difoet-nyt 53.vp - heerfordt.dk

difoet.heerfordt.dk

difoet-nyt 53.vp - heerfordt.dk

diføt⋅nyt

Nikola Tesla

– moderne troldmand

Planters vitalitet kan måles!

Aktuel forskning

på Landbohøjskolen

– Med Rifes mikroskoper

kunne man se livskraften

Huskemetallet NITINOL

– en usædvanlig motor

i glemmebogen

Dyrevelfærd

DIFØT er på nettet:

www.difoet.dkS

NR. 53.2 / SEPTEMBER 1998 KR. 25,-

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK


2

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer

og at reducere allerede forekommende indgreb i

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets

vilkår forbedres.

www/difoet.dk

Foreningens bestyrelse

Anders Heerfordt - Formand

Agerkær 17, 2., 2610 Rødovre - tel 36 47 11 05

Albert Hauser - Næstformand, bibliotekar

Ålevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 75 80 24 14

Mogens Larsen - Kasserer

Gammel Køge Vej 492, 2650 Hvidovre

Christian Heerup

Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd

Arne Christensen - Tidsskriftlæsekreds

Agertoften 27, 2750 Ballerup

Jan Koed - Redaktør

Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C

Allan Göttsche - Suppleant

Boholmsvej 7, 3250 Gilleleje

DIFØT Århus

Ib Bang - Formand

Joh. P. Sørensensvej 12, Tebstrup, 8660 Skanderborg

Girokonto

939-4966 DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk

Medlemskab

Enhver med interesse for DIFØT’s arbejde kan optages

som medlem af foreningen. Medlemskab opnås ved at indsætte

1 års kontingent på girokonto 939-4966. Årskontingent:

250,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 125,- kr.

Forsiden

En stor del af dette nummer

er helliget opfindere,

hvis ideer har udfordret de

naturvidenskabelige

hovedstrømninger. Blandt

de største er Nikola Tesla,

der i en kombination af

jernhård selvdisciplin,

utrættelig arbejdsindsats

og en usædvanlig, intuitiv

begavelse skabte grundlaget

for nutidens og fremtidens

teknologi.

16. årgang nr. 53.2, sept. 1998

Redaktør: Jan Koed

Redaktionens adresse

diføt ⋅ nyt

Carl Bernhards Vej 15, st.tv.

1817 Frederiksberg C

tel/fax 31 22 37 28

email: jan-koed@inet.uni2.dk

Udgivelse

diføt ⋅ nyt udgives af Dansk

Institut for Økologisk Teknik

og udsendes til foreningens

medlemmer.

Hvor ikke andre er nævnt, er

udenlandske manuskripter

oversat af redaktøren.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Bladet udkommer med fire

numre om året.

Oplag: 300 eksemplarer

Tryk: Vester Kopi, København

ISSN 0900-1816

Indhold

Vitalitet fra jord til bord 3

Kortnyt 6

Risø bag superleder 7

Stort solcelle-forsøg 7

Forum 9

Rifes livsværk og skæbne 10

Banks’ nitinolmotor 15

Personlige optegnelser 19

Tesla rekonstrueret 25

Foreningsnyt 29

DIFØT er på Internet 29

Lodtrækning i Århus 29

DIFØT Århus 30

DIFØT København 31


Biokrystallisation:

Vitalitet fra jord tiI bord

I et nykonstrueret krystallisationskammer på »Landbohøjskolens afdeling for

Agroøkologi« tester cand. agro. Jens-Otto Andersen biokrystallisationsmetoden

i sit Ph.D. projekt.

Af Vibeke Wern

Når Jens-Otto Andersen i sit Ph.D. projekt

på Landbohøjskolen har valgt at arbejde

med biokrystallisationsmetoden er

udgangspunktet et ønske om at finde en

mere helhedsorienteret tilgang til vurdering

af plantekvalitet, end man opnår

gennem traditionelle analysemetoder.

Med biokrystallisationsmetoden ønsker

Jens-Otto Andersen således at fokusere

på faktorer, der i højere grad end enkeltstoffer

afspejler helheden af den

komplekse plante. Den evne, biologisk

materiale har til at danne krystallisationsbilleder,

har vist sig at kunne bruges

som mål for fødevarekvalitet af bl.a. økologisk

dyrkede grøntsager.

Lader man en vandig opløsning af

rent kobberklorid krystallisere, dannes

et usammenhængende krystallisationsbillede

i glasskålens rand. Men tilsætter

man biologisk materiale som f.eks. gulerodssaft

til kobberkloridopløsningen,

får man i stedet et koordineret helhedsbillede

af krystalnåle.

Planters billeddannende egenskaber

varierer afhængigt af faktorer som dyrkningsforhold,

modenhed og lagringstid.

– Hypotesen er, at krystallisationsbilledets

orden afspejler plantens vitalitet,

det vil sige plantens evne til at udvikle

sig under de givne vilkår, fortæller

Jens-Otto Andersen.

Metoden har eksisteret siden

1930’erne inden for biodynamisk forskning,

men det er nu første gang den testes

i naturvidenskabelig sammenhæng

under kontrollerede, reproducerbare

forhold. Krystallisation afspejler som fysisk

fænomen primært temperatur, fugtighed

og luftbevægelse, da det er disse

tre faktorer, der styrer selve fordampningen.

I vores nye ottekantede krystallisationskammer

er vi i stand til at styre de

aerodynamiske forhold, og dermed har

vi sikkerhed for, at billederne afspejler

forskelle i planteprøverne og ikke forskelle

i de fysiske forhold.

Vi undgår uønskede partikler i luften,

som kan danne kimpunkter for krystallisationen,

og i kammeret er krystallisationspladerne

placeret i vater over en

fristøbt betonblok, så rystelser minimeres.

Krystallisationsprocessen er

nemlig uhyre følsom over for de mindste

rystelser.

Vi er nået frem til, at den optimale

krystallisation opnås ved en temperatur

på 30°C, 60-70% luftfugtighed og en

krystallisationstid på 13-15 timer. Så får

vi de mest detaljerede billeder.

Det er også vigtigt at arbejde med en

bestemt koncentration af planteekstraktet.

Et optimalt billede har kun ét center,

ud fra hvilket krystalnålene spreder sig i

strukturer som nålene på en frisk grangren.

3


diføt ⋅ nyt 53.2

Alle organiske væsker griber billeddannende

ind i kobberklorids krystallisationsproces;

men det enkelte krystallisationsbillede

er specifikt for det pågældende

materiale, f.eks. er gulerodsbilleder

forskellige fra rødbedebilleder.

I hidtidige krystallisationsforsøg har bedømmelsen

af billederne været baseret

på subjektiv, intuitiv, visuel klassifikation.

Men med brug af computerteknik

kan ]ens-Otto Andersen nu som noget

nyt foretage en ensartet og uafhængig

bedømmelse af billederne.

– Hver gang en krystallisation har fundet

sted, fotograferes glaspladen med kry-

4

Opløsning af ren

kobberklorid

stallerne. For at kunne imødekomme det

berettigede naturvidenskabelige krav

om at kunne kvantificere resultaterne er

vi indgået i et samarbejde med nogle dataloger

på DTU. De har udviklet software

til digital billedanalyse. Når krystalbilledet

er skannet ind i computeren, foretager

vi en teksturanalyse af billedet, en såkaldt

gråtoneanalyse. Ved hjælp af vores

database kan vi aflæse forskellige kvalitative

egenskaber ved guleroden. Vores

nye udstyr er allerede kopieret i udlandet,

og vi er ved at lave en CD med billedanalyseprogrammet,

så også andre kan

arbejde med det.

Jens-Otto Andersen har i sit Ph.D. pro-


jekt undersøgt en lang række gulerodsprøver

fra Dansk Jordbrugsforskning i

Årslev, hvor gulerødderne er blevet dyrket

med forskellige mængder og typer af

gødning.

– Vækstvilkår er en vigtig parameter,

uanset om planten dyrkes konventionelt

eller økologisk Men helt generelt har

konventionelt dyrkede planter dårligere

billeddannende egenskaber end de økologiske

planter. En logisk forklaring er, at

i det konventionelle jordbrug kan landmanden

dreje vilkårligt på kvælstofknappen,

mens kvælstof er begrænset i

økologisk landbrug.

Billedet afspejler, i hvilken grad plan-

diføt ⋅ nyt 53.2

Opløsning af gulerod

med høj vitalitet

tens stofskifte er i ligevægt. Vokser planten

uharmonisk, udvikler den ikke de

karakteristiske smags- og duftstoffer og

kan heller ikke udvikle det optimale

krystalbillede.

Drejer man på kvælstofknappen tidligt

i sæsonen, forcerer man planten, og

den bliver ikke i stand til at tage sig af de

processer, der ligger i modningsfasen.

Frisk gulerodsekstrakt giver bestemte

krystalnåle; men opbevares gulerødderne

i køleskab ved 6°C over nogle dage,

bliver billederne gradvist mere kaotiske,

fordi ekstraktet nedbrydes.

Allerede ved éngangsfrysning ødelægges

de billedskabende egenskaber

synligt; men rent analytisk kan man ikke

5


diføt ⋅ nyt 53.2

altid måle en forskel, fordi plantevævet

stabiliseres. Gentages frysningen kan vi

lave en hel nedbrydningsskala i billederne.

Fra schweiziske undersøgelser ved

man også, at radioaktiv gammabestråling

af levnedsmidler ødelægger

de billeddannende egenskaber.

Vi kan med stor sikkerhed sige, at den

væsentligste faktor for ordensfænomenet

i krystallisationen er de vandopløselige

proteiner, og min hypotese er, at

krystalbilledet simpelthen er en afspejling

af den enzymatiske aktivitet i cellevæsken

– vi kan kalde det vitalitet på

molekylært niveau. Holder denne hypotese,

har vi hermed et direkte kig ind i

plantens stofskifte.

Spørgsmålet er nu, hvilken betydning

vitaliteten i planterne har for vores ernæring?

– Mit projekt har først og fremmest drejet

sig om at sætte biokrystallisationsmetoden

i gang. Næste trin er at sammenholde

forskellige metoder. Det interessante

vil være at følge et produkt hele vejen

fra jord til bord, hvor vi både bruger

traditionelle og helhedsorienterede analysemetoder.

Landbohøjskolens Forskningsinstitut

for Human Ernæring har netop

sagt ja til et samarbejde, hvor de vil

sammenligne konventionelle og økologiske

produkters betydning for konsumentens

sundhed og fertilitet, slutter

Jens-Otto Andersen.

Denne artikel blev første gang bragt i Berlingske

Tidende den 3. februar 1998. Jens-Otto Andersen

er foreningens foredragsholder den 24. november.

6

Kortnyt

Cold Fusion

and New Energy Symposium 1998

Foredrag, diskussioner, demonstrationer,

videoer. Videnskab, teknologi og investeringsmulighederne

i det hurtigt

ekspanderende område. Foreløbig talerog

firmaliste: CETI, Storms, Graneau,

Rothwell, Mallove, Correas, Fox, New

Energy Partners Fund m.fl.

Søndag den 11. oktober 1998 kl. 8-22. Holiday

Inn, The Center of New Hampshire Convention

Center. Deltagergebyr $ 75,00.

Flere oplysninger og tilmelding: Cold Fusion

Technology, Inc. P.O.Box 2816, Concord,

NH 03302-2816, tel 603-228-4516, fax

603-224-5975

email: staff@infinite-energy.com

March for fredelig energi

Formålet med marchen er at fastholde

præsident Clinton på det løfte han gav

på det sidste verdenstopmøde: »1 million

solcelletage«. Marchen organiseres

af studerende ved University of Maryland.

De har udnyttet Internets fordele

og designet en fremragende website.

Budskabet har spredt sig lynhurtigt, og

der har dannet sig en slagkraftig græsrodsbevægelse

over hele verden.

Lørdag den 24. oktober. 1998.

Washington DC.

Richard Lasken, c/o University of Maryland

College Park, P.O.Box 73, College Park, MD

20742, tel (301) 345-3454

email: PlantSeedK@aol.com

www.index.com/peace


Pressemeddelelse 21. maj 1998

Risø bag opsigtsvækkende

superleder opdagelse

I dag er Risøforskere

på forsiden

af det internationalt

førende

videnskabelige

tidsskrift Nature

med en opsigtsvækkendeopdagelse,

der påviser

nye egenskaber

ved superledere.

Superledere er

materialer, der kan lede elektrisk strøm

uden modstand. Superledningen kan

imidlertid ødelægges af et magnetfelt, og

materialer der i sig selv er magnetiske

har traditionelt ikke været superledende.

Nu har Risø-forskerne studeret en

særlig type superledere, kaldet borcarbider,

der pga. særlige omstændigheder

er både superledende og magnetiske.

De har derved opnået nye resultater

af stor grundvidenskabelig interesse,

fordi man hidtil netop har manglet eksperimentelle

resultater, som giver forskerne

mulighed for en mere dybtgående

forståelse af vekselvirkningen imellem

superledning og magnetisme.

For første gang er det vist, hvordan

superledning og magnetisme gensidigt

påvirker hinanden og ikke blot optræder

i simpel konkurrence. Arbejdet med at

forstå de opnåede resultater ligger nu

som en inspirerende udfordring til de teoretiske

fysikere.

Opdagelserne er gjort af Risø-

diføt ⋅ nyt 53.2

forskerne Morten Ring Eskildsen, Niels

Hessel Andersen og Kell Mortensen i

samarbejde med forskere fra bl.a. Bell Laboratorierne

i USA. Baggrunden for forskergruppens

succes er, at neutronspredning

har vist sig at være den vigtigste

teknik til at studere fænomenerne.

Netop her står Risø stærkt med Forskningsreaktor

DR3, som er perfekt til dette

formål.

Bor-carbiderne vil næppe finde mange

teknologiske anvendelser, men har

mange lighedspunkter med de keramiske

højtemperatur-superledere. Disse

udvikles verden over med hastige skridt

mod teknologiske anvendelser, blandt

andet af de danske firmaer NKT A/S og

Haldor Topsøe A/S. De nye resultater fra

bor-carbiderne kan derfor vise sig at

være af stor betydning for forståelsen og

praktisk anvendelse af superledere.

Stort solcelle-forsøg i Jylland og på Fyn

Otte steder på Fyn og i Jylland bliver 300

hustage de kommende 18 måneder forsynet

med solcelleanlæg, som afhængig

af husets størrelse, beliggenhed og beboere

vil kunne fremstille fra en fjerdedel til

hele husstandens årsforbrug i el.

Bag projektet står otte jyske og fynske

el-selskaber. Projektet støttes af Energistyrelsen

og Eltra, der er systemansvarlig

for det overordnede el-net vest

for Storebælt.

Desuden står ét af de otte selskaber,

Elselskabet VOH med hovedkvarter i

Brædstrup, bag det store projekt. Brædstrup

er i det hele taget omdrejningspunktet

for det store såkaldte »300-tags

projekt«.

Her sidder projektets leder, afdelings-

7


diføt ⋅ nyt 53.2

leder Flemming Kristensen, VOH, og her

har man allerede gjort de indledende erfaringer

med solceller i større skala i forbindelse

med et »30-tags projekt«, der

blev sat i gang i slutningen af 1996, og

som standser med udgangen af i år.

Brædstrup-erfaringerne, som ifølge

Flemming Kristensen er helt igennem

gode, er udgangspunktet for det nye

projekt.

– Interessen for solceller har været

helt forrygende her i området. Vi skulle

bruge 30 parcelhuse til forsøget, men der

var næsten 1.500 interesserede, forklarer

han.

Det nye projekt skal afdække en lang

række af de spørgsmål, der knytter sig til

solenergien, som i dette tilfælde ikke må

forveksles med solvarme. Hvordan får

man solcellerne indpasset i forskellige

boligmiljøer er et af de centrale spørgsmål.

Derfor er der også en gruppe arkitekter

tilknyttet projektet.

– Vi vil gerne have solcellerne placeret

i forskellige boligmiljøer, så vi kan få afprøvet

teknologiens æstetiske påvirkninger

på forskellige bygningstyper. Vi

forventer ikke, at alle umiddelbart skal

komme til at holde af solceller, men med

projektet kan vi skærpe interessen for

teknologien og samtidig få afprøvet forskellige

løsninger, tilføjer Flemming Kristensen.

Han mener, at solenergi i fremtiden

bliver et meget væsentligt supplement til

den danske energiforsyning.

– Solcellerne er eftertragtede, fordi de

i modsætning til så mange andre vedvarende

energiformer virker meget afdæmpede.

De fylder ikke meget. De larmer

ikke. Samtidig er det den eneste

kendte form for vedvarende energi, som

kan placeres inde midt i storbyerne, og

8

der er tale om en vedligeholdelsesfri teknologi.

Solcellerne kan passe sig selv i op

til 30 år uden vedligeholdelse, fastslår

han.

Det nye projekt skal også afdække,

hvordan man kan gøre solenergien billigere.

I øjeblikket er montage-teknikken

ikke tillempet den danske byggestil. Der

kan, ifølge Flemming Kristensen, være

store rationaliseringsgevinster at hente

ved at få skræddersyet hele montagedelen

til danske forhold.

Det ligger ikke i kortene, at de danske

husstande skal være selvforsynende

med solenergi i døgnets 24 timer. Akkumulering

af strømmen fra dagtimerne er

ganske vist teknisk muligt også i private

husstande, men det vil ikke være hensigtsmæssigt,

mener projektlederen.

Det er langt bedre at udnytte el-nettets

fleksibilitet ved at sende overskudsstrøm

ud på nettet i dagtimerne og trække

på nettet om aftenen og natten.

– Det er i dagtimerne, strømmen produceres,

og højsæsonen er selvfølgelig

sommerhalvåret. Det passer fortrinligt

med, at de store kraftvarmeværker kører

på formindsket styrke i den periode. Der

er med andre ord en rigtig god sammenhæng

mellem solenergi og den konventionelle

strømproduktion, fastslår Flemming

Kristensen.

Efter planen skal de 300 tage i det nye

projekt alle have solceller monteret inden

udgangen af år 2000. Herefter løber

projektet frem til udgangen af år 2001.

Solcellerne afmonteres ikke, men overtages

af husstanden, som også betaler et

beløb for at være med i projektet.

Jonny Carstensen

Kilde: ErhvervsBladet 17.09.98


Forum

Salmonella

og andre dyresygdomme

Gad vidst, hvad landmanden ville sige

til, at han skulle stå bundet i en boks det

meste af sit liv. Gad vidst hvad han ville

sige til at skulle opholde sig i et område,

svarende til 0,5 m 2 eller mindre. Gad

vidst hvad han ville sige til, at han skulle

sove i en sovesal, sammen med 10.000

andre mennesker. Gad vidst hvad du ville

sige til, at skulle leve under tilsvarende

forhold.

Dyr er også liv

For er det retteligt ikke sådan, at vi behandler

dyrene? Er det ikke de reelle levevilkår

for en stor del af den produktion,

som landmanden har? Og er det

ikke ligeså meget vores skyld, fordi vi

stiltiende accepterer disse forhold uden

at foretage os en pind? Dyr er også liv.

Og de bør respekteres som sådanne.

Hvis vi som mennesker skulle leve under

samme forhold som dem vi byder dyrene,

hvad ville der så ikke ske?

Som koncentrationslejre

Vi skal ikke mange årtier tilbage, før vi

havde tilstande for mennesker, som er

sammenlignelige med de forhold vi i dag

byder dyrene. Det foregår endda nogle

steder rundt i vor nuværende verden –

det kaldes for koncentrationslejre. De

fleste vil finde det forkasteligt. I altfald så

snart det kommer til at berøre dem selv.

Det vil sige dem selv personligt eller nogen

som står dem nær. Men nu taler vi

om hedengangne tider, eller om andre

diføt ⋅ nyt 53.2

folkeslag, eller sågar om dyr. Og så rører

det os en pind.

Fangenskab og isolation

Undersøgelser af mennesker, der holdes

i isolation, viser, at de med tiden påvirkes

på den ene eller den anden måde. De bliver

nedbrudte under en eller anden form

og deres immunsystem tager skade så de

lettere bliver syge. Mennesker, som opholder

sig sammen med andre mennesker

på meget lidt plads, vil på tilsvarende

måde lide under disse forhold. De

nedbrydes psykisk og deres immunforsvar

finder lavere tærskelværdier.

Medicin, vækstfremmere og sygdomme

Med indgivelsen af medicin og vækstfremmere

til dyr, dels som særskilte midler

og dels i kosten, hindrer vi at dyrene

udvikler en sund og naturlig immunitet

(resistens). Vi hindrer, at dyrene udvikler

en naturlig balance i forhold til det naturen

har dannet. Og vi hindrer i det hele

taget en naturlig opvækst.

Hvis mennesker blev udsat for de

samme forhold, hvad ville der så ske?

Ville mennesket ikke blive immunt overfor

disse påvirkninger? Ville der ikke blot

udvikles nye sygdomme istedet, som

ikke kunne bekæmpes med disse midler?

Det er i hvert fald den konklusion videnskaben

er ved at nå frem til ved andre

former for forsøg, specielt på dyr. Når

det gælder for dyr i laboratoriet, hvorfor

skulle det så ikke også gælde for dyr i den

virkelige verden, hvor de samme betingelser

imødekommes?

Der er ikke noget at sige til, at dyrene

bliver mere og mere syge med stadig

sværere sygdomme.

Steen Andersen

Vrønding, 8700 Horsens

9


Mikroskopi:

Rifes livsværk og skæbne

Af Thomas E. Bearden

Oversat af Ib Bang

I 1930’rne og 1940’rne revolutionerede

Royal Raymond Rife alt det arbejde, der

hidtil var blevet udført inden for højopløselig,

optisk mikroskopi.

Han revolutionerede også alt inden

for cellebiologien. Han udviklede cellestrukturer

langt ud over, hvad man kunne

drømme om både dengang og senere.

Han afslørede den direkte forbindelse

mellem organiserede, levende energiformer

og organiserede biologiske systemer.

Han afslørede, at selve livet er organiseret

og dynamisk, og det i en langt højere

grad end man kan læse i nutidens

lærebøger. Han afslørede, at nutidens teorier

om sygdomme fundamentalt er

meget, meget forkerte.

Han skabte præcist virkende og økonomisk

overkommelige, elektromagnetiske

helbredelsesmetoder for kræft, leukæmi

og andre tilsvarende, nedbrydende

sygdomme. Hans arbejde var et forvarsel

om en fremtid, hvor mennesket

kan se imøde, at de fleste nedbrydende

sygdomme kan kureres hurtigt og billigt,

og hvor der ikke er brug for giftig medicin,

voldsom strålebehandling eller brutal

kemoterapeutisk »brændemærkning«

af patienterne.

Som tak for dette epokegørende arbejde

blev han frosset ud, på det nærmeste

sat i fængsel i et medicinsk behandlingscenter,

nedbrudt, fordømt og afvist

af sine kolleger. Hans opdagelser – skønt

offentliggjort i velanskrevne bøger og

tidsskrifter – blev miskrediteret og latter-

10

liggjort. Han blev bogstavelig talt i kraft

af det medicinske kartels magt reduceret

til ikke at eksistere.

Da det endelig lykkedes ham at undslippe

sin tvungne indespærring, levede

han resten af sit liv tilbagetrukket og

døde ukendt.

Rifes universalmikroskop

Med sit universalmikroskop opnåede

Rife en optisk opløsning på op til 31.000

gange og en forstørrelse på op til 60.000

gange. Hans mikroskop kunne bruges til

at undersøge levende vira, levende bakterier

og andre endnu uopdagede levende

organismer samt levende energiformer,

som intet andet mikroskop før eller

siden har kunnet se.

Selv i dag opnår kun elektronmikroskopet

en sådan opløsningsevne, og det

slår øjeblikkeligt det undersøgte objekt

ihjel. Dertil kommer, at det hverken kan

se eller påvise de »levende energiformer«,

som Rifes mikroskop afslørede.

For at kunne værdsætte Rifes indsats

lad os kort opsummere nogle faktorer af

betydning for et optisk mikroskops ydeevne.

Adskillige faktorer er væsentlige

for et mikroskops funktion: opløsning,

forstørrelse og kontrast står øverst på listen.

Ved opløsning forstås instrumentets

evne til at skelne et lille objekt. Med andre

ord noget i retning af lægens tavle til

undersøgelse af øjnene, hvor man kan

afgøre den nedre grænse for, hvad man

kan se tydeligt. Opløsning kaldes også

for opløsningsevne.

Ved forstørrelse eller forstørrelsesevne


mener man instrumentets evne til at forstørre

eller »blæse« det frembragte billede

op. Groft sagt er det forholdet mellem

objektets tilsyneladende størrelse set

gennem mikroskopet og samme objekts

tilsyneladende størrelse set uden mikroskop.

Forstørrelsesevnen er fuldstændig

det samme som at forstørre et fotografi.

Det forbedrer ikke opløsningen eller gør

billedet skarpere, men gør det lettere for

operatøren at se, hvad der måtte være

optaget (opløst). Hvis man bare bliver

ved med at forstørre billedet, bliver det

mere og mere kornet, indtil man ikke kan

se flere detaljer selv ved endnu større

forstørrelser.

Kontrast henviser til hvor tydeligt, de

forskellige objekter kan skelnes fra hinanden.

For at fremhæve kontrasten hos

objekterne under mikroskopet, farver

man dem. Meget ofte vil selve det at påføre

objekterne en farve slå de levende

organismer – f.eks. bakterier – ihjel, som

skal undersøges.

Vi kan udtrykke et optisk mikroskops

opløsning som det mindst opløselige

objekts udstrækning: f.eks. så og så mange

nanometer. 1 Eller vi kan ganske enkelt

og løseligt tale om så og så mange tusinde

ganges forstørrelse.

Et optisk mikroskops opløsningevne

afhænger af lysforholdene, det optiske

system og det faktum, at den betragtede

genstand afbøjer og spreder lyset. Der

benyttes et stort antal mekanismer til belysning,

opløsning, kontrastdannelse

osv. ved optiske mikroskoper.

I henhold til Rayleighs standardteori

er normale optiske mikroskopers opløsningsevne

begrænset til omkring en halv

bølgelængde. Det svarer til ca. 250 nm

ved belysning med synligt lys. Det kan

diføt ⋅ nyt 53.2

Fotografi af Royal R. Rifes prismatiske universalmikroskop.

Det største og kraftigste af fem

Rife-mikroskoper. Med dette mikroskop kunne

han iagttage levende virus.

gøres lidt bedre ved brug af ultraviolet

lys og kvartsoptik. UV lys har højere frekvens

end synligt lys og derfor en kortere

bølgelængde. Imidlertid forsvinder

et optisk mikroskops opløsningsevne

hurtigt under 240 nm.

Enkelte forskere – især i 1930’rne og

1940’rne – fremhævede andre faktorer,

såsom »linsekvalitet«, der havde indflydelse

på opløsningsevnen. Nogle af dem

opgav resultater på en tiendedel bølgelængde.

Løst anslået svarer det til ca.

5-6.000 ganges forstørrelse. Den pålidelige

øverste grænse syntes imidlertid at

være – og er stadig – ca. 3.000 gange.

Normale optiske mikroskoper er ganske

enkelt næsten ubrugelige til at kigge

11


diføt ⋅ nyt 53.2

på vira med. De formår ikke at opløse andet

end de allerstørste vira, og så kan de

ikke opløse disse kæmpeviras indre

struktur.

Meget af den viden vi i dag har om

virusstrukturer og -former kommer fra

anvendelsen af elektronmikroskoper.

De bombarderer det betragtede objekt

med en kraftig regn af energirige elektroner.

Disse instrumenter ser intet af virusets

måde at fungere på, for når man prøver

at iagttage det, bliver det øjeblikket

slået ihjel.

Med Rifes universalmikroskop kunne

virusets dynamiske livsfunktioner observeres

uden at slå det ihjel.

Med Rifes mikroskop blev en hel række

komplekse organismer og strukturer,

der var mindre end en bakterie, afsløret.

Mange af disse organismer er stadig ikke

kendte af nutidens videnskab til trods

for, at man skrev om nogle af dem allerede

dengang. Bakterier, der ubesværet

passerede gennem filtre, som man troede

ville hindre deres passage, blev opdagede

og rapporterede af Rife og hans

medicinske kolleger.

I tilgift afslørede Rifes mikroskop –

som indeholdt prismer og linser af kvarts

og interferenstrin – haloer rundt om levende

organismer og former, som andre

mikroskoper ikke kunne se, selv om organismernes

udstrækning lå inden for

deres opløsningsevne.

Rifes mikroskop afslørede med andre

ord ikke alene mindre fysiske former,

men også betragtelige mængder »levende

energiformer«, som intet andet mikroskop

kunne se.

Rife påviste at alting er levende

Den grad af lidenhed, som Rifes mikroskop

var i stand til at opløse, og de ekstra-

12

ordinære energiformer det kunne opfange,

viste, at der kunne opnås en direkte

påvisning af levende organismers faktiske

organisationstilstand med instrumentet.

Datidens videnskab var netop i gang

med at famle sig vej frem mod en fysik,

der kunne forklare sådanne forbløffende

resultater fra instrumentet. I dag er det i

den teoretiske litteratur påvist, at den

optiske opløsningsgrænse kan overvindes

drastisk ved at anvende flygtige

(eng. evanescent) bølger. 2

… 3

Mikroskopet til flygtige bølger tillader

os – hvis det er ordentligt konstrueret –

direkte at »se« (og fotografere) det, der

for os er levende energiformer, ikkefysiske

og uden legemer af det tredimensionale

stof. 4

Det samme koncept kan bruges til at

udvikle et instrument, der vil være i

stand til direkte at afsløre den levende,

ikke-fysiske verden omkring os, såsom

de menneskelige biopotentialer, deres

indre strukturer (indbefattet »tankeformer«)

osv. Det som russerne kalder bioplasma

kan betragtes og fotograferes

direkte på denne måde. Vi skal bare udvikle

det nødvendige udstyr. Den nødvendige

videnskab er vanskelig, men er

allerede beskrevet i litteraturen.

Det var hvad Rifes mikroskop kunne.

Det var forløberen for de instrumenter,

vi skal bruge til at udvikle elektromagnetisk

healing, og Rife var i sandhed en

stor, men uønsket pionér.

Den medicinske videnskab kunne

med ét slag være sprunget et århundrede

frem. Den skånselsløse undertrykkelse

af Rife og hans fantastiske, videnskabelige

gennembrud var en af de mest

nedrige handlinger, der nogensinde er


levet udført af det ortodokse videnskabelige

samfund.

En endnu mere fundamental biologi

Med Rifes kraftige universelle mikroskop

var det også muligt at se det indre af

de såkaldte »nålespidsceller«, som er anbragt

mellem normale vævsceller og kun

lige akkurat synlige for almindelige mikroskoper.

Her er den forbavsende levende verden

inden i nålespidscellerne, som det

blev afsløret i Rifes kraftige instrument.

Når en af disse nålespidsceller blev forstørret

afsløredes endnu mindre celler

inden for dens struktur. Når en af disse

endnu mindre celler igen blev forstørret,

viste det sig, at den også var sammensat

af endnu mindre celler.

Med Rifes mikroskop kunne denne

proces gentages 16 gange. En forbløffende,

kædeforbundet serie af organiserede,

levende celleniveauer blev afsløret –

endnu mere fundamentalt end noget

der eksisterer i nutidig, biologisk teori.

Denne artikels forfatter vil gerne

understrege, at disse niveauer svarer

elektrisk til – og er i virtuel partikel-

-flux-udveksling med deres omgivelsers

elektromagnetiske potentiale. Dette

inkluderer deres egne biopotentialer,

som er centrerede i de atomkerner, der

danner cellernes fysiske stof og som oplades

med specifikke interne mønstre.

Biopotentialet selv er organiseret i en

tilsvarende serie af virtuel-tilstande af

sammenkædede niveauer og funktioner.

Cellens strukturerede biopotentiale

er en levende, organiseret, aktiv enhed,

og dens interne funktion udgør bogstaveligt

talt organismens »ånd« eller »sande

ikke-materielle underbevidsthed«.

Alle de sammenkædede niveauer er i

diføt ⋅ nyt 53.2

konstant elektromagnetisk udveksling –

»op og ned« – med hinanden, især med

hensyn til mønstre af organiseret, virtuel

partikelflux.

Dertil kommer, at samtlige celler er i

konstant elektromagnetisk vekselvirkning

»på tværs« med hinanden og på alle

niveauer. Dette giver et dynamisk, struktureret,

levende biopotentiale for hele

bioorganismen (hele legemet). Inden for

dette potentiale sker der en fortsat dynamisk

vekselvirkning på alle niveauer.

Dette er grundlaget for det overordnede

cellekommunikationssystem, som dr.

Fritz Albert Popp opdagede.

Rifes kraftige mikroskop havde afsløret

ikke-materielle, aktive livsformer

(strukturerede, dynamiske, levende biopotentialer),

som var forbundet med materielle

legemer.

Han kunne følge »filtrérbare« bakterieformer

– levende, biopotentiale former

af organismen, som ikke kunne separeres

af filtre, men som med lethed

passerede gennem ethvert filter. 5 Han

kunne observere vekselvirkninger mellem

disse former, forandringer og overførelse

af former osv. – af hvilket intet

kan eftervises gennem nutidens biologiske

teorier eller medicinske videnskab.

Rife havde med ét slag ført biologi og

biofysik et århundrede frem. Som sædvanlig

var ortodokse videnskabsmænd –

af hvem de fleste i deres videnskabelige

selvforståelse indrømmer at være materialister

– helt utilbøjelige til at tolerere

et sådant kætteri.

Selvfølgelig reagerede den tids materialistiske

videnskab – og vor tids videnskab

– yderst fjendtligt overfor sådan

noget gylle. I stærk kontrast til den tidligere

mysticisme er de fleste videnskabsmænd

dogmatisk bundet til materialis-

13


diføt ⋅ nyt 53.2

men og til deres nuværende paradigmes

trossætninger. Konfronteret med en

konflikt skabt af et eksperiment vil de fleste

holde sig til deres trossætning og afvise

eksperimentet – præcist det modsatte

af den naturvidenskabelig metode, som

de gør sig til talsmænd for.

Rifes revolutionerende arbejde var ingen

undtagelse. Han blev offer for det

endeløse, totale modarbejde udført af

stærke personligheder, som dirigerede

den biologiske og medicinske videnskab

i en retning, der svarede til deres egen

personlige fordel.

Rife blev jaget i retten på opdigtede

anklager. Skønt han blev frikendt, kom

han ud af det som en rystet, nedbrudt og

alkoholiseret mand. Hans arbejde blev

undertrykt. Hans udstyr fik lov til at

samle støv. Han blev tilmed med magt

indlagt på et medicinsk behandlingscenter.

Da han endelig undslap fra sit »fængsel«,

levede Rife resten af sit liv i stilhed.

Han døde uden nogen sinde at få anerkendelse

for sine utrolige, verdensomvæltende

opdagelser.

Men han efterlod os i det mindste en

arv. Der er stadig personer i live, som

kendte Rife og hans arbejde i større eller

mindre grad. Nogle af hans mikroskoper

eksisterer stadig, skønt de ikke virker på

grund af manglende eller stjålne dele.

Med tilstrækkelig økonomisk støtte vil et

hold oplyste videnskabsmænd og forskere

kunne samles og hurtigt reparere

Rifes tiloversblevne instrumenter og reproducere

hans utrolige arbejde.

Med en koncentreret indsats vil Rifes

arbejde kunne spille en førende rolle i

udviklingen af en direkte, elektromagnetisk

kur imod AIDS. Som en sidegevinst

vil det kunne spille en rolle i en hur-

tig udvikling af metoder til helbredelse af

kræft og andre nedbrydende sygdomme.

Royal R. Rifes bidrag kan endnu nå at

hjælpe med til at redde halvdelen af

menneskeheden og forebygge en sovjetisk

overtagelse af verden. 6

Noter

1 1 nm (nanometer) = 0,000.000.001 m.

2 Se f.eks. T. Sato m.fl.: Application of evanescent

waves to microscopic observation,

Bull. Tokyo Inst. Technol. (Japan) nr. 125,

1974, s. 35-41. Se også G. A. Massey: Microscopy

and Pattern Generation with Scanned

Evanescent Waves, Appl. Opt. (Polen),

13(3), 1983, s. 247-255.

3 Herefter følger et længere afsnit om Kaluza-Klein-teorien,

der beskriver et femdimensionalt

hyperrum, hvor elektromagnetismen

har sit udspring. Særligt interesserede kan

rekvirere dette afsnit ved at sende en adresseret

kuvert frankeret med 5 kr. til redaktionen

(red).

4 Hvis man er villig til at acceptere de mange-dimensionale

teorier, som er nødvendige

for at forklare partikelfysik, så må man også

acceptere muligheden for højeredimensionalt

liv, som vi vil kunne »se« som levende

energiformer eller tankeformer. De vil forekomme

ikke-fysiske for os – ligesom tiden –

men vil ikke desto mindre være virkelige og

aktive.

5 Mere præcist ville de med lethed flyde omkring

det tredimensionale filter, da de jo var

hyperdimensionale.

6 Læsere, der kender til forfatterens koldkrigsprægede

holdninger, undrer sig næppe sig

over denne slutreplik (red.).

Denne artikel er et uddrag af et kapitel fra Thomas

Beardens bog AIDS Biological Warfare.

Greenville 1988, Tesla Book Company. ISBN

0-914119-04-4. Kapitlet hedder Extraordinary

Biology med undertitlen Royal Raymond Rife.

14


Huskemetal:

Banks’ nitinolmotor

I 1984 bragte »Illustreret Videnskab« en artikel om et nyt metal med

hukommelse. Der blev stillet store forventninger til vidundermetallets

muligheder for bl.a. at afhjælpe verdens energiproblemer.

Af Sture Axelsson

På et laboratorium ved McDonnell Douglas

Astronautics i Huntington Beach, Californien,

står en maskine og snurrer. Det

mærkelige ved den er, at den ikke drives

af benzin, olie eller elektricitet. Kun lunkent

vand. Drivkraften kommer fra et

spiralvredet bånd af nitinol, en nikkel-titanlegering,

som blandt meget andet

helt kan komme til at revolutionere vor

energiforsyning. Beregninger, der er baseret

på forsøg med mindre anlæg viser,

at energiproduktion baseret på nitinolgeneratorer

har en »økonomi, der slår

både olie, gas og kernekraft ud«.

Denne mærkelige legering, som er et

af de bedste eksempler på såkaldt »huskemetal«,

blev opdaget på US Naval

Ordnance Laboratory i 1958. Nikkel, titan

og laboratoriets navn blev til nitinol. Som

så ofte før blev opdagelsen gjort ved en

tilfældighed, men man fandt hurtigt ud

af, at legeringen havde hidtil ukendte

egenskaber. Afhængig af temperaturen

vekslede den mellem forskellige tilstande

på en ganske usædvanlig måde. En

varm nitinolstav gav en metallisk klang,

når man slog på den, men når den samme

stav blev afkølet en smule, blev den

»akustisk død«, omtrent som en blystav.

Den første nitinolmotor bygges

Den egenskab, der vakte mest forundring,

var dog metallets »hukommelse«.

En af forskerne sad en dag og legede

med en bid lige nitinoltråd. Han bøjede

det i siksakform og tog lidt efter en lighter

frem for at tænde sin pibe. Da han ved

en pludselig indskydelse holdt flammen

mod den bøjede tråd, rettede den sig helt

overraskende ud, hurtigt og med stor

kraft, og blev lige så ret som før. Den »husker«

altså sin oprindelige form og går tilbage

til denne, når den bliver varm. Det

første huskemetal var hermed opdaget.

I årene efter blev nitinol mest betragtet

som en videnskabelig kuriositet, og

der blev ikke gjort nogle egentlige fremskridt

i studiet af dets egenskaber og mulige

anvendelsesområder.

Et vendepunkt kom, da Ridgway

Banks, som var konstruktør ved Lawrence

Laboratory i Berkeley, Californien, byggede

en arbejdende model af en motor baseret

på nitinol. Den kører nu og afgiver

en mekanisk energi på ca. 0,5 watt. Banks

bemærkede i øvrigt, at metallet ikke viste

tegn på træthed.

Han gjorde imidlertid også en ny forbløffende

opdagelse. Efter et par hundrede

tusind omgange begyndte hjulet at

gå hurtigere. Årsagen viste sig at være, at

nitinolet »lærte sig« at krumme sig i

U-form, når det kom over i det kolde

vand. Eftersom mindre af den energi

som dannedes, når tråden rettede sig ud

i det varme vand, nu gik til at krumme de

tråde som befandt sig i det kolde vand,

kunne mere energi anvendes til at drive

15


diføt ⋅ nyt 53.2

hjulet rundt, som så snurrede hurtigere.

Metallet havde med andre ord nu fået en

»dobbelt hukommelse«.

Hvordan vil folk, der kender til læren

om metaller, da forklare huskemetallernes

specielle egenskaber?

Til at begynde med kan man konstatere,

at ikke alle fænomener, der optræder,

endnu har fået en forklaring. Man

forstår fx ikke, hvordan metallet, når det

genoptager sin oprindelige form ved opvarmning,

kan udøve en større kraft end

den der behøves for at omforme det, når

det er koldt. Det virker med andre ord,

som om det giver mere energi fra sig end

det modtager, hvilket strider mod termodynamikkens

læresætninger.

Heller ikke dets »dobbelte hukommelse«

og dets »indlæringsevne«, som

bl.a. vistes af Ridgway Banks’ maskine,

er det lykkedes nogen at forklare tilfredsstillende.

Man ved imidlertid nogenlunde,

hvad det er der sker i et stykke nitinol,

som skiftevis afkøles og opvarmes.

Ligesom i andre legeringer, fx i den blanding

af jern og kul som vi kalder stål, sker

en forvandling mellem forskellige krystalformer

ved temperaturforandringer.

Nitinol til energiproduktion

I nitinolet findes fire forskellige faser, såkaldte

martensitter, der består af rombeformede

krystaller. Disse danner »plader«

i nitinolet, som ved en mekanisk påvirkning

kan glide i forhold til hinanden.

I denne tilstand er nitinolet altså blødt og

bøjeligt. Når det opvarmes, forandres de

rombeformede krystaller til kubiske

krystaller, som danner højtemperaturformen

af nitinol, kaldt austenit (fast opløsning).

Ved denne forandring genoptager

krystallerne deres oprindelige leje,

og metalstykket får altså igen den form

16

Banks nitinolmotor består af et hjul med eger,

som er horisontalt monteret over en rund vandbeholder.

Den inderste ende af hver ege sidder i

et leje på krumtaparmen, som sidder på hjulakslen.

Midt på hver ege er den ene ende af et stykke

nitinoltråd gjort fast. Den anden ende er fastgjort

i hjulets fælg, og mellem disse to fastgjorte

ender hænger nitinoltråden ned i vandet. Hver

ege kan frit bevæge sig gennem et hul i fælgen.

Vandbeholderen er opdelt i to lige store halvdele

med en skillevæg gennem beholderens centrum.

I den ene halvdel findes koldt vand, i den

anden varmt. Når nitinoltrådene kommer i kontakt

med vandet, bøjer de sig eller retter sig ud,

hvorved de bevægelige eger skubbes ud eller

trækkes ind og således påvirker krumtaparmen

og hjulakslen. Resultatet er, at hjulet roterer og

afgiver mekanisk energi, i dette tilfælde 0,5 watt.

det havde før omformningen. Da de kubiske

krystaller har vanskeligt ved at bevæge

sig, bliver metalstykket også hårdere

og får en metallisk klang.

Ved at ændre proportionerne af de

metaller, der indgår i legeringen, kan

man flytte det temperaturområde, i hvilket

de beskrevne overgange sker. 55%

nikkel og 45% titan giver fx et nitinol, der

reagerer ved stuetemperatur.

Den temperaturforskel, som kræves

for at få en reaktion, varierer med legeringens

renhed, og ligger sædvanligvis

mellem 2 og 10 grader. Man kan altså

udnytte meget små temperaturforskelle,

hvilket vi senere skal se kan anvendes i

praksis.

Det er ikke kun nitinol, der udviser

denne »form-huskeeffekt« (Shape Memory

Effect, SME). Den findes også i det

såkaldte huskemessing, som i øvrigt

minder meget om almindeligt messing.

Det består af kobber, zink og aluminium

og har et brugbart anvendelsesinterval

på 30° i temperaturområdet ÷70°–150°.

Prisen er lavere end nitinols, både når

det gælder fremstilling og bearbejdning.


Det er derfor dette huskemetal hidtil er

blevet anvendt mest.

Siden begyndelsen af 1970’erne er arbejdet

med huskemetaller blevet mere

intenst især i England, Schweiz, Belgien,

Vesttyskland, Japan og USA. Over 400

videnskabelige artikler er blevet skrevet,

og der er indgivet flere end 100 patentansøgninger.

Det er hovedsageligt tre områder,

der er aktuelle: Energiproduktion,

almindelige tekniske konstruktioner og

biomedicinske anvendelser.

diføt ⋅ nyt 53.2

Som allerede nævnt i indledningen

regner man med, at en energiproduktion

baseret på nitinolgeneratorer vil vise sig

at have en langt bedre økonomi end alle

andre hidtil kendte energikilder. Ved nitinolkonferencen

i Silver Spring kom

man frem til, at et nitinolanlæg, der gik

døgnet rundt, skulle kunne betale sig

selv på mellem 18 og 24 måneder og derefter

producere gratis energi.

Der er specielt to typer af energiproduktion,

som nitinol skulle være veleg-

17


diføt ⋅ nyt 53.2

net til. Den ene gælder de dele af den

tredje verden, som savner energiproduktion.

Her konkurrerer nitinolmetoden

især med solceller og soldrevne

dampturbiner. Nitinolgeneratorerne har

imidlertid flere fordele i forhold til disse.

De er robuste og udholdende, ikke modtagelige

over for tæring, og så fungerer

de døgnet rundt, ikke kun i solskin.

Dr. Edwin McMillans støtte var en stor opmuntring

for Banks’ arbejde med at udvikle nitinolmotoren.

Til venstre ses McMillan, der som tak for

sin indsats modtager en forgyldt nitinolmotor af

opfinderen Ridgway Banks.

Foto: Lawrence Berkeley National Laboratory

På længere sigt kan man måske også

udvinde energi fra havet, søer og andre

vandløb ved hjælp af nitinol. Havets

temperaturforskel mellem overflade og

bund er ca. 20°, hvilket er nær ved det

bedste for nitinol. Man har regnet ud, at

et nitinolkraftværk opført ude i Golfstrømmen

kunne forsyne hele USA’s østkyst

med strøm.

Huskemetaller findes allerede i mange

kommercielt etablerede konstruktio-

18

ner, fx til krympekoblinger til rør i hydraulisk

udrustning, bl.a. i flyvemaskiner

samt i rørledninger, der er anbragt

under vandet.

Lægerne er interesserede i nitinol

Det eneste huskemetal, der kan komme

på tale til transplantation i menneskekroppen,

er nitinol. Denne legering er

nemlig ikke bare let, den er også overordentlig

vævsvenlig og modstandsdygtig.

Ved dyreforsøg er metallet blevet anvendt

til tandbroer, kunstige led, kirurgiske

instrumenter, filtre der stopper blodpropper

mm. Man har endog forsøgt at

konstruere et mekanisk hjerte af nitinol.

Firmaet Krupp i Vesttyskland har for

nylig udviklet en ny anvendelse inden

for det ortopædiske område – det er specielle

klammer, som tappes ind i benenderne

på begge sider af et knoglebrud.

Når klammen forsigtigt varmes nogle

grader op, trækker den sig sammen og

presser derved også bruddet sammen og

fæstner det med et forudbestemt tryk.

Nitinol er stadigvæk forholdsvis dyrt,

ca. 4.000 kr. pr. kg, men de kommercielle

interesser er store, så prisen skal nok

komme ned. Mens udviklingen skrider

frem og nitinol erobrer nye markeder,

står Ridgway Banks’ lille modelmotor

stadig og snurrer ufortrødent videre og

bliver bare bedre og bedre.

Artiklen blev første gang bragt i Illustreret Videnskab

2/84 under overskriften Nitinol – nyt metal

med hukommelse. Siden da er nitinolmotoren tilsyneladende

gået i glemmebogen. Hvis der er

læsere, der kan fortælle nyt om nitinol, hører redaktøren

meget gerne fra dem. Interesserede

medlemmer kan låne et kompendium om nitinol

på DIFØT’s bibliotek.


Selvbiografi:

Personlige

optegnelser

Af Nikola Tesla

I de første to årtier af dette århundrede

skrev Nikola Tesla (1856-1943) mange artikler

til forskellige tidsskrifter. Han ønskede

at skabe opmærksomhed om sin person og

sit arbejde for bl.a. på denne måde at skaffe

midler til at fortsætte sin epokegørende

forskning.

Jeg er glad for at få lejlighed til at skrive

dette indlæg af to årsager. For det første

har jeg gennem længere tid ønsket at udtrykke

min store anerkendelse af Scientific

American og at vedkende mig min taknemmelighed

over for den aktuelle og

nyttige information, som uophørligt

strømmer fra dette tidsskrifts spalter. Det

er en publikation, der både udmærker

sig ved sine specialartiklers høje kvalitet

og ved sine præcise beskrivelser af de

tekniske fremskridt. Den viden der meddeles

er altid pålidelig og får endnu større

vægt gennem de omhyggelige henvisninger

til litterære kilder. Den tjeneste

der ydes ved at fremme opfindelser og

sprede oplysning er uvurderlig. Scientific

American er et velkomponeret og samvittighedsfuldt

redigeret tidsskrift, mådeholdent

og værdigt i tonen i en sådan

grad, at det tjener som forbillede. På baggrund

af disse egenskaber, dets omfang

og kvalitet, har det vundet stor anerkendelse

ikke blot til gavn for dets personale

og udgivere, men for hele nationen. Det

er ikke en tom kompliment, men en ærligt

ment og velfortjent hyldest, hvortil

jeg gerne i forbindelse med denne min-

deværdige lejlighed vil føje mine bedste

ønsker om en fortsat fremgang.

Den anden grund er af personlig art.

Mange fejlagtige erklæringer er fremkommet

på tryk om min opdagelse af det

roterende magnetfelt og opfindelse af

induktionsmotoren, påstande som jeg

var tvunget til at lade passere i tavshed.

Stærke interesser har ført en kampagne

mod mine patentrettigheder. Forretningsbetonet

fjendskab og professionel

jalousi er blevet rejst, som jeg har måttet

lide under på mere end én måde. Men på

trods af presset og snedige advokaters og

eksperters indsats har retsinstanserne

støttet mine påstande om førsteret i

hvert eneste tilfælde uden undtagelse.

Slagene er blevet udkæmpet og glemt,

de tredive eller fyrre patenter vedrørende

vekselstrøm, jeg har fået tildelt, er udløbet.

Jeg er blevet frigjort fra byrdefulde

forpligtelser og er fri til at tale.

Alle de oplevelser jeg har haft, og som

bygger på denne tidlige opdagelse, står

stadig lyslevende i min hukommelse. Jeg

ser personernes ansigter, omgivelserne

og de genstande, som havde min opmærksomhed,

med en skarphed og ty-

19


diføt ⋅ nyt 53.2

delighed og i et lys, der forbløffer mig.

Det er en afspejling af det oprindelige

indtryks intensitet og dybde. Jeg har altid

været god til at få ideer, men ingen

anden opfindelse, hvor stor den end

måtte være, kan blive så dyrebar for mig

som denne den første. Det vil man kunne

forstå, hvis jeg for en kort stund dvæler

ved omstændighederne omkring den

og beretter om visse faser og hændelser

fra mine yngre år.

Fra barnsben var jeg bestemt for præsteskabet.

Efter at have gået elleve år i en

folkeskole og i realskolen var jeg blevet

voksen og befandt mig i en kritisk fase i

min udvikling. Skulle jeg være ulydig

mod min fader og skuffe min moders hedeste

ønsker, eller skulle jeg overgive

mig til skæbnen? Tanken gjorde mig

nedtrykt, og fremtiden skræmte mig.

Netop da udbrød der en forfærdelig

koleraepidemi i mit fædreland. Befolkningen

kendte intet til karakteren af sygdommen,

og hygiejnen var meget ringe.

Folk afbrændte dynger af vellugtende

buskads for at rense luften, men drak

uhæmmet af det inficerede vand og

døde som får i massevis. På trods af min

faders udtrykkelige befaling skyndte jeg

mig hjem og blev straks ramt af sygdommen.

Ni måneder til sengs, hvor jeg knap

havde kræfter til at bevæge mig, syntes

at udtømme al min livskraft, og jeg blev

opgivet af lægerne. Det var overordentligt

pinefuldt, ikke så meget på grund af

den fysiske lidelse, men på grund af mit

intense ønske om at leve. På et tidspunkt,

hvor jeg var nær ved at besvime, opmuntrede

min fader mig ved at love, at jeg

kunne begynde på ingeniørstudiet. Det

havde dog været det samme, hvis ikke

jeg var kommet under kyndig behandling

af en gammel dame. Der var ikke tale

20

om nogen form for indbildning eller

mystik omkring behandlingen. Sådanne

metoder ville ikke have haft nogen som

helst virkning på mig, for jeg troede fuldt

og fast på naturlovene. Kuren var rent

medicinsk, drastisk, grænsende til det

desperate, men den virkede. Og med et

års bjergklatring og lejrliv i skovene var

jeg rede til selv de hårdeste fysiske anstrengelser.

Min fader holdt ord, og i

1877 begyndte jeg på Joanneum i Gratz,

Steiermark, en af Europas ældste tekniske

læreanstalter. Jeg satte mig for at

opnå resultater, der ville afbøde mine

forældres bitre skuffelse over mit valg af

profession. Det var ikke et flygtigt løfte

afgivet af en sorgløs ungersvend, det var

en jernhård beslutning. Da yngre læsere

af Scientific American måske kan blive inspireret

af mit eksempel, vil jeg forklare

det nærmere.

Da jeg var syv eller otte år gammel,

læste jeg en roman, der hed Abafi – Abas

søn – en serbisk oversættelse af det ungarske

Joskia, en kendt forfatter. Moralen

minder meget om Ben-Hur, og romanen

kan i denne sammenhæng ses som

en forløber for Wallaces arbejde. Mulighederne

i viljestyrke og selvkontrol appellerede

voldsomt til min livlige fantasi,

og jeg begyndte at disciplinere mig. Hvis

jeg kom i nærheden af en lækker kage eller

et saftigt æble, som jeg var syg efter at

spise, gav jeg det til en anden dreng og

gennemgik Tantalus’ kvaler, forpint,

men tilfreds. Stod jeg over for en vanskelig

og udmattende opgave, gik jeg igen

og igen til angreb på den, indtil den var

udført. På denne måde trænede jeg mig

selv dag efter dag, fra morgen til aften. I

begyndelsen krævede det en stærk mental

indsats rettet mod personlige vaner

og begær, men efterhånden som årene


gik, mindskedes konflikten, og til sidst

blev der fuldstændig overensstemmelse

mellem min vilje og mine ønsker. Sådan

er det i dag, og heri ligger hemmeligheden

bag alle mine succeser. Disse erfaringer

er ligeså intimt forbundet med min

opdagelse af det roterende magnetfelt,

som var de en essentiel del af det. Var det

ikke for dem, ville jeg aldrig have opfundet

induktionsmotoren.

I mit første år som studerende ved

Joanneum stod jeg regelmæssigt op kl. 3

om morgenen og arbejdede til kl. 11 om

aftenen inklusive søn- og helligdage.

Mine resultater var usædvanlige og vækkede

professorernes interesse. Blandt

dem var dr. Allé, som underviste i differentialligninger

og andre områder af

den højere matematik, og hvis forelæsninger

var en uforglemmelig, intellektuel

nydelse, samt professor Poeschel, som

var leder af fakultetet for teoretisk og

eksperimentel fysik. Disse mænd tænker

jeg altid tilbage på med en følelse af taknemmelighed.

Prof. Poeschel var ikke

helt almindelig. Man sagde om ham, at

han bar den samme frakke i tyve år. Men

hvad han manglede i personlig udstråling

opvejedes af hans overlegne fremstillingsevne.

Jeg så ham aldrig lede efter

et ord eller en gestus, og hans demonstrationer

og eksperimenter foregik altid

med et urværks præcision. En vinter i

1878 blev der installeret et nyt apparat i

undervisningslokalet. Det var en dynamo

med en lamineret permanentmagnet

og et Gramme-anker. Prof. Poeschel havde

vundet noget tråd omkring feltet for

at vise selvmagnetiseringsprincippet og

havde fremskaffet et batteri til at drive

maskinen som en motor. Mens han var

ved at demonstrere den nævnte egenskab,

opstod der en livlig gnistdannelse

diføt ⋅ nyt 53.2

ved kommutatoren og børsterne, og jeg

dristede mig til at bemærke, at dette fænomen

måske kunne elimineres. Han

sagde, at det var helt umuligt og

sammenlignede mit forslag med en evighedsmaskine,

hvilket morede mine

medstuderende og ydmygede mig voldsomt.

Under indtryk af hans autoritet

holdt jeg mig tilbage en tid, men min

overbevisning blev stærkere, og jeg besluttede

mig for at finde en løsning. Dengang

betød min beslutning mere for mig

end selv det helligste løfte.

Jeg gav mig i kast med opgaven med

ungdommelig ildhu og fuld af overbevisning.

Ifølge min opfattelse var det

simpelthen et spørgsmål om viljestyrke.

Jeg kendte intet til de tekniske vanskeligheder.

Hele den tilbageværende tid i

Gratz gik med intense, men frugtesløse

forsøg, og jeg overbeviste næsten mig

selv om, at problemet var uløseligt. Var

det virkeligt ikke muligt at omforme gravitationens

stadige træk til en hvirvlende

bevægelse? Svaret var et eftertrykkeligt

nej! Og var det samme ikke tilfældet med

magnetisk tiltrækning? De to problemstillinger

forekom at være næsten identiske.

I 1880 tog jeg til Prag, Bøhmen, for at

følge min faders ønske om at afslutte min

skoleuddannelse ved et universitet. Atmosfæren

i den gamle og interessante by

var gunstig for opfindelser. Ungarske

kunstnere var der mange af, og intelligent

selskab kunne man få overalt. Her

gjorde jeg de første afgørende fremskridt

ved at fjerne kommutatorerne fra maskinerne

og placere dem på dorne et stykke

væk. Hver eneste dag forestillede jeg

mig løsninger på dette grundlag uden

større held, men jeg mærkede, at jeg

nærmede mig løsningen. I det efterføl-

21


diføt ⋅ nyt 53.2

gende år skete der en pludselig ændring

i mit syn på livet. Jeg blev klar over, at

mine forældre ofrede sig alt for meget for

min skyld, og jeg besluttede mig for at

lette dem for byrden. Den amerikanske

telefonbølge havde nået det europæiske

kontinent, og systemet skulle installeres i

Budapest. Det forekom mig at være den

ideelle lejlighed, og jeg rejste med toget

til denne by. Ved skæbnens ironi var min

første ansættelse hos en tegner. Jeg hadede

at tegne; det var en af mine værste

plager. Heldigvis varede det ikke længe,

før jeg opnåede den position, jeg tragtede

efter, dvs. som chefelektriker ved telefonselskabet.

Mine opgaver bragte mig i

kontakt med en række unge mænd, som

jeg blev interesseret i. En af dem var hr.

Szigety, som var et bemærkelsesværdigt

eksemplar af den menneskelige race. Et

stort hoved med en enorm bule på den

ene side og en gusten ansigtskulør gjorde

hans udseende usædvanligt hæsligt.

Men fra halsen og nedefter kunne han

have tjent som model for en statue af

Apollon. Hans styrke var fænomenal. I

denne periode havde jeg opbrugt alle

mine kræfter gennem hårdt arbejde og

uophørlig tankevirksomhed. Han overbeviste

mig om nødvendigheden af systematisk

fysisk udvikling, og jeg accepterede

hans tilbud om at træne mig i atletik.

Vi trænede hver dag, og min styrke

voksede hurtigt. Mit intellekt syntes

også at udvikle sig kraftigt, og når mine

tanker fokuseredes på det emne, der optog

mig, var jeg overrasket over min

egen tro på succes. Ved en bestemt lejlighed,

jeg aldrig vil glemme, morede vi os i

Varos-liget eller byparken. Jeg reciterede

digte, som jeg holdt meget af. Dengang

kendte jeg bøgerne ud og ind og var i

stand til at læse dem op ord for ord uden-

22

ad. En af dem var Faust. Det var sent om

eftermiddagen, solen var ved at gå ned,

og jeg kom i tanke om passagen:

Sie rückt und weicht, der Tag ist überlebt,

Dort eilt sie hin und Fördert neues Leben,

Oh, dass kein Flügel mich vom Boden hebt

Jhr nach und immer nach zu streben!

Ach, zu des Geistes Flügeln wird so leicht

Kein körperlicher Flügel sich gesellen!

Da jeg udtalte de sidste ord, opslugt af

mine tanker og betagelse af digterkraften,

kom ideen som et lynglimt. Øjeblikkeligt

så jeg det hele, og med en pind tegnede

jeg i sandet de diagrammer, der senere

optrådte som illustrationer i mine

grundlæggende patenter af maj 1888.

Szigety havde ingen problemer med at

forstå dem.

Det er yderst vanskeligt for mig at beskrive

denne oplevelse og dens betydning

for læseren på rette måde, fordi det

hele er så ekstraordinært. Når en idé

dukker op, er den – som regel – foreløbig

og kræver bearbejdning. Fødsel, vækst

og udvikling er naturlige og normale faser.

Med min opfindelse var det anderledes.

I samme øjeblik jeg blev bevidst om

den, så jeg den fuldt og færdigt udviklet.

Og igen, selv den mest plausible teori

skal normalt bekræftes gennem eksperimenter.

Men ikke den jeg havde formuleret.

Den blev demonstreret dagligt i

hver eneste dynamo, og motoren var beviset

på dens gyldighed. Virkningen på

mig var ubeskrivelig. Min forestillingsevne

svarede til virkeligheden. Jeg havde

udført det, som jeg havde påtaget

mig, og jeg forestillede mig selv blive rig

og berømt. Men af større betydning var

det, at det blev åbenbaret for mig, at jeg


var opfinder. Det var det eneste jeg ville

være. Archimedes var mit ideal. Jeg beundrede

kunstnernes arbejder, men efter

min mening var de kun skygger og afspejlinger.

Opfinderen, tænkte jeg,

skænker verden skaberværker, der er

håndgribelige, der lever og arbejder.

Telefoninstallationen var nu færdig,

og i foråret 1882 fik jeg et tilbud om at

komme til Paris, hvilket jeg villigt accepterede.

Her mødte jeg nogle amerikanere,

som jeg blev venner med, og som

jeg fortalte om min opfindelse. En af

dem, Mr. D. Cunningham, foreslog at

oprette et selskab til at udnytte den. Det

ville sikkert være sket, hvis ikke mine

pligter havde kaldt mig til Strasbourg,

Alsace. Det var her jeg konstruerede min

første motor. Jeg havde medbragt nogle

materialer fra Paris, og en jernskive med

ophæng fik jeg fremstillet på et værksted

nær ved jernbanestationen, hvor jeg var i

gang med at installere et anlæg til lys og

kraft. Det var et primitivt apparat, men

det gav mig den udsøgte tilfredsstillelse

for første gang at se en rotation forårsaget

af vekselstrøm uden kommutator.

Jeg gentog eksperimentet sammen med

min assistent to gange i sommeren 1883.

Mit møde med amerikanerne havde

gjort mig opmærksom på den praktiske

udnyttelse, og jeg forsøgte at samle kapital,

hvilket jeg ikke havde held med. I begyndelsen

af 1884 vendte jeg tilbage til

Paris. Her gjorde jeg også adskillige forgæves

forsøg og besluttede til sidst at rejse

til Amerika, hvor jeg ankom i sommeren

1884. På baggrund af en tidligere

aftale blev jeg ansat i Edison Machine

Works, hvor jeg fik til opgave at konstruere

dynamoer og motorer. Gennem ni

måneder var min normale arbejdstid fra

10.30 formiddag til 5.00 om morgenen

diføt ⋅ nyt 53.2

den næste dag. Jeg blev mere og mere

optaget af min opfindelse og begyndte at

overveje, om jeg skulle vise den til Edison.

Jeg husker stadig en mærkelig hændelse

i denne forbindelse. En dag i slutningen

af 1884 tog lederen af værkstedet,

Mr. Bachelor, mig med til Coney Island,

hvor vi mødte Edison i selskab med sin

tidligere hustru. Det gunstige øjeblik, jeg

havde ventet på, var kommet, og jeg

skulle lige til at tale, da en rædselsfuldt

udseende vagabond greb fat i Edison og

trak ham væk og dermed forhindrede

mig i at gennemføre min hensigt. Tidligt

i året 1885 henvendte folk sig til mig og

foreslog, at jeg skulle sætte alt ind på den

praktiske udvikling af min opdagelse.

Jeg opnåede den finansielle støtte, og i

april 1887 blev der stiftet et selskab til formålet.

Hvad der fulgte efter er velkendt.

Teslas geniale opfindelse af polyfase-systemet

og hans udforskning af

det forbløffende fænomen, højfrekvente

svingninger, dannede et fuldstændigt

nyt grundlag for den industrielle

udvikling og for radiokommunikationen

og fik dermed en dybtgående betydning

for hele civilisationen.

Niels Bohr

Med nogle få ord bør jeg omtale de

forskellige påstande om at være kommet

i forkøbet, som blev fremsat i forbindelse

med udstedelsen af mine patenter i 1888,

og som fremkom i flere bølger herefter.

Der var tre kandidater til æren: Ferraris,

Schallenberger og Cabanellas. Alle tre

måtte de bide i det sure æble. Opponenterne

mod mine patenter kørte Ferraris’

påstand meget kraftigt frem, men den

23


diføt ⋅ nyt 53.2

der studerer hans lille italienske pamflet,

der fremkom i foråret 1888, og sammenligner

den med min patentansøgning

syv måneder tidligere og med min forelæsning

for American Institute of Electrical

Engineers, vil ikke have besvær med at nå

til en konklusion. Bortset fra at han var

senere ude, drejede prof. Ferraris’ publikation

sig kun om min delt-fase-motor

og om en ansøgning om et patent fra

ham, der tidligere var tildelt mig. Han

pegede aldrig på nogle af de afgørende,

praktiske karakteristika, der kendetegner

mit system, og med hensyn til

delt-fase-motoren var han meget bestemt

i sin opfattelse af, at den ikke havde

nogen betydning. Både Ferraris og

Schallenberger opdagede rotationen

ved en tilfældighed, mens de arbejdede

med en Gaullard- og Gibbs-transformator,

og de havde vanskeligheder med at

forklare aktiviteten. Ingen af dem fremstillede

en motor med roterende felt som

min, og deres teorier var heller ikke de

samme som mine. For Cabanellas’ vedkommende

er det eneste grundlag for

hans påstand et forældet og forkert, tek-

24

nisk dokument. Nogle overivrige venner

har fortolket et United States Patent tildelt

Bradley som værende en samtidig registrering,

men der er overhovedet ikke

grundlag for en sådan påstand. Den oprindelige

ansøgning beskrev blot en generator

med to kredsløb, der kun havde

til formål at forøge den afgivne effekt.

Der var ikke meget nyt i den idé, da der

allerede på daværende tidspunkt eksisterede

et antal maskiner af den type. At

hævde at disse maskiner var forløbere

for min roterende transformer er ganske

uberettiget. De har måske tjent som et af

elementerne i mit transformationssystem,

men i realiteten var de ikke andet

end dynamoer med to kredsløb konstrueret

med henblik på anden anvendelse

og i komplet uvidenhed om det nye og

vidunderlige fænomen, som min opdagelse

åbenbarede.

Artiklen blev offentliggjort i Scientific American

den 5. juni 1915 under titlen Some Personal Recollections.

An Autobiographical Sketch.

Nikola Tesla Museum i Beograd

I den serbiske hovedstad Beograd ligger

Tesla-museet, som rummer en stor samling

af Teslas instrumenter og skriftlige materiale.

Kort efter 2. verdenskrig sørgede Teslas

nevø, Sava Kosanovic, for at bringe onklens

efterladenskaber i sikkerhed i Beograd, hvor

de dannede grundstammen i Tesla-museet,

der åbnede sine døre for publikum i 1955.

Museet ledes af dr. Branimir Jovanovic.

Adressen: Proleterskih brigada 51, 11000

Beograd, tel/fax +311-11-433-886, email:

ntmuseum@EUnet.yu

Har du adgang til Internet, så besøg museet

på adressen: www.yurope.com/org/tesla


Anmeldelse:

Tesla rekonstrueret

Af Ronald Kline

Marc J. Seifer: Wizard: The Life and Times

of Nikola Tesla, Biography of a Genius.

1996, Birch Lane Press, Carol

Publishing Group. 542 s. $ 32,-.

Forfatteren indleder sin biografi med at

trække en hændelse frem fra 1976, hvor

han »faldt over et mærkeligt skrift med

titlen Duens tilbagevenden. Her var beskrevet,

hvordan en mand, der ikke var

født på denne planet, landede som spæd

i Kroatiens bjerge i 1856 og blev opdraget

af ‘jordiske forældre’. En avatar var ankommet

med det ene formål at indvarsle

Den ny Tidsalder. Ved at forsyne men-

Sendetårnet i Wardenclyffe

neskeheden med et overflødighedshorn

af opfindelser havde han i realiteten

skabt den moderne epokes teknologiske

rygrad.« Den omtalte person er ingen

anden end Nikola Tesla, den kontroversielle

og ofte mytologiserede »elektriske«

opfinder. Vi får derefter at vide, at han

rent faktisk blev født på jorden og ikke

steg ned fra himlen som en anden Superman.

Men Marc J. Seifer – grafolog, tidligere

redaktør af MetaScience: A New Age

Journal on Consciousness og lærer i psykologi

– præsenterer ofte Tesla som værende

større end livet, et født geni, der benyttede

sin fantastiske billedskabende

evne til at opfinde det 20. århundredes

elektriske og elektroniske »rygrad«.

25


diføt ⋅ nyt 53.2

Men bag heltedyrkelsen, den ukritiske

accept af Teslas udtalelser og tvivlsomme

påstande af teknisk karakter, er

der i Seifers bog en kerne af seriøst, videnskabeligt

arbejde. Paradoksalt nok er

det måske, hvad man kunne forvente af

en tilsyneladende glemt person med

mindst tre selskaber bag sig til bevarelse

af sit eftermæle: Tesla Memorial Society i

Lackawanna, New York, International

Tesla Society i Colorado Springs og Teslamuseet

i Beograd, Jugoslavien. Tesla har

været emnet for tre tidligere, komplette

levnedsskildringer, biografiske teaterforestillinger

for børn (inklusive et af Seifer)

og en roman. Det amerikanske postvæsen

har udgivet et frimærke til minde

om ham, og en international, elektrisk

måleenhed er opkaldt efter ham.

Historien om en af dette århundredes

mest produktive, uafhængige og nyskabende

opfindere er fascinerende. Han

kom til verden i en lille landsby som barn

af en førende serbisk familie og fik sin

højere uddannelse ved en polyteknisk

læreanstalt i Østrig. Mens han arbejdede

med en elektrisk lysinstallation i Strasbourg,

eksperimenterede han i al hemmelighed

med sin idé til vekselstrømseller

induktionsmotoren. I 1884 emigrerede

han til USA, hvor han var beskæftiget

med installationen af den centrale

station for Edisons jævnstrøms-glødelys

i New York. Da han ikke kunne

overbevise Edison om sine ideer med

vekselstrømmen, sagde han op og fik i

stedet finansiel opbakning til at søge om

det der senere skulle vise sig at blive de

centrale patenter på induktionsmotoren

og det flerfasede vekselstrømssystem til

transport af energi, det system som anvendes

overalt i dag. Teslas selskab solgte

patentrettighederne til Westinghouse

26

Company i 1888. I løbet af 10 år modtog

han sandsynligvis omkring $ 100.000 for

dem, men han havde ikke held til at udvikle

en markedsklar induktionsmotor,

mens han arbejdede for Westinghouse i

Pittsburgh.

Tesla drejede nu sin opmærksomhed

hen mod forskningen i høje frekvenser

og forbløffede konstruktører og videnskabsmænd

med dramatiske demonstrationer

af højspændingsfænomener –

ofte ført igennem hans egen krop – samt

lysudsendelse fra vakuumrør, der blev

dannet ved hjælp af det der snart blev

kaldt Tesla-spolen. Tilsmilet af finansiel,

faglig og social succes (han omgikkes fortroligt

med folk som Mark Twain og boede

i overklassehotellet Waldorf-Astoria)

fik Tesla ideen til at transmittere budskaber

og betydelige mængder elektrisk

energi uden brug af ledninger ved at benytte

jorden eller den øvre del af atmosfæren

som leder. Han fik finansiel støtte

af John Jacob Astor og byggede i 1899 en

gigantisk Tesla-spole, der var forbundet

til en høj antenne i et laboratorium i Colorado

Springs.

Selv om han blev tvunget til at skrinlægge

sin ambitiøse plan med at bruge

heliumfyldte balloner til at lede elektriciteten

gennem den øvre atmosfære, hævdede

Tesla, at han havde haft succes med

at transmittere en beskeden mængde

trådløs energi. Ved hjælp af højspændte

udladninger fra Tesla-spolen havde han

kunnet frembringe elektriske bølger.

Han påstod også, at han havde modtaget

signaler fra planeten Mars, mens han

eksperimenterede i Colorado. Ironisk

nok funderer Seifer over, om ikke Tesla

havde opfanget signaler, der blev transmitteret

over den engelske kanal af hans

konkurrent Guglielmo Marconi.


Sensationelle avishistorier om »troldmanden«

blandt opfinderne og Teslas

egen, dristige pen fik videnskabsmænd

og ingeniører til at tage afstand fra ham.

Men efter at hans vekselstrømspatenter

blev fornyet i 1900, fik Tesla stillet et beløb

på $ 150.000 til rådighed af J. P. Morgan

til at bygge en stor sendestation i

Wardenclyffe (nu Shoreham), Long

Island. Opildnet af Marconis succes med

transatlantiske, trådløse sendinger sidst

på året 1901, skitserede han sin plan til et

World Telegraphy Center, men efter flere

års arbejde og svigtende støtte fra Morgan

blev hans »forstørrelsessender« aldrig

gjort færdig. Tesla gik hårde tider i

møde og mistede sit opholdssted på

grund af ubetalte hotelregninger.

Omkring 1910 kastede Tesla sig over

turbiner uden blade, hastighedsmålere

og lodretstartende flyvemaskiner, idet

han rejste til Midtvesten som rådgivende

ingeniør på nogle projekter. Medierne

genfandt ham på sine gamle dage (han

sås ofte fodre duer i New York Citys

Bryant Park). Han optrådte på forsiden

af Time magazine på sin 75 års fødselsdag i

1931, og avisernes historier i samtiden

berettede om Tesla og hans påstande om

at have opfundet en dødsstråle. Da han

døde tidligt på året i 1943 undersøgte FBI

og det amerikanske forsvarsministerium

hans ejendele for at finde spor af våbnet,

men elektronikingeniøren, professor

John O. Trump fandt intet af værdi for

militæret. Senere på året afviste højesteretten

et af Marconis grundlæggende

radiopatenter med den begrundelse, at

Tesla var kommet ham i forkøbet.

Det meste af historien er velkendt,

men forfatteren fremlægger meget nyt

materiale om Teslas ungdom, forhandlinger

med sponsorer, samarbejde med

diføt ⋅ nyt 53.2

rådgivere og forholdene til nære venner.

Seifer indrømmer, at hans helt tog fejl

omkring sikkerheden ved røntgenstråler,

at han disponerede forkert i forretningsforhold,

og at han havde brister i

sin karakter som fx »tendens til paranoia«

og led af »begærlighed, forfængelighed

og storhedsvanvid«. Seifer baserer

sin bog på et stort antal arkivalske

og primære kilder og synes at være på

sikker grund, når han diskuterer disse sider

af Teslas liv. Han burde imidlertid

have konsulteret mere sekundære kilder

hos Teslas samtidige, da han får forkert

fat i mange detaljer. Fx var Charles Steinmetz’

betydelige bog om vekselstrømskredsløb

baseret på meget mere end

Teslas forfatterskab. På lignende måde

stod Sebastian Ferrantis enkeltfase, højspændings-vekselstrømssystem

ikke i

gæld til Teslas arbejde. Og Edwin H.

Armstrong var opfinderen af FM radioen

og ikke både AM og FM radioen.

De fleste læsere med teknisk indsigt

vil også tvivle på Seifers påstande om, at

»Tesla højst sandsynligt demonstrerede

laserlys« i 1892, at han og en af hans kolleger

»rettede laserlignende impulser

mod månen« i 1918, og at han havde

konstrueret et slags fungerende partikelstrålevåben

til forsvarsformål i begyndelsen

af 1940 (beskrevet i bogens sidste

del hvor konspirationsteorierne florerer).

Seifer lader også kendte fortalere for

Tesla konversere i bogen, skønt han i

sine slutnoter vedkender sig, at han har

taget sig »litterære friheder« i disse tilfælde.

Ligeledes problematisk er forfatterens

generelle syn på teknologi. Seifer

er fortaler for den opfattelse, der stadig

støttes af det amerikanske patentvæsen

og medierne, at teknologiske forandrin-

27


diføt ⋅ nyt 53.2

ger stort set skyldes den enkelte opfinders

heroiske indsats. Dette perspektiv

fører til mange kontroversielle påstande,

der præger store dele af bogen. Seifer

hævder, at principperne bag apparater

som sonar, fjernsyn, telefax, døråbnere,

digitale båndoptagere og kabel-tv oprindeligt

stammer fra Teslas arbejde, underforstået

at andres indsats blot var at

gennemføre Teslas ideer i praksis.

Gennem de seneste 40 år har historikere

og sociologer med speciale i teknologi

gendrevet den romantiske udviklingsmodel

ved at publicere talrige case

studies, der i detaljer beskriver opfindel-

28

Nikola Tesla fordybet i studier foran

en af sine navnkundige Teslaspoler.

sernes samtidighed, det holdarbejde

der ofte ligger bag den

»ensomme« opfinder, og den

langtrukne og komplekse proces

bag den teknologiske udvikling.

For Seifer tæller et vigtigt

patent tildelt ved en retsinstans’

mellemkomst langt

mere end disse tilsyneladende

trivielle aktiviteter. Således

nedgør han flere europæiske

og amerikanske ingeniører,

der forvandlede Teslas prototype-induktionsmotor

til et

anvendeligt produkt, og han

karakteriserer Marconis og

konsorters arbejde som et forsøg

på at drive piratvirksomhed

på Teslas ideer.

Seifer inkluderer et nyttigt

appendiks, der sætter de lærdes

skeptiske meninger om

Teslas planer om at etablere en

verdensomspændende, trådløs

overførsel af industriel

energi op mod sine egne synspunkter og

andre, der troede på, at projektet var

praktisk gennemførligt. Mange mennesker

vil også være interesseret i at læse

om, hvordan Tesla igen og igen udfordrede

den etablerede videnskab – en af

grundene til den fortsatte interesse for

dette »glemte geni«.

Ronald Kline er teknologihistoriker ved Cornell

University. Anmeldelsen er fra Scientific American

april 1997, her gengivet fra Internet:

www.sciam.com/… Se også anmeldelsen i

diføt ⋅ nyt 50, s. 33.


Foreningsnyt

DIFØT er på Internet

Det har været et mægtigt arbejde, og vi

mener selv, at vi har fået frembragt en

se-værdig side, hvor interesserede kan

hente oplysninger om DIFØT. Ib Bang

og Ole Nielsen har foretaget det redaktionelle

arbejde og undertegnede har

stået for design og layout, der er holdt i

en stil, der ligger op ad indtrykket fra

diføt ⋅ nyt.

Den officielle WEB-adresse er

http://www.difoet.dk/ som vil blive overordnet

alle underafdelinger, der er eller

som måtte komme. Der er oprettet to

E-mail adresser: info@difoet.dk, hvor

yderligere information kan rekvireres

samt redak@difoet.dk, hvortil redaktionelt

materiale kan indsendes. Formularside

til brug for indmeldelse er undervejs.

For Århus-afdelingens vedkommende

har vi valgt at bibeholde den adresse,

som i sommerens løb har været anvendt

til indkøring og til lokale aktiviteter.

WEB-siden har den officielle adresse

http://www.difoet.dk/aarhus/ og uofficielt

http://come.to/difoet/ der via viderestilling

fører til den rigtige side. Som direkte

E-mail til Århus kan anvendes:

difoet@usa.net.

www.difoet.dk vil løbende blive vedligeholdt.

Anders Heerfordt og Ole Nielsen

har lovet at tage sig af dette arbejde.

For Århus-siden vil det være Ib Bang, der

bliver primus motor.

Vi håber selvfølgelig, at I vil tage positivt

imod vores nye medie, som skal være

med til at give DIFØT et tiltrængt løft ud i

den virkelige verden. Bidrag modtages

med tak og konstruktiv kritik vil blive

efterprøvet og/eller taget til efterretning.

Lodtrækning i Århus

diføt ⋅ nyt 53.2

Steen Andersen

Som angivet i diføt ⋅ nyt 52 har vi fra

DIFØT Århus udlovet en flaske rødvin i

forbindelse med vores undersøgelse af

fremmødeaktiviteten til vore møder. Der

fremkom hele to forslag fra vores opland.

Et fra Odense og et fra Kolding. Vi

takker for interessen og har valgt at honorere

begge deltagere, hvorfor den høje

hat ikke blev taget i anvendelse. Der er

afgået en flaske til hver af de to byer til

hhv. E. M. Christensen og B. Hvidbjerg.

Jeg har dog som modtager af besvarelserne

også haft andre (telefoniske) kontakter,

og jeg skal herunder give et

sammendrag af alle væsentlige kommentarer.

Det skal påpeges, at undersøgelsen

er foretaget blandt et meget lille

antal medlemmer.

a) Der er hos deltagerne i undersøgelsen

generel tilfredshed med indholdet

af møderne i Århus.

b) Tidspunktet er ikke nævnt som

værende en hindring, hvorimod afstanden

kontra transportmuligheder

kan være et problem for de medlemmer,

der bor langt fra Århus (eller

for den sags skyld København).

Ad a) må vi sige, at så gør vi nok alligevel

et tilfredsstillende stykke arbejde!

Ad b) kan vi opfordre medlemmer, der

måtte være interesserede, til at lave samkørsel.

Evt. indsæt en rubrik i diføt ⋅ nyt.

Men – jeg er også blevet gjort op-

29


diføt ⋅ nyt 53.2

mærksom på, at indholdet i diføt ⋅ nyt

ikke egner sig særligt for nye medlemmer.

Det kommer sig af, at de indlæg

som bringes, kan være holdt i et sprog,

der forudsætter længere tids medlemskab

og deraf også indgående læsning af

diføt ⋅ nyt eller tilsvarende materiale.

Altså, at sprogbruget er alt for indforstået

til, at nye medlemmer vil kunne have

glæde af det.

Jeg kan kun give dette medlem ret.

Jeg har selv problemer med nogle af artiklerne.

Vi har fra DIFØT (såvel øst som

vest) taget dette til efterretning, men må

også henlede opmærksomheden på, at

indholdet i høj grad afspejler medlemmernes

interesser og niveau. Dette forhold

ændrer dog ikke på, at vi alle bør

være opmærksomme på forståelsesgraden

i de artikler vi ønsker bragt, og at vi

ikke gerne skal skræmme flere væk end

nødigt. Vi skal gerne holde på de debattører

vi har og samtidig kunne finde

interesse hos nye seriøse læsere.

Et spinkelt grundlag ja, men måske alligevel

retningsgivende?

Steen Andersen

30

Konsulentdatabase

Vi forsøger i DIFØT Århus at skabe

en konsulentdatabase, hvor interesserede

vil kunne hente konsulentassistance

til deres projekter.

Interesserede brugere/konsulenter

kan rekvirere materiale hos:

Steen Andersen

Vrøndingvej 72, Vrønding

8700 Horsens

tel 75 67 41 00

DIFØT Århus

KOMMENDE MØDER

FAGRE NYE VERDEN

Fremtidens samfund

TORSDAG DEN 8. OKTOBER. Situationen

i dagens samfund er kaotisk. Folk i

arbejde skal løbe stadig hurtigere og hurtigere,

og samtidig har vi rekordhøj arbejdsløshed.

Hvorfor virker tiltag mod

arbejdsløsheden ikke? Hvorfor får vi stadig

længere og længere ventelister på sygehusene?

Hvorfor har vi rekordhøj

selvmordsprocent? Årsagen er, at de

problemer vi ser, er afledte af andre problemer.

Så længe vi ikke løser disse højereliggende

problemer, vil indsats mod

de underordnede problemer kun være

symptombehandling. Nogle af disse

overordnede problemer vil blive belyst,

og dette vil i samme proces også anskueliggøre

egnede løsningsmodeller.

I »de gode, gamle dage« holdt man

folk i uvidenhed, hvorfor de var ude af

stand til at opponere imod de forhold,

man bød dem. I dag kan man ikke længere

holde folk i uvidenhed, men man

kan gøre samfundsstrukturen så indviklet,

at man bevarer afstanden ned til befolkningen,

så den stadigvæk ikke kan

gøre kvalificeret indsigelse. Dette foredrag

skulle hjælpe med til at løfte sløret

for forholdene, så man kan forholde sig

mere målrettet til problemerne.

Fremtidens teknik

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER. Dette

område er DIFØT’s hovedområde. Jor-


dens naturlige ressourcer af olie, kul og

gas er hastigt ved at være brugt op. Hvad

skal erstatte disse fossile brændstoffer?

Vindkraft og solceller alene gør det ikke.

Og hvad med miljøet? Hvordan skal vi få

ryddet op i alle de miljøsynder, vi hidtil

har begået? Dette er problemer, hvis løsninger

presser sig på. Emner der blandt

andre vil blive taget op er fri energi,

jordstråler, miljøvenlige gødningserstatninger,

UFO’er og æterteknologi. Foredraget

vil blive fulgt op af praktiske demonstrationer

og der vil blive vist en video

af en schweizisk frienergimaskine.


Møderne afholdes på:

Hovedbiblioteket, Møllegade 1

8000 Århus C

Mødetid kl. 19.30.

Datomedlemskab 30 kr.

Alle foredragene under overskriften Fagre

nye verden holdes af DIFØT Århus’ formand,

Ib Bang, der har en baggrund inden

for elektronik og kybernetisk ledelse

og er forfatter til bogen Samfundet til debat.

Ib Bang kommer derfor med et kvalificeret

bud på en mulig samfundsudvikling.

SA

Prøvenumre

Prøvenummeret indeholder et udpluk af

tidligere artikler, der har været optaget i

diføt ⋅ nyt. Artiklerne er venligst udvalgt

af Ib Bang ud fra kvalificeret skøn mht.

længde og emne. Prøvenummeret er

gratis og på 20 sider. I forbindelse med afholdelse

af arrangementer kan der hos Ib

Bang (adresse side 2) rekvireres et antal

til almindelig uddeling. SA

DIFØT København

KOMMENDE MØDER

diføt ⋅ nyt 53.2

Kroppens vitale kræfter

TORSDAG DEN 15. OKTOBER præsenterer

vi den amerikanske læge og forsker,

Robert O. Becker, der er forfatter til

bogen The Body Electric med undertitlen

Electromagnetism and Light (1985). Becker

er pionér inden for forskning i kroppens

evne til at regenerere sig selv efter skadepåvirkninger

og sammenhængen mellem

elektromagnetisme og kroppens vitale

kræfter. Han er opfinder af forskellige

apparater, herunder Brain Tuner og et

apparat til rensning af blodet for sygdomsfremkaldende

vira. Se også diføt

nyt 49, s. 35.

Foreningens formand, Anders Heerfordt,

vil introducere os for RB og hans

apparater. Herefter vil der blive afspillet

et lydbånd, hvor RB fortæller om sin

forskning. Aftenen slutter med kommentarer

og spørgsmål.

Biokrystallisation – kvalitet i billeder?

TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER har vi

besøg af Jens-Otto Andersen fra Institut

for Jordbrugsvidenskab på Landbohøjskolen

i København. Jens-Otto Andersen vil

fortælle om et spændende forskningsprojekt,

hvor man ved hjælp af avanceret

billedanalyse er i stand til at fortolke

planters krystallisationsmønstre. Formålet

er at finde en mere »holistisk«

måde end den kemisk/analytiske til at

vurdere kvaliteten af økologiske afgrøder

på. Bemærk den ændrede mødedato.

31


diføt ⋅ nyt 53.2

Effektive mikroorganismer

TIRSDAG DEN 16. FEBRUAR 1999 har

Erik Nielsen indvilget i at tage tråden op

fra sit tidligere foredrag, Belivende landbrug,

som han holdt i foråret 1996. EN arbejder

nu udelukkende med de såkaldte

Effektive mikroorganismer, udviklet af den

japanske hortonom-professor Teruo

Higa. Organismerne har en lang række

anvendelser i forbindelse med bl.a. affaldsbehandling,forureningsbekæmpelse,

jordforbedring og forebyggelse af

sygdomme hos dyr og mennesker. På

trods af produkternes sejrsgang over

store dele af verdenen betragtes de stadig

med dyb modvilje af de danske veterinær-

og sundhedsmyndigheder. For

en yderligere introduktion til emnet

henvises til diføt ⋅ nyt 45 og 47.


Møderne i DIFØT København foregår i:

Østerbrohuset, Århusgade 103

2100 København Ø

Vi starter kl. 19.30. Entré for medlemmer

og gæster 30 kr. I pausen kan der købes

the, kaffe eller andre forfriskninger i

medborgerhusets udsalg.

32

Ældre numre

Samtlige udkomne numre af diføt

nyt 1-53 kan købes for 25,- kr.

pr. blad. Du kan bestille de ønskede

numre ved at indbetale det aktuelle

beløb på DIFØT’s girokonto (se

side 2). Til porto og forsendelse tillægges

15 kr. pr. bestilling. Angiv

bestillingen på forsiden af girokortet.

Mødekalender

Torsdag 8. okt. 98 kl. 19.30:

Møde i Århus

Ib Bang: Fremtidens samfund

Torsdag 15. okt. 98 kl. 19.30:

Møde i København

Robert O. Becker:

Kroppens vitale kræfter

Tirsdag 24. nov. 98 kl. 19.30:

Møde i København

Jens-Otto Andersen:

Biokrystallisation

Torsdag 26. nov. 98 kl. 19.30:

Møde i Århus

Ib Bang: Fremtidens teknik

Tirsdag 16. feb. 99 kl. 19.30:

Møde i København

Erik Nielsen:

Effektive mikroorganismer

Tirsdag 16. marts 99 kl. 19.30:

Møde i København

Tirsdag 20. april 99 kl. 19.30:

Møde i København

Indstik

Vedlagt dette nummer af bladet følger

diføt ⋅ intern 23 med referaterne af generalforsamlingerne

i de to afdelinger. Med

næste nummer af bladet følger en ajourført

medlemsliste. diføt ⋅ intern udkommer

efter behov og udsendes kun til

medlemmer af DIFØT.

Næste nummer

diføt ⋅ nyt 54 forventes udsendt i november

måned 1998. Her vil der bl.a. blive

fulgt op på den positive udvikling inden

for kold fusion.

-red

More magazines by this user
Similar magazines