Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

More documents

Recommendations

Info

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010 Da grøn stue blev privatiseret Af Casper Hindse, Dagbladenes Bureau EVOLUTION: Der er noget i gære i de danske daginstitutioner. Den ene private børnehave efter den anden titter frem. Siden 2005 er der oprettet næsten 200 af slagsen. Begrundelse: Forældrene vil give deres børn de bedste muligheder og selv være medbestemmende i ungernes trivsel. Det må de ikke være i de kommunale daginstitutioner, og derfor vælger de dem fra. Der var engang en regering. Den fik den idé at privatisere børnehaver. Det gjorde den ved at lade enhver det stå frit for, om de ville oprette en børnehave eller ej. Hvis de ville, kunne de søge om støtte og ville med sikkerhed få den af kommunen. Kun fem år senere, i starten af 2010, kan foreninger som Frie Børnehaver og Fritidshjem og Daginstitutionernes Landsorganisation melde 24 om, at der kommer flere og flere private daginstitutioner. Omkring 190 børnehaver i alt. Det sker, fordi forældre, rundt omkring i det ganske land, er trætte af de kommunale tilbud, siger organisationerne. - Kommunerne opfører sig som lemminger. De gør ligesom alle de andre. Det vil sige, at deres børnepasning kommer til - Det er fint med konkurrence på området. Det kan kun være med til at skærpe servicen i det kommunale. Jørn Sørensen, formand for Børne- og Kulturudvalget, Kommunernes Landsforening at handle om økonomistyring og områdeledelse. Derfor søger forældre derhen, hvor det handler om deres børn. Det gør det i de private børnehaver, siger Svend
- Kommunerne opfører sig som lemminger. De gør ligesom alle de andre. Det vil sige, at deres børnepasning kommer til at handle om økonomistyring og områdeledelse. Derfor søger forældre derhen, hvor det handler om deres børn. Det gør det i de private børnehaver. Svend Erik Christiansen, direktør, Frie Børnehaver og Fritidshjem Erik Christiansen, direktør i Frie Børnehaver og Fritidshjem. Selvtilliden vokser Mange af de private børnehaver, der findes i Danmark, var tidligere det, der kaldes ”selvejende”. Det vil sige, at de blev drevet af folkene, der arbejdede i dem, men at der var mange administrative regler fra kommunens side. Flere af dem har valgt at blive private og bestemme stort set det hele selv. Ved at gøre sin børnehave privat undgår man, at kommunen dikterer f.eks. hvilket uddannelsesforløb, pædagogerne skal på, eller kræver en speciel indkøbsordning. En af de børnehaver, der er røget med på det private flagskibs dæk, er Kværndrup Børnehave, hvor leder Morten Sørensen er glad for den nye ordning. - Det har faktisk givet os alle sammen her i børnehaven en bedre selvfølelse, og personalet udviser større selvstændighed, når de arbejder. Det skyldes især, at vi samarbejder bedre end tidligere med forældrene og deler erfaringer. Forældrene er jo blevet medbestemmende i mange af de sager, hvor det før var kommunalt bestemt, hvad vi gjorde. På den måde har vi fået mere pædagogisk indflydelse, siger Morten Sørensen, der har en klar fornemmelse af, at de tilbud, hans private børnehave kan give, er langt mere motiverende, end den kunne dengang den var selvejende. Det er for eksempel forlænget åbningstid. I andre private børnehaver kan man finde initiativer som indkøb og madlavning sammen med børnene, frugtordning eller nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010 ture rundt om i landet. Vi vil have medindflydelse Det er netop tilbuddene, der er helt afgørende for, hvorfor vi ser, der hele tiden spirer nye private børnehaver op af jorden. Det mener i hvert fald Anne Bjerre Bräuner, formand for Samfo (Småbørnsfamilieforeningen). - Nutidens forældre vil have medindflydelse. Det offentlige system taber dem ofte på gulvet, så de føler sig umyndiggjorte. Som forælder kan man sommetider få en fornemmelse af, at pædagogerne mener, de er bedre til at håndtere børnene, end forældrene er. Det er ikke en god fornemmelse, siger Anne Bjerre Bräuner. Men hun ser nu også visse faresignaler ved de nye institutioner: - Det offentlige må tage imod den indirekte kritik, forældre, der vælger private børnehaver, kommer med. Hvis man støder forældrene fra sig, må man ændre sig. For hvis du spørger mig, skal man ikke være blind for, at det er dem, der har pengepungen i orden, der vælger de private institutioner. Det gør de kun fordi, forældrene føler sig underordnede i de offentlige institutioner, siger formanden. I Kværndrup børnehave koster det 150 kr. mere om måneden at have sit barn. De fleste private børnehaver koster det ikke mere end de kommunale, og er de dyrere er det omkring 150 til 200 kr. En sag med mange aspekter - Det er fint med konkurrence på området. Det kan kun være med til at skærpe servicen i det kommunale, siger formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jørn Sørensen. Han mener, at hvis det private kan udøve en markant bedre service, og det ikke koster meget mere end i det kommunale, så har det kommunale noget at leve op til. Noget at stile efter, som formanden siger. Derimod kan Jørn Sørensen ikke forstå, at forældrene føler, de ikke har medindflydelse i deres lokale kommunale børnehave. - Der er to ting i dette her. For det 25 første vil de kommunale institutioner hellere end gerne have aktive forældre, og jeg har ikke hørt om, at pædagogerne føler sig klogere på forældrenes børn end forældrene selv er. Ordet ”ressourcestærk” Tilbage i 2005 blev regeringen stærkt kritiseret for, at ville sælge børnene til private firmaer, som kunne oprette en børnehave og tjent tykt på det. Dette er imidlertid ikke sket. Hovedsageligt er det de selvejende institutioner, der er konverteret til det private. Men det er også privat- og friskoler samt folk, som gerne vil realisere drømmen om deres egen børnehave, der har slået dørene op. De fleste er altså non-profitbørnehaver, hvor kritikerne dengang havde frygtet det stik modsatte. Alligevel findes de stadig. Kritikerne. Hvis forsker ved Roskilde Universitetscenter Bent Greve skal tage sine fremtidsbriller på, så ser han ikke så lidt af et problem, hvis den magnetiske tiltrækningskraft, de private børnehaver har på forældrene, fortsætter med uformindsket styrke. - Hvis tendensen med privatisering af børnehaverne, varer ved, risikerer vi, at nogle samfundsgrupper ikke længere kan se fidusen i at betale skat, fordi de simpelthen ikke bruger de kommunale tilbud, siger Bent Greve. Han er bange for, at de bliver superbørnehaver for de riges børn. Ressourcestærke forældre med ressourcestærke børn, der går i ressourcestærk privat børnehave. - Det er ikke de riges børn, der går i de private institutioner. Det er børn på tværs af alle samfundsgrupper. Når selvejende institutioner overgår til at blive private, tager de jo ikke bare ”de rige børn” med sig. Morten Kyst, sekretariatschef, Daginstitutionernes Landsorganisation Ordet ”ressourcestærk” II I Forældrenes Landsforening giver formand Lars Klingenberg forskeren ret. - Hvis det kan øge diversiteten i samfundet, at få flere private børnehaver, er det fint, men det tvivler jeg nu på, at det kan. Det, der sandsynligvis kan ske, er, at der kommer nogle private Fortsættes næste side
Page 1 and 2: nyt Nr. 1 April 2010 NÅR SVERIGE K
Page 3 and 4: Hasardspil med børnehaverne som in
Page 5 and 6: vi får lov til dette, bliver vi ik
Page 7 and 8: Børnenes dag INVITATION TIL ”LIL
Page 9 and 10: nyt - Frie Børnehaver og Fritidshj
Page 11 and 12: NYT fra naturvejlederen nyt - Frie
Page 17 and 18: Civilsamfundets iværksættere nyt
Page 19 and 20: Dokumentation ”Til Socialminister
Page 21 and 22: At være ny leder på introduktions
Page 23: nyt - Frie Børnehaver og Fritidshj
Page 29 and 30: Skævet til Sverige nyt - Frie Bør
Page 31 and 32: Ny hjælp til institutionerne nyt -
Page 35 and 36: NY samhandelsaftale NaturligLeg.dk

Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?