29.07.2013 Views

Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

menneskenatur at stole på. Menneskets liv er indeterministisk og dets grundvilkår er frihed, angst,<br />

ensomhed og meningsløshed. ”Jeg er, hvad jeg gør”. (2002:125)<br />

.<br />

Jung<br />

Jung har rødder i psykoanalysen og var oprindeligt elev af Freud, men brød <strong>med</strong> ham senere i livet.<br />

Jungs teorier bliver sjældent nævneværdigt debatteret i de traditionelle psykologiske fagbøger, men<br />

han er ikke desto mindre ophavsmand bag mange kendte begreber som introvert, ekstrovert, skygge<br />

og arketype, og hans ideer om menneskets <strong>for</strong>skellige typologier danner også fundamentet i nyere<br />

organisations- og lærings<strong>for</strong>ståelse, som fx ”Insight Learning”. At Jung ikke er slået igennem i den<br />

bredere offentlighed skyldes ifølge <strong>for</strong>fatterne bag ”Mennesket og dets symboler”, at han er svær at<br />

læse (1991:9). Da han imidlertid har en klar skelnen mellem jeget og selvet, vil jeg <strong>med</strong><br />

udgangspunkt i den nævnte bog kort gengive hans opfattelse af begreberne som et separat afsnit.<br />

Jungs væsentligste bidrag til den psykologiske viden omhandler hans teorier om det ubevidste.<br />

Hvor Freud <strong>for</strong>stod underbevidstheden som en oplagringsplads <strong>for</strong> <strong>for</strong>trængte ønsker <strong>med</strong><br />

driftsmæssig karakter, så Jung på det ubevidste som en ven og vejleder <strong>for</strong> det bevidste liv. Frem<br />

<strong>for</strong> kun at være et sted, som skulle balancere psyken ved at huse sporene af de mange<br />

hverdagsindtryk og stimuli, mennesket umuligt kan rumme på en gang - dvs. et sted, vi sender vores<br />

indtryk hen til - , er det ifølge Jung også et sted, der sender noget tilbage, noget mennesket kan åbne<br />

sig <strong>for</strong> og modtage. Det ubevidstes ytringer anser Jung i almindelighed <strong>for</strong> sunde og alment<br />

menneskelige modsat samtidens tendens til at se dem som neurotiske og psykotiske (s.33). Gennem<br />

livet kan det bevidste og ubevidste i mennesket lære hinanden at kende samt at respektere og udvide<br />

hinanden, - en proces, han kalder individuationsprocessen og som udtrykker personlighedens<br />

modning. Først når en sådan proces er gennemløbet kan mennesket blive ”kreativt, lykkeligt, helt<br />

og hvilende i sig selv” (s.12).<br />

Hjælp til processen kan findes gennem især to indgangsvinkler: 1) Kendskab til drømme. Jung anså<br />

ikke drømme som tilfældige, men som en væsentlig kilde til råd og vejledning, som drømmeren<br />

ellers ikke ville kunne få andre steder. Drømme er det enkelte individs personlige udtryk <strong>for</strong> det<br />

personligt ubevidste i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> det levede liv. Drømmene har et særligt budskab til<br />

drømmeren. De kan der<strong>for</strong> hverken tolkes generelt eller udelukkende ved frie associationer, som var<br />

Freuds metode. 2) Jung afviser ikke logik, men mener man skal inddrage det ubevidste i<br />

beslutninger, så nye perspektiver øjnes og en anden ”større” erkendelse opnås. Ved omvendt kun at<br />

leve i (dags)bevidsthedens verden og at afvise <strong>for</strong>bindelsen til det ubevidste, ”binder mennesket sig<br />

til det bevidste livs lovmæssighed. Med den matematiske lignings logik når man fra de antagne<br />

præmisser til uangribelige slutninger” (s.13). Det ubevidstes symbolsprog peger derimod ”i en<br />

anden retning, end den vi oplever <strong>med</strong> vores <strong>for</strong>stand. For den videnskabelige <strong>for</strong>stand er sådanne<br />

<strong>for</strong>ekomster irriterende, <strong>for</strong>di de ikke kan <strong>for</strong>muleres på en måde, der tilfredsstiller intellekt og<br />

logik” (s.90). For at <strong>for</strong>stå helheden, må det ubevidste ifølge Jung inddrages og her er intuition og<br />

en god <strong>for</strong>estillingsevne bl.a. nyttigt.<br />

36

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!