdspartnere og lægge forretningsplan 1 . Derfor

har vi en række problemstillinger som vi skal have løst.

- Hvad er dropshipping?

- Hvad skal man overveje, inden man starter en dropshipping

virksomhed?

- Hvilken målgruppe skal virksomheden henvende sig til?

- Hvad er virksomhedens kerneværdier og hvordan får vi dem udbredt?

- Hvordan skal virksomhedens visuelle identitet udformes?

1 Se bilag 3

Metodeafsnit

Gantt chart 2

Gantt Chart bliver brugt til at kommunikere informationer om fremdrift i et

projekt til omgivelserne (udviklere, kunder mm), styre både tid og ressourcer,

kontrollere projektets milepæle og følge budget. Vi vil generelt bruge dette til

at følge tidsplanen og uddelegere opgaverne.

Brainstorm 3

Brainstorm er en idéudviklingsmetode, hvor man lader idéer flyde frit. Efter

definition af opgaven, skrives alle tanker og idéer ned, store som små. Alle

deltager og ingen må dominere processen. Vi vil benytte os af metoden i de

kreative processer af idéudvikling.

Spiralmetoden 4

Lytte – Bygge – Teste – Forbedre. Processen har en spiralform. Processerne

gentages flere gange, mens der bliver lavet ændringer og opgaverne kommer

et niveau op i udviklingen af projektet. Vi vil bruge den til at teste produktet/

idéerne og lave de nødvendige ændringer.

Positioneringskort 5

For at finde ud af hvor Othonia positionerer sig i forhold til vores konkurrenter,

anvender vi et positioneringskort.

2 http://www.mindtools.com/pages/article/newPPM_03.htm - 12-12-2012 - Gantt chart

3 http://innovationsguiden.dk/ideer/ideskabelse/brainstorm - 12-12-2012 - Brainstorm

4 http://en.wikipedia.org/wiki/Spiral_model - 12-12-2012 - spiral metoden

5 http://lab.systime.dk/wp-content/uploads/10_konkurrencesituation.pdf side 208-211 - positioneringskort

- 12-12-2012

3


SWOT 6

Man kan lave en SWOT-analyse på et produkt, en virksomhed, en situation, en

person osv. Man analyserer stærke og svage sider samt muligheder og trusler.

TOWS 7

TOWS-analysen genererer markedsføringsmæssige tiltag, som kan løse

virksomhedens markedsføringsmæssige udfordringer. Vi tager udgangspunkt i

SWOT-analysen og udvikler idéer til markedsføringen.

PEST 8

PEST-analysen er en metode til at undersøge virksomhedens makromiljø ved

at undersøge virksomhedens politiske, økonomiske/demografiske, sociale/

kulturelle, teknologiske/miljømæssige forhold. Vi bruger den til at skabe et

overblik over makromiljøet, som Othonia befinder sig i.

Think-a-loud 9

Vi vil bruge brugertest for at se om hjemmesiden og mobilapplikationen

fungerer, men også om den er korrekt og er forståelig for brugeren/

målgruppen. Vi vil udføre usabilitytesten, som hedder ”Think-a-loud”, ved at

sætte brugeren foran computeren (mobiltelefonen for test af applikationen)

og bede brugeren tænke højt, mens han/hun udfører en række opgaver.

Resultaterne bruger vi til forbedringer og tilpasninger af produktet.

6 http://www.erhvervssparring.dk/vaerktojer/swot-analyse/ - SWOT - 12-12-2012

7 http://www.betabox.dk/SWOT.html - 12-12-2012

8 http://www.betabox.dk/PESTanalyse.html - 12-12-2012

9 http://brugertest.nu/taenke-hoejt-test - 12-12-12

4 p’er 10

For at få overblik over virksomhedens handlingsparametre kan man inddele

dem i 4 overordnede parametre, også kaldet de 4 P’er (Product, Price, Place

(distribution) og Promotion (kommunikation) 11

CRAP 12

C.R.A.P står for contrast, repetition, alignment og proximity. Det er

en designregel, når man skal arbejde med design. Contrast skaber

opmærksomhed, repetition giver orden og overblik, alignment giver rene linjer

og proximity sørger for at elementer, der hører sammen, er tæt på hinanden.

Disse regler vil vi følge på vores hjemmeside!

Designmanual 13

En designmanual er nødvendig i større virksomheder for at bevare deres

visuelle identitet, både internt og eksternt. Vi bruger den til at styre vores

grafiske design, så vi alle holder os inden for den samme stil og dermed

bevarer firmaets visuelle identitet i alle former for produkter (hjemmeside,

mobilapplikation osv.)

SMART model 14

SMART-modellen bliver brugt til at definere succeskriterier for et produkt

og definere mål. Den består af 5 krav: målet skal være specifikt, målbart,

ambitiøst, realistisk og tidsbestemt.

10 http://www.betabox.dk/marketingmix-4p.html - 12-12-12

11 International markedsføring, side 18

12 http://blog.teamtreehouse.com/how-crap-is-your-site-design - 12-12-12

13 http://www.colordots.dk/grafisk_design/designmanual -12-12-2012

14 http://www.ebusinessfyn.dk/tips-tricks/best-practices-p%C3%A5-nettet/smart-modellen -12-12-

2012

4


Porters 5 forces 15

Denne model bliver brugt til at undersøge konkurrencesituationen i branchen.

Vi vil undersøge, hvor de største trusler kommer fra.

EFU 16

EFU står for Egenskaber, Fordele og Udbytte. Et redskab, der giver et nemt

overblik over opsætningen af ens budskab, så man sikrer sig at fange

brugernes interesse ved at fremhæve de vigtigste ting omkring produktet.

AIDA 17

Attention, Interest, Desire, Action

Aida-modellen bruges til at sikre sig den højest mulige conversion-rate. Dvs.,

man prøver at skabe opmærksomhed gennem designet. Brugervenligheden på

ens hjemmeside skal være så høj som mulig.

Checkpoints by logo design

Denne metode bliver brugt til at analysere logoet i forhold til skalering,

hottrends, sort-hvid variant, gradients og uniqueness.

Goal directed design 18

Ved hjælp af Goal-Directed design, som er baseret på viden om, hvad brugeren

kommer til at bruge hjemmesiden til og hvordan vi sikrer, at brugeren opnår sit

mål.

15 http://www.betabox.dk/porters5forces.html -12-12-2012

16 http://www.startvaekst.dk/efumodellen -12-12-2012

17 http://www.mindtools.com/pages/article/AIDA.htm -12-12-2012

18 http://media.wiley.com/product_data/excerpt/13/07645264/0764526413.pdf -12-12-2012

SEO 19

Vi har brugt search engine optimization til at rangere højere i søgemaskiner

som Google.

Use case diagram 20

For at få forståelse for, hvordan vores funktioner skal virke, har vi lavet usecase

diagrammer for at se, hvad brugeren kan gøre og hvad systemet så gør,

når brugeren udfører en funktion

Bruger scenarier 21

Brugerscenarier bruger vi til at tjekke funktionaliteten på hjemmesiden. Svarer

funktionaliteten til det, som brugeren vil opnå?

Arbejdsform

Der findes forskellige typer metoder at arbejde efter: Vandfaldmetode,

Prototyping, Spiralmetoden, Agile o.l. Vi laver vores proces som en kombination

af spiralmetode, vandfaldmetode og Gantt Chart.

Vi startede med at brainstorme omkring projektet i forhold til, hvad der skulle

laves. Da vi havde fået skrevet de ting ned, som var essentielle for projektet,

begyndte vi på vores work breakdown structure. Her fik vi kategoriseret

alle opgavens hovedelementer, hvilket hjalp til at danne os et overblik over

opgaven. Vi arbejdede ud fra at have nye deadlines fra dag til dag, for at

sikre os at alt blev lavet. Efterfølgende kunne vi så gå i gang med vores Gantt

chart, hvor vi fik afsat et estimat af timer på de forskellige opgaver og hvem

der skulle tage sig af hvad. Her kan man sige, at vi brugte vandfaldmetoden,

da vi ikke gik videre til design og programmering, før vi havde alt research

og viden på plads. Da vi havde udarbejdet kommunikationsstrategi en og fået

alt research på plads, kunne vi gå i gang med at designe siden og få dannet

os et visuelt udtryk. Herefter kunne vi begynde at kode siden i magento. Her

benyttede vi os af spiralmetoden, hvor vi først udviklede, så testede, og til sidst

rettede fejl og mangler.

19 http://www.tizag.com/SEOTutorial/ -12-12-2012

20 http://www.agilemodeling.com/artifacts/useCaseDiagram.htm -12-12-2012

21 http://www.saunsbjerg.dk/vaerktojer/personas-scenarier/ -12-12-2012

5


Denne proces kunne vi så gentage indtil vi havde det endelige produkt. Denne

metode er meget brugt indenfor webdesign.

Overordnet går denne metode ud på, at vi hele tiden har muligheden for at

gå tilbage i processen, lave forbedringer og fortsætte arbejdet på ”det næste

niveau” i spiralen, så man har nærmest uendelige muligheder for at forbedre

udviklingen.

I gruppen har demokrati været den styrende form i vores arbejdsproces. Hvis

vi har været uenige om essentielle dele af opgaven har vi enkeltvis fremlagt

argumenter for vores synspunkter. Vi har benyttet denne styreform for at sikre

det højeste faglige niveau. I tilfælde hvor beslutningen i særlig grad har været

afhængig af vores målgruppe, har vi involveret målgruppen. Dette ses både på

ved valg af det endelige design, hvor vi satte to mulige designs til afstemning

hos folk i målgruppen, og senere ved brugertesten.

For at bevare et overblik gennem projektet, har fordelt vores ansvarsområder

på følgende vis; Daniel er hoveddesigner og sammensætter rapporten,

Anders programmerer i Magento, og Jacob skriver analyser, kommer med

designforslag, og hjælper med at implementere dem på siden.

Opstart af dropshipping virksomhed

Dropshipping er en form for e-handel, som er udsprunget i USA. Konceptet

går ud på, at man sælger en vare for et andet firma og laver lidt profit. Til

gengæld slipper man for at have et lager, personale og evt. en fysisk butik.

Dette betyder også, at man derfor kan starte en forretning uden at have en

stor startkapital. Derfor er netop denne form for virksomhed særdeles velegnet

til vores projekt.

Dropshipping fungerer således: Man har en dropshippingpartner, hvis

produkter man forhandler. Man køber dem til en fordelagtig pris og sælger

dem videre med lidt profit. Hver gang man sælger en vare i sin webshop,

skal man gå ind på produktleverandørens hjemmeside eller bare sende

ordrebekræftelsen videre til leverandøren med det bestilte produkt med direkte

forsendelse til kundens adresse. Herefter bliver varen sendt til kunden fra

produktleverandøren, men med din webshop på fakturaen. Kunden vil altså

derfor ikke nødvendigvis vide, at der er tale om dropshipping.

En anden ting, der også gør det lidt lettere at komme i gang med dropshipping

er, at de fleste leverandører tilbyder deres produktmateriale til dig. Det betyder,

at man ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man selv kan tage et

professionelt produktbillede eller finde et uden copyright på.

Når man skal starte en virksomhed, er der flere ting, man skal overveje. Det

første er, hvilken type virksomhed man skal stifte: ApS, A/S eller I/S. Ved

både ApS og A/S hæfter man kun delvist for et eventuelt tab ved konkurs - til

gengæld kræver det en forholdsvis stor startkapital. I et I/S selskab hæfter

man selv 100 % for tabet ved en konkurs. Ikke desto mindre er dette den

bedste løsning for os. Da vi ikke har et lager, en fysisk butik eller ansatte, kan

vi ikke tabe mere end den tid, som vi har brugt på projektet.

Herefter skal virksomheden CVR registreres (momsregistreres), hvis man

har intentioner om at opnå en omsætning over kr. 50.000,- årligt. Hvis man

vælger at blive CVR registreret, skal man i den forbindelse undersøge, om ens

virksomhedsnavn overhovedet er ledigt - dette gøres i CVR-registeret 22 . Man

bør i samme ombæring også tjekke, om man kan få et passende domæne til

ens hjemmeside.

I vores tilfælde vil det være en fordel at blive momsregistreret uanset

omsætningen. Grunden til dette er, at vi køber vores varer fra en leverandør

med videresalg for øje, og her gælder følgende:

Salgsmoms

Du skal opkræve 25 procent moms (salgsmoms) af stort set alle varer

og ydelser, du sælger her i landet. Når du sælger varer og ydelser, skal

salgsprisen derfor være inkl. 25 procent moms. Salgsmomsen er altså den

moms, du opkræver, når du sælger varer og ydelser.

Købsmoms

Du betaler med ganske få undtagelser også 25 procent moms (købsmoms) af

varer og ydelser, du køber hos leverandører mv. Købsmomsen er altså den

moms, du betaler, når du køber varer og ydelser. Når du er momsregistreret,

kan du trække købsmomsen fra og kommer dermed kun til at betale 25 procent

moms af forskellen mellem dit køb og dit salg(merværdien).

22 http://www.cvr.dk/Site/Forms/CMS/DisplayPage.aspx?pageid=0 – 16-11-2012

6


Eksempel

Du har købt varer

mv. for

Du sælger varer

for

60.000 kr. + købsmoms

15.000 kr.

80.000 kr. + salgsmoms

20.000 kr.

Din fortjeneste er 20.000 kr., heraf skal du

betale

25 procent moms (5.000

kr.)

. 23 ”

Dette betyder, at vi i vores virksomhed vil kunne drage fordel af at være

momsregistreret. Det er specielt vigtigt for os at optimere vores forretning, da

avancen i denne branche ikke er særlig høj. Derfor tog vi kontakt til Skat, for

at få forklaret lidt mere herom. Vi skulle egentlig også have været til et møde,

som bliver holdt for iværksættere mht. regler om moms, skat og indberetning

heraf. Desværre var mødet overbooket og vi kunne derfor ikke få plads. Vi

registrerede vores virksomhed på virk.dk og fik ca. en uge senere et cvrnummer

tilsendt.

Som dropshipper bestemmer man godt nok selv, hvad varen skal koste, men

for at sikre et kundegrundlag, kan man ikke sætte prisen for højt. Hvis man

skal have overskud, skal man dog sætte prisen på varen højere end den pris,

man selv giver for varen hos leverandøren. Dette giver lidt sig selv, men det

kan stadig være svært at finde det rette prisleje. Derfor vil vores fortjeneste

være begrænset til maksimalt 15 % per handel, hvis priserne ikke skal

skræmme kunderne væk. Man kan selvfølgelig med fordel lave kampagner,

hvor man sælger en specifik vare helt uden fortjeneste, fordi man vælger at

satse på salget af tilbehør af denne vare eller mersalg.

Derudover skal man som regel som dropshipper, stå for portoen. Måden man

sikrer sig ikke at få et underskud på denne konto, er simpelthen ved at kræve

samme porto, som ens leverandør tager for at sende varen.

Inden man går i gang med dropshipping, er det vigtigt, at man finder en

pålidelig leverandør, da der desværre findes svindlere derude. En af de metoder

der benyttes, til at svindle, er salg af pakkeløsninger:

23 http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=137923&chk=207960#208743 – 16-11-2012

”Kort fortalt laver svindlerne nogle internetsites der vil sælge dig hele pakken!

Hovedproduktet de sælger er adgang til 10.000vis af billige varer (som de får

til at fremstå som de har på lager), for at gøre det så nemt som muligt sælger

de også en færdig webshop med varerne oprettet, det eneste du så skal gøre

er, at markedsføre shoppen og tage imod betaling for varerne.

Typisk er det kun på forsiden at nogle varer reklameres billigt. De varer er som

regel udsolgt når du først har købt adgang. De andre vare er tilsvarende dyre

og kan ofte købes til samme pris eller billigere på Amazon eller Ebay. Desværre

er du nu allerede fanget i deres net og stille og roligt kommer der lige et gebyr

i ny og næ, som på mirakuløs vis kan løse dine problemer.

Internet firmaer der lover dig adgang til alverdens produktgrupper og produkter

og som du kan dropship er i ni ud af 10 tilfælde svindlere. Hovedparten af de

ærlige dropshipper er virksomheder der kun har varer og produktgrupper der

ligger naturligt i samme gruppe.

Eksempelvis en dropship grossist der sælger legetøj har sjældent også modetøj

og en grossist der sælger campingudstyr har sjældent babytøj i sortimentet.” 24

Hvis man benytter Paypal, er det vigtigt at følge deres retningslinjer for at sikre

sig størst sikkerhed i en handel. 25

Efter at have undersøgt, hvad der gør sig gældende ved opstart af virksomhed,

gik vi i gang med at undersøge markedet for muligheder.

Det første vi gjorde, var at analysere det eksisterende nethandelsmarked.

Det, vi fandt frem til, var ud fra en række statistikker, at det mest sælgende

på nettet er: Billetter til teater, koncerter mv., tøj, sport- og fritidsudstyr samt

elektronik mv.

Den første kategori med ”billetter til teater, koncerter mv.”, er et svært marked

at komme ind på og det er heller ikke et område, som vi har interesse for,

hvilket er vigtigt, når man starter et iværksætterprojekt. Derfor afskrev vi

hurtigt denne mulighed.

Den anden kategori af de mest sælgende ting på internettet er ”tøj, sport- og

fritidsudstyr”. Problemet ved disse varer er, at de ofte sendes retur, hvilket

betyder, at vi ville have en masse unødigt besvær ved at vælge denne kategori.

24 http://dropshipbase.dk/dropshipping/dropshipper-der-svindler/ – 11-12-2012

25 https://www.paypal.com/us/webapps/mpp/security/seller-protection#paypal_protects_you – 11-

12-2012

7


Det mest åbenlyse valg for os var derfor ”elektronik mv.” Her er der stadig

et stort salgspotentiale, det er et felt vi interesserer os for og der er gode

muligheder for at finde en dropshipping-leverandør.

Efter at have fundet vores ”branche”, begyndte vi at undersøge markedet for

konkurrenter. Dette gjorde vi ved at besøge lignende webshops og læse om

deres forretningsgrundlag og kerneværdier.

Vi fandt følgende konkurrenter:

Wupti: Wupti vil gerne markedsføre sig som værende billige. De har ikke

et direkte slogan, men i mange af deres kampagner bruger de sætningen;

”Så billigt, at man skulle tro, det var hælerpriser”. Det ses blandt andet i

reklamerne med deres frontfigur WuptiPede, som skal forestille at være hæler,

der sælger produkter i sin lille butik med varer købt hos Wupti. Essensen i

reklamen er at Wupti’s produkter er så billige, at han kan sælge dem videre til

hælerpriser. Deres vision er at blive anset som billige og troværdige.

Derudover benytter de sig også af CSR, hvilket kan ses på forsiden, hvor de

skilter med at de støtter kampen mod brystkræft og børns vilkår. 26

Happii.dk: Happii.dk vil være danskernes foretrukne leverandør af

elektronikprodukter til deres hjem. De vil være kendt for at levere billige

kvalitetsprodukter og altid skabe en god købs oplevelse. 27

Derudover har de lavet deres eget teleselskab, der hedder happiimobil.dk, som

sælger mobilpakker til danskerne.

Komplett.dk: Komplett.dk markedsfører sig ved, at de er nørder indenfor

deres område, som det ses i deres reklamefilm 28

Deres varesortiment er primært computere og hardware. De har dog også

telefoner, GPS’er og andre elektroniske varer.

26 http://www.wupti.com – 23-11-2012

27 http://www.happii.dk/docs/about.aspx - 23-11-2012

28 http://www.youtube.com/watch?v=80-qv1zES3Q – reklame fra komplett.dk – 23-11-

2012

Daneit.dk: Ikke en onlineshop vi kender til og ikke en, man ser reklamer for -

hverken tv eller online reklamer.

Deres side er let og overskuelig, som meget direkte viser, hvilke varer de

tilbyder. De har intet slogan og prøver ikke at brande sig selv på nogen speciel

måde – de gør blot opmærksom på, at de har fri fragt i Danmark.

Det ligner dog, at de henvender sig til Færøerne og Grønland, da de har deres

flag i toppen af siden. 29

Proshop.dk: De vil gerne kendes for at have en grøn miljøpolitik og gør

meget ud af at fortælle kunderne, at de kun sender i papkasser lavet af

genbrugsmaterialer og dermed sparer på de naturlige ressourcer. Det er en lille

virksomhed, hvor alle har ansvar og mulighed for at tage beslutninger. Deres

varesortiment består af elektroniske varer. 30

Efter at have læst om de forskellige konkurrerende virksomheder, besluttede

vi os for at placere dem i et positioneringskort for at danne os et overblik over

markedets situation.

29 http://www.daneit.dk/ - 23-11-2012

30 http://www.proshop.dk/ - 23-11-2012

8


Det, vi kan konkludere ud fra positioneringskortet er, at vi befinder os i en

presset branche. Servicen er høj og prisen nogenlunde ens over hele linjen -

måske med undtagelse af Wupti.com. Der er dog stadig plads til endnu bedre

kundeservice på kortet og det er dér, vi skal placere os. Det optimale havde

selvfølgelig været at konkurrere med Wupti på pris og stadig fastholde den

høje service, men dette ville kræve eget lager og storkøbsfordele, hvilket er

urealistisk på nuværende tidspunkt.

For at danne et godt fundament for vores webshop, måtte vi undersøge, hvilke

muligheder vi kunne benytte os af og hvilke udfordringer og regler vi evt. skal

tage forbehold for. Derfor har vi undersøgt mikro- og makromiljøet ved hjælp af

PEST-analysen 31 og Porters Five Forces.

Politiske faktorer:

Der er lavet en række love og regler for, hvordan en virksomhed skal handle

over nettet. Der er flest regler, hvis der bruges b2c (business to consumer).

Der skal være tydelige og klare beskrivelser på siden sådan at kunden allerede

inden bestilling, kan se oplysninger om flg.:

Praktiske oplysninger

Mærkningsordninger

Erhvervsmæssig hovedaktivitet

Vejledning om varen eller ydelsen

Pris

Betaling og levering

Varighed og opsigelse

Fortrydelses-, afbestillings- og returret

Oplysningernes gyldighedsperiode

Kontrakt- og generelle salgsbetingelser

Når kunden har bestilt en vare, skal der hurtigst muligt sendes en

ordrebekræftelse. Dette er oftest lettest at løse ved at have et automatisk

system, der sender det ud til kundens e-mail.

De oplysninger, en forbruger har fået om din virksomheds navn, adresse og

erhvervsmæssige hovedaktivitet, vejledning om varen eller ydelsen, pris,

betaling og levering, varighed og opsigelse samt fortrydelsesret, skal gives

til forbrugeren igen efter handlen. Denne gang dog på papir eller e-mail,

medmindre forbrugeren allerede har fået oplysningerne i denne form.

31 http://www.betabox.dk/PESTanalyse.html - 21-11-2012

9


Brugeren skal også på papir eller e-mail have at vide, hvilken garanti og hvilke

betingelser der er indenfor garantien. 32

Økonomiske faktorer:

86 % af køberne på nettet anvender betalingskort ved købet. Dette er en

stigning på 2 % i forhold til 2010 33 . Pr. 31. december 2011 var der udstedt ca.

4,5 mio. dankort og Visa/dankort i Danmark. 34

Der blev gennemført 76 mio. e-handler i 2011 og omsat for i alt 46 mia.

kr. Omsætningen af fysiske varer udgør 48 % af totalomsætningen, mens

omsætningen af ikke fysiske varer, som f.eks. rejser, software, film og billetter,

udgør 52 % af omsætningen. 35

Sociale og kulturelle faktorer:

92 % af befolkningen i aldersgruppen 16–89 år har adgang til en pc.

Tre ud af fire personer med adgang til internettet har inden for det seneste år

købt varer over nettet - det vil sige 2.9 mio. personer. Den flittigst handlende

aldersgruppe er de 35-44-årige, som udgør 23 % af køberne, mens de

45-54-årige udgør 20 %, og de 25-34-årige udgør 18 % af køberne. Gruppen

af 75-89-årige udgør kun 1,5 % af alle handlende på nettet. 36

Men af den varetype som vi vil sælge, har 35 % af de 20-39 årige købt

elektronik, hvor de 40-59 årige ligger på 31 % i 2012. 37

Teknologiske faktorer:

Den teknologiske udvikling i dag gør, at de fleste har internetadgang og dermed

vil flere og flere have mulighed for at handle over nettet. I 2009 havde 86 % af

alle danske hjem pc´er, hvor det i 2012 er steget til 92 %. 38

32 http://www.startvaekst.dk/b2c-handel - 21-11-2012

33 http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Ehandel/Netsikker-nu-2012/Fakta-om-ehandel -

21-11-2012

34 PDF - Betalingskortmarkedet 2012 - af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

35 http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Ehandel/Netsikker-nu-2012/Fakta-om-ehandel -

21-11-2012

36 http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Ehandel/Netsikker-nu-2012/Fakta-om-ehandel -

21-11-2012

37 Excel ark statistik – ”Internetkøb inden for de sidste år”

38 http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/forbrug/elektronik-i-hjemmet.aspx - 21-11-2012

Ud fra denne pest analyse kan vi se, at vi skal sørge for på vores side, at

kunderne får de rigtige oplysninger, så der ikke opstår misforståelser, som i

værste fald kan føre til et sagsanlæg.

Derudover kan vi se at størstedelen af de folk, der handler på nettet, bruger

betalingskort, hvilket betyder, at man skal have mulighed for at benytte

betalingskort på vores webshop. Disse faktorer er dog noget af det, vi selv har

lille eller ingen indflydelse på. Derfor har vi også taget et kig på makromiljøet,

hvor vi i langt højere grad selv kan påvirke de omliggende parametre.

Købernes forhandlingsstyrke

Køberne har en stor forhandlingsstyrke, da der er rig mulighed for at finde en

anden webshop at handle elektronik fra. Derfor forventer kunderne både en

god service og hurtig levering, men også billig pris i forhold til konkurrenternes

prisniveau - ellers ville de bare kunne handle hos dem. Og mange vælger jo

f.eks. at handle hos udenlandske webshops 39 . Det kan være et nemt valg, når

det ikke er en fysisk butik, man skal besøge for at få varen.

Konkurrence fra substituerende produkter

Substituerende produkter indenfor elektronik, kan være nye teknologier

som f.eks. overgangen fra DVD til Blu-ray afspiller eller lign. Hvis man som

webshop ikke har de nyeste produkter og ikke sørger for hele tiden at forny

sit varekatalog, kan det resultere i at kunden fravælger webshoppen og går til

konkurrenten, som kan tilbyde det nyeste.

Leverandørernes forhandlingsstyrke

Når det gælder dropshipping af elektronik, så har leverandørerne ikke en

specielt stor forhandlingsstyrke, da der er mange alternativer. Men når man

først har indgået et partnerskab og har fået en god kundebase, så stiger

styrken, da leverandøren står for at sende produkterne til kunden.

39 http://www.serviceplatform.dk/kort-om-service/servicetemaer/sider/forbrugertendenser-og-adfaerd.aspx

- 25-11-2012

10


Truslen fra nye udbydere

Dropshipping er den letteste form for e-handel at starte op, da det stort set

ikke kræver nogen startkapital, idet der ikke er noget varelager, som skal

finansieres. Derfor er der mange, der vælger at starte en virksomhed som

dropshipping - dog ikke så mange i Danmark endnu 40 . Dette betyder så at

udbuddet måske er større end den reelle efterspørgsel på markedet.

Konkurrencesituationen i branchen

Ifølge vores research er elektronik en af de foretrukne varekategorier at

købe på internettet, og det gælder alle aldersgrupper. Derfor er der mange

forhandlere af netop elektronik. Det handler derfor om at differentiere sig fra

de andre. Nogle gør det på prisen, men man må holde sig for øje, at det kan

være skadende for branchen, idet indtjeningsgrundlaget bliver fjernet. Andre

benytter sig af massive reklamekampagner på tv eller i bybilledet. 41

Umiddelbart står vi ikke så stærkt i branchen, men ved at overholde vores

kerneværdier omkring god service og kvalitet og ved at vælge nogle gode

leverandører, kan vi i sidste ende få fjernet nogle af de svage sider vi har, som

nystartet virksomhed. Nogle af disse kerneværdier har vi fundet igennem de 4

P’er.

Produkt:

Produktet er elektronik. Det præcise udvalg kommer til at afhænge af,

hvilke leverandører vi kan få. Vores research viser, at elektronik er noget af

det danskerne køber mest af på nettet og da vi kun kommer til at have en

webshop, er det vigtigt at produktet egner sig hertil.

Pris:

Vi vil ikke kunne konkurrere på pris, da vi ikke selv laver produktet, men køber

det af en leverandør. Til gengæld skal vi slå på service, sikkerhed og kvalitet.

Det er vigtigt, at folk kan overskue vores webshop og at de føler sig sikre

herpå. Det er også vigtigt, at vi får slået god kundeservice fast som en del

af vores brand. Der har gennem internethandlens tid været flere sager med

plattenslagere, der har snydt kunderne eller bare ydet dårlig kundeservice.

Derfor er omtalen af en webshop en af de ting, der vægtes højt.

40 http://dropshipbase.dk/dropshipping/dropshipping-hvad-er-det/ - 25-11-2012

41 International Markedsføring, side 226

Promotion:

Da vi ikke har det store budget til reklame og ikke har nogen fysisk butik,

kommer vi til at brande os på internettet via de sociale medier og med lowbudget

reklamekampagner. Vi vil også lave SEO på vores hjemmeside, så vi

rangerer højt på søgemaskiner som Google. Vores bedste mulighed for at nå

bredt ud er via viral markedsføring, hvilket bestemt er et af de værktøjer, vi vil

forsøge os med.

Placering (Distribution):

Da vi skal sende de købte varer til kunderne, vil vores område blive afgrænset

af landegrænsen. Dette gør vi for at undgå problemer med pris og leveringstid.

På baggrund af den foreløbige indsamlede viden, har vi udarbejdet SWOT og

TOWS analyse for at optimere vores kommende strategi.

11


Vi kan se på vores SWOT analyse, at vi har mange styrker og muligheder, men

vi kan prøve på at forbedre nogle af vores svagheder og trusler. En måde man

kan udarbejde forslag til udnyttelse af sine styrker og muligheder på, i forhold

til sine svagheder og trusler, er ved hjælp af TOWS. Først kigger vi på, hvad

vi kan løse af problemer fra styrker og muligheder og derefter muligheder og

svagheder, hvor vi f.eks. har:

W3(Lav kapital), O2(Stigende E-handel)

Da vi benytter os af e-handel, er det ikke nødvendigt med fysisk butik.

Det vi kan se her er, at vi med vores lave kapital ikke har mulighed for opstart

af en fysiskbutik, men da webhandlen er stigende er det også en god mulighed

at starte en mindre omkostningsfuld webshop.

Men ud fra vores TOWS, kan vi drage den konklusion, at vi satser på en viral

markedskampagne for at kunne nå ud til vores målgruppe, da vi har en meget

lav kapital. Hvis vi bliver en succes, kan vi i fremtiden overveje eget lager, så vi

selv er herre over priserne på vores webshop.

Det er også vigtigt, at vi udnytter vores baggrund som multimediedesignere til

f.eks. at få inspiration hos konkurrenterne til vores side og sørge for med vores

viden ikke at løbe i plattenslagere, der vil snyde os.

Delkonklusion

Det vi har fundet ud af i vores indledende research omkring opstart af egen

virksomhed og markedspositionering er, at vi skal placere os i den eksklusive

og servicemindede del af markedet da vi ikke kan konkurrere på pris. Vi har

også fået styr på diverse regler mht. Indberetning af skat og moms, samt cvrregistrering

af virksomheden. Vi har også set på vores svagheder og styrker,

fundet løsninger, og fået idéer til branding.

12


Kommunikation

For at finde vores målgruppe har vi set på de forskellige segmenter i ”Gallup

Kompas Segment beskrivelser”. Der findes 8 forskellige segmenter 42 og vi vil

starte med at se på, hvem der kunne være en potentiel målgruppe for os.

Det segment, der ved første øjekast passer bedst til vores virksomhed, er de

moderne individorienterede, som går op i deres karriere, venner og altid er

med på beatet. De er hurtige til at prøve nye produkter og sværger til EDB og

teknologi. De er hyppige brugere af både computer og internet og passer derfor

godt til vores virksomhed.

For at underbygge dette, har vi krydsundersøgt befolkningen med forskellige

alders- interessekriterier i gallup kompas.

42 Se bilag 1

Gallup kompas

Målgruppe (capture 1)

Alder: 15 – 60

Køn: Mand & kvinde

Internet: Handler it-varer på nettet

Internet: Bruger internettet privat

13


Målgruppe (capture 2)

Alder: 15 – 30

Køn: Mand

Internet: Handler it-varer på nettet

Internet: Bruger internettet privat

14


Målgruppe (capture 3)

Alder: 30 - 60

Køn: Mand

Internet: Handler it-varer på nettet

Internet: Bruger internettet privat

15


Målgruppe (capture 4)

Alder: 15 – 30

Køn: Kvinder

Internet: Handler it-varer på nettet

Internet: Bruger internettet privat

16


Målgruppe (capture 5)

Alder: 30 - 60

Køn: Kvinder

Internet: Handler it-varer på nettet

Internet: Bruger internettet privat

Som man ser på vores gallup kompas undersøgelser, er der stort flertal i det

moderne segment - især hos det moderne individorienterede segment. Det

gælder især hos både mænd og kvinder i alderen 15-30 år.

Det moderne individorienterede segment består af unge mennesker i alderen

20-39, der er med på beatet. De er meget interesseret i at få en karriere og

kæmper for det. De elsker at være sociale med venner og familie. De går ofte

i byen på f.eks. cafeer eller diskoteker o.l. De går meget op i deres udseende

og er derfor ofte aktive med sport og solarier. De går ikke op i madlavning

og spiser gerne ude - alternativt nemme færdigretter. De går op i at være

selvstændige og klare sig selv uden hjælp fra det offentlige og derfor stemmer

de typisk Venstre eller Konservative. De går op i ny teknologi, biler og HIFI. De

bruger meget deres PC´ere og internettet. De deltager ofte i konkurrencer på

nettet og klikker ofte på bannerreklamer. De bruger også nettet til nyheder,

netbank og aktier. 43

Derfor virker det moderne individorienteret segment også som en oplagt

målgruppe for vores virksomhed. Vi vil satse på folk i alderen 15-45, men med

særligt hovedfokus på de moderne individorienterede i alderen 20-39.

Vores målgruppe?

De er hyppige brugere af internettet, interesseret i ny teknologi og elektronik.

De køber ting over internettet. De går op i kvalitet og god service.

Man kan tydeligt se, at det moderne individorienterede segment går hånd i

hånd med det, vi søger i en målgruppe og det er derfor den målgruppe, vi skal

henvende os til på vores webshop.

Når man skal ind på et nyt marked, er det vigtigt, at man tilpasser sine

produkter og branding til kulturen det pågældende sted. Det første vi gør, er at

definere, hvad kultur egentlig er. Kultur kan deles op i to kategorier: synlig og

ikke synlig.

Den synlige kultur består af alle de ting, der beskriver et land og dets historie

- dette kan bl.a. være skikke og traditioner, men også nationale helte og

klenodier.

Den ikke synlige kultur består derimod af ting, der er svære at forstå, hvis man

kommer udefra – f.eks.: værdier, attitude, verdenssyn og overbevisning. Det er

specielt disse ting, man skal være opmærksom på, når man undersøger et nyt

marked.

43 Gallup kompas Segment beskrivelser - PDF

17


Den første model vi vil benytte er Lewis-modellen 44 .

Ifølge denne model findes der altså 3 typer af kulturer.

Multi-aktiv:

Her finder man en type, der ofte handler og udtrykker sig via følelser. De

prioriterer familie højt og er loyale. Denne kultur tager gerne ordet, også

selvom det betyder, at man afbryder andre. Man har desuden et meget

menneskeorienteret syn, hvilket bevirker, at man vægter følelser højere end

facts.

44 http://www.mpiweb.org/cms/uploadedfiles/culture_active_tool/ca_mpi.swf

Lineær-aktiv:

Hvis ens kultur befinder sig her, så er det vigtigt med planlægning og

tidshorisonter, lovgivning og facts. Man er effektiv, hvilket også betyder,

at selvom tonen er venlig, så vil man gerne direkte til sagens kerne. Man

udtrykker ikke følelser på samme plan som de Multi-aktive kulturer og afbryder

heller ikke så ofte.

Reaktiv:

I denne gruppe finder vi kulturer, som er venlige og lytter det meste af tiden.

De skjuler deres følelser og må ikke tabe ansigt over for andre. De har desuden

et stærkt menneskeorienteret syn.

Hvor befinder Danmark sig så?

De fleste kulturer har del-elementer fra flere områder, hvilket betyder, at de

er hybrider. Dette gælder også for Danmark, som vi finder placeret mellem

lineær-aktiv og multi-aktiv. Vi hælder dog mest mod den lineær-aktive kultur.

18


En anden model man kan benytte til at se på et lands kultur er: ”Hofstede

dimensions of national culture” 45 . Modellen benytter sig af fem begreber, der

hver tildeles en værdi fra 1-100, hvilket samlet set fortæller om landets kultur.

45 http://geert-hofstede.com/geert-hofstede.html

De fem begreber Geert Hofstede beskæftiger sig med;

• Magtdistance (PDI)

• Individualisme/kollektivisme (IDV)

• Maskuline/feminine værdier (MAS)

• Usikkerhed/tryghed. (UAI)

• Kort-/langsigtet orientering (LTO)

Magtdistancen giver indblik i samfundets tolerance overfor magtforskelle

i familien såvel som i en virksomhed. Hvis et land har en høj værdi, vil

samfundsordnen være hierarkisk og der udvises lydighed. Hvis et land har

en lille værdi, vil samfundet tilstræbe lige rettigheder, magtfordeling efter

fortjeneste og åben dialog.

Individualisme/kollektivisme definerer et samfunds menneskesyn. I et

individualistisk samfund forventes det, at man kan tage vare på sig selv og

sin nærmeste familie, staten er minimal. Der er ikke stor social forståelse. Et

kollektivt samfund er bygget op på de modsatte præmisser. Om individerne i

samfundet opfatter sig selv som ”jeg” eller ”vi”, siger meget herom.

Maskuline/feminine værdier er afgørende for, hvordan samfundet ser på

mange præstationer. Et maskulint præget samfund vægter konkurrence, mod

og magtanvendelse højt og man stræber efter at være bedst. Et feminint

samfund bygger på solidaritet, ligestilling mellem køn, samarbejde og de

hjælper de svage i samfundet.

Usikkerhed/tryghed baseres på, hvordan samfundet forholder sig til, at man

aldrig kan vide, hvad morgendagen bringer. Et samfund med en høj værdi her,

vil følge landets tradition og kultur selv i modgang, hvorimod en lav værdi

vil give udtryk for et samfund, der er åbent overfor forandringer, hvis det er

nødvendigt at tilpasse sig en ny situation.

19


Kort-/langsigtet orientering omhandler evnen til at anskue, hvad der

var, hvad der er og hvad der kan blive. Hvis et samfund har en kortsigtet

orientering, vil man følge traditionen og forsøge at opfylde fortidens og

nutidens mål - man ønsker altså hurtige resultater. Hvis man derimod har en

langsigtet orientering, vil man stræbe efter mål, der ligger ude i fremtiden,

fordi man tror på, at hvad der er rigtigt og forkert, afhænger af situationen.

Herunder ses Danmark evalueret ud fra disse kriterier:

Det danske samfund betragtes som feminint, hvilket bl.a. betyder at livskvalitet

er vigtig. Derfor kunne CSR (Corporate Social Responsibility) også godt være

værd at overveje. Danmarks lave værdi på usikkerhed/tryghed parameteret

betyder, ifølge modellen, at det danske marked er åbent for nye og innovative

idéer. Danskerne er derfor også forholdsvis åbne overfor nye spillere på

markedet, hvilket er meget positivt, når man skal starte en ny virksomhed.

Det er også vigtigt at huske på dette, når man skal udtrykke sig på

hjemmesiden, de sociale medier og via kampagner. Hofstede siger bl.a. således

om Danmark:

“It is relatively easy to start doing business with the Danes. Small talk is kept

at a minimum and you do not need to create relationships first. Danes are also

known for using a very direct form of communication.” 46

Netop dette afspejles også i vores simple og direkte webdesign.

En virksomheds brandingstrategi er vigtig, uanset om du er stor eller lille, ny

eller gammel. Vores brandingstrategi skal både hjælpe os godt fra land, men

også sikre os genkendelighed i fremtiden.

En virksomheds værdier og visioner skal fremgå klart og tydeligt. Dette gør

sig gældende i alle virksomhedens aspekter, hvilket betyder at hjemmesiden,

supportteamet og kampagnerne skal udtrykke det samme. Derfor er det vigtigt

med en gennemført brandingstrategi, som sikrer en stærk og ensartet identitet.

For vores projekt er det specielt vigtigt at få defineret virksomhedens identitet

fra starten, således at folk hurtigt finder ud af, hvad vi står for. Dette er en

vigtig forudsætning for, at brandet kommer til at fungere og forbliver stærkt og

troværdigt.

Wally Olins har ved hjælp af 11 guidelines beskrevet, hvordan man kan udvikle

en klar visuel identitet for ens virksomhed. Disse guidelines har vi inddraget i

vores projekt, som en hjælp til at fastlægge vores identitet. Vi har dog valgt at

begrænse os til de mest relevante guidelines.

Den første guideline siger, at alle virksomheder har 4 hovedområder - områder,

som definerer dem: Product, environment, communication og behaviour. Wally

Olins siger herefter, at det er vigtigt at finde ud af, hvilke af disse områder,

man ønsker at brande sig på, da en virksomhed har én eller flere dominerende

46 http://geert-hofstede.com/denmark.html - 01/12 2012

20


felter. For vores virksomhed er det vigtigt at skabe et brand, som bygger på

kundeservice, tryghed og kvalitet, da vi grundet vores forretningsmodel ikke

kan konkurrere på pris.

Anden guideline bruges til at fastslå brandingstrukturen i virksomheden. Der

findes 3 forskellige ”corporate identities”: Monolitisk, endorsed og branded.

Ved monolitisk benyttes den samme profil på alle firmaets produkter, således at

virksomheden har en samlet profil udadtil. Dette gælder også for den grafiske

stil og virksomhedens handlinger helt generelt. Denne identitetstype egner sig

altså bedst til en virksomhed, som kun ønsker at have et brand.

Endorsed identitet bruges ofte i større virksomheder med flere forskellige

afdelinger eller forretningskæder. Her ser man forskellige brands, men med den

samme visuelle stil.

Den sidste identitet er branded. Her er der igen tale om større virksomheder,

da denne type identitet bruges, hvis man har flere afdelinger med forskellige

varer. Disse varer får så forskellige brands, således at forbrugerne ikke

nødvendigvis forbinder dem med den samme virksomhed.

Det er ikke alle guidelines, der er lige vigtige for vores projekt og derfor

springer vi nu til den fjerde guideline. Den guideline omhandler produktkvalitet.

Det er vigtigt, at man kender sin virksomhed. Vi ved godt, at vi ikke kan

konkurrere på pris - derfor prøver vi heller ikke at gøre dette til en af vores

kvaliteter. Til gengæld kommer vores produkter fra store brands, hvilket

betyder, at kunderne allerede ved, hvad de køber. Vi skal altså ikke brande de

specifikke produkter, men fremhæve vores egne kvaliteter. Der er mange, som

er bange for at handle på nettet, fordi der har været nogle sager om svindel og

mangelfuld kundeservice. Derfor skal vores fokuspunkt og kvalitet netop være

kundeservice!

En anden ting Wally Olins skriver er, at research spiller en vigtig rolle, når man

har med en virksomhedsprofil at gøre. Vi har før og under projektet undersøgt,

hvem målgruppen er og hvordan vi bedst muligt får vores budskab ud til

dem. Det er også vigtigt, at man efter lanceringen af et nyt produkt eller en

kampagne, måler på effekten heraf. Vi har bl.a. opsat Google Adwords og valgt

en platform for vores webshop, hvor vi kan trække statistikker over, hvilke

varer, vi har solgt i bestemte perioder.

Vi springer til det niende råd, som handler om promotion. Det er vigtigt,

at man får kommunikeret til ens målgruppe, for hvis folk ikke hører om dit

brand, så bliver det ikke kendt. Der er skarp konkurrence på internettet, da

der efterhånden findes mange webshops, hvilket også betyder, at det kan

være svært at komme ind på markedet. For vores webshop findes der en

masse løsninger, som ikke er realistiske. Vi har ikke råd til tv-kampagner eller

flashbannere på velbesøgte sider. Derfor må vi benytte os af andre metoder.

En af disse alternative metoder er viral marketing. Vi kan lave en reklame,

som spredes via de sociale medier. Den nemmeste måde at skabe en viral

kampagne på er ved at bruge en reklamestil, som er sjov eller overraskende.

Da vi også har kundeservice i højsædet vil ”word of mouth” også være en af

vores metoder, hvilket gerne skulle komme naturligt med tilfredse kunder.

Den sidste guideline hedder coherence, hvilket betyder sammenhæng. Denne

guideline skal forstås sådan, at der skal være en sammenhæng mellem alle

dele af virksomheden og dens brand. Vi har været inde på det tidligere, men

det er vigtigt, at folk oplever det, vi siger i kampagnerne og på websiden, når

de kontakter supportafdelingen. Denne guideline er vigtig for alle virksomheder

og bliver kun mere tidskrævende, når ens virksomhed vokser.

En anden måde at anskue branding af en virksomhed på, ifølge Matthew

Healey, er ved at have fokus på fem hovedkomponenter: Positionering af

virksomheden, storytelling, design, produktprisen og forholdet til kunderne. 47

Positionering:

Det er vigtigt at få placeret ens brand rigtigt i kundens tankegang og hvordan

det sammenlignes med andre brands. Dette gøres ved hjælp af positionering.

Vores brand, Othonia, vil vi gerne have til at fremstå som et brand, der står for

god service og kvalitet. Vi vil ikke brande os, som de billigste, da det er svært

at være den billigste webshop, når man benytter sig af dropshipping.

Storytelling:

Storytelling skal udarbejdes for Othonia, som understøtter værdierne, firmaet

skal brandes på. For ikke at miste kundernes loyalitet, skal de værdier

vedligeholdes i fremtiden og bruges i alle firmaets aktiviteter – det være

sig online såvel som offline. Hvis det ikke overholdes, kan det påvirke ens

kundebase. Derfor skal Othonia altid overholde den gode service og kvalitet.

47 ”What is branding?”, Healey, Matthew, 2008, Rockport Publishers, side 6 - 13

21


Design:

Det visuelle udtryk vi skal skabe til Othonia, skal være med at vise vores

”motto”, nemlig at vi har god kundeservice og kvalitet. Vi skal dog også

udstråle eksklusivitet. Dette skal hjælpe med at skille os ud fra mængden af

onlineshops. Det skal også hjælpe kunden med at huske vores brand. Derfor

skal vores visuelle identitet benyttes på alt - dette inkluderer logo, fakturaer,

reklamer, tv-spots osv. Senere vil vi udarbejde en designmanual, som skal

hjælpe os med at overholde disse designregler.

Pris:

Vi har ingen intentioner om at være de billigste på markedet, men vi er

bevidste om, at prisen dog stadig er vigtig. Vores avance på produkterne har

vi selv mulighed for at bestemme, men vi har jo selvfølgelig mindsteprisen

fra vores dropshippingleverandør at tage hensyn til ligesom der skal tillægges

25 % moms. Når vores brand udstråler god service og kvalitet, vil der også

være grundlag og forståelse for, at kunden skal betale lidt mere end hos

konkurrenterne.

Customer relationship:

Vores kommende customer relationship er utroligt vigtigt, idet det er det, der

skal adskille os fra andre webshops ved at have en god dialog med kunden.

Dette kan opnås telefonisk, via mail eller f.eks. onlinechat.

Det er utroligt vigtigt, at vi vedligeholder vores brand ved hjælp af god

kundeservice og gode produkter. Men det er mindst ligeså vigtigt, at vi

sikrer os, at hjemmesiden henvender sig til vores specifikke målgruppe.

Segmentering, branding og kommunikation skal nu forenes med webdesign.

Ved hjælp af goal directed design undersøger vi, hvordan vores side skal

være, for at målgruppen kan føle sig tryg og tilfreds. Dette kræver viden om,

hvordan brugeren kommer til at begå sig på hjemmesiden. Hvis brugeren føler

sig sikker på hjemmesiden og har nemt ved at nå sit mål med besøget, er der

større sandsynlighed for, at han vender tilbage og anbefaler hjemmesiden til

andre.

Da vi kun sælger elektronik på siden, er det nemmere at danne sig et indtryk

af hvilke personer, der besøger vores side. Disse personer går op i kvalitet og

design, så vi skal sørge for at have en stilren og pænt designet hjemmeside.

Brugerne skal mødes med et stemningsbillede på siden, der udstråler kvalitet

og eksklusivitet - f.eks. af en Mac, da den er kendetegnet ved pænt design og

god stil, så kunden hurtigt kan se, at denne side går op i kvalitet.

Farverne er også vigtige for at brugerne får følelsen af, at denne side er elegant

og luksuriøs. Derfor bruger vi på hjemmesiden primært sort, sølv og blå. Sort

repræsenterer kraft, sofistikeret, formalitet, elegance, rigdom og mystik. Sølv

tegner sig for sikkerhed, pålidelighed, intelligens, værdighed og funktionalitet.

Blå som bl.a. er farven på logoet, repræsenterer ro, stabilitet, harmoni, tillid,

sandhed, sikkerhed, orden, loyalitet, og maskulinitet.

Når kunden har valgt et produkt, skal han kunne se et stort billede af, hvordan

produktet ser ud samt kunne læse specifikationer om produktet.

En grundlæggende regel for denne model er, at designeren skal være med i

researchdelen af udviklingen. Viden om virksomheden, produktet, målgruppen,

brandingstrategi og kommunikationsstrategi skal tages i betragtning, når

designet udformes 48 .

For helt konkret at kunne optimere vores side til målgruppen, skal vi lave nogle

potentielle brugere på siden, hvor vi afklarer, hvad deres mål er på siden og

hvordan de kan opnå deres mål. Vi udnytter de informationer, vi har fået i

undersøgelsen af målgruppen og finder frem til deres præferencer, deres mål

og hvordan de kan opnå det på vores hjemmeside.

48 About Face 3: The Essentials of Interaction Design, Alan Cooper, Robert Reimann, David Croni,

Wiley Pub., 2007, s. 18.

22


Navn: Jesper Poulsen

Alder: 28 år

Er single, bor i Odense centrum i en lille 2 værelses lejlighed. Han beskriver

sig selv, som en rigtig drengerøv, der elsker at gå i byen med vennerne og

have kæmpe-tv med Playstation og surround-anlæg. Han er på udkig efter

et nyt surround anlæg, så han går på Google for at søge på ”køb surround

anlæg”. Han finder først nogle sider, han synes, ser for billige og upålidelige ud,

men herefter kommer han så ind på othonia.dk og ser stilen og føler med det

samme, at det er her, han skal købe sit surround anlæg, hvis de har et godt

et til salg. Han finder hurtigt menuen HIFI og surround anlæg og finder et han

synes ser fedt ud og køber det med det samme.

Navn: Sonja Frederiksen

Alder: 33 år

Singlepige, der bor i København. Hun går op i sig selv, elsker at gå på cafe med

veninderne.

Hun er stor fan af kvalitetsprodukter, som Raadvad, Rosendahl, og OBH

Nordica. Hun bruger Facebook og dater på nettet. Hun løber og træner i

motionscenter for at holde sig slank og tager sol i solarium 2-3 gange om

måneden. Hun beslutter sig for at købe en ny iPod touch, som hun skal bruge,

når hun løber. Hun søger efter ”IPod touch” på Google og kommer ind på

othonia.dk og bliver med det samme sikker på, at herinde kan hun finde noget

kvalitet pga. stilen og renheden på siden. Hun finder hurtigt det, hun skal

bruge og skriver en kommentar på Facebook om, hvor fed en side othonia.dk

er.

23


Navn: Lars Nedergård

Alder: 21

Lars bor stadig hjemme hos sine forældre. Han elsker computere og hi-fi. Han

ved godt, hvad elektronik skal koster, når det både skal være en ordentlig

kvalitet og uden, at det bliver for dyrt. Han spiller World of Warcraft i sin

fritid, når han ikke studerer grafisk designer i hverdagen. Han skal bruge et

nyt grafikkort og han har på et forum læst, at hvis man søgte god service og

kvalitet, så kunne det findes på othonia.dk, så han tjekker med det samme

siden ud og finder hurtigt ud af, at kvaliteten er i top. Han søger efter det

grafikkort, han vil have, finder det med det samme og bestiller det.

For at finde frem til hvordan vi fanger brugerens opmærksomhed og fastholder

dem har ve benyttet EFU.

Egenskaber 49

En moderne webshop med et flot og overskueligt design, skal gøre det let

for kunderne at finde det, de ønsker at købe. De har også mulighed for at se

specifikationer og hvilke features, de forskellige produkter har.

Fordele

Vi vil bestræbe os på at yde bedre kundeservice end andre webshops, som

også sælger elektronik. Dette skal give kunderne en god oplevelse hos Othonia,

og derved sikre, at de kommer igen. Dette er grundlaget for en god kundebase.

Udbytte

Kunderne får en vare af god kvalitet og de har fundet en god online webshop,

som de kan bruge i fremtiden, til øvrige køb.

Allerede tidligt i forløbet begyndte vi at undersøge, hvilke navne vi kunne bruge

til at lægge navn til vores virksomhed. Vi tænkte med det samme på at bruge

noget latinsk i vores navn, så vi søgte på latinske ord på Google og kom ind på

en oversigt over latinske ord på Wikipedia 50

Vi gennemgik dem alle og faldt over navnet Othonia, som betyder Odense på

latinsk.

Vi gik ind på Google for at undersøge, om navnet Othonia blev brugt af andre,

men det eneste vi fandt, var et tøjmærke, der kaldte en bestemt model i en

given kollektion navnet Othonia. Derudover gik vi ind på skat og tjekkede, om

der var registreret et navn i Othonia, og dette var ikke tilfældet.

49 International Markedsføring, EFU side 640

50 http://da.wikipedia.org/wiki/Latinske_ord_og_vendinger - 11-12-2012

24


Delkonklusion

I kommunikationsafsnittet har vi undersøgt vores målgruppe og fundet frem

til at vi hovedsageligt skal fokuserer på de moderne-individorienterede, som

består af personer i alderen 20-39. Vi har også set på kulturen hos det danske

marked, og ved hjælp af branding guidelines fra Olins og Healey er vi kommet

nærmere hvordan webdesignet skal udformes. Det er vigtigt at vi får udbredt

vores kerneværdier og sørger for at agere herefter – ellers kan det skade vores

brand!

25


Web- og logodesign

Designdelen begyndte med logodesign. Her brugte vi checkpoints by logodesign

til at udvikle logoet. Det er vigtigt at der tages hensyn til mange ting når man

designer et logo. F.eks. skal det kunne skaleres og bruges i både farve og sort/

hvid.

Size

Da et logo skal kunne bruges i mange forskellige sammenhænge: på en

hjemmeside, på papir, måske endda på tv og reklamesøjler. Derfor er det

vigtigt, at logoet kan skaleres, hvilket betyder at der ikke må være for tynde

linjer eller for mange detaljer.

Hot Styles

Det er også vigtigt at logoet har et tidløst design, da det skal bruges mange

år frem. Hvis en virksomhed ønsker at skifte et logo, men allerede har et godt

brand, kan det være både dyrt og tidskrævende.

Vi har brugt refleksion af teksten i vores logo, således at det ”spejles”. Dette

giver en flot finish og et eksklusivt look. Dette er dog ikke en afgørende del

af logoet, hvilket betyder at det sagtens ville kunne bruges uden, da vi ikke

ønsker at logoet går af mode på grund af en eventuel påført ”hot style”.

Medias

Logoet skal selvfølgelig virke på hjemmesiden, men det er også essentielt, at

det ser godt ud på brevpapir, visitkort mm.

Da logoet er både simpelt og designet til at kunne skaleres, vil det uden

problemer kunne bruges alle disse steder. Det eneste, der kan give problemer,

er gradienten. Logoet er lavet i vektor grafik og i flere forskellige varianter

efter funktion. Logoet er designet således, at det kan deles op. Hvis vores

brand bliver tilstrækkelig kendt, vil man kunne tage ”det store” O og bruge

som varemærke. Lidt ligesom Apple kan genkendes på æblet og ikke behøver

teksten.

(Dette er beskrevet nærmere i designmanualen)

Identity

Virksomhedens identitet skal også repræsenteres i logoet og derfor skal et godt

logo fortælle noget om virksomheden.

Vi har givet logoet et eksklusivt look for at slå fast, at vi ikke er en ny

discountbutik. Desuden indgår der et stik i logoet som hentyder, at vi

forhandler elektronik.

Simplicity

Da man ofte kun bliver eksponeret for et logo ganske kortvarigt, er det vigtigt

at det skaber et indtryk og er nemt at huske.

Som tidligere nævnt er vores logo designet således, at det kan bruges i

forskellige versioner. Genkendelighedsfaktoren på det første ”o” er høj, hvilket

hjælper til at man husker hele logoet.

Outstanding

Sidst, men ikke mindst, skal et logo også være unikt. Det er vigtigt at

eksisterende og potentielle kunder kan genkende firmaet ud fra logoet.

Det logo der kommer tættest på vores er browseren Opera, men kombinationen

af form og farve gør vores unikt.

Vi har brugt AIDA-modellen til at finde ud af, om vores design på hjemmesiden

virker efter intentionen. Det er vigtigt at en webshop skaber interesse omkring

produkterne, er overskuelig og guider kunden gennem købsprocessen.

Vores mål med dette projekt er at skabe en velfungerende webshop med

tilfredse kunder, hvilket egentlig er to sider af samme sag. Der er en direkte

sammenhæng mellem en velfungerende webshop og tilfredse kunder. En kunde

som nemt kan opnå sit mål på hjemmesiden, har større tendens til at anbefale

virksomheden til andre, og vender ofte selv tilbage igen 51 .

Attention

Forsiden skal udstråle professionalisme og kvalitet, så kunden ikke

forlader siden med det samme. Desuden skal man også kunne se de

produkter vi tilbyder og det skal være overskueligt at vælge mellem vores

produktkategorier, så kunden hurtigt blive ledt på rette vej.

51 About Face 3: The Essentials of Interaction Design, Alan Coope, Robert Reimann, David Cronin,

Wiley Pub. 2007, s. 3.

26


Interest

Når kunden finder sin produktkategori bliver han sendt ind på en underside,

hvor produkterne er mere målrettet til kunden. Her kan kunden finde det/

de ønskede produkter og læse mere om dem. Dette skulle fastholde kundens

interesse længe nok til at tage det næste skridt i processen.

Desire

Når kunden har fundet sit produkt og evt. læst mere om det, skal han opleve

en fornemmelse af lyst til at købe produktet. Her er det vigtigt at dette er nemt

og enkelt, så kunden hurtigt kan foretage købet under indflydelse af denne

følelse. Dette klares ved at trykke på ”køb nu” knappen som gerne skulle

appellere til køb via farve og design.

Action

Når kunden trykker på ”Gå til kassen” knappen, bliver man ført direkte til

kassen, hvor man indtaster forsendelses- og betalingsinformation. Det er

meget vigtigt at denne sidste fase er overskuelig for kunden, hvilket også

har bevirket at vi ikke kræver oprettelse af en brugerprofil, da dette ofte får

kunden til at afbryde handlen.

Vores webdesign er blevet udarbejdet over adskillige mock-ups 52 , som

løbende er blevet tilpasset og udviklet. På et tidspunkt stod vi med to

forskellige designs og skulle beslutte, hvilken vej vi skulle gå. Begge

designs havde de samme grundelementer, men måden de henvendte sig

til kunderne på var forskellig. Det ene design, mock-up 1, var mere direkte

og opmærksomhedskrævende. Det forsøgte at skabe opmærksomhed

omkring produkterne og bannerkampagnen ved at bruge stærke blå barer

til at fremhæve disse. Det andet design, mock-up 2, var mere afdæmpet

for at undgå at ”presse” kunderne, og den simple stil skulle danne overblik

og harmoni. Da vi nu stod med disse to designs som begge udstrålede

eksklusivitet, hvilket er en kerneværdi for os, testede vi designet via en

offentlig afstemning på målgruppen.

52 Se bilag

Mock-up 1:

”Direkte og opmærksomhedskrævende, stærke farver”

27


Mock-up 2:

”Afdæmpet og harmonisk, færre og mere rolige farver”

Afstemning af Design på Facebook:

Vi lavede som sagt 2 mock-ups, der egentlig indeholder de samme

grundelementer, men har nogle enkelte forskelligheder. Mock-up 1 har kraftige

blå søjler, der skulle fange brugerens opmærksomhed og betalingskorttyper

sat i bunden af siden, hvor mock-up 2 er mere afdæmpet og har

betalingsmetoderne i toppen. Da vi ville være sikre på, at vi valgte det, der

ville virke på folk i vores målgruppe, satte vi en afstemning 53 op på Facebook

væggen, hvor folk skulle stemme på det design de bedst kunne lide samt give

kritik.

Nedenunder kan det ses, hvordan stemmerne fordelte sig.

Afstemningen endte med en total på 49 stemmer hvoraf 78 % (38 stemmer) af

stemmerne gik til design 2, og design 22 % (11 stemmer) til design 1.

Overordnet mente folk, at design 2 var mere overskueligt og behageligt, og at

det virkede godt at login, kontakt og andre funktioner var til rådighed i toppen,

så man ikke skulle scrolle helt ned i bunden for at finde det. Folk syntes også,

at baggrunden passede bedre, og at produkterne blev bedre fremvist. Dog

mente nogle, at den grønne farve på indkøbskurven ikke passede, og derfor

skulle laves om. Dette har vi gjort og ændret den grønne farve til en passende

blå farve i stedet, hvilket også giver en bedre relation til det andet indhold.

Der var flertal for at Betalingsmetoderne skulle være i bunden, så vi har gjort

dem mindre og sat dem i bunden i højre hjørne, så der kom mere luft og

overskuelighed i toppen. Så ud fra denne afstemning har vi valgt at gå videre

med design 2, men modificeret det lidt.

53 Se bilag

28


Den nye version kom til at se således ud:

Herfra gik vi i gang med at udarbejde tilhørende undersider. Vi fokuserede

stadig på overblik og funktionalitet, kombineret med det eksklusive look.

Banneret er fjernet på undersiderne, da dette kan flytte kundens fokus og

forvirre mere end det gavner.

Underside:

29


Design af hjemmesiden:

For at designe en hjemmeside er der nogle forbehold man skal tage hensyn til,

alt efter hvilken type hjemmeside, man skal designe. Vi har en webshop, og

skal derfor følge nogle trends og metoder der gør at folk får lyst til at købe hos

os og føler at vores side er sikker. Ifølge Martin Thorborg, er det vigtigt at man

sætter fokus på det, man ønsker kunden skal gøre på siden, og man skal guide

kunden til et køb. Det vil sige at kunden helst ikke skal tænke for meget over,

hvad han eller hun skal gøre for at købe noget på siden. 54

Vi har kun lavet få mock-ups til vores web shop, men løbende tilpasset dem.

Det første mock-up, ramte overordnet det budskab vi vil sende med siden,

som er stil, kvalitet og god service. Ud fra dette hoved mock-up har vi så bl.a.

via offentlig afstemning fået nogle enkelte ideer til ændringer og forbedringer

på siden, og endt op med et design der er simpelt og stilrent. Det er vigtigt

for os at vi ikke fremstår som nogle af de billige på markedet, da vi ikke kan

være det, fordi vi er en ny dropshipping virksomhed. Så vi skal holde os fra

sætninger som ”slagtilbud”, ”billigste på markedet” o.l. Det er også vigtigt, at vi

ikke bruger discountfarver, som specielt forbindes med en gul farve.

Vi har dog en orange farve på knappen ”Gå til kassen”, og det har vi fordi det

er vigtigt at kunden hurtigt får øje på denne knap, for at kunne fuldende købet,

hvilket er formålet med kundens besøg.

Vi har et mørkt grid som baggrund, for at sætte vores eget præg på siden,

og for at kunne skille os ud fra de fleste andre webshops, der normalt har en

hvid eller grå baggrund, men samtidig giver det også gode associationer med

elektronik, da pc’er mv. har lignende komponenter. Derudover bruger vi grå,

blå og sort, da det symboliserer stil, kvalitet og godt design. Hjemmesiden

indeholder en header, som indeholder vores blå logo på en grå baggrund, da

blå og grå går godt sammen samt en menu-bjælke i grå, hvor de forskellige

produktkategorier står.

I vores content del har vi små kasser med hårde kanter, hvor hvert produkt

ses. I hver af de små produktkasser er der en blå prisbar hvor prisen står med

hvid skrift. Al tekst på siden er venstre orienteret, så det skaber et pænt flow

for øjet. I højre side af content delen, er indkøbskurven, hvor kunden kan se

hvilke produkter og hvor mange han eller hun har puttet i kurven.

På forsiden har vi en oversigt med ”anbefalet til dig” og (..). Nederst på siden

har vi en footer med oplysninger om virksomheden og al den information, som

ikke er så relevant for at få et salg i hus, men som stadig skal være at finde.

54 http://www.youtube.com/watch?v=DvVBl5NhIMo – film om Martin Thorborg der

fortæller om en web shop – 03-12-2012

Efter det endelige design var færdigt, brugte vi en analysemetode kaldet CRAP.

Metoden tager udgangspunkt i fire forskellige måder at anskue et design på:

Contrast, Repetition, Alignment, og Proximity.

Contrast

Når man snakker om kontrast i et design ser man på om teksten er læsbar og

om vigtige elementer skiller sig ud, så de er nemme at få øje på. I vores design

har vi, hvad teksten angår, valgt at bruge lyse farver på mørk baggrund og

omvendt, så priser og punkter fremstår klart og tydeligt. Teksten der bruges til

henholdsvis menupunkter, kontaktinformation osv. er tonet efter relevans. Der

hvor vi har et stort behov for at fange brugernes opmærksomhed, for at gøre

deres brug af siden lettere og mere behagelig, står teksten i skarp kontrast til

baggrunden (Login/Min konto, søgefelt, menupunkter, pris og banner tekst.)

Steder hvor vi ikke ønsker at lede kunden hen, fordi det ofte heller ikke er det,

kunden selv søger som det første, er nedtonet (Om os, handelsbetingelser,

kontakt mm.) Det har været vigtigt for os at skabe en side, som er overskuelig

og behagelig at besøge og dette kan, langt hen ad vejen, gøres ved at bruge

kontrast rigtigt.

Et andet eksempel på kontrast er vores ”gå til kassen” knap. Denne knap

er orange, hvilket står i skarp kontrast til de mere ensartet blå elementer

på siden. Knappen er designet med det formål at påkalde sig brugerens

opmærksomhed. Det hjælper med at finde indkøbskurven, som giver et

overblik over hvor langt man er nået i sin handelsproces, men det appellerer

også til køb.

Repetition

Gentagelse på siden er med til at danne overblik, skabe ro, og generelt gøre

navigationen og oplevelsen bedre. Vi har i stor grad prøvet at bruge gentagelse

gennem hele vores design på alt lige fra valg og gennemgående brug af

specifikke fonte samt ensartede og genkendelige elementer i de blå nuancer

som logoet har.

Alignment

Vi har benyttet os af gruppering både horisontalt og vertikalt ved produkterne,

men vi har også grupperet teksten. Al tekst er venstrestillet for at skabe ro

i designet, hvilket også gør det muligt at påkalde enkelte elementer mere

opmærksomhed ved at bryde denne regel - her henvises igen til ”gå til kassen”

knappen, som har centreret tekst!

30


Proximity

I vores design har vi også sørget for, at de elementer som har en tilhørende

tekst eller hører sammen med andre elementer, er placeret inden for en

overskuelig afstand af hinanden. Dette bevirker, at man ikke er i tvivl om,

hvilke ting der hører sammen - derfor er der også luft imellem elementer som

ikke hører sammen. Da vi hele tiden har haft brugervenlighed for øje, har vi

også brugt dette punkt i vores design for at gøre det overskueligt og roligt.

Viral markedsføringskampagne:

Da vi er en nystartet virksomhed med meget lav kapital, er vi nødt til at

reklamere for os selv for at få kunder til siden. Der er heldigvis en måde, at vi

kan markedsføre os på nærmest gratis – det kaldes viral markedsføring.

Viral markedsføring er at få dine kunder til at reklamere for dig. Det kunne

være, hvis man lavede en reklamefilm og lagde den op på Youtube og det så

blev et hit og folk sendte links til hinanden på mail eller på Facebook.

Men det kræver den rette strategi og planlægning for at lave en succesfuld viral

kampagne. Her er det en god ide at benytte sig af en af de tre appelformer;

Ethos, logos eller pathos. Pathos spiller på følelserne - dette kan gøres ved

at forarge eller bruge humor. Det kunne også være en film, der gav følelsen

af velvære. Man skal kunne imponere folk eller overraske dem med noget

uventet. Det er også vigtigt at din virksomhed eller dit produkt ikke er for

dominerende i kampagnen, da folk ofte ikke har lyst til at dele reklamer, så

man skal producere med elegance, så det ikke kommer til at virke åbenlyst

som reklamefremstød.

Det skal naturligvis være nemt tilgængeligt at dele vores kampagne, idet hele

formålet er at sprede budskabet via de sociale medier. Dvs. at hvis man lagde

billeder ud, ville en download eller ”del” knap være på sin plads, og lagde man

videoer på Youtube, skulle der også være en ”del” knap og ”synes godt om” til

Facebook mm.

Hvis du fanger folks opmærksomhed og din kampagne bliver en succes, er

det vigtigt at følge op på den. Det kunne gøres ved at lave fraklip, en blog

om projektet eller noget ekstra materiale, som gør at de har mere at dele, og

derfor mere omtale om dig og din virksomhed 55 .

55 http://www.seocoach.dk/viral-markedsf%C3%B8ring-hvordan-g%C3%B8r-man/ - 29-11-2012

Nu da vi har styr på hvad viral markedsføring er, kan vi begynde at udvikle

nogle ideer til vores virale kampagne.

Vores virale kampagne omhandler en mand som åbenlyst fortæller om sit

storforbrug, grænsende til misforbrug. Scenen udspiller sig i et mørkt rum

hvor en mand sidder hvis ansigt er henlagt i skygge, og stemme forvrænget.

(I samme stil som station 2 har brugt ved interview af anonyme personer)

Ordvalget i reklamen indikerer at manden er svært afhængig af escortpiger,

men i virkeligheden er det produkter fra Othonia han omtaler, hvilket nævnes

til sidst.

Et udkast til reklamens ordbrug som skaber associationer til prostituerede ved

omtale af othonias produkter lyder således: ”Jeg bestilte 1-2 gange om ugen,

virkeligt dejlige sager, store kasser, små kasser, altid 100 % tilfredsstillende og

de kommer, når man har bestilt.”.

Til sidst kan intervieweren spørge, hvor han bestiller fra? Dette er han ikke

meget for at dele med andre, da han har fundet det helt perfekte sted, men

indrømmer slutteligt, at han køber sin elektronik hos Othonia.dk.

Både associationerne til prostituerede, men også overraskelsesmomentet da

seerne finder ud af at der er tale om en elektronikforhandler, skal aktivere

Pathos.

31


Vi har brugt SMART-modellen til at fastlægge vores mål med webshoppen og

branding kampagnen.

56 Specifik: Da vi er en ny virksomhed, kan der godt gå noget tid, før folk får

kendskab og troskab til os og vores virksomhed, så vi skal se, hvor mange

antal besøgende vi får på siden samt hvor mange reelle salg, vi får gennemført.

Målbare: For at kunne se om vores webshop har succes, skal vi se på, hvor

mange besøgende og hvor mange salg vi får på siden.

Ambitiøs: Et ambitiøst mål ville være, hvis vi fik de fleste danskere til at

snakke om Othonia.dk og derfor besøgte vores side. Dertil måske få over 1000

salg årligt.

Realistisk: Vores realistiske mål er at få 20.000+ besøgende og 200-300 salg

årligt.

Tidsbestemt: Vores tidshorisont er en periode på 1 år fra vi åbner shoppen.

56 http://www.valeo.dk/support/diverse-artikler/smart-webstrategi/ - 26-11-2012

Delkonklusion

Vores webdesign udstråler eksklusivitet og brugervenlighed, hvilket også er de

kerneværdier som vi har fundet ud af har betydning for vores målgruppe. Vi

har også udarbejdet et udkast til vores virale reklamekampagne. Dog havde

vi problemer med at vælge mellem to forskellige designs, hvorfor vi valgte at

inddrage personer fra målgruppen i en afstemning. Herefter udviklede vi det

endelige design.

32


Interaktion

Platform

Valget af CMS system til vores webshop er utrolig vigtigt, da det både

skal være let for os og for kunden at benytte. Valget faldt derfor på

e-handelssystemet Magento, da det er gratis, open source og benyttes af

over 125.000 forhandlere på verdensplan 57 . Systemet bliver anbefalet af den

danske iværksætter Martin Thorborg, som er stifter af Jubii, Amino.dk og

Spamfighter 58 . Specielt open source er en vigtig begrundelse for, hvorfor vi

netop har valgt Magento. Vi har mulighed for at få gratis support på forskellige

fora på internettet, men også muligheden for at finde gratis udvidelser i form

af plug-ins. Magento har desuden mange vigtige features, som kan hjælpe med

at styrke vores webshop, deriblandt muligheden for at se statistikker over salg,

søgninger og SEO.

Magento giver mulighed for at køre tilbud på specifikke produkter eller

kategorier, sammensætte relaterede produkter og give kunden mulighed for at

sammenligne produkter, så de kan købe det produkt, som passer dem bedst.

Under projektforløbet har vi dog fundet ud af at Magento er et utroligt

komplekst CMS system, som også ofte bliver opdateret, hvilket har gjort det

svært at finde brugbare tutorials eller guides.

Betalingsmodul

Under vores indledende research til betalingsmodulet, fandt vi hurtigt frem

til DIBS, da det ved første øjekast virkede billigt, kr. 150,- pr. måned, og det

var muligt at prøve en måned gratis. 59 Senere fandt vi dog ud af, at det var

nødvendigt med en indløsningsaftale hos henholdsvis NETS, tidligere PBS,

som står for Dankort transaktioner, og Teller, den internationale version af

NETS, som står for udenlandske kreditkort som f.eks. VISA. For at få sådan en

indløsningsaftale, skal der oprettes en sag, hvilket koster 1.000 kr. For at blive

godkendt skal webshoppen være færdig med varesortiment, handelsbetingelser

m.m. 60 . Derfor begyndte vi at lede efter betalingsløsninger, hvor en

57 http://www.magentocommerce.com/ - 29-11-2012

58 Detailhandelskonference d. 12. september 2012, ca. 150 deltagere

59 http://www.dibs.dk/online_betalinger - 06-12-2012

60 https://pbs-erhverv.dk/merchantagreement/start!toInfopage.action – 06-12-2012

indløsningsaftale ikke var et krav og her fandt vi frem til den danske service

Ewire, hvor der 2,45 % + 1,10 kr. i gebyr pr. transaktion.

Fordelen ved Ewire er, at man har mulighed for at tage imod Dankort og

udenlandske kreditkort, men desværre har de et oprettelsesgebyr på 395

kr., som vi ikke har mulighed for at betale. 61 Det endelige valg på vores

betalingsløsning faldt på amerikanske Paypal, primært fordi der ikke er et

oprettelses- eller månedsgebyr. Hos Paypal betales der pr. transaktion og des

mere man sælger jo billigere bliver det. Det eneste minus ved Paypal er, at

de ikke tager imod Dankort 62 . Til gengæld tager de VISA, og da der er blevet

udstedt 3,1 mio. VISA/Dankort i Danmark, har danskerne stadig rig mulighed

for at betale i vores webshop. 63

Webhotel

Magento stiller en række krav 64 , og derfor kan vi ikke bare vælge et webhotel,

fordi det er det billigste. Det er vigtigt når man driver en webshop, at

hjemmesiden er online 24 timer i døgnet, da en evt. ”nedetid” kan betyde flere

tusinde kroner i tabt omsætning, afhængig af hvor populær webshoppen er og

hvor lang tid nedbruddet varer. Hvis vi vælger et dyrt webhotel har vi mulighed

for at komme på en dedikeret server, det vil sige at vores hjemmeside er

den eneste som kører på netop denne server og derfor er svartiden hurtig

og kunden skal ikke vente flere sekunder efter hvert klik. Desforuden kan

vi konfigurere serveren, så den passer til vores opsætning og derved få en

bedre ydelse. En billigere mulighed er en virtuel server. Her vil vi stadig have

mulighed for at konfigurere serveren til vores behov, men båndbredden og

serveren vil blive delt med andre kunder, hvilket kan betyde længere svartider

til irritation for vores kunder og med risiko for, at de så forlader siden før et

salg er gennemført.

For at få en forståelse for, hvordan en handel eller kontakt til os foregår, laver

vi et use case diagram til at vise forløbet for hvad forbrugeren kan gøre og

hvad systemet gør.

61 http://ewire.dk/dk/erhverv/ewire-business-light/business-light-priser.aspx - 06-12-2012

62 https://www.paypal.com/dk/webapps/mpp/standard - 06-12-2012

63 http://www.visa.dk/visadankort.htm - 06-12-2012

64 http://www.magentocommerce.com/system-requirements - 29-11-2012

33


For at teste om webshoppen virker som tiltænkt, har vi opstillet nogle

forskellige brugerscenarier. Disse scenarier er sammen med vores ”think aloud”

test sidste mulighed for at finde fejl og mangler i designet.

Køb høretelefoner:

Brugeren går ind på webshoppen med formålet at finde sig et par lækre og

ikke for dyre høretelefoner til sin computer. Han kigger på siden og finder

hurtigt menupunktet i toppen af siden og ser der står ”lyd”. Når musen holdes

over, ses det at der står ”høretelefoner” og så klikker han der. Han kommer

nu ind på en oversigt over alle høretelefonerne. Brugeren har hørt godt om

mærket Phillips og kigger derfor efter dem. Han ser, at der er en kategori kun

med Phillips og går direkte derind. Han finder nogle der er gode til prisen,

læser om deres specifikationer og beslutter sig for, at det skal være dem. De

lægges i kurven. Nu kommer han til punktet om han vil bestille som gæst eller

oprette sig som bruger. Han vælger at oprette en profil, da han allerede er godt

tilfreds med othonia.dk, så han klikker på knappen ”opret konto” og udfylder

formularerne.

Han betaler med Visa/Dankort, og får nu en ordrebekræftelse over e-mailen, at

hans ordre er registreret.

Kontakt:

En bruger går ind på webshoppen for at kontakte os, fordi han har en række

spørgsmål til en ordre. Brugeren kigger efter en ”kontakt os” knap og finder

den i bunden af siden og klikker på den. Da han kommer ind på siden ser han

en e-mail formular og udfylder den med de spørgsmål han har og sender den.

Han afventer svar, som vil komme i løbet af samme dag.

Fortrydelse:

En bruger har købt en vare han ikke vil have alligevel, så han går ind på siden

for at finde ud af, hvilke betingelser der er for returnering af varer. Han finder

en knap i bunden, der hedder ”ordrer og returneringer” og finder betingelserne

derunder. Han finder ud af, at han opfylder alle kriterierne for at kunne sende

varen retur og skriver derfor en mail til Othonia om, at han sender varen retur

og får at vide at pengene vil blive returneret, når varen kommer tilbage og er

blevet godkendt.

Han sender nu varen retur og får nogle dage efter en mail, at Othonia har

modtaget varen, som er blevet godkendt og at pengene vil blive sat ind på

hans konto snarest muligt. Dette sker nogle dage efter og kunden er godt

tilfreds med forløbet.

Da vi ikke kunne nå at blive færdige med siden pga. problemer i magento så,

den var brugbar nok tik en brugertest, måtte vi derfor undlade at benytte os af

dette.

34


Efter at har foretaget de sidste rettelser var der kun en ting der manglede,

inden webshoppen ville være klar til lancering. For at vi kommer frem på

søgemaskiner som f.eks. Google, når potentielle kunder søger efter elektronik,

headset eller tv m.m. er det vigtigt at vi søgeoptimerer hjemmesiden.

Da vi er en nystartet virksomhed, er det især vigtigt at vi går meget op i vores

SEO(Search Engine Optimization) for at få kunder ind via søgemaskiner.

I vores projekt bruger Magento som CMS system. Her skal det nævnes at det

er vigtigt, at vi tænker over, hvad vi kalder vores forskellige html dokumenter

og hvordan vi bruger dem på siden.

Et eksempel herpå kunne være, hvis man har flere af den samme vare under

forskellige kategorier. Et tv, som lægges under både ”tv” og under ”Phillips”, og

måske endda også er tv’et som vi kører tilbud på, og derfor også ville kunne

findes under tilbud.

Hertil kunne stierne være:

”voresshop.dk/tv/phillips/phillips1.html”

”voresshop.dk/tv/phillips1.html”

” voresshop.dk/tilbud/phillips1.html”.

Nu har man 3 URL´er med samme tekstindhold, hvilket gør det svært for

søgemaskinerne at finde rundt i, dette kaldes DC (Duplicate Content).

Derfor skal stien på et produkt, uanset af hvilken vej man har fundet produktet,

være den samme.

Du skal også tænke på om dit produkt skal være konfigurerbart eller om det er

simple produkter. Et eksempel kunne være hvis vi havde et headset i flere farve

– her er det bedre at kunden på siden selv kan vælge om det skal være hvid

eller sort i stedet for at have to URL´er med de to farver

Eks:

”voresshop.dk/headphones/headphone1_sort.html” og ”voresshop.dk/

headphones/headphone1_hvid.html”

dette ville også skabe DC, og derfor forvirre søgemaskinen.

Det er vigtigt at man anvender unikke og begribelige tekster om sine produkter.

Vi vil fraråde at bruge producenternes beskrivelser af produkterne for det

gør rigtigt mange andre og dette vil skabe en DC, og det er faktisk ulovligt

at kopiere andre webshops beskrivelser. Så det er vigtigt at man selv får

beskrevet produkterne, selvom det tager tid.

Vigtigt er det også at se på title- og meta description tags, som er en af de

metoder der på kortest sigt giver mest effekt. Meta description tagget, har

ingen indflydelse på din placering. Til gengæld har du i description tagget

mulighed for at påvirke dine potentielle kunder, så der er større chance for at

de klikker på netop din shop i listen af søgeresultater. Så derfor bør man i både

kategorisiderne, CMS siderne og produktsiderne optimere med gode title- og

description tags.

Det er en god ide at holde øje med om man får besøgende via længere

søgende tekster også kaldt ”long tail” søgninger, det kunne være en søgning

der hed ”Sort Phillips anlæg med 4 højtalere”. Her er det nemlig smart at lave

landingssider, som er optimeret til netop den søgning, som vil give topplacering

i sådan en søgning.

Så snart du vælger at ændre en URL i din webshop, skal du sikre dig, at den

gamle URL bliver ledt videre til den nye. Det har både betydning for din SEO

succes og for dine brugere. Hvis man ændrer en adresse i sin webshop, og

glemmer at viderestille den til den nye, risikerer man at ens brugere finder den

gamle adresse via en søgning i Google og havner på en blank side, og dette

skaber en dårlig oplevelse. 65

Delkonklusion

Vores valg af CMS system faldt hurtigt på Magento, pga. dens mange

funktioner og features, men dette blev hurtigt overskygget af det komplekse

system som gjorde udviklingen af en template meget kompliceret.

65 http://blog.confero.dk/tjekliste-til-onsite-seo-optimering-i-magento - 14-12-2012

35


Konklusion

Et af vores mål har hele tiden været at lave en velfungerende webshop på

den korte tid projektet har kørt. Dette var et ambitiøst mål og vi har desværre

måtte sande, at der var flere forhindringer undervejs. Vi nåede at designe

og kode webshoppen, udarbejde en brandingstrategi efter at have foretaget

positionering- og markedsanalyser, blive CVR-registreret og tilegne os en masse

ny viden omkring drift af virksomhed. Dropshipping, som vi har valgt at arbejde

med, er en form for e-handel som er udsprunget i USA. Konceptet går ud på,

at man forhandler varer for et andet firma og laver lidt profit på hvert salg. Til

gengæld slipper man for at have et lager, personale og evt. en fysisk butik.

Dette betyder til gengæld, at man kan starte en forretning uden at have en stor

startkapital. Derfor var netop denne form for virksomhed særdeles velegnet

til vores projekt. Desværre nåede vi ikke at få en dropshippingleverandør

til vores virksomhed, hvilket i sagens natur, er nødvendigt for at have nogle

produkter at sælge. Kravet, som vi ofte blev mødt med, var at vi skulle have

en velfungerende webshop, før de ville overveje os som partnere, men dette

synes svært som nystartede uden produkter. Vi arbejder stadig med at finde

en leverandør, som også kan se problemet i dette, så vi kan teste hele vores

koncept og se hvordan det bliver modtaget. Det er vigtigt for os at Othonia

kommer online, så vi får mulighed for at analysere udviklingen, evaluere og i

sidste ende lære endnu mere af dette projekt.

Vi har lært, at der er en masse overvejelser man skal gøre sig, inden man

starter en virksomhed. Det er blandt andet vigtigt, at man undersøger om der

er et marked for ens forretning, om der er mange konkurrenter, og om det er

muligt at finde samarbejdspartnere. I vores tilfælde har vi vurderet at der er

et markedspotentiale for en virksomhed som Othonia, til trods for at der findes

store konkurrenter. Vi har fundet frem til, at der er fremgang i webhandel og

at elektronik er noget af det mest sælgende på nettet. Med afsæt heri har vi

fundet frem til en specifik målgruppe, det moderne individorienterede segment.

I dette segment finder man hovedsageligt mænd i alderen 20-39 med en

høj indkomst. Dette afspejles også i vores webdesign, som har et seriøst og

eksklusivt design. Vi har lavet en tilhørende onlinekampagne i form af en video.

Vi har valgt at satse på viral marketing, da der er mulighed for at opnå stor

eksponering med ganske få midler. Med de sociale medier som Facebook og

Youtube er det også en stadig mere udbredt reklameform.

Det vi har haft de største problemer med er vores CMS-system, Magento. Dette

system har skabt så mange problemer at vi ikke har intentioner om at benytte

det fremover.

Evaluering

Jacob Damgaard:

Inden vi gik igang med dette projekt, og vi snakkede om vi ville lave vores

egen virksomhed, havde jeg aldrig troet der ville være så mange forbehold

man skulle tage højde for ved opstart af en virksomhed. Men det har været

spændende at lære noget om moms, og skatter, og andre regler indenfor

virksomhedsområdet. Jeg føler jeg er blevet klogere på dette område.

Vi var et godt team med Anders som vores programmør, og Daniel som

vores hoveddesigner og mig som all around mand. Dvs. Jeg har lavet mange

analyser, kommet med forslag til design af siden, hjulpet med at implementerer

indhold på siden m.m.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med vores endelige produkt og resultat af

virksomheden, dog bare synd at Magento skulle drille os så vi ikke kunne nå at

få siden klar til brugertesting.

damgaard_jacob@hotmail.com

www.hrdamgaard.dk

36


Anders Morsø Petersen:

Som aktivist er det altid svært at starte et projekt ud med at skulle lave

virksomheds og kommunikationsdelen af rapporten. Jeg har egentlig bare lyst

til at gå i gang med at udtænke et koncept, samt design og kodning.

Det er dog en del af projektet som ikke er til at komme udenom, da hele

rapporten bygger på det som vi har fundet ud af i vores undersøgelser. Ligeså

snart at vi gik med at designe, blev jeg hurtigt inspireret, og ideerne kom

hurtigt.

Siden jeg stod for kodningen af hjemmesiden blev jeg, under design processen,

nødt til hele tiden at tænke frem, for at finde ud af om det var muligt at udføre

de ideer inden for tidsrammen.

alucard1990@gmail.com

www.andersmp.dk

Daniel Rossen:

Jeg vil starte med lige at fortælle lidt om min læringsstil. Jeg er overvejende

pragmatiker og reflektor, hvilket jeg egentlig synes kommer ret godt til udtryk

når vi har projekter som dette.

Jeg tænker meget over hvilke ideer der kunne være spændende for projektet,

hvilket er alt fra koncept til design. Derudover er jeg også perfektionist, hvilket

også betyder at jeg har det bedst med at dobbelt tjekke hvad alle de andre har

lavet. Dette er både en fordel og en ulempe, for der er ikke tid til at jeg kan

lave det hele selv i et sådan projekt, og det har jeg egentlig heller ikke lyst til –

til gengæld så kan jeg godt ende med at bruge en del tid på at vende og dreje

ting, som allerede er blevet skrevet, hvilket nogle gange betyder at tingene

tager lidt ekstra tid.

Gruppearbejdet er grundlægende gået godt efter min mening. Vi har arbejdet

godt sammen, men der har været forskellige problemer i løbet af projektet.

Den største udfordring har været vores platform, magento, som har taget

rigtig meget af vores tid. Vi har prøvet at supplere hinanden ud fra individuelle

kompetencer, men tidspres og gennemgående sygedom har også påvirket

projektet.

Jeg er personligt rigtig godt tilfreds med vores projekt, selvom vi ikke helt

nåede de mål vi indledende havde sat. Vi nåede ikke at få en leverandør,

men vi har lagt en plan for drift af virksomheden, fået vores cvr-nummer og

opsat hjemmeside så den stort set kun mangler produkterne fra en fremtidig

leverandør.

37


Jeg må nok også erkende at projektet var lidt for ambisiøst – at starte en

virksomhed fra bunden på under halvanden måned. Det har taget længere tid

at lære magento at kende end vi havde regnet med, hvilket essentielt er det

som har forsinket hele projektet.

danielrossen5@hotmail.com

85765m11web.sub.ots.dk/site

Litteratur- og kildeliste

Bøger og PDF

About Face 3: The Essentials of Interaction Design, Alan Cooper, Robert Reimann, David

Croni,

International markedsføring

PDF - Betalingskortmarkedet 2012 - af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

PDF - Gallup kompas Segment beskrivelser

”What is branding?”, Healey, Matthew, 2008, Rockport Publishers

Links:

http://www.agilemodeling.com/

http://www.betabox.dk

http://blog.teamtreehouse.com

http://brugertest.nu

http://www.colordots.dk

http://www.cvr.dk/

http://da.wikipedia.org/

http://www.daneit.dk/

http://www.dibs.dk/

http://dropshipbase.dk/

http://www.dst.dk/

http://www.ebusinessfyn.dk

http://en.wikipedia.org/wiki/Spiral_model

http://www.erhvervssparring.dk/

http://ewire.dk/

http://www.forbrug.dk/

http://geert-hofstede.com/

http://www.happii.dk/

http://innovationsguiden.dk

http://lab.systime.dk/wp-content/uploads/10_konkurrencesituation.pdf

http://media.wiley.com/

http://www.magentocommerce.com/

http://www.mindtools.com/

http://www.mpiweb.org/

https://pbs-erhverv.dk/

http://www.proshop.dk/

http://www.saunsbjerg.dk/

http://www.seocoach.dk/

http://www.serviceplatform.dk/

http://www.skat.dk/

http://www.startvaekst.dk/

http://www.tizag.com/

http://www.valeo.dk/

http://www.visa.dk/

http://www.wupti.com

http://www.youtube.com/

38


Bilag 1 - Gallup Segmenter

39


Bilag 2 - Webdesign mock-ups

47


Bilag 3 - Webdesign afstemning

Annika Mørk Signe og jeg synes bedst om design 2 - da det giver et bedre

overblik og det er bedre for øjnene

Julie Marie Skovmark Elsborg Design 1, baggrunden er fed og både den

og de blå striber giver et godt «finish/spil», og gør det lækkert at se på. Den

anden er ok men meget kedelig.

Sabine Nielsen Ja er helt enig med julie, design 1

Nicoline Illum Lundgaard Jeg siger design 2! Det ser mest professionelt og

‹roligt› ud

Simon Tornø Olesen Design nr. 2. helt fjollet med toppen af siden

Pernille Nielsen Jeg er også på design 2

Nanna Lindekilde Helt klart design 2..

Malene Svendsen Jeg siger også nr 2

Christian Brandt Jørgensen Nummer 1 virker mest «professionel»

Steffen Duus Nr. 2

Thomas Rehder Nr. 2

Martin Hjort Nr 2 med en anden baggrund og med kreditkort ikoner ned til

højre som på nr 1

Sebbe Hodal Nielsen Nummer 2 efter min mening!

Marlene Harboe Nielsen nr 2

Heidi Kirk Klausen Nummer 2

Jane Langkilde Klart nr 1. Fordi jeg ved bedst ha ha! Er helt enig i Julies

argument

Jens Peter Olsen Snakker vi rent designmæssigt, er nr 2 bedst. Jeg ved ikke

så meget med de vinduer, hvad der er bedst, og hvad i vil komme i «anbefaldet

til dig» hvis det er en førstegangsbruger. Og så lige ift. indkøbsvognen: har i

prøvet med kontrastfarver istedet for den grønne. Synes den ødelægger det

lidt...

Marie Dam nr 2..

Rasmus Landtved-Holm nummer 2

Martin Pedersen Nr. 1. Betalingsoplysningerne har en bedre plads i det

design.

Johan Grønnegaard West 2

Daniella Breum Bjørnson Pedersen Nr. 1, giver mere mening at alle

betalings oplysninger osv. er nederst så det ikke fylder unødvendigt foroven

hvor man kikker mest

Rune Hoffmann vil også helst se betalingsoplysninger i bund, men 2 virker

bedre

Casper Peter Drejer 1

Jimmi Ravn Enevoldsen 2

Michael Aagaard Andersen 2

Sebastian Bergmann 2

Tina Hansen 1

Robert Bajomi Christensen 1

Sofie Ammersbøll Nissen 2

Anders Christian Nielsen 2

Rune Eide Hansen 2

Michael Bachmann Toft 2

Lena Axelsen 2

52


Mette Berg 2

Adnan Halilovic 2 ser fedest ud

Kristian Vester 2, men lad skriften være øverst og sæt kreditkort logoerne i

bunden så ser det bedst ud

Rasmus Jensen Klart nr 2

Emil Lønberg Lolk For søren da! Der er ingen tvivl om at det er 2›eren.

Kasper Lehn Rasmussen 2

Cecilie Bille nr2, texture i bagrunden fungerer bedre, og kan bedre li› måden

produkterne er præsenteret på, lidt mindre «in-your-face» reklame agtigt -

mere seriøst udtryk overall

Rasmus J. Neumann Jeg kan godt lide begge designs, meget professionelt,

men design 2 ligner, undskyld udtrykket, en lidt skrabet version af den første,

der er lidt mere flow i det, og jeg kan godt lide den bar hvor prisen står i, i

design 1. Jeg synes begge er fantastisk gode, men det hele bunder nu i hvilken

jeg synes er pænest, da begge har ‹stort set› samme tilgængelighed. Og derfor

sætter jeg min på design nr. 1 da jeg synes designet er pænere

Niclas Lund Syntes de er helt fine begge 2, men der er lige nogle ting ved

dem begge. Først og fremmest, så kommer nummer 2 til at sælge flere

produkter, den ser mere reel ud, og de vigtige ting er nemmere at finde på

den. Men 1›eren har sin fordel i at pege lidt mere imod målgruppen, med et

lidt mere tidssvarende baggrundsbillede, og et lidt mere clean design. Jeg ville

ende med at tage 2eren fordi det vil sælge mere..

Vickie Ravn Bechsgaard ^^ hvad han sagde! nr 2 herfra også

Nikki Starostka Nummer 2. Den presenter informationen bedre, og jeg kan

godt lide at have alt til rädighed i toppen sä man ikke skal scrolle helt ned i

bunden. plus de blä rammer i nr. 1 ikke saerlig paene. Men derudover rigtig

flotte prof layouts.

Cecilie Schmidt Eriksen 1 !

Jens Erik Hansen Klart design nr 1

Nicolaj Larsen Nr 2

Maria R. Hansen Nr. 2! Den ser langt mere prof ud end nr. 1. Og så ser den

mere sikker ud. Kan godt lide at jeg kan se hvilke kort jeg kan bruge og at man

har sin egen konto, så du kan se hvad du er ved at købe eller hvad du har købt.

Og så at der står «kontakt os», det er bare mega øv når man skal lede en hel

side igennem for at finde firmaets kontakt oplysninger.

53


Bilag 4 - Forretningsplan

Virksomhedens navn

Othonia

Startdato

23.11.2012

Kontaktinformation

Virksomhedsnavn: Othonia

Adresse: Klingstrupvænget 107 1 tv

Virksomheden

Postnummer: 5230 By: Odense

Telefon: 42502490 Land: Danmark

Hjemmeside: http://www.othonia.dk E-mail: othonia@outlook.com

CVR: 34745838 Startdato: 23.11.2012

Idégrundlag

Othonia I/S er en dropshippingvirksomhed med fokus på kvalitet og service.

Vi forhandler elektronik, og vi vil skabe et kundegrundlag via branding,

brugervenlighed og god service. Vi har undersøgt markedet og fundet frem til

at elektronik er noget af det bedst sælgende på internettet, så vi forventer at

vokse i løbet af kort tid. De første 6-10 måneder vil kræve intensiv branding

med viral markedsføring.

Teamet

Virksomheden består af tre multimediedesignere med kompetencer inden for

kommunikation, design og kodning, hvilket giver et godt grundlag for at skabe

og brande en webshop.

Personbeskrivelse

Person / 1

Navn: Jacob Damgård

Uddannelse: Multimediedesigner

Brancheerfaring:

Jacob har arbejdet med flere projekter, hvor han har haft fokus på

kommunikation og interaktion

Funktion i virksomheden: Ejer

Ugentlig arbejdstid: Deltid

Ejerandel: 33%

54


Person / 2

Navn: Daniel Rossen

Uddannelse: Multimediedesigner

Brancheerfaring:

Daniel har arbejdet med flere projekter, hvor han har haft fokus på design og

kommunikation

Funktion i virksomheden: Medejer

Ugentlig arbejdstid: Deltid

Ejerandel: 33%

Person / 3

Navn: Anders Morsø Petersen

Uddannelse: Multimediedesigner

Brancheerfaring:

Anders har arbejdet med flere projekter, hvor han har haft fokus på interaktion

Funktion i virksomheden: Medejer

Ugentlig arbejdstid: Deltid

Ejerandel: 33%

Kundebeskrivelse

Markedet

De moderne-individorienterede. Personer i alderen 20-39 med en overvægt af

mænd. Interesserer sig for elektronik og er hyppig bruger af internettet.

Markedet i dag

Der er et stort markedspotentiale for online handel, som er stadigt stigende.

Der findes store konkurrenter på dette marked, men der er ikke én som

dominerer hele markedet. Der er plads til nye spillere, men det handler om

positionering og branding.

Markedet om 3 år

E-handel er stigende og antallet af personer med adgang til internettet er

også stadig stigende. Vi ser også nye platforme som kan benyttes til E-handel;

telefoner og tablets. Derfor må markedet også vokse i løbet af de næste tre

år. Det er vigtigt at komme med mens markedet tillader det og få placeret sig

korrekt.

Styrker og svagheder

En styrke er vores uddannelse i webdesign, grafisk design, programmering,

branding m.m. og viden om E-handel. Med stigende E-handel er der også gode

muligheder for succes.

Vi er dog førstegangs iværksættere med en helt nystartet virksomhed med lav

kapital. Dette er vores svaghed

Salgsmål

55


I starten vil virksomheden kræve en masse branding for at etablere sig på

markedet. Vi vil alle tre, på deltid, medvirke i denne proces. Efter et år mener

vi, det er realistisk at forvente 20.000+ besøgende og ca. 200-300 salg årligt

Markedsføring

Via viral markedsføring vil vi kunne brande virksomheden næsten uden

omkostninger.

Viral markedsføring, får dine kunder til at reklamere for dig, hvis man lavede

en reklame film og smed den på Youtube, og den så blev et hit, deler folk den

med hinanden, via de sociale medier og mail.

Økonomi

Etableringsomkostninger

Etableringsomkostningerne er holdt på et minimum. Ved dropshipping har man

ikke noget lager, hvilket betyder at vi ikke skal indkøbe produkterne vi sælger

før vi får ordren. Vi har heller ikke nogen fysisk butik, så husleje slipper vi også

for.

Vi har adgang til skolens video- og redigeringsudstyr.

De udgifter vi har er bl.a. dele af adobepakken, domæne, server,

betalingsmodul og regnskabs system

Finansiere virksomheden

Virksomhedens styrker

Styrker og udfordringer

Konkurrenterne brander sig som discountvirksomheder med med gule farver og

”markedets billigste”, men vi tror på der også er en markedsandel som gerne

vil have mere eksklusivitet og service, hvilket er hvor vi kommer til at placere

os.

Vi hverken kan eller vil konkurrere på pris, til gengæld har vi en webshop som

er brugervenlig, udstråler eksklusivitet og god service.

Største udfordringer

Udfordring / 1:

Vi mangler lige pt. en leverandør. De fleste kræver at man har en fungerende

webshop, men da vi er helt nye har vi ikke nogle produkter, og derfor heller

ikke nogle salg endnu.

Dette virker lidt som en ond cirkel.

Tiltag / 1:

Vi er i kontakt med op til flere leverandører og prøver at overbevise dem om, at

vi er klar til opgaven.

56


3 vigtige delmål

Delmål / 1:

Det første år skal virksomheden som minimum kunne dække udgifterne. Efter

et år skulle vi gerne se overskud.

Delmål / 2:

Inden for to år skal minimum en af ejerne kunne arbejde fuldtid med

webshoppen.

Delmål / 3:

Inden for fem år skulle vi alle tre gerne kunne arbejde fuldtid med webshoppen

og stadig producere overskud.

Bilag 5 - Statestik

57


Bilag 6 - Gantt-kort

60

Similar magazines