ARVRET OG SKIFTERET

ARVRET OG SKIFTERET
I. Indledning
I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en
kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten, dvs. de
bestemmelser, som regulerer, hvorledes afdødes formue og forpligtelser overføres til
andre. Traditionelt sondrer vi mellem arveadkomsten og arvefaldet. Arveadkomsten
behandler spørgsmålet om, hvilke personer(=arvinger), der skal arve afdøde(=arvelader).
Dette spørgsmål behandles i Arveloven.
Arvefaldet vedrører spørgsmålet om, hvorledes afdødes formue og forpligtelser
“kommer fra dødsboet/afdøde” og ud til den enkelte arving. Dette behandles i Lov om
skifte af dødsboer.
I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
regler om arvefaldet.
II. Legal arv - Hvem arver i følge loven? - Slægten og ægtefællen
1. Indledning
Indtil videre forudsættes det, at afdøde ikke har lavet testamente. Testamentsarv behandles
i afsnit IV.
Afdødes(=arveladerens) legale arvinger er hans/hendes slægtninge og eventuelle
ægtefælle eller registrerede partner. Vi vil først se på slægtens arveret i §§ 1-5. I følge
§§ 1-3 forudsættes det, at afdøde ikke har efterladt sig en ægtefælle/registreret partner.
Under punkt 3 i dette afsnit vil vi se på ægtefællens arveret i konkurrence med
eventuelle børn.
Allerede nu bemærkes det, at kun den person, som lever ved arveladers død eller som er
avlet forinden og senere bliver levende født, kan arve, jfr. § 5.
2. Slægtens arveret
2.1. Første arveklasse - Arvelovens § 1
En arveladers nærmeste arvinger er hans/hendes børn. Hvert barn arver lige meget. Hvis
et barn er afgået ved døden, træder hans/hendes børn i stedet for afdøde, og disse børn
(=børne-børn) arver også lige (= repræsentationsprincippet). Arvingerne i første
arveklasse er afdødes livsarvinger. Arvingerne i første arveklasse er også afdødes
tvangsarvinger, hvilket betyder, at arvelader kun kan testamentere over halvdelen af sin
formue til fordel for andre end de nærmeste arvinger. Arvinger i første arveklasse skal
altså minimum arve halvdelen af deres legale arv, denne halvdel er lig med tvangsarven.
Så længe arvelader efterlader sig børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn, er der ikke
andre slægtninge der kan arve afdøde. Med andre ord: Så længe der blot er en arving i
første arveklasse - og afdøde ikke har lavet testamente - er arvingerne i anden og tredje
arveklasse udelukket fra at arve.
1

2.2. Anden arveklasse - Arvelovens § 2 - Forældrelinien
Hvis afdøde ikke har børn, børnebørn osv., og dermed ikke arvinger i første arveklasse,
arver arveladers forældre. Forældrene skal arve lige. Arvingerne i anden arveklasse er
ikke tvangsarvinger. Vi betegner dem som ud-arvinger. Det betyder, at afdøde frit kan
testamentere hele sin formue til hvem han/hun vil, fx til en bestemt slægtning eller til et
formål helt uden for slægten. I det følgende forudsættes, at afdøde ikke har lavet
testamente.
Er en af afdødes forældre (fx faderen) afgået ved døden, træder hans (faderens)
livsarvinger i hans sted osv. osv. Er den afdøde forælder uden livsarvinger arver den
anden forælder det hele. Er denne forælder også afgået ved døden arver sidstafdøde
forælders livsarvinger det hele til lige deling.
Arvinger i anden arveklasse er således afdødes forældre, søskende - både hel- og
halvsøskende - søskendebørn, søskendebørnebørn osv. Så længe der blot er en arving i
anden arveklasse og afdøde ikke har oprettet testemente, kan ingen arving i tredje
arveklasse modtage legal arv.
2.3 Tredje arveklasse - Arvelovens § 3 - Bedsteforældrelinien
Afdøde efterlader sig ikke arvinger i første eller anden arveklasse. Nærmeste arvinger i
tredje arveklasse er bedsteforældrene, som arver lige, altså ¼ til hver af de fire
bedsteforældre. Arvinger i tredje arveklasse er ikke tvangsarvinger.
Hvis en af bedsteforældrene er afgået ved døden, træder hans/hendes børn - men ikke
fjernere livsarvinger - i hans/hendes sted. Disse personer er således afdødes mostre,
morbrødre, fastre og farbrødre. Fjernere livsarvinger arver ikke. Faste og mostre osv. er
det yderste led, som kan arve i følge loven. Det vil sige, at fætre og kusiner ikke er
arvinger i følge loven. Ønsker en person, at hans kusine skal arve ham, er det
nødvendigt at oprette testamente til fordel for denne kusine.
Hvis en af bedsteforældrene på den mødrene eller fædrene side er afgået ved døden uden
at efterlade sig børn, arver den anden af bedsteforældrene. Hvis begge bedsteforældre er
afgået ved døden uden at efterlade sig børn, arver “det andet hold” bedsteforældre eller
eventuelt disses børn.
2.4. Adoptivbørns arveret - Arvelovens § 4
I følge Arvelovens § 4 arver adoptivbørn på samme måde som biologiske børn,
medmindre andet følger af adoptionslovgivningen.
Hvis adoptionsbevillingen er givet den 1. januar 1957 eller senere er det ensbetydende
med et fuldstændigt familieskifte også i arveretligt henseende. Båndende til de
biologiske forældre “hugges” juridisk over. Og adoptivbarnet og dets eventuelle
livsarvinger arver og arves af adoptivforældrene som om adoptivbarnet var
adoptanternes eget barn. Forholdene vedrørende adoptioner foretaget før 1957
gennemgås ikke her. Nugældende Adoptionslov er fra 1972.
2

2.5. Børn født uden for ægteskab
Disse børn er i henseende til arv fra deres mor og hendes slægt stillet på fuldstændig
samme måde som et ægtebarn.
Vedrørende arveret fra faderen er barnets fødselstidspunkt afgørende. Er barnet født før
1. januar 1938 har det som alt overvejende hovedregel ikke arveret efter den biologiske
far og dennes slægt. Barnet havde dog arveret hvis det enten
a) er kuldlyst, dvs. faderskabet er tinglyst eller indført i retsbogen, eller
b) er legitimeret ved bevilling, eller
c) at forældrene efter fødslen har indgået ægteskab.
Er barnet født den 1. januar 1938 eller senere, og er faderskabet fastslået arver barnet
sin fader på samme måde som ægtebarn.
Indtil 1. januar 1961 var der mulighed for alene at dømme en “far” som bidragspligtig i
tilfælde af, at det ikke var muligt med den fornødne sikkerhed at fastslå faderskabet.
Hvis en mand kun er dømt som bidragspligtig - og ikke dømt som fader - har barnet
ingen arveret efter ham, ligesom han naturligvis heller ikke har arveret efter barnet eller
dets slægt.
2.6. Arv til statskassen - Arvelovens § 71
Hvis afdøde ikke efterlader sig arvinger efter loven - ingen arvinger i nogen arveklasse -
og afdøde heller ikke har oprettet et testamente, vil hele afdødes formue tilfalde
statskassen.
2. Ægtefællens (den registrerede partners) arveret - Arvelovens §§ 6 og 7
3.1 Indledning
Afdødes ægtefælle er - ligesom slægten - legal arving, dvs. at det står i Arveloven at
ægtefællen skal arve. Ægtefællen er også tvangsarving. Den afdøde ægtefælle kan højst
testamentere halvdelen af sin formue bort til andre, eller sagt på en anden måde,
længstlevende ægtefælle skal have 1/2 af sin legale arv ligesom livsarvingerne.
I kapitel 17 om formueforholdet mellem ægtefæller, blev de forskellige formueordninger
beskrevet. Hvis ægtefællerne har formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, er det
meget vigtigt at huske, at ved den ene ægtefælles dødsfald ophører ægteskabet, og der
skal skiftes. Der skal først beregnes boslodder. Længstlevende beholder sin egen boslod
og førstafdødes boslod falder så i arv.
Har ægtefællerne derimod fuldstændig særeje, skal der ikke foretages boslodsberegning,
idet førstafdøde ægtefælles fuldstændige særeje(=nettoaktiverne) uden videre falder i arv
også til ægtefællen.
Har ægtefællerne haft formuefællesskab/og/eller skilsmissesæreje og de har fællesbørn,
vælger den længstlevende ægtefælle ofte at sidde i uskiftet bo, dvs. at arvingerne ikke
får deres arv før længstlevende er afgået ved døden, se nedenfor i afsnit III.
3.2. Ægtefællens arveret i konkurrence med førstafdødes livsarvinger - § 6
3

Den længstlevende ægtefælle arver 1/3 af førstafdødes efterladte ejendele, når afdøde
efterlader sig livsarvinger, dvs. enten fællesbørn med afdøde ægtefælle eller særbørn,
som er avlet med en anden end ægtefællen. Disse regler er dog under ændring, sådan at
der efter 1. januar 2008 sker en forøgelse af ægtefællens arveret/arveandel Se punkt 4.
Når længstlevende ægtefælle således arver 1/3 betyder dette, at førstafdøde ægtefælles
livsarvinger arver 2/3, som deles mellem disse livsarvinger på sædvanlig måde – altså
ligeligt mellem livsarvingerne.
I de følgende eksempler har ægtefællerne ikke oprettet testamente, ligesom de heller
ikke har tegnet livsforsikring.
Eksempel 1: Manden afgår først ved døden. Ægtefællerne har fuldstændig særeje.
Ægtefællerne har sammen 2 fællesbørn, og manden har fra et tidligere forhold 1
særbarn.
Mandens særeje Hustruens særeje
Aktiver: 1.200.000 kr. Aktiver: 1.600.000 kr.
Passiver: 300.000 kr. Passiver: 200.000 kr.
Netto: 900.000 kr. Netto: 1.400.000 kr.
Hustruens særeje indgår ikke i dødsboskiftet. Kun mandens særeje falder i arv. De
900.000 kr. fordeles med 1/3 til hustruen eller kr. 300.000 og 2/3 til mandens øvrige
livsarvinger eller kr. 600.000 til deling blandt de 3 børn, som den afdøde er far til.
Eksempel 2: Manden afgår først ved døden. Ægtefællerne har formuefællesskab/skilsmissesæreje.
Ægtefællerne har sammen 3 fællesbørn, og hustruen har fra et tidligere
forhold et særbarn.
Mandens bodel/skilsmissesæreje Hustruens bodel/skilsmissesæreje
Aktiver: 1.400.000 kr. Aktiver: 1.200.000 kr
Passiver: 200.000 kr. Passiver: 600.000 kr.
Nettobodel: 1.200.000 kr. Nettobodel: 600.000 kr.
Mandens boslod: 900.000 kr. Hustuens boslod: 900.000
Hustruen beholder sin egen boslod 900.000 kr.
Hustruen arver 1/3 fra manden 300.000 kr.
Herefter er der 600.000 kr. tilbage i førstafdødes dødsbo eller 2/3. Disse 600.000 kr. skal
deles mellem de 3 fællesbørn. Hustruens særbarn er ikke arving efter manden.
3.3. Ægtefællens arveret, når førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger - § 7
Den længslevende ægtefælle er i denne situation enearving, og arver således det hele
efter førstafdøde, Arvelovens § 7, stk.1.. Længstlevende ægtefælle er tvangsarving.
Førstafdøde kan derfor kun råde over halvdelen af sin boslod/sit særeje ved testamente.
Har ægtefællerne haft formuefællesskab - og ægtefællerne har ikke oprettet testamente -
arver længstlevende altså hele førsafdødes boslod, og har ægtefællerne haft fuldstændig
særeje arver længstlevende hele førstafdødes særeje.
4

Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden efter at have arvet det hele jfr.
ovenfor og længstlevende dør uden at efterlade sig
1. testamente, eller
2. børn, eller
3. har indgået nyt ægteskab
så skal længstlevendes efterladte formue deles med den ene halvdel til førstafdødes
legale arvinger og den anden halvdel til sidstafdødes legale arvinger, § 7, stk.2. Er der
ved den længstlevendes død kun arvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele.
3.4. Separation og skilsmisse - Arvelovens § 38 og § 49
I følge Arvelovens § 38 bortfalder ægtefællernes indbyrdes arveret ved separation eller
skilsmisse. § 49 bestemmer det samme for så vidt angår testamentsarv, altså at et
testamente mellem ægtefæller anses for tilbagekaldt, så snart separationen/skilsmissen er
en realitet.
3.5. Ægtefællens skiftefordele - Arvelovens § 7a, §7b og §§ 24a - 24e
I følge Arvelovens § 7a, stk.1, har den længslevende ægtefælle ret til forlods at udtage
genstande, som udelukkende har tjent til den længstlevendes personlige brug, under
forudsætning af, at de nævnte personlige genstande ikke værdimæssigt står i misforhold
til ægtefællernes formueforhold. Denne regel gælder også selv om den genstand, der
ønskes udtaget, tilhører førstafdøde, og det uanset om genstanden tilhørte førstafdødes
bodel eller særeje. § 7a, stk.2, giver også længstlevende ret til forlods at udtage
genstande, som er anskaffet til brug for børnene.
Arvelovens § 7b, stk.1, giver længstlevende ret til skævdeling. Denne regel giver
længstlevende ret til at udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang det
skønnes nødvendigt for at længstlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv.
Reglen gælder selv om der derved tilfalder længstlevende mere end bosloddet og
arvelodden. Vi kalder derfor reglen for skævdelingsreglen.
Har ægtefællerne levet i beskedne økonomiske kår, vil det kunne være urimeligt, hvis
den længstlevende ægtefælle skal dele arven med førstafdødes arvinger. Arvelovens §
7b, stk.2, bestemmer derfor, at den længstlevende ægtefælle altid har ret til at udtage så
meget af de samlede værdier, at længstlevende i alt før andre livsarvinger udtager indtil
150.000 kr. Dette beløb kan indeholde længstlevendes egen bodel og arvelod og hans
eget eventuelle fuldstændige særeje. Beløbet på 150.000 reguleres hvert år pr. 1. januar,
§ 7b, stk. 3 og 4.
Arvelovens §§ 24a til 24 e indeholder flere regler om den kvalitative fordeling af arven,
og eventuel henstand med udbetaling af arv.
III. Uskiftet bo - Arvelovens §§ 8 - 24
1. Indledning - Betingelserne for at hensidde i uskiftet bo
At en ægtefælle/registreret partner sidder i uskiftet bo betyder, at der ikke sker noget
skifte i forbindelse med førstafdøde ægtefælles død. Dødsboet deles ikke. Den
5

længstlevende ægtefælle overtager alle aktiver.
For at kunne sidde i uskiftet bo skal følgende betingelser være opfyldt:
1. Parterne skal have været gift/registreret som partnere
2. Ægtefællerne skal have fælleseje. Man kan kun sidde i uskiftet bo med
fælleseje aktiver. Hvis førstafdøde tillige har efterladt sig særeje, skal dette
skiftes, § 8.
3. Fællesbørn. Længstlevende har ret til - uden fællesbørnenes samtykke - at
sidde i uskiftet bo. Længstlevende har derimod ikke en ret til at sidde i uskiftet
bo med førstafdødes særbørn, men tilladelse kan dog gives, § 9.
4. Længstlevende skal være solvent når han begærer hensidden i uskiftet bo, § 10.
5. Længstlevende skal være myndig og må ikke være under værgemål, § 11.
1.2. Det uskiftede bos aktiver og passiver - Arvelovens §§ 14-16
Det uskiftede bo omfatter alle de aktiver, som ægtefællerne ejede ved førstafdødes død.
Førstafdødes boslod og længstlevendes boslod indgår pr. dødsdagen i det uskiftede bo.
Endvidere indgår også samtlige de anskaffelser længstlevende sidenhen fortager i det
uskiftede bo, jf § 14, stk.1.
Hvis den længstlevende, mens vedkommende sidder i uskiftet bo, modtager gaver eller
arv, og den længstlevende ønsker at undgå, at disse aktiver skal indgå i det uskiftede bos
formuemasse, kan han/hun forlange det uskiftede bo skiftet, hvis det sker inden 3
måneder efter at han/hun har modtaget gaven eller arven, jf § 14, stk.3.
Den længstlevende ægtefælle råder i levende live som en ejer over hele det uskiftede bo.
Han/hun kan altså “spise hele formuen op”, hvis der vel at mærke ikke er tale om
misbrug. Som antydet kan længstlevende ikke råde helt frit, idet førstafdødes arvinger er
særdeles interesseret i, hvorledes længstlevende råder, jf § 15, stk.1. Hvis en arving
godtgør, at længstlevende har misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo, og derved har
formindsket boet, eller skabt fare for formindskelse, kan arvingen forlange, at det
uskiftede bo skiftes, jf. § 20.
Den længstlevende ægtefælle kan ved testamente kun råde over så stor en del af det
uskiftede bo, som ved hans/hendes død falder i arv efter ham/hende, jf. § 15, stk.2. Er
førstafdøde ægtefælle død 1. april 1964 eller senere, hvor den nuværende Arvelov
trådte i kraft, og førstafdøde har ikke oprettet testamente, kan længstlevende ved
testamente råde over 1/2 af det samlede uskiftede bo under forudsætning af, at
vedkommende ikke tillige efterlader sig livsarvinger. Efterlader han/hun sig livsarvinger
kan der højst disponeres over 1/4 af det samlede uskiftede bo.
Er den førstafdøde afgået ved døden før 1. april 1964 skal der i h.t. den gamle
Arveforordning fra 1845 beregnes arv til længstlevende efter førstafdøde ved
længstlevendes død. Før 1. april 1964 var arvebrøken ved ægtefællearv 1/4 mod nu 1/3.
Dette medfører at længstlevende ved testamente kan råde over 5/16 af det samlede
uskiftede bo, hvis længstlevende efterlader sig livsarvinger. Er dette ikke tilfældet kan
længstlevende testamentere over 5/8 af det samlede uskiftede bo.
6

I følge Arvelovens § 16 bestemmes det, at den ægtefælle, som vælger at sidde i uskiftet
bo hæfter for førstafdødes forpligtelser med hele sin formue, altså også med et eventuelt
særeje.
1.3. Det uskiftede bos ophør
I følge Arvelovens § 17, stk. 1 kan den længstlevende på et hvilket som helst tidspunkt
forlange at det uskiftede bo skiftes.
Den længstlevende skal skifte, hvis han/hun indgår nyt ægteskab, § 17, stk. 2.
Førstafdødes arvinger kan dog give afkald på skifte.
Endvidere skal længstlevende skifte det uskiftede bo efterhånden som førstafdødes
særbørn bliver myndige, hvis de fremsætter begæring om skifte, § 18, stk. 1.
Arvelovens § 19 regulerer, hvorledes det uskiftede bo fordeles, ved skifte. Der skal
sondres mellem om skifte finder sted mens længstlevende er i live eller først ved dennes
død. Der skal også sondres mellem om førstafdøde er død før eller efter 1. april 1964.
Følgende delingsbrøker kan opstilles:
Førstafdøde død før ¼ 1964 Førstafdøde død efter ¼ 1964
Skifte: længst- 5/8(LL) 3/8(fa) 2/3(LL) 1/3(fa)
levende i live
Skifte: længst- 5/8(LL) 3/8(fa) 1/2(LL) 1/2(fa)
levende er død
(LL)=længslevende (fa)=førstafdøde
IV. Testamenter - Arvelovens §§ 39-69
1. Indledning
Ved et testamente forstås en ensidig viljeserklæring, hvor testator bestemmer, hvad der
skal ske med hans/hendes efterladte ejendele, når han/hun er afgået ved døden.
Hvis testator har livsarvinger kan han/hun højst testamentere over halvdelen af sin
formue, idet livsarvingers tvangsarveret altid skal respekteres, Arvelovens § 25 og § 26.
Har testator kun udarvinger (kun arvinger i 2. eller 3. arveklasse) kan han/hun
testamentere over hele sin formue.
Der kan være mange grunde til at oprette et testamente. Nogle ønsker at begunstige en
livsarving mest muligt på de øvrige livsarvingers “bekostning”. Andre har ingen
arvinger og ønsker ikke, at den efterladte formue skal tilfalde statskassen. Andre er
måske ikke tilfredse med Arvelovens fordelingsregler.
2. Oprettelse af testamente - formkravene - §§ 39-45
Enhver myndig person eller gift person kan frit oprette testamente, dog skal visse
formkrav overholdes jf nedenfor, § 39.
7

I dansk arveret har vi tre typer af gyldige testamenter:
1. Notartestamentet
2. Vidnetestamentet
3. Nødtestamentet
2.1. Notartestamentet - §§ 40 og 41
Et notartestamente skal være skriftligt og underskrives eller vedkendes af testator
overfor en notar. Notaren er den stedlige byretsdommer. Dette er den sikreste måde at
oprette testamente på. Dels er notaren garant for, at testamentet er gyldigt oprettet af en
sjælssund person, dels opbevares en kopi af testamentet i Centralregistret for
testamenter, hvilket betyder, at et sådant testamente ikke kan “forsvinde”.
2.2. Vidnetestamentet - §§ 42 og 43
Et vidnetestamente skal være skriftligt og underskrives eller vedkendes for to vidner,
som er til stede samtidigt, og som straks skal skrive deres navne på testamentet. De to
vidner er til stede i h.t. testators ønske, og begge vidner skal have kendskab til, at det er
et testamente de bevidner oprettelsen af.
Begge vidner skal være fyldt 18 år og sjælssunde, ligesom de skal kunne forstå
betydningen af vidnebekræftelsen. Man kan ikke være testamentsvidne, hvis man selv er
indsat i testamentet, eller man er nærbeslægtet med en person, som er indsat i
testamentet. Det sidste gælder dog ikke, hvis arvebegunstigelsen er ringe og har rimelig
grund.
I påtegningen på testamentet bør de to vidner angive - udover deres navne - deres
stilling og bopæl, tid og sted for underskriften, og at de var samtidigt til stede efter
testators ønske, og at testator var ved sin fornufts fulde brug, § 45.
2.3. Nødtestamentet - § 44
Nødtestamentet kan oprettes på to måder
1. En testator kan mundtligt meddele sit testamente til to tilstedeværende vidner,
som snarest muligt skal nedskrive og underskrive testamentet. Vidnerne må
ved denne type testamente godt være under 18 år. Dette testamente kaldes også
et mundtligt nødtestammente
2. En testator opretter egenhændigt og dermed uden vidner et testamente. Testator
skriver selv og underskriver selv testamentet. Dette testamente kaldes også et
holografisk testamente.
Hovedbetingelsen for at oprette nødtestamente er, at testator på grund af sygdom eller
andet nødstilfælde er forhindret i at oprette ordinært notar- eller vidnetestamente. Et
oprettet nødtestamente bortfalder, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for
at oprette et notar- eller vidnetestamente.
3. Testamenters tilbagekaldelse
Arvelovens § 46 bestemmer, at et testamente kan tilbagekaldes(=genkaldes) i
8

testamentsform, men tilbagekaldelse kan også ske på enhver anden måde, hvorved
testator utvetydigt viser, at testamentet eller dele af testamentet ikke skal være gældende
V. Arvefaldet
Ved arveladerens død falder arven. Ethvert dødsfald skal anmeldes til Skifteretten i den
retskreds, hvor afdøde havde bopæl.
Skiftet af afdødes ejendele har især 2 formål:
1. at afdødes kreditorer får deres penge,
2. og dernæst at arvingerne efter loven eller efter testamente får resten.
Reglerne om behandling af dødsboer findes i Dødsboskifteloven.
VI. Ny Arvelov med ikrafttræden 1.1.2008
Lovændringen er nu vedtaget i folketinget den 1. juni 2007. Dette betyder, at de nye
regler træder i kraft den 1. januar 2008.
Betydningen af ændringerne er følgende:
Ad 1.
1. Ægtefællen arver ½ af sin ægtefælles efterladenskaber i stedet for tidligere
1/3.
2. Ægtefællen kan altid udtage minimum 600.000,00 kr. inkl.alt
2. Tvangsarven udgør fremover ¼ i stedet for ½
3. Der er mulighed for at oprette samlevertestamente.
Man har ved den nye arvelov styrket ægtefællens arveret, udfra den betragtning at dette
er familiens grundlag.
Ægtefællen vil derfor ikke skulle udrede så store beløb i arv efter den førstafdøde som
tidligere. Det betyder, at der vil være flere ægtefæller, der vil kunne opretholde den
levestandard, de har været vant til fra det tidligere liv.
Det betyder endvidere at børnenes arv kan beskæres mere end tidligere, og i yderste
konsekvens kan børnenes arv beskæres helt ned til 12,5 %, - se skema senere.
Lovændringen betyder endvidere, at der vil være mulighed for i et gensidigt testamente,
at tilgodese den førstafdødes særbørn, sådan at de arver på samme måde som
længstlevendes særbørn, - og som ægtefællernes eventuelle fællesbørn.
Ad. 3
9

Tvangsarven var tidligere ½.
I den nye lov vil tvangsarven kun være ¼.
Det betyder med andre ord at børnene (og ægtefællen) kan forbigås i meget højere grad
end tidligere.
Efterladte skal efter den 1.1.2008 ikke være sikre på en arv som er ret stor.
Man har i loven givet afdøde en meget større frihedsgrad end tidligere til at bestemme
selv.
Ad. 4
Det er efter den 1.1.2008 muligt at stille en samlever som en ægtefælle, hvor der i
ægteskabet var fuldstændigt særeje.
Det kan ske på følgende betingelser:
1. At der er et fællesbarn, eller at der er et fællesbarn på vej, eller at der har været et
fællesbarn, eller
2. at parterne har boet sammen i mindst 2 år.
Der vil aldrig blive mulighed for uskiftet bo eller at der opstår fælleseje.
Skema:
Arvelader gift
uden børn
Arvelader gift
uden børn
Arvelader med
børn
Arvelader gift
med børn
Legal arv,
ægtefælle
Legal arv børn Tvangsarv Testationsfri
del
100%
100% 25% 75%
50% minimun
600.000 inkl.
Egne midler
Arv i.h.t.
testamente
samlever
100% 25% 75%
50% 12.5% ÆF
12,5% Børn
10
Arv i.h.t.
testamente
Ialt
75%

Arvelader ugift
uden børn
Arvelader gift uden
børn
Arvelader ugift
med børn
Arvelader gift med
børn
100% 100% 100%
50% minimum
600.000 inkl. Egne
midler
11
75% 75%
87,5% 87.5% Minimum
600.000 inkl. Egne
75% dog med
respekt af ret til
600.000
midler
75% dog med
respekt af ret til
600.000