forfatteren - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

forfatteren - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 7·2011

BogForum: Elsket og hadet

Debat: Foreningen set udefra

Klæd dig på til en e-bogskontrakt


leder

Litteratur

er jo ikke folkeligt

H

vis man skal ud i hjørnerne af landet, kan det være svært at

trække folk til litterære aktiviteter,” siger Lars Rosenborg til Politiken.

Lars Rosenborg er chefkonsulent i Danske Bank og har

administreret deres store litteraturpriser, siden BG Bank blev opslugt af

Danmarks største bank i 2003.

Med langt over 30 millioner udlån om året på folkebibliotekerne

og med over 20 millioner solgte bøger om året er folkelighed blevet et

begreb, man åbenbart kan gradbøje. Det er i hvert fald litteraturens

manglende folkelighed, der er blevet brugt som argument for, at Danske

Bank indstiller sine generøse litteraturpriser efter årets uddeling på

BogForum.

Lad det være sagt med det samme: Dansk Forfatterforening er meget

taknemmelig over de otte år, sponsoratet holdt. Der var ikke mange, der

havde forudset Danske Bank i rollen som litteraturens sponsor, men de

har vist, at de havde holdning og har stået bag bl.a. Danmarks allerstørste

pris siden 2003. Kombinationen med at stemme på nettet og uddele

priserne til årets bogfest i BogForum har skabt lige det, et sponsorat

skal: bredde og synlighed.

Danske Bank hævder, at deres beslutning ikke har noget at gøre med

det sponsorat, som banken netop har tildelt fodbold. Beslutningen om at

stoppe litteratursponsoratet, der koster banken to-tre millioner kroner

om året, er truffet for længe siden, men vi kan jo kun undre os, når det i

samme uge bliver offentliggjort, at banken fremover vil bruge 16 millioner

kroner om året til landsholdet. Det kan godt være, det ikke er

bevidst, men det vil blive opfattet, som om fodbold er otte gange mere

folkeligt end litteratur og derfor skal have otte gange så mange midler.

Det efterlader os med to problemer. Et eksistentielt og et praktisk.

Det eksistentielle er, at vi som litteraturens producenter uanset succes

og synlighed betragtes som ikke-folkelige, måske endda elitære. Selv i

kamp om et sponsorat til elitesportsudøvere taber vi den kamp. Det kan

jeg blive ved med at undre mig over.

Det andet problem er, at Danmarks mest prestigiøse litteraturpriser

mangler en sponsor, der skal findes, inden messen flytter til Bella Centret

næste år. Det er ellers en af de nemmere: metode, råd og infrastruktur

er på plads, vi mangler bare en, der i denne sammenhæng tør sætte

synonym mellem folkelighed og litteratur. En der endda kan hjælpe den

nye messe med ikke at blive til BogBella. Navnet ville være fjollet, og

Forum er jo et forum, hvor mennesker mødes, mens Bella bare er pænt.

HeIdI maxmILLInG

2 FORFATTEREN·7·2011

Lotte Garbers, formand

indhold

Klædt på

til en e-bogskontrakt

5 skarpe

til en politisk forfatter

Kæphesten 1:

Foreningen set udefra

Kæphesten 2:

Forfattererhvervet

om fem år

Debat:

Der er brug for

et oversætterleksikon

Ti gode grunde

til at tage til BogForum

Læsernes mening

om Forfatteren

Legater

Kalender

Kurser

Rene Fredensborgs

faglitterære reol

4

7

8

9

10

12

14

15

16

18

20

Forsiden er et

viskelædertryk,

udført af Jon

Ranheimsæter,

der er født 1947,

illustrator og billedbogsforfatter.

Har bl.a. modtaget

Kulturministeriets

Illustratorpris i 1989.

E-bogens

bagmand

er død

Michael Hart, opfinderen af

e-bogen og grundlæggeren

af Project Gutenberg, er død

som 64-årig.

Det var rimelig tilfældigt,

at Michael Hart skabte den

første e-bog. Datoen var 4.

juli 1971, og han havde fået

noget tid på University of

Illinois’ fælles computerserver.

Han fandt Uafhængighedserklæringen

i sin

taske og begyndte at skrive

teksten ind på serveren, så

erklæringen kunne deles

med andre brugere. Dermed

skabte han den første gratis

e-tekst. Han kunne ikke

distribuere teksten over

netværket Arpanet, internettets

forløber, af angst

for, at systemet ville gå ned.

Men han sendte en besked

om, at netværkets brugere

kunne downloade teksten.

Det var der seks, der gjorde.

I de følgende år skrev han

flere tekster ind til gratis

distribution – bl.a. Bibelen.

Alle tekster havde forældet

copyright, for Hart ønskede

ikke at krænke ophavsretten.

Fra 1981 blev tekster

scannet til distribution over

netværket, og samlingen

voksede.

Hart kaldte sit projekt

Project Gutenberg, som

i dag rummer mere end

33.000 tekster. Drømmen

var at udbrede og demokratisere

viden og læsning,

ligesom Gutenberg havde

gjort med trykpressen. Da

Hart døde den 6. september,

ejede han ingen mobiltelefon,

men arbejdede på en

ti år gammel computer i en

kælder proppet med bøger

og ledninger. Viden skulle

være gratis og tilgængelig,

og det var indhold, ikke

form, der var vigtigt.

-aB

Kilde: The economist, september 2011

Sagt om den nye kulturminister,

Uffe Elbæk fra Radikale Venstre


Århusianeren

Uffe Elbæk er kendt som manden bag det

kreative ungdomsnetværk Frontløberne og projektlederuddannelsen

Kaospiloterne. Han har i

mange år været Mister Århus og har da også den

der helt særlige århusianske udtale, hvor ”modig”

bliver til ”moh-di” kombineret med den klassiske

homojargon, hvor det meste enten er ”fantastisk”

eller ”forfærdeligt”.

ditte Giese i Politiken i forbindelse med World Out Games,

som Uffe elbæk var leder af i 2009


Kreativ mytemager

Uffe Elbæk er en storyteller, en mytemager

— og selv om det til tider kan virke en anelse

manipulerende, lader man sig alligevel rive med.

Måske dét i virkeligheden siger mere om Elbæks

succes som kreativ leder og iværksætter end noget

andet. Hans hemmelighed er ikke de mange forkromede

ledelsesbegreber og diagramoversigter,

der er gengivet i bogen, men hans egen medfødte

evne til at fortælle og skabe begejstring. Hemmeligheden

er ham selv.”

Rasmus Bo Sørensen i Information 6. oktober 2011

i en artikel om Uffe elbæks bog ’Ledelse på kanten’ fra 2010.


rollemodeller

”Hvis Anita Roddick er min rollemodel,

når det gælder om at koble iværksætterkraft, feminisme

og aktivisme, så er Allen Ginsberg min rollemodel,

når det handler om at koble kunst, homoseksualitet

og aktivisme ... På dage, hvor jeg føler

mig krøllet og tung og har svært ved at mærke min

egen opdriftsenergi og retningssans, tænker jeg

ofte på Anita og Allen

og på, hvilke gode råd de

mon har til mig? Anita

vil selvfølgelig sige: ’Do

something. Do anything.

Just do something.’ Og

lige derefter vil Allen

Ginsberg smilende

spørge, om nogen til min

begravelse vil sige: ’He

gave great head’.”

Fra Uffe elbæks bog ’Ledelse på kanten’,

2010

siden sidst

Unge

prisvindere

To unge kvindelige forfattere

modtog hver 50.000 kr.

og blev kåret som vindere

af Bodil og Jørgen Munch-

Christensens Kulturlegat.

Det skete 7. oktober i Vejle,

og forfatterne er Amalie

Smith (f. 1985), som har

skrevet ’De næste 5000

dage’ og Hanne Højgaard

Viemose (f. 1977), som har

skrevet romanen ’Hannah’.

Bodil og Jørgen Munch-

Christensen var et kendt

boghandlerpar i Vejle med

egen forretning siden 1947,

og prisen uddeles årligt ”til

en yngre dansk forfatter, der

har haft lovende debut” – og

nu altså til to forfattere.

-aB

FORFATTEREN·7·2011 3


artiKel

Forfatter eller forlag: Hvem overlever den digitale revolution?

Det nye e-bogsmarked vil sandsynligvis vende op og ned på forlagsvirksomhed.

Men hvordan kommer forfatterne til at stå?

Vil de tjene mere eller mindre på det nye e-bogsmarked?

Vi klæder dig bedre på til de nye kontrakter.

af Laura engstrøm

Snart vil turen til boghandleren

være overflødig. I hvert fald hvis

det går med bogsalget, som det er

gået med salget af musik. Lindhardt og

Ringhof og People’s Press har indgået

aftaler med iBooks, så man også nu kan

købe e-bøger på dansk. Et klik, og bogen

er købt og downloaded til iPad’en.

Men udviklingen går langsomt.

Det er på sin vis kommet bag på Cliff

Hansen. Indtil for knap et år siden var

han forlagschef i Gyldendal Digital, nu

har han den lange titel af forretningsudviklingschef

hos Lindhardt og Ringhof.

Han siger:

”Hvis jeg var blevet spurgt for to år

siden, ville jeg have sagt det samme som

i dag: At nu ændrer markedet sig snart.

Det er gået meget langsomt, men det ser

ud, som om der er ved at ske noget nu.

Det seneste år er omsætningen steget

med en tocifret procentsats,” siger han.

Den tocifrede procentsats ligger dog

tættere på de 20 end de 99, vil han godt

afsløre. Og ifølge Lotte Garbers, der er

formand i Dansk Forfatterforening,

har den bedst sælgende danske titel

på e-bogsmarkedet kun rundet de 500

solgte eksemplarer. Men det ændrer sig,

hvis det går som i USA og Storbritannien.

I de første seks måneder af 2011

blev der solgt 160 procent flere e-bøger

i USA end kvartalet før. E-bøger er

4 FORFATTEREN·7·2011

den næstbedst sælgende kategori på

det amerikanske bogmarked, lige efter

paperbacks, skriver The Author, den

britiske pendant til Forfatteren.

Og briterne køber også digitale bøger.

Selv om salget af e-bøger stadig kun udgør

fem procent af det samlede bogsalg,

steg det i 2010 med 318 procent.

Forlagenes død

Salget af e-bøger vil sandsynlivis fortsat

stige, men de store danske forlag er ikke

interesserede i, at det går alt for hurtigt,

siger Jeppe Markers. Han er tidligere redaktionschef

hos Lindhardt og Ringhof,

nu selvstændig rådgiver af forfattere.

”Hvis forlagene for alvor hjalp til

med at sætte skub i e-bogsmarkedet,

ville forlagene ikke bare skære den

gren over, de selv sidder på. De ville

være i fare for at fælde hele træet.

Digitaliseringen vil betyde en radikal

ændring af, hvordan man kommer til

at drive forlagsvirksomhed. De store

forlag vil ikke have brug for at have 200

mennesker ansat. E-bogsmarkedet vil

blandt andet betyde, at man springer

tryk- og distributionsleddene over. Så

kan man reducere medarbejderstaben

til en fjerdedel, måske en femtedel. Og

det blodbad er der ingen, der har lyst

til. Blandt andet derfor holder forlagene

igen,” siger Jeppe Markers.

Cliff Hansen er enig. Vil forbrugerne

fremover købe deres bøger i digitale udgaver,

får forlagene en skærpet rolle. De

skal oppe sig, så forfatterne ikke vælger

selv at lave aftaler med Saxo.com eller

andre internetboghandeler og udgiver

deres bøger ad den vej.

”Det, forlagene gør nu, vil stadig være

kerneydelserne. Markedsføringsdelen

vil blive endnu vigtigere, men de grundlæggende

kompetencer som sparring og

redigering vil få stor betydning. At en

bog kommer fra et forlag og ikke bliver

udgivet af forfatteren selv, vil være en

blåstempling. På den måde vil forbrugeren

være sikker på, at der er tale om

kvalitet,” siger Cliff Hansen.

Han aner også en fare forude. Vil

veletablerede forfattere vælge at få

sparring og redigering via en agent og

dernæst udgive deres bøger selv – efter

at forlagene har nurset dem?

”Udfordringen og bekymringen for

os ligger selvfølgelig i, at vi hjælper

en forfatter frem, og at han eller hun

derefter udgiver sine bøger selv. Forlagenes

opgave bliver også at hjælpe de nye

navne frem, men det vil betyde døden

for forlagene, hvis forfatterne bare

smutter bagefter. Vi har dog oplevet, at

nogle forfattere har prøvet det, og at de

så kommer tilbage. For der ligger meget

arbejde i at sparre og få markedsført en

“ “

Hvis forlagene for alvor hjalp til med at sætte skub i e-bogsmarkedet, ville forlagene ikke bare skære

den gren over, de selv sidder på. De ville være i fare for at fælde hele træet.

Jeppe markers, selvstændig rådgiver af forfatter

bog. Fremover vil det også være endnu

vigtigere at vide, hvilke bloggeres sites

man skal annoncere på, og hvor på

nettet, man møder de læsere, der lige er

interesserede i dén bog. Det er jo ikke

typisk dét, forfatterne brænder for. De

vil som regel bare gerne skrive,” siger

Cliff Hansen.

Forfatterens penge

Forfatteren Peter Øvig Knudsen er en

af dem, der nu selv udgiver den digitale

version af sin kommende bog, ’Hippie’,

i et samarbejde med Gyldendal og et

software-firma. Til sammen hedder de

Hippieselskabet. Peter Øvig Knudsen

ejer en tredjedel og får således også en

højere royaltysats, eftersom han selv er

medudgiver.

”Når jeg valgte selv at udgive den

digitale udgave, var der to ting i det,”

forklarer Peter Øvig Knudsen.

”Dels ville jeg gribe bogen anderledes

an. Emnet, som er hippietiden i

Danmark, kaldte på noget andet end

kun ord. Det var jo en tid, hvor billeder

og musik var en stor del af kulturen, så

hvis jeg ville videreformidle dét, måtte

jeg benytte mig af ny teknologi. Jeg

søgte noget andet end det, jeg kunne

finde i traditionelt forlagsregi. Så den

digitale bog vil også blive anderledes

end den trykte. Man vil kunne klikke

på musik og film, og det vil blive en del

af indholdet,” fortsætter han.

”Dels var jeg blevet opmærksom

på indtjeningen og royaltysatsen. Da

’Blekingegadebanden’ udkom, kom

den også i en lydbogsudgave, som man

kunne downloade via bibliotekernes

hjemmesider. Skulle forfatteren så ikke

også få den samme biblioteksafgift for

dét? Men det stod ikke i min kontrakt

med Gyldendal, og de penge gik direkte

til forlaget. Det var jo helt absurd og

betød ret mange penge,” siger Peter

Øvig Knudsen, der ikke vil ud med hvor

mange penge, det drejer sig om. Kun at

beløbet var et femcifret tal.

”Var det ikke mine penge? Det synes

jeg jo. Men jeg havde bare en normal

royaltyaftale på 15-20 procent, og jeg

syntes jo, at jeg burde få 100 procent. Vi

havde svært ved at mødes. Vi stod på

hver sin planet. Derfor vidste jeg, at jeg

fremover ville beholde de digitale rettigheder,”

fortsætter Peter Øvig Knudsen.

Stor del af kagen

Harry Potters ’mor’, J.K. Rowling, har

gjort noget lignende. Hun overgav ikke

sine digitale rettigheder, men udgiver

nu sine e-bøger selv og har i samarbejde

med et mediefirma lavet et Harry

Potter-univers på internettet, hvor hun

også sælger sine bøger.

artiKel

”Der viste hun sin virkelige genialitet,”

siger Jeppe Markers.

Hvor stor forfatterens royaltysats skal

være på e-bøger, sidder Lotte Garbers

netop nu og forhandler med de enkelte

forlag om. Dansk Forfatterforening

ikke forhandle en standardkontrakt

igennem, for det forbyder Konkurrencestyrelsen.

Men foreningen må gerne

fastsætte vejledende vilkår for forfatterne.

For to år siden lå en aftale med de

tre største forlagshuse klar. Den lød på 25

procent af nettoprisen i royalties til forfatteren

og en genforhandling efter to år.

”Vi ved jo ikke, hvordan markedet

kommer til at udvikle sig. Kommer salget

af iPads og Kindles til at gå som med

mobiltelefoner, hvor alle pludselig fik

en, kommer det til at gå stærkt. Det er

svært at spå om forbrugeradfærd. Men

der er ingen tvivl om, at det er royaltysatsen,

der er det interessante for os. Vi

vil have en hurtigere royaltystigning ind

i den nye kontrakt. Lige nu er vi langt

fra hinanden,” siger Lotte Garbers, der

spår, at der i slutningen af efteråret

vil ligge en ny vejledende kontrakt for

forfatterne. Der er dog en stor forskel i

forhold til tidligere, siger hun:

”Nu snakker vi om tidsbegrænsede

kontrakter. Og det er en kæmpe succeshistorie.

I gamle dage overgav forfatteren

jo sine rettigheder for evigt. Med

Udfordringen og bekymringen for os ligger selvfølgelig i, at vi hjælper en forfatter frem, og at han

eller hun derefter udgiver sine bøger selv. Forlagenes opgave bliver også at hjælpe de nye navne

frem, men det vil betyde døden for forlagene, hvis forfatterne bare smutter bagefter

Cliff Hansen,orretningsudviklingschef hos Lindhardt og Ringhof

FORFATTEREN·7·2011 5


artiKel

“ Peter Øvig Knudsen

6 FORFATTEREN·7·2011

...jeg blevet opmærksom på indtjeningen og royaltysatsen. Da ’Blekingegadebanden’ udkom,

kom den også i en lydbogsudgave, som man kunne downloade via bibliotekernes

hjemmesider. Skulle forfatteren så ikke også få den samme biblioteksafgift for dét?

Men det stod ikke i min kontrakt med Gyldendal, og de penge gik direkte til forlaget

e-bøgerne har vi fået et nyt kontraktmiljø,”

fortsætter Lotte Garbers, der regner

med at igen at skulle genforhandle

aftalen om to år, hvor markedet sandsynligvis

har ændret sig.

Hos Lindhardt og Ringhof vil de

heller ikke ud med detaljerne i kontrakten

endnu. Men Cliff Hansen regner

med, at 25 procent i royalties vil blive

udgangspunktet i de nye forfatterkontrakter.

”Når vi ser os omkring i verden, finder

du den ikke noget sted højere end 25

procent. Sådan ser det også ud i USA og

Storbritannien og i Norge og Sverige. Vi

tager gerne diskussionen om royalties

med forfatterne, men så længe vi har

udgifter til vedligeholdelse af software,

tror jeg, det passer meget godt. Så kan

man måske tale om, at royaltysatsen

skal stige lidt hurtigere,” siger Cliff

Hansen.

Jeppe Markers mener, det er hovedrystende

ringe:

”Efter min vurdering burde det være

lige omvendt, så forfatteren fik 70 procent

og forlaget 30. Forfattere bør virkelig

spørge sig selv, hvad forlagene gør, for

at de skal have så stor en del af kagen.

Er det rimeligt? Hvor mange penge

bruger de på markedsføring? Hvad

gør de for at få bogen ud? Hvordan ser

kalkulen ud? Så længe forlagene ikke

fortæller, hvad de bruger pengene på, og


hvad de gør for at sælge e-bøgerne, kan

man jo ikke vurdere, om det er rimeligt,

at forlaget skal have de 75 procent af

indtjeningen,” siger Jeppe Markers.

Billigere bøger

Et andet skæringspunkt er prisen på en

e-bog. Lotte Garbers regner med, at den

bliver omkring 120-160 kroner. Ellers

vil der kun være få krummer tilbage til

forfatterne af dén kage.

”Hvis beløbet kommer meget under

det, vil det minimere forfatterens indtjening

voldsomt. Så vil forfatterne jo heller

ikke være interesserede i at skubbe

til den digitale udvikling. Jeg har en

enkelt gammel titel, der har solgt over

50.000 eksemplarer. Hvis den bliver så

billig, vil jeg jo ikke være interesseret

i, at den kommer som e-bog. Så vil jeg

hellere spille hard to get,” siger Lotte

Garbers.

Måske vil forfattere dog også kunne

tjene lidt mere. En e-bog kan for eksempel

ikke blive udsolgt fra forlaget.

”Jeg har skrevet en bog, hvor jeg

har interviewet nogle præster. Den er

udsolgt fra forlaget, og hvert år får jeg

omkring 40 henvendelser fra læsere,

der gerne vil købe den. Men forlaget vil

ikke genudgive den. Der overvejer jeg

da at sige: Den udgiver jeg selv,” siger

Lotte Garbers.

Derfor skal man som forfatter være

Der er ingen tvivl om, at det er royaltysatsen, der er det interessante for os.

Vi vil have en hurtigere royaltystigning ind i den nye kontrakt.

Lige nu er vi langt fra hinanden

Lotte Garbers

opmærksom på, hvornår man i forløbet

overgiver de digitale rettigheder, og om

der er indlagt en tidsbegrænsning i kontrakten.

Det samme gælder lydbøger.

Det store slag om undervisning

Det er dog ikke indtjeningen på skøn-

og faglitteratur, der lige nu holder

forlagsdirektørerne søvnløse, vurderer

Jeppe Markers. Det store slag vil stå

om bøger til undervisning. En kilde

hævder, at staten årligt bruger to og en

halv milliard på at finansiere undervisningsbøger,

men hvis eleverne fremover

blot skal have en såkaldt tavlecomputer

i skoletasken, er der millioner at spare.

”Lige nu er den kage ret fed for

forlagene. Men undervisningsministeriet

har sat midler af til at digitalisere

undervisningsmaterialerne samt udvikle

nyt materiale. Så fremover vil de

offentlige indkøb falde og dermed også

forlagenes indtjening. Efter min vurdering

vil det beløb, staten nu årligt bruger

på skolebøger, falde til under halvdelen,

når de er blevet digitaliserede,” siger

Jeppe Markers.

Der er kun ét at sige til forfatterne

om det nye e-bogsmarked: Vær forberedt.·

Laura engstrøm er journalist og skriver kunst- og

kulturstof for bl.a. Weekendavisen og Børsen.

5skarpe til Cecil Rajendra

af anna Bridgwater

malaysiske Cecil Rajendra på 70 er digter,

advokat, menneskerettighedsforkæmper og

miljøaktivist. Han er en af de mest fremtrædende

lyrikere i asien og har været indstillet til

nobels Litteraturpris. Hans digtning er socialt

og politisk inspireret, og han var indtil for nylig

formand for malaysian Human Rights Society.

FOTO SaLLy aLTSCHULeR

interview

Er du advokat, menneskerettighedsaktivist eller forfatter?

Alle tre. Jeg har mit eget advokatkontor, jeg er optaget af menneskerettigheder,

og jeg skriver hele tiden. Mens jeg har været i Danmark, har

jeg været meget optaget af valget, immigrationslovene og statsborgerskabslovene.

Og jeg har skrevet et skuespil om de ting: ’Countdown in

Copenhagen’. Når jeg er inspireret, kan jeg arbejde 14 timer om dagen, og

jeg skriver af lyst.

Kommer du godt ud af det med danskerne?

Jeg er ikke enig i meget, jeres tidligere udviklingsminister Søren Pind siger,

men jeg vil give ham ret i et udsagn: Han sagde, at danskerne er uhøflige

over for fremmede, men at de ikke selv er klar over, at de er uhøflige. Danskerne

er et stammesamfund, som holder sig meget for sig selv. Når det er

sagt, så mødte jeg Benny Andersen, og han og jeg følte os helt instinktivt

beslægtet.

Er du påvirket af vestlig litteratur?

Der findes ingen tradition for litteratur i Malaysia. Litteratur som sådan er noget

helt nyt. De fleste borgere i landet nedstammer fra indvandrere og arbejdere,

som de britiske koloniherrer bragte til landet. Kineserne arbejdede i tinminerne

og inderne i gummiplantagerne. Så befolkningen består af indvandrere og deres

efterkommere. Men briterne bragte også kultur og religion med sig. Jeg gik på

en kristen skole, og vi blev undervist i engelsk litteratur. Det påvirkede mig. Jeg

læste mange af de engelske romantiske digtere. Senere læste jeg jura i London,

og der mødte jeg verdenslitteratur, fx H.C. Andersen og afrikanske og amerikanske

forfattere.

Identicerer du dig med verdenslitteratur?

Jeg identificerer mig ikke med nogen gruppe. Heller ikke med genren post-colonial

writing. Det er kun interessant for akademikere at kategorisere forfattere. Da jeg

boede i London, skrev jeg mange digte om at være sort, men jeg var også involveret

i anti-apartheidbevægelsen og i Vietnambevægelsen, og jeg var åben over for alle de

politiske strømninger i verden, så de ting skrev jeg om. Derfor, da jeg så vendte hjem,

fik jeg at vide, at jeg ikke var en malaysisk forfatter!

Er du en politisk forfatter?

Ja, selvfølgelig, men ikke partipolitisk. Jeg er lidt overrasket over, at så få danske forfattere

er optaget af miljøspørgsmål eller politik i deres arbejde. De emner fylder meget

i resten af samfundet, men ikke i litteraturen eller i forfatternes samtaler. Jeg var her

første gang i forbindelse med COP 15, men jeg mødte ingen danske miljøpolitiske forfattere.·

DIVA og Cecil

Cecil Rajendra er i danmark med støtte fra Kunstrådets dIVa-program. dIVa-programmet gør det muligt for kunst- og

kulturinstitutioner, kommuner og andre professionelle aktører at invitere udenlandske kunstnere og kunstnergrupper

til at opholde sig og arbejde i danmark i en længere periode, typisk 1-3 måneder. den udenlandske kunstner forpligter

sig på sin side under sit ophold til at indgå i et aktivt og åbent samarbejde med det danske kunstliv i form af eksempelvis:

fælles forestillinger, koncerter, udstillinger, workshop, afholdelse af master classes, foredrag eller lignende.

Hvis nogen i dFF har kontakter i udlandet, hvor et dIVa-ophold kan være relevant, kan man kontakte Internationalt

Udvalgs formand, Sally altschuler, som kan rådgive og informere.

Se mere på: www.kunst.dk/internationalt/besoeg-fra-udlandet/residencies-i-danmark/

FORFATTEREN·7·2011 7


mening & debat

Kæphesten

Generøsiteten

Foreninger har en kedelig tendens til at lukke sig om sig selv og blive selvtilstrækkelige,

mener forfatteren Andrea Hejlskov, som efterlyser mere gavmildhed.

Man siger, at generøsitet er

vor tids mantra. Ikke selvoptagethed,

selvfremstillelse

eller narcissisme, hvilket vi som moderne

mennesker hele-fucking-tiden

får skudt i skoene, men generøsitet. At

smide sig selv ud i det offentlige, ud i

det fælles, for på den måde at blive til. I

fællesskab.

Der er ikke så mange, der taler om

generøsiteten, men jeg elsker, når de

gør det − for hvordan skulle vi ellers

kunne forklare den åbenlyse selvmodsigelse

i, at vi på den ene side hele tiden

taler om ”sikkerhed” og ”privatliv” −

mens vi på den anden side sidder på

de sociale medier og fortæller intime

fremmede de ting, vi ikke fortæller

de nære idioter. Vi deler. Os moderne

mennesker. Vi gør det på nettet, vi gør

det, når vi taler i mobil i bussen, vi fortæller

alt muligt, hele tiden, ting vi ikke

engang ved selv. Vi DELER, DELER,

DELER.

Hemmelighedskræmmeri

Det er bare ikke det, foreninger gør.

Foreninger generelt. De holder på

hemmelighederne, de sidder i kældre

og bruger 800 år på at skrive paragrafer,

de diskuterer forretningsgang og

økonomi og taletid. Folkene i foreningerne

går op i ”foreningsarbejdet”

med hud og hår. Og når de taler, ude i

foreningerne, er de virkelig animerede

og indebrændte.

Man skulle tro, det handlede om noget

vigtigt. Som man så holder for sig

selv. SÅ er det et arrangement. Hvor

der serveres æbleskiver, røde pølser,

tombola og kaffe, så alle RIGTIG kan

se, hvad det handler om. Kunst for

eksempel. Eller banko. Eller den fælles

gårdhave.

Det er mange år siden, jeg holdt

op med at være med i foreninger. Jeg

fik spat af at sidde i kældrene og tale

om noget, der var lige så vigtigt som

verdens undergang for bagefter at ar-

8 FORFATTEREN·7·2011

rangere et ”arrangement”. Det er den

ene ting.

Den anden ting er, at folk i foreninger

har det med at blive virkelig

smålige. Der er intriger og bagtalelse

og folk, der kører spil med hinanden.

Jeg kan ikke FORSTÅ de andre mennesker,

og jeg begynder altid at ryste til

de der møder.

Forfatterforeningen

Jeg gik engang meget op i psykologi

Jeg var medlem af foreningen! Hver

gang, der var noget om psykologi i

fjernsynet, ventede jeg på, at dem fra

psykologforeningen skulle tone frem og

fortælle os noget vigtigt om psykologi.

Det gjorde de bare aldrig. Det handlede

aldrig om psykologi, det handlede altid

om vilkårene for psykologerne. Altså

os selv.

Jeg har det på samme måde med

forfatterforeningen. Dem fra forfatterforeningen

er kun i medierne, hvis

det er synd for forfatterne. Det er ok.

Forfatterforeningen er vel en slags interesseorganisation:

Vi interesserer os

for, hvordan det skal gå med os selv. Nå

ja, og litteraturen. Og os selv.

Jeg har set forfatterforeningen i

fjernsynet og tænkt ”Sikke dog en sympatisk

forening!” Jeg har bare aldrig

tænkt: ”Litteratur!” ”Wow!”

Forfatterforeningen er en forening

som alle andre. Der er paragrafer og

forretningsgange, der er formel og

uformel magt, der er nogle grupperinger,

der kæmper mod hinanden, der

er nogle store møder og velbesøgte arrangementer,

en dag en online-strategi.

Hurra. Forfatterforeningen ligner en

rigtig, vaskeægte, god dansk forening.

Problemet er bare, at jeg forventer

noget mere: Rusk og rabalder. Krig på

kniven. Dødsens alvor. Det er mig, der

er noget galt med, det ved jeg godt − jeg

er ikke en særlig god forfatter. Jeg har

ikke styr på mine ringbind, jeg aldrig

søgt en eneste fond om en eneste dime

– og jeg smider hele tiden mig selv ud

i det fælles. Modsat forfatterne. De

holder på deres ting, indtil de har et

produkt.

Når jeg er på forfatterens klub, ser

jeg ingenting kantet, ingenting flosset,

ingenting, der stikker ud og stikker

mig i øjnene. Jeg ser et produkt, ikke

en proces, og selvom jeg godt ved, at

forfatterforeningen vel primært er en

interesseorganisation, så ærgrer det

mig lidt alligevel. Jeg savner det nervehændervridende,

dét der er på spil. Jeg

savner generøsiteten. Invitationen.

Nu som medlem

Jeg har besluttet mig for at blive

godkendt, undskyld medlem. Det har

noget med identitet at gøre. Nu når

jeg bliver medlem af forfatterforeningen,

bliver jeg forfatter − ligesom jeg

blev psykolog, da jeg meldte mig ind i

psykologforeningen. Det er en underlig

ting med de der foreninger. Selvom

jeg hader dem, kan de alligevel noget.

Verificere et tilhørsforhold måske. Så

her er, hvad jeg håber: Jeg håber, at

forfatterforeningen vil være anderledes

end de andre foreninger, jeg håber, at

forfatterforeningen vil tale mindre om

forfatternes vilkår og mere om litteraturen,

fuck, jeg håber, at forfatterforeningen

vil være litteratur.

Og så håber jeg mest af alt, at forfatterforeningen

vil være anderledes

indefra set − at generøsiteten vil flyde i

de hellige haller, at den gensidige inspiration

vil sitre i luften, at den hudløse

ærlighed vil være den øverste lov −

sådan som det burde være i litteraturen

selv. Dixi!·

Andrea Hejlskov er 36 år

og stadig ikke rigtig blevet

til noget. Læs hendes blog

her: www.andthegreatescape.blogspot.com

men hun startede egentlig

som børnebogsforfatter. Så deeeet ...

BaGGRUndSFOTO HeLLe VIBeKe JenSen

Som forfatter kan man få stress

af at høre om al den succes

visse (især amerikanske) kolleger

har med at droppe deres forlag og

udgive selv, markedsføre sig med blogs

og tweets og pludselig sælge millioner

af e-bøger til tre dollars stykket. Det er

jo de færreste af os, der har evner eller

lyst til at blive vores egne produktions-,

salg- og marketingafdelinger. Og samtidig

er det bundpinligt at udgive sine

egne bøger, for det er jo klart for enhver,

at de rigtige forlag ikke finder os

gode nok. ”Selvudgiver” er på én gang

tidens succeshistorie og taberstempel.

Sådan er vilkårene så vanskelige og

forvirrende, når man lever og arbejder

i en teknisk revolutions epoke.

Men den digitale revolution vil ikke

stoppe og kan ikke stoppes. Den kan

søges forsinket af alle dem, der frygter

dens konsekvenser – men den kan ikke

stoppes. For forlag og boghandlere er

frygten velbegrundet, for os forfattere

som faggruppe er den det ikke. Når

røgen letter over revolutionens slagmark,

vil der stå to sikre overlevende

tilbage – læseren og forfatteren. Vi

ser måske begge i første omgang lidt

forpjuskede ud, og vi skal banke noget

støv af og lære at tale sammen på nye

måder. Men vi finder ud af det, for vi

kan ikke undvære hinanden. Og med

tiden bliver vi givetvis også rigtig glade

for den nye og tættere relation.

Mange af os læsere og forfattere kan

til gengæld godt undvære forlagene og

boghandlerne, sådan som vi kender

dem. Det er jo os – læsere og forfattere

– der er de eneste uundværlige i bogens

værdikæde. De andre er institutioner,

som måske kan være til nytte og glæde

i processen med at bringe os sammen.

Men fra nu af skal de overbevise os

hver gang, om at de virkelig tilfører

værdi til vores forfatterskab og forfattererhverv.

Og værdi til læserens læseoplevelse.

De er reduceret til mulige

partnere og leverandører.

Om fem år vil begrebet ”selvudgiver”

være glemt. Til den tid er vi

ganske enkelt forfattere, uanset om vi

udgiver med brug af eksternt forlag,

om vi selv varetager alle opgaver, eller

om vi indgår i helt nye konstellationer.

Det vil ikke længere have betydning for

vurderingen af vores værker. Det kan

ikke længere misbruges som en kvali-

tetsdom mod os af frygtsomme forlag

og dovne anmeldere.

Men lige nu, midt i revolutionen, er

det bedste, vi kan gøre, at famle, tænke

og udvikle sammen. Vi skal lære af

hinandens fejl og succeser. Derfor har

min forfatterkollega Abelone Glahn og

jeg startet oplysningsbevægelsen New-

Pub (New Publishing). Formålet er, at

alle vi, der skriver, skal have et sted at

tale med hinanden om vores eget og

hinandens fremtidige forfatter-bedste

uden samtidig at skulle argumentere

mod ”de eksterne forlag”, uden at

påtage os ansvar for boghandlernes

overlevelse og uden at komme til at

bøje af for det etablerede kulturlivs forventninger.

Vi skal have et sted, hvor vi

kan undersøge alle de mange nye veje,

den tekniske revolution nu stiller til

mening & debat

Kæphesten

Forfattererhvervet om fem år

Karsten Pers er klar over, at mange forfattere ikke føler sig rustet til en fremtid som

deres egen forretningsfører i en digital verden.


Når røgen letter over

den digitale revolutions

slagmark, vil der stå

to sikre overlevende

tilbage – læseren og

forfatteren.

FOTO CaRSTen LUndaGeR

vores rådighed. Alene med henblik på

vores egen trivsel og overlevelse som

forfattere.

Papirbøger, forlag og boghandlere

er ikke historie, men de er blevet dele

af en meget større vifte af muligheder:

Selvudgivelse, e-bøger, print on demand,

blogging, special editions, apps…

Vi behøver ikke elske eller omfavne

alle perspektiverne, men tiden står

ikke stille, og vi kan hjælpe hinanden

til en smukkere revolution ved at arbejde

konstruktivt med.

Lige nu er det forfattere med særlige

forudsætninger – dem der også er

it-hajer, marketing-eksperter, forretningskyndige

– der går forrest og tester

en masse veje og vildveje. Men lad os

lære hurtigt af dem. Og så vil en ny

underskov af leverandører snart byde

sig til med forfatter-servicering på alt

fra bogplanlægning over layout eller

programmering til onlinesalg og finansiering.

Kom og lyt, kom og lær, kom og

del – på vores to første NewPub-seminarer

i København og Aarhus. ·

Læs mere på newpub.dk og deltag på vores

Facebook-gruppe. dansk Forfatterforening

og dansk Journalistforbund har sponseret.

Karsten Pers er forfatter

og indehaver af Forlaget

mondo. Sammen med

abelone Glahn står han bag

arrangementet newPub,

hvor forfattere kan lære

om de nye muligheder. det sker 8. november 2011 i

København og 19. januar 2012 i aarhus.

FORFATTEREN·7·2011 9


mening & debat

Oversættelseskritik – oversættelseshistorie –

oversætterleksikon?

Anne Marie

Bjerg er cand.

phil., forfatter

og oversætter;

aktiv som oversætter fra engelsk,

amerikansk og især fra svensk siden

1968 af bl.a. Virginia Woolf, Selma

Lagerlöf og Kerstin ekman.

Dansk Oversætterforbund,

stiftet i 1944, har siden 1971

været en del af Dansk Forfatterforening.

Det har i dag

ca. 180 medlemmer, hvoraf

adskillige også er forfattere i

forskellige genrer. Forfatterne

henvender sig med deres

arbejde til offentligheden, til

læserne, til kritikerne. Deres

arbejde bliver modtaget, læst,

debatteret, skældt ud, rost.

Det eksisterer, kort sagt, i det

offentlige rum.

Oversætternes arbejde,

skønt lige så manifest, eksisterer

på det nærmeste ikke i det

offentlige rum. De allerfleste

oversættere arbejder lige så

dedikeret, lige så lidenskabeligt

med deres oversættelser

og deres sprog som

forfatterne, men deres arbejde

bliver i de fleste tilfælde ikke

modtaget, ikke opfattet. Det

er ligesom med rengøringsarbejde:

Det bliver kun registreret,

hvis det ikke er udført

ordentligt. Oversætternes

arbejde må nøjes med et positivt

adjektiv i ny og næ, eller

annOnCe

10 FORFATTEREN·7·2011

med en forarget påpegning

af en eller flere eklatante fejl.

Eller med tavshed. Det er stort

set niveauet for den danske

oversættelseskritik.

Vi har gennem århundrederne

udviklet sprog og

begreber for litterær kritik,

for kunstkritik, for musikkritik

m.m. Men kvalificeret analyse

og vurdering af oversættelseslitteraturen

findes stort set

ikke. Grundlaget for at udvikle

en værdig oversættelseskritik

er naturligvis, at man har en

oversættelseshistorie. Det er

ikke muligt at vurdere noget

i et ahistorisk rum, der skal

være noget at sammenligne

med.

De traditionelle litteraturhistorier

og -historikere

forholder sig meget forskelligt

til oversættelser og oversættere,

alt efter indfaldsvinkel,

men altid kun summarisk og

perifert. For nogensinde at

kunne etablere en egentlig

oversættelseskritik må man

nødvendigvis have en viden

om, hvordan der tidligere er

blevet oversat. Det vil sige at

få besvaret følgende spørgsmål:

Hvilke og hvor mange

(bøger, teaterstykker m.m.)

blev oversat hvornår, hvorfor,

af hvem og hvordan? Altså en

oversættelsernes og en oversætternes

historie i Danmark!

En oversætterkollega

gjorde for nogen tid siden

opmærksom på et projekt, et

initiativ, der har set dagens lys

plotværkstedet.dk

Inspiration og daglige skrivetips:

http://www.facebook.com/plotvaerkstedet

i Sverige, nemlig udarbejdelsen

af ’Svenskt översättarlexikon’

på nettet; adressen er:

www.oversattarlexikon.se

Og her ser jeg min forestilling

gjort til virkelighed – i

Sverige! Læser man her den

indledende redegørelse af

Lars Kleberg for hele projektets

idé og opbygning og

historie – påbegyndt i 1998,

åbnet i 2009 – begynder man

at få et begreb om, hvad et

tilsvarende dansk leksikon ville

betyde og kunne bruges til.

Her spørges: ”Hvor er oversættelseskritikken?

Hvor er

det sprog, der ikke kun kan

beskrive fejlene, men også

fortjensterne? Hvem var vores

forgængere?” Forfatteren

Birgitta Trotzig citeres for følgende

ord, der også passer på

danske forhold: ”Oversættelserne

er simpelt hen – brutalt

udtrykt – halvdelen af vores

nationallitteratur.”

Dette leksikon rummer

(foreløbig) biografier over

afdøde svenske oversættere;

karakteristik af, hvordan denne

eller hin oversætter adskilte

sig fra andre; og, ikke mindst,

bibliografier over deres arbejder.

Det meste af alt dette

er grundforskning! Desuden

artikler om forskellige oversættelsestraditioner,

herunder

bibeloversættelser. Og andre

artikler om oversættelsrelevante

emner.

Arbejdet med etableringen

af et sådant leksikon i Dan-

Fire aftner i Valby med plot.

Er du interesseret, så send en mail på plot@malenekirkegaard.dk

mark må, ligesom i Sverige,

foregå over lang tid og med

en hel række forskellige medarbejdere.

I virkeligheden er

det et helt forskningfelt, der

skal opdyrkes.

Jeg kan ikke lade være

med at sammenligne med

KVINFOs historie. Kvindelitterære

studier fandtes ikke før

Pil Dahlerups og Nynne Kochs

pionerindsats. Jeg skal ikke

her gøre rede for KVINFOs

historie, men blot pege på at

nu eksisterer Dansk kvindebiografisk

leksikon, Nordisk

Kvindelitteraturhistorie for slet

ikke at tale om KVINFO selv

med bibliotek og selvstændig

forskning, fuldt statsligt anerkendt

og med tilskud. Alt det

fandtes ikke før, det findes nu!

Set i sammenhæng med

indholdet i det nu i januar 2011

afleverede indlæg fra DOF til

Liebstudvalget til kulegravning

af kunststøtten/Kunstrådet

ligger det lige for at kæde et

projekt som det her skitserede

sammen med ønsket om en

oversætteruddannelse i lighed

med Forfatterskolen.

Havde vi her i landet en

sådan uddannelse, og havde

vi et (påbegyndt) oversætterleksikon,

ville oversætternes

og oversættelsernes anseelse

vokse og vores arbejde måske

få den plads i den litterære

historie og i den litterære offentlighed

som det fortjener. ·

Vend nationalismen ryggen

Henning Vangsgaard, født 1947. Oversætter

og udgiver siden 1974. Oversættelser

fra tysk af F.W.J. Schelling, Georg

Simmel, Hans Jonas, Jürgen Habermas

og Victor Klemperer. dansk Oversætterforbunds

Ærespris 1999.

En stor tak til Anne Marie

Bjerg for den klare fremstilling

af behovet for en dansk

oversættelseshistorie. Det

er, som Anne Marie Bjerg

påpeger, et helt nyt forskningsfelt,

der skal opdyrkes,

og er i sagens natur

en opgave, kun fastansatte

forskere kan løfte. Denne

opgave har samme omfang

og tidsperspektiv som kvindeforskningen,

hvis dansk

oversættelseshistorie ikke

fortsat skal være et næsten

usynligt anneks til dansk litteraturhistorie.

Den tyske sociolog Ulrich

Beck har i sine teoretiske

analyser krævet, at hvis

socialvidenskaberne fortsat

skal have relevans, må de

trækkes ud af den ”nationale

container”, hvis de kategorier,

disse videnskaber

arbejder med, ikke skal blive

”zombikategorier” uden

forbindelse til den moderne,

globaliserede virkelighed.

Det samme krav burde man

stille til dansk litteraturhistorie,

hvis metodologiske

nationalisme, hinsides al teoretisk

fornuft, aldrig for alvor

har været anfægtet. Den

forskningsmæssige fornægtelse

af den oversatte litteraturs

betydning giver ikke

blot et falsk billede af den

litterære virkelighed, vi befinder

os i nu, men også den,

vi historisk har befundet os

i. Det må være en oplagt

opgave for unge ambitiøse

litteratur- og sprogforskere

at tage et teoretisk opgør

med den danske litteraturhistories

nuværende snævre

form og indhold. At få den

trukket ud af den ”nationale

container”. En sådant opgør

er en nødvendig forudsætning

for etableringen af en

egentligt dansk oversættelseshistorie.

Et dansk oversætterleksikon

efter svensk model vil

aldrig kunne erstatte en universitetsbaseret,interdisciplinæroversættelsesforsk-

Fødselshjælp

til et oversætterleksikon

Niels Brunse, født 1949. Forfatter og

oversætter fra engelsk, tysk og russisk.

Især kendt for sine Shakespeare

oversættelser.

Jeg er fuldkommen og eftertrykkeligt

enig med Anne-Marie

Bjerg! Vi mangler både en

egentlig oversættelseskritik

og en udforskning af oversættelsernes

historie i Danmark.

Det svenske oversætterleksikon

er imponerende i

sin grundighed og lødighed;

intet under at det har taget

lang tid at nå så vidt. Men i

Danmark skal vi ikke sætte

ambitionerne lavere.

Hvordan kan vi, oversættere

og oversættelsesinteresserede,

hjælpe et ”Dansk

Oversætterleksikon” på vej?

Ud over at slå til lyd for det

i alle relevante sammenhænge

kan vi måske allerede

nu begynde at bidrage til

den vidensindsamling, der

skal til. Det burde ikke være

uoverkommeligt at oprette et

foreløbigt websted, eventuelt

ning, men et sådant leksikon

kunne bidrage til, at oversætterstanden

skriver sin

egen historie. Oversætterforbundets

konto til faglige

formål burde kunne dække

udgifterne til at oprette en

første vidensbase, så vi kan

komme i gang med at skabe

et leksikon af samme lødighed

som det svenske.

Besøget på den svenske

webside berørte mig dybt.

Her fandt jeg en forbilledlig

artikel om min kollega og

nære ven, Mats Löfgren, som

døde i 2007. Artiklen er en

saglig gennemgang af hans

indsats som fremragende

oversætter af fransksproget

litteratur og en beskrivelse

af det store faglige arbejde,

han ydede som formand for

at forbedre sine kollegaers

vilkår. Dette beskedne,

virtuelle epitaf har gjort, at

han ikke er forsvundet sang-

og klangløst ud af svensk

litteratur- og oversættelseshistorie.

·

efter wiki-princippet, eventuelt

med lidt strammere styring

og en udpeget redaktør

eller webmaster, hvor alle kan

indsende bibliografiske oplysninger,

biografiske detaljer

om gode afdøde kolleger,

evt. småartikler om oversættelseshistoriske

emner, alt

sammen til inspiration for

dem, der (senere?) vil løfte

den tungere opgave med at

udarbejde selve leksikonet. ·

mening & debat

Søg svensk

inspiration

Thomas Harder har skrevet bøger om

en lang række italienske emner, har

arbejdet som konferencetolk, været

formand for Litteraturrådet og har

oversat forfattere som Umberto eco

og Salman Rushdie.

Ja, selvfølgelig skal vi have

et oversætterleksikon, og det

skal være mindst lige så omfattende

og gennemarbejdet

som det svenske, og foruden

skønlitteratur skal det også

dække fag- og børnelitteratur.

Det vil bidrage til at udfylde

et hul i den danske litteraturhistorie

og være til gavn for

forskere, lærere, studerende

og kritikere for ikke at nævne

oversættere og læsere, der

interesserer sig for, hvordan

de bøger, de læser, er blevet

til (60 procent af de bøger,

der står på danske biblioteker

er oversættelser). Et

oversætterleksikon vil kunne

bidrage til at kvalificere den

danske oversættelseskritik

og vil være et nyttigt

redskab for den undervisning

i oversættelse, som i

langt videre omfang, end det

sker nu, burde tilbydes ikke

bare sprogstuderende m.v.,

men også – i form af kortere

kurser, seminarer m.v. – allerede

udøvende oversættere,

forlagsfolk og anmeldere.

Som et første konkret

skridt i retning af etableringen

af et dansk oversætterleksikon

kunne man invitere

nogle af personerne bag det

svenske leksikon til et møde i

DOF’s regi, hvor man lod dem

fortælle om tankerne bag deres

leksikon og det praktiske

arbejde med det samt om de

redaktionelle principper, fx

om, og i givet fald hvordan,

kvalitetskriterier indgår i

udvælgelsen og – ikke mindst

– portrætteringen af de portrætterede

oversættere. ·

FORFATTEREN·7·2011 11


artiKel

2 x 5 gode grunde

til at tage til BogForum

Og 3 gode grunde til at lade være

Helles gode grunde

1 BogForum

2 Man

3 Jeg

4 I

5 Vi

er et sjovt kaotisk mødested,

hvor man ser og får en snak med kolleger og

samarbejdspartnere, man kun ser denne ene

gang om året.

bliver opløftet over al den inspiration,

der kan fås i myldret. For mig personligt er

det både de nye layoutede bøger, illustrationerne

i bøgerne og litteraturen foldet ud på

ét sted.

– Helle Vibeke Jensen – kan godt lide,

at det er så tæt og intenst i Forum, men

udvidelsen til næste år giver nye fantastiske

muligheder for at eksponerer litteraturen.

år kommer der et børneområde, som

forskellige forlag er gået sammen om, og

børneområdet bliver endnu større næste år i

Bella Centret.

har en af verdens eneste ”åben-for-alle”

bogmesser, som decideret er en publikumsmesse.

Messen er til for læserne, dem, der

laver indholdet og dem, som sørger for, at

bøgerne kommer ud. Man får chancen for

at møde sin yndlingsforfatter, det er jo ret

herligt.

12 FORFATTEREN·7·2011

ILLUSTRaTIOn: PLaKaTen FOR BOGFORUm 2011 eR SKaBT aF HeLLe VIBeKe JenSen OG maRIa HaGeRUP.

I år fejrer BogForum 20 års fødselsdag. Det foregår 11.-13.

november. Samtidig bliver det sidste gang, bogelskere mødes

i den karakteristiske bygning på Frederiksberg, for fra 2012

bliver det Bella Center, der huser BogForum.

Illustrator Helle Vibeke Jensen er Dansk Forfatterforenings

repræsentant i BogForum-udvalget, der står for planlægningen

af bogmessen. Hun giver her fem gode grunde til at møde

op til årets BogForum. Derefter kommer Stinne Hjortlund

Kristoffersen, salgs- og projektleder og programansvarlig

for BogForum, med sine fem argumenter for at tage til Bog-

Forum ... og endelig kommer Frants Iver Gundelach, tidligere

formand for Dansk Forfatterforening, med tre gode grunde

til at holde sig væk!

af anna Bridgwater

stinnes gode grunde

1 I

2 Der

3 Der

4 Fra

5 Mangfoldigheden

år kommer der mange forskellige udenlandske forfattere fra USA,

Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Norge og Island. Sofi Oksanen fra

Finland er en af de deltagende forfattere!

er også store danske navne. På BogForums scener kan man møde

forfattere, der er aktuelle med en udgivelse i 2011, så her er det bl.a. forfattere

som Hanne-Vibeke Holst, Helle Helle og Sara Blædel der kommer.

er logistiske forbedringer. Holdet bag BogForum har hele tiden

fokus på, hvordan man udnytter arealet bedst muligt, således at man kan

skabe de optimale rammer for både publikum og udstillerne. I år er der

etableret tre ekstra café- og loungeområder, bl.a. en café i nærheden af

BogForums nye område for børne- og ungdomslitteratur, BørneBogForum.

2012 forlader BogForum jo Forum med et vist vemod, for vi har haft

nogle tætte og forrygende år, men vi glæder os også meget til at få

bedre plads og ikke mindst videre rammer til nyskabelser og temaer og

flere forfatterarrangementer. Det bliver godt med en visuel forandring.

Hele konceptet er lidt slidt. Man kan lave flere og større forfatterarrangementer,

vise film, der er koblet op på en bog, og invitere flere fra

branchen – bogtrykkere for eksempel. Allerede nu er der flere, især små

forlag, som står på venteliste for at få en plads.

er stor – der er over 150 udstillere på BogForum i år.

Frants’ tre gode grunde til at

holde sig væk fra bogForum

1 En

2 Oplevelsen

3 BogForum

bog kræver fordybelse, tid og ro. Ikke larm

og køer og trængsel, hvilket er det, der karakteriserer

BogForum.

af en bog vinder intet ved at høre

dens forfatters oftest hvinende banale meninger

om dette eller hint i et interview med en

selvfed kulturping. Eller: Der findes langt flere

interessante bøger end interessante forfattere.

er en årlig kommerciel gentagelse

af sig selv. Bogverdenens svar på ’90-års

fødselsdagen’, så at sige. Eller: Evner ikke at

tænke ud af boksen. Forudsigelighed og vanetænkning

frem for risikovillighed og vildskab.

Forum-

Fest

Dansk Forfatterforening holder fest

i anledning af BogForum.

Det sker lørdag 12. november kl. 18.

Sidste tilmelding mandag 7. november

på df@danskforfatterforening.dk.

Pris 150 kr. inkl. mad og fri bar.

regel-

rytteren

Ophavsretten består grundlæggende

af to dele. En ideel og en

økonomisk eneret. Den økonomiske

eneret, der giver dig retten

til at udnytte dit værk økonomisk

og heriblandt fremstille eksemplarer

af værket, kan overdrages

ved aftale. Den ideelle eneret kan

derimod ikke overdrages, medmindre

der er tale om en efter art og

omfang begrænset brug af værket.

Den ideelle eneret tilkommer

dig som ophavsmand til værket

og er evigtvarende. Denne eneret

betyder, at du har krav på at blive

krediteret ved brug af dit værk,

samt at dit værk skal respekteres

i den form, det er lavet, og ikke

må ændres på en måde, der er

krænkende for dig som kunstner.

Disse to dele af den ophavsretlige

beskyttelse sikres i Danmark gennem

Ophavsretslovens § 2 og § 3.

Denne beskyttelse er imidlertid

blevet udfordret af tidens nye

populære medier, de såkaldte

sociale medier. Særligt interessant

er Facebook, da det er det mest

udbredte af slagsen i Danmark.

Når du opretter en profil på

Facebook, skal du acceptere deres

forretningsvilkår. I disse vilkår har

Facebook indskrevet, at retten til

det materiale, værende billeder,

Ved Esbjerg Kulturskole er en stilling som koordinator

for ForfatterGrundkursus (FGK), 10,36/37 timer pr. uge,

ledig til besættelse 1. januar 2012.

FGK er et forberedelseskursus til en videregående

uddannelse inden for skrive- og digtekunst.

Sociale medier og ophavsret

– læs det med småt

Af Sofie Bille-Steenberg, juridisk assistent i Dansk Forfatterforening

artiKel

film, musik eller tekst, som du

lægger op på din profil, også er

Facebooks. De må således sælge

det materiale, du har lagt op, samt

udnytte det materiale, du har lagt

op, til markedsføring af deres

eget firma. Facebook får således

en konkret licens til at udnytte de

”værker” du har lagt op, på trods

af din ophavsret, og denne licens

gælder på hele verdensmarkedet.

Når du opsiger din konto hos

Facebook, ophører Facebooks

licens til det, du har lagt op, med

den store undtagelse, at licensen

består i forhold til det, du har delt

med dine venner, hvis de stadigt

har en konto hos Facebook og

ikke har fjernet materialet fra

deres profil.

Da Facebook har indlagt denne

licensaftale i deres vilkår, er det

meget vigtigt at være opmærksom

på, at man ikke ”kommer

til” at lægge noget materiale på

Facebook, som andre har ophavsret

til. Dette vil kunne udgøre en

ophavsretlig krænkelse, da man

har overdraget en del af deres ret

til Facebook uden deres samtykke.

Så et godt råd er: Læs altid vilkårene,

inden du opretter en profil

på et socialt medie!

annOnCe

Koordinator for ForfatterGrundkursus (FGK) ved Esbjerg Kulturskole

Vi søger en person, som har stor faglig indsigt,

og som har fornemmelse for, hvad der rører sig

indenfor ungdomskulturen.

Læs hele stillingsopslag på: www.kulturskolen.dk

Ansøgningsfrist: 22. november 2011.

FORFATTEREN·7·2011 13


mening & debat

FORFATTEREN 5·2011

Stort tema om anmeldelser:

De gode, de onde og de virkelig grusomme

Find sammen med fagfæller, det styrker

råt for usødet:

Jeres ærlige mening om FORFATTEREN

Foreningen spurgte, og medlemmerne svarede: I forsommeren fik alle forfatterforeningens

medlemmer tilsendt et elektronisk spørgeskema, hvor de blev bedt om deres ærlige

mening om foreningens ydelser. Vi bringer her et sammendrag af den del af undersøgelsen,

der handlede om bladet. af anna Bridgwater

N

u har jeg været redaktør af forfatternes

blad i to år, og set med

redaktørøjne er det fantastisk, så meget

bladet bliver læst. Grundigt. 37,21 %

bruger mere end 30 minutter, og faktisk

bruger 67,17 % mellem 20 og 30 minutter

eller mere på at læse Forfatteren. Kun

0,19 % læser slet ikke deres medlemsblad.

Det er meget flot i betragtning af, at bladet

kun fylder 20 sider.

Ellers er der ikke meget enighed. Statistikken

peger i alle mulige retninger,

så det er umuligt at lave en profil af en

typisk læser. Hvor ét medlem fx ønsker

mere stof om oversætteres vilkår, synes

et andet, at oversætterne har overtaget

hele bladet. Og hvis et medlem synes, at

debatsiderne er fyldt med klynk, er der

et andet, som efterlyser mere fra samme

skuffe.

Ønsker til indhold

Hvis jeg kunne lave mit drømmeblad,

ville Forfatteren udkomme seks gange

om året på glittet papir, fylde 40 sider

og være sprængfyldt med fagligt tunge

artikler om alle mulige aspekter af

forfatternes verden. Og det ville mange

af foreningens medlemmer heldigvis

være med på – for I efterlyser artikler om

faget, skriveprocessen, de tekniske muligheder

og kollegernes sejre og nederlag.

Det ville også være muligt at skabe

drømmebladet, hvis foreningen nedlagde

alle andre aktiviteter, for blade

er dyre i produktion. Men man har lov

at drømme, og heldigvis kan mange af

14 FORFATTEREN·7·2011

FORFATTEREN 4·2011

2 x debat om indspisthed

Grib de digitale muligheder

Vanskelige forhold: Afghanske udfordringer!

FORFATTEREN 3·2011

Kritiske spørgsmål til en kritiker

Arbejdsplads og arbejdsglæde

Mød kandidaterne!

medlemmernes ønsker til indhold godt

gå i opfyldelse alligevel. Sammen med

redaktionsudvalget vil jeg prøve at sætte

gang i flere af de artikler, der inspirerer

og gør læserne klogere på forfatter- og

oversættererhvervet.

Begrænsninger

Der er også ønsker, som er mere vanskelige

at få til at gå i opfyldelse, og det

er igen især økonomien, som er bremseklodsen.

Mange klager over bladets

udseende og synes, det minder for meget

om et skoleblad. Men vi har sparet på

papirkvaliteten for at kunne lave et

lettere blad, som koster mindre i porto,

da portopriserne truede med at bruge

hele budgettet. Nogle medlemmer er

utilfredse med bladets grafik og kalder

udtrykket kedeligt. Men samtidig er

andre glade for bladets udseende.

En anden begrænsning er pladsen,

som også bestemmes af økonomien:

Bladet fylder kun 20 sider, og medmindre

redaktøren vinder i Lotto, så bliver

det aldrig tykkere. Derfor er meget lange

artikler – som flere ønsker – svære at

bringe, da bladet pt. skal bringe en del

pligtstof fra foreningen. Men hvis et perfekt

emne, som kan tænde hele foreningen,

dukker op, så er der intet i vejen

for at rydde hele bladet og bruge alle de

redaktionelle sider på en enkelt artikel.

Et medlem forslog, at bladet skulle

bringe noveller, lyrik eller andet skrevet

af medlemmerne. Men det ville sætte

redaktøren i en forlagsredaktørs rolle, og

FORFATTEREN 2·2011

Prisvinder Birgithe Kosovic

Grues grusomme reol

Alt om generalforsamlingen

FORFATTEREN 1·2011

Minitema: Rejs ud og bliv klogere

Må man fornærme i fiktion?

Musik og lyrik i samspil

medlemmernes blad skal ikke have en

ledvogterfunktion.

Mange vil gerne have mere kalenderstof,

så læserne kan orienteres om begivenheder

i bogverdenen både i Danmark

og i udlandet, så det vil jeg arbejde på.

Men ingen nævnte, at de savnede at læse

mere fra bestyrelsen eller foreningsarbejdet,

så det bliver der ikke mere af i

fremtiden

Kom bare an!

Et medlem skrev. ”Vi, der kommer fra

Nordjylland, bliver aldrig bedt om eller

indbudt til noget.”

Men medlemmer fra Nordjylland

og resten af Danmark må meget gerne

komme til orde i bladet. Alle, der tager

ordet, skal blot være opmærksomme

på et andet udbredt kritikpunkt, som

mange medlemmer havde. Ordene

”internt” og ”indspist” dukkede op en del

gange, og det skal tages alvorligt.

Bladet må ikke være et blad, der kun

henvender sig til en snæver kreds, og

artiklerne må ikke være uden resonans i

omverdenen. Selvom det er medlemmernes

blad, så skal det åbne sig udadtil med

en høj faglig standard. Målet er at skabe

et blad, der er inspirerende, velskrevet,

og som viser forfatternes verden både for

fagfæller og udefrakommende læsere.

Men geografien er ikke nogen begrænsning,

og så længe, stoffet er velskrevet

og vedkommende, så er det bare med at

komme an!·

FORFATTEREN 8·2010

Hesseldahl får det glatte lag

Bland jer, litterater!

Finurlige illustrationer fra debutant

LEGATER

dansk ForfatterforeningsUnderstøttelsesfond

ANSØgNINgSFrISt

17. NOVEMBEr 2011 Kl. 12.00.

Understøttelsesfondsmidlerne

uddeles primært til efterladte

enker og enkemænd efter forfattere

og sekundært til afdøde

forfatteres efterladte børn og/

eller andre efterladte.

Til uddeling: Der uddeles i

flere mindre portioner, men

den samlede uddelingssum er

35.000 kr.

Dette legat tildeles på baggrund

af økonomisk trang. Der

skal derfor i ansøgningen redegøres

for ansøgerens økonomiske

forhold, ligesom navn på

afdøde ægtefælle skal oplyses.

Ansøgningen sendes til Dansk Forfatterforening,

Strandgade 6, 1401 København

K og skal være påført ansøgers CPRnummer,

navn, adresse, telefonnummer

og evt. e-mail samt kopi af seneste

årsopgørelse.

Der sendes kun svar til de ansøgere, der

får tildelt legatmidler.

Legatet forventes uddelt inden udgangen

af december.

Forfatteren axel

thomsens

enkelegat

ANSØgNINgSFrISt

17. NOVEMBEr 2011 Kl. 12.00.

Legatets formål er at yde

enker efter egentlige skønlitterære

forfattere, herunder

lyrikere, økonomisk støtte.

Legatet kan altså ikke tildeles

enker efter forfattere, hvis

hovedsagelige produktion

har bestået i underholdningsromaner/digtsamlinger

uden

virkelig æstetisk værdi. Der

skal ved legatuddelingen

lægges mere vægt på, om

vedkommende kæmpede

for noget livsværdifuldt i sin

produktion, end om han opnåede

almindelig anerkendelse.

Ansøgerne skal ved ansøgning

dokumentere, at der

er trang til stede. Enker, der

skønnes at have haft særlig

betydning for deres afdøde

mands produktion, bør under

i øvrigt lige forhold foretrækkes.

Legatet kan ikke tildeles

enker, som senere har indgået

nyt ægteskab.

Til uddeling: Der uddeles i

flere mindre portioner, men

den samlede uddelingssum er

35.000 kr.

Dette legat tildeles på baggrund

af økonomisk trang. Der

skal derfor i ansøgningen redegøres

for ansøgerens økonomiske

forhold, ligesom navn på

afdøde ægtefælle skal oplyses.

Ansøgningen sendes til Dansk Forfatterforening,

Strandgade 6, 1401 København

K og skal være påført ansøgers CPRnummer,

navn, adresse, telefonnummer

og evt. e-mail samt kopi af seneste

årsopgørelse.

Der sendes kun svar til de ansøgere, der

får tildelt legatmidler.

Legatet forventes uddelt inden udgangen

af december

arbejdsophold på

san Cataldo

FrA 1.-30. NOVEMBEr 2011

er der åbent for ansøgninger

om legatophold på institutionen

San Cataldo ved Amalfi i

Syditalien. Stipendierne omfatter

fri kost og logi.

Se mere på www.sancataldo.dk

legater Fra

statens

KUnstFond og

statens

KUnstrÅd

Se flere detaljer på www.kunst.dk

mentorordning

for oversættere til

dansk

lØBENDE ANSØgNINgSFrISt

Oversættere til dansk, som

har indgået kontrakt med et

udgivende forlag om en given

oversættelse, kan søge om

støtte til dækning af maksimalt

ti mentortimer à 600 kr.

Prøve-

oversættelser

lØBENDE ANSØgNINgSFrISt

Tilskud til kortere oversættelser

for oversættere, forlag, udenlandske

teatre, udenlandske

tidsskrifter. Puljen kan søges

af oversættere, danske forlag

samt udenlandske forlag, teatre

og tidsskrifter.

litteratur- og

personudvekslingspuljen

lØBENDE ANSØgNINgSFrISt

Støtte til forfatteres rejse- og

hoteludgifter. Det er en forudsætning,

at deltageren er

inviteret af arrangøren forud

for ansøgningen.

litteraturudvalget

– rejselegater

(statens Kunstfond)

lØBENDE ANSØgNINgSFrISt

Rejselegater for skabende

kunstnere kan søges af skønlitterære

forfattere, oversættere

og essayister samt dramatikere.

Forfattercentrum

ANSØgNINgSFrISt DEN

FØrStE I HVEr MåNED

uNDtAgEN DECEMBEr Og

JulI

Arrangører af oplæsningsarrangementer

kan søge om

støtte til forfatterhonorar ved

enkeltstående oplæsningsarrangementer.

oversætterpuljen

for forlag

ANSØgNINgSFrIStEr

1. JANuAr Og 1. AprIl

Puljen kan søges af forlag,

der ønsker at udgive et værk

i dansk oversættelse, og af

udenlandske forlag, der ønsker

at udgive et værk oversat fra

dansk.

Fra Foreningen

rejsestipendier

for oversættere

ANSØgNINgSFrIStEr

1. JANuAr Og 1. AprIl

Rejsestipendier kan søges af

professionelle oversættere til

og fra dansk.

residency-ophold

i udlandet

ANSØgNINgSFrIStEr

15. JANuAr Og 15. AprIl

Støtte til danske kunstneres

og kunstformidleres ophold på

udenlandske residencies.

nordiske

oversættelser

ANSØgNINgSFrIStEr

1. JANuAr Og 1. AprIl

Puljen kan søges af nordiske

forlag, der ønsker at udgive et

dansk værk i oversættelse til

et nordisk sprog.

markedsføringspulje

ANSØgNINgSFrIStEr

1. JANuAr Og 1. AprIl

Puljen kan kun søges af udenlandske

forlag, der udgiver

dansk litteratur uden for Danmark,

arrangører og biblioteker.

litteraturudvalget

– arbejdslegater

(statens Kunstfond)

ANSØgNINgSFrISt

1. FEBruAr

Arbejdslegater og treårige

arbejdsstipendier for skabende

kunstnere

Skønlitterære forfattere, oversættere

og essayister med minimum

ét værk udgivet inden

for udvalgets støtteområde

samt dramatikere kan søge.

FORFATTEREN·7·2011 15


Fra Foreningen

KALENDER

november

2. Nordisk Oversætterseminar kl. 14-18. Sted: Auditorium

22.0.11,KuA, Njalsgade 120, Kbh. S.

3. Nordisk Oversætterseminar kl. 10-13

3. KurSuS primært for DOF: tegneserie- og teateroversættelse

kl. 19-22

10. rød sofa kl. 17. Sted: paludan Bogcafé, Fiolstræde 10,

Kbh. K.

11. lyrikertræf kl. 18

12. DOF-workshop kl. 13

12. Foredrag og debat om sproget som magtinstrument

og forførelse kl. 16.30

12. Medlemsfest for alle kl. 18

18. F-prisfest kl. 16

19. KurSuS: ”Nutidens rejsebog – udfordringer og opfordringer”

kl. 10-16

19. S-debutantarrangement kl. 17

21. Seniorgruppen kl. 15

23. Bestyrelsesmøde kl. 15

24. rød sofa kl. 17. Sted: paludan Bogcafé, Fiolstræde 10,

Kbh. K.

29. Bu-fyraftensmøde kl. 17

andre arrangementer

Rød sofa med

Søren Jessen

10. november kl. 17

paludan Bogcafé, Fiolstræde

10, Kbh. K.

Historien om hule piger og

skæve drenge fortalt af Søren

Jessen, billedkunstner, forfatter

og illustrator.

sproget som

magtinstrument

og forførelse

12. oktober kl. 16.30-18

Strandgade 6

Henning Vangsgaard fortæller

om sit arbejde med oversættelsen

af Victor Klemperers

’LTI – Det Tredje Riges Sprog’

med efterfølgende debat om

sproget som magtinstrument

og forførelse. Alle er velkomne!

Den faglitterære

pris 2011

18. november kl. 16

Strandgade 6

Dansk Forfatterforenings

16 FORFATTEREN·7·2011

faglitterære gruppe indbyder

til prisfest i forbindelse med

overrækkelsen af Den faglitterære

pris 2011. Den faglitterære

pris blev oprindeligt kaldt Den

populærvidenskabelige pris, og

den uddeles en gang om året

med 60.000 kr. Pengene kommer

fra Kunststyrelsen, men

det er styrelsen i F-gruppen,

som vælger prismodtagerne,

og som står for arrangementet

omkring uddelingen.

Efter prisuddelingen er der

festmiddag. Alle medlemmer af

F-gruppen er velkomne og kan

tilmelde sig hos Frank Egholm

egholm@postmesteren.dk

anke Feuchtenberger:

Foredrag

for illustratorer og

tegnere

25. november 2011 kl. 13-15

Danmarks Designskole, philip

de langes Allé 10, Bygning 90,

Kbh. K.

Illustratorgruppen har inviteret

tegneserieskaber og billed-

december

1. S-krimiarrangement kl. 18

2. S-julefrokost kl.

4. Haiku-arrangement

5. Fyraftensmøde for Bu-, S- og F- forfattere. Sted:

Cafe Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, 8000

århus C

12. Seniorgruppen kl. 15

14. S-gløggarrangement kun for S-debutanter kl. 13-16

januar

5. Bu- fyraftensmøde kl. 17

11. Seniorgruppen kl. 15

18. Bestyrelsesmøde kl. 12

21. S-temadag for debutanter

26. KurSuS: Skrivecoaching kl. 18-21

28. Kvindegruppen kl. 14

29. Haiku-arrangement

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.

kunstner Anke Feuchtenberger

til Danmark for at vise os sine

udtryksfulde tegninger.

Feuchtenbergers historier og

billeduniverser befinder sig

langt fra det konventionelle

tegneserieformats klare og

mere spiselige udtryk. Her

er ingen farver, ingen rappe

replikskift og ingen kulørte

hovedkarakterer. Til gengæld

brillerer Feuchtenbergers

tegneserieillustrationer med

udtryksfulde og dybt fascine-

rende billeder. Anke Feuchtenberger

er født 1963 i Østberlin.

Foredraget er finansieret af de

kollektive midler fra Copy-Dan

Billedkunst.

Der er gratis adgang.

Biblioteksafgift

2012

1. december er der frist for

nytilmeldte forfattere og oversættere

Der er afsat penge på Finansloven

til biblioteksafgift for

bøger og rådighedsbeløb for

fonogrammer og billedkunst til

kunstnere, hvis værker står på

folke- og skolebibliotekerne.

Har du ikke tidligere fået biblioteksafgift

eller rådighedsbeløb,

skal du tilmelde dig på et

skema.

Fristen for nye tilmeldte er 1.december

2011 kl. 16.00 (bøger,

musik, billedkunst) og 2. april

2012 kl. 16.00 for efterlevende.

Læs mere på www.bibliotekogmedier.dk

under Tilskud, Biblioteksafgift mv. eller

kontakt Bibliotek og Medier på bia@

bibliotekogmedier.dk, tlf. 3373 3373,

eller pr. brev: Styrelsen for Bibliotek og

Medier, Biblioteksafgift, H.C. Andersens

Boulevard 2, 1553 København V.

Prisuddeling:

dansk

litteraturpris

17. november kl. 17-20

Strandgade 6

Forfatteren Erik A. Nielsen

modtager i år Dansk Litteraturpris

på kr. 50.000, som uddeles

af Ragna Sidéns og Vagn

Clausens Fond. Dette fejres ved

en reception i Dansk Forfatterforenings

lokaler.

Erik A. Nielsen modtager prisen

på baggrund af sit alsidige

forfatterskab inden for teologi,

kunsthistorie, musik, teatervidenskab

m.m., som har givet

ny original forståelse af, hvor

mange krydsforbindelser der

går imellem de forskellige faglige

discipliner. Yderligere oplysninger

om prisen kan fås hos

advokat Niels Søby, tlf. 3315

8000, mail ns@sobylaw.dk.

Russisk aften i

Tranquebar

25. november kl. 18.30

Borgergade 14, København

Birte Kont, aktuel med ’En by

i Rusland’ og Sally Altschuler,

som er aktuel med ’En engel

bag øret’, optræder i Tranquebar

den 25. nov. kl. 18.30.

Der serveres borsjtj i dagens

anledning.

Håndsrækning

til de non-digitale

skønlitterær

debutantaften

19. november kl. 16.30-24

Strandgade 6

Hvert år inviterer S-gruppen

alle årets prosadebutanter til at

mødes, læse op for hinanden

og spise middag sammen. Vi

er ved at strikke et spændende

program sammen til årets debutanter.

Du, som er ”gammel i

gårde” er også meget velkommen

til at deltage.

Gratis for debutanter og medlemmer

af S-gruppen.

Tilmelding til jakobvedelsby@hotmail.

com senest 4. november.

Medlemmer af DFF, som ikke bruger mail eller

computer, kan få opdateringer om foreningens

aktiviteter med post. Henrik Nilaus

tilbyder at sammensætte en liste over interesserede

og sende informationerne med gammeldags

breve.

Kontakt Henrik Nilaus på tlf. 2277 2975 eller

skriv til ham: Slotsvænget 21, 3400 Hillerød

Seniorgruppen

21. november kl. 15-17

Strandgade 6

Skuespiller og samfundsdebattør

Jytte Abildstrøm, der har

skrevet sine erindringer, kommer

på besøg med et farverigt,

økologisk input!

bU-fyraftensmøde

29. november kl. 17

Strandgade 6,

Forfattere, der rejser: Kåre

Bluitgen fortæller om sine

residency-ophold og lidt godbidder

fra Afghanistan. Annette

Herzog fortæller om skriveophold

i Argentina, og Lars

Munck fortæller om sit ophold

på Grønland. Alle grupper er

velkomne. Ingen tilmelding.

Fyraftensmøde i

Århus

Mandag 5. december kl. 16-18

Café Hos Sofies forældre,

Frederiksgade 74, århus

(tæt på banegården).

BU, S og F medlemmer mødes

til gratis kage og kaffe.

Tilmelding til Kirsten Ahlburg senest

den 2. december k.ahlburg@mail1.

stofanet.dk

seniorgruppens

julemøde

12. december kl. 15-17

Strandgade 6

Forfatter og maler Stine Bitsch-

Larsen beriger vores julemøde

annOnCe

Fra Foreningen

med et foredrag om Selma

Lagerlöf.

Fyraftensmøde om

kontrakter

5. januar kl. 17.00.

Strandgade 6

Fyraftensmøde om kontraktforhandling.

Foreningens jurist,

Nanna Hummelmose, Lene

Kåberbøll, Nanna Gyldenkærne

og Erik Barfoed kommer med

tips, tricks og faldgruber i

forhold til kontraktforhandling.

Alle grupper er velkomne.

Ingen tilmelding.

seminar i Århus:

selvudgiver eller

forlag? Fordele og

ulemper?

19. januar 2012

Journalistforbundets lokaler i

Fiskergade

Netværksseminar for forfattere,

der overvejer at udgive,

markedsføre og publicere på

net og print med eller uden

eget forlag.

Arr. NewPub ved Abelone

Glahn og Karsten Pers

Pris: 150 kr. Som medlem af

Dansk Forfatterforening kan

du sende dokumentation til

foreningen og få 75 kr. retur for

deltagelse.

Tilmelding www.newpub.dk & www.

billetto.dk/da/events/newpubmeetup2

Drømmer du om at bo i Berlin?

Skøn lejlighed i Berlin Mitte, 20 meter fra Arkona Platz,

fremlejes fra 1. januar 2012 til 1. juli 2012. Helst hele perioden,

dog ikke kortere end tre måneder. Lejligheden

består af soveværelse, stue og stort køkken-alrum, i alt

ca. 150 m2. Dertil mulighed for ekstra børneværelse på

ca. 15 m2. Fuldt møbleret. Plads til overnattende gæster.

To badeværelser, samt elevator og altan.

Henvendelse og spørgsmål om husleje:

sissel-jo@gazan.de.

FORFATTEREN·7·2011 17


Fra Foreningen

KURSER

nutidens rejsebog

– udfordringer og opfordringer

primært for F

19. november 2011 kl. 10-16

Strandgade 6

undervisere: Carsten Fenger-grøndahl og tom Nørgaard

Kursus 101032

Rejsebogen, rejseguiden og rejsejournalistikken har alle dage

været efterspurgt læsestof. Lige fra de tidlige opdagelsesrejsendes

farvestrålende beskrivelser af den utrolige verden

derude, den faktuelle tyske ’Baedeker’ til den nyeste ’Turen går

til…’ og personlige bøger om at leve blandt amazonindianere.

I dag er det ikke så meget faktaoplysninger, der efterspørges,

formodentlig fordi den slags kan findes på nettet, mens den

personlige og dermed også litterært velskrevne rejsebog er i

høj kurs. For at undersøge, hvordan den gode rejsebog bliver

til, og hvilke overvejelser man bør gøre sig, har vi inviteret

idéhistoriker, forlagssouschef på Aarhus Universitetsforlag

og forfatter (sammen med Malene Fenger-Grøndahl) til bl.a.

Politikens ’Turen går til Tyrkiet’ og ’Turen går til Tjekkiet og

Slovakiet’, samt mere samfundsanalytiske bøger som ’Sigøjnere.

1000 år på kanten af Europa’ og ’Tyrkernes Istanbul’.

Fra den anden side af bordet kommer redaktionschef på Politikens

rejsebøger Tom Nørgaard, som tilmeld også er forfatter

til rejsebøgerne ’Turen går til Kroatien og Slovenien’, ’Turen

går til København’ og ’Turen går til Montenegro og Bosnien-

Hercegovina’. Tom Nørgaard vil tale om, hvilke krav der stilles

til en rejsebog anno nu. Hvad skal den kunne udstyrsmæssigt

– skriftligt og visuelt? Hvordan ser fremtidens rejsebog ud – er

det en papirbog eller på nettet? Hvad er de gode råd, og hvad

er faldgruberne, hvis man vil arbejde med rejsebøger?

Skriftlig tilmelding senest 26. oktober. december 2011 til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr.

Sidste betalingsfrist 26. oktober 2011. Ved afbud efter 26. oktober 2011 refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

skrivecoaching

For alle

26. januar 2012 kl. 18-21

Strandgade 6

underviser: Bo Skjoldborg

Kursus 101034

Kursus sætter fokus på, hvordan vi som forfattere kan bruge

hinanden. Både i forhold til at få vores tekst og vores forfatterliv

til at fungere. Måske har du en skrivegruppe, måske tænker

du på at oprette en, måske har du nogle gode kolleger, som

du ind imellem mødes og sparrer med. På kurset vil du få red-

18 FORFATTEREN·7·2011

skaber til og øget bevidsthed om, hvad god hjælp er. Hvordan

hjælper man en kollega videre, der er kørt fast i skriveprocessen?

Eller har fået sit tredje afslag og ikke fatter hvorfor, eller

ikke kan få en del af sin tekst til at fungere, eller som saboterer

sine skriverutiner og drukner i selvkritik? Hvordan finder man

selv den hjælp? Hvordan ser den optimale skrivegruppe ud, og

hvordan vedligeholder man den? Dette og meget andet vil Bo

Skjoldborg komme ind på på kurset her, som går på tværs af

grupperne.

Skriftlig tilmelding senest 4. januar 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.

Sidste betalingsfrist 4. januar 2012. Ved afbud efter 4. januar refunderes kursusgebyr

ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

skriv til drenge

primært for Bu og S

28. februar kl. 19-22.

Strandgade 6

underviser: Merlin p. Mann.

Kursus 101035

Hvor pigerne er trofaste læsere, står drengene ofte af til fordel

for computer mm. Hvordan fastholder vi drengelæserne? Hvordan

skriver man til dem, så de har lyst til at læse. Hvad virker,

hvad virker absolut ikke, når man skriver til de 9-12-årige? Skal

det hele være action-præget, kan man arbejde med (levende)

billede og tekst på andre måder, og hvad med sproget? Med

udgangspunkt i egne værker giver BU-forfatter Merlin P. Mann

tips og tricks til at nå de modvillige drengelæsere. 3 timers

intens rundtur i drenge(bogs)universet, der også forudsætter

deltagernes involvering.

Skriftlig tilmelding senest 1. februar 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.

Sidste betalingsfrist 1. februar 2012. Ved afbud efter 1. februar refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

.

ILLU. GUnnaR BReIdInG

ophavsret

for forfattere

undervisere: professor i ophavsret

Morten rosenmeier, uBVA, og adjunkt

Clement petersen, Det Juridiske

Fakultet, Københavns universitet

Kurset gentages tre gange:

torsdag den 2. februar, fredag den 25.

maj, og fredag den 14. september. Alle

dage kl. 9-16. Strandgade 6

Som forfatter er ophavsretten vigtig. Det

gælder, uanset om man skriver bøger eller

artikler. Det er på grund af ophavsretten,

at forfattere får betaling for deres arbejde.

Uden ophavsretten fik de ingen royalty,

og ingen penge fra Copydan. Det er også

ophavsretten, der er grunden til, at man som

forfatter kan modsætte sig at blive plagieret

i bøger og film mm. Forfatteren har, som

man nogle gange siger, en ”åndelig ejendomsret«”

til sin tekst. Det er ophavsretten,

der sørger for det. Som forfatter kan man

blive stillet over for en lang række svære

ophavsretlige spørgsmål. Og det er vigtigt,

at man er klædt ordentligt på til at svare på

dem.

- Hvor går grænsen mellem inspiration og

plagiat?

- Hvor meget må man citere fra andre, hvis

der skal være tale om lovligt citat?

- Hvad er en god forlagskontrakt?

- Hvor meget plejer man at få i royalty?

- Har jeg krav på indsigt i, hvordan mine

royalties beregnes?

- Jeg vil gerne udgive min bog som e-bog.

Er der noget særligt, jeg skal være opmærksom

på?

- Hvordan beregner man royaltyen for ebøger?

- Jeg har skrevet en bog om et bestemt

emne. Må forlaget udgive en anden bog om

samme emne, skrevet af en anden forfatter?

Og må jeg udgive en anden bog om samme

emne på et andet forlag?

- Kan jeg kræve større royalty, hvis min bog

sælger bedre end forventet?

- Hvad er mine rettigheder, hvis forlaget misligholder

forlagsaftalen eller trækker tiden

ud i stedet for at udgive min bog?

- Kan forlaget sætte andre forfattere til at

lave nye udgaver af min bog?

- Hvad er ”Creative Commons” og ”Open

access”?

KUrsUsmateriale:

Trykt kursusmateriale, inkl. bogen ’Ophavsret

for begyndere. En bog til ikke-jurister’, bliver

sendt til kursisterne inden kurset.

Kurset afholdes i samarbejde mellem AC’s

Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde

(UBVA) og Dansk Forfatterforening.

Skriftlig tilmelding til kursussekretæren hhv.

1.januar, 25.april og 14. august (husk opgivelse af

adresse): kursus@danskforfatterforening

Kursusgebyr for medlemmer og forfattere, der er

medlem af AC-organisation: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.500 kr

nye medlemmer Forfatteren

Sigurd Kværndrup F, Senior

ny Kirstinebergvej 20

4800 nykøbing Falster

tlf. 2964 8463

e-mail: siggi1946@gmail.com

Seneste udgivelse: ’den østnordiske ballade

– oral teori og tekstanalyse’, museum

Tusculanums Forlag 2006

Tine Bruun BU

Boyesgade 5, st. th

1622 København V

tlf. 2295 7073

e-mail: bruun.tine@gmail.com

’mathilde vinker’, alvilda 2010

Leif Holmstedt F

Hasselvej 25

5200 Odense C

tlf. 3074 2495

e-mail: leif@holmstedt.dk

Seneste udgivelse: ’magiske masker og

figurer fra Grønland’, Borgen 2008

Sanne Munk Jensen S, BU

Østergaards allé 22

2500 Valby

e-mail: sanne_munk_jensen@hotmail.com

Seneste udgivelse: ’Satans yngel’, Gyldendal

2010

Benedicte Riis L, K

Koksfourt 4, Vrigsted

7140 Stouby

tlf. 7569 0403

e-mail: tanteandantegogo@hotmail.com

web: www.benedicteriis.dk

Seneste udgivelse: ’Slip drømmene fri’,

Koustrup & Co., 2010

Henrik Falk L

Læsøvej 47

4700 næstved

tlf. 2388 8727

e-mail: wakanhenrik@gmail.com

Web: www.henrikfalk.dk

Seneste udgivelse: ’månekvinden’, Forlaget

Helle 2011 (ikke som i Forfatteren 6-2011, hvor

vi havde skrevet Books on demand)

Andrea Hejlskov S

Fjordkær 135

7950 erslev

e-mail: andreahejlskov@gmail.com

Seneste udgivelse: ’andrea Hejlskov – en

facebookbiografi’, Lindhardt & Ringhof 2009

Pamela Mandart BU

tlf. +358 400 604 110

e-mail: pamela.mandart@gmail.com

Seneste udgivelse: ’Vinteren i den hemmelige

dal’, Schildts 2008

ILLU. HeLLe VIBeKe JenSen

FORFATTEREN

ISSn 0105-0753

nr. 7-2011, 70. årgang

Udgives af dansk Forfatterforening

ansvarshavende: Lotte Garbers

Redaktør: anna Bridgwater

tlf. 2143 0811

anna@bridgwater.dk

Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater, anna

Grue (S), Karen mohr Sokkelund (dOF), morten Visby

(dOF-supp), Inge-Helene Fly (S), egon Clausen (F), erik

Christiansen (BU), niels Henningsen (BU), Bodil molich

(Ill.), Lene møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen

(L), Svend Ranild (L-supp), merlin P. mann (BU), Sara Strand

(webredaktør)

Grafisk design: salomet grafik

Forsideillustration: Jon Ranheimsæter

Tryk: Pe-Offset

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.

eftertryk af illustrationer ikke tilladt.

deadline til dette nummer var 12. oktober. Udgivelsesdato

8. november. materiale til næste nummer, som udkommer

16. december, skal være redaktionen i hænde senest 23.

november.

Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement

tegnes gennem dansk Forfatterforening, pris kr. 450.

Deadlines

08 Udgivelse 16. december 2011

deadline 23. november 2011

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, stuen, 1401 København K

Telefon: 3295 5100

Fax: 3254 0115

Tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag.

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

www.danskforfatterforening.dk

Formand: Lotte Garbers

Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.

formand@danskforfatterforening.dk

tlf. 2927 2213

advokat: nanna Hummelmose

nh@danskforfatterforening.dk

Kontortid: man-ons 10-12 og 13-15

Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg

jura@danskforfatterforening.dk

Kontortid: Tirs 10-12 og 13-15

Bogholderi: Knud Finnerup

bogholderi@danskforfatterforening.dk

medlemsadministration m.m.:

nena Wiinstedt, emilie andersen, maria Ranjani Hughes

Sekretariatsleder og webredaktør:

Sara Strand

ss@danskforfatterforening.dk

Kursussekretær: mai misfeldt

Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15

kursus@danskforfatterforening.dk

Fra Foreningen

Bestyrelsen

Lotte Garbers (fmd.), Jo Hermann

(næstfmd.), Lise Bidstrup

(kasserer), Frank egholm

andersen, Flemming madsen

Poulsen, Sally altschuler, egon

Clausen, Lise Bostrup, morten

Visby, Jakob Vedelsby og

Karsten Bjarnholt.

Suppleanter: Karen mohr

Sokkelund og mads Heinesen

Gruppernes styrelser

S-gruppen

Jakob Vedelsby (fmd.),

mail@jakobvedelsby.dk,

Inge-Helene Fly, anne Hjælmsø,

Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen,

Kristian Himmelstrup, Lotte

Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov

og anne-Sophie Lunding-

Sørensen.

BU-gruppen (børne- og

ungdomslitteratur)

Lise Bidstrup (fmd.),

lisebidstrup@stofanet.dk,

Kåre Bluitgen, annette Herzog,

Birde Poulsen, Henrik nilaus,

erik Christiansen, nanna

Gyldenkærne, Bodil molich.

Suppleanter: merlin P. mann og

Lene møller Jørgensen.

L-gruppen (lyrik)

Karsten Bjarnholt (formand),

Cindy Lynn Brown (næstformand),

Ole Bundgaard, René

Rasmussen, erik Trigger.

Suppleanter: Bo Lillesøe,

narcisa Vucina, Svend Ranild,

Pia Valentin Lorentzen.

F-gruppen (faglitteratur)

www.faglitteratur.dk

Frank egholm andersen (fmd.),

egholm@info-connect.dk,

egon Clausen (næstfmd.)

tlf. 3968 0002, Birgit Knudsen

(kasserer), Pia deleuran (sekr.),

Flemming madsen Poulsen,

Lene marie Kjems, Kaare Øster.

Suppleanter: Tommy Christensen

og Lise Bostrup.

DOF (dansk Oversætterforbund)

www.d-o-f.dk

ellen Boen (fmd.) tlf. 3311 8781,

boen@webspeed.dk, Kim

Lembek (næstfmd.), Kirsten

Vesterager (kasserer), morten

Visby, Camilla Skjødt, Karen

mohr Sokkelund, Louise ardenfelt

Ravnild. Suppleant: Sanne

Bertram.

Illustratorgruppen

(sektion i BU-gruppen)

Lars munck (fmd.),

www.illustratorgruppen.dk

Kvindelige forfattere i dFF

Birte Kont, tlf. 3535 8611,

birtekont@mail.tele.dk

Seniorgruppen i DFF

Hanne Bistrup (fmd.),

tlf. 2980 7711, hanne@bistrup.

net, Henning Kirk (næstfmd.),

tlf. 4448 5380, kirk@dadlnet.dk

Haiku-gruppen

Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,

h.hanne@webspeed.dk

FORFATTEREN·7·2011 19


eolens bedste

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.

René Fredensborg (S) er født i 1972. Skriver lige nu på

opfølgeren til romandebuten ’Hønsehunde’ fra 2011.

Uddannet journalist og tidligere musik/filmanmelder på

Urban og nyhedsavisen. Satirevært på dR2. Freelancer for

Information, euroman og filmmagasinet ekko. nu en del af

kulturprogrammet på den nye Radio24syv.

Min boghylde har lige været på

slankekur. Ikke flere flytninger,

hvor trillebøre af bøger får lov

at stopfodre stuen, fordi også værker, der

strækker deres nostalgiske arme helt tilbage

til præpuberteten, selvfølgelig også har

ret: ’De tre detektiver’,’ Adrian Moles Dagbog’,

’Når snerlen blomstrer’, ’Outsideren’.

Den slags opbyggelig juniorlitteratur, man

synes ens teenagebørn i enhver forstand

skal genbruge. Det gider de så ikke, derfor

blev de, som de første, arkiveret vandret på

loftet (bøgerne, that is!).

Samme vej er det gået for de thrillers,

som prægede min barndoms boghylder

i provinsen. Desmond Bagley, Arthur

Hailey, Frederick Forsyth og så min

personlige favorit ’Airport 77’ med det

afsindigt hårrejsende foto af et passagerfly,

der er fanget på en kløftekant i Bermudatrekanten.

Under vand! Bogen er bygget på

filmen (den med Jack Lemmon) og trods

smudsomslaget er den ikke fem flade ører

værd i dag. ’Airport 77’ er tilsyneladende

dén stakkels bog, som aldrig finder en ny

familie på loppemarkederne. Jeg ser den

hele tiden. Væk med det, der alligevel altid

er inden for rækkevidde.

Hvad er der så tilbage? Mest fagbøger,

faktisk. Opslagsværker. En stribe af

journalistik litteratur: Ted Conover med

’Coyotes’ (amerikansk journalist krydser

grænser med illegale indvandrere).

Hunter S. Thompsons klassiske ’Fear and

20 FORFATTEREN·7·2011

Loathing in Las Vegas’ (stadig ung trods de

40 år). Den slags mod!

Dermed også værkerne af de moderne

fortællere i dansk journalistik. Det meste

af Jan Stage (er stort set læst) og Carsten

Jensen (bør snart læses) og så en enkelt

af Morten Sabroe. Den om hans mor, ’Du

som er i himlen’. Den lille, hudløse fortælling

i den store foruroligende verden kan

jeg ikke undvære. Af moderne litteraturlitteratur

overlevede kun ’Radiator’-triologien

af Jan Sonnergaard. Væk er alt det

overflødige. Farvel til blærerøve som Peter

Høeg og Ib Michael. Og Paul Auster keder

mig, men måske skulle man alligevel fortryde

afvisningen af John Irving. Han er

sjov med en lidt u-anerkendt dybde.

Men savner ikke digtene endnu. Hader

stadig krimierne og alle deres klicheer.

Mig og den panderynkede eksistentialisme

blev aldrig venner. Og får alligevel aldrig

åbnet de klassiske, filosofiske værker (men

de pyntede).

Det er en alvorlig sag at spænde sin litterære

livrem ind. Derfor har jeg sat Erlend

Loes ’Doppler’ forrest. Tynd at se på, men

dyb i længden. Og den minder mig om, at

det skal være sjovt at læse. ·

FOTO JaCOB nIeLSen

More magazines by this user
Similar magazines