You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PTT_HCA_tryk 22/12/04 11:48 Side 9<br />
Genfortælling af<br />
Tommelise (1835)<br />
“<br />
Der var engang en gammel, sød kone, som ønskede sig et<br />
lille barn. Hun opsøgte en heks om råd. Heksen gav den<br />
gamle kone et lille bygkorn, som hun plantede, og frem<br />
voksede en fin lille blomst. Inde i blomsten boede en lille<br />
pige, som kun var en tomme lang. Derfor fik hun navnet<br />
Tommelise. Tommelise og den gamle kone havde det rigtig<br />
rart sammen.<br />
Så en nat kom der en ulækker skrubtudse og bortførte<br />
Tommelise. Skrubtudsen ville have, at Tommelise skulle<br />
giftes med hendes søn. Tommelise blev sat på et åkandeblad<br />
midt i den sø, hvor skrubtudsen boede. Hun kunne<br />
ikke løbe sin vej og var ked af det, fordi hun ikke ville<br />
giftes med skrubtudsens søn. Fiskene i vandet fik ondt af<br />
Tommelise. De bed åkandens stilk over, og Tommelise<br />
bandt sit livbånd om en smuk og sød sommerfugl, som<br />
trak åkandebladet og Tommelise væk fra den fæle tudse.<br />
Sommeren fløj af sted, og det blev vinter. Tommelise var<br />
ved at fryse ihjel, men så kom hun frem til en markmus’<br />
hus, hvor hun blev budt ind i varmen. Tommelise blev der<br />
vinteren over. Hun fortalte historier og sang for markmusen<br />
og dens rige nabo, muldvarpen, som blev mere og<br />
mere forelsket i hende.<br />
En dag fandt Tommelise en syg svale i en af muldvarpens<br />
gange. Tommelise lavede svalen et tæppe og passede den<br />
hele vinteren. Da foråret kom, fløj svalen væk. Tommelise<br />
kunne ikke tage med, for så blev markmusen ked af det.<br />
Muldvarpen friede til Tommelise, men hun havde slet ikke<br />
lyst til at gifte sig med ham, for han boede under jorden og<br />
hadede solen. Der blev planlagt bryllup til om efteråret.<br />
Tommelise var meget ked af det. Dagen før brylluppet gik<br />
hun ud for at sige farvel til solen, som hun bad hilse svalen.<br />
“Kvittevit” lød det fra himlen. Svalen var kommet tilbage<br />
og spurgte, om Tommelise ville med til de varme<br />
lande, langt væk fra den fæle muldvarp. Det ville<br />
Tommelise gerne. De fløj af sted og kom efter nogen tid<br />
frem. Svalen satte Tommelise af i en blomst. I de andre<br />
blomster boede der små mænd og koner, som var lige så<br />
små og fine som Tommelise. Deres konge sad minsandten<br />
i Tommelises blomst, og han blev med det samme forelsket<br />
i hende. De giftede sig, og Tommelise blev dronning over<br />
alle blomsterne.<br />
”