Hent bladet som PDF - LAP

lap.dk

Hent bladet som PDF - LAP

GOD FORM

på psykiatritopmøde

Poul Nyrup har stået i spidsen for

en årlig konference, der sætter

fokus på psykiatrien i dagens

Danmark. Det var fjerde år i træk, at

den løb af stablen, igen foregik den på

Frederiksberg Gymnasium.

Man kan roligt sige, at det er den samme

velkendte og gode form - altså kendte

mennesker på scenen, god musik, god

mad, foredrag samt en følelse af ”samhørighed”

- som Nyrup lykkes med ved

at samle alle de forskellige psykiatriforeninger.

De myldrer til arrangementet

og har deres stande udenfor salen.

Tilmed fylder medlemmerne godt op

i salen, så godt at den er fyldt - det vil

sige 1000 pladser. Tilmed er det gratis

at deltage, da Rockwoolfonden betaler

gildet; det hedder, at de er sponsorer,

det lyder pænere end den første formulering.

I år var det i stedet for Reimer

Bo Christensen, Cecilie Frøkjær der var

konferencier, musikken stod Peter Belli

og Sys Bjerre for. Stjernekokken Nicolaj

Kirk havde sammen med en masse frivillige,

kreeret den dejlige frokost, som

ikke nok med at den så godt ud også

smagte godt - jeg skal love for, man

blev mæt.

30 MEDLEMSBLADET LAP

Men, som man siger, ingen roser uden

torne. Den opmærksomme læser har

sikkert bemærket, at jeg ikke har omtalt

foredragene, da de er tornene. Og hvilke

torne. Jeg havde nær sagt, at traditionen

blev også fulgt der. Man så kritisk

på systemet, alt for kritisk, det der kom

frem var ikke opbyggeligt. Der var ingen

konkrete forslag til forbedringer. Der var

få eksempler på noget, der fungerede,

men helt galt var det, da der kom en

kvinde, Mary O’Hagan fra New Zealand,

som på engelsk fortalte om sit syn på

systemet. Hun havde bl.a. en karrikaturtegning,

der viste en læge, som trak

en vogn med firkantede hjul. Oppe i

vognen lå alle psykiatribrugerne, der var

udformet som hjul. Signalet var selvfølgelig,

at brugerne har løsningen på

problemet, deres egen sygdom, nemlig

hjulet, der kan få vognen til at rulle. Intet

mindre. Hvis det var rigtigt, havde de

helbredt sig selv. Det ”billede” blev sagt i

mange afskygninger, så man ”skød light”

på personalet, samt ophøjede brugerne

til noget, de ikke er. Disse sætninger er

selvfølgelig dejlige/rare at høre for brugerne,

som der var mange af. Det er for

øvrigt meget sigende for de foredrag,

der har været gennem alle årene.

Det er den røde tråd i dem. Jo, foredragsholdere

er nogle kloge mennesker,

der ved hvad publikum vil have.

Sundhedsminister Astrid Krag holdt

også en tale, som hun ikke selv havde

skrevet, det taler til hendes fordel, da

der blev sagt noget helt forkert; nemlig

at i TV- programmet ”Gal eller normal”

havde man blandet sindslidende med

diagnoser med raske personer. Læger

skulle så se, om de kunne ”spotte” de

normale og de gale. Det kunne de ikke.

Så man kan ikke se på folk, om de er

sindslidende, konkluderede sundhedsministeren.

Men præmissen for hendes

konklusion var forkert, for i TV- programmet

var der nemlig INGEN der var

sindslidende eller var diagnosticeret i

nutiden, det var alt sammen noget

de HAVDE haft. De var jo raske nu. I

programmet hørte vi hele tiden, at det

var værst for år tilbage. Selvfølgelig kan

man da se forskel på raske og folk, der

er invalideret af sygdom. Hvis man kun

er ”light”- syg, kan det selvfølgelig ikke

ses.

Men hvorom alting er, så kommer jeg

gerne igen til næste år, da det er et

More magazines by this user
Similar magazines