NordKalotten nr. 3-05 - Sygehus Vendsyssel - Region Nordjylland

sygehusvendsyssel.rn.dk

NordKalotten nr. 3-05 - Sygehus Vendsyssel - Region Nordjylland

NR. 3 · Maj 2005 · 3. ÅRGANG Landets yngste børneafdeling fylder 25 år Donortapning på Sygehus Vendsyssel Overlæger på rulleskøjter


Udgivet af Sygehus Vendsyssel Redaktionens adresse Sygehus Vendsyssel Bispensgade 37 9800 Hjørring Att: Louise Tvarnø Antoft Redaktionsudvalget Overlæge Claus Bekker lokal 43102 E-mail: sve.cbe@nja.dk Chefterapeut Lillian Jespersen lokal 43510 E-mail: sve.lij@nja.dk Vicechefsygeplejerske Jytte Aaen lokal 41511 E-mail: sve.jaa@nja.dk Portør Egon Olesen lokal 25660 E-mail: sve.efo@nja.dk Bioanalytiker underviser Doris V. Lillienskjold lokal 25728 E-mail: sve.dli@nja.dk Socialrådgiver Hanne Schou lokal 25656 E-mail: sve.hns@nja.dk Nordkalotten Afdelingssygeplejerske Nina Caroline Haumann lokal 25502 E-mail: sve.nch@nja.dk 2 NORDKALOTTEN Afdelingsøkonoma Jonna Tøttrup lokal 45201 E-mail: sve.jta@nja.dk Konst. ansvarshavende redaktør/ Fuldmægtig Tue von Påhlman lokal 46003 E-mail: sve.tvp@nja.dk Fotografer Depotmedarbejder Holger Daugaard lokal 45901 E-mail: sve.hrd@nja.dk AV-medarbejder Kim Sleiborg lokal 44351 E.mail: sve.kls@nja.dk Bagsiden: Gitte Schmidt Hansen (Gruk) & Lone Sander (Tegning) Tilsluttet Dansk Personalebladsforening Oplag 2400 eksemplarer Eftertryk Eftertryk og omtale af artikler kun efter aftale med redaktionen. Sats og tryk SoLo Grafisk Produktion A/S Bøgildsmindevej 3 9400 Nørresundby Tlf.: 7022 4142 Personalebladet udkommer 6 gange årligt Udkommer Deadline Nr. 1 1. januar 24. november Nr. 2 1. marts 1. februar Nr. 3 1. maj 1. april Nr. 4 1. juli 1. juni Nr. 5 1. september 1. august Nr. 6 1. november 1. oktober Indhold Selvmord - er ikke en menneskeret! . . . . . . . . . . 3 B1 fylder 30 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Donortapningen på Sygehus Vendsyssel . . . . . . . . 5 Ny leder i Skagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Kvalitetsenheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Sundhedsfremme & forebyggelsesenheden . . . . . . 8 Landets yngste børneafdeling fylder 25 år . . . . . 10 Pulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Sangen har vinger... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Overlæger på rulleskøjter . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Arthroambulatorium? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Takststyring er kommet for at blive . . . . . . . . . . 17 Under kitlen på... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Jubilæer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Til- og afgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Gittes Gruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Billede af jubilæumspersonalet fra Børneafdelingen. NR. 3 · Maj 2005 · 3. ÅRGANG Landets yngste børneafdeling fylder 25 år Donortapning på Sygehus Vendsyssel Overlæger på rulleskøjter


Selvmord – er ikke en menneskeret! Ingeborg Thusgaard Sygehusdirektør Den 7. april 2005 vedtog Sundhedsudvalget en strategi til forebyggelse af selvmord og selvmordforsøg i Nordjyllands Amt. Sygehus Vendsyssel har gennem længere tid været involveret i arbejdet med denne, og afgørelsen blev derfor afventet med spænding. Til vores store tilfredshed fandtes der politisk opbakning til strategiforslaget, og arbejdet hen i mod implementering af forslagets indhold kan nu påbegyndes. Selvmord og selvmordsforsøg er et stort problem, der berører flere mennesker end man umiddelbart skulle tro. I 2000 var der omkring 728 selvmord i Danmark og 10 -15 gange så mange selvmordsforsøg. Til sammenligning var der samme år 490 dræbte i trafikken. Hvert selvmord eller selvmordsforsøg har sin egen tragiske historie med mange berørte. Familien og andre pårørende efterlades med følelser af skyld, skam, vrede og sorg. Som en tommelfingerregel siger man, at fem personer bliver berørt hver gang der sker et selvmord eller et selvmordsforsøg. Det svarer til, at i hvert fald 36.000 – 54.000 danskere hvert år er direkte berørt af problemet. I Nordjyllands Amt er der omkring 70 selvmord årligt med ca. 350 nære pårørende. Mellem 680 - 1020 forsøger at begå selvmord og 3400 - 5000 nære pårørende bliver berørt. Forebyggelse og hjælp til den selvmordstruede er essentiel vigtig ud fra den grundlæggende opfattelse, at intentionen om selvmord er et resultat af en midlertidig sindstilstand. Derfor er det så vigtigt, at der som minimum findes et tilbud om hjælp til den selvmordstuede. Den vedtagende strategi retter sig i første omgang mod indsatsen på de somatiske sygehuse, og hjælpen til de personer, der har forsøgt selvmord eller truer med at begå selvmord, men som ikke hører under psykiatrisk regi. Der er specielt to meget centrale elementer i strategien jeg vil fremhæve. Først og fremmest ligger strategien op til, at der skal etableres Jagtsæsonen er gået ind Byttet er dig! Vi jagter 5000 regionsborgere, der vil være med i et elektronisk borgerpanel. Lokkemaden er, at du som deltager i panelet er med til at tegne et billede af Region Nordjylland og klædes på til det kommende regionsrådsvalg den 15. november 2005. Du får som deltager i panelet nyhedsbreve målrettet til dig, så du får et indblik i, hvad den kommende region står for, og hvad politikerne skal vælges til. Derudover er du med i en lodtrækning om en række flotte præmier. Bag panelet står Amtsrådsforeningen og de nye regioner, som i et specialuddannet team. Teamet skal kunne tilbyde afklarende og støttende samtaler, hvor det videre behandlingsforløb tilrettelægges i samråd med den selvmordstruede. Samtalerne kan i nogle tilfælde umiddelbart afhjælpe de problemer patienten står overfor, men hovedformålet med samtalerne er, at den suicidaltruede får hurtig støtte. For det andet skal der ske en opkvalificering af det personale, der hyppigst er i kontakt med selvmordstruede patienter samtidig med, at der skal udarbejdes instrukser for håndteringen af disse patienter. Herved skabes der, en øge fokuseringen på selvmord på afdelingerne, og man må forvente at de tabuer og den berøringsangst, der kan være forbundet med selvmord og selvmordsforsøg vil blive mindsket. Baggrunden for, at jeg specielt vil fremhæve disse to elementer er at det, udover at rette sig mod det egentlige problem – selvmordet, også retter sig direkte mod personalet. Dermed kan tiltagene være med til at afhjælpe et overset problem. Hvis man som frontperson har været i kontakt med en ikke psykiatrisk patient, der har truet med selvmord, eller som måske allerede har forsøgt, har der indtil nu reelt ikke været noget tilbud til patienten. Personalet har i praksis været nødt til at henvise til egen læge, og sende patienten hjem uden opfølgende behandling. Personalet har længe efterlyst en løsning på dette problem og den magtesløshed det afstedkommer. Behovet for en indsats er indiskutabelt til stede. Den hidtidige indsats i Nordjyllands Amt, har hverken været systematisk eller tilstrækkelig. Derfor kan man sige, at blot en lille indsats vil være et skridt i den rigtige retning. Det er dette skridt det politiske system nu har taget, og der er grund til se med tilfredshed på en rigtig og vigtig beslutning. forbindelse med regionsrådsvalget har valgt at involvere danskerne i dialog om regionernes fremtidige rolle gennem borgerpaneler på Internettet. Der etableres fem paneler – en for hver region. Som paneldeltager vil du blive spurgt om at deltage i fem spørgerunder op til valget den 15. november. Målet er mindst 5000 borgere i hvert panel. Men det skader jo ikke, hvis borgerpanelet i Region Nordjylland får det højeste antal deltagere. Derfor har vi brug for dig! Klik ind på www.regionsborger.dk og tilmeld dig – det er næsten ikke farligt! Vi opfordrer alle i Nordjyllands Amt NR. til at deltage 3 · i 2005 borgerpanelet. NR. 3 · 2005 3


B1 fylder 30 Claus Bekker Overlæge Den 11. marts fejrede afdeling B1 30 års jubilæum som coronarafsnit og dagen blev markeret med kaffe og lagkage for patienter og pårørende. Dagen efter, altså 12. marts, blev begivenheden markeret med festaften for det faste personale. Indtil 1975 var B1 en almindelig sengeafdeling, men i lighed med mange andre sygehuse indkøbte man i 1975 elektronisk overvågningsudstyr og fik således et coronarafsnit, hvor patienterne kunne overvåges kontinuerligt. Billedet viser 1. generation af udstyret, som siden er udskiftet et par gange, og her som på andre områder har den elektroniske udvikling været overvældende. I 1975 var overlæge Edi Madsen leder af cardiologien på medicinsk afdeling og Gurli Helgaard var afdelingssygeplejerske. B1 havde dengang 21 senge mod i dag 19, men flowet er væsentligt højere i dag, fordi hjertepatienterne er indlagt i korte- 0 re tid. Dengang var standarden fast sengeleje efterfulgt af gradvis og forsigtig mobilisering, og patienterne var tit svagere ved udskrivningen end ved indlæggelsen. Liggetiden er nu helt nede omkring 4 dage og genoptræning startes så snart som muligt. 4 NORDKALOTTEN Samtidig er overlevelsen blevet bedre. Behandlingen af hjertesvigt er også blevet væsentligt bedre i løbet af de sidste 20- 30 år. B1 har et velfungerende program for hjerterehabilitering efter myokardieinfarkt, og starter nu også rehabilitering for patienter med hjerteinsufficiens. Efter de seneste opgørelser ligger afdelingens opfølgende behandling over landsgennemsnittet, og afdelingen er da også blevet kontaktet af andre afdelinger, som vil vide, hvordan man gør. Den akutte cardiologi har i øvrigt ændret karakter, idet myokardieinfarkt i dag ofte behandles med akut indgreb på coronarkarrene (PCI med stent-indlæggelse), og det foregår i Aalborg, men der vil stadig være behov for en velfungerende cardiologisk afdeling i Hjørring til diagnostik og behandling af alle de andre hjertepatienter inklusive efterbehandling. Det faste personale på B1 består af 31 personer. Birgitte Nielsen er afdelingssygeplejerske og Tanja Aaskoven er souschef. De fastansatte speciallæger i cardiologi er Jens Petersen og Lars Fog.


Donortapningen på Sygehus Vendsyssel en del af Den funktionsbærende enhed for Klinisk immunologi i Nordjyllands Amt Redaktionen Donortapningen på Sygehus Vendsyssel blev pr. 1. januar 2005 en del af den funktionsbærende enhed for klinisk immunologi i Nordjyllands Amt (FBE-KI). I praksis betyder dette, at de bioanalytikere, der i dag er beskæftiget med tapning af donorer samt fraktionering, er ansat ved FBE-KI (Aalborg) i modsætning til tidligere, hvor bioanalytikerne var ansat ved Sygehus Vendsyssel i hhv. Hjørring og Frederikshavn Til at varetage donortapningen i Hjørring har FBE-KI ansat en afdelingsbioanalytiker samt 3 bioanalytikere og til at varetage donortapningen i Frederikshavn er ansat en afdelingsbioanalytiker samt 2 bioanalytikere, der alle yder de lokale donorer en fortsat fortrinlig service. Donortapningen i Brønderslev og på sundhedscenter Skagen varetages stadig af klinisk biokemisk afdeling, Sygehus Vendsyssel. Grundet et begrænset timeforbrug er det mere hensigtsmæssigt at FBE-KI køber arbejdskraften, der anvendes til donortapningen af Sygehus Vendsyssel. Henvendelser vedrørende blodtypeundersøgelse, BAC-test samt udlevering af blod sker fortsat ved at benytte tlf. 44123 i Hjørring samt tlf. 25705 i Frederikshavn. Tappe pi’erne i Frederikshavn. Tappe pi’erne i hjørring. Papirspild? Nordkalotten fordeles hver 2. måned til sekretariater og afdelinger, så hvert sted får et antal, der nogenlunde svarer til antallet af personer. Når alle interesserede har fået, bliver der en større eller mindre stak tilbage, enten fordi nogle lægger bladet tilbage efter at have læst det, eller måske fordi nogle slet ikke er interesserede. Disse efterladte stakke kan give anledning til en vis kritisk opmærksomhed og af og til spørgsmål. Er der ikke tale om ressourcespild? Hvad kunne vi ikke have fået for de penge, der forsvinder med de tiloversblevne blade? Fup eller fakta – hvor mange penge drejer det sig egentlig om? Nordkalotten udkommer for øjeblikket i et oplag på ca. 2400 pr. gang. Hvis vi nedsætter oplaget med f.eks.150, vil vi spare ca. 550 kr. Alt er vel relativt, men omsat til arbejdstid er det i hvert fald en meget lille medarbejder, der kan ansættes i 2 måneder for 550 kr. I øvrigt må afdelingerne/sekretariaterne gerne kontakte redaktionen, hvis de synes, at de hver gang får for mange blade. NR. 3 · 2005 5


Ny leder i Skagen 6 NORDKALOTTEN 1. maj 2005 tiltræder Peter Groot som leder af Skagen Gigtog Rygcenter. Peter er 48 år gammel, oprindeligt fra Vejle og er i 1999 flyttet til Skagen.Nordkalotten har bedt Peter om at præsentere sig selv. Mit navn er Peter Groot og jeg tiltræder 1. maj 2005 stillingen som leder af Skagen Gigt- og Rygcenter. Jeg er oprindeligt kontoruddannet fra Vejle Kommune; men jeg har efterfølgende suppleret kontoruddannelsen med en revisor- og en socialformidleruddannelse. Mit arbejdsliv har stort set altid foregået i organisationer og virksomheder der har tilknytning til det offentlige, og specielt social- og sundhedsområdet. Som skrevet overfor blev jeg uddannet i Vejle Kommune, hvor jeg i de første 10 år af mit arbejdsliv prøvede kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver – primært på det sociale område. Herefter var jeg i 3 år ansat som revisor i Kommunernes Revisionsafdeling. I 1989 fik jeg mit første lederjob som kontorchef i Jelling Kommune. Efter 5 år i Jelling Kommune blev jeg ansat som salgschef i KMD med base i Ikast. I 1999 flyttede familien til Skagen, hvor jeg var blevet ansat som Social- og Sundhedsdirektør. I min tid i Skagen Kommune var en af de højt prioriterede opgaver, ofte med meget politisk fokus, at arbejde med sundhedsaftalen mellem Nordjyllands Amt og Skagen Kommune. Sundhedsaftalen er det grundlag som blandt andet Træningscenter Skagen er etableret på. De seneste 2 år har jeg igen arbejdet for KMD, hvor jeg har været senioranalytiker inden for styrings- og ledelsesinformation. Jeg var oprindeligt, i min tid som social- og sundhedsdirektør, med i diskussionerne om nedlæggelse af Skagen Sygehus og jeg pegede på det tidspunkt på et gigt- og rygbehandlingscenter, som en mulig anvendelse af Skagen Sygehus, hvis en lukning var uundgåelig. Så det er en af grundene til at jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang med den udfordring det er, at være med til at starte Skagen Gigtog Rygcenter. Jeg ser det som en spændende opgave at udvikle centeret i et samspil med Skagen, og jeg ser de oplagte muligheder, der er for at udnytte naturen og kulturen på stedet. En anden stor udfordring bliver at være ikke-faglig leder blandt fagpersoner, her vil jeg i høj grad støtte mig til personalet på stedet. En af de første arbejdsopgaver bliver at ansætte det personale, der skal til for at centret kan udvikle sig til et rehabiliteringstilbud blandt de ypperste i Danmark. Det er mit håb, at personalet kan være på plads inden den officielle åbning, så vi i en teamproces kan udarbejde det værdigrundlag centret skal bygges på. For mig betyder helheden i afdelingen utroligt meget og tværfaglighed og teambasering er en selvfølge. Ellers betragter jeg humor som en vigtig del af hverdagen og ser ikke mig selv som en autoritær leder (i hvert fald kun når det er nødvendigt!) Sideløbende med ansættelserne skal hele markedsføringen af centret i gang. Der skal laves nogle foreløbige prospekter/pjecer, en hjemmeside og der skal formidles information om centret til alle henvisningsinstanser, så patienterne forhåbentligt står i kø for at få en plads når centret åbner den 1. september 2005. I min fritid spiller jeg golf, løber, læser og nyder familielivet med min samlever Ulla og min søn på 5 år. Jeg glæder mig til opgaven og det kommende samarbejde. Nordkalotten har øjeblikkeligt udnævnt Peter til at være den lokale ”meddeler” fra Skagen, i hvert fald indtil han selv vælger at uddelegere opgaven. Vi ønsker Peter velkommen i Sygehus Vendsyssel.


Kvalitetsenheden Patientsikkerhed 1. januar 2004 trådte Loven om Patientsikkerhed i kraft. De først 15 måneder er nu gået, og vi kan danne os et billede af udviklingen. Pr 1/3 2005 er der indrapporteret i alt 5835 utilsigtede hændelser på landsplan. Nordjyllands Amt lever med 527 indrapporteringer op til det forventede, set i forhold til andelen af landets patienter - ca. 10 %. I Sygehus Vendsyssel er der pr. 6. april 2005 indrapporteret i alt 72 hændelser. Disse er fordelt på: Medicinering: 29 (40%) Operative/invasive: 6 (8%) Anden hændelse 37 (51%) Fordelingen mellem hændelsestyperne svarer nogenlunde til hvad man ser på landsplan. Det der springer mest i øjnene er i stedet fordelingen af indrapporteringerne (se tabellen). Man skulle forvente, at frekvensen af indrapporteringerne ville stige i takt med at loven om patientsikkerhed og indraporteringssystemet på www.dpsd.dk blev kendt i organisationen. Man kan konstatere, at dette ikke er entydig udviklingstendens. Det går lidt op og ned med indrapporteringen af fejl. Det kan selvfølgelig være, at vi kun har et begrænset antal utilsigtede hændelser i Sygehus Vendsyssel, men resultater fra nationale og internationale undersøgelser taler imod denne udlægning. Man kan kun opfordre alle til at indrapportere utilsigtede hændelser, hvis de bliver bekendt med dem. Det nytter Af de 72 indrapporteringer i Sygehus Vendsyssel er der i alt fem hændelser, der skal udløse en kærneårsagsanalyse - tre faktuelle score 3 hændelser og to potentielle score 3 hændelser. Der er færdiggjort to kerneårsagsanalyser. Erfaringerne herfra er yderst positive. Gennem systematisk analyse og systemisk tilgang, er der fundet forbedringspotentialer, der allerede har affødt forebyggelige forbedringstiltag på de involverede afdelinger. Det personale, der har været involveret i kærneårsagsanalyserne, har ligeledes været positive i deres tilbagemeldinger. De har oplevet analyserne som en mulighed for at få bearbejdet en ubehagelig oplevelse, og samtid være med til at ændre på de forhold, der gjorde fejlen mulig i første omgang. I skrivende stund arbejdes der på en lokal Patientsikkerhedsstrategi for Sygehus Vendsyssel. Strategien vil indeholde oplysninger om ret og pligt i forbindelse med indrapportering af utilsigtede hændelser samt beskrive organiseringen og proceduren omkring patientsikkerhedsarbejdet i Sygehus Vendsyssel. Fakta om utilsigtede hændelser • Den første danske undersøgelse fra september 2001 viser, at 9 % af alle patienter, der udskrives, har været udsat for en utilsigtet og skadevoldende hændelse. Det betyder, at næsten hver 10. patient får deres indlæggelse forlænget, får mén eller dør af fejl eller komplikationer, som ikke har med deres tilgrundliggende sygdom at gøre. • Den forlængede indlæggelsestid på grund af utilsigtede hændelser er ca. 7 ekstra indlæggelsesdage. Hvis der i Danmark udskrives ca. 1 million patienter om året fra samtlige afdelinger, svarer det til ca. 700.000 ekstra sengedage om året. • 4 ud af 10 utilsigtede hændelser kan i princippet forebygges. • Skader på patienter skyldes sjældent en enkelt persons uansvarlighed. De fleste hændelser er såkaldte systemfejl - en kæde af handlinger, som til slut resulterer i, at en patient påføres en unødvendig skade. • Antallet af utilsigtede skader på patienter kan nedbringes ved indsats på flere fronter. Optimal risikostyring i sundhedssektoren omfatter blandt andet: • At man indrapporterer, analyserer og melder tilbage, både på de hændelser, der medfører skade og på de forløb, hvor skaden blev afværget. • At man tager ved lære af de opståede hændelser. For eksempel gennem organisationsændringer, ændringer i arbejdsgange og i generel videnspredning. • At man skaber en kultur, hvor det er legitimt for læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale åbent at drøfte og analysere de utilsigtede hændelser. • Utilsigtede hændelser koster mindst én milliard kr. årligt i ekstra udgifter. • Danske patienter prioriterer sikkerhed meget højt. Det vigtigste for dem er at få den korrekte behandling, men dernæst vægter de, at der ikke sker fejl. Hvis der alligevel skulle ske fejl, vil de informeres om det. Kilde: www.patientsikkerhed.dk NR. 3 · 2005 7


Sundhedsfremme & Foredragenes forår På Sygehus Vendsyssel er vi gået foråret 2005 i møde med afholdelse af en række fyraftensmøder og foredrag arrangeret for sygehusets personale. Alle arrangementer har været ganske velbesøgte. Fyraftensmøder om patienter med stort forbrug af alkohol I starten af februar og i starten af marts blev der afholdt to fyraftensmøder for sundhedspersonale. Emnet på de to fyraftensmøder var ’Hvad gør du, når din patient drikker? Via forskellige indlæg blev dette emne indkredset. Med disse indlæg blev der skabt refleksion i salen, og det blev ivrigt debatteret, hvorledes man som sundhedspersonale kan blive bedre til at imødegå patienter med stort forbrug af alkohol. På fyraftensmøderne var der indlæg • ved Alice Thaarup, alkoholkonsulent ved Foldbjergccentret, som bl.a. fortalte om samarbejdsrelationer mellem rusmiddelorganisation, behandlingsinstitutioner og sygehus. • ved Mette Grønkjær, underviser ved Vendsyssel Sygeplejeskole, som bl.a. fortalte om barrierer i det sundhedsfremmende arbejde, når det kommer til et indsatsområde som alkohol. • ved Morten Lykke Hansen, bachelorstuderende ved Vendsyssel Sygeplejeskole, som har skrevet en bacheloropgave om en patients oplevelse af at være alkoholiker og indlagt på et sygehus. • ved Kim Therkelsen, overlæge ved Medicinsk Afdeling, som bl.a. fortalte om erfaringer, status og fremtidsperspektiver på alkoholindsatsen i sygehusregi, samt gav en lægefaglig indføring i stadier og diagnosticering omkring alkoholafhængighed og storforbrug. Fra Sundhedsfremmeenhedens side takker vi de engagerede oplægsholdere for deres bidrag, og vi takker de fremmødte for 8 NORDKALOTTEN Morten Lykke Hansen, Mette Grønkjær og Kim Therkelsen kom med indlæg på fyraftensmøderne. deres ivrige spørgeaktivitet og kommentarer på disse fyraftensmøder. Samtidigt skal der lyde en opfordring til, at man på afdelingerne og i dagligdagen dyrker de refleksioner og opfordringer, som blev udkrystalliseret oven på såvel indlæg som debat. Foredrag med Thyra Frank I slutningen af marts måned besøgte lederen af Plejehjemmet ’Lotte’ på Frederiksberg, Thyra Frank sygehuset i Frederikshavn. Plejehjemmet ’Lotte’ siges at være kendt som landets bedste plejehjem, hvor der er skabt rum for hjertevarme, ømhed og respekt for den ældre. På denne foredragsaften fortalte Thyra Frank bl.a. om sine oplevelser og ikke mindst om sine opgør inden for ældreplejesektoren, i de år hun har været leder af Plejehjemmet ’Lotte’. Dette blev gjort på en meget rørende, varm og inderlig måde, samtidigt med at loftet i mødelokale 1 nogle gange var lige ved at lette med latteren, humoren og selvironien. Thyra Frank fremlagde blandt en lang række pointer, at hendes vigtigste hjertesag i hendes daglige arbejde er at praktisere, at ældre mennesker mødes med respekt, forståelse og omsorg, og plejepersonale skal reelt have mulighed for at kunne udfylde denne rolle overfor det ældre menneske. Daglig praksis af denne forholdsvis naturlige og ligefremme tilgang til ældrepleje gav hun talrige eksempler på i sit meget inspirerende næsten tre timers foredrag, hvor hun både kom ind på f.eks. betydningen af smagen af nye kartofler, vigtigheden af at føle rumpen på toiletbrættet og mange andre ganske små ting, som ud fra hendes holdning gør den helt store forskel. Sundhedsfremmeenheden takker de fremmødte til foredraget, samt særlig tak til afdeling AK3 som har taget det afgørende initiativ til at få Thyra Frank til Nordjylland en forårsaften.


forebyggelsesenheden Rygevaneundersøgelsen 2004 I foråret 2004 blev der iværksat en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge rygevanerne blandt personale på Sygehus Vendsyssel. Hovedresultaterne fra undersøgelsen foreligger nu, og enkelte resultater vil her i grove hovedtræk blive præsenteret. Personale på sygehusene i Hjørring/Brønderslev Blandt personale på sygehusene i Hjørring/Brønderslev blev der udført en rygevaneundersøgelse i 2001. Rygevaneundersøgelsen i 2004 er dermed en opfølgning på undersøgelsen fra 2001, og med to undersøgelser har man mulighed for over tid at måle på effekten af den indsats, der gennem flere år er iværksat på røgområdet. Af de 1045 indkomne besvarelser fra personale i Hjørring/Brønderslev kommer 17,9% (21,6% i 2001) fra rygere. 14% (18% i 2001) ryger dagligt, mens 3,9% ryger af og til. Der er således sket et fald i antallet af rygere blandt personalet fra 2001 til 2004. Men langt de fleste af disse ryger i arbejdstiden. Det er blot 20% af daglig-rygerne, som kun ryger i fritiden. Undersøgelsen viser desuden, at rygerne generelt ryger mindre – ikke bare i arbejdstiden, men også i deres fritid. Andelen af rygere, der ryger mindre gennem det sidste års tid er således steget med 11,3% i forhold til resultaterne fra 2001. Når man betragter de enkelte faggrupper, der er repræsenteret blandt personalet, så er det blandt rengøringspersonale (30,1%), social- og sundhedsassistenter (24,4%) og sekretærer (24,2%), at der er flest rygere. Faggrupperne læger, sygeplejersker, terapeuter og håndværkere er de faggrupper inden for hvilke, der er færrest rygere, mellem 8 og 15 % af personerne. Personale på sygehuset i Frederikshavn Rygevaneundersøgelsen i 2004 er den første undersøgelse af rygevanerne blandt personalet på sygehuset i Frederikshavn. Dermed foreligger der ikke resultater fra tidligere undersøgelser Vejning og måling Sundhedsfremmeenheden har indkøbt en kombineret vægt og fedtmåler. Dette apparat kan foruden at give en ganske præcis måling af vægt også give en præcis måling af BMI, fedtmasse, fedt fri masse og mængde af vand i kroppen. Derved kan man få en mere præcis analyse af krop- at sammenligne til, og ej heller er der mulighed for at måle på de sidste års effekt af rygestopindsatsen. Af de 421 indkomne besvarelser fra personale i Frederikshavn kommer 18,1% fra rygere. Hovedparten af disse, 15,5%, ryger dagligt, mens 2,6% ryger af og til. Hovedparten af dem, der ryger til daglig, ryger også i arbejdstiden. Det er her også blot 20 % af daglig-rygerne, som kun ryger i fritiden. Når man også her betragter de enkelte faggrupper, der er repræsenteret blandt personalet, hver for sig, så er det blandt portørerne (40,0%), der er flest rygere. Dernæst følger sygehjælpere med 29,2%, social- og sundhedsassistenter med 27,8%, administrativt personale/soc.rådgivere med 27,8%, bioanalytikere med 20,8%, og rengøringspersonale med 20,6% rygere inden for faggruppen. Faggrupperne læger, køkkenpersonale, sekretærer og terapeuter er de faggrupper inden for hvilke, der er færrest rygere i Frederikshavn. Til resultaterne fra rygevaneundersøgelsen i 2004 kan vi sige, at antallet af daglig-rygere i voksenbefolkningen i Danmark nu er ca. 27%. Derved ligger røgniveauet til sammenligning lavt inden for sygehuset rammer. Siden 2004 Det er, når man læser disse resultater, vigtigt at huske på, at Sygehus Vendsyssel siden 1. januar 2005 har været røgfrit med bl.a. en ganske stor indskrænkning i personalets muligheder for at kunne ryge i arbejdstiden. Der er mulighed for, at overgangen til Røgfrit Sygehus, med de forandringer og holdningsskift det medfører, har bevirket, at rygevanerne blandt personalet er ændret. Antallet af rygere blandt personalet på Sygehus Vendsyssel kan være faldet yderligere. På denne måde kan resultaterne fra en ganske ny rygevaneundersøgelse som denne fra 2004 allerede have vanskeligt ved at tegne et reelt billede af virkeligheden. pens tilstand, sammenlignet med hvis du anvender en almindelig vægt og udregner BMI manuelt. Den kombinerede vægt og fedtmåler kan tages i anvendelse ved f.eks. kostvejledningskurser, åben-hus-arrangementer, temadage og sundhedspædagogiske aktiviteter. Indtil videre har fedtmåleren været anvendt i et samarbejde med Diætistenheden på Sygehus Vendsyssel. NR. 3 · 2005 9


Af Torben Kjeldgaard Landets yngste 10 NORDKALOTTEN børneafdeling fylder 25 år Børneafdelingen fylder 25 år. Afdelingen blev grundlagt i april 1980 på det daværende Hjørring Sygehus. Den 1. april 1980 ansattes afdelingens første overlæge Kaj Lillquist, der i samarbejde med Afdelingssygeplejerske Birthe Bjerrum samt det øvrige nyansatte personale etablerede børneafdelingen. Allerede fra begyndelsen af maj 1980 kunne man tilbyde almen pædiatrisk virksomhed på basisniveau i Hjørring. Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling og pleje og kontrol af medfødte og erhvervede lidelser samt afvigelser fra normal funktion i barnealderen - fra fødslen til overstået pubertet i ca. 15 års alderen. Derudover omfatter pædiatrien rådgivning vedrørende børns psykiske og fysiske udvikling, samt forebyggelse af sygdomme og funktionsforstyrrelser. Specialet pædiatri er således, i modsætning til de fleste


andre medicinske specialer, aldersdefineret og ikke organdefineret. Det betyder samtidigt at pædiatri er et meget bredt fag, der implicerer et tæt samarbejde med mange andre fagområder og specialer samt amtslige og kommunale instanser. De fleste funktioner, inden for pædiatrien, varetages således i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med andre sundhedsprofessioner, plejepersonale, pædagoger, psykologer og socialrådgivere. Da afdelingen blev etableret i 1980, med 21 sengepladser, var der 7-800 indlæggelser årligt med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 12-14 dage. Aktiviteten har siden været stigende. Allerede i midten af 80’erne passerede indlæggelsestallet 1000 børn, i 1990 var der mere end 1300 indlæggelser, hvor gennemsnits indlæggelsestiden hele tiden var faldende. I det nye årtusinde har tallet ligget på omkring 2000 indlæggelser pr. år, med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 4 dage. Hertil kommer ca. 3000 ambulante besøg årlig. Afdelingen har gennem de sidste 25 år kunnet tilbyde patienterne diagnostik, behandling og pleje af højeste faglige kvalitet. Udviklingen er gået stærkt indenfor det pædiatriske speciale, ny viden og teknologi er udviklet til gavn for patienter, pårørende og personalet. Et af de områder, der har undergået stor forandring, er principperne for pleje af børnene. Det grundlæggende syn på plejen var frem til 70’erne, hvad man kan betegne som procedureorienteret pleje, hvor man ikke tog særlige hensyn til barnet - barnet var først og fremmest en patient som alle andre. Barn og forældre måtte acceptere og indrette sig efter disse forhold. Gradvist op gennem 70’erne skete der et skifte i synet på plejen af børnene. Den store udfordring i 1980 var, at arbejde for en afskaffelse af et forældet plejesystem, og arbejde frem imod en plejeform, hvor barn og forældre kom i centrum. Det krævede stort mod og hjerte, at lukke op for fri besøgstid, invitere forældrene til samarbejde og deltagelse i pleje af barnet gennem hele indlæggelsen. Børneafdelingen i Hjørring blev et af foregangsstederne for den nye form for pleje, hvor barnet ikke blot blev betragtet som en patient, men også som et barn med de særlige behov et barn har. Afdelingen har altid tilstræbt, at skabe så trygge og vante rammer som muligt. Dette sker bla. ved, at efterligne børnenes naturlige miljø, med farver på væggene, legeplads med kendte redskaber, veludstyrede legerum, mulighed for undervisning mv. Forældrene benytter sig af muligheden for at være hos barnet det meste af indlæggelsestiden, hvilke specielt er med til, at skabe tryghed under indlæggelsen for både barn og forældre. Forældrene fungerer som ligeværdige samarbejdspartnere for personalet. Den 29. april 2005 afholdtes en 25-års jubilæumsreception i Børneafdelingen. En bred vifte af samarbejdspartnere, bidragsydere, tidligere og nuværende patienter og ansatte var inviteret til at fejre afdelingen. I anledning af jubilæet har afdelingen også udarbejdet et jubilæumsskrift. Skriftet vil blive sendt til alle afdelingerne på Sygehus Vendsyssel samt øvrige samarbejdspartnere, her kan man læse mere om afdelingens spændende historie og udvikling. NR. 3 · 2005 11


Pulsen Hvad er du bidt af? Vibeke Rafn, Social- og sundhedsassistent, G2, Frederikshavn: At spille revy. Jeg har i 10 år medvirket i Aalbæk Sjøw, som opføres i marts på Sundhedshøjskolen, Diget. Vi starter i august måned, hvor vi alle mødes og planlægger øveaftener og -dage, samt dato for generalprøven, hvor vi øver næsten hele ugen op til. Vi opfører revyen 6 til 7 gange, og det er et lige stort kick hver gang, når man står på scenen og håber på en god respons fra publikum - og så også får den. I vores lille team har vi det sjovt sammen. Rent socialt har vi sammen en julefrokost i januar, en sommerfest samt en vin prøve-smagnings aften i november mhp at udvælge den vin, som skal serveres til generalprøven. Det er frivilligt arbejde og jeg nyder at være sammen med de andre og får fornøjelsen ved at spille revy. Lindhardt Christensen, Portør, Operationsafsnittet, Frederikshavn: Af min motorcykel – en ”55 NSU Lux” (fra 1955) som jeg har fået i en sjov handel for 10 år siden. Jeg brugte de første seks år til at skille den totalt af og har restaureret den fuldstændigt. I de sidste 4 år har jeg pudset på den, indtil jeg i efteråret 2004 fik taget motorcykelkørekort og fik motorcyklen synet. Til sommer skal jeg ud og køre på de små veje og til løb, sammen med klubkammeraterne i klubben ”Genbrugeren”, hvor motorcyklen skal være fra før 1960. Jeg har allerede været ude og prøve motorcyklen lidt og glæder mig til det bliver sommer. 12 NORDKALOTTEN Anvør Abrahamsen, lægesekretær, Klinisk Biokemisk afdeling, Hjørring: Jeg sætter pris på at være sammen med min næsten fireårige datter, Jessica, og elsker også at røre mig. Jeg dyrker blandt andet spinning og boksning. Lone Bjerner Larsen, assistent, Løn- og Personalekontoret, Hjørring: Jeg glæder mig meget over at være sammen med familien, ligesom jeg holder af gåture i naturen. Derudover ser jeg frem til at skulle til introduktion i sygehusets motionsklub. Birgitte Bouert, Afdelingssygeplejerske, Operationsafsnittet, Frederikshavn: At spille bridge hele vinteren. Jeg spiller hver mandag i Sæby Bridgeklub og har spillet i et par år. Jeg spiller sammen med min mand - og vi er stadig gift!!! Det er sjovt og godt at bruge de små grå hjerneceller til at huske med og lægge strategier med, og så giver det et godt fællesskab med andre. Vi er nogle par, som også mødes ved siden af og laver små interne konkurrence i bridge. Og så er det faktisk dejligt at have en interesse, som min mand og jeg har fælles i ægteskabet.


Peter Boris Min hobby er urfremstilling og urreparation. Jeg startede min hobby med ure for mere end 18 år siden. Jeg har i mine unge dage en baggrund med maskinarbejdernes grunduddannelse og har i øvrigt en teknisk uddannelse og er teknisk interesseret. Jeg laver alt fra uraksler, tandhjul og værkplader til hele ure. Jeg reparerer alt fra standure, vægure, taffelure. Jeg beskæftiger mig ikke meget med armbåndsure. En lille smule med lommeure. Armbåndsure er for små. Urreparationer og urfremstilling har fyldt en del af min fritid tidligere, men den seneste har omstruktureringerne i sygehusvæsenet taget en del af min fritid, hvorfor urhobbyen er reduceret lidt. Jeg regner med at vende tilbage i stor stil, når jeg en gang går på pension. Urreparation og urfremstilling er en god pensionisthobby. Urfremstilling og urreparation stimulerer ens mekaniske fantasi, og man kan bruge sin tankevirksomhed til at finde på nye tekniske løsninger. Det gør urfremstillingen meget fascinerende. Urfremstillingen kræver også et godt materialekendskab, værktøjskendskab og noget håndelag. Jeg har alt i værktøj og maskiner, hvilket selvfølgelig stimulerer interessen. Urhobbyen er ikke fysisk krævende og kan laves på alle tider af døgnet, selv nattetid. Hobbyen kan anbefales til andre. Gitte Schmidt Hansen, Sygeplejerske, Radiologisk Afdeling, Frederikshavn: At lave musik til lokalradio. Jeg bruger 20 timer ugentligt, hjemme i mit eget hjemmestudie, hvor jeg laver musikprogrammer til Radio Vendsyssel FM (sendes på 106,6 og 103,5 Mhz fredag aften og hver week-end) Jeg har lavet lokalradio siden 1982 og er meget glad for det. Det er især populærmusikken, som har min interesse nu, hvor det tidligere var country-musikken (Jeg har engang været i Nashville) Jeg kan godt lide at sætte nogle gode programmer sammen til lytterne. - Så skriver jeg revytekster – samt Nordkalottens ”Gittes Gruk” – og så er jeg bedste til en toårig, hvilket nok er det skønneste af alt. Susie Jørgensen, afdelingssygeplejerske, Pædiatrisk afdeling, Hjørring: Jeg nyder at færdes i naturen – ture til Vesterhavet – hele året i alt slags vejr. Det er en slags meditation. Jeg holder også af sport i naturen. Golf og ridning. Helle Nielsen, ekspedient i kiosken, Frederikshavn: Jeg rider meget - to til tre gange om ugen. Desværre har jeg ikke tid til at have min egen hest, men jeg rider et sted med mange islandske heste, som jo også kan tølte (en bestemt gangart, som kun islandske heste kan). Det er afslappende og afledende for dagens problemer, at galoppere ud over marken – og så er det jo en meget bedre måde at være sammen med veninderne på end at sidde inde og drikke kaffe. Peter Lorentzen, Portør, Frederikshavn: Af at sejle i min sejlbåd. Jeg købte min egen sejlbåd – en Scanmar 33 – sidste år, efter i flere år at have delt en sejlbåd med en kollega. Hele vinteren har jeg klargjort og tjekket den, og hele familien glæder sig til at den kan komme i vandet snart. Vi sejler hver tirsdag aften og i weekenderne, ofte til Holmene – hvor der skal sejles i sommerferien er ikke helt planlagt. Jeg nyder friheden på havet, roen og det at bevægelserne følger vinden. Og så er det fantastisk at opleve dyrelivet, hvordan Marsvin pludselig kan dukke op ved båden og at man kan sejle blandt fuglene. NR. 3 · 2005 13


Sangen har vinger..... Gudrun Quistgaard Kristiansen Pi’rnes hjørne! LUAM Jeg vil gerne fortælle om alle tiders sangweek-end, som Pi’rne og mandskoret ARION har været værter for. 1.-3. april havde vi inviteret til Jysk Stævne i Hjørring, inden for vores korsammenslutning DASOM, og vi blev i alt 160 deltagere. Formålet var selvfølgelig at synge! Temaet for stævnet var: ”Hele verden synger”. Det skete også i fuldt mål, ikke færre end 3 koncerter blev det til, med sange fra hele verden og mange timers kortræning forud. Der blev også rig lejlighed til at snakke og hygge sig, socialt samvær prioriteres højt! Vi lagde ud fredag aften, hvor vi havde arrangeret koncert på Vendsyssel Kunstmuseum. I anledning af H.C. Andersens fødselsdag havde vi valgt at synge en del af hans sange sammen med publikum, og ARION og Pi’rne vekslede herimellem med bidrag fra deres repertoire. Der er en fantastisk akustik i bygningen og det blev en dejlig koncert, hvor alle pladser var besat. Efter koncerten var der arrangeret hyggeaften på Muldbjergskolen, hvor korsangerne var indkvarteret. Der blev serveret dejlig gullasch-suppe og der var en god stemning. Mange deltagere kendte hinanden fra tidligere stævner og fik genopfrisket bekendtskabet. 2 ARION-sangere leverede gode viser, akkompagneret af banjo og harmonika. Næste morgen gik de fælles korprøver i gang. Der blev øvet hele lørdagen, afbrudt af vores koncerter for hinanden, om 14 NORDKALOTTEN eftermiddagen. Der deltog kor fra Nr.Sundby, Aalborg, Randers, Aarhus, Horsens, Esbjerg samt de to værtskor fra Hjørring. Det var en fin og velbesøgt koncert, det er altid dejligt at høre hvad de andre laver rundt om i landet. Så var der festaften med pragtfuld mad og flot pyntede borde i Seminariets kantine. Festlig underholdning af 5 unge musikstuderende og senere dans til ”Baloo”. Det var en rigtig god aften, korsangere er hurtigt på dansegulvet! Søndag var sidste dag! Vi havde afsluttende korprøver om formiddagen, og der blev virkelig ”gået til makronerne”. Alle var indstillet på at gøre en god indsats, da DR ville komme og optage den store afsluttende koncert med alle 160 sangere, om eftermiddagen. Salen var godt besat af koncertgæster, og vi tror, at alle, både sangere og gæster, fik en dejlig oplevelse. Koncerten blev udsendt i ”Spillestedet”, på Nordjyllands Radio, ugen efter. For os arrangører var det pragtfuldt med sådan en succes-oplevelse til sidst. Rigtig mange kom og sagde farvel med store smil på læben og mange rosende ord til os. Et rigtig vellykket og godt afviklet stævne, hvor faktisk alt klappede, var slut. Så stod den på oprydning på både Seminarium og Muldbjergskole, så der var nogle, der var godt trætte søndag aften. Der var blevet ydet et kæmpe stykke arbejde af Hjørringkorene, både op til og ikke mindst under stævnet af alle. Og det har givet os en ekstra fællesskabsfølelse! Men sangen har vinger!!!


Overlæger på rulleskøjter? Redaktionen Overlæger på rulleskøjter, svømmende portører, steppende terapeuter, floorball-spillende lægesekretærer og bordtennis-spillende piger fra omstillingen – fup eller fakta? Mulighederne er mange, hvis man melder sig ind i Frederikshavn Firma Klubber (FFK) eller Hjørring Firma Sport (HFS). Begge foreninger udbyder et væld af aktiviteter heriblandt et klassisk holdspil som fodbold, men også andre mere særprægede idrætsgrene som Petanque og Body Bike. Ansatte fra henholdsvis det tidligere Frederikshavn-Skagen Sygehus og Hjørring-Brønderslev Sygehus har tidligere benyttet sig af de gode tilbud, men for begge steders vedkommende gik det efterhånden i sig selv igen. I Hjørring eksisterede der indtil for rundt regnet fem år siden en forening, der var placeret under Hjørring Firma Sport. Da foreningen var på sit højeste spillede ansatte fra sygehuset fodbold, håndbold, bordtennis, gymnastik, badminton og bowling gennem HFS og blandt andet fodboldpigerne hev mange pokaler med sig hjem til sygehuset. For begge sygehuses vedkommende betød en svindende opbakning, at det har været svært at fastholde initiativet. Tilbudene er der dog stadig. FFK har eksempelvis tilbyde badminton, volleyball, flere former for fitness, squaredance, senioridræt, børnefestivaler og julefrokoster på programmet. Des- uden arrangeres der i vinterhalvåret ugentlige ture gennem Fodslaw Frederikshavn. FKK har 2.500 medlemmer fordelt over de mange forskellige tilbud. Vil man vide mere har klubben følgende hjemmeside: http://www.dfif.dk/foreninger/frederikshavn.asp og kan træffes på tlf.-nummer 98 42 70 63. Hjørring Firma Sport udbyder blandt andet fodbold, billard, svømning, dart, cykelløbet ”Tour de Pedal” mv. Et bredt udvalg af aktiviteter, der henvender sig til alle, der tror de har meget tilfælles med Pelé, men egentlig kun har alderen tilfælles. Desuden kan det nævnes, at der er en konto med et par tusinde kroner, der har rødder tilbage fra den gamle forening. Disse penge kan, efter sigende, benyttes til at genoplive aktiviteterne. HFS kan findes på: http://home13.inet.tele.dk/HFS/ eller man kan ringe på 98 92 35 37. NR. 3 · 2005 15


A r t h r o a m b u l a t o r i u m ? Arthroambulatorium? Søren Thomsen Igennem en del år har der været tanker i Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel, om at organisere den artroskopiske kirurgi anderledes. Sygehusområdet har været under påvirkning af industrien. Begreber og udtryk fra industrien har sneget sig ind i vores fagsprog. Ord som produktion og industrialiseret produktion er blevet en del af vores hverdag, ligesom kontrakter er blevet det. Foranlediget af at vi i Ortopædkirurgisk Klinik er blevet opnormeret med tre speciallæger - det er de polske afdelingslæger Andrzej Kielek, Jerzy Stiasny og overlæge Søren Christensen, der er vendt tilbage til afdelingen fra stillingen som cheflæge - blev vores kontrakt med amtet øget med 400 ekstra artroskopier. Vi øjnede nu chancen for at få en længe ønsket Arthroklinik og indledte forhandlinger om dette. En arthroklinik er en fysisk enhed, en lokalitet, hvor patienterne kommer både til forundersøgelse og operation samt eventuelt en enkelt efterbehandling/ kontrol. Der er ingen logistik forbundet med en arthroklinik. Den forundersøgte patient kommer ind i klinikken, lægger sig i en hvilestol, bliver kørt ind på operationsstuen, og efter operation vågner patienten op i hvilestolen og opholder sig der, indtil han bliver informeret og forlader klinikken. Operationsstuen er specielt indrettet; rengøring er minimal, udskiftningstiden er få minutter, alle hjælper til, faggrænser er udflydende. Anæstesipersonalet og operationspersonalet er det samme hver dag. Et ARTHROAMBULATORIUM er den ambulante del af arthroklinikken. Dertil selekteres fortrinsvis i øvrigt raske yngre patienter med veldefinerede lidelser. Der forventes således ingen komplikationer, som kan give forsinkelser. Der udføres forundersøgelse og operationsklargøring samt eventuelt en enkelt efterundersøgelse/kontrol. Hvis der viser sig behov for yderligere ambulant virksomhed flyttes patienten over i et almindeligt ambulatorium - OKA. Både arthroklinik og arthroambulatorium udviser karakteristiske træk, nemlig et ukompliceret patientmateriale, veldefinerede lidelser samt erfarne læger og rutineret personale til at behandle med stor sik- 16 NORDKALOTTEN kerhed. Enheden er egnet til en nærmest industriagtig, læs samlebåndsagtig, behandling, som med sikkerhed kan køre et givet stort antal patienter igennem på en bestemt tid med en bestemt kvalitet. Desværre viste det sig ikke muligt i denne omgang at få ønskerne opfyldt. Det eneste sted i Sygehuset, hvor tankerne kan realiseres er i Øre- og/eller Øjenafdelingen, og de meldte fuldt hus og kunne ikke afse stuer eller plads til en arthroklinik. I stedet har vi fået ekstra operationskapacitet på fælles operationsgang og til ambulatorium har vi lånt et af vagtlægernes lokaler. En arthroklinik blev det således ikke til i denne omgang. Klinikledelsen og ledelsen for Ortopædkirurgi Nordjylland er dog enige med de lokale artroskopører om at kæmpe videre for etablering af en arthroklinik. For at vi kan prøve at vænne os til principperne i begrebet arthroklinik har vi søgt at indføre nogle af forudsætningerne i en arthroklinik. Vi selekterer patienterne efter ovennævnte kriterier; der kan kun udføres en enkelt efterkontrol; det er de mest erfarne artroskopører som opererer; der er indført skematisk operationsbeskrivelse. Visionen indenfor Ortopædkirurgi Nordjylland er fortsat en arthroklinik, hvor størstedelen af vores artroskopipatienter kan opereres.


Takststyring er kommet for at blive Tue von Påhlman Fuldmægtig I regeringens aftale med amterne for 2004 blev det vedtaget at udvide brugen af takststyring fra at være et begreb, der udelukkende blev benyttet ifm. udenamtsafregning til at være det centrale økonomistyringsværktøj mellem henholdsvis stat og amter og mellem amter og sygehuse. I regeringens aftale med amterne for 2005 understreges det, at takststyring er kommet for at blive, og at regeringen har intentioner om at øge brugen af takststyring på sygehusene. Indførelsen af takststyring på sygehusområdet betyder, at Sygehus Vendsyssel i tilfælde af mindre- eller meraktivitet i forhold til det fastsatte kontraktmål med Nordjyllands Amt kan blive trukket eller tilført midler i forhold til den aftalte bevilling. Hvor sygehusene førhen udelukkende blev målt i udskrivninger, ambulante besøg, operationer og sengedage er det primære mål i dag DRG-kroner. Diagnose Relaterede Grupper (DRG) er en metode til at inddele somatiske patienter i en række forholdsvis omkostningsmæssige og klinisk homogene grupper. Hver DRG-gruppe er tildelt en takst, en værdi, der er udtryk for de gennemsnitlige omkostninger, der kan knyttes til en patient, der grupperes hertil. Udfordringen for sygehuset er derfor at sikre, at aktiviteten målt i DRG-værdi afspejler det patientmix og de tilhørende omkostninger, sygehuset har. Intiativer på Sygehus Vendsyssel Patientregistreringen, der i forvejen ligger til grund for eksempelvis indberetningen til de nationale kvalitetsdatabaser og de praktiserende læger, ligger ligeledes til grund for DRG-grupperingen af de enkelte patienter. Sygehus Vendsyssel har på denne baggrund valgt at styrke en i forvejen målrettet indsats ift. at udvikle sygehusets registrering. I februar 2004 modtog sygehuset lister med bestemte patienttyper, hvor IT-Sundhed mente, at der kunne herske tvivl om registreringspraksis. Endvidere blev der i 2004, som nævnt af Sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard i Nordkalotten nr. 4, 2004, nedsat en registreringsorganisation, der skal forestå en længere række initiativer mhp. at forbedre og udvikle sygehusets registrering. Alligevel blev sygehuset af Nordjyllands Amt i efteråret 2004 orienteret om, at Sygehus Vendsyssel såvel som resten af amt- et lå efter landsgennemsnittet, hvad angår andelen af patienter med komplicerende bidiagnoser. Noget der kan måles direkte i DRG-værdien af sygehusets aktivitet. I december 2004 vedtog Sygehusledelsen derfor at iværksætte en gennemgang af en større andel af sygehusets registrering ifm. indlagte patienter ift., hvorvidt der rettelig kunne tilføres komplicerende bidiagnoser. 4.246 journaler blev gennemgået, hvilket indebar en massiv arbejdsindsats fra primært læger og lægesekretærer. Resultatet udeblev ikke. Det vurderes, at Sygehus Vendsyssel på baggrund af dette efterregistreringsarbejde har skabt en værditilvækst på mere end 11 mio. DRG-kroner eller hvad der svarer til 2.620 DRG-kroner per gennemgået journal. Resultatet af efterregistreringsprojektet viser, at der er ting, der kan gøres bedre på Sygehus Vendsyssel. En lavere andel af komplicerende bidiagnoser end landsgennemsnittet er kun en udfordring af flere. Projektet viste også, at der i en del tilfælde rettelig kunne ændres aktionsdiagnose, ligesom der i flere tilfælde kunne tilføjes procedurer. Med andre ord er der stadig mange områder, hvor sygehusets registreringspraksis kan optimeres og desuden udvikles DRG-systemet til stadighed, hvorfor det i høj grad handler om at være omstillingsparat og at følge udviklingen. Intromøder for de, der er involveret i registrering For at klæde de, der er involveret i patientregistrering, på ift. DRG-systemet og de deraf følgende udfordringer har Sygehusledelsen her i foråret 2005 besluttet, at der skal afholdes introduktionsmøder om DRG og Takststyring på alle kliniske afdelinger. Introduktionsmøderne vil mere konkret fokusere på at indføre de registrerende i de principper, der er gældende i forbindelse med DRG og Takststyring, og i særdeleshed på de særegne problemstillinger, der måtte være ift. den enkelte afdeling. Introduktionsmøderne skal således ses som det seneste, men bestemt ikke sidste, initiativ for at målrette og optimere patientregistreringen i forhold til DRG-takststyringen, der – som nævnt – er kommet for at blive. NR. 3 · 2005 17


Under kitlen på… 18 NORDKALOTTEN Under kitlen på…. Kirsten Andreasen En af Sygehus Vendsyssels Kunstudvalgs seneste investeringer er to malerier af en lokal kunstner fra Sindal. På Sygehus Vendsyssel kendes kunstneren, Kirsten Andreasen, bedre som Bioanalytiker ansat på Klinisk Biokemisk afdeling i Hjørring. At hun senere ville komme til at udstille og sælge sin kunst var nok ikke det, der gik igennem hovedet på Kirsten, da hun i 1996 trængte til et afbræk i en rutinepræget hverdag og derfor søgte uddannelsesorlov fra Hjørring-Brønderslev Sygehus: ”Da muligheden for orlov tilbød sig greb jeg den. At det så blev til et 3 måneders kunstkursus er vel, fordi jeg, i modsætning til de fleste andre, aldrig formåede at lægge tegneriet bag mig. Det har altid interesseret mig og derfor var det oplagt at prøve kræfter med croquis med både kul og ler. At skulle lave 50 skitser på mindre end en time er noget der rykker”. Interessen overlevede kurset og i dag benytter Kirsten sig af flere udtryksformer heriblandt oliemaling, modellering og grafiske tryk, uden at hun foretrækker det ene frem for det andet: ”Det er dejligt at veksle mellem maling, tryk og modellering. Det er nemmest at modellere, da man kun skal forholde sig til formen, men derfor kan det også være mere spændende at male eller lave tryk, da man her skal forholde sig til både form og farver”. Det er sjovt – ikke spor andet ”For mig handler det om, at det er sjovt at male og modellere. Det er blevet meget in hos kvinder i min alder at tage kunstkur- Tue von Påhlman Fuldmægtig ser og udtrykke sig den vej igennem. Mange af dem vil gerne føle noget i processen og de tager det vældigt alvorligt. Sådan er det ikke for mig. Det er sjovt – ikke spor andet. For mig handler det om, at det færdige produkt udstråler liv, en eller anden form for bevægelse eller humør. At man fanger en eller anden situation”. Inspirationen kan, ifølge Kirsten Andreasen, findes mange steder og derfor bærer hun altid rundt på hendes lille sorte skitsebog: ”Jeg bliver smittet af, hvad jeg ser omkring mig og også hos andre. Det skal man også. Ubevidst præges du af de farver og former, du ser, ligesom du præges af eksempelvis moden. Jeg kan sidde til en koncert og med ét opdage en sjov detalje, jeg bare må lave en skitse af. Det kan være Povl Dissings udtryk, når han giver sig fuldt ud eller tilskuerne, der observerer Dissing”. Tænke-, male- og gloprocessen Skabelsen af et maleri eller en skulptur deler Kirsten op i tre faser. Tænke-, male- og gloprocessen, der kan afløse hinanden gentagne gange undervejs. Nogle værker færdiggøres på uger, andre i løbet af måneder og enkelte tager meget længere tid: ”Møgfug- Dissing: Rosalina len (se billede, red.) tog meget lang tid at lave færdig. Op i mod et år. Andre billeder tager kortere tid og nogle skulpturer færdiggøres i mens modellen er der”, fortæller Kirsten Andreasen med blikket fastfrosset på Møgfuglen på væggen. Spørgsmålet om det er en hobby, almindelige mennesker uden det åbenlyse talent kan få noget ud af, besvarer hun positivt: ”Med hensyn til at tegne og male kan de fleste, som med musik, få en dejlig hobby. Meget er teknik og jeg plejer at sige, at det handler om 1% talent og 99% flid. Desuden lærer man at se på en anden måde; at få øje for detaljen. Ligesom man får en bedre fornemmelse for proportioner. Det tror jeg er universelt uanset om man maler på amatørbasis eller som kunstner”.


Målet er at blive bedre At komme med på udstillinger har fra første færd været vigtigt for Kirsten Andreasen og ifølge hende selv har hun i denne henseende været meget heldig: ”Jeg blev hurtigt nævnt i avisen. Sikkert fordi mine billeder gør sig bedre på foto end abstrakt kunst gør. Og jeg fik også udstillet stort set fra start af”. Den første udstilling var, ifølge Kirsten, ikke sjov. Det var med nerverne uden på tøjet, at billederne blev hængt op og gæsterne modtaget. Da billederne et efter et blev solgt faldt nerverne på plads i samme tempo. Siden er det blevet lettere og hun har efterhånden været repræsenteret på en del udstillinger, men hun hæfter sig ved, at det stadig er nervepirrende at hænge billeder op sammen med andre til en fællesudstilling, hvilket efter Kirsten Andreasens mening er med til at holde kunstneren til ilden: ”Det er et mål i sig selv at blive bedre. At det næste billede eller den næste skulptur bliver bedre end den foregående. Jeg benytter mig af at sætte nye værker over for dem, jeg selv mener, er det bedste, jeg har lavet. Ligeledes kan man sammenligne sin egen kunst på en udstilling med det af de andres, man mener, er det bedste. At komme på bedre udstillinger er også godt, da kritikken bliver hårdere og man derved får mulighed for at lære Møgfuglen – det sidste penselstrøg er alligevel ikke sat. mere, ligesom man ”males varm” op i mod en udstilling og derfor også laver de bedste værker her”. Til sommer kan Kirsten Andreasens kunst opleves i Pakhuset i Sindal. Indtil da kan medarbejderne på Sygehus Vendsyssel glæde sig over, at sygehuset har investeret i to af hendes billeder, der vil blive hængt op i et patientnært område i Hjørring. Udstillinger: - Pakhusudstillingen Sindal, 1997-2004 - Månedens kunstner VUC Hjørring, november 1999 - Tørring-Uldum Kunstforenings censurerede udstilling, 2002 - Månedens kunstner Løkken Billedsamling, okt.-nov. 2003 - Dronninglund Kunstcenters decemberudstilling, 2003 - Banegården – Kunst og Kultur censurerede udstilling, 2004 - Børglumudstillingen, 2004 - Kunstforeningen Brundur, 2005 NR. 3 · 2005 19


25 års jubilæum 20 NORDKALOTTEN Social/sundhedsassistent Birthe Tronsgaard Jensen havde 25 års jubilæum d 1. februar 2005. Her fra Gyn. OP skal lyde et stort tillykke. Birthe blev uddannet sygehjælper i 1981. Efter ? år på AOK3 blev hun ansat på intensiv. I 1999 blev hun opskolet og fortsatte på intensiv til Birthe T. Jensen 2001, hvorefter hun kom til Gyn OP. Kære Birthe. Vi har lært dig at kende som en dame med spræl i. Du har dine meningers mod og har fart på, både her og i fritiden. Du møder altid velfriseret og parat til at tage fat på dagens dont. Du er engageret og samvittighedsfuld og med din humoristiske indstilling er du med til at få tingene til at fungere. Dit faglige engagement byder dig at tage en ekstra tørn som tillidsmand for Pæd. 105 og GOO. Det sidste halve års tid har du endvidere været ”aktiv” suppleant for din fællestillidsmand. Det har taget meget af din tid og nu glæder vi os til at ”få” dig tilbage. Du har en faglig stolthed og sætter en ære i at være med til at udvikle dit fag og sygeplejen i vores afsnit. I fritiden spiller du tennis, spinner, strikker og syr. Med din egen tekniske chef Kaj rejser du tit og gerne. Vi ved også at børnebørnene nyder små ferier med dig. Ja, vi bliver helt forpustede af at tænke på alt det, du når. Vi glæder os til at fejre dig d.1/4. TILLYKKE ønsker dine kolleger fra Gyn OP. 25 års jubilæum Medhjælper Hanne Pedersen fejrer 25 års jubilæum fredag d. 27. maj 2005. Hanne er altid glad og tænker meget på, hvad hun kan gøre for andre (køber cowboy-bukser til kolleger – kommer ind med stjerneskud på sin fridag). Hanne Pedersen Som kollega er hun altid betænksom og altid villig til at give en hjælpende hånd. Også i sin fritid er hun meget aktiv: - danser linedance - passer hus og have - træner i motionscentret, hvor hun også har været instruktør - tager tit og gerne på week-end med venner og familie - tager på chartertur trods flyskræk Hanne er en rigtig god bedste for ”de bette” – tager dem med til juletræ, fastelavnsfest og holder Barbie-fest derhjemme for børnene. Skal vi bruge en god madopskrift eller en blomsterdekoration, kan vi altid henvende os til Hanne. Hanne, vi ønsker dig hjerteligt tillykke med jubilæet og håber at have dig som kollega mange år fremover. Dine kolleger på Stericentralen Sygehus Vendsyssel, Hjørring 25 års jubilæum Afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard fejrede den 1. april 2005 25 års jubilæum. Karrieren startede på Vendsyssel Sygeplejeskole, efterfulgt af 1? år på AKO/OKO. Efter en lille afstikker til Tyskland hvor du arbejdede som ”Krankenschwester” på en gynækologisk Grethe Nørgaard operationsafdeling efterfulgt af ansættelse på Skovgården, vendte du ”hjem” igen i 1985 til ansættelse på AOK3, der senere blev til 107A og 107B. Efter 13 år på ortopædkirurgisk afsnit, skulle der ske noget. Du gik i turnusstillingen som ”lederaspirant” i et år, hvorefter du blev ansat som afdelingssygeplejerske på afsnit 106A +B i oktober 1998 hvor du har været siden, afbrudt af et år med diplomuddannelse på sygeplejerskehøjskolen i år 2002. Man kan roligt sige, at du overkommer mere end de fleste. Sideløbende med dit job underviser du i tysk på aftenskole. Du har lært engelsk på HF og taget merkonomfag. Din store interesse er sundhedsfremme. Du har blandt andet været meget aktiv som rygestopinstruktør og ”pausegymnastikinstruktør” etablering af ”powernap” og diverse kvalitetssikringsprojekter. For tiden knokler du med en MPH i Århus. Vi glæder os til den 1.juli hvor du vender tilbage med nye ideer. Måske glæder familien sig også til du igen får tid til at servicere dem. Privat ligger du nemlig heller ikke på den lade side: ”Vennebjerg taxa” er til rådighed nat og dag, familien fra Tyskland er altid velkommen, og du varter gerne op med hjemmebag med mere. Af andre lidenskaber kan nævnes havearbejde, whist, slankekure, løbetræning. Kendetegnende for dig er, at du altid har en positiv indgangsvinkel. Sagt med dine egne ord, er du: ” En proaktiv energigiver der ser muligheder i stedet for begrænsninger med forkærlighed til giraffer og deres sprog”. Du er fuld af gode ideer og er ekspert i at få dem ført ud i livet. Du er også altid god for en vits (jo mindre stueren, jo bedre). Vi er meget glade for at have dig som kollega og boss. Vi ønsker dig et stort tillykke med jubilæet, og glæder os til at se hvad du finder på de næste 25 år! Personalet afsnit 106A og 106B, Sygehus Vendsyssel, Hjørring. 25 års jubilæum Kære Leila! Vi er så mange, der lykønske dig med dit 25-års jubilæum. Gennem mange år har du været etagens trofaste ”skriverkarl”, du har været en stor hjælp for os alle – ikke mindst har du sørget for lønindberetning – hvilket jo ikke er at kimse af!! Et nødråb fra en af os og du er der Leila straks med din hjælp. Leila, du er en pligtopfyldende, ansvarsbevidst og dejlig kollega. Vi på STC, AKO, AKS , GOO, OKO ønsker dig tillykke med dit jubilæum og håber, at vi også i årene fremover også kan nyde godt af dit ”makkerskab”.


Majbrit Kallehauge 25 års jubilæum Historien om en sygehjælper Der var engang et lille land højt mod nord. Her boede en ung pige, som nær den hele dag sad på hug. Men en skønne dag, rejste hun sig op i sin fulde højde, og da så man, at hun var i grunden ganske køn. Nu ville hun ikke sælge flere sko. Hun ville lære at være sygehjælper. Og det var ganske vist. Nu skete der det, at hun blev så ganske dygtig til at passe syge mennesker. Hun tænkte på 1000 ting hos sine patienter. De dage, hvor de syge ikke var så syge endda, forstod hun på forunderlig vis alligevel at være noget for dem. En tur i haven. En snak. Et spil kort. Det var som om hun aldrig blev træt af at være noget for andre. – som om ideerne til, hvad man kunne gøre, aldrig slap op. Og se deri kunne man se, at hun var en rigtig sygehjælper. Et ene år–1000 blev til det næste år-1000 og 1000 ting forandrede sig for de syge. Og se det var i grunden ikke så galt. Den nu modne sygehjælper, forstod at følge med tiden og var alle steder, hvor hun kunne gøre nytte med sin kunnen og sit glade, friske væsen. Noget var der dog, som på mærkværdig vis ikke forandrede sig, som alt det andet i tiden. Det var det gamle hus, B 1, Hvor hun gik og passede de syge. Måske var netop dette grunden til, at sygehjælperen her agerede, som var det var hendes eget hjem. Pyntede til jul, bestilte håndværkere, flyttede møbler, skaffede nye- og meget andet. Gennem årene kom der mange og tog del i arbejdet. Nogle blev – andre drog videre. Rigtig mange kom for at lære at passe de syge. Med alle sine talenter og sin lyst til at have med andre mennesker at gøre, tog sygehjælperen et stort ansvar for at lære fra sig og for at, hver enkelt skulle føle sig godt tilpas. En ting var hun særlig optaget af. Her skulle være sikkert at være. Det skete at kollegerne glemte alt om syge mennesker og fandt på at mødes uden for det gamle B1. Hvor forskellige de end var, havde de dog to ting tilfælles, som glædede dem alle meget. Det var at spise og at snakke. Også her gik sygehjælperen forrest- Hun lavede madplaner. skrev lister, købte ind og uddelegerede. Men det allermeste lavede hun nu selv – og var glad dertil. I året 2005 var der i det lille land højt mod nord et ganske særligt og betydningsfuldt jubilæum at fejre. Nemlig et 25 års jubilæum for sygehjælper MAJBRIT KALLEHAUGE. Og alle på B 1 undte hende gerne det halve kongerige og ønskede inderligt, at hun måtte leve lykkeligt til sine dages ende. Se det var en rigtig historie. TIL LYKKE MAJBRIT Dine kolleger på B 1 Retningslinier for tekst om jubilæer 25 års jubilæer bedes ikke fylde mere end 1/2 spalte i bladet, dette svare til max. 1300 tegn (med mellemrum). 40 års jubilæer bedes ikke fylde mere end 1 spalte i bladet, dette svare til max. 2600 tegn (med mellemrum). Redaktionen forbeholder sig retten til, at korte ned i tekster der overskrider dette. Henny Nielsen 25 års jubilæum Vi har hermed fornøjelsen at give et stort TIL LYKKE til en 25 års jubilar på afd. 105. Og fornøjelsen er helt på vores side, da det drejer sig om en humørfyldt, kreativ og pligtopfyldende pige, som sørger for, at patienterne får veltillavet mad til tiden, får vasket og pudset højt og lavt og bidrager til en varm og positiv stemning omkring sig. Når Henny ikke har sin gang hos os, gør hun familien ære ved at udvise skuespiltalent, være globetrotter (til sydens varme) og ikke mindst – som farmor til Anne. Vi glæder os til at fejre dagen sammen med dig. De allerbedste hilsner fra dine kolleger på afd. 105 40 års jubilæum Mona Sørensen – 40 års jubilæum den 1. maj. Mona, du har nu været 40 år på Hjørring Sygehus, først som elev og siden har du trofast været på Røntgen/billeddiagnostisk afdeling. Mona du er i alle henseender flittig, Mona Sørensen omhyggelig og omsorgsfuld og en dejlig kollega, mangen en reservelæge har du indviet i din ”gennemlysningsrejse” fra anus til coecum, hvor hver en ”slynge” er grundigt efterset. De fleste af årene, har du arbejdet i røntgens kælder, med ansvar for gennemlysningsundersøgelserne, utallige er de ”mystiske” undersøgelser, der er blevet lavet i disse rum, vena spermatica, vena ovarica, urethrografi, bronchografi, pta. og mange flere, der er blevet brugt, Madsens fade, Knuthsons apparatur, Jørgensens sugeaggregat, tulipaner i kassevis, knib og sug og meget mere - og indimellem balloner – så festligt har det også været. Kældertilværelsen er nu slut, du er kommet ”ovenpå”, men stadig er du gennemlysningens dronning. Nu er der kommet nyt apparatur, opgaverne for dig er stadig en udfordring, idet du skal indvie os andre i dette nye apparaturs mysterier. Når du kommer i det muntre hjørne og talen kommer nær på det uartige, er ingen i tvivl, da farves dine kinder atter af ungdommens blussende rødme. I fritiden er du hjemmets menneske, også her bliver der puslet og plejet, mand, børn og barnebarn bliver vartet op med hjemmelavede produkter, så også de nyder glæde af dine mangfoldige kvaliteter. Dine kollegaer på billeddiagnostisk afdeling ønsker dig stort tillykke med dagen og vi glæder os til at fejre dig, mandag den 2. maj. NR. 3 · 2005 21


Til- og afgang Tilgang i februar måned 2005 Fysioterapeut Louise Larsen Terapien, Brønderslev 01/02-05 - Lars Henrik Therkildsen Terapien, Hjørring 01/02-05 Sygepl. Lisa Kjær Afsnit 109b, Hjørring 01/02-05 - Inge Lorentzen Med. afd. B4, Hjørring 01/02-05 - Birthe B. Andersen - 01/02-05 1. Reservelæge Lars Burmester Gyn.Obst.afd., Hjørring 01/02-05 Reservelæge Jesper G. Oddershede Medicinsk afd., Hjørring 01/02-05 - Aisté Ugánskiené - 01/02-05 Soc. og sundhedsass. Susan Nordbud Med. afd. B1, Hjørring 01/02-05 Sygepl. Jannie Anderson Med. M2, Fr.Havn 01/02-05 - Rikke Kromann Olesen Med. M2, Fr.Havn 01/02-05 Lægesekretær Susanne Bondo Isaksen AKS, Hjørring 01/02-05 Radiograf Christina S. Hounsgaard Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/02-05 Kontormedhj./Jobtr. Inger Gormsen Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/02-05 IT-medarb./jobtr. Sune Omø Seeger Teknisk afd., Hjørring 07/02-05 Bioanalytiker Lisbet Nielsen Klinisk Biokemi Nord, Hj. 14/02-05 Medhj./jobtr. Kent Thøgersen Terapien, Frederikshavn 21/02-05 Lægesekretær Pernille K. Kristoffersen Pædiatrisk afd. 01/02-05 Sygepl. Dorthe Bunger Andersen Pædiatrisk afd. 01/02-05 Kontorass./jobtr Jette Korsgaard Administrationen 23/05-05 Afgang i februar måned 2005 Fysioterapeut Christian Schioldan Terapien, Frederikshavn 28/02-05 - Dorte M. K. Marino Terapien, Hjørring 28/02-05 Vik.f. Reservelæge Abrar H. Mugal Terapien, Hjørring 28/02-05 Reservelæge Laima Sadauskiene Medicinsk afd., Hjørring 28/02-05 - Marianne Lisberg - 28/02-05 - Marina Wellejus Kirurgisk afd, Fr.havn 28/02-05 - Rana Bibi - 28/02-05 - Arnas Ugianskas Organkir. afd. Hjørring 28/02-05 Gartnerimedhj./Jobtr. Jørgen F. Christiansen Gartneriet, Hjørring 28/02-05 Husassistent Elin Nielsen Serviceafd., Hjørring 28/02-05 Husass./jobtr. Hanne Sørensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 28/02-05 Sygepl. Birthe B. Andersen Med. afd. B4, Hjørring 28/02-05 Lægesekr. Maria Sørensen Medicinsk afd., Fr.Havn 28/02-05 Sygepl. Anni Jørgensen Med. M4-A, Fr.Havn 28/02-05 - Lone Smith Med. M4-A, Fr.Havn 28/02-05 1. reservelæge Einer Larsen Billeddiagnostisk Afd. Hj. 28/02-05 Lægesekretær Birgitte L. Kristensen - 28/02-05 Piccoline Hanne Nicolaisen - 28/02-05 Afd. Læge Susanne Mejlvang Møller Pædiatrisk Afd. 28/02-05 Medhjælper Rita M. Gregersen - 28/02-05 Reservelæge Olena Holm - 28/02-05 Uud. lægesekretær Helga Minna Kræghpøth Fælles 18/02-05 22 NORDKALOTTEN


Tilgang i marts måned 2005 Køkkenassistent Jette H. Andersen Køkkenet, Frederikshavn 01/03-05 Fysioterapeut Lone Birkmose Lex Terapien, Frederikshavn 01/03-05 - Jytte R. Olsen Terapien, Hjørring 01/03-05 Gartnerimedhj./Jobtr. Poul B. Mikkelsen Gartneriet, Brønderslev 14/03-05 Husassistent Kirsten Jensen Serviceafdelingen, Hjørring 01/03-05 Husass./jobtr. Mikael Ø. Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-05 Husassistent Bente Løth Serviceafdelingen, Hjørring 07/03-05 Sygepl. Gitte Lykke Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-05 - Malene Poulsen Afsnit 106A, Hjørring 01/03-05 - Pernille Søborg Med. M4-A, Fr.Havn 01/03-05 - Henriette Andersen Med. M5, Fr.Havn 01/03-05 - Malene Guldborg Olesen Modtagelsen, Frederikshavn 07/03-05 - Hanne Simoni Nielsen Med.afd. B6, Brønderslev 29/03-05 Jordemoder Anne Mette Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-05 Reservelæge Torben S. Mikkelsen Medicinsk afd., Hjørring 01/03-05 - Michael Tjørnild - 01/03-05 - Vesna Djordjevic - 01/03-05 - Ardeshir Idazi Kirurgisk afd, Fr.havn 01/03-05 - Jacob Danquart - 01/03-05 Lægesekr. Marianne W. Johnson Medicinsk afd., Brønderslev 01/03-05 1. Reservelæge Mozamil A. Mohamed-Nour Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/03-05 - Dhia Al-Hachami - 01/03-05 Assistent/jobtr. Lisbeth Thirup Sygehusledelsen 01/03-05 Afgang i marts måned 2005 Husassistent/Jobtr. Razija Begic Køkkenet, Frederikshavn 11/03-05 Ergoterapeut Anne L. Bruus-Jensen Terapien, Brønderslev 31/03-05 Bioanalytiker Trine Ehrenreich Klinisk Biokemi Nord, Fr.havn 31/03-05 Reservelæge Asta Linauskas Gyn.Obst.afd., Hjørring 31/03-05 - Dorthe B. Mikkelsen Kirurgisk afd, fr.havn 31/03-05 - Charlotte Brun Kirurgisk afd, Hjørring 31/03-05 - Henrik Weinreich Kirurgisk afd, Hjørring 31/03-05 1. Reservelæge Helle Larsen Gyn.Obst.afd., Hjørring 31/03-05 Portør Georg Soelberg Serviceafdelingen, Brønderslev 31/03-05 Soc. og sundhedsass. Else Rams Hansen Med. afd. B3, Hjørring 31/03-05 Sygepl. Judith Høegh Med. afd. B6, Brønderslev 24/03-05 - Carina Bruun Nielsen OP, Fr.havn 31/03-05 - Lone Henriksen OP, Fr.havn 31/03-05 - Inger P. Olesen Afsnit 106B, Hjørring 31/03-05 Sygepl./Jobtr. Hanne Mølgaard Andersen Med. M4-A, Fr.Havn 31/03-05 Sekr/Jobtræning Jonna Ziegler AKS, Hjørring 05/03-05 Sygepl. beskyttet st. Christine Amondi Madsen Afsnit 106B, Hjørring 31/03-05 Overlæge Karun Korkmaz Veneklinik, Fr.havn 31/03-05 Lægesekretær Kirsten Gustafson Billeddiagnostisk Afd. Fr.havn 08/03-05 Reservelæge Mette Herløv Pædiatrisk Afd. 31/03-05 NR. 3 · 2005 23


Gittes Gruk Om forskel på mænd og kvinder Vi kvinder har indre energier - hvor følelser er sat i fokus Og drømmer tit om røde roser - og en lille buket krokus Mænd er bygget op af stof - der er enklere at definere Mere virk’lighedsfikseret - det kan forskere konkludere Men at mænd er uromantiske - og følelsesstabil’ Denne påstand krakelerer - når de kæler for SIN BIL

More magazines by this user
Similar magazines