29.07.2013 Views

NordKalotten nr. 3-05 - Sygehus Vendsyssel - Region Nordjylland

NordKalotten nr. 3-05 - Sygehus Vendsyssel - Region Nordjylland

NordKalotten nr. 3-05 - Sygehus Vendsyssel - Region Nordjylland

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NR. 3 · Maj 20<strong>05</strong> · 3. ÅRGANG<br />

Landets yngste børneafdeling fylder 25 år<br />

Donortapning på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

Overlæger på rulleskøjter


Udgivet af<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

Redaktionens adresse<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

Bispensgade 37<br />

9800 Hjørring<br />

Att: Louise Tvarnø Antoft<br />

Redaktionsudvalget<br />

Overlæge<br />

Claus Bekker lokal 43102<br />

E-mail: sve.cbe@nja.dk<br />

Chefterapeut<br />

Lillian Jespersen lokal 43510<br />

E-mail: sve.lij@nja.dk<br />

Vicechefsygeplejerske<br />

Jytte Aaen lokal 41511<br />

E-mail: sve.jaa@nja.dk<br />

Portør<br />

Egon Olesen lokal 25660<br />

E-mail: sve.efo@nja.dk<br />

Bioanalytiker underviser<br />

Doris V. Lillienskjold lokal 25728<br />

E-mail: sve.dli@nja.dk<br />

Socialrådgiver<br />

Hanne Schou lokal 25656<br />

E-mail: sve.hns@nja.dk<br />

Nordkalotten<br />

Afdelingssygeplejerske<br />

Nina Caroline Haumann lokal<br />

25502<br />

E-mail: sve.nch@nja.dk<br />

2 NORDKALOTTEN<br />

Afdelingsøkonoma<br />

Jonna Tøttrup lokal 45201<br />

E-mail: sve.jta@nja.dk<br />

Konst. ansvarshavende redaktør/<br />

Fuldmægtig<br />

Tue von Påhlman lokal 46003<br />

E-mail: sve.tvp@nja.dk<br />

Fotografer<br />

Depotmedarbejder<br />

Holger Daugaard lokal 45901<br />

E-mail: sve.hrd@nja.dk<br />

AV-medarbejder<br />

Kim Sleiborg lokal 44351<br />

E.mail: sve.kls@nja.dk<br />

Bagsiden:<br />

Gitte Schmidt Hansen (Gruk) &<br />

Lone Sander (Tegning)<br />

Tilsluttet<br />

Dansk Personalebladsforening<br />

Oplag<br />

2400 eksemplarer<br />

Eftertryk<br />

Eftertryk og omtale af artikler kun<br />

efter aftale med redaktionen.<br />

Sats og tryk<br />

SoLo Grafisk Produktion A/S<br />

Bøgildsmindevej 3<br />

9400 Nørresundby<br />

Tlf.: 7022 4142<br />

Personalebladet udkommer 6 gange årligt<br />

Udkommer Deadline<br />

Nr. 1 1. januar 24. november<br />

Nr. 2 1. marts 1. februar<br />

Nr. 3 1. maj 1. april<br />

Nr. 4 1. juli 1. juni<br />

Nr. 5 1. september 1. august<br />

Nr. 6 1. november 1. oktober<br />

Indhold<br />

Selvmord - er ikke en menneskeret! . . . . . . . . . . 3<br />

B1 fylder 30 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />

Donortapningen på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> . . . . . . . . 5<br />

Ny leder i Skagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

Kvalitetsenheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />

Sundhedsfremme & forebyggelsesenheden . . . . . . 8<br />

Landets yngste børneafdeling fylder 25 år . . . . . 10<br />

Pulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12<br />

Sangen har vinger... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />

Overlæger på rulleskøjter . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />

Arthroambulatorium? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16<br />

Takststyring er kommet for at blive . . . . . . . . . . 17<br />

Under kitlen på... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />

Jubilæer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20<br />

Til- og afgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />

Gittes Gruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />

Billede af jubilæumspersonalet<br />

fra Børneafdelingen.<br />

NR. 3 · Maj 20<strong>05</strong> · 3. ÅRGANG<br />

Landets yngste børneafdeling fylder 25 år<br />

Donortapning på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

Overlæger på rulleskøjter


Selvmord – er ikke<br />

en menneskeret!<br />

Ingeborg Thusgaard <strong>Sygehus</strong>direktør<br />

Den 7. april 20<strong>05</strong> vedtog Sundhedsudvalget en strategi til forebyggelse<br />

af selvmord og selvmordforsøg i <strong>Nordjylland</strong>s Amt. <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

har gennem længere tid været involveret i arbejdet med denne,<br />

og afgørelsen blev derfor afventet med spænding. Til vores store tilfredshed<br />

fandtes der politisk opbakning til strategiforslaget, og arbejdet<br />

hen i mod implementering af forslagets indhold kan nu påbegyndes.<br />

Selvmord og selvmordsforsøg er et stort problem, der berører flere<br />

mennesker end man umiddelbart skulle tro. I 2000 var der omkring 728<br />

selvmord i Danmark og 10 -15 gange så mange selvmordsforsøg. Til<br />

sammenligning var der samme år 490 dræbte i trafikken.<br />

Hvert selvmord eller selvmordsforsøg har sin egen tragiske historie med<br />

mange berørte. Familien og andre pårørende efterlades med følelser af<br />

skyld, skam, vrede og sorg. Som en tommelfingerregel siger man, at<br />

fem personer bliver berørt hver gang der sker et selvmord eller et selvmordsforsøg.<br />

Det svarer til, at i hvert fald 36.000 – 54.000 danskere<br />

hvert år er direkte berørt af problemet.<br />

I <strong>Nordjylland</strong>s Amt er der omkring 70 selvmord årligt med ca. 350 nære<br />

pårørende. Mellem 680 - 1020 forsøger at begå selvmord og 3400 -<br />

5000 nære pårørende bliver berørt.<br />

Forebyggelse og hjælp til den selvmordstruede er essentiel vigtig ud fra<br />

den grundlæggende opfattelse, at intentionen om selvmord er et resultat<br />

af en midlertidig sindstilstand. Derfor er det så vigtigt, at der som<br />

minimum findes et tilbud om hjælp til den selvmordstuede.<br />

Den vedtagende strategi retter sig i første omgang mod indsatsen på<br />

de somatiske sygehuse, og hjælpen til de personer, der har forsøgt<br />

selvmord eller truer med at begå selvmord, men som ikke hører under<br />

psykiatrisk regi.<br />

Der er specielt to meget centrale elementer i strategien jeg vil fremhæve.<br />

Først og fremmest ligger strategien op til, at der skal etableres<br />

Jagtsæsonen er gået ind<br />

Byttet er dig!<br />

Vi jagter 5000 regionsborgere, der vil være med i et elektronisk<br />

borgerpanel.<br />

Lokkemaden er, at du som deltager i panelet er med til at tegne<br />

et billede af <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong> og klædes på til det kommende<br />

regionsrådsvalg den 15. november 20<strong>05</strong>. Du får som deltager i<br />

panelet nyhedsbreve målrettet til dig, så du får et indblik i, hvad<br />

den kommende region står for, og hvad politikerne skal vælges<br />

til. Derudover er du med i en lodtrækning om en række flotte<br />

præmier.<br />

Bag panelet står Amtsrådsforeningen og de nye regioner, som i<br />

et specialuddannet team. Teamet<br />

skal kunne tilbyde afklarende og<br />

støttende samtaler, hvor det videre<br />

behandlingsforløb tilrettelægges i<br />

samråd med den selvmordstruede.<br />

Samtalerne kan i nogle tilfælde<br />

umiddelbart afhjælpe de problemer patienten står overfor, men hovedformålet<br />

med samtalerne er, at den suicidaltruede får hurtig støtte.<br />

For det andet skal der ske en opkvalificering af det personale, der hyppigst<br />

er i kontakt med selvmordstruede patienter samtidig med, at der<br />

skal udarbejdes instrukser for håndteringen af disse patienter. Herved<br />

skabes der, en øge fokuseringen på selvmord på afdelingerne, og man<br />

må forvente at de tabuer og den berøringsangst, der kan være forbundet<br />

med selvmord og selvmordsforsøg vil blive mindsket.<br />

Baggrunden for, at jeg specielt vil fremhæve disse to elementer er at<br />

det, udover at rette sig mod det egentlige problem – selvmordet, også<br />

retter sig direkte mod personalet. Dermed kan tiltagene være med til<br />

at afhjælpe et overset problem. Hvis man som frontperson har været i<br />

kontakt med en ikke psykiatrisk patient, der har truet med selvmord,<br />

eller som måske allerede har forsøgt, har der indtil nu reelt ikke været<br />

noget tilbud til patienten. Personalet har i praksis været nødt til at<br />

henvise til egen læge, og sende patienten hjem uden opfølgende<br />

behandling. Personalet har længe efterlyst en løsning på dette problem<br />

og den magtesløshed det afstedkommer.<br />

Behovet for en indsats er indiskutabelt til stede. Den hidtidige indsats<br />

i <strong>Nordjylland</strong>s Amt, har hverken været systematisk eller tilstrækkelig.<br />

Derfor kan man sige, at blot en lille indsats vil være et skridt i den rigtige<br />

retning. Det er dette skridt det politiske system nu har taget, og<br />

der er grund til se med tilfredshed på en rigtig og vigtig beslutning.<br />

forbindelse med regionsrådsvalget har valgt at involvere danskerne<br />

i dialog om regionernes fremtidige rolle gennem borgerpaneler<br />

på Internettet. Der etableres fem paneler – en for hver region.<br />

Som paneldeltager vil du blive spurgt om at deltage i fem<br />

spørgerunder op til valget den 15. november.<br />

Målet er mindst 5000 borgere i hvert panel. Men det skader jo<br />

ikke, hvis borgerpanelet i <strong>Region</strong> <strong>Nordjylland</strong> får det højeste<br />

antal deltagere. Derfor har vi brug for dig!<br />

Klik ind på www.regionsborger.dk og tilmeld dig – det er næsten<br />

ikke farligt!<br />

Vi opfordrer alle i <strong>Nordjylland</strong>s Amt NR. til at deltage 3 · i 20<strong>05</strong> borgerpanelet.<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

3


B1 fylder 30<br />

Claus Bekker Overlæge<br />

Den 11. marts fejrede afdeling B1 30 års jubilæum som coronarafsnit<br />

og dagen blev markeret med kaffe og lagkage for<br />

patienter og pårørende. Dagen efter, altså 12. marts, blev<br />

begivenheden markeret med festaften for det faste personale.<br />

Indtil 1975 var B1 en almindelig sengeafdeling, men i lighed<br />

med mange andre sygehuse indkøbte man i 1975 elektronisk<br />

overvågningsudstyr og fik således et coronarafsnit, hvor patienterne<br />

kunne overvåges kontinuerligt. Billedet viser 1. generation<br />

af udstyret, som siden er udskiftet et par gange, og her<br />

som på andre områder har den elektroniske udvikling været<br />

overvældende.<br />

I 1975 var overlæge Edi Madsen leder af cardiologien på medicinsk<br />

afdeling og Gurli Helgaard var afdelingssygeplejerske.<br />

B1 havde dengang 21 senge mod i dag 19, men flowet er væsentligt<br />

højere i dag, fordi hjertepatienterne er indlagt i korte-<br />

0<br />

re tid. Dengang var standarden fast sengeleje efterfulgt af<br />

gradvis og forsigtig mobilisering,<br />

og patienterne<br />

var tit svagere ved<br />

udskrivningen end<br />

ved indlæggelsen.<br />

Liggetiden er nu<br />

helt nede omkring<br />

4 dage og genoptræning<br />

startes så<br />

snart som muligt.<br />

4 NORDKALOTTEN<br />

Samtidig er overlevelsen blevet bedre. Behandlingen af hjertesvigt<br />

er også blevet væsentligt bedre i løbet af de sidste 20-<br />

30 år.<br />

B1 har et velfungerende program for hjerterehabilitering efter<br />

myokardieinfarkt, og starter nu også rehabilitering for patienter<br />

med hjerteinsufficiens. Efter de seneste opgørelser ligger<br />

afdelingens opfølgende behandling over landsgennemsnittet,<br />

og afdelingen er da også blevet kontaktet af andre afdelinger,<br />

som vil vide, hvordan man gør.<br />

Den akutte cardiologi har i øvrigt ændret karakter, idet myokardieinfarkt<br />

i dag ofte behandles med akut indgreb på coronarkarrene<br />

(PCI med stent-indlæggelse), og det foregår i Aalborg,<br />

men der vil stadig være behov for en velfungerende cardiologisk<br />

afdeling i Hjørring til diagnostik og behandling af<br />

alle de andre hjertepatienter inklusive efterbehandling.<br />

Det faste personale<br />

på B1<br />

består af 31<br />

personer. Birgitte<br />

Nielsen er<br />

afdelingssygeplejerske<br />

og<br />

Tanja Aaskoven<br />

er souschef.<br />

De fastansatte<br />

speciallæger i<br />

cardiologi er<br />

Jens Petersen<br />

og Lars Fog.


Donortapningen på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

en del af<br />

Den funktionsbærende enhed for<br />

Klinisk immunologi i <strong>Nordjylland</strong>s Amt<br />

Redaktionen<br />

Donortapningen på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> blev pr. 1. januar<br />

20<strong>05</strong> en del af den funktionsbærende enhed for klinisk<br />

immunologi i <strong>Nordjylland</strong>s Amt (FBE-KI).<br />

I praksis betyder dette, at de bioanalytikere, der i dag er<br />

beskæftiget med tapning af donorer samt fraktionering, er<br />

ansat ved FBE-KI (Aalborg) i modsætning til tidligere, hvor<br />

bioanalytikerne var ansat ved <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> i hhv.<br />

Hjørring og Frederikshavn<br />

Til at varetage donortapningen i Hjørring har FBE-KI ansat<br />

en afdelingsbioanalytiker samt 3 bioanalytikere og til at<br />

varetage donortapningen i Frederikshavn er ansat en afdelingsbioanalytiker<br />

samt 2 bioanalytikere, der alle yder de<br />

lokale donorer en fortsat fortrinlig service.<br />

Donortapningen i Brønderslev og på sundhedscenter Skagen<br />

varetages stadig af klinisk biokemisk afdeling, <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>.<br />

Grundet et begrænset timeforbrug er det mere hensigtsmæssigt<br />

at FBE-KI køber arbejdskraften, der anvendes<br />

til donortapningen af <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>.<br />

Henvendelser vedrørende blodtypeundersøgelse, BAC-test<br />

samt udlevering af blod sker fortsat ved at benytte tlf. 44123<br />

i Hjørring samt tlf. 257<strong>05</strong> i Frederikshavn.<br />

Tappe pi’erne i Frederikshavn. Tappe pi’erne i hjørring.<br />

Papirspild?<br />

Nordkalotten fordeles hver 2. måned til sekretariater og<br />

afdelinger, så hvert sted får et antal, der nogenlunde svarer<br />

til antallet af personer. Når alle interesserede har fået,<br />

bliver der en større eller mindre stak tilbage, enten fordi<br />

nogle lægger bladet tilbage efter at have læst det, eller<br />

måske fordi nogle slet ikke er interesserede.<br />

Disse efterladte stakke kan give anledning til en vis kritisk<br />

opmærksomhed og af og til spørgsmål. Er der ikke tale om<br />

ressourcespild? Hvad kunne vi ikke have fået for de penge,<br />

der forsvinder med de tiloversblevne blade?<br />

Fup eller fakta – hvor mange penge drejer det sig egentlig<br />

om?<br />

Nordkalotten udkommer for øjeblikket i et oplag på ca.<br />

2400 pr. gang. Hvis vi nedsætter oplaget med f.eks.150,<br />

vil vi spare ca. 550 kr.<br />

Alt er vel relativt, men omsat til arbejdstid er det i hvert<br />

fald en meget lille medarbejder, der kan ansættes i 2<br />

måneder for 550 kr.<br />

I øvrigt må afdelingerne/sekretariaterne gerne kontakte<br />

redaktionen, hvis de synes, at de hver gang får for mange<br />

blade.<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

5


Ny leder i Skagen<br />

6 NORDKALOTTEN<br />

1. maj 20<strong>05</strong> tiltræder<br />

Peter<br />

Groot som leder<br />

af Skagen Gigtog<br />

Rygcenter.<br />

Peter er 48 år<br />

gammel, oprindeligt<br />

fra Vejle<br />

og er i 1999<br />

flyttet til Skagen.Nordkalotten<br />

har bedt<br />

Peter om at<br />

præsentere sig<br />

selv.<br />

Mit navn er Peter Groot og jeg tiltræder 1. maj 20<strong>05</strong> stillingen<br />

som leder af Skagen Gigt- og Rygcenter.<br />

Jeg er oprindeligt kontoruddannet fra Vejle Kommune; men jeg<br />

har efterfølgende suppleret kontoruddannelsen med en revisor-<br />

og en socialformidleruddannelse.<br />

Mit arbejdsliv har stort set altid foregået i organisationer og<br />

virksomheder der har tilknytning til det offentlige, og specielt<br />

social- og sundhedsområdet. Som skrevet overfor blev jeg<br />

uddannet i Vejle Kommune, hvor jeg i de første 10 år af mit<br />

arbejdsliv prøvede kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver<br />

– primært på det sociale område. Herefter var jeg i 3 år<br />

ansat som revisor i Kommunernes Revisionsafdeling. I 1989 fik<br />

jeg mit første lederjob som kontorchef i Jelling Kommune.<br />

Efter 5 år i Jelling Kommune blev jeg ansat som salgschef i<br />

KMD med base i Ikast. I 1999 flyttede familien til Skagen, hvor<br />

jeg var blevet ansat som Social- og Sundhedsdirektør.<br />

I min tid i Skagen Kommune var en af de højt prioriterede<br />

opgaver, ofte med meget politisk fokus, at arbejde med sundhedsaftalen<br />

mellem <strong>Nordjylland</strong>s Amt og Skagen Kommune.<br />

Sundhedsaftalen er det grundlag som blandt andet Træningscenter<br />

Skagen er etableret på. De seneste 2 år har jeg igen<br />

arbejdet for KMD, hvor jeg har været senioranalytiker inden for<br />

styrings- og ledelsesinformation.<br />

Jeg var oprindeligt, i min tid som social- og sundhedsdirektør,<br />

med i diskussionerne om nedlæggelse af Skagen <strong>Sygehus</strong><br />

og jeg pegede på det tidspunkt på et gigt- og rygbehandlingscenter,<br />

som en mulig anvendelse af Skagen <strong>Sygehus</strong>,<br />

hvis en lukning var uundgåelig. Så det er en af grundene til<br />

at jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang med<br />

den udfordring det er, at være med til at starte Skagen Gigtog<br />

Rygcenter.<br />

Jeg ser det som en spændende opgave at udvikle centeret i et<br />

samspil med Skagen, og jeg ser de oplagte muligheder, der er<br />

for at udnytte naturen og kulturen på stedet. En anden stor<br />

udfordring bliver at være ikke-faglig leder blandt fagpersoner,<br />

her vil jeg i høj grad støtte mig til personalet på stedet.<br />

En af de første arbejdsopgaver bliver at ansætte det personale,<br />

der skal til for at centret kan udvikle sig til et rehabiliteringstilbud<br />

blandt de ypperste i Danmark. Det er mit håb, at<br />

personalet kan være på plads inden den officielle åbning, så<br />

vi i en teamproces kan udarbejde det værdigrundlag centret<br />

skal bygges på. For mig betyder helheden i afdelingen utroligt<br />

meget og tværfaglighed og teambasering er en selvfølge.<br />

Ellers betragter jeg humor som en vigtig del af hverdagen og<br />

ser ikke mig selv som en autoritær leder (i hvert fald kun når<br />

det er nødvendigt!)<br />

Sideløbende med ansættelserne skal hele markedsføringen af<br />

centret i gang. Der skal laves nogle foreløbige prospekter/pjecer,<br />

en hjemmeside og der skal formidles information om centret<br />

til alle henvisningsinstanser, så patienterne forhåbentligt<br />

står i kø for at få en plads når centret åbner den 1. september<br />

20<strong>05</strong>.<br />

I min fritid spiller jeg golf, løber, læser og nyder familielivet<br />

med min samlever Ulla og min søn på 5 år.<br />

Jeg glæder mig til opgaven og det kommende samarbejde.<br />

Nordkalotten har øjeblikkeligt udnævnt Peter til at være<br />

den lokale ”meddeler” fra Skagen, i hvert fald indtil han<br />

selv vælger at uddelegere opgaven. Vi ønsker Peter velkommen<br />

i <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>.


Kvalitetsenheden<br />

Patientsikkerhed<br />

1. januar 2004 trådte Loven om Patientsikkerhed i kraft. De<br />

først 15 måneder er nu gået, og vi kan danne os et billede<br />

af udviklingen. Pr 1/3 20<strong>05</strong> er der indrapporteret i alt 5835<br />

utilsigtede hændelser på landsplan. <strong>Nordjylland</strong>s Amt lever<br />

med 527 indrapporteringer op til det forventede, set i forhold<br />

til andelen af landets patienter - ca. 10 %.<br />

I <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> er der pr. 6. april 20<strong>05</strong> indrapporteret i<br />

alt 72 hændelser. Disse er fordelt på:<br />

Medicinering: 29 (40%)<br />

Operative/invasive: 6 (8%)<br />

Anden hændelse 37 (51%)<br />

Fordelingen mellem hændelsestyperne svarer nogenlunde til<br />

hvad man ser på landsplan. Det der springer mest i øjnene er<br />

i stedet fordelingen af indrapporteringerne (se tabellen).<br />

Man skulle forvente, at frekvensen af indrapporteringerne ville<br />

stige i takt med at loven om patientsikkerhed og indraporteringssystemet<br />

på www.dpsd.dk blev kendt i organisationen.<br />

Man kan konstatere, at dette ikke er entydig udviklingstendens.<br />

Det går lidt op og ned med indrapporteringen<br />

af fejl. Det kan selvfølgelig være, at vi kun har et begrænset<br />

antal utilsigtede hændelser i <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>, men resultater<br />

fra nationale og internationale undersøgelser taler<br />

imod denne udlægning. Man kan kun opfordre alle til at indrapportere<br />

utilsigtede hændelser, hvis de bliver bekendt med<br />

dem.<br />

Det nytter<br />

Af de 72 indrapporteringer i <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> er der i alt<br />

fem hændelser, der skal udløse en kærneårsagsanalyse - tre<br />

faktuelle score 3 hændelser og to potentielle score 3 hændelser.<br />

Der er færdiggjort to kerneårsagsanalyser. Erfaringerne<br />

herfra er yderst positive. Gennem systematisk analyse og<br />

systemisk tilgang, er der fundet forbedringspotentialer, der<br />

allerede har affødt forebyggelige forbedringstiltag på de<br />

involverede afdelinger. Det personale, der har været involveret<br />

i kærneårsagsanalyserne, har ligeledes været positive i<br />

deres tilbagemeldinger. De har oplevet analyserne som en<br />

mulighed for at få bearbejdet en ubehagelig oplevelse, og<br />

samtid være med til at ændre på de forhold, der gjorde fejlen<br />

mulig i første omgang.<br />

I skrivende stund arbejdes der på en lokal Patientsikkerhedsstrategi<br />

for <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. Strategien vil indeholde<br />

oplysninger om ret og pligt i forbindelse med indrapportering<br />

af utilsigtede hændelser samt beskrive organiseringen<br />

og proceduren omkring patientsikkerhedsarbejdet i <strong>Sygehus</strong><br />

<strong>Vendsyssel</strong>.<br />

Fakta om utilsigtede hændelser<br />

• Den første danske undersøgelse fra september 2001 viser, at<br />

9 % af alle patienter, der udskrives, har været udsat for en<br />

utilsigtet og skadevoldende hændelse. Det betyder, at<br />

næsten hver 10. patient får deres indlæggelse forlænget, får<br />

mén eller dør af fejl eller komplikationer, som ikke har med<br />

deres tilgrundliggende sygdom at gøre.<br />

• Den forlængede indlæggelsestid på grund af utilsigtede<br />

hændelser er ca. 7 ekstra indlæggelsesdage. Hvis der i Danmark<br />

udskrives ca. 1 million patienter om året fra samtlige<br />

afdelinger, svarer det til ca. 700.000 ekstra sengedage om<br />

året.<br />

• 4 ud af 10 utilsigtede hændelser kan i princippet forebygges.<br />

• Skader på patienter skyldes sjældent en enkelt persons uansvarlighed.<br />

De fleste hændelser er såkaldte systemfejl - en<br />

kæde af handlinger, som til slut resulterer i, at en patient<br />

påføres en unødvendig skade.<br />

• Antallet af utilsigtede skader på patienter kan nedbringes<br />

ved indsats på flere fronter. Optimal risikostyring i sundhedssektoren<br />

omfatter blandt andet:<br />

• At man indrapporterer, analyserer og melder tilbage, både på<br />

de hændelser, der medfører skade og på de forløb, hvor<br />

skaden blev afværget.<br />

• At man tager ved lære af de opståede hændelser. For eksempel<br />

gennem organisationsændringer, ændringer i arbejdsgange<br />

og i generel videnspredning.<br />

• At man skaber en kultur, hvor det er legitimt for læger, sygeplejersker<br />

og andet sundhedspersonale åbent at drøfte og<br />

analysere de utilsigtede hændelser.<br />

• Utilsigtede hændelser koster mindst én milliard kr. årligt i<br />

ekstra udgifter.<br />

• Danske patienter prioriterer sikkerhed meget højt. Det vigtigste<br />

for dem er at få den korrekte behandling, men dernæst<br />

vægter de, at der ikke sker fejl. Hvis der alligevel skulle<br />

ske fejl, vil de informeres om det.<br />

Kilde: www.patientsikkerhed.dk<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

7


Sundhedsfremme &<br />

Foredragenes forår<br />

På <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> er vi gået foråret 20<strong>05</strong> i møde med<br />

afholdelse af en række fyraftensmøder og foredrag arrangeret<br />

for sygehusets personale. Alle arrangementer har været ganske<br />

velbesøgte.<br />

Fyraftensmøder om patienter med stort forbrug af alkohol<br />

I starten af februar og i starten af marts blev der afholdt to fyraftensmøder<br />

for sundhedspersonale. Emnet på de to fyraftensmøder<br />

var ’Hvad gør du, når din patient drikker? Via forskellige<br />

indlæg blev dette<br />

emne indkredset. Med<br />

disse indlæg blev der<br />

skabt refleksion i salen,<br />

og det blev ivrigt debatteret,<br />

hvorledes man som<br />

sundhedspersonale kan<br />

blive bedre til at imødegå<br />

patienter med stort forbrug<br />

af alkohol.<br />

På fyraftensmøderne<br />

var der indlæg<br />

• ved Alice Thaarup,<br />

alkoholkonsulent ved<br />

Foldbjergccentret, som<br />

bl.a. fortalte om samarbejdsrelationer<br />

mellem<br />

rusmiddelorganisation,<br />

behandlingsinstitutioner<br />

og sygehus.<br />

• ved Mette Grønkjær, underviser ved <strong>Vendsyssel</strong> Sygeplejeskole,<br />

som bl.a. fortalte om barrierer i det sundhedsfremmende<br />

arbejde, når det kommer til et indsatsområde som alkohol.<br />

• ved Morten Lykke Hansen, bachelorstuderende ved <strong>Vendsyssel</strong><br />

Sygeplejeskole, som har skrevet en bacheloropgave om en patients<br />

oplevelse af at være alkoholiker og indlagt på et sygehus.<br />

• ved Kim Therkelsen, overlæge ved Medicinsk Afdeling, som<br />

bl.a. fortalte om erfaringer, status og fremtidsperspektiver på<br />

alkoholindsatsen i sygehusregi, samt gav en lægefaglig indføring<br />

i stadier og diagnosticering omkring alkoholafhængighed<br />

og storforbrug.<br />

Fra Sundhedsfremmeenhedens side takker vi de engagerede<br />

oplægsholdere for deres bidrag, og vi takker de fremmødte for<br />

8 NORDKALOTTEN<br />

Morten Lykke Hansen, Mette Grønkjær og Kim Therkelsen kom med indlæg på<br />

fyraftensmøderne.<br />

deres ivrige spørgeaktivitet og kommentarer på disse fyraftensmøder.<br />

Samtidigt skal der lyde en opfordring til, at man på<br />

afdelingerne og i dagligdagen dyrker de refleksioner og opfordringer,<br />

som blev udkrystalliseret oven på såvel indlæg som<br />

debat.<br />

Foredrag med Thyra Frank<br />

I slutningen af marts måned besøgte lederen af Plejehjemmet<br />

’Lotte’ på Frederiksberg, Thyra Frank sygehuset i Frederikshavn.<br />

Plejehjemmet ’Lotte’ siges<br />

at være kendt som landets<br />

bedste plejehjem, hvor der<br />

er skabt rum for hjertevarme,<br />

ømhed og respekt for<br />

den ældre.<br />

På denne foredragsaften<br />

fortalte Thyra Frank bl.a.<br />

om sine oplevelser og ikke<br />

mindst om sine opgør<br />

inden for ældreplejesektoren,<br />

i de år hun har været<br />

leder af Plejehjemmet<br />

’Lotte’. Dette blev gjort på<br />

en meget rørende, varm og<br />

inderlig måde, samtidigt<br />

med at loftet i mødelokale<br />

1 nogle gange var lige ved<br />

at lette med latteren,<br />

humoren og selvironien.<br />

Thyra Frank fremlagde blandt en lang række pointer, at hendes<br />

vigtigste hjertesag i hendes daglige arbejde er at praktisere, at<br />

ældre mennesker mødes med respekt, forståelse og omsorg, og<br />

plejepersonale skal reelt have mulighed for at kunne udfylde<br />

denne rolle overfor det ældre menneske.<br />

Daglig praksis af denne forholdsvis naturlige og ligefremme tilgang<br />

til ældrepleje gav hun talrige eksempler på i sit meget<br />

inspirerende næsten tre timers foredrag, hvor hun både kom ind<br />

på f.eks. betydningen af smagen af nye kartofler, vigtigheden<br />

af at føle rumpen på toiletbrættet og mange andre ganske små<br />

ting, som ud fra hendes holdning gør den helt store forskel.<br />

Sundhedsfremmeenheden takker de fremmødte til foredraget,<br />

samt særlig tak til afdeling AK3 som har taget det afgørende<br />

initiativ til at få Thyra Frank til <strong>Nordjylland</strong> en forårsaften.


forebyggelsesenheden<br />

Rygevaneundersøgelsen 2004<br />

I foråret 2004 blev der iværksat en spørgeskemaundersøgelse<br />

med henblik på at kortlægge rygevanerne blandt personale på<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. Hovedresultaterne fra undersøgelsen foreligger<br />

nu, og enkelte resultater vil her i grove hovedtræk blive<br />

præsenteret.<br />

Personale på sygehusene i Hjørring/Brønderslev<br />

Blandt personale på sygehusene i Hjørring/Brønderslev blev der<br />

udført en rygevaneundersøgelse i 2001. Rygevaneundersøgelsen<br />

i 2004 er dermed en opfølgning på undersøgelsen fra 2001, og<br />

med to undersøgelser har man mulighed for over tid at måle på<br />

effekten af den indsats, der gennem flere år er iværksat på<br />

røgområdet.<br />

Af de 1045 indkomne besvarelser fra personale i Hjørring/Brønderslev<br />

kommer 17,9% (21,6% i 2001) fra rygere. 14% (18% i<br />

2001) ryger dagligt, mens 3,9% ryger af og til. Der er således<br />

sket et fald i antallet af rygere blandt personalet fra 2001 til<br />

2004. Men langt de fleste af disse ryger i arbejdstiden. Det er<br />

blot 20% af daglig-rygerne, som kun ryger i fritiden. Undersøgelsen<br />

viser desuden, at rygerne generelt ryger mindre – ikke<br />

bare i arbejdstiden, men også i deres fritid. Andelen af rygere,<br />

der ryger mindre gennem det sidste års tid er således steget med<br />

11,3% i forhold til resultaterne fra 2001.<br />

Når man betragter de enkelte faggrupper, der er repræsenteret<br />

blandt personalet, så er det blandt rengøringspersonale<br />

(30,1%), social- og sundhedsassistenter (24,4%) og sekretærer<br />

(24,2%), at der er flest rygere. Faggrupperne læger, sygeplejersker,<br />

terapeuter og håndværkere er de faggrupper inden for hvilke,<br />

der er færrest rygere, mellem 8 og 15 % af personerne.<br />

Personale på sygehuset i Frederikshavn<br />

Rygevaneundersøgelsen i 2004 er den første undersøgelse af<br />

rygevanerne blandt personalet på sygehuset i Frederikshavn.<br />

Dermed foreligger der ikke resultater fra tidligere undersøgelser<br />

Vejning og måling<br />

Sundhedsfremmeenheden har indkøbt en kombineret<br />

vægt og fedtmåler. Dette apparat<br />

kan foruden at give en<br />

ganske præcis måling af<br />

vægt også give en præcis<br />

måling af BMI, fedtmasse,<br />

fedt fri masse og<br />

mængde af vand i kroppen. Derved<br />

kan man få en mere præcis analyse af krop-<br />

at sammenligne til, og ej heller er der<br />

mulighed for at måle på de sidste års<br />

effekt af rygestopindsatsen.<br />

Af de 421 indkomne besvarelser fra personale i Frederikshavn<br />

kommer 18,1% fra rygere. Hovedparten af disse, 15,5%, ryger<br />

dagligt, mens 2,6% ryger af og til. Hovedparten af dem, der<br />

ryger til daglig, ryger også i arbejdstiden. Det er her også blot<br />

20 % af daglig-rygerne, som kun ryger i fritiden.<br />

Når man også her betragter de enkelte faggrupper, der er repræsenteret<br />

blandt personalet, hver for sig, så er det blandt portørerne<br />

(40,0%), der er flest rygere. Dernæst følger sygehjælpere<br />

med 29,2%, social- og sundhedsassistenter med 27,8%, administrativt<br />

personale/soc.rådgivere med 27,8%, bioanalytikere<br />

med 20,8%, og rengøringspersonale med 20,6% rygere inden for<br />

faggruppen. Faggrupperne læger, køkkenpersonale, sekretærer<br />

og terapeuter er de faggrupper inden for hvilke, der er færrest<br />

rygere i Frederikshavn.<br />

Til resultaterne fra rygevaneundersøgelsen i 2004 kan vi sige, at<br />

antallet af daglig-rygere i voksenbefolkningen i Danmark nu er<br />

ca. 27%. Derved ligger røgniveauet til sammenligning lavt inden<br />

for sygehuset rammer.<br />

Siden 2004<br />

Det er, når man læser disse resultater, vigtigt at huske på, at<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> siden 1. januar 20<strong>05</strong> har været røgfrit med<br />

bl.a. en ganske stor indskrænkning i personalets muligheder for<br />

at kunne ryge i arbejdstiden. Der er mulighed for, at overgangen<br />

til Røgfrit <strong>Sygehus</strong>, med de forandringer og holdningsskift det<br />

medfører, har bevirket, at rygevanerne blandt personalet er ændret.<br />

Antallet af rygere blandt personalet på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

kan være faldet yderligere. På denne måde kan resultaterne fra<br />

en ganske ny rygevaneundersøgelse som denne fra 2004 allerede<br />

have vanskeligt ved at tegne et reelt billede af virkeligheden.<br />

pens tilstand, sammenlignet med hvis du anvender en<br />

almindelig vægt og udregner BMI manuelt.<br />

Den kombinerede vægt og fedtmåler kan tages i anvendelse<br />

ved f.eks. kostvejledningskurser, åben-hus-arrangementer,<br />

temadage og sundhedspædagogiske aktiviteter. Indtil videre<br />

har fedtmåleren været anvendt i et samarbejde med<br />

Diætistenheden på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>.<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

9


Af Torben Kjeldgaard<br />

Landets yngste<br />

10 NORDKALOTTEN<br />

børneafdeling fylder 25 år<br />

Børneafdelingen fylder 25 år. Afdelingen blev grundlagt i<br />

april 1980 på det daværende Hjørring <strong>Sygehus</strong>. Den 1. april<br />

1980 ansattes afdelingens første overlæge Kaj Lillquist, der i<br />

samarbejde med Afdelingssygeplejerske Birthe Bjerrum samt<br />

det øvrige nyansatte personale etablerede børneafdelingen.<br />

Allerede fra begyndelsen af maj 1980 kunne man tilbyde<br />

almen pædiatrisk virksomhed på basisniveau i Hjørring.<br />

Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling og pleje og kontrol<br />

af medfødte og erhvervede lidelser samt afvigelser fra<br />

normal funktion i barnealderen - fra fødslen til overstået<br />

pubertet i ca. 15 års alderen. Derudover omfatter pædiatrien<br />

rådgivning vedrørende børns psykiske og fysiske udvikling,<br />

samt forebyggelse af sygdomme og funktionsforstyrrelser.<br />

Specialet pædiatri er således, i modsætning til de fleste


andre medicinske specialer,<br />

aldersdefineret og ikke organdefineret.<br />

Det betyder samtidigt<br />

at pædiatri er et meget bredt fag,<br />

der implicerer et tæt samarbejde med<br />

mange andre fagområder og specialer<br />

samt amtslige og kommunale instanser. De fleste<br />

funktioner, inden for pædiatrien, varetages således i et<br />

tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med andre sundhedsprofessioner,<br />

plejepersonale, pædagoger, psykologer og<br />

socialrådgivere.<br />

Da afdelingen blev etableret i 1980, med 21 sengepladser,<br />

var der 7-800 indlæggelser årligt med en gennemsnitlig indlæggelsestid<br />

på 12-14 dage. Aktiviteten har siden været stigende.<br />

Allerede i midten af 80’erne passerede indlæggelsestallet<br />

1000 børn, i 1990 var der mere end 1300 indlæggelser, hvor<br />

gennemsnits indlæggelsestiden hele tiden var faldende. I det<br />

nye årtusinde har tallet<br />

ligget på omkring 2000<br />

indlæggelser pr. år, med<br />

en gennemsnitlig indlæggelsestid<br />

på 4 dage.<br />

Hertil kommer ca. 3000<br />

ambulante besøg årlig.<br />

Afdelingen har gennem de<br />

sidste 25 år kunnet tilbyde<br />

patienterne diagnostik,<br />

behandling og pleje af<br />

højeste faglige kvalitet.<br />

Udviklingen er gået stærkt<br />

indenfor det pædiatriske<br />

speciale, ny viden og teknologi<br />

er udviklet til gavn<br />

for patienter, pårørende og<br />

personalet. Et af de områder,<br />

der har undergået stor<br />

forandring, er principperne<br />

for pleje af børnene.<br />

Det grundlæggende syn på<br />

plejen var frem til 70’erne,<br />

hvad man kan betegne<br />

som procedureorienteret pleje, hvor man ikke tog særlige<br />

hensyn til barnet - barnet var først og fremmest en patient<br />

som alle andre. Barn og forældre måtte acceptere og indrette<br />

sig efter disse forhold. Gradvist op gennem 70’erne skete<br />

der et skifte i synet på plejen af børnene. Den store udfordring<br />

i 1980 var, at arbejde for en afskaffelse af et forældet<br />

plejesystem, og arbejde frem imod en plejeform, hvor barn<br />

og forældre kom i centrum. Det krævede stort mod og hjerte,<br />

at lukke op for fri besøgstid, invitere forældrene til samarbejde<br />

og deltagelse i pleje af barnet gennem hele indlæggelsen.<br />

Børneafdelingen i Hjørring blev et af foregangsstederne for<br />

den nye form for pleje, hvor barnet ikke blot blev betragtet<br />

som en patient, men også<br />

som et barn med de særlige<br />

behov et barn har. Afdelingen<br />

har altid tilstræbt,<br />

at skabe så trygge og vante<br />

rammer som muligt.<br />

Dette sker bla. ved, at<br />

efterligne børnenes naturlige<br />

miljø, med farver på<br />

væggene, legeplads med<br />

kendte redskaber, veludstyrede<br />

legerum, mulighed for<br />

undervisning mv. Forældrene<br />

benytter sig af muligheden<br />

for at være hos barnet<br />

det meste af indlæggelsestiden,<br />

hvilke specielt er<br />

med til, at skabe tryghed<br />

under indlæggelsen for<br />

både barn og forældre.<br />

Forældrene fungerer som<br />

ligeværdige samarbejdspartnere<br />

for personalet.<br />

Den 29. april 20<strong>05</strong> afholdtes<br />

en 25-års jubilæumsreception<br />

i Børneafdelingen. En bred vifte af samarbejdspartnere,<br />

bidragsydere, tidligere og nuværende patienter og<br />

ansatte var inviteret til at fejre afdelingen. I anledning af<br />

jubilæet har afdelingen også udarbejdet et jubilæumsskrift.<br />

Skriftet vil blive sendt til alle afdelingerne på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

samt øvrige samarbejdspartnere, her kan man læse<br />

mere om afdelingens spændende historie og udvikling.<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

11


Pulsen<br />

Hvad er du bidt af?<br />

Vibeke Rafn, Social- og sundhedsassistent,<br />

G2, Frederikshavn:<br />

At spille revy. Jeg har i 10 år medvirket i Aalbæk Sjøw, som<br />

opføres i marts på Sundhedshøjskolen, Diget. Vi starter i<br />

august måned, hvor vi alle mødes og planlægger øveaftener<br />

og -dage, samt dato for generalprøven, hvor vi øver næsten<br />

hele ugen op til. Vi opfører revyen 6 til 7 gange, og det er<br />

et lige stort kick hver gang, når man står på scenen og håber<br />

på en god respons fra publikum - og så også får den. I vores<br />

lille team har vi det sjovt sammen. Rent socialt har vi sammen<br />

en julefrokost i januar, en sommerfest samt en vin<br />

prøve-smagnings aften i november mhp at udvælge den vin,<br />

som skal serveres til generalprøven. Det er frivilligt arbejde<br />

og jeg nyder at være sammen med de andre og får fornøjelsen<br />

ved at spille revy.<br />

Lindhardt Christensen, Portør,<br />

Operationsafsnittet, Frederikshavn:<br />

Af min motorcykel – en ”55 NSU Lux” (fra 1955) som jeg har<br />

fået i en sjov handel for 10 år siden.<br />

Jeg brugte de første seks år til at skille den totalt af og har<br />

restaureret den fuldstændigt.<br />

I de sidste 4 år har jeg pudset på den, indtil jeg i efteråret<br />

2004 fik taget motorcykelkørekort og fik motorcyklen synet.<br />

Til sommer skal jeg ud og køre på de små veje og til løb,<br />

sammen med klubkammeraterne i klubben ”Genbrugeren”,<br />

hvor motorcyklen skal være fra før 1960. Jeg har allerede<br />

været ude og prøve motorcyklen lidt og glæder mig til det<br />

bliver sommer.<br />

12 NORDKALOTTEN<br />

Anvør Abrahamsen, lægesekretær,<br />

Klinisk Biokemisk afdeling, Hjørring:<br />

Jeg sætter pris på at være sammen med min næsten<br />

fireårige datter, Jessica, og elsker også at røre mig. Jeg<br />

dyrker blandt andet spinning og boksning.<br />

Lone Bjerner Larsen, assistent,<br />

Løn- og Personalekontoret, Hjørring:<br />

Jeg glæder mig meget over at være sammen med familien,<br />

ligesom jeg holder af gåture i naturen. Derudover ser jeg frem<br />

til at skulle til introduktion i sygehusets motionsklub.<br />

Birgitte Bouert, Afdelingssygeplejerske,<br />

Operationsafsnittet, Frederikshavn:<br />

At spille bridge hele vinteren. Jeg spiller hver mandag i Sæby<br />

Bridgeklub og har spillet i et par år. Jeg spiller sammen med<br />

min mand - og vi er stadig gift!!! Det er sjovt og godt at bruge<br />

de små grå hjerneceller til at huske med og lægge strategier<br />

med, og så giver det et godt fællesskab med andre. Vi er<br />

nogle par, som også mødes ved siden af og laver små interne<br />

konkurrence i bridge. Og så er det faktisk dejligt at have en<br />

interesse, som min mand og jeg har fælles i ægteskabet.


Peter Boris<br />

Min hobby er urfremstilling og urreparation. Jeg startede min<br />

hobby med ure for mere end 18 år siden. Jeg har i mine unge<br />

dage en baggrund med maskinarbejdernes grunduddannelse og<br />

har i øvrigt en teknisk uddannelse og er teknisk interesseret.<br />

Jeg laver alt fra uraksler, tandhjul og værkplader til hele ure.<br />

Jeg reparerer alt fra standure, vægure, taffelure. Jeg beskæftiger<br />

mig ikke meget med armbåndsure. En lille smule med<br />

lommeure. Armbåndsure er for små. Urreparationer og urfremstilling<br />

har fyldt en del af min fritid tidligere, men den seneste<br />

har omstruktureringerne i sygehusvæsenet taget en del af<br />

min fritid, hvorfor urhobbyen er reduceret lidt. Jeg regner med<br />

at vende tilbage i stor stil, når jeg en gang går på pension.<br />

Urreparation og urfremstilling er en god pensionisthobby.<br />

Urfremstilling og urreparation stimulerer ens mekaniske fantasi,<br />

og man kan bruge sin tankevirksomhed til at finde på nye<br />

tekniske løsninger. Det gør urfremstillingen meget fascinerende.<br />

Urfremstillingen kræver også et godt materialekendskab,<br />

værktøjskendskab og noget håndelag. Jeg har alt i værktøj og<br />

maskiner, hvilket selvfølgelig stimulerer interessen. Urhobbyen<br />

er ikke fysisk krævende og kan laves på alle tider af døgnet,<br />

selv nattetid. Hobbyen kan anbefales til andre.<br />

Gitte Schmidt Hansen, Sygeplejerske,<br />

Radiologisk Afdeling, Frederikshavn:<br />

At lave musik til lokalradio. Jeg bruger 20 timer ugentligt,<br />

hjemme i mit eget hjemmestudie, hvor jeg laver musikprogrammer<br />

til Radio <strong>Vendsyssel</strong> FM (sendes på 106,6 og 103,5<br />

Mhz fredag aften og hver week-end) Jeg har lavet lokalradio<br />

siden 1982 og er meget glad for det. Det er især populærmusikken,<br />

som har min interesse nu, hvor det tidligere var<br />

country-musikken (Jeg har engang været i Nashville) Jeg<br />

kan godt lide at sætte nogle gode programmer sammen til<br />

lytterne.<br />

- Så skriver jeg revytekster – samt Nordkalottens ”Gittes<br />

Gruk” – og så er jeg bedste til en toårig, hvilket nok er det<br />

skønneste af alt.<br />

Susie Jørgensen, afdelingssygeplejerske,<br />

Pædiatrisk afdeling, Hjørring:<br />

Jeg nyder at færdes i naturen – ture til Vesterhavet – hele<br />

året i alt slags vejr. Det er en slags meditation. Jeg holder<br />

også af sport i naturen. Golf og ridning.<br />

Helle Nielsen, ekspedient i kiosken, Frederikshavn:<br />

Jeg rider meget - to til tre gange om ugen. Desværre har<br />

jeg ikke tid til at have min egen hest, men jeg rider et<br />

sted med mange islandske heste, som jo også kan tølte<br />

(en bestemt gangart, som kun islandske heste kan).<br />

Det er afslappende og afledende for dagens problemer, at<br />

galoppere ud over marken – og så er det jo en meget bedre<br />

måde at være sammen med veninderne på end at sidde<br />

inde og drikke kaffe.<br />

Peter Lorentzen, Portør, Frederikshavn:<br />

Af at sejle i min sejlbåd. Jeg købte min egen sejlbåd – en<br />

Scanmar 33 – sidste år, efter i flere år at have delt en sejlbåd<br />

med en kollega. Hele vinteren har jeg klargjort og tjekket<br />

den, og hele familien glæder sig til at den kan komme i<br />

vandet snart. Vi sejler hver tirsdag aften og i weekenderne,<br />

ofte til Holmene – hvor der skal sejles i sommerferien er ikke<br />

helt planlagt. Jeg nyder friheden på havet, roen og det at<br />

bevægelserne følger vinden. Og så er det fantastisk at opleve<br />

dyrelivet, hvordan Marsvin pludselig kan dukke op ved<br />

båden og at man kan sejle blandt fuglene.<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

13


Sangen har vinger.....<br />

Gudrun Quistgaard Kristiansen Pi’rnes hjørne! LUAM<br />

Jeg vil gerne fortælle om alle tiders sangweek-end, som Pi’rne<br />

og mandskoret ARION har været værter for. 1.-3. april<br />

havde vi inviteret til Jysk Stævne i Hjørring, inden for vores<br />

korsammenslutning DASOM, og vi blev i alt 160 deltagere.<br />

Formålet var selvfølgelig at synge! Temaet for stævnet var:<br />

”Hele verden synger”. Det skete også i fuldt mål, ikke færre<br />

end 3 koncerter blev det til, med sange fra hele verden og<br />

mange timers kortræning forud. Der blev også rig lejlighed til<br />

at snakke og hygge sig, socialt samvær prioriteres højt!<br />

Vi lagde ud fredag aften, hvor vi havde arrangeret koncert på<br />

<strong>Vendsyssel</strong> Kunstmuseum. I anledning af H.C. Andersens fødselsdag<br />

havde vi valgt at synge en del af hans sange sammen<br />

med publikum, og ARION og Pi’rne vekslede herimellem med<br />

bidrag fra deres repertoire. Der er en fantastisk akustik i bygningen<br />

og det blev en dejlig koncert, hvor alle pladser var<br />

besat.<br />

Efter koncerten var der arrangeret hyggeaften på Muldbjergskolen,<br />

hvor korsangerne var indkvarteret. Der blev serveret<br />

dejlig gullasch-suppe og der var en god stemning. Mange<br />

deltagere kendte hinanden fra tidligere stævner og fik<br />

genopfrisket bekendtskabet. 2 ARION-sangere leverede gode<br />

viser, akkompagneret af banjo og harmonika.<br />

Næste morgen gik de fælles korprøver i gang. Der blev øvet<br />

hele lørdagen, afbrudt af vores koncerter for hinanden, om<br />

14 NORDKALOTTEN<br />

eftermiddagen. Der deltog kor fra<br />

Nr.Sundby, Aalborg, Randers,<br />

Aarhus, Horsens, Esbjerg samt<br />

de to værtskor fra Hjørring. Det<br />

var en fin og velbesøgt koncert,<br />

det er altid dejligt at høre hvad<br />

de andre laver rundt om i landet.<br />

Så var der festaften med pragtfuld mad og flot pyntede borde<br />

i Seminariets kantine. Festlig underholdning af 5 unge<br />

musikstuderende og senere dans til ”Baloo”. Det var en rigtig<br />

god aften, korsangere er hurtigt på dansegulvet!<br />

Søndag var sidste dag! Vi havde afsluttende korprøver om<br />

formiddagen, og der blev virkelig ”gået til makronerne”. Alle<br />

var indstillet på at gøre en god indsats, da DR<br />

ville komme og optage den store afsluttende<br />

koncert med alle 160 sangere, om eftermiddagen.<br />

Salen var godt besat af koncertgæster, og<br />

vi tror, at alle, både sangere og gæster, fik en<br />

dejlig oplevelse. Koncerten blev udsendt i ”Spillestedet”,<br />

på <strong>Nordjylland</strong>s Radio, ugen efter.<br />

For os arrangører var det pragtfuldt med sådan<br />

en succes-oplevelse til sidst. Rigtig mange kom<br />

og sagde farvel med store smil på læben og<br />

mange rosende ord til os. Et rigtig vellykket og<br />

godt afviklet stævne, hvor faktisk alt klappede,<br />

var slut.<br />

Så stod den på oprydning på både Seminarium<br />

og Muldbjergskole, så der var nogle, der var<br />

godt trætte søndag aften. Der var blevet ydet et kæmpe<br />

stykke arbejde af Hjørringkorene, både op til og ikke mindst<br />

under stævnet af alle. Og det har givet os en ekstra fællesskabsfølelse!<br />

Men sangen<br />

har vinger!!!


Overlæger på rulleskøjter?<br />

Redaktionen<br />

Overlæger på rulleskøjter, svømmende portører, steppende terapeuter,<br />

floorball-spillende lægesekretærer og bordtennis-spillende<br />

piger fra omstillingen – fup eller fakta?<br />

Mulighederne er mange, hvis man melder sig ind i Frederikshavn<br />

Firma Klubber (FFK) eller Hjørring Firma Sport (HFS).<br />

Begge foreninger udbyder et væld af aktiviteter heriblandt et<br />

klassisk holdspil som fodbold,<br />

men også andre mere særprægede<br />

idrætsgrene som Petanque og<br />

Body Bike.<br />

Ansatte fra henholdsvis det tidligere Frederikshavn-Skagen<br />

<strong>Sygehus</strong> og Hjørring-Brønderslev<br />

<strong>Sygehus</strong> har tidligere benyttet sig af de gode tilbud,<br />

men for begge steders vedkommende gik det efterhånden<br />

i sig selv igen. I Hjørring eksisterede der<br />

indtil for rundt regnet fem år siden en forening, der<br />

var placeret under Hjørring Firma Sport. Da foreningen<br />

var på sit højeste spillede ansatte fra sygehuset<br />

fodbold, håndbold, bordtennis, gymnastik, badminton<br />

og bowling gennem HFS og blandt andet fodboldpigerne<br />

hev mange pokaler med sig hjem til sygehuset.<br />

For begge sygehuses vedkommende betød en svindende<br />

opbakning, at det har været svært at fastholde initiativet. Tilbudene<br />

er der dog stadig. FFK har eksempelvis tilbyde badminton,<br />

volleyball, flere former for fitness, squaredance, senioridræt,<br />

børnefestivaler og julefrokoster på programmet. Des-<br />

uden arrangeres der i vinterhalvåret ugentlige ture gennem<br />

Fodslaw Frederikshavn. FKK har 2.500 medlemmer fordelt over<br />

de mange forskellige tilbud.<br />

Vil man vide mere har klubben følgende hjemmeside:<br />

http://www.dfif.dk/foreninger/frederikshavn.asp og kan træffes<br />

på tlf.-nummer 98 42 70 63.<br />

Hjørring Firma Sport udbyder blandt andet fodbold, billard,<br />

svømning, dart, cykelløbet ”Tour de Pedal” mv. Et bredt udvalg<br />

af aktiviteter, der henvender sig til alle, der tror de har meget<br />

tilfælles med Pelé, men egentlig kun har alderen tilfælles.<br />

Desuden kan det nævnes, at der er en konto med et par tusinde<br />

kroner, der har rødder tilbage fra den gamle forening. Disse<br />

penge kan, efter sigende, benyttes til at genoplive aktiviteterne.<br />

HFS kan findes på: http://home13.inet.tele.dk/HFS/<br />

eller man kan ringe på 98 92 35 37.<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

15


A r t h r o a m b u l a t o r i u m ?<br />

Arthroambulatorium?<br />

Søren Thomsen<br />

Igennem en del år har der været tanker i Ortopædkirurgisk<br />

Klinik, <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>, om at organisere<br />

den artroskopiske kirurgi anderledes. <strong>Sygehus</strong>området<br />

har været under påvirkning af industrien.<br />

Begreber og udtryk fra industrien har sneget sig ind<br />

i vores fagsprog. Ord som produktion og industrialiseret<br />

produktion er blevet en del af vores hverdag,<br />

ligesom kontrakter er blevet det. Foranlediget af at<br />

vi i Ortopædkirurgisk Klinik er blevet opnormeret<br />

med tre speciallæger - det er de polske afdelingslæger<br />

Andrzej Kielek, Jerzy Stiasny og overlæge<br />

Søren Christensen, der er vendt tilbage til afdelingen<br />

fra stillingen som cheflæge - blev vores kontrakt med<br />

amtet øget med 400 ekstra artroskopier. Vi øjnede nu<br />

chancen for at få en længe ønsket Arthroklinik og<br />

indledte forhandlinger om dette.<br />

En arthroklinik er en fysisk enhed, en lokalitet, hvor<br />

patienterne kommer både til forundersøgelse og operation<br />

samt eventuelt en enkelt efterbehandling/<br />

kontrol. Der er ingen logistik forbundet med en arthroklinik.<br />

Den forundersøgte patient kommer ind i<br />

klinikken, lægger sig i en hvilestol, bliver kørt ind på<br />

operationsstuen, og efter operation vågner patienten<br />

op i hvilestolen og opholder sig der, indtil han<br />

bliver informeret og forlader klinikken. Operationsstuen<br />

er specielt indrettet; rengøring er minimal,<br />

udskiftningstiden er få minutter, alle hjælper til,<br />

faggrænser er udflydende. Anæstesipersonalet og<br />

operationspersonalet er det samme hver dag.<br />

Et ARTHROAMBULATORIUM er den ambulante del af<br />

arthroklinikken. Dertil selekteres fortrinsvis i øvrigt<br />

raske yngre patienter med veldefinerede lidelser. Der<br />

forventes således ingen komplikationer, som kan<br />

give forsinkelser. Der udføres forundersøgelse og<br />

operationsklargøring samt eventuelt en enkelt efterundersøgelse/kontrol.<br />

Hvis der viser sig behov for<br />

yderligere ambulant virksomhed flyttes patienten<br />

over i et almindeligt ambulatorium - OKA.<br />

Både arthroklinik og arthroambulatorium udviser<br />

karakteristiske træk, nemlig et ukompliceret patientmateriale,<br />

veldefinerede lidelser samt erfarne læger<br />

og rutineret personale til at behandle med stor sik-<br />

16 NORDKALOTTEN<br />

kerhed. Enheden er egnet til en nærmest industriagtig,<br />

læs samlebåndsagtig, behandling, som med sikkerhed<br />

kan køre et givet stort antal patienter igennem<br />

på en bestemt tid med en bestemt kvalitet.<br />

Desværre viste det sig ikke muligt i denne omgang at<br />

få ønskerne opfyldt. Det eneste sted i <strong>Sygehus</strong>et,<br />

hvor tankerne kan realiseres er i Øre- og/eller Øjenafdelingen,<br />

og de meldte fuldt hus og kunne ikke<br />

afse stuer eller plads til en arthroklinik. I stedet har<br />

vi fået ekstra operationskapacitet på fælles operationsgang<br />

og til ambulatorium har vi lånt et af vagtlægernes<br />

lokaler.<br />

En arthroklinik blev det således ikke til i denne<br />

omgang. Klinikledelsen og ledelsen for Ortopædkirurgi<br />

<strong>Nordjylland</strong> er dog enige med de lokale artroskopører<br />

om at kæmpe videre for etablering af en<br />

arthroklinik. For at vi kan prøve at vænne os til principperne<br />

i begrebet arthroklinik har vi søgt at indføre<br />

nogle af forudsætningerne i en arthroklinik. Vi<br />

selekterer patienterne efter ovennævnte kriterier;<br />

der kan kun udføres en enkelt efterkontrol; det er de<br />

mest erfarne artroskopører som opererer; der er indført<br />

skematisk operationsbeskrivelse.<br />

Visionen indenfor Ortopædkirurgi<br />

<strong>Nordjylland</strong> er fortsat en<br />

arthroklinik, hvor størstedelen<br />

af vores artroskopipatienter<br />

kan opereres.


Takststyring er kommet for at blive<br />

Tue von Påhlman Fuldmægtig<br />

I regeringens aftale med amterne for 2004 blev det vedtaget at<br />

udvide brugen af takststyring fra at være et begreb, der udelukkende<br />

blev benyttet ifm. udenamtsafregning til at være det<br />

centrale økonomistyringsværktøj mellem henholdsvis stat og<br />

amter og mellem amter og sygehuse. I regeringens aftale med<br />

amterne for 20<strong>05</strong> understreges det, at takststyring er kommet<br />

for at blive, og at regeringen har intentioner om at øge brugen<br />

af takststyring på sygehusene.<br />

Indførelsen af takststyring på sygehusområdet betyder, at<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> i tilfælde af mindre- eller meraktivitet i<br />

forhold til det fastsatte kontraktmål med <strong>Nordjylland</strong>s Amt kan<br />

blive trukket eller tilført midler i forhold til den aftalte bevilling.<br />

Hvor sygehusene førhen udelukkende blev målt i udskrivninger,<br />

ambulante besøg, operationer og sengedage er det primære<br />

mål i dag DRG-kroner.<br />

Diagnose Relaterede Grupper (DRG) er en metode til at inddele<br />

somatiske patienter i en række forholdsvis omkostningsmæssige<br />

og klinisk homogene grupper. Hver DRG-gruppe er<br />

tildelt en takst, en værdi, der er udtryk for de gennemsnitlige<br />

omkostninger, der kan knyttes til en patient, der grupperes<br />

hertil. Udfordringen for sygehuset er derfor at sikre, at aktiviteten<br />

målt i DRG-værdi afspejler det patientmix og de tilhørende<br />

omkostninger, sygehuset har.<br />

Intiativer på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

Patientregistreringen, der i forvejen ligger til grund for eksempelvis<br />

indberetningen til de nationale kvalitetsdatabaser og<br />

de praktiserende læger, ligger ligeledes til grund for DRG-grupperingen<br />

af de enkelte patienter. <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> har på<br />

denne baggrund valgt at styrke en i forvejen målrettet indsats<br />

ift. at udvikle sygehusets registrering.<br />

I februar 2004 modtog sygehuset lister med bestemte patienttyper,<br />

hvor IT-Sundhed mente, at der kunne herske tvivl om<br />

registreringspraksis. Endvidere blev der i 2004, som nævnt af<br />

<strong>Sygehus</strong>direktør Ingeborg Thusgaard i Nordkalotten <strong>nr</strong>. 4,<br />

2004, nedsat en registreringsorganisation, der skal forestå en<br />

længere række initiativer mhp. at forbedre og udvikle sygehusets<br />

registrering.<br />

Alligevel blev sygehuset af <strong>Nordjylland</strong>s Amt i efteråret 2004<br />

orienteret om, at <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> såvel som resten af amt-<br />

et lå efter landsgennemsnittet, hvad angår andelen af patienter<br />

med komplicerende bidiagnoser. Noget der kan måles<br />

direkte i DRG-værdien af sygehusets aktivitet.<br />

I december 2004 vedtog <strong>Sygehus</strong>ledelsen derfor at iværksætte<br />

en gennemgang af en større andel af sygehusets registrering<br />

ifm. indlagte patienter ift., hvorvidt der rettelig kunne<br />

tilføres komplicerende bidiagnoser. 4.246 journaler blev gennemgået,<br />

hvilket indebar en massiv arbejdsindsats fra primært<br />

læger og lægesekretærer. Resultatet udeblev ikke. Det vurderes,<br />

at <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> på baggrund af dette efterregistreringsarbejde<br />

har skabt en værditilvækst på mere end 11 mio.<br />

DRG-kroner eller hvad der svarer til 2.620 DRG-kroner per gennemgået<br />

journal.<br />

Resultatet af efterregistreringsprojektet viser, at der er ting,<br />

der kan gøres bedre på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. En lavere andel af<br />

komplicerende bidiagnoser end landsgennemsnittet er kun en<br />

udfordring af flere. Projektet viste også, at der i en del tilfælde<br />

rettelig kunne ændres aktionsdiagnose, ligesom der i flere<br />

tilfælde kunne tilføjes procedurer. Med andre ord er der stadig<br />

mange områder, hvor sygehusets registreringspraksis kan optimeres<br />

og desuden udvikles DRG-systemet til stadighed, hvorfor<br />

det i høj grad handler om at være omstillingsparat og at<br />

følge udviklingen.<br />

Intromøder for de, der er involveret i registrering<br />

For at klæde de, der er involveret i patientregistrering, på ift.<br />

DRG-systemet og de deraf følgende udfordringer har <strong>Sygehus</strong>ledelsen<br />

her i foråret 20<strong>05</strong> besluttet, at der skal afholdes<br />

introduktionsmøder om DRG og Takststyring på alle kliniske<br />

afdelinger.<br />

Introduktionsmøderne vil mere konkret fokusere på at indføre<br />

de registrerende i de principper, der er gældende i forbindelse<br />

med DRG og Takststyring, og i særdeleshed på de særegne problemstillinger,<br />

der måtte være ift. den enkelte afdeling.<br />

Introduktionsmøderne skal således ses som det seneste, men<br />

bestemt ikke sidste, initiativ for at målrette og optimere patientregistreringen<br />

i forhold til DRG-takststyringen, der – som<br />

nævnt – er kommet for at blive.<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

17


Under<br />

kitlen<br />

på…<br />

18 NORDKALOTTEN<br />

Under kitlen på….<br />

Kirsten Andreasen<br />

En af <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>s Kunstudvalgs seneste investeringer<br />

er to malerier af en lokal kunstner fra Sindal. På<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> kendes kunstneren, Kirsten Andreasen,<br />

bedre som Bioanalytiker ansat på Klinisk Biokemisk<br />

afdeling i Hjørring.<br />

At hun senere ville komme til at udstille og sælge sin kunst<br />

var nok ikke det, der gik igennem hovedet på Kirsten, da hun<br />

i 1996 trængte til et afbræk i en rutinepræget hverdag og derfor<br />

søgte uddannelsesorlov fra Hjørring-Brønderslev <strong>Sygehus</strong>:<br />

”Da muligheden for orlov tilbød sig greb jeg den. At det så blev<br />

til et 3 måneders kunstkursus er vel, fordi jeg, i modsætning til<br />

de fleste andre, aldrig formåede at lægge tegneriet bag mig. Det<br />

har altid interesseret mig og derfor var det oplagt at prøve kræfter<br />

med croquis med både kul og ler. At skulle lave 50 skitser på<br />

mindre end en time er noget der rykker”.<br />

Interessen overlevede kurset og i dag benytter Kirsten sig af<br />

flere udtryksformer heriblandt oliemaling, modellering og<br />

grafiske tryk, uden at hun foretrækker det ene frem for det<br />

andet: ”Det er dejligt at veksle mellem maling, tryk og modellering.<br />

Det er nemmest at modellere, da man kun skal forholde<br />

sig til formen, men derfor kan det også være mere spændende<br />

at male eller lave tryk, da man her skal forholde sig til<br />

både form og farver”.<br />

Det er sjovt – ikke spor andet<br />

”For mig handler det om, at det er sjovt at male og modellere.<br />

Det er blevet meget in hos kvinder i min alder at tage kunstkur-<br />

Tue von Påhlman Fuldmægtig<br />

ser og udtrykke sig den vej igennem. Mange af dem vil gerne føle<br />

noget i processen og de tager det vældigt alvorligt. Sådan er det<br />

ikke for mig. Det er sjovt – ikke spor andet. For mig handler det<br />

om, at det færdige produkt udstråler liv, en eller anden form for<br />

bevægelse eller humør. At man fanger en eller anden situation”.<br />

Inspirationen kan, ifølge Kirsten Andreasen, findes mange steder<br />

og derfor bærer hun altid rundt på hendes lille sorte skitsebog:<br />

”Jeg bliver smittet af, hvad jeg ser<br />

omkring mig og også hos andre. Det skal<br />

man også. Ubevidst præges du af de farver<br />

og former, du ser, ligesom du præges af<br />

eksempelvis moden. Jeg kan<br />

sidde til en koncert og med ét<br />

opdage en sjov detalje, jeg<br />

bare må lave en skitse af. Det<br />

kan være Povl Dissings udtryk,<br />

når han giver sig fuldt ud eller<br />

tilskuerne, der observerer Dissing”.<br />

Tænke-, male- og<br />

gloprocessen<br />

Skabelsen af et maleri eller<br />

en skulptur deler Kirsten op i<br />

tre faser. Tænke-, male- og<br />

gloprocessen, der kan afløse<br />

hinanden gentagne gange<br />

undervejs. Nogle værker færdiggøres<br />

på uger, andre i løbet<br />

af måneder og enkelte tager<br />

meget længere tid: ”Møgfug-<br />

Dissing: Rosalina<br />

len (se billede, red.) tog meget<br />

lang tid at lave færdig. Op i mod et år. Andre billeder tager kortere<br />

tid og nogle skulpturer færdiggøres i mens modellen er<br />

der”, fortæller Kirsten Andreasen med blikket fastfrosset på<br />

Møgfuglen på væggen.<br />

Spørgsmålet om det er en hobby, almindelige mennesker uden<br />

det åbenlyse talent kan få noget ud af, besvarer hun positivt:<br />

”Med hensyn til at tegne og male kan de fleste, som med musik,<br />

få en dejlig hobby. Meget er teknik og jeg plejer at sige, at det<br />

handler om 1% talent og 99% flid. Desuden lærer man at se på<br />

en anden måde; at få øje for detaljen. Ligesom man får en bedre<br />

fornemmelse for proportioner. Det tror jeg er universelt uanset<br />

om man maler på amatørbasis eller som kunstner”.


Målet er at blive bedre<br />

At komme med på udstillinger har fra første færd været vigtigt<br />

for Kirsten Andreasen og ifølge hende selv har hun i denne<br />

henseende været meget heldig: ”Jeg blev hurtigt nævnt i avisen.<br />

Sikkert fordi mine billeder gør sig bedre på foto end<br />

abstrakt kunst gør. Og jeg fik også udstillet stort set fra start<br />

af”. Den første udstilling var, ifølge Kirsten, ikke sjov. Det var<br />

med nerverne uden på tøjet, at billederne blev hængt op og<br />

gæsterne modtaget. Da billederne et efter et blev solgt faldt<br />

nerverne på plads i samme tempo.<br />

Siden er det blevet lettere og hun har efterhånden været<br />

repræsenteret på en del udstillinger, men hun hæfter sig ved,<br />

at det stadig er nervepirrende at hænge billeder op sammen<br />

med andre til en fællesudstilling, hvilket efter Kirsten Andreasens<br />

mening er med til at holde kunstneren til ilden:<br />

”Det er et mål i sig selv at blive bedre. At det næste billede eller<br />

den næste skulptur bliver bedre end den foregående. Jeg benytter<br />

mig af at sætte nye værker over for dem, jeg selv mener, er<br />

det bedste, jeg har lavet. Ligeledes kan man sammenligne sin<br />

egen kunst på en udstilling med det af de andres, man mener,<br />

er det bedste. At komme på bedre udstillinger er også godt, da<br />

kritikken bliver hårdere og man derved får mulighed for at lære<br />

Møgfuglen – det sidste penselstrøg er alligevel ikke sat.<br />

mere, ligesom man ”males varm” op i mod en udstilling og derfor<br />

også laver de bedste værker her”.<br />

Til sommer kan Kirsten Andreasens kunst opleves i Pakhuset i<br />

Sindal. Indtil da kan medarbejderne på <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

glæde sig over, at sygehuset har investeret i to af hendes billeder,<br />

der vil blive hængt op i et patientnært område i<br />

Hjørring.<br />

Udstillinger:<br />

- Pakhusudstillingen Sindal, 1997-2004<br />

- Månedens kunstner VUC Hjørring, november 1999<br />

- Tørring-Uldum Kunstforenings censurerede udstilling,<br />

2002<br />

- Månedens kunstner Løkken Billedsamling,<br />

okt.-nov. 2003<br />

- Dronninglund Kunstcenters decemberudstilling, 2003<br />

- Banegården – Kunst og Kultur censurerede udstilling,<br />

2004<br />

- Børglumudstillingen, 2004<br />

- Kunstforeningen Brundur, 20<strong>05</strong><br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

19


25 års jubilæum<br />

20 NORDKALOTTEN<br />

Social/sundhedsassistent Birthe<br />

Tronsgaard Jensen havde 25 års jubilæum<br />

d 1. februar 20<strong>05</strong>. Her fra Gyn.<br />

OP skal lyde et stort tillykke.<br />

Birthe blev uddannet sygehjælper i<br />

1981. Efter ? år på AOK3 blev hun<br />

ansat på intensiv. I 1999 blev hun<br />

opskolet og fortsatte på intensiv til<br />

Birthe T. Jensen<br />

2001, hvorefter hun kom til Gyn OP.<br />

Kære Birthe. Vi har lært dig at kende som en dame med spræl i. Du<br />

har dine meningers mod og har fart på, både her og i fritiden.<br />

Du møder altid velfriseret og parat til at tage fat på dagens dont. Du<br />

er engageret og samvittighedsfuld og med din humoristiske indstilling<br />

er du med til at få tingene til at fungere.<br />

Dit faglige engagement byder dig at tage en ekstra tørn som tillidsmand<br />

for Pæd. 1<strong>05</strong> og GOO. Det sidste halve års tid har du endvidere<br />

været ”aktiv” suppleant for din fællestillidsmand. Det har taget<br />

meget af din tid og nu glæder vi os til at ”få” dig tilbage.<br />

Du har en faglig stolthed og sætter en ære i at være med til at udvikle<br />

dit fag og sygeplejen i vores afsnit.<br />

I fritiden spiller du tennis, spinner, strikker og syr.<br />

Med din egen tekniske chef Kaj rejser du tit og gerne. Vi ved også at<br />

børnebørnene nyder små ferier med dig. Ja, vi bliver helt forpustede<br />

af at tænke på alt det, du når.<br />

Vi glæder os til at fejre dig d.1/4. TILLYKKE ønsker dine kolleger fra<br />

Gyn OP.<br />

25 års jubilæum<br />

Medhjælper Hanne Pedersen fejrer 25<br />

års jubilæum fredag d. 27. maj 20<strong>05</strong>.<br />

Hanne er altid glad og tænker meget<br />

på, hvad hun kan gøre for andre<br />

(køber cowboy-bukser til kolleger –<br />

kommer ind med stjerneskud på sin<br />

fridag).<br />

Hanne Pedersen<br />

Som kollega er hun altid betænksom<br />

og altid villig til at give en hjælpende hånd.<br />

Også i sin fritid er hun meget aktiv:<br />

- danser linedance<br />

- passer hus og have<br />

- træner i motionscentret, hvor hun også har været instruktør<br />

- tager tit og gerne på week-end med venner og familie<br />

- tager på chartertur trods flyskræk<br />

Hanne er en rigtig god bedste for ”de bette” – tager dem med til<br />

juletræ, fastelavnsfest og holder Barbie-fest derhjemme for børnene.<br />

Skal vi bruge en god madopskrift eller en blomsterdekoration, kan<br />

vi altid henvende os til Hanne.<br />

Hanne, vi ønsker dig hjerteligt tillykke med jubilæet og håber at<br />

have dig som kollega mange år fremover.<br />

Dine kolleger på Stericentralen<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>, Hjørring<br />

25 års jubilæum<br />

Afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard<br />

fejrede den 1. april 20<strong>05</strong> 25 års<br />

jubilæum.<br />

Karrieren startede på <strong>Vendsyssel</strong> Sygeplejeskole,<br />

efterfulgt af 1? år på<br />

AKO/OKO. Efter en lille afstikker til<br />

Tyskland hvor du arbejdede som ”Krankenschwester”<br />

på en gynækologisk<br />

Grethe Nørgaard<br />

operationsafdeling efterfulgt af<br />

ansættelse på Skovgården, vendte du ”hjem” igen i 1985 til ansættelse<br />

på AOK3, der senere blev til 107A og 107B.<br />

Efter 13 år på ortopædkirurgisk afsnit, skulle der ske noget. Du gik i<br />

turnusstillingen som ”lederaspirant” i et år, hvorefter du blev ansat<br />

som afdelingssygeplejerske på afsnit 106A +B i oktober 1998 hvor du<br />

har været siden, afbrudt af et år med diplomuddannelse på sygeplejerskehøjskolen<br />

i år 2002.<br />

Man kan roligt sige, at du overkommer mere end de fleste. Sideløbende<br />

med dit job underviser du i tysk på aftenskole. Du har lært<br />

engelsk på HF og taget merkonomfag.<br />

Din store interesse er sundhedsfremme. Du har blandt andet været<br />

meget aktiv som rygestopinstruktør og ”pausegymnastikinstruktør”<br />

etablering af ”powernap” og diverse kvalitetssikringsprojekter.<br />

For tiden knokler du med en MPH i Århus. Vi glæder os til den 1.juli<br />

hvor du vender tilbage med nye ideer. Måske glæder familien sig også<br />

til du igen får tid til at servicere dem.<br />

Privat ligger du nemlig heller ikke på den lade side: ”Vennebjerg taxa”<br />

er til rådighed nat og dag, familien fra Tyskland er altid velkommen,<br />

og du varter gerne op med hjemmebag med mere.<br />

Af andre lidenskaber kan nævnes havearbejde, whist, slankekure,<br />

løbetræning.<br />

Kendetegnende for dig er, at du altid har en positiv indgangsvinkel.<br />

Sagt med dine egne ord, er du: ” En proaktiv energigiver der ser<br />

muligheder i stedet for begrænsninger med forkærlighed til giraffer<br />

og deres sprog”. Du er fuld af gode ideer og er ekspert i at få dem ført<br />

ud i livet.<br />

Du er også altid god for en vits (jo mindre stueren, jo bedre).<br />

Vi er meget glade for at have dig som kollega og boss. Vi ønsker dig<br />

et stort tillykke med jubilæet, og glæder os til at se hvad du finder<br />

på de næste 25 år!<br />

Personalet afsnit 106A og 106B,<br />

<strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>, Hjørring.<br />

25 års jubilæum<br />

Kære Leila!<br />

Vi er så mange, der lykønske dig med<br />

dit 25-års jubilæum.<br />

Gennem mange år har du været etagens<br />

trofaste ”skriverkarl”, du har<br />

været en stor hjælp for os alle – ikke<br />

mindst har du sørget for lønindberetning<br />

– hvilket jo ikke er at kimse af!!<br />

Et nødråb fra en af os og du er der<br />

Leila<br />

straks med din hjælp.<br />

Leila, du er en pligtopfyldende, ansvarsbevidst og dejlig kollega.<br />

Vi på STC, AKO, AKS , GOO, OKO ønsker dig tillykke med dit jubilæum<br />

og håber, at vi også i årene fremover også kan nyde godt af dit<br />

”makkerskab”.


Majbrit Kallehauge<br />

25 års jubilæum<br />

Historien om en sygehjælper<br />

Der var engang et lille land højt mod<br />

nord. Her boede en ung pige, som nær<br />

den hele dag sad på hug. Men en<br />

skønne dag, rejste hun sig op i sin fulde<br />

højde, og da så man, at hun var i<br />

grunden ganske køn. Nu ville hun ikke<br />

sælge flere sko. Hun ville lære at være<br />

sygehjælper. Og det var ganske vist.<br />

Nu skete der det, at hun blev så ganske dygtig til at passe syge mennesker.<br />

Hun tænkte på 1000 ting hos sine patienter. De dage, hvor de<br />

syge ikke var så syge endda, forstod hun på forunderlig vis alligevel<br />

at være noget for dem. En tur i haven. En snak. Et spil kort. Det var<br />

som om hun aldrig blev træt af at være noget for andre. – som om<br />

ideerne til, hvad man kunne gøre, aldrig slap op. Og<br />

se deri kunne man se, at hun var en rigtig sygehjælper.<br />

Et ene år–1000 blev til det næste år-1000 og 1000 ting forandrede<br />

sig for de syge. Og se det var i grunden ikke så galt. Den nu modne<br />

sygehjælper, forstod at følge med tiden og var alle steder, hvor hun<br />

kunne gøre nytte med sin kunnen og sit glade, friske væsen.<br />

Noget var der dog, som på mærkværdig vis ikke forandrede sig, som<br />

alt det andet i tiden. Det var det gamle hus, B 1, Hvor hun gik og<br />

passede de syge. Måske var netop dette grunden til, at sygehjælperen<br />

her agerede, som var det var hendes eget hjem. Pyntede til jul,<br />

bestilte håndværkere, flyttede møbler, skaffede nye- og meget andet.<br />

Gennem årene kom der mange og tog del i arbejdet. Nogle blev –<br />

andre drog videre. Rigtig mange kom for at lære at passe de syge. Med<br />

alle sine talenter og sin lyst til at have med andre mennesker at gøre,<br />

tog sygehjælperen et stort ansvar for at lære fra sig og for at, hver<br />

enkelt skulle føle sig godt tilpas. En ting var hun særlig optaget af.<br />

Her skulle være sikkert at være.<br />

Det skete at kollegerne glemte alt om syge mennesker og fandt på at<br />

mødes uden for det gamle B1. Hvor forskellige de end var, havde de<br />

dog to ting tilfælles, som glædede dem alle meget. Det var at spise<br />

og at snakke. Også her gik sygehjælperen forrest- Hun lavede madplaner.<br />

skrev lister, købte ind og uddelegerede. Men det allermeste lavede<br />

hun nu selv – og var glad dertil.<br />

I året 20<strong>05</strong> var der i det lille land højt mod nord et ganske særligt og<br />

betydningsfuldt jubilæum at fejre. Nemlig et 25 års jubilæum for<br />

sygehjælper MAJBRIT KALLEHAUGE. Og alle på B 1 undte hende gerne<br />

det halve kongerige og ønskede inderligt, at hun måtte leve lykkeligt<br />

til sine dages ende.<br />

Se det var en rigtig historie.<br />

TIL LYKKE MAJBRIT<br />

Dine kolleger på B 1<br />

Retningslinier for tekst om jubilæer<br />

25 års jubilæer bedes ikke fylde mere end 1/2 spalte i<br />

bladet, dette svare til max. 1300 tegn (med mellemrum).<br />

40 års jubilæer bedes ikke fylde mere end 1 spalte i bladet,<br />

dette svare til max. 2600 tegn (med mellemrum).<br />

Redaktionen forbeholder sig retten til, at korte ned i tekster<br />

der overskrider dette.<br />

Henny Nielsen<br />

25 års jubilæum<br />

Vi har hermed fornøjelsen at give et<br />

stort TIL LYKKE til en 25 års jubilar<br />

på afd. 1<strong>05</strong>.<br />

Og fornøjelsen er helt på vores side,<br />

da det drejer sig om en humørfyldt,<br />

kreativ og pligtopfyldende pige, som<br />

sørger for, at patienterne får veltillavet<br />

mad til tiden, får vasket og pudset<br />

højt og lavt og bidrager til en<br />

varm og positiv stemning omkring<br />

sig.<br />

Når Henny ikke har sin gang hos os, gør hun familien ære ved at<br />

udvise skuespiltalent, være globetrotter (til sydens varme) og ikke<br />

mindst – som farmor til Anne.<br />

Vi glæder os til at fejre dagen sammen med dig.<br />

De allerbedste hilsner fra dine kolleger på afd. 1<strong>05</strong><br />

40 års jubilæum<br />

Mona Sørensen – 40 års jubilæum den<br />

1. maj.<br />

Mona, du har nu været 40 år på<br />

Hjørring <strong>Sygehus</strong>, først som elev og<br />

siden har du trofast været på Røntgen/billeddiagnostisk<br />

afdeling.<br />

Mona du er i alle henseender flittig,<br />

Mona Sørensen<br />

omhyggelig og omsorgsfuld og en<br />

dejlig kollega, mangen en reservelæge har du indviet i din ”gennemlysningsrejse”<br />

fra anus til coecum, hvor hver en ”slynge” er<br />

grundigt efterset.<br />

De fleste af årene, har du arbejdet i røntgens kælder, med ansvar<br />

for gennemlysningsundersøgelserne, utallige er de ”mystiske”<br />

undersøgelser, der er blevet lavet i disse rum, vena spermatica,<br />

vena ovarica, urethrografi, bronchografi, pta. og mange flere, der er<br />

blevet brugt, Madsens fade, Knuthsons apparatur, Jørgensens sugeaggregat,<br />

tulipaner i kassevis, knib og sug og meget mere - og indimellem<br />

balloner – så festligt har det også været.<br />

Kældertilværelsen er nu slut, du er kommet ”ovenpå”, men stadig<br />

er du gennemlysningens dronning. Nu er der kommet nyt apparatur,<br />

opgaverne for dig er stadig en udfordring, idet du skal indvie os<br />

andre i dette nye apparaturs mysterier.<br />

Når du kommer i det muntre hjørne og talen kommer nær på det<br />

uartige, er ingen i tvivl, da farves dine kinder atter af ungdommens<br />

blussende rødme.<br />

I fritiden er du hjemmets menneske, også her bliver der puslet og<br />

plejet, mand, børn og barnebarn bliver vartet op med hjemmelavede<br />

produkter, så også de nyder glæde af dine mangfoldige kvaliteter.<br />

Dine kollegaer på billeddiagnostisk afdeling ønsker dig stort tillykke<br />

med dagen og vi glæder os til at fejre dig, mandag den 2. maj.<br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

21


Til- og afgang<br />

Tilgang i februar måned 20<strong>05</strong><br />

Fysioterapeut Louise Larsen Terapien, Brønderslev 01/02-<strong>05</strong><br />

- Lars He<strong>nr</strong>ik Therkildsen Terapien, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />

Sygepl. Lisa Kjær Afsnit 109b, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />

- Inge Lorentzen Med. afd. B4, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />

- Birthe B. Andersen - 01/02-<strong>05</strong><br />

1. Reservelæge Lars Burmester Gyn.Obst.afd., Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />

Reservelæge Jesper G. Oddershede Medicinsk afd., Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />

- Aisté Ugánskiené - 01/02-<strong>05</strong><br />

Soc. og sundhedsass. Susan Nordbud Med. afd. B1, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />

Sygepl. Jannie Anderson Med. M2, Fr.Havn 01/02-<strong>05</strong><br />

- Rikke Kromann Olesen Med. M2, Fr.Havn 01/02-<strong>05</strong><br />

Lægesekretær Susanne Bondo Isaksen AKS, Hjørring 01/02-<strong>05</strong><br />

Radiograf Christina S. Hounsgaard Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/02-<strong>05</strong><br />

Kontormedhj./Jobtr. Inger Gormsen Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/02-<strong>05</strong><br />

IT-medarb./jobtr. Sune Omø Seeger Teknisk afd., Hjørring 07/02-<strong>05</strong><br />

Bioanalytiker Lisbet Nielsen Klinisk Biokemi Nord, Hj. 14/02-<strong>05</strong><br />

Medhj./jobtr. Kent Thøgersen Terapien, Frederikshavn 21/02-<strong>05</strong><br />

Lægesekretær Pernille K. Kristoffersen Pædiatrisk afd. 01/02-<strong>05</strong><br />

Sygepl. Dorthe Bunger Andersen Pædiatrisk afd. 01/02-<strong>05</strong><br />

Kontorass./jobtr Jette Korsgaard Administrationen 23/<strong>05</strong>-<strong>05</strong><br />

Afgang i februar måned 20<strong>05</strong><br />

Fysioterapeut Christian Schioldan Terapien, Frederikshavn 28/02-<strong>05</strong><br />

- Dorte M. K. Marino Terapien, Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />

Vik.f. Reservelæge Abrar H. Mugal Terapien, Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />

Reservelæge Laima Sadauskiene Medicinsk afd., Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />

- Marianne Lisberg - 28/02-<strong>05</strong><br />

- Marina Wellejus Kirurgisk afd, Fr.havn 28/02-<strong>05</strong><br />

- Rana Bibi - 28/02-<strong>05</strong><br />

- Arnas Ugianskas Organkir. afd. Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />

Gartnerimedhj./Jobtr. Jørgen F. Christiansen Gartneriet, Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />

Husassistent Elin Nielsen Serviceafd., Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />

Husass./jobtr. Hanne Sørensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />

Sygepl. Birthe B. Andersen Med. afd. B4, Hjørring 28/02-<strong>05</strong><br />

Lægesekr. Maria Sørensen Medicinsk afd., Fr.Havn 28/02-<strong>05</strong><br />

Sygepl. Anni Jørgensen Med. M4-A, Fr.Havn 28/02-<strong>05</strong><br />

- Lone Smith Med. M4-A, Fr.Havn 28/02-<strong>05</strong><br />

1. reservelæge Einer Larsen Billeddiagnostisk Afd. Hj. 28/02-<strong>05</strong><br />

Lægesekretær Birgitte L. Kristensen - 28/02-<strong>05</strong><br />

Piccoline Hanne Nicolaisen - 28/02-<strong>05</strong><br />

Afd. Læge Susanne Mejlvang Møller Pædiatrisk Afd. 28/02-<strong>05</strong><br />

Medhjælper Rita M. Gregersen - 28/02-<strong>05</strong><br />

Reservelæge Olena Holm - 28/02-<strong>05</strong><br />

Uud. lægesekretær Helga Minna Kræghpøth Fælles 18/02-<strong>05</strong><br />

22 NORDKALOTTEN


Tilgang i marts måned 20<strong>05</strong><br />

Køkkenassistent Jette H. Andersen Køkkenet, Frederikshavn 01/03-<strong>05</strong><br />

Fysioterapeut Lone Birkmose Lex Terapien, Frederikshavn 01/03-<strong>05</strong><br />

- Jytte R. Olsen Terapien, Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />

Gartnerimedhj./Jobtr. Poul B. Mikkelsen Gartneriet, Brønderslev 14/03-<strong>05</strong><br />

Husassistent Kirsten Jensen Serviceafdelingen, Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />

Husass./jobtr. Mikael Ø. Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />

Husassistent Bente Løth Serviceafdelingen, Hjørring 07/03-<strong>05</strong><br />

Sygepl. Gitte Lykke Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />

- Malene Poulsen Afsnit 106A, Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />

- Pernille Søborg Med. M4-A, Fr.Havn 01/03-<strong>05</strong><br />

- He<strong>nr</strong>iette Andersen Med. M5, Fr.Havn 01/03-<strong>05</strong><br />

- Malene Guldborg Olesen Modtagelsen, Frederikshavn 07/03-<strong>05</strong><br />

- Hanne Simoni Nielsen Med.afd. B6, Brønderslev 29/03-<strong>05</strong><br />

Jordemoder Anne Mette Jensen Gyn. Obst. Operation., Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />

Reservelæge Torben S. Mikkelsen Medicinsk afd., Hjørring 01/03-<strong>05</strong><br />

- Michael Tjørnild - 01/03-<strong>05</strong><br />

- Vesna Djordjevic - 01/03-<strong>05</strong><br />

- Ardeshir Idazi Kirurgisk afd, Fr.havn 01/03-<strong>05</strong><br />

- Jacob Danquart - 01/03-<strong>05</strong><br />

Lægesekr. Marianne W. Johnson Medicinsk afd., Brønderslev 01/03-<strong>05</strong><br />

1. Reservelæge Mozamil A. Mohamed-Nour Billeddiagnostisk Afd. Hj. 01/03-<strong>05</strong><br />

- Dhia Al-Hachami - 01/03-<strong>05</strong><br />

Assistent/jobtr. Lisbeth Thirup <strong>Sygehus</strong>ledelsen 01/03-<strong>05</strong><br />

Afgang i marts måned 20<strong>05</strong><br />

Husassistent/Jobtr. Razija Begic Køkkenet, Frederikshavn 11/03-<strong>05</strong><br />

Ergoterapeut Anne L. Bruus-Jensen Terapien, Brønderslev 31/03-<strong>05</strong><br />

Bioanalytiker Trine Ehre<strong>nr</strong>eich Klinisk Biokemi Nord, Fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />

Reservelæge Asta Linauskas Gyn.Obst.afd., Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />

- Dorthe B. Mikkelsen Kirurgisk afd, fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />

- Charlotte Brun Kirurgisk afd, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />

- He<strong>nr</strong>ik Wei<strong>nr</strong>eich Kirurgisk afd, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />

1. Reservelæge Helle Larsen Gyn.Obst.afd., Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />

Portør Georg Soelberg Serviceafdelingen, Brønderslev 31/03-<strong>05</strong><br />

Soc. og sundhedsass. Else Rams Hansen Med. afd. B3, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />

Sygepl. Judith Høegh Med. afd. B6, Brønderslev 24/03-<strong>05</strong><br />

- Carina Bruun Nielsen OP, Fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />

- Lone He<strong>nr</strong>iksen OP, Fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />

- Inger P. Olesen Afsnit 106B, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />

Sygepl./Jobtr. Hanne Mølgaard Andersen Med. M4-A, Fr.Havn 31/03-<strong>05</strong><br />

Sekr/Jobtræning Jonna Ziegler AKS, Hjørring <strong>05</strong>/03-<strong>05</strong><br />

Sygepl. beskyttet st. Christine Amondi Madsen Afsnit 106B, Hjørring 31/03-<strong>05</strong><br />

Overlæge Karun Korkmaz Veneklinik, Fr.havn 31/03-<strong>05</strong><br />

Lægesekretær Kirsten Gustafson Billeddiagnostisk Afd. Fr.havn 08/03-<strong>05</strong><br />

Reservelæge Mette Herløv Pædiatrisk Afd. 31/03-<strong>05</strong><br />

NR. 3 · 20<strong>05</strong><br />

23


Gittes Gruk<br />

Om forskel på mænd og kvinder<br />

Vi kvinder har indre energier - hvor følelser er sat i fokus<br />

Og drømmer tit om røde roser - og en lille buket krokus<br />

Mænd er bygget op af stof - der er enklere at definere<br />

Mere virk’lighedsfikseret - det kan forskere konkludere<br />

Men at mænd er uromantiske - og følelsesstabil’<br />

Denne påstand krakelerer - når de kæler for SIN BIL

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!