Barrierer for privat virksomhed på det sociale område - Rådet for ...

rops.dk

Barrierer for privat virksomhed på det sociale område - Rådet for ...

Barrierer for privat virksomhed

det sociale område

- plejeboliger, botilbud og opholdssteder

Juni 2011

1


Barrierer for privat

virksomhed

det sociale område

- plejeboliger, botilbud og opholdssteder

Juni 2011

1


Udbudsrådet

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.: 72 26 80 00

Fax: 33 32 61 44

ISBN On-line: 9788770294577

Layout og grafisk produktion

Scanprint A/S

Billedmateriale

iStockphoto

Analysen er udarbejdet af sekretariatet for Udbudsrådet.


FORORD

De kommunale opgaver socialområdet udgør over halvdelen af de opgaver, der

samlet set kan skabes konkurrence om i kommunerne. I 2010 blev der skabt konkurrence

om 23,6 pct. af opgaverne området. Fra 2009 til 2010 var der en stigning

i 1,2 procentpoint. Men der er fortsat et stort, uudnyttet potentiale for både

velfærdsgevinster som fx mere kvalitet for de samme penge, og muligheden for at

introducere nye interessante spillere.

Udbudsrådet besluttede i november 2010 at igangsætte en analyse med det formål

at undersøge hvilke barrierer, der står i vejen for, at private virksomheder kan løse

opgaver det sociale område.

Denne analyse, der er den første af to analyser, sætter fokus de barrierer, som

private leverandører oplever som de væsentligste for at drive privat virksomhed

inden for områderne plejeboliger, botilbud og opholdssteder. Den anden analyse

udgives i efteråret 2011 og vil have fokus private leverandørers syn barrierer

for privat virksomhedsdrift det kommunale sundheds- og forebyggelsesområde.

Det er mit håb, at analysen vil skabe debat om de barrierer, som de private aktører

oplever det sociale område, så konkurrencen om de offentlige opgaver kan få

endnu et skub i den rigtige retning.

God læselyst.

Jørdegaard

Formand for Udbudsrådet


Indhold

Kapitel 1

Barrierer for privat virksomhed det sociale område

1.1 Resume og konklusioner............................................................................... 5

Kapitel 2

Plejeboliger

2.1 Rammevilkår for privat levering af service og pleje i plejeboliger............. 11

2.2 Udbredelse af privat levering af pleje og service til plejeboliger ............... 15

2.3 Barrierer for privat levering af service og pleje til plejeboliger.................. 16

Kapitel 3

Botilbud og opholdssteder

3.1 Rammevilkår for botilbud og opholdssteder............................................... 25

3.2 Barrierer for privat levering af bolig- og serviceydelser i botilbud og

opholdssteder .............................................................................................. 29

Kapitel 4

Barrierer og opmærksomhedspunkter

4.1 Barrierer for privat levering af service og plejeydelser .............................. 39

4.2 Opmærksomhedspunkter ............................................................................ 44


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Kapitel 1

Barrierer for privat

virksomhed det sociale

område

1.1 RESUME OG KONKLUSIONER

Det sociale område dækker over en stor del af de kommunale udgifter. Mere end

halvdelen af de opgaver, det er muligt at skabe konkurrence om i kommunerne, er

placeret inden for det sociale område. I 2010 skabte kommunerne konkurrence om

23,6 pct. af de opgaver, de potentielt kunne skabe konkurrence om området 1 .

Af de 23,6 pct. er langt størsteparten følgeydelser, som fx rengøring og vedligehold

af bygninger og dermed ikke kerneydelsen service og pleje. Det er regeringens

målsætning, at der i 2015 skal skabes konkurrence om 31,5 pct. af de kommunale

opgaver samlet set. På grund af det sociale områdes størrelse er der et stort

potentiale for yderligere inddragelse af private aktører inden for denne ramme. En

række barrierer for at drive privat virksomhed det sociale område begrænser

dog ifølge de private leverandører deres muligheder for – og interesse i - at løse

opgaver området.

Med henblik at skabe større viden om de væsentligste barrierer, og hvad der

kan bidrage til at reducere dem, besluttede Udbudsrådet i november 2010 at

igangsætte en analyse af det sociale område med fokus de private leverandørers

forhold, nærmere bestemt hvilke konkrete barrierer der eksisterer for at drive

privat virksomhed almindelige markedsvilkår inden for kerneydelserne det

sociale område. Nærværende analyse er afgrænset til at identificere barrierer for

plejeboliger, botilbud og opholdssteder. Analysen er opdelt i to underafsnit. Den

første del fokuserer plejebolig-området, hvor analysen er afgrænset til levering

af service og plejeydelser. I den anden del er fokus botilbud og opholdssteder.

Her er analysen rettet mod barrierer for privat levering af ydelser indenfor både

boligdel og servicedel – særligt i relation til § 66, stk. 5 samt §§ 107 og 108 i

1 Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) for hovedkonto 5 (Social og beskæftigelsesområdet) var i 2010 23,6

pct.

5


UDBUDSRÅDET

Serviceloven. Analysen reflekterer generelt de private leverandørers perspektiv

barrierer det sociale område. 2

Analysens resultater skal bidrage til at kaste lys over, hvordan konkurrence kan

styrkes det sociale område for at sikre, at opgaverne varetages af de leverandører,

der kan løse opgaven bedst til prisen. Der opereres i analysen med en forholdsvis

bred forståelse af private leverandører. Således anvendes udtrykket private

leverandører i analysen om private virksomheder, selvejende institutioner, frivillige

organisationer og non-profit organisationer. Herudover bearbejder analysen

forskellige former for privat inddragelse. Hovedsageligt skelnes der i analysen

mellem inddragelse af private gennem udbud, inddragelse af private baggrund

af godkendelse og driftsoverenskomst og inddragelse af private leverandører uden

overenskomst.

På baggrund af resultaterne i analysen kan det konkluderes, at mange private leverandører

ønsker at blive inddraget yderligere i løsningen af opgaver det sociale

område. Det er de private leverandørers oplevelse at deres arbejde det sociale

område besværliggøres af en række barrierer. Barriererne kan medføre, at private

leverandører, der allerede er etableret det sociale område, ikke ønsker at give

flere tilbud, og at private leverandører, der overvejer at indtræde det sociale

område, vælger det fra.

I analysen identificeredes fem overordnede udfordringer, som private leverandører

peger i forbindelse med levering af ydelser det sociale område: Muligheder

for at skabe profit, styring og samspil med kommunerne, brugere og rørende,

styring af flere tilbud samt friplejeboligloven. Til hver af disse overskrifter

knytter der sig en række konkrete barrierer, som de private leverandører har fremhævet.

De private leverandørers muligheder for at skabe profit er ifølge private leverandører

en væsentlig udfordring for øget involvering af private det sociale område.

De private fremhæver en række barrierer, der er med til at gøre det svært for

dem at have en velfungerende økonomi. Der er bl.a. tale om udgifter, der begrænser

de privates indtjening, herunder omkostninger i forbindelse med at byde et

udbud og kravet om driftsgaranti, som mange kommuner stiller. Herudover er der

visse juridiske barrierer for at skabe profit. Inden for plejeboliger er det således

ifølge private leverandører begrænsende for privat aktivitet, at privat levering af

service og pleje ikke kan knyttes sammen (bundles) med et udbud af personlig og

praktisk hjælp efter frit valg-reglerne. Dette reducerer de private leverandørers

mulighed for at opnå stordriftsfordele, men sikrer, at et bredt felt af leverandører

2 Analysens afgrænsninger er uddybet i bilag 1.

6


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

kan byde frit valg-ydelserne. Endelig peger de private , at det udgør en barriere,

at en kommune, der har indgået en aftale ikke-markedslignende vilkår, har

ret til at råde over, hvordan et eventuelt overskud, som en privat leverandør genererer,

skal anvendes. I denne forbindelse er det relevant at bemærke, at Folketinget

den 30. maj 2011 har vedtaget et lovforslag om ophævelse af retssikkerhedslovens

§ 43, stk. 1, hvilket vil reducere denne barriere.

Overskriften styring og samspil med kommunerne danner rammen om en række

barrierer, der kan opstå, når de private virksomheder og kommunerne indgår i tæt

samarbejde. Det er de private leverandørers opfattelse, at kommunernes interesse i

at inddrage private er varierende. Samtidig peges der , at der mangler viden

både blandt kommunerne og blandt de private leverandører om rammerne for

inddragelse af private. Dette kan medføre barrierer for inddragelse af de private

leverandører. Overskriften ”styring og samspil” dækker bl.a. over kommunale

praksisser, private leverandører fremhæver som barrierer, som forlængede godkendelsesprocesser

og overdetaljerede tilsyn og kommunens tredelte rolle som

dels godkendelses- og tilsynsinstans, dels kunde og som konkurrent til de private

leverandører. Kommunal detaljestyring af de private leverandører og begrænset

gennemsigtighed i kommunale omkostninger er ligeledes barrierer, private leverandører

fremhæver i forbindelse med deres samspil med kommunen.

Private leverandørers succes afhænger af, om der er et marked til at aftage deres

ydelser. Derfor er det en udfordring for de private leverandører, hvis brugere og

rørende ikke har kendskab eller tillid til de private leverandører. Brugere og

rørende kan bl.a. få oplysninger om de forskellige tilbud ved at benytte Servicestyrelsens

tilbudsportal. 3 Visse mangler ved de indberettede oplysninger tilbudsportalen

reducerer dog ifølge private leverandører brugernes mulighed for at

træffe et informeret valg. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det blev

besluttet at videreudvikle Serviceportalen i forbindelse med økonomiaftalen i

2010. Herudover dækker overskriften over en barriere med hensyn til genudbud i

forbindelse med situationer, hvor der gennemføres udbud. Dette skyldes, at et

genudbud og en potentiel ny leverandør kan medføre utryghed blandt brugere og

rørende. Genudbud gennemføres for at sikre, at det fortsat er den leverandør,

der tilbyder den bedste løsning til prisen, som varetager opgaven.

Inden for levering af bolig- og serviceydelser til botilbud og opholdssteder efter

bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse

af og tilsyn med visse private tilbud, kapitel 3 identificeres i analysen en

udfordring angående muligheder for, at en privat leverandør kan drive og styre

3

Tilbudsportalen er en internetside, der drives af Servicestyrelsen, hvor bl.a. brugere og rørende kan få overblik

over de forskellige godkendte tilbud, de har adgang til, og disses hovedkarakteristika.

7


UDBUDSRÅDET

flere botilbud eller opholdssteder. Bekendtgørelsen 4 indebærer et krav om, at de

private tilbud skal være selvstændige juridiske enheder med særskilt økonomi.

Denne bestemmelse medfører ifølge private leverandører visse barrierer for privat

levering af bolig- og serviceydelser til midlertidige botilbud til voksne og opholdssteder

til børn og unge, da den begrænser de privates muligheder for central

styring af flere tilbud og reducerer de stordriftsfordele, central styring kan medføre.

Blandt leverandører af service og pleje til plejeboliger anses elementer af Friplejeboligloven

som en udfordring for øget konkurrence. Blandt de barrierer for privat

virksomhed, som private leverandører peger , at friplejeboligloven medfører,

er omfattende krav til leverandørerne. Herudover er det en barriere, at boligdriften

og leveringen af service og pleje er koblet sammen i friplejeboligloven. Dette

medfører, at private leverandører, der kun er interesserede i den ene type virksomhed

fx service- og plejeydelser, enten skal indgå i et konsortium med en anden

privat aktør, der er interesseret i den anden del af driften, eller undlade at drive

friplejeboliger. Socialministeriet står for at skulle gennemføre en evaluering af

friplejeboligloven. Herudover er der i regeringens Konkurrencepakke 5 initiativer,

der vil kunne bidrage til at fremme konkurrence friplejeboligområdet.

Ovenstående barrierer er identificeret af private leverandører en workshop om

barrierer for privat virksomhed det sociale område afholdt i januar 2011. Barriererne

er efterfølgende bearbejdet gennem desk-research og opfølgende interviews.

De identificerede barrierer vil typisk indgå i en kontekst, der indebærer

andre hensyn end det til de private leverandørers vilkår. Fx kan hensynet til det

kommunale styringsbehov have betydning for visse af barriererne. Det er dog

analysens præmis, at de barrierer, de private leverandører oplever, for privat virksomhed

er hovedfokus. Barriererne opsummeres nedenfor i boks 1.1.1.

4 Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, §12.

5 Aftale om Konkurrencepakken blev indgået 11. april 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

8

og Kristendemokraterne.


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Boks 1.1 Barrierer for privat levering socialområdet

Barriererne, der identificeres i analysen, kan opsummeres som følger:

Mulighed for at skabe profit

• Omkostninger ved udbud

• Krav om driftsgaranti

• Manglende mulighed for bundling af ydelser

• Råderet over overskud

Styring og samspil med kommunen

• Kommunens tredelte rolle

• Styring detaljeniveau

• Begrænset viden om rammerne for samarbejde

• Begrænset gennemsigtighed i de kommunale omkostninger

Brugere og rørende

• Servicestyrelsens tilbudsportal

• Genudbud af ydelser

Private leverandørers styring af flere botilbud eller opholdssteder

• Privates mulighed for central styring

• Mulighed for at opnå stordriftsfordele

Friplejeboligloven

• Omfattende krav

• Sammenkobling af boligdrift og levering af service og pleje

På baggrund af analysens resultater har Udbudsrådet identificeret en række forhold,

som private leverandører oplever, kan virke begrænsende for konkurrencen

om de offentlige opgaver det sociale område. Opmærksomhedspunkterne opsummeres

i boks 1.1.2. og uddybes i afsnit 4.2.

9


UDBUDSRÅDET

Boks 1.2. Opmærksomhedspunkter

På baggrund af analysens resultater peger Udbudsrådet følgende forhold, som private

leverandører oplever, begrænser konkurrence om opgaverne det sociale område, der kan

ses nærmere , hvis det ønskes at styrke konkurrence området:

• Rammerne for at private leverandører kan generere et overskud, når de indgår

det sociale område

• Begrænset kendskab til effekterne af inddragelse af private det sociale område

• Kompleksiteten i det kommunale godkendelses- og tilsynssystem

• Brugere og rørendes adgang til oplysninger om private tilbud

• Friplejeboliglovens krav og rammer for private leverandører

Udbudsrådet vurderer, at konkurrence gennem udbud kan bidrage til, at opgaverne

socialområdet løses bedst til prisen, fordi udbud medfører konkurrence både

pris og indhold. Dette gør sig ikke mindst gældende områder, hvor udbudsdreven

konkurrence har vist positive effekter, som de der er vist inden for privat

levering af service og pleje i plejecentre i Udbudsrådets effektanalyse af konkurrenceudsættelse

af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne (2009).

10


Kapitel 2

Plejeboliger

BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

2.1 RAMMEVILKÅR FOR PRIVAT LEVERING AF

SERVICE OG PLEJE I PLEJEBOLIGER

Fokus er i dette afsnit af analysen privat levering af service og pleje i plejeboliger.

Begrebet plejeboliger bruges i denne sammenhæng om plejeboliger og plejecentre

til ældre og handicappede, der er kommunalt visiterede til at bo i sådanne

boliger. Til boligen er der knyttet pleje- og servicefunktioner med tilknyttet personale

svarende til den gældende beboergruppes behov. Plejeboliger er siden 1997

opført som almene plejeboliger, hvor der betales indskud og husleje.

I 2009 var de kommunale udgifter til pleje- og omsorg af ældre og handicappede

ca. 43,7 mia. kr. 6 Udgifterne til levering af pleje og service i plejeboliger er en del

af dette beløb.

Der er tale om et økonomisk set stort område, hvor inddragelsen af private i leveringen

af service og pleje gennem udbud er begrænset. Inden for den overordnede

kategori sociale opgaver og beskæftigelse er der skabt konkurrence om 23,6 pct. af

de driftsopgaver, der kan konkurrenceudsættes. 7

Privat levering af service og pleje i plejeboliger forekommer især i tre former:

6

• Udbud af privat levering af service og pleje: En kommune kan vælge at

skabe konkurrence om driften af leveringen af service og pleje i plejeboliger

ved at gennemføre et udbud og herigennem vælge den private leverandør,

der tilbyder den bedste løsning til prisen. Alle former for private

leverandører kan give tilbud om at overtage leveringen af service og pleje

i udbudte plejeboliger. Et udbud af en ydelse medfører, at markedet afprøves,

ved at interesserede private leverandører kan komme med deres

bud , hvordan og til hvilken pris en opgave kan løses. De private leverandører

konkurrerer således kommercielle vilkår.

Statistikbanken, REGK31: Kommunale regnskaber (1000 kr.) efter område, funktion, dranst og art, Udgifter

eksklusiv beregnede omkostninger, konto 5.32.32: Pleje og omsorg til ældre og handicappede.

7 IKU-tal for 2010 hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse.

11


UDBUDSRÅDET

• Selvejende almene plejeboliger med driftsoverenskomst: 8 Levering af

service og pleje kan varetages af private leverandører i form af selvejende

institutioner. De selvejende institutioner skal godkendes af kommunen.

Leveringen af service og pleje varetages efter en driftsoverenskomst

med kommunen, der fastlægger rammerne for drift, tilskud og tilsyn med

den private leverandør. Ydelser, der løses af en privat leverandør medfører

ikke en afprøvning af markedet, fordi opgaveløsningen overlades direkte

til den enkelte leverandør. Der er dermed ikke konkurrence blandt

de private leverandører om at vinde leveringen af service og pleje.

• Friplejeboliger: Friplejeboliger kan etableres og drives efter friplejeboligloven,

herunder virksomheder, fonde, selvejende institutioner eller enkeltpersoner.

Friplejeboliger opnår en markedsandel via en toleddet proces.

Først skal leverandøren certificeres af Servicestyrelsen, og derefter

skal leverandøren vinde del i en kvote af friplejeboliger, der administreres

af Socialministeriet.

Private kan også indgå i leveringen af service og pleje i plejeboliger anden vis,

bl.a. i form af friplejehjem, der skal godkendes kommunalt, men som i øvrigt

etableres og drives uden driftsoverenskomst med kommunen. Der var især fokus

de tre ovennævnte typer Udbudsrådets workshop i forbindelse med analysen.

Derfor afgrænses fokus herefter til udbud, selvejende almene plejeboliger og

friplejeboliger.

I det følgende skitseres rammerne omkring disse former for privat levering af

service og pleje i plejeboliger.

2.1.1 Udbudte plejeboliger

En privat leverandør, der har vundet leveringen af service og pleje i kommunale

plejeboliger gennem udbud, indgår i den kommunale forsyning.

Kommunale plejeboliger er opført i henhold til lov om almene boliger og kan

enten være kommunalt ejede eller fx tilhøre en almennyttig boligorganisation.

Beboerne er lejere og betaler indskud og husleje. Uanset om kommunen eller en

almennyttig boligorganisation ejer boligen, varetager kommunen den service og

pleje, der leveres i plejecentrene og plejeboligerne. Når der gennemføres et udbud

af leveringen af service og pleje i plejeboliger, er det disse opgaver, den private

leverandør byder . Der kan dog også indgå andre ydelser i udbuddet, fx bygningsdrift

eller madservice.

8 Svarende til selvejende almene ældreboliginstitutioner jf. almenboligloven.

12


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Gennem en kontrakt fastsættes de nærmere vilkår for den private levering af service

og pleje i plejeboligen. Kontrakten fastsætter både indholdsmæssige og økonomiske

elementer af den private leverandørs opgave.

Kommunen fører løbende tilsyn med de udbudte plejeboliger.

2.1.2 Selvejende almene plejeboliger 9

Selvejende almene plejeboliger leverer pleje og service i almene plejeboliger

baggrund af en kommunal godkendelse og en driftsoverenskomst med kommunen.

Overenskomsten fastsætter såvel den økonomiske som den indholdsmæssige

ramme om leveringen af service og pleje.

Selvejende almene plejeboliger er en del af den kommunale forsyning, og kommunen

har således anvisningsret. Selvejende plejeboliger skal godkendes af kommunen

inden leveringen af service og pleje kan begyndes. Under driften er

kommunen ansvarlig for det løbende tilsyn med plejeboligen.

Kommunen betaler for den service og pleje, som de selvejende almene plejeleverandører

leverer til brugerne i henhold til driftsaftalen. Selve driften af boligerne

holdes adskilt fra leveringen af service og pleje. Denne drift varetages af en separat

selvejende leverandør og finansieres gennem den leje, brugerne betaler samt

eventuel kommunalt betalt tomgangsleje.

2.1.3 Friplejeboliger

Friplejeboliger blev indført i 2007 med friplejeboligloven for at øge valgmulighederne

inden for plejeboliger for personer, der er visiteret til en sådan bolig. Friplejeboligerne

giver bl.a. virksomheder, selvejende institutioner, fonde o.l. mulighed

for at etablere og drive plejeboliger i konkurrence med den kommunale plejeboligforsyning.

En friplejebolig ejes og drives af den samme certificerede friplejeboligleverandør.

Friplejeboliger adskiller sig fra de øvrige plejeboliger, ved at leveringen af bolig

og leveringen af service og pleje er koblet sammen. Hvor det i de øvrige tilbud er

muligt alene at levere bolig eller service og pleje, skal en friplejeleverandør levere

begge dele. Det er dog også muligt for to eller flere private virksomheder at gå

sammen i et konsortium, som derefter kan blive certificeret som friplejeboligleverandør.

9 Svarende til Almenboliglovens selvejende almene ældreboliginstitutioner.

13


UDBUDSRÅDET

Friplejeboligleverandører certificeres af Servicestyrelsen efter ansøgning. Herefter

kan leverandøren opnå andel i en kvote af friplejeboliger hos Socialministeriet.

Tildelingen sker i første omgang baggrund af pris. Hvis flere ansøgere tilbyder

at levere personlig og praktisk hjælp til samme pris, meddeles der tilsagn til den

ansøger, hvis boliger ligger i den kommune, hvor der er etableret det laveste antal

friplejeboliger pr. indbygger. Friplejeboligerne kan maksimalt være tildelt den

enkelte leverandør i 10 år. Herefter skal Socialministeriet sætte leveringen af service

og pleje i friplejeboligerne i udbud. Hvis vinderen af et udbud bliver en ny

friplejeleverandør, skal både drift og service overgå til den nye leverandør, og den

tidligere leverandør skal sælge de samlede friplejeboliger (grund, boliger og serviceareal)

til den nye leverandør.

Kommunen har ikke anvisningsret til friplejeboliger, men den har ansvaret for

visitation af borgere. En borger, der er visiteret til en plejebolig, har ret til at vælge

en friplejebolig. Herudover har beliggenhedskommunen ansvaret for tilsynet med

friplejeboliger.

Borgerens ret til at vælge friplejebolig er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren

er certificeret til at levere alle de ydelser, som opholdskommunen har visiteret

borgeren til. En friplejeboligleverandør skal som minimum være certificeret til

at levere personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens §§ 83 og 87.

Afregningen mellem kommunen og friplejeboligerne foregår gennem et landsdækkende,

plejebehovsrelateret modulsystem, der er udarbejdet af socialministeriet.

Systemet fungerer således, at der fastsættes en øvre ramme for, den pris, som

friplejeleverandørerne kan opkræve af kommunerne for henholdsvis færre end 35

timers personlig og praktisk hjælp pr. fire uger, mellem 35 og 106 timers hjælp pr.

fire uger og over 106 timers hjælp pr. fire uger. Herudover er der moduler, der

fastsætter en pris for fx socialpædagogisk bistand, træning og ledsagelse. Friplejeboligleverandører

konkurrerer ved, hver især at angive en pris indenfor den givne

maksimale prisramme. Den pris leverandøren tilbyder, er den pris der indgås aftale

om.

Der er fastlagt en række overordnede krav til friplejeboligleverandører. Fx skal der

være overensstemmelse mellem personalets sammensætning og de ydelser, som

friplejeboligleverandøren ønsker at blive certificeret til. Endvidere skal friplejeboligleverandøren

sikre, at der indføres systematiserede kontrolsystemer. 10 Friplejeboligerne

skal desuden opfylde kravene til udstyr og udformning gældende for

almene ældreboliger. 11

10 Bekendtgørelse om certificering af friplejeboligleverandører.

11 Friplejeboligloven § 25.

14


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Tabel 2.1.1. Oversigt over hovedformer af privat levering af pleje og service

til plejeboliger

Finansiering

Del af kommunens

forsyning

Kommunale Udbudte Selvejende Friplejeboliger

Kommunal

betalt pleje og

service

Kommunal

betalt pleje og

service

Kommunal

betalt pleje og

service

Kommunal betalt

pleje og service

Ja Ja Ja Nej

Godkendelse - Kommunalt Kommunalt

Servicestyrelsen

certificerer

Socialministeriet

tildeler kvote

Visitation Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal

Tilsyn Kommunalt Kommunalt Kommunalt Kommunalt

Mulighed for

profit

Nej Ja Nej Ja

2.2 UDBREDELSE AF PRIVAT LEVERING AF PLEJE OG

SERVICE TIL PLEJEBOLIGER

2.2.1 Udbudte plejecentre

Ifølge Udbudsrådets effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaverne

har fire kommuner i perioden 2004-2009 skabt konkurrence om plejeopgaver

deres plejecentre. I alt er der tale om seks plejecentre. Tre i Gribskov

Kommune, et i Solrød Kommune, et i Kolding Kommune og et i Vejle Kommune.

Plejecentrene er drevet af Aleris, Attendo Care og OK-fonden, dvs. både af private

virksomheder og fonde. Efter 2009 er udbud anvendt i andre tilfælde i forbindelse

med levering af service og pleje til plejeboliger, fx har Syddjurs kommune i november

2010 besluttet at sende leveringen af service og pleje til et plejecenter i

Ebeltoft i udbud som et servicepartnerskab. 12

2.2.2 Selvejende plejecentre

En del selvejende plejecentre drives af fonde og non-profitorganisationer, såsom

OK-fonden, Mariefonden og Diakonissestiftelsen. Herudover findes der individuelle

selvejende plejecentre, der ikke indgår i en større organisation.

12 www.syddjurs.dk.

15


UDBUDSRÅDET

Ifølge Ældresagen er selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen

den mest udbredte form for plejeboliger i Danmark ved siden af kommunale

tilbud. 13

2.2.3 Friplejeboliger

I 2010 var der 503 indskrevne i friplejeboliger i Danmark. Til sammenligning var

der i 2010 indskrevet 8.256 plejehjem og 34.422 i plejeboliger til ældre.

I november 2010 var der i alt 32 certificerede friplejeboligleverandører i Danmark.

14 Størstedelen af disse er selvejende institutioner, bl.a. drevet af Diakonissestiftelsen

og Danske Diakonhjem. Sidstnævnte driver 13 centre i form af friplejeboliger.

Herudover er enkelte private virksomheder certificeret som friplejeboligleverandører.

2.3 BARRIERER FOR PRIVAT LEVERING AF SERVICE

OG PLEJE TIL PLEJEBOLIGER

Der er identificeret en række barrierer, der ifølge private leverandører gør sig

gældende for privat levering af service og pleje i plejeboliger. Visse af barriererne

virker såvel leveringen af service og pleje i udbudte som selvejende plejeboliger

samt friplejeboliger, mens andre af barriererne er mere snævert knyttet til en enkelt

form. Barriererne knytter sig til fire overskrifter: Private virksomheders mulighed

for at skabe økonomisk profit, friplejeboligloven, styring og samspil med

kommunerne og brugere og rørende.

De fire overskrifter og de konkrete barrierer, der knytter sig til overskrifterne

fremgår af tabel 2.3.1.

13 www.aeldresagen.dk.

14 Ifølge oplysninger fra Servicestyrelsen.

16


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Tabel 2.3.1. Overskrifter og tilknyttede barrierer for privat levering af service

og pleje til plejeboliger

Muligheder for at

skabe profit

• Udbudsomkostninger

• Råderet over

overskud

• Bundling

• Driftsgaranti

Friplejeboligloven Samspil og styring

med kommunen

• Omfattende krav

• Sammenkobling

af anlæg og drift

• Kommunens

tredelte rolle

• Begrænset

gennemsigtighed

• Begrænset viden

om rammerne for

samarbejde

Brugere og rørende

• Genudbud

Barriererne er identificeret en workshop afholdt af Udbudsrådet i forbindelse

med analysen. De inputs, der kom frem workshoppen, er sidenhen behandlet

gennem desk-research og opfølgende interviews. Analysens resultater giver således

udtryk for de barrierer, som de private leverandører fremhæver at opleve i

forbindelse med drift af plejecentre og plejeboliger. Der tages i analysen ikke

særskilt stilling til de enkelte barrierers udbredelse og omfang.

2.3.1 Privates muligheder for at skabe profit

I forbindelse med privat levering af service og pleje i plejeboliger kan der opstå

udfordringer i forhold til at optjene økonomisk profit af driften. Overskriften dækker

både over barrierer, der lovmæssigt indskrænker visse private leverandørers

muligheder for at råde over et potentielt overskud, og barrierer, der gør det svært

for de private leverandører at optjene et overskud.

Manglende mulighed for at optjene profit udgør selvsagt en barriere, da både private

virksomheder og andre private leverandører kan have brug for et overskud,

enten med det formål at få en virksomhed til at løbe rundt, eller med det formål at

muliggøre investeringer og udvikling.

Barrieren bygger en række delelementer, der gør sig gældende for forskellige

former for privat inddragelse.

Udgifter i forbindelse med udbud

I forbindelse med privat levering af service og pleje til plejeboliger efter udbud

anses transaktionsomkostninger af private leverandører som en væsentlig barriere.

Det vil ofte kræve en vis mængde ressourcer at indgå i en udbudsproces, der er

reguleret af udbudsreglerne. Markedet er præget af forholdsvis mange mindre

leverandører, der ikke nødvendigvis er i besiddelse af de økonomiske og vi-

17


UDBUDSRÅDET

densmæssige ressourcer, som det kræver at indgå i en sådan udbudsproces. Hertil

kommer at de udbudte enheder ofte vil være af en forholdsvis lille størrelse. Det

gælder for både større og mindre leverandører, at det udgør en barriere, hvis transaktionsomkostningerne

ikke står mål med opgavens størrelse. De forholdsvis små

enheder, der udbydes, har endvidere den konsekvens, at det bliver sværere for de

private leverandører at skabe profit gennem stordriftsfordele.

Råderet over overskud

I forbindelse med muligheden for at råde over et eventuelt overskud har de private

leverandører peget en barriere i form af § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og

administration det sociale område (retssikkerhedsloven). Denne bestemmelse

forholder sig til overdragelse af opgaver til private leverandører det sociale

område og stillingtagen til eventuel formuedannelse i denne forbindelse.

Bestemmelsen indebærer, at kommunen i forbindelse med indgåelse af længerevarende

aftaler det sociale område skal tages stilling til, hvad der skal ske med

evt. formue, som opstår grund af aftalens vilkår. Bestemmelsen sigter mod

aftaler, som ikke er indgået forretningsmæssige vilkår, og hvor der fx er tale

om at afdrage lån fast ejendom eller lignende, uden at det er intentionen, at

disse midler skal komme den private leverandør til gode.

Det er – ifølge bemærkningerne til loven – ikke intentionen, at bestemmelsen skal

være til hinder for, at private leverandører kan opnå en fortjeneste ved driften,

men da reglen grund af sin meget brede formulering er blevet fortolket sådan,

har den bidraget til en vis tilbageholdenhed med at gå ind markedet blandt

potentielle private leverandører.

Folketinget har den 30. maj 2011 vedtaget et lovforslag om ophævelse af retssikkerhedslovens

§ 43, stk. 1, for at fjerne den nævnte fortolkningstvivl og reducere

tilbageholdenheden hos en række private leverandører. Den vedtagne lov træder i

kraft 1. juli 2011.

Ophævelsen af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1 ændrer ikke , at en kommune,

der indgår længerevarende aftaler ikke forretningsmæssige vilkår, vil kunne

indgå eventuelle aftaler om stillingtagen til utilsigtet formueophobning. Dette kan

eksempelvis indebære at kommunen stiller som betingelse for, at indgå en aftale

med en leverandør, at kommunen får et pantebrev for et lån til en renovering eller

lignende.

Da kommunens ret til at træffe beslutninger om anvendelse af et eventuelt overskud

er knyttet til driftsaftaler, der er indgået ikke forretningsmæssige vilkår,

kan denne barriere undgås ved at gennemføre et udbud af leveringen af service og

18


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

pleje. I forbindelse med et udbud er det den private leverandørs ret at udtage et

eventuelt overskud.

Manglende mulighed for bundling af ydelser

En generel barriere, for at optjene profit leveringen af service og pleje i plejeboliger,

består ifølge private leverandører i en manglende mulighed for at anvende

bundling. Bundling indebærer, at forskellige ydelser kobles sammen i et enkelt

udbud. Baggrunden for barrieren er, at det ikke kan lade sig gøre inden for frit

valg-reglerne at bundle leveringen af service- og plejeydelser i plejeboliger med

frit valg-ydelser i et enkelt udbud. Mange private leverandører er aktive plejeområdet

som frit valg-leverandører af personlig og praktisk pleje. Imidlertid tillader

de nuværende regler for frit valg-området ikke, at der kan stilles krav om at frit

valg-leverandører også skal tilbyde levering af service og pleje i plejeboliger. En

sådan kobling ville kunne give private leverandører mulighed for at opnå stordriftsfordele

og økonomisk profit. Baggrunden for, at frit valg-reglerne ikke tillader

at ydelserne kobles sammen, er, at det vil skabe en ulige konkurrence mellem

frit valg-leverandører. Det skyldes, at visse leverandører vil kunne udnytte stordriftsfordelene

til at skabe en kunstigt lav pris, som mindre leverandører, der ikke

er i stand til også at byde plejecentre, ikke kan matche.

Omvendt er det muligt at stille krav i forbindelse med udbud af levering af service

og pleje i plejeboliger, om at leverandøren også skal søge godkendelse som frit

valg-leverandør. En privat leverandør, der vinder et sådant udbud, vil være sikret

en vis mængde brugere gennem plejecentret og kan øge denne mængde, hvis den

private leverandør godkendes som frit valg-leverandør. Et sådant udbud vil dog

have den konsekvens for kommunen, at byderne alene vil være virksomheder, der

har den fornødne kapacitet til at løse begge opgaver. Det vil kunne medføre, at

feltet af tilbudsgivere indskrænkes, og dermed at konkurrencen om at vinde udbuddet

begrænses. Hvis konkurrencen begrænses, kan det have den konsekvens,

at det vindende tilbud om levering af pleje og service til plejeboligen ikke nødvendigvis

er det bedste til prisen.

Driftsgaranti

Herudover anses det som en barriere blandt private, at man som privat leverandør

det sociale område ofte skal stille en driftsgaranti. Det kan fx være tilfældet i

forbindelse med at en privat leverandør indgår en aftale med en kommune om at

levere service og pleje til plejeboliger. Baggrunden for driftsgarantien er kommunens

forsyningspligt. Når kommunen inddrager private leverandører indebærer det

en risiko for kommunen for, at den private leverandør pludselig kan forsvinde fra

markedet. Forsyningsforpligtelsen indebærer, at kommunen i dette tilfælde fortsat

vil have pligt til at sikre service og pleje til de brugere, der hidtil har benyttet det

private tilbud. Med denne baggrund stiller kommunen krav om en driftsgaranti,

19


UDBUDSRÅDET

der skal benyttes, såfremt den private leverandør skulle se sig ude af stand til at

opfylde sin forpligtelse over for kommunen. Driftsgarantien udgør – især for forholdsvis

små eller nyopstartede private leverandører – en barriere, idet den øger

opstartsomkostningerne væsentligt. Denne barriere gør sig gældende for private

leverandører, der driver plejecenter/plejeboliger efter udbud og for selvejende

institutioner. Driftsgarantiproblematikken er ikke relevant i forhold til friplejeboliger,

da disse ikke indgår i den kommunale forsyning.

2.3.2 Friplejeboligloven

Friplejeboliger etableres og drives efter friplejeboligloven, der blandt mange private

leverandører anses som en udfordring for privat inddragelse, trods af at

friplejeboligloven blev indført med det formål at åbne markedet for privat drift af

plejeboliger. Friplejeboligloven står for at skulle evalueres. Socialministeriet forventer

at have resultaterne af evalueringen i efteråret 2011.

Omfattende og komplicerede krav

Friplejeboligloven skaber ifølge private leverandører en barriere, bl.a. grund af

det niveau af styring af de private leverandører den medfører. I private virksomheders

øjne stiller loven for omfattende og komplicerede krav til friplejeleverandørerne.

Private leverandører peger bl.a. reglerne omkring kommunalbestyrelsens

godkendelse af årsregnskaber som indskrænkende for det råderum, som

friplejeleverandører bør have. Herudover fremhæves visitationssystemet som

uhensigtsmæssigt. Det har omfattende betydning for den betaling, de private leverandører

modtager, hvorledes brugerne er visiteret af kommunen, og det er ofte

forholdsvis små variationer i kategoriseringen der har stor betydning. Fx varierer

maksimumtaksten pr. døgn fra 837 kr. til 1808 kr. ved 106 timers hjælp pr. fire

uger. 15 Det vil sige, at en beboer i en friplejebolig, der modtager 104 timers støtte

pr. fire uger, udløser en betaling 837 kr. til friplejeboligleverandøren, mens en

beboer, der modtager 107 timers støtte, udløser mere end det dobbelte. Blandt

private leverandører er der en opfattelse af, at der i visse kommuner er en tendens

til gennem skøn i forbindelse med visitation til at reducere udgifterne til service og

pleje i friplejeboliger. Herudover kritiserer de private leverandører netop takstsystemet

for at være forkert skruet sammen, da kategorierne vurderes at være for

brede.

Sammenkobling af anlæg og drift

Private leverandører peger endelig , at det er problematisk, at friplejeboligloven

kobler leveringen af service og pleje sammen med boligydelsen, således at det er

nødvendigt at den samme friplejeboligleverandør både ejer boligerne og leverer

15 Vejledning om regulering pr. 1. januar 2011 af satser Socialministeriets område.

20


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

service og pleje. Mange private, især virksomheder, er alene interesserede i en del

af dette arbejde. Private serviceleverandører, der har kompetencer inden for levering

af service og pleje, vil være interesserede i leveringen af denne ydelse i friplejeboligerne,

mens institutionelle investorer i højere grad vil være interesserede i at

anlægge og eje boliger. En privat leverandør, der alene ønsker at levere service og

pleje, kan opnå dette ved at indgå i et konsortium med en virksomhed, der ønsker

at drive boliger, men kan altså ikke levere service og pleje særskilt. Det er muligvis

årsagen til, at et meget begrænset antal private virksomheder er certificerede

friplejeleverandører. Ifølge Servicestyrelsens opgørelser udgør selvejende institutioner

25 ud af de i alt 32 certificerede friplejeleverandører pr. 1. november 2010.

Det lovfæstede genudbud hvert 10. år hæmmer herudover visse private leverandørers

interesse i at etablere friplejeboliger grunde, de selv ejer. Det skyldes, at

hvis en anden privat leverandør vandt genudbuddet, ville den oprindelige private

leverandør være tvunget til at afhænde friplejeboligerne, og i forbindelse hermed

sin grund.

2.3.3 Samspil og styring med kommunen

Private leverandører af service og pleje i plejeboliger indgår i et kompliceret samspil

med kommunen. Da de private leverandører er med til at løse kommunale

opgaver, er det centralt at deres relation til og samarbejde med kommunen er bedst

muligt, ligesom det er afgørende for kommunen at have et velfungerende samarbejde

med sine private leverandører. Private leverandører peger en række barrierer,

som i deres optik komplicerer denne samarbejdsrelation.

Overordnet set er det centralt, at kommunen og den private leverandør har et velfungerende

samarbejde baseret en fælles interesse for igennem fællesskab at

skabe den bedst mulige løsning. Private leverandører peger , at de i visse sammenhænge

oplever, at interessen i kommunen for at indgå i et samarbejde kunne

være stærkere. Årsagerne til en eventuel begrænset interesse i privat opgaveløsning

kan være mange. Der kan fx være tale om at kommunen forudser komplikationer

ved at skulle indarbejde en ny, uafprøvet løsning, at kommunen ikke er interesseret

i at flytte styring til en privat leverandør og at kommunen mangler sikkerhed

for, at der vil skabes fordele ved inddragelse af private m.m. De private leverandører

peger , at begrænset interesse i en kommune i at inddrage dem i levering

af service og pleje udgør en barriere i sig selv, og kan medføre en række konkrete

udfordringer.

21


UDBUDSRÅDET

Kommunens tredelte rolle

En af de barrierer, de private leverandører peger , er kommunens tredelte rolle

området. Kommunen fungerer både som tilsynsmyndighed, konkurrent og

kunde for de private virksomheder: Tilsynsmyndighed i kraft af at kommunen

godkender og fører tilsyn med tilbuddene, konkurrent i kraft af at de kommunale

tilbud er i direkte konkurrence med de private, og kunde idet den private levering

af service og pleje betales af kommunen. Friplejeboligområdet er til dels undtaget

fra denne konstruktion, idet Servicestyrelsen er godkendelsesmyndighed. For

friplejeboliger gælder det dog, at kommunen fører tilsyn. Herudover skal kommunen

gennemgå friplejeboligleverandørernes årsregnskaber.

De private leverandører peger , at den tredelte rolle medfører en række problematikker,

idet funktioner, der ikke nødvendigvis har med hinanden at gøre, fx

godkendelse og betaling, foretages af samme myndighed og ofte ganske tæt sammenkoblet.

Bl.a. peger private leverandører langtrukne godkendelsesprocesser,

meget omfattende tilsyn og – for selvejende plejeboliger, der yder service og pleje

efter en kommunal godkendelse - kommunernes mulighed for at opsige den private

virksomhed som leverandør med kort varsel. Det fremhæves blandt private

leverandører, at kommunens flersidede rolle er problematisk, ikke mindst i forbindelse

med deres opgaver som godkendelses- og tilsynsinstans.

I betragtningen af kommunernes flere roller området, er det dog også centralt at

skele til kommunernes behov for styring området. Det er kommunernes overordnede

ansvar for området, der er grundlaget for, at de varetager såvel egne tilbud

som godkendelse og tilsyn.

Styring detaljeniveau

Private aktører peger herudover , at de i visse sammenhænge oplever en tendens

til at kommunerne styrer privat drevne plejecentre og plejeboliger detaljeniveau.

Idet de private leverandører løser en offentlig opgave – service og pleje - og

er kommunalt finansierede, er det centralt at den overordnede ramme for opgaveløsningen

fastslås enten i en formel aftale mellem den kommune og den private

leverandør, således at kommunen kan bevare styring med området. De private

leverandører peger , at det inden for denne ramme også er vigtigt, at der overlades

et vist spillerum til den private leverandør. Det er det spillerum, der skal gøre

det muligt for den private at videreudvikle leveringen af service og pleje og finde

mere effektive, nytænkende løsninger og i sidste ende være med til at styrke den

kommunale opgaveløsning. I tilfælde hvor det er kommunal praksis, at bruge

detaljestyring frem for overordnet styring af de private leverandører, peger de

private leverandører , at dette kan medføre, at gevinster går tabt, og at de private

leverandører mister interessen og incitamentet til at gå ind i opgaven.

22


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Begrænset gennemsigtighed i kommunale omkostninger

Begrænset gennemsigtighed, i de kommunale omkostninger ved levering af service

og pleje, fremhæves af flere private leverandører som en barriere. Det er

oplagt, at kommunernes interesse i at inddrage private leverandører i opgaveløsningen

skal funderes i viden om, at de private leverandører tilfører opgaveløsningen

en værdi. Ifølge private leverandører kan det inden for den givne ramme være

svært at vurdere, hvorvidt de private leverandører bidrager med en sådan værdi

grund af en begrænset gennemsigtighed i de kommunale omkostninger. Som udgangspunkt

bidrager Servicestyrelsens tilbudsportal til at sikre netop en sådan

gennemsigtighed i og med, at der hertil indberettes samlede takster for de forskellige

tilbud. Imidlertid peger de private leverandører en tendens til, at de takster,

kommunernes indberetter til portalen ikke fuldt ud reflekterer omkostningerne ved

de enkelte tilbud. Ifølge de private leverandører gør dette det svært for dem at

fremvise et eventuelt effektiviseringspotentiale i forbindelse med afgivelse af

tilbud, og for kommunen at få et fuldt billede af kvaliteten i de private tilbud.

Hertil kommer, at det kan være nødvendigt i vurderingen af de private leverandørers

tilbud at betragte et helhedsbillede, der dækker over mere end døgnprisen pr.

beboer. Private leverandører peger således , at kommunale leverandører også

skal se tilbuddenes kvalitet for at få et fuldt billede af, hvad den private leverandør

bidrager med.

Begrænset viden om rammerne for samarbejdet

Private leverandører peger herudover , at de oplever tilfælde, hvor der i kommunerne

er en vis uklarhed omkring kommuners rolle og kompetencesfære. Et

eksempel denne barriere kan ses friplejeboligområdet. Her har friplejeleverandører

oplevet kommuner, der er af den opfattelse, at godkendelse af friplejeboliger

er et kommunalt anliggende.

Ligeledes peger de kommunale aktører , at der ses eksempler private leverandører,

der nogle områder mangler kendskab til rammerne om det samarbejde

med den offentlige instans, hvilket bl.a. kan medføre procesrelaterede problemer,

fx forlængede godkendelsesprocesser.

Overordnet set peger disse synspunkter , at der såvel blandt visse kommuner

som blandt visse private aktører er et behov for en øget viden om rammerne for

samarbejdet det sociale område.

23


UDBUDSRÅDET

2.3.4 Brugere og rørende

Private leverandører er afhængige af, at der er et marked af brugere, der vil benytte

sig af deres tilbud. De fleste private leverandører giver udtryk for, at brugere og

rørende, der har erfaring med et privat tilbud, er positivt indstillede, ligesom

brugere og rørende, der præsenteres for et privat drevet alternativ til kommunale

plejecentre og plejeboliger, typisk ikke er afvisende. Brugere og rørendes interesse

i at anvende de private tilbud om levering af pleje og service til plejeboliger,

mindskes dog i visse tilfælde af kravet om genudbud.

Genudbud

I forbindelse med udbudte plejeboliger, såvel som friplejeboliger, er der et krav

om, at ydelserne sendes i genudbud efter en årrække. I forbindelse med udbud af

service- og plejeydelserne er tidspunktet for genudbud afhængig af den oprindelige

kontrakt. Genudbud vil typisk blive foretaget hver syvende år. Friplejeboliger

skal, ifølge friplejeboligloven, genudbydes senest efter 10 års drift. Da der er tale

om et hjem for brugerne, medfører det en væsentlig usikkerhed blandt disse, at der

er en risiko for at leverandøren udskiftes. Privat levering af service og pleje er ofte

præget af bestemte værdier eller en bestemt tilgang til opgaveløsningen. Det gør

sig ikke mindst gældende for selvejende institutioner. Selv om kerneydelserne er

de samme, kan et genudbud udløse en bekymring blandt brugere, der gør de private

tilbud mindre attraktive. Årsagen til, at der skal gennemføres genudbud, er at

sikre, at der løbende er konkurrence om leveringen af pleje og service. Genudbud

sikrer således, at det bliver ved med at være den leverandør, der kan løse opgaven

bedst til prisen, der varetager opgaven.

24


Kapitel 3

Botilbud og

opholdssteder

3.1 RAMMEVILKÅR FOR BOTILBUD OG

OPHOLDSSTEDER

BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

I dette afsnit fokuseres private leverandørers mulighed for at levere bolig- og

serviceydelser i opholdssteder og botilbud. Med boligdelen menes boformer, der

er egnet til hhv. midlertidigt og længerevarende ophold til personer, som har behov

for det. Med servicedelen henvises til den pleje, som borgeren har brug for. 16

Analysen af barrierer for privat levering af bolig- og servicedel omfatter tilbud

efter servicelovens § 66, stk. 5, der er opholdssteder til børn og unge med særlige

behov, som dækker både indhold og service, og §§ 107 og 108, der er hhv. midlertidige

og længerevarende botilbud til voksne med væsentlig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, som regulerer boligdelen.

De muligheder og regler, der gælder for privat levering af bolig- og serviceydelser

til opholdssteder og botilbud, kan variere afhængig af fx samarbejdsform og type

af tilbud.

Der stilles generelt ikke krav til organiseringsformen hos private leverandører af

bolig- og serviceydelser i botilbud og opholdssteder. Private leverandører har

således mulighed for at etablere sig en række forskellige måder, der adskiller

sig fra hinanden. Organiseringsformen kan dog have betydning for om botilbuddet/opholdsstedet

kan udtrække profit af virksomheden. Fx kan selvejende institutioner

pr. definition ikke udtrække overskud mens en privatinstitution, der er oprettet

som fx et anpartsselskab, kan. Det er imidlertid organiseringsformen og ikke

den sociale lovgivning, der er afgørende.

I praksis vælger mange private botilbud og opholdssteder at organisere sig som

selvejende, evt. som fonde. Der er dog også en del private leverandører, der er

organiserede som lederejede tilbud eller som kapitalselskaber.

16 Serviceydelse dækker over den hjælp og støtte, som borgeren har brug for som er dækket af servicelovens bestemmelser

om personlig pleje, socialpædagogisk bistand, ledsagelse, behandling, beskyttet beskæftigelse, samværs-

og aktivitetstilbud mv.

25


UDBUDSRÅDET

3.1.1 Organisatoriske krav til private leverandører

På servicelovens område er der en række organisatoriske krav til leverandører af

botilbud til voksne og opholdssteder til børn og unge.

Opholdssteder, der er drevet af private, skal som udgangspunkt godkendes som

generelt egnede af den stedlige kommune med mindre leverandøren af tilbuddet

har indgået en generel aftale med en kommune eller region om anvendelse af

tilbuddet. I forbindelse med godkendelsen skal der tages stilling til forhold som fx

tilbuddets organisering, pædagogik, økonomi og personale. Der er ikke som udgangspunkt

krav om en bestemt organiseringsform, men det er et centralt krav, at

et privat tilbud som udgangspunkt skal være en selvstændig juridisk enhed med

særskilt økonomi. Endvidere er det et krav, at der løbende føres tilsyn med opgaveløsningen,

både i forhold til den enkelte borger og mere generelt.

Der stilles generelt ikke krav til organiseringsformen hos private leverandører af

serviceydelser til botilbud til voksne. I forhold til midlertidige botilbud efter § 107

til personer, der har behov herfor grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer skal det private tilbuds boligdel

godkendes efter samme retningslinjer som private opholdssteder for børn og unge.

Længerevarende botilbud efter § 108 skal ikke godkendes som generelt eget. Der

skal - ligesom med opholdssteder - føres et generelt tilsyn med botilbuddenes

boligdel.

3.1.2 Kommunal inddragelse af private leverandører

Private leverandørers samarbejde med kommuner kan struktureres en række

forskellige måder. Samarbejdets form har betydning for de rammer, der præger

leveringen.

• Udbud: Gennem et udbud finder en kommune den leverandør, der kan løse

opgaven bedst til prisen. Et udbud af bolig- og/eller serviceydelsen medfører,

at markedet afprøves ved, at interesserede private leverandører kan komme

med deres bud , hvordan og til hvilken pris en opgave kan løses. De private

leverandører konkurrerer således kommercielle vilkår. Brug af udbud er

dog begrænset inden for botilbud og opholdssteder. I praksis er der alene

kendskab til to eksempler, som begge har hjemme i Gribskov Kommune. Botilbud/opholdssteder,

der drives af private leverandører efter udbud er fortsat

omfattet af godkendelseskravene i bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december

2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private

26


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

tilbud, kapitel 3 fx i forhold til optagelse Tilbudsportalen og for at kunne

indgå i den kommunale forsyning. 17

• Godkendelse og generel aftale: En privat leverandør kan efter kommunal

godkendelse tegne en aftale om oprettelse og drift af et tilbud med kommunen,

der indebærer, at leverandøren indgår i kommunens tilbudsstruktur og er

underlagt offentligt tilsyn. Tilbuddet er ikke i juridisk forstand en del af den

offentlige forvaltning, men indgår i den kommunale forsyning. Denne type

inddragelse af en privat leverandør indebærer, at der indgås en aftale ikkeforretningsmæssige

vilkår. Derfor har kommunen ansvar for, at der tages stilling

til, hvad der skal ske med en eventuel økonomisk profit, der er skabt eller

skabes ved driften af botilbuddet/opholdsstedet. 18

• Uden generel aftale: Sidst kan private levere bolig- og serviceydelser i botilbud

og opholdssteder uden at have en fast driftsoverenskomst med kommunen.

Leverandøren er dermed ikke garanteret inddragelse i løsningen af opgaver.

Tilbudsportalen er en internetbaseret søgeportal, der drives af Servicestyrelsen, og

som kommuner og brugere kan benytte til at skabe overblik over tilbud til udsatte

børn og unge, handicappede og socialt udsatte. Opholdssteder efter § 66, stk. 5 og

botilbud efter § 107 (herefter samlet omtalt som tilbud efter bekendtgørelse nr.

1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn

med visse private tilbud, kapitel 3) kan kun registreres i Tilbudsportalen, hvis den

stedlige kommune har godkendt leverandøren som generelt egnet til at levere

bolig- og serviceydelser. Herefter kan de visiterende kommuner købe enkeltpladser,

med mindre botilbuddet/opholdsstedet har en aftale om køb af samtlige pladser

med en enkelt kommune.

3.1.3 Godkendelse af private leverandører

Det private botilbud eller opholdssteds organiseringsform er ikke afgørende for at

opnå godkendelse efter serviceloven. Det er den stedlige kommune, der godkender

private tilbud omfattet af bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen

samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, kapitel 3,

som generelt egnet til at levere bolig- og serviceydelser samt som led i optagelsen

Tilbudsportalen.

17 Jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud § 12.

18 Jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud § 21.

27


UDBUDSRÅDET

Kommuner foretager en generel egnethedsvurdering, der indebærer en samlet

vurdering af, de organisatoriske og økonomiske forhold, de fysiske rammer, det

pædagogiske indhold, samt medarbejdergruppens personlige og faglige kvalifikationer

alt sammenholdt med målgruppen for tilbuddet. Kommunerne definerer selv

inden for disse rammer, hvilke krav det private tilbud skal leve op til for at blive

godkendt.

Endvidere skal private tilbud, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1580 af 16.

december 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse

private tilbud, kapitel 3, være organiseret som selvstændige juridiske enheder med

selvstændig økonomi. 19 Det indebærer, at de skal drives individuelt. Formålet med

kravet er at sikre, at botilbuddet/opholdsstedet er ledelsesmæssigt og økonomisk

uafhængigt i forhold til andre fysiske og juridiske personer og selskaber.

Ovenstående krav gælder dog ikke for botilbud efter § 108, der både kan drives

individuelt men også kan drives som en del af en større organisation, fx som en

fond, da botilbud efter § 108 ikke skal godkendes som generelt egnet.

3.1.4 Tilsyn med private leverandører

Der skelnes mellem to former for tilsyn. Et personrettet og et generelt driftsorienteret

tilsyn.

Den visiterende kommune har en forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn med

de beboere, som den har visiteret til tilbuddet. Formålet med det personrettede

tilsyn er at sikre, at beboeren får den ydelse, som der er truffet afgørelse om. Der

er således tale om et tilsyn, der fokuserer den plejeydelse, beboeren skal modtage.

Den stedlige kommune har som udgangspunkt en forpligtelse til at føre et generelt

tilsyn med leveringen af bolig- og serviceydelser i alle tilbud i kommunen. Tilsynet

indebærer bl.a., at kommunen følger stedets udvikling, ser at der modtages

det rette antal personer inden for den rette målgruppe samt at kvaliteten i tilbuddet

er tilfredsstillende.

Det overordnede formål med at føre tilsyn er at se, at borgerne får den hjælp,

som de har brug for, efter serviceloven har krav , og som den visiterende kommune

har truffet afgørelse om. Endvidere skal det sikres, at der er en rimelig

19 Jf. bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. L 177 af 24. marts 2010.

28


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

sammenhæng mellem pris og kvalitet og at der ikke for offentlige midler foretages

en privat formueakkumulation. 20

3.2 BARRIERER FOR PRIVAT LEVERING AF BOLIG- OG

SERVICEYDELSER I BOTILBUD OG

OPHOLDSSTEDER

I dette afsnit undersøges barrierer for privat levering af bolig- og serviceydelser i

botilbud og opholdssteder. Afsnittet bygger hovedsageligt informationer fra

deltagere i en workshop, der blev gennemført af Udbudsrådet i januar 2011 som

led i nærværende analyse samt efterfølgende opfølgende interviews og deskresearch.

Beskrivelsen af barriererne er således ikke nødvendigvis en fuldkommen

og udtømmende opgørelse, men tager udgangspunkt i de barrierer, som private

leverandører beskriver at opleve. 21

De barrierer, der indgår i analysen, er Udbudsrådets bud de væsentligste barrierer

for private leverandører af serviceydelser i botilbud og opholdssteder. Barriererne

kan samles under fire overskrifter; de private leverandørers mulighed for at

skabe profit, manglende mulighed for central styring af flere tilbud, styring og

samspil med kommunerne samt brugere og rørende.

De forskellige overskrifter og tilknyttede barrierer fremgår af tabel 3.2.1.

20 Jf. godkendelses- og tilsynskravet i servicelovens § 144.

21 De private leverandører, der deltog Udbudsrådets workshop var udvalgt gennem erhvervsorganisationer.

Herudover var erhvervsorganisationerne, KL, Danske Regioner samt relevante ressortministerier tilstede

workshoppen.

29


UDBUDSRÅDET

Tabel 3.2.1. Overskrifter og barrierer for privat levering af bolig- og serviceydelser

i botilbud og opholdssteder

Muligheder for at

skabe profit

• Råderet over

overskud

• Driftsgaranti

Styring af flere

tilbud

• Central styring

• Stordriftsfordele

Samspil og styring

med kommunen

• Begrænset viden

om rammerne

for samarbejdet

• Begrænset

gennemsigtighed

• Styring

deltajeniveau

• Kommunens

tredelte rolle

Brugere og røren-

de

• Servicestyrelsenstilbudsportal

3.2.1 Private leverandørers mulighed for at skabe profit

I forbindelse med privat levering af en bolig- og servicedel til botilbud og opholdssteder

peger private leverandører , at der findes en række barrierer, der gør

det svært at optjene økonomisk profit af driften. Under denne overskrift er der

både barrierer, der lovmæssigt indskrænker visse private leverandørers muligheder

for at råde over et potentielt overskud, og barrierer, der gør det svært for de private

leverandører at optjene et overskud.

Manglende mulighed for at optjene profit udgør selvsagt en barriere, da både private

virksomheder og andre private leverandører kan have brug for et overskud,

enten med det formål at få en virksomhed til at løbe rundt, eller med det formål at

muliggøre investeringer og udvikling.

Råderet over overskud

For en række botilbud og opholdssteder gælder det, at kommunen retsmæssigt har

indflydelse , hvordan et eventuelt overskud, som den private levering af serviceydelser

genererer, anvendes.

Efter § 21 i bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen

samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud godkender kommunen

botilbuddets/opholdsstedets budget, hvis det afspejler aktiviteterne stedet og

giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og den

kreds af brugere, som stedet ønsker at modtage. Budgetrammen godkendes som

helhed.

30


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Kommunen skal godkende anvendelsen af et eventuelt overskud ved driften af det

private tilbud og skal sikre, at henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner

og øvrige ekstraordinære dispositioner falder inden for stedets formål, når der

er tale om en aftale ikke markedslignende vilkår.

Flere interessevaretagere har peget , at der i forhold til kommunernes nuværende

praksis skal være bedre mulighed for at bruge overskud fra økonomisk gode år

til dårlige år og at lave opsparing til aktiviteter, forbedringer og udvidelser, samt at

der skal være mere økonomisk fleksibilitet.

I perioder med lavere belægningsgrad vil det være nødvendigt midlertidigt at

dække ”hullerne” ved at overleve af en eventuel opsparing. Dermed undgås pludselige

lukninger grund af manglende belægning. Pludselige lukninger eller

trussel herom forårsaget af kortere eller længerevarende perioder med underbelægning

er ikke alene dårligt for beboertrivslen. Den økonomiske usikkerhed skaber

også en vis tilbageholdenhed hos nye leverandører i forhold til at entrere markedet

samt fjerner grundlaget for at drive en økonomisk sund virksomhed.

Folketinget har vedtaget et lovforslag fra regeringen, som ophæver retssikkerhedslovens

§ 43, stk. 1. Ophævelsen af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, ændrer ikke

, at en kommune eller region, der indgår længerevarende driftsaftaler ikke

forretningsmæssige vilkår, vil kunne indgå evt. fornødne aftaler om stillingtagen

til utilsigtet formueophobning. 22

Barrieren kan undgås ved at benytte udbud til at inddrage private leverandører.

Det skyldes at udbudsformen medfører, at den private leverandør inddrages i opgaveløsningen

forretningsmæssige vilkår, og dermed at den private leverandør

har ret til at råde over eget overskud.

Driftsgaranti

De private leverandører peger , at kommunernes mulighed for at gøre krav en

garanti for driften er en barriere for deres aktiviteter. Kravet om at den private

leverandør stiller en driftsgaranti til kommunen vil typisk fremgå af kommunens

godkendelseskriterier og af den kontrakt, der indgås mellem leverandør og kommune.

Årsagen til at kommuner opkræver en sådan garanti er, at tilbuddet indgår i

den kommunale forsyning. Da kommunen har forsyningspligt, bliver den således

afhængig af, at den private leverandør fortsat kan levere den aftalte ydelse. Barrieren

gør sig således gældende for de botilbud og opholdssteder, der har en drifts-

22 Lovforslag nr. L 185, vedtaget den 30. maj 2011.

31


UDBUDSRÅDET

overenskomst med kommunen og private leverandører peger , at den især er en

udfordring for mindre og nyopstartede leverandører.

De private leverandører peger, at driftsgarantien begrænser antallet af leverandører

markedet og i visse tilfælde kan virke konkurrencebegrænsende. Konsekvensen

kan i værste tilfælde blive, at ingen private leverandører har råd til at tage

opgaven, og at kommunen derfor ikke formår at skabe konkurrence.

3.2.2 Styring af flere botilbud og opholdssteder

Det følger af bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen

samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, kapitel 3, at opholdssteder

efter § 66, stk. 5 og botilbud efter § 107 skal organiseres som selvstændige

juridiske enheder med adskilt økonomi. Private leverandører peger , at fortolkningen

af kravet, i relation til de botilbud og opholdssteder, der har tilknytning til

større organisationer og foreninger, udgør en overordnet udfordring for private

leverandører. Udfordringen manifesterer sig i følgende barrierer.

Central styring

Baggrunden for at holde botilbud og opholdssteder juridisk og økonomisk adskilte

er, at der ikke sker en uhensigtsmæssig sammenblanding med organisationens/foreningens

økonomi. Kravet indebærer i praksis, at hvert enkelt opholdssted/botilbud

skal være uafhængigt af stifteren og dermed have en selvstændig

bestyrelse, en uafhængig økonomi og at den stedlige kommune i realiteten skal

godkende alle overførsler mellem de forskellige dele af ”samme” virksomhed.

Det er, ifølge de private leverandører, en barriere, at foreninger og organisationer

ikke må udpege deres egen bestyrelse, fordi der gælder et krav om ledelsesmæssig

uafhængighed. Dermed kan foreninger og organisationer risikere at investere store

økonomiske summer i etableringen af et botilbud/opholdssted uden reelt at have

indflydelse , hvordan tilbuddet efterfølgende bestyres såvel indholdsmæssigt

som økonomisk. En privat leverandør oplyser, at det er afgørende, at deres botilbud

og opholdssteder kan drives i overensstemmelse med deres organisations

værdier, og at organisationen selv kan sammensætte ledelsen, hvis det skal være

interessant for dem at oprette private tilbud. Begge ønsker skal ses som forsøg ,

at integrere opholdsstederne/botilbudene i organisationen.

Stordriftsfordele

Private leverandører peger herudover , at kravet udgør en barriere, da det mindsker

deres mulighed for at opnå stordriftsfordele. Private leverandører ønsker, at

opholdssteder og botilbud med tilknytning til en større organisation har bedre

muligheder for at udnytte stordriftsfordelene ved eksempelvis fælles regnskabsfø-

32


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

ring, indkøb og konsulentfunktioner. Opholdsstedet/botilbuddet kan herefter betale

sin organisation for den gældende ydelse. Kravet om selvstændige juridiske

enheder medfører negative økonomiske konsekvenser for tilbud omfattet af bekendtgørelse

nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse

af og tilsyn med visse private tilbud, kapitel 3, da de ikke kan have en fælles

administration.

3.2.3 Styring og samspil med kommunen

En række barrierer knytter sig til overskriften de private leverandørers styring og

samspil med kommunen. Da de private leverandører og kommunen indgår i et tæt

samspil, er det centralt, at samarbejdsrelationen er velfungerende. Private leverandører

peger imidlertid , at denne samarbejdsrelation kan medføre en række

barrierer for de private leverandører. Barriererne, de private leverandører peger ,

indebærer begrænset viden om muligheder og effekt af inddragelse af private

leverandører, en omkostningsstruktur i kommunerne, der indebærer at det er svært

at sammenligne private og kommunale tilbud, kommunal regulering og kommunernes

rolle som godkendelses- og tilsynsmyndighed.

Begrænset viden om rammerne for samarbejde

Konkurrencen om levering af bolig- og serviceydelser i botilbud og opholdssteder

er forholdsvis begrænset. Ifølge de seneste IKU-tal fra 2010, blev der skabt konkurrence

om i alt 23,6 pct. af opgaverne det sociale område. En konsekvens af

den begrænsede konkurrence, kan være at det er svært at generere ny viden om

muligheder og effekter. Samtidig kan begrænset viden om effekter afholde kommunerne

fra at skabe mere konkurrence om løsningen af opgaver og derved inddrage

private leverandører.

Samtidig peger private såvel som kommunale aktører , at der både blandt myndigheder

og virksomheder er tilfælde af begrænset viden om bl.a. de lovmæssige

rammer for samarbejdet, der medfører en række udfordringer, og i sidste ende gør

det svært at få et velfungerende samarbejde til at køre glat.

Begrænset viden om konteksten og rammerne for samarbejdet, herunder de juridiske

kan medføre, at det er svært for kommunerne rent praktisk at inddrage private

leverandører i arbejdet, i tilfælde hvor en eller begge parter mangler kendskab til

mulighederne og de regler, der knytter sig til dem. Herudover kan den begrænsede

viden, om effekterne af at inddrage private leverandører, medføre en reduceret

interesse i kommunerne for at eksperimentere med nye løsninger. Det er ressourcekrævende

for kommunerne at bruge nye løsninger, og det er oplagt at en kommunes

interesse vil være begrænset, hvis der ikke er resultater, der indikerer en

potentiel gevinst ved samarbejdet.

33


UDBUDSRÅDET

De private leverandører efterlyser derfor viden i kommunerne, om de forskellige

muligheder der er for at få løst de sociale opgaver gennem konkurrence og inddragelse

af private leverandører, samt om effekterne af denne inddragelse. Ligesom

kommunale aktører efterlyser en lignende viden blandt private leverandører.

Begrænset gennemsigtighed i prisfastsættelse

Uigennemsigtighed i den kommunale omkostningsstruktur udgør endnu en barriere

for private leverandører af bolig- og serviceydelser i botilbud og opholdssteder.

Private leverandører peger , at der eksisterer en sådan uigennemsigtighed, og at

den medfører, at det er svært for den private leverandør at gennemskue retmæssigheden

i den betalingstakst, leverandøren modtager af kommunen som betaling

for leveringen af serviceydelser.

Med Tilbudsportalens etablering blev det indført, at der skal beregnes en takst for

hvert enkelt tilbud, som afspejler de direkte og indirekte omkostninger ved at

drive tilbuddet. Ifølge private leverandører er det imidlertid fortsat en barriere, at

flere kommunale tilbud ikke samler alle udgifter til deres tilbud under en overskrift.

De private peger , at mange udgifter i de kommunale tilbud er samlet i

større poster, så som en fælles lønadministration for alle kommunens ansatte. Det

følger heraf at kommuner har svært ved at fremvise en klar omkostningsstruktur.

De private leverandører peger , at da betalingen for de private leverandørers

ydelser baseres de kommunale udgifter, og kommunernes dokumentation af

den kommunale prisfastsættelse kan indebære visse mangler, fremstår det uigennemsigtigt

for de private leverandører, hvorledes deres betaling er beregnet.

Private leverandører peger endvidere , at den begrænsede gennemsigtighed

medfører, at det er svært at fremvise et potentiale for kommunerne ved at lade en

privat leverandør stå for driften.

Ifølge de private leverandører sår den uigennemsigtige omkostningsstruktur tvivl

og usikkerhed om kommunens beregninger af tilskud, der udgør det økonomiske

grundlag for driften for de private leverandører. Uigennemsigtig prisfastsættelse

begrænser dermed unødigt de private leverandørers villighed til at levere bolig- og

serviceydelser i botilbud og opholdssteder. Endvidere begrænses kommunernes

egen mulighed for at se, hvad de får ud af at vælge de private leverandører.

Styring detaljeniveau

Det er de private leverandørers opfattelse, at den kommunale regulering af private

leverandører er anderledes og mere detaljeorienteret, end reguleringen af kommunale

tilbud.

34


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Der bør i denne sammenhæng sondres mellem de krav der følger af lovgivningen

og de krav, der følger af de konkrete aftaler, der indgås mellem leverandøren og

kommunen. Som udgangspunkt følger af serviceloven de samme krav til private

og kommunale leverandører af bolig- og serviceydelser til beboere i botilbud og

opholdssteder. Lovgivningen medfører således, at kommunen skal stille samme

krav til privatinstitutioner, som den stiller til egne institutioner. Private leverandører

peger dog , at de i visse tilfælde har en oplevelse af, at kommunerne stiller

flere krav til private leverandører end til de kommunale leverandører, når der

indgås konkrete aftaler.

Kommunernes tredelte rolle

Da kommunerne i forbindelse med strukturreformen overtog ansvaret for godkendelse

af de private botilbud og opholdssteder fra amterne, fik de en dobbeltrolle

som både godkendende og tilsynsførende myndighed. Foruden rollen som både

godkendelses- og tilsynsmyndighed, er kommunerne også kunde og konkurrent i

forhold til de private leverandører. Private leverandører peger , at kommunernes

mange kasketter kan udgøre en barriere for private leverandører af bolig- og serviceydelser

i botilbud og opholdssteder, hvis de forskellige roller ikke holdes

skarpt adskilt.

Det kan endvidere udgøre en barriere, at de enkelte kommuner har forskellige krav

i forbindelse med deres godkendelsessystem og deres tilsynssystem. Ifølge private

leverandører medfører dette, at hvis en privat leverandør ønsker at oprette botilbud

eller opholdssteder i forskellige kommuner, skal leverandøren sætte sig ind i lige

så mange procedurer og krav, som det antal kommuner, leverandøren ønsker at

drive virksomhed i.

Kommunen som godkendelsesmyndighed

Private leverandører peger , at kommunernes godkendelsesprocedure har tendens

til at være langvarig og bekostelig for de private leverandører, der ønsker at

levere bolig- og serviceydelser til botilbud og/eller opholdssteder.

Endvidere betyder det kommunale råderum for fortolkning af godkendelseskravene

for det første, at kommunerne har forskellige krav til de private leverandører

tværs af kommunegrænser. Sidst peger private leverandører , at de i visse tilfælde

har en oplevelse af, at kommunerne stiller forskellige krav til private og kommunale

leverandører. 23

23 En privat leverandør har fx oplevet, at en kommune har haft forskellige regler for kommunale og private leverandører

i forhold til ansøgning om godkendelse af overbelægning, hvor den private leverandør skulle ansøge om

kommunens tilladelse, og hvor der ikke var krav om, at den kommunale leverandør skulle indhente en tilladelse.

35


UDBUDSRÅDET

I begge tilfælde er det private leverandørers opfattelse, at der eksisterer uoverensstemmende

regler, der medfører en uhensigtsmæssig og ulige retsstilling. Ifølge de

private skaber uklarheden, om hvilke krav der stilles i kommunerne, utryghed

blandt leverandørerne og skader udviklingen af markedet for levering af bolig- og

serviceydelser i botilbud og/eller opholdssteder. Desuden vokser den administrative

byrde for leverandørerne, når de skal sætte sig ind i et regelsæt pr. kommune.

Private leverandører peger herudover , at mange kommuner stiller krav om, at

botilbuddet/opholdsstedet er fuldt funktionsdygtigt forinden den private leverandør

kan ansøge om en godkendelse af boligdelen. Det betyder bl.a., at den private

leverandør risikerer at stå med store og uafholdte udgifter i den tid, som godkendelsesprocessen

varer.

Kommunen som tilsynsmyndighed

Kommunerne har som tilsynsmyndighed en forpligtelse til at have en løbende

indsigt i botilbuddenes/opholdsstederne samlede drift. Flere private leverandører

fremhæver, at de er enige i, at der bør føres tilsyn. Private leverandører fremfører

dog også, at de i visse tilfælde oplever, at kommunerne fører tilsyn med uvæsentlige

aspekter. I disse tilfælde oplever de private leverandører tilsynet som en bureaukratisk

øvelse.

De private leverandører har et bredt spektrum af bolig- og servicetilbud til mange

forskellige målgrupper. Kommunerne tilpasser derfor deres tilsyn til de konkrete

tilbud og dets målgrupper med henblik at sikre tilpassede og afstemte krav. Det

betyder, at tilsynet varierer fra tilbud til tilbud og fra kommune til kommune,

hvilket set i lyset af tilbuddenes mangeartethed er fornuftigt. Ikke desto mindre

medfører de differentierede krav en begrænsning af muligheden for stordriftsfordele,

fx for de private leverandører, der leverer bolig- og serviceydelser i flere

botilbud og/eller opholdssteder.

Det opleveres derudover af nogle private leverandører, at der er store forskelle

de tilsynstakster, som kommunerne opkræver for at føre tilsyn med de private

leverandører. De oplevede takstforskelle kan bl.a. forklares ud fra kommunernes

størrelse, afstand mellem tilbuddene, tilsynets kompleksitetsniveau samt af at

tilsynet i nogle kommuner er blevet udbudt og at prisen derfor varierer, fordi der

er blevet skabt konkurrence om ydelsen. Private leverandører peger , at takstforskelle

vil virke konkurrencen mellem botilbudene/opholdsstederne i en negativ

retning, fordi de tilbud, der har en stor udgift til tilsyn, kan blive tvunget til at

hæve pladsprisen.

Den visiterende kommune har også pligt til at føre et personrettet tilsyn med henblik

at sikre, at den enkelte borger får den ydelse, som der er truffet afgørelse

36


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

om. Det betyder i praksis, at et opholdssted/botilbud, der har borgere fra flere

kommuner, ligeledes har det tilsvarende antal tilsynsbesøg.

Der kan opstå samarbejdsvanskeligheder og uoverensstemmelser mellem den

private leverandør og den visiterende kommune. Eksempelvis peger kommunale

aktører , at der blandt de private leverandører sommetider opstår tvivl om regler

og lovgivning ift. opgaveløsningen. Samarbejde, der ikke fungerer optimalt kan

udgøre en barriere ift. at øge andelen af opgaver, der løses af private leverandører.

Når betingelserne, for at borgeren kan udvisiteres fra tilbuddet, er opfyldt, har den

visiterende kommune mulighed for med en måneds varsel – plus en løbende måned

- at opsige og hjemtage beboere fra et tilbud. Ifølge nogle private leverandører

er der en tendens til, at kommunerne hjemtager borgere fra private tilbud samt at

kommunerne generelt anbringer færre borgere i private tilbud. Manglen en

garanteret brugergruppe og den relativt korte opsigelsesfrist er, ifølge de private

leverandører, en barriere, fordi det skaber økonomisk usikkerhed for deres virksomhed.

3.2.4 Brugere og rørende

Private leverandører er afhængige af, at brugere og rørende kender til deres

tilbud, og at de ønsker at gøre brug af de private tilbud. Brugere og rørende

udgør med andre ord markedet for de private botilbud og opholdssteder.

De private leverandører oplever ikke, at rørende og brugere er mindre tilfredse

med private leverandører af serviceydelser end kommunale. Det er imidlertid de

private leverandørers opfattelse, at der mangler viden om de private tilbud, og om

hvordan de bedst egnede tilbud til brugerne kan findes. Ifølge de private er det

manglende kendskab til de privatdrevne tilbud, og til hvordan de kan findes, en

barriere. Private leverandører peger herudover en tendens til at kommuner

henviser til de kommunale tilbud, men ikke orienterer om de muligheder der eksisterer

i kraft af de private alternativer.

Tilbudsportalen

Udfordringen for de private leverandører er, at de har relativ få kontaktflader til

brugere og rørende. En væsentlig brugerflade er Servicestyrelsens Tilbudsportal,

der skal udgøre grundlaget for den enkelte borgers valg af konkret tilbud og

skabe åbenhed og gennemsigtighed blandt de tilgængelige tilbud.

Tilbudsportalen kan udgøre et vigtigt grundlag for brugere og rørendes valg af

et tilbud med en privat leverandør af serviceydelser. Imidlertid peger de private

leverandører , at der er visse elementer af Tilbudsportalens funktion, der reducerer

dens anvendelighed for brugere og rørende. Der peges bl.a. Tilbudsportalens

brugervenlighed som en begrænsning for brugere og rørendes anvendelse,

37


UDBUDSRÅDET

fordi portalen kan være forvirrende for personer uden særligt kendskab til området.

Herudover ønsker de private leverandører, at portalen i højere grad kan fremvise

et fuldt billede af tilbuddene, der indeholder mere kvalitative parametre som

pædagogisk tilgang og metode, samt værdimæssigt grundlag. Der peges generelt

, at der er behov for flere oplysninger om tilbuddene, for at den enkelte bruger

kan sammenligne tværs og træffe et informeret valg. Sidst er der set eksempler

, at oplysningerne Serviceportalen ikke har været fuldt opdaterede. Kommunerne

skal indsende oplysninger om deres tilbud – kommunale såvel som private,

til Tilbudsportalen. Tilbudsportalens mangler som informationskilde besværliggør

processen med at finde det rette tilbud og afholder sandsynligvis rørende og

brugere fra ved egen drift at vælge det bedst egnede tilbud.

38


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Kapitel 4

Barrierer og

opmærksomhedspunkter

4.1 BARRIERER FOR PRIVAT LEVERING AF SERVICE

OG PLEJEYDELSER

Barriererne, der er identificeret i analysen af plejeboliger, botilbud og opholdssteder,

kan opsummeres under fem overordnede overskrifter. Overskrifterne fremgår

af figur 4.1.1. nedenfor. Tre af overskrifterne gør sig gældende i forbindelse med

levering af ydelser til både plejeboliger, botilbud og opholdssteder. Det drejer sig

om de private leverandørers mulighed for at skabe profit, de private leverandørers

relation til kommunen i form af samspil og styring samt brugere og rørende.

Herudover udgør elementer af friplejeboligloven en overordnet udfordring indenfor

levering af service og pleje til plejeboliger. Sidst er styring af flere private

tilbud en overordnet udfordring for midlertidige botilbud til voksne og opholdssteder

til børn og unge. 24

De identificerede barrierer vil typisk indgå i en kontekst, der indebærer andre

hensyn end det til de private leverandørers vilkår. Fx kan hensynet til det kommunale

styringsbehov have betydning for visse af barriererne. Det er dog analysens

præmis, at de barrierer, de private leverandører oplever, for privat virksomhed er

hovedfokus.

24 Botilbud og opholdssteder der er omfattet af Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og

tilsyn med visse private tilbud kapitel 3

39


UDBUDSRÅDET

Figur 4.1. Overordnede udfordringer for privat levering af service og pleje til

plejeboliger og serviceydelser til botilbud og opholdssteder.

Til hver af de fem overskrifter knytter der sig en række konkrete barrierer, der står

i vejen for mere privat inddragelse området. Visse af barriererne relaterer sig til

pleje- og serviceydelser i plejeboliger eller til bolig- og servicedelen i botilbud/opholdssteder

mens en række af barriererne er generelle for de to områder. De

enkelte overskrifter samt tilknyttede barrierer, der er identificeret i analysen, er

skitseret kort nedenfor.

4.1.1 Mulighed for at skabe profit

En række barrierer er ifølge private leverandører med til at gøre det svært for de

private leverandører af bolig-, service- og plejeydelser at have en velfungerende

økonomi.

• I forbindelse med udbud kan omkostningerne ved at udarbejde tilbudsmateriale

være en barriere for private leverandører. Det er ikke mindst tilfældet,

fordi mange af de private leverandører er forholdsvis små og har begrænsede

ressourcer, der ikke står mål med en kompliceret proces efter udbudsreglerne.

• I mange tilfælde stiller kommunen krav om en driftsgaranti, når der indgås en

aftale med en leverandør af bolig-, service- og plejeydelser. Formålet med

kravet om driftsgaranti er at sikre, at den private leverandør kan sikre kommunen

den fornødne sikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre

det nødvendige antal pladser i tilfælde af, at den private leverandør ophører.

Ifølge private leverandører udgør driftsgarantien især en økonomisk barriere

for mindre og nyopstartede virksomheder.

40


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

• Inden for plejeboliger peger private leverandører , at det er en barriere, at et

udbud af privat levering af service og pleje ikke kan knyttes sammen (bundles)

med et udbud af personlig og praktisk hjælp inden for frit valg-reglerne.

Bundling af ydelserne vil give de private leverandører mulighed for at skabe

stordriftsfordele. Bundling vil dog også indskrænke feltet af leverandører, der

kan byde frit valg-ydelserne, og dermed mindske konkurrencen området.

• Private leverandører peger herudover , at det udgør en barriere, at kommunen

har ret til at råde over, hvordan et eventuelt overskud, som den private

levering generer, skal anvendes. Grundlaget for kommunens indflydelse

anvendelse af eventuelle overskud har indtil nu været retssikkerhedslovens §

43, stk. 1, der dog ophæves med virkning fra 1. juli 2011. Det ændrer dog ikke,

at det er et forvaltningsretligt grundprincip, at en kommune, der indgår

længerevarende driftsaftaler ikke forretningsmæssige vilkår, vil kunne indgå

aftaler om hvordan eventuelt overskud skal anvendes. Kommunen har altså

fortsat indflydelse , hvordan private leverandørers overskud anvendes, når

de løser opgaver socialområdet ikke markedslignende vilkår. Problemstillingen

gør sig ikke gældende i forbindelse med udbud, fordi et udbud medfører

at opgaven løses markedslignende vilkår.

4.1.2 Styring og samspil med kommunerne

Private leverandører peger , at deres samspil med kommunerne er en udfordring

socialområdet, hvor de indgår i et tæt samarbejde grund af kommunens rolle

som opdragsgiver. Af interviews med leverandører, som har erfaring med offentlig-privat

samarbejde området, fremgår det, at kommunernes interesse i og

viden om inddragelse af private er varierende. Ligeså peger kommunale aktører

, at begrænset viden om rammerne for samarbejdsrelationen blandt de private

leverandører kan vanskeliggøre samarbejdet. Det medfører visse barrierer for

privat levering af service og pleje.

• De private leverandører peger især kommunernes tredelte rolle som en

barriere. Kommunerne er konkurrent og kunde til de private leverandører

samtidig med at kommunen står for godkendelse og tilsyn. Den tredelte rolle

kan bl.a. medføre lange godkendelsesprocedurer og overdetaljerede tilsyn.

• Det er private leverandørers opfattelse, at der kan være en tendens blandt

kommuner til at detaljestyre de private leverandører. Private leverandører oplever

bl.a., at der stilles flere krav til dem end til de kommunale tilbud. Hvis

kommunen ikke overlader et vist råderum til de private leverandører, peger de

private leverandører , at det kan medføre, at det potentiale for effektivitet

og nytænkning, som inddragelse af private kan medføre, ikke realiseres.

41


UDBUDSRÅDET

• Effektiv inddragelse af private leverandører i kommunerne kræver, at såvel

kommunerne som de private leverandører har et godt kendskab til de muligheder

der er for at bruge private, de regler der regulerer inddragelsen af private

og de effektiviseringsgevinster, som privat inddragelse kan medføre. Der er

ifølge kommunale og private aktører begrænset viden om dette blandt henholdsvis

visse private leverandører og visse kommunale aktører.

• Begrænset gennemsigtighed i kommunale omkostninger til levering af bolig,

service og pleje medfører ifølge private leverandører, at det er svært at sammenligne

de kommunale ydelser direkte med de private. Derfor kan det være

svært for både kommuner og private leverandører at identificere effekterne af

at inddrage private i opgaveløsningen. Servicestyrelsens Tilbudsportal 25 skal

bl.a. sikre denne gennemsigtighed, men ifølge de private leverandører er

funktionen begrænset, da de kommunale indberetninger til tider er præget af,

at taksterne ikke indebærer alle relevante omkostninger.

4.1.3 Brugere og rørende

Private leverandørers succes afhænger af, at der er et marked til at aftage deres

ydelser. Derfor kan det være en udfordring for leverandører af bolig-, service- og

plejeydelser, hvis brugere og deres rørende er uinteresserede i - eller utrygge

ved - at bruge de private tilbud. I forbindelse med brugere og rørende peger de

private leverandører følgende barrierer:

• De private leverandører er afhængige af, at brugerne og deres rørende har

kendskab til private alternativer. Brugere og rørende kan bl.a. få oplysninger

om de forskellige tilbud ved at benytte Servicestyrelsens tilbudsportal.

Tilbudsportalen har dog ifølge de private leverandører visse mangler, der reducerer

brugernes mulighed for at træffe et informeret valg, bl.a. er der begrænsede

oplysninger om det enkelte tilbuds indhold, herunder oplysninger

om pædagogisk fundament og metode samt om det værdimæssige udgangspunkt.

Hertil kommer, at Tilbudsportalen kan være uoverskuelig for brugere,

samt at oplysningerne portalen ikke konsekvent er opdaterede.

• I forbindelse med udbudte bolig-, service- og plejeydelser samt friplejeboliger

gennemføres der med baggrund i udbudsreglerne genudbud af ydelserne. 26

Ifølge private leverandører kan genudbud skabe utryghed blandt brugerne og

de rørende, fordi de ikke længere sigt ved, hvilken privat leverandør, der

25

Tilbudsportalen er en internetside, der drives af Servicestyrelsen, hvor bl.a. brugere og rørende kan få overblik

over de forskellige godkendte tilbud, de har adgang til, og disses hovedkarakteristika.

26

Ved udbud foretages der typisk genudbud hvert 7. år. I friplejeboligloven stilles der krav om, at friplejeboligerne

42

skal genudbydes mindst hvert 10. år.


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

står for at levere ydelsen. Det er især en barriere for private leverandører som

fonde eller lignende, der arbejder ud fra et bestemt værdisæt, da disse tilbuds

brugere ofte har valgt dem til baggrund heraf. Løbende genudbud har imidlertid

stor betydning med henblik at sikre, at der fortsat er konkurrence om

leveringen af opgaver, og dermed om den leverandør, der leverer bedst til prisen.

4.1.4 Private leverandørers styring af flere tilbud

Inden for privat levering af bolig- og serviceydelser, der er omfattet af bekendtgørelse

nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af

og tilsyn med visse private tilbud, kapitel 3, identificeres i analysen en udfordring

angående private leverandørers styring af flere opholdssteder/botilbud. Med udgangspunkt

i en bestemmelse i bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse

af og tilsyn med visse private tilbud, 27 der indebærer et krav om, at opholdsstederne/botilbuddene

skal være selvstændige juridiske enheder med særskilt

økonomi. Kravet medfører visse barrierer for private leverandører, typisk fonde og

nonprofitorganisationer, der ønsker at levere bolig- og serviceydelser i en række

selvejende opholdssteder/botilbud.

• Kravet i bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen

samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, kapitel 3 begrænser

muligheden for central styring af tilbuddene ifølge de private leverandører.

Det er således ikke muligt for en leverandør at oprette fx flere botilbud og

styre dem indholdsmæssigt og økonomisk fra centralt plan.

• Kravet i bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen

samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, kapitel 3, reducerer

ifølge de private leverandører deres mulighed for at opnå stordriftsfordele,

da det begrænser deres mulighed for at koble basale funktioner for de enkelte

tilbud, der er tilknyttet den private leverandør, sammen.

4.1.5 Friplejeboligloven

Blandt leverandører af service og pleje til plejeboliger, der er interesserede i at

drive friplejeboliger, anses elementer af friplejeboligloven som en udfordring.

Friplejeboligloven medfører ifølge de private leverandører følgende barrierer:

• Friplejeboligloven opstiller en omfattende styringsmæssig ramme omkring

leveringen af service og pleje i friplejeboliger.

27 § 12 i Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud.

43


UDBUDSRÅDET

• En friplejeleverandør skal både yde boligdrift og levering af service og pleje.

Sammenkoblingen begrænser ifølge de private leverandører deres interesse i

at drive friplejeboliger, da private leverandører, der kun er interesserede i enten

byggeri eller service og pleje, vil skulle indgå i et konsortium med en anden

virksomhed, der har interesse i den øvrige ydelse, for at blive friplejeleverandør.

Der en evaluering af friplejeboligloven vej i Socialministeriet. Hertil kommer

at regeringen i Konkurrencepakken 28 har taget initiativ til at styrke konkurrencen

om etablering og drift af ældreegnede boliger, idet der åbnes for markedsbestemt

husleje i friplejeboliger uden støtte for at muliggøre opførelse af boliger af særlig

høj kvalitet. Initiativet i Konkurrencepakken indebærer, at pengene til personlig

pleje og praktisk hjælp skal følge borgeren gennem et servicebevis, når borgeren

vælger at flytte ind i en bestemt privat opført ældreegnet bolig.

4.2 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Samlet set er det private leverandørfelt inden for bolig-, service- og plejeydelser

bredt. Der er mange interesserede leverandører, og de kan inddrages i opgaveløsningen

forskellige måder, afhængig af kommunens og den private leverandørs

præferencer. Imidlertid står en række barrierer, ifølge de private leverandører, i

vejen for at realisere det fulde potentiale ved inddragelse af private leverandører.

Rammerne for at private leverandører kan generere et overskud, når

de løser opgaver det sociale område

Baggrunden for opmærksomhedspunktet er de skitserede barrierer for, at private

leverandører kan generere profit. De private leverandører peger bl.a. den driftsgaranti,

kommunerne til tider opkræver, omkostninger ved at indgå i udbud og den

manglende mulighed for bundling. Baggrunden for opmærksomhedspunktet er

herudover de private leverandørers manglende mulighed for at skabe stordriftsfordele

ved at styre flere tilbud under ét.

Begrænset kendskab til effekterne af inddragelse af private det

sociale område

Baggrunden for opmærksomhedspunktet er de barrierer, private leverandører

skitserer med hensyn til et begrænset vidensgrundlag om effekterne af inddragelse

af private samt en begrænset gennemsigtighed området, der gør det svært at

sammenligne private og kommunale tilbud.

28

Aftale om Konkurrencepakken blev indgået den 11. april 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Kristendemokraterne.

44


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Kompleksiteten i det kommunale godkendelses- og tilsynssystem

Baggrunden for opmærksomhedspunktet er de barrierer, private leverandører

beskriver med hensyn til den kommunale tredelte rolle, samt de udfordringer,

kommunale aktører beskriver med hensyn til vidensgrundlaget blandt private

aktører angående rammerne for at indgå i samarbejde med kommuner det sociale

område.

Brugere og rørendes adgang til oplysninger om private tilbud

Baggrunden for dette opmærksomhedspunkt er de barrierer, private leverandører

beskriver med hensyn til at blive bredt kendt blandt brugere og rørende – det

såkaldte marked for private leverandører. Det skal i denne sammenhæng bemærkes,

at det i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011 er besluttet

at styrke Tilbudsportalen og iværksætte tiltag for at forbedre kvaliteten af de

indberettede oplysninger. Dette kan være en lejlighed, hvor der sættes fokus

bl.a. portalens brugervenlighed.

Friplejeboliglovens krav og rammer for private leverandører

Baggrunden for opmærksomhedspunktet er de barrierer, private leverandører

skitserer med hensyn til drift af friplejeboliger efter friplejeboligloven. Socialministeriet

står for at skulle gennemføre en evaluering af loven. I denne forbindelse

kan det være relevant at sætte fokus nogle af de barrierer, de private leverandører

har fremhævet i forbindelse med analysen.

45


UDBUDSRÅDET

Bilag 1 – Analysens afgrænsning

Det sociale område rummer en lang række kommunale tilbud. Der er foretaget en

afgrænsning af analysens felt for at sikre, at analysen beskæftiger sig med områder

af en vis størrelse, hvor det er muligt at inddrage private leverandører, men hvor

der samtidig er et potentiale for yderligere inddragelse af private leverandører.

På denne baggrund er analysens felt afgrænset til følgende hovedemner:

• Privat levering af service og pleje i plejeboliger.

• Privat levering af bolig- og serviceydelser i opholdssteder for børn og unge

samt botilbud for voksne med særlige behov.

Plejeboliger er en samlebetegnelse for plejeboliger og plejecentre til ældre og

handicappede, der er visiteret til boligerne. Til plejeboligerne er der knyttet service-

og plejefunktioner samt personale svarende til den gældende beboergruppes

behov. Konkurrence om leveringen af service- og plejefunktionerne udgør

fokus for analysen af plejeboliger.

De boformer, som analysen af botilbud og opholdssteder beskriver, er opholdssteder

efter servicelovens § 66, stk. 5 for børn og unge med særlige behov og botilbud

efter §§ 107 og 108 for voksne med særlige behov. Analysen fokuserer

bolig- og serviceydelser i disse tilbud.

Herudover indgår et tredje hovedemne i analysen af barrierer for privat virksomhed

det sociale område.

• Privat varetagelse af opgaver inden for sundhed og forebyggelse (de kommunale

sundhedsydelser).

Dette område behandles i en særskilt publikation, der forventes offentliggjort efter

Udbudsrådets møde i september 2011.

Analysens primære inputs indhentedes i januar 2011, ved en workshop afholdt af

Udbudsrådet, om barrierer for privat virksomhed det sociale område. Analysen

behandler barrierer, som blev identificeret ved denne workshop, og som gør sig

særskilt gældende for det sociale område.

Analysen er gennemført fra november 2010 til april 2011. De barrierer, der blev

identificeret workshoppen, er efterfølgende blevet bearbejdet gennem desk-

46


BARRIERER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

research og opfølgende interviews, herunder er der afholdt møder med ISS og

Falck samt OK-fonden, hvor betydningen og indholdet af de identificerede barrierer

er blevet drøftet.

Det bør understreges, at analysens datagrundlag er indhentet via kvalitative interviews.

Analysen forholder sig således ikke til udbredelsen af de identificerede

barrierer. Barriererne reflekterer de inputs, som Udbudsrådet har modtaget, og

som Udbudsrådet har vurderet, at det er væsentligst at sætte fokus i forhold til

at fremme konkurrencen for privat virksomhed det sociale område.

47


UDBUDSRÅDET

Bilag 2 - Oversigt over kilder, der har bidraget til analysen

Aleris Danmark

Attendo Care A/S

Dansk Erhverv

DI

Diakonissestiftelsen

Godhavn

Gribskov Kommune

Falck Danmark

Fonden VITA - center for socialt arbejde

Forenede Care

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

ISS

KL

LOS

Mariefonden

OAO

OK-fonden

OSI

Region Hovedstaden

SBBU - Samfund Borgere, Børn og Unge

Servicestyrelsen

Den Sociale Udviklingsfond

Socialministeriet

Socialpædagogernes Landsforbund

48

More magazines by this user
Similar magazines