Indhold Indkaldelse til generalforsamling - Dansk Selskab for ...

DSTHForum 

Medlemsblad for Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase 

Indkaldelse til generalforsamling 

Dansk Selskab for Trombose & Hæmostase afholder møde efterfulgt af ordinær 

generalforsamling torsdag den 17. november 2005 kl. 16.00-18.00, Auditorium B, 

Skejby Sygehus. 

Se side 6. 

Venlig hilsen 

Jørn Dalsgaard Nielsen 

Formand 

4 | 2005 

Indhold 

Nyt fra formanden 

Indkaldelse til generalforsamling 

LMWH under graviditet 

og post partum 

The Norwegian Vitamin Trial 

Møde om Kost og Atheromtrombose

CoaguChek ® S – lille, sikker og 

utrolig hurtig 

Instrument til hjemmemåling af INR 

eller til professionel brug 

Hurtig, nem og sikker bestemmelse af INR 

Bare en enkelt dråbe kapillært eller venøst 

fuldblod (10 µl) 

Resultat på bare et minut 

Hukommelse på 60 resultater med tid og dato 

CoaguChek® systemet har siden 1994 været 

anvendt af mere end 100.000 læger og patienter 

verden over. 

CoaguChek ® 

Because it’s my life 

www.coaguchek.com 

www.roche-diagnostics.com/npt 

Roche a/s, Diagnostics 

Industriholmen 59 

2650 Hvidovre 

Telefon 36 39 99 54 

Telefax 36 39 98 61 

dk.npt@roche.com

Formand: 


Amtssygehuset i Gentofte, Koagulationslaboratoriet 

Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup 

Telefon: 39 77 31 30 

E-mail: jdn@dadlnet.dk 

Næstformand: 

Steen Elkjær Husted 

Århus Amtssygehus, Med. kardiologisk afd. A 

Tage Hansens Gade 2, 8000 Århus C 

Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: steen.husted@aas.auh.dk 

Kasserer: 

Maja Jørgensen 

Amtssygehuset i Gentofte, Koagulationslaboratoriet 

Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup 

Telefon: 39 77 39 77 

E-mail: maja.joergensen@dadlnet.dk 

Reg.nr.: 9570 Kontonr.: 4989104 

Øvrige bestyrelse: 

Søren Risom Kristensen 

Aalborg Sygehus, Klinisk Biokemisk Afdeling 

Postbox 561, 9100 Aalborg 

Telefon: 99 32 31 68 

E-mail: aas.srk@nja.dk 

Lene Hjerrild Iversen 

Århus Amtssygehus, kirurgisk afdeling L 


Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: lene.h.iversen@dadlnet.dk 

Mogens Stender 

Aalborg Sygehus, Kirurgisk afd. A, 

Postboks 561, 9100 Aalborg 

Telefon.: 99 32 11 11 

E-mail: aas.u30767@nja.dk 

Birthe Søgaard Andersen 

Odense Universitetshospital, Kardiologisk Afdeling B 

Søndre Boulevard 29 5000 Odense C 

Telefon: 66 11 33 33 

E-mail: bsa@dadlnet.dk 

Suppleanter: 

Jesper Stentoft 

Århus Amtssygehus, Med.- hæmatologisk afd. B 


Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: stentoft.haem.aarhusdadlnet.dk 

Lars Ulrik Gerdes 

Bestyrelse 

Århus Amtssygehus, Klinisk-biokemisk afd. 


Telefon: 89 49 75 75 

E-mail: ulrik.gerdes@dadlnet.dk 

DSTH-Forum – nr. 4/2005 

Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase (DSTH). 

Grundlagt 1993. 

DSTH-Forum udgives af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase. 

Bladet udkommer fem gange årligt. 

ISSN 1602-6918 

Forretningsudvalg 

Bestyrelsen 

Nyhedsbrevets redaktion 

Bestyrelsen 

Videnskabelig redaktør 


Teknisk red./webmaster 

Torben Bjerregaard Larsen 

Udvalg 

PR/Sponsorudvalg 



Juridisk udvalg 

Lene Hjerrild Iversen 


Kursusudvalg 



Indlæg til DSTH-Forum 

Alle indlæg fremsendes til DSTH, c/o 

Søren Risom Kristensen, Aalborg Sygehus, 

Klinisk Biokemisk afdeling, Postbox 561, 

9100 Aalborg, (e-mail: aas.srk@nja.dk), 

og DSTH tilskynder alle der læser dette 

blad til fortsat at fremsende indlæg. Vi 

efterlyser især indlæg der har en generel 

interesse for vore medlemmer. Autoreferater 

fra afhandlinger inden for DSTH’s 

interesseområder kan frit fremsendes og vil 

blive bragt løbende. 

Indlæg vedlægges i elektronisk form 

sammen med et identisk print af materialet. 

For at lette det redaktionelle arbejde bør 

indlægget ikke formateres unødigt (ingen 

tabuleringer og manuel orddeling). Der 

må anvendes fed og kursiv samt variation 

i skriftstørrelsen for at anskueliggøre 

ønskede fremhævelser, mellemrubrikker 

og overskrifter m.m. Brug ens markering 

for det samme gennem hele materialet. 

Redaktionen forbeholder sig dog ret til at 

foretage typografiske tilretninger af hensyn 

til bladets samlede layout. 

Gode tegninger kan vedlægges til indscanning. 

Udvalgte artikler eller PowerPointpræsentationer 

lægges parallelt ud på 

DSTH’s hjemmeside (www.dsth.dk) 

Kolofon 

DSTH’s sekretariat 

Att.: Birthe Søgaard Andersen 

Odense Universitetshospital 

Kardiologisk Afdeling B 

Søndre Boulevard 29 

5000 Odense C 

Telefon: 66 11 33 33 

E-mail: bsa@dadlnet.dk 

WEB-udvalg 

Torben Bjerregaard Larsen (webmaster) 


Uddannelsesudvalg 



Maja Jørgensen 


Et grafisk element som indgår i et Word 

eller WP-dokument, bedes om muligt også 

vedlagt som EPS- eller TIFF-fil. Er dette ikke 

muligt, kan grafiske elementer vedlægges 

som print (i god kvalitet) til indscanning. 

Annonceinformation – se www.dsth.dk. 

Deadlines 2005 

Blad 5, udkommer medio dec.: 28. november 

Hjemmesiden (www.dsth.dk) 

Indlæg og præsentationer fra private sendes 

til DSTH’s webmaster Torben Bjerregaard 

Larsen (webmaster@dsth.dk). Materialet 

vil efter vurdering af bestyrelsen kunne 

lægges ud på hjemmesiden. Det vil på 

kontraktvilkår være muligt for Industrien 

at få præsenteret de nyeste resultater 

inden for tromboseområdet. Interesserede 

bedes kontakte Sponsorudvalget 

(sponsor@dsth.dk). 

Redaktionel tilrettelæggelse og produktion 

Tuen-media/TM Infolink 

4 | 2005 Side 

Udvalg 

Indlæg til DSTH-Forum

We improve healthcare 

Marevan ® 

(warfarin) 

Produktinformation Marevan ® (warfarin) Indikationer: Forebyggelse og behandling af dyb tromboflebit og tromboemboliske komplikationer. Dosering: Behandling med perorale antikoagulantia har et profylaktisk formål, 

og det er derfor vigtigt, at behandlingen startes i tide, og at den fører til opnåelse af et terapeutisk INR niveau. Målet er for de fleste patienter en INR værdi mellem 2,0 og 3,0. Hos patienter, der ikke tidligere har været i warfarin 

behandling, startes behandlingen med 2 tabletter (5 mg) 1 x daglig i 4 dage. På dag 5 måles INR, og der doseres herefter individuelt. Hos patienter, der tidligere har været i warfarin behandling, indledes med dobbelt dosis af 

tidligere vedligeholdelsesdosis i 2 dage, hvorefter der fortsættes med den tidligere kendte dagsdosis indtil første INR måling. Hele døgndosis skal gives på én gang, og på samme tid hver dag. Hos patienter med aktiv 

tromboembolisk sygdom suppleres den indledende behandling med heparin, indtil INR har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn. Ligeledes skal patienter med kendt mangel på protein C eller protein S altid have supplerende 

heparin ved indledning af warfarin behandling. Tilsætning til infusionsvæske: Marevan ® 211634 · 

kan kun tilsættes isotonisk natriumklorid infusionsvæske, og da kun som eneste lægemiddel. Overdosering: Blødning. Behandling: AS 

Indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat, koncentrater indeholdende koagulations-faktorerne II+VII+X eller frisk frosset plasma normaliserer koagulationsevnen omgående. Indgift af K-vitamin har først klinisk virkning efter 

6-8 timer og fuld virkning efter ca. 1 døgn. Større doser K-vitamin kan vanskeliggøre genindstilling af behandlingen. Kontraindikationer: Hæmoragisk diatese, aktiv ulcus ventriculi eller duodeni, udtalt leverinsufficiens, 

uræmi, svær hypertension, alkoholisme, graviditet før 12. svangerskabsuge og efter 36. svangerskabsuge. Bivirkninger: Blødning. Sjældent ses erytem, hårtab, diarré og feber. Interaktioner: En række medikamenter øger Produktion 

virkningen af warfarin. Blandt de vigtigste er bredspektrede antibiotika, salicylater, fibrater, NSAID-præparater, fenytoin, perorale antidiabetika og paracetamol i større doser (>9 g/uge). Carbamazepin, colestyramin, 

griseofulvin, barbiturater, rifampicin og naturlægemidlet perikum nedsætter virkningen af warfarin. Graviditet: Bør ikke anvendes i 1. trimester og efter 36. svangerskabsuge. Bør i den mellemliggende periode kun anvendes Grafisk 

på tvingende indikation. Amning: Kan anvendes. Priser (AUP) og pakninger pr. 9. juli 2001: Injektionssubssans 15 mg 5 htgl. + solvens kr. 217,35 tabletter af 2,5 mg 100 stk.: kr. 60,60 250 stk.: kr. 111,25. For dagsaktuelle 

priser se venligst www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskud: Tilskudsberettiget. Produktinformationen er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit 

rekvireres fra Nycomed. Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 1, Postboks 88, 4000 Roskilde . Tlf. 46 77 11 11. Fax: 46 75 48 42. www.nycomed.dk Grønager’s

formanden skriver: 

Bridge over troubled water 

En stadig stigende del af befolkningen får antitrombotisk 

behandling til forebyggelse og behandling af tromboemboliske 

sygdomme. Alene oral AK-behandling med 

vitamin K-antagonister gives nu til 0,9% af befolkningen 

svarende til ca. 50.000 mennesker i Danmark. Indikationen 

for behandlingen er i reglen baseret på resultater 

af randomiserede, placebokontrollerede undersøgelser, 

så alt skulle være i skønneste orden. Der er imidlertid 

perioder, hvor gennemførelse af den antitrombotiske 

behandling kan være problematisk, fx i forbindelse med 

invasive procedurer. Her vil uændret behandling være 

ledsaget af høj risiko for blødningskomplikationer, mens 

pause med behandlingen kan udløse tromboemboliske 

komplikationer. Gennemførelse af en operation eller 

anden invasiv procedure hos patienter i antitrombotisk 

behandling er således en balanceakt, hvor man forsøger 

at regulere behandlingen, så summen af alvorlige blødningskomplikationer 

og tromboemboliske komplikationer 

bliver mindst mulig. 

Der er ofte problemer med regulering af behandling med 

vitamin K-antagonister i forbindelse med operationer, 

idet det er vanskeligt hurtigt at regulere INR ned og op. 

Indgift af vitamin K har først fuld virkning 1½ døgn 

efter indgiften. Virkningen kan fremskyndes ved at give 

højere dosis, men så vil det være et problem at få INR 

til at stige igen i op mod en uge efter operationen. 

Man kan få INR normaliseret hurtigt ved indgift af friskfrosset 

plasma, men denne metode bør af hensyn til risikoen 

for overførsel af blodbårne sygdomme ikke anvendes 

rutinemæssigt. Rekombinant faktor VIIa kan også 

bruges til hurtig normalisering af INR, men metoden 

bør på grund af prisen kun anvendes som sidste udvej. 

I langt de fleste tilfælde nedregulerer man INR ved at 

holde pause med AK-behandlingen. Under pausen vil 

der være en periode, hvor INR er for lav til at give god 

beskyttelse mod tromboemboliske komplikationer, men 

samtidig for høj til at det påtænkte indgreb kan foretages. 

I denne ‘gråzone’ og frem til, at INR postoperativt er 

tilbage i terapeutisk niveau, kan man give heparin som 

tromboseprofylakse. Fordelen ved heparinbehandling 

sammenlignet med oral AK-behandling er, at heparinbehandlingen 

hurtigt kan reguleres ned og op. Man kan 

derfor bruge heparinbehandling til at bygge bro over den 

perioperative periode med subterapeutisk niveau af INR. 

‘Heparin bridging’ har de senere år været meget omtalt 

i amerikansk faglitteratur. Talrige regimer har været afprøvet 

og mange anbefales, selv om de ikke har været afprøvet 

i kontrollerede undersøgelser. Heparin bridging er 

utvivlsomt en god idé hos patienter, med høj tromboserisiko 

og langsom omsætning af vitamin K-antagonister, 

fx patienter, der behandles med fenprocoumon på grund 

af mekanisk hjerteklapprotese. Hos patienter med lav 

tromboserisiko er der derimod risiko for at en mulig 

gunstig effekt af heparin bridging ophæves af en højere 

incidens af alvorlige blødningskomplikationer. 

Heparin bridging og en række andre emner vedrørende 

håndtering af antitrombotisk behandling ved invasive 

procedurer er emnet for det videnskabelige møde forud 

for generalforsamlingen i DSTH den 17. november på 

Skejby Sygehus. Ved mødet præsenterer en arbejdsgruppe, 

som i løbet af året har diskuteret dette emne, resultaterne 

af deres overvejelser og fremlægger en rapport til 

diskussion. Vi håber på stort fremmøde og livlig diskussion. 

Se annonce for møde og generalforsamling længere 

fremme i bladet. 

Jeg ser også gerne mere diskussion i DSTHForums spalter. 

Til dette nummer af bladet har jeg skrevet en artikel om 

dosering af lavmolekylære hepariner til gravide. Det er 

et område, hvor der er plads til mange meninger, da der 

kun foreligger få kontrollerede studier. Jeg har taget 

emnet op, fordi en række farmakokinetiske studier tyder 

på, at mange gravide med høj tromboserisiko får for 

lave doser af lavmolekylære hepariner. Skriv en kommentar 

hertil, eller send læserbreve om andre emner, herunder 

gerne forslag til emner for artikler eller kommende 

møder. 


Formand for DSTH 

4 | 2005 Side

Side 

Generalfors17.11 

Møde & Ordinær generalforsamling 

Dansk Selskab for Trombose & Hæmostase 

afholder møde efterfulgt af ordinær generalforsamling. 

Torsdag den 17. november 2005 kl. 16.00-18.00 

Auditorium B, Skejby Sygehus 

Program 

15.30–16.00: 

Kaffe, te, sandwich. 

16.00–18.00: 

Fremlæggelse af rapport fra arbejdsgruppe: 

Håndtering af antitrombotisk behandling ved 

invasive procedurer 

Chairmen: 

Birthe Søgaard Andersen og Lene Hjerrild Iversen 

Arbejdsgruppens øvrige medlemmer: 

Jan Aagaard, Lars Borris, Steen Husted, Jørgen 

Ingerslev, Maja Jørgensen, Jørn Dalsgaard Nielsen, 

Morten Schnack Rasmussen 

Emner: 

Farmakologi og farmakokinetiske studier af 

antitrombotiske midler 

· Trombocythæmmende midler 

· Heparin og vitamin K-antagonister 

· Nye antitrombotiske midler 

Risikovurdering 

· Blødningsrisiko og tromboserisiko 

Regulering af antitrombotisk behandling ved 

invasive procedurer 

· Generelle retningslinier 

· Specielle patientgrupper 

18.00–18.15: 

Pause 

Dagsorden for ordinær generalforsamling 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning fra bestyrelse og faste råd og udvalg 

udpeget af bestyrelsen 

3. Godkendelse af regnskab 

4. Budget og fastlæggelse af kontigent for 2006 

5. Valg til bestyrelse 

Lene Iversen, Steen Husted, Mogens Stender og 

Søren Risom Kristensen udtræder af bestyrelsen. 

Ingen af disse kan genvælges. 

6. Eventuelt 

Efter generalforsamlingen serveres et let traktement 

i kantinen, sponsoreret af Nycomed A/S. 


Formand 

DSTH-Forum

lMWH under graviditet og post partum 

Forebyggelse og behandling af tromboemboliske 

sygdomme med lavmolekylære hepariner under 

graviditet og post partum 

Jørn Dalsgaard Nielsen & Maja Jørgensen, Trombosecentret, Klinisk-biokemisk afdeling, 

Universitetshospitalet Gentofte 

Graviditet er forbundet med øget risiko for venøs 

tromboembolisk sygdom (VTE), og det er efterhånden 

blevet almindeligt, at gravide, der skønnes at have særlig 

risiko for VTE tilbydes forebyggende behandling med 

lavmolekylært heparin (LMH). Alligevel er incidensen af 

VTE under graviditet fortsat stigende (Figur 1), og det 

engelske dataregister Confidential Enquiry into Maternal 

and Child Health viser, at tromboembolisme fortsat er 

den hyppigste årsag til maternel død, hyppigere end 

præeklampsi, blødning og sepsis tilsammen (1-4). 

DVT/10.000 

15 

10 

5 

1979-81 

1982-84 

1985-87 

1988-90 

1991-93 

1994-96 

Figur 1. Data fra det amerikanske National Hospital 

Discharge Survey (se ref. 2). 

1997-99 

Der kan være flere forklaringer på den observerede 

stigning i hyppigheden af VTE. Det er muligt, at der 

påvises flere tilfælde, dels fordi man generelt er blevet 

mere opmærksom på VTE som komplikation til graviditet, 

men også fordi anvendelsen af farve-Doppler ultralydscanning 

til diagnostik af dyb venetrombose (DVT) 

er blevet udbredt. Tidligere anvendte man flebografi, 

og den undersøgel-se er muligvis blevet brugt i utilstrækkeligt 

omfang af (ubegrundet) frygt for at påføre 

fosteret stråleskader. Det er også muligt, at stigningen er 

reel og skyldes, at gennemsnitsalderen for gravide gennem 

en årrække har været stigende. Endelig bør man 

være opmærksom på, at den givne profylakse med LMH 

i en del tilfælde kan have været utilstrækkelig, fordi 

man ikke har taget hensyn til, at LMH har lavere effekt 

per dosisenhed hos gravide end hos ikke-gravide kvinder. 

Risikovurdering 

Risikoen for VTE i forbindelse med graviditet og puerperium 

stiger eksponentielt med kvindens alder og er 

omkring 2:1000 hos kvinder over 35 år. Risikoen for 

VTE hos gravide er 5-10 gange højere end for ikkegravide 

kvinder i samme alder (5-6). Hvis der fandtes 

en nem, billig og fuldstændig bivirkningsfri metode til 

forebyggelse af VTE, burde alle gravide tilbydes tromboseprofylakse. 

Men sådan er virkeligheden ikke. LMH 

medfører ligesom andre antitrombotiske midler en øget 

risiko for blødning. Risikoen for alvorlige blødningskomplikationer 

ved behandling af gravide med LMH 

er typisk i størrelsesordenen 0,5-2 %, men afhænger 

af naturligvis af dosis og varighed af behandlingen. 

Heparininduceret trombocytopeni og trombose (HITT) 

ses ved langtidsbehandling med ufraktioneret heparin 

(UFH) hos 1-3% af patienterne, men kun hos 0,2-0,8% 

af patienter, der langtidsbehandles med LMH (7). 

Osteoporotiske frakturer ses ligeledes sjældnere ved 

behandling med LMH end med UFH. Der har hidtil 

kun været beskrevet et enkelt tilfælde af osteoporotisk 

columnafraktur hos gravide behandlet med dalteparin 

15.000 IE dgl. i 36 uger (8). Imidlertid er der for nylig 

fra ét center beskrevet 3 tilfælde af osteoporotisk knoglefraktur 

hos gravide behandlet med tinzaparin, så risikoen 

for heparininduceret osteoporose er ikke negligabel 

(9). Alt i alt er risikoen for alvorlige bivirkninger ved 

behandling med LMH dog klart lavere end ved brug af 

UFH, der derfor må betragtes som obsolet. 

4 | 2005 Side

Side 


Ved stillingtagen til, om en gravid bør behandles med 

LMH, må man først søge at danne sig et skøn over, 

om risikoen for tromboemboli uden profylakse er 

højere end risikoen for, at behandlingen medfører 

blødning med irreversible følger eller andre alvorlige 

komplikationer. Hvis det er tilfældet, er opgaven derefter 

at vælge en LMH-dosis, der matcher den foreliggende 

risiko. 

Ved risikovurderingen skelner man mellem forskellige 

typer af risici (venøs, arteriel og placentær TE), og man 

forsøger at danne sig et skøn over vægten af de foreliggende 

risikofaktorer (lav, middel, høj og meget høj 

risiko). Denne vurdering kan være vanskelig, dels fordi 

ikke alle risikofaktorer er tilstrækkeligt epidemiologisk 

belyst, og dels fordi der i en del tilfælde foreligger 

flere risikofaktorer med ukendt interaktion. Tabel 1 

viser et skøn over forskellige biokemiske risikofaktorers 

kliniske betydning. 

Biokemiske risikofaktorer 

1. Lav risiko 

Heterozygot FV Leiden 

Heterozygot protrombin G20210A 

Anticardiolipinantistof i lav titer 

Let homocysteinæmi 

2. Intermediær risiko 

>1 Lav risikofaktor 

Homozygot FV Leiden 

Homozygot protrombin G20210A 

Protein C-mangel 

Protein S-mangel 

Lupusantikoagulans 

Anticardiolipinantistof i høj titer 

Svær homocysteinæmi 

3. Høj risiko 

>1 Intermediær risikofaktor 

Antitrombinmangel* 

Tabel 1. *) Substitueres med antitrombinkoncentrat i forbindelse 

med fødsel og puerperium. 

Nogle risikofaktorer indeholder et spektrum af risici. 

Fx er ‘tidligere DVT’ en risikofaktor, men risikoen 

afhænger i betydelig grad af, om det var en traumatisk 

betinget eller spontant opstået DVT, og om trombosen 

har medført et mere eller mindre udtalt posttrombotisk 

syndrom. Recidivrisikoen efter en spontan DVT er 3-4 

gange højere end efter en traumatisk betinget DVT. 

Desuden har det betydning, om der ved blodprøver i 

forbindelse med venetrombosen er påvist transitoriske 

eller permanente trombosedisponerende faktorer. 

Af en nyligt publiceret oversigtsartikel om forebyggelse 

og behandling af VTE med LMH hos gravide fremgår 

det, at der aktuelt findes 81 artikler omfattende i alt 

2.931 patienter (9). Hovedparten af artiklerne beskriver 

behandling af små patientserier, og kriterierne for 

anvendelse af LMH og de anvendte doser af LMH 

har varieret væsentligt. Der er en åbenbar mangel på 

større, randomiserede, placebokontrollerede undersøgelser, 

men disse vil næppe kunne gennemføres. 

For fem år siden måtte man opgive at gennemføre en 

større placebokontrolleret undersøgelse i England, da 

et stort flertal af patienterne, som opfyldte inklusionskriterierne, 

ikke ønskede at deltage i studiet (10). 

Fremtidige undersøgelser må derfor forudses at være 

registerbaserede eller baseret på sammenligning af aktive 

behandlingstilbud. 

Selv om der endnu er problemer med at kvantitere 

betydningen af de mange risikofaktorer, der er beskrevet 

de seneste årtier, bør risikoevaluering alligevel forsøges 

ud fra teorien om, at en usikker klassifikation er bedre 

end ingen klassifikation. Klassifikationen bruges til 

valg af LMH-dosis: 0 → lav → intermediær → høj. 

Dosering af LMH 

LMH virker ligesom UFH ved at potensere antitrombins 

hæmmende virkning på faktor Xa og andre af 

koagulationssystemets serinproteaser. Aktiveret partiel 

tromboplastintid (APTT) bruges til at monitorere 

effekten af UFH, men analysen er ikke særligt følsom 

for LMH’s virkning på antitrombin. Derimod er analysen 

anti-faktor Xa (aXa) egnet til kvantitering af 

effekten af både UFH og LMH. Der er udført talrige 

farmakokinetiske undersøgelser på raske personer og 

forskellige patientkategorier, hvor man har sammenholdt 

aXa med den kliniske effekt af LMH. Undersøgelserne 

har vist, at aXa stiger til maksimalt niveau 3-4 timer 

efter injektion af LMH i abdominal subcutis, og der 

DSTH-Forum


er fundet god korrelation mellem aXa maksimum og den 

kliniske effekt af LMH. Man kan således anvende aXa til 

monitorering af LMH-behandling, og almindeligvis stiler 

man mod et aXa maximum på 0,2-0,4 IE/ml ved profylaktisk 

behandling og 0,5-1,0 IE/ml ved terapeutisk 

behandling. For at opnå disse niveauer skal der, afhængigt 

af det valgte LMH-præparat, typisk gives henholdsvis 

30-70 IE/kg og 150-200 IE/kg. Der er normalt ikke behov 

for monitorering, da effekten af LMH er ret forudsigelig, 

såfremt nyrefunktionen er normal. LMH gives i faste 

profylaksedoser og i vægtjusterede terapidoser. 

Hos gravide gør særlige forhold sig dog gældende. I løbet 

af graviditeten sker der ikke blot en vægtøgning, men 

også en 50% stigning i blodvolumen og glomerulær filtrationshastighed 

(11, 12). Ændringerne i blodvolumen 

og glomerulær filtration begynder i 1. trimester og når 

et plateau i 30. gestationsuge. Desuden ses der under 

graviditeten en stigende produktion af heparinbindende 

proteiner og placentær heparinase (12). Samlet betyder 

disse ændringer, at gravide skal have højere doser af 

LMH, for at man kan opnå den samme effekt som hos 

ikke-gravide. 

Flere undersøgelser har dokumenteret den faldende 

effekt af LMH under graviditet og vist, at der kan være 

betydelige interindividuelle forskelle (13-17). Man kan 

kompensere for den faldende effekt ved at øge dosis af 

LMH, men dosisjustering bør være ledsaget af bestemmelse 

af aXa maksimum. Til langt de fleste gravide, hvor 

LMH-profylakse findes indiceret, kan LMH gives i fast 

dosering, svarende til de doser, der gives som profylakse 

ved hofte- og knækirurgi og til medicinske patienter. 

Men hos patienter, hvor der kræves høj aXa-aktivitet, 

er dosisjustering vigtig. Når man tidligere har set ringe 

effekt af UFH og LMH hos gravide kvinder med mekanisk 

hjerteklapprotese, skyldes det antagelig utilstrækkelig 

dosering. Hos disse patienter bør LMH-behandling 

indledes med 100-120 IE/kg sc x 2 dgl., hvorefter dosis 

justeres, så aXa 3-4 timer efter injektionen ligger på 

1,0-1,2 IU/ml (18). 

Hos andre gravide med høj tromboserisiko anbefales 

LMH-dosis også fordelt på to daglige injektioner, da 

den hurtigere elimination af LMH hos gravide kan betyde 

utilstrækkelig antikoagulant effekt i timerne inden 

næste injektion, hvis injektionerne gives med 24 timers 

interval. Dette interme-diære højdosisregime (LMHinitialdosis: 

70-100 IE/kg x 2 dgl., målværdi for aXa- 

maks.: 0,5 – 1,0 IE/ml) anvendes dels til profylakse hos 

højrisikopatienter og dels ved behandling af VTE under 

graviditet. 

Under graviditet ses en gradvis stigning i D-dimer og 

trombin-antitrombinkomplekser (TAT), som udtryk for 

tiltagende prokoagulant aktivitet under graviditeten. 

Bombeli et al. brugte D-dimer og TAT til vejledning ved 

dosering af LMH i en undersøgelse, hvor de gav LMH til 

gravide med in-termediær til høj TE-risiko (19). Initialdosis 

af LMH var 5.000 IE sc x 1 dgl. Hvis patientens 

D-dimer eller TAT steg til over refrenceværdi + 2 standarddeviationer 

hos ‘normale’ gravide i samme gestationsuge, 

blev LMH-dosis øget. I 40. gestationsuge var middel 

LMH-dosis 11.200 IE dgl. 

Gravide med let øget tromboserisiko, fx i form af tidligere 

traumatisk betinget VTE uden posttrombotiske 

følger, følges under graviditeten uden LMH-profylakse 

(‘watchful waiting’) (20-21). Den gravide bør informeres 

om, at der er en let øget risiko for VTE under graviditeten, 

men der gives ingen medicin herfor, da risikoen for 

blodpropper er så lille, at den er mindre end risikoen 

for alvorlige bivirkninger af medicinen. Den gravide bør 

endvidere være orienteret om symptomerne på VTE og 

vide, at hun straks bør søge læge, hvis der skulle opstå 

tegn herpå. Eventuelt kan D-dimer eller TAT anvendes 

til vurdering af prokoagulant aktivitet. LMH bør overvejes 

post partum og end-videre, såfremt der under graviditeten 

opstår yderligere trombosedisponerende omstændigheder, 

fx strikt sengeleje, kirurgi mv. 

Til gravide med moderat øget tromboserisiko kan man 

i de fleste tilfælde give fast dosis af LMH, svarende til 

ortopædkirurgiske profylaksedoser. Monitorering af aXa 

er sjældent nødvendigt, men er ønskelig hos gravide 

med højt BMI (dosisforslag: 75 IE/kg dgl.) og ved stærkt 

nedsat nyrefunktion (evt. dosisreduktion). Målværdi for 

aXa: 0,2-0,4 IE/ml. Gravide med moderat til stærkt øget 

tromboserisiko behandles med højere doser af LMH, og 

monitorering af aXa er da indiceret, for at kontrollere, at 

man faktisk opnår den ønskede effekt af LMH. 

Graduerede kompressionsstrømper anbefales til gravide 

med tidligere DVT og bør sikkert også anbefales til gravide 

uden tidligere DVT, hvis de har høj VTE-risiko, men 

der findes ingen kontrollerede undersøgelse på dette 

område. Hvis kompressionsstrømper ordineres, bør de 

anvendes til mindst 6 uger post partum, da den øgede 

4 | 2005 Side

Side 10 


tromboserisiko fortsætter i nogle uger efter nedkomsten. 

Tilsvarende bør behandling med LMH også fortsætte 

i mindst 6 uger post partum eller afløses af behandling 

med en vitamin K-antagonist. 

Da risikoen for VTE under graviditet stiger markant 

allerede i første trimester, bør gravide, hvor tromboseprofylakse 

er indiceret, starte herpå, så snart der 

er konstateret levende intrauterin graviditet. Gravide, 

som er i peroral AK-behandling, bør inden udgangen 

af 6. gestationsuge skifte til LMH, hvorved embryopati 

og kumarininducerede fosterblødninger undgås. 

Tabel 2 viser forslag til LMH-regimer klassificeret 

efter TE-risiko, tabel 3 giver forslag til anvendelsen 

af disse regimer hos gravide uden aktuel tromboembolisk 

sygdom, og tabel 4 viser forslag til regulering 

af LMH-behandling omkring fødslen. De foreslåede 

regimer er baseret på studie af referencelistens litteratur, 

egne data (22), supplerende læsning og analogi til 

LMH-regime 

I 

II 

III 

IV 

Tabel 2. LMH-regimer 

Docering 

‘Watchful waiting’ 

LMH gives ved abnorm stigning i D-dimer 

eller TAT og ved symptomer på TE. 

Post partum bør LMH-profylakse overvejes 

LMH-profylakse i fast dosis 

Fragmin: 5.000 IE sc x 1 dgl. 

Innohep: 4.500 IE sc x 1 dgl. 

Klexane: 40 mg sc x 1 dgl. 

Normalt ingen aXa-monitorering 

Målværdi for aXa-maks.: 0,2 – 0,4 IE/ml 

LMH i intermediær, monitoreret dosering 

Initialdosis: 60-100 IE/kg x 2 dgl. 


LMH i høj, monitoreret dosering 

Initialdosis: 100-120 IE/kg x 2 dgl. 


forebyggelse og behandling af tromboemboliske sygdomme 

hos ikke-gravide patienter. Der er således hverken 

tale om ren evidensbaseret medicin eller resultat 

af en konsensuskonference. Tanken med denne artikel 

var at give et så konkret bud som muligt på, hvordan 

LMH med vor nuværende erfaringer bør anvendes hos 

gravide, vel vidende, at vi på mange områder savner 

evidens for effekt og sikkerhed af behandlingen. Fra 

en række nyere farmakokinetiske undersøgelser ved 

vi dog, at effekten af LMH aftager under graviditet. 

Man må derfor opfordre til, at effekten af terapeutiske 

doser af LMH monitoreres, at høje doser deles i 

to daglige injektioner, og at man til profylakse bruger 

doser, der mindst svarer til doserne ved større ortopædkirurgi. 

Artiklen skal ses som et oplæg til diskussion, så vi 

håber at modtage læserbreve om dette emne til de 

kommende numre af DSTHForum. 

DSTH-Forum


Tromboserisiko hos gravide uden aktuel 

tromboembolisk sygdom 

Ingen tidligere VTE 

+ Bio-(1) 

+ Bio-(2) 

+ Bio-(3) 

Tidligere posttraumatisk VTE 

+ Bio-(0-1) - PTS 

+ Bio-(2) - PTS II 

+ Bio-(3) - PTS III 

+ Bio-(0-1) + PTS 

+ Bio-(2-3) + PTS 

Tidligere idiopatisk VTE 

+ Bio-(0-2) - PTS 

+ Bio-(3) - PTS 

+ Bio-(0-1) + PTS 

+ Bio-(2) + PTS 

+ Bio-(3) + PTS 

Tidligere placentakomplikationer* 

+ Bio-(1-2) 

+ Bio-(3) 

Arteriel TE-risiko* 

Tidligere arteriel TE 

Mekanisk hjerteklap 

Tidspunkt 

Før fødslen 

Fødselsdøgnet 

Post partum 

Regulering af LMH 

Tabel 4. Regulering af LMH omkring fødslen. 

LMH-regime 

I 

II 

III 

I 

II 

III 

II 

III 

II 

III 

II 

III 

IV 

II 

III 

II-III 

IV 

Tabel 3. Biokemiske risikofatorer 1-3 

(Bio-(1-3)) fremgår af tabel 1. 

*) Hos gravide med lupus antikoagulans 

og/eller arteriel TE-risiko kombinere 

LMH-behandling med acetylsalicylsyre 

75 mg dgl. 

Hold pause med LMH, når fødslen går i gang eller sættes i gang. Hvis elektiv sectio 

findes indiceret hos en gravid, der får LMH i terapeutisk dosis, bør indgrebet udføres 

18-24 timer efter seneste LMH-dosis. 

Epidural analgesi kan anvendes, såfremt epikateter anlægges og senere fjernes tidligst 

12 timer efter sidste LMH profylaksedosis og 24 timer efter sidste terapeutiske dosis. 

Hvis der er alvorlig blødning under fødslen, og der nogle timer tidligere er givet en høj 

dosis LMH, kan der gives protaminsulfat for at nedsætte effekten af LMH. Inj. protaminsulfat 

10 mg (1 ml) ophæver virkningen af 1.000 IE heparin. Protamindosis bør højest 

være svarende til halvdelen af den givne LMH-dosis, da noget allerede er elimineret, 

og da overdosis af protaminsulfat også giver blødningstendens. 

LMH-behandling genoptages 6-9 timer efter fødslen, hvor der gives en profylaksedosis 

svarende til LMH-regime II med mindre der er påfaldende blødning. 

I første døgn post partum gives LMH-regime II med mindre der er betydende blødning. 

I 2. eller 3. døgn, afhængig af evt. blødning, øges LMH-dosis til samme niveau som før 

fødslen. 

Hvis der er indikation for behandling med vitamin K-antagonist, kan denne behandling 

indledes allerede i fødselsdøgnet. Hvis dosis af vitamin K-antagonisten er kendt fra 

tidligere behandling, genoptages behandlingen med denne dosis, og INR kontrolleres 

efter 5-7 dage. Hvis patienten ikke tidligere har været i oral AK-behandling, indledes 

behandlingen med warfarin 5 mg dgl. i 4 dage og kontrol af INR dag 5. LMH seponeres, 

når INR har været >2 i mindst 2 dage. 

4 | 2005 Side 11

Langtidsbehandling 

Pfi zer Danmark 

Lautrupvang 8 

2750 Ballerup 

Tlf. 44 20 11 00 

www.pfi zer.dk 

til cancer patienter 

med venøs trombose 

● 52% risikoreduktion for gentagen venøs trombose 

(VTE) ved 6 måneders Fragmin ® (dalteparin) 

behandling sammenlignet med peroral AK-behandling* 

hos cancer patienter med VTE 1 . 

● Øger ikke risikoen for blødning sammenlignet med 

peroral AK-behandling*. 

* AK-behandling = warfarin eller phenprocoumon 

Produktresume og referencer på side 18

eferencer 

1. Greer IA. Thrombosis in pregnancy: maternal and fetal issues. Lancet 1999;353:1258–65. 

2. Stein PD, Hull RD, Kayali F et al. Venous thromboembolism in pregnancy: 21-year trends. Am J Med 2004; 

117:121–5. 

3. Andersen BS, Steffensen FH, Sørensen HT et al. The cumulative incidence of venous thromboembolism during 

pregnancy and puerperium — an 11 year Danish population-based study of 63,000 pregnancies. Acta Obstet 

Gynecol Scand 1998;77:170–173. 

4. http://www.cemach.org.uk/publications/wMD2000_2002/content.htm (læst 07.09.2005). 

5. Greer IA. Prevention of venous thromboembolism in pregnancy. Best Practice Res Clin Haematol 2003;16;261-78. 

6. Samama MM for the Sirius Study Group. An epidemiologic study of risk factors for deep vein thrombosis in 

medical outpatients: the Sirius study. Arch Intern Med 2000;160:3415–20. 

7. Rauova L, Poncz M, McKenzie SE et al. Ultralarge complexes of PF4 and heparin are central to the pathoge - 

nesis of heparin-induced thrombocytopenia. Blood. 2005;105:131-138. 

8. Hunt BJ, Doughty HA, Majumdar G, et al. Thromboprophylaxis with low molecular weight heparin (Fragmin) 

in high risk pregnancies. Thromb Haemost. 1997;77:39-43. 

9. Greer IA, Nelson-Piercy C. Low-molecular-weight heparins for thromboprophylaxis and treatment of venous 

thromboembolism in pregnancy: a systematic review of safety and efficacy. Blood 2005;106:401–7. 

10. Gates S, Brocklehurst P, Ayers S et al. Thromboprophylaxis and pregnancy: two randomized controlled pilot 

trials that used low-molecular-weight heparin. Am J Obstet Gynecol 2004;191:1296–303. 

11. Anderson GD. Pregnancy-induced changes in pharmacokinetics : a mechanistic-based approach. Clin Pharma- 

cokinet. 2005;44:989-1008. 

12. Barbour LA, Smith JM, Marlar RA. Heparin levels to guide thromboembolism prophylaxis during pregnancy. 

Am J Obstet Gynecol 1995;173:1869-73. 

13. Pettilä V, Kaaja R, Leinonen P et al. Thromboprophylaxis with low molecular weight heparin (dal-teparin) in 

pregnancy. Thromb Res 1999;96:275–82. 

14. Brennand JE, Walker ID, Greer IA. Anti-activated factor X profiles in pregnant women receiving antenatal 

thromboprophylaxis with enoxaparin. Acta Haematol 1999;101:53–55. 

15. Sephton V, Farquharson RG, Topping J et al. A longitudinal study of maternal dose response to low molecular 

weight heparin in pregnancy. Obstet Gynecol 2003;101:1307–11. 

16. Norris LA, Bonnar J, Smith MP et al. Low molecular weight heparin (tinzaparin) therapy for moderate risk 

thromboprophylaxis during pregnancy. A pharmacokinetic study. Thromb Haemost 2004;92:791-6. 

17. Barbour LA, Oja JL, Schultz LK. A prospective trial that demonstrates that dalteparin requirements increase in 

pregnancy to maintain therapeutic levels of anticoagulation. Am J Obstet Gynecol. 2004 ;191:1024-9. 

18. Higgins JR. Management of valvular heart disease. State-of-the-art Lecture. Thrombosis Research 2005;115 

Suppl: 32-4. 

19. Bombeli T, Mueller PR, Fehr J et al. Evaluation of an optimal dose of low-molecular-weight heparin for 

thromboprophylaxis in pregnant women at risk of thrombosis using coagulation activation markers. Haemostasis 

2001;31:90-8. 

20. Brill-Edwards P, Ginsberg JS, Gent M et al. Safety of withholding heparin in pregnant women with a history 

of venous thromboembolism. Recurrence of Clot in This Pregnancy Study Group. N Engl J Med 2000;343:1439–44. 

21. Bauersachs RM, Dudenhausen J, Faridi A et al. Safety and efficacy of low-molecular-weight hepa-rin (dalteparin) 

in pregnant women at increased risk of venous thromboembolism: a prospective stratified multicentre trial. 

J Thromb Haemost 2005;3 Suppl 1: abstract OR211. 

22. Jørgensen M, Nielsen JD. The low molecular weight heparin, tinzaparin, is effective and safe in the treatment 

and prophylaxis of venous thromboembolic disease during pregnancy. Blood 2004;104(11) abstract 1774. 

4 | 2005 Side 1

Side 14 

Møde i esC 

NORVIT: The Norwegian Vitamin Trial. 

Steen Husted, Medicinsk-kardiologisk afdeling A, Århus Universitetshospital 

Hans Kræmmer Nielsen, Medicinsk Afdeling, Bræstrup Sygehus 

Ved det årlige møde i ESC (Det europæiske kardiologiselskab) 

i Stockholm, September 2005, blev præsenteret 

NORVIT, som vurderer den kliniske effekt ved sænkning 

af plasma homocystein med vitamin behandling hos 

patienter med myokardieinfarkt (MI). 

Skønt mange epidemiologiske studier har vist, at plasma 

homocystein er en stærk og selvstændig risikofaktor for 

MI og apopleksi, foreligger der ingen større randomiserede 

kliniske studier, som har vurderet, om reduktion 

af plasma homocystein med vitamin substitution 

reducerer risikoen for MI. 

NORVIT er et randomiseret, kontrolleret, dobbeltblindt, 

multicenter studie, der tester hypotesen, at 

langtidsbehandling (3,5 år) med folinsyre, folinsyre/ 

vitamin B6 kombinationen eller vitamin B6 hos 

patienter, som indenfor 7 dage havde haft et MI. 

Patienter: 

NORVIT inkluderede 3749 MI patienter i alderen 

30-84 år (gennemsnit 64 år; 74% mænd) på 35 norske 

hospitaler. Aspirin og beta-blokker blev anvendt hos 

ca 90% og statiner hos 80%. 

Tabel 1. Event Rate (Per 1000 Person-år) 

Studiemedicin: 

Folinsyre 0,8 mg/dag (plus vitamin B12 0,4 mg/dag) 

og vitamin B6 40 mg/dag. Af de inkluderede patienter 

gennemførte 90% at indtage studiemedicinen i hele 

behandlingsperioden. 

Efter 2 måneder faldt plasma homocystein under 

folinsyrebehandling med 28% i forhold til placebo og 

uafhængig af behandling med vitamin B6. Plasma folat 

steg 6-7 gange under folinsyre behandling. 

Resultater: 

Det primære endepunkt, som var en kombination af 

ikke-letalt og letalt MI (inklusive pludselig død) og ikkeletal 

og letal apopleksi, optrådte signifikant hyppigere 

ved kombinationsbehandling sammenlignet med de tre 

øvrige grupper (p=0.029) (Tabel 1). De individuelle 

event rater var ligeledes højere under kombinationsbehandlingen 

end for de tre øvrige behandlingsgrupper 

(Tabel 1 og 2). 

De to grupper, som fik folinsyre, havde en større risiko 

for cancerudvikling end de to grupper, som ikke fik 

folinsyre (relativ risiko 1,4; p=0,08; Tabel 1). 

Folinsyre + Vitamin B6 Folinsyre Vitamin B6 Placebo 

Primær endepunkt 81.6 66.9 70.1 67.2 

MI 73.0 57.5 64.0 59.2 

Død af anden årsag 37.5 28.7 33.4 31.7 

Cancer 12.0 11.9 8.0 9.0 

Tabel 2. Folinsyre + Vibamin B6 vs Kontrol 

Placebo 

M1 og apopleksi 

M1 

Død af anden årsag 

Cancer 

Folinsyre + Vitamin B6 vs Kontrol (kontrol=de tre øvrige behandlingsgrupper) 

RR (Relativ risiko) 95% KI (Konfidens interval) P value 

1.2 

1.2 

1.2 

1.3 

Konklusion: 

NORVIT kunne ikke påvise nogen kausal sammenhæng 

mellem homocystein og aterotrombotisk sygdom. 

Substitutionsbehandling med folinsyre eller i kombination 

med B6 vitamin kan ikke generelt rekommanderes 

til post–MI patienter. Man må dog fortsat anbefale på 

linie med AHA (The American Heart Association), at 

hjertepatientens kost skal være sufficient hvad angår 

folinsyre, vitamin B6 og B12. 

1.0-1.4 

1.0-1.4 

1.0-1.5 

0.8-1.9 

0.3 

0.3 

0.10 

Reference: 

Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteinelowering 

with B-vitamins for secondary prevention of 

cardiovascular disease after acute myocardial infarction. 

Program and Abstracts from the European Society 

of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; 

Stockholm, Sweden. Hot Line II. 

.3 

DSTH-Forum

Side 14 

Møde i esC 

NORVIT: The Norwegian Vitamin Trial. 

Steen Husted, Medicinsk-kardiologisk afdeling A, Århus Universitetshospital 

Hans Kræmmer Nielsen, Medicinsk Afdeling, Bræstrup Sygehus 

Ved det årlige møde i ESC (Det europæiske kardiologiselskab) 

i Stockholm, September 2005, blev præsenteret 

NORVIT, som vurderer den kliniske effekt ved sænkning 

af plasma homocystein med vitamin behandling hos 

patienter med myokardieinfarkt (MI). 

Skønt mange epidemiologiske studier har vist, at plasma 

homocystein er en stærk og selvstændig risikofaktor for 

MI og apopleksi, foreligger der ingen større randomiserede 

kliniske studier, som har vurderet, om reduktion 

af plasma homocystein med vitamin substitution 

reducerer risikoen for MI. 

NORVIT er et randomiseret, kontrolleret, dobbeltblindt, 

multicenter studie, der tester hypotesen, at 

langtidsbehandling (3,5 år) med folinsyre, folinsyre/ 

vitamin B6 kombinationen eller vitamin B6 hos 

patienter, som indenfor 7 dage havde haft et MI. 

Patienter: 

NORVIT inkluderede 3749 MI patienter i alderen 

30-84 år (gennemsnit 64 år; 74% mænd) på 35 norske 

hospitaler. Aspirin og beta-blokker blev anvendt hos 

ca 90% og statiner hos 80%. 

Tabel 1. Event Rate (Per 1000 Person-år) 

Studiemedicin: 

Folinsyre 0,8 mg/dag (plus vitamin B12 0,4 mg/dag) 

og vitamin B6 40 mg/dag. Af de inkluderede patienter 

gennemførte 90% at indtage studiemedicinen i hele 

behandlingsperioden. 

Efter 2 måneder faldt plasma homocystein under 

folinsyrebehandling med 28% i forhold til placebo og 

uafhængig af behandling med vitamin B6. Plasma folat 

steg 6-7 gange under folinsyre behandling. 

Resultater: 

Det primære endepunkt, som var en kombination af 

ikke-letalt og letalt MI (inklusive pludselig død) og ikkeletal 

og letal apopleksi, optrådte signifikant hyppigere 

ved kombinationsbehandling sammenlignet med de tre 

øvrige grupper (p=0.029) (Tabel 1). De individuelle 

event rater var ligeledes højere under kombinationsbehandlingen 

end for de tre øvrige behandlingsgrupper 

(Tabel 1 og 2). 

De to grupper, som fik folinsyre, havde en større risiko 

for cancerudvikling end de to grupper, som ikke fik 

folinsyre (relativ risiko 1,4; p=0,08; Tabel 1). 

Folinsyre + Vitamin B6 Folinsyre Vitamin B6 Placebo 

Primær endepunkt 81.6 66.9 70.1 67.2 

MI 73.0 57.5 64.0 59.2 

Død af anden årsag 37.5 28.7 33.4 31.7 

Cancer 12.0 11.9 8.0 9.0 

Tabel 2. Folinsyre + Vibamin B6 vs Kontrol 

Placebo 

M1 og apopleksi 

M1 

Død af anden årsag 

Cancer 

Folinsyre + Vitamin B6 vs Kontrol (kontrol=de tre øvrige behandlingsgrupper) 

RR (Relativ risiko) 95% KI (Konfidens interval) P value 

1.2 

1.2 

1.2 

1.3 

Konklusion: 

NORVIT kunne ikke påvise nogen kausal sammenhæng 

mellem homocystein og aterotrombotisk sygdom. 

Substitutionsbehandling med folinsyre eller i kombination 

med B6 vitamin kan ikke generelt rekommanderes 

til post–MI patienter. Man må dog fortsat anbefale på 

linie med AHA (The American Heart Association), at 

hjertepatientens kost skal være sufficient hvad angår 

folinsyre, vitamin B6 og B12. 

1.0-1.4 

1.0-1.4 

1.0-1.5 

0.8-1.9 

0.3 

0.3 

0.10 

Reference: 

Bonaa KH. NORVIT: Randomized trial of homocysteinelowering 

with B-vitamins for secondary prevention of 

cardiovascular disease after acute myocardial infarction. 

Program and Abstracts from the European Society 

of Cardiology Congress 2005; September 3-7, 2005; 

Stockholm, Sweden. Hot Line II. 

.3 

DSTH-Forum

Side 1 

Kost og atherotrombose og atherom 

- uudnyttede muligheder 

Videnskabeligt møde 

Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase 

Tirsdag d. 6/12 2005 

Auditoriehuset, bygn. 1250, Wilhelm Meyers Allé, Aarhus Universitet 

Program 

14.30 – 15.00 Kaffe 

Mødeledere: Kim Overvad og Søren Paaske Johnsen 

15.00 – 15.05 Velkomst 

Søren Paaske Johnsen, forskningsleder, PhD, 

Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universiteshospital 

15.05 – 15.30 Update vedr. korn og kornprodukter 

Majken Karoline Jensen, cand scient.san.pub., PhD-stud. 

Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 

15.30 – 15.55 Update vedr. frugt, grøntsager og antioxidanter 

Salka Elbøl Rasmussen, seniorforsker, PhD 

Danmarks Fødevareforskning 

15.55 – 16.20 Update vedr. fisk og flerumættede fedtsyrer 

Erik Berg Schmidt, professor, overlæge, dr.med. 

Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital 

15.45 – 17.10 Hvordan sikres forbindelse mellem videnskab og dagligdag? 

Indlægsholder fastlægges senere 

17.15 – 18.00 Paneldiskussion 

Endeligt mødeprogram vil være at finde på www.dsth.dk inden mødet. 

Deltagelse i mødet er gratis. 

DSTH-Forum

C3/C5 International · august · 2005 

Hurtig og langsigtet 

beskyttelse 

mod 

Myokardieinfarkt 

og Apopleksi * 

Sano -synthelabo A/S part of Group sano -aventis 

Slotsmarken 13 · 2970 Hørsholm 

Tel: 45 16 70 00 · fax: 45 16 70 10 

Lyngby Hovedgade 98 · 2800 Kgs. Lyngby 

Tel: 45 93 05 06 · fax: 45 93 32 50 

hurtigt indsættende - langtidsvirkende * 

Referancer og produktresumé 

se side 18

C3/C5 International · november. 2003 

* CAPRIE, Lancet, 348(13291339)1996, 

Produktresume CURE, N Engl og J referencer Med, 345(494502)2001 

vedr. Plavix (s. 17) 

Produktresumé Plavix ® clopidogrel: Plavix ® 

75 mg lm-overtrukne tabletter. Terapeutisk 

klasse: Plavix ® (clopidogrel) hæmmer 

selektivt bindingen af adenosinfosfat 

(ADP) til dets trombocytreceptor. ATC 

kode: B01A. Indikation: Forebyggelse af 

aterotrombotiske hændelser hos: Patienter 

med myokardieinfarkt (fra få dage, men 

ikke over 35 dage), iskæmisk slagtilfælde 

(fra 7 dage, men ikke over 6 måneder) 

eller påviste perifere kredsløbsforstyrrelser. 

Patienter med akut koronarsyndrom uden 

elevation af ST-segmentet (ustabil angina eller 

myokardieinfarkt uden forekomst af Q-takker) 

i kombination med ASA. Kontraindikationer: 

Overfølsomhed overfor det aktive stof eller 

nogen af indholdsstofferne. Stærkt nedsat 

leverfunktion. Aktiv patologisk blødning 

såsom peptisk ulcus eller intrakraniel 

blødning. Amning. Særlige advarsler og 

forsigtighedsregler: Clopidogrel anvendes 

med forsigtighed til patienter med øget 

risiko for blødning pga. f.eks. traumer eller 

andre lægemidler. Samtidig administration 

af clopidogrel og warfarin anbefales ikke. 

Indtagelse bør seponeres ca. 7 dage før 

planlagte større operationer. Graviditet: Da 

der ikke foreligger kliniske data foretrækkes 

det at clopidogrel ikke anvendes under 

graviditet. Bivirkninger: De mest almindelige 

bivirkninger er dyspepsi, abdominalsmerter, 

diaré og blødninger. Dosering: 75 mg én 

gang dagligt. Hos patienter med akut koronar 

syndrom uden elevation af ST-segmentet 

indledes behandlingen med en enkel initial 

stabiliseringsdosis på 300 mg, herefter 75 

mg én gang dagligt sammen med ASA 75 

– 100 mg. Priser og pakninger (ESP): Tabl. 

75 mg (511832) 28 stk. blister, 535,65 DKK. 

Tabl. 75 mg (511865) 84 stk. blister, 1.531,55 

DKK. Konsultér venligst den fuldstændige 

præparatbeskrivelse inden ordination. 

Udlevering B. Tilskud individuelt. August 2005. 

Produktresume og referencer vedr. Fragmin (s. 12) 

Forkortede produktinformationer, noter og referencer vedr annonce side 12 

Fragmin® (dalteparinnatrium). Injektionsvæske, opløsning 25.000 anti-Xa IE/ml samt injektionsvæske, 

opløsning i fyldt engangssprøjte 12.500 og 25.000 anti-Xa IE/ml. Indikationer: Behandling 

af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer. Forebyggelse af dybe 

venøse tromboser og tromboemboliske komplikationer. Ustabil koronararteriesygdom, dvs. ustabil angina og non Qtak 

myokardie infarkt indtil interventionel behandling kan etableres. Dosering: Voksne: Behandling af symptomatisk 

venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer: I de første 30 dage af behandlingen gives 

200 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt (total daglig dosis bør ikke overstige 18.000 anti-Xa IE). I de 

efterfølgende 5 måneder gives ca. 150 anti-Xa IE/kg s.c. 1 gang daglig ved hjælp af engangssprøjter ud fra doseringsoversigten 

angivet i produktresuméet. Dosisreduktion ved kemoterapi-induceret trombocytopeni og signifi kant 

nyresvigt. Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen, 

1-2 timer før operation 2.500 anti-Xa IE s.c. Herefter 2.500 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller til patienten er 

fuld mobiliseret. Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for trombose (f.eks. total hoftealloplastik): 5.000 

anti-Xa IE s.c. aftenen før operation og herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver aften i 5 dage eller mere afhængigt af 

patientens mobilisation og profylakserutine. Alternativt gives 2.500 anti-Xa IE s.c. 1-2 timer før operation samt 2.500 

anti-Xa IE s.c. 12 timer senere. Herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller mere afhængigt af patientens 

mobilisation og profylakserutine. Behandling af ustabil koronararterie sygdom, dvs. ustabil angina og non 

Q-tak myokardieinfarkt: 120 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 2 gange daglig. Maksimal dosis er 10.000 anti-X IE/12 

timer. Behandlingen bør fortsættes i mindst 6 dage. Revaskularisation: Det anbefales at give Fragmin til patienter, der 

afventer revaskularisation, indtil dagen for den invasive procedure (PTCA og CABG). Efter en initial stabilisering i 5-7 

dage, hvor dosis justeres efter legemsvægt (120 anti-Xa IE/kg legemsvægt 2 gange daglig) gives Fragmin som fast 

dosis på 5.000 anti-Xa IE (kvinder < 80 kg og mænd < 70 kg) eller 7.500 anti-Xa IE (kvinder ≥ 80 kg og mænd ≥ 70 

kg) 2 gange daglig. Den totale behandlingsperiode med Fragmin bør ikke overskride 45 dage. Samtidig behandling 

med lavdosis acetylsalicylsyre anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for dalteparinnatrium. Blødninger 

(f.eks. fra mave-tarmkanal, lunger eller nyrer). Akutte cerebrale insulter. Alvorlige koagulationsforstyrrelser. 

Septisk endocarditis. Skader eller operation på centralnervesystemet, øjne eller ører. Trombocytopeni hos patienter 

med positiv in vitro aggregationstest ved tilstedeværelse af dalteparinnatrium. Ved behandling af akut dyb venøs 

trombose er regional anæstesi kontraindikation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Må 

ikke anvendes i.m. Hos patienter i tromboseprofylaktisk behandling med lavmolekylære hepariner eller heparinoider 

er der risiko for udvikling af epiduralt eller spinalt hæmatom ved neuraxial anæstesi eller spinalpunktur. Dette kan føre 

til langvarig eller permanent lammelse. Risikoen øges ved anvendelse af indlagte epiduralkatetre til administration af 

analgetika eller ved samtidig anvendelse af lægemidler, der påvirker hæmostasen, såsom NSAID, trombocytinhibitorer 

eller andre antikoagulantia. Risikoen synes også at øges ved traumatisk eller gentagen epidural eller spinal punktur. 

Tæt monitorering af patienterne anbefales. Hvis der ses neurologisk beskadigelse er dekompression nødvendig. 

Forsigtighed tilrådes hos patienter med trombocytopeni og blodpladedefekter, alvorlig lever- eller nyreinsuffi ciens, 

ikke kontrolleret hypertension, hypertensiv eller diabetes retinopati og kendt overfølsomhed for heparin og/eller 

lavmolekylære hepariner samt ved højdosis Fragmin-behandling af nyligt opererede patienter. Thrombocyttælling 

anbefales før behandling med Fragmin startes.Hvis et transmuralt myokardieinfarkt opstår hos patienter med ustabilt 

koronararteriesygdom kan trombolytisk behandling være indiceret. Samtidig anvendelse af Fragmin og trombolytisk 

behandling øger blødningsrisikoen. De forskellige lavmolekylære hepariner har forskellige karakteristika og forskellige 

dosisrekommandationer. Det er derfor vigtigt at følge de specifi kke anbefalinger for det enkelte produkt. Der er 

begrænset erfaring med sikkerhed og effekt hos børn. Interaktioner: Samtidig indgift af medicin med virkning 

på hæmostasen, så som acetylsalicylsyre, nonsteroide antiinfl ammatorika, vitamin K-antagonister og Dextran kan 

forstærke den antikoagulerende virkning. Patienter med ustabil koronararteriesygdom bør dog have oral lavdosisacetylsalicylsyrebehandling, 

med mindre dette er specifi kt kontraindiceret. Trombolytika. Graviditet og amning: 

Der er ikke set skadelige virkninger med hensyn til graviditetens forløb eller fosterets og den nyfødtes sundhedstilstand. 

Amning: Erfaring savnes. Bivirkninger: Almindelige: blødninger, subkutant hæmatom på injektionsstedet og 

mild trombocytopeni (type I), som sædvanligvis er reversibel under behandling. Sjældne: hudnekroser og allergiske 

reaktioner. Overdosering: Dalteparinnatriums antikoagulerende virkning kan hæmmes af protamin. Protamin har 

en hæmmende virkning på den primære hæmostase og bør kun anvendes i nødstilfælde. Priser og pakninger 

ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 8. november 2004: Vnr, Lægemiddelform og styrke, Pakningsstørrelse, Pris. 

420471, Injektionsvæske, engangssprøjte 12.500 anti-Xa IE/ml, 10 x 0,2 ml, Kr. 299,70. 001004, Injektionsvæske, 

engangssprøjte 12.500 anti-Xa IE/ml, 25 x 0,2 ml, Kr. 687,80. 420497, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 

anti-Xa IE/ml, 10 x 0,2 ml, Kr. 478,80. 001029, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 25 x 0,2 ml, 

Kr. 909,65. 399733, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 10 x 0,3 ml, Kr. 618,30. 447110, Injektionsvæske, 

engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 5 x 0,4 ml, Kr. 407,65. 447136, Injektionsvæske, engangssprøjte 

25.000 anti-Xa IE/ml, 5 x 0,5 ml, Kr. 500,65. 447151, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 5 x 

0,6 ml Kr. 591,70. 447052, Injektionsvæske, engangssprøjte 25.000 anti-Xa IE/ml, 5 x 0,72 ml, Kr. 687,80. 085423, 

Injektionsvæske, hætteglas, 25.000 anti-Xa IE/ml, 1 x 4 ml, Kr. 730,30. Udlevering: B. Tilskud: Nej. Forkortet 

produktinformation er baseret på det fuldstændige produktresumé dateret 18. november 2004, som kan rekvireres hos 

indehaver af markedsføringstilladelsen, Pfi zer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. 

Marcoumar® (phenprocoumon). Tabletter 3 mg. Indikationer: Forebyggelse og behandling af dyb trombofl 

ebit og tromboemboliske komplikationer. Dosering: Standarddosering: 1. dag 12-18 mg, 2. dag 6-9 mg, derefter 

vedligeholdelsesdosis på 1,5-4,5 mg daglig. Profylakse: 3-4 ugers profylakse til patienter med risiko for trombose. 

Efter operation eller fødsel gives Marcoumar fra 2. eller 3. dag. Behandling: Ved akut trombose eller emboli skal 

antikoagulansbehandling indledes med ufraktioneret heparin eller udvalgte lavmolekylære heparinpræparater. Når den 

akutte fase er overstået kan behandling suppleres med Marcoumar. På første overgangsdag gives der initialt fuld Marcoumardosis 

sammen med uændret heparindosis. I overgangsperioden skal koagulationsparametrene kontrolleres 

omhyggeligt. Behandlingsvarighed bestemmes af det kliniske behov. Marcoumars virkning skal løbende kontrolleres 

vha. egnede tests (f.eks. Quick-værdi), i begyndelsen med intervaller hver eller hver anden dag udvidende til en gang 

om måneden. Hvis patienten anvender anden medicin der har indfl ydelse på Marcoumars virkning eller clearance 

skal der foretages hyppigere kontrol. Kontraindikationer: Hæmoragisk diatese. Ulcus ventriculi eller duodeni. 

Udtalt leverinsuffi ciens. Efter neurokirurgi. Patienter med forhøjet kapillærskørhed (f.eks. fremskreden arteriosklerose 

eller svær hypertension). Patienter som får phenylbutazon eller oxyphenbutazonderivater. Særlige advarsler og 

forsigtighedsregler vedr. brugen: Patienter skal kontrolleres særligt omhyggeligt efter lungeresektion, kirurgi 

af genitialer, mave eller galdegange samt ved kongestiv hjertesygdom, arteriosklerose, hypertension og let leversygdom. 

Intramuskulær injektion bør så vidt muligt undgås under behandlingen. Marcoumar bør gives med særlig 

forsigtighed til patienter med nyresvigt, alkoholikere samt patienter med forestående angiografi . Interaktioner: 

Allopurinol, amiodaron, anabolske steroider, fi brater, disulfi ram, antiinfl ammatoriske stoffer (salicylater og nogle 

NSAIDs), tamoxifen, thyreoide stoffer, tricykliske antidepressiva og visse antibiotika (cefalosporiner, kloramfenikol, 

cloxacillin, sulfonamider, erythromycinderivater samt imidazol og triazolderivater) kan alle forstærke virkningen af 

Marcoumar. Barbiturater, carbamazepin, colestyramin, diuretika, kortikosteroider, rifampicin og vitamin K præparater 

kan alle nedsætte virkningen af Marcoumar. Indtagelse af alkohol kan påvirke den antikoagulatoriske effekt i forskellig 

grad. Marcoumar kan forstærke virkningen af sulfonylurinstoffer og medføre risiko for hypoglykæmi. Graviditet og 

amning: Graviditet: Bør ikke anvendes og fertile kvinder bør bruge effektiv antikonception op til 3 måneder efter 

sidste Marcoumar-dosis. Kan dog anvendes på tvingende indikation, hvilket i så fald er en specialistbehandling. 

Amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Coumarininduceret hepatitis, med eller uden icterus. Blødninger i organer, 

f.eks. hæmoragier i centralnervesystemet og gastrointestinalkanalen. Osteopeni er set ved langtidsbehandling. 

Overdosering: Blødning. Behandles ved indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat, koncentrater indeholdende 

koagulationsfaktorerne II + VII + X, frisk frosset plasma eller indgift af K-vitamin. Priser og pakninger ekskl. 

recepturgebyr (AUP) pr. 8. november 2004: Vnr, Lægemiddelform og styrke, Pakningsstørrelse, Pris. 174565, 

Tabletter 3 mg, 25 stk, Kr. 32,95. Udlevering: B. Tilskud: Tilskud. Forkortet produktinformation er baseret på det 

fuldstændige produktresumé dateret 9. januar 2001, som kan rekvireres hos indehaver af markedsføringstilladelsen, 

Roche A/S, Industriholmen, 2650 Hvidovre. 

Marevan ® (warfarinnatrium). Tabletter 2,5 mg. Indikationer: Forebyggelse og behandling af dyb trombofl 

ebit og tromboemboliske komplikationer. Dosering: Ikke tidligere warfarinbehandlede patienter starter behandling 

med 2 tabletter 1 gang dagligt i 4 dage. Derefter doseres individuelt afhængig af INR. Patienter der tidligere 

har modtaget warfarinbehandling indleder med dobbelt dosis af tidligere vedligeholdsesdosis i 2 dage og fortsætter 

derefter med den tidligere kendte dagsdosis. Døgndosis tages på samme tid hver dag. Patienter med aktiv tromboembolisk 

sygdom eller kendt mangel på protein C eller protein S skal have supplerende behandling med heparin. 

Kontra-indikationer: Hæmoragisk diatese. Aktiv ulcus ventriculi eller duodeni. Udtalt leverinsuffi ciens. Uræmi. 

Svær hypertension. Alkoholisme. Graviditet før 12. svangerskabsuge og efter 36. svangerskabsuge. Samtidig anvendelse 

af lægemidler indeholdende perikum. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Ingen. 

Interaktioner: Bredspektret antibiotika, salicylater, fi brater, NSAID-præparater, fenytoin, perorale antidiabetika og 

paracetamol i doser der overstiger 9 g/uge kan alle øge virkningen af warfarin. Carbamazepin, colestyramin, griseofulvin, 

barbiturater, rifampicin samt naturlægemidlet perikum nedsætter virkningen af warfarin. Graviditet og amning: 

Graviditet: Bør ikke anvendes i 1. trimester og efter 36. svangerskabsuge. I den mellemliggende periode bør warfarin 

kun anvendes på tvingende indikation. Amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Blødning. Overdosering: Blødning. 

Behandles ved indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat, koncentrater indeholdende koagulationsfaktorerne II + VII 

+ X, frisk frosset plasma eller indgift af K-vitamin. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 8. 

november 2004: Vnr, Lægemiddelform og styrke, Pakningsstørrelse, Pris. 116657, Tabletter 2,5 mg, 100 stk, Kr. 

88,30. Udlevering: B. Tilskud: Tilskud. Forkortet produktinformation er baseret på det fuldstændige produktresumé 

dateret 2. april 2001, som kan rekvireres hos indehaver af markedsføringstilladelsen, Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 

1, 4000 Roskilde. 

Referencer 

1. Lee AY et al for the CLOT investigators. N Engl J Med 2003; 349:146-53 

Pfi zer Danmark | Lautrupvang 8 | 2750 Ballerup | Tlf. 44 20 11 00 | www.pfi zer.dk

innohep ® produktinformation 

Forkortet produktresume: innohep ® tinzaparin, injektionsvæske. 

Indikationer: Forebyggelse af dyb tromboflebit 

og tromboemboliske komplikationer. Forebyggelse af 

koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til 

ekstrakorporal cirkulation og hæmodialyse. Behandling 

af venøs trombose og tromboembolisk sygdom inkl. dyb 

venøs trombose og lungeemboli. Bemærk: innohep ® er 

ikke indiceret til behandling af alvorlig lungeemboli, dvs. 

til patienter med høj risiko for hæmodynamisk instabilitet. 

Dosering: Voksne: innohep ® 10.000 anti-Xa IE/ml: 

Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko 

for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen 3.500 

anti-Xa IE s.c. 2 timer før operationen og derefter 3.500 

anti-Xa IE én gang daglig i 7-10 dage. 

Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for 

trombose (fx total hofte-alloplastik): På operationsdagen 

4.500 anti-Xa IE s.c. 12 timer før operationen og derefter 

4.500 anti-Xa IE én gang daglig i 7-10 dage. 

Hæmodialyse (under 4 timers varighed): Bolusinjektion 

2.000-2.500 anti-Xa IE ved dialysens start. 

Hæmodialyse (over 4 timers varighed): Bolusinjektion 

2.500 anti-Xa IE ved dialysens start efterfulgt af 750 

anti-Xa IE/time som kontinuerlig infusion. 

Dosistilpasning: Om nødvendigt kan bolus øges eller 

mindskes trinvis. Kontrol af dosis: Bestemmelse af plasma 

anti-Xa aktiviteten kan anvendes ved hæmodialyse. 

Plasma anti-Xa bør ligge omkring 0,5 anti-Xa 1 time 

efter indgift. De forskellige lavmolekylære hepariner er 

ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke doseringer 

og instruktioner for hvert enkelt produkt følges. 

Nedsat leverfunktion: Ved udtalt nedsat leverfunktion 

bør en reduktion af dosis overvejes. innohep ® 20.000 

anti-Xa IE/ml: Behandling af venøs trombose og tromboembolisk 

sygdom inkl. dyb venøs trombose og lungeemboli: 

175 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang daglig. 

Peroral antikoagulation bør være påbegyndt på behandlingens 

2. dag. 175 anti-Xa IE/kg legemsvægt 1 gang 

daglig i mindst 6 dage og indtil tilstrækkelig peroral 

antikoagulation er igangsat. De forskellige lavmolekylære 

hepariner er ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke 

doseringer og instruktioner for hvert enkelt produkt 

følges. Børn: Ingen erfaring. Ældre: Ingen dosistilpasning 

nødvendig. Kontraindikationer: Overfølsomhed 

over for tinzaparin, heparin eller andre innohep ® 

indholdsstoffer. Aktuel eller tidligere trombocytopeni 

(type II) i forbindelse med heparin. Blødningstendens. 

Ukontrolleret svær hypertension. Septisk endokarditis. 

Intrakraniel eller intraokulær blødning eller anden aktiv 

blødning. Hæmoragisk diatese, mangel på koagulationsfaktorer, 

alvorlig trombocytopeni. Svær nedsat funktion 

af lever, nyre eller bugspytkirtel. Aktiv gastroduodenal 

ulcussygdom. Hjerne-, rygmarvs- eller øjenkirurgi. 

Hæmoragisk apoplexi, cerebral aneurisme. Retinopati, 

blødning i glaslegemet. Truende abort. Uræmi med undtagelse 

af patienter i hæmodialyse. innohep ® 10.000 

anti-Xa IE/ml og 20.000 anti-Xa IE/ml i hætteglas: 

Kontraindiceret til nyfødte, da de indeholder benzylalkohol. 

innohep ® 20.000 anti-Xa IE/ml: 

Lumbalpunktur, spinal- eller epiduralanæstesi. Særlige 

advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør 

gives med forsigtighed til patienter med lever- og nyreinsufficiens, 

ukontrolleret arteriel hypertension, gastrointestinal 

ulceration, mistanke om malign tumor med 

blødningstendens, tidligere tilfælde af gastroduodenalt 

ulcus, nyre- og/eller urinledersten, samtidig brug af lægemidler, 

der øger serumkalium-niveauet, perorale antikoagulantia, 

trombocythæmmere (fx ASA). Trombocyttal 

anbefales før indgift af tinzaparin, på behandlingens 1. 

dag og derefter regelmæssigt hver 3. eller 4. dag samt ved 

behandlingens afslutning. Forsigtighed ved behandling 

af ældre. Må ikke gives som i.m. eller i.v. injektion. På 

grund af risiko for hæmatom under behandling med 

innohep ® bør i.m. injektion af andre midler undgås. 

innohep ® 20.000 anti-Xa IE/ml: Indeholder natriummetabisulfit, 

bør derfor ikke benyttes til patienter med 

astma eller overfølsomhed over for sulfitter. 

Interaktioner: Samtidig indgift af lægemidler med virkning 

på hæmostasen. Interaktion mellem heparin og 

intravenøs nitroglycerin. Lægemidler, der øger serumkalium-koncentrationen, 

bør kun indtages samtidig under 

særlig omhyggelig lægelig overvågning. Graviditet og 

amning: Ingen erfaring med brug af LMW-heparin i 

første trimester. Epiduralanæstesi under fødslen er kontraindiceret. 

Der findes ingen data vedrørende amning. 

Bivirkninger: Hyppigt: Blødningskomplikationer, 

øgning af aminotransferaser, gamma-GT, LDH og lipase. 

Hæmatom og smerter på injektionsstedet. Forhøjet 

serumkalium-koncentration. Lejlighedsvis: Let forbigående 

trombocytopeni (type I). Sjældent: Hudnekrose. 

Antistof-fremkaldt alvorlig trombocytopeni (type II). 

Denne alvorlige type trombocytopeni kan ses sammen 

med arterielle og venøse tromboser/tromboembolismer, 

trombocyt-forbrugende koagulopatier, muligvis hudnekroser 

på injektionsstedet, petecchier, purpura og melaena. 

Anafylaksilignende reaktioner, i sjældne tilfælde anafylaktisk 

shock, allergiske reaktioner med symptomer 

som fx kvalme, opkastning, feber, hovedpine, urticaria, 

pruritus, dyspnø, bronchospasme, hypotension. 

Heparintolerance. Ved heparintolerance og antistoffremkaldt 

alvorlig trombocytopeni skal brugen af innohep 

® straks afbrydes. Patienten skal oplyses om, at 

han/hun også i fremtiden skal undgå at tage lægemidler, 

der indeholder heparin. Forbigående hårtab. Alvorlige 

bivirkninger i form af subdural eller epidural hæmatom, 

intrakraniel blødning, retroperitoneal blødning, metrorrhagia, 

angioødem, epidermal nekrolyse, Stevens- 

Johnsons syndrom og priapisme er rapporteret i sjældne 

tilfælde. Meget sjældent: Hypoaldosteronisme, forbundet 

med hyperkaliæmi og metabolisk acidose (især hos 

patienter med nyresvækkelse og diabetes mellitus). innohep 

® 20.000 anti-Xa IE/ml: NB: På grund af indholdet 

af natriummetabisulfit ses overfølsomhedsreaktioner i 

enkelte tilfælde, især hos patienter, der lider af bronkial 

astma. Disse reaktioner kan ytre sig ved opkastning, 

diarré, dyspnø, akut astmaanfald, bevidsthedsforstyrrelse 

eller shock. Overdosering: Blødning er det vigtigste tegn 

og symptom på overdosering og tinzaparin kan neutraliseres 

med protaminsulfat. Pakninger og priser pr. 11. 

november 2004: 10.000 anti-Xa IE/ml: 10 htgl. x 2 ml: 

1.417,10 kr. Engangssprøjter i easybox: 0,25 ml: 244,95 

kr.; 0,35 ml: 359,85 kr.; 0,45 ml: 474,75 kr. 20.000 

anti-Xa IE/ml: 10 htgl. x 2 ml: 2.819,10 kr. Graduerede 

engangssprøjter i easybox: 6 x 0,5 ml: 619,80 kr.; 6 x 0,7 

ml: 766,65 kr.; 6 x 0,9 ml: 969,40 kr. Udl.: B. Ej tilskudsberettiget. 

Fuldt produktresume kan rekvireres fra 

LEO Pharma Nordic, Box 404, 201 24 Malmö, Sverige. 

www.innohep.com 

* 

LEO ® 

Studies suggest innohep ® (tinzaparin sodium) offers a number of advantages when treating 

elderly patients with VTE 

• The risk of experiencing a VTE increases dramatically with age 1 

• innohep ® can be administered to elderly patients without dose adjustment 2 

• innohep ® is at least as effective as UFH in the treatment of DVT and PE 3,4 

A once-daily subcutaneous dosage and no need for laboratory monitoring 

Ref. 1: Shetty HGM & Pooviah PK. Review in Clinical Gerontology 2002; 12: 31-9 2: Siguret V et al. Thromb Haemost 2000; 84: 800- 4 

3: Hull RD et al. NEJM 1992; 326: 975-82 4: Simonneau G et al. NEJM 1997; 337: 663-9 

100359 © LEO DIX NOV 2004 CVR. 56 75 95 14 innohep ® ER ET REGISTRERET VAREMÆRKE DER TILHØRER LEO PHARMA A/S

Arixtra ® hæmmer faktor Xa selektivt. Det medfører 50% 

reduktion i incidensen af venøse tromboemboliske hændelser 

(VTE) efter større ortopædkirurgiske operationer (MOS) - med 

samme lave risiko for større blødninger. 1 

Forbedrer 

effekt/sikkerheds-balancen * 

ved forebyggelse 

af venøs tromboemboli 

efter større 

ortopædkirurgiske indgreb 1,2 

*Sammenlignet med enoxaparin. 

1. Turpie AGG, Bauer KA, Eriksson BI et al. Arch Int Med 2002; 162: 1833-1840. 

2. Turpie AGG, Gallus AS, Hoek JA. et al. NEJM 2001; 344: 619-625. 

3. Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé 

4. Walenga JM, Wenge WP, Bara L et al: Biochemical and pharmacologic rationale for the development 

of a synthetic pentasaccharide Thrombosis. Research 1997;86:1-36 

5. Hirsh J, Warkantin TE,Shaughnessy SG et al. Heparin and Low Molecular Weight Heparin - 

mechanisms of action, dosing, monitoring, efficacy and safety Chest 2001;119:645-945 

Referencer og produktresumé på side 16 

Arixtra ® tilhører gruppen af pentasaccharider og påvirker ikke 

trombocytter. 3 Det kræver ikke regelmæssige trombocyttællinger. 

4,5 

Forebyggelse af VTE i MOS

Indhold Indkaldelse til generalforsamling - Dansk Selskab for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?