H.C. Andersen - teponia.dk

PTT_HCA_tryk 22/12/04 11:48 Side 12
Genfortælling af
Den store søslange (1872)
“
Der var engang en lille havfisk, der havde ikke mindre end
1800 søskende. De svømmede rundt sammen i vandet og
havde ingen bekymringer. Så en dag sank en frygtelig lang,
tung ting ned mellem dem. Alle fisk, store som små, for i
forfærdelse til side for den. Hvad var det dog for en ting?!
Ja, det ved vi. Det var det store milelange telegraftov, som
menneskene sænkede ned mellem Europa og Amerika.
Men fiskene vidste det jo ikke. I forvirringen blev de 1800
søskende skilt fra hinanden. Kun 6-7 stykker blev på
samme plet, og da uroen lagde sig igen, begyndte havfiskene
at blive nysgerrige. Især den lille havfisk ville finde ud
af, hvad det var. Sammen med de resterende søskende
svømmede den op til havoverfladen for at få nogle svar.
Her mødte de en sælhund. Sælhunden fortalte, at de
såkaldte mennesker havde taget havålen til fange og bragt
den op på land. De havde forsøgt at sejle den over til et
andet land. Men på vejen slap havålen væk, selvom mange
mænd forsøgte at holde den fast med hænderne. Nu lå
den så på havets bund. Den lille havfisk var dog ikke tilfreds
med sælhundens forklaring. Han svømmede derfor
alene ned til havets bund. På sin vej håbede han at møde
andre af havets skabninger, som kunne give ham et svar.
Han mødte en stor hval. Hvalen kunne ikke forstå, hvad
han ville helt hernede på havets bund. Så fortalte den lille
havfisk om den lange ting, som var dalet ned fra oven og
havde forskrækket selv de modigste fisk. Hvalen svømmede
med havfisken.
Da de endelig kom til stedet, var der kommet endnu flere
fisk til – bl.a. en haj, en gammel savfisk og en havkat.
Fiskeflokken kunne ikke se ålens ende eller begyndelse, og
de synes, at den var underlig, fordi den ikke havde skæl
eller skind. De spurgte den, om den var en fisk eller plante,
men ålen svarede ikke. Den var jo et telegraftov, og den
havde travlt med at sende beskeder. Fiskene var forundrede.
Så kom en gammel havko og fortalte, at havålen var en
død, tankeløs mennesketing og slet ikke en fisk! Den var
det ikke værd at beskæftige sig med, fordi den alligevel
ville trevle op og blive til jord. De andre fisk nikkede og
sagde: ”Duer ikke” til havålen, hvorefter de svømmede
væk. Den lille havfisk var dog ikke enig. Han troede, at der
var mere ved denne havål, end øjet kunne se. Han tænkte,
at denne lange, tynde slange måske var den vidunderligste
fisk i vandet.
”
© Post & Tele Museum
Tekst: Signe Vammen Rasmussen
Layout: Mark Gry Christiansen
Illustrationer: Lasse Jacob Middelbo Outzen
Tryk: Holmen Center Tryk
Eventyrene bag i hæftet er genfortalt af Signe Vammen Rasmussen
efter H.C. Andersens originale eventyr.