Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem
nyt
Nr. 1 April 2010
NÅR SVERIGE KAN -
KAN VI VEL OGSÅ!
HASARDSPIL -
MED BØRNEHAVERNE SOM INDSATS ?
LEVENDE, FRIE FRITIDSHJEM
GØR EN FORSKEL
BØRN PLANTER TRÆER
CIVILSAMFUNDETS FORNYERE
HVORFOR STIGER UDGIFTERNE
TIL PROBLEMBØRN?
Leder
Af Jens Terp, landsformand
NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem
Udgives af Fonden Frie Børnehaver -
Børn og Service
Klerkegade 10 B, 1308 København K
Tlf. 33 14 88 90 • info@frie.dk • www.frie.dk
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Når Sverige kan….
så kan vi vel også!
Som tiden er lige nu, kan man vel næsten sige, at det selvejende
– som vort land - ’stander i våde’. Men ’hinsidans’
i Sverige, standede det selvejende område også i våde 5 år
tilbage. I Sverige kaldes de selvejende for kooperativer, fordi
de i udgangspunktet er enten personale-kooperativer eller
forældre-kooperativer. Fra 2006 fik de etableringsfrihed på
det område, der dækker børnehave, fritidshjem og klub. De
fik sikret samme økonomiske støtte, som kommunale, også til
børn med særligt behov. De fik samtidig ret til at udvikle deres
egen pædagogik inden for rammerne af Riksdagens vedtagne
læreplaner på området. Denne etableringsfrihed gælder også
for eksisterende institutioner, således at kommunale institutioner
kan ændrer status fra kommunal til enten forældre- eller
personalekoorperativ.
Hvad har vi så ret til i det frie Danmark i forhold til det?
Vi fik i 2005 etableringsfrihed for private institutioner fra 0-6
års alderen. Men etableringsvilkårene og driftsvilkårene er
langt fra det optimale. Private institutioner har større frihedsgrader
end selvejende, men dårlige økonomiske vilkår. De må
ikke indgå aftaler med kommunen om anvisning af børn, og
må ikke indgå i samarbejde med kommunen eller selvejende
daginstitutioner overhovedet, selv om de gerne ville. Derfor er
der også kun dannet omkring 100 selvstændige børnehaver efter
denne lov, i løbet af de 5 år loven har virket. I Danmark har
debatten siden 2005 drejet sig om risikoen for, at der skulle
etableres eliteinstitutioner, med det viste sig at være en falsk
problemstilling idet undersøgelser viser, at der ikke er dannet
”eliteinstitutioner”.
Selvejende institutioner, som der stadig er ca. 1200 af i Danmark,
fik derimod ingen etableringsret i 2005 overhovedet.
Ansvarshavende: Svend Erik Christiansen
Redaktion: Karen Skau Meincke, Ebbe Søgaard
Kurt G. Jensen, Bent Larsen
Foto og layout: Bent Larsen
Forsidefoto: Sarah, Sundpark Børnehave
2
Selvejende daginstitutioner kan kun dannes, hvis kommunerne
vil det, og det er stort set ikke sket en eneste gang i de seneste
35 år, med Københavns kommune som en behagelig undtagelse.
Selvejende har tidligere været den institutionsform, der
fandt på nyskabelser på grund af, at de havde færre bindinger.
Hvis daginstitutionsområdet igen skal udvikle sig på institutionernes
præmisser og ikke forvaltningernes præmisser, er det
nødvendigt at de selvejende (kooperative) daginstitutioner får
en etableringsret, således at kommunalt drevne daginstitutioner
får muligheden for at overgå til selveje.
I de få private der er dannet, kan vi se konturerne af tidsånden
om at sætte handling bag ved ord, og vi ser at de fastholder
retten til de kerneværdier som institutionerne, vores
fagpædagoger, vores seminarier og DPU i årtier har stået for,
nemlig at tilbyde kvalitativt pædagogisk tilbud. Hvorfor skal
dette være forbeholdt de få private og ikke være en mulighed
for de mange selvejende daginstitutioner i Danmark?
Hvorfor er der etableringsfrihed i Sverige? I årevis har det været
dyre, at have børn i de kooperative børnehaver og alligevel
var der stor efterspørgsel på dem. Børn med særlige behov
ville det offentlige slet ikke yde tilskud til. En ophedet debat
om emnet mundede ud i en undersøgelse, der konkluderede
at det var billige at drive et kooperativ end en kommunal institution.
Politikerne tog konsekvensen og gav de kooperative
(selvejende)børnehaver etableringsfrihed.
Hvis det er billigere i Sverige at drive institutionerne udenfor
det kommunale system er det nok også billigere i Danmark. Så
god økonomi haves, konsekvente politikere søges.
Annoncer: Bent Larsen - dir. tlf. 33 38 41 51
Deadline 2 - 2010
Redaktionelt stof: 20.05.2010
Produktion:
Kailow Graphic, ISO 14001 miljøcertificeret
Hasardspil
med børnehaverne som indsats?
Det gode liv starter i børnehaven. Jo bedre børnehave,
jo større chance for at børnene går videre i
uddannelsessystemet, når de når så langt.
Simpelt, men sandt.
Den nyeste forskning viser en klokkeklar sammenhæng
mellem kvaliteten af de institutioner, børnene går i
som små og deres videre færden i uddannelsessystemet
senere hen. Og forskningen viser også at antallet af
veluddannede pædagoger i den enkelte institution er
alfa og omega for, hvor god institutionen er.
”Derfor bekymrer det os, at statsminister Lars Løkke
Rasmussen nu foreslår kommunerne at skære normeringerne
i institutionerne ned, så de kommer på niveau
med den kommune, der har den laveste normering. ”
Det siger Jens Terp, formand for organisationen Frie
Børnehaver og Fritidshjem.
”Hvordan kan Lars Løkke finde på at fremhæve den
laveste fællesnævner, når han samtidig taler om, at
Danmark skal være et foregangsland for undervisning
af den bedst mulige kvalitet? Det hænger simpelthen
ikke sammen”, mener Jens Terp.
Alle er klar over at Danmark kun har en chance for at
klare sig i den globale fremtid, hvis vi satser på uddannelse,
uddannelse og atter uddannelse. Forskning
bekræfter vores alle sammens fornemmelse, at første
skridt på vejen tages i børnehaven. Derfor er det fuldstændig
uansvarligt, at sætte standarden så lavt som
overhovedet muligt, mener formanden for Frie Børnehaver
og Fritidshjem.
”Lars Løkke spiller ganske enkelt hasard med Danmarks
fremtid,” siger Jens Terp og opfordrer kommunerne til
at tage skarpt afstand fra statsministerens opfordring.
”Overliggeren skal ikke ligge så lavt som muligt, men
tværtimod så højt som muligt. Det er en helt afgørende
prioritering, hvis vi skal klare os godt også i fremtiden”,
understreger Jens Terp.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
I stedet for at sænke overliggeren til ringeste niveau, bør staten gå
foran og hæve kvaliteten i personalenormeringerne. Her ligger
Danmarks fremtid.
3
Pædagogik
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
En BØRNEHAVE,
der skaber ro og forudsigelighed
En inspirerende ”studietur” til en schweizisk børnehave
Af Helle Scheele, psykolog i Frie Børnehaver og Fritidshjem
Da jeg i februar besøgte min bror,
som bor i en lille bjergby i Schweiz
i nærheden af Geneve, fik jeg lov til
at komme med min nevø Asger på 3 år
i hans børnehave. Heldigvis taler jeg
fransk, så jeg kunne deltage aktivt i de
ting, de lavede.
Besøget inspirerede mig til at skrive
denne artikel, fordi de arbejdede på
en meget struktureret måde, der ville
gøre det lettere for børn med særligt
behov for ro og forudsigelighed at trives i
børnehaven.
Fotos over dagens børn og
aktiviteter
Som i mange danske daginstitutioner
havde de også i den schweiziske børnehave
en morgensamling, hvor de voksne
blandt andet talte med børnene om,
hvem der var i børnehave i dag. Men de
nøjedes ikke kun med at tale med børnene
om det. Det blev også visualiseret
ved hjælp af et konkret system: På væggen
hang et fiskenet. Deri lå en masse
forskellige fisk, svarende til antallet af
børn og voksne i børnehaven, klippet ud
af karton. På hver fisk var et foto af et
barn eller en voksen lamineret fast. Den
voksne, der styrede morgensamlingen,
tog fiskene op af nettet, én efter én, og
spurgte: ”Hvem er det?” Det barn eller
den voksne, der var afbildet på fisken,
meldte sig, gik hen med sin fisk og hang
den op ved hjælp af et velcro-system på
et stort akvarium, klippet ud af karton.
Efter morgensamlingen kunne alle børn
og voksne således ved hjælp af dette
system se, hvem der var i børnehave i
dag. Når et barn senere på dagen blev
hentet igen, lagde forældrene barnets
fisk tilbage i fiskenettet.
Udover det meget synlige system for,
hvem der var tilstede i børnehaven, var
der også et meget synligt system for,
hvad der overordnet skulle foregå i løbet
af dagen. Som afslutning på dagens
morgensamling gennemgik den voksne
”dagens program” i store træk ved at
sætte laminerede tegninger og billeder
af konkrete tilbagevendende daglige
aktiviteter op på en tavle i tidsmæssig
rækkefølge, igen ved hjælp af et velcrosystem.
Aktivitetstavlen var inddelt i
formiddagens, middagens og eftermiddagens
aktiviteter. Øverst til venstre hang
et billede af dagens vejr. De børn, der
havde behov for forudsigelighed, kunne
således til enhver tid lige gå hen til
tavlen og se efter, hvad der var af planer
for dagen. Den dag, hvor jeg var på
besøg, skulle børnene for eksempel først
synge, så skulle de have frugt, spille
på musikinstrumenter og så til sidst ud
på legepladsen, inden de skulle ind og
spise frokost og derpå hvile eller sove til
middag. Aktiviteterne for eftermiddagen
blev først sat op efter middagshvilepausen,
fordi nogle af børnene i børnehaven
kun var der i eftermiddagstimerne.
Nogle børn behøver
forudsigelighed
I mit arbejde som psykologisk konsulent
for Frie Børnehaver og Fritidshjem ser
jeg mange børn, der netop har et stort
behov for ro og forudsigelighed. Det er
4
typisk børn, der enten er urolige, ufleksible,
forstyrrende, udadreagerende,
eller overdrevent fjollede, ”klovnende”,
bestemmende eller ”politimandsagtige”.
Børn, der på forskellige måder virker
stressede.
I samtalerne med forældrene og pædagogerne
om disse børn og deres vanskeligheder
kommer vi ofte frem til, at
barnet, udover at have et særligt behov
for ro og forudsigelighed, også har behov
for faste rutiner, og at barnet trives
bedst i de lege, hvor der på forhånd er
udstukket nogle klare regler og rammer
for legen: Hvor skal legen foregå? Hvad
skal der foregå? Hvem skal være med?
Hvem bestemmer hvad? Hvis tur er det
først? Osv. Spil med konkrete regler og
lege, eller spil, hvor voksne strukturerer
og styrer, fungerer også ofte bedst for
disse børn.
Den russiske udviklingspsykolog Lev
Vygotsky påpegede også, at der skal ydre
regulering til, for at barnet kan skabe
indre selvreguleringsfunktioner. I den
meget strukturerede schweiziske børnehave
er der både plads til de børn, der
selv er gode til at strukturere og planlægge
deres liv og deres leg og til dem,
der ikke er det. Jo mere struktureret
institutionen er, jo mere kan børnenes
hjerner ”slappe af” og køre på automatpilot,
hvilket vi, ifølge børneneuropsykolog
Dorte Damm har rigtigt godt af. Vi
skal faktisk helst ”køre på automatpilot”
cirka 90% af tiden, således at vi det
meste af tiden kører på daglige rutiner,
der ikke kræver så meget tænkning. Hvis
vi får lov til dette, bliver vi ikke så nemt
stressede og vores generelle resiliens
(modstandskraft) overfor stress øges.
Når vi er stressede, har vi sværere ved
at lære nyt. De dage, hvor vi ikke får lov
til at køre tilstrækkeligt ”på automatpilot”
er, som Dorte Damm siger, dage,
hvor vi ikke har overskud til for eksempel
at udtænke en ny og spændende
ret til aftensmaden, men bare vælger
noget sædvanligt, som vi kan lave ”på
rygmarven”. Frit efter Dorte Damm vil
jeg tillade mig at kalde disse dage for
”spaghetti-kødsovs-dage”.
Børn, der hele tiden skal forholde sig til
noget nyt, fordi deres hverdag er dem
for uforudsigelig, urolig og uoverskuelig,
kommer for meget ”på overarbejde” og
får for lidt tid til at udvikle sig, lære
nyt, fordybe sig og hengive sig til legen.
De snydes for kvalitets-leg og får alt for
mange ”spaghetti-kødsovs-dage”; med
andre ord: Dage, hvor legen aldrig bringer
dem ud over det sædvanlige.
Et velkomment fristed
I børnehaven i Schweiz var der en ro,
som jeg kunne unde mange danske
”stress-ramte” børn. Mange danske børn
skal forholde sig til flere forskellige sammenhænge
udenfor deres institutionelle
liv; sammenhænge, der er præget af
mange forskellige regler og rutiner, hvilket
kræver et stort overskud og en høj
grad af ”omstillingsparathed”. For disse
børn kunne den mere vel-strukturerede,
forudsigelige og overskuelige børnehave
måske udgøre et velkomment fristed.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
5
Akvarium med ”fisk” (hvert barn i børnehaven repræsenteres
af en fisk med foto af det enkelte barn)
Fiskenet fuld af ”fisk”. Bag på hver fisk er påklistret velcro, så ”fiskene” (børnene)
kan sættes ind i akvariet, når de er ankommet til børnehaven
Aktivitetstavle inddelt i formiddagens, middagens og eftermiddagens aktiviteter
Debat
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Hvorfor stiger udgifterne til
problembørn?
”Udgifter til problembørn eksploderer” skaber store overskrifter i øjeblikket
Af Karen Skau Meincke,faglig pædagogisk rådgiver
Udgifter til problembørn stiger. Ja
selvfølgelig gør de det, har man lyst
til at svare. I mange mange år har kommunerne
ikke løftet opgaven med forebyggelse
i daginstitutionerne i forhold til
børn med særlige behov, herunder børn
af belastede familier, godt nok.
Rigtig mange daginstitutioner har råbt
om hjælp til disse børn, men fået afslag
eller anvist et helt utilstrækkeligt antal
støttetimer, med den begrundelse, at
der ikke er økonomi til, at støtte barnet
eller familien.
Dette selv om alle ved at forebyggelse
fra vuggestuealderen eller børnehavealderen
kan hjælpe mange af disse børn
og deres familier. Også fra Folketinget
ligger en opfordring til, at dagtilbuddene
medvirker til at bryde den sociale arv.
Der er ikke i kommunal regi tradition
for, at der på dagtilbudsområdet bliver
formuleret langsigtede politiske handleplaner,
hvor der indgår forebyggelse for
børn og unge med særlige behov eller
problemer. Hvert år i oktober måned
færdiggøres og vedtages de økonomiske
6
vilkår for næste års budget.
Har disse vedtagelser nogensinde indeholdt
et visionært fremtidsperspektiv for
børne- og unge området, med forebyggelse
i daginstitutioner, som en del af
dagsordenen? Efter min vurdering er
svaret nej.
Mange af de børn der i deres ungdomsliv
syntes, at det er bedre at have ”dårlige
venner end ingen venner”, kan
meget ofte spottes i vuggestuerne og
børnehaverne. Der er altså muligheder
for daginstitutionerne at medvirke til
forebyggelse på dette område.
Men i stedet for at tilføre ressourcer
til institutionerne, har langt de fleste
kommuner igen og igen lavet drastiske
besparelser.
Besparelser af sådanne størrelser, kan
kun opnås ved nedskæringer i personaletimerne.
Og netop antallet af voksne
hænder og voksne med tid til omsorg og
nærvær er alt afgørende for, at forebyggelse
i dagtilbuddet kan blive en succes.
I stedet opstår der en ”begrebskonflikt”
Børnenes dag
INVITATION TIL ”LILLE” GRUNDLOVSDAG
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Nu nærmer tiden sig, hvor vi igen sætter børns rettigheder øverst på
dagsordenen.
Fredag den 4. juni skal der fejres ”lille” grundlovsdag og gerne endnu
flere steder rundt om i landet end sidste år.
Årets tema er: BØRNS RET TIL BETYDNINGSFULDE FÆLLESSKABER
”lille” grundlovsdag er et samarbejde mellem en række foreninger og
organisationer, der syntes at det er betydningsfuldt at blive ved med, at
minde om at vore børn har rettigheder.
Børnenes centrale fest bliver igen i år afholdt i Hans Tavsens Park, hvor
vi sætter fokus på temaet ved at arrangere forskellige fælleslege.
Lokalt opfordrer vi jer til, at tage kontakt med de andre organisationer
og foreninger, der er med i ”lille grundlovsdag” - for i fællesskab at holde
fest for børnene. (Se hvem der er med - på www.lillegrundlovsdag.dk)
Hvis dette ikke er muligt, kan der holdes fest i den enkelte institution.
Der vil igen i år være mulighed for at søge økonomisk tilskud til lokalarrangementer.
Hvis I søger tilskud skal der fremsendes program og budget
for dagen. Ansøgningen sendes til Landsforeningen Frie Børnehaver
v/ Karen Skau Meincke; karen@frie.dk
I vil desuden kunne rekvirere balloner og flag til at pynte op med.
Kontakt Susanne Bruun; sb@frie.dk
mellem daginstitutionerne og kommunerne.
Med meget få personaleressourcer,
vil der i institutionerne være
en tendens til indsnævring af begrebet
”normalområdet”, når der ikke er ressourcer
til at tage vare på de børn, der
gebærder sig lidt anderledes end gennemsnittet.
Samtidigt benytter kommunerne sig nu
af begrebet ”rummelighed”, således at
også børn som er diagnosticeret, skal
kunne rummes inden for normalområdet,
uden tilførsel af ekstra ressourcer. På
den måde udvider kommunerne normalbegrebet
og tørrer hele forebyggelsesproblematikken
af på daginstitutionens
personale.
Så det er en helt forkert tænkning, når
der kommer udtalelser som, ”stopper
himmelflugten ikke, skal der skæres på
børnehaver …..”.
Nej, der skal ikke skæres. Der skal
tilføres midler. Det er stadigt billigere at
forebygge end at helbrede.
Karen Skau Meincke
VI SKRÆDDERSYR møbler i børnehøjde!
skolegade 3 t: 9745 2099
Herrup rolighed@humania.dk
7830 vinderup www.humania.dk
7
Skrivepult
H: 1.100/1.200 mm
B: 750 mm
D: 400 mm
kr. 4.999,-
2100972_AnnonceRH_2sp.indd 1 17/03/10 10.06
Udtalelse
Børn behøver
miljøskift
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Svaret er fritidshjem, ikke heldagsskoler
Skolens undervisningsramme må
ikke lægge beslag på hele dagen,
men give plads til et aktivt fritidsliv
med udfordrende legemiljøer.
Rum til fritidspædagogiske tilbud
åbner netop op for anderledes og
eksperimenterende læringsprocesser.
Samspillet er bedre med
to klare rum og professioner. Debatten
om folkeskolens eftersyn
mangler et fritidspædagogisk
vitamintilskud.
Skoleeftersynet bør handle om at professionalisere
skolerne, så fokus på indlæringen
bliver endnu mere tydelig for
alle. Lærernes arbejde kan kun professionaliseres,
hvis grænsen mellem skole
og fritid er klar.
Når børnene er i skole dagen lang og
veksler mellem indlæring og fritidsforanstaltninger,
er grænsen
uklar.
Fordele ved miljøskift
og
klare professioner
Ved at skille rum og
professioner ad får
fritidshjemmene særligt fokus på det
enkelte barns uformelle læreprocesser
i fritidshjemmet og kan bidrage med
denne indsigt i et matchende samarbejde
med skolen. Begge parter får
hermed større forståelse for det enkelte
hele barn og barnets foretrukne læringsstrategi.
Børn med få succesoplevelser i undervisningen,
bærer rundt på problemfyldte
processer dagen lang, når skole og
fritidsforanstaltning er samlet. Skiller
man derimod hverdagen op i skole- og
fritidsforanstaltning, vil børnene, der
har det svært i undervisningssituationer,
have stor fordel af miljøskiftet i løbet
af dagen.
Barnet får større selvværd, når
livsytringer og læreprocesser ses
og anerkendes
Skiftet fra undervisningsrum til fritidspædagogisk
rum, hvor barnet er sammen
med andre børn på andre måder,
sikrer et fokus på
barnets alsidige
personlighed og
særlige livsytringer.
Dette er en
fordel for alle
børn, ligesom
behovet for at
flytte fokus fra de
manglende succeser – nederlagene i undervisningen
– er det. Under samværet i
et andet fritidspædagogisk rum foregår
”Samspillet er bedre med
to klare rum og
professioner”
8
der læreprocesser, hvor en nærværende
fritidspædagog netop understøtter
barnets interesser og selvværdsfølelse.
I et anderledes miljø føler barnet sig
ikke stemplet som problembarn, men får
derimod nye chancer for at finde lysten
til at lære.
Barnet lærer både i fritiden og
i nye miljøer – i fritidshjemmet
leger barnet nye talenter frem
Indlæring foregår i et andet miljø og
med nye syn på barnet. Hvem har ikke
opdaget nye talenter hos sig selv i
forbindelse med nye udfordringer og nye
sammenhænge i et nyt job?
Der er ingen tvivl om, at en væsentlig
del af læringen og træningen af færdigheder,
foregår under børns fritidsaktiviteter.
Debatten i dag savner dog, at der
bliver sat fokus på værdien af læring i et
andet miljø.
Det bør undersøges, om ikke det er
bedre for børns læring og selvværdsudvikling,
at skolen koncentrerer sig om at
være skole, og fritidshjemmene koncentrerer
sig om læring gennem leg.
Svend Erik Christiansen
Direktør
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Levende og frie fritidshjem gør en forskel
9
Dagpåfugleøje
NYT fra naturvejlederen
Af naturvejleder Tina Nyrop-Larsen
Fotos: Tina Nyrop-Larsen
Lidt om
sommerfugle
Nældens Takvinge er Danmarks
national sommerfugt og også den
mest almindelige. Den er en af de få,
ud af flere end 1000 forskellige slags
sommerfugle, der overlever vinteren
som voksen. Den gemmer sig i sprækker
og under udhæng, og så snart solen
begynder at varme, vågner de og blafrer
omkring, som vi ser dem netop nu.
De fleste sommerfugles liv er ganske
kort – de skal finde sig en mage, parre
sig og for hunnens vedkommende lægge
æg og det var så det liv!
Hver sommerfugleart har sin specielle
plante hvor på æggene lægges, som fx
Nældens Takvinge der lægger æg på
brændenælder. Så snart larverne klækkes
går de i gang med at spise plantens
blade med en glubende appetit. De spiser
og vokser, og skifter undervejs flere
gange til en større hud.
Når larven har nået sin endelige størrelse
danner den en hård skal, en puppe,
omkring sig. Der inde forvandler larven
sig i løbet af et par uger til en sommerfugl.
Puppen revner, og ud kravler en
våd sommerfugl som skal pumpe blod ud
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
i vingerne, strække dem så de kan tørre,
og den sidste del af livet kan begynde.
Tag gerne larver med hjem
Hvis I finder larver af sommerfugle kan
I sagtens tage nogle med hjem! Det er
blot vigtigt at I bemærker hvilken slags
plante de sad på, da I løbende skal fodre
dem med blade fra samme slags plante.
Larver kan også købes
Hvis I ikke finder larver, og gerne vil se
udviklingen alligevel, kan I bestille en
”sommerfuglehave” hos Studium, Tlf.:
59 62 85 45 (Husk at sige at I er Frie Børnehaver).
Den medfølgende kupon udfyldes
og postes. I modtager derefter en
pakke med posten indeholdende en dåse
med larver og en grøn fodersubstans som
de lever af. Når larverne har forpuppet
sig flyttes de over i sommerfuglehuset,
hvor de er til forvandlingen. Efter et par
dage i huset bør de voksne sommerfugle
slippes ud i det fri.
Fodring og lokning af sommerfugle
Når sommerfuglene er klækket skal de
fodres med en blanding af sukker og
vand i en lille skål.
Hvis I gerne vil beholde sommerfuglene
på legepladsen eller
lokke andre til, skal I
også stille sukkervand
ud på legepladsen.
I kan også lave en blanding
af 2 dl rødvin, 100
g sukker, 2 dl vand og
en ¼ pakke gær, som
står og gærer et par
dage, inden I dypper
nogle tykke bomuldssnore
i blandingen.
De mættede snore
hænges op forskellige
steder på legepladsen,
hvor de vil tiltrække
flotte sommerfugle.
10
10
En mere naturlig måde at fodre og lokke
på, er at plante nogle sommerfuglebuske.
De store, farvestrålende og sødligt
duftende blomster tiltrækker rigtig mange
forskellige sommerfugle, og planter
I en busk eller to her i april måned, vil I
allerede til sommer få glæde af dem.
Mal mønstre og farver
På vores hjemmeside under natur og
miljø ligger en skabelon af sommerfugle
lige til at printe ud.
Lad børnene farvelægge dem så de ligner
nogle af de sommerfugle de ser.
Lån også en bog med billeder af forskellige
sommerfugle så I kan se hvad de
hedder eller find billeder af dem på
nettet.
Admiral-sommerfugl
NYT fra naturvejlederen
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Fra larve til puppe til sommerfugl
Tirsdag d. 12/5-09 drog gul stue af sted for at samle skvalderkål
og brændenælder som vi skulle bruge til en hjemmelavet
suppe.
Pludselig undervejs i terrænet opdagede vi store flokke af
larver siddende på toppen af brændenælderne. Børnene var
meget optaget af at larverne sad og spiste af planterne.
Vi tog ca. 20 larver med hjem og puttede dem i et akvarium
med låg samt nogle friske brændenælder.
Dagen efter havde larverne spist meget af brændenælderne så
vi gav dem noget nyt mad, hvilket vi også gjorde de efterfølgende
dage. Vi kunne se at de voksede fra dag til dag, og de
krævede mere og mere mad.
Fredag eftermiddag tog en af os larverne med hjem så de
kunne få mad hver dag.
Søndag d. 17/5 kravlede larverne op mod låget og satte sig
fast og de spiste ikke mere af brændenælderne. Senere på
dagen begyndte de at forpuppe sig og processen kunne følges
meget nøje fra larve til puppe.
Larverne skulle nu have ro (havde vi læst).
Den 26/5 holdt vi rigtig meget øje med akvariet, for nogle
af børnene havde lagt mærke til at nogle af pupperne havde
bevæget sig rigtig meget.
Da vi kiggede nærmere på pupperne kunne vi se at der sad en
sammenfoldet sommerfugl fast på låget. Vi løftede låget så
Mange børn
planter mange træer!
Alle vores tilknyttede institutioner
modtog i februar måned, en mail
om et tilbud om, at deltage i projekt
Genplant Planeten og modtage
plantepakker med 100 træer
i hver. Her i april måned stikker
børn fra 54 af vores institutioner
spaden i jorden og planter flere
end 7.000 træer!
Det er faktisk 10 % af de 70.000
træer som i alt 220 skoler og
institutioner skal plante rundt om
i landet.
Vi er stolte af og glade for, at så
mange af jer deltager i projektet
og håber I får glæde af jeres
træer!
På www.genplant-planeten.dk
kan I se et kort over hvor i landet
og af hvem træerne plantes.
11
11
den havde mulighed
for at flyve, når den
var klar. Efter ca. 1-2
timer foldede den sine
vinger ud og fløj hen til
vindueskarmen, hvor
den ventede på at blive lukket ud. Nu kunne vi hurtigt se at
det var ”Nældens takvinge”.
De næste par dage udklækkedes de sidste pupper og børnene
(samt de voksne) var meget optaget af, at følge de flotte sommerfugles
vej fra akvariet til vindueskarmen.
Tilbage i akvariet hang nu kun de tomme ”hylstre”.
Det har været spændende for både børn og voksne at følge
udviklingen fra larve til sommerfugl.
Vi vil helt sikkert igen i år finde nye larver som forhåbentlig
vil forpuppe sig og blive til sommerfugle. Denne gang vil vi
måske forsøge om vi kan få tid til at optage processen på
video.
Mange sommerfuglehilsner fra
børn, Käthe og Ellen
Børnehaven Grønnegården
Esbjerg
Sommerfuglelarver
siddende på toppen af
brændenælderne
Brevkassen
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Hej Tina.
I Børnehuset Svanen, Kgs. Lyngby, har vi købt et egernbo. Vi er i tvivl om,
hvor og hvor højt vi skal placere det og om der er andre specielle hensyn
vi bør ta’?
Håber du kan hjælpe os.
Venlig hilsen
Dorthe, pædagog i børnehuset Svanen
Kære Dorte!
Et egernbo, eller rede, bør placeres i 3 til 4 meters højde, og med hullet vendt mod øst eller
nord. Egern bygger deres rede i en grenkløft tæt på stammen og det er en god ide at sætte
reden/ boet op på samme måde.
Og så vil det nok være en god ide at bruge et træ i randen af legepladsen, så den ikke hænger
midt i, hvor der sikkert er gang i den med leg osv. For at gøre jeres område attraktivt for
egern, og dermed øge chancen for at jeres rede bliver beboet, kan det være en god ide at
fodre egern. Jeg ved jo at I fodrer fugle, så hvis I fodrer med solsikkefrø er det også lækkert
egern mad. Og I kan også købe et egern foderhus, som fyldes med nødder. Egernet skal løfte
låget for at få fat i maden, og det lærer de ofte hurtigt.
Jeg håber det var svar nok, ellers må I vende tilbage. Hvis I har tid og lyst, vil det være dejligt om I tog nogle billeder og skrev
en lille historie og jeres om børnenes oplevelser til vores blad NYT fra Frie Børnehaver, som kan inspirere andre til at lave
lignende projekter.
God fornøjelse!
Mange hilsner
Tina
12
12
Støtte til cykelhjelme og
redningsveste
Jeg får en del spørgsmål om støtte til indkøb af
cykelhjelme, da der jo er mange af jer der får eller
har fået støtte fra Friluftsrådet til køb af Christianiacykler.
Og støtten gælder udelukkende selve cyklerne og
ikke hjelme til børnene. Hvis I har brug for støtte
til køb af sådanne, er der en mulighed i Trygfonden.
De støtter tryghed, sikkerhed og sundhed, og
dermed også til fx redningsveste hvis I skal på krabbefangst,
fisketur e.l.
Læs mere om fonden og mulighederne på www.
trygfonden.dk . Næste ansøgningsfrist er den 1.
september.
Ny ansøgningsfrist
Matas Miljøfond
Mangler I stadig træer og buske til legepladsen er
Matas Miljøfond jo også en mulighed. I skal dog
være opmærksomme på, at ansøgningsfristen i år
er rykket frem til den 7. Maj! I finder ansøgningsskema
og vejledning på www.matas.dk. Har I brug
for hjælp til en ansøgning er I som altid velkommen
til at kontakte mig!
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
13
13
En vinter slipper sit håndfaste tag
Foråret venter hver eneste dag
Solens magt tager langsomt til
Dens stråler blænder med sit spil
Snart myldrer det med liv på pladser og parker
Vi ser voksne og børn helt uden frakker
Kurt G. Jensen
Civilsamfundet i praksis
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Er tiden moden
til kærligt samvær?
Af Kurt G. Jensen, sekretariatschef
NYT vil i de næste numre bringe nogle eksempler på, hvordan
civilsamfundet i praksis spiller en vigtig rolle.
Frie Børnehaver og Fritidshjem har et målrettet fokus på, at
understøtte initiativer i civilsamfundet som kan og vil selv. Dette skal
ses i naturlig forlængelse af foreningens holdning til, at drift af dag- og
fritidsinstitutioner ikke naturgivent er en kommunal opgave, men en
opgave som ligger bedre i hænderne på forældre og pædagoger.
I dette nummer bringer vi et portræt af værestedet Muhabet, som
netop har indledt et professionelt samarbejde med Frie Børnehaver og
Fritidshjem.
Hvad er Muhabet?
Muhabet betyder ”kærligt samvær” på
arabisk og er et værested for psykisk
syge flygtninge og indvandrere på Vesterbro
i København. Stedet blev startet
af det tyrkisk-marokkanske ægtepar
Emine og Najib Haddar som et frivilligt
tilbud i 2003 og fik siden Lise Poulsen
koblet på som ansat.
Hvorfor Muhabet?
På spørgsmålet om hvad det var der fik
dem til at etablere et sted som Muha-
bet, svarer Najib, at: ”Vores arbejde
som tolke i psykiatrien fyldte os med
en meget stor grad af indignation over
de vilkår vi kunne konstatere sundhedssystemet
tilbød nogle af de svageste
mennesker i det danske samfund.
Mennesker der var flygtet fra krig og
frygtelige oplevelser i deres hjemland
og som nu befinder sig i Danmark i en
form for ”dobbeltisolation” – hvor de er
isoleret i deres sygdom/sind og samtidig
også er sprogligt og kulturelt isoleret.
Vi var nødt til enten at gøre noget, el-
14
ler forlade arbejdsfeltet og forsøge at
glemme, hvad vi havde været vidner til.
En af de konstateringer som ægteparret
gjorde, var, at sundhedssystemet
i sin tilgang tager udgangspunkt i den
hidtidige praksis og patientgrupper og
fokuserer på medicinering og behandling,
men uden at skele til, at en meget
stor del af klientellet i psykiatrien er
mennesker med en fremmed baggrund.
”Al kommunikation og tiltag skete
på systemets præmisser og ikke med
udgangspunkt i det enkelte menneske,
dets historie og baggrund. Fraværet af
en differentieret tilgang og respektfuld
omgang med et sygt og traumatiseret
menneske gjorde, at man ikke havde en
chance for at forstå og stimulere en positiv
udvikling. Det var ingens problem –
og det var det værste”, siger Najib med
et stort suk.
Det unikke
Når man spørger til, hvad det unikke er
ved Muhabet’s tilbud, så får man ikke en
bølge af gode argumenter slynget i hovedet,
men inviteres i stedet til en rolig
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Najib og Lise foran Muhabet’s indgangsparti - Et tilbud der er mere impulsivt og regelløst end det etablerede system.
og tæt dialog, hvor man klart får det indtryk,
at der er en tæt integritet mellem
stedets koncept og de mennesker der
arbejder der og de ting, de står for. Det
er næstekærlighed i den reneste form.
”Vi arbejder med udgangspunkt i gæstebuddets
roller som vært og gæst og
ønsker den vej igennem, at understøtte
et respektfuldt og kærligt samvær
og dialog. Muhabet er betingelsesløst
modtagerfokuseret og har en form og
indretning, hvor man som psykisk syg
kan holde ud at opholde sig, finde ro,
genkendelighed og tryghed”, udtaler
Najib.
”Derudover spiller det også en stor
rolle, at besøg hos os er frivilligt og
anonymt. Vi arbejder bevidst på at se
det enkelte menneske hele vejen rundt
- men har samtidig fokus på, at der skal
være en individuel nærkontakt. Alle skal
føle sig set og anerkendt som menneske”,
supplerer Lise.
Der er meget, der tyder på, at Najib,
Emine og Lise har valgt rigtigt. Ved at
turde tro på at deres enkle, men unikke,
tilgangsvinkel kunne gøre en forskel, har
de skabt ”en helle”, som er meget flittigt
besøgt og så småt er ved at få det
etablerede sundhedssystems opmærksomhed
og respekt. Et tilbud som ønsker
at bidrage til at aftabuisere, det at være
psykisk syg. Muhabet er beviset på, at
eksemplets magt har en stor betydning!
Forankring og fortsat innovation
Når man har eksisteret i 7 år, og samtidig
har planer om at etablere tilsvarende
væresteder i Århus og er inspirator for
tilsvarende tilbud i Sverige, så kan der
være en fare for, at man som tilbud
stagnerer og ikke længere er lige så innovative
som tidligere. NYT spurgte hvad
Muhabet tænker om det?
”Vi betragter ikke os selv som solidt
forankrede – vi har gennem alle årerne
måtte kæmpe for bevillinger og tilskud
fra år til år. En ren overlevelseskamp.
Det forhold, at vi ønsker at udbrede tilbuddet
til også at være i Århus, skyldes
et ønske om at sprede ringe i vandet i
forhold til vores gæstebud(skab) og høste
endnu flere erfaringer og få endnu
mere sparring med frivillige og ansatte,
kommuner m.v”, udtaler Najib.
15
På spørgsmålet om, hvilke overvejelser
Muhabet gør sig i forhold til at deres
organisation vokser og de administrative
opgaver lige så, svarer Lise: ”Vi kan
godt mærke, at mange af de praktiske
ting har taget til i omfang, og at vi skal
foretage nogle bevidste handlinger for
at kunne fastholde vores energi og indsats
der, hvor vi kan gøre en afgørende
forskel. Det har bl.a. betydet, at vi har
taget kontakt til Frie Børnehaver og
Fritidshjem og bedt dem om at hjælpe
os med løn og regnskab m.v.”.
Muhabet er startet som et frivillighedsprojekt,
blev siden en forening og i
marts måned 2010 blev de etableret som
en selvejende institution med bestyrelse
m.v. Bestyrelsessammensætningen
afspejler en lyst til at blive udfordret
og stimuleret, idet der i bestyrelsen er
repræsentanter fra såvel erhvervslivet,
uddannelsesinstitutioner, boligselskab og
medier.
Muhabet og civilsamfundet
NYT har spurgt Muhabet, hvordan de
Fortsættes næste side
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Najib og Lise i værestedets atmosfærefyldte køkken - arnestedet for gæstebudets pædagogik
ser på sig selv som organisation/tiltag i
forhold til det mere etablerede system i
kommunalt og statslig regi. Muhabet ser
bestemt sig selv som et eksempel på,
at det er nødvendigt, at civilsamfundet
selv tager affære på et område, hvor
hverken stat, kommune eller marked har
kunnet eller villet.
”Når aktører i civilsamfundet skal skabe
noget nyt eller tage vare på en opgave,
som ingen andre gør, så er den afgørende
forskel, at aktørerne i sit udgangspunkt
kan operere mere impulsivt og
regel- og rammeløst, end de etablerede
systemer vil kunne gøre. Det skaber
innovation, og der er kort vej mellem
tanke og handling, refleksion og ny
handling”, udtaler Najib.
Men kan og skal civilsamfundet overtage
samfundsopgaver generelt set? Hertil
svarer Najib:
”Vi skal være opmærksomme på, at vi
ikke skaber amerikanske tilstande, hvor
varetagelsen af en række grundlæggende
samfundsopgaver er baseret på
frivillige og private donationer. Der
er mange opgaver som civilsamfundet
kan løse – og måske endda er bedre til
at løse end de etablerede systemer i
kommuner og statslig regi, men det er
altafgørende, at der følger finansiering
med! Men lige så vigtigt er det, at tiltag
fra civilsamfundet kan være en inspirator
eller katalysator for en udvikling
og indretning af tilbud i de etablerede
systemer”, pointerer Najib.
Muhabet har etableret et tæt samarbejde
med handlende i nærområdet
og private, som udgør en vigtig del af
værestedets eksistensgrundlag. Muhabet
har endvidere gennem årerne haft et
konstruktivt og innovativt samarbejde
med BRF-Kredit, hvor BRF har været
en mentor, der giver kvalificerede råd
og vejledning, herunder om hvordan
Muhabet kan udvikle sig til en socialøkonomisk
virksomhed.
”Selv om vi gerne vil være en socialøkonomisk
virksomhed – så er det vigtigt
at pointere, at en forebyggende indsats
også koster – den koster bare mindre
end hvis man lod være med at foretage
den!”, siger Najib afslutningsvis.
16
Ønsker du at vide mere om Muhabet kan
du besøge dem på www.muhabet.dk
Muhabet
• Eksisteret i 7 år
• Beliggende København/Vesterbro
• Etableret af ægteparret Najib og
Emine Haddar
• 4 ansatte værter
• 80 frivillige hjælpere/gæsteværter
• 30 – 40 gæster dagligt
• 300 forskellige gæster årligt
• Gæster fra 40 forskellige nationer
Civilsamfundet
• Forskellige interessefællesskaber
– både formelle og uformelle (ikke
familiære/venner)
• Ikke en del af den offentlige eller
private sektor
• Begrænset af egne evner / position i
samfundet
• Har bud på hvordan vi indretter
samfundet på en bedre måde
Civilsamfundets iværksættere
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Giv velfærdens ildsjæle en hånd
Sociale iværksættere kan yde et vigtigt bidrag til
velfærdssamfundet, men bliver glemt i debatten og
klemt i systemet. Det skal en ny national strategi
gøre op med.
Af Lars Jannick Johansen, direktør for ugebrevet Mandag Morgen
debatten om velfærdsreformer er der
I god grund til at se nærmere på Thorkil
Sonne. Thorkil Sonnes søn fik for år
tilbage stillet diagnosen infantil autisme
og syntes dømt til et liv uden store
muligheder. Men Thorkild Sonne så nogle
særlige egenskaber ved sin søn: En ekstraordinær
hukommelse og et fantastisk
blik for detaljen.
Disse egenskaber blev udgangspunkt for
virksomheden Specialisterne.
Det er den første i verden, hvor kernemedarbejderne
har autismespektrumsforstyrrelser
og bruger deres specielle
evner til at teste software for private og
offentlige kunder. Medarbejderne får et
bedre liv, bliver løftet ud af ren offentlig
forsørgelse og bidrager til væksten i det
danske samfund.
Specialisterne er blot et af mange
eksempler på sociale iværksættere i
Danmark. Det er typisk ildsjæle, der
starter en virksomhed eller organisation
for at løse et socialt eller samfundsmæssigt
problem på en ny måde, og
som arbejder for sagen snarere end
profitten. De er en slags laboratorier for
innovative velfærdsløsninger, sparer det
offentlige for velfærdsudgifter og har
de nødvendige kvaliteter til at blive en
vigtig sparringspartner for det offentlige
velfærdssystem.
MEN TRODS de mange kvaliteter befinder
de sociale iværksættere sig i en
blind vinkel i velfærdsdebatten. En gennemgang
af dagbladene de seneste fem
år viser, at begrebet stort set er ikke-eksisterende
i medierne - i stærk kontrast
til de kommercielle iværksættere. Den
politiske opmærksomhed er også lav:
f.eks. siger den store slutrapport for
Regeringens kvalitetsreform intet om
sociale iværksættere og har kun enkelte
forslag om frivilligt socialt arbejde.
Mange fremtrædende organisationer i
det danske samfund fra Roskilde Festival
til Ældre Sagen er ellers udklækket af
socialt iværksætteri. Og der kommer
formentlig 5-600 nye, innovative sociale
iværksættere om året. Det viser den
første samlede kortlægning og analyse
af området, som Mandag Morgen har
foretaget i samarbejde med 70 nøgleinteressenter
fra den offentlige sektor,
erhvervslivet, civilsamfundet, forskningsverdenen
og de sociale iværksættere
selv.
DE HAR VIDT forskellige tilgange og
målgrupper. Nogle arbejder for at
hjælpe udvalgte grupper ved at drive
forretning som Specialisterne eller Props
17
& Pearls, der har fokus på kvinder med
brystkræft. Andre løser sociale behov på
nye måder baseret på offentlig og privat
støtte som værestederne Muhabet og
Dugnad.
Fælles for dem er, at de typisk bliver
stiftet for at håndtere et udækket behov
eller for at opfylde behov på nye måder
- og mikser et ’ offentligt’ fokus på velfærdsopgaver
med den private sektors
forretningstilgang og civilsamfundets
engagement.
Det gør sociale iværksættere særligt gode
til den nytænkning og innovation, som
velfærdssamfundet har så desperat brug
for. Hvilket kan måles i kroner og øre.
Samfundet kunne f. eks. spare 400 millioner
kr. om året alene på nytildeling
af førtidspensioner, hvis der blev skabt
fleksjob i sociale iværksætterfirmaer til
de ca. 4.000 psykisk sårbare personer
i den relevante målgruppe. Det viser
beregninger, som Sindslidendes Vilkår og
Proremus har lavet for Mandag Morgen.
Sociale iværksættere kan også mobilisere
befolkningen til effektivt frivilligt
arbejde.
Det er Natteravnene et godt eksempel
på. De 7.000 frivillige natteravne er med
til at forebygge hærværk og vold. Og
Fortsættes næste side
alene udgifterne til at udbedre skaderne
efter hærværk er faldet fra en million
kroner til ’ blot’ 100.000 kroner årligt i
en enkelt boligforening i Lundtoftegade i
København, siden Natteravnene begyndte
deres vandringer. Det svarer til en
besparelse på 2.000 kroner pr. lejemål
hvert år.
TRE HOVEDUDFORDRINGER står imidlertid
i vejen for, at potentialet for alvor
bliver udnyttet.
For det første lider de sociale iværksættere
under manglende opmærksomhed
og samarbejdsproblemer med den
offentlige sektor. De passer ikke ind i
traditionelle ’ kasser’, og mange sociale
iværksættere har svært ved at få adgang
til de kommunale markeder.
For det andet er feltet karakteriseret
ved svag bæredygtighed og mangel på
vækst eller skalering. Primært fordi
ildsjælenes velfærdsfaglige kompetencer
klart overskygger deres forretningskompetencer.
Årsagen hertil findes i den tredje hovedudfordring:
De rammebetingelser, der skal
hjælpe flere og bedre sociale iværksættere
frem, er gearet til ’ projektmageri’.
Der er mange midler - mindst 5 milliarder
kroner om året i offentlige og
private puljer og fonde. Men de gives
typisk til støtte af konkrete projekter
og ikke som investering i eksempelvis
forretningsbaserede sociale iværksættervirksomheder.
EN ERHVERVSSTRATEGI for socialt
iværksætteri er derfor nødvendig: Bl. a.
skal støttesystemet justeres og fokusere
mere på sociale investeringer frem for
projektdonationer.
Iværksætterkompetencerne på velfærdsuddannelserne
skal styrkes.
Og der skal skabes bedre markedsadgang,
klare mål og konkrete samarbejder
om socialt iværksætteri for centrale
ministerier og kommuner.
Den nødvendige indsats er alt i alt beskeden,
fordi støttesystemet i Danmark
på både det sociale område og iværksætterområdet
allerede er omfattende.
Perspektiverne i ’ velfærdens iværksættere’
er derimod så store, at vi næppe
har råd til at lade være.
Lars Jannick Johansen er direktør for
Mandag Morgen og initiativtager til ’
Velfærdens Iværksættere - en dansk
strategi for socialt iværksætteri’.
Se mere på www.mm.dk.
Bragt første gang i Politiken 26.01.2010
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Forskellige typer af sociale iværksættere
Forretnings- Sociale
orienterede
aktiviteter puregreen
Props & Pearls
forretningsfolk
Grøn koncert
Allehånde
Specialisterne
Roskilde festival
Proremus
Ældresagen
Profesionelle Entrepenante
folkeorganisationer socialarbejdere
18
Natteravnene
Kræftens Bekæmpelse
Dugnad
Muhabet
Kilde: Mandag Morgen JH D046
Muhabet - et resultat af civilsamfundets iværksættere
Dokumentation
”Til Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
København d. 15. marts 2010.
Udtalelse vedr. lovforslag om fleksibel frokostordning
i daginstitutioner:
Frie Børnehaver bakker i princippet op om, at
forældre i institutionerne kan etablere en frokostordning
for børnene. Vi mener, at ministeriet har
afsat en alt for kort høringsperiode i en sag, der
er så kompliceret.
Det afgørende for Frie Børnehaver er dog, at
en frokostordning ikke kommer til at tage ressourcer
væk fra børnene. Derfor foreslår Frie
Børnehaver, at lovforslaget ændres, således at
Staten tildeler de ressourcer, som ordningen
incl. medarbejdertimer koster.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Vi mener, at en frokostordning først bør kunne etableres efter en afstemning
blandt samtlige forældre i institutionen, og det her kan konstateres, at der er et forældreflertal
for at indføre ordningen. I så fald bør det være en ordning, der er obligatorisk for alle børnene. Er der et
flertal imod ordningen, fraskriver institutionen efter vores anbefaling sig også muligheden for at tilbyde nogle af børnene
en frokostordning. Det vil give for stor pædagogisk uro / slinger i den pædagogiske linie, hvis nogle børn er med i
ordningen, og andre ikke. En daginstitution er for os et lille fællesskab, hvor der er fælles værdier og normer på en række
centrale områder. Og måltidet er et centralt område for Frie Børnehaver.
Såfremt der indføres en frokostordning, må der være lige vilkår for kommunale, selvejende og private institutioner. Det
vil sige, at alle udgifterne til ordningen skal dækkes. Ansættes der en økonoma/køkkenassistent skal denne ansættes
hos den part som er arbejdsgiver, så lederen har instruksionsretten over vedkommende og dermed har mulighed for
at kunne gribe ind, hvis der opstår behov for dette. Formuleringen i § 17, stk. 5 kan skabe uklarhed om dette, hvorfor vi
mener den bør ændres, så den tydeligt fastlægger det princip, der netop er beskrevet, og som er gældende for alle andre
medarbejdere i institutionerne. Det duer ikke, at kommunalbestyrelsen beskrives som arbejdsgiver for ansatte, som
skal virke i en selvejende eller privatinstitution (i bemærkningerne til § 17, stk. 3). Når en selvejende institution eller en
privatinstitution er ansættende myndighed er den arbejdsgiver for køkkenpersonalet og ansvarlig for ordningen. Der vil
altid være en udgift til personaleadministration, uanset om ordningen fungerer i en kommunal, selvejende eller privat
institution. Følgelig bør dette forhold tydeligt fremgå af bemærkningerne.
Det virker for os formynderisk, at kommunalbestyrelsen ifølge lovforslaget skal fastlægge et maksimumbeløb, for hvad
forældrene må betale for ordningen. Enten dækkes de udgifter ordningen koster, eller også overlades beslutningen om
forældretaksten for måltidet til forældrene. Der bør i loven præciseres hvem der kan indgå juridisk bindende aftaler vedr.
frokostordningen mv.
Vi mener, at udflytterbørnehaver bør sikres samme ret som skovbørnehaver – nemlig en mulighed for at fravælge ordningen,
da de en række steder har samme vilkår og/eller pædagogiske principper. Denne ret bør også kunne omfatte
busbørnehaver og små institutioner/privatinstitutioner, der ikke har mulighed for at etablere de nødvendige køkkenfaciliteter.
Vi mener, at den vigtigste udfordring og problem på daginstitutionsområdet – nemlig behovet for mere voksenkontakt
til det enkelte barn - kan løses ved, at Folketinget vedtager en national vækstpakke til daginstitutioner, så børn i alle landets
kommuner kan få det, de mest har brug for. Det er langt alvorligere end frokostordningen.
Med venlig hilsen
Svend Erik Christiansen / Ebbe Søgaard”
19
Af Johnny Steffensen,
leder af Børnehuset Bytoften i Herning
Da den tid opstod, hvor jeg var klar
over at det næste udviklings skridt
for mig, var at søge en leder stilling, begyndte
jeg at gøre mig nogle overvejelser
over, hvad det var for nogle visioner,
jeg havde som kommende leder. Hvem
skulle jeg søge som en sparrings- og
samarbejdspartner?
Jeg havde helt klart nogle klare visioner
af, hvilken leder jeg gerne ville være,
og jeg var heller ikke i tvivl om, at den
kommune som jeg allerede arbejdede i,
skulle være den kommune, som jeg selv
ville være leder i.
Da jeg søgte min nuværende stilling,
havde jeg som sådan ikke sat mig ind
i institutionen, andet end den var
selvejende, og at den var en integreret
institution med en vuggestue og børnehave
afdeling.
Noget af det første jeg stifter bekendtskab
med på institutionen er at vi er
medlem af Frie Børnehaver og Fritidshjem,
og at vores bestyrelse udover
forældre valgte medlemmer, også består
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
At være ny leder,
med Frie på sidelinjen!
af repræsentanter for foreningen. Jeg
var overrasket, men også lidt skeptisk
over den umiddelbare store indflydelse/
synlighed som Frie virkede til at have
på min institution. Min skepsis kom helt
klart af, at min tidligere arbejdsplads
også havde været organiseret under en
paraplyorganisation, bare i et lokalt
netværk, og at det samarbejde ikke
havde været synligt på nogen måde i
den daglige praksis eller i bestyrelsesarbejdet.
Så jeg kom fra nogle vilkår, hvor
vi klarede os selv, og hvis vi manglede
en sparringspartner, ja så var det kommunen
vi kontaktede, og de var utrolig
samarbejdsvillige. Men der kunne opstå
situationer, hvor sparringen med kommunen
ikke kunne lade sig gøre, da det
var kommunens krav man manglede en
sparring på, og der var institutionen
overladt lidt til sig selv. Så at komme til
en ny institution, hvor der faktisk var en
forventning om, at man benyttede sig
af Frie, det skulle jeg lige finde ud af,
hvordan jeg skulle forholde mig til det.
Nu har jeg været leder i halvandet år, og
jeg har nu oplevet glæden og friheden
ved at have en stærk organisation på
sidelinjen for mig og institutionen! Jeg
kan ikke sige, at det har været en naturlig
proces for mig at bruge Frie, men
20
jo mere jeg er kommet ind i arbejdet
som leder, jo mere har jeg fundet ud ad
glæden, ved at have en stærk samarbejdspartner
som Frie. Madpakkeordningen,
bestyrelsens visioner for institutionen
samt kommunens nye kontrakt- og
ressource udspil, har været nogle af
de opgaver, som jeg og bestyrelsen har
arbejdet med, hvor vi har været i et
tæt samarbejde med Frie. Min oplevelse
er, at uanset hvilke situationer vi kan
komme ud i som ledelse eller bestyrelse,
ja så sidder der folk i Frie som har
kompetencen til at kunne hjælpe. Det er
bare at række hånden ud efter hjælpen,
for så skal vi nok få den. Hvor meget
mine medarbejdere føler, at de får ud
af samarbejdet kan være tvivlsomt,
men i kraft af at jeg bruger Frie i mange
henseender, så smitter Frie´s hjælp og
indflydelse af på hverdagen i mere eller
mindre grad, for mine medarbejdere.
Min tidligere skepsis er gjort til skamme,
og jeg har fundet ud af, at det at have
en stærk organisation på sidelinjen, er
en stor hjælp i hverdagen som leder. Og
at der ikke er problemer, der hverken er
for små eller store for Frie, det gør bare
samarbejdet mere naturligt og brugbart
for mig som leder og for forældrene i
bestyrelsen.
At være ny leder på
introduktionskursus
Charlotte Moberg Jensen,
leder af Hudegårdens Udflytterbørnehave
Hvorfor blev du leder i en selvejende
daginstitution?
Jeg blev leder af en selvejende institution,
da jeg ser en stor fordel i det tætte
samarbejde med bestyrelsen. Der er en
stor forældreindflydelse og brugerinddragelse.
Børnenes hverdag og trivsel er
i højsædet, og det gode forældresamarbejde
vægtes højt.
Frie Børnehaver og Fritidshjem fungerer
for mig, som en ”Hjælpebank” hvor jeg
altid kan søge råd og vejledning. Der er
en imødekommenhed og et engagement.
Det har stor betydning for min trivsel
som leder.
Det er en tryghed for personalet, at vi i
en selvejende institution er ansat i institutionen
og derved ikke kan forflyttes til
andre institutioner.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Hvilke grunde havde du til at tilmelde
dig introduktionskurset for nye ledere,
og hvad fik du ud af det?
Jeg meldte mig til introduktionskurset
for nye ledere, da jeg havde en stor
interesse i at møde personalet, som arbejder
i Frie Børnehaver og Fritidshjem,
som jeg normalt snakker med i telefonen
(at få sat ansigt på).
Jeg meldte mig for at møde andre nye
ledere, høre deres historier og hvad
de er optaget af lige nu. Det viste sig
hurtigt, at vi har samme udfordringer, og
det gav ro i maven.
Jeg havde været ansat lidt tid inden
kurset så jeg havde nået at fornemme,
hvad organisationen kan bruges til, og
havde haft nogle gode oplevelser. Det
gav et godt afsæt, synes jeg. For mig var
det godt at erfare lidt selv, inden kurset
blev tilbudt. Der er mange ting man som
nyansat skal forholde sig til, nye forældre,
nye børn, nyt personale etc.
Det var spændende og lærerigt at møde
personale fra de forskellige afdelinger.
Jeg fik god inspiration fra regnskabsafdelingen
og har ladet mig inspirere til at
få lagt børnehavens budget med kommentarer
ind i vores årsplan 2010. (Du
kan læse den på www.hudegaarden.dk)
Vores gruppearbejde vedr. ”hvad er ledelse
for mig?” - var en lærerig proces.
Der kom mange gode forslag til, hvad
21
ledelse er og det var spændende at få
det inddelt i de 4 felter; Administrativ
ledelse, Personale ledelse, Pædagogisk
ledelse og Strategisk ledelse.
Det var en inspirerende snak om kommunale,
selvejende og private daginstitutioner.
Det står mere klart nu, hvori
forskellene ligger.
Kronjuvelerne; ret til eget personale,
ret til egen økonomi og retten til eget
formål gav energi til det videre arbejde
hjemme i børnehaven. Hvad er det, vi
vil kendes på i Hudegården?
Når jeg her bagefter læser mine notater
igennem kan jeg se, at der undervejs i
kursusdagen kom mange gode ideer til
arbejdet hjemme i børnehaven, bl.a.
indhold til pædagogiske dage, andre lederes
gode ideer og indspark, mine egne
ideer og begejstring. Meget inspirerende
dag på alle måder!
Hvilke tanker tog du med hjem – og
hvilke nye tanker og forventninger er
dukket op?
Min første tanke var, at et sådant kursus
skal alle nye ledere på.
Jeg gik hjem fuld af god energi og med
mange gode ideer til det fremtidige
lederarbejde i børnehaven.
Jeg føler, at man som leder altid kan
komme med ideer, ønsker og spørgsmål,
og at der bliver lyttet til een.
ES
Foråret er her
Weidekampsgade 6
2300 København S Tlf. +45 36 10 20 30
www.deloitte.dk
Medlem af
Deloitte Touche Tohmatsu
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Kvalitetsrengøring – i din institution
Skandinavisk Rengørings Selskab har indgået en samhandelsaftale med
Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem.
Målet er at gennemføre en ensartet løsning for alle institutioner.
Således at netop din institution bliver bedre at færdes i – både for dig og børnene….
For at sikre at de bedst mulige og mest miljørigtige produkter bliver anvendt på
rengøringsområdet i din institution, har vi et tæt samarbejde med en miljøvenlig leverandør.
Kontakt os…
Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe netop din institution.
Er du velkommen til at tage kontakt til.
Thomas Laursen T. 2613 4211
E-mail srs@srs-dk.dk
Der er mennesker
bag tallene...
Deloitte ønsker Frie Børnehaver og
Fritidshjem en god kongres.
22
I Deloitte kombinerer vi solid viden og erfaring med
faglig dygtighed og entusiasme. Vores revision følger
ikke et skema, men skabes af mennesker til mennesker
i en professionel atmosfære. I Deloitte arbejder vi systematisk
med udfordringerne.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Dagplejebørn tilknyttes børnehave
Fra årsskiftet er alle dagplejebørn og
deres dagplejere i Gørlev-området,
som noget nyt - tilknyttet den selvejende
daginstitution Hobitten i Gørlev ved
Kalundborg. 100 børn hos 25 dagplejere
spredt fra Svallerup i nord til Mullerup i
syd.
Bestyrelsesformand i Hobitten, Niels
Erik Jørgensen fortæller: ”Vi er stolte af
vores dagplejeordning, og navnlig er vi
glade for at processen med skabelse af
en samlet dagpleje er gået så flot. Dagplejerne
og forældrene i arbejdsgrupperne
har været engagerede og kreative
i deres arbejde. Det nytter at have selvejende
institutioner frem for kommunale
løsninger. Her har både ansatte og forældre
virkelig set at de har endog meget
stor indflydelse på det færdige produkt.
Vi er også stolte over at vi fortsat efter
mere end 30 års virke formår at udvikle
vores pasningstilbud.
Blandt andet har vi nu et økologisk
dagplejehjem. Vi vil med spænding
følge reaktionerne på dette tilbud, og vi
arbejder også på inden længe at kunne
præsentere et allergivenligt hjem, som
er meget efterspurgt blandt forældre.”
Lederen af Hobitten Berit Westi fortæller:
”Pasningen foregår i et hjem, som
ligner barnets eget, med et overskueligt
antal børn og hvor barnet kun skal
forholde sig til en voksen. Det er den
samme person, der følger barnet hele
dagen igennem.
Helt små børn har behov for trygge rammer
og genkendelighed, og for at undgå
alt for mange skift i deres hverdag. Vi
har fokus på overgangen til børnehaven,
og her er det et stort plus at dagplejen
er tilknyttet børnehaven. Vi sikrer at
barnet, efter aftale med forældrene,
kommer på besøg i den børnehave de
skal starte i, så det ikke er helt fremmed
for dem at skifte, når den tid kommer.”
Svend Erik Christensen, direktør for
landsforeningen Frie Børnehaver og
Fritidshjem siger: ”Jeg tror at vi i
fremtiden kommer til at opleve at
23
civilsamfundet overtager flere opgaver,
der tidligere har været løst af kommunerne,
og her er det jo oplagt at skele
til foreningsdrevne dagpasningstilbud.
Der er rigtig store gevinster at hente, for
her får man ganske gratis en fuldstændig
uvurderlig ressource i form af ildsjæle,
der kaster arbejdskraft og energi ind i at
skabe de bedst mulige rammer for deres
børns hverdag.” ”Endelig er foreningsløsningen
jo også en non-profit løsning;
der er ikke nogle aktionærer, der skal
have en del af kagen – alt overskud kommer
børnene til gode.”
Det er så vidt vides det eneste sted i
landet, hvor der drives privat dagpleje
af en forening. Det har nu altid været
kendt i Gørlev – faktisk lige siden den
første dagpleje så dagens lys for mere
end 30 år siden i 1978. Den selvejende
institution har indgået en driftsoverenskomst
med Kalundborg kommune, og har
i øjeblikket ansat 25 dagplejere og en
dagplejepædagog til at løse pasningen af
100 børn mellem ½ og 3 år.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Da grøn stue blev privatiseret
Af Casper Hindse,
Dagbladenes Bureau
EVOLUTION: Der er noget i gære
i de danske daginstitutioner. Den
ene private børnehave efter den
anden titter frem.
Siden 2005 er der oprettet
næsten 200 af slagsen.
Begrundelse: Forældrene vil give
deres børn de bedste muligheder
og selv være medbestemmende
i ungernes trivsel. Det må de
ikke være i de kommunale
daginstitutioner, og derfor
vælger de dem fra.
Der var engang en regering. Den fik
den idé at privatisere børnehaver.
Det gjorde den ved at lade enhver det
stå frit for, om de ville oprette en børnehave
eller ej. Hvis de ville, kunne de
søge om støtte og ville med sikkerhed få
den af kommunen. Kun fem år senere, i
starten af 2010, kan foreninger som Frie
Børnehaver og Fritidshjem og Daginstitutionernes
Landsorganisation melde
24
om, at der kommer flere og flere private
daginstitutioner. Omkring 190 børnehaver
i alt. Det sker, fordi forældre, rundt
omkring i det ganske land, er trætte af
de kommunale tilbud, siger organisationerne.
- Kommunerne opfører sig som lemminger.
De gør ligesom alle de andre. Det vil
sige, at deres børnepasning kommer til
- Det er fint med konkurrence
på området. Det kan kun være
med til at skærpe servicen i det
kommunale.
Jørn Sørensen, formand for
Børne- og Kulturudvalget,
Kommunernes Landsforening
at handle om økonomistyring og områdeledelse.
Derfor søger forældre derhen,
hvor det handler om deres børn. Det gør
det i de private børnehaver, siger Svend
- Kommunerne opfører sig som
lemminger. De gør ligesom
alle de andre. Det vil sige, at
deres børnepasning kommer
til at handle om økonomistyring
og områdeledelse. Derfor
søger forældre derhen, hvor det
handler om deres børn. Det gør
det i de private børnehaver.
Svend Erik Christiansen,
direktør, Frie Børnehaver og
Fritidshjem
Erik Christiansen, direktør i Frie Børnehaver
og Fritidshjem.
Selvtilliden vokser
Mange af de private børnehaver, der
findes i Danmark, var tidligere det, der
kaldes ”selvejende”. Det vil sige, at de
blev drevet af folkene, der arbejdede i
dem, men at der var mange administrative
regler fra kommunens side. Flere
af dem har valgt at blive private og
bestemme stort set det hele selv. Ved at
gøre sin børnehave privat undgår man,
at kommunen dikterer f.eks. hvilket uddannelsesforløb,
pædagogerne skal på,
eller kræver en speciel indkøbsordning.
En af de børnehaver, der er røget med
på det private flagskibs dæk, er Kværndrup
Børnehave, hvor leder Morten
Sørensen er glad for den nye ordning.
- Det har faktisk givet os alle sammen
her i børnehaven en bedre selvfølelse,
og personalet udviser større
selvstændighed, når de arbejder. Det
skyldes især, at vi samarbejder bedre
end tidligere med forældrene og deler
erfaringer.
Forældrene er jo blevet medbestemmende
i mange af de sager, hvor det før
var kommunalt bestemt, hvad vi gjorde.
På den måde har vi fået mere pædagogisk
indflydelse, siger Morten Sørensen,
der har en klar fornemmelse af, at de
tilbud, hans private børnehave kan give,
er langt mere motiverende, end den
kunne dengang den var selvejende. Det
er for eksempel forlænget åbningstid. I
andre private børnehaver kan man finde
initiativer som indkøb og madlavning
sammen med børnene, frugtordning eller
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
ture rundt om i landet.
Vi vil have medindflydelse
Det er netop tilbuddene, der er helt
afgørende for, hvorfor vi ser, der hele
tiden spirer nye private børnehaver op
af jorden. Det mener i hvert fald Anne
Bjerre Bräuner, formand for Samfo (Småbørnsfamilieforeningen).
- Nutidens forældre vil have medindflydelse.
Det offentlige system taber dem
ofte på gulvet, så de føler sig umyndiggjorte.
Som forælder kan man sommetider
få en fornemmelse af, at pædagogerne
mener, de er bedre til at håndtere
børnene, end forældrene er. Det er ikke
en god fornemmelse, siger Anne Bjerre
Bräuner. Men hun ser nu også visse faresignaler
ved de nye institutioner:
- Det offentlige må tage imod den
indirekte kritik, forældre, der vælger
private børnehaver, kommer med. Hvis
man støder forældrene fra sig, må man
ændre sig. For hvis du
spørger mig, skal man
ikke være blind for, at
det er dem, der har
pengepungen i orden,
der vælger de private
institutioner. Det gør de
kun fordi, forældrene
føler sig underordnede i
de offentlige institutioner,
siger formanden. I
Kværndrup børnehave
koster det 150 kr. mere
om måneden at have sit
barn. De fleste private
børnehaver koster det
ikke mere end de kom-
munale, og er de dyrere er det omkring
150 til 200 kr.
En sag med mange aspekter
- Det er fint med konkurrence på området.
Det kan kun være med til at skærpe
servicen i det kommunale, siger formand
for børne- og kulturudvalget i Kommunernes
Landsforening, Jørn Sørensen.
Han mener, at hvis det private kan
udøve en markant bedre service, og det
ikke koster meget mere end i det kommunale,
så har det kommunale noget
at leve op til. Noget at stile efter, som
formanden siger.
Derimod kan Jørn Sørensen ikke forstå,
at forældrene føler, de ikke har medindflydelse
i deres lokale kommunale
børnehave.
- Der er to ting i dette her. For det
25
første vil de kommunale institutioner
hellere end gerne have aktive forældre,
og jeg har ikke hørt om, at pædagogerne
føler sig klogere på forældrenes børn
end forældrene selv er.
Ordet ”ressourcestærk”
Tilbage i 2005 blev regeringen stærkt
kritiseret for, at ville sælge børnene til
private firmaer, som kunne oprette en
børnehave og tjent tykt på det. Dette
er imidlertid ikke sket. Hovedsageligt
er det de selvejende institutioner, der
er konverteret til det private. Men det
er også privat- og friskoler samt folk,
som gerne vil realisere drømmen om
deres egen børnehave, der har slået
dørene op. De fleste er altså non-profitbørnehaver,
hvor kritikerne dengang
havde frygtet det stik modsatte. Alligevel
findes de stadig. Kritikerne. Hvis
forsker ved Roskilde Universitetscenter
Bent Greve skal tage sine fremtidsbriller
på, så ser
han ikke så
lidt af et
problem,
hvis den
magnetiske
tiltrækningskraft,
de private
børnehaver
har på
forældrene,
fortsætter
med uformindsket
styrke.
- Hvis
tendensen med privatisering af børnehaverne,
varer ved, risikerer vi, at
nogle samfundsgrupper ikke længere
kan se fidusen i at betale skat, fordi de
simpelthen ikke bruger de kommunale
tilbud, siger Bent Greve. Han er bange
for, at de bliver superbørnehaver for de
riges børn. Ressourcestærke forældre
med ressourcestærke børn, der går i ressourcestærk
privat børnehave.
- Det er ikke de riges børn, der
går i de private institutioner. Det
er børn på tværs af alle samfundsgrupper.
Når selvejende
institutioner overgår til at blive
private, tager de jo ikke bare ”de
rige børn” med sig.
Morten Kyst, sekretariatschef,
Daginstitutionernes Landsorganisation
Ordet ”ressourcestærk” II
I Forældrenes Landsforening giver formand
Lars Klingenberg forskeren ret.
- Hvis det kan øge diversiteten i samfundet,
at få flere private børnehaver,
er det fint, men det tvivler jeg nu på,
at det kan. Det, der sandsynligvis kan
ske, er, at der kommer nogle private
Fortsættes næste side
Da grøn stue blev privatiseret
- fortsat
superinstitutioner og så ”bare” alle de
kommunale.
- Jeg synes, man med rette kan frygte,
at der kommer en skævvridning. Altså at
der kommer flere private, der hvor det
burde være kommunale institutioner. Og
så ser vi pludselig A- og B-hold med de
ressourcestærke forældre og de mindre
ressourcestærke forældre, allerede
inden børnene er begyndt i skole, siger
Lars Klingenberg.
Formanden erkender dog samtidig, at
det, han oftest hører fra forældre rundt
omkring i landet, er, at det, de kommunale
institutioner tilbyder dem, ikke er
godt nok, og derfor vælger forældrene
en institution, der gør dem selv til initiativtager
i deres eget barns liv.
Vores børn skal bare
have det godt
Argumentet om, at de private børnehaver
ender med at være for de ressourcestærke
forældre, køber Morten Kyst,
sekretariatschef i Daginstitutionernes
Landsorganisation, ikke.
- Det er ikke de riges børn, der går i
de private institutioner. Det er børn på
tværs af alle samfundsgrupper. Når selvejende
institutioner overgår til at blive
private, tager de jo ikke bare ”de rige
børn” med sig. Uanset om det så bliver
150 kroner dyrere om måneden, for det
betaler forældrene altså gerne. Så slipper
de nemlig for eksempel for at give
børnene penge med, når de skal i svømmehallen,
eller der er en frugtordning.
Forældre er villige til at betale mere for,
at deres børn har det godt, siger Morten
Kyst.
Om private børnehaver
Oktober 2005: Folketinget gør det
muligt at oprette private børnehaver
med tilskud fra kommunen.
April 2010: Omkring 190 børnehaver
landet over drives som private børnehaver.
Private børnehaver skal leve op til
kommunens regler om pædagoger
pr. barn og kvadratmeter pr. barn.
Kommunen kan derimod ikke blande
sig i maden, frugten, medarbejdersammensætningen
(uddannede/
ikke-uddannede, uddannelse, efteruddannelse),
forældresamarbejdet,
udflugterne mv.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
26
Annoncer
Hos NaturligLeg.dk
giver vi gerne et uforpligtende
tilbud på din nye
legeplads. Vi kommer med
idéer og inspiration, der
passer til din pengepung!
NaturligLeg.dk
har samhandelsaftale
med Frie Børnehaver
og Fritidshjem. Ring
til Morten, så kikker han
ud og hilser på jer, han
kommer gerne over
hele landet.
Gl. Skolevej 1, 9500 Hobro, Tlf.: 9698 3030, morten@naturligleg.dk
www.leika.dk
Den bedste rådgiver
i en verden for børn
Legepladser
Motorikbaner
Tarzanbaner
Bål- og aktivitetshuse
Båludstyr og telte
Grønt værksted
Cykler og
mooncars
LEIKA støtter
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Selvejende siden 1971 - nu også privat
Af Morten Koborg, formand for Møllebakkens
Børnehave, Nykøbing F.
Efter næsten 39 år som
selvejende har Møllebakkens
Børnehave i Horreby på Falster
valgt at fortsætte som privat
selvejende institution.
Privatisering var ikke et mål i sig
selv, men en følge af at vi ville
bevare vores børnehave som en
selvstændig institution.
Møllebakkens Børnehave i Horreby på
Falster har været selvejende siden
åbningen i august 1971. Indtil Stubbekøbing
Kommune i 1995 byggede en
kommunal børnehave, var den områdets
eneste. Mange har undret sig over, at
der var plads til hele to børnehaver i
sådan en lille by. Men behovet var der,
og med hver sin profil gav de forældrene
en ganske særlig mulighed – nemlig
valgfrihed.
Hjemligt, grønt og miljørigtigt
Møllebakkens Børnehave har sat ”få
regler og hjemlige rammer” højt og
tænkt grønt og miljørigtigt i 25 år. Bløde
sofaer, lamper fra loftet, fotografier af
børnene i vindueskarmen, levende lys
og madordning viser dette. Børnehaven
bruger helst økologiske råvarer og dyrker
grøntsager og urter i haven. September
er årets miljømåned, hvor børn og
voksne taler om, hvordan æbleskroget
bliver smidt i komposten, så Orla-orm
og skolopender-Bent kan lave det om til
jord, der kan spredes omkring æbletræet,
så det kommer med nye æbler næste
år. Børnehaven besøger halmvarmeværket,
genbrugsstationen, rensningsanlægget
og slutter måneden af med miljøfest
og diplom til alle børn.
Ikke bange for nyt
Møllebakkens Børnehave er en børnehave,
som står ved sine holdninger og
er ikke bange for at prøve nyt, hvis det
giver mening. Foreløbig har det været
en succes. Børnehaven har altid været
populær hos forældrene, og søgningen
er stor. Livet er dog ikke altid en dans på
roser. Ligesom mange andre selvejende
børnehaver har børnehaven oplevet, at
samarbejdet med kommunen ikke altid
er lige nemt. F.eks. opsagde den nye
Guldborgsund kommune alle selvejende
institutioners driftsaftaler i forbin-
27
delse med kommunesammenlægningen.
Heldigvis kom en ny aftale i hus, men
signalværdien og forløbet gjorde, at bestyrelsen
og medarbejderne undersøgte
alternativerne – også privatisering.
Én børnehave for meget
Næste udfordring kom i marts 2007,
da Skole- og Børneudvalget og børnehavens
formand og daglige leder holdt
møde. Man forudså et væsentligt fald
i børnetallet de næste år og behov for
kun en børnehave. Skulle Møllebakkens
Børnehave fortsætte, hvad skulle der så
til? Skole- og Børneudvalget lagde vejen
forbi begge børnehaver, og så gik der
politik i den.
Udvalget behandlede sagen i næsten
to år. Hvad ville det koste at udbygge
børnehaverne? Forslagene faldt dog på
grund af økonomien. Derpå præsenterede
udvalget løsningsforslag som
at fortsætte med to børnehaver, der
skulle integreres, at fortsætte med én
børnehave og én integreret osv. Til sidst
anbefalede udvalget at slå børnehaverne
sammen til én ny selvejende børnehave
med det bedste fra hver og med rådighed
over begge børnehavebygninger.
Bestyrelserne fik til opgave at ansætte
medarbejdere fra begge børnehaverne
inklusiv lederen.
Arrogant og usamarbejdsvillig
Eftersom Møllebakkens Børnehave ikke
selv var berørt af det faldende børnetal,
Fortsættes næste side
kunne hverken bestyrelse eller medarbejderne
acceptere forslaget. Børnehaven
skulle ofre for meget for at redde
nabobørnehaven, og det tog udvalget
meget ilde op. Sagen kørte i lokalaviserne,
hvor bestyrelsen for Møllebakkens
Børnehave blev fremstillet som
arrogant og usamarbejdsvillig. Udvalget
endte med at omdanne den kommunale
børnehave til en integreret institution
med 12 vuggestuepladser og 18 børnehavepladser,
nedlægge et antal dagplejere
og nednormere Møllebakkens Børnehave
fra 40 til 35 børn. Dette fik Møllebakkens
Børnehave til at søge om at blive
en privat integreret institution med fuld
opbakning på et ekstraordinært forældremøde.
KL - en udfordring
Ansøgningen i marts 2009 gav nye udfordringer.
KL mente, at formuen skulle
gøres op i forbindelse med overgang til
privat virksomhed, og at kommunen derfor
havde andel i en stor del af børnehavens
værdier (huset), fordi den havde
betalt afdragene på børnehavens lån alle
årene. Kommunen og børnehavens formand
og leder samt Svend Erik Christiansen,
adm. direktør for Frie Børnehaver
og Fritidshjem holdt et møde, hvor de
dog kun var enige om, at ingen havde
interesse i at føre en principiel sag.
Møllebakkens bestyrelse sendte derfor et
”forlig”, som tilfredsstillede kommunens
ønske om at lytte til KL og Møllebakkens
ønske om ikke at afgive formue. Forliget
blev sendt til høring i KL igen, som ændrede
formuleringerne på ny. Møllebakken
burde derfor høres en gang til, men
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
det skete ikke. Kommunikationen med
kommunale politikere og embedsmænd
har været en af de største udfordringer
på vejen mod privatisering.
Ekstrem travlhed for alle
I august 2009 kunne Møllebakkens Børnehave
endelig gå i gang med at omdanne
Møllebakkens Børnehave til ”Den private
selvejende integrerede institution Møllebakken”
eller bare Møllebakken.
Overgangen til privat foregik den 1. april
2010, hvor der blev åbnet for en vuggestuegruppe.
En stue er omdannet til vuggestue,
og en mindre tilbygning samt en
ændring af lokalefunktionen er ramme
om en ny børnehavegruppe. Storm P.’s
”Ting Tager Tid” stemmer. Tegninger,
tilbud og beskrivelse og planlægning af
vuggestuegruppens integrering mv. har
betydet, at alle har haft ekstremt travlt.
140 ansøgere til tre nye jobs
Børnehaven er udvidet med to pædagoger
og en pædagogmedhjælper – der var
140 ansøgere til de tre nye jobs. Byggeriet,
som gik i gang den 8. marts, blev
ikke klar til tiden. Indvielsen er derfor
udskudt. Møllebakkens ”cirkusvogn”
fungerer som midlertidigt hjemsted for
en udegruppe.
Under hele processen har medarbejderne
været ekstremt fleksible og trofaste
til trods for, at jobsikkerheden flere gange
har været under pres. Alle har taget
udfordringerne i stiv arm og samarbejdet
med bestyrelsen om at bevare Møllebakken
som den gode institution, den er.
Bestyrelsesmedlemmer har arbejdet
hårdt på at nå målet. Formanden har
28
valgt at fortsætte arbejdet, indtil privatiseringen
er på plads – også selvom han
ikke længere har børn i børnehaven.
Privatisering ikke mål i sig selv
Privatisering af en selvejende børnehave
udspringer oftest af en tvist med
kommunen eller forskelsbehandling af
selvejende og kommunale institutioner.
Sådan var det også for Møllebakkens
Børnehave, hvor privatisering var en
følge af kommunale beslutninger – ikke
et mål i sig selv. Ønskede børnehaven at
fortsætte, var privatisering måden. Var
driftsaftalen fortsat, havde man været
nødt til at acceptere en nednormering
til 35 børn og en truet ”fødekæde”,
fordi kommunen valgte at omdanne
nabobørnehaven til integreret institution.
Har forældre først et barn i
vuggestue, skifter de sjældent institution,
når barnet skal i børnehave. Skulle
Møllebakkens Børnehave have eksisteret
under disse vilkår, havde det været et
spørgsmål om tid, før børnehaven ingen
børn havde.
To private mere?
Guldborgsund Kommune har opsagt
driftsaftalerne med Kragereden og
Nørrebros Børnehave, to selvejende
børnehaver, som er medlem af Frie
Børnehaver og Fritidshjem. Kommunen
ønsker at ”stå frit i forhold til fremtidig
planlægning” i forbindelse med besparelse
på børneområdet.
Måske får Møllebakken snart følgeskab
af to private institutioner mere? – Det
bliver spændende at se.
Fra selvejende til privat selvejende
institution
14. august 1971 – Møllebakkens Børnehave
åbner som selvejende institution i
Horreby, Falster. Normeret til 40 børn og
nabo til Møllebakkeskolen med omkring
300 børn.
Marts 2007 – Møde mellem Møllebakkens
Børnehaves formand og daglige leder af
Skole- og Børneudvalget om børnehavens
fremtid.
Marts 2009 – Møllebakkens Børnehave
ansøger om at blive privat selvejende
integreret institution.
8. marts 2010 – Byggeriet går igang.
1. april 2010 – Den private selvejende integrerede
institution Møllebakken åbner.
Fotos: Møllebakkens egne
Redigeret af Gitte Olsson,
Olsson Kommunikation
Skævet til
Sverige
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Ligestilling mellem kommunale og selvejende institutioner
Norge vil formentlig kopiere den svenske model for finansiering af private selvejende
børnehaver. I alle skandinaviske lande er der fokus på om selvejende/ private børnehaver
får lige muligheder med de kommunale institutioner
Tekst: Hanne Osmo Reindal/ PBL
Oversættelse: Gitte Olsson/
Olsson Kommunikation
Sverige har de en børnehavesektor, som
I relativt set ligner vores. Derfor har vi
hentet mange af vores idéer dér, siger
Karl Georg Øhrn, formand for det norske
Kunnskabsdepartements Internutvalg.
Mange træk ved finansieringsforslaget,
som Øhrn og hans interne gruppe har
præsenteret, er hentet fra Sveriges nye
model.
Nyt pr. 1. januar
Svenskerne ændrede deres børnehavefinansiering
den 1. januar i år. Broderlandet
har i længere tid haft rammefinansiering,
men ligesom i Norge har
Sverige fornylig indført en lov om lige
behandling af private og kommunale
børnehaver.
Løsningen på den svenske finansieringskabale
blev en todelt tilskudsmodel.
- Svenskerne er kommet frem til, at
kapitaldelen, huslejedelen, er meget
forskellig fra driftsdelen. De har derfor
valgt at dele tilskuddet op. Vi har set
det samme herhjemme og hørt fra
sektoren, at den ønsker en tilsvarende
opdeling, fortæller Karl Georg Øhrn.
Tror på forbedring
Svenske børnehaver har endnu ikke nået
at mærke følgerne af den nye finansiering
i den daglige drift. Solveig Sunnebo,
ejer og leder af Helianthus Mobila
Förskolor, tror dog, at det nye system vil
fungere godt for de private børnehaver.
- Vi har endnu ikke nået at se de store
følger. Jeg tror dog, at forskellen bliver
stor – på mange forskellige måder, siger
hun.
- En del kommuner har allerede arbejdet
med lignende forudsætninger. Kommunerne
vil afprøve, hvor grænserne går i
et nyt system. For dem, som følger loven
29
og ikke har oplevet lignende forudsætninger
før, får dette dog positive følger,
fortsætter Sunnebo.
Lige vilkår
Fra i år får svenske børnehaver udbetalt
tilskuddet månedsvis. De private børnehaver
får et driftstilskud, som er ens pr.
barn samt et tilskud til lokaler, som er et
gennemsnit af huslejen for de kommunale
børnehaver. De får også et tillæg, som
skal dække de kommunale børnehavers
administrationsomkostninger.
- Jeg tror, at de private børnehaver
bestemt vil få det bedre. Og bliver det
ikke bedre, bliver det i det mindste lige
vilkår. Det er vigtigt for mig, siger den
svenske børnehaveleder.
Fortsættes næste side
Skævet til Sverige - fortsat
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Ny finanseringsmodel for børnehaver efter 2011
Rammefinansiering indføres fra 2011, og landets private børnehaver skal have nyt
tilskudssystem. Når departementet i februar sender forslaget til ny finanseringsmodel
i høring, vil det formentlig se sådan ud:
• Kommunerne må selv sørge for lige behandling af kommunale og private børnehaver.
Tilskuddet til de private børnehaver splittes op i to tilskudssatser: Et
driftstilskud og et kapitaltilskud.
• Tilskuddene skal udbetales på forskud. Bevillingsændringer til kommunale
børnehaver i løbet af året skal også foretages for de private børnehaver.
PBL: - De har fanget signalerne fra sektoren
- Jeg synes, at departementets tanker er meget rigtige. Indtil videre har de gjort et
godt arbejde. De har fanget sektorens signaler, siger Arild M. Olsen, administrerende
direktør i PBL, som mener, at tanken om at slippe tilskuddet til drift og lokaler op er
meget god.
- Det er fornuftigt og de faglige vurderinger bag er korrekte, mener Olsen og fortsætter:
- Udfordringen er dog at finde et godt system til tilskuddet til lokaler. I dag er der
meget store forskelle på omkostningerne til lokaler blandt de private børnehaver.
Inden for ældre og nyt byggeri, fra område til område, om børnehaven er bygget på
et tidspunkt med investeringstilskud, og om børnehaven lejer lokalerne, siger Olsen.
- Frygter du, at meget af forslaget vil ændre sig, inden det sendes ud sidst i februar?
- Ikke som udgangspunkt. Men hvis man se, at det ændres i de politiske beslutninger,
og vi oplever væsentlige justeringer til ulempe for børn, medarbejdere og ejere af
private børnehaver – ja, så er det et klart politisk signal, siger Olsen.
Statssekretær i det norske Kunnskapsdepartementet, Lisbet Rugtvedt, mener dog, at
udgangspunktet for den politiske behandling af finanseringssystemet er godt.
- Vi er ganske optimistiske med hensyn til at finde et enklere finanseringssystem.
Indtil videre har arbejdet været positivt, siger Rugtvedt.
- Præcis hvordan reglerne kommer til at se ud, kan jeg ikke kommentere nu. Men
hovedmålsætningen er at få udjævnet forskellene, når det gælder finansering af de
private børnehaver og skabe større stabilitet og forudsigelighed for dem. Det har jeg
en tro på vil lykkes, siger Rugtvedt.
30
Kapitaltilskud
Kapitaltilskuddet skal dække udgifter
til lokaler – husleje, renteomkostninger,
vedligehold og lignende.
Kommuner, som budgetterer med reelle
husomkostninger til kommunale
børnehaver skal gøre det samme til
private børnehaver. Mange kommuner
har i dag ikke reelle tal for husleje i
egne regnskaber. De må derfor anvende
gennemsnitstal i forbindelse med
tildeling af kapitaltilskud til private
børnehaver. Tallene skal baseres på
husleje/priser i det enkelte område.
Eftersom lokaleomkostninger varierer
betragteligt, vil departementet åbne
op for, at kommuner kan give tillæg
til nogen børnehaver. Det vil altså
være muligt at søge om ekstra midler,
hvis lokalerne er dyre i drift.
Udvalget understreger, at intern
husleje i selskaber eller lignende skal
baseres på reelle tal.
Fakta: Ny tilskudsmodel
Arild M. Olsen, administrerende
direktør i Private
Barnehagers Landsforbund
(PBL): ”Det er fornuftige
tanker og de faglige vurderinger
er korrekte”.
• I efteråret oprettede det norske
Kunnskapsdepartement en intern
gruppe, som fik til opgave at udrede
finanseringsmodel for landets private
børnehaver fra 2011.
• Leder af udvalget er Karl-Georg
Øhrn, afdelingsdirektør i departementet.
• Gruppen var i dialog med børnehavesektoren;
herunder også Private Barnehagers
Landsforbund i efteråret.
• Gruppen afsluttede sit arbejde før jul,
og dele af den anbefalede model blev
præsenteret i december.
• Pt. lægger den politiske ledelse i
Kunnskapsdepartementet sidste
hånd på værket, før forslaget sendes
i høring.
• Høringsfristen bliver formentlig sat
til sidst i maj, og den endelige model
skal være klar først på efteråret.
• Den nye model skal gælde fra 1.
januar 2011, når kommunerne overtager
det fulde ansvar for tildeling af
børnehavetilskud.
Artiklen er bragt med tilladelse fra bladet ”Barnehage”, nyhedsmagasin for Private Barnehagers Landsforbund, som er Frie Børnehavers samarbejdspartner i Norge
Ny hjælp til institutionerne
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Nye specialkonsulenter
i Frie Børnehaver
Siden midt i marts måned har institutioner og samarbejdspartnere kunne høre to nye stemmer, når de har
ringet til Frie Børnehaver for at få hjælp og rådgivning. Stemmerne tilhører to nye specialkonsulenter, Annette
Foltmann og Birgit Bøgebjerg. De vil styrke landsforeningens team af specialkonsulenter, som nu udvides og
får tilført nye kompetencer. Udvidelse af gruppen af specialkonsulenter sker dels som følge af øgede behov og
øgede opgaver, og dels begrundet at hovedbestyrelsen har vedtaget at landsforeningen skal udvide sin vifte af
opgavetyper. Det første har at gøre med landsforeningen får stadigt flere institutioner, hvis behov og ønsker
skal matches, og det andet handler om, at der opstår nye udfordringer i samfundet (nye institutionstyper og
socialøkonomiske initiativer), som landsforeningen gerne vil være med til at præge og sætte normer for.
Annette Foltmann:
”Jeg er uddannet
cand. jur. fra Københavns
Universitet
fra år 2000. Børn
og unges vilkår er
et livstema for mig,
der på alle mulige
måder berører mig,
fra det enkelte menneske
til de samfundsmæssige strukturelle
rammer.
De første 10 år af mit arbejdsliv,
beskæftigede mig med børn i dag- og
døgninstitutioner, hvor jeg – trods manglende
uddannelse – fik ansvar og indflydelse
på de rammer, vi tilbød brugerne.
Min interesse for børns udvikling og
pædagogik blev stimuleret i de år, mens
jeg tilegnede mig en indsigt i, hvordan
kulturen og livet i institutioner kunne
udfolde sig i hverdagen. Om søndagen
arbejdede jeg i telefonrådgivningen på
P4 tværs, og herigennem fik jeg en interesse
for at se børne- og ungeområdet
fra en mere politisk og samfundsmæssig
indfaldsvinkel. Jeg begyndte derfor at
læse jura på Københavns universitet og
i 2000 blev jeg færdig. Herefter har jeg
arbejdet som juridisk konsulent for lejernes
LO, Magistrenes A-kasse og senest
for Menighedernes Daginstitutioner, hvor
jeg som deres HR-chef, har arbejdet
bredt med alle former for emner og
problemstillinger indenfor daginstitutionsområdet
for selvejende og private
institutioner. I Frie Børnehaver vil jeg
fortsat arbejde med at skabe bedre vilkår
for børn i frie daginstitutioner.
Som privatperson har jeg været aktiv i
bestyrelsesarbejdet i min søns daginstitutioner,
hvilket førte til flere års aktivt
børnepolitisk arbejde i KFO og FOLA”.
Birgit Bøgebjerg:
”Jeg har tidligere
været Børn-
og ungechef i en
kommune. Efter at
have erhvervet min
pædagoguddannelse
har jeg løbende videreuddannet
mig.
Det har både været
inden for det pædagogiske område og i
de senere år primært indenfor metodeudvikling,
organisation og ledelse, hvor
jeg bl.a. har taget en Master på Syddansk
universitet. Herudover afsluttede
jeg i 2008 en 2-årig organisationspsykologisk
uddannelse, som tager udgangspunkt
i teori og erfaring, hvor konkret
træning i bl.a. supervision / coaching
var en stor del af uddannelsen.
Jeg startede min pædagogiske karriere
først som medhjælper, herefter pædagog
og tillidsrepræsentant og senere
som leder i selvejende institutioner.
31
Med min interesse og mit engagement
for ”et godt børneliv” kom muligheden
for at få indflydelse på videreudvikling
af hele børneområdet og det tværfaglige
samarbejde i kommunen og det var
springbrættet til en ansættelse i kommunernes
Landsforening, KL.
I hele mit arbejdsliv har mennesket været
i fokus. I daginstitutioner - børn og
forældre, som flygtningekonsulent – etniske
tilflyttere, som Børn- og ungechef
- de svageste børn og unge med familier,
som personalechef – leder og medarbejdertrivsel
og som Arbejdsmarkedschef
- de lediges og syges vilkår. Jeg har altid
haft opmærksomhed på de grupper /
mennesker som har det sværest og på,
hvordan vi kan gøre det bedre. Sammenhæng
og helhed er afgørende for om
indsatsen virker.”
Vi byder de nye medarbejdere velkommen
og ser frem til, at kunne tilbyde
institutionerne endnu bedre hjælp og
støtte. Som det allerede fremgår, er de
nye medarbejdere allerede i fuld sving
med at rådgive og vejlede på telefonen.
I nær fremtid vil udvidelse af teamet af
specialkonsulenter føre til, at landsforeningen
kan præsentere en række nye
initiativer til gavn for de tilknyttede
institutioner.
ES
Rundt i landet
Snoren klippet over til
Ringsted Skovbørnehave
Borgmester Niels Ulrich Hermansen fik hjælp
fra børnene til at klippe sløjfen til den nye
udvidede institution over.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
”Privat”institution nr. 45
Lørdag den 1. februar kunne landsforeningen deltage i åbningen af Ringsted Skovbørnehave,
som tidligere var selvejende deltids Skovbørnehave normeret til 20
børn. Nu kunne man fejre udvidelse af de fysiske rammer og en opnormering til 40
heldags børn, og nu organiseret som en privatinstitution. Skovbørnehaven er hermed
privatinstitution nr. 45 tilknyttet Frie Børnehaver.
Det var en stor drøm der gik i opfyldelse for personale og bestyrelse. Nutidens børnefamilier
efterspørger ikke deltidspladser, men de efterspørger de allerbedste og
sundeste rammer for deres børn. Det ønske har de nu fået opfyldt.
Forældre, børn og andre gæster blev mødt af den største gave, da de ankom til
åbningen af den nye Skovbørnehave.
En gave der nemt kan vise sig ikke bare at være en almindelig gave, men en livsgave
som vil bære frugt for dem resten af livet. Børnene ved det bare ikke endnu.
32
32
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
33
33
Vinterstorm over
Danmark
Vores bekymring for at danske
børn aldrig skulle opleve en rigtig
vinter med kælketure og ski
på støvlerne, er i år gjort godt
og grundigt til skamme.
Denne vinter har været et rent
eventyr for sne-elskere og en
helt ny opdagelse for rigtig
mange børn rundt om i landet.
Og flot var det.
Dette billede er taget på Bornholm,
som virkelig fik sneen
at se i år. Billedet har vi fået
tilsendt fra vores børnehave
Troldhøj i Nexø.
Udtalelse fra generalforsamlingen i Frie Børnehaver, Kalundborg.
Brug de knappe ressourcer klogere!
Vores daginstitutioner har i de senere
år oplevet stigende krav om skriftlig
dokumentation for arbejdet med
børnene. Der er bare ikke fulgt penge
med til at udføre disse administrative
opgaver. Det betyder selvfølgelig, at der
bliver mindre tid til at udføre de direkte
børnerelaterede opgaver, og det har vel
næppe været meningen med, at ønske
større sammenhæng i børnenes liv i
forbindelse med overgang fra et dagtilbud
til et andet. I Kalundborg Kommune
kaldes projektet ”Den Røde Tråd”. Dette
projekt er blot et af flere, der forudsætter
øget skriftlighed og dokumentation
for arbejdet med børnene.
Det er vores grundlæggende opfattelse,
at vi må genfinde tilliden til og anerkendelsen
af det arbejde, der udføres
af de ansatte i vores dagtilbud. Det er
meningsløst at bruge uforholdsmæssigt
mange ressourcer på minutiøse beskrivelser
af velfungerende børn, der efter
alle professionelles opfattelse uden problemer,
vil klare overgangen fra et tilbud
til et andet. Det giver ingen mening,
når vi ved at ressourcerne er knappe,
og vi ved at de kunne anvendes bedre
ved at give mere opmærksomhed til de
børn, der helt åbenlyst har et behov for
særlig støtte i forbindelse med overgang
mellem tilbuddene. Dette er at sprede
ressourcerne så alle får lidt opmærksomhed
– i stedet for at samle opmærksomheden,
hvor behovet er størst.
Lad os give kompetencen til dem der er
tættest på barnet til, at vurdere om den
røde tråd er knyttet stærkt og sikkert –
eller den er i fare for at briste.
Lad os slippe de bundne kræfter fri – fri
os for blankethysteriet – og lad os få
mere tid til børnene.
Således vedtaget, Gørlev, den 10. marts
2010.
Lokalforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem
i Kalundborg driver dagtilbud for børn i alderen
fra ½ til 6 år fra selvejende institutioner. Der
er tilknyttet 6 institutioner til lokalforeningen.
Lokalforeningen vælger bestyrelsesmedlemmer
til institutionerne og sikrer dermed kontinuitet
i bestyrelsesarbejdet. Lokalforeningen er
tilknyttet landsforeningen Frie Børnehaver og
Fritidshjem, og arbejder på at være en fælles
platform for forældre og børn, personale og
bestyrelsesmedlemmer. Vi deltager aktivt i den
politiske debat når dagsordenen handler om
vilkårene for børn og børnefamilier. Kultur i
børnehøjde er også et vigtigt aktivitetsområde.
Rundt i landet
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
Weekendkurset evalueres - og finder nye ideer til næste års arrangement.
Vellykket weekendkursus i Tune
Der er behov for at sætte ind mod mobning allerede i børnehaverne. Der er lyst til
at diskutere opdragelse igen. Det er to konklusioner som kan drages, efter at landsforeningens
kredse på Sjælland har afholdt sit årlige weekendkursus. Deltagerne,
der kom fra hele landet, blev undervist af familievejleder Lola Jensen og forstander
Birk Christensen. Temaerne var: Vejen tilbage til personalets kerneopgave i en forandringstid
og opdragelse til fællesskab – indsats mod mobning og udstødelse. Joan
Kragh, Dorte Sørensen og Anne-Lise Petersen stod for et flot arrangement i samarbejde
med Karen Skau Meincke.
Hvordan udarbejder vi en model for
selvejende netværk - i Køge?
I Køge er de selvejende institutioner optaget af at udvikle deres egen model for
samarbejdet i en kommune, der planlægger områdeledelse. Flere forskellige modeller
er blevet drøftet. Blandt modeller for et øget samarbejde har været: Fusioner,
netværksledelse og områder bestående af selvejende institutioner med en fælles
lederkoordinator. Drøftelserne og institutionernes samarbejde fortsætter. Man er nu
ved at sætte ord på, de kvaliteter der er ved at have selvejende institutioner i en
kommune. I selvejende institutioner er der: Den bedste stemning og indretning, det
mest stabile personale, de mindst stressede ledere, større grad af forældreinvolvering
og børnene vurderes at have størst indflydelse.
Kilder: Niras undersøgelse ved Henrik Dahl, Scharling-rapport i København, Undersøgelser
i Århus Kommune
Når kommunerne modregner forældres gæld til kommunen i
tilskuddet til den private daginstitution, er det ulovligt!
Vi har nu flere gange set at kommuner tilbageholder eller modregner i
tilskuddet til private daginstitutioner, når de skal inddrive gæld fra forældrene.
Kommunerne har lovhjemmel til at indhente forældregælden i
forhold til sociale ydelser, overskydne skat og lignende offentlige ydelser,
men ikke i forhold til den private daginstitution. Den private daginstitution
er ikke en del af den offentlige forvaltning, og dens ret til at modtage et
fastlagt kommunalt tilskud pr. barn i henhold til dagtilbudslovens § 36, har
intet at gøre med forældrenes gældsforpligtelser til kommunen. Der er tale
om to forskellige retsforhold. Hvis kommunen misbruger sine beføjelser ved
at modregne i tilskuddet, er der tale om en ulovlig forvaltningsakt.
Annette Foltmann
34
Hvad er meningen med
selvejende institutioner - i
Ålborg?
De selvejende institutioner i Ålborg drøfter
for tiden, hvordan de skal stille sig
til forvaltningens udspil om områdeledelse.
De har sat hinanden i stævne for
at få finpudset begrundelsen for at være
selvejende. Samtidigt har de inviteret
landsforeningen til at deltage i en besvarelse
af spørgsmålene, hvad er meningen
med at have selvejende daginstitutioner
og hvilke positive argumenter er der for
at bevare og videreudvikle driftsformen.
Blandt argumenterne for selvejende institutioner
var, at de er med til at sikre:
• at der er mangfoldighed på området,
• at forældre og børn får noget at
vælge imellem, samt
• at der til stadighed udvikles nye
ideer og praksis, der er forskellig fra
det, som den kommunale forvaltning
præsenterer
Desuden blev der talt om,
• at der er kort afstand fra idé til
handling,
• at der er nærdemokrati på alle
spørgsmål og
• at der er et større råderum og
medejerskab end i de kommunale
institutioner.
Argumenterne bliver drøftet videre og
skal bruges i forbindelse med høringssvar
til og forhandlinger med kommunen.
ES
Annonce
TAMU-KRYBBEN
Til institutioner for børn i alderen fra 0-3 år
Krybbe med stilbar kaleche, faste selebeslag, 4 store
drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras
med 2 stræklagner og blåt overdækken.
Liggemål: L 123 x B 51 cm.
PRIS: Kr. 3.110,-
Flue/myggenet, regnoverslag og stige kan leveres.
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser
Viborggade 70, 3. sal • 2100 København Ø
Tlf: 3525 0340 • Fax 3525 0355
www.tamu.dk • tamu.info@tamu.dk
TAMU har samhandelsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem
NY
samhandelsaftale
NaturligLeg.dk
Vi har forhandlet samhandelsaftale
med firmaet NaturligLeg.dk, der leverer
legepladser til et sjovt udeliv for
børn og voksne. Aftalen indebærer at
der gives en god rabat på varer på naturlegepladser,
bål- og aktivitetshuse.
Samhandelaftalen omfatter ligeledes:
Legeredskaber, legeanlæg, tilbehør og
reservedele / komponenter.
Div. handelsvare såsom cykler, båludstyr,
solsejl, emnekasser, telte m.m.
Se mere på www.naturligLeg.dk
I finder de nye og alle vores
samhandelsaftaler på:
www.frie.dk/samhandelsaftaler.html
Velkommen til nye
institutioner og tilbud i
Frie Børnehaver
• Børnehaven Østergade, Nyk. Mors
• Troldehulen, Esbjerg
• Eventyrskoven, Harpelund
• Friluftsbørnehaven, Thisted
• Idræts og Naturbørnehuset,
Branderup
• Værestedet Muhabet, København
Velkommen til nye
medarbejdere i
Frie Børnehaver
• Liselotte Ditlevsen, ansat i økonomiafdelingen,
Klerkegade, 1. marts
2010
• Annette Foltmann, ansat som konsulent,
Klerkegade, 15. marts 2010
• Birgit Bøgebjerg Pedersen, ansat
som konsulent, Klerkegade, 15.
marts 2010
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
35
Annoncer
Vælg en forsikring fra Alka Erhverv, så
har du da en ting mindre at tænke på.
Hos Alka får du en kontaktperson, som kender
din hverdag. Vi sørger for, at du er godt forsikret,
og så kan du bruge tiden på børnene i stedet for
at bekymre dig om forsikringer.
Ring og hør mere på 43 58 55 73 eller gå ind på alka.dk
Forårsgaveidé til forældre
og bedsteforældre
Barnets Naturbog giver børn mange sjove
oplevelser og de udfordres til ny læring i
naturen.
Børn og voksne inspireres til at klistre
ind, tegne og beskrive de fælles
naturoplevelser.
Pris kr. 99,-
+ forsendelse
Bogen er skrevet af naturvejleder
Tina Nyrop-Larsen.
80 sider rigt illustreret med farvetegninger af
Bettina B. Reimer
Udgivet på Frie Børnehavers Forlag
Bestil bogen i dag på www.frie.dk/shoppen
UDGIVERADRESSERET
MASKINEL MAGASINPOST
ID NR. 42592
NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem
Udgives af Fonden Frie Børnehaver -
Børn og Service
Klerkegade 10 B, 1308 København K
Tlf. 33 14 88 90
info@frie.dk
www.frie.dk