SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

trige.dk

SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

Februar – Marts – April

2010

30. årgang nr. 2

SOGNE

BLAD

TRIGE – ØLSTED – SPØRRING

Børnekor i Trige

Er du en sangglad pige eller dreng,

er kor lige noget for dig.

Vi påtænker at starte et børnekor op

til foråret engang, men der kommer

sedler op med nærmere besked om

hvor og hvornår.

Koret bliver for børn

fra anden klasse og opefter.

Man kan høre nærmere

hos organisten tlf. 86263672


I bladet fi nder du:

Lys over lys ........... Walther Nielsen-Refs

Godhed

eller selvgodhed ........... Steffen Lindfors

Interwiev med en afdød .... C.P. Honoré

Kirkelige handlinger

Hvad sker der i Trige,

Spørring og Ølsted

Aktiviteter i sognene

Kontaktadresser

Sogne- og kirkevejviser

Bladet

Gudstjensteliste

Ændrede udgivelsestidspunkter

for Sognebladet

Menighedsrådene i Trige, Ølsted

og Spørring har truffet beslutning om,

at ændre antallet af udgivelser af

Sognebladet.

Dette sker af økonomiske årsager.

Udgiften til fremstilling og distribution

af Sognebladet er øget væsentligt over

de sidste år.

Sognebladet vil fremtidigt komme

4 gange årligt.

Vi håber på læsernes forståelse af

ændringen og redaktionen vil også

fremtidigt arbejde på at lave et

oplysnende og læseværdigt blad for alle

beboere i området. Vi modtager gerne

artikler til bladet. Redaktionen er gerne

behjælpelig med nedskrivning.

Redaktionen

2

Lys over lys

Jeg har som bekendt været præst i Trige, Ølsted

og Spørring i mange år efterhånden.

Ritualerne i kirken kan jeg mere eller mindre

udenad, og jeg synes, at jo mere jeg trænger

ind i dem, desto større dybde får de for

mig og desto større betydning. Og salmerne

lever deres eget forunderlige liv i én, det er

en kæmpe rigdom. Min tipoldefar på mødrene

side gik bogstavelig talt i hi hele vinteren

på grund af det vedvarende mørke, jeg

ville gøre det samme åndelig talt, hele året

vel at mærke, hvis jeg ikke havde evangeliets

lys. Jeg ville ikke kunne leve uden. Og jeg

tænker så på dem, som trækker gardinerne

for evangeliets lys, billedlig talt, eller gemmer

sig i kælderen, jeg tænker: Tal til dem!

Væk dem!

Kirken er ikke bare mursten, selv om man

kunne forledes til at tro det, når man deltager

i talrige menighedsrådsmøder. Hvor også

meget andet end evangeliet står på spil. Det

er i hvert fald på mange måder et fantastisk

privilegium at være præst. Man kommer tæt

på andre mennesker i både sorg og glæde.

Og vi har noget at komme med, selv når vi

kommer med tomme hænder: ja, måske især

dér hvor vi kommer med tomme hænder. Og

vi får ofte meget givet.

Man lærer nøjsomhed som præst mange steder

her i Østjylland, hvor de førhen store

vækkelser ikke rigtigt har sat sig sine spor.

Overfl adisk set så har mange mennesker nok

i sig selv og deres eget. Og de er pæne, så

vældigt pæne, tilsyneladende. Pænhedens og

ligegyldighedens mur er noget af det værste

at støde sig på, synes jeg. Det pletfrie. Åh,

hvor der mangler lys og luft dér. Man sidder

i sine lune stuer og lader sig underholde

af de elendige underholdningsprogrammer

i TV, som snubler over hinanden for at

komme til. Som skøjter rundt i det overfl a-


diske, men folk fortjener måske heller ikke

bedre, når de selv i dén grad skøjter rundt i

det overfl adiske. Mange gør det måske for at

beskytte sig selv mod angst og smerte, for på

den måde kan disse ting holdes på afstand,

men dér levnes liv, glæde og begejstring heller

ikke megen plads. Nej, åndelig nød og

elendighed er ikke noget at samle på. OK,

man kan ikke sådan tage folk over én kam;

men alligevel!

Måtte folks øjne åbnes for evangeliet, for

troen og håbet også i de mørke tider. Dét kan

sagtens tænkes, og vi må gøre alt for, at mange

fl ere får blik for, at evangeliet rummer en

overvældende rigdom. Er en brand ind i vores

virkelighed. Tro, som kan fl ytte bjerge.

En kraft, som kan smelte al åndelig nød og

elendighed.

Walther Nielsen-Refs

3

Godhed

eller selvgodhed

Kære læser, jeg ved godt, at du selvfølgelig

kender historien om den barmhjertige samaritaner

i forvejen, men her kommer den alligevel.

Lignelsen

om den barmhjertige samaritaner

Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus

på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad

skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde

til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser

du dér?« Manden svarede: »Du skal elske

Herren din Gud af hele dit hjerte og af

hele din sjæl og af hele din styrke og af hele

dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus

sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så

skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre

sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min

næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand

var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og

faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af

ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge

halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme

vej; han så manden, men gik forbi. Det

samme gjorde en levit, der kom til stedet;

også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner,

som var på rejse, kom hen til ham,

og han fi k medynk med ham, da han så ham.

Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår

og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr

og bragte ham til et herberg og sørgede

for ham. Næste dag tog han to denarer frem,

gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og

hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig,

når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre

synes du var en næste for ham, der faldt i

røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede:

»Han, som viste ham barmhjertighed.« Og

Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

Grunden til at jeg gerne vil bringe historien

igen er, at samaritaneren mange gange


i sommerens løb er bragt i omløb. Det jeg

hovedsageligt har i tankerne, er al den ballade,

der har været omkring irakiske fl ygtninge

i Danmark og særligt i Brorsonskirken

i København.

Hvad gør vi ved disse fl ygtninge i det hele

taget.

Har de altid brændende ønsket at komme

til Danmark, eller er de her, fordi de nu engang

er havnet her?

I forbindelse med hjemsendelsen har vi jo

fået at vide, at de ikke har nogen ret til at

være i Danmark, og ret skal jo være ret, og

lov skal følges.

Historien om samaritaneren er blevet brugt

fl ittigt i den forbindelse. Nogle har ment, at

vi skulle opføre os som den barmhjertige samaritaner.

Andre har ment, at denne historie

intet som helst har at gøre med den foreliggende

situation. Men lad os nu læse historien.

En lovkyndig spørger Jesus, efter han har

svaret rigtigt på det første spørgsmål, som

Jesus stillede ham: ”Hvem er min næste?”

Jesus fortæller så sin historie om manden,

der bliver overfaldet af røvere.

Det vi så skal lægge mærke til er, at manden

bliver overfaldet af røvere, iagttaget af

en levit og en præst og til sidst af en samaritaner.

Kan vi nu gå ud fra, at alle disse i

realiteten er denne mands næste, ja, det kan

vi faktisk, for det er de jo. Man kan udnytte

sin næste ved at plyndre ham. Det har man

selv udbytte af, og det er jo fi nt nok, vil nogen

sige. Det kender vi jo. Det kan da godt

være, at vi ikke ligefrem slår nogen ned, men

at udnytte andre til fordel for sig selv, kan vi

nok genkende, hvis vi tænker godt og grundigt

igennem.

Præsten og levitten går forbi, fordi de ved,

at hvis de for eksempel rører ved et lig så

bliver de urene og kan derfor ikke forrette

deres tjeneste ved templet. De forholder sig

altså til deres næste ud fra nogle lovregler og

så selvfølgelig besværet ved at skulle rense

sig igen.

4

Hvis vi nu skal tage de første og opsummere

deres holdninger, så må vi sige, at de

strengt taget forholder sig til deres næste ud

fra nærmest egoistiske synspunkter.

Når vi kommer til samaritaneren, så må

man sige, at han på Jesu tid ikke nød den

største tillid blandt jøder. Samaritanere var

genstand for jødernes foragt, og samaritanere

havde heller ikke nogen særlig grund til at

bekymre sig om jøders velfærd.

Alligevel er det en samaritaner, der tager

sig af den overfaldne jøde.

Da Jesus så til slut spørger den lovkyndige

om, hvem der nu var den mands næste, ja, så

lader det ikke til, at der er megen tvivl hos

den lovkyndige. Det var selvfølgelig ham,

der viste den overfaldne barmhjertighed.

Så vidt så godt kære læser, men jeg kunne

godt tænke mig at vide, hvem du opfatter

som hovedperson i denne historie. Gætter

jeg meget galt, hvis jeg skyder på samaritaneren?

Som læser er man vist mest tilbøjelig

til at identifi cere sig med ham, men den

faktiske hovedperson er i virkeligheden den

overfaldne. Det er ham, vi skal identifi cere

os med.

Vi er alle til hobe ofre for vores næste. Vi

kan håbe at han/hun vil vise barmhjertighed,

men vi har intet krav på det.

Vi er alle på en eller anden måde i ofrets

rolle og er overladt til andres forgodtbefi ndende.

Vi kan blive udnyttede, vi kan blive

genstand for, hvad der anses for lov og orden

og retfærdighed, men vi kan også møde

en, der ligesom suspenderer sig selv for at

hjælpe og lindre.

Kikker vi nu lidt tilbage på fl ygtningespørgsmålet,

så har vi faktisk det meste af

historien repræsenteret.

Nogle mennesker er blevet ”overfaldet” og

bragt ud af deres normale tilværelse. De er

ofret i vejsiden, og hvem kommer så forbi?

Der er jo da først og fremmest de, der holder

sig til lov og orden. Hvad er lov og ret i

dette land? Har de ret til at blive i dette land?

Nogle vil nok mene, at det har de i hvert fald


ikke. De tilsmudser danskheden og gør landet

urent. Ingen hjælp, ud med dem! Skulle

man endelig sige noget, så bliver det noget

med, at samaritaneren var tossegod.

Historiens samaritaner er ikke bundet af

den jødiske retfærdighedsforståelse og ser

kun det nødstedte menneske. Tager ham

med, sørger for ham og tilbyder endda at betale

yderligt for forplejningen, hvis det skulle

blive nødvendigt.

5

Er det det samme, der sker, når nogle ofre

kommer til Danmark og danskerne (efter

sigende nogle af de rigeste og lykkeligste

mennesker i verden).

Med et lettere nedslået blik vil jeg nok

foreslå et lille spagfærdigt nej, desværre.

Hvem var disse menneskers næste?

Var det os?

Steffen Lindfors


Babysalmesang

Babysalmesang – I kan nå det endnu

Nu indbydes der til at være med

i forårets babysalmesang i Trige Kirke.

Vi begyndte tirsdag den 26. januar

kl. 11, det koster 200 kr, og forløbet

strækker sig over 10 gange kl.11-12,

på følgende datoer: 2.2 2010, 9.2.2010,

23.2.2010, 2.3.2010, 9.3.2010,

16.3.2010, 23.3.2010, 6.4.2010

og 13.4.2010.

Babysalmesang er for børn i alderen

3-8 md. sammen med deres forældre

eller bedsteforældre.

Sangen ledes af musikpædagog

Ingrid Oberborbeck, som har stor

erfaring i rytmisk-musikalsk opdragelse

og har ledet babysalmesang fl ere

steder med stor succes.

Der synges udvalgte salmer og kendte

børnesange, delvis akkompagneret af

orglet. Man behøver ikke være særlig

god til at synge, det vigtigste er lysten

til sang, kontakt og samvær.

Tilmelding til kirkekontoret

tlf. 87135836 eller organist

Anna-Marie Thygesen tlf. 86263672.

6

Palmesøndag

i Trige Kirke

Søndag, 28. marts kl. 10.00

Vi holder familiegudstjeneste og indleder

med at synge den nyere salme af Johannes

Johansen:

Det var en søndag lys og grøn,

og lærker hang i skyen.

Da red Guds egen kære søn

på æsel ind i byen.

Trompetist Ankie Toot deltager, og efter

gudstjenesten inviterer menighedsrådet

på våbenhuskaffe og saftevand.


Børn i kirke til advent

Billede 1: Det første lys i adventskransen

bliver tændt.

Lone får god hjælp til

tændingen.

Billede 2: Jomfru Maria (med

tørklædet) viser det lille

nyfødte barn frem.

I baggrunden Honoré

på violin.

Billede 3: Englen (Pernille) med

jomfru Maria (Betina)

og hendes forlovede Josef

(Ras). I baggrunden

kirkesanger Finn.

Billede 4: Stjernen (Katrine

Eberhard) lyser over

Bethlehem

Billede 5: Englen svæver gennem

kirken.


Dato Trige Kirke Ølsted Kirke Spørring Kirke

Se Ølsted

Se Ølsted Lone Hindø

11.00

Lysgudstjeneste

Kyndelmisse m. Trigekoret

Søn. d. 7. februar

Seksagesima s.

Ingen Ingen Nielsen-Refs

16.00

Søn. d. 14. februar

Fastelavn

Ingen

Nielsen-Refs

9.30

Nielsen-Refs

11.00

Søn. d. 21. februar

1. s. i Fasten

Ingen Lone Hindø

11.00

Lone Hindø

9.30

Søn. d. 28. februar

2. s. i Fasten

8

Ingen Mariann Kristiansen

9.30

Mariann Kristiansen

11.00

Søn. d. 7. marts

3. s. i Fasten

Ingen

Lone Hindø

9.30

Lone Hindø

11.00

Søn. d. 14. marts

Midfaste

Nielsen-Refs

9.30

Ingen Nielsen-Refs

11.00* m. Trige Sangkor

Søn. d. 21. marts

Maria Bebudelsesdag

Se Trige Se Trige

Lone Hindø

10.00*

Familiegudstjeneste m. trompetist

Ankie Toot Våbenhuskaffe

og saftevand

Søn. d. 28. marts

Palmesøndag

Se Ølsted

Se Ølsted Nielsen-Refs

19.30*

Med Kvartetten

Torsdag d. 1. april

Skærtorsdag


Se Spørring Se Spørring Nielsen-Refs

10.00

Liturgisk gudstjeneste

Fredag d. 2. april

Langfredag

Ingen Nielsen-Refs

9.30 m. Ankie Toot

Nielsen-Refs

11.00 m. Ankie Toot

Søn. d. 4. april

PÅSKEDAG

Ingen Ingen Ingen

Mandag d. 5. april

2. Påskedag

Ingen Ingen Lone Hindø

10.00

Thorkild Qvist Frandsen

Våbenhuskaffe

Søn. d. 11. april

1. s. e. Påske

Ingen Ingen

Nielsen-Refs

10.00 KONFIRMATION

Søn. d. 18. april

2. s. e. Påske

Ingen Ingen Nielsen-Refs

10.00 KONFIRMATION

Søn. d. 25. april

3. s. e. Påske

9

Ingen Ingen

Nielsen-Refs

10.00 KONFIRMATION

Fredag d. 30. april

St. Bededag

Ingen

Ingen Nielsen-Refs

11.00

Søn. d. 2. maj

4. s. e. Påske

Ingen

Lone Hindø 10.30*

Familiegudstjeneste m.

Guldlok dukketeater

Lone Hindø

9.30

Søn. d. 9. maj

5. s. e. Påske

* Læs mere om det i Sognebladet

BjørnshøjCentret Tirsdag d. 2. februar kl. 14.00 Nielsen-Refs

Tirsdag d. 2. marts kl. 14.00 Lone Hindø Forårsgudstjeneste m. Kvartetten

Tirsdag d. 6. april kl. 14.00 Nielsen-Refs

Tirsdag d. 4. maj kl. 14.00 Nielsen-Refs


Interview

med en afdød!

Det vil sikkert være det bedste hvis du starter

med at præsentere dig selv.

Mit navn er Peder Jensen. Jeg blev født 1.

april år 1900 på Kalmusgården i Ølsted.

(Jeg kan så fortælle læseren at Peder Jensen

døde i 1993)

Sp: Ved du noget om hvad navnet Kalmus

står for?

P.J.: Nord for gården ligger der nogle ret store

sumpede områder og min bedstemor fortalte,

at der her fandtes en plante ved navn

kalmus eller kalmes og det må være fra den,

at gården har fået sit navn.

Hvordan så egnen omkring Ølsted ud dengang?

10

Jeg har set et gammelt matrikelkort fra dengang

og ifølge det lå en tredjedel af gårdens

jord hen som mose. Og det område som kaldes

Knoldene var overhovedet ikke kommet

under plov. Det henlå som lyngbevokset hedeområde.

Store mængder af vand løb fra disse høje

områder ned gennem Ølsted og dannede

søer mange steder i byen og syd for. Det sidste

stykke af Langagervej nord for byen, der

hvor bussen nu kører, var en markvej, som

om vinteren var totalt ufarbar.

Du kan jo selv huske meget langt tilbage og

dine forældre og din bedstemor fortalte meget,

som du husker. Måske kan vi i fællesskab

få noget frem om Ølsted i gamle dage:

Ja, jeg husker fra julestormen i 1902 at min

bedstemor ikke turde sove i den nordlige

ende af huset under stormen. Der var stråtag

på og det kunne blæse af i det voldsomme

vejr. Så kom bedstemor til at sove i soveværelset

og far og jeg måtte op i hendes værelse.

Jeg kan huske at da far var ved at trække

tøjet af sagde han lige så stille for sig selv:

Bare taget da holder i nat.

Så kan jeg huske fra juleaften 1903, hvor

min bror Sigurd blev født. Juletræet blev noget

forsinket i den anledning, men blev da

omsider pyntet og mors seng blev trukket

hen til stuedøren, så hun kunne følge med.

Far sad så på sengekanten og holdt hende

i hånden.

Til jul blev der både slagtet og bagt. Vi havde

en stor ovn i huset. Den blev fyldt med

kviste og grene som blev brændt af, så ovnen

blev helt hvidglødende indeni. Når bedstemor

havde godkendt varmegraden, blev

asken raget ud og alle sigtebrødene blev sat

ind at bage.


Det var skik, at gårdmændene sendte brød

rundt til alle, der ikke havde jord. Jeg har

selv båret mange sigtebrød rundt til folk i

byen.

Der blev slagtet en stor gris til jul. Kødet blev

lagt i saltkar og der blev lavet sortepølse.

Ved slagtningen måtte man passe på at ramme

en hovedblodåre med kniven så blodet

løb ned i en spand med rugmel i. Der skulle

hele tiden røres godt i blodet. Grisen døde

først, når alt blodet var løbet ud.

Blodet blev efter æltning stoppet i de rensede

tarme og kogt i grukedlen.

Der var feststemning om aftenen med sortepølse

med sirup og fedtegrever. Det meste

af kødet gik i saltkarrene, men skinkerne

blev røget. Det skete hos karetmageren i Lisbjerg.

Han havde en røgeovn.

Juleaften fi k vi altid risengrød at spise. Sidenhen

fi k vi også gås. Der kom i sommerens

løb mænd drivende med gæs helt ovre

fra Rusland og dem købte vi nogle af. De

blev så fedet op hele sommeren og slagtet til

Mortensaften og juleaften.

Fortsættelse følger i næste nummer.

Honoré

11

Ølsted Kirke

Lys-gudstjeneste

Søndag, 7. februar kl. 11

Vi fejrer kyndelmissen den dag. Ordet

kyndelmisse er sammensat af kyndel,

der betyder lys (jfr. engelsk candle),

og misse, der betyder messe dvs.

gudstjeneste. Kyndelmisse betyder

altså ordret ”gudstjeneste for lys”.

Vi vil synge en nyere dansk salme,

som er skrevet af Ingrid Schrøder

Hansen med bl.a. disse vers:

Februar, kulde og kyndelmisse:

Vi tænder lys på dit ord.

Beder om livstegn, der gør os visse,

så vi tør spire af jord.

Derfor bære blus vi nu med glæde

Vinteren vender ved kyndelmisse,

se, hvor erantis tør gro!

Vintergæk skyder med grønne spidse,

præd´ker for os om at tro.

Derfor bære blus vi nu med glæde.

Trigekoret medvirker i gudstjenesten,

hvor der også er barnedåb. Efter

gudstjenesten inviterer Ølsted

menighedsråd på våbenhuskaffe.

Lone Hindø


Guldlok

og de tre bjørne

Familiegudstjeneste i Ølsted kirke

søndag, 9. maj kl. 10.30

Efter en kort gudstjeneste i kirken går vi over

i det dejlige nyrestaurerede sognehus, hvor

vi vil være sammen med Guldlok Dukketeater

og de tre bjørne:

Dette er eventyret om den nysgerrige pige

Guldlok, der en dag løber helt alene ud i skoven.

Hun fi nder et hus, hvor der bor 3 bjørne.

Da der ser ud til, at huset er tomt, går hun

forsigtig der ind ...

Bjørnene, der bor i huset er ude at gå en

tur! Guldlok er ganske fornøjet. Hun begynder

at spise af deres mad, hoppe i deres stole

og hvad hun ellers lige kan fi nde på! Til sidst

falder hun søvn i den mindste bjørns seng.

Pludselig kommer bjørnene hjem!

Et populært klassisk eventyr med humor og

nænsom dramatik – også for de mindste!

Passer godt til aldersgruppen 2-5 år. Men

bestemt også forældre, bedste- og oldeforældre.

Anna-Marie Thygesen og Lone Hindø

Trige, Ølsted

og Spørring Sogne

bekæmper sult

Den 7. marts 2010 sender Trige, Ølsted og

Spørring Sogne og Folkekirkens Nødhjælp

frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe

sulten i verden

Hvert sjette menneske på kloden får ikke

nok at spise. En af årsagerne til, at cirka en

milliard mennesker hver dag må gå sultne i

seng, er klimaforandringer. Klimaforandringerne

rammer de fattige hårdt. De har hverken

råd eller teknologi til at sikre sig mod

tørke, oversvømmelse eller stigende vandstand

i verdenshavene.

Et af de områder, der er særlig udsat, er det

sydlige Bangladesh. Her trues omkring 20

mio. menneskers hjem og livsgrundlag af

stigende vandstand og hyppigere cykloner

og tropiske storme.

Folkekirkens Nødhjælp og lokale samarbejdspartnere

hjælper folk på fode, når katastrofen

har ramt – og støtter folk, der arbejder

på at gøre deres landsbyer mere robuste,

så de bedre kan modstå modstå både stigende

vandstand og cykloner.

En af de familier, der er hjulpet

på fode igen, er familien Sana.

En nysået køkkenhave giver håb

Den øverste knastørre overfl ade snyder. For

nedenunder er jorden blød og fugtig efter

monsunen, der netop er slut. I dag skal familien

Sana i landsbyen Kaminibashia i det

sydlige Bangladesh så familiens jordlod til.

”Her skal vi så spinat, her græskar og her

tomater,” siger Arun Sana og peger på de riller

i jorden, som han netop har hakket under

den stegende sol.


Han og hans kone Mamata vil videre med

livet, selv om cyklonen Aila i maj i år slog

deres hus i stykker, oversvømmede deres

rismark og ødelagde deres afgrøder. Derfor

glæder de sig over den hjælp, de har fået fra

Folkekirkens Nødhjælp.

”Vi har fået 15 ænder, der giver os æg,

som vi kan sælge og tjene penge på. Og senere

i dag får vi de frø, vi skal så på marken.

Så kan vi høste grøntsager om 2-4 måneder,”

fortæller en forventningsfuld Mamata Sana.

Pengene fra årets Sogneindsamling

går til Folkekirkens Nødhjælps

internationale arbejde, bl.a. i Bangladesh

”Hvert år oplever vi, at der mennesker, der

venter på os med pengene parat. Vi vil nødig

skuffe nogen af dem, så alle, der har lyst til at

bruge et par timer med en indsamlingsbøsse,

er velkomne til at være med,” siger indsamlingsleder

Juma Kruse.

”Vi vil også forsøge os med at have indsamlere

ved søndagsåbne butikker. Det kræver

fl ere indsamlere, så alle, der vil tage en tur

med en indsamlingsbøsse, er hjertelig velkomne,”

siger indsamlingsleder Juma Kruse

i Trige Sogn.

”Det giver virkelig mening at samle ind. En

tur på to timer kan give 1000 kroner i bøssen.

I verdens fattige lande kan 1000 kroner

udrette mere, end de fl este af os kan forestille

os. Derfor er alle, der har lyst til at bruge

et par timer i frisk luft, velkomne til at være

med,” siger indsamlingsleder Juma Kruse.

Du kan melde dig som indsamler

hos Juma Kruse på tlf. 2245 6335

eller e-mail: jmkru@hotmail.com

Fakta:

Bangladesh

er 3 gange så stort som Danmark

har 145 mio. indbyggere

cirka 20 mio. bor i kystnære områder,

som trues af oversvømmelser og sult

på grund af stigende vandstand

og hyppigere cykloner

Det kan du få for en 50’er

Grøntsagsfrø til 4 familier (1 pakke

består af 5 forskellige poser frø)

En fødevarepakke, der kan strække

til en familie i 2 uger

Folkekirkens Nødhjælp

uddeler blandt andet

Fødevarepakker med ris og linser

Fiskenet

Ænder

Grøntsagsfrø

Regnvandsopsamlere

DET SKER …

i Trige, Ølsted og Spørring

Februar 2009

Tirsdag den 2. kl. 19.00

Menighedsrådsmøde, Ølsted

Ølsted Sognehus

Tirsdag den 2 kl. 11.00 – 12.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Tirsdag den 9 kl. 11.00 – 12.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Tirsdag den 23 kl. 11.00 – 12.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Tirsdag den 23 kl. 19.30

Sogneaften

Lokalcenter Bjørnshøj

Onsdag den 24 kl. 10.00 – 11.30

Højskoleformiddag

Lokalcenter Bjørnshøj

13


Marts 2010

Tirsdag den 2. kl. 19.00

Menighedsrådsmøde, Trige

Trige Sognegård

Tirsdag den 2 kl. 11.00 – 12.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Tirsdag den 9 kl. 11.00 – 12.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Tirsdag den 16 kl. 11.00 – 12.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Onsdag den 17 kl. 10.00 – 11.30

Højskoleformiddag

Lokalcenter Bjørnshøj

Tirsdag den 23. kl. 18.00

Regnskabs- og budgetmøde for alle sogne

Trige Sognegård

Tirsdag den 23. kl. 19.00

Menighedsrådsmøde, Trige

Trige Sognegård

April 2010

Tirsdag den 6. kl. 11.00 – 12.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Tirsdag den 6. kl. 19.00

Menighedsrådsmøde, Ølsted

Ølsted Sognehus

Tirsdag den 13 kl. 11.00 – 12.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Onsdag den 21 kl. 10.00 – 11.30

Højskoleformiddag

Lokalcenter Bjørnshøj

Fredag den 23. kl. 15.00

Prinsens Livregiment

Trige Hallen

Kirkelige handlinger i Trige-Ølsted-Spørring

kirker 21.10.-03.12.2009

Trige Kirke

Døbte

25.10.2009 Felix Kjærgaard Sørensen,

Jægergårdsgade 124, 2.,

8000 Århus C

14

15.11.2009 Markus Andre Simens, Trige Centervej

46, 1 th. 8380 Trige

22.11.2009 Elliott Carlsen James, Vestermøllevej

116, 8380 Trige

29.11.2009 Olivia Augusta Kjær Lange, Bærmosehøjen

57, 8380 Trige

Spørring Kirke

Døbte

08.11.2009 Oliver Tougaard Rind Wiese, Ågade 7,

Spørring, 8380 Trige

22.11.2009 Nanna Dyrholm Jacobsen, Mosegårdsparken

67,

Spørring, 8380 Trige

Ølsted Kirke

Ingen

Ingen vielser, bisættelser eller

begravelser fra nogen af kirkerne

AKTIVITETER I SOGNENE

KFUM-spejderne

For drenge og piger

Mødested: Spejderlokalet, Trige Søndergaard/Vandhullet

Ulvefl okken 2.-3.kl., torsdage kl. 18.00-19.45

Spejdertroppen fra 4. kl. torsdage kl. 19.00-21.00

Spørring Børnehus

Integreret Institution 0-6 år, Gl. Landevej 29-31,

Leder Mick Salling – tlf. 87 13 83 71

Åbent man-tors. 6.30-17.00 og Fre. 6.30-16.30.

SFO gruppe 6 -10 år. Leder: Jytte Fredsholm

– tlf. 51 33 90 77. 5 – 7 kl. gruppe

Leder Holger Sandholm – tlf. 51 33 90 77

DUI – LEG og VIRKE

Børne- og ungdomsorganisation

Trige Centervej 26, kælderen, Trige

Jan Madsen, Tlf. 87 42 02 33

Onsdag kl. 16.30-18.00. Torsdag kl. 18.30-20.00

Trige kombi-bibliotek,

Smedebroen 21, Trige. Tlf. 8693 4125

Åbningstider: Mandag kl. 10-17. Tirsdag og torsdag kl. 13-

19. Fredag kl. 10-14.

Aktivitetsklubben i Spørring

Formand Lilly Lyhne, Mosegårdsparken 6, Spørring

Tlf. 86 14 79 19

KONTAKTADRESSER:

KFUM-spejderne: Spørring-Trige gruppe. Gruppeleder

Lykke Hansen, Lumbyesvej 9, Ødum, 8370 Hadsten, tlf.

20 26 55 64. E-mail: lykkeh@gmail.com

Korshærsklubben: Irene Mikkelsen, Gl.Landevej 69,

Spørring, tlf. 86 98 92 37.

Spørring Ungdomsklub:

Leder Erik Rafman. 86 98 92 77

Spørring Husmoderforening:

Else Griis, Gl. Landevej 86, Spørring. Tlf. 86 98 91 24.


Spørring Egnsarkiv: Jytte Bjerg, Spørringvej 40,

Mejlby, 8530 Hjortshøj, tlf. 86 98 94 50.

Lokalcenter Bjørnshøj: Gartnerparken 1-5, Trige

tlf. 87 40 87 00

Spørring Borgerforening: Marinus Christensen,

Hjulby Hegn 8, Spørring, tlf. 86 98 98 94

Trige Borgerforening: Henny Hansen,

Bjørnshøjvej 18, Trige , tlf. 86 23 12 99.

Ølsted Borgerforening

Bente Toftdahl, Hvidbjergvej 4, tlf. 86 23 04 19

DUI - LEG og VIRKE, Trige afd.:

Formand: Jan Madsen, Trige Centervej 32, st th, Trige, Tlf.

87 42 02 33. Integrationsledere Anni og Jan Madsen

Trige Forsamlingshus: Formand:Bjarne Sørensen,

Gartnerparken 8, Trige, tlf. 86 23 15 84

Udlejning: Grethe Windfeldt, tlf. 86 23 13 32.

Byudvalgsaktiviteterne i Trige Parken:

Aktivitetsmedarbejde: Helle Lykke Jørgensen

Beboerhuset Oasen, Trige Centervej 26 A, Trige

tlf. 86 23 16 64.

Trige-Ølsted Fællesråd: Formand: Henny Hansen, Bjørnshøjvej

18, Trige, tlf. 86 23 12 99.

SOGNE- OG KIRKEVEJVISER

Adresseliste

Sognepræst Walther Nielsen-Refs, Lergravvej 2 A,

Trige, E-mail: wdnr@km.dk. Træffes bedst hverdage

kl.17-18 på tlf. tlf. 86 23 12 03.Træffes ikke mandag.

Sognepræst Lone Hindø, Enghave, Tåstrupvej 100, Tåstrup,

8462 Harlev, E-mail: LOHI@km.dk

Træffes bedst mandag-onsdag kl. 8-9 samt mandag

kl. 18-19 på tlf. 86 94 22 62. Træffes ikke torsdag og fredag.

Kirkekontor, Lisbjergvej 15A, 8200 Århus N tlf. 87

13 58 36

Kordegn: Marianne Vasard Nielsen. E-mail: mvn@km.dk

Kontortid mandag–fredag 9 - 13, torsdag tillige 16-18.

Trige sogn

Menighedsrådsformand: Steffen Lindfors, Gartnerparken

43, Trige. tlf. 86 23 05 64.

Kasserer: Anne Birthe Bruun Madsen, Bjørnshøjvej 16,

Trige, tlf. 86 23 01 04

Kirkeværge: Signe Holst, Vestermøllevej 220, Trige tlf.

86 23 05 16.

Graver Marianne Christensen Gammel Landevej 49E.

Spørring. Tlf. 86 99 05 10, mobil 24 49 44 57

Kirkesanger: Thomas Warncke Nørgaard, Ingersvej 5, 3

tv, 8220 Brabrand. Mobil 60 60 95 50, e-mail

thomas@baryton.dk

Organist: Anna-Marie Thygesen, Hougårdsvej 54, st.th.

8220 Brabrand, tlf. 86 26 36 72.

Ølsted sogn

Menighedsrådsformand: Niels Hjortshøj, Høgemosevej

14, Ølsted, tlf. 86 23 03 20.

Kasserer: Lilly Pedersen, Høgemosevej 9, Ølsted

86 23 13 59

Kirkeværge: Anton Birk, Jensen, Hvidbjergvej 26, Ølsted,

tlf. 86 23 16 26

Graver: Lars Nysten, Kløvervej 28D, 8382 Hinnerup, tlf.

86 98 50 03, mobil 61 66 51 25.

Spørring sogn

Menighedsrådsformand: Linda Bolet, Doktorbakken 2,

Spørring tlf. 86 98 96 34

15

Kasserer: Anne Birthe Bruun Madsen, Kirkekontoret,

Ølstedvej 15A, Lisbjerg, 8200 Århus N, tlf. 87135838

anbm@km.dk .

Kirkeværge: Poul Erik Jensen, Mosegårdsparken 35,

Spørring tlf. 86 98 93 32

Graver: Ruth Spanner, Bymarksvej 2, Over Fussing, 8920

Randers NV, tlf. 86 45 45 38, mobil 22 57 77 20. Kan kontaktes

på kirkegården.

Kirkesanger: Finn Bruun Ravnsbæk,

Atlasvej 7A, 8270 Højbjerg. tlf. 86 26 15 15,

mobil 27 29 15 15.

KONFIRMATIONER I 2010

Trige A-klassen: Søndag d. 18. april kl. 10.00

Spørring: Søndag d. 25. april kl. 10.00

Trige B-klassen: St. Bededag fredag d. 30. april kl. 10.00

Ølsted: Søndag d. 2. maj kl. 10.00

KONFIRMATIONER I 2011

Trige B-klassen: Søndag d..8. maj kl. 10.00

Spørring: Søndag d.. 15. maj kl. 10.00

Trige A-klassen: St. Bededag fredag d. 20 maj kl. 10.00

Ølsted: Søndag d. 22. maj kl. 10.00

Forbrugervejledning

Fødsler: Alle fødsler skal anmeldes til kirkekontoret,

senest 14 dage efter fødslen. Forældrenes dåbsog

evt. vielsesattest vedlægges.

Navngivelse og dåb: Ring til kirkekontoret

på tlf. 87 13 58 36

Vielse: Datoen aftales med præsten eller kirkekontoret.

På vielseskontoret, Århus Rådhus, afhentes en prøvelsesattest,

som sammen med dåbsattester afl everes til præsten.

Dødsfald: Anmeldes snarest belejligt og senest efter to

dage til kirkekontoret. Ofte vil bedemanden være behjælpelig

hermed.

BLADET

Sognebladet udkommer 4 gange årligt. Bladet fi nansieres

af menighedsrådene i Trige, Ølsted og Spørring. Bladet er

åbent for stof af lokal og almen interesse. Redaktionen er

gerne behjælpelig med nedskrivning.

Redaktion:

Sognepræst Walther Nielsen-Refs, tlf. 86 23 12 03

Sognepræst Lone Hindø, tlf. 86 94 22 62

Steffen Lindfors, tlf. 86 23 05 64

Michael Michaelsen, tlf. 86 23 12 42

Dorthe Stück. tlf. 86 23 09 41

Chr. P. Honoré, tlf. 86 23 12 93

Bente Ladegaard Toftdahl, tlf. 86 23 04 19

Linda Bolet, tlf. 86 98 96 34

Thorkild Qvist Frandsen, tlf. 86 78 50 45

Anne Merete Møller, tlf. 86 23 06 14. merete@eprivat.dk

Bladet kan også læses på:

www.trige.dk og www.8380.dk

Næste nummer af sognebladet udkommer ca.

1. maj 2010. Stof og program skal være redaktionen i

hænde senest 1. Marts 2010 hos Anne Merete Møller,

Parallelvej 67, 8380 Trige, e-mail: merete@eprivat.dk

Hvis Sognebladet udebliver kontaktes Steffen Lindfors

eller eget menighedsråd.


Sogneaften

Tirsdag d. 23. februar kl. 19.30

på Bjørnshøjcentret, Trige

Videnskabsjournalist ved Weekendavisen

Lone Frank

Kvinderne kommer

Det er hverken populært eller politisk korrekt at sige,

at der er forskel på mænds og kvinders hjerner.

Tænk bare på diskussion om de to køns intelligens.

Men den nyeste forskning viser os, at der stort set ikke fi ndes

et eneste hjerneområde som er ens for mænd og kvinder.

Lige fra fostertilstanden udvikles vores nervesystem i forskellige

retninger, og det giver de to køn forskellig specialisering,

som er praktiske i forskellige omstændigheder.

Hør hvorfor det moderne netværkssamfund er som skabt til kvinder.

Der serveres kaffe med brød til, og der vil blive lejlighed til at stille

spørgsmål til foredragsholderen.

More magazines by this user
Similar magazines