ÅRSBERETNING 2004 - Naturhistorisk Museum

ÅRSBERETNING 2004 

NATURHISTORISK MUSEUM · ÅRHUS

INDHOLD 

Indledning 

ved museumsdirektør Thomas Secher Jensen ................................................................... 1 

Hvad gravhøjen gemte 

af Peter Gjelstrup .................................................................................................................... 2 

Udstillinger og anden formidling 2004 ............................................................................. 4 

Besøgstal .................................................................................................................................. 4 

Spørgehjørnet .......................................................................................................................... 4 

Særudstillinger ....................................................................................................................... 4 

Arrangementer ....................................................................................................................... 6 

Naturture. .............................................................................................................................. 10 

Skoletjenesten ....................................................................................................................... 12 

Natur- og miljøklubben falkeøje ........................................................................................ 13 

Museets tidsskrifter ............................................................................................................. 14 

Anden formidling ................................................................................................................ 15 

Evolution, kreationisme og udstillingen Livsformer 

af Jan Gruwier Larsen ..........................................................................................................16 

Forskning 2004 ..................................................................................................................... 18 

Hvirvelløse dyr ..................................................................................................................... 18 

Schjøtz-Christensens Mindefond ....................................................................................... 20 

Hvirveldyr ............................................................................................................................. 20 

Konservering og samlinger ................................................................................................ 22 

VULCAN-projektet i globalt perspektiv 

af Henning Petersen og Peter Gjelstrup ............................................................................ 24 

Molslaboratoriet .................................................................................................................. 26 

Aktiviteter ............................................................................................................................. 26 

Forskning på Molslaboratoriet 2004 ................................................................................ 27 

Klimabetingede ændringer i funktionen af hedesystemer ............................................ 27 

Kulturgræsnings og anden landskabsplejes indfl ydelse 

på fl ora og fauna i Mols Bjerge .......................................................................................... 28 

Jordbundsfauna i Skjern Å-engene .................................................................................... 29 

Øvrige forskningsprojekter ................................................................................................ 29 

Ph.d.- og specialestuderende ............................................................................................ 30 

Publikationer 2004 .............................................................................................................. 31 

Videnskabelige afhandlinger og rapporter ...................................................................... 31 

Populærvidenskabelige artikler ......................................................................................... 31 

Publikationer af eksterne forskere ..................................................................................... 32 

Andre aktiviteter 2004 ........................................................................................................ 33 

Undervisning, foredrag, ekskursioner m.v. ...................................................................... 33 

Deltagelse i kurser, seminarer, kongresser m.v. ............................................................... 35 

Deltagelse i udvalgs- og foreningsarbejde ....................................................................... 36 

Ledelse og medarbejdere 2004 .......................................................................................... 38 

Museets bestyrelse 2002-2006 ............................................................................................. 38 

Medarbejdere ....................................................................................................................... 38 

E-mail-adresser ..................................................................................................................... 40 

Omslag: Fra særudstillingen „Livsformer“.

For Naturhistorisk Museum har 2004 i nogen 

grad været et mellemår. I begyndelsen af året 

lancerede vi planerne om et Nyt Naturhistorisk 

Museum, hvilket blev fyldigt omtalt i 

årsberetningen for 2003. Planerne er desværre 

ikke kommet meget videre, idet Steno Museets 

nye tilbygning, Inspiratoriet, nu bliver 

opført, hvor det nye naturhistoriske museum 

var tænkt placeret. Der skal således foretages 

nye vurderinger af den naturhistoriske del af 

Science City-projektet. 

Museet venter ligeledes på startskudet til 

overtagelse af en tilbygning, kaldt Knasten, 

som i øjeblikket rummer dele af universitetets 

biologiske institut. Universitetet frafl ytter 

imidlertid lokalerne i 2005, og museet skal i 

følge gammel aftale overtage hele bygningen, 

som ligger på museets grund. På museet glæder 

vi os til at få en hårdt tiltrængt pladsudvidelse 

til især Skoletjenesten, men vi regner 

også med at kunne samle en forskningsafdeling 

i bygningen og få bedre plads til museets 

samlinger. 

Museet har dog ikke ligget underdrejet, 

mens vi venter på disse afklaringer. En ny 

stor, selvproduceret særudstilling, „Livsformer”, 

blev indviet i det tidlige efterår af 

rådmand Torben Brandi Nielsen. Denne udstilling 

opfyldte et længe næret ønske om at 

lave tidssvarende biologisk formidling til de 

større skoleklasser, og resultatet har heldigvis 

været en stor tilstrømning af disse årgange til 

skoletjenestens aktiviteter. Med særudstillingen 

kastede museet sig også ind i den evolutions-debat, 

som foregik i medierne, og museet 

havde i tilknytning til særudstillingen en 

række foredrag af eksperter på området. 

Året har i øvrigt været præget af et meget 

stort antal arrangementer – aldrig har museet 

haft så mange kaffemøder, rundvisninger, 

åbne magasin-forevisninger, foredrag, 

spørgehjørner, familieture og naturture som 

i 2004. Disse arrangementer har været medvirkende 

til at holde besøgstallet oppe, trods 

nedgang i besøgstal under vinter- og efterårsferiearrangementerne, 

som er en del af museets 

varemærke. 

Uden for murene har Naturhistorisk Museum 

i 2004 engageret sig meget i processen 

angående etablerering af nationalparker i 

Danmark. Museets forsknings- og formidlingsstation, 

Molslaboratoriet, har været omdrejningspunkt 

i bestræbelserne på at få gjort 

Mols Bjerge til et af landets første nationalparker. 

Museet har her gennem naturvejledning 

og kursusaktivitet kunnet formidle resultaterne 

af mange års biologisk forskning, 

som museet har foretaget i området. Museets 

medarbejdere har desuden taget aktivt del i 

de arbejdsgrupper, der har været en væsentlig 

del af borgerinddragelsen i processen. Det 

hilses derfor meget velkomment, at Kulturministeriet 

i 2004 har udpeget „Nationalparkernes 

naturhistorie“ til at være et kulturministerielt 

satsningsområde. 

I 2004 blev museet kvalitetsvurderet af 

Kulturarvsstyrelsen, som på basis af museets 

egen evaluering, publikationer og et besøg på 

museet udarbejdede en rapport. Museet vurderer, 

at processen har været en meget nyttig 

øvelse for museet selv, idet medarbejdere fra 

forskellige afdelinger fi k lejlighed til at se på 

museet i sin helhed. 

Rapporten, som udkom i begyndelsen 

af 2005, konkluderede, at Naturhistorisk 

Museum lever op til forudsætningerne for 

statsanerkendelse. Der er tale om et veldrevet 

museum, som løser opgaverne inden for indsamling, 

bevaring, forskning og formidling 

på en særdeles kompetent måde. Kulturarvsstyrelsen 

fremhævede især forskningsformidlingen 

til børn som forbilledlig. Disse kon- 

klusioner er museet meget glade for, da de 

viser, at det har givet opmærksomhed uden 

for murene, at vi i de senere år har satset på 

dette område. 

Kulturarvsstyrelsen kommer i rapporten 

med en række anbefalinger, som museet bør 

forholde sig til. Her nævnes bl.a. et ønske om 

koordinering af indsamlinger med landets 

øvrige naturhistoriske museer, bedre registreringspraksis, 

bedre pladsforhold i magasiner 

og om på sigt at erstatte de ældre udstillinger 

med nye, som kan formidle sammenhængen 

i den mangfoldige biologiske viden. 

Museet vil i det kommende år arbejde 

med Kulturarvsstyrelsens anbefalinger. Hertil 

kommer, at museet og Århus Kommune i 

2004 indgik en aftale, som binder museet til 

at gennemføre en række tiltag. Museet blev i 

2004 en del af den regionale kulturaftale mellem 

kulturministeren og Århus Kommune, 

hvilket bl.a. medfører, at ministeriets tilskud 

til museet nu udbetales gennem kommunen. 

Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde 

med Århus Kommune om museets fremtid. 

Naturhistorisk Museum takker Kulturministeriet, 

herunder Kulturarvsstyrelsen, Århus 

Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning 

og Skoleforvaltning samt Aarhus Universitet 

for tilskud til museets drift og for godt samarbejde 

i 2004. 

Endvidere takkes følgende institutioner 

m.v., som vi har modtaget midlet fra 

og har haft samarbejde med: Århus Amt, 

Århus Amts Museumsråd, Ebeltoft Kommune, 

Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, 

Forskningscenter Risø, Schjøtz-Christensens 

Mindefond, Aage V. Jensens Fonde, Aarhus 

Universitets Forskningsfond, Kulturministeriets 

Forskningsfond, Verdensnaturfonden, 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 

Danmarks Miljøundersøgelser, Fussingø 

Statsskovdistrikt, Forskningscentret for Skov 

og Landskab, Nationalmuseet – samt EU. 

Vi takker de mange kolleger på disse og 

andre institutioner både i indog udland for 

godt samarbejde, og vi takker de mange private 

naturinteresserede, som igen i år i stort 

antal har henvendt sig til museet, også gennem 

museet hjemmeside. 

Museets medarbejdere takker bestyrelsen 

for et godt samarbejde. 

Århus, juni 2005 

På medarbejdernes vegne 

Thomas Secher Jensen 

museumsdirektør 

3

4 

Hvad gravhøjen gemte 

Af Peter Gjelstrup 

Naturhistorisk Museum ved Peter Gjelstrup 

og Frank Jensen deltog fra 2002 til 2004 i udgravningen 

af bronzealdergravhøjen Skelhøj, 

der med en diameter på over 30 m ligger som 

den største blandt en lang række af imponerende 

gravhøje langs Kongeåen. 

Skelhøj hører til den type gravhøje, der 

yderst er opbygget af en knap en meter tyk 

skal af jord, som er gennemrodet af regnorme, 

mus, ræve m.v. Herunder ligger en fl ere 

meter tyk kappe af relativt velbevarede græstørv, 

og under dem fi ndes en metertyk iltfri 

kerne, som på alle sider er omgivet af en jernmangan-skal 

på fl ere centimeters tykkelse. 

Skallen indeslutter den centrale del af højen i, 

hvad man kan betegne som en tidskapsel fra 

bronzealderen. I kernen er græstørvene m.v. 

derfor særligt godt bevarede. Egtvedpigen 

blev fx fundet i en gravhøj af denne type. 

For selve udgravningen stod Nationalmuseet, 

Moesgård Museum, Afdeling for Forhistorisk 

Arkæologi ved Aarhus Universitet, 

Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre 

samt Geografi sk Institut ved Københavns 

Universitet. 

Det naturhistoriske projekt 

En lang række videnskabelige projekter var 

knyttet til udgravningen. Naturhistorisk Museums 

projekt ønskede at belyse, om man 

kunne fi nde rester af insekter og jordbundsdyr 

i Skelhøj – rester, der evt. tillige kunne fortælle 

noget om naturen på det tidspunkt for ca. 

3.300 år siden, da gravhøjen blev bygget. 

Fra begyndelsen var der formuleret fi re væsentlige 

spørgsmål, som det kunne være interessant 

at få belyst: 

• Hvordan var landskabet på den tid, da højen 

blev bygget – var der hede, skov eller andet? 

•Var der benyttet tørv fra agerjord til bygning 

af højen? 

• Havde man benyttet vand fra fx Kongeåen 

til at vande tørvene med under opførelsen? 

• På hvilket tidspunkt af året blev højen bygget? 

Naturhistorisk Museum har på baggrund 

af det fundne materiale i gravhøjen forsøgt at 

besvare disse spørgsmål. 

Prøvetagning i kappen 

I forbindelse med udgravningen blev der taget 

prøver i alle lag af Skelhøj med henblik 

på analyse af faunaindholdet. Yderst var 

der ikke uventet et nulevende rigt insekt- og 

jordbundsdyreliv knyttet til de planter og 

planterester, der var på højen, bl.a. lyng, græs 

og træer. Der blev foretaget mange analyser 

af prøver fra græstørvene nedenunder for 

at fi nde rester af fortidige insekter og jordbundsdyr. 

Det blev nødvendigt at fi nde nye 

måder at analysere på for at fravriste jorden 

dens indhold af eventuelle insektdele, men 

intet fortidigt blev fundet, bortset fra talrige, 

uhyre små stykker trækul, hvilket kun kan 

betyde, at man har afbrændt området – måske 

i fl ere omgange – før optagningen af tørvene 

til gravhøjen. Endvidere blev der over- 

alt i kappen fundet talrige jordbundsdyr, der 

syntes tilknyttet nedbrydningszonen omkring 

trærødder – og der var da også adskillige 

træer på Skelhøj, før udgravningen blev 

påbegyndt. 

Kernens indhold 

Omkring 4 1 ⁄2 m inde i højen lå det jernlag, 

som beskyttede højens kerne, og allerede på 

indersiden af jernlaget fandt vi de første rester 

af insekter i form af delvist nedbrudte 

ben fra en skarnbasse. 

Dette skulle vise sig at være det første af 

en lang række fund af insektrester, især dækvinger 

af biller, men også munddele, fl est af 

biller. De bedste fund blev gjort i de nederste, 

mørke lag af jernkernen, hvor opbevaringsforholdene 

syntes bedst. Langt de fl este faunarester 

var dog millimetersmå fragmenter af 

insektvinger, som det for de fl estes vedkommende 

endnu ikke har været muligt at identifi 

cere og henføre til art. Årsagen til disse talrige 

små stykker insektrester er stadig uvis. 

Imidlertid blev der i kernen fundet talrige 

velbevarede jordbundsmider, især pansermider, 

som uden vanskelighed har kunnet 

henføres til art. Der blev endog fundet en 

pansermideart, som er ny for videnskaben. 

Denne art indikerer indirekte, at det har været 

varmere på den tid, hvor højen blev bygget. 

Fundet af pansermiderne i græstørvene 

har gjort det muligt at få et mere detaljeret 

kendskab til det miljø, hvorfra græstørvene 

i sin tid er taget – et miljø, som ud fra faunasammensætningen 

at dømme næppe fi ndes 

i dag. 

Umiddelbart har det været muligt at 

udregne antallet af mider pr. kvadratmeter 

græstørv, og fra sammenlignelige prøver har 

det endog været muligt at foretage en multivariabel 

analyse af de græstørv, som højen

er blevet bygget af. Analysen viser bl.a., at 

tørvene tilsyneladende er blevet hentet i forskellige 

vegetationstyper – dels fra en åben, 

halvtør til fugtig eng-moseagtig vegetation 

med spredt lyng, dels fra en halvåben til 

mere lukket vegetationstype på fugtig bund 

med forekomst af træer m.v. Forekomsten af 

adskillige midearter viser, at der har været 

løvtræer til stede, og visse insektrester viser 

direkte, at det har været elletræer. 

At dømme ud fra fundet af faunarester 

tyde r intet på, at tørvene er hentet på dyrkede 

marker, ligesom der i de undersøgte 

prøver heller ikke er fundet rester af vandinsekter 

eller vandmider, som kunne stamme 

fra den nærliggende Kongeå. Der er således 

heller ingen tegn på, at man har vandet tørvene 

under opførelsen af højen. 

Nogle af de fundne rester af biller var så 

utroligt velbevarede, at man skulle tro, de 

kun havde ligget i jorden i et års tid. Derfor 

blev nogle velbevarede benrester af en 

skarnbasse sendt til C-14-analyse på Aarhus 

Universitets Institut for Fysik og Astronomi, 

og der blev det fastslået, at skarnbassebenene 

stammede fra ca. 1350 f.Kr. De mange forskellige 

arter af skarnbasser, smeldere, bladbiller, 

snudebiller m.v. viste endog, at Skelhøj 

formentlig er opført sidst i maj måned. 

Udgravningen har dermed vist, at det i 

den type gravhøj, som Skelhøj repræsenterer, 

er muligt at fi nde en betydelig mængde 

rester af insekter og jordbundsdyr, som på 

afgørende måde kan være med til at beskrive 

naturindholdet i fortiden, ligesom det er 

lykkedes at bidrage med oplysninger, der 

kan være med til at besvare spørgsmål om, 

hvornår og på hvilket tidspunkt af året højen 

er bygget. Det kunne være interessant at udbygge 

denne viden ved udgravninger i andre 

tilsvarende gravhøje. 

Forskellige stadier af udgravningen af Skelhøj. 

På billedet nederst til højre ses højens kerne og 

under den marken, hvorpå højen er anlagt. 

Pansermide med velbevarede kitindannelser. 

Måske kæberne af en bille. 

3.000 år gammel, meget velbevaret skarnbasse. 

5

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

januar 04 

6 

februar 04 

marts 04 

april 04 

Besøgstal 

2000 2001 2002 2003 2004 

Enkeltbesøgende 40.756 45.074 33.018 29.981 27.486 

Besøgende i grupper 31.615 27.305 24.345 22.610 24.348 

Besøgende i alt 72.371 72.379 57.363 52.591 51.834 

Antal besøgende i 

gennemsnit pr. dag 200 200 159 146 143 

Besøgende i grupper fordeler sig således: 

2000 2001 2002 2003 2004 

Skoler 11.419 10.141 9.612 8.563 11.221 

Naturklub m.v. *3.913 *3.918 *3.373 *3.889 *3.524 

Børnehaver 12.292 10.668 9.272 8.633 8.125 

Fritidshjem 3.661 2.425 1.981 1.440 1.385 

Andre grupper 330 153 107 85 93 

* Heri medregnet ca. 3.000 besøgende til arrangementet Natur-leg-vis (se side 13). 

Desuden besøgte mange universitetsstuderende udstillingerne i forbindelse med brug af 

museets auditorium. 

maj 04 

juni 04 

juli 04 

august 04 

september 04 

oktober 04 

november 04 

december 04 

januar 05 

februar 05 

marts 05 

april 05 

Udstillinger og anden formidling 2004 

I 2004 holdt museet åbent alle dage undtagen 

1. januar samt 24., 25. og 31. december. Den 

daglige åbningstid var kl. 10-16, dog kl. 10- 

17 i juli og august samt i weekenden 25.-26. 

september, hvor der var udstilling af svampe. 

Fra oktober til december var der aftenåbent 

den første tirsdag i måneden kl. 18.30-21.30. 

Fra udstillingen Livsformer. 

Besøgende på museets hjemmeside 

www.naturhistoriskmuseum.dk. I efteråret 2004 blev 

hjemmesiden relanceret i nyt design og med E-butik. 

Spørgehjørnet 

Spørgehjørnet på Naturhistorisk Museum 

har som et forsøg i efteråret også været bemandet 

i weekenderne, hvor studenterne i 

Skoletjenesten har besvaret spørgsmål fra 

publikum og givet rundvisninger i særudstillingen. 

Hver måned har haft sit tema med 

præparater, der er blevet fortalt om. Erfaringerne 

er, at biologistuderende med en bred 

naturhistorisk viden kan besvare langt hovedparten 

af de spørgsmål, der kommer fra 

publikum, og at mødet med et fagligt personale 

er en positiv oplevelse for publikum. 

Særudstillinger 

Rejs med i dyrenes verden 

til 4. januar 

En fotoudstilling af Pernille Westh med anderledes 

dyreportrætter, bl.a. fra en jordomrejse 

i 2001. Udstillingen var støttet af Animal 

Planet, Dyrenes Beskyttelse og Roskilde 

Fotolab. 

at fl yve 

til 1. august 

Udstillingen viste eksempler på mange dyregrupper, 

der bevæger sig i luften, og der 

blev fokuseret på, hvordan dyrene bærer sig 

ad med at fl yve. Publikum kunne lure fuglene 

kunsten af ved at se præparater baseret på 

højhastighedsfotos af fl yvende fugle, som de 

virkelig ser ud. 

Udstillingen bød også på eksempler fra rekordbogen 

– verdens største og mindste fl yvende 

fugle, de hurtigste fl yvere, natfl yvere, 

svævefl yvere og fugle, der slet ikke kan fl yve. 

Livsformer 

22. september 2004 - 30. oktober 2005 

Udstillingen handler om det helt grundlæggende 

inden for biologien – evolution. Livets 

former, som de kan ses i levende dyr og planter, 

fortæller om tilpasning, afstamning og 

om, hvordan udviklingen er foregået. Variation 

og udvælgelse er den simple mekanisme 

bag udviklingen af det mest komplicerede, 

man kender – en levende organisme. 

Det er en visuelt fl ot udstilling med masser af 

dyr, der aldrig tidligere har været vist på museet. 

Der er lyd og lys i et moderne museumsdesign, 

og der er „hands on“ og „minds on“. 

Hvis det ikke skulle være nok, er der levende 

vandrende træstammer, verdens giftigste frø 

og en smuk samling Malawi-ciklider. 

Den 22. september klippede rådmand Torben 

Brandi Nielsen snoren – en vedbendranke – 

og åbnede dermed særudstillingen.

Friske svampe 

Lørdag-søndag den 25.-26. september kl. 10-17 

Traditionen tro fi k publikum denne weekend 

lejlighed til at studere fl ere hundrede svampearter 

på nærmeste hold. De mange svampe 

var blevet samlet ind i dagene umiddelbart 

før udstillingen. Her kunne man få en snak 

med eksperterne og høre om svampenes sikre 

kendetegn og om arter, som nemt forveksles. 

Gæsterne medbragte også selv svampe til 

bestemmelse. Der var lysbilledforedrag begge 

dage kl. 13 og kl. 15. 

Nissespor 

Hele december 

Måske fi ndes der stadig nisser, som lever en 

skjult tilværelse i skovene i Østjylland. Publikum 

var blevet opfordret til at indlevere 

genstande fundet i naturen – genstande, som 

muligvis kunne have noget med nisser at 

gøre – og responsen var stor. 

Det mest bemærkelsesværdige fund var fra museets 

egne magasiner. Det er et skelet, som blev 

fundet ved et dræningsarbejde omkring 1900- 

tallet, og det kunne godt ligne et skelet af en 

ægte nisse! Udstillingen indeholdt desuden eksempler 

på spor af nisser fra den danske natur, 

bl.a. nissetekstiler, nisseføde, nisseværktøj 

og andre ting, der tyder på, at nisserne stadig er 

aktive – især i de østjyske skove. 

I forbindelse med udstillingen blev der udgivet 

en publikation af Jan Gruwier Larsen 

med titlen Nissens Naturhistorie. Fra udstillingen Livsformer. 

7

8 

Arrangementer 2004 

Naturhistorisk Kaffemøde 

Levende – død – næsten levende 

Søndag den 11. januar kl. 14 

En fugl genopstår i konservatorens værksted. 

Konservator Maja Sell fortalte og demonstrerede, 

hvordan en død fugl bliver næsten levende 

og får en naturtro stilling, så den kan 

indgå i museets udstillinger. 


Sådan fl yver fuglene 

Søndag den 18. januar kl. 14 

Jan Gruwier Larsen demonstrerede de fl yvende 

fugle i udstillingen „at fl yve“ og fortalte 

om konservatorernes arbejde med præparaterne, 

der viser, hvordan det i virkeligheden 

går til, når fugle letter, fl yver og lander. 

Vild vinterferie på Naturhistorisk Museum 

Skarpe tænder og spidse kløer 

Lørdag den 7. til søndag den 15. februar kl. 10-16 

En sulten hunløve på savannen og en sulten 

ræv i en mørk, dansk bøgeskov skal især bruge 

lugtesansen og hørelsen for at få held til 

at snuppe et byttedyr. Men uden gode våben 

som tænder og kløer har rovdyrene ikke en 

chance for at slå et bytte ihjel, inden det stikker 

af. En knækket tand eller klo kan betyde 

sultedøden for et rovdyr. 

Schweiss-hundeføreren og hans hunde viser deres 

kunnen. 

I vinterferien kunne børnene selv prøve at 

være et skræmmende rovdyr. Skræmmende 

for andre dyr, men fascinerende, når man 

– som mennesket oftest – står på den anden 

side af hegnet eller skærmen og iagttager dyret. 

Børnene skulle fi nde frem til, hvem indehaverne 

af forskellige rovdyrkranier og løse 

tænder var, hvem der havde efterladt sit fodaftryk 

ved vandhullet, og fra hvilke farlige 

rovdyr de høje brøl i natten stammede. Lugtesansen 

kunne testes i lugtegeneratoren. Hvor 

fi ntfølende er menneskets næse egentlig? 

Den 9. februar kl. 1030 , 1145 , 1330 og kl. 15 kunne 

publikum møde Vildtforvaltningsskolens 

naturvejleder Niels Frost, som fortalte om, 

hvordan mennesker bruger mange af rovdyrenes 

jagtteknikker. 

Vinterferiens arrangement havde 5.279 besøgende. 

Krokodiller og myrer i Nordaustraliens 

mangrover 

Onsdag den 25. februar kl. 1930 Myrespecialisten, lektor Mogens Gissel fra 

Biologisk Institut, Aarhus Universitet, har 

arbejdet med myrer mange steder i verden. 

Denne aften fortalte han om de fascinerende 

myresamfund, som har tilpasset sig livet i 

mangrovens meget ustabile tidevandsmiljø. 

Arrangør: Venneforeningen. 

Nåleskovens velsignelser og forbandelser 

Lørdag den 6. marts kl. 10-17 

Konference med en lang række indlæg om 

nåleskovens historie, nutidens nåleskov og 

dens betydning for biodiversiteten. 

Konferencens indbydere var Naturhistorisk 

Forening for Jylland, Naturhistorisk Museum, 

Dansk Skovforening, Dansk Botanisk Forening 

og Jydsk Forening for Naturvidenskab. 

Konferencens foredrag og diskussioner blev 

efterfølgende publiceret i Flora og Fauna. 

Vin og geologi 

Torsdag den 18. marts kl. 19 30 

Lektor Erik Schou Jensen fra Geologisk Museum 

i København fortalte med udgangspunkt 

i nogle af de franske vindistrikter om 

jordbundens indvirkning på vinens kvalitet 

og om, hvilke druesorter der egner sig til forskellige 

jorde. Fa. Kjær og Sommerfeldt leverede 

smagsprøver af de omtalte vine. Arrangør: 

Venneforeningen. 

at fl yve – med gribbe 

Lørdag den 27. marts kl. 14 

Louise Crandal tog publikum med på sine 

nylonvinger og berettede om, hvordan det er 

at fl yve med store fugle som kondorer, kongeørne, 

gribbe og måger. Louise Crandal fl yver 

paraglider og har en lang række mesterskaber 

bag sig. Denne lørdag demonstrerede 

Louise Crandal sit udstyr og viste de nyeste 

billeder af sine fl yveture med nepalesiske 

gribbe. 


Pindsvin og dræbersnegle 

Søndag den 28. marts kl. 14 

I efteråret 2003 undersøgte biologen Sussie 

Pagh, om tilstedeværelsen af iberisk skovsnegl 

– også kaldt dræbersneglen – har en 

negativ indfl ydelse på forekomsten af pindsvin.

På dette kaffemøde præsenterede Sussie 

Pagh resultaterne af undersøgelsen. Tilhørerne 

havde mulighed for at stille spørgsmål om 

sneglebekæmpelse og om, hvordan man genkender 

en iberisk skovsnegl fra andre sneglearter. 

Der blev desuden givet råd om indretningen 

af en pindsvinevenlig have. 

Det evolutionære våbenkapløb mellem gøg 

og værtsfugl 

Tirsdag den 20. april kl. 1930 Poul Hansen fortalte om den megen nye 

forskning på området. Der er bl.a. lavet mange 

forsøg med rørsanger og andre gøgeværter 

for at fi nde ud af, hvilke faktorer værtsfuglen 

reagerer på, om det fremmede æg 

bliver accepteret, eller om værtsfuglen smider 

det ud eller opgiver reden. 


Ilder-Træf 2004 

Søndag den 25. april kl. 11-16 

Medlemmerne af Dansk Ilder-Forening viste 

deres kæledyr frem for et interesseret publikum, 

som også var med til at kåre den største 

og den mindste, den smukkeste og den grimmeste, 

den blødeste og den mest langhårede 

ilder. Arrangør: Dansk Ilder-Forening. 

Sommerferie på Naturhistorisk Museum 

Naturekspeditionen 

21.-25. juni + 28. juni - 2. juli + 5.-9. juli 

De første tre uger af skoleferien stod i sommeraktiviteternes 

tegn, da museet igen dannede 

rammen om sjove og gratis naturaktiviteter 

for børn i alderen 8-14 år. Nogle dage 

blev tilbragt med aktiviteter på museet, andre 

ude i den vilde natur. 

I to af ugerne var emnet vand. Børnene ledte 

efter fossiler og sten ved Sangstrup Klint og 

gik på jagt efter dyr og planter i og ved havet. 

Bagefter blev der indrettet akvarier og lavet 

plancher med alger og andre spændende 

fund. Der blev også slebet strandsten. På en 

vand- og landsafari ved Moesgård fandt børnene 

salamandre, lappedykkere og meget andet 

spændende. Desuden fi k de lejlighed til 

at undersøge en ørred udenpå og indeni og 

siden spise fi sken grillet med krydderurter. 

I en af ugerne var der emner om dyr, der arbejder 

i træ, og om insekter i Mols Bjerge. 

Her mødte børnene også jægeren og hans 

jagthunde og blev budt på grillet rådyrkød. 

Jættestuerne på Mols blev oplevet med lommelygter, 

og derfra gik turen til et økologisk 

familielandbrug med 300 geder. 

Deltagerantallet måtte begrænses til i alt 65 

børn. 

Fra sommerens naturekspedition. 

Fossiljagt ved Sangstrup Klint. 

9

10 

Sådan skal det gøres. Åbne magasiner 

Rundvisning hver tirsdag i juli kl. 11 og kl. 14 

Mange besøgende tog med på en kigger bag 

kulisserne på Naturhistorisk Museum, hvor 

kældre og lofter huser millioner af dyr, som 

publikum normalt ikke har mulighed for at 

se. I dette raritetskabinet af spændende præparater 

kan man endog støde på en nattergal, 

der kunne have sunget for H. C. Andersen. 

Museets biologer viste rundt og fortalte om 

samlingerne. 

Naturhistorisk gastronomi 

Benfi sk – ben i fi sk – fi skeben 

Mandag 19. juli til søndag den 25. juli. Hver dag kl. 11-13 

Fiskeben er ikke noget problem, hvis man 

ved, hvordan sagen skal skæres. Publikum 

blev opfordret til at tage hele familien med 

til et par timers naturhistorisk gastronomi, 

hvor alle skulle have gang i kniven. De skulle 

nemlig fi letere en bunke fi sk, mens grillen 

blev tjenlig. 

Frank Jensen gav hele ugen gode råd om, 

hvordan man behandler fi sk fra fangst til fad 

for at undgå grimme bakterier m.v. og viste, 

hvordan man nemt og bekvemt undgår benene 

ved fi letering, eller når man spiser fi - 

sken. 

Med bue og pil 

Torsdag den 29. juli kl. 14 

For buemageren Torben Agerskov begyndte 

det med en drengedrøm – men fascinationen 

fortsatte og udviklede sig til buebygning, 

formgivning, træskærerarbejde, eksperimenter, 

bueskydning, kurser og foredrag. Denne 

søndag fortalte Torben Agerskov en munter 

historie om træ, buer og mennesker krydret 

med billeder. Han havde desuden medbragt et 

udvalg af sine smukke, håndbyggede træbuer 

og demonstrerede deres skydeegenskaber. 

Århus KulturNat 2004 

Mutationsmusik i KulturNatten 

Fredag den 8. oktober kl. 19-23 

Naturens bedste musikere, som er udviklet 

gennem tusinder af generationer, udfordrede 

den menneskelige sangstemme til musiksport. 

Operasangerinden Pia Gruwier Larsen 

tog imod udfordringen og dystede mod nogle 

af de mest ekvilibristiske sangfugle. Seancen 

foregik meget passende i særudstillingen 

„Livsformer“. 

Efterårsferie på Naturhistorisk Museum 

Dyr blandt hekse og troldmænd 

Lørdag den 9. til søndag den 17. oktober 

I efterårsferien kunne børn og barnlige sjæle 

komme i lære som hekse eller troldmænd 

på Naturhistorisk Museum. For at lære dyremagi 

skal man dog først vide alt om skovens 

vilde dyr. Hvor lever de? Hvad spiser 

de? Hvordan undgår de at blive ædt af andre 

dyr? Museets magiske skole uddelte hekseog 

troldmandsdiplomer efter endt læretid. 

I et spektakulært troldmands-show viste museets 

egen troldmand nogle af sine kunster, 

bl.a. med farlige magiske væsker, der skiftede 

til fantastiske farver under fremmumlede trylleformularer. 

Spyt fra tudser, tørrede edderkopper 

og uglegylp indgik i mange af trylleopskrifterne. 

Troldmanden kunne også træffes 

rundt omkring på museet, hvor han viste sine 

levende og døde dyr, kranier m.m. og fortalte 

alt, hvad en troldmandslærling bør vide. 

I troldmandens værksted kunne lærlingene 

hjælpe troldmanden med at fi nde ud af, hvilke 

dyr de forskellige skeletter, kranier og andre 

dele stammer fra. En heks kom til at bytte 

rundt på trylleformularen, da hun skulle trylle 

sig om til et dyr, og resultatet blev mildest 

talt noget rod. Børnene blev nødt til at hjælpe 

hende. 

Arrangementet havde i alt 6.041 besøgende. 

Pindsvin i haven 

Tirsdag den 26. oktober kl. 19 30 

Biologen Sussie Pagh præsenterede sine seneste 

undersøgelser om pindsvinet. Hun fortalte 

om pindsvinets levevilkår i dagens Danmark 

og kom bl.a. ind på, hvordan pindsvin og 

dræbersnegle har det sammen. Der blev desuden 

givet nyttige råd til haveejere om indretning 

af haven. Arrangør: Venneforeningen. 

Allehelgens aften 

Søndag den 31. oktober kl. 18-21 

Frank Jensen fortalte om baggrunden for festen 

og de skikke, der knytter sig til den. Falkeøjerne 

havde pyntet op med græskar, og Frank Jensen 

kom med gode ideer til alt det, man kan lave af 

græskar og gav selvfølgelig nogle smagsprøver. 

Pernille Mølgaard Andersen sørgede for 

(u)hyggen, bl.a. ved hjælp af „ulækre“ dyr.

Ilderen 

Søndag den 7. november kl. 13-15 

Som opfølgning på forårets velbesøgte Ilder- 

Træf på Naturhistorisk Museum fortalte seniorforsker 

Tommy Asferg fra Danmarks Miljøundersøgelser 

om den vilde ilders levevis 

og status i dansk natur før og nu. Efter foredraget 

blev der lejlighed til at se levende ildere, 

der er populære kæledyr. Foredraget var 

arrangeret af Venneforeningen i samarbejde 

med Dansk Ilder-Forening. 

Mortens gås 

Torsdag den 11. november kl. 19-20 30 

Hvorfor fejrer vi Mortens aften? Frank Jensen 

fortalte om, hvad der ligger bag skikken med 

at servere gåse- eller andesteg netop denne 

aften. Han kom også ind på den betydning, 

gæs har haft i løbet af historien, bl.a. som 

vogtere ved templerne i Romerriget og i nyere 

tid som vogtere af whiskylagre. I tilknytning 

til foredraget var der smagsprøver på en 

gåsespecialitet. 

Nissens opståen og udvikling 

Søndag den 12. december kl. 14 

Jan Gruwier Larsen tog myter og historier 

om nisser under realistisk og biologisk behandling 

og fremlagde en hypotese om nissens 

mulige eksistens. 

Udviklingshistorier 

på Naturhistorisk Museum 

Seks mandage fra den 25. oktober til den 29. november fra 

kl. 19 til ca. 2030 Med udgangspunkt i særudstillingen Livsformer 

berettede museets medarbejdere og inviterede 

evolutionseksperter om dyrs, planters og 

menneskets udvikling. Emnerne spændte vidt – 

fra det store overblik til udviklingen af bemærkelsesværdige, 

men stort set ukendte dyr. 

25. oktober 

Udviklingskapløb og gensidig tilpasning 

ved lektor Jens Mogens Olesen, Aarhus Universitet. 

Blomstrende planter har gennem millioner 

af år udviklet et intimt samarbejde med pattedyr, 

fugle og insekter som bestøvere, frugtspisere 

og frøspredere. Dyr og planter har 

gensidigt haft fordel af samarbejdet, som har 

antaget mange overraskende former. 

1. november 

Da livet gik på land 

ved lektor Erik Thomsen, Aarhus Universitet. 

Udstillingen rummer en afstøbning af eksemplar 

nr. 7 af den berømte „blå fi sk“. Med udgangspunkt 

i denne vores nærmeste slægtning 

blandt fi skene fortalte Erik Thomsen 

om dengang, livet gik på land – om de udfordringer 

og farer, en fi sk skulle tilpasse sig for 

at blive landdyr og forfader til padder, krybdyr, 

fugle, pattedyr og mennesker. 

8. november 

Er mennesket lavet færdigt? 

ved professor Jesper Boldsen, Syddansk Universitet, Odense. 

Med udgangspunkt i kranier fra middelalderen 

af jyder, fynboere og sjællændere fortalte 

Jesper Boldsen om overlevelse, naturlig 

udvælgelse og udvikling i middelalderens 

Danmark og stillede spørgsmålstegn ved, om 

mennesket er færdigudviklet. 

15. november 

Hvordan virker evolutionen? 

ved Jan Gruwier Larsen. 

En levende organisme – en rose eller en bananfl 

ue – er det mest komplicerede objekt i 

det kendte univers. Denne utrolige kompleksitet 

er opstået og udviklet ved en ganske enkel 

mekanisme, som evolutionsteorien forklarer. 

Med udgangspunkt i udstillingen fortalte 

Jan Gruwier Larsen om variation og selektion 

som udviklingens mekanisme. 

22. november 

Sære, små livsformer bringer bud fra en 

fjern fortid 

ved lektor Peter Funch, Aarhus Universitet. 

Ringbærer, korsetdyr og kæbedyr er nogle 

nyopdagede smådyr i havet. De er hver for 

sig så forskellige fra alle andre dyr, at det har 

været nødvendigt at oprette helt nye kategorier 

til dem. De udgør et „missing link“ mellem 

de øvrige store grupper i dyreriget og giver 

oplysninger om hele dyrerigets udvikling 

og mangfoldighed. 

29. november 

Livets opståen og udvikling 

ved Poul Hansen. 

Det var den brede pensel og det store overblik 

– livets historie fortalt på en enkelt aften. 

Poul Hansen berettede om de nyeste teorier 

angående livets opståen på Jorden, og 

om hvordan de første encellede organismer 

udviklede sig til klodens nuværende vrimmel 

af liv. 

Fra hæftet Nissens Naturhistorie. 

11

12 

Naturture 

Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum og 

museets venneforening arrangerer en række 

ture året rundt, hvor deltagerne får lejlighed 

til at opleve naturen sammen med kompetente 

guider. 

Årslev Engsø – et nyt gammelt vådområde 

Mandag den 3. maj kl. 19-21 

En aftentur med fokus på stedets plante- og 

dyreliv. Frank Jensen fortalte om formålet 

med dette nye vådområde og om, hvordan 

det tidligere så ud. Arr: Venneforeningen. 

Brudelys og andre sjældenheder i 

Gudenåen 

Søndag den 13. juni kl. 1830-21 På en spadseretur langs åen fortalte Frank 

Jensen om den store vandplante, brudelys, 

som er udbredt her, og om mange af stedets 

andre sjældne arter af både smådyr og planter. 


Dyrelivet i Mols Bjerge 

Lørdag den 3. juli kl. 11-13 

Mols Bjerge vrimler med hugorme og andre 

krybdyr, fugle, sommerfugle, vandhulsdyr 

og andet godt, bl.a. spiselige myrer. Der 

var rig lejlighed til at lære en masse om den 

spændende natur, som har gjort Mols Bjerge 

til en mulig nationalpark. Turleder: Morten 

D. D. Hansen. 

På tur gennem naturskov på Mols. 

Spis naturen! 

Søndag den 25. juli kl. 17-20 

Porse, tormentil, perikon, parasolhatte, skovsyre, 

tanglopper, kvadratedderkopper og 

orangemyrer – behøver vi egentlig sige mere? 

Allerede midt på sommeren er der dækket op 

til gæstebud på Molslaboratoriets spændende 

naturarealer, og det benyttede man sig af 

på denne tur. Turleder: Morten D. D. Hansen. 

Insekter i nationalparken Mols Bjerge 

Lørdag den 14. august kl. 10-1230 og søndag den 

19. september kl. 10-1230 Fra Molslaboratoriet gik turen ud i landskabet 

ad smukke naturstier og andre udvalgte 

stier og veje. Der blev fortalt om landskabets 

tilblivelseshistorie, og man fordybede sig i insektlivet. 

Turleder: Toke Skytte. 

Fugletræk ved Øer 

Lørdag den 4. september kl. 6 30 

Ebeltoft-halvøen ligger rigtig godt for fuglenes 

sydgående træk, og på denne tid af året 

er der chance for lidt af hvert: vipstjerter og 

pibere på morgentrækket, vade-, ande- og 

havfugle over havet, rovfugle over land, og 

sidst, men ikke mindst, blev der lejlighed til 

at luske rundt i krattene efter sangere og andet 

godt. Turen var arrangeret i samarbejde 

med Dansk Ornitologisk Forening. Turleder: 

Morten D. D. Hansen. 

Havet omkring Nationalparken – 

hvad fi nder man på stranden? 

Søndag den 26. september kl. 10-12 

En vandretur langs stranden med god tid 

til at samle og identifi cere alt, hvad der blev 

fundet – fra kiselalger til blæretang, fra hundestejler 

til kaskelothvaler og fra sandskorn 

til ledeblokke. 

Turleder: Jan Gruwier Larsen.

Fugletræk ved Øer 

Søndag den 26. september kl. 7 

Efterårstrækket er på sit højeste på dette tidspunkt. 

Trækket af fi nker og pibere kan være 

endog meget stort, og i krattene raster masser 

af småfugle. Lidt rovfugle fi k deltagerne også 

lejlighed til at se. Turen var arrangeret i samarbejde 

med Dansk Ornitologisk Forening. 

Turleder: Morten D. D. Hansen. 

Efterårets store fugletræk 

Lørdag den 2. oktober kl. 8-12 

I begyndelsen af oktober vælter trækfuglene 

sydover, og amtets største fugletræk ses normalt 

over Ebeltoft-halvøen. Deltagerne så 

masser af trækkende fugle. 


På svampetur i Mols Bjerge 


Turen gik ud i terrænet omkring Molslaboratoriet, 

hvor der blev kigget på svampe og 

samlet ind. Efterfølgende blev de fundne arter 

gennemgået, især med henblik på at kunne 

genkende de gode spisesvampe og de 

meget giftige arter. Turen var arrangeret af 

Venneforeningen i samarbejde med Danmarks 

Naturfredningsforening, Ebeltoft-Rønde 

Lokalkomité. Turleder: Frank Jensen. 

Råvildt og råvildtjagt – dyr, der lever godt, 

smager godt! 


Rådyret er vores mindste og mest talrige 

hjorteart, og den ses tit på Molslaboratoriets 

arealer. Deltagerne på denne tur klargjorde 

et stykke råvildt og tilberedte det over bålet. 

Efter en tur i terrænet var der serveret. 

Turleder: Lars Haugaard. 

Hvad er det? Naturvejlederen skal helst vide alt. 

Løvfaldstur på Mols 

Søndag den 7. november kl. 13-16 

„Nu falmer skoven trindt om land“ – men 

hvorfor gør den egentligt det? Nogle træer 

smider bladene, andre gør det delvist, og så 

er der dem, der åbenbart slet ikke vil af med 

bladene. Sammen gik deltagerne en tur på 

Molslaboratoriets arealer og så på vinterforberedelserne. 

Det blev også til en snak om 

træer, skov og skovbrug, om at fryse – og om 

at huske at få fyldt nok kølervæske på! 


Havørredleg i Giber Å 

Søndag den 21. november kl. 7 30 

På denne årstid trækker en stor bestand af 

havørred op i Giber Å for at gyde. Der opstår 

en voldsom aktivitet, når hunfi skene går 

i gang med at grave op til en halv meter dybe 

gruber i bunden af vandløbet. Da havørreden 

er en sky fi sk, var det nødvendigt, at deltagerne 

var på plads ved åen, så snart det første 

morgenlys brød igennem. Turleder: Frank 

Jensen. 

Rådyret gøres klar til bålet. Dyr, der lever godt, 

smager godt! 

13

14 

Skoletjenesten 

Skoletjenesten er et samarbejde mellem Århus 

Kommunale Skolevæsen og Naturhistorisk 

Museum. Formålet er at formidle viden 

om natur og miljø ved undervisningsoplæg 

med udgangspunkt i museets udstillinger. 

Desuden tilbydes skoler og andre institutioner 

oplæg på skolerne eller hjælp til naturfaglige 

undersøgelser i deres nærområde eller 

på ekskursioner. 

Undervisning i Skoletjenesten 

2004 var et travlt år i Skoletjenesten. Der blev 

holdt godt 140 oplæg for 2.640 børn og unge 

fra folke- og gymnasieskolen. De første totredjedele 

af året var det især elever til og 

med 6. klassetrin, der tog imod Skoletjenestens 

undervisningstilbud. Folkeskolens 7.-9. 

klasser foretrak tilbudet om at dissekere ørreder 

eller svinehjerter. 

Efterårets særudstilling „Livsformer“ og det 

dertil udviklede undervisningsoplæg trak 

folkeskolens største klasser – især 8. klasser – 

til Skoletjenestens lokaler. Desuden benyttede 

mange indskolingsklasser og folkeskolens 

større klasser muligheden for at få rundvisning 

i særudstillingen onsdag formiddag. Et 

månedligt tilbud til lærerne om rundvisning i 

særudstillingen blev også godt modtaget. 

Der blev udviklet opgavesæt til „Livsformer“ 

for 7.-10. klasse samt en powerpointpræsentation, 

der er tilgængelig på museets 

hjemmeside. I 2004 blev der desuden udviklet 

et informationsmateriale med tekst, lyd, 

billeder og spil til de håndholdte computere 

– PDA’erne – til brug i særudstillingerne „at 

fl yve“ og „Livsformer“. 

Skoletjenesten indførte et elektronisk bookingsystem 

for at lette bestilling af undervisning. 

Ny samarbejdspartnere 

Skoletjenesten er gået i samarbejde med den 

biologiske formidlingsgruppe ved Biologisk 

Institut, Aarhus Universitet, om undervisningstilbud 

til skoleelever. I den forbindelse 

er der til skolerne udsendt et katalog over 

det samlede undervisningstilbud, og der blev 

produceret to formidlingssøjler til en kampagne 

ude på folkeskolerne. Skoletjenesten har 

desuden indgået aftale med instituttets dyrestald 

om levering af ørreder til dissektion. 

Samarbejde på tværs af faggrænser 

I forbindelse med den kommende naturfagsprøve 

i folkeskolens 9. klasse i 2006/2007 

deltager Skoletjenesten i en arbejdsgruppe 

bestående af lærere fra folke- og gymnasieskolen 

samt formidlere fra museer og besøgscentre. 

Gruppen er nedsat på initiativ af 

Amtscentret for Undervisning i Århus, Viborg 

og Nordjyllands amter. Formålet er at 

styrke folkeskolens naturfag ved at udvikle 

undervisningsforløb og give faglig inspiration 

til naturfagslærerne i folkeskolen. 

Kursus for lærere 

„Vand“. – Et ugekursus for lærere på bachelor-efteruddannelsen 

i naturfag. Kurset var 

tilrettelagt under det såkaldte Natlys-projekt, 

som er et samarbejde mellem Århus Kommunale 

Skolevæsen, Aarhus Universitet og museer 

med tilknytning til naturvidenskab. 

Kurset blev afviklet på Naturhistorisk Museum 

samt i Mols Bjerge. Ud over Skoletjenestens 

medarbejdere bidrog Frank Jensen 

med fagligt oplæg og fi ske-ekskursion. Der 

blev udarbejdet et undervisningsmateriale 

til kurset. 

Andre kurser 

„Naturformidling på et naturhistorisk museum“. 

– Kursus for studerende på formidlingskursus 

ved Biologisk Institut, Aarhus 

Universitet, 15. og 28. januar samt 4. august

– for linjefagsstuderende i biologi på Århus 

Dag- og Aftenseminarium 10. marts – for nyansatte 

lærere i Århus Kommune 16. september 

– for pædagogstuderende fra Jydsk 

Pædagog-Seminarium 22. november og 14. 

december. 

Natur-leg-vis 

Igen i 2004 indgik Skoletjenesten i Natur-legvis, 

der er et tilbud med naturaktiviteter for 

børn i Århus Festuge. Skoletjenesten bidrog 

med et naturløb om dyr og planter i skoven. 

Ca. 3.000 børn og voksne deltog i arrangementet. 

Arr.: Naturformidlergruppen i Århus 

Kommune. 

Natur- og miljøklubben 

falkeøje 

Falkeøje er museets tilbud til børn i skolealderen 

og deres familier. Klubbens formål er 

at give inspiration og danne rammen for sjove 

naturoplevelser. To eftermiddage om måneden 

var der „Åben klubdag“ i falkeøjes 

uderum eller i Universitetsparken. Også det 

månedlige søndagsarrangement gav mulighed 

for sjove oplevelser. 

Falkeøjebladet udkom i en ny udgave som 

indstik i „Nyt fra Naturhistorisk Museum“ 

fra juni 2004. 

Antallet af børn til de åbne klubdage har desværre 

været faldende, og enkelte søndagsarrangementer 

måtte afl yses. I 2004 var der 96 

betalende medlemmer, og 168 børn og voksne 

deltog i klubbens aktiviteter. 

Søndagsarrangementer i 2004 

29. februar 

Flyvning 

Hvordan kan fuglene fl yve, og hvordan ser 

en fjer ud? Der blev lavet boomeranger og 

varmluft-balloner på museet. 

25. april 

Regnskoven 

Regnskovens dyr på museet blev en udfordring 

gennem huske- og gættelege, og i 

væksthuset i Botanisk Have blev der budt på 

smagsprøver og gode fortællinger om regnskovsplanter. 

15.-16. maj 

Flagermustur 

Overnatningstur på Molslaboratoriet, hvor 

der blev lavet mad over bål og lyttet efter 

fl ager mus med detektor. En frisk skare tog 

ud for at høre fuglene tidligt næste morgen. 

22. august 

Edderkoppejagt 

På Molslaboratoriets arealer gik jagten ind 

på hvepseedderkopper og andre ottebenede 

skønheder. 

31. oktober 

Dyrekranier og Allehelgens Aften 

Rensning af rævekranier og mulighed for 

at smage græskartærte og syltede græskar. 

Også et møde med museumsheksen, der 

fortal te om dyr og hekserier. 

28. november 

Kost og logi til vinterfuglene 

På museet blev der bygget fuglekasser, foderbrætter, 

lavet fugleguf, og der blev julehygget. 

15

16 

Museets tidsskrifter 

NATUR OG MUSEUM 

I 2004 udkom fl g. fi re hæfter i seriens 43. årgang: 

• Poul Hansen: Gøgen 

• Sussie Pagh: Pindsvinet 

• Søren Toft: Mejerne 

• Tommy Asferg og Carsten Riis Olesen: 

Danmarks hjortevildt 

Prisen var 198 kr. for de fi re hæfter i abonnement 

og 60 kr. pr. hæfte i løssalg. 

Redaktion 

Theis Andersen 

Charlotte Clausen 

Poul Hansen (ansvh.) 

Inge-Marie Høi 

Øvrige medarbejdere 

Kristine Kristiansen, mediegrafi kerelev 

Portostøtten 

Finansloven for 2004 gav en lang række tidsskrifter 

store økonomiske problemer, idet 

portostøtten bortfaldt 1. marts med kun to 

måneders varsel. For NATUR OG MUSE- 

UM’s vedkommende betød det, at prisen på 

et abonnement måtte hæves fra 175 til 198 kr. 

Natura Jutlandica Occasional Papers 

Ingen udgivelser i 2004. 

Redaktion 

Poul Hansen (ansvh.) 


Naturhistorisk Museums butik. 

Nyt fra Naturhistorisk Museum 

Nyhedsbladet, som fortæller om alle museets 

aktiviteter, udkom med tre numre i hhv. januar, 

juni og oktober. Bladet distribueres til alle 

skoler i Århus Kommune og til en stor del af 

amtets skoler samt til naturvejledere, grønne 

institutioner, myndigheder, turistorganisationer, 

medlemmerne af falkeøje og Naturhistorisk 

Museums Venneforening. Udgivelserne 

fi k økonomisk støtte fra Danske Bank. 

Redaktion 




Jan Gruwier Larsen (ansvh.) 

Henrik Sell 

Øvrige medarbejdere 


Museets bibliotek 

Biblioteket havde en tilgang på 95 bøger, heraf 

en del donationer, mens andre indgik som 

følge af bytteforbindelser. Der blev ekspederet 

146 eksterne udlån.

Anden formidling 

Henvendelser fra publikum og myndigheder, 

interviews m.v. Flere medarbejdere har 

noteret antallet af henvendelser: 

Peter Gjelstrup, ca. 300 henvendelser fra publikum, 

presse og TV vedr. insekter – især 

bier, hvepse og mider inklusive skovfl åter 

og edderkopper. Har givet mange interviews 

til pressen, bl.a. til tyske aviser om 

faunaen på Surtsey, Island. 

Morten D. D. Hansen, ugentlige naturhistorier 

året rundt i Ebeltoft Folketidende 

og redaktør af den ugentlige brevkasse 

„Spørg om Natur“ i Aarhus Stiftstidende. 

Fem optrædener i P1 Morgens naturkalender, 

talrige interviews i radio og TV 

om edderkopper, svirrefl uer, fugle m.v. 

samt gæsteoptræden i Snurre Snups Søndagsklub 

på TV2. Medforfatter til 12 artikler 

om edderkopper i Politiken og redaktør 

af rubrikken „Fra Felten“ i DOF’s 

lokalblad, Søravnen. Museets repræsentant 

i „Den Store Edderkoppejagt“ i samarbejde 

med Politiken og TV2. 

Poul Hansen, ca. 150 forespørgsler, mest om 

fugle. Interviews til Østjyllands Radio 

om fuglesangens styrke, 23. marts, og om 

nattergalen 3. juni. 

Lars Haugaard, ca. 40 henvendelser fra både 

private, studerende og myndigheder, primært 

om landskabspleje og vildt. 

Bjørn Jakobsen, ca. 150 henvendelser vedr. 

knoglebestemmelse og konservering. 

Frank Jensen, ca. 700 henvendelser fra publikum, 

presse og myndigheder i både indog 

udland, primært om vandløb, fi sk, 

insekter, men også mange om svampe. 

Gæsteoptræden i Snurre Snups Søndagsklub 

på TV2 og i udsendelsen Friland på 

DR1. 

Thomas Secher Jensen, 62 telefoniske henvendelser, 

desuden interviews i Østjyllands 

Radio og andre lokalradioer, TV- 

Danmark og TV2. 

Grethe Leth-Espensen, ca. 150 henvendelser 

vedr. knoglebestemmelse og konservering. 

Henning Petersen, TV-optagelse om naturen 

på Mols og den regnfulde sommer i forbindelse 

med vejrudsigten „sommervejr“ 

sendt fra Molslaboratoriet på DR1 23. juli. 

Philippe Provençal, 8 henvendelser vedr. snegle, 

fi sk, øregopler, frøer, snoge og steneg. 

Henrik Sell, ca. 350 henvendelser, mest om 

fugle. Desuden mange henvendelser fra 

lærere vedr. Skoletjenesten. Har desuden 

deltaget i en række interviews i radio og 

TV, bl.a. om bævere, fuglesang og om vinterfodring 

af fugle. 

Søren Tolsgaard, ca. 100 henvendelser om diverse 

insekter m.v. Medvirkede desuden 

i debat om „Naturens tilstand“ i P1 Morgen 

og i Deadline på DR2 26. marts. Artikel 

om „Naturens genopretning“ i Morgenavisen 

Jyllands-Posten 2. april. 

Publikum får svar i Spørgehjørnet. 

17

18 

Evolution, kreationisme og udstillingen Livsformer 

Af Jan Gruwier Larsen 

Den fundamentalistiske skabelsestro går ud 

fra, at den smukke beretning i Bibelens 1. 

Mosebog er den rene, skære sandhed. Verden 

blev skabt på seks dage, og til sidst skabte 

Gud mennesket i sit billede. Beretningen er 

dybt forankret i både kristendom, jødedom 

og islam og skylder måske sin episke styrke, 

at den fra begyndelsen har været en metafor. 

Mange troende naturvidenskabsfolk har ikke 

noget problem med at forene deres tro på 

Gud med et naturvidenskabeligt livssyn og 

ser skabelsesberetningen som et smukt billede 

på altings oprindelse hos Gud. Religion og 

biologi tilhører hver sin sfære i det personlige 

verdensbillede og i undervisningssystemet. 

Men nu er Gud på vej ind i biologiundervisningen 

på en måde, der er i konfl ikt med naturvidenskaben. 

Det sker i form af „kreationismen“, 

som hævdes at være videnskab. 

Kreationismen fi ndes i fl ere varianter, som 

alle grundlæggende bygger på den bibelske 

skabelsesberetning, dog ofte med en længere 

tidsskala. Et vigtigt element er antagelsen af 

en mere eller mindre anonym designer. Denne 

designer har medvirket ved at gribe ind 

i de naturlige processer med det resultat, at 

verden og livet ser ud, som det gør. 

Hovedargumentet for den i øjeblikket meget 

populære variant af kreationismen – intelligent 

design – er, at der fi ndes indvikle- 

Fra udstillingen Livsformer: Menneskekranium, 

Cambells marekat og krontrane. 

de biokemiske processer og strukturer, som 

kun kan fungere, hvis alle deres elementer er 

til stede. Fjernes blot et enkelt led i processen 

eller strukturen, virker den ikke. Det må 

betyde, hævder „intelligent design“-tilhængerne, 

at sådanne ikke-reducerbare processer 

og strukturer er skabt af en intelligent designer. 

Udviklingslæren, darwinismen, giver en 

meget simplere og fuldt tilfredsstillende forklaring, 

nemlig at alt er udviklet gradvist fra 

simplere processer og strukturer. 

I USA har kreationismen været på vej ind i 

skolernes biologiundervisning i fl ere år. Undervisning 

i kreationisme som videnskabelig 

teori er på pensum i fl ere og fl ere skoler. 

Eksemplerne er mange: I Blout County i Tennesse 

nedstemte skolebestyrelsen brugen af 

tre lærebøger i biologi, fordi de ikke præsenterede 

kreationismen sammen med evolutionsteorien. 

I september 2003 besluttede bestyrelsen 

for the Roseville Joint Union High 

School, District Placerville County i Californien, 

at undlade at gennemføre den vedtagne 

politik om at undervise i evolution i skoledistrikterne. 

Biologilærerne modsatte sig og 

udtalte, at de ikke ønskede at bruge anti-evolutionistisk 

materiale, som ikke var godkendt 

af staten. 

I Oklahoma ønskede nogle, at lærebøgerne 

blev forsynet med en advarsel om, at evolution 

er en kontroversiel teori, som visse videnskabsmænd 

udgiver for at være en videnskabelig 

forklaring på livets opståen og „en 

ubekræftet tro på, at tilfældige, ikke retningsbestemte 

kræfter har produceret en verden af 

levende organismer“. 

I Dover i Pennsylvania vedtog skolebestyrelsen 

som den første i landet i oktober 2004 

at inkludere „intelligent design“-hypotesen i 

pensum for biologi. 

En del af forklaringen på kreationismens 

fremmarch er selvfølgelig, at religion og politik 

historisk set er dybt forbundne i USA. Det 

hænger delvist sammen med, at mange protestantiske 

sekter emigrerede til Amerika tilbage 

fra tidligt i 1700-tallet. Disse sekter var 

forfulgt i Europa og tog deres gammeltestamentlige 

religionsforståelse med til USA. En 

anden del af forklaringen er, at man ikke må 

undervise i religion i USA, og at man derfor 

smugler religionen ind i biologi-undervisningen 

ved at påstå, at kreationisme ikke er religion, 

men videnskab. 

Den engelske fi losof Mary Midgley mener, 

at man ofte identifi cerede både de europæiske 

myndigheder og endda regeringen i det 

nye land, man var kommet til, med de gammeltestamentlige 

babyloniske undertrykkere 

og fjender af Gud. Sikkert er det, at sammenblandingen 

af Gud og biologiundervisning er 

mest udbredt i bibelbæltet tværs over midtvesten. 

Men det går også bredere og dybere. 

Præsident George W. Bush erklærede under 

sin valgkamp, at „hvad angår evolutionen, er 

dommen over, hvordan Gud skabte verden 

endnu ikke afsagt“.

Hvad har det nu at gøre med os og med Danmark? 

Måske mere end vi bryder os om. I 

kristne og islamiske friskoler er skabelsesberetningen 

grundlaget for biologiundervisningen. 

Problemet er selvfølgelig hverken 

kristendom eller islam, men at man i skoler 

samt i bøger og debatter behandler kreationisme 

som en videnskabelig teori og dermed 

forhindrer ungdommen i at lære at forstå forskellen 

mellem tro og videnskab. Der er stor 

risiko for, at sammenblandingen mellem religion 

og naturvidenskab vil brede sig og forværre 

den i forvejen ringe videnskabsforståelse 

i befolkningen. 

I en lille, uoffi ciel undersøgelse i min lokale 

boghandel fandt jeg ingen bøger om geologi 

(dog en enkelt glimrende guide til danske 

fossiler), men en halv reolmeter om krystaller 

og deres healende egenskaber. Der var ingen 

bøger om astronomi, bortset fra en børnebog 

om raketter, men en halv snes bøger om 

astrologi. Der var en række gode naturhåndbøger, 

men med undtagelse af en forældet 

debatbog om gensplejsning var der ingen om 

biologi som naturvidenskab. Bedømt efter 

min boghandlers udbud lever vi ikke i et moderne 

videnssamfund, men i en senmiddelalder 

præget af magi, kvaksalveri og pseudovidenskab, 

som oplysningstiden er gået 

forholdsvis sporløst hen over. 

Når en dansk politiker engang udtalte som 

forsvar for kreationisme-undervisningen i 

visse kristne friskoler, at kreationisme jo kan 

være en lige så god teori som enhver anden, 

peger det måske på en del af forklaringen. En 

teori i daglig tale og en videnskabelig teori er 

to vidt forskellige ting. 

Ringbærer – et nyopdaget dyr. 

For at noget kan kaldes en hypotese eller en 

teori, kræves det, at den kan efterprøves. Selv 

en dagligdags hypotese angående, hvor min 

anden sok kan være blevet af, kan efterprøves 

ved at søge de steder, som hypotesen forudsiger, 

at sokken kan ligge. Hvis sokken 

ikke er, hvor hypotesen forudsiger, må hypotesen 

forkastes, og en ny formuleres. Sådan 

er det også med enhver videnskabelig hypotese 

eller teori. Ud fra den skal man kunne 

opstille forudsigelser, som kan efterprøves. 

Hvis efterprøvningen er positiv, støttes teorien 

– dog uden nogensinde at blive „sandheden“. 

Der kunne jo komme nye efterprøvninger, 

som ikke stemte med virkeligheden. Men 

hvis forudsigelserne ikke passer med virkeligheden, 

må teorien falde eller modifi ceres. 

Hvis skabelsesberetningen fx blev behandlet 

som en naturvidenskabelig teori og efterprøvet 

på virkeligheden, ville den hurtigt falde, 

mens Darwins evolutionsteori på trods af 

utallige efterprøvninger endnu består uanfægtet. 

En videnskabelig teori er altså ikke bare en 

idé. Den er en stor samlende forklaring på en 

lang række fænomener. Evolutionsteorien er 

biologiens store samlende teori. Den forklarer 

evolutionens grundlæggende mekanismer. 

Uden evolutionsteorien som forklaringsmodel 

ville biologien være uden sammenhæng. 

Alt, hvad vi ser omkring os af liv viser, at der 

har fundet en udvikling sted. Nogle vil ikke 

acceptere det af personlige grunde, men en 

fornægtelse af evolutionen bliver ikke automatisk 

til videnskab. 

Vi – biologer, undervisere, formidlere – har 

forsømt at forklare godt nok, hvad en teori er, 

og hvordan naturvidenskab arbejder. Det åb- 

ner mulighed for, at pseudovidenskaber kan 

fremstå som troværdige – paradoksalt nok 

ved at anvende sprog og begreber fra den naturvidenskab, 

de kritiserer. 

På Naturhistorisk Museum i Århus har vi 

nok forsømt Darwin og udviklingsteorien. 

Det er i hvert fald et faktum, at Darwin ikke 

har en særlig fremtrædende plads på museet. 

Siden vi fjernede den i øvrigt forældede udstilling 

om livets opståen og udvikling, skal 

man virkelig se godt efter i udstillingerne for 

at fi nde spor af evolutionsteorien. 

Som biolog ser man selvfølgelig tegn på evolution 

overalt i museets udstillinger, lige som 

man gør det overalt i naturen, men til tider 

bliver det indlysende og selvfølgelige så indlysende 

og selvfølgeligt, at man glemmer at 

forklare det. 

Ved renovering af de gamle udstillinger og 

særligt i forbindelse med et nyt Naturhistorisk 

Museum vil evolutionen som underliggende 

mekanisme blive meget mere synlig. 

I mellemtiden har vi særudstillingen Livsformer, 

som i hvert fald i en periode råder delvist 

bod på forsømmelsen ved at forklare, 

hvordan udviklingen virker – hvordan bitte 

små naturlige variationer kombineret med 

en hårdhændet naturlig sortering er nok til at 

forklare udviklingen af alt levende. 

Det er ikke muligt at bevise eller afvise, at 

nogen eller noget har sat det hele igang, men 

det er en spekulation, der ligger uden for det 

vindue til verden, som en naturvidenskabelig 

institution skal kigge igennem, og det er 

en spekulation, som biologiundervisning – 

uanset i hvilken skole den forekommer – ikke 

skal beskæftige sig med. 

19

20 

Forskning 2004 

Hvirvelløse dyr 

Arbejdet i invertebratafdelingen har i 2004 

især været præget af bearbejdningen af det 

indsamlede materiale fra bronzealderhøjen 

Skelhøj ved Kongeåen (se side 2), hvor der i 

kernen er fundet mange rester af insekter og 

jordbundsdyr, samt af Vulcan-projektet, hvor 

der er samlet ind i Italien, Spanien, Ungarn, 

Holland og Wales samt på Mols (se side 24). 

Biologisk diversitet i økologisk jordbrug 

Insekter 

Peter Gjelstrup, Thorkild Munk, Søren Tolsgaard 

Projektet er et delprojekt under FØJO II-programpakken 

med det overordnede projekt: 

„Nature Quality in Organic Farming – Localisation, 

farm practice, biological conservation, 

ecosystem functioning and landscape aesthetics“. 

Projektet belyser naturkvaliteten i økologisk 

jordbrug i Danmark og forsøger at fi nde 

frem til indikatorarter for disse områder. 

I 2004 blev der gennemført multivariabel 

analyse af det indsamlede materiale af tæger 

og cikader, og en endelig afrapportering blev 

påbegyndt. 

Projektet støttes af Direktoratet for FødevarerErhverv 

under Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri. 

Deltagende institutioner 

Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, ved projektleder Jesper 

Fredshavn. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 

Forskningscentret for Skov & Landskab 

Aarhus Universitet 

Danmarks JordbrugsForskning 

Tromsø Universitet 

Stiftelsen for Naturforskning og Kulturminneforskning, Oslo 

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, København, 

Syddansk Universitet, Esbjerg. 

Faunaen i græstørv indkapslet i bronzealderhøjen 

Skelhøj ved Kongeåen i forbindelse 

med dens opførelse for 3.300 år siden 

Peter Gjelstrup og Frank Jensen 

I projektet blev det undersøgt, i hvilken udstrækning 

gravhøjens indkapslede fauna af 

insekter og jordbundsdyr er bevaret. Ved at 

lede efter rester af vandinsekter undersøges 

det endvidere, om man har benyttet vand fra 

Kongeåen ved opførelsen. Der blev desuden 

taget prøver i en bronzealderhøj ved Husby i 

Nordtyskland. Se også artikel side 2. 

I 2004 blev en stor del af det indsamlede materiale 

analyseret til artsniveau, og der blev 

udarbejdet en rapport over resultaterne til 

Kunststyrelsen. Endelig blev et materiale 

sendt til DNA-analyse ved dr. Eske Willerslev, 

Københavns Universitet, p.t. Oxford 

Universitet. 

Projektleder: Peter Gjelstrup. Projektet støttes 

af Kuturministeriet. 

Projektet knytter sig til et større udgravningsprojekt 

med titlen: Gravhøjenes udsagnsværdi 

for forståelsen af bronzealdersamfundet 

belyst ved udgravning af Skelhøj med unikke 

bevaringsforhold i Tobøl, Ribe Amt. Projek- 

tet er støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd. 

Deltagende institutioner 

Geografi sk Institut, Københavns Universitet, ved projektleder 

Henrik Breuning Madsen 

Nationalmuseet 

Moesgård Museum 

Afdeling for Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet 

Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre 

Øvrige samarbejdspartnere 

Museet på Sønderskov 

Den Antikvariske Samling i Ribe 

Institut for Geomorfologi, Aarhus Universitet 

Forskningscenter Foulum 

Cambridge University, UK 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København 

Ribe Amts Konserveringscenter 

Physical Institute, Skt. Petersborg, Rusland 

Insekter m.v. i bæverfældet dødt ved i 

Klosterhede Plantage 

Peter Gjelstrup 

De indsamlede data indgår i en rapport udarbejdet 

af Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig 

Rapport fra DMU nr. 489. 

Projektleder: Jørn Pagh Bertelsen, Danmarks 

Miljøundersøgelser, Kalø. Projektet støttes af 

Skov- og Naturstyrelsen. 

Insektindholdet i jernalderkar fra Fuglsøgård 

Mose 

Peter Gjelstrup og Frank Jensen 

I Fuglsøgård Mose ved Mariager Fjord blev 

der i 2002 udgravet ca. 50 lerkar nedlagt i 

mosen i jernalderen. Naturhistorisk Museum 

undersøger indholdet af insekter m.v. i disse 

lerkar. I 2004 er analysering af materialet fortsat. 

Der er indtil videre fundet rester af vand-

mider, vårfl uer, dansemyg, tæger og muslingekrebs. 

Projektleder: Sabine Karg, Nationalmuseet. 

Undersøgelserne er fi nansieret af Nationalmuseet. 

For andre forskningsprojekter ved Peter Gjelstrup: 

Se under Molslaboratoriet side 27. 

Baetis liebenauae – ny art for Danmark 

Frank Jensen i samarbejde med Birthe Jacobsen og Viggo 

Mahler, BioConsult 

Der arbejdes fortsat med at få samlet materiale 

nok til at foretage en indplacering af arten 

i den danske nøgle og få denne nøgle forsynet 

med en differentialdiagnose for samtlige 

arter af Baetis. 

Flodfauna i Gudenåen 

Frank Jensen 

Det undersøges, om der fi ndes rester af Gudenåens 

fl odfauna. Undersøgelserne, som 

startede i 1987, forventes at fortsætte mange 

år fremover. 

Rød- og gullistede slørvinger, døgnfl uer og 

kvægmyg i Storstrøms Amt 

Frank Jensen 

I 2004 afsluttedes undersøgelsen af, hvilke 

rød- og gullistede slørvinger, døgnfl uer og 

kvægmyg der fi ndes i Storstrøms Amt, og 

hvorledes deres bestandsudvikling har været. 

En rapport er under udarbejdelse. Undersøgelserne 

fortsatte i 2004 med muslinger, 

snegle m.m. 

Storkegylp 

Søren Tolsgaard, Jørgen Terp Laursen, Frank Jensen, Peter 

Gjelstrup og Thomas Secher Jensen 

Omkring 400 storkegylp undersøges for indhold 

med henblik på en beskrivelse af storkens 

føde i Danmark i dag. I 2004 blev alle 

gylp fotograferet, ca. 200 gylp blev grovsorteret, 

og hvirveldyrene i dette materiale er blevet 

bestemt. 

Projektleder: Thomas Secher Jensen. 

Projektet støttes af Aage V. Jensens Fonde. 

Overvågning af tæger og svirrefl uer for 

Storstrøms Amt 

Søren Tolsgaard og Rune Bygebjerg 

Arbejdet med de lokale rødlister i Storstrøms 

Amt fortsatte forår og eftersommer med 

overvågning af fl uer og tæger. Der var i 2004 

især fokus på Fakse, Feddet, Stevns og andre 

sydsjællandske lokaliteter. Undersøgelserne 

blev sammenfattet i en rapport til Teknik- og 

Miljøforvaltningen i Storstrøms Amt. 

Overvågning af insektlivet på militærområder 

ved Hevring m.v. 

Søren Tolsgaard 

Hevring Skydeterræn blev fortsat besøgt på 

en række ekskursioner, og en indledende artikel 

blev publiceret i Entomologisk Fagudvalgs 

nyhedsbrev Bladloppen. Skov- og Naturstyrelsen 

er opmærksom på områdets 

store naturværdier, og undersøgelserne fortsættes. 

Søgårdlejren i Sønderjylland blev besøgt 

i maj, og sammen med bidrag fra bl.a. 

Entomologisk Fagudvalg bliver undersøgelserne 

publiceret i en drifts- og plejeplan fra 

Skov- og Naturstyrelsen. 

Registrering af arthropoder på Anholt 

Søren Tolsgaard m.fl . 

Undersøgelserne fortsatte på Anholt i september 

med støtte fra Schjøtz-Christensens 

Mindefond. I alt ca. 250 arter blev indsamlet. 

Der blev publiceret to artikler af Ole Fogh 

Nielsen og en af Peter Neerup Buhl om nye 

eller sjældne arter fra Anholt. 

Status over danske barktæger 


Det samlede materiale af danske barktæger 

på Naturhistorisk Museum, Zoologisk Museum, 

København, og i privatsamlinger er blevet 

gennemgået med henblik på en taxonomisk 

revision, udarbejdelse af prikkort samt 

rødlistning. 

Uglegylp med nissetand. 

Fra hæftet Nissens Naturhistorie. 

21

22 

Gulspurv. 

Schjøtz-Christensens 

Mindefond 

„Afdelingsleder, dr. phil. Børge Schjøtz-Christensens 

og fru Kit Schjøtz-Christensens Mindefond“ 

har til formål at støtte entomologiske 

indsamlinger i det palæarktiske område til 

fordel for Naturhistorisk Museums samlinger. 

Fondens bestyrelse består af lektor Palle 

Jørum, lektor Arne Lindebo Hansen og Thomas 

Secher Jensen (formand). Museets entomologer 

deltager i bestyrelsesmøderne. 

Fonden har i 2004 støttet følgende projekter: 

Indsamlinger på Anholt ved Søren Tols gaard 

m.fl . 

Indsamlinger i Polen ved Frank Jensen og 

Viggo Mahler. 

Hvirveldyr 

Valg af sangrepertoire hos gulspurv 

Poul Hansen 

En række parametre i sangtyperne hos gulspurvehanner 

blev målt med henblik på at 

undersøge, om hannerne vælger deres sange 

uden hensyn til sangenes struktur, eller om 

de vælger at synge ens eller vidt forskellige 

sange i deres repertoire. 

Sangtype-bevarelse hos hætteværling 

Poul Hansen 

Sangen hos hætteværling på en række græske 

lokaliteter er sammenlignet over tid: Kalambaka 

(1984, 1987, 1988, 1996, 1997), Plaka 

Hætteværling. 

ved Olympos (1982 og 1987), Kefallinia (1985 

og 1998) og Kalamas-området syd for Albanien 

(1989, 1996 og 1997). Alle steder viser det 

sig, at mange lokale sangvarianter er bevaret 

over et langt åremål. 

Mikro- og makrogeografi sk sangvariation 

hos hætteværling 

Poul Hansen 

Hætteværlingers sang kan være meget ens 

inden for grupper af hanner, mens sangen 

med afstanden mellem fuglene bliver mere 

forskellig. På adskilte lokaliteter synger hætteværlingerne 

helt forskelligt. Baggrunden 

for denne mikro- og makrogeografi ske sangvariation 

og ovennævnte sangtype-bevarelse 

over tid vurderes. 

Dansk Pattedyratlas 

Thomas Secher Jensen og Tine Sussi Hansen 

Kortlægning af udbredelsen af de danske 

pattedyrarter i samarbejde med Zoologisk 

Museum, København, Danmarks Miljøundersøgelser, 

Kalø, Fiskeri- og Søfartsmuseet, 

Esbjerg, og Statens Skadedyrlaboratorium, 

Lyngby. Dataindsamling blev afsluttet 2003, 

og redigering af en bogudgivelse pågår. 

Projektet blev støttet af Aage V. Jensens Fonde. 

Landskabsøkologiske undersøgelser af 

småpattedyrfaunaen i Skjern Å-dalen under 

retableringsfasen 


Det storstilede naturgenopretningsprojekt 

af Skjern Å er nu gennemført, hvorved livsbetingelserne 

for faunaen er ændret markant. 

Projektet, der er et samarbejde mellem 

en række biologiske, humanistiske og samfundsfaglige 

institutter ved Aarhus Universitet, 

fokuserer på indvirkningen af indgrebene 

på småpattedyrfaunaen. 

Projektet støttes af Kulturarvsstyrelsen og 

Aarhus Universitets Forskningsfond og afsluttes 

med en bogudgivelse i 2005. 

Projektansat 

Karsten Hessellund 

Identifi kation af danske markmus 

Thomas Secher Jensen og Tine Sussi Hansen 

To danske markmus-arter, almindelig markmus 

og sydmarkmus, er vanskelige at bestemme. 

Projektet, der har beskrevet skillekarakterer 

for de to arter baseret på ydre 

skillekarakterer og kraniekarakterer, blev afsluttet 

2004. 

Projektansat 

Karsten Hessellund

Overvintring af vandfl agermus 

Thomas Secher Jensen og Birger Jensen 

Antallet af overvintrende vandfl agermus er 

optalt i et midtjysk underjordisk anlæg siden 

1984. De stabile overvintringsforhold og let 

tilgængelighed gør stedet velegnet til monitering 

af arten. Undersøgelserne fortsættes. 

Projekt Pindsvin 

Sussie Pagh og Thomas Secher Jensen 

Projektet har forsøgt at afdække, om der er 

sammenhæng mellem udbredelsen af iberisk 

skovsnegl Arion lusitanicus og forekomsten 

af pindsvin i haverne. Undersøgelserne 

fortsættes. 

Registrering af ynglefugle i områder af 

Flynder Å-systemet i Klosterheden Statsskovdistrikt, 

hvor der er udsat bæver 

Henrik Sell 

For femte år i træk blev fuglefaunaen registreret 

på udvalgte lokaliteter i Flynder 

Å-systemet i yngleperioden. I 2004 blev der 

især fokuseret på vade- og andefugle. 

De indsamlede data fra 2003 indgik i en rapport 

udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, 

Faglig Rapport fra DMU nr. 489. 

Projektleder: Jørn Pagh Bertelsen, Danmarks 

Miljøundersøgelser, Kalø. 

Vurdering af Peter Forsskåls bidrag til 

arabisk leksikografi 

Philippe Provençal og Ib Friis, Botanisk Museum, København 

Forsskåls arabiske plantenavne er blevet behandlet. 

Projektet er i sin afsluttende fase, 

som der søges midler til. 

Den arabiske medicin 

Philippe Provençal 

I samarbejde med Aarhus Universitetsforlag 

arbejdes der på udgivelsen af en videnskabshistorisk 

indføring i den arabiske medicin 

med hovedvægten på den klassiske tid med 

linjer til Europa før og nu. 

Ny videnskabelig oversættelse af den 

hebraiske bibel 


Projektet har ligget delvist stille i 2004, da det 

har været umuligt at rejse midler til at fortsætte 

arbejdet. Dog er ca. 40 hebraiske salmer 

blevet oversat. En artikel om det mytologiske 

syn på kobraslanger i oldtidens Mellemøsten 

er under udgivelse på Journal for the Study 

of the Old Testament, Sheffi eld. 

Redaktion 

Stig T. Rasmussen, Jens-André Herbener (ansvh. redaktør) 

og Ulf Haxen, Det Kongelige Bibliotek, samt Philippe Provençal. 

Århus Havns ydermoler 


Der blev dykket fi re gange i juli og en gang 

i august ved Århus Havns nye ydermole. 

En ny plante, butblæret sargassotang Sargassum 

multicum, blev for første gang observeret 

i større mængde. Blandt invertebraterne var 

almindelig søpung Cionia intestinalis betydeligt 

mindre udbredt end ved tidligere observationer. 

En intern rapport blev udarbejdet. 

Faunaen og fl oraen i Ebeltoft Vig ved 

Molslaboratoriet 


Ved observationen i september var der alvorlige 

tegn på eutrofi ering, idet vegetationen 

var befængt med epifytiske belægninger. Dyrelivet 

var imidlertid rigt. 

Monitering af vadefuglene ved Østhavnen 

i Århus 

Ole Frimer, Svendborg Zoologiske Museum, og Philippe 

Provençal 

Der blev for andet år i træk moniteret vadefugle 

ved Østhavnen i Århus. Sommer og efterår 

blev der registreret i alt 23 vadefuglearter, 

heraf 6 arter som ynglende i området. 

Den Raben-Abildgaardske Akvarelsamling 

Svend Kaaber og Philippe Provençal 

Oversættelse af håndskrevne, franske noter 

til Den Raben-Abildgaardske Akvarelsamling, 

som består af fi ne akvareller af danske 

sommerfugle. Initiativtageren til samlingen 

var lensgreve Christian Frederik Raben 

(1693-1773), som var amtmand for Lolland- 

Falster. 

Undervandsliv i Ebeltoft Vig. 

23

Illustrationer fra hæftet Nissens 

Naturhistorie. 

24 

Konservering og samlinger 

Konservering for Århus Amts Museumsråd 

I 2004 er der under amtskonserveringsordningen 

udført arbejde for følgende museer: 

Moesgård Museum, Odder Museum, Kvindemuseet, 

Den Gamle By, Ferskvandsmuseet 

i Ry og Kulturhistorisk Museum Randers. 

Der er bl.a. udstoppet en jagthund til Den 

Gamle By og lavet miljø fra Mossø til en fl agermusmontre 

til Ferskvandsmuseet. 

Gæster 

Konservatorelever fra første årgang med to 

lærere fra taxidermistlinien på Søgne Videregående 

Skole, Kristiansand, den 17. november. 

Tørsamlinger af insekter 

Tilgang i 2004, i alt henved 100.000 insekter 

m.v: 

Via Svend Kaaber, Mette Holst og Aage V. 

Jensens Fonde erhvervede museet Preben 

Holsts store samling af sommerfugle 

på ca. 65.000 sommerfugle indsamlet 

især i jyske kildeområder gennem de sidste 

25 år. 

Fra Svend Kaaber ca. 555 sommerfugle fra 

Danmark. 

Fra Søren Tolsgaard og Rune Bygebjerg ca. 

3.000 danske insekter, især fra Hevring, 

Sydsjælland og Sønderjylland. 

Fra Nulstillingsprojektet ca. 600 insekter præpareret 

af Thorkild Munk. 

Fra Jens Hjerrild Hansen ca. 100 tæger fra 

Ecuador og Indonesien. 

Fra Ejgil Gravesen ca. 100 biller indsamlet 

ved Ribe. 

Fra Tom Nygaard Kristensen 2 stk. Boloria dia, 

en ny dagsommerfugleart for Danmark. 

Fra Jens Østergård, Hjallerup er modtaget en 

samling på 46 kasser sommerfugle. 

Fra Boy Overgaard Nielsen, Biologisk Institut, 

Aarhus Universitet, 16 kasser med 

mallophag-præparater og 2 små kasser 

med snyltehvepse. 

Fra Grethe og Karl Georgsen fra hhv. Års og 

Højbjerg er modtaget Poul Henrik Georgsens 

sommerfuglesamling på 9 kasser 

sommerfugle. 

Fra Lars Dyhrberg Bruun ca. 50 insekter, især 

indsamlet ved Marburg i Tyskland. 

Fra Jørgen Terp Laursen 13 insekter fra Bulgarien. 

Fra Phillipe Provencal 12 insekter fra Libanon. 

Fra Ole Fogh Nielsen 20 danske insekter. 

Fra Svend Larsen 2 store vandkærer og 6 

vandkalve taget på lys. 

Fra Line Bjerg 5 fl uer fra Sverige. 

Fra Falck en serie fjerlus fra en nedkørt svane. 

Fra Torben Nysteen 1 sjælden træbuk Monochamus 

urussovii fundet ved Køge. 

Fra Skoleskibet Georg Stage 1 dødningehoved. 

Fra fa. ABB Ventilation, Hasselager, 1 jordkrebs 

indslæbt fra Kina. 

Fra projekter støttet af Schjøtz-Christensens 

Mindefond 

Ca. 250 insekter indsamlet af Søren Tolsgaard 

på Anholt i september 2004. 

Udlån fra tørsamlingen 

Johan Abenius, Nynäshamn, Sverige, har lånt 

156 nyindsamlede danske vejhvepse til 

bestemmelse. 

Peter Neerup Buhl, Rune Bygebjerg og Keld 

Mortensen har lånt hhv. småhvepse, fl uer 

og vårfl uer fra Anholtsamlingen til bestemmelse. 

En kasse med 14 biller samt insektrester fra 

tre storkegylp er udlånt til udstilling om 

storke på Horsens Museum ved Hans 

Skov. 

En kasse med 16 insekter til brug for tegneøvelser 

er udlånt til Århus Seminarium 

ved Anne Grete Torpe. 

Eigil Holm har lånt hvepse- og humlebiboer 

til demonstrationsmøde i Odense om sociale 

insekter. 

Andre aktiviteter 

Kent Runge Poulsen har revideret museets 

samling af danske guldhvepse (Chrysidae). 

Søren Tolsgaard har revideret museets samling 

af danske barktæger (Aradidae). 

Peter Gjelstrup har bestemt et materiale af 

svalemider fra Algeriet for professor Anders 

Pape Møller, Paris.

Spritsamlinger 

Tilgang i 2004, i alt over 160.000 jordbundsdyr, 

insekter m.v. 

Fra Per Gørtz, Fiskeøkologisk Laboratorium, 

Helsingør, en kollektion af døgnfl uelarver 

fra Tøndermarsken og fra Køge Å. 

Kollektion af skalle fra Klokkerholm Møllesø 

i Vendsyssel, samme lokalitet, hvor der i 

2003 blev fundet båndgrundling. 

Fra Peter Clausager kollektion af multeyngel 

fra Vidå-systemet. 

Fra Vulcan-projektet er indkommet ca. 30.000 

insekter m.v., 110.000 jordbundsmider og 

20.000 springhaler. 

Fra Skelhøjprojektet er indkommet ca. 800 

mider og ca. 200 større insektrester samt 

mange små fragmenter. 

Fra Nationalmuseet er modtaget 10 prøver 

med insektrester fra kar fundet i Fuglsøgård 

Mose ved Mariager. 

Fra Helle Strehle, Moesgård Museum, en 

jordprøve fra Kongstedhøjen til analyse 

for insektrester m.v. 

Gæster 

Elisabeth Saggau fra Nordtyskland vedr. udgravningsresultaterne 

af Gravhøjen i Hüsby, 

4. juni. 

Dr. Haio Zimmermann fra Tyskland vedr. et 

projekt om subsfossile biller i en udgravning 

ved Weser, 12. december. 

Fra projekter støttet af Schjøtz-Christensens 

Mindefond 

Fra Viggo Mahler og Frank Jensen 21 prøver 

omfattende ca. 100.000 individer fra fl oden 

Parseta i Polen. 

Udlån fra spritsamlingerne 

Klaus Kevin Kristensen fra Danmarks Miljøundersøgelser 

har lånt et materiale af Perlodes 

som referencesamling. 

Ole Tendal har lånt et materiale af ferskvandssvamp 

fra Færøerne. 

Mollusksamlingen m.m. 

Poul Bondesen har fortsat gennemgang og 

artsbestemmelse af eksotiske mollusker, og 

Gry Hyldkrog har afsluttet den foreløbige 

EDB-registrering af de artsbestemte samlinger 

af mollusker. I alt er der nu over 300.000 

enkeltregistreringer af dyr fra denne samling. 

Endvidere har Gry Hyldkrog påbegyndt 

EDB-registrering af museets billesamling. 

Udlån fra mollusksamlingen 

Abelonesnegl udlånt til Lars Petersen, Orion 

Planetarium i Jels. 

Særtrykssamlinger og samlinger af „grå litteratur“ 

Der er tilgået 17 rapporter m.m. 

Fra Knud Juul er indkommet en nær komplet 

serie af Flora og Fauna. 

Vertebratsamlingen 

Tilgang i 2004: 141 fugle, bl.a. aftenfalk, vandrefalk, 

rørdrum og 7 ugler. 16 pattedyr og 1 

tigerpython. 

Gaver til samlingen 

Fra Ella Gjerman, Århus, skind fra båndvaran. 

Fra Dansk Landbrugsmuseum et fl odhestekranium. 

Udlån af præparater 

Fra magasinerne har der været 58 udlån af i 

alt 268 præparater, fortrinsvis vertebrater. De 

fl este udlån går til museer, skoler og andre 

institutioner. 

25

Sardinien: Opsugning af insekter i prøvefelt. 

Træbuklignende insekt (Oedemeride) i Cistusblomst. 

Nederst fjergræs – en af de meget tørketålende 

græsser i Ungarn. 

26 

VULCAN-projektet i globalt perspektiv 

Af Henning Petersen og Peter Gjelstrup 

Den globale opvarmning 

Skønt den globale gennemsnitstemperatur 

har vist store udsving fra år til år, har der 

som hovedtendens været tale om en stigning 

på ca. 0,6 o C igennem de sidste 100 år. Den 

kraftigste opvarmning har fundet sted i de 

seneste 25 år, hvor den globale temperatur er 

øget med 0,4 o C. En stor del af forklaringen på 

denne temperaturstigning er den samtidige 

stigning i atmosfærens indhold af kuldioxid 

(CO2) og andre såkaldte drivhusgasser, der 

nedsætter varmeudstrålingen fra jorden og 

derved forårsager en opvarmning („drivhuseffekten“). 

Hvor koncentrationen af drivhusgasser, 

først og fremmest kuldioxid, for 100 

år siden var ca. 280 ppm (milliontedele) er 

koncentrationen nu ca. 380 ppm, og den stiger 

med mere end 2 ppm pr. år. 

Konsekvensen for det globale klima af det 

stigende indhold af drivhusgasser og andre 

påvirkninger beregnes ved hjælp af avancerede 

computermodeller, som der ofres meget 

store ressourcer på at gøre stadigt mere realistiske. 

EU har som mål for de næste hundrede 

år at begrænse den globale opvarmning 

til 2 o C, men de nyeste meget omfattende beregninger 

fra internationale klimaforskere 

viser, at der er større risiko end hidtil antaget 

for, at denne grænse overskrides inden 

for få år, og at der i løbet af de næste 100 år 

kan blive tale om en opvarmning på helt op 

til 11 o C. Der er stadig nogle få forskere og 

en hel del fl ere politikere, der sætter spørgsmålstegn 

ved de computerbaserede klima- 

forudsigelsers pålidelighed og især ved sammenhængen 

med menneskets stadigt større 

energiforbrug. Uanset om årsagen er menneskeskabt, 

naturlig eller en kombination af 

begge dele, så er der desværre ikke noget, 

der tyder på, at den globale opvarmning vil 

ophøre inden for de nærmeste år, og vi kan 

med god grund frygte en række voldsomme 

konsekvenser for planters, dyrs og menneskers 

levevilkår. 

De sårbare hede-økosystemer 

Med udsigt til nedsmeltning af polernes is, 

oversvømmelse af øer og kystområder, udbredt 

tørke, bl.a. i Sydeuropa, stormkatastrofer 

m.m. synes det af mindre betydning at 

bekymre sig om, hvordan sårbare naturområder 

med deres karakteristiske og i mange 

tilfælde sjældne planter og dyr kan klare de 

forventede ændringer i klimaet. Der er imidlertid 

udbredt enighed om, at den sjældne 

og trængte natur skal bevares, og at det er en 

forpligtelse at opretholde en stor mangfoldighed 

af planter og dyr i vore omgivelser. Et 

eksempel er lyng-heden, som vi igennem de 

sidste 150 år har gjort vores bedste for at udrydde 

og ændre til agerland. De små rester, 

der er tilbage, betragtes i dag som en meget 

værdifuld natur- og kulturarv, som der udfoldes 

store anstrengelser for at bevare. Indvandringen 

af træer og buske og tilførslen af 

kvælstof fra den forurenede atmosfære hører 

i dag til de alvorligste trusler mod vore heder. 

Kvælstoffet gøder jorden og giver græsarter 

en konkurrencefordel i forhold til lyng, 

så lyngen efterhånden fortrænges. Når dertil 

kommer nye stressfaktorer, fx højere temperaturer 

og længere tørkeperioder, som følge 

af de generelle klimaændringer, kan man 

frygte, at vilkårene for hedens eksistens simpelt 

hen bliver for dårlige. 

Den typiske hede domineret af lyng og andre 

dværgbuske er knyttet til Nord- og Vesteuropa 

med køligt og fugtigt atlantisk klima. I 

størstedelen af hedens udbredelsesområde er 

den lige så truet som i Danmark. I Sydeuropa, 

især i tørre bjergområder, fi ndes buskdominerede 

økosystemer i form af maki eller 

garrique, som er karakteristiske ved deres 

ofte tornede og aromatisk duftende vegetation. 

Også den vegetationstype er stærkt på 

retur og betragtes som sårbar. For at kunne 

tage de nødvendige forholdsregler for at redde 

disse naturtyper er det vigtigt at undersøge, 

hvordan ændringer i temperatur og nedbør 

vil påvirke planter, dyr, jord og vigtige 

økologiske processer. 

VULCAN-projektet 

Naturhistorisk Museum har med støtte fra 

EU's forskningsmidler i de sidste fi re år deltaget 

i et større europæisk forskningsprojekt, 

VULCAN-projektet, som netop har til formål 

at undersøge, hvordan heder og lignende naturtyper 

præget af dværgbuske reagerer over 

for højere temperatur og mindre nedbør (se 

hjemmesiden www.vulcanproject.com). VUL- 

CAN er akronym for projektets titel: Vulnerability 

assessment of shrubland ecosystems

in Europe under climatic changes. Det er en 

fortsættelse og udvidelse af CLIMOOR-projektet 

(Climate driven changes in the functioning 

of heath and moorland ecosystems), 

som blev startet i 1999. Elleve forskellige institutioner 

fra syv europæiske lande har deltaget 

i projektet. En lang række fysiske, kemiske 

og biologiske egenskaber og processer er 

blevet undersøgt for at få et så fuldstændigt 

billede som muligt af klimaændringernes 

virkning på økosystemet. 

Undersøgelsen bygger på forsøg, som muliggør 

en kunstig ændring af gennemsnitstemperatur 

og nedbør ved hjælp af automatisk 

fungerende gardiner opstillet i naturen. Tre 

forsøgsparceller (5 x 4 m) opvarmes ved, at 

refl ekterende gardiner dækker parcellerne om 

natten, hvorved varmeudstrålingen nedsættes. 

Tre andre parceller er forsynet med plastgardiner, 

som i en periode hver sommer dækker 

parcellerne, når det regner. Yderligere tre 

parceller uden klima-manipulation fungerer 

som kontrolområder. Den samme forsøgsopstilling 

er etableret på seks forskellige lokaliteter 

med hede- eller anden buskvegetation i 

Europa: Sardinien, Catalonien, Ungarn, Holland, 

Wales og Danmark. I Danmark er forsøget 

opstillet på Molslaboratoriets område. De 

nævnte lokaliteter er valgt, så de repræsenterer 

klimagradienter fra varmt til køligt og fra 

tørt til fugtigt klima. 

Effekter af varme- og tørkepåvirkningen 

I de opvarmede parceller blev der på de forskellige 

lokaliteter målt stigning af den månedlige 

gennemsnitstemperatur i luft og jord 

på 0,5-2 o C (1999-2000). Den observerede temperaturstigning 

var relativt beskeden, men 

realistisk i forhold til den globale temperaturstigning 

på 0,6 o C igennem det sidste år- 

hundrede. Af særlig betydning for plante- og 

dyrelivet er det, at varmebehandlingen nedsatte 

antallet af frostdage og på de nordlige 

lokaliteter øgede den periode, hvor temperaturen 

tillader plantevækst. Tidspunktet for 

løvspring blev således gennemsnitligt fremrykket 

med 15 dage. I de tørkebehandlede 

parceller blev nedbøren reduceret med 65- 

90% i de ca. 2 måneder om året, hvor tørkebehandlingen 

var i kraft. Det svarer til 9-72% 

af den årlige nedbørsmængde. 

Trods den beskedne temperaturstigning på 

omkring eller mindre end 1°C i de opvarmede 

parceller kunne der på de nordlige lokaliteter 

konstateres en betydelig stigning i fx 

planternes biomasse og vækst, nedbrydning 

af døde blade og frigørelse af kuldioxid og 

kvælstof fra jordbunden. På de sydlige lokaliteter 

havde varmebehandlingen derimod ingen 

statistisk sikker virkning på planterne. I 

modsætning hertil havde den kunstige tørke 

ringe effekt på planterne på de nordlige lokaliteter, 

hvorimod den medførte en reduktion 

af biomasse og produktion af skud og blomster 

på de sydlige lokaliteter. 

Faunaundersøgelsen 

Naturhistorisk Museums opgave var at undersøge 

virkningen af varme- og tørkebehandlingen 

på insekter og andre leddyr, både 

dem, der lever på planterne, på jordoverfl aden 

og i jorden. Prøvetagninger på alle seks 

lokaliteter blev gennemført i 2003. Vi brugte 

godt en uge til prøvetagning på hver lokalitet 

begyndende med Sardinien i april-maj, derefter 

Spanien, Ungarn, Mols, Holland og til 

sidst Wales i midten af juli. For at minimere 

forstyrrelser af vegetation og jordbund og andre 

delprojekters målinger måtte vi opfi nde 

en tillempet metodik til den kvantitative ind- 

samling af faunaen: Systematisk støvsugning 

af planternes overfl ade inden for et afgrænset 

område efterfulgt af opsugning fra et areal af 

jordoverfl aden og sluttende med optagning 

af en jordkerne, som blev hjembragt til uddrivning 

af faunaen på Molslaboratoriet. Dyr, 

der lod sig falde ned fra planterne under sugningen, 

blev opsamlet i plastæsker anbragt 

under planterne. 

Efter et meget tidskrævende sorterings-, bestemmelses- 

og optællingsarbejde viser sammenligninger 

mellem faunaens bestandstæthed 

i kontrolparcellerne og hhv. de varme- og 

de tørkepåvirkede parceller et komplekst reaktionsmønster 

over for ændringer i de klimatiske 

forhold. Hovedtendensen hos de 

fl este ordner og familier af leddyr var en negativ 

reaktion over for begge påvirkninger 

på alle lokaliteter, mens større sammensatte 

faunagrupper som insekter og hele leddyrgruppen 

reagerede negativt på nogle lokaliteter 

(Holland, Ungarn), men positivt på andre, 

især på den spanske lokalitet. Disse reaktionsmønstre 

på gruppeniveau dækker over 

forskellige reaktionsmønstre hos de enkelte 

arter inden for grupperne. Hos fx springhaler 

(collemboler), reagerede nogle arter på 

samme lokalitet positivt og andre negativt, 

mens atter andre var upåvirkede over for de 

påførte klimaændringer. Ydermere kompliceres 

resultaterne af, at reaktionen hos dyregrupperne 

afhang af, på hvilken vegetationstype 

inden for hver enkelt lokalitet prøverne 

var taget. En statistisk analyse af sammenhængen 

mellem faunaresultaterne og resultater 

vedrørende klimatiske faktorer, planter 

og jordbund indsamlet af de øvrige deltagere 

i projektet forventes at hjælpe til en forståelse 

af de komplekse reaktionsmønstre, vi har 

fundet ved faunaundersøgelsen. 

Sortering og konservering af smådyr 

i Holland. Spanien: Forsøgsopstilling 

samt prøvefelt med lyng. 

27

28 


Aktiviteter 

Området 

Igen i år fortsattes kampen mod gyvel, specielt 

i de nordlige dele af området. Med hjælp 

fra Århus Amt blev ca. 15 hektar ryddet. 

Oppløjningerne på Langbakke-ageren blev 

fortsat, og der blev pløjet på Trindehaven. 

Mølleåengen blev delvist ryddet for opvækst, 

og det samme gjorde sig gældende for Åges 

Agre samt Sandskægsbakken. 

Bygningerne 

Med støtte fra Aarhus Universitet blev gavlen 

ved biblioteksfl øjen på husmandsstedet 

udskiftet, vandværket blev renoveret, og 

der blev foretaget dræningsarbejder omkring 

gården. Værelser og opholdsrum på første sal 

i husmandsstedet blev malet, og der blev lagt 

nye vandrør ind til kursussalene. Studenterhusene 

samt drivhuset blev malet udvendigt, 

og der blev indkøbt tre bord-bænkesæt til aktiviteter 

omkring Studenterhusene. 

Galloway-kvæget 

Ved årets udgang var besætningen på 23 dyr. 

I løbet af året blev der født 12 kalve, heraf var 

en dødfødt, og en døde inden for 14 dage. 

Der blev slagtet tre stude, tre køer og en tyr. 

Syv dyr blev solgt til levende brug. En ungtyr 

måtte afl ives på grund af sygdom. 

Der blev etableret et nyt staldafsnit i Stakladen, 

og der blev i denne forbindelse støbt nye 

gulve og lagt ny stikledning med vand ind. 

Naturvejledningen ved Molslaboratoriet 

Lars Haugaard afholdt 10 arrangementer – 

både offentlige ture samt bestilte arrangementer 

– med i alt ca. 200 deltagere. 

Morten D. D. Hansen afholdt 19 bestilte og 

offentlige ture med i alt 451 deltagere, 2 lærerkurser 

med i alt 24 deltagere, 4 arrangementer 

for seminarie- og universitetsstuderende 

med i alt 42 deltagere, 9 arrangementer 

for i alt 208 folkeskole- og gymnasieelever. 

Arrangementerne fordelte sig over 54 dage. 

Se også side 10 om naturture. 

Åbent Hus 

Molslaboratoriet holdt åbent hus den 3. april 

med demonstrationer af jordbundsfauna, 

skelettering af minkhoveder m.m. i laboratoriet 

samt med ekskursioner i terrænet. Ca. 

200 gæster besøgte Molslaboratoriet denne 

dag. 

Hjemmeside 

Molslaboratoriets hjemmeside www.molslab. 

dk har haft ca. 5.000 besøgende i 2004. Hjemmesiden 

vedligeholdes af Morten D. D. Hansen 

og Anni Kjeldsen. 

Kursusvirksomhed 

Igen i 2004 fandt adskillige kursister frem til 

Kursuscenter Nedre Strandkær. I alt 2.070 

pensioner fordelte sig med 71% på „ophold 

uden forplejning“, 27% på „ophold med forplejning“ 

og 2% på dagskursus. 

De tre typer af ophold passer godt til kursisternes 

ønsker, og stedet er til stadighed i udvikling 

i det omfang, økonomi og hensynet 

til de fredede bygninger tillader. Kursusfaciliteterne 

bruges især i undervisningssammenhænge, 

til personale-eksternater, seminarer 

og kongresser. Mange arrangementer er tilbagevendende 

år efter år. I 2004 blev der etableret 

trådløst netværk på kursuscentret til stor 

glæde for kursisterne. Kursusvirksomheden 

administreres af Anni Kjeldsen. 

Ny turfolder 

Hvornår skal man kigge efter fugletræk i terrænet 

omkring Molslaboratoriet? Hvordan 

fi nder man ud af, hvor meget liv der er i jordbunden 

eller i enebærbuskene om vinteren? 

Hvordan kan man få sommerfugle med hjem 

uden at slå dem ihjel, og hvordan laver man 

en god forårssalat af naturens vilde planter? 

Det og meget andet kan man læse lidt om i 

en folder, som blev udgivet i 2004. 

Folderen er opdelt i de fi re årstider og åbner 

derved folks øjne for, at der også uden for turistsæsonen 

sker noget i naturen, fx i jordbunden 

eller i Mølleåen. Samtidig er det tanken, 

at folderen skal virke som reklame for 

aktiviteterne på Molslaboratoriet, idet både 

naturvejledning og kursusvirksomhed omtales. 

Eresus niger. 

Husmandsstedet. 

Stor fl agspætte.

Forskning på Molslaboratoriet 2004 

Klimabetingede ændringer i 

funktionen af hedeøkosystemer 

VULCAN-projektet: Vulnerability assessment 

of shrubland ecosystems in Europe 

under climatic changes 

VULCAN-projektet (se Årsberetning 2002 og 

2003 og artikel side 24) sluttede formelt med 

udgangen af december 2004. Derfor har aktiviteterne 

i forsøgsfelterne i 2004 været begrænsede 

i forhold til de tidligere år, mens 

hovedindsatsen har været bearbejdning af 

den store mængde indsamlede materiale. Aktiviteterne 

i felten har holdt eksperimentet 

kørende med henblik på at opnå et længerevarende 

eksperimentelt forløb med registrering 

af klima, kvælstofnedfald i nedbør og 

kemisk sammensætning af jordvand, som er 

blevet indsamlet hver måned. Desuden har 

der været foretaget enkelte målinger af nedbrydningen 

af det organiske materiale og af 

udvekslingen af CO2 fra jorden. 

Faunaundersøgelsen, som udføres af Naturhistorisk 

Museum (se Årsberetning 2003), 

har i 2004 omfattet sortering, bestemmels e, 

optælling og databehandling af den store 

mængde materiale, som blev indsamlet på 

de seks forsøgsområder i Nord- og Sydeuropa 

i 2003. I alt er optalt ca. 150.000 individer, 

heraf ca. 120.000 mider og 20.000 collemboler. 

Resultater fra faunaundersøgelsen blev præsenteret 

af Peter Gjelstrup og Henning Petersen 

ved en „Science Camp“ i Pieve Tessino, 

Italien, og ved et afsluttende møde i Budapest. 

Desuden fremlagde Henning Petersen 

resultater for collemboler ved XI. Interna- 

tional Colloquium on Apterygota, i Rouen, 

Frankrig. 

Projektet er fi nansieret af EU's 5. rammeprogram 

og de deltagende institutioner. Projektets 

løbetid: 2001-2004. 

Deltagende forskere og institutioner 

Projektleder: Seniorforsker Claus Beier, Forskningscenter 

Risø. 

Aktiviteterne på Mols udføres af Forskningscenter Risø, 

Forskningscentret for Skov & Landskab og Naturhistorisk 

Museum/Molslaboratoriet ved Henning Petersen og Peter 

Gjelstrup. Anni Kjeldsen, Anna Birgitte Raghner og Birthe 

Jacobsen har sorteret og optalt faunaprøver. Lars Haugaard 

har foretaget løbende kontrol af forsøgsopstillingen og 

diverse prøvetagninger for de delprojekter, der udføres af 

Forskningscentret for Skov & Landskab og Forskningscenter 

Risø. 

Øvrige deltagende institutioner 

University of Amsterdam, Holland 

Plant Research International, Holland 

Centre for Ecology and Hydrology, UK 

University of Wales, UK 

Centre for Ecological Research and Forestry Applications, 

Spanien 

University of Tuscia, Italien 

Hungarian Academy of Sciences, Ungarn 

University of Tartu, Estland 

Effekten af stress på biodiversitet 

Simon Bahrndorff 

Ph.d.-studium ved afdeling for Genetik og 

Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Vejledere: Volker Loeschcke, Aarhus Universitet, 

og Henning Petersen. 

Projektet, der knytter sig til VULCAN-projektet, 

undersøger effekten af stress på biodi- 

Tidselsommerfugl. 

Vulcan-projektets forsøgsopstilling på Mols. 

Opsugning af insekter med Vortis-suger og indsamling 

af dyr (nederst) fra fast areal (indelukke). 

versitet i forbindelse med klimaforandringer. 

Springhaler (Collembola) benyttes som modelorganisme. 

Både laboratorieforsøg og feltforsøg 

benyttes til at påvise effekten af klimatisk 

stress på springhaler. 

Feltforsøgene udføres på den eksisterende 

Vulcan-lokalitet på Molslaboratoriets område 

og den tilsvarende forsøgsopsætning i Garraf-området, 

Spanien. 

Laboratoriekulturer er i efteråret 2004 etableret 

for både overfl adelevende, Orchesella cincta, 

og jordlevende springhaler, Folsomia fi - 

metaria. Populationer af O. cincta er blevet 

indsamlet fra 5 europæiske lokaliteter, hvor 

den genetiske variation for en række karaktertræk 

mellem populationerne undersøges. 

Ligeledes er selektion for tørke-resistens på 

Mols-populationen af O. cincta påbegyndt. 

Det samme vil blive udført på populationen 

F. fi metaria. 

Ph.d.-projektet er fi nansieret af Kulturministeriet, 

Forskningsstyrelsen gennem forskerskolen 

ISOBIS, Det naturvidenskabelige Fakultet, 

Aarhus Universitet, og Naturhistorisk 

Museum. Projektets løbetid: 2004-2007. 

29

30 

Vinterprocesser på heden 

Klaus Steenberg Larsen 

Ph.d-studium ved Afdeling for Terrestrisk 

Økologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet, 

og Forskningscenter Risø. Vejledere: 

Professor Sven Jonasson og lektor Anders 

Michelsen, Københavns Universitet, samt seniorforsker 

Claus Beier, Risø. 

Kulstof- og kvælstofomsætningen undersøges 

i et hedeøkosystem på Molslaboratoriets 

område i tilknytning til VULCAN-projektet 

(se Årsbertning for 2003). Resultaterne indgår 

i en sammenligning med en tilsvarende undersøgelse 

foretaget i et subarktisk hedeøkosystem 

i Nordsverige. 

I 2004 udførtes 19 feltkampagner af 1-2 dages 

varighed koncentreret i perioderne januar-april 

samt oktober-december. Projektet forventes 

afsluttet i maj/juni 2005. 

Klimatiske forandringers effekt på terrestriske 

økosystemers kulstofbalance, undersøgt 

vha. gasudvekslingsmålinger på manipulerede 

hedefelter 

Berit Christensen 

Specialestudium ved Biologisk Institut, Afdeling 

for Terrestrisk Økologi, Københavns 

Universitet. Vejledere: Helge Ro-Poulsen, Biologisk 

Institut, og Claus Beier og Teis N. Mikkelsen, 

Afdeling for Planteforskning, Risø. 

Specialet, der er udført i tilknytning til VUL- 

CAN-projektet og omtalt i Årsberetning 2003, 

ventes afsluttet med eksamen i 2005. 

Dukatsommerfugl. 

Agatugle. 

Kulturgræsnings og anden 

landskabsplejes indfl ydelse på 

fl ora og fauna i Mols Bjerge 

Husdyrgræsningens langtidseffekt på småpattedyrfaunaen 

i hede-, overdrevs- og skovøkosystemer 


Biodiversitet af småpattedyr i forskellige habitater 

i Mols Bjerge har igennem forskellige 

projekter været undersøgt ved transektfangster 

to gange årligt siden 1996. Projektet blev 

fortsat i 2004 med to årlige fangstperioder og 

fortsættes i 2005. 

Projektansat 

Karsten Hessellund 

Autentisk pleje af kultur/naturlandskabet 

i Nationalpark Mols Bjerge (Nulstillingsprojektet) 

Deltagende forskere: Morten D. D. Hansen, Thorkild Munk, 

Peter Gjelstrup, Toke Skytte, Henning Petersen, Boy Overgaard 

Nielsen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Teknisk 

assistance: Lars Haugaard. 

Projektet bygger på det tidligere langtidsprojekt 

(1979-2004): Et sandmark/hede økosystem 

i Mols Bjerge. Undersøgelser af kort- og 

langtidsvirkninger efter midlertidig opdyrkning. 

Bevilling fra Kulturarvsstyrelsen er givet 

til bearbejdning af tidligere indsamlet, 

men endnu ikke bearbejdet faunamateriale. 

I nulstillingsområdet fotograferede Henning 

Petersen den 6. juli alle 20 x 20 m felter, som 

ikke var tilvokset. 

Projektet er fi nansieret af Kulturarvsstyrelsens 

Rådighedssum 2004 og Naturhistorisk 

Museum. Løbetid: 2004-2005. 

Langtidseffekter af husdyrgræsning på 

vegetationen i Mols Bjerge 

Rita Merete Buttenschøn, Forskningscentret for Skov & 

Landskab, og Jon Buttenschøn, Fødevareregion Århus 

1. Registrering af træ- og buskopvækst som 

led i belysning af dynamikken omkring græsning-skovtilgroning 

og betydning af husdyrgræsning 

i forhold til hjortevildt i græsningsfenner 

på Mols. 

Undersøgelsen er led i projekt vedrørende naturpleje 

i forhold til vildtinteresser. I forbindelse 

med projektet er der etableret en række 

frahegninger på Molslaboratoriets areal 

og det øvrige Mols. Projektet er fi nansieret af 

Skov- og Naturstyrelsen og udføres i samarbejde 

med bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser

Aurora. 

og Danmarks Jægerforbund. Projektets løbetid: 

2003-2008. 

2. Undersøgelse af effekten af langsigtet 

kvæggræsning på retablering af engvegetation 

efter ophørt omlægning og gødskning 

med særlig vægt på udviklingen af lyse-siv 

og skovtilgroning i forhold til driftshistorie. 

Feltarbejdet blev udført med hjælp af skovog 

landskabsingeniør Christina Nissen. Forskere 

og naturforvaltere besøgte området i 

forbindelse med projekt Hagmarks Mistra i 

juni 2004. 

Effekt af plejemetoder på ændringer i hedevegetation 

forårsaget af øget næringsstoftilførsel 

Lars Lund Schjødt 

Specialestudium ved Økologisk afdeling, Botanisk 

Institut, Københavns Universitet. Specialevejledere: 

Ib Johnsen, Botanisk Institut, 

Københavns Universitet, og Inger Kappel 

Schmidt, Forskningscentret for Skov & Landskab, 

Hørsholm. 

Specialeprojektet, der blev omtalt i Årsberetningen 

for 2002, forventes afsluttet med eksamen 

i 2005. 

Jordbundsfauna i Skjern 

Å-engene 

Mikroleddyrfaunaens biodiversitet og rolle 

i nedbrydning af plantedele efter braklægning 

og forsumpning af tidligere dyrkede 

marker omkring Skjern Å 

Forskere: Peter Gjelstrup og Henning Petersen 

Teknisk assistance: Anni Kjeldsen, Birthe Jacobsen, Karsten 

Hessellund 

Del af tværfagligt projekt „Skjern Å, Dynamiske 

Processer i Retableringsfasen“ fi nansieret 

af Aarhus Universitets Forskningsfond og de 

deltagende institutioner. Projektleder: Hans- 

Henrik Schierup, Afdeling for Botanisk Økologi, 

Aarhus Universitet. 

40 nye grovmaskede poser blev nedgravet på 

8 forskellige lokaliteter i september. Analyse 

af materiale fra tidligere indsamlede netposer 

blev påbegyndt. Udarbejdelse af manuskript 

fi nder sted i begyndelsen af 2005. Projektets 

løbetid: 2001-2004. 

Øvrige forskningsprojekter 

Database for dyr og planter på Mols og 

Helgenæs 

Henning Petersen, Morten D. D. Hansen, Frank Jensen, Tine 

Sussi Hansen 

Arbejdet med opbygning af databasen blev 

fortsat i 2004. 

Overvågning af sommerfuglefaunaen 

Svend Kaaber 

Efter afslutningen af den femårige lysfældeovervågning 

af områdets natsommerfugle- 

Dagpåfugleøje. 

fauna blev arbejdet i 2004 koncentreret om at 

genfi nde en række arter, som ikke er blevet 

registreret i perioden. Under arbejdet blev to 

karakteristiske målere Pseudopanthera macularia 

og Pachycnemia hippocastanaria genfundet, 

ligesom larver af dværgmåleren Eupithecia 

denotata blev registreret i området for første 

gang. Blandt områdets dagsommerfugle blev 

de nyindvandrede arter Arachnia levana og 

Polygonia c-album begge på ny registreret ved 

adskillige iagttagelser, mens den tidligere udbredte 

art Clossiana selene for tiden synes at 

være helt forsvundet fra Mols Bjerge. 

Nektarfouragering hos humlebier 

Hans Dreisig, lektor emeritus, Afdeling for Populationsøkologi, 

Biologisk Institut, Københavns Universitet 

I juli undersøgtes de aldersbetingede ændringer 

i blomster af lægeoksetunge med hensyn 

til seksuel status (førsthanlig), udseende 

og nektarproduktion. Ændringerne ses som 

et resultat af co-evolution med de besøgende 

humlebier. I samme system er desuden 

undersøgt biernes respons på en variation i 

planternes størrelse og nektarproduktion. 

Humlebi. 

31

32 

Nisseskelet. Nederst trøje, som 

muligvis har været båret af en nisse. 

Ph.d.- og specialestuderende 

Effekten af stress på biodiversitet 

Simon Bahrndorff 

Se side 27. 

Klimatiske forandringers effekt på terrestriske 

økosystemers kulstofbalance, undersøgt 

vha. gasudvekslingsmålinger på manipulerede 

hedefelter 

Berit Christensen 

Se side 28. 

Øbiogeografi sk analyse af danske øers pattedyrfauna 

Tine Stausholm Christiansen 

Specialestudium ved Afdeling for Genetik og 

Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Vejledere: Jens Mogens Olesen og Thomas 

Secher Jensen. Afsluttes 2005. 

Vinterprocesser på heden 

Klaus Steenberg Larsen 

Se side 28. 

Birkemus 

Julie Dahl Møller 

Specialestudium ved Zoolgisk Museum, 

Køben havns Universitet. Vejledere: Hans J. 

Baagø e og Thomas Secher Jensen. Afsluttes 

2005. 

Bisamrotten i Danmark 

Nanna Ramsgaard 

Specialestudium ved Afdeling for Marinøkologi, 

Biologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Vejleder: Jens Tang Christensen og Thomas 

Secher Jensen. Afsluttes 2006. 

Skovdriftens indvirkning på populationer 

af småpattedyr 

Sanne Scheibel 

Specialestudium ved Afdeling for Zoofysiologi, 

Biologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Vejledere: Jørgen Mørup Jørgensen, Biologisk 

Institut. Tommy Asferg og Aksel Bo Madsen, 

Danmarks Miljøundersøgelser, og Thomas 

Secher Jensen. Afsluttet 2004. 

Effekt af plejemetoder på ændringer i hedevegetation 

forårsaget af øget næringsstoftilførsel 

Lars Lund Schjødt 

Se side 29. 

Frøprædation på gyvel 

Bo Christian Sørensen 

Specialestudium ved Afdeling for Zoologi, 

Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Vejledere: 

Søren Toft og Thomas Secher Jensen. 

Afsluttes 2005. 

Nissens forråd.

Publikationer 2004 

Videnskabelige afhandlinger 

og rapporter 

Bruun, L., R. Bygebjerg, K. Flensted, K. Fog, 

F. Jensen, M. Stoltze, S. Tolsgaard, J. Vesterholt 

& P. Wiberg-Larsen, 2004: Skønmaleri 

af naturens tilstand. – DMU-Nyt 

nr. 4, www.dmu.dk/viden/publikationer/dmunyt/2004-4/redlistRet.asp. 

Gjelstrup, P. & H. Petersen, 2004: Climate impacts 

on the fauna. – Vulcan Newsletter 

3: 10. 

Hansen, P., 2004: Recent bioacoustic publications 

(2002 and earlier). Part 1: Invertebrates 

– Birds. – Bioacoustics, 14: 127-170. 

Hansen, P., 2004: Recent bioacoustic publications 

(2002 and earlier). Part 2: Mammalsgeneral. 

– Bioacoustics, 14: 229-265. 

Jensen, F., 2004: Vandremuslingen Dreissena 

polymorpha. – Gejrfuglen 40: 34-37. 

Jensen, T. S., 2004: Nåleskovens pattedyr – 

Flora og Fauna 110: 97-100. 

Pagh, S., 2004: Pindsvin og iberisk skovsnegl. 

– Apodemus. Nyhedsbrev for Dansk Pattedyrforening 

8: 21. 

Petersen, H. & P. Gjelstrup, 2004: Climate 

change effects on the invertebrate fauna. 

– Vulcan Newsletter 4 (2004/2): 6. 

Petersen, H., E. Jucevica & P. Gjelstrup, 

2004: Long-term changes in collembolan 

communities in grazed and non-grazed 

abandoned arable fi elds in Denmark. – 

Pedobiologia 48: 559-573. 

Provençal, P., 2004: De kystnære danske stenrev. 

– Naturens Verden 4: 2-15. 

Provençal, P., 2004: Underlige fugle. – Gejrfuglen 

40: 18-19. 

Provençal, P., 2004: Månedens Fokus: Goplerne. 

– Naturens Verden 7-8: 62-64. 

Provençal, P., 2004: Om zoologiens og botanikkens 

historie i den klassiske arabiske 

kultur. – Center for Kulturforskning, Arbejdspapirer: 

126-04. Desuden på hjemmesiden 

for Center for Kulturforskning, 

Aarhus Universitet: www.hum.au.dk/ 

ckulturf 

Provençal, P., 2004: Bocourts skink Phoboscincus 

bocourti genopdaget. – Nordisk Herpetologisk 

Forenings Tidsskrift 5: 159-160. 

Provençal, P., 2004: Om manuskript codex 

arabicus CXIV fra det Kongelige Biblioteks 

samling. – Fund og Forskning i Det 

Kongelige Biblioteks Samlinger, bind 43: 

127-148. 

Provençal, P., 2004: Zoologiske iagttagelser 

under rejser til Libanon 4.-16. december 

2003 og 2.-10. juni 2004 ordnet efter arter. 

– Naturhistorisk Museum, intern rapport. 

Provençal, P., 2004: Den undersøiske natur ved 

Århus Havns ydermoler 2004. – Naturhistorisk 

Museum, intern rapport. 7 sider. 

Tolsgaard, S., 2004: Interessante insekter på 

Hevring Skydeterræn. – Bladloppen 22: 

5-9. 

Tolsgaard, S., 2004: Nye fund af stavtæge Ranatra 

linearis (L.) og andre vandtæger 

(Heteroptera: Nepomorpha). – Flora og 

Fauna 110: 11. 

Tolsgaard, S., 2004: Zum Stand der Heteropterologie 

in Dänemark. – Heteropteron, 

Heft 19: 25-26. 

Tolsgaard, S., 2004: Fugleedderkoppen Atypus 

affi nis fundet i Himmerland (Arachnida: 

Atypidae). – Flora og Fauna 110: 155. 

Tolsgaard, S. & R. Bygebjerg, 2004: Rapport 

over svirrefl uer, bredtæger og randtæger. 

– Rapport til Storstrøms Amt, 14 sider. 

Populærvidenskabelige artikler 

Hansen, Poul, 2004: Gøgen. – Natur og Museum 

43. årgang nr. 1, 36 sider. 

Jensen, F., 2004: Simuliefl uen – verdens nemmeste 

fl ue. – Ferskvandsfi skeribladet 102: 

190-191. 

Kaaber, S., 2004: Nekrolog. Preben Lindholm 

Holst 4. juni 1936 – 1. juni 2004. – Entomologiske 

Meddelelser 72: 47-48. 

Larsen, J. Gruwier, 2004: Nissens Naturhistorie. 

– Naturhistorisk Museum. 36 sider. 

Munk, T., 2004: Nekrolog. Ernst Torp. 6. juni 

1929 - 16. november 2003. – Flora og Fauna 

110: 25-28. 

Sell, H., 2004: Fugle og fl yvning – for børn 

(side 19-20). Jamen fugle kan da ikke fl yve! 

(side 21). – Naturvejleder oktober 

2004. 

Tolsgaard, S., 2004: Boganmeldelse af Lars 

Serritslev: Gyldendals guide til danske 

insekter. Gyldendals Naturguides. – Flora 

og Fauna 110: 154. 

Effekter fra hæftet om nissens naturhistorie. 

Indgangen til en nissehule? 

33

Bavianer fra museets Afrika-udstilling. 

34 

Publikationer af eksterne 

forskere 

Beier, C., I. K. Schmidt & H. L. Kristensen, 

2004: Effects of climate and ecosystem disturbances 

on biogeochemical cycling in a 

semi-natural terrestrial ecosystem. – Water, 

Air and Soil Pollution: Focus 4: 191-206. 

Beier, C., B. Emmett, P. Gundersen, A. Tietema, 

J. Penuelas, M. Estiarte, C. Gordon, 

A. Gorissen, L. Llorens, F. Roda & D. Williams, 

2004: Novel Approaches to Study 

Climate Change Effects on Terrestrial 

Ecosystems in the Field – Drought and 

Passive Night Time Warming. – Ecosystems 

7: 583-597. 

Buhl, P. N., 2004: Oxyserphus Masner, 1961 

represented in West Palaearctis by a new 

species (Hymenoptera, Proctotrupidae). – 

Entomologiske Meddelelser 72: 79-80. 

Buttenschøn, R. M., 2004: Store græssere til 

naturpleje – Analyse af effekter. – Rapport 

til Pilotprojekt Mols Bjerge nationalpark. 

www.skovognatur.dk/Fussingoe/Nationalparken/Om_pilotprojektet/Undersoegelser.htm 

Buttenschøn, R. M. & L. Nielsen, 2004: Jordbrugeren 

som Landskabsforvalter. – Direktoratet 

for FødevareErhverv & Miljøministeriet. 

108 sider. 

Bygebjerg, R., 2004: Snyltefl uen Phasia hemip - 

tera (Diptera, Tachinidae) genfundet i 

Danmark. – Entomologiske Meddelelser 

72: 75-77. 

Crosskey, R. W. & T. M. Howard, 2004: A revised 

Taxonomic and Geographical Inventory 

of World Blackfl ies. – British Museum 

(Natural History). 

www.nhm.ac.uk/entomology/projects/ 

blackfl ies/index.html, pdf.fi l, 78 sider. 

Emmett, B. A., C. Beier, M. Estiarte, A. Tietema, 

H. L. Kristensen, D. Williams, J. 

Peñuelas, I. K. Schmidt & A. Sowerby, 

2004: The response of soil processes to climate 

change: Results from manipulation 

studies across an environmental gradient. 

– Ecosystems 7: 625-637. 

Gorissen, A., A. Tietema, N. N. Joosten, M. 

Estiarte, J. Peñuelas, A. Sowerby, B. A. 

Emmett & C. Beier, 2004: Climate change 

affects carbon allocation to the soil in 

shrublands. – Ecosystems 7: 650-661. 

Kaaber, S., 2004: Nåleskovstilplantningens 

indfl ydelse på den danske sommerfuglefauna. 

– Flora og Fauna 110: 121-124. 

Llorens, L., J. Peñuelas, C. Beier, B. A. Emmett, 

M. Estiarte & A. Tietema, 2004: Effects 

of an experimental increase of 

temperature and drought on the photosynthetic 

performance of two Ericaceous 

shrub species along a north-south European 

gradient. – Ecosystems 7: 613-624. 

Nielsen, O. F., 2004: Peyerimhoffi na gracilis 

(Schneider, 1851) recorded as new to Denmark. 

(Neuroptera, Chrysopidae). – Entomologiske 

Meddelelser 72: 31-32. 

Nielsen, O. F., 2004: Glassværmeren Synanthedon 

fl aviventris Stgr. fundet på Anholt. 

– Lepidoptera Bd. VIII nr. 7: 245-246. 

Peñuelas, J., C. Gordon, L. Llorens, T. Nielsen, 

A. Tietema, C. Beier, P. Bruna, B. A. 

Emmett, M. Estiarte & A. Gorissen, 2004: 

Non-intrusive fi eld experiments show 

different plant responses to warming and 

drought among sites, seasons and specie s 

in a North-South European gradient. – 

Ecosystems 7: 598-612. 

Popov, A., 2004: Neuroptera of Northern 

Europe. – Acta Zoologica. Academiae 

Scientarium Hugariae (suppl. 2): 281- 

291. 

Wessel, W. W., A. Tietema, C. Beier, B. A. Emmett, 

J. Peñuelas & T. Riis-Nielsen, 2004: 

A qualitative ecosystem assessment for 

different shrublands in Western Europe 

under impact of climate change using the 

results of the CLIMOOR research project. 

– Ecosystems 7: 662-671. 

Schmidt, I. K., A. Tietema, D. Williams, P. 

Gundersen, C. Beier, B. A. Emmett & M. 

Estiarte, 2004: Soil solution chemistry and 

element fl uxes in three European hea thlands 

and their responses to warming 

and drought. – Ecosystems 7: 638-649.

Spættet sæl (tv.) samt blåmejse og rødstjert fra 

udstillingerne i Danmarks-hallen. 

Andre aktiviteter 2004 

Undervisning, foredrag, 

ekskursioner m.v. 

Pernille Mølgaard Andersen 

Undervisning på formidlingskurser for biologistuderende 

ved Aarhus Universitet 15. 

januar og 7. august. 

Lærerkursus om vand, Mols Bjerge 16.-20. 

august. 

Fomidlingskursus for pædagogstuderende 

fra Jydsk Pædagog- Seminarium, Århus, 

14. december, og for lærerstuderende fra 

Århus Dag- og Aftenseminarium 15. december. 


Referee på artikel i Association for Environmental 

Archaeology. 

Foredrag: „Museets ønsker vedr. dets samlinger 

og indsamlingsstrategi“ i Århus Entomologforening 

29. januar. 

Svampetur i Mols Bjerge for bankansatte i tilknytning 

til Molsløbet 18. september. 

Poul Hansen 

Undervisning i adfærdsbiologi, forårsemesteret, 


Foredrag: 

„Gøgen“ ved Torsdagstræf i Hover-Grejsdal 

25. marts, for Jydsk Forening for Naturvidenskab 

20. april og DOF-Århus 30. november. 

„Glimt fra Yemen“ ved Torsdagstræf i Hover- 

Grejsdal 16. september og for Ældreklubben 

ved Hovergården 27. oktober. 

„Livets opståen og udvikling“ på Naturhistorisk 

Museum, Århus, 29. november. 

Fuglestemmeekskursioner: Skanderborg 

Slotssogn 30. maj og Hover Sogn 31. maj. 

Censor på to specialeeksamener ved Aarhus 

Universitet. 

Lars Haugaard 

Undervisning for Helgenæs Naturefterskole 

15. april. 

Undervisning for Vejlby Landbrugsskole 6. 

og 19. maj samt 19. september. 

35

36 

Fra udstillingen “Fatal 

Attractions” på det naturhistoriske 

museum i Bruxelles. 

Frank Jensen 

Undervisning i invertebratzoologi, forårssemesteret, 


Undervisning for museologistuderende i indsamling 

og kuratering 17. september. 

Ekskursioner: 

„Årslev Engsø – et gammelt nyt vådområde“ 

3. maj. 

„Brudelys og andre sjældenheder i Gudenåen“ 

13. juni. 

„På svampetur i Mols Bjerge“ 3. oktober. 

„Havørredleg i Giber Å“ 21. november. 


Foredrag og deltagelse ved Naturhistorisk 

Forening for Jyllands temamøde om nåleskove 

6. marts. 

Forelæsninger i Biologisk Instituts kursus i 

Zoologi 1. april og 6. maj. 

Ekskursionsleder for Den Nationale følgegruppe 

for nationalparkerne, Mols, 2.-3. juni. 

Ekskursionsleder for Friluftsrådets amtsrepræsentation, 

Mols, 6. juni. 

Ekskursionsleder for Det Kgl. Videnskabernes 

Selskab, Mols, 12. juni. 

Foredrag for studerende i museologi 17. september. 

Foredrag og mødevært ved Foreningen af 

Danske Naturhistoriske Museers årsmøde, 

Molslaboratoriet, 26.-27. oktober. 

Foredrag og deltagelse i Dansk Pattedyrforenings 

årsmøde, Kalø, 29.-30. oktober. 

Foredrag og deltagelse i ECSITE's årskonference, 

Barcelona, 3.-7. november. 

Dommer i Lego League, Århus, 13. november. 

Jan Gruwier Larsen 




Foredrag ved museologisk seminar, Aarhus 

Universitet, 7. oktober. 

Foredrag om evolution i forbindelse med 

rundvisninger i særudstillingen Livsformer. 

Grethe Leth-Espensen 

„Fra død til næsten levende“ hvordan udstopper 

man en fugl? Åbent værksted 11. 

januar. 

Besøg i atelieret af Hadsten Skovbørnehave 

15. januar, Risskov Skoles børnehaveklasse 

29. januar, anden klasse på Næshøjskolen, 

Harlev, 19. april. 

Åbne magasiner 22. og 25. juli. 

Henning Petersen 

Åbent hus på Molslaboratoriet 3. april. 

Ekskursion for Vejlby Landbrugsskole 11. 

juni. 

Ekskursion for Rotary, Rosenholm, 19. august. 

Forelæsning om forskning på Molslaboratoriet 

for fælles økologisk kursus for studerende 

fra Bremen og Aarhus Universitet 

24. juli. 

Foredrag: „Effect of manipulation of mean 

temperature and precipitation on collembolan 

communities over climatic gradients 

in Europe“ ved XI. International Colloquium 

on Apterygota, Rouen, Frankrig, 

5.-9. september. 

Boganmeldelse i Flora og Fauna. 

Referee på artikler i Pedobiologia og Applied 

Soil Ecology. 


Fagrådet for Religionvidenskabs Symposium 

„Krig, konfl ikt og fjendebillede“ 13.- 

14. marts med foredraget „Liberalisme og 

fundamentalisme inden for islam i det 19. 

og 20. århundrede“. 

Foredrag: „Dansk undersøisk liv“ for dykkercentret 

Quatre Force 6. oktober og for fi rmaet 

Ramsbølls dykkerforening 23. november. 

Henrik Sell 




Foredrag om brugen af PDA’er i formidlingen 

på Naturhistorisk Museum 27. februar. 

Lærerkursus om vand, Mols Bjerge, 16.-20. 

august. 

Foredrag for deltagere fra nordiske museer 

om digitalformidling på museer, Frilandsmuseet 

i Brede, 16. september. 

Seminar for naturfagslektorer på Århus Dagog 

Aftenseminarium, Nørre Vissing Kro, 

11. november. 

Fomidlingskursus for pædagogstuderende 

fra Jydsk Pædagog- Seminarium, Århus, 

14. december, og for lærerstuderende fra 

Århus Dag- og Aftenseminarium 15. december. 


Foredraget „Anholts insektliv“ for foreningen 

Fynske Entomologer, Svendborg, 2. april.

Deltagelse i kurser, seminarer 

og kongresser m.v. 


Studietur til Bruxelles med udstillingsgruppen 

22.-25. marts. 

Udviklingsseminar for udstillingsgruppen på 

Naturhistorisk Museum, Molslaboratoriet, 

10.-11. juni. 

Pernille Mølgaard Andersen 

Årsmøde i Naturvejlederforeningen, Sletten 

ved Silkeborg, 28.-30. april. 

Foreningen af Danske Naturhistoriske Museers 

årsmøde, Molslaboratoriet, 26.-27. oktober. 



22.-25. marts. 



10.-11. juni. 


Vulcan workshop, „Science Camp“, Pieve 

Tessino, Italien, 12.-16. april. 



Vulcan Final Meeting, Budapest, Ungarn, 29. 

november - 3. december. 

DANBIF’s årskonference, Naturhistorisk Museum, 

Århus, 9. december. 

Morten D. D. Hansen 

Deltaget i 17 arrangementer omkring Nationalpark 

Mols Bjerge. 

Lars Haugaard 

Under uddannelse til naturvejleder 2003-2005. 



Kim Hjortshøj 


22.-25. marts. 



10.-11. juni. 



22.-25. marts. 



Bjørn Jakobsen 


22.-25. marts. 



10.-11. juni. 

Alex Jensen 



10.-11. juni. 

Frank Jensen 

Seminar om museologiuddannelsen ved Aarhus 

Universitet 20. september. 






Dansk Kulturhistorisk Museumsforenings 

formidlingsmøde på Fuglsøcentret 17.- 

18. marts. 

ECSITE's directors meeting, Paris, 18.-21. 

marts. 

Århus Kommmunes kulturpartnerkonference, 

Århus, 22. marts. 

Kulturarvsstyrelsens årsmøde, København, 

26.-27. maj. 

Wilhjelm 3-konferencen, København, 24. september. 

Ekskursion til Møn Nationalpark 24.-25. september. 

Konference om Nationalpark Mols Bjerge, 

Vildtforvaltningsskolen, Kalø, 22. august. 

Kulturminsiteriets ledelseskonference, Kolding, 

25.-26. november. 

Konference i Den nationale Følgegruppe 

vedr. nationalparker, Nyborg, 29. november. 

Deltager og mødevært ved DANBIF's årskonference 

på Naturhistorisk Museum 9. 

december. 

Anni Kjeldsen 



Jan Gruwier Larsen 



10.-11. juni. 

ECSITE's årskonference, Barcelona, 3.-7. november. 



22.-25. marts. 

Øverst fra udstillingen 

„Fatal Attractions“ Nederst: Fra 

eksperimentariet „Technopolis“i 

Mechelen uden for Bruxelles. 

37

Præparater fra udstillingerne. 

38 



10.-11. juni. 



Dansk Zoologisk Konservatorforenings 30 

års jubilæum, Hvalpsund, 30.-31. oktober. 


Vulcan workshop, „Science Camp“, Pieve 

Tessino, Italien, 12.-16. april. 

XI International Colloquium on Apterygota, 

Rouen, Frankrig, 5.-9. september. 



Vulcan Final meeting, Budapest, Ungarn, 29. 

november - 3. december. 





Henrik Sell 

Formidlermøde i Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, 

Fuglsøcentret, 16.-19. 

marts. 


22.-25. marts. 

Fremtidens Naturfag, seminar på Elmuseet, 

Tange, 31. marts. 

Kulturministeriets seminar om børnekultur, 

ARoS Aarhus Kunstmuseum, 20. april. 

Cross Roads Copenhagen, møde om digital 

formidling, Ørestaden, 22. april. 

Årsmøde i Naturvejlederforeningen, Sletten 

ved Silkeborg, 28.-30. april. 



10.-11. juni. 

Temadag om digital formidling arrangeret af 

Museumsformidlere i Danmark på ARoS 

Aarhus Kunstmuseum 29. september. 


årsmøde på Molslaboratoriet 26.-27. 

oktober. 

ECSITE's årskonference i Barcelona 3.-6. november. 

KulturNets temadage på Det Kgl. Bibliotek i 

København 20. februar, 29. marts, 8. september 

og 27. oktober. 

Naturvejledningen i det 21. århundrede, Naturvejledere 

i Århus Amt, Naturhistorisk 

Museum, 16. december. 

Deltagelse i udvalgs- og foreningsarbejde 


Medlem af bestyrelsen for Ferskvandsmuseet 

i Ry. 

Rune Bygebjerg 

Medlem af: 

Entomologisk Fagudvalg. 

Skov- og Naturstyrelsens Rødlisteudvalg. 


Medlem af bestyrelserne for: 

Jydsk forening for Naturvidenskab. 

Museumshøjskolen. 

Museumshøjskoleforeningen. 

Århus Entomologklub. 

Danmarks Naturfredningsforening, Ebeltoft- 

Rønde Lokalkomité. 

Medlem af naturgruppen og kulturgruppen 

i pilotprojektet vedr. etablering af Nationalpark 

Mols Bjerge. 

Poul Hansen 

Medlem af redaktionskomiteen for det internationale 

tidsskrift Bioacoustics.

Lars Haugaard 

Udvalgsarbejde i forbindelse med Nationalpark 

Mols Bjerge. 


Medlem af bestyrelsen for Foreningen af 

Danske Kulturtidsskrifter. 

Sekretær for Foreningen af Danske Naturhistoriske 

Museer. 

Bjørn Jakobsen 

Medlem af bestyrelsen i Konservatorernes Efteruddannelsespulje. 

Frank Jensen 

Medlem af: 

Entomologisk Fredningsudvalg. 

Bestyrelsen af „Peder Smertefris Fond til bevarelse 

af laksen i Gudenåen og Randers 

Fjord“. 

Polarræv. 

Fagligt Udvalg for Danmarks Sportsfi skerforbund. 

Skov- og Naturstyrelsens rødlisteudvalg. 

Bestyrelsen for Jydsk forening for Naturvidenskab 

(sekretær). 

Tillidsrepræsentant for de ansatte magistre. 

Repræsentant for de naturvidenskabelige 

museer i MusNet. 

Repræsentant for museet i Aarhus Universitets 

Netgruppe. 


Formand for Afdelingsleder, dr. phil. Børge 

Schjøtz-Christensens og fru Kit Christensens 

Mindefond. 

Formand for bestyrelsen for Foreningen af 

Danske Naturhistoriske Museer. 

Medlem af: 

Århus Amts Museumsråd. 

Skovrådet. 

Det Naturhistoriske Råd. 

Global Biodiversity Information Facilities 

danske knudepunkt. 

Styringsgruppen for pilotprojektet vedr. etablering 

af nationalpark i Mols Bjerge samt 

tovholder for arbejdsgruppen vedrørende 

Natur. 

Dansk Ornitologisk Forenings styregruppe 

for Caretaker-projektet. 

Styringsgruppen for Natlys-projektet nedsat 

af Århus kommunale Skoleforvaltning og 


Samrådet for Danske Museumsforeninger. 

Danmarks Naturfredningsforening, Ry Lokalkomité. 

Det Grønne Kontaktudvalg. 

Redaktionskomiteen for Flora og Fauna. 

Redaktør af Dansk Pattedyratlas. 

Tilforordnet ledelsesrepræsentant i Det rådgivende 

Forskningsudvalg for Naturhistorisk 

Museun og Statsbiblioteket i Århus. 


Medlem af Konserveringsudvalget under Århus 

Amts Museumsråd. 


Medlem af: 

Bestyrelsen for den almennyttige fond „Solhvervfonden“. 

Naturgruppen i pilotprojektet vedr. etablering 

af nationalpark i Mols Bjerge. 


Formand for Århus Dykkerklub. 

Henrik Sell 

Formand for Det rådgivende Forskningsudvalg 

for Naturhistorisk Museum og Statsbiblioteket 

i Århus. 

Suppleant for Thomas Secher Jensen i styringsgruppen 

for pilotprojektet vedr. 

etablering af nationalpark i Mols Bjerge. 

Medlem af: 

Naturformidlergruppen i Århus. 

Foreningen af Museumsformidlere i Danmark. 

Styringsgruppen for Naturvejlederen på 

Molslaboratoriet. 

Arbejdsgruppen for Natlysprojektet nedsat 

af Århus kommunale Skoleforvaltning og 


Arbejdsgruppen bag Formidlermøderne i 

Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. 

Bestyrelsen for Naturhistorisk Forening for 

Jylland. 

Sparringsgruppen vedr. børnekultur i Århus 

Kommune. 


Medlem af: 

Entomologisk Fagudvalg. 

Skov- og Naturstyrelsens Rødlisteudvalg. 

Ugleunge. 

39

40 

Ledelse og medarbejdere 2004 

Museets bestyrelse 2002-2006 

Valgt af Århus Byråd 

Gunner Frandsen 

Mejeriingeniør Sven Hansen (næstformand) 

Lisbeth Johnsen 

Valgt af konsistorium 

ved Aarhus Universitet 

Universitetsrektor Niels Christian Sidenius 

Valgt af den biologiske faggruppe 

ved Aarhus Universitet 

Professor Henrik Balslev 

Professor Volker Loeschcke 

Valgt af Naturhistorisk Forening for Jylland 

Cand. mag. Eigil Holm 

Cand. scient. Jens Reddersen 

Valgt af Jydsk Forening for Naturvidenskab 

Lektor Arn O. Gyldenholm 

Docent, dr. odont. Svend Kaaber (formand) 

Medarbejderrepræsentant: 

Designer Theis Andersen 

Forretningsudvalg 

Formand, næstformand 

og professor Henrik Balslev. 

Konservator Maja Sell lægger sidste hånd 

på værket – en Kleiner Münsterländer. 

Præparatet leveres til Den Gamle By. 

Medarbejdere 

Museumsdirektør 

Thomas Secher Jensen, lic. scient. 

Administration 

Pernille Uldahl Clausen, medhjælper i fl eksjob 

Inge-Marie Høi, redaktionssekretær 

Tove Larsen, assistent, deltid, bogholderiet 

Erik Thomas Lund, museumsmedhjælper, 

jobtræning fra 1. december 

Jonna Pedersen, cand. mag., regnskabschef 

Lene Petersen, assistent, deltid, omstillingen 

Billetsalg og butik 

Dorthe Andersen, medhjælper i fl eksjob 

Erling Dochweiler, leder 

Amy Lehmann, medhjælper i fl eksjob 

Arne Skyt Eriksen, weekendafl øser 

Tove Wiegers, weekendafl øser 

IT 

Anni Kjeldsen, laborant, kursusadministrator, 

IT-supporter 

Erik Thomas Lund, museumsmedhjælper, 

jobtræning fra 1. december 

Henrik Sell, museumsinspektør, ph.d., IT-ansvarlig 

Udstillinger og anden formidling 

Theis Andersen, udstillingsdesigner 

Charlotte Clausen, grafi sk designer 

Erling Drejer, servicemedarbejder, fl eksjob 

Poul Hansen, seniorforsker, lic. scient., redaktør, 

deltid 

Jannie Uch Hansen, formidlingsmedarbejder, 

cand. ling. merc., jobtræning fra 6. 

december 

Henrik Hermind, IT-medarbejder, cand. IT, 

jobtræning 16. april - 15. oktober 

Kim Hjortshøj, snedker 

Inge-Marie Høi, redaktionssekretær 

Bjørn Jakobsen, konservator 

Alex Jensen, tekniker 


Jan Gruwier Larsen, museumsinspektør, 

cand. scient. 

Grethe Leth-Espensen, konserveringstekniker 

Jannie Vedel Pedersen, informationsmedarbejder, 

jobtræning 9. februar - 8. august, 

ansat 9. august - 22. oktober 

Henrik Sell, museumsinspektør, ph.d. 

Maja Sell, konservator, jobtræning fra 1. marts 

Skoletjenesten og falkeøje 

Pernille Mølgaard Andersen, museumsformidler, 

fra 1. januar 

Bjarke Birkeland, studentermedhjælper, fra 2. 

september 

Katrine Kristensen, studentermedhjælper, til 

8. januar 

Mia Gruwier Larsen, studentermedhjælper 

Michael Mogensen, informationsmedarbejder, 

cand. scient., jobtræning til 26. 

januar 

Rasmus Lundegaard Nielsen, studentermedhjælper, 

til 11. oktober 

Rasmus Aamand Olesen, studentermedhjælper, 

fra 1. oktober 

Henrik Sell, museumsinspektør, ph.d., leder 

af Skoletjenesten 

Malene Vartman Sell, studentermedhjælper 

Bibliotek 

Philippe Provençal, ph.d., deltid, fra 21. 

janua r

Hvirvelløse dyr 

Simon Agger, civilværnepligtig, 29. september 

- 20. december 

Jane Andersson, volontør 

Poul Bondesen, museumsinspektør emeritus, 

volontør 

Lars Dyhrberg Bruun, biolog, volontør 

Rasmus David Buchanan, biolog, cand. 

scient, jobtræning 1. maj - 31. oktober 

Rune Bygebjerg, jobtræning til 31. januar 

Peter Gjelstrup, seniorrådgiver, cand. scient. 

Eigil Graversen, biolog, cand. scient, jobtræning 

til 9. februar 

Gry Hyldkrog, laborant, fl eksjob 

Birthe Jacobsen, laborant 

Frank Jensen, museumsinspektør, cand. 

scient. 

Thomas Secher Jensen, museumsdirektør, lic. 

scient. 

Keld Mortensen, biolog, volontør 

Thorkild Munk, jobtræning 1. april - 31. juli 

Philippe Provencal, ph.d., volontør 

Toke Skytte, museumsinspektør, cand. 

scient., fl eksjob 

Søren Tolsgaard, jobtræning 1. januar - 31. 

december 

Hvirveldyr 

Poul Hansen, seniorforsker, lic. scient. 

Thomas Secher Jensen, museumsdirektør, lic. 

scient. 

Philippe Provençal, ph.d., volontør 

Henrik Sell, museumsinspektør, ph.d. 

Projektansatte er anført ved de enkelte forskningsprojekter. 

Samlinger 

Peter Gjelstrup, seniorrådgiver, tørsamlinger, 

mollusksamlinger, spritsamlinger, ravsamlingen. 

Poul Hansen, seniorforsker, vertebratsamlingen, 

lydsamlingen. 

Birthe Jacobsen, laborant, ferskvandssamlingen. 

Bjørn Jakobsen, konservator, vertebratsamlingen, 

kvartærzoologisk samling, diversitetssamlingen, 

udstillingsmagasinet. 

Frank Jensen, museumsinspektør, spritsamlinger, 

ferskvandssamlingen, arseniksamlingen, 

svampesamlingen, kvartærzoologisk 

samling. 

Jan Gruwier Larsen, museumsinspektør, diversitetssamlingen, 

plantesamlingen, udstillingsmagasinet. 

Grethe Leth-Espensen, konserveringstekniker, 

vertebratsamlingen, diversitetssamlingen, 

udstillingsmagasinet. 

Henning Petersen, seniorforsker, samlinger 

på Molslaboratoriet. 

Henrik Sell, museumsinspektør, ph.d., digital 

fotosamling. 

Toke Skytte, museumsinspektør, skadedyrsundersøgelser. 


Kirsten Meltofte Eriksen, servicemedarbejder, 

deltid 

Arne Grandt, medhjælper, jobtræning til 30. 

november 

Morten D. D. Hansen, naturvejleder, cand. 

scient. Barselsorlov 1. november 2003 - 30. 

april 2004. 

Tine Sussi Hansen, naturvejleder, cand. 

scient., barselsvikar til 31. maj 

Lars Haugaard, skovfoged, portner 

Hanne Bo Jensen, servicemedarbejder, deltid, 

til 15. januar 

Anni Kjeldsen, IT-supporter, kursusadministrator, 

laborant 

Henning Petersen, seniorforsker, cand. mag., 

leder af Molslaboratoriet 

Anna Birgitte Raghner, laboratorieassistent, 

servicemedarbejder, deltid 

Projektansatte er anført ved de enkelte forskningsprojekter. 

Konservatorens værksted. 

41

Ørred til dissektion. 

42 

Falkeøjedag i Universitetsparken. 

E-mail-adresser og telefonnumre 

Naturhistorisk Museum: nm@nathist.dk 86 12 97 77 

Molslaboratoriet: molslab@molslab.dk 86 36 25 35 

Skoletjenesten: skoletj@nathist.dk 89 33 37 89 

Biblioteket: musbib@nathist.dk 89 33 37 20 

Medarbejdere 

Theis Andersen theis@nathist.dk 89 333 743 

Pernille Mølgaard Andersen pma@nathist.dk 89 333 789 

Charlotte Clausen charlotte@nathist.dk 89 333 744 

Pernille Clausen pc@nathist.dk 89 333 724 

Erling Dochweiler doch@nathist.dk 89 333 733 

Peter Gjelstrup pg@nathist.dk 89 333 749 

Morten D. D. Hansen mortendd@molslab.dk 87 527 272 

Poul Hansen poulh@nathist.dk 89 333 786 

Lars Haugaard lars@molslab.dk 87 527 260 

Kim Hjortshøj kh@nathist.dk 89 333 735 

Inge-Marie Høi imh@nathist.dk 89 333 782 

Birthe Jacobsen bj@nathist.dk 89 333 747 

Bjørn Jakobsen 89 333 727 

Alex Jensen alexj@nathist.dk 89 333 783 

Frank Jensen fj@nathist.dk 89 333 746 

Thomas Secher Jensen tsj@nathist.dk 

Anni Kjeldsen anni@molslab.dk 87 527 250 

Kristine Kristiansen kk@nathist.dk 89 333 742 

Jan Gruwier Larsen jgl@nathist.dk 89 333 731 

Tove Larsen tl@nathist.dk 89 333 722 

Grethe Leth-Espensen glespe@nathist.dk 89 333 728 

Jonna Pedersen jp@nathist.dk 89 333 784 

Henning Petersen hp@molslab.dk 87 527 270 

Lene Petersen lenep@nathist.dk 89 333 780 

Henrik Sell sell@nathist.dk 89 333 723 

Toke Skytte tokes@nathist.dk 89 333 730 

Søren Tolsgaard 89 333 748

Redaktion: Thomas Secher Jensen 

og Inge-Marie Høi 

Layout: Charlotte Clausen 

Fotos: Naturhistorisk Museums medarbejdere 

Tryk: Scanprint, Viby J. 

© Naturhistorisk Museum, 

Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 

8000 Århus C 

Tlf.: 86 12 97 77 Fax: 86 13 08 82 

Ørredrogn (tv.) og linsen fra øjet af en ørred. 

E-mail: nm@nathist.dk 

Hjemmeside: www.naturhistoriskmuseum.dk 541006 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

43

ÅRSBERETNING 2004 - Naturhistorisk Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?