Skole i 200 år– en fest for skolens fortid, nutid og fremtid - DPB

Skole i 200 år– en fest for skolens fortid, nutid og fremtid
Idékatalog til samarbejdspartnere
1

Forord
I sommeren 2014 er det 200 år siden grundlaget for nutidens skole blev skabt med tre skolelove. Trods deres tidstypiske vægt på religion, køns- og
standsforskelle, gjorde lovene det klart, at alle børn skulle modtage syv års undervisning, der skulle være gratis for dem, der ikke selv kunne betale for
skolegang. Dermed indførtes både den ret og den pligt, der endnu i dag eksisterer: børn har ret til at gå i skole, og deres forældre har ret til at vælge
hvor og hvordan. Men undervisning – det er der pligt til!
Pligt og ret til uddannelse har haft stor betydning for Danmarks udvikling, men når jubilæet gennem hele 2014 skal markeres, er det ikke kun de store
nationale og historiske linjer, der skal tegnes. Det er ambitionen, at jubilæet skal vokse sig stort ud af lokale initiativer og en fælles lyst til at holde
skolens fødselsdag. Jubilæet skal bæres af det fællesskab, som skolen også har skabt.
Samtidig skal vi ikke blot fejre skolen i historiens bakspejl. Jubilæet er i lige så høj grad en anledning til at se fremad og fokusere på den skole, vi har i
dag, og som vi gerne vil have i fremtiden. Jubilæet er ikke bare en fest for den tid, der er gået, men for skolen i fortid, nutid og fremtid.
Det er ikke Skolen som institution med stort S og i bestemt ental, der festes for – det er de mange og den enkelte skole og hver enkelt menneskes
skolegang, der skal markeres; for skolen har formet os alle i livet, på godt og ondt.
Jubilæet bliver kun den store fælles, fyndige og folkelige begivenhed, som vi håber på, hvis der støttes op om det i lokalsamfund, i organisationer, i
foreninger og på skoler blandt elever, lærer, ledere og forældre.
Med baggrund i det første Jubilæumsrepræsentantskabsmøde i marts 2013, har vi udformet et idékatalog, der kan bidrage til at sætte lokale,
regionale og også gerne nationale jubilæumsmarkeringer i søen. Vi har samlet de ideer og visioner, som repræsentantskabet udviklede, og vi har
tilføjet en række eksempler og baggrundsinformation, der kan være til nytte, når repræsentantskabet og andre interesserede skal afgøre, hvordan de
kan holde skolens fødselsdag i en form og et niveau, der giver mening for netop deres skole, deres by, deres organisation, deres fællesskab.
Vi håber, at I og skolen får en dejlig fødselsdag, og vi ser frem til at høre om jeres planer!
På vegne af Skole i 200 år, projektkoordinator Anne Katrine Gjerløff
2

Historien og fremtiden
I 1814 underskrev Kong Frederik d. 6. en række skolelove, der fastslog
syv års undervisningspligt for alle danske børn.
Det centrale i skoleanordningerne er koblingen mellem ret og pligt:
Pligt til at blive undervist og ret til at modtage undervisning. Selvom
selve skolesystemet har været præget af stor forskellighed, har
skolegang således i en eller anden form været en fælles erfaring for
stort set alle børn i Danmark siden 1814.
200-års jubilæet er en markering af begyndelsen på og udviklingen af
en central samfundsinstitution. Men det er også en mulighed for at
skabe debat og opmærksomhed om, hvorfor skolen i dag er, som den
er.
Skolen er spændt ud mellem fortid, nutid og fremtid: dens rammer er
skabt af fortiden, dens arbejde foregår under nutidens præmisser, og
dens mål er at opfylde fremtidens krav.
Skolens historie tilbyder perspektiv på og refleksion over nutidens
skole. Hvilke strukturer fra fortiden er den grundlagt på? Hvilke
skiftende lærings- og barndomsopfattelser har dens praksis været
knyttet til? Hvilke fremtidskrav har man forudset og søgt at
tilfredsstille i børnenes uddannelse og opdragelse?
Ved at betragte skolens historie bliver vi
både klogere på skolen, som den er nu, og
som den vil blive.
3

Skole i 200 å r – røde trå de og bærende budskåb
JUBILÆETS RØDE TRÅDE:
Skolen er en fælles erfaring for borgere i
Danmark
Skolen er en central og individuelt oplevet
del af livet på godt og ondt
Skolen er i konstant forandring og påvirkes
af historiske traditioner, samfundsnormer
og forventninger til fremtiden.
Skolen er altså i konstant vekselvirkning
mellem mennesker, skiftende normer,
samfund og historie.
DET BÆRENDE BUDSKAB:
Vi skaber skolen, skolen skaber os
4

Hvåd kån I bidråge med til jubilæet Skole i 200 år?
På egen hånd, at udvikle projekter og afholde
begivenheder
Skabe lokale netværk og indgå i samarbejde
med andre interessenter med samme formål
Markedsføre jubilæet, dets aktiviteter,
udgivelser og undervisningsmateriale gennem
egne fora
Gøre jubilæumssekretariatet opmærksom på
jeres aktiviteter, så vi kan markedsføre dem
Rådgive og inspirere Jubilæumssekretariatet i
udvikling af jubilæumsaktiviteter
Fungere som ambassadører for skole i 200 år
både internt og eksternt
På anden måde, at bidrage organisatorisk,
økonomisk eller med moralsk støtte til
gennemførelse af jubilæets og dets lokale og
nationale markeringer
5

Visioner og åktiviteter
På mødet i Jubilæumsrepræsentantskabet i marts 2013 handlede det først og fremmest om at idéudvikle på aktiviteter, der kunne spredes ud over
landet og skabe grobund for samarbejder. Men det handlede også om at finde fælles værdier og visioner.
Jubilæumsrepræsentantskabets gennemgående visioner for Skole i 200 år:
Der skal være en aktiv involvering af børn og voksne, museer, foreninger, skoler og organisationer. Inddrag elevrådene, de
ressourcestærke ældre, skolebestyrelsen og bibliotekerne. Det lokale engagement skal drive værket!
Børn og voksne skal kunne udtrykke sig og føle ejerskab til historien. De skal udvikle en stærkere historisk bevidsthed og større indsigt i
skolens mangfoldighed.
Jubilæet skal fungere som en samlende fest i 2014, hvor vi fejrer retten til at gå i skole og til at være en del af et socialt og
dannelsesmæssigt fællesskab.
Aktiviteter skal give oplevelser på tværs af generationer.
Temaerne for idéudviklingen var:
1. Børn og Unge, kultur, inddragelse og engagement
2. Skolen selv, lærere, elever, undervisning, forældre og
pædagoger
3. Mødet mellem generationer, erindringer, fortællinger,
erfaringer
4. Historisk aspekt, historieformidling, kulturarv og uddannelse
5. Skolens fremtid, debat, politik og visioner
6. Decentralt og lokalt aspekt, lokalhistorie, samarbejde ml.
institutioner
7. Formidling og udvikling af jubilæet som helhed, events, presse,
publikationer, medier.
For alle disse aspekters vedkommende blev der givet forslag til konkrete aktiviteter. På de følgende sider præsenteres resultaterne af idéudviklingen.
6

Konkrete forslag til lokale aktiviteter og temaer
Organisér en event med madpakken som omdrejningspunkt –
på plejehjemmet, på gaden eller på biblioteket.
Lav et event med skole- og salmesang i kirken, på
rådhuset, på skolen, på biblioteket eller på det lokale torv, hvor
man slipper 1000 balloner løs.
Skab samarbejde mellem
skole og museum,
og sæt skolens rum og
genstande i fokus.
Inddrag trivselsdagen som grundlag for en debat om grundskolen i
fortiden, nutiden og fremtiden. Hvad ønsker vi af vores skole?
Skab en udstilling om skolens
arkitektur gennem 200 år.
Lav en skoledebat generationerne imellem.
Lav erindringsværksteder på det
lokale arkiv, fortæl de gode historier i
medier, på skolernes hjemmesider, i
lokalavisen, i jubilæumsskriftet.
Arranger en historisk koncert på
den lokale musikskole, og syng
med på de gamle morgensange.
Skab nye KulturCrews eller igangsæt de eksisterende på
skolerne, hvor skoleeleverne selv står for at arrangere kulturelle
arrangementer på deres skole.
Lav en udstilling og undervisningsmateriale om
udvikling.
Deltag i Folkemødet på Bornholm!
til skolerne, http://www.kulturpakker.dk
Organisér et folkekøkken, hvor nutidens
skolemad og sundhed kan debatteres.
Lav en skolehistorisk olympiade, hvor
faklen tændes, og en stafet med
fortællinger rejser hele landet rundt - en
fakkel i tid og rum.
Lav et lokalt æ
Bedsteforældrefortællekorps
invitér bedsteforældre
til at fortælle om deres
skolegang på
biblioteker,
lokalarkiver, museer,
skoler eller i lokale
kulturhuse.
7

Genoplev fortidens formningstimer – en aften med papmaché
og blåler for børn og deres forældre.
Besøg det lokale skolemuseum
eller frilandsmuseum. Se og fornem
fortidens skolerum.
Gå på Læringsfestival i
Bella Centeret i marts 2014.
Syng fødselsdagssang for hele skolen på
hele skolen Første Skoledag august 2014.
Lav en tidskapsel med billeder af ældste og
yngste klasse og deres breve med fortælling om
egen skoledag, og hvad de forventer af fremtiden.
Grav den ned i skolegården, og åbn den når vi fejrer
250 års jubilæum.
Kast jer over
fra før fodbold blev født - prøv dem i
sportsklubben, fritidsordningen og skolen. Find
inspiration på www.legepatruljen.dk og
www.legepladsen.dk
Tag 5. klasse med ned i skolens
kælder – find udstoppede dyr,
gamle anskuelsestavler og
klassebilleder fra onkel var dreng. Lav
en udstilling om skolens historie.
Hyr et børneteater, der
fortæller om børns liv i
gamle dage.
Hold skolegyserfilmaften – se
Vikaren og Sidste Time.
Skriv om din egen skole, dens bygninger og jeres hverdag på
Kulturstyrelsens brugerdrevne site ”1001 fortællinger om
Danmark”.
Få vandreudstillingen Lærer for Livet – lærerroller gennem 200
år - til din by, eller se den på www.skole200.dk
Læs om hvordan barndom og
skole var for 100 år siden på
www.erindringer.dk
Flashmobs med
korsang, skuespil eller dans på gaden,
banegården eller i indkøbscentret.
Lav på
børnebiblioteket for de kommende
skolebørn. Tal om skolen i gamle dage, og
hvad de selv forventer af skolen.
Arranger et foredrag! Find et emne, der
interesserer jeres medlemmer og målgrupper, og book en
historiker, arkitekt, uddannelsesforsker, arkivar eller
lokalhistoriker, der ved noget om skolen før, nu og i morgen.
8

Lav udstilling af
børnebøger om skole i
gamle dage på
skolebiblioteket.
Skab kontakt mellem lokalarkiv og skole –
giv børn og unge en fornemmelse for,
hvordan historie bevares og udforskes.
Skolen er en ret og en pligt. Bred fokus ud
til projekter om børns rettigheder – i
Danmark og andre lande.
kan bringe
skolens kreative fag i spil – lav træsløjd, håndarbejde og papirklip.
Lad nutidens materialer møde fortidens æstetik og metoder.
Syng med på Skolernes Sangdag d. 11.april – der er
TV-transmission fra DRs koncertsal til alle skoler.
Lav fællesaktiviteter i kommunen, hvor
folkeskoler og private skoler samarbejder, og
eleverne kan møde hinanden.
Vær med, når i
2014 markerer skolens 200 år.
Lokale medier på banen! Lav
radio fra første skoledag,
artikler om den store skolefest
og lokal-tv om skolemuseet.
Lav en skolehistorisk vandretur gennem din by og dit lokalområde. Få en
historiker til at fortælle om områdets skolehistorie, og suppler med deltagernes egne
skolehistorier.
Gå ind på www.skole200.dk fra
januar 2014, og se, hvad andre har
fundet på. Og send oplysninger om
dit arrangement eller dit projekt til
skole200@edu.au.dk
Lav en erindringsbog – eller en
hjemmeside – hvor
kommunernes ældre kan
formidle deres skolegang til
nye generationer.
Brug Center for Undervisningsmidler! – de har
bøgerne med historierne og måske materialekasser med
genstande og udklædningstøj fra fortidens barndom.
Design fremtidens drømmeskole – i
Lego, Minecraft eller papkasser! Udstil
dem på bibliotek, skolebibliotek eller
rådhus.
9

En fortælling, der må ske bliver til virkelighed i 2014?
I
X-købing kommuneskole og i den nærliggende X-købing friskole
bruger eleverne i 8. klasse det digitale undervisningsmateriale fra
DR Skole til et forløb om dansk og medier. I timerne analyserer
de nyheder og andre genrers fremstilling af skole og især af eleverne,
og de diskuterer, hvilket billede samfundet har af ”unge nu til dags”.
Sammen arrangerer klasserne på de to skoler en paneldebat ved hjælp
af den manual, som er blevet udviklet med hjælp fra Danske Skolelever
til markering af elevdemokratiets betydning i Skole i 200 år. Debatten
foregår på X-købing bibliotek en aften i slutningen af september.
Eleverne vil stille spørgsmålstegn ved det stereotype billede af sig selv,
og de vil vise, at de kan tænke, have visioner og stille krav til deres
skoler. De har inviteret borgmesteren, en byrådspolitiker, en
pædagogisk ekspert og deres skoleledere til debat og tager selv rollen
som ordstyrer, referent, kameramænd og journalister, der formidler
debatten og dens resultater på et diskussionsforum på
www.skole200.dk
P
å X-købing bibliotek har man i ugerne før elevdebatten vist
portrætudstillingen Lærer for Livet, som turnerer på
læreruddannelser og offentlige institutioner gennem hele
2014. I udstillingen portrætteres 20 lærere, der de sidste 200 år har
ændret lærerrollen og offentlighedens forventninger og opfattelser af,
hvad det vil sige at være lærer. Udstillingen er en del af et større
projekt, der også omfatter en landsdækkende indsamling af læreres
erindringer, og i foråret 2014 holdt biblioteket i samarbejde med X-
købing lokalarkiv et skriveværksted. Særligt et par af skolernes
pensionerede lærere fik blod på tanden og har indsendt deres
erindringer til lokalarkivet, og det bliver spændende om en af dem
10

liver udvalgt til finalen i konkurrencen om ’Danmarks bedste
lærer(erindring).’ De deltager naturligvis også meget gerne i de to
arrangementer, som den lokale afdeling af ældresagen har stablet på
benene, hvor 2. klasserne besøger plejehjemmet og udveksler
skolehistorier – glade og grumme – med de ældre, der kan huske
skolen, dengang man fik smæk af læreren og ug med kryds og slange,
hvis man var dygtig. Børnene kan kvittere med at synge den sang, de
lærte i april, da Skolernes Sangdag fejrede jubilæet med en fælles
morgensang for alle landets skoler og transmission fra Koncertsalen i
DR.
B
ørnenes forældre har faktisk ikke tid til at gå til nogen af de
historiske foredrag om skolehistorie, som aftenskolen
arrangerer, men det har bedsteforældrene, og bevæbnet
med egne erindringer og ny viden tager de børnebørnene med på
skolemuseum næste søndag. Her kan børnene brillere med den viden,
de selv har fået i skolen, hvor de har set film fra gamle dage og har
tegnet skolestuen, som den så ud for 200 år siden. De snakker om
skolen, og farfar lærer måske noget om, hvordan den egentlig er i dag.
M
en Johannes og Magnus’ mor og far finder alligevel
tid til at tage til folkekøkken på rådhuset en tirsdag i
august, hvor skolen lige er startet, og hverdagen skal
i gang igen. Her inviterer kommunen til et varmt måltid mad fra
skolekøkkenets barndom og til et oplæg og en debat om, hvilke
visioner skolen og forældrene har for børnenes sundhed. Når maden
er spist, og der skal debatteres, keder børnene sig, men udenfor byder
skolens legepatrulje på tagfat, tovtrækning og styltegang.
11

I
ugen inden efterårsferien får alle elever og lærere travlt. Der er
temauge i hele landet – der skal findes skatte i skolens kælder,
der skal males moderne anskuelsestavler, laves gpsorienteringsløb,
skrives artikler til Old School-avisen, og 5.b har besøg
af en rapper, der skal lære dem at skrive tekster med smæk i om det,
der er fedt, og det der er nederen ved skolen. Alle skal også forberede
den store skolefest, der skal holdes om fredagen, og hvor forældre og
måske endda gamle elever er velkomne til at kikke ind og se
resultaternes af ugens anstrengelser. Inden der skal danses om
aftenen, er der dog opvarmning med Skolernes Motionsdag om
formiddagen. Festen bliver god, og alle har en idé om, hvorfor og
hvordan man kan gøre skolen til en fest – de fleste har nemlig set det
store show på TV om skolens 200 års fødselsdag lørdagen forinden.
E
fter festen er der efterårsferie, og folk kommer derefter
tilbage i den vante skolegang. I slutningen af november er der
dog samling, hvor 4.-9. klasse skal se teaterstykket The Ildsjæl
in the Classroom, der spiller deres 39. af i alt 100 forestillinger på
landets skoler. Stykket er megasjovt, men læreren er lidt pinlig, fordi
han griner så højt. I klassen snakker de dagen efter om, hvor mange
ting de kunne genkende og forstå i stykket og om, hvilke virkemidler
stykket brugte til at karakterisere skole i gamle dage. 2. a føler sig ikke
snydt, fordi de ikke skulle se stykket. De har nemlig lige fået besked
om, at de har vundet den store tegnekonkurrence med deres flotte
billeder af, hvordan de synes, deres drømmeskole skulle se ud, hvis de
helt selv kunne bestemme. De har tegnet skolen på papir, og nogen
har lavet den samme skole i Lego – og i Minecraft. Billederne bliver
udstillet på den lange gang hen mod skolelederens kontor. På den
samme gang står nu en montre. Der er udstillet de gamle
klassebilleder, den udstoppede krokodille og den dampmaskine som 3.
klasserne fandt i skolens kælder i emneugen. Nu har de lavet en
udstilling sammen med deres dansklærer, og den skal stå der i mange
år og vise de nye elever hvad der gemte sig i X-købing skoles historie.
12

Så dån strikker mån et lokålt såmårbejde
Invitation til den store lokale skolefest!
For at sikre et lokalt engagement inviteres alle interesserede til et
borgermøde, f.eks. på det lokale folkebibliotek, hvor man drøfter idéer
og muligheder, finder relevante samarbejdspartnere og udvikler
projekter. Det handler om at skabe engagement og vilde idéer. I
fællesskab udvikles aktiviteter og projekter til skolerne og ude i
lokalsamfundet.
Praktiske råd:
Der udpeges en eller flere lokale tovholdere, som melder tilbage til Sekretariatet og får sparring og hjælp til den videre proces.
Lav et lokalt repræsentantskab, der består af medlemmer fra lokalarkiverne, bibliotekerne, elevrådene etc.
Saml skolematerialer/fotos mv. i en database til fælles brug, f. eks. dropbox.
Forslag til gæsteliste
Skolebibliotekarer
Lokale repræsentanter fra
Repræsentantskabet
Børnekulturformidlere
Børnekulturchefer
Museer og arkiver
Oplysningsforbund
Kommunale politikere
Idrætsforeningerne
Kunstforeningerne
Erhvervsvirksomheder
Brugsforeninger
Ungdomsskoler
Lokalhistoriske foreninger
Handelstandsforeningen
Skolers elevråd, bestyrelser
og ledere
Ældrecentre
Pressen
Musikskolen
Kirken
Spejderne
13

Skolens stikord…..
Skoleteater, seksualundervisning, ABC, udstoppede dyr, landkort, lussing, madpakker,
afgangsprøve, lus, lejrskole, karakterer, staveord, blokfløjte, papmaché, flourskylning,
skolekomedie, juletræsfest, børnelærdom, tegnestift på lærerens stol, sløjdbænk, motorlære,
trafikpatruljer, svømning, ordblindhed, lærerinder og lærere, specialundervisning, krebinetter,
inspektørens kontor, kartoffelferie, forelsket i klasselæreren, sløjd, skoleradio og skole-TV,
learning by doing, trække den søde pige i fletningerne, fysik og kemi, Søren og Mette, glosehæfte,
fodbold, Statens Filmcentral, konfirmationsforberedelse, linealer, verdenshistorie, uddeling af
fodtøj til de fattige elever, Fadervor, eftersidning, featureuge, katekismus, sommerferie,
første skoledag, sidste skoledag, polypper, den sorte tavle, sneboldskamp, pult,
skrivemaskinekursus, stopbold, skammekrog, alkohollære, håndskrift, tyggegummi, rygeskur,
knallerter, musikskole, fritidshjem, lussing, loddekolbe, kugleramme, morgensang, Ny Nordisk,
bomleg, nærsyn, damp, mælk, linoleum, omklædningsrum, plint, kontaktbog, smartboard,
tælleglas, cykelskur, viskelæder, poesibog, facebook, intra, pedel, juletræsfest,
symaskinekørekort, hinkerude, karameller, buksevand………….
14

Kålender 2014
Nedenstående tidsforløb ligger fast. Derudover udvikles der en lang række aktiviteter, som er i fondsansøgningsfasen.
Aktivitet Tid og sted Nærmere beskrivelse
Officiel indvielse af jubilæet og
indvielse af udstillingen ’Lærer for
Livet’
Lærer for Livet
Alle fem bind af Dansk Skolehistorie,
Hverdag, vilkår og visioner gennem
500 år udkommer
Skolernes Sangdag
200 årsdagen for Skolelovene
Temauge i landets grundskoler
3. februar, I Lærerstandens
Brandforsikrings Kompagnisal
og galleri
Forår-efterår 2014
Udkommer løbende fra
efteråret 2013 til efteråret
2014.
11. april i DRs Koncertsal,
transmitteret live på
Ramasjang.
29. juli
Uge 41, 6-10. oktober
Jubilæet indvies. Efterfølgende er der åbning af vandreudstillingen ’Lærer for Livet’, som
skal turnere landet rundt i 2014.
Treleddet formidlingsprojekt om lærerroller og lærerhistorie. Omfatter vandreudstilling,
erindringsindsamling v. lokalarkiverne og en række Tv-udsendelser på dk4.
Et forskningsprojekt om dansk skolehistorie, finansieret af Carlsbergfondet; fem
kronologisk opdelte bøger med i alt 12 forfattere.
Skolernes Sangdag er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor skolebørn synger med
på en live transmission, der vises for ca. 500.000 skoleelever. I 2014 med skolen som
tema. Her indvies jubilæumssangen.
Gode idéer modtages!
Faglig og festlig temauge for landets grundskoleelever, der afrundes med Skolernes
Motionsdag og skolebal.
15

Udvalgte projekter i fondsansøgningsfasen
En uge med fest og faglighed. Temauge for alle grundskoler i uge 41. Rummer digitalt undervisningsmateriale til tværfaglige forløb, samt
madpakkeværksteder og lommefilmworkshop. Skolernes motionsdag indgår i ugen, der afsluttes med lokale skolefester.
Elevernes Stemme er arbejdstitlen for tre projekter der skal sætte fokus på elevdemokrati og medborgerskab i praksis. De omfatter en
forskningsbaseret monografi om elevorganisationernes historie, en manual til elevinitierede paneldebatter og en landsdækkende debatstafet.
Samarbejdspartnere er organisationen Danske Skoleelever. Dansk Ungdoms Fællesråd har støttet opstarten af projektet.
Undervisningsmateriale: der arbejdes pt. med 4 projekter, der skal producere undervisningsmateriale i forbindelse med jubilæet
1. 3 forløb udviklet af DR Undervisning i samarbejde med Skole i 200 år
2. Produktion af et antal fysiske inspirationskasser i samarbejde med Center for Undervisningsmidler
3. 8 små fagbøger om skolehistorie i serien Vild med Viden
4. Et digitalt undervisningsmateriale om sundhed og ernæring i skolen
Første skoledag! En animationsfilm og en interaktiv web-udstilling på jubilæets hjemmeside i august 2014, hvor alle indbydes til at indsende fotos
fra deres første skoledag.
Teatret Rakkerpaks forestilling The ildsjæl in the Classroom sendes på turné med 100 gratis forestillinger til landets skoler. Forestillingen er udvalgt
blandt 14 indsendte forslag i samarbejde med Teatercentrum og Det Lille Teater.
Skolernes Sangdag der i 2014 sætter skolesang og musik i skolen i historisk perspektiv med stor koncert og transmission fra DR’s koncertsal. Der skal
produceres en slagsang til jubilæet. Samarbejdspartner er DR Syngelyst.
Desuden arbejdes med en række mindre projekter: webantologi med nye skolehistorier, fotoudstilling om SKOLEbørn i det offentlige rum,
madpakkeevents, folkekøkken, foredragsrækker i samarbejde med oplysningsforbund og folkeuniversitet, workshops med rap og rytme TVdokumentarudsendelser.
16

Hvåd kån vi tilbyde?
Sekretariatet for Skole i 200 år tilbyder:
Optagelse på mailingliste for nyhedsbrev
Forslag til oplagte samarbejdspartnere i konkrete projekter
Faghistorisk feedback – om skolens og barndommens historie
eller henvisning til personer eller steder, hvorigennem mere
viden kan findes
Information om øvrige planlagte jubilæumsmarkeringer
Særligt til museer: netværk og arrangementer om formidling af
skolens kulturarv, se mere info på www.skole200.dk
Annoncering og omtale af jubilæumsaktiviteter på jubilæets
hjemmeside www.skole200.dk i 2014
Brug af logo og plakatskabeloner mv. til brug i lokal
markedsføring af aktiviteter (fra efteråret 2013)
Input til idéudvikling af konkrete projekter – kontakt os hvis du
har en god ide!
17

Kontåktoplysninger:
Sekretariatet for Skole i 200 år
Au Library, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Jubilæets foreløbige hjemmeside: www.skole200.dk
E-mail
Sekretariatet: skole200@edu.au.dk
Projektkoordinator Anne Katrine Gjerløff
E-mail: angj@dpu.dk, tlf: 21 42 02 35
Projekt- og kommunikationsmedarbejder Majken Astrup
E-mail: maas@dpu.dk, tlf: 21 42 04 17
Kontaktpersoner for Jubilæumsrepræsentantskabet i Ministeriet for
Børn og Undervisning
Fuldmægtig Anne-Mette Greve Olesen
E-mail: Anne-Mette.Greve.Olesen@uvm.dk tlf.: 22 26 13 94
Specialkonsulent Helle Beknes:
E-mail: Helle.Beknes@uvm.dk, tlf.: 33 92 52 49
18

Skole i 200 å r – styregruppe og protektor
Medlemmer i Jubilæumsstyregruppen
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (formand)
Professor Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, MF Venstre
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo
Christensen
Rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen Metropol
Direktør i Golden Days, Ulla Birk Tofte
Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune
Skoleleder Kari Jørgensen, Helsingør Skole
Formand for Danske Skoleelever Agnete Vienberg Hansen
Professor m.s.o. Ning de Coninck-Smith, DPU, Aarhus
Universitet
Jubilæets protektor
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.
Formand for styregruppen, Christine Antorini
Jubilæets protektor, H. K. H. Kronprinsesse Mary
19

Medlemmer af Repræsentantskabet
KLs Børne- og Kulturudvalg
Børne- og Kulturchefforeningen
Skole og forældre
Skolelederforeningen
Danmarks Lærerforening
Danske Skoleelever
BUPL
Ungdomsbyen
Museernes Skoletjenester
Centre for undervisningsmidler i Danmark
Danmarks Privatskoleforening
DCUM
Dansk Friskoleforening
Efterskoleforeningen
Kulturministeriet/ Børnekulturens netværk
DR-undervisning
Professionshøjskolerne for lærer-/pædagoguddannelserne
Lærerstuderendes Landskreds
Ungdomsskoleforeningen
Kommunernes Skolebiblioteksforening
Børnerådet
Lærerstandens Brandforsikring
Organisationen af Danske Museer
Danmarks Biblioteksforening
Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie
Frivilligrådet
Ældresagen
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Børne- og undervisnings-ordførerne
For DF, Ronshoved Højskole
Anvendte billeder og fotos
Forside:
Julius Exner, En sangtime i en Fanø-skole
Børn på legeplads, Busses Skole, ca. 1970, Friskolearkivet i Ollerup
Klasselærerkursus. Danmarks Lærerhøjskole, 1976
Piger, foto: Jesper Rais, AU-FOTO
Skolefest, DSE fotoarkiv
s.3
Fra Undervisningsvejledning for den eksamensfri folkeskole, Gjellerup, 1942
s. 5
DSE, foto: Philip Davali
Seminarieelever i klasseværelse, 1909, Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder kommune
s. 6
www.danskebilleder.dk, Århus Kommunes Biblioteker
s. 10
Skolen på Islands Brygge 1985. DLH – Institut for pædagogik og uddannelsesforskning
DSE, foto: Philip Davali
s. 11
Anskuelsestavle i DPBs samling
s. 12
Skolefest, DSE, foto: Philip Davali
s. 15
Piger med mad, DSE, foto: Philip Davali
Piger i skolekøkken S/H, www.danskebilleder.dk: Frederiksberg Bibliotek
Forskningens døgn, foto: Lars Kruse, AU-FOTO,
Darwin dagen, foto: Jesper Rais, AU-FOTO
s. 17
Reklame for skoleborde, fra Danmarks Lærerforenings 4. alm. skolemøde, 1893, s. 37
s. 18
Billede med gymnastik fra Udvalget for Danske Børns Fælleslege, DPB
Piger med perler ved bord, Busses Skole, 1993, Friskolearkivet i Ollerup
s. 19
Portrætfoto af ministeren, foto: Thomas Tolstrup
Protektor, H. K. H. Kronprinsesse Mary, foto: Steen Evald
20