29.07.2013 Views

egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper

egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper

egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

2 8<br />

EGMONT FONDEN<br />

DEN ALMENNYTTIGE VIRKSOMHED<br />

ÅRSSKRIFT 2008<br />

EGMONT<br />

FONDEN


Egmont Fon<strong>den</strong><br />

– en erhvervsdrivende fond<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> aktiviteter finansieres af <strong>fon<strong>den</strong></strong>s<br />

erhvervs mæssige aktiviteter i Egmont koncernen.<br />

Egmont er grundlagt af Egmont Harald Petersen i 1878. Virksomhe<strong>den</strong><br />

startede som et trykkeri og er i dag en moderne medie<strong>virksomhed</strong><br />

med 7.600 medarbejdere og udgivelser i mere end 30 lande. Egmont<br />

omsatte i 2008 for 11,7 mia. DKK.<br />

I Nor<strong>den</strong> er Egmont kendt for historier i forskellige medier som for<br />

eksempel tv, film, bøger og blade. Egmont står bag ver<strong>den</strong>s ældste<br />

stadig eksisterende filmselskab, Nordisk Film. Egmont er med bag<br />

Norges største kommercielle tv-station, bag Danmarks største biografkæde,<br />

blandt Nor<strong>den</strong>s største forlag og har magasiner, der bringer fortællinger<br />

ud til de fleste hjem. U<strong>den</strong> for Nor<strong>den</strong> er det navnlig børn og<br />

unge, der har glæde af Egmonts fortællinger.<br />

Du kan læse mere om Egmont på www.<strong>egmont</strong>.dk.<br />

Idet Egmont Fon<strong>den</strong> er en erhvervsdrivende fond, går en del af overskuddet<br />

hvert år til geninvestering i virksomhe<strong>den</strong>. Resten af overskuddet<br />

går til <strong>fon<strong>den</strong></strong>s <strong>almennyttige</strong> aktiviteter.<br />

Fon<strong>den</strong> blev oprettet <strong>den</strong> 31. marts 1920 af Egmont Harald Petersens<br />

efterkommere på baggrund af hans ønske om at indvinde midler til<br />

anvendelse i <strong>almennyttige</strong> øjemed.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s uddelinger administreres af Støtte- og bevillings -<br />

administrationen, der er et sekretariat under Egmont Fon<strong>den</strong>. Nordisk<br />

Film Fon<strong>den</strong>, der er en del af Egmont Fon<strong>den</strong>, administreres separat<br />

hos Nordisk Film. Der kan læses mere om, hvordan man søger <strong>fon<strong>den</strong></strong>s<br />

midler, på modsatte flap.<br />

Den overordnede vision for<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> virke<br />

er at skabe et godt liv for børn og unge<br />

gennem at støtte deres aktive og<br />

engagerede deltagelse i samfundet.


ÅRSSKRIFT 2008<br />

INDHOLD<br />

01–11 Årets gang<br />

Årets beretning for 2008<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />

Årets gang i Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />

Oversigt over bevillinger til projekter i 2008<br />

Bestyrelsesformand Ivar Samrén: 10 år på toppen af Egmont<br />

Direktør Margrethe Ahlefeldt:<br />

Jeg ønsker at give børn og unge et våbenskjold ...<br />

12–17 Familiestøtte<br />

Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud:<br />

Vi føler, vi er børnenes advokater<br />

Interview: Direktør Vibe Klarup Voetmann, Dannerhuset<br />

Der skulle være en børneombudsmand med ét fokus: Barnets tarv<br />

Idé, redaktion og projektledelse:<br />

Joachim Sperling Forretningsudvikling og Kommunikation ApS,<br />

Margrethe Ahlefeldt og Grethe Nymark<br />

Skribent: Tine Bruun<br />

Foto: Steen Brogaard<br />

Design og produktion: Branded Design ApS<br />

Trykt i Danmark af Bording Graphic A/S (DS/EN ISO14001:1996)


38–43 Oplevelser og medier<br />

På Flugt – Dramadokumentar til børn om asylbørn:<br />

Skulle vi lave realisme eller happy end?<br />

Interview: Chefredaktør Birgitte Fredsby, DR, B&U<br />

Det handler om respekten for det enkelte menneske<br />

18–25 Forebyggelse og resocialisering<br />

Mere udeliv i Statsfængslet i Ringe:<br />

Menneskers drømme næres af høje træer<br />

Interview: Socialrådgiver Tine Bryld og Speciallæge Preben Brandt<br />

At være på <strong>den</strong> grønne gren eller i <strong>den</strong> sorte gryde<br />

26–31 Integration<br />

Forfatterakademiet for minoritetsunge:<br />

Må jeg smitte min sorg af på dig?<br />

Interview: Professor Jakob Skovgaard-Petersen, KU<br />

Vi har brug for en ny samtalekultur<br />

32–37 Læring og uddannelse<br />

Fremti<strong>den</strong>s Undervisningsfacilitet:<br />

Tivoli? Nej, det er skam et klasselokale<br />

Interview: Departementschef Niels Preisler, Undervisningsministeriet<br />

Vi gør meget, men kan godt blive endnu bedre<br />

44–49 Trivsel og sundhed<br />

Etablering af Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter:<br />

Det er vores tragedie, men folk tror, vi er på ferie<br />

Interview: Professor Bjørn Holstein, Københavns Universitet<br />

Hvorfor ikke gøre mere, når vi ved, det virker?<br />

50–52 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />

Vil:kan bliver til Løvehjerte<br />

Virksomhe<strong>den</strong>: Bestyrelsen og Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration<br />

Nordisk Film Fon<strong>den</strong> – Oversigt over projekter 2008<br />

Igangværende projekter – Ultimo 2008


Årets beretning<br />

Årets beretning for 2008<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />

Støtte og<br />

bevillinger 2008<br />

Egmont Fon<strong>den</strong><br />

34,3 mio. DKK til i alt<br />

31 projekter<br />

1,6 mio. DKK til<br />

Den almene sociale<br />

støtteordning<br />

0,5 mio. DKK til<br />

uddelinger i Elisabeth<br />

Egmont-Petersens navn<br />

Nordisk Film Fon<strong>den</strong><br />

3,9 mio. DKK til fremme<br />

af filmformål<br />

Webadresser<br />

<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk<br />

nordiskfilm.dk<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> beskæftiger sig med børn og unges<br />

udvikling in<strong>den</strong> for fysiske, emotionelle, sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige<br />

dimensioner. Vi støtter og initierer projekter, som sigter mod nye modeller og metoder,<br />

der kan tjene som eksempler til efterfølgelse. Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> arbejder<br />

særligt for udsatte børn og unges aktive og engagerede deltagelse i samfundet ved<br />

at styrke deres personlige ressourcer og nedbryde sociale og kulturelle barrierer.<br />

Støtte til børn og unge er nerven. Mange projekter involverer dog også hjælp til<br />

voksne. Det sker altid i tilfælde, hvor det indirekte gavner børn, at de voksne hjælpes.<br />

Børn og unge er i utallige situationer dybt afhængige af deres nærmeste voksnes<br />

trivsel, og ofte sætter de støttede projekter netop ind på at afhjælpe, at børnene<br />

står svagt pga. forældrenes situation. Hjælpen til fængselsindsattes børn er et eksempel<br />

på en prioritering fra Egmont Fon<strong>den</strong>s side, hvor man ønsker at minimere det<br />

tab, det er for børn at have en indsat forælder, ved at hjælpe forældrene til bedre at<br />

tackle situationen som forældre under fængselsopholdet.<br />

I 2008 blev der ydet støtte til 31 selvstændige projekter, og 349 familier med enlige<br />

forsørgere blev tildelt støtte gennem de to støtteordninger: Den almene sociale støtte -<br />

ordning og uddelinger i Elisabeth Egmont-Petersens navn.<br />

I 2008 har Egmont Fon<strong>den</strong> støttet og bevilget:<br />

34,3 mio. DKK til i alt 31 projekter<br />

1,6 mio. DKK til Den almene sociale støtteordning<br />

0,5 mio. DKK til uddelinger i Elisabeth Egmont-Petersens navn<br />

I 2008 modtog Egmont Fon<strong>den</strong> i alt 1.598 skriftlige henvendelser. Heraf udgjorde:<br />

746 projektansøgninger<br />

524 ansøgninger til Den almene sociale støtteordning<br />

328 u<strong>den</strong> for retningslinjer<br />

Gennem Nordisk Film Fon<strong>den</strong> er der bevilget 3,9 mio. DKK til fremme af filmformål.<br />

For at få et anderledes perspektiv på årets gang har vi i år valgt at lade en udefrakommende<br />

skrive om Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>s arbejde i 2008. Valget faldt på<br />

journalist Tine Bruun, som ligeledes har skrevet artikler i dette årsskrift.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> ønsker at udtrykke en tak til alle samarbejdspartnere<br />

og bevillingsmodtagere for år 2008.<br />

Ivar Samrén Margrethe Ahlefeldt<br />

Formand Direktør<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 1


Årets gang<br />

Årets gang i<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />

af forfatter og journalist Tine Bruun<br />

Jeg blev i mange år kaldt familiens sidste idealist. Jeg forstod aldrig rigtig, om det<br />

var nedsættende ment, eller om det var en anerkendelse. Men at det betød, at jeg<br />

var naiv, var jeg aldrig i tvivl om. Hvad der si<strong>den</strong> skete, ved jeg ikke. Måske jeg blev<br />

voksen. Blev journalist. Kyniker blev jeg aldrig, men idealismen fik et mindre tidskrævende<br />

og mindre tydeligt udtryk.<br />

I starten af dette år blev jeg bedt om at skrive en række artikler til årsskriftet for<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>. Et job, jeg tog u<strong>den</strong> at tænke nærmere<br />

over det. Et skrivejob. En artikelserie. Hvad der kom ud af det, var de artikler, der er<br />

at finde længere inde i dette årsskrift. Hvad der ganske uventet også kom ud af det,<br />

var dybt rørende mindelser om min egen idealisme. Mindelser om en tid, hvor det<br />

gav mening for mig at bruge mine somre med handicappede børn og mine juleaftener<br />

med ensomme gamle. Om en tid, hvor jeg troede på det bedre. Hvor jeg troede,<br />

jeg kunne gøre en forskel. Hvor jeg troede, at jeg kunne række ud. Hvor jeg troede,<br />

at nogen ville gribe efter og finde min hånd, finde styrke ved <strong>den</strong> hånd. Måske endda<br />

hæve sig lidt ved <strong>den</strong>, komme på fode.<br />

Jeg blev rørt over arbejdet med artiklerne, fordi jeg skrev om det ene projekt efter<br />

det andet, lyttede til det ene menneske efter det andet, som berettede for mig, at<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> for dem var <strong>den</strong> hånd.<br />

Fotograf Steen Brogaard og jeg tog rundt i landet og besøgte projekter, som<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> har støttet. Ofte sad vi tavse i bilen efter besøgene. Begge tydeligt<br />

påvirkede af, hvad vi havde set, hvem vi havde mødt. Begge imponerede. Ydmyge<br />

bestyrkede vi hinan<strong>den</strong> i, at det var godt, nogen gjorde <strong>den</strong> indsats, vi kunne se, blev<br />

gjort. Et større og større mønster afdækkede sig af mange menneskers idéer, visioner,<br />

omstændelig konkretisering, ansøgning, realisering af projekter. Et samarbejde mellem<br />

ildsjæle på hver deres side af <strong>fon<strong>den</strong></strong>s skrivebord.<br />

Efter arbejdet med artiklerne indvilligede jeg i også at skrive <strong>den</strong>ne beretning om<br />

årets gang i Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>. Det er mig en glæde at skrive,<br />

ikke kun om projekterne, men også om Fon<strong>den</strong>.<br />

Egmont, en fondsejet <strong>virksomhed</strong><br />

Måske er det for nogen uklart, hvordan Egmont og Egmont Fon<strong>den</strong> hænger sammen.<br />

Da Egmonts stifter døde, blev virksomhe<strong>den</strong> til en fond, der ud over at drive kommerciel<br />

<strong>virksomhed</strong> skulle bruge en del af virksomhe<strong>den</strong>s overskud til at hjælpe andre.<br />

Under Egmont navnet er Fon<strong>den</strong> vokset og driver nu kommerciel <strong>virksomhed</strong> i over<br />

30 lande med 7.600 medarbejdere, som i 2008 nåede en omsætning på 11,7 mia.<br />

DKK. Grundlaget for al <strong>virksomhed</strong> i Egmont Fon<strong>den</strong> er at skabe og formidle fortællinger.<br />

Egmont formidler i mange forskellige medier: digitale medier, ugeblade,<br />

magasiner, tegneserier, bøger, film, tv-programmer, drift af biografer og tv-stationer<br />

2 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


samt interaktive spil, spilkonsoller og musik. Men som fond adskiller Egmont sig fra<br />

mange andre <strong>virksomhed</strong>er, fordi en del af overskuddet anvendes til almennyttigt<br />

virke.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s kommercielle virke er altså grundlaget for alle de aktiviteter, som<br />

foregår i Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>. Visionen for det <strong>almennyttige</strong><br />

arbejde er ambitiøs: Et godt liv for alle børn og unge gennem en aktiv og engageret<br />

deltagelse i samfundet.<br />

Det daglige arbejde i Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> varetages af Støtteog<br />

bevillingsadministrationen. Det er Støtte- og bevillingsadministrationen, som<br />

ansøgere til Egmont Fon<strong>den</strong> kommer i kontakt med, og som indstiller projekter til<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s bestyrelse med henblik på støtte.<br />

Den primære arbejdsopgave i Støtte- og bevillingsadministrationen er at behandle<br />

de mange projektansøgninger, Egmont Fon<strong>den</strong> modtager. Men at være en base for<br />

udvikling af nye metoder og projekter prioriteres også. Projekterne hjælpes til at finde<br />

deres eget ejerskab og primært til at lykkes i sig selv. Derudover er et vigtigt mål at<br />

se projekternes positive erfaringer sprede sig som ringe i vandet.<br />

Projekterne<br />

Blandt de nye projekter, der blev støttet i 2008, er en læsecamp for teenagere, hvor<br />

sigtet er at tilbyde elever fra 6.-8. klassetrin, som har svært ved at læse og skrive, et<br />

intensivt, utraditionelt og forhåbentlig positivt forløb.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> valgte også at støtte produktionen af en film og en tv-serie om <strong>den</strong><br />

grønlandske figur Mikisoq, Grønlands svar på Tintin. Formålet med projektet er at<br />

give mulighed for en positiv i<strong>den</strong>tifikation til grønlandske børn og unge.<br />

I forbindelse med forebyggelse og resocialisering har Egmont Fon<strong>den</strong> i 2008 støttet<br />

en forebyggelsesindsats, der skal håndtere 50 af de traumatiserede flygtningefamilier,<br />

som kommunerne har sværest ved at tackle. Op mod halvdelen af de unge varetægtsfængslede<br />

eller anbragte i sikret pædagogisk regi kommer fra en flygtninge -<br />

familie. Derfor er Egmont Fon<strong>den</strong> gået yderligere ind i det forebyggende arbejde.<br />

Blandt de projekter, som Egmont Fon<strong>den</strong> afsluttede i 2008, er projektet<br />

Døgnanbragte Unge og Rusmidler. Projektet er løbet over to år. Projektets mål var at<br />

udvikle og afprøve strategier og kompetencer til at håndtere anbragte unges brug<br />

af rusmidler og støtte personalet på døgninstitutioner i at gå i dialog med de unge.<br />

Erfaringerne fra projektet er både udmøntet i en håndbog om problematikken, udgivet<br />

som lydbog, og artikler i fagblade og lokale formidlingsdage.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> afsluttede ligeledes sin støtte til Støtteforeningen Broen efter to år.<br />

Projektets mål har været at hjælpe børn fra mindre ressourcestærke familier i gang<br />

med at dyrke sport i sportsklubber som en indgang til integration i samfundet.<br />

Projekterne hjælpes<br />

til at finde deres<br />

eget ejerskab og<br />

primært til at lykkes<br />

i sig selv. Et vigtigt<br />

mål er at se projekternes<br />

positive<br />

erfaringer sprede sig<br />

som ringe i vandet.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 3


Årets gang<br />

Projektets mål blev til fulde realiseret, da det lykkedes at få flere hundrede børn til at<br />

begynde i en sportsklub, og mere end halvdelen af forældrene påtog sig ansvaret<br />

for, at børnene kommer af sted til aktiviteterne. Foreningen har nu fået satspuljemidler<br />

til at gøre sit arbejde landsdækkende.<br />

Foreningen Ansvarlig Presse har stået bag et projekt om medierne og de nye danskere.<br />

Målet for projektet var at sætte fokus på mediernes tilgang til multikulturalisme<br />

og minoriteter i folkeskoler, gymnasie og på de tre danske journalistuddannelser.<br />

Det mål lykkedes ovenud. Foreningen har afholdt næsten 1.000 oplæg over hele<br />

landet, <strong>den</strong>s undervisning er blevet integreret i pensum for journalistuddannelsen på<br />

Danmarks Journalisthøjskole, og der er opnået fast tilknytning som gæstelærere ved<br />

Roskilde Universitets journalistuddannelse. Projektet er nu afsluttet i Egmont Fon<strong>den</strong>,<br />

og foreningen fortsætter på egen hånd.<br />

Den almene sociale støtteordning er en særlig uddeling under Egmont Fon<strong>den</strong>, som<br />

tildeler enlige forsørgere legater. Ofte er det hjælp til babyudstyr, der prioriteres.<br />

Mange af ansøgerne har et månedligt rådighedsbeløb under 2.000 DKK, men de<br />

ønsker som alle andre at være velforberedte som nye mødre.<br />

Ifølge Lov om aktiv Socialpolitik § 81 kan en enlig mor kun søge om hjælp til fx babyudstyr,<br />

hvis hun ikke har kunnet forudse behovet. Det er svært at forklare, at man<br />

igennem en graviditet ikke har set behovet komme, og derfor afvises langt de fleste<br />

ansøgninger om hjælp i det offentlige. Men at det også er svært at spare op ud af<br />

meget begrænsede midler, er jo også sandt, og derfor er det en fast og vigtig post<br />

hos Egmont Fon<strong>den</strong> at hjælpe kommende mødre i <strong>den</strong> situation.<br />

Vil:kan bliver til Løvehjerte<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> har si<strong>den</strong> 1999 støttet børn, hvis forældre eller søskende rammes af<br />

livstruende sygdom eller dør. Børne- og ungdomsrådgivningen Vil:kan har si<strong>den</strong> sin<br />

opstart haft til huse under Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration. I løbet<br />

af 2008 blev det forberedt, at Vil:kan skifter navn til Løvehjerte.<br />

Omkring 3.000 børn oplever årligt, at en eller begge deres forældre dør, og omkring<br />

170 børn mister en bror eller en søster. Man ved, at disse børn kan få alvorlige psykiske<br />

vanskeligheder, hvis de ikke får hjælp. Samtidigt er <strong>den</strong> raske eller overlevende<br />

forælder selv følelsesmæssigt belastet af situationen.<br />

Løvehjerte tilbyder terapi til børn og unge i alderen 3 til 17 år. For børn under 3 år<br />

rådgives primært forældrene. Tilbuddet gælder børn og unge, der bor øst for<br />

Storebælt. Der tilbydes telefonisk rådgivning, individuel terapi og gruppeterapi. Al<br />

rådgivning foregår på dansk af autoriserede psykologer, og der bruges tolk ved<br />

fremmedsprog. Rådgivningen i Løvehjerte er gratis.<br />

Ringe i vandet<br />

Det er centralt for Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>, at de støttede projekter<br />

har en effekt, der rækker ud over <strong>den</strong> konkrete projekt periode. Langt de fleste<br />

af de projekter, Egmont Fon<strong>den</strong> støtter, er længerevarende og har langsigtede<br />

perspektiver.<br />

4 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Fra et projekts start er der opmærksomhed på at inddrage andre relevante aktører<br />

for at understøtte projektets forankring. Der lægges vægt på, at ejerskabet ligger i<br />

det enkelte projekt, og der er dialog med de støttede projekter gennem hele projektperio<strong>den</strong>.<br />

På <strong>den</strong> måde kan en gensidig udveksling af vi<strong>den</strong> og erfaringer finde sted,<br />

og der kan formidles kontakt til relevante samarbejdspartnere for projektet.<br />

Det er et erklæret mål for projektarbejdet, at resultater og erfaringer skal udbredes.<br />

Derfor giver Egmont Fon<strong>den</strong> ikke kun støtte til projekter, men lægger også en stor<br />

indsats i at forbedre bevillingsmodtagernes netværk og forsyne dem med værktøjer<br />

til at klare sig godt.<br />

At dele midler ud til enkeltprojekter, der på papiret ser godt ud, men enten metodisk<br />

eller samarbejdsmæssigt ikke står solidt nok til at få succes, giver kun mening på<br />

idéplan. Man vælger ofte at samarbejde med ansøgerne tidligt i ansøgningsfasen.<br />

Grundig opkvalificering og præcisering af projekter er almindelig i ansøgnings -<br />

processen, fordi et solidt forarbejde ofte viser sig senere i form af projektets succes<br />

og gennemslagskraft. Tæt dialog mellem Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillings -<br />

administration og ansøger er almindelig procedure.<br />

Det er en klar strategi at styrke bevillingsmodtagernes netværk og evne til at sikre<br />

projekternes levedygtighed, også længe efter <strong>den</strong> periode, de er støttet af Egmont<br />

Fon<strong>den</strong>. Et væsentligt tiltag i <strong>den</strong> henseende har været at gøre Egmont Harald<br />

Petersens fødselsdag <strong>den</strong> 3. oktober til en fast netværksdag.<br />

I 2008 afholdt Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration for tredje år i<br />

træk netværksarrangement <strong>den</strong> 3. oktober. Det brugbare udbytte af årets tema,<br />

forankring, var tydeligt. Alle bevillingsmodtagere i igangværende projekter var inviteret,<br />

og der var deltagere fra mere end 60 projekter. Man kan sige, at det ikke er<br />

svært at få nogen til at møde velvilligt op, hvis man netop har bevilget dem en god<br />

portion penge og ovenikøbet inviterer på pindemadder. Dagen var imidlertid ikke en<br />

taksigelsesfejring af Egmont Fon<strong>den</strong>, men derimod en konstruktiv udveksling af erfaringer<br />

og opbygning af nye og vigtige kontakter i uformelle rammer.<br />

Dagens hovedspørgsmål omhandlede mulighe<strong>den</strong> for tværfaglig forankring på<br />

tværs af organisatoriske og traditionelle faglige skel, etablering af nye sociale institutioner<br />

og medtænkning af forankring fra et projekts opstart både i og u<strong>den</strong> for<br />

projekt og institution.<br />

Støtte- og bevillingsadministrationen sørgede i forbindelse med forankringstemaet<br />

for udarbejdelsen af et sæt retningslinjer: At skabe gode betingelser for udvikling og<br />

implementering – anbefalinger til fremtidigt projektarbejde. Retningslinjerne ligger<br />

på www.<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk og vil forhåbentlig komme mange projektmagere og<br />

fremtidige ansøgere til gavn.<br />

Berøringen<br />

I forbindelse med dette årsskrift har jeg læst mig igennem mere end 80 sagsmapper<br />

med projekter, som Egmont Fon<strong>den</strong> har været med til at sætte i gang. Hvad der står<br />

tydeligt tilbage, er et indtryk af en fonds<strong>virksomhed</strong>, der ikke er bange for at få<br />

snavs på fingrene. Der var et påfal<strong>den</strong>de fokus på behov og trang og lige så påfal-<br />

Egmont Harald<br />

Petersens fødselsdag<br />

<strong>den</strong> 3. oktober<br />

er en fast<br />

netværksdag hos<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 5


Årets gang<br />

De støttede projekter<br />

er nogle, der<br />

tager fat i problematikker,<br />

der ofte er<br />

uskønne og tunge<br />

og netop derfor<br />

måske er overset<br />

eller forsømt i<br />

offentlighe<strong>den</strong>.<br />

<strong>den</strong>de et fravær af nydelighed og prestigeprojekter.<br />

De støttede projekter er nogle, der tager fat i problematikker, der ofte er uskønne<br />

og tunge og netop derfor måske er overset eller forsømt i offentlighe<strong>den</strong>. Fordi de<br />

ikke er til at røre ved, hvis ikke man vil tage or<strong>den</strong>tligt fat. Fordi de forholder sig til<br />

noget belastende dynd, som man uvægerligt vil få på sig. Stakkene af sagsmapper<br />

omhandlede projekter, som møjsommeligt arbejder på at etablere veje ud af dyndet.<br />

Alle projekter, som Egmont Fon<strong>den</strong> er gået ind i at støtte og følge i dialog.<br />

Jeg prøvede under alle interviews at få nogle fra de støttede projekter til at sige noget<br />

kritisk om Egmont Fon<strong>den</strong>. Jeg forklarede, at det ville give troværdighed, hvis det hele<br />

ikke var fryd og gammen. De måtte gerne fortælle om mangler eller ærgrelser omkring<br />

samarbejdet med Egmont Fon<strong>den</strong>. Alle som én fortalte <strong>den</strong> samme historie.<br />

Om hvordan de følte sig uhyre godt behandlet af Egmont Fon<strong>den</strong>. Hvordan deres<br />

projekter var blevet respekteret og taget alvorligt helt fra starten af deres ansøgningsproces.<br />

Hvordan de var blevet hjulpet over forhindringer. Hvordan alting blev<br />

fulgt til dørs. Hvordan alle havde oplevet en kontakt med Egmont Fon<strong>den</strong> præget af<br />

gensidig tillid og et enestående personligt engagement. Venlig opmærksomhed. De<br />

ville ikke fortælle noget andet. Til sidst blev det let at tro på, at der ikke var andet at<br />

fortælle.<br />

Jeg ved ikke, om Egmont Fon<strong>den</strong> tilhører nogle af ver<strong>den</strong>s sidste idealister. Jeg ved,<br />

at jeg langtfra finder dem naive. Dertil har de alt for mange af ver<strong>den</strong>s rå realiteter<br />

lige midt i deres synsfelt, og dertil realiserer de alt for meget på nogle benhårde<br />

præmisser. Med Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> virke og hverdag er der ikke plads til<br />

naivitet. Men der er idealisme. Visioner. Glø<strong>den</strong>de drømme om at forbedre og en<br />

stærk, fælles vilje bag. Egmont Fon<strong>den</strong> er en hånd, der rækkes ud. Én, der ønsker at<br />

støtte.<br />

6 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Egmont Fon<strong>den</strong> / Oversigt over bevillinger til projekter i 2008<br />

FAMILIESTØTTE<br />

Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK<br />

Alexandrakollegiet Indretning af børnevenlige lejligheder (alexandrakollegiet.dk) 215.000<br />

Center for Familieudvikling Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud (familieudvikling.dk) 1.560.000<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> Løvehjerte – Egmont Fon<strong>den</strong>s rådgivning til børn og unge i sorg (loevehjerte.org) 4.692.000<br />

FOREBYGGELSE OG RESOCIALISERING<br />

Center for traume- og torturoverlevere Videreudvikling af www.traume.dk (traume.dk) 650.000<br />

Foreningen Bagmæn<strong>den</strong>e Etablering af brugerstyret forening for unge, der ønsker at nedsætte 1.500.000<br />

deres forbrug af stoffer (bagmaen<strong>den</strong>e.dk)<br />

Psykiatrisk Center Bispebjerg Behandlingstilbud til unge med psykose og samtidigt cannabismisbrug (capopus.dk) 500.000<br />

Rehabiliterings- og forskningscenter Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier 5.000.000<br />

for torturofre<br />

Statsfængslet i Ringe Forprojekt til “Mere udeliv” (kriminalforsorgen.dk) 43.546<br />

Statsfængslet i Ringe Mere udeliv – et uddannelses- og velfærdsprojekt (kriminalforsorgen.dk) 2.606.500<br />

INTEGRATION<br />

Dokumentations- og rådgivnings- Kortlægning af kommunernes udbud af modersmålsundervisning 118.000<br />

centeret om racediskrimination<br />

Vallekilde Højskole Forfatterakademi for minoritetsunge (vallekilde.dk) 325.000<br />

LÆRING OG UDDANNELSE<br />

BazarMusicShop Musisk empowerment af unge på Nørrebro (bazarmusicshop.dk) 240.000<br />

Danmarks Pædagogiske Universitet Forskningsprojekt om læring og udvikling i daginstitutionerne 242.448<br />

Danmarks Pædagogiske Universitet Udvikling af en pædagogik, som fremmer kreativitet (dpu.dk) 390.000<br />

Distriktsudvalg Tarup Plan T – Læsecamp for teenagere (tarupungdomsskole.dk) 960.000<br />

Grønhøjskolen Udeskole – Naturen som ramme for <strong>den</strong> daglige undervisning (groenhoejskolen.dk) 750.000<br />

Materialecentret Interaktivt undervisningsmateriale til børn med cochlear-implantater (matcen.dk) 1.000.000<br />

Muslimernes Fællesråd Projekt, der skal modvirke radikalisering af unge muslimer (mfr.nu) 650.000<br />

Steno Museet “Det uperfekte barn” – undervisningsmateriale i forbindelse med udstilling 55.200<br />

Storkøbenhavns Tegnsprogsforening Evaluering af køkkenuddannelse for døve og hørehæmmede (allehaande.dk) 750.000<br />

OPLEVELSER OG MEDIER<br />

Det Danske Filminstitut Udvikling og produktion af FILM-X MOBIL (dfi.dk) 350.000<br />

Nature & Science Livet på Kanten – Om unge hjemløse i København (naturescience.dk) 390.000<br />

Nordlys Fon<strong>den</strong> Mikisoq – En animationsfilm om at leve i Grønland 1.000.000<br />

Ovidia Film Lancering af filmen ’Et hul i himlen’ 70.000<br />

Pausefilm I Ver<strong>den</strong>s Navle – Et antropologisk studie af mangfoldighed på Nørrebro 150.000<br />

Pension Engelsborg Fotobog om familielivet på en udslusningspension (pensionengelsborg.dk) 390.000<br />

Sjældne diagnoser Tv- og dvd-pakke om at være barn med en sjæl<strong>den</strong> diagnose 375.000<br />

TRIVSEL OG SUNDHED<br />

DR Perspektiv Forprojekt til udvikling af rådgivningsportalen “TVÆRS” (dr.dk) 389.804<br />

Københavns Universitet Copenhagen Child Anxiety Project – projekt om børn med angst 1.945.000<br />

Rigshospitalet Etablering af Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter (ungdomsmedicin.dk) 6.700.000<br />

Aarhus Universitet Oprettelse af dansk vi<strong>den</strong>center for psykotraumatologi – forprojekt (psykotraume.dk) 300.000<br />

Bevillinger i alt 34.307.498<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 7


Ivar Samrén<br />

10 år på toppen af Egmont<br />

Ivar Samrén<br />

Bestyrelsesformand<br />

for Egmont Fon<strong>den</strong> og<br />

Egmont International<br />

Holding A/S<br />

Ivar Samrén har siddet i<br />

bestyrelsen for 35 forskel -<br />

lige <strong>virksomhed</strong>er i<br />

15 forskellige lande i<br />

10 forskellige brancher.<br />

Han forlader nu Egmont i<br />

anledning af, at han falder<br />

for fundatsens alders -<br />

grænse, der er 70 år.<br />

Ivar Samrén har været formand for Egmont si<strong>den</strong> 1999. I 2009 træder han tilbage.<br />

Ivar Samrén ser tilbage på de 10 år.<br />

Egmont er en fantastisk <strong>virksomhed</strong>. At være en af de helt store medie<strong>virksomhed</strong>er<br />

i Nor<strong>den</strong> er i sig selv motiverende, men det er noget særligt, at en stor del af<br />

de værdier, vi skaber, kan investeres tilbage i samfundet via projekter, der hjælper<br />

udsatte børn og unge.<br />

Det har været diskuteret i mange år, om fondsejede <strong>virksomhed</strong>er kan drives effektivt<br />

og forretningsmæssigt. Historien har vist, at spørgsmålet om ejerskab ikke er det<br />

afgørende. Forskellige ejerskabsformer har hver deres styrke, og i virkelighe<strong>den</strong><br />

handler det om, hvilke mennesker man har ansat i sin <strong>virksomhed</strong>. For Egmont har<br />

det i alle årene været vigtigt at satse på at udvikle virksomhe<strong>den</strong> langsigtet, at kunne<br />

tiltrække talentfulde medarbejdere samt at udbygge gode kunderelationer. Hertil<br />

kommer, at det giver perspektiv for såvel ansatte som for stakeholders, at vi engagerer<br />

os i at støtte udsatte børn og unge.<br />

Vekselvirkningen mellem at træffe kontante forretningsmæssige beslutninger og<br />

sammen med Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration at kunne uddele midler til<br />

socialt udsatte børn og unge bliver et savn for mig personligt. Det har været en stor<br />

glæde at arbejde tæt sammen med et professionelt og engageret sekretariat, der<br />

har kæmpet for at strække vores begrænsede midler. Egmont Fon<strong>den</strong> har investeret<br />

i mange unges fremtid, og jeg har set talrige projekter, der si<strong>den</strong> er blevet integreret<br />

i enten offentligt regi eller i andre private sammenhænge. Succesen skyldes navnligt,<br />

at sekretariatet følger alle projekter til dørs. Det har stor betydning for Egmont<br />

Fon<strong>den</strong> at være en form for katalysator, for hvis ikke andre gode kræfter arbejder<br />

videre med de initiativer, vi sætter i gang, kan pengene måske være spildt. Egmont<br />

Fon<strong>den</strong> skal finde de huller i systemet, som det offentlige af forskellige årsager ikke<br />

er i stand til at tage sig af.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> spiller sammen med andre private fonde en afgørende rolle for, at<br />

mange helt nødvendige projekter nyder fremme. Denne <strong>almennyttige</strong> rolle håber<br />

jeg også fremover, at Fon<strong>den</strong> vil blive krediteret for.<br />

8 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Margrethe Ahlefeldt<br />

Jeg ønsker at give børn og unge et våbenskjold …<br />

Margrethe Ahlefeldt<br />

Direktør i Egmont Fon<strong>den</strong>s<br />

Støtte- og<br />

bevillingsadministration<br />

2005–09<br />

Født: 1965<br />

Cand. jur. og<br />

cand. pæd. psych.<br />

Mine år i Egmont Fon<strong>den</strong> har i høj grad handlet om at skærpe fokus på udsatte<br />

børn og unge og sætte forståelsen for dem i centrum. Hvordan er det at komme på<br />

hospitalet, i fængsel, opleve forældrenes skilsmisse? Hvordan er det at bo som barn<br />

på et asylcenter? Hvordan bliver man mødt som barn eller ung i ver<strong>den</strong>, når man er i<br />

en udsat position?<br />

Når man spørger til de tings betydning i et barneliv, giver det et indblik i, hvilke kampe<br />

børnene kæmper, og også i, hvilke potentialer de har. Man kan sige, at en grundtanke<br />

for at støtte tidligt i livet, altså børn i stedet for voksne, er, at børn er langt<br />

mere forsvarsløse end voksne og derfor har brug for nogen, der viser respekt for deres<br />

livssituation og giver dem nogle muligheder. Børn er mennesker, der ikke er blevet<br />

voksne endnu. Vi har mulighed for at gøre dem til stærkere voksne. Anderledes<br />

formuleret er voksne børn, der er blevet større. Vi ser på, hvordan deres ressourcer<br />

og kvaliteter kan afspejles og bringes i spil. Forsøger at give dem bedre mulighed for<br />

at deltage i tilværelsen på godt og ondt. Vi ser på, hvor de gerne vil hen, hvad det er<br />

for dyder, de har. Hvad de kan, hvad de står for, hvem de er som mennesker.<br />

Essentielt set har dette arbejde ført hen imod at give hvert barn eller hvert enkelt<br />

ungt menneske en følelse af at have sit eget våbenskjold.<br />

Jeg ønsker at efterlade et aftryk af, at Egmont Fon<strong>den</strong> er en fond, der står for andet<br />

og mere end blot at give penge. Vi har arbejdet med brand engagement, og vi<br />

har dyrket at komme med konstruktive, fremadskuende oplæg. Ideologisk set handler<br />

det om udveksling. Vi arbejder på at holde os selv in the loop, holde os forrest i<br />

arbejdet med model- og metodeudvikling. Vi sætter os selv på spil, fordi vi også på<br />

<strong>den</strong> måde får udviklet os, set kritisk på os selv og bliver evalueret kvalitativt. Det<br />

handler om at bygge broer mellem mennesker, der supplerer hinan<strong>den</strong> godt, få dem<br />

til at arbejde sammen og om at engagere de bedste mennesker. I bund og grund<br />

handler det som fond om at vinde de gode ansøgere. Man arbejder på at skærpe sin<br />

maskine, tune sig, så man kan klare sig i konkurrencen om at tiltrække de gode projekter<br />

og projektansøgere.<br />

10 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


VI FØLER, VI ER<br />

BØRNENES<br />

ADVOKATER


På Center for Familieudvikling forholder man sig<br />

til samlivsbrud og de konflikter, det medfører.<br />

Man forskønner ikke to juleaftener som dobbelt<br />

så meget jul for et barn. Man taler om skilsmisse,<br />

sorg, splid og skænderier. Her forsøger man at<br />

hjælpe og uddanne forældrene – så børnene<br />

kan komme helskindet med gennem et brud.


Familiestøtte / Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud<br />

Vi føler, vi er børnenes advokater<br />

Projekt bevilling 2008<br />

Bevillingsmodtager<br />

Center for<br />

Familieudvikling<br />

Projekt<br />

Tilbud til familier, der<br />

oplever samlivsbrud<br />

Bevilling i DKK<br />

1.560.000<br />

Webadresse<br />

familieudvikling.dk<br />

Annette Due Madsen har i sit virke som psykolog mødt mange mennesker i svære<br />

livssituationer. Hun fortæller, hvordan hun for seks år si<strong>den</strong> sad i en tværfaglig<br />

gruppe af jurister, psykologer, læger, præster og lærere, der alle som én sagde om<br />

de familier, de mødte i deres arbejde: ”Vi ønsker at hjælpe. Men vi møder dem først,<br />

når det er gået rigtig galt. Gid, vi havde mødt de her mennesker noget før!”<br />

Forebyggelse blev derfor grundtanken i Center for Familieudvikling, som Annette Due<br />

Madsen er drivkraften bag sammen med lærer og projektleder Ruth Juul. Centret<br />

omfatter nu en mindre vifte af projekter og har allerede på få år haft tusindvis af par<br />

gennem forløb, der har forbedret deres kommunikation efter et samlivsbrud.<br />

Ruth Juul siger: ”Vi kan ikke genetablere et forhold, men vi vil gerne give vi<strong>den</strong> og<br />

redskaber til at kommunikere. Vi har en grundtanke om, at hvis vi lærer de voksne<br />

noget nyt, så giver vi børnene en gave. Og børn har brug for, at de voksne finder ud<br />

af det.” Annette Due Madsen supplerer: ”På arbejdspladsen sendes vi på kursus i<br />

konkfliktløsning, kommunikation, værdigrundlag, styring, mål og evaluering. Alt det<br />

er vi vant til i en arbejdspladsorganisation. Familien er også en lille organisation. Der<br />

er bare ikke nogen træning i at lære at klare <strong>den</strong>. Slet ikke når <strong>den</strong> får ny struktur på<br />

grund af et brud.”<br />

Annette Due Madsen fortæller om et af centrets projekter: ”Vi laver kurser for eksparrene<br />

over to lørdage for at give dem vi<strong>den</strong> om børn i sorgprocesser og brudprocesser.<br />

De voksne skal kende til børns reaktionsmønstre og børns behov på forskellige<br />

alderstrin. Små børn kan både have meget svært ved at undvære for længe, fordi deres<br />

tidsfornemmelse er anderledes, men de kan modsat også have svært ved at skifte<br />

primær omsorgsperson hver uge. Kurserne er også konkret aftaleorienterede omkring,<br />

hvordan de mødes og samarbejder om børnene, etc. Vi gør meget ud af at<br />

lære forældrene at skille deres egne følelser fra børnenes behov.”<br />

Om ansvaret for børnenes følelser fortsætter Annette Due Madsen: ”Det handler<br />

om at lære de voksne at erkende, at de påfører deres børn en sorg, når de skilles.<br />

Det er vi generelt dårlige til at erkende, fordi det gør så ondt. Det smerter os at vide,<br />

at vi gør vores egne børn ondt. Men de voksne skal lære, at de påfører børnene<br />

dobbelt smerte ved ikke at lade børnene gennemleve <strong>den</strong> sorg, det er, når familien<br />

splittes op.”<br />

Ruth Juul fortæller om centrets børne- og ungdomsgrupper. ”Vi har haft en<br />

gruppe, som er kommet herinde i seks uger. Et hovedmål med at samle børnene i en<br />

sådan gruppe, mens deres familie går et brud igennem, er igen forebyggende. Det<br />

er ikke terapi og aflæsning. Det handler om at få gjort det klart for børnene, at det<br />

ikke er deres skyld. At det er i or<strong>den</strong> at sørge over bruddet. At give dem en oplevelse<br />

af, at der er andre, der har det lige sådan. At de kan spejle sig i hinan<strong>den</strong> og se, at<br />

deres tanker og spørgsmål er helt almindelige. To juleaftener? Hvis man synes, det er<br />

ufedt, er det fedt at høre, at de andre børn har haft samme tanker, og at man ikke<br />

er ond. Vi forsøger at give dem mestringsstrategier og handlemuligheder.”<br />

14 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Annette Due Madsen og Ruth Juul er klar over, at skilsmisser ikke er noget, vi gerne<br />

taler om. Det kan opleves som sorgfuldt og skamfuldt at gennemgå en skilsmisse,<br />

og det opleves hurtigt som moraliserende eller politisk korrekthed, når andre taler<br />

om ens skilsmisse. De fleste oplever en følelse af dom over, at ægteskabet ikke er<br />

lykkedes. Men når man ikke taler om skilsmissen, går det ud over børnene. Så undlader<br />

børnene hensynsfuldt emnet og kommer tavst igennem det for ikke at udpensle<br />

forældrenes fiasko eller sorg. Men det er aldrig omkostningsfrit. Børnene<br />

gennemlever skilsmissen og sorgen in<strong>den</strong>i.<br />

”Vi føler, vi er børnenes advokater,” siger Ruth Juul, og Annette Due Madsen supplerer:<br />

”Vi kommer ind i processen dér, hvor børnene især behøver os. Hvor vi kan<br />

tale børnenes sag og give plads og styrke til dem i deres familiers opbrud. Vi lærer<br />

deres forældre konfliktløsning, så børnene ikke skal opleve ver<strong>den</strong> falde fra hinan<strong>den</strong><br />

over hovederne på dem, fordi mor er rasende over, at far har glemt at få barnets<br />

nye vindjakke med i tasken fra weekendbesøget, og mor råber, og far råber tilbage,<br />

og forældrene kan ikke stoppe. De glemmer sig selv og glemmer især, at der står et<br />

lille menneske nede ved jor<strong>den</strong> imellem dem og er helt knust over, at <strong>den</strong> jakke ikke<br />

kom med.”<br />

“Det handler om<br />

at lære de voksne<br />

at erkende, at de<br />

påfører deres børn<br />

en sorg, når de<br />

skilles.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 15


Familiestøtte / Vibe Klarup Voetmann<br />

Der skulle være en børneombudsmand med ét fokus:<br />

Barnets tarv<br />

Vibe Klarup Voetmann<br />

Direktør for Dannerhuset<br />

Født: 1969<br />

Cand.scient.adm.<br />

Formand for Re<strong>den</strong>,<br />

Vesterbro 2004–06<br />

Oversete børn og unge<br />

I Dannerhuset møder vi mange voldsramte mødre, der kommer med deres børn. De<br />

børn er ofte unge piger med en meget tung bagage. De overses ofte i systemet,<br />

selvom de har set deres mor være udsat for vold i mange år. De har svært ved at få<br />

gjort uddannelser færdige og lider under mange bekymringer om, hvordan man kan<br />

få et familieliv til at fungere, om der findes gode mænd, etc.<br />

De piger har en markant forhøjet risiko for selv at komme til at leve med vold i <strong>den</strong><br />

ene eller <strong>den</strong> an<strong>den</strong> form, når de selv bliver voksne. De er udsatte og svære at hjælpe,<br />

fordi vold i hjemmet stadig er noget, vi ikke let får øje på. Børn er meget loyale,<br />

og langt de fleste børn har følelsen af, at de har en aktiv rolle i vol<strong>den</strong>, at de er skyld i<br />

det. Nogle slås med stort had og angst. Hvis de skal have hjælp, kræver det velvillighed<br />

og koordinering hele vejen rundt. Kommunen skal være villig til at skaffe psykologhjælp.<br />

Skolen skal involveres. Der skal støttes aktivt flere steder over længere tid<br />

for at kunne gøre en forskel for de udsatte unge.<br />

Erhvervslivets ansvar<br />

Generelt har vi en oplevelse af, at det private erhvervsliv er en virkelig attraktiv samarbejdspartner.<br />

I en indsats for at hjælpe er det ofte erhvervslivet, der bibringer <strong>den</strong><br />

kvalitet og det perspektiv, der gør forskellen. Det handler om, at det i sig selv har en<br />

værdi at blive taget ud af offentlige forløb og sat ind i det private – at være brugbar<br />

ude i det virkelige liv.<br />

Erhvervslivet tager et positivt ansvar, når en arbejdsplads eksempelvis har så meget<br />

overskud og opmærksomhed, at <strong>den</strong> opdager en medarbejder, der mangler trivsel,<br />

og så er i stand til at gå ind i en dialog om det menneskes meget personlige og tabubelagte<br />

problematikker. Vi har set eksempler på, at der er personalechefer, der har<br />

magtet at se en voldsramt kvinde og fået hende ind til os ved på en god måde at<br />

tage hånd om problemet fra arbejdspladsens side.<br />

Det private erhvervsliv har også på en an<strong>den</strong> måde valgt ansvar og vist sig som en<br />

meget kompetent og ressourcestærk samarbejdspartner for os. Vi er som frivillig organisation<br />

altid optaget af at have så få administrationsomkostninger som muligt,<br />

for at så mange af vores penge som muligt går direkte til dem, vi hjælper. Derfor er<br />

der kompetencer og tekniske ting, vi ikke har, men som vi nu modtager fra private<br />

<strong>virksomhed</strong>er, der satser på donationer og frivilligt arbejde.<br />

Fra private <strong>virksomhed</strong>er har vi eksempelvis fået en markedsundersøgelse, en kommunikationsplan<br />

og en organisationsanalyse. Den slags har kompetente mennesker<br />

brugt deres arbejdstid på at udarbejde gratis. Direktører fra det private, der har<br />

brugt tid på at sparre med mig og udvikle forretningsstrategi, kommunikationsstrategi<br />

og fundraising er ting, jeg aldrig havde haft råd til at købe mig til som direktør i<br />

en frivillig organisation.<br />

16 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Politisk ledestjerne<br />

En ledestjerne i det politiske lovgivningsarbejde omkring børn og forældre og forældreansvar<br />

ville være en børneombudsmand. I <strong>den</strong> administrative praksis ude i kommunerne<br />

skulle man fremme samme benhårde fokus, som en børneombudsmand<br />

skulle have: Barnets tarv.<br />

Vi arbejder for, at ethvert barn eller ung, der har boet i et voldsramt hjem, anerkendes<br />

som voldsoffer og tilbydes hjælp og gerne tilkendes en offererstatning. Det vil<br />

tydeliggøre, at man anser det, der er overgået barnet eller <strong>den</strong> unge, for at være en<br />

forbrydelse.<br />

De private fondes indsats<br />

Private fonde yder en stor, konkret støtte i arbejdet med børn og unge, der har det<br />

svært. Støtte til gode projekter gør ganske enkelt en stor forskel. Dernæst kan <strong>fon<strong>den</strong></strong>e<br />

være med til at synliggøre problemstillinger og støtte organisationer, som har<br />

en ambition om og arbejder på at dokumentere og videreformidle erfaringerne. På<br />

<strong>den</strong> måde kan <strong>fon<strong>den</strong></strong>es arbejde blive en del af en politisk proces. Vi har i Danmark<br />

rigtig mange fonde, der støtter sociale indsatser, og det giver os en frihed til også<br />

nogle gange at afprøve ting og skabe social innovation, som det ellers kan være<br />

utrolig svært at komme til in<strong>den</strong> for rammerne af offentlig støtte. På <strong>den</strong> måde sikrer<br />

de private fonde os også en frihed og en uafhængighed fra det offentlige system,<br />

som er rigtig vigtig for udviklingen.<br />

“En ledestjerne i det<br />

politiske lovgivnings-<br />

arbejde omkring<br />

børn og forældre<br />

og forældreansvar<br />

ville være en børne-<br />

ombudsmand.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 17


MENNESKERS<br />

DRØMME<br />

NÆRES AF HØJE TRÆER<br />

I Statsfængslet i Ringe glæder gartner Dennis Mathiesen og<br />

fængsels inspektør Bodil Philip sig til at give de indsatte nye muligheder.<br />

Et grønt projekt skal forbedre ti<strong>den</strong> in<strong>den</strong>for murene, og også give<br />

nye muligheder i ti<strong>den</strong> efter fængslet.


Forebyggelse og resocialisering / Mere udeliv i Statsfængslet i Ringe<br />

Menneskers drømme næres af høje træer<br />

Projekt bevilling 2008<br />

Bevillingsmodtager<br />

Ringe Statsfængsel<br />

Projekt<br />

Mere udeliv i<br />

Statsfængslet i Ringe<br />

– et uddannelses- og<br />

velfærdsprojekt for<br />

unge indsatte<br />

Bevilling i DKK<br />

2.606.500<br />

Webadresse<br />

kriminalforsorgen.dk<br />

U<strong>den</strong> for Statsfængslet i Ringe er der fynsk idyl. Først inde på fængslets parkeringsplads<br />

er det tydeligt, at man midt imellem de fynske bakker og dale træder et skridt<br />

nærmere en helt an<strong>den</strong> ver<strong>den</strong>. Fra parkeringspladsen er der udsigt til en fem meter<br />

høj, hvid mur, der slanger sig over markerne, op og ned med landskabets kurver.<br />

Bodil Philip, fængselsinspektør i Ringe gennem de sidste tyve år, og Dennis<br />

Mathiesen, gartner og faglærer, fortæller om projektet, der hedder ”Mere udeliv i<br />

Statsfængslet i Ringe”. Lige nu er udeområdet in<strong>den</strong> for fængselsmuren en flad<br />

græsplæne på et par fodboldbaners størrelse. Projektet, der påbegyndes med udgravninger<br />

i 2009, vil ændre hele området. Der skal være en fodboldbane, anlægges<br />

en multibandebane til boldspil, etableres en motions- og løbesti, anlægges en<br />

beachvolleybane, bygges et væksthus og skabes et samlings- og aktivitetsområde<br />

med terrasseareal, en amfibiescene, bænke og borde, motionsredskaber og et<br />

u<strong>den</strong>dørs bordtennisbord.<br />

”Projektet har to ben,” siger Bodil Philip. ”For det første vil vi gerne lære de indsatte<br />

at bruge samfundets fritidstilbud og u<strong>den</strong>dørsområder, når de engang bliver løsladt.<br />

De unge er vant til at leve en stor del af deres liv i indkøbscentre, på gadehjørner,<br />

osv. Men de har ikke været gode til at benytte boligområdernes udeområder og har<br />

ingen erfaring fra brug af legepladser. Mange af de indsatte er under 23 år, og det<br />

får betydning, når de engang selv får børn, at de har lært at bruge udeområdernes<br />

muligheder og fritidstilbud.”<br />

Det andet ben i projektet fortæller Dennis Mathiesen om: ”Vi mener, at det kunne<br />

være en fin uddannelse for en lille gruppe, hvor vi uddanner nogle indsatte i at passe<br />

de her områder. Det er meningen, at der går et par af de indsatte ad gangen og<br />

hjælper mig med vedligeholdelsen. Så lærer de at planere jord, beskære træer og<br />

buske, lægge fliser og pode. Det er også givtigt, fordi der ude i samfundet er mange<br />

grønne udeområder og anlæg, som nogle af de indsatte engang kunne blive ansat<br />

som medhjælpere ved. ”Han uddyber: ”Steder, hvor man vedligeholder, fejer, er<br />

parkmedhjælper eller lignende. Så kan de i fremti<strong>den</strong> gå til en arbejdsgiver og sige,<br />

at de kan <strong>den</strong> slags.”<br />

Dennis siger: ”Jeg håber at få fat i dem, som jeg kan se får en gnist i øjnene, når de<br />

ser en lille plante. Jeg kan mærke med det samme, om vi har noget at arbejde med,<br />

om det er én med interesse. Det sker lige så snart, <strong>den</strong> indsatte begynder at spørge.<br />

Når nysgerrighe<strong>den</strong> viser sig, er det én, der har <strong>den</strong> særlige interesse, som gartneri<br />

kræver. Det med at se tingene spire. Vokse, gro. Opleve glæ<strong>den</strong> ved at have et ansvar<br />

for planterne.”<br />

Dennis er en mand, der lyser af venlighed og tålmodighed. Han glæder sig tydeligvis<br />

over sin kontakt med de indsatte allerede og ser frem til at være sammen med dem<br />

om det nye udeområde. Han siger: ”Mange af vores indsatte har ikke megen tålmodighed.<br />

De har været vant til et hektisk miljø. Her får de mulighed for at få noget ro<br />

på, både i sind og væremåde over for hinan<strong>den</strong> – de har jo temperament som teen-<br />

20 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


agere mange af dem og hænger oppe under loftet nogle gange. Derude kan de få<br />

noget vind i håret og bogstaveligt talt stikke en finger i jor<strong>den</strong>.”<br />

En del af projektet hedder ’Høje træer’. Man ser normalt aldrig høje træer på<br />

lukkede fængslers udeområder, fordi de ville være i vejen for <strong>den</strong> mikrobølgeteknik,<br />

der gør, at man kan overvåge alt, hvad der bevæger sig. Som det er nu, er der heller<br />

intet, der rager op på <strong>den</strong> store, flade mark omgivet af <strong>den</strong> høje, hvide mur. ”Med<br />

fondsbevillingen er der midler til at anskaffe teknik, der gør, at der kan plantes høje<br />

træer i området u<strong>den</strong> at slække på sikkerhe<strong>den</strong>. Det kommer til at ændre området<br />

totalt,” siger Bodil Philip.<br />

Bodil Philip understreger, at projektet ikke handler om at skabe en rar park, man kan<br />

gå ud i. Hun siger: ”Det drejer sig om at gøre fængselsarbejdet bedre ved at forbedre<br />

relationerne til de indsatte, ved at de får brugt deres kræfter, lært noget hos<br />

Dennis, får større ansvar for anlægget osv. Det er altsammen ting, der gør, at miljøet<br />

bliver bedre herinde. Og det hjælper os til at opfylde vores formål, som ikke bare er<br />

at sikre afsoningen, men også at hjælpe de indsatte videre.”<br />

Planen er på sigt, når udeområdet er udført, og projektet senere hen er i gang, at tilbyde<br />

nogle AMU-kurser. F.eks. vil de indsatte kunne tage et struktørkursus. Som<br />

Dennis siger: ”Det er et fint ord for det, der plejede at hedde fliselægger.”<br />

“Det drejer sig om<br />

at gøre fængsels -<br />

arbejdet bedre ved<br />

at forbedre relatio-<br />

nerne til de indsatte,<br />

ved at de får brugt<br />

deres kræfter.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 21


Forebyggelse og resocialisering / Tine Bryld og Preben Brandt<br />

At være på <strong>den</strong> grønne gren eller i <strong>den</strong> sorte gryde<br />

Tine Bryld<br />

Forfatter og brevkasseredaktør<br />

Født: 1939<br />

Socialrådgiver<br />

Studievært 1972–2008<br />

på DR’s ungdomsprogram<br />

“Tværs”<br />

Preben Brandt<br />

Formand for Rådet for<br />

Socialt udsatte<br />

Leder af “Projekt U<strong>den</strong>for”<br />

Født: 1944<br />

Speciallæge i psykiatri,<br />

dr. med.<br />

Et socialt in<strong>den</strong>for og u<strong>den</strong>for<br />

Tine: Jeg er meget fascineret af kombinationen af inde og ude, hvor man lærer af<br />

hinan<strong>den</strong>. De pæne, og dem på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side af pænhe<strong>den</strong>. Hvor de, der tilsynela<strong>den</strong>de<br />

klarer sig godt, også viser sig at have deres mørke sider. Jeg tror, at unge<br />

søger de miljøer, hvor de kan møde deres mørke og fan<strong>den</strong>ivoldske sider. Hvor de<br />

kan kombinere trangen til at opleve og udforske med ønsket om at finde deres rette<br />

hylde i samfundet.<br />

Hvis ikke man interesserer sig for begge sider af mennesket, så vil det blive leverpostej<br />

at beskæftige sig med socialt arbejde – eller mennesker i det hele taget. Så når<br />

jeg har skrevet om ungdomsmiljøer, subkulturelle miljøer og kriminelle miljøer, så<br />

hænger det selvfølgelig sammen med min egen nysgerrighed efter at finde en parallel<br />

historie; en historie, jeg kan genkende fra min egen ver<strong>den</strong>. Og selvom man kan<br />

sige, at mange unge er sort-hvide i deres bedømmelse både af samfundet og af hinan<strong>den</strong>,<br />

så er det også hos dem, jeg har fundet <strong>den</strong> største rummelighed og modtagelighed<br />

for forandring. Hvor dem ’in<strong>den</strong>for’ og dem ’u<strong>den</strong>for’ udviser rummelighed<br />

over for hinan<strong>den</strong>.<br />

Preben: Jeg ser i forhold til både socialpolitik og socialt arbejde en konflikt mellem<br />

at komme til at romantisere forskellighe<strong>den</strong>, det som subkulturerne og de alternative<br />

områder er; det anderledes, det frie liv, det at tage stoffer fx. Sådan en adfærd er<br />

ikke hæderværdig, og det bliver let et problem – men samtidig er det afgørende for<br />

mig, at et samfund er rummeligt og kan acceptere forskellige livsformer. Det er en<br />

balance mellem ikke at romantisere og at acceptere valg, vi andre ikke finder attraktive.<br />

At vi ikke med djævelens vold og magt skal normalisere eller reducere alle, men<br />

at vi nødvendigvis må have plads til forskellighe<strong>den</strong>.<br />

Jeg synes fx, når jeg kommer i Thy-lejren, at der er enormt hygggeligt. Jeg kan godt<br />

falde for fristelsen til at synes, at nedslidte lejligheder er hyggelige, selvom det let<br />

kan være elendighed, der er en konsekvens af at bo der. Det er en svær balance at<br />

bevæge sig i, fordi det hverken skal fordømmes eller forherliges.<br />

Jeg er grundlæggende af <strong>den</strong> opfattelse, at der er et inde og et ude. Der er stor forskel<br />

på dem, der er på <strong>den</strong> grønne gren, og dem, der er i <strong>den</strong> sorte gryde. Jeg synes,<br />

det er ubehageligt at bruge metaforer fra sporten til at beskrive, hvem der er inde<br />

og ude – fx tabere og vindere. At være taber individualiserer meget, du må tage dig<br />

mere sammen, og hvis du øver dig noget mere, kan du blive en vinder. Jeg synes, det<br />

er en rigtig ubehagelig metafor for dem, der er ude. Man kan være svag og udsat,<br />

hvor man er u<strong>den</strong> for <strong>den</strong> store middelklasses fællesskab, og man dømmes let ude,<br />

hvis man fx ikke har succes på arbejde.<br />

En grundtanke i mit arbejde er, at nærværet med et andet menneske – og jeg tør<br />

godt sige kærlighed eller næstekærlighed – er afgørende for netop mulighe<strong>den</strong> for<br />

at overskride et in<strong>den</strong>for og et u<strong>den</strong>for. For nogen er det netop omsorgsfaktoren, der<br />

gør, at de kan overskride ude og inde, og det er helt individuelt, hvordan det udarter<br />

22 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


sig i praksis. Stoffrihed, en bolig, et ægteskab, nogle normaliserende faktorer, men<br />

som ikke nødvendigvis er en gennemgribende normalisering af det menneskes liv.<br />

Kriminalitet og tilpasning<br />

Tine: Jeg synes, det er trist, at Danmark ikke er mere i front på socialarbejdsområdet.<br />

Vi halter efter. Vi fokuserer på de negative ting, især kriminaliteten. Stemningen<br />

er, “nu er det nok”, “vi finder os ikke i mere”, “vi vil have højere straffe” osv.<br />

Ten<strong>den</strong>sen er, at man vender tilbage til nogle tider, hvor man ikke vil finde sig i kriminalitet,<br />

men sanktionerer hårdere, selvom vi ved, at det ikke fremmer socialiseringen.<br />

At lukke unge inde i lukkede institutioner – surrogatfængsler – hvor man anvender<br />

tvang og har et fængselslignende miljø, hvor man ikke kan lave et socialpædagogisk<br />

arbejde, er stigmatiserende for de unges selvopfattelse. På eksempelvis Solbjerggård<br />

i Farsø Kommune integrerer man de unge i lokalsamfundets opgaver, og de placeres<br />

spredt, så de bliver en del af fællesskabet. Man mandsopdækker de hårdeste kriminelle,<br />

fanger dem, hvis de stikker af, overtaler dem til at komme tilbage. Det er dyrt<br />

og kræver mange ildsjæle. Men billigere, end at de skal i fængsel igen og igen.<br />

Projektet giver dem en social status og en selvrespekt, som giver dem mulighed for<br />

at få fodfæste.<br />

Preben: Vi bliver nødt til at nedbryde de institutionelle rammer, in<strong>den</strong> for hvilke vi<br />

arbejder socialt. Jo mere vi kan nedbryde dem, desto bedre. Et liv begynder ikke <strong>den</strong><br />

dag, man begår sin første kriminalitet, men <strong>den</strong> dag, man bliver født. Jeg kunne<br />

“Hvert menneske har<br />

også flere sand-<br />

heder i sig, der kan<br />

realiseres.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 23


Forebyggelse og resocialisering / Tine Bryld og Preben Brandt<br />

godt tænke mig, at vi fandt en an<strong>den</strong> måde at arbejde med utilpassede unge på.<br />

Vores lighedsprincip dur ikke, fordi vi reagererer forskelligt på straf. Nogen skal have<br />

positiv særbehandling. Systemet er tilpasset middelklassen, men hjælper ikke dem,<br />

der faktisk oftest fanges ind i systemet.<br />

Social bevidsthed eller velfærd<br />

Preben: Jeg oplever, at vi lever i et utroligt normalitetskonsensussamfund, hvor de<br />

80% ikke kan slippe deres behov og være åbne for forskellighe<strong>den</strong>. Jeg er ked af, at<br />

det hedder et Velfærdsministerium, fordi det trækker vores interesse væk fra det sociale<br />

område og hen til velfærd. Vi gøres blinde for de voldsomme tunge problemer,<br />

vi har i vores samfund, og tænker i stedet i velfærd, velvære. Her skal vi helst ikke se<br />

de forskelle. Vi vil hellere lukke dem ude.<br />

Tine: En socialminister ved man, hvad er. Men en velfærdsminister? Nu handler det<br />

ikke om social bevidsthed, men om velfærd. Det handler om, at der er børnehavepladser<br />

til alle, og også om, at man får fjernet problemerne, så man sikrer sin egen<br />

velfærd.<br />

Jeg tror, det skyldes, at mange klarer sig godt i middelklassen og i hvert fald ikke vil<br />

tilbage til en tid, hvor der ikke var salt på bordet. Vi skal for alt i ver<strong>den</strong> have det<br />

bedre, end vi har haft. Man er bekymret for ens børn. Man vil enormt gerne isolere<br />

problemerne til at være nogle andres problemer. Man er bange for at blive stemplet<br />

som sociale afvigere, man tør ikke henvende sig til nogen. I mange familier er der<br />

megen lukkethed og stor social angst.<br />

Angsten for at falde i <strong>den</strong> sociale massegrav og blive stemplet som social taber er<br />

stor, og derfor vil mange gerne have nogle andre lagt ned i <strong>den</strong> faste kasse, der hedder<br />

’de kriminelle’. Dem, der skal slås hårdt ned på; dem, vi ikke kan holde ud at se<br />

på. Man giver ressourcerne til politiet i stedet for til forebyggende socialt arbejde.<br />

Man lægger afstand til problemerne og vil lægge det over på stat og kommune.<br />

Derfor bliver man også ved med at straffe, selvom alle ved, at det ikke hjælper. Det<br />

er en fornægtelse af rummelighed og af, at der er mange mennesker, der lever i stor<br />

fattigdom og på ran<strong>den</strong>. Derfor søger man <strong>den</strong> tilbageven<strong>den</strong> til hårdere straffe, for<br />

så har vi i hvert fald markeret, at vi ikke accepterer det.<br />

Preben: Det er svært at definere fattigdom og definere en grænse, men det er dybt<br />

skadeligt for en or<strong>den</strong>tlig socialpolitik, og derfor også socialt arbejde, ikke at ville erkende,<br />

at vi har dyb fattigdom, kriminalitet og misbrug i samfundet. Det er børn af<br />

de fattige, der har størst risiko for at blive utilpassede unge, ikke at få en uddannelse,<br />

ikke at klare sig i et samfund, hvor der stilles store krav. Den fornægtelse og<br />

manglende ansvarstagen er de vilkår, der går forud for mange kriminelle løbebaner,<br />

og hvis man ikke sætter ind der, undgår man heller ikke kriminaliteten. Når fattigdommen<br />

ikke ses i sammenhæng og fastholdes som et samfundsansvar, bliver <strong>den</strong><br />

letteste løsning på <strong>den</strong> afstedkomne kriminalitet også, at man idømmer hårdere<br />

straffe i stedet for at gå ind i at afhjælpe det enkelte menneskes situation og undgå<br />

<strong>den</strong> fortsatte kriminalitet.<br />

24 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Den politiske udfordring<br />

Tine: Den største udfordring nu er at opruste kriminalforsorgen. Den er blevet udsultet,<br />

fordi man skulle have råd til at bygge nye fængsler. Det vil sige, at når en straffet<br />

kommer ud, er der ingen til at tage imod personen. Der er ofte ingen, der hjælper<br />

én i gang. Der er ingenting at komme ud til. Så kan man tage på herberg, være pengeløs,<br />

osv. Det er ganske banale ting, der skal sættes i værk. Det er hverken finpoleret<br />

eller originalt, men basale krav om at blive taget imod efter at have udstået sin<br />

straf, så man ikke kun har de gamle venner og en ny straf at se frem til.<br />

Preben: Det er en vigtig socialpolitisk opgave at resocialisere, men i virkelighe<strong>den</strong><br />

handler det ofte om overhovedet at socialisere. Mange er ikke socialiseret i forvejen<br />

og skal ikke re-socialiseres. Det er dyrere og sværere, men mange skal socialiseres<br />

for overhovedet at have et fundament at stå på. Hvis ikke man har nogen basis at<br />

bygge på, er livet meget sværere. Det er individer, som man i høj grad bliver nødt til<br />

at skræddersy tilbud til. Utilpassede mennesker har individuelle behov. Alle omstændighederne<br />

må man have med i sine betragtninger, når man laver socialt arbejde:<br />

Hvem er det, der kommer ud af fængslet, køn, alder, baggrund.<br />

Tine: Der er ingen prestige i at arbejde med kriminalforsorgen, så det er en sektor,<br />

der skal gøres mere attraktiv. Der skal tilbydes uddannelse i fængsler. Det er chokerende,<br />

hvor lidt der tilbydes. Det er ubegribeligt, at man ikke bruger potentialet. De<br />

er begavede nok til at lave kriminalitet, så vil de også være begavede nok til at udfylde<br />

en plads i samfundet. Der er masser af gode hoveder, men ikke muligheder nok.<br />

Det bør være et generelt menneskesyn, at der ikke findes én sandhed. Hvert menneske<br />

har også flere sandheder i sig, der kan realiseres.<br />

“Der er ingen prestige<br />

i at arbejde med<br />

kriminalforsorgen,<br />

så det er en sektor,<br />

der skal gøres mere<br />

attraktiv.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 25


MÅ JEG SMITTE<br />

MIN SORG<br />

AF PÅ DIG?<br />

På Forfatterakademiet for minoritetsunge<br />

går en flok unge danskere mellem 15 og 22 år.<br />

Fælles for dem er deres etniske minoritetsbaggrund<br />

og lysten til at udtrykke sig på<br />

skrift. Projektet vil udvikle deres skriveevne.<br />

Noget, man især kan have brug for, hvis<br />

dansk ikke er ens førstesprog, hvis man har<br />

en poetisk åre, og hvis man skal leve og<br />

udtrykke sig i Danmark.


Integration / Forfatterakademiet for minoritetsunge<br />

Må jeg smitte min sorg af på dig?<br />

Projekt bevilling 2008<br />

Bevillingsmodtager<br />

Vallekilde Højskole<br />

Projekt<br />

Forfatterakademiet<br />

for minoritetsunge<br />

Bevilling i DKK<br />

325.000<br />

Webadresse<br />

vallekilde.dk<br />

Rundt om et bord på Amagerfælled Skoles bibliotek er syv af forfatterakademieleverne<br />

samlet. Alle går i 9. klasse på skolen. Snakken går øjeblikkeligt let. De syv er<br />

en flok imødekommende unge. De er reflekterede og har tydeligvis meget på hjerte.<br />

Adspurgt, hvorfor de egentlig er med i projektet, svarer Heba med irakisk baggrund:<br />

”Vi er her for at fortælle vores fortællinger.”<br />

Forfatterakademiet tager med skriveworkshops, ugeophold på Vallekilde Højskole,<br />

en studierejse til Berlin, forfattermøder og forlagsbesøg de unge med rundt i dele af<br />

<strong>den</strong> ver<strong>den</strong>, en forfatter almindeligvis bevæger sig i. Ud over at udvikle sig personligt<br />

og skriveteknisk får de unge også et større indblik i virkelighe<strong>den</strong> omkring forfatterfaget.<br />

De syv unge på biblioteket fortæller om sig selv som mennesker, om deres drømme,<br />

om deres forhold til at skrive og om deres tekster. Først efter en times tid kommer vi<br />

i tanke om, at vi også hellere må snakke om det med at have en an<strong>den</strong> etnisk baggrund<br />

end dansk.<br />

De går på en skole på Amager, hvor 94% af eleverne har indvandrer- eller flygtningebaggrund.<br />

De føler sig priviligerede over at være kommet med i forfatterakademiet,<br />

der selvironisk kalder sig for Den sorte skole. De syv er sig alle smerteligt bevidste<br />

om, hvor sjæl<strong>den</strong>t der investeres i dem som blomsten af Danmarks ungdom. Nogle,<br />

der forventes at blive til noget særligt. Nashra med pakistansk baggrund siger – med<br />

undren over det paradoksale i, at hun selv skal insistere på sandhe<strong>den</strong> i det – at: ”Vi<br />

er jo også Danmarks fremtid.” Det er tydeligt med hendes udsagn og de andres<br />

samtykke, at det ikke er sådan, de oftest føler sig set.<br />

Usama med irakisk baggrund siger: ”Jeg er mønsterbryder. Jeg er <strong>den</strong> første i min<br />

familie, der går ind i noget med at være forfatter.” Ahmed med pakistansk baggrund<br />

siger: ”Per og Bettina skal nok finde ud af det alligevel. Vi skal være rollemodeller<br />

for vores små brødre og søstre. Vi skal vise, at der er nogen, der har min farve,<br />

der kan. At det ikke kun er oprindelige danskere, der har mulighe<strong>den</strong> for at skrive,<br />

for at udfolde sig.”<br />

Snakken handler om det mod og <strong>den</strong> styrke, <strong>den</strong> slags valg kan kræve. Ali med<br />

libanesisk baggrund siger: ”Man møder først sin frygt, når man går imod <strong>den</strong>,” og<br />

lidt senere siger han: ”Vi skriver allesammen, både nye og gamle danskere, om de<br />

grundlæggende store ting – krig og kærlighed – men vi skriver forskelligt. På nogle<br />

punkter har vi måske mere i bagagen.”<br />

Ali har skrevet et digt:<br />

af Ali K. Mansour:<br />

Kan jeg smitte <strong>den</strong> af på dig,<br />

Kan jeg låne <strong>den</strong> til dig,<br />

Bare fordi det er min sorg,<br />

28 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Kan jeg da godt dele,<br />

Med dig,<br />

Det bare en tåre. Det bare, det bare. . . .<br />

Når en tåre skal frem,<br />

Så definerer <strong>den</strong> noget,<br />

Når en tåre skal frem,<br />

Så vil <strong>den</strong> sige dig noget,<br />

Forstå <strong>den</strong>.<br />

Snakken fortsætter om sprogbrug, og det ukorrekte i at sige, at man smitter en sorg<br />

af på en an<strong>den</strong>. Bruger Ali formuleringen som en dansk forfatter ville, velvi<strong>den</strong>de at<br />

han rækker ned i to forskellige kasser og smider to ting sammen, som ellers ikke<br />

hører sammen, eller bruger han det uforvarende? Vi diskuterer det, at Ali skaber en<br />

ny, aktiv handling, der hedder at smitte sorg af på en an<strong>den</strong>. Mens vi snakker om<br />

det, bliver vi enige om, at det er god poesi. At korrekthe<strong>den</strong> er ligemeget, fordi det<br />

virker. At Ali viser et talent ved at mærke, at det virker for ham, og skrive det uanset<br />

korrekthed. Og at det aldrig er til at vide, hvordan og hvornår originalitet og måske<br />

ligefrem kunst opstår.<br />

“Det er aldrig til at<br />

vide, hvordan og<br />

hvornår originalitet<br />

og måske ligefrem<br />

kunst opstår.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 29


Integration / Jakob Skovgaard-Petersen<br />

Vi har brug for en ny samtalekultur<br />

Jakob Skovgaard-<br />

Petersen<br />

Professor dr. phil. i<br />

islamiske studier på<br />

Københavns Universitet<br />

Født: 1963<br />

Mag.art. i religionshistorie<br />

Direktør for Det Dansk-<br />

Egyptiske Dialog Institut<br />

i Cairo 2005–08<br />

Indvandring er nyt i Danmark<br />

Vi ser i dag andre lande, der har vænnet sig langt mere til indvandring, end Danmark<br />

har. Danmark er ikke et land med tradition for indvandring. Hvor de andre har haft<br />

længere tid til at vænne sig til diversiteten i samfundet, er det for os danskere faktisk<br />

temmelig nyt. Den store muslimske indvandring til Europa, som især er <strong>den</strong>, det i<br />

disse år er svært at tackle i Danmark, har været en udfordring i samtlige lande.<br />

Generelt kan man sige, at vi skal vænne os til at have en mere sammensat befolkning.<br />

Det skal ikke få os til at ryste på hån<strong>den</strong> i forhold til vores egen liberale tradition.<br />

Med sin betoning af frihe<strong>den</strong> til at vælge for sig selv skulle <strong>den</strong> også netop ruste<br />

os godt til at leve sammen med stor forskellighed. Konkret er det fx i skolesystemet,<br />

hvor vi ikke kan forvente det samme sproglige niveau, når en del af børnene er vokset<br />

op i hjem, hvor man ikke taler dansk eller ikke kender til selv store begivenheder i<br />

dansk historie. Så skal man lære børnene ting på en lidt an<strong>den</strong> måde.<br />

Forskellig historisk baggrund<br />

Omvendt er der ting, som danske børn kunne have gavn af at lære, som man tidligere<br />

ville regne for alt for fjerne og ubetydelige – for eksotiske i forhold til det danske<br />

samfund. Vi har tidligere i skolen nærmest kun lært om Danmarks og Europas<br />

industrialisering omkring sidste århundredeskifte. Asiens og Mellemøstens industrialisering<br />

og modernisering er for os noget meget fremmed, så vi taler om de samfund,<br />

som om de var før-moderne. Nu har vi fået brug for at lære historisk bredere<br />

for at forstå, hvad de mennesker, der nu bor iblandt os, har af baggrund, af vi<strong>den</strong>, af<br />

prioriteter.<br />

For vores nye danskere er <strong>den</strong> tidligere egyptiske præsi<strong>den</strong>t Nasser nok en vigtigere<br />

historisk figur end Kejser Napoleon. Hvor An<strong>den</strong> Ver<strong>den</strong>skrig er meget vigtig for vores<br />

selvforståelse af, hvor vi er, er det for nye danskere måske koloniti<strong>den</strong>, der historisk<br />

spiller <strong>den</strong> selvforståelsesrolle. Hvor vi vil forstå vores deltagelse i Irak-krigen i<br />

lyset af andre diktatorer i moderne europæisk historie – altså fx forstå Saddam som<br />

en slags Hitler – vil folk fra Mellemøsten måske nærmere forstå krigsdeltagelsen ind<br />

i en sammenhæng som kolonialisme, én, der handler om, at kolonimagterne kommer<br />

tilbage til deres gamle kolonier.<br />

Dialogens betingelser<br />

Min erfaring er, at det er en rigtig god idé at tale med mennesker, der ved noget andet<br />

end én selv. Den dialog, vi i Danmark fører om indvandrere, tages stort set u<strong>den</strong><br />

indvandrerne selv, hvilket er problematisk. Det er jo ikke en dialog, hvis man ikke<br />

faktisk er i tale med dem, man ønsker at være i dialog med. For at føre en god dialog<br />

bør man vide noget om dem, man vil i dialog med, så man involverer dem positivt.<br />

Det er først for nylig, man er begyndt at få ansat folk, der enten har en baggrund i<br />

en flygtninge- eller indvandrerkultur eller har studeret det.<br />

30 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Der er mange ting, vi før i ti<strong>den</strong> i det danske samfund løste ved dialog, som vi faktisk<br />

er blevet dårligere til. Vi har tradition for, at <strong>den</strong> politiske proces er præget af almindelige<br />

borgere, af folk, der har følt sig kaldet og haft en mening og følt deres ret til<br />

at have en mening. Vi mødes mindre i dag i sammenhænge som andelsforeninger,<br />

andelsmejerier, forsamlingshuse, borger-politiker-kontakt etc.<br />

Danskere?<br />

Mange danskere har en utryghed ved flygtninge og indvandrere; ved at folk er anderledes,<br />

at de optræder anderledes, at de ikke taler så godt dansk. Dertil kommer,<br />

at mange med indvandrerbaggrund ikke kommer fra en tradition med dialog. Men<br />

det er vigtigt at huske, at det ikke betyder, at de ikke ønsker at være i dialog.<br />

Vi har brug for en ny diskussionskultur, en samtalekultur på tværs af skellet mellem<br />

det, man kan kalde gamle og nye danskere. Deri ligger også i sig selv en i<strong>den</strong>titetsforståelse,<br />

der præger dialogen. Er vi en flok af forskellige danskere, der taler sammen?<br />

Det præger diskussionen, om vi tager et konstant forskellighedsudgangspunkt,<br />

hvor frygten for anderledeshe<strong>den</strong> dominerer, fordi man taler sammen som<br />

’danskere’ og ’indvandrere’ eller som ’nye’ og ’gamle’ danskere, eller om vi taler<br />

sammen som ’danskere’ slet og ret, med alle vores forskellige baggrunde.<br />

“Den dialog, vi i<br />

Danmark fører<br />

om indvandrere,<br />

tages stort set u<strong>den</strong><br />

indvandrerne selv.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 31


TIVOLI?<br />

NEJ, DET ER SKAM<br />

ET KLASSELOKALE<br />

Charlotte Sahl-Madsen, Danfoss Universe,<br />

mener, man skal holde tungen lige i mun<strong>den</strong><br />

for at se forskellen på forlystelse og<br />

skolegang. Men så snart man begynder<br />

at se nærmere på principperne<br />

bag, forekommer indlæring som<br />

leg pludselig ganske fornuftigt.


Læring og uddannelse / Fremti<strong>den</strong>s Undervisningsfacilitet<br />

Tivoli? Nej, det er skam et klasselokale<br />

Projekt bevilling 2006<br />

Bevillingsmodtager<br />

Danfoss Universe<br />

Projekt<br />

Fremti<strong>den</strong>s<br />

Undervisningsfacilitet<br />

Bevilling i DKK<br />

6.000.000<br />

Webadresse<br />

danfossuniverse.com<br />

Vi kigger os rundt i lokalet, hvor børnefamilier samles og spreder sig ud til hver sin<br />

aktivitet. I en aktivitets-ø i et hjørne er der et matematisk klodsspil, hvor logiske talkombinationer<br />

skal afdækkes, og et andet spil, hvor strukturer i bytrafik skal afkodes.<br />

I et andet hjørne komponerer man selv lyde, der kan blive til musik. I et tredje står en<br />

robot, der kun kan bevæge sig, hvis flere mennesker i en gruppe er i stand til at samarbejde<br />

og koordinere styringen af <strong>den</strong>. Ude midt på gulvet kan man træne sit<br />

sprogøre udelukkende gennem genkendelse af alver<strong>den</strong>s sprogs rytmer og intonationer,<br />

og lige ved si<strong>den</strong> af er et par børn i gang med at bjergbestige en lille mur.<br />

Adm. direktør for Danfoss Universe, Charlotte Sahl-Madsen, forklarer om stedets opbygning:<br />

”Danfoss Universes 200 attraktioner udgør <strong>den</strong> fysiske ramme for <strong>den</strong> naturvi<strong>den</strong>skabelige<br />

undervisning. Learn er en forretningsenhed, der sælger vi<strong>den</strong> om<br />

læring. Der har vi specialister i didaktik og undervisningspædagogik, og der efteruddanner<br />

vi bl.a. lærere. I Impact omsættes vi<strong>den</strong> til nye idéer; der fremmes innovationsevnen.<br />

På forskningscentret Universe Research Lab, som fungerer uafhængigt<br />

af Danfoss Universe, sidder ti postdocs og ph.d.’er. De arbejder sammen med internationale<br />

forskere; sætter sig ind i <strong>den</strong> eksisterende forskning og genererer ny vi<strong>den</strong>.”<br />

Om samarbejdet mellem forretningsenhederne siger Charlotte Sahl-Madsen: ”Vi er<br />

godt klædt på, fordi vi trækker på forskerne fra Universe Research Lab, som bl.a.<br />

bruger Danfoss Universe som et fysisk laboratorium. Desu<strong>den</strong> kan vi bruge <strong>den</strong><br />

praktiske vi<strong>den</strong>, vi får fra Learn og fra Impact om at omsætte ny vi<strong>den</strong> til nye idéer.”<br />

På forskningscentret Universe Research Lab forskes der i læring og undervisning, innovation<br />

og kreativitet; læring defineret som det, der kemisk foregår i hjernen, hvor<br />

vi lagrer informationer, og undervisning som det, der er faciliteret af de fysiske omgivelser,<br />

undervisningsmaterialer, lærere, etc. Sagt på en an<strong>den</strong> måde: læring er det,<br />

der foregår i hovedet, undervisning det, der foregår i klasselokalet.<br />

Charlotte Sahl-Madsen uddyber forskningscentrets arbejde: ”Projektet omhandler<br />

to behov: didaktikken og faciliteringen. Og in<strong>den</strong> for begge kommer vi med forskellige<br />

konkrete løsninger. Det er ofte svært at formidle praktisk vi<strong>den</strong> i et klasse -<br />

lokale. Vi arbejder bl.a. med at udvikle hele <strong>den</strong> proces, man kan kalde vi<strong>den</strong> til<br />

praksis, in<strong>den</strong> for feltet didaktik, pædagogik og undervisningspsykologi.” Hun siger<br />

videre: ”Dernæst mangler der vi<strong>den</strong> om, hvordan et undervisningsrum indrettes optimalt.<br />

I forskningen bevises det, at jo mere vi har brug for en bestemt vi<strong>den</strong>, desto<br />

større chancer er der for, at <strong>den</strong>ne vi<strong>den</strong> bliver hængende. Der er ganske enkelt en<br />

sammenhæng mellem relevansen, nysgerrighe<strong>den</strong>, og hvor gode vi er til at lære.<br />

Derfor er det vigtigt at fremme nysgerrighe<strong>den</strong> i forhold til tilegnelsen af vi<strong>den</strong>, og<br />

alene det at gøre noget kropsligt og relevant ved fx at tage udgangspunkt i elevernes<br />

hverdag får meget mere til at sidde fast i hjernen efter indlæringssituationen. På<br />

<strong>den</strong> måde giver det mening at indrette læringsstedet derefter.”<br />

På forskningscentret Universe Research Lab undersøger man ivrigt, hvad der befordrer<br />

undervisning: fysiske rammer, lokalets størrelse, lys, fleksibilitet, inventar etc.<br />

34 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Charlotte Sahl-Madsen siger: ”Vi ønsker at bygge en undervisningsfacilitet. Jeg siger<br />

med vilje ikke et klasselokale, fordi det associerer til fire vægge og et kateder, og det<br />

er ikke sikkert, at det skal udformes sådan. Det kan være, at det skal være mobilt, at<br />

det er fleksibelt, at det rummer kendte elementer fra hverdagen, som man kan bruge<br />

i undervisningen. Det skal måske kunne variere i størrelse, nogle gange skal man<br />

være to elever, nogle gange tredive.”<br />

Og så er vi tilbage ved det første lokale, der kan ligne en stor legeplads eller et lille<br />

tivoli med forlystelser, men som ifølge forskningen måske er det helt optimale klasseværelse,<br />

også som ramme for indlæring af de klassiske skolastiske færdigheder såsom<br />

sprog og matematik. Rummet tager udgangspunkt i Howard Gardners teori om<br />

de mange intelligenser og i <strong>den</strong> omstændighed, at vi som individer lærer på forskellige<br />

måder. Det handler om at forklare vi<strong>den</strong> ud fra kendte ting: visuelt, kropsligt<br />

genkendelige ting, og om at sådan noget som i praksis at ’gå formlen’ – at tage matematikken<br />

med ud på atletikbanen og få tallene ud i <strong>den</strong> fysiske og kropslige ver<strong>den</strong><br />

og ned i benene – hjælper til at lette forståelsen.<br />

Charlotte Sahl-Madsen fortæller om forskningscentret Universe Research Labs succes<br />

in<strong>den</strong> for forskning i læring og undervisning: ”Vi har adgang til <strong>den</strong> nyeste vi<strong>den</strong><br />

gennem et stort netværk af internationale forskere, og det er lige fra Harvard<br />

University og Oslo Universitet til MIT. Og når de gider lege med os her i Nordborg på<br />

Als, så er det, fordi vi omsætter deres teori til praksis. Vi nævnes i <strong>den</strong> internationale<br />

forsknings publikationer, fordi vi fungerer som et laboratorium, hvor tingene simpelthen<br />

bliver prøvet af.”<br />

“Lys og lyd og farver<br />

betyder også<br />

meget; fx forsker<br />

man meget i,<br />

hvad primærfarver<br />

gør for humør,<br />

nysgerrighed og<br />

indlæring.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 35


Læring og uddannelse / Niels Preisler<br />

Vi gør meget, men kan godt blive endnu bedre<br />

Niels Preisler<br />

Departementchef,<br />

Undervisningsministeriet<br />

Født 1951<br />

Cand. jur.<br />

Tidligere Departementchef<br />

i In<strong>den</strong>rigsministeriet og<br />

Integrationsministeriet<br />

Censor ved Københavns<br />

Universitet og RUC<br />

Visionen er, at 95% får en uddannelse<br />

Vi er ambitiøse på de unges vegne. Der er et stort politisk ønske om, at 95% af en<br />

ungdomsårgang i 2015 får en ungdomsuddannelse. I dag er tallet ca. 80%, så der<br />

er et stykke vej, når man tager i betragtning, at det er de sidste, der også er de sværeste<br />

at få med.<br />

For at nå målet har det været nødvendigt at tilpasse vores uddannelsestilbud, så vi<br />

møder de unges forudsætninger bedre. Erhvervsuddannelserne er bl.a. lavet om sådan,<br />

at de meget individualiserede grundforløb nu skal udbydes med pakkeløsninger<br />

for henholdsvis de uddannelsessvage og for dem, som kan nå langt på kort tid. I<br />

hovedforløbet kan man nu stå af undervejs med en anerkendt erhvervskompetence.<br />

Og vi siger ikke nødvendigvis farvel til de unge. De kan komme tilbage og gøre uddannelsen<br />

færdig.<br />

Noget af det, som vi også håber hjælper, er, at vi har tydeliggjort erhvervsskolernes<br />

ansvar for deres egen udvikling. Vi har bedt dem om at udarbejde handlingsplaner,<br />

hvor de skal formulere en strategi for, hvordan de når deres mål, og <strong>den</strong> dialog, vi på<br />

<strong>den</strong> måde har haft, fornemmer vi er et velegnet styringsredskab til at nå vores overordnede<br />

mål om at få flere unge igennem et uddannelsesforløb. Vi har også givet<br />

mulighed for at yde tilskud til særlige indsatser på skoler, der kan styrke fastholdelsen<br />

af de unge og øge kvaliteten af undervisningen.<br />

Erhvervslivets bidrag er vitalt for indsatsen<br />

Vi oplever i høj grad, at erhvervslivet tager et ansvar for de unges situation, og det er<br />

også i deres egen interesse. Det er et problem, hvis en for stor del af en ungdomsårgang<br />

uddanner sig i retning af <strong>den</strong> offentlige sektor, så der ikke er hænder nok andre<br />

steder, eksempelvis i eksporterhvervene. Her spiller vores erhvervsskoler og produktionsskoler<br />

en meget stor rolle.<br />

I de senere år har der været en høj vækst i antallet af praktikpladser, og vi kan se, at<br />

det i stort omfang er lykkedes at få unge af an<strong>den</strong> etnisk baggrund end dansk med.<br />

Vi håber nu, at <strong>den</strong> gryende økonomiske krise ikke kommer til at betyde, at arbejdsgiverne<br />

skærer alt for hårdt i antallet af praktikpladser, for så må de unge tage til<br />

takke med praktikuddannelse på skoleværksteder (skolepraktik), som ikke er det<br />

samme som rigtig praktik.<br />

Vi ved dog også godt, at erhvervslivet ikke umiddelbart kan tage sig af de grupper,<br />

der har de største vanskeligheder. Det er vigtigt, at der er et samspil mellem erhvervsskolerne<br />

og produktionsskolerne, hvor vi kan se, at en øget pædagogisk indsats er<br />

<strong>den</strong> rigtige vej frem. Det kan være helt basale adfærdsmønstre på en arbejdsplads,<br />

som de mest udsatte grupper traditionelt har svært ved at honorere. Her har det vist<br />

sig, at produktionsskolerne har nogle kompetencer, som kan hjælpe de unge godt i<br />

gang. Vi har også store forventninger til erhvervsgrunduddannelsen, EGU, som alle<br />

kommuner nu er forpligtede til at tilbyde unge, som ikke kan gennemføre en almindelig<br />

erhvervsuddannelse.<br />

36 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Vi skal opprioritere e-learning og vores uddannelsesvejledning<br />

Vi kan se, at e-learning er noget, der virker, og det bedste er, at det ikke engang er<br />

særlig dyrt at indføre. Det er uddannelse på de unges præmisser, og vi kan se, at der<br />

findes ildsjæle på erhvervsskolerne, som nærmest på egen hånd har udviklet systemer,<br />

som de unge har taget til sig. Det vil vi arbejde videre med. Uddannelsesvejledning er<br />

også noget, som vi vil se nærmere på. Vi bruger hvert år 1,2 mia. DKK på at rådgive de<br />

unge om deres uddannelsesvalg og om, hvordan de gennemfører deres uddannelse,<br />

men der er behov for at se systematisk på, om indsatsen kan tilrettelægges mere<br />

hensigtsmæssigt – også i forhold til, hvad der bedst passer <strong>den</strong> enkelte. Derfor står<br />

det højt på listen at få evalueret dette område.<br />

Finland klarer sig godt, fordi grundskolen er meget struktureret<br />

Finland er det land, der får flest unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og<br />

jeg tror, det bl.a. skyldes deres indsats i grundskolen. Jeg mener ikke, vi kan kopiere<br />

<strong>den</strong> finske model, men vi må se, om vi kan lære noget af deres måde at gøre tingene<br />

på. For al erfaring viser, at hvis det først er gået galt i grundskolen, så fortsætter<br />

problemerne senere hen i uddannelsen.<br />

De private fonde kan spille en rolle<br />

Der er altid områder, som det offentlige af en eller an<strong>den</strong> årsag ikke har mulighed for<br />

at tilgodese, og derfor kan de private fonde naturligvis gøre en forskel, som flere i<br />

øvrigt allerede gør. Det kunne være forskning i, hvordan unge får bedre mulighed for<br />

at klare sig igennem uddannelsessystemet eller finansiering af særlige lærerkræfter til<br />

f.eks. særligt begavede elever eller elever, som af en eller an<strong>den</strong> årsag ikke i øjeblikket<br />

modtager de tilbud, som er rigtige for dem. Det tager vi gerne en dialog om.<br />

“Det er vigtigt, at der<br />

er et samspil mellem<br />

erhvervsskolerne<br />

og produktions-<br />

skolerne, hvor vi<br />

kan se, at en øget<br />

pædagogisk indsats<br />

er <strong>den</strong> rigtige vej<br />

frem.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 37


SKULLE VI LAVE<br />

REALISME ELLER<br />

HAPPY END?<br />

Når man laver film til børn, mener Gunvor Bjerre,<br />

at der skal være håb og handlemuligheder.<br />

Filmen “På Flugt” har ikke en happy end.<br />

Men hvor der er kammeratskab, forståelse og<br />

respekt, er der håb. Og hvor der er håb, er der<br />

mulighed for handling.


Oplevelser og medier / På Flugt – Dramadokumentar til børn om asylbørn<br />

Skulle vi lave realisme eller happy end?<br />

Projekt bevilling 2008<br />

Bevillingsmodtager<br />

Man<strong>den</strong> med Cameraet<br />

Projekt<br />

På Flugt –<br />

Dramadokumentar til børn<br />

om asylbørn<br />

Bevilling i DKK<br />

600.000<br />

To drenge mødes over en basketball på byens asfaltbane. Begge er 13 år gamle.<br />

Den ene, Yunis, kommer fra Irak og har de sidste seks år boet på forskellige asylcentre.<br />

Den an<strong>den</strong>, Anton, bor alene med sin mor. Da Yunis’ familie endnu engang skal<br />

tvangsflyttes, træffer Yunis et valg, der også kommer til at involvere Anton. Han stikker<br />

af.<br />

De to drenge, Yunis og Anton, er karakterer fra filmen ”På Flugt”. Filmens handling<br />

er en fiktiv historie skrevet af Gunvor Bjerre og Jesper Troelstrup. I filmen har Yunis’<br />

forældre det meget dårligt. Hans mor ligger i sengen meget af ti<strong>den</strong>, og hans far har<br />

ikke meget overskud og lider af tilbageven<strong>den</strong>de mareridt. Yunis, hans to søskende<br />

og deres forældre bor alle sammen i et lille værelse på asylcentret.<br />

Selv om filmen er fiktion, er hverken <strong>den</strong>s tema eller handling produkter af fri fantasi.<br />

Gunvor Bjerre fortæller: ”Historien fremkom efter at have researchet en masse og<br />

snakket med rigtig mange børn. Det viste sig, at børnene på de danske asylcentre<br />

påfal<strong>den</strong>de meget havde de samme tre største ønsker i livet. Det største ønske var,<br />

at de skulle få opholdstilladelse, så de kunne få lov at blive og få et normalt liv. Det<br />

andet ønske var, at deres forældre skulle få det bedre. Det bekymrede dem, at deres<br />

forældre havde det så dårligt. Det tredje ønske var, at de skulle holde op med at<br />

flytte så mange gange.”<br />

Gunvor Bjerre fortæller om <strong>den</strong> virkelighed, børn på asylcentre ofte lever under, som<br />

også er grundlag for Yunis i filmens hovedkonflikt omkring familiens tvangsflytning:<br />

”Børnene oplever konstant at blive tvangsflyttet rundt i Danmark. Mange har oplevet<br />

at blive tvangsflyttet fra center til center otte-ni gange in<strong>den</strong> for de seks-syv år,<br />

de har boet her. For børn er det at kunne knytte venskaber og varme relationer til<br />

andre utrolig vigtigt. Det er det også for voksne, men for børn i <strong>den</strong> udsatte position,<br />

de er i, er det endnu vigtigere. Disse børn har gentagne gange oplevet at få revet<br />

deres forhold i stykker til voksne, til kammerater, til omver<strong>den</strong>en. Igen og igen<br />

gennem deres barndom.”<br />

Når Yunis flygter i filmen, gør han det, fordi han tænker, at hans familie ikke kan blive<br />

flyttet, medmindre han er med. Gunvor Bjerre siger: ”Vi valgte at lade hovedpersonen<br />

Yunis kæmpe for, at familien ikke skal flyttes. Han protesterer i sin afmagt.<br />

Jeg havde i min research læst om en dreng, der gjorde det samme. Han flygtede og<br />

var forsvundet i flere dage for at forhindre sin families udvisning. Han fortalte, da<br />

han blev fundet, at det havde været et forsøg på at forhindre det. Han valgte at<br />

handle på det niveau, børn kan.”<br />

Historien om Yunis, der stikker af og gemmer sig hos <strong>den</strong> danske dreng Anton, er i<br />

genren drama-doc, hvor en fiktiv historie er skrevet over virkelige begivenheder. Om<br />

det genrevalg siger Gunvor Bjerre: ”Hvis man vil skabe empati og forståelse hos<br />

danske børn, så er fiktionsformen en meget præcis måde at ramme på, fordi <strong>den</strong><br />

rummer en form for i<strong>den</strong>tifikation, som kan skabe indlevelse.”<br />

40 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Yunis er en stærk karakter, der udviser handlekraft, når hans familie er i krise.<br />

Gunvor Bjerre begrunder det valg: ”Hvis man skal appellere til danskere omkring<br />

flygtninge-indvandrer-problematikker, er det vigtigt ikke at appellere til medli<strong>den</strong>he<strong>den</strong>,<br />

men i stedet til respekten. Derfor var det et valg ikke at vise Yunis som en stakkel,<br />

men som en dreng med sin egen integritet og handlekraft. Medli<strong>den</strong>hed gør, at<br />

man ikke er i øjenhøjde.”<br />

”På Flugt” er en film for danske børn. Målet har været at give dem en bedre forståelse<br />

for, hvad det handler om, når man snakker om asylbørn, også ved bl.a. at<br />

perspektivere familieforhold og materielle forhold ved at vise en familie på fem, der<br />

bor på ét værelse.<br />

Filmen forsøger ikke at fornægte <strong>den</strong> barske realisme. Alligevel er <strong>den</strong> ikke desillusionerende.<br />

Gunvor Bjerre siger: ”Når man laver film til børn, mener jeg, at der skal<br />

være håb og handlemuligheder. De to drenge i filmen mødes med gensidig respekt<br />

for hinan<strong>den</strong>s evner på basketbanen og kommer til at betyde noget for hinan<strong>den</strong><br />

både praktisk og med et venskab. Det er et ønske, at filmen kan bidrage til, at børn,<br />

der møder et asylbarn, vil møde det menneske som et menneske og ikke som en<br />

stakkel eller et offer. Filmen har ikke en happy end. Men hvor der er kammeratskab,<br />

forståelse og respekt, er der håb. Og hvor der er håb, er der mulighed for handling.”<br />

“Hvis man vil skabe<br />

empati og forståelse<br />

hos danske børn, så<br />

er fiktionsformen en<br />

meget præcis måde,<br />

fordi <strong>den</strong> rummer<br />

en form for i<strong>den</strong>tifikation,<br />

som kan<br />

skabe indlevelse.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 41


Oplevelser og medier / Birgitte Fredsby<br />

Det handler om respekten for det enkelte menneske<br />

Birgitte Fredsby<br />

B&U chefredaktør i<br />

Danmarks Radio<br />

Født: 1968<br />

Tidligere redaktør og<br />

producer på bl.a. børneog<br />

ungdomsprogram -<br />

merne: Skrål, MGP,<br />

Fandango, Nørd, Barda<br />

Vi styrker børn ved ikke at skåne dem<br />

Når man taler om børn og unge i forhold til medier, er det måske ikke så relevant at<br />

fokusere på, hvem der er mere eller mindre udsat som gruppe i samfundet. Måske<br />

er det heller ikke så åbenlyst. Som public service-kanal har Danmarks Radio <strong>den</strong> velkendte<br />

forpligtelse til at ramme alle målgrupper og dække alles behov. Et aktuelt eksempel<br />

er vores nye serie, Mille. Der er en masse debat omkring serien, fordi <strong>den</strong> fokuserer<br />

på et tabu i vores del af ver<strong>den</strong>: Dø<strong>den</strong>. Ved at tage det emne op, går vi ind<br />

og tager et ansvar for dem, der ville være svagere, hvis ikke vi gjorde det. Svage børn<br />

og unge er en varierende gruppe, og i forbindelse med dø<strong>den</strong> er de svage især dem,<br />

hvis forældre ikke har overskud. Hvis de lever i et hjem, hvor der ikke er rum til at<br />

snakke om dø<strong>den</strong>. Her kan tv-mediet gå ind og hjælpe. Det handler reelt set om alle<br />

børn. Hvis en nærtstående dør, kan vi jo alle blive ofre pludseligt, og fra <strong>den</strong> ene dag<br />

til <strong>den</strong> næste tilhøre en svag gruppe.<br />

Kulturel bredde og forskellighed<br />

I bund og grund er vores opgave mest at synliggøre forskelligheder. Vi er ikke sat i<br />

ver<strong>den</strong> for at redde ver<strong>den</strong>, men vi kan klæde børn og unge på. I vores målsætning<br />

står der, at børn skal opnå et bredt kendskab til kultur. Vores opgave er ikke at vurdere,<br />

om opera er bedre end MGP. Vi stiller et udbud til rådighed og giver dermed<br />

også ’svage grupper’ mulighed for at opdage, hvad der findes. Den går begge veje;<br />

vi forsyner ikke med ’særlige tilbud’ til nogen ’særligt svage’. Vi tilbyder gensidig udveksling<br />

af kultur og vi<strong>den</strong> mellem samfundets grupper.<br />

Et fokusområde, vi har haft i B&U i mange år, som hænger tæt sammen med forskellighed<br />

og rummelighed, er mobning. På trods af mange skolers intensive indsats<br />

er mobning stadig noget, der påvirker mange og gør det i mange år, efter det har<br />

stået på. Det vil stadig være et fokuspunkt for os som public service-kanal i de kommende<br />

år. Vi har kørt kampagner med antimobbetema og antimobbesange og forsøgt<br />

at gøre det u-funky at mobbe. Vi prøver at tale til <strong>den</strong> store mellemgruppe, der<br />

går med strømmen; fortæller dem, at det er slemt at gå med strømmen, at det er<br />

lige så slemt som ikke at sige fra.<br />

Plads til de skæve<br />

Vi har et generelt fokus på, at man skal behandle hinan<strong>den</strong> or<strong>den</strong>tligt. Der vil jeg<br />

igen pege på hele børne- og ungegruppen som svage, fordi de er letpåvirkelige, og<br />

alle har risikoen for at blive offer for ikke at blive behandlet or<strong>den</strong>tligt. Det handler<br />

alt sammen om respekten for det enkelte menneske. I ti<strong>den</strong> er der en stærk ten<strong>den</strong>s<br />

til ensretning. Vi skal i udseende og i udtryk ligne hinan<strong>den</strong> meget, og der er ikke<br />

særlig meget plads til forskellighed. Det gælder både i virkelighe<strong>den</strong> og i underholdningsindustrien.<br />

Når vi har public service-forpligtelse til at sigte bredt, skal vi også<br />

rumme forskellighe<strong>den</strong> og de skæve, de mærkelige.<br />

42 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Private fonde er i <strong>den</strong> grad i position til at støtte op om de mindre og særlige grupper<br />

i samfundet; de minoritetssvage i mediebilledet. Der er mange grupper, fx mennesker<br />

med fobier, sorggrupper, kræftramte, etniske minoriteter, kriminelle unge,<br />

anoreksiramte unge – alle mulige slags grupper, som det giver mening at producere<br />

tv-programmer om, men som vi slet ikke kan finansiere selv. Vi har ofte succes med<br />

fondsstøttede produktioner, hvor vi får mulighe<strong>den</strong> for at gå ind og købe rettighederne<br />

til at vise programmerne bagefter. Det giver os mulighed for at dække et<br />

langt bredere spektrum.<br />

“Når vi har public<br />

service-forpligtelse<br />

til at sigte bredt,<br />

skal vi også rumme<br />

forskellighe<strong>den</strong><br />

og de skæve,<br />

de mærkelige.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 43


DET ER VORES TRAGEDIE,<br />

MEN FOLK TROR,<br />

VI ER PÅ FERIE<br />

De unge overses i hospitalsvæsenet, hvor de hverken hører hjemme<br />

som børn eller voksne. Et Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter er ved<br />

at blive etableret på Rigshospitalet for at give de unge langtidssyge et<br />

sted at træffes og for at udvikle nye arbejdsmetoder, der kan sikre<br />

de unges trivsel og rehabilitering.


Trivsel og sundhed / Etablering af Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter<br />

Det er vores tragedie, men folk tror, vi er på ferie<br />

Projekt bevilling 2008<br />

Bevillingsmodtager<br />

Rigshospitalet<br />

Projekt<br />

Etablering af<br />

Ungdomsmedicinsk<br />

Vi<strong>den</strong>scenter<br />

Bevilling i DKK<br />

6.700.000<br />

Webadresse<br />

ungdomsmedicin.dk<br />

Vi mødes på Alexanders sygestue i hæmodialyseafdelingen på Rigshospitalets<br />

13. etage. Stuen er en typisk sygestue. Den 19-årige Alexander Riis-Nielsen ligger i<br />

en seng midt i rummet, forbundet med slanger til maskiner. Alexander har permka,<br />

permanent kateter, som er to små rør opereret fast i hans højre bryst. Derfra hænger<br />

altid to 10 cm lange slanger med propper i under hans bluse. Ved hans tre ugentlige<br />

dialysebehandlinger udskiftes propperne med slanger, hans blod føres ud gennem<br />

<strong>den</strong> ene slange, renses i hæmodialysemaskinen ved si<strong>den</strong> af sengen, og føres tilbage<br />

ind i brystet gennem <strong>den</strong> an<strong>den</strong> slange. Alexander har ladet <strong>den</strong> 22-årige Camilla<br />

Hansen komme forbi til en snak om at være ung og langtidssyg, mens han ligger i<br />

dialyse.<br />

Camilla har cystisk fibrose og fortæller: ”Jeg er født med det. De fandt ud af det, da<br />

jeg var tre måneder gammel. Cystisk fibrose er en kronisk lungesygdom, hvor de fine<br />

vævdele i lungerne ikke får salt nok. Så kan vores sekret ikke glide af, og så bliver<br />

lungerne fyldt op med slim til sidst.” Camilla hjemmebehandler sig selv to gange<br />

dagligt og er desu<strong>den</strong> fast indlagt på Rigshospitalet to uger hver an<strong>den</strong> måned.<br />

Alexander forklarer om sin sygdom: ”Mine nyrer virker ikke mere. Jeg har været syg<br />

i 12 år, si<strong>den</strong> jeg var syv. Jeg er kommet på Rigshospitalet gennem 12 år, men jeg har<br />

aldrig fået lov at være på børneafdelingen, fordi de vil have mig heroppe tæt på nyrelægerne.”<br />

Alexander fortæller om kedsomhe<strong>den</strong> på hospitalet: ”Jeg har altid kun<br />

været indlagt med folk på over 70 år, i mange uger og op til en måned ad gangen.<br />

Det er ikke så opmuntrende, at alle omkring én går rundt med gangstativer.”<br />

Nu kommer der et Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter på Rigshospitalet, der bl.a.<br />

skal fungere som et værested, hvor unge indlagte kan mødes. Hidtil har man i sundhedsvæsenet<br />

været barn i pædiatrien eller voksen på de almindelige sengeafsnit.<br />

Med centret imødekommes, at der er en mellemfase fra barn til voksen, og at der<br />

skal tages hensyn til unges særlige behov. Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter vil også<br />

være et sted med caféstemning, hvor de unge i forbindelse med behandlingerne<br />

kan være sammen med andre unge.<br />

Camilla og Alexander er enige om, at caféen bliver meget vigtig for dem. De siger<br />

samstemmende: ”Det er et stort problem, at omver<strong>den</strong>en ikke forstår, at vi faktisk er<br />

syge. Det bliver rigtig fedt at kunne komme et sted, hvor de andre kender til det at<br />

være rigtig syg, og ikke dømmer én for at være det.”<br />

Camilla søger nu førtidspension som 22-årig, fordi hendes sygdom er taget til.<br />

Alligevel møder hun jævnligt holdningen, at hun bare skal tage sig sammen og stå<br />

tidligere op om morgenen. Hun siger: ”Der mangler virkelig forståelse for, at det er<br />

en tragedie at være så syg, når man er ung. De fleste skal opleve det tæt på, før de<br />

fatter det. Jeg har voksne kolleger, der, når jeg kommer tilbage fra 14 dages kur på<br />

Rigshospitalet, er fuldstændig udkørt og ligner en hængt kat, siger: “Nå, Camilla,<br />

du ser godt ud.” Jeg kan mærke deres idé om, at jeg har været på ferie – igen – i 14<br />

dage, og jeg bliver behandlet nedla<strong>den</strong>de for det.”<br />

46 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Alexander bor i Skælby på Sydsjælland og læser HF-enkeltfag. Med <strong>den</strong> lange transport<br />

er han først hjemme klokken ni om aftenen de tre dage, han er i dialyse.<br />

Alexander forventer, at han også fremover vil opholde sig meget på Rigshospitalet.<br />

Han siger: ”Det er gået ned ad bakke med min sygdom i nogle år. Jeg er lige blevet<br />

skrevet op til en nyre mere, og vi prøver at lade min far være donor. Det er desværre<br />

tit, at en ny nyre ikke virker, men hvis <strong>den</strong> gør, kan <strong>den</strong> måske holde en del år.”<br />

Camilla og Alexander er søde og skægge unge mennesker. Men det er umuligt ikke<br />

at se <strong>den</strong> ensomhed hos dem begge, der er forbundet med en svær livssituation, store<br />

dele af deres omver<strong>den</strong>s manglende forståelse, og så ovenikøbet lange perioder, hvor<br />

de ikke møder et eneste andet ungt menneske. Som Camilla siger: ”Man går jo ikke<br />

rundt på afdelingerne og spørger: ‘Undskyld, er der en teenager indlagt her?’”<br />

Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter får til huse i Rigshospitalets stueetage og kommer<br />

til at bestå af et tværfagligt team af to læger, en psykolog, en socialrådgiver, en sygeplejerske<br />

og en pædagog. Stedet bliver indrettet med et bar-område, et loungeområde<br />

og rum til samtaler. Alexander og Camilla ønsker sig netop et sted, hvor de<br />

kan snakke med andre unge om almindelige ting, høre musik og spille spil. Camilla<br />

siger: ”Vi er jo ligesom alle andre. Vi trak bare et ekstra lod, da vi blev født.”<br />

Det er centrets mål at sikre unge bedre vilkår i sundhedsvæsenet, således at de mødes<br />

med rummelighed og anerkendelse og bliver aktive medspillere i deres egen behandling.<br />

Teamet skal udvikle arbejdsmetoder, der tager afsæt i de unges behov og<br />

deres ret til en god ungdom og uddannelse til trods for deres alvorlige sygdom.<br />

Vi<strong>den</strong>scentret udvikles i tæt samarbejde med et rådgivende panel af unge samt patientforeningerne.<br />

“Vi er jo ligesom alle<br />

de andre. Vi trak<br />

bare et ekstra lod,<br />

da vi blev født.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 47


Trivsel og sundhed / Bjørn Holstein<br />

Hvorfor ikke gøre mere, når vi ved, det virker?<br />

Bjørn Holstein<br />

Professor ved Institut for<br />

Folkesundhedsvi<strong>den</strong>skab<br />

Født: 1946<br />

Mag.scient.soc.<br />

Deltager i forskningsgruppen<br />

for Børn og Unges<br />

Sundhed ved Københavns<br />

Universitet (FoBUS)<br />

Deltager i internationalt<br />

forskernetværk “Health<br />

Behaviour in School-aged<br />

Children”<br />

Danske unge har det godt, men restgruppen er udsat<br />

Langt de fleste børn og unge i Danmark trives og har det godt, men et betydeligt<br />

mindretal har store og voksende problemer. Den gode historie er, at vi kan løse problemerne,<br />

hvis vi vil, men det kræver en politisk vilje, og der skal skubbes hårdt på.<br />

Vi ved, at ca. 20% af de unge er overvægtige, har psykologiske problemer og et ret<br />

overvæl<strong>den</strong>de forbrug af håndkøbsmedicin. Tager vi fedmeproblematikken, kan vi<br />

se, at hvor der for 20 år si<strong>den</strong> var ét overvægtigt barn i klassen, er der i dag fem<br />

overvægtige børn. Skrækscenariet er, at det kommer til at gå som i USA, hvor over<br />

halvdelen af børnene er overvægtige.<br />

En del børn og unge har også en problematisk sundhedsadfærd, som blot er mindre<br />

synlig. Igen er der ca. 20% af de unge, der spiser forkert, ryger, indtager alkohol og<br />

dyrker for lidt motion. Deres adfærdsmønstre kan på sigt føre til hjertesygdomme,<br />

diabetes, cancer osv.<br />

Vi har økonomisk lighed, men sundhedsmæssig ulighed<br />

Danmark er et paradoks, hvad angår ulighed. Vi har ikke de store økonomiske forskelle<br />

mellem rig og fattig, men til gengæld kan vi se en stigende helbredsmæssig<br />

polarisering, som bl.a. giver sig udslag i en af de laveste middellevetider i OECDlan<strong>den</strong>e.<br />

Problemet er måske, at vi bruger næsten alle ressourcer på sygdom – godt<br />

60 mia. DKK – men forsvin<strong>den</strong>de lidt på forebyggelse. Det bør laves om.<br />

Fire succeshistorier, der viser, at det virker at sætte ind<br />

Jeg bliver tit spurgt, hvad man skal gøre for at sætte ind over for <strong>den</strong> truende udvikling.<br />

En del af svaret er at kigge på fire markante eksempler, hvor en særlig indsats<br />

har gjort en forskel:<br />

Den første er indsatsen over for mobning. Op igennem 80’erne og 90’erne var mobning<br />

et stort problem i skolerne, og vi ved, at det er dybt skadeligt for børn, for efterveerne<br />

kan vare op til 40 år. Nu er mobning reduceret til en tredjedel af det oprindelige<br />

niveau. En an<strong>den</strong> kampagne, som vi har set virke, er ”6 om dagen”. I skoler<br />

og institutioner har man fået øjnene op for betydningen af sund mad og økologi, og<br />

forældrene er også blevet mere sundhedsbevidste. For det tredje ser vi en bedring i<br />

de massive drukproblemer, som for alvor tog fart i 80’erne. Der er stadig alt for<br />

mange helt unge, der drikker, men det er reduceret med en tredjedel over de senere<br />

år. Endelig for det fjerde er unges rygning også på vej ned.<br />

Skolerne må have flere ressourcer, hvis der skal flyttes noget<br />

På en skole er lærerne beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men <strong>den</strong> gælder ikke<br />

for børn, der derfor in<strong>den</strong> for lovens rammer kan udsættes for asbest, dårlig luft og<br />

ergonomi mv. Vi har ingen officielle mål eller politikker for, hvordan børn skal trives.<br />

Man kan ikke fratage forældrene ansvaret for deres børns udvikling, men det er i<br />

skolen, vi kan gøre en forskel. Eksempelvis kunne man give timer til det timeløse fag<br />

48 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


sundhedslære, som kan give eleverne kundskaber og værktøjer til sundhedsfremmende<br />

indsats. Man kunne styrke fag som idræt og hjemkundskab og undlade at<br />

nedlægge skolelægetjenesten – en beslutning, der næsten ikke er til at bære med<br />

tanke på de mest udsatte børn, der i <strong>den</strong> grad har brug for al <strong>den</strong> støtte, de kan få.<br />

Men vi kan ikke give skolerne mere ansvar u<strong>den</strong> flere ressourcer. Den bedste investering,<br />

man kunne gøre i børns trivsel, var at investere 1 mio. DKK årligt i hver enkelt<br />

skole, så man kunne gøre en indsats. Det ville koste ca. 2 mia. DKK årligt, og de<br />

penge ville man få mange gange igen i form af bedre folkesundhed.<br />

Fødevareindustrien er en af de store syndere<br />

Børn bliver udsat for mange fristelser, og industrien tjener gode penge på det. Vi ved,<br />

at for meget fedt, salt og sukker kan føre til alvorlige sygdomme, men industrien gør<br />

intet for at holde børnene fri af <strong>den</strong> massive påvirkning. De lader hånt om folkesundhe<strong>den</strong>.<br />

Den kamp mod transfedtsyrer, som Danmark tog, og som nu også er slået igennem<br />

i USA, har vist, at det nytter noget at tage kampen. Vi skal blive ved med at fremlægge<br />

vores forskning, som viser, hvor farlige nogle fødevarer kan være for børnene,<br />

for på et eller andet tidspunkt må politikerne tage det alvorllgt, så der kommer lovgivningsmæssige<br />

rammer, der virker.<br />

Sverige, Norge og Finland har vist vejen. Her er der officielle mål og politikker på<br />

børnenes vegne, og det er en af årsagerne til, at danske børn står svagt på vigtige<br />

trivselsområder i sammenligning med disse lande.<br />

“Man kan ikke<br />

fratage forældrene<br />

ansvaret for deres<br />

børns udvikling,<br />

men det er i skolen,<br />

vi kan gøre en<br />

forskel.”<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 49


Løvehjerte<br />

Vil:kan bliver til Løvehjerte<br />

Eva Helweg, projektleder,<br />

cand.psych.aut.<br />

Birgitte Vest,<br />

cand.psych.aut.<br />

Gabriele Grotjohann,<br />

sekretær<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> har si<strong>den</strong> 1999 støttet børn, hvis forældre eller søskende rammes af<br />

livstruende sygdom eller dør. Børne- og ungdomsrådgivningen Vil:kan har si<strong>den</strong> sin<br />

opstart haft til huse i Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration. I løbet af<br />

2008 blev det forberedt, at Vil:kan skifter navn til Løvehjerte.<br />

Løvehjerte tilbyder terapi og rådgivning til børn og unge, der har mistet<br />

Hvert år oplever ca. 32.000 børn, at deres forældre bliver indlagt med alvorlig sygdom,<br />

der kan føre til dødsfald. Ca. 600 børn oplever, at deres søskende bliver indlagt<br />

med livstruende sygdom.<br />

Hvert år rammes ca. 3000 børn af dødsfald hos en eller begge forældre. Ca. 170<br />

børn oplever, at deres bror eller søster dør. Det har længe været kendt, at disse børn<br />

kan få betydelige psykiske vanskeligheder, samtidig med at <strong>den</strong> raske eller overlevende<br />

forælder selv har tilsvarende problemer at slås med.<br />

Der er desværre ikke noget nævneværdigt hjælpeapparat i hverken social- eller<br />

sundhedsvæsenet for <strong>den</strong>ne ganske store gruppe af hårdt ramte børn.<br />

Løvehjerte tilbyder terapi til børn og unge i alderen 3 til 17 år, hvis forældre eller<br />

søskende er ramt af livstruende sygdom eller død. For børn under 3 år rådgives primært<br />

forældrene.<br />

Tilbuddet gælder børn og unge, der bor øst for Storebælt. Der tilbydes telefonisk<br />

rådgivning, individuel og gruppeterapi. Al rådgivning foregår på dansk af autorise -<br />

rede psykologer. Der bruges tolk ved fremmedsprog.<br />

Rådgivningen er gratis.<br />

Løvehjertes historie<br />

1999 – Egmont Fon<strong>den</strong> tager initiativ til et forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal<br />

yde psykologisk rådgivning til børn og unge, der har oplevet dødsfald på grund af<br />

sygdom, ulykke eller selvmord – eller hvis forældre lider af en livstruende sygdom.<br />

Projektet får navnet Vil:kan.<br />

2003 – Egmont Fon<strong>den</strong> indgår samarbejde med Tryg Fon<strong>den</strong> og Louis Petersens Legat<br />

om at fortsætte projektet i tre år.<br />

2006 – Egmont Fon<strong>den</strong> beslutter at finansiere projektet i fem år. Projektet skal selv<br />

finde en model for finansiering, der kan træde i kraft <strong>den</strong> 31. juli 2011.<br />

2009 – Vil:kan skifter navn til Løvehjerte. Vi har valgt et navn, der er lettere at huske.<br />

Vi har valgt navnet Løvehjerte, fordi det symboliserer styrke, mod og omsorg, som der<br />

er brug for, når familien rammes af dyb sorg. Vi oplever, at børnene har løvehjerter.<br />

50 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Egmont Fon<strong>den</strong>s bestyrelse<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s bestyrelse<br />

Ivar Samrén / formand<br />

Direktør<br />

Mikael O. Olufsen / næstformand<br />

Direktør<br />

Niels Fisch-Thomsen<br />

Advokat<br />

Steen Riisgaard<br />

Adm. direktør<br />

Ulrik Bülow<br />

Adm. direktør<br />

Torben Ballegaard Sørensen<br />

Direktør<br />

Anna von Lowzow *<br />

Journalist og tilrettelægger<br />

Maibritt Jensen *<br />

Bogbinder<br />

Tony Jørgensen *<br />

Forlagschef<br />

* Medarbejdervalgte medlemmer for<br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s erhvervsmæssige <strong>virksomhed</strong><br />

Egmont Fon<strong>den</strong>s<br />

Støtte- og bevillingsadministration<br />

Administration og sagsbehandling i forbindelse<br />

med Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />

varetages af Støtte- og bevillingsadministrationen.<br />

For oplysninger om støttemuligheder og ansøgnings<br />

procedurer henvises til Egmont Fon<strong>den</strong>s<br />

hjemmeside på www.<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk.<br />

Støtte- og bevillingsudvalg<br />

Ivar Samrén / formand<br />

Direktør<br />

Mikael O. Olufsen / næstformand<br />

Direktør<br />

Steen Riisgaard<br />

Adm. direktør<br />

Margrethe Ahlefeldt<br />

Direktør<br />

Jakob Roepstorff<br />

Projektkoordinator<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den Almennyttige Virksomhed<br />

Ivar Samrén<br />

formand<br />

Mikael O. Olufsen<br />

næstformand<br />

Steen Riisgaard<br />

Grethe Nymark<br />

Projektkoordinator<br />

Nina Ravnebjerg<br />

Sekretær<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 51


Nordisk Film Fon<strong>den</strong> / Oversigt over bevillinger til projekter i 2008<br />

Nordisk Film Fon<strong>den</strong>, der er en del af Egmont Fon<strong>den</strong>, uddeler ca. 4 mio. DKK per år til projekter, der har til formål at<br />

fremme og bevare dansk film og tv, kunstnerisk og teknisk. Nordisk Film Fon<strong>den</strong> er <strong>den</strong> største private fond med det<br />

formål at støtte medieindustrien i Danmark.<br />

Bevillingsmodtager Projektbeskrivelse Bevilling i DKK<br />

Ballings rejselegat 2008 Instruktør Adam Neutzsky-Wulff 50.000<br />

Buster Busterprisen 50.000<br />

Copenhagen Film Festivals Gennemførelse af Copenhagen Screenings 90.000<br />

Copenhagen Jewish Film Festival Gennemførelse af festival 50.000<br />

Copenhagen ShortFilm Afholdelse af kortfilmsfestival 25.000<br />

CPH:DOX Gennemførelse af festival 100.000<br />

Danmarks Film Akademi Afholdelse af Robertfest 2008 35.000<br />

Danmarks Fotomuseum Udgivelse af jubilæumsbog 40.000<br />

Danske Børne- og Uddeling af Prås-prisen 10.000<br />

Ungdomsfilmklubber<br />

Den Danske Filmskole Elevrejselegater 100.000<br />

Den Danske Filmskole Gennemførelse af skolens afgangsfilm 300.000<br />

Den Europæiske Filmhøjskole Opgradering af redigeringsudstyr 110.000<br />

Den Europæiske Filmhøjskole Studielegater 150.000<br />

Det Danske Filminstitut Udvikling, produktion og præsentation af et mobilt Film-X 125.000<br />

Det Danske Filminstitut Sikring og restaurering af <strong>den</strong> danske filmarv 500.000<br />

EFA (European Film Awards) Afholdelse af European Film Awards 400.000<br />

EKKO 2. år af filmmagasinets lanceringsplan 70.000<br />

Filmbranchens Legatfond Legater til ældre filmfolk 25.000<br />

Gyl<strong>den</strong>dals Forlag Udgivelse af Gyl<strong>den</strong>dals Danske Filmguide 20.000<br />

Jan Juhler (tonemester) Støtte til færdigudvikling af mikrofonopsætning 50.000<br />

Lommefilm Netbaseret konkurrence i forbindelse med festival 30.000<br />

MandagsDokumentar Indkøb af mobilt fremvisningsudstyr 40.000<br />

Natfilm Festival Udgivelse af katalog 50.000<br />

New Media Days Årets konference 150.000<br />

NFTV og Entertainment Master Class Ekstra bevilling til gennemførelse af masterclass-forløb for tv-formatudviklere 35.000<br />

Nordic Game Jam Afholdelse af NGJ08 10.000<br />

Nordic TD Forum Etablering og drift af nordisk workshop for 3D-specialister 70.000<br />

Nordisk Film Prisen 2008 Instruktør Henrik Ruben Genz 102.000<br />

Ole John Forarbejde til bogværk til brug i undervisning af styring af filmproduktion 30.000<br />

Roskilde Universitetscenter Bogværk om ledelse i oplevelsesøkonomien 25.000<br />

SALAAM.DK Festival 2008 70.000<br />

Station Next Festival og rejsepulje for Station Nexts talentarbejde 25.000<br />

Station Next Online-projekt www.fimlinien.dk 30.000<br />

Sunit Parekh-Gaihede Udvikling af Lego Mindstorms 40.000<br />

Super 16 Støtte til udstyrsleje og postproduktion 200.000<br />

Super 16 Filmpremierer 25.000<br />

The Animation Workshop Efteruddannelse 50.000<br />

Thomas Svanholm Fink Oprettelse af erhvervs PhD 75.000<br />

TVfestivalen 2008 Årets festival 100.000<br />

Valeria Richter Gennemførelse af workshop 23.000<br />

Aarhus Filmfestival Årets festival 50.000<br />

Århus Universitet Gennemførelse af 14th International Short film Symposium 10.000<br />

v/lektor Richard Raskin<br />

Bevillinger i alt 3.540.000<br />

52 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008


Igangværende projekter / Ultimo 2008<br />

FAMILIESTØTTE<br />

Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />

Alexandrakollegiet Indretning af børnevenlige lejligheder (alexandrakollegiet.dk) 215.000 (2008)<br />

Center for Familieudvikling Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud (familieudvikling.dk) 1.560.000 (2008)<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> Løvehjerte – Egmont Fon<strong>den</strong>s rådgivning til børn og unge i sorg (loevehjerte.org) 4.692.000 (2008)<br />

Mandecentret Evaluering af det første krisecenter for mænd i samlivsbrud (mandecentret.dk) 400.000 (2007)<br />

Århus Universitet Fødselsforberedelsens betydning (folkesundhed.au.dk) 1.000.000 (2006)<br />

FOREBYGGELSE OG RESOCIALISERING<br />

Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />

Center for Ludomani Undervisningsmateriale om ludomani (gambler.ludomani.dk) 625.000 (2007)<br />

Center for traume- og torturoverlevere Videreudvikling af www.traume.dk (traume.dk) 650.000 (2008)<br />

Foreningen Bagmæn<strong>den</strong>e Etablering af brugerstyret forening for unge, der ønsker at nedsætte 1.500.000 (2008)<br />

deres forbrug af stoffer (bagmaen<strong>den</strong>e.dk)<br />

Institut for Menneskerettigheder Et forskningsprojekt om børn af fængslede (menneskeret.dk) 1.550.000 (2007)<br />

Psykiatrisk Center Bispebjerg Behandlingstilbud til unge med psykose og samtidigt cannabismisbrug (capopus.dk) 500.000 (2008)<br />

Red Barnet Træningsforløb for moderatorer på netmødesteder for børn (redbarnet.dk) 525.000 (2007)<br />

Rehabiliterings- og forskningscenter Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier (rct.dk) 5.000.000 (2008)<br />

for Torturofre<br />

Statsfængslet i Ringe Mere udeliv – et uddannelses- og velfærdsprojekt (kriminalforsorgen.dk) 2.606.500 (2008)<br />

INTEGRATION<br />

Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />

Dansk Røde Kors Et kulturelt projekt for forældre med børnehavebørn (boernejunglen.dk) 1.308.000 (2006)<br />

Dokumentations- og rådgivnings- Kortlægning af kommunernes udbud af modersmålsundervisning 118.000 (2008)<br />

centeret om racediskrimination<br />

Henrik Goldschmidt, Det Kgl. Teater Musisk integration og professionalisering af unge (peacemusic.dk) 500.000 (2006)<br />

Institut for Statskundskab, Kbh. Frafald blandt studerende med an<strong>den</strong> etnisk baggrund (polsci.ku.dk) 400.000 (2003)<br />

RUC, Institut X Et bedre hverdagsliv for marginaliseringstruede unge (ruc.dk) 810.000 (2005)<br />

Vallekilde Højskole Forfatterakademi for minoritetsunge (vallekilde.dk) 325.000 (2008)<br />

LÆRING OG UDDANNELSE<br />

Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />

BazarMusicShop Musisk empowerment af unge på Nørrebro (bazarmusicshop.dk) 240.000 (2008)<br />

Danfoss Universe Nye undervisningsformer og -miljøer i naturvi<strong>den</strong>skab (danfossuniverse.com) 6.000.000 (2006)<br />

Danmarks Pædagogiske Universitet Forskningsprojekt om læring og udvikling i daginstitutionerne 242.448 (2008)<br />

Danmark Pædagogiske Universitet Udvikling af en pædagogik, som fremmer kreativitet (dpu.dk) 390.000 (2008)<br />

Distriktsudvalg Tarup Plan T – Læsecamp for teenagere (tarupungdomsskole.dk) 960.00 (2008)<br />

Eksperimentarium Xciters – Formidling af naturvi<strong>den</strong>skab fra ung til ung (xciters.dk) 6.000.000 (2004)<br />

Eva Fock Et udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet (musiketnologi.dk) 990.000 (2005)<br />

Familieplejen Danmark Uddannelse af plejefamilier med an<strong>den</strong> etnisk baggrund end dansk (famdk.dk) 1.080.000 (2007)<br />

Fisken Formidling af fritidsjob for unge på Vesterbro (fisken.org) 600.000 (2007)<br />

Grønhøjskolen Udeskole – Naturen som ramme for <strong>den</strong> daglige undervisning (groenhoejskolen.dk) 750.000 (2008)<br />

Havredal Praktiske Landbrugsskole Er forskningsprojekt om prakisorienterede undervisningsmetoder (havredal.dk) 600.000 (2006)<br />

LR Undervisning Undervisningsmateriale til unge om samtidskunst (lindhardtogringhof.dk) 500.000 (2006)<br />

Materialecentret Interaktivt undervisningsmateriale til børn med cochlear-implantater (matcen.dk) 1.000.000 (2008)<br />

Munkholm Et forskningsprojekt om specialundervisning (hilling.dk) 500.000 (2007)<br />

Muslimernes Fællesråd Projekt, der skal modvirke radikalisering af unge muslimer (mfr.nu) 650.000 (2008)<br />

Risø SatelliteEye – Satellitbilleder fra Galathea 3-ekspeditionen (satelliteeye.dk) 3.890.551 (2006)


LÆRING OG UDDANNELSE<br />

Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />

Steno Museet “Det uperfekte barn” – undervisningsmateriale i forbindelse med udstilling 55.200 (2008)<br />

Storkøbenhavns Tegnsprogsforening Evaluering af køkkenuddannelse for døve og hørehæmmede (allehaande.dk) 750.000 (2008)<br />

Syddansk Universitet Inspirationsmateriale til integrationsarbejde (sdu.dk) 400.000 (2007)<br />

Sønderbro Kulturhus Musik, sprog og integration for børn og unge (musiksprogintegration.dk) 1.600.000 (2007)<br />

Vi<strong>den</strong>center for Specialpædagogik Læring i struktureret samarbejde – Et redskab til indskolingslærere (vispec.dk) 775.000 (2007)<br />

OPLEVELSER OG MEDIER<br />

Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />

Bangsbo Museum Digitales II – Et interaktivt formidlingsprojekt (bangsbo.com) 5.000.000 (2007)<br />

Center for Hjerneskade Produktion og distribution af informationsDVD (cfh.ku.dk) 338.072 (2007)<br />

Danmarks Grafiske Museum Etablering af Danmarks Mediemuseum (brandts.dk) 7.500.000 (2001)<br />

Det Danske Filminstitut Udvikling og produktion af FILM-X MOBIL (dfi.dk) 350.000 (2008)<br />

Man<strong>den</strong> med Cameraet På Flugt – Dramadokumentar til børn om asylbørn 600.000 (2007)<br />

Marlene Gerd Petersen Men jeg vil ikke bytte – Dokumentar om søskende til handicappede 345.000 (2007)<br />

Nature & Science Livet på Kanten – Om unge hjemløse i København (naturescience.dk) 390.000 (2008)<br />

Nordlys Fon<strong>den</strong> Mikisoq – En animationsfilm om at leve i brydningen mellem det traditionelle 1.000.000 (2008)<br />

og det moderne Grønland<br />

Pausefilm I Ver<strong>den</strong>s Navle – Et antrolpologisk studie af mangfoldighed på Nørrebro 150.000 (2008)<br />

Pension Engelsborg Fotobog om familielivet på en udslusningspension (pensionengelsborg.dk) 390.000 (2008)<br />

Roskilde Kommune Etablering af Danmarks Rockmuseum (danmarksrockmuseum.dk) 2.000.000 (2004)<br />

Rønne Theater Udvidelse og renovering af Rønne Theater (roennetheater.dk) 3.000.000 (2004)<br />

Sjældne diagnoser Tv- og dvd-pakke om at være barn med en sjæl<strong>den</strong> diagnose 375.000 (2008)<br />

Statens Museum for Kunst Egmont Vi<strong>den</strong>center – Formidling af kunst til børn og unge (smk.dk) 15.000.000 (2005)<br />

StoriesProduction Far er ikke i Afrika – Dokumentar om mødet mellem barn og indsat (stories.dk) 1.000.000 (2007)<br />

Zoologisk Have – Kbh. Elefantanlæg i Zoo (zoo.dk) 10.000.000 (2003)<br />

TRIVSEL OG SUNDHED<br />

Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />

Astma-Allergi Forbundet Røgbort og Cigiraffen – Kampagne mod passiv rygning (cigiraffen.dk) 745.000 (2006)<br />

Center for Ungdomsforskning Et forskningsprojekt om mistrivsel blandt unge (cefu.dk) 2.470.000 (2007)<br />

DR Perspektiv Forprojekt til udvikling af rådgivningsportalen “TVÆRS” (dr.dk) 389.804 (2008)<br />

Egmont Højskolen Udvikling af højskolens tilbud (<strong>egmont</strong>-hs.dk) 10.000.000 (2006)<br />

Herning Sygehus Sociale og psykologiske faktorers betydning for unges sundhed (amkherning.dk) 2.000.000 (2003)<br />

Institut for Psykologi, Kbh. Bulimi – Udvikling, behandling og forebyggelse (klinik.psy.ku.dk) 1.000.000 (2006)<br />

Københavns Universitet Copenhagen Child Anxiety Project – projekt om børn med angst 1.945.000 (2008)<br />

Landsforeningen Yngresagen Etablering af Yngresagen – En interesseorganisation for unge (yngresagen.dk) 300.000 (2007)<br />

StruerSkolen Idrætstilbud for sentudviklede unge (struerskolen.dk) 765.000 (2007)<br />

Rigshospitalet Etablering af Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter (ungdomsmedicin.dk) 6.700.000 (2008)<br />

Socialforskningsinstituttet Undersøgelse af grønlandske børn i Danmark (sfi.dk) 400.000 (2007)<br />

Aarhus Universitet Dyr som terapi (dyrsomterapi.djfprojekt.dk) 650.000 (2007)<br />

Aarhus Universitet Oprettelse af dansk vi<strong>den</strong>center for psykotraumatologi – forprojekt (psykotraume.dk) 300.000 (2008)<br />

Aarhus Universitet Udvikling af måleredskab til behandling af akut stressforstyrrelse (psykotraume.dk) 1.440.000 (2007)


Egmont Fon<strong>den</strong><br />

Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />

Den overordnede vision for Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> er at skabe<br />

et godt liv for børn og unge gennem at støtte deres aktive og engagerede deltagelse<br />

i samfundet.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> har gennem Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> særlig opmærksomhed<br />

på de børn og unge i det danske samfund, der har det sværest. De falder måske<br />

u<strong>den</strong> for de gængse samfundsnormer eller har brug for særlig omsorg og støtte.<br />

Sådanne børn og unge er på <strong>den</strong> ene eller an<strong>den</strong> måde udsatte, i kortere eller længere<br />

perioder af deres barndom og ungdom, og lever en tilværelse, hvor deres potentialer<br />

ikke udnyttes.<br />

Under Nordisk Film Fon<strong>den</strong> ydes støtte til projekter, der har til formål at fremme udvikling<br />

af dansk film og tv.<br />

Vi støtter in<strong>den</strong> for de tre hovedområder:<br />

1. Støtte til projekter<br />

Fon<strong>den</strong> støtter og initierer projekter til fordel for udsatte børn og unge, som sigter<br />

mod udvikling og gennemførelse af nye modeller og metoder, der kan tjene som<br />

eksempler til efterfølgelse.<br />

Det er afgørende, at de støttede projekter har en effekt, der rækker ud over projektperio<strong>den</strong>.<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> bistår og er i dialog med det støttede projekt i hele<br />

projektperio<strong>den</strong>.<br />

2. Støtte til enlige forsørgere<br />

Egmont Fon<strong>den</strong> yder støtte til enlige forsørgere og deres børn. Enkeltpersoner kan<br />

ikke selv søge Fon<strong>den</strong> om støtte, men skal indstilles til støtte gennem Fon<strong>den</strong>s samarbejdspartnere.<br />

Det kan ske gennem Den almene sociale støtteordning og via uddelinger<br />

i Elisabeth Egmont-Petersens navn.<br />

3. Støtte til filmformål<br />

Ansøgninger om støtte vedrørende filmformål henvises til Nordisk Film Fon<strong>den</strong>, der<br />

er en del af Egmont Fon<strong>den</strong>, og som har til formål at yde støtte til fremme af dansk<br />

film.<br />

Sådan kommer du videre<br />

Arbejdet med projektstøtte og støtte til enlige forsørgere varetages af Egmont<br />

Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration, mens et udvalg under Nordisk Film<br />

Fon<strong>den</strong> tager sig af ansøgninger vedrørende støtte til filmformål.<br />

For en nærmere beskrivelse af projektstøtte samt oplysninger om ansøgningsprocedurer<br />

se www.<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk.<br />

Læs mere om Nordisk Film Fon<strong>den</strong> på www.nordiskfilm.dk.


Egmont Fon<strong>den</strong>s<br />

Støtte- og bevillingsadministration<br />

Møntergade 1, 1. sal<br />

1116 København K<br />

www.<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!