egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper
egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper
egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2 8<br />
EGMONT FONDEN<br />
DEN ALMENNYTTIGE VIRKSOMHED<br />
ÅRSSKRIFT 2008<br />
EGMONT<br />
FONDEN
Egmont Fon<strong>den</strong><br />
– en erhvervsdrivende fond<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> aktiviteter finansieres af <strong>fon<strong>den</strong></strong>s<br />
erhvervs mæssige aktiviteter i Egmont koncernen.<br />
Egmont er grundlagt af Egmont Harald Petersen i 1878. Virksomhe<strong>den</strong><br />
startede som et trykkeri og er i dag en moderne medie<strong>virksomhed</strong><br />
med 7.600 medarbejdere og udgivelser i mere end 30 lande. Egmont<br />
omsatte i 2008 for 11,7 mia. DKK.<br />
I Nor<strong>den</strong> er Egmont kendt for historier i forskellige medier som for<br />
eksempel tv, film, bøger og blade. Egmont står bag ver<strong>den</strong>s ældste<br />
stadig eksisterende filmselskab, Nordisk Film. Egmont er med bag<br />
Norges største kommercielle tv-station, bag Danmarks største biografkæde,<br />
blandt Nor<strong>den</strong>s største forlag og har magasiner, der bringer fortællinger<br />
ud til de fleste hjem. U<strong>den</strong> for Nor<strong>den</strong> er det navnlig børn og<br />
unge, der har glæde af Egmonts fortællinger.<br />
Du kan læse mere om Egmont på www.<strong>egmont</strong>.dk.<br />
Idet Egmont Fon<strong>den</strong> er en erhvervsdrivende fond, går en del af overskuddet<br />
hvert år til geninvestering i virksomhe<strong>den</strong>. Resten af overskuddet<br />
går til <strong>fon<strong>den</strong></strong>s <strong>almennyttige</strong> aktiviteter.<br />
Fon<strong>den</strong> blev oprettet <strong>den</strong> 31. marts 1920 af Egmont Harald Petersens<br />
efterkommere på baggrund af hans ønske om at indvinde midler til<br />
anvendelse i <strong>almennyttige</strong> øjemed.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s uddelinger administreres af Støtte- og bevillings -<br />
administrationen, der er et sekretariat under Egmont Fon<strong>den</strong>. Nordisk<br />
Film Fon<strong>den</strong>, der er en del af Egmont Fon<strong>den</strong>, administreres separat<br />
hos Nordisk Film. Der kan læses mere om, hvordan man søger <strong>fon<strong>den</strong></strong>s<br />
midler, på modsatte flap.<br />
Den overordnede vision for<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> virke<br />
er at skabe et godt liv for børn og unge<br />
gennem at støtte deres aktive og<br />
engagerede deltagelse i samfundet.
ÅRSSKRIFT 2008<br />
INDHOLD<br />
01–11 Årets gang<br />
Årets beretning for 2008<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />
Årets gang i Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />
Oversigt over bevillinger til projekter i 2008<br />
Bestyrelsesformand Ivar Samrén: 10 år på toppen af Egmont<br />
Direktør Margrethe Ahlefeldt:<br />
Jeg ønsker at give børn og unge et våbenskjold ...<br />
12–17 Familiestøtte<br />
Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud:<br />
Vi føler, vi er børnenes advokater<br />
Interview: Direktør Vibe Klarup Voetmann, Dannerhuset<br />
Der skulle være en børneombudsmand med ét fokus: Barnets tarv<br />
Idé, redaktion og projektledelse:<br />
Joachim Sperling Forretningsudvikling og Kommunikation ApS,<br />
Margrethe Ahlefeldt og Grethe Nymark<br />
Skribent: Tine Bruun<br />
Foto: Steen Brogaard<br />
Design og produktion: Branded Design ApS<br />
Trykt i Danmark af Bording Graphic A/S (DS/EN ISO14001:1996)
38–43 Oplevelser og medier<br />
På Flugt – Dramadokumentar til børn om asylbørn:<br />
Skulle vi lave realisme eller happy end?<br />
Interview: Chefredaktør Birgitte Fredsby, DR, B&U<br />
Det handler om respekten for det enkelte menneske<br />
18–25 Forebyggelse og resocialisering<br />
Mere udeliv i Statsfængslet i Ringe:<br />
Menneskers drømme næres af høje træer<br />
Interview: Socialrådgiver Tine Bryld og Speciallæge Preben Brandt<br />
At være på <strong>den</strong> grønne gren eller i <strong>den</strong> sorte gryde<br />
26–31 Integration<br />
Forfatterakademiet for minoritetsunge:<br />
Må jeg smitte min sorg af på dig?<br />
Interview: Professor Jakob Skovgaard-Petersen, KU<br />
Vi har brug for en ny samtalekultur<br />
32–37 Læring og uddannelse<br />
Fremti<strong>den</strong>s Undervisningsfacilitet:<br />
Tivoli? Nej, det er skam et klasselokale<br />
Interview: Departementschef Niels Preisler, Undervisningsministeriet<br />
Vi gør meget, men kan godt blive endnu bedre<br />
44–49 Trivsel og sundhed<br />
Etablering af Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter:<br />
Det er vores tragedie, men folk tror, vi er på ferie<br />
Interview: Professor Bjørn Holstein, Københavns Universitet<br />
Hvorfor ikke gøre mere, når vi ved, det virker?<br />
50–52 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />
Vil:kan bliver til Løvehjerte<br />
Virksomhe<strong>den</strong>: Bestyrelsen og Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration<br />
Nordisk Film Fon<strong>den</strong> – Oversigt over projekter 2008<br />
Igangværende projekter – Ultimo 2008
Årets beretning<br />
Årets beretning for 2008<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />
Støtte og<br />
bevillinger 2008<br />
Egmont Fon<strong>den</strong><br />
34,3 mio. DKK til i alt<br />
31 projekter<br />
1,6 mio. DKK til<br />
Den almene sociale<br />
støtteordning<br />
0,5 mio. DKK til<br />
uddelinger i Elisabeth<br />
Egmont-Petersens navn<br />
Nordisk Film Fon<strong>den</strong><br />
3,9 mio. DKK til fremme<br />
af filmformål<br />
Webadresser<br />
<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk<br />
nordiskfilm.dk<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> beskæftiger sig med børn og unges<br />
udvikling in<strong>den</strong> for fysiske, emotionelle, sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige<br />
dimensioner. Vi støtter og initierer projekter, som sigter mod nye modeller og metoder,<br />
der kan tjene som eksempler til efterfølgelse. Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> arbejder<br />
særligt for udsatte børn og unges aktive og engagerede deltagelse i samfundet ved<br />
at styrke deres personlige ressourcer og nedbryde sociale og kulturelle barrierer.<br />
Støtte til børn og unge er nerven. Mange projekter involverer dog også hjælp til<br />
voksne. Det sker altid i tilfælde, hvor det indirekte gavner børn, at de voksne hjælpes.<br />
Børn og unge er i utallige situationer dybt afhængige af deres nærmeste voksnes<br />
trivsel, og ofte sætter de støttede projekter netop ind på at afhjælpe, at børnene<br />
står svagt pga. forældrenes situation. Hjælpen til fængselsindsattes børn er et eksempel<br />
på en prioritering fra Egmont Fon<strong>den</strong>s side, hvor man ønsker at minimere det<br />
tab, det er for børn at have en indsat forælder, ved at hjælpe forældrene til bedre at<br />
tackle situationen som forældre under fængselsopholdet.<br />
I 2008 blev der ydet støtte til 31 selvstændige projekter, og 349 familier med enlige<br />
forsørgere blev tildelt støtte gennem de to støtteordninger: Den almene sociale støtte -<br />
ordning og uddelinger i Elisabeth Egmont-Petersens navn.<br />
I 2008 har Egmont Fon<strong>den</strong> støttet og bevilget:<br />
34,3 mio. DKK til i alt 31 projekter<br />
1,6 mio. DKK til Den almene sociale støtteordning<br />
0,5 mio. DKK til uddelinger i Elisabeth Egmont-Petersens navn<br />
I 2008 modtog Egmont Fon<strong>den</strong> i alt 1.598 skriftlige henvendelser. Heraf udgjorde:<br />
746 projektansøgninger<br />
524 ansøgninger til Den almene sociale støtteordning<br />
328 u<strong>den</strong> for retningslinjer<br />
Gennem Nordisk Film Fon<strong>den</strong> er der bevilget 3,9 mio. DKK til fremme af filmformål.<br />
For at få et anderledes perspektiv på årets gang har vi i år valgt at lade en udefrakommende<br />
skrive om Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>s arbejde i 2008. Valget faldt på<br />
journalist Tine Bruun, som ligeledes har skrevet artikler i dette årsskrift.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> ønsker at udtrykke en tak til alle samarbejdspartnere<br />
og bevillingsmodtagere for år 2008.<br />
Ivar Samrén Margrethe Ahlefeldt<br />
Formand Direktør<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 1
Årets gang<br />
Årets gang i<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />
af forfatter og journalist Tine Bruun<br />
Jeg blev i mange år kaldt familiens sidste idealist. Jeg forstod aldrig rigtig, om det<br />
var nedsættende ment, eller om det var en anerkendelse. Men at det betød, at jeg<br />
var naiv, var jeg aldrig i tvivl om. Hvad der si<strong>den</strong> skete, ved jeg ikke. Måske jeg blev<br />
voksen. Blev journalist. Kyniker blev jeg aldrig, men idealismen fik et mindre tidskrævende<br />
og mindre tydeligt udtryk.<br />
I starten af dette år blev jeg bedt om at skrive en række artikler til årsskriftet for<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>. Et job, jeg tog u<strong>den</strong> at tænke nærmere<br />
over det. Et skrivejob. En artikelserie. Hvad der kom ud af det, var de artikler, der er<br />
at finde længere inde i dette årsskrift. Hvad der ganske uventet også kom ud af det,<br />
var dybt rørende mindelser om min egen idealisme. Mindelser om en tid, hvor det<br />
gav mening for mig at bruge mine somre med handicappede børn og mine juleaftener<br />
med ensomme gamle. Om en tid, hvor jeg troede på det bedre. Hvor jeg troede,<br />
jeg kunne gøre en forskel. Hvor jeg troede, at jeg kunne række ud. Hvor jeg troede,<br />
at nogen ville gribe efter og finde min hånd, finde styrke ved <strong>den</strong> hånd. Måske endda<br />
hæve sig lidt ved <strong>den</strong>, komme på fode.<br />
Jeg blev rørt over arbejdet med artiklerne, fordi jeg skrev om det ene projekt efter<br />
det andet, lyttede til det ene menneske efter det andet, som berettede for mig, at<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> for dem var <strong>den</strong> hånd.<br />
Fotograf Steen Brogaard og jeg tog rundt i landet og besøgte projekter, som<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> har støttet. Ofte sad vi tavse i bilen efter besøgene. Begge tydeligt<br />
påvirkede af, hvad vi havde set, hvem vi havde mødt. Begge imponerede. Ydmyge<br />
bestyrkede vi hinan<strong>den</strong> i, at det var godt, nogen gjorde <strong>den</strong> indsats, vi kunne se, blev<br />
gjort. Et større og større mønster afdækkede sig af mange menneskers idéer, visioner,<br />
omstændelig konkretisering, ansøgning, realisering af projekter. Et samarbejde mellem<br />
ildsjæle på hver deres side af <strong>fon<strong>den</strong></strong>s skrivebord.<br />
Efter arbejdet med artiklerne indvilligede jeg i også at skrive <strong>den</strong>ne beretning om<br />
årets gang i Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>. Det er mig en glæde at skrive,<br />
ikke kun om projekterne, men også om Fon<strong>den</strong>.<br />
Egmont, en fondsejet <strong>virksomhed</strong><br />
Måske er det for nogen uklart, hvordan Egmont og Egmont Fon<strong>den</strong> hænger sammen.<br />
Da Egmonts stifter døde, blev virksomhe<strong>den</strong> til en fond, der ud over at drive kommerciel<br />
<strong>virksomhed</strong> skulle bruge en del af virksomhe<strong>den</strong>s overskud til at hjælpe andre.<br />
Under Egmont navnet er Fon<strong>den</strong> vokset og driver nu kommerciel <strong>virksomhed</strong> i over<br />
30 lande med 7.600 medarbejdere, som i 2008 nåede en omsætning på 11,7 mia.<br />
DKK. Grundlaget for al <strong>virksomhed</strong> i Egmont Fon<strong>den</strong> er at skabe og formidle fortællinger.<br />
Egmont formidler i mange forskellige medier: digitale medier, ugeblade,<br />
magasiner, tegneserier, bøger, film, tv-programmer, drift af biografer og tv-stationer<br />
2 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
samt interaktive spil, spilkonsoller og musik. Men som fond adskiller Egmont sig fra<br />
mange andre <strong>virksomhed</strong>er, fordi en del af overskuddet anvendes til almennyttigt<br />
virke.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s kommercielle virke er altså grundlaget for alle de aktiviteter, som<br />
foregår i Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>. Visionen for det <strong>almennyttige</strong><br />
arbejde er ambitiøs: Et godt liv for alle børn og unge gennem en aktiv og engageret<br />
deltagelse i samfundet.<br />
Det daglige arbejde i Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> varetages af Støtteog<br />
bevillingsadministrationen. Det er Støtte- og bevillingsadministrationen, som<br />
ansøgere til Egmont Fon<strong>den</strong> kommer i kontakt med, og som indstiller projekter til<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s bestyrelse med henblik på støtte.<br />
Den primære arbejdsopgave i Støtte- og bevillingsadministrationen er at behandle<br />
de mange projektansøgninger, Egmont Fon<strong>den</strong> modtager. Men at være en base for<br />
udvikling af nye metoder og projekter prioriteres også. Projekterne hjælpes til at finde<br />
deres eget ejerskab og primært til at lykkes i sig selv. Derudover er et vigtigt mål at<br />
se projekternes positive erfaringer sprede sig som ringe i vandet.<br />
Projekterne<br />
Blandt de nye projekter, der blev støttet i 2008, er en læsecamp for teenagere, hvor<br />
sigtet er at tilbyde elever fra 6.-8. klassetrin, som har svært ved at læse og skrive, et<br />
intensivt, utraditionelt og forhåbentlig positivt forløb.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> valgte også at støtte produktionen af en film og en tv-serie om <strong>den</strong><br />
grønlandske figur Mikisoq, Grønlands svar på Tintin. Formålet med projektet er at<br />
give mulighed for en positiv i<strong>den</strong>tifikation til grønlandske børn og unge.<br />
I forbindelse med forebyggelse og resocialisering har Egmont Fon<strong>den</strong> i 2008 støttet<br />
en forebyggelsesindsats, der skal håndtere 50 af de traumatiserede flygtningefamilier,<br />
som kommunerne har sværest ved at tackle. Op mod halvdelen af de unge varetægtsfængslede<br />
eller anbragte i sikret pædagogisk regi kommer fra en flygtninge -<br />
familie. Derfor er Egmont Fon<strong>den</strong> gået yderligere ind i det forebyggende arbejde.<br />
Blandt de projekter, som Egmont Fon<strong>den</strong> afsluttede i 2008, er projektet<br />
Døgnanbragte Unge og Rusmidler. Projektet er løbet over to år. Projektets mål var at<br />
udvikle og afprøve strategier og kompetencer til at håndtere anbragte unges brug<br />
af rusmidler og støtte personalet på døgninstitutioner i at gå i dialog med de unge.<br />
Erfaringerne fra projektet er både udmøntet i en håndbog om problematikken, udgivet<br />
som lydbog, og artikler i fagblade og lokale formidlingsdage.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> afsluttede ligeledes sin støtte til Støtteforeningen Broen efter to år.<br />
Projektets mål har været at hjælpe børn fra mindre ressourcestærke familier i gang<br />
med at dyrke sport i sportsklubber som en indgang til integration i samfundet.<br />
Projekterne hjælpes<br />
til at finde deres<br />
eget ejerskab og<br />
primært til at lykkes<br />
i sig selv. Et vigtigt<br />
mål er at se projekternes<br />
positive<br />
erfaringer sprede sig<br />
som ringe i vandet.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 3
Årets gang<br />
Projektets mål blev til fulde realiseret, da det lykkedes at få flere hundrede børn til at<br />
begynde i en sportsklub, og mere end halvdelen af forældrene påtog sig ansvaret<br />
for, at børnene kommer af sted til aktiviteterne. Foreningen har nu fået satspuljemidler<br />
til at gøre sit arbejde landsdækkende.<br />
Foreningen Ansvarlig Presse har stået bag et projekt om medierne og de nye danskere.<br />
Målet for projektet var at sætte fokus på mediernes tilgang til multikulturalisme<br />
og minoriteter i folkeskoler, gymnasie og på de tre danske journalistuddannelser.<br />
Det mål lykkedes ovenud. Foreningen har afholdt næsten 1.000 oplæg over hele<br />
landet, <strong>den</strong>s undervisning er blevet integreret i pensum for journalistuddannelsen på<br />
Danmarks Journalisthøjskole, og der er opnået fast tilknytning som gæstelærere ved<br />
Roskilde Universitets journalistuddannelse. Projektet er nu afsluttet i Egmont Fon<strong>den</strong>,<br />
og foreningen fortsætter på egen hånd.<br />
Den almene sociale støtteordning er en særlig uddeling under Egmont Fon<strong>den</strong>, som<br />
tildeler enlige forsørgere legater. Ofte er det hjælp til babyudstyr, der prioriteres.<br />
Mange af ansøgerne har et månedligt rådighedsbeløb under 2.000 DKK, men de<br />
ønsker som alle andre at være velforberedte som nye mødre.<br />
Ifølge Lov om aktiv Socialpolitik § 81 kan en enlig mor kun søge om hjælp til fx babyudstyr,<br />
hvis hun ikke har kunnet forudse behovet. Det er svært at forklare, at man<br />
igennem en graviditet ikke har set behovet komme, og derfor afvises langt de fleste<br />
ansøgninger om hjælp i det offentlige. Men at det også er svært at spare op ud af<br />
meget begrænsede midler, er jo også sandt, og derfor er det en fast og vigtig post<br />
hos Egmont Fon<strong>den</strong> at hjælpe kommende mødre i <strong>den</strong> situation.<br />
Vil:kan bliver til Løvehjerte<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> har si<strong>den</strong> 1999 støttet børn, hvis forældre eller søskende rammes af<br />
livstruende sygdom eller dør. Børne- og ungdomsrådgivningen Vil:kan har si<strong>den</strong> sin<br />
opstart haft til huse under Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration. I løbet<br />
af 2008 blev det forberedt, at Vil:kan skifter navn til Løvehjerte.<br />
Omkring 3.000 børn oplever årligt, at en eller begge deres forældre dør, og omkring<br />
170 børn mister en bror eller en søster. Man ved, at disse børn kan få alvorlige psykiske<br />
vanskeligheder, hvis de ikke får hjælp. Samtidigt er <strong>den</strong> raske eller overlevende<br />
forælder selv følelsesmæssigt belastet af situationen.<br />
Løvehjerte tilbyder terapi til børn og unge i alderen 3 til 17 år. For børn under 3 år<br />
rådgives primært forældrene. Tilbuddet gælder børn og unge, der bor øst for<br />
Storebælt. Der tilbydes telefonisk rådgivning, individuel terapi og gruppeterapi. Al<br />
rådgivning foregår på dansk af autoriserede psykologer, og der bruges tolk ved<br />
fremmedsprog. Rådgivningen i Løvehjerte er gratis.<br />
Ringe i vandet<br />
Det er centralt for Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong>, at de støttede projekter<br />
har en effekt, der rækker ud over <strong>den</strong> konkrete projekt periode. Langt de fleste<br />
af de projekter, Egmont Fon<strong>den</strong> støtter, er længerevarende og har langsigtede<br />
perspektiver.<br />
4 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Fra et projekts start er der opmærksomhed på at inddrage andre relevante aktører<br />
for at understøtte projektets forankring. Der lægges vægt på, at ejerskabet ligger i<br />
det enkelte projekt, og der er dialog med de støttede projekter gennem hele projektperio<strong>den</strong>.<br />
På <strong>den</strong> måde kan en gensidig udveksling af vi<strong>den</strong> og erfaringer finde sted,<br />
og der kan formidles kontakt til relevante samarbejdspartnere for projektet.<br />
Det er et erklæret mål for projektarbejdet, at resultater og erfaringer skal udbredes.<br />
Derfor giver Egmont Fon<strong>den</strong> ikke kun støtte til projekter, men lægger også en stor<br />
indsats i at forbedre bevillingsmodtagernes netværk og forsyne dem med værktøjer<br />
til at klare sig godt.<br />
At dele midler ud til enkeltprojekter, der på papiret ser godt ud, men enten metodisk<br />
eller samarbejdsmæssigt ikke står solidt nok til at få succes, giver kun mening på<br />
idéplan. Man vælger ofte at samarbejde med ansøgerne tidligt i ansøgningsfasen.<br />
Grundig opkvalificering og præcisering af projekter er almindelig i ansøgnings -<br />
processen, fordi et solidt forarbejde ofte viser sig senere i form af projektets succes<br />
og gennemslagskraft. Tæt dialog mellem Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillings -<br />
administration og ansøger er almindelig procedure.<br />
Det er en klar strategi at styrke bevillingsmodtagernes netværk og evne til at sikre<br />
projekternes levedygtighed, også længe efter <strong>den</strong> periode, de er støttet af Egmont<br />
Fon<strong>den</strong>. Et væsentligt tiltag i <strong>den</strong> henseende har været at gøre Egmont Harald<br />
Petersens fødselsdag <strong>den</strong> 3. oktober til en fast netværksdag.<br />
I 2008 afholdt Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration for tredje år i<br />
træk netværksarrangement <strong>den</strong> 3. oktober. Det brugbare udbytte af årets tema,<br />
forankring, var tydeligt. Alle bevillingsmodtagere i igangværende projekter var inviteret,<br />
og der var deltagere fra mere end 60 projekter. Man kan sige, at det ikke er<br />
svært at få nogen til at møde velvilligt op, hvis man netop har bevilget dem en god<br />
portion penge og ovenikøbet inviterer på pindemadder. Dagen var imidlertid ikke en<br />
taksigelsesfejring af Egmont Fon<strong>den</strong>, men derimod en konstruktiv udveksling af erfaringer<br />
og opbygning af nye og vigtige kontakter i uformelle rammer.<br />
Dagens hovedspørgsmål omhandlede mulighe<strong>den</strong> for tværfaglig forankring på<br />
tværs af organisatoriske og traditionelle faglige skel, etablering af nye sociale institutioner<br />
og medtænkning af forankring fra et projekts opstart både i og u<strong>den</strong> for<br />
projekt og institution.<br />
Støtte- og bevillingsadministrationen sørgede i forbindelse med forankringstemaet<br />
for udarbejdelsen af et sæt retningslinjer: At skabe gode betingelser for udvikling og<br />
implementering – anbefalinger til fremtidigt projektarbejde. Retningslinjerne ligger<br />
på www.<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk og vil forhåbentlig komme mange projektmagere og<br />
fremtidige ansøgere til gavn.<br />
Berøringen<br />
I forbindelse med dette årsskrift har jeg læst mig igennem mere end 80 sagsmapper<br />
med projekter, som Egmont Fon<strong>den</strong> har været med til at sætte i gang. Hvad der står<br />
tydeligt tilbage, er et indtryk af en fonds<strong>virksomhed</strong>, der ikke er bange for at få<br />
snavs på fingrene. Der var et påfal<strong>den</strong>de fokus på behov og trang og lige så påfal-<br />
Egmont Harald<br />
Petersens fødselsdag<br />
<strong>den</strong> 3. oktober<br />
er en fast<br />
netværksdag hos<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 5
Årets gang<br />
De støttede projekter<br />
er nogle, der<br />
tager fat i problematikker,<br />
der ofte er<br />
uskønne og tunge<br />
og netop derfor<br />
måske er overset<br />
eller forsømt i<br />
offentlighe<strong>den</strong>.<br />
<strong>den</strong>de et fravær af nydelighed og prestigeprojekter.<br />
De støttede projekter er nogle, der tager fat i problematikker, der ofte er uskønne<br />
og tunge og netop derfor måske er overset eller forsømt i offentlighe<strong>den</strong>. Fordi de<br />
ikke er til at røre ved, hvis ikke man vil tage or<strong>den</strong>tligt fat. Fordi de forholder sig til<br />
noget belastende dynd, som man uvægerligt vil få på sig. Stakkene af sagsmapper<br />
omhandlede projekter, som møjsommeligt arbejder på at etablere veje ud af dyndet.<br />
Alle projekter, som Egmont Fon<strong>den</strong> er gået ind i at støtte og følge i dialog.<br />
Jeg prøvede under alle interviews at få nogle fra de støttede projekter til at sige noget<br />
kritisk om Egmont Fon<strong>den</strong>. Jeg forklarede, at det ville give troværdighed, hvis det hele<br />
ikke var fryd og gammen. De måtte gerne fortælle om mangler eller ærgrelser omkring<br />
samarbejdet med Egmont Fon<strong>den</strong>. Alle som én fortalte <strong>den</strong> samme historie.<br />
Om hvordan de følte sig uhyre godt behandlet af Egmont Fon<strong>den</strong>. Hvordan deres<br />
projekter var blevet respekteret og taget alvorligt helt fra starten af deres ansøgningsproces.<br />
Hvordan de var blevet hjulpet over forhindringer. Hvordan alting blev<br />
fulgt til dørs. Hvordan alle havde oplevet en kontakt med Egmont Fon<strong>den</strong> præget af<br />
gensidig tillid og et enestående personligt engagement. Venlig opmærksomhed. De<br />
ville ikke fortælle noget andet. Til sidst blev det let at tro på, at der ikke var andet at<br />
fortælle.<br />
Jeg ved ikke, om Egmont Fon<strong>den</strong> tilhører nogle af ver<strong>den</strong>s sidste idealister. Jeg ved,<br />
at jeg langtfra finder dem naive. Dertil har de alt for mange af ver<strong>den</strong>s rå realiteter<br />
lige midt i deres synsfelt, og dertil realiserer de alt for meget på nogle benhårde<br />
præmisser. Med Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> virke og hverdag er der ikke plads til<br />
naivitet. Men der er idealisme. Visioner. Glø<strong>den</strong>de drømme om at forbedre og en<br />
stærk, fælles vilje bag. Egmont Fon<strong>den</strong> er en hånd, der rækkes ud. Én, der ønsker at<br />
støtte.<br />
6 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Egmont Fon<strong>den</strong> / Oversigt over bevillinger til projekter i 2008<br />
FAMILIESTØTTE<br />
Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK<br />
Alexandrakollegiet Indretning af børnevenlige lejligheder (alexandrakollegiet.dk) 215.000<br />
Center for Familieudvikling Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud (familieudvikling.dk) 1.560.000<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> Løvehjerte – Egmont Fon<strong>den</strong>s rådgivning til børn og unge i sorg (loevehjerte.org) 4.692.000<br />
FOREBYGGELSE OG RESOCIALISERING<br />
Center for traume- og torturoverlevere Videreudvikling af www.traume.dk (traume.dk) 650.000<br />
Foreningen Bagmæn<strong>den</strong>e Etablering af brugerstyret forening for unge, der ønsker at nedsætte 1.500.000<br />
deres forbrug af stoffer (bagmaen<strong>den</strong>e.dk)<br />
Psykiatrisk Center Bispebjerg Behandlingstilbud til unge med psykose og samtidigt cannabismisbrug (capopus.dk) 500.000<br />
Rehabiliterings- og forskningscenter Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier 5.000.000<br />
for torturofre<br />
Statsfængslet i Ringe Forprojekt til “Mere udeliv” (kriminalforsorgen.dk) 43.546<br />
Statsfængslet i Ringe Mere udeliv – et uddannelses- og velfærdsprojekt (kriminalforsorgen.dk) 2.606.500<br />
INTEGRATION<br />
Dokumentations- og rådgivnings- Kortlægning af kommunernes udbud af modersmålsundervisning 118.000<br />
centeret om racediskrimination<br />
Vallekilde Højskole Forfatterakademi for minoritetsunge (vallekilde.dk) 325.000<br />
LÆRING OG UDDANNELSE<br />
BazarMusicShop Musisk empowerment af unge på Nørrebro (bazarmusicshop.dk) 240.000<br />
Danmarks Pædagogiske Universitet Forskningsprojekt om læring og udvikling i daginstitutionerne 242.448<br />
Danmarks Pædagogiske Universitet Udvikling af en pædagogik, som fremmer kreativitet (dpu.dk) 390.000<br />
Distriktsudvalg Tarup Plan T – Læsecamp for teenagere (tarupungdomsskole.dk) 960.000<br />
Grønhøjskolen Udeskole – Naturen som ramme for <strong>den</strong> daglige undervisning (groenhoejskolen.dk) 750.000<br />
Materialecentret Interaktivt undervisningsmateriale til børn med cochlear-implantater (matcen.dk) 1.000.000<br />
Muslimernes Fællesråd Projekt, der skal modvirke radikalisering af unge muslimer (mfr.nu) 650.000<br />
Steno Museet “Det uperfekte barn” – undervisningsmateriale i forbindelse med udstilling 55.200<br />
Storkøbenhavns Tegnsprogsforening Evaluering af køkkenuddannelse for døve og hørehæmmede (allehaande.dk) 750.000<br />
OPLEVELSER OG MEDIER<br />
Det Danske Filminstitut Udvikling og produktion af FILM-X MOBIL (dfi.dk) 350.000<br />
Nature & Science Livet på Kanten – Om unge hjemløse i København (naturescience.dk) 390.000<br />
Nordlys Fon<strong>den</strong> Mikisoq – En animationsfilm om at leve i Grønland 1.000.000<br />
Ovidia Film Lancering af filmen ’Et hul i himlen’ 70.000<br />
Pausefilm I Ver<strong>den</strong>s Navle – Et antropologisk studie af mangfoldighed på Nørrebro 150.000<br />
Pension Engelsborg Fotobog om familielivet på en udslusningspension (pensionengelsborg.dk) 390.000<br />
Sjældne diagnoser Tv- og dvd-pakke om at være barn med en sjæl<strong>den</strong> diagnose 375.000<br />
TRIVSEL OG SUNDHED<br />
DR Perspektiv Forprojekt til udvikling af rådgivningsportalen “TVÆRS” (dr.dk) 389.804<br />
Københavns Universitet Copenhagen Child Anxiety Project – projekt om børn med angst 1.945.000<br />
Rigshospitalet Etablering af Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter (ungdomsmedicin.dk) 6.700.000<br />
Aarhus Universitet Oprettelse af dansk vi<strong>den</strong>center for psykotraumatologi – forprojekt (psykotraume.dk) 300.000<br />
Bevillinger i alt 34.307.498<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 7
Ivar Samrén<br />
10 år på toppen af Egmont<br />
Ivar Samrén<br />
Bestyrelsesformand<br />
for Egmont Fon<strong>den</strong> og<br />
Egmont International<br />
Holding A/S<br />
Ivar Samrén har siddet i<br />
bestyrelsen for 35 forskel -<br />
lige <strong>virksomhed</strong>er i<br />
15 forskellige lande i<br />
10 forskellige brancher.<br />
Han forlader nu Egmont i<br />
anledning af, at han falder<br />
for fundatsens alders -<br />
grænse, der er 70 år.<br />
Ivar Samrén har været formand for Egmont si<strong>den</strong> 1999. I 2009 træder han tilbage.<br />
Ivar Samrén ser tilbage på de 10 år.<br />
Egmont er en fantastisk <strong>virksomhed</strong>. At være en af de helt store medie<strong>virksomhed</strong>er<br />
i Nor<strong>den</strong> er i sig selv motiverende, men det er noget særligt, at en stor del af<br />
de værdier, vi skaber, kan investeres tilbage i samfundet via projekter, der hjælper<br />
udsatte børn og unge.<br />
Det har været diskuteret i mange år, om fondsejede <strong>virksomhed</strong>er kan drives effektivt<br />
og forretningsmæssigt. Historien har vist, at spørgsmålet om ejerskab ikke er det<br />
afgørende. Forskellige ejerskabsformer har hver deres styrke, og i virkelighe<strong>den</strong><br />
handler det om, hvilke mennesker man har ansat i sin <strong>virksomhed</strong>. For Egmont har<br />
det i alle årene været vigtigt at satse på at udvikle virksomhe<strong>den</strong> langsigtet, at kunne<br />
tiltrække talentfulde medarbejdere samt at udbygge gode kunderelationer. Hertil<br />
kommer, at det giver perspektiv for såvel ansatte som for stakeholders, at vi engagerer<br />
os i at støtte udsatte børn og unge.<br />
Vekselvirkningen mellem at træffe kontante forretningsmæssige beslutninger og<br />
sammen med Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration at kunne uddele midler til<br />
socialt udsatte børn og unge bliver et savn for mig personligt. Det har været en stor<br />
glæde at arbejde tæt sammen med et professionelt og engageret sekretariat, der<br />
har kæmpet for at strække vores begrænsede midler. Egmont Fon<strong>den</strong> har investeret<br />
i mange unges fremtid, og jeg har set talrige projekter, der si<strong>den</strong> er blevet integreret<br />
i enten offentligt regi eller i andre private sammenhænge. Succesen skyldes navnligt,<br />
at sekretariatet følger alle projekter til dørs. Det har stor betydning for Egmont<br />
Fon<strong>den</strong> at være en form for katalysator, for hvis ikke andre gode kræfter arbejder<br />
videre med de initiativer, vi sætter i gang, kan pengene måske være spildt. Egmont<br />
Fon<strong>den</strong> skal finde de huller i systemet, som det offentlige af forskellige årsager ikke<br />
er i stand til at tage sig af.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> spiller sammen med andre private fonde en afgørende rolle for, at<br />
mange helt nødvendige projekter nyder fremme. Denne <strong>almennyttige</strong> rolle håber<br />
jeg også fremover, at Fon<strong>den</strong> vil blive krediteret for.<br />
8 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Margrethe Ahlefeldt<br />
Jeg ønsker at give børn og unge et våbenskjold …<br />
Margrethe Ahlefeldt<br />
Direktør i Egmont Fon<strong>den</strong>s<br />
Støtte- og<br />
bevillingsadministration<br />
2005–09<br />
Født: 1965<br />
Cand. jur. og<br />
cand. pæd. psych.<br />
Mine år i Egmont Fon<strong>den</strong> har i høj grad handlet om at skærpe fokus på udsatte<br />
børn og unge og sætte forståelsen for dem i centrum. Hvordan er det at komme på<br />
hospitalet, i fængsel, opleve forældrenes skilsmisse? Hvordan er det at bo som barn<br />
på et asylcenter? Hvordan bliver man mødt som barn eller ung i ver<strong>den</strong>, når man er i<br />
en udsat position?<br />
Når man spørger til de tings betydning i et barneliv, giver det et indblik i, hvilke kampe<br />
børnene kæmper, og også i, hvilke potentialer de har. Man kan sige, at en grundtanke<br />
for at støtte tidligt i livet, altså børn i stedet for voksne, er, at børn er langt<br />
mere forsvarsløse end voksne og derfor har brug for nogen, der viser respekt for deres<br />
livssituation og giver dem nogle muligheder. Børn er mennesker, der ikke er blevet<br />
voksne endnu. Vi har mulighed for at gøre dem til stærkere voksne. Anderledes<br />
formuleret er voksne børn, der er blevet større. Vi ser på, hvordan deres ressourcer<br />
og kvaliteter kan afspejles og bringes i spil. Forsøger at give dem bedre mulighed for<br />
at deltage i tilværelsen på godt og ondt. Vi ser på, hvor de gerne vil hen, hvad det er<br />
for dyder, de har. Hvad de kan, hvad de står for, hvem de er som mennesker.<br />
Essentielt set har dette arbejde ført hen imod at give hvert barn eller hvert enkelt<br />
ungt menneske en følelse af at have sit eget våbenskjold.<br />
Jeg ønsker at efterlade et aftryk af, at Egmont Fon<strong>den</strong> er en fond, der står for andet<br />
og mere end blot at give penge. Vi har arbejdet med brand engagement, og vi<br />
har dyrket at komme med konstruktive, fremadskuende oplæg. Ideologisk set handler<br />
det om udveksling. Vi arbejder på at holde os selv in the loop, holde os forrest i<br />
arbejdet med model- og metodeudvikling. Vi sætter os selv på spil, fordi vi også på<br />
<strong>den</strong> måde får udviklet os, set kritisk på os selv og bliver evalueret kvalitativt. Det<br />
handler om at bygge broer mellem mennesker, der supplerer hinan<strong>den</strong> godt, få dem<br />
til at arbejde sammen og om at engagere de bedste mennesker. I bund og grund<br />
handler det som fond om at vinde de gode ansøgere. Man arbejder på at skærpe sin<br />
maskine, tune sig, så man kan klare sig i konkurrencen om at tiltrække de gode projekter<br />
og projektansøgere.<br />
10 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
VI FØLER, VI ER<br />
BØRNENES<br />
ADVOKATER
På Center for Familieudvikling forholder man sig<br />
til samlivsbrud og de konflikter, det medfører.<br />
Man forskønner ikke to juleaftener som dobbelt<br />
så meget jul for et barn. Man taler om skilsmisse,<br />
sorg, splid og skænderier. Her forsøger man at<br />
hjælpe og uddanne forældrene – så børnene<br />
kan komme helskindet med gennem et brud.
Familiestøtte / Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud<br />
Vi føler, vi er børnenes advokater<br />
Projekt bevilling 2008<br />
Bevillingsmodtager<br />
Center for<br />
Familieudvikling<br />
Projekt<br />
Tilbud til familier, der<br />
oplever samlivsbrud<br />
Bevilling i DKK<br />
1.560.000<br />
Webadresse<br />
familieudvikling.dk<br />
Annette Due Madsen har i sit virke som psykolog mødt mange mennesker i svære<br />
livssituationer. Hun fortæller, hvordan hun for seks år si<strong>den</strong> sad i en tværfaglig<br />
gruppe af jurister, psykologer, læger, præster og lærere, der alle som én sagde om<br />
de familier, de mødte i deres arbejde: ”Vi ønsker at hjælpe. Men vi møder dem først,<br />
når det er gået rigtig galt. Gid, vi havde mødt de her mennesker noget før!”<br />
Forebyggelse blev derfor grundtanken i Center for Familieudvikling, som Annette Due<br />
Madsen er drivkraften bag sammen med lærer og projektleder Ruth Juul. Centret<br />
omfatter nu en mindre vifte af projekter og har allerede på få år haft tusindvis af par<br />
gennem forløb, der har forbedret deres kommunikation efter et samlivsbrud.<br />
Ruth Juul siger: ”Vi kan ikke genetablere et forhold, men vi vil gerne give vi<strong>den</strong> og<br />
redskaber til at kommunikere. Vi har en grundtanke om, at hvis vi lærer de voksne<br />
noget nyt, så giver vi børnene en gave. Og børn har brug for, at de voksne finder ud<br />
af det.” Annette Due Madsen supplerer: ”På arbejdspladsen sendes vi på kursus i<br />
konkfliktløsning, kommunikation, værdigrundlag, styring, mål og evaluering. Alt det<br />
er vi vant til i en arbejdspladsorganisation. Familien er også en lille organisation. Der<br />
er bare ikke nogen træning i at lære at klare <strong>den</strong>. Slet ikke når <strong>den</strong> får ny struktur på<br />
grund af et brud.”<br />
Annette Due Madsen fortæller om et af centrets projekter: ”Vi laver kurser for eksparrene<br />
over to lørdage for at give dem vi<strong>den</strong> om børn i sorgprocesser og brudprocesser.<br />
De voksne skal kende til børns reaktionsmønstre og børns behov på forskellige<br />
alderstrin. Små børn kan både have meget svært ved at undvære for længe, fordi deres<br />
tidsfornemmelse er anderledes, men de kan modsat også have svært ved at skifte<br />
primær omsorgsperson hver uge. Kurserne er også konkret aftaleorienterede omkring,<br />
hvordan de mødes og samarbejder om børnene, etc. Vi gør meget ud af at<br />
lære forældrene at skille deres egne følelser fra børnenes behov.”<br />
Om ansvaret for børnenes følelser fortsætter Annette Due Madsen: ”Det handler<br />
om at lære de voksne at erkende, at de påfører deres børn en sorg, når de skilles.<br />
Det er vi generelt dårlige til at erkende, fordi det gør så ondt. Det smerter os at vide,<br />
at vi gør vores egne børn ondt. Men de voksne skal lære, at de påfører børnene<br />
dobbelt smerte ved ikke at lade børnene gennemleve <strong>den</strong> sorg, det er, når familien<br />
splittes op.”<br />
Ruth Juul fortæller om centrets børne- og ungdomsgrupper. ”Vi har haft en<br />
gruppe, som er kommet herinde i seks uger. Et hovedmål med at samle børnene i en<br />
sådan gruppe, mens deres familie går et brud igennem, er igen forebyggende. Det<br />
er ikke terapi og aflæsning. Det handler om at få gjort det klart for børnene, at det<br />
ikke er deres skyld. At det er i or<strong>den</strong> at sørge over bruddet. At give dem en oplevelse<br />
af, at der er andre, der har det lige sådan. At de kan spejle sig i hinan<strong>den</strong> og se, at<br />
deres tanker og spørgsmål er helt almindelige. To juleaftener? Hvis man synes, det er<br />
ufedt, er det fedt at høre, at de andre børn har haft samme tanker, og at man ikke<br />
er ond. Vi forsøger at give dem mestringsstrategier og handlemuligheder.”<br />
14 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Annette Due Madsen og Ruth Juul er klar over, at skilsmisser ikke er noget, vi gerne<br />
taler om. Det kan opleves som sorgfuldt og skamfuldt at gennemgå en skilsmisse,<br />
og det opleves hurtigt som moraliserende eller politisk korrekthed, når andre taler<br />
om ens skilsmisse. De fleste oplever en følelse af dom over, at ægteskabet ikke er<br />
lykkedes. Men når man ikke taler om skilsmissen, går det ud over børnene. Så undlader<br />
børnene hensynsfuldt emnet og kommer tavst igennem det for ikke at udpensle<br />
forældrenes fiasko eller sorg. Men det er aldrig omkostningsfrit. Børnene<br />
gennemlever skilsmissen og sorgen in<strong>den</strong>i.<br />
”Vi føler, vi er børnenes advokater,” siger Ruth Juul, og Annette Due Madsen supplerer:<br />
”Vi kommer ind i processen dér, hvor børnene især behøver os. Hvor vi kan<br />
tale børnenes sag og give plads og styrke til dem i deres familiers opbrud. Vi lærer<br />
deres forældre konfliktløsning, så børnene ikke skal opleve ver<strong>den</strong> falde fra hinan<strong>den</strong><br />
over hovederne på dem, fordi mor er rasende over, at far har glemt at få barnets<br />
nye vindjakke med i tasken fra weekendbesøget, og mor råber, og far råber tilbage,<br />
og forældrene kan ikke stoppe. De glemmer sig selv og glemmer især, at der står et<br />
lille menneske nede ved jor<strong>den</strong> imellem dem og er helt knust over, at <strong>den</strong> jakke ikke<br />
kom med.”<br />
“Det handler om<br />
at lære de voksne<br />
at erkende, at de<br />
påfører deres børn<br />
en sorg, når de<br />
skilles.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 15
Familiestøtte / Vibe Klarup Voetmann<br />
Der skulle være en børneombudsmand med ét fokus:<br />
Barnets tarv<br />
Vibe Klarup Voetmann<br />
Direktør for Dannerhuset<br />
Født: 1969<br />
Cand.scient.adm.<br />
Formand for Re<strong>den</strong>,<br />
Vesterbro 2004–06<br />
Oversete børn og unge<br />
I Dannerhuset møder vi mange voldsramte mødre, der kommer med deres børn. De<br />
børn er ofte unge piger med en meget tung bagage. De overses ofte i systemet,<br />
selvom de har set deres mor være udsat for vold i mange år. De har svært ved at få<br />
gjort uddannelser færdige og lider under mange bekymringer om, hvordan man kan<br />
få et familieliv til at fungere, om der findes gode mænd, etc.<br />
De piger har en markant forhøjet risiko for selv at komme til at leve med vold i <strong>den</strong><br />
ene eller <strong>den</strong> an<strong>den</strong> form, når de selv bliver voksne. De er udsatte og svære at hjælpe,<br />
fordi vold i hjemmet stadig er noget, vi ikke let får øje på. Børn er meget loyale,<br />
og langt de fleste børn har følelsen af, at de har en aktiv rolle i vol<strong>den</strong>, at de er skyld i<br />
det. Nogle slås med stort had og angst. Hvis de skal have hjælp, kræver det velvillighed<br />
og koordinering hele vejen rundt. Kommunen skal være villig til at skaffe psykologhjælp.<br />
Skolen skal involveres. Der skal støttes aktivt flere steder over længere tid<br />
for at kunne gøre en forskel for de udsatte unge.<br />
Erhvervslivets ansvar<br />
Generelt har vi en oplevelse af, at det private erhvervsliv er en virkelig attraktiv samarbejdspartner.<br />
I en indsats for at hjælpe er det ofte erhvervslivet, der bibringer <strong>den</strong><br />
kvalitet og det perspektiv, der gør forskellen. Det handler om, at det i sig selv har en<br />
værdi at blive taget ud af offentlige forløb og sat ind i det private – at være brugbar<br />
ude i det virkelige liv.<br />
Erhvervslivet tager et positivt ansvar, når en arbejdsplads eksempelvis har så meget<br />
overskud og opmærksomhed, at <strong>den</strong> opdager en medarbejder, der mangler trivsel,<br />
og så er i stand til at gå ind i en dialog om det menneskes meget personlige og tabubelagte<br />
problematikker. Vi har set eksempler på, at der er personalechefer, der har<br />
magtet at se en voldsramt kvinde og fået hende ind til os ved på en god måde at<br />
tage hånd om problemet fra arbejdspladsens side.<br />
Det private erhvervsliv har også på en an<strong>den</strong> måde valgt ansvar og vist sig som en<br />
meget kompetent og ressourcestærk samarbejdspartner for os. Vi er som frivillig organisation<br />
altid optaget af at have så få administrationsomkostninger som muligt,<br />
for at så mange af vores penge som muligt går direkte til dem, vi hjælper. Derfor er<br />
der kompetencer og tekniske ting, vi ikke har, men som vi nu modtager fra private<br />
<strong>virksomhed</strong>er, der satser på donationer og frivilligt arbejde.<br />
Fra private <strong>virksomhed</strong>er har vi eksempelvis fået en markedsundersøgelse, en kommunikationsplan<br />
og en organisationsanalyse. Den slags har kompetente mennesker<br />
brugt deres arbejdstid på at udarbejde gratis. Direktører fra det private, der har<br />
brugt tid på at sparre med mig og udvikle forretningsstrategi, kommunikationsstrategi<br />
og fundraising er ting, jeg aldrig havde haft råd til at købe mig til som direktør i<br />
en frivillig organisation.<br />
16 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Politisk ledestjerne<br />
En ledestjerne i det politiske lovgivningsarbejde omkring børn og forældre og forældreansvar<br />
ville være en børneombudsmand. I <strong>den</strong> administrative praksis ude i kommunerne<br />
skulle man fremme samme benhårde fokus, som en børneombudsmand<br />
skulle have: Barnets tarv.<br />
Vi arbejder for, at ethvert barn eller ung, der har boet i et voldsramt hjem, anerkendes<br />
som voldsoffer og tilbydes hjælp og gerne tilkendes en offererstatning. Det vil<br />
tydeliggøre, at man anser det, der er overgået barnet eller <strong>den</strong> unge, for at være en<br />
forbrydelse.<br />
De private fondes indsats<br />
Private fonde yder en stor, konkret støtte i arbejdet med børn og unge, der har det<br />
svært. Støtte til gode projekter gør ganske enkelt en stor forskel. Dernæst kan <strong>fon<strong>den</strong></strong>e<br />
være med til at synliggøre problemstillinger og støtte organisationer, som har<br />
en ambition om og arbejder på at dokumentere og videreformidle erfaringerne. På<br />
<strong>den</strong> måde kan <strong>fon<strong>den</strong></strong>es arbejde blive en del af en politisk proces. Vi har i Danmark<br />
rigtig mange fonde, der støtter sociale indsatser, og det giver os en frihed til også<br />
nogle gange at afprøve ting og skabe social innovation, som det ellers kan være<br />
utrolig svært at komme til in<strong>den</strong> for rammerne af offentlig støtte. På <strong>den</strong> måde sikrer<br />
de private fonde os også en frihed og en uafhængighed fra det offentlige system,<br />
som er rigtig vigtig for udviklingen.<br />
“En ledestjerne i det<br />
politiske lovgivnings-<br />
arbejde omkring<br />
børn og forældre<br />
og forældreansvar<br />
ville være en børne-<br />
ombudsmand.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 17
MENNESKERS<br />
DRØMME<br />
NÆRES AF HØJE TRÆER<br />
I Statsfængslet i Ringe glæder gartner Dennis Mathiesen og<br />
fængsels inspektør Bodil Philip sig til at give de indsatte nye muligheder.<br />
Et grønt projekt skal forbedre ti<strong>den</strong> in<strong>den</strong>for murene, og også give<br />
nye muligheder i ti<strong>den</strong> efter fængslet.
Forebyggelse og resocialisering / Mere udeliv i Statsfængslet i Ringe<br />
Menneskers drømme næres af høje træer<br />
Projekt bevilling 2008<br />
Bevillingsmodtager<br />
Ringe Statsfængsel<br />
Projekt<br />
Mere udeliv i<br />
Statsfængslet i Ringe<br />
– et uddannelses- og<br />
velfærdsprojekt for<br />
unge indsatte<br />
Bevilling i DKK<br />
2.606.500<br />
Webadresse<br />
kriminalforsorgen.dk<br />
U<strong>den</strong> for Statsfængslet i Ringe er der fynsk idyl. Først inde på fængslets parkeringsplads<br />
er det tydeligt, at man midt imellem de fynske bakker og dale træder et skridt<br />
nærmere en helt an<strong>den</strong> ver<strong>den</strong>. Fra parkeringspladsen er der udsigt til en fem meter<br />
høj, hvid mur, der slanger sig over markerne, op og ned med landskabets kurver.<br />
Bodil Philip, fængselsinspektør i Ringe gennem de sidste tyve år, og Dennis<br />
Mathiesen, gartner og faglærer, fortæller om projektet, der hedder ”Mere udeliv i<br />
Statsfængslet i Ringe”. Lige nu er udeområdet in<strong>den</strong> for fængselsmuren en flad<br />
græsplæne på et par fodboldbaners størrelse. Projektet, der påbegyndes med udgravninger<br />
i 2009, vil ændre hele området. Der skal være en fodboldbane, anlægges<br />
en multibandebane til boldspil, etableres en motions- og løbesti, anlægges en<br />
beachvolleybane, bygges et væksthus og skabes et samlings- og aktivitetsområde<br />
med terrasseareal, en amfibiescene, bænke og borde, motionsredskaber og et<br />
u<strong>den</strong>dørs bordtennisbord.<br />
”Projektet har to ben,” siger Bodil Philip. ”For det første vil vi gerne lære de indsatte<br />
at bruge samfundets fritidstilbud og u<strong>den</strong>dørsområder, når de engang bliver løsladt.<br />
De unge er vant til at leve en stor del af deres liv i indkøbscentre, på gadehjørner,<br />
osv. Men de har ikke været gode til at benytte boligområdernes udeområder og har<br />
ingen erfaring fra brug af legepladser. Mange af de indsatte er under 23 år, og det<br />
får betydning, når de engang selv får børn, at de har lært at bruge udeområdernes<br />
muligheder og fritidstilbud.”<br />
Det andet ben i projektet fortæller Dennis Mathiesen om: ”Vi mener, at det kunne<br />
være en fin uddannelse for en lille gruppe, hvor vi uddanner nogle indsatte i at passe<br />
de her områder. Det er meningen, at der går et par af de indsatte ad gangen og<br />
hjælper mig med vedligeholdelsen. Så lærer de at planere jord, beskære træer og<br />
buske, lægge fliser og pode. Det er også givtigt, fordi der ude i samfundet er mange<br />
grønne udeområder og anlæg, som nogle af de indsatte engang kunne blive ansat<br />
som medhjælpere ved. ”Han uddyber: ”Steder, hvor man vedligeholder, fejer, er<br />
parkmedhjælper eller lignende. Så kan de i fremti<strong>den</strong> gå til en arbejdsgiver og sige,<br />
at de kan <strong>den</strong> slags.”<br />
Dennis siger: ”Jeg håber at få fat i dem, som jeg kan se får en gnist i øjnene, når de<br />
ser en lille plante. Jeg kan mærke med det samme, om vi har noget at arbejde med,<br />
om det er én med interesse. Det sker lige så snart, <strong>den</strong> indsatte begynder at spørge.<br />
Når nysgerrighe<strong>den</strong> viser sig, er det én, der har <strong>den</strong> særlige interesse, som gartneri<br />
kræver. Det med at se tingene spire. Vokse, gro. Opleve glæ<strong>den</strong> ved at have et ansvar<br />
for planterne.”<br />
Dennis er en mand, der lyser af venlighed og tålmodighed. Han glæder sig tydeligvis<br />
over sin kontakt med de indsatte allerede og ser frem til at være sammen med dem<br />
om det nye udeområde. Han siger: ”Mange af vores indsatte har ikke megen tålmodighed.<br />
De har været vant til et hektisk miljø. Her får de mulighed for at få noget ro<br />
på, både i sind og væremåde over for hinan<strong>den</strong> – de har jo temperament som teen-<br />
20 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
agere mange af dem og hænger oppe under loftet nogle gange. Derude kan de få<br />
noget vind i håret og bogstaveligt talt stikke en finger i jor<strong>den</strong>.”<br />
En del af projektet hedder ’Høje træer’. Man ser normalt aldrig høje træer på<br />
lukkede fængslers udeområder, fordi de ville være i vejen for <strong>den</strong> mikrobølgeteknik,<br />
der gør, at man kan overvåge alt, hvad der bevæger sig. Som det er nu, er der heller<br />
intet, der rager op på <strong>den</strong> store, flade mark omgivet af <strong>den</strong> høje, hvide mur. ”Med<br />
fondsbevillingen er der midler til at anskaffe teknik, der gør, at der kan plantes høje<br />
træer i området u<strong>den</strong> at slække på sikkerhe<strong>den</strong>. Det kommer til at ændre området<br />
totalt,” siger Bodil Philip.<br />
Bodil Philip understreger, at projektet ikke handler om at skabe en rar park, man kan<br />
gå ud i. Hun siger: ”Det drejer sig om at gøre fængselsarbejdet bedre ved at forbedre<br />
relationerne til de indsatte, ved at de får brugt deres kræfter, lært noget hos<br />
Dennis, får større ansvar for anlægget osv. Det er altsammen ting, der gør, at miljøet<br />
bliver bedre herinde. Og det hjælper os til at opfylde vores formål, som ikke bare er<br />
at sikre afsoningen, men også at hjælpe de indsatte videre.”<br />
Planen er på sigt, når udeområdet er udført, og projektet senere hen er i gang, at tilbyde<br />
nogle AMU-kurser. F.eks. vil de indsatte kunne tage et struktørkursus. Som<br />
Dennis siger: ”Det er et fint ord for det, der plejede at hedde fliselægger.”<br />
“Det drejer sig om<br />
at gøre fængsels -<br />
arbejdet bedre ved<br />
at forbedre relatio-<br />
nerne til de indsatte,<br />
ved at de får brugt<br />
deres kræfter.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 21
Forebyggelse og resocialisering / Tine Bryld og Preben Brandt<br />
At være på <strong>den</strong> grønne gren eller i <strong>den</strong> sorte gryde<br />
Tine Bryld<br />
Forfatter og brevkasseredaktør<br />
Født: 1939<br />
Socialrådgiver<br />
Studievært 1972–2008<br />
på DR’s ungdomsprogram<br />
“Tværs”<br />
Preben Brandt<br />
Formand for Rådet for<br />
Socialt udsatte<br />
Leder af “Projekt U<strong>den</strong>for”<br />
Født: 1944<br />
Speciallæge i psykiatri,<br />
dr. med.<br />
Et socialt in<strong>den</strong>for og u<strong>den</strong>for<br />
Tine: Jeg er meget fascineret af kombinationen af inde og ude, hvor man lærer af<br />
hinan<strong>den</strong>. De pæne, og dem på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side af pænhe<strong>den</strong>. Hvor de, der tilsynela<strong>den</strong>de<br />
klarer sig godt, også viser sig at have deres mørke sider. Jeg tror, at unge<br />
søger de miljøer, hvor de kan møde deres mørke og fan<strong>den</strong>ivoldske sider. Hvor de<br />
kan kombinere trangen til at opleve og udforske med ønsket om at finde deres rette<br />
hylde i samfundet.<br />
Hvis ikke man interesserer sig for begge sider af mennesket, så vil det blive leverpostej<br />
at beskæftige sig med socialt arbejde – eller mennesker i det hele taget. Så når<br />
jeg har skrevet om ungdomsmiljøer, subkulturelle miljøer og kriminelle miljøer, så<br />
hænger det selvfølgelig sammen med min egen nysgerrighed efter at finde en parallel<br />
historie; en historie, jeg kan genkende fra min egen ver<strong>den</strong>. Og selvom man kan<br />
sige, at mange unge er sort-hvide i deres bedømmelse både af samfundet og af hinan<strong>den</strong>,<br />
så er det også hos dem, jeg har fundet <strong>den</strong> største rummelighed og modtagelighed<br />
for forandring. Hvor dem ’in<strong>den</strong>for’ og dem ’u<strong>den</strong>for’ udviser rummelighed<br />
over for hinan<strong>den</strong>.<br />
Preben: Jeg ser i forhold til både socialpolitik og socialt arbejde en konflikt mellem<br />
at komme til at romantisere forskellighe<strong>den</strong>, det som subkulturerne og de alternative<br />
områder er; det anderledes, det frie liv, det at tage stoffer fx. Sådan en adfærd er<br />
ikke hæderværdig, og det bliver let et problem – men samtidig er det afgørende for<br />
mig, at et samfund er rummeligt og kan acceptere forskellige livsformer. Det er en<br />
balance mellem ikke at romantisere og at acceptere valg, vi andre ikke finder attraktive.<br />
At vi ikke med djævelens vold og magt skal normalisere eller reducere alle, men<br />
at vi nødvendigvis må have plads til forskellighe<strong>den</strong>.<br />
Jeg synes fx, når jeg kommer i Thy-lejren, at der er enormt hygggeligt. Jeg kan godt<br />
falde for fristelsen til at synes, at nedslidte lejligheder er hyggelige, selvom det let<br />
kan være elendighed, der er en konsekvens af at bo der. Det er en svær balance at<br />
bevæge sig i, fordi det hverken skal fordømmes eller forherliges.<br />
Jeg er grundlæggende af <strong>den</strong> opfattelse, at der er et inde og et ude. Der er stor forskel<br />
på dem, der er på <strong>den</strong> grønne gren, og dem, der er i <strong>den</strong> sorte gryde. Jeg synes,<br />
det er ubehageligt at bruge metaforer fra sporten til at beskrive, hvem der er inde<br />
og ude – fx tabere og vindere. At være taber individualiserer meget, du må tage dig<br />
mere sammen, og hvis du øver dig noget mere, kan du blive en vinder. Jeg synes, det<br />
er en rigtig ubehagelig metafor for dem, der er ude. Man kan være svag og udsat,<br />
hvor man er u<strong>den</strong> for <strong>den</strong> store middelklasses fællesskab, og man dømmes let ude,<br />
hvis man fx ikke har succes på arbejde.<br />
En grundtanke i mit arbejde er, at nærværet med et andet menneske – og jeg tør<br />
godt sige kærlighed eller næstekærlighed – er afgørende for netop mulighe<strong>den</strong> for<br />
at overskride et in<strong>den</strong>for og et u<strong>den</strong>for. For nogen er det netop omsorgsfaktoren, der<br />
gør, at de kan overskride ude og inde, og det er helt individuelt, hvordan det udarter<br />
22 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
sig i praksis. Stoffrihed, en bolig, et ægteskab, nogle normaliserende faktorer, men<br />
som ikke nødvendigvis er en gennemgribende normalisering af det menneskes liv.<br />
Kriminalitet og tilpasning<br />
Tine: Jeg synes, det er trist, at Danmark ikke er mere i front på socialarbejdsområdet.<br />
Vi halter efter. Vi fokuserer på de negative ting, især kriminaliteten. Stemningen<br />
er, “nu er det nok”, “vi finder os ikke i mere”, “vi vil have højere straffe” osv.<br />
Ten<strong>den</strong>sen er, at man vender tilbage til nogle tider, hvor man ikke vil finde sig i kriminalitet,<br />
men sanktionerer hårdere, selvom vi ved, at det ikke fremmer socialiseringen.<br />
At lukke unge inde i lukkede institutioner – surrogatfængsler – hvor man anvender<br />
tvang og har et fængselslignende miljø, hvor man ikke kan lave et socialpædagogisk<br />
arbejde, er stigmatiserende for de unges selvopfattelse. På eksempelvis Solbjerggård<br />
i Farsø Kommune integrerer man de unge i lokalsamfundets opgaver, og de placeres<br />
spredt, så de bliver en del af fællesskabet. Man mandsopdækker de hårdeste kriminelle,<br />
fanger dem, hvis de stikker af, overtaler dem til at komme tilbage. Det er dyrt<br />
og kræver mange ildsjæle. Men billigere, end at de skal i fængsel igen og igen.<br />
Projektet giver dem en social status og en selvrespekt, som giver dem mulighed for<br />
at få fodfæste.<br />
Preben: Vi bliver nødt til at nedbryde de institutionelle rammer, in<strong>den</strong> for hvilke vi<br />
arbejder socialt. Jo mere vi kan nedbryde dem, desto bedre. Et liv begynder ikke <strong>den</strong><br />
dag, man begår sin første kriminalitet, men <strong>den</strong> dag, man bliver født. Jeg kunne<br />
“Hvert menneske har<br />
også flere sand-<br />
heder i sig, der kan<br />
realiseres.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 23
Forebyggelse og resocialisering / Tine Bryld og Preben Brandt<br />
godt tænke mig, at vi fandt en an<strong>den</strong> måde at arbejde med utilpassede unge på.<br />
Vores lighedsprincip dur ikke, fordi vi reagererer forskelligt på straf. Nogen skal have<br />
positiv særbehandling. Systemet er tilpasset middelklassen, men hjælper ikke dem,<br />
der faktisk oftest fanges ind i systemet.<br />
Social bevidsthed eller velfærd<br />
Preben: Jeg oplever, at vi lever i et utroligt normalitetskonsensussamfund, hvor de<br />
80% ikke kan slippe deres behov og være åbne for forskellighe<strong>den</strong>. Jeg er ked af, at<br />
det hedder et Velfærdsministerium, fordi det trækker vores interesse væk fra det sociale<br />
område og hen til velfærd. Vi gøres blinde for de voldsomme tunge problemer,<br />
vi har i vores samfund, og tænker i stedet i velfærd, velvære. Her skal vi helst ikke se<br />
de forskelle. Vi vil hellere lukke dem ude.<br />
Tine: En socialminister ved man, hvad er. Men en velfærdsminister? Nu handler det<br />
ikke om social bevidsthed, men om velfærd. Det handler om, at der er børnehavepladser<br />
til alle, og også om, at man får fjernet problemerne, så man sikrer sin egen<br />
velfærd.<br />
Jeg tror, det skyldes, at mange klarer sig godt i middelklassen og i hvert fald ikke vil<br />
tilbage til en tid, hvor der ikke var salt på bordet. Vi skal for alt i ver<strong>den</strong> have det<br />
bedre, end vi har haft. Man er bekymret for ens børn. Man vil enormt gerne isolere<br />
problemerne til at være nogle andres problemer. Man er bange for at blive stemplet<br />
som sociale afvigere, man tør ikke henvende sig til nogen. I mange familier er der<br />
megen lukkethed og stor social angst.<br />
Angsten for at falde i <strong>den</strong> sociale massegrav og blive stemplet som social taber er<br />
stor, og derfor vil mange gerne have nogle andre lagt ned i <strong>den</strong> faste kasse, der hedder<br />
’de kriminelle’. Dem, der skal slås hårdt ned på; dem, vi ikke kan holde ud at se<br />
på. Man giver ressourcerne til politiet i stedet for til forebyggende socialt arbejde.<br />
Man lægger afstand til problemerne og vil lægge det over på stat og kommune.<br />
Derfor bliver man også ved med at straffe, selvom alle ved, at det ikke hjælper. Det<br />
er en fornægtelse af rummelighed og af, at der er mange mennesker, der lever i stor<br />
fattigdom og på ran<strong>den</strong>. Derfor søger man <strong>den</strong> tilbageven<strong>den</strong> til hårdere straffe, for<br />
så har vi i hvert fald markeret, at vi ikke accepterer det.<br />
Preben: Det er svært at definere fattigdom og definere en grænse, men det er dybt<br />
skadeligt for en or<strong>den</strong>tlig socialpolitik, og derfor også socialt arbejde, ikke at ville erkende,<br />
at vi har dyb fattigdom, kriminalitet og misbrug i samfundet. Det er børn af<br />
de fattige, der har størst risiko for at blive utilpassede unge, ikke at få en uddannelse,<br />
ikke at klare sig i et samfund, hvor der stilles store krav. Den fornægtelse og<br />
manglende ansvarstagen er de vilkår, der går forud for mange kriminelle løbebaner,<br />
og hvis man ikke sætter ind der, undgår man heller ikke kriminaliteten. Når fattigdommen<br />
ikke ses i sammenhæng og fastholdes som et samfundsansvar, bliver <strong>den</strong><br />
letteste løsning på <strong>den</strong> afstedkomne kriminalitet også, at man idømmer hårdere<br />
straffe i stedet for at gå ind i at afhjælpe det enkelte menneskes situation og undgå<br />
<strong>den</strong> fortsatte kriminalitet.<br />
24 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Den politiske udfordring<br />
Tine: Den største udfordring nu er at opruste kriminalforsorgen. Den er blevet udsultet,<br />
fordi man skulle have råd til at bygge nye fængsler. Det vil sige, at når en straffet<br />
kommer ud, er der ingen til at tage imod personen. Der er ofte ingen, der hjælper<br />
én i gang. Der er ingenting at komme ud til. Så kan man tage på herberg, være pengeløs,<br />
osv. Det er ganske banale ting, der skal sættes i værk. Det er hverken finpoleret<br />
eller originalt, men basale krav om at blive taget imod efter at have udstået sin<br />
straf, så man ikke kun har de gamle venner og en ny straf at se frem til.<br />
Preben: Det er en vigtig socialpolitisk opgave at resocialisere, men i virkelighe<strong>den</strong><br />
handler det ofte om overhovedet at socialisere. Mange er ikke socialiseret i forvejen<br />
og skal ikke re-socialiseres. Det er dyrere og sværere, men mange skal socialiseres<br />
for overhovedet at have et fundament at stå på. Hvis ikke man har nogen basis at<br />
bygge på, er livet meget sværere. Det er individer, som man i høj grad bliver nødt til<br />
at skræddersy tilbud til. Utilpassede mennesker har individuelle behov. Alle omstændighederne<br />
må man have med i sine betragtninger, når man laver socialt arbejde:<br />
Hvem er det, der kommer ud af fængslet, køn, alder, baggrund.<br />
Tine: Der er ingen prestige i at arbejde med kriminalforsorgen, så det er en sektor,<br />
der skal gøres mere attraktiv. Der skal tilbydes uddannelse i fængsler. Det er chokerende,<br />
hvor lidt der tilbydes. Det er ubegribeligt, at man ikke bruger potentialet. De<br />
er begavede nok til at lave kriminalitet, så vil de også være begavede nok til at udfylde<br />
en plads i samfundet. Der er masser af gode hoveder, men ikke muligheder nok.<br />
Det bør være et generelt menneskesyn, at der ikke findes én sandhed. Hvert menneske<br />
har også flere sandheder i sig, der kan realiseres.<br />
“Der er ingen prestige<br />
i at arbejde med<br />
kriminalforsorgen,<br />
så det er en sektor,<br />
der skal gøres mere<br />
attraktiv.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 25
MÅ JEG SMITTE<br />
MIN SORG<br />
AF PÅ DIG?<br />
På Forfatterakademiet for minoritetsunge<br />
går en flok unge danskere mellem 15 og 22 år.<br />
Fælles for dem er deres etniske minoritetsbaggrund<br />
og lysten til at udtrykke sig på<br />
skrift. Projektet vil udvikle deres skriveevne.<br />
Noget, man især kan have brug for, hvis<br />
dansk ikke er ens førstesprog, hvis man har<br />
en poetisk åre, og hvis man skal leve og<br />
udtrykke sig i Danmark.
Integration / Forfatterakademiet for minoritetsunge<br />
Må jeg smitte min sorg af på dig?<br />
Projekt bevilling 2008<br />
Bevillingsmodtager<br />
Vallekilde Højskole<br />
Projekt<br />
Forfatterakademiet<br />
for minoritetsunge<br />
Bevilling i DKK<br />
325.000<br />
Webadresse<br />
vallekilde.dk<br />
Rundt om et bord på Amagerfælled Skoles bibliotek er syv af forfatterakademieleverne<br />
samlet. Alle går i 9. klasse på skolen. Snakken går øjeblikkeligt let. De syv er<br />
en flok imødekommende unge. De er reflekterede og har tydeligvis meget på hjerte.<br />
Adspurgt, hvorfor de egentlig er med i projektet, svarer Heba med irakisk baggrund:<br />
”Vi er her for at fortælle vores fortællinger.”<br />
Forfatterakademiet tager med skriveworkshops, ugeophold på Vallekilde Højskole,<br />
en studierejse til Berlin, forfattermøder og forlagsbesøg de unge med rundt i dele af<br />
<strong>den</strong> ver<strong>den</strong>, en forfatter almindeligvis bevæger sig i. Ud over at udvikle sig personligt<br />
og skriveteknisk får de unge også et større indblik i virkelighe<strong>den</strong> omkring forfatterfaget.<br />
De syv unge på biblioteket fortæller om sig selv som mennesker, om deres drømme,<br />
om deres forhold til at skrive og om deres tekster. Først efter en times tid kommer vi<br />
i tanke om, at vi også hellere må snakke om det med at have en an<strong>den</strong> etnisk baggrund<br />
end dansk.<br />
De går på en skole på Amager, hvor 94% af eleverne har indvandrer- eller flygtningebaggrund.<br />
De føler sig priviligerede over at være kommet med i forfatterakademiet,<br />
der selvironisk kalder sig for Den sorte skole. De syv er sig alle smerteligt bevidste<br />
om, hvor sjæl<strong>den</strong>t der investeres i dem som blomsten af Danmarks ungdom. Nogle,<br />
der forventes at blive til noget særligt. Nashra med pakistansk baggrund siger – med<br />
undren over det paradoksale i, at hun selv skal insistere på sandhe<strong>den</strong> i det – at: ”Vi<br />
er jo også Danmarks fremtid.” Det er tydeligt med hendes udsagn og de andres<br />
samtykke, at det ikke er sådan, de oftest føler sig set.<br />
Usama med irakisk baggrund siger: ”Jeg er mønsterbryder. Jeg er <strong>den</strong> første i min<br />
familie, der går ind i noget med at være forfatter.” Ahmed med pakistansk baggrund<br />
siger: ”Per og Bettina skal nok finde ud af det alligevel. Vi skal være rollemodeller<br />
for vores små brødre og søstre. Vi skal vise, at der er nogen, der har min farve,<br />
der kan. At det ikke kun er oprindelige danskere, der har mulighe<strong>den</strong> for at skrive,<br />
for at udfolde sig.”<br />
Snakken handler om det mod og <strong>den</strong> styrke, <strong>den</strong> slags valg kan kræve. Ali med<br />
libanesisk baggrund siger: ”Man møder først sin frygt, når man går imod <strong>den</strong>,” og<br />
lidt senere siger han: ”Vi skriver allesammen, både nye og gamle danskere, om de<br />
grundlæggende store ting – krig og kærlighed – men vi skriver forskelligt. På nogle<br />
punkter har vi måske mere i bagagen.”<br />
Ali har skrevet et digt:<br />
af Ali K. Mansour:<br />
Kan jeg smitte <strong>den</strong> af på dig,<br />
Kan jeg låne <strong>den</strong> til dig,<br />
Bare fordi det er min sorg,<br />
28 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Kan jeg da godt dele,<br />
Med dig,<br />
Det bare en tåre. Det bare, det bare. . . .<br />
Når en tåre skal frem,<br />
Så definerer <strong>den</strong> noget,<br />
Når en tåre skal frem,<br />
Så vil <strong>den</strong> sige dig noget,<br />
Forstå <strong>den</strong>.<br />
Snakken fortsætter om sprogbrug, og det ukorrekte i at sige, at man smitter en sorg<br />
af på en an<strong>den</strong>. Bruger Ali formuleringen som en dansk forfatter ville, velvi<strong>den</strong>de at<br />
han rækker ned i to forskellige kasser og smider to ting sammen, som ellers ikke<br />
hører sammen, eller bruger han det uforvarende? Vi diskuterer det, at Ali skaber en<br />
ny, aktiv handling, der hedder at smitte sorg af på en an<strong>den</strong>. Mens vi snakker om<br />
det, bliver vi enige om, at det er god poesi. At korrekthe<strong>den</strong> er ligemeget, fordi det<br />
virker. At Ali viser et talent ved at mærke, at det virker for ham, og skrive det uanset<br />
korrekthed. Og at det aldrig er til at vide, hvordan og hvornår originalitet og måske<br />
ligefrem kunst opstår.<br />
“Det er aldrig til at<br />
vide, hvordan og<br />
hvornår originalitet<br />
og måske ligefrem<br />
kunst opstår.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 29
Integration / Jakob Skovgaard-Petersen<br />
Vi har brug for en ny samtalekultur<br />
Jakob Skovgaard-<br />
Petersen<br />
Professor dr. phil. i<br />
islamiske studier på<br />
Københavns Universitet<br />
Født: 1963<br />
Mag.art. i religionshistorie<br />
Direktør for Det Dansk-<br />
Egyptiske Dialog Institut<br />
i Cairo 2005–08<br />
Indvandring er nyt i Danmark<br />
Vi ser i dag andre lande, der har vænnet sig langt mere til indvandring, end Danmark<br />
har. Danmark er ikke et land med tradition for indvandring. Hvor de andre har haft<br />
længere tid til at vænne sig til diversiteten i samfundet, er det for os danskere faktisk<br />
temmelig nyt. Den store muslimske indvandring til Europa, som især er <strong>den</strong>, det i<br />
disse år er svært at tackle i Danmark, har været en udfordring i samtlige lande.<br />
Generelt kan man sige, at vi skal vænne os til at have en mere sammensat befolkning.<br />
Det skal ikke få os til at ryste på hån<strong>den</strong> i forhold til vores egen liberale tradition.<br />
Med sin betoning af frihe<strong>den</strong> til at vælge for sig selv skulle <strong>den</strong> også netop ruste<br />
os godt til at leve sammen med stor forskellighed. Konkret er det fx i skolesystemet,<br />
hvor vi ikke kan forvente det samme sproglige niveau, når en del af børnene er vokset<br />
op i hjem, hvor man ikke taler dansk eller ikke kender til selv store begivenheder i<br />
dansk historie. Så skal man lære børnene ting på en lidt an<strong>den</strong> måde.<br />
Forskellig historisk baggrund<br />
Omvendt er der ting, som danske børn kunne have gavn af at lære, som man tidligere<br />
ville regne for alt for fjerne og ubetydelige – for eksotiske i forhold til det danske<br />
samfund. Vi har tidligere i skolen nærmest kun lært om Danmarks og Europas<br />
industrialisering omkring sidste århundredeskifte. Asiens og Mellemøstens industrialisering<br />
og modernisering er for os noget meget fremmed, så vi taler om de samfund,<br />
som om de var før-moderne. Nu har vi fået brug for at lære historisk bredere<br />
for at forstå, hvad de mennesker, der nu bor iblandt os, har af baggrund, af vi<strong>den</strong>, af<br />
prioriteter.<br />
For vores nye danskere er <strong>den</strong> tidligere egyptiske præsi<strong>den</strong>t Nasser nok en vigtigere<br />
historisk figur end Kejser Napoleon. Hvor An<strong>den</strong> Ver<strong>den</strong>skrig er meget vigtig for vores<br />
selvforståelse af, hvor vi er, er det for nye danskere måske koloniti<strong>den</strong>, der historisk<br />
spiller <strong>den</strong> selvforståelsesrolle. Hvor vi vil forstå vores deltagelse i Irak-krigen i<br />
lyset af andre diktatorer i moderne europæisk historie – altså fx forstå Saddam som<br />
en slags Hitler – vil folk fra Mellemøsten måske nærmere forstå krigsdeltagelsen ind<br />
i en sammenhæng som kolonialisme, én, der handler om, at kolonimagterne kommer<br />
tilbage til deres gamle kolonier.<br />
Dialogens betingelser<br />
Min erfaring er, at det er en rigtig god idé at tale med mennesker, der ved noget andet<br />
end én selv. Den dialog, vi i Danmark fører om indvandrere, tages stort set u<strong>den</strong><br />
indvandrerne selv, hvilket er problematisk. Det er jo ikke en dialog, hvis man ikke<br />
faktisk er i tale med dem, man ønsker at være i dialog med. For at føre en god dialog<br />
bør man vide noget om dem, man vil i dialog med, så man involverer dem positivt.<br />
Det er først for nylig, man er begyndt at få ansat folk, der enten har en baggrund i<br />
en flygtninge- eller indvandrerkultur eller har studeret det.<br />
30 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Der er mange ting, vi før i ti<strong>den</strong> i det danske samfund løste ved dialog, som vi faktisk<br />
er blevet dårligere til. Vi har tradition for, at <strong>den</strong> politiske proces er præget af almindelige<br />
borgere, af folk, der har følt sig kaldet og haft en mening og følt deres ret til<br />
at have en mening. Vi mødes mindre i dag i sammenhænge som andelsforeninger,<br />
andelsmejerier, forsamlingshuse, borger-politiker-kontakt etc.<br />
Danskere?<br />
Mange danskere har en utryghed ved flygtninge og indvandrere; ved at folk er anderledes,<br />
at de optræder anderledes, at de ikke taler så godt dansk. Dertil kommer,<br />
at mange med indvandrerbaggrund ikke kommer fra en tradition med dialog. Men<br />
det er vigtigt at huske, at det ikke betyder, at de ikke ønsker at være i dialog.<br />
Vi har brug for en ny diskussionskultur, en samtalekultur på tværs af skellet mellem<br />
det, man kan kalde gamle og nye danskere. Deri ligger også i sig selv en i<strong>den</strong>titetsforståelse,<br />
der præger dialogen. Er vi en flok af forskellige danskere, der taler sammen?<br />
Det præger diskussionen, om vi tager et konstant forskellighedsudgangspunkt,<br />
hvor frygten for anderledeshe<strong>den</strong> dominerer, fordi man taler sammen som<br />
’danskere’ og ’indvandrere’ eller som ’nye’ og ’gamle’ danskere, eller om vi taler<br />
sammen som ’danskere’ slet og ret, med alle vores forskellige baggrunde.<br />
“Den dialog, vi i<br />
Danmark fører<br />
om indvandrere,<br />
tages stort set u<strong>den</strong><br />
indvandrerne selv.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 31
TIVOLI?<br />
NEJ, DET ER SKAM<br />
ET KLASSELOKALE<br />
Charlotte Sahl-Madsen, Danfoss Universe,<br />
mener, man skal holde tungen lige i mun<strong>den</strong><br />
for at se forskellen på forlystelse og<br />
skolegang. Men så snart man begynder<br />
at se nærmere på principperne<br />
bag, forekommer indlæring som<br />
leg pludselig ganske fornuftigt.
Læring og uddannelse / Fremti<strong>den</strong>s Undervisningsfacilitet<br />
Tivoli? Nej, det er skam et klasselokale<br />
Projekt bevilling 2006<br />
Bevillingsmodtager<br />
Danfoss Universe<br />
Projekt<br />
Fremti<strong>den</strong>s<br />
Undervisningsfacilitet<br />
Bevilling i DKK<br />
6.000.000<br />
Webadresse<br />
danfossuniverse.com<br />
Vi kigger os rundt i lokalet, hvor børnefamilier samles og spreder sig ud til hver sin<br />
aktivitet. I en aktivitets-ø i et hjørne er der et matematisk klodsspil, hvor logiske talkombinationer<br />
skal afdækkes, og et andet spil, hvor strukturer i bytrafik skal afkodes.<br />
I et andet hjørne komponerer man selv lyde, der kan blive til musik. I et tredje står en<br />
robot, der kun kan bevæge sig, hvis flere mennesker i en gruppe er i stand til at samarbejde<br />
og koordinere styringen af <strong>den</strong>. Ude midt på gulvet kan man træne sit<br />
sprogøre udelukkende gennem genkendelse af alver<strong>den</strong>s sprogs rytmer og intonationer,<br />
og lige ved si<strong>den</strong> af er et par børn i gang med at bjergbestige en lille mur.<br />
Adm. direktør for Danfoss Universe, Charlotte Sahl-Madsen, forklarer om stedets opbygning:<br />
”Danfoss Universes 200 attraktioner udgør <strong>den</strong> fysiske ramme for <strong>den</strong> naturvi<strong>den</strong>skabelige<br />
undervisning. Learn er en forretningsenhed, der sælger vi<strong>den</strong> om<br />
læring. Der har vi specialister i didaktik og undervisningspædagogik, og der efteruddanner<br />
vi bl.a. lærere. I Impact omsættes vi<strong>den</strong> til nye idéer; der fremmes innovationsevnen.<br />
På forskningscentret Universe Research Lab, som fungerer uafhængigt<br />
af Danfoss Universe, sidder ti postdocs og ph.d.’er. De arbejder sammen med internationale<br />
forskere; sætter sig ind i <strong>den</strong> eksisterende forskning og genererer ny vi<strong>den</strong>.”<br />
Om samarbejdet mellem forretningsenhederne siger Charlotte Sahl-Madsen: ”Vi er<br />
godt klædt på, fordi vi trækker på forskerne fra Universe Research Lab, som bl.a.<br />
bruger Danfoss Universe som et fysisk laboratorium. Desu<strong>den</strong> kan vi bruge <strong>den</strong><br />
praktiske vi<strong>den</strong>, vi får fra Learn og fra Impact om at omsætte ny vi<strong>den</strong> til nye idéer.”<br />
På forskningscentret Universe Research Lab forskes der i læring og undervisning, innovation<br />
og kreativitet; læring defineret som det, der kemisk foregår i hjernen, hvor<br />
vi lagrer informationer, og undervisning som det, der er faciliteret af de fysiske omgivelser,<br />
undervisningsmaterialer, lærere, etc. Sagt på en an<strong>den</strong> måde: læring er det,<br />
der foregår i hovedet, undervisning det, der foregår i klasselokalet.<br />
Charlotte Sahl-Madsen uddyber forskningscentrets arbejde: ”Projektet omhandler<br />
to behov: didaktikken og faciliteringen. Og in<strong>den</strong> for begge kommer vi med forskellige<br />
konkrete løsninger. Det er ofte svært at formidle praktisk vi<strong>den</strong> i et klasse -<br />
lokale. Vi arbejder bl.a. med at udvikle hele <strong>den</strong> proces, man kan kalde vi<strong>den</strong> til<br />
praksis, in<strong>den</strong> for feltet didaktik, pædagogik og undervisningspsykologi.” Hun siger<br />
videre: ”Dernæst mangler der vi<strong>den</strong> om, hvordan et undervisningsrum indrettes optimalt.<br />
I forskningen bevises det, at jo mere vi har brug for en bestemt vi<strong>den</strong>, desto<br />
større chancer er der for, at <strong>den</strong>ne vi<strong>den</strong> bliver hængende. Der er ganske enkelt en<br />
sammenhæng mellem relevansen, nysgerrighe<strong>den</strong>, og hvor gode vi er til at lære.<br />
Derfor er det vigtigt at fremme nysgerrighe<strong>den</strong> i forhold til tilegnelsen af vi<strong>den</strong>, og<br />
alene det at gøre noget kropsligt og relevant ved fx at tage udgangspunkt i elevernes<br />
hverdag får meget mere til at sidde fast i hjernen efter indlæringssituationen. På<br />
<strong>den</strong> måde giver det mening at indrette læringsstedet derefter.”<br />
På forskningscentret Universe Research Lab undersøger man ivrigt, hvad der befordrer<br />
undervisning: fysiske rammer, lokalets størrelse, lys, fleksibilitet, inventar etc.<br />
34 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Charlotte Sahl-Madsen siger: ”Vi ønsker at bygge en undervisningsfacilitet. Jeg siger<br />
med vilje ikke et klasselokale, fordi det associerer til fire vægge og et kateder, og det<br />
er ikke sikkert, at det skal udformes sådan. Det kan være, at det skal være mobilt, at<br />
det er fleksibelt, at det rummer kendte elementer fra hverdagen, som man kan bruge<br />
i undervisningen. Det skal måske kunne variere i størrelse, nogle gange skal man<br />
være to elever, nogle gange tredive.”<br />
Og så er vi tilbage ved det første lokale, der kan ligne en stor legeplads eller et lille<br />
tivoli med forlystelser, men som ifølge forskningen måske er det helt optimale klasseværelse,<br />
også som ramme for indlæring af de klassiske skolastiske færdigheder såsom<br />
sprog og matematik. Rummet tager udgangspunkt i Howard Gardners teori om<br />
de mange intelligenser og i <strong>den</strong> omstændighed, at vi som individer lærer på forskellige<br />
måder. Det handler om at forklare vi<strong>den</strong> ud fra kendte ting: visuelt, kropsligt<br />
genkendelige ting, og om at sådan noget som i praksis at ’gå formlen’ – at tage matematikken<br />
med ud på atletikbanen og få tallene ud i <strong>den</strong> fysiske og kropslige ver<strong>den</strong><br />
og ned i benene – hjælper til at lette forståelsen.<br />
Charlotte Sahl-Madsen fortæller om forskningscentret Universe Research Labs succes<br />
in<strong>den</strong> for forskning i læring og undervisning: ”Vi har adgang til <strong>den</strong> nyeste vi<strong>den</strong><br />
gennem et stort netværk af internationale forskere, og det er lige fra Harvard<br />
University og Oslo Universitet til MIT. Og når de gider lege med os her i Nordborg på<br />
Als, så er det, fordi vi omsætter deres teori til praksis. Vi nævnes i <strong>den</strong> internationale<br />
forsknings publikationer, fordi vi fungerer som et laboratorium, hvor tingene simpelthen<br />
bliver prøvet af.”<br />
“Lys og lyd og farver<br />
betyder også<br />
meget; fx forsker<br />
man meget i,<br />
hvad primærfarver<br />
gør for humør,<br />
nysgerrighed og<br />
indlæring.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 35
Læring og uddannelse / Niels Preisler<br />
Vi gør meget, men kan godt blive endnu bedre<br />
Niels Preisler<br />
Departementchef,<br />
Undervisningsministeriet<br />
Født 1951<br />
Cand. jur.<br />
Tidligere Departementchef<br />
i In<strong>den</strong>rigsministeriet og<br />
Integrationsministeriet<br />
Censor ved Københavns<br />
Universitet og RUC<br />
Visionen er, at 95% får en uddannelse<br />
Vi er ambitiøse på de unges vegne. Der er et stort politisk ønske om, at 95% af en<br />
ungdomsårgang i 2015 får en ungdomsuddannelse. I dag er tallet ca. 80%, så der<br />
er et stykke vej, når man tager i betragtning, at det er de sidste, der også er de sværeste<br />
at få med.<br />
For at nå målet har det været nødvendigt at tilpasse vores uddannelsestilbud, så vi<br />
møder de unges forudsætninger bedre. Erhvervsuddannelserne er bl.a. lavet om sådan,<br />
at de meget individualiserede grundforløb nu skal udbydes med pakkeløsninger<br />
for henholdsvis de uddannelsessvage og for dem, som kan nå langt på kort tid. I<br />
hovedforløbet kan man nu stå af undervejs med en anerkendt erhvervskompetence.<br />
Og vi siger ikke nødvendigvis farvel til de unge. De kan komme tilbage og gøre uddannelsen<br />
færdig.<br />
Noget af det, som vi også håber hjælper, er, at vi har tydeliggjort erhvervsskolernes<br />
ansvar for deres egen udvikling. Vi har bedt dem om at udarbejde handlingsplaner,<br />
hvor de skal formulere en strategi for, hvordan de når deres mål, og <strong>den</strong> dialog, vi på<br />
<strong>den</strong> måde har haft, fornemmer vi er et velegnet styringsredskab til at nå vores overordnede<br />
mål om at få flere unge igennem et uddannelsesforløb. Vi har også givet<br />
mulighed for at yde tilskud til særlige indsatser på skoler, der kan styrke fastholdelsen<br />
af de unge og øge kvaliteten af undervisningen.<br />
Erhvervslivets bidrag er vitalt for indsatsen<br />
Vi oplever i høj grad, at erhvervslivet tager et ansvar for de unges situation, og det er<br />
også i deres egen interesse. Det er et problem, hvis en for stor del af en ungdomsårgang<br />
uddanner sig i retning af <strong>den</strong> offentlige sektor, så der ikke er hænder nok andre<br />
steder, eksempelvis i eksporterhvervene. Her spiller vores erhvervsskoler og produktionsskoler<br />
en meget stor rolle.<br />
I de senere år har der været en høj vækst i antallet af praktikpladser, og vi kan se, at<br />
det i stort omfang er lykkedes at få unge af an<strong>den</strong> etnisk baggrund end dansk med.<br />
Vi håber nu, at <strong>den</strong> gryende økonomiske krise ikke kommer til at betyde, at arbejdsgiverne<br />
skærer alt for hårdt i antallet af praktikpladser, for så må de unge tage til<br />
takke med praktikuddannelse på skoleværksteder (skolepraktik), som ikke er det<br />
samme som rigtig praktik.<br />
Vi ved dog også godt, at erhvervslivet ikke umiddelbart kan tage sig af de grupper,<br />
der har de største vanskeligheder. Det er vigtigt, at der er et samspil mellem erhvervsskolerne<br />
og produktionsskolerne, hvor vi kan se, at en øget pædagogisk indsats er<br />
<strong>den</strong> rigtige vej frem. Det kan være helt basale adfærdsmønstre på en arbejdsplads,<br />
som de mest udsatte grupper traditionelt har svært ved at honorere. Her har det vist<br />
sig, at produktionsskolerne har nogle kompetencer, som kan hjælpe de unge godt i<br />
gang. Vi har også store forventninger til erhvervsgrunduddannelsen, EGU, som alle<br />
kommuner nu er forpligtede til at tilbyde unge, som ikke kan gennemføre en almindelig<br />
erhvervsuddannelse.<br />
36 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Vi skal opprioritere e-learning og vores uddannelsesvejledning<br />
Vi kan se, at e-learning er noget, der virker, og det bedste er, at det ikke engang er<br />
særlig dyrt at indføre. Det er uddannelse på de unges præmisser, og vi kan se, at der<br />
findes ildsjæle på erhvervsskolerne, som nærmest på egen hånd har udviklet systemer,<br />
som de unge har taget til sig. Det vil vi arbejde videre med. Uddannelsesvejledning er<br />
også noget, som vi vil se nærmere på. Vi bruger hvert år 1,2 mia. DKK på at rådgive de<br />
unge om deres uddannelsesvalg og om, hvordan de gennemfører deres uddannelse,<br />
men der er behov for at se systematisk på, om indsatsen kan tilrettelægges mere<br />
hensigtsmæssigt – også i forhold til, hvad der bedst passer <strong>den</strong> enkelte. Derfor står<br />
det højt på listen at få evalueret dette område.<br />
Finland klarer sig godt, fordi grundskolen er meget struktureret<br />
Finland er det land, der får flest unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og<br />
jeg tror, det bl.a. skyldes deres indsats i grundskolen. Jeg mener ikke, vi kan kopiere<br />
<strong>den</strong> finske model, men vi må se, om vi kan lære noget af deres måde at gøre tingene<br />
på. For al erfaring viser, at hvis det først er gået galt i grundskolen, så fortsætter<br />
problemerne senere hen i uddannelsen.<br />
De private fonde kan spille en rolle<br />
Der er altid områder, som det offentlige af en eller an<strong>den</strong> årsag ikke har mulighed for<br />
at tilgodese, og derfor kan de private fonde naturligvis gøre en forskel, som flere i<br />
øvrigt allerede gør. Det kunne være forskning i, hvordan unge får bedre mulighed for<br />
at klare sig igennem uddannelsessystemet eller finansiering af særlige lærerkræfter til<br />
f.eks. særligt begavede elever eller elever, som af en eller an<strong>den</strong> årsag ikke i øjeblikket<br />
modtager de tilbud, som er rigtige for dem. Det tager vi gerne en dialog om.<br />
“Det er vigtigt, at der<br />
er et samspil mellem<br />
erhvervsskolerne<br />
og produktions-<br />
skolerne, hvor vi<br />
kan se, at en øget<br />
pædagogisk indsats<br />
er <strong>den</strong> rigtige vej<br />
frem.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 37
SKULLE VI LAVE<br />
REALISME ELLER<br />
HAPPY END?<br />
Når man laver film til børn, mener Gunvor Bjerre,<br />
at der skal være håb og handlemuligheder.<br />
Filmen “På Flugt” har ikke en happy end.<br />
Men hvor der er kammeratskab, forståelse og<br />
respekt, er der håb. Og hvor der er håb, er der<br />
mulighed for handling.
Oplevelser og medier / På Flugt – Dramadokumentar til børn om asylbørn<br />
Skulle vi lave realisme eller happy end?<br />
Projekt bevilling 2008<br />
Bevillingsmodtager<br />
Man<strong>den</strong> med Cameraet<br />
Projekt<br />
På Flugt –<br />
Dramadokumentar til børn<br />
om asylbørn<br />
Bevilling i DKK<br />
600.000<br />
To drenge mødes over en basketball på byens asfaltbane. Begge er 13 år gamle.<br />
Den ene, Yunis, kommer fra Irak og har de sidste seks år boet på forskellige asylcentre.<br />
Den an<strong>den</strong>, Anton, bor alene med sin mor. Da Yunis’ familie endnu engang skal<br />
tvangsflyttes, træffer Yunis et valg, der også kommer til at involvere Anton. Han stikker<br />
af.<br />
De to drenge, Yunis og Anton, er karakterer fra filmen ”På Flugt”. Filmens handling<br />
er en fiktiv historie skrevet af Gunvor Bjerre og Jesper Troelstrup. I filmen har Yunis’<br />
forældre det meget dårligt. Hans mor ligger i sengen meget af ti<strong>den</strong>, og hans far har<br />
ikke meget overskud og lider af tilbageven<strong>den</strong>de mareridt. Yunis, hans to søskende<br />
og deres forældre bor alle sammen i et lille værelse på asylcentret.<br />
Selv om filmen er fiktion, er hverken <strong>den</strong>s tema eller handling produkter af fri fantasi.<br />
Gunvor Bjerre fortæller: ”Historien fremkom efter at have researchet en masse og<br />
snakket med rigtig mange børn. Det viste sig, at børnene på de danske asylcentre<br />
påfal<strong>den</strong>de meget havde de samme tre største ønsker i livet. Det største ønske var,<br />
at de skulle få opholdstilladelse, så de kunne få lov at blive og få et normalt liv. Det<br />
andet ønske var, at deres forældre skulle få det bedre. Det bekymrede dem, at deres<br />
forældre havde det så dårligt. Det tredje ønske var, at de skulle holde op med at<br />
flytte så mange gange.”<br />
Gunvor Bjerre fortæller om <strong>den</strong> virkelighed, børn på asylcentre ofte lever under, som<br />
også er grundlag for Yunis i filmens hovedkonflikt omkring familiens tvangsflytning:<br />
”Børnene oplever konstant at blive tvangsflyttet rundt i Danmark. Mange har oplevet<br />
at blive tvangsflyttet fra center til center otte-ni gange in<strong>den</strong> for de seks-syv år,<br />
de har boet her. For børn er det at kunne knytte venskaber og varme relationer til<br />
andre utrolig vigtigt. Det er det også for voksne, men for børn i <strong>den</strong> udsatte position,<br />
de er i, er det endnu vigtigere. Disse børn har gentagne gange oplevet at få revet<br />
deres forhold i stykker til voksne, til kammerater, til omver<strong>den</strong>en. Igen og igen<br />
gennem deres barndom.”<br />
Når Yunis flygter i filmen, gør han det, fordi han tænker, at hans familie ikke kan blive<br />
flyttet, medmindre han er med. Gunvor Bjerre siger: ”Vi valgte at lade hovedpersonen<br />
Yunis kæmpe for, at familien ikke skal flyttes. Han protesterer i sin afmagt.<br />
Jeg havde i min research læst om en dreng, der gjorde det samme. Han flygtede og<br />
var forsvundet i flere dage for at forhindre sin families udvisning. Han fortalte, da<br />
han blev fundet, at det havde været et forsøg på at forhindre det. Han valgte at<br />
handle på det niveau, børn kan.”<br />
Historien om Yunis, der stikker af og gemmer sig hos <strong>den</strong> danske dreng Anton, er i<br />
genren drama-doc, hvor en fiktiv historie er skrevet over virkelige begivenheder. Om<br />
det genrevalg siger Gunvor Bjerre: ”Hvis man vil skabe empati og forståelse hos<br />
danske børn, så er fiktionsformen en meget præcis måde at ramme på, fordi <strong>den</strong><br />
rummer en form for i<strong>den</strong>tifikation, som kan skabe indlevelse.”<br />
40 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Yunis er en stærk karakter, der udviser handlekraft, når hans familie er i krise.<br />
Gunvor Bjerre begrunder det valg: ”Hvis man skal appellere til danskere omkring<br />
flygtninge-indvandrer-problematikker, er det vigtigt ikke at appellere til medli<strong>den</strong>he<strong>den</strong>,<br />
men i stedet til respekten. Derfor var det et valg ikke at vise Yunis som en stakkel,<br />
men som en dreng med sin egen integritet og handlekraft. Medli<strong>den</strong>hed gør, at<br />
man ikke er i øjenhøjde.”<br />
”På Flugt” er en film for danske børn. Målet har været at give dem en bedre forståelse<br />
for, hvad det handler om, når man snakker om asylbørn, også ved bl.a. at<br />
perspektivere familieforhold og materielle forhold ved at vise en familie på fem, der<br />
bor på ét værelse.<br />
Filmen forsøger ikke at fornægte <strong>den</strong> barske realisme. Alligevel er <strong>den</strong> ikke desillusionerende.<br />
Gunvor Bjerre siger: ”Når man laver film til børn, mener jeg, at der skal<br />
være håb og handlemuligheder. De to drenge i filmen mødes med gensidig respekt<br />
for hinan<strong>den</strong>s evner på basketbanen og kommer til at betyde noget for hinan<strong>den</strong><br />
både praktisk og med et venskab. Det er et ønske, at filmen kan bidrage til, at børn,<br />
der møder et asylbarn, vil møde det menneske som et menneske og ikke som en<br />
stakkel eller et offer. Filmen har ikke en happy end. Men hvor der er kammeratskab,<br />
forståelse og respekt, er der håb. Og hvor der er håb, er der mulighed for handling.”<br />
“Hvis man vil skabe<br />
empati og forståelse<br />
hos danske børn, så<br />
er fiktionsformen en<br />
meget præcis måde,<br />
fordi <strong>den</strong> rummer<br />
en form for i<strong>den</strong>tifikation,<br />
som kan<br />
skabe indlevelse.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 41
Oplevelser og medier / Birgitte Fredsby<br />
Det handler om respekten for det enkelte menneske<br />
Birgitte Fredsby<br />
B&U chefredaktør i<br />
Danmarks Radio<br />
Født: 1968<br />
Tidligere redaktør og<br />
producer på bl.a. børneog<br />
ungdomsprogram -<br />
merne: Skrål, MGP,<br />
Fandango, Nørd, Barda<br />
Vi styrker børn ved ikke at skåne dem<br />
Når man taler om børn og unge i forhold til medier, er det måske ikke så relevant at<br />
fokusere på, hvem der er mere eller mindre udsat som gruppe i samfundet. Måske<br />
er det heller ikke så åbenlyst. Som public service-kanal har Danmarks Radio <strong>den</strong> velkendte<br />
forpligtelse til at ramme alle målgrupper og dække alles behov. Et aktuelt eksempel<br />
er vores nye serie, Mille. Der er en masse debat omkring serien, fordi <strong>den</strong> fokuserer<br />
på et tabu i vores del af ver<strong>den</strong>: Dø<strong>den</strong>. Ved at tage det emne op, går vi ind<br />
og tager et ansvar for dem, der ville være svagere, hvis ikke vi gjorde det. Svage børn<br />
og unge er en varierende gruppe, og i forbindelse med dø<strong>den</strong> er de svage især dem,<br />
hvis forældre ikke har overskud. Hvis de lever i et hjem, hvor der ikke er rum til at<br />
snakke om dø<strong>den</strong>. Her kan tv-mediet gå ind og hjælpe. Det handler reelt set om alle<br />
børn. Hvis en nærtstående dør, kan vi jo alle blive ofre pludseligt, og fra <strong>den</strong> ene dag<br />
til <strong>den</strong> næste tilhøre en svag gruppe.<br />
Kulturel bredde og forskellighed<br />
I bund og grund er vores opgave mest at synliggøre forskelligheder. Vi er ikke sat i<br />
ver<strong>den</strong> for at redde ver<strong>den</strong>, men vi kan klæde børn og unge på. I vores målsætning<br />
står der, at børn skal opnå et bredt kendskab til kultur. Vores opgave er ikke at vurdere,<br />
om opera er bedre end MGP. Vi stiller et udbud til rådighed og giver dermed<br />
også ’svage grupper’ mulighed for at opdage, hvad der findes. Den går begge veje;<br />
vi forsyner ikke med ’særlige tilbud’ til nogen ’særligt svage’. Vi tilbyder gensidig udveksling<br />
af kultur og vi<strong>den</strong> mellem samfundets grupper.<br />
Et fokusområde, vi har haft i B&U i mange år, som hænger tæt sammen med forskellighed<br />
og rummelighed, er mobning. På trods af mange skolers intensive indsats<br />
er mobning stadig noget, der påvirker mange og gør det i mange år, efter det har<br />
stået på. Det vil stadig være et fokuspunkt for os som public service-kanal i de kommende<br />
år. Vi har kørt kampagner med antimobbetema og antimobbesange og forsøgt<br />
at gøre det u-funky at mobbe. Vi prøver at tale til <strong>den</strong> store mellemgruppe, der<br />
går med strømmen; fortæller dem, at det er slemt at gå med strømmen, at det er<br />
lige så slemt som ikke at sige fra.<br />
Plads til de skæve<br />
Vi har et generelt fokus på, at man skal behandle hinan<strong>den</strong> or<strong>den</strong>tligt. Der vil jeg<br />
igen pege på hele børne- og ungegruppen som svage, fordi de er letpåvirkelige, og<br />
alle har risikoen for at blive offer for ikke at blive behandlet or<strong>den</strong>tligt. Det handler<br />
alt sammen om respekten for det enkelte menneske. I ti<strong>den</strong> er der en stærk ten<strong>den</strong>s<br />
til ensretning. Vi skal i udseende og i udtryk ligne hinan<strong>den</strong> meget, og der er ikke<br />
særlig meget plads til forskellighed. Det gælder både i virkelighe<strong>den</strong> og i underholdningsindustrien.<br />
Når vi har public service-forpligtelse til at sigte bredt, skal vi også<br />
rumme forskellighe<strong>den</strong> og de skæve, de mærkelige.<br />
42 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Private fonde er i <strong>den</strong> grad i position til at støtte op om de mindre og særlige grupper<br />
i samfundet; de minoritetssvage i mediebilledet. Der er mange grupper, fx mennesker<br />
med fobier, sorggrupper, kræftramte, etniske minoriteter, kriminelle unge,<br />
anoreksiramte unge – alle mulige slags grupper, som det giver mening at producere<br />
tv-programmer om, men som vi slet ikke kan finansiere selv. Vi har ofte succes med<br />
fondsstøttede produktioner, hvor vi får mulighe<strong>den</strong> for at gå ind og købe rettighederne<br />
til at vise programmerne bagefter. Det giver os mulighed for at dække et<br />
langt bredere spektrum.<br />
“Når vi har public<br />
service-forpligtelse<br />
til at sigte bredt,<br />
skal vi også rumme<br />
forskellighe<strong>den</strong><br />
og de skæve,<br />
de mærkelige.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 43
DET ER VORES TRAGEDIE,<br />
MEN FOLK TROR,<br />
VI ER PÅ FERIE<br />
De unge overses i hospitalsvæsenet, hvor de hverken hører hjemme<br />
som børn eller voksne. Et Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter er ved<br />
at blive etableret på Rigshospitalet for at give de unge langtidssyge et<br />
sted at træffes og for at udvikle nye arbejdsmetoder, der kan sikre<br />
de unges trivsel og rehabilitering.
Trivsel og sundhed / Etablering af Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter<br />
Det er vores tragedie, men folk tror, vi er på ferie<br />
Projekt bevilling 2008<br />
Bevillingsmodtager<br />
Rigshospitalet<br />
Projekt<br />
Etablering af<br />
Ungdomsmedicinsk<br />
Vi<strong>den</strong>scenter<br />
Bevilling i DKK<br />
6.700.000<br />
Webadresse<br />
ungdomsmedicin.dk<br />
Vi mødes på Alexanders sygestue i hæmodialyseafdelingen på Rigshospitalets<br />
13. etage. Stuen er en typisk sygestue. Den 19-årige Alexander Riis-Nielsen ligger i<br />
en seng midt i rummet, forbundet med slanger til maskiner. Alexander har permka,<br />
permanent kateter, som er to små rør opereret fast i hans højre bryst. Derfra hænger<br />
altid to 10 cm lange slanger med propper i under hans bluse. Ved hans tre ugentlige<br />
dialysebehandlinger udskiftes propperne med slanger, hans blod føres ud gennem<br />
<strong>den</strong> ene slange, renses i hæmodialysemaskinen ved si<strong>den</strong> af sengen, og føres tilbage<br />
ind i brystet gennem <strong>den</strong> an<strong>den</strong> slange. Alexander har ladet <strong>den</strong> 22-årige Camilla<br />
Hansen komme forbi til en snak om at være ung og langtidssyg, mens han ligger i<br />
dialyse.<br />
Camilla har cystisk fibrose og fortæller: ”Jeg er født med det. De fandt ud af det, da<br />
jeg var tre måneder gammel. Cystisk fibrose er en kronisk lungesygdom, hvor de fine<br />
vævdele i lungerne ikke får salt nok. Så kan vores sekret ikke glide af, og så bliver<br />
lungerne fyldt op med slim til sidst.” Camilla hjemmebehandler sig selv to gange<br />
dagligt og er desu<strong>den</strong> fast indlagt på Rigshospitalet to uger hver an<strong>den</strong> måned.<br />
Alexander forklarer om sin sygdom: ”Mine nyrer virker ikke mere. Jeg har været syg<br />
i 12 år, si<strong>den</strong> jeg var syv. Jeg er kommet på Rigshospitalet gennem 12 år, men jeg har<br />
aldrig fået lov at være på børneafdelingen, fordi de vil have mig heroppe tæt på nyrelægerne.”<br />
Alexander fortæller om kedsomhe<strong>den</strong> på hospitalet: ”Jeg har altid kun<br />
været indlagt med folk på over 70 år, i mange uger og op til en måned ad gangen.<br />
Det er ikke så opmuntrende, at alle omkring én går rundt med gangstativer.”<br />
Nu kommer der et Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter på Rigshospitalet, der bl.a.<br />
skal fungere som et værested, hvor unge indlagte kan mødes. Hidtil har man i sundhedsvæsenet<br />
været barn i pædiatrien eller voksen på de almindelige sengeafsnit.<br />
Med centret imødekommes, at der er en mellemfase fra barn til voksen, og at der<br />
skal tages hensyn til unges særlige behov. Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter vil også<br />
være et sted med caféstemning, hvor de unge i forbindelse med behandlingerne<br />
kan være sammen med andre unge.<br />
Camilla og Alexander er enige om, at caféen bliver meget vigtig for dem. De siger<br />
samstemmende: ”Det er et stort problem, at omver<strong>den</strong>en ikke forstår, at vi faktisk er<br />
syge. Det bliver rigtig fedt at kunne komme et sted, hvor de andre kender til det at<br />
være rigtig syg, og ikke dømmer én for at være det.”<br />
Camilla søger nu førtidspension som 22-årig, fordi hendes sygdom er taget til.<br />
Alligevel møder hun jævnligt holdningen, at hun bare skal tage sig sammen og stå<br />
tidligere op om morgenen. Hun siger: ”Der mangler virkelig forståelse for, at det er<br />
en tragedie at være så syg, når man er ung. De fleste skal opleve det tæt på, før de<br />
fatter det. Jeg har voksne kolleger, der, når jeg kommer tilbage fra 14 dages kur på<br />
Rigshospitalet, er fuldstændig udkørt og ligner en hængt kat, siger: “Nå, Camilla,<br />
du ser godt ud.” Jeg kan mærke deres idé om, at jeg har været på ferie – igen – i 14<br />
dage, og jeg bliver behandlet nedla<strong>den</strong>de for det.”<br />
46 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Alexander bor i Skælby på Sydsjælland og læser HF-enkeltfag. Med <strong>den</strong> lange transport<br />
er han først hjemme klokken ni om aftenen de tre dage, han er i dialyse.<br />
Alexander forventer, at han også fremover vil opholde sig meget på Rigshospitalet.<br />
Han siger: ”Det er gået ned ad bakke med min sygdom i nogle år. Jeg er lige blevet<br />
skrevet op til en nyre mere, og vi prøver at lade min far være donor. Det er desværre<br />
tit, at en ny nyre ikke virker, men hvis <strong>den</strong> gør, kan <strong>den</strong> måske holde en del år.”<br />
Camilla og Alexander er søde og skægge unge mennesker. Men det er umuligt ikke<br />
at se <strong>den</strong> ensomhed hos dem begge, der er forbundet med en svær livssituation, store<br />
dele af deres omver<strong>den</strong>s manglende forståelse, og så ovenikøbet lange perioder, hvor<br />
de ikke møder et eneste andet ungt menneske. Som Camilla siger: ”Man går jo ikke<br />
rundt på afdelingerne og spørger: ‘Undskyld, er der en teenager indlagt her?’”<br />
Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter får til huse i Rigshospitalets stueetage og kommer<br />
til at bestå af et tværfagligt team af to læger, en psykolog, en socialrådgiver, en sygeplejerske<br />
og en pædagog. Stedet bliver indrettet med et bar-område, et loungeområde<br />
og rum til samtaler. Alexander og Camilla ønsker sig netop et sted, hvor de<br />
kan snakke med andre unge om almindelige ting, høre musik og spille spil. Camilla<br />
siger: ”Vi er jo ligesom alle andre. Vi trak bare et ekstra lod, da vi blev født.”<br />
Det er centrets mål at sikre unge bedre vilkår i sundhedsvæsenet, således at de mødes<br />
med rummelighed og anerkendelse og bliver aktive medspillere i deres egen behandling.<br />
Teamet skal udvikle arbejdsmetoder, der tager afsæt i de unges behov og<br />
deres ret til en god ungdom og uddannelse til trods for deres alvorlige sygdom.<br />
Vi<strong>den</strong>scentret udvikles i tæt samarbejde med et rådgivende panel af unge samt patientforeningerne.<br />
“Vi er jo ligesom alle<br />
de andre. Vi trak<br />
bare et ekstra lod,<br />
da vi blev født.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 47
Trivsel og sundhed / Bjørn Holstein<br />
Hvorfor ikke gøre mere, når vi ved, det virker?<br />
Bjørn Holstein<br />
Professor ved Institut for<br />
Folkesundhedsvi<strong>den</strong>skab<br />
Født: 1946<br />
Mag.scient.soc.<br />
Deltager i forskningsgruppen<br />
for Børn og Unges<br />
Sundhed ved Københavns<br />
Universitet (FoBUS)<br />
Deltager i internationalt<br />
forskernetværk “Health<br />
Behaviour in School-aged<br />
Children”<br />
Danske unge har det godt, men restgruppen er udsat<br />
Langt de fleste børn og unge i Danmark trives og har det godt, men et betydeligt<br />
mindretal har store og voksende problemer. Den gode historie er, at vi kan løse problemerne,<br />
hvis vi vil, men det kræver en politisk vilje, og der skal skubbes hårdt på.<br />
Vi ved, at ca. 20% af de unge er overvægtige, har psykologiske problemer og et ret<br />
overvæl<strong>den</strong>de forbrug af håndkøbsmedicin. Tager vi fedmeproblematikken, kan vi<br />
se, at hvor der for 20 år si<strong>den</strong> var ét overvægtigt barn i klassen, er der i dag fem<br />
overvægtige børn. Skrækscenariet er, at det kommer til at gå som i USA, hvor over<br />
halvdelen af børnene er overvægtige.<br />
En del børn og unge har også en problematisk sundhedsadfærd, som blot er mindre<br />
synlig. Igen er der ca. 20% af de unge, der spiser forkert, ryger, indtager alkohol og<br />
dyrker for lidt motion. Deres adfærdsmønstre kan på sigt føre til hjertesygdomme,<br />
diabetes, cancer osv.<br />
Vi har økonomisk lighed, men sundhedsmæssig ulighed<br />
Danmark er et paradoks, hvad angår ulighed. Vi har ikke de store økonomiske forskelle<br />
mellem rig og fattig, men til gengæld kan vi se en stigende helbredsmæssig<br />
polarisering, som bl.a. giver sig udslag i en af de laveste middellevetider i OECDlan<strong>den</strong>e.<br />
Problemet er måske, at vi bruger næsten alle ressourcer på sygdom – godt<br />
60 mia. DKK – men forsvin<strong>den</strong>de lidt på forebyggelse. Det bør laves om.<br />
Fire succeshistorier, der viser, at det virker at sætte ind<br />
Jeg bliver tit spurgt, hvad man skal gøre for at sætte ind over for <strong>den</strong> truende udvikling.<br />
En del af svaret er at kigge på fire markante eksempler, hvor en særlig indsats<br />
har gjort en forskel:<br />
Den første er indsatsen over for mobning. Op igennem 80’erne og 90’erne var mobning<br />
et stort problem i skolerne, og vi ved, at det er dybt skadeligt for børn, for efterveerne<br />
kan vare op til 40 år. Nu er mobning reduceret til en tredjedel af det oprindelige<br />
niveau. En an<strong>den</strong> kampagne, som vi har set virke, er ”6 om dagen”. I skoler<br />
og institutioner har man fået øjnene op for betydningen af sund mad og økologi, og<br />
forældrene er også blevet mere sundhedsbevidste. For det tredje ser vi en bedring i<br />
de massive drukproblemer, som for alvor tog fart i 80’erne. Der er stadig alt for<br />
mange helt unge, der drikker, men det er reduceret med en tredjedel over de senere<br />
år. Endelig for det fjerde er unges rygning også på vej ned.<br />
Skolerne må have flere ressourcer, hvis der skal flyttes noget<br />
På en skole er lærerne beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men <strong>den</strong> gælder ikke<br />
for børn, der derfor in<strong>den</strong> for lovens rammer kan udsættes for asbest, dårlig luft og<br />
ergonomi mv. Vi har ingen officielle mål eller politikker for, hvordan børn skal trives.<br />
Man kan ikke fratage forældrene ansvaret for deres børns udvikling, men det er i<br />
skolen, vi kan gøre en forskel. Eksempelvis kunne man give timer til det timeløse fag<br />
48 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
sundhedslære, som kan give eleverne kundskaber og værktøjer til sundhedsfremmende<br />
indsats. Man kunne styrke fag som idræt og hjemkundskab og undlade at<br />
nedlægge skolelægetjenesten – en beslutning, der næsten ikke er til at bære med<br />
tanke på de mest udsatte børn, der i <strong>den</strong> grad har brug for al <strong>den</strong> støtte, de kan få.<br />
Men vi kan ikke give skolerne mere ansvar u<strong>den</strong> flere ressourcer. Den bedste investering,<br />
man kunne gøre i børns trivsel, var at investere 1 mio. DKK årligt i hver enkelt<br />
skole, så man kunne gøre en indsats. Det ville koste ca. 2 mia. DKK årligt, og de<br />
penge ville man få mange gange igen i form af bedre folkesundhed.<br />
Fødevareindustrien er en af de store syndere<br />
Børn bliver udsat for mange fristelser, og industrien tjener gode penge på det. Vi ved,<br />
at for meget fedt, salt og sukker kan føre til alvorlige sygdomme, men industrien gør<br />
intet for at holde børnene fri af <strong>den</strong> massive påvirkning. De lader hånt om folkesundhe<strong>den</strong>.<br />
Den kamp mod transfedtsyrer, som Danmark tog, og som nu også er slået igennem<br />
i USA, har vist, at det nytter noget at tage kampen. Vi skal blive ved med at fremlægge<br />
vores forskning, som viser, hvor farlige nogle fødevarer kan være for børnene,<br />
for på et eller andet tidspunkt må politikerne tage det alvorllgt, så der kommer lovgivningsmæssige<br />
rammer, der virker.<br />
Sverige, Norge og Finland har vist vejen. Her er der officielle mål og politikker på<br />
børnenes vegne, og det er en af årsagerne til, at danske børn står svagt på vigtige<br />
trivselsområder i sammenligning med disse lande.<br />
“Man kan ikke<br />
fratage forældrene<br />
ansvaret for deres<br />
børns udvikling,<br />
men det er i skolen,<br />
vi kan gøre en<br />
forskel.”<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 49
Løvehjerte<br />
Vil:kan bliver til Løvehjerte<br />
Eva Helweg, projektleder,<br />
cand.psych.aut.<br />
Birgitte Vest,<br />
cand.psych.aut.<br />
Gabriele Grotjohann,<br />
sekretær<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> har si<strong>den</strong> 1999 støttet børn, hvis forældre eller søskende rammes af<br />
livstruende sygdom eller dør. Børne- og ungdomsrådgivningen Vil:kan har si<strong>den</strong> sin<br />
opstart haft til huse i Egmont Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration. I løbet af<br />
2008 blev det forberedt, at Vil:kan skifter navn til Løvehjerte.<br />
Løvehjerte tilbyder terapi og rådgivning til børn og unge, der har mistet<br />
Hvert år oplever ca. 32.000 børn, at deres forældre bliver indlagt med alvorlig sygdom,<br />
der kan føre til dødsfald. Ca. 600 børn oplever, at deres søskende bliver indlagt<br />
med livstruende sygdom.<br />
Hvert år rammes ca. 3000 børn af dødsfald hos en eller begge forældre. Ca. 170<br />
børn oplever, at deres bror eller søster dør. Det har længe været kendt, at disse børn<br />
kan få betydelige psykiske vanskeligheder, samtidig med at <strong>den</strong> raske eller overlevende<br />
forælder selv har tilsvarende problemer at slås med.<br />
Der er desværre ikke noget nævneværdigt hjælpeapparat i hverken social- eller<br />
sundhedsvæsenet for <strong>den</strong>ne ganske store gruppe af hårdt ramte børn.<br />
Løvehjerte tilbyder terapi til børn og unge i alderen 3 til 17 år, hvis forældre eller<br />
søskende er ramt af livstruende sygdom eller død. For børn under 3 år rådgives primært<br />
forældrene.<br />
Tilbuddet gælder børn og unge, der bor øst for Storebælt. Der tilbydes telefonisk<br />
rådgivning, individuel og gruppeterapi. Al rådgivning foregår på dansk af autorise -<br />
rede psykologer. Der bruges tolk ved fremmedsprog.<br />
Rådgivningen er gratis.<br />
Løvehjertes historie<br />
1999 – Egmont Fon<strong>den</strong> tager initiativ til et forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal<br />
yde psykologisk rådgivning til børn og unge, der har oplevet dødsfald på grund af<br />
sygdom, ulykke eller selvmord – eller hvis forældre lider af en livstruende sygdom.<br />
Projektet får navnet Vil:kan.<br />
2003 – Egmont Fon<strong>den</strong> indgår samarbejde med Tryg Fon<strong>den</strong> og Louis Petersens Legat<br />
om at fortsætte projektet i tre år.<br />
2006 – Egmont Fon<strong>den</strong> beslutter at finansiere projektet i fem år. Projektet skal selv<br />
finde en model for finansiering, der kan træde i kraft <strong>den</strong> 31. juli 2011.<br />
2009 – Vil:kan skifter navn til Løvehjerte. Vi har valgt et navn, der er lettere at huske.<br />
Vi har valgt navnet Løvehjerte, fordi det symboliserer styrke, mod og omsorg, som der<br />
er brug for, når familien rammes af dyb sorg. Vi oplever, at børnene har løvehjerter.<br />
50 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Egmont Fon<strong>den</strong>s bestyrelse<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s bestyrelse<br />
Ivar Samrén / formand<br />
Direktør<br />
Mikael O. Olufsen / næstformand<br />
Direktør<br />
Niels Fisch-Thomsen<br />
Advokat<br />
Steen Riisgaard<br />
Adm. direktør<br />
Ulrik Bülow<br />
Adm. direktør<br />
Torben Ballegaard Sørensen<br />
Direktør<br />
Anna von Lowzow *<br />
Journalist og tilrettelægger<br />
Maibritt Jensen *<br />
Bogbinder<br />
Tony Jørgensen *<br />
Forlagschef<br />
* Medarbejdervalgte medlemmer for<br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s erhvervsmæssige <strong>virksomhed</strong><br />
Egmont Fon<strong>den</strong>s<br />
Støtte- og bevillingsadministration<br />
Administration og sagsbehandling i forbindelse<br />
med Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />
varetages af Støtte- og bevillingsadministrationen.<br />
For oplysninger om støttemuligheder og ansøgnings<br />
procedurer henvises til Egmont Fon<strong>den</strong>s<br />
hjemmeside på www.<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk.<br />
Støtte- og bevillingsudvalg<br />
Ivar Samrén / formand<br />
Direktør<br />
Mikael O. Olufsen / næstformand<br />
Direktør<br />
Steen Riisgaard<br />
Adm. direktør<br />
Margrethe Ahlefeldt<br />
Direktør<br />
Jakob Roepstorff<br />
Projektkoordinator<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den Almennyttige Virksomhed<br />
Ivar Samrén<br />
formand<br />
Mikael O. Olufsen<br />
næstformand<br />
Steen Riisgaard<br />
Grethe Nymark<br />
Projektkoordinator<br />
Nina Ravnebjerg<br />
Sekretær<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008 51
Nordisk Film Fon<strong>den</strong> / Oversigt over bevillinger til projekter i 2008<br />
Nordisk Film Fon<strong>den</strong>, der er en del af Egmont Fon<strong>den</strong>, uddeler ca. 4 mio. DKK per år til projekter, der har til formål at<br />
fremme og bevare dansk film og tv, kunstnerisk og teknisk. Nordisk Film Fon<strong>den</strong> er <strong>den</strong> største private fond med det<br />
formål at støtte medieindustrien i Danmark.<br />
Bevillingsmodtager Projektbeskrivelse Bevilling i DKK<br />
Ballings rejselegat 2008 Instruktør Adam Neutzsky-Wulff 50.000<br />
Buster Busterprisen 50.000<br />
Copenhagen Film Festivals Gennemførelse af Copenhagen Screenings 90.000<br />
Copenhagen Jewish Film Festival Gennemførelse af festival 50.000<br />
Copenhagen ShortFilm Afholdelse af kortfilmsfestival 25.000<br />
CPH:DOX Gennemførelse af festival 100.000<br />
Danmarks Film Akademi Afholdelse af Robertfest 2008 35.000<br />
Danmarks Fotomuseum Udgivelse af jubilæumsbog 40.000<br />
Danske Børne- og Uddeling af Prås-prisen 10.000<br />
Ungdomsfilmklubber<br />
Den Danske Filmskole Elevrejselegater 100.000<br />
Den Danske Filmskole Gennemførelse af skolens afgangsfilm 300.000<br />
Den Europæiske Filmhøjskole Opgradering af redigeringsudstyr 110.000<br />
Den Europæiske Filmhøjskole Studielegater 150.000<br />
Det Danske Filminstitut Udvikling, produktion og præsentation af et mobilt Film-X 125.000<br />
Det Danske Filminstitut Sikring og restaurering af <strong>den</strong> danske filmarv 500.000<br />
EFA (European Film Awards) Afholdelse af European Film Awards 400.000<br />
EKKO 2. år af filmmagasinets lanceringsplan 70.000<br />
Filmbranchens Legatfond Legater til ældre filmfolk 25.000<br />
Gyl<strong>den</strong>dals Forlag Udgivelse af Gyl<strong>den</strong>dals Danske Filmguide 20.000<br />
Jan Juhler (tonemester) Støtte til færdigudvikling af mikrofonopsætning 50.000<br />
Lommefilm Netbaseret konkurrence i forbindelse med festival 30.000<br />
MandagsDokumentar Indkøb af mobilt fremvisningsudstyr 40.000<br />
Natfilm Festival Udgivelse af katalog 50.000<br />
New Media Days Årets konference 150.000<br />
NFTV og Entertainment Master Class Ekstra bevilling til gennemførelse af masterclass-forløb for tv-formatudviklere 35.000<br />
Nordic Game Jam Afholdelse af NGJ08 10.000<br />
Nordic TD Forum Etablering og drift af nordisk workshop for 3D-specialister 70.000<br />
Nordisk Film Prisen 2008 Instruktør Henrik Ruben Genz 102.000<br />
Ole John Forarbejde til bogværk til brug i undervisning af styring af filmproduktion 30.000<br />
Roskilde Universitetscenter Bogværk om ledelse i oplevelsesøkonomien 25.000<br />
SALAAM.DK Festival 2008 70.000<br />
Station Next Festival og rejsepulje for Station Nexts talentarbejde 25.000<br />
Station Next Online-projekt www.fimlinien.dk 30.000<br />
Sunit Parekh-Gaihede Udvikling af Lego Mindstorms 40.000<br />
Super 16 Støtte til udstyrsleje og postproduktion 200.000<br />
Super 16 Filmpremierer 25.000<br />
The Animation Workshop Efteruddannelse 50.000<br />
Thomas Svanholm Fink Oprettelse af erhvervs PhD 75.000<br />
TVfestivalen 2008 Årets festival 100.000<br />
Valeria Richter Gennemførelse af workshop 23.000<br />
Aarhus Filmfestival Årets festival 50.000<br />
Århus Universitet Gennemførelse af 14th International Short film Symposium 10.000<br />
v/lektor Richard Raskin<br />
Bevillinger i alt 3.540.000<br />
52 Egmont Fon<strong>den</strong> – Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> / Årsskrift 2008
Igangværende projekter / Ultimo 2008<br />
FAMILIESTØTTE<br />
Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />
Alexandrakollegiet Indretning af børnevenlige lejligheder (alexandrakollegiet.dk) 215.000 (2008)<br />
Center for Familieudvikling Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud (familieudvikling.dk) 1.560.000 (2008)<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> Løvehjerte – Egmont Fon<strong>den</strong>s rådgivning til børn og unge i sorg (loevehjerte.org) 4.692.000 (2008)<br />
Mandecentret Evaluering af det første krisecenter for mænd i samlivsbrud (mandecentret.dk) 400.000 (2007)<br />
Århus Universitet Fødselsforberedelsens betydning (folkesundhed.au.dk) 1.000.000 (2006)<br />
FOREBYGGELSE OG RESOCIALISERING<br />
Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />
Center for Ludomani Undervisningsmateriale om ludomani (gambler.ludomani.dk) 625.000 (2007)<br />
Center for traume- og torturoverlevere Videreudvikling af www.traume.dk (traume.dk) 650.000 (2008)<br />
Foreningen Bagmæn<strong>den</strong>e Etablering af brugerstyret forening for unge, der ønsker at nedsætte 1.500.000 (2008)<br />
deres forbrug af stoffer (bagmaen<strong>den</strong>e.dk)<br />
Institut for Menneskerettigheder Et forskningsprojekt om børn af fængslede (menneskeret.dk) 1.550.000 (2007)<br />
Psykiatrisk Center Bispebjerg Behandlingstilbud til unge med psykose og samtidigt cannabismisbrug (capopus.dk) 500.000 (2008)<br />
Red Barnet Træningsforløb for moderatorer på netmødesteder for børn (redbarnet.dk) 525.000 (2007)<br />
Rehabiliterings- og forskningscenter Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier (rct.dk) 5.000.000 (2008)<br />
for Torturofre<br />
Statsfængslet i Ringe Mere udeliv – et uddannelses- og velfærdsprojekt (kriminalforsorgen.dk) 2.606.500 (2008)<br />
INTEGRATION<br />
Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />
Dansk Røde Kors Et kulturelt projekt for forældre med børnehavebørn (boernejunglen.dk) 1.308.000 (2006)<br />
Dokumentations- og rådgivnings- Kortlægning af kommunernes udbud af modersmålsundervisning 118.000 (2008)<br />
centeret om racediskrimination<br />
Henrik Goldschmidt, Det Kgl. Teater Musisk integration og professionalisering af unge (peacemusic.dk) 500.000 (2006)<br />
Institut for Statskundskab, Kbh. Frafald blandt studerende med an<strong>den</strong> etnisk baggrund (polsci.ku.dk) 400.000 (2003)<br />
RUC, Institut X Et bedre hverdagsliv for marginaliseringstruede unge (ruc.dk) 810.000 (2005)<br />
Vallekilde Højskole Forfatterakademi for minoritetsunge (vallekilde.dk) 325.000 (2008)<br />
LÆRING OG UDDANNELSE<br />
Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />
BazarMusicShop Musisk empowerment af unge på Nørrebro (bazarmusicshop.dk) 240.000 (2008)<br />
Danfoss Universe Nye undervisningsformer og -miljøer i naturvi<strong>den</strong>skab (danfossuniverse.com) 6.000.000 (2006)<br />
Danmarks Pædagogiske Universitet Forskningsprojekt om læring og udvikling i daginstitutionerne 242.448 (2008)<br />
Danmark Pædagogiske Universitet Udvikling af en pædagogik, som fremmer kreativitet (dpu.dk) 390.000 (2008)<br />
Distriktsudvalg Tarup Plan T – Læsecamp for teenagere (tarupungdomsskole.dk) 960.00 (2008)<br />
Eksperimentarium Xciters – Formidling af naturvi<strong>den</strong>skab fra ung til ung (xciters.dk) 6.000.000 (2004)<br />
Eva Fock Et udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet (musiketnologi.dk) 990.000 (2005)<br />
Familieplejen Danmark Uddannelse af plejefamilier med an<strong>den</strong> etnisk baggrund end dansk (famdk.dk) 1.080.000 (2007)<br />
Fisken Formidling af fritidsjob for unge på Vesterbro (fisken.org) 600.000 (2007)<br />
Grønhøjskolen Udeskole – Naturen som ramme for <strong>den</strong> daglige undervisning (groenhoejskolen.dk) 750.000 (2008)<br />
Havredal Praktiske Landbrugsskole Er forskningsprojekt om prakisorienterede undervisningsmetoder (havredal.dk) 600.000 (2006)<br />
LR Undervisning Undervisningsmateriale til unge om samtidskunst (lindhardtogringhof.dk) 500.000 (2006)<br />
Materialecentret Interaktivt undervisningsmateriale til børn med cochlear-implantater (matcen.dk) 1.000.000 (2008)<br />
Munkholm Et forskningsprojekt om specialundervisning (hilling.dk) 500.000 (2007)<br />
Muslimernes Fællesråd Projekt, der skal modvirke radikalisering af unge muslimer (mfr.nu) 650.000 (2008)<br />
Risø SatelliteEye – Satellitbilleder fra Galathea 3-ekspeditionen (satelliteeye.dk) 3.890.551 (2006)
LÆRING OG UDDANNELSE<br />
Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />
Steno Museet “Det uperfekte barn” – undervisningsmateriale i forbindelse med udstilling 55.200 (2008)<br />
Storkøbenhavns Tegnsprogsforening Evaluering af køkkenuddannelse for døve og hørehæmmede (allehaande.dk) 750.000 (2008)<br />
Syddansk Universitet Inspirationsmateriale til integrationsarbejde (sdu.dk) 400.000 (2007)<br />
Sønderbro Kulturhus Musik, sprog og integration for børn og unge (musiksprogintegration.dk) 1.600.000 (2007)<br />
Vi<strong>den</strong>center for Specialpædagogik Læring i struktureret samarbejde – Et redskab til indskolingslærere (vispec.dk) 775.000 (2007)<br />
OPLEVELSER OG MEDIER<br />
Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />
Bangsbo Museum Digitales II – Et interaktivt formidlingsprojekt (bangsbo.com) 5.000.000 (2007)<br />
Center for Hjerneskade Produktion og distribution af informationsDVD (cfh.ku.dk) 338.072 (2007)<br />
Danmarks Grafiske Museum Etablering af Danmarks Mediemuseum (brandts.dk) 7.500.000 (2001)<br />
Det Danske Filminstitut Udvikling og produktion af FILM-X MOBIL (dfi.dk) 350.000 (2008)<br />
Man<strong>den</strong> med Cameraet På Flugt – Dramadokumentar til børn om asylbørn 600.000 (2007)<br />
Marlene Gerd Petersen Men jeg vil ikke bytte – Dokumentar om søskende til handicappede 345.000 (2007)<br />
Nature & Science Livet på Kanten – Om unge hjemløse i København (naturescience.dk) 390.000 (2008)<br />
Nordlys Fon<strong>den</strong> Mikisoq – En animationsfilm om at leve i brydningen mellem det traditionelle 1.000.000 (2008)<br />
og det moderne Grønland<br />
Pausefilm I Ver<strong>den</strong>s Navle – Et antrolpologisk studie af mangfoldighed på Nørrebro 150.000 (2008)<br />
Pension Engelsborg Fotobog om familielivet på en udslusningspension (pensionengelsborg.dk) 390.000 (2008)<br />
Roskilde Kommune Etablering af Danmarks Rockmuseum (danmarksrockmuseum.dk) 2.000.000 (2004)<br />
Rønne Theater Udvidelse og renovering af Rønne Theater (roennetheater.dk) 3.000.000 (2004)<br />
Sjældne diagnoser Tv- og dvd-pakke om at være barn med en sjæl<strong>den</strong> diagnose 375.000 (2008)<br />
Statens Museum for Kunst Egmont Vi<strong>den</strong>center – Formidling af kunst til børn og unge (smk.dk) 15.000.000 (2005)<br />
StoriesProduction Far er ikke i Afrika – Dokumentar om mødet mellem barn og indsat (stories.dk) 1.000.000 (2007)<br />
Zoologisk Have – Kbh. Elefantanlæg i Zoo (zoo.dk) 10.000.000 (2003)<br />
TRIVSEL OG SUNDHED<br />
Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK (år)<br />
Astma-Allergi Forbundet Røgbort og Cigiraffen – Kampagne mod passiv rygning (cigiraffen.dk) 745.000 (2006)<br />
Center for Ungdomsforskning Et forskningsprojekt om mistrivsel blandt unge (cefu.dk) 2.470.000 (2007)<br />
DR Perspektiv Forprojekt til udvikling af rådgivningsportalen “TVÆRS” (dr.dk) 389.804 (2008)<br />
Egmont Højskolen Udvikling af højskolens tilbud (<strong>egmont</strong>-hs.dk) 10.000.000 (2006)<br />
Herning Sygehus Sociale og psykologiske faktorers betydning for unges sundhed (amkherning.dk) 2.000.000 (2003)<br />
Institut for Psykologi, Kbh. Bulimi – Udvikling, behandling og forebyggelse (klinik.psy.ku.dk) 1.000.000 (2006)<br />
Københavns Universitet Copenhagen Child Anxiety Project – projekt om børn med angst 1.945.000 (2008)<br />
Landsforeningen Yngresagen Etablering af Yngresagen – En interesseorganisation for unge (yngresagen.dk) 300.000 (2007)<br />
StruerSkolen Idrætstilbud for sentudviklede unge (struerskolen.dk) 765.000 (2007)<br />
Rigshospitalet Etablering af Ungdomsmedicinsk Vi<strong>den</strong>scenter (ungdomsmedicin.dk) 6.700.000 (2008)<br />
Socialforskningsinstituttet Undersøgelse af grønlandske børn i Danmark (sfi.dk) 400.000 (2007)<br />
Aarhus Universitet Dyr som terapi (dyrsomterapi.djfprojekt.dk) 650.000 (2007)<br />
Aarhus Universitet Oprettelse af dansk vi<strong>den</strong>center for psykotraumatologi – forprojekt (psykotraume.dk) 300.000 (2008)<br />
Aarhus Universitet Udvikling af måleredskab til behandling af akut stressforstyrrelse (psykotraume.dk) 1.440.000 (2007)
Egmont Fon<strong>den</strong><br />
Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong><br />
Den overordnede vision for Egmont Fon<strong>den</strong>s <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> er at skabe<br />
et godt liv for børn og unge gennem at støtte deres aktive og engagerede deltagelse<br />
i samfundet.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> har gennem Den <strong>almennyttige</strong> <strong>virksomhed</strong> særlig opmærksomhed<br />
på de børn og unge i det danske samfund, der har det sværest. De falder måske<br />
u<strong>den</strong> for de gængse samfundsnormer eller har brug for særlig omsorg og støtte.<br />
Sådanne børn og unge er på <strong>den</strong> ene eller an<strong>den</strong> måde udsatte, i kortere eller længere<br />
perioder af deres barndom og ungdom, og lever en tilværelse, hvor deres potentialer<br />
ikke udnyttes.<br />
Under Nordisk Film Fon<strong>den</strong> ydes støtte til projekter, der har til formål at fremme udvikling<br />
af dansk film og tv.<br />
Vi støtter in<strong>den</strong> for de tre hovedområder:<br />
1. Støtte til projekter<br />
Fon<strong>den</strong> støtter og initierer projekter til fordel for udsatte børn og unge, som sigter<br />
mod udvikling og gennemførelse af nye modeller og metoder, der kan tjene som<br />
eksempler til efterfølgelse.<br />
Det er afgørende, at de støttede projekter har en effekt, der rækker ud over projektperio<strong>den</strong>.<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> bistår og er i dialog med det støttede projekt i hele<br />
projektperio<strong>den</strong>.<br />
2. Støtte til enlige forsørgere<br />
Egmont Fon<strong>den</strong> yder støtte til enlige forsørgere og deres børn. Enkeltpersoner kan<br />
ikke selv søge Fon<strong>den</strong> om støtte, men skal indstilles til støtte gennem Fon<strong>den</strong>s samarbejdspartnere.<br />
Det kan ske gennem Den almene sociale støtteordning og via uddelinger<br />
i Elisabeth Egmont-Petersens navn.<br />
3. Støtte til filmformål<br />
Ansøgninger om støtte vedrørende filmformål henvises til Nordisk Film Fon<strong>den</strong>, der<br />
er en del af Egmont Fon<strong>den</strong>, og som har til formål at yde støtte til fremme af dansk<br />
film.<br />
Sådan kommer du videre<br />
Arbejdet med projektstøtte og støtte til enlige forsørgere varetages af Egmont<br />
Fon<strong>den</strong>s Støtte- og bevillingsadministration, mens et udvalg under Nordisk Film<br />
Fon<strong>den</strong> tager sig af ansøgninger vedrørende støtte til filmformål.<br />
For en nærmere beskrivelse af projektstøtte samt oplysninger om ansøgningsprocedurer<br />
se www.<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk.<br />
Læs mere om Nordisk Film Fon<strong>den</strong> på www.nordiskfilm.dk.
Egmont Fon<strong>den</strong>s<br />
Støtte- og bevillingsadministration<br />
Møntergade 1, 1. sal<br />
1116 København K<br />
www.<strong>egmont</strong><strong>fon<strong>den</strong></strong>.dk