Slå dørene op 6 for turisterne - Jysk Landbrugsrådgivning

jlbr.dk

Slå dørene op 6 for turisterne - Jysk Landbrugsrådgivning

grobund05 2008

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Slå dørene op 6

for turisterne

Nyt fra græsmarken 12

Ensilagekonkurrence 13


grobund 2

GROBUND

Grobund nr. 5 2008

Udgiver:

Jysk Landbrugsrådgivning

Trehøjevej 10

7200 Grindsted

Tlf. 72 10 98 00

76 60 21 00

info@jlbr.dk

www.jlbr.dk

INDHOLD

Formanden 4

Mød Jysk Landbrugsrådgivnings nyvalgte

formand.

Landboturisme 6

Turisterne vil opleve landbrugslandet

Danmark.

Nyt fra græsmarken 12

En stor part af årets græsproduktion skal bjærges nu.

Kickstart dine ukrainere 17

Tilbud om kvægfagligt træningsprogram.

Nyt kvalitetsmærke 24

DANISH er dokumentation for godt dansk

svinekød.

REDAKTION:

Lilli Snekmose (ansvarshavende)

Tlf. 72 10 98 10 - lsn@jlbr.dk

ANNONCER:

Henrik Jarltoft, mediekonsulent

Tlf. 23 32 84 24 - jarltoft@image.dk

FORSIDEFOTO: Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 25. juni 2008

OPLAG: 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafi sk Produktion Ribe


Luk munden op!

TEKST Knud Erik Nielsen,

formand for

Jysk Landbrug

Hvad i alverden går de

rundt og laver inde på det

fine rådhus? Hvorfor skal

det tage så hulens lang tid

at få tilladelse til noget som

helst. Kender de overhovedet

noget til landbrug!

Sådan er der rigtig mange

landmænd, der går rundt

og tænker, og det skulle

ikke undre mig, hvis de har

brokket sig til konen og til

naboen.

Nogle bliver også så tilpas

irriterede, at de ringer til

deres landboforeningsformand

– og bliv endelig ved

med det. Problemet er bare,

at det nogen gange ville

være en rigtig god idé, hvis

landmanden også ringede

til kommunen!

For ikke så længe siden

sad jeg til møde med nogle

kommunale embedsmænd,

som det var min opgave

at varme op under, så der

kunne komme mere tempo i

sagsbehandlingen.

På et tidspunkt røg det ud

af mig, at ”jeg er ikke den

eneste, der synes, det her

går for langsomt – der må

da være mange, der ringer

herind og brokker sig!”

”Nææh, det er der faktisk

ikke”, lød svaret.

Jeg lægger ikke op til, at

landmænd nu skal ringe og

på det nærmeste terrorisere

de kommunale forvaltninger.

Det offentlige er et

system, som man skal lære

at håndtere på en god og

ansvarlig måde. En opringning,

hvor man holder sig

strengt til kendsgerningerne,

men skærer en problemstilling

ud i pap, kan man

komme langt med. Som regel

vil man opdage, at det er

mennesker, man kan have

en dialog med, der sidder

inde bag skrivebordet.

Allerbedst er det, hvis man

kan trække en embedsmand

eller en politiker ud at

kikke på forholdene.

Vejle Kommune fortjener på

dette punkt ros for at have

brudt med den berøringsangst,

man af og til kan

opleve fra myndighedernes

side.

I den nye storkommune er

det indført, at politikere

og embedsmænd engang

i mellem tilrettelægger en

dag sammen med de lokale

landbrugsorganisationer,

og nu sidder jeg med en in-

grobund 3

vitation i hånden, hvor det

at komme ud i den virkelige

verden er vægtet højt i programmet.

Vi skal blandt andet ud på

en bedrift og sammen med

ejeren evaluere, hvordan

processen omkring hans

miljøgodkendelse har været.

Ved et andet besøg senere

samme dag besøger vi en

svineproducent og gennemgår

hans udviklingsplaner,

og det kommer til at berøre

spørgsmålet om kommunens

administration og beskyttelsesniveauet

i forhold

til landbrug.

Jeg ser frem til, at alle

parter bliver lidt klogere

den dag – og jeg vil stærkt

opfordre de andre nye storkommuner

til at finde gummistøvlerne

frem og komme

ud og møde landbruget.


grobund 4

Bestyrelsesmedlemmerne

i det nye Jysk Landbrugsrådgivning

valgte på sit

første møde sidst i april den

44–årige svineproducent

fra Lille Andst som formand.

Ole Jensen er typen,

der aldrig går af vejen

for en god diskussion, og

JYSK LANDBRUGSRÅDGIVNINGS FORMAND

Rådgivning skal være en god

TEKST

Lilli Snekmose

Redaktør

Tlf. 72 10 98 10

alle, der kender ham, har

mærket hans forkærlighed

for godmodigt drilleri og

slagfærdig provokation.

Det bliver også i den rolle,

vi kommer til at kende ham

som rådgivningsformand,

for han har planer om at

stille spørgsmålstegn ved

det kendte. Han vil prøve

grænser af og udforske nye

muligheder i arbejdet med

at gøre Jysk Landbrugsrådgivning

til en endnu bedre

virksomhed.

”Det bliver min opgave at

skabe tiltag, som bønderne

kan tjene penge på”, siger

han.

Adskillelsen mellem landbrugspolitik

og rådgivningsvirksomhed

skal nu

slå helt igennem:

”Det bliver på en måde helt

befriende ikke at skulle

tænke så meget på politik,

konstaterer han frejdigt”.

Politik har fyldt meget i

de mange år i bestyrelsen

for Brørup Landboforening

– de fleste af årene som

stedfortrædende formand

for Peter Gæmelke.

”Jeg vil være åben over for

nye forretningsområder

og ikke være så bundet

af, hvad vi plejer at gøre.

Formålet skal være at skabe

den bedste rådgivning – og

det behøver ikke at betyde,

at det skal være den dyreste

rådgivning, snarere tværtimod.

Jeg vil gerne være i

spidsen for en rådgivning,


forretning

Grænser skal fl yttes og

nye muligheder skal afprøves

– det er Ole Jensens

ambition som virksomhedsformand

i Jysk

Landbrugsrådgivning.

der giver bønderne værdi

for pengene”.

Den rene landbrugspolitik

overlader han til formændene

i de bagvedliggende

foreninger, Jysk Landbrug

og Sydvestjysk Landboforening:

”Knud Erik og Claus har

rollerne som vagthunde”,

forklarer han om den opdeling,

der organisatorisk er

lavet med Knud Erik Nielsen

og Claus Christensen.

Ved fusionen, der trådte i

kraft ved årsskiftet, var det

en del af fusionsaftalen, at

formanden for Jysk Landbrugsrådgivning

ikke samtidig

måtte være formand

for en af de bagvedliggende

foreninger.

FLERE TILFREDSE

Hvad skal drive rådgivningen

fremad?

”Først og fremmest det

tværfaglige samarbejde.

Der er blevet talt meget om

tværfaglighed, men med

vores ny organisation, hvor

Jysk Kvæg & Grovfoder og

Jysk Svin & Salgsafgrøder

er selvstændige afdelinger,

vil vi opleve, at rådgivningen

får et løft. Især når de

fysiske rammer er på plads

i de nye huse, der skal bygges”.

Hvordan vil du få flere

tilfredse kunder?

”Når kunden har talt med

en konsulent om noget, der

er vigtigt for bedriftens

eksistens og økonomi, skal

han opleve, at det bliver

formidlet videre til hans

øvrige konsulenter.

- Og så tror jeg mange

vil efterspørge – jeg gør i

hvert fald – at rådgiverne

tager initiativer. Hvis jeg

har fortalt min svinekonsulent,

at jeg har sygdom

i besætningen, og økonomirådgiveren

vurderer, at

det derfor er en god idé, at

jeg sanerer nu, så skal han

eller hun fortælle mig det.

Uopfordret!”

Hvad får du ud af at være

organisationsmand?

”At være landmand har

altid været det eneste rigtige

for mig – nu jeg ikke

kunne blive F16-pilot! Men

jeg blev også hurtigt klar

over, at jeg ikke duer til at

arbejde alene. Det trives jeg

ikke ved. Så da jeg i sin tid

blev opfordret til at gå ind i

landboforeningens bestyrelse,

passede det mig godt.

- Men det bedste er, at du

kommer ud og møder andre

holdninger. I det politiske

arbejde træffer du folk

uden for landbruget, og jeg

har altid utroligt gerne villet

vide, hvad andre mener

om landbruget. Det tvinger

mig til hele tiden at gøre

mig klart, hvad JEG mener,

og HVORFOR. Det er sjovt

at overbevise andre, men

jeg ved da også, at jeg er

blevet påvirket. Jeg er ikke

FAKTA

grobund 5

den superliberalist, jeg var

engang”, indrømmer han

med et smil fra øre til øre.

Og inden interviewet slutter

med en rundvisning i

mark og stald, får Ole et

sidste spørgsmål:

Hvad kan gøre dig i godt

humør?

”Når man mærker, at almindelige

mennesker har

respekt for os landmænd.

Ind imellem er der nogen

virkelig trælse historier om

landbrug i medierne, og

så kan det hele virke lidt

håbløst. Men lige efter alt

postyret om kastration af

smågrise for nogen uger siden,

kørte jeg en formiddag

i traktoren og hørte Radio

Syd, hvor folk kunne ringe

ind og diskutere sagen. Og

det jeg hørte, var en sober

og saglig debat, hvor helt

almindelige danskere talte

med respekt om landbruget,

om hangrise-projekter,

om ikke at menneskeliggøre

dyr og at landmænd

selvfølgelig ikke kastrerer

for at pine dyrene. Så får

man energi til at fortsætte

med at forklare, hvordan

verden hænger sammen.

Påvirkning i det små er

vejen frem!”

Ole Jensen og Iversminde:

En årlig produktion på 2.400 slagtesvin,

der leveres til Danish Crown.

90 ha agerjord. Indgår i et areal på

300 ha, som dyrkes i fælles omdrift

med nabo.

Medarbejdere: En efterlønner hver

formiddag.

Medejer af svineproduktion i udlandet.

Familie:

Hustruen Lene, der er lærer på en

kostskole, og fi re drenge i alderen

fra 7-16 år.


grobund 6

LANDBOTURISME

Slå dørene op for turisterne

TEKST

Lilli Snekmose

Redaktør

Tlf. 72 10 98 10

Hvorfor er der næsten

ingen landboturisme i Danmark,

spørger turistchefen

i en af landets største

turistkommuner, Colin

Seymour i Varde.

Han oplever, at turisterne

er vilde med at bo hyggeligt

og privat på et rigtigt

landbrug, men turistkontoret

kan ikke hjælpe dem.

De få bondegårdsferier,

turistkontoret kender til

i området, kan slet ikke

dække behovet.

”Jeg tror simpelthen ikke

landmændene er klar over,

at der er et stort udækket

behov for overnatningsmuligheder

i Danmark

– og at et stigende antal

turister aktivt efterspørger

alternative overnatningsmuligheder.

De vil tættere

på det rigtige Danmark.

Turisterne ved, at Danmark

er et landbrugsland, og det

vil de gerne opleve – men vi

har meget få landbrug, der

tilbyder Bed & Breakfast

eller blot er åbne for besøg”,

siger han.

Turistchef Colin Seymour

er selv englænder, og han

har længe undret sig over,

at Danmark skiller sig

markant ud fra resten af

Europa, ved at der findes

meget mindre landboturisme

og privat indkvartering

her end andre steder. I

nabolande som England og

Tyskland boomer landboturismen

i disse år.

STORT POTENTIALE

Om det er en guldgrube at

lave Bed & Breakfast på en

gård kan han ikke sige,

men man skal ikke være

nervøs for at gå i gang.

Han ved, at alene Varde

Kommune årligt har over

tre millioner registrerede

overnatninger i feriehuse,

på campingpladser og på

hoteller med mere end 40

værelser. Dertil kommer

omkring en million overnatninger

i privat regi.

Det er ligeså mange turistovernatninger

som på hele

Fyn!

Selvfølgelig er det i høj


”Mange vil kunne få en pæn ekstraindtægt

ved at åbne Bed & Breakfast på gården”

grad strand og natur, turisterne

kommer til Jylland

efter, men autentisk landbrug

er også et trækplaster.

Alligevel er der på turistforeningens

hjemmeside

højst en håndfuld gårde,

der tilbyder overnatning.

BEHØVER IKKE VÆRE

SPECIELT

I perioder i sommersæsonen

er det komplet umuligt

at finde overnatning til

turisterne. Og det er ikke,

fordi alle vil bo ved stranden.

Turister i dag er meget

mobile, og ikke alle synes,

at det er lykken at bo 7

eller 14 dage samme sted,

fortæller Colin Seymour.

”Mange vil gerne bo to-tre

nætter og så rykke videre.

De har GPS i bilen, og så er

det ikke et problem at finde

frem til en lidt afsides liggende

bondegård for enden

af en lang grusvej”.

Ifølge Colin Seymour vil det

være tilstrækkeligt at tilbyde

overnatning og morgenmad

for at få turisterne

til at komme. Gården eller

Turistchefen i Varde: Turisterne vil

opleve landbrugslandet Danmark.

De vil se køerne på marken.

grobund 7

produktionen behøver ikke

at være speciel, men det er

klart, at en lille afdeling

med klappedyr vil være

populær, og er der mulighed

for at komme i stalden

og se dyr, så er det sådan

noget, turisterne gerne vil

vise deres børn.

Især i perioder med dårligt

sommervejr hungrer

turisterne ligefrem efter

oplevelser, og det kan landbruget

give – hvis landmændene

vil!

FAKTA

Varde Kommune har omkring 4

millioner turistovernatninger om

året – og om sommeren er der

ofte perioder, hvor alt er booket.

Bed & Breakfast og bondegårdsferie

er en stor mangelvare!

Prisniveauet for overnatning i et

dobbeltværelse er 5-600 kr. inkl.

morgenmad.

Tyske og hollandske turister er de

største brugere af landboturisme,

men danskerne vil også gerne

overnatte privat på landet.

Varde: Varde Bramming: Grindsted Grindsted: Bramming Toftlund: Tønder: Tønder Skjern: Toftlund Tarm:

Ndr. Boulevard 93

Storegade Hedemarken 111 Hedemarken 9 9 Storegade Brundtland- 111 Ndr. Landevej Nordre2F Landevej Finderupsvej 2 F Brundtlandparken Poppelvej 11 5

6800 Varde 6740 Bramming 7200 Grindsted parken 5 Postbox 16 5B St. 1

6880 Tarm

6800 Varde 7200 Grindsted 6740 Bramming 6270 Tønder 6520 Toftlund

Tlf. 75 22 01 44 Tlf. 75 17 36 88 Tlf. 75 31 00 44 6520 Toftlund 6270 Tønder 6900 Skjern Tlf. 97 37 20 46

Fax tlf. 75 7521 2210 0104 44 Fax 75 10 tlf. 12 75 4031

00Fax 44 75 31 04 22 tlf. Tlf. 7573 1783 3620 8844 Tlf. 73 tlf. 92 14 7388 92 14 Tlf. 88 75 24 18 44 tlf. Fax 73 83 75 20 21 4410

04

fax: 75 21 10 04 fax: 75 31 04 22 fax: Fax 7573 1083 1220 4043 Fax 73 92 fax: 14 7387 92 14 Fax 87 75 24 18 04 fax: 73 83 20 43


grobund 8

En seng, et bad og toilet og

få køkkenfaciliteter er alt,

hvad der kræves for at åbne

Bed & Breakfast. Og det

er en beslutning, som godt

kan anbefales, fortæller

Lis Jensen, der sammen

med sin mand Jens udlejer

værelser på deres ejendom

Stilbjerg nord for Varde.

”Det giver så mange spændende

oplevelser, og det

kræver altså ikke voldsomt

meget. Vi elsker mennesker,

og får jeg en glad

kommentar fra en gæst, så

sluger jeg det råt og bliver i

godt humør af det”, fortæller

Lis Jensen.

LANDBOTURISME

Varme og hjertelighed i B&B

TEKST

Gitte Glibstrup

Journalist

Tlf. 25 28 90 33

Parret har tre dobbeltværelser

og to lejligheder. Lejlighederne

har i årevis været

lejet ud til faste beboere,

men her til sommer skal de

bruges til ferielejere.

Gården blev bygget i 1979,

og kort derefter begyndte

ægteparret Lis og Jens at

tilbyde bondegårdsferie. I

1998 gik de over til Bed &

Breakfast. Bondegårdsferie

er mere krævende, for

gæsterne forventer, at man

tilbringer tid med dem og

at der serveres morgenmad,

frokost og aftensmad.

”Men behovet er ændret nu

for hovedparten af vores

gæster. Man kan spise billigt

ude eller købe færdigretter,

så gæsterne ønsker

et B&B med en smule

køkken. Og det passer også

bedre til os, for der er rigtigt

meget arbejde i at stå

Lis og Jens Jensen

har haft stor glæde af

deres Bed & Breakfast

og lave mad til gæster hver

aften”, fortæller Lis.

SELVE ARBEJDET

Der er ikke mange regler

på Stilbjerg, men det er forbudt

at ryge på værelserne.

Og Lis Jensen har også

stadig ”til gode”, at folk

render fra regningen.

”Jeg tror, at det hænger

sammen med, at vi viser

tillid. Så får vi også tillid

tilbage”, siger hun.

Hun står for gæsternes

morgenmad, hvis det

ønskes, og hun forkæler

gæsterne med flere slags

pålæg, ost, marmelade,

yoghurt og hjemmebagt

brød. Og så ynder hun at

tænde op i brændeovnen.

Hun laver også af og til en

æblekage om aftenen, når

der kommer nye gæster.

”Nogen vil gerne snakke

lidt og fortælle om deres

familie, mens andre bare

skal have en seng at sove

i”, siger hun.

Men selvom gæsterne ikke

vil snakke, så sætter de alligevel

pris på den hjemlige

hygge, som et B&B tilbyder

i forhold til et hotel.

Lis og Jens Jensen har oprettet

en autocamperplads

med adgang til strøm – og

en mindre teltplads med

bålplads.

Og så har Jens en stor have

med damme, hængekøje og

flere terrasser, som gæsterne

benytter.

”Det er rigtig fint med små

oaser og terrasser rundt

omkring, hvor familierne

kan sidde hver for sig og

grille eller hygge”, forklarer

han.

Man behøver ikke have forskellige

dyr, men har man


mulighed for lidt høns, en

kat eller lignende, så er det

et ekstra plus. Det samme

er en køkkenhave, hvor

gæsterne selv kan hive en

gulerod eller lignende op.

HAV PRIVATLIV

Har man lyst til at prøve

kræfter med B&B, så har

Lis og Jens et par gode råd.

- Der skal være mulighed

for at gå for sig selv. Helt

væk fra gæsterne. Man

bliver træt af det, hvis man

ikke har noget privatliv,

siger Jens.

De bor selv i en stor lejlighed

på førstesalen, og

gæsterne har så underetagen

med køkken, tv-stue og

badeværelse.

- Det er meget vigtigt, at

vi har vores hule. Trappen

skiller os fra gæsterne,

siger Lis.

OPLAGT FOR LANDMÆND

”B&B er en kanon mulighed,

hvis børnene er flyttet

hjemmefra, og man derfor

har ekstra plads”, siger Lis

og fortsætter:

”Landmænd arbejder

hjemme, så de har mulig-









hed for at udlevere nøgler,

tage telefonen og sætte lidt

morgenmad frem”.

Et andet godt råd er også,

at man opretter både enkelt-

og dobbeltværelser,

da mange håndværkere

eksempelvis kun vil bo på

enkeltværelser.

”Og så er hjertelighed og

personlig varme det, der

får gæsterne til at vende

tilbage”, siger Lis.

GÆSTERNE

Parret har selv boet på masser

af B&B i både Danmark,

England og Wales. Derovre

er det meget mere udbredt

end i Danmark, og det forstår

Jens ikke, for behovet

er også her.

”I England har man i årtier

haft tradition for, at arbejdere

rejste rundt i landet og

arbejdede. Det ser vi også

mere og mere i Danmark,

og vi har mange håndværkere

boende”, fortæller han.

Og så har parret også tit

patienter fra HjerteCenter

Varde, der overnatter.

”Det er spændende at møde

så mange nye mennesker.

Hvilke typer er det? Man


siger om et sted som vores,

at det er dobbelt så sjovt og

halvt så dyrt som hotel, og

det passer”, siger Jens.

MÅ JÆVNLIGT SIGE NEJ

For at have et succesfuldt

B&B kræves det, at man er

synlig. Lis og Jens Jensen

har deres adresse liggende

hos turistbureauer i

området, og så er det også

en idé at annoncere hos

vikarbureauer, der ofte har

ansatte sendt rundt i landet

i kortere og længere tid.








Dværghøns er med til at gøre

B&B til en landlig oplevelse.

grobund 9

Internetsiden www.netbb.dk

er også et sted, hvor

mange gæster finder overnatning.

”Og der mangler helt klart

flere i vores område, for

vi må jævnligt sige nej til

forespørgsler”, siger Lis

Jensen opfordrende.


grobund 10

TEKST

Gitte Glibstrup

Journalist

Tlf. 25 28 90 33

Det er ingen hemmelighed,

at det kan være svært at få

fat i kvalificeret arbejdskraft

i det danske landbrug.

Derfor kigger mange

til udlandet, men det har

også sine udfordringer at

få en medarbejder fra Ukraine

eller Polen til landet for

at arbejde.

Det ved JL Advokater og

Jysk Landbrugsrådgivning,

som derfor rådgiver

om mange af de problemstillinger,

man støder på.

Det er advokatfuldmægtig

Jannik Isidor, der blandt

andet i samarbejde med

ØSTARBEJDERE

skattespecialisten Erik

Nygaard Christensen,

rådgiver om udenlandsk

arbejdskraft.

Det kan dreje sig om emner

som forhåndsgodkendelse,

løn, opholdstilladelse, skat

eller udenlandske praktikanter.

”Reglerne er anderledes, og

det skal der tages hensyn

til, når man søger efter nye

medarbejdere”, fortæller

Jannik Isidor.

ØSTAFTALEN

Indtil 1. maj næste år skal

der tages højde for østafta-

len eksempelvis. Østaftalen

er en overgangsordning,

der blev politisk vedtaget

for de nye EU-lande, så de

ikke oversvømmede Danmark

med billig arbejdskraft.

”Derfor skal man som arbejdsgiver

skrive under på,

at man betaler sin ansatte

ligeså meget som en dansk

borger ville få”, fortæller

Jannik Isidor.

Den aftale løber indtil 1.

maj 2009, og den bliver

sandsynligvis ikke forlænget.

”Aftalen blev lavet for at

Det kan være svært at fi nde

gode folk i Danmark, så mange

leder i udlandet.

Gode råd

om udenlandske ansatte

sikre arbejdskraftens frie

bevægelighed – uden at

underminere den danske

arbejdsstyrke”, fortæller

han.

OPHOLDSTILLADELSER

Men selvom ens nye medarbejder

kommer fra EU,

så skal tilladelserne være

på plads. Og det er primært

opholds- og arbejdstilladelser,

Jannik Isidor arbejder

med. For der er nogle krav,

som skal være opfyldt, hvis

man ønsker at få en medarbejder

til landet.

”Mange har hørt gode ting


”Kender du reglerne for at have østeuropæere

ansat i din virksomhed?”

om ukrainske medarbejdere

eller praktikanter og vil

have sådan en. Men Ukraine

er ikke med i EU, og

derfor kan det være vanskeligt,

da der ikke er noget

retskrav for at få personen

ind i landet”, siger Jannik

Isidor og fortsætter:

”En polak eller en litauer

er oftest nemmere at få til

landet, og det er mange slet

ikke klar over”.

I nogle tilfælde har han

hjulpet med at udfylde

ansøgninger om opholdstilladelse,

men det er primært

telefonrådgivning, han

hjælper med, og så udfylder

man selv papirerne.

Og får man et afslag, så

hjælper Jannik Isidor også

med at vurdere, om der er

en idé i at gå videre med en

klagesag og også med evt.

at udforme klagen.

HVAD KAN JYSK?

Udover det juridiske med

opholds- og arbejdstilladelser

hjælper Jysk Landbrugsrådgivning

også

gerne med ansøgning om

forlængelse af tilladelser,

virksomhedsoverdragelser

hvor der er udlændinge

ansat, og meget andet.

Og man kan også få hjælp

til at få forhåndsgodkendt

sin virksomhed, så man

ribe afdeling • Seminarievej 4 • ribe • Tlf. 89 89 98 00

esbjerg afdeling • torvet 21 • esbjerg • tlf. 89 89 98 20

varde afdeling • lerptvej 1 • varde • tlf. 89 89 82 40

nemmere kan hente østeuropæere

til landet, hvis

behovet pludselig opstår.

Der kan også være regnskabs-

eller skattemæssige

FAKTA

Tjen penge på

din gæld

Skal virksomheden tjene penge ved at se på gælden

med nye øjne? Hent en pakke med information om

Jyske Gældsbalance i Jyske Bank.

grobund 11

udfordringer, som der skal

tages hånd om, og også her

har Jysk Landbrugsrådgivning

en ekspertise, der er

værd at trække på.

Kontakt JL Advokater og Jysk Landbrugsrådgivning, hvis du ønsker

hjælp i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft.

Tlf. 76 60 21 00

Jysk Landbrugsrådgivning tager sig ikke af selve formidlingen af

kontakt til den østeuropæer, der skal ansættes. Men på følgende hjemmesider,

er der hjælp at hente:

www.lajo.dk - Landbrugets Jobservice

www.grindls.dk - Grindsted Landbrugsskole

www.d-uc.dk - Danish-Ukranian Connections


grobund 12

Nyt fra græsmarken

Første slæt står for døren og en stor part

af årets græsproduktion skal bjærges.

TEKST Erik Helbo Bjergmark

planteavlskonsulent

Tlf. 72 10 98 93

For at opnå den samme

fordøjelighed i blandinger

med rajsvingel og rødkløver

(f. eks. blanding 45) i

forhold til blandinger med

alm. rajgræs og hvidkløver,

kræves det, at man er

tidligere i gang end ellers

- ca. 8 dage.

Da kvaliteten falder hurtigere

i rajsvingel-blandingerne,

stiger kravet til,

at de tages i tide. Optimal

tørstofprocent i græsensilage

er 30 - 35% opnået på

færrest mulige antal timer

på skår.

På PlanteInfo, som der er

gratis adgang til som medlem

af Dansk Landbrug,

finder du hjælpe-værktøjer

til bestemmelse af slættidpunkt

og fortørrings-poten-

ENSILERING

tiale for de følgende dage.

Efter første slæt er det

vigtigt, at græsmarken

kommer i gang så hurtigt

så muligt.

Når der er taget slæt, nedfældes

gyllen snarest og

eventuel handelsgødning

tilføres.

Marken vandes, hvis der

er behov. Vandingsbehovet

kan ligeledes følges på

PlanteInfo eller i Grovfoderexpressen.

Læs mere i Grovfoder-expressen

og i Landsbladet

Kvæg.










Andelskassen Varde - Tlf. 87 99 56 70

FAKTA

Grovfoderekspert i

Landsbladet Kvæg

Planteavlskonsulent Erik Helbo

Bjergmark kan du fremover møde

som grovfoderekspert i Landsbladet

Kvæg.

Erik Helbo Bjergmark er medforfatter

til undervisningsbogen

”Dyrkning af grovfoder”, der er

udgivet af Landbrugsforlaget.

Bogen bruges også af landmænd

og rådgivere, der ønsker at forny

og supplere deres viden om grovfoderproduktion.

Bogen udkommer i år i et nyt og

revideret oplag.


Jysk kvæg og Grovfoder og

Jysk Økologi sætter i 2008

fokus på ensilagekvalitet i

græsensilage.

I de senere år har vi oplevet

et lille fald i råaskeindholdet

i græsensilagen. Det er

absolut glædeligt for køernes

sundhed og produktionsøkonomien

i mælkeproduktionen.

Vi vil gerne bidrage til at

fastholde denne positive

udvikling, og derfor har vi

valgt at lave en ensilagekonkurrence

i græsensilage

i 2008.

ENSILERINGSTEKNIK

Vi vil i dette jyske mesterskab

sætte fokus på

råaskeindholdet og ammoniaktallet

i græsensilagen.

Ammoniaktallet er taget

med i konkurrencen, fordi vi

også ønsker at sætte fokus

på ensileringsteknikken.

KONKURRENCEBETINGELSER

Konkurrencebetingelserne

for jysk mesterskab i ensilagekvalitet:

1) Alle, der får udtaget en

prøve af en medarbejder

fra Jysk Landbrugsrådgivning

er automatisk

med.

2) Der uddeles præmier til

1., 2. og 3. pladsen i de

tre første slæt.

VINDERKRITERIER

Vinderen findes efter følgende

kriterier:

1) Kun analyseresultater

med et ammoniaktal på

7,0 eller lavere kommer

i betragtning.

2) Vinderen er den kvægbruger,

der har frembragt

græsensilagen

med det laveste råaskeindhold.

3) Hvis to analyser viser

det samme resultat, er

det analysen med den

højeste fordøjelighed der

er bedste i konkurrencen.

Tilbage i 2006 blev der

afholdt et tilsvarende

mesterskab i Sydvestjysk

Landboforenings område.

Vinderen blev dengang

Hans Sørensen, Næsbjerg,

hvor analysen af 1.slæt

græsensilage viste et råaskeindhold

på 6,4 % og et

ammoniaktal på 1,0.

Et flot resultat, men ikke

umuligt at gøre bedre i

2008.

God kamp i 2008 – det er

sjovt at vinde – det får du

at vide af dine køer og Jysk

Landbrugsrådgivning.

ENSILERING

Hvem bliver jysk mester i

ensilagekvalitet?

grobund 13

En konkurrence dine køer vil sætte pris på.

TEKST Peter Hegelund

chef for Jysk Kvæg & Grovfoder

Tlf. 72 10 98 60

Hans Sørensen i Næsbjerg vandt

ensilagekonkurrencen i Sydvestjysk

Landboforening i 2006.


grobund 14

Driver du en kvægejendom

med mellem 1,7 og 2,3 DE

per ha, skal der udtages

jordprøver til analyse for

fosfor og totalkvælstof

mindst hvert tredje år. Der

skal udtages en prøve for

hver fem ha omdriftsareal.

Vær derfor opmærksom på

tidsfristen for jordprøver

den 31. juli 2008, hvis du

ikke allerede har fået udtaget

jordprøver i løbet af de

foregående to år.

Tidsfristerne følger planperioden

for gødningsregnskaber.

Det vil sige, hvis de

seneste jordprøver på din

ejendom er udtaget i gødningsåret

2004/2005, som

sluttede 31. juli 2005, skal

næste omgang jordprøver

tages i indeværende gødningsår

2007/2008, som

slutter 31. juli 2008.

Og der er ingen grund til

at vente til juli, jordprøverne

kan fint udtages nu.

JORDPRØVER

Jord

skal testes

TEKST Petra Gutt

planteavlskonsulent

Tlf. 76 60 21 27

KVÆGBRUG 2

Kravet om fosfor- og kvælstofanalyser

hvert tredje

år skyldes EUs nitratdirektiv,

der egentlig sætter

en grænse for tildeling af

husdyrgødning ved 1,7 DE

per ha.

Danmark har dog fået en

undtagelsesbestemmelse

for kvægbrug med op til

2,3 DE per ha – de såkaldte

kvægbrug 2.

Kvægbrug 2 skal til gengæld

opfylde en række krav

til gødskning og sædskifte,

herunder kravet om regelmæssige

analyser for fosfor

og totalkvælstof. Jordprøverne

skal udtages af en

virksomhed med ekspertise

på området, som garanterer

en forskriftsmæssig prøveudtagning.

Jysk Landbrugsrådgivning

udtager jordprøver og får

dem analyseret for N, P, K,

Mg og total N, da denne

pakkeløsning stort set koster

det samme som enkeltanalyser

for P og total-N.

FÅ GAVN AF PRØVEN

Meningen med kravet er

at undgå overgødskning

med fosfor og kvælstof, og

udvaskning af næringsstofferne

til vandløb. Der er

dog ingen øvre grænse for

”lovlige” analyseværdier,

eller nogen krav om, hvordan

de benyttes i gødningsplanlægningen.

I praksis vil det dog være

fornuftigt at få din planteavlskonsulent

til at lade

analyseresultaterne indgå i

mark- gødningsplanen. På

den måde får du også selv

mest gavn af jordprøverne.

Reglen om jordprøver hvert

tredje år gælder, selv om

bedriften har skiftet ejer eller

er gået fra enkeltmands-

VIGTIGE DATOER

virksomhed til et I/S, hvis

den nye ejer fortsætter som

kvægbrug 2.

Vær også opmærksom på,

at reglerne gælder for ikkekvægbrug,

som indgår i

produktionsmæssig sammenhæng,

hvis de anvenderundtagelsesbestemmelserne.

Desuden falder kravene

til kvægbrug 2 under

krydsoverensstemmelse.

Opfylder man ikke kravene,

kan man altså risikere

træk i hele sin enkeltbetaling.

30. JUNI

Seneste udbetaling af resterende handyrpræmier for 2007.

Frist for at få udbetalt støtte under enkeltbetalingsordningen for

2007.

1. JULI

Enkeltbetaling

Brakmarker skal slås mindst hvert andet år i juli eller august. Brakmarker,

som ikke blev slået i 2007, skal slås i 2008. Afslået materiale

må ikke bruges til landbrugsmæssige formål.

Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i juli eller august.

Marker, som ikke blev slået i 2007, skal slås i 2008.

Arealer med permanent græs skal slås eller afgræsses mindst hvert

andet år i juli og august.

Overvågningskamera ved din kælveboks(e)

Vi har ekspertisen i at etablere det!

Ring til Tom Jensen 79717162 / 21212557

og få besked om, hvordan det kan laves hos dig


Husk oprydning i kemikalierummet,

og glem ikke at

aflevere gamle, nu forbudte

midler!

En del landmænd har ved

kontrolbesøg fra Plantedirektoratet

fået store bøder

for at have forbudte midler

stående. Selv mindre

mængder har udløst bøder.

Ældre midler falder i flere

kategorier:

· Midler, som stadig må

forhandles og bruges

· Midler, som ikke må forhandles

mere, men hvor

det er lovligt at bruge

rester

· Midler, som man hverken

må bruge eller opbevare

Desuden er det ulovligt at

have midler uden etikette

eller midler med udenlandsk

etikette stående.

Ulovlige midler afleveres

på den kommunale modtagestation

for farligt affald

– hellere i dag end i morgen!

Er du i tvivl om et middel

stadig må bruges, kan du

slå op i

www.middeldatabasen.dk

eller henvende dig til din

planteavlskonsulent.

KRYDSOVERENSSTEMMELSE

Oprydning i gamle sprøjtemidler

TEKST Petra Gutt

planteavlskonsulent

Tlf. 76 60 21 27

Opbevaring og anvendelse

af ulovlige midler er desuden

omfattet af reglerne

om krydsoverensstemmelse.

Dermed kan de også

give træk i enkeltbetalingen.

RÅDGIVNINGSBESØG

Reglerne om krydsoverensstemmelse

omfatter som bekendt

også en lang række

andre punkter. Senest blev

der i 2007 tilføjet nye afsnit

om dyrevelfærd.

Se Top 10 over de hyppigste

fejl i forhold til

krydsoverensstemmelse på

hjemmesiden

www.sydvestjysk.dk. Her

anvises også praktiske

løsninger på de mest almindelige

problemer. Bemærk

at Top 10-listen er fra før

afsnittet om dyrevelfærd

kom med i reglerne.

HANDLINGSPLAN

Hvis du er interesseret i en

gennemgang af reglerne

for lige præcis din ejendom,

er et rådgivningsbesøg om

krydsoverensstemmelse en

mulighed.

Her gennemgår vi listen

over krav, og vurderer,

hvilke der er relevante for

din ejendom. Vi gennemgår

ejendommen og finder sammen

med dig mulige fejl.

Det er bedre end at blive

opmærksom på dem ved et

Erling Nielsen

Statsaut. ejendomsmægler

/MDE -seriøs rådgivning

Borgergade 24 . 7200 Grindsted

Tlf.: 75310050

Web: www.erlingnielsen-grindsted.dk

eventuelt kontrolbesøg.

Vi drøfter også, hvordan du

kan rette op på problemer.

Som regel vil det være en

fordel at både en planteavlskonsulent

og en kvæg- eller

svinekonsulent deltager i

gennemgangen, da mange

af kravene griber ind i

hinanden.

Efter rådgivningsbesøget

får du en besøgsrapport og

en handlingsplan. Handlingsplanen

giver dig et

overblik over, hvilke punkter,

der skal rettes op på,

og i hvilken rækkefølge.

Nogle punkter bør bringes i

orden hurtigst muligt, som

ovennævnte oprydning i

kemikalierummet.

Andre punkter kan der

grobund 15

rettes op på hen ad vejen.

Handlingsplanen hjælper

dig med at bruge kræfterne

på de væsentlige ting først.

FAKTA

Et rådgivningsbesøg vedrørende

krydsoverensstemmelse vil typisk

vare to-tre timer. Dertil må påregnes

yderligere et par timer, der går

med forberedelse til besøget og

udarbejdelse af handlingsplan.

TRÆNGER DIN HAVE

TIL EN ORDENTLIG OMGANG?

Når først man kommer ned under overfladen, viser der sig måske nogle helt nye

muligheder, man ikke var opmærksom på i starten. De kan være svære at budgettere

med - men det gør ikke noget. Vi står klar til at give en hånd med.

Giv os et kald på 7528 8400

og lad os give dig et bud på,

hvordan du kommer til bunds.

www.sparnebel.dk


grobund 16

Landbrug med ansatte

skal gennemgå bedriften

og have en arbejdspladsvurdering

TEKST Marius Christensen

kvægbrugskonsulent

Tlf. 72 10 98 70

FOTO Arkivfoto

ARBEJDSMILJØ

Har du lavet

din APV?

I dagens Danmark findes

der mange forkortelser.

Nogle er meget vigtige, andre

er rare at kende og de

fleste er ligegyldige. Lige

nu er APV (ArbejdsPlads-

Vurdering) en af de vigtige

at forholde sig til, hvis du

er arbejdsgiver. Arbejdstil-

synet er i øjeblikket i gang

med en besøgsrunde på alle

landbrug med ansatte. En

gyldig APV skal foreligge

ved denne kontrol.

Alle landbrugsvirksomheder

med ansatte skal udarbejde

en skriftlig arbejdspladsvurdering.

APV’en

skal udarbejdes i samarbejde

mellem landbrugets ejer

og de ansatte, og APV’en

kan dermed blive landbrugets

eget redskab til at

kortlægge, prioritere og

løse arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdstilsynet har udarbejdet

brancherettede

APV-tjeklister fortrinsvis

til landbrugsvirksomheder

med mindre end 10 ansatte.

Tjeklisterne indeholder en

række spørgsmål, der skal

svares ja eller nej til. Tjeklisterne

kan hentes på

www.at.dk eller ring til

artiklens forfatter, hvis du

vil have tilsendt tjeklisterne

eller have gennemgået dit

landbrug og få udarbejdet

en APV.

SYSTEMATISK ARBEJDE

APV kortlægger arbejdsmiljøet,

som følges op af en

beskrivelse af problemerne,

en handlingsplan og en

plan for opfølgning på problemerne.

En APV handler både om

det fysiske og det psykiske

arbejdsmiljø, og den skal

revideres mindst hvert

tredje år, eller hvis der er

væsentlige ændringer i

produktionen.

Der er to mål med at lave

en APV:

· At følge og overvåge

arbejdsmiljøet på en systematisk

måde, så I kan

opdage problemer i tide

og gribe ind, før de bliver

alvorlige.

· At lægge en plan for,

hvordan du og dine

medarbejdere skal løse de

problemer, som APV’en

afdækker.

GØR DET ENKELT

Opgaven med APV kan

umiddelbart virke overvældende

og bureaukratisk.

Men sådan behøver det ikke

at være. APV kan laves på

mange niveauer, og der er

ingen faste krav til omfang

og dybde.

Det vigtigste er, at du kommer

i gang med arbejdet.

Hellere en simpel APV, som

bliver fulgt godt op, end en

kæmpe analyse, der samler

støv på hylderne.

Vær dog opmærksom på

håndtering af kemiske

stoffer. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen

skal der

foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning,

når der

anvendes kemiske stoffer,

der er påtrykt et orange

fareklasseskilt.

SYGEFRAVÆR

Når arbejdspladsen laver

en ny APV efter den 1.

januar 2005, er det et krav

i lovgivningen, at sygefraværet

skal indgå i APV. For

et højt sygefravær er ofte et

symptom på, at der er generelle

problemer med det

fysiske eller det psykiske

arbejdsmiljø.

Det betyder, at du og de ansatte

skal vurdere, om dele

af fraværet kan skyldes

forhold i jeres arbejdsmiljø.

Loven kræver ikke, at I aktivt

forsøger at få sygefraværet

ned. Men I bør altid

gribe ind, hvis I vurderer,

at der er arbejdsmiljøforhold,

der giver et urimeligt

højt sygefravær.

FAKTA

Kontakt Jysk Landbrugsrådgivning,

hvis du har spørgsmål om

arbejdspladsvurdering.


Kvægfaglige træningsprogrammer

dine ukrainske ansatte får udbytte af

TEKST Susanne Seested

kvægbrugskonsulent

Tlf. 76 60 21 00

FOTO Arkivfoto

Er du én af dem, som stadigvæk

ikke har skriftlige

og synlige ugeplaner og

arbejdsbeskrivelser på russisk

og dansk? Er du én af

dem, som finder det svært

overfor medarbejderne at tydeliggøre

vigtigheden af, at

tingene bliver gjort korrekt

og til tiden?

Kunne du bruge hjælp til

oplæring af dine ukrainske

ansatte i malkning, kalvepasning

eller andet via

træningsprogrammer, som

foregår på din bedrift eller

på et af centrene?

Vi kan hjælpe dig med lige

præcis dét, du har behov for,

for at skabe trivsel og succes

KICKSTART DINE UKRAINSKE ANSATTE

Обучающие программы

для украинских работников

С профессиональой способностью вы можете

стать профессоналом в молочном производстве.

Программа 1: Техика доения и гигиена.

Режимы доения,качество молока,загрязнение.

Программа 2: Кормление и уход за телятами.

Телятник,молозиво,болезни.

Весь написанный материал по-русски и по-аглийски,

обучение по-английски.

Teksten herover på dansk:

Træningsprogrammer for ukrainske ansatte

Med faglig indsigt kan du bedre navigere i kvægbruget

Program 1: Malketeknik og hygiejne. Malkerutiner, mælkekvalitet, smittespredning

Program 2: Fodring og pasning af småkalve. Kælvningsboks, råmælkshåndtering, sygdomme

Alt skriftligt materiale på russisk og engelsk/dansk. Undervisning på engelsk.

fra starten hos dine ukrainske

ansatte.

Alt skriftligt materiale i

forbindelse med træningsprogrammerne

vil være på

russisk og engelsk/dansk,

mens undervisningen vil

være på engelsk.

FORMÅL MED TRÆNING

Målet er, at ukrainerne opnår

en større faglig forståelse

for deres arbejdsopgaver,

som giver grobund for bedre

udførelse af deres arbejde.

Ukrainerne har ofte ringe

kendskab til bakteriers naturlov,

ernæring og dyrs signaler,

når sygdom er under

opsejling, fordi ukrainerne

typisk kommer direkte fra

tekniske skoler/universiteter,

hvor de ikke nødvendigvis

studerer landbrug eller

naturbiologiske fag.

TRÆNINGSPROGRAMMER I

PRAKSIS

Vi forestiller os to modeller

for træningsprogrammer:

1) Træningsprogrammet

kan foregå i din

besætning kun med

deltagelse af dine medarbejdere.

Formidlingen

af det kvægfaglige tager

100 % udgangspunkt i de

arbejdsrutiner, du ønsker

praktiseret, og dagen afsluttes

med udarbejdelse

af arbejdsplaner i fælles-

skab med de ansatte på

russisk, dansk/engelsk.

FAKTA

grobund 17

2) Træningsprogrammet

gennemføres som et fælles

kursus med ukrainere

ansat på forskellige ejendomme.

Formidlingen

af det kvægfaglige er af

mere generel karakter og

foregår dels i stalden og

på et af centrene.

TILMELDING

Kontakt undertegnede og bidrag evt.

med emner, du mener er relevante

for et kursusindhold.

Susanne Seested, tlf.:

76 60 21 00 eller 40 14 78 66.


grobund 18

Landbrug

med omtanke

Kongensgade 62

6701 Esbjerg

Tlf. 76 11 65 00

Vestergade 4

6800 Varde

Tlf. 76 11 67 00

KURSUS

Som områdets store erhvervsbank med dybe

rødder i specielt landbruget ved vi, hvad der

kræves for at oparbejde et velfungerende og

indbringende landbrug.

Kontakt en af vores rådgivere med særlig viden

om landbruget, og få vores bud på, hvad vi

kan gøre for dig.

Se også Sydbanks hjemmeside

– sydbank.dk

Jysk Landbrugsrådgivning

afholder:

AGROMARKETS

KURSUS

Kurset afholdes over 3 dage og tager

udgangspunkt i AgroMarkets.dk

1. dag:

29. maj 2008 kl. 9.30 -15.30

(Sted: Landbogården, Brørup)

Teknisk analyse på råvaremarkedet mv.

(John Jensen)

2. dag:

3. juni 2008 kl. 9.30 -15.30

(Sted: Landbogården, Brørup)

Rente- og valutamarkederne, swaps, terminsforretninger

mv. (Jakob Hedensted)

3. dag:

10. juni 2008 kl. 9.30 -15.30

(Sted: Landbogården, Brørup)

Konjunkturer og markedscykler, teknisk renteanalyse.

(Svend Jørgen Jensen)

Tilmelding senest d. 26. maj til

Birgit Truelsen på tlf. 76 60 22 69 eller

mail: jbt@jlbr.dk

Pris 4.500 kr.

Yderligere information se www.jlbr.dk


Bliv rig på aktie og

ejendomsinvestering

Der er mange måder at investere

på, og i en tid med

mange forandringer og

ustabilitet på markederne,

er det vigtigt at opstille

nogle risici-scenarier på

ens aktivmasse. Derfor kan

det være fordelagtigt at

sprede investeringer på

f.eks. erhvervsejendomme i

Tyskland, aktier eller investeringsbeviser.

For at få en nærmere

belysning af ovenstående,

afholder Jysk Landbrugs-

rådgivning den 28. maj kl.

10 i Brørup en dag med

følgende emner:

1. Risikospredning på investerings-

og gældssiden.

Ved Jakob Stig Hedensted,

Finansekspert Jysk

Landbrugsrådgivning.

2. Investering i erhvervsejendomme

med fokus

på det tyske marked.

Ved Jeanette Brogaard,

Investor Relationschef,

EBH-ejendomme.

(Tidl. afdelingschef ved

Onsdag den 28. maj klokken 19.30 på

Grindsted Landbrugsskole.

Program:

Velkomst.

Ny uddannelse: ”Hvorfor og hvordan?”

Oplæg ved Gert Karkov, formand for fællesudvalget for

landbrugsuddannelser.

Opbygningen af uddannelsen og overgangsordninger.

Godkendelse af praktikpladser og uddannelsesaftaler.

Specielle forhold for udenlandske elever.

Mødet arrangeres i samarbejde mellem Jysk Landbrugsrådgivning

og Grindsted Landbrugsskole.

Landscentret, Formue

og Finansiering).

Frokost

3. Hvordan slår du de

andre på finansmarkedet?

Ved Jakob Madsen,

formuerådgiver Formuepleje

A/S

4. Kyniske spekulanter

eller en verden i recession?

Ved Nicolai Borcher

Hansen, seniorkapitalforvalter

Formuepleje A/S.

Ny landbrugsuddannelse

Hvad betyder den nye landbrugsuddannelse for

mig som landmand/praktikvært?






FAKTA

Deltagelse er gratis, men af hensyn til kaffen skal der ske

tilmelding til Grindsted Landbrugsskole, tlf. 75 32 07 22,

senest den 27. maj kl.16.

grobund 19

TEMADAG OM FINANSIERING

Onsdag den 28. maj kl. 10 på Landbogården

i Brørup.

Arrangementet koster 500 kr.

og tilmeldingen skal ske til Birgit

Truelsen 7660 2269 senest den

26. maj 2008. Arrangementet forventes

at være færdigt ved 14.30

tiden.

Baggrunden for mødet er, at den ny uddannelse starter fra

august, og det betyder:

➧ Ændringer af terminer.

➧ Lønskalaen er ændret.

➧ Ændrede krav til praktikstederne.

➧ Ændrede uddannelsesaftaler.

➧ Eleverne skal nu starte med fem måneders skole, mod

tidligere to måneder.

BRUGTE PRESENNINGER

SÆLGES

7,5 X 11 m. Pris 200 kr.

+ moms og lev.

JERNBANESVELLER SÆLGES

Tlf. 75 12 74 10 - 20 72 36 60


grobund 20

Det har igennem mange år

været almindelig kendt, at

forældre kan sælge ejendom

til deres børn til sidste

vurdering +/-15 pct.

Reglerne ses i et gammelt

cirkulære fra 1982 og gennem

mangeårig praksis.

Reglen gælder kun, hvis

SKATTEAFGØRELSE

Fradragsregel under lup

TEKST Niels Aksel Dalgas

skattekonsulent

Tlf. 72 10 99 02

Skatteministeren bakker op om reglen, der gør det muligt for

forældre at videresælge eksempelvis ejerlejligheder til børn på

gunstige vilkår

Varde

Brørup

der ikke siden sidste vurdering

er sket ændringer

på ejendommen (om- eller

tilbygninger, jordkøb eller

jordsalg osv.).

For en ejerlejlighed gælder,

at den skal være vurderet

som fri ejerlejlighed. Hvis

ejerlejligheder er registre-

agriteam.dk

Bent Mulbjerg & Svend Gosvig

Skansen 10, 6800 Varde

Tlf. 7521 1644

agriteam.dk

H.C. Hansen & Lise Lotte Lund

Nørregade 12, 6650 Brørup

Tlf. 7538 2000

På vores hjemmeside www.agriteam.dk

kan du blive inspireret af vores mange

spændende landbrugsejendomme.

✓ ✓

ret til udlejning, er de ofte

kun vurderet til ca. 50-60

pct. af vurderingen.

EN KONKRET SAG

Reglen har for nylig været

afprøvet uden for de gængse

situationer omkring salg

af landbrugsejendomme, og

Specialister i salg af landbrugsejendomme

i den forbindelse har reglen

været ”under lup”.

I en konkret sag godkendte

landsskatteretten prisen.

Forældrene havde:

➧ 1. oktober 2004 købt

en ejerlejlighed for ca.

3.300.000 kr.

➧ 1. december 2005 solgt


ejerlejligheden til datter

for 1.925.000 kr.

➧ Prisen svarer til ca. 85

pct. af vurderingen på

2.250.000 kr.

➧ Der opstod et tab på

1.375.000 kr. Ejertiden

var et år og to måneder.

Tabet kunne ikke fratrækkes

straks, men kan

modregnes i skattepligtig

avance, når forældrene

senere sælger deres landbrugsejendom.

Der spares gaveafgift af

beløbet på 1.375.000 kr.

og samtidig bliver tabet

fradragsberettiget.

I den konkrete sag havde

forældrene endda købt tre

ejerlejligheder, som var

solgt til tre børn – derved

opstod et tab på ca.

3.300.000 kr.

Lars Andresen

Varde

Tlf. 9682 1649

Frank Pedersen

Bramming

Tlf. 9682 1589

Skjern Bank arbejder naturligvis også i marken ...

Christian N. Thomsen

Varde

Tlf. 9682 1642

Conny Lauridsen

Ribe

Tlf. 9682 1601

INGEN ÆNDRING

Efter sagen rejste Folketingets

Skatteudvalg spørgsmål

til ministeren. Ministeren

udtalte, at 15 pct.

reglen har fungeret godt i

mange år og er let at forstå

og håndtere.

Borgeren skal ikke bære

risikoen for, at vurderingen

er sat for højt eller for lavt.

Samtidig er der efterfølgende

set stigninger i de offentlige

vurderinger – også

for ejerlejligheder – så

vurderingerne bedre svarer

til handelsværdien.

Ministeren vil ikke påklage

afgørelsen til domstolene

og vil ikke ændre loven.

I en anden efterfølgende

sag godkendte landsskatteretten

også prisen ved salg

til en datter.

➧ Købt den 22. september

2006 for 1.345.000 kr.

Poul Vig Nielsen

Varde

Tlf. 9682 1648

Carsten Callesen

Ribe

Tlf. 9682 1607

Kontakt din lokale bankrådgiver – vi har landbrug som

interesse og speciale

I Skjern Bank er du i gode hænder – også når det gælder landbrug. Vi har i alle afdelinger

rådgivere med fokus på landbruget, hvorfor du er sikret rådgivning, der er tilpasset netop

dine behov.

Annette Trip

Ribe

Tlf. 9682 1614

(overtagelse 1. nov. 2006).

➧ Salg til datter 12. dec.

2006 for 570.000 kr.

(overtagelse 15. dec.

2006).

➧ Tab 775.000 kr. Ejertid

knap tre måneder og

rådighed i halvanden

måned.

Et tab kan fremføres eller

modregnes i fortjeneste i

samme år. Dvs. hvis der er

opstået stor avance ved salg

af landbrugsejendom primo

året, kan der også ved køb

og salg af ejerlejlighed senere

på året ”konstrueres”

et tab til modregning.

Det antages at være et krav,

at forældrene har været

tinglyst som ejere – og

måske også at forældrene

har nået at udleje ejerlejligheden

– eventuelt til

søn/datter.

Vi er en fullservice bank – på alle områder, hvilket sikrer dig en individuel

og konkurrencedygtig løsning. Vi har naturligvis også tid, når du har tid – og

vi kommer gerne til møde hos dig.

Kontakt Skjern Bank – og få en rådgivning, der er til at forstå.

grobund 21

VED SELSKABER

Disse regler kan ikke anvendes

i forhold omkring

hovedaktionærer/selskab,

da det gamle cirkulære

ikke længere omfatter disse

tilfælde. Der er ved handel

inden for denne kreds set

afgørelser på, at SKAT har

fået medhold i at bruge

priser, som ejerlejligheden

er handlet til umiddelbart

før/efter salget mellem hovedaktionær/selskab.

FAKTA

Kontakt din revisor eller regnskabskonsulent,

hvis du har

spørgsmål til 15 pct. reglen.


grobund 22

I forbindelse med opgørelse

af regnskaberne for 2007

har vi indsamlet resultaterne

til en intern statistik

for regnskabsresultaterne

i økologisk mælkeproduktion.

Denne statistik omfatter

indtil videre 27 bedrifter

med økologisk mælkeproduktion.

Som en udløber af

vort tværfaglige samarbejde

mellem Jysk landbrugsrådgivning

og KHL omfatter

statistikken resultater

fra hele området på tværs

af Jylland.

Statistikken omfatter bedrifter

fra 38 til 462 køer

og med et dyrket areal mellem

74 og 382 hektar.

ØKOLOGI ER ATTRAKTIV

Tjen 500 kroner mere pr. ko – bliv økolog!

En sammenligning af regnskabsresultaterne for 2007 mellem

konventionelle og økologiske mælkeproducenter viser, at økologi

har givet 500 kroner mere pr. ko i resultat af primær drift

TEKST Benny Lage

driftsøkonom

Tlf. 72 10 98 35

Tabel 1. Regnskabstal for økologiske mælkeproducenter

2005 2006 2007

Årskøer stk. 94,5 106,9 138,4

Dyrket areal, ha 122,3 133,3 164,9

Kg ekm / årsko 7.865 7.501 7.952

DB / årsko 12.525 11.300 12.800

DB / kg ekm 1,59 1,50 1,61

Resultat af primær drift 795.000 649.000 1.139.000

STORDRIFT INGEN

HINDRING

I forhold til 2006 er der

sket en udvikling i bedriftsstørrelsen.

Det betyder, at

der er blevet 31 køer mere i

gennemsnit, samtidig med

at der dyrkes 32 hektar

mere.

Den gennemsnitlige besætningsstørrelse

er således

vokset til 138,4 køer. De

økologiske bedrifter har


dermed samme gennemsnitsstørrelse

som de konventionelle.Strukturudviklingen

i den økologiske

mælkeproduktion kommer

også til udtryk gennem

det faktum, at der er fire

bedrifter med mere end 200

køer mod én bedrift året

tidligere. Stordrift udelukker

således ikke økologi!

GOD ØKONOMI I

SELVFORSYNING

Produktionsmæssigt

har 2007 tilsyneladende

været et godt økologisk

år. Mælkeydelsen er øget

med 451 kg EKM pr. ko,

og der er dyrket 400 FE

mere pr. hektar grovfoder.

Sammenholdt med et øget

prisniveau har det betydet

stigende dækningsbidrag.

Dækningsbidraget pr. kg

EKM er øget med 10 øre til

1,60 kr., samtidig er dækningsbidraget

på grovfoder

vokset med hele 1.800 kr.

I modsætning til konventionelle

mælkeproducenter

Varde Messerne får i år

besøg af hele 40 udstillere

med i alt 253 stykker malkekvæg

til dyrskuet den

23. og 24. maj. Det er flere

end sidste år, hvor man

kunne præstere en tilmelding

på 245.

Der er tilmeldt 27 RDM,

180 SDM, 39 Jersey og 7

DRH.

får økologerne et højere udbytte

af den forøgede mælkepris.

Den høje grad af

selvforsyning med grovfoder

betyder, at prisstigningen

på foder ikke belaster

indtjeningen så voldsomt,

som hvis der er en høj andel

af indkøbt foder.

KLARE TENDENSER

Ud af statistikken kan der

udledes nogle tendenser

for, hvad der medfører en

god økonomi på bedriften.

Jo flere hektar grovfoder,

der er til rådighed, jo bedre

resultat. Alt under 1 hektar

pr. ko kræver, at man

kan holde høje udbytter i

marken, for at det ikke skal

koste på bundlinjen.

Økologer har en høj bruttopris

på deres produkter.

Det betyder at omkostningsniveauet

har stor

betydning for, hvor stor en

del der rammer bundlinjen.

Kapacitetsomkostningerne

”sluger” mellem 35 og 75 %

af dækningsbidraget.

Der er en klar tendens

Op til skuet har der ellers

været en del bekymring

på grund af bluetongue

problematikken, men det

har ikke fået nogen negativ

indflydelse.

”Det er vi meget lettede

over, for vi havde frygtet, at

det ville påvirke antallet af

udstillere. Nu ser vi frem

til, at jo lavere del af

dækningsbidraget der

forbruges på kapacitetsomkostninger,

jo større er

indtjeningen. Samtidig viser

tendensen, at forskellen

primært ligger i niveauet af

dækningsbidraget.

Mælkeydelsen har også

stor sammenhæng med indtjeningen.

De bedrifter, der

har en mælkeydelse under

8.000 kg EKM, tjener 39

øre mindre pr. kg EKM i

forhold til gennemsnittet

af de bedrifter, der har en

mælkeydelse over 8.000 kg

EKM! Der er dog også en

tendens til, at når mælkeydelsen

overstiger 8.700 kg

EKM, påvirker det resultatet

negativt.

JORDLEJE ELLER -KØB

BETALER SIG

I 2007 har økologerne altså

tjent 500 kroner mere pr.

ko. I dette resultat har de

betalt jordleje, hvilket indikerer,

at det rent faktisk

kan betale sig at leje eller

til nogle gode dage med

mange flotte dyr, siger Jens

Christiansen, der er tovholder

for Varde Messerne.

Af andre dyr kan skuet

præsentere 44 får og geder,

40 kaniner, 56 heste fordelt

på 16 forskellige racer og

110 stykker kødkvæg af

blandt andet racerne High-

grobund 23

købe jord for at kunne blive

økolog.

Konventionelle mælkeproducenter

med rigelige

jordarealer til rådighed

kan med fordel overveje at

omlægge deres bedrift til

økologisk produktion.

I det hele taget kan omlægning

til økologisk drift med

fordel inddrages i forbindelse

med strategiske overvejelser

omkring bedriftens

udvikling.

FAKTA

Konklusionen må blive, at en økologisk

mælkeproduktion med en sund

økonomi ser således ud:

➧ Mere end 1 hektar grovfoder

pr. ko.

➧ Mælkeydelse på 8.200 – 8.700

kg. EKM pr. ko.

➧ Et dækningsbidrag over gennemsnittet.

➧ Kapacitetsomkostningerne

udgør under 50 % af dækningsbidraget.

Over 500 dyr udstilles i Varde

Fin fremgang for malkekvæg – trods bluetongue-restriktioner

land Cattle, Charolais og

Simmental.

I alt deltager omkring 150

udstillere på Varde Dyrskue.

Se det fulde program på

www.vardemesserne.dk


grobund 24

TEKST Grete Brunsgaard

svineproduktionsrådgiver

Tlf. 76 60 22 93

Vi kender det alle fra

strømmen af dagligvarereklamer

eller fra indkøbsturen,

nemlig at nogle

fødevarer fremhæves med

kvalitetsmærker. Kvalitetsmærker

på fødevarer har

ofte det formål at oplyse

forbrugeren om, at det pågældende

produkt opfylder

nogle specifikke krav til

fødevaresikkerheden.

Produktstandarden DA-

NISH er en kvalitetsordning,

som er etableret af

dansk svineproduktion med

henblik på at dokumentere,

at dansk svinekød produceres

under gode forhold,

hvor krav til især dyrevelfærd,

fødevaresikkerhed og

sporbarhed er opfyldt.

KONTROLBESØG

Produktstandarden er

skabt efter krav fra det tyske

marked, hvor tyske svineproducenter

i flere år har

skullet dokumentere deres

produktion efter lignende

krav gennem uafhængige

KVALITETSMÆRKE

Kvaliteten i dansk svineproduktion gøres

synlig med DANISH-ordningen

audits. Audits er kontrolbesøg,

hvor en uafhængig

part går besætningens produktion

og dokumentation

igennem for at tjekke, at

den lever op til lovgivning

og branchekrav.

Så DANISH produktstandarden

indebærer ikke nye

krav til danske svineproducenter,

bortset fra kravet

om kontrol af produktionen.

Kontrollen udføres af

de lokale rådgivningskontorer.

Det skulle sikre, at

det er folk med indsigt i

svineproduktion, som kommer,

samtidig med at det

er en ordning, som ikke

koster så meget.

Hvilke bedrifter, der skal

kontrolleres, administreres

fra Landscentret, og sker

efter et tilfældighedsprincip.

Besætninger, som i

forvejen modtager kontrol

i fbm. produktion af UKgrise,

Frilands-grise eller

Antonius-grise, skal ikke

have Danish kontrol.

VIKARER TIL ENHVER OPGAVE

RING 70 12 02 03 NU

www.vikarservice.nu

ET STÆRKT KORT

Danske fødevarer har i forvejen

et godt ry på eksportmarkedet,

og benævnelsen

Danish Bacon har været

kendt igennem mange

årtier. Med produktstandarden

DANISH vil dansk

svineproduktion fremover

have en fantastisk god

dokumentation bag al det

svinekød, som sælges på

både det danske og udenlandske

marked.

Så selv om det oprindeligt

var det vigtige tyske

marked, der satte skub i

ordningen, så vil det være

et stærkt kort på de øvrige

eksportmarkeder samt over

for de danske forbrugere.

DANISH ordningen kan

virke som ekstra bøvl i en

travl hverdag i stalden,

men det er en rigtig god

lejlighed for dig som svineproducent

til at dokumentere

den høje standard, som

dansk svinekød produceres

efter.

Og så er der den sidegevinst

ved at have et DA-

NISH certifikat, at fødevareregionernes

fem pct.

velfærdskontrol kan modtages

uden bekymring, fordi

man ved, at der er orden i

tingene.

FAKTA

Hvem udfører kontrollen?

En medarbejder fra dit lokale svinerådgivningskontor.

Hvad koster det?

Første besøg er gratis, men eventuel

opfølgende besøg og opfølgende

dokumentation betales af

producenten.

Hvor lang tid tager et besøg?

Ca. 1-1 1 /2 time, under normale

omstændigheder.

Hvordan foregår et DANISH

kontrolbesøg?

Producenten (ejer / driftsleder) og

kontrollanten går igennem staldene

sammen, og der svares på en række

spørgsmål om produktionen ud

fra et fast spørgeskema. Svarene

tastes direkte ind på en PDA, men

der er udleveret en papirversion

til producenten, så alle parter kan

følge med i besvarelsen.

Hvilken dokumentation får producenten?

Der sendes et DANISH-certifi kat til

producenten inden for tre uger.

Hvad sker der, hvis der er forhold

på bedriften, som ikke opfylder

kravene i produktstandarden?

Producenten får besked og en frist

på tre uger til at bringe det i orden.

Eventuelle opfølgende kontrolbesøg

vil blive gennemført.


Ingen tvivl om, at den

danske natur med skov,

mark, eng osv. er suverænt

den største personmagnet

med ikke færre end ca. 300

millioner naturbesøg om

året. Det slår det samlede

antal besøg på sportspladser,

museer, teatre, biblioteker

og lign. med flere længder.

Samtidig har gæsterne i

naturen appetit på at komme

endnu tættere på. Derfor er

det vigtigt, at både brugeren

og ejeren er bekendt med

vilkårene for adgang, ophold

og færdsel.

UDYRKEDE AREALER

Udyrkede arealer omfatter

bl.a. i henhold til naturbeskyttelsesloven

heder, moser,

overdrev og – nok så interessant

– ferske enge.

Langt de fleste ferske enge

er hegnede, og offentligheden

har derfor ingen

adgang, men det gælder

altså kun, når der færdes

græssende dyr på arealet.

Herefter er der adgang til

arealerne gennem led, låger

og lign. Ejeren kan dog

opsætte skilte, der forbyder

færdsel, hvis det generer

Antal besøg

privatlivets fred eller for at

beskytte plante og dyreliv.

Skiltningen skal selvsagt

være rimeligt begrundet.

Så generelt kan man sige:

➧ Det er tilladt at færdes på

udyrkede arealer.

➧ Man må alene færdes til

fods, og det er tilladt at

trække en cykel eller barnevogn.

➧ For handicappede gælder

specielle vilkår.

➧ Adgang sker på eget ansvar.

➧ Hunde skal være i snor.

➧ Der er adgang fra kl. 6.00

til solnedgang.

➧ Offentligheden har dog

ikke adgang til udyrkede,

hegnede arealer, hvis der

samtidig færdes græssende

dyr.

➧ Desuden kan ejeren

forbyde adgang på dage,

hvor der afholdes jagt eller

foregår intensivt landbrugsarbejde.

For god ordens skyld skal det

nævnes, at det ikke er tilladt

at færdes på dyrkede arealer.

Det gælder året rundt og altså

også, når marken ligger i

stub efter høst.

Det er heller ikke tilladt at

GODT AT VIDE....

Naturen er en magnet

TEKST Per Vinther

landboretskonsulent

Tlf. 72 10 98 96

opholde sig eller færdes i

rørskove.

BRAK OG VANDLØB

Brakmarker, som kun ligger

brak i få år, kan ikke betegnes

som udyrkede arealer.

Ligger brakmarker derimod

f.eks. i brak mere end syv

eller otte år, vil brakmarken

i stigende omfang fremstå

og blive aflæst som udyrket

areal og dermed give adgang

for offentligheden.

Med hensyn til vandløbsbræmmer

og bræmmer

omkring søer er der ikke

adgang for offentligheden.

Kun hvis de f.eks. støder

op til udyrket areal, er det

tilladt at færdes på to m

bræmmen.

Flere har den fejlagtige opfattelse,

at hvis man lovligt

kan komme ned til to m

bræmmen via vej eller sti, er

det tilladt at gå videre langs

vandløbet på vandløbsbræmmen,

men det er en forkert

tolkning.

På et tidspunkt blev udvidet

adgang til det åbne land

debatteret, herunder også

færdsel langs læhegn, men

det blev ikke tilladt.

Skov

75

Strand/kyst

54

Mark

37


24

Eng

22

Hav

19

Vandløb

18

Mose

12

Fortidsminde

9

Hede 7

Andet

10

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Millioner besøg

grobund 25

PÅ VEJE OG STIER

Som udgangspunkt er der

adgang for færdsel til fods

eller på cykel ad stier og veje

i det åbne land også efter

mørkets frembrud. Ophold

er dog ikke tilladt.

Ejeren kan helt eller delvist

forbyde adgang for færdsel,

hvis det i særlig grad generer

den erhvervsmæssige

drift, privatlivets fred eller

hvis der er behov for beskyttelse

af plante- og dyreliv. I

forbindelse med afholdelse af

jagt eller intensivt landbrugsarbejde

kan ejeren

forbyde adgang. Kommunalbestyrelsen

kan helt eller

delvist tilsidesætte et forbud.

Det er ikke tilladt at færdes

uden for veje og stier i det

åbne land. På private enkeltmandsejede

veje og stier skal

hunde føres i snor. Motorkørsel,

knallert og ridning

på privat vej kan af ejeren

forbydes ved skiltning jævnfør

ovenstående afsnit.

Som udgangspunkt er det

tilladt at gå og cykle på de

private markveje, og man

må også gerne indsamle

bær, blomster, svampe m.v.

til eget brug.

Har du spørgsmål til emnet,

er du meget velkommen til

at kontakte Jysk Landbrugsrådgivning.

FAKTA

Denne artikel med reglerne for, hvor

og hvornår offentligheden må færdes

på din ejendom, er den første af

fem artikler, som vil blive bragt i de

kommende numre af Grobund over

emnet ”Forhold som er godt at vide”.

Næste artikel vil omhandle dræning i

okker-potentielle områder.


grobund 26

Udsigterne så ikke lovende

ud for 2007. Konstante

prisfald på skind satte

dagsordenen ved auktionerne,

og året sluttede med

den laveste pris i december.

Optimismen er imidlertid

tilbage med en stigningstakt

på februarauktionen

på ikke mindre end 30 pct.

Det gav anledning til at

opjustere de vejledende statuspriser

på både avlsdyr

og skind, og de har stor

effekt på årsrapporterne

2007.

Et gennemsnit fra 33 farme

viser indtjening før renter

på 900.000 kr,. og bundlinien

efter privatforbrug

viser positiv konsolidering

på 150.000 kr.

Festen er blevet mere afdæmpet,

men den er ikke slut.

FLERE TÆVER

I Danmark har antallet

af tæver været konstant

stigende i de sidste otte år

med ca. 2,8 mio. tæver i

2007 og en gennemsnitsfarm

på 1.631 tæver. Det

viser tal fra Dansk Pelsdyravl,

der også viser, at de

største farme ligger i vores

geografiske område (FSP)

med et snit på 1.848 tæver.

I det følgende er analyseret

på 33 ejendomme, hvor vi

har tallene for både 2006

og 2007.

PRODUKTIONEN

Tendensen med stigende

antal tæver per ejendom

gælder også i vores område.

Det viser tabel 1.

I 2007 var farmstørrelsen

på 2.413 tæver med et

FORTSAT PENGE I MINK

Festen er afdæmpet, men jyske

minkavlere tjener fortsat penge

TEKST Erik Klausen, driftsøkonom

Tlf. 72 10 98 31

FOTO Gitte Glibstrup

Tabel 1, Produktion 2007 og 2006 (FSP) (FSP)

2007 2006 2007 2006

I alt I alt I alt I alt

Antal farme 33 33 427 434

Antal tæver,stk. 2413 2345 1848 1726

Skind pr. tæve,stk. 5,63 5,40

skindresultat på 5,6 skind/

tæve. De pågældende farme

havde en stigning på 0,2

skind/tæve. 5,5 skind pr.

tæve er fortsat en gældende

tommelfingerregel. 20 pct.

af avlerne ligger over seks

skind per tæve.

ØKONOMI

Tabel 2 viser de økonomiske

hovedtal. Resultat af

primær drift (før renter og

lønindtægter) blev ca. 900

t.kr.

Når vi ser udviklingen over

de sidste fire år, så blev

2007 en nedtur med næsten

en halvering af indtjeningen

fra minkene i forhold

til bedste år 2005, hvor

de gode priser i 2006 var

indregnet. Trods nedtur er

der fortsat indtjening til

både renter og aflønning,

og de fleste avlere har fået

årsrapporter med positiv

bundlinie. Gennemsnittet

blev positiv konsolidering

på 153 t.kr. Kun fem af

de 33 avlere havde negativ

konsolidering i deres årsrapporter,

og i alle tilfælde

har specielle forhold gjort

sig gældende.

Vi kan således ikke genkende

det billede, som blev

tegnet, da de første resultater

fra andre egne af landet

blev offentliggjort i februar.

Meldingen lød på, at der i

2007 hverken var til forrentning

eller egen indsats.

NØGLETAL I RO

Tabel 2 viser en stigning

på nulpunktet på fem kr.

til 219 kr./skind. Det er

billigt sluppet i forhold til

en stigende foderudgift på

12 kr./skind det forløbne år.

Den enkelte avler har altså

været i stand til at tilpasse

sig omkostningerne og for

enkelte måske også indtjening

udefra. Faldende privatforbrug

bidrager også

til at holde nøgletallet i ro.

Tabel 2, Økonomiske hovedtal 2004 - 2007

2007 2006 2005 2004

I alt I alt I alt I alt

Antal ejendomme 33 33 51 45

Dækningsbidrag 2.105 2.518 2.543 1.897

Kontante kap.omk., t.kr 810 759 606 515

Driftsmæssige afskrivninger, t.kr 399 364 288 252

Resultat primær drift, t.kr 896 1.395 1.649 1.130

Privatforbrug, t.kr 269 283 255 231

Konsolidering, t.kr 153 418 589 353

Skindpris/bruttoudbytte v/ nulpunkt 219 214 194 181

SKIND KONTRA FODER

Skindpriserne faldt i 2007

med 26 pct. i forhold til

2006, men i forhold til foregående

år uændrede priser

omkring 240 kr. Det viser

tabel 3.

I årsrapporter er den helt

store udfordring at ramme

korrekt statusværdi på

skindene. I både 2003, 2004

og 2005 undervurderede vi

statusværdierne, med det

resultat at vi fik en gevinst

året efter på 200 – 400.000

kr. i gennemsnit. I 2006

ramte vi næsten plet med

236 kr./skind. Prisen blev

blot fire kr. højere, da de

blev solgt. Det er en optimal

situation, da vi ønsker

indtjeningen i det år, hvor

skindene produceres.

I 2007 har farmene statusværdier

på 234 kr. Halvdelen

af skindene på Kopenhagen

Fur er nu solgt

på årets første to auktioner

til 262 kr. Alt tyder på, at

vi underdriver resultaterne

i 2007!

Foderudgifterne stiger og

vil også gøre det i 2008, da

de er underlagt de samme

mekanismer som andet

dyrefoder med stigende råvarepriser.

90 kr./skind blev

det til i 2007 for de pågældende

farme, og vi når nok

95-100 kr. i indeværende år.

FEST ELLER HVERDAG

Der har været fest i pelsdyrerhvervet

i 2005 og

2006. Den enkelte avler har

i gennemsnit konsolideret

sig med 4 - 600 t.kr. i de

pågældende år.


Tabel 3, Produktionsøkonomi 2004 – 2007

2007 2006 2005 2004

I alt I alt I alt I alt

Antal ejendomme 33 33 51 45

Pris pr. solgt skind, kr. 240 326 245 230

Bruttoudbytte pr. skind 246 281

Pris pr. skind,ult.lager, kr. 234 236 264 221

Foderudgift pr. skind, kr 90 78 68 72

DB pr. prod.skind, kr 129 148 178 136

Gevinst, primo beh. skind, t.kr. 23 449 185 209

I 2007 faldt det til 150 t.kr.

Er festen så slut, som nogle

overskrifter har postuleret

hen over vinteren?

Det virker som en overdrivelse.

Det kan naturligvis

diskuteres, hvornår der

er fest,, og hvornår det

er hverdag, og artiklens

forfatter mener, at der er

moderat fest i 2007.

Konstant fest er ikke

sundt, ej heller i pelserhvervet.

Og alle pelsdyravlere

er bevidste om, at udsving

i indtjeningen kan være

endog meget store. Overfyldte

lagre, milde vintre,

stagnation i verdensøkonomien

og ikke mindst den

lave dollarkurs er nogle

af de skyer, erhvervet har

meget respekt for, og som

mange hen over efteråret

frygtede ville sende priserne

på rutsjetur. Sådan gik

det ikke. Priserne steg 30

pct. på februarauktionen,

og prisen holdt i april trods

dollarfald på seks pct.

Alt tyder på, at vi har

undervurderet 2007-resultatet

med skindværdier på

234 kr. på aktuelle ejendomme.

Næsten halvdelen

er solgt til 262 kr. Vi kan

altså gå helt ned i 210 kr.

på resterende auktioner og

stadig forsvare resultaterne

i 2007, så muligheden for

en gevinst i 2008 er således

til stede.

Fest eller ej i pelsdyrerhvervet

– 2008 er kommet

godt fra start.

Få en investeringsrådgiver,

der kender spillets regler

I Esbjerg har vi styrket rådgivningen. Derfor har vi ansat to investeringsrådgivere med stor

viden og kompetence inden for investering i blandt andet obligationer, aktier, investeringsforeninger

og valuta. Vil du også med i toppen af ligaen? Så kontakt John Nielsen eller Tony

Dreier for en uforpligtende snak om dine investeringsmuligheder.

John Nielsen

tlf. 44 55 46 52

jonn@nykredit.dk

Tony Dreier

tlf. 44 55 46 59

todr@nykredit.dk

Borgergade 38, 6700 Esbjerg, telefon 44 55 46 90

Bank . Realkredit . Forsikring . Pension

grobund 27


grobund 28

Bestyrelsen i Jysk Landbrugsrådgivning

Navn Adresse Postnr., By Telefon Mobiltlf. Email

Jensen, Ole

Formand Hafdrupvej 5 6600 Vejen 75 58 82 12 40 28 82 12 iversminde@andst.dk

Christensen, Claus

Næstformand Hellevej 54, Vrenderup 6818 Årre 75 19 52 30 40 27 47 92 ccvangsbo@mail.tele.dk

Andersen, Finn Hestkærvej 10 7200 Grindsted 75 33 91 79 23 41 74 26

Bloch, Ken Ølgaard (Svin) Hygumvej 45 6715 Esbjerg N 76 12 90 04 40 76 54 94 ken_bloch@sol.dk

Christensen, Erling (Øko) Skovvej 24 7260 Sdr. Omme 72 55 36 10 erling.christensen@kriminalforsorgen.dk

Hansen, Gert Holst (Øko) Astrupvej 36 6715 Esbjerg V 75 16 82 60 20 30 26 30 gert.hansen.dl@mail.dk

Mathiasen, Jens Chr. (Kvæg) Hovvejen 8 7323 Give 75 73 00 79 20 25 71 79 brunsminde@privat.dk

Mølholm, Heino (Kvæg) Stokbækvej 9, Sig 6800 Varde 75 26 48 84 61 10 94 48 molholm@tele2adsl.dk

Møller, Hans Sommer Lydumvej 50, Lydum 6830 Nr. Nebel 75 28 70 42 40 78 79 03 sommer@dbmail.dk

Nielsen, Knud Erik Præstevejen 3, Givskud 7323 Give 75 73 02 94 23 34 92 94 kristianslund@post.tele.dk

Paust, Kurt Kock (Svin) Gl. Stationsvej 10, Andst 6600 Vejen 75 58 86 29 20 28 86 29 paust@post12.tele.dk

Pedersen, Bo S. (Deltid) Brandevej 40 7323 Give 75 73 43 42 brandevej40@mail.dk

Schmidt, Tage (Planter) Birkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted 75 34 84 03 29 43 47 18 midtgaard.fi lskov@mail.dk

Skousen, Per M. (Deltid) Gejlgårdsvej 2 B 6880 Tarm 75 25 08 88 40 25 25 27 glibstrupgaard@lyne.dk

Sørensen, Ole Damkjær (Planter) Ilstedvej 7 6690 Gørding 75 17 71 70 21 70 70 22 bela@post3.tele.dk

Personalerepræsentanter:

Elnegaard, Søren Hjortsvangen 3 7323 Give 79 71 71 71 20 20 39 82 sel@jlbr.dk

Poulsen, Finn Nordre Boulevard 100 6800 Varde 72 10 98 00 25 57 98 82 fpo@sydvestjysk.dk

Område 61

Jens Hasling Frandsen

»Agentoft«

Jelsvej 37

6630 Rødding

Tlf. 70 24 34 61

Fax: 70 24 35 61

E-mail: jhf@dlr.dk

Område 68

Kristian Clausen

Frydendalsvej 11

Nordenskov

6800 Varde

Tlf. 70 24 34 68

Fax: 70 24 35 68

E-mail: kc@dlr.dk

Område 70

Jens Simonsen

»Vargårde«

Vargårdevej 80

6094 Hejls

Tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

E-mail: jsi@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 67

Steen J. Klaaby

Roagervej 212

6760 Ribe

Tlf. 70 24 34 67

Fax: 70 24 35 67

E-mail: sk@dlr.dk

Område 69

Paul Pedersen

Vester Bjergevej 5

7280 Sdr. Felding

Tlf. 70 24 34 69

Fax: 70 24 35 69

E-mail: ppe@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»Anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

Tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

E-mail: jr@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Karl Damsgaard

»Vibsig«, Vibsigvej 25

9700 Brønderslev

Tlf. 70 24 34 26

Fax: 70 24 35 26

E-mail: kd@dlr.dk

Område 72

Aage Thomsen

Sdr. Ommevej 136

7330 Brande

Tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

E-mail: aat@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor kvægproduktion

medvirker desuden

Herluf Jørgensen

Boldingvej 17 A

6752 Glejbjerg

Tlf. 70 24 34 28

Fax: 70 24 35 28

E-mail: hj@dlr.dk

Realkredit

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til

alle landbrugsformål

Kontakt DLR Kredits

vurderingssagkyndige,

dit pengeinstitut eller

DLR Kredit direkte

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk


Karriere slutter på toppen

Arbejdet ved landbrugscentret

i Varde

blev en livsstilling for

Bøje Meiner Jensen

TEKST

Lilli Snekmose

Tlf. 72 10 98 10

Bøje Meiner Jensen begyndte

som elev, og han slutter

som chef i regnskabsafdelingen.

I alt 38 år bliver det

til, inden han i næste måned

går på pension.

En snak med den daværende

regnskabschef, Maretti,

sikrede ham elevstillingen i

1970, og siden er opgaverne

og ansvaret vokset, uden at

han nogensinde skrev en

ansøgning.

”Jeg er blevet spurgt, om jeg

ville påtage mig noget nyt,

og så har jeg sagt ja tak!”

I begyndelsen blev der

sprøjtet regnskaber ud med

en Viking 200. I dag ved de

færreste, at det er navnet for

de blyanter, der i sin tid blev

brugt på regnskabskontoret.

Holdleder avancerede Bøje

Meiner Jensen til i løbet af

et par år – og år efter år

ekspanderede regnskabskontoret.

”På et tidspunkt inddrog vi

en lejlighed til kontor, og en

kort overgang var det sågar

sådan, at der var en medarbejder,

der havde skrivebord

i lejlighedens badeværelse!”

Ikke sært, at man måtte

skynde sig at bygge en ny

fløj til landbrugscentret.

AT GØRE EN FORSKEL

For Bøje blev det snart skatterådgivningen

og social-

økonomien, der fik hans

interesse: ”Arbejdsglæden

er af en særlig art, når man

som landmandens rådgiver

oplever at gøre en forskel,

når der på grund af sygdom

eller krise er grund til at

bekymre sig særligt om en

landmand”, forklarer han.

”Du kommer så tæt på de

mennesker, du arbejder for.

Det er en enestående tillid,

landmænd viser os regnskabsfolk.

Det kan man slet

ikke undgå at blive glad

over at opleve”, forsikrer

Bøje med øjne, der lyser af

engagement.

Og derfor blev det vel en livsstilling.

”Landmænd er et herligt fol-

kefærd”, hører man ham ofte

sige. Men han fortæller også

om udfordringer, når man

som rådgiver skal yde modspil

til en kunde, der godt

synes, at rådgiveren kan gå

lidt på akkord med lovgivningen

eller se lidt gennem

fingre med reglerne…

Let er det heller ikke, når

man som rådgiver skal

reagere på krisetegn i et

regnskab, men den faglige

ære og kravet om rettidig

omhu kommer før alt andet,

slår Bøje fast.

HJEMMESERVICE

Nu er Bøje fyldt 65 år, og

derfor har han besluttet at

gå på pension.

RECEPTION

FAKTA

grobund 29

RECEPTION

Fredag den 20. juni kl. 13.00 – 16.00

på Fritidscentret, Lerpøtvej i Varde

er der afskedsreception for Bøje

Meiner Jensen.

Kunder, forretningsforbindelser,

venner, familie og kolleger inviteres

til et par hyggelige timer.

Et liv med lediggang bliver

der ikke tale om. Bøje har

i mange år været aktiv i

politik, og efter 12 år som

byrådsmedlem for Venstre

i Ølgod, blev han ved det

seneste kommunalvalg valgt

ind i Varde byråd, hvor han

beklæder posten som viceborgmester.

Der er stadig

halvandet år tilbage af den

periode, og derefter venter

opgaverne i Bøjes ”hjemmeservicebureau”,

som han

med et skævt smil kalder

det. Han er nemlig klar over,

at der er rigtig gode muligheder

for ”beskæftigelse”

hos børn og børnebørn, når

arbejdslivet for alvor slutter.

LANDINSPEKTØRERNE SYD I/S

Aabenraa

Esbjerg

Vejen

Aabenraa Nørreport 1 1. salEsbjerg

Kronprinsensgade Holsted 68Vejen

Ådalen Vojens 13A

Nørreport 1 1. sal Kronprinsensgade 68 Søndermarken 9 Nørregade 3 Vestergade 27 B

6200

6200

Aabenraa

Aabenraa

6700 Esbjerg

6700

6670

Esbjerg

Holsted 6600 Vejen

6600

6500

Vejen

Vojens

Tlf. Tlf. 74 63 74 04 63 1004 10 Tlf. 75 12 13 66 Tlf. Tlf. 75 75 12 39 13 28 66 11 Tlf. 75 36 35 22Tlf. 75 Tlf. 36 74 35 54 20 2200

Fax. Fax 73 32 73 30 32 9030 90 Fax 75 12 41 08 Fax Fax 75 75 12 39 41 34 08 32 Fax 75 36 54 32Fax 75 Fax 36 73 54 35 3250

Aabenraa@landsyd.dk Esbjerg@landsyd.dk Esbjerg@landsyd.dk

Holsted@landsyd.dk Vejen@landsyd.dk Vejen@landsyd.dk

vojens@landsyd.dk

www.landsyd.dk


grobund 30

Dårlig

samvittighed?

Fødevarekrise er et ord, der

nu igen og igen dukker op

i den offentlige debat.

Sandt er det, at det er en

kæmpe udfordring at føde

hele klodens befolkning, og

enhver ved, at det allerstørste

problem er en retfærdig

fordeling af det udbud, der

er.

Men det er ikke den omstændighed,

der har bragt

fødevarekrisen frem i overskrifterne.

Nej, det er de

stigende priser på korn og

mælk, som presser verdens

fattigste. I nogle debatter

fører det til den forbløffende

konklusion, at det

er landmændenes skyld, at

der er mennesker, der dør

af sult.

NYE MEDARBEJDERE

Conny Jensen tiltrådte

den 6. maj en stilling som

sekretær i ejendomsafdelingen.

Frem til august er

arbejdsstedet Grindsted,

derefter Brørup.

Jysk Økonomi og Miljø

har ansat Marianne Holck,

45 år, som miljørådgiver i

Brørup med virkning fra

15. maj. Marianne har sin

erfaring og styrke inden

for svineproduktion og vil

indgå i det team af miljørådgivere,

der primært

rådgiver svineproducenter.

Marianne får således en

vigtig rolle, når landman-

Det er en bitter pille at

sluge for et erhverv, hvor

plante- og mælkeproducenterne

efter lang tids

ørkenvandring endelig sidste

år oplevede nogle hårdt

tiltrængte prisstigninger

– og endnu mere for svineproducenterne,

som oplever

de værste økonomiske problemer

i årtier på grund af

de stigende foderpriser.

Der er ikke noget at have

dårlig samvittighed over

her!

Vi har lov at være stolte

over, at vi producerer

fødevarer, og at vi gør det

år ud og år ind – både i

økonomisk medgang og

modgang.

dens planer om udvidelse

skal omsættes i praksis,

nemlig i forbindelse med

ansøgning om miljøgodkendelse

ved kommunen.

NY FUNKTION

Planteavlskonsulent Anne

Høj, Bramming, er fra 1.

maj blevet tilknyttet Jysk

Økonomi og Miljø i Varde,

hvor hun vil arbejde med

miljøgodkendelser.

Sally Huntingford, Varde,

vil fremover sideløbende

med sit arbejde som natur-

og projektkonsulent

arbejde med miljøtilladelser

og -anmeldelser.

MIN MENING

At kritikken af de høje

fødevarepriser er fuldstændig

forfejlet lyder også fra

Folkekirkens Nødhjælp.

Organisationens internationale

chef, Christian

Friis Bach, blandede sig

i diskussionen, da han i

LandbrugsAvisen sagde, at

lave og ustabile priser er en

trussel mod verdens fattige.

Når priserne derimod

stiger, så kan landmænd i

ulandene tjene penge – og

én krone tjent på landet er

to en halv krone værd for

samfundet, fordi pengene

bliver brugt lokalt.

Derfor er det værste, de

rige lande kan gøre, at sejle

en masse korn til Afrika, så

de lokale landmænd bliver

Personalenyt

ORLOV

Regnskabsassistent Angelien

Voets, Give, er gået på

barselsorlov.

FRATRÆDEN

Følgende medarbejdere er

fratrådt 1. maj:

Formuerådgiver Helle

Kjær, Brørup

Økologirådgiver Ulla Dahl

Hansen, Brørup

Kvægbrugskonsulent Mikael

Voigt, Bramming

Kvægbrugskonsulent Helle

Kalmayer Hansen, Give

Driftsøkonomiassistent

Dorte Lassen, Give, fratræder

1. juni.

Af Claus Christensen,

formand for Sydvestjysk Landboforening

udkonkurreret.

Christian Friis Bach er

heller ikke bekymret for, at

kornproduktionen nu øges

kraftigt i Danmark.

Det vil ikke ødelægge markedet

i ulandene, bare vi

holder kornet hjemme og

bruger det til foder, forklarede

han.

Hvad der virkelig vil hjælpe

de fattige i ulandene nu, er

penge så deres landmænd

får råd til at købe såsæd og

gødning. Og her har vi i de

rige lande en reel opgave,

som enhver med en samvittighed

kan forholde sig

til – landmænd såvel som

ikke-landmænd!

Planteavlskonsulent Judith

Blaabjerg, Varde, fratræder

1. juni.

JUBILÆUM

Niels Jacobsen, revisor i

Give har 25 års jubilæum

den 1. juni. Tillykke!


VARDE MESSERNE

Fredag og lørdag den 23. og 24. maj

Arrangør: Ribe Amts Landboforeninger

og Ribe Amts Familielandbrug.

BLIV RIG PÅ AKTIE OG EJEN-

DOMSINVESTERING

Onsdag den 28. maj kl. 10.00 – ca. 14.30

En temadag om investering. Se hele programmet

på side 19.

Spændende oplægsholdere, aktuelle emner!

Arrangementet koster 500 kr., og tilmeldingen

skal ske til Birgit Truelsen 76 60

22 69 eller jbt@jlbr.dk senest den 26. maj.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

BEDRIFTSBESØG I KØD-

KVÆGSBESÆTNING

Onsdag den 28. maj kl. 19.00

Mølgårdvej 5, Grindsted

Besøg hos Niels Peter Rasmussen, der har

en mindre besætning med 11 Limousinekøer,

og bagefter mødes deltagerne til en

faglig snak, hvor specialkonsulent Per

Spleth fortæller om ”Alternativ afsætning

af mine varer, og hvordan opnår jeg den

bedste pris for mit kvalitetskød?”

Kødkvægskonsulent Kjell Klemmensen

fortæller om kødkvæg og naturpleje.

Niels Peter Rasmussens besætning er godkendt

til levering af dyr til Friland Food.

Arrangør: Sydjysk kødkvæg og Jysk

Landbrugsrådgivnings brugergruppe for

deltid.

NY LANDBRUGSUDDANNELSE

Onsdag den 28. maj klokken 19.30

Grindsted Landbrugsskole, Tronsø Parkvej

40, Grindsted.

Hvad betyder den nye landbrugsuddannelse

for mig som landmand/praktikvært?

Oplæg ved Gert Karkov, formand for fællesudvalget

for landbrugsuddannelser.

Se side 19. Tilmelding til Grindsted Landbrugsskole,

tlf. 75 32 07 22, senest den 27.

maj kl.16.

Arrangør: Grindsted Landbrugsskole og

Jysk Landbrugsrådgivning

BUSTUR TIL EVENTYRETS LAND

Onsdag den 28. maj

13.00 Landbrugscentret i Bramming.

(13.15 opsamling ved Korskro).

Den lokale guide, Gert Ravn er en fantastisk

fortæller, og han har sat sig godt ind

i den vestjyske bondekultur.

Pris: 295 kr. inkl. kaffe og middag.

Tilmelding på tlf. 72 10 98 23 hurtigst muligt.

Maks. 48 deltagere.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforenings

Seniorklub

AGROMARKETS-KURSUS

Start torsdag den 29. maj kl. 9.30 – 15.30

Landbogården Brørup

Tredages kursus med udgangspunkt i

AgroMarkets.dk. Se annonce side 18.

Tilmelding senest d. 26. maj til Birgit Truelsen

på tlf. 76 60 22 69 eller jbt@jlbr.dk.

Pris 4.500 kr.

Yderligere information se www.jlbr.dk

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

8.000 M 2 LANDBOHAVE

Torsdag den 29.maj kl. 19.00.

Agervigvej 39 (ved vej nr. 475), Varde.

Besøg ved Esther og Niels Jørn Nicolajsen,

der kandiderer til Årets Have.

Et eldorado på 8.000 m2. En landbohave

anlagt mellem gamle træer med skovstier.

Der er ca. 8oo rododendron, klematis titter

frem alle vegne. Der er roser og meget

mere. Mange hyggekroge, sø med springvand

og havehus, desuden 50 m2 kaffestue.

Tag selv kaffekurv med.

Entre kr. 20. Børn gratis adgang.

Enhver er velkommen til at deltage.

Arrangør: Sydvest Jyllands havebrugsudvalg.

ÅRSMØDE I HAVEBRUGSUD-

VALGET

Onsdag den 4. juni fra kl. 10.00

Sydjyllands Landbrugsskole, Riber Kjærgård,

Kjærgårdsvej 31, Bramming

Overrækkelse af diplom og vandrepokal til

Kirsten og Bent Jørgensen Kalvslund, der

har Årets have. Desuden foredrag.

Efter frokost udfl ugt med bus til årets

have og videre til guidet tur i Ribe. Vi slutter

med et let traktement.

Husk tilmelding til Inger Svensson, tlf.

75 19 50 25. Samtidig skal det oplyses, om

man vil deltage i busudfl ugten.

Tilmelding senest 27. maj.

For medlemmer af familielandbruget og

landboforeningerne er deltagelse gratis.

Pris for ikke-medlemmer er 200 kr.

Arrangør: Sydvest Jyllands havebrugsudvalg.

SOMMERTUR TIL SKAGEN

18. – 20. juni.

En tredages tur til nogle af de mange

seværdigheder i Nordjylland. Overnatning

på hotel midt i Skagen. Pris: 2.750 kr.

Tilmelding på tlf. 72 10 98 23 hurtigst muligt.

Maks. 50 deltagere.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforenings

Seniorklub

BYGGEPROJEKT

Onsdag den 18. juni kl. 19.00

Nordmarksvej 5, Glud, Horsens

Bedriftsbesøg hos Jens Michael Jensen, der

har bygget ny stald, og som vil fortælle om

processen i forbindelse med miljø m.v.

Arrangør: Sydjysk Kødkvæg

SAMLERHAVE OG HANDICAP-

VENLIG HAVE

Torsdag den 26. juni kl. 19.00.

Egevænget 114, Billund.

Vi mødes hos Ellen og Johan Hansen

på Egevænget. Her fi nder vi en rigtig

plantesamlerhave. Rododendron, vildarter

og azaleaer plantet i ophøjede bede med

natursten og træstammer. Staudebed med

spændende bladplanter samt et vand- og

stenbedsparti.

Derefter besøg hos Inger og Kristian Berg,

Elkjærhøjevej 8, Billund. (via Stilbjergvej

og Doktorvej) Entre kr. 10.

Haven er en stor handicapvenlig have på

KALENDER

grobund 31

grobund 31

5.000 m2 – en spændende gammel landbohave.

Medbring kaffekurv.

Arrangør: Sydvest Jyllands havebrugsudvalg.

SOMMERTUR TIL

NORD FRIESLAND

Sydjysk Kødkvæg arrangerer en tur til Tyskland,

søndag den 29. juni 2008.

Program: Afgang fra parkeringspladsen

ved landbocentret, Hjortsvangen 3, Give

kl. 7.45, og ved afkørsel 70, Holsted, ved

OK tanken kl. 8.45.

- besøg hos Carl-Heinz og Helga Mathiasen

som har ca. 60 malkesimmentalkøer.

- Besøg hos Gerhard Volqarsen, der vil

fortælle om et inddæmningsprojekt

- Middagsmad ved Arlau sluse

- Besøg i nordisk kultur og kommunikation

- Besøg og orientering om naturområde

Jes Simonsen, konsulent i den tyske landboforening,

deltager som guide.

På hjemturen gøres der holdt ved grænsen.

Vi er hjemme ca. 20.30.

Pris 300 kr. pr. person inkl. bus, middagsmad

og eftermiddagskaffe.

Tilmelding til Christina Lund 7658 7500.

Tilmelding efter først til mølle… der er

kun 48 pladser!

Arrangør: Sydjysk Kødkvæg.

3-DAGS TUR TIL SYDSLESVIG

OG HELGOLAND

Den 8. – 10. august

Bussen afgår fra Markedsrestaurationen d.

8. august kl. 8.30.

Dag 1. besøger vi forskellige seværdigheder

i Angelområdet, bl.a. Slesvig Domkirke og

Dannevirke og ankommer til ”Christianslyst”,

hvor vi får middag og overnatter.

Dag 2. Afgang til Helgoland, hvis vejret tillader

sejladsen derud.

Middag og overnatning på ”Christianslyst”.

Dag 3. Morgenmad og farvel til ”Christianslyst”.

Budgettet for turen ligger på 2.700 kr. pr.

deltager inkl. entreer, fuld kost og drikkevarer

til maden + tillæg for enkeltvær. 100 kr.

Max: 49 delt. Først til mølle-princippet.

Tilmelding til Henning T. Vejrup på tlf.

75381745 inden d. 15. juni.

Arrangør: Brørup Landboforenings Seniorudvalg

FLYREJSE TIL CYPERN

25. august til 1. september

Afgang fra Billund Lufthavn.

Øen byder på Middelhavets bedste strande,

spændende historie og mere end 300 solskinsdage

om året.

Der er inkluderet fi re heldagsudfl ugter i

rejsens pris, på én af turene opleves øen

fra søsiden. På en af de andre ture, besøges

Cyperns tyrkiske del.

NB. Denne rejse erstatter rejsen til Skotland,

som fremgår af det trykte årsprogram!

Pris: 5.875 kr. inkl. fl yrejse, hotelophold,

halvpension, udfl ugter m.m. Tillæg for

enkeltværelse er 950 kr.

Tilmelding senest 23. maj til Ruth og Karl

Madsen, tlf. 75 26 40 59.

Arrangør: Varde Landboforenings Seniorklub


Jysk Landbrugsrådgivning

Nordre Boulevard 100

6800 Varde

Modtag faglig viden

– med express-fart

Jysk Landbrugsrådgivning udgiver

tre faglige mini-magasiner med opdateret

viden og helt aktuelle anvisninger,

der gør det lettere at være en

dygtig og moderne landmand.

Magasinerne er specialmagasiner,

der fokuserer på hver sin produktionsgren,

for på den måde at målrette

informationerne til den rette bedriftsgren.

Svine-expressen er det nyeste skud

på stammen. Bladet sendes i en tre

måneders periode gratis til omkring

400 svineproducenter i det midt- og

vestjyske, der har et kundeforhold til

Jysk Landbrugsrådgivning.

GRATIS PÅ PRØVE

Andre svineproducenter er også

velkomne til at modtage bladet gratis

i en prøveperiode. Hvis det har din

interesse, ringer du blot og bestiller

bladet på 76 60 21 00 eller

72 10 98 00.

Også Korn-expressen og Grovfoderexpressen

kan nye læsere få gratis på

prøve.

EFTER BEHOV

Svine-expressen indeholder foruden

det strengt produktionsfaglige informationer

om finansiering, bevægelser

på råvaremarkedet og miljøforhold.

Desuden vil indbudte dyrlæger på

skift bidrage med artikler.

Alle tre magasiner udkommer, når

der er behov, og produktionsgangen

er kort og effektiv, så viden og informationer

kommer ud, når landman-

den har brug for det.

Hovedparten af

Grovfoder- og Kornexpresserneudkommer

i vækstsæsonen,

mens Svine-expressen

udsendes regelmæssigt

året rundt.

TEKST

Lilli Snekmose

Tlf. 72 10 98 10

FAKTA

Nye læsere får expresserne gratis på prøve. Alle tre kan også modtages pr. mail.

Grovfoder-expressen og Korn-expressen har i dag tæt på 1.000 abonnenter tilsammen.

Abonnementsprisen

Korn-expressen, Grovfoder-expressen eller Svineexpressen: 695 kr. ekskl. moms årligt.

Rabat:

Ved abonnement på to forskellige Expresser fås det ene magasin til halv pris.

Abonnement på mailversionen af en Express koster 645 kr. årligt.

More magazines by this user
Similar magazines