S-drop på ukendt indikation - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

S-drop på ukendt indikation 8. juni 2011 3. Mål og formål 3.1 Mål - Vi vil lave en vurdering af hvilke årsager, der kan være til, at s-drop anvendes uden prædefineret indikation, og opstille forslag til hvilke elementer, der med fordel kan ændres for at fremme kvaliteten af jordemødres brug af s-drop. Derudover vil vi vurdere, hvorledes de kvalitetsfremmende metoder kan indføres i praksis. 3.2 Formål - Højne kvaliteten af svangreomsorgen og i videst mulig omfang sikre evidensbaseret arbejde ift. håndtering af s-drop. - Medvirke til øget kritisk refleksivitet ift. anvendelse af s-drop og andre interventioner, således at uindiceret brug reduceres. - Give den ukomplicerede fødsel bedre betingelser for at forløbe spontant, og give kvinden bedre mulighed for at komme styrket igennem forløbet. 10 Malene Hole, Nanna Kjær og Anne Westh
S-drop på ukendt indikation 8. juni 2011 4. Teori og metode 4.1 Metodisk tilgang For at besvare vores problemformulering vil vi lave et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal fungere som en fortsættelse og afslutning på projektet, ”Vækkelse af vesvækkelse”. Vores metodiske tilgang er et litteraturstudie, og vi finder den eksisterende litteratur på området fyldestgørende til at afdække vores problemstilling på en nuanceret og uddybende måde. Vi er bevidste om, at ikke alle kilder er skrevet direkte til jordemoderfaget, hvorfor vi vil forholde os kritisk refleksivt til vores materiale. 4.1.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har gennem vores uddannelse oplevet og erfaret, at jordemoderfaget kombinerer viden fra henholdsvis natur-, human- og samfundsvidenskab. Denne kombination danner tilsammen sundhedsvidenskaben (9, s. 46), som er dét videnskabsteoretiske felt jordemoderen skal agere indenfor. I denne opgave har vi valgt samfunds- og humanvidenskabelige kilder til at belyse vores problemformulering. Dette er ideelt, da vi ønsker at forstå jordemoderen som fagperson, samt den indflydelse de sociale og kulturelle sammenhænge, hun indgår i, har på hendes beslutningsproces. Human- og samfundsvidenskaben anvender begge både kvantitative og kvalitative metoder til at genere viden, da hver især bidrager med forskellige perspektiver på det givne område. Ifølge Launsø og Rieper kan triangulering, hvor forskellige måder til dataindsamling anvendes, medføre en bedre belysning af problemstillingen. Dette kan eksempelvis gøres ved kombination af kvalitative og kvantitative data (10, s. 184). Derfor inddrager vi både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse til belysning af, hvorfor jordemoderen opsætter s-drop uden prædefineret indikation, hvorved vi reducerer risikoen for at vores undersøgelsers resultater afspejler én metodes begrænsninger. I praksis kan triangulering være vanskeligt, da nogle problemstillinger fordrer kvantitative metoder, mens andre fordrer kvalitative (10, s. 184). Vi er bevidste om, at opgavens problemformulering hovedsageligt fordrer brug af kvalitative data, da vi ønsker at undersøge og forstå jordemoderens beslutningsproces. Den kvantitative undersøgelse kan dog anvendes, da forskeren er jordemoder og med baggrund i sin fagprofession har opstillet en hypotese om at jordemødre påvirkes af fødestedets interventionsrate. 11 Malene Hole, Nanna Kjær og Anne Westh
Page 1 and 2: S-drop på ukendt indikation 8. jun
Page 9: S-drop på ukendt indikation 8. jun
Page 61 and 62:
S-drop på ukendt indikation 8. jun
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
show all

S-drop på ukendt indikation - Jordemoderforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?