Adam Valeur Hansen - Nordby Skole

nordbyskole.skoleintra.dk

Adam Valeur Hansen - Nordby Skole

Adam Valeur Hansen

1


Bog om lektier og forældrestøtte

Bogen ”Lektier og forældrestøtte” handler om hvordan

forældre kan hjælpe deres barn med lektiearbejdet.

Bogen koster kr. 98,‐ og kan købes på nettet.

Lektier og forældrestøtte, Adam Valeur Hansen.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 2


Her står vi…

Der findes ikke litteratur om lektier og lektiers effekt

udgivet på dansk.

Der er udført meget lidt forskning om lektiers effekt i

DK.

‐ Flemming B. Olsen: Har du lavet dine lektier i dag? (Rapport) . Lektielæsningens betydning for

gymnasieelevers læreprocesser (PhD‐ afhandling, Syddansk Universitet)

Adam Valeur Hansen: Lektier i den danske folkeskole. (Kandidatspeciale Almen Pædagogik, Aarhus Universitet)

Massiv udenlands forskning..som vi kan bruge dele af!

Stor diskussion om lektiers effekt og (bieffekt), specielt

i UK og USA.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

3


Støtte

Der findes ikke EN universel måde at støtte børn i

deres lektiearbejde, ligesom der ikke findes EN

universel undervisningsform.

Men der findes faktorer der har indflydelse på, hvor

meget børnene lærer i skolen og i lektiearbejdet.

Disse faktorer er vigtige at kende, når forældre gerne

vil støtte deres børn i lektiearbejdet.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 4


Er der noget galt?

Helt ny undersøgelse (Dansk Center for

Undervisningsmiljø) viser at ca. 1/3 af de adspurgte

elever (4. ‐ 10. klasse) føler sig ”altid eller tit” stressede

over deres lektier!

Undersøgelsen viser desuden at en del elever savner

udfordringer i lektierne!

Er du med til at STRESSE dit barn i lektiearbejdet?

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 5


Definition af lektier

Hvad er en lektie?

Lektier er skolearbejde, der bliver

stillet af læreren og udført af

eleven (evt. i samarbejde med

forældre eller kammerater) efter

skoletid uden hjælp fra en lærer.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 6


Lektieformer dit barn møder

Træningslektier, hvor eleven træner allerede kendt stof.

Forberedelseslektier, hvor eleven arbejder med viden og

færdigheder der skal bruges i en efterfølgende lektion.

Udbygningslektier, hvor eleven arbejder med kendt stof på

en ny måde.

Integrerede lektier, der involverer flere fagområder, og

hvor eleven fordyber sig og videreudvikler stoffet, for

eksempel stile, projekter: ”Skriv en fagbog om et dyr..”

Færdiggørelseslektier, hvor eleven gør den opgave færdig,

han/hun har arbejdet med i klassen.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 7


Hvem skal undervise?

Undervisningen i den danske folkeskole skal

ifølge folkeskoleloven kapitel 4, § 28

(Folkeskoleloven 2003) varetages af

uddannede lærere…

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 8


Forældresamarbejde ‐ ansvar

Men læreren skal ikke står med hele ansvaret, da

kundskabsformidlingen skal foregå i samarbejde med

barnets forældre:

”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:

forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med

dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres

forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”

(Folkeskoleloven 2003, kapitel 1, § 1)

Det er læreren der er underviser på skolen...

Hvem har så ansvaret for elevens

lektiearbejde? Læreren, forældrene eller

eleven? Er lektier undervisning?

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 9


Loven siger at undervisningen skal

tilpasses den enkelte elev

§18 . Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af

undervisnings‐ og arbejdsformer, metoder,

undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve

op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den

enkelte elevs behov og forudsætninger.

Skal læreren så også DIFFERENTIERE lektierne? JA

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 10


Argumenter for en afskaffelse eller en reduktion

af lektierne

Lektier har en meget lille faglig effekt.

Lektier dyrker ofte en ”gammel” og traditionel

læringskultur…

Lektier giver ikke mening for eleverne, en

følelse af meningsløshed der kan have

negativ indflydelse på den elevens lyst til at gå

i skole.

Lektier giver ofte skænderier i familien.

Skænderiets omdrejningspunkt er forældrenes

og barnets fælles anden: skolen, hvilket kan

have katastrofale følger for barnets lyst til at

gå i skole og lyst til at lære.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 11


Argumenter for en afskaffelse af lektierne

Lektier er ofte rutineprægede og gives kollektivt,

tilpasses ikke den enkelte elev, hvilket ofte medfører at

lektien er for let eller for svær for eleven.

Elever der i forvejen har svært ved tingene i skolen får

sjældent succesoplevelser med lektierne…Børn der føler

de kan noget.. lærer også noget..!

Lektiearbejdet går forud for vigtig afslapning og kan

stresse barnet.

Lektier griber ind i barnets fritid, og kan virke hæmmende

på barnets sociale liv om eftermiddagen og om aftenen.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 12


Hvordan er argumentationen hos forsvarerne af

lektier?

Lektier kan stadfæste kundskaber og træne faglige færdigheder hos

eleven.

Lektier er nødvendige for at nå at lære det, der skal læres, når der er så

få lektioner i skolen, og skolen har fået flere opgaver.

Lektier giver alle elever det samme udgangspunkt ved næste lektions

start.

Lektiegiveren (læreren) får status som streng (og dermed en god) lærer.

En måde at styrke lærerens autoritet på. Stadfæster faget som et seriøst

fag! (Over for både forældre og elever..og måske endda ledelse?) Lektier

kan bruges som straf!

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 13


Hvordan er argumentationen hos

forsvarerne af lektier?

Formålet med lektier er at træne eleven i at planlægge og organisere sin

tid, samt at udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og arbejdsmoral.

Lektier er derfor studieforberedende og ”livsforberedende”.

Lektier giver eleven mulighed for fordybelse og ro, og giver eleven

mulighed for at arbejde under andre omstændigheder (i et anderledes

miljø).

Lektier forsikrer forældrene om, at der laves noget i skolen.

Lektierne kan give forældrene et indblik i dele af det, der foregår i

barnets skoleliv og kan bringe skole og hjem tættere på hinanden.

Forældrene (og læreren) lavede da også lektier - og de lærte da noget.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 14


Hvad siger forskningen om lektiers effekt 1

Metareviews - undersøgelser, der sammenligner store grupper af

elever, der laver lektier i en given periode med elever der ikke gør.

1. Indskolingselever (1. – 3. klasse) har ingen eller meget lille

præstationsstigning i de undersøgelser, der sammenligner store

grupper af elever, der laver lektier i en given periode med dem,

der ikke gør.

Mellemtrinselever (4. – 6. klasse) scorer 1/6 højere, og

udskolingselever, der laver lektier i en given periode, scorer 1/3 højere

i de efterfølgende standardiserede og/eller tilrettelagte tests.

1. Undersøgelserne viser et gennemsnit. Der er således elever

der ikke får et fagligt udbytte ved lektiearbejdet, eller et

direkte negativt udbytte, og der er elever der får et større

udbytte.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 15


Hvad siger forskningen 2

Kriterier, der ikke har indflydelse på dit barns lektielæsning

De amerikanske forskningsundersøgelser viser desuden, at

-der ingen sammenhæng er mellem den tid (antal minutter), elever

bruger på lektier, og elevernes faglige resultater. (Dit barn bliver

altså ikke dobbelt så klog af at lave dobbelt så mange lektier!)

- der ingen sammenhæng er mellem frekvensen af lektier i et

bestemt fag og elevens faglige resultater. (Børn lærer altså ikke

1/3 mere, hvis de får lektier for tre gange om ugen i et bestemt fag

i stedet for to gange!)

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 16


. 4. Amerikansk forskning viser at elever har mest fagligt

Hvad siger forskningen om

lektiers effekt 3

udbytte af lektieopgaver, der indeholder udfordrende

subjektive orienterede problemstillinger indlejrede

i lektieopgaven.

5. Lektier, der indeholder tidligere lært stof (der


ikke er gennemgået i klassen den samme dag, som

lektien bliver stillet), har mere faglig effekt end lektier,

som omhandler fagligt stof, der er gennemgået den

samme dag.

Træningseffekt..

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 17


Hvad siger forskningen 4

6. Forskningen viser, at lektiearbejde indeholder flere

elementer (eleven vænner sig til ydre belønning,

eleven lærer at nedskrive arbejdsopgaver, lærer at tage

ansvar for at opgaverne bliver lavet mm.), der kan

forberede eleven på et fremtidigt studieliv og

arbejdsliv.

7. Udenlandske undersøgelser viser at feedback på

elevens lektier har en væsentlig indflydelse på elevens

udbytte af lektiearbejdet.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 18


Forældrelogik..forældrene

forventer lektier!

Forældre sætter lighedstegn mellem lektier og læring - mange

lektier: meget læring!

Logik: Laver mit barn mange lektier derhjemme er det fordi der

også laves meget på skolen…lektier viser at der er aktivitet i og

omkring faget!

Børnepasningslogik: Det skader da ikke at lave lektier…det er da

bedre at børnene laver lektier om eftermiddagen, end at de ser TV

og spiller playstation…

…så laver de da noget FORNUFTIGT…(når vi jo pga. arbejde jo ikke

er hjemme og dermed ikke kan lave noget andet med dem..)

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

19


Forældrehjælp fakta med inspiration fra

udenlandsk forskning

Hvad siger forskningen?

Børn af forældre der er dygtige til at vise deres barn at de har

realistiske ønsker og forventninger til at barnet skal lykkes med

skolen og skolearbejdet opnår bedre resultater.

Forældreinvolvering har en væsentlig positiv effekt, hvis forældrene

og læreren har et godt samarbejde omkring lektier, læreren er

informativ over for forældrene, og lærerens mål med lektierne er

synlige for forældrene.

Undersøgelser viser, at forældre til yngre børn (indskolingselever) er mere

involveret i elevernes lektiearbejde end forældre til elever på mellemtrinnet og i

overbygningen. Disse studier viser samtidig, at hvis forældrene er vedholdende og

bliver ved med at involvere sig positivt i lektiearbejdet (på mellemtrinnet og i

overbygningen), vil dette generelt set resultere i bedre faglige resultater hos

eleven.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 20


Hvilket miljø muliggør lektielæsningen?

Når der er ro i huset og barnet på ingen måde bliver forstyrret (af TV,

søskende, telefon, eller andre for barnet forstyrrende elementer), når

der er baggrundsstøj i huset eller når barnet lytter til musik? SMS og

chatsider

Når der er koldt eller varmt i rummet?

Når barnet sidder på en hård stol ved et bord, når barnet sidder i

blødere møbler eller når barnet ligger på gulvet?

Når barnet er i bevægelse (i mellem skriveopgaverne eller under

læsetræningen) eller når barnet sidder helt stille.

Når barnet har noget i hånden, som der kan ”fingereres” med (fx en

”nulrebold”).

Hvis du er i tvivl om, hvor dit barn koncentrerer sig bedst, kunne du gå

i dialog med et par af klassens lærere eller SFO‐pædagogerne (hvis dit

barn går i SFO).

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 21


Miljø der muliggør lektielæsning

Et passende sted indeholder også passende materialer!

Helt almindelige arbejdsmaterialer såsom blyanter,

farveblyanter, blyantspidser, viskelæder, lineal, passer,

tape, lim, saks, lommeregner, klips, plastiklommer og

mapper bør være samlet på et sted (fx i en boks), så barnet

ikke skal lede efter det.

PC

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 22


Hvornår..

Hjælp dit barn med kalenderen

Tænk på, at det ikke er en selvfølge, at dit barn kan

koordinere fritid, et eventuelt fritidsarbejde og lektier, og at

mange børn er glade for at få hjælp til det.

Udarbejd evt. et ugeskema med tidspunkter for, hvornår

der skal laves lektier de forskellige ugedage. Har barnet

svært ved at koordinere, hvornår større opgaver skal

påbegyndes, kunne dette med fordel også noteres i

skemaet.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 23


Udgangspunkt: En lektie må reelt set ikke være

sværere en dit barn kan klare den på egen hånd

At barnet skal kunne klare lektien på egen hånd,

betyder, at barnet tidligere skal have stiftet

bekendtskab med (og lært) den metode, der ligger til

grund for opgaven, dvs. at opgaver reelt set ikke må

byde på nye faglige begreber, som barnet ikke kan

forstå.

Generelt: Hvis lektien er alt for svær bør du kontakte

læreren.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 24


Direkte og indirekte støtte

Forældreinvolveringen deles op i Indirekte støtte…:

Spontan støtte, opmuntring og dialog omkring lektierne. Dit

barn træffer selv afgørelser i lektiearbejdet, og hvor du er på

sidelinjen.

..og i direkte støtte: hvor forældrene tager direkte del i

lektiearbejdet (dvs. det er forældrene, der laver elevens lektier

sammen med eleven). Forklarer METODER (stavning og

grammatik, plus – minus..ligninger..)

Undersøgelser på dette felt viser at elevens faglige præstationer øges,

når den spontane støtte og opmuntring øges. Omvendt falder elevens

faglige præstation i takt med mængden af direkte støtte fra

forældrene.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 25


Indirekte forældrestøtte

Det er vigtigt at forældrene forstår at være

anerkendende, og skaber en positiv stemning

omkring lektien og lektiens indhold.

Grundlæggende handler det om kommunikation: at

forældren taler med barnet om de skriftlige opgaver,

opgavens problemstillinger, hvad man kan bruge ”det

barnet træner i lektien til”, hvad man som voksen kan

bruge det til..

Forældrene kan hjælpe barnet med at anskue opgaven

eller stoffet fra nye vinkler, således at barnet får nye

ideer at arbejde videre med.

Indirekte støtte til træningsopgaver: diktat, kigge

regneopgaver igennem..etc.

Lektier må ikke være kilde til konflikt i hjemmet.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk


Synlige mål

Hvis du kender de overordnede mål med det dit barn

arbejder i skolen og med lektierne, har du lettere ved

at hjælpe dit barn indirekte.

Omvendt, hvis du ikke har en anelse om hvad der

foregår i de forskellige fag, har du svært ved at få en

kvalificeret dialog i gang.

Årsplaner, månedsplaner, ugeplaner‐ er de til at forstå?

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 27


Men hvornår er det, at børn lærer noget af

skolearbejdet og lektiearbejdet?

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 28


Kriterier der har indflydelse på undervisning og

lektier

Kriterier der har indflydelse på elevens læring i lektiearbejdet - det er HER der kan

være noget at hente..

Ny stor nordisk undersøgelse viser at

1) Lærerens relationelle forhold til eleven har en altafgørende indflydelse

på elevens læring. Når det relationelle forhold er godt (når læreren og

eleverne kender hinanden rigtigt godt, anerkender og tolererer hinanden)

har læreren bedre mulighed for at forme en undervisning

(differentiere…trykke på de rigtige knapper på det rigtige tidspunkt) således

at eleven motiveres for at lære og lærer mere.

2) Nyere dansk undersøgelse viser at en afgørende faktor for elevens

læring er læringskulturen. Der skal udvikles en positiv læringskultur i

klassen.

3) Undervisningen og skolearbejdet skal virke meningsfuldt for eleven.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 29


Læringsfremmende anvendelse

af lektier i undervisningen

Kerneområder som der kunne arbejdes

med henblik på at skabe en

læringsfremmende ”lektiekultur” i

skolen.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk

30


Konkluderende hovedpointer ‐ lektier i et didaktisk perspektiv

1) Ud fra en almendidaktisk betragtning kan det ikke forsvares, at læreren tilrettelægger elevens

lektiearbejde således, at det er nødvendigt, at forældrene hjælper eleven med lektiearbejdet, for

at eleven kan udføre lektien. Det er læreren og ikke forældrene, der er skal undervise.

2) Læreren, team og skole skal opbygge en lektiekultur, der med udgangspunkt i lærer‐ og

forældrestøtte opbygger elevens selvopfattelse i og omkring skolen og bidrager til, at eleverne

får en positiv indstilling til skolen.

3) Læreren skal variere sine lektieformer og variere det faglige indhold i lektien.

(Metodemangfoldighed).

4) Eleven skal kunne se en sammenhæng (kende mål) mellem det faglige stof og den

arbejdsproces, der foregår klassen og de lektier, eleven efterfølgende skal lave.

(Indholdsmæssig klarhed)

5) Lektiearbejdet skal tilrettelægges således, at eleven kan se en sammenhæng mellem det, han

skal lave (lektieform og lektiens indhold), og noget andet. Det ”andet” kan være subjektiv

plausible problemstillinger (noget uforståeligt som eleven føler har betydning for ham) eller

viden, som eleven tidligere har erfaret i undervisningen.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 31


Konkluderende hovedpointer – lektier i et didaktisk perspektiv

6) Læreren skal differentiere lektierne således, at lektien er interessant, motiverende og

giver den enkelte elev lyst til at lære.

7) Læreren skal udvikle elevens træningskompetence således, at eleven ved hvordan, han

skal træne et fagligt stof i en træningslektie, så stoffet læres (Intelligent

træning/studiekompetence).

8) Læreren skal give respons/feedback på elevens lektiearbejde. Dels for at give eleven

opmærksomhed og anerkendelse og dels for at orientere sig, om eleven har for har

forstået eller misforstået stoffet.

9) Lærerens autenticitet, hans relationelle kompetencer og evne til at udvikle en positiv

læringskultur i klassen har afgørende indflydelse på elevens læring. I denne optik skal

læreren i sit didaktiske arbejde reflektere over hvilke dele af hans autenticitet, sociale

kompetencer og ledelseskompetencer, der har indflydelse på elevens læring i

lektiearbejdet.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 32


Kan samles under begrebet ”meningsfuldhed” i

lektiearbejdet

Lektien griber ind i elevens livsfære, virker interessant eller motiverer

eleven på anden vis. Eleven føler overordnet set at kunne anvende

lektiearbejdet til noget nødvendigt og relevant i undervisningen og uden

for undervisningen, og laver derfor ikke kun lektierne for læreren eller

forældrenes skyld. LEKTIEN GIVER MENING.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 33


Praktiske råd 1

Overvej altid dit mål med en lektie. Er der tale om et fagligt mål eller er der tale

om et ikke fagligt mål. Hvorfor anvender du netop den lektie og den lektieform

som en del af din undervisning?

Eleverne skal så vidt det er muligt ALTID vide hvorfor de skal lave en lektie; en

god regel er at eleverne skal kunne sætte ord på hvorfor de skal lave den eller

den lektie.

Elever bliver ofte frustreret af dag til dag lektier, da eleven ved dag til dag

lektier ikke har en chance for at koordinerer skole og fritid, og ikke har en

chance for at ”sætte sig op” til arbejdet.

Kan du ikke komme uden om dag til dag lektier: Brug ”minimums‐ reglen”.

”Du skal minimum arbejde 15 min koncentreret med den skriftlige opgave. Du

må gerne arbejde i længere tid, men det er ikke et krav”.

Lektier over flere dage: Du har 3 dage til den skriftlige opgave. Du skal arbejde

minimum 20 min koncentreret om dagen med opgaven. (Kontroller evt.

løbende).

.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 34


Praktiske råd 2

Differentierede lektier lader sig nemmest differentiere, hvis de tager

udgangspunkt i en i forvejen differentieret arbejdsopgave

Ikke alle elever har gavn af lektier, fritag gerne elever for lektier i en periode,

hvis du kan se at eleven alligevel ikke magter det eller giv evt. eleven en MEGET

overkommelig opgave i stedet.

Dygtige elever som ønsker at lave lektier, skal have lektier. Udvis forventninger

til disse elever og giv dem anerkendelse.

Væn elevernes forældre til at kontakte dig, hvis der er problemer med lektierne

derhjemme.

Forvent ikke at elever kan styre og koordinere en længerevarende lektie. At

kunne det er en studiekompetence, som skal lærers i skolen. Forvent heller

ikke med at elevernes forældre styrer, når eleverne ikke selv kan. Opfordre

eventuelt forældrene til at hjælpe deres barn med koordinationen.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 35


Indirekte støtte ‐ læsning

Lad dit barn læse teksten, spørg herefter ind til det, dit barn har læst,

og lad dit barn referere det læste med egne ord. Tal med dit barn om

indholdet af teksten og barnets forventninger til, hvad der videre sker i

bogen (hvis det er en skønlitterær bog), og hvorfor barnet har de

forventninger.

Lad ofte dit barn læse højt for dig, læs evt. højt for dit barn (dog ikke

barnets lektie). Hvis dit barn læser et ord forkert, skal du hjælpe med

at få det rettet. Lad herefter barnet læse hele sætningen igen for at

sikre, at ordet ”sidder fast”, og barnet forstår sætningen.

Hvis barnet støder på et helt nyt ord, så lad evt. dit barn slå ordet op i

en ordbog eller på internettet for at finde betydningen. Tal evt. med

barnet om ordets betydning

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 36


Indirekte støtte ‐ faglæsning

Før læsningen: Inden dit barn går i gang med at læse en fagbog, er det vigtigt, at

han/hun får aktiveret sin forhåndsviden om bogens emne. Dette gøres ved at

orientere sig i bogen, læse og/eller skimmelæse dele af den.

Bed dit barn komme med forudsigelser og fagbogens emne og indhold. Kort

samtale om dit barns forhåndsviden.

Under læsningen: Dit barn husker teksten bedst, hvis der er små opgaver der er

knyttet til teksten

Efter læsningen: Informationerne skal bearbejdes. Du kan hjælpe ved

simpelthen at spørge ind til det læste.

‐ Kan du komme med nogle eksempler på noget du har læst, som du vidste i

forvejen.

‐ Kan du komme med eksempler på noget du har læst, som var nyt for dig?

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 37


Indirekte støtte – matematikopgaver 1

Stil simple spørgsmål til dit barn

Før dit barn løser en opgave, men har læst opgaven, kunne du spørge:

”Hvad skal der til, for at du kan løse den opgave, og hvordan har du

tænkt dig at gribe opgaven an?”

Efter dit barn har løst opgaven, kunne du spørge:

”Hvordan kom du frem til resultatet?”

Bed evt. dit barn om at illustrere, hvordan han/hun er kommet frem til

resultatet.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 38


Indirekte støtte – matematikopgaver 2

Hvis dit barn beder om støtte til en matematikopgave med en eller

flere matematiske problemstillinger, skyldes det ofte, at barnet ikke

kan forstå, ”hvad det er, man skal…”. Barnet kan ikke gennemskue

opgaven, kan ikke komme i gang eller er gået i stå.

Bed dit barn om at læse opgaven igennem én gang til, og lad dit barn

forklare dig, hvad opgaven går ud på.

Hvis dit barn stadig ikke forstår opgaven, kan du prøve at give dit barn

et lille ”hint”, så barnet kan komme i gang eller komme videre med

opgaven.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 39


Indirekte støtte‐ matematik 3

Hvis opgaven er så svær, at barnet hele tiden går i stå, og ikke kan løse det

meste af opgaven på egen hånd, skal du bede dit barn om at slutte

opgaveløsningen. Rådgiv dig herefter med matematiklæreren.

Metoden sidder ikke fast- det er ikke ”træning” for dit barn.

Selvom du er god til matematik, er det en dårlig idé at du mere eller

mindre laver dit barns opgaver. Det lærer dit barn ikke noget af.

Når forældre forklarer metoder ender det ofte med at barnet og

forældrene bliver uvenner.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 40


Støtte‐ skriftlige opgaver 1

Vis interesse –spørg til arbejdet. Lad dit barn forklare hvad målet med

opgaven er. (Hvis barnet kender det).

Sid ikke og ”kig over skulderen” når dit barn skriver. De fleste børn vil

gerne klare opgaverne selv.

Spørg ind til dit barns skrivearbejde (Indhold og arbejdsproces) med

henblik på at give dit barn nye ideer til at arbejde med.

”Du fortæller, at pigen i historien var glad for ulven…kan du ikke fortælle

mig lidt mere om det?

”You write that the girl in the story was shocked when she met the

murderer.How do you feel when you are shocked?”

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 41


Støtte‐ skriftlige opgaver 2

Når dit barn er færdig med skriveopgaven

Lad dit barn fortælle dig om skriveprocessen. Hvad føltes svært, hvad

var let? Hvad føler dit barn at have lært ved arbejdet?

Hvis dit barn efterfølgende har lyst til kort at referere hovedindholdet

for dig, er det helt fint, eller hvis dit barn ønsker, at du læser det

skriftlige arbejde igennem, er det også helt fint. Din feedback bør være

anerkendende, dvs. at du bør undlade at fortælle dit barn, hvordan

opgaven kunne have været skruet anderledes (bedre) sammen, og

undlade at pointere fejl og mangler.

Spørg interesseret til lærerens feedback på den skriftlige opgave, og lad

dit barn fortælle dig om lærerens feedback.

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 42


Det kan være svært at få gang i snakken om

skole‐ og lektiearbejde.

Åbne og lukkede spørgsmål

Lukkede spørgsmål kan besvares med JA eller NEJ. Denne type

spørgsmål vil med fordel kunne bruges, hvis du skal have afklaret

nogle facts, men er ikke egnede til dialog. Herunder et par eksempler:

Har du lavet dine lektier?

Var det sjovt i skolen i dag?

Åbne spørgsmål lægger op til at dit barn skal på banen med egne ord og

formuleringer:

Fortæl mig lidt om, hvad I lavede (eller hvad I lærte) i de to natur og

teknik‐timer, I havde over middag?

Hvordan får du tid til lektierne de næste par dage?

Prøv lige at beskrive, hvordan læreren forklarede dig regnemetoden?

Adam Valeur Hansen / www.undervise.dk 43

More magazines by this user
Similar magazines