Skole i 200 år– en fest for skolens fortid, nutid og fremtid - DPB

dpb.dpu.dk

Skole i 200 år– en fest for skolens fortid, nutid og fremtid - DPB

Skole i 200 år– en fest for skolens fortid, nutid og fremtid

Idékatalog til samarbejdspartnere

1


Forord

I sommeren 2014 er det 200 år siden grundlaget for nutidens skole blev skabt med tre skolelove. Trods deres tidstypiske vægt på religion, køns- og

standsforskelle, gjorde lovene det klart, at alle børn skulle modtage syv års undervisning, der skulle være gratis for dem, der ikke selv kunne betale for

skolegang. Dermed indførtes både den ret og den pligt, der endnu i dag eksisterer: børn har ret til at gå i skole, og deres forældre har ret til at vælge

hvor og hvordan. Men undervisning – det er der pligt til!

Pligt og ret til uddannelse har haft stor betydning for Danmarks udvikling, men når jubilæet gennem hele 2014 skal markeres, er det ikke kun de store

nationale og historiske linjer, der skal tegnes. Det er ambitionen, at jubilæet skal vokse sig stort ud af lokale initiativer og en fælles lyst til at holde

skolens fødselsdag. Jubilæet skal bæres af det fællesskab, som skolen også har skabt.

Samtidig skal vi ikke blot fejre skolen i historiens bakspejl. Jubilæet er i lige så høj grad en anledning til at se fremad og fokusere på den skole, vi har i

dag, og som vi gerne vil have i fremtiden. Jubilæet er ikke bare en fest for den tid, der er gået, men for skolen i fortid, nutid og fremtid.

Det er ikke Skolen som institution med stort S og i bestemt ental, der festes for – det er de mange og den enkelte skole og hver enkelt menneskes

skolegang, der skal markeres; for skolen har formet os alle i livet, på godt og ondt.

Jubilæet bliver kun den store fælles, fyndige og folkelige begivenhed, som vi håber på, hvis der støttes op om det i lokalsamfund, i organisationer, i

foreninger og på skoler blandt elever, lærer, ledere og forældre.

Med baggrund i det første Jubilæumsrepræsentantskabsmøde i marts 2013, har vi udformet et idékatalog, der kan bidrage til at sætte lokale,

regionale og også gerne nationale jubilæumsmarkeringer i søen. Vi har samlet de ideer og visioner, som repræsentantskabet udviklede, og vi har

tilføjet en række eksempler og baggrundsinformation, der kan være til nytte, når repræsentantskabet og andre interesserede skal afgøre, hvordan de

kan holde skolens fødselsdag i en form og et niveau, der giver mening for netop deres skole, deres by, deres organisation, deres fællesskab.

Vi håber, at I og skolen får en dejlig fødselsdag, og vi ser frem til at høre om jeres planer!

På vegne af Skole i 200 år, projektkoordinator Anne Katrine Gjerløff

2


Historien og fremtiden

I 1814 underskrev Kong Frederik d. 6. en række skolelove, der fastslog

syv års undervisningspligt for alle danske børn.

Det centrale i skoleanordningerne er koblingen mellem ret og pligt:

Pligt til at blive undervist og ret til at modtage undervisning. Selvom

selve skolesystemet har været præget af stor forskellighed, har

skolegang således i en eller anden form været en fælles erfaring for

stort set alle børn i Danmark siden 1814.

200-års jubilæet er en markering af begyndelsenog udviklingen af

en central samfundsinstitution. Men det er ogen mulighed for at

skabe debat og opmærksomhed om, hvorfor skolen i dag er, som den

er.

Skolen er spændt ud mellem fortid, nutid og fremtid: dens rammer er

skabt af fortiden, dens arbejde foregår under nutidens præmisser, og

dens mål er at opfylde fremtidens krav.

Skolens historie tilbyder perspektiv på og refleksion over nutidens

skole. Hvilke strukturer fra fortiden er den grundlagt på? Hvilke

skiftende lærings- og barndomsopfattelser har dens praksis været

knyttet til? Hvilke fremtidskrav har man forudset og søgt at

tilfredsstille i børnenes uddannelse og opdragelse?

Ved at betragte skolens historie bliver vi

både klogere på skolen, som den er nu, og

som den vil blive.

3


Skole i 200 å r – røde trå de og bærende budskåb

JUBILÆETS RØDE TRÅDE:

Skolen er en fælles erfaring for borgere i

Danmark

Skolen er en central og individuelt oplevet

del af livet på godt og ondt

Skolen er i konstant forandring og påvirkes

af historiske traditioner, samfundsnormer

og forventninger til fremtiden.

Skolen er altså i konstant vekselvirkning

mellem mennesker, skiftende normer,

samfund og historie.

DET BÆRENDE BUDSKAB:

Vi skaber skolen, skolen skaber os

4


Hvåd kån I bidråge med til jubilæet Skole i 200 år?

På egen hånd, at udvikle projekter og afholde

begivenheder

Skabe lokale netværk og indgå i samarbejde

med andre interessenter med samme formål

Markedsføre jubilæet, dets aktiviteter,

udgivelser og undervisningsmateriale gennem

egne fora

Gøre jubilæumssekretariatet opmærksom på

jeres aktiviteter, så vi kan markedsføre dem

Rådgive og inspirere Jubilæumssekretariatet i

udvikling af jubilæumsaktiviteter

Fungere som ambassadører for skole i 200 år

både internt og eksternt

På anden måde, at bidrage organisatorisk,

økonomisk eller med moralsk støtte til

gennemførelse af jubilæets og dets lokale og

nationale markeringer

5


Visioner og åktiviteter

På mødet i Jubilæumsrepræsentantskabet i marts 2013 handlede det først og fremmest om at idéudvikle på aktiviteter, der kunne spredes ud over

landet og skabe grobund for samarbejder. Men det handlede også om at finde fælles værdier og visioner.

Jubilæumsrepræsentantskabets gennemgående visioner for Skole i 200 år:

Der skal være en aktiv involvering af børn og voksne, museer, foreninger, skoler og organisationer. Inddrag elevrådene, de

ressourcestærke ældre, skolebestyrelsen og bibliotekerne. Det lokale engagement skal drive værket!

Børn og voksne skal kunne udtrykke sig og føle ejerskab til historien. De skal udvikle en stærkere historisk bevidsthed og større indsigt i

skolens mangfoldighed.

Jubilæet skal fungere som en samlende fest i 2014, hvor vi fejrer retten til at gå i skole og til at være en del af et socialt og

dannelsesmæssigt fællesskab.

Aktiviteter skal give oplevelser på tværs af generationer.

Temaerne for idéudviklingen var:

1. Børn og Unge, kultur, inddragelse og engagement

2. Skolen selv, lærere, elever, undervisning, forældre og

pædagoger

3. Mødet mellem generationer, erindringer, fortællinger,

erfaringer

4. Historisk aspekt, historieformidling, kulturarv og uddannelse

5. Skolens fremtid, debat, politik og visioner

6. Decentralt og lokalt aspekt, lokalhistorie, samarbejde ml.

institutioner

7. Formidling og udvikling af jubilæet som helhed, events, presse,

publikationer, medier.

For alle disse aspekters vedkommende blev der givet forslag til konkrete aktiviteter. På de følgende sider præsenteres resultaterne af idéudviklingen.

6


Konkrete forslag til lokale aktiviteter og temaer

Organisér en event med madpakken som omdrejningspunkt –

på plejehjemmet, på gaden eller på biblioteket.

Lav et event med skole- og salmesang i kirken, på

rådhuset, på skolen, på biblioteket eller på det lokale torv, hvor

man slipper 1000 balloner løs.

Skab samarbejde mellem

skole og museum,

og sæt skolens rum og

genstande i fokus.

Inddrag trivselsdagen som grundlag for en debat om grundskolen i

fortiden, nutiden og fremtiden. Hvad ønsker vi af vores skole?

Skab en udstilling om skolens

arkitektur gennem 200 år.

Lav en skoledebat generationerne imellem.

Lav erindringsværksteder på det

lokale arkiv, fortæl de gode historier i

medier, på skolernes hjemmesider, i

lokalavisen, i jubilæumsskriftet.

Arranger en historisk koncert på

den lokale musikskole, og syng

med på de gamle morgensange.

Skab nye KulturCrews eller igangsæt de eksisterende på

skolerne, hvor skoleeleverne selv står for at arrangere kulturelle

arrangementer på deres skole.

Lav en udstilling og undervisningsmateriale om

udvikling.

Deltag i Folkemødet på Bornholm!

til skolerne, http://www.kulturpakker.dk

Organisér et folkekøkken, hvor nutidens

skolemad og sundhed kan debatteres.

Lav en skolehistorisk olympiade, hvor

faklen tændes, og en stafet med

fortællinger rejser hele landet rundt - en

fakkel i tid og rum.

Lav et lokalt æ

Bedsteforældrefortællekorps

invitér bedsteforældre

til at fortælle om deres

skolegang på

biblioteker,

lokalarkiver, museer,

skoler eller i lokale

kulturhuse.

7


Genoplev fortidens formningstimer – en aften med papmaché

og blåler for børn og deres forældre.

Besøg det lokale skolemuseum

eller frilandsmuseum. Se og fornem

fortidens skolerum.

Gå på Læringsfestival i

Bella Centeret i marts 2014.

Syng fødselsdagssang for hele skolen

hele skolen Første Skoledag august 2014.

Lav en tidskapsel med billeder af ældste og

yngste klasse og deres breve med fortælling om

egen skoledag, og hvad de forventer af fremtiden.

Grav den ned i skolegården, og åbn den når vi fejrer

250 års jubilæum.

Kast jer over

fra før fodbold blev født - prøv dem i

sportsklubben, fritidsordningen og skolen. Find

inspiration på www.legepatruljen.dk og

www.legepladsen.dk

Tag 5. klasse med ned i skolens

kælder – find udstoppede dyr,

gamle anskuelsestavler og

klassebilleder fra onkel var dreng. Lav

en udstilling om skolens historie.

Hyr et børneteater, der

fortæller om børns liv i

gamle dage.

Hold skolegyserfilmaften – se

Vikaren og Sidste Time.

Skriv om din egen skole, dens bygninger og jeres hverdag på

Kulturstyrelsens brugerdrevne site ”1001 fortællinger om

Danmark”.

Få vandreudstillingen Lærer for Livet – lærerroller gennem 200

år - til din by, eller se den på www.skole200.dk

Læs om hvordan barndom og

skole var for 100 år siden

www.erindringer.dk

Flashmobs med

korsang, skuespil eller dans på gaden,

banegården eller i indkøbscentret.

Lav på

børnebiblioteket for de kommende

skolebørn. Tal om skolen i gamle dage, og

hvad de selv forventer af skolen.

Arranger et foredrag! Find et emne, der

interesserer jeres medlemmer og målgrupper, og book en

historiker, arkitekt, uddannelsesforsker, arkivar eller

lokalhistoriker, der ved noget om skolen før, nu og i morgen.

8


Lav udstilling af

børnebøger om skole i

gamle dage på

skolebiblioteket.

Skab kontakt mellem lokalarkiv og skole –

giv børn og unge en fornemmelse for,

hvordan historie bevares og udforskes.

Skolen er en ret og en pligt. Bred fokus ud

til projekter om børns rettigheder – i

Danmark og andre lande.

kan bringe

skolens kreative fag i spil – lav træsløjd, håndarbejde og papirklip.

Lad nutidens materialer møde fortidens æstetik og metoder.

Syng med på Skolernes Sangdag d. 11.april – der er

TV-transmission fra DRs koncertsal til alle skoler.

Lav fællesaktiviteter i kommunen, hvor

folkeskoler og private skoler samarbejder, og

eleverne kan møde hinanden.

Vær med, når i

2014 markerer skolens 200 år.

Lokale medier på banen! Lav

radio fra første skoledag,

artikler om den store skolefest

og lokal-tv om skolemuseet.

Lav en skolehistorisk vandretur gennem din by og dit lokalområde. Få en

historiker til at fortælle om områdets skolehistorie, og suppler med deltagernes egne

skolehistorier.

Gå ind på www.skole200.dk fra

januar 2014, og se, hvad andre har

fundet på. Og send oplysninger om

dit arrangement eller dit projekt til

skole200@edu.au.dk

Lav en erindringsbog – eller en

hjemmeside – hvor

kommunernes ældre kan

formidle deres skolegang til

nye generationer.

Brug Center for Undervisningsmidler! – de har

bøgerne med historierne og måske materialekasser med

genstande og udklædningstøj fra fortidens barndom.

Design fremtidens drømmeskole – i

Lego, Minecraft eller papkasser! Udstil

dem på bibliotek, skolebibliotek eller

rådhus.

9


En fortælling, der må ske bliver til virkelighed i 2014?

I

X-købing kommuneskole og i den nærliggende X-købing friskole

bruger eleverne i 8. klasse det digitale undervisningsmateriale fra

DR Skole til et forløb om dansk og medier. I timerne analyserer

de nyheder og andre genrers fremstilling af skole og især af eleverne,

og de diskuterer, hvilket billede samfundet har af ”unge nu til dags”.

Sammen arrangerer klasserne på de to skoler en paneldebat ved hjælp

af den manual, som er blevet udviklet med hjælp fra Danske Skolelever

til markering af elevdemokratiets betydning i Skole i 200 år. Debatten

foregår på X-købing bibliotek en aften i slutningen af september.

Eleverne vil stille spørgsmålstegn ved det stereotype billede af sig selv,

og de vil vise, at de kan tænke, have visioner og stille krav til deres

skoler. De har inviteret borgmesteren, en byrådspolitiker, en

pædagogisk ekspert og deres skoleledere til debat og tager selv rollen

som ordstyrer, referent, kameramænd og journalister, der formidler

debatten og dens resultater på et diskussionsforum på

www.skole200.dk

P

å X-købing bibliotek har man i ugerne før elevdebatten vist

portrætudstillingen Lærer for Livet, som turnerer på

læreruddannelser og offentlige institutioner gennem hele

2014. I udstillingen portrætteres 20 lærere, der de sidste 200 år har

ændret lærerrollen og offentlighedens forventninger og opfattelser af,

hvad det vil sige at være lærer. Udstillingen er en del af et større

projekt, der også omfatter en landsdækkende indsamling af læreres

erindringer, og i foråret 2014 holdt biblioteket i samarbejde med X-

købing lokalarkiv et skriveværksted. Særligt et par af skolernes

pensionerede lærere fik blod på tanden og har indsendt deres

erindringer til lokalarkivet, og det bliver spændende om en af dem

10


liver udvalgt til finalen i konkurrencen om ’Danmarks bedste

lærer(erindring).’ De deltager naturligvis også meget gerne i de to

arrangementer, som den lokale afdeling af ældresagen har stablet på

benene, hvor 2. klasserne besøger plejehjemmet og udveksler

skolehistorier – glade og grumme – med de ældre, der kan huske

skolen, dengang man fik smæk af læreren og ug med kryds og slange,

hvis man var dygtig. Børnene kan kvittere med at synge den sang, de

lærte i april, da Skolernes Sangdag fejrede jubilæet med en fælles

morgensang for alle landets skoler og transmission fra Koncertsalen i

DR.

B

ørnenes forældre har faktisk ikke tid til at gå til nogen af de

historiske foredrag om skolehistorie, som aftenskolen

arrangerer, men det har bedsteforældrene, og bevæbnet

med egne erindringer og ny viden tager de børnebørnene med på

skolemuseum næste søndag. Her kan børnene brillere med den viden,

de selv har fået i skolen, hvor de har set film fra gamle dage og har

tegnet skolestuen, som den så ud for 200 år siden. De snakker om

skolen, og farfar lærer måske noget om, hvordan den egentlig er i dag.

M

en Johannes og Magnus’ mor og far finder alligevel

tid til at tage til folkekøkken på rådhuset en tirsdag i

august, hvor skolen lige er startet, og hverdagen skal

i gang igen. Her inviterer kommunen til et varmt måltid mad fra

skolekøkkenets barndom og til et oplæg og en debat om, hvilke

visioner skolen og forældrene har for børnenes sundhed. Når maden

er spist, og der skal debatteres, keder børnene sig, men udenfor byder

skolens legepatrulje på tagfat, tovtrækning og styltegang.

11


I

ugen inden efterårsferien får alle elever og lærere travlt. Der er

temauge i hele landet – der skal findes skatte i skolens kælder,

der skal males moderne anskuelsestavler, laves gpsorienteringsløb,

skrives artikler til Old School-avisen, og 5.b har besøg

af en rapper, der skal lære dem at skrive tekster med smæk i om det,

der er fedt, og det der er nederen ved skolen. Alle skal ogforberede

den store skolefest, der skal holdes om fredagen, og hvor forældre og

måske endda gamle elever er velkomne til at kikke ind og se

resultaternes af ugens anstrengelser. Inden der skal danses om

aftenen, er der dog opvarmning med Skolernes Motionsdag om

formiddagen. Festen bliver god, og alle har en idé om, hvorfor og

hvordan man kan gøre skolen til en fest – de fleste har nemlig set det

store show på TV om skolens 200 års fødselsdag lørdagen forinden.

E

fter festen er der efterårsferie, og folk kommer derefter

tilbage i den vante skolegang. I slutningen af november er der

dog samling, hvor 4.-9. klasse skal se teaterstykket The Ildsjæl

in the Classroom, der spiller deres 39. af i alt 100 forestillinger på

landets skoler. Stykket er megasjovt, men læreren er lidt pinlig, fordi

han griner så højt. I klassen snakker de dagen efter om, hvor mange

ting de kunne genkende og forstå i stykket og om, hvilke virkemidler

stykket brugte til at karakterisere skole i gamle dage. 2. a føler sig ikke

snydt, fordi de ikke skulle se stykket. De har nemlig lige fået besked

om, at de har vundet den store tegnekonkurrence med deres flotte

billeder af, hvordan de synes, deres drømmeskole skulle se ud, hvis de

helt selv kunne bestemme. De har tegnet skolen på papir, og nogen

har lavet den samme skole i Lego – og i Minecraft. Billederne bliver

udstillet på den lange gang hen mod skolelederens kontor. På den

samme gang står nu en montre. Der er udstillet de gamle

klassebilleder, den udstoppede krokodille og den dampmaskine som 3.

klasserne fandt i skolens kælder i emneugen. Nu har de lavet en

udstilling sammen med deres dansklærer, og den skal stå der i mange

år og vise de nye elever hvad der gemte sig i X-købing skoles historie.

12


Så dån strikker mån et lokålt såmårbejde

Invitation til den store lokale skolefest!

For at sikre et lokalt engagement inviteres alle interesserede til et

borgermøde, f.eks. på det lokale folkebibliotek, hvor man drøfter idéer

og muligheder, finder relevante samarbejdspartnere og udvikler

projekter. Det handler om at skabe engagement og vilde idéer. I

fællesskab udvikles aktiviteter og projekter til skolerne og ude i

lokalsamfundet.

Praktiske råd:

Der udpeges en eller flere lokale tovholdere, som melder tilbage til Sekretariatet og får sparring og hjælp til den videre proces.

Lav et lokalt repræsentantskab, der består af medlemmer fra lokalarkiverne, bibliotekerne, elevrådene etc.

Saml skolematerialer/fotos mv. i en database til fælles brug, f. eks. dropbox.

Forslag til gæsteliste

Skolebibliotekarer

Lokale repræsentanter fra

Repræsentantskabet

Børnekulturformidlere

Børnekulturchefer

Museer og arkiver

Oplysningsforbund

Kommunale politikere

Idrætsforeningerne

Kunstforeningerne

Erhvervsvirksomheder

Brugsforeninger

Ungdomsskoler

Lokalhistoriske foreninger

Handelstandsforeningen

Skolers elevråd, bestyrelser

og ledere

Ældrecentre

Pressen

Musikskolen

Kirken

Spejderne

13


Skolens stikord…..

Skoleteater, seksualundervisning, ABC, udstoppede dyr, landkort, lussing, madpakker,

afgangsprøve, lus, lejrskole, karakterer, staveord, blokfløjte, papmaché, flourskylning,

skolekomedie, juletræsfest, børnelærdom, tegnestift på lærerens stol, sløjdbænk, motorlære,

trafikpatruljer, svømning, ordblindhed, lærerinder og lærere, specialundervisning, krebinetter,

inspektørens kontor, kartoffelferie, forelsket i klasselæreren, sløjd, skoleradio og skole-TV,

learning by doing, trække den søde pige i fletningerne, fysik og kemi, Søren og Mette, glosehæfte,

fodbold, Statens Filmcentral, konfirmationsforberedelse, linealer, verdenshistorie, uddeling af

fodtøj til de fattige elever, Fadervor, eftersidning, featureuge, katekismus, sommerferie,

første skoledag, sidste skoledag, polypper, den sorte tavle, sneboldskamp, pult,

skrivemaskinekursus, stopbold, skammekrog, alkohollære, håndskrift, tyggegummi, rygeskur,

knallerter, musikskole, fritidshjem, lussing, loddekolbe, kugleramme, morgensang, Ny Nordisk,

bomleg, nærsyn, damp, mælk, linoleum, omklædningsrum, plint, kontaktbog, smartboard,

tælleglas, cykelskur, viskelæder, poesibog, facebook, intra, pedel, juletræsfest,

symaskinekørekort, hinkerude, karameller, buksevand………….

14


Kålender 2014

Nedenstående tidsforløb ligger fast. Derudover udvikles der en lang række aktiviteter, som er i fondsansøgningsfasen.

Aktivitet Tid og sted Nærmere beskrivelse

Officiel indvielse af jubilæet og

indvielse af udstillingen ’Lærer for

Livet’

Lærer for Livet

Alle fem bind af Dansk Skolehistorie,

Hverdag, vilkår og visioner gennem

500 år udkommer

Skolernes Sangdag

200 årsdagen for Skolelovene

Temauge i landets grundskoler

3. februar, I Lærerstandens

Brandforsikrings Kompagnisal

og galleri

Forår-efterår 2014

Udkommer løbende fra

efteråret 2013 til efteråret

2014.

11. april i DRs Koncertsal,

transmitteret live på

Ramasjang.

29. juli

Uge 41, 6-10. oktober

Jubilæet indvies. Efterfølgende er der åbning af vandreudstillingen ’Lærer for Livet’, som

skal turnere landet rundt i 2014.

Treleddet formidlingsprojekt om lærerroller og lærerhistorie. Omfatter vandreudstilling,

erindringsindsamling v. lokalarkiverne og en række Tv-udsendelser på dk4.

Et forskningsprojekt om dansk skolehistorie, finansieret af Carlsbergfondet; fem

kronologisk opdelte bøger med i alt 12 forfattere.

Skolernes Sangdag er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor skolebørn synger med

en live transmission, der vises for ca. 500.000 skoleelever. I 2014 med skolen som

tema. Her indvies jubilæumssangen.

Gode idéer modtages!

Faglig og festlig temauge for landets grundskoleelever, der afrundes med Skolernes

Motionsdag og skolebal.

15


Udvalgte projekter i fondsansøgningsfasen

En uge med fest og faglighed. Temauge for alle grundskoler i uge 41. Rummer digitalt undervisningsmateriale til tværfaglige forløb, samt

madpakkeværksteder og lommefilmworkshop. Skolernes motionsdag indgår i ugen, der afsluttes med lokale skolefester.

Elevernes Stemme er arbejdstitlen for tre projekter der skal sætte fokus på elevdemokrati og medborgerskab i praksis. De omfatter en

forskningsbaseret monografi om elevorganisationernes historie, en manual til elevinitierede paneldebatter og en landsdækkende debatstafet.

Samarbejdspartnere er organisationen Danske Skoleelever. Dansk Ungdoms Fællesråd har støttet opstarten af projektet.

Undervisningsmateriale: der arbejdes pt. med 4 projekter, der skal producere undervisningsmateriale i forbindelse med jubilæet

1. 3 forløb udviklet af DR Undervisning i samarbejde med Skole i 200 år

2. Produktion af et antal fysiske inspirationskasser i samarbejde med Center for Undervisningsmidler

3. 8 små fagbøger om skolehistorie i serien Vild med Viden

4. Et digitalt undervisningsmateriale om sundhed og ernæring i skolen

Første skoledag! En animationsfilm og en interaktiv web-udstilling på jubilæets hjemmeside i august 2014, hvor alle indbydes til at indsende fotos

fra deres første skoledag.

Teatret Rakkerpaks forestilling The ildsjæl in the Classroom sendes på turné med 100 gratis forestillinger til landets skoler. Forestillingen er udvalgt

blandt 14 indsendte forslag i samarbejde med Teatercentrum og Det Lille Teater.

Skolernes Sangdag der i 2014 sætter skolesang og musik i skolen i historisk perspektiv med stor koncert og transmission fra DR’s koncertsal. Der skal

produceres en slagsang til jubilæet. Samarbejdspartner er DR Syngelyst.

Desuden arbejdes med en række mindre projekter: webantologi med nye skolehistorier, fotoudstilling om SKOLEbørn i det offentlige rum,

madpakkeevents, folkekøkken, foredragsrækker i samarbejde med oplysningsforbund og folkeuniversitet, workshops med rap og rytme TVdokumentarudsendelser.

16


Hvåd kån vi tilbyde?

Sekretariatet for Skole i 200 år tilbyder:

Optagelse på mailingliste for nyhedsbrev

Forslag til oplagte samarbejdspartnere i konkrete projekter

Faghistorisk feedback – om skolens og barndommens historie

eller henvisning til personer eller steder, hvorigennem mere

viden kan findes

Information om øvrige planlagte jubilæumsmarkeringer

Særligt til museer: netværk og arrangementer om formidling af

skolens kulturarv, se mere info på www.skole200.dk

Annoncering og omtale af jubilæumsaktiviteter på jubilæets

hjemmeside www.skole200.dk i 2014

Brug af logo og plakatskabeloner mv. til brug i lokal

markedsføring af aktiviteter (fra efteråret 2013)

Input til idéudvikling af konkrete projekter – kontakt os hvis du

har en god ide!

17


Kontåktoplysninger:

Sekretariatet for Skole i 200 år

Au Library, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Jubilæets foreløbige hjemmeside: www.skole200.dk

E-mail

Sekretariatet: skole200@edu.au.dk

Projektkoordinator Anne Katrine Gjerløff

E-mail: angj@dpu.dk, tlf: 21 42 02 35

Projekt- og kommunikationsmedarbejder Majken Astrup

E-mail: maas@dpu.dk, tlf: 21 42 04 17

Kontaktpersoner for Jubilæumsrepræsentantskabet i Ministeriet for

Børn og Undervisning

Fuldmægtig Anne-Mette Greve Olesen

E-mail: Anne-Mette.Greve.Olesen@uvm.dk tlf.: 22 26 13 94

Specialkonsulent Helle Beknes:

E-mail: Helle.Beknes@uvm.dk, tlf.: 33 92 52 49

18


Skole i 200 å r – styregruppe og protektor

Medlemmer i Jubilæumsstyregruppen

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (formand)

Professor Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, MF Venstre

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo

Christensen

Rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen Metropol

Direktør i Golden Days, Ulla Birk Tofte

Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune

Skoleleder Kari Jørgensen, Helsingør Skole

Formand for Danske Skoleelever Agnete Vienberg Hansen

Professor m.s.o. Ning de Coninck-Smith, DPU, Aarhus

Universitet

Jubilæets protektor

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Formand for styregruppen, Christine Antorini

Jubilæets protektor, H. K. H. Kronprinsesse Mary

19


Medlemmer af Repræsentantskabet

KLs Børne- og Kulturudvalg

Børne- og Kulturchefforeningen

Skole og forældre

Skolelederforeningen

Danmarks Lærerforening

Danske Skoleelever

BUPL

Ungdomsbyen

Museernes Skoletjenester

Centre for undervisningsmidler i Danmark

Danmarks Privatskoleforening

DCUM

Dansk Friskoleforening

Efterskoleforeningen

Kulturministeriet/ Børnekulturens netværk

DR-undervisning

Professionshøjskolerne for lærer-/pædagoguddannelserne

Lærerstuderendes Landskreds

Ungdomsskoleforeningen

Kommunernes Skolebiblioteksforening

Børnerådet

Lærerstandens Brandforsikring

Organisationen af Danske Museer

Danmarks Biblioteksforening

Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie

Frivilligrådet

Ældresagen

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Børne- og undervisnings-ordførerne

For DF, Ronshoved Højskole

Anvendte billeder og fotos

Forside:

Julius Exner, En sangtime i en Fanø-skole

Børn på legeplads, Busses Skole, ca. 1970, Friskolearkivet i Ollerup

Klasselærerkursus. Danmarks Lærerhøjskole, 1976

Piger, foto: Jesper Rais, AU-FOTO

Skolefest, DSE fotoarkiv

s.3

Fra Undervisningsvejledning for den eksamensfri folkeskole, Gjellerup, 1942

s. 5

DSE, foto: Philip Davali

Seminarieelever i klasseværelse, 1909, Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder kommune

s. 6

www.danskebilleder.dk, Århus Kommunes Biblioteker

s. 10

Skolen på Islands Brygge 1985. DLH – Institut for pædagogik og uddannelsesforskning

DSE, foto: Philip Davali

s. 11

Anskuelsestavle i DPBs samling

s. 12

Skolefest, DSE, foto: Philip Davali

s. 15

Piger med mad, DSE, foto: Philip Davali

Piger i skolekøkken S/H, www.danskebilleder.dk: Frederiksberg Bibliotek

Forskningens døgn, foto: Lars Kruse, AU-FOTO,

Darwin dagen, foto: Jesper Rais, AU-FOTO

s. 17

Reklame for skoleborde, fra Danmarks Lærerforenings 4. alm. skolemøde, 1893, s. 37

s. 18

Billede med gymnastik fra Udvalget for Danske Børns Fælleslege, DPB

Piger med perler ved bord, Busses Skole, 1993, Friskolearkivet i Ollerup

s. 19

Portrætfoto af ministeren, foto: Thomas Tolstrup

Protektor, H. K. H. Kronprinsesse Mary, foto: Steen Evald

20

More magazines by this user
Similar magazines