Ren By-kampagnen 2012 (pdf 622 KB) - Ren By Aarhus

renbyaarhus.dk

Ren By-kampagnen 2012 (pdf 622 KB) - Ren By Aarhus

Ren By-kampagnen 2012

Kendskabsmåling

Aarhus Kommune

Natur & Miljø


Om kampagnemålingen 2012

Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år -

alle bosat i Aarhus Kommune

Kommunen gennemfører via web-surveys jævnligt undersøgelser blandt medlemmerne af dette

borgerpanel

Som eksempel er borgerpanelet velegnet til at undersøge effekterne af kampagner i Aarhus

Natur & Miljø arbejder aktivt på at forbedre renholdelsen af arealerne i Aarhus Kommune

I 2009, 2010 og 2011 er der blevet gennemført undersøgelser om kampagnen Ren By, som

blandt andet har til hensigt at informere borgerne om affaldsproblematikkerne i Aarhus

Denne undersøgelse blev gentaget igen i efteråret 2012. 916 respondenter deltog i denne

undersøgelse.

Undersøgelsens resultater er vejet for at sikre størst mulig repræsentativitet på følgende

centrale demografiske variable: alder, køn og uddannelse


Centrale resultater fra kampagnemålingen 2012

Kendskabet til kampagner omkring affaldsproblemet i Aarhus har ligget på et højt niveau siden 2010 – men er

svagt faldende (fra 65 % i 2011 til 60 % i 2012)

En stor del af borgerne har lagt mærke til kampagnens plakater. Dette gælder især for familier med børn, hvor

58 % har lagt mærke til kampagnens plakater. 54 % af alle borgere har lagt mærke til kampagnen

Borgernes syn på Ren By-kampagnen har ligget relativt stabilt siden 2010 og er generelt meget positivt –

denne positive holdning til kampagnen er steget fra 40 % i 2011 til 55 % i 2012

Oplevelsen af renholdelsen af Aarhus Midtby er vokset støt siden 2010, men er faldet med 10 % i 2012. Ellers

har synet på renholdelsen af øvrige områder været stabilt

Dårlig renholdelse skyldes især, at mange ikke rydder op efter sig selv og at der for mange fyldte

affaldsspande

Hvis Aarhus Kommune ønsker at forbedre borgernes oplevelse af renholdelse, skal især fastfoodemballage

fjernes; denne type affald finder flest borgere generende

En stor del af borgerne i har i nogen grad lagt mærke til de kommunale medarbejdere i Aarhus Kommune

Når pap ikke bringes til en genbrugsstation, putter mange borgere det i en papcontainer i deres gård

Kendskabet til AarhusVarme storskraldsordning er generelt høj – omkring 70 % af borgerne kender til denne

ordning

3


Kendskab til det stigende affaldsproblem på landsplan

Har du lagt mærke til eller hørt om, at affaldsmængden er et stigende problem ikke kun i Aarhus men i hele Danmark?

Der er generelt et højt kendskab til det stigende

affaldsproblem på landsplan blandt borgerne i

Aarhus. Blandt de respondenter der falder inden for

aldersgruppen 56 og derover har 87% kendskab til

affaldsproblemet

Kendskabet til affaldsproblemet på landsplan er

lavest blandt de 35-55-årige. Her svarer 68 % at de

kender til problemet, mens de resterende 32 % ikke

kender til problemet

På tværs af køn ses en forskel i kendskabet til det

stigende affaldsproblem på landsplan. Mens 82 % af

alle kvindelige respondenter kender til problemet,

kender 71 % af alle mandlige deltagere til problemet.

Kendskab til affaldsproblemet på tværs af alder

100%

80%

60%

40%

20%

N = 874

Kendskab til affaldsproblemet på tværs af køn

100%

80%

60%

40%

20%

0%

N = 916

0%

78%

22%

71%

29%

68%

32%

82%

87%

Mand Kvinde

18%

13%

18-34 år 35-55 år 56 år og derover

Ja

Nej

Ja

Nej

4


Kendskab til det stigende affaldsproblem på landsplan

Har du lagt mærke til eller hørt om, at affaldsmængden er et stigende problem ikke kun i Aarhus men i hele Danmark?

På tværs af uddannelserne ses ikke den helt store

forskel til kendskabet af det stigende affaldsproblem

i landet. Den gruppe der har lavest kendskab til

problemet er respondenter fra grundskolen – her

kender 69 % af respondenterne til problemet

Ser man på forskellen mellem familier med og uden

børn, er der flere respondenter uden børn der

kender til problemet – 80 % af respondenterne uden

børn udtrykker, at de har kendskab til det stigende

affaldsproblem i Danmark. 72 % af børnefamilierne

kender til problemet

Kendskab til affaldsproblemet på tværs af uddannelse

100%

80%

60%

40%

20%

N = 916

Kendskab til affaldsproblemet – børn/ingen børn

N = 916

0%

100%

80%

60%

40%

20%

0%

69%

31%

80% 80% 78%

20% 20% 22%

Grundskole Gym. Erv. Videreg.

72%

80%

28% 20%

Børn i husstanden Ingen børn i husstanden

Ja

Nej

Ja

Nej

5


Kendskab til kampagner omkring affaldsproblemer i Aarhus Kommune

Har du i løbet af det seneste år lagt mærke til en kampagne angående affaldsproblemer i Aarhus Kommune?

Kendskabet til Aarhus Kommunes kampagne om

affald har vist en svagt stigende tendens siden

2010

Mens 16 % af kommunens borgere kunne angive en

navngiven kampagne i 2010 og 18 % kunne nævne

en navngiven kampagne i 2011, nævner kun 12 % en

navngiven kampagne i 2012

Ses der på det totale kendskab ses en svagt

negativ udvikling fra 2011 til 2012: i 2011 kunne 65 %

huske en kampagne om affald fra Aarhus Kommune

(navngivet såvel som unavngivet). I 2012 er dette tal

faldet til 60 %

Kendskab til kampagne om affald i Aarhus

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

36%

48%

16%

35%

47%

18%

N(2012) = 916, N(2011) = 1016, N(2010) = 1001

40%

48%

12%

2010 2011 2012

Nej

Ja, husker ikke

navn, formål eller

indhold

Ja, husker navn,

formål eller indhold

6


Hvor synlig er kampagnen for borgerne?

Har du lagt mærke til følgende annoncer i aviser, på plakater, bannere, streamere eller lignende?

54 % af alle borgere i Aarhus Kommune har lagt

mærke til en af disse tre kampagner – på plakater,

bannere, streamere eller lignende

Blandt familier med børn i husstanden har hele 58 %

lagt mærke til kampagnen

Blandt familier uden børn i husstanden har lidt færre

(53 %) lagt mærke til kampagnen

Synlighed – børn/Ingen børn i husstanden og alle borgere

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

N = 916

0%

42%

58%

Børn i

husstanden

47%

53%

Ingen børn i

husstanden

46%

54%

Alle borgere

Nej

Ja

7


Borgernes holdning til kampagnen

Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne?

Borgernes holdninger til Ren By-kampagnen er

generelt meget positive

Det positive syn på kampagnen har ligget relativt

stabilt i 2010 og 2011

I 2010 var 90 % enten positive eller meget positive

over for Ren By-kampagnen. Dette tal faldt i 2011 til

85 %. I 2012 var 93 % enten positive eller meget

positive

Andelen af negativt eller meget negativt indstillede

har ligget på et stabilt lavt niveau siden 2010 – hhv.

1 % og 3 % og 0,5%

Generel holdning til kampagnen

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

2%

1%

7%

46%

44%

2%

1%

2%

10%

45%

40%

N (2012) = 916, N (2011) = 1016, N(2010) = 1000

1%

6%

38%

55%

2010 2011 2012

Ved ikke

Meget negativt

indstillet

Negativt indstillet

Hverken eller

Positivt indstillet

Meget positivt

indstillet

8


Holdning til kampagnenRen by” og boligtype

Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne?

På tværs af boligtyper ses det, at respondenter i

andelsboliger er dem, der er mest positive overfor

Ren by-kampagnen. Her svarer 98 % af alle

respondenter, at de er positivt eller meget porsitivt

indstillede overfor kampagnen.

91 % af alle respondenter der bor i ejerbolig er enten

positivt eller meget postivt indstillede overfor

kampagnen for “Ren by”

Ser man udelukkende på den andel af

respondenterne der er meget positivt indstillede

overfor kampagnen ligger personer med andelsbolig

højest med 61 %. 59 % af de, der bor i lejeboliger er

meget positive, mens 59 % af de personer der bor i

ejerboliger er meget positivt indstillede. For personer

i andre boligtyper er 40% meget positivt indstillede

overfor kampagnen.

Holdning til kampagne på tværs af boligtype

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

N = 916

0%

1%

1% 2% 0%

4%

8%

39%

52%

36%

59%

37%

61%

60%

40%

Ved ikke

Meget negativt

indstillet

Negativt indstillet

Hverken eller

Positivt indstillet

Meget positivt

indstillet

9


Holdning til kampagnenRen by” og børn i husstanden

Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne?

Holdningerne til Ren By-kampagnen er generelt lidt

mere positive blandt familier med børn end blandt

familier uden børn

Mere specifikt er 95 % af familierne med børn i

husstanden positivt eller meget indstillede over for

Ren By-kampagnen. Blandt familier uden

hjemmeboende børn er 91 % positivt eller meget

positivt indstillede

Ses der udelukkende på andelen af meget positivt

indstillede er holdningen dog den modsatte: Her er

familier uden børn er 57 % meget positivt indstillede,

hvorimod 51 % af familier med børn er meget positivt

indstillede overfor kampagnen.

Holdning til kampagne – børn/Ingen børn i husstanden

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

N = 916

0%

1% 1%

1%

3%

8%

44% 34%

51%

Børn i

husstanden

57%

Ingen børn i

husstanden

Ved ikke

Meget negativt

indstillet

Negativt indstillet

Hverken eller

Positivt indstillet

Meget positivt

indstillet

10


Holdning til kampagnenRen by” og uddannelse

Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne?

På tværs af uddannelsesgrupper er forskellene i

holdning til Ren by-kampagnen begrænset

Dog er der en tendens til, at borgere på de

gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne

er mere positive over for Ren by-kampagnen end

andre uddannelsesgrupper

Således er hhv. 96 % og 97 % af borgere med

gymnasial og erhvervsuddannelse positive eller

meget positive over for kampagnen, mens dette

eksempelvis kun er tilfældet for 83 % af borgere

med grundskole

Holdning til kampagne på tværs af uddannelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

N = 916

0%

0%

17%

2%

1%

1%

1%

1%

1%

1%

5%

30%

53%

39% 41%

40%

57% 56% 54%

Ved ikke

Meget negativt

indstillet

Negativt indstillet

Hverken eller

Positivt indstillet

Meget positivt

indstillet

11


Holdning til kampagnenRen by” på tværs af køn

Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne?

Kvinder er generelt mere positive over for

kampagnen end mænd

Hele 96 % af kvinderne er positivt eller meget

positivt indstillet over for kampagnen

Blandt mændene er lidt færre – 89 % – positivt eller

meget positivt indstillet over for kampagnen

Blandt kvinderne er andelen af meget positivt

indstillede 61 %, mens 48 % af mændene er meget

positivt indstillede

Holdning til kampagne på tværs af køn

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

N = 916

0%

1% 1%

1%

8%

41%

48%

0%

4%

35%

61%

Mand Kvinde

Ved ikke

Meget negativt

indstillet

Negativt indstillet

Hverken eller

Positivt indstillet

Meget positivt

indstillet

12


Holdning til kampagnenRen by” og alder

Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne?

Blandt alle aldersgrupper er der gennemgående

positive holdninger til Ren By-kampagnen

Blandt de to aldersgrupper 18-34 år og 56 og

derover er omtrent 95 % positivt eller meget positivt

indstillede over for Ren By-kampagnen

Blandt de 35-55-årige er andelen af borgere, der

svarer ”hverken-eller” på 10 %, mens den i de øvrige

aldersgrupper er på 3-4 %

Holdning til kampagne på tværs af alder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

N = 875

3%

33%

64%

1% 1%

1%

1%

1%

4%

10%

42%

46%

35%

58%

18-34 år 35-55 år 56 år og

derover

Ved ikke

Meget negativt

indstillet

Negativt indstillet

Hverken eller

Positivt indstillet

Meget positivt

indstillet

13


Ændrer kampagnen noget ved borgernes holdning til affald?

Har TAK-kampagnen og Aarhus Kommunes indsats påvirket din holdning til, hvordan du selv forholder dig til at holde Aarhus ren?

I 2010 fik Ren By-kampagnen 34 % af borgerne til at

tænke mere over, hvad der er rigtigt og forkert mht.

affaldshåndtering

Denne store effekt blev fastholdt i 2011

Dette niveau er steget med yderligere 10 % i 2012undersøgelsen

Ses der på, hvilke aldersgrupper, som Ren Bykampagnen

har haft den største effekt på, viser

2012-undersøgelsen, at især borgere over 56 år er

blevet påvirket i positiv retning

Procentdel af respondenter der har svaret “Ja, jeg

tænker mere over, hvad der er rigtigt og forkert”

2012

2011

2010

N (2012) = 916, N(2011) =, 1018, N(2010) = 1001

Fordeling af “Ja”-respondenter på tværs af alder

N=875

34%

34%

44%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Blandt de yngre aldersgrupper er den positive effekt

mindre: 37 % af de 35-55-årige er blevet påvirket i

56 år og derover

positiv retning, mens kampagnen for 42 % af

respondenter mellem 18 og 34 år har haft en positiv

35-55 år

37%

effekt 18-34 år

42%

54%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

14


Anvendelse af nedgravede affaldscontainere som almindelige skraldespande

Har du lagt mærke til, at nedgravede affaldscontainere også kan bruges som almindelige skraldespande

• Over halvdelen af borgerne har lagt mærke til, at nedgravede

affaldscontainere også kan bruges som almindelige

skraldespande

• Det er primært de yngre borgere – 18-34 år – der har

kendskab til brugen af affaldscontainerne – hele 79 % kender

til dette

• På tværs af boligtype er kendskabet størst blandt borgere I

andelsboliger (78 %) og lavest blandt personer I ejerboliger

(60 %)

Det generelle billede

Kendskab på tværs af boligtype Kendskab på tværs af alder

100%

80%

60%

40%

20%

0%

60%

68%

78%

38%

2%

30%

2% 22% 0%

Ejerbolig Lejebolig Andelsbolig

N = 916

N = 912 N = 874

Ja

Nej

Ved ikke

100%

80%

60%

40%

20%

0%

79%

21%

34%

0%

2%

62%

64%

56%

36%

41%

2% 3%

18-34 år 35-55 år 56 år og

derover

Ja

Nej

Ved ikke

Ja

Nej

Ved ikke

15


Renholdelsen i det offentlige rum

Hvordan oplever du renholdelsen af parkerne/midtbyen/indfaldsvejene i Aarhus?

• Synet på renholdelsen af områderne i Aarhus er generelt

faldende mellem 2011 og 2012

• Oplevelsen af renholdelsen af Aarhus Midtby er vokset

mellem 2010 og 2011, men faldet med 9 % i 2012

• Oplevelsen af renholdelsen af Midtbyen er lavere

renholdelsen af indfaldsvejene og parkerne

• Oplevelsen af renholdelsen af parkerne er generelt

bedre end renholdelsen af de øvrige arealer

Renholdelse af parkerne

100%

80%

60%

40%

20%

0%

3% 2% 1%

17% 13% 19%

68% 76% 69%

12% 9% 11%

2010 2011 2012

Renholdelse af indfaldsveje Renholdelse af arealer i Aarhus midtby

100%

80%

60%

40%

20%

0%

5% 3% 4%

30% 31% 31%

60% 63% 60%

5% 3% 5%

2010 2011 2012

N (2012) = 916, N(2011) = 1016, N(2010) = 1000

Meget dårlig

Dårlig

God

Meget god

N (2012) = 916, N(2011) = 1016, N(2010) = 1000

100%

80%

60%

40%

20%

0%

7% 7% 7%

38%

49%

28%

60%

6% 5% 6%

2010 2011 2012

N (2012) = 916, N(2011) = 1016, N(2010) = 1000

37%

50%

Meget dårlig

Dårlig

God

Meget god

Meget dårlig

Dårlig

God

Meget god

16


Hvorfor er renholdelsen i Aarhus dårlig?

Hvorfor oplever du, at renholdelsen er dårlig?

Der ses en stigende tendens til, at borgerne mener,

at mange ikke rydder op efter sig selv i det

offentlige rum i Aarhus

64 % mener også, at fyldte affaldsspande er

grunden til at renholdelsen i Aarhus er dårlig.

Generelt ses en stigende tendens til, at flere

borgere finder alle typer af affald som en grund til

den manglende renholdelse i Aarhus

Færrest mener (foruden “Andet”-kategorien) at den

manglende renholdelse af Aarhus skyldes en

utilstrækkelig ren- og vedligeholdelse af inventar.

Med inventar menes affaldsspande, skilte og bænke

Hvorfor er renholdelsen dårlig?

For meget synligt henkastet

affald

Mange rydder ikke op efter

sig selv

Fyldte affaldsspande

Affald i grønne områder

Meget henstillet affald eller

storskrald

Graffiti

Utilstrækkelig ren-

/vedligeholdelse af inventar

Andet

39%

35%

47%

35%

33%

33%

20%

13%

25%

16%

10%

10%

42%

89%

83%

51%

64%

46%

52%

58%

87%

81%

89%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

N(2012) = 492. “For meget synligt henkastet affald” er ikke medtaget I 2012, N(2011)=510,

N(2010=)584

2010

2011

2012

17


Særligt generende affald

Hvilke af disse typer affald finder du særligt generende?

Blandt borgerne er der en klar tendens til, hvilke

typer affald, man finder særligt generende:

Hele 72 % angiver, at de finder fastfoodemballage

særligt irriterende

Dernæst følger dåser til øl/sodavand, som 40 %

finder særligt generende

Modsat finder meget få respondenter kapsler,

frugtaffald og bygningsaffald særligt generende

Hvis oplevelsen af renholdelsen af Aarhus skal

forbedres, er det således særligt vigtigt at fjerne

fastfoodemballage, mens frugtaffald, kapsler og

bygningsaffald er mindre vigtige at fjerne

Hvilken slags affald er særligt generende?

N (2012) = 492

Fastfoodemballage

Dåser (øl og sodavand)

Cigaretskodder

Papiraffald (bl.a. aviser)

Pizzabakker

Hundelorte

Glas (flaske- og glasskår)

Drikkekrus og -låg

Bygningsaffald

Frugtaffald

Kapsler

22%

19%

6%

3%

2%

31%

29%

26%

40%

37%

72%

0% 20% 40% 60% 80%

18


Synligheden af de kommunale medarbejdere

I hvor høj grad mener du, at en større synlighed af de kommunale medarbejdere vil mindske mængden af henkastet affald i

bybilledet?

• Næsten halvdelen af respondenterne mener, at en større

synlighed blandt de kommunale medarbejdere i nogen grad vil

mindske mængden af affald i bybilledet

• Ser man på tværs af køn mener mændene i højere grad, at

synligheden af medarbejderne vil mindske mængden af affald,

hvorimod kvinderne i højere grad er repræsenteret i gruppen

af respondenter, der mener, at en større synlighed i høj grad

vil mindske mængden af affald.

• Ser man på holdningen til dette spørgsmål på tværs af alder,

ses der ikke den helt store forskel mellem de forskellige

aldersgrupper

Det generelle billede

Synligheden på tværs af alder Synligheden på tværs af køn

50%

40%

30%

20%

10%

0%

46%

41% 45%

24%

21%

17%

26%

21%

12%

5%

7%

9%

5%

4%

8% 5% 4%

2%

18-34 år

35-55 år

56 år og derover

N=873 N=916

50%

40%

30%

20%

10%

0%

N=916

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

17%

13%

21%

49%

41%

45%

22% 8% 3% 5%

28%

16% 6% 9% 1% 5% 6% 4%

Mand

Kvinde

19


Kendskab til Aarhus Kommunes Ren By Medarbejdere

Har du hørt om Aarhus Kommunes Ren By Medarbejdere?

• Over 80 % af respondenterne kender ikke til Aarhus

Kommunes Ren by medarbejdere.

• Betragter man kendskabet på tværs af køn ses det, at

mændene i lidt højere grad har hørt om medarbejderne end

kvinderne.

• Ser man på kendskabet på tværs af alder, har ingen

respondenter mellem 18-34 år hørt om medarbejderne, hvor

næsten 1/3 af respondenterne på 56 år og derover kender til

Ren By medarbejderne

Det overordnede billede

Kendskab på tværs af alder Kendskab på tværs af køn

100%

80%

60%

40%

20%

0%

99%

1% 22%

78%

N = 875 N = 916

31%

69%

18-34 år 35-55 år 56 år og derover

Ja

Nej

N=916

100%

80%

60%

40%

20%

0%

81%

80%

19%

20% 18%

Mand Kvinde

82%

Ja

Nej

Ja

Nej

20


Borgernes reaktion ved kontakt med en kommunal medarbejder

Hvordan ville du agere, hvis du blev kontaktet af en kommunal medarbejder, efter at have smidt et lille stykke affald?

En stor del af respondenterne – mand som kvinde –

ville samle deres affald op, hvis de havde smidt det

på gaden og samtidig blev kontaktet af en

kommunal medarbejder.

5 % ved ikke, hvordan de ville reagere i denne

situation, mens 12 % af mændene ville samle deres

affald op, men argumentere for, at kommunen

mangler skraldespande og askebægre.

Der er ikke den store forskel på reaktionen ved

kontakt med en kommunal medarbejder på tværs af

køn

Reaktion på tværs af alder

100%

N=175

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

5% 5%

5%

12%

83%

90%

Mand Kvinde

Ved ikke

Sige, at skraldespanden

var helt fyldt, så det er i

orden at smide affaldet

ved siden af

Prøve at putte det i en

plantekumme, så ingen

så det, men samler det

op alligevel

Være ligeglad og gå min

vej

Samle det op, men

argumentere med, at

kommunen mangler

skraldespande og

askebægre

Samle det op

21


Hvad gør borgerne med stort pap, når det ikke bringes til en

genbrugsstation?

Hvad gør du med stort pap, hvis du ikke kan bringe det til en genbrugsstation?

På tværs af alder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

18% 23% 20%

24%

25%

17%

36%

14%

12%

41%

8%

10%

0%

5% 5%

18-34 år 35-55 år 56 år og

derover

Andet

Putter det i en

papcontainer i min gård

Putter det i en nedgravet

container til papir

Smider det i

skraldespande med

andet

husholdningsaffald

Ringer efter gratis

storskraldsordning

Brænder det

Sætter det på gaden

N=874 N=916

• En stor del af respondenterne putter stort pap i en

papcontainer, når det ikke bringes til en genbrugsstation.

Denne tendens er størst blandt respondenter på 56 og op.

• Næsten ingen respondenter sætter pap på gaden, og en

lav andel brænder det.

• Hvis ikke pap puttes i en papcontainer, vælger mange

respondenter at putte det i en nedgravet container til papir

Det generelle billede

Putter det i en papcontainer i…

Andet

Putter det i en nedgravet…

Smider det i skraldespande…

Ringer efter gratis…

Brænder det

Sætter det på gaden

4%

0%

18%

15%

15%

23%

42%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

22


Hvad gør borgerne ved stort pap, når det ikke kommer i nedgravede

containere?

Hvad gør du, hvis du ikke kan komme stort pap i de nedgravede containere?

• Næsten halvdelen af borgerne kører pap ud på

nærmeste genbrugsstation, når det ikke kommer i

nedgravede containere.

• Ser man på dette spørgsmål på tværs af alder, kører

næsten 61 % af de 35-55-årige med pap ud til en

genbrugsstation. Herefter følger de respondenter der er

56 år eller derover

Det generelle billede

N = 916

På tværs af boligtype På tværs af alder

Andelsbolig 5% 22%

Lejebolig

Ejerbolig

14% 16%

14% 18%

19%

28%

34%

22%

16%

32%

26%

18% 16%

0% 50% 100%

Sætter det ved siden af

Tager det med hjem

igen

Ringer efter gratis

storskrald

Kører ud på nærmeste

genbrugsstation

Andet

N = 916 – der ses bort fra de respondenter, der har svaret, at de bor I “Andet”, da N = 5 N = 874

Kører ud på nærmeste

genbrugsstation

Andet

Ringer efter gratis storskrald

Tager det med hjem igen

Sætter det ved siden af

9%

7%

16%

27%

52%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Sætter det ved siden af

Kører ud på nærmeste

genbrugsstation

Ringer efter gratis storskrald

8%

4%

6%

51%

43%

14%

9%

33%

61%

56 år og

derover

35-55 år

Tager det med hjem igen 6%

7%

18%

Andet 29%

27%

21%

18-34 år

0% 20% 40% 60% 80%

23


Det generelle billede

Kendskab til AffaldVarme Aarhus storskraldsordning

Ved du, hvad AffaldVarme Aarhus storskraldsordning består af?

Over halvdelen af respondenterne mener, at

storskraldsordningen er gratis

Næsten halvdelen ved, at det er muligt at ringe og

bestille via AffaldVarme Aarhus hjemmeside

Betragtes kendskabet på tværs af alder ses en

tendens til, at respondenter I aldersgruppen 56 år

og derover i højere grad kender til ordningen end de

resterende to aldersgrupper. Dog skal det noteres,

at forskellen ikke er meget stor.

Det generelle billede

Du skal selv sortere dit storskrald i

underfraktioner

N = 916

Kendskab på tværs af alder

N = 874

Den er gratis

Du kan ringe og bestille

Du kan bestille via AffaldVarme

Aarhus hjemmeside

Ved ikke

Den er gratis

Du skal selv sortere dit storskrald

i underfraktioner

Du kan ringe og bestille

Du kan bestille via AffaldVarme

Aarhus hjemmeside

Ved ikke

21%

29%

50%

48%

56%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

51%

59%

59%

17% 22%

22%

42%

50%

56%

54%

40%

51%

26%

31%

32%

0% 20% 40% 60% 80%

56 år og

derover

35-55 år

18-34 år

24


Kendskab til gratis afhentning af storskrald ved AffaldVarme

Vidste du, at det er gratis at få AffaldVarme Aarhus til at hente dit storskrald ved din gadedør?

• Ser man på kendskabet til den gratis afhentningsordning

på tværs af boligtyper er kendskabet størst blandt

personer i andelsboliger. Kendskabet er mindst blandt

personer i lejeboliger

• Personer i aldersgruppen 56 år og derover har størst

kendskab til ordningen, ligesom kvinderne end mændene

i højere grad kender ordningen

Kendskab på tværs af boligtype

Kendskab på tværs af køn Kendskab på tværs af alder

100%

80%

60%

40%

20%

0%

67%

33%

83%

Mand Kvinde

N=916

N=916 N=875

17%

100%

80%

60%

40%

20%

0%

100%

80%

Ja

60%

Nej

40%

74% 72% 79%

20%

0%

77% 70%

23%

30%

83%

17%

Ejerbolig Lejebolig Andelsbolig

26% 28% 21%

18-34 år 35-55 år 56 år og derover

Ja

Nej

Ja

Nej

25


EPINION COPENHAGEN

RYESGADE 3F

2200 COPENHAGEN

DENMARK

T: +45 70 23 14 23

E: TYA@EPINION.DK

EPINION AARHUS

SØNDERGADE 1A

8000 AARHUS C

DENMARK

T: +45 87 30 95 00

E: TV@EPINION.DK

EPINION SAIGON

11 TH FLOOR, DINH LE BUILDING

1 DINH LE STREET, DISTRICT 4,

HCMC, VIETNAM

T: +84 (08) 38 26 89 89

E: OFFICE@EPINION.VN

26

More magazines by this user