Miljøgodkendelse Biokraft - Sickpigs.dk

sickpigs.dk

Miljøgodkendelse Biokraft - Sickpigs.dk

Miljøgodkendelse af

biogasanlæg

ved Rønnevej 48,

3720 Aakirkeby

Juni 2006

Natur & Miljø - Juni 2006


Udgiver: Bornholms Regionskommune

Natur & Miljø

Skovløkken 4, Tejn

3770 Allinge

Udgivelsesår: 2006

Titel: Miljøgodkendelse af biogasanlæg

ved Rønnevej 48,

3720 Aakirkeby

Juni 2006

Udarbejdet af: Jesper Preuss Justesen

Lay-out: Peter Flensborg

Tryk: Bornholms Regionskommune

Journalnummer: 09.02.16P19-0019

Antal1.oplag: 50stk.

2


Miljøgodkendelse

af

biogasanlæg

ved Rønnevej 48,

3720 Aakirkeby

Juni 2006

3


Indholdsfortegnelse

1 Grundlaget for miljøgodkendelsen .......................................................6

1.1 Kort præsentation af virksomheden og dens aktiviteter ........................................................................................ 6

1.2 Lovmæssigt grundlag og gyldighed.......................................................................................................................... 6

2 Oversigt over biogasanlæggets forureningskomponenter ................8

2.1 Diagram over procesforløb...................................................................................................................................... 8

3 Vilkår for miljøgodkendelse................................................................. 11

3.1 Generelt.................................................................................................................................................................11

3.2 Luftforurening.......................................................................................................................................................11

3.3 Lugt.......................................................................................................................................................................12

3.4 Støj ........................................................................................................................................................................12

3.5 Råvarer og affald ..................................................................................................................................................13

3.6 Spildevand.............................................................................................................................................................14

3.7 Driftsforstyrrelser og uheld ...................................................................................................................................15

3.8 Egenkontrol..........................................................................................................................................................15

4 Godkendelsens administrative forhold ..............................................19

4.1 Klage over miljøgodkendelsen ...............................................................................................................................19

4.2 Betingelser mens en klage behandles ....................................................................................................................19

5 Miljøteknisk beskrivelse.......................................................................20

5.1 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold...........................................................................................................20

5.2 B. Oplysninger om virksomhedens art.................................................................................................................21

5.3 C. Oplysninger om etablering...............................................................................................................................21

5.4 D. Oplysning om virksomhedens placering og driftstid. .....................................................................................22

5.5 E. Tegninger over virksomhedens indretning......................................................................................................22

5.6 F. Beskrivelse af virksomhedens produktion......................................................................................................23

5.7 G. Oplysninger om valg af teknologi...................................................................................................................28

5.8 H. Oplysning om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger..........................................................29

5.9 I. Forslag til vilkår og egenkontrol......................................................................................................................36

6 Miljøteknisk vurdering .........................................................................40

6.1 Placering................................................................................................................................................................40

6.2 Luft og lugt ...........................................................................................................................................................40

6.3 Støj ........................................................................................................................................................................41

6.4 Råvarer og affald ..................................................................................................................................................41

6.5 Spildevand.............................................................................................................................................................41

6.6 Driftsforstyrrelser og uheld ...................................................................................................................................42

6.7 Renere teknologi....................................................................................................................................................42

6.8 Egenkontrol..........................................................................................................................................................42

6.9 Afgivne udtalelser i forbindelse med sagen ..........................................................................................................42

6.10 Konklusion............................................................................................................................................................43

7 Referencer ..............................................................................................44

8 Bilag ........................................................................................................45

5


1 Grundlaget for miljøgodkendelsen

1.1 Kort præsentation af virksomheden og dens aktiviteter

Østkraft Produktion A/S er hovedaktionær i Biokraft A/S og ansøger om miljøgodkendelse

på vegne af Biokraft A/S til et biogasanlæg beliggende på Rønnevej 48, 3720 Aakirkeby på matrikel nr.

12a, Vestermarie ejerlav.

Biogasanlægget er dimensioneret til at behandle ca. 40 % af det bornholmske landbrugs gylle og alt

tilgængeligt biologisk industriaffald, primært fiske- og slagteriaffald.

Gylle, fast møg og anden animalsk biomasse vil blive transporteret til og fra biogasanlægget i tankvogne

og i lukkede containere. Den samlede transport af biomasse til anlægget vil svare til ca. 15 tunge

transporter til og fra anlægget pr. arbejdsdag og vil foregå på hverdage i tidsrummet fra kl. 07.00 -

18.00.

I biogasanlægget bliver biomassen først, alt efter type, steriliseret eller hygiejniseret inden den pumpes

ind i gasreaktortankene. Fra de forskellige typer modtagetanke blandes biomasserne og ledes til selve

biogasprocessen i 3 stk. reaktortanke, hvor der sker en udrådning og gasproduktion. Biomassen

opholder sig gennemsnitlig i 10-25 dage under konstant temperatur, alt efter type og blandingsforhold.

Under processen afgasses biomassen.

Efter biogasprocessen separeres den afgassede biomasse i en tørfosfor fraktion, der vil blive afsat til

gødning, evt. efter tørring og presning, og i en vandig gødningsfraktion, der forarbejdes til en

koncentreret, værdifuld ammoniakgødning.

Det eneste restprodukt fra gyllen efter gødningsproduktionen er tyndt spildevand, fremkommet efter

en omvendt osmose proces.

Af den producerede biogas fremstilles elektricitet i generatorer drevet af gasmotorer, som opstilles i

lyddæmpede rum på anlægget. Ved 24 timers daglig drift af anlægget, forventes der en

biogasproduktion på mellem 6 og 7 millioner m 3 om året og en samlet el-produktion på ca. 16.500.000

kWh/år, svarende til det årlige elforbrug fra ca. 4.000 husstande.

Ved bearbejdning af organisk materiale i et biogasanlæg vil der opstå lugt. Derfor elimineres

lugtspredning fra anlægget ved at indkapsle alle lugtkilder og skabe undertryk, ligesom

biogasproduktionen foregår i gastætte tanke. Al aflæsning foregår inde i lukkede haller med undertryk,

bortset fra aflæsning af kød- og benmel samt frøaffald, og der ventileres via effektive filtre, der fjerner

min. 95 % af lugt fra luften før denne slippes ud til omgivelserne.

1.2 Lovmæssigt grundlag og gyldighed

Anlægget er omfattet af punkt K 213 og punkt G 202 på listen over godkendelsespligtige virksomheder,

jf. bilag 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af

listevirksomheder.

Anlægget er således underlagt godkendelsesordning i bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 753

af 25. august 2001. (Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5).

6


Punkt K 213 omfatter anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder

husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller

vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover.

Punkt G 202 omfatter kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der er baseret på faste

biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

Emissionsgrænseværdier til luften fra gasmotorer og gasturbiner, der anvender forgasningsanlæg eller

biogas er fastsat i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af

nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner og skal

derfor ikke fastsættes i godkendelsen.

Miljøgodkendelsen gives efter § 33 i bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 753 af 25. august

2001. Miljøgodkendelsen er retsbeskyttet i 8 år. I den tid kan der kun meddeles påbud eller forbud, hvis

særlige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være, hvis forureningen fra virksomheden skader

miljøet mere, end der er lagt til grund for godkendelsen, eller hvis nye teknikker gør, at forureningen

kan nedbringes væsentligt uden uforholdsmæssigt store omkostninger. Tilsynsmyndigheden kan dog til

enhver tid revurdere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere

hensigtsmæssigt tilsyn.

1.2.1 Klageadgang - resumé

Vilkårene i denne godkendelse kan påklages efter retningslinierne i afsnit 4.1. i denne miljøgodkendelse.

1.2.2 Spildevand og affald til jordbrugsformål

Tilladelse til udledning af spildevand til recipient er givet af Bornholms Regionskommune, Natur &

Miljø i medfør af § 28 og § 34 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

nr. 753 af 25. august 2001. Spildevandstilladelsen vilkår er indarbejdet i miljøgodkendelsens vilkår.

For spildevand og affaldsprodukter som anvendes til jordbrugsformål gælder Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål

(Slambekendtgørelsen). Hvis minimum 75 % af tørstoffet som tilføres biogasanlægget kommer fra

landbruget jf. §10 i slambekendtgørelsen gælder i stedet reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.

604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

(Husdyrbekendtgørelsen).

7


2 Oversigt over biogasanlæggets forureningskomponenter

For at give et indblik i processerne i biogasanlægget samt de forureningskomponenter, som processerne

potentielt kan medføre, er der på de følgende sider opstillet en oversigt, der kort forklarer de enkelte

processers forløb fra start til slut. For hver proces er der angivet hvilke potentielle

forureningskomponenter den enkelte proces kan medføre. Ligeledes er det angivet hvilke slutprodukt

processen bidrager med. Renseforanstaltninger er ikke beskrevet. Disse oplysninger er beskrevet i afsnit

5.8.

2.1 Diagram over procesforløb

Fra indtransport af biomasse 1 og til biomassen når reaktortankene er processen således:

Støj fra lastbiler.

Lugt fra lastbiler.

Procesflow

Indtransport::

Svinegylle.

Kvæggylle.

Kød- og benmel.

Diverse organisk

biomasse.

Diverse flydende

fedtaffald.

Dekanteret gylle.

Pulp kategori 2.

Støj ved aflæsning.

Lugt fra lastbiler.

Lugt fra modtagertanke.

Spildevand.

Støv fra kød- og

benmelstank

Aflæsning i hal 1:

Svinegylle.

Kvæggylle.

Diverse organisk

biomasse.

Diverse flydende

fedtaffald.

Dekanteret gylle.

Aflæsning i hal 2:

Pulp kategori 2.

Aflæsseplads:

Kød- og benmel. Foregår

udendørs ved tank for

kød- og benmel

Miljøpåvirkning

Støj fra pumper

Lugt fra

forbehandlingstanke

Lugt fra findelingsanlæg og

sterilisationsstank.

Støj fra findelingsanlæg

Forbehandling:

70 ºC i 1 time:

Svinegylle.

Kvæggylle.

Diverse organisk

biomasse.

Diverse flydende

fedtaffald.

Dekanteret gylle.

Kød og benmel tilsættes

blandetank før

forbehandlng

Forbehandling:

Findeling og

sterilisation 133 ºC

og 3 bar i 20 min:

Pulp kategori 2.

Støj fra pumper

Lugt fra reaktortanke

Udrådning i Reaktor

1, 2 og 3:

Omdannelse af organisk

materiale. I gennemsnit

20 dage ved 37 ºC.

I reaktortankene dannes

biogas (CH4) og

afgasset biomasse

Efter udrådning af biomassen i reaktorerne deles processen op i 2 forløb:

1 Biomasse opdeles i kategori 1, 2 og 3:

o Kategori 1 affald omfatter affald der kan indeholde BSE. Dette må ikke modtages af biogasanlæg.

o Kategori 2 affald omfatter affald fra ikke-klovbærende dyr, slagteri-udskæringer der ikke må

anvendes til menneskeføde m.v. Dette må anvendes i biogasanlæg, men skal behandles adskilt og

steriliseres ved 133 °C.

o Kategori 3 affald omfatter almindeligt slagteriaffald, gylle m.v. Dette må anvendes i biogasanlæg

men skal varmebehandles ved 70 °C.

8


Forløb 1. Her følges den dannede biogas og den tilhørende produktion af el og varme.

Forløb 2. Her følges den afgassede biomasse og den tilhørende produktion af kompost og gødning

og ammoniak.

Forløb 1. Produktion af el og varme

Støj fra pumpe.

Lugt fra afsvovlingstank

svovl (S) og svovlslam

ledes til

kondensatorbrønd

Procesflow

Afsvovlingstank:

biogassen indeholder

svovlbrinte (H2S).

Afsvovlingstanken som

indeholder fyldlegemer

tilsættes 4 % luft og

oversprinkles med UFrejektvand.

Biogassen

ledes modstrøms

hvorved bakterier

omdanner svovlbrinten

til frit svovl

Støj fra pumpe.

Lugt fra

kondensatorbrønd.

Kondensat, svovl og

svovlslam

Kondensatorbrønd:

Da biogassen er 100 %

vandmættet fra

reaktortankene skal

biogassen igennem en

kondensator.

Svovl som tilføres PK

gødning

Produkt

Miljøpåvirkning

Støj fra pumpe og

booster.

Kondensvand.

Booster:

Gasbooster har til formål

at lave et fortryk til

gasmotorerne på min. 30

mbar som er laveste

tilladelige tryk ind på

gasrampen til gasmotoren

for at sikre stabil drift.

Kondensatorbrønde

Der udskilles kondens

både før og efter gaslager

i kondensbrønde

Biogaslager:

Gaslager sikrer at der er

en jævn tilførsel til

gasmotorene. Gassystem

før booster har et

driftstryk på 10-15 mbar

og et max. tilladeligt tryk

på 20 mbar. De 20 mbar

er max. tryk i gaslageret

og indstillingstryk for

sikkerhedsventiler på

gaslageret.

9

Udstødningsgasser:

NOx , CO og SO2

Støj fra gasmotorer og

generatorer

Lugt fra gasmotorer

Nødfakkel:

I tilfælde af dårlig

gaskvalitet eller for stor

gasproduktion brændes

biogassen af i nødfakkel.

Biogasmotorer:

I biogasmotorene

afbrændes biogassen og

via generatorer

produceres vekselstrøm

Elektricitet til elnettet

Produkt

Udstødningsgasser:

NOx

CO

SO2

Damp og kondens

Udstødskedel

Højtryksdampkedel som

skal lave damp til

steriliseringsenhed og

NH4-stripper.

Backup-kedel

Gasolie fyret

varmtvandskedel som skal

lave varme til

varmesystemet når der

ikke er biogas til gasmotor

eller biogaskedel,

fortrinsvis under opstart

hvor gasproduktionen er

lille og af dårlig kvalitet

eller under service på

gassystem.

Gas fyret dampkedel

Højtryksdampkedel som

skal lave damp til

steriliseringsenhed og

NH4-stripper.

Varmeveksler:

Varmeveksler for

motorkølevand til

gasmotorer. Varme til

procesvarme og

rumopvarmning

Varme og damp til

internt brug

Produkt


Forløb 2. Produktion af ammoniak, gødning og kompost

Støj fra pumpe.

Lugt fra separator

Procesflow

Separator:

Den afgassede

biomasse separeres i

en vandig opløsning

og en

kompostfraktion.

Støj fra pumpe.

Lugt anlæg

Ammoniakstripper:

Fjernelse af ammoniak

ved destillation.

Ammoniak i 20 - 25

% vandig opløsning.

Opbevares i lagertank

Støj fra pumpe

Lugt fra buffertank

Lugt fra kompost

UF-Buffertank:

Kompost:

Kompost

Produkt

Støj fra pumpe.

Lugt fra buffertank

Omvendt osmose

buffertank:

.

Miljøpåvirkning

Miljøpåvirkning

Støj fra pumpe

Lugt fra

Ultrafiltreringsanlæg

Ultrafiltrering:

I ADUF reaktor med

tilhørende

ultrafiltreringsenheder

tilbageholdes biomasse

og sendes retur til

modtagettanke.

Vand og nærings-

stoffer udskilles som

klar gullig væske

UF-Rejektvand:

Recirkuleres i bl.a.

afsvovlingsanlæg,

blandetank og

modtagetanke.

Støj fra pumpe

Lugt fra anlæg

Omvendt osmose

anlæg:

Den næsten

ammoniakfri

saltopløsning filtreres i

et omvendt

osmoseanlæg, der

udskiller opløsningen i

henholdsvis vand og i

P,K gødnings

koncentrat

Lugt fra buffertank

Ammonium stripper

buffertank:

Støj fra pumper

RO-vand til recipient

Lugt fra tank til gødnings

koncentrat

Vandtank:

RO-vand: Vand fra

omvendt osmose

filtreringsanlæg

P, K lagertank:

P,K gødnings

koncentrat

Produkt Produkt

10


3 Vilkår for miljøgodkendelse

Bornholms Regionskommune giver hermed miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven § 33 til

etablering og drift af et biogasanlæg på Rønnevej 48, 3720 Åkirkeby.

For afgørelsen gælder følgende vilkår:

3.1 Generelt

Miljøgodkendelsen omfatter virksomheden Biokraft A/S. Virksomheden er beliggende ved Rønnevej

48, 3720 Aakirkeby på matrikel nr. 12a, Vestermarie ejerlav. Kort over område med virksomheden er

gengivet i bilag 1.

A1. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med det, der er oplyst i

ansøgningen, med mindre det er ændret i afgørelsens vilkår.

A2. Anlægget må behandle indtil 100.000 t biomasse om året med et gennemsnitligt

tørstofindhold på 16,5 %.

A3. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden.

Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold.

A4. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold:

- Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom.

- Hel eller delvis udskiftning af driftsherre.

- Indstilling af driften for en længere periode.

Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes, før ændringen indtræder.

A5. Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå

fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en for

tilsynsmyndigheden tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal

fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører helt eller delvist.

A6. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens

meddelelse.

3.2 Luftforurening

B1. Afkast fra gasmotorer skal ske mindst 25 m over terræn og afkastet fra

luftrensningsanlægget skal være mindst 29 m over terræn. Luftstrømme fra skorstene skal

være opadrettet og med en afkastshastighed på mindst 8 m/sek.

B2. Følgende emissionsgrænseværdier og immissionskoncentrationsbidrag (B-værdier) skal

overholdes:

Emissionsgrænseværdier

mg/normal m 3 ved 10 % O 2 tør røggas

Støv CO NOx

Kedel. Biogas 120 kW – 5 MW - 75 65

11


Kedel. Gasolie 120 kW – 5 MW - 100

B-værdi (Immission) mg/m

110

3

NOX regnet som NO2 0,125

Formaldehyd 0,01

3.3 Lugt

C1. Al af- og pålæsning af råvarer til og fra biogasanlægget skal foregå i lukket bygning med

udsugning til lugtreduceringsenhed. Bygningsporte skal holdes lukkede, når der ikke foregår

transport ind og ud af disse.

C2. Porte i aflæssehaller skal holdes lukket ved aflæsning af råvarer i modtagertanke.

Aflæsningshuller til modtagertanke skal være lukkede, når der ikke foregår aflæsning til

modtagertanke.

C3. Det beregnede immissionskoncentrationsbidrag af lugtstoffer fra den samlede virksomheds

faste lugtkilder må ved naboers udendørs opholdsområder ikke overstige 7 LE/m 3 jf. afsnit

4.2.1 og 4.5 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 - Luftvejledningen.

C4. Lugt fra diffuse kilder må ikke efter tilsynsmyndighedens skøn give anledning til væsentlige

lugtgener ved naboers udendørs opholdsområder.

C5. Alle tank og rørsystemer skal være tætte.

3.4 Støj

D1 Virksomhedens støjbelastning i omgivelser, målt som det ækvivalente, korrigerede

støjniveau i dB(A) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilslutning til beboelse på

naboejendomme (almindelige havearealer, gårdspladser, o lign.) må ikke overskride følgende

grænseværdier:

Periode Tidsrum, kl. Støj niveau

dB(A)

Man - fredag 07.00 – 18.00 50

Man - fredag 18.00 – 22.00 45

Nat 22.00 – 07.00 40

Lørdag 07.00 – 14.00 50

Lørdag 14.00 – 22.00 45

Søn og helligdage 07.00 – 22.00 45

Støjniveauets maksimalværdi i perioden 22.00 – 07.00 må ikke

overstige 55 dB(A)

D2 . I dagperioder skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum på 8

timer. I aften– og natperioder er tidsrummet på henholdsvis 1 og ½ time.

12


D3. Transport til og fra biogasanlægget med køretøjer med en vægt større end 3500 kg må kun

foregår i tidsrummet kl. 07.00 – 18.00 på hverdage.

3.5 Råvarer og affald

E1. Slam, spildolie, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere.

E2. De i vilkår E1 nævnte beholdere samt olietanke skal placeres under tag og beskyttet mod

vejrlig på en oplagsplads med ugennemtrængelig belægning uden afløb. Oplagspladsen skal

være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed

for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme

indholdet af den største beholder i området. Ved ugennemtrængelig belægning forstås en

belægning med en tæthed, der kan modstå de forurenende stoffer, som findes i og vil kunne

frigives fra produkter og affald, der håndteres på belægningen, således at de forurenende

stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen.

E3. Ugennemtrængelige belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal

udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

E4. Virksomheden kan uden forudgående accept fra tilsynsmyndigheden indtage nye

hjælpestoffer i produktionen, hvis produkterne ikke er mærket Xn, T, Tx eller N, eller hvis

produkterne ikke indeholder stoffer, der er optaget på Miljøstyrelsens til enhver tid

gældende liste over uønskede stoffer. Såfremt brug af sådanne mærkede eller oplistede

stoffer er nødvendig som følge af krav fra andre myndigheder, f.eks.

veterinærmyndigheden, kan de dog tages i brug, forudsat anmeldelse til tilsynsmyndigheden

senest en uge efter ibrugtagen.

E5. Affald skal bortskaffes i overensstemmelse med BOFAs affaldsregulativer. Der skal

anvendes en af tilsynsmyndigheden registreret affaldstransportør.

E6. For de 2 overjordiske tankanlæg på under 6.000 l indeholdende smøreolie gælder følgende:

• Senest 2 uger, før arbejdet begyndes, skal det meddeles tilsynsmyndigheden, hvornår

anlægget skal etableres Sammen med meddelelsen fremsendes beskrivelse af

anlægget samt skitse over anlæggets placering på ejendommen.

• Der skal fremsendes kopi af tankattest til tilsynsmyndigheden umiddelbart efter

etableringens færdiggørelse.

• Det skal sikres at tanken er typegodkendt, samt at rørsystemet til tankanlægget er

typegodkendt.

• Anlæg må ikke etableres inden for en afstand af 50 m fra indvindingsboringer til

almene vandforsyningsanlæg og 25 m fra andre boringer og brønde, hvorfra der

indvindes drikkevand.

• Overjordiske tanke under 6.000 l må flyttes. Tanke, som er udvendigt

korrosionsbeskyttet med bitumen, må ikke flyttes.

• Følgende tanke under 6.000 l må ikke tages i brug til opbevaring af olieprodukter:

o Tanke, der har været anvendt til opbevaring eller opsamling af andet end

olieprodukter, eksempelvis husspildevand og ajle.

13


o Tanke, der har været anvendt til opbevaring af olieprodukter, som kræver

opvarmning for at kunne transporteres, og som skal anvendes til opbevaring

af lettere olieprodukter.

o Tanke, der er sløjfet.

• Hvis der er en begrundet mistanke om, at anlægget eller pipelinen er utæt, skal

tilsynsmyndigheden straks underrettes. Der skal straks træffe foranstaltninger, der

kan bringe en eventuel udstrømning til ophør, f.eks. ved tømning af anlægget.

Såfremt der under påfyldning af et anlæg sker udstrømning af olieprodukter,

herunder spild, der ikke umiddelbart kan fjernes, skal den, der har forestået

påfyldningen, straks underrette tilsynsmyndigheden og ejeren eller brugeren af

anlægget. Konstateres spildet af ejeren eller brugeren af anlægget, skal denne straks

underrette tilsynsmyndigheden.

• Anlægget skal være i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke foreligger en

åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord, grundvand eller

overfladevand, herunder må der ikke forefindes væsentlige synlige tæringer af tank,

rørsystem eller understøtningen af overjordiske tanke.

• Reparation af en tank skal udføres af en særlig sagkyndig. Den udførende

virksomhed skal udlevere dokumentation for det udførte arbejde til tankens ejer

eller bruger.

• Virksomheden skal opbevare et eksemplar af tankattesten, tillæg til tankattesten,

udarbejdede tilstandsrapporter, attester vedrørende anodeskift samt dokumentation

for udførte reparationer og ændringer.

• Det skal sikres at krav om vedligeholdelse, anvendelse m.v., som fremgår af

tankattesten eller øvrige attester, overholdes.

3.6 Spildevand

Udledning af spildevand til recipient skal ske i overensstemmelse med regionskommunens

spildevandstilladelse, der er vist i bilag 8. For udledningen gælder følgende vilkår:

F1. Spildevandet skal renses og afledes som beskrevet i ansøgning af 13.7.2005. Det beplantede

filter skal etableres og drives i henhold til Miljøstyrelsens Retningslinier for etablering af

beplantede filteranlæg op til 30 p.e. (Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning nr. 52, 2004).

F2. Alt vand fra filteranlægget skal passere en prøveudtagningsbrønd før udledning til

recipienten.

F3 Det udledte spildevand skal respektere følgende grænseværdier. Kontrollen foretages som

tilstandskontrol i henhold til Dansk Standard på grundlag af udtagne vandprøver, jfr. punkt

H8.

Parameter Maksimal

koncentration. mg/l

Total kvælstof 1

NH4-kvælstof 0,1

Total fosfor 1

14


Organisk stof, BI5 1

F4. Det sanitære spildevand skal passere en bundfældningstank før sammenblanding med

processpildevandet. Tanken skal opfylde gældende standarder for bundfældningstanke til

énfamilieshuse.

F5. Med henblik på udjævning og forsinkelse af store vandafstrømninger skal den samlede

afledning af vand ske via et opsamlingssystem med en kapacitet på mindst 50 m³, jfr. vilkår

G2 nedenfor.

3.7 Driftsforstyrrelser og uheld

G1 Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører

forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for

hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det

skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende

driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden.

G2 Der skal på virksomheden etableres et opsamlingssystem til at modgå udstrømning af gylle i

tilfælde af pludselig opstået læk. Opsamlingssystemet skal minimum kunne tilbageholde 50

m 3 .

G3 Der skal udarbejdes en driftsinstruks for gasmotorer, gasfakkel og lugtreduceringsenhed

(ventilationsanlæg, syrescrubber og biofilter). Herunder en instruks for den løbende,

rutinemæssige vedligeholdelse. Driftsinstrukser skal fremsendes til tilsynsmyndigheden

senest 3 måneder efter, at godkendelsen er taget i brug.

3.8 Egenkontrol

H1. Senest 6 måneder efter dato for ibrugtagningstilladelsen efter byggeloven skal der ved

præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med

henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bilag 1, tabel 1 og 2,

i bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider,

uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner. Målingerne

skal foretages under repræsentative driftsforhold og skal udføres af et firma/laboratorium,

der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et

tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om

gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden

senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at Biokraft

A/S foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af

dette vilkår efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år.

H2. Senest 6 måneder efter dato for ibrugtagningstilladelsen skal der ved præstationskontrol

foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at

dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i vilkår B2 for biogaskedlen og

gasoliekedlen. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold og skal udføres

af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og

Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s

multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til

tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan

kræve, at Biokraft A/S foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at

15


dokumentere overholdelse af dette vilkår efter ovenstående retningslinjer, dog normalt

højest hvert andet år.

H3. Senest 6 måneder efter dato for ibrugtagningstilladelsen skal det eftervises ved OMLberegning

baseret på målte emissionsværdier at immissionskoncentrationen for

formaldehyd og NO X jf. vilkår B2 overholdes. Præstationskontrol af formaldehyd foretages

ved 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. Målingerne skal foretages under

repræsentative driftsforhold og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret

hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende

akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig

anerkendelse. Rapport over OML-beregning skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2

måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at Biokraft A/S

foretager yderligere OML-beregninger med henblik på at dokumentere overholdelse af dette

vilkår efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest én gang årligt.

H4. Senest 6 måneder efter dato for ibrugtagningstilladelsen skal det eftervises ved OMLberegning

baseret på målte emissionsværdier fra faste lugtkilder at

immissionskoncentrationen for lugt jf. vilkår C3 overholdes. Et prøvesæt til bestemmelse af

lugtemissionen ved præstationskontrol skal bestå af mindst 3 repræsentative enkeltprøver

udtaget samme dag og med mindst ½ times mellemrum. Hvis den geometriske spredning 2

på et prøvesæt er < 50 % af den geometriske middelværdi 3 , benyttes den geometriske

middelværdi af enkeltprøverne ved OML-beregningerne. Hvis den geometriske spredning

er > 50 % af den geometriske middelværdi af enkeltprøverne, skal den geometriske

middelværdi af de 2 højeste enkeltprøver benyttes ved OML-beregningerne. Målingerne skal

foretages under repræsentative driftsforhold og skal udføres af et firma/laboratorium, der er

akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende

akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig

anerkendelse. Rapport over OML-beregning skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2

måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at Biokraft A/S

foretager yderligere OML-beregninger med henblik på at dokumentere overholdelse af dette

vilkår efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest én gang årligt.

H5 Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle

enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med

emissionsgrænseværdien.

H6. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale

standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn Parameter Metodeblad nr. *

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2 ) i

strømmende gas

O2 MEL-05

Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i

strømmende gas

CO MEL-06

Bestemmelse af koncentrationer af

kvælstofoxider (NOx ) i strømmende gas

NOx MEL-03

2 Den geometriske spredning beregnes som angivet i Luftvejledningens formel 7.

3 Den geometriske middelværdi er den n’te rod af n værdiers produkt.

16


Bestemmelse af koncentrationer af gasformig

TOC (total organisk carbon) i strømmende

gas (flammeionisationsdetektion)

UHC (TOC) MEL-07

Bestemmelse af koncentrationer af

formaldehyd i strømmende gas (DNPHmetoden)

Formaldehyd MEL-12

Bestemmelse af koncentrationen af lugt i

strømmende gas

Lugt MEL-13

* Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

H7. Senest 6 måneder efter dato for ibrugtagningstilladelsen skal det eftervises, at støjgrænserne

overholdes jf. vilkår D1. Hvis tilsynsmyndigheden forlanger det, dog højst en gang om året,

skal der gennem supplerende målinger og beregninger dokumenteres, at støjgrænserne

overholdes. Rapporten skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at

målingerne er udført. Målinger skal udføres af et firma, der er akkrediteret til støjmålinger.

Beregninger skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6/1984 og nr. 5/1993 af et af

tilsynsmyndigheden anerkendt firma.

H8. I virksomhedens første driftsår skal der, på virksomhedens foranledning og bekostning,

hver måned udtages en tidsproportional døgnprøve af spildevandet. Prøven skal analyseres

for parametrene i vilkår F3. Såvel prøveudtagning som analyser skal forestås af et

akkrediteret laboratorium. Såfremt kontrollen viser en stabil, god afløbskvalitet, kan

prøveantallet efter det første år nedsættes til to prøver pr år.

H9. Biokraft A/S skal som minimum føre driftsjournal for nedenstående

Aktivitet Kontrol af vilkår

Forbrug af el, gasolie og vand A1

Modtagelse af biomasse til biogasanlægget. A1, A2

Frakørsel af biomasse/produkter eller RO- A1, D3

vand.

Tidspunkter og årsag for henvendelser fra C1-C5, D1 , D3 og G1

borgere vedr. lugt, støj eller lignende.

Olieforbrug på gasmotorer. E1, E2, E5 og E6

Anvendelse af nye hjælpestoffer som er E4 og E5

mærket Xn, T, Tx eller N eller på listen

over uønskede stoffer.

Bortskaffelse af affald og farligt affald E5

Tidspunkter for og omfang af reparation G1

af biogasanlægget.

Uheld, der medfører forurening af jord, G1 og G2

luft eller vandløb eller risiko herfor.

Tidspunkter for eftersyn af gasmotorer, G1 og G3

gasfakkel og lugtreduceringsenhed

17


(ventilationsanlæg, syrescrubber og

biofilter). Tidspunkter og oplysninger om

driftsforstyrrelser.

H10. Driftsjournaler skal fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende og opbevares i 5 år.

18


5 Miljøteknisk beskrivelse

5.1 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold.

Ansøger og hovedaktionær er Østkraft Produktion A/S:

Østkraft Produktion A/S

Skansevej 2

3700 Rønne

tlf. 56930930

CVR-nummer 25798929 og P-nummer 1.008.145.764.

Kontaktperson:

Adm. dir. Jan Harding

Østkraft Produktion A/S

tlf. 56930930

Virksomhedsnavn og adresse for biogasanlæg:

Biokraft A/S

Rønnevej 48

3720 Aakirkeby

Matrikel nr. 12a, Vestermarie ejerlav

CVR-nummer 28719310 og P-nummer 1.011.364.957.

20


5.2 B. Oplysninger om virksomhedens art.

Virksomheden er et nyopført biogasanlæg, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen under

listepunkt K 213 og punkt G 202.

Østkraft Produktion A/S er hovedaktionær i det nystiftede biogasanlæg Biokraft A/S. Biogasanlægget

vil omdanne landbrugets husdyrgødning og fødevareindustriens organiske affald til ”grøn” energi,

værdifulde gødningsprodukter samt vand.

Det planlagte anlæg kan bortskaffe ca. 200.000 tons gylle om året, svarende til ca. 40 % af den samlede

gylleproduktion på Bornholm. To tredjedele heraf adskilles før transport i en tynd og en tyk fraktion.

Den tynde fraktion forbliver på gården som en vandig gødning, der giver væsentligt reducerede

lugtgener ved udbringning på mark. Den tykke fraktion med de miljøbelastende og ildelugtende

gyllekomponenter, som udgør ca. 10 % af mængden, transporteres til biogasanlægget hvor den

udrådnes og omdannes til gødning. Den sidste tredjedel af gyllen transporteres ubehandlet til

biogasanlægget, hvor den ligeledes udrådnes. Se bilag 7 over virksomhedens samlede produktion.

I anlægget bliver biomassen først, alt efter type, steriliseret eller hygiejniseret, inden den pumpes ind i

gasreaktortankene. Forbehandlingen sikrer, at eventuelle ukrudtsfrø og sygdomskim dræbes. Fra de

forskellige typer modtagetanke blandes biomassen og ledes til selve biogasprocessen i 3 stk.

reaktortanke, hvor der sker en udrådning og gasproduktion. Biomassen opholder sig i gennemsnit i 10-

25 dage under konstant temperatur, alt efter type og blandingsforhold. Under processen afgasses

biomassen.

Efter biogasprocessen separeres den afgassede biomasse i en tørfosfor fraktion, der vil blive afsat til

gødning, evt. efter tørring og presning, og i en vandig gødningsfraktion, der strippes og destilleres til

dels en koncentreret, værdifuld ammoniakgødning og dels en PKS gødning 4 .

Det eneste restprodukt fra gyllen efter gødningsproduktionen er RO-vand. 5

Af den producerede biogas fremstilles elektricitet i gasmotorer. Ved 24 timers daglig drift af anlægget,

forventes der en biogasproduktion på mellem 6 og 7 millioner m 3 om året og en samlet el-produktion

på ca. 16.500.000 kWh/år, svarende til det årlige elforbrug fra ca. 4.000 husstande.

Virksomheden er ikke omfattet af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1156 af den 18. november 2005

om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Gaslageret kan maksimalt indeholde 2500

m 3 biogas. Mængden vil ikke nærme sig tærskelværdien på 50 tons, da massefylden af biogas er mindre

end 1 kg/Nm 3 . Ammoniakkoncentratet er en vandig 10-12 % opløsning af ammoniumsalte så som

ammoniumcarbonat og ammoniumhydroxid. Der vil ikke være ammoniumnitrat tilstede.

5.3 C. Oplysninger om etablering.

Biokraft A/S forventer at starte byggefasen 1. september 2005 og afslutte byggefasen den 15. december

2006. Test- og idriftsættelsesperioden forventes at starte 1. juli 2006 og afsluttes 1. november 2006.

Virksomheden ventes i drift i mindst 20-30 år.

4 PKS = fosfor, kalium og svovl.

5 RO-vand er renset vand efter omvendt-osmosefiltrering.

21


5.4 D. Oplysning om virksomhedens placering og driftstid.

Oversigtsplan og placering i forhold til omgivelserne.

Anlægget placeres på Rønnevej 48, ca. 350 m nord for Rønnevej.

Bilag 1 viser virksomhedens placering i forhold til omgivelserne.

Bilag 3 viser bygningernes placering på grunden.

Lokalisering af virksomheden.

Placeringen af biogasanlægget mellem Aakirkeby og Lobbæk er valgt ud fra en afvejning af især

følgende væsentlige forhold:

• Placeringen skal ligge centralt i forhold til gylleleverandørerne og med gode tilkørselsforhold.

• Anlægget skal være til mindst mulig gene for omkringboende.

• Anlægget skal indpasses godt i landskabet.

• Kort afstand til el-tilslutningsmulighed.

Arealet, hvor anlægget er placeret, er et typisk landbrugslandskab med let kuperet terræn. Den valgte

placering i terrænet vil sløre anlæggets arkitektoniske dominans i landskabet set fra landevejen.

Anlægget vil blive etableret på en ca. 2 ha stor grund. Anlæggets højeste bygningsdele er to tætsiddende

skorstene på 25 og en skorsten på 29 m. Gasproduktionstanke vil få en højde på ca. 17,5 meter.

Området er beliggende i landzone og der er vedtaget en lokalplan 010 - for et biogasanlæg ved

Tvillingegård nær Aakirkeby.

Driftstid

Anlægget vil være i 24 timers daglig drift 7 dage om ugen, og transport af biomasse til anlægget vil

foregå på hverdage i tidsrummet fra kl. 07.00 til 18.00.

Til- og frakørselsforhold

Den samlede transport af biomasse til anlægget vil svare til ca. 15 tunge transporter til og fra anlægget

pr. arbejdsdag. Der vil maksimalt komme 4 køretøjer pr time ved spidsbelastning.

Køretøjerne vil ikke holde med motoren i tomgang, med mindre af- og pålæsning gør det påkrævet.

I henhold til EU et direktiv, der begrænser støjen fra køretøjernes mekaniske dele og

udstødningssystem, gælder at alle køretøjer ved typegodkendelse og produktion skal ligge under de

fastsatte støjemissionsgrænser. Den seneste ændring ved direktiv 92/97/EØF, der for alle nye køretøjer

trådte i kraft i efteråret 1996, kræver, at støjen fra tunge lastbiler ikke må overstige 80 dB(A).

En overslagsmæssig beregning af støjen fra en tilkørende tankbil viser et støjbidrag hos nærmeste nabo

på ca. 33 dB(A), hvilket er ubetydeligt i forhold til øvrige støjkilder på virksomheden.

5.5 E. Tegninger over virksomhedens indretning.

Biogasanlægget indretning fremgår af tegning i bilag 3.

Kloakplanen er ikke vedlagt selve godkendelsen (p.g.a. størrelsen), men kan rekvireres ved henvendelse

til Natur & Miljø.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og biprodukter fremgår af bilag 3.

22


Placeringen af skorstene og andre luftafkast fremgår af bilag 3.

Placeringen af støj- og vibrationskilder fremgår af bilag 3.

5.6 F. Beskrivelse af virksomhedens produktion.

Anlægget er dimensioneret til at behandle indtil 100.000 t biomasse om året med en gennemsnitlig

tørstofindhold på 16,5 % fordelt på følgende:

65.000 t rågylle.

20.000 t fast møg og fibermasse fra gylleseparering.

15.000 t industriaffald.

Til rensning af produktionsudstyr anvendes der syrer og baser, der efterfølgende vil blive behandlet i

biogasanlægget og som ender i de forskellige gødningsprodukter.

Anlægget er selvforsynende med energi idet den producerede biogas anvendes til fremstilling af el og

varme. El vil blive solgt til nettet.

Anlægget producerer selv vand til brug i processen. Under anlæggets opstart kan der være et lille

forbrug af kommunalt vand indtil RO-processen er taget i drift.

Under normal drift vil der kun blive anvendt kommunalt vand til personalefaciliteter mm.

Procesforløb og produktion.

Forløbet af biogasanlæggets processer med tilhørende materialestrømme, emissioner og

affaldsproduktion er skematisk angivet i afsnit 2.1 Diagram over procesforløb samt i bilag 4 .

Procesforløbet på biogasanlægget kan kort beskrives om følger:

Transport til anlægget. Modtagelse af biomasse.

Råvarerne (svinegylle, kvæggylle, dekanteret gylle, hønsesmøg, div. organisk materiale) transporteres til

anlægget i lukkede container- og tankvogne. Al biomassen ind og produkter ud af anlægget vejes og

registreres i anlæggets computersystem. Biomassen modtages, efter vejning på brovægt, i 6 stk.

modtagertanke af forskellig størrelse. Hvor der er behov for det, er tankene er forsynet med omrørere,

som styres efter forholdene, enten ved simpel tidsstyring eller manuelt.

Aflæssehal 1 – Kategori 3-affald.

På anlægget aflæsses råvarerne i en lukket aflæssehal. Fra aflæssehal ledes råvarerne i lukkede systemer

til fortanke. Før container- og tankvognene forlader aflæssehallen, rengøres container- og tankvognene

med højtryksrenser. Vandet fra rengøringen opsamles og ledes til fortank, hvorefter det behandles i

biogasanlægget.

Fra modtagertankene føres biomassen i forskellige delstrømme ind i processen:

• Modtagertank 1, 3, og 6 føres gennem varmeveksler og videre til hygiejniseringstanke efter

forud fastlagt blandingsrecept.

• Modtagertank 5 føres til blandetank, hvor mediet bliver blandet med rejekt-vand, før det

ledes igennem varmeveksler og videre til hygiejniseringstanke i en mængde tilpasset

forholdene.

Aflæssehal 2 – Kategori 2-affald.

Der bygges en separat aflæssehal til aflæsning af organisk materiale, der skal behandles som kategori 2materiale

i henhold til ”EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om

23


sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum

(biproduktforordningen)".

Før container- og tankvognene forlader aflæssehallen for kategori 2-materiale, rengøres container- og

tankvognene med højtryksrenser. Vandet fra rengøringen opsamles og ledes til steriliseringsudstyret.

Modtagerenhed 7 (Kategori 2 affald) føres til tryksteriliseringstank for sterilisering. Fra

steriliseringstanken pumpes biomassen til modtagetank 6 i en mængde tilpasset forholdene.

Udendørs aflæsseplads for kød- og benmel samt frøaffald.

Kød - og benmel vil blive transporteret med silotankvogn til anlægget. Frøaffald vil blive transporteret

til anlægget i tankvogn. For begge produkter forudsættes det, at tankvognene er udstyret med

tilstrækkelig blæserkapacitet. Aflæsning vil foregå udendørs.

Indblæsning i lagertank skal kunne foregå problemfrit ved, at tankvognens blæsersystem tilsluttes

kobling på lagertank. Tanken skal udstyres med et støvfilter. Kapacitet af filteret skal være min. 3000

m 3 /h.

Fra filteret skal der være et overgangsstykke til lugtbehandlingsanlægget.

Der vil blive afleveret ca. 30 t af gangen, 1 – 2 gange pr. uge.

• Modtagetank 5 (Kød- og benmel og frø) doseres ned i blandebrønd og opblandes med

rejekt fra ADUF til passende pumpbar konsistens. Tilsætning af rejekt styres i forhold til

den indførte mængde af kød- og benmel. Blandingen pumpes videre igennem varmeveksler

til hhv. hygiejniseringstank 1, 2 eller 3.

Forbehandling. Hygiejnisering og sterilisation.

Fra modtagetanken hygiejniseres råvarerne i hygiejniseringstankene, før det pumpes til

biogasreaktorerne.

Hygiejnisering foregår ved 70°C i een time.

I forlængelse af aflæssehal 2 opstilles steriliseringsudstyr til kategori 2-materiale.

Sterilisationsprocessen foregår ved 133°C og 3 bar overtryk i 20 min. Efter sterilisationsbehandlingen

pumpes biomassen til hygiejniseringstank i en mængde tilpasset forholdene.

Biomassen pumpes igennem varmeveksler RV1 (Varmegenvinding fra afkøling efter hygiejnisering).

RV1 er reguleret efter sætpunktet på temperaturen før reaktoren, som holdes konstant på 36 grader.

I varmeveksler VV2 tilføres den resterende nødvendige varmemængde (fra motorkølevandet) for at

hæve temperaturen til 75 grader, som er sætpunktet på temperaturen i tilgangen til

hygiejniseringstankene.

Hygiejniseringstankene fyldes/tømmes i en fortløbende sekvens, der sikrer en opholdstid på 1 time ved

70 grader. Tømning sker til reaktortank 1, 2 eller 3.

Udrådning i reaktortanke.

I reaktorerne omdannes det organiske materiale i råvarerne til biogas ved en mesofil proces (37°C).

Udrådning tager i gennemsnit 20 dage, hvorefter den udrådnede biomasse pumpes til

separationsafsnittet.

Indpumpning fra modtagetank 1, 2, 3, 5, 6 og 7 til reaktor 1, 2 eller 3, finder sted synkront med

indpumpning til hygiejniseringstankene for at sikre effektiv varmeveksling i RV1. Udpumpning fra

reaktor 1, 2 og 3 til separator styres således, at der altid vil være en time fra afslutning af en

indpumpning til påbegyndelse af en udpumpning, i en given reaktor. Udpumpningsmængderne styres

således, at der opretholdes et konstant niveau i reaktorerne. Reaktorerne er forsynet med varmevekslere

24


til opretholdelse af konstant reaktortemperatur. Den producerede gas ledes ud i toppen af reaktor 1, 2

og 3 og over gasventilatorer til gasbehandlingsanlægget. Gasventilatorerne reguleres således at konstant

reaktortryk opretholdes. I tilfælde af manglende gasaftag fra reaktorerne ledes gassen til gasfaklen, hvor

den afbrændes. Gasfaklen styres af trykket i reaktorerne og er forsynet fra UPS-anlæg.

Separator/dekanter.

Den afgassede biomasse fødes ind i en separator, i en mængde så niveauet i reaktorerne holdes

konstant. Biomassen deles i en kompostfraktion og en vandig opløsning. Komposten indeholder 80%

af den tilførte mængde fosfor og vil blive afsat som et gødningsprodukt. Kompostgødningen har en

tørstofprocent på godt 30 %. Anlægget producerer ca. 22.000 tons af dette gødningsprodukt pr. år. Den

vandige opløsning ledes til en UF-tank, inden den filtreres i et ultra filter i ADUF-anlægget.

ADUF ® -tanken.

Den tynde vandige opløsning fødes direkte ind i UF-tanken. Tankens indhold pumpes gennem

ultrafilteret, hvor den del af biomassen, der er nedbrudt, udskilles som en klar gullig væske (UFpermeat),

der består af vand og næringssalte. UF-permeatet fra ADUF-anlægget ledes til NH3buffertank.

Den del af biomassen, der endnu ikke er nedbrudt, føres sammen med bakterier tilbage til hhv.

afsvovlingsanlæg, modtagertank 1 og 2, og blandetank for kød- og benmel.

Ammoniakstripper.

UF-permeatet behandles i en ammoniakstripper, hvor størstedelen af ammoniakken fjernes ved

destillation af hensyn til den efterfølgende behandling i det omvendte osmose-anlæg. Den destillerede

ammoniak opkoncentreres til en 20-25% vandig opløsning. Kvaliteten modsvarer industribetegnelsen

25 % ammoniakvand (NH4OH). Anlægget producerer ca. 5.500 tons af dette gødningsprodukt pr. år.

Den samlede produktion forventes afsat til brug i industrier, hvortil der anvendes NH4OH i den

producerede kvalitet og koncentration. Gødningen indeholder hovedmængden af landbrugets

ammoniak, som på denne måde vil udgå af næringsregnskabet. Produktet vil blive transporteret bort i

tankvogn.

Ammoniakkoncentratet kan sælges til røggasrensning på kraftværker eller som et gødningsprodukt.

Omvendt osmose-anlæg (RO).

Den næsten ammoniakfri saltopløsning fra ammoniakstripperen filtreres i et omvendt osmose-anlæg.

Der vil være en mindre rest ammoniak i den saltopløsning, der skal behandles i det omvendte osmoseanlæg.

Det vil derfor være nødvendigt at regulere pH-værdien ved tilsætning af en mindre mængde

salpetersyre (HNO3). pH-reguleringen sker, fordi processen forløber mest optimalt ved neutral pH =

6-7.

Fra anlægget udskilles vand, og resterende næringsstoffer koncentreres i et vandigt koncentrat (PKkoncentrat).

PK-koncentratet sælges som et gødningsprodukt. Anlægget producerer 4.500 tons PKgødning

om året og ca. 500 tons S-gødning, i alt ca. 5.000 tons. Disse 2 produkter kan blandes til det

nævnte PKS-produkt, men kan også håndteres adskilt i biorek® anlægget.

Omvendt osmose-filtrering er så fin, at selv salte tilbageholdes. Renheden af det producerede vand kan

justeres ved at køre vandet igennem det omvendte osmose-anlæg 1 eller 2 gange.

Det rene vand kan ledes ud til recipient eller sprinkles ud på et passende markareal. Anlægget vil

producere ca. 50.000 tons RO-vand (eller rejektvand) pr. år.

25


Der etableres et flokkulerings/filtreringsanlæg, der fjerner stort set hele fosforindholdet og en del af det

organiske stof. Derefter renses vandet i et rodzoneanlæg på 1000 m 2 , der sikrer en slutrensning af ROvandet

til en renhedsgrad der muliggør problemfri udledning til vandløb.

Flokkulerings/filtreringsanlæg består af omrørte bassiner og et simpelt filterbånd. I et bassin tilsættes en

polymer og/eller jern- eller aluminiumsulfit under omrøring. Dette får fosfor til at flokulere i et

efterfølgende bassin, så den efterfølgende kan opsamles i et simpelt filter. Tilsætningen doseres således,

at den ønskede udskilning af fosfor sker effektivt.

Et rodzoneanlæg fungerer uden tilsætning af nogen art, og rodzoneanlægget er aktivt overfor en lang

række stoffer, ligesom det fjerner eventuel restlugt.

For at tilstræbe den miljømæssige mest fordelagtige og sikre løsning samt for at sikre, at alt RO-vand

altid kan bortskaffes uafhængigt af vandingsbehov og afsættelsesmulighed dimensioneres

flokkulerings/filtreringsanlæg og rodzoneanlægget til den fulde produktionsmængde.

Lagertanke.

Der opstilles lagertanke til ammoniak koncentrat, PK-koncentrat og RO- vand. Til komposten bygges

der en lagerhal. Lagerfaciliteter har følgende størrelser:

500 m 3 lagertank for NH 4

500 m 3 lagertank for PK-koncentrat

500 m 3 lagertank for RO-vand

1800 m 3 lagerhal for kompost.

Gasbehandlingsanlæg. Afsvovling af biogas.

Biomassen, som tilføres biogasanlægget, indeholder svovl bundet til det organiske materiale. En del af

denne svovl vil under udrådningen i reaktortankene blive frigjort til biogassen som svovlbrinte (H 2S).

Biogassen indeholder 2.000 – 4.000 ppm svovlbrinte. Det er ikke ønskeligt at afbrænde svovlbrinte i

disse mængder i gasmotoren, da svovlbrinten i forbindelse med vand danner svovlsyrling og svovlsyre,

som tærer på motorens dele. Endvidere vil en så høj koncentration af svovlbrinte i biogassen ved

afbrændning i gasmotoren kunne bidrage til en forøgelse af udledningen af SO 2 til atmosfæren.

Svovlbrinte koncentrationen bliver derfor reduceret til < 200 ppm i en eller flere afsvovlingstanke.

Biogassen ledes gennem en rustfri ståltank, hvori der befinder sig fyldlegemer. Disse fyldlegemer bliver

jævnligt oversprinklet med UF-rejektvand fra UF-enheden, og biogassen ledes i modstrøm op gennem

fyldlegemerne efter tilsætning af ca. 4% atmosfærisk luft. Lufttilsætningen bevirker, at eksisterende

sulfidoxiderende bakterier i gyllen bliver aktive, og sulfid afsættes på overfladen af fyldlegemerne. 2-3

gange om ugen pumpes gyllen fra afsvovlingstanken til gyllelager, og frisk gylle fra reaktoren tilsættes.

Herved opretholdes en tilstrækkelig næringsmængde for bakterierne, så de til stadighed effektivt kan

omdanne sulfid til frit svovl.

Den frie svovl og den overskydende biomasse (svovlslam) bliver ledt fra afsvovlingstanken til P, K-

lagertank.

Biogassen med et H 2S-indhold på max. 200 ppm ledes gennem gaslageret, og til kraft/varmeanlægget.

Rørsystem og gaslager har tilsammen et sådant volumen, at udsving i gasproduktionen kan udlignes for

at sikre en stabil motordrift. Gaslageret er på 2500 m 3 .

26


Fakkel.

I tilfælde af dårlig gaskvalitet eller for stor gasproduktion i forhold til gasmotor brændes gassen af i en

nødfakkel.

Kraftvarme anlæg.

Kraftvarmeanlægget består af 2 stk. 1 MW gasmotor/generatorsæt, hvor biogassen afbrændes.

Den producerede energi indfødes til det offentlige net.

Motorernes kølevand leverer varme til bygningsopvarmning og procesvarme, hvor behovet er 900 kW.

Hvis der opstår en overproduktion, kan den overskydende energimængde køles i en væskekøler .

Udstødsgassen ledes over en udstødsgaskedel, som producerer damp til opvarmning af

tryksteriliseringsenheden og ammoniakstripperen.

Opstartskedel

Der installeres en gasolie fyret opstartskedel med en ydelse på ca. 800 kW, beregnet til at kunne yde den

nødvendige varmemængde til opstart af biogasanlægget fra kold tilstand. Endvidere giver kedlen

mulighed for at kunne supplere varmeforsyningen fra motorkølevandet, i tilfælde af at en motor er ude

af drift for service. Dette sikrer, at man under alle forhold vil kunne opretholde fuld gasproduktion og

fuld kapacitet på biogas- og separationsanlægget.

Varmevekslere for motorkølevand.

Der installeres en varmeveksler for motorkølevand for hver gasmotor. Varmevekslerne leverer varme

til procesvarme og rumopvarmning.

Kombineret udstødsgaskedel.

Der installeres en udstødsgaskedel og en biogasfyret gasbrænder. Udstødsgaskedlen vil have en max.

ydelse på ca. 1500 kg. damp/time ved 8-10 bar, svarende til ca. 1250 kW. Gaskedlen har en ydelse på

1025 kg damp/time, svarende til ca. 650 kW, hvilket svarer til forbruget til NH3-stripperen.

Tryksterilisering vil derfor kun kunne foretages, når gasmotoranlægget er i drift, og der produceres

damp på udstødsgaskedlen.

Biogasanlægget har med kraftvarme anlæg og kedler en samlet indfyret effekt på 4,7 MW i 8760 timer

pr. år.

Lugtreduceringsudstyr.

Al overskudsluft fra aflæssehallerne, fortanke, hygiejniseringstanke, komposthal og

lagertanke opsamles og behandles i et lugtreduceringsanlæg. Dette gøres ved at holde et konstant

undertryk i overnævnte haller og tanke.

Driftsforstyrrelser og uheld.

Alle tankene er forsynet med niveaumåler som styrer niveauet i tanken. I tilfælde af, at en niveaumåler

viser forkert eller ikke virker, er tankene forsynet med en niveauswitch som stopper al tilpumpning til

tankene før de løber over.

Al spild og vaskevand i proceshal opsamles og ledes til fortank, hvorefter det behandles i

biogasanlægget.

Opstarten af anlægget vil ske med podemateriale, som er biomasse fra et eksisterende biogasanlæg, og

indfødningen startes med en lille mængde og køres langsomt op til fuld kapacitet over 3 måneder.

27


Nedlukning vil ske ved at indfødningen stoppes, og gasproduktionen vil stoppe efter ca. 3 uger,

hvorefter reaktorerne kan tømmes.

Bygningen med gasbehandlingsudstyr er sikret med gasdetektor, der i tilfælde af gasudslip i rummet

afbryder for strømforsyningen.

Der etableres dræn og drænbrønde rundt om tankene. Brøndene fungerer som inspektionsbrønde for

evt. udslip af gylle.

Rørføring udendørs vil i størst muligt omfang blive udført som jordledning, hvorved risiko for

beskadigelse ved påkørsel o.l. minimeres.

Rørledninger for biomasse og biogas udføres i rustfrit stål.

Retningslinierne i AT-vejledning D.2.7. af februar 2002: ”Projektering og drift af biogasanlæg” følges.

Gassystemet er sikret ved:

Tryk-vakuumventiler på reaktorerne.

Vandlåse på reaktorerne.

Vandlåse i kondensatbrønd.

Gasfakkel, styret af reaktortrykket og gaslagerfyldstanden, og med elforsyning fra UPS-anlæg.

Gasblæsere, styret af reaktortrykket.

Lavtryksgaslager med fyldstandsmåling.

Sikkerhedsventil på lavtryksgaslager

Udførelse i henhold til forskrifterne i Gasreglementet afsnit B-4.

Gasfaklen er en to-trins fakkel, bestående af to identiske enheder. De to enheder styres trinvist, så der

kun affakles den nødvendige gasmængde. Fakkelanlægget har en højde på 5.070 mm. Faklen vil ikke

være forsynet med blæser til forbrændingsluften, og vil derfor ikke give anledning til nævneværdig støj

under drift.

Såfremt anlægget og udstyret vedligeholdes og drives forskriftsmæssigt, vil risikoen for personskader

eller alvorlige miljøuheld kunne sammenlignes med almindelig industri eller varmecentral.

Alle uregelmæssigheder, som kræver øjeblikkelig afhjælpning, registreres via tilkaldealarm på SROanlægget.

5.7 G. Oplysninger om valg af teknologi.

I Miljøstyrelsens Orientering nr. 2, 2006 – "Referencer til BAT vurdering ved miljøgodkendelser” er der

angivet en referenceliste opdelt på listepunkter. For listepunkt G202 er der ingen referencer til renere

teknologi. For listepunkt K213 er der angivet en række referencer. Disse referencer vurderes ikke at

omhandle anlæg som beskrevet i denne miljøtekniske beskrivelse.

Renere teknologi og BAT.

Biogasanlægget bygger på mange års erfaringer med biogasanlæg i Danmark og består således af et

traditionelt biogasanlæg opbygget efter principperne for driftssikre biogasfællesanlæg. I kombination

med og forlængelse af biogasanlægget installeres et separationsanlæg - BIOREK ® -anlægget - der

forarbejder den afgassede biomasse til færdige slutprodukter.

Det samlede anlæg får tilført biomasse og udnytter biomassen til biogasproduktion, der anvendes til

produktion af el og varme. Elproduktionen afsættes til elnettet, mens varmen anvendes i processen, og

28


hele separationsanlægget er baseret på forudsætningen om, at overskudsvarmen ved elproduktionen

udnyttes til at producere værdifulde slutprodukter såsom koncentreret, ren ammoniumgødning.

Når biomassen er modtaget, vil hele processen foregå i et lukket system, og der tilføres kun i et meget

begrænset omfang syre og base til rensning af varmevekslere og filtre. Disse hjælpestoffer vil indgå

naturligt i de producerede gødningsprodukter. Der frembringes ikke affald, og anlægget er opbygget

med fuld recirkulation for øje.

Anlægget vil som behandlingsanlæg for husdyrgødning og organisk affald fra industrien medvirke til en

samlet meget betydelig reduktion af landbrugets og industriens miljøbelastning på Bornholm.

Principperne i separationsanlægget er baseret på viden og udvikling, der har været anvendt inden for

især mejeriindustrien, som også vinder mere og mere udbredelse inden for spildevandsrensning og

vandrensning. Anlægget opfylder landbrugslovens krav til højteknologisk separationsteknologi og anses

for den bedst tilgængelige rensningsteknik.

5.8 H. Oplysning om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Luftforurening.

Anlæggets 2 gasmotorer har følgende max. emissionsværdier:

750 mg NO x/m 3 (n, t) v. 5% O 2

1200 mg CO/m 3 (n, t) v. 5% O 2

1500 mg C/ m 3 (n, t) v. 5% O 2

70 mg formaldehyd/ m 3 (n, t) v. 5% O 2

Der vil desuden være emission af ammoniak, svovldioxid (SO 2) og svovlbrinte (H 2S).

Det er af ansøgers konsulent anslået at lugtemissionen i skorstene for røggassen fra gasmotorerne er

max. 6.500 LE/m3. Der henvises til bilag 5c.

Ved opstart af anlægget vil den første mængde producerede gas (formentlig 20-30 dage) blive afledt til

omgivelserne igennem et såkaldt ånderør på toppen af reaktortanken, idet faklen ikke kan antændes før

gassen har en rimelig kvalitet. Derefter brændes gassen, indtil gassen er af en kvalitet som gasmotorerne

kræver. Ingen af delene ventes at give betydende lugtgener for naboer.

Før afbrænding i gasmotorer vil gassen blive afsvovlet, som omtalt ovenfor.

Lugt.

For effektivt at hindre lugtgener fra det planlagte biogasanlæg er alle anlæggets tanke udført som tætte

tanke, der er koblet på gassystemet eller på et kombineret ventilations- og lugtrensningssystem.

Reaktorerne er koblet på gassystemet, resten er tilkoblet lugtrensningssystemet.

Alle produktionshaller er tilsluttet ventilationssystemet, som igen er tilsluttet lugtrensningssystemet.

Kapaciteten i udsugningssystemet udnyttes maksimalt ved hele tiden at dirigere udsugningskapaciteten

derhen, hvor behovet er størst.

For at minimere lugt fra diffuse kilder foregår al aflæsning af biomasse (bortset fra kød- og benmel) i en

lukket aflæssehal, hvorfra der til stadighed er udsugning til luftrenseanlægget. Al transport foregår i

lukkede last- og tankvogne, som rengøres efter hver aflæsning på biogasanlægget. Pumper og andet

29


udstyr, som kræver adskillelse for service, er så vidt muligt placeret indendørs, således at service kan

foretages uden at det medfører lugtbelastning af omgivelserne.

Gassystemet er sikret mod udslip gennem sikkerhedsventiler og vandlåse og ved, at gasfaklen aktiveres

ved et lavere tryk i gassystemet end indstillingstrykket for sikkerhedsventiler og vandlåse. Stabilt tryk i

gassystemet sikres ved hjælp af gasblæsere.

Luftrensningssystemet vil blive tilkoblet en separat skorsten der dimensioneres på grundlag af OML-

beregning. Lugtrensningssystemet bliver dimensioneret for følgende værdier:

Biogasanlæggets maksimale immissionskoncentrationsbidrag for lugt (inkl. ammoniak) overskrider ikke

7 LE/m 3 i en radius af 270 m fra skorstene.

Biogasanlæggets maksimale immissionskoncentrationsbidrag for svovlbrinte (H 2S) overstiger ikke 10 -3

mg/m 3 ved nærmeste bolig målt som timemiddelværdi.

Fortrængt luft fra procestanke og lignende, samt ventilationsluft fra aflæssehal og div. procesrum renses

for lugtstoffer i en lugtreduceringsenhed med en effektivitet på mindst 95%.

Det er anslået at lugtemissionen er 4000 LE/m 3 i skorsten fra lugtreduceringsenhed. OML beregning

viser at krav til immissionsværdier vil blive overholdt med skorstenshøjde på 29 m, jf. OML beregning i

bilag 5.

Lugtrenseanlægget vil blive opbygget som skitseret i figur 1

biogas

anlæg

skrubber

biofilter

Figur 1: Illustration af procesforløb i lugtreduceringsenheden

skorsten

rent luft

Fra ventilatoren sendes den forurenede luft gennem en syreskrubber for at befri luften for ammoniak

og aminer, der ikke tåles så godt i det efterfølgende biologiske trin; samtidig fjernes støv og andre

fysiske urenheder.

30


Fra skrubberen føres luften videre til et biologisk filter, hvor der på leca-kugler vokser en stor variation

af mikroorganismer. Ved god pleje af disse, kvitterer de med, efter en tilvænningsperiode, at absorbere

og nedbryde stort set alle de resterende lugtstoffer.

Oplysninger om Leca Biofilter kan ses på nettet (www.leca.dk).

Til slut bliver den rensede luft udledt via en 29 m høj skorsten, hvorved eventuelle restlugte vil bliver

fortyndet, inden de når ned til jordoverfladen.

Daka i Randers har ovenstående system. Anlægget får løbende foretaget lugtanalyser, som viser en

effektiviteten på mellem 95 og 99%. I bilag 9 er vist målinger foretaget i perioden 18-3-2004 til 18-5-

2005. Desuden er der i bilag 9 angivet estimerede værdier for NH 3, H 2S og lugt henholdsvis før og efter

lugtrenseanlægget. Leca filteret rummer 180 m 3 leca-kugler. Tykkelsen af laget er 1 m. Erfaringer fra

Daka viser at et areal på 1 m 2 kan rense 100 m 3 /h til ca. 4.000 LE/m 3 . Anlægget er dimensioneret til at

rense en luftstrøm på 18.000 m 3 /h, således at lugtemissionen maksimalt bliver 4.000 LE/m 3 .

Opstarten af luftrenseanlægget vil følge opstarten af biogasanlægget og derved være udsat for begrænset

belastning i en periode på minimum 1,5 til 2 måneder.

I opstartsfasen vil der ikke være bidrag fra separationslokalet og komposthallen, endvidere vil

belastningen fra aflæssehallen være minimal, da der under opstart af biogasreaktorerne kun vil blive

tilført pumpbar biomasse, primært svine og kvæggylle samt fedtaffald.

Den primære kilde til lugt vil derfor være afsuget fra fortankene, mængden af luft herfra vil være i

størrelsesordnen 50-5000 m 3 /h, som vil blive opblandet med ren luft til en mængde på 15.000 m 3 /h før

luften bliver ledt til rensning, en fortynding af antallet af LE på 3-300 gange.

I luftrenseanlægget føres luften først igennem en syreskrubber der fjerner alt ammoniak og støv, og

som er 100 % effektiv fra start. Den befugtede luft ledes herefter til biofilteret hvor der alene i kraft af

den meget store overflade, som fyldmaterialet har, vil ske en rensning af luften i form af en filtrering.

Erfaringsmæssigt er de bakterier, som nedbryder H 2S, effektive og meget hurtige til at komme i gang.

Til sidst ledes luften i skorstenen, hvor der i afkastet sker en stor fortynding af antallet af LE.

Luftrenseanlægget vil under hele opstartsfasen være under skærpet kontrol således, at det ved hjælp af

målinger på ind - og udgangsluft kan konstateres om der sker en tilstrækkelig rensning.

Biofilteret vil blive podet med bakterier vha. overskydende fugtevand fra et eksisterende velfungerende

biofilter.

Spildevand

Der er tre typer spildevand:

a. Rejektvand fra separationsprocessen,

b. Sanitært spildevand

c. Regnvand fra tage og befæstede flader.

Alt spildevand påregnes afledt via en eksisterende grøft, der løber langs adgangsvejen til Tvillingsgård,

under Rønnevej og videre mod syd til Læså. Dele af grøften er rørlagt.

Rejektvandet

Rejektvandet udgør ca. 51.000 m³/år, der vil blive udledt jævnt over døgnet og året, svarende til ca. 1,6

l/sekund. Rejektvandet vil blive renset i 2 trin før udledning. Første trin er et

flokkulerings/filtreringsanlæg, der fjerner stort set hele fosforindholdet og en del af det organiske stof.

31


Andet trin er et beplantet filteranlæg (”rodzoneanlæg”) på 1000 m² svarende til en kapacitet på 320

person ækvivalenter (p.e.).

Ifølge det oplyste vil vandet indeholde følgende stofmængder før og efter rensningen:

Tabel 1

Parameter Koncentration før

rensning, mg/l

Total kvælstof 3,6


Følgende områder tilsluttes godkendt olieudskiller nr. OE-2:

• Gulvafløb i aflæssehal til kat. 2 biomasse

Efter passage i olieudskillerbrønd ledes spildevandet til pumpestation PST-2, hvor der viderepumpes til

tryksterilisationsanlægget.

Begge olieudskillere tømmes efter gældende regler til godkendt ordning.

Støj og vibrationer.

Selvom det ikke er påkrævet for listepunkt K213 eller G202 at udarbejde en støjrapport, så er der er i

en støjkortlægningsrapport jf. bilag 6 redegjort for, at støjniveauet ved udendørs opholdsarealer i

umiddelbar tilslutning til beboelse på naboejendomme (almindelige havearealer, gårdspladser, og lign.)

ikke overskrider laveste støjgrænse på 40 dB(A). Placering af faste støjkilder samt vibrationskilder er

gengivet i bilag 3.

Støjkilde 1 (KV):

Dette bidrag forudsættes i støjberegningen at udgøre 37 dB(A) målt hos nærmeste nabo.

Motorinstallationen indkapsles i bygninger (bulderhus) som uden problemer kan opføres uden at

overskride grænseværdien. Der er modtaget bygningsspecifikationer, der viser kravene til

bygningselementer døre, porte mm. Disse anbefalinger/krav fra kraftvarmeleverandøren er viderebragt

til ansøgers bygningsrådgiver, der således kan sikre en bygningsspecifikation der overholder støjkrav.

Hos nærmeste nabo skal der tages højde for endnu en støjkilde:

Støjkilde 2 (Ventilation):

Støjkilde 2 er ventilationsanlægget som består af to ventilator samt et skorstensafkast. Ventilatorerne er

placeret i et støjisoleret bygværk ved terræn. Den kritiske støjbelastning frigives ved skorstenes

udmunding (ca. 29 m over terræn).

Der er udført støjberegning med det formål at dokumentere, hvor meget ventilationen må udgøre.

Støjberegning:

Støjkilde 1 garanteres at overholde grænseværdi 37 dB(A), målt hos nærmeste nabo.

Støjkilde 1 adderet med støjkilde 2 skal garanteres at overholde 40 dB(A) ligeledes målt hos nærmeste

nabo.

Ovenstående medfører, at støjkilde 2 max. må bidrage med 37 dB(A) målt hos nærmeste nabo.

Beregningen viser hvor meget støjkilde 2 må bidrage, målt ved skorstenens udmunding på

biogasanlægget, i en afstand af 270 m.

Beregningens konklusion er at støjkilde 2 må støje op til 90 dB(A).

Der er altså kun udført 1 støjberegning, som omfatter begge delbidrag fra de 2 støjkilder.

Det skal således sikres, at ventilationsanlægget skal kunne overholder støjkrav som beskrevet i

støjberegningen jf. bilag 6.

Ventilationsanlægget vil ikke har have nogen problemer med at overholde ovennævnte støjkrav.

Det skal dog bemærkes at beregningen i støjrapporten er foretaget på et tidspunkt hvor

ventilationsafkast var i 25 meters højde. Skorstenshøjden er efterfølgende ændret til 29 m, hvilket

støjmæssigt kun er en fordel for de omkringboende.

33


Vibrationskilder:

Gasmotorerne er vist på bilag som vibrationskilde 1, som er placeret i kraft-varmebygningen.

Motorerne er monteret på svingningsdæmpere direkte på motorfundamentet, som igen er adskilt fra

betonfundamenterne med polystyrenmateriale, hvilket sikrer, at ingen rystelser overføres til

bygningsfundamenter.

Vibrationskilde 2 er 2 stk. dekantere som er placeret i et lukket rum i aflæssebygningen. Dekanterne er

monteret på svingningsdæmpere direkte på motorfundamentet, som igen er adskilt fra

betonfundamenterne med polystyrenmateriale, hvilket sikrer, at ingen rystelser overføres til

bygningsfundamenter.

Affald.

Igennem den løbende proces i biogasanlægget udtages biomassens indhold af kvælstof (N), fosfor (P),

svovl (S) og kalium (K), som indgår i produktionen af de gødningsprodukter, som anlægget producerer

af den afgassede biomasse.

Det eneste restprodukt fra gyllen efter gødningsproduktionen er RO-vand.

Eneste affaldsprodukt er spildolie fra gasmotorerne ved service på disse samt fra olieudskillere.

13 02 00 Motor-, gear- og smøreolieaffald.

Anlægget vil på årsbasis producere følgende produkter:

1. N-gødning, 5.207 ton/år med TS=0% & pH=11:

NH4-N: 100,00 kg/t (10% uorganisk ammonium, modsvarer 12,1% (NH3) eller

omregnet til industribetegnelsen ammoniakvand: 25%

NH4OH).

Org-N: 0,00 kg/t (0,00%)

N-total: 100,00 kg/t

S: 0,34 kg/t (0,03%)

2. P-gødning, 21.881 ton/år med TS=30% & pH= 7,5-8:

NH4-N: 11,27 kg/t (1,13%)

Org-N: 6,63 kg/t (0,66%)

N-total: 17,90 kg/t (1,79%)

P: 15,93 kg/t (1,59%)

K: 3,17 kg/t (0,32%)

S: 1,56 kg/t (0,16%)

Aske: 90,76 kg/t (9,08%)

3. PKS-gødning, 5.125 ton/år med TS=7,9% & pH=7:

NH4-N: 1,25 kg/t (0,05%)

Org-N: 0,36 kg/t (0.04%)

N-total: 1,61 kg/t (0,09%)

P: 5,73 kg/t (0,53%)

K: 28,78 kg/t (3,16%)

S: 4,45 kg/t (0,00%)

Aske: 25,18 kg/t (3,08%)

4. Rejektvand, 51.302 ton/år med TS=0,3% og pH=7:

NH4-N: 1,9 mg/l (0,00%)

Org-N: 1,7 mg/l (0,00%)

34


N-total: 3,6 mg/l (0,00%)

P: 7,1 mg/l (0,00%)

K: 145,3 mg/l (0,01%)

S: 0,2 mg/l (0,00%)

Aske: 126,9 mg/l (0,01%)

Alternativt:

Såfremt anlægget drives uden NF/RO filtrering vil produkt 3 og produkt 4 bortfalde og erstattes med

et nyt produkt 4a:

4a. Rejekt fra NH3 stripper, 55.845 ton/år med TS=0,9 og pH=7:

NH4-N: 0,047 kg/t (0,00%)

Org-N: 0,03 kg/t (0.00%)

N-total: 0,08 kg/t (0,01%)

P: 0,53 kg/t (0,05%)

K: 2,77 kg/t (0,28%)

S: 0,00 kg/t (0,00%)

Aske: 2,70 kg/t (0,27%)

Dette produkt kan evt. med fordel afløse rejektvandet til vanding for at øge gødningsværdien.

Jord og grundvand.

For at beskytte grundvandet mod forurening og sikre tilstrækkeligt uforurenet og velbeskyttet

grundvand til det nuværende og fremtidige behov for rent drikkevand har Regionskommunen i

regionplanen og med udgangspunkt i grundvandsplanen (Vandplan Bornholm) udpeget:

• områder med drikkevandsinteresser

• områder med særlige drikkevandsinteresser og

• områder uden særlige drikkevandsinteresser.

På arealer udlagt som "områder med drikkevandsinteresser" og som "områder med særlige

drikkevandsinteresser" må ændringer i arealanvendelsen fastlagt i region- kommune- eller

lokalplanlægningen ikke medføre øgede trusler mod grundvandskvaliteten.

For at sikre drikkevandet mod forurening fra nedsivning af forurenende stoffer er der omkring

produktionsboringerne udlagt beskyttelseszoner.

Der er således udlagt et beskyttelsesområde i de givne indvindingstilladelser i form af en cirkel med

centrum i boringen og radius 300 m.

Inden for dette område er det forbudt at indrette sivebrønde, sivedræn, drænboringer eller andre

indretninger, hvorved væske, der kan forurene grundvandet, afledes til undergrunden.

Biogasanlægget kommer til at ligge i område med særlige drikkevandsinteresser, men det kommer ikke

til at ligge i udlagte beskyttelseszoner af vandboringer.

Ud over RO-vandet og sanitært spildevand produceres ikke spildevand på anlægget, idet alt vaskevand

fra rengøring af lastvogne, aflæssehal m.v. føres til biogasanlæggets modtagetank og behandles i

biogasanlægget sammen med biomassen, hvorefter det opdeles i gødningsfraktioner som resten af

biomassen.

For det øvrige overfladevand fra græsarealer, tilkørselsveje m.v. forudsættes naturlig nedsivning.

35


Der etableres dræn samt drænbrønde rundt om blandetanke, reaktortanke og lagertanke. Drænene er

udført som et lukket system. Disse dræn skal alene anvendes til at sænke grundvandet omkring de

enkelte tanke, såfremt de engang i fremtiden skal tømmes på grund af reparation. Brøndene vil samtidig

fungere som inspektionsbrønde for eventuelt udslip af gylle. Derudover etableres et opsamlingsbassin

med en kapacitet på 50 m 3 til opsamling af evt. spild på interne transportveje.

I forhold til gylleopbevaring i landbrugets normale tankanlæg, vil muligheden for at opdage og afhjælpe

evt. gylleudslip være væsentligt større på et centralt anlæg med daglig bemanding og EDB-overvågning

af alle centrale funktioner. Skulle et udslip finde sted, vil evt. gylle på overfladen kunne opsuges med

anlæggets slamsugere og transporteres retur til landmændene for midlertidig opbevaring.

Ved at behandle gylle og andet biomasse i et biogasanlæg og et separationsanlæg, kan gødningsstofferne

bedre udnyttes, idet de fremstillede produkter kan deklareres, og der kan derfor gødes mere optimalt.

Dette betyder, at den afgassede biogødning udnyttes mere optimalt, og derfor er der mindre risiko for

nedsivning til grundvandet af næringsstoffer.

5.9 I. Forslag til vilkår og egenkontrol.

Egenkontrol.

Virksomheden har angivet følgende program over rutiner for vedligeholdelse og kontrol for

miljømæssig overvågning af biogasanlægget. Der er ikke opstillet konkrete forslag til vilkår og

egenkontrolvilkår for virksomhedens drift.

Generelt Aktivitet Frekvens

Alle rør og beholdere Trykprøvning i h.h.t. gældende normer Inden opstart

Ståltanke til biomasse Indvendig inspektion

Udvendig inspektion ved afmontering af nederste

10 år

isolationsafdækning 5 år

Betontanke over jord Udvendig inspektion 10 år

Betontanke under Frigravning vilkårligt sted med besigtigelse af

jord

stålbånd 10 år

Procesrør i jord Trykprøvning 5 år

Luftrensning Kontrol af ydelse og indregulering

-Måling af total luftmængde

-Måling af alle delstrømme i definerede

Årligt

situationer Årligt

-Sammenligning med idriftsættelsesprotokol

Kontrol af filtereffektivitet

Årligt

-Måling af H2S-koncentration Uge

-Måling af mercaptan-koncentration Uge

-Sammenligning med idriftsættelsesprotokol

Inspektion af anlæg

Uge

-Kontrol af kileremme på ventilator Kvartal

-Visuel kontrol af spjæld og spjældmotorer Kvartal

-Kontrol af fleksible overgange Kvartal

-Visuel inspektion af hele anlægget Dag

Reaktorer Kontrol af niveaumåleudstyr

36


-Kalibrering af niveautransmittere Årligt

-Kontrol af overfyldningssikringer Årligt

-Visuel kontrol af niveau i reaktorer Dag

Kontrol af trykmåleudstyr

-Kalibrering af tryktransmittere Årligt

Kontrol af over- og undertrykssikringer

-Eftersyn af tryk- vakuumventiler Årligt

-Eftersyn af vandlåse Årligt

Kontrol af temperaturmåleudstyr

-Kalibrering af temperaturtransmittere Årligt

Hygiejniseringstanke Kontrol af niveaumåleudstyr

-Kalibrering af niveautransmittere Årligt

-Kontrol af overfyldningssikringer Årligt

Kontrol af temperaturmåleudstyr

-Kalibrering af temperaturtransmittere Årligt

Fortanke Kontrol af niveaumåleudstyr

-Kalibrering af niveautransmittere Årligt

-Kontrol af overfyldningssikringer Årligt

-Visuel kontrol af niveau i fortanke Dag

Gasfakkel Funktionskontrol

-Eftersyn af gasfakkel Årligt

-Prøvestart af gasfakkel Uge

Gaslager Kontrol af sikkerhedsudstyr

-Kalibrering af fyldstandsmåler Årligt

-Kontrol af sikkerhedsventil/vandlås Årligt

-Inspektion af gaslager indvendigt og udvendigt Dag

Kondensatbrønd Kontrol af temperaturmåleudstyr

-Kontrol af niveauvipper Årligt

Kontrol af gasanalyseudstyr

-Kalibrering af H 2S- og CH 4-måler Årligt

Afsvovlingsanlæg Kontrol af sikkerhedsudstyr

-Kalibrering af gasflowmålere Årligt

-Kontrol af luftkoncentration Kvartal

-Kalibrering af H 2S-måler Årligt

KV-anlæg Service på gasmotorer

-1.000 timers eftersyn 1.000 timer

-2.000 timers eftersyn 2.000 timer

-10.000 timers eftersyn 10.000 timer

Service på kedler

-Lovpligtigt brændereftersyn Årligt

Kategori 2 anlæg Kontrol af procesudstyr

-Kalibrering af tryktransmitter Årligt

-Kalibrering af temperaturtransmitter Årligt

Kontrol af sikkerhedsudstyr

-AT-kontrol af trykbeholder

Kontrol af bakteriologisk standard

37


-Levnedsmiddelkontrollen

Olieudskillere Kontrol af funktion

-Tømning og udskiftning af evt.

koalescensfilter Årligt

Altid tilgængeligt:

• Leverandørkontrakter

• Datablade på hjælpestoffer

Daglig registrering og rapportering af:

• Dataopsamling i BIOCONTROL programmet:

o Modtagelse af biomasse til biogasanlægget

o Analyse af nøgletal for behandlet biomasse

o Levering af afgasset biomasse fra biogasanlægget til modtager

o Balance af biomasse gennem biogasanlægget

• Dataopsamling i DATAACQUISITION programmet:

o Ind / ud mængder

o Masse og komponentbalancer

o Filterfluxer

o Energiforbrug

o Energiproduktion

o Analyseresultater

o Hjælpestofmængder

o Procesparametre

Rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.

• Operations-, service og - vedligeholdelsesmanualer med angivelse af uge- måneds- og

årsskema.

• FAQ, fejlfinding

• ”BIOGAS mappe” med angivelse af analysemetoder, sampling og resultatfortolkning

Identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne.

• DATAACQUISITION og sampling/analysearbejde giver overblik over reaktorprocessens

og afsvovlerens sundhedstilstand.

Overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning.

• Kritiske kontrolpunkter på steder som er udsat for methan- og/eller svovlbrintepåvirkning.

• Forsvarlig håndtering af ætsende/giftige hjælpestoffer

• Auditivt signal forbundet med høje alarmer for tanke og målere.

SRO-anlægget opbygges med en database der dokumenterer, at kravene i ”EU-parlamentets og Rådets

forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter,

som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen)” overholdes.

Egenkontrol af kedler og varmeveksler

Varmtvandskedlen kræver kun et minimum af service:

38


1. Rensning 2 gange om året på røgsiden.

2. Service på olie/gas brænder 2 gange årligt.

3. Almindeligt dagligt tilsyn, når kedlen er i drift, omfattende:

- Aflæsning af røgtemperatur.

- Aflæsning af fremløbs- og returtemperaturer.

- Visuel inspektion af flammebillede.

- Overordnet check for utætheder, mislyde, m.v.

Varmevekslerne vil kun kræve et minimum af service:

1. Daglig aflæsning af fremløbs- og returtemperatur.

2. Daglig aflæsning af trykforhold over varmeveksler.

3. Daglig check for utætheder, mislyde m.v.

3. Halvårlig kontrol af vandkvaliteten på kølevandssiden og varmesiden.

Højtryksdampkedler kræver service og pasning som følger:

1. Kedelpasseren skal have gyldigt kedelpassercertifikat.

2. Følgende bekendtgørelser, forskrifter og meddelelser fra Arbejdstilsynet skal følges:

· At-bekendtgørelse nr. 565 om pasning af dampkedler.

· At-meddelelse nr. 14.07.1 om pasning af dampkedler.

· At-forskrift 60/1982 om fyrede dampkedlers pasning.

· At-forskrift 53/1975, forvaltningsforskriften.

Ovenstående kan kort sammenfattes som følger:

1. Daglige rutiner:

· Daglig kontrol af kedlens sikkerhedsudrustning ved simulering.

· Blæsning af vandstandsglas.

· Bundblæsning.

· Kontrol af vandkvalitet og kemikaliedosering.

· Daglig inspektion for utætheder og mislyde.

· Daglige aflæsninger og føring af kedellogbog.

2. Ugentlige rutiner:

· Kontrol af vandstandsautomatik, ved sænkning af vandstanden.

· Kontrol af sikkerhedsventiler.

· Udvidet kontrol af temperatur- og trykforhold i kedlen.

3. Kvartalsvise rutiner:

· Gennemgang af sikkerhedsudrustning ved særlig sagkyndig.

· Røgsidig rensning af kedlen.

· Service på gasbrænder.

4. Hvert 3. år

· Arbejdstilsynets besigtigelse af kedlen ind- og udvendigt.

5. Hvert 6. år

· Arbejdstilsynets trykprøvning af kedlen.

39


6 Miljøteknisk vurdering

6.1 Placering

Følgende betragtninger har været med til at bestemme placeringen af biogasanlægget ved Rønnevej 48

mellem Aakirkeby og Lobbæk:

• Placeringen skal ligge centralt i forhold til gylleleverandørerne og med gode tilkørselsforhold.

• Anlægget skal være til mindst mulig gene for omkringboende.

• Anlægget skal kunne indpasses i landskabet.

• Kort afstand til el-tilslutningsmulighed.

Indpasningen i landskabet er vurderet i VVM-redegørelse og lokalplanlægning for anlægget.

Til- og frakørsel til anlægget vil ske ad privatvej fra Rønnevej. Anlæggets trafikbelastning på Rønnevej

vil være ubetydelig i forhold til den nuværende døgnbelastning. Det er Natur & Miljøs vurdering, at

trafikken til og fra anlægget ikke medfører væsentlige miljømæssige gener for de omboende.

6.2 Luft og lugt

De væsentligste kilder til luftforurening fra anlæggets biogasmotorer er NO X, lugt og formaldehyd.

Desuden vil der være en emission af svovlbrinte (H 2S) og ammoniak (NH 3).

Fra lugtreduceringsenheden er den væsentligste kilde til luftforurening lugt jf. bilag 9. Dokumentation

for de benyttede emissionsværdier for lugt, NO X og formaldehyd for biogasmotorer er vist i bilag 5b

og 5c. .

I OML-beregningen i bilag 5a er det vist, at lugt er dimensionerende for begge afkast. OML beregning i

bilag 5a viser, at de 2 tætsiddende skorstene til biogasmotorerne skal være min. 25 m høj og at

skorstenen til lugtreduceringsenheden skal være min. 29 m høj, hvilket er indarbejdet i godkendelsens

vilkår

Største bidrag i omgivelserne for formaldehyd er 0,004 mg/m 3 , som er under grænseværdien på 0,01

mg/m 3 . Største bidrag i omgivelserne for NO X er 0,02 mg/m 3 , som er under grænseværdien på 0,125

mg/m 3 .

For at begrænse påvirkningen af omgivelserne med lugt fra diffuse kilder elimineres lugtspredning fra

anlægget ved at indkapsle alle lugtkilder og skabe undertryk, ligesom biogasproduktionen foregår i

gastætte tanke. Vilkårene C1, C2, C4 og C5 er sat for at minimere muligheden for at der opstå

lugtproblemer fra diffuse kilder.

Al aflæsning foregår inde i lukkede haller med undertryk, bortset fra aflæsning og kød- og benmel samt

frøaffald, og der ventileres via effektive filtre, der fjerner min. 95% af lugt ud af luften før denne slippes

ud til omgivelserne. Det er vurderet at anlægget ved normal drift ikke giver anledning til lugtgener, men

ved reparations- og servicearbejder kan lugtgener dog opstå. Miljøstyrelsen vejledende krav for anlæg

placeret i landbrugsområder er at det beregnede immissionsbidrag af lugtstoffer fra den samlede

virksomheds faste lugtkilder ikke må overstige 10 LE/m 3 uden for virksomhedens skel. Der er i denne

godkendelse sat et krav om beregnede immissionsbidrag af lugtstoffer fra den samlede virksomheds

faste lugtkilder ikke må overstige 7 LE/m 3 ved nærmeste nabos opholdsområde jf. C3. Kravet betyder

at virksomheden i en radius af 270 m fra skorstene fra henholdsvis lugtbehandlingsanlægget og

kratvarmeanlægget ikke må overstige 7 LE/m 3 . Ved nærmeste nabos opholdsområde menes for

tvillingegården haveområdet syd for gården og området beliggende i mellem de 3 længer. For Granly

40


menes have ved hus. Afstanden fra skorsten til lugtbehandlingsanlæg og til nærmeste opholdsområde

for Tvillinggården jf. ovenstående er 270 m. Afstanden fra skorsten til kraftvarmeanlæg og nærmeste

opholdsområde for Granly jf. ovenstående er større end 270 m.

Lugtrensningsenheden består af en syreskrubber og et biofilter. Udfra den dokumentation som er

angivet i bilag 9, samt beskrivelsen af, hvorledes biofilteret vil drives i opstartsfasen, er det Natur &

Miljøs vurdering, at syreskubber, biofilter og skorstenshøjde vil kunne sikre en overholdelse af de

fastlagte immissionsværdier.

6.3 Støj

For at undgå trafikstøj fra tunge køretøjer uden for normal arbejdstid er der fastsat krav om, at til- og

frakørsel med biomasse kun må foregå på hverdage mellem 07.00 – 18.00. Da anlægget vil være i drift

24 timer 7 dage om ugen, er støjgrænserne sat til mellem 40 dB(A) - 50 dB(A) afhængig af tidsrummet.

Støjgrænserne i vilkår D1 er fastsat efter miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder,

svarende til områdetype 4 (etageboligområder) og dermed lavere end det udgangspunkt (områdetype 3:

blandet bolig og erhverv) som miljøstyrelsen anbefaler for nye virksomheder i det åbne land. For at

sikre uforstyrret nattesøvn er fastsat en maksimalværdi for øjebliksstøjen om natten, og der er anvendt

den af miljøstyrelsen for både områdetype 3 og 4 anbefalede værdi 55 dB.

6.4 Råvarer og affald

Udover spildevand genererer biogasanlægget ikke andet affald end almindeligt husholdningsaffald, pap,

papir og plast fra drifts- og kontorpersonale samt spildolie fra gasmotorene og olieudskillere.

Vilkår E1 til E3 er standard vilkår som skal sikre en korrekt opbevaring og håndtering.

Vilkår E4 skal sikre at der ikke uden videre introduceres nye stoffer som er sundhedsskadelige, giftige

eller miljøfarlige.

E6 er standardvilkår for de 2 tanke for ny og brugt smøreolie.

6.5 Spildevand

For den mængde vand som ledes gennem flokkulerings/filtreringsanlægget og det efterfølgende

rodzoneanlæg, er der udarbejdet en spildevandstilladelse. Spildevandstilladelsen er vedlagt i bilag 8.

Vilkårene fra spildevandstilladelsen er indsat i miljøgodkendelsens afsnit 3.6 og 3.8.

Vilkår F1 har til hensigt at sikre, at anlægget indrettes i overensstemmelse med de oplysninger,

myndigheden har fået i forbindelse med ansøgningen om udledningstilladelse, og at indretning og drift

foregår efter gældende officielle retningslinier.

Vilkår F2 skal sikre mulighed for at udtage repræsentative prøver af det rensede spildevand.

Vilkår F3 skal sikre, at recipienten ikke udsættes for forureningskoncentrationer, der påvirker

vandkvaliteten i uacceptabel grad. Med henblik på at minimere forureningen mest muligt er de

maksimalt tilladte koncentrationer i tabel 2 fastlagt så lavt som muligt i forhold til anlæggets tekniske

renseevne. Alle kravværdier er lavere end det, der sædvanligvis kræves af spildevand fra renseanlæg for

almindeligt byspildevand. Kravværdierne skal være overholdt i prøvetagningsbrønden før udløbet fra

renseanlægget. Der er ikke fastsat krav til spildevandets indhold af kalium og svovl, da disse stoffer ikke

er problematiske i miljømæssig henseende. Da spildevandsmængden kun er på 1,6 l/sek. og vandet skal

passere ca. én km åbne grøfter før udløbet i Læså, vil det, i store dele af året, kun være en lille del af

41


spildevandet, der når recipienten. Efter opblanding i recipienten vil koncentrationerne være stærkt

reducerede. Kaliumkoncentrationer vil således være under den gældende kravværdi for drikkevand.

Vilkår F4 skal sikre, at det beplantede filter ikke tilføres bundfældeligt materiale fra det sanitære

spildevand.

Vilkår F5 skal bl.a. sikre mulighed for at tilbageholde overfladevand m.v. der måtte være forurenet i

forbindelse med uheld på virksomheden.

6.6 Driftsforstyrrelser og uheld

Vilkår G1 skal sikre at tilsynsmyndigheden oplyses om driftsforstyrrelser og uheld. Vilkår G2 skal sikre

at større spild opsamles fra interne transportveje og ikke udledes til recipienten.

Vilkår G3 skal sikre at tilsynsmyndigheden har mulighed for at se relevante driftsinstrukser og

vedligeholdelses rutiner.

Virksomheden er ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1156 af 18. november 2005 om

kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer jf. afsnit 5.2.

6.7 Renere teknologi

Anlægget omfatter kendt biogasteknologi, kendt gasmotorteknik med tilhørende el-produktion , et

højteknologisk gødningsproduktionsanlæg samt kendt teknologi til rensning af gas, røggasser og

udsugningsluft. Etablering af et biogasanlægget vil betyde, at mulighederne for at nyttiggøre

næringsstofferne i gylle og andet biomasse på Bornholm forbedres betragteligt. Desuden vil der

produceres el svarende til et forbrug i 4000 husstande. Anlægget vurderes således at være et skridt i

retningen af en mere bæredygtig udvikling på Bornholm.

6.8 Egenkontrol

Egenkontrol vilkårene H1-H5 skal sikre følgende:

• Dokumentation for overholdelse af emissionsværdier for NO X, UHC, CO og lugt jf.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af

nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner.

• Dokumentation for overholdelse af emissionsværdier for biogas- og gasoliekedel.

• Dokumentation for overholdelse af B-værdier for formaldehyd og NO X.

• Dokumentation for overholdelse af immissionsgrænseværdien for lugt.

Vilkår H6 angiver hvilke metoder, der kan anvendes for prøvetagning og analyse.

Vilkår H7 skal sikre dokumentation for overholdelse af støjvilkår D1.

Vilkår H8 skal sikre dokumentation for overholdelse af spildevandskravene.

Vilkår H9 skal sikre at, der føres en driftsjournal over aktiviteter som har betydning

tilsynsmyndighedens kontrol med virksomheden.

Vilkårene kan løbende ændres efter miljøbeskyttelseslovens §72, stk. 2 for at forbedre virksomhedens

kontrol med egen forurening eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.

6.9 Afgivne udtalelser i forbindelse med sagen

Der er ikke indkommet væsentlige kommentarer fra Embedslægeinstitutionen. Godkendelsen er fra

Embedslægeinstitutionens side accepteret som foreliggende.

42


Arbejdstilsynet har udtalt følgende:

ATvejledning nr. D.2.7 om projektering og drift af biogasanlæg angiver retningslinier for hvordan

Biogasanlæg efter Arbejdstilsynets praksis kan indrettes forsvarligt.

I denne forbindelse kan bemærkes, at det givne overtryk på 0,1 bar i tanke, som angivet i vejledningen

under pkt. 1.1.1 Tanke, er ændret til 0,5 bar efter bekendtgørelse nr. 932 af 17. november 2003 om

ændring af bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk.

Arbejdstilsynet stiller krav om, at der træffes foranstaltninger til fjernelse af såvel farlige gasarter som

ildelugt i forbindelse med processen. Arbejdstilsynet stiller herunder krav om ventilation af lokaler,

hvor der sker kørsel med køretøjer med forbrændingsmotorer, således som det af sagen fremgår vil ske

i aflæssehallen.

Maskiner som opstilles skal efter den aktuelle zone klassificering i givet fald opfylde kravene i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler i

eksplosionsfarlige atmosfære.

6.10 Konklusion

Det vurderes at Biokraft A/S har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse

forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik uden at påføre omgivelserne forurening, som

er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

Biokraft A/S bidrager til at øge mulighederne for at udnytte energi- og næringsresurserne i landbruget.

Det vurderes, at til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for

de omboende.

Bornholm Regionskommune finder det på det foreliggende grundlag godtgjort, at de formelle og

miljømæssige forudsætninger for at meddele miljøgodkendelse på de anførte vilkår er til stede.

43


7 Referencer

• Lov om miljøbeskyttelse: Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 af lov om

miljøbeskyttelse med senere ændringer.

• Godkendelsesbekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004

om godkendelse af listevirksomhed.

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 622 af 23. juni 2005 om ændring af bekendtgørelse om

godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen).

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1156 af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for

større uheld med farlige stoffer.

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af

nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner.

• Godkendelsesvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om godkendelse af

listevirksomheder.

• Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 og 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder.

• Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder.

• Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra

virksomheder.

• Luftvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra

virksomheder.

• B-værdier: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier.

• Lugtvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra

virksomheder.

• Spildevandsbekendtgørelsen: Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni

1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

• Spildevandsvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1999 om vejledning til bekendtgørelse

om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

• Affaldsbekendtgørelsen: Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000

om affald med senere ændringer.

• Olietankbekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om

indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

• Biproduktforordningen: EU-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober

2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

• Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 795 af 13. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning

og om plantedække i planperioden 2004/2005.

• Slambekendtgørelsens: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse

af affald til jordbrugsformål.

• Brugerbetaling: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 942 af 16. september 2004 om

brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

44


8 Bilag

Bilag 1. Oversigtsplan af område med biogasanlæg

Bilag 2. Klagevejledning.

Bilag 3. Oversigtplan som viser virksomhedens grund, og bygningernes placering på grunden.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og biprodukter. Placeringen af skorstene og

andre luftafkast. Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Bilag 4. Forløbet af biogasanlæggets processer med tilhørende emissioner.

Bilag 5a. OML beregning af skorstenshøjde.

Bilag 5b. Supplerende OML beregning af skorstenshøjde.

Bilag 5c. Dokumentation af emissionsværdier for lugt

Bilag 6. Støjrapport.

Bilag 7. Virksomhedens samlede produktion.

Bilag 8 Spildevandstilladelse

Bilag 9 Estimater på ventilationsluften samt driftsrapport fra DAKA

45


Bilag 1. Oversigtsplan af område med biogasanlæg


Bilag 2. Klagevejledning.

Klagevejledning

Miljøbeskyttelsesloven

Bornholms Regionskommunes afgørelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven kan påklages til

Miljøministeren i henhold til bestemmelser i lovens kapitel 11.

Hvem kan klage?

1. Afgørelsens adressat.

2. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

3. Embedslægeinstitutionen i afgørelser efter kap. 3, 4 og 5, samt kan endvidere tillægges klageret i

regler, der udstedes i medfør af § 16.

4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter loven kan

påklages af bestemte myndigheder i andre lande.

5. Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark i afgørelser efter kap. 4 og 5,

for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.

6. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, når væsentlige og beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.

7. Forbrugerrådet, i det omfang afgørelser er væsentlige og principielle.

8. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål eller

varetagelse af væsentlige rekreative interesser, i afgørelser som foreningen har ønsket underretning

om (gælder ikke for lokale afdelinger af landsdækkende organisationer eller foreninger).

9. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og

miljø som hovedformål, eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser, i afgørelser som

foreningen har anmodet Miljø- og energiministeren om at modtage underretning om, efter kap. 3, 4

og 5.

Hvordan, hvor og hvornår skal De klage?

Hvis De vil klage, skal klagen være skriftlig og sendes til:

Bornholms Regionskommune

Natur & Miljø

Skovløkken 4, Tejn

3770 Allinge

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller

beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen

udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, indtil klagemyndighedens afgørelse

foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet.


Bilag 3. Oversigtplan som viser virksomhedens grund og biogasanlægget indretning, placering af

oplag af råvarer, hjælpestoffer og biprodukter, placeringen af skorstene og andre

luftafkast, placeringen af støj- og vibrationskilder og prøveudtag.


Bilag 4. Forløbet af biogasanlæggets processer med tilhørende emissioner.


Bilag 5. OML beregning af skorstenshøjde.


Bilag 1. Beliggenhed af virksomhed


Bilag 2. Placering af anlæg


Bilag 3. Inddata til OML-beregning


Bilag 5: OML-beregningsresultater.


Bilag 5b. Supplerende OML beregning for formaldehyd.

Supplerende OML-beregning:

Resultat af OMl-beregninger omkring formaldehyd

Inddata fremkommer således:

70 mg/m 3 ved 5 % O2 giver 61 mg/m 3 ved 7,2 % O2

1,1 m 3 /s * 61 mg/m 3 = 66 mg/s pr motor.

Største bidrag i omgivelserne er 0,004 mg/m 3 altså under grænseværdien på 0,01 mg/m 3 .

Formaldehyd koncentrationen på 70 mg/m 3 stammer fra test udført af Dansk Gasteknik Center a/s

den 11.06.02 på en Jenbacher JW316 GS biogasmotor. Målingen var udført som en del af Eltra PSO

projekt 3141.


Bilag 5c: Dokumentation for emissionsværdier fra biogasmotorer af lugt, NO X, UHC og CO.


Bilag 6. Støjrapport


Bilag 7. Virksomhedens samlede produktion.

Der etableres følgende lagerfaciliteter for slutprodukterne:

500 m 3 lagertank for NH 4

500 m 3 lagertank for PK-koncentrat

500 m 3 lagertank for RO-vand

1800 m 3 lagerhal for kompost.

Gas: 6 og 7 millioner m 3 om året

El: ca. 16.500.000 kWh/år, svarende til det årlige elforbrug fra ca. 4.000

husstande.

Rejektvand: ca. 51.000 tons rejektvand pr. år.

N-gødning: 5.207 ton/år med TS=0% & pH=11:

P-gødning 21.881 ton/år med TS=30% & pH= 7,5-8:

PKS-gødning 5.125 ton/år med TS=7,9% & pH=7:


Bilag 8. Spildevandstilladelse af 23. august 2005

Den 13.7.2005 har Østkraft, Produktion A/S ansøgt om tilladelse til udledning af spildevand fra et

planlagt gylleseparations- og biogasanlæg på Tvillingsgård, matr. nr. 12a Vestermarie, Rønnevej 48,

3720 Aakirkeby. Der er ansøgt om tilladelse til udledning af tre typer spildevand, 1) rejektvand fra

separationsprocessen, 2) sanitært spildevand og 3) regnvand fra tage og befæstede flader. Alt spildevand

påregnes afledt via en eksisterende grøft, der løber langs adgangsvejen til Tvillingsgård, under Rønnevej

og videre mod syd til Læså. Dele af grøften er rørlagt.

Rejektvandet udgør ca. 51.000 m³/år, der vil blive udledt jævnt over døgnet og året, svarende til ca. 1,6

l/sekund. Rejektvandet vil blive renset i 2 trin før udledning. Første trin er et

flokkulerings/filtreringsanlæg, der fjerner stort set hele fosforindholdet og en del af det organiske stof.

Andet trin er et beplantet filteranlæg (”rodzoneanlæg”) på 1000 m² svarende til en kapacitet på 320

person ækvivalenter (p.e.). Ifølge det oplyste vil vandet indeholde følgende stofmængder før og efter

rensningen:

Tabel 1

Parameter Koncentration før

rensning, mg/l

Total kvælstof 3,6


Der meddeles hermed tilladelse til udledning af spildevand som ansøgt. Anlæggets kapacitet fastsættes

til 320 p.e. For tilladelsen gælder i øvrigt følgende vilkår.

1. Spildevandet skal renses og afledes som beskrevet i ansøgningen. Det beplantede filter skal

etableres og drives i henhold til Miljøstyrelsens Retningslinier for etablering af beplantede filteranlæg op

til 30 p.e. (Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning nr. 52, 2004).

2. Alt vand fra filteranlægget skal passere en prøveudtagningsbrønd før udledning til recipienten.

3. Det udledte spildevand skal respektere værdierne i tabel 2. Kontrollen foretages som

tilstandskontrol i henhold til Dansk Standard på grundlag af udtagne vandprøver, jfr. punkt 4.

Tabel 2

Parameter Koncentration, mg/l

Total kvælstof 1

NH4-kvælstof 0,1

Total fosfor 1

Organisk stof, BI5 1

4. I virksomhedens første driftsår skal der, på virksomhedens foranledning og bekostning, hver

måned udtages en tidsproportional døgnprøve af spildevandet. Prøven skal analyseres for

parametrene i tabel 2. Såvel prøveudtagning som analyser skal forestås af et akkrediteret

laboratorium. Såfremt kontrollen viser en stabil, god afløbskvalitet, kan prøveantallet efter det

første år nedsættes til to prøver pr år.

5. Det sanitære spildevand skal passere en bundfældningstank før sammenblanding med

rejektvandet. Tanken skal opfylde gældende standarder for bundfældningstanke til

énfamilieshuse.

6. Med henblik på udjævning og forsinkelse af store vandafstrømninger skal den samlede

afledning af vand ske via et opsamlingssystem med en kapacitet på mindst 50 m³, jfr. afsnit 3.7

G2 i regionskommunens miljøgodkendelse af virksomheden.

Tilladelsen er givet i henhold til kapitel 7 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21.6.1999 om

Spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Tilladelsen indgår i regionskommunens miljøgodkendelse af virksomheden. Tilladelsen kan påklages til

Miljøstyrelsen som angivet i vedlagte klagevejledning. Klagefristen udløber den 3. oktober 2005.


Bilag 9. Estimater på ventilationsluften samt driftsrapport fra DAKA

For luftrenseanlægget til Bornholm, udlagt til 15.000 m 3 /h, kan nedennævnte oplyses om

luftrenseanlægget og afkastets bidrag til lugtforureningen i området jf. OML beregningerne.

Ind

NH3 500-800 mg/m 3

H2S 20-25 mg/m

7500-12000 g/h

3

Lugt 80-200.000 LE/m

300-375 g/h

3 12-30 x10,exp.8 LE/h

Ud

NH3 25 mg/m 3

H2S 1 mg/m

375 g/h

3

Lugt 4000 LE/m

15 g/h

3 0.6 x10,exp.8 LE/h


Drift rapport fra Daka

More magazines by this user
Similar magazines