Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

danishonion.dk

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010 - 56. årgang

DANSK LØGAVL


Crop Protection

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63

Klaus Nielsen 40 71 84 32

Sören Pagh + 46 70 5876910

www.agro.basf.dk

Dansk navn Latinsk navn Signum

Løgskimmel Peronospora destructor

Løgbladgråskimmel Botrytis squamosa

Purpurskimmel Alternaria porri

• = Lav •• = Moderat ••• = God ••••

Læs altid etiketten før brug! BASF er medlem af Dansk Planteværn.

= Meget god


DANSK LØGAVL

Nr. 2 - dec. 2010 - 56. årgang

Medlemsblad for

AVLERFORENINGEN

AF DANSKE SPISELØG

Formand:

Gdr. Claus Hunsballe,

Orebyvej 80, 4230 Skælskør

Tlf. 58 18 90 02

Sekretær:

Konsulent Peder Krogsgård,

GartneriRådgivningen,

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Tlf. 87 40 66 33

Mobil 40 37 46 51

Fax 65 92 69 17

E-mail: pkl@vfl.dk

Redaktør af »Dansk Løgavl«:

Konsulent Stig F. Nielsen,

GartneriRådgivningen,

Agro Food Park 15, Skejby,

8200 Århus N

Tlf. 87 40 54 48

Mobil 40 10 90 89

Fax 87 40 50 87

E-mail: sfn@vfl.dk

Foreningens bestyrelse:

Gdr. Claus Hunsballe,

Orebyvej 80, 4230 Skælskør

Tlf. 58 18 90 02

Mobil 40 30 90 02

Gdr. Jens K. Kjeldahl, »Møllegård«,

Landevejen 41, Nordby,

8305 Samsø

Tlf. 86 59 64 57

Mobil 20 41 64 57

Gdr. Hans Ingemann Nielsen,

Maglehøjvej 24, Varpelev,

4652 Hårlev

Tlf. 56 57 85 60

Mobil 40 15 85 60

Brian Knudsen

Frigårdsvej 5, 5871 Frørup

Tlf. 65 37 27 57

Mobil 20 76 97 67

Gdr. Lars Sten Pedersen,

Husmandsvejen 41,

4913 Horslunde

Tlf. 54 93 52 64

Mobil 40 34 92 64

Forsidefoto:

Meget vellykket etablering af økologiske

planteløg ved Axel Månsson.

(Foto: Joris Ursem, Bejo Zaaden

Holland).

ISSN 0901-0874

Jule- og nytårshilsen

2010 har vist, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. For et år siden opfordrede

jeg til, at vi nøje skulle følge prisen på eksportmarkedet, da den viste

pil opad. På daværende tidspunkt var prisen meget lav her i Danmark.

Jeg tror dog, at ingen havde turdet håbe på, at prisen ville stige så

meget, som den rent faktisk gjorde. Det viser kun hvor uforudsigeligt,

det rent faktisk er med løg, men det viser også igen og igen, at det reelt

er udlandet, der sætter prisen, og ikke hvad den interne konkurrence

herhjemme får skudt prisen ned i.

Prisen på løg har været fornuftig, og der ser i skrivende stund ud til, at

der godt kunne blive en fornuftig pris på løg igen i denne sæson. Måske

endda rigtig gode priser, da der mangler mange løg i Østeuropa.

Sidste år havde vi en fornuftig vare på lager. I denne sæson tror jeg, vi

har en meget forskelligartet kvalitet liggende. Så husk nu at tjekke jeres

lager og følg løgene tæt, så der ikke kommer negative overraskelser! Løgene

er mange steder håndteret meget våde, og det har aldrig været

godt. Det gælder i særdeleshed i Holland og England. Efter min mening

kan det være fornuftigt at gemme de gode løg. Har man nogen, der er

lidt »uldne«, er det måske en god ide at levere dem nu, mens prisen trods

alt er fornuftig.

Hvordan det ellers ender med Grøn Vækst, behandling af jorden i efteråret

før løgetablering, afgifter på pesticider, off-label, vandindvinding

osv. kan blive lidt mere end spændende. Uanset udfaldet så vil der helt

sikkert være nok forholde sig til, når man er løgavler. Der er ikke noget,

der hedder, at vi »bare gør som sidste år«.

Overskriften på årsmødet den 25. januar 2011 vil i øvrigt være »Hvad

skal vi med bønder? Vi kan jo få det hele i supermarkedet«. Kom og deltag

i debatten med nogle af vores politikere.

Løgavlerne i Sverige har i 2011 ingen ukrudtsmidler til løgdyrkning. De

må end ikke bruge op af gammelt lager. Dermed er der lagt op til gevaldige

omkostninger for de svenske løgavlere i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen.

Det er den situation, vi har advaret i mod herhjemme, da

det betyder en meget forringet konkurrenceevne og dermed en større

import af løg. Det kan i første omgang være en fordel for Danmark, men

vi står i værste fald i samme situation om ganske få år. Miljøminister

Karen Ellemann (V) har lovet at se på, om der kan gøres noget for at

hjælpe de små kulturer, så vi netop ikke blot importerer varerne i stedet

for, og hvor de er behandlet med helt andre midler. Det er da i det

mindste en positiv udmelding.

Hermed vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Claus Hunsballe

Indhold

Euronion 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Fokus på kvalitet, effektivitet og sporbarhed .. . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Ukrudtsmarkvandringen 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Sommerudflugten 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Der er masser af muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Demonstration af ny løghøster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

CTF-opdatering fra Tasmanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Nyheder fra Nickerson-Zwaan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Nyt fra SeedCom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

3


Euronion 2010

Det er aldrig sket tidligere,

at så stor en del af den europæiske

løghøst ikke har været

bragt i hus, når det årlige

Euronionmøde har været afholdt.

Fra Holland forlød det,

at kun 60 procent af høsten

var i hus midt i oktober, og i

alle de andre deltagende

lande lå der stadig mellem 10

og 30 procent tilbage i markerne.

TEKST OG FOTO:

PEDER KROGSGÅRD

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

PKL@VFL.DK

Årets Euronionmøde foregik den

13.-15. oktober i England, nærmere

bestemt i Luton. Ud over England

var der deltagelse fra Holland,

Tyskland, Frankrig, Spanien,

Polen og os fra Danmark. I de enkelte

landes præsentationer var det

gennemgående tema ud over de

vanskelige vejrforhold en række

spørgsmål: Hvad sker der med prisen?

Tør vi tro på, at det »høje

prisniveau« holder? Hvad sker der

efter nytår?

Sikkert er det, at Østeuropa og

Rusland ikke har løg nok, og hvis

de køber, de løg de mangler, vil

der blive mangel på løg i hele Europa.

Derfor kan der forventes højere

priser for især store løg af god

kvalitet.

Våd og ukrudtsfyldt løgmark i Holland.

Foto: Euronion.

4 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

Tabel 1. Løgproduktionen i EU (i 1.000 tons). EU-15 er total for de gamle EU-lande.

EU-10 er total for de nye EU-lande. EU-25 er summen for de to grupper.

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 *)

EU-15

Udvalgte lande:

4.462 4.015 3.774 4.038 4.232 4.367 4.125

Holland 1.100 945 780 930 1.020 1.070 1.000

Spanien 1.084 1.113 1.151 1.190 1.168 1.234 1.140

Tyskland 426 365 337 378 408 433 405

Frankrig 457 348 317 361 325 356 328

UK 494 412 347 364 442 398 391

Danmark 66 59 51 58 70 59 57

Østrig 113 100 96 94 119 135 129

EU-10

Udvalgte lande:

1.151 907 795 924 803 886 717

Polen 866 714 590 752 618 708 560

Tjekkiet 64 47 36 29 45 46 42

Ungarn 131 64 95 63 60 50 40

EU-25

*) Forventet

5.613 4.922 4.569 4.930 5.035 5.253 4.842

I skrivende stund medio november

mangler avlere over hele Europa

stadig at få op til to procent af løghøsten

i hus! Og fra Holland og

Tyskland meldes om stort svind

ved sortering.

Årets konklusioner

• Løgproduktion 2010 i EU-25

anslås at nå op på 4.842.000 t,

7,8 procent mindre end i 2009

(tabel 1).

• I Rusland forventes et meget

lavt udbytte på grund af tørke.

Der forventes kun at være

1.263.000 ton til rådighed mod

1.602.000 ton i 2009, altså en

nedgang på 21 procent.

• Især i Holland og Polen, men

også i England og Spanien, er de

meget bekymrede for lagerholdbarheden

efter de meget våde

høstforhold. Mange løg har stået

under vand i kortere eller længere

perioder.

• Der er overhovedet ikke tvivl

om, at størrelsen af løgene er

meget mindre end normalt. I

Holland er 60 procent af løgene

< 60 millimeter.

• Generelt dårligere skalkvalitet og

farve.

• Sent og koldt forår i hele Europa.

• Tør og varm juli der betød, at

nogle løg indhentede noget af

det tabte fra foråret, men samtidig

betød stressede løg på grund

af for lille vandoptagelse. Især

fra Tyskland blev der vist, at det

giver halsløg, og løg der bliver

ved at gro efter høst.

• Ikke de store problemer med

ukrudtsbekæmpelsen i foråret,

men sen nyfremspiring gav alligevel

ukrudtsfyldte arealer ved

høst, forværret af den sene høst.

• Meget regnfuld august og september

og forventet dårlig effekt

af antergonbehandlingerne og

vanskelige høstvilkår. I England

havde de haft den koldeste august

siden 1933 og den 3. vådeste

nogen sinde.

Ny teknologi til

ukrudtsbekæmpelse.

Også i England arbejder man med

»robotukrudtsbekæmpelse«, blandt

andet er Garfords lugerobot Robocrop

InRow udviklet i England og

er allerede købt af danske gartnere.

Konsulent Nick Tillet fortalte i sit

indlæg, at man er bange for restriktioner

på brugen af plantebeskyttelsesmidler,

og at plantebeskyttelsen

på sigt også kan blive så


dyr, at avlerne er nød til at spare

på midlerne og supplere med mekanisk

bekæmpelse. Et andet tiltag,

som ikke er så langt fremme,

er punktsprøjtning, det vil sige at

sensorer registrerer, hvor der er

ukrudtsplanter, hvorefter en dyse

giver et målrettet sprøjt lige på

denne. De bedste resultater med

punktsprøjtning i løg er opnået

ved bekæmpelse af kartofler med

Roundup, men også selektive midler

kan bekæmpe tokimbladede

ukrudtsarter ved visionsbestemt

punktsprøjtning.

Der skal bruges store dråber, og

der kan p.t. ikke køres mere end 5

kilometer i timen. Der bliver også

arbejdet med lagre ukrudtskortet

ved hjælp af GPS.

Pesticider

Klaus Paaske, Institut for Plantebeskyttelse

og Skadedyr, Aarhus

Universitet, fremlagde en opgørelse

over nye godkendelser og mistede

midler til anvendelse i løg i deltagerlandene.

I Danmark har vi

mistet mancozeb og ikke fået nogen

nye godkendelser. Boxer fik

off-label godkendelse sidste år.

Tyskland har fået Antergon (maleinhydrazid)

godkendt, og det er

nu godkendt i alle landende undtagen

Polen. Ethylen er kun godkendt

i Holland og er under afprøvning

i Tyskland og England.

Stængelnematoder i løg

Nematoder i løg er et stigende

problem i England, fortalte konsulent

David Norman. Nematoderne

(Ditylenchus dipsaci) har mange

værter både blandt kulturafgrøderne

(bønner, lucerne, ærter, gulerødder,

roer, havre, løg, porre, narcisser,

jordbær, og kartofler) og

blandt ukrudtsarterne (fuglegræs,

burresnerre, pileurt, kamille, ærenpris,

havre og snerle). I mangel af

Tabel 2. Spirehæmmende midler.

værtsplanter kan nematoderne ligge

i dvale i helt op til 30 år.

På grund af det stigende problem

er der lavet forsøg med at finde

den bedste måde at udtage jordprøver

ved hjælp af GPS-stikprøver

for at øge sikkerheden i risikovurderingen.

Det har vist sig, at

der skal tages mindst 25 prøver

per hektar for at give en brugbar

risikovurdering. Pneumatisk prøvetagning

giver mere sikkert resultat

og et højere niveau af nematoder

end hånd prøvetagning.

Aktivstof Anvendelse UK F ES

Land

NL DE PL DK

Ethylen på lager Spirehæmning • (•)

Maleinhydrazid

(Antergon)

Spirehæmning • • • • • •

THE LAKES FARM – Alastair Findlay og sønnenWilliam, der er medejer af virksomheden,

fortæller om lageret.

Der er taget jordprøver på 7.000

hektar i England, og heraf er de

140 hektar (2 pct.) fundet uegnet

til løgdyrkning.

Næste step er at udvikle metoder

til bestemmelse af andre fritlevende

nematoder for eksempel Pratylenchus

spp. (ødelægger rødderne),

Tylenchorhynchus spp. (væksthæmmende),

Helicotylenchus spp. (spiralnematoder)

og Meloidogyne spp.

(rodgallenematoder). Sidstnævnte

er mere aktuelle i Danmark. Problemet

er, at skadetærskelniveauet

ikke er defineret, så prøverne siger

ikke noget. Der vil også blive

igangsat forsøg med bekæmpelse

af nematoderne med nematocider

og biopesticider.

The Lakes Farm

Udover selve mødet var der også

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

5


arrangeret ekskursioner til to

spændende bedrifter.

Ejeren af The Lakes Farm, Alastair

Findlay, deltager selv i Euronion

møderne hvert år. Han er en dygtig

løgavler, der selv forædler nye

sorter, blandt andet røde løg til

McDonald’s, hvor kravet er kæmpe

store løg, der ikke er dobbeltløg.

Desuden prøver han at indbygge

tørkeresistens i løgsorterne.

I sin produktion af løg bruger han

70 procent egne sorter. Det er ikke

noget, der kommer af sig selv, det

tager op til 18 år at fremavle en

hybridsort! Virksomheden producerer

1.500 ton sætteløg og 4.000

ton såløg

Sæsonen 2010 har været vanskelig.

Jorden, hvor løgene dyrkes, er meget

svær, og det er en udfordring

at lave et godt såbed. Der efterårspløjes

meget tidligt om efteråret.

Helt fra starten var der problemer

med dårlig jordstruktur og

et koldt forår. Senere blev det tørt,

og The Lakes Farm ligger i et ekstra

tørt område. Til slut gav vejret

6 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

store problemer under høsten,

men heldigvis var de godt med og

afsluttede hjemkørslen den 22.

september, inden regnen rigtig satte

ind.

Løgene bliver tørret ved 28° C,

hvilket er godt til de røde løg og

giver en god skalkvalitet. Efter tørring

sænkes temperaturen med

0,5° C per dag til lagertemperaturen

på 0,5° C. De anvender derudover

ethylen og CA (kontrolleret

atmosfære). Sønnen William

pointerer, at løgene skal være rene

ved indlagring, for at luften kommer

ud i hjørnerne af kasserne.

Der anvendes en Asa-Lift frilægger,

der frilægger tre bede ad gangen,

og løgene bliver læsset med

en Grimme læsser.

Lodge Farm

Driftsleder Poul Cripsey, Lodge

Farm, fortalte om bedriften, hvor

de dyrker 150 hektar løg, der lagres

på almindeligt lager, kølelager

og CA-lager. Der kan anvendes ethylen.

LODGE FARM – Driftsleder Poul Cripsey (th.) tager imod gruppen, herunder Frank

Adamicki fra Polen (i midten) og David O’Connor (primus motor i Euronion).

EGEN FORÆDLING – Claus Hunsballe

ser på sortsudvalget, hvor Alastair

Findlays egne forædlinger indgår med 70

procent.

De har både sandjord og klæg

jord. Store problemer med jordstruktur

har gjort, at de er gået i

gang med at anvende faste kørespor

ved hjælp af GPS. Deres beregninger

viser, at der køres over

jorden 117 procent, hvis der køres

traditionelt uden faste kørespor.

For at kunne ramme de samme

spor bruger de systemet GNSS

med fast base og signaler fra satellit.

Nøjagtigheden er to centimeter.

Det har været en udfordring at få

sporvidderne til at passe sammen.

Løgsåmaskinen er 5,49 meter

bred, og løgene sås i tre bede à otte

rækker. Sprøjten er 27,5 meter

bred. Frilæggeren lægger tre bede

sammen til to rækker, og løghøsteren

har en sporvidde på 2,73 m, så

det passer sammen. Der er et støttehjul

på løglæsseren, som de ikke

har kunnet få til at passe ind i systemet.

Alle arealer stenstrenglægges, og

Poul Cripsey arbejder efter mottoet:

»Hvis det ikke er godt nok til

haven, er det heller ikke godt nok

til gården (landbrugsjorden)«.


PROFESSIONELLE SORTER TIL

PROFESSIONELLE AVLERE!

Rolex F1: Meget tidlig sort. Højt udbytte af runde pæne

løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter

stikløgene. Kan dog lagres til jul.

Bughatti F1: Middeltidlig sort med meget stærk skal.

Bughatti lagre godt. Storfaldende og meget højt udbytte.

Høj tørstofindhold giver et hårdt og fast løg. Bughatti

ligger i top i Öland forsøgene og tegner meget lovende.

Bingo:

Gul åbenpollineret løg som

giver godt udbytte og er

sund.

God skal og lagerholdbarhed.

Bør prøves 2010!

Arenal F1: Middelsen sort,

tidlighed som Bristol , men

med meget fine lagrings-

egenskaber. Faste fine løg med god skal. Meget anvendelig

for langtidslagring. Spire utrolig sent efter lagring!

Meget fine lagringsresultater fra udlandet.

Profit F1: Middeltidlig løg som forener tidlig afgroning,

stort udbytte og gode lageregenskaber. I England har

man set, at Profit har høj

tolerance overfor løgskimmel.

Flotte resultater

fra praktisk dyrkning.

Kamal F1: Rødløg, meget

ensartet sort som kan erstatte

Red Baron. Tyndere

hals og betydelig bedre

indvendig farve.

Sort Tidlighed, Udbytte, Skalkvalitet Lagring

dage relativ 9 = bedst 9 = bedst

Rolex 115 100 6 6

Bughatti 120 103 7 8

Profit 123 105 9 9

Arenal 125 101 9 9

Bingo 125 100 8 8

STIKLØG:

Cupido F1: Tidlig sort, som både kan bundtes og høstes til tørrede løg. Giver højt udbytte af faste runde løg.

Hør nærmere om kvalitet og priser!

Interesseret i flotte løg - og stort udbytte til 2011?

Kontakt:

Poul Erik Ølgaard

Tlf: +45 40 33 37 22 · E-mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

7


Fokus på kvalitet, effektivitet

og sporbarhed

Det var store forhold 27 avlere

og konsulenter oplevede i

England: De tre besøgte virksomheder

producerer og pakker

tilsammen tre gange så

mange løg, som der bliver

produceret i Danmark! Nogle

nøgleord for virksomhederne

er produktudvikling, nyheder,

bredt sortiment, kvalitet og

sporbarhed.

TEKST:

MALGORZATA KEPLER,

GARTNERIRÅDGIVNINGEN,

LIS JESPERSEN, SEEDCOM OG

STEEN MØLLER MADSEN,

NICKERSON-ZWAAN

I de første dage af maj 2010 var

Avlerforeningen af Danske Spiseløg

på inspirationstur til England.

Formålet med turen var at besøge

udvalgte pakkerier og producenter

af løg for at se og høre om andre

og nye måder at levere løg på. Vi

hørte om de engelske forbrugeres

krav til løg, og om hvordan engelske

løgproducenter imødekommer

de krav, som deres kunder stiller

til produkterne. Nogle englændere

er lidt anderledes, om ikke mere

kræsne, når det kommer til køb af

grønsager, end danskere er. Der

findes kunder, som køber løg, fordi

de skal lave mad, som skal være

billig. Og der findes kunder, der

betragter løg som en »luksusvare«

og gerne betaler ekstra for et produkt,

der ikke er kun af den bedste

kvalitet, men også har en form for

added value – eksempelvis afskallede

løg klar til brug, som man

næsten kan lægge direkte på salaten

uden at få beskidte hænder.

Med baggrund i kundegruppens

størrelse og variation er produktio-

8 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

MOULTON BULB CO. LTD. – I dag er Moulton Bulb Co. Ltd. en af de største løgpakkerier

i Storbritannien med kapacitet på 80.000 tons løg årlig. På billedet direktør

Robert Oldershaw Jr. (i midten). Foto: Malgorzata Kepler.

PEELED ONIONS – Nyheder er en vigtigt del af Moulton Bulb Co. Ltd.’s strategi,

og derfor har de blandt andet introduceret et skalfrit løg (Peeled). Produktet leveres eksklusivt

tilWaitrose-butikkerne. Foto: Dorrit Andersen.


nen i stor skala, og sortimentet er

bredt.

Moulton Bulb Co. Ltd.

Vores første besøgssted var Moulton

Bulb Co. Ltd., der ligger i Lincolnshire.

Firmaet blev etableret i

1948 af brødrene Oldershaw med

det formål at sælge tulipan- og

påskeliljeløg, men i 1979 begyndte

virksomheden at pakke løg til konsum.

Nu har virksomheden udviklet

sig til et af Englands største

løgpakkerier, og de kan pakke op

til 1.500 ton om ugen eller tæt på

80.000 ton om året.

Virksomheden har en bred vifte af

produkter: Almindelige gule og

røde løg, samt hvidløg og skalotteløg,

komplementeret af nicheprodukter

som hvide løg, søde løg og

friske grønne hvidløg. Moulton

Bulb pakker også økologiske løg,

skalotteløg og hvidløg på mindre,

separate linier.

Nyheder er en vigtig del af Moulton

Bulb Co. Ltd.’s strategi, og derfor

har de blandt andet introduceret

et skalfrit løg (peeled onion).

Produktet bliver leveret eksklusivt

til kæden Waitrose. Produktet ligger

i 500 gram pakker og er uden de

yderste løgskæl, men med halsen

og løgkagen. Løget er nemt at arbejde

med i køkkenet og mindsker

mængden af affald i husholdningen.

Prisen er naturligvis tilpasset

produktets bearbejdningsgrad.

»Supasweet«-løget er et andet eksempel

på et nyt produkt fra Moulton

Bulb Co. Ltd. Dette løg er

meget populært i USA og blev introduceret

i England af F. B. Parrish

and Son. Denne type løg er

meget mildt i smagen, og øjnene

løber ikke i vand, når det snittes.

Virksomheden har selv en produktion

på 5.000 ton løg om året,

mens resten af produktionen bliver

leveret af cirka 40 avlere på forskellige

former for kontrakter.

Nogle avlere har årlige kontrakter,

hvor de er bundet til en bestemt

mængde, leveringstid og pris. Andre

har blot aftale om at levere en

bestemt mængde. Der er høje kvalitetskrav

til avlerne: Hvis ikke

løgene lever op til standarden, bli-

ROBOTTER – Robotter udfører krævende arbejde, som for eksempel stakning af bokse

med løg, frasortering af ikke-salgbare løg osv. Foto: Dorrit Andersen.

ver løgene afvist eller prisen reduceret.

De cirka 40 avlere dyrker i

alt mere end 800 ha i områderne

Lincolnshire, Norfolk, Cambridgeshire

og Suffolk, hvor noget af

Englands bedste jord til løgavl findes.

Det faktum, at man råder

over så stort et område, gør, at

Moulton Bulb har stor fleksibilitet

med hensyn til høstdatoer og dyrkning

af forskellige sorter.

Udseende før smag

For det engelske marked er løgenes

udseende meget vigtigt – vigti-

gere end smagen. Løgene bliver

derfor kørt direkte ind på lager til

tørring efter løftning i marken.

Det fugtige engelske klima er ikke

optimalt for skalkvaliteten, og derfor

lader man ikke løgene ligge og

vejre på marken. Det betyder, at

løgene kommer ind både grønne

og våde, hvilket sætter store krav

til effektiv tørring. Moulton Bulb

råder over et 8.000 tons kølelager

og et 2.300 tons CA-lager (Controlled

Atmosphere). Sidstnævnte

benyttes især til de produkter med

højest værdi, da der er forholdsvis

KVALITETSKONTROL – Regulær kvalitetskontrol udført af en gruppe udvalgte

medarbejdere (Quality Assurance team) sikrer konsistent kontrol og kvalitet af alle produkter.

Foto: Malgorzata Kepler.

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

9


HYGGELIG SNAK – På turen var der god tid og mulighed for at få en hyggelig og

uformel snak, her sammen med Jonathan Tole, Business Unit Director fra Rustler Produce

Ltd. Foto: Malgorzata Kepler.

store udgifter forbundet med denne

type lagring. Nogen gange kan

det endda være billigere at importere

løg, end at have dem på lager

med kontrolleret atmosfære, og af

samme grund har Moulton Bulb

en business-to-business relation i

Chile. Et nyt lager til tre tonskasser

var næsten klar til brug. Richard

Flach fra FLR Cropdrying og

konsulent David O’Connor, Allium

& Brassica Centre Ltd. fortalte

om vigtigheden af god tørring

og lagring af højværdiprodukter.

Moulton Bulb er i stand til at pakke

og levere engelsk producerede

løg næsten året rundt.

Der er meget fokus på kvalitet, effektivitet

og sporbarhed. Alle produkterne

hos Moulton Bulb Co.

Ltd. er under skarp kontrol og opsyn;

produkterne kan eksempelvis

spores tilbage til dyrkningsstedet.

Regulær kvalitetskontrol, udført af

en gruppe udvalgte medarbejdere

(Quality Assurance team), sikrer

konsistent kontrol og kvalitet af alle

produkter.

For at kunne pakke og levere god

kvalitet forsøger virksomheden

hele tiden at modernisere og automatisere

produktionen. Der findes

touch-screen PCere både i pakke-

10 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

hallerne og på lagrene, hvor kvalitetssikringsmedarbejdere

sørger for

at udføre kontrol på alle produkter

– både ind- og udgangskontrol.

Desuden findes automatiserede

pakkelinier med stor kapacitet

(100-150 ton/dag), hvor robotter

pakker kasserne på paller. Manuelt

arbejde foregår under meget

stramme sikkerheds- og hygiejneregler.

God ventilation og udsugning

muliggør arbejde uden skadeligt

og ubehageligt støv og snavs i

luften.

Fleksibilitet synes at være højt

prioriteret hos denne meget specialiserede

løgleverandør, idet

mange pakkelinier og emballagekombinationer

var til stede. Et

spændende besøg hos en stor,

kundeorienteret og meget serviceminded

løgleverandør.

Rustler Produce Ltd.

Rustler Produce Ltd. er en del af

Produce World Group, som er en

kundefokuseret virksomhed. Firmaet

ligger i Orton Northgate, Peterborough,

og leverer løg eksklusivt

til Sainsbury-butikker i England,

men også til mange lande i

det øvrige Europa. Rustler Produce

Ltd. samarbejder tæt med land-

mænd i England og rundt om i

verden, hvorved firmaet kan garantere

leverance af løg hele året.

Virksomheden satser målrettet på

innovation og teknologiudnyttelse

– netop på disse punkter regnes

Rustler Produce Ltd. som en af

verdens førende virksomheder indenfor

løgdistribution.

I deres pakkeri bruger virksomheden,

som de eneste i England, et

optisk sorteringsanlæg samt elektroniske

vægtsorteringsmaskiner.

De har introduceret l’oignon Rosé

de Roscoff, et rosafarvet løg fra

Roscoff i Bretagne i Frankrig, og

søde løg til detailsalg på det engelske

marked, samt »Shallot strings«,

det vil sige flettede ranker af skalotteløg,

som bliver brugt til pynt

og bibringer de engelske huse det

meget yndede »countrylike look«.

P. G. Rix Farms

John Rix (managing director) gennemgik

farmens historie, der startede

med grønsagsproduktion i

1954. Indtil da havde farmen

været kvægfarm. P. G. Rix er kendt

for »Simplistic ways of working«,

det vil sige meget traditionelt og

uden store investeringer i nyeste

teknologi – »we have no fancy

people«.

De begyndte at dyrke løg i 1968.

Af de 2.000 hektar bliver der dyrket

350 hektar med løg, hvoraf

120 hektar er stikløg. Desuden

dyrker de kartofler på 360 hektar,

og på det resterende areal sukkerroer,

byg, hvede, græs, rødbeder

og bønner. Cirka 150 hektar er

udlagt som brak.

Personalet består af 10 fuldtidsansatte

og 20 studenter om sommeren.

Jorden på farmen er meget varierende,

og de kan vande fra 11 vandreservoirer,

der bliver fyldt i løbet

af vinteren fra floden Stir. De har

licens til næsten 1.000 mio. liter!

Efter en guidet tur rundt i den velfungerende

virksomhed, hvor man

pakkede løg på seks linier, kørte vi

rundt i det smukke – og kolde –

engelske landskab for at se på løgmarker.Tidligere

blev der produceret

meget frugt i området, og en


fjerdedel af de 2.000 hektar, der

bliver dyrket i dag, var tidligere

frugtplantage. Arealet med æbler

og pærer i området er nu reduceret

betydeligt.

Nematoder et problem

I år blev de første Jagro stikløg sat

den 9. marts, hvilket er meget senere

end normalt, hvor man satser

på at lægge løgene omkring 1. februar.

Såløgene er oftest i jorden

inden 1. marts. Nematoder kan

være et problem, hvorfor man benytter

Vydate granulat ved såningen.

Ukrudt bekæmpes med

Stomp,Totril, Ramrod og Pyramin.

Der benyttes ikke startgødning,

men der gødes tre gange med 40

kilo N. Det blev desuden nævnt, at

snegle kan være et problem.

Løg til langtidslagring behandles

med maleinhydrazid og bliver

opbevaret på ethylen-lager. Derved

opnås stor sikkerhed for, at løgene

ikke spirer.

De pakker løg 364 dage om året

og leverer 50.000 tons til Tesco.

Salget af stikløg starter 1. august,

og de benytter egne løg indtil tredje

uge af juni. Derefter importerer og

pakker de new zealandske løg.

Løgene tørres efter høst i 10-14

dage ved 28° C, men blot i 12-24

timer i 2009, på grund af de særlig

gode vilkår, løgene blev høstet un-

ApS

E-mail: admin@bk-pack.dk

www.bk-pack.dk

Emballagenet

Netsække med og uden snøre

Netsække med banderole

Netsække i ruller

Sygarn

Lukketråd

til ethvert formål.......

Etiketter, mærkninger

P. G. Rix Farms – P.G. Rix’s primære aktivitet i dag er produktion af løg (350 ha), men

også andre grønsager og landbrugsafgrøder (over 2.200 ha). I midten ses farm manager

NickWalker, som delte ud af de praktiske erfaringer. Foto: Malgorzata Kepler.

der. Temperaturen sænkes 0,5° C

dagligt, indtil man når 24° C.

Dernæst sænkes temperaturen

med cirka en 1° C om dagen, til

man når 0° C omkring den 1.

oktober. Inden længe bliver et nyt

lager taget i brug, hvor der benyttes

2.000 kilo containere.

Det var en meget inspirerende tur

med mange gode oplevelser, både fag-

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79

KVALITETSNET

lige og sociale. På turen var der tid til

lære meget nyt, men også til at få en

god snak med kollegaer, producenter

og samarbejdspartnere.

Afslutningsvis vil vi takke Avlerforeningen

af Danske Spiseløg samt ikke

mindst sponsorerne SeedCom,

Nickerson-Zwaan, GASA Odense

Frugt-Grønt A.m.b.A. og GASA

NORD GRØNT for en hyggelig og

udbytterig tur.

Kontakt os og

få et tilbud

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

11


Ukrudtsmarkvandringen 2010

Torup Bakkegård & Orelund

I/S ved Claus og Jacob Jacobsen

er en spændende alsidig

virksomhed med en række

specialafgrøder som asparges,

plukærter, jordbær, sødkirsebær

og løg, der i højsæsonen

kræver op til 250

ansatte.

TEKST OG FOTO:

STIG F. NIELSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

SFN@VFL.DK

Jacob og Claus Jacobsen tog den

27. maj imod godt 55 interesserede

løgavlere og konsulenter på

gårdspladsen på Torup Bakkegård.

Begge brødre var ved godt mod og

virkede udad til som om de havde

god tid. Sæsonen 2010 var også

forsinket i to uger i forhold til i

2009, så plukningen af de første

ærter og jordbær skulle først til at

begynde i den kommende weekend

den 29.-30. maj. Når det først

går løs på Torup Bakkegård &

Orelund I/S, er der gang i op til

250 medarbejdere, der stikker

asparges på 23 hektar og plukker

ærter på 130 hektar og jordbær på

15 hektar. Så i højsæsonen er der

nok at se til.

12 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

CLAUS OG JACOB JACOBSEN.

Nye faciliteter

Indtil nu er jordbær, ærter og

asparges blevet pakket på Torup

Bakkegård, hvor det efterhånden

kniber med pladsen og faciliteter.

Der er for eksempel ikke en læsserampe.

Løgene bliver sorteret og

pakket på Orelund. I løbet af 2010

bliver der opført en 1300 kvadratmeter

stor isoleret lade på Torup

Bakkegård med tre kølerum på i

alt 400 kvadratmeter, hvor hver

enkelt rum kan køre med forskellig

temperatur. Over kølerummene er

NYE FACILITETER – I 2010 er der opført en 1300 kvadratmeter stor isoleret lade

på Torup Bakkegård med tre kølerum. Laden skal bruges til pakning af ærter og jordbær

om sommeren og til tørring og opbevaring af løg i kasser om vinteren.

loftet konstrueret således, at de

kan opbevare emballage, som fylder

utrolig meget. Laden skal

bruges til pakning af ærter og jordbær

om sommeren og til tørring

og opbevaring af løg i kasser om

vinteren, så på sigt bliver løgpakkeriet

flyttet herover.

Langsom start

I alle løgmarker bliver der nedfældet

mink-, kvæg- eller svinegylle i

februar måned, hvorefter jorden

bliver pløjet. På den måde ligger

gyllen nede i 10 centimeter dybde

og giver på den måde en hurtigere

virkning. Den efterfølgende jordbehandling

foregår med en almindelig

forårsharve eller en stenstreng

nedlægningsfræser, som de

ikke kører ret dybt med. I afgrøden

gødskes med handelsgødning.

I såløgene bliver der udsået 60 kilo

korn per hektar for at forebygge

sandflugt på de lette jorder. Kornet

bliver enten spredt med en

gødningsspreder eller sået med en

rotorharve, hvor der bliver laver

såbed i samme omgang. Peder

Krogsgård gør opmærksom på, at


Ukrudtsmidler til løg

Efter en god sandwich, som blev nydt i folkestuen på Orelund, gav Peter Hartvig, Institut for Plantebeskyttelse

og Skadedyr, Aarhus Universitet, en orientering om situationen omkring ukrudtsmidler til løg

herunder årets forsøg. Men først ville Peter gerne lige høre, hvordan det var gået med brugen af Boxer i

år.

– Man har ikke kunnet se forskel på, om man brugte 4 liter Stomp eller 2 liter Stomp + 2 liter Boxer,

fastslår Peder Krogsgård. – Men vi har generelt også haft ekstrem god effekt i år. Vi har kun set skader

på let jord og ved høje doseringer, 5 til 6 liter. Så der gælder de samme forbehold ved anvendelsen af de

to midler.

Peter Hartvig opfordrede til, at man afprøver Boxer som bladmiddel, specielt hvis man har ukrudtsarter

som burresnerre, græsser, natskygge, vortemælk og ærenpris.

– Har man disse ukrudtsarter, er det god fornuft at prøve Boxer i et begrænset areal. Prøv 1 liter, prøv

to liter, og prøv blanding med Totril eller Fenix.

Årets afprøvninger

Årets forsøg kan dels op i tre grupper:

• Firmaafprøvning

• Afprøvning i Sverige

• Screening af nye midler

De nye cut-off regler i EU kommer højst sandsynligt til at betyde, at Stomp og Totril vil forsvinde i hele

EU indenfor fem år. Der er p.t. nogle usikkerheder omkring kriterierne vedrørende definition af hormonforstyrrende

effekt, hvilket specielt har betydning for Totril. Alle regner med, at begge midler udgår.

BASF arbejder med en ny slow-release formulering af Stomp, som de regner med kan blive godkendt.

I Sverige forsvinder de to midler efter denne sæson, så de er meget pressede for at finde nye alternative

løsninger. Derfor bliver der arbejdet med to tidshorisonter for henholdsvis Danmark og Sverige.

– Uanset hvad der sker, så er det kærkomment, at vi får flere ukrudtsmidler ind, uanset om de to midler

forsvinder eller ej, sagde Peter Hartvig. – Det er rimelig sikkert, at vi får flere midler. Manglen på

ukrudtsmidler er et fælles europæisk problem, så der er grund til optimisme.

Følgende midler er under afprøvning:

Kort tidshorisont

• Bentason (Fx Fighter 480): Ikke nyt at anvende det i løg. Har været tilladt som off-label i Holland og

Belgien i en række år. BASF er tilbageholdende, da midlet kan skade løgene ret kraftigt. Er god til kamille.

• Fluroxypyr (fx Starane): Man arbejder i England og Norge på off-label godkendelse, og midlet bliver

anvendt i Australien. Særdeles god mod burresnerre – og spildkartofler.

Længere tidshorisont

• Bromoxynil: Søsterpræparat til Totril (ioxynil). De minder om hinanden og kan det samme, men bromoxynil

er mere aggressiv overfor løgene. Der findes off-label godkendelse i Tyskland, men data herfra

kan ikke bruges. To forsøg i år.

• Blandingsprodukt fra Bayer med bl.a. aclonifen (Fenix). Udsigten til at midlet bliver godkendt i Danmark

er ikke så stor, men måske en lille chance i en lav dosering. Virkelig godt ukrudtsmiddel.

• Ethofumesat (fx Nortron): Fornuftige resultater i tidligere afprøvning. Bruges i Australien, men i meget

højere doseringer end aktuelt i Danmark. Interessant som blandingspartner til nogle af de andre

produkter.

• Metamitron (fx Goltix): P.t. ikke firmaopbakning til afprøvning. Afprøves også i gulerødder.

• Phenmedipham + desmedipham (fx Betanal Power): Phenmedipham prøvet i løg tidligere. Afprøvning

i år med to strategier: Nordisk model med fire gange sprøjtning med forholdsvis lav dosering og sydeuropæisk

model med to gange sprøjtning. Ser fornuftigt ud med 4 x 0,25 l.

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

13


STIKLØG – Claus Jacobsen fortalte om løgproduktionen, mens Peder Krogsgård gav en orientering om et demonstrationsprojket

omkring sensorer til at bestemme jordens vandindhold.

kornet skal sprøjtes væk, inden det tager overhånd og

konkurrerer om vand og næring.

Den første løgmark var med stikløg. For 10 år siden

havde der været asparges i marken, hvilket den stadigvæk

bar præg af både i form af vækstreduktion, men

også gamle rodstumper, der slæber i redskaberne. Peder

Kroggård mente, at jordens lave reaktionstal kunne

være en forklaring på den dårlige vækst, men at

også andre ting kan spille ind.

Løgene var lagt den 20. marts, hvilket er senere end

normalt. Sorten Troy havde meget svært ved at komme

i gang, mens Forum, Red Baron, Centurion og

Hightech var i god vækst. Der var lagt Stomp, Boxer

og Fenix ud, og der var behandlet fire gange med Totril

i forskellige doseringer. Marken skal have Aramo

nu, og så er der pletvis behov for håndlugning af kamille.

Peter Krogsgård var overbevist om, at der var

styr på ukrudtet i denne mark.

En rundspørge om brug af fiberdug i stikløg viste, at

det tilsyneladende ingen virkning har udover at give

en større top.

Demonstrationsprojekt

Virksomheden er i 2010 med i et demonstrationsprojekt,

hvor GartneriRådgivningen demonstrerer og sammenligner

to forskellige typer sensorer til at bestemme

jordens vandindhold: En mobil håndholdt TDR-sensor

14 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

med 20 centimeter lange prober og et stationært anlæg

med ECH2O-sensorer. Sidstnævnte, som er på størrelse

med et kreditkort og er placeret i tre forskellige dybder,

kan via en radiosender sende data tre til fire kilometer

væk. Data modtages på en computer med software,

der kan behandle data og præsentere dem i illustrative

kurver. Over længere afstande kan data sendes

videre via mobilnettets GPRS-sender.

Sensorerne er placeret i stikløgmarken samt i to jordbærmarker.

Indtil videre viser erfaringerne med brugen,

at man skal påbegynde vandingen tidligere, end

man havde regnet med, og at jordbær bruger overraskende

meget vand.

Mark med udfordringer

I en af markerne, som var sået 10. april, havde der aldrig

været løg før, og selvom Claus vidste, at der lå

nogle ukrudtsmæssige udfordringer i marken, var han

ikke klar over, at de var så store: Snerlepileurt, fliget

brøndsel, lægejordrøg, hundepersille og en masse natskygger

på vej.

Strategien er 3 liter Stomp og Roundup før fremspiring.

Derudover er marken sprøjtet med Reglone, da

de 10 procent første løg var oppe, hvilket har givet

svidninger og enkelte planter er døde, men dem der

overlever tager varig skade. Efterfølgende er der fulgt

op med Totril.


Peter Hartvig anbefalede, at de fortsatte med Totril

for senere at supplere med Fenix, som man dog skal

være forsigtigt med, specielt når det er så koldt, som

det er lige p.t.

Peder Krogsgård fortalte om, at der flere steder havde

været så koldt, at løgene simpelthen var døde. Løg

som er stressede at sandflugt, nematoder og lignende,

tåler ikke modgang, og når de får kulde, dør de. Så

døde løg behøver ikke nødvendigvis at være sprøjteskader.

De løg, som blev sået tidligst, er dem som ser

ud til at klare sig bedst, mens dem så er sået 14 dage

efter påske ikke kommer ud at stedet.

Tiden går hurtigt, når man er i godt selskab, og

markvandringen slutter af med et kort kig ind i løgpakkeriet

på Orelund. Frokosten blev indtaget i folkestuen,

og dagen sluttede af med indlæg af Peter Hartvig.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til

besøgsværterne Jacob og Claus Jacobsen,Torup Bakkegård

& Orelund I/S, samt til Bayer CropScience ved

Kirsten Friis, som var sponsor for sandwich og drikkevarer.

F A K T A

Torup Bakkegård & Orelund I/S

Driftsfællesskabet, som drives af Claus B. Jacobsen

og Jacob B. Jacobsen, blev dannet pr. 1. januar

2007. Derudover driver Jacob J. B. J. Forstplanteskole

(14 ha, 3 mio. planter). Sammen med

en tredje part, Anders Jeppesen, driver de en svineproduktion

og et svineproduktionsselskab.

Pr. 1. maj 2010 har de overtaget Planteskolen Lillemark

fra Hedeselskabet på en treårig lejeaftale.

De 50.000 store allé-træer, fra seks til 30 centimeter

stammediameter, skal sælges indenfor de

næste tre år.

Markplan 2010:

Afgrøder Hektar

Ærter 130

Løg 60

Asparges 23

Jordbær 15 + nyetablering

Sødkirsebær

Spinatfrø, raps, korn

I alt 360

Ansatte: 250 i højsæsonen, primært fra Slovakiet.

Afsætning: Ærter, jordbær og asparges via Danske

Frugtavlere. Derudover afsætter de selv via

Grønttorvet, supermarkeder, restauranter og i aspargessæsonen

via gårdbutikken. Arbejder på at

blive GlobalGAP-certificeret i 2010.

Seminis Løg

Nye gode sorter til det danske marked.

Sunnito

Mere info ring till:

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458

Tidlig: BARITO F1,

kan lagres til nytår. Storfalden.

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772

Middeltidlig: PREMITO F1,

kan lagres til marts. Få halsløg.

Hovedsæson: SUNNITO F1,

fint rundt løg, som kan lagres til april.

Sen: BENNITO F1, rundt

storfaldent løg,

som kan lagres til maj-juni.

eller

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg

Monsanto Holland BV.

www.seminis.com

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

15


Hybing F1

• Meget tidlig Rijnsburgerhybrid.

• Tidligere moden end Summit F1.

• Flot rundt gyldent løg.

• Giver et stort udbytte, men anbefales ikke til

langtidslagring

• Fås også økologisk.

Hyfort F1

• Tidlig Rijnsburgerhybrid med et godt

rodsystem og et stærkt løv.

• Tidlighed som Summit F1.

• Faste runde løg, kombineret med en attraktiv

gul skalfarve er kendetegn

for Hyfort F1.

• Tidlig afgroning og en førsteklasses skalkvalitet.

• Hyfort er god på sandjord.

• Fås også økologisk, og anbefales til økologisk dyrkning.

Summit F1

• Hovedsorten indenfor løgdyrkning.

• Kombinationen af tidlighed, egnethed til langtidslagring,

og den høje grad af spire- træghed på lager, gør Summit

til en helt enestående sort.

• Løget er meget fast, gult/guldgult, har en flot halsafslutning,

og sorterer meget ensartet.

• Summit trives bedst på en jord med god kapillærvirkning.

• Fås også økologisk.

Hybound F1

• Nyhed.

• Tidlig sort med meget faste løg.

• Uovertruffen god skalkvalitet.

• Meget sent skydende på lager.

• Særdeles velegnet til langtidslagring.

Hypark F1

• Tidlig Rijnsburger med sundt løv.

• Tidlighed ca. som Hytech F1.

• Producerer flotte runde og meget faste løg.

• Velegnet til langtidslagring.

SeedComs hovedsorter i løg 2011

Hytech F1

• Tidlig Rijnsburger der kendetegnes ved en vital, stærk,

opret top.

• Ensartet afgroning.

• Meget højt udbytte.

• Meget ensartede, runde løg.

• Et overordentligt interessant løg til langtidslagring.

• Fås også økologisk.

Hyskin F1

• Tidlig til middeltidlig sort med runde tyndhalsede

løg.

• De guldgule, meget hårde kvalitetsløg

har en meget god skalkvalitet.

• Produktiv og med en meget lille frasortering.

• Egnet til langtidslagring.

• Sikker og stabil hovedsort.

Hybelle F1

• Middeltidlig moden Rijnsburgerhybrid med runde løg

med tynd hals.

• Gulbrune meget hårde kvalitetsløg.

• Meget højt udbytte.

• Høj skalkvalitet og løgenes fasthed gør sorten egnet til

langtidslagring.

Hylander F1

• Nyhed.

• Rijnsburgerhybrid med meget høj resistens mod

løgskimmel.

• Runde, faste løg med god skalkvalitet.

• Højtydende sort med middeltidlig afgroning.

• Anbefales til langtidslagring.

• Fås også økologisk.

Hyline F1

• Relativ sent moden sort, der giver et meget stort udbytte.

• Store helt runde løg.

• Skinnende gul farve.

• Høj tolerance mod spiring på lager.

• Meget produktiv og egnet til langtidslagring.


Armstrong F1

• Middelsen Rijnsburgertype.

• Kraftigt rodnet, som gør sorten mindre følsom overfor

vandmangel, end andre sorter.

• Afmodner meget ens.

• God til industri.

Red Tide F1

• Nyhed.

• Flot rundt rødløg med tidlig afgroning.

• Faste løg med god skalkvalitet.

• Fantastisk flot mørkerød farve.

• Anbefales også til langtidslagring.

Stikløg

Forum F1

Jagro F1

Jetset F1

Centurion F1

Hercules F1

Hyfort F1

Hytech F1

Hyskin F1

Reddawn F1

Red Baron

Hyred F1

Troy F1 (overvintring)

SeedCom tilbyder 1. klasses dansk- og hollandskavlede

stikløg i et stort sortiment.

Fungicid bejdsede stikløg tilbydes fra Holland.

Kontakt os for en snak om stikløg!

Redspark F1

• Rødløgshybrid med runde faste løg med en god

lagerevne.

• Intens mørkerød farve, både indvendig

og udvendig.

• Tynd hals og stor ensartethed.

• Redspark har i officielle danske forsøg givet et højere

udbytte end Red Baron.

• Fås også økologisk.

Red Baron

• En velkendt blodrød sort, som har en god lagerevne.

• God på kraftige jordtyper.

• Fås også økologisk.

Sort Tidlighed Udbytte Skalkvalitet Hårdhed Spiring på lager Tørstof %

Hybing F1 8.1 100 8.5 7 6 11.1

Summit F1 7.9 103 9 8 8 11.0

Hybound F1 7.8 98 9 8 9 11.0

Hyfort F1 7.7 101 7 8 8 11.2

Hypark F1 7.1 104 9 8 8 11.5

Hytech F1 7 105 9 8.5 8 11.3

Hyskin F1 6.9 104 8.5 9 8 11.8

Hybelle F1 6.7 107 7.5 8 8 11.7

Hylander F1 6.5 100 8 8 8 11.0

Hyline F1 6.4 106 8 7 8 11.3

Armstrong F1 6.1 102 8 8 8 11.5

Albion F1 (hvid) 6.3 87 6 5 5 14.0

Red Tide F1 7.1 101 6 7 7 13.2

Redspark F1(rød) 6.6 103 6 6 7 13.4

Red Baron (rød) 6.3 100 6 6 7 13.3

Tidlighed: 1 enhed højere betyder at sorten er 1 uge tidligere høsttjenlig.

Udbytte: Forholdstal. En sort med tallet 105 giver 5% større udbytte end en sort med tallet 100.

Skalkvalitet: Karakter for lagerfasthed bedømt i maj. Høj karakter betyder, at sorten besidder en god lagerevne.

Hårdhed: Denne karakter indikerer, hvor faste løgene er. Et højt tal betyder færre trykmærker efter lagring.

Spiring på lager: Et højt tal betyder, at løgene spirer sent på lager.

Radar (overvintring)

Electric (overvintring)

Golden Gourmet (skalotte)

Thermidrome (hvidløg)

Printanor (hvidløg)

Printanor (hvidløg)

Damsbovej 19C

5492 Vissenbjerg

Tlf. 64 47 13 00

Fax 64 47 13 02

c-bech@seedcom.dk

www.seedcom.dk


Årets sommerudflugt gik i år til

Lammefjorden, som har sin helt

egen historie. Første besøg gik til

Bøje Skytte, som både driver en

konventionel og en økologisk bedrift.

Herefter kørte vi over til

Karsten Andersen via en af hans

løgmarker, hvor Peter Hartvig har

et ukrudtsforsøg liggende.

Bøje Skytte tog imod på Brogaard,

som er den konventionelle bedrift,

mens naboejendommen Stubberupholm

er økologisk.

Brogaard

Brogaard bliver kørt med to afdelinger:

Mark og pakkeri. Der er

seks ansatte begge steder, i pakkeriet

dog kun om vinteren. Her bli-

18 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0

Sommerudflugten 2010

Årets sommerudflugt gik til

Lammefjorden, hvor godt 50

interesserede fik et godt indblik

i de specielle produktionsbetingelser

– både ved

konventionel og økologisk

drift – hos Bøje Skytte og

Karsten Andersen.

TEKST OG FOTO:

STIG F. NIELSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

SFN@VFL.DK

ver der årligt pakket mellem 1500

og 1800 tons pastinakker, persillerødder

og rødbeder. Pastinakker

og persillerødder bliver lageret i et

par kølehuse på ejendommen,

mens rødbederne bliver opbevaret

i kuler, hvilket er det nemmeste.

Som den eneste i Danmark producerer

Bøje Skytte stikløg. De

bliver opbevaret i containere med

stålbund efter hollandsk system på

et to år gammelt kølelager. Anlægget

er avanceret og kan både tørre,

køle og varmebehandle stikløgene

med individuel styring af hver enkelt

afdeling. Tidligere lå stikløgene

i et planlager, hvilket gav problemer

i milde vintre.

– Jeg skulle tage en beslutning om

at afvikle eller udvikle, fortæller

Boye Skytte. – Og det er kedeligt

at afvikle!

Stikløgslageret er bygget så det

kan bruges til andre ting.

De 10 til 12 forskellige løgsorter

bliver sorteret og pakket på et

gammelt anlæg i nabohallen. Anlægget

kører i seks til otte uger om

året og bliver betjent af en gruppe

på otte damer.

Befugtningsanlæg

god investering

Et af kølehusene blev bygget for

seks til syv år siden og kan indeholde

2500 ton. Inden da lejede

DAMPMASKINE – Bøje Skytte fortæller om udvikling og brug af rækkedampmaskinen

til de økologiske gulerødder.

Boje Skytte sig ind forskellige steder,

hvilket ikke altid var en god

løsning.

– Det var dårligt, meget dårligt,

konstaterer Boye Skytte. – De har

ikke styr på det, og temperaturen

kunne godt svinge mellem 0 og

10° C.

For bedre at kunne kontrollere de

lejede lagre, investerede han i nogle

små temperaturloggere, som

kunne sende data og aflæses alle

steder fra, et system han stærk vil

anbefale andre at bruge.

Sidste år investerede han i to befugtningsanlæg,

et her og et på

Stubberupholm. Erfaringerne fra

første års brug var meget positive,

men der skal ske enkelte mindre

ændringer til kommende sæson.

– Jeg har aldrig haft så god en kvalitet,

fastslår Boye Skytte. – Svindet

i de økologiske gulerødder er

mindsket med 12 til 13 procent og

derudover har jeg kunnet spare

10-15.000 kroner i strøm ved at

forlænge »skorstenen«.

Et andet lille fif fra Boye var, at leje

en røgmaskine fra et diskotek, så

man kan se, hvordan luftstrømmen

er i kølerummet, og hvor der eventuelt

skal ske små justeringer.

Stubberupholm

Til udsåning af stikløgene bruger

Boye Skytte en lille ombygget Fiona,

som sår på 11 rækker per bed

og med 80 til 90 kilo udsæd per

hektar. De fem stikløgsmarker er

spredt over et stort areal for at øge

produktionssikkerheden.

Sidste år ombyggede de en udrangeret

Kverneland kartoffeloptager

til opsamling af stikløgene i containere,

hvilket betyder, at nu kan én

mand klare det job.

Til de økologiske gulerødder har

Boye købt en brugt rækkedampmaskine,

som er under stadig ombygning

og udvikling for at optimer

driften. Dyrkningssystemet

er også blevet tilpasset, idet de er

gået fra 50 til 60 centimeter rækkeafstand,

hvilket gav 20 procent


S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0

besparelse i kørsel og lugeomkostninger og med det

samme udbytte. Dampmaskinen varmer jorden op til

80-85° C i fem til syv centimeters dybde. Fremkørselshastigheden

er 200 til 250 meter i timen, og de

kan således klare en hektar per dag. En udfordring

har været at finde en GPS, der fungere ved så lav hastighed.

Forbruget af vand er 8000 l vand og 600 liter

diesel per hektar. Gulerødder på dampet jord spirer

hurtigere frem, og toppen bliver kraftigere.

De økologiske gulerødder bliver håndluget flere gange,

men lugevognen bliver også anvendt i de konventionelle

pastinakker. Der kan være 27 på lugevognen,

som i dag er betjent af udenlandsk arbejdskraft.

På vores vej rundt til markerne så vi blandt andet

økologiske Ditta kartofler, konventionelle rødbeder og

økologiske gulerødder. Sidste stop var en stikløgmark

på 10 hektar.

Ukrudtsforsøg

Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, har et

udviklingsforsøg finansieret af Bayer CropScience lig-

F A K T A

Brogaard og Stubberupholm

Brogaard, som drives konventionelt, og naboejendommen

Stubberupholm, der drives økologisk,

ligger ved Fårevejle på Lammefjorden. Bøje Skytte

købte Brogaard i 1983 og har forpagtet Stubberupholm

siden 2000.

Markplan 2010, Brogaard:

Afgrøde Hektar

Pastinakker 30

Persillerødder 30

Rødbeder, div. 30

Stikløg 35

Korn

I alt 330

Markplan 2010 Stubberupholm:

Afgrøde, økologiske Hektar

Gulerødder 7

Kartofler 20

Vårhvede, fremavl

Vinterhvede, fremavl

I alt 90

Ansatte: 6 faste og 6 i pakkeriet om vinteren. I

sæsonen 20 lugere på Stubberupholm.

Afsætning: Konventionelle grønsager via Gasa

Nord Grønt, økologiske gulerødder via Søris,

økologiske kartofler til Dansk Supermarked og

stikløgene afsætter Weibulls i Sverige og ham selv.

Er GlobalGAP certificeret.

Læs mere på www.brogaarden.com.

gende i en af Carsten Andersens løgmarker. I marken

er der ikke meget ukrudt, så her er der mere tale om

et tålsomhedsforsøg, mens et tilsvarende forsøg hos

Claus Hunsballe giver flere ukrudtsmæssige udfordringer.

Formålet er at finde muligheder, som kan

blive aktuelle over nogle år som alternativer til Totril,

der sandsynligvis forsvinder. Forsøgsplanen er et

kompromis mellem praksis i Skandinavien og Sydeuropa:

Tidlige sprøjtninger, lave doseringer og mange

sprøjtninger kontra høje doseringer og få sprøjtninger

– en til to gange.

Et af de afprøvede midler er bromoxynil (Buctril),

som er et søsterprodukt til ioxynil (Totril). Midlet kan

stort set det samme, men er mere aggressiv overfor

løgene. I de valgte strategier i forsøget, hvor midlet er

afprøvet alene og i blanding med Fenix, er løgene tydeligvis

trykket af behandlingen.

De afprøvede doseringer med Betanal Power (phenmedipham

+ desmedipham) var også for høje og specielt

i tankblanding med Fenix. I et forsøgsled, hvor

man først kører, når løgenes første blivende blad er fire

til seks centimeter, kan man ikke kontrollere

ukrudtet.

Et nyt blandingsprodukt fra Bayer, som blandt andet

indeholder aclonifen (Fenix), ser meget spændende

ud. Problemet er, at det ikke vil kunne godkendes i

Brug for storkasser

i 2011?





Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

19


20 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0

HÅNDLUGNING – 20 lugere i gang med at håndeluge de

økologiske gulerødder. Redskabet bliver også anvendt i de konventionelle

pastinakker.

Danmark i de afprøvede doseringer. Peter Hartvig håber

dog på, at det vil være muligt at få midlet godkendt

i en meget lav dosering.

Peter Hartvigs konklusioner var følgende:

• Det bliver svært at undvære Totril i de tidlige

sprøjtninger.

• Sprøjtning med ukrudtsmidler giver 10 til 15 procent

udbyttetab i forhold til håndlugning: »Det koster

hver gang vi kører!«

Præget af starten

I løgmarken med forsøget var der meget stor forskel

på løgenes størrelse. De største havde fem til seks blade,

ja op til syv blade, men samtidig var der alt for

mange løg med kun tre blade. Den store forskel i løgenes

udvikling kunne findes i løgmarker hos mange

løgavlere i Danmark. Årsagen skal findes i det meget

kolde forår. De løg, der spirede lidt langsomt eller af

anden årsag ikke kom med fra start, blev sat endnu

mere tilbage i løbet af maj og juni måned.

– Hvis vi ikke får lidt medvind i form af stabile høje

temperaturer og en passende mængde nedbør, så bli-

STIKLØG – Peder Krogsgård og Kirsten Friis undersøger små

stikløgplanter. Marken er noget gul på grund af meget nedbør og

lille kvælstoftilførsel.

ver udbyttet for lille i marken, konstaterer Karsten

Andersen.

Karsten bruger polyammoniummonofosfat som startgødning

til sine løg, idet den ikke svider. Gødningen

bliver sprøjtet direkte ned i sårillen. Derudover får såløgene

20 ton gylle, der suppleres med NK-gødning.

I alt giver han 140 kilo N.

Fjordgrønt

De senere år har været noget tumultagtige for Karsten

Andersen, hvilket gårdspladsen også bar lidt præg af.

Karsten har drevet ejendommen sammen med sin far,

men samarbejdet fungerede ikke, og han overtog den i

2007. Produktionen er femdoblet siden 2003.

En ildebrand for to år siden ødelagde et 1200 kvadratmeter

stort køle- og sorterhus, og siden da har

Karsten ligget i nybyggeri, som udover et nyt kølehus

også har omfattet et maskinhus. Byggeriet har taget

meget længere tid end forventet, og der er stadigvæk

lidt småting tilbage.

– Jeg lider af den sygdom, der hedder, »at hvis der ikke

er noget at lave i 14 dage, så starter jeg et nyt projekt«,

griner Karsten Andersen, som også lige har nået

at få sat et nyt haveprojekt i gang.

I markerne anvender Karsten GPS, og i år er han

startet op med faste kørespor på 3,30 meter. Så strategien,

når der skal købes nye maskiner, er, at maskinerne

skal være 3,30 meter.

F A K T A

Fjordgrønt

Karsten Andersen, som er tredje generation på

ejendommen, overtog den efter sin far i 2007.

Fjordgrønt er på 165 hektar, derudover bliver der

forpagtet og byttet jord, så det samlede areal er

234 hektar.

Markplan 2010:

Afgrøde Hektar

Gulerødder 31

Spisekartofler 108

Rødkål 14

Såløg 69

Juletræer 2,7

Majs t. modenhed 4

Vårbyg 2,5

Udyrket 2,5

I alt 234

Ansatte: 6-7 faste og op til 12 løse.

Afsætning: Rødkål leveres til Beauvais, løg og gulerødder

afsættes via Gasa Nord Grønt, mens

kartoflerne afsættes forskellige stedet, bl.a. til G-

Kartofler. Er GlobalGAP certificeret.

Læs mere på www.fjordgrønt.dk.


S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0

FOR MEGET – Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg,

gav en orientering om et udviklingsukrudtsforsøg, hvor nogle af

midlerne havde været for hårde ved løgene, hvilket tydeligt kan

ses på fotoet.

For første gang bliver gulerødderne dyrket på kamme

efter hollandsk model. Kammene er sat op med en

Forigo kamformer. Teoretisk set skulle rødderne blive

længere og mere lige, og risikoen for at gulerødderne

drukner, hvis der falder 100 millimeter på kort tid, er

mindre. Kammene er sat op om foråret, men Karsten

overvejer at prøve at sætte dem op om efteråret.

– Kamdyrkningen hænger også sammen med »sygdommen«,

jeg har med at prøve noget nyt, forklarer Karsten

Andersen. – Det er lidt for sjov og lidt for alvor.

Kamformeren bruges også til løgene. Stennedlægningseffekten

er ikke imponerende på Lammefjordens

sandjorder.

I sorterhallen er der et anlæg, som både kan sortere

kartofler og løg. Der er en optisk sorterer, men den

duer ikke til løg og er kun nogenlunde til kartofler.

Karsten tror, at den måske er mere velegnet til runde

kartofler i forhold til de aflange aspargeskartofler.

På løgkølelageret er der plads til 1800 kasser à 1400

kilo løg. Der var stor interesse og spørgelyst omkring

indretning og drift, og diskussionen blev hurtigt meget

teknisk. Karsten satser på at sorter og pakke kartoflerne

først, for så bagefter at gå i gang med løgene.

Derfor opbevares alle løg på kølelager og sælges sidst

på sæsonen i april-juni.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til

besøgsværterne Bøje Skytte, Brogaard og Stubberupholm

og Karsten Andersen, Fjordgrønt, samt til Seminis ved

Ivan Brendstrup, som var vært ved frokosten på Bothwell.

Høst vores erfaring

Syngenta frø giver løg af 1. klasses sortering, med højt nettoudbytte efter langtidslagring - giver dig ro i sindet.

Motion

nyhed – Sort med højt udbytte og fantastiske lageregenskaber. Høj fasthed og kvalitet

Wellington

er dokumenteret som en af de mest fremragende lagersorter. Med ideel fasthed efter langtidslagring

Vision

den tidligste sort med højt nettoudbytte og tillige rigtigt gode lageregenskaber!

Sunskin

har fremragende modstandsdygtighed mod dannelse af dobbeltløg, en god rund form og optimal skalkvalitet

Napoleon

meget opret, mørkegrønne blade, højt udbytte og tidlig vækstkraft

Mere information fra Syngenta · henrik.pedersen@syngenta.dk · www.syngenta.dk

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

21


»Der er masser af muligheder«

Mange års erfaring og omhyggelig

planlægning er gode

forudsætninger for et godt

resultat i løgmarken, men sæsonen

2010 har vist, at det

kan være svært at tage højde

for alle detaljer – og ikke

mindst naturens luner.

TEKST: STIG F. NIELSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

SFN@VFL.DK

– Såede økoløg er bestemt ikke

uden udfordringer, konstaterer

produktchef Renee Borggreen. –

Specielt renholdelsen og løgskimmelen,

som angriber, før løgene

har nået en passende størrelse.

Såløg indgik da heller ikke i den

oprindelige plan, men blev en

22 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

nødløsning, fordi en del af det nyetablerede

løgareal frøs bort.

I den økologiske markplan hos

Axel Månsson i Brande indgår

blandt andet 65 hektar planteløg.

Småplanterne kommer fra to forskellige

planteleverandører og

skulle ifølge aftalen være leveret

som afhærdede og dermed klar til

udplantning.

En periode med frost kort efter

udplantning viste hurtigt, at ikke

alle planterne var afhærdet: 10

hektar frøs væk, mens 10 til 15

hektar blev mere eller mindre skadet.

Der blev taget en hurtig beslutning:

De 10 hektar døde planteløg

samt et stykke korn blev pløjet

om og tilsået med løg for at sikre,

at virksomheden ville få løg

nok i forhold til planlægningen.

Udfordringen i forhold til planteløg

er, at planteløg principielt kan

luges dagen efter udplantning,

mens såløg skal være spiret frem,

før de kan luges. Og det er svært

at luge små løgplanter, der står på

rækker, så der kan hurtigt blive luget

en del løgplanter med.

Flere problemer

Det kolde forår betød, at etablering

og vækst gik meget langsomt.

På et tidspunkt opstod der problem

i de såede løg i form af uens

og svag vækst, som viste sig at være

et angreb af nematoder. Problemer

blev også observeret i økologiske

hjertesalatmarker, og en jordprøve

fra en salatmark viste, at der

var tale om et bredt udsnit af forskellige

nematoder: Rodgallenematoder

og flere arter fritlevende nematoder.

Medio august faldt der knapt 200

millimeter nedbør på bare to dage,

hvilket satte mange marker under

vand i kortere eller længere tid. Da

FØRSTE UDKAST – Axel Månsson, driftschef Kristian Ultoft (stående) og produktchef Renee Borggreen diskuterer første udkast

til næste års løgplan. Foto: Stig F. Nielsen.


frilægningen skulle i gang, løb

man ind i en regnvejrsperiode,

men da de endelig kom i gang, gik

det rimeligt. De løg, som blev kørt

rettidigt ind, har i dag en fin kvalitet

og er uden sygdomsproblemer.

Der er også blevet sorteret i

marken ved at køre udenom dårlige

pletter, og man har på den

måde sikret sig, at kvaliteten på lageret

er super og med en tilfredsstillende

sortering. Da økologiske

løg ofte pakkes i mindre emballagestørrelse,

er de ikke interesseret i

for store løg.

Ukrudtsbekæmpelse lettere

Da den nye Robocrop InRow radrenser

fra Garford blev leveret,

skulle den også prøve kræfter i

økoløgene.

– Den er til god hjælp, helt bestemt,

men den tager ikke det hele,

konstaterer Renee Borggreen. –

Løg er noget af det vanskeligste at

luge, fordi konkurrenceevnen er så

lille. Får vi ikke alt ukrudtet helt

inde ved planten, så breder det sig

hurtigt.

Selvom skærene på lugerobotten

kører tæt rundt om planterne, kan

de ikke fjerne alt. Den giver også

lidt skader, hvis de skubber til de

langsomt voksende løg. Når de ikke

har sat et ordentligt rodnet ud,

bliver de nemt skubbet løse. Brugen

af Robocrop betyder, at de efterfølgende

lugninger er meget

nemmere og bedre, og både Renee

og Kristian ser frem til at have lugerobotten

til rådighed lige fra sæsonstart

næste år.

Holdbarheden vigtigt

Hovedsorten er »gode gamle«

Summit, men der bliver løbende

afprøvet en lang række forskellige

sorter, også de nye skimmelresistente.

F A K T A

Axel Månsson

Læs mere om Axel Månsson i

Dansk Løgavl nr. 1, 2010 og

på www.maanssons.dk.

SMÅPLANTEKVALITET – Tre uger efter udplantning: Dårlige planter (th.), som

ikke har været afhærdet, er ikke kommet i gang, mens de korrekt behandlede småplanter

er i fuld gang. Foto: Peder Krogsgård.

– De skimmelresistente sorter bliver

først angrebet af løgskimmel

tre uger senere, fastslår Renee

Borggreen. – Selvom det er lidt

svært at sammenligne, giver de almindelige

sorter nu det højeste

udbytte.

Man arbejder med fuld sporbarhed

på virksomheden, så de ved

præcis, hvor de enkelte sorter, som

står på lageret i kasser, kommer

fra. Ved udtagning noterer man alt

omkring sortering og ikke mindst

holdbarheden, som måske er den

vigtigste sortsegenskab.

Strategi 2011

Endnu mangler det årlige evalueringsmøde

om sæsonen sammen

med de tilknyttede konsulenter fra

GartneriRådgivningen. Her gennemgår

man sammen afgrøde for

afgrøde og i mange tilfælde mark

for mark for, hvad der gik galt og

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

23


ROBOCROP INROW – Den nye Robocrop InRow fra Garford var ikke klar lige fra

sæsonstart, men har vist sig at være en god hjælp og supplement i de økologiske løg, dog

uden at kunne løse ukrudtsbekæmpelsen helt. Foto: Peder Krogsgård.

godt, hvad der kan gøres bedre og

anderledes, og hvordan strategien

skal være i 2011.

Allerede nu ved Axel Månsson,

hvad der skal være fokus på i

2011: Højere udbytter i de økologiske

løg – som primært skal ske

24 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

gennem optimering af etableringen,

som er den helt afgørende

faktor for et godt resultat.

Næste år bliver løgsmåplanterne

bestilt som afhærdede – som sædvanlig

– men vil blive håndteret,

som om de ikke var det. Derud-

145 MILLIMETER – Tirsdag den 17. august faldt der 40 millimeter nedbør i løbet af

kort tid efterfulgt af 145 millimeter dagen efter, hvilket gav anledning til oversvømmede

marker og afgrøder. Foto: Renee Borggreen.

over vil man undersøge nøjere,

hvorfor nematoder blev et problem

i 2010, og om der er andre og

bedre forfrugter og sædskifter til

økologiske løg og salat. Det er et

krav, at forfrugten skal kunne tilbyde

afgrøderne en passende

mængde kvælstof. Her er kløvergræs

et godt bud, men kan under

bestemte forhold give problemer

med nematoder.

– Vi tror meget på, at der bliver

yderligere vækst indenfor økologi,

fastslår Axel Månsson. – Så vi udvider

nok lidt, også fordi vi har

som mål at eksportere.

Ellers vil der ikke blive investeret

meget i ny teknologi til 2011 udover

GPS til plantemaskinen for at

sikre en optimal placering af gylle

ved eftergødskning.

På længere sigt

– Vi arbejder med nogle ting, som

der er fremdrift i p.t., konstaterer

Axel Månsson. – Grønsager er populære

og æg er populære.

Derfor bliver den økologiske ægproduktion

udvidet fra 17.000 til

51.000 høns i 2012. På sigt er målet,

at hele ejendommen skal være

økologisk, men omlægningen kommer

til at ske i takt med, at forbrugerne

ønsker økologiske produkter.

Derudover vil man satse mere

på eksport af det bestående sortiment.

– Vi har i dag en virksomhed, hvor

vi kan øge mængderne rimeligt

meget uden at skulle investere i

nyt, forklarer Axel Månsson. – Vi

har udvidet og investeret meget i

de senere år, så vi har kapacitet indenfor

det hele – høst, lager og

sortering. Der kommer eventuelt

til at mangle jord.

I stedet for at fokuserer på at tage

nye afgrøder ind, har virksomheden

valgt at fokusere på at få mere

ud af det, de har.

– Vi ser positivt på fremtiden.Vores

nye organisation fungerer godt, og

personalemæssigt er det mange år

siden, at der har været så meget ro,

forklarer Axel Månsson. – Det er

absolut en positiv tid, selvom der er

krise. Der er masser af muligheder,

det er bare med at gribe dem.


Svensk løgavl i fare

Kemikalieinspektionen i Sverige

har for nyligt givet afslag på en ansøgning

om anvendelse af Stomp

og Totril i 2011 til trods for, at der

ikke findes andre midler, som kan

erstatte de to.

Forbuddet kommer til at betyde,

at mange producenter stopper

produktionen, og at man i stedet

for må importere blandt andet løg,

porrer, gulerødder, pastinakker og

brune bønner. Bare produktionen

af løg omfatter 500 virksomheder,

der tilsammen omsætter 300 mio.

svenske kroner per år. De berørte

virksomheder beskæftiger 2.500

100% K valitet 100% Nickerson-Zwaan

Santero F1

Vento F1

Centro F1

NiZ Retano F1


personer, hvoraf de 500 er fuldtidsansatte.

Dertil kommer så

dem, der er beskæftiget indenfor

transport og forædling.

LRF (Lantbrukarnas Riksförbund)

har arbejdet hårdt med lobbyarbejde,

som vil fortsætte, blandt andet

med en pressestrategi, skriver Viola.

Åhus-Grönt på forkant

Åhus-Grönt, som Avlerforeningen af Danske Spiseløg besøgte sidste sommer, dyrker blandt andet 150

hektar konventionelle løg. For at imødegå de problemer, der vil opstå ved forbuddet mod brug af Stomp

og Totril, er de begyndt at bruge planteløg i stedet for at så, hvilket giver andre og bedre muligheder for

mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

En udfordring er den fokus detailhandlen har på prisen, hvilket giver plads for udenlandske løg, som blandt

andet er behandlet med Stomp og Totril. En måde at imødekomme dette på er at vende sig væk fra lavprissegmentet

og ligesom Åhus-Grönt se mulighederne i merværdi og i at kommunikere med kunderne.

BioFach 2011

BioFach, som er verdens største

økologiske messe, afholdes i den

tyske by Nürnberg den 16.-19. februar

2011 med deltagelse af øko-

logiske virksomheder fra hele verden.

Der kommer cirka 43.000 besøgene

til messehallerne, som rummer

2.500 stande med økologiske produkter.

Læs mere på www.biofach.de/en/.

Dormo F1

Red Pearl F1

NiZ 37-82 F1

NiZ 37-83 F1

Nyhed!

Nyhed!

Nickerson-Zwaan B.V.

Steen Møller Madsen

tel. direct: +45 40 36 02 37

tel.: +31 (0)162 690 900

fax: +31 (0)162 680 970

steen.moller.madsen@nickerson-zwaan.com

www.nickerson-zwaan.com


Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

25


Demonstration af ny løghøster

på Gyldensteen

Kragmann A/S i Middelfart

har overtaget import og forhandling

af WM Kartoffeltechniks

program til høst af

løg og kartofler.

TEKST OG FOTO:

PEDER KROGSGÅRD,

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

PKL@VFL.DK

Kartoffelmaskinen er med udskiftning

af forsektionen særdeles

velegnet til at læsse løg med. Derfor

indbød Kragmann A/S til demonstration

på Gyldensteen

Gods den 23. september. Demonstrationen

fandt sted i en rødløgmark

i nærheden af Harritslevgård

ved Bogense. Produktchef

Erik Hermansen, Kragmann A/S,

fortalte, at maskinen kan omstilles

fra kartofler til løg på under

en halv time. Hvis bundkæden

skal skiftes for eksempel fra 40 til

32 millimeter, kan det gøres uden

at skifte kædetrækhjulene. Maskinen

giver en meget skånsom behandling

af afgrøden, der kun vender

retning to gange på vejen gennem

maskinen, og jordkæden kan

WM 8500 –WM 8500 monteret med løgudstyr.

26 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

STENFRASKILLER –WM 8500, der her følges af produktchef Erik Hermansen, er

monteret med en effektiv stenfraskiller i form af et bånd med gummidupper.

justeres, så den kun ryster det, der

er nødvendigt.

På trods af at løgene var meget

fugtige, sorterede maskinen ukrudtet

fra på tilfredsstillende måde.

Totter af enårig rapgræs og alt

stort ukrudt blev sorteret fra.

Selvom det er en stor maskine

med en tank på 5,5 ton, så er den

let og er monteret med store hjul

(800/45x30), så der er lavt marktryk.

Der er fuld hjulstyring, og

den finder automatisk midten.

Kan monteres med GPS. Elsystemet

er det nye Can-bus, der er enkelt

og giver nem fejlfinding.

WM 8500 er monteret med et nyt

nonstop tanksystem, der betyder,

at der tømmes over i vogn, samtidig

med at der læsses løg, hvilket

giver stor kapacitet.

Der er en effektiv stenfraskiller på

maskinen. Løgene lander på et

bånd med gummidupper, hvor stenene

synker ned, mens løgene bliver

ovenpå. Båndet med gummipindene,

som ses på billedet, skubber så

løgene til siden, og stenene forsætter

væk. De frasorterede sten kan

føres op forbi inspektionspladsen eller

falde direkte ned på jorden.

Kragmann A/S er både importør og

forhandler direkte til kunderne,

men da det er vigtigt, at service og

reservedele er hurtigt tilgængelige i

sæsonen, er der etableret servicecentre

hos Grindsted Maskincenter

og Almas i Aalborg og Brønderslev.


CTF-løgprojekt fra Tasmanien

Et CTF-projekt støttet af Tasmanian Institute of

Agricultural Research har i foråret 2010 høstet de

første løg. Som forfrugt i 2008/09 har der været dyrket

kartofler efterfulgt af en grøngødningsafgrøde.

Løgene blev sået i september 2009 og høstet i marts

2010. Der foreligger ikke data for salgbart udbytte,

men der er foretaget andre registreringer inkl. bruttoudbytter

i forsøgsparceller.

Der er mange fordele ved CTF (Controlled Traffic

Farming/kontrolleret trafik i faste kørespor), fordi jordens

egenskaber forbedres, når der kun køres i de

samme spor og ikke over hele marken. Mange af jordens

egenskaber påvirkes, for eksempel jordens porøsitet,

som bestemmes af volumen af porer i jorden.

Porøsiteten har stor indflydelse på

• vandkapaciteten

• hvor godt jorden afdræner, når den er vandmættet,

• hvor godt afgrødernes rødder afsøger jorden for

vand og næring

• hvor nemt ilten kommer ned i jorden og rundt omkring

rodzonen.

Resultater

Der er udtaget jordprøver i løgafgrøden både i løbet af

vækstsæsonen og efter høst. Målingerne viser, at der er

store forskelle i jordens porøsitet mellem, hvor der er

anvendt CTF og ved konventionel praksis, også selvom

det konventionelle forsøgsled er behandlet på en måde,

hvor man søger at undgå en sammenpakning.

I begyndelsen af afgrødens vækst lå de største forskelle

nede i 15 centimeter dybde. Efter høst kunne man

registrere forskelle både i nede i 5 og 15 centimeters

dybde (se figur 1).

CFT – En ombygget kartoffeloptager, så den har to meter sporvidde,

blev anvendt til høst af løgene i CTF-demonstrationsprojektet.

Der er registeret et 10 procent mindre vandforbrug i

CTF-parcellerne.

Stikprøver af afgrøden før høst indikerer, at udbyttet

er 13 procent højere med en lille stigning i sorteringen.

Merudbyttet sammenholdt med merbetalingen

for den bedre sortering skulle give et økonomisk merudbytte

på 16 procent. Der er nu plantet vinterbroccoli

i forsøget.

TEKST OG FOTO: JOHN MCPHEE

OVERSÆTTELSE: STIG F. NIELSEN

Figur 1. Forskelle i jordens porøsitet i løgparceller på to forskellige tidspunkter og i tre forskellige dybder ved henholdsvis CTF og

konventionel drift (Conv). Error bars viser, om der er signifikant forskel behandlingerne imellem.

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

27


Nyheder fra Nickerson-Zwaan

Forædlerne i Nickerson-Zwaan

udvikler stadig nye sorter. Nickerson-Zwaan/Hazera

Genetics har

forædlingsstationer i Europa,

Nord- og Sydamerika, Mellemøsten

og flere andre steder.

Mange forskellige typer af forædlingsmateriale

gør det muligt at

forsyne løgproducenter overalt på

jorden med løgfrø. Forbedret udbytte,

tidlighed, lagerevne og resistens

er de væsentligste mål overalt.

Santero F1 er et eksempel på en

sort med resistens imod løgskimmel,

og sorten kan benyttes til såvel

direkte såning som udplantning.

Udover såløg udvikles der

også nye løgsorter til stikløg, som

for eksempel Cupido, Corrado og

den røde Kamal.

Introduktionen af en ny sort sker

efter en lang og kostbar forædlingsproces,

der kan tage op til 10

år. De seneste introduktioner –

Dormo, Centro og Retano – har

været positivt modtaget på markedet,

og der vil i 2011 blive introduceret

to nye sorter:

28 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

CENTRO.

Maskiner sælges

Monosem løgsåmaskine, 5 rækker med gødningsudstyr,

pris 70.000 kr.

Haarby løglægger, 5 rækker med gødningsudstyr, pris 55.000 kr.

Dewulff 952 TD løg-og kartoffellæsser, pris 85.000 kr.

Bauer vandingsmaskine, 70 mm slange, 320 m, pris 25.000 kr.

Henvendelse til:

Hans Ingemann Nielsen, tlf. 40 15 85 60

Billigt parti paller

Gode paller velegnet til big bags eller sækkevarer

sælges

Størrelser: Dækbrædder Kg/palle

114 x 113 20 mm 1.200

100 x 120 15 mm 950

80 x 120 20 mm Europalle

Priser fra 22 kr./stk.

Kan leveres fra lager af paller på Sjælland og Fyn.

Transport kan tillige tilbydes.

Tlf. 40141393 og e-mail kb@kragemosegaard.dk.

• NiZ 37-82 som er en ny skimmelresistent

sort med højt udbytte

og god lagerevne.

• NiZ 37-83 som er en ny gul

hybrid, der vil blive testet i Danmark

den kommende sæson.

Sorten er højtydende, middeltidlig

og meget fast med god lagerevne.

Nickerson-Zwaan ser frem til at

teste disse to spændende nyheder

under danske forhold i 2011.

TEKST:

STEEN MØLLER-MADSEN

NICKERSON-ZWAAN

ÅBENT HUS

Vi har med tilskud fra EU

og Fødevareministeriets

Landdistriktsprogram investeret

i rensning og i en sortérlinje til

sortering af løg.

Derfor holder vi åbent hus

tirsdag den 14. december 2010,

kl. 10.00-12.00

Alle er velkomne!

Henrik Petersen,

Hasmarkmosen 10, 5450 Otterup


Nyt fra SeedCom: Sygdomsresistens i løg.

Ofte bliver vi mødt af spørgsmål om resistens mod

sygdomme i løg. I det følgende er der svar og forklaringer

på nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Hvor effektiv er resistensen mod løgskimmel for eksempel

i Hylander F1? Og kan vi reducere sprøjteomkostninger,

hvis vi som konventionelle avlere bruger

løgskimmelresistente sorter?

Resistensen mod løgskimmel (Peronospora destructor)

i Hylander er meget høj – mere end 95 procent.

Vi kan aldrig garantere 100 procent resistens, men

den er meget effektiv.

Man kan som løgavler reducere sprøjteomkostninger

ved at have skimmelresistente sorter, hvis det er løgskimmel,

som er problemet. Andre svampesygdomme

som gråskimmel, Alternaria og Stemphylium skal der

stadig sprøjtes mod. Men i mange tilfælde er det løgskimmel,

som er den alvorligste og mest ødelæggende

sygdom i marken, og den kan være svær at kontrollere

selv med mange gentagne sprøjtninger. I disse tilfælde

kan løgskimmelresistensen virkelig være med til at

holde planterne i live og være afgørende for, om man

får en afgrøde eller ej.

Er der fokus på fusarium i løgforædlingen? Er der nogen

sorter, som har høj resistens mod fusarium?

Der arbejdes meget på fusariumresistens i forædlingen

af nye sorter, og snart vil den første hybrid med

delvis fusariumresistens blive introduceret. I forædlin-

ØKOLOGISKE HYLANDER

gen forbedres resistensen dels ved at krydse sig frem

til materiale med genetisk bedre resistens, dels ved

test i laboratoriet og selektion i omgivelser med et

højt smittetryk af fusarium. Problemet i Rijnsburgere

og andre »long-day«-typer, som vi bruger i vores klima,

er, at der ikke er fuldstændig resistens mod fusarium

tilgængelig. Så den må tilføres ved hjælp af

krydsninger og selektion – og det tager meget lang

tid. Dette arbejde påbegyndte man i Bejo for 15 år siden,

og først nu er den første hybrid på vej til at blive

introduceret.

TEKST: LIS JESPERSEN, SEEDCOM

MZ 18 XG stennedlægger

Sønderup Maskinhandel A/S

Hjedsbækvej 464 · 9541 Suldrup · Tlf. 98 65 32 55 · www.bcsmaskiner.dk

Kontakt: Salgskonsulent Finn Krebs - 40 36 32 55

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

29


Avlerforeningen af Danske Spiseløg

afholder ordinær

GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE

tirsdag den 25. og onsdag den 26. januar 2011.

Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100Vejle.

Tirsdag d. 25. januar

Kl. 14.30 Ankomst, indlogering og kaffe.

Debateftermiddag

Hvad skal vi med bønder? Vi kan jo købe mad i supermarkedet.

Kl. 15.00 Klaus Paaske, Aarhus Universitet. Hvad kan grønsagsavlerne forvente med hensyn til gamle

og nye midler i fremtiden?

Kl. 15.20 Torben Lippert, Dansk Gartneri. Hvad indflydelse får Grøn Vækst plan, nye pesticidafgifter,

Vandmiljøplan, IPM osv. for grønsagsproducenterne?

Debat

Kl. 15.45 10-15 minutters indlæg fra:

Vagn Lundsteen, direktør, Foreningen for Bæredygtig Landbrug.

Bjarne Laustsen, MF, fødevarepolitisk ordfører for Socialdemokratiet.

Erling Bonnesen, MF, fødevare- og landbrugspolitisk ordfører for Venstre.

Kl. 16.20 Diskussion!

Kl. 17.30 Vinderne i Løgkonkurrencen 2010 afsløres. Sponsoreret af SeedCom og Nickerson-Zwaan.

Kl. 19.00 Spisning.

Onsdag d. 26. januar

Kl. 09.00 Peder Krogsgård – Dyrkningsoplysninger fra løgkonkurrencen og Løgåret 2010.

Kl. 09.30 Lars Møller, GartneriRådgivningen – Vanding, IrriWise, datalogger og drypvanding (ha

pris, firmaer og praktiske erfaringer fra kartofler og gulerødder i 2010).

Kl. 09.50 Morten Nielsen, GartneriRådgivningen – Hjemmeside, Avlerforeningen af Danske Spiseløg.

Kl. 10.00 Generalforsamling med følgende dagsorden:

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formanden aflægger beretning

4. Kassereren fremlægger regnskabet

5. Valg af bestyrelse.

Efter tur afgår Claus Hunsballe, Eggeslevmagle, Lars Sten Pedersen, Horslunde

og Jens Kjeldahl, Samsø

6. Valg af revisor. Efter tur afgår Tonny Kristensen, Strandby.

7. Eventuelt

Kl. 10.40 Kaffe.

Kl. 10.50 Gitte Kjeldsen Bjørn, Aarhus Universitet – Værdiafprøvningen genopstået i Danmark og er

der nyt fra Holland og England.

Kl. 11.10 Jørn Nygård, Aarhus Universitet – Placeret gødning: optimal afstand.

Kl. 11.30 Kristian Thorup-Kristensen, professor KU-Life. Hvad kan vi bruge efterafgrøder til?

Kl. 12.15 Klaus Paaske, Aarhus Universitet. Forsøg 2010. Nyt om midler 2011.

Kl. 12.30 Frokost.

Tilmelding senest d. 7. jan 2011 til: pkl@vfl.dk eller 40 37 46 51

Pris for deltagelse (forplejning og overnatning, drikkevarer til middagen betales særskilt):

kr. 1.895 + moms.

Tilmeldingen er bindende og kan ikke aflyses efter d. 11. jan.

Med venlig hilsen. Bestyrelsen.

30 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010


Firmamedlemmer

i Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Som firmamedlem i Avlerforeningen

af Danske Spiseløg får man

mulighed for at deltage i foreningens

arrangementer, modtager nyhedsbrevet

Løgnyt og tidsskriftet

Dansk Løgavl. Listen over firma-

Virksomhedsnavn Kontaktnavn Adresse Postnr. By Telefon Hjemmeside www

Ardo A/S Karsten Malmskov Havnegade 5 4840 Nørre Alslev +4565310310 frigodan.dk

A.F. Nyhuus A/S Lars Nyhuus Køgevej 227 2635 Ishøj +4543994551 nyhuus-kartofler.dk

ASA-LIFT A/S Uffe Jensen Metalvej 2 4180 Sorø +4557860700 asa.lift.com

Bayer CropSciense Kirsten Friis Nørgaardsvej 32, Postboks 2090 2800 Kgs. Lyngby +4545235000 bayercropscience.com

BASF A/S Sören Pagh Postboks 4042 2300 København S +4532660700 agro.basf.dk

DanOnion Bjarne L. Nielsen Gjerndrupvej 36 9700 Brønderslev +4533683850 danionion.dk

Det Jordbrugsvidenskabelige Biblioteket Forsøgsvej 1, Flakkebjerg 4200 Slagelse +4589993500 agrsci.dk

Garta Karina Fransen Lavsenvænget 1 5200 Odense V +4533685050 garta.dk

Gasa Nordgrønt Kristian Kaae Havkærvej 83 8381 Tilst +4589301555 danskgroent.dk

Hårby Smedie & Kunstsmedie Aps Mikael

Christiansen Stærmosevej 3 5683 Haarby +4564732150 haarbysmedie.dk

Grimme Skandinavien a/s Arje Baars Løvhegnet 9-11 8840 Rødkærsbro +4586658499 grimme.dk

Nickerson-Zwaan Steen M. Madsen Rækmarken 5 4300 Holbæk +4559462249 nickerson-zwaan.com

NNZ Danmark Aps Lene Hultén Bygmestervej 20a 5750 Ringe +4529625539 nnz.dk

MPN Robotics Mogens

Rosenvang Værkstedsvej 16 5500 Middelfart +4566149911 mpnrobotics.com

Nordisk Alkali Jørn Engvang Middelbovej 1 8960 Randers SØ +4546491171 nordiskalkali.dk

northern greens Jørgen Nielsen strandparkalle 2 8700 Horsens +4576250008 northerngreens.dk

Olssons Frö AB Per Andersson Mogatan 2 S-25464 Helsingborg +4642155540 olssonsfro.se

Scanax International A/S Keld Riis Olsen Bredsten Landevej 37 7321 Gadbjerg +4575734784 scanax.dk

Seed Com Claus Bech Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg +4564471300 seedcom.dk

Siminis Ivan Brendstrup Esrohaven 14 3630 Jægerspris +4540133458 seminis.com

Scancomp Morten Hansen Odensevej 43 5260 Odense SV +4566112989 scancomp.dk

Syngenta Mikkel Nilars Strandlodsvej 44 2300 København S +4532871133 syngenta.dk

Sønderup Maskinforretning Finn Krebs Hjedsbækvej 464 9541 Suldrup +4598653255 bcsmaskiner.dk

S&G /L. Dæhnfeldt Henrik Pedersen Faaborgvej 248 B 5250 Odense SV +4563175506 daehnfeldt.com

Weibull Horto Weibull DK Herrestadsvagen 24 S-27650 Hammenhøg +4540140722 weibullshorto.com

Yara Danmark Henriette Falk

Magnussen Kastelsvej 5 7000 Fredericia +4579223366 yara.com

Yding Smedie Jeppe Rasmussen Ydinggade 39 A,Yding 8752 Østbirk +4575782230 ydingsmedie.dk

Kragmann A/S Erik Hermansen Værkstedsvej 8 5500 Middelfart +4564412860 kragmann.dk

Fruit Logistica 2011

Den internationale fagmesse Fruit

Logistica afholdes i Berlin den 9.-

11. februar 2011. Messen indeholder

alt det nyeste omkring salg og

markedsføring af frugt og grønt.

Her er et bredt udvalg af internationale

udstillere, og udstillingen

medlemmer, der støtter foreningen,

udsendes en gang imellem

med nyhedsbrevet Løgnyt og eller

i Dansk Løgavl.

Fremover kommer listen også til at

stå på foreningens hjemmeside.

er dermed en god platform til at

skabe kontakter og nye forretningsforbindelser.

På Fruit Logistica

kan man få et overblik over

de fremherskende trends indenfor

international handel med frugt og

grønt. Som løgavler er der gode

Medlemskab koster 1100 kroner i

2011.

Kontakt vedr. medlemskab til Peder

Krogsgård, pkl@vfl.dk eller tlf.

40374651

muligheder for at se nye, spændende

emballageløsninger samt mange

forskellige løgtyper.

Læs mere på

www.fruitlogistica.com.

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

31


www.ASA-LIFT.com

32 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

Maskiner til den professionelle løgavler

ASA-LIFT Løgmaskiner

Løghøst 2010 bød på mange udfordringer !

Kontakt ASA-LIFT hvis du overvejer en ny løsning til 2011!

TLF : +45 - 57 86 07 00 FAX : +45 - 57 86 07 07 EMAIL : asa@asa-lift.com

More magazines by this user
Similar magazines