S-drop på ukendt indikation - Jordemoderforeningen

S-drop på ukendt indikation 8. juni 2011
fordi der kunne opnås gode diskussioner i interaktionen mellem jordemødrene (12, s. 197).
Ifølge Halkier er fokusgruppeinterview særlig velegnede til at producere data om gruppers
fortolkninger, interaktioner og normer, og gruppeprocesserne kan fremme viden om
kompleksitet i den sociale praksis, som kan være svære at få frem i individuelle interviews
(13, s. 15-17). Vi finder derfor metoden brugbar til formålet med studiet. Vi er bevidste om, at
resultaterne af fokusgruppeinterviewet vil indeholde de faktorer jordemødrene selv er
bevidste om, og i mindre grad de ubevidste faktorer. Endvidere bliver det ikke tydeliggjort
hvilke faktorer, der har størst indflydelse. Vi er ligeledes bevidste om, at jordemødrene kun
italesætter det, der er socialt accepteret. Ved individuelle interviews, kunne der blive italesat
emner, som den enkelte jordemoder mener, og ikke en socialkonstrueret mening. Endvidere
kunne et observationsstudie bidrage med viden om, hvordan jordemoderen reelt handler i
praksis. Blix-Lindström skriver i sin diskussion, at en kombination med observationsstudie og
fokusgruppeinterview ville kunne imødekomme denne problematik (12, s. 197).
Fokusgruppeinterviewene varede 70-90 minutter og blev alle indledt med, at jordemødrene
blev fortalt, at anvendelsen af medicinsk vestimulation de seneste år er steget. Derefter blev
de adspurgt om deres egen rolle i beslutningsprocessen vedr. denne intervention.
Spørgsmålstypen blev også anvendt i Blix-Lindstöms undersøgelse fra 2004, samt testet i et
pilotstudie. Alle fokusgruppediskussionerne blev optaget og transskriberet af observatøren
direkte efter drøftelserne, samt gennemgået og suppleret med håndskrevne noter.
Efterfølgende blev det bearbejdet med tematisk indholds-analyseteknik (12, s. 192), hvilket
svarer til meningskategorisering (14, s. 224). Analyseteknikken resulterede i fem kategorier.
Blix-Lindström har som tidligere nævnt beskæftiget sig med beslutningsprocessen vedr. sdrop,
men fra kvindernes perspektiv. Derudover er hun jordemoder og har beskæftiget sig
med faget i flere år. Vi mener derfor, at hun har en faglig for-forståelse, som hun burde
beskrive i sit studie. Vigtigheden i, at forskeren forholder sig til sin faglige for-forståelse,
understreger Halkier og beskriver, at hvis forskeren ikke gør sig sine erkendelsesmæssige
rødder klar for andre, er det svært for dem, som måtte have interesse i det pågældende studie,
at vurdere gyldigheden af resultaterne (13, s. 26). Idet Blix-Lindström tidligere har undersøgt
samme emne, overvejer vi om hendes for-forståelse har haft indflydelse på erkendelsen og
analysen af resultaterne. Vi mener ikke nødvendigvis det er et problem, hvis en forsker har en
for-forståelse til det undersøgte, men det kan blive et problem, hvis forskeren ikke er bevidst
18 Malene Hole, Nanna Kjær og Anne Westh