Kan praktiserende læger forebygge - og vil befolkningen deltage?

Århus Amt Sundhedsfremme og forebyggelse 

Hvordan har du det? 

Tema 

Krop, mad og bevægelse 

2 

2003

2 

2 

2003 

Århus Amt udsender fire gange 

årligt om Sundhedsfremme og 

forebyggelse. Bladet sendes til 

beslutningstagere og sundhedspersonale 

i amtet og kommunerne, 

samt til visse samarbejdspartnere i 

hele landet. 

Redaktionsgruppe: 

Ledende sundhedskonsulent 

Kirsten Vinther-Jensen (ansv.) 

Århus Amt, tlf. 87 39 75 75 

Projektkoordinator Lucette Meillier, 

Århus Amt, tlf. 87 39 75 79 

Sundhedskonsulent 

Finn Breinholt Larsen, 

Århus Amt, tlf. 87 39 75 87 

Projektsekretær Gerd Nielsen, 

Århus Amt, tlf. 87 39 75 83 

Projektkoordinator Inge Wittrup, 

Århus Amt, tlf. 87 39 75 88 

Redaktionen kan kontaktes 

pr. mail: gen@ag.aaa.dk 

online: 

www.aaa.dk/sundhedsfremme 

Oplag: 2850 stk. 

Forside, idé og tegninger: 

Hanne Ravn Hermansen 

Layout og tryk: 

Århus Amts Trykkeri 

905-03-002 

DS/EN ISO 14001 miljøcertificeret og 

EMAS-registreret 

Næste nummer oktober 2003 

Deadline 15. september 2003 

Leder 

Krop, Mad 

og Bevægelse 

541 623 

Tryksag 

Det lyder næsten som invitationen til en æstetisk helhedsoplevelse 

med dans, stearinlys og dæmpet musik. Og så handler 

det bare om, at jeg er for fed, spiser for meget og bevæger 

mig for lidt. - Og hvad rager det i øvrigt Århus Amt? 

Så det er måske nu, at lederen skal slutte og irritationen 

fortsætte, vel vidende at der sker ikke spor. Er der måske noget 

nyt? Har jeg aldrig hørt budskabet før? Er jeg måske ikke 

i princippet enig, men....? 

Det tror jeg vil være reaktionen hos mange, og det er jo 

præcis det, der er det svære ved at tilrettelægge strategier på 

disse områder. Men det burde kunne lade sig gøre: 

- der er ingen tvivl overhovedet om effekten, 

- det er veldokumenteret, 

- det er en win-win-situation for den enkelte og for samfundet. 

Samtidig spiller det sammen med en tendens, som jeg tror 

bliver mere og mere fremherskende i de kommende år: At vi 

i stadigt stigende grad, bl.a. via teknologiens og internettets 

muligheder, selv tager hånd om vores egen sundhed og sygdom. 

Det er det, der i andre sammenhænge optræder under 

navnet “Pervasive Healthcare” - altså allestedsnærværende, 

internetbåret omsorg for vores sygdom og sundhed. 

Denne tendens har en stor ulempe. Muligheden for og lysten 

til at udnytte mulighederne vil være socialt bestemt - jo højere 

uddannelsesniveau, jo højere egenomsorg. 

Det er præcis det samme problem vi står over for igen og 

igen: Den sociale skævhed i sundhed. 

Det er også en meget væsentlig problemstilling i strategien 

om Krop, Mad og Bevægelse. Derfor er det nødvendigt for at 

høste både de personlige og samfundsmæssige gevinster 

- at amtet udarbejder en strategi for, hvordan vi kan få budskabet 

længst muligt ud i samfundet, og hvordan vi får så 

mange som muligt til at handle. 

For det er jo ikke et spørgsmål om at skaffe beskæftigelse til 

folk ansat i amtet. Heller ikke blot om at spare penge på 

sundhedsvæsenet, som så kan bruges til at bekæmpe sygdom. 

Det er først og fremmest et spørgsmål om at få dig og 

mig til at opleve det som en invitation til en æstetisk helhedsoplevelse 

med dans, stearinlys og dæmpet musik og med os 

selv i hovedrollerne. 

Johannes Flensted-Jensen 

Amtsborgmester

“An apple a day - keeps the 

doctor away". Sådan forlød 

det - let forenklet - tidligere, 

og gid det var så enkelt. Nye 

undersøgelser bringer ny 

viden, og nu er budskabet 

"Seks om dagen". For mere 

end ti år siden hed det 

"Motion styrker livet - fire 

timer om ugen". Nu er 

anbefalingen "Rør dig 30 

minutter om dagen", og det 

tilføjes, at det er farligt ikke 

at bevæge sig. Denne 

præcisering og nuancering af 

et allerede kendt budskab 

bygger ligeledes på nye 

undersøgelser og erfaringer. 

Signalerne er dog entydige. 

Der er en direkte 

sammenhæng mellem 

sundhedsfremme og 

forebyggelse i relation til kost 

og motion og udvikling af 

sygdomme. Og også her er 

der sociale forskelle i 

sundhed. Artiklerne i dette 

temanummer lægger op til 

at sammentænke Krop, mad 

og bevægelse og medindtænke 

den sociale 

ulighedsdimension i 

fremtidige indsatser. 

Bladet indeholder også et 

indstik - Dokumentation i 

Folkesundhedsarbejdet - 

udarbejdet som opfølgning 

på et arbejdsseminar for 

praktikere og forskere. 

Krop, mad og bevægelse .......... 4 


Kost, motion og fedme blandt 

voksne i Århus amt .................... 8 

National handlingsplan 

mod svær overvægt .................. 14 


- idrætsmedicinske 

betragtninger .............................. 16 

Kan praktiserende læger 

forebygge hjerte- og 

karsygdom og vil 

befolkningen deltage? .............. 20 

Indhold 

Professionel hjælp 

24 ........................ til kostomlægning 

Sundhedsuge 

26 .................................. i Bispehaven 

28 ................ Hercules Sport er fedt 

30 ...................... Dans i Uddannelse 

Sundhedsplanarbejdet 

32 ......................................2002 - 2005 

•INDSTIK: Dokumentation 

i folkesundhedsarbejdet 

Indhold 

3 

2 

2003

4 Krop, mad og bevægelse 

- overvejelser i forb 

2 

2003 

■ Projektkoordinator Inge Wittrup, Sundhedsfremmeenheden, 

Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt 

Baggrund 

Der er i løbet af foråret fra nationalt 

hold præsenteret to 

rapporter, som på afgørende 

vis får konsekvenser for udarbejdelsen 

af Århus Amts 

kommende strategi: Krop, 

mad og bevægelse. I Sundhedsstyrelsens 

Håndbog om fysisk 

aktivitet dokumenteres 

den både sundhedsfremmende 

og sygdomsforebyggende 

betydning af fysisk aktivitet 

og i Ernæringsrådets rapport 

Den danske fedmeepidemi, hvor 

det dokumenteres, at fedme 

og overvægt er en alvorlig 

trussel mod sundheden som 

må bekæmpes med en stor, 

bred og koordineret indsats. 

Sundhedsstyrelsen har allerede 

udarbejdet et oplæg til national 

handlingsplan mod 

svær overvægt (se side 14). Det 

kan også nævnes, at Netværk 

af forebyggende sygehuse i 

Danmark har nedsat fire arbejdsgrupper 

med forskellige 

vinkler på fysisk aktivitet. 

Sundhedsstyrelsen afholdt i 

uge 20 en kampagne som blev 

båret gennem landet i form af 

en Fakkelkæde, som må ses 

som det første led i et nationalt 

fokus. Kampagnen har 3 

centrale budskaber: 

• Voksne skal dagligt være 

fysisk aktive i minimum 30 

minutter 

Tema 

• Fysisk aktivitet kan være en 

del af hverdagens aktiviteter 

og kan stykkes sammen 

af mindre perioder i løbet 

af en dag 

• Fysisk aktivitet har en 

sundhedsfremmende og forebyggende 

effekt i sig selv 

Sådanne anbefalinger hviler 

på resultater fra de 

senere års forskning, 

hvor de 

vigtigste resultaterpeger 

på, at 

personer som 

normalt er inaktive 

kan forbedre 

deres helbred, fysiske 

velvære og 

livskvalitet ved at 

bevæge sig regelmæssigt. 

Det 

forebyggende 

aspekt har direkteindflydelse 

på en 

række sygdomme.Virkningerne 

på 

hjerte-kredsløbssystemet 

og bevægeapparatet 

har 

i mange år været 

kendte, men også 

den positive indflydelse 

på stofskiftet 

og 

immunsystemet 

er 

værd at be- 

mærke. Nyere forskning peger 

yderligere på, at fysisk aktivitet 

formindsker tilstande 

med depression og angst 

samt forbedrer det psykiske 

og sociale velvære. Omkring 

overvægt foreslår Sundhedsstyrelsen, 

at 

et sigte på

indelse med Århus Amts kommende 

strategi på området 

vægttab og efterfølgende 

vægthåndtering bør bestå af 

en kombination af: 

• energireduceret kost 

• øget fysisk aktivitet 

• psykosocial indsats i forhold til 

selvværd og social accept 

Regelmæssig fysisk aktivitet 

gør det desuden 

lettere at holde 

en nor- 

mal kropsvægt og modvirker 

overvægt. Fysisk aktivitet forbedrer 

energiomsætningen og 

regulerer appetitten. Skønt 

Ernæringsrådet fremhæver, at 

indsatsen mod fedme skal 

bæres af en flerstrenget strategi, 

så peges der også her på, 

at fysisk aktivitet er en af hovedhjørnestenene 

i selve forebyggelsen. 

Når Århus Amt går i gang 

med planlægning af en langsigtet 

strategi på området 

forekommer det derfor 

naturligt at tænke de to 

felter sammen i en plan, 

som ikke alene præges 

af risikotænkning og forebyggelse, 

men også af 

et sundhedsfremmende 

perspektiv. Det er 

derfor af afgørende 

betydning, at 

vi får gennemtænktsammenhængen 

mellem sociale 

forhold, 

kroppen, mad 

og bevægelse. 

Social ulighed 

i sundhed 

Århus Amt har bekæmpelsen 

af social 

ulighed i sundhed placeret 

højt på dagsordenen. 

Der er en tendens til social 

ulighed i sundhed inden 

for fysisk aktivitet. Der er 

således en stærk sammenhæng 

mellem uddannelse og 

deltagelse i fysisk aktivitet. 

Og der er ligeledes en sammenhæng 

mellem indkomst 

og deltagelse i motion: Jo højere 

indkomst, jo højere deltagelse i 

motionsaktiviteter - en sammenhæng, 

der er endnu mere udtalt 

for de aktive i foreningerne. 

Deltagelsesniveauet varierer 

som nævnt ganske meget 

mellem de forskellige socioøkonomiske 

grupper i befolkningen. 

Deltagelsen er størst 

blandt uddannelsessøgende, 

herunder lærlinge. Ellers er 

det først og fremmest funktionærer 

(specielt højere funktionærer) 

der dominerer billedet. 

Ufaglærte arbejdere, landmænd, 

selvstændige samt 

faglærte arbejdere er væsentlig 

mindre aktive. Ifølge en 

undersøgelse er idrætsudøvelse 

næsten dobbelt så udbredt 

blandt højere funktionærer 

som blandt ufaglærte 

arbejdere. Der er en tendens 

til, at arbejdsløse er mere inaktive 

end resten af befolkningen. 

Personer, der er i arbejde og 

som overvejende har et stillesiddende 

arbejde, dyrker motion 

i fritiden i samme omfang 

som hele landets befolkning. 

Man kompenserer med 

andre ord ikke for et stillesiddende 

arbejde ved at dyrke 

mere motion. 

Man ved, at de psykosociale 

faktorer har betydning for 

svær overvægt, blot ikke 

Tema 

5 

2 

2003


2 

2003 

hvordan. Men svær overvægt 

forekommer især i befolkningsgrupper 

med de kortere 

uddannelser og de laveste 

indkomster. Man mener desuden, 

at samspillet mellem 

forældre og børn har en 

særlig betydning, både når 

det drejer sig om at forebygge 

og behandle svær overvægt 

hos børn. 

Endelig spiller arv en væsentlig 

selvstændig rolle, og arven 

har måske indflydelse på 

følsomheden for miljøfaktorer, 

der fremmer risikoen for 

overvægt. Ens køn har betydning 

for kroppens fordeling af 

fedtvæv - det påvirker risikoen 

for følgevirkninger. Kvinder 

bliver typisk pæreformede, 

mens mænd bliver æbleformede 

med forøget risiko 

for følgevirkninger. 

Tema 

Århus Amts befolkningsundersøgelse 

Hvordan har du det 

bekræfter, at der er tendens til 

ophobning af fysisk inaktivitet 

og stærk overvægt hos 

personer med lav social position. 

Valget af målgrupper, arenaer 

og samarbejdspartnere bør 

derfor tage udgangspunkt i 

viden om social ulighed i 

sundhed. 

Strategiudvikling 

Sundhedsfremmeenheden i 

Århus Amt har nedsat en arbejdsgruppe 

bestående af fem 

personer med lidt forskellige 

tilgange der bidrager til udviklingen 

af en længerevarende 

strategi. Det er hensigten 

at fremlægge en plan til politisk 

drøftelse/godkendelse ultimo 

2003. Der forestår derfor 

et lokalt afsøgningsarbejde, 

som kan være med til at 

påpege såvel muligheder i 

koblingen af krop, mad og bevægelse 

som eventuelle hindringer. 

Dette kortlægningsarbejde 

ser foreløbigt således ud: 

• Invitation til inspirationsmøder 

med sagkundskaben 

på de to områder: mad og 

bevægelse 

• Temadag for potentielle offentlige 

og private aktører 

samt samarbejdspartnere 

• Ideer og forslag fremlægges 

for Sundhedsudvalget med 

henblik på prioritering 

• Fremlæggelse af strategi for 

Sundhedsudvalget til politisk 

vedtagelse 

Læs også herom i Århus Amts 

medarbejderavis På Tværs (Juni 

2003)

Sundhedsstyrelsens pulje 

vedrørende fysisk aktivitet 

I forbindelse med Sundhedsstyrelsens seneste kampagne Rør dig - 30 minutter om dagen blev det 

muligt at ansøge om støtte til aktiviteter i Århus amt for ca. kr. 100.000. 

Fire spændende og meget forskellige projekter har modtaget støtte: 

• Motion og bevægelse på tværs - Sundhedsplanarbejdet under områdestyregruppe Vest har 

fået kr. 35.000 til afholdelse af temadag for det tværfaglige personale. 

• Sund i Bispehaven - Beboerrådgivningen i Trivselshuset i boligområdet Bispehaven har modtaget 

kr. 24.500 til afholdelse af to sundhedsuger. (se artiklen s. 26) 

• Godt i gang med powerwalking - Psykiatrisk Hospital i Århus til udvikling af gåture med 

psykisk syge både på hospitalet og i lokalpsykiatrien - modtaget kr. 17.500. 

• Bevægelse og sundhed - Konference for personalet i Århus kommune om skærpelse af opmærksomhed 

på betydningen af fysisk aktivitet har modtaget kr. 20.000. 

Idrætsbørnehaver i Århus Kommune 

Århus Kommune vil oprette 

idrætsbørnehaver og sende 

pædagogerne på efteruddannelse. 

Målet er at undgå, at 

børnene bliver overvægtige. 

10 procent af alle århusianske 

børn er overvægtige, når de starter 

i skole, og mange børn mangler 

simpelthen fornemmelse for 

deres krop. De har ingen lyst til 

at bevæge sig, fordi de bliver 

transporteret så meget rundt. 

Idræt og bevægelse i børnehaverne 

skal styrke børnenes 

kropsbevidsthed, siger Inger 

Thyrre Sørensen, der er kontorchef 

i pædagogisk afdeling 

i kommunens børn- og ungeafdeling. 

Kommunen satser 

på at få mindst 8 børnehaver 

til at melde sig som egentlige 

idrætsbørnehaver. Ifølge Inger 

Thyrre Sørensen er det 

dog ikke meningen, at børnehaverne 

skal til at udvikle 

egentlige elite-idrætsudøvere. 

Børnene skal både lege og 

konkurrere, og hver dag skal 

Ældreidræt i Århus Kommune 

Lokalcentrene i kommunerne 

tilbyder genoptræning og 

vedligeholdelsestræning på 

centrene, fortrinsvist til de 

svageste ældre. De senere år 

har lokalcentrene i en række 

tilfælde samarbejdet med lokale 

idrætsforeninger om flere 

aktiviteter for de lidt mere friske 

ældre i for eksempel bolig- 

områder. Motion ikke alene 

styrker kroppen og forebygger 

sygdom, motion giver også 

gode sociale kontakter lokalt. 

Århus Kommune ønsker at 

styrke motion for den store 

gruppe af ældre, der ikke er 

medlem af en idrætsforening, 

byde på forskellige idrætsaktiviteter. 

Det skal først og 

fremmest være sjovt. 

Udviklingen af idrætsbørnehaverne 

foregår i et samarbejde 

med Danmarks Idræts- 

Forbund og Peter Sabroe Seminariet. 

Kilder: 

Jyllandsposten og Danmarks Idræts- 

Forbunds årsberetning 

og som heller ikke bruger lokalcentrenes 

tilbud. Derfor 

har kommunen ansat en ældreidrætskonsulent 

pr. 1. august 

2003. Konsulenten skal 

blandt andet bygge bro mellem 

lokalcentrene og de lokale 

idrætsforeninger. 

Tema 

REDAKTIONEN 

7 

2 

2003

8 

2 

2003 

Hvordan har 

Kost, motion og fedme 

■ Sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, Sundhedsfremmeenheden, 



er et af temaerne 

i Århus Amts undersøgelse 

af trivsel, 

sundhed og sygdom: 


Undersøgelsens resultater 

vil indgå i tilrettelæggelsen 

af 

den amtslige strategi 

for fysisk aktivitet og 

kost -Krop, mad og 

bevægelse 

Nogle vigtige konklusioner af 

undersøgelsen er: 

at man ved tilrettelæggelse af 

indsatsen mod fedme bør 

tage hensyn til, at fedme er 

særligt udbredt blandt den 

Tema 

socialt dårligst stillede del 

af befolkningen 

at kost og motion bør ses i 

sammenhæng, fordi der ofte 

er et sammenfald mellem 

dårlige kostog motionsvaner 

at der er behov for en særlig 

indsats mod fedme i den 

nordlige og østlige del af 

amtet 

Fedme er en belastning for 

både helbred og trivsel (1,2,3). 

Svær overvægt øger risikoen 

for at udvikle type 2-diabetes, 

blodprop i hjertet og andre alvorlige 

sygdomme. Antallet 

af sygedage og risikoen for 

førtidspension er større 

blandt svært overvægtige end 

i resten af befolkningen, og 

fedme kan være socialt stigmatiserende. 

I Danmark er 

der i de seneste årtier sket en 

markant stigning i forekomsten 

af overvægt og fedme 

(4,5). 

Hvordan har du det? viser, at 

46 pct af den voksne befolkning 

i Århus amt er overvægtige 

(BMI > 25). 11 pct er så 

overvægtige, at der er tale om 

fedme (BMI > 30). I det følgende 

vil der blive fokuseret 

på denne gruppe. 

Selvvurderet helbred og 

funktionsevne 

40 pct af de svært overvægtige 

vurderer deres eget helbred 

som nogenlunde eller 

dårligt mod 22 pct i resten af 

befolkningen (tabel 1). En 

større andel føler endvidere, 

at deres helbred begrænser 

dem i at udføre deres daglige 

gøremål, både når der drejer 

sig om krævende aktiviteter 

som at løbe, løfte tunge ting 

og deltage i anstrengende 

sport, eller lettere aktiviteter 

som at flytte et bord, støvsuge 

eller cykle. Der er ligeledes 

flere, der har problemer med 

at gå flere etager op ad trapper, 

og en større andel lider af 

forpustethed og åndedrætsbesvær. 

Sociale og geografiske 

forskelle 

Fedme forekommer stort set 

lige hyppigt hos mænd og 

kvinder og i alle aldersgrupper 

(tabel 2). Der er en markant 


fedme og uddannelsesniveau. 

Dobbelt så mange på det laveste 

uddannelsesniveau 

(ufaglærte og personer med 

kortere erhvervskurser) er 

svært overvægtige i forhold 

til det højeste uddannelsesniveau 

(personer med en mellemlang 

eller lang boglig uddannelse). 

Ser man på de yngste 

deltagere i undersøgelsen, 

de 25-34-årige, er forskellen 

endnu større (ikke vist i tabellen). 

Her er der tre gange så 

mange på laveste uddannelsesniveau, 

der er svært overvægtige, 

sammenholdt med 

det højeste uddannelsesniveau. 

Det er formentlig udtryk 

for, at andelen af svært

du det? 

blandt voksne i Århus amt 

Tabel 1. Selvvurderet helbred, funktionsevne og 

sygelighed blandt personer med og uden svær 

overvægt 

BMI BMI 

< 30 > 30 

---- % ---- 

Selvvurderet helbred 

Godt 78 60 

Nogenlunde/dårligt 22 40 

(N = 3992 p

10 

2 

2003 

overvægtige øges blandt de 

lavest uddannede, efterhånden 

som uddannelsesniveauet 

generelt stiger i befolkningen. 

Fedme bliver i stigende grad 

en helbredsbelastning og et 

stigma, som er forbundet med 

lav social status. 

Der er en sammenhæng mellem 

samlivsforhold og fedme. 

Andelen af svært overvægtige 

er størst blandt personer, der 

lever alene og aldrig har haft 

en partner, og hos enker/enkemænd. 

Der er også flere 

svært overvægtige blandt personer 

i lejeboliger end i ejerboliger, 

og blandt personer 

uden arbejde end med arbejde. 

Den geografiske fordeling af 

fedme i Århus amt er temmelig 

ujævn. Der er flest svært 

overvægtige i den nordlige og 

østlige del af amtet. Befolkningens 


er noget lavere i disse områder 

end i den øvrige del af 

amtet, hvilket forklarer en del 

af forskellen. 

Motion 


stiger med faldende motionsniveau 

(tabel 3). Det er i sig 

selv ikke overraskende. Fysisk 

inaktivitet er både en årsag 

til og en følge af svær 

overvægt. Det er imidlertid 

overraskende, at der ikke er 

nogen sammenhæng mellem 

fedme og mængden af motion 

på arbejde, mens der er en 

stærk sammenhæng mellem 

fedme og mængden af motion 

til og fra arbejde, og ligeledes 

mellem fedme og mængden 

af motion i fritiden. 

Har fysisk aktivitet i forbindelse 

med arbejde gennem- 

Tema 


gående en ringere effekt på 

appetitregulering og fedtforbrænding 

end cykelturen til 

og fra arbejde eller løbeturen i 

weekenden? Det kan undersøgelsen 

ikke give noget svar 

på. Fedme er en tilstand, der 

udvikler sig over en årrække. 

Hvordan har du det? er en 

tværsnitsundersøgelse, der giver 

et øjebliksbillede af sundhedstilstanden, 

og kan ikke 

afdække de processer, der ligger 

bag udvikling af fedme. 

Til gengæld kan man se, at 

der er væsentlige sociale forskelle 

i motionsvaner: 

Lavtuddannede får gennemgående 

mere motion på arbejde 

end højtuddannede. Højtuddannede 

får til gengæld 

mere motion til og fra arbejde 

og i fritiden. Når man i den 

statistiske analyse justerer for 

denne forskel, ændrer det 

imidlertid ikke ved de beskrevne 

sammenhænge: Der 

er stadig ingen sammenhæng 

mellem motion på arbejde og 

forekomsten af fedme, og en 

stærk negativ sammenhæng 

mellem motion til og fra arbejde/i 

fritiden og fedme. 

Kostvaner 

Der er en større andel af 

svært overvægtige blandt personer, 

der fortrinsvis spiser 

traditionel dansk mad som fx 

medisterpølse med sovs og kartofler 

eller frikadeller til dagens 

varme måltid (tabel 4). Der er 

ligeledes flere svært overvægtige 

blandt dem, der ikke spiser 

fisk til dagens varme måltid, 

og som sjældent spiser 

frugt og grønt. 

Der er en sammenhæng mellem 

kostvaner og motionsvaner: 

36 pct af dem, der fortrinsvis 

spiser traditionel 

dansk mad til middag, aldrig 

spiser fisk til dagens varme 

måltid, og som sjældent spiser 

frugt og grønt, er fysisk 

inaktive i fritiden. I modsætning 

hertil, er det kun 8 pct, 

der er fysisk inaktive i fritiden 

blandt dem, der aldrig 

spiser traditionel dansk mad 

til middag, spiser fisk til dagens 

varme måltid mindst et 

par gange om ugen og spiser 

frugt og grønt hver dag. 

Undersøgelsen viser en paradoksal 


fedme og brug af smør eller 

margarine på brødet. Spørgsmålet 

Hvor ofte bruger du smør 

eller margarine på brødet? indgår 

i undersøgelsen som en 

indikator på, i hvor høj grad 

man holder igen med indtagelse 

af fedtstof. Der er imidlertid 

markant færre svært 

overvægtige blandt personer, 

der altid bruger smør eller 

margarine på brødet, end 

blandt dem der bruger det 

sjældnere eller aldrig. 

At rådet om at spare på fedtstoffet 

på brødet især er slået 

igennem hos de svært overvægtige 

er nok snarere en konsekvens 

af end en årsag til fedme. 

Dette enkle kostråd er lettere 

at praktisere end en generel 

kostomlægning - og kan 

være en måde at signalere, at 

man bekymrer sig om sin 

vægt. 

Den samme sammenhæng er 

påvist i en norsk undersøgelse, 

som til gengæld viser, at 

kolesterolniveauet er højere 

hos dem, der altid bruger 

smør eller margarine på brødet, 

end hos de øvrige (6). 

Kostrådet har således en 

gavnlig effekt - selv om det 

næppe i sig selv bidrager me-



Tabel 3. Andel med svær overvægt (BMI>30) i 

forhold til til motionsvaner 

% 

Motion på arbejde (N = 3868) 

Får meget motion 10 

Får en del motion 11 

Får kun lidt motion 10 

Får ingen motion 10 

Har ikke arbejde 

Motion til og fra arbejde (N = 3823) 

* 15 

Mere end 4 timer 5 

2-4 timer 6 

1-3 timer 8 

Op til 1 time * 11 

Får ingen motion * 11 

Har ikke arbejde 

Fysisk aktivitet i fritiden (N = 3869) 

* 16 

Træner hårdt 1 

Dyrker motionsidræt * 8 

Spadserer, cykler * 12 

Kun lidt/ingen motion 

Motion i alt - fritid, arbejde mv. (N = 3838) 

* 20 

Under 2 timer pr. uge * 16 

2-4 timer pr. uge * 12 

Mere end 4 timer pr. uge 9 

* angiver at forekomsten af fedme er signifikant større (p30) i 

forhold til til kostvaner 

% 

Spiser traditionel dansk mad til dagens varme måltid 

(fx medisterpølse med sovs og kartofler eller frikadeller) 

(N = 3895) 

Mindst et par gange pr. uge * 13 

Sjældnere * 11 

Aldrig 

Spiser fisk til dagens varme måltid (N = 3899) 

7 

Mindst et par gange pr. uge 9 

Sjældnere 11 

Aldrig 

Spiser frugt og grøntsager (N = 3896) 

* 14 

Hver dag 10 

Mindst et par gange om ugen * 13 

Sjældnere/aldrig 

Bruger smør eller margarine på brødet (N = 3900) 

* 15 

Altid 7 

For det meste * 14 

Halvdelen af gangene * 14 

En gang imellem * 16 

Aldrig/sjældent 

Drikker alkohol (N = 3857) 

* 11 

Aldrig * 23 

Højst en gang om måneden * 18 

2-4 gange om måneden 12 

2-3 gange om ugen eller mere 

Spiser aftensmad sammen med andre (N = 3899) 

7 

Hver dag/næsten hver dag 11 

Et par gange om ugen 11 

En gang om ugen 14 

Mindre end en gang om ugen 15 

Aldrig/sjældent 17 

* angiver at forekomsten af fedme er signifikant større (p

12 

2 

2003 

Figur 1. Samspillet mellem uddannelsesniveau, 

kostvaner, motionsvaner 

og fedme 


Variation i forekomsten 

af fedme 

Undersøgelsen viser at fedme 

er mest udbredt blandt personer 

med lav uddannelse og 

dårlige kostog motionsvaner. 

For at illustrere forekomsten 

af fedme ved forskellige kombinationer 

af uddannelse, kost 

og motion, er der her foretaget 

en analyse, hvor alle tre 

faktorer indgår samtidigt (figur 

1). Resultatet af analysen 

ses i (tabel 5). Som motionsvariabel 

er brugt fysisk aktivitet i 

fritiden, og som kostvariabel 

konsumet af traditionel dansk 

middagsmad. Statistisk signifikante 

forskelle er mærket 

med * og referencekategorierne 

med +. 


er signifikant lavere: 

• på højeste uddannelsesniveau 

i forhold til laveste 


• blandt personer med høj, 

middel og moderat fysisk 

aktivitet i fritiden i forhold 

til personer med lav fysisk 

aktivitet 

Uddannelsesniveau 

Tema 

Kostvaner 

Motionsvaner 

• blandt personer, der aldrig 

spiser traditionel dansk 

mad til dagens hovedmåltid 

i forhold til personer, 

der gør det ofte 

Den største andel af fedme forekommer 

blandt personer på 

laveste uddannelsesniveau, 

der er fysisk inaktive i fritiden, 

og som overvejende spiser 

traditionel dansk middagsmad. 

Her er der 30 pct, 

der har et BMI > 30. 

Blandt personer med samme 

motions- og spisevaner på det 

højeste uddannelsesniveau er 

der tilsvarende 18 pct med et 

BMI > 30. 

Den laveste forekomst af fedme 

finder man hos personer 

på højeste uddannelsesniveau, 

der har et højt fysisk aktivitetsniveau 

i fritiden og 

som ikke spiser traditionel 

dansk mad til dagens varme 

måltid. Her er forekomsten af 

fedme 0.8 pct. 

Fedme 

Konklusion 

Undersøgelsen viser, at der er 

en tydelig sammenhæng mellem 

social status og svær 

overvægt. Det er det derfor 

vigtigt at tage højde for både i 

indsatsen for at forebygge 

fedme og i behandlingen af 

fedme. Fedme udvikler sig ikke 

i et socialt vakuum. Forskelle 

i personlige ressourcer, 

social støtte fra omgivelserne, 

og normer og værdier i dagligmiljøet 

spiller formentlig 

en vigtig rolle for, om en person 

udvikler fedme eller ej. 

Det har vist sig at være vanskeligt 

at opnå et varigt vægttab, 

når svær overvægt én 

gang først er udviklet. Der er 

imidlertid erfaring for, at en 

kombination af kostændringer 

og motion giver størst 

succes (7). Det kan bl.a. hænge 

sammen med det forhold, 

der dokumenteres i undersøgelsen: 

at dårlige kostog motionsvaner 

ofte følges ad. Det taler 

for, at man så vidt muligt 

arbejder med både kost og 

motion. 

Undersøgelsen viser, at en 

stor del af de svært overvægtige 

har dårlige kostog motionsvaner. 

Undersøgelsen viser 

ligeledes, at mange af de 

svært overvægtige føler sig 

begrænsede i deres fysiske 

udfoldelsesevne. Her ligger 

der en vigtig udfordring: 

Hvordan fremmer man fysisk aktivitet 

hos mennesker, der har 

svært ved at indgå i almindelige 

motionsaktiviteter? Bedre kostog 

motionsvaner fører ikke 

nødvendigvis til et varigt 

vægttab, men fremmer trivsel 

og sundhed, hvilket i sig selv 

er et vigtigt mål. I heldigste 

fald kan det også føre til en 

vedvarende vægtreduktion.

Kost, motion og fedme 13 

Tabel 5. Andelen med svær overvægt (BMI>30) 

i forhold til uddannelsesniveau, fysisk aktivitet 

i fritiden og indtagelse af traditionel dansk mad 

Uddannel- Fysisk Spiser BMI>30 

sesniveau aktivitet i traditionel 

fritiden dansk mad 

Lavt + Lav + Ofte + 30 

Sjældnere 27 

Aldrig * 21 

Moderat * Ofte + 19 

Sjældnere 17 

Aldrig * 13 

Middel * Ofte + 14 

Sjældnere 12 

Aldrig * 9 

Høj * Ofte + 3 

Sjældnere 2 

Aldrig * 2 

Middel Lav + Ofte + 26 

Sjældnere 24 

Aldrig * 18 


Sjældnere 15 

Aldrig * 11 


Sjældnere 10 

Aldrig * 8 


Sjældnere 2 

Aldrig * 1 

Højt * Lav + Ofte + 18 

Sjældnere 16 

Aldrig * 12 


Sjældnere 10 

Aldrig * 7 


Sjældnere 7 

Aldrig * 5 


Sjældnere 1 

Aldrig * 0.8 

N = 3856 

* angiver kategorier som i den logistiske regressionsanalyse afviger 

signifikant (p

14 National handlingsplan 

mod svær 

2 

2003 

■ Projektkoordinator Inge Wittrup, Sundhedsfremmeenheden, 


Sundhedsstyrelsen tog i september 

2001 initiativ til at udarbejde 

et oplæg til en national 

handlingsplan for forebyggelse 

og behandling af 

svær overvægt. 

Baggrunden for planen er, at 

svær overvægt er et hastigt 

stigende problem i Danmark. 

Det anslås, at 10-13% af danskerne 

er svært overvægtige, 

hvilket svarer til mindst 

400.000 danskere. Ydermere 

stiger antallet af svært overvægtige 

børn og unge dramatisk. 

Svær overvægt har en række 

konsekvenser, der kan resultere 

i alvorlige følgesygdomme 

og også komme til udtryk 

i form af dårlig trivsel og social 

isolation. Udover de personlige 

omkostninger belaster 

svær overvægt derfor de offentlige 

budgetter over en 

bred front. Der er behov for 

handling, både hvad angår 

den enkeltes livsstil, samfundets 

indretning og de normer 

der gælder, hvor mennesker 

færdes. 

Sundhedsvæsenet har en central 

rolle i behandling og 

rådgivning af det enkelte 

menneske vedrørende sundhedsspørgsmål, 

men årsagerne 

til svær overvægt er så 

komplekse, at sundhedsvæsenet 

ikke kan løfte opgaven alene. 

At fremme sundhed og 

forebygge svær overvægt forudsætter, 

at andre discipliner, 

Tema 

fagområder og sektorer bidrager 

og kræver både lokal, regional 

og national fokus. 

Svær overvægt opstår hos enkeltpersoner, 

og kun det enkelte 

menneske kan modvirke 

problemet. Men det er samfundets 

opgave at etablere 

rammer, der støtter borgerne i 

deres bestræbelser på at opnå 

en stabil vægt. Derfor fokuserer 

planen på hvad det enkelte 

menneske kan gøre, hvad 

der kan gøres i fællesskab, og 

hvordan samfundet kan støtte 

den enkeltes bestræbelser på 

at opnå en hensigtsmæssig 

vægt. 

Sundhedsstyrelsens mål med 

planen er at se problemet 

overvægt i en helhed og skabe 

grobund for erfaringsudveksling 

og dialog om den 

fremtidige indsats for både 

voksne og børn. 

Den nationale plan indeholder 

en række vigtige budskaber: 

• der er forskel på svær overvægt, 

som indebærer en 

sundhedsrisiko, og almindelig 

utilfredshed med lidt 

ekstra kilo på kroppen 

• at være slank er ikke automatisk 

lig med at være 

sund 

• overvægt behøver ikke i sig 

selv at medføre dårlig fysisk 

og psykisk trivsel 

• en stabil vægt er bedre end 

vægttab, der ikke holdes 

• voksne er vigtige rollemodeller 

for børn, husk derfor: 

√ brug mindre tid foran 

skærmen 

√ brug bilen mindre 

√ lad være med at mobbe 

overvægtige 

Daginstitutioner, skoler, arbejdspladser 

og fritidssektoren 

er vigtige rammer for sunde 

vaner. Særligt afgørende er: 

√ adgang til sund mad og 

frisk drikkevand 

√ ingen sodavands- og slikautomater 

√ bevægevenlige miljøer, 

trapper frem for elevatorer 

√ leg og bevægelse som en 

del af hverdagen 

Problemet overvægt 

Forekomsten af overvægt i 

Danmark er steget markant 

inden for de seneste årtier. Siden 

1987 er der sket en stigning 

på næsten 75%. Stigningen 

har især fundet sted i de 

yngste aldersgrupper og hos 

personer med lav uddannelse. 

Aktuelt er 30-40% af den 

voksne befolkning overvægtige 

(BMI>25). Det drejer sig 

om mere end 1.3 mio. danskere. 

10-13% er svært overvægtige 

(BMI>30), hvilket svarer 

til ca. 400.000 personer. 

Næsten 100.000 vejer så meget, 

at de har problemer med

overvægt 

deres helbred som følge af deres 

overvægt (BMI>35). 

Også blandt børn er der sket 

en foruroligende stigning i forekomsten 

af svær overvægt 

gennem de senere år. I 1997 

var 7-10% af børnene i 8.-9. 

klasse overvægtige. Ca. 4% 

var svært overvægtige, hvilket 

betyder en tredobling i 

perioden fra 1972-1997. 

Udviklingen i Danmark afspejler 

en global trend, som 

ifølge WHO indebærer, at 

hvis udviklingen fortsætter 

som hidtil, vil 60-70% af alle 

europærere være overvægtige 

i 2030. 

Forslag til handlingsplan 

Det overordnede mål er: 

• at forebygge, at flere personer 

får BMI>30 

• at reducere vægten blandt 

personer med BMI>30 

Delmål: 

• at forebygge overvægt hos 

normalvægtige 

• at forebygge vægtstigning 

hos personer med overvægt 

og/eller stabilisere 

vægten hos personer, der 

har gennemført vægttab 

• at forebygge følgesygdomme 

til overvægt 

• at fremme vægttab hos personer 

med svær overvægt 

eller overvægtsrelaterede 

tilstande 

Der er således fra Sundhedsstyrelsens 

side lagt op til et 

bredt spektrum af overlappende 

aktiviteter som forebyggelse 

og behandling af 

svær overvægt omfatter, ligesom 

der tænkes på at omfatte 

en række forskellige målgrupper: 

• Børn og unge generelt med 

henblik på at fremme en 

overvægtsforebyggende 

livsstil 

• Børn og unge med overvægt 

og/eller særlig risiko 

for at udvikle overvægt eller 

overvægtsrelaterede 

sygdomme med henblik på 

vægtstabilisering/vægttab 

• Voksne generelt med henblik 

på at fremme en overvægtsforebyggende 

livsstil 

• Voksne med moderat overvægt 

og eller særlig risiko 

for at udvikle svær overvægt 

eller overvægtsrelaterede 

sygdomme 

Sundhedsstyrelsens handlingsplan 

er som tidligere 

nævnt en del af det baggrundsmateriale, 

der kommer 

til at ligge til grund for udarbejdelsen 

af Århus Amts strategi 

Krop, mad og bevægelse. 

Oplæg til national handlingsplan 

mod svær overvægt. 

Forslag til løsninger og perspektiver 

(- samme i kort version). 

Udgivet af Sundhedsstyrelsen, 

Center for Forebyggelse, 2003. 

Kan Læses/bestilles via 

Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 

www.sst.dk 

Tema 

15 

2 

2003


- idrætsmedicinske 

2 

2003 

■ Professor Thorsten Ingemann Hansen, Institut for Idræt, Aarhus Universitet 

Det er store udfordringer, 

der i dag 

er omkring “faktorer 

som kan afficere 

vægttab”. Baggrunden 

herfor 

fremgår bl.a. af 

Dansk Selskab for 

Adipositasforsknings[fedmeforsknings, 

red.] klaringsrapport 

fra 

2001 (1), hvor det 

fremhæves, at sessionsundersøgelser 

har vist, at forekomsten 

af fedme 

er steget med en 

faktor 30 gennem 

de sidste 40 år. 

Danskerne er blevet 

mere overvægtige 

fra 1982 til 

1992, hvor forekomsten 

af fedme 

blandt midaldrende 

er steget med 

30%. Blandt unge 

er forekomsten af 

fedme steget omtrent 

5 gange efter 

1945 

Det var fascinerende for en 

del år siden (1976-1980) at følge 

en stor gruppe unge mandlige 

fodboldspillere (alder 

mellem 17 og 31 år), som var 

kommet akut til skade og 

havde pådraget sig en læsion 

af et ledbånd i et af knæene. 

Tema 

Disse fodboldspillere, henvendte 

sig sædvanligvis meget 

hurtigt efter skaden på Idrætsklinikken 

på Rigshospitalet 

til diagnostisk udredning, 

og her havde vi mulighed for, 

indenfor de efterfølgende dage, 

at undersøge dem detaljeret 

i det arbejdsfysiologiske 

laboratorium. 

De blev efterfølgende enten 

opereret eller konservativt behandlet, 

og alle blev inaktiveret 

i en lang gipsskinne i en 

30 dages periode. Vi målte 

lårenes fedt- og muskelmængde, 

funktionen i knæstrækkemusklen, 

ligesom legemsvægt 

og kropsfedtmængde 

blev registreret. Det var bemærkelsesværdigt, 

at disse 

unge idrætsaktive mænd - 

hvoraf de fleste inden de blev 

skadet, havde et idrætsaktivitets 

niveau på 6-8 timer om 

ugen - i gennemsnit tabte sig 

fra 73.4 kg til 70.8 kg. Altså et 

vægttab på 3.5% på 30 dage. 

Legemsfedtprocenten var 

uændret og faldet i legemsvægten 

var relateret til tab af 

muskelmasse, især svarende 

til det “gipsede” ben. 

Det forhold, at disse unge aktive 

fodboldspillere med hård 

fysisk aktivitet på 6-8 timer 

per uge taber i vægt efter at 

en knæskade reducerer deres 

høje energiforbrug, kan tolkes 

som en meget fint afstemt appetitregulering. 

Og disse studier 

kan danne basis for følgende 

hypotese: 

Normalvægtige fysisk aktive unge 

mænd justerer deres kalorieindtagelse 

i forhold til deres kaloriebehov! 

Efter at disse unge fodboldspillere 

havde fået fjernet gipsbandagen 

og havde gennemført 

det planlagte 4-ugers genoptræningsprogram,genvandt 

de deres legemsvægt, 

hvilket svarede til det genvundne 

muskelvolumen i benene. 

Man kunne derfor sige, 

at resultaterne fra genoptræningsperioden 

bekræftede 

hypotesen om en fint justeret 

appetitregulering hos fysisk 

aktive idrætsudøvere. 

Fysisk aktivitet og 

vægttab 

Den inaktive livsstil dukker i 

flere studier frem som en vigtig 

faktor i vægtøgningen hos 

børn og unge, og hos voksne. 

Fysisk træning har vist sig at 

været et middel til vægttab, 

idet kortere tids intervention 

(

etragtninger 

- for børn 

For børns vedkommende er 

de publicerede resultater i 

princippet som for voksne. 

Der er en beskeden effekt af 

fysisk træning på vægttab 

vurderet ud fra kropsvægten, 

men en større effekt på fedtmængde 

og på bevarelse af 

vægten efter et vægttab. 

At området omkring fysisk 

aktivitet og fedme hos børn 

stadig er mangelfuldt belyst 

fremgår tydeligt af en gennemgang 

af Aarup og Lous 

(2), som har gennemgået en 

nylig opdateret Cochraneanalyse, 

hvori man vurderer 

effekten af intervention i forbindelse 

med at forebygge 

overvægt og fedme hos børnegrupper. 

Deres konklusion var, at det 

ringe antal randomiserede undersøgelser 

gør det svært at 

konkludere, hvilken strategi 

eller kombination af strategier, 

der er vigtige for at forbygge 

overvægt og fedme hos 

børn. Men en kombination af 

mere fysisk aktivitet og ændret 

kost synes at have nogen 

effekt – i hvert fald på kort 

sigt. 

Nye vaner – nye 

udfordringer 

Historikeren Søren Mørch (3) 

har fremhævet, at af de mange 

omstændigheder, der har 

ændret sig i løbet af dette historisk 

set ret korte tidsrum 

(1880-1960), er måske mest 

påfaldende de forandringer, 

der er sket med og omkring 

selve det menneskelige legeme: 

• levealderen er øget 

• livsmønstrene er anderledes 

• familiemønstre er omlagt 

• livsaldre er forskudt (barndom, 

ungdom, voksenalder og 

alderdom) 

• forventninger til køn og samfundsklasse 

er ændret 

Han stiller videre spørgsmålet: 

”Hvad spiste almindelige 

mennesker – hvad spiste de 

til daglig i tiden før 1920?” 

Der var mange som ikke fik 

kalorier nok, selv om Danmark 

var en af de største fødevareproducenter. 

I 1910 oprettedes 

et Ernæringslaboratorium, 

som fungerede indtil 

1932, efterfølgende lykkedes 

det fagbevægelsen at få bevillingen 

overført til en ny institution 

med et bredere sigte. 

Det blev Statens Husholdningsråd, 

der oprettedes i 1935. 

I løbet af 1920’erne og 

1930’erne blev det muligt at 

fremstille vitaminer syntetisk 

og man fik bestemt indholdet 

i de forskellige madvarer. 

Dermed fik ernæringsvidenskaben 

et rationelt fundament 

og det blev muligt at give anvisninger 

på, hvordan fødevarer 

skulle behandles. Statens 

Husholdningsråd satte dette 

brede formidlingsarbejde i system 

og blev allerede fra sin 

oprettelse et forbillede i andre 

lande. 

Danske husmødre lærte at 

regne med vitaminer og at 

tælle kalorier fra sidste halvdel 

af 1930’erne. Før den tid – 

endnu i 1920’erne – var problemet, 

at de fattige fik for få 

fedtstoffer og kunne have 

svært ved at få kalorier nok i 

kosten. I løbet af 1930’erne 

dukker slankemaden op, og i 

1950’erne åbnedes kampen 

mod dellerne gennem tilsyneladende 

endeløse slankekure... 

Nye sammenhænge 

Fysisk træning øger energiforbruget 

og medfører forbrænding 

af fedtvæv, hvorved fedtmassen 

reduceres, såfremt 

man ikke kompenserer for 

energiforbruget ved øget kalorieindtagelse. 

Fysisk aktive mennesker har en 

formidabel appetitregulation 

– trods betydelige ændringer i 

energiforbruget. 

De dramatiske omvæltninger 

der er sket med selve det 

menneskelige legeme gennem 

de sidste hundrede år er en 

stor udfordring for videnskaben; 

her især udforskning af 

Tema 

17 

2 

2003

18 - idrætsmedicinske 

betragtninger 

2 

2003 

sammenhænge mellem krop, 

mad og bevægelse. 

Det er påfaldende, at der – på 

trods af, at fedme og overvægt 

er et stort og voksende 

problem i verden – findes så 

få veldesignede kontrollerede 

studier udover 12 måneders 

varighed. Der er derfor et 

stort behov for velgennemførte 

kontrollerede interventionsstudier 

angående forebyggelse 

og behandling af fedme og 

overvægt hos børn, unge og 

voksne. Med den stigende 

vægt blandt danske småbørn 

og skolebørn skulle mulighederne 

for studier i Danmark 

være gode. Og det vil formentlig 

være gennem forskningsprojekter 

på tværs af fag 

og sektorer, at ny erkendelse 

af sammenhænge på dette 

område skal skabes. 

Referencer: 

(1) Fedme i Danmark. En rapport fra 

Dansk ”Task force on Obesity” under 

Dansk Selskab for Adipositasforskning. 

Klaringsrapport 8:2001. Lægeforeningens 

forlag, København 

(2) I Ugeskrift for Læger nr. 1, 2003 

(3) I Den ny Danmarks historie 1880- 

1960. Gyldendal, 2. udg., København 

1987 

Tema 

L 

egemsbygning, 

egemsstørrelse og 

egemssammensætning 

Legemsbygning refererer til kroppens form og struktur 

kombination af tre hovedkomponenter: 

• Muskularitet (musklers størrelse og funktion (styrke, hurtighed, 

udholdenhed mv.) 

• Linearitet (højde, bredde, størrelse af knogler mv.) 

• Fedmegrad 

Legemsstørrelsen refererer til legemshøjden og -massen (vægten) 

Legemssammensætning referer sig til kroppens kemiske sammensætning. 

Forskningsmæssig kan følgende tre modeller anvendes: 

Kemisk model (fedt, protein, kulhydrat, vand, mineral) 

Anatomisk model (muskel, fedtvæv, knogle, organer, andet) 

2-komponent-model (fedtfri legemsmasse, fedtmasse) 

Vægttab 

Når man taber i vægt kan dette således skyldes tab af fedtfri legemsmasse 

og/eller fedtmasse. 

Udfra en sundhedsmæssig synsvinkel er det fedtmassen som skal 

reduceres samtidig med, at man bevarer - og gerne øger - den fedtfri 

legemsmasse (primært muskelmasse). 

Forsøg på at tabe i vægt er mere succesfuldt når man kun taber 

0.45 -0.9 kg per uge og når man kombinerer nedsat fødeindtagelse 

med moderat fysisk aktivitet (300-500 kcal per dag). Dette princip 

minimerer tab af fedtfri legemsmasse og maksimerer tab af fedtmasse.

Langvarig sygdom og svær overvægt 

Svær overvægt (BMI > 30) er væsentligt mere udbredt blandt personer 

med en langvarig sygdom end i resten af befolkningen. Det 

gælder især personer, der er hæmmet af sygdom (tabel 1). 

Tabel 2 viser forekomsten af fedme blandt personer med forskellige 

langvarige sygdomme. Hver 5. person eller flere med en af føl- 

Hvordan har du det? gende sygdomme: muskel-skeletsygdomme, hjertesygdomme, 

migræne/tilbagevendende hovedpine, sygdomme i fordøjelsesorganerne, 

stofskiftesygdomme, psykiske lidelser og sygdomme i urinveje og kønsorganer er 

svært overvægtige. Det er mindst dobbelt så hyppigt som i den raske del af befolkningen. 

Man bemærker, at hele 31 pct af sukkersygepatienterne er svært overvægtige samt 27 pct 

af de personer, der har forhøjet blodtryk. 

Tallene viser at det er vigtigt, at der blandt 

kroniske patienter arbejdes med at stabilisere 

og om muligt nedbringe vægten blandt de 

svært overvægtige. 

Tabel 1. Andel med svær overvægt (BMI >30) 

blandt personer uden og med en langvarig 

sygdom 

% 

Ingen sygdom 9 

Ikke hæmmet trods sygdom 12 

En smule hæmmet af sygdom 17 

Meget hæmmet af sygdom 17 

N = 3733 

1) Tallene i første kolonne angiver andel med svær overvægt hos 

personer med udvalgte sygdomme, mens tallene i anden kolonne 

angiver andel med svær overvægt indenfor WHO’s overordnede 

diagnosegrupper 

Tabel 2. Andel med svær overvægt (BMI >30) 

blandt personer med en langvarig sygdom 1) 

% 

Muskel- og skeletsygdomme (N = 3888) 21 

Diskusprolaps 20 

Leddegigt 27 

Andet 20 

Sygdomme i åndedrætsorganer (N = 3888) 16 

Kronisk bronkitis 14 

Andet 19 

Hjerte-karsygdomme (N = 3889) 23 

Blodprop i hjertet eller hjertekrampe 20 

Hjerneblødning/blodprop i hjernen 10 

Forhøjet blodtryk 27 

Andet 20 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 

(N = 3890) 19 

Epilepsi 0 

Migræne/ tilbagevendende hovedpine 21 

Lammelse i nogen del af kroppen 15 

Andet 18 

Skader (N = 3888) 14 

Sygdomme i fordøjelsesorganerne (N = 3888) 20 

Stofskiftesygdomme (N = 3888) 27 

Sukkersyge 31 

Andet 20 

Psykiske lidelser (N = 3888) 21 

Hudsygdomme (N = 3888) 18 

Eksem 19 

Andet 4 

Svulster (N = 3889) 10 

Sygdomme i urinveje og kønsorganer (N = 3889) 20 

Underlivssygdomme (kun kvinder) 24 

Andet 23 

Infektionssygdomme (N = 3888) 13 

Blodsygdomme (N = 3888) 0 

Andre sygdomme (N = 3888) 18 

Allergi 17 

Andet 50 

FINN BREINHOLT LARSEN 

Tema 

19 

2 

2003

20 Kan praktiserende læger forebygge 

- og vil befolkningen deltage? 

2 

2003 

■ Praktiserende læge, professor, dr. med. Torsten Lauritzen & speciallæge i 

psykiatri, ph.d. Marianne Engberg, Institut for Almen Medicin, Aarhus 

Universitet 

I dag er 30 minutters daglig 

motion, motion på recept, rygestop 

og andre forenklede leveregler 

begreber alle kan nikke 

genkendende til, når dagens 

aviser eller fjernsyn bringer 

budskaberne. Bliver det 

hele ikke lidt for meget med al 

den reklame for sundhed og 

velvære? For den enkelte med 

den dårlige kondition er det 

en evig kilde til dårlig samvittighed 

over turen, som aldrig 

bliver gået. For den overvægtige 

kan det blive et budskab, 

som øger sult og tørst efter de 

forbudte, men alligevel lækre 

ting, der trøster og lindrer i en 

verden, som gør ondt at bevæge 

sig i, fordi man er for 

stor og klodset. For den med 

den sundhedsmæssigt korrekte 

samvittighed kan det aldrig 

blive for meget, der må gerne 

komme endnu flere budskaber 

af sundt tilsnit! 

Voksne er blevet bombarderet 

gennem flere år, nye undersøgelser 

viser, at gymnasiepigers 

kondition er yderst 

dårlig, og i dagens avis står 

med store typer, at “Unge 

skrotter sundheden” og “Idrætten 

skal ind i børnehaverne”. 

Så i dag skal alle børn, 

unge og voksne involveres, 

sidde med på sundhedskarussellen, 

opdrages til at være engagerede 

i egen sundhedstilstand 

- og om nødvendigt 

være med på at forbedre den 

og dermed vise ansvarlighed 

for egen sundhed og samfundets 

pengekasse. 

Tema 

Den praktiserende læge 

Når der fokuseres på krop, 

mad og bevægelse er sundhedssystemet 

nødt til at have 

belæg for, at tiltag som de her 

nævnte virker. Sundhedsvæsenet 

skal spille en aktiv rolle 

for at få omsat de generelle 

budskaber. Her kan sundhedspersonalet 

gøre en forskel. 

80% af befolkningen ser 

deres egen læge i løbet af et 

år, så det er nærliggende at 

den praktiserende læge kan 

være en vigtig person i forebyggelsen. 

Det ville man gerne 

undersøge effekten af. Det 

blev igangsat i 1991 ved en 

stor befolkningsundersøgelse 

i Ebeltoft Kommune under 

navnet - Sundhedsprojekt 

Ebeltoft. 

Formålet var: 

at undersøge om befolkningen 

i alderen 30-50 år bosiddende 

i Ebeltoft Kommune 

ville deltage i forebyggendehelbredsundersøgelser 

og helbredssamtaler 

ved egen læge 

Gruppe 1 

(ES, kontrolgruppe) Ebeltoft Spørgeskema 

at beskrive sundhedstilstanden 

blandt de 30-50-årige, 

samt 

at belyse positive og negative 

aspekter af forebyggende 

helbredsundersøgelser og 

helbredssamtaler ved egen 

læge 

Hvordan blev undersøgelsen 

gennemført? 

2000 tilfældigt udvalgte 

ebeltoftborgere blev ultimo 

1991 inviteret til at deltage i 

undersøgelsen. En kontrolgruppe 

på 950 personer bosiddende 

i den øvrige del af 

Århus amt blev inviteret til at 

besvare spørgeskemaer. Ved 

lodtrækning blev 2/3 af 

ebeltoftborgerne tilbudt helbredsundersøgelse 

og halvdelen 

af disse tillige en helbredssamtale 

ved egen læge. 

Alle 9 praktiserende læger i 

Ebeltoft Kommune deltog. 

Følgende grupper indgik i 

undersøgelsen: 

Gruppe 2 (EST) Ebeltoft Spørgeskema HelbredsTest 

Gruppe 3 (ESTH) Ebeltoft Spørgeskema HelbredsTest Helbredssamtale

hjerte- og karsygdom 

Resultater fra Sundhedsprojekt Ebeltoft 

Undersøgelsen varede 

5 år 

Spørgeskemabesvarelser og 

helbredsundersøgelser blev 

gennemført initialt (1992) og 

efter 1 og 5 år. Helbredssamtaler 

blev tilbudt årligt. Der 

blev ultimo 1996 udsendt ny 

invitation til alle 2000, som 

blev inviteret i 1991, og som 

ikke var døde eller fraflyttet 

landet (i alt 34) eller havde 

frabedt sig yderligere materiale 

fra Sundhedsprojektet (i 

alt 54). 

Hvor mange ønskede at 

deltage? 

84% af de inviterede 2000 borgere 

returnerede spørgeskemaet 

i udfyldt stand i 1991. 

80% af de inviterede kvinder 

og 71% af mændene valgte at 

deltage. Efter 5 år deltog 78% 

af de som i 1991 gennemførte 

undersøgelsen. 

Hvordan var 

helbredstilstanden? 

Ved helbredsundersøgelserne 

undersøgtes den enkelte for 

en række risikofaktorer (se 

nedenstående tabel). Svaret 

på helbredsundersøgelserne 

blev meddelt den enkelte ved 

et personligt brev fra egen 

læge. For hver risikofaktor 

anførte lægen nogle råd om, 

hvad den enkelte kunne vælge 

at gøre, dersom han eller 

hun ville leve sundere. Endvidere 

var der i svarbrevet vedlagt 

nogle foldere fra Hjerteforeningen 

om sund livsstil. 

Tabelen nedenfor angiver 

hvor mange procent, der blev 

rådgivet per brev. 

Risiko for Råd fra egen læge % som fik 

rådgivning 

Blodprop i hjertet Ophør med rygning, diæt, øget fysisk aktivitet, vægttab, 

behandling af blodtryk eller kolesterol. Opsøg din læge. 11,4% 

Forandringer på hjertekurve (ekg) Kontakt din læge 1,0% 

Forhøjet kolesteroltal Diæt og kontrol ved læge 9,7% 

Forhøjet blodtryk Kontrol af blodtryk ved egen læge, eventuelt behandling 9,6% 

Nedsat lungefunktion Ophør med rygning 3,9% 

Nedsat leverfunktion Nedsæt alkoholforbruget 12,6% 

Forhøjet nyrefunktion Kontakt egen læge 1,0% 

Forhøjet blodsukker / sukker i urinen Kontakt egen læge 2,0% 

Forhøjet urattal (risiko for urinsur gigt) Diæt, nedsæt alkoholforbrug 3,1% 

Protein eller blod i urinen Kontakt egen læge 3,1% 

Overvægt Diæt, øget fysisk aktivitet 16,1% 

Forhøjet kulilte i udåndingsluften Ikke rygere: Kontakt læge 1,3% 

Rygere: Rygeophør 36,8% 

Nedsat kondital Øget fysisk aktivitet 29,7% 

Nedsat syn Kontakt optiker / øjenlæge 11,9% 

Nedsat hørelse Undersøgelse for ørevoks, undgå støj 18,9% 

Positiv HIV prøve Kontakt egen læge 0,0% 

Ingen rådgivning pga. lille risiko 24,0% 

Tema 

21 

2 

2003

22 Kan praktiserende læger forebygge 

- og vil befolkningen deltage? 

2 

2003 

Hvor mange deltog i 

helbredssamtalerne? 

Samtalerne ved egen læge var 

et frivilligt tilbud til alle deltagerne 

i gruppe 3 (ESTH). 

Første år deltog 97% i samtalerne, 

som varede 45 minutter 

og blev afsluttet med, at deltageren 

blev opfordret til at 

opstille ét og højst tre sundhedsmål 

for det kommende 

år. Nedenstående tabel angiver 

de mål deltagerne valgte. 

Valgte sundhedsmål % 

Øget fysisk aktivitet 35 

Vægttab 30 

Rygeophør 20 

Diæt 18 

Ændrede arbejdsforhold 11 

Ændrede fritidsforhold 7 

Nedsat alkoholforbrug 7 

Ændrede familieforhold 4 

Psykiske forhold 4 

Medicin 2 

Andet 8 

Hvert af de følgende år fik 

deltagerne i denne gruppe 

yderligere et tilbud om en 

helbredssamtale. Efter 1, 2, 3, 

4 og 5 år ønskede 36%, 17%, 

15%, 9% og 7% en sådan samtale, 

som var af 30 minutters 

varighed. Blandt de mange 

emner vil vi i det følgende 

særligt se på forebyggelse af 

hjerte-karsygdomme. 

Blev deltagernes risiko 

for hjerte- og karsygdom 

nedsat? 

Efter 5 år blev alle tre deltagende 

grupper tilbudt en hel- 

Tema 

bredsundersøgelse.Nedenstående tabel viser, at andelen 

med høj risiko for blodprop i 

hjertet og karsygdom omtrentlig 

blev halveret blandt 

de, der initialt deltog i helbredsundersøgelser 

og -samtaler 

i forhold til de, der initialt 

ikke fik dette tilbud. Effekten 

var størst blandt de, der 

initialt var rygere eller overvægtige, 

altså de med den 

største risiko. Der blev ikke 

brugt mere medicin i gruppe 

2 og 3 end i gruppe 1 (kontrolgruppen), 

hvilket tages 

som udtryk for, at deltagerne 

i gruppe 2 og 3 havde ændret 

livsstil. Af etiske grunde blev 

alle med forhøjet risiko for 

hjertekarsygdom opfordret til 

at tale med egen læge. Ved 

opgørelse fandtes ingen forskel 

mellem gruppe 2 og 3, 

som derfor er lagt sammen i 

tabellen på side 23.. 

Konklusionen på 

undersøgelsen 

Ud fra materialet kan det konkluderes, 

at helbredsundersøgelser 

og helbredssamtaler: 

• er noget borgerne gerne vil 

deltage i 

• fører til at 76% rådgives 

med henblik på forbedring 

af deres helbred 

• virker positivt på befolkningens 

hjerterisiko 

Perspektiver 

I overenskomsten mellem de 

praktiserende læger og Sygesikringen 

er det nu aftalt, at 

den praktiserende læge kan 

tilbyde tilmeldte patienter en 

undersøgelse ud fra hvilken 

risikoen for hjerte- og karsygdom 

kan vurderes. Patienter 

med høj risiko for hjerte- og 

karsygdom tilbydes efterfølgende 

en helbredssamtale. 

Såfremt patienter og praktiserende 

læger benytter sig af 

denne mulighed, synes 

Ebeltoftundersøgelsen at vise, 

at man kan være optimistisk 

med henblik på, at deltagere 

vil kunne ændre livsstil og 

dermed mindske deres risiko 

for blodprop i hjertet og karsygdom. 

Andre resultater fra 

Ebeltoftundersøgelsen 

Der er publiceret en del resultater 

om sammenhængen 

mellem fødselsvægt/fødselslængde 

(som udtryk for ernæringsforholdene 

inden 

fødslen) og sundhedstilstanden 

30-50 år senere, samt artikler 

vedrørende deltagernes 

hørelse, ryggener og hjerteundersøgelser 

(ekg). 

Ebeltoftundersøgelsen 

fremover 

Der arbejdes fortsat med de 

mange data fra Ebeltoftundersøgelsen 

i et samarbejde med 

adskillige forskere. Inden for 

det næste års tid vil der blive 

publiceret artikler som viser, 

hvordan undersøgelsen har 

påvirket antallet af henvendelser 

til almen praksis samt 

antallet af indlæggelser og 

ambulante besøg på hospita-

hjerte- og karsygdom 

Resultater fra Sundhedsprojekt Ebeltoft 

Andelen af deltagere blandt alle, blandt rygere og blandt overvægtige, som efter 5 år havde nedenstående forhøjede risikofaktorer 

for hjertekarsygdom 

Alle deltagere (antal 1093) 

Høj risiko for blodprop / karsygdom 

Svær overvægt 

Blodtryk (systolisk / det ’høje tal’) 

Blodtryk (diastolisk / det ’lave tal’) 

Kolesterol i blodet 

Rygere (antal 526) 

Forhøjet risiko for blodprop 





Overvægtige deltagere (antal 169) 

Forhøjet risiko for blodprop 





lerne, hvordan de sundhedsøkonomiske 

konsekvenser af 

helbredsundersøgelser og 

-samtaler udvikler sig. Endvidere 

publiceres der artikler 

om, hvordan undersøgelsen 

har påvirket livskvaliteten og 

det selvvurderede helbred. 

Der er ligeledes artikler på 

vej, som baserer sig på interview 

med personer, som ikke 

ønskede at deltage i undersøgelsen, 

ligesom der arbejdes 

med interview med de deltagere 

som fik at vide, at de var 

i høj risiko for at få blodpropper. 

Endelig arbejdes der med 

en artikel om dødeligheden 

blandt deltagerne i forhold til 

Gruppe 1 

- kontrolgruppe 

18,7% 

35,0% 

30,9% 

21,1% 

39,0% 

28,7% 

33,7% 

31,5% 

22,1% 

40,3% 

46,6% 

100,0% 

63,8% 

46,6% 

58,6% 

resten af befolkningen i Ebeltoft 

kommune. 

Litteratur 

(2) Jensen MS, Thomsen JL, Jensen SE, 

Lauritzen T, Engberg M: Low prevalence 

of ischemic electrocardiographic findings 

in a Danish population. Scand Cardiovasc 

J. 2003 Feb;37(1):49-57. 

(4) Engberg M, Christensen B, Karlsmose 

B, Lous J, Lauritzen T: Kan systematiske 

generelle helbredsundersøgelser og 

helbredssamtaler forbedre den kardiovaskulære 

risikoprofil i befolkningen? En 

randomiseret og kontrolleret undersøgelse 

i almen praksis med fem års 

opfølgning. Ugeskrift for Læger. 2002 

Jun 17;164 

(25):3354-60. 

(15) Lauritzen T, Nielsen KD, Leboeuf- 

Yde C, Lunde IM. Sundhedsprojekt 

Ebeltoft: Helbredsundersøgelser og helbredssamtaler 

i almen praksis. Basisdata 

fra en femårig, prospektiv, randomiseret, 

Gruppe 2 og 3, 

helbredsundersøgelser 

og -samtaler 

10,1% 

30,8% 

27,1% 

16,2% 

31,4% 

16,5% 

29,3% 

23,2% 

12,5% 

32,5% 

21,6% 

91,9% 

36,9% 

26,1% 

41,4% 

Den relative 

risikonedsættelse 

(Gr.2+3/Gr.1) 

0,54 

0,88 

0,88 

0,77 

0,80 

0,58 

0,87 

0,74 

0,56 

0,81 

0,46 

0,92 

0,58 

0,56 

0,71 

kontrolleret befolkningsundersøgelse. 

Ugeskrift for Læger. 1997 Jun 16;159 

(25):3940-6. 

En fuldstændig liste på i alt 18 angivelser 

kan rekvireres hos redaktionen. 

Tema 

23 

Om Sundhedsprojekt Ebeltoft 

Formålet var at undersøge interessen for og værdien af helbredsundersøgelser 

og samtaler ved egen læge. Alle læger i Ebeltoft, 

på Mols og i Tirstrup deltog i undersøgelsen og 2000 borgere tilmeldt 

de nævnte praksisser blev inviteret til at deltage. 

Blandt deltagerne blev der trukket lod, så nogle modtog helbredsundersøgelse 

og andre ikke (kontrolgruppen). Effekten er vurderet 

over 5 år. 

Væsentligste økonomiske støtte til projektet: Århus Amt, Fonden 

vedrørende finansiering af forskning i almen praksis og Sundhedsvæsnet 

i øvrigt, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 

Helsefonden samt medicinalindustrien. 

Projektet peger på, at 75% af befolkningen benytter sig af tilbud 

om helbredsundersøgelser og samtaler, samt at risikoen for hjerte-karsygdom 

nedbringes. I almen praksis er indført en ydelse, 

som giver de praktiserende læger mulighed for at tilbyde tilmeldte 

patienter helbredsundersøgelse for hjerte og karsygdom. 

2 

2003

24 Professionel hjælp 

til kostomlægning 

2 

2003 

■ Klinisk diætist Agnete Holm & ledende diætist Lillian Jensen, 

Sygesikringen, Århus Amt 

Praksisdiætisterne i 

Århus Amt har 

modtaget patienter 

i halvandet år, og i 

den periode er ca. 

1500 blevet henvist 

fra de praktiserende 

læger. Resultaterne 

kan gøres op 

i kilo tabt vægt, 

cm, reduceret taljeomfang, 

mmol reduktion 

i kolesterol 

og blodglukose, og 

i første omgang er 

det da også disse 

målbare data både 

vi og patienterne 

fokuserer på, men 

som regel er det de 

mere bløde værdier 

patienterne ender 

med at værdsætte 

Voksne overvægtige med BMI 

over 27 og personer med forhøjet 

fasteblodsukker eller 

med dyslipidæmi har først og 

fremmest adgang til praksisdiætisten. 

Meget overvægtige 

børn eller børn i højrisikofamilier 

er ligeledes målgruppe for 

ordningen. Vores opgave er således 

at behandle specielt svær 

overvægt og dyslipidæmi og 

dermed forebygge følgesygdomme 

som åreforkalkning, 

type 2 diabetes m.m. 

Det er de praktiserende læger 

og pædiatere, der kan henvise 

direkte til Praksisdiætisterne. 

Tema 

Tilbage i 2001 og begyndelsen 

af 2002 var vi ved at drukne i 

henvisninger og kom hurtigt 

op på 3-4 måneders ventetid. 

Efterhånden er tilgangen af 

patienter mere passende og 

ventetiden 1-8 uger. Vi vil gerne 

understrege, at lægerne ikke 

skal holde sig tilbage fra at 

henvise. Det er vigtigt for os at 

få et reelt indtryk af, hvor stort 

et behov der er for kostvejledning 

indenfor de omtalte patientgrupper. 

Hvis man som 

læge er i tvivl om en patient 

kan henvises, er diætisterne 

kun en opringning væk. Vi 

kommer også gerne på besøg 

hos lægerne for at fortælle om 

ordningen, enten i den enkelte 

lægepraksis eller i de praktiserende 

lægers Tolvmandsforeninger. 

Et skræddersyet tilbud 

For at give patienterne et så 

ensartet tilbud som muligt, 

har vi udarbejdet retningslinjer 

for behandlingen. Forløbene 

tilpasses dog altid den enkelte 

patient. 

Ved den første konsultation 

spørges grundigt ind til kostog 

motionsvaner, præferencer 

og evt. hindringer for en livsstilsomlægning. 

På baggrund 

af disse oplysninger udarbejdes 

et forslag til kostændringer. 

Disse forslag kan handle 

om måltidsfrekvens, mængder, 

fedtstofkvalitet, drikkevarer 

m.m. Skal der foretages 

mange ændringer fordeles de 

som regel over flere konsulta- 

tioner. Om der snakkes motion 

den første gang afhænger af 

patientens samlede situation. 

Antallet af opfølgende konsultationer 

varierer afhængigt af 

målsætningen og patientens 

resultater. 

Formålet med kostvejledningen 

er en varig kostomlægning 

med henblik på et varigt vægttab 

(og for de slanke patienter 

med dyslipidæmi, at undgå 

vægttab). Et vægttab på 5-10 

pct. reducerer risikoen for udvikling 

af livsstilssygdomme 

med op til 50 pct. - og det er 

sundere at “nøjes” med et 

sådant vægttab end at tabe 

meget og tage på igen. Patienterne 

har brug for redskaber, 

så de selvstændigt kan navigere 

på madområdet. At ændre 

madvaner er ikke kun et 

spørgsmål om viden. Det 

handler også om følelser, om 

vilje og om handling. Fra videnskabelig 

side forlyder det, 

at mange overvægtige tilmed 

har brug for livslang opbakning 

fra en behandler for at 

kunne bevare vægttabet! Her 

mangler der forskning. 

Kost og motion 

går hånd i hånd 

Når det gælder motion så anbefaler 

vi som udgangspunkt 

patienterne at få 4 timers motion 

om ugen, men for mange 

patienter er det for meget at 

ændre kostog motionsvaner 

på én gang - og så begynder vi 

med kosten.

Der har været meget fokus på 

motion i medierne, og mange 

patienter tror at motion er vigtigere 

end kostomlægning når 

det gælder vægttab. Vi kan 

bruge mange kræfter på at forklare 

den rette sammenhæng. 

Vi hører ofte sætninger som: 

“Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke 

har tabt mig - jeg er ellers begyndt 

at gå tur hver aften!” 

Som regel drejer det sig om 1- 

3 km og det batter ikke rigtig 

på vægten. Vi mennesker er 

nu engang skabt til at gå langt 

på literen. Det kan være lidt af 

en balanceakt at forklare, at 

mens motionen ikke giver et 

større vægttab, så giver den 

meget i forhold til sundhed, 

velvære, sygdomsforebyggelse, 

udseende og ikke mindst 

bevarelse af det opnåede 

vægttab. For de overvægtige 

er det nemlig først og fremmest 

vægten her og nu der 

tæller. 

Praksisdiætistens arbejde 

De fleste af vores dage går 

med at vejlede patienterne. 

Derudover har vi valgt at sætte 

tid af til dokumentation og 

udvikling. Udviklingsarbejdet 

dækker mange aspekter af vores 

praksis: faglig viden, vejledningsmateriale, 

EDB, 

pædagogiske og psykologiske 

metoder, kvalitetssikring, 

m.m. Det er ikke almindeligt 

for kliniske diætister at have 

ressourcer til at dokumentere 

resultaterne af det daglige arbejde 

med patienterne. Vi har 

valgt at prioritere dokumenta- 

tionen højt, fordi vi anser det 

for vigtigt, at vi selv har styr 

på resultaterne af vores arbejde. 

Som gruppe får vi relativt 

hurtigt et stort og anvendeligt 

materiale, og i øjeblikket arbejdes 

der på at få vores EDBprogram 

til at levere så færdige 

opgørelser som muligt. 

Resultater 

Foråret 2003 har været præget 

af opgørelser og evaluering: 

Hvem henviser, hvem bliver henvist, 

hvordan er resultaterne og 

hvad kan vi gøre anderledes? 

I starten af ordningen (foråret 

2002) benyttede mellem 50-75 

pct. af lægerne sig af muligheden. 

En stikprøve i første 

kvartal af 2003 viste en deltagelse 

på 30-60%. Lægerne skal 

anvende et særligt henvisningsskema, 

og patienterne skal have 

taget blodprøver inden 

henvisningen. Dette kan muligvis 

virke som en barriere for 

nogle læger. 

Og hvordan går det så vore 

patienter? Fra en stikprøve på 

156 overvægtige var det gennemsnitlige 

vægttab 8,5 kg på 

8 måneders diætvejledning. 

Omkring 70% opnåede vægttab 

mellem 5-10% af deres udgangsvægt. 

Nogle af patienterne 

har af forskellige årsager 

vanskeligt ved at få omsat deres 

viden til praksis, men de 

fleste opnår vældig gode resultater 

- og en del endda meget 

flotte! Her er nogle eksempler: 

Tema 

25 

- troede ikke jeg var så besværet 

En ældre herre havde af sin læge fået besked på 

at tabe 10-15 kg. Efter at have tabt 16,5 kg udbrød 

han: “Alle overvægtige burde tvinges til at 

tabe sig. Jeg troede ikke, at jeg var besværet af 

min overvægt, men det var jeg jo. Nu er alting 

meget lettere.” 

- de unge 

For nogle af de unge handler det om at blive 

slanke til konfirmationen. En pige har tabt 5,5 kg 

på 1 år og er i samme periode vokset 11 cm., 

dvs. et fald i BMI fra 27,7 til 21,3. Hun har ikke 

tabt ret meget de sidste 4 måneder, men dyrker 

nu så meget sport, at konfirmationstøjet måtte 

sys ind! 

- forskel på piger og drenge 

Der er stor forskel på de små drenge og de små 

piger. Drengene er ofte ligeglade med vægten - 

det er de voksne, der synes de skal tabe sig. De 

små piger vil gerne tabe sig - de vil kunne passe 

de samme smarte bukser som ‘de andre’ - og pigemoden 

er som bekendt ikke til tykke maver. 

- det kan være svært at stoppe 

For nogle patienter går vægttabet så fint, at det 

er vanskeligt at stoppe igen. En kvinde på 54 år, 

der havde taget 30 kg på pga. sygdom, tabte fra 

114 kg til 66 på 1 år. Samtidig normaliseredes 

blodsukkeret og taljen svandt med 24 cm. Hun 

fik 15 konsultationer, hvoraf de to sidste blev 

brugt på at stoppe vægttabet. 

- bange for at tage det hele på igen 

En mand på 43 havde tidligere tabt 40 kg og taget 

dem på igen. Denne gang var han næsten 

panisk bange for at det skulle ske igen, så han 

blev primært henvist for at få hjælp til at skabe 

balance i kostvanerne. Ved at være meget fanatisk 

tabte han på 7 måneder 32 kg - han turde ikke 

forsøge at bremse op, selvom diætisten opfordrede 

ham til det. De sidste seks måneder er 

gået med at øve sig i at spise almindelig sund 

mad i de rette mængder. Vægten svinger nu 

med højest 2 kg. Kolesteroltallet er faldet med 

51%, LDL med 56%! 

2 

2003

26 Sundhedsuge 

i Bispehaven 

2 

2003 

■ Boligsocial medarbejder Pia Mortensen, beboerhuset Trivselshuset, 

Bispehaven 

I arbejdet med 

sundhed er det 

spændende at opleve, 

hvor godt alle 

tager imod nye 

ideer og egentlig 

gerne vil ændre 

deres livsstil, når 

de får lidt støtte 

og opbakning til 

det 

Mens Sundhedsstyrelsens fakkelkæde 

i uge 20 bevægede 

sig gennem hele landet for at 

gøre opmærksom på det nye 

budskab Rør dig - 30 minutter 

om dagen, markeredes budskabet 

med afholdelse af en 

sundhedsuge i Bispehaven. 

Med ugen ville vi ikke kun 

fokusere på motion og bevægelse, 

men også på kost og 

drikkevarer. Frem for alt ville 

vi arbejde bredt med emnet, 

så vi også kunne samle vore 

mange forskellige beboere. 

Med udgangspunkt i Trivselshuset 

samarbejdede vi med 

Boligselskabet Præstehaven, 

med områdets institutioner 

og med en del frivillige foreninger. 

Ideer blev taget op, 

nye kom til og snart havde vi 

et spændende sundhedsprojekt 

sat sammen. En ansøgning 

om økonomisk støtte 

blev lavet, vi fik penge bevilget 

og lagde selv et tilsvarende 

beløb oveni. Nu var alt 

klappet og klar til Sund i 

Bispehaven i uge 20. 

Tema 

Ung og sund fest 

Vi startede ugen med en ung 

og sund fest for områdets 10- 

20 årige. Frivillige voksne fra 

vores ungdomscafé, fra kontaktstedet 

for unge og fra 

Trivselshuset stod i fællesskab 

for arrangementer, der blev et 

tilløbsstykke for både unge og 

enkelte forældre. Der kom ca. 

120-150 til festen, hvor appelsindans, 

kartoffelløb og sundhedsquiz 

var nogle af aftenens 

store hit. Der blev serveret 

frisk frugt og grøntsagssnacks 

og sunde shakes. Samtidig 

indførte Trivselshuset totalforbud 

for salg af usunde 

ting, sodavand og grillmad. 

Slikbutikken blev stænget og 

der blev indført rygeforbud. 

Sådan skulle det være hele 

ugen. Vi var spændte på de 

unges reaktion, men til vores 

forbavselse tog de det med 

højt humør - og indtog deres 

frugt og sunde drikke med 

stort velbehag! 

Ugen i Trivselshuset 

Mandag til torsdag var der 

gang i Trivselshuset, stemningen 

var høj. Der blev fjantet 

en del, måske fordi alt nu var 

anderledes i huset. Vores program 

bugnede med tilbud, 

både mad og motion var i fokus. 

Huset åbnede som sædvanligt 

kl. 8.30, og hver dag 

startede med en halv times 

fælles morgengymnastik. En 

gruppe beboere der kommer 

til morgenkaffe hver morgen, 

havde insisteret på at få deres 

sædvanlige kaffe med rund- 

stykker og smør til en 10’er 

serveret. Naturligvis skulle de 

det. Vi supplerede morgentilbuddet 

med grøn te, frugtjuice, 

yogurt med frisk frugt og 

grønne snacks - naturligvis 

gratis - og en hel del benyttede 

sig af dette tilbud. Også de 

inkarnerede kaffedrikkere, 

hvis største bekymring grinende 

gik på, om de nu fik for 

mange vitaminer, så de ikke 

kunne sidde stille... 

Frokosten og aftensmaden var 

lækre og sunde retter og faktisk 

oplevede vi, at der kom 

flere og spiste i denne uge. 

Også de der havde truet med 

at blive væk, kom - og de 

havde faktisk svært ved at 

skjule, at de kunne lide det de 

fik serveret. På alle retter lå 

der gratis opskrifter, der måtte 

suppleres flere gange i 

løbet af ugen. 

Boligselskabet var også aktive 

i sundhedsugen og flere fra 

personalet indtog i denne uge

Introduktionstime i Tai Chi - en gammel kinesisk bevægelseskunst 

deres frokost i Trivselshuset 

sammen med beboerne. Hver 

dag stod der frisk frugt og 

grøntsagssnacks i administrationen 

til fri afbenyttelse for 

personale og kunder. 

Udover morgengymnastikken 

havde vi også andre tilbud 

om motion, bl.a.: aerobic, gåture, 

Thai Chi og fitness. Det 

var grænseoverskridende for 

mange at stå i sundheds- 

T-shirt og hoppe rundt sammen 

med mennesker, man ikke 

kendte så godt - men der 

kom flere og flere med og det 

blev en sund og meget sjov 

oplevelse for alle. 

Institutionerne i området 

Bispehavens 10 børneinstitutioner 

bakkede alle op om sundhedsugen. 

De blev hjulpet lidt 

på vej og inspireret, da de 

mandag morgen modtog en 

gave fra Trivselshuset indeholdende 

frugt, legetøj, bøger 

og T-shirt, som de kunne bruge 

til hvad de ville. Flere 

brugte ugen på at snakke motion 

og mad med ungerne og 

prøve nogle nye lege. Dagplejen 

mødte op onsdag morgen 

med 100 børn, og gik i optog 

ned til parken udklædt som 

frugter og grøntsager. Hele 

dagen legede de i parken. 

Kontaktstedet for børn og unge 

i området lavede en fodboldturnering 

og et stafetløb i 

løbet af ugen. Her deltog en 

masse børn og unge og til 

sidst rendte det halve af 

Bispehaven rundt i T-shirt og 

caps med logoet “Sund i 

Bispehaven” - rekvisitter der 

også flittigt blev uddelt som 

præmier. 

En debataften måtte vi også 

have, her mødte desværre 

kun få op til en ellers hyggelig 

og lærerig aften. Vi vidste 

egentlig godt, at det nok ikke 

vil trække, men det hørte ligesom 

til, syntes vi. 

Et frø blev sået 

Alt i alt havde vi en uge i 

Bispehaven, hvor det lykkedes 

os at sætte sund mad og 

motion i fokus. Flere hundrede 

beboere og ansatte var 

med på en eller anden måde. 

Det lykkedes at skabe en fælles 

ramme for de mange forskellige 

beboere og der blev 

afprøvet flere metoder til, 

hvordan sundhedsbudskaber 

bedst modtages af forskellige 

målgrupper. 

Vi havde det sjovt, men vi opnåede 

også det vi ville - og 

kan allerede nu se, at der er 

kommet noget positivt ud af 

kampagnen. Flere er bevidste 

om at spise sundt og vil gerne, 

at vi har flere sunde madog 

drikketilbud i hverdagen. 

En del kvinder er gået på regulær 

kostomlægning for at tabe 

sig, og de ønsker vi skal lave 

et tilbud om aerobic to gange 

om ugen. Boligselskabets kontorpersonale 

har lavet en aftale 

med Trivselshuset om at levere 

sund frokost et par gange 

om ugen. Vores fitnessklub har 

fået flere nye medlemmer, og 

de unge i Trivselshuset og kontaktstedet 

efterspørger nu gulerødder 

og æbler. 

Vi har besluttet at følge op på 

sundhedsugen ved at prøve 

at opfylde nogle af de ønsker 

beboerne har om sund mad 

og drikke og ikke mindst motion. 

I øvrigt gentager vi 

sundhedsugen i uge 27, hvor 

vi håber på endnu en succes og 

endnu flere deltagere - og vi 

kunne også godt finde på at 

lave arrangementet endnu 

større... 

I sundhedsugen oplevede vi 

en stor flok glade mennesker, 

der fik lyst og mod til at 

springe ud i både ny mad og 

motion. Et frø blev sået - 

spændende at følge, om det 

udvikler sig til en sund robust 

plante? 

Foto: Laura Sejr Nielsen 

Tema 

27 

Bispehaven 

Bispehaven er et 

socialt boligbyggeri 

fra 70’erne beliggende 

i det 

vestlige Århus. 

Der er ca. 900 lejemål 

og en stor del 

af beboerne, ca. 

70% har en anden 

etnisk baggrund 

end dansk. I 

Bispehaven er der 

en del sociale problemer, 

blandt andet 

derfor er der 

gennem de sidste 

syv år gennemført 

en boligsocial indsats 

i området. 

Som boligsocial 

medarbejder er 

opgaven at hjælpe 

og understøtte beboernes 

ønsker 

om forskellige aktiviteter, 

samt lave 

indsatser for de 

svageste grupper i 

området. Den boligsociale 

indsats i 

Bispehaven har 

base i områdets 

beboerhus Trivselshuset, 

et beboerhus 

som er åbent 

for alle beboere 

med en daglig café 

som omdrejningspunkt, 

og er 

base for mange 

forskellige aktiviteter. 

2 

2003

28 

2 

2003 

Hercules Sport er fedt 

- overvægt af drenge, 

men også plads til piger 

■ Projektleder Thomas Ahrentz, AGF Hercules Sport 

Sveden hagler ned 

af kinderne, det er 

mange kilo der 

løber rundt. Rummet 

er fyldt med 

energi, fart og fællesskab. 

Nogle har 

været på Julemærkehjem, 

nogle har 

blot haft svært ved 

at finde en passende 

idrætsgren. 

Men de har alle 

det tilfælles, at de 

går til Hercules 

Sport under AGF 

De 16-17 børn (heraf 4 piger) 

der er til træning denne dag er 

glade for at have fundet en base, 

hvor de kan prøve sig selv 

og mange forskellige sportsgrene 

af. De 10-15 årige overvægtige 

børn bryder, dyrker 

rugby, kuglestøder og deltager i 

andre sportsgrene, hvor 

størrelse og styrke er en fordel. 

Sundhedsplejerskerne har 

været vores bedste vej til at få 

fat i de overvægtige børn. 

90% af alle børn kommer således 

via en kontakt fra skolens 

sundhedsplejerske. 

Overvægt en fordel 

Vores erfaringer for denne 

første sæson har været, at Hercules 

Sport tilbyder idrætsgrene, 

hvor overvægt kan være en 

fordel - har været en succes. 

Med til successen hører også, 

at denne gruppe af overvægti- 

Tema 

ge børn i Hercules Sport har 

gået til idræt med “ligesindede”. 

Det har betydet, at børnene 

har følt sig gode til de idrætsaktiviteter, 

de har deltaget i. 

Det har været projektets største 

bedrift, at disse overvægtige 

børn, der havde mistet lysten 

til at bruge deres krop og troen 

på sig selv, ofte har genvundet 

troen på (idræts)livet og deres 

egen kropslige formåen. For 

det er altså federe at gøre noget 

man er god til, som når man 

med et energifyldt skrig, støder 

kuglen ud på 8 1/2 meter. 

Der er en god stemning, når 

børnene ‘slipper sig løs’, løber, 

‘tonser’, griner og græder - for 

det kan både gøre ondt og 

godt, at dyrke idræt i et foreningsfællesskab. 

Men er det ikke 

netop nogle af idrættens 

kvaliteter: at man kan komme i 

kontakt med sine følelser, 

mærke man er til, bevæge sig 

- og blive bevæget? 

Rugekasse 

Et af projektets mål har været, 

at overvægtige børn skulle bruge 

Hercules Sport som rugekasse, 

for efterfølgende at melde 

sig ind i en af de idrætsforeninger, 

Hercules Sport samarbejder 

med. Vores erfaringer siger, 

at dette ikke er sket i stor 

stil - endnu. Det vi ser er, at 

børnene har brugt tiden til at 

finde sig selv på ny, få nye 

kammerater og troen på, at jeg 

faktisk godt kan være god til at 

bruge min krop. 

Gevinsten ved dette har været 

to ting: 

• at nogle har meldt sig ind i 

en anden idrætsforening - 

fx til håndbold med veninden 

fra ens eget lokalområde 

• at vi hører børnene sige: 

Nu er jeg begyndt at være 

med i idrætstimerne igen 

Hercules Sport må derfor ses 

som en slags psykisk rugekasse, 

et genopladningsbatteri der 

kan give overvægtige børn 

mod på igen at bruge deres 

krop. Igen henviser til troen 

på, at alle fra barns ben af naturligt 

bruger deres krop i leg 

og daglig aktivitet. Man er ikke 

født overvægtig, men er 

blevet det af forskellige årsager, 

som jeg ikke skal komme 

ind på her. 

Fremtidige udfordringer 

Hercules Sports største udfordring 

skal helt klart findes i 

rekrutteringsspørgsmålet. Vi 

havde en forventning om, at 

vore børn skulle rekrutteres 

via deres folkeskolelærere og 

skolens sundhedsplejersker. 

- henvisning via skolelæreren 

Det viste sig hurtigt, at skolelærerne 

ikke ville, ikke kunne 

eller ikke mente, at det var 

deres opgave at kanalisere 

børnene ud i idrætsforeningen 

Hercules Sport. I forhold 

til de lærere jeg har talt med, 

er det mit indtryk, at du er 

overvægtig-problematikken er 

tabubelagt. Lærerne “tør” eller 

sagt på en anden og pænere 

måde “finder det svært” at

tale med både børn og forældre 

herom. 

Én idrætslærer sagde til mig, at 

han prøvede at fortælle om 

Hercules Sport til en forældrekonsultation, 

men at forældrenes 

reaktion var: “Vores barn er da 

ikke overvægtig... Hvad bilder du 

dig ind?” 

Læreren tolkede selv situationen 

således, at hvis forældrene sagde: 

“Ja, vores barn er overvægtig”, 

så følte de også de indrømmede 

at: “Ja, vi formår ikke at give vores 

barn sund mad eller sunde 

fritidsinteresser” - og dermed indirekte: 

“Ja, vi er dårlige opdragere.” 

Men langt de fleste lærere gav 

dog udtryk for, at de ikke 

mente det var deres opgave, 

at sende børn til Hercules 

Sport! 

- henvisning via sundhedsplejersken 

Sundhedsplejerskerne har 

som nævnt indledningsvist 

været vores bedste vej til at få 

fat i disse børn, idet 90% af al- 

Foto: Flemming Krogh, Stickelbergs Bureau 

le børnene er kommet via en 

kontakt fra skolens sundhedsplejerske. 

Men når det så er 

sagt, må jeg også være ærlig 

at sige, at Ting Ta’r Tid. 

‘Systemet’ - og sikkert også 

det arbejdstidspres mange 

sundhedsplejersker arbejder 

under - gør, at børnene ikke 

ligefrem bliver sendt i armene 

på os i idrætsforeningen. En 

stor del af børnene kom faktisk 

først til Hercules Sport efter 

at vi havde været i gang i 

5-7 måneder. Og nogle skoler 

har åbenbart ingen overvægtige 

børn! 

Vores største ønske for fremtiden 

er derfor, at sundhedsplejerskerne 

vil hjælpe de overvægtige 

børn af sted til Hercules 

Sport. 

Vi har med stor tydelighed 

vist, at vi kan give disse børn 

nogle gode idrætsoplevelser i 

et idrætsfællesskab under 

AGF, og vi mener at sundhedsplejerskerne 

med deres 

faglige indfaldsvinkel, er de 

rette til at rekruttere børnene. 

Vores store udfordring som idrætsforening 

bliver herefter, 

at få vore børn udsluset videre 

til andre idrætsforeninger med 

Hercules Sport-aktiviteter. 


Vi ser det ikke som vores opgave 

at være “vægtvogtere” 

eller “kostvejledere”. Men når 

det er sagt, skal det nævnes, 

at børnene hver gang efter 

træning har fået et stykke 

frugt og ved tilmeldingen har 

fået udleveret en personlig 

drikkedunk - noget børnene 

har været meget glade for. Vi 

anser det som vigtigt, at 

træningen afsluttes i det fællesskab, 

man er en del af. Og 

at fylde sine glukogen-depoter 

op efter træning er et både 

sundt og vigtigt ritual. 

Vi er glade for at kunne tilbyde 

fysisk aktivitet og et foreningsfællesskab 

til en gruppe børn, 

som ikke altid har nemt ved at 

finde sig et ståsted i sportens 

verden. Vi håber også i fremtiden 

at kunne byde mange flere 

overvægtige børn velkommen 

til super-gode idrætsoplevelser 

i Hercules Sport! 

Tema 

29 

Læs mere om 

Hercules Sport på 

www.agf.dk 

2 

2003

30 DANS i Uddannelse 

2 

2003 

■ Ulla Gad, regional dansekonsulent i Århus-regionen 

“Nå, Peter, hvad 

var det bedste ved 

dansetimen i dag?” 

“Det hele ...” 

- svaret kom 

prompte en dag i 

december fra den 

7-årige dreng, som 

deltager i et toårigt 

danseforløb 

på en skole i Århus 

Vi oplever i Dans i Uddannelse, 

at ugentlig danseundervisning 

kan gøre en forskel for 

børnene. For eksempel hører 

vi også lærerne fortælle om 

den lille Aïscha, der plejede at 

være stille og undgå for megen 

bevægelse i frikvarteret, 

men som efter nogen tid med 

dans er blevet gladere, leger 

mere med de andre og har 

fået en helt anden fysisk tilstedeværelse. 

Dans som prisme 

Vores og andres erfaring med 

kvalificeret og engagerende 

undervisning viser os, at børn 

og unge generelt har stor 

gavn af det, dans kan byde 

på. For det første får den enkelte 

med dans nye udtryksmuligheder. 

Med dans oplever 

børn og unge, at der findes 

andre måder at udtrykke 

sig på end den mest gængse: 

ordet - og andre måder end 

de æstetiske felter, der pt. er 

repræsenteret i folkeskolen: 

musik, drama og billedkunst. 

Vi søger at udvikle den enkel- 

Tema 

tes udtryk ved at give børnene 

grundlæggende begrebsrammer 

- stimulere den enkelte 

til at gå på opdagelse 

- og udtrykke sig inden for 

disse. 

For det andet kan dans give en 

anden fornemmelse for det at 

være til stede i et rum, og 

være til stede blandt andre 

mennesker. Med andre ord 

være med til at udvikle sociale 

kompetencer. Rumfornemmelsen 

udvikles i dans ved at 

man konstant skal forholde 

sig til retninger, niveauer og 

andre kroppes tilstedeværelse 

i ens fysiske nærhed. 

At udvikle respekt for andre 

er også noget, vi lægger stor 

vægt på i danseundervisningen. 

Vi arbejder bl.a. på dette 

(tredje) aspekt ved, at de dansende 

er tilskuere til hinandens 

arbejde. Derigennem 

prøver vi at opøve deres blik 

for mangfoldighed og evne til 

konstruktiv kritik. 

Et fjerde vigtigt aspekt ved 

dans er, at det er en sjov måde 

at bevæge sig på. Dans er 

en fysisk aktivitet, som er baseret 

på glæde og nysgerrighed, 

snarere end idrættens allestedsnærværendekonkurrence. 

I en tid, hvor vi år for 

år får dårligere bulletiner om 

fedme blandt børn, stillesiddende 

skærmkiggeri, bagsædebørn, 

unge der fritages for 

idrætsundervisning etc., er 

det endnu mere væsentligt at 

der er alsidighed i tilbuddene 

om fysiske aktiviteter. 

Indsatsområder 

- Dans på Skemaet 

Dans i Uddannelse arbejder 

på at børn og unge skal møde 

dans som aktivitet i skole 

såvel som i fritid. I skoleregi 

er “Dans på Skemaet” overskrift 

for en række forløb, 

hvor professionelle danseundervisere 

gæster skoler i kortere 

eller længere perioder. 

Klassernes lærere deltager aktivt 

i danseundervisningen, 

og det er dem der på længere 

sigt skal bære dansen videre 

på skolen. Derfor gør vi en 

del ud af at opkvalificere 

lærerne gennem fx kurser. 

- Danseballaden 

I fritidsregi forsøger vi at inspirere 

kommuner, blandt andet 

gennem musikskolerne, til 

at sætte dans på programmet. 

Et konkret projekt er “Danseballaden” 

i sommerferiens 

første uge, hvor børn og unge 

i 6 kommuner i Århus Amt og 

9 kommuner i Københavns 

Amt er med til at skabe en koreografi. 

Vi håber, projektet 

vil fungere som startskud for 

mere kontinuerlige danseaktiviteter 

i de deltagende kommuner. 

- Stands og Dans 

En forhindring vi dagligt støder 

på, er generelt et begrænset 

kendskab til dans. I og 

med at dans nærmest ikke eksisterer 

i skolen eller andre of-

fentlige rum, er børn og unge 

henvist til det billede af dans, 

som “Boogie” og MTV giver. 

Derudover har mange en idé 

om, hvad klassisk ballet og 

salsa er. Men her stopper 

kendskabet for de fleste. For 

at give et mere nuanceret billede 

og præsentere hvad dans 

også kan være, og hvordan 

dans kan bruges i skole- og 

fritidsregi, er vi ved at udvikle 

præsentationsprojektet 

“Stands og Dans”. Tanken 

med projektet er, at danseundervisere 

turnerer i kommunerne 

og giver en kort smagsprøve 

på danseundervisning. 

Kurser i dansepædagogik 

Sideløbende med aktiviteterne 

for børn og unge gør vi en 

indsats for at opkvalificere 

danseundervisere i hele landet. 

Det foregår først og fremmest 

gennem kurser i dansepædagogik. 

Deltagerne på vore 

kurser er for størsteparten 

skole- og seminarielærere, 

pædagoger og professionelle 

dansere. 

Et pionerarbejde 

Arbejdet med at udvikle dans 

for børn og unge i de to regioner 

er mange steder et pionerarbejde. 

Det skyldes især, at 

vi i Danmark ikke har den 

store tradition for dans, hverken 

i uddannelsessystemet eller 

i fritiden. Vi er først for få 

år siden begyndt at uddanne 

professionelle moderne dansere 

herhjemme, og dansepædagogik 

kæmper stadig for 

at få en respekteret plads i 

uddannelsessystemet. I en 

læreruddannelse skal de studerende 

igennem rigtig mange 

fagnicher - herunder dans 

som en lille del af idræt. Derfor 

kommer undervisningskompetencen 

ofte til at afhænge 

af, hvad man som 

lærer i forvejen føler sig rustet 

til. Og her står dans svagere 

end for eksempel fodbold, 

idet de færreste lærere har 

mødt dans i løbet af deres 

egen skoletid eller opvækst. 

Der er ingen tvivl om, at dans 

for alle børn og unge i Danmark 

er, om ikke løsningen på alle onder, 

så dog et bud på hvordan vi 

kan blive en sundere befolkning. 

Fordi dans er bevægelse, glæde, 

bevidsthed om sig selv og andre 

- og respekt for mangfoldighed. 

Dans i Uddannelse er en landsdækkende organisation, der 

arbejder på at udbrede dans som fysisk, æstetisk og social aktivitet 

for børn og unge i Danmark - gennem kvalificeret undervisning. 

Desuden gør Dans i Uddannelse en indsats for, at børn 

og unge kan møde dans som scenekunst. 

Organisationen blev stiftet som forening i 2000, og har siden 

hen takket være støtte fra især Kulturrådet for Børn, Undervisningsministeriet 

og Kulturministeriet kunnet give dans for børn 

og unge et ryk fremad. Siden nytår har Dans i Uddannelse haft 

to regionale dansekonsulenter ansat på fuld tid til at varetage 

arbejdet. De to regioner koncentrerer sig om Århus og Københavns 

Amter. Enkeltprojekter er støttet af samarbejdsinstitutioner, 

-kommuner og -amter. 

Se også: www.dansiuddannelse.dk 

Foto: Natascha Thiara Rydvall 

Tema 

31 

2 

2003

32 

2 

2003 

Så er det tid til at skrive en ny 

amtslig sundhedsplan 

Amterne skal i hver valgperiode 

udarbejde en sundhedsplan. 

Århus Amt har tidligere 

udarbejdet sundhedsplaner 

henholdsvis i 1997 og 2001. 

Sundhedsplanerne er godkendt 

af Århus Amtsråd. Indeværende 

valgperiode går 

fra 2002 - 2005 - og det er derfor 

ved at være tiden for udarbejdelse 

af en ny sundhedsplan. 

Køreplan for 

sundhedsplanarbejdet 

2002 - 2005 

Århus Amt har udarbejdet en 

“køreplan” for sundhedsplanarbejdet 

2002 - 2005. Køreplanen 

er drøftet og godkendt i 

Det Sundhedspolitiske Koordinationsudvalg 

og i Århus 

Amts Sundhedsudvalg. Interesserede 

læsere kan se Køreplan 

for sundhedsplanarbejdet 

2002 - 2005 på Århus Amts 

hjemmeside - www.aaa.dk, 

under sundhed og sygdom, 

dagsordener, sundhedsudvalget, 

mødet d. 14. maj 2003. 

Den kommende 

sundhedsplans 

opbygning og indhold 

De tidligere sundhedsplaner 

fra 1997 og 2001 har været ret 

omfattende, og en stor del af 

Tema 


2002 

■ Fuldmægtig Hanne Linnemann, 

Sundhedsstaben, Århus Amt 

sundhedsplanerne har været 

beskrivelse af status for 

igangværende tiltag på sundhedsområdet. 

Den kommende sundhedsplan 

bliver anderledes. Der 

bliver ikke tale om en samlet 

sundhedsplan - men derimod 

et politik-hæfte samt en række 

temahæfter. 

Politik-hæftet vil omfatte en 

beskrivelse af den overordnede 

politik på sundhedsområdet 

i Århus Amt. Her beskrives 

hvilke områder og temaer, 

der prioriteres. Der beskrives 

også hvilket service- og kvalitetsniveau, 

der kan forventes 

på sundhedsområdet. Endelig 

beskrives hvilke midler, der 

skal til for at kunne nå målene 

(økonomi, personaleressourcer 

og samarbejdsaftaler 

m.m.). 

Det er hensigten, at der kun 

udarbejdes et politikhæfte i 

hver sundhedsplanperiode. 

Herudover vil der løbende 

udarbejdes temahæfter. Temahæfterne 

er afrapportering fra 

de enkelttemaer, der arbejdes 

med. Temaerne afsluttes 

løbende og arbejdet med nye 

temaer sættes igang. Fra 

Århus Amts sundhedsplan fra 

2001 er der allerede en række 

temaer, der skal arbejdes videre 

med - f.eks.: 

• Det sammenhængende patientforløb 

som det overordnede 

tema 

• Samarbejdsaftaler med 

kommunerne (udvidelse af 

ældreaftalerne til alle kommuner) 

• Rehabilitering 

• Sygedagpengeområdet 

• Pleje af alvorligt syge og 

døende 

• Forebyggelse og sundhedsfremme 

- herunder lighed i 

sundhed 

I den føromtalte køreplan for 

sundhedsplanarbejdet 2002 - 

2005 foreslås en række nye temaer 

- f.eks.: 

• Rekruttering/fastholdelse 

og kompetenceudvikling 

• Forebyggelse og sundhedsfremme 

- herunder kost og 

bevægelse 

• Sundhedsfremme på patientskoler 

Den overordnede overskrift 

for sundhedsplanarbejdet er 

bl.a. Det sammenhængende 

sundhedsvæsen. Som samarbejdspartner 

i sundhedsvæsenet 

er det vigtigt at kende til 

hinandens arbejdsopgaver og 

arbejdsvilkår. Det sker bl.a.

2002 - 2005 

- 2005 

via de nedsatte områdestyregrupper. 

Det er fortsat hensigten, 

at det er i områdestyregrupperne, 

der skal tages nye 

initiativer til nye samarbejdsprojekter 

og fokusområder 

mellem kommuner, praksissektor 

og sygehuse. Arbejdet i 

områdestyregrupperne skal 

fortsat være en aktiv proces, 

hvor repræsentanter fra kommunerne, 

sygehusene og 

praksissektoren er med til at 

sætte dagsordenen. 

Ændringer i 

sygehusstrukturen og 

ændring i organisering af 


Århus Amtsråd godkendte 

på mødet d. 3. december 

2002 en spare- og omstillingsplan, 

som bl.a. berører 

sundhedsområdet. 

Som følge af spare- og omstillingsplanen 

har sygehusene 

i Odder, Grenå og på Samsø 

fået andre funktioner, og 

sygehusene er ledelsesmæssigt 

lagt under andre sygehuse. 

Det berører også den måde, 

vi har organiseret sundhedsplanarbejdet 

på. Århus Amts 

sundhedsudvalg har på mødet 

d. 14. maj 2003 besluttet 

en ændring af organiseringen 

af sundhedsplanarbejdet: 

Fremover vil områdestyregruppe 

NORD og ØST blive 

lagt sammen til områdestyregruppe 

NORD-ØST. Det er 

sygehusledelsen ved Randers 

Centralsygehus, der repræ- 

senterer sygehussektoren i 

den områdestyregruppe. 

Områdestyregruppe SYD 

nedlægges. Odder Kommune 

vil fremover deltage i Driftsgruppe 

MIDT og sundhedsfremme 

og forebyggelsesgruppe 

MIDT. Det samme vil 

Skanderborg Kommune, som 

derudover også deltager i møderne 

i områdestyregruppe 

VEST. 

Af tabellen ses en oversigt 

over medlemmerne af områdestyregrupperne 

fra juni 

2003. 

Fremtidige organisering af sundhedsplanarbejdet i Århus Amt: 

Områdestyregruppe Medlemmer 

NORD-ØST 1) Hadsten, Langå, Mariager, Nørhald, Purhus, 

Repræsentanter fra: Randers, Rosenholm, Rougsø, Sønderhald, 

Ebeltoft, Grenå, Midtdjurs, Nørredjurs og Rønde 

kommuner 

2) Sygehusledelsen ved Randers Centralsygehus 

3) Praktiserende læger/speciallæger 

4) Embedslægeinstitutionen 

5) Afdelingen for Folkesundhed og Sundhedsstaben, 

Århus Amt 

VEST 1) Galten, Gjern, Hammel, Ry, Silkeborg, 

Repræsentanter fra: Them og Skanderborg kommuner 

2) Sygehusledelsen ved Silkeborg Centralsygehus 

3) Praktiserende læger/speciallæger 



Århus Amt 

Driftsgruppe MIDT & 1) Århus, Hørning, Hinnerup, Odder og 

Sundhedsfremme og Skanderborg kommuner 

forebyggelsesgruppe 2) Sygehusledelserne på Århus Kommunehospi- 

MIDT tal, Århus Amtssygehus og Skejby Sygehus 

Repræsentanter fra: 3) Praktiserende læger/speciallæger 



Århus Amt 

SAMSØ Samsø Kommune, Samsø Sygehus, Århus Amt 

Repræsentanter fra: og sygehusledelsen ved Århus Amtssygehus 

Tema 

33 

2 

2003

34 

2 

2003 


Der vil også være ændringer 

på to andre områder: 

1) Der oprettes en tværgående 

styregruppe, der skal 

varetage/drøfte de opgaver 

og temaer, der går på 

tværs af områdestyregrupperne. 

Den tværgående styregruppe 

kommer til at bestå af 4 

repræsentanter fra kommunerne, 

5 repræsentanter fra 

sygehusene og 4 repræsentanter 

for praktiserende læger. 

Herudover deltager 

Århus Amts afdeling for 

folkesundhed og sundhedsstaben. 


sekretariatsbetjenes af 

Århus Amts sundhedsstab. 


forventes nedsat i 

løbet af sommeren 2003. 

Der skal udarbejdes kommissorium 

for gruppen, 

men allerede på nuværende 

tidspunkt ligger det 

fast, at en af gruppens opgaver 

vil være at drøfte, 

hvordan beslutninger, der 

er truffet i Århus Amts 

sundhedsudvalg, kan følges 

op i de lokale områdestyregrupper. 

Tema 

Det kan f.eks. gælde for emner 

som: 

• samarbejdet om genoptræning 

og udarbejdelse 

af genoptræningsplaner 

• arbejdet med elektronisk 

kommunikation mellem 

sygehusene, kommunerne 

og de praktiserende 

læger 

• opgaveændringer på sygehus 

og i kommuner 

• patientforløbsarbejdet 

• fælles uddannelse 

Udpegning af kommunale 

medlemmer til den tværgående 

styregruppe vil ske via 

Kommuneforeningen i Århus 

Amt. Medlemmerne fra praksissektoren 

udpeges via 

Lægekredsforeningen i et tæt 

samarbejde med amtspraksiskoordinator 

Jens M. Rubak. 

2) Det Sundhedspolitiske Koordinationsudvalgbibeholdes 

- dog som et rent politisk 

organ. 

Sygehusene vil fremover i 

højere grad selv stå for det 

daglige, driftsmæssige samarbejde 

med kommunerne og 

de praktiserende læger i lokalområdet. 

Det vil ske i de 

lokale områdestyregrupper 

(NORD/ØST, VEST og Samsø). 

Århus Amts sundhedsstab 

vil fortsat deltage i arbejdet 

i de to MIDT-grupper, idet 

størrelsen og antallet af aktører 

nødvendiggør en stram 

koordinering af opgaverne. 

Århus Amts sundhedsstab varetager 

også sekretariatsbetjeningen 

af den tværgående 

styregruppe og det sundhedspolitiskekoordinationsudvalg. 

Hvordan indarbejdes 

kommunernes input i 

sundhedsplanen ? 

Lovgrundlaget for sundhedsplanarbejdet 

indebærer, at 

der skal udarbejdes kommunale 

redegørelser og amtskommunale 

sundhedsplaner i 

hver valgperiode. De kommunale 

redegørelser skal 

godkendes af byrådet, og 

sendes til amtet med henblik 

på at få indarbejdet de væsentligste 

punkter omkring 

samarbejde i den amtslige 

sundhedsplan. 

Da den kommende sundhedsplan 

vil bestå af flere 

hæfter, der ikke udsendes på 

een gang, vil der i denne 

sundhedsplanrunde være en 

anderledes høringsrunde i 

forhold til kommunerne. 

Samtidigt vil de kommunale 

redegørelser få en anderledes 

rolle end hidtil. 

Der vil ikke ske en traditionel 

inddragelse af de kommunale 

sundhedsredegørelser, da det 

tidsmæssigt ikke kan forventes, 

at kommunernes sundhedsredegørelser 

ligger klar 

midt i valgperioden - det vil 

sige i efteråret 2003. Men 

Århus Amt vil inden sommerferien 

2003 sende et brev til

2002 - 2005 

kommunerne med en skabelon 

for hvilke informationer, 

der vil være relevante for 

sundhedsplanarbejdet. De relevante 

informationer vil primært 

rettet sig mod de temaer, 

der arbejdes med i planperioden, 

og der ønskes især oplysninger 

om områder, amt og 

kommune kan samarbejde om. 

De kommunale sundhedsredegørelser 

kan dog have en 

vigtig funktion internt i den 

enkelte kommune. Udarbejdelse 

af sundhedsredegørelsen 

er med til at sætte sundhedsfremme 

og forebyggelse 

på dagsordenen, og kan synliggøre 

områder, hvor en tættere 

koordinering vil være 

hensigtsmæssig. 

Tidsplan for 


2002 - 2005 

Den overordnede tidsplan for 

sundhedsplanarbejdet er: 

Drøftelser af køreplan for sundhedsplanarbejdet 

2002 - 2005 i det sundhedspolitiske koordinationsudvalg 

og Århus Amts direktion 

Arbejdet med Århus Amts spare- og 

omstillingsplan 

Ny sygehusstruktur træder i kraft 

Vedtagelse af køreplan for sundhedsplanarbejdet 

2002 - 2005 samt forslag om ny organisering 

af sundhedsplanarbejdet i Århus Amts 

sundhedsudvalg 

Ny organisering af sundhedsplanarbejdet i områdestyregrupperne 

Udpegning af medlemmer til den tværgående 

styregruppe 

Arbejde med afrapportering af de første temaer i 

sundhedsplanarbejdet - hospice, patientforløb 

og sundhedsaftaler med kommunerne 

Udarbejdelse af første del af sundhedsplanen - 

politikpapir og status for arbejde med de forskellige 

temaer 

Udsendelse af politik-papir i høring 

Høringsfrist politik-papir 

Endelig behandling af politik-papir i Århus Amts 

sundhedsudvalg 

Status for arbejdet med temaer og igangsætning 

af nye overordnede temaer 

Løbende afslutning og igangsætning af nye 

temaer 

Nyt politik-papir udarbejdes 

Hvor kan man få mere 

information om 

sundhedsplanarbejdet ? 

Århus Amts hjemmeside er 

under omlægning, men det 

tilstræbes, at der løbende 

lægges informationer på 

hjemmesiden www.aaa.dk 

bl.a. om arbejdet med sundhedsplanlægning. 

Herudover er der mulighed 

for at tage kontakt til : 

Tidspunkt 

September 2002 

September - December 

2002 

1. marts 2003 

14. maj 2003 

Juni 2003 

I løbet af sommeren 2003 

Sommer og efteråret 

2003 

Efteråret 2003 

Der stiles efter sundhedsudvalgsmødet 

26/11 2003 

Ca. 1. december 2003 

Ca. 1. februar 2004 

Marts 2004 

Foråret 2004 

2004 og 2005 

Sommeren 2007 

Fuldmægtig 

Lisbeth Trøllund Andersen 

tlf. 89 44 61 60 eller mail 

LTA@ag.aaa.dk samt 

Fuldmægtig 

Hanne Linnemann 

tlf. 89 44 61 28 eller mail 

HLI@ag.aaa.dk 

som sekretariatsbetjener områdestyregrupperne, 

den 

tværgående styregruppe og 

det sundhedspolitiske koordinationsudvalg. 

Tema 

35 

2 

2003


Rapport nr. 1: Rygevaner 

og rygeophør 

(sept. 2002). Rapporten 

lægger vægt på 

rygningens sociale 

og helbredsmæssige 

aspekter. 

Der sker en fortsat 

intensivering af den amtslige indsats 

mod tobaksrygning. I 2001 etablerede 

Århus Amt et generelt tilbud om støtte 

til rygeophør under overskriften 

Farvel Tobak (rettet mod såvel borgere 

som virksomheder). Dette initiativ er 

nu politisk besluttet fortsat for de 

næste tre år tillige med indsatser på 

sygehuse, i sportshaller, i boligområder 

og overfor almen praksis, samt endelig 

en indsats specifikt rettet mod 

unge på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. 

Hvordan har du det? - Følgende yderligere 

rapporter er planlagt: 

2. Selvvurderet helbred og ulighed i 

sundhed (udkommer juli 2003) 

3. Kostvaner, motion og fedme 

4. Sociale netværk og sundhed 

5. Helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet 

6. Alkoholvaner 

Returneres ved varig adresseændring 

AFDELINGEN FOR FOLKESUNDHED 

Olof Palmes Allé 17, 8200 Århus N 

LIV fortsætter med at udgive supplerende 

temanumre, som belyser rapporternes 

indhold fra andre synsvinkler. 

Børns venskaber 

og fjendskaber 

Delrapport 3 - Afdelingen 

for Folkesundhed 

har gennemført 

og evalueret 

et treårigt forsøgs- 

og udviklingsprojekt 

på tre folkeskoler 

i Århus amt, hvor målet var at 

forbedre børnenes sundhed og trivsel. 

Delrapport 3 er den afsluttende evaluering 

af projektet. Den indeholder foruden 

analysen af den narrative læring 

også en analyse af konteksten samt af 

andre mulige metoder. (Pris: 75 kr.) 

Udvikling af drenges og pigers venskaber 

og fjendskaber i folkeskolen 

kræver styrkelse af det tværfaglige 

samarbejde i indskolingen og af forældresamarbejdet. 

Det kræver også udvikling 

af nye metoder til læring om 

sociale relationer. 

Etniske minoriteter & 

R E V A C E N T E R F O R F L Y G T N I N G E - R C F 

Noter 

B 

Tidligere er udkommet: 

Delrapport 1 - udarbejdet på baggrund 

af fokusgruppeinterview med projektets 

voksne aktører: lærere, pædagoger, 

ledere og sundhedsplejersker. 

(Pris: 40 kr.) 

Delrapport 2 - en beskrivelse af projektets 

intervention, hvor teater er brugt 

som en nøgle til børnenes fortællinger 

og dermed til en nærmere forståelse af 

betydningen af begrebets jævnaldrende-socialisering. 

Endvidere er begrebet 

narrativ etnografi anvendt som 

analytisk redskab til udvikling af børneperspektivet. 

(Pris: 40 kr.) 

Er du min ven - CD med tre sange, 

hvor musik og tekst er lavet af Christian 

Schrøder, Teaterværkstedet Madam 

Bach. (Pris: 50 kr.) 

Alle tre rapporter er udarbejdet af 

projektkoordinator Inge Wittrup, 

Afdelingen for Folkesundhed, 

Århus Amt. 

Kan bestilles ved henvendelse på 

tlf. 8739 7590 / e-mail: pbs@ag.aaa.dk 

(Pia B. Skovsen) 

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet var temaet fra sidste nummer af LIV, som udkom i april 2003. Her blev 

bl.a. bragt en artikel om “Psykiske traumers betydning for flygtninges møde med sundhedsvæsenet”. 

Psykolog Frank Blumensaat - som er behandlingsleder på Revacenter for Flygtninge (RCF) i Århus Amt - oplyser, 

at RCF gennem en længere årrække har arbejdet med revalidering og rehabilitering af traumatiserede flygtninge, 

samt at RCF med virkning fra 1. januar 2003 tilbyder behandling af traumatiserede flygtninge. Et nyt tilbud 

under sygehusloven i Århus Amt. I den forbindelse har RCF haft en spændende artikel i lægekredsforeningens 

blad for Århus Amt: Medicus, nr. 2, 2003. Hvis du er interesseret i emnet, kan vi anbefale dig at læse mere om 

centrets arbejde her, eller på RCF´s hjemmeside www.aaa.dk/rcf. 

REDAKTIONEN

Kan praktiserende læger forebygge - og vil befolkningen deltage?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?