Danskerne og energi- besparelser – adfærd og holdninger - Tekniq.dk

newinsight.dk

Danskerne og energi- besparelser – adfærd og holdninger - Tekniq.dk

varmeforsyningen, og syv pct. har ikke fået

foretaget det inden for de seneste fem år.

Og endelig aflæser cirka 37 pct. af danskerne

deres varmeforbrug med jævne mellemrum

(ca. hver anden måned).

» TEKNIQ mENEr

En tommelfingerregel siger, at en bolig på 140

m2 under ingen omstændigheder bør have et

varmeforbrug på over 18.000 kroner om året

svarende til et årligt forbrug på cirka 125 kr.

pr. m2. Alle boliger, som har et varmeforbrug

over dette niveau, vil have et meget stort

besparelsespotentiale. Men der er tale om en

tommelfingerregel, og derfor bør alle med

et varmeforbrug på over 10.000 kr. årligt få

undersøgt, om der i boligen er mulighed for at

spare yderligere på varmeregningen. At hele

17 pct. ikke kender deres eget varmeforbrug

er bekymrende, fordi viden om eget energiforbrug

er en forudsætning for at kunne

vurdere, om der er brug for ændringer.

Vedvarende energikilder (VE-anlæg) er ved at

vinde indpas som boligens primære energikilde,

viser undersøgelsen. Men potentialet er

endnu større end de ca. 10 pct., som VEanlæggene

udgør i dag. Men det kræver som

det fremgår senere i analysen en betydeligt

informationskampagne danskerne ved

simpelthen for lidt om VE-anlæg.

De cirka 20 pct. af danske boligejere, der har

en varmeforsyning, som er mere end 15 år

gammel, bør som udgangspunkt få undersøgt,

om ikke det er på tide at få den skiftet

ud. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt

med den gamle, men fordi nye teknologier vil

Danskernes varmeadfærd

kunne føre til en betragtelig besparelse på

varmeregningen.

Samtidig er det bekymrende, at hver tredje

dansker ikke ved, hvor gammel deres varmeforsyning

er. Viden om varmeforsyningens

alder er afgørende for, at boligejeren kan gøre

sig kvalificerede overvejelser om, hvorvidt

forsyningen er effektiv eller ej.

Som udgangspunkt bør man få lavet et

serviceeftersyn på sin varme hvert andet

år. Selv med ganske små justeringer kan der

opnås en pæn besparelse på energien. Det er

derfor bekymrende, at 39 pct. af boligejerne

ikke ved, hvornår systemet senest er blevet

gennemgået.

TEKNIQ mener desuden, at det vil være

på sin plads at gennemføre en negativliste/

aktionsliste for kedler med oliefyr. Kriterierne

bør være at:

» Kedlen er produceret før 1977 (efter 1977

blev der stillet krav til maks. røgtab, kedelisolering

mv.)

» Røggastabet er større end 10 pct.

» Sodtallet er større end 1.

Energistyrelsen anslår, at 20 30.000 eksisterende

kedler kan ende på en sådan liste.

Danskernes energiadfærd

Danskerne har i betydelig grad indrettet deres

adfærd efter de gængse energispareråd.

Således svarer over 75 pct. af danskerne, at

de i høj grad eller i nogen grad skruer ned for

varmen, når de lufter ud, mens kun 22 pct.

svarer i mindre grad eller slet ikke.

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke

Skruer jeg ned for varmen, når jeg lufter ud? 11,9 % 10,7 % 21,0 % 54,9 % 1,6 %

Alle radiatorer i samme rum står på samme trin? 8,7 % 6,6 % 18,6 % 61,6 % 4,6 %

Alle radiatorer er hold fri? 3,8 % 10,6 % 24,9 % 57,2 % 3,5 %

Skruer ned for varmen om natten eller? 29,9 % 18,7 % 17,5 % 31,8 % 2,1 %

Skruer ned for varmen, når man er på ferie? 7,8 % 6,1 % 13,0 % 71,1 % 2,1 %

Aflæser varmeforbruget med jævne mellemrum? 39,5 % 20,0 % 13,7 % 23,5 % 3,2 %

3

More magazines by this user
Similar magazines