NordKalotten nr. 3-05 - Sygehus Vendsyssel - Region Nordjylland
NordKalotten nr. 3-05 - Sygehus Vendsyssel - Region Nordjylland
NordKalotten nr. 3-05 - Sygehus Vendsyssel - Region Nordjylland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NR. 3 · Maj 20<strong>05</strong> · 3. ÅRGANG<br />
Landets yngste børneafdeling fylder 25 år<br />
Donortapning på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
Overlæger på rulleskøjter
Udgivet af<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
Redaktionens adresse<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
Bispensgade 37<br />
9800 Hjørring<br />
Att: Louise Tvarnø Antoft<br />
Redaktionsudvalget<br />
Overlæge<br />
Claus Bekker lokal 43102<br />
E-mail: sve.cbe@nja.dk<br />
Chefterapeut<br />
Lillian Jespersen lokal 43510<br />
E-mail: sve.lij@nja.dk<br />
Vicechefsygeplejerske<br />
Jytte Aaen lokal 41511<br />
E-mail: sve.jaa@nja.dk<br />
Portør<br />
Egon Olesen lokal 25660<br />
E-mail: sve.efo@nja.dk<br />
Bioanalytiker underviser<br />
Doris V. Lillienskjold lokal 25728<br />
E-mail: sve.dli@nja.dk<br />
Socialrådgiver<br />
Hanne Schou lokal 25656<br />
E-mail: sve.hns@nja.dk<br />
Nordkalotten<br />
Afdelingssygeplejerske<br />
Nina Caroline Haumann lokal<br />
25502<br />
E-mail: sve.nch@nja.dk<br />
2 NORDKALOTTEN<br />
Afdelingsøkonoma<br />
Jonna Tøttrup lokal 45201<br />
E-mail: sve.jta@nja.dk<br />
Konst. ansvarshavende redaktør/<br />
Fuldmægtig<br />
Tue von Påhlman lokal 46003<br />
E-mail: sve.tvp@nja.dk<br />
Fotografer<br />
Depotmedarbejder<br />
Holger Daugaard lokal 45901<br />
E-mail: sve.hrd@nja.dk<br />
AV-medarbejder<br />
Kim Sleiborg lokal 44351<br />
E.mail: sve.kls@nja.dk<br />
Bagsiden:<br />
Gitte Schmidt Hansen (Gruk) &<br />
Lone Sander (Tegning)<br />
Tilsluttet<br />
Dansk Personalebladsforening<br />
Oplag<br />
2400 eksemplarer<br />
Eftertryk<br />
Eftertryk og omtale af artikler kun<br />
efter aftale med redaktionen.<br />
Sats og tryk<br />
SoLo Grafisk Produktion A/S<br />
Bøgildsmindevej 3<br />
9400 Nørresundby<br />
Tlf.: 7022 4142<br />
Personalebladet udkommer 6 gange årligt<br />
Udkommer Deadline<br />
Nr. 1 1. januar 24. november<br />
Nr. 2 1. marts 1. februar<br />
Nr. 3 1. maj 1. april<br />
Nr. 4 1. juli 1. juni<br />
Nr. 5 1. september 1. august<br />
Nr. 6 1. november 1. oktober<br />
Indhold<br />
Selvmord - er ikke en menneskeret! . . . . . . . . . . 3<br />
B1 fylder 30 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Donortapningen på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> . . . . . . . . 5<br />
Ny leder i Skagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
Kvalitetsenheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />
Sundhedsfremme & forebyggelsesenheden . . . . . . 8<br />
Landets yngste børneafdeling fylder 25 år . . . . . 10<br />
Pulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12<br />
Sangen har vinger... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />
Overlæger på rulleskøjter . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
Arthroambulatorium? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16<br />
Takststyring er kommet for at blive . . . . . . . . . . 17<br />
Under kitlen på... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
Jubilæer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20<br />
Til- og afgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
Gittes Gruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />
Billede af jubilæumspersonalet<br />
fra Børneafdelingen.<br />
NR. 3 · Maj 20<strong>05</strong> · 3. ÅRGANG<br />
Landets yngste børneafdeling fylder 25 år<br />
Donortapning på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
Overlæger på rulleskøjter
Selvmord – er ikke<br />
en menneskeret!<br />
Ingeborg Thusgaard <strong>Sygehus</strong>direktør<br />
Den 7. april 20<strong>05</strong> vedtog Sundhedsudvalget en strategi til forebyggelse<br />
af selvmord og selvmordforsøg i <strong>Nordjylland</strong>s Amt. <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
har gennem længere tid været involveret i arbejdet med denne,<br />
og afgørelsen blev derfor afventet med spænding. Til vores store tilfredshed<br />
fandtes der politisk opbakning til strategiforslaget, og arbejdet<br />
hen i mod implementering af forslagets indhold kan nu påbegyndes.<br />
Selvmord og selvmordsforsøg er et stort problem, der berører flere<br />
mennesker end man umiddelbart skulle tro. I 2000 var der omkring 728<br />
selvmord i Danmark og 10 -15 gange så mange selvmordsforsøg. Til<br />
sammenligning var der samme år 490 dræbte i trafikken.<br />
Hvert selvmord eller selvmordsforsøg har sin egen tragiske historie med<br />
mange berørte. Familien og andre pårørende efterlades med følelser af<br />
skyld, skam, vrede og sorg. Som en tommelfingerregel siger man, at<br />
fem personer bliver berørt hver gang der sker et selvmord eller et selvmordsforsøg.<br />
Det svarer til, at i hvert fald 36.000 – 54.000 danskere<br />
hvert år er direkte berørt af problemet.<br />
I <strong>Nordjylland</strong>s Amt er der omkring 70 selvmord årligt med ca. 350 nære<br />
pårørende. Mellem 680 - 1020 forsøger at begå selvmord og 3400 -<br />
5000 nære pårørende bliver berørt.<br />
Forebyggelse og hjælp til den selvmordstruede er essentiel vigtig ud fra<br />
den grundlæggende opfattelse, at intentionen om selvmord er et resultat<br />
af en midlertidig sindstilstand. Derfor er det så vigtigt, at der som<br />
minimum findes et tilbud om hjælp til den selvmordstuede.<br />
Den vedtagende strategi retter sig i første omgang mod indsatsen på<br />
de somatiske sygehuse, og hjælpen til de personer, der har forsøgt<br />
selvmord eller truer med at begå selvmord, men som ikke hører under<br />
psykiatrisk regi.<br />
Der er specielt to meget centrale elementer i strategien jeg vil fremhæve.<br />
Først og fremmest ligger strategien op til, at der skal etableres<br />
Jagtsæsonen er gået ind<br />
Byttet er dig!<br />
Vi jagter 5000 regionsborgere, der vil være med i et elektronisk<br />
borgerpanel.<br />
Lokkemaden er, at du som deltager i panelet er med til at tegne<br />
et billede af <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong> og klædes på til det kommende<br />
regionsrådsvalg den 15. november 20<strong>05</strong>. Du får som deltager i<br />
panelet nyhedsbreve målrettet til dig, så du får et indblik i, hvad<br />
den kommende region står for, og hvad politikerne skal vælges<br />
til. Derudover er du med i en lodtrækning om en række flotte<br />
præmier.<br />
Bag panelet står Amtsrådsforeningen og de nye regioner, som i<br />
et specialuddannet team. Teamet<br />
skal kunne tilbyde afklarende og<br />
støttende samtaler, hvor det videre<br />
behandlingsforløb tilrettelægges i<br />
samråd med den selvmordstruede.<br />
Samtalerne kan i nogle tilfælde<br />
umiddelbart afhjælpe de problemer patienten står overfor, men hovedformålet<br />
med samtalerne er, at den suicidaltruede får hurtig støtte.<br />
For det andet skal der ske en opkvalificering af det personale, der hyppigst<br />
er i kontakt med selvmordstruede patienter samtidig med, at der<br />
skal udarbejdes instrukser for håndteringen af disse patienter. Herved<br />
skabes der, en øge fokuseringen på selvmord på afdelingerne, og man<br />
må forvente at de tabuer og den berøringsangst, der kan være forbundet<br />
med selvmord og selvmordsforsøg vil blive mindsket.<br />
Baggrunden for, at jeg specielt vil fremhæve disse to elementer er at<br />
det, udover at rette sig mod det egentlige problem – selvmordet, også<br />
retter sig direkte mod personalet. Dermed kan tiltagene være med til<br />
at afhjælpe et overset problem. Hvis man som frontperson har været i<br />
kontakt med en ikke psykiatrisk patient, der har truet med selvmord,<br />
eller som måske allerede har forsøgt, har der indtil nu reelt ikke været<br />
noget tilbud til patienten. Personalet har i praksis været nødt til at<br />
henvise til egen læge, og sende patienten hjem uden opfølgende<br />
behandling. Personalet har længe efterlyst en løsning på dette problem<br />
og den magtesløshed det afstedkommer.<br />
Behovet for en indsats er indiskutabelt til stede. Den hidtidige indsats<br />
i <strong>Nordjylland</strong>s Amt, har hverken været systematisk eller tilstrækkelig.<br />
Derfor kan man sige, at blot en lille indsats vil være et skridt i den rigtige<br />
retning. Det er dette skridt det politiske system nu har taget, og<br />
der er grund til se med tilfredshed på en rigtig og vigtig beslutning.<br />
forbindelse med regionsrådsvalget har valgt at involvere danskerne<br />
i dialog om regionernes fremtidige rolle gennem borgerpaneler<br />
på Internettet. Der etableres fem paneler – en for hver region.<br />
Som paneldeltager vil du blive spurgt om at deltage i fem<br />
spørgerunder op til valget den 15. november.<br />
Målet er mindst 5000 borgere i hvert panel. Men det skader jo<br />
ikke, hvis borgerpanelet i <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong> får det højeste<br />
antal deltagere. Derfor har vi brug for dig!<br />
Klik ind på www.regionsborger.dk og tilmeld dig – det er næsten<br />
ikke farligt!<br />
Vi opfordrer alle i <strong>Nordjylland</strong>s Amt NR. til at deltage 3 · i 20<strong>05</strong> borgerpanelet.<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
3
B1 fylder 30<br />
Claus Bekker Overlæge<br />
Den 11. marts fejrede afdeling B1 30 års jubilæum som coronarafsnit<br />
og dagen blev markeret med kaffe og lagkage for<br />
patienter og pårørende. Dagen efter, altså 12. marts, blev<br />
begivenheden markeret med festaften for det faste personale.<br />
Indtil 1975 var B1 en almindelig sengeafdeling, men i lighed<br />
med mange andre sygehuse indkøbte man i 1975 elektronisk<br />
overvågningsudstyr og fik således et coronarafsnit, hvor patienterne<br />
kunne overvåges kontinuerligt. Billedet viser 1. generation<br />
af udstyret, som siden er udskiftet et par gange, og her<br />
som på andre områder har den elektroniske udvikling været<br />
overvældende.<br />
I 1975 var overlæge Edi Madsen leder af cardiologien på medicinsk<br />
afdeling og Gurli Helgaard var afdelingssygeplejerske.<br />
B1 havde dengang 21 senge mod i dag 19, men flowet er væsentligt<br />
højere i dag, fordi hjertepatienterne er indlagt i korte-<br />
0<br />
re tid. Dengang var standarden fast sengeleje efterfulgt af<br />
gradvis og forsigtig mobilisering,<br />
og patienterne<br />
var tit svagere ved<br />
udskrivningen end<br />
ved indlæggelsen.<br />
Liggetiden er nu<br />
helt nede omkring<br />
4 dage og genoptræning<br />
startes så<br />
snart som muligt.<br />
4 NORDKALOTTEN<br />
Samtidig er overlevelsen blevet bedre. Behandlingen af hjertesvigt<br />
er også blevet væsentligt bedre i løbet af de sidste 20-<br />
30 år.<br />
B1 har et velfungerende program for hjerterehabilitering efter<br />
myokardieinfarkt, og starter nu også rehabilitering for patienter<br />
med hjerteinsufficiens. Efter de seneste opgørelser ligger<br />
afdelingens opfølgende behandling over landsgennemsnittet,<br />
og afdelingen er da også blevet kontaktet af andre afdelinger,<br />
som vil vide, hvordan man gør.<br />
Den akutte cardiologi har i øvrigt ændret karakter, idet myokardieinfarkt<br />
i dag ofte behandles med akut indgreb på coronarkarrene<br />
(PCI med stent-indlæggelse), og det foregår i Aalborg,<br />
men der vil stadig være behov for en velfungerende cardiologisk<br />
afdeling i Hjørring til diagnostik og behandling af<br />
alle de andre hjertepatienter inklusive efterbehandling.<br />
Det faste personale<br />
på B1<br />
består af 31<br />
personer. Birgitte<br />
Nielsen er<br />
afdelingssygeplejerske<br />
og<br />
Tanja Aaskoven<br />
er souschef.<br />
De fastansatte<br />
speciallæger i<br />
cardiologi er<br />
Jens Petersen<br />
og Lars Fog.
Donortapningen på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
en del af<br />
Den funktionsbærende enhed for<br />
Klinisk immunologi i <strong>Nordjylland</strong>s Amt<br />
Redaktionen<br />
Donortapningen på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> blev pr. 1. januar<br />
20<strong>05</strong> en del af den funktionsbærende enhed for klinisk<br />
immunologi i <strong>Nordjylland</strong>s Amt (FBE-KI).<br />
I praksis betyder dette, at de bioanalytikere, der i dag er<br />
beskæftiget med tapning af donorer samt fraktionering, er<br />
ansat ved FBE-KI (Aalborg) i modsætning til tidligere, hvor<br />
bioanalytikerne var ansat ved <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> i hhv.<br />
Hjørring og Frederikshavn<br />
Til at varetage donortapningen i Hjørring har FBE-KI ansat<br />
en afdelingsbioanalytiker samt 3 bioanalytikere og til at<br />
varetage donortapningen i Frederikshavn er ansat en afdelingsbioanalytiker<br />
samt 2 bioanalytikere, der alle yder de<br />
lokale donorer en fortsat fortrinlig service.<br />
Donortapningen i Brønderslev og på sundhedscenter Skagen<br />
varetages stadig af klinisk biokemisk afdeling, <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>.<br />
Grundet et begrænset timeforbrug er det mere hensigtsmæssigt<br />
at FBE-KI køber arbejdskraften, der anvendes<br />
til donortapningen af <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>.<br />
Henvendelser vedrørende blodtypeundersøgelse, BAC-test<br />
samt udlevering af blod sker fortsat ved at benytte tlf. 44123<br />
i Hjørring samt tlf. 257<strong>05</strong> i Frederikshavn.<br />
Tappe pi’erne i Frederikshavn. Tappe pi’erne i hjørring.<br />
Papirspild?<br />
Nordkalotten fordeles hver 2. måned til sekretariater og<br />
afdelinger, så hvert sted får et antal, der nogenlunde svarer<br />
til antallet af personer. Når alle interesserede har fået,<br />
bliver der en større eller mindre stak tilbage, enten fordi<br />
nogle lægger bladet tilbage efter at have læst det, eller<br />
måske fordi nogle slet ikke er interesserede.<br />
Disse efterladte stakke kan give anledning til en vis kritisk<br />
opmærksomhed og af og til spørgsmål. Er der ikke tale om<br />
ressourcespild? Hvad kunne vi ikke have fået for de penge,<br />
der forsvinder med de tiloversblevne blade?<br />
Fup eller fakta – hvor mange penge drejer det sig egentlig<br />
om?<br />
Nordkalotten udkommer for øjeblikket i et oplag på ca.<br />
2400 pr. gang. Hvis vi nedsætter oplaget med f.eks.150,<br />
vil vi spare ca. 550 kr.<br />
Alt er vel relativt, men omsat til arbejdstid er det i hvert<br />
fald en meget lille medarbejder, der kan ansættes i 2<br />
måneder for 550 kr.<br />
I øvrigt må afdelingerne/sekretariaterne gerne kontakte<br />
redaktionen, hvis de synes, at de hver gang får for mange<br />
blade.<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
5
Ny leder i Skagen<br />
6 NORDKALOTTEN<br />
1. maj 20<strong>05</strong> tiltræder<br />
Peter<br />
Groot som leder<br />
af Skagen Gigtog<br />
Rygcenter.<br />
Peter er 48 år<br />
gammel, oprindeligt<br />
fra Vejle<br />
og er i 1999<br />
flyttet til Skagen.Nordkalotten<br />
har bedt<br />
Peter om at<br />
præsentere sig<br />
selv.<br />
Mit navn er Peter Groot og jeg tiltræder 1. maj 20<strong>05</strong> stillingen<br />
som leder af Skagen Gigt- og Rygcenter.<br />
Jeg er oprindeligt kontoruddannet fra Vejle Kommune; men jeg<br />
har efterfølgende suppleret kontoruddannelsen med en revisor-<br />
og en socialformidleruddannelse.<br />
Mit arbejdsliv har stort set altid foregået i organisationer og<br />
virksomheder der har tilknytning til det offentlige, og specielt<br />
social- og sundhedsområdet. Som skrevet overfor blev jeg<br />
uddannet i Vejle Kommune, hvor jeg i de første 10 år af mit<br />
arbejdsliv prøvede kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver<br />
– primært på det sociale område. Herefter var jeg i 3 år<br />
ansat som revisor i Kommunernes Revisionsafdeling. I 1989 fik<br />
jeg mit første lederjob som kontorchef i Jelling Kommune.<br />
Efter 5 år i Jelling Kommune blev jeg ansat som salgschef i<br />
KMD med base i Ikast. I 1999 flyttede familien til Skagen, hvor<br />
jeg var blevet ansat som Social- og Sundhedsdirektør.<br />
I min tid i Skagen Kommune var en af de højt prioriterede<br />
opgaver, ofte med meget politisk fokus, at arbejde med sundhedsaftalen<br />
mellem <strong>Nordjylland</strong>s Amt og Skagen Kommune.<br />
Sundhedsaftalen er det grundlag som blandt andet Træningscenter<br />
Skagen er etableret på. De seneste 2 år har jeg igen<br />
arbejdet for KMD, hvor jeg har været senioranalytiker inden for<br />
styrings- og ledelsesinformation.<br />
Jeg var oprindeligt, i min tid som social- og sundhedsdirektør,<br />
med i diskussionerne om nedlæggelse af Skagen <strong>Sygehus</strong><br />
og jeg pegede på det tidspunkt på et gigt- og rygbehandlingscenter,<br />
som en mulig anvendelse af Skagen <strong>Sygehus</strong>,<br />
hvis en lukning var uundgåelig. Så det er en af grundene til<br />
at jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang med<br />
den udfordring det er, at være med til at starte Skagen Gigtog<br />
Rygcenter.<br />
Jeg ser det som en spændende opgave at udvikle centeret i et<br />
samspil med Skagen, og jeg ser de oplagte muligheder, der er<br />
for at udnytte naturen og kulturen på stedet. En anden stor<br />
udfordring bliver at være ikke-faglig leder blandt fagpersoner,<br />
her vil jeg i høj grad støtte mig til personalet på stedet.<br />
En af de første arbejdsopgaver bliver at ansætte det personale,<br />
der skal til for at centret kan udvikle sig til et rehabiliteringstilbud<br />
blandt de ypperste i Danmark. Det er mit håb, at<br />
personalet kan være på plads inden den officielle åbning, så<br />
vi i en teamproces kan udarbejde det værdigrundlag centret<br />
skal bygges på. For mig betyder helheden i afdelingen utroligt<br />
meget og tværfaglighed og teambasering er en selvfølge.<br />
Ellers betragter jeg humor som en vigtig del af hverdagen og<br />
ser ikke mig selv som en autoritær leder (i hvert fald kun når<br />
det er nødvendigt!)<br />
Sideløbende med ansættelserne skal hele markedsføringen af<br />
centret i gang. Der skal laves nogle foreløbige prospekter/pjecer,<br />
en hjemmeside og der skal formidles information om centret<br />
til alle henvisningsinstanser, så patienterne forhåbentligt<br />
står i kø for at få en plads når centret åbner den 1. september<br />
20<strong>05</strong>.<br />
I min fritid spiller jeg golf, løber, læser og nyder familielivet<br />
med min samlever Ulla og min søn på 5 år.<br />
Jeg glæder mig til opgaven og det kommende samarbejde.<br />
Nordkalotten har øjeblikkeligt udnævnt Peter til at være<br />
den lokale ”meddeler” fra Skagen, i hvert fald indtil han<br />
selv vælger at uddelegere opgaven. Vi ønsker Peter velkommen<br />
i <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>.
Kvalitetsenheden<br />
Patientsikkerhed<br />
1. januar 2004 trådte Loven om Patientsikkerhed i kraft. De<br />
først 15 måneder er nu gået, og vi kan danne os et billede<br />
af udviklingen. Pr 1/3 20<strong>05</strong> er der indrapporteret i alt 5835<br />
utilsigtede hændelser på landsplan. <strong>Nordjylland</strong>s Amt lever<br />
med 527 indrapporteringer op til det forventede, set i forhold<br />
til andelen af landets patienter - ca. 10 %.<br />
I <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> er der pr. 6. april 20<strong>05</strong> indrapporteret i<br />
alt 72 hændelser. Disse er fordelt på:<br />
Medicinering: 29 (40%)<br />
Operative/invasive: 6 (8%)<br />
Anden hændelse 37 (51%)<br />
Fordelingen mellem hændelsestyperne svarer nogenlunde til<br />
hvad man ser på landsplan. Det der springer mest i øjnene er<br />
i stedet fordelingen af indrapporteringerne (se tabellen).<br />
Man skulle forvente, at frekvensen af indrapporteringerne ville<br />
stige i takt med at loven om patientsikkerhed og indraporteringssystemet<br />
på www.dpsd.dk blev kendt i organisationen.<br />
Man kan konstatere, at dette ikke er entydig udviklingstendens.<br />
Det går lidt op og ned med indrapporteringen<br />
af fejl. Det kan selvfølgelig være, at vi kun har et begrænset<br />
antal utilsigtede hændelser i <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>, men resultater<br />
fra nationale og internationale undersøgelser taler<br />
imod denne udlægning. Man kan kun opfordre alle til at indrapportere<br />
utilsigtede hændelser, hvis de bliver bekendt med<br />
dem.<br />
Det nytter<br />
Af de 72 indrapporteringer i <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> er der i alt<br />
fem hændelser, der skal udløse en kærneårsagsanalyse - tre<br />
faktuelle score 3 hændelser og to potentielle score 3 hændelser.<br />
Der er færdiggjort to kerneårsagsanalyser. Erfaringerne<br />
herfra er yderst positive. Gennem systematisk analyse og<br />
systemisk tilgang, er der fundet forbedringspotentialer, der<br />
allerede har affødt forebyggelige forbedringstiltag på de<br />
involverede afdelinger. Det personale, der har været involveret<br />
i kærneårsagsanalyserne, har ligeledes været positive i<br />
deres tilbagemeldinger. De har oplevet analyserne som en<br />
mulighed for at få bearbejdet en ubehagelig oplevelse, og<br />
samtid være med til at ændre på de forhold, der gjorde fejlen<br />
mulig i første omgang.<br />
I skrivende stund arbejdes der på en lokal Patientsikkerhedsstrategi<br />
for <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. Strategien vil indeholde<br />
oplysninger om ret og pligt i forbindelse med indrapportering<br />
af utilsigtede hændelser samt beskrive organiseringen<br />
og proceduren omkring patientsikkerhedsarbejdet i <strong>Sygehus</strong><br />
<strong>Vendsyssel</strong>.<br />
Fakta om utilsigtede hændelser<br />
• Den første danske undersøgelse fra september 2001 viser, at<br />
9 % af alle patienter, der udskrives, har været udsat for en<br />
utilsigtet og skadevoldende hændelse. Det betyder, at<br />
næsten hver 10. patient får deres indlæggelse forlænget, får<br />
mén eller dør af fejl eller komplikationer, som ikke har med<br />
deres tilgrundliggende sygdom at gøre.<br />
• Den forlængede indlæggelsestid på grund af utilsigtede<br />
hændelser er ca. 7 ekstra indlæggelsesdage. Hvis der i Danmark<br />
udskrives ca. 1 million patienter om året fra samtlige<br />
afdelinger, svarer det til ca. 700.000 ekstra sengedage om<br />
året.<br />
• 4 ud af 10 utilsigtede hændelser kan i princippet forebygges.<br />
• Skader på patienter skyldes sjældent en enkelt persons uansvarlighed.<br />
De fleste hændelser er såkaldte systemfejl - en<br />
kæde af handlinger, som til slut resulterer i, at en patient<br />
påføres en unødvendig skade.<br />
• Antallet af utilsigtede skader på patienter kan nedbringes<br />
ved indsats på flere fronter. Optimal risikostyring i sundhedssektoren<br />
omfatter blandt andet:<br />
• At man indrapporterer, analyserer og melder tilbage, både på<br />
de hændelser, der medfører skade og på de forløb, hvor<br />
skaden blev afværget.<br />
• At man tager ved lære af de opståede hændelser. For eksempel<br />
gennem organisationsændringer, ændringer i arbejdsgange<br />
og i generel videnspredning.<br />
• At man skaber en kultur, hvor det er legitimt for læger, sygeplejersker<br />
og andet sundhedspersonale åbent at drøfte og<br />
analysere de utilsigtede hændelser.<br />
• Utilsigtede hændelser koster mindst én milliard kr. årligt i<br />
ekstra udgifter.<br />
• Danske patienter prioriterer sikkerhed meget højt. Det vigtigste<br />
for dem er at få den korrekte behandling, men dernæst<br />
vægter de, at der ikke sker fejl. Hvis der alligevel skulle<br />
ske fejl, vil de informeres om det.<br />
Kilde: www.patientsikkerhed.dk<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
7
Sundhedsfremme &<br />
Foredragenes forår<br />
På <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> er vi gået foråret 20<strong>05</strong> i møde med<br />
afholdelse af en række fyraftensmøder og foredrag arrangeret<br />
for sygehusets personale. Alle arrangementer har været ganske<br />
velbesøgte.<br />
Fyraftensmøder om patienter med stort forbrug af alkohol<br />
I starten af februar og i starten af marts blev der afholdt to fyraftensmøder<br />
for sundhedspersonale. Emnet på de to fyraftensmøder<br />
var ’Hvad gør du, når din patient drikker? Via forskellige<br />
indlæg blev dette<br />
emne indkredset. Med<br />
disse indlæg blev der<br />
skabt refleksion i salen,<br />
og det blev ivrigt debatteret,<br />
hvorledes man som<br />
sundhedspersonale kan<br />
blive bedre til at imødegå<br />
patienter med stort forbrug<br />
af alkohol.<br />
På fyraftensmøderne<br />
var der indlæg<br />
• ved Alice Thaarup,<br />
alkoholkonsulent ved<br />
Foldbjergccentret, som<br />
bl.a. fortalte om samarbejdsrelationer<br />
mellem<br />
rusmiddelorganisation,<br />
behandlingsinstitutioner<br />
og sygehus.<br />
• ved Mette Grønkjær, underviser ved <strong>Vendsyssel</strong> Sygeplejeskole,<br />
som bl.a. fortalte om barrierer i det sundhedsfremmende<br />
arbejde, når det kommer til et indsatsområde som alkohol.<br />
• ved Morten Lykke Hansen, bachelorstuderende ved <strong>Vendsyssel</strong><br />
Sygeplejeskole, som har skrevet en bacheloropgave om en patients<br />
oplevelse af at være alkoholiker og indlagt på et sygehus.<br />
• ved Kim Therkelsen, overlæge ved Medicinsk Afdeling, som<br />
bl.a. fortalte om erfaringer, status og fremtidsperspektiver på<br />
alkoholindsatsen i sygehusregi, samt gav en lægefaglig indføring<br />
i stadier og diagnosticering omkring alkoholafhængighed<br />
og storforbrug.<br />
Fra Sundhedsfremmeenhedens side takker vi de engagerede<br />
oplægsholdere for deres bidrag, og vi takker de fremmødte for<br />
8 NORDKALOTTEN<br />
Morten Lykke Hansen, Mette Grønkjær og Kim Therkelsen kom med indlæg på<br />
fyraftensmøderne.<br />
deres ivrige spørgeaktivitet og kommentarer på disse fyraftensmøder.<br />
Samtidigt skal der lyde en opfordring til, at man på<br />
afdelingerne og i dagligdagen dyrker de refleksioner og opfordringer,<br />
som blev udkrystalliseret oven på såvel indlæg som<br />
debat.<br />
Foredrag med Thyra Frank<br />
I slutningen af marts måned besøgte lederen af Plejehjemmet<br />
’Lotte’ på Frederiksberg, Thyra Frank sygehuset i Frederikshavn.<br />
Plejehjemmet ’Lotte’ siges<br />
at være kendt som landets<br />
bedste plejehjem, hvor der<br />
er skabt rum for hjertevarme,<br />
ømhed og respekt for<br />
den ældre.<br />
På denne foredragsaften<br />
fortalte Thyra Frank bl.a.<br />
om sine oplevelser og ikke<br />
mindst om sine opgør<br />
inden for ældreplejesektoren,<br />
i de år hun har været<br />
leder af Plejehjemmet<br />
’Lotte’. Dette blev gjort på<br />
en meget rørende, varm og<br />
inderlig måde, samtidigt<br />
med at loftet i mødelokale<br />
1 nogle gange var lige ved<br />
at lette med latteren,<br />
humoren og selvironien.<br />
Thyra Frank fremlagde blandt en lang række pointer, at hendes<br />
vigtigste hjertesag i hendes daglige arbejde er at praktisere, at<br />
ældre mennesker mødes med respekt, forståelse og omsorg, og<br />
plejepersonale skal reelt have mulighed for at kunne udfylde<br />
denne rolle overfor det ældre menneske.<br />
Daglig praksis af denne forholdsvis naturlige og ligefremme tilgang<br />
til ældrepleje gav hun talrige eksempler på i sit meget<br />
inspirerende næsten tre timers foredrag, hvor hun både kom ind<br />
på f.eks. betydningen af smagen af nye kartofler, vigtigheden<br />
af at føle rumpen på toiletbrættet og mange andre ganske små<br />
ting, som ud fra hendes holdning gør den helt store forskel.<br />
Sundhedsfremmeenheden takker de fremmødte til foredraget,<br />
samt særlig tak til afdeling AK3 som har taget det afgørende<br />
initiativ til at få Thyra Frank til <strong>Nordjylland</strong> en forårsaften.
forebyggelsesenheden<br />
Rygevaneundersøgelsen 2004<br />
I foråret 2004 blev der iværksat en spørgeskemaundersøgelse<br />
med henblik på at kortlægge rygevanerne blandt personale på<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. Hovedresultaterne fra undersøgelsen foreligger<br />
nu, og enkelte resultater vil her i grove hovedtræk blive<br />
præsenteret.<br />
Personale på sygehusene i Hjørring/Brønderslev<br />
Blandt personale på sygehusene i Hjørring/Brønderslev blev der<br />
udført en rygevaneundersøgelse i 2001. Rygevaneundersøgelsen<br />
i 2004 er dermed en opfølgning på undersøgelsen fra 2001, og<br />
med to undersøgelser har man mulighed for over tid at måle på<br />
effekten af den indsats, der gennem flere år er iværksat på<br />
røgområdet.<br />
Af de 1045 indkomne besvarelser fra personale i Hjørring/Brønderslev<br />
kommer 17,9% (21,6% i 2001) fra rygere. 14% (18% i<br />
2001) ryger dagligt, mens 3,9% ryger af og til. Der er således<br />
sket et fald i antallet af rygere blandt personalet fra 2001 til<br />
2004. Men langt de fleste af disse ryger i arbejdstiden. Det er<br />
blot 20% af daglig-rygerne, som kun ryger i fritiden. Undersøgelsen<br />
viser desuden, at rygerne generelt ryger mindre – ikke<br />
bare i arbejdstiden, men også i deres fritid. Andelen af rygere,<br />
der ryger mindre gennem det sidste års tid er således steget med<br />
11,3% i forhold til resultaterne fra 2001.<br />
Når man betragter de enkelte faggrupper, der er repræsenteret<br />
blandt personalet, så er det blandt rengøringspersonale<br />
(30,1%), social- og sundhedsassistenter (24,4%) og sekretærer<br />
(24,2%), at der er flest rygere. Faggrupperne læger, sygeplejersker,<br />
terapeuter og håndværkere er de faggrupper inden for hvilke,<br />
der er færrest rygere, mellem 8 og 15 % af personerne.<br />
Personale på sygehuset i Frederikshavn<br />
Rygevaneundersøgelsen i 2004 er den første undersøgelse af<br />
rygevanerne blandt personalet på sygehuset i Frederikshavn.<br />
Dermed foreligger der ikke resultater fra tidligere undersøgelser<br />
Vejning og måling<br />
Sundhedsfremmeenheden har indkøbt en kombineret<br />
vægt og fedtmåler. Dette apparat<br />
kan foruden at give en<br />
ganske præcis måling af<br />
vægt også give en præcis<br />
måling af BMI, fedtmasse,<br />
fedt fri masse og<br />
mængde af vand i kroppen. Derved<br />
kan man få en mere præcis analyse af krop-<br />
at sammenligne til, og ej heller er der<br />
mulighed for at måle på de sidste års<br />
effekt af rygestopindsatsen.<br />
Af de 421 indkomne besvarelser fra personale i Frederikshavn<br />
kommer 18,1% fra rygere. Hovedparten af disse, 15,5%, ryger<br />
dagligt, mens 2,6% ryger af og til. Hovedparten af dem, der<br />
ryger til daglig, ryger også i arbejdstiden. Det er her også blot<br />
20 % af daglig-rygerne, som kun ryger i fritiden.<br />
Når man også her betragter de enkelte faggrupper, der er repræsenteret<br />
blandt personalet, hver for sig, så er det blandt portørerne<br />
(40,0%), der er flest rygere. Dernæst følger sygehjælpere<br />
med 29,2%, social- og sundhedsassistenter med 27,8%, administrativt<br />
personale/soc.rådgivere med 27,8%, bioanalytikere<br />
med 20,8%, og rengøringspersonale med 20,6% rygere inden for<br />
faggruppen. Faggrupperne læger, køkkenpersonale, sekretærer<br />
og terapeuter er de faggrupper inden for hvilke, der er færrest<br />
rygere i Frederikshavn.<br />
Til resultaterne fra rygevaneundersøgelsen i 2004 kan vi sige, at<br />
antallet af daglig-rygere i voksenbefolkningen i Danmark nu er<br />
ca. 27%. Derved ligger røgniveauet til sammenligning lavt inden<br />
for sygehuset rammer.<br />
Siden 2004<br />
Det er, når man læser disse resultater, vigtigt at huske på, at<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> siden 1. januar 20<strong>05</strong> har været røgfrit med<br />
bl.a. en ganske stor indskrænkning i personalets muligheder for<br />
at kunne ryge i arbejdstiden. Der er mulighed for, at overgangen<br />
til Røgfrit <strong>Sygehus</strong>, med de forandringer og holdningsskift det<br />
medfører, har bevirket, at rygevanerne blandt personalet er ændret.<br />
Antallet af rygere blandt personalet på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
kan være faldet yderligere. På denne måde kan resultaterne fra<br />
en ganske ny rygevaneundersøgelse som denne fra 2004 allerede<br />
have vanskeligt ved at tegne et reelt billede af virkeligheden.<br />
pens tilstand, sammenlignet med hvis du anvender en<br />
almindelig vægt og udregner BMI manuelt.<br />
Den kombinerede vægt og fedtmåler kan tages i anvendelse<br />
ved f.eks. kostvejledningskurser, åben-hus-arrangementer,<br />
temadage og sundhedspædagogiske aktiviteter. Indtil videre<br />
har fedtmåleren været anvendt i et samarbejde med<br />
Diætistenheden på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>.<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
9
Af Torben Kjeldgaard<br />
Landets yngste<br />
10 NORDKALOTTEN<br />
børneafdeling fylder 25 år<br />
Børneafdelingen fylder 25 år. Afdelingen blev grundlagt i<br />
april 1980 på det daværende Hjørring <strong>Sygehus</strong>. Den 1. april<br />
1980 ansattes afdelingens første overlæge Kaj Lillquist, der i<br />
samarbejde med Afdelingssygeplejerske Birthe Bjerrum samt<br />
det øvrige nyansatte personale etablerede børneafdelingen.<br />
Allerede fra begyndelsen af maj 1980 kunne man tilbyde<br />
almen pædiatrisk virksomhed på basisniveau i Hjørring.<br />
Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling og pleje og kontrol<br />
af medfødte og erhvervede lidelser samt afvigelser fra<br />
normal funktion i barnealderen - fra fødslen til overstået<br />
pubertet i ca. 15 års alderen. Derudover omfatter pædiatrien<br />
rådgivning vedrørende børns psykiske og fysiske udvikling,<br />
samt forebyggelse af sygdomme og funktionsforstyrrelser.<br />
Specialet pædiatri er således, i modsætning til de fleste
andre medicinske specialer,<br />
aldersdefineret og ikke organdefineret.<br />
Det betyder samtidigt<br />
at pædiatri er et meget bredt fag,<br />
der implicerer et tæt samarbejde med<br />
mange andre fagområder og specialer<br />
samt amtslige og kommunale instanser. De fleste<br />
funktioner, inden for pædiatrien, varetages således i et<br />
tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med andre sundhedsprofessioner,<br />
plejepersonale, pædagoger, psykologer og<br />
socialrådgivere.<br />
Da afdelingen blev etableret i 1980, med 21 sengepladser,<br />
var der 7-800 indlæggelser årligt med en gennemsnitlig indlæggelsestid<br />
på 12-14 dage. Aktiviteten har siden været stigende.<br />
Allerede i midten af 80’erne passerede indlæggelsestallet<br />
1000 børn, i 1990 var der mere end 1300 indlæggelser, hvor<br />
gennemsnits indlæggelsestiden hele tiden var faldende. I det<br />
nye årtusinde har tallet<br />
ligget på omkring 2000<br />
indlæggelser pr. år, med<br />
en gennemsnitlig indlæggelsestid<br />
på 4 dage.<br />
Hertil kommer ca. 3000<br />
ambulante besøg årlig.<br />
Afdelingen har gennem de<br />
sidste 25 år kunnet tilbyde<br />
patienterne diagnostik,<br />
behandling og pleje af<br />
højeste faglige kvalitet.<br />
Udviklingen er gået stærkt<br />
indenfor det pædiatriske<br />
speciale, ny viden og teknologi<br />
er udviklet til gavn<br />
for patienter, pårørende og<br />
personalet. Et af de områder,<br />
der har undergået stor<br />
forandring, er principperne<br />
for pleje af børnene.<br />
Det grundlæggende syn på<br />
plejen var frem til 70’erne,<br />
hvad man kan betegne<br />
som procedureorienteret pleje, hvor man ikke tog særlige<br />
hensyn til barnet - barnet var først og fremmest en patient<br />
som alle andre. Barn og forældre måtte acceptere og indrette<br />
sig efter disse forhold. Gradvist op gennem 70’erne skete<br />
der et skifte i synet på plejen af børnene. Den store udfordring<br />
i 1980 var, at arbejde for en afskaffelse af et forældet<br />
plejesystem, og arbejde frem imod en plejeform, hvor barn<br />
og forældre kom i centrum. Det krævede stort mod og hjerte,<br />
at lukke op for fri besøgstid, invitere forældrene til samarbejde<br />
og deltagelse i pleje af barnet gennem hele indlæggelsen.<br />
Børneafdelingen i Hjørring blev et af foregangsstederne for<br />
den nye form for pleje, hvor barnet ikke blot blev betragtet<br />
som en patient, men også<br />
som et barn med de særlige<br />
behov et barn har. Afdelingen<br />
har altid tilstræbt,<br />
at skabe så trygge og vante<br />
rammer som muligt.<br />
Dette sker bla. ved, at<br />
efterligne børnenes naturlige<br />
miljø, med farver på<br />
væggene, legeplads med<br />
kendte redskaber, veludstyrede<br />
legerum, mulighed for<br />
undervisning mv. Forældrene<br />
benytter sig af muligheden<br />
for at være hos barnet<br />
det meste af indlæggelsestiden,<br />
hvilke specielt er<br />
med til, at skabe tryghed<br />
under indlæggelsen for<br />
både barn og forældre.<br />
Forældrene fungerer som<br />
ligeværdige samarbejdspartnere<br />
for personalet.<br />
Den 29. april 20<strong>05</strong> afholdtes<br />
en 25-års jubilæumsreception<br />
i Børneafdelingen. En bred vifte af samarbejdspartnere,<br />
bidragsydere, tidligere og nuværende patienter og<br />
ansatte var inviteret til at fejre afdelingen. I anledning af<br />
jubilæet har afdelingen også udarbejdet et jubilæumsskrift.<br />
Skriftet vil blive sendt til alle afdelingerne på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
samt øvrige samarbejdspartnere, her kan man læse<br />
mere om afdelingens spændende historie og udvikling.<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
11
Pulsen<br />
Hvad er du bidt af?<br />
Vibeke Rafn, Social- og sundhedsassistent,<br />
G2, Frederikshavn:<br />
At spille revy. Jeg har i 10 år medvirket i Aalbæk Sjøw, som<br />
opføres i marts på Sundhedshøjskolen, Diget. Vi starter i<br />
august måned, hvor vi alle mødes og planlægger øveaftener<br />
og -dage, samt dato for generalprøven, hvor vi øver næsten<br />
hele ugen op til. Vi opfører revyen 6 til 7 gange, og det er<br />
et lige stort kick hver gang, når man står på scenen og håber<br />
på en god respons fra publikum - og så også får den. I vores<br />
lille team har vi det sjovt sammen. Rent socialt har vi sammen<br />
en julefrokost i januar, en sommerfest samt en vin<br />
prøve-smagnings aften i november mhp at udvælge den vin,<br />
som skal serveres til generalprøven. Det er frivilligt arbejde<br />
og jeg nyder at være sammen med de andre og får fornøjelsen<br />
ved at spille revy.<br />
Lindhardt Christensen, Portør,<br />
Operationsafsnittet, Frederikshavn:<br />
Af min motorcykel – en ”55 NSU Lux” (fra 1955) som jeg har<br />
fået i en sjov handel for 10 år siden.<br />
Jeg brugte de første seks år til at skille den totalt af og har<br />
restaureret den fuldstændigt.<br />
I de sidste 4 år har jeg pudset på den, indtil jeg i efteråret<br />
2004 fik taget motorcykelkørekort og fik motorcyklen synet.<br />
Til sommer skal jeg ud og køre på de små veje og til løb,<br />
sammen med klubkammeraterne i klubben ”Genbrugeren”,<br />
hvor motorcyklen skal være fra før 1960. Jeg har allerede<br />
været ude og prøve motorcyklen lidt og glæder mig til det<br />
bliver sommer.<br />
12 NORDKALOTTEN<br />
Anvør Abrahamsen, lægesekretær,<br />
Klinisk Biokemisk afdeling, Hjørring:<br />
Jeg sætter pris på at være sammen med min næsten<br />
fireårige datter, Jessica, og elsker også at røre mig. Jeg<br />
dyrker blandt andet spinning og boksning.<br />
Lone Bjerner Larsen, assistent,<br />
Løn- og Personalekontoret, Hjørring:<br />
Jeg glæder mig meget over at være sammen med familien,<br />
ligesom jeg holder af gåture i naturen. Derudover ser jeg frem<br />
til at skulle til introduktion i sygehusets motionsklub.<br />
Birgitte Bouert, Afdelingssygeplejerske,<br />
Operationsafsnittet, Frederikshavn:<br />
At spille bridge hele vinteren. Jeg spiller hver mandag i Sæby<br />
Bridgeklub og har spillet i et par år. Jeg spiller sammen med<br />
min mand - og vi er stadig gift!!! Det er sjovt og godt at bruge<br />
de små grå hjerneceller til at huske med og lægge strategier<br />
med, og så giver det et godt fællesskab med andre. Vi er<br />
nogle par, som også mødes ved siden af og laver små interne<br />
konkurrence i bridge. Og så er det faktisk dejligt at have en<br />
interesse, som min mand og jeg har fælles i ægteskabet.
Peter Boris<br />
Min hobby er urfremstilling og urreparation. Jeg startede min<br />
hobby med ure for mere end 18 år siden. Jeg har i mine unge<br />
dage en baggrund med maskinarbejdernes grunduddannelse og<br />
har i øvrigt en teknisk uddannelse og er teknisk interesseret.<br />
Jeg laver alt fra uraksler, tandhjul og værkplader til hele ure.<br />
Jeg reparerer alt fra standure, vægure, taffelure. Jeg beskæftiger<br />
mig ikke meget med armbåndsure. En lille smule med<br />
lommeure. Armbåndsure er for små. Urreparationer og urfremstilling<br />
har fyldt en del af min fritid tidligere, men den seneste<br />
har omstruktureringerne i sygehusvæsenet taget en del af<br />
min fritid, hvorfor urhobbyen er reduceret lidt. Jeg regner med<br />
at vende tilbage i stor stil, når jeg en gang går på pension.<br />
Urreparation og urfremstilling er en god pensionisthobby.<br />
Urfremstilling og urreparation stimulerer ens mekaniske fantasi,<br />
og man kan bruge sin tankevirksomhed til at finde på nye<br />
tekniske løsninger. Det gør urfremstillingen meget fascinerende.<br />
Urfremstillingen kræver også et godt materialekendskab,<br />
værktøjskendskab og noget håndelag. Jeg har alt i værktøj og<br />
maskiner, hvilket selvfølgelig stimulerer interessen. Urhobbyen<br />
er ikke fysisk krævende og kan laves på alle tider af døgnet,<br />
selv nattetid. Hobbyen kan anbefales til andre.<br />
Gitte Schmidt Hansen, Sygeplejerske,<br />
Radiologisk Afdeling, Frederikshavn:<br />
At lave musik til lokalradio. Jeg bruger 20 timer ugentligt,<br />
hjemme i mit eget hjemmestudie, hvor jeg laver musikprogrammer<br />
til Radio <strong>Vendsyssel</strong> FM (sendes på 106,6 og 103,5<br />
Mhz fredag aften og hver week-end) Jeg har lavet lokalradio<br />
siden 1982 og er meget glad for det. Det er især populærmusikken,<br />
som har min interesse nu, hvor det tidligere var<br />
country-musikken (Jeg har engang været i Nashville) Jeg<br />
kan godt lide at sætte nogle gode programmer sammen til<br />
lytterne.<br />
- Så skriver jeg revytekster – samt Nordkalottens ”Gittes<br />
Gruk” – og så er jeg bedste til en toårig, hvilket nok er det<br />
skønneste af alt.<br />
Susie Jørgensen, afdelingssygeplejerske,<br />
Pædiatrisk afdeling, Hjørring:<br />
Jeg nyder at færdes i naturen – ture til Vesterhavet – hele<br />
året i alt slags vejr. Det er en slags meditation. Jeg holder<br />
også af sport i naturen. Golf og ridning.<br />
Helle Nielsen, ekspedient i kiosken, Frederikshavn:<br />
Jeg rider meget - to til tre gange om ugen. Desværre har<br />
jeg ikke tid til at have min egen hest, men jeg rider et<br />
sted med mange islandske heste, som jo også kan tølte<br />
(en bestemt gangart, som kun islandske heste kan).<br />
Det er afslappende og afledende for dagens problemer, at<br />
galoppere ud over marken – og så er det jo en meget bedre<br />
måde at være sammen med veninderne på end at sidde<br />
inde og drikke kaffe.<br />
Peter Lorentzen, Portør, Frederikshavn:<br />
Af at sejle i min sejlbåd. Jeg købte min egen sejlbåd – en<br />
Scanmar 33 – sidste år, efter i flere år at have delt en sejlbåd<br />
med en kollega. Hele vinteren har jeg klargjort og tjekket<br />
den, og hele familien glæder sig til at den kan komme i<br />
vandet snart. Vi sejler hver tirsdag aften og i weekenderne,<br />
ofte til Holmene – hvor der skal sejles i sommerferien er ikke<br />
helt planlagt. Jeg nyder friheden på havet, roen og det at<br />
bevægelserne følger vinden. Og så er det fantastisk at opleve<br />
dyrelivet, hvordan Marsvin pludselig kan dukke op ved<br />
båden og at man kan sejle blandt fuglene.<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
13
Sangen har vinger.....<br />
Gudrun Quistgaard Kristiansen Pi’rnes hjørne! LUAM<br />
Jeg vil gerne fortælle om alle tiders sangweek-end, som Pi’rne<br />
og mandskoret ARION har været værter for. 1.-3. april<br />
havde vi inviteret til Jysk Stævne i Hjørring, inden for vores<br />
korsammenslutning DASOM, og vi blev i alt 160 deltagere.<br />
Formålet var selvfølgelig at synge! Temaet for stævnet var:<br />
”Hele verden synger”. Det skete også i fuldt mål, ikke færre<br />
end 3 koncerter blev det til, med sange fra hele verden og<br />
mange timers kortræning forud. Der blev også rig lejlighed til<br />
at snakke og hygge sig, socialt samvær prioriteres højt!<br />
Vi lagde ud fredag aften, hvor vi havde arrangeret koncert på<br />
<strong>Vendsyssel</strong> Kunstmuseum. I anledning af H.C. Andersens fødselsdag<br />
havde vi valgt at synge en del af hans sange sammen<br />
med publikum, og ARION og Pi’rne vekslede herimellem med<br />
bidrag fra deres repertoire. Der er en fantastisk akustik i bygningen<br />
og det blev en dejlig koncert, hvor alle pladser var<br />
besat.<br />
Efter koncerten var der arrangeret hyggeaften på Muldbjergskolen,<br />
hvor korsangerne var indkvarteret. Der blev serveret<br />
dejlig gullasch-suppe og der var en god stemning. Mange<br />
deltagere kendte hinanden fra tidligere stævner og fik<br />
genopfrisket bekendtskabet. 2 ARION-sangere leverede gode<br />
viser, akkompagneret af banjo og harmonika.<br />
Næste morgen gik de fælles korprøver i gang. Der blev øvet<br />
hele lørdagen, afbrudt af vores koncerter for hinanden, om<br />
14 NORDKALOTTEN<br />
eftermiddagen. Der deltog kor fra<br />
Nr.Sundby, Aalborg, Randers,<br />
Aarhus, Horsens, Esbjerg samt<br />
de to værtskor fra Hjørring. Det<br />
var en fin og velbesøgt koncert,<br />
det er altid dejligt at høre hvad<br />
de andre laver rundt om i landet.<br />
Så var der festaften med pragtfuld mad og flot pyntede borde<br />
i Seminariets kantine. Festlig underholdning af 5 unge<br />
musikstuderende og senere dans til ”Baloo”. Det var en rigtig<br />
god aften, korsangere er hurtigt på dansegulvet!<br />
Søndag var sidste dag! Vi havde afsluttende korprøver om<br />
formiddagen, og der blev virkelig ”gået til makronerne”. Alle<br />
var indstillet på at gøre en god indsats, da DR<br />
ville komme og optage den store afsluttende<br />
koncert med alle 160 sangere, om eftermiddagen.<br />
Salen var godt besat af koncertgæster, og<br />
vi tror, at alle, både sangere og gæster, fik en<br />
dejlig oplevelse. Koncerten blev udsendt i ”Spillestedet”,<br />
på <strong>Nordjylland</strong>s Radio, ugen efter.<br />
For os arrangører var det pragtfuldt med sådan<br />
en succes-oplevelse til sidst. Rigtig mange kom<br />
og sagde farvel med store smil på læben og<br />
mange rosende ord til os. Et rigtig vellykket og<br />
godt afviklet stævne, hvor faktisk alt klappede,<br />
var slut.<br />
Så stod den på oprydning på både Seminarium<br />
og Muldbjergskole, så der var nogle, der var<br />
godt trætte søndag aften. Der var blevet ydet et kæmpe<br />
stykke arbejde af Hjørringkorene, både op til og ikke mindst<br />
under stævnet af alle. Og det har givet os en ekstra fællesskabsfølelse!<br />
Men sangen<br />
har vinger!!!
Overlæger på rulleskøjter?<br />
Redaktionen<br />
Overlæger på rulleskøjter, svømmende portører, steppende terapeuter,<br />
floorball-spillende lægesekretærer og bordtennis-spillende<br />
piger fra omstillingen – fup eller fakta?<br />
Mulighederne er mange, hvis man melder sig ind i Frederikshavn<br />
Firma Klubber (FFK) eller Hjørring Firma Sport (HFS).<br />
Begge foreninger udbyder et væld af aktiviteter heriblandt et<br />
klassisk holdspil som fodbold,<br />
men også andre mere særprægede<br />
idrætsgrene som Petanque og<br />
Body Bike.<br />
Ansatte fra henholdsvis det tidligere Frederikshavn-Skagen<br />
<strong>Sygehus</strong> og Hjørring-Brønderslev<br />
<strong>Sygehus</strong> har tidligere benyttet sig af de gode tilbud,<br />
men for begge steders vedkommende gik det efterhånden<br />
i sig selv igen. I Hjørring eksisterede der<br />
indtil for rundt regnet fem år siden en forening, der<br />
var placeret under Hjørring Firma Sport. Da foreningen<br />
var på sit højeste spillede ansatte fra sygehuset<br />
fodbold, håndbold, bordtennis, gymnastik, badminton<br />
og bowling gennem HFS og blandt andet fodboldpigerne<br />
hev mange pokaler med sig hjem til sygehuset.<br />
For begge sygehuses vedkommende betød en svindende<br />
opbakning, at det har været svært at fastholde initiativet. Tilbudene<br />
er der dog stadig. FFK har eksempelvis tilbyde badminton,<br />
volleyball, flere former for fitness, squaredance, senioridræt,<br />
børnefestivaler og julefrokoster på programmet. Des-<br />
uden arrangeres der i vinterhalvåret ugentlige ture gennem<br />
Fodslaw Frederikshavn. FKK har 2.500 medlemmer fordelt over<br />
de mange forskellige tilbud.<br />
Vil man vide mere har klubben følgende hjemmeside:<br />
http://www.dfif.dk/foreninger/frederikshavn.asp og kan træffes<br />
på tlf.-nummer 98 42 70 63.<br />
Hjørring Firma Sport udbyder blandt andet fodbold, billard,<br />
svømning, dart, cykelløbet ”Tour de Pedal” mv. Et bredt udvalg<br />
af aktiviteter, der henvender sig til alle, der tror de har meget<br />
tilfælles med Pelé, men egentlig kun har alderen tilfælles.<br />
Desuden kan det nævnes, at der er en konto med et par tusinde<br />
kroner, der har rødder tilbage fra den gamle forening. Disse<br />
penge kan, efter sigende, benyttes til at genoplive aktiviteterne.<br />
HFS kan findes på: http://home13.inet.tele.dk/HFS/<br />
eller man kan ringe på 98 92 35 37.<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
15
A r t h r o a m b u l a t o r i u m ?<br />
Arthroambulatorium?<br />
Søren Thomsen<br />
Igennem en del år har der været tanker i Ortopædkirurgisk<br />
Klinik, <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>, om at organisere<br />
den artroskopiske kirurgi anderledes. <strong>Sygehus</strong>området<br />
har været under påvirkning af industrien.<br />
Begreber og udtryk fra industrien har sneget sig ind<br />
i vores fagsprog. Ord som produktion og industrialiseret<br />
produktion er blevet en del af vores hverdag,<br />
ligesom kontrakter er blevet det. Foranlediget af at<br />
vi i Ortopædkirurgisk Klinik er blevet opnormeret<br />
med tre speciallæger - det er de polske afdelingslæger<br />
Andrzej Kielek, Jerzy Stiasny og overlæge<br />
Søren Christensen, der er vendt tilbage til afdelingen<br />
fra stillingen som cheflæge - blev vores kontrakt med<br />
amtet øget med 400 ekstra artroskopier. Vi øjnede nu<br />
chancen for at få en længe ønsket Arthroklinik og<br />
indledte forhandlinger om dette.<br />
En arthroklinik er en fysisk enhed, en lokalitet, hvor<br />
patienterne kommer både til forundersøgelse og operation<br />
samt eventuelt en enkelt efterbehandling/<br />
kontrol. Der er ingen logistik forbundet med en arthroklinik.<br />
Den forundersøgte patient kommer ind i<br />
klinikken, lægger sig i en hvilestol, bliver kørt ind på<br />
operationsstuen, og efter operation vågner patienten<br />
op i hvilestolen og opholder sig der, indtil han<br />
bliver informeret og forlader klinikken. Operationsstuen<br />
er specielt indrettet; rengøring er minimal,<br />
udskiftningstiden er få minutter, alle hjælper til,<br />
faggrænser er udflydende. Anæstesipersonalet og<br />
operationspersonalet er det samme hver dag.<br />
Et ARTHROAMBULATORIUM er den ambulante del af<br />
arthroklinikken. Dertil selekteres fortrinsvis i øvrigt<br />
raske yngre patienter med veldefinerede lidelser. Der<br />
forventes således ingen komplikationer, som kan<br />
give forsinkelser. Der udføres forundersøgelse og<br />
operationsklargøring samt eventuelt en enkelt efterundersøgelse/kontrol.<br />
Hvis der viser sig behov for<br />
yderligere ambulant virksomhed flyttes patienten<br />
over i et almindeligt ambulatorium - OKA.<br />
Både arthroklinik og arthroambulatorium udviser<br />
karakteristiske træk, nemlig et ukompliceret patientmateriale,<br />
veldefinerede lidelser samt erfarne læger<br />
og rutineret personale til at behandle med stor sik-<br />
16 NORDKALOTTEN<br />
kerhed. Enheden er egnet til en nærmest industriagtig,<br />
læs samlebåndsagtig, behandling, som med sikkerhed<br />
kan køre et givet stort antal patienter igennem<br />
på en bestemt tid med en bestemt kvalitet.<br />
Desværre viste det sig ikke muligt i denne omgang at<br />
få ønskerne opfyldt. Det eneste sted i <strong>Sygehus</strong>et,<br />
hvor tankerne kan realiseres er i Øre- og/eller Øjenafdelingen,<br />
og de meldte fuldt hus og kunne ikke<br />
afse stuer eller plads til en arthroklinik. I stedet har<br />
vi fået ekstra operationskapacitet på fælles operationsgang<br />
og til ambulatorium har vi lånt et af vagtlægernes<br />
lokaler.<br />
En arthroklinik blev det således ikke til i denne<br />
omgang. Klinikledelsen og ledelsen for Ortopædkirurgi<br />
<strong>Nordjylland</strong> er dog enige med de lokale artroskopører<br />
om at kæmpe videre for etablering af en<br />
arthroklinik. For at vi kan prøve at vænne os til principperne<br />
i begrebet arthroklinik har vi søgt at indføre<br />
nogle af forudsætningerne i en arthroklinik. Vi<br />
selekterer patienterne efter ovennævnte kriterier;<br />
der kan kun udføres en enkelt efterkontrol; det er de<br />
mest erfarne artroskopører som opererer; der er indført<br />
skematisk operationsbeskrivelse.<br />
Visionen indenfor Ortopædkirurgi<br />
<strong>Nordjylland</strong> er fortsat en<br />
arthroklinik, hvor størstedelen<br />
af vores artroskopipatienter<br />
kan opereres.
Takststyring er kommet for at blive<br />
Tue von Påhlman Fuldmægtig<br />
I regeringens aftale med amterne for 2004 blev det vedtaget at<br />
udvide brugen af takststyring fra at være et begreb, der udelukkende<br />
blev benyttet ifm. udenamtsafregning til at være det<br />
centrale økonomistyringsværktøj mellem henholdsvis stat og<br />
amter og mellem amter og sygehuse. I regeringens aftale med<br />
amterne for 20<strong>05</strong> understreges det, at takststyring er kommet<br />
for at blive, og at regeringen har intentioner om at øge brugen<br />
af takststyring på sygehusene.<br />
Indførelsen af takststyring på sygehusområdet betyder, at<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> i tilfælde af mindre- eller meraktivitet i<br />
forhold til det fastsatte kontraktmål med <strong>Nordjylland</strong>s Amt kan<br />
blive trukket eller tilført midler i forhold til den aftalte bevilling.<br />
Hvor sygehusene førhen udelukkende blev målt i udskrivninger,<br />
ambulante besøg, operationer og sengedage er det primære<br />
mål i dag DRG-kroner.<br />
Diagnose Relaterede Grupper (DRG) er en metode til at inddele<br />
somatiske patienter i en række forholdsvis omkostningsmæssige<br />
og klinisk homogene grupper. Hver DRG-gruppe er<br />
tildelt en takst, en værdi, der er udtryk for de gennemsnitlige<br />
omkostninger, der kan knyttes til en patient, der grupperes<br />
hertil. Udfordringen for sygehuset er derfor at sikre, at aktiviteten<br />
målt i DRG-værdi afspejler det patientmix og de tilhørende<br />
omkostninger, sygehuset har.<br />
Intiativer på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
Patientregistreringen, der i forvejen ligger til grund for eksempelvis<br />
indberetningen til de nationale kvalitetsdatabaser og<br />
de praktiserende læger, ligger ligeledes til grund for DRG-grupperingen<br />
af de enkelte patienter. <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> har på<br />
denne baggrund valgt at styrke en i forvejen målrettet indsats<br />
ift. at udvikle sygehusets registrering.<br />
I februar 2004 modtog sygehuset lister med bestemte patienttyper,<br />
hvor IT-Sundhed mente, at der kunne herske tvivl om<br />
registreringspraksis. Endvidere blev der i 2004, som nævnt af<br />
<strong>Sygehus</strong>direktør Ingeborg Thusgaard i Nordkalotten <strong>nr</strong>. 4,<br />
2004, nedsat en registreringsorganisation, der skal forestå en<br />
længere række initiativer mhp. at forbedre og udvikle sygehusets<br />
registrering.<br />
Alligevel blev sygehuset af <strong>Nordjylland</strong>s Amt i efteråret 2004<br />
orienteret om, at <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> såvel som resten af amt-<br />
et lå efter landsgennemsnittet, hvad angår andelen af patienter<br />
med komplicerende bidiagnoser. Noget der kan måles<br />
direkte i DRG-værdien af sygehusets aktivitet.<br />
I december 2004 vedtog <strong>Sygehus</strong>ledelsen derfor at iværksætte<br />
en gennemgang af en større andel af sygehusets registrering<br />
ifm. indlagte patienter ift., hvorvidt der rettelig kunne<br />
tilføres komplicerende bidiagnoser. 4.246 journaler blev gennemgået,<br />
hvilket indebar en massiv arbejdsindsats fra primært<br />
læger og lægesekretærer. Resultatet udeblev ikke. Det vurderes,<br />
at <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> på baggrund af dette efterregistreringsarbejde<br />
har skabt en værditilvækst på mere end 11 mio.<br />
DRG-kroner eller hvad der svarer til 2.620 DRG-kroner per gennemgået<br />
journal.<br />
Resultatet af efterregistreringsprojektet viser, at der er ting,<br />
der kan gøres bedre på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. En lavere andel af<br />
komplicerende bidiagnoser end landsgennemsnittet er kun en<br />
udfordring af flere. Projektet viste også, at der i en del tilfælde<br />
rettelig kunne ændres aktionsdiagnose, ligesom der i flere<br />
tilfælde kunne tilføjes procedurer. Med andre ord er der stadig<br />
mange områder, hvor sygehusets registreringspraksis kan optimeres<br />
og desuden udvikles DRG-systemet til stadighed, hvorfor<br />
det i høj grad handler om at være omstillingsparat og at<br />
følge udviklingen.<br />
Intromøder for de, der er involveret i registrering<br />
For at klæde de, der er involveret i patientregistrering, på ift.<br />
DRG-systemet og de deraf følgende udfordringer har <strong>Sygehus</strong>ledelsen<br />
her i foråret 20<strong>05</strong> besluttet, at der skal afholdes<br />
introduktionsmøder om DRG og Takststyring på alle kliniske<br />
afdelinger.<br />
Introduktionsmøderne vil mere konkret fokusere på at indføre<br />
de registrerende i de principper, der er gældende i forbindelse<br />
med DRG og Takststyring, og i særdeleshed på de særegne problemstillinger,<br />
der måtte være ift. den enkelte afdeling.<br />
Introduktionsmøderne skal således ses som det seneste, men<br />
bestemt ikke sidste, initiativ for at målrette og optimere patientregistreringen<br />
i forhold til DRG-takststyringen, der – som<br />
nævnt – er kommet for at blive.<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
17
Under<br />
kitlen<br />
på…<br />
18 NORDKALOTTEN<br />
Under kitlen på….<br />
Kirsten Andreasen<br />
En af <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>s Kunstudvalgs seneste investeringer<br />
er to malerier af en lokal kunstner fra Sindal. På<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> kendes kunstneren, Kirsten Andreasen,<br />
bedre som Bioanalytiker ansat på Klinisk Biokemisk<br />
afdeling i Hjørring.<br />
At hun senere ville komme til at udstille og sælge sin kunst<br />
var nok ikke det, der gik igennem hovedet på Kirsten, da hun<br />
i 1996 trængte til et afbræk i en rutinepræget hverdag og derfor<br />
søgte uddannelsesorlov fra Hjørring-Brønderslev <strong>Sygehus</strong>:<br />
”Da muligheden for orlov tilbød sig greb jeg den. At det så blev<br />
til et 3 måneders kunstkursus er vel, fordi jeg, i modsætning til<br />
de fleste andre, aldrig formåede at lægge tegneriet bag mig. Det<br />
har altid interesseret mig og derfor var det oplagt at prøve kræfter<br />
med croquis med både kul og ler. At skulle lave 50 skitser på<br />
mindre end en time er noget der rykker”.<br />
Interessen overlevede kurset og i dag benytter Kirsten sig af<br />
flere udtryksformer heriblandt oliemaling, modellering og<br />
grafiske tryk, uden at hun foretrækker det ene frem for det<br />
andet: ”Det er dejligt at veksle mellem maling, tryk og modellering.<br />
Det er nemmest at modellere, da man kun skal forholde<br />
sig til formen, men derfor kan det også være mere spændende<br />
at male eller lave tryk, da man her skal forholde sig til<br />
både form og farver”.<br />
Det er sjovt – ikke spor andet<br />
”For mig handler det om, at det er sjovt at male og modellere.<br />
Det er blevet meget in hos kvinder i min alder at tage kunstkur-<br />
Tue von Påhlman Fuldmægtig<br />
ser og udtrykke sig den vej igennem. Mange af dem vil gerne føle<br />
noget i processen og de tager det vældigt alvorligt. Sådan er det<br />
ikke for mig. Det er sjovt – ikke spor andet. For mig handler det<br />
om, at det færdige produkt udstråler liv, en eller anden form for<br />
bevægelse eller humør. At man fanger en eller anden situation”.<br />
Inspirationen kan, ifølge Kirsten Andreasen, findes mange steder<br />
og derfor bærer hun altid rundt på hendes lille sorte skitsebog:<br />
”Jeg bliver smittet af, hvad jeg ser<br />
omkring mig og også hos andre. Det skal<br />
man også. Ubevidst præges du af de farver<br />
og former, du ser, ligesom du præges af<br />
eksempelvis moden. Jeg kan<br />
sidde til en koncert og med ét<br />
opdage en sjov detalje, jeg<br />
bare må lave en skitse af. Det<br />
kan være Povl Dissings udtryk,<br />
når han giver sig fuldt ud eller<br />
tilskuerne, der observerer Dissing”.<br />
Tænke-, male- og<br />
gloprocessen<br />
Skabelsen af et maleri eller<br />
en skulptur deler Kirsten op i<br />
tre faser. Tænke-, male- og<br />
gloprocessen, der kan afløse<br />
hinanden gentagne gange<br />
undervejs. Nogle værker færdiggøres<br />
på uger, andre i løbet<br />
af måneder og enkelte tager<br />
meget længere tid: ”Møgfug-<br />
Dissing: Rosalina<br />
len (se billede, red.) tog meget<br />
lang tid at lave færdig. Op i mod et år. Andre billeder tager kortere<br />
tid og nogle skulpturer færdiggøres i mens modellen er<br />
der”, fortæller Kirsten Andreasen med blikket fastfrosset på<br />
Møgfuglen på væggen.<br />
Spørgsmålet om det er en hobby, almindelige mennesker uden<br />
det åbenlyse talent kan få noget ud af, besvarer hun positivt:<br />
”Med hensyn til at tegne og male kan de fleste, som med musik,<br />
få en dejlig hobby. Meget er teknik og jeg plejer at sige, at det<br />
handler om 1% talent og 99% flid. Desuden lærer man at se på<br />
en anden måde; at få øje for detaljen. Ligesom man får en bedre<br />
fornemmelse for proportioner. Det tror jeg er universelt uanset<br />
om man maler på amatørbasis eller som kunstner”.
Målet er at blive bedre<br />
At komme med på udstillinger har fra første færd været vigtigt<br />
for Kirsten Andreasen og ifølge hende selv har hun i denne<br />
henseende været meget heldig: ”Jeg blev hurtigt nævnt i avisen.<br />
Sikkert fordi mine billeder gør sig bedre på foto end<br />
abstrakt kunst gør. Og jeg fik også udstillet stort set fra start<br />
af”. Den første udstilling var, ifølge Kirsten, ikke sjov. Det var<br />
med nerverne uden på tøjet, at billederne blev hængt op og<br />
gæsterne modtaget. Da billederne et efter et blev solgt faldt<br />
nerverne på plads i samme tempo.<br />
Siden er det blevet lettere og hun har efterhånden været<br />
repræsenteret på en del udstillinger, men hun hæfter sig ved,<br />
at det stadig er nervepirrende at hænge billeder op sammen<br />
med andre til en fællesudstilling, hvilket efter Kirsten Andreasens<br />
mening er med til at holde kunstneren til ilden:<br />
”Det er et mål i sig selv at blive bedre. At det næste billede eller<br />
den næste skulptur bliver bedre end den foregående. Jeg benytter<br />
mig af at sætte nye værker over for dem, jeg selv mener, er<br />
det bedste, jeg har lavet. Ligeledes kan man sammenligne sin<br />
egen kunst på en udstilling med det af de andres, man mener,<br />
er det bedste. At komme på bedre udstillinger er også godt, da<br />
kritikken bliver hårdere og man derved får mulighed for at lære<br />
Møgfuglen – det sidste penselstrøg er alligevel ikke sat.<br />
mere, ligesom man ”males varm” op i mod en udstilling og derfor<br />
også laver de bedste værker her”.<br />
Til sommer kan Kirsten Andreasens kunst opleves i Pakhuset i<br />
Sindal. Indtil da kan medarbejderne på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />
glæde sig over, at sygehuset har investeret i to af hendes billeder,<br />
der vil blive hængt op i et patientnært område i<br />
Hjørring.<br />
Udstillinger:<br />
- Pakhusudstillingen Sindal, 1997-2004<br />
- Månedens kunstner VUC Hjørring, november 1999<br />
- Tørring-Uldum Kunstforenings censurerede udstilling,<br />
2002<br />
- Månedens kunstner Løkken Billedsamling,<br />
okt.-nov. 2003<br />
- Dronninglund Kunstcenters decemberudstilling, 2003<br />
- Banegården – Kunst og Kultur censurerede udstilling,<br />
2004<br />
- Børglumudstillingen, 2004<br />
- Kunstforeningen Brundur, 20<strong>05</strong><br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
19
25 års jubilæum<br />
20 NORDKALOTTEN<br />
Social/sundhedsassistent Birthe<br />
Tronsgaard Jensen havde 25 års jubilæum<br />
d 1. februar 20<strong>05</strong>. Her fra Gyn.<br />
OP skal lyde et stort tillykke.<br />
Birthe blev uddannet sygehjælper i<br />
1981. Efter ? år på AOK3 blev hun<br />
ansat på intensiv. I 1999 blev hun<br />
opskolet og fortsatte på intensiv til<br />
Birthe T. Jensen<br />
2001, hvorefter hun kom til Gyn OP.<br />
Kære Birthe. Vi har lært dig at kende som en dame med spræl i. Du<br />
har dine meningers mod og har fart på, både her og i fritiden.<br />
Du møder altid velfriseret og parat til at tage fat på dagens dont. Du<br />
er engageret og samvittighedsfuld og med din humoristiske indstilling<br />
er du med til at få tingene til at fungere.<br />
Dit faglige engagement byder dig at tage en ekstra tørn som tillidsmand<br />
for Pæd. 1<strong>05</strong> og GOO. Det sidste halve års tid har du endvidere<br />
været ”aktiv” suppleant for din fællestillidsmand. Det har taget<br />
meget af din tid og nu glæder vi os til at ”få” dig tilbage.<br />
Du har en faglig stolthed og sætter en ære i at være med til at udvikle<br />
dit fag og sygeplejen i vores afsnit.<br />
I fritiden spiller du tennis, spinner, strikker og syr.<br />
Med din egen tekniske chef Kaj rejser du tit og gerne. Vi ved også at<br />
børnebørnene nyder små ferier med dig. Ja, vi bliver helt forpustede<br />
af at tænke på alt det, du når.<br />
Vi glæder os til at fejre dig d.1/4. TILLYKKE ønsker dine kolleger fra<br />
Gyn OP.<br />
25 års jubilæum<br />
Medhjælper Hanne Pedersen fejrer 25<br />
års jubilæum fredag d. 27. maj 20<strong>05</strong>.<br />
Hanne er altid glad og tænker meget<br />
på, hvad hun kan gøre for andre<br />
(køber cowboy-bukser til kolleger –<br />
kommer ind med stjerneskud på sin<br />
fridag).<br />
Hanne Pedersen<br />
Som kollega er hun altid betænksom<br />
og altid villig til at give en hjælpende hånd.<br />
Også i sin fritid er hun meget aktiv:<br />
- danser linedance<br />
- passer hus og have<br />
- træner i motionscentret, hvor hun også har været instruktør<br />
- tager tit og gerne på week-end med venner og familie<br />
- tager på chartertur trods flyskræk<br />
Hanne er en rigtig god bedste for ”de bette” – tager dem med til<br />
juletræ, fastelavnsfest og holder Barbie-fest derhjemme for børnene.<br />
Skal vi bruge en god madopskrift eller en blomsterdekoration, kan<br />
vi altid henvende os til Hanne.<br />
Hanne, vi ønsker dig hjerteligt tillykke med jubilæet og håber at<br />
have dig som kollega mange år fremover.<br />
Dine kolleger på Stericentralen<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>, Hjørring<br />
25 års jubilæum<br />
Afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard<br />
fejrede den 1. april 20<strong>05</strong> 25 års<br />
jubilæum.<br />
Karrieren startede på <strong>Vendsyssel</strong> Sygeplejeskole,<br />
efterfulgt af 1? år på<br />
AKO/OKO. Efter en lille afstikker til<br />
Tyskland hvor du arbejdede som ”Krankenschwester”<br />
på en gynækologisk<br />
Grethe Nørgaard<br />
operationsafdeling efterfulgt af<br />
ansættelse på Skovgården, vendte du ”hjem” igen i 1985 til ansættelse<br />
på AOK3, der senere blev til 107A og 107B.<br />
Efter 13 år på ortopædkirurgisk afsnit, skulle der ske noget. Du gik i<br />
turnusstillingen som ”lederaspirant” i et år, hvorefter du blev ansat<br />
som afdelingssygeplejerske på afsnit 106A +B i oktober 1998 hvor du<br />
har været siden, afbrudt af et år med diplomuddannelse på sygeplejerskehøjskolen<br />
i år 2002.<br />
Man kan roligt sige, at du overkommer mere end de fleste. Sideløbende<br />
med dit job underviser du i tysk på aftenskole. Du har lært<br />
engelsk på HF og taget merkonomfag.<br />
Din store interesse er sundhedsfremme. Du har blandt andet været<br />
meget aktiv som rygestopinstruktør og ”pausegymnastikinstruktør”<br />
etablering af ”powernap” og diverse kvalitetssikringsprojekter.<br />
For tiden knokler du med en MPH i Århus. Vi glæder os til den 1.juli<br />
hvor du vender tilbage med nye ideer. Måske glæder familien sig også<br />
til du igen får tid til at servicere dem.<br />
Privat ligger du nemlig heller ikke på den lade side: ”Vennebjerg taxa”<br />
er til rådighed nat og dag, familien fra Tyskland er altid velkommen,<br />
og du varter gerne op med hjemmebag med mere.<br />
Af andre lidenskaber kan nævnes havearbejde, whist, slankekure,<br />
løbetræning.<br />
Kendetegnende for dig er, at du altid har en positiv indgangsvinkel.<br />
Sagt med dine egne ord, er du: ” En proaktiv energigiver der ser<br />
muligheder i stedet for begrænsninger med forkærlighed til giraffer<br />
og deres sprog”. Du er fuld af gode ideer og er ekspert i at få dem ført<br />
ud i livet.<br />
Du er også altid god for en vits (jo mindre stueren, jo bedre).<br />
Vi er meget glade for at have dig som kollega og boss. Vi ønsker dig<br />
et stort tillykke med jubilæet, og glæder os til at se hvad du finder<br />
på de næste 25 år!<br />
Personalet afsnit 106A og 106B,<br />
<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>, Hjørring.<br />
25 års jubilæum<br />
Kære Leila!<br />
Vi er så mange, der lykønske dig med<br />
dit 25-års jubilæum.<br />
Gennem mange år har du været etagens<br />
trofaste ”skriverkarl”, du har<br />
været en stor hjælp for os alle – ikke<br />
mindst har du sørget for lønindberetning<br />
– hvilket jo ikke er at kimse af!!<br />
Et nødråb fra en af os og du er der<br />
Leila<br />
straks med din hjælp.<br />
Leila, du er en pligtopfyldende, ansvarsbevidst og dejlig kollega.<br />
Vi på STC, AKO, AKS , GOO, OKO ønsker dig tillykke med dit jubilæum<br />
og håber, at vi også i årene fremover også kan nyde godt af dit<br />
”makkerskab”.
Majbrit Kallehauge<br />
25 års jubilæum<br />
Historien om en sygehjælper<br />
Der var engang et lille land højt mod<br />
nord. Her boede en ung pige, som nær<br />
den hele dag sad på hug. Men en<br />
skønne dag, rejste hun sig op i sin fulde<br />
højde, og da så man, at hun var i<br />
grunden ganske køn. Nu ville hun ikke<br />
sælge flere sko. Hun ville lære at være<br />
sygehjælper. Og det var ganske vist.<br />
Nu skete der det, at hun blev så ganske dygtig til at passe syge mennesker.<br />
Hun tænkte på 1000 ting hos sine patienter. De dage, hvor de<br />
syge ikke var så syge endda, forstod hun på forunderlig vis alligevel<br />
at være noget for dem. En tur i haven. En snak. Et spil kort. Det var<br />
som om hun aldrig blev træt af at være noget for andre. – som om<br />
ideerne til, hvad man kunne gøre, aldrig slap op. Og<br />
se deri kunne man se, at hun var en rigtig sygehjælper.<br />
Et ene år–1000 blev til det næste år-1000 og 1000 ting forandrede<br />
sig for de syge. Og se det var i grunden ikke så galt. Den nu modne<br />
sygehjælper, forstod at følge med tiden og var alle steder, hvor hun<br />
kunne gøre nytte med sin kunnen og sit glade, friske væsen.<br />
Noget var der dog, som på mærkværdig vis ikke forandrede sig, som<br />
alt det andet i tiden. Det var det gamle hus, B 1, Hvor hun gik og<br />
passede de syge. Måske var netop dette grunden til, at sygehjælperen<br />
her agerede, som var det var hendes eget hjem. Pyntede til jul,<br />
bestilte håndværkere, flyttede møbler, skaffede nye- og meget andet.<br />
Gennem årene kom der mange og tog del i arbejdet. Nogle blev –<br />
andre drog videre. Rigtig mange kom for at lære at passe de syge. Med<br />
alle sine talenter og sin lyst til at have med andre mennesker at gøre,<br />
tog sygehjælperen et stort ansvar for at lære fra sig og for at, hver<br />
enkelt skulle føle sig godt tilpas. En ting var hun særlig optaget af.<br />
Her skulle være sikkert at være.<br />
Det skete at kollegerne glemte alt om syge mennesker og fandt på at<br />
mødes uden for det gamle B1. Hvor forskellige de end var, havde de<br />
dog to ting tilfælles, som glædede dem alle meget. Det var at spise<br />
og at snakke. Også her gik sygehjælperen forrest- Hun lavede madplaner.<br />
skrev lister, købte ind og uddelegerede. Men det allermeste lavede<br />
hun nu selv – og var glad dertil.<br />
I året 20<strong>05</strong> var der i det lille land højt mod nord et ganske særligt og<br />
betydningsfuldt jubilæum at fejre. Nemlig et 25 års jubilæum for<br />
sygehjælper MAJBRIT KALLEHAUGE. Og alle på B 1 undte hende gerne<br />
det halve kongerige og ønskede inderligt, at hun måtte leve lykkeligt<br />
til sine dages ende.<br />
Se det var en rigtig historie.<br />
TIL LYKKE MAJBRIT<br />
Dine kolleger på B 1<br />
Retningslinier for tekst om jubilæer<br />
25 års jubilæer bedes ikke fylde mere end 1/2 spalte i<br />
bladet, dette svare til max. 1300 tegn (med mellemrum).<br />
40 års jubilæer bedes ikke fylde mere end 1 spalte i bladet,<br />
dette svare til max. 2600 tegn (med mellemrum).<br />
Redaktionen forbeholder sig retten til, at korte ned i tekster<br />
der overskrider dette.<br />
Henny Nielsen<br />
25 års jubilæum<br />
Vi har hermed fornøjelsen at give et<br />
stort TIL LYKKE til en 25 års jubilar<br />
på afd. 1<strong>05</strong>.<br />
Og fornøjelsen er helt på vores side,<br />
da det drejer sig om en humørfyldt,<br />
kreativ og pligtopfyldende pige, som<br />
sørger for, at patienterne får veltillavet<br />
mad til tiden, får vasket og pudset<br />
højt og lavt og bidrager til en<br />
varm og positiv stemning omkring<br />
sig.<br />
Når Henny ikke har sin gang hos os, gør hun familien ære ved at<br />
udvise skuespiltalent, være globetrotter (til sydens varme) og ikke<br />
mindst – som farmor til Anne.<br />
Vi glæder os til at fejre dagen sammen med dig.<br />
De allerbedste hilsner fra dine kolleger på afd. 1<strong>05</strong><br />
40 års jubilæum<br />
Mona Sørensen – 40 års jubilæum den<br />
1. maj.<br />
Mona, du har nu været 40 år på<br />
Hjørring <strong>Sygehus</strong>, først som elev og<br />
siden har du trofast været på Røntgen/billeddiagnostisk<br />
afdeling.<br />
Mona du er i alle henseender flittig,<br />
Mona Sørensen<br />
omhyggelig og omsorgsfuld og en<br />
dejlig kollega, mangen en reservelæge har du indviet i din ”gennemlysningsrejse”<br />
fra anus til coecum, hvor hver en ”slynge” er<br />
grundigt efterset.<br />
De fleste af årene, har du arbejdet i røntgens kælder, med ansvar<br />
for gennemlysningsundersøgelserne, utallige er de ”mystiske”<br />
undersøgelser, der er blevet lavet i disse rum, vena spermatica,<br />
vena ovarica, urethrografi, bronchografi, pta. og mange flere, der er<br />
blevet brugt, Madsens fade, Knuthsons apparatur, Jørgensens sugeaggregat,<br />
tulipaner i kassevis, knib og sug og meget mere - og indimellem<br />
balloner – så festligt har det også været.<br />
Kældertilværelsen er nu slut, du er kommet ”ovenpå”, men stadig<br />
er du gennemlysningens dronning. Nu er der kommet nyt apparatur,<br />
opgaverne for dig er stadig en udfordring, idet du skal indvie os<br />
andre i dette nye apparaturs mysterier.<br />
Når du kommer i det muntre hjørne og talen kommer nær på det<br />
uartige, er ingen i tvivl, da farves dine kinder atter af ungdommens<br />
blussende rødme.<br />
I fritiden er du hjemmets menneske, også her bliver der puslet og<br />
plejet, mand, børn og barnebarn bliver vartet op med hjemmelavede<br />
produkter, så også de nyder glæde af dine mangfoldige kvaliteter.<br />
Dine kollegaer på billeddiagnostisk afdeling ønsker dig stort tillykke<br />
med dagen og vi glæder os til at fejre dig, mandag den 2. maj.<br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
21
Til- og afgang<br />
Tilgang i februar måned 20<strong>05</strong><br />
Fysioterapeut Louise Larsen Terapien, Brønderslev 01/02-<strong>05</strong><br />
- Lars He<strong>nr</strong>ik Therkildsen Terapien, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />
Sygepl. Lisa Kjær Afsnit 109b, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />
- Inge Lorentzen Med. afd. B4, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />
- Birthe B. Andersen - 01/02-<strong>05</strong><br />
1. Reservelæge Lars Burmester Gyn.Obst.afd., Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />
Reservelæge Jesper G. Oddershede Medicinsk afd., Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />
- Aisté Ugánskiené - 01/02-<strong>05</strong><br />
Soc. og sundhedsass. Susan Nordbud Med. afd. B1, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />
Sygepl. Jannie Anderson Med. M2, Fr.Havn 01/02-<strong>05</strong><br />
- Rikke Kromann Olesen Med. M2, Fr.Havn 01/02-<strong>05</strong><br />
Lægesekretær Susanne Bondo Isaksen AKS, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />
Radiograf Christina S. Hounsgaard Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/02-<strong>05</strong><br />
Kontormedhj./Jobtr. Inger Gormsen Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/02-<strong>05</strong><br />
IT-medarb./jobtr. Sune Omø Seeger Teknisk afd., Hjørring 07/02-<strong>05</strong><br />
Bioanalytiker Lisbet Nielsen Klinisk Biokemi Nord, Hj. 14/02-<strong>05</strong><br />
Medhj./jobtr. Kent Thøgersen Terapien, Frederikshavn 21/02-<strong>05</strong><br />
Lægesekretær Pernille K. Kristoffersen Pædiatrisk afd. 01/02-<strong>05</strong><br />
Sygepl. Dorthe Bunger Andersen Pædiatrisk afd. 01/02-<strong>05</strong><br />
Kontorass./jobtr Jette Korsgaard Administrationen 23/<strong>05</strong>-<strong>05</strong><br />
Afgang i februar måned 20<strong>05</strong><br />
Fysioterapeut Christian Schioldan Terapien, Frederikshavn 28/02-<strong>05</strong><br />
- Dorte M. K. Marino Terapien, Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />
Vik.f. Reservelæge Abrar H. Mugal Terapien, Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />
Reservelæge Laima Sadauskiene Medicinsk afd., Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />
- Marianne Lisberg - 28/02-<strong>05</strong><br />
- Marina Wellejus Kirurgisk afd, Fr.havn 28/02-<strong>05</strong><br />
- Rana Bibi - 28/02-<strong>05</strong><br />
- Arnas Ugianskas Organkir. afd. Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />
Gartnerimedhj./Jobtr. Jørgen F. Christiansen Gartneriet, Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />
Husassistent Elin Nielsen Serviceafd., Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />
Husass./jobtr. Hanne Sørensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />
Sygepl. Birthe B. Andersen Med. afd. B4, Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />
Lægesekr. Maria Sørensen Medicinsk afd., Fr.Havn 28/02-<strong>05</strong><br />
Sygepl. Anni Jørgensen Med. M4-A, Fr.Havn 28/02-<strong>05</strong><br />
- Lone Smith Med. M4-A, Fr.Havn 28/02-<strong>05</strong><br />
1. reservelæge Einer Larsen Billeddiagnostisk Afd. Hj. 28/02-<strong>05</strong><br />
Lægesekretær Birgitte L. Kristensen - 28/02-<strong>05</strong><br />
Piccoline Hanne Nicolaisen - 28/02-<strong>05</strong><br />
Afd. Læge Susanne Mejlvang Møller Pædiatrisk Afd. 28/02-<strong>05</strong><br />
Medhjælper Rita M. Gregersen - 28/02-<strong>05</strong><br />
Reservelæge Olena Holm - 28/02-<strong>05</strong><br />
Uud. lægesekretær Helga Minna Kræghpøth Fælles 18/02-<strong>05</strong><br />
22 NORDKALOTTEN
Tilgang i marts måned 20<strong>05</strong><br />
Køkkenassistent Jette H. Andersen Køkkenet, Frederikshavn 01/03-<strong>05</strong><br />
Fysioterapeut Lone Birkmose Lex Terapien, Frederikshavn 01/03-<strong>05</strong><br />
- Jytte R. Olsen Terapien, Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />
Gartnerimedhj./Jobtr. Poul B. Mikkelsen Gartneriet, Brønderslev 14/03-<strong>05</strong><br />
Husassistent Kirsten Jensen Serviceafdelingen, Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />
Husass./jobtr. Mikael Ø. Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />
Husassistent Bente Løth Serviceafdelingen, Hjørring 07/03-<strong>05</strong><br />
Sygepl. Gitte Lykke Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />
- Malene Poulsen Afsnit 106A, Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />
- Pernille Søborg Med. M4-A, Fr.Havn 01/03-<strong>05</strong><br />
- He<strong>nr</strong>iette Andersen Med. M5, Fr.Havn 01/03-<strong>05</strong><br />
- Malene Guldborg Olesen Modtagelsen, Frederikshavn 07/03-<strong>05</strong><br />
- Hanne Simoni Nielsen Med.afd. B6, Brønderslev 29/03-<strong>05</strong><br />
Jordemoder Anne Mette Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />
Reservelæge Torben S. Mikkelsen Medicinsk afd., Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />
- Michael Tjørnild - 01/03-<strong>05</strong><br />
- Vesna Djordjevic - 01/03-<strong>05</strong><br />
- Ardeshir Idazi Kirurgisk afd, Fr.havn 01/03-<strong>05</strong><br />
- Jacob Danquart - 01/03-<strong>05</strong><br />
Lægesekr. Marianne W. Johnson Medicinsk afd., Brønderslev 01/03-<strong>05</strong><br />
1. Reservelæge Mozamil A. Mohamed-Nour Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/03-<strong>05</strong><br />
- Dhia Al-Hachami - 01/03-<strong>05</strong><br />
Assistent/jobtr. Lisbeth Thirup <strong>Sygehus</strong>ledelsen 01/03-<strong>05</strong><br />
Afgang i marts måned 20<strong>05</strong><br />
Husassistent/Jobtr. Razija Begic Køkkenet, Frederikshavn 11/03-<strong>05</strong><br />
Ergoterapeut Anne L. Bruus-Jensen Terapien, Brønderslev 31/03-<strong>05</strong><br />
Bioanalytiker Trine Ehre<strong>nr</strong>eich Klinisk Biokemi Nord, Fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />
Reservelæge Asta Linauskas Gyn.Obst.afd., Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />
- Dorthe B. Mikkelsen Kirurgisk afd, fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />
- Charlotte Brun Kirurgisk afd, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />
- He<strong>nr</strong>ik Wei<strong>nr</strong>eich Kirurgisk afd, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />
1. Reservelæge Helle Larsen Gyn.Obst.afd., Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />
Portør Georg Soelberg Serviceafdelingen, Brønderslev 31/03-<strong>05</strong><br />
Soc. og sundhedsass. Else Rams Hansen Med. afd. B3, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />
Sygepl. Judith Høegh Med. afd. B6, Brønderslev 24/03-<strong>05</strong><br />
- Carina Bruun Nielsen OP, Fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />
- Lone He<strong>nr</strong>iksen OP, Fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />
- Inger P. Olesen Afsnit 106B, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />
Sygepl./Jobtr. Hanne Mølgaard Andersen Med. M4-A, Fr.Havn 31/03-<strong>05</strong><br />
Sekr/Jobtræning Jonna Ziegler AKS, Hjørring <strong>05</strong>/03-<strong>05</strong><br />
Sygepl. beskyttet st. Christine Amondi Madsen Afsnit 106B, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />
Overlæge Karun Korkmaz Veneklinik, Fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />
Lægesekretær Kirsten Gustafson Billeddiagnostisk Afd. Fr.havn 08/03-<strong>05</strong><br />
Reservelæge Mette Herløv Pædiatrisk Afd. 31/03-<strong>05</strong><br />
NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />
23
Gittes Gruk<br />
Om forskel på mænd og kvinder<br />
Vi kvinder har indre energier - hvor følelser er sat i fokus<br />
Og drømmer tit om røde roser - og en lille buket krokus<br />
Mænd er bygget op af stof - der er enklere at definere<br />
Mere virk’lighedsfikseret - det kan forskere konkludere<br />
Men at mænd er uromantiske - og følelsesstabil’<br />
Denne påstand krakelerer - når de kæler for SIN BIL