hent-nyt-april-2010-frie-brnehaver-og-fritidshjem

nyt

Nr. 1 April 2010

NÅR SVERIGE KAN -

KAN VI VEL OGSÅ!

HASARDSPIL -

MED BØRNEHAVERNE SOM INDSATS ?

LEVENDE, FRIE FRITIDSHJEM

GØR EN FORSKEL

BØRN PLANTER TRÆER

CIVILSAMFUNDETS FORNYERE

HVORFOR STIGER UDGIFTERNE

TIL PROBLEMBØRN?

Leder

Af Jens Terp, landsformand

NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Udgives af Fonden Frie Børnehaver -

Børn og Service

Klerkegade 10 B, 1308 København K

Tlf. 33 14 88 90 • info@frie.dk • www.frie.dk

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Når Sverige kan….

så kan vi vel også!

Som tiden er lige nu, kan man vel næsten sige, at det selvejende

– som vort land - ’stander i våde’. Men ’hinsidans’

i Sverige, standede det selvejende område også i våde 5 år

tilbage. I Sverige kaldes de selvejende for kooperativer, fordi

de i udgangspunktet er enten personale-kooperativer eller

forældre-kooperativer. Fra 2006 fik de etableringsfrihed på

det område, der dækker børnehave, fritidshjem og klub. De

fik sikret samme økonomiske støtte, som kommunale, også til

børn med særligt behov. De fik samtidig ret til at udvikle deres

egen pædagogik inden for rammerne af Riksdagens vedtagne

læreplaner på området. Denne etableringsfrihed gælder også

for eksisterende institutioner, således at kommunale institutioner

kan ændrer status fra kommunal til enten forældre- eller

personalekoorperativ.

Hvad har vi så ret til i det frie Danmark i forhold til det?

Vi fik i 2005 etableringsfrihed for private institutioner fra 0-6

års alderen. Men etableringsvilkårene og driftsvilkårene er

langt fra det optimale. Private institutioner har større frihedsgrader

end selvejende, men dårlige økonomiske vilkår. De må

ikke indgå aftaler med kommunen om anvisning af børn, og

må ikke indgå i samarbejde med kommunen eller selvejende

daginstitutioner overhovedet, selv om de gerne ville. Derfor er

der også kun dannet omkring 100 selvstændige børnehaver efter

denne lov, i løbet af de 5 år loven har virket. I Danmark har

debatten siden 2005 drejet sig om risikoen for, at der skulle

etableres eliteinstitutioner, med det viste sig at være en falsk

problemstilling idet undersøgelser viser, at der ikke er dannet

”eliteinstitutioner”.

Selvejende institutioner, som der stadig er ca. 1200 af i Danmark,

fik derimod ingen etableringsret i 2005 overhovedet.

Ansvarshavende: Svend Erik Christiansen

Redaktion: Karen Skau Meincke, Ebbe Søgaard

Kurt G. Jensen, Bent Larsen

Foto og layout: Bent Larsen

Forsidefoto: Sarah, Sundpark Børnehave

Selvejende daginstitutioner kan kun dannes, hvis kommunerne

vil det, og det er stort set ikke sket en eneste gang i de seneste

35 år, med Københavns kommune som en behagelig undtagelse.

Selvejende har tidligere været den institutionsform, der

fandt på nyskabelser på grund af, at de havde færre bindinger.

Hvis daginstitutionsområdet igen skal udvikle sig på institutionernes

præmisser og ikke forvaltningernes præmisser, er det

nødvendigt at de selvejende (kooperative) daginstitutioner får

en etableringsret, således at kommunalt drevne daginstitutioner

får muligheden for at overgå til selveje.

I de få private der er dannet, kan vi se konturerne af tidsånden

om at sætte handling bag ved ord, og vi ser at de fastholder

retten til de kerneværdier som institutionerne, vores

fagpædagoger, vores seminarier og DPU i årtier har stået for,

nemlig at tilbyde kvalitativt pædagogisk tilbud. Hvorfor skal

dette være forbeholdt de få private og ikke være en mulighed

for de mange selvejende daginstitutioner i Danmark?

Hvorfor er der etableringsfrihed i Sverige? I årevis har det været

dyre, at have børn i de kooperative børnehaver og alligevel

var der stor efterspørgsel på dem. Børn med særlige behov

ville det offentlige slet ikke yde tilskud til. En ophedet debat

om emnet mundede ud i en undersøgelse, der konkluderede

at det var billige at drive et kooperativ end en kommunal institution.

Politikerne tog konsekvensen og gav de kooperative

(selvejende)børnehaver etableringsfrihed.

Hvis det er billigere i Sverige at drive institutionerne udenfor

det kommunale system er det nok også billigere i Danmark. Så

god økonomi haves, konsekvente politikere søges.

Annoncer: Bent Larsen - dir. tlf. 33 38 41 51

Deadline 2 - 2010

Redaktionelt stof: 20.05.2010

Produktion:

Kailow Graphic, ISO 14001 miljøcertificeret

Hasardspil

med børnehaverne som indsats?

Det gode liv starter i børnehaven. Jo bedre børnehave,

jo større chance for at børnene går videre i

uddannelsessystemet, når de når så langt.

Simpelt, men sandt.

Den nyeste forskning viser en klokkeklar sammenhæng

mellem kvaliteten af de institutioner, børnene går i

som små og deres videre færden i uddannelsessystemet

senere hen. Og forskningen viser også at antallet af

veluddannede pædagoger i den enkelte institution er

alfa og omega for, hvor god institutionen er.

”Derfor bekymrer det os, at statsminister Lars Løkke

Rasmussen nu foreslår kommunerne at skære normeringerne

i institutionerne ned, så de kommer på niveau

med den kommune, der har den laveste normering. ”

Det siger Jens Terp, formand for organisationen Frie

Børnehaver og Fritidshjem.

”Hvordan kan Lars Løkke finde på at fremhæve den

laveste fællesnævner, når han samtidig taler om, at

Danmark skal være et foregangsland for undervisning

af den bedst mulige kvalitet? Det hænger simpelthen

ikke sammen”, mener Jens Terp.

Alle er klar over at Danmark kun har en chance for at

klare sig i den globale fremtid, hvis vi satser på uddannelse,

uddannelse og atter uddannelse. Forskning

bekræfter vores alle sammens fornemmelse, at første

skridt på vejen tages i børnehaven. Derfor er det fuldstændig

uansvarligt, at sætte standarden så lavt som

overhovedet muligt, mener formanden for Frie Børnehaver

og Fritidshjem.

”Lars Løkke spiller ganske enkelt hasard med Danmarks

fremtid,” siger Jens Terp og opfordrer kommunerne til

at tage skarpt afstand fra statsministerens opfordring.

”Overliggeren skal ikke ligge så lavt som muligt, men

tværtimod så højt som muligt. Det er en helt afgørende

prioritering, hvis vi skal klare os godt også i fremtiden”,

understreger Jens Terp.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

I stedet for at sænke overliggeren til ringeste niveau, bør staten gå

foran og hæve kvaliteten i personalenormeringerne. Her ligger

Danmarks fremtid.

Pædagogik

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

En BØRNEHAVE,

der skaber ro og forudsigelighed

En inspirerende ”studietur” til en schweizisk børnehave

Af Helle Scheele, psykolog i Frie Børnehaver og Fritidshjem

Da jeg i februar besøgte min bror,

som bor i en lille bjergby i Schweiz

i nærheden af Geneve, fik jeg lov til

at komme med min nevø Asger på 3 år

i hans børnehave. Heldigvis taler jeg

fransk, så jeg kunne deltage aktivt i de

ting, de lavede.

Besøget inspirerede mig til at skrive

denne artikel, fordi de arbejdede på

en meget struktureret måde, der ville

gøre det lettere for børn med særligt

behov for ro og forudsigelighed at trives i

børnehaven.

Fotos over dagens børn og

aktiviteter

Som i mange danske daginstitutioner

havde de også i den schweiziske børnehave

en morgensamling, hvor de voksne

blandt andet talte med børnene om,

hvem der var i børnehave i dag. Men de

nøjedes ikke kun med at tale med børnene

om det. Det blev også visualiseret

ved hjælp af et konkret system: På væggen

hang et fiskenet. Deri lå en masse

forskellige fisk, svarende til antallet af

børn og voksne i børnehaven, klippet ud

af karton. På hver fisk var et foto af et

barn eller en voksen lamineret fast. Den

voksne, der styrede morgensamlingen,

tog fiskene op af nettet, én efter én, og

spurgte: ”Hvem er det?” Det barn eller

den voksne, der var afbildet på fisken,

meldte sig, gik hen med sin fisk og hang

den op ved hjælp af et velcro-system på

et stort akvarium, klippet ud af karton.

Efter morgensamlingen kunne alle børn

og voksne således ved hjælp af dette

system se, hvem der var i børnehave i

dag. Når et barn senere på dagen blev

hentet igen, lagde forældrene barnets

fisk tilbage i fiskenettet.

Udover det meget synlige system for,

hvem der var tilstede i børnehaven, var

der også et meget synligt system for,

hvad der overordnet skulle foregå i løbet

af dagen. Som afslutning på dagens

morgensamling gennemgik den voksne

”dagens program” i store træk ved at

sætte laminerede tegninger og billeder

af konkrete tilbagevendende daglige

aktiviteter op på en tavle i tidsmæssig

rækkefølge, igen ved hjælp af et velcrosystem.

Aktivitetstavlen var inddelt i

formiddagens, middagens og eftermiddagens

aktiviteter. Øverst til venstre hang

et billede af dagens vejr. De børn, der

havde behov for forudsigelighed, kunne

således til enhver tid lige gå hen til

tavlen og se efter, hvad der var af planer

for dagen. Den dag, hvor jeg var på

besøg, skulle børnene for eksempel først

synge, så skulle de have frugt, spille

på musikinstrumenter og så til sidst ud

på legepladsen, inden de skulle ind og

spise frokost og derpå hvile eller sove til

middag. Aktiviteterne for eftermiddagen

blev først sat op efter middagshvilepausen,

fordi nogle af børnene i børnehaven

kun var der i eftermiddagstimerne.

Nogle børn behøver

forudsigelighed

I mit arbejde som psykologisk konsulent

for Frie Børnehaver og Fritidshjem ser

jeg mange børn, der netop har et stort

behov for ro og forudsigelighed. Det er

typisk børn, der enten er urolige, ufleksible,

forstyrrende, udadreagerende,

eller overdrevent fjollede, ”klovnende”,

bestemmende eller ”politimandsagtige”.

Børn, der på forskellige måder virker

stressede.

I samtalerne med forældrene og pædagogerne

om disse børn og deres vanskeligheder

kommer vi ofte frem til, at

barnet, udover at have et særligt behov

for ro og forudsigelighed, også har behov

for faste rutiner, og at barnet trives

bedst i de lege, hvor der på forhånd er

udstukket nogle klare regler og rammer

for legen: Hvor skal legen foregå? Hvad

skal der foregå? Hvem skal være med?

Hvem bestemmer hvad? Hvis tur er det

først? Osv. Spil med konkrete regler og

lege, eller spil, hvor voksne strukturerer

og styrer, fungerer også ofte bedst for

disse børn.

Den russiske udviklingspsykolog Lev

Vygotsky påpegede også, at der skal ydre

regulering til, for at barnet kan skabe

indre selvreguleringsfunktioner. I den

meget strukturerede schweiziske børnehave

er der både plads til de børn, der

selv er gode til at strukturere og planlægge

deres liv og deres leg og til dem,

der ikke er det. Jo mere struktureret

institutionen er, jo mere kan børnenes

hjerner ”slappe af” og køre på automatpilot,

hvilket vi, ifølge børneneuropsykolog

Dorte Damm har rigtigt godt af. Vi

skal faktisk helst ”køre på automatpilot”

cirka 90% af tiden, således at vi det

meste af tiden kører på daglige rutiner,

der ikke kræver så meget tænkning. Hvis

vi får lov til dette, bliver vi ikke så nemt

stressede og vores generelle resiliens

(modstandskraft) overfor stress øges.

Når vi er stressede, har vi sværere ved

at lære nyt. De dage, hvor vi ikke får lov

til at køre tilstrækkeligt ”på automatpilot”

er, som Dorte Damm siger, dage,

hvor vi ikke har overskud til for eksempel

at udtænke en ny og spændende

ret til aftensmaden, men bare vælger

noget sædvanligt, som vi kan lave ”på

rygmarven”. Frit efter Dorte Damm vil

jeg tillade mig at kalde disse dage for

”spaghetti-kødsovs-dage”.

Børn, der hele tiden skal forholde sig til

noget nyt, fordi deres hverdag er dem

for uforudsigelig, urolig og uoverskuelig,

kommer for meget ”på overarbejde” og

får for lidt tid til at udvikle sig, lære

nyt, fordybe sig og hengive sig til legen.

De snydes for kvalitets-leg og får alt for

mange ”spaghetti-kødsovs-dage”; med

andre ord: Dage, hvor legen aldrig bringer

dem ud over det sædvanlige.

Et velkomment fristed

I børnehaven i Schweiz var der en ro,

som jeg kunne unde mange danske

”stress-ramte” børn. Mange danske børn

skal forholde sig til flere forskellige sammenhænge

udenfor deres institutionelle

liv; sammenhænge, der er præget af

mange forskellige regler og rutiner, hvilket

kræver et stort overskud og en høj

grad af ”omstillingsparathed”. For disse

børn kunne den mere vel-strukturerede,

forudsigelige og overskuelige børnehave

måske udgøre et velkomment fristed.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Akvarium med ”fisk” (hvert barn i børnehaven repræsenteres

af en fisk med foto af det enkelte barn)

Fiskenet fuld af ”fisk”. Bag på hver fisk er påklistret velcro, så ”fiskene” (børnene)

kan sættes ind i akvariet, når de er ankommet til børnehaven

Aktivitetstavle inddelt i formiddagens, middagens og eftermiddagens aktiviteter

Debat

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Hvorfor stiger udgifterne til

problembørn?

”Udgifter til problembørn eksploderer” skaber store overskrifter i øjeblikket

Af Karen Skau Meincke,faglig pædagogisk rådgiver

Udgifter til problembørn stiger. Ja

selvfølgelig gør de det, har man lyst

til at svare. I mange mange år har kommunerne

ikke løftet opgaven med forebyggelse

i daginstitutionerne i forhold til

børn med særlige behov, herunder børn

af belastede familier, godt nok.

Rigtig mange daginstitutioner har råbt

om hjælp til disse børn, men fået afslag

eller anvist et helt utilstrækkeligt antal

støttetimer, med den begrundelse, at

der ikke er økonomi til, at støtte barnet

eller familien.

Dette selv om alle ved at forebyggelse

fra vuggestuealderen eller børnehavealderen

kan hjælpe mange af disse børn

og deres familier. Også fra Folketinget

ligger en opfordring til, at dagtilbuddene

medvirker til at bryde den sociale arv.

Der er ikke i kommunal regi tradition

for, at der på dagtilbudsområdet bliver

formuleret langsigtede politiske handleplaner,

hvor der indgår forebyggelse for

børn og unge med særlige behov eller

problemer. Hvert år i oktober måned

færdiggøres og vedtages de økonomiske

vilkår for næste års budget.

Har disse vedtagelser nogensinde indeholdt

et visionært fremtidsperspektiv for

børne- og unge området, med forebyggelse

i daginstitutioner, som en del af

dagsordenen? Efter min vurdering er

svaret nej.

Mange af de børn der i deres ungdomsliv

syntes, at det er bedre at have ”dårlige

venner end ingen venner”, kan

meget ofte spottes i vuggestuerne og

børnehaverne. Der er altså muligheder

for daginstitutionerne at medvirke til

forebyggelse på dette område.

Men i stedet for at tilføre ressourcer

til institutionerne, har langt de fleste

kommuner igen og igen lavet drastiske

besparelser.

Besparelser af sådanne størrelser, kan

kun opnås ved nedskæringer i personaletimerne.

Og netop antallet af voksne

hænder og voksne med tid til omsorg og

nærvær er alt afgørende for, at forebyggelse

i dagtilbuddet kan blive en succes.

I stedet opstår der en ”begrebskonflikt”

Børnenes dag

INVITATION TIL ”LILLE” GRUNDLOVSDAG

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Nu nærmer tiden sig, hvor vi igen sætter børns rettigheder øverst på

dagsordenen.

Fredag den 4. juni skal der fejres ”lille” grundlovsdag og gerne endnu

flere steder rundt om i landet end sidste år.

Årets tema er: BØRNS RET TIL BETYDNINGSFULDE FÆLLESSKABER

”lille” grundlovsdag er et samarbejde mellem en række foreninger og

organisationer, der syntes at det er betydningsfuldt at blive ved med, at

minde om at vore børn har rettigheder.

Børnenes centrale fest bliver igen i år afholdt i Hans Tavsens Park, hvor

vi sætter fokus på temaet ved at arrangere forskellige fælleslege.

Lokalt opfordrer vi jer til, at tage kontakt med de andre organisationer

og foreninger, der er med i ”lille grundlovsdag” - for i fællesskab at holde

fest for børnene. (Se hvem der er med - på www.lillegrundlovsdag.dk)

Hvis dette ikke er muligt, kan der holdes fest i den enkelte institution.

Der vil igen i år være mulighed for at søge økonomisk tilskud til lokalarrangementer.

Hvis I søger tilskud skal der fremsendes program og budget

for dagen. Ansøgningen sendes til Landsforeningen Frie Børnehaver

v/ Karen Skau Meincke; karen@frie.dk

I vil desuden kunne rekvirere balloner og flag til at pynte op med.

Kontakt Susanne Bruun; sb@frie.dk

mellem daginstitutionerne og kommunerne.

Med meget få personaleressourcer,

vil der i institutionerne være

en tendens til indsnævring af begrebet

”normalområdet”, når der ikke er ressourcer

til at tage vare på de børn, der

gebærder sig lidt anderledes end gennemsnittet.

Samtidigt benytter kommunerne sig nu

af begrebet ”rummelighed”, således at

også børn som er diagnosticeret, skal

kunne rummes inden for normalområdet,

uden tilførsel af ekstra ressourcer. På

den måde udvider kommunerne normalbegrebet

og tørrer hele forebyggelsesproblematikken

af på daginstitutionens

personale.

Så det er en helt forkert tænkning, når

der kommer udtalelser som, ”stopper

himmelflugten ikke, skal der skæres på

børnehaver …..”.

Nej, der skal ikke skæres. Der skal

tilføres midler. Det er stadigt billigere at

forebygge end at helbrede.

Karen Skau Meincke

VI SKRÆDDERSYR møbler i børnehøjde!

skolegade 3 t: 9745 2099

Herrup rolighed@humania.dk

7830 vinderup www.humania.dk

Skrivepult

H: 1.100/1.200 mm

B: 750 mm

D: 400 mm

kr. 4.999,-

2100972_AnnonceRH_2sp.indd 1 17/03/10 10.06

Udtalelse

Børn behøver

miljøskift

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Svaret er fritidshjem, ikke heldagsskoler

Skolens undervisningsramme må

ikke lægge beslag på hele dagen,

men give plads til et aktivt fritidsliv

med udfordrende legemiljøer.

Rum til fritidspædagogiske tilbud

åbner netop op for anderledes og

eksperimenterende læringsprocesser.

Samspillet er bedre med

to klare rum og professioner. Debatten

om folkeskolens eftersyn

mangler et fritidspædagogisk

vitamintilskud.

Skoleeftersynet bør handle om at professionalisere

skolerne, så fokus på indlæringen

bliver endnu mere tydelig for

alle. Lærernes arbejde kan kun professionaliseres,

hvis grænsen mellem skole

og fritid er klar.

Når børnene er i skole dagen lang og

veksler mellem indlæring og fritidsforanstaltninger,

er grænsen

uklar.

Fordele ved miljøskift

klare professioner

Ved at skille rum og

professioner ad får

fritidshjemmene særligt fokus på det

enkelte barns uformelle læreprocesser

i fritidshjemmet og kan bidrage med

denne indsigt i et matchende samarbejde

med skolen. Begge parter får

hermed større forståelse for det enkelte

hele barn og barnets foretrukne læringsstrategi.

Børn med få succesoplevelser i undervisningen,

bærer rundt på problemfyldte

processer dagen lang, når skole og

fritidsforanstaltning er samlet. Skiller

man derimod hverdagen op i skole- og

fritidsforanstaltning, vil børnene, der

har det svært i undervisningssituationer,

have stor fordel af miljøskiftet i løbet

af dagen.

Barnet får større selvværd, når

livsytringer og læreprocesser ses

og anerkendes

Skiftet fra undervisningsrum til fritidspædagogisk

rum, hvor barnet er sammen

med andre børn på andre måder,

sikrer et fokus på

barnets alsidige

personlighed og

særlige livsytringer.

Dette er en

fordel for alle

børn, ligesom

behovet for at

flytte fokus fra de

manglende succeser – nederlagene i undervisningen

– er det. Under samværet i

et andet fritidspædagogisk rum foregår

”Samspillet er bedre med

to klare rum og

professioner”

der læreprocesser, hvor en nærværende

fritidspædagog netop understøtter

barnets interesser og selvværdsfølelse.

I et anderledes miljø føler barnet sig

ikke stemplet som problembarn, men får

derimod nye chancer for at finde lysten

til at lære.

Barnet lærer både i fritiden og

i nye miljøer – i fritidshjemmet

leger barnet nye talenter frem

Indlæring foregår i et andet miljø og

med nye syn på barnet. Hvem har ikke

opdaget nye talenter hos sig selv i

forbindelse med nye udfordringer og nye

sammenhænge i et nyt job?

Der er ingen tvivl om, at en væsentlig

del af læringen og træningen af færdigheder,

foregår under børns fritidsaktiviteter.

Debatten i dag savner dog, at der

bliver sat fokus på værdien af læring i et

andet miljø.

Det bør undersøges, om ikke det er

bedre for børns læring og selvværdsudvikling,

at skolen koncentrerer sig om at

være skole, og fritidshjemmene koncentrerer

sig om læring gennem leg.

Svend Erik Christiansen

Direktør

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Levende og frie fritidshjem gør en forskel

Dagpåfugleøje

NYT fra naturvejlederen

Af naturvejleder Tina Nyrop-Larsen

Fotos: Tina Nyrop-Larsen

Lidt om

sommerfugle

Nældens Takvinge er Danmarks

national sommerfugt og også den

mest almindelige. Den er en af de få,

ud af flere end 1000 forskellige slags

sommerfugle, der overlever vinteren

som voksen. Den gemmer sig i sprækker

og under udhæng, og så snart solen

begynder at varme, vågner de og blafrer

omkring, som vi ser dem netop nu.

De fleste sommerfugles liv er ganske

kort – de skal finde sig en mage, parre

sig og for hunnens vedkommende lægge

æg og det var så det liv!

Hver sommerfugleart har sin specielle

plante hvor på æggene lægges, som fx

Nældens Takvinge der lægger æg på

brændenælder. Så snart larverne klækkes

går de i gang med at spise plantens

blade med en glubende appetit. De spiser

og vokser, og skifter undervejs flere

gange til en større hud.

Når larven har nået sin endelige størrelse

danner den en hård skal, en puppe,

omkring sig. Der inde forvandler larven

sig i løbet af et par uger til en sommerfugl.

Puppen revner, og ud kravler en

våd sommerfugl som skal pumpe blod ud

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

i vingerne, strække dem så de kan tørre,

og den sidste del af livet kan begynde.

Tag gerne larver med hjem

Hvis I finder larver af sommerfugle kan

I sagtens tage nogle med hjem! Det er

blot vigtigt at I bemærker hvilken slags

plante de sad på, da I løbende skal fodre

dem med blade fra samme slags plante.

Larver kan også købes

Hvis I ikke finder larver, og gerne vil se

udviklingen alligevel, kan I bestille en

”sommerfuglehave” hos Studium, Tlf.:

59 62 85 45 (Husk at sige at I er Frie Børnehaver).

Den medfølgende kupon udfyldes

og postes. I modtager derefter en

pakke med posten indeholdende en dåse

med larver og en grøn fodersubstans som

de lever af. Når larverne har forpuppet

sig flyttes de over i sommerfuglehuset,

hvor de er til forvandlingen. Efter et par

dage i huset bør de voksne sommerfugle

slippes ud i det fri.

Fodring og lokning af sommerfugle

Når sommerfuglene er klækket skal de

fodres med en blanding af sukker og

vand i en lille skål.

Hvis I gerne vil beholde sommerfuglene

på legepladsen eller

lokke andre til, skal I

også stille sukkervand

ud på legepladsen.

I kan også lave en blanding

af 2 dl rødvin, 100

g sukker, 2 dl vand og

en ¼ pakke gær, som

står og gærer et par

dage, inden I dypper

nogle tykke bomuldssnore

i blandingen.

De mættede snore

hænges op forskellige

steder på legepladsen,

hvor de vil tiltrække

flotte sommerfugle.

En mere naturlig måde at fodre og lokke

på, er at plante nogle sommerfuglebuske.

De store, farvestrålende og sødligt

duftende blomster tiltrækker rigtig mange

forskellige sommerfugle, og planter

I en busk eller to her i april måned, vil I

allerede til sommer få glæde af dem.

Mal mønstre og farver

På vores hjemmeside under natur og

miljø ligger en skabelon af sommerfugle

lige til at printe ud.

Lad børnene farvelægge dem så de ligner

nogle af de sommerfugle de ser.

Lån også en bog med billeder af forskellige

sommerfugle så I kan se hvad de

hedder eller find billeder af dem på

nettet.

Admiral-sommerfugl

NYT fra naturvejlederen

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Fra larve til puppe til sommerfugl

Tirsdag d. 12/5-09 drog gul stue af sted for at samle skvalderkål

og brændenælder som vi skulle bruge til en hjemmelavet

suppe.

Pludselig undervejs i terrænet opdagede vi store flokke af

larver siddende på toppen af brændenælderne. Børnene var

meget optaget af at larverne sad og spiste af planterne.

Vi tog ca. 20 larver med hjem og puttede dem i et akvarium

med låg samt nogle friske brændenælder.

Dagen efter havde larverne spist meget af brændenælderne så

vi gav dem noget nyt mad, hvilket vi også gjorde de efterfølgende

dage. Vi kunne se at de voksede fra dag til dag, og de

krævede mere og mere mad.

Fredag eftermiddag tog en af os larverne med hjem så de

kunne få mad hver dag.

Søndag d. 17/5 kravlede larverne op mod låget og satte sig

fast og de spiste ikke mere af brændenælderne. Senere på

dagen begyndte de at forpuppe sig og processen kunne følges

meget nøje fra larve til puppe.

Larverne skulle nu have ro (havde vi læst).

Den 26/5 holdt vi rigtig meget øje med akvariet, for nogle

af børnene havde lagt mærke til at nogle af pupperne havde

bevæget sig rigtig meget.

Da vi kiggede nærmere på pupperne kunne vi se at der sad en

sammenfoldet sommerfugl fast på låget. Vi løftede låget så

Mange børn

planter mange træer!

Alle vores tilknyttede institutioner

modtog i februar måned, en mail

om et tilbud om, at deltage i projekt

Genplant Planeten og modtage

plantepakker med 100 træer

i hver. Her i april måned stikker

børn fra 54 af vores institutioner

spaden i jorden og planter flere

end 7.000 træer!

Det er faktisk 10 % af de 70.000

træer som i alt 220 skoler og

institutioner skal plante rundt om

i landet.

Vi er stolte af og glade for, at så

mange af jer deltager i projektet

og håber I får glæde af jeres

træer!

På www.genplant-planeten.dk

kan I se et kort over hvor i landet

og af hvem træerne plantes.

den havde mulighed

for at flyve, når den

var klar. Efter ca. 1-2

timer foldede den sine

vinger ud og fløj hen til

vindueskarmen, hvor

den ventede på at blive lukket ud. Nu kunne vi hurtigt se at

det var ”Nældens takvinge”.

De næste par dage udklækkedes de sidste pupper og børnene

(samt de voksne) var meget optaget af, at følge de flotte sommerfugles

vej fra akvariet til vindueskarmen.

Tilbage i akvariet hang nu kun de tomme ”hylstre”.

Det har været spændende for både børn og voksne at følge

udviklingen fra larve til sommerfugl.

Vi vil helt sikkert igen i år finde nye larver som forhåbentlig

vil forpuppe sig og blive til sommerfugle. Denne gang vil vi

måske forsøge om vi kan få tid til at optage processen på

video.

Mange sommerfuglehilsner fra

børn, Käthe og Ellen

Børnehaven Grønnegården

Esbjerg

Sommerfuglelarver

siddende på toppen af

brændenælderne

Brevkassen

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Hej Tina.

I Børnehuset Svanen, Kgs. Lyngby, har vi købt et egernbo. Vi er i tvivl om,

hvor og hvor højt vi skal placere det og om der er andre specielle hensyn

vi bør ta’?

Håber du kan hjælpe os.

Venlig hilsen

Dorthe, pædagog i børnehuset Svanen

Kære Dorte!

Et egernbo, eller rede, bør placeres i 3 til 4 meters højde, og med hullet vendt mod øst eller

nord. Egern bygger deres rede i en grenkløft tæt på stammen og det er en god ide at sætte

reden/ boet op på samme måde.

Og så vil det nok være en god ide at bruge et træ i randen af legepladsen, så den ikke hænger

midt i, hvor der sikkert er gang i den med leg osv. For at gøre jeres område attraktivt for

egern, og dermed øge chancen for at jeres rede bliver beboet, kan det være en god ide at

fodre egern. Jeg ved jo at I fodrer fugle, så hvis I fodrer med solsikkefrø er det også lækkert

egern mad. Og I kan også købe et egern foderhus, som fyldes med nødder. Egernet skal løfte

låget for at få fat i maden, og det lærer de ofte hurtigt.

Jeg håber det var svar nok, ellers må I vende tilbage. Hvis I har tid og lyst, vil det være dejligt om I tog nogle billeder og skrev

en lille historie og jeres om børnenes oplevelser til vores blad NYT fra Frie Børnehaver, som kan inspirere andre til at lave

lignende projekter.

God fornøjelse!

Mange hilsner

Tina

Støtte til cykelhjelme og

redningsveste

Jeg får en del spørgsmål om støtte til indkøb af

cykelhjelme, da der jo er mange af jer der får eller

har fået støtte fra Friluftsrådet til køb af Christianiacykler.

Og støtten gælder udelukkende selve cyklerne og

ikke hjelme til børnene. Hvis I har brug for støtte

til køb af sådanne, er der en mulighed i Trygfonden.

De støtter tryghed, sikkerhed og sundhed, og

dermed også til fx redningsveste hvis I skal på krabbefangst,

fisketur e.l.

Læs mere om fonden og mulighederne på www.

trygfonden.dk . Næste ansøgningsfrist er den 1.

september.

Ny ansøgningsfrist

Matas Miljøfond

Mangler I stadig træer og buske til legepladsen er

Matas Miljøfond jo også en mulighed. I skal dog

være opmærksomme på, at ansøgningsfristen i år

er rykket frem til den 7. Maj! I finder ansøgningsskema

og vejledning på www.matas.dk. Har I brug

for hjælp til en ansøgning er I som altid velkommen

til at kontakte mig!

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

En vinter slipper sit håndfaste tag

Foråret venter hver eneste dag

Solens magt tager langsomt til

Dens stråler blænder med sit spil

Snart myldrer det med liv på pladser og parker

Vi ser voksne og børn helt uden frakker

Kurt G. Jensen

Civilsamfundet i praksis

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Er tiden moden

til kærligt samvær?

Af Kurt G. Jensen, sekretariatschef

NYT vil i de næste numre bringe nogle eksempler på, hvordan

civilsamfundet i praksis spiller en vigtig rolle.

Frie Børnehaver og Fritidshjem har et målrettet fokus på, at

understøtte initiativer i civilsamfundet som kan og vil selv. Dette skal

ses i naturlig forlængelse af foreningens holdning til, at drift af dagog

fritidsinstitutioner ikke naturgivent er en kommunal opgave, men en

opgave som ligger bedre i hænderne på forældre og pædagoger.

I dette nummer bringer vi et portræt af værestedet Muhabet, som

netop har indledt et professionelt samarbejde med Frie Børnehaver og

Fritidshjem.

Hvad er Muhabet?

Muhabet betyder ”kærligt samvær” på

arabisk og er et værested for psykisk

syge flygtninge og indvandrere på Vesterbro

i København. Stedet blev startet

af det tyrkisk-marokkanske ægtepar

Emine og Najib Haddar som et frivilligt

tilbud i 2003 og fik siden Lise Poulsen

koblet på som ansat.

Hvorfor Muhabet?

På spørgsmålet om hvad det var der fik

dem til at etablere et sted som Muha-

bet, svarer Najib, at: ”Vores arbejde

som tolke i psykiatrien fyldte os med

en meget stor grad af indignation over

de vilkår vi kunne konstatere sundhedssystemet

tilbød nogle af de svageste

mennesker i det danske samfund.

Mennesker der var flygtet fra krig og

frygtelige oplevelser i deres hjemland

og som nu befinder sig i Danmark i en

form for ”dobbeltisolation” – hvor de er

isoleret i deres sygdom/sind og samtidig

også er sprogligt og kulturelt isoleret.

Vi var nødt til enten at gøre noget, el-

ler forlade arbejdsfeltet og forsøge at

glemme, hvad vi havde været vidner til.

En af de konstateringer som ægteparret

gjorde, var, at sundhedssystemet

i sin tilgang tager udgangspunkt i den

hidtidige praksis og patientgrupper og

fokuserer på medicinering og behandling,

men uden at skele til, at en meget

stor del af klientellet i psykiatrien er

mennesker med en fremmed baggrund.

”Al kommunikation og tiltag skete

på systemets præmisser og ikke med

udgangspunkt i det enkelte menneske,

dets historie og baggrund. Fraværet af

en differentieret tilgang og respektfuld

omgang med et sygt og traumatiseret

menneske gjorde, at man ikke havde en

chance for at forstå og stimulere en positiv

udvikling. Det var ingens problem –

og det var det værste”, siger Najib med

et stort suk.

Det unikke

Når man spørger til, hvad det unikke er

ved Muhabet’s tilbud, så får man ikke en

bølge af gode argumenter slynget i hovedet,

men inviteres i stedet til en rolig

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Najib og Lise foran Muhabet’s indgangsparti - Et tilbud der er mere impulsivt og regelløst end det etablerede system.

og tæt dialog, hvor man klart får det indtryk,

at der er en tæt integritet mellem

stedets koncept og de mennesker der

arbejder der og de ting, de står for. Det

er næstekærlighed i den reneste form.

”Vi arbejder med udgangspunkt i gæstebuddets

roller som vært og gæst og

ønsker den vej igennem, at understøtte

et respektfuldt og kærligt samvær

og dialog. Muhabet er betingelsesløst

modtagerfokuseret og har en form og

indretning, hvor man som psykisk syg

kan holde ud at opholde sig, finde ro,

genkendelighed og tryghed”, udtaler

Najib.

”Derudover spiller det også en stor

rolle, at besøg hos os er frivilligt og

anonymt. Vi arbejder bevidst på at se

det enkelte menneske hele vejen rundt

- men har samtidig fokus på, at der skal

være en individuel nærkontakt. Alle skal

føle sig set og anerkendt som menneske”,

supplerer Lise.

Der er meget, der tyder på, at Najib,

Emine og Lise har valgt rigtigt. Ved at

turde tro på at deres enkle, men unikke,

tilgangsvinkel kunne gøre en forskel, har

de skabt ”en helle”, som er meget flittigt

besøgt og så småt er ved at få det

etablerede sundhedssystems opmærksomhed

og respekt. Et tilbud som ønsker

at bidrage til at aftabuisere, det at være

psykisk syg. Muhabet er beviset på, at

eksemplets magt har en stor betydning!

Forankring og fortsat innovation

Når man har eksisteret i 7 år, og samtidig

har planer om at etablere tilsvarende

væresteder i Århus og er inspirator for

tilsvarende tilbud i Sverige, så kan der

være en fare for, at man som tilbud

stagnerer og ikke længere er lige så innovative

som tidligere. NYT spurgte hvad

Muhabet tænker om det?

”Vi betragter ikke os selv som solidt

forankrede – vi har gennem alle årerne

måtte kæmpe for bevillinger og tilskud

fra år til år. En ren overlevelseskamp.

Det forhold, at vi ønsker at udbrede tilbuddet

til også at være i Århus, skyldes

et ønske om at sprede ringe i vandet i

forhold til vores gæstebud(skab) og høste

endnu flere erfaringer og få endnu

mere sparring med frivillige og ansatte,

kommuner m.v”, udtaler Najib.

På spørgsmålet om, hvilke overvejelser

Muhabet gør sig i forhold til at deres

organisation vokser og de administrative

opgaver lige så, svarer Lise: ”Vi kan

godt mærke, at mange af de praktiske

ting har taget til i omfang, og at vi skal

foretage nogle bevidste handlinger for

at kunne fastholde vores energi og indsats

der, hvor vi kan gøre en afgørende

forskel. Det har bl.a. betydet, at vi har

taget kontakt til Frie Børnehaver og

Fritidshjem og bedt dem om at hjælpe

os med løn og regnskab m.v.”.

Muhabet er startet som et frivillighedsprojekt,

blev siden en forening og i

marts måned 2010 blev de etableret som

en selvejende institution med bestyrelse

m.v. Bestyrelsessammensætningen

afspejler en lyst til at blive udfordret

og stimuleret, idet der i bestyrelsen er

repræsentanter fra såvel erhvervslivet,

uddannelsesinstitutioner, boligselskab og

medier.

Muhabet og civilsamfundet

NYT har spurgt Muhabet, hvordan de

Fortsættes næste side

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Najib og Lise i værestedets atmosfærefyldte køkken - arnestedet for gæstebudets pædagogik

ser på sig selv som organisation/tiltag i

forhold til det mere etablerede system i

kommunalt og statslig regi. Muhabet ser

bestemt sig selv som et eksempel på,

at det er nødvendigt, at civilsamfundet

selv tager affære på et område, hvor

hverken stat, kommune eller marked har

kunnet eller villet.

”Når aktører i civilsamfundet skal skabe

noget nyt eller tage vare på en opgave,

som ingen andre gør, så er den afgørende

forskel, at aktørerne i sit udgangspunkt

kan operere mere impulsivt og

regel- og rammeløst, end de etablerede

systemer vil kunne gøre. Det skaber

innovation, og der er kort vej mellem

tanke og handling, refleksion og ny

handling”, udtaler Najib.

Men kan og skal civilsamfundet overtage

samfundsopgaver generelt set? Hertil

svarer Najib:

”Vi skal være opmærksomme på, at vi

ikke skaber amerikanske tilstande, hvor

varetagelsen af en række grundlæggende

samfundsopgaver er baseret på

frivillige og private donationer. Der

er mange opgaver som civilsamfundet

kan løse – og måske endda er bedre til

at løse end de etablerede systemer i

kommuner og statslig regi, men det er

altafgørende, at der følger finansiering

med! Men lige så vigtigt er det, at tiltag

fra civilsamfundet kan være en inspirator

eller katalysator for en udvikling

og indretning af tilbud i de etablerede

systemer”, pointerer Najib.

Muhabet har etableret et tæt samarbejde

med handlende i nærområdet

og private, som udgør en vigtig del af

værestedets eksistensgrundlag. Muhabet

har endvidere gennem årerne haft et

konstruktivt og innovativt samarbejde

med BRF-Kredit, hvor BRF har været

en mentor, der giver kvalificerede råd

og vejledning, herunder om hvordan

Muhabet kan udvikle sig til en socialøkonomisk

virksomhed.

”Selv om vi gerne vil være en socialøkonomisk

virksomhed – så er det vigtigt

at pointere, at en forebyggende indsats

også koster – den koster bare mindre

end hvis man lod være med at foretage

den!”, siger Najib afslutningsvis.

Ønsker du at vide mere om Muhabet kan

du besøge dem på www.muhabet.dk

Muhabet

• Eksisteret i 7 år

• Beliggende København/Vesterbro

• Etableret af ægteparret Najib og

Emine Haddar

• 4 ansatte værter

• 80 frivillige hjælpere/gæsteværter

• 30 – 40 gæster dagligt

• 300 forskellige gæster årligt

• Gæster fra 40 forskellige nationer

Civilsamfundet

• Forskellige interessefællesskaber

– både formelle og uformelle (ikke

familiære/venner)

• Ikke en del af den offentlige eller

private sektor

• Begrænset af egne evner / position i

samfundet

• Har bud på hvordan vi indretter

samfundet på en bedre måde

Civilsamfundets iværksættere

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Giv velfærdens ildsjæle en hånd

Sociale iværksættere kan yde et vigtigt bidrag til

velfærdssamfundet, men bliver glemt i debatten og

klemt i systemet. Det skal en ny national strategi

gøre op med.

Af Lars Jannick Johansen, direktør for ugebrevet Mandag Morgen

debatten om velfærdsreformer er der

I god grund til at se nærmere på Thorkil

Sonne. Thorkil Sonnes søn fik for år

tilbage stillet diagnosen infantil autisme

og syntes dømt til et liv uden store

muligheder. Men Thorkild Sonne så nogle

særlige egenskaber ved sin søn: En ekstraordinær

hukommelse og et fantastisk

blik for detaljen.

Disse egenskaber blev udgangspunkt for

virksomheden Specialisterne.

Det er den første i verden, hvor kernemedarbejderne

har autismespektrumsforstyrrelser

og bruger deres specielle

evner til at teste software for private og

offentlige kunder. Medarbejderne får et

bedre liv, bliver løftet ud af ren offentlig

forsørgelse og bidrager til væksten i det

danske samfund.

Specialisterne er blot et af mange

eksempler på sociale iværksættere i

Danmark. Det er typisk ildsjæle, der

starter en virksomhed eller organisation

for at løse et socialt eller samfundsmæssigt

problem på en ny måde, og

som arbejder for sagen snarere end

profitten. De er en slags laboratorier for

innovative velfærdsløsninger, sparer det

offentlige for velfærdsudgifter og har

de nødvendige kvaliteter til at blive en

vigtig sparringspartner for det offentlige

velfærdssystem.

MEN TRODS de mange kvaliteter befinder

de sociale iværksættere sig i en

blind vinkel i velfærdsdebatten. En gennemgang

af dagbladene de seneste fem

år viser, at begrebet stort set er ikke-eksisterende

i medierne - i stærk kontrast

til de kommercielle iværksættere. Den

politiske opmærksomhed er også lav:

f.eks. siger den store slutrapport for

Regeringens kvalitetsreform intet om

sociale iværksættere og har kun enkelte

forslag om frivilligt socialt arbejde.

Mange fremtrædende organisationer i

det danske samfund fra Roskilde Festival

til Ældre Sagen er ellers udklækket af

socialt iværksætteri. Og der kommer

formentlig 5-600 nye, innovative sociale

iværksættere om året. Det viser den

første samlede kortlægning og analyse

af området, som Mandag Morgen har

foretaget i samarbejde med 70 nøgleinteressenter

fra den offentlige sektor,

erhvervslivet, civilsamfundet, forskningsverdenen

og de sociale iværksættere

selv.

DE HAR VIDT forskellige tilgange og

målgrupper. Nogle arbejder for at

hjælpe udvalgte grupper ved at drive

forretning som Specialisterne eller Props

& Pearls, der har fokus på kvinder med

brystkræft. Andre løser sociale behov på

nye måder baseret på offentlig og privat

støtte som værestederne Muhabet og

Dugnad.

Fælles for dem er, at de typisk bliver

stiftet for at håndtere et udækket behov

eller for at opfylde behov på nye måder

- og mikser et ’ offentligt’ fokus på velfærdsopgaver

med den private sektors

forretningstilgang og civilsamfundets

engagement.

Det gør sociale iværksættere særligt gode

til den nytænkning og innovation, som

velfærdssamfundet har så desperat brug

for. Hvilket kan måles i kroner og øre.

Samfundet kunne f. eks. spare 400 millioner

kr. om året alene på nytildeling

af førtidspensioner, hvis der blev skabt

fleksjob i sociale iværksætterfirmaer til

de ca. 4.000 psykisk sårbare personer

i den relevante målgruppe. Det viser

beregninger, som Sindslidendes Vilkår og

Proremus har lavet for Mandag Morgen.

Sociale iværksættere kan også mobilisere

befolkningen til effektivt frivilligt

arbejde.

Det er Natteravnene et godt eksempel

på. De 7.000 frivillige natteravne er med

til at forebygge hærværk og vold. Og

Fortsættes næste side

alene udgifterne til at udbedre skaderne

efter hærværk er faldet fra en million

kroner til ’ blot’ 100.000 kroner årligt i

en enkelt boligforening i Lundtoftegade i

København, siden Natteravnene begyndte

deres vandringer. Det svarer til en

besparelse på 2.000 kroner pr. lejemål

hvert år.

TRE HOVEDUDFORDRINGER står imidlertid

i vejen for, at potentialet for alvor

bliver udnyttet.

For det første lider de sociale iværksættere

under manglende opmærksomhed

og samarbejdsproblemer med den

offentlige sektor. De passer ikke ind i

traditionelle ’ kasser’, og mange sociale

iværksættere har svært ved at få adgang

til de kommunale markeder.

For det andet er feltet karakteriseret

ved svag bæredygtighed og mangel på

vækst eller skalering. Primært fordi

ildsjælenes velfærdsfaglige kompetencer

klart overskygger deres forretningskompetencer.

Årsagen hertil findes i den tredje hovedudfordring:

De rammebetingelser, der skal

hjælpe flere og bedre sociale iværksættere

frem, er gearet til ’ projektmageri’.

Der er mange midler - mindst 5 milliarder

kroner om året i offentlige og

private puljer og fonde. Men de gives

typisk til støtte af konkrete projekter

og ikke som investering i eksempelvis

forretningsbaserede sociale iværksættervirksomheder.

EN ERHVERVSSTRATEGI for socialt

iværksætteri er derfor nødvendig: Bl. a.

skal støttesystemet justeres og fokusere

mere på sociale investeringer frem for

projektdonationer.

Iværksætterkompetencerne på velfærdsuddannelserne

skal styrkes.

Og der skal skabes bedre markedsadgang,

klare mål og konkrete samarbejder

om socialt iværksætteri for centrale

ministerier og kommuner.

Den nødvendige indsats er alt i alt beskeden,

fordi støttesystemet i Danmark

på både det sociale område og iværksætterområdet

allerede er omfattende.

Perspektiverne i ’ velfærdens iværksættere’

er derimod så store, at vi næppe

har råd til at lade være.

Lars Jannick Johansen er direktør for

Mandag Morgen og initiativtager til ’

Velfærdens Iværksættere - en dansk

strategi for socialt iværksætteri’.

Se mere på www.mm.dk.

Bragt første gang i Politiken 26.01.2010

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Forskellige typer af sociale iværksættere

Forretnings- Sociale

orienterede

aktiviteter puregreen

Props & Pearls

forretningsfolk

Grøn koncert

Allehånde

Specialisterne

Roskilde festival

Proremus

Ældresagen

Profesionelle Entrepenante

folkeorganisationer socialarbejdere

Natteravnene

Kræftens Bekæmpelse

Dugnad

Muhabet

Kilde: Mandag Morgen JH D046

Muhabet - et resultat af civilsamfundets iværksættere

Dokumentation

”Til Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

København d. 15. marts 2010.

Udtalelse vedr. lovforslag om fleksibel frokostordning

i daginstitutioner:

Frie Børnehaver bakker i princippet op om, at

forældre i institutionerne kan etablere en frokostordning

for børnene. Vi mener, at ministeriet har

afsat en alt for kort høringsperiode i en sag, der

er så kompliceret.

Det afgørende for Frie Børnehaver er dog, at

en frokostordning ikke kommer til at tage ressourcer

væk fra børnene. Derfor foreslår Frie

Børnehaver, at lovforslaget ændres, således at

Staten tildeler de ressourcer, som ordningen

incl. medarbejdertimer koster.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Vi mener, at en frokostordning først bør kunne etableres efter en afstemning

blandt samtlige forældre i institutionen, og det her kan konstateres, at der er et forældreflertal

for at indføre ordningen. I så fald bør det være en ordning, der er obligatorisk for alle børnene. Er der et

flertal imod ordningen, fraskriver institutionen efter vores anbefaling sig også muligheden for at tilbyde nogle af børnene

en frokostordning. Det vil give for stor pædagogisk uro / slinger i den pædagogiske linie, hvis nogle børn er med i

ordningen, og andre ikke. En daginstitution er for os et lille fællesskab, hvor der er fælles værdier og normer på en række

centrale områder. Og måltidet er et centralt område for Frie Børnehaver.

Såfremt der indføres en frokostordning, må der være lige vilkår for kommunale, selvejende og private institutioner. Det

vil sige, at alle udgifterne til ordningen skal dækkes. Ansættes der en økonoma/køkkenassistent skal denne ansættes

hos den part som er arbejdsgiver, så lederen har instruksionsretten over vedkommende og dermed har mulighed for

at kunne gribe ind, hvis der opstår behov for dette. Formuleringen i § 17, stk. 5 kan skabe uklarhed om dette, hvorfor vi

mener den bør ændres, så den tydeligt fastlægger det princip, der netop er beskrevet, og som er gældende for alle andre

medarbejdere i institutionerne. Det duer ikke, at kommunalbestyrelsen beskrives som arbejdsgiver for ansatte, som

skal virke i en selvejende eller privatinstitution (i bemærkningerne til § 17, stk. 3). Når en selvejende institution eller en

privatinstitution er ansættende myndighed er den arbejdsgiver for køkkenpersonalet og ansvarlig for ordningen. Der vil

altid være en udgift til personaleadministration, uanset om ordningen fungerer i en kommunal, selvejende eller privat

institution. Følgelig bør dette forhold tydeligt fremgå af bemærkningerne.

Det virker for os formynderisk, at kommunalbestyrelsen ifølge lovforslaget skal fastlægge et maksimumbeløb, for hvad

forældrene må betale for ordningen. Enten dækkes de udgifter ordningen koster, eller også overlades beslutningen om

forældretaksten for måltidet til forældrene. Der bør i loven præciseres hvem der kan indgå juridisk bindende aftaler vedr.

frokostordningen mv.

Vi mener, at udflytterbørnehaver bør sikres samme ret som skovbørnehaver – nemlig en mulighed for at fravælge ordningen,

da de en række steder har samme vilkår og/eller pædagogiske principper. Denne ret bør også kunne omfatte

busbørnehaver og små institutioner/privatinstitutioner, der ikke har mulighed for at etablere de nødvendige køkkenfaciliteter.

Vi mener, at den vigtigste udfordring og problem på daginstitutionsområdet – nemlig behovet for mere voksenkontakt

til det enkelte barn - kan løses ved, at Folketinget vedtager en national vækstpakke til daginstitutioner, så børn i alle landets

kommuner kan få det, de mest har brug for. Det er langt alvorligere end frokostordningen.

Med venlig hilsen

Svend Erik Christiansen / Ebbe Søgaard”

Af Johnny Steffensen,

leder af Børnehuset Bytoften i Herning

Da den tid opstod, hvor jeg var klar

over at det næste udviklings skridt

for mig, var at søge en leder stilling, begyndte

jeg at gøre mig nogle overvejelser

over, hvad det var for nogle visioner,

jeg havde som kommende leder. Hvem

skulle jeg søge som en sparrings- og

samarbejdspartner?

Jeg havde helt klart nogle klare visioner

af, hvilken leder jeg gerne ville være,

og jeg var heller ikke i tvivl om, at den

kommune som jeg allerede arbejdede i,

skulle være den kommune, som jeg selv

ville være leder i.

Da jeg søgte min nuværende stilling,

havde jeg som sådan ikke sat mig ind

i institutionen, andet end den var

selvejende, og at den var en integreret

institution med en vuggestue og børnehave

afdeling.

Noget af det første jeg stifter bekendtskab

med på institutionen er at vi er

medlem af Frie Børnehaver og Fritidshjem,

og at vores bestyrelse udover

forældre valgte medlemmer, også består

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

At være ny leder,

med Frie på sidelinjen!

af repræsentanter for foreningen. Jeg

var overrasket, men også lidt skeptisk

over den umiddelbare store indflydelse/

synlighed som Frie virkede til at have

på min institution. Min skepsis kom helt

klart af, at min tidligere arbejdsplads

også havde været organiseret under en

paraplyorganisation, bare i et lokalt

netværk, og at det samarbejde ikke

havde været synligt på nogen måde i

den daglige praksis eller i bestyrelsesarbejdet.

Så jeg kom fra nogle vilkår, hvor

vi klarede os selv, og hvis vi manglede

en sparringspartner, ja så var det kommunen

vi kontaktede, og de var utrolig

samarbejdsvillige. Men der kunne opstå

situationer, hvor sparringen med kommunen

ikke kunne lade sig gøre, da det

var kommunens krav man manglede en

sparring på, og der var institutionen

overladt lidt til sig selv. Så at komme til

en ny institution, hvor der faktisk var en

forventning om, at man benyttede sig

af Frie, det skulle jeg lige finde ud af,

hvordan jeg skulle forholde mig til det.

Nu har jeg været leder i halvandet år, og

jeg har nu oplevet glæden og friheden

ved at have en stærk organisation på

sidelinjen for mig og institutionen! Jeg

kan ikke sige, at det har været en naturlig

proces for mig at bruge Frie, men

jo mere jeg er kommet ind i arbejdet

som leder, jo mere har jeg fundet ud ad

glæden, ved at have en stærk samarbejdspartner

som Frie. Madpakkeordningen,

bestyrelsens visioner for institutionen

samt kommunens nye kontrakt- og

ressource udspil, har været nogle af

de opgaver, som jeg og bestyrelsen har

arbejdet med, hvor vi har været i et

tæt samarbejde med Frie. Min oplevelse

er, at uanset hvilke situationer vi kan

komme ud i som ledelse eller bestyrelse,

ja så sidder der folk i Frie som har

kompetencen til at kunne hjælpe. Det er

bare at række hånden ud efter hjælpen,

for så skal vi nok få den. Hvor meget

mine medarbejdere føler, at de får ud

af samarbejdet kan være tvivlsomt,

men i kraft af at jeg bruger Frie i mange

henseender, så smitter Frie´s hjælp og

indflydelse af på hverdagen i mere eller

mindre grad, for mine medarbejdere.

Min tidligere skepsis er gjort til skamme,

og jeg har fundet ud af, at det at have

en stærk organisation på sidelinjen, er

en stor hjælp i hverdagen som leder. Og

at der ikke er problemer, der hverken er

for små eller store for Frie, det gør bare

samarbejdet mere naturligt og brugbart

for mig som leder og for forældrene i

bestyrelsen.

At være ny leder på

introduktionskursus

Charlotte Moberg Jensen,

leder af Hudegårdens Udflytterbørnehave

Hvorfor blev du leder i en selvejende

daginstitution?

Jeg blev leder af en selvejende institution,

da jeg ser en stor fordel i det tætte

samarbejde med bestyrelsen. Der er en

stor forældreindflydelse og brugerinddragelse.

Børnenes hverdag og trivsel er

i højsædet, og det gode forældresamarbejde

vægtes højt.

Frie Børnehaver og Fritidshjem fungerer

for mig, som en ”Hjælpebank” hvor jeg

altid kan søge råd og vejledning. Der er

en imødekommenhed og et engagement.

Det har stor betydning for min trivsel

som leder.

Det er en tryghed for personalet, at vi i

en selvejende institution er ansat i institutionen

og derved ikke kan forflyttes til

andre institutioner.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Hvilke grunde havde du til at tilmelde

dig introduktionskurset for nye ledere,

og hvad fik du ud af det?

Jeg meldte mig til introduktionskurset

for nye ledere, da jeg havde en stor

interesse i at møde personalet, som arbejder

i Frie Børnehaver og Fritidshjem,

som jeg normalt snakker med i telefonen

(at få sat ansigt på).

Jeg meldte mig for at møde andre nye

ledere, høre deres historier og hvad

de er optaget af lige nu. Det viste sig

hurtigt, at vi har samme udfordringer, og

det gav ro i maven.

Jeg havde været ansat lidt tid inden

kurset så jeg havde nået at fornemme,

hvad organisationen kan bruges til, og

havde haft nogle gode oplevelser. Det

gav et godt afsæt, synes jeg. For mig var

det godt at erfare lidt selv, inden kurset

blev tilbudt. Der er mange ting man som

nyansat skal forholde sig til, nye forældre,

nye børn, nyt personale etc.

Det var spændende og lærerigt at møde

personale fra de forskellige afdelinger.

Jeg fik god inspiration fra regnskabsafdelingen

og har ladet mig inspirere til at

få lagt børnehavens budget med kommentarer

ind i vores årsplan 2010. (Du

kan læse den på www.hudegaarden.dk)

Vores gruppearbejde vedr. ”hvad er ledelse

for mig?” - var en lærerig proces.

Der kom mange gode forslag til, hvad

ledelse er og det var spændende at få

det inddelt i de 4 felter; Administrativ

ledelse, Personale ledelse, Pædagogisk

ledelse og Strategisk ledelse.

Det var en inspirerende snak om kommunale,

selvejende og private daginstitutioner.

Det står mere klart nu, hvori

forskellene ligger.

Kronjuvelerne; ret til eget personale,

ret til egen økonomi og retten til eget

formål gav energi til det videre arbejde

hjemme i børnehaven. Hvad er det, vi

vil kendes på i Hudegården?

Når jeg her bagefter læser mine notater

igennem kan jeg se, at der undervejs i

kursusdagen kom mange gode ideer til

arbejdet hjemme i børnehaven, bl.a.

indhold til pædagogiske dage, andre lederes

gode ideer og indspark, mine egne

ideer og begejstring. Meget inspirerende

dag på alle måder!

Hvilke tanker tog du med hjem – og

hvilke nye tanker og forventninger er

dukket op?

Min første tanke var, at et sådant kursus

skal alle nye ledere på.

Jeg gik hjem fuld af god energi og med

mange gode ideer til det fremtidige

lederarbejde i børnehaven.

Jeg føler, at man som leder altid kan

komme med ideer, ønsker og spørgsmål,

og at der bliver lyttet til een.

Foråret er her

Weidekampsgade 6

2300 København S Tlf. +45 36 10 20 30

www.deloitte.dk

Medlem af

Deloitte Touche Tohmatsu

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Kvalitetsrengøring – i din institution

Skandinavisk Rengørings Selskab har indgået en samhandelsaftale med

Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem.

Målet er at gennemføre en ensartet løsning for alle institutioner.

Således at netop din institution bliver bedre at færdes i – både for dig og børnene….

For at sikre at de bedst mulige og mest miljørigtige produkter bliver anvendt på

rengøringsområdet i din institution, har vi et tæt samarbejde med en miljøvenlig leverandør.

Kontakt os…

Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe netop din institution.

Er du velkommen til at tage kontakt til.

Thomas Laursen T. 2613 4211

E-mail srs@srs-dk.dk

Der er mennesker

bag tallene...

Deloitte ønsker Frie Børnehaver og

Fritidshjem en god kongres.

I Deloitte kombinerer vi solid viden og erfaring med

faglig dygtighed og entusiasme. Vores revision følger

ikke et skema, men skabes af mennesker til mennesker

i en professionel atmosfære. I Deloitte arbejder vi systematisk

med udfordringerne.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Dagplejebørn tilknyttes børnehave

Fra årsskiftet er alle dagplejebørn og

deres dagplejere i Gørlev-området,

som noget nyt - tilknyttet den selvejende

daginstitution Hobitten i Gørlev ved

Kalundborg. 100 børn hos 25 dagplejere

spredt fra Svallerup i nord til Mullerup i

syd.

Bestyrelsesformand i Hobitten, Niels

Erik Jørgensen fortæller: ”Vi er stolte af

vores dagplejeordning, og navnlig er vi

glade for at processen med skabelse af

en samlet dagpleje er gået så flot. Dagplejerne

og forældrene i arbejdsgrupperne

har været engagerede og kreative

i deres arbejde. Det nytter at have selvejende

institutioner frem for kommunale

løsninger. Her har både ansatte og forældre

virkelig set at de har endog meget

stor indflydelse på det færdige produkt.

Vi er også stolte over at vi fortsat efter

mere end 30 års virke formår at udvikle

vores pasningstilbud.

Blandt andet har vi nu et økologisk

dagplejehjem. Vi vil med spænding

følge reaktionerne på dette tilbud, og vi

arbejder også på inden længe at kunne

præsentere et allergivenligt hjem, som

er meget efterspurgt blandt forældre.”

Lederen af Hobitten Berit Westi fortæller:

”Pasningen foregår i et hjem, som

ligner barnets eget, med et overskueligt

antal børn og hvor barnet kun skal

forholde sig til en voksen. Det er den

samme person, der følger barnet hele

dagen igennem.

Helt små børn har behov for trygge rammer

og genkendelighed, og for at undgå

alt for mange skift i deres hverdag. Vi

har fokus på overgangen til børnehaven,

og her er det et stort plus at dagplejen

er tilknyttet børnehaven. Vi sikrer at

barnet, efter aftale med forældrene,

kommer på besøg i den børnehave de

skal starte i, så det ikke er helt fremmed

for dem at skifte, når den tid kommer.”

Svend Erik Christensen, direktør for

landsforeningen Frie Børnehaver og

Fritidshjem siger: ”Jeg tror at vi i

fremtiden kommer til at opleve at

civilsamfundet overtager flere opgaver,

der tidligere har været løst af kommunerne,

og her er det jo oplagt at skele

til foreningsdrevne dagpasningstilbud.

Der er rigtig store gevinster at hente, for

her får man ganske gratis en fuldstændig

uvurderlig ressource i form af ildsjæle,

der kaster arbejdskraft og energi ind i at

skabe de bedst mulige rammer for deres

børns hverdag.” ”Endelig er foreningsløsningen

jo også en non-profit løsning;

der er ikke nogle aktionærer, der skal

have en del af kagen – alt overskud kommer

børnene til gode.”

Det er så vidt vides det eneste sted i

landet, hvor der drives privat dagpleje

af en forening. Det har nu altid været

kendt i Gørlev – faktisk lige siden den

første dagpleje så dagens lys for mere

end 30 år siden i 1978. Den selvejende

institution har indgået en driftsoverenskomst

med Kalundborg kommune, og har

i øjeblikket ansat 25 dagplejere og en

dagplejepædagog til at løse pasningen af

100 børn mellem ½ og 3 år.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Da grøn stue blev privatiseret

Af Casper Hindse,

Dagbladenes Bureau

EVOLUTION: Der er noget i gære

i de danske daginstitutioner. Den

ene private børnehave efter den

anden titter frem.

Siden 2005 er der oprettet

næsten 200 af slagsen.

Begrundelse: Forældrene vil give

deres børn de bedste muligheder

og selv være medbestemmende

i ungernes trivsel. Det må de

ikke være i de kommunale

daginstitutioner, og derfor

vælger de dem fra.

Der var engang en regering. Den fik

den idé at privatisere børnehaver.

Det gjorde den ved at lade enhver det

stå frit for, om de ville oprette en børnehave

eller ej. Hvis de ville, kunne de

søge om støtte og ville med sikkerhed få

den af kommunen. Kun fem år senere, i

starten af 2010, kan foreninger som Frie

Børnehaver og Fritidshjem og Daginstitutionernes

Landsorganisation melde

om, at der kommer flere og flere private

daginstitutioner. Omkring 190 børnehaver

i alt. Det sker, fordi forældre, rundt

omkring i det ganske land, er trætte af

de kommunale tilbud, siger organisationerne.

- Kommunerne opfører sig som lemminger.

De gør ligesom alle de andre. Det vil

sige, at deres børnepasning kommer til

- Det er fint med konkurrence

på området. Det kan kun være

med til at skærpe servicen i det

kommunale.

Jørn Sørensen, formand for

Børne- og Kulturudvalget,

Kommunernes Landsforening

at handle om økonomistyring og områdeledelse.

Derfor søger forældre derhen,

hvor det handler om deres børn. Det gør

det i de private børnehaver, siger Svend

- Kommunerne opfører sig som

lemminger. De gør ligesom

alle de andre. Det vil sige, at

deres børnepasning kommer

til at handle om økonomistyring

og områdeledelse. Derfor

søger forældre derhen, hvor det

handler om deres børn. Det gør

det i de private børnehaver.

Svend Erik Christiansen,

direktør, Frie Børnehaver og

Fritidshjem

Erik Christiansen, direktør i Frie Børnehaver

og Fritidshjem.

Selvtilliden vokser

Mange af de private børnehaver, der

findes i Danmark, var tidligere det, der

kaldes ”selvejende”. Det vil sige, at de

blev drevet af folkene, der arbejdede i

dem, men at der var mange administrative

regler fra kommunens side. Flere

af dem har valgt at blive private og

bestemme stort set det hele selv. Ved at

gøre sin børnehave privat undgår man,

at kommunen dikterer f.eks. hvilket uddannelsesforløb,

pædagogerne skal på,

eller kræver en speciel indkøbsordning.

En af de børnehaver, der er røget med

på det private flagskibs dæk, er Kværndrup

Børnehave, hvor leder Morten

Sørensen er glad for den nye ordning.

- Det har faktisk givet os alle sammen

her i børnehaven en bedre selvfølelse,

og personalet udviser større

selvstændighed, når de arbejder. Det

skyldes især, at vi samarbejder bedre

end tidligere med forældrene og deler

erfaringer.

Forældrene er jo blevet medbestemmende

i mange af de sager, hvor det før

var kommunalt bestemt, hvad vi gjorde.

På den måde har vi fået mere pædagogisk

indflydelse, siger Morten Sørensen,

der har en klar fornemmelse af, at de

tilbud, hans private børnehave kan give,

er langt mere motiverende, end den

kunne dengang den var selvejende. Det

er for eksempel forlænget åbningstid. I

andre private børnehaver kan man finde

initiativer som indkøb og madlavning

sammen med børnene, frugtordning eller

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

ture rundt om i landet.

Vi vil have medindflydelse

Det er netop tilbuddene, der er helt

afgørende for, hvorfor vi ser, der hele

tiden spirer nye private børnehaver op

af jorden. Det mener i hvert fald Anne

Bjerre Bräuner, formand for Samfo (Småbørnsfamilieforeningen).

- Nutidens forældre vil have medindflydelse.

Det offentlige system taber dem

ofte på gulvet, så de føler sig umyndiggjorte.

Som forælder kan man sommetider

få en fornemmelse af, at pædagogerne

mener, de er bedre til at håndtere

børnene, end forældrene er. Det er ikke

en god fornemmelse, siger Anne Bjerre

Bräuner. Men hun ser nu også visse faresignaler

ved de nye institutioner:

- Det offentlige må tage imod den

indirekte kritik, forældre, der vælger

private børnehaver, kommer med. Hvis

man støder forældrene fra sig, må man

ændre sig. For hvis du

spørger mig, skal man

ikke være blind for, at

det er dem, der har

pengepungen i orden,

der vælger de private

institutioner. Det gør de

kun fordi, forældrene

føler sig underordnede i

de offentlige institutioner,

siger formanden. I

Kværndrup børnehave

koster det 150 kr. mere

om måneden at have sit

barn. De fleste private

børnehaver koster det

ikke mere end de kom-

munale, og er de dyrere er det omkring

150 til 200 kr.

En sag med mange aspekter

- Det er fint med konkurrence på området.

Det kan kun være med til at skærpe

servicen i det kommunale, siger formand

for børne- og kulturudvalget i Kommunernes

Landsforening, Jørn Sørensen.

Han mener, at hvis det private kan

udøve en markant bedre service, og det

ikke koster meget mere end i det kommunale,

så har det kommunale noget

at leve op til. Noget at stile efter, som

formanden siger.

Derimod kan Jørn Sørensen ikke forstå,

at forældrene føler, de ikke har medindflydelse

i deres lokale kommunale

børnehave.

- Der er to ting i dette her. For det

første vil de kommunale institutioner

hellere end gerne have aktive forældre,

og jeg har ikke hørt om, at pædagogerne

føler sig klogere på forældrenes børn

end forældrene selv er.

Ordet ”ressourcestærk”

Tilbage i 2005 blev regeringen stærkt

kritiseret for, at ville sælge børnene til

private firmaer, som kunne oprette en

børnehave og tjent tykt på det. Dette

er imidlertid ikke sket. Hovedsageligt

er det de selvejende institutioner, der

er konverteret til det private. Men det

er også privat- og friskoler samt folk,

som gerne vil realisere drømmen om

deres egen børnehave, der har slået

dørene op. De fleste er altså non-profitbørnehaver,

hvor kritikerne dengang

havde frygtet det stik modsatte. Alligevel

findes de stadig. Kritikerne. Hvis

forsker ved Roskilde Universitetscenter

Bent Greve skal tage sine fremtidsbriller

på, så ser

han ikke så

lidt af et

problem,

hvis den

magnetiske

tiltrækningskraft,

de private

børnehaver

har på

forældrene,

fortsætter

med uformindsket

styrke.

- Hvis

tendensen med privatisering af børnehaverne,

varer ved, risikerer vi, at

nogle samfundsgrupper ikke længere

kan se fidusen i at betale skat, fordi de

simpelthen ikke bruger de kommunale

tilbud, siger Bent Greve. Han er bange

for, at de bliver superbørnehaver for de

riges børn. Ressourcestærke forældre

med ressourcestærke børn, der går i ressourcestærk

privat børnehave.

- Det er ikke de riges børn, der

går i de private institutioner. Det

er børn på tværs af alle samfundsgrupper.

Når selvejende

institutioner overgår til at blive

private, tager de jo ikke bare ”de

rige børn” med sig.

Morten Kyst, sekretariatschef,

Daginstitutionernes Landsorganisation

Ordet ”ressourcestærk” II

I Forældrenes Landsforening giver formand

Lars Klingenberg forskeren ret.

- Hvis det kan øge diversiteten i samfundet,

at få flere private børnehaver,

er det fint, men det tvivler jeg nu på,

at det kan. Det, der sandsynligvis kan

ske, er, at der kommer nogle private

Fortsættes næste side

Da grøn stue blev privatiseret

- fortsat

superinstitutioner og så ”bare” alle de

kommunale.

- Jeg synes, man med rette kan frygte,

at der kommer en skævvridning. Altså at

der kommer flere private, der hvor det

burde være kommunale institutioner. Og

så ser vi pludselig A- og B-hold med de

ressourcestærke forældre og de mindre

ressourcestærke forældre, allerede

inden børnene er begyndt i skole, siger

Lars Klingenberg.

Formanden erkender dog samtidig, at

det, han oftest hører fra forældre rundt

omkring i landet, er, at det, de kommunale

institutioner tilbyder dem, ikke er

godt nok, og derfor vælger forældrene

en institution, der gør dem selv til initiativtager

i deres eget barns liv.

Vores børn skal bare

have det godt

Argumentet om, at de private børnehaver

ender med at være for de ressourcestærke

forældre, køber Morten Kyst,

sekretariatschef i Daginstitutionernes

Landsorganisation, ikke.

- Det er ikke de riges børn, der går i

de private institutioner. Det er børn på

tværs af alle samfundsgrupper. Når selvejende

institutioner overgår til at blive

private, tager de jo ikke bare ”de rige

børn” med sig. Uanset om det så bliver

150 kroner dyrere om måneden, for det

betaler forældrene altså gerne. Så slipper

de nemlig for eksempel for at give

børnene penge med, når de skal i svømmehallen,

eller der er en frugtordning.

Forældre er villige til at betale mere for,

at deres børn har det godt, siger Morten

Kyst.

Om private børnehaver

Oktober 2005: Folketinget gør det

muligt at oprette private børnehaver

med tilskud fra kommunen.

April 2010: Omkring 190 børnehaver

landet over drives som private børnehaver.

Private børnehaver skal leve op til

kommunens regler om pædagoger

pr. barn og kvadratmeter pr. barn.

Kommunen kan derimod ikke blande

sig i maden, frugten, medarbejdersammensætningen

(uddannede/

ikke-uddannede, uddannelse, efteruddannelse),

forældresamarbejdet,

udflugterne mv.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Annoncer

Hos NaturligLeg.dk

giver vi gerne et uforpligtende

tilbud på din nye

legeplads. Vi kommer med

idéer og inspiration, der

passer til din pengepung!

NaturligLeg.dk

har samhandelsaftale

med Frie Børnehaver

og Fritidshjem. Ring

til Morten, så kikker han

ud og hilser på jer, han

kommer gerne over

hele landet.

Gl. Skolevej 1, 9500 Hobro, Tlf.: 9698 3030, morten@naturligleg.dk

www.leika.dk

Den bedste rådgiver

i en verden for børn

Legepladser

Motorikbaner

Tarzanbaner

Bål- og aktivitetshuse

Båludstyr og telte

Grønt værksted

Cykler og

mooncars

LEIKA støtter

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Selvejende siden 1971 - nu også privat

Af Morten Koborg, formand for Møllebakkens

Børnehave, Nykøbing F.

Efter næsten 39 år som

selvejende har Møllebakkens

Børnehave i Horreby på Falster

valgt at fortsætte som privat

selvejende institution.

Privatisering var ikke et mål i sig

selv, men en følge af at vi ville

bevare vores børnehave som en

selvstændig institution.

Møllebakkens Børnehave i Horreby på

Falster har været selvejende siden

åbningen i august 1971. Indtil Stubbekøbing

Kommune i 1995 byggede en

kommunal børnehave, var den områdets

eneste. Mange har undret sig over, at

der var plads til hele to børnehaver i

sådan en lille by. Men behovet var der,

og med hver sin profil gav de forældrene

en ganske særlig mulighed – nemlig

valgfrihed.

Hjemligt, grønt og miljørigtigt

Møllebakkens Børnehave har sat ”få

regler og hjemlige rammer” højt og

tænkt grønt og miljørigtigt i 25 år. Bløde

sofaer, lamper fra loftet, fotografier af

børnene i vindueskarmen, levende lys

og madordning viser dette. Børnehaven

bruger helst økologiske råvarer og dyrker

grøntsager og urter i haven. September

er årets miljømåned, hvor børn og

voksne taler om, hvordan æbleskroget

bliver smidt i komposten, så Orla-orm

og skolopender-Bent kan lave det om til

jord, der kan spredes omkring æbletræet,

så det kommer med nye æbler næste

år. Børnehaven besøger halmvarmeværket,

genbrugsstationen, rensningsanlægget

og slutter måneden af med miljøfest

og diplom til alle børn.

Ikke bange for nyt

Møllebakkens Børnehave er en børnehave,

som står ved sine holdninger og

er ikke bange for at prøve nyt, hvis det

giver mening. Foreløbig har det været

en succes. Børnehaven har altid været

populær hos forældrene, og søgningen

er stor. Livet er dog ikke altid en dans på

roser. Ligesom mange andre selvejende

børnehaver har børnehaven oplevet, at

samarbejdet med kommunen ikke altid

er lige nemt. F.eks. opsagde den nye

Guldborgsund kommune alle selvejende

institutioners driftsaftaler i forbin-

delse med kommunesammenlægningen.

Heldigvis kom en ny aftale i hus, men

signalværdien og forløbet gjorde, at bestyrelsen

og medarbejderne undersøgte

alternativerne – også privatisering.

Én børnehave for meget

Næste udfordring kom i marts 2007,

da Skole- og Børneudvalget og børnehavens

formand og daglige leder holdt

møde. Man forudså et væsentligt fald

i børnetallet de næste år og behov for

kun en børnehave. Skulle Møllebakkens

Børnehave fortsætte, hvad skulle der så

til? Skole- og Børneudvalget lagde vejen

forbi begge børnehaver, og så gik der

politik i den.

Udvalget behandlede sagen i næsten

to år. Hvad ville det koste at udbygge

børnehaverne? Forslagene faldt dog på

grund af økonomien. Derpå præsenterede

udvalget løsningsforslag som

at fortsætte med to børnehaver, der

skulle integreres, at fortsætte med én

børnehave og én integreret osv. Til sidst

anbefalede udvalget at slå børnehaverne

sammen til én ny selvejende børnehave

med det bedste fra hver og med rådighed

over begge børnehavebygninger.

Bestyrelserne fik til opgave at ansætte

medarbejdere fra begge børnehaverne

inklusiv lederen.

Arrogant og usamarbejdsvillig

Eftersom Møllebakkens Børnehave ikke

selv var berørt af det faldende børnetal,

Fortsættes næste side

kunne hverken bestyrelse eller medarbejderne

acceptere forslaget. Børnehaven

skulle ofre for meget for at redde

nabobørnehaven, og det tog udvalget

meget ilde op. Sagen kørte i lokalaviserne,

hvor bestyrelsen for Møllebakkens

Børnehave blev fremstillet som

arrogant og usamarbejdsvillig. Udvalget

endte med at omdanne den kommunale

børnehave til en integreret institution

med 12 vuggestuepladser og 18 børnehavepladser,

nedlægge et antal dagplejere

og nednormere Møllebakkens Børnehave

fra 40 til 35 børn. Dette fik Møllebakkens

Børnehave til at søge om at blive

en privat integreret institution med fuld

opbakning på et ekstraordinært forældremøde.

KL - en udfordring

Ansøgningen i marts 2009 gav nye udfordringer.

KL mente, at formuen skulle

gøres op i forbindelse med overgang til

privat virksomhed, og at kommunen derfor

havde andel i en stor del af børnehavens

værdier (huset), fordi den havde

betalt afdragene på børnehavens lån alle

årene. Kommunen og børnehavens formand

og leder samt Svend Erik Christiansen,

adm. direktør for Frie Børnehaver

og Fritidshjem holdt et møde, hvor de

dog kun var enige om, at ingen havde

interesse i at føre en principiel sag.

Møllebakkens bestyrelse sendte derfor et

”forlig”, som tilfredsstillede kommunens

ønske om at lytte til KL og Møllebakkens

ønske om ikke at afgive formue. Forliget

blev sendt til høring i KL igen, som ændrede

formuleringerne på ny. Møllebakken

burde derfor høres en gang til, men

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

det skete ikke. Kommunikationen med

kommunale politikere og embedsmænd

har været en af de største udfordringer

på vejen mod privatisering.

Ekstrem travlhed for alle

I august 2009 kunne Møllebakkens Børnehave

endelig gå i gang med at omdanne

Møllebakkens Børnehave til ”Den private

selvejende integrerede institution Møllebakken”

eller bare Møllebakken.

Overgangen til privat foregik den 1. april

2010, hvor der blev åbnet for en vuggestuegruppe.

En stue er omdannet til vuggestue,

og en mindre tilbygning samt en

ændring af lokalefunktionen er ramme

om en ny børnehavegruppe. Storm P.’s

”Ting Tager Tid” stemmer. Tegninger,

tilbud og beskrivelse og planlægning af

vuggestuegruppens integrering mv. har

betydet, at alle har haft ekstremt travlt.

140 ansøgere til tre nye jobs

Børnehaven er udvidet med to pædagoger

og en pædagogmedhjælper – der var

140 ansøgere til de tre nye jobs. Byggeriet,

som gik i gang den 8. marts, blev

ikke klar til tiden. Indvielsen er derfor

udskudt. Møllebakkens ”cirkusvogn”

fungerer som midlertidigt hjemsted for

en udegruppe.

Under hele processen har medarbejderne

været ekstremt fleksible og trofaste

til trods for, at jobsikkerheden flere gange

har været under pres. Alle har taget

udfordringerne i stiv arm og samarbejdet

med bestyrelsen om at bevare Møllebakken

som den gode institution, den er.

Bestyrelsesmedlemmer har arbejdet

hårdt på at nå målet. Formanden har

valgt at fortsætte arbejdet, indtil privatiseringen

er på plads – også selvom han

ikke længere har børn i børnehaven.

Privatisering ikke mål i sig selv

Privatisering af en selvejende børnehave

udspringer oftest af en tvist med

kommunen eller forskelsbehandling af

selvejende og kommunale institutioner.

Sådan var det også for Møllebakkens

Børnehave, hvor privatisering var en

følge af kommunale beslutninger – ikke

et mål i sig selv. Ønskede børnehaven at

fortsætte, var privatisering måden. Var

driftsaftalen fortsat, havde man været

nødt til at acceptere en nednormering

til 35 børn og en truet ”fødekæde”,

fordi kommunen valgte at omdanne

nabobørnehaven til integreret institution.

Har forældre først et barn i

vuggestue, skifter de sjældent institution,

når barnet skal i børnehave. Skulle

Møllebakkens Børnehave have eksisteret

under disse vilkår, havde det været et

spørgsmål om tid, før børnehaven ingen

børn havde.

To private mere?

Guldborgsund Kommune har opsagt

driftsaftalerne med Kragereden og

Nørrebros Børnehave, to selvejende

børnehaver, som er medlem af Frie

Børnehaver og Fritidshjem. Kommunen

ønsker at ”stå frit i forhold til fremtidig

planlægning” i forbindelse med besparelse

på børneområdet.

Måske får Møllebakken snart følgeskab

af to private institutioner mere? – Det

bliver spændende at se.

Fra selvejende til privat selvejende

institution

14. august 1971 – Møllebakkens Børnehave

åbner som selvejende institution i

Horreby, Falster. Normeret til 40 børn og

nabo til Møllebakkeskolen med omkring

300 børn.

Marts 2007 – Møde mellem Møllebakkens

Børnehaves formand og daglige leder af

Skole- og Børneudvalget om børnehavens

fremtid.

Marts 2009 – Møllebakkens Børnehave

ansøger om at blive privat selvejende

integreret institution.

8. marts 2010 – Byggeriet går igang.

1. april 2010 – Den private selvejende integrerede

institution Møllebakken åbner.

Fotos: Møllebakkens egne

Redigeret af Gitte Olsson,

Olsson Kommunikation

Skævet til

Sverige

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Ligestilling mellem kommunale og selvejende institutioner

Norge vil formentlig kopiere den svenske model for finansiering af private selvejende

børnehaver. I alle skandinaviske lande er der fokus på om selvejende/ private børnehaver

får lige muligheder med de kommunale institutioner

Tekst: Hanne Osmo Reindal/ PBL

Oversættelse: Gitte Olsson/

Olsson Kommunikation

Sverige har de en børnehavesektor, som

I relativt set ligner vores. Derfor har vi

hentet mange af vores idéer dér, siger

Karl Georg Øhrn, formand for det norske

Kunnskabsdepartements Internutvalg.

Mange træk ved finansieringsforslaget,

som Øhrn og hans interne gruppe har

præsenteret, er hentet fra Sveriges nye

model.

Nyt pr. 1. januar

Svenskerne ændrede deres børnehavefinansiering

den 1. januar i år. Broderlandet

har i længere tid haft rammefinansiering,

men ligesom i Norge har

Sverige fornylig indført en lov om lige

behandling af private og kommunale

børnehaver.

Løsningen på den svenske finansieringskabale

blev en todelt tilskudsmodel.

- Svenskerne er kommet frem til, at

kapitaldelen, huslejedelen, er meget

forskellig fra driftsdelen. De har derfor

valgt at dele tilskuddet op. Vi har set

det samme herhjemme og hørt fra

sektoren, at den ønsker en tilsvarende

opdeling, fortæller Karl Georg Øhrn.

Tror på forbedring

Svenske børnehaver har endnu ikke nået

at mærke følgerne af den nye finansiering

i den daglige drift. Solveig Sunnebo,

ejer og leder af Helianthus Mobila

Förskolor, tror dog, at det nye system vil

fungere godt for de private børnehaver.

- Vi har endnu ikke nået at se de store

følger. Jeg tror dog, at forskellen bliver

stor – på mange forskellige måder, siger

hun.

- En del kommuner har allerede arbejdet

med lignende forudsætninger. Kommunerne

vil afprøve, hvor grænserne går i

et nyt system. For dem, som følger loven

og ikke har oplevet lignende forudsætninger

før, får dette dog positive følger,

fortsætter Sunnebo.

Lige vilkår

Fra i år får svenske børnehaver udbetalt

tilskuddet månedsvis. De private børnehaver

får et driftstilskud, som er ens pr.

barn samt et tilskud til lokaler, som er et

gennemsnit af huslejen for de kommunale

børnehaver. De får også et tillæg, som

skal dække de kommunale børnehavers

administrationsomkostninger.

- Jeg tror, at de private børnehaver

bestemt vil få det bedre. Og bliver det

ikke bedre, bliver det i det mindste lige

vilkår. Det er vigtigt for mig, siger den

svenske børnehaveleder.

Fortsættes næste side

Skævet til Sverige - fortsat

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Ny finanseringsmodel for børnehaver efter 2011

Rammefinansiering indføres fra 2011, og landets private børnehaver skal have nyt

tilskudssystem. Når departementet i februar sender forslaget til ny finanseringsmodel

i høring, vil det formentlig se sådan ud:

• Kommunerne må selv sørge for lige behandling af kommunale og private børnehaver.

Tilskuddet til de private børnehaver splittes op i to tilskudssatser: Et

driftstilskud og et kapitaltilskud.

• Tilskuddene skal udbetales på forskud. Bevillingsændringer til kommunale

børnehaver i løbet af året skal også foretages for de private børnehaver.

PBL: - De har fanget signalerne fra sektoren

- Jeg synes, at departementets tanker er meget rigtige. Indtil videre har de gjort et

godt arbejde. De har fanget sektorens signaler, siger Arild M. Olsen, administrerende

direktør i PBL, som mener, at tanken om at slippe tilskuddet til drift og lokaler op er

meget god.

- Det er fornuftigt og de faglige vurderinger bag er korrekte, mener Olsen og fortsætter:

- Udfordringen er dog at finde et godt system til tilskuddet til lokaler. I dag er der

meget store forskelle på omkostningerne til lokaler blandt de private børnehaver.

Inden for ældre og nyt byggeri, fra område til område, om børnehaven er bygget på

et tidspunkt med investeringstilskud, og om børnehaven lejer lokalerne, siger Olsen.

- Frygter du, at meget af forslaget vil ændre sig, inden det sendes ud sidst i februar?

- Ikke som udgangspunkt. Men hvis man se, at det ændres i de politiske beslutninger,

og vi oplever væsentlige justeringer til ulempe for børn, medarbejdere og ejere af

private børnehaver – ja, så er det et klart politisk signal, siger Olsen.

Statssekretær i det norske Kunnskapsdepartementet, Lisbet Rugtvedt, mener dog, at

udgangspunktet for den politiske behandling af finanseringssystemet er godt.

- Vi er ganske optimistiske med hensyn til at finde et enklere finanseringssystem.

Indtil videre har arbejdet været positivt, siger Rugtvedt.

- Præcis hvordan reglerne kommer til at se ud, kan jeg ikke kommentere nu. Men

hovedmålsætningen er at få udjævnet forskellene, når det gælder finansering af de

private børnehaver og skabe større stabilitet og forudsigelighed for dem. Det har jeg

en tro på vil lykkes, siger Rugtvedt.

Kapitaltilskud

Kapitaltilskuddet skal dække udgifter

til lokaler – husleje, renteomkostninger,

vedligehold og lignende.

Kommuner, som budgetterer med reelle

husomkostninger til kommunale

børnehaver skal gøre det samme til

private børnehaver. Mange kommuner

har i dag ikke reelle tal for husleje i

egne regnskaber. De må derfor anvende

gennemsnitstal i forbindelse med

tildeling af kapitaltilskud til private

børnehaver. Tallene skal baseres på

husleje/priser i det enkelte område.

Eftersom lokaleomkostninger varierer

betragteligt, vil departementet åbne

op for, at kommuner kan give tillæg

til nogen børnehaver. Det vil altså

være muligt at søge om ekstra midler,

hvis lokalerne er dyre i drift.

Udvalget understreger, at intern

husleje i selskaber eller lignende skal

baseres på reelle tal.

Fakta: Ny tilskudsmodel

Arild M. Olsen, administrerende

direktør i Private

Barnehagers Landsforbund

(PBL): ”Det er fornuftige

tanker og de faglige vurderinger

er korrekte”.

• I efteråret oprettede det norske

Kunnskapsdepartement en intern

gruppe, som fik til opgave at udrede

finanseringsmodel for landets private

børnehaver fra 2011.

• Leder af udvalget er Karl-Georg

Øhrn, afdelingsdirektør i departementet.

• Gruppen var i dialog med børnehavesektoren;

herunder også Private Barnehagers

Landsforbund i efteråret.

• Gruppen afsluttede sit arbejde før jul,

og dele af den anbefalede model blev

præsenteret i december.

• Pt. lægger den politiske ledelse i

Kunnskapsdepartementet sidste

hånd på værket, før forslaget sendes

i høring.

• Høringsfristen bliver formentlig sat

til sidst i maj, og den endelige model

skal være klar først på efteråret.

• Den nye model skal gælde fra 1.

januar 2011, når kommunerne overtager

det fulde ansvar for tildeling af

børnehavetilskud.

Artiklen er bragt med tilladelse fra bladet ”Barnehage”, nyhedsmagasin for Private Barnehagers Landsforbund, som er Frie Børnehavers samarbejdspartner i Norge

Ny hjælp til institutionerne

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Nye specialkonsulenter

i Frie Børnehaver

Siden midt i marts måned har institutioner og samarbejdspartnere kunne høre to nye stemmer, når de har

ringet til Frie Børnehaver for at få hjælp og rådgivning. Stemmerne tilhører to nye specialkonsulenter, Annette

Foltmann og Birgit Bøgebjerg. De vil styrke landsforeningens team af specialkonsulenter, som nu udvides og

får tilført nye kompetencer. Udvidelse af gruppen af specialkonsulenter sker dels som følge af øgede behov og

øgede opgaver, og dels begrundet at hovedbestyrelsen har vedtaget at landsforeningen skal udvide sin vifte af

opgavetyper. Det første har at gøre med landsforeningen får stadigt flere institutioner, hvis behov og ønsker

skal matches, og det andet handler om, at der opstår nye udfordringer i samfundet (nye institutionstyper og

socialøkonomiske initiativer), som landsforeningen gerne vil være med til at præge og sætte normer for.

Annette Foltmann:

”Jeg er uddannet

cand. jur. fra Københavns

Universitet

fra år 2000. Børn

og unges vilkår er

et livstema for mig,

der på alle mulige

måder berører mig,

fra det enkelte menneske

til de samfundsmæssige strukturelle

rammer.

De første 10 år af mit arbejdsliv,

beskæftigede mig med børn i dagog

døgninstitutioner, hvor jeg – trods manglende

uddannelse – fik ansvar og indflydelse

på de rammer, vi tilbød brugerne.

Min interesse for børns udvikling og

pædagogik blev stimuleret i de år, mens

jeg tilegnede mig en indsigt i, hvordan

kulturen og livet i institutioner kunne

udfolde sig i hverdagen. Om søndagen

arbejdede jeg i telefonrådgivningen på

P4 tværs, og herigennem fik jeg en interesse

for at se børne- og ungeområdet

fra en mere politisk og samfundsmæssig

indfaldsvinkel. Jeg begyndte derfor at

læse jura på Københavns universitet og

i 2000 blev jeg færdig. Herefter har jeg

arbejdet som juridisk konsulent for lejernes

LO, Magistrenes A-kasse og senest

for Menighedernes Daginstitutioner, hvor

jeg som deres HR-chef, har arbejdet

bredt med alle former for emner og

problemstillinger indenfor daginstitutionsområdet

for selvejende og private

institutioner. I Frie Børnehaver vil jeg

fortsat arbejde med at skabe bedre vilkår

for børn i frie daginstitutioner.

Som privatperson har jeg været aktiv i

bestyrelsesarbejdet i min søns daginstitutioner,

hvilket førte til flere års aktivt

børnepolitisk arbejde i KFO og FOLA”.

Birgit Bøgebjerg:

”Jeg har tidligere

været Børn-

og ungechef i en

kommune. Efter at

have erhvervet min

pædagoguddannelse

har jeg løbende videreuddannet

mig.

Det har både været

inden for det pædagogiske område og i

de senere år primært indenfor metodeudvikling,

organisation og ledelse, hvor

jeg bl.a. har taget en Master på Syddansk

universitet. Herudover afsluttede

jeg i 2008 en 2-årig organisationspsykologisk

uddannelse, som tager udgangspunkt

i teori og erfaring, hvor konkret

træning i bl.a. supervision / coaching

var en stor del af uddannelsen.

Jeg startede min pædagogiske karriere

først som medhjælper, herefter pædagog

og tillidsrepræsentant og senere

som leder i selvejende institutioner.

Med min interesse og mit engagement

for ”et godt børneliv” kom muligheden

for at få indflydelse på videreudvikling

af hele børneområdet og det tværfaglige

samarbejde i kommunen og det var

springbrættet til en ansættelse i kommunernes

Landsforening, KL.

I hele mit arbejdsliv har mennesket været

i fokus. I daginstitutioner - børn og

forældre, som flygtningekonsulent – etniske

tilflyttere, som Børn- og ungechef

- de svageste børn og unge med familier,

som personalechef – leder og medarbejdertrivsel

og som Arbejdsmarkedschef

- de lediges og syges vilkår. Jeg har altid

haft opmærksomhed på de grupper /

mennesker som har det sværest og på,

hvordan vi kan gøre det bedre. Sammenhæng

og helhed er afgørende for om

indsatsen virker.”

Vi byder de nye medarbejdere velkommen

og ser frem til, at kunne tilbyde

institutionerne endnu bedre hjælp og

støtte. Som det allerede fremgår, er de

nye medarbejdere allerede i fuld sving

med at rådgive og vejlede på telefonen.

I nær fremtid vil udvidelse af teamet af

specialkonsulenter føre til, at landsforeningen

kan præsentere en række nye

initiativer til gavn for de tilknyttede

institutioner.

Rundt i landet

Snoren klippet over til

Ringsted Skovbørnehave

Borgmester Niels Ulrich Hermansen fik hjælp

fra børnene til at klippe sløjfen til den nye

udvidede institution over.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

”Privat”institution nr. 45

Lørdag den 1. februar kunne landsforeningen deltage i åbningen af Ringsted Skovbørnehave,

som tidligere var selvejende deltids Skovbørnehave normeret til 20

børn. Nu kunne man fejre udvidelse af de fysiske rammer og en opnormering til 40

heldags børn, og nu organiseret som en privatinstitution. Skovbørnehaven er hermed

privatinstitution nr. 45 tilknyttet Frie Børnehaver.

Det var en stor drøm der gik i opfyldelse for personale og bestyrelse. Nutidens børnefamilier

efterspørger ikke deltidspladser, men de efterspørger de allerbedste og

sundeste rammer for deres børn. Det ønske har de nu fået opfyldt.

Forældre, børn og andre gæster blev mødt af den største gave, da de ankom til

åbningen af den nye Skovbørnehave.

En gave der nemt kan vise sig ikke bare at være en almindelig gave, men en livsgave

som vil bære frugt for dem resten af livet. Børnene ved det bare ikke endnu.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Vinterstorm over

Danmark

Vores bekymring for at danske

børn aldrig skulle opleve en rigtig

vinter med kælketure og ski

på støvlerne, er i år gjort godt

og grundigt til skamme.

Denne vinter har været et rent

eventyr for sne-elskere og en

helt ny opdagelse for rigtig

mange børn rundt om i landet.

Og flot var det.

Dette billede er taget på Bornholm,

som virkelig fik sneen

at se i år. Billedet har vi fået

tilsendt fra vores børnehave

Troldhøj i Nexø.

Udtalelse fra generalforsamlingen i Frie Børnehaver, Kalundborg.

Brug de knappe ressourcer klogere!

Vores daginstitutioner har i de senere

år oplevet stigende krav om skriftlig

dokumentation for arbejdet med

børnene. Der er bare ikke fulgt penge

med til at udføre disse administrative

opgaver. Det betyder selvfølgelig, at der

bliver mindre tid til at udføre de direkte

børnerelaterede opgaver, og det har vel

næppe været meningen med, at ønske

større sammenhæng i børnenes liv i

forbindelse med overgang fra et dagtilbud

til et andet. I Kalundborg Kommune

kaldes projektet ”Den Røde Tråd”. Dette

projekt er blot et af flere, der forudsætter

øget skriftlighed og dokumentation

for arbejdet med børnene.

Det er vores grundlæggende opfattelse,

at vi må genfinde tilliden til og anerkendelsen

af det arbejde, der udføres

af de ansatte i vores dagtilbud. Det er

meningsløst at bruge uforholdsmæssigt

mange ressourcer på minutiøse beskrivelser

af velfungerende børn, der efter

alle professionelles opfattelse uden problemer,

vil klare overgangen fra et tilbud

til et andet. Det giver ingen mening,

når vi ved at ressourcerne er knappe,

og vi ved at de kunne anvendes bedre

ved at give mere opmærksomhed til de

børn, der helt åbenlyst har et behov for

særlig støtte i forbindelse med overgang

mellem tilbuddene. Dette er at sprede

ressourcerne så alle får lidt opmærksomhed

– i stedet for at samle opmærksomheden,

hvor behovet er størst.

Lad os give kompetencen til dem der er

tættest på barnet til, at vurdere om den

røde tråd er knyttet stærkt og sikkert –

eller den er i fare for at briste.

Lad os slippe de bundne kræfter fri – fri

os for blankethysteriet – og lad os få

mere tid til børnene.

Således vedtaget, Gørlev, den 10. marts

2010.

Lokalforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

i Kalundborg driver dagtilbud for børn i alderen

fra ½ til 6 år fra selvejende institutioner. Der

er tilknyttet 6 institutioner til lokalforeningen.

Lokalforeningen vælger bestyrelsesmedlemmer

til institutionerne og sikrer dermed kontinuitet

i bestyrelsesarbejdet. Lokalforeningen er

tilknyttet landsforeningen Frie Børnehaver og

Fritidshjem, og arbejder på at være en fælles

platform for forældre og børn, personale og

bestyrelsesmedlemmer. Vi deltager aktivt i den

politiske debat når dagsordenen handler om

vilkårene for børn og børnefamilier. Kultur i

børnehøjde er også et vigtigt aktivitetsområde.

Rundt i landet

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Weekendkurset evalueres - og finder nye ideer til næste års arrangement.

Vellykket weekendkursus i Tune

Der er behov for at sætte ind mod mobning allerede i børnehaverne. Der er lyst til

at diskutere opdragelse igen. Det er to konklusioner som kan drages, efter at landsforeningens

kredse på Sjælland har afholdt sit årlige weekendkursus. Deltagerne,

der kom fra hele landet, blev undervist af familievejleder Lola Jensen og forstander

Birk Christensen. Temaerne var: Vejen tilbage til personalets kerneopgave i en forandringstid

og opdragelse til fællesskab – indsats mod mobning og udstødelse. Joan

Kragh, Dorte Sørensen og Anne-Lise Petersen stod for et flot arrangement i samarbejde

med Karen Skau Meincke.

Hvordan udarbejder vi en model for

selvejende netværk - i Køge?

I Køge er de selvejende institutioner optaget af at udvikle deres egen model for

samarbejdet i en kommune, der planlægger områdeledelse. Flere forskellige modeller

er blevet drøftet. Blandt modeller for et øget samarbejde har været: Fusioner,

netværksledelse og områder bestående af selvejende institutioner med en fælles

lederkoordinator. Drøftelserne og institutionernes samarbejde fortsætter. Man er nu

ved at sætte ord på, de kvaliteter der er ved at have selvejende institutioner i en

kommune. I selvejende institutioner er der: Den bedste stemning og indretning, det

mest stabile personale, de mindst stressede ledere, større grad af forældreinvolvering

og børnene vurderes at have størst indflydelse.

Kilder: Niras undersøgelse ved Henrik Dahl, Scharling-rapport i København, Undersøgelser

i Århus Kommune

Når kommunerne modregner forældres gæld til kommunen i

tilskuddet til den private daginstitution, er det ulovligt!

Vi har nu flere gange set at kommuner tilbageholder eller modregner i

tilskuddet til private daginstitutioner, når de skal inddrive gæld fra forældrene.

Kommunerne har lovhjemmel til at indhente forældregælden i

forhold til sociale ydelser, overskydne skat og lignende offentlige ydelser,

men ikke i forhold til den private daginstitution. Den private daginstitution

er ikke en del af den offentlige forvaltning, og dens ret til at modtage et

fastlagt kommunalt tilskud pr. barn i henhold til dagtilbudslovens § 36, har

intet at gøre med forældrenes gældsforpligtelser til kommunen. Der er tale

om to forskellige retsforhold. Hvis kommunen misbruger sine beføjelser ved

at modregne i tilskuddet, er der tale om en ulovlig forvaltningsakt.

Annette Foltmann

Hvad er meningen med

selvejende institutioner - i

Ålborg?

De selvejende institutioner i Ålborg drøfter

for tiden, hvordan de skal stille sig

til forvaltningens udspil om områdeledelse.

De har sat hinanden i stævne for

at få finpudset begrundelsen for at være

selvejende. Samtidigt har de inviteret

landsforeningen til at deltage i en besvarelse

af spørgsmålene, hvad er meningen

med at have selvejende daginstitutioner

og hvilke positive argumenter er der for

at bevare og videreudvikle driftsformen.

Blandt argumenterne for selvejende institutioner

var, at de er med til at sikre:

• at der er mangfoldighed på området,

• at forældre og børn får noget at

vælge imellem, samt

• at der til stadighed udvikles nye

ideer og praksis, der er forskellig fra

det, som den kommunale forvaltning

præsenterer

Desuden blev der talt om,

• at der er kort afstand fra idé til

handling,

• at der er nærdemokrati på alle

spørgsmål og

• at der er et større råderum og

medejerskab end i de kommunale

institutioner.

Argumenterne bliver drøftet videre og

skal bruges i forbindelse med høringssvar

til og forhandlinger med kommunen.

Annonce

TAMU-KRYBBEN

Til institutioner for børn i alderen fra 0-3 år

Krybbe med stilbar kaleche, faste selebeslag, 4 store

drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras

med 2 stræklagner og blåt overdækken.

Liggemål: L 123 x B 51 cm.

PRIS: Kr. 3.110,-

Flue/myggenet, regnoverslag og stige kan leveres.

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser

Viborggade 70, 3. sal • 2100 København Ø

Tlf: 3525 0340 • Fax 3525 0355

www.tamu.dk • tamu.info@tamu.dk

TAMU har samhandelsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem

samhandelsaftale

NaturligLeg.dk

Vi har forhandlet samhandelsaftale

med firmaet NaturligLeg.dk, der leverer

legepladser til et sjovt udeliv for

børn og voksne. Aftalen indebærer at

der gives en god rabat på varer på naturlegepladser,

bål- og aktivitetshuse.

Samhandelaftalen omfatter ligeledes:

Legeredskaber, legeanlæg, tilbehør og

reservedele / komponenter.

Div. handelsvare såsom cykler, båludstyr,

solsejl, emnekasser, telte m.m.

Se mere på www.naturligLeg.dk

I finder de nye og alle vores

samhandelsaftaler på:

www.frie.dk/samhandelsaftaler.html

Velkommen til nye

institutioner og tilbud i

Frie Børnehaver

• Børnehaven Østergade, Nyk. Mors

• Troldehulen, Esbjerg

• Eventyrskoven, Harpelund

• Friluftsbørnehaven, Thisted

• Idræts og Naturbørnehuset,

Branderup

• Værestedet Muhabet, København

Velkommen til nye

medarbejdere i

Frie Børnehaver

• Liselotte Ditlevsen, ansat i økonomiafdelingen,

Klerkegade, 1. marts

2010

• Annette Foltmann, ansat som konsulent,

Klerkegade, 15. marts 2010

• Birgit Bøgebjerg Pedersen, ansat

som konsulent, Klerkegade, 15.

marts 2010

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010

Annoncer

Vælg en forsikring fra Alka Erhverv, så

har du da en ting mindre at tænke på.

Hos Alka får du en kontaktperson, som kender

din hverdag. Vi sørger for, at du er godt forsikret,

og så kan du bruge tiden på børnene i stedet for

at bekymre dig om forsikringer.

Ring og hør mere på 43 58 55 73 eller gå ind på alka.dk

Forårsgaveidé til forældre

og bedsteforældre

Barnets Naturbog giver børn mange sjove

oplevelser og de udfordres til ny læring i

naturen.

Børn og voksne inspireres til at klistre

ind, tegne og beskrive de fælles

naturoplevelser.

Pris kr. 99,-

+ forsendelse

Bogen er skrevet af naturvejleder

Tina Nyrop-Larsen.

80 sider rigt illustreret med farvetegninger af

Bettina B. Reimer

Udgivet på Frie Børnehavers Forlag

Bestil bogen i dag på www.frie.dk/shoppen

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID NR. 42592

NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Udgives af Fonden Frie Børnehaver -

Børn og Service

Klerkegade 10 B, 1308 København K

Tlf. 33 14 88 90

info@frie.dk

Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company

Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Delete template?

Save as template?

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company