Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

db.dk

Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 3. 2012

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik Læsernes Bogpris

DB Årsmøde 2012: Brug bibliotekets potentiale • Demokratiudvikling, Digital Kvalitetsservice

og Sammenhængskraft • Nyborg-renovering med digitalt fokus • Kulturinterview

med Peter Sejersen • Synlighed med Biblioteksklubben • Frivilligpolitik

i Gentofte • Partnerskaber med UD af Boksen!


Forside: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, forfatter

til værket Limfjorden. Stemmer og steder I-II, der

vandt Læsernes Bogpris 2012, læs mere side 8.

Foto: Kirsten Klein

Danmarks Biblioteker

Et biblioteksmagasin

16 årg., nr. 3, april 2012

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: db@db.dk

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside:

Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz

Larsen, (webred. for DBs hjemmeside),

og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 4: 15.6. 2012

Tidligere numre og artikler

Se www.danmarksbiblioteker.dk

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.033

ISSN nr.: 1397-1026

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand

Henrik Olsen (A), Ishøj

Steen B. Andersen (A), Århus

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Henrik Vestergaard (V), Århus

Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts-

og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk

Kirsten Westh, HK Kommunal,

Fmd. Biblioteksudvalget

Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg

LEDER

Hvad er et

godt bibliotek?

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Folkebibliotekerne har altid fungeret som demokratiets krumtap i lokalsamfundet, og

det ser ud som om de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne opfatter dem som

det attraktive mødested. Altså ikke kun som stedet, man kan hente information og inspiration

fra, men simpelthen som stedet, hvor man møder hinanden og som indgangen

til samfundet.

Netop idéen om biblioteket som ’indgang’ til viden og verden danner grundlag for Danmarks

Biblioteksforenings arbejde det næste år. Repræsentantskabet har i forbindelse

med det veloverståede årsmøde i Frederikshavn de sidste dage i marts vedtaget den nye

virksomhedsplan og tre indsatsområder eller vinkler på ’biblioteket som indgang’:

BIBLIOTEKET – Indgangen til det digitale Danmark

Hvor vi bl.a. fortsat vil arbejde for, at alle borgere får samme høje kvalitet i den digitale

service som i den mere klassiske. Og fri og nem adgang også til digitale materialer; i alle

kommuner og først og fremmest via visionen om Danskernes Digitale Bibliotek.

BIBLIOTEKET – Indgangen til læring

Hvor DB bl.a. vil fortsætte sit arbejde for at få bibliotekerne placeret og anerkendt som

den lokale institution, der tilbyder alle borgere elementære it-kompetencer. Så borgerne

også kan tage del i vores samfunds udvikling og få ordentlig service fra det offentlige

den dag, den fælles digitaliseringsstrategi træder i kraft om to år, og al kommunikation

med myndighederne skal ske online.

BIBLIOTEKET – Indgangen til fællesskabet

Her vil DB bl.a. sætte fokus på bibliotekets rolle som lokalsamfundets mødested og sagt

med lidt store ord – som dets demokratiske rum. DB tror i lighed med kulturminister Uffe

Elbæk på bibliotekerne som ”Det moderne forsamlingshus og demokratiske livsnerve”.

Hvad det mere præcist kan indebære, skal vi se nærmere på bl.a i det store Tænketanksprojekt

om fremtidens bibliotek, der netop har startet sine første drøftelser.

De to første indsatsområder bygger på de sidste par års arbejde, mens det sidste er nyt.

Et arbejde vi forventer os meget af, og som vi glæder os til at tage fat på.

For nylig holdt DBs direktør og jeg møde med kulturministeren om bl.a. Danskernes Digitale

Bibliotek, et projekt vi er enige om skal fremmes mest muligt, og vi vil nu invitere

Uffe Elbæk til dialog om hans vision for folkebiblioteket herunder om de muligheder,

han i sit halve år som minister har givet udtryk for i forhold til at styrke biblioteket som

innovativ medspiller i lokal udvikling – til fordel for den enkelte og for fællesskabet.


INDHOLD

Troen på bibliotekerne og på sektorens evne til udvikling er ikke alene vigtig for borgerne og for vidensamfundet. Den

er også, som DBs Årsmøde 2012 viste, kolossal. Hvorfor årsmødet er vigtigt? - se, hvad de mange hundrede deltagere

selv har af prioriteringer. I Frederikshavn var de bl.a. begejstrede for demokratiforsker, professor Johannes Andersens

indlæg samt indslagene om Danskernes Digitale Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i årsmødereportagen

- og i temaartiklerne sidst i dette nummer.

Alle tænker på det, og på Nyborg Hovedbibliotek har de gjort det: nyindrettet og renoveret med et digitalt fokus. Samtidig

satser kommunen massivt på kulturen. Læs interviewet med den politiske formand Peter Sejersen. Se også hvordan

Skagen og Læsø har fornyet biblioteksrammerne.

Biblioteksklubber, frivillige og partnerskaber betyder meget i Hillerød, Gentofte og Californien, og i Fredericia er ’Læsehestene’

flyttet ud i den fri natur.

2 Hvad er et godt bibliotek?

4 Fredericia: Læseheste i den fri natur

Anni Jensen og Dorte Grønbæk

5 Åbne biblioteker tiltrækker nye brugere

Inger Skamris

5 Årets klassiker: Gustaf Munch-Petersen

6 Danskernes Digitale Bibliotek: Tak, og Ja tak!

Bo Fristed

7 Biblioteksklub gør biblioteket mere synligt

Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff

8 Læsernes Bogpris 2012 gik til Limfjorden

9 Edv. Pedersens Forfatterpris

til middelalderforfatter

10 DB ÅRSMØDE 2012

11 Demokratiudvikling, digital kvalitetsservice

og sammenhængskraft

11 Flotte Frederikshavner-rammer til Årsmødet

11 Årsmødeevaluering: Derfor er mødet vigtigt!

11 Visioner og Missioner fra folketingspolitiker

og fra chef i Dansk Indutri

12 Velkomst fra Lars Møller,

borgmester i Frederikshavn

12 DB formandsberetning: Brug bibliotekernes

potentiale

14 Klip fra Årsmødedebatten 2012

18 Krisesymptom eller styrket empati.

Gentofte Kommunes frivilligstrategi

Hellen Niegaard

21 Professionens holdning til frivillige

John Nørskov Hansen

22 Nyklassisk indretning med digitalt

fokus på Nyborg Bibliotek

Hellen Niegaard

23 Digital service og markedsføring styrkes

Hellen Niegaard

24 Nyborg satser massivt på kultur.

Interview med Peter Sejersen

Hellen Niegaard

26 Ud af boksen! til professionelle partnerskaber

Louise Overgaard

28 CAS - et californisk super-partnerskab

Louise Overgaard

Årets bogpriser til Limfjorden og middelalderen 8-9

425 deltog i DBs Årsmøde 2012. Læs mere 10-17 og 30-35

Nyborgs berømte hovedbibliotek renoveret for millioner 22

30 FRA DBs ÅRSMØDE: OPLÆG OG DEBAT

30 Bibliotekets rolle i demokratier

Hanne Pigonska

32 Tommelskruer eller tabletter? Hvordan får vi alle med?

Pernille Saul

34 Kunst og kultur til debat

Martin Lundsgaard-Leth

35 Velkommen til DB Årsmøde 2013 i København

36 Skagens Bibliotek på Kappelborg

Hans Nielsen

37 Uventet arv giver Læsø ‘nyt’ bibliotek

Aase Thomsen

38 Nye opgaver og roller i de mobile biblioteker

Bent Jørgensen og Hanne Marie Knudsen


4

Læseklubben, hvis målgruppe er børn fra 3.-4. klasse, mødes

en gang hver måned, og hvert møde varer en time.

Hver gang arbejdes der med et bestemt tema som f.eks.

Din ynglingsbog, Fantasy eller Venskaber.

Klubben er utraditionel efter gængs biblioteksopfattelse, da

samværet omkring bøger og læsning foregår ude i det fri rundt

om et bål. Byggelegepladsen er helt bevidst valgt som mødested.

For et af formålene med læseklubben er netop et ønske om at

skabe nogle anderledes rammer omkring bøger og læsning, end

dem børn normalt er vant til. Klubben ønsker også at fungere

som et alternativ til de børn, der f.eks. ikke har lyst til at være en

del af en idrætsklub, men som stadig ønsker et socialt samvær

med andre børn.

Afsættet

Helt overordnet har Fredericia Kommune lavet en læsestrategi

for kommunens børn og unge. I kommunen er der tradition for

et godt samarbejde mellem skolerne og folkebiblioteket, og derfor

falder det meget naturligt at samarbejde omkring en læseklub,

som skal fremme læselysten blandt børn.

Før læseklubbens start besøgte vi to børnebibliotekarer skoleklasserne

– dels for at fortælle om det nye projekt og dels for at

finde ud af, om det havde børnenes interesse. Da ikke alle børnene

kender os, var det vigtigt for os, at de fik sat ansigt på,

hvem vi var.

Efterfølgende har skolens elever i 3.-4. klasse besøgt folkebiblioteket,

hvor de fik en rundvisning i huset, blev introduceret til

forskellige materialetyper og fik lavet lånerkort. For mange af

børnene var besøget en øjenåbner til de oplevelser og muligheder,

der findes på folkebiblioteket.

Inspiration og fællesskab

Der er nu tilmeldt 16 børn til læseklubben – både piger og drenge.

De mødes en gang om måneden på byggelegepladsen sam-

LÆSNING

LÆSEHESTE I DEN FRI NATUR

Et nyt samarbejde

mellem bibliotek,byggelegeplads

og skole

skal i Fredericia

Kommune skabe

anderledes

rammer og interesse

for bøger

og læsning

men med de to børnebibliotekarer og skolebibliotekaren. Første

møde er afviklet, og her handlede det om børnenes yndlingsbøger.

Alle børn udviste stort engagement. De var alle meget interesserede

i at fortælle om netop deres yndlingsbog. De inspirerede

hinanden til nye læseoplevelser og fik skabt et særligt

fællesskab omkring bøgerne.

Samarbejdet på tværs af faggrupper har givet nye muligheder

for at forene de forskellige kompetencer, som haves hos henholdsvis

bibliotekarer, lærere og pædagoger. Læseklubben er et

rigtig godt eksempel på et løsningspartnerskab mellem disse tre

faggrupper, som helt konkret er kommet en stor gruppe børn til

gode. Biblioteket er rykket ud af huset, skolen er med, selvom

det har ringet ud og Byggeren åbner op for bøgernes verden.

Det er svært at spå om fremtiden, men én ting er helt sikker:

Læseklubben i den fri natur i Fredericia fortsætter og fremover

vil den mødes oftere, da børnene synes, der går alt for lang tid

mellem møderne, og de får læst bøgerne alt for hurtigt.

Fakta

Læseklubben omkring bålpladsen.

Foto: Fredericia Dagblad, Torben Glyum

Anni Jensen og Dorte Grønbæk,

bibliotekarer, Fredericia Bibliotek

Børnebibliotekarerne Anni Jensen og Dorte Grønbæk, Fredericia

Bibliotek, har sammen med skolebibliotekar Birgit

Seirup, Pædagogisk Udviklingscenter på Egumvejens Skole,

og pædagogisk leder Henrik Pedersen, Byggelegepladsen,

Frantz Hansens Allé, etableret den nystartede klub for læseheste.

For mere information kontakt aj@fredericiabib.dk.


ÅBNE BIBLIOTEKER

trækker nye brugere

til bibliotekerne

- og de er TILFREDSE!

Randers Bibliotek har netop undersøgt, hvem der

kommer i de såkaldt ÅBNE selvbetjente biblioteker

og spurgt, om de er tilfredse. Næsten 400 besvarelser

blev samlet ind over tre uger i marts, og

tendensen er klar: jo længere tid et bibliotek har

fungeret som ÅBENT bibliotek, jo flere nye lånere

kommer der til, de kommer oftere, og de kommer

i weekenden. På Langå Bibliotek siger hele 73 %,

at de er blevet (nye) lånere, efter biblioteket blev

til ÅBENT bibliotek med lange åbningstider!

På spørgsmålene om borgerne finder dét, de skal

bruge, og om det er let at låne og aflevere selv,

svarer mellem 93% og 98 %: Ja, de finder materialerne,

og det er let at udlåne og aflevere. Her

topper Langå Bibliotek med 98,8 % af de adspurgte

brugere, som finder, at det er let at udlåne og

aflevere.

AKTUELT

Gustaf Munch-Petersen

Årets Klassiker 2012

Foto: Randers Bibliotek

Vi kan ikke bare registrere tilfredshed i statistikken, vi kan se det i kommentarerne

til undersøgelsen, og vi møder det i dagligdagen. Det kan man

læse mere om i næste nummer af Danmarks Biblioteker.

Undersøgelsen kan hentes på www.randersbib.dk/biblioteker/blog/brugerundersoegelse-2012.

Inger Skamris,

bibliotekschef, Randers Kommune

I februar 2012 ville en af landets første modernistiske digtere, Gustaf Munch-

Petersen, have fyldt 100 år. Klassikerdagen har derfor i år udpeget Munch-

Petersen, der med sin digtning har placeret sig blandt de danske klassikere,

som årets klassiker; det markeres landet over på bibliotekerne på Klassikerdagen

tirsdag den 25. september.

Digteren i en flimrende verden, Munch-Petersen (1912-1938), døde ung, men

nåede at markere sig som kraftfuld digter og hans omend noget beskedne

samling af værker – fire digtsamlinger og en roman - har til altid haft en

plads blandt de betydningsfulde danske lyrikere. Han står stadig som en

formmæssig fornyer og sproglig inspirator. Gustaf Munch-Petersens stærke

samfundsengagement førte bl.a. til deltagelse som frivillig i den spanske borgerkrig

i 1937 som 25-årig. Her døde han i kamp i 1938.

Hent inspiration til dagen og download årets plakat på www.klassikerdagen.dk.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

5


6

DEBAT - KOMMENTAR

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

TAK,

OG JA TAK!

Vi er meget tilfredse med, at der nu

er indgået en aftale mellem stat og

KL om Danskernes Digitale Bibliotek

(DDB), så debatten om fremtidens

fælles digitale bibliotekstilbud kan komme

i gang – og der er nok at tage fat på!

Vi ser med glæde, at databrønden TING

er vurderet og valgt, som det fundament

DDB skal bygge på. Siden vi i 2008 tænkte

de første tanker om TING, har samarbejdet

mellem bibliotekspartnere og leverandørerne

taget udgangspunkt i en vision

for digital udvikling for hele biblioteks-

og kulturområdet. Visionen var dengang

som nu at fremme samarbejde, deling

og digital udvikling for kulturinstitutionernes

slutbrugere.

I dag er vi 37 bibliotekspartnere fra hele

landet samt en lang række leverandører -

og vi tilbyder langt over halvdelen af landets

befolkning bibliotekshjemmesider

og services, der bygger på fælles data, udviklet

under TING.

9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION:

TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL

Nan Dahlkild

BIBLIOTEKET I TID OG RUM

Arkitektur, indretning og formidling

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

Senest er vi i endnu et fællesskab mellem

12 kommuner (som biblioteksservicerer

mere end 1,8 mio. borgere), gået i gang

med at skabe fremtidens CMS. Vi kalder

projektet ding2tal og glæder os til det forestående

arbejde. ding2tal designes og

udvikles primært af vores egne folk, og vi

er ret stolte over, at vi har den slags kompetencer

‘in-house’.

I DDB-rapporten, der er grundlaget for

aftalen, har vi noteret virksomheden Devoteam’s

anbefaling om, at det vil fordre

en mere stringent governancemodel, når

TING skal være afsæt for den digitale del

af DDB.

I TING har vi en styringsmodel, der afspejler

det frivillige og den måde, vi har

arbejdet på. De, der bidrager og deltager

aktivt, bestemmer. Det ændrer sig med

DDB på overordnet niveau, og det er vi

naturligvis helt på det rene med.

Men vi vil arbejde for, at der findes en

måde, hvorpå community tankegangen

bibeholdes, så TING får mulighed for at

udfolde sig på samme måde som hidtil.

TING skal ikke sovses ind i bureaukrati og

årsplaner, men skal gives mulighed for at

agere på samme vis som tidligere. Og så

skal TING naturligvis levere varen – Naturligvis!

BIBLIOTEKET

I TID OG RUM

Arkitektur, indretning

og formidling

Biblioteket i tid og rum fortæller

historien om bibliotekernes

arkitektur, indretning

og formidling fra de første

biblioteker frem til årtusindskiftets

kulturhuse. Hovedvægten

ligger på danske

biblioteker.

BIBLIOTEKET I

BYUDVIKLINGEN

- oplevelse, kreativitet

og innovation

I

Bogen sætter fokus på sammenhængen

mellem biblioteksudvikling

og byudvikling

og er skrevet på baggrund af

et forskningsprojekt gennemført

ved Center for

Kulturpolitiske Studier, IVA.

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer

Det er vi helt sikre på, at de kommende

drøftelser vil føre henimod, og vi ser frem

til de mange forestående opgaver.

Vi har gjort meget, men får nu mulighed

for at arbejde videre i fuld skala, hvilket

vil føre til endnu mere professionelle produkter

og endnu mere synergi.

Skulle vi fremføre et bekymringspunkt, er

det økonomien. TING-bibliotekerne har

fået alt for få penge. På den tekniske front

får de eksisterende TING-biblioteker med

DDB ikke ret meget mere, end vi allerede

har plus fordelen ved, at alle andre får det

samme.

Vi er overbeviste om, at man kan nå ambitionsniveauet

for færre penge såvel til

implementering som i den fremtidige

drift. Da netop prisen for deltagelse i DDB

kan være den største showstopper for

kommunerne, synes vi, at man burde regne

tallene igennem igen.

TING Community Council, April 2012

Bo Fristed, formand

www.ting.dk


MARKEDSFØRING I HILLERØD

VI ER SIMPELTHEN BLEVET MERE SYNLIGE

Som et nyt markedsføringstiltag besluttede vi på Hillerød

Bibliotekerne i efteråret 2010 at etablere en biblioteksklub.

Klubben skulle være med til at gøre vores arrangementer

og bibliotekstilbud mere synlige for vores brugere, men også

være med til at knytte brugerne til os og dermed gøre dialogen

nemmere og tættere for alle parter. Ønsket om en masse ambassadører,

der vil kæmpe bibliotekets sag, er selvsagt et drømmescenarie

for alle biblioteker - vores mål var en klub med 300-

400 medlemmer.

Stor tilstrømning

Klubben har nu eksisteret i lidt over et år, og vi har i dag 1500

medlemmer. Målet er mere end nået. Vi får dagligt konstruktive

ideer, sjove og søde mails, spørgsmål til almindelig biblioteksdrift,

klager etc. Dialogen er tæt og direkte, medlemmerne synes,

det er nemmere og mere personligt at spørge klubben frem

for at sende en mail til biblioteket. Biblioteket har fået et ansigt

i forhold til biblioteksklubbens medlemmer, hvilket også var et

af vores ønsker, da vi lagde strategien.

Vores klubmedlemmer er utrolig positive og glade for at blive

informeret i den ugentlige mail, hvor bibliotekets arrangementer,

ferniseringer og undervisningsforløb præsenteres. Reklame

for digitale tilbud såsom e-bøger, netlydbøger eller anbefalinger

af vores blog, Facebook, er også meget populære.

Et effektivt lærestykke

Bibliotekets markedsføring har fået et løft, og vi er nu i en positiv

spiral af udsolgte arrangementer og kurser. Denne positivitet

smitter af på resten af biblioteksvirksomheden. For Biblioteksklubben

har gjort os meget bedre til at fortælle, hvad vi har gang

i. Vi skriver mails, der skal sendes ud til 1500 medlemmer, og dét

forpligter. Vi sender gennemarbejdede og layoutmæssigt smarte

mails, men efterstræber stadig det personlige touch. Vi mener,

at vores medlemmer skal kunne se personerne bag mailen.

Vores medlemmer siger: “Hold da op, hvor sker der meget på

biblioteket.” Sandheden er, at arrangementsprogrammet ikke

ressourcemæssigt har ændret sig, nu bliver medlemmerne bare

gjort opmærksomme på aktiviteterne, i en direkte og aktuel

mail. Vi er simpelthen blevet mere synlige end før.

Ægte win-win

Allerede fra første færd var vi klar over, at det at knytte samarbejdspartnere

til klubben var en god idé. For at ‘udlevere’ sin

private mail, vil man have noget i bytte. Vi har syv kommercielle

samarbejdspartnere, bl.a. en boghandler og en blomsterbutik,

der giver medlemmerne rabat på regningen. Vi har vurderet,

hvilke partnere, der passer ind i bibliotekets profil. Der skal

være kvalitet og relevans for vores medlemmer. De foreninger

eller kulturelle institutioner, vi også har med, giver ligeledes

nedslag i pris på koncerter, foredrag etc., for en ‘reklameplads’ i

vores mail. En ægte win-win.

Det har været en fantastisk opgave at arbejde med klubben, og

den har tilført biblioteket en masse glade, aktive og kulturforbrugende

medlemmer. Vi, der arbejder med klubben, har fået

en masse nye kompetencer og erfaringer.

Man kan læse mere om klubben på www.hillbib.dk/web/arena/

biblioteksklubben. Vi kan kontaktes på biblioteksklubben@hillerod.dk

FAKTA

Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff,

Hillerød Bibliotekerne

1. Hvem skal klubben være for? Besluttede målgruppen var

vores kernelånere/brugere, dvs. +40.

2. Hvem skal vi samarbejde med? Etablerede samarbejde med

kulturelle og kommercielle samarbejdspartnere.

3. Det praktiske? Designede hverve- og velkomstfoldere,

medlemskort og medlemsregister.

4. Hvordan får vi medlemmer? Planlagde markedsføringsstrategi.

5. Vidensdeling? Afholdt interne personaleorienteringer.

6. Driften? Planlagde ugentlige mails og dialog med

medlemmer og samarbejdspartnere.

7. Fremtiden? Ønsker flere samarbejdspartnere, nye medlemsarrangementer

og fordele.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

7


8

Prisvinderen flankeret af tv. DBs formand Vagn Ytte Larsen

og th. Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen

LÆSERNES BOGPRIS

gik til Limfjorden

Hans Edvard Nørregård-Nielsens

megastore tobindsværk

om Limfjorden, imponerende

i både omfang, indhold

og fotoside, er årets

vinder af Læsernes Bogpris!

Efter månedlang afstemning

på landets biblioteker og via

avisen og biblioteksforeningen

var der ingen tvivl: læserne

samlede sig om Limfjordsværket.

Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker og direktør

for Ny Carlsbergfondets direktion,

skrev sig med sin fint stemte række af

erindringsbøger - Mands Minde (1999),

Riber Ret (2001), Noget nær (2006) og Som

sagt (2008) – direkte ind i læsernes hjerter.

Nu har han gjort det igen, denne gang

med mammutværket fra den tidlige

hjemegn: Limfjorden. Stemmer og steder.

En bog, der er propfuld af faglitteratur,

skønlitteratur, erindringer, kunsthistorie,

litteraturhistorie, landskabshistorie og ik-

ke mindst hundredvis af fotografier af

vand og land på tværs af årstidernes gang.

Sådan karakteriserede Berlingskes litteraturredaktør,

Jens Andersen, den bog, der i

år på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde

i Frederikshavn modtog Læsernes

Bogpris 2012. Danmarks Biblioteksforenings

og Berlingskes fælles litterære pris.

Kirsten Klein er fotografen bag bogværkets

eminente fotos. Se interview med

prisvinderen på litteratursiden.dk.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik prisen

på DBs store årsmøde, der i år samlede

over 400 kulturpolitikere, forvaltningsledere,

bibliotekseksperter og -chefer i

Arena Nord i Frederikshavn. Forfatteren

takkede for prisen og hæderen. Han sagde

bl.a. andet: “Det er en stor oplevelse at

få den her. At jeg sidder her mellem jer,

der formidler litteraturen.” Om baggrunden

for bogen fortalte Nørregård-Nielsen,

der er vokset op ved Limfjorden, at han

var ked af, at “Vi lever i en tid, der sætter

sin identitet og historie over styr. Derfor

følte jeg mig forpligtet til at skrive den

bog. Fordi den handler om så mange ting,

der er ved at blive væk. Om stemmer og

steder. Limfjorden er som et favntag og

en meget stor del af Danmarks historie og

en gang hovedvejen i landet. Det er vigtigt,

at det bliver skrevet og bragt videre til

kommende slægter”.

Se hele takketalen på www.db. dk/LB12vinder.

Efter talen gik snakken ved de

mange runde borde i den store arena igen

lystigt, inden både prismodtageren og

andre kastede sig ud i dansen.

Limfjordslandet er prismodtagerens

barndomsland, og det er en af hans mange

drømme, der går i opfyldelse med udgivelsen

af Limfjorden. Stemmer og steder

I-II. En rejse rundt i Limfjordslandet, hvor

han fortæller, mindes og beskriver så levende,

som kun han kan, som Jens Andersen

formulerede det. Akkompagneret

af fotografen Kirsten Kleins stemningsfulde

fotos, og dertil gamle fotos, malerier og

kort. Tilsammen en helhed, der er både

ambitiøs og gribende, poetisk og nøgtern.

Limfjordslandet har fået sit ultimative

værk.

/HN

Prisvinderen interviewes af Litteratursiden.dk


EDV.

PEDERSENS

FORFATTER-

PRIS

til middelalderforfatter

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet fire digtsamlinger

og fire romaner, senest romanen Hildegard II

ÅRETS BOGPRISER

Middelalderen er kommet på mode, også i litteraturen.

Den unge forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen fik den

28. marts Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris

2012 på 25.000 kroner ved åbningen af Danmarks Biblioteksforenings

årsmøde i det Musiske Hus i Frederikshavn.

Marstrand-Jørgensens værk blev kaldt “et lille mirakel” af Danmarks middelalderforsker

par excellence, professor Brian Patrick McGuire, RUC, der motiverede nomineringen.

“Romanen Hildegard i to bind fra 2009 og 2010 er en forbløffende autentisk

rejse tilbage til 1100-tallets tysk-romerske rige. I et sanserigt sprog følger læserne

en piges opvækst. Alt begynder med ordene, “Lys, Smerte. Smerten blev til med

lyset.” Ganske langsomt lukkes man ind i et middelalderunivers. Anne Lise

Marstrand-Jørgensen formår at beskrive menneskers tanker og følelser uden at give

køb på de oplysninger, der er nødvendige for at sætte dem ind i deres historiske samtid”,

sagde McGuire, der også fandt at, “Det lykkes i høj grad at skabe et stærkt og

overbevisende menneskeportræt, og det er mig en gåde, hvordan forfatteren har formået

at trænge så dybt ind i en fremmedartet og fjern tid”.

“Det er ikke så tit, jeg bliver mundlam”, tilstod en let rødmende og glad prismodtager,

og hun fortsatte:”- det gør jeg nu. Der er en verden til forskel mellem at stå her i

salen i dag med jer og at være i kloster med Hildegard. Jeg er meget stolt over og har

helt røde ører af at høre professor Brian McGuires ord om min bog, og jeg er meget

beæret over at få prisen!

Da jeg gik i gang, vidste jeg ingenting. Faktisk oplevede jeg det som en form for glad

vanvid, at jeg overhovedet gjorde det, for jeg vidste ingenting om middelalderen eller

hvornår den var, vidste bare at jeg ikke havde hørt ordentligt efter i skolen. Men

så gik jeg i gang, og jeg har lavet meget grundig research og fået hjælp ikke mindst af

mange bibliotekarer”, fortalte Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Forfatteren var egentlig i færd med at skrive en anden bog, men opgav for den fængede

ikke rigtigt. På forlaget Gyldendal var reaktionen ikke overvældende: ‘Tja jo, det

kan da godt være, at en bog om en gammel nonne i middelalderen kunne have nogle

læsere...’. “Og så gik bogen og Hildegard hen og blev meget vigtig for mig, - og jo

åbenbart også for mine læsere!”, smilede prismodtageren og modtog prisen på

25.000 kroner af fondens formand Annette Brøchner Lindgaard, Esbjergs Biblioteker.

Se og hør hele nomineringstalen og takketalen på http://www.db.dk/edvardp 2012uddelt

/HN

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

9


DB

ÅRSMØDE

2012

FREDE-

RIKSHAVN


DEMOKRATIUDVIKLING,

DIGITAL KVALITETSSERVICE

OG SAMMENHÆNGSKRAFT

Troen på bibliotekerne og sektorens evne til udvikling er kolossal. Der blev ikke fedtet

meget rundt med småting på DBs Årsmøde 28.-30. marts i år i Frederikshavn. 425 havde

fundet vej ‘helt til toppen af Danmark’ og Arena Nord.

Fra start til slut var vigtige samfundsspørgsmål oppe at vende. Deltagerne var især vilde

med demokratiforsker, professor Johannes Andersens og politisk kommentator, journalist

Niels Krause Kjærs indlæg samt fredag formiddags indslag om Danskernes Digitale

Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i generalforsamlingsreportagen -

og i temaartiklerne sidst i dette nummer.

FLOTTE

FREDERIKSHAVNER-

RAMMER

Kulturaften, kulturudflugter og et bragende flot solskinsvejr: Værtsby

2012, Frederikshavn Kommune og dens biblioteker, havde sat alle sejl til

for at gøre årsmødet så festligt som muligt. Kommunen lagde ud med en

velbesøgt kultursammenkomst onsdag aften i Det Musiske Hus og en litterær

prisuddeling til forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Så fulgte

professionel, lokalbaseret bluesmusik ved up-coming sanger og komponist

Laura Mo og hendes band og en flot reception for de mere end 200

mødedeltagere, der havde valgt at komme allerede onsdag aften. En reception,

der blev diskret og dygtigt akkompagneret af den talentfulde unge,

14-årige pianist Rasmus Sørensen fra kommunens musikskole.

HVORFOR ER DB ÅRSMØDET VIGTIGT?

Netværk, og politisk og fagligt mødested med fokus på aktuel biblioteks- og samfundsdebat, og nye produkter og løsninger – er forklaringen.

Knap halvdelen af de godt 400 deltagere har taget sig tid til en årsmødeevaluering.

Networking – både politisk og fagligt – er sammen med de forskellige oplæg en hovedgrund til, at man kommer på årsmødet. Dog

skarpt fulgt af muligheden for at se udstillingerne og deltage i årsmødefesten og dens prisuddeling. Hele 93% angiver, at de fandt

muligheden for at netværke enten ‘meget vigtig eller vigtig’. Tilsvarende melder 86% for fredagens indlæg og 78% for torsdagens indlæg.

Selve generalforsamlingen vægtes højt af 51%. Herefter kommer så kulturudflugter, hvoraf Kappelborg var et klart højdepunkt

fulgt af onsdagens aftenprogram.

VISIONER OG MISSIONER

Årsmødefotograf: Jørgen Anker Simonsen

Torsdag formiddag gav Flemming Møller Mortensen (A), fmd. f. Folketingets

Kulturudvalg (tv.) samt chef for medlemsforhold i DI,

Bjarne Palstrøm (th.), to bud på bibliotekernes rolle og arbejdet

med visioner (hvor vil vi hen?) og missioner (hvorfor og for hvem

eksisterer vi?). Hvor Flemming Møller Mortensen fremhævede den

personlige oplevelse af bibliotekets betydning, gav Bjarne Palstrøm

et indblik i, hvordan en stor medlemsforening kan arbejde struktureret

med at udvikle vision og mission – og ikke mindst eksempler

på, hvordan resultatet kan kommunikeres enkelt og ukompliceret

til såvel medlemmer som omverdenen.

Årsmødeværterne Lars Møller, borgmester i Frederikshavn, og Mogens

Brag, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

11


12

LANDSKAB, HAV OG KULTUR

– fra borgmesterens velkomst

I sin varme velkomst ved åbningen af årsmødet torsdag den 29.

marts fortalte borgmester Lars Møller (V) om Frederikshavns

Kommunes fire vækstspor og om, hvordan man i kommunen

tackler hårde tider og erhvervs- og udviklingsudfordringer.

Ikke overraskende satses der kraftigt på kommunens store havne

i Skagen og Frederikshavn samt Flådestation Frederikshavn i

form af nytænkning og ekspansionsplaner. Fisk og landbrugsprodukter

– Frederikshavn er leverandør af det hele, så fokus på

spisekammeret ligger også lige for. Det samme gør vedvarende

energiløsninger og endelig oplevelsesøkonomi. Naturen – de

pragtfulde landskaber, havet og de mange kilometer kyststrækning

og den enestående kultur.

Kommunen tænker her bl.a. i løsninger på tværs f.eks. med en

storstilet idé om Frederikshavn som eksperimentarium i skala 1

til 1; det sker i samarbejde med Aalborg Universitet, Håndværksrådet

og en række lokale virksomheder. Dér skal børn, unge

og forskere fra ind og udland på tæt hold kunne opleve den

nyeste energiteknologi og se teori omsat i praksis.

Om bibliotekerne, som borgmesteren afslutningsvist fortalte

om, så har de nyligt måttet holde for med besparelser, men evner

alligevel at genopfinde sig selv og tage initiativ til nye samarbejdsprojekter

med andre kulturaktører. Imponerende, fandt

Lars Møller, som også fortalte om Frederikshavns Biblioteks

netop veloverståede og velbesøgte 100-års fødselsdag. Der var

også noget andet at glæde sig over på biblioteksfronten: Skagen

Bibliotek flyttede i sommeren 2011 i nye omgivelser i kulturhuset

Kappelborg. Læs indslaget side 36.

Borgmesteren rundede af med disse ord: “Selvom vi lever i en

tid, hvor midlerne er små, og vi med rette kan være bekymrede

for fremtiden, så skal vi tro på og holde fast i de gode historier i

verden omkring os og især – på biblioteket, som med egne initiativer

til udvikling og nye samarbejder leverer og bliver en del af

de oplevelser, der beriger både borgere og gæster i Frederikshavns

Kommune”.

BERETNING

BRUG BIBLIOTEKERNES

Formand Vagn Ytte Larsens (A) mundtlige beret

vikling og kvalitet, som formanden – uanset stig

men forhåbentlig det første – fandt helt centrale

og i forhold til livskvaliteten og sammenhængskr

Hvad er et godt bibliotek?

DBs formandsberetning var i år positiv og stærkt fremadrettet,

og et opgør med de senere års dommedagstorden omkring budgetterne.

Mange både i og uden for bibliotekssektoren har især i

sidste halvdel af det forløbne år udtrykt bekymring for bibliotekernes

økonomi afledt af to forhold: Både af de fortsat meget

stramme økonomiske budgetter, men også af voksende digitale

opgaver som f.eks. e-bøgerne, hvis høje prissætning fortsat er en

udfordring for landets biblioteker. Men Vagn Ytte Larsen valgte

i Frederikshavn at lægge vægten på de store politiske linjer og

udviklingsmæssige perspektiver.

“Vil biblioteket forsvinde i det digitale samfund?”, spurgte formanden.

Det vil det. I alle tilfælde, mente formanden, i den

form vi kender det i dag. Derfor har DB taget initiativ til Tænketanken,

et stort projekt hvor 35 biblioteker sammen med Bibliotekschefforeningen,

Danmarks Forskningsbiblioteksforening

og Kommunernes Skolebiblioteksforening m.fl. skal se på bibliotekerne,

hvem der bruger dem og diskutere og konkretisere

morgendagens bibliotek.

Biblioteket er ifølge formanden et fantastisk udgangspunkt for

udviklingen af fremtidens demokratiske vidensamfund: “Og det

ser ud som om, de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne

opfatter dem som det attraktive mødested. Ikke kun stedet at

hente information og inspiration, men simpelthen der, man

møder hinanden og som indgang til samfundet”.

Vagn Ytte Larsen og DBs direktør Michel Steen-Hansen havde

kort før årsmødet haft møde med kulturminister Uffe Elbæk (B).

DB inviterer ministeren til en dialog om biblioteket og om, hvordan

det kan videreudvikles og styrkes som ‘det moderne forsamlingshus

og lokalsamfundets demokratiske livsnerve’.

Moderne folkeoplysning

Digitaliseringen betragtes af mange som det største folkeoplysende

projekt i dag, og DB har nær kontakt til Folketinget og

dets politikere på området. Bl.a. har DB ved direktør Michel

Steen-Hansen for nylig deltaget i Folketingets Kommunaludvalgs

høring om ‘offentlig digitalisering og kommunal IT’. Formanden

var meget glad for det fokus, som Folketingets politikere

og ikke mindst dets kulturudvalgsmedlemmer har på bibliotekernes

potentiale. Det har på det seneste handlet om – og det

vil det fortsat – både om biblioteket som borgernes indgang til

det offentlige, når politikerne vil udvikle det digitale Danmark,

og om biblioteket som dannelsesinstitution. “Vi er glade for folketingsmedlemmernes

lydhørhed, når de skriver bibliotekerne

ind i lovgivningen, som stedet, der sikrer borgerne muligheder,

når kommunikationen med det offentlige bliver digital. Eller når

de, på baggrund af vores henvendelse – sammen med vores gode

samarbejdspartner Dansk Folkeoplysnings Samråd samt Ældresagen

– om adgang til uformel IT-læring vælger at afsætte 28

mio. til mere IT-læring, som bl.a. kan søges af og bruges på bibliotekerne.


POTENTIALE

ning handlede om bibliotekernes fremtidige udende

eller faldende vækstudsigter i budgetterne,

i forhold til kommunernes egen opgaveudvikling

aften i det digitale samfund.

Den digitale biblioteksmotorvej

Udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, og de anbefalinger

der ligger i den nye rapport om Kulturministeriet og KLs nyligt

indgåede DDB-aftale, fyldte herudover meget i beretningen.

Et stærkt DDB er et must for DB, selv om biblioteksforeningen

er skeptisk på flere punkter.

Teknisk set er Danskernes Digitale Bibliotek, som formanden

foretrækker at kalde DDB, en stor brønd af information, viden

og underholdning, som skal give danskerne nem og smertefri

digital adgang til e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. På

alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes

hjemmesider. Vagn Ytte Larsen fandt det “Smart med sådan en

fælles national løsning i stedet for at hver kommune laver sine

egne løsninger”. Han sagde videre om projektet: “Det har altid

været et mål for biblioteksforeningen at sikre borgerne fri og lige

adgang til information. Vi synes fortsat, det skal være gældende,

også når de fysiske materialer bliver digitale. I DBs repræsentantskab

har vi lagt en strategi, hvor vi skal være brobygger

for at få Danmarks Digitale Bibliotek flot på land. Vi har derfor

løbende været i dialog med ministeriet og KL og er glade for,

at der er opnået en fælles forståelse om DDB”.

Dét, der skal opbygges, sammenlignede han med motorvejsnettet,

som sikrer den overordnede infrastruktur, hvor kommunerne

så sørger for vejene til deres borgeres hjem. DDB er den fælles

digitale motorvej, så er det op til kommunerne selv at putte

e-bøger og andre materialer i. Udfordringen er at sikre, at alle

borgerne får adgang. At alle kommunerne bliver tilsluttet det

fælles digitale motorvejsnet. DB har altså i første runde valgt at

bakke op om projektet. “Nu skal vi så se at komme i gang med

det egentlige arbejde, og så må og skal der findes konstruktive

løsninger på knasterne, lød det fra Vagn Ytte Larsen.

Biblioteket som indgangen!

Det er Repræsentantskabets medlemmer, der sammen udstikker

retningen for DBs indsats i foreningens virksomhedsplan, og

det vedtog på sit møde forud for årsmødet de tre indsatsområder,

som DB særligt skal arbejde med i den kommende tid:

Biblioteket - indgangen til Det Digitale Danmark

Biblioteket - indgangen til læring

Biblioteket - indgangen til fællesskabet.

Konkret vil DB i de kommende år presse på for at:

• Danskernes Digitale Bibliotek bliver for alle

• Sikre, at det fysiske bibliotek vil være åbent for borgernes

forskellige behov

• Skabe nye modeller for borgerservice på bibliotekerne

• Arbejde på fælles nationale politikker for hvordan vi i

fællesskabet udvikler vores alle sammens biblioteker

• Vi i Tænketanken for fremtidens bibliotek sætter dagsordenen

for, hvordan vi udvikler biblioteket på tværs af sektorer

Mogens Brag, dirigent, og DBs formand under betningen

Kort sagt vil vi bidrage til videnssamfundets bibliotek, velfærdssamfundets

bibliotek, være med til at biblioteket skaber endnu

mere samfundsnytte, og at vi får tydeliggjort netop det.

DB og foreningens medlemmer

som indgangen til biblioteksudvikling

“Faktisk”, tilstod formanden efterfølgende, “har vi i år valgt at

have fire indsatsområder. Det fjerde handler mere direkte om

JER. Lige som bibliotekerne hele tiden er i bevægelse og udvikling,

så er Danmarks Biblioteksforening det også. Vi har intensiveret

den igangværende strukturdebat, som skal være klar før

kommunalvalget og valg til DB”. I processen ses på den regionale

model, som biblioteksforeningen vedtog ved kommunalreformen

i 2007. Holder den eller skal der laves en anden model?

Ligesom det debatteres, hvad DB kan gøre for medlemmerne

herunder de kommunale, hvor en håndfuld i det forløbne år har

valgt at melde sig ud først og fremmest på grund af økonomien.

“Vores styrke er, at vi både repræsenterer politikere og fagfolk,

og at vi er repræsentative og har de fleste kommuner med. Det

skal vi fortsat have, hvis vi også fremover vil spille en aktiv rolle

i samfundsudviklingen”, fastslog Vagn Ytte Larsen.

Uhørt potentiale – grib det

Formanden kom også med en varm opfordring til årsmødet.

“Slå et slag for folkebiblioteket som den største kultur- og vidensinstitution

i kulturudvalget og i byrådet!” På baggrund af

egne indtryk fra møder med lokale kommunalpolitikere og andre

ildsjæle fandt han, at det er vigtigt.

Vagn Ytte Larsen sagde:

“Vi ved bl.a. fra DBs sommerundersøgelser og foreningens nyeste

bogudgivelser, at et godt bibliotek kan være generator for

udvikling. Vi skal derfor politisk bedre forstå at udnytte borgernes

store tillid til bibliotekerne til at skabe udvikling og sammenhængskraft.

Med de mange, mange millioner årlige besøg

på bibliotekerne og den eksplosive vækst i borgernes brug af

bibliotekernes digitale tilbud, kurser og aktiviteter, må både

kommuner og staten se på det kæmpe potentiale, der er for udvikling

og vækst i samfundet gennem investering i biblioteket”,

opfordrede DBs formand deltagerne.

Hellen Niegaard,

Redaktør

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

13


14

KLIP FRA DEBATTEN 2012

Et kvantespring med tudetosset finansieringsmodel hed det om Danmarks Digitale Bibliotek

(DDB), den nye nationale biblioteksportal, baseret på frivillig tilslutning, der sammen

med fremtidens biblioteksindhold var hovedtemaerne under generalforsamlingens

debat torsdag den 29. marts. Stærkt fulgt af kommentarer til nytænkning omkring DB’s

struktur og foreningsprofil

DDB og kulturministeriets netop udsendte rapport med

samme navn og undertitlen Fælles løsning til digital

formidling for folkebibliotekerne var det helt centrale

diskussionspunkt under årsmødets beretningsdebat torsdag eftermiddag

i Frederikshavn. Ingen tvivl i sindet hos nogle af talerne:

DDB er et ‘kvantespring’ i forhold til fremtidens biblioteksservice.

Det er dog ikke uden knaster. Tudetosset finansiering

fandt nogle. Andre at ‘tilslutningsfrivilligheden’ vil bidrage

til et skævvredent Danmark, hvor det som sædvanlig er de økonomisk

dårligst stillede kommuners borgere, som måske har

mest brug for DDB, der kan se frem til at komme med som de

sidste.

Opbakning og forbehold

DDB-rapporten drejer sig om rammerne for den nye portal, herunder

styringen, og om portalens infrastruktur samt bl.a. et fælles

indkøbssamarbejde. Alt sammen grundlaget for at kunne give

borgerne enklere og bedre adgang til flere e-ressourcer fremover.

Alle talere fandt som Steen B. Andersen, socialdemokratisk

byrådspolitiker i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforenings

(DB) Digitale udvalg og medlem af DBs Forretningsudvalg,

og Henrik Vestergaard, venstrepolitiker, ligeledes Aarhus

og medlem af DBs Forretningsudvalg, det ‘klart positivt’, at

DDB-aftalen mellem staten ved kulturministeriet og KL omsider

er kommet i stand. Selv om også mange var enige med formand

Vagn Ytte Larsens (A) beretningsord om behov for en bredere

styregruppe med ‘de helt centrale interessenter’ – Danmarks

Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen – repræsenteret.

Altså ikke kun, som der er lagt op til i aftalen, staten og KL.

En vurdering som Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen

og bibliotekschef i Roskilde Kommune, klart

støttede: “Så man er sikker på, at alle bidrager helhjertet til pro-

jektet fra starten”, som han sagde. Han fremhævede derudover

indkøbssamarbejdet og væsentligheden af at få etableret et

DDB-kontor, som også kan tage hånd om hele rettighedsspørgsmålet

hurtigst muligt. Han poienterede: “Hvordan sikrer vi ellers

reelt demokratiet og samfundets grundstof – lige adgang til

viden – i en digital sammenhæng”.

Financiering og konservativt estimat

Jørn Rye Rasmussen, SF-politiker fra Silkeborg Kommune og

medlem af DBs Forretningsudvalg betegnede DDB som ‘et

kæmpeskridt fremad’ i forhold til vidensamfundets udvikling.

Dog tog han stærkt afstand fra finansieringsmodellen: “Det er

tudetosset. Vi taler om en digital motorvej, som vil sikre alle borgere

adgang til digital viden og service. Det burde kalde på både

statslig finansiering – vel at mærke nye statslige penge – og en

national løsningsmodel. Den nuværende model fremmer

skævheden kommunerne imellem. Jeg forstår simpelthen ikke

KL’s rolle i den her beslutning”, sagde han.

“Med DDB-aftalen står vi over for et kvantespring i det moderne

biblioteks udvikling”, fandt Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg

og medlem af DBs Digitale udvalg og Forretningsudvalg.

Han betragtede det ganske vist ‘ret så friskt gjort’, at springet tages

for eksisterende bibliotekspenge og at aktørerne selv skal

betale springet modsat kutymen i andre motorvejsprojekter.

Jens Thorhauge, områdedirektør i Kulturstyrelsen, takkede formanden

og de øvrige talere for ‘en gennemgående positiv holdning

til DDB’. Han mindede Jørn Rye Rasmussen om, hvad der

skete, da bibliotekerne sidste gang fik tilført 100 millioner statskroner

som del af øget bloktilskud i forbindelse med Lov om biblioteksvirksomhed

fra 2000. Pengene gik ikke til biblioteker, de

blev brugt til asfalt og andet. DDB-rapportens 3. model, en fuld


DB ÅRSMØDE

Steen B. Andersen Henrik Vestergaard Jørn Rye Rasmussen Lars Bornæs

Jens Thorhauge Troels Lund Christensen Lis Olsen Hanne Pigonska

statslig løsning med betalt deltagelse af alle kommuner, er ganske

enkelt ikke realistisk i dag, sagde direktøren. Med hensyn til

det økonomiske estimat for kommunernes tilslutningsafgift på

ca. 5 kroner pr. borger, som der peges på i den anbefalede model

2, så betegnede Thorhauge det som et meget konservativt

estimat: “Det er vigtigt, at kommunerne nu kommer med og også

engagerer sig aktivt i DDB, for næste skridt skal snart tages, og

her handler det om DDB-indholdet. Det er vigtigt med en fortsat

dialog, som den her på årsmødet. Derfor hold fast i de positive

udmeldinger”, opfordrede Jens Thorhauge, der fratræder sit

job i styrelsen for at gå på pension med udgangen af april.

DB formanden, Vagn Ytte Larsen, var godt tilfreds med de faldne

bemærkninger og ikke mindst for Jens Thorhauges kommentar

om økonomien: “Jeg er glad for, at du siger, der er tale om et

konservativt estimat”. DBs formand understregede, at biblioteksforeningen

er helt parat til en fornuftig dialog og vil i forlængelse

heraf støtte projektet og gå aktivt ind i DDB og præge

portalens udvikling. “Da DDB er nødvendig, og da vi skal i gang

nu”, så opfordrede Lars Bornæs varmt de mange politikere til:

“Kræv DDB-tilslutning hjemme i jeres kommuner – og giv samtidig

bibliotekerne et pusterum ift. budgetreduktioner og besparelser”.

Bornæs’opfordring til landets bibliotekschefer lød:

HVAD ER FREMTIDENS BIBLIOTEK?

I beretningen rejste formanden spørgsmålet: Forsvinder biblioteket

som det fysiske sted i det digitale samfund? Det gør det

helt klart ikke. Her var talerne helt enige med formanden i hans

vurdering og flere gav i den sammenhæng udtryk for, hvordan

fremtidens bibliotek skal være. Nemlig et oplevelsesunivers for

alle, sted for læring og personlige kompetencer i alle livets sammenhænge

eller som det også blev sagt – som sted for empowerment.

Lis Olsen, venstrepolitiker fra Frederikssund Kommune, var

først på talerstolen og slog et varmt slag for ‘fremtidens bibliotek’

og fremhævede: “Det bliver meget andet end bøger, og jeg

efterlyser en debat om det, vi putter ind i det nye bibliotek”. Selv

“Kom i gang med DDB og lav de nødvendige omprioriteringer.

Kun sådan sikrer vi fremtidens biblioteker og borgernes adgang

til viden”. Noget Troels Lund Christensen, tidligere folketingspolitiker

for Venstre og medlem af Slagelse Kommunalbestyrelse,

var helt enig i, for ‘så er det heller ikke dyrere’.

E-bøger og anden digital udvikling

Herefter tog Steen B. Andersen fat i andre sider af den digitale

udvikling og biblioteksformidling: eReolen.dk . Takket være dette

projekt mellem biblioteker og forlag er danskerne nu ved for

alvor at få smag for e-bøger. “Her har bibliotekerne igen sat den

digitale dagsorden og fået de e-bøger, som forlagene ikke kunne

få formidlet, succesfuldt introduceret til borgerne. Biblioteket

har førertrøjen med hensyn til digitale tjenester og har haft det

hele tiden. Biblioteket er med sine 36 årlige millioner besøgende,

den offentlige sektors mest produktive virksomhed”, fastslog

han. DB finder ganske vist downloadprisen for de enkelte titler

dyr, men som Steen B. Andersen sagde: “Bibliotekerne tager

simpelthen têten, når det gælder digital nyudvikling. Vi skal bruge

DB til at tale bibliotekerne og deres indsats op i offentligheden

– og til at punktere gamle myter. Borgerne har ret til viden,

også i en digital tidsalder og kontekst. Så enkelt er det i et demokrati”.

fremhævede hun Frederikshavns nabokommune, Hjørrings hovedbibliotek

i indkøbscentret Metropolen, som et meget spændende

eksempel fra de senere år. Dette biblioteks fantastiske

formidlingsunivers og enestående, centrale placering var efter

hendes opfattelse et godt eksempel til efterfølgelse, og centerplaceringen

gjorde biblioteket med dets café til et attraktivt mødested,

hvor både unge og ældre flokkedes. Hanne Pigonska,

medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand,

var i sin vision for biblioteket meget inspireret af demokratiforsker

Johannes Andersens åbningsoplæg, som hun fandt

ramte lige ned i hjertekulen. ‘Det handler om bibliotekernes rolle

i forhold til demokratiudvikling, men også om borgerne, om

empowerment og læring, og det er præcis dét, vi arbejder med i

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

15


16

Et par andre samarbejdspartnere på talerstolen takkede varmt

for samarbejdet med DB. Bibliotekschefforeningens formand,

Mogens Vestergaard, takkede bl.a. for DBs indsats i Biblioteksparaplyen,

som han p.t. også er formand for. Liselotte Hillestrøm

(A), formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening (KSBF)

og medlem af Hedensted Kommmunalbestyrelse, takkede for

det gode administrative samarbejde med DB og så frem til en

mulig udvidelse. De to foreningers formandskaber er p.t. i gang

med at drøfte emnet. Og hun spurgte med et stort smil: “Hvad

med at tænke i én forening?” Jørn Rye-Rasmussen, Silkeborg,

fandt ikke en egentlig sammenlægning mellem DB og KSBF oplagt,

og han opfordrede til, at der også bliver set på andre samarbejdspartnere

og foreninger.

Fem kommuner har i 2011 meldt sig ud af Danmarks Biblioteksforening

på grund af økonomien, så DB i dag har 83 kommuner

som medlemmer. Een kommune har meldt sig ind. Denne udvikling

fik Henrik Vestergaard (V), Aarhus, på banen med et par

opfordringer. Først til landets bibliotekschefer: “Fedt ikke med

medlemskabet og støt ikke kommuneudmelding af Danmarks

Biblioteksforening. Tænk jer om. For DB er stedet for den politiske

debat, I har stærkt brug for til at udvikle og drive bibliotekerne”.

Til sine politiske kolleger sagde han: “Sæt mere turbo på

biblioteksudviklingen. I skal udfordre vanetænkning i biblioteksvæsenet,

og bruge DB til at gøre det!”. Hans byrådskollega i

Aarhus, Steen B. Andersen (A), fandt, at der var brug for DB til at

tale bibliotekernes sag, men i en stærkere udgave: “DB selv skal

derfor nu kaste sit gamle, lidt støvede image af sig, nytænke omkring

sin struktur – og fremstå i en mere moderne udgave”. Han

blev sekunderet af DBs 2. næstformand og publikumschef ved

Aalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt. Hun efterlyste bl.a. debat

om, hvordan foreningen kan inddrage yngre politikere og fagfolk.

Danmarks Biblioteksforenings medlemmer er aktive, men

vi vil gerne have, at foreningens holdninger, image og gennemslagskraft

i kommunerne styrkes”.

Formanden, Vagn Ytte Larsen (A), var ikke så bekymret: “Faldet

er ikke dramatisk, men vi ser på det og overvejer at nedsætte

DB ÅRSMØDE

Pernille Drost Mogens Vestergaard Liselotte Hillestrøm Hanne Marie Knudsen

DB under virksomhedsplanens tre nye indsatsområder’, understregede

Pigonska. ‘Har I ikke læring på biblioteksdagsordenen

i kommunerne i dag, så tag indsatsområdet med hjem og sæt

det på nu’, opfordrede hun politikere, biblioteks- og forvaltningsfolk.

Formanden, Vagn Ytte Larsen, var overbevist om, at

Tænketanken – det store projekt om fremtidens bibliotek i DBregi

– vil arbejde med disse vinkler.

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, var også på talerstolen

som organisationsmedlem af Danmarks Biblioteksforening,

som hun understregede. Drost takkede for formandens

beretning og opfordrede især DB til at flytte den megen fokus på

Borgerservice, DDB og digitale løsninger og i stedet netop tænke

i læring. Hun sagde: ‘ Husk at fremme læring, kultur og viden.

Tænk i langt højere grad bibliotekerne og skolerne sammen i

kommunerne! I tråd med konceptet Den nye Nordiske skole, et

initiativ, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini

(A) har iværksat. Det skal styrke sammenhængen mellem

dagtilbud, skoler og ungdomstilbud. Noget formanden lovede

at se på, dog med lidt skepsis i forhold til øget samarbejde lokalt.

Vagn Ytte Larsen sagde: “Skulle biblioteker og skoler gå aktivt

sammen på landsplan, så ville det kræve, at du Pernille, som formand

for Bibliotekarforbundet, først skal have fat i og tale med

bibliotekernes medarbejdere”.

NYT OG STÆRKERE DB - BIBLIOTEKERNE SKAL TALES OP

kontingentet med ca. 10% næste år, ligesom vi jo er i fuld gang

med at forny og styrke DB-strukturen”. Om den proces fortalte

Hanne-Marie Knudsen, Knudsen Syd (KS). Hun sagde som DBmedlem,

bl.a.: “Vi skal bruge vores organisation til at tale bibliotekerne

op. Vi har tradition for at gøre det i nationale sammenhænge,

men skal også bruge DB til at gøre det lokalt! Jeg må

sige til Pernille Drost, at du er ude af trit med virkeligheden. Dels

er bibliotekerne i stor stil engageret i læring f.eks. omkring it.

Dels er 2/3 dele af landets biblioteker på forskellig vis i dag engagerede

i Borgerservicebetjening, og det giver god mening for

borgerne, siger en analyse, som DB, SDU og KS har lavet. Bibliotekerne

skal kort sagt i langt højere grad end nu være en strategisk

partner for kommunen. Der er rationaler i det”.

Lise Hækkerup, socialdemokratisk kommunalpolitiker i Frederiksberg

Kommune og biblioteksmedarbejder i København,

fulgte lige efter i talerrækken og mente nok, at Pernille Drost

havde fod på biblioteksudviklingen. Hækkerup mindede om, at

man har været over 100 år om at skabe de biblioteker, som står

i dag, og at man skal tage vare på dem – men samtidig selvfølgelig

evne at forandre sig selv. Et helt andet budskab havde imidlertid

fået hende på talerstolen. “Til både biblioteksfolk og politikere

vil jeg gerne sige: det er en stor udfordring for os alle at få

uddannet de unge”. Mærkværdigvis er, fortalte hun, Frederiksberg

den kommune, der er tredje dårligst til at få unge til at uddanne

sig. Denne opgave skal løftes i fællesskab og støttes af DB,

lød det fra Lise Hækkerup. Hvilket DBs 1. næstformand Hanne

Pigonska (V), var helt enig i. “Bibliotekerne skal fungere som

kommunernes strategiske samarbejdspartnere også på skoleområdet,

og her er min personlige opfordring: bibliotekerne

skal byde op til dans!”.

Troels Lund Christensen (V), medlem af Slagelse Byråd, var sidste

taler, og han tilsluttede sig formandens beretning og forslaget

om at tale bibliotekernes sag i kommunerne. “Lad os få biblioteket

på byrådsdagsordenen”. Han spurgte politikerne i salen:

“Hvor længe siden er det ikke, vi har haft det, selv om biblioteket

udgør 2/3 dele af kulturbudgettet?” Han fortsatte: “Vi skal


Lise Hækkerup

bruge biblioteket aktivt til at imødekomme de mange samfundsudfordringer,

vi står over for bl.a. omkring den offentlige

digitaliseringsstrategi, borgerservice med videre. Vi skal bruge

biblioteket som lokal driver i hele den proces. Og så skal vi bruge

det som samlingssted og som identitetsskabende faktor. Lad

også biblioteket udvikle sig til at være det lokale fristed. Og gør I

det allerede, så gør det endnu mere ved f.eks. at åbne op for borgerne

på nye måder. Biblioteket skal være med til at fylde tomrummet

ud i kommuner og byer, og skal gøre det som det aktive

mødested”, præciserede han.

Vagn Ytte Larsen var enig med Troels Lund Christensens vurdering

af biblioteket som samlingssted og lokalt fristed. Han fandt

det i den sammenhæng vigtigt, at bibliotekerne griber ud efter

alle og skaber kontakt, også til de såkaldt bibliotekssvage.

FRA DEBATTEN

KUN TO STEMTE FOR VEDTÆGTSÆNDRING

Mona Madsen, personligt medlem af DB og bibliotekschef i Solrød,

der for et årstid siden meldte sig ud af DB som kommunemedlem,

havde fremsat årsmødets eneste forslag. Et forslag til

vedtægtsændringer gående ud på, at udmeldelse af biblioteksforeningen

skal ske med to måneders varsel, til og ikke som nu

med tre måneders varsel til udgangen af et år, dvs. til en 1. januar.

‘Så man kan nå at melde sig ud efter en eventuel besparelsesvedtagelse

i forbindelse med kommunernes budgetvedtagelse

i oktober’.

Punktet rejste ingen kommentarer ud over fra Kirsten Boelt, DBs

2. næstformand, der på vegne af foreningens Forretningsudvalg

foreslog at stemme imod af to grunde. Dels fremhævede hun

baggrunden for vedtægternes nuværende tre måneders varsel

som beror på administrative hensyn i forhold til eventuelle afledte

kontraktlige konsekvenser og opsigelser o.l. i DBs sekretariat.

Dels er et kommunemedlemskab af Danmarks Biblioteksforening

en politisk beslutning, som, understregede hun, i givet

fald ville være blevet diskuteret tidligere end 1. oktober og under

budgetforhandlingerne.

Forslaget blev afgjort ved håndsoprækning, og et markant stort

flertal af forsamlingen valgte at følge Forretningsudvalgets indstilling,

mens to stemte for Mona Madsens forslag. Forslaget

faldt dermed.

/HN

GLADSAXE OG FLENSBORG

KOMMUNER VANDT IFLA 2012-GEBYR!

De to kommuner kan nu sende henholdsvis en yngre

politiker og biblioteksmedarbejder til Helsinki

Hvordan motiveres unge og yngre generationer i forhold til

selv at deltage i og bidrage til biblioteksudviklingen? Spørgsmålet

er afgørende for den fremtidige bibliotekskvalitet og

diskuteres ikke bare jævnligt i nationale biblioteksorganisationer

herhjemme, men også i diverse biblioteksfora rundt

omkring i verden.

DBs forretningsudvalg ønsker at skubbe på de kommunale

medlemmers unge og havde derfor vedtaget at udlodde to

konferencegebyrer – værdi 400 EURO – til den internationale

biblioteksforening IFLAs store informations- og bibliotekskongres

i Helsinki i Finland.

Alle interesserede, repræsentanter for medlemskommuner,

kunne under årsmødet putte et visitkort i en stor bowle. Det

gjorde stort set alle, og de heldige kommuner blev udtrukket

fredag ved årsmødet afslutning.

Kirsten Boelt

Efter et veloverstået årsmøde ventede 425 rejseklare sandwich på deltagerne!


18

I Gentofte Kommune arbejdes

der professionelt med

frivillige. Bl.a. har man udarbejdet

en guide til formålet.

“Skal velfærdssamfundet

på sigt opretholdes,

skal kommunen i højere

grad invitere borgere og

virksomheder indenfor, og

man skal væk fra ensidig forestilling

om kommunen

som en leverandør og frem

til en opfattelse som hinandens

medspillere.” Lone

Gladbo, kulturdirektør og

tillige frivillig-ansvarlig for

alle kommunens forvaltninger,

fortæller om de lokale

erfaringer – især fra kulturområdet.

Der er flere væsentlige og aktuelle

årsager til, at man i Gentofte

samarbejder med frivillige. Frivillige

giver et andet perspektiv og er dermed

med til at udvikle kommunens service,

de frivillige giver andre og nye sociale

kontakter, det at arbejde som frivillig har

en stor værdi for den frivillige borger, og

endelig giver det borgerne en bedre service,

end den kommunale institution kan

levere kun med ansatte. Som kulturdirektør

Lone Gladbo siger: “På sigt har vi en

knaphedsøkonomi og også et rekrutteringsproblem

til de “varme hænder”, så

hvis vi ønsker at bevare det velfærdssamfund,

som vi kender i dag, vil vi være nødt

til at inkludere medborgerne i løsningen.

Danmarks Biblioteker spurgte Lone Gladbo:

Hvordan definerer I frivillige i Gentofte

Kommune?

“Vi har valgt at definere frivillige, som

borgere der deltager aktivt i løsning af opgaver,

hvor de “ikke har noget i klemme”.

Borgere, som eksempelvis hjælper med at

reparere legepladsen på barnets daginstitution

eller pårørende, som er med til at

arrangere julefest for de ældre på plejehjemmet,

opfatter vi som en del af medborgerskabet”,

fortæller hun. Gentofte

Kommune arbejder også meget målbevidst

med begrebet aktivt medborgerskab

Lone Gladbo

KRISESYMPTOM ELL

Frivillige og kulturen - Gentofte-modellen

og formulerer de to begrebers forskellighed

på følgende måde: ‘Du er frivillig, når

du ulønnet gør noget for andre, som du

ikke har nogen nære relationer til. Medborgerskab

er et mere overordnet begreb,

som bygger på, at borgeren tager ansvar

for sig selv, sine nærmeste og dem, der

har større behov for hjælp end én selv’.

Hvilke typer af opgaver?

Som eksempler på konkrete samarbejdsområder

nævner Lone Gladbo tre felter.

På biblioteksområdet kan frivillige, ifølge

hende, hjælpe borgerne til at blive selvbetjente

i det digitale samfund. Bibliotekets

ansatte kan fortsat arrangere kurser i søgninger

i databaser, introducere e-bogs

læsere m.m., og frivillige borgere kan i en

mere uformel Netcafé hjælpe medborgere

i en 1:1 situation med at oprette en

mailadresse, vedhæfte en fil og sende et

digitalt billede. På museumsområdet kan

frivillige hjælpe med alt det praktiske

f.eks. passe butikken og caféen, hjælpe

med til arrangementer og afløse kustoderne.

Og endelig kan forældrene på de

kulturelle skoler hjælpe med arrangementer,

sy kostumer, lave teaterkulisser,

sælge billetter, kaffe og kage m.m.

Naturlig udvikling

Udviklingen i samarbejdet med frivillige

er i Gentofte som mange andre steder

stærkt stigende. Lidt paradoksalt kan

man sige, at frivillige fungerer godt i de

kulturelle og kommunale sammenhænge,

når rammerne omkring dem er skabt

ud fra en professionel tilgang til begrebet.

Kommunens direktion satte for et år siden

frivillige og medborgerskab på dagsordenen.

Siden er der oprettet en guide

med spørgsmål og svar (om f.eks. forsikringer,

børneattester, kan frivillige afskediges

m.m.), oplyser Lone Gladbo og

fortsætter: “Alle ledere har i netværk på

tværs af opgaveområderne drøftet frivillige,

HovedMedudvalget har arbejdet med

frivillige og sendt en opfordring til alle arbejdspladser

om at tale om, hvordan de

udvikler samarbejdet med frivillige m.m.

At integrere frivillige i opgaveløsningen er

ikke en revolution, men en evolution. Det

er meget vigtigt, at ledere og medarbejdere

på den enkelte institution drøfter, om

frivillige er en god idé. Og i bekræftende

fald, hvordan samarbejdet skal fungere.

Også brugerbestyrelser, forældrebestyrelser

og pårørendebestyrelser skal inddrages

i drøftelserne”, lyder det fra kulturdirektøren.

Tænker man andre steder på at etablere

samarbejde med frivillige, så er Lone

Gladbos fem væsentligste råd:


1. Sæt frivillige på dagsordenen og diskutér

fordele og ulemper for jer.

2. Hvis I ønsker at invitere frivillige inden

for så drøft, hvordan I ønsker samarbejdet

skal fungere. Husk også at overveje

situationen set fra den frivilliges

side.

3. Invitér frivillige til et uforpligtende informationsmøde

og organisér jer med

en kontaktperson (som ikke er leder

eller TR) til de frivillige.

4. Hold fokus på, hvad der motiverer de

frivillige.

5. Vær åben over for den inspiration,

som frivillige kan give til et andet syn

på jeres rutiner og en skærpet forståelse

af fagligheden.

Krisesympton eller det modsatte?

Skal stigningen alene ses som del af en

stram kommunal økonomi eller spiller

andre faktorer ind? Svaret er både og ifølge

Lone Gladbo: “Hvis vi på sigt skal opretholde

det velfærdssamfund, som vi

kender i dag, skal vi i kommunerne i højere

grad invitere borgere og virksomheder

indenfor, men der er også en anden årsag

til, at vi skal arbejde med et inkluderende

medborgerskab. Kulturministeren nævnte

i sin tale til bibliotekslederne i november

på styrelsens årlige møde, at vi i Danmark

har en empatikrise. Altså at vi ikke

FRIVILLIGE

Frivillige hjælper Gentofte-borgere med ITlæring

og spørgsmål i bibliotekets Netcafé.

ER STYRKET EMPATI

længere har empati for naboen eller

grækerne. I den offentlige sektor har det

været rigtigt moderne i mange år at måle

og veje alting, og denne cost-benefit tankegang

har medført, at borgerne over en

årrække har ændret opfattelse af relationen

mellem dem og kommunen til i højere

grad at være et kunde-leverandørforhold”,

siger Lone Gladbo og fortsætter:

“Det er denne relation, vi skal have ændret

til at være mere empatisk både over

for naboen, de andre elever i klassen og

hjemmehjælperens arbejdsvilkår. Lidt

populært sagt: Det handler ikke om dig,

men det begynder med dig.

Der er også problemer, som vi i det offentlige

ikke kan løse selv, fordi vi er en

del af ‘systemet’. F.eks. som mentorer for

unge, som har mistet tilliden til det offentlige.

Eller der er opgaver, som vi ikke

vil prioritere skattekroner til som f.eks. at

besøge beboere med alzheimers på plejehjem

med reminiscens-kufferter, der indeholder

fotos, sange, bøger om gamle

dage og andet, der er godt til at kommunikere

med. Her er der masser af spillerum

for lokale frivillige”.

Hellen Niegaard

Fotos: Gentofte Bibliotekerne

GUIDEN

Gentofte Kommune har udarbejdet

Frivillig Guide, der er tænkt og bruges

som et aktivt arbejdsredskab for

de enkelte institutioner. Her er gode

råd om straffeattester, efterløn, forslag

til et frivillighedsbrev (en slags

tjekliste), “Hvordan kommer vi godt i

gang, hvordan fastholder vi frivillige

m.m.” Guiden er suppleret med gode

historier fra forskellige institutioner.

www.centralbibliotek.dk/sites/

default/files/guide_-_kom_godt_

igang_med_frivillige.pdf

FOR ELLER IMOD FRIVILLIGE

Debatten omkring inddragelse af frivillige

i kommunalt regi har vakt nogen

debat i bibliotekskredse, også

her i Danmarks Biblioteker. Hvor Danmarks

Biblioteksforenings formand,

Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred

Kommune, generelt har givet udtryk

for, at han ser medinddragelse af borgere

og frivillige som en positiv ting,

så har Bibliotekarforbundets formand,

Pernille Drost, udtrykt en vis

skepsis over for det i BF’s arbejde for

at beskytte sine medlemmer mod

konkurrence fra gratis arbejdskraft.

Lokalt i Gentofte Bibliotekerne og

blandt de fællestillidsmænd fra andre

organisationer, som Lone Gladbo i

øvrigt arbejder tæt sammen med, har

hun mødt en langt mere åben holdning

til frivillige.

Kulturdirektøren fortæller: “At invitere

frivillige inden for er en længerevarende

proces, som handler om en

kulturforandring, hvor der skal flyttes

grænser. En række undersøgelser viser

en entydig sammenhæng mellem,

hvor positivt man ser på frivillige,

og hvor stor erfaring man har

med at samarbejde med frivillige.

Jeg tror også, BF på sigt vil ændre sine

signaler. En naturlig refleksion for

den enkelte fastansatte medarbejder

er, hvilken betydning har det for mine

arbejdsvilkår. Netop derfor er det så

vigtigt, at den enkelte arbejdsplads

drøfter muligheder og udfordringer

ved at invitere frivillige ind”, præciserer

Lone Gladbo afslutningsvis.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

19


Et af de centrale temaer i den aktuelle

debat om velfærd og økonomi er

spørgsmålet om aktivering af civilsamfundets

potentiale i forhold til fremtidens

modeller for offentlig velfærd og offentlige

ydelser.

De frivillige hænder er efterspurgte, og

motivationen blandt borgerne for frivilligt

arbejde er markant. Således også på

kulturområdet og i bibliotekerne, hvor

frivillige i mange år har været helt nødvendige

for f.eks. det lokalhistoriske arbejde,

og i de senere år er koblet på flere

opgaver i bibliotekerne. Men hvor står

professionen og den professionelle i denne

udvikling? Det har jeg forsøgt at blive

klogere på i forbindelse med min uddannelse

til Master i Professionsudvikling.

Problemfeltet er naturligvis mangesidigt

og nuanceret, ligesom det er bundet op

på en række naturlige med- og modsætninger

i forholdet mellem professionel og

frivillig. Men generelt kan professionsudøverens

holdning til de frivillige ud fra

interviews med bibliotekarer i mit eget

bibliotek beskrives som “positiv opmærksom”.

Det viser sig i en hel række tematikker,

men måske bedst på spørgsmålene om

hvilke opgaver de frivillige skal varetage

og rammer og retningslinjer for samarbejdet.

Det var ret tydeligt, at biblioteket

som værdibærende institution i sig selv

opfattes som stærkt rammesættende for

samarbejdet mellem professionelle og frivillige.

Professionens – bibliotekarens – egenopfattelse

er bundet op på folkebiblioteker-

FRIVILLIGE OG PROFESSIONELLE

PROFESSIONENS HOLDNING

nes grundlæggende formål om demokratisering

af adgang til viden, informationer,

kulturaktiviteter og facilitering af fællesskaber.

Den frivillige tiltrækkes af samme

værdier, både i forhold til at have et

fundament for at gøre noget for andre, og

som rum for at skabe fællesskaber for den

frivillige selv.

Ny teknologi, ændrede brugermønstre,

forandringer af biblioteksrummet og

mange forskelligartede forventninger fra

omverdenen betyder samtidig, at opgaver

i langt højere grad end tidligere skal

prioriteres og løses i samarbejde med andre

aktører.

Her ser professionen de frivillige som en

af mulighederne for at løfte opgaver, det

ellers kan være vanskeligt at finde resurserne

til. Det gælder f.eks. i forhold til kulturaktiviteter,

it-undervisning, opsøgende

biblioteksbetjening og ungeområdet.

Samtidig er den professionelle opmærksom

på, at den frivillige i nogle sammenhænge

kan skabe en mere ligeværdig dialog

med borgerne og faktisk “kan gå længere

end vi selv kan”, som en af bibliotekarerne

udtrykte det i forhold til de frivilliges

arbejde i it-caféen.

Men der er også en grænse for, hvor de

frivillige kan udfolde sig i biblioteket.

F.eks. kan frivillige i den direkte betjening

af borgerne i udlån og informations-ø ikke

komme på tale. Med andre ord kan

man sige, at biblioteket som institution i

sig selv er rammesættende for samarbejde

mellem professionel og frivillig. Inden

for den ramme ser professionen de frivillige

som en givende samarbejdspartner,

Frivillige spiller en voksende rolle i kulturog

fritidssektoren såvel som på sociale

områder. Danmarks Biblioteker har bedt

John Nørskov Hansen, master i professionsudvikling

og specialkonsulent ved

Gentofte Bibliotekerne, fortælle, hvad frivillige

betyder set i de professionelles

øjne, her især bibliotekarerne

der kan løfte opgaver, der er nødvendige

for biblioteket som institution, men som

traditionelt ligger i yderkanten af det, der

opfattes som bibliotekariske kerneopgaver.

Samarbejdet med de frivillige er aftalt fra

opgave til opgave, og ikke nødvendigvis

gennem formelt vedtagne retningslinjer.

Det betyder, at det i høj grad er de involverede

parter, der selv aftaler opgave- og

rollefordeling, herunder hvordan den

professionelle kan fungere som dialogpartner

eller supervisor for de frivillige.

Så generelt er holdningen positiv i forhold

til, at biblioteket gør noget for de aktive

borgere, der gerne vil yde en frivillig

indsats, at opgaver, der ellers vil være

vanskelige at løfte, rent faktisk bliver løftet,

og at den professionelle på den måde

frigøres til at styrke kerneopgaverne.

Samtidig er den professionelle opmærksom

på, at det kræver arbejde med nye

roller i form af lederskab og supervision

af frivillige, og at der med hensyn til opgaver

ikke sker et skred mod at frivillige

overtager det, professionen opfatter som

kerneopgaver. Her kan det så blive nødvendigt

med mere formelle retningslinjer

for samarbejdet.

John Nørskov Hansen,

master i professionsudvikling og

specialkonsulent, Gentofte Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

21


22

Nyborg Bibliotek

renoveret for millioner:

NYKLASSISK

INDRETNING MED

DIGITALT FOKUS

Med udgangspunkt i hovedbibliotekets landskendte, funktionalistiske bygning og indretning

fra 1939 har kommunen med en større renovering gennemført første afgørende

skridt i omstillingen til fremtidens bibliotek og en stadig mere digital medieverden

Man ville måske ikke lige gætte

det ved allerførste øjekast, men

den millionstore investering i

et renoveringsprojekt omfattende hovedbibliotekets

publikumsafdelinger hænger

tæt sammen med en målrettet digital

satsning. De mange penge har betalt

overgangen til chips og selvbetjening af

udlån og afleveringer og er samtidig en ny

måde at tænke formidling på.

Birgitte Haugbøl, biblioteksleder i Nyborg,

fortæller: “Med årene var publikumsafdelingerne

‘groet til’ i forvoksede

materialesamlinger og indretningsmæssige

nødløsninger, så noget skulle gøres.

Vi benyttede os derfor af overgangen til

chips, hvor vi alligevel skulle materialesamlingen

igennem og kassere, til at se på

hele biblioteksudtrykket og vurdere,

hvordan vi bedst inden for de økonomiske

rammer kunne få opdateret publikumsområderne,

så der var bedre overensstemmelse

med vores vision vedtaget

ved kommunesammenlægningen og den

biblioteksfremtid, hvor adgang til digitale

ressourcer udgør en langt større del af

hverdagen end nu”. I 2007 blev kommunerne

Nyborg, Ullerslev og Ørbæk til en -

også kaldet Nyborg.

Børnebiblioteket nu: råhvide stålreoler og specialdesignede

billedbogs- og filmkrybber suppleres af nye

farveglade sofaer, kvalitetssiddegrupper for små og

digitale tilbud. Foto: Jarl.dk.

Hovedbibliotekets fysiske rammer på

slotsvolden midt i det gamle bycentrum

er ganske vist både landskendte og enestående

derved, at de i dag, skønt bygget i

1939, fortsat i mange henseender har et

moderne og lyst udtryk. Takket være arkitekterne

Erik Møller og Flemming Lassens

tidløse, lette og relativt åbne byggeri, som

arkitekter fortsat valfarter til. Samtidig er

rammerne, og det kan ikke skjules, heller

ikke af den nænsomme renovering, også

ganske beskedne set i lyset af konceptet

for Det NYE Bibliotek som åbent mødeog

læringssted og set i lyset af, at biblioteket

hver dag har flere hundrede besøgende.

Birgitte Haugbøl er imidlertid rigtig glad

for den netop overståede renoveringsproces,

‘nu er biblioteket gearet til dagens

og fremtidens krav’, og så må behovet for

mere plads til andre opgaver følge senere.

Det første vi skal se på herefter er indgangspartiet,

hvor vi gerne vil forbedre

‘flowet’, og det varer forhåbentlig ikke så

længe, men vi skal naturligvis også her tage

hensyn til fredningen. Hun fortæller

videre, at de stramme pladsforhold også

er grunden til, at man ikke i Nyborg har

planer om, at ‘fusionere’ med borgerser-

Birgitte Haugbøl, her i en af de nye sofamøbler, er chef for

både folke- og skolebibliotekerne (kombi-biblioteker) i Nyborg,

ligesom hun er det for kommunens lokalhistoriske arkiver.

Foto: Nils Svalebøg.

vice. Dette skal ikke ses som udtryk for

modvilje, men skyldes praktiske og lokalemæssige

forhold.

Enkelhed, kvalitet og digitalt fokus

Med forandringsprocessen har man på

den en side genskabt Nyborgs helt særlige

indretning i en ny og tidssvarende version.

På den anden side har man reduceret

de fysiske samlinger og styrket de digitale

medier o.l., der kommer til at fylde

mere og ved hjælp af RFID-chipning af de

fysiske materialer indført fuld selvbetjening

ved hjemlån og aflevering.

Publikumsbygningens indretning karakteriseres

af masser af dagslys og udgøres

først og fremmest af tre hovedrum: børnebiblioteket,

voksenafdelingen og læsesalen

med pc-arbejdspladser samt af to

små rum til henholdsvis selvbetjening og

musik. I børnebiblioteket og voksenafdelingen

findes to centralt placerede vejledningsøer’,

hvorfra der kan hentes bistand

af både bibliotekarer og assistenter.

Den nye ‘gamle’ indretning lader igen hovedrummene

stå frit med deres lyse

ahornspaneler fra gulv til loft, hvide metalsøjler

med svævende ahornsreoler, de-

Nyborg Bibliotek blev fredet i 1986 og fremstår stort set som ved

åbningen i 1939. Den store bygning anvendes hovedsagelig til publikum

og den mindre til administration. Læs meget mere om bygningen

på www. nyborgbibliotek.dk/bygningen/. Foto: Nan Dahlkild.


signet og skabt specielt til biblioteket i

1939 af møbelarkitekten Hans J. Wegner.

Reolerne er flot suppleret med antracitgrå

udstillings- og pc-borde samt vejlednings-

og betjeningsborde, selvbetjeningen

og i voksenafdelingerne. Desuden af

råhvide stålreoler og specialdesignede

billedbogs- og filmkrybber i børnebiblioteket.

De suppleres af de nye farveglade

sofaer, kvalitetssiddegrupper for små og

store samt nye læsesalsmøbler.

Alt inventar, der ikke er fredet, er skiftet

ud med nyt og moderne i en fint matchende

retrostil som bl.a. stole af Foersom

og Hiort-Lorenzen.

En masse bøger - dem som ikke blev udlånt

så meget - røg ud i en stor kassationsrunde

før chipningen, og på den måde

er det lykkedes at få biblioteket til at

virke mere lyst og åbent og samtidig skabe

luft og eksponeringsplads på reolerne,

selv om pladsen stadig er trang. Samlet

set vurderer Birgitte Haugbøl og souschefen,

webredaktør, og it- og udviklingskonsulent

Jarl Østergaard, at de fysiske samlinger

er blevet reduceret med hen ved

25%.

Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi lægger

vægt på innovative løsninger og værdiskabelse

for alle brugergrupper. Biblioteket

har trådløs adgang overalt og derfor

relativt få pc-arbejdspladser, kabeltrækning

var faktisk en stor post i renoveringsbudgettet.

I børnebiblioteket er adgang

til nye digitale medier styrket og et

par store skærme strategisk placeret ved

to sofa- og slængemøbler. Her kan man

se film alene eller sammen, og her kan

spilles computerspil. Derudover tilbydes

nu også mulighed for at lave egen musik

eller bare spille på afdelingens eget elektroniske

keyboard.

Hellen Niegaard

Jarl Østergaard, Nyborgs souschef, webredaktør

og IT- og udviklingskonsulent.

Foto: Jarl.dk.

NYBORG

DIGITAL SERVICE

OG MARKEDSFØRING STYRKES

Nyborg Bibliotek har lagt og lægger meget

arbejde i hjemmesideformidling og i

formidling af de digitale webbaserede tilbud

som BIBZOOM med musik, NET-

LYDBOG og EBOGSBIBLIOTEKET. Og

med hensyn til nye udvikling er man meget

spændt på det kommende Danmarks

Digitale Bibliotek og på prissætningen

heraf, for principielt finder man, at idéen

med fælles løsninger er rigtig. Derfor er

man også gået med i eReolen.dk.

Fuld kraft på eReolen

Også Nyborg blev ramt af det skisma, at

eReolen er blevet en regulær publikumssucces,

og at brugerne hermed for alvor

har fået øje på bibliotekets mange digitale

services. En service som landet over i

de mange kommuner, der er tilsluttet, er

begrænset til 3 eller 5 downloads pr.

måned pr. bruger, fordi bibliotekerne betaler

pr. downloads og ad den vej søger at

styre økonomien. Nyborg lagde også ud

med stramme begrænsninger, men har

nu valgt at gå en helt anden, offensiv vej.

Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi bruger

mange penge på den opgave, så det er

kun helt rimeligt og i grunden indlysende

rigtigt, at vi nu også har droppet den oprindelige

begrænsning med udlån af få ebøger

pr. måned pr. låner; først startede

vi med tre, og så gik vi op til hele fem. Nu

er der næsten frit udlån også her, da man

som borger i Nyborg Kommune kan låne

(downloade) 50 hver måned.

Hvorfor, når nu det koster bibliotekerne så

meget, som det gør i aftalen, spørger jeg?

Birgitte Haugbøl forklarer: “Fordi, det

pludselig gik op for os, at – skønt aftalen

bag eReolen.dk stadig er alt for dyr, produktionsomkostningerne

taget i betragtning,

så er det en rigtig løsning for os som

bibliotek. Og en løsning vi gerne vil opmuntre

de rigtigt mange borgere, som har

en ebogslæser eller en ipad til at benytte.

For vi har jo ikke de samme håndteringsudgifter

omkring udlån, reservering og

rykkere osv. Desuden er det helt i bibliotekslovens

ånd og princip om ligestilling

mellem fysiske og netbaserede materialer,

og adgang til viden og kulturoplevelser

via det fysiske bibliotek eller dets digitale

services!”, bemærker bibliotekschefen

og tilføjer, at det retfærdigvis skal si-

ges, at Nyborg ikke er de første, der gør

det: “ Vi er kraftigt inspireret af Tønder

Bibliotek”, slutter hun.

Nyborg går ikke kun i front her. Biblioteket

er også stærkt engageret i andre tværgående

samarbejder, som skal sikre Nyborgs

borgere tidssvarende service mere

bredt set.

Partnerskaber og

webudvikling på tværs

“Vi sætter bl.a. strøm til kulturarven”, lyder

det fra souschef Jarl Østergaard, som

uddyber: “Et af de mest inspirerende

samarbejdsprojekter lige nu er samarbejdet

med Østfyns Museer, museerne i Kerteminde

og Nyborg om websamarbejde i

fremtiden”. Han fortæller, at ideen for

partnerne i projektet er at indkøbe, skabe

og udvikle en driftssikker fælles webløsning

(CMS system). En løsning som

kan skabe en platform for kulturformidling

og dække museernes og bibliotekernes

nuværende og fremtidige behov.

“Vi har i forvejen rigtigt gode erfaringer

med at samarbejde med vores nabo Nyborg

Slot, der er en del af Østfyns Museer.

Det er utroligt givende med et fælles

fagligt miljø på tværs af kultursektoren”,

mener også Birgitte Haugbøl. I samarbejdet

hentes masser af inspiration, og i den

nye websamarbejdsaftale er udvikling og

sparring institutionerne imellem da også

et af punkterne i tillæg til f.eks. en styrket

(web-) markedsføring af de to institutioner.

Et andet er Østfyns Museers og Nyborg

Kommunes store projekt “Nyborg

by og slot som verdenskulturarv”.

Læs mere på de følgende sider om den

sag i interviewet med Peter Sejersen, formand

for Nyborgs Kultur- og Fritidsudvalg.

Hellen Niegaard

Fakta

Nyborg Kommune har ca. 31.000 indbyggere

og bibliotekerne et årligt udlån

på 350.000 bøger mv., dvs. et udlånstal

pr. indbygger på 16,7 udlån. Udgifter pr.

indbygger i 2010: 358 kr. I 2009 havde

man ca. 282.000 besøgende og et antal

downloads på knap 50.000.

(Biblioteksstatistik 2009 og 2010).

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

23


INTERVIEW

MASSIV SATSNING

PÅ KULTUREN

Danmarks Biblioteker har sat Peter Sejersen, socialdemokratisk formand for Nyborgs

Kultur- og Fritidsudvalg stævne for at høre om de aktuelle udviklingsplaner på kultur-

og fritidsområdet

Nyborg har netop været igennem en større renovering af

kommunens hovedbibliotek, men kommunen har gang

i andre ting af interesse for biblioteker, kulturpolitikere

– og kulturaktører.

Peter Sejersen mener særligt tre projekter vil have interesse for

bladets læsere: Ørbæk Midtpunkt, som er i fuld i gang, Nyborgs

program for nytænkning af idrætsfaciliteterne, som skal gennemføres

i 2013, og så er der kommunens massive satsning på

museumsområdet og Nyborg Slot, som er påbegyndt og vil være

på dagsordenen år frem.

Ørbæk Midtpunkt – ny multihal og nyt bibliotek

Nyborg Kommune blev i 2007 i forbindelse med kommunalreformen

sammenlagt af det gamle Nyborg samt af Ullerslev og

Ørbæk kommuner, hvilket fortsat afspejles i kommunens kultur-,

fritids- og biblioteksstruktur. Peter Sejersen fortæller: “Nyborg

Kommune er med sine ca. 31.000 indbyggere ikke stor, så

det er en både naturlig og rigtig udvikling at samle aktiviteterne

i kommunens hovedby og de to lokale bycentre”. Ullerslev ligger

i den vestlige del af kommunen, Nyborg i midten og Ørbæk ca.

10 kilometer sydligere.

Ved siden af hovedbiblioteket har borgerne i kommunen to andre

biblioteker at trække på. I Ullerslev Kulturhus, tegnet af AR-

KIpartners fra 2006 og indviet lige inden kommunesammenlægningen

trådte i kraft, findes et kombibibliotek. Derudover er der

i Ørbæk et lille bibliotek i et gammelt posthus, som Sejersen selv

betegner ‘som gammelt, utidssvarende møg’. Det bliver der nu

ændret på.

Peter Sejersen fortsætter: “Med det nye projekt, Ørbæk Midtpunkt,

bindes skole, bibliotek og fritidsaktiviteter – og et lægehus

– sammen. Historisk set bestod den gamle, geografisk ret

store Ørbæk kommune af 10 sogne fra den forrige kommunalreform,

og man havde bl.a. i den meget aktive borgerforening en

kongstanke om at få etableret et egentligt fælles lokalcentrum.

Så ved kommunalsammenlægningen gik det nye byråd ind og

sagde ok, vi vil godt føje jer i jeres ønske og kaste det, der svarer

til 20 millioner kroner ind i projektet, resten må I selv finde; - de

skitser man havde dengang ville have beløbet sig til ca. 40 millioner,

og dem ville man finde via fondsmidler.”

Det lykkedes ikke rigtigt, nok på grund af de stramme økonomiske

tider, mener formanden. Enden på det hele blev, at kommunen

for 1 krone køber områdets gamle hal af den nuværende

selvejende institution, og så står for hele det nye byggeri og for

visse af opgaverne her. Bl.a. det nye kombibibliotek med masser

af åbningstid. Ørbæk Midtpunkt omfatter udover ny multihal og

café også plads til et foreningsdrevet motionscenter inkl. renovering

af den gamle hal og et nyt, funktionelt og tidssvarende

bibliotekstilbud. Det sidste var ikke alene et lokalt ønske, det var

rent faktisk et krav fra kommunens side for at gå ind i sagen.

I oktober 2011 kunne byrådet udpege tegnestuen TKT og entreprenørfirmaet

5E Byg som vinder i arkitektkonkurrencen til det

nye byggeri med en kommunal anlægsbevilling på 20 millioner

kroner og placering mellem Ørbæks gamle hal og skole. Ørbæk

Midtpunkt åbnes i december i år.

30 millioner til idrætten

Med andre 30 millioner kroner skal kommunens øvrige idrætsfaciliteter

i Nyborg opdateres. For som formanden for Kultur- og

Fritidsudvalget siger: “Nu har vi så de to store klumper – Ullerslev

og Ørbæk – på plads, og nu skal vi se på resten. Først og

fremmest på idrætsfaciliteterne i det gamle

Nyborg-område. En arbejdsgruppe er gået

i gang med forberedende drøftelser. Det

er planen at få de renoverede, udbyggede

og forbedrede idrætsfaciliteter opdateret

i 2013”.

Kommunen har naturligvis også en

række andre mindre idrætsanlæg uden

for hovedbyen og de to bycentre, der

vedligeholdes løbende.

Sejersen siger: “Kommunen har nemlig

valgt fast at afsætte 3,5 millioner hvert år til

den type vedligeholdelse. Vi vil ikke lige

pludselig stå med anlæg, der er ved at falde

sammen om ørerne på folk”.

Med disse initiativer har

kommunen så også

skabt gode rammer

og fremtidssikret

sig på idrætsområdet.

Det er tid til at

høre om den

tredje ting:

“Vores

massive

satsning på

Nyborg slot”.


KÆMPE SATSNING PÅ KULTURARVEN

Fæstningsværket Nyborg Slot og Nyborg by søges optaget på

UNESCO’s Verdenarvsliste på initiativ af Østfyns Museer, som

Nyborg Slot hører under. Østfyns Museer består af museerne i

Kerteminde og Nyborg Kommuner. Peter Sejersen fortæller om

projektet: “Vi satser massivt på vores slot og på vores by! Det

hænger sammen med, at vores gamle slot er andet og mere end

et slot. Her blev danmarkshistoriens første grundlov, Erik Klippings

Håndsfæstning underskrevet tilbage i 1282. Her forpligtede

kongen sig til at regere på vilkår accepteret af godsejerne, kirken

osv”. Det nye fokus på den gamle kongeby skal efter planen

ganske enkelt løfte Nyborg Slot op blandt landets tunge, top-tunede

fremtidsrettede kulturoplevelser.

Lyder det paradoksalt? Jamen, det er det ikke ifølge Peter Sejersen.

Det handler for ham om både at sikre fortællingen om Nyborg

Slot, men også om at tilføre kommunen, borgerne og det

lokale kultur- og erhvervsliv helt nye muligheder via en målbevidst

omlægning - en oplevelsesøkonomisk oplagt udvikling.

Peter Sejersen uddyber: “Fortællingen om Nyborg Slot rummer

utrolig meget og er helt unik. Ikke alene har byens placering ved

vandet og Storebælt givet den en afgørende betydning i forsvarssammenhænge

tusind år tilbage. En placering midt i riget,

der betød, at Nyborg lå på landets hovedvej og var rammen om

parlamentets, det såkaldte Danehofs, møder. Nyborg slot kan

derfor betragtes som et middelalderens Christiansborg. Samtidig

viser det sig, at man i Nyborg så at sige har designet en hel

by. Byen er nemlig blevet til og blevet udbygget, som en del af

det slotsanlæg, der gennem århundrederne blev udvidet med et

stort voldanlæg”.

Slottet var oprindelig firelænget, men står i dag med en enkelt

længe på hvis forreste vold hovedbiblioteket er placeret lige op

til det gamle middelaldertorv og rådhuset. I 1913 forlod en militærgarnison

Nyborg, og staten stod tilbage med et gammelt, forfaldent

slot. Heldigvis fik man i tide øjnene op for stedets kulturhistoriske

værdi og overgav det til Nationalmuseet, som hyrede

arkitekt Mogens Clemmensen til at restaurere det. Processen

frem mod en nominering kan følges på www.nyborg. dk/da-

DK/Borger/KulturFritid/DanmarksRigesHjerte.

Kommer Nyborg Slot på UNESCOs Verdensarvsliste

ser byen store muligheder også for fremtidsrettet

innovation og formidling af historisk viden!

I mellemtiden har kommunen valgt at putte 1,5 million ind i

projektet her fra start og siden det samme årligt, som et bidrag

til at løbe det arbejde i gang, som museet og Kulturstyrelsen

(Den gl. Slots- og Ejendomsstyrelse) i øvrigt står for.

Hvad vil slotsprojektet betyde for folk i Nyborg Kommune

og for f.eks. biblioteket?

“Sikring af og ikke mindst - kendskab til - vores unikke kulturarv”,

fastslår Peter Sejersen engageret. “Den særlige charme ved

Nyborg er jo også det”, fremhæver han, “at byen har bevaret sin

karakter af fæstningsby. Man færdes fortsat midt i centrum ad

de gamle brolagte gader mellem købstadens private huse og andre

bygninger med flere hundrede år på bagen. Faktisk er der tale

om det oprindelige gadenet”.

Og i dag er en stor del af byens kulturliv og turistattraktioner

knyttet tæt til slotshistorien. Med bl.a. de årlige Voldspil, med

Nyborg Voldspils Vinterskole, en performance danseskole, og

med det store Danehof Middelmarked på slotspladsen hver

sommer. Og ridderturneringer, som man fra i år arbejder helt

professionelt med i samarbejde med udenlandske eksperter.

Satsningen på kulturarven skal dog ikke bare pege bagud, understreger

Peter Sejersen. “Idéen er at løfte den historiske viden

frem ved hjælp af moderne informationsteknologi og formidle

kendskab til datidens middelalder, henholdsvis købstadsaktiviteter,

byplanlægning mv. for på den måde at inspirere vore unge

iværksættere og andre til ny kreativitet og – hvem ved – måske

nye produkter.” Både den udvikling og en evt. udvidelse af

slotsbyggeriet vil på sigt uden tvivl også inddrage hovedbiblioteket.

Hvordan – er det endnu alt for tidligt at spå om, understreger

formanden.

En ting er sikkert: Det nye fokus og en eventuel placering på

UNESCOs liste vil føre til øget liv i Nyborg; sådan er det i alle

tilfælde gået på de andre steder på listen. Kunststykket består i

at trække linjer til nutiden og bruge historien til at skabe nye

fremtidsmuligheder lokalt.

Hellen Niegaard

Redaktør

Peter Sejersen, 49 år, er ingen vårhare lokalpolitisk set. Han kom ind i Nyborg Kommunalbestyrelse første gang i 1990 og har siden bl.a. været

formand for socialudvalget i tre perioder og fra 2006 for Kultur- og Fritidsudvalget i den nye Nyborg Kommune. Sejersens daglige job ligger,

som mange andre nyborgenseres i København, hvortil han siden 2011 har pendlet for at passe sit job som advokatfuldmægtig i 3F’s juridiske

sekretariat efter mange års arbejde som faglig sekretær for 3F Østfyn.

Peter Sejersen har været medlem af Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab i perioden 2006-2010, og var her medlem af DBs meget

aktive Kulturudvalg og fra marts 2009 også af DBs Forretningsudvalg. For ham er et medlemskab af DB en helt naturlig ting for kommunen. I

dag er Sejersen selv stærkt optaget af museumsudvikling. Han sidder i museets bestyrelse som den ene af Nyborg Kommunes to repræsentanter

og blev ved museumssammenslutningen 2009 formand for Østfyns Museer, der har 11 museumsdestinationer i Kerteminde og Nyborg

kommuner.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

25


26


Ud af boksen!

VEJEN TIL PROFESSIONELLE PARTNERSKABER

Partnerskaber var i 2011 et

af DBs tre særlige indsatsområder.

Sats på partnerskaber

lød opfordringen fra

en konference i slutningen

af november (se Danmarks

Biblioteker nr. 8, 2011), som

DB afholdt sammen med

nogle af biblioteksforeningens

mange egne partnere

bl.a. projektet Ud af boksen!

og DB Region Sjælland.

Her præsenterer Ud af boksen!

nogle af sine hovedanbefalinger

og det nye værktøj,

projektet har udviklet til

brug for bibliotekerne. Projektet

afsluttes i juni i år.

Partnerships are

not about

money, they are

about doing

something for

the people

Hvorfor partnerskaber i det hele

taget? Populært og kort sagt fordi:

1+1=3. Sammen står vi stærkere,

og partnerskaberne med såvel kulturinstitutioner,

erhvervsliv og uddannelser/folkeoplysning

giver under alle omstændigheder

nyt engagement og ny

energi. Rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet

fra 2010 understreger vigtigheden

af, at bibliotekerne tilbyder sig

som partner og indgår i partnerskaber for

at styrke og udvikle biblioteket og dets tilbud

til borgerne. Samtidig fremhæves

det, at bibliotekerne skal tænke på tværs

af den offentlige sektor, den private sektor

og civilsamfundet samt indgå i partnerskaber,

der afsøger og udnytter nye fysiske

og digitale platforme. Dertil behøves

strategisk partnerskabstænkning

og konkrete redskaber.

At bibliotekerne i fremtiden er bygget på

partnerskaber er den præmis, som Ud af

boksen! har arbejdet ud fra. For at få mere

viden om partnerskaber har projektet

gennemført en omfattende videnopsamling.

Der er foretaget undersøgelser og afholdt

workshops. Der er indsamlet både

nationale og internationale erfaringer og

litteratur samt viden fra både praksis og

forskning. Der er materiale fra biblioteksmedarbejdere,

-ledere og -strateger,

fra nuværende og potentielle partnere og

fra partnerskabsstrateger fra andre sektorer.

Og hvorfor er det så, at folkebibliotekerne

skal indgå partnerskaber?

Tænk muligheder med partnerskaber

“Partnerships are not about money, they

are about doing something for the people.

By strengthening the library’s network,

resources, competencies and place in the

local community partnerships make way

for creating something completely new!”,

sagt under Teaterworkshoppen, Next Library-konferencen

i Aarhus, juni 2011).

At skaffe penge er IKKE et mål for et partnerskab,

for partnerskaber skal medføre

noget nyt og skabe fremtidige muligheder.

Det kunne f.eks. være at:

• Få mulighed for at eksperimentere og

afsøge nye muligheder

• Skabe gode relationer til lokalsamfundet

• Skabe kontakt til nye brugere

• Nå nuværende brugere på nye måder

• Skabe og styrke politiske eller strategiske

relationer

• Bruge ressourcerne på nye måder

• Få ny viden om specifikke målgrupper

• Få tilført nye kompetencer

• Få mulighed for at formidle nyt eller

tilbyde nye services

Tænk proaktivt

“Danske folkebiblioteker bliver nødt til at

være proaktive for at kunne bibeholde en

væsentlig samfundsmæssig placering”,

siger Knud Schulz, chef for Aarhus Hovedbibliotek

og medlem af projektets styregruppe.

“Partnerskaber er en metode til

at sikre proaktivitet, og derfor er det vigtigt,

at der udvikles partnerskaber på alle

niveauer. Partnerskaber skal altså ikke

blot ses som store forkromede alliancer,

men som alliancer lige dér, hvor det er

muligt”, fastslår Schulz.

Når man indgår et partnerskab, indvilliger

man samtidig i at arbejde og tænke på

nye måder. Den eksterne partner kan

f.eks. finde på at sætte spørgsmålstegn

ved forhold, tankemåder og arbejdsgange,

som man selv tager for givet. Samtidig

får man selv input ude fra og nye idéer til,

hvordan man kan arbejde på en anden

måde, fordi man kommer til at samarbejde

med andre kompetencer og indgå i andre

kulturer.

“Man kan kort sagt sige, at partnerskaber

bidrager til, at man kan skabe nye historier

om, hvem man er, og det kan være

medvirkende til, at man kan skabe nyt”,

påpeger Peter Høybye, udviklingschef,

Roskilde Bibliotekerne og medlem af Ud

af boksen!s styregruppe. Derfor arbejder

Roskilde Bibliotekerne, ifølge Høybye,

meget gerne i partnerskaber. Han understreger:

“Når man vil indgå partnerskaber

med henblik på at innovere, er det hensigtsmæssigt,

at alle involverede parter

har et reelt ønske, behov eller problem,


som de skal have løst, for så er partnerne

motiverede for at udvikle sig sammen”.

Tænk langsigtet og mere professionelt

Partnerskaber er ikke revolutionerende

nytænkning i sig selv. Danske folkebiblioteker

er vant til at samarbejde med andre,

men samarbejde og partnerskaber har ikke

været benyttet som et strategisk værktøj

til at opnå større og mere langsigtede

resultater. At fokusere på og arbejde i

partnerskaber handler i bund og grund

PARTNERSKABSUDVIKLING

om, at folkebibliotekerne skal professionalisere

det eksterne samarbejde for at

opfylde bibliotekernes overordnede mål.

Tænk nyt med Ud af boksen!

‘Ud af boksen! Biblioteket i innovative

partnerskaber’ er den fulde titel på projektet,

der i to år har arbejdet med spørgsmålene:

hvad er partnerskaber, hvorfor

partnerskaber og hvordan partnerskaber?

Resultaterne fra projektet er midt i sin afpudsningsfase

og ligger klar fra juni i år i

Kom godt i gang med partnerskaber!

I løbet af maj og juni 2012 publicerer projektet følgende materialer, som kan bruges i partnerskabsarbejdet:

Guiden

Kom godt i gang med partnerskaber!, gennemgår partnerskabsarbejdet fra A til Z. Guiden tilbyder gode råd og opstiller en række

overvejelser, som det enkelte bibliotek bør have for øje. Guiden består desuden af fakta og eksempler, som kan bidrage til at gøre

partnerskabsarbejdet mere håndgribeligt.

Udafboksen.nu

På sitet findes en værktøjskasse med redskaber, som understøtter og underbygger de arbejdsprocesser og overvejelser, som projektets

guide identificerer. Desuden vil der være eksempler på spændende bibliotekspartnerskaber, teoretiske overvejelser om partnerskaber

og rapporter fra Ud af boksens! mange undersøgelser og aktiviteter.

Værktøjskassen

Kassen rummer ting, som kan være nyttige i arbejdet med partnerskabelse. Der er f.eks.:

• En proces til, hvordan man kan mappe sit netværk

• Forslag til samarbejdsaftaler

• Evalueringsspørgsmål og metoder.

Dialog mellem potentielle partnerskabsprojekter, Ud af boksen! november 2011

form af modeller og værktøj, som alle folkebiblioteker

frit kan benytte. Det er projektets

mål med disse redskaber at bidrage

til at klæde landets folkebiblioteker på

til at springe ud i at etablere partnerskaber.

Louise Overgaard,

projektleder,

Borgerservice og Biblioteker, Aarhus

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

27


28

CAS – ET CALIFORNISK

SUPER-PARTNERSKAB

I oktober 2011 besøgte Ud

af boksen! California Academy

of Science (CAS) i

San Francisco. Den 150 år

gamle institution består af

tre parter: et naturhistorisk

museum, en uddannelsessektion

og en forskningssektion.

CAS har 1,5

millioner besøgende om

året og 70% af dets økonomiske

grundlag stammer

fra billetsalget.

PARTNERSKABSUDVIKLING

Kreativitet og innovation er ofte centralt i

partnerskaber og her er CAS helt i særklasse.

CAS er også særlig interessant som

case, fordi partnerskabet betragtes som

fundamentalt for formidlings- og udviklingsarbejdet,

og ikke alene omfatter de

tre parter, men også andre eksterne samarbejdspartnere.

Partnerskabet som fundament

CAS arbejder bevidst og struktureret med

partnerskabsdannelse. Den ses som et

grundlæggende fundament for at opfylde

visionerne og bygger på en meget klar

strategi for, hvordan arbejdet i partnerskaber

håndteres. CAS har klare krav til

ressourceforbrug, til intern organisering

og kommunikationen, men også for øje,

at partnerskabelse kræver kompromiser.

Desuden har CAS fokus på at skabe og

vedligeholde sine relationer og på, hvordan

bestyrelsen og andet netværk kan

bruges på både kort og lang sigt.

Partnerskabsprogrammet er struktureret

ud fra fire funktionsområder. Det betyder,

at CAS indgår partnerskaber, som

understøtter funktionsområderne: Research,

Libraries and Information Services,

Education og Cooperations. En række

medarbejdere har partnerskaber som fast

arbejdsområde, men mange er involverede

i partnerskabsarbejdet, og alle i hele

personalet ved, at partnerskaber er afgørende

for organisationens gennemslagskraft.

Partnerskaberne er altid forankret

i ledergruppen for at sikre de enkelte

partnerskaber det rette mandat og de rette

kompetencer og ressourcer.

Sixteen Reasons og målbarhed

CAS foretager en benhård udvælgelse af,

hvilke partnerskaber man indgår for at

sikre, at de enkelte partnerskaber opfylder

CAS’ overordnede mål, at der er

målbare succeskriterier, og at man ikke

har et unødigt ressourceforbrug. Alle po-


Fra kælder til tag afspejler CAS’ nye energieffektive

bygning ved Golden Gate Parken, tegnet af den

italienske arkitekt Renzo Piano og åbnet i 2008,

institutionens verdensklasseposition på feltet videnskabsformidling.

Bygningen går for at være

verdens ’mest grønne museum’.

tentielle partnerskaber skal vurderes og

de, som ikke er tilstrækkeligt udbytterige,

skal fravælges. Til det formål har CAS udviklet

Sixteen Reasons as How to Say No!

I dette dokument stilles en række spørgsmål,

som CAS systematisk gennemgår i

forhold til alle forespørgsler om partnerskab.

Det er f.eks. spørgsmål som:

• Følger partnerskabet CAS’ mission og

vision?

• Vil partnerskabet have et målbart og

vedvarende resultat?

• Vil partnerskabet tilfredsstille brugernes

behov?

• Er det et partnerskab, som vi bliver

nødt til at indgå f.eks. af politiske

grunde?

En komplet liste over spørgsmålene kan

findes i værktøjskassen Kom godt i gang

med partnerskaber fra maj i år.

Niveauer og eksempler

CAS arbejder med tre partnerskabsniveauer.

Det drejer sig om:

1. Formaliserede partnerskaber - bundet

af skriftlige aftaler og centralt funderet i

organisationen, idet der altid er medarbejdere

fra udviklingsafdelingen tilknyttet

projektet. Disse partnerskaber er koblet

op på CAS’ overordnede strategi og

mål.

2. Middle level partnerskaber – har en

skriftlig aftale men arbejdet foregår decentralt.

Partnerskabet skal relatere sig til

CAS’ strategi og mål, men det har større

mulighed for at afprøve andre og nye

idéer og områder.

3. Netværkspartnere - uformelle samarbejder,

der (endnu) ikke betegnes som

partnerskaber, men som ofte udvikler sig

til middle level partnerskaber.

Ud af boksen! deltagere introduceres til CAS i Californien

Aktuelt har CAS større partnerskaber med

NASA, AVIA og flere ikke-kommercielle

partnere. Man samarbejder f.eks. med

San Francisco Public Library om ungdomsprogrammer

med fokus på at styrke

‘science literacy’ og udviklingen af en digital

strategi. Mere om CAS på www.calacademy.org/.

Louise Overgaard,

projektleder,

Borgerservice og Biblioteker, Aarhus

Foto: CAS presseservice

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

29


30

DB ÅRSMØDE

BIBLIOTEKETS ROLLE I DEMOKRATIE

Under overskriften ”Hvad betyder den frie og uhindrede adgang til information i en kamp fo

forsker, professor ved AUC, Johannes Andersen, sin store viden ud for et meget lydhørt pu

påkrævet, hvis man skulle få alle de ‘perler’ med, som flød så rigeligt fra talerstolen. Det var e

Jeg er sikker på, vi har fået ‘light’ udgaven, men ikke desto

mindre gav Johannes Andersen i sit indlæg en rigtig god indføring

i problemstillingerne omkring det moderne samfund

og demokratiopfattelsen. Jeg skal jo ikke her søge at gengive oplægget,

som kan ses og høres som videoindslag på db.dk under

Årsmøde 2012, men vil pege på nogle af de vinkler, jeg især bed

mærke i.

Kampen for demokrati slutter aldrig

Dannelsen er vigtig, det skal læres og denne proces er evigt

pågående. Politik er magtudøvelse – kampen om ressourcerne

(hvem der skal have ventelisterne?). Demokrati er, at vi i første

omgang har disse konflikter og dernæst ikke mindst, at vi gider

disse konflikter. De fælles spilleregler for de politiske konflikter

er vigtige.

Et demokrati fordrer et folkestyre – af, ved og for folket! Der

kræves procedurer for folkets styre. Ligesom der kræves offentlighed

og dermed kontrol og sikring af, at det går ordentligt for

sig. For at alt det kan gå for sig, skal visse forudsætninger være

til stede blandt borgerne:

Dannelse – vise vilje til at være et civiliseret menneske.

Tillid – er en vigtig præmis, vi skal vide, hvad de andre foretager

sig.

Tillid til sig selv – borgerne skal tro på, at de kan noget.

Eller sagt på en anden måde, demokrati fordrer etik og moral.

Politik er nemlig magtudøvelse – kommunikation som manipulation

med henblik på at få mere magt. Så viden er vigtig for

udøvelse af den offentlige uafhængige og kritiske kontrol.

Viden

Brugeradgang

Især omkring tillid og kontrol kommer bibliotekerne ind, det er

her, vi har forcen, såvel den rigelige mængde af adgang til informationer

og viden, og dermed kontrol, samt den frie og lige adgang

for borgerne og den dygtige bibliotekar, som kan vejlede

og betjene borgerne på god vis.

Men man kan jo stille sig selv det spørgsmål, om vi er uafhængige?

Min opmærksomhed blev i hvert tilfælde vakt, da Johannes

Andersen viste en planche over viden – institutionernes tilknytning

og brugeradgang. Den vil jeg vise her i den form, jeg bedst

husker den - se neden for.

Det, man kan spørge sig selv om, og som demokratiforskeren

spurgte ud i forsamlingen er: Befinder vi os i D, eller bevæger vi

os stille og roligt hen i C, hvor vi for at tiltrække flest mulige til

biblioteket slår os på underholdning af forskellig karakter, hvorved

vi bevæger os væk fra det uafhængige bibliotek?

Oplægget var fyldt med alle de gode argumenter for bibliotekets

rolle, hvis altså ellers biblioteket fastholdes som ‘stedet for’ adgangen

til viden. For som det blev sagt:

Viden er nødvendig for at kunne stille spørgsmål – få diskussion

og kritisk viden, et demokrati kan kun fungere, hvis nogen deltager.

Viden er nødvendig for at kvalificere til demokrati (dannelse),

den gode medborger.

Viden er nødvendig for at vide, hvor man taler fra – normative

positioner. “Hvordan kan vi stille de gode spørgsmål?”

Synes godt om’ samfundet

Johannes Andersen sluttede af med tesen om, at vi er ved at

skabe et nyt samfund – et Like ability society (synes godt om

samfundet).

Institutionstilknytning

Afhængig Uafhængig

Svært A B

tilgængelig Magthavernes internet Elitens bibliotek

Censur og kontrol Hemmeligheder og koder

Let tilgængelig C D

Underholdningens Det åbne internet

internet og bibliotek

Sex & underholdning Vejledning og aktiv hjælp


R

r demokrati?” bredte demokratiblikum.

Og opmærksomhed var

n sand fornøjelse at lytte med.

De unge er i dag de mest politisk aktive

længe, og det er de med bl.a. ‘synes godt

om’ knappen på Facebook. Er det politisk

aktivitet? Ja, men er det nok? Og hvor nuanceret

er det, når viden og dannelse bliver

noget, man henter. Det lette, det hurtige

forbrug og altid relativt, så svækkes

det kritiske videnspotentiale som demokratisk

kontrol.

Hvis vi virkelig er på vej ind i ‘Synes godt

om samfundet”, så har vi da efter min opfattelse

og Andersens i den grad brug for

viden og dannelse, og i den sammenhæng

har bibliotekerne en særlig vigtig

opgave.

Det er vist tydeligt, at jeg personligt var

meget begejstret for oplægget. Det ligger

fuldstændig i tråd med den vej, jeg mener,

er den eneste farbare vej for bibliotekernes

rolle i fremtidens samfund (og i

øvrigt uanset hvilket samfund det så er).

Bibliotekerne står stærkt i forhold til den

viden, som den voksne befolknings mægtig-

og myndiggørelse kræver, hvis befolkningen

skal kunne leve op til det arbejde,

det er at være i, deltage i og udvikle

et demokratisk samfund som det danske.

Hanne Pigonska (V),

DBs 1. næstformand,

medlem af Odsherred Byråd

FREDERIKSHAVN 2012


32

TOMMELSKRUER ELLER TABLET

HVORDAN FÅR VI ALLE MED - OGSÅ PÅ DEN DIGITALE

Fra venstre: Jimmy Kevin Pedersen, Rolf Hapel og Michael Teit Nielsen

DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

I 2015 skal 80% af kommunikationen mellem borgere og myndigheder

foregå digitalt, men hvordan får vi alle med? Det gav

kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Jimmy Kevin Pedersen, og

udviklingschef i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, hver sit svar

på under DBs årsmøde 2012

Det offentliges digitaliseringsstrategi

I 2015 bliver det obligatorisk, at borgerne betjener sig selv på

nettet, når de skal kommunikere med det offentlige, – 80% skal

med. Overgangen sker gradvis i fire såkaldte bølger, som har fokus

på udvalgte opgaver og målgrupper. Første bølge, som indfases

i 2012 omfatter bl.a. TastSelv SKAT, bestilling af pas og

sundhedskort samt indskrivning til skole og SFO. Formålet med

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er at få frigjort økonomiske

ressourcer, som primært skal anvendes til at bevare vores

velfærdssamfund. Ifølge Jimmy Kevin Pedersen kan digital kommunikation

på tværs af offentlige sektorer frigøre 1,5-2 mia.

årligt.

DB ÅRSMØDE

Udfordringerne

Tal fra Danmarks Statistik fra 2011 viser, at 60 % af borgerne allerede

kommunikerer digitalt med det offentlige. 10 % kan, men

gør ikke, 18 % kan ikke, men vil gerne og 12 % kan ikke og gør ikke.

Adgangen til computer og internet er lavest i aldersgruppen

75-89 år. Alder er dog ikke nødvendigvis den eneste udfordring i

opfyldelsen af målet på 80 %; forskellige aldre rummer forskellige

udfordringer i form af IT-færdigheder. For unge handler det

f.eks om manglende forståelse for sprogbruget i det offentlige

univers, for andre om selvbetjeningsløsningernes brugervenlighed

og tilgængelighed for handicappede, men også helt enkelt

om kendskab til det danske sprog samt om motivation.

Hvordan får vi alle med?

Digitaliseringsstyrelsen foreslår en hjælpepakke for at få alle –

80 % borgere – med på digital kommunikation. Pakken omfatter

bl.a. medbetjening i borgerservicecentre og på bibliotekerne,

mere brugervenlige selvbetjeningsløsninger også hvad angår

sprog og tilgængelighed, udbygning af borger.dk med e-læring,

undervisning i samarbejde med biblioteker, jobcentre, fagforeninger

og frivillige organisationer, digital fuldmagtsløsning

samt kommunikation og markedsføring. Digitaliseringsstyrelsen

understreger, at arbejdet ligger ude i den enkelte kommune

som en helhedsorienteret tilgang med fokus på den kommunikative

indsats. Den røde tråd er at føre borgeren over på den digitale

kanal med hjælp og støtte, hvis der er behov, og med vægt

på, at det er en bjørnetjeneste ikke at hjælpe borgeren over på

den digitale kanal.

Ældre Sagen er bestemt ikke imod digitalisering, men ser hellere

en anden tilgang til at få alle med. “I medierne er vi nogle gange

blevet fremstillet som dem, der er gået på barrikaderne mod

tvangsdigitalisering, og at vi er imod digitalisering. Men vi kan

sagtens se et stort potentiale i at digitalisere internt i det offentlige

og den eksterne kontakt til bl.a. borgere”, understregede udviklingschef

Michael Teit Nielsen. Kommunikation og motivation

er vejen til målet for Ældre Sagen. Fremfor udelukkende at

have fokus på besparelserne og kræve at alle skifter til den digitale

kanal inden udgangen af 2015, skal det offentlige gøre meget

mere ud at have borgeren i centrum og forklare de positive

fordele, digital kommunikation giver. Hjælpepakken fra Digitaliseringsstyrelsen

er også for Ældre Sagen et vigtig instrument til

at få alle med, men “den bedste medicin mod digitaliseringsfrygten

kan måske være en tablet” (iPads og Android tablets), da

de er nemmere at bruge end pc’er. Michel Teit Nielsen anbefaler

i øvrigt, at det offentlige tager ved lære af bankerne, som har

været gode til at udvikle brugervenlige apps til en lang række af

deres selvbetjeningsløsninger ved netop at inddrage brugerne.


TER?

MOTORVEJ DDB?

DET DIGITALE DANMARK OG DDB

DANMARKS DIGITALE BIBLIOTEK

Næste stop på årsmødet handlede om Danskernes Digitale bibliotek

(DDB), den digitale motorvej, som skal sikre danskerne

bedre og lettere adgang til mere digitalt indhold på folkebibliotekernes

hylder og her kunne deltagerne selv bidrage bl.a. via

SMS og Twitter.

Rapporten Danskernes Digitale Bibliotek

Ralf Klitgaard Jensen, afdelingschef i KL og Jakob Heide Petersen,

kontorchef i Kulturstyrelsen fremlagde anbefalingerne i

rapporten Danskernes Digitale Bibliotek. Anbefalingerne vedrører

fundamentet til DDB: en fælles infrastruktur, et indkøbssamarbejde

og en organisatorisk ramme til disse to elementer.

Bibliotekschef i Silkeborg, Lars Bornæs, og Steen B. Andersen,

byrådsmedlem i Århus, begge medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings

Digitaliseringsudvalg, sørgede for at få belyst rapporten

yderligere med en række dybdeborende spørgsmål til

oplægsholderne, især hvad angår økonomi og organisering.

Hvordan realiserer vi DDB?

Finansieringen af DDB er dels statslig og dels kommunal. Prisen

for deltagelse kan, forlyder det, beløbe sig til 5, 1 kr. pr. indbyg-

Fra venstre: Steen B. Andersen, Ralf Klitgaard Jensen, Jakob Heide Petersen og Lars Bornæs

ger i den enkelte kommune, men skal sammenholdes med, hvilke

opgaver det enkelte bibliotek så ikke længere selv skal løse.

Deltagelse i DDB er baseret på frivillighed. Målet er, at 80-90 %

af kommunerne har tilsluttet sig DDB inden for de næste tre år.

Den organisatoriske ramme forventes at være på plads i løbet af

de kommende måneder, hvorefter arbejdet med at etablere

DDB formelt kan gå i gang. Forhold, som af de to moderatorer

og indlæg tidligere under generalforsamlingsdebatten om torsdagen,

gav anledning til mange kommentarer. Prisen pr. borger

er for høj og frivilligheden vil kunne skævvride ‘biblioteksdanmark’

yderligere, sådan at borgerne i mindre og i mindre velhavende

bibliotekskommuner ikke får samme adgang til digital viden,

informationer og kulturoplevelser som andre her i landet.

Rapportens tekniske tilgang til DDB skabte ikke megen debat på

årsmødet. Det gjorde modellens frivillige tilslutning til gengæld

under generalforsamlingsdebatten dagen før, se side 14-15.

Forhåbentligt kommer de relevante diskussioner, når fundamentet

for DDB er etableret, og vi kan rette fokus mod brugerne

af DDB og indholdet på de digitale hylder.

Pernille Saul,

digitalchef, Guldborgsund-bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

33


34

Direktør for Tivoli, Lars Liebst, lagde

drillende ud med en antydning

af, at kulturminister Uffe Elbæk

måske ikke helt har fået fat på at skelne

mellem kunst og kultur. I en kronik i

dagbladet Politiken for nylig mener Lars

Liebst således, at ministeren bruger et alt

for bredt kulturbegreb i sin argumentation

for, at kunsten skal være med til at løfte

Danmark ud af den økonomiske krise.

Det mener Liebst ikke er vigtigt. Vigtigere

er det at tale om, hvordan kunsten og kulturen

kan være med til at hjælpe os igennem

krisen. “Kunsten kan give os det

stød, der får os til at tænke i nye baner og

giver os oplevelser, der gør hverdagen rigere”.

Liebst lader sig sekundere af det

velkendte Frederik den VI citat om, at

“nok er vi fattige, men vi behøver ikke

være dumme tillige”.

I sit indlæg på DBs Årsmøde gjorde Lars

Liebst - som formand for Kunststøtteudvalget,

der afsluttede sit arbejde i septem-

DB ÅRSMØDE 2012

KULTUR & KUNST TIL DEBAT

Adgang til kunstneriske og kulturelle oplevelser er afgørende for et samfund baseret på tillid og fo

Hvad er kultur og kunst?

Og hvordan udvikler de sig i Danmark?

ber 2011 - her et spring til i højere grad at

tale om Statens Kunstråd og Statens

Kunstfonds kriterier for tildeling af støtte.

Afgørende for statens støtte er, at et

kunstværk har kvalitet. Hvorvidt et kunstværk

når ud til mange modtagere eller

kan forstås af den udenforstående er

mindre vigtigt. Kunsten i sig selv er med

andre ord i centrum, hvilket “vist er en

noget anden tankegang end den, I arbejder

med inden for biblioteksverdenen,

hvor det handler om at tilrettelægge tilbuddene,

så informationer, viden og

kunst når ud til brugerne!”.

Lars Liebst fortalte afslutningsvis om bestræbelserne

på at samle ‘kludetæppet’ af

de mange forskellige danske kunststøtteordninger

i ét system. Et langt sejt træk,

mente han, fordi mange af de berørte

kunstnere og organisationsfolk forholder

sig skeptisk til, hvad der ses som en centralisering

i forhold til det nuværende

mere demokratiske tostrengede system.

Se alle oplæg m.m. på www.db.dk

Hvad kulturministeren bu

Journalist og politisk kommentator

Niels Krause Kjær berettede i årsmødets

afsluttende indslag om, hvordan

en vildtfremmed mand henvender sig til

ham på Skanderborg Station og spørger,

om han vil tage en computer med i toget

og aflevere den på hovedbanegården til

hans datter, der skal bruge den til sit speciale.

Det gør Krause Kjær selvfølgelig. En

selvfølgelighed der i følge Niels Krause

Kjær er baseret på den tillid, som stadig er

mellem mennesker i Danmark, og som

blev sat i bevægelse i begyndelsen af

1800-tallet, som følge af statsbankerotten

(apropos Frederik den VI), da befolkningen

besluttede sig til “at tage hinanden i

hånden og dele skæbne” i opbygning af

bl.a. andels- og højskolebevægelsen. En

anden måde at sige det på er, at vi i Danmark

har en høj grad af det, som socialforskningen

kalder social kapital.

Krause Kjær spurgte retorisk om tilliden

mellem folk kan overleve i dagens atomiserede

og individualiserede samfund.

Tjahh...?! En betingelse herfor er, at vi giver

hinanden opmærksomhed. En af tidens

vel knappeste ressourcer.

I informationssamfundet – som det i

denne sammenhæng stadig giver god

mening at kalde det – er der “alt for mange

informationer til al for lidt opmærksomhed”.

Med TV som eksempel har borgerne

i dag adgang til tusinder og atter tusinder

af tv-programmer. I 1970erne hav-


dets sammenhængskraft

rde have fortalt os ...

de de fleste danskere kun adgang til én

kanal. De overvældende mængder af information,

som borgerne hver især kan

plukke af, sætter tidligere generationers

fælles viden og dermed fælles værdier under

pres. At kunne “koble sig på et fællesskab”

via medierne er en umulighed.

Hvis tilliden skal overleve, skal vi – og her

har biblioteket ifølge Krause Kjær en vigtig

opgave – være meget mere orienteret

mod bredden. I betydningen: at den brede

befolkning får adgang til information,

der er en forudsætning for fællesskabet.

Det er bibliotekernes og mediernes ansvar,

at der stadig fortælles store fortællinger,

der appellerer til flere end DR2 lyttere

eller de få, der hører “Krause på

Tværs”. Bibliotekerne skal være publicservice

institutioner for alle borgere, der

lokalt er med til at løfte en gammel arv og

fortællingen om det, der skaber tillid mellem

mennesker. Bibliotekerne skal agere

på en måde, der appellerer til den knappeste

ressource: vores opmærksomhed.

På trods af Lars Liebst ord om vigtigheden

af at støtte “kunst af kvalitet for de få”

og Krause Kjærs ord om at være særligt

opmærksom på formidlingen til den brede

befolkning, er jeg sikker på, at de kan

forenes om Lars Liebst afsluttende pointe

om, at “kulturen er det, der samler og kan

skabe en sammenhængskraft”.

Martin Lundsgaard-Leth,

biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune

Velkommen til DB Årsmøde 2013

København 14.-15. marts

Pia Allerslev (V), Kultur- og Fritidsborgmester i København, sluttede årsmødet i Frederikshavn

af med denne varme invitation til de flere hundrede deltagere om at

komme til årsmøde 2013, der finder sted i midten af marts i Bella Center med indkvartering

på Bella Sky-Hotel.

I kan godt glæde jer – vi ser i hvert fald frem til, at få gæster - når vi næste år byder velkommen

til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Jeg glæder mig personligt til, at

modtage rigtig mange glade medlemmer, politikere, fagfolk og andre interessenter fra

biblioteksverdenen. Vi vil sammen med DB give jer et par tæt pakkede dage med inspiration,

konkrete idéer og debat. Jeg er nemlig sikker på, at hvad enten man er kulturpolitiker,

bibliotekschef eller sidder et sted i den biblioteks- og kulturpolitiske verden –

så kan man finde noget at tage med sig hjem fra København.

I København synes vi egentlig, det går rigtig godt – vi både bygger og ombygger og

åbner nye biblioteker, og vi får succesfulde tilbagemeldinger - både for udlån og fra

lånere. Men jeg er også af den overbevisning, at vi har succes, fordi vi arbejder rigtig

hårdt og målrettet på at få succes. Vi vil have bibliotekstilbud, der repræsenterer nye

måder at arbejde på – også som gode strategiske samarbejdspartnere og nye måder at

formidle bibliotekernes tilbud på - men det er vi nok ikke ene om i Danmark. Men vores

investeringerne betaler sig og giver resultater. Besøgs- og aktivitetsniveauet er steget

markant de steder, hvor vi renoverer, fornyer og udvikler.

I København kan man komme rundt til vores 20 forskellige biblioteker med den førerløse

metro – den suser af sted - og det er helt uden vognstyrer eller chauffør. Nu har vi

overført princippet til netop bibliotekerne. Så nu kan man også i København gå på det

førerløse bibliotek i f.eks. morgentimerne.

I kan også se vores prisbelønnede bibliotek BIBLIOTEKET på Rentemestervej, eller I

kan se vores nye kombi-skolebibliotek ude i Ørestad, der snart åbner; det første, fuldt

integrerede folke- og skolebibliotek i Københavns Kommune. Eller måske skal I have en

rundtur og se, hvor langt vi er kommet med nyindretningen af Københavns Hovedbibliotek.

Et projekt vi så sent som i sidste uge fandt 19 mio. på budgettet til at gennemføre.

Udviklingen på det digitale område vil få afgørende betydning for biblioteksstrukturen

og indretningen af fremtidens biblioteker – og det skal vi tage bestik af i planlægningen

af den fremtidige biblioteksstruktur. Og det vil uden tvivl også udgøre en del af debatten

i 2013.

På gensyn til næste år i København.

DB Årsmøde under udvikling

Fra 2013 vil det velkendte årsmødeforløb ændre sig lidt. På baggrund af tilbagemeldinger

besluttede DBs Forretningsudvalg sidste år, at årsmødet fra 2013 forløber

over 2 dage mod hidtil knap 3. Hvordan årsmødet 2013 præcist afvikles, vil

DB og værterne i København drøfte i den kommende tid.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

35


36

Langt tilløb

Forud er gået års diskussioner og politiske tovtrækkerier både

om placeringen og om betimeligheden af at etablere et kulturhus

i Skagen. Både bibliotek og musikskole havde længe ønsket

bedre lokaleforhold, og da Kappelborgskolen midt i byen blev

lukket, var tanken om at bygge den om til kulturhus for det hele

nærliggende. Det politiske flertal ønskede dog en anden løsning

og udskrev en arkitektkonkurrence om et nybyggeri på skolemarken.

En afstemning blandt byens borgere kombineret med

en ændret sammensætning af byrådet førte imidlertid til, at

man i 2007 vedtog at ombygge den godt 100-årige skole.

Efter en grundig forproces med bl.a. brugerinvolvering blev en

meget omfattende renovering og ombygning påbegyndt i efteråret

2009.

Biblioteksdesign og farvesætning à la Skagen

Målet for indretning af biblioteket er enkelhed, overskuelighed

og fleksibilitet med rum, der let kan forandres efter behov. Biblioteket

er indrettet med en livlig markedsplads i stueplan med

aviser, tidsskrifter og masser af nye bøger, film, musik og spil.

Mens der på 1. sal er en mere kompakt materialeopstilling med

tyste lommer til ro og fordybelse.

Skagens fabelagtige natur – hede, klit og hav har dannet grundlag

for farvesætningen efter forslag fra biblioteket. Bibliotekets

farveidéer blev udviklet i et samarbejde med indretningsarkitekt

BYGGERI

SKAGENS BIBLIOTEK

PÅ KAPPELBORG

Mandag den 22. august 2011 kunne kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen

åbne Kulturhuset Kappelborg under parrets sommertogt til Vendsyssel. Kappelborg

rummer både musikskole, teater- og biografsal, foreningslokaler samt et splinternyt bibliotek,

som nogle af DB årsmødets deltagere besøgte torsdag den 29. marts.

Frederikshavns borgmester og kronprinseparret

Mitten Ferrar, som endte med at farvesætte hele Kappelborg og

bl.a. tegne møbler og udvikle idéer til vægudsmykning i form af

stærkt forstørrede fotografier af detaljer i Skagens natur. Det var

for biblioteket en stor fornøjelse at følge det rå byggeprojekt udvikle

sig fra rent kaos til en smuk, stilren bygning med karakter.

Byens borgere blev også sat i sving. Til multisalens 200 stole

skulle der filtes og dekoreres puder, og ved åbningen af kulturhuset

blev skagboerne opfordret til at medbringe hjemmebagte

kager.

Det åbne bibliotek

Skagens Bibliotek er i dag et åbent bibliotek med adgang for

borgerne hver dag året rundt fra 8-22, og de kommer der med

‘Hule’ for børn i det nye bibliotek

glæde. Vejledning fås af personalet, der træffes midt på dagen,

men i døgnets ydertimer samt hele onsdag og søndag klarer

man sig selv. Borgerne har taget godt imod det nye tilbud. Bibliotekets

nye, flotte og funktionelle lokaler har et fantastisk lys, og

man er glade for kombinationen af aktiviteter, hvor biblioteksbrug

blandes med foreningsarrangementer, musikskolekoncerter,

workshops, film, teater. Her bobler af liv både ude og inde.

Hans Nielsen,

Skagen Bibliotek

FAKTA

Skagen, siden struktrukturreformen i 2007 en del af Frederikshavn Kommune, har 8000 indbyggere, men besøges årligt af omkring 1 million

mennesker. Skagen Borgerskole er tegnet af arkitekt A. Haunstrup og blev indviet i 1901. Skolen blev udvidet flere gange og fik i 1955

navnet Kappelborgskolen. Skolen lukkede i 2005. Ombygget 2009-2011 til Kulturhus Kappelborg.

Bygherre: Frederikshavn Kommune. Bygherrerådgiver: NIRAS. Totalentreprise: MT Højgaard. Arkitekter: Arkitektfirma NORD as. Rådgivende

ingeniører: Moe & Brødsgaard A/S. Indretning og design: Mitten Ferrar, Ferrarrum (interiør), Jørgen Anker Simonsen, Frederikshavn

Kommune (eksteriør). Leverandør af biblioteksinventar: Modul Retail Solutions. Leverandør af møbler: HJ Kontorcenter. Supplerende belysning:

Roblon A/S

Biblioteket: 2000 m 2 • Musikskolen: 650 m 2 • Biograf: 65 pladser • Salen: 200 siddepladser • Foreningsaktiviteter: 300 m 2 • Pris: 46.7 millioner

kroner • Åbent hver dag 8-22. Biblioteket er bemandet mandag-torsdag 10-17, fredag og lørdag 10-14. Trådløst internet overalt.


Uventet arv giver

- Hold da op, hvor er det blevet flot! Men kan jeg nu finde rundt?

Sådan har brugernes reaktion ofte lydt, når de det seneste par

måneder er trådt ind ad døren til et fuldstændig nyindrettet

Læsø Bibliotek.

Baggrunden er den, at bibliotekarerne en augustdag i 2011 fik en

overraskende besked: Johan Evald Dolmers Legat var blevet

nedlagt, og det fremgik af fundatsen, at Læsø Bibliotek skulle arve

en større sum til brug for indkøb til biblioteket. Og den ganske

uventede gave i form af 205.000 kroner har virkelig gjort underværker

på vores lettere nedslidte bibliotek.

Med de mange penge blev et længe næret ønske nemlig opfyldt.

Det kombinerede folke- og skolebibliotek, hvis grønne gulv

røber, at her tidligere var gymnastiksal, var utidssvarende møbleret

og inventaret var godt slidt. Med arven blev det muligt at

skabe et næsten helt nyt biblioteksrum. Med lette, hvide reoler

på hjul, pæne nye borde og blåpolstrede stole, der indbyder til

en hyggestund med en god bog eller dagens nyheder. Da inventaret

alligevel skulle udskiftes, valgte vi samtidig at nyindrette

hele biblioteket, så opstillingen fremstår mere logisk, og lokalet

virker større.

INDRETNING

‘NYT’ Ø-BIBLIOTEK

Læsøs små 2.000 borgere har fået fornyet det knap 30-årige bibliotek

Efter godt en uge, hvor biblioteket var lukket, og der blev ryddet

grundigt op, blev dørene slået op for, hvad der ligner et helt nyt

bibliotek. Og hvor brugerne meget lettere kan finde rundt. De

nye, noget lavere reoler er logisk fordelt med børnebøger til højre

og voksenlitteratur til venstre, og der er masser af plads og luft

rundt om. Også personalet, der tidligere var lidt gemt af vejen

inde i et hjørne, har fået en bedre placering med front mod indgangsdøren

lige midt mellem de to afdelinger og et godt overblik

over hele lokalet.

Læsø skolebibliotek rykkede ind i de nuværende lokaler i 1983,

og siden 2001 har folke- og skolebibliotek været drevet sammen.

Sin lidenhed til trods kan biblioteket klare det samme som de

større. 40.000 titler står der i alt på hylderne, og det der ikke findes

her, kan hurtigt skaffes hjem. Biblioteket har 12 computere

med internetadgang, der står til rådighed for brugerne.

Der er desuden et særligt småbørnsbibliotek med bogkasser i

nå-højde, et lavt, rundt computerbord og et hjørne med siddepuder

i glade farver, hvor de mindste kan slappe af med en billedbog

eller lytte til højtlæsning.

Aase Thomsen,

biblioteksassistent, Læsø Bibliotek

Om legatet

Jens Otto Dolmer, der omkring år 1900 grundlagde et værft i Vesterø på Læsø, havde en søn, der hed Johan Evald Dolmer. Faderen var en

meget dygtig skibsbygger, som blev kendt - også uden for landets grænser - for sine fine Læsø-kuttere. Jens Otto Dolmer var gift med

Læsøpigen Ingeborg Pedersen. Sønnen, Johan Evald Dolmer, født 7. marts 1900, menes at have stiftet ’Johan Evald Dolmer- legatet’.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3

37


38

NYE OPGAVER OG ROLLER

I DE MOBILE BIBLIOTEKER

Chauffører fra hele landet har fået inspiration til bedre service

Fællesskab, nærhed, samvær og sammenhold i lokalområderne.

Store ord i beskedne folks munde. Ikke desto mindre

er det nogle af de ord, som brugere af de mobile bibliotekstilbud,

oftest bogbusser, i landområderne benytter, når de

skal udtrykke, hvad der er gode værdier, og hvad der betyder allermest

i deres lokalområde. Men de rullende biblioteker er under

forandring.

Fra lån til aktiviteter

I disse år ændrer brugernes forventninger og behov til det mobile

bibliotekstilbud sig meget. Tidligere var de traditionelle

bogbusopgaver afhentning og udlån af bøger, musik og andre

biblioteksmaterialer – og gerne på faste og velkendte tidspunkter.

Nu handler det i langt højere grad om relationer og hvilke

aktiviteter, en bogbus og dens medarbejdere kan sætte i værk,

lokalt. Brugerne efterlyser aktiviteter, så der også foregår noget i

landområderne, når bogbussen eller bogbilen er kørt tilbage til

Hovedbiblioteket.

Bibliotekerne i syv store landkommuner, Brønderslev, Skive,

Ringkøbing-Skjern, Esbjerg, Aabenraa, Sydslesvig og Vordingborg

er gået sammen om udviklingsprojektet Det gode liv i landområderne

for netop at videndele og nytænke de mobile biblioteker

og deres opgaver i lokalområderne. Et landsdækkende og

attraktivt seminar for bogbuschauffører blev i den sammen-

På en markedsplads bidrager bogbussen til festlighederne med

små konkurrencer for børn og voksne. Foto: Michael Schrøder.

hæng for nylig afholdt i Vejle, hvor der også var ‘hands-on’ på

landets to nyeste bogbusser i Vejle og Esbjerg.

Relationer inde i og uden for bogbussen

Derfor er det vigtigt, at bogbiler og bogbusser i fremtiden kører

ud og byder sig til i lokalområderne. Her har chaufførerne –

såvel som bibliotekarerne – med deres store lokalkendskab en

afgørende rolle at spille. Både som koordinatorer af kulturarrangementer

og som hjælpere til at få lokale byfester, musikarrangementer

og festivals af alle slags til at vokse. Som et rullende

kulturtilbud, der giver synergi til nogle af de lokale aktiviteter,

der foregår i forvejen. Nye opgaver, som undervisere af it og nye

digitale medier med udgangspunkt i bogbusserne, er også presserende,

ligesom det fortsat er vigtigt at være formidler af bibliotekets

store videnbase. På fleksible tidspunkter og på varierende

pladser. Til borgere i alle aldre. Det handler om relationer på

mange niveauer.

Hvordan matcher vi brugerne i bogbussen?

Konsulent Kirstine Hejgaard, Malling, gav på seminaret en række

gode råd til chaufførerne:

- butiksanalyser viser, at det er afgørende vigtigt for kunderne,

at man føler sig velkommen, at man kan finde, hvad man

søger, og at man bliver inspireret!

Med store smil og fagter fortalte hun om den vigtige øjenkon-


takt, og om hvordan man kommunikerer i et lille rum, om diskretion

og om, hvordan man aflæser kundens sprog og kropssprog.

- det er der altså også mange bibliotekarer, der kunne have

godt af at høre noget om! – lyder det fra en chauffør i salen.

“Grønne mobile tilbud i fremtiden?”

Kan vi gøre bogbussen mere grøn f.eks. ved hjælp af naturgas?

Biodiesel? Elektricitet? Solceller på taget? Iflg. direktør Bruno

Hansen, Buscenter Vest i Kolding, klarer dieselbussen sig fortsat

fremragende. Der er høj virkningskraft under pres. Men der eksperimenteres

med hybrid-drevne busser flere steder i Europa.

Iflg. Bruno Hansen skal kreativiteten tænkes ind fra start, men

desværre begrænses nye input ofte af udbudsbetingelser. Beklageligt,

for udvikling kommer fra brugerne, og den brancheerfarne

direktør Bruno Hansen fortsætter:

- I skal tænke i muligheder i stedet for begrænsninger. Men måske

er Jeres lokale politiske og økonomiske vilkår den største udfordring?

Nye roller uanset uddannelse

Seminardagens indhold slår fast, at for både chauffører og bibliotekarer

i bogbusserne gælder, at fokus i højere grad skal være

på netværk og relationsskabelse. Uanset uddannelse vil personalets

rolle ændre sig til en facilitator og igangsætterrolle, hvor

et vigtigt element bliver at knytte det lokale sammen med det

DECENTRAL SERVICE

Bogbussen er til stede, hvor folk er. Her på det årlige dyrskue i Aabenraa.

Foto: Maike Altertsen Zwoch.

globale. Dette er i dag muligt, fordi bogbussen er forbundet til

hele verden via internettet.

Og alt imens der bliver netværket til duftene fra middagen med

stegt flæsk og persillesovs, bliver det aftalt at holde fast i hinanden

og de gode idéer fra denne seminardag.

Bent Jørgensen, leder af team bogbus & børn,

Brønderslev Bibliotekerne &

Hanne Marie Knudsen, konsulentfirmaet Knudsen Syd


Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX

ID: 42781

Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

More magazines by this user
Similar magazines