KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2 O11<br />
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER<br />
UDGIvET Af REALDANIA BYG
2O11<br />
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
Om REALDANIA ByG<br />
REALDANIA ByG A/S – uDvIkLER OG BEvARER<br />
REALDANIA ByG uDvIkLER NyByGGERI<br />
REALDANIA ByG BEvARER umISTELIGE EjENDOmmE<br />
REALDANIA ByG SIkRER SINE EjENDOmmE ET fREmTIDIGT BæREDyGTIGT GRuNDLAG<br />
REALDANIA ByG vISER NyE vEjE<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af <strong>Realdania</strong>.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i<br />
Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 19 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi<br />
og jura, ejendomsdrift og kommunikation. <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.
fORORD<br />
2011 blev et år i dialogens tegn. Med naboer, med<br />
husejere, med samarbejdspartnere, med leverandører<br />
og ikke mindst med kommende lejere og brugere.<br />
Dialogprocessen er et effektivt værktøj, der ikke<br />
blot løfter løsningerne i det enkelte projekt, men<br />
især løfter løsningerne ud, så de som eksempler kan<br />
være med til at vise nye veje for det byggede miljø.<br />
2011 blev et år, hvor vi søsatte en række nye<br />
projekter og samarbejder, der både skal udvikle og<br />
bevare dansk byggeri. Tidligt på året kunne vi efter<br />
længere tids dialog med de tidligere ejere føje tre betydningsfulde<br />
værker til samlingen med købet af et af<br />
Utzons Romerhuse i Helsingør, Knud Friis’ eget hus<br />
ved Aarhus og Arne Jacobsens eget sommerhus i Højby.<br />
Huse, der alle på hver deres måde har været med<br />
til at præge den måde, vi bygger boliger og bor på.<br />
Senere på året kunne vi sammen med <strong>Realdania</strong><br />
og Aarhus Kommune tage første spadestik til<br />
opførelse af Europas største fuldautomatiske parkeringsanlæg,<br />
der som en del af projektet “Urban<br />
Mediaspace Aarhus” vil vise vejen for fremtidens<br />
storbyparkering og sætte nye standarder for brugervenlighed<br />
og rationel pladsanvendelse.<br />
Kort efter kunne vi sammen med Fredericia Kommune<br />
og <strong>Realdania</strong> indvie Bülows Plads og fuldende<br />
et af vores første projekter, restaureringen af Meldahls<br />
Rådhus. Ved en fælles indsats er det på én<br />
gang lykkedes at bevare samt udvikle bygningens og<br />
pladsens oprindelige arkitektoniske værdier, så de<br />
giver rum til et moderne byliv og sikre både plads og<br />
bygning tilgængelighed for alle typer af brugere.<br />
Mod slutningen af året kunne vi med købene af<br />
Amtmandsboligen i Hjørring og Tinghuset i Store<br />
Heddinge ikke blot udbygge samlingen yderligere,<br />
men også give startskud til to nye projekter, der<br />
på hver deres måde vil bidrage med mere end blot<br />
bevaring. For Amtmandsboligen i Hjørring er det<br />
ambitionen, at restaureringen af det samlede anlæg<br />
kan bidrage til udviklingen af Hjørring bymidte.<br />
Tinghuset i Store Heddinge skal udvikles som et<br />
højteknologisk udstillings- og eventcenter. Et inspirationscenter<br />
for borgere og erhvervsliv, der vil<br />
række langt ud over Store Heddinge.<br />
Endeligt kunne vi løfte det første slør for projektet<br />
‘Upcycle House’, der populært sagt skal bygges af<br />
skrald og genbrug – på en intelligent måde. Der er<br />
nemlig et stort besparelsespotentiale i at rette fokus<br />
mod at sænke energi- og ressourceforbruget i en<br />
række af byggeriets faser. Projektet vil finde og udvikle<br />
processer, så skrald eller ubrugelige produkter<br />
kan omdannes til nye materialer eller produkter<br />
med en højere brugsværdi, således at der – samlet<br />
set – produceres og forbruges mindre.<br />
Som tidligere blev også 2011 et år, hvor mange<br />
interesserede i årets løb tog godt imod <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>s tilbud om at kigge indenfor i ejendomssamlingen.<br />
Der blev åbnet døre i så forskellige bygningsværker<br />
som modernisternes egne huse, Rosenhuset,<br />
Oluf Bagers Mødrene Gård og ikke mindst<br />
Hindgavl Slot, hvor selskabet i sensommeren<br />
kunne markere afslutningen på sit hidtil største<br />
restaurerings- og transformationsprojekt efter mere<br />
end syv års arbejde.<br />
2012 bliver et år i formidlingens tegn. Med afslutningen<br />
af en lang række projekter glæder vi os<br />
til at åbne døre overalt i landet og byde inden for i<br />
bl.a. Statshusmandsbruget i Haderslev, i Fæstningens<br />
Materialgård i København, på Sorø Rådhus,<br />
i Utzons Romerhus i Helsingør og i Knus Friis’ Villa i<br />
Brabrand ved Aarhus. For den særligt interesserede<br />
åbner Klubben endnu flere døre. Du er også velkommen.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, 2011
1<br />
REALDANIA ByGS EjENDOmmE OG pROjEkTER<br />
I TIDSpERSpEkTIv<br />
1500 1600 1700 18<br />
1. Odense Adelige<br />
Jomfrukloster<br />
Albani Torv 6, Odense<br />
År: 1504 og senere<br />
2. Nørre Vosborg<br />
Vembvej 35, Vemb<br />
År: 1542-2007<br />
3.Taarnborg<br />
Puggardsgade 3, Ribe<br />
År: 1580<br />
4. Oluf Bagers<br />
Mødrene Gård<br />
Nørregade 29, Odense<br />
År: 1586 og senere<br />
2<br />
5. Det Harboeske<br />
Enkefruekloster<br />
Stormgade 14, København<br />
År: 1663-1669<br />
3<br />
4<br />
6. Fæstningens<br />
Materialgaard<br />
Frederiksholms Kanal 30,<br />
København<br />
År: 1742 og senere<br />
7. Digegrevens Hus<br />
Vestergade 9/Allegade 15,<br />
Tønder<br />
År: 1777-1779<br />
8. Hindsgavl Slot<br />
Hindsgavl Allé 7, Middelfart<br />
År: 1784-1785<br />
9. Tinghuset i<br />
Store Heddinge<br />
Algade 8, 4660 St. Heddinge<br />
År: 1838<br />
10. Vordingborg Raadhus<br />
Algade 97, Vordingborg<br />
År: 1843-1845<br />
5<br />
11. Thisted Raadhus<br />
Store Torv 4, Thisted<br />
År: 1853<br />
12. Søetatens Pigeskole<br />
Borgergade 111, København<br />
År: 1854<br />
13. Fredericia Råd-,<br />
Ting- og Arresthus<br />
Vendersgade 30, Fredericia<br />
År: 1860<br />
14. Riises Landsted<br />
Allégade 5, Frederiksberg<br />
År: 1860<br />
15. Sorø Rådhus<br />
Storegade 2, Sorø<br />
År: 1880<br />
16. Esbjerg Rådhus<br />
Skolegade 33, Esbjerg<br />
År: 1892<br />
6 8<br />
7<br />
17. Havnemesterboligen<br />
Vestre Strandvej 10, Skagen<br />
År: 1905<br />
18. Willumsens Hus<br />
Strandagervej 28, Hellerup<br />
År: 1907-1908<br />
19. Amtmandsboligen<br />
Amtmandstoften 1, Hjørring<br />
År: 1910<br />
20. Rosenhuset<br />
Strandvejen 54, Hellerup<br />
År: 1913<br />
21. Edvard Heibergs Hus<br />
I.H. Mundts Vej, Virum<br />
År: 1924<br />
22. Arne Jacobsens Hus<br />
Gotfred Rodes Vej 2,<br />
Charlottenlund<br />
År: 1929/1931
10<br />
11<br />
00 1900 2000 2100<br />
12<br />
13<br />
38<br />
15<br />
9 14 18 22<br />
23. Statshusmandsbrug<br />
Skovbøllingvej 35,<br />
Skovbølling, Haderslev<br />
År: 1934<br />
24. Arne Jacobsens<br />
eget sommerhus<br />
Gudmindrup Skovsti 15,<br />
Gudmindrup Lyng, Højby<br />
År: 1936<br />
25. Arne Jacobsens Hus<br />
Strandvejen 413, Klampenborg<br />
År: 1951<br />
26. Clemmensens Hus<br />
Solbakkevej 57, Gentofte<br />
År: 1953<br />
16<br />
17<br />
19<br />
25<br />
20 26<br />
35<br />
24<br />
23<br />
21<br />
27. Esken<br />
Vindekilde Strandvej 41,<br />
Fårevejle<br />
År: 1954<br />
28. Bertel Udsens Hus<br />
Bjælkevangen 15, Lyngby<br />
År: 1956<br />
29. Jarmers Plads<br />
Jarmers Plads 2, København V<br />
År: 1956-1959<br />
30. Gunnløgssons Hus<br />
Rungsted Strandvej 68,<br />
Rungsted Kyst<br />
År: 1958<br />
27<br />
29<br />
28<br />
30<br />
32<br />
31<br />
33<br />
34<br />
37<br />
31. Knud Friis’ Villa<br />
Højen 13, Brabrand<br />
År: 1958<br />
32. Romerhuset<br />
Baggesensvej 3, Helsingør<br />
År: 1960<br />
33. Bispebjerg Bakke<br />
Bispebjerg Bakke,<br />
København NV<br />
År: 2004-2006<br />
34. Tietgens Ærgrelse<br />
St. Kongensgade,<br />
København K<br />
År: 2006-2010<br />
39<br />
36<br />
35. Bryghusprojektet<br />
Chr. Brygge, København K<br />
År: 2006-2013/14<br />
36. EnergiParcel – ny<br />
energi til dit hus<br />
fire 70’er parceller<br />
i Tilst, Aarhus<br />
Demonstrationsprojekt<br />
2008 – 2010<br />
37. BOLIG+<br />
Ålborg<br />
År: 2011-13<br />
Årets nye projekter<br />
38<br />
38. Tanghuse på Læsø<br />
Tangborgvej 4 & 6, Østerby,<br />
Læsø<br />
År: 1865-2012<br />
39. Automatisk Parkering<br />
Honørkajen 1, Aarhus<br />
År: 2010-2014
fORÅR<br />
uTZONS ROmERHuS<br />
mODERNISTERNES EGNE HuSE<br />
kNuD fRIIS’ vILLA
8 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
Kyndelmisse er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar.<br />
Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe.<br />
Det er en katolsk højtid, som markerer, at halvdelen af vinteren er gået. Lysmessen var frem til 1770<br />
en officiel helligdag, hvorefter den blev afskaffet sammen med en række andre helligdage.<br />
LySfEST I SORØ<br />
– SpOTLIGHT pÅ ByENS RÅDHuS<br />
Godt 2.000 soranere myldrede rundt på gader<br />
og stræder, og omkring 800 havde indløst<br />
turpas, da Sorø bymidte ved årets begyndelse<br />
var omdannet til én stor lysende kunstudstilling.<br />
Og mens huse og bygninger i den gamle<br />
købstad lå badet i lys, bød byens skoler og kultursteder<br />
på forskellige arrangementer, der alle<br />
havde lyset som tema.<br />
Også det gamle råd-, ting- og arresthus, der<br />
ejes af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, indgik i festlighederne.<br />
Med lysprojektorer både på facaden og i gården<br />
og en lysstråle, der kunne ses 8-10 km væk,<br />
var der denne aften masser af spotlight på det<br />
130 år gamle rådhus.<br />
I 2012 genåbnes rådhuset efter en omfat-<br />
tende restaurering, som atter vil bringe byg-<br />
ningens smukke, originale detaljer frem i<br />
dagens lys.<br />
Anledningen til det store lyshav var den årlige<br />
Kyndelmissefest, som for niende år i træk blev<br />
afviklet i et tæt samarbejde mellem kulturinstitutionerne<br />
i Sorø.<br />
fORÅR / 9
For at sikre de umistelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier,<br />
som den ydmyge bygning repræsenterer, har <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> A/S<br />
købt Romerhuset Baggesensvej 3 i Helsingør.<br />
REALDANIA ByG<br />
kØBER ET Af<br />
uTZONS ROmERHuSE<br />
Af Arkitektforeningen<br />
Dansk boligbyggeri af enfamiliehuse eksploderede<br />
i løbet af 60’erne og 70’erne. Drastiske fald<br />
på en række bygningsmaterialer i slutningen<br />
af 50’erne satte gang i en række eksperimenterende<br />
byggerier, der både blev inspiration for og<br />
startskuddet til et byggeboom af boliger til den<br />
danske familie. Utzons byggeri ikke mindst.<br />
10 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
“<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> køber et af Utzons Romerhuse” er tidligere bragt på<br />
Arkitektforeningens hjemmeside, www.arkitektforeningen.dk, den 1. august 2011.<br />
fORÅR / 11
Kingosvej<br />
ROmERHuSENE – HELSINGØR<br />
12 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Med Romerhusene skabte Utzon et nordisk gårdhavehus, der brød med den<br />
sædvanlige forestilling om familieboligen som et fritliggende hus på egen<br />
grund. Romerhusene er både enkeltvis og som bebyggelse opført som en<br />
tryg ramme om boligen i overgangen mellem natur og det urbane miljø.<br />
Hauchsvej<br />
Romerhusene ligger i udkanten af Helsingør og omfatter i alt 60<br />
gårdhavehuse, der er opført i årene 1957-1961. Det er et tidligt,<br />
og måske et af de mest vellykkede eksempler på det, der senere<br />
Carl Plougsvej<br />
Holger Drachmannsvej<br />
er kommet til at hedde “tæt lavt boligbyggeri”.<br />
Gurrevej<br />
Baggesensvej<br />
nord<br />
100 meter
“<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> erhverver Romerhuset for at<br />
sikre et af de betydende eksempler på den særlige<br />
byggestil, der er karakteristisk og væsentlig<br />
for forståelsen af boligbyggeriets udvikling i<br />
efterkrigsårene i Danmark”, siger administrerende<br />
direktør i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Peter Cederfeld.<br />
ET IkON<br />
Utzon skabte med Romerhusene et nordisk<br />
gårdhavehus, som både enkeltvis og som bebyggelse<br />
blev opført som en tryg ramme om<br />
boligen i overgangen mellem natur og det urbane<br />
miljø. I dag er Romerhusene fortsat et helt<br />
enestående eksempel på hustypens anvendelse<br />
i en landskabelig sammenhæng og besøges<br />
jævnligt af arkitekter, landskabsarkitekter, studerende<br />
og andre med interesse for boligbyggeri,<br />
planlægning og Utzons unikke arbejde.<br />
Romerhusene ligger i udkanten af byen og omfatter<br />
i alt 60 gårdhavehuse, som blev opført i<br />
årene 1957-1961 af den verdenskendte danske<br />
arkitekt Jørn Utzon.<br />
Om BEByGGELSEN<br />
Bebyggelsen blev opført i årene 1957-61 og<br />
fik navnet Kingohusene efter Boligselskabet<br />
Kingo, der stod som bygherre. Under det<br />
navn er bebyggelsen stadig kendt, men lokalt<br />
har den altid gået under navnet Romerhusene<br />
– på grund af husenes ‘indre’ atriumgård, der<br />
er inspireret af byhusene i antikkens romerrige.<br />
Hele bebyggelsen blev fredet i 1987.<br />
Ideen til Romerhuset har rod i gårdhuse<br />
fra hele verden, men også i den arketypiske,<br />
danske bondegård. Desuden var murværk<br />
i 1950’erne udtryk for den bedste danske<br />
byggeskik, og til Romerhusenes karakteristiske<br />
murværk er anvendt gulflammede maskinsten,<br />
hvilket giver bebyggelsen det særlige<br />
ensartede facadeudtryk. Taget er udført i<br />
gulflammede vingefalstagsten.<br />
fORÅR / 13
14 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Om RESTAuRERINGEN<br />
Romerhuset på Baggesensvej 3 fremstår i dag yderst<br />
velbevaret, hvilket bl.a. skyldes den vedligeholdelsesvejledning,<br />
som de 60 ejere sammen med Kulturarvsstyrelsen<br />
har udarbejdet for at støtte vedligeholdelsesarbejdet<br />
og sikre en ensartet bevarelse.<br />
Restaureringen vil derfor hovedsageligt koncentrere<br />
sig om at fremtidssikre bygningen og bringe husets<br />
oprindelige kvaliteter frem. Sætningsskader, frostsprængt<br />
murværk og nedslidte fuger udbedres, og<br />
taget omlægges sandsynligvis med nyt undertag.<br />
Vinduespartier er delvist nedbrudte og skal derfor<br />
restaureres.<br />
Indenfor moderniseres badeværelse og køkken,<br />
og det undersøges, hvorvidt der er behov for at nyindrette<br />
disse rum i overensstemmelse med husets<br />
arkitektoniske og fredningsmæssige værdier. Alle<br />
tekniske installationer gennemgås og udskiftes om<br />
nødvendigt.<br />
Om HuSET<br />
Mod adgangsvejen er huset skærmet af mur. Indgangsdøren<br />
er smal, og de få vinduer er gemt bag<br />
tremmer. Indadtil åbner Romerhuset sig mod gårdhaven<br />
og mod bebyggelsens fællesarealer.<br />
Huset er i sin oprindelige udformning 100 m 2<br />
med en særdeles enkel planløsning. Opholdsstuen<br />
er på ca. 25 m 2 og med ganske stor højde, hvilket<br />
forstærker virkningen af det forholdsvis beskedne<br />
rum. Vinduesvæggen er med glas til gulv, og huset<br />
er med gulvvarme. Huset er ét af i alt 60 vinkelbyggede<br />
gårdhavehuse med stort set samme kvadratiske<br />
grundplan. Tilsammen udgør de et vellykket<br />
foregangseksempel på den form for boligbyggeri, der<br />
senere blev kendt som ‘tæt-lav-bebyggelse’.
Jørn Utzon (1918-2008) blev født i København, men voksede op i Ålborg. Hans arkitektur er af hans<br />
samtidige kolleger blevet karakteriseret som rationel, fornuftig, fantasirig og med en klar sammenhæng<br />
mellem form og funktion. Utzon står bag mange betydende værker verden over, men Operaen i Sydney<br />
er ubetinget det mest berømte og kendte. I Danmark er Utzon blandt andet kendt for Romerhusene i<br />
Helsingør, Bagsværd Kirke, flere villaer og Paustians Møbelhus i København, som han skabte i samarbejde<br />
med sønnen Kim. Utzon modtog som den første danske arkitekt Pritzkerprisen – arkitekturens Nobelpris<br />
– og har derudover modtaget Sonningprisen samt adskillige andre hædersbevisninger gennem årene.<br />
fORÅR / 15
16 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
Søndag formiddag den 10. april rullede en turistbus ud fra Jægersborg Station.<br />
Om bord var knap 50 medlemmer af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben.<br />
De havde alle taget imod tilbuddet om et sjældent kig indenfor i tre<br />
af modernisternes egne boliger, heriblandt arkitekt Edvard Heibergs funkisvilla<br />
i Virum, hvor beboer Jens Bing stod klar til at byde velkommen.<br />
<strong>AT</strong> væRE BEBOER<br />
HOS REALDANIA ByG<br />
– “ET pRIvILEGIum OG<br />
IkkE EN pLIGT”<br />
“Borgerligt ombud”. Sådan kalder kunsthistoriker<br />
og tidligere museumsleder Jens Bing<br />
den pligt, han som lejer hos <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> har<br />
påtaget sig. Nemlig pligten til med jævne mellemrum<br />
at åbne sit hjem for offentligheden og<br />
fremvise de smukke arkitektoniske rammer,<br />
som han bor i. Men faktisk anser han ikke<br />
denne lejeaftale som en pligt, men snarere som<br />
et privilegium.<br />
Og derfor åbnede han også beredvilligt både<br />
hus og have, da <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben i april<br />
havde inviteret klubmedlemmer på bustur<br />
rundt til tre af modernisternes egne huse.<br />
Modsatte side: I. H. Mundts Vej 16: Ejendommen er opført i 1924 efter tegning<br />
af arkitekt Edvard Heiberg som privatbolig. Heibergs hus kan betragtes som den første<br />
funktionalistiske bygning i Danmark, selv om det også har klare klassicistiske træk.<br />
fORÅR / 17
Ud over Edvard Heibergs hus fra 1924 – som<br />
i øvrigt var den første funktionalistiske bolig<br />
i Danmark – kom de mange klubmedlemmer<br />
også på besøg i arkitektparret Karen og Eske<br />
Clemmensens kombinerede hus og tegnestue<br />
fra 1953 og arkitekt Bertel Udsens villa<br />
fra 1956. Tre huse, der alle står som markante<br />
arkitektoniske udtryk for deres samtid og bud<br />
på datidens moderne villa. Således også Edvard<br />
Heibergs funkisvilla på en stille villavej i Virum,<br />
hvor Jens Bing har boet med sin datter siden<br />
august 2009.<br />
HuSETS cENTRum ER SAmLINGSpuNkTET<br />
Heiberg byggede huset til sig selv og sin familie<br />
i 1924 med stærk inspiration fra Le Corbusier<br />
og Bauhaus-skolen og med en nærmest analytisk<br />
tilgang til alle detaljer. Familien Heiberg<br />
boede imidlertid kun i huset i ca. syv år, og det<br />
forstår Jens Bing sådan set godt.<br />
– Heiberg skabte ganske vist huset til en familie,<br />
men virkeligheden blev nok en anden.<br />
Det er nemlig ikke noget familievenligt eller<br />
nemt hus. En masse ting er ganske upraktiske<br />
18 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
som f.eks. stigen, der skal trækkes ned for at<br />
komme op på loftet, og den stærkt skrånende<br />
grund, der kræver stor smidighed og udholdenhed,<br />
når græsset skal slås, siger Jens Bing med<br />
et smil, men vel at mærke et smil, som ikke er<br />
udtryk for irritation, men snarere overbærenhed.<br />
For selv om huset – trods Heibergs intentioner<br />
– ikke er nemt, så er det i sandhed et fascinerende<br />
hus. Det gælder ikke mindst husets<br />
helt centrale og fire meter høje opholdsstue,<br />
som alle de øvrige rum samler sig omkring. Og<br />
det var da også især dette rum, som påkaldte<br />
sig interessen blandt de ca. 50 klubmedlemmer<br />
på forårstur.<br />
– Husets centrum er uden tvivl samlingspunktet<br />
i denne villa – med et blændende lys<br />
og et strålende udkig til haven. Men det er<br />
også et egocentrisk hus, forstået på den gode<br />
måde. Det er et hus, der er proportioneret til<br />
en kunstner, som i det store centrale rum har<br />
plads til at ‘være’ og rum til at tænke, fortæller<br />
Jens Bing efter sine to år som beboer hos<br />
Heiberg.
Modsatte side til venstre: I. H. Mundtsej 16, Heibergs hus: Fra husets centrale rum,<br />
opholdstuen, er der udgang til en svævende balkon og en fantastisk udsigt til haven.<br />
Modsatte side til højre og nedenfor: Bjælkevangen 15, Udsens hus: Huset er et enfamiliehus<br />
i minimalistisk stil påvirket af japansk tradition. Huset er opført 1956 og er typisk for<br />
Bertel Udsens arbejder i denne periode. Hans idéer om et åbent plan, rummelighed og<br />
smidighed var med til at bane nye veje for enfamiliehuse i Danmark, og Udsen er blandt<br />
de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse.<br />
fORÅR / 19
SOLBAkkEvEj 57<br />
Ejendommen er tegnet og opført i 1953 af<br />
arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen.<br />
Huset fremstår med en sjælden kunstnerisk<br />
nerve i sit formsprog og leg med helhed,<br />
detaljer og farver. Husets uortodokse arkitektur<br />
var da også en bevidst modreaktion<br />
mod samtidens mere formelle arkitekturopfattelse<br />
med påvirkninger fra international<br />
modernisme.<br />
20 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
ET HjEm TIL BEHAGELIGHED<br />
Ud over rumfordelingen hæftede de mange<br />
gæster sig også ved husets udvendige og indvendige<br />
farvevalg, som i samtiden blev opfattet<br />
som grænseoverskridende. Edvard Heiberg ville<br />
understrege den nye arkitektur med en tilsvarende<br />
ny og uvant farvesætning, og om huset<br />
sagde han selv: “Det er farverne, de indbyrdes<br />
størrelsesforhold og lyset, der betinger skønheden<br />
i disse rum. Hjemmet skal ikke tage<br />
sig ud for andre, men være til behagelighed for<br />
os selv.”<br />
For den tidligere leder af Storm P-museet,<br />
Jens Bing, er der heller ingen tvivl om, at huset
ibringer stor behagelighed og stor glæde hver<br />
dag – trods de praktiske udfordringer.<br />
– Upraktiske funktioner vænner man sig til.<br />
Men man kan ikke vænne sig til, at noget er<br />
uæstetisk. Derfor trives jeg her, for det er et<br />
meget æstetisk hus – på sin helt egen måde –,<br />
understreger Jens Bing. Og den betragtning fik<br />
også medlemmerne af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben<br />
med på vejen, inden de fortsatte videre til Solbakkevej<br />
i Gentofte for at besøge det hus, som<br />
arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen tegnede<br />
og opførte til sig selv i 1953.<br />
Sidste stop på forårets bustur var Bjælkevangen<br />
15 i Lyngby – et minimalistisk enfamilie-<br />
Til venstre: Bjælkevangen. Overgangen mellem inde og ude er flere steder,<br />
som her mellem spisestue og have, flydende og direkte tilgængelig.<br />
Til højre: I. H. Munds Vej, hvor Heiberg har skabt en fantastisk udsigt til haven fra<br />
husets svævende balkon. Trappen til højre fører ned til en terrasse under balkonen.<br />
hus, tegnet af arkitekt Bertel Udsen. Huset<br />
bruges normalt som gæstebolig af Teknisk Universitet.<br />
Denne dag blev klubmedlemmerne dog<br />
mødt af fotomodeller, stylister, sminkører og<br />
fotografer, idet husets smukke, japansk-inspirerede<br />
rammer denne dag udgjorde kulissen for<br />
en modereportage.<br />
Da bussen om eftermiddagen igen rullede ind<br />
på Jægersborg Station, stod et nyt hold forventningsfulde<br />
medlemmer klar til en eftermiddag i<br />
selskab med en vidende turguide i skikkelse af<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s arkitekt Per Troelsen, samt tre<br />
spændende og vidt forskellige arkitektboliger og<br />
deres beboer.<br />
fORÅR / 21
22 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
I 2010 døde en af dansk arkitekturs store personligheder, Knud Friis.<br />
Årene forinden havde <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> haft en fin og tæt kontakt til<br />
‘den milde brutalist’ – som Knud Friis blev kaldt i arkitektkredse – og i juni 2011<br />
købte ejendomsselskabet arkitektens egen villa i Brabrand.<br />
BRuTAL DyGTIGHED BAG ENfAmILIEHuSET<br />
REALDANIA ByG kØBER<br />
kNuD fRIIS’ vILLA<br />
“Knud Friis var med sit milde, varme, lidt sagtmodige<br />
væsen og en hårpragt, der ledte tanken<br />
hen på den geniale fysiker i filmen “Tilbage til<br />
fremtiden”, i ordets egentligste forstand elskelig<br />
[…] Med Knud Friis er en af arkitektfagets<br />
mildeste mentorer gået bort.”<br />
Sådan skrev Arkitektforeningen i begyndelsen<br />
af december 2010 – en uge efter, at en af dansk<br />
arkitekturs store personligheder var sovet ind,<br />
84 år gammel. Mild, varm, sagtmodig og imødekommende<br />
er også ord, der dukker op, når<br />
projektleder hos <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, arkitekt Frants<br />
Frandsen, skal beskrive sine møder og samta-<br />
fORÅR / 23
24 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
fAkTA Om BRuTALISmE<br />
Betegnelsen ‘brutalisme’ kommer<br />
oprindeligt af det franske ord ’béton<br />
brut’, der betyder rå beton; et begreb,<br />
som den berømte modernist Le Corbusier<br />
brugte om sit materialevalg.<br />
Husets førstesal er indrettet med soveværelse i den ene ende og stue i den anden,<br />
der rager ud over bygningskroppen nedenunder (billedet modsatte side).<br />
Herfra er der udsigt over den naturskønne grund.
ler med Knud Friis og hustruen Bodil i årene<br />
inden Knud Friis’ død.<br />
– I de sidste par år inden – først Bodil – og<br />
derefter Knud Friis døde, havde jeg en god og fin<br />
kontakt til parret, og jeg besøgte dem flere gange<br />
i deres hjem i Brabrand. Mit ønske var på en rolig<br />
og respektfuld måde at gøre dem opmærksom<br />
på <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s interesse i deres hus og ikke<br />
mindst vores interesse i at bevare og værne om<br />
denne unikke villa, fortæller Frants Frandsen,<br />
som derfor blev glad, da <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> modtog<br />
en henvendelse fra den ene af parrets sønner om<br />
et eventuelt køb efter Knus Friis’ død.<br />
– Min glæde gik i første omgang på, at jeg<br />
via min langvarige og gode kontakt til disse to<br />
ældre mennesker havde givet dem ro i sjælen<br />
og en sikker overbevisning om vores intentioner<br />
om at passe godt på deres hus i fremtiden. Men<br />
selvfølgelig også en glæde over muligheden for<br />
at erhverve denne arkitektonisk og kulturhistorisk<br />
betydningsfulde villa, som så fint supplerer<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s samling af arkitekternes egne<br />
huse og på meget fornem vis repræsenterer<br />
den arkitektur, som Friis & Moltke stod for i<br />
1950’erne og 1960’erne.<br />
BRuTALISmE I RÅ BETON<br />
Som kontrast til beskrivelsen af det milde<br />
menneske bag arkitekten Knud Friis står hans<br />
private bolig, som han opførte i 1958 som kombineret<br />
privatbolig og tegnestue, og som han<br />
boede i frem til sin død i 2010.<br />
Umiddelbart kan huset opfattes som et<br />
skisma mellem arkitekten og det arkitektoniske<br />
udtryk. Lukket og utilnærmeligt og med<br />
en stoflig råhed, som af mange forbindes med<br />
noget menneskefjendsk. Men huset rummer<br />
samtidig en arkitektonisk poesi, som skal ses<br />
som en forlængelse af Knud Friis’ personlighed<br />
og som et mønstereksempel på den stil, som<br />
Knud Friis og hans arkitektkolleger mestrede<br />
dengang i 1950’erne. En arkitektonisk stil,<br />
der gik under navnet brutalismen, og som ofte<br />
blev udført i rå og grå beton med bevidst synlige<br />
aftryk af forskalling ude som inde.<br />
Stilen fik imidlertid aldrig stor udbredelse.<br />
Allerede af sin samtid blev bygninger i denne<br />
stil udskældt for ikke at forholde sig passende<br />
til deres omgivelser og for at være “egenrådige”,<br />
delvist nedgravede huse, der samlede sig om<br />
sig selv og deres egen funktion.<br />
fORÅR / 25
mØNSTEREkSEmpEL<br />
Knud Friis’ villa, som blev fredet i 2008, ligger<br />
i Aarhusforstaden Brabrand på en naturskøn,<br />
højtliggende grund i et villaområde med skovbrynskarakter.<br />
To store vindue i opholdstuen giver udsigt<br />
over grunden og oprindeligt også over Brabrand<br />
sø. Husets øvrige vinduesfacader vender primært<br />
ind mod en lukket brolagt gårdhave, som<br />
med massive havemure skaber sit eget intime<br />
rum, der opleves som en forlængelse af husets<br />
indre.<br />
Huset udgøres af to parallelle længer, der<br />
er bundet sammen via havemure mod syd og<br />
nord. Hovedhuset er opført i to etager; i overetagen<br />
er udsigten orienteret mod omverdenen<br />
med to store gavlvinduer, mens de to langsider<br />
kun har en smal vinduesstribe helt oppe under<br />
loftet.<br />
I 1970 føjede Knud Friis en værelsesfløj til<br />
huset, og både tilbygning, hovedhus, anneks,<br />
havemure og gårdrum fremstår i dag fuldt<br />
autentiske i deres udtryk – herunder med de<br />
ændringer og tilføjelser, som arkitekten gennem<br />
tiden selv har tilført og udtrykt. De oprindelige<br />
26 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
farver og den originale gulvbelægning i skifer<br />
er intakt, og det samme gælder de rå vægge i<br />
beton med tydelige spor af forskallingsbrædder.<br />
Også de iøjnefaldende og karakteristiske blå og<br />
grønne elementer i interiørets farvesætning af<br />
døre og vinduesskodder fremstår originale.<br />
EN vIGTIG BRIk I fORTæLLINGEN<br />
Ejendommen skal nu gennemgå en nænsom<br />
istandsættelse, og den vil herefter blive lejet ud<br />
som privat bolig med mulighed for kombineret<br />
tegnestue – helt i tråd med husets oprindelige<br />
anvendelse.<br />
– Vi er meget glade for at kunne tilføje dette<br />
betydende værk til vores samling af arkitekternes<br />
egne huse. Den er en vigtig brik i fortællingen<br />
om ejerboligens udvikling efter 2.<br />
verdenskrig, hvor billigere byggematerialer og<br />
privatøkonomisk velstand var med til at skabe<br />
grund for et byggeboom af boliger til den danske<br />
familie – ofte med inspiration i netop arkitekternes<br />
egne huse, hvor de som bygherre for<br />
sig selv kunne folde deres ideer helt ud, sagde<br />
administrerende direktør i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Peter<br />
Cederfeld, da købet var på plads.<br />
Til venstre: Husets hoveddør gemmer sig under den udragende førstesal,<br />
hvor der i denne ende er indrettet soveværelse.<br />
I midten: Fra spisestuen. Til højre: Fra køkkenet.
kNuD fRIIS<br />
Størstedelen af husets vinduesåbninger orienterer sig mod husets gårdhaverum.<br />
Man kan ikke på billedet her se ind i huset, men til venstre ligger entreen,<br />
fulgt af en åben trappe til førstesalen og en længere gang, der går forbi køkkenet<br />
og ender i spisestue til højre.<br />
Knud Friis (1926-2010) blev arkitekt fra Kunstakademiet i<br />
1950, og sammen med arkitekt Elmar Moltke Nielsen dannede<br />
han Tegnestuen Friis & Moltke i 1954. Fra 1967-70 var<br />
Friis professor ved Arkitektskolen i Aarhus, og fra 1979-89<br />
havde Friis & Moltke også tegnestue i USA. Friis & Moltke er<br />
især kendt for deres mange institutionsbyggerier, rådhuse<br />
og gymnasier og har også bygget for hotelgruppen Scanticon<br />
både herhjemme og i udlandet. Men derudover står Friis &<br />
Moltke også bag en lang række villaer, gårdhavehuse og klyngeboliger.<br />
Stilen er typisk en kassematarkitektur med store<br />
robuste bygningslegemer, der trykkes ned i landskabet og<br />
domineres af rå betonelementer og synlige konstruktioner.<br />
fORÅR / 27
Renoveringen af Bülows Plads, der er gennemført med støtte fra <strong>Realdania</strong>, sætter<br />
et smukt punktum for en restaureringsproces, der startede i 2004, da <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
købte det 150 år gamle rådhus og herefter gennemførte en omfattende restaurering.
“En plads, som fastholder historiens vingesus, men giver rum til moderne byliv”.<br />
Så enkelt og præcist kan det formuleres, når der skal sættes ord på den restaurering og fornyelse,<br />
som pladsen – med det historiske navn Bülows Plads – foran det gamle rådhus i Fredericia<br />
har gennemgået.<br />
Smuk GENSkABELSE<br />
Af HISTORISk pLADS<br />
Mandag den 9. maj blev pladsen foran det<br />
gamle rådhus i Fredericia indviet, og de borgere<br />
og besøgende, som samme dag gik en tur henover<br />
den ‘nye’ rådhusplads, fik et stemningsfuldt<br />
indtryk af, hvordan nyt og gammelt kan<br />
forenes.<br />
De oprindelige knoldebrosten er genbrugt,<br />
men i en nøje sorteret udgave, så belægningen<br />
nu er mere plan. Jævne gangflader til glæde<br />
for kørestole, barnevogne og højhælede sko er<br />
lagt henover pladsen. Nye bænke er specielt<br />
designet, og 70 parkeringspladser – markeret<br />
med diskrete metalknopper – er etableret, uden<br />
at forstyrre udsynet til det smukt restaurerede<br />
rådhus. Belysningen kommer fra høje master<br />
og fra særlige lamper, der lyser op nedefra, og<br />
to gamle lindetræer er bevaret foran indgangen<br />
til Michaelis Kirke. Endelig er der i pladsens<br />
belægning lagt en historisk tidslinje i form af et<br />
metalbånd med indgraverede historiske begivenheder<br />
fra Fredericias historie.<br />
fORÅR / 29
SOmmER<br />
ARNE jAcOBSENS SOmmERHuS<br />
SORØ RÅDHuS<br />
HINDSGAvL SLOT
juBEL OvER<br />
jAcOBSENS SOmmERHuS<br />
“En helstøbt arkitektonisk form af international karat”.<br />
Sådan beskriver <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> den perle af et sommerhus, som ejendomsselskabet<br />
erhvervede i 2011. Et sommerhus, der er tegnet af Arne Jacobsen,<br />
og som nu bevares for eftertiden – til stor jubel for ikke mindst det lokale<br />
sommerhusområde i Odsherred.<br />
“Jubel over køb af Jacobsen-hus”. Sådan lød<br />
overskriften i den lokale avis, Holbæk Amts<br />
Venstreblad, da <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> i juli 2011<br />
havde underskrevet slutsedlen om købet af<br />
Arne Jacobsens eget sommerhus i Højby. Jubel<br />
var der også i ejendomsselskabets egne rækker,<br />
for med købet af dette unikke sommerhus<br />
udvidede <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> ikke blot samlingen af<br />
Arne Jacobsen-huse; et helstøbt arkitektonisk<br />
bygningsværk blev samtidig sikret for eftertiden.<br />
– Vi er meget glade for at kunne udvide vores<br />
samling af arkitekternes egne huse med dette<br />
værk. Man kan her se – som det ofte er tilfældet<br />
– at bygmesterens hus til sig selv er helt i tråd<br />
med arkitektens egne ideer og idealer. I dette<br />
værk har Arne Jacobsen skabt et ikon, som<br />
samtidig varsler om en gryende modernismes<br />
fremkomst i arkitekturen, sagde administrerende<br />
direktør i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Peter Cederfeld,<br />
da købet var en realitet.<br />
32 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
SOmmER / 33
ET GODT ØjE TIL HuSET<br />
Inden købet faldt på plads i sommeren 2011,<br />
havde <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> i mange år haft et godt øje<br />
til det 114 kvadratmeter store hus på Gudminderup<br />
Skovsti, der er tegnet og opført i 1936<br />
som sommerbolig for arkitekten selv og hans<br />
familie.<br />
Et par år før slutsedlen blev underskrevet,<br />
havde en af ejendomsselskabets arkitekter<br />
besøgt stedet flere gange og haft en god og<br />
tæt dialog med husets ejer, som i godt 45 år<br />
havde haft sin gang i denne unikke sommerbolig.<br />
Og selvom huset i juli 2011 skiftede<br />
hænder, vil den tidligere ejer fortsat kunne<br />
tilbringe ferier og fritid i huset i det nordvestsjællandske<br />
– nu blot som lejer hos <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>.<br />
34 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Plan og opstalt af<br />
sommerhuset.<br />
ODS<strong>HER</strong>RED – DANmARkS<br />
STØRSTE SOmmERHuSkOmmuNE<br />
Odsherred i det nordvestlige hjørne<br />
af Sjælland er Danmarks største<br />
sommerhuskommune, beliggende<br />
i et stort og attraktivt ferieområde<br />
med masser af kulturhistoriske<br />
seværdigheder. Odsherred er omgivet<br />
af Isefjorden, Kattegat og Sejerø<br />
Bugt, og egnen er især kendt for<br />
de mange fine badestrande og det<br />
smukke, varierede landskab. Vandets<br />
tiltrækningskraft og Odsherreds<br />
helt specielle lys og landskab<br />
har gennem mere end 100 år gjort<br />
Odsherred til et af danskernes foretrukne<br />
feriemål og tilholdssted for<br />
en lang række kunstnere.<br />
100 pROcENT AuTENTISk<br />
Da Arne Jacobsen købte grunden i midten<br />
af 1930’erne, var den på 35.000 kvadratmeter.<br />
Sidenhen blev den udstykket, så det nuværende<br />
grundareal i dag udgør 10.273 kvadrat-<br />
meter plantagegrund, præget af skovfyr, græsser<br />
og lyngplanter; en bevoksning, der er<br />
ganske karakteristisk for området i Odsherred.<br />
<strong>Byg</strong>ningen, der blev fredet i 1985, fremstår<br />
fuldstændig autentisk og original i rumfordeling,<br />
indretning og fast inventar. Den dag<br />
i dag, 75 år efter opførelsen, står køkkenet,<br />
værelserne og stuerne stadig med alt nagelfast<br />
originalinventar såsom senge, borde og skabe,<br />
ligesom alle materialer, overflader, detaljer og<br />
farver fremstår intakte og uændrede.
<strong>Byg</strong>ningens sydlige del er opført i to etager<br />
med krumme hvidpudsede facader, mens den<br />
nordlige del – som er værelsesfløj og garage – er<br />
opført i én etage. Den dobbelthøje spisestue er<br />
husets centrale rum, og herfra er der udgang<br />
til haven og adgang til værelsesfløjen, badeværelset<br />
og kælderen. Fra spisestuen fører en<br />
elegant udført snedkertrappe op til stuen på 1.<br />
sal, hvor panoramavinduer giver en storslået<br />
udsigt over grund og strandenge og et kig til<br />
havet under de opstammede fyrretræer.<br />
IDEOLOGISk fRONTLØBER<br />
Det ikoniske sommerhus afspejler en ambitiøs<br />
Arne Jacobsen. Især bygningens indretning<br />
med den dobbelthøje spisestue og den elegante<br />
trappe til 1. sal vidner om en visionær og vo-<br />
Til venstre: Arkitekten selv i afslappet stil.<br />
Til højre: Fra den dobbelthøje stue, set fra spisepladsen<br />
mod opholdspladsen med udsigt over Sejerøbugten. Ca. 1938.<br />
vemodig arkitekt, og disse ideer er tydeligt ført<br />
videre i Jacobsens eget hus på Strandvejen 413<br />
i Klampenborg, – til trods for at dette helårshus<br />
er opført 16 år senere.<br />
– Sommerhuset i Højby rummer på én og<br />
samme tid dele af funktionalismen formsprog,<br />
samtidig med at huset peger visionært fremad<br />
mod de nye tendenser i modernismen. Derved<br />
får huset en kulturhistorisk betydning som<br />
ideologisk frontløber for en ny arkitektonisk<br />
retning, der mere end nogen anden kom til at<br />
præge det tyvende århundredes måde at bygge<br />
og bo på, understregede Peter Cederfeld, inden<br />
han overlod sommerhusnøglerne til de arkitekter,<br />
som skal udarbejde planer for en nænsom<br />
restaurering af det unikke hus. Selve restaureringsarbejdet<br />
påbegyndes i efteråret 2012.<br />
SOmmER / 35
36 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
“Tilbage til tidligere tiders storhed” af journalist Lene Berthelsen<br />
er tidligere bragt i Dagbladet Ringsted den 16. juli 2011.
TILBAGE TIL TIDLIGERE<br />
TIDERS STORHED<br />
Det gamle rådhus på Sorø Torv bliver i øjeblikket sat gennemgribende i stand.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> investerer et tocifret millionbeløb i bygningen,<br />
der skal lejes ud til Sorø Kommune.<br />
Af Lene Berthelsen, Dagbladet Ringsted<br />
SORØ: Sorøs gamle rådhus og arresthus er i<br />
øjeblikket hyllet ind i stilladser og plastik og<br />
tager sig ikke ud fra sin bedste side.<br />
Men når det gamle hus om godt et år dukker<br />
op til overfladen igen, vil det tage sig ud fra sin<br />
allerbedste og oprindelige side.<br />
<strong>Byg</strong>ningen, der i mange år var ejet af staten<br />
og blev brugt som politistation og retsbygning,<br />
blev for godt to år siden købt tilbage af Sorø<br />
Kommune.<br />
Kommunen satsede i første omgang på selv<br />
at bruge 20 mio. kr. på istandsætning, men så<br />
meldte <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> sig som interesseret køber.<br />
DET OpRINDELIGE<br />
For et år siden solgte kommunen ejendommen<br />
til <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> for samme beløb, som kommunen<br />
selv havde betalt, nemlig seks mio.kr.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> investerer nu en stor sum penge<br />
i restaureringen. Projektleder Per Troelsen<br />
SOmmER / 37
fAkTA<br />
n Sorø gl. Rådhus er opført i 1880-<br />
81. Arkitekt var Vilhelm Tvede, der<br />
var en af tidens førende arkitekter.<br />
n På matriklen ligger også et arresthus<br />
fra 1871 samt et lille baghus.<br />
n <strong>Byg</strong>gestilen er historistisk og huset<br />
er et udtryk for typisk dansk rådhusbyggeri<br />
fra den periode.<br />
n Før da lå et ældre rådhus på grunden,<br />
men det brændte i 1879.<br />
n <strong>Byg</strong>ningen blev brugt til rådhus<br />
frem til 1960’erne og til arresthus<br />
frem til 1970’erne.<br />
n Såvel udvendigt som indvendigt<br />
er der et væld af arkitektoniske<br />
detaljer.<br />
38 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Øverst: Gårdområdet får også en omgang. Her var der førhen<br />
dels luftegård for fangerne og dels “terrasse” til arrestforvareren.<br />
Nederst: En af fængselscellerne. Sorø Bibliotek beholder<br />
nogle af dem til opmagasinering.
vil ikke ud med præcis hvor stort, men kun at<br />
der er tale om et tocifret millionbeløb.<br />
Og <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, der har kørt lignende restaureringsprojekter<br />
i andre bevaringsværdige<br />
ejendomme i landet, går grundigt til værks.<br />
– Så vidt muligt skal huset føres tilbage til sit<br />
oprindelige udseende. De oprindelige farver på<br />
væggene. De oprindelige gulve. Selv om vi er<br />
nødt til at tilføje noget nyt også. F.eks. en elevator,<br />
så huset også er handicapvenligt, siger Per<br />
Troelsen.<br />
æGTE SkIfER<br />
En af de helt store poster bliver taget. Det er<br />
et ægte skifertag, der dog er blevet så slidt af<br />
tiden, at der skal et nyt til. Det skal også være<br />
skifer – i samme mønster:<br />
– Og det er slet ikke så let at finde egnet skifer<br />
længere. Men taget er en væsentlig del af<br />
bygningen. Skiferpladerne er lagt i et mønster,<br />
der er stærkt inspireret af franske skifertage.<br />
Det er et smukt tag, som det også kræver stor<br />
håndværksmæssig kunnen at lægge, mener Per<br />
Troelsen.<br />
Til venstre: Øverst oppe i rådhusbygningen gemmer sig et par værelser,<br />
hvis 1960’er-tapeter Per Troelsen er tilbøjelig til at lade være, fordi de er lidt sjove.<br />
Til højre: Projektleder Per Troelsen i de lokaler, der før husede lokalpolitiet.<br />
Når restaureringen er færdig, rykker turistkontoret ind.<br />
Hver eneste lille plade skal nemlig sømmes på.<br />
Og alene det at slå et passende lille sømhul i skiferpladen<br />
kræver ekstraordinær snilde og omhu.<br />
fLERE fORmÅL<br />
Når det hele står færdigt omkring august næste<br />
år, skal kommunen bruge huset til flere formål.<br />
I stueetagen, hvor der før var politistation, skal<br />
Sorø Turistkontor holde til, og der bliver god<br />
plads til såvel kontorer som kundebetjening.<br />
På førstesalen bliver der indrettet byrådssal i<br />
den oprindelige byrådssal, der i mange år blev<br />
brugt som retssal. Et imponerende lokale med<br />
høje mørke paneler og kongelige buster. Dommer-<br />
og advokatværelser skal dels bruges til<br />
mødelokaler og dels til vielseslokale.<br />
Nogle af de gamle fængselsceller bliver brugt<br />
af Sorø Bibliotek til opmagasinering. Det får<br />
biblioteket også lov til at efter restaureringen.<br />
Andre celler samt lokaler på 2. sal og loft vil<br />
formentlig også blive brugt til opmagasinering.<br />
Endelig vil den lille gårdsplads, der tidligere<br />
blev brugt til bl.a. fangegård, blive indrettet, så<br />
den kan bruges til offentlige arrangementer.<br />
SOmmER / 39
40 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
I det kommende automatiske p-anlæg afleveres og hentes bilen i et lyst og venligt miljø med<br />
udkig til byen og vandet. Via en glaselevator transporteres bilen på plads i kælderen og dermed udnyttes<br />
pladsen optimalt, idet etagehøjden kun udgør ca. halvdelen af højden i et traditionelt p-anlæg.<br />
fØRSTE SpADESTIk I AARHuS<br />
ET p-ANLæG, SOm kvINDER vIL ELSkE<br />
Alle sejl var sat til i Aarhus Havn, da det første<br />
spadestik blev taget til Urban Mediaspace Aarhus<br />
– et enormt byggeri, som over de kommende<br />
fire år vil forvandle havnens sydlige bastion<br />
fra industrihavn til levende byrum.<br />
Solskin, masser af aarhusianere, en markedsplads<br />
med boder, musik og åben gravko samt<br />
alle de officielle talere – herunder også Peter<br />
Cederfeld, administrerende direktør for <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>, der fortalte om det p-anlæg, som bliver<br />
en del af Urban Mediaspace.<br />
I samarbejde med Aarhus Kommune står<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> bag opførelsen af Europas største<br />
automatiske p-anlæg, der får plads til 1.000<br />
biler, placeres under jorden og tilmed bliver et<br />
p-anlæg, som kvinder vil elske.<br />
– Der bliver stor tryghed for brugerne. Det er<br />
ingen hemmelighed, at succesen for p-anlæg<br />
bl.a. afhænger af, om kvinder vil bruge dem.<br />
Mange kvinder hader p-anlæg. De synes, at de<br />
er skumle, lugter og er fyldt med søjler og mørke<br />
kroge. Det vil de ikke opleve i dette p-anlæg.<br />
Her vil de opleve tryghed, frit udsyn og frem for<br />
alt god plads, sagde Peter Cederfeld ved sommerens<br />
‘første spadestik’.<br />
fAkTA Om p-ANLæGGET<br />
n Ca. 540 biler i timen vil kunne parkere<br />
i anlægget<br />
n Ca. 1 minut tager det at parkere<br />
i anlægget<br />
n Ca. 2 minutter tager det for anlægget at<br />
hente bilen op fra kælderen igen<br />
n Grundig vejledning på automater og skærme<br />
hjælper med parkeringen<br />
n Automatiske p-anlæg er endnu ikke ret<br />
kendte i Danmark, men har vundet indpas i<br />
bl.a. Lyon, Istanbul, Wien og Tokyo.<br />
SOmmER / 41
STOR INTERESSE fOR <strong>AT</strong> kOmmE INDENfOR<br />
ROSENHuSET I fuLDT fLOR<br />
Der er på ingen måde tale om, at nyhedens<br />
interesse har lagt sig. Tværtimod. Interessen<br />
for det prægtige bygningsværk, Rosenhuset,<br />
på hjørnet af Strandvejen og Tuborg Havnevej i<br />
Hellerup står stadig i fuldt flor.<br />
Knap et år efter, at <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> indviede<br />
den prægtige bygning, der er tegnet af den<br />
danske arkitekt Anton Rosen, stod folk igen i<br />
kø, da ejendomsselskabet holdt åbent hus den<br />
19. juni. Godt 900 gæster kiggede indenfor i<br />
løbet af de fire timer, hvor de store egetræsdøre<br />
til Tuborgs gamle administrationsbygning stod<br />
åbne.<br />
OGSÅ kØ BLANDT kLuBmEDLEmmERNE<br />
Kø var der også blandt medlemmer af <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> Klubben, da der i foråret blev åbnet<br />
for tilmelding til årets to Rosen-arrangementer.<br />
Begge gange var der fuldt hus – både da arki-<br />
42 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
tekt og projektleder i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Per Troelsen,<br />
den 16. maj underholdt godt 100 deltagere<br />
med historier og anekdoter om Rosens arkitektur<br />
og tidens nye ideer, og ligeledes da kunsthistoriker,<br />
mag. art. Lone Jensen godt to uger senere<br />
berettede om, hvordan Rosens arkitektur<br />
kom til at spille en central rolle i begyndelsen<br />
af 1900-tallet, hvor den danske arkitekt havde<br />
sin storhedstid.<br />
De mange medlemmer lyttede og stillede<br />
spørgsmål, og spørgelysten blev ikke mindre,<br />
da deltagerne efter endt foredrag bevægede sig<br />
rundt i det 3.400 kvadratmeter store hus. Her<br />
fik de på nærmeste hold et indblik i Rosens<br />
enorme begejstring for udsmykninger, detaljer<br />
og ornamentale effekter, som han bl.a. frembragte<br />
ved velovervejet at blande blankmur,<br />
natursten, terrakotta, majolika, smedejern,<br />
messing og kobberbeklædning.
Arkitekten Anton Rosen (1859-1928) er med bygningsværker som Paladshotellet, 1906-10, Landsudstillingen<br />
i Aarhus 1909 og Tuborgs Administrationsbygning, 1912-14, en central skikkelse i dansk arkitektur.<br />
Hans bygninger rummer træk fra den internationale samtidige arkitektur, som på en frigjort og pragmatisk<br />
måde parres med fænomener fra den nationale danske arkitektur. Hans tilgang udtrykker en høj grad af<br />
fantasi, der suppleres af et realistisk syn på, hvad der blev krævet i det enkelte tilfælde. På sin egen særegne<br />
og uortodokse måde var Rosen med til at drive udviklingen af dansk arkitektur fremad.<br />
SOmmER / 43
44 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
Regn i stride strømme kunne ikke holde folk hjemme.<br />
Tværtimod strømmede flere end 10.000 gæster til Hindsgavl Slot ved Middelfart,<br />
da slottet søndag den 14. august fejrede afslutningen på syv års restaurering.<br />
Fremover skal de historiske rammer fyldes med nye fortællinger.<br />
puNkTum fOR<br />
Syv ÅRS RESTAuRERING<br />
– OG BEGyNDELSE pÅ EN Ny fORTæLLING<br />
– Vi havde ventet, at der ville komme mange,<br />
men der kom alligevel langt flere, end vi havde<br />
regnet med. Så vi er ovenud tilfredse, sagde<br />
administrerende direktør i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Peter<br />
Cederfeld, da det store arrangement med åbent<br />
hus og gratis slotskoncert var vel overstået –<br />
godt hjulpet af en ihærdig indsats fra al ejendomsselskabets<br />
personale, slotspersonalet og<br />
hjemmeværnet. Og sidstnævnte var der hårdt<br />
brug for, da tilstrømningen en overgang var så<br />
stor, at det skabte trafikpropper og lange kødannelser<br />
gennem Middelfart.<br />
Mere end 10.000 mennesker kiggede forbi, da Hindsgavl og <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> holdt åbent slot<br />
for at markere afslutningen på en syv år lang restaurering og transformering af<br />
det historiske herregårdsanlæg og dets omgivelser. Dagen bød blandt andet på historisk<br />
og moderne arkitektur, romantisk slotshave, fotoudstilling, smagsprøver fra køkkenet<br />
og ikke mindst slotskoncert med Stig Rossen og JR BigBand.<br />
SOmmER / 45
Det var ikke kun på vejene, der opstod kø.<br />
Også ved indgangene til slottets bygninger og<br />
ved de opstillede telte, hvorfra der blev serveret<br />
smagsprøver, måtte de mange besøgende<br />
væbne sig med tålmodighed. I teltene bød slotskøkkenet<br />
på hjemmelavede specialiteter og vinleverandøren<br />
på udvalgte vine, og da dagen var<br />
omme, kunne Hindsgavls køkkenchef da også<br />
med tilfredshed melde alt udsolgt.<br />
DET INDRE SkAL m<strong>AT</strong>cHE DET yDRE<br />
‘Alt udsolgt’ er også, hvad Hindsgavls administrerende<br />
direktør, Uffe Høeg Johansen, håber<br />
på i fremtiden. Og foreløbig tegner det godt.<br />
Interessen for det historiske slot er stigende, og<br />
især den nyindrettede ladebygning med plads<br />
til 500 gæster er et godt trækplaster. Nu handler<br />
det ifølge direktøren om at fylde de smukke<br />
rammer ud.<br />
– Lige nu nyder vi, at syv års restaurering er<br />
ved at være afsluttet. Samtidig er vi i fuld gang<br />
46 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
med at udfylde de nye rammer med indhold og<br />
tilbud, der er på samme eksklusive niveau som<br />
selve arkitekturen. Det indre skal matche det<br />
ydre, understreger Uffe Høeg Johansen.<br />
Ud over højt serviceniveau, smagfuld indretning<br />
og udsøgte menu- og vinkort skal gæsterne<br />
på Hindsgavl Slot også mødes af fortælling<br />
og formidling.<br />
– Vi har så meget at vise frem og så mange<br />
historier at fortælle. Samtidig har mange af de<br />
gæster, der kommer hos os, en begejstring for<br />
de historiske rammer og de arkitektoniske løsninger,<br />
og den begejstring vil vi gerne komme i<br />
møde, understreger slotsdirektøren.<br />
Og der er mange fortællinger at byde på:<br />
Slottet som helhed har sin helt egen historie<br />
– med alt fra besøg af H.C. Andersen til<br />
hjemsted for store historiske begivenheder.<br />
<strong>Byg</strong>ningerne har hver deres historie og spænder<br />
stilmæssigt bredt – fra hovedbygningens<br />
romantiske slotsstil til den rå hotelindretning i<br />
Hovedbygningens stueetage er indrettet med inspiration i slottets historie.<br />
Her er det havestuen, hvorfra der er udgang til en stor terrasse<br />
og udsigt til haven og Fænøsund.
RESTAuRERING I ETApER<br />
fØRSTE ETApE 2004-2006<br />
Slottets hovedbygning restaureres, og der etableres<br />
nyt produktionskøkken og kælder. Værelser og<br />
kursuslokaler på første sal istandsættes, og de fine<br />
stuer og vestibulen i stueetagen restaureres med<br />
forgyldninger, stuk, paneler, marmoreringer og<br />
originale farver.<br />
ANDEN ETApE 2006-2008<br />
Den tidligere kostald forvandles til moderne<br />
hotelværelser og mødelokaler. Staldbygningen får<br />
sin helt egen identitet og charme – uden skær af<br />
romantisk slotsstemning, men i en rustik og rå stil,<br />
som fastholder stemningen af ‘stald’.<br />
Til venstre: I dag er der indrettet mødelokaler på førstesalen i den tidligere kostald.<br />
Til højre: Både værelser og gange i den tidligere avlsgård er indrettet<br />
med genbrugssten i en rustik og rå stil.<br />
TREDjE ETApE 2008-2010<br />
Den tidligere svinestald og forpagterbolig forvandles<br />
til 24 unikke enkelt-, dobbelt- og familieværelser.<br />
Stilen fra kostalden med staldens rå og rustikke karakter<br />
forenes her med boligens hjemlige atmosfære.<br />
fjERDE ETApE 2010-2011<br />
Den 64 meter lange, 16 meter brede og 15 meter<br />
høje agerumslade forvandles til mødelokaler, konferencerum<br />
og restaurant. Stemningen af ‘rå lade’<br />
bibeholdes med synlige konstruktioner, lægter og<br />
spær, og indvendig bevirker store glasskydedøre, at<br />
ladens kapacitet kan udnyttes fuldt ud med plads<br />
til 500 spisende gæster.<br />
SOmmER / 47
Øverst til venstre: Der var opstillet en række store telte i Rundt om Slottet, hvor dagens gæster kunne<br />
48 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
nyde smagsprøver fra køkkenet. Til højre, det nye produktionskøkken, der er indrettet i en udgravet<br />
kælderfløj under en af slottets fløje. Nederst: Den store, tidligere agerumslade er i dag<br />
indrettet som et kombineret fest- og konferencelokale, der kan deles. På dagen var der<br />
indrettet en udstilling med stemningsbilleder fra slottets omgivelser og årstider.
de gamle staldbygninger og ladens imponerende<br />
volumen. Og også omgivelserne har deres<br />
historie og stor variation – fra den store slotspark<br />
og køkkenhaven til de mange udsigtspunkter<br />
og Naturparken Hindsgavl Dyrehave.<br />
EvNEN TIL BÅDE <strong>AT</strong> LyTTE OG fORTæLLE<br />
Alle disse fortællinger står de 60 medarbejdere<br />
klar til at give videre til de gæster, der finder vej<br />
ned ad slotsalléen. Selvfølgelig er det langt fra<br />
alle medarbejdere, som kommer i kontakt med<br />
de mange gæster. Men for den administrerede<br />
direktør er det afgørende, at alle ansatte – uanset<br />
titel og funktion – har begejstringen for historien<br />
og lysten til at fortælle.<br />
– Udviklingen af medarbejderstaben er en<br />
løbende proces. De ‘gamle’ medarbejdere<br />
giver fortællingerne videre til de nye, og derudover<br />
får vi selvfølgelig også udefrakommende<br />
input. Lige nu bruger vi tid på at blive klogere<br />
på den restaureringshistorie, der knytter sig<br />
til de enkelte bygninger, siger Uffe Høeg<br />
Johansen.<br />
Til venstre: Fra slotsparken med udsigt til Fænøsund.<br />
Til højre: Et af de nyindrettede værelser i avlsgården.<br />
Det rå udtryk med den runde bruseniche går igen i alle værelserne.<br />
Ud over at fortælle opfordrer slotsdirektøren<br />
også sine medarbejdere til at lytte. I de tilbagemeldinger,<br />
som kommer fra slottets gæster,<br />
ligger der meget læring og sparring.<br />
– Uanset om vores gæster kommer som<br />
erhvervskunder eller private kunder, lægger<br />
vi stor vægt på at tilrettelægge et ophold, der<br />
matcher deres ønsker og behov. Det kan vi<br />
kun gøre, når vi aktivt lytter og spørger.<br />
Det kan være ganske små ting, der skal<br />
justeres, og derfor er vi hele tiden opmærk-<br />
somme på at spørge. Det er ofte de små ting,<br />
der gør den store forskel, understreger Uffe<br />
Høeg Johansen.<br />
Tilbagemeldinger var der tusindvis af – tillige<br />
med masser af ros og konstruktive ideer<br />
– da direktøren og medarbejderstaben søndag<br />
den 14. august havde slået dørene op til slottets<br />
bygninger. Efter syv timer med åbent hus<br />
og slotskoncert i parken var der blevet sat et<br />
værdigt punktum for syv års restaurering, og<br />
dagen efter tog slottet og personalet fat på nye<br />
fortællinger.<br />
SOmmER / 49
EfTERÅR<br />
OLuf BAGERS mØDRENE GÅRD<br />
ST<strong>AT</strong>SHuSmANDSBRuG<br />
vORDINGBORG GAmLE RÅDHuS
Hvad sker der, når man blander delikatesser fra en gourmetrestaurant<br />
med velsmagende vine, levende musik, haute couture-tøj,<br />
avanceret lysdesign og underholdende foredrag – og pakker det hele ind<br />
i smuk renæssancearkitektur? Svar: 900 gæster til åbent hus<br />
i et af Odenses ældste verdslige huse: Oluf Bagers Mødrene Gård.<br />
EN cOckTAIL Af<br />
OpLEvELSER I Smuk<br />
RENæSSANcEARkITEkTuR<br />
Det var en spændende cocktail, som Readania<br />
<strong>Byg</strong> i Odense havde mixet til byens borgere en<br />
lørdag i september. Ikke blot var odenseanerne<br />
inviteret på besøg i ejendomsselskabets eget<br />
hovedsæde, Oluf Bagers Mødrene Gård på Nørregade<br />
29 midt i det gamle Odense. De var også<br />
inviteret til åbent hus hos resten af beboerne i<br />
den gamle købmandsgård, og den chance benyttede<br />
godt 900 odenseanere sig af. Ud over et<br />
kig indenfor i den mere end 400 år gamle købmandsgård,<br />
hvis skæve stuer og værelser nu<br />
udgør kontorer og mødelokaler for medarbejderne<br />
hos <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, fik de mange nysgerrige<br />
også mulighed for at besøge:<br />
52 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
EfTERÅR / 53
Charrit Couture, der skaber unikt haute couture<br />
tøj, Illuminazione, der forhandler italienske<br />
designerlamper, Restaurant Oluf Bagers Gård,<br />
der serverer kulinariske gourmetoplevelser,<br />
Instrumentmager A. Andersen, som reparerer<br />
og servicerer alle slags strenge-, stryge- og<br />
blæseinstrumenter, samt Håndværker- og Industriforeningen,<br />
som gennem 150 år har samlet<br />
alle Odenses håndværksfag og varetaget små<br />
og mellemstore virksomheders interesser på det<br />
erhvervspolitiske område.<br />
ODENSES RIGE kØBmAND<br />
“Hvor er det skønt med så mange mennesker i<br />
butikken! Bare vi kunne holde åbent hus hver<br />
dag”. Sådan lød det fra ejeren af lampeforretningen,<br />
og der var i sandhed også mange mennesker.<br />
Fra start til slut snoede gæsterne sig<br />
ind og ud af det gamle hus og trippede rundt<br />
på de toppede brosten, mens de studerede arkitektur,<br />
beundrede lysmageri, smagte delikatesser<br />
og lyttede til sprød musik fra fem velspil-<br />
54 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
lende musikere på saxofon og guitar, trompet,<br />
bas og trommer.<br />
Og for de, som gerne ville vide mere om et<br />
af Odenses ældste verdslige huse, bød historiker<br />
og forfatter Johnny Wøllekær på viden og<br />
vandrerhistorier om huset og dets bygherre:<br />
Den magtfulde og navnkundige renæssancekøbmand,<br />
Oluf Bager, som i sidste halvdel af<br />
1500-tallet var Odenses rigeste borger.<br />
“Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans<br />
mødrene gård af ny. Gud unde os her så at bygge<br />
og bo at vi hos Gud må få den evige ro, sig til<br />
ære og os til gavn i faders, søns og Helligånds<br />
navn 1586”.<br />
Sådan står der på den indskrifttavle, der er placeret<br />
over døren til Nørregade 29. Der har den<br />
siddet i 425 år, siden den driftige odenseanske<br />
købmand lod huset opføre oven på resterne af<br />
en gård, der tilhørte hans mors slægt – deraf<br />
navnet Oluf Bagers Mødrene Gård. Selv om
Oluf Bager var en ivrig bygherre og opførte<br />
mange bygninger i byen, er Nørregade 29 den<br />
eneste, der har overlevet til i dag. Efter en omfattende<br />
restaurering i 2005 står bygningen<br />
i dag som et fint eksempel på renæssancens<br />
købmandsgårde og som et minde om en epoke<br />
i Odenses historie, hvor driftige købmænd som<br />
Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i<br />
kredsen af danske provinsbyer.<br />
EN OmSkIfTELIG TILvæRELSE<br />
Ejendommen har haft en omskiftelig tilværelse,<br />
og den er siden 1586 blevet udvidet og ombygget<br />
et utal af gange. Nye bygninger er kommet til,<br />
og andre har skiftet udseende og funktion, så de<br />
passede til skiftende ejeres behov. Ejendommen<br />
har således været både herskabsbolig, embedsbolig,<br />
købmandsgård og meget andet. I dag er den<br />
domicil for <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, som købte renæssancegården<br />
i 2003 og siden foretog en gennemgribende<br />
genopretning og istandsættelse med stor<br />
respekt for og bevarelse af de originale deltaljer.<br />
Oluf Bagers Mødrene Gård er i dag domicil for <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>.<br />
Mange af husets sjove detaljer er bevaret, og selvom der er indrettet<br />
kontor i dag, så er fx den tidligere herskabelige del af huset søgt bevaret<br />
ved at indrette mødelokale i mere hjemlig stil som her (billedet til venstre).<br />
Overalt i ejendommen – både indvendig og<br />
udvendig – dukker sporene af fortiden op som<br />
historiske markører, der blander sig med nutiden:<br />
I strygestuen har ovnen til opvarmning af<br />
strygejern fået selskab af en kopimaskine, og et<br />
andet sted har en moderne branddør erstattet<br />
den gamle af træ. Den gamle dør sidder stadig<br />
i sin karm, fastgjort til væggen som et maleri,<br />
hvor mørnede hjørner og zink-lapper udgør<br />
motivet og fortæller om årtiers slid og brug.<br />
I køkkenet hænger stadig den lille klokke som<br />
vidnesbyrd om dengang, man ‘ringede på<br />
pigen’.<br />
Oluf Bagers Mødrene Gård er en smeltedigel<br />
af nyt og gammelt og udgør som sådan en ideel<br />
ramme om <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s daglige arbejde med<br />
at udvikle og bevare arkitektur.<br />
Denne efterårsdag i september var der igen<br />
liv og leben i den prægtige købmandsgård.<br />
Odenses borgere mødtes til en snak og en god<br />
handel, musik og lidt til ganen – helt i tråd med<br />
husets historie.<br />
EfTERÅR / 55
56 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
“Nu håber jeg, at det er ærlige folk, jeg har solgt til”.<br />
Men disse ord underskrev den 104-årige Christian Mink i juni 2010<br />
– en måned før sin død – slutsedlen på salget af sit hus:<br />
Et lille statshusmandsbrug udenfor Haderslev, som den unge hr. Mink havde<br />
bygget i 1934 med lån fra staten. I knap 80 år nåede han at bo i sit hus.<br />
RESTAuRERING fRA kæLDER TIL kvIST<br />
ET ST<strong>AT</strong>SHuSmANDSBRuG<br />
I SØNDERjyLLAND<br />
Havde den gode Christian Mink levet i dag,<br />
ville han uden tvivl have bifaldet den ærlighed,<br />
som køberen af hans livsværk – <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
– nu lægger for dagen i arbejdet med at restaurere<br />
det gamle statshusmandsbrug. En restaurering,<br />
som i vid udstrækning søger at bevare<br />
og værne om husets originale karakter og dets<br />
historie, og samtidig nænsomt tilføjer de faciliteter<br />
og moderne bekvemmeligheder, som en<br />
familie anno 2011 forventer i deres bolig.<br />
ENDEvENDES fRA kæLDER TIL kvIST<br />
Halvandet år er der gået, fra Christian Minks<br />
søn overdrog nøglerne til <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, og til<br />
huset om kort tid står indflytningsklart for en ny<br />
familie. Halvandet år, der startede med en større<br />
EfTERÅR / 57
oprydning og rengøring og som givetvis slutter<br />
med, at den nyanlagte gårdsplads rives og fejes.<br />
I mellemtiden bliver stuehus, mellembygning<br />
og avlslænge endevendt fra kælder til kvist:<br />
Avlsbygningen sættes i stand – så den kan bruges<br />
til let dyrehold – et nyt teknikrum etableres<br />
i det gamle malkerum, alle installationer bliver<br />
fornyet, og et jordvarmeanlæg og biorensningsanlæg<br />
bliver etableret. Sågar en husstandsvindmølle<br />
vil finde vej til det gamle husmandsbrug.<br />
En sådan restaureringsopgave kræver sans<br />
for deltaljen og kendskab til teknikken. Men<br />
den kræver også kendskab til de rette leverandører<br />
og fagfolk – samt opfindsomhed, stædighed<br />
og held. Og heldet er heldigvis med håndværkerne<br />
i Haderslev.<br />
DETEkTIvARBEjDE BETALER SIG<br />
Via et godt netværk er det således lykkedes arkitekter<br />
og håndværkere at opspore et gammelt<br />
sønderjysk cementstøberi, som stadig ligger<br />
58 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
ST<strong>AT</strong>SHuSmANDSBRuG<br />
Statshusmandsbrug var mindre landbrug, der<br />
blev oprettet med forskellige former for statslig<br />
støtte. Husmandsloven af 1899 gjorde det muligt,<br />
at landmænd kunne optage et statslån til at købe<br />
4-8 tønder land landbrugsjord. Cirka 20.000 landbrug<br />
blev oprettet på denne måde, men brugenes<br />
ringe størrelse gjorde, at husmændene ofte måtte<br />
have anden beskæftigelse ved siden af for at kunne<br />
forsørge familien. Loven blev revideret i 1919,<br />
hvorefter brugene skulle have en sådan størrelse,<br />
at familierne kunne leve af dem. Frem til 1967 oprettedes<br />
omkring 8.000 landbrug efter den nye<br />
lovgivning.<br />
inde med de gamle forme til husets vingetagsten.<br />
At støberiet tillige ligger inde med den oprindelige<br />
opskrift på, hvordan tagstenene skal<br />
stryges med rødt farvestof, så de får den oprindelige<br />
rødlige farve, er et rent lykketræf.<br />
Men det betyder, at de tagsten, som må udskiftes<br />
på husets tag, får den helt rigtige facon<br />
og farve. Sammen med vinduerne, som bliver<br />
penselmalede i den originale mørkebrune og<br />
cremehvide farve, den gamle lampe over fordøren<br />
og porcelænsholderne til luftledninger vil<br />
huset inden længe få meget af sin oprindelige<br />
vitalitet tilbage.<br />
GAmLE mALINGSOpSkRIfTER<br />
Indenfor i stuehuset bliver overfladerne ligeledes<br />
ført tilbage til deres oprindelige udseende – ikke<br />
kun rent visuelt, men også ved brugen af gamle<br />
malingsopskrifter. F.eks. bliver de fleste lofter<br />
hvidtet med en blanding af kridt og carraghen lim<br />
– en form for kogt mos – og påført med pensel.
I køkkenet bliver det gamle brændekomfur<br />
restaureret og genopmuret med ny isokernskorsten,<br />
så det stadig kan bruges. Også det<br />
gamle fadebur bliver bevaret med små ændringer,<br />
som giver plads til et køleskab, ligesom<br />
små detaljer som kuglesnaplåse i stedet for<br />
magnetlukning og skruer med lige kærv i stedet<br />
for stjerneskruer vil være med til at understrege<br />
køkkenets alder og stil.<br />
I entreen hang den gamle glaslampe stadig<br />
ned fra loftet, da <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> overtog, og den<br />
bliver nu pudset og poleret, så den ser ud som<br />
for 70 år siden. Også entreens ådring – den<br />
imiterede træstruktur – der stod i sin originalbemaling<br />
fra 1943, vil blive bevaret. I soveværelse<br />
og loftværelse vil den såkaldte “husmandskorrespondance”<br />
– en hængende afbryderkontakt,<br />
der kan betjenes fra sengen – få lov<br />
at blive, ligesom alle gamle stikkontakter i brun<br />
bakelit renoveres, og alle synlige ledninger udskiftes<br />
med stofledninger.<br />
EN DANSk BONDEHAvE<br />
Også i statshusmandsbrugets have vil den oprindelige<br />
stemning blive genskabt. Flere af de<br />
gamle frugttræer vil blive stående, og haven<br />
anlægges med både prydhave, nyttehave og<br />
frugthave. Når en ny familie en dag indtager<br />
det lille husmandsbrug, vil haven have karakter<br />
af den, som Christian Mink og hans kone<br />
Anne anlagde gennem 75 år. Et fint eksempel<br />
på 1930’ernes danske bondehave, som gjorde<br />
mange landbofamilier selvforsynende og indbragte<br />
lidt indtægt ved salg på det lokale torv.<br />
Målet er at bevare et lille stykke uspoleret<br />
dansk kulturarv. Midlet er en restaurering,<br />
der værner om husets originale karakter og<br />
nænsomt tilføjer komfort og moderne bekvemmelighed.<br />
Operationen er i fuld gang, og<br />
den ser ud til at lykkes, så det lille statshusmandsbrug<br />
ved en sognevej i Sønderjylland<br />
snart kan stå klar til at danne ramme om en<br />
ny familie.<br />
EfTERÅR / 59
BESØG pÅ BISpEBjERG BAkkE<br />
mANGfOLDIGHED<br />
fRA INDERST TIL yDERST<br />
Det er ikke kun i valg af farver, former, materialer og<br />
detaljer, at Bispebjerg Bakke udviser stor mangfoldighed.<br />
Også når det gælder sammensætningen af beboere<br />
i det slangeformede boligbyggeri i Københavns nordvest-kvarter<br />
er mangfoldigheden stor. Børnefamilier,<br />
ægtepar, singler, unge og gamle. De er der alle sammen.<br />
Det fortalte den tidligere formand for Haandværkerforeningen,<br />
murermester Klaus Bonde Larsen, og Poul<br />
Erik Pedersen, der er tømrermester, bygningskonstruktør<br />
og bestyrelsesmedlem i Bispebjerg Bakke, da <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> Klubben havde inviteret de to nøglepersoner<br />
til at fortælle om det spektakulære byggeri, som er<br />
formgivet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Invitationen til<br />
at høre mere om slangebyggeriet og især om de håndværksmæssige<br />
ambitioner, udfordringer og erfaringer<br />
havde godt 40 klubmedlemmer taget imod.<br />
I silende septemberregn snoede de sig ind og ud<br />
af ‘Slangen på Bispebjerg’, mens de kom helt tæt på<br />
resultatet af et unikt samarbejde mellem kunstner,<br />
arkitekt og håndværkere, der mestrer det traditionelle<br />
håndværk. Undervejs fik de spørgelystne deltagere også<br />
mulighed for et kig indenfor i en af lejlighederne, hvor<br />
detaljerigdom og planløsning er lige så opsigtvækkende<br />
som selve byggeriet.<br />
60 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Rundvisningen sluttede ved en af de fem Bjørn Nørgaard-skulpturer,<br />
der er placeret rundt omkring i området som et stærkt vidnesbyrd om,<br />
at hér er det kunstneriske og det skulpturelle med overalt.
I efteråret lancerede Klubben en rigtig god nyhed til de mange interesserede danskere,<br />
der de seneste fire år har fulgt <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s arbejde tæt via <strong>Realdania</strong> Klubbens<br />
mange arrangementer og rundvisninger: Prisen på medlemskab blev sat ned til 199 kr. årligt.<br />
Læs mere om Klubbens mange tilbud og fordele på www.realdaniabygklubben.dk<br />
EfTERÅR / 61
62 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Den gamle arrestbygning, der i modsætning til rådhuset ikke er<br />
fredet, er mørk og dominerende og vil blive revet ned for at give<br />
plads til en ny tilbygning, der lader rådhuset komme til sin ret.
Mens der allerede er fuld fart på restaureringen<br />
af det gamle rådhus i Vordingborg, har den<br />
tilhørende arrestbygning sat arkitekterne på en hård prøve.<br />
Løsningen er nu fundet: Arresten skal rives ned,<br />
og en splinterny bygning graves ned i jorden!<br />
DET GAmLE RÅDHuS I vORDINGBORG<br />
RESTAuRERING<br />
uDEN INSTRukTIONSBOG<br />
Det foregår sjældent lige ud ad landevejen.<br />
Langt oftere er der tale om en kringlet vej med<br />
blindgyder og omveje. Der er ingen instruktionsbog<br />
og heller ingen vejviser. Sådan er det at<br />
restaurere. Ideer og visioner må justeres undervejs<br />
i takt med de udfordringer, der dukker op<br />
på vejen mod målet.<br />
Sådan er det også i Vordingborg, hvor restaureringen<br />
af byens 170 år gamle rådhus<br />
og arresthus er i fuld gang. Siden <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> købte rådhuset i begyndelsen af 2009, har<br />
håndværkere, ingeniører, konstruktører og ikke<br />
mindst arkitekter været i næsten konstant vigør.<br />
Især arkitekterne har vredet deres hjerner.<br />
De har tænkt, tegnet og forkastet et utal af løsninger.<br />
Mange forslag og ideer har været i spil<br />
EfTERÅR / 63
– ikke mindst i forhold til rådhusets ret beset<br />
anonyme arrestbygning og fangegård.<br />
For mens selve rådhuset – trods slitage og<br />
forfald – har været en relativ enkel restaureringsopgave<br />
for arkitekter og håndværkere, så<br />
har den godt 300 kvadratmeter store arrestbygning<br />
givet helt andre hovedbrud. Og kvadratmeterne<br />
kan ikke bare undværes. De er nemlig<br />
ganske vigtige, hvis alle de ønskede funktioner<br />
– herunder Danmarks Borgcenter – skal kunne<br />
rummes i de to bygninger, når det hele står<br />
færdigt om et års tid.<br />
kONTRASTEN mELLEm LyS OG mØRk<br />
– Arrestbygningen er opført ca. 50 år efter<br />
rådhuset, og i forhold til det lyse, harmoniske<br />
rådhus fremtræder arresten nærmest som en<br />
bastion – dominerende og mørk. I første omgang<br />
var det vores tanke ‘blot’ at istandsætte<br />
bygningen og gøre en dyd ud af kontrasten mellem<br />
lys og mørk. Men denne tanke lagde flere<br />
forhindringer i vejen, fortæller projektleder hos<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Connie Hviid.<br />
64 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Den nye bygning hæver sig kun delvist over jorden, og der bliver fra<br />
Voldgade frit udsyn til bagsiden af rådhuset. To store atriumgårde midt i<br />
bygningen skal sikre lys til de kommende arbejdespladser.<br />
– Ved at bibeholde den dominerende arrestbygning<br />
blev det svært, ja nærmest umuligt at<br />
få rådhuset til at træde tydeligt frem. Udsynet<br />
til rådhusets bagfacade – fra Voldgade – ville<br />
fortsat være spærret af den store arrest, og<br />
inde fra rådhuset ville der fra de øverste vinduer<br />
stadig være udsigt til arresthusets mørke<br />
tagfacade.<br />
Hvad gør den kreative arkitekt så? I Vordingborg<br />
lød svaret: Vi river den nuværende bygning<br />
ned og opfører en ny, som vel at mærke<br />
graves ned i jorden!<br />
<strong>AT</strong>RIumGÅRD, pLANTER pÅ TAGET OG NyT STRæDE<br />
Efter mange omveje, blindgyder og omstarter er<br />
den nye plan på arkitekternes tegnebræt nu en<br />
splinterny bygning, der er trykket ned i jorden.<br />
To store atriumgårde midt i bygningen skal<br />
sikre lys til de medarbejdere og gæster, der får<br />
deres gang i huset, og på husets tag skal der<br />
vokse forskellige grønne græsser og planter. De<br />
transparente atriumgårde og det grønne tag vil<br />
give en smuk udsigt inde fra rådhuset, og efter-
som den nye tilbygning kun hæver sig partielt<br />
over jorden, bliver der fra Voldgade frit udsyn<br />
til bagsiden af den gule rådhusbygning.<br />
Langs den nye tilbygning etableres et lille<br />
stræde, som gør det muligt at komme fra Voldgade<br />
– med gode parkeringspladser – til selve<br />
Slotstorvet. Og på gåturen gennem det nye<br />
stræde vil der blive et fint kig henover den nedgravede<br />
bygnings grønne tag og de gennemsigtige<br />
atriumgårde.<br />
Så fra at have været en arkitektonisk stopklods,<br />
bliver den nye tilbygning nu en arkitektonisk<br />
u-vending. Men dermed er udfordringerne<br />
ikke slut. Der skal nok dukke flere forhindringer<br />
op undervejs.<br />
– Det hele foregår jo på en historisk plads, så<br />
det er ikke godt at vide, hvad der gemmer sig i<br />
undergrunden, når først gravemaskinerne ruller<br />
ind. Beplantning på store tagflader kræver<br />
også en hel del beregninger, og så skal helt nye<br />
håndværkergrupper bringes i spil. For mens det<br />
gamle rådhus stiller krav om talent og flair for<br />
restaurering hos murere, tømrere og malere,<br />
så er det helt andre talenter, som skal bringes i<br />
spil i den nye tilbygning, siger Connie Hviid.<br />
HjEmSTED fOR kOmmuNE OG BORGcENTER<br />
Mens arkitekterne har tænkt og tegnet på den<br />
nye tilbygning, har håndværkerne længe været<br />
i gang i selve rådhuset. Her foregår nu en større<br />
restaurering både udvendig og indvendig, så<br />
bygningen igen kommer til at fremtræde som<br />
‘byens hus’, og så de overordnede linjer, som<br />
kgl. bygningsinspektør Peter Kornerup lagde<br />
for dagen i 1840’erne, igen bliver klart genkendelige.<br />
Når det hele i slutningen af 2012 står færdigt,<br />
vil byens turistinformation og Danmarks Borgcenter<br />
med butik, forskning og administration<br />
få til huse i de to bygninger. Planen er også, at<br />
rådhuset skal danne ramme om Vordingborg<br />
Kommunes repræsentative opgaver og forskellige<br />
arrangementer, så borgere og besøgende får<br />
glæde af det historiske bygningsværk.<br />
EfTERÅR / 65
vINTER<br />
upcycLE HOuSE<br />
AmTmANDSBOLIGEN I HjØRRING<br />
ESBjERG TING- OG ARRESTHuS
Nu er det ikke længere nok at genbruge. Nu skal vi også ‘forædle’.<br />
Vi skal give brugte produkter og affaldsmaterialer nyt liv og bruge dem i helt nye,<br />
mere værdifulde sammenhænge. Trenden kaldes ‘upcycling’, og hos <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
er et ‘Upcycle House’ allerede på tegnebrættet.<br />
EN Ny TREND ER pÅ vEj:<br />
NÅR GENBRuG BLIvER<br />
mERE END GENBRuG<br />
Forestil dig et hus, udelukkende bygget af genbrug.<br />
Et hus opbygget af containere med et<br />
fundament af gamle telefonpæle; terrasseplader<br />
af genbrugte sodavandsflasker; blød blå isolering<br />
af gamle cowboybukser og et køkkengulv<br />
af champagnepropper…<br />
Lyder det surrealistisk eller hippieagtigt?<br />
Tanken er imidlertid ikke fjern. Faktisk eksperimenteres<br />
der allerede mange steder i verden<br />
med at skabe huse af de velkendte skibscontainere,<br />
indrettet og bygget af materialer, der ellers<br />
ville være havnet som skrald eller skrot.<br />
Fænomenet kaldes ‘upcycling’. Og om et års<br />
tid vil et ‘Upcycle House’ dukke op på en parcelhusgrund<br />
i en dansk provinsby. Bag byggeriet<br />
står <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, som med projektet vil vise et<br />
konkret og funktionelt eksempel på en tendens,<br />
der er ved at vinde indpas rundt om i verden.<br />
68 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
vINTER / 69
NyT LIv TIL GENBRuG<br />
Men hvad handler upcycling overhovedet om?<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s arkitekt og projektleder Jørgen<br />
Søndermark har studeret fænomenet, og han<br />
giver denne forklaring:<br />
– Hele upcycle-tankegangen bygger på en<br />
idé om ikke blot at genbruge, men at give de<br />
genbrugte materialer ny og højere værdi. I Danmark<br />
har vi i mange år været rigtigt gode til<br />
at indsamle og genbruge f.eks. plastikflasker.<br />
Flaskegenbrug er et fint eksempel på genbrugstankegangen<br />
– altså recycling. Hvis disse flasker<br />
nu ikke blot genbruges, men får helt nyt<br />
liv, f.eks. som smukke, halvgennemsigtige vægplader<br />
til badeværelset – ja, så har vi upcyclet<br />
flaskerne. Vi har gjort dem mere værd, end de<br />
var i forvejen, forklarer Jørgen Søndermark.<br />
Upcycling er altså genbrug på en ny måde. Det<br />
handler f.eks. om at bygge af genbrugsmaterialer,<br />
der anvendes på en ny og intelligent måde,<br />
så der – i det store miljømæssige og økonomiske<br />
perspektiv – produceres mindre, og så vi udnytter<br />
vores ressourcer på en mere bæredygtig<br />
måde. Det giver ikke mindst et mindre energiforbrug<br />
og dermed en mindre CO 2 -udledning.<br />
cONTAINERE I mASSEvIS<br />
Basismaterialet i det kommende Upcycle House<br />
bliver skibscontainere. De velkendte containere,<br />
som kendes fra havne og fragtskibe, og som<br />
70 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
i dag bruges til stort set al godstransport i verden.<br />
En stor del af disse containere fremstilles<br />
i Østen til en pris, der er så lav, at det ofte er<br />
billigere at købe en ny container end at sejle en<br />
tom container tilbage fra USA og Vesteuropa.<br />
Da Vesten samtidig importerer væsentligt<br />
mere, end der eksporteres, strander mange<br />
containere her, hvor de hober sig op i de store<br />
havne. Hér udgør de et stigende problem: De<br />
optager plads, og de er dyre at have stående.<br />
Containerne kan derfor erhverves billigt, og<br />
det har fået kreative folk til at finde nye anvendelsesmuligheder<br />
for containerne, f.eks.<br />
som mobile værksteder, nødhjælpsklinikker,<br />
ungdomsboliger – og nu også snart som dansk<br />
parcelhus.<br />
– Med <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s Upcycle House vælger<br />
vi at udtrykke upcycle-tankegangen i et helt<br />
almindeligt parcelhus i en almindelig dansk by.<br />
Et parcelhus kan de fleste forholde sig til, og så<br />
bliver den abstrakte ide pludselig meget mere<br />
konkret, siger Jørgen Søndermark, som understreger,<br />
at huset udadtil på ingen måde vil<br />
signalere genbrug eller skrot; det bliver blot ‘et<br />
af husene på vejen’.<br />
EN REALISTISk SHOwcASE<br />
– <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> skal ikke at skabe ‘one hit<br />
wonders’; helt unikke solopræstationer. Vores<br />
fornemste opgave er at skabe eksperimente-
Om fæNOmENET upcycLING<br />
n upcycling er genbrug, hvor slutproduktet får højere værdi<br />
n upcycling erstatter nye materialer og produkter<br />
n upcycling kan være med til at spare energi og CO 2 -udledning og samtidig spare på<br />
jordens ressourcer<br />
n upcycling er i nogle tilfælde billigere end tilsvarende nye produkter<br />
n upcycling er i andre tilfælde dyrere end nyt, primært pga. tid og arbejdsløn<br />
n upcycling er et nyt ord for den traditionelle, omhyggelige omgang med ressourcer, som<br />
man havde før den industrielle revolution<br />
rende nybyggerier, der kan stå som eksempler<br />
til efterfølgelse, og samtidig indpasse det nye i<br />
en anvendelig og realistisk sammenhæng. Og<br />
derfor bliver Upcycle-huset også et ‘rigtigt’ hus<br />
med alle gængse moderne bekvemmeligheder.<br />
Med huset skaber vi en showcase, som griber<br />
fat i en spirende tendens og tjener som inspiration<br />
for både den brede befolkning og for fagfolk<br />
og producenter, siger Søndermark.<br />
Og for at huset netop skal kunne tjene som<br />
realistisk inspirationskilde, handler det ikke<br />
kun om at vise ekvilibrisme udi kunsten at upcycle<br />
og genbruge med merværdi. Det handler<br />
i lige så høj grad om at vise både økonomisk og<br />
miljømæssig bæredygtighed.<br />
– Det er fint og godt at løfte genbrugstanken<br />
endnu højere, så der bliver tale om upcycling.<br />
Vi er jo ved at have bragt energiforbruget ned,<br />
når husene er i brug, så nu kan vi rette blikket<br />
mod selve byggeprocessen, og her spares meget<br />
energi og CO 2 , hvis materialerne populært sagt<br />
ikke skal graves ud af bjerget først. Men hvis<br />
upcycle-tanken for alvor skal vinde frem, skal<br />
den samtidig gøre byggeriet billigere. Set i dét<br />
lys spiller indsamlingen af genbrugsmaterialer,<br />
transporten og omdannelsen til brugbare byggematerialer<br />
en meget stor rolle. Gjort rigtigt,<br />
vil materialerne blive billigere end tilsvarende<br />
nye, og så kan trenden rykke for alvor, understreger<br />
Jørgen Søndermark.<br />
GAmmEL vIN pÅ NyE fLASkER?<br />
På spørgsmålet om, hvorvidt hele upcyclingideen<br />
i virkeligheden ikke bare er gammel vin<br />
på nye flasker, siger Jørgen Søndermark:<br />
– Jo da. Genbrugstanken er ikke ny. Den<br />
har vi kendt i generationer og overalt i verden.<br />
Også inden for byggeriet har der alle dage eksisteret<br />
omhyggeligt genbrug. <strong>Byg</strong>gematerialer<br />
som sten, tømmer, tegl, døre, vinduer, beslag<br />
osv. har bestandigt fundet nyt liv, og på samme<br />
måde har reparation været den naturlige løsning,<br />
når ting gik i stykker. Upcycling-tankegangen<br />
er i bund og grund en genopfindelse af<br />
tidligere tiders mere ressourcebevidste handlemåde<br />
– en genopfindelse, som i høj grad er sat<br />
i gang af verdens klimaforandringer, affaldsophobning<br />
og ressourcemangel.<br />
Jørgen Søndermark mener, at bevidstheden<br />
om CO 2 -udledning og energiforbrug i forbindelse<br />
med materialerne og selve byggeprocessen<br />
om få år vil få lige så stor betydning som<br />
bevidstheden om varme- og el-forbruget i husets<br />
daglige liv. <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s Upcycle House<br />
kan derfor som et konkret og håndgribeligt pilotprojekt<br />
være med til at skubbe til denne bevidsthed,<br />
sætte kreative tanker i gang og skabe<br />
debat både blandt fagfolk og lægfolk.<br />
Upcycle House bygges som et enfamiliehus på ca. 125-150 m2 og udformes som et<br />
parcelhus med bred appel. Huset skal fungere som showcase med vægt på evaluering<br />
og formidling og huset vil primært blive vurderet på bunden procesenergi og økonomi.<br />
vINTER / 71
72 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
Med <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s køb af den fredede amtmandsbolig fra 1910<br />
sikres en af arkitekt Hack Kampmanns smukke bygninger for eftertiden.<br />
ARkITEkTONISk pERLE<br />
SIkRET fOR EfTERTIDEN<br />
REALDANIA ByG kØBER ByGNING TEGNET Af mESTERARkITEkT<br />
Af Allan Vinding Sørensen<br />
“Tilbage til tidligere tiders storhed” af journalist Allan Vinding Sørensen<br />
er tidligere bragt i Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel den 28. oktober 2011.<br />
Hack Kampmann (1856-1920) var søn af provsten<br />
i Hjørring og blev en af Danmarks store<br />
arkitekter og desuden kongelig bygningsinspektør.<br />
Han har blandt meget andet tegnet Marselisborg<br />
Slot, Aarhus Teater og Politigården i<br />
København.<br />
På disse kanter har han tegnet posthuset i<br />
Sindal (ved stationen), toldkammeret vest for<br />
Hjørring gamle posthus samt den tidligere<br />
(1893) sparekasse i Dronningensgade 34. Han<br />
har også tegnet toldkammeret i Frederikshavn,<br />
Skagen og Aalborg.<br />
vINTER / 73
– Hack Kampmann er uden tvivl en af de<br />
vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie<br />
i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af<br />
1900-tallet. Og amtmandsboligen i Hjørring<br />
er et rigtigt flot eksempel på Kampmanns udsøgte<br />
evner som arkitekt. Derfor er vi glade for<br />
at kunne bevare dette bygningsværk sådan, så<br />
der også i fremtiden vil være liv i det enestående<br />
hus, siger administrerende direktør i<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Peter Cederfeld.<br />
Kommunen har lejet huset og tumler nu med<br />
planer om at skabe aktivitet i det med offentlig<br />
adgang.<br />
74 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Restaureringen af amtmandsboligen kommer blandt andet til at omfatte ejendommens<br />
facader, fuger, kviste, tagrender og skorstenspiber. Alle tekniske installationer<br />
skal gennemgås, gulve genoprettes og fornys, og nedsænkede lofter fjernes.<br />
– Vi har gjort os nogle overvejelser, men har<br />
endnu ikke truffet beslutning om, hvad det ender<br />
med, siger borgmester Arne Boelt.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> karakteriser amtmandsboligen<br />
fra 1910 som “fornemt proportioneret med<br />
mange delikate detaljer. Det er samtidigt af høj<br />
byggeteknisk kvalitet og funktionalitet”.<br />
Statens ejendomsselskab Freja sælger amtmandsboligen<br />
til <strong>Realdania</strong>, som vil restaurere<br />
bygningen og leje den ud til kommunen,<br />
når restaureringsarbejdet er færdigt i 2014.<br />
<strong>Byg</strong>ningen og haveanlæg blev fredet i foråret<br />
2010.
Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920)<br />
var søn af provsten i Hjørring og regnes<br />
blandt en af landets bedste arkitekter. I 1874<br />
blev han murersvend og i 1873-1878 studerede<br />
han på Kunstakademiets Arkitektskole.<br />
I 1880’erne foretog Kampmann en række<br />
studierejser til blandt andet Italien, Frankrig<br />
og Grækenland.<br />
Kombinationen af international inspiration,<br />
kendskab til klassisk arkitektur og håndværksmæssig<br />
formåen som murer træder<br />
tydeligt igennem i bygninger tegnet af Kampmann.<br />
Desuden er mange af hans værker<br />
præget af en kombination af gennemtegnede<br />
detaljer – ofte med naturalistiske former – og<br />
et sikkert greb om helheden.<br />
Blandt Kampmanns omfattende produktion<br />
finder man blandt andet toldkamre i Skagen<br />
og Aarhus, Landsarkivet i Viborg, Marselisborg<br />
Slot, Københavns Politigård samt om- og tilbygninger<br />
på Glyptoteket og Thisted Kirke.<br />
Målet for restaureringen er at give ejendommens eksteriør og interiør<br />
deres oprindelige udtryk tilbage. Farveholdningen i huset vil derfor<br />
komme til at afspejle datidens sammensætning og brug af farver.<br />
Amtmandsboligen er opført i nyklassicistisk<br />
stil i 1910 som embedsbolig med plads til<br />
embedsførelse, tjenestefolk og privatliv og er<br />
et velbevaret eksempel på den status, som<br />
amtsfunktionen havde i de udvalgte provinsbyer.<br />
Ejendommen er opført i røde sten og med<br />
helvalmet rødt tegltag. Tagrenderne har specielle<br />
rendejern formet som franske liljer,<br />
og tagfladen mod haven brydes af pudsige<br />
buer med små vinduer, der skråner ned mod<br />
jorden. I haven ligger et gammelt pittoresk<br />
lysthus og en pergola med romerske søjler<br />
beplantet med efeu.<br />
Anlægget er et fremtrædende eksempel på<br />
de gedigne og velproportionerede bygninger,<br />
som Hack Kampmann fik opført i sin tid som<br />
kgl. bygningsinspektør i det nordlige Jylland<br />
i perioden 1892-1920, og som sådan en fornem<br />
repræsentant for den nyklassicistiske<br />
skole omkring år 1900.<br />
vINTER / 75
76 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11
Fra start til slut er de kommende lejere med på sidelinjen,<br />
når det fredede ting- og arresthus i Esbjerg restaureres.<br />
Al planlægning er snart på plads,<br />
og i foråret 2012 går håndværkerne i gang.<br />
LEjERNE ER mED<br />
pÅ SIDELINjEN<br />
‘Dialog’ har været overskriften på de 12 måneder,<br />
der er gået, siden <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> overtog<br />
det 120 år gamle ting- og arresthus i Esbjerg.<br />
Dialog med Kulturarvsstyrelsen, arkitekter, ingeniører,<br />
offentlige myndigheder og kommende<br />
lejere. Lige siden slutsedlen blev underskrevet,<br />
har der været arbejdet ihærdigt på de indre<br />
linjer: Møder er afholdt, skrivelser er udvekslet,<br />
og en lang række interessenter er taget med på<br />
råd – ikke mindst de kommende lejere i arrestbygningen.<br />
vINTER / 77
– Når vi på forhånd kender de lejere, der skal<br />
flytte ind, er det helt selvfølgeligt at inddrage<br />
dem i planlægningen, fortæller projektleder<br />
Connie Hviid fra <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>. – Lejerne kender<br />
de daglige arbejdsgange, og derfor lytter vi<br />
meget til deres behov: Hvor mange arbejdspladser<br />
har de brug for? Hvor mange møderum?<br />
Hvad med internetopkobling, teknik osv.?<br />
NyE NABOER<br />
I Esbjerg har medarbejderne i turistkontoret og<br />
på nærpolitistationen videregivet deres ønsker<br />
til indretningen af det gamle tinghus. Her har<br />
politiet haft til huse i godt ti år og turistbureauet<br />
i ca. 20 år, så de kender det gamle hus<br />
ud og ind.<br />
Når de efter endt restaurering vender tilbage,<br />
vil de få helt nye naboer. En del af den omfattende<br />
restaurering indbefatter nemlig også den<br />
gamle arrestbygning, der har stået tom siden<br />
midten af 1950’erne. Nu sættes den i stand og<br />
indrettes som arbejdsplads for aktiviteter og<br />
tiltag, der støtter op om de unge esbjergensere.<br />
For lederen af Esbjergs SSP & Forebyggelse,<br />
Steen Bach, er der ingen tvivl om, at inddragelsen<br />
i ombygningsprocessen har været en positiv<br />
oplevelse.<br />
78 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
ØNSkELISTE<br />
– På opfordring fra <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> udarbejdede<br />
vi fra første færd en ønskeliste med alle vores<br />
ideer og forslag til indretning – helt uden<br />
hensyntagen til økonomi, praktik, logistik osv.<br />
Selvfølgelig var vi helt klar over, at der ikke var<br />
tale om ‘frit valg på alle hylder’, men ønskelisten<br />
har været et godt springbræt for den videre<br />
dialog, fortæller Steen Bach.<br />
Alle forslag og ønsker er løbende bragt videre<br />
til byggeledelsen. Nogle ønsker er imødekommet<br />
og opfyldt, mens andre har måttet tilpasses<br />
eller sløjfes. Men ifølge Steen Bach er<br />
samtlige forslag blevet mødt med konstruktiv<br />
kritik – også selv om de ikke har kunnet lade<br />
sig gøre.<br />
– Hvad der vindes på gyngerne, tabes på karrusellerne.<br />
Sådan er det også, når et gammelt<br />
hus skal ombygges og nyindrettes, men jeg er<br />
sikker på, at vi får et hus fyldt med historie og<br />
sjove detaljer, siger Steen Bach.<br />
ET fæNGSEL SOm ARBEjDSpLADS<br />
For <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> har især arrestbygningen<br />
krævet en del planlægning. <strong>Byg</strong>ningen har<br />
stået urørt de sidste 50 år, så forfaldet er til<br />
at få øje på.
– At træde ind i arresten er som at træde<br />
ind i en tidslomme. Sidste mand havde lukket<br />
og slukket, og siden var intet sket. Et sådant<br />
‘håndværkertilbud’ kunne virke som en stor og<br />
næsten uoverskuelig opgave; men for os som<br />
restaureringsarkitekter virker det modsat. Når<br />
bygningen står uberørt, betyder det nemlig, at<br />
de fleste bygningsdele og detaljer stadig er intakte,<br />
fortæller Connie Hviid.<br />
Og ganske rigtigt: I Esbjergs gamle arrest<br />
er de smalle fængselsceller bevaret. De gamle<br />
fængselsdøre med kighul og de små vinduer<br />
med gitre sidder der stadig. De gamle terrazzogulve<br />
ligger der, og de mange gamle trapper<br />
– som i sin tid udgjorde de lovmæssige flugtveje<br />
– er bevaret. Meget af det vil nu blive indpasset<br />
i en nutidig sammenhæng.<br />
Det overordnede mål med restaureringen<br />
er at give de kommende lejere og gæster en<br />
fornemmelse af at være “kommet i fængsel”.<br />
Det betyder, at bygningens lukkede karakter<br />
fastholdes, og at reminiscenserne af fængsel<br />
bevares, samtidig med at der skabes velfungerende<br />
og tidssvarende arbejdsforhold. Derfor<br />
må nogle af de små celler også lægges sammen,<br />
så de kan bruges som møderum, ligesom en af<br />
de gamle trapper må nedlægges og en anden<br />
Den tidligere arrestbygning har stået urørt de sidste 50 år.<br />
De gamle, smalle arrestceller og fængselsdøre står endnu som vidnesbyrd<br />
om bygningens tidligere anvendelse. Meget vil blive bevaret, men skal nu<br />
i forbindelses med restaureringen tænkes ind i en ny sammenhæng.<br />
omdannes til elevatorskakt. Loftet må påføres<br />
akustikpuds, så der skabes gode lydforhold, og<br />
tagetagen inddrages og indrettes til kontorarbejdspladser.<br />
EN vANSkELIG ByGGEpLADS<br />
Når planlægningen og dialogen i Esbjerg har taget<br />
lang tid, skyldes det også bygningens beliggenhed<br />
– på et livligt hjørne i det centrale Esbjerg.<br />
– <strong>Byg</strong>ningen er et klemt hus. En beliggenhed<br />
på et hjørne i et kvarter med mange restaurationer,<br />
masser af aktivitet både dag og nat og<br />
svære tilkørselsforhold kræver en del koordinering.<br />
Vi kan ikke bare spærre hjørnet af i et<br />
år, og derfor har vi brugt lang tid på at tilrettelægge<br />
al det praktiske og logistiske, fortæller<br />
Connie Hviid.<br />
Selv om bygningen er en hjørnebygning,<br />
er der dog ingen tvivl om, at huset er “Byens<br />
Hus”. Arkitekturen taler sig eget tydelige sprog,<br />
og hele bygningen er fyldt med hjørner og<br />
kroge, trappetårne og spir, udskud, kviste, udkragninger,<br />
gesimser, kamtakker og nicher. Så<br />
der bliver nok at tage fat på, når håndværkerne<br />
melder deres ankomst i løbet af foråret 2012 og<br />
går i krig med at genskabe arkitekt H.C. Ambergs<br />
1.600 kvadratmeter store bygningsværk.<br />
vINTER / 79
REALDANIA ByG<br />
kØBER TINGHuSET I<br />
STORE HEDDINGE<br />
Energioptimering, IT og innovation. Ikke begreber,<br />
man normalt vil forbinde med et fredet<br />
rådhus fra 1838. Men det er netop elementer<br />
i det kommende projekt for råd-, ting- og arresthuset<br />
i Store Heddinge, som <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> netop har erhvervet. De arkitektoniske og<br />
kulturhistoriske værdier i huset skal bevares<br />
samtidigt med, at huset skal gøres til idé- og<br />
inspirationscenter for borgere og erhvervsliv.<br />
– Historiske huse som Store Heddinge Råd-,<br />
Ting- og Arresthus er en del af vores fælles kulturarv,<br />
som det er vigtigt at bevare. Vi ser frem<br />
til at give huset et løft, der fremtidssikrer det<br />
med energitiltag og højteknologiske løsninger,<br />
der kan være til glæde for borgere og erhvervsdrivende,<br />
sagde adm. direktør i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>,<br />
Peter Cederfeld, i forbindelse med købet.<br />
Huset med den prominente placering på byens<br />
torv skal restaureres, således at energiforbruget<br />
i ejendommen reduceres mest muligt,<br />
og skal fungere som inspiration for alle, der<br />
ønsker at energi- og klimaoptimere egen virksomhed<br />
eller hus.<br />
80 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
Stevns Kommune, der bliver husets fremtidige lejer, vil benytte<br />
råd-, ting- og arresthuset som et højteknologisk udstillings- og eventcenter til<br />
eksempelvis kulturbegivenheder, udstillinger og produktdemonstrationer.
Det gamle rådhus i Store Heddinge fra 1838 var i 1800-tallet et forbillede for, hvordan et rådhus i provinsen<br />
skulle udformes. Nu har <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> købt ejendommen for at bevare og restaurere den, således at den kan<br />
blive et godt eksempel på, hvordan man kan integrere moderne IT og teknologi i en fredet ejendom.<br />
vINTER / 81
<strong>Byg</strong>ninger er en del af vores kulturarv.<br />
Et håndgribeligt levn, som vores forfædre<br />
har givet videre, og som vi er forpligtet til<br />
at værne om.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> A/S er et ejendomsselskab<br />
for udvikling og bevaring. Selskabets formål<br />
er at opbygge og formidle en samling af<br />
gode eksempler på byggestil og arkitektur<br />
fra forskellige tidsperioder og egne i<br />
Danmark samt at investere i udviklingen af<br />
eksperimenterende nybyggeri. <strong>Realdania</strong><br />
byg er et helejet <strong>Realdania</strong> selskab.<br />
Se mere på www.<strong>Realdania</strong>byg.dk<br />
12,6<br />
Oluf Bagers Mødrende Gård<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
ÅRETS NyE uDGIvELSER<br />
Oluf Bagers<br />
Mødrene Gård<br />
Udgivet af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
82 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11<br />
mELDAHLS RÅD-, TING- OG ARRESTHuS<br />
Af Søren Mentz, Claus M. Schmidt, Jørgen Ganshorn og Lars Vester Jakobsen<br />
Den 6. juli er en helt speciel dag i Fredericia. Det er dagen for mindet om<br />
Slaget ved Fredericia i krigen i 1848, og det var også på denne dag i 1860,<br />
at Fredericias borgere kunne indvi byens nye rådhus. Et imposant hus<br />
bygget i tidens stil, historicisme, af en af landets absolut førende arkitekter,<br />
Ferdinand Meldahl.<br />
Bogen sætter fokus på den vigtige brik rådhuset blev i en kulturpolitisk<br />
agenda, der er funderet i Fredericias særlige ånd og i forestillingen om<br />
og opbygningen af ‘danskhed’.<br />
60 sider, helbind, rigt illustreret.<br />
OLuf BAGERS mØDRENE GÅRD<br />
Af Johnny Wøllekær<br />
Oluf Bagers Mødrene Gård er et prægtigt bygningsmonument.<br />
Et af de ældste tilbageværende borgerlige købstadshuse i Odense og<br />
samtidig et minde over en epoke i Odenses historie, hvor driftige<br />
købmænd som Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen<br />
af danske provinsbyer. Af Oluf Bagers mange ejendomme er<br />
Oluf Bagers Mødrene Gård den eneste, der er bevaret.<br />
Bogen går tæt på Oluf Bagers Mødrene Gårds historie, der er en<br />
af Odenses mest pompøse borgerlige ejendomme fra renæssancen.<br />
108 sider, helbind, rigt illustreret.<br />
LITTER<strong>AT</strong>UR<br />
Carsten Thau og Kjeld Vindum, Arne Jacobsen, København 1998.<br />
Steen Eiler Rasmussen, Nordische Baukunst, Berlin 1940.<br />
Peter Thule Kristensen, Det sentimentalt moderne: Romantiske<br />
ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst, København 2006.<br />
Arkitekten Maanedshæfte, 4-5 1932.<br />
Lisbet Balslev Jørgensen, Danmarks arkitektur, Enfamiliehuset, København 1985.<br />
Le Corbusier og Pierre Jeanneret i Almanach de l’Architecture<br />
moderne, Paris 1926.<br />
Félix Solaguren-Beascoa de Corral, Arne Jacobsen, Barcelona 1989.<br />
www.arne-jacobsen.com<br />
www.realea.dk<br />
Originale tegninger fra Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger<br />
OM <strong>FOR</strong>F<strong>AT</strong>TEREN<br />
Peter Thule Kristensen er arkitekt, ph.d. og adjunkt på Kunstakademiets Arkitektskole,<br />
hvor han forsker og underviser primært i arkitekturhistorie og –teori.<br />
© April 2007<br />
Arne Jacobsens eget hus – Gotfred Rodes Vej 2<br />
ISBN 978-87-990883-4-8<br />
Udgivet af: Realea A/S<br />
Tekst og redaktion: Peter Thule Kristensen og Realea A/S<br />
Layout: Realea A/S<br />
Tryk: OAB-Tryk a/s, Odense<br />
Foto: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol<br />
Forside foto: Sydgavlen, fra haven<br />
Bagside foto: Hjørnevinduer af stål med lodrette sprosser<br />
BERTEL UDSENS EGET HUS<br />
BjæLkEvaNGEN 15<br />
<strong>Byg</strong>ninger er en del af vores kulturarv.<br />
Et håndgribeligt levn, som vores<br />
forfædre har givet videre, og som vi er<br />
forpligtet til at værne om.<br />
Realea A/S er et ejendomsselskab<br />
for udvikling og bevaring. Selskabets<br />
formål er at opbygge og formidle en<br />
samling af unikke ejendomme og bevare<br />
væsentlige eksempler på byggestil og<br />
arkitektur fra forskellige tidsperioder<br />
og egne i Danmark samt at udvikle<br />
eksperimenterende nybyggeri.<br />
Læs mere på www.realea.dk<br />
UDGivET af REaLEa a/S<br />
ARNE JACOBSENS EGET HUS<br />
GOTFRED RODES VEJ 2<br />
UDGIVET AF REALEA A/S<br />
JACOBSEN, ARNE<br />
1902-1971, arkitekt og designer,<br />
professor på Kunstakademiet i København (1956-65).<br />
Født 11. februar 1902 i København.<br />
Faderen, Johan Jacobsen, var grosserer.<br />
Moderen, Pouline Jacobsen, var bankuddannet.<br />
Dimitteret fra Teknisk Skole i København i 1924.<br />
Kunstakademiets Arkitektskole i København (1924-1927).<br />
1927-1929 Medarbejder hos stadsarkitekten i København.<br />
Fra 1930 til sin død i 1971 egen tegnestue.<br />
TUSINDKUNSTNER<br />
Arne Jacobsen er en ener og kendt verden over. Han markerede sig stærkt og<br />
personligt i dansk arkitektur og design i mere end et halvt århundrede gennem sine<br />
mange forskelligartede arbejder fra bygningsopgaver til møbler og brugskunst.<br />
Han favnede vidt, lige fra de funktionalistiske linjer i store byggerier til enkeltheden<br />
i hans berømte bestikserie. Det er karakteristisk for ham, at flere af hans bygninger<br />
ned til mindste detalje blev udstyret med inventar tegnet af ham selv.<br />
Blandt Jacobsens hovedværker indenfor arkitekturen finder vi bl.a.:<br />
Bellavista i Klampenborg (1933-34),<br />
Bellevue Teater (1935-36),<br />
Århus Rådhus (s m Erik Møller) (1939-42),<br />
Søllerød Rådhus (s m Flemming Lassen) (1940-42),<br />
Søholm kædehus-bebyggelsen i Klampenborg (1950-54),<br />
Rødovre Rådhus (1957),<br />
Glostrup Rådhus (1958),<br />
Munkegårdsskolen i Kbh. (1955-59),<br />
SAS Royal Hotel Kbh. (1958-1960),<br />
Toms Chokoladefabrik i Ballerup (1961),<br />
Danmarks Nationalbank (påbegyndt 1965),<br />
St Catherine’s College i Oxford (1964-66).<br />
Omslag Tietgen -Realea Stift 2100432_OMSLAG STIFT 09/11/10 10.13 Side 1<br />
co2<br />
økonomi<br />
ISBN: 978-87-92230-28-7<br />
9 788792 230287<br />
plads<br />
komfoRt<br />
eneRgipaRcel<br />
Udgivet af Realea<br />
Tietgens Ærgrelse Realea<br />
13,5 mm<br />
4 eksempler på<br />
energirenovering af danskernes yndlingsbolig<br />
lys<br />
indeklima<br />
livskvalitet<br />
aRkitektUR<br />
Tietgens Ærgrelse<br />
Udgivet af Realea
Jarmers Plads 2<br />
I januar 2006 købte Realea A/S det tidligere<br />
Realkredit Danmark-hovedsæde på Jarmers Plads<br />
2 i København. En ejendom, der er tegnet af arkitekterne<br />
Christian, Erik og Aage Holst og opført<br />
i årene 1956-59 som kontorhøjhus til Østifternes<br />
Kreditforening.<br />
Da Realea overtog ejendommen, havde tidens<br />
tand samt skiftende renoveringer og nyindretninger<br />
spoleret eller fjernet nogle af husets arkitektoniske<br />
detaljer. Efter en omfattende restaurering<br />
er disse detaljer nu i vid udstrækning genskabt,<br />
mens andre bygningsdele er bevaret og restaureret<br />
med stor respekt for ejendommens alder og<br />
originale udtryk. I dag fremstår Jarmers Plads 2<br />
atter som en fin repræsentant for et af de tidligste<br />
eksempler på et moderne kontorhus i nordisk<br />
modernisme.<br />
Læs mere på www.realea.dk<br />
<strong>Byg</strong>ninger er en del af vores kulturarv.<br />
Et håndgribeligt levn, som vores<br />
forfædre har givet videre, og som vi er<br />
forpligtet til at værne om.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> A/S er et ejendomsselskab<br />
for udvikling og bevaring. Selskabets<br />
formål er at opbygge og formidle en<br />
samling af gode eksempler på byggestil<br />
og arkitektur fra forskellige tidsperioder<br />
og egne i Danmark samt at investere i<br />
udviklingen af eksperimenterende<br />
nybyggeri. <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er et helejet<br />
<strong>Realdania</strong>selskab.<br />
Se mere på www.realdaniabyg.dk<br />
sgavl Slots historie strækker sig over<br />
end 800 år. De ældste lag er, som det<br />
e anlæg, i dag blot fragmenter. Men ikke<br />
mindre er det netop håndgribelige<br />
sbyrd, der hvisker med i den fortælling,<br />
sgavl Slot lader sine besøgende opleve.<br />
et om man blot lægger vejen forbi slots-<br />
ns frodige landskab, eller man lader sig<br />
e ned i en stol i hovedbygningen og<br />
en kop eller et glas lader den hjemlige<br />
gnomspundne stemning indhylle sig med<br />
, der er som uden for tiden.<br />
Hindsgavl Slot<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Jarmers Plads 2 realea<br />
Hindsgavl Slot <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Hindsgavl Slot<br />
Udgivet af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Jarmers Plads 2<br />
Hindsgavl Slot<br />
Udgivet af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Udgivet af Realea<br />
Nørre Vosborg<br />
Udgivet af Realea<br />
Omslag Stift Thisted Rådhus 2100281_NØRRE VOSBORG OMSLAG 12/04/10 15.25 Side 1<br />
<strong>Byg</strong>ninger er en del af vores kulturarv.<br />
Et håndgribeligt levn, som vores<br />
forfædre har givet videre, og som vi<br />
er forpligtet til at værne om.<br />
Realea A/S er et ejendomsselskab<br />
for udvikling og bevaring.<br />
Selskabets formål er at opbygge og<br />
formidle en samling af gode eksempler<br />
på byggestil og arkitektur fra forskellige<br />
tidsperioder og egne i Danmark<br />
samt at investere i udviklingen af<br />
eksperimenterende nybyggeri.<br />
Realea er et helejet <strong>Realdania</strong>selskab.<br />
Læs mere på www.realea.dk<br />
<strong>Byg</strong>ninger er en del af vores kulturarv.<br />
Et håndgribeligt levn, som vores forfædre<br />
har givet videre, og som vi er forpligtet til<br />
at værne om.<br />
Realea A/S er et ejendomsselskab for<br />
udvikling og bevaring. Selskabets formål er<br />
at opbygge og formidle en samling af gode<br />
eksempler på byggestil og arkitektur fra<br />
forskellige tidsperioder og egne i Danmark<br />
samt at investere i udviklingen af eksperimenterende<br />
nybyggeri.<br />
Riises Landsted<br />
Allégade 5 på Frederiksberg<br />
HINDSGAvL SLOT<br />
Af Johnny Wøllekær, Jørgen Thomsen, Jakob Aahauge mfl.<br />
De danske herregårde er en væsentlig del af den danske kulturarv.<br />
De er vidnesbyrd om århundredes kultur og sætter hver især et fornemt præg<br />
på landskabet. Ikke alene med bygningsmæssig skønhed, men ofte også som<br />
samlingspunkt for en egns kulturelle udvikling og natur.<br />
Bogen fortæller i ord og billeder om Hindsgavls 800 år lange historie og om<br />
transformationen fra herregårdsanlæg til moderne hotel og konferencested.<br />
96 sider, helbind, rigt illustreret.<br />
HINDSGAvL SLOT<br />
Af Johnny Wøllekær, Jørgen Thomsen, Margrethe Floryan, Jakob Aahauge mfl.<br />
Hindsgavl Slots historie strækker sig over mere end 800 år. De ældste lag er<br />
i dag blot fragmenter. Men ikke desto mindre er det håndgribelige vidnesbyrd,<br />
der hvisker med i den fortælling, som Hindsgavl Slot lader sine besøgende opleve.<br />
Uanset om man blot lægger vejen forbi slotshavens frodige landskab, eller man<br />
lader sig synke ned i en stol i hovedbygningen og over en kop eller et glas<br />
lader den hjemlige og sagnomspundne stemning indhylle sig med en ro,<br />
der er som uden for tiden.<br />
Gå på opdagelse i det dragende Coffee table eksemplar med fotoserier fra<br />
det imponerende og sagnomspundne landskab omkring herregården af<br />
kunstfotograf Kurt Rodal Hoppe.<br />
288 sider, helbind, rigt illustreret.<br />
<strong>Byg</strong>ninger er en del af vores<br />
kulturarv. Et håndgribeligt<br />
levn, som vores forfædre har<br />
givet videre, og som vi er<br />
forpligtet til at værne om.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> A/S er et<br />
ejendomsselskab for udvikling<br />
og bevaring. Selskabets formål<br />
er at opbygge og formidle en<br />
samling af gode eksempler<br />
på byggestil og arkitektur<br />
fra forskellige tidsperioder<br />
og egne i Danmark samt at<br />
investere i udviklingen af<br />
eksperimenterende nybyggeri.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er et helejet<br />
<strong>Realdania</strong>selskab.<br />
Se mere på<br />
www.realdaniabyg.dk<br />
ISBN: 978-87-92230-23-2<br />
9 788792 230232<br />
Realea<br />
Bindesbølls Rådhus i Thisted<br />
9,3<br />
Udgivet af Realea<br />
Bindesbølls Rådhus i Thisted<br />
Omslag TUBORG -Realea Stift 2100432_OMSLAG STIFT 09/06/10 10.27 Side 1<br />
<strong>Byg</strong>ninger er en del af vores kulturarv.<br />
Et håndgribeligt levn, som vores<br />
forfædre har givet videre,<br />
og som vi er forpligtet til at værne om.<br />
Realea A/S er et ejendomsselskab<br />
for udvikling og bevaring.<br />
Selskabets formål er at opbygge<br />
og formidle en samling af<br />
gode eksempler på byggestil<br />
og arkitektur fra forskellige<br />
tidsperioder og egne i Danmark<br />
samt at investere i udviklingen<br />
af eksperimenterende nybyggeri.<br />
Realea er et helejet <strong>Realdania</strong>selskab<br />
ISBN: 978-87-92230-25-6<br />
9 788792 230256<br />
Læs mere på www.realea.dk<br />
Alle bøger kan købes eller downloades på <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s hjemmeside.<br />
Her er der også mulighed for at melde sig ind i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> KLUBBEN, holde øje med<br />
kommende arrangementer og rundvisninger eller gå på opdagelse i ejendomssamlingen.<br />
Rosenhuset Realea<br />
Læs mere på www.realea.dk<br />
14,5 mm<br />
Rosenhuset<br />
Udgivet af Realea<br />
Udgivet af Realea A/S<br />
ÅRETS NyE uDGIvELSER / 83<br />
Indhold<br />
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Malermester August Jacob Christian Riise<br />
Af historiker cand.mag Allan Tønnesen . . . . . . . 7<br />
Riises villa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
En digter og en maler . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />
Forlystelse, teater, musik og revy . . . . . . . . . 27<br />
Restaurering af Riises Landsted<br />
Af Realea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />
Den nye have – en del af Kulturpromenaden<br />
Af landskabsarkitekt Susan Friis,<br />
Frederiksberg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />
Bidrag fra Bertil Riise . . . . . . . . . . . . . . . . 36<br />
Arkiver, litteratur og fotos . . . . . . . . . . . . . 38
Forside fotos:<br />
Første række:<br />
Rhodos / Ruben Blædel<br />
Kurt Rodahl Hoppe<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Anden række:<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
FRIIS & MOLTKE<br />
Aarhus Kommune<br />
Tredje række:<br />
Jan Knudsen<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Lendager Arkitekter<br />
kOLOfON<br />
2011 Årets gang i ord og billeder<br />
© <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> A/S 2011<br />
Tekst og redaktion: <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> og kommunikationsrådgiver Charlotte Benn<br />
Layout og opsætning: <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> og OAB-Tryk a/s<br />
ISBN: 978-87-92230-35-5<br />
Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense<br />
Bogens fotos:<br />
Side 3 og 11: Rhodos / Fotografen Ruben Blædel<br />
Side 8: Gertrud og Arne Bendorff<br />
Side 13 th. og 15: Romerfoto / Jørgen Jørgensen<br />
Side 16: Kira Ursem<br />
Side 19: Jakob Bekker-Hansen<br />
Side 22-27: FRIIS & MOLTKE<br />
Side 28-29: Vej & Park, Fredericia Kommune<br />
Side 34-35: Det Kongelige Bibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger<br />
Side 36: Ricco Andersen<br />
Side 38-39 : Jens Wollesen<br />
Side 40: Aarhus Kommune<br />
Side 43 øm. og n.: Kurt Rodahl Hoppe<br />
Side 44, 46, 47h., 48n. og 49v.: Kurt Rodahl Hoppe<br />
Side 47v. og 49: Jørgen Jensen<br />
Side 48h.: Hindsgavl Slot A/S<br />
Side 54v. og 55v: Helene Høyer Mikkelsen<br />
Side 56, 57 og 59: Jan Knudsen<br />
Side 58: Bruno Viuf / Jørgen Overbys Tegnestue A/S<br />
Side 60ø. og 61v.: Jakob Bekker-Hansen<br />
Side 64v.: Kirstine Mengel<br />
Side 64h: Mads Bjørn Hansen / Praksis Arkitekter<br />
Side 65: Praksis Arkitekter<br />
Side 69-70: Lendager Arkitekter<br />
Side 76, 77 og 78v.: Helene Høyer Mikkelsen<br />
Side 79m.: Brian Kristensen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv<br />
Øvrige fotos: <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>
2011 blev et år i dialogens tegn for <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>. Med naboer, med husejere, med<br />
samarbejdspartnere, med leverandører og ikke mindst med kommende lejere og brugere.<br />
Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2011.<br />
Et år, hvor vi søsatte en række nye projekter og samarbejder, der både skal udvikle<br />
og bevare dansk byggeri. Men også et år, der bød på oplevelser fra modernisternes<br />
egne huse, Rosenhuset, til Oluf Bagers Mødrene Gård og ikke mindst Hindgavl Slot,<br />
hvor selskabet i sensommeren kunne markere afslutningen på sit hidtil største<br />
restaurerings- og transformationsprojekt efter mere end syv års arbejde.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er et ejendomsselskab, der har til formål at opbygge og formidle<br />
en samling af enestående ejendomme. Selskabet udvikler eksperimenterende<br />
nybyggeri – konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggeri.<br />
Og selskabet køber og restaurerer bygningsværker, der repræsenterer væsentlige<br />
eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er et helejet <strong>Realdania</strong>selskab. Læs mere på www.realdaniabyg.dk