RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 630. 

maj 

2007 

Der er dømt 

valgkamp! 

Ingen slinger i valsen i den 

radikale folketingsgruppe 

og hovedbestyrelse

2 

FO R MAN D E N S K R I V E R 

Klon, piratkopi eller? 

Mange troede, at sådan var det. 

At Naser Khader havde ret, når han 

igen og igen fastholdt, at han var 

og ville forblive radikal. Det blev ændret 

den 7. maj – måske meget før? 

– med dannelsen af Ny Alliance. 

NU ER DETTE PARTI EN REALITET, og 

Det Radikale Venstre har mistet både et 

folketingsmedlem og en europaparlamentariker. 

Begge har valgt at beholde 

de mandater, der er vundet på basis af 

radikale vælgeres tillid. Lovligt, men ikke 

lysende etisk, når ingen af de to havde 

stemmer nok til deres eget mandat. 

7.403 rene personlige stemmer fi k Naser 

i 2005 i Østre Storkreds ud af 26.659 

radikale stemmer. Bedre resultater blev 

faktisk opnået af Margrethe Vestager, 

Marianne Jelved, Elsebeth Gerner Nielsen, 

Lone Dybkjær og Johannes Poulsen. 

Skrevet i al uskyld for bare lige at afl ive 

myten om den gigantiske stemmesluger. 

Selvfølgelig er dannelsen af det nye 

parti et problem for Det Radikale Venstre. 

At påstå noget andet ville være at 

fornægte virkeligheden. Men i ethvert 

tab ligger en lettelse og en mulighed 

for at komme videre med ny erkendelse 

og større indsigt i udfordringerne. Siden 

det store opbrud i dansk politik i 1973 

har Det Radikale Venstre haft politiske 

konkurrenter i nærheden af den politiske 

midte – så situationen er ikke ny for os. 

Selvfølgelig skal vi nu først og fremmest 

Lige midt i vadestedet... 

tænke over fremtiden og hvordan vi bedst 

kan vise vælgerne den radikale vision, 

men en analyse af tiden siden ”Frihedsbrevet” 

fra april 2006 er nødvendig for at forstå 

baggrunden for bruddet. To ting synes 

klart: Bruddet var uundgåeligt, når ikke 

de personlige ambitioner hos Ny Alliances 

formand kunne indfries i Det Radikale 

Venstre. Og formuleringen om de ”ultimative 

krav”, som landsforbundet aldrig har 

benyttet, har givet unødvendige vanskeligheder 

og fremskyndet bruddet. 

DET ER SVÆRT PÅ NUVÆRENDE tidspunkt 

– for ikke at sige umuligt – at 

afgøre, om det nye parti er en klon af 

Det Radikale Venstre, en piratkopi eller 

måske mest af alt et personligt projekt 

for stifterne. 

Der er dog nogle klare forskelle, som 

man ikke behøver være spindoktor for 

at se. Det Radikale Venstre blev nemlig 

ikke stiftet med fokus på strategier og 

personer, men som et anskuelsesparti. 

Vi har altid været et vælgerparti, hvor 

folketingsgruppe og medlemsorganisation 

i respekt for hinandens forskellige 

kompetencer har formået at samarbejde 

om at udvikle og virkeliggøre de radikale 

ideer. Vores politik forener tanke med 

følelse. Hjerne og hjerte. Vi bygger ikke 

på mavefornemmelser, men vil gerne bekæmpe 

verdens sult. 

Vi er det social-liberale midterparti 

– med lige vægt på det sociale og det 

Det siges, at man aldrig skal skifte heste midt i vadestedet. Nogen vælger så at 

gøre det alligevel – af mere eller mindre gode grunde! Det er hvad vi for nylig har 

set ske på den politiske scene under betydelig off entlig opmærksomhed, hvilket 

naturligvis også sætter sit præg på dette nummer af Radikal Politik. I al stilfærdighed 

har det samtidig haft den umiddelbare konsekvens, at der skal fi ndes en 

ny ansvarshavende redaktør til Radikal Politik (se stillingsopslaget her i bladet og 

på www.radikale.dk). Så de sidste to udgaver inden sommerpausen vil være med 

undertegnede i redaktørstolen. 

Med venlig hilsen 

Jens Chemnitz Povelsen 

Redaktør p.t. 

redaktion@radikale.dk 

liberale og med ægte rod i den europæiske 

humanisme. Vi har både idealer 

og pragmatisk styrke. Vi forener nytænkning 

med eftertænksomhed. Vores 

arbejdsform er det samarbejdende folkestyre, 

og enhver form for blokpolitik er 

os inderligt imod. 

Selvfølgelig byder vi velkommen til et 

parti, der tager folkestyret alvorligt ved 

at opstille til demokratiske valg. Men vi 

undrer os over, at et parti, hvor en af stifterne 

i årevis har ført sig frem med Hal 

Kochs demokratibegreb, ikke stiller op til 

dialog med andre politikere, når medierne 

inviterer. Ikke tør den åbne dialog. 

Netop et parti, der givetvis vil satse på 

topstyring fra inderkredsen, skulle vel 

nok kunne klare en tv-debat eller to. 

DANNELSEN AF NY ALLIANCE åbner 

op for nye politiske muligheder, selv om 

Det Radikale Venstre møder nye vanskeligheder. 

Lad os se på mulighederne og ikke 

vanskelighederne, men lad os ikke undlade 

at fortælle vælgerne, at ingen kan 

tælle radikale mandater med i et fl ertal, 

hvori Dansk Folkeparti også indgår. Den 

garanti kan Ny Alliance ikke give. 

Det er kun Det Radikale Venstre, der 

uden forbehold står for både en anden 

politik og en anden statsminister. En anden 

vej for Danmark. 

bald@radikale.dk 

REDAKTION: Jens Chemnitz Povelsen 

(ansvarshavende), Jesper Gronenberg, 

Anna Ebbesen, Rasmus Lindboe, 

Johannes Sørensen, Tomas Bech Madsen, 

Anna Rørbæk, Vanessa Grarup, 

Nanna V. Sørensen og Birgit Voigt. 

ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). 

Gratis for Det Radikale Venstres 

medlemmer. 

FORSIDEFOTO: Polfoto. 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

radikale.dk • radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

Det Radikale Venstre ændrer ikke 

politik og mål, men på det strategiske 

og det kommunikative plan 

skal der tages anderledes fat, lyder 

meldingerne både til og fra 

folketingsgruppen 

Af Jens Chemnitz Povelsen 

DA DEN RADIKALE hovedbestyrelse 

mødtes på Nyborg Strand 12. maj, havde 

medlemmerne bare haft fem dage til at 

sunde sig ovenpå de første pressemeldinger 

om Naser Khaders og Anders 

Samuelsens pludselige farvel til Det Radikale 

Venstre. I dette radikale ”bagland” 

var stemningen præget af betydelig 

forundring, ærgrelse og eftertanke. Men 

mest af alt var der beslutsomhed og massiv 

opbakning til den politiske kurs. Og 

der blev slået ring om Marianne Jelved! 

Dele af pressen havde op til mødet stillet 

spørgsmålstegn ved Mariane Jelveds 

lederposition – ja, i en Politiken-leder 

var der tilmed krav om hendes afgang. 

Derfor var et usædvanligt stort opbud af 

pressefolk taget til Nyborg den lørdag. 

Man ”lugtede blod”, men blev mødt af 

besindighed og helt klare meldinger fra 

både folketingsgruppen og baglandet: 

Det Radikale Venstre ændrer ikke politik 

og mål, men på det strategiske og på 

det kommunikative plan skal der tages 

anderledes fat! 

Ked af det 

Forinden havde hovedbestyrelsen fået 

Marianne Jelveds vurdering af det politiske 

landskab – samt meningstilkendegivelser 

fra 48 af HB-medlemmerne. 

”Jeg er ked af det, der er sket. Netop 

fordi vi er så rummeligt et parti, var det 

ikke nødvendigt for Naser og Anders at 

gå. Det bedste eksempel er Sven Skovmand, 

der er EU-modstander, men han 

er med i hovedbestyrelsen og er aktiv i 

de politiske diskussioner, som er en vigtig 

forudsætning for de gode beslutninger. 

Det er jo hele sjælen i Det Radikale 

Venstre – og derfor skulle de to være 

blevet hos os,” sagde Marianne Jelved. 

Hun lagde heller ikke skjul på, at mediernes 

fokus på hendes person som leder 

af den radikale folketingsgruppe var 

noget af en belastning. 

”Men I skal også vide, at ingen skal 

få lov at slå benene væk under mig, så 

længe jeg har noget at kæmpe for,” sagde 

Marianne Jelved, der opfordrede alle 

radikale til at have ”is i maven”. 

”Det giver ingen mening at tale om 

”rød stue” og ”blå stue”. Som radikale befinder 

vi os på den venstre side af værdiaksen 

– og på den højre side finder man 

Dansk Folkeparti. Det er vigtigt, at vi møder 

udfordringerne i den usikre situation 

med nogle klare værdisignaler.” 

Fornyelse på vej 

Margrethe Vestager, der sammen med 

Jelved, Morten Helveg Petersen og Morten 

Østergaard udgør gruppeledelsen, 

var ærgerlig over, at Naser Khader havde 

følt sig ”politisk hjemløs” men hun så 

samtidig stiftelsen af Ny Alliance som en 

kærkommen lejlighed til at skabe fornyelse 

i Det Radikale Venstre. 

”Vi har sat fornyelsesarbejdet i gang, 

men nu sætter vi yderligere skub i arbejdet 

med at udvikle en ny grafisk identitet, 

ny intern kommunikation og modernisering 

af udvalgsarbejde. Vores politik 

er grundlæggende den samme, men vi 

R A D I K A LT H B - MØDE 

Beslutsomhed 

og massiv opbakning 

Morten Helveg Petersen tog selv en stol med ind til hovedbestyrelsesmødet på Nyborg Strand. 

skal være bedre til at omsætte den til en 

fortælling om et andet og moderne Danmark,” 

sagde Margrethe Vestager, der betegnede 

mødet med hovedbestyrelsen 

som ”fantastisk opmuntrende og med en 

meget konstruktiv tone”. 

Næste møde i hovedbestyrelsen er i 

august. Her fremlægges konkrete udspil 

til den nye radikale strategi. Det bliver 

ikke til helt så meget sommerferie for folketingsgruppen 

og partiets ledelse som 

ellers planlagt! 

Nogle går, 

andre kommer 

Siden 7. maj, hvor Ny Alliance 

blev stiftet, og frem til 21. 

maj (redaktionens deadline) 

har det radikale sekretariat i 

alt modtaget 385 udmeldelser 

og 235 indmeldelser. 

FOTO : P O LFOTO 

3

4 

Lige i midten af det 

samarbejdende folkestyre 

Debatten på hovedbestyrelsesmødet 

12. maj mundede ud i en 

udtalelse, der præciserer, hvor Det 

Radikale Venstre står i det nye politiske 

landskab efter stiftelsen af 

Ny Alliance. 

DEN RADIKALE HOVEDBESTYRELSE 

konstaterer, at det kun er et forsvindende 

mindretal af medlemmer, der i den seneste 

uge har forladt partiet samtidig med, 

at mange nye har meldt sig ind og dermed 

slutter op om den radikale politik. 

Det Radikale Venstre blev ikke stiftet 

med fokus på strategier og personer, men 

som et anskuelsesparti. Vi har altid været 

et vælgerparti, hvor både folketingsgruppe 

og medlemsorganisation i respekt for 

hinandens forskellige kompetencer har 

formået at samarbejde om at udvikle og 

virkeliggøre de radikale ideer. Det radikale 

projekt er ikke og har aldrig været et personprojekt 

eller båret af særinteresser. 

Det Radikale Venstre er et social-liberalt 

midterparti, der kan forene visioner 

med pragmatisk styrke baseret på venlig 

stædighed. Vores udgangspunkt er den 

politiske midte og det samarbejdende 

folkestyre. Vi er modstandere af blokpolitik, 

uanset om den bygger på højre eller 

venstre side i Folketinget. 

Vores medvirken har altid været garantien 

for afbalancerede og holdbare 

Formand Bald og HB-medlem Sven Skovmand havde 

lige en ordveksling forud for hovedbestyrelsens møde. 

politiske reformer – uanset om vi var 

i eller uden for en regering. Selv i den 

nuværende situation med en faktisk 

flertalsregering har Det Radikale Venstre 

formået at øve indflydelse gennem forlig 

om f. eks. velfærdsreformer, kommunal 

udligning, boliglovgivning, exit-Irak og 

erhvervsskolelovgivningen. 

En anden vej 

Det Radikale Venstre har formuleret sin vision 

om ”en anden vej for Danmark”, som 

skal gøre op med den ensidighed, som er 

følgen af Fogh-regeringens tætte samarbejde 

med Dansk Folkeparti, og som udhuler 

Danmarks muligheder i en globaliseret 

fremtid. Denne vej indebærer: 

• at skattesystemet skal reformeres. 

Skatten på arbejde skal ned for alle indkomster. 

Skattestoppet er asocialt og 

omfordeler til gavn for de bedst stillede. 

• at folkeskolen skal kunne rumme alle 

børn. Målet er en lokalt forankret skole, 

der forener udfordringer og tryghed. 

Intet barn må gå uudfordret gennem 

skolen, der skal have fokus på 

både faglighed og menneskelighed. 

• at Danmark har brug for en anstændig 

flygtningepolitik og en fremtidsrettet 

indvandringspolitik. Danmark skal 

kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, 

og selvforsørgelse er vejen til 

reel integration, som skal ske med lige 

R AD I K ALT H B - M Ø D E 


dele muligheder, rettigheder og pligter. 

Danske statsborgere skal kunne bo 

med deres ægtefælle og børn i Danmark. 

• at velfærdssamfundets kerneydelser 

skal fremtidssikres. Det kræver opgør 

med bureaukrati og kontrol. Fokus skal 

være på den nære omsorg. Vi vil i hele 

den offentlige sektor investere i tillid, 

ikke i kontrol og flere skemaer. 

• at Det Radikale Venstres mål er et internationalt 

retssamfund med respekt 

for de universelle menneskerettigheder 

og gensidige aftaler. Vi er sammen 

med vores partnere forpligtede til at 

finde fælles løsninger på fælles problemer. 

Derfor vil vi have fuldt og helt 

dansk medlemskab af EU – helt uden 

forbehold. 

Den radikale politik er ikke kun samlet 

om ”En anden vej for Danmark”. Vores 

helt overordnede mål er at skabe et 

kreativt og humant Danmark med vægt 

på social anstændighed, bæredygtigt 

miljø, øget brug af vedvarende energi, 

en sober retspolitik og selvfølgelig en 

ansvarlig og fremtidsbevidst økonomisk 

politik, hvor de stærkeste skuldre bærer 

de største byrder. 

Opgør med blokpolitik 

Vi vil af med flertallet bag VK-O, så hverken 

Fogh-regeringen eller dens politik 

kan fortsætte. Den blokpolitik, som 

Fogh-regeringen siden 2001 bærer hovedansvaret 

for, er en trussel mod helt 

centrale værdier i det danske samfund. 

En stemme på Det Radikale Venstre er 

en helt sikker stemme for en anden og 

klar politisk linie, der gør op med blokpolitikken 

og regeringens afhængighed 

af Dansk Folkeparti. 

De radikale mandater kan kun tælles 

med i et flertal, hvis vi får afgørende 

indrømmelser til vores centrale politiske 

krav. Og ingen kan tælle radikale mandater 

med i et flertal, hvori Dansk Folkeparti 

også indgår. Ny Alliance er ingen garanti 

for, at vi får en ny statsminister med en 

anden politik. 

Vi har tidligere bevist, at vi kan samarbejde 

med begge sider i Folketinget. 

Sådan er situationen også efter næste 

valg. Med en ny mandatfordeling uden 

VKO-flertal er Det Radikale Venstre den 

sikreste stemme for, at Danmark får en 

ny regering med en ny politik.

Der er blæst til 

kamp på midten 

De radikale skal lige nu være 

glade for, at de bærende politiske 

stolper er sat på plads med ’Den 

anden vej for Danmark’, lyder 

vurderingen fra Lars L. Nielsen, 

tidl. sekretariatschef i Det Radikale 

Venstre 

I kølvandet på dannelsen af Ny Alliance 

er der kommet en sand fl odbølge 

af analyser og vurderinger af det nye 

politiske Danmarkskort, herunder ikke 

mindst hvad opbruddet kan betyde for 

Det Radikale Venstre. Men netop fordi 

Ny Alliance indtil videre ikke har fremlagt 

et politisk program, har analyserne 

gennemgående karakter af at være 

gætværk med alle tænkelige forbehold. 

”Jamen, det er da vildt interessant og 

spændende at få set på de udfordringer 

og muligheder, de radikale har nu. 

Men det er så ny en situation og med så 

mange ubekendte faktorer, at der ikke 

er rum for alt for skråsikre analyser,” siger 

Lars L. Nielsen, tidl. sekretariatschef 

og pressechef i Det Radikale Venstre, nu 

kommunikationsdirektør i Finansrådet. 

– Men mener du, at Det Radikale Venstre 

får det sværere efter at Ny Alliance 

er kommet til? 

”En ting er sikkert: Der bliver krig om 

at indtage midten. Den krig skal de radikale 

deltage i – og jeg mener også, der 

er gode muligheder for at vinde krigen. 

Ikke kun fordi radikale historisk set altid 

har udgjort midten i dansk politik, men 

nok så meget fordi partiet har førertrøjen 

på, når det gælder klare holdninger i 

hele værdidebatten”. 

Lars Nielsen ser i den aktuelle situation 

især nogle stærke muligheder i projektet 

’En anden vej for Danmark’. 

”Det er en ny måde at tænke politik 

på, og det har – som det er med alt 

nyt - da også haft en svær fødsel. Men 

i den nye politiske situation er det en 

utrolig stor fordel, at de radikale har de 

bærende politiske stolper sat på plads. 

Med den rigtige strategi, eff ektiv kommunikation 

og sans for de rette kompro- 

NY REDAK TØ R SØG E S 

De radikale kan 

skabe ny energi 

på midten i dansk 

politik, påpeger 

Lars L. Nielsen, 

partiets tidligere 

sekretariatschef. 

RADIKAL POLITIK skal have ny redaktør. Redaktøren har ansvaret for 

produktion af 10-12 numre om året. 

Vi forventer, at ansøgere har 

• Stor indsigt i Det Radikale Venstre 

• Mod på at videreudvikle Radikal Politik 

• Erfaring med at skrive og redigere 

• Relevant uddannelsesmæssig baggrund 

misser har partiet alle betingelser for at 

skabe ny energi i midten af dansk politik 

– lige det en stor del af befolkningen så 

heftigt efterspørger!”. 

Stillingen er berammet som et deltidsarbejde, og afl ønning vil ske efter aftale. 

Stillingen forudsætter, at redaktøren løbende udfører arbejde fra Det Radikale 

Venstres sekretariat. 

Nærmere betingelser aftales ved ansættelse. Yderligere oplysninger fås 

hos sekretariatschef Jesper Gronenberg. 

Interesserede kan sende ansøgning med post eller mail til sekretariatschef 

Jesper Gronenberg, Det Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 

København K eller email rvjegr@ft.dk. 

Ansøgningsfrist er onsdag den 6. juni 2007 kl. 10.00. 


– De første meningsmålinger tegner nu 

ikke for lyst. Er det ikke bekymrende? 

”Meningsmålinger kan kun tages alvorligt, 

når man kan se en tendens fra måling 

til måling. Og så skal man i øvrigt altid 

huske at se den slags målinger i sammenhæng 

med de indtryk og signaler, man 

får i den direkte oplevelse sammen med 

vælgerne,” tilføjer Lars L. Nielsen. 

5

6 

Meningsmålinger 

er 

svigefulde 

øjebliksbilleder 

Eneste meningsmåling, der tæller, er den fremme ved målstregen.... 

Alle vælgerundersøgelser bygger 

på tilfældige stikprøver med adskillige 

usikkerheder, og derfor er 

resultaterne behæftet med såvel 

systematiske som tilfældige fejl, 

påpeger den radikale landsformand 

Søren Bald. 

MENINGSMÅLINGER NÅR ALTID avisernes 

forsider. Enhver måling – nok så spekulativ 

– trykkes, fordi fi ktionen er, at her 

hører vi folkets sande røst. Ligesom ved 

et rigtigt valg. 

”Men det er en venlig løgn. Mængden 

af forbehold er gigantisk og omtales 

sjældent. Først forvirrer man dem, man 

spørger. Bagefter narrer man dem, der 

læser resultaterne,” siger de radikales 

formand Søren Bald. 

Han har spekuleret på, om de danske 

medier har en hemmelig kartelaftale om 

ikke at kritisere hinandens undersøgelser? 

Ville man i så fald åbne en ladeport 

for kritik af enhver undersøgelse? I yderste 

konsekvens kunne det jo sågar give 

basis for selvkritik? 

Søren Bald henviser til, at alle undersøgelser 

bygger på tilfældige stikprøver 

og vil derfor indeholde adskillige 

usikkerheder. Alle resultater er behæftet 

med såvel systematiske som tilfældige 

fejl. For at rette op på de systematiske 

fejl vægter institutterne de indkomne 

svar, så svarpersonerne rettes til efter 

køn, erhverv, alder, geografi m.v, så udsnittet 

ligner befolkningen mest muligt. 

Når det gælder de tilfældige fejl, har 

man alment accepterede sandsynlighedskriterier, 

så der er en sikkerhedsmargin 

– plus & minus – ved ethvert 

tal. 

”Men dem får læserne sjældent kendskab 

til. Tværtimod fører adskillige institutter 

og deres overfl adiske budbringere 

sig frem med meningsløse decimaltal, 

nu og da omregnet til mandattal,” siger 

Søren Bald, der kalder det en slags ”statistisk 

spritkørsel”. 

Store svarforskelle 

”Undersøgelserne vil gerne ligne prognoser, 

men de er kun svigefulde øjebliksbilleder. 

Er svarene indsamlet én 

dag eller over fl ere dage? Kan man eliminere 

betydningen af det tidspunkt, 

hvorpå man har kontaktet folk? Har de 

udspurgte samme opfattelse af spørgsmålene? 

Ved EURO-afstemningen i 2000 

var der f.eks. store forskelle mellem institutternes 

spørgsmål. Og derfor også 

store svarforskelle mellem ja og nej.” 

Private fi rmaer med virksomhedsspecifi 

kke interesser i bestemte resultater 

laver også undersøgelser. Og tænk! De 

viser altid økonomisk holdbare projekter 

med folkelig tilslutning! Men se, om 

journalisterne spørger ind til interesserne. 

Opinionsundersøgelser synes 

totalfredede. 

”Problemerne bliver særligt store, 

når det gælder brede holdningsspørgsmål 

i modsætning til synet på tandpa- 

sta. Svarer den udspurgte ”meget enig, 

enig, ved ikke, uenig eller meget uenig” 

til påstanden ”Det er for let at få penge 

fra det off entlige”. Gælder det mon nu 

kontanthjælpen, landbrugsstøtten, A.P. 

Møllers skattefordele eller SU til hjemmeboende 

børn? 

Valgkampe nytter 

Søren Bald erkender, at undersøgelsernes 

overensstemmelse med de konkrete 

valgresultater stiger, jo tættere man er 

på valgdagen. Han mener, det vidner 

om, at valgkampe faktisk har betydning, 

men slører til gengæld fuldstændigt de 

faktorer, der betinger alle de usynlige 

ændringer. 

”Summen af vælgernes individuelle 

viljer er heldigvis så megastor, at ikke 

alt kan forklares med tal og procenter. 

Der er for mange uafhængige variable. 

Vi vælgere er nemlig mennesker,” siger 

Søren Bald. 

Nogle lande forbyder off entliggørelser 

op til valg, men det er grums i 

ytringsfriheden. Så foretrækker den 

radikale landsformand trods alt, at der 

laves fl ere undersøgelser med endnu 

fl ere ligegyldigheder, der stritter i alle 

retninger. 

”Måske kunne vælgerne så både mellem 

valgene og i valgkampen koncentrere 

sig om politik og ikke om alle de 

perspektivløse spekulationer om de andre 

vælgeres mulige reaktioner,” tilføjer 

Søren Bald. 

FOTO : T I N E HAR D EN , P O LFOTO

Angreb på 

kommunernes 

økonomi 

MF Johs. Poulsen opfordrer radikale 

byrådsmedlemmer til lige 

at ”klappe hesten” og lade være 

med at skibe sig ind i et Ny Alliance-projekt, 

der svækker kommunernes 

økonomi 

RADIKALE BYRÅDSMEDLEMMER kæmper 

i disse måneder med store kommunale 

besparelser og serviceforringelser. 

Og i det lys er det noget af en provokation, 

når Ny Alliance vil tage fra kommunernes 

slunkne kasser for at gennem- 

føre en skattereform. 

Derfor er Johs. Poulsen, radikalt medlem 

af Folketingets Kommunaludvalg, mangeårigt 

medlem af Herning byråd og i Kommunernes 

Landsforenings bestyrelse, gået 

ud med en tydelig advarsel til sine gruppefæller 

i landets kommunalbestyrelser. 

”Ny Alliance vil i følge eget udsagn 

hente milliardbeløb i kommunerne. Godt 

nok har partiet delvis trukket i land, men 

tankegodset er stadig hentet i Finansministeriet: 

Vi tager den mest eff ektive 

kommune på hver sektorområde og 

ganger med 98 kommuner. Forskellen 

mellem laveste udgift og faktisk afholdt 

udgift hældes i statskassen. Vupti – man 

kan på denne teoretiske baggrund love 

skattelettelser”, siger Johs. Poulsen. 

”Men vi har ikke brug for endnu et 

CHARLOTTE FISCHER, en af de radikale 

sundhedsordførere, får opbakning hos 

Steff en Bager, formand for Pharmadanmark, 

der i et debatindlæg på netavisen 

altinget.dk kommenterer behovet for 

et tættere samarbejde mellem læge og 

farmaceut om optimal lægemiddelanvendelse: 

”Et sundhedsvæsen i verdensklasse 

kræver bl.a. kompetente aktører, nytænkning 

og anvendelse af de faglige 

ressourcer, der er til stede i sundhedsvæsenet. 

Med en stigende lægemangel 

kommunefj endsk parti. Vi har så rigeligt 

i Thor Petersen og hans regnedrenge. 

Folkene i Ny Alliance taler mod bedre 

vidende. Enhver med det mindste kendskab 

til kommunaløkonomi ved, at regnestykkerne 

er groft misvisende og uden 

forbindelse til den kommunale - meget 

forskellige - virkelighed. Bundlinien bliver 

altid, at kommunerne skal afl evere 

milliardbeløb. Det tror jeg ikke man kan 

fi nde et eneste radikalt byrådsmedlem, 

der bifalder”, siger Johs. Poulsen. 

Fint forslag, Fischer! 

i primærsektoren er det oplagt, at lægen 

skal udnytte sine ressourcer optimalt og 

overlade de elementer i patientbehandlingen 

til andre, hvor der kan opstå en 

positiv synergi. Charlotte Fischer fra De 

Radikale har modigt foreslået, at vi ser på 

de engelske erfaringer med i det mindste 

delvis ordinationsret for farmaceuter 

og vurderer, om der er elementer, vi kan 

overføre til danske forhold. 

Lad os se, om vi kan gøre det lidt lettere 

at være patient, lidt lettere at være 

praktiserende læge og samtidig skabe 

Kommunerne skal ikke afl evere 

penge – tværtimod vil Johs. Poulsen 

arbejde for at få forbedret deres økonomi. 

”Jeg ved fra mit brede kommunalpolitiske 

netværk, at mange af de radikale 

byrådsmedlemmer har en vis sympati 

for Ny Alliance. Jeg tror de gør klogt i 

at klappe hesten og lade være med at 

skibe sig ind i et projekt, der risikerer 

alvorligt at svække kommunerne”, lyder 

meldingen fra Johs. Poulsen. 

Det er kommunerne, der kommer til at betale Ny Alliances skatteudspil. 

en større sammenhæng i behandlingen 

og et tættere samarbejde mellem lægen 

og farmaceuten. Vi taler jo ikke om fuld 

ordinationsret i dag, men om receptfornyelser 

til visse patienter i fast behandling, 

måske om kloramfenikoløjendråber 

på nattevagten, måske om visse typer 

malariamedicin, og så på lidt længere 

sigt måske om et fælles ansvar for en 

behandling af patienter, hvor farmaceuten 

har efteruddannet sig på et bestemt 

terapiområde,” foreslår farmaceut-formanden. 


7

8 

Giv et rap med 

på Grundlovsdag 

5. juni fejres som Grundlovsdag 

over hele landet, og en del steder 

kan man møde radikale MF’ere, der 

tager temperaturen på demokratiets 

tilstand 

Af Nanna Vestgård og 

Jens Chemnitz Povelsen 

”KAN MAN TAGE TEMPERATUREN på demokratiet? 

Har vi nogle signaler, der ligesom 

blanke øjne, en varm pande og en højere 

puls kan få os til at ringe til doktoren?” 

Sådan spurgte Marianne Jelved i sin 

grundlovstale for et år siden – og nu er det 

så igen tid til, at politikere rundt om i lan- 

Se nærmere side 17 om sted og 

tid for alle radikale grundlovsmøder 

rundt omkring i landet. 

FOTO : ANDER S H V I I D 

det forsøger at tage temperaturen – ikke 

på sommervarmen eller badevandet, men 

på demokratiets tilstand, på Danmark og 

på det politiske landskab. 

Grundloven har fødselsdag, og det skal 

fejres. Men hvordan har den aldrende fødselar 

det? Sidste år var DF’s Pia Kjærsgaard 

meget bekymret for den snart 158-årige 

dansker og mente, at ”(…) formelt set er 

Grundloven forsvarsløs. Intet pompøst har 

den at hævde sig ved.” Pompøst eller ej, 

den er i hvert fald igen i år garanteret en 

fødselsdag, det kun er få andre danskere 

forundt. 

Grundlovstalerne er en chance for politikerne 

til at gøre status over den hjemlige 

BENTE DAHL stiller op i Tønder, hvor hun 

vil tale om tillidsreformen, lovgivningsarbejdet 

og den demokratiske udvikling, 

som sker via folkeoplysning og borgernes 

aktive deltagelse. 

JOHS. POULSEN er hovedtaler ved aftenens 

grundlovsfest på Hammerum Fri- og 

Efterskole, hvor han vil tale om topstyring, 

test og kontrol, ikke mindst i uddannelsessystemet. 

Hvad med tillid og kreativitet? 

Hvorfor er det bydende nødvendigt med en 

tillidsreform for hele den off entlige sektor? 

På Spejderpladsen i Vejen taler ELSEBETH 

GERNER NIELSEN om eftermiddagen 

over temaet ”storsind, frisind og lovsind” 

og om vigtigheden af at sikre ytringsfriheden 

for alle, uanset religiøs overbevisning 

eller hovedbeklædning. 

Lejre Radikale Venstre byder ved eftermiddagens 

off entlige arrangement på Ostrup 

Fri- og Efterskole på grundlovstale af MA- 

RIANNE JELVED samt af politisk kommentator 

NIELS KRAUSE-KJÆR. 

Ved Sydstenen i Gedser har Guldborgsund 

og Lolland Radikale Venstre rejst et telt, og 

her ved Danmarks sydligste grundlovsmøde 

taler SIMON EMIL AMMITZBØLL om 

radikale værdier, der er på spil. Desuden taler 

han ved grundlovsmødet i Næstved. 

NIELS HELVEG PETERSEN, energisk fortaler 

for en ændring af Grundloven, når at 

situation, men også til at vise udsyn og ræsonnere 

over det danske sindelag. Sidste 

år brugte Elsebeth Gerner Nielsen lejligheden 

til at appellere til os alle om at stoppe 

navlepilleriet: ” Flertallets udgangspunkt 

synes at være: Vi danskere kan klare os 

selv. Vi har ikke brug for verden. Danmark 

lukker sig om sig selv. (…) I store dele af 

verden er Danmark nu kendt som en grim 

ælling, der kun kan et rap: Ytringsfrihed.” 

Hvordan de mange politiske ællinger 

vil rappe på grundlovsdagen i år, vil tiden 

vise, men hermed en opfordring til alle om 

at benytte sig af et af de mange arrangementstilbud 

og deltage i fest, debat og 

diskussion på Grundlovsdag d. 5. juni. 

Her kan du møde nogle radikale MF’ere 

være med både i Grimmermosehuset i Middelfart 

– sammen med ZENIA STAMPE 

– og i Kongens Have i Odense. Her kan man 

også høre journalist og forfatter GEORG 

METZ tale om ”Grundloven og Pressen”. 

Det civile samfunds betydning for demokratiet 

er emnet, når OLE GLAHN taler om 

eftermiddagen i Ruds Vedby på Vestsjælland. 

I Birkerød Gl. Præstegård byder Radikale i 

Rudersdal på grundlovsmøde med MAR- 

GRETHE VESTAGER. 

MORTEN HELVEG PETERSEN taler ved 

grundlovsmødet i parken ved Rebæk Sø i 

Hvidovre. 

Det Radikale Venstre i Nord- og Østjylland 

og Hohøjkomiteen kalder også i til grundlovsstævne 

på Hohøj ved Mariager. MF-taler 

er ELISABETH ARNOLD suppleret af OLE 

ALBÆK, medlems af Regionsrådet for Nordjylland. 

Elisabeth Arnold vil bl.a. komme ind 

på, at Grundloven intet nævner om politiske 

partier. Men det står fast, at folketingsmedlemmer, 

der bliver ”løsgængere”, bevarer 

deres mandat, deres stemmeret, deres løn 

osv. Denne ordning er i virkeligheden en 

beskyttelse af demokratiet: Kun vælgerne 

bestemmer. 

Endelig kan nævnes, at POUL ERIK CHRI- 

STENSEN taler ved grundlovsmødet på 

Spøttrup Borg.

FOTO : B JA R N E B E R G I U S H E R M A N S E N 

Rapport fra 

en varm stol 

i DR Byen 

DR Byen i Ørestaden er blevet 

øretævernes holdeplads – ikke 

mindst for DR’s bestyrelse. 

Af Peter Hvid Jensen 

I DET SIDSTE ÅRS TID HAR DR næsten 

konstant været i mediernes, politikernes 

og læserbrevenes søgelys – og ikke for 

det gode – DR-byggeriet og DR’s spareplan 

har været brændstoff et til det ofte 

buldrende kritiske bål. 

Først de voldsomme byggeoverskridelser, 

der med rette har givet DR’s 

ledelse og bestyrelse nogle drøje hug. 

Jeg forstår udmærket, at folk undrende 

stiller sig spørgsmålet ”Hvordan kan 

sådan noget fi nde sted; har bestyrelsen 

snorksovet i timen?”. Det har vi nu ikke. 

Jeg selv (fra 2001) og andre bestyrelsesmedlemmer 

har tværtimod været særdeles 

opmærksomme på DR-byggeriets 

økonomi. Der er til stadighed blevet 

stillet masser af spørgsmål, især efter 

den første overskridelse, der kostede 

Christian Nissen jobbet som generaldirektør 

i 2004. 

De svar, vi herefter fi k fra direktion og 

byggeledelse frem til august-september 

2006, var imidlertid beroligende. Der var 

tilsyneladende styr på tingene. 

Det viste sig i efteråret 2006 at være 

en stor illusion. De tal, byggeudvalg og 

bestyrelse havde fået, var simpelthen 

ikke retvisende. Det kostede både økonomi- 

og byggedirektøren deres job, og 

nye, forhåbentlig mere kvalifi cerede, er 

blevet ansat. 

Jeg er helt klar over, at det ikke fritager 

bestyrelsen for ansvaret. Vi kunne jo 

oprindelig have ansat nogle andre, lavet 

en bedre byggeorganisation eller have 

iværksat en ekstern undersøgelse, da der 

første gang kom overskridelser. 

Underbudgetteret 

Set i det berømte bakspejl er jeg ikke i 

tvivl om, at byggeriet fra starten i 1999 

var underbudgetteret. Jeg tror heller ikke 

den partner-model (samarbejdsmodel 

mellem entreprenører og DR), der blev 

valgt, var fornuftig, i hvert fald ikke da 

byggesektoren kogte over i 2006. Endelig 

blev styringsproblemerne i det uhyre 

komplicerede byggeri undervurderet. 

Ville en såkaldt professionel bestyrelse 

have været bedre til at styre byggeriet? 

Det tvivler jeg på. Bestyrelsen 

besad/besidder masser af økonomisk, 

regnskabsmæssig, ledelsesmæssig og 

mediemæssig forstand. Men vi har savnet 

et bestyrelsesmedlem med dybtgående 

forstand på store byggerier. Skade 

at kulturministeren ikke i 2002 brugte 

en af sine tre poster i bestyrelsen til en 

sådan person. 

Vil der komme fl ere overskridelser? 

Det vil være næsten ubærligt – og det 

tror jeg heller ikke. Dels er langt hovedparten 

af byggeriet nu færdigt, dels - og 

vigtigst - så har jeg stor fi dus til den nye 

byggedirektør og den nye økonomichef. 

Der er strammet gevaldigt op på procedurerne, 

og de synes at have føling med, 

hvad der reelt foregår ude på byggepladsen. 

Uafviseligt krav 

Dernæst den aktuelle besparelsesplan. 

Det har især været besparelserne på 

sporten, radio-dokumentaren og B&U’s 

fl ytning til Aarhus, der er blevet fokuseret 

på. Det er forståeligt og rimeligt nok! 

Men bestyrelsen har stået over for et 

helt uafviseligt krav om besparelser på 

ca. 300 mio. kr. på driften, hvis DR i fremtiden 

skal have en økonomi, institutionen 

kan leve med. De godt 200 mio. kr. 

kan direkte eller indirekte henføres til de 

store overskridelser på byggebudgettet; 

de sidste knap 100 mio. kr. er politikerne 

skyld i ved ikke at have givet DR fuld 

kompensation for merudgifterne i den 

nye public service kontrakt (f.eks. en ny 

børne-historiekanal, en nyhedsavis på 

nettet). 

Man kunne godt forestille sig, at politikerne 

bevilgede DR den manglende 

dækning af den nye public service kontrakt, 

men det har vi i bestyrelsen ikke på 

nogen måde kalkuleret med. Tværtimod 

har vi været meget opmærksomme på, 

at DR’s forpligtelser i forhold til kontrakten 

skal overholdes - ellers ville det svare 

til, at bestyrelsen smed håndklædet i ringen 

og overlod DR’s drift til det politiske 

slagsmål på Christiansborg, og så ville 

armslængde-princippet fuldstændig 

være brudt sammen. 

I stedet kunne man fra politisk hold 

give en håndsrækning til det fordyrede 

byggeri, for - som det bl.a. fremgår af 

den af Sven Skovmand redigerede bog 

”Sagen om Ørestaden” – så har 

Fortsættes side 10 » 

9

10 

R A P P O R T F R A E N VA R M S T O L . . . Fortsat fra side 9 

» politikerne, også radikale, et betydeligt 

medansvar for DR Byen. I andre 

store offentlige byggerier har man efterfølgende 

lempet smerten. Det tror jeg 

imidlertid ikke, vi skal regne med denne 

gang – dertil er der alt for megen ideologi 

på spil vedr. DR. 

Sporten holder for 

Har vi så, de økonomiske realiteter taget 

i betragtning, behandlet f.eks. sporten 

rimeligt? Jeg fristes til at spørge: hvor 

skulle vi ellers have taget en solid luns? 

På børne- og ungestoffet, på nyheder og 

baggrundsstof, mere på drama, på musik 

og kultur i øvrigt? 

De fleste ville nok pege på administrationen; 

men hus forbi. Her spares der 

virkelig meget, og spareplanen forudsætter 

også en langt bedre udnyttelse af 

samspillet mellem radio, tv og net. 

Personligt synes jeg da, det er træls, 

at DR må droppe de store populære 

sportsudsendelser, men det er det rigtige 

sted at spare, når økonomien er, som 

den er. DR ville alligevel i løbet af få år 

blive tvunget til at droppe de populære 

sportsgrene; vi vil ikke kunne matche de 

eksponentielt stigende rettighedsudgifter. 

Her vinder markedet over DR. 

Jeg er ikke glad for nedlæggelsen af 

radiodokumentaren, men skal dog erindre 

om, at der fortsat vil være dokumentarstof 

i radioen, men nu produceret i 

et samarbejde mellem de forskellige 

medieplatforme. Jeg mener flytningen 

af B&U afdelingen til Aarhus er ok, dels 

fordi det er en betingelse for, at den nye 

børnekanal kan placeres her, og dels fordi 

der bør være en solid DR-produktion 

vest for Valby Bakke. 

Men hvor meget kan man fjerne af 

DR’s public service funktioner, før folk 

synes begrundelsen for licensen skrider? 

Der er med besparelserne en risiko for, 

at DR bliver smallere - til stor glæde for 

de, der hylder markedskræfterne, mens 

vi, der fortsat meget gerne vil se DR som 

en bred public service kanal, må sukke. 

Det er en reel problematik! 

Bestyrelsesstolen er varm, men også 

spændende at sidde på. At være i DR’s 

Dette skal prioriteres 

bestyrelse svarer ikke til at sidde i f.eks. 

et byråd. Her er uenighed og markeringer 

et grundvilkår udadtil. Som medlem 

af DR’s bestyrelse må man arbejde for 

DR, tage diskussionerne indadtil og stå 

samlet udadtil. 

Peter Hvid Jensen er radikal kredsformand 

i det nordjyske og partiets 

mand i DR´s bestyrelsen. 

Med det brede public service udgangspunkt er udfordringen for 

DR – trods besparelserne – fortsat at tilbyde alle danskere masser 

af interessante radio, tv og internettjenester. 

Peter Hvid Jensen vil især prioritere følgende områder – og begrunder 

hvorfor: 

• troværdige nyheder og dybdeborende, kritisk journalistik. Det 

giver nu og da gnister i forhold til magthaverne, som f.eks. i forbindelse 

med udsendelsen ”Den hemmelige krig”. Det er afgørende, 

at bestyrelsen i sådanne tilfælde afviser politisk pression 

og tendenser til selvcensur. 

• spændende og gode udsendelser til børn og unge som alternativ 

til markedets underlødige bras. 

• folkeoplysning i bred forstand til både det brede og det smalle 

publikum. 

• udsendelser, der øger sammenhængskraften i det danske samfund 

under de nye globale vilkår. DR skal via sin udsendelsesvirksomhed 

bidrage til dannelsen af et mere rummeligt dansk 

samfund, et mere rummeligt danskhedsbegreb, hvor både 

nye og gamle danskere kan føle sig trygge og hjemme. Det er 

betingelsen for, at vi kan få glæde af globaliseringen. Jeg synes 

sommetider radikale politikere – i deres begejstring for det nye 

– glemmer denne side af sagen. 

FOTO : D R AG Ø R LU F T FOTO

M A R I A N N E S K L U M M E 

Der er dømt 

valgkamp! 

Af Marianne Jelved 

DET ER DYBT BEKLAGELIGT, at Det 

Radikale Venstre ikke længere er repræsenteret 

i Europaparlamentet. Og at Naser 

Khader ikke længere er radikalt medlem af 

Folketinget. De tre partistiftere, Samuelsen, 

Seeberg og Khader har skabt turbulens. 

Meningsmålinger fl orerer. De fl este partiledere 

har talt pænt og har forsigtigt spurgt 

efter politikken. De må vente, og i øvrigt er 

det „gammeldags“ at spørge til det. Men 

selv statsministeren, der gerne vil forhandle 

med det nye parti, vil gerne kende lidt 

mere til politikken og til de politiske krav. 

Statsministeren ser nærmest glad ud, for 

nu er der to partier, der gerne ser regeringen 

fortsætte. Men Pia Kjærsgaard er 

fortørnet. Ny Alliance vil minimere Dansk 

Folkepartis indfl ydelse. NA er desuden et 

parti med gode følelser og et spektakulært 

budskab om en fl ad skat på 40 procent til 

en pris af godt 50 mia. kr. Økonomisk ansvarlighed 

efterlyses, mens uligheden vil 

stige endnu mere, end de store skattefrie 

værdistigninger for de rigeste boligejere 

K O R T NY T 

Stop forskelsbehandling 

af homoseksuelle 

TIL EN HØRING 16. MAJ OM BØRN i homoseksuelles familier 

var eksperternes budskaber klare: Indfør kønsneutrale ægteskaber, 

tillad homoseksuelle at adoptere og anerkend forældreskab af 

ikke-biologiske forældre. Ligestillingsordfører Lone Dybkjær bakker 

op om alle forslagene og hilser diskussionen velkommen: ”Med 

så mange børn og unge, som vokser op i homoseksuelle familier, 

er det vigtigt, at vi tager hul på diskussionen. Vi taler her om en 

større gruppe mennesker, som lever i en hverdag, som staten har 

valgt at sige, ikke er acceptabel. Dette gør diskussionen tvingende 

nødvendig”. Danske homoseksuelle har i mange år måtte se på, at 

lande som Sverige, Spanien og Belgien har tildelt homoseksuelle 

lige rettigheder til at stifte familie, men nu håber Lone Dybkjær, at 

vinden snart vil vende: ”I andre lande som Sydafrika og Canada er 

staten simpelthen blevet sagsøgt ved forfatningsdomstolene for 

at have diskriminerede lovgivning - og også her er det blevet anerkendt, 

at der ikke er nogen gode grunde til at fastholde homoseksuelle 

i rollen som andenrangsborgere. Hvorfor gør vi så det i 

Danmark?” 

allerede har bidraget med. NA kaldes pragmatisk, 

når partiet på forhånd har lovet, at 

boligejerne fortsat kan høste de skattefrie 

værdistigninger. 

Men Det Radikale Venstre forhandler 

gerne med partierne om en skattereform, 

der sænker skat på arbejde markant. Vores 

mål er som bekendt, at 90 procent af borgerne 

maksimalt betaler 42 procent af den 

sidst tjente krone, mens de 10 procent højeste 

indkomster betaler maksimalt 60 procent. 

Ophævelse af skattestoppet er med 

til at fi nansiere skattereformen, når grønne 

afgifter og ejendomsværdiskatten følger 

med lønudviklingen. 

DET SER UD TIL, AT Anders Fogh Rasmussen 

og Pia Kjærsgaard kan få fi re år mere 

– dog sammen med NA. Jeg skal ikke vurdere, 

hvad de partier kan blive enige om, for 

vi ved for lidt om NA. Det vil være godt for 

samarbejdet i Folketinget, hvis VKO vil samarbejde 

bredt om fx fi nanslovene. Her har 

DF som bekendt hidtil udelukket alle andre 

partier. Mens DF fx tillod S og R at være med 

i forlig om efterløn og folkepension, og R at 

være med i den kommunale udligningsreform. 

Blot for at nævne et par eksempler. 

Og så kan man notere sig, at forhenværende 

radikale vil lade Anders Fogh Rasmussen 

fortsætte som statsminister. Det er 

den samme statsminister, der med et smalt 

fl ertal førte Danmark ud i en håbløs og tragisk 

krig i Irak. På et løgnagtigt grundlag. 

DF´s Søren Espersen har indrømmet, at DF 

ikke ville have stemt for dansk krigsdeltagelse, 

hvis man havde vidst, hvad man ved 

i dag. Statsministeren splittede det brede 

sikkerhedspolitiske samarbejde i Danmark. 

Statsministeren bidrog aktivt til splittelse 

af EU, hvor han havde haft muligheden for 

at bidrage til en anden udvikling med en 

stærkere udenrigs- og sikkerhedspolitisk 

position for EU. Men han fulgte betingelsesløst 

den amerikanske præsident. Det er 

mangelfuld dømmekraft. Bush og Blair har 

måttet betale prisen for en forkert krig på 

et forkert grundlag. Fogh fortsætter. Med 

at øge uligheden i Danmark. Med en centralistisk 

regeringsførelse. Med en legitimering 

af en fremmedfj endsk udlændingepolitik. 

Der er dømt valgkamp. 

Speak Up – med 

eller uden tørklæde 

26. APRIL IKLÆDTE KULTURORDFØRER Elsebeth Gerner 

Nielsen sig et tørklæde med opfordringen ”Speak Up”, 

som et indlæg til den rasende tørklædedebat i Folketinget: 

”Jeg kæmper for kvinders ret til at sige deres mening. Lige så 

meget som jeg kæmper imod, at kvinder tvinges til at tage 

tørklæde på,” siger Elsebeth Gerner Nielsen og fortsætter: ”I 

Danmark har alle ret til at ytre sig. Med eller uden tørklæde.” 

11

12 

Formanden har sine 

Søren Bald har været medlem af 

Det Radikale Venstre i 47 år – næsten 

halvdelen af partiets levetid. 

Som formand i snart 6 år boltrer 

han sig som en fi sk i de partipolitiske 

vande. 

Af Bjarke Larsen 

HELLERE 60 ÅR OG UNG end 40 år og 

gammel. 

Med det noget provokerende slogan 

støttede Radikal Ungdom i 2001 Søren 

Bald som formandskandidat, da han stillede 

op i et kampvalg mod to cirka 40årige 

kandidater. 

Søren Bald vandt valget, og siden da 

har den nu 66-årige landsformand boltret 

sig i de partipolitiske vande med 

noget, der ligner en fuld arbejdsuge. 

Han udlever således selv den radikale 

holdning om, at langt færre bør gå på 

efterløn, og at vi skal have mulighed 

for at udnytte vore evner og arbejdslyst 

længere og mere fl eksibelt end de nuværende, 

fi rkantede regler tilsiger. 

Det er nu også svært at forestille sig 

Søren Bald bruge sin tid på at beskære 

roser, læse bøger, spille golf, rejse sydpå 

og passe børnebørn – for nu at fremmane 

nogle af de mest gængse fordomme 

om efterlønnere. Dertil er han alt for engageret 

i samfundet og livet omkring sig. 

Procedure-rytter 

Engagementet i det politiske har han 

altid haft, og andre, der er gamle i gårde 

i partiet, mindes nu og da, hvordan han 

tidligere var frygtet som en ”procedurerytter”, 

der på hovedbestyrelsesmøder 

og landsmøder gang på gang bad om 

ordet ”til forretningsordenen”. Det er en 

karakteristik, han ikke vil nægte var rigtig 

en gang: 

”Det var især i 1970erne, da Hilmar 

Baunsgaard var gruppeformand. Han 

negligerede det indre partidemokrati 

og så partiet som en valg-organisation 

og ikke som en vælger-organisation. Det 

reagerede jeg på, og til sidst gjorde man 

mig til dirigent ved en række landsmøder. 

Så slap man både for en kritiker, og så var 

man sikker på, at reglerne blev fulgt.” 

Udtalelsen er typisk for Søren Bald, 

og selv om årene har mildnet både hans 

fremfærd og syn på mange ting, så kan 

man stadig ikke kalde ham konfl iktsky. 

Den positive side af den egenskab er, at 

man altid ved, hvor man har Søren Bald. 

Han stikker ikke sin mening under stolen 

eller taler med to tunger alt efter, hvem 

han snakker med. 

Har aldrig fortrudt 

Grunden til det livslange engagement i 

Det Radikale Venstre blev lagt en februar 

aften i 1959, hvor han meldte sig ind i Radikal 

Ungdom, efter at have deltaget i et 

politisk møde med bl. a. Thorkild Møller. 

”Det, der tiltalte mig, var, at Det Radikale 

Venstre var et anskuelsesparti 

og ikke et interesseparti. Partiet har et 

samfundssyn, som er båret af nogle 

grundlæggende anskuelser og ikke af 

hensynet til bestemte samfundsgrupper. 

Senere fandt jeg jo så ud af, at det 

var en sandhed med den modifi kation, 

at husmænd og skolelærere havde en 

særlig plads i det radikale hjerte, men 

det var trods alt noget, der var til at forholde 

sig til.” 

Året efter, da han var blevet 19, meldte 

han sig ud af Folkekirken og ind i Det 

Radikale Venstre. Det er nu 47 år siden: 

”Jeg har aldrig fortrudt min indmeldelse. 

Aldrig tvivlet på, om det var det 

rigtige valg, jeg traf. Og mit engagement 

har aldrig ødelagt min nattesøvn”. 

Ateist og NATO-tilhænger 

Søren Bald var på nogle områder ikke en 

typisk radikal: han var – og er – ateist og 

NATO-tilhænger. Om det første siger han: 

”Jeg har simpelthen svært ved at for- 

stå, at der er folk, der kan tro på noget 

uden for vores fælles virkelighed. Men 

jeg respekterer selvfølgelig, at andre har 

det sådan.” 

Det var ikke nemt at være NATO-tilhænger 

i 60erne og 70erne, husker han: 

”Det var bestemt ikke almindeligt i 

radikale kredse den gang, og de, der var 

det, sagde det ikke højt. Men jeg mente, 

at det efter 2. verdenskrig var en stor 

fordel at være med i en militæralliance, 

der ikke gjorde os sårbare overfor truslen 

fra Sovjetunionen. 

Den grundlæggende positive holdning 

har dog ikke forhindret Bald i at se 

nuanceret på konsekvenserne af medlemskabet 

og det danske forsvar i det 

hele taget: således har han på det seneste 

forholdt sig meget kritisk til tankerne 

om, at de danske F16-jagerfl y, når de 

snart skal sendes på pension, skal erstattes 

af nye og meget dyre fl y – efter alt 

at dømme det amerikanske Joint Strike 

Fighter projekt. Han insisterer på at få 

problematikken diskuteret grundigt i 

partiet, inden folketingsgruppen beslutter 

sig, og han mener personligt, at Danmark 

skal sige nej til at købe fl yene. 

Særegen konstruktion 

I de øvrige partier er partiformanden 

enten formand for eller medlem af folketingsgruppen, 

men hos De Radikale har 

posten altid været adskilt. Det er tydeligt 

nedfældet i vedtægterne, at landsformanden 

ikke må være medlem af Folketinget 

– ja vedkommende må endog 

ikke være folketingskandidat. 

Der er altså ikke tale om – som nogen 

tror – at Søren Bald er organisatorisk formand, 

mens Marianne Jelved er politisk 

leder. Søren Bald er formand – såvel organisatorisk 

som politisk – for hele partiet, 

mens Marianne Jelved er formand 

for folketingsgruppen. 

Denne dobbeltkonstruktion skal sikre 

partimedlemmerne en selvstændig røst 

i forhold til folketingsgruppen, fordi 

landsformanden så at sige er hævet 

over hverdagens politiske og taktiske

lytteposter... 

overvejelser på Christiansborg, og kan 

repræsentere de mere grundlæggende, 

langsigtede holdninger. 

Det er en konstruktion, Søren Bald er 

glad for, og som han mener har så mange 

fordele, at han også ville fastholde 

den, hvis han skulle ”opfi nde partiet” og 

skrive et sæt helt nye vedtægter. 

Vil gerne være chef 

”Jeg har altid gerne villet være chef,” lyder 

en af Søren Balds begrundelser for at 

stille op som formand. Chef var han også 

i 19 år som forstander på Krogerup Højskole 

i perioden 1982 til 2001 (”det blev 

til 7001 døgn – fi re dage mere end Estrup 

regerede”), og chef var han også i fi re år 

for Højskoleforeningens bestyrelse. 

Om det er lysten eller trangen til at 

bestemme, som har betydet, at Søren 

Bald er blevet skilt tre gange, skal være 

usagt, men lysten til parforholdets lyksaligheder 

er ikke blevet svækket med 

årene: Søren Bald er gift for fj erde gang 

og har sammen med hustruen slået sig 

ned i det centrale København – tæt på 

Christiansborg og Nørreport Station, 

så han både kan følge det politiske og 

hurtigt tage toget op til sommerhuset i 

Nordsjælland. De to virker så afgjort som 

et godt par, selv om Bald ikke lægger 

skjul på, at hustruen nu og da synes, at 

formandsjobbet tager for meget af hans 

tid. Men det er nødvendigt, hvis man vil 

være en ordentlig formand, mener han: 

Meget ’pølsesnak’ 

”En del af jobbet består i at snakke med 

en masse mennesker – og ikke altid bare 

snakke politik og dagsordner. Tværti- 

mod er det vigtigt med det, vi på Krogerup 

kaldte ’pølsesnak’ – og det er 

absolut ment positivt: det er et åbenlyst 

lederansvar at være opmærksom på, 

hvordan folk har det, og hvordan de oplever 

tingene. At small-talke.” 

Men også de mere formelle dele af 

formandsjobbet tager tid. Så meget, at 

der næsten er tale om et fuldtidsjob. 

”Noget af det kunne jeg godt skære 

væk, f.eks. at deltage i et weekendseminar 

for folketingskandidater, men så 

ville jeg ikke føle, at jeg var en lige så 

god formand. Jeg deltager også i fl ere 

af folketingsgruppens møder, end mine 

forgængere har gjort.” 

Derimod er der ikke nær så meget 

’personfnidder’, som man måske kunne 

frygte i et job, hvor man er i kontakt 

med mange aktive, engagerede mennesker, 

der har meninger om alt mellem 

himmel og jord, og hvor der ikke kan 

undgå også at være personlige spændinger 

rundt omkring: 

”Andelen af brokkere er trods alt lavere 

hos De Radikale end andre steder,” 

lyder dommen fra Bald. 

Et fuldtidsjob 

Lønnen svarer dog langt fra til arbejdsindsatsen, 

og det er et problem, erken- 

der Søren Bald, for det betyder, at ikke 

alle vil have økonomisk mulighed for at 

lade sig vælge til posten. Han er derfor 

heller ikke afvisende over for tanken om, 

at jobbet som landsformand skal honoreres 

langt bedre, når han en gang bliver 

afl øst på posten. 

Hvornår det sker, ved han ikke – kun 

siger han med et smil, at han har lovet 

ikke at slå den hidtidige rekord på 24 

år: 

”Jeg prøver at lytte meget til de meldinger, 

jeg får fra mennesker, jeg har 

tillid til. Hvis disse ’lytteposter’ rundt 

omkring i landet pludselig begyndte 

at spørge meget, om jeg har tænkt på, 

hvem der skal være min efterfølger, så er 

det tid til eftertanke. Hvis jeg føler, at jeg 

ikke længere kan leve op til RU´ernes slogan 

fra formandsvalget i 2001, så siger 

jeg stop.” 

FOTO : N I NA LEMV I G H - MÜLLER 

13

HAR FOLKETINGSGRUPPEN fuldstændig mistet 

det store overblik. Kan I slet ikke forstå, at 

I - ved at forsvare Asmaas ret til at promovere 

sin religion - blåstempler alle andre religioners 

ret til at kræve de mest bizarre hensyn. Her har 

I muligheden for at få sat en stopper for alle 

religiøse forskruetheder på én gang – ved at 

gå imod Asmaa, ved at gå imod Søren Krarup 

og hans kristendom, ved at gå imod alle de religiøse 

mærkværdigheder vi dagligt møder. Så 

kom dog i gang! 

Tage Bonde Hansen 

Odense SØ 

14 

Kom dog i gang 

Radikal frihed 

DET ER FORFRISKENDE AT LÆSE, at Ny Alliance 

vil arbejde for at få Dansk Folkeparti hægtet 

af den borgerlige alliance. Lykke til! 

Men som medlem af Det Radikale Venstre 

støtter jeg jo Elsebeth Gerner Nielsen i kampen 

for Lokes såvel som Frejas ret til at bære 

hovedtørklæde. 

Jeg er da heller ikke i tvivl om, at imamer har 

præcis den samme ytringsfrihed som alle andre. 

Jeg forstår, at Naser Khader bærer rundt på 

nogle dybt ubehagelige oplevelser fra sin barndoms 

land og kan føle sig forpligtet derpå. 

Vi andre må besinde os på vort eget grundlag 

– i mit tilfælde mit ophavs kamp for et frit 

Danmark – og agere ud fra dét. 

PS: Det er forår og Jelved! 

Elsebeth Nilsson 

Fakse 

I fuldt slør 

AT VORES PARTI ØNSKER at fremstå som 

DF´s absolutte modpol, fortjener kun ros. Men 

hvorfor lukke for dømmekraften og lade Elsebeth 

Gerner Nielsen fremtræde i fuldt slør! Om 

vi vil eller ej, er det muslimske slør (kort, langt 

eller dækkende) både et symbol på et (normalt) 

religiøst tilhørsforhold, ganske som det 

kristne kors, den jødiske kalot, sikhernes turban 

m.fl., og et symbol på hvinende totalitær 

undertrykkelse af det kvindelige køn. Iran og 

Saudi Arabien er blandt de fornemste repræsentanter 

for sidstnævnte islamistiske vanvidsideologi. 

Og derfor fremstår Elsebeth Gerner 

Nielsen ikke bare religiøst tolerant i al almindelighed, 

men så sandelig også tolerant overfor 

den modbydelige islamisme. 

Søren Peter Kongsted 

næstformand for de radikale i Egedal 

R A D I K A L D E BAT 

De økologiske ulemper 

DET ER MEGET BETÆNKELIGT, at man 

opfordrer til økologisk produktion, når det 

simpelthen ikke kan betale produktionsudgifterne, 

langt mindre en fortjeneste. 

MF Ole Glahn opstiller i Radikal Politik nr. 

5 fordelene ved økologisk produktion. Han 

glemmer ulemperne: I planteproduktion 

kan man ikke redde en afgrøde, hvis der 

kommer angreb af sygdomme og skadedyr, 

altså et stort spild af ressourcer i en tabt 

afgrøde. Hvis der er ubalance i næringsstofferne 

i jorden, kan den ikke oprettes, 

da man kun må benytte organisk gødning. 

Økologisk produktion kræver meget fysisk 

arbejde til bl.a. ukrudtsbekæmpelse. Hvor 

finder man arbejdskraft til det? Megen 

økologisk produktion er ikke økonomisk 

bæredygtig. Den foregår kun, så længe 

Seriøsitet, tak! 

RADIKAL POLITIK ER NORMALT præget 

af omtanke og seriøsitet, og har altid 

aftvunget en vis respekt blandt vore politiske 

modstandere, selv om de i sagens 

natur gør meget for at skjule det. Det har 

derfor været en fornøjelse at være politisk 

aktiv for Det Radikale Venstre, også fordi 

vores politiske leder Marianne Jelved har 

været så klar i sine velbegrundede holdninger, 

selv om det ofte bragte partiet på 

enebane. Det er en helt anden politisk 

fremtræden der gør sig gældende, når et 

radikalt folketingsmedlem i den politiske 

ideologiske personer arbejder underbetalte, 

eller folk med stor formue eller anden 

indkomst driver økologisk produktion for 

at forbedre det personlige image. I forhold 

til de krav man stiller til økologisk produktion 

her i landet, er prisen på økologiske 

varer alt for lav. Og sætter man prisen på 

økologiske varer op, så producenten kan 

overleve, vil forbrugerne sandsynligvis 

ikke betale. I virkeligheden er problemet 

det samme i konventionelt landbrug. Producenter 

bliver konstant presset på prisen, 

så de må rationalisere ud over alle grænser 

for at overleve. Det giver stor risiko for 

dårlig dyrevelfærd – for ikke at snakke om 

menneskenes velfærd. 

Hans Pors Simonsen 

Otterup 

debat provokere ved at optræde med et 

tørklæde, som er et klart islamisk religiøst/ 

politisk signal. 

Som mangeårig radikal skærer det en i 

hjertet at se sit parti nærme sig det politiske 

overdrev, hvor ærlighed og seriøsitet 

betragtes som generende klodser om 

benene, og målet helliger midlerne, et 

overdrev, hvor Det Radikale Venstre under 

ingen omstændigheder hører hjemme. 

Kom venligst tilbage på sporet. 

Johan M. Jensen 

tidl. folketingskandidat, Vejle

R A D I K A L D E BAT Bland dig... 

Den virkelige 

virkelighed 

INDTIL VIDERE ER DET GÅET GODT med at støtte de lidt 

akademiske udsagn om ultimative mål, som er grundlæggende 

for den radikale politik. Selvfølgelig er målene 

ultimative, det må de jo være, for det er dér, hele det radikale 

idealsamfund ligger, og sådan bør virkeligheden 

se ud. Den virkelige virkelighed ser blot ikke sådan ud. 

Virkeligheden er den, at hvis man vil nærme sig sine politiske 

mål, må det ske i dialog og samarbejde med andre 

partier, og så kan man ikke kræve ultimativt. Hverken omkring 

personer eller politik, og hverken i opgangstider eller 

nedgangstider. 

Blokpolitik er ikke af det gode, og det radikale dilemma 

er her, at den politiske magt og indflydelse kun nås gennem 

en blok, som kun tænker på det politiske flertal. Med 

til dilemmaet hører, at der mangler klarere og mere éntydig 

tale om, hvad det er vi vil, og hvordan vi vil det. 

Bent Nordheim 

Vejle 

Hvad hulen 

sker der? 

HVORFOR SKAL JEG LÆSE om de største nyheder i mit 

parti gennem BT? Hvor er de blogs og samtalefaciliteter, der 

skal sikre, at vi faktisk kommunikerer i det her parti? Hvor 

skal jeg gå hen og få indsigt i – nej nærmere: hvor skal jeg 

gå hen og rent faktisk deltage i det her partis arbejde? 

Hvis vi ikke snart får lavet en ordentlig partistruktur, 

hvor der faktisk bliver kommunikeret mellem top og 

bund, så er vi ikke andet end et gammeldags parti ligesom 

DF. I min tolkning er DF et gammeldags parti, fordi 

det er topstyret, men et moderne parti, fordi DF tilbyder 

folk, der grundlæggende ikke gider deltage, en mulighed 

for at spille deres dumhed helt ud. Det Radikale Venstre 

skal tilbyde noget andet. Vi er et parti af kloge mennesker, 

veluddannede og med en grundindstilling til verden 

om, at vi vil deltage og at vi ikke piver over modgang. 

Martin Ludvigsen 

Århus 

Solid opbakning 

– også fra Thy 

DANNELSEN AF PARTIET Ny Alliance har givet både dette 

parti og Det Radikale Venstre en del bevågenhed i medierne. 

I Thy er situationen den, at Det Radikale Venstre har 

fået to nye medlemmer, mens vi har måttet sige farvel til 

eet menigt medlem. De mange medlemmer, som Ny Alliance 

har fået, kommer altså ikke fra de radikale i Thy. 

Det Radikale Venstre skal fastholde sin klare midterpolitik 

og på den måde bidrage til at skabe et nyt flertal i 

Folketinget. Vi mener, at midterpolitikken bedst kan fastholdes 

med Marianne Jelved som partiets leder. Derfor 

er vi glade for, at den radikale hovedbestyrelse 12. maj 

gav sin solide opbakning til Marianne Jelved. 

Gustav Sieg Sørensen 

formand, Det Radikale Venstre i Thy 

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik 

og på partiets hjemmeside. 

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til 

redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, 

Christiansborg, 1240 København K. 

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. 

Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens 

bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op til 400 ord. Og husk 

at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine 

indlæg. 

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til 

nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores 

hjemme-side, log dig på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for 

at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne – har svaret på nogle af 

indlæggene. 

Tivoli-tårnet 

I RADIKAL DEBAT NR. 5 siger min i øvrigt så udmærkede partifælle 

Klaus Bondam, at man ikke kan tillade sig at være imod nye 

højhuse i København, med mindre man mener, at de allerede 

eksisterende højhuse skal jævnes med jorden. 

Det er dog en løjerlig ting at sige. 

Jeg ser da gerne en række af de eksisterende højhuse jævnet 

med jorden, men jeg ved også, at det ikke kan lade sig gøre. 

Fordi der er bundet så mange penge i højhusene, at det er håbløst 

at rive dem ned. Netop derfor går jeg imod, at man bygger 

endnu flere højhuse – især hvis de er ødelæggende for deres 

omgivelser. Det gælder i særdeleshed det planlagte tårn i Tivoli. 

På de billeder, der er vist for offentligheden, ser huset ganske 

vist elegant ud, men det er fup og svindel. I modsætning til Rådhustårnet 

laves højhuset ikke for at være smukt, men for at give 

indtægter. 

Sven Skovmand 

Stenvad, Djursland 

Fattigdom i Danmark 

ULIGHEDEN ER VOKSET I DANMARK. 197.000 fattige danskere i 

2004. 60.000 danske børn, der lever i fattigdom i Danmark. I perioden 

fra 2001 til 2004 steg antallet af fattige børn med mellem 

12 og 14.000 opgjort efter OECD’s definition af en fattigdomsgrænse. 

20.000 flere blev fattige fra 2003 til 2004. 

Inden finansministeren går ud og køber hele verden, er der 

nogen der burde få ham til at rette blikket mod Danmark og 

stille ham spørgsmålet: Kan vi leve med det? 

Der skal sættes ind over for fattigdom, uanset hvor i verden 

vi møder den. Også i Danmark. Fattigdom udstøder mennesker 

fra deltagelse i samfundet på samme vilkår, som andre tager 

for givet. Det er nødvendigt at der bliver sat en nedre social og 

økonomisk grænse for menneskers livsvilkår, inden opdeling af 

befolkningen i en A-gruppe og C-gruppe bliver vedvarende og 

accepteret som en normaltilstand. Det vil udstille den sociale og 

økonomiske udstødelse af en social underklasse på en måde, 

hvor danske vælgere vil få svært ved at se sig selv i spejlet. 

Carsten Hallqvist Jensen 

Struer 

15

16 

S T E E N B E R G S K L U M M E 

Til angreb! 

Af Andreas Steenberg 

Landsformand for Radikal Ungdom 

RADIKAL UNGDOM STØTTER stadig 

DRV. Vi mener partiet har den allerbedste 

politik. Der er brug for velfærdsreformer. 

Vi skal have den off entlige sektor til 

at lave velfærd og ikke papirer til Anders 

Fogh og Bertel Haarder. Folkeskolen skal 

udvikles, og der skal investeres mere i 

grøn teknologi. Og vi skal have en anden 

udlændingepolitik. Politikken har 

aldrig været et problem, og det er bemærkelsesværdigt, 

at intet i denne krise 

handler om politisk uenighed. 

Der skal tænkes kreativt, så fl ere ressourcer 

bruges ude i de yderste kommunale led 

– ikke mindst hos børnene. 

Mange i RU har følt, at de det seneste 

år skulle forsvare at være radikal. Og nu 

er der kommet et nyt parti i protest mod 

Det Radikale Venstre. Det gør, at vi er 

kommet helt i defensiven, og meldingen 

fra vores hovedbestyrelsesmøde er, at 

der skal ske noget. Strategien og det nye 

parti står i vejen for vores muligheder 

for at få politikken ud. Det er for billigt 

at skyde skylden på medier og Peter Mogensen. 

Nu er det op til os at vise rettidig 

omhu og få lavet ændringer, der kan 

bringe os i off ensiven. Til angreb! 

Radikal Ungdom er præget af frustration 

og ærgerlighed over, at vores 

På forslag fra den radikale vælgerforening 

i Århus går man snart i 

gang med at afdække alle unødvendige 

opgaver og overadministration 

DE RADIKALE I ÅRHUS lader det ikke 

bare blive ved de gode ideer og hensigtserklæringer, 

der ligger i den radikale 

tillidsreform. De er straks gået til byrådet 

med krav om handling her og nu – og før 

bureaukratiet helt har undergravet den 

basale borgerservice. 

Forslaget fra Det Radikale Venstre går 

ud på, at der inden for både børn/unge- 

og ældeområdet udarbejdes en oversigt 

over opgaver, som kan afvikles eller 

alternativt reduceres i det yderste led. De 

to magistrater skal udarbejde et prioriteringskatalog 

over opgaver, der kan skæres 

væk med det klare sigte, at medarbejderne 

i det udførende led på de to områder 

har mulighed for at øge den tid de har til 

den direkte kontakt med børn og ældre. 

”Vi håber, at en kulegravning af de ad- 

rigtige politik og løsninger for Danmark 

bliver til ligegyldigheder pga. Naser 

Khaders og mediernes angreb. Men 

Khaders exit skal bruges til at tænke sig 

om og komme frem med noget nyt, der 

kan sætte en politisk radikal dagsorden. 

Uenigheden i folketingsgruppen det 

seneste år er væk. Derfor må vi se det 

som en mulighed, der kan bruges til at 

skabe noget nyt og fremadrettet. 

Radikal Ungdom er klar! 

Århus tager fat 

i bureaukratiet 

ministrative opgaver kan frembringe nye 

midler og mere tid, der kan forbedre den 

trængte service. På grund af regeringens 

økonomiske stand-by politik og kommunens 

dårlige økonomi, er vi tvunget til 

at tænke kreativt for at få servicen til at 

hænge sammen,” forklarer Sander Jensen, 

nyvalgt formand for Århus Radikale 

Vælgerforening. 

”Mange af vores medarbejdere efterlyser 

mere tid til kerneydelserne. Vi tror, at 

vi kan få en langt bedre udnyttelse af de 

menneskelige ressourcer, hvis vi tør se på 

det stigende krav til dokumentation og 

administration, der kvæler arbejdsglæden 

og tager værdifuld tid. En kulegravning, 

som den vi foreslår, kan bringe nye 

midler frem, og ikke mindst mere tid, 

der kan forberede servicen,” siger Peter 

Thyssen, radikal rådmand med ansvar for 

børne- og ungeområdet. 

Det radikale forslag er blevet modtaget 

positivt af de andre partier – lige 

bortset fra SF, der mener prioriteringskataloget 

blot er mere bureaukrati!

L AN D ET R U N D T 

LANDET RUNDT I STORKREDSE 

Landet Rundt medtager kun arrangementer 

som har almen interesse i en bredere radikal 

kreds. Vedr. lokale formøder m.v. henvises 

til de lokale blade og hjemmesider. 

Sidste frist for indlevering af meddelelser 

til Landet Rundt i førstkommende nummer 

af Radikal Politik er mandag den 11. juni kl. 

10.00. Den anførte deadline er stof til Landet 

Rundt og annoncer. Sendes til: Hanne 

Roed, e-mail: hanne_roed@hotmail.com 

DE NÆSTE NUMRE : 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

7 11.06 27.06 

8 13.08 29.08 

9 10.09 26.09 

Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: 

redaktion@radikale.dk 

Grundlovsmøder er markeret med rødt! 

KØBENHAVN 

Kontakt: Rasmus Schulte Pallesen 

Hovedstadens Radikale Venstre 

Ny Kongensgade 18 5tv. , 1557 København V 

tlf. 33 13 03 31, mobil: 23 96 86 31 

GRUNDLOVSMØDE: 

Tirsdag den 5. juni kl. 13.30. Sted: Vartov. Talere: 

Bl.a. MF Anne Grethe Holmsgaard (SF) og Sofi e 

Carsten Nielsen, EP kandidat (RV). Tema: EUs 50 

års fødselsdag. 

KØBENHAVNS OMEGN 

Formand: Martin Bertelsen 

Gærdesangevej 5, 2630 Taastrup 

tlf. 43 73 65 99 / 40 27 65 99 

e-mail: drv@tuja.dk 

HVIDOVRE: GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 10.30. Sted: Ved Rebæk sø 

i Hvidovre. Vi mødes nede ved søen på vestsiden. 

Der er indg. fra Rebæk Søpark, Immerkær 

eller Kløverprisvej. Taler: Morten Helveg 

Petersen. Orkestret Djangomania sørger for den 

musikalske underholdning. Alle medlemmer 

og venner er velkomne. Tilmelding til brunch: 

soren@byogbolig.com. 

LYNGBY-TAARBÆK, GENTOFTE 

OG GLADSAXE: GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 13.00–15.00. Sted: Naturskolen 

i Rådvad. Taler: Folketingskandidat Trine 

Nebel Schou. Medbring din frokost, alle medlemmer 

og venner er velkomne. 

Se www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds 

BORNHOLM 

Formand: Torsten Nielsen 

Hammershusvej 76, Sandvig, 3770 Allinge 

tlf. 86 26 37 50 / 20 20 13 30 

e-mail:2rst1@mail.dk 

NORDSJÆLLAND 

Kontakt: Næstformand Torben Tallerup 

Ellehaven 54, 2950 Vedbæk 

tlf. 45 66 08 10, tallerup@ofi r.dk 

RUDERSDAL: GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 11–14. Sted: Birkerød Gl. 

Præstegård, Stationsvej 32 i Birkerød, (indg. også 

v. Birkerød Kirke). Taler: Kredsens MF Margrethe 

Vestager. Vi spiser medbragt mad i det grønne. 

Underholdning med orienteringsløb for børn og 

voksne. I tilfælde af megen regn fl yttes arrangementet 

til Galleriet i Mantziusgården, Johan 

Mantzius vej, Birkerød 

EGEDAL: GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 15–18 på Christian og 

Karin Friis Bachs gård, Svinemosevej 7, Søsum. 

Tag hele familien med til taler, hyggeligt samvær, 

leg og dyr. For samkørsel: Kontakt Søren Lester 

på 44 99 63 44 eller email: soren@lester.nu. 

FURESØ: DEBATMØDE OM DEN NYE 

KVALITETSREFORM/TILLIDSREFORM 

Tirsdag den 19. juni. Se annonce næste side. 

SJÆLLAND 

Storkredsredaktør: Bjarne Sommer 

Den lille Gade 13, 2680 Solrød Strand 

tlf. 56 14 15 40, e-mail: ete@sol.dk 

GULDBORGSUND OG LOLLAND: 

GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 12.45. Sted: Sydstenen i 

Gedser. Taler: MF Simon Emil Ammitzbøll. 

VORDINGBORG: GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 14.00. Sted: Rødkilde 

Højskole, Møn. Taler: Preben Brandt, dr.med., 

formand for Rådet for Socialt Udsatte 

(www.udsatte.dk). 

FYN 

Kontaktperson: Jesper Olesen 

Agnetevej 26, 5000 Odense C 

tlf. 65 91 10 71, e-mail: j.ole@webspeed.dk 

ODENSE: GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 15–18. Sted: Kongens Have, 

Odense. Forfatter og journalist George Metz 

taler om ’Grundloven og pressen’. Derudover 

taler Niels Helveg Petersen og rådmand Erik 

Simonsen. 

MIDDELFART GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 14. Sted: Grimmermosehuset 

i Middelfart. Talere: Niels Helveg Petersen 

og Zenia Stampe Mortensen. 

FYNS RV: INTERNT MØDE FOR MEDLEMMER 

OG FOLKETINGSKANDIDATER PÅ FYN 

Onsdag den 13. juni kl. 19.00. Sted: DRV, Pantheonsgade 

4, 2., Odense C. Martin Lidegaard 

drøfter den radikale Energiplan 2050, som er 

vores bud på en fremtidig energistrategi for 

Danmark. 

FAABORG-MIDTFYN RV: 

HAVEMØDE MED NIELS HELVEG PETERSEN 

Lørdag den 16. juni kl. 14. Sted: Jørgen og Lone, 

Krusemyntevænget 14, 5772 Kværndrup. Debat 

om aktuelle politiske emner. Jørgen og Lone er 

værter ved en kop kaff e. Alle er velkomne. 

SYDJYLLAND 

Kontakt (øst): Per Kleis Bønnelycke 

Møllegården 21, 6340 Kruså, 

tlf. 74 67 67 67, e-mail: kleis@mail.dk 

Kontakt (vest): Thomas Bjørndal 

Frihedsvej 21A, 6700 Esbjerg, tlf. 75 13 53 86 

e-mail: bjoerndal@tiscali.dk 

VEJLE: DEBATMØDE OM AKTUEL POLITIK 

Onsdag den 30. maj kl. 19. Sted: Vingsted Mølle, 

Vingstedvej 58, Bredsten. Deltagere: Bente Dahl, 

og Elsebeth Gerner Nielsen. 

Se www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds. 

ØSTJYLLAND 

Kontaktperson: Ejner Hviid Jensen 

Sjællandsgade 116 st , 8000 Århus C, 

tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk 

ÅRHUS: GRUNDLOVSMØDE 

Tirsdag den 5. juni kl. 19.30-21.30. Sted: Lynfabrikken, 

Vestergade 49b, 8000 Århus C. Taler: 

Elisabeth Arnold (MF) og Morten Østergaard 

(MF). Aftenen har et receptionsagtigt præg, 

så gå selv i dialog med Elisabeth Arnold og 

Morten Østergård, folketingskandidater Morten 

Skovsted, Zenia Stampe, Marianne Saxtoft og 

byrådsmedlemmerne Peter Thyssen og Rabih 

Azad-Ahmad, samt bestyrelsen for Århus RV. 

DRV vil være vært for et glas vin, øl, vand og lidt 

at spise. 

Se www.radikaleaarhus.dk 

VESTJYLLAND 

Kontakt: Lene Rix Flarup 

Sønder Allé 9, 8800 Viborg, tlf. 86 67 69 53 

e-mail: lenefl arup@adslhome.dk 

SKIVE: Se www.skiveradikale.dk 

VIBORG: Se www.viborgradikale.dk 

NORDJYLLAND 

Kontakt: Jørgen Harder, Elverhøj 34, 9400 

Nørresundby, tlf. 98 17 31 76 

e-mail: jharder@stofanet.dk 

GRUNDLOVSSTÆVNE PÅ HOHØJ 

Tirsdag 5. juni kl. 14. Sted: Hohøj, Hohøjvej, Mariager. 

Taler: Ole Albæk og Elisabeth Arnold (MF) 

Se www.radikale.dk/nordjylland > Kalender. 

Fortsættes på de følgende sider.... 

17

R EG I O N E R 

REGION MIDTJYLLAND: ÅRSMØDER 

Lørdag den 2. juni kl. 10 i Medborgerhuset, Søvej 

3, Silkeborg. Kl. 10: Møder i delegeretforsamlingerne 

i de 2 storkredse. Kl. 12: Frokost for alle. Kl. 

13: Møde i Region Midts delegeretforsamling. Kl. 

16: Marianne Jelved taler om radikal politik. Kl. 

18.30: Fælles sejltur med ”Mågen” fra Silkeborg 

Havn, middag mm. 

Til møderne har alle medlemmer af kommuneforeningerne 

adgang, men kun de delegerede 

har stemmeret. 

Af hensyn til bestilling af mad i Medborgerhuset 

og på båden er det nødvendigt med tilmelding 

til mødet. Deltagelse i arrangementet er gratis. 

Tilmeldning på følgende adresser: Erika Lorentsen, 

erikal@ofir.dk, tlf. 97 12 16 90, Ejner Hviid 

Jensen, ejh@mail.stofanet.dk, tlf. 86 12 56 18, 

Olav Povlsgaard, olav.p@privat.dk, tlf. 86 94 41 70 

REGION SYDDANMARK: 

STIFTENDE REGIONSFORSAMLING 

Tirsdag den 12. juni kl. 19. Sted: Regionsrådssalen, 

Damhaven 12, Vejle. Alle radikale medlemmer 

i regionen er velkomne. Delegerede valgt i 

kommuneforeningerne har stemmeret. 

Efter regionsforsamlingen vil Jens Elkjær fra 

sundhedssekretariatet orientere om planlægningen 

af akutområdet, præhospitalsindsatsen mm. 

Yderl. oplysn. kan fås hos Thorkild Maarbjerg, 

tlf. 66 13 84 87 eller Dorit Myltoft, tlf. 65 30 10 88 

REGION SJÆLLAND: DELEGERETMØDE 

Søndag den 10. juni kl. 13.00. Sted: Hotel Vinhuset, 

Sankt Peders Kirkeplads 4 i Næstved. Dagsorden 

i henhold til vedtægterne. På mødet skal 

bl.a. vælges EU-kanditat, medlemmer til Hovedbestyrelsen 

samt medlemmer til partiets sektorpolitiske 

udvalg. Martin Lidegaard indleder den 

politiske debat. Alle medlemmer har møde- og 

taleret, men kun de delegerede har stemmeret. 

DEBATAFTEN OM 

DEN NYE TILLIDSREFORM 

Furesø Radikale Venstre er initiativger til en 

spændende debataften om den nye kvalitetsreform/tillidsreform. 

Det foregår den 19. juni 

kl. 19.00–21.30 på Ellegården, 

Stavnsholtvej 168 i Farum 

I DEBATTEN DELTAGER: 

• MARGRETHE VESTAGER, MF (RV) 

• SOPHIE LØHDE, medlem af Regionsråd 

Hovedstaden og byrådsmedlem i Rudersdal 

og folketingskandidat i Egedalkredsen (V) 

• NICK HÆKKERUP, borgmester i Hillerød 

og folketingskandidat i Egedal-kredsen (S) 

• CHRISTIAN FRIIS BACH, folketingskandidat 

i Egedalkredsen (RV) – ordstyrer. 

Vi opfordrer alle medlemmer til at møde frem. 

LANDS- 

MØDET 

Radikale • Nyborg Strand 

15.–16. september 2007 

PROCEDURE FOR RESOLUTIONER 

Resolutionsforslag må max. indeholde 

150 ord excl. overskrift. 

Eventuel begrundelse for et forslag 

max. 200 ord. Disse krav er 

ufravigelige. 

Resolutionsforslag sendes til 

radikale@radikale.dk – sekretariatet 

vil bekræfte modtagelsen 

hurtigt. 

1. Torsdag den 16. august kl. 9.00 

Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag 

med min. 7 og max. 20 stillere. 

2. Mandag den 20. august 

Der afholdes møde i det af Hovedbestyrelsen 

valgte resolutionsudvalg. Der 

udarbejdes indstillinger til resolutionsforslagene. 

3. Onsdag den 22. august eftermiddag 

Resolutionsforslag med resolutionsudvalgets 

indstillinger sendes til Hovedbestyrelsen 

og lægges på nettet. 

4. Lørdag den 25. august 

– HB-møde på Nyborg Strand 

Hovedbestyrelsen har en generel debat 

om resolutionsforslagene. Hovedbestyrelsen 

kan som kompetent forsamling 

vedtage ændringsforslag til såvel de 

oprindeligt indsendte resolutioner som 

resolutionsudvalgets indstillinger. 

Enkeltmedlemmer i Hovedbestyrelsen 

er omfattet af de samme regler som 

medlemmerne af landsforbundet – dvs. 

de kan med min. 7 og max. 20 stillere 

fremsætte ændringsforslag, som derpå 

indgår på linje med ændringsforslag indsendt 

af medlemmerne (se punkt 6). 

Umiddelbart efter hovedbestyrelsesmødet 

afholdes der møde i resolutionsudvalget. 

5. Tirsdag den 28. august 

Resolutionsforslag med Hovedbestyrelsens 

indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne. 

Hvis der i resolutionsudvalget har været 

uenighed om en indstilling, eller hvis 

resolutionsudvalget som helhed er uenig 

i Hovedbestyrelsens indstilling medsendes 

samtlige indstillinger og begrundelser. 

Det er denne materialesamling, som 

landsmødedeltagerne skal tage med og 

bruge under landsmødet, idet ændringsforslag 

optrykkes i et særligt bilag. 

6. Mandag den 3. sept. kl. 9.00 

Frist for indsendelse af ændringsforslag støttet 

af min. 7 og max. 20 stillere. Desuden 

frist for opretholdelse af indsendte resolutionsforslag, 

der af Hovedbestyrelsen er indstillet 

til godkendelse i revideret form. 

7. Mandag den 3. september 

Resolutionsudvalgsmøde, hvor der udarbejdes 

indstillinger til rettidigt indsendte 

ændringsforslag. 

8. Tirsdag den 4. september 

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets 

indstillinger lægges på nettet. Efter 

denne dato kan der ikke lægges nyt på 

nettet eller rettes i det, der er lagt på. Ændringsforslagene 

udsendes ikke til landsmødedeltagerne. 

9. Lørdag den 15. sept. kl. 10.00 

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets 

indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen 

til landsmødedeltagerne ved 

ankomsten. 

10. Lørdag den 15. september 

Indtil kl. 12.30 kan der af 25 delegerede eller 

resolutionsudvalget fremsættes resolutionsforslag 

om et helt aktuelt og vigtigt emne. 

Indtil kl. 15.00 kan der af 25 delegerede 

eller resolutionsudvalget stilles ændringsforslag 

til sådanne aktualitetsresolutioner. 

11. Lørdag den 15. sept. eftermid. 

Landsmødet vælger et redaktionsudvalg. 

Udvalget behandler eventuelle forslag til 

resolutioner begrundet i vigtighed og aktualitet 

og eventuelt stillede ændringsforslag 

hertil. Enkelte resolutioner – herunder 

aktuelle – kan vedtages på landsmødets 

første dag. 

12. Søndag den 16. sept. morgen 

Eventuelle ændringsforslag til alle typer af 

resolutioner med redaktionsudvalgets indstillinger 

ligger omdelt til deltagerne ved 

mødets begyndelse. 

FULDMAGT 

Stillere af resolutionsforslag, der ikke selv deltager 

i landsmødet, kan give fuldmagt til en 

landsmødedelegeret til at trække hhv. opretholde 

et resolutionsforslag på landsmødet. 

(NB: Hovedbestyrelsen har den 12. maj 2007 

besluttet, at hvert af de sektorpolitiske udvalg 

– hvis de kun fremsætter ét forslag – kan anvende 

op til 250 ord i resolutionsteksten.)

LØRDAG D. 15. SEPTEMBER 

Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD 

02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, 

c. Formand for stemmetællerudvalget 

03 Vedtagelse af landsmødeprocedure 

Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALD 

Kl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand 

MARIANNE JELVED 

Kl. 11.10 06 Politisk forhandling om beretningerne 

Kl. 12.30 Frokost 

Kl. 13.45 07 Fremlæggelse af resolutionsforslag 

Kl. 14.00 08 Politisk forhandling om beretningerne og resolu- 

tionsforslagene 

Kl. 15.30 09 Afslutning på forhandlingerne 

Kl. 15.50 10 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af 

redaktionsudvalg til behandling af resolutionsforslag 

Kl. 16.00 11 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag 

og debat om disse 

Kl. 16.30 12 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45 

Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00. 

SØNDAG D. 16. SEPTEMBER 

Kl. 09.00 13 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, 

c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfor- 

trædere, d. Revisionsselskab 

Kl. 09.20 14 Organisationsberetning ved sekretariatsleder 

JESPER GRONENBERG 

Kl. 09.30 15 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand 

ANDREAS STEENBERG 

Kl. 09.40 16 Forhandling om beretningerne fra pkt. 14 og 15 

Kl. 09.50 17 Godkendelse af regnskab for 2006 

Kl. 10.00 18 Fastsættelse af kontingent for 2008 og vejledende 

kontingent for 2009 

Kl. 10.10 19 Debat og afstemning om vedtægtsændringsfor- 

slagene 

Kl. 10.20 20 „Sidste nyt“ 

Kl. 10.40 21 Debat om resolutionsforslagene 

Kl. 12.15 Frokost 

Kl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslagene 

Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes 

MØDE FOR NYE DELTAG ERE 

Der vil i år forsøgsvis blive afholdt et møde for nye 

landsmødedeltagere umiddelbart før landsmødet, 

kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses ved ankomsten. 

Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig. 

TILMELDING TIL L ANDSMØDET 

Tilmelding til landsmødet påbegyndes i løbet af juni måned. 

I næste nummer af Radikal Politik vil alle praktiske 

oplysninger og tilmeldingsproceduren blive beskrevet. 

Denne vil adskille sig fra tidligere, idet al tilmelding som 

noget nyt kommer til at foregå direkte til Hotel Nyborg 

Strand. 

Nyt er også, at betaling for deltagelsen opkræves forud 

for landsmødet, så deltagerne undgår de ofte lange og 

lidt kaotiske køer ved indcheckningen. 

FAXEKREDSEN SØGER 

FOLKETINGSKANDIDAT 

Har du mod på at skabe radikal profilering i Stevns 

og Faxe kommuner, er chancen der nu. 

DU VIL INDEN PRÆSENTATION for opstillingsmødet skulle 

gennem et interview hos bestyrelsen. Selvom chancerne for at 

opnå valg til folketinget er små, skal du alligevel kunne overbevise 

os om at vi i givet fald vil være godt repræsenteret af dig. 

Vi lægger ligeledes vægt på, at du vil arbejde på at skabe 

radikal profilering i Faxe og Stevns kommuner i samarbejde 

med de lokale græsrødder. Du behøver ikke nødvendigvis at bo 

i lokalområdet eller have dine rødder her – men så skal du være 

indstillet på at bruge tid på at sætte dig ind i de lokale forhold. 

HENVENDELSE: Tyge Birk, 56 52 90 62, jenle@post11.tele.dk. 

UDVALGENE RUNDT 

Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, der har lyst til at deltage 

i de sektorpolitiske udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne. 

Der er mulighed for at få refunderet rejseudgifter 

efter billigste rejseform (DSB 2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 

150). Tilmelding til møderne sker til formanden, der vil sørge for, 

at dagsordenen bliver tilsendt. 

MØDE I UDENRIGSPOLITISK UDVALG 

Lørdag den 2. juni på Hotel Nyborg Strand 

Vi vil bl.a. drøfte relationerne til Folketingsgruppen og Europaparlamentet 

efter Nasers og Anders’ exit. Desuden vil vi snakke om resolutioner 

til landsmødet og aktiviteter i efteråret, fx Mellemøstenkonference 

og ELDR-kongressen i Berlin i oktober. 

KONTAKT: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02, 

e-mail: parkvej@post8.tele.dk 

MØDE I EU-ARBEJDSGRUPPEN (EUX) 

Lørdag den 23. juni i Århus 

Bl.a. på dagsordenen: Det igangværende arbejde med EU-valgprogram 

og EU visioner 2020; den aktuelle situation efter den radikale 

MEP’ers exit; medlemsundersøgelse vedr. EU-spørgsmål. Alle interesserede 

er velkomne. 

KONTAKT: Tilmelding til Stefan Seidler: mail@stefan-seidler.dk 

MERE DIALOG 

HOVEDBESTYRELSEN EFTERLYSER bedre kommunikation 

og mere dialog. Det har folketingsgruppen omgående 

reageret på ved at etablere et nyt debatforum på: 

www.radikale.dk/net – ”Radikale muligheder i en ny tid”. 

Her kan medlemmer taste sig ind på netværket og hver dag 

komme i dialog med en MF’er. De skiftes til at have dialogvagten, 

hvor de kommenterer idéer og synspunkter fra medlemmerne 

– eller selv kommer med nye indspark i debatten. 

11. juni er sat som udløbsdato på denne specielle platform, 

men ideerne herfra – og fra andre radikale fora – kommer 

til at indgå i folketingsgruppens overvejelser om vejen frem 

mod et kommende folketingsvalg.

Der er en anden vej 

Radikal optimisme 

– trods alt 

Når den første eufori omkring Ny 

Alliance har lagt sig, genoptager 

medierne vel deres kritiske rolle, og 

hulheden af deres påståede politik 

bliver gennemskuet. 

Af Per Svejstrup 

DER HAR VÆRET MEGEN KRITIK af ”Den 

anden vej for Danmark”. Jeg håber ikke, 

kritikken går på det politiske indhold. Hvem 

er det, der seriøst mener, at indholdet af de 

fem punkter ikke udtrykker helt og aldeles 

radikalt hjerteblod? Hvis ikke man kan stå 

inde for disse fem punkter, mener jeg, at 

man endog meget seriøst skal overveje, om 

man er medlem af det rette parti. De udtrykker 

hver for sig og samlet social ansvarlighed, 

udsyn og frihed. 

Hvis kritikken hentyder til, at alle fem 

krav er ultimative, er man altså ikke opmærksom 

på, at de ikke længere er ultimative. 

De er kardinalpunkter, som enhver 

forhandling med andre partier om et 

regeringsgrundlag skal forholde sig til. Vi 

peger på Marianne som statsministerkandidat 

- i praksis forhandlingsleder. Der er 

ikke meget ultimativt over dét. 

Kommunikationen er slået fejl, siges der 

igen og igen. Det er hævet over enhver 

tvivl, at kommunikationen i begyndelsen 

af april sidste år ikke var hensigtsmæssig, 

fordi ”Den anden Vej” ikke var et gennemarbejdet 

projekt. Men er der nogen 

overhovedet, der har forholdt sig til, hvad 

meningsmålingerne siger? 

Ja, pressen taler om en radikal tilbagegang 

og fiasko. Men hvad er fakta? Vi har 

konsekvent ligget omkring 8 % det sidste 

3/4 år. Vi lå på samme niveau gennem 

meget lang tid inden sidste valg. Skulle 

de ca. 8 % også blive valgresultatet, ville 

det være det næstbedste radikale resultat 

siden 1977. Det bedste var ved sidste valg! 

Jeg synes, man glemmer alle de magre år 

i 1980’erne og 1990’erne. Er hukommelsen 

virkelig så kort? Vi havde godt nok mere 

indflydelse dengang, men det er jo altså 

ikke De Radikale, der har sammensat Folketinget 

sådan, at vores stemmer ikke kan 

bruges til at skabe et flertal i dag. 

NÅR DEN FØRSTE EUFORI omkring Ny Alliance 

har lagt sig, genoptager medierne 

vel deres kritiske rolle, og hulheden af deres 

påståede politik bliver gennemskuet. Derved 

bliver gevinsten af radikale stemmer 

for Ny Alliance forhåbentlig begrænset. Al- 

Maskinel magasinpost 

ID 42158 

Afs. Postboks 7777 

7000 Fredericia 

ligevel kan det jo være, at næste valg kun 

giver de radikale 7 mandater som 1980’erne 

med sloganet: ”Det er forår og Niels Helveg”, 

men lige så megen indflydelse som 

dengang. Er det så en succes eller fiasko? 

Med andre ord: Vi skal fastholde optimismen 

og ikke forfalde til mismod og manglende 

tro på egne visioner. Jeg kan ikke 

komme på ret mange bedre bud på politiske 

områder, der er radikalt hjerteblod (ud 

over miljøpolitik) end de, der indgår i ”Den 

anden vej for Danmark”, og intet har indtil 

videre tydet på, at vejen er blind! 

Per Svejstrup er lektor i nationaløkonomi 

på Syddansk Universitet 

og radikal folketingskandidat i 

Sundbyøsterkredsen

RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?