Corel Ventura - BATCH120.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

fed.dk

Corel Ventura - BATCH120.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

Ø.L.D. af 23. april 2007. Sag: 2. afd. nr. B-2606-03

(Dorthe Wiisbye, Ole Græsbøll Olesen og Lisbeth Feldvoss (kst.))

Codan Forsikring A/S

og

Hjem-Is A/S

(begge: adv. Jes Anker Mikkelsen v/adv. Anne Buhl Bjelke)

mod

Intercargo Coldstores A/S (adv. Klaus Berning)

mod

Philips Danmark A/S

(adv. Asger Heine Jensen)

Erstatningsret: 1.1. Culpa – 1.3. Produktansvar – 1.12. Ikke-lovreguleret ansvar i øvrigt

– 2.5. Flere erstatningsansvarlige – Defekt – Salgs- og leveringsbetingelser – Bevis –

Depositum regulare – Opbevaring

Brand i frysehuset B måtte antages at være opstået i

lampe. Der var flere mulige årsager til branden, og

skadelidte A havde ikke bevist, at årsagen var en defekt,

der var til stede, da lampen blev bragt i omsætning,

hvorfor producenten C blev frifundet. Det

fandtes heller ikke godtgjort, at branden var forårsaget

af ansvarspådragende forhold fra B’s side, hvorfor

også B blev frifundet. Salgs- og leveringsbetingelser,

der trods opbevaringsforholdet pålagde A bevisbyrden

for ansvarsgrundlag, fandtes vedtaget i forholdet

mellem A og B.

Isproducenten A opbevarede et større parti is i frysehuset

B. Ved en brand skete der skade for knapt 4

mio. kr. Branden opstod i en lampe produceret af C.

A’s forsikringsselskab F dækkede tabet over for A,

men gjorde regres over for B og C (A krævede endvidere

selvrisikoen erstattet af B og C). B påberåbte

sig bl.a. salgs- og leveringsbetingelser, hvoraf fremgik,

at der ikke var ansvar for skader dækket af en

forsikring (pkt. 2.2), samt at der ikke var ansvar for

skader på opbevaret gods, medmindre det blev godtgjort,

at der var udvist fejl fra B’s side (pkt. 2.3). F

gjorde over for B bl.a. gældende, at de påberåbte

salgs- og leveringsbetingelser ikke kunne anses som

vedtaget. Der var tale om usædvanligt byrdefulde

standardvilkår (navnlig pkt. 2.2), der ikke havde været

særskilt fremhævet over for A. Efter reglerne om

opbevaringsansvar havde B bevisbyrden for, at skaden

ikke skyldtes B’s egne ansvarspådragende forhold,

og dette ansvar var meget strengt. Endelig gjorde

F gældende, at B havde handlet groft uagtsomt

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

ved at placere varer emballeret i brandbart materiale

tæt op ad en elektrisk lampe eller ved at påkøre lampen.

Over for C gjorde F gældende, at C som producent

havde bevisbyrden for, at skaden ikke skyldtes

en defekt ved produktet. Ifølge F måtte det lægges til

grund, at skaden var sket i en fabrikssamlet del af

lampen, og C havde ikke godtgjort, at der ikke var

tale om en konstruktionsfejl, som producenten bar

risiko og ansvar for. B gjorde gældende, at salgs- og

leveringsbetingelserne var vedtaget, og at B derfor

var ansvarsfri, jf. pkt. 2.2. Endvidere havde A ikke

godtgjort, at der var handlet ansvarspådragende fra

B’s side, jf. herved betingelsernes pkt. 2.3. B bemærkede,

at man ikke var bekendt med – og heller ikke

burde vide – den sikkerhedsafstand, som der ifølge

producenten skulle være ved anvendelse af lampen.

C gjorde gældende, at skaden ikke skyldtes en defekt

ved produktet, som C kunne gøres erstatningsansvarlig

for. Bevisbyrden for, at lampen var behæftet

med en defekt på skadetidspunktet påhvilede A

og F, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Det var

heller ikke bevist, at en eventuel, oprindelig defekt

havde forårsaget skaden. En eventuel defekt kunne

være opstået senere, herunder ved levering til grossisten

eller ved B’s brug af frysehuset. C bemærkede,

at det ifølge skønsmanden var overvejende sandsynligt,

at lampen var blevet påkørt af mobilreoler i frysehuset

før skadetidspunktet. Bevisusikkerheden

måtte i øvrigt komme F til skade, idet C ikke var involveret

i undersøgelsesarbejdet umiddelbart efter

uheldet, og dele af lampen var bortkommet i tilknyt-

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED XLI


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

ning til undersøgelsesarbejdet, således at C havde

været afskåret fra at få gennemført syn og skøn vedrørende

samtlige dele. I det indbyrdes forhold mellem

B og C nedlagde parterne friholdelsespåstande.

Landsretten lagde på baggrund af syn og skøn til

grund, at der var flere mulige årsager til branden, og

at det var vanskeligt med blot nogen sikkerhed at

pege på en bestemt årsag til branden, herunder fordi

der havde manglet konkret bevismateriale under

skønsmandens undersøgelse. Der forelå ikke oplysninger

om driftsproblemer eller elektriske problemer

forud for skaden, og C havde redegjort for den funktions-

og sikkerhedskontrol, som lamper gennemgår

på fabrikken. Det var ikke godtgjort, at der fra C’s

Indledning

Denne sag, der er anlagt den 8. september 2003, drejer

sig om, hvorvidt de sagsøgte, Intercargo Coldstores

A/S og Philips Danmark A/S, er erstatningsansvarlige

for en skade på is tilhørende sagsøgeren

Hjem-Is A/S. Skaden opstod efter en brand den 13.

marts 2001 i et frysehus i Esbjerg tilhørende Intercargo

Coldstores A/S, hvor isene blev opbevaret. Philips

Danmark A/S havde leveret nogle lamper til frysehuset,

hvilke lamper påstås at være skyld i branden,

og ansvaret mod Philips Danmark A/S støttes

derfor på reglerne om produktansvar.

Codan Forsikring A/S har som forsikringsselskab

for Hjem-Is A/S udbetalt erstatning til Hjem-Is A/S

efter skaden med fradrag af en selvrisiko på 50.000

kr.

Påstande

Codan Forsikring A/S og Hjem-Is A/S har nedlagt

påstand om, at Intercargo Coldstores A/S og Philips

Danmark A/S in solidum skal betale 3.893.998 kr.,

heraf 3.843.998 kr. til Codan Forsikring A/S og

50.000 kr. til Hjem-Is A/S, med tillæg af procesrente

fra den 15. juni 2002.

Intercargo Coldstores A/S har principalt påstået

frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om betaling

af et mindre beløb end det påstævnte.

Philips Danmark A/S har principalt påstået frifindelse

og har subsidiært nedlagt påstand om betaling

af et mindre beløb end det påstævnte med tillæg af

procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

XLII 1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED

Østre Landsrets dom

side forelå utilstrækkelig egen kontrol af sikkerheden

ved lampen. Herefter kunne det ikke anses for

bevist, at årsagen til branden var en defekt, som var

til stede, da lampen blev bragt i omsætning. C blev

derfor frifundet. For så vidt angik B fandt landsretten

det efter bevisførelsen godtgjort, at de af B påberåbte

salgs- og leveringsbetingelser var blevet vedtaget

mellem B og C, selv om der ikke var henvist til

betingelserne i fakturaer. Der var flere mulige årsager

til branden. Henset hertil og til skønsmandens

forklaring fandt landsretten det ikke godtgjort, at

branden skyldtes ansvarspådragende forhold for B,

jf. herved betingelsernes pkt. 2.3. Allerede af den

grund blev også B frifundet.

Philips Danmark A/S har endvidere nedlagt påstand

om, at Intercargo Coldstores A/S skal friholde

Philips Danmark A/S for ethvert beløb inklusive procesrenter

og sagsomkostninger, som Philips Danmark

A/S måtte blive tilpligtet at betale til Codan

Forsikring A/S og Hjem-Is A/S under denne sag. Subsidiært

har Philips Danmark A/S over for Intercargo

Coldstores A/S nedlagt påstand om friholdelse for

en af landsretten fastsat andel af et eventuelt beløb,

som Philips Danmark A/S måtte blive tilpligtet at betale

til Codan Forsikring A/S og Hjem-Is A/S i anledning

af sagen.

Over for Philips Danmark A/S har Intercargo

Coldstores A/S nedlagt følgende påstand: “Principalt:

Frifindelse. Subsidiært: [Philips Danmark A/S]

tilpligtes at betale [Intercargo Coldstores A/S] et beløb

efter rettens skøn.”

Intercargo Coldstores A/S og Philips Danmark

A/S har ikke størrelsesmæssigt bestridt opgørelsen af

kravet fra Codan Forsikring A/S og Hjem-Is A/S.

Sagens nærmere omstændigheder

Intercargo Coldstores A/S (herefter Intercargo) tilbød

ved brev af 18. marts 1999 Hjem-Is A/S (herefter

Hjem-Is) oplægning af is i selskabets frysehus i

Vong for 17 kr. pr. palle pr. uge og tilbød “handling

(ind- og udlevering)” for 65 kr. pr. palle. Ved brev

af 23. februar 2000 tilbød Intercargo til Hjem-Is de

tilsvarende ydelser i selskabets frysehus i Esbjerg til

lidt lavere priser.

Endelig sendte Intercargo et tilbud af 23. maj

2000 udformet som en aftale til Hjem-Is, att. Flem-


ming Thygesen, vedrørende opbevaring af is i frysehuset

i Esbjerg for 13 kr. pr. palle pr. uge og “handling

(indlagring og udlagring)” til 45 kr. pr. palle.

Aftalen, der ikke er underskrevet af parterne, skulle

efter tilbudet være gældende fra den 1. oktober

2000 og indeholder blandt andet nogle oplysninger

om det forventede oplag af paller for Hjem-Is i nærmere

angivne perioder samt under overskriften “Oplysning”

ni nummererede punkter, herunder om kapacitet,

køletemperatur og betalingsbetingelser. Som

punkt 6, hvilket punkt blandt flere ikke var anført i

de tidligere tilbud, fremgår:

“Bestemmelser: Alle opgaver udføres jvf. ”Almindelige

betingelser for oplagring på Køle- og frysehuse i Danmark.”

Det fremgår ikke af tilbudet, om de nævnte almindelige

betingelser var vedlagt tilbudet, men en medarbejder

hos Coldstores har på et eksemplar af betingelserne

med håndskrift anført: “Att: F. Thygesen 3

sider”.

Disse “Almindelige betingelser for oplagring på

køle- og frysehuse” er vedtaget af Brancheforeningen

for Danske Frysehuse den 6. december 1994

som gældende for oplag af varer efter den 1. januar

1995. Af betingelserne fremgår blandt andet:

Ҥ 2. Om frysehusets og kundens ansvar.

2.1. Frysehusets nedennævnte ansvarsbegrænsninger er

en direkte følge af, at (fuldt) erstatningsansvar ville

være en uforholdsmæssig byrde i forhold til lagerlejen.

2.2. For de skader, der er dækket af en af kunden tegnet

forsikring, eller som der kunne være tegnet forsikring

for, ... fralægger frysehuset sig derfor ethvert ansvar.

2.3. Frysehuset er ikke ansvarligt for skade på varer,

der er indleveret til oplagring, med mindre det godtgøres,

at der er udvist fejl eller forsømmelser, der kan lægges

frysehuset eller dets personale til last.”

Esbjerg Kommune havde den 17. april 2000 givet tilladelse

til opførelse af frysehuset på Esbjerg Havn

blandt andet på betingelse af, at vilkårene i Beredskabsstyrelsens

skrivelse af 2. december 1999 nøje

blev fulgt. Disse vilkår, der bærer overskriften “Godkendelse

af frosthøjlager på ca. 900 m 2 og en stablingshøjde

på ca. 12 m hos Intercargo ...”, blev

blandt andet fastsat i medfør af Justitsministeriets

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

bekendtgørelse nr. 37 af 6. februar 1984 om ændring

af bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder

og oplag. Beredskabsstyrelsen har til brug

for sagen i et brev af 20. februar 2007 blandt andet

oplyst, at kravet om en maksimal stablingshøjde på

12 m i et frostlager er fastsat i en vejledning udstedt

i marts 1986 af Statens Brandinspektion. Styrelsen

har endvidere oplyst, at det må formodes, at det ved

fastsættelsen af bl.a. dette krav har spillet ind, at redningsberedskabets

muligheder for slukning i reoler

har en sammenhæng med længden på håndstigerne

(11 m).

Frysehuset blev forsynet med mobilreoler til stabling

af de oplagrede varer, hvilke reoler rækkevis

fremtræder som en samlet mobil sektion i hele frysehusets

bredde. Det fremgår af de fremlagte tegninger,

at når de enkelte sektioner, der kan køre på

skinner i gulvet, er skubbet sammen, er der en gang

med en bredde på 2,6 m mellem sektionerne. De enkelte

reolsektioner må flyttes, for at man kan få adgang

til dem. Reolsektionerne er hver især forsynet

med seks hylder, hvoraf den øverste befinder sig

10,29 m over gulvet. Afstanden mellem de enkelte

hylder er 1,86 m i højden, mens der fra toppen af

den øverste hylde er 1,71 m til underkanten af de betondragere,

som bærer taget på frysehuset. Mellem

betondragerne er der højere end 12 m til loftet af frysehuset.

Det er oplyst, at en standardpalle fra Hjem-

Is blev fyldt op med kartoner af en samlet højde på

1,85 m.

Til brug for belysningen i frysehuset blev der af

autoriseret elinstallatør Lars Vilhelmsen indkøbt og

monteret 48 industriarmaturer af mærket Philips

model H.D.K 102 med 400 W kviksølvpærer. Armaturerne

blev leveret af Louis Poulsen El-teknik A/S

den 14. august 2000 og monteret i s-kroge på rækker

mellem betondragerne i loftet på frysehuset. Det

fremgår af Philips’ produktblad for de pågældende

armaturer, at højden af det enkelte armatur inklusiv

armaturhus og reflektor (skærm) er ca. 52 cm, og at

højden på reflektoren er ca. 33 cm. Det fremgår endvidere

af produktbladet, at de pågældende armaturer

blandt andet kan monteres direkte på loft eller i

kæde, og at der som ekstratilbehør til armaturerne

kan fås ophængskroge.

Der er mellem parterne enighed om, at Hjem-Is

fra omkring 1. november 2000 fik oplagret is i frysehuset,

og at afregningen herfor skete i overensstemmelse

med de priser, som fremgår af Intercargos uunderskrevne

tilbud af 23. maj 2000. Der er til belysning

heraf fremlagt nogle fakturaer fra november og

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED XLIII


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

december 2000 samt marts, april og maj 2001, hvori

der ikke er henvist til de Almindelige betingelser

for oplagring på køle- og frysehuse.

Som nævnt ovenfor udbrød der brand i frysehuset

den 13. marts 2001. Det fremgår af en politirapport

af 1. april 2001, at brandvæsenet ved politiets

ankomst til stedet den 13. marts 2001 var i gang

med slukningen, men at en kraftig røgudvikling forhindrede

besigtigelse af brandstedet. Det fremgår

endvidere blandt andet, at driftschef Vilhelm Pedersen

oplyste, at ca. 3.000 paller var stablet i 6 lag svarende

til 13,5 m i højden.

Om politiets gerningsstedsundersøgelse fremgår

af en politirapport af 14. marts 2001 blandt andet

følgende:

“Lofthøjden i rummet var 13,5 meter. Loftbeklædningen

var profilerede jernplader.

...

Langs bagvæggen lige under loftet var der ophængt større

firkantede metalkanaler, som var med store runde

huller spredt med mellemrum i rummets længde, som

pustede kold luft ind i rummet. Der var en temperatur

på minus 24 grader.

...

Undersøgelsen viste, at lampestedet i lokalets nordvestlige

hjørne var væk, og det var omkring denne lampe, at

arnestedet skulle findes.

Der havde på brandtidspunktet været stablet paller

med varer næsten op til lampen.

Afstand mellem varerne og lampen?

Lampen var ophængt i loftet (13,5 meter) over gulvet.

Det var ikke muligt i dag at komme op til lampestedet.

...

Der var sket brandskader i de opstablede paller med

bl.a. isvarer fra Hjem-Is ned gennem de 4 øverste paller,

så brandkilden må have været utrolig varm.

I forbindelse med undersøgelsen gik indblæsning af

kold luft i gang, og det konstateredes, at der var 2 indblæsningshuller

umiddelbar i nærhed af omh. lampe, og

lampen ved siden af skadede lampe blev sat i små svingninger

fra side til side af luftstrømmen.

Det kunne derfor tænkes, at ledninger eller andet i

den ødelagte lampe ved svingerne frem og tilbage var

knækket over, da ledninger m.v. må have været stivfrosne

og stive.”

Politiet rekvirerede herefter brandinspektør Søren B.

Mortensen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

til at undersøge årsagen til branden. Undersøgel-

XLIV 1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED

sen fandt sted den 16. marts 2001. I en rapport fra

instituttet af 20. april 2001 hedder det blandt andet:

“1.0 Brandstedet.

1.1 Beliggenhed:

Brandstedet var en ny industriejendom, der var indrettet

som frysehus med tilhørende kontorer.

Ejendommen var beliggende på havneområdet. Branden

var opstået i selve fryserummet.

...

2.1 Forholdene på stedet før branden:

Det var oplyst af personale på undersøgelsestidspunktet,

at der på branddagen havde været kørt varer ind i

frysehuset.

Det var oplyst, at der havde været tændt lys i det

brandskadede område fra omkring kl. 13:00 og frem til

brandtidspunktet.

Det var oplyst, at personalet i forbindelse med opdagelsen

af branden havde slukket for strømmen.

2.2 Brandens opdagelse og alarmering:

En medarbejder opdagede branden, da han kom ind

i fryserummet og kunne se røg i fryserummet.

Han adviserede derefter virksomhedens direktør, der

tilkaldte brandvæsnet via 1-1-2.

2.3 Oplysninger vedrørende branden:

Det var oplyst på stedet, at branden var begrænset til

det oplagrede lige under lampen i fryserummets nordøstlige

hjørne.

...

3.0 Undersøgelsesmæssige forhold.

3.1 Brandstedets tilstand efter slutningsarbejdet:

På undersøgelsestidspunktet var de brandskadede kasser

og paller fjernet fra brandstedet.

...

4.0 Undersøgelse af brandstedet.

4.1 Brandbilledet:

Der var mindre brandskader i bygningens kølerum, i

det nordøstlige hjørne.

4.2 Brandbelastning:

Det skønnes, at der ikke var tilført yderligere brandbelastning

til kølerummet udover de oplagrede varer.

4.3 Skadeomfang:

Der var mindre brandskader på de oplagrede varer,

samt på reolerne lige under den skadede lampe.

Der var mindre røg- og sodskader i kølerummets nordøstlige

hjørne. Skaderne var tiltagende op mod taget.


5.0 Tekniske installationer.

...

5.1.3 Brugsgenstande:

Et industri armatur, der var opsat i kølerummets loft,

var af betydning for undersøgelsen.

5.1.4 Undersøgelsen:

Det var oplyst på brandstedet, at der ikke havde været

sprungne sikringer, eller at HFI-afbryderen ikke havde

været udkoblet i forbindelse med branden. Ved undersøgelsen

af den faste elektriske installation i kølerummets

loft, var der ikke fundet skader på kabelinstallationen.

Der var fundet mindre varmeskader på den udløbsroset,

der havde forsynet industriarmaturet.

Ved undersøgelse af selve armaturet var denne fundet

brandskadet, i selve “basis”-delen i området omkring

armaturets sokkel.

Ved undersøgelsen af spolen samt kondensatoren i

armaturet var disse fundet sodskadet.

Der var fundet mindre varmeskader/smelteskader på

kondensatorens ydre plastkappe.

Der var ikke fundet skader på kondensatorens inderkappe.

Ved undersøgelsen af armaturets fatning var der fundet

rester af “pærens” sokkel samt selv gløderøret.

Yderglasset var på undersøgelsestidspunktet væk.

Ved undersøgelse af ledningerne fra transformeren

og frem til fatningen kunne det konstateres, at den leder,

der var tilsluttet til fatningens gevind stykke, ikke

havde en “fast” forbindelse.

Det kunne konstateres, at skruen til denne ikke var

skruet så fast som den leder, der var tilsluttet fatningens

bund.

Ved undersøgelsen af tilslutningsstedet på fatningen

var der fundet et mindre lysbuemærke både på tilslutningsstedet

og på “ledningstyllen” på lederen til gevindet.

...

6.0 Hjemtagne effekter.

6.1 Effekternes art:

Ingen hjemtagne effekter.

7.0 Sammenfatning.

7.1 Arnested:

Ud fra brandbilledet samt brandskaderne skønnes brandens

arnested at være i det armatur, der var placeret i

loftet i det nordøstlige hjørne af kølerummet.

7.2 Brandårsag:

Med baggrund i brandstedsundersøgelsen af ejendommens

faste elektriske installationer og dertil tilsluttet

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

brugsgenstande kan det ikke udelukkes, at de fundne

kortslutningsmærker kan have været årsag til brandens

opståen.

7.3 Andre forhold:

Ingen andre elektriske forhold skønnes at have indflydelse

på branden.”

Der er under sagen fremlagt nogle fotografier fra frysehuset,

som repræsentanter fra Philips Danmark optog

under en besigtigelse den 20. november 2003.

Til brug for sagen har der den 24. oktober 2005

været afholdt syn og skøn ved rådgivende elingeniør

Ernst Højberg Jeppesen, der i en erklæring af 31. januar

2006 har besvaret følgende spørgsmål således:

“Spørgsmål:

Syns- og skønsmanden bedes foretage:

- en besigtigelse af Intercargo Coldstores’ kølehal på

Trafikhavnskaj 19, 6700 Esbjerg,

- en undersøgelse af den hos Intercargo Coldstores efterladte

del af armaturet,

- en undersøgelse af et armatur af samme fabrikat

som det omhandlede,

og på grundlag heraf efter bedste skøn oplyse og redegøre

for:

Vedr. generelle forhold:

1. hvilke dele af det af DBI undersøgte armatur, som

skønsmanden har undersøgt, henholdsvis ikke undersøgt.

Besvarelse 1

De dele af armaturet, der er undersøgt er

- Armaturhus.

- Ophængsbeslag.

2. smelte-, henholdsvis antændingstemperaturen for:

a. det til fremstilling af armaturhuset anvendte phenolplastik;

b. de til armaturet hørende ledninger og ledningsisolering;

samt

c. en papkasse svarende til de papkasser, der blev oplagret

i frysehuset, herunder om det har betydning om

papkassen er omviklet med transportplast.

Besvarelse 2

a. Phenolplast har ikke en antændelsestemperatur, idet

det er brandhæmmende, men begynder at gløde ved

en temperatur på ca. 300-350 gr. C.

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED XLV


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

b. Ledningsisolering har en smeltetemperatur på ca.

300 gr. C.

c. Pap af den anvendte type har en antændelsestemperatur

på ca. 320 gr. C. ved en energibelastning på ca.

10 Kw/m2 i 150 sec.

3. følgende måleforhold:

a. kølerummets rumhøjde, dvs. fra gulvfladen til underkanten

af loftet;

b. armaturets højde i monteret stand fra loftet og ned

til armaturets underside; samt

c. den maksimale opstablingshøjde ved opstabling af

kølegods i seks lag.

Besvarelse 3

a. Kølerummets loftshøjde blev målt til 13,60 m.

b. Højde til underkant armatur blev målt til 12,90 m.

c. Den maksimale stablehøjde blev målt til 13,20 m.

Målingerne blev udført med lasermåleinstrument placeret

på gulv.

Vedr. årsagsteori 1: Hovedbrand i armaturet:

4. om branden indtraf som følge af en lysbue i det i det

nordøstlige hjørne af kølerummet placerede lysarmatur,

herunder

4.a. om en sådan eventuel lysbue skyldes, at den leder

fra forkoblingen, der var tilsluttet fatningens gevindstykke,

havde en løs forbindelse, og

4.b om dette i givet fald kan have medført en varmeudvikling,

som har startet branden, og som i givet

fald ville have efterladt mærker og sodspredning

på armaturet som angivet i DBI-rapporten,

4.c. i hvilket omfang skønsmanden har konstateret lysbuemærker

på de dele af det brandbeskadigede armatur,

som han har haft til rådighed for sine undersøgelser,

4.d. i hvilket omfang skønsmanden har konstateret sodmærker

som nævnt i DBI rapporten på det brandbeskadigede

armatur. I det omfang skønsmanden

har konstateret sådanne sodmærker, anmodes

skønsmanden venligst om at angive, om og i givet

fald ved hvilken temperatur sodmærker brændes

væk,

4.e. om kondensatoren på grund af varmeudviklingen

ville være eksploderet eller kraftigt beskadiget,

herunder om dette ville være en uundgåelig følge

af en lysbuedannelse i armaturet,

4.f. om det påklistrede produktmærkat (papir) på

grund af varmeudviklingen ville være beskadiget,

herunder om dette ville være en uundgåelig følge

af en lysbuedannelse i armaturet, og

XLVI 1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED

4.g. om ledningsisoleringen ved varmeudviklingen ville

være smeltet, herunder om dette ville være en

uundgåelig følge af en lysbuedannelse i armaturet,

5.a. om skruen, jf. DBI rapportens side 11, kan være

blevet løsnet i forbindelse med flytning af de bevægelige

reolmoduler, herunder om dette nødvendigvis

ville have medført anden synbar skade på armaturet,

5.b. om det brandbeskadigede armatur ifølge DBI-rapportens

fotografier var befæstet med en ophængswire.

I benægtende fald bedes skønsmanden angive,

om en sådan ophængswire vil forgå i forbindelse

med en brand som den omhandlede,

5.c. om indblæsningen af kold luft via de to indblæsningshuller,

som befandt sig nær armaturet kan

have forårsaget en løs forbindelse, samt

5.d. om skruen kan være blevet løs i forbindelse med

varmeudviklingen i forbindelse med branden.

Besvarelse 4

Branden kan være opstået i forbindelse med en lysbue,

idet der ved opstart af en lampe af den anvendte type er

et strømforbrug væsentlig større end normalforbruget.

Ca. 10-15A hvilket vil kunne forårsage en lysbue, når

dette sker i et lukket rum, som det er tilfældet med de

anvendte armaturer. De brandskader, der kan besigtiges

på armaturet, viser at branden må antages at være startet

inde i armaturhuset, idet dette kun er brandbeskadiget

på den indvendige side og kun i den del, hvor fatningen

har været placeret. Armaturhuset er ikke beskadiget

fra den udvendige side.

4a. Lysbuen kan være forårsaget af den nævnte løse forbindelse,

idet dette kan medføre, at lyskilden (pæren)

ikke kan tænde, men spolen, som skal levere startspænding

og startstrøm, fortsætter med at forsøge at tænde

lyskilden, hvorved vi får den under “4” nævnte større

strømstyrke end den normale driftsstrøm. Det som er

startet som en ”gnistren”, kan derved ende med en lysbue,

som ikke slukkes, før der sker en afbrydelse af

strømmen.

4b. En lysbue vil udvikle så meget varme, at det vil antænde

phenolplasten, som dog kun vil gløde. Dette vil

give en sodafsætning på armaturets dele.

4c. På de dele, det har været muligt at undersøge, er der

ikke konstateret typiske mærker fra en lysbue, idet dette

kun vil blive afsat på de dele, hvor de elektriske forbindelser

er etableret.


4d. Der er konstateret sodmærker som angivet i DBIrapporten.

Sodmærker afbrændes ved en temperatur på

ca. 300-350 gr. C.

4e. Det kan ikke med sikkerhed siges, at en kondensator

vil eksplodere ved for høj temperatur. Det kan derimod

anføres, at ved for høj temperatur, vil isoleringen i

kondensatoren smelte, hvorved den danner en kortslutning,

som vil afbryde strømmen ved, at sikringen i tavlen

afbryder.

4f. Produktmærket vil ikke være brændt pga. en lysbuedannelse

i armaturet, idet mærket er placeret på den del

af armaturet, som ikke er i nærheden af fatningshuset,

hvor en evt. lysbue vil være dannet.

4g. Ledningsisoleringen vil være smeltet ved den varmeudvikling,

som har forårsaget udglødningen af fatningshuset.

Dette kunne evt. være sket ved en lysbuedannelse

i fatningshuset.

5 a. Skruen vil ikke kunne løsnes pga. at armaturet er

blevet påkørt ved reolflytninger. Derimod kan ledningen

delvis være trukket ud af skrueforbindelsen ved, at

armaturet er hægtet af sine ophængskroge således, at

det kun har hængt i ledningen. Dette ville have haft en

synlig skade på reflektoren, som ikke kunne besigtiges.

5b. Det brandbeskadigede armatur var ikke med ophængswirer.

Det kan i midlertidigt konstateres, at alle

de øvrige armaturer er ophængt med “S”-kroge. På det

foreviste armatur, var der ingen kroge. Disse kroge vil

ikke forgå ved en brand af den her nævnte kategori.

5c. Indblæsningen af kold luft fra indblæsningskanalerne,

vil ikke kunne forårsage den løse forbindelse, så længe

armaturet hænger i sine ophængskroge.

5d. Skruen vil ikke kunne løsne sig i forbindelse med

branden, men i forbindelse med en brand sker der et

materialesvind, hvilket også vil kunne være sket med

den nævnte ledning, som var fastspændt med skruen.

Vedr. årsagsteori 2: Hovedbrand udenfor armaturet:

6. om branden kan være startet som følge af almindelig

varmeudsættelse fra lyskilden og hermed som følge af,

at de opbevarede varer var stablet for højt op til armaturet,

og i givet fald om dette ville have medført sodmærker

på armaturet.

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Besvarelse 6

Branden vil kunne være startet ved, at der stables helt

op under armaturet. Dette vil have medført sodmærkning

på armaturet.

Vedr. årsagsteori 3: Antændelse ved drypning afsmeltet

phenolplastik

7. hvorvidt og under hvilke fysiske forudsætninger den

til armaturhuset anvendte phenolplastik vil begynde at

smelte og derefter dryppe ned på papkasserne nedenunder

og – i bekræftende fald – hvorvidt og under hvilke

fysiske forudsætninger en sådan drypning vil kunne antænde

papkasserne,

Besvarelse 7

Den til armaturet anvendte phenolplast vil ikke smelte,

men forkulle således, at dele af armaturet vil falde glødende

ned på papkasserne.

Hvis dette sker, vil papkasserne øjeblikkeligt blive

antændt pga. den ekstrem tørre luft, der er til stede i et

frostlager.

8. om branden under hensyntagen til temperaturforholdene

i kølerummet, besvarelsen af foranstående spørgsmål

og de af skønsmanden gjorte fund er forårsaget af

en drypning som angivet i spørgsmål 7.

Besvarelse 8.

Branden antages at være forårsaget af det i besvarelse 7

angivne forhold.

Vedr. eksistensen af eventuelle øvrige årsagsforklaringer:

9. om der, idet den passerede tid siden branden holdes

for øje, findes andre forhold, som kan have ført til brandens

opståen, herunder om skaderne på armaturet tyder

på, at branden er opstået af andre årsager.

Besvarelse 9.

Med henvisning til det besigtigede armatur, dets udglødning

af armaturhuset, samt manglende dele af armaturhuset,

er det vanskeligt at anføre andre årsager, som

kan have forårsaget branden, idet som tidligere nævnt

er tydeligt, at varmeudviklingen har været større inde i

armaturet end på dets ydersider.

Vedr. diverse forhold:

10. om der ville indtræffe brand, såfremt det pågældende

armatur havde været forsynet med glasafskærmning,

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED XLVII


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Besvarelse 10

Branden ville være opstået uanset, om der har været

monteret en glasplade.

11. om der på samme tid kan antages at være indtruffet

flere omstændigheder og i givet fald hvilke – der kan

have udløst branden.

Besvarelse 11

Ud fra det anførte spørgsmål, kan der blot anføres:

1. Armaturet antages at have haft en lysbue, som har

forårsaget brandskaderne på armaturhuset. Dele

herafer faldet ned på papemballagen.

2. Armaturet kan efter en påkørsel, hvor det er hægtet

afkrogene, være faldet ned på papemballagen og

har antændt emballagen pga. varmeudviklingen fra

armaturhuset pga. lysbuen inde i armaturhuset.”

Skønsmanden har i en tillægserklæring af 12. juni

2006 besvaret følgende spørgsmål således:

“Tillægsspørgsmål 1

Skønsmanden bedes oplyse, hvor sikker denne er på rigtigheden

af besvarelsen af spørgsmål 8.

Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Besvarelse 1

Som skønsmand er jeg så sikker i min besvarelse, som

det nu kan lade sig gøre uden en egentlig prøveopstilling

1 til 1 under de gældende forhold.

Begrundelse: Som besvarelse 7 angiver, vil phenolplast

ikke brænde eller smelte, idet det er et selvslukkende

produkt. I midlertidig vil det blive ved med at gløde

op så længe, der er en anden brandkilde til stede.

Da armaturhuset ikke er væsentligt beskadiget på de

udvendige overflader, – den oprindelige blanke polerede

overflade er endnu til stede, hvorimod den indvendige

del af armaturhuset – og i særdeleshed den del, der

indeholdt fatningen – er udglødet på overfladen. Visse

steder er overfladen forkullet. Ved denne opvarmning,

vil phenolplasten ikke kunne hænge sammen, hvorfor

den falder fra hinanden. I det øjeblik, armaturhuset falder

fra hinanden, må det antages, at den anden brandkilde

stadig var aktiv, og dermed ville phenolplasten

være rødglødende og med synlige flammer indtil nogle

få sekunder efter, det er blevet adskilt fra brandkilden,

som her er lysbuen. Phenolplasten vil falde ned på de

opstablede paller og vil derved kunne antænde pap/

plastfolie. Det beskrevne hændelsesforløb er et rent

tænkt forløb begrundet i armaturhusets tilstand, og den

XLVIII 1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED

måde phenolplast opfører sig på under brandpåvirkning.

Tillægsspørgsmål 2

Skønsmanden bedes oplyse, ved hvilken temperatur phenolplasten

er begyndt at forkulle således, at dele af armaturet

er faldet glødende ned på papkasserne.

Skønsmanden bedes begrunde, hvorfor denne mener,

at phenolplasten er begyndt at forkulle.

Besvarelse 2

Phenolplast har i henhold til produktdataene en glødetemperatur

mellem 300-350 gr.C. Da der ikke er nogle

oplysninger om, hvornår phenolplast begynder at forkulle,

har jeg lavet en forsøgsopstilling med det udleverede

armaturhus.

Armaturhuset blev udsat for en flammepåvirkning

fra en gasbrænder og temperaturen blev løbende målt

med et digitalt måleinstrument fab. Beha type 93-1062.

Instrumentet er testet og calibreret jan. 2004 hos CH.

Beha Gmbh. og kan måle temperaturer op til 600 gr. C.

Følgende kunne registreres:

- 305 gr. – plasten begynder at gløde.

- 320 gr. – plasten gløder og der opstår synlige flammer.

- 340 gr. – smågnister begynder at springe fra plasten.

- 360 gr. – dele af armaturhuset falder fra og ned på

gulvet som rødglødende dele med synlige flammer,

som dog slukkedes efter ca. 3-5 sec.

Besvarelsen er: Ved 360 gr. falder dele af armaturet af

som glødende del.

Begrundelsen for at phenolplasten er begyndt at forkulle

er, at der har været en direkte flammepåvirkning

inde fra armaturet. Ligeledes kan det ved besigtigelse af

det udleverede armaturhus konstateres, at det er forkullet

på den indvendige side og delvis gennemforkullet,

hvor der er brudflader.

Tillægsspørgsmål 2a

Skønsmanden bedes besvare, om en forkulning som anført

ovenfor kan ske ved, at armaturet er indkapslet af

papkasser.

Besvarelse 2a

Hvis armaturet har været indkapslet i papkasser, jeg forstår

det således, at der har været stablet papkasser op

på alle sider af armaturet!

I dette tilfælde vil der komme en temperaturstigning

inde i armaturet, men der er stadigvæk ca. – 20 gr. C.

omkring papkasserne, hvorfor der ikke tilnærmelsesvis


vil kunne opnås en temperatur på 305 gr C. Selve lyskilden

(pæren) vil under normale driftsforhold have en

temperatur på ca. 150 gr. C. Forkulningen vil ikke være

forårsaget af opstabling af papkasser omkring armaturet.

Tillægsspørgsmål 3.

Må det antages, at armaturhuset kun ville være brandbeskadiget

på den indvendige side og kun i den del,

hvor fatningen har siddet og at armaturhuset ikke ville

være beskadiget fra den udvendige side, dersom branden

var startet ved, at der var stablet op under armaturet

jf. besvarelse 6.

Besvarelse 3.

Hvis branden var opstået i de opstablede papkasser

pga. for tæt opstabling omkring armaturet, ville hele armaturet

have været brandskadet både udvendig og indvendig.

Det skal bemærkes, at der er intakte armaturspecifikationer

som papirlabels på den ene armaturside.

Tillægsspørgsmål 3a.

Skønsmanden bedes besvare, om indkapsling af armaturet

med papkasser kan øge temperaturen inde i armaturet.

Besvarelse 3a.

Når armaturet indkapsles i papkasser, vil der opstå en

temperaturstigning inde i armaturet. Hvor meget kan

der ikke siges, idet det også er bestemt af omgivelsestemperaturen

i fryserummet.

Tillægsspørgsmål 4.

Må det antages, at de sodmærker kunne konstateres,

som er nævnt i besvarelsen 4d, dersom branden var startet

ved, at der var stablet helt op under armaturet.

Besvarelse 4.

Sodmærkerne nævnt i 4d kan ikke være kommet pga.

at en brand opstået udenfor armaturet, idet sodmærkerne

er afsat på fatning og ledningsklemmer. Der er ingen

væsentlig sodafsætninger på udvendig side af armaturhuset,

hvilket der ville have været, hvis sodmærkerne

inde i armaturhuset skulle være afsat af en brand udenfor

armaturhuset.

Tillægsspørgsmål 5.

Er antændelsen af emballagen i besvarelse 11 nr. 2 betinget

af forekomsten af en lysbue inde i armaturet.

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Besvarelse 5.

Hvis det antages, at armaturet var intakt med skærm på

det tidspunkt, da det falder ned på emballagen, skal der

en større varmeafgivelse til end blot den normale varme

fra armaturskærmen. Derfor antagelsen af en lysbue

inde i armaturet. Hvis armaturskærmen er faldet af ved

en evt. påkørsel, vil lyskilden (pæren) kunne antænde

papemballagen ved en vedvarende varmepåvirkning,

hvorved temperaturen kan stige lokalt til paps antændelsestemperatur

på ca. 250-300 gr. Men der skal have

været en årsag til forkulningen inde i armaturet, og at

den udvendige overflade er intakt på de udlevere brudstykker.

Tillægsspørgsmål 6.

Forudsætter besvarelse 8, at de faktiske forhold på

brandtidspunktet ikke har været som lagt til grund i besvarelsen

6 og i besvarelsen 11.2.

Besvarelse 6.

Besvarelse 8 forudsætter ikke at de faktiske forhold på

brandtidspunktet har været som forudsat i besvarelsen

6 og 11.2.

Selvom der ikke var stablet op omkring armaturet,

eller at det ikke var påkørt og derved faldet ned på papemballagen,

ville der kunne opstå en brand ved, at glødende

armaturdele falder ned på papemballagen.”

Esbjerg Politi har ved et brev af 1. september 2006

til Philips Danmarks advokat på advokatens forespørgsel

oplyst, at resterne af den beskadigede lampe

blev efterladt i frysehuset efter Dansk Brand- og

sikringsteknisk Instituts undersøgelser.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Peter Storm,

Hans Jørgen Jacobsen, Stig Pausgård Nielsen, Søren

B. Mortensen, Lars Vilhelmsen, Vilhelm Pedersen,

Max West Pedersen og syns- og skønsmanden, rådgivende

elingeniør Ernst Højberg Jeppesen.

Peter Storm har forklaret blandt andet, at han

har været ansat som økonomidirektør i Hjem-Is siden

1998. Fra 2003 har han været økonomidirektør

for hele koncernen i Norden. Han indgår i ledelsesgruppen,

der i marts 2001 blandt andet også bestod

af fabrikschef Flemming Thygesen. Hjem-Is’ og Intercargos

ejendomme ligger med en afstand på omkring

200 meter på havnen i Esbjerg. Det var Flemming

Thygesen, der underrettede ham, da der var udbrudt

brand. Han så efterfølgende brandstedet og

skaderne. Da branden skete, var Hjem-Is ved at byg-

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED IL


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

ge lagrene op til sæsonen. Tabet, som Codan dækkede

bortset fra selvrisikoen, beløb sig derfor til cirka

4 mio. kr. Hjem-Is har tidligere samarbejdet med Intercargos

fryselager i Vong, ligesom man har haft is

oplagret i Esbjerg Frysehus. Som fabrikschef stod

Flemming Thygesen for at indgå kontrakter om opbevaring

på fryselageret. Vidnet skulle ikke selv godkende

de kontrakter, som Flemming Thygesen indgik.

Han var klar over, at Intercargo var i gang med

at opføre et frysehus i Esbjerg, og at der foregik forhandlinger

mellem Intercargo og Hjem-Is. Det var

nærliggende for Hjem-Is at benytte dette frysehus på

grund af den korte afstand mellem frysehuset og fabrikken,

og endvidere lød Intercargos priser fordelagtige.

Han blev ikke løbende orienteret om forhandlingerne

med Intercargo. Han blev først i 2002 i forbindelse

med anden retssag om en fryseskade hos Intercargo

bekendt med brancheforeningens “Almindelige

betingelser for oplagring på køle- og frysehuse”.

Samarbejdet mellem Hjem-Is og Intercargo ophørte

efter sommeren 2002. Han kan ikke huske, om

Flemming Thygesen har vist ham de tilbud, som Intercargo

afgav, og om nogle af tilbuddene blev accepteret.

Han kender ikke det nærmere aftalegrundlag

med Intercargo. Flemming Thygesen blev afskediget

og fritstillet ultimo 2001. Vidnet vidste ikke, om

Esbjerg Frysehus benyttede brancheforeningens

nævnte almindelige betingelser under det tidligere

samarbejde med Hjem-Is.

Hans Jørgen Jacobsen har forklaret blandt andet,

at han er uddannet civilingeniør. Han har de sidste

30 år haft ansvaret for erhvervsbelysning hos Philips

Danmark A/S, der er datterselskab af moderselskabet

i Holland. Det brændte armatur er produceret i

Hamilton i Skotland. Tilsvarende armaturer har været

i handlen i Europa de sidste 10-15 år og er solgt i

ca. 500.000 eksemplarer i alt. Fabrikken i Hamilton

har procedurer, hvorefter alle produkter gennemgår

et funktions- og sikkerhedstjek i henhold til internationale

standarder før afsendelse. Alle reklamationer

registreres centralt hos Philips. I perioden 2000-

2003 blev der alene registreret én reklamation vedrørende

det pågældende armatur. Der var tale om, at

armaturets kondensator var brudt sammen på grund

af overspænding. Han kender ikke de tekniske detaljer

ved armaturet, og han ved ikke, om installatøren

berører fatningen ved montering. Philips accepterer

ikke løse forbindelser i de producerede armaturer.

Som følge af den gennemførte funktionskontrol,

hvor der sættes strøm til armaturet for at se, om det

virker, er det ikke sandsynligt, at der har været en

L 1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED

løs forbindelse i armaturet ved afsendelsen fra fabrikken

i Hamilton.

Stig Pausgård Nielsen har forklaret blandt andet,

at han er direktør og eneaktionær i Inter-cargo. Intercargo

påbegyndte aktiviteter i 1995 med frysehuset

i Vong. Driftschef Vilhelm Pedersen blev ansat i

sidste halvdel af 1990’erne. Det var Vilhelm Pedersen,

der tog sig af blandt andet aftaler om oplagring

af varer i frysehuset i Esbjerg. Intercargo blev i 1997

medlem af Brancheforeningen for Danske Frysehuse.

97-98% af alle frysehuse i Danmark er medlem af

brancheforeningen. Han kan ikke huske, om Intercargo

har haft et samarbejde med Hjem-Is forud for

afgivelsen af tilbudet af 18. marts 1999. Dette tilbud

blev formentlig ikke accepteret på grund af prisen.

Tilbudet af 23. februar 2000 er afgivet af Gitte

Schou Jensen, der er ansat hos Intercargo med arbejdsområde

inden for spedition, tilbudsgivning

m.m. Han mener heller ikke, at dette tilbud blev accepteret.

Frysehuset i Esbjerg blev opført i 2000 og

taget i brug i november 2000. Han har ikke et underskrevet

eksemplar af tilbudet af 23. maj 2000, men

Hjem-Is accepterede tilbudet og betalte fra frysehusets

åbning Intercargos fakturaer i henhold til priserne

angivet i tilbudet. Forud for afgivelsen af dette tilbud

havde han forhandlet i en længere periode med

Flemming Thygesen fra Hjem-Is, og de var enige om

den pris, der fremgår af tilbudet. Forhandlingerne

vedrørte navnlig mængde og pris. Han anså Hjem-Is

for en ret stor kunde, som det var af betydning at

have fra frysehusets åbning. Det var også årsagen til

de priser, som fremgår af tilbudet. Han ved ikke,

hvorfor tilbudene af 18. marts 1999 og 23. februar

2000 ikke henviser til “Almindelige betingelser for

oplagring på køle- og frysehuse”, men i alle fakturaer

fra Intercargo er der henvist hertil. De lægger stor

vægt på disse betingelser, som bruges i alle aftaler,

da lagerlejen er relativt lav i forhold til varernes værdi.

Frysehusets forsikring dækker kun mod udslip af

ammoniak. Hvis frysehusets forsikring skulle dække

varerne, ville den antagelig blive væsentlig dyrere.

Alle større firmaer, herunder Hjem-Is, er bekendt

med betingelserne. Han vil tro, at det er Gitte Schou

Jensen, der med håndskrift på bilaget med “Almindelige

betingelser for oplagring på køle- og frysehuse”

har skrevet “F. Thygesen 3 sider”. Det må betyde, at

hun har sendt en kopi af betingelserne til Flemming

Thygesen.

Den øverste hylde på lagerreolerne er åben. Det

er muligt at stable pallerne højere mellem spærene,

men det er ikke sandsynligt, at det er sket, da paller-


ne har standardmål. Trucken, der benyttes i frysehuset,

kan ikke med opstablede varer have ramt lampen,

da trucken har en maksimal løftehøjde på ca.

10 m, og varerne stables i en højde af ca. 1,80 m på

hver hylde. Ved et løft vil overkanten af varerne derfor

kun nå op i en højde af knap 12 m. Han er ikke

bekendt med elektriske problemer før branden og

mener ikke, at der var strømafbrydelser i forbindelse

med branden.

Søren B. Mortensen, der har vedstået sin rapport

af 20. april 2001, har forklaret blandt andet, at han

har været ansat knap 11 år ved Dansk Brand- og sikringsteknisk

Institut. Hans daglige arbejde omfatter

undersøgelse efter brande. Esbjerg Politi kontaktede

ham for at få gennemført en brandundersøgelse hos

Intercargo. Han foretog undersøgelsen på stedet 3

dage efter branden. Det var nødvendigt at bruge lift.

Det brændte armatur hang ned fra loftet i ledningerne.

Han fotograferede armaturet, som han fandt det.

Derefter tog han armaturet ned og demonterede det,

hvorefter han fotograferede de enkelte dele. Han undersøgte

navnlig den sorte del af armaturet ved fatningen.

Den grå del af armaturet blev lukket op,

uden at der blev foretaget yderligere. Han konstaterede

et lysbuemærke på den del af fatningen, hvor

ledning skal monteres. Mærket kan ikke ses på billederne.

En lysbue opstår som følge af en gnistforbindelse

og er ikke det samme som en kortslutning. En

lysbue efterlader et karakteristisk mærke i form af

en nedsmeltning som et lille krater. Han konstaterede

også dette mærke på kobberledningen. Der er i armaturet

anvendt to skruer til at tilslutte de to ledninger

til fatningen. Den ene skrue var ikke så fastspændt

som den anden. Han kan på grund af den

skete varmepåvirkning ikke udtale sig om, hvordan

skruerne var fastspændt før branden. De to skruer

har været udsat for nogenlunde samme varmepåvirkning.

Hvis en skrue ikke har været ordentlig spændt,

kan ydre påvirkninger løsne skruen yderligere, ligesom

dette kan ske ved gentagen varmepåvirkning,

da de forskellige metaller udvider sig og trækker sig

sammen. Normalt vil en sådan skrue ikke løsne sig

af de anførte årsager, hvis den har været spændt korrekt,

men det kan ikke udelukkes. Han vil anse det

forhold, at den ene skrue ikke var spændt tilstrækkeligt,

som årsagen til lysbuen, men han kan ikke sige

det med sikkerhed. Når han i rapporten har anført,

at lederen, der var tilsluttet fatningens gevindstykke,

ikke havde en “fast” forbindelse, mener han, at ledningen

kunne trækkes ud. Der var ikke tale om en

løs forbindelse, hvor der ikke er kontakt. Det er en

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

skrivefejl, at han i rapportens sammenfatning anfører

“kortslutningsmærker”, da det utvivlsomt var

lysbuemærker, som han så. Han efterlod de undersøgte

armaturdele på brandstedet. Lampens skærm

og glas var ikke til stede, da han foretog undersøgelsen,

og han kunne ikke få oplyst, hvor delene var.

Han mindes ikke, at han så vand eller is på armaturet.

Skønsmandens konklusion om, at branden kan

være opstået i forbindelse med en lysbue, og at de

brandskader, der kan besigtiges på armaturet, viser,

at branden må antages at være begyndt inde i armaturhuset,

svarer til hans opfattelse af brandårsagen.

Lars Vilhelmsen har forklaret blandt andet, at

han har arbejdet i elbranchen, siden han blev udlært

som elektriker i 1977. Han har været selvstændig

elinstallatør siden 1991. Firmaet udfører ofte arbejde

i industrihaller. Opgaven for Intercargo var rutinepræget.

Montør Thomas Nielsen, der har 20 års

erfaring som elektriker, monterede armaturerne i frysehuset.

Det var formentlig i august 2000. Efter

montering blev det kontrolleret, om der var lys i armaturerne.

Armaturerne blev anvendt som arbejdsbelysning

hele efteråret 2000. Ved montering af det

pågældende armatur løsner man to skruer og trækker

armaturets to dele – den grå og den sorte del –

fra hinanden, hvorved der bliver adgang til en klemmerække,

hvor ledningerne klemmes fast. Derefter

skubbes den sorte og den grå del sammen igen. Man

har ikke i den forbindelse berøring med fatningen.

For at armaturerne kunne hænge så højt som muligt,

blev de hver monteret i to s-kroge, der blev ophængt

i øskner i loftet. Armaturerne blev ikke leveret

med ophæng. Den valgte løsning med s-kroge er

fuldt ud lige så sikker og funktionsdygtig som brug

af kæder og wirer. Han fik telefonisk besked af Vilhelm

Pedersen om branden cirka to timer efter, at

den opstod. Da han ankom til frysehuset, var Vilhelm

Pedersen og brandfolkene til stede. Der var

problemer med at få flyttet de mobile reoler i frysehuset.

På det sted, hvor det beskadigede armatur

hang ned fra loftet, var der sort. Han kunne ikke se,

hvordan armaturet hang. Han lagde ikke mærke til

noget usædvanligt. Da teknikerne havde gennemført

brandundersøgelsen, fik han adgang til at se på delene

fra det brændte armatur for at konstatere, om

monteringen var i orden. Han så på klemmerækken

og konstaterede, at der ikke var løse ledninger. En

tekniker fra Louis Poulsen konstaterede senere, at

ledningerne i klemmerækken sad fast. Da han undersøgte

armaturet, var det taget ned fra loftet. Han

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED LI


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

koncentrerede sig udelukkende om klemmerækken

og lagde derfor ikke mærke til andre armaturdele.

Vilhelm Pedersen har forklaret blandt andet, at

han er kontoruddannet, og at han siden 1986 har beskæftiget

sig med frysehuse. Han har været ansat

ved Esbjerg Frysehus fra 1986 til 1993 og blev ansat

hos Intercargo i 1999. Han afgav tilbudet af 18.

marts 1999, som ikke blev accepteret, da det var for

dyrt. Han kendte til tilbudene af henholdsvis 23. februar

2000 og 23. maj 2000. Det var navnlig i startfasen

for frysehuset i Esbjerg væsentligt for Intercargo

at få Hjem-Is som kunde. Stig Nielsen gennemførte

forhandlingerne med Flemming Thygesen fra

Hjem-Is. Han deltog i enkelte af møderne formentlig

omkring august 2000. Under forhandlingerne var de

væsentligste spørgsmål varemængden og prisen. Det

er almindelig kendt, at frysehuse arbejder efter “Almindelige

betingelser for oplagring på køle- og frysehuse”.

Hjem-Is kendte disse betingelser. Esbjerg Frysehus

havde tidligere Hjem-Is som kunde, og han er

fra sin tid dér i besiddelse af et tilbud til Hjem-Is,

hvori der blev henvist til betingelserne. Fra november

2000 har Intercargo faktureret Hjem-Is efter de

priser, der er anført i tilbudet af 23. maj 2000. Han

opholdt sig på virksomheden, da branden brød ud i

frysehuset. Han så, at røgen kom oppefra, og han

blev med lift hejst op, så han kunne se ind over reolerne

i 6. hyldes højde. Han så, at det brændte, hvor

mange af Hjem-Is’ varer var placeret. Under branden

var der lys i de resterende 47 armaturer. På

branddagen var armaturerne som sædvanlig blevet

tændt fra morgenstunden. Han så ikke, hvordan det

brændte armatur hang efter branden, og han ved

ikke, hvad der blev af armaturet. Der har på intet

tidspunkt været driftsproblemer med belysningen i

frysehuset. Der var ikke strømafbrydelse under branden.

Frysehuset er bygget til opbevaring af euro-paller

med varer stablet på hylderne i en højde af 1,85

m. Det er muligt at placere paller med varer, der har

en højde på mere end 1,85 m, på den øverste hylde,

da der er god afstand til loftet. Palleløfteren kan

maksimalt løfte 10,3 m. Der blev placeret paller med

varer af en lavere højde under betonspærene. Selv

om der i nogle reoler skulle være stablet over underkanten

af lamperne, vil de stablede varer ikke kunne

ramme lamperne. Dette skyldes, at reolerne bevæger

sig vinkelret i forhold til lamperækkerne, og de steder,

hvor lamper hænger ned, er varerne netop ikke

stablet så højt op som de øvrige steder. Han vil anse

det for usandsynligt, at man ved stablingen har ramt

lamperne, som findes over den gang, hvorfra stablin-

LII 1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED

gen sker, men han kan ikke udelukke det. Skønsmandens

besvarelse af spørgsmål 3 om højden til lampens

underkant og maksimal stablehøjde giver ikke

mening. Han kan ikke huske, om han har forklaret

til politiet, at der på brandtidspunktet var stablet varer

i 6 lag svarende til 13,5 meter i højden. Han har

ment, at frysehuset er 13,5 meter i højden. Den

mand, der undersøgte armaturet, tog nogle af delene

med. Vidnet opbevarede selv de resterende dele i en

papkasse. Det kan godt passe, at den grå del af armaturhuset

var tilbage. Han kan ikke huske, hvornår

Lars Vilhelmsen så på det beskadigede armatur.

Max West Pedersen har forklaret blandt andet, at

han er uddannet teknikumingeniør inden for svagstrømsområdet.

Fra 1985 til sin pensionering i 2003

har han efter en periode som selvstændig konsulent

arbejdet for Philips Danmark som kvalitets- og reklamationschef.

Han har arbejdet med det pågældende

armatur fra det kom på markedet for cirka 15 år siden.

Det er usandsynligt, at et produkt afsendes fra

Philips-fabrikken med en løs forbindelse. Eventuelle

fejl vil blive opdaget ved den kontrol, der foretages

inden afsendelse. Ved kontrollen måles, om der er

jordforbindelse, og om der er overgang mellem de

ledningsførende dele, herunder ved berøring, ligesom

der foretages en egentlig funktionstest, hvor

man afprøver, om armaturet kan lyse. Reflektoren

kan ikke falde af armaturet af sig selv, da den er

monteret med tre skruer. Armaturet monteres normalt

med stålwirer, og Philips har ikke leveret s-kroge

til ophængningen hos Intercargo. Han deltog i besigtigelsen

den 20. november 2003. I Philips’ centrale

reklamationsregister har der kun været én reklamation

vedrørende denne type armatur. Der var tale

om fejl i en kondensator. Han har aldrig hørt om

andre slags skader med denne type armatur. Ved reklamationer

vurderer Philips, om reklamationerne

kan accepteres eller afvises. Alt, hvad der med bare

nogen sandsynlighed kan være fejl ved lamperne, registreres.

Afviste reklamationer registreres ikke.

Hvis en af deres grossister modtager en reklamation,

vil den blive videresendt til dem. Alle elektriske dele

på armaturet er monteret på fabrikken med undtagelse

af fatningen, der skal beskyttes yderligere under

transporten. Installatøren fastgør med et vinkelbeslag

fatningen på armaturet, uden at det i den forbindelse

er nødvendigt at have fat i de elektriske forbindelser.

Syns- og skønsmanden, rådgivende elingeniør

Ernst Højberg Jeppesen, der har vedstået sine erklæringer,

har forklaret blandt andet, at han ved skøns-


forretningen fik udleveret en kasse med dele fra det

brændte armatur. Han så på den sorte del af armaturhuset,

herunder porcelænsfatningen, der er placeret

heri, samt glødetråden til pæren. Han så og

dele af kondensatoren, der bar præg af at være smeltet.

Ledningen monteret i bunden af fatningen var

ikke til stede ved hans besigtigelse. Den ydre side af

armaturhuset var glat og lidt buet på grund varmen

indefra. Ud fra armaturets beskaffenhed mener han,

at branden må være opstået inde i armaturhuset, da

phenolplasten, som denne del af armaturhuset er lavet

af, var forkullet og smuldret indefra. Det kan

have været en lysbue mellem den strømførende leder

og 0-lederen, der har startet branden. Han har ikke

selv set lysbuemærker og kan ikke udpege et lysbuemærke

på de fremlagte fotos, da et lysbuemærke til

forveksling ligner et brandmærke. Der opstår ofte

smelteperler i forbindelse med en lysbue, men de kan

forsvinde under processen. Han har ikke konstateret

sådanne smelteperler. Kobberet i en ledning vil ikke

nødvendigvis smelte i forbindelse med en lysbue. Da

lysbuen her i givet fald er opstået i et lukket rum,

nemlig armaturkassen, vil phenolplasten hurtigt blive

varm og dermed forkulle. Phenolplasten er smuldret

væk på den side, hvor der kommer strøm til fatningen.

Hvis en skrue til fastholdelse af en ledning

ikke er spændt ordentligt, kan der opstå en lysbue.

Skruen behøver i den forbindelse ikke at være så løs,

at man kan trække ledningen ud. En skrue vil ikke

løsne sig, hvis den er spændt ordentligt fra starten.

Hvis der har været en lysbue, burde ledningerne været

gået til, hvilket ifølge fotos fra Søren B. Mortensens

rapport ikke er tilfældet. Han er derfor i tvivl

om, hvorvidt brandårsagen er en lysbue.

Branden kan også være opstået på grund af en anden

lokal kraftig opvarmning i armaturet f. eks. som

følge af gnistdannelse, der normalt vil være ufarlig,

men i det afgrænsede og uventilerede rum i armaturet

kombineret med den meget tørre luft i et frysehus

kan der ske varmeudvikling. En lokal, kraftig

opvarmning i armaturet kan medføre, at phenolplasten

smelter og drypper på papkasserne under lampen.

Andre skadesårsager kan være som nævnt i svaret

på tillægsspørgsmål 5, eller at lampen efter en påkørsel

er kommet for tæt på de opstablede varer.

Hvis lampen efter en påkørsel har hængt i ledningerne,

kan ledninger også være blevet trukket ud og derved

have forårsaget skaden. I det hele er hans besvarelse

baseret på hypoteser, idet der manglede konkret

bevismateriale.

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Ved forsøget med flammepåvirkning 10 cm fra

phenolplast varede det højst 2 minutter, før phenolplasten

havde en temperatur på 300 grader. Forsøget

kan ikke sammenlignes med varmepåvirkningen

fra en lysbue, da en lysbue ikke giver flammepåvirkning.

Han målte ved sin besigtigelse den faktiske højeste

stablehøjde i frysehuset til 13,2 m, således at

der var stablet til en lavere højde, hvor lamperne var

placeret.

Parternes anbringender

I overensstemmelse med påstandsdokument af 15. januar

2007 har Codan Forsikring og Hjem-Is gjort

følgende hovedanbringender gældende:

Om aftalegrundlaget mellem Hjem-Is og Intercargo

Det gøres gældende, at “Almindelige betingelser for

oplagring på køle- og frysehuse” ikke er vedtaget

mellem Hjem-Is og Intercargo, idet der er tale om et

usædvanlig byrdefuldt standardvilkår, hvorved ethvert

ansvar fraskrives, og idet vilkåret ikke har været

særskilt fremhævet for Hjem-Is.

Det bestrides, at Intercargos brev af 23. maj 2000

udtrykker den aftale, som Intercargo og Hjem-Is indgik.

Aftalen mellem parterne blev indgået mundtligt

efter et længere forhandlingsforløb. Det var ikke

sædvanligt i disse parters samarbejde at anvende

andre betingelser end de betingelser, som blev udtrykkeligt

forhandlet og vedtaget. Også af den

grund kan betingelserne ikke kan anses for vedtaget.

Det gøres gældende, at indholdet af “Almindelige

betingelser for oplagring på køle- og frysehuse” ikke

er frit tilgængeligt. Intercargo burde derfor have sikret

sig, at Hjem-Is havde modtaget et eksemplar,

hvilket Intercargo ikke har godtgjort.

Det gøres desuden gældende, at Intercargo ikke

kunne ændre grundlæggende betingelser i parternes

løbende samarbejde uden udtrykkeligt at gøre Hjem-

Is opmærksom på indholdet af ændringen, og i hvert

fald at der var tale om en ansvarsfraskrivelse af væsentlig

omfang. Navnlig vilkåret i de almindelige betingelsers

punkt 2.2. var usædvanligt og byrdefuldt

og kan derfor ikke anses som vedtaget uden udtrykkelig

fremhævelse. Hertil kommer, at vilkåret ikke

kan påberåbes, når forskrifter om sikkerhedsafstand

og stablingshøjde ikke er overholdt.

Om ansvarsgrundlaget

Efter skønsmandens besvarelse kan det lægges til

grund, at branden opstod inde i armaturet som følge

af en lysbue i de elektriske dele af armaturet. Det er

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED LIII


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

desuden godtgjort, at lysbuen skyldtes en løs forbindelse

i armaturet.

I overensstemmelse med dansk rets almindelige

regler om opbevaringsansvar gøres det gældende, at

Intercargo har bevisbyrden for, at skaden ikke skyldes

denne virksomheds egne ansvarspådragende forhold,

og at dette ansvar er meget strengt.

Desuden gøres det gældende, at Philips Danmark

som producent har bevisbyrden for, at skaden ikke

skyldes fejl og mangler ved produktet. Det er ikke

bestridt af Philips Danmark, at det aktuelle fejlsted –

den leder, der var tilsluttet fatningens gevindstykke

inde i armaturhuset, og som ikke havde en fast forbindelse

– var fabrikssamlet. Det bestrides som udokumenteret,

at dette sted kunne blive eller blev berørt

af montagen af armaturet.

Det gøres gældende, at Philips Danmark ikke har

godtgjort, at lysbuen ikke skyldtes en konstruktionsfejl,

som Philips Danmark bærer risikoen og ansvaret

for. Herunder gøres det særligt gældende, at det

er Philips Danmarks ansvar som producent, at der

ikke opstår brandfarlige lysbuer i armaturet.

Det gøres således gældende, at Intercargo har

handlet groft uagtsomt ved at placere varer emballeret

i brændbart materiale tæt op ad en elektrisk lampe

eller ved at påkøre lampen.

Intercargo er derfor ansvarlig for den indtrådte

skade, uanset om de påberåbte almindelige betingelser

anses for vedtaget eller ej. Endvidere er Philips

Danmark som producent af den defekte lampe, der

var årsag til branden, på grundlag af de i dansk retspraksis

udviklede regler om produktansvar ansvarlig

for den indtrådte skade. Intercargo og Philips Danmark

er solidarisk ansvarlige over for Codan Forsikring

og Hjem-Is.

Det fastholdes derfor, at branden er opstået som

følge af forhold, som Intercargo og Philips Danmark

er ansvarlige for. Herunder har Philips Danmark

produceret et defekt armatur og bragt det i omsætning.

Endvidere har Intercargo udvist ansvarspådragende

adfærd vedrørende armaturet i forbindelse

med brugen af frysehuset, navnlig ved at placere varer

uden at overholde regler om sikkerhedsafstand

og maksimal stablingshøjde.

Philips Danmarks ansvar som producent er et

selvstændigt ansvar, som ikke afledes af Intercargos

ansvar. Uanset om Intercargos ansvarsfraskrivelse

måtte anses som vedtaget, kan en ansvarsfraskrivelse

fra Intercargos side ikke gøres gældende af Philips

Danmark over for Codan Forsikring og Hjem-Is.

LIV 1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED

Endelig bestrides det, at erstatningsansvaret for

Intercargo kan begrænses i medfør af aftalelovens §

36.

Sagsøgte Intercargo har i overensstemmelse med påstandsdokument

af 22. januar 2007 gjort følgende

hovedanbringender gældende:

Anbringender overfor Codan Forsikring og Hjem-Is

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende,

at Almindelige betingelser for oplagring på

køle- og frysehuse er vedtaget. Heraf følger det, at

Intercargo er ansvarsfri, idet der er tegnet en skadesforsikring

af Hjem-Is, jf. betingelsernes punkt 2.2.

Under sagens forberedelse har Intercargo i sin duplik

af 13. oktober 2006 opfordret Hjem-Is til at oplyse,

om de nævnte almindelige betingelser er eller

har været gældende mellem Hjem-Is og Esbjerg Frysehus

I/S. Hjem-Is er endvidere blev opfordret til at

oplyse, om Hjem-Is har anvendt andre frysehuse,

som er nævnt i medlemslisten for Brancheforeningen

for Danske Frysehuse. I bekræftende fald er Hjem-Is

blevet opfordret til at oplyse, om almindelige betingelser

er eller har været gældende.

Først under domsforhandlingen har Hjem-Is besvaret

opfordringen og udelukkende ved, at Peter

Storm under sin vidneforklaring har oplyst, at Hjem-

Is tidligere har benyttet Esbjerg Frysehus I/S, men at

han ikke vidste, om Esbjerg Frysehus benyttede brancheforeningens

almindelige betingelser i sin kontrakt

med Hjem-Is. Denne henholdende besvarelse af Intercargos

processuelle opfordring må komme Hjem-

Is og Codan Forsikring til skade.

Det følger endvidere af de almindelige betingelsers

punkt 2.3., at Intercargo skal frifindes, da Codan

Forsikring og Hjem-Is ikke har godtgjort, at der

er udvist fejl eller forsømmelser fra Intercargos side.

Selv hvis retten lægger til grund, at de almindelige

betingelser ikke er vedtaget, skal Intercargo under

alle omstændigheder frifindes. Dette er en følge af,

at det efter bevisførelsen er godtgjort, at branden

skyldes en fejl i det ødelagte armatur, som Intercargo

ikke har forårsaget. Endvidere foreligger der ikke

et ansvarspådragende forhold hos Intercargo ved

den måde, som varerne har været stablet på i frysehuset.

Intercargo har således ikke medvirket til skadens

opståen.

Herunder har Intercargo ikke haft baggrunden

for at have viden om den sikkerhedsafstand, som

kræves ifølge Philips Danmark ved anvendelse af armaturet.

Fra offentlige myndigheders side er det


ikke et vilkår for ibrugtagning, at stablede varer

ikke må anbringes i en afstand af mindre end 1 meter

fra lysarmaturet for at undgå brandrisiko. Intercargo

har heller ikke pligt til at kende indholdet af

bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsen. Derimod

har Philips Danmark i sin markedsføring af lysarmaturer

som det omtvistede pligt til at gøre brugeren

opmærksom på forholdet, uden at dette er sket.

Til støtte for den subsidiære påstand om betaling

af et mindre beløb end det påstævnte har Intercargo

navnlig anført, at der skal henses til størrelsen af vederlaget

for opbevaringen, skadernes størrelse samt

årsagen til skaden. Erstatningen skal derfor nedsættes

til et konkret rimeligt beløb efter rettens skøn.

Anbringender overfor Philips Danmark

Til støtte for den principale påstand om frifindelse

for Philips Danmarks friholdelsespåstand har Intercargo

anført følgende i påstandsdokumentet:

“Dersom retten lægger til grund, at [Intercargo og Philips

Danmark] er solidarisk ansvarlige over for [Codan

Forsikring og Hjem-Is], gør [Intercargo] gældende, at

[dette selskab] har fuld regres over for [Philips Danmark].

Dette begrundes med, at det følger af syns- og

skønserklæringen, at årsagen til branden alene skyldes

fejl ved det armatur, som er produceret af [Philips Danmark].”

Endvidere har Intercargo henvist til de ovennævnte

anbringender om, at Intercargo ikke har udvist ansvarspådragende

adfærd ved stablingen af varerne

mv.

Til støtte for den subsidiære påstand om Philips

Danmarks betaling af et beløb efter rettens skøn til

Intercargo har Intercargo navnlig anført, at der skal

henses til størrelsen af vederlaget for opbevaringen,

skadens størrelse og skadesårsagen. Philips Danmark

skal derfor, i overensstemmelse med rettens

skøn, bære en større del af skaden end Intercargo, jf.

erstatningsansvarslovens § 25.

Sagsøgte Philips Danmark har i overensstemmelse

med påstandsdokument af 18. januar 2007 gjort følgende

hovedanbringender gældende:

Til støtte for frifindelsespåstanden, som er nedlagt

over for Codan Forsikring og Hjem-Is, gøres det

overordnet gældende, at Philips Danmark ikke har

udvist erstatningspådragende adfærd over for Codan

Forsikring og Hjem-Is.

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Herved bemærkes navnlig, at den skete skade

ikke skyldes en defekt ved produktet, som Philips

Danmark er eller kan gøres erstatningsansvarlig for –

hverken efter reglerne om produktansvar eller på andet

grundlag. Bevisbyrden for, at det pågældende armatur

var behæftet med en defekt på skadestidspunktet,

påhviler i øvrigt Codan Forsikring og Hjem-

Is, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Det er heller

ikke godtgjort, at en eventuel defekt – om den måtte

have været til stede på skadestidspunktet, hvilket bestrides

– har været årsag til skaden.

Selv hvis det lægges til grund, at armaturet må anses

for at have været behæftet med en defekt på skadestidspunktet,

er Philips Danmark ikke erstatningsansvarlig

over for Codan Forsikring og Hjem-Is,

hvis defekten ikke forelå ved Philips Danmarks levering

til grossisten. I den forbindelse har Codan Forsikring

og Hjem-Is ikke sandsynliggjort, endsige

godtgjort, at en eventuel defekt ikke først opstod senere.

Således kan en eventuel defekt være opstået efter

leveringen til Philips Danmarks grossist, Louis Poulsens

afdeling i Esbjerg, eller ved Louis Poulsens levering

til Lars’ El-service ApS eller i forbindelse med

Lars’ El-services montering af armaturet hos Intercargo.

En eventuel defekt kan også være opstået i

forbindelse med Intercargos efterfølgende brug af

frysehuset i almindelighed og brugen af de mobile

reoler i særdeleshed. Det bemærkes, at det efter

skønsmandens udsagn må anses for i det mindste

overvejende sandsynligt, at det omtvistede armatur

blev påkørt af mobilreolerne før skadestidspunktet.

I øvrigt må enhver bevisusikkerhed – når i øvrigt

bortses fra ovennævnte bevisbyrdefordeling – komme

Codan Forsikring og Hjem-Is processuelt til skade.

Dette skyldes, at Philips Danmark hverken var eller

blev involveret i undersøgelsesarbejdet umiddelbart

efter uheldet. Endvidere bortkom dele af armaturet

i tilknytning til undersøgelsesarbejdet, således

at Philips Danmark har været afskåret fra at få syn

og skøn gennemført vedrørende samtlige armaturdele.

I øvrigt kan Codan Forsikring og Hjem-Is ikke

opnå bedre ret over for Philips Danmark end over

for Intercargo.

Herved bemærkes navnlig, at de nævnte Almindelige

betingelser for oplagring på køle- og frysehuse

er en bestanddel af oplagringsaftalen mellem Hjem-

Is og Intercargo, og at Hjem-Is’ skade var forsikringsdækket.

Ved punkt 2.1.-2.2. i de almindelige betingelser

har Intercargo – under hensyntagen til ve-

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED LV


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

derlagets størrelse for oplagringen – fraskrevet sig ethvert

ansvar for skade i det omfang, Hjem-Is har forsikringsdækning.

Dette vilkår kan ikke anses som

særlig byrdefuldt, idet ansvarsbegrænsningen alene

angår den situation, at Hjem-Is i forvejen som følge

af forsikringsdækning ikke lider tab. Endelig kan Codan

Forsikring som forsikrer for Hjem-Is ud fra almindelige

subrogationsretlige principper ved fremsættelse

af et regreskrav ikke opnå bedre ret end den

ret, som Hjem-Is har over for Intercargo og dermed

også over for Philips Danmark.

Til støtte for den overfor Intercargo nedlagte principale

påstand om fuldstændig friholdelse har Philips

Danmark anført, at et eventuelt erstatningsansvar

på de sagsøgtes side alene kan henføres til Intercargos

forhold.

Herved bemærkes navnlig, at Intercargo opstuvede

varerne for højt uden hensyntagen til armaturets

placering og lyskilde. Varerne, der var emballeret i

pap, blev som følge af den for høje opstuvning udsat

for varmepåvirkning fra armaturet over en længere

periode på meget kort afstand, hvilket er i strid med

stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser, herunder

navnlig §§ 621.1 og 621.5. Dette kan ikke lastes

Philips Danmark.

Endvidere må det lægges til grund, at uheldet

ikke ville være sket, hvis armaturet på tidspunktet

for uheldet havde været forsynet med sin oprindelige

glasafskærmning. Efter det afholdte syn og skøn må

det som minimum anses for overvejende sandsynligt,

at Intercargo før branden påkørte armaturet med

mobilreolen, og at branden har sit udspring i dette

forhold alene eller i kombination med de nævnte opbevaringsforhold.

I øvrigt bør enhver bevisusikkerhed komme Intercargo

processuelt til skade, idet Philips Danmark

hverken var eller blev involveret i undersøgelsesarbejdet

umiddelbart efter uheldet. Endvidere bortkom

dele af armaturet i tilknytning til det nævnte

undersøgelsesarbejde, således at Philips Danmark

har været afskåret fra at få gennemført syn og skøn

med samtlige armaturdele til stede.

Hvis det antages, at armaturet var behæftet med

en løs forbindelse allerede ved leveringen til Louis

Poulsen – hvilket bestrides – gøres det gældende, at

dette ikke har været en konkurrerende skadesårsag.

Til støtte for den over for Intercargo nedlagte subsidiære

påstand om delvis friholdelse har Philips

Danmark anført, at der ikke er grundlag for at placere

en eventuel erstatningsbyrde hos Philips Danmark

i sin helhed, jf. erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1.

LVI 1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter syns- og skønserklæringen med besvarelsen af

spørgsmålene 4 og 9 og til dels tillægsspørgsmålene

1, 3 og 4, og forklaringen afgivet af skønsmanden

Ernst Højberg Jeppesen, som tillige støttes af forklaringen

fra vidnet Søren B. Mortensen, må det lægges

til grund som overvejende sandsynligt, at branden er

opstået i armaturhuset i den omtvistede lampe i frysehuset.

I overensstemmelse med forklaringen fra skønsmanden

under afhjemlingen i retten må det endvidere

lægges til grund, at der er flere mulige årsager til

branden, og at det er vanskeligt med blot nogen sikkerhed

at pege på en bestemt årsag til branden, herunder

fordi der har manglet konkret bevismateriale

under skønsmandens undersøgelse.

Endvidere foreligger der efter forklaringerne fra

Stig Pausgård Nielsen og Vilhelm Pedersen ingen oplysninger

om driftsproblemer med belysningen i frysehuset

eller om strømafbrydelser før eller under

branden. Det fremgår ligeledes af det ovennævnte afsnit

5.1.4. i Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts

erklæring af 20. april 2001, at der ikke var

sprunget sikringer eller sket udkobling af HFI-relæ i

forbindelse med branden.

Vidnerne Hans Jørgen Jacobsen og Max West Pedersen

har desuden forklaret om den funktions- og

sikkerhedskontrol, som armaturer som det omtvistede

gennemgår på fabrikken. Herefter kan landsretten

ikke anse det for godtgjort, at der hos Philips forelå

en utilstrækkelig egenkontrol af sikkerheden

ved armaturet, før det forlod fabrikken.

På den baggrund kan det ikke anses for bevist, at

årsagen til branden er en defekt, der var til stede, da

armaturet blev bragt i omsætning.

Landsretten frifinder derfor sagsøgte Philips Danmark

for Codan Forsikrings og Hjem-Is’ påstand.

Efter forklaringerne fra Stig Pausgård Nielsen fra

Intercargo og fra Peter Storm, der ikke selv deltog i

forhandlingerne, blev der i 2000 indgået aftale mellem

Intercargo og Hjem-Is om håndtering og opbevaring

af Hjem-Is’ produkter. Efter bevisførelsen lægges

det til grund, at afregningen siden dette kontraktsforholds

indledning er sket i overensstemmelse

med de priser, der er nævnt i Intercargos ikke-underskrevne

tilbud af 23. maj 2000; det tilbud, som indeholder

et punkt med udtrykkelig henvisning til “Almindelige

betingelser for oplagring på køle- og frysehuse

i Danmark”.

Endvidere må der henses til eksemplaret af de

nævnte almindelige betingelser, som foreligger i kopi


med påtegningen: “Att. F. Thygesen 3 sider”, og til

Stig Pausgård Nielsens vidneforklaring om, at dette

må være ensbetydende med, at Gitte Schou Jensen

har sendt betingelserne til Flemming Thygesen hos

Hjem-Is. Endelig har Stig Pausgård Nielsen og Vilhelm

Pedersen forklaret, at Hjem-Is kendte disse betingelser.

Uanset at Codan Forsikring og Hjem-Is har fremlagt

fakturaer fra Intercargo til Hjem-Is, der ikke indeholder

henvisning til de nævnte almindelige betingelser,

findes det på den anførte baggrund at måtte

lægges til grund, at Hjem-Is og Intercargo som professionelle

kontraktsparter ved indgåelsen af aftalen

om håndtering og opbevaring af produkter for

Hjem-Is har vedtaget også disse almindelige betingelser.

Ifølge punkt 2.3. i disse betingelser ifalder frysehuset

ikke ansvar for skade på varer, der er indleveret

til oplagring, medmindre det godtgøres, at der er

udvist fejl eller forsømmelser, der kan lægges frysehuset

eller dets personale til last.

Efter det ovenfor anførte er der ifølge navnlig

skønsmandens erklæring og forklaring i retten flere

mulige årsager til branden, og det er vanskeligt med

blot nogen sikkerhed at pege på en bestemt årsag til

branden. Der må endvidere henses til skønsmandens

besvarelse af tillægsspørgsmålene 3, 4 og 6. Herefter

kan landsretten ikke anse det for godtgjort, at branden

er forårsaget af fejl eller forsømmelser, der kan

lægges Intercargo eller dets personale til last.

Således må Intercargo allerede efter det her anførte

angående punkt 2.3. i de nævnte almindelige betingelser

ligeledes frifindes for påstanden, der er nedlagt

af Codan Forsikring og Hjem-Is.

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Som følge af det anførte frifindes henholdsvis Intercargo

og Philips Danmark for de påstande, som

disse to parter har nedlagt over for hinanden.

Efter sagens værdi, forløb og udfald findes Codan

Forsikring og Hjem-Is in solidum at skulle betale

sagsomkostninger med 180.000 kr. til Intercargo.

Beløbet indeholder godtgørelse for udgifter på 6.150

kr. i anledning af skønsmandens besvarelse af supplerende

spørgetema.

Tilsvarende findes Codan Forsikring og Hjem-Is

endvidere in solidum at skulle betale sagsomkostninger

med 178.000 kr. til Philips Danmark. Beløbet indeholder

godtgørelse af dels honorar på 1.500 kr. til

Teknologisk Institut for forslag til udpegning af

skønsmand, dels udgifter til udfærdigelse af materialesamling.

Codan Forsikring og Hjem-Is skal desuden selv

endeligt bære de udgifter, som de har afholdt i forbindelse

med syn og skøn.

Intercargo og Philips Danmark skal i det indbyrdes

forhold ikke betale sagsomkostninger til hinanden.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, Intercargo Coldstores A/S og Philips

Danmark A/S, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgerne, Codan Forsikring

A/S og Hjem-Is A/S, in solidum betale 180.000 kr.

til Intercargo Coldstores A/S og 178.000 kr. til Philips

Danmark A/S.

Intercargo og Philips Danmark skal i det indbyrdes

forhold ikke betale sagsomkostninger til hinanden.

1. juni 2007 - endnu ikke optrykt i FED LVII

More magazines by this user
Similar magazines