2012-08-06 Nyhedsbrev Slagtekalve nr. 6 august 2012

More documents

Recommendations

Info

Kartoffelpulp kan bruges i fuldfoder til slagtekalve, i begrænset mængder. Kartoffelpulp kan ensileres og dermed kan det bruges ud over kampagnen, som typisk slutter primo februar. Det skal bemærkes at der er lang tilvænning til dette produkt, da det tager mindst 14 dage at slå dyr over på dette foder. Det kan ikke betale sig at spare på proteinet, da stivelsen jo også koster rigtig meget. Går man fra 130 gram protein til 120 gram protein er der kun 8 kr. at spare, og det vil koste på produktionsresultaterne. Kalve der underforsygnes med protein, udnytter ikke stivelsen godt nok, og tilvæksten vil falder. Derfor er det alt for dyrt at spare på proteinet. Forsøg (Trotta et al.,1984) viser at det koster 100 gram daglig tilvækst at reducere proteinindholdet med 2 % i kraftfoderblandingen. Der er ca. 10 øre at spare pr FE, hvis proteinet reduceres med 2 %, men samtidig ved vi at 100 gram daglig tilvækst er ca. 300 kr værd. Derfor må man ikke sparre på proteinet. Tabel 1 Energi og proteinnormer for SDM kalve og ungdyr jvf. de Danske fodernormer til kvæg Vægt Tilvækst Varighed Energibehov Ford. Råprotein kg g pr. dag Dage FE / dag g pr. FE Pct. i blanding 55-100 800 56 3,5 140 18,0 - 19,0 100-150 1050 48 4,1 135 16,0 - 17,0 150-200 1150 43 5,4 115 15,5 - 16,0 200-250 1250 40 6,4 100 15,0 - 15,5 250-300 1350 37 7,2 90 14,5 - 15,0 300-350 1400 36 7,8 85 14,0 - 14,5 350-400 1600 31 8,4 80 14,0 - 14,5 400-450 1400 36 8,9 75 13,0 - 14,0 450-500 1270 39 9,3 75 13,0 - 14,0 500-550 1200 42 9,7 75 13,0 - 14,0 Det kan også være en mulighed at praktisere fasefodring, og lave f.eks. 2 eller 3 kraftfoderblandinger. En 17% op til 150 kg, en 15% fra 150 kg til 300 kg og en 13% fra 300 kg til slagtning. Foderforbrug En meget vigtig faktor i slagtekalveproduktionen er, når foderet er dyrt, er foderforbruget. En af de ting der påvirker foderforbruget rigtig meget er belægningen. Derfor kan det under ingen omstændigheder betale sig at presse systemet med så høje foderpriser. Sænk belægningen i boksen og sæt færre kalve ind, og tjen mere på de resterende. Ofte har vi set at total DB ligefrem stiger, ved at producere færre kalve. I mange besætninger er man begyndt at slagte efter alder og har droppet at veje kalvene, og hos nogle slagtekalvebesætninger er foderforbruget steget betydeligt, og dermed har gevinsten ved at stoppe med at veje været direkte negativ. I disse besætninger vil det være en god ide at slagte kalve efter vægt i stedet for alder. Der er på kort sigt ikke noget der tyder på de helt store prisfald på foderet, så derfor er prisstigninger nødvendige på slagtekødet, hvis der fortsat skal være slagtekalveproduktion i Danmark. 2. Nyt korn - toxiner _______________ Flere steder har vi set markant fremgang, i forbindelse med brugen af nyt korn. Det viser at de problemer vi antog der var med toxiner var rigtige. Det tyder også på at der ikke er nævneværdige toxiner i kornet i år, og derfor vurderes brugen af lermineral, at kunne undværes. Bliver det en våd og træls høst, vil lermineral være en god ide og billig forsikring, men får vi en fuldstændig normal høst er lermineral overflødig. _______________
3. Propionsyre Det kræver Haccap at propionsyrebehandle korn. Der er propionsyre på markedet som ikke kræver Haccap, men vær opmærksom på, om effekten er lige så god som propionsyre i renbestand. Skal der laves Haccap kræver det en registrering hos Plantedirektoratet. Det ca. 1500 kr., men det er en engangsinvestering. Propionsyrebehandlet korn fungerer rigtig godt i en kalvemave, da en kalv selv danner propionsyre når den spalter stivelse om til flygtige fedtsyre. Fugtighed Konsevering % vand 1 mdr. 1-3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr. Til 16 0,35 0,45 0,50 0,55 16-18 0,40 0,50 0,55 0,65 18-20 0,45 0,55 0,65 0,75 20-22 0,50 0,65 0,75 0,85 22-24 0,55 0,70 0,85 0,95 24-26 0,60 0,80 0,95 1,05 26-28 0,70 0,90 1,05 1,15 28-30 0,80 1,00 1,15 1,30 Sørg for at bruge propionsyre nok, især hvis kornet er rigtig vådt. Bruges der snegl til at lægge kornet op med, sørg for at flyttet sneglen en gang i mellem. Vi har set steder, hvor sneglen har stået det samme sted under hele høsten, hvor der er en dårlig syrebehandling af kornet under sneglen, pga store mængder jord og urenheder under sneglen. Derfor skal sneglen flyttes jævnligt, således at der ikke opstår steder hvor syrebehandlingen ikke lykkedes. _______________ <strong>Slagtekalve</strong>rådgiver Mogens Larsen Mobil +45 24 49 57 45 Mail ml@slagtekalve.dk <strong>Slagtekalve</strong>rådgiver Terese Jarltoft Mobil +45 60 16 57 45 Mail tj@slagtekalve.dk Planteavlskonsulent Thomas Jacobsen Mobil +45 21 44 12 52 Mail tbj@slagtekalve.dk Kvægrådgiver Carsten Houmann Mobil +45 24 46 12 54 Mail: ch@slagtekalve.dk Specialrådgiver i malkerobot, staldindretning og management Niels Dybdahl Mobil +45 30 41 22 78 Administration Åse Larsen Mobil +45 24 89 79 18 Mail aal@slagtekalve.dk
Page 1: Nr. 6 august 2012 1. Foderets himme

2012-08-06 Nyhedsbrev Slagtekalve nr. 6 august 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?