Håndbog Taktik for delingen - Hjemmeværnet

www3.hjv.dk

Håndbog Taktik for delingen - Hjemmeværnet

Hjemmeværnsskolen

Taktik for

delingen

HVS 3000-001-21 JAN 2008


Har du forslag til ændringer i dette hæfte, så send dem til:

Hjemmeværnsskolen

Service- og administrationssektionen

Nymindegablejren

6830 Nr. Nebel

Tak for hjælpen

Tlf. nr. 765 23 397 • E-mail: hvs@hjv.dk • www.hjv.dk

- 2 -


Om at være delingsfører

Denne bog har en hovedperson: Dig. Delingsføreren. Den fortæller

om delingen og om delinger, men den handler først og fremmest

om dig og din opgave.

At være delingsfører er et af de sværeste og mest udfordrende job,

der eksisterer. Du er langt fra det sted, hvor de store beslutninger

træffes. Beslutninger, som er bestemmende for, hvad du og din deling

skal gøre. Og samtidig er du altid meget tæt på dit mandskab

og de spørgsmål de stiller; du bliver dem ofte svar skyldig. Det

er ikke rart, men det er de faktiske forhold. Det kan næppe være

meget anderledes.

Det betyder, at du er nødt til at stole på, at dine foresatte – hele

vejen op gennem systemet – vil og kan gøre det bedste, for opgaven

og dig.

Det betyder også, at du er nødt til at have tillid til dine soldater,

for det er dem, der skal løse opgaven for dig.

Det betyder endelig og allermest, at de skal have tillid til dig.

Tillid er ikke noget, man kan forlange eller beordre. Tillid skal

man gøre sig fortjent til. Hver dag og hele tiden. Selv om man har

gjort sig fortjent til den og har fået den, så kan den mistes igen i

en håndevending. Med mindre den er solidt forankret gennem

lang tid og mange fælles prøvelser. Det gode gamle danske udtryk

”Grundfæstet tillid” forklarer fi nt, hvad der menes.

Dit bedste middel til at gøre dig fortjent til dine soldaters tillid og

til at bevare den, er at kommunikere så direkte som muligt med

dem. Jamen, du har jo dine gruppeførere, så hvorfor ikke bruge

dem? Det skal du også – når det er på sin plads. De er sikkert

dygtige og kan deres ting, men det er dig, der har ansvaret for, at

delingen optræder som deling og løser sine opgaver. Som deling.

Du har lige netop så mange folk, at du kan kende dem alle sammen

godt. Med deres gode og dårlige sider. Du kan nå dem alle

med din stemme, og du kan se dem i øjnene, når du giver farlige

og ubehagelige opgaver til dem. Du er ”formand på teglværket”.

Gruppeførerne er sjakbajser. Gruppeførere skal supplere dine

ordrer med nødvendige detaljer og gode råd og anvisninger. De

skal holde folk i gang med at løse opgaven. Men du stiller opgaven.

Du er ham, der ved bedst, for du har jo også været menig og

gruppefører en gang. Du kan håndværket.

- 3 -


Til din hjælp har du blandt andet:

• Huskeordet OPTISIMU og

• 5. punktsbefalingen.

Opgaven er altid det styrende for dit virke som delingsfører.

Den anden del af delingsførervirket er at yde den størst mulige

omsorg for dit mandskab. At undgå unødvendige tab og unødigt

besvær. Kunsten består i at fi nde den rigtige balance mellem at

løse opgaven i den ånd, den er givet, og at bevare mandskabets

tillid til, at du ikke stiller dem over for uløselige eller uigennemtænkte

opgaver.

Kommunikation er en to-vejs sag. Dine soldater er nødt til at høre

på dig. Det er jo dig, der giver ordrerne. Men du er også nødt til

at høre på dem. Det er dumt ikke at gøre det. De er tænkende væsener

med mange erfaringer og gode ideer, som du og resten af

delingen kan have fordel af. Sommetider er de også bange, usikre

og ængstelige mennesker, som har brug for opmuntring, trøst og

vejledning fra dig.

En af de helt sikre måder at miste dine folks tillid på er, at drage

dine foresattes ordrer og dispostioner i tvivl. Hvis du er uenig

med din foresatte – eller ikke forstår den ordre, du har fået – så

henvend dig til ham og få det afklaret på tomandshånd. Men lad

være med at drage foresattes ordrer i tvivl over for dit mandskab.

Næste gang vil de drage dine beslutninger i tvivl. Og hvem kan

bebrejde dem det?

Hjemmeværnet i det 20-ende og 21-ende århundrede

Hjemmeværnet opstod som et produkt af 2. Verdenskrig og modstandsbevægelsen.

Dets formål var at bistå det øvrige forsvar

med at løse de mange opgaver, som forsvaret måtte forudse at

skulle løse, hvor Danmark kom i krig.

Hovedopgaverne for hjemmeværnet i den periode var at overvåge

territoriet – til lands, til vands og i luften. Samt at bevogte

mindre objekter og yde modstand for at sinke og svække fjenden,

indtil de andre værn kunne gøre noget alvorligt ved det. Den

vigtigste opgave var overvågning. Hjemmeværnet var de andre

- 4 -


værns øjne og ører. Det var hjemmeværnet indrettet godt til. Det

var spredt ud over hele landet i kompagnier, eskadriller og fl otiller.

Og dér blev de. Også selv om fjenden eventuelt skulle erobre

deres del af Danmark. Så gik hjemmeværnet under jorden i overlevelsesområder,

for fortsat at kunne observere, melde og for at

kunne kæmpe.

Med Sovjetunionens sammenbrud i 1989/90 ændrede truslen

sig. Der var ikke længere nogen militær trussel mod Danmark.

Hæren blev reduceret i 90´erne, og de opgaver, som de nedlagte

enheder af hæren (forsvaret) tidligere løste, blev pålagt hjemmeværnet.

Først og fremmest mange af de større bevogtningsopgaver.

Det betød, at hjemmeværnet måtte lave sig selv om. Nu

var der mindre brug for overvågning, men meget mere brug for

bevogtning af vores infrastruktur – ganske vist mod en noget diffus

trussel.

Det betød endvidere, at det gamle ”hjemegnsprincip” som

stavnsbandt hjemmeværnet til det lokale samfund – uanset hvor

militært uinteressant det måtte være – blev til en begrænsning.

Det var simpelthen nødvendigt at kunne fl ytte hjemmeværnet

derhen, hvor opgaverne nu en gang lå. Så ”hjemegnsprincippet”

blev ændret til et ”kapacitetsprincip” 1 . Hjemmeværnet skulle

fremover producere ”kapaciteter” som kunne fl yttes derhen, hvor

de store opgaver var.

At dette var den rigtige vej at gå blev tydeligt for enhver, da terrorister

den 11. september 2001 ødelagde World Trade Center i

New York og dræbte tusindvis af uskyldige mennesker. Og dem,

som måtte have glemt det, fi k en ny påmindelse den 11. marts

2004 ved terrorbombningen af et antal lokaltog i Madrid.

Men hvordan beskytter man samfundsvitale interesser og objekter

med militære magtmidler i et demokratisk retssamfund i

fredstid? Det kan man jo ikke. Det strider mod vores Grundlov

og retsopfattelse. Hvordan overvåger man i fredstid potentielt

samfundsskadelige grupper med militære enheder? Det må vi

ikke, og det vil vi ikke bruges til. Det er en opgave for politiet.

Men behovet er der jo, og politiet kan ikke overkomme det hele.

- 5 -


Den nærliggende løsning er at kunne være klar til at stille en

militær overvågnings- og bevogtningskapacitet til rådighed for

totalforsvaret, når behov opstår. Og det kan hjemmeværnet.

Hjemmeværnet kan ”levere varen”, men det er totalforsvaret, der

bestemmer spillereglerne.

Man kan sige, at hjemmeværnet er tilbage, hvor det startede

– næsten. Overvågning er igen kommet i højsædet. Men ikke

længere overvågning med en uniformeret og skarpt bevæbnet

hjemmeværnsgruppe på Bavnehøj. Det er passé. Nu er det overvågning

udført af ”hverdagens helte” i civil, som passer deres

daglige dont, samtidig med at de holder øjne og ører åbne og

ved, hvor og hvordan de skal afl evere en melding om de observationer,

de har gjort.

Krig i og i nærheden af Danmark er en fjern og ret teoretisk mulighed.

Men den kan ikke helt udelukkes. Krig kan opstå lige så

pludseligt, som sandsynligheden for den forsvandt i 1990. Men

særlig sandsynligt er det ikke. Terror derimod er en meget troværdig

og sandsynlig trussel.

Terror er et middel – et afskyeligt middel – til at opnå politiske

formål. Man kan ikke erobre og beherske et land med terror, men

man kan terrorisere beslutningstagere og befolkninger til at give

politiske indrømmelser, som er imod deres egne interesser. Bare

for at få fred. Det er ren afpresning.

Det er dét, hjemmeværnet kan være med til at modvirke.

Hjemmeværnet kan også være med til at afbøde virkningerne af

et terrorangreb, når det alligevel blev gennemført. Hjemmeværnet

består af organiserede, uddannede og udrustede enheder,

som er under kommando og trænet til at løse mange typer opgaver.

Hjemmeværnets kerneydelser er og bliver de samme.

• Overvågning.

• Bevogtning.

• Militær hjælp til samfundet.

- 6 -


Hensigten med denne håndbog

Det er hensigten, at denne håndbog kan være din hjælp til at

forstå de delelementer der skaber grundlag for en god føring af

en vilkårlig deling. Da det er din opgave at kunne løse en given

opgave ved brug af en => fl ere grupper. Grupperne kan være fra

egen organiseret enhed eller en til opgaven sammensat enhed.

For at få effekten af grupperne er det vigtigt at alle har samme

forståelse for opgaven, kender din hensigt og er med på at du vil

korrigere i din opfattelse af opgaveløsning efterhånden som tiden

går. Får at opnå denne effekt, kræver det at alle mand deltager

i løsningen af opgaven samtidig. Alle de værktøjer som erfaringsmæssigt

er skabt, har du muligheden for at få kendskab til i

denne håndbog.

- 7 -


- 8 -


Indholdsfortegnelse

1. Kapitel, Grundlag ....................................................................... 15

1.1. Generelt ............................................................................ 15

1.2. Vilkår for opgaveløsning .............................................. 15

1.3. Beredskab ......................................................................... 21

1.4. Sikring .............................................................................. 22

1.5. Samvirke .......................................................................... 22

1.6. Forbindelse ...................................................................... 23

1.7. Delingens faglige tjeneste .............................................. 23

1.8. Signaltjeneste ................................................................... 28

2. Kapitel, Beskrivelse af de enkelte delingstyper i HJV ........ 31

2.1. Sikrings-/overvågningsdelingen ................................. 31

2.2. Bevogtningsdelingen ...................................................... 33

2.3. Motoriseret infanteridelingen ....................................... 35

2.4. Motoriseret overvågningsdelingen .............................. 37

2.5. Patruljeindsatsdelingen ................................................. 41

2.6. Politidelingen .................................................................. 43

2.7. Personellets ansvar og pligter ....................................... 45

3. Kapitel, føringsvirksomhed ...................................................... 47

3.1. Generelt ............................................................................ 47

3.2. Handlinger og overvejelser forud for befalingsudgivelsen

........................................................................ 47

3.3. DF overvejelser og RECCE ............................................ 48

3.4. Førervirksomhedens hovedpunkter for DF ............... 56

3.5. Eksempelvis føringsvirksomhed for DF ..................... 58

4. Kapitel, faglig tjeneste ............................................................... 65

4.1. Generelt ............................................................................ 65

4.2. Rekvisition ....................................................................... 65

4.3. Forsyningstjenesten ........................................................ 65

4.4. Ødelæggelse af MAT ..................................................... 66

4.5. Sanitetstjeneste ................................................................ 66

4.6. Felthygiejne ...................................................................... 67

4.7. Drivmidler/Løbenumre: ............................................... 67

- 9 -


5. Kapitel, Signaltjeneste ............................................................... 69

5.1. Generelt ........................................................................... 69

5.2. Signalmidlernes anvendelse .......................................... 69

5.3. Sikkerhed ......................................................................... 69

5.4. Radiomateriel .................................................................. 70

6. Kapitel, sikring ............................................................................ 71

6.1. Generelt ............................................................................ 71

6.2. Nærsikring og nærforsvar ............................................. 71

7. Kapitel, March ............................................................................. 73

7.1. Almindeligt ...................................................................... 73

7.2. Opgaven .......................................................................... 73

7.3. Tilrettelæggelse af en march ......................................... 73

7.4. Forskydningens gennemførelse ................................... 74

7.5. Deltagelse i en større enheds forskydning ................. 75

7.6. Marchtekniske begreber ............................................... 75

7.7. Større enheders gennemførelse af en forskydning .... 77

7.8. Vognkommandørens pligter ......................................... 77

7.9. Fremrykning .................................................................... 78

7.10. Tilbagegang ................................................................... 82

8. Kapitel, Beredskabsområde ...................................................... 83

8.1. Generelt ............................................................................ 83

8.2. Krav til BSO ..................................................................... 83

8.3. Forberedelse .................................................................... 84

8.4. Delingen ankommer til kontaktpunktet/

udrykkepunktet .............................................................. 85

8.5. Kontrol .............................................................................. 86

8.6. Ingen forkommando ....................................................... 86

8.7. Ophold i BSO ................................................................... 87

8.8. Forhold overfor formodede og erkendte trusler ........ 87

8.9. Afmarch fra BSO ............................................................. 88

8.10. Beredskabsforanstaltninger ......................................... 89

8.11. Eksempelvis befaling for et beredskabsområde ....... 92

9. Kapitel, Overvågning ............................................................... 101

9.1. Styrende overvejelser ................................................... 101

9.2. Truslen ........................................................................... 101

- 10 -


9.3. Modtræk ......................................................................... 101

9.4. HVK ressourcer ............................................................. 101

9.5. HVK planlægning ......................................................... 102

9.6. Udførelse ........................................................................ 102

9.7. DF/OV-ENH føringsvirksomhed .............................. 104

9.8. Overvågningens udførelse .......................................... 106

9.9. Overvågningslinie ........................................................ 107

10. Kapitel, Kamp fra stilling ...................................................... 109

10.1. Almindeligt .................................................................. 109

10.2. Tilrettelæggelse ........................................................... 111

10.3. Kampens gennemførelse ........................................... 113

10.4. Kamp fra stilling i mørke ........................................... 115

10.5. Kamp i by, generelt .................................................... 118

11. Kapitel, Objektnærsikring .................................................... 121

11.1. Generelt ........................................................................ 121

11.2. Tilrettelæggelse ........................................................... 122

11.3 Gennemførelse ............................................................. 122

12. Kapitel, Bevogtning ................................................................ 125

12.1. Generelt ........................................................................ 125

12.2. Formål ........................................................................... 125

12.3. Ansvar for bevogtning ............................................... 125

12.4. Bevogtningstrin ........................................................... 127

12.5. Principper for bevogtning ......................................... 128

12.6. Fredsmæssig bevogtning ........................................... 128

12.7. Defi nition ..................................................................... 129

13. Kapitel, Angreb ....................................................................... 131

13.1. Almindeligt .................................................................. 131

13.2. Defi nition ..................................................................... 131

13.3. Virkemidler .................................................................. 131

13.4. Ilden .............................................................................. 131

13.5. Bevægelse ..................................................................... 132

13.6. Retning ......................................................................... 132

13.7. Reorganisering ............................................................ 133

13.8. Begreber i forbindelse med angreb .......................... 133

13.9. Tilrettelæggelse ........................................................... 134

- 11 -


13.10. RECCE ........................................................................ 135

14. Kapitel, Militær hjælp ........................................................... 137

14.1. Almindelig hjælp ........................................................ 137

14.2. Katastrofehjælp ........................................................... 139

14.3. Særlig hjælp til politiet ............................................... 139

15. Kapitel, Huskeord ................................................................... 141

15.1. Føringsvirksomhed .................................................... 141

15.2. Klar til kamp ................................................................ 141

15.3. Stillingsindtagelse og ildåbning/ildoverfald ......... 141

15.4. Stillingsskifte ............................................................... 142

15.5. March ............................................................................ 142

15.6. Befaling for delingens storm ..................................... 142

15.7. Ordre til underlagte våbensystemer ........................ 143

16. Kapitel, Kommando- og kontrolforhold ........................... 145

16.1. Kommando– og kontrolforholdsskema .................. 145

16.2. Kommando- og støtteforhold ................................... 148

16.3. BSO og March .............................................................. 149

17. Kapitel, Personellets placering og pakning af køretøjer,

HJVMOTINFDEL ......................................................................... 151

17.1. Pakningsbestemmelser – MAN 8 ............................. 151

17.2. Pakningsbestemmelser – MAN 10 ........................... 154

17.3. Personellets placering ................................................ 157

18. Kapitel, Personellets placering og pakning af køretøjer,

MOTOVDEL ............................................................................ 159

18.1. Pakningsbestemmelser delingsførerkøretøjet ........ 159

18.2. Pakningsbestemmelser næstkommanderendes

køretøj og anhænger ................................................... 161

18.3. Pakningsbestemmelser for gruppeførerkøretøjet .. 163

18.4. Pakningsbestemmelser for observatørkøretøjet ..... 165

19. Kapitel, Sammenhæng i 5 pkt. befaling ............................ 167

19.1. Generelt ........................................................................ 167

- 12 -


19.2. Opbygning ................................................................... 167

19.3. Delingsførerens forberedelser før

befalingsmodtagelse .................................................. 168

19.4. 5-pkt. befaling .............................................................. 171

19.6. Kalkebefaling ............................................................... 176

Bilag 1. Eksempel på Førerens kort ........................................... 177

Bilag 2. Eksempel på Soldatens kort ......................................... 180

Bilag 3. Troppetegn ....................................................................... 183

- 13 -


- 14 -


Kapitel 1, Grundlag

1.1. Generelt

For alle delingstyper er der en række begreber, regler, omstændigheder

og forhold, som spiller en betydelig rolle for alt, hvad

delingen foretager sig eller udsættes for. Delingsføreren (DF) må

kende disse forhold, så de kan være fundamentet for hans førings-virksomhed.

De er beskrevet neden for og dækker følgende:

• Vilkår for opgaveløsning (rammen om egne aktiviteter samt

FJ handlemuligheder overfor DEL/UAFD)

• Beredskab og sikringsforanstaltninger for alle

• Samvirke og forbindelse

• Faglig tjeneste, og

• Signaltjeneste

1.2. Vilkår for opgaveløsning

1.2.1.Rammen

Delingen (DEL) løser sine opgaver inden for Danmarks område

og under forhold som er fredsmæssige eller meget tæt på at være

fredsmæssige. Befolkningen vil derfor generelt have en forventning

om, at livet går videre på sin vante måde, og have meget

lidt forståelse for indgreb mod dens bevægelsesfrihed. Opgaveløsningen

må derfor – uanset hvor vanskeligt det kan være i den

enkelte situation – altid tage så vidtgående hensyn til det øvrige

samfunds funktioner som muligt. Opgaverne skal løses med

mindst mulig gene for andre borgere og deres ejendom. Disse

hensyn vil normalt blive givet i form af regler for magtanvendelse,

som fastsætter hvad DEL må og ikke må gøre. Til gengæld vil

DF kunne påregne lokalbefolkningens støtte – især hvad angår

oplysninger om formodet fjendtlig virksomhed og placering.

DEL løser sin opgave ved bedst mulig brug af sine organisatoriske

midler og eventuelt tildelte ekstra midler. DF skal derfor

kende sit personels, sine våbens og sit øvrige materiels ydeevne

og begrænsninger. DF bør tilsvarende have størst muligt kendskab

til organisation, vilkår og muligheder for andre hjemme-

- 15 -


værns- og totalforsvarsenheder, som DF skal kunne samarbejde

med. Sådanne informationer kan fås hos kompagnichefen samt i

denne håndbog.

DEL løser altid sine opgaver under kommando af en foresat

chef. Normalt vil det være under kommando af chefen for det

kompagni, som DEL tilhører. Men det kan også være chefen for

et nabokompagni eller chefen for et hjemmeværnsafsnit. I visse

situationer kan DEL være afgivet under ”Taktisk Kontrol” under

en politimester. Normalt vil DF vide, hvem han kan henvende sig

til med eventuelle spørgsmål eller støttebehov, og hvem han skal

rapportere til.

1.2.2. Truslen (fjenden) som begreb er en diffus størrelse. I

denne håndbog er ”fjenden” enhver form for organiseret eller

uorganiseret aktivitet, som har til formål at skade Danmark, dets

befolkning og dets infrastruktur. Fjenden dækker således alt fra

en enkelt tyveknægt eller hærværksmand til en velorganiseret og

udrustet gruppe terrorister, der tales om 3 katagorier:

• Terrorisme.

• Kriminelle

• Den utilfredse borger.

Forsvaret indsættes principielt IKKE mod demonstrationer og

civile personer.

1.2.2.1. Terrorisme

Terrorisme er i dag den absolut fagligste trussel og den direkte

årsag til, at Politiet kan anmode Forsvaret om hjælp til løsning af

civile opgaver, f.eks. bevogtning af civile objekter.

Den største trussel mod den indsatte styrke skabes ved ekstremister

styret af politisk og/el. religiøs fanatisme og deres mulighed

for adgang til våbensystemer/eksplosiver m.v. Deres angreb vil

rette sig mod konkrete militære og/el. samfundsvigtige objekter

eller mod befolkningen generelt (f. eks ved større forsamlinger el.

objekter med en stor menneskemængde/-gennemstrømning).

- 16 -


Enkeltpersoner/Mindre grupper

Vil afhængigt af adgang til våbensystemer/eksplosiver m.v.

kunne skabe følgende trusler mod såvel objektet som mod den

indsatte styrke:

• Anbringelse af bomber

• Person- eller køretøjsbårne selvmordsbomber

• Skydning under forbikørsel (primært i bil, motorcykel)

• Indtrængen mhp. sabotage eller gennemførelse af gidseltagning

af nøglepersoner

• Fjernangreb m. panservåben, morterer, snigskytter

• Forurening under brug af kemiske/biologiske kampstoffer

Større netværk eller organisationer

Kan forberede og gennemføre:

• Større gidselaktioner mod befolkningsgrupper el. nøglepersoner

efter en ulovlig indtrængen

• Større koordinerede selvmordsaktioner evt. under anvendelse

af fl y

• Forurening med brug af CBRN-kampmidler mod samfundsvigtige

infrastrukturer og/el. større menneskemængder.

1.2.2.2. Kriminelle

Vil primært udgøre en trussel mod en indsat styrke gennem ulovlig

indtrængen m.h.p. tyveri af let omsættelige varer eller et målrettet

tyveri mod de ting, som bevogtes eller på anden vis sikres.

f.eks. våben.

En person/Flere kriminelle personer

Ved en ubevæbnet indtrængen, vil en fysisk trussel primært udgøres

mod det indsatte personel gennem fysisk modværge ved

pågribelse såsom håndgemæng og/el. brug af slagværktøjer. Ved

en bevæbnet indtrængen vil risiko for ildkamp med håndvåben

kunne opstå ved en anråb-/pågribelsessituation.

Organiseret kriminalitet

Vil ligeledes kunne udgøre ovennævnte trusler. Derudover vil en

sådan organisation, hvis det økonomiske udbytte er tilstrækkeligt

- 17 -


stort, kunne forventes at gennemføre et koordineret/kompliceret

indbrud med en evt. vildledningsmanøvre, hvorunder brug af

våben vil kunne forekomme.

1.2.2.3. Utilfredse borgere

En/Mindre gruppe af utilfredse borgere:

Utilfredshed kan udgøre en trussel mod indsatte styrker el. materiel/våben/køretøjer/fl

y/skibe m.v. som befi nder sig I/på indsættelsesområdet:

• Psykisk og fysisk chikane

• Ulovlig indtrængen m.h.p. hærværk eller sabotage.

Psykisk og fysisk chikane:

En indsat styrke kan for den utilfredse borger symbolisere den

autoritet, som vedkommende er imod. Det kan få den utilfredse

borger til at vende sin utilfredshed mod styrken. Dette kan udmønte

sig i alt lige fra tilråb, håndgemæng, kasteskyts og brug af

slagredskaber m.v. mod styrken og objektet.

En fysisk blokade vil oftest koncentrere sig omkring adgangsveje,

startbaner, havneudløb m.v. og kan blive gennemført som ”sit-

down” aktioner herunder sammen- el. fastlænkning af personer

el. indsættelse af andre fysiske blokader med køretøjer m.v.

Blokader håndteres altid af politiet.

Ulovlig indtrængen: Ekstremister blandt de utilfredse borgere

kan søge at tiltvinge sig adgang til indsatsområder m.h.p. at gennemføre

hærværk/sabotage.

Større gruppe af utilfredse borgere:

Større grupper vil udover trusler tilsvarende kunne skabe chikane

gennem;

• Demonstrationer

• Blokade af adgangsveje

- 18 -


Demonstration:

Forsvaret indsættes IKKE mod demonstrationer.

En demonstration udgør ikke nødvendigvis en trussel mod bevogtningsstyrken.

Demonstrationer er i Danmark tilladt efter

Grundlovens § 79, hvor det hedder at, Borgerne har ret til uden

forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige

forsamlinger har politiet ret til at overvære. Men samtidigt rummer

paragraffen også en indskrænkning af demonstrationsretten:

Forsamlinger under åben himmel kan forbydes i tilfælde af at

der frygtes for den offentlige fred..

En lovlig anmeldt demonstration har ret til at bevæge sig gennem

en bys gader mod et sted, hvorfra man vil demonstrere. Folkemængden

kan dog blive så stor, at den kan være svær at håndtere

både for politiet og for demonstrationen selv.

Skulle enkeltpersoner eller mindre grupper forsøge at tiltvinge

sig adgang til et indsatsområde, skal den indsatte styrke handle

jf. udgivne regler for magtanvendelse.

1.2.2.4. Fredsforhold

Den mest sandsynlige trussel – som altid er til stede, også i fred

- er hærværk, tyveri, sabotage og terroraktioner, udført af få personer

eller enkeltpersoner, som ligner alle andre borgere. Deres

aktiviteter kan fi nde sted i alle døgnets timer. De vil blive gennemført

på sekunder eller få minutter, ofte uden at nogen bemærker,

at de har fundet sted før langt senere. Eller også vil de være

meget voldsomme i et bevidst forsøg på at skabe frygt, kaos og

panik. Målene for terroraktioner vil typisk være civile mål, hvor

der er mulighed for at ramme mange mennesker på én gang og

dermed skabe udbredt rædsel i befolkningen og opsigt i medierne.

Det er netop terroraktionens formål at destabilisere samfundet.

Terroraktioner vil sandsynligvis blive udført i større byer

(hovedstadsområdet). Ellers kommer den ikke på verdenspressens

landkort. Terrortruslen mod et landdistrikt eller en mindre

provinsby vil derfor ikke være det mest sandsynlig.

- 19 -


1.2.2.5. Spændingsperiode

I en spændingsperiode, hvorunder danske militære enheder

eventuelt er involveret i kamphandlinger uden for landet i en

fredsskabende eller anden form for militær operation (”Military

Operations Other Than War”), vil truslen have samme karakter

som beskrevet oven for, men vil derudover også kunne blive udført

professionelt af ikke-uniformerede specialstyrker.

1.2.2.6. Krigstilstand

Den mindst sandsynlige trussel mod Danmark er egentlige militære

operationer, herunder sø- og luftlandsætninger, udført af regulære

styrker. Under en sådan egentlig krigssituation vil truslen

fra de tidligere omtalte sabotage- eller terrorgrupper fortsat eksistere,

men den vil være nemmere at erkende, idet der da normalt

vil blive pålagt hele befolkningen restriktioner med hensyn til

bevægelsesfrihed. Disse restriktioner vil vanskeliggøre sabotørers

og terroristers arbejde i et vist omfang.

1.2.2.7. Truslens karakter og dens betydning for opgaveløsningen

Modstanderen vil af al magt opnå sit forehavende og forhindre

DEL i at løse sin opgave. DF skal til stadighed søge at skaffe sin

bedst mulige information om modstanderen. Om hans våben,

hans organisation, hans materiel og hans taktik. Kun derved kan

han vurdere, hvorledes han bedst kan imødegå truslen/modstanderen.

Eksempler:

Hvis truslen er en lovlig og anmeldt demonstration mod et bevogtet

objekt, er der ikke behov for at sætte maskingeværer og

panserværnsvåben i stilling eller at have skarpladte våben på

sig. I det tilfælde vil tilstedeværelse af et par politifolk, en hundegruppe

og en megafon sandsynligvis være mere velegnede

midler.

Hvis truslen er tyveri fra et bevogtet objekt, vil det være hensigtsmæssigt,

at hele objektet og dets omgivelser er klart oplyst hele

døgnet og indrammet med pigtråd, også selv om bevogtningsstyrken

dermed kan ses tydeligt.

- 20 -


1.3. Beredskab

Forsvarets Beredskabsplan er styrende for forsvarets beredskab

og for aktivering af enheder til forsvaret. Den er samtidig det

værktøj, der gør det muligt at aktivere netop dét, der er brug for.

HJVBST 122-001, Beredskabet ved hjemmeværnet, fastsætter

bestemmelser for aktivering. Men den giver ingen anvisninger

for fastsættelsen af beredskabet ved aktiverede enheder (”taktisk

beredskab”).

Beredskab - i den taktiske betydning – er den tidsfrist, inden for

hvilken DEL skal kunne påbegynde løsningen af en bestemt opgave

eller kunne indlede en march. Er DEL ikke indsat, vil KC

normalt befale et beredskab for DEL, udtrykt som et antal timer

eller minutter. Han kan supplere ved at befale enkeltforanstaltninger

for at sikre sig, at DEL kan være klar til tiden. KC vil fastsætte

det lavest mulige beredskab for at bevare DEL kampkraft

intakt. I takt med ændringer i situationen vil KC kunne hæve

(skærpe) eller sænke (lette) det taktiske beredskab. DF må aldrig

selv sænke et befalet beredskab.

DF omsætter beredskabet til en række enkeltforanstaltninger,

som grupperne og personellet i DEL skal følge. Dette skal sikre,

at DEL er klar senest ved udløbet af den angivne tidsfrist. Foranstaltningerne,

som kan benyttes i forbindelse med forskellige

tidskrav, fi ndes under pkt. 8.10. beredskabsforanstaltninger.

1.3.1. Kampberedskab er den højeste form for beredskab og betyder,

at hele DEL umiddelbart skal være i stand til at kæmpe.

Kampberedskab slider hårdt på DEL kampkraft og kan kun opretholdes

i en begrænset tidsperiode.

I rolige perioder, fx under ophold i en stilling i forbindelse med

bevogtning, hvor DEL ikke er i føling med fjenden, kan og bør DF

beordre dele af personellet til at løse faglige opgaver eller til at

hvile i stillingen. Men det må kun ske på DF ordre. Det må ikke

overlades til den enkelte eller til gruppeførerne at slække på beredskabet.

Ansvaret for DEL samlede beredskab er alene DF.

Eksempelvis kunne DF i den beskrevne situation befale, at

- 21 -


• GF eller NK/GRP, MGSK eller MGHJ samt yderligere én

mand i hver GRP skal observere og være rede til at kæmpe,

• To mand pr. GRP må på skift gå 25 – 30 bagud fra stillingen

for at forrette deres nødtørft

• Øvrige må hvile og forpleje i de angivne stillinger eller umiddelbart

bag dem, men skal beholde udrustningen på.

1.4. Sikring

DEL skal til enhver tid og uden nærmere ordre beskytte sig mod

overraskende fjendtlig virksomhed. DF er ansvarlig for DEL sikring.

Han skal hele tiden gøre sig klart, hvordan en evt. trussel

overraskende kan gribe ind mod DEL og træffe de nødvendige

sikringsforanstaltninger i forhold til truslen.

For ikke at slide unødigt på DEL kampkraft skal DF bruge færrest

mulige midler til sikring. En god regel er, at højst en trediedel af

DEL personel bør være afsat til sikring.

Sikringsforanstaltninger kan – alt efter truslens karakter - omfatte

• Udnyttelse af skjul, spredning og dækning

• Slørings-, lyd-, lys og spordisciplin

• Nærsikring og nærforsvar.

• Poster

• Elektronisk overvågning/afl ytning

1.4.1. Nærsikring skal forhindre, at DEL overraskende bliver

udsat for ild fra fl adbanevåben og forsøg på at trænge ind i DEL

område. Den etableres ved en konstant overvågning af det terræn,

som DEL er placeret i eller bevæger sig igennem.

Nærforsvar skal ved kamp afvise overraskende angreb fra en vilkårlig

retning.

Nærsikring og nærforsvar etableres altid og er ofte sammenfaldende.

1.5. Samvirke

Der eksisterer et antal meget præcist defi nerede og af NATO fastsatte

kommando-, kontrol- og støtteforhold. Det er en kompleks

verden at sætte sig ind i, og det er inderligt overfl ødigt på de-

- 22 -


lingsplan. For DF handler det først og fremmest om vilje til samarbejde.

Opgaverne løses nu en gang bedst, når alle samarbejder

om det.

Samvirke kan etableres mellem to eller fl ere enheder, enten ved at

lade en enhed have befalingsret over en anden, eller ved at lade

den ene støtte den anden, eller ved at de to enheder gensidigt

støtter hinanden. Samvirket mellem to eller fl ere enheder er altid

befalet ovenfra.

I det første tilfælde kunne DEL eksempelvis få befalingsret over

en hundegruppe.

I det andet tilfælde kunne en HJVDEL få til opgave at støtte en af

redningsberedskabets indsatssektioner under bekæmpelse af en

større brand.

I det tredje tilfælde kunne det være to HJVDEL, som gensidigt

støttede hinanden under løsning af en afsøgningsopgave.

Under alle omstændigheder vil KMP befale:

• Til hvem og/eller af hvem støtten skal ydes,

formålet med støtten,

• hvor, hvornår og hvilken støtte, der skal ydes, samt

• koordinationsforanstaltninger.

1.6. Forbindelse

KMP har ansvaret for forbindelse til DEL.

DF har ansvaret for at skabe forbindelse til enheder, hvis tilstedeværelse

og handlinger kan have betydning for DEL (og omvendt).

Forbindelse til naboer sker ved fysisk kontakt, normalt ved at DF

eller næstkommanderende (NK) opsøger naboer og udveksler

oplysninger om opgave, fjenden og egen situation, om mulighederne

for gensidig støtte samt om signalmæssige forhold.

1.7. Delingens faglige tjeneste

Når DEL er aktiveret og under kommando af sit eget KMP, vil

grundlaget for den faglige tjeneste være kendt og normalt nedfældet

i KMP ”Blivende Bestemmelser under Feltforhold” (BBF).

Under fredsberedskab, hvor der fx ikke er udskrevet køretøjer, og

- 23 -


enheden kan være sammensat af personel, der har meldt sig frivilligt

til løsning af en opgave, er grundlaget mere usikkert. Den

faglige tjeneste vil i den situation blive befalet til enheden.

Uanset den aktuelle situation skal DF tilstræbe at gennemføre

den faglige tjeneste efter de retningslinier, der er beskrevet i det

følgende.

Den faglige tjeneste ved DEL bygger på standardprocedurer og

omfatter:

• Forsyningstjeneste

• Transporttjeneste

• Vedligeholdelsestjeneste

• Sanitetstjeneste og

• Personeltjeneste.

Ansvarsfordeling

DF har ansvaret for DEL faglige tjeneste. NK/DEL forestår den

praktiske gennemførelse af tjenesten, støttet af delingstroppen og

GF.

Nøgleordene for en effektiv faglig tjeneste er kommandoføring

og kontrol.

DF sikrer DEL effektivitet og kampkraft ved at:

• Rekvirere støtte i tide,

• holde KMP orienteret om den faglige situation,

• hindre forkert brug af våben, udrustning og materiel,

• skabe tid og vilkår for den nødvendige vedligeholdelse,

• holde et vågent øje med personellets sundheds- og hygiejnetilstand,

og

• gennemtvinge, at der holdes orden i biler, i stillinger og i underbringelsesområder.

1.7.1. Forsyningstjeneste

Forsyningstjenesten skal erstatte DEL forbrug og tab af forplejning,

drivmidler, våben, ammunition og øvrige forsyninger. DF

udnytter enhver mulighed til at bringe DEL beholdninger af våben,

ammunition, drivmidler, mørkekampmateriel og signalmidler

op på det normerede tal, også hvor forbruget har været meget

- 24 -


egrænset. F.eks. skal DEL biler altid tankes op, når der er mulighed

for det, selv om tankene er 75% fulde. Øvrige forsyninger

genforsynes ved lejlighed.

DEL beholdninger (som kan variere meget efter situation og

delingstype) er grundlaget for at opgøre forsyningsbehov og rekvirere

forsyninger. NK/DEL skal altid have rede på grundlaget

i form af oversigter, materiellister o.lign. kopieret ned til lommeformat.

Har DEL fået underlagt en anden enhed, vil kommando/kontrolforanstaltninger

2 fremgå af det befalede. DF har ansvaret for den

underlagte enheds genforsyning.

Forsyningsbehovet opgøres ved at trække størrelsen af den nuværende

beholdning fra den normerede beholdning. Forsyningsbehovet

omsættes til en uformel rekvisition, som skal indeholde:

Hvad der ønskes, hvor det ønskes og senest hvornår det ønskes.

DEL melder altid om forbrug af ammunition og drivmidler, når

25%, 50% og 75% af grundbeholdningen er forbrugt.

Levering. KMP bestemmer, om DEL skal afhente forsyningerne

ved KMP forsyningspunkt (FSPKT) eller om det vil levere de

rekvirerede forsyninger. Hvis forsyningerne leveres af KMP, har

DEL ansvaret for at udstille nødvendig vejvisning, så leveringen

kan gennemføres hurtigt og præcist.

1.7.1.1. Forplejning. DEL kan anvende forskellige forplejningsformer

(selvforplejning med kostpenge, transportkost, anvist spisested,

feltrationer). KMP vil befale, hvilken forplejningsform, der

skal anvendes i den aktuelle situation.

DF bestemmer – afhængigt af situation og beredskab – hvornår

varm forplejning kan tilberedes.

Drikkevand skaffes lokalt (indtil eventuel forurening er erkendt).

Herefter rekvirer DEL vand ved KMP.

1.7.1.2. Drivmidler. Optankning fi nder sted efter KMP bestemmelse,

normalt ved at KMP anviser én eller fl ere lokale tankstationer,

som DEL kan benytte. Købet afregnes med drivmiddelcheck.

1.7.1.3. Ammunition. Genforsyning sker efter rekvisition eller

efter befaling fra KMP. Efter behov må DF sørge for at omfordele

resterende ammunition, indtil der er genforsynet.

- 25 -


1.7.1.4. Feltbefæstningsmaterialer og hindremidler. Såfremt

DEL skal bruge feltbefæstnings-materialer og/eller hindremidler

i forbindelse med løsning af en (bevogtnings-)opgave, vil det

blive befalet af KMP. KMP kan enten sørge for levering af materialerne,

eller det kan pålægge DEL selv at hente materialerne ved

en tømmerhandel el.lign.

Modtagelsen af materialerne skal forberedes grundigt (afl æssested

eller -steder, sikkerhed, optælling og kontrol). Afl æsning et

forkert sted koster arbejde og tid.

1.7.1.5. Andre forsyningsgenstande rekvireres ved KMP efter

behov.

1.7.2. Transporttjeneste

DEL vil enten råde over lejede eller udskrevne civile biler.

Kun et fåtal af civile biler er bygget til at kunne leve op til feltmæssig

brug i længere tid. DF har ansvaret for, at de tildelte biler

kun benyttes i overensstemmelse med deres formåen.

Bilerne er normalt udleveret til GRP. Køretøjerne er at betragte

som puljemateriel, men det er DF alene, der bestemmer over deres

brug.

1.7.3. Vedligeholdelsestjeneste

Vedligeholdelsestjenesten har til formål at bevare materiellet i

brugbar stand, hurtigt at reparere defekt materiel samt bjærge

havarerede biler.

DF afsætter den nødvendige tid, igangsætter vedligeholdelse og

kontrollerer sammen med NK/DEL og GF, at vedligeholdelsestjenesten

gennemføres. Der bør afholdes eftersyn af våben og

biler mindst én gang i døgnet. Beredskabet er styrende for, om

våben m.v. kan adskilles.

Reparabelt materiel repareres hurtigst muligt. Hvis DEL ikke selv

kan reparere det, melder den til KMP, som enten kan reparere det

hurtigt eller kan ombytte det.

Hvis en af DEL biler ikke længere kan bruges, melder DEL til

KMP. KMP kan enten sørge for at den bliver bjærget og repareret,

eller sørge for, at der udleveres en erstatningsbil. Den havarerede

bil tømmes for udrustning og materiel, som fordeles på de resterende

biler. Køreren følger sin bil indtil den kan returnere til DEL

- 26 -


eller til han får udleveret en anden.

DF må gøre sig klart, at såvel reparation som levering af nyt materiel

kan tage lang tid. Han vil derfor ofte være tvunget til at justere

sin organisation og dermed også opgavefordelingen mellem

GRP.

1.7.4. Sanitetstjenesten omfatter:

• Forebyggende sundhedstjeneste

• Førstehjælp til syge og sårede

• Evakuation af syge, sårede og døde.

DF har ansvaret for tilsyn med den almene sundhedstilstand og

hygiejne. Han skal især søge tidligst muligt at erkende symptomer

på smitsomme sygdomme, misbrug og kamptræthed (stress).

Konstaterer han herved én eller fl ere af disse tilstande, melder

han til KMP, som herefter tager de nødvendige forholdsregler.

Såfremt personel i DEL kommer til skade eller bliver såret som

følge af kamp, transporteres det til skadestue til behandling, enten

ved at tilkalde hjælp på Alarm 112, eller ved transport med

DEL egne biler eller en sanitetsgruppe. DF valgmuligheder vil

fremgå af den befaling, han har modtaget fra KMP.

Personlig udrustning følger den sårede, mens dennes våben, ammunition

og funktions-udrustning bliver ved DEL.

1.7.5. Personeltjeneste

DF melder til KMP om sårede, døde og savnede. Opstår der personelmangler

i DEL, omplacerer DF rådigt personel under hensyntagen

til DEL opgave.

Han orienterer KMP om ændringer i personellets tilstand og moral.

Når der tilgår erstatningspersonel, sørger DF for, at det bliver

godt modtaget og hurtigt falder ind i DEL.

Fanger afvæbnes og visiteres, så snart de er taget. Herefter melder

DF til foresat for at få en forholdsordre.

1.7.6. Andre faglige forhold vil blive beordret, iværksat eller reguleret

af KMP.

- 27 -


1.8. Signaltjeneste

1.8.1. Førernes placering. DF skal altid vide, hvor foresat kommandostation

(KSN) er placeret, og hvordan han kan komme i

forbindelse med den. Hvis KC befi nder sig et andet sted end på

KSN, skal DF også vide det. Tilsvarende skal han holde foresat

orienteret om sit opholdssted.

Under kamp eller når kamp forestår, er DF altid ved sin DEL, såfremt

dette er muligt.

1.8.2. Signalmidler. Hærhjemmeværnets forskellige delingstyper

er udrustet med signalmateriel, som bedst muligt tilgodeser løsningen

af de opgaver, de skal løse. Der kan derfor ikke fastlægges

fi rkantede regler for signalmidlernes anvendelse. Den enkelte

delingstype vil indgå på sit KMP signalnet og få sine anvisninger

om den rette brug fra KMP.

Ved aktivering og indsættelse under alt andet end krig må det

forudses, at personellets medbragte mobiltelefoner vil udgøre et

muligt signalmiddel.

1.8.3. Signalprocedurer. HJV bruger samme signalprocedurer

som hæren. På DEL og KMP signalforbindelser bruges normalt

klart sprog, eventuelt suppleret med aftalte skjuleord.

Radiotavshed benyttes normalt ikke af HJV-enheder, men kan

forekomme, hvor HJV er indsat sammen med enheder af hæren.

Radiotavshed indebærer, at stationen skal være tændt, indstillet

på den befalede kanal og afl yttet af en fører eller en signalmand.

Det gør det muligt for foresat at sende ”svar ikke- signaler” til

orientering for underlagte enheder, og det sikrer, at DEL hurtigt

kan komme i kontakt med foresat, hvis der opstår en situation,

som berettiger DF til at bryde radiotavsheden.

1.8.4. Genkendelse og identifi kation. Uniformering og brug af

militære køretøjer giver en vis sandsynlighed for, at en person

eller en enhed er, hvad den giver sig ud for. Men det er ikke en

garanti. Fjenden kan optræde i erobret (eller købt) uniform og udrustning.

Derfor skal identifi kation altid kontrolleres ved mindste

mistanke. Et militært identitetskort (ID-kort) giver en vis sikkerhed,

men kan være stjålet eller forfalsket. Som yderligere identifi -

- 28 -


kation benyttes kendeord, som udgives for et døgn ad gangen og

gælder fra kl. 1200 den ene dag til kl. 1159 den følgende dag.

- 29 -


- 30 -


Kapitel 2, Beskrivelse af de enkelte delingstyper

i HJV

2.1. Sikrings-/ overvågningsdelingen

2.1.1. Generelt

2.1.1.1. Tilhørsforhold:

Sikrings-/ overvågningsdelingen (SIK-/OVDEL) indgår i det

almindelige områdekompagni. SIK-/OVDEL er normalt selvstændigt

indsat i sikrings-/overvågnings-/eller mindre kampopgaver,

såsom kamp fra stilling. OV-/SIKDEL er under ledelse af

områdekompagniet.

2.1.1.2. Opgaver:

Fredstid: SIK-/OVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance

inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige

totalforsvarsenheder.

Krig: SIK-/OVDEL primære opgave er, at gennemføre overvågning,

sikring i et nærmere angivet antal timer/terrænområde.

2.1.1.3. Andre opgaver:

SIK-/OVDEL skal endvidere kunne gennemføre:

• Kamp fra stilling (Nærforsvar).

• Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.

2.1.1.4. Vilkår:

SIK-/OVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som

uoverskueligt terræn. SIK-/OVDEL skal endvidere kunne løse

opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.

2.1.1.5. Ikke indsat:

Når SIK-/OVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement

2.1.1.6. Samvirke:

SIK-/OVDEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra

distriktsområdet, samt enheder fra Totalforsvaret.

- 31 -


2.1.1.7. Enheder og personel:

SIK-/OVDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et

befalet kommandoforhold, herunder:

• En eller fl ere sikrings-/overvågningsgrupper.

• En eller fl ere hundeførere.

2.1.2. Organisation

SIK-/OVDEL er organiseret i en deltrop, og tre sikrings-/overvågningsgrupper.

Deltroppen kan bestå af:

• Delingsfører.

• Næstkommanderende DEL.

• Signalmand/kører.

Sikrings-/overvågningsgrupper består af:

• Gruppefører.

• Næstkommanderende gruppe.

• Geværskytter

• Geværskytte

• Geværskytte

• Geværskytte

• Geværskytte

• Geværskytte

• Geværskytter/sygehjælper

• Kører/geværskytte

2.1.3. Standardfremgangsmåder

SIK-/OVDEL løser sine opgaver i rammen af områdekompagniet

eller distriktet. SIK-/OVDEL primære opgave er, at yde assistance

inden for områderne brand, redning og miljø eller overvåge/

sikre samfundsvigtige installationer indenfor områdekompagniets-/distriktets

geografi ske område øvrige enheder. SIK-/OVDEL

løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper i en eller fl ere

givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.

- 32 -


2.2. Bevogtningsdelingen

2.2.1. Generelt

2.2.1.1. Tilhørsforhold:

Bevogtningsdelingen (BEVDEL) indgår i det almindelige områdekompagni.

BEVDEL er normalt selvstændigt indsat i bevogtnings-/overvågnings-/sikrings-/eller

mindre kampopgaver,

såsom kamp fra stilling. BEVDEL er under ledelse af områdekompagniet.

2.2.1.2. Opgaver:

Fredstid: BEVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance

inden for områderne brand, redning og miljø, samt fredsmæssig

bevogtning under politiets ledelse og assistance til de øvrige totalforsvarsenheder.

Krig: BEVDEL primære opgave er, at gennemføre bevogtning,

overvågning, sikring i et nærmere angivet i tid og rum (terrænområde).

2.2.1.3. Andre opgaver:

BEVDEL skal endvidere kunne gennemføre:

• Kamp fra stilling (Nærforsvar).

• Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.

2.2.1.4. Vilkår:

BEVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt

terræn. BEVDEL skal endvidere kunne løse opgaver i

mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.

2.2.1.5. Ikke indsat:

Når BEVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement

2.2.1.6. Samvirke:

BEVDEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra distriktsområdet,

samt enheder fra Totalforsvaret.

- 33 -


2.2.1.7. Enheder og personel:

BEVDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet

kommandoforhold, herunder:

• En eller fl ere bevogtningsgrupper

• En eller fl ere overvågnings-/sikringsgrupper.

• En eller fl ere hundeførere.

2.2.2. Organisation

BEVDEL er organiseret i en deltrop, og tre bevogtningsgrupper.

Deltroppen kan bestå af:

• Delingsfører.

• Næstkommanderende DEL.

• Signalmand/kører.

Bevogningsgruppen består af:

• Gruppefører.

• Næstkommanderende gruppe.

• Let maskingeværskytter

• Let maskingeværhjælper

• Dysekanonskytte

• Dysekanonhjælper

• Geværskytte/grantkaster

• Geværskytte

• Geværskytter/sygehjælper

• Kører/geværskytte

2.2.3. Standardfremgangsmåder

BEVDEL løser sine opgaver i rammen af områdekompagniet eller

distriktet. BEVDEL primære opgave er, at yde assistance inden

for områderne brand, redning og miljø eller bevogte/overvåge-

/sikre samfundsvigtige installationer indenfor områdekompagniets-/distriktets

geografi ske område øvrige enheder. BEVDEL

løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper i en eller fl ere

givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.

- 34 -


2.3. Den motoriseret infanterideling

2.3.1. Generelt

2.3.1.1. Tilhørsforhold

Den motoriseret infanterideling (MOTINFDEL) indgår i totalforsvarsregionens

(TFR) motoriseret infanterikompagni eller Hærhjemmeværnsdistriktets

motoriseret infanterikompagni.

MOTINFDEL er normalt indsat i sikrings-/bevogtnings-/ eller

kampopgaver, såsom kamp fra stilling. MOTINFDEL er under

ledelse af infanteri-/det motoriserede infanterikompagniet.

2.3.1.2. Opgaver.

Fredstid: MOTINFDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance

inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige

totalforsvarsenheder.

Krigstid: MOTINFDEL primære opgave er, at gennemføre sikring-/bevogtning

eller kamp fra stilling i et nærmere angivet terrænområde.

2.3.1.3. Andre opgaver

MOTINFDEL skal endvidere kunne gennemføre:

• Overvågning

• March

• Postering

• Rensning

• Angreb

• Objektnærsikring.

2.3.1.4. Vilkår

MOTINFDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som

uoverskueligt terræn.

MOTINFDEL skal endvidere kunne løse opgaver i mørke og under

nedsat sigtbarhed, året rundt.

2.3.1.5. Ikke indsat

Når MOTINFDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement

- 35 -


2.3.1.6. Samvirke

MOTINFDEL skal kunne samvirke med alle andre enheder fra

Totalforsvaret.

2.3.1.7. Enheder og personel

MOTINFDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et

befalet kommandoforhold, herunder:

• En eller fl ere sikrings-/overvågningsgrupper.

• En eller fl ere bevogtningsgrupper

• En eller fl ere infanterigrupper-/motoriseret infanterigrupper

• En eller fl ere hundeførere.

2.3.2. Organisation

MOTINFDEL er organiseret i en deltrop, og tre motoriseret infanterigrupper.

Deltroppen kan bestå af:

• Delingsfører.

• Næstkommanderende DEL.

• Signalmand.

Den motoriseret infanterigruppe består af:

• Gruppefører.

• Næstkommanderende gruppe.

• Let maskingeværskytte.

• Let maskingeværhjælper.

• Dysekanonskytte.

• Dysekanonhjælper.

• Geværskytte/granatkaster.

• Geværskytte/sygehjælper.

• Letmaskingeværskytte/reservekører.

• Kører/letmaskingeværhjælper.

2.3.3. Standardfremgangsmåder

MOTINFDEL løser sine opgaver i rammen af kompagniet eller

distriktet. MOTINFDEL primære opgave er at varetage de

af HHD/TFR pålagte opgaver, indenfor HHD/TFR geografi ske

- 36 -


område og i samarbejde med øvrige enheder. MOTINFDEL løser

sine opgaver ved, at indsætte sine grupper samlet i en given opgavetyper.

2.4. Motoriseret overvågningsdelingen

2.4.1. Generelt

2.4.1.1. Tilhørsforhold

Den motoriserede overvågningsdeling (MOTOVDEL) indgår i

totalforsvarsregionens (TFR) stabskompagni. MOTOVDEL er

normalt indsat i overvågnings-/opklaringsopgaver, men kan ligeledes

indsættes i mindre kampopgaver såsom kamp fra stilling

eller objektnærsikring. MOTOVDEL er under ledelse af stab TFR.

2.4.1.2. Opgaver

Fredstid: MOTOVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance

inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige

totalforsvarsenheder.

Krig: MOTOVDEL primære opgave er, at gennemføre overvågnings-/opklaringsopgaver

i et nærmere angivet terrænområde.

2.4.1.3. Andre opgaver

MOTOVDEL skal endvidere kunne gennemføre:

• Flankesikring/sidesikring

• Eskorte

• Mindre kampopgaver, herunder:

o Kamp fra stilling

o Postering

o Objektnærsikring

o Tilbagegang med føling, eller føling ved opfang

2.4.1.4. Vilkår

MOTOVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som

uoverskueligt terræn. MOTOVDEL skal endvidere kunne løse

opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.

- 37 -


2.4.1.5. Ikke indsat

Når MOTOVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement

2.4.1.6. Samvirke

MOTOVDEL skal kunne samvirke med alle andre enheder fra

Totalforsvaret.

2.4.1.7. Enheder og personel

MOTOVDEL kan få underlagt enheder af optil gruppestørrelse

eller enkeltpersoner i et befalet kommandoforhold.

2.4.2. Organisation

MOTOVDEL er organiseret i en deltrop, og tre motoriseret overvågningsgrupper.

Deltroppen kan bestå af:

• Delingsfører

• Kører/CBRN-/signalmand for DF

• Næstkommanderende DEL.

• Kører/forsyningshjælper NK/DEL

Den motoriseret overvågningsgruppe består af:

• Gruppefører

• Observatør/næstkommanderende GRP

• 2 x Let maskingeværskytte

• Kører/signalmand/dysekanonskytte/geværskytte/ for GF

• Kører/panserværnsskytte/granatkaster/geværskytte for OBS

2.4.3. Standardfremgangsmåder

MOTOVDEL standardfremgangsmåder baserer sig på X-metoder,

herunder:

- 38 -


METODE X HASTIGHED

Kolonne/Hurtigkørsel X 5 Jf. ordre

Kontinuerlig X 4 20 – 30 KM/T

Springvis uden

afsidning

X 3 6 – 8 KM/T

Springvis med

afsidning

X 2 4 – 5 KM/T

Afsiddet X 1 2 – 3 KM/T

2.4.3.1. Kolonne-/hurtigkørsel:

Kolonne/Hurtigkørsel, benævnes X 5. Hastigheden er jf.. ordre.

Metoden vi her benytter kaldes for kontinuerlig fremrykning,

under denne form bevæger hele DEL sig på samme tid fremad på

marchvejen, som enten er befalet eller selvvalgt.

Sikringsforanstaltninger: Observatørens vogn sikre fra kl. 5 til 7

(foran vognen) GF’s vogn sikre fra kl. 11 til 13 (bagved vognen).

Der byttes når GF og OBS vogne bytte plads.

2.4.3.2. Kontinuerlig:

Kontinuerlig kørsel benævnes X 4. Hastigheden er her ca.. 20 - 30

km/t, afhænger af terrænet. DEL benytter her standartformation.

( 1 GRP - DF/ORDO - 2 GRP - NK/DELTROP - 3 GRP) Med sikringsretninger

som tidligere skitseret.

2.4.3.3. Springvis u. afsidning:

Springvis u. afsidning, benævnes X 3. Hastigheden er her ca.. 6 - 8

km/t.

Ved springvis skal forstås, at de enkelte vogne ”springer buk”

over hinanden.Dette kan ske på fl g., måder;

Uden afsidning: Dette sker ved at afsøgningen og sikringen/støtte

fra OBS-punktet

sker opsiddet. Metoden sker når føling med FJ kan forventes, og

- 39 -


der er krævet høj fremrykkertempo. Den er forholdsvis hurtig,

men giver personellet mindre sikkerhed og ringere mulighed for

OBS.

Opslutning: er den ”normale” metode, hvor den sikrende/støttende

del slutte op til den springende del, når denne er på plads i

næste OBS-punkt.

Overspring: kan gennemføres, hvis den sikrende/støttende del

kan se næste OBS-punkt foran den del, der lige har afsluttet et

spring.

2.4.3.4. Springvis med afsidning:

Springvis med afsidning, benævnes X 2 ,her er hastigheden 4 - 5

km/t.

Med afsidning: gennemføres ved at afsøgningen og sikring/støtte

fra OBS-punkt sker med afsidet personel. Metoden anvendes

når føling med FJ er opnået eller umiddelbart forestående. Den er

langsom men giver personellet stor sikkerhed og god mulighed

for OBS.

2.4.3.5. Afsiddet:

Afsiddet, benævnes X 1, her er hastigheden 2 - 3 km/t. Denne

metode anvendes når der er føling med FJ eller sammenstød

med FJ er nært forestående, metoden anvendes tillige hvor TN er

uoverskueligt (byer/skove).

2.4.3.6. Terrænet

Længden af springene afhænger af TN og støtten. Følgende generelle

regler for springene lægges til grund:

• I TN, hvor OBS afstanden er mindre end de sikrende/støttende

våbens effektive skudafstande, vælges næste OBS-punkt så

langt fremme, som der er muligt at observere.

• I åben TN kan der springes ud til den effektive skudafstand af

de sikrende/støttende våben, såfremt at der her fi ndes skjul

eller mulighed for stillingsindtagelse.

• Findes der inden for de sikrende/støttende våbens effektive

- 40 -


skudafstand hverken skjul eller mulighed for stillingsindtagelse,

kan springendes længde vælges til halvdelen af den effektive

skudafstand, eller hele enheden kan vælge at passere

det åbne TN i ét samlet spring evt. støttet af anden ENH.

2.5. Patruljeindsatsdelingen

2.5.1. Generelt

2.5.1.1. Tilhørsforhold

Patruljeindsatsdelingen (PTR DEL) indgår i stabskompagniet

HHD. PTR DEL er normalt indsat i opklaring-/overvågningsopgaver

eller kampopgaver, såsom kamp fra stilling. PTR DEL er

under ledelse af STAB/HHD

2.5.1.2. Opgaver

Fredstid: HJV DEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance

inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige

totalforsvarsenheder.

Krig: PTR DEL primære opgave er, opklaring eller overvågning

af et nærmere angivet pkt. eller terrænområde.

2.5.1.3. Andre opgaver

PTR DEL skal endvidere kunne gennemføre:

• Bevogtning

• Kamp fra stilling/Postering

• Rensning

• Objektnærsikring.

• Angreb

2.5.1.4. Vilkår

PTR DEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som

uoverskueligt terræn. PTR DEL skal endvidere kunne løse opgaver

i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.

2.5.1.5. Ikke indsat

Når PTR DEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement.

- 41 -


2.5.1.6. Samvirke

PTR DEL skal kunne samvirke med øvrige enheder fra Totalforsvaret.

2.5.1.7. Enheder og personel

PTR DEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet

kommandoforhold, herunder:

• En eller fl ere sikrings-/overvågningsgrupper

• En eller fl ere bevogtningsgrupper

• En eller fl ere infanterigrupper

• En eller fl ere hundeførere.

2.5.2. Organisation

PTR DEL er organiseret i en deltrop, og tre patruljeindsatsgrupper.

Deltroppen kan bestå af:

• Delingsfører

• Næstkommanderende DEL

• Kører/signalmand

Patruljeindsatsgruppen består af:

• Patruljefører

• Næstkommanderende PTR

• Patruljemand/let maskingeværskytte

• Patruljemand/let maskingeværhjælper

• Patruljemand/panserværnsskytte

• Patruljemand/granatkaster

• Patruljemand/sygehjælper

• Patruljemand/kører

2.5.3. Standardfremgangsmåder

PTR DEL løser sine opgaver i rammen af distriktet. PTR DEL

primære opgave er at varetage de af distriktet pålagte opgaver,

indenfor distriktets geografi ske område og i samarbejde med øvrige

enheder. PTR DEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine

grupper samlet eller hver for sig, i en given opgavetype.

- 42 -


2.6. Politidelingen

2.6.1. Generelt

2.6.1.1. Tilhørsforhold:

Politidelingen (PODEL) indgår i et politikompagni. PODEL er

normalt selvstændigt indsat i politimæssige sammenhæng, men

kan ligeledes varetage bevogtnings-/overvågnings-/sikringsopgaver.

PODEL er under ledelse af Politikompagniet.

2.6.1.2. Opgaver:

Fredstid: PODEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance

inden for det politimæssige område (almindelig hjælp til politiet),

samt brand, redning og miljø,fredsmæssig bevogtning under politiets

ledelse og assistance til de øvrige totalforsvarsenheder.

Krig: PODEL primære opgave er, at gennemføre bevogtning,

overvågning, sikring i et nærmere angivet i tid og rum (terrænområde).

2.6.1.3. Andre opgaver:

PODEL skal endvidere kunne gennemføre:

• Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.

2.6.1.4. Vilkår:

PODEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt

terræn. PODEL skal endvidere kunne løse opgaver i

mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.

2.6.1.5. Ikke indsat:

Når PODEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement

2.6.1.6. Samvirke:

PODEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra distriktsområdet,

samt enheder fra Totalforsvaret.

- 43 -


2.6.1.7. Enheder og personel:

PODEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet

kommandoforhold, herunder:

• En eller fl ere overvågnings-/sikringsgrupper.

• En eller fl ere hundeførere.

2.6.2. Organisation

PODEL er organiseret i en deltrop, og tre politigrupper.

Deltroppen kan bestå af:

• Delingsfører

• Næstkommanderende DEL

• Signalmand/kører

Politigruppen består af:

• Gruppefører

• Næstkommanderende gruppe

• Let maskingeværskytter

• Let maskingeværhjælper

• Geværskytte

• Geværskytte

• Geværskytte

• Geværskytte

• Geværskytter/sygehjælper

• Kører/geværskytte

2.6.3. Standardfremgangsmåder

PODEL løser sine opgaver i rammen af politikompagniet eller

distriktet. PODEL primære opgave er, at yde assistance til politiet

(almindelig hjælp til politiet) samt assistance inden for områderne

brand, redning og miljø eller bevogte/overvåge-/sikre samfundsvigtige

installationer indenfor politiregionens geografi ske

område. PODEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper

i en eller fl ere givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.

- 44 -


2.7. Personellets ansvar og pligter

2.7.1. Delingsfører (DF):

Har ansvaret for DEL føring og for løsning af de pålagte opgaver.

Når DEL er indsat, skal DF være ved DEL. DF skal nøje kende

og forstå de gældende taktiske principper og fremgangsmåder

for DEL anvendelse. Han skal til enhver tid kende foresatte myndigheds

opgaver og hensigt således, at han kan handle i overensstemmelse

hermed - især i en uventet situation han skal i størst

mulig omfang personligt gennemfører rekognoscering af befalede

opgaver. Han skal have et indgående kendskab til sit PSN og

MAT’s muligheder og begrænsninger således, at det kan udnyttes

bedst muligt. Dette gælder tillige for den støtte, han kan få fra

andre ENH.

Disciplinen i DEL skal nøje overvåges, og tendenser til opløsning

eller opgivelse skal imødegås. DF skal stille store krav til sig selv

og sit PSN, men samtidig have PSN velfærd for øje og undgå at

udsætte det for unødig fare og belastninger.

Den faglige tjeneste er DF’s ansvar. Han må personligt drage

omsorg for, at MAT sikres mod tab og ødelæggelse og imødegå

ethvert tilløb til misligholdelse og misbrug. Han må gøre det klart

for PSN, at MAT tilstand er afgørende for DEL kampkraft. Når

som helst at situationen tillader det, skal han iværksætte genforsygning,

vedligeholdelse og kontrol.

DF kontrollerer GRP løsning af pålagte opgaver.

2.7.2. Næstkommanderende deling (NK/DEL):

DEL NK er stedfortræder for DF og dennes nærmeste hjælper.

Det er NK opgave at gøre DEL klar til kamp. Han fører DEL

under DF fraværd og skal kunne overtage kommandoen umiddelbart

ved DF forfald. NK forestår den praktiske gennemførelse

af DEL faglige tjeneste efter DF direktiv. Han vil ofte forestå forskydningen

af DEL samt indretning af underbringelse. Han kan

endvidere pålægges opgaver i forbindelse med kontrolvirksomhed

og befalingsmodtagelse.

- 45 -


2.7.3. Signalmand/kører (SIG/KØ):

SIG/KØ skal forestå DEL signaltjeneste i overensstemmelse med

DF direktiv. Han er ansvarlig for VEDL af evt. tildelt køretøj og

for dets pakning og sløring. Han fremfører køretøjet efter DF anvisninger.

Han betjener DELTROP RDO, og når DF ikke selv kan

lytte på nettet til FM, orienterer han DF om signaler, der vedr.

DEL.

Har DEL oprettet permanent telefonforbindelse, betjener han

TLF.

- 46 -


Kapitel 3, Føringsvirksomhed

3.1. Generelt

Ved føringsvirksomhed forstås de aktiviteter, som DF gennemfører

med det formål at løse en opgave rettidigt og bedst muligt.

Lige som andre ledelsesprocesser kan den opdeles i

• planlægning (forud for opgaveløsningen)

• tilrettelæggelse (dispositioner forud for opgaveløsningen og

befaling for opgavens løsning)

• gennemførelse (føring under opgaveløsningen)

• kontrol (før, under og efter opgaveløsningen)

3.2. Handlinger og overvejelser forud for befalingsudgivelsen

Grundlaget for DF planlægning og tilrettelæggelse er opgaven og

situationen, herunder tid og midler.

Føringsvirksomheden forud for opgaveløsningen omfatter DF

overvejelser, rekognoscering (RECCE), hans beslutning og befaling.

Den kan desuden omfatte iværksættelse af forberedelser,

som kan foretages på forhånd.

Når DEL skal påbegynde løsning af en ny opgave, vil den ofte få

et varsel. På baggrund af dette påbegynder DF straks sine forberedelser.

Han skal herunder

• sætte sig ind i opgaven og studere kortet

• orientere DEL og beordre beredskabs- og andre foranstaltninger

iværksat

• gøre klar til at modtage KC befaling.

Tiden, der er til rådighed, kan variere meget. DF skal straks vurdere,

hvordan den rådige tid bedst kan udnyttes. Den skal under

alle omstændigheder tilstræbes disponeret således, at gruppeførerene

(GF) får så meget tid til rådighed som muligt til forberedelse.

Helst 2/3 af den totalt rådige tid. Hvis GF ikke får mulighed

for at deltage i RECCE forud for opgaveløsningen, er deres

tidsbehov dog minimalt.

- 47 -


DF møder til KC befalingsudgivelse så betids, at han kan nå at

tegne operationskalken ind på sit kort. I fortsættelse af KC befaling

skal han benytte muligheden for at stille spørgsmål til de

punkter, han måtte være i tvivl om – herunder til det formål der

ønskes opnået med hans DEL opgave – og til gensidige støtte- og

kommandoforhold.

Efter KC befaling koordinerer DF med førere for de enheder, som

DEL skal samarbejde med. Ofte må aftalerne indskrænke sig til

aftaler for tid og sted for et senere koordinationsmøde.

Hvis DEL ikke er varslet om den pålagte opgave på forhånd,

varsler DF sin NK pr. telefon direkte fra KC befalingsudgivelsessted,

forberedelser kan sættes i gang ved DEL, og ingen tid går

til spilde.

3.3. DF overvejelser og RECCE giver ham grundlaget for beslutningen.

Overvejelserne skal dække de emner, der er anført neden

for.

3.3.1. Opgave

På baggrund af den stillede opgave udarbejder DF en oversigt

over de enkeltopgaver, den indebærer for ham selv og for DEL.

3.3.2. Tid

DF udarbejder en tidsplan for sin egen føringsvirksomhed og for

DEL forberedelser. Tidsplanen udarbejdes på baggrund af den

rådige tid, de enkelte opgaver for ham selv og for DEL samt vigtige

tidspunkter og aftaler. Det er ofte en fordel at starte bagfra

(”hvornår skal vi være klar til at løse opgaven”). Herefter fastlægges

lys- og mørkeperioder for at få en idé om, hvornår GRP

senest skal se det terræn, de skal løse opgaven i.

3.3.3. Situation

DF detaljerede kendskab til situationen danner grundlag for hans

vurdering af mulighederne. På baggrund af KC befaling og DF

øvrige viden vurderes oplysningerne om fjendens og egen situation

samt vejr- og lysforhold.

3.3.3.1. Om fjendens situation giver KC normalt en vurdering

af fjendens styrke, organisation, taktik og handlingsmuligheder.

- 48 -


DF omsætter dette til fjendens handlingsmuligheder i relation til

DEL opgave.

3.3.3.2. Om egen situation skal DF vurdere betydningen af

• Den faglige situation og andre forhold, som har betydning for

kampkraften

• Naboers placering og opgaver, herunder især deres muligheder

for at støtte DEL, samt

• Andre muligheder for støtte

3.3.4. Terrænet

Terrænet er en faktor, som byder på fordele og begrænsninger for

begge parter. I forbindelse med sin RECCE skal DF undersøge og

vurdere terrænets muligheder ud fra huskeordet NOSKA:

• N øgleområder

• O bservations- og ildafgivelsesfelter

• S kjul-/ sløring og dækning

• K øretøjs- og personelhindringer (Passabilitet og hindringer)

• A dgangsveje (bevægeterræn)

Endvidere skal DF overveje evt. civile forhold, herunder krigens

love og regler for magtanvendelse.

3.3.4.1. Terrænskitse

Da 2 cm hærkort normalt ikke er detaljerede nok, udarbejder DF

en skitse udvisende FJ og egne muligheder, de enkelte gruppers

venstre- højrebegrænsninger, skiftestillinger, terrænhindringer,

fremrykke- og tilbagegangsveje, muligheder for anbringelse af

køretøjer, underbringelsesmuligheder af personel i skjul og dækning.

Den færdige skitse støtter DF i valg af løsning og ved udgivelse af

befaling (aktuel terræn eller terrænbord).

3.3.5. Vejr- og lysforhold vurderes for at afklare indfl ydelse på

observation og herunder især egen rådighed over mørkekampmateriel

i forhold til fjendens. Vejrforholdenes indfl ydelse på

DEL kampkraft vurderes ligeledes kritisk.

- 49 -


3.3.6. Muligheder

På baggrund af vurderingen af opgaveanalysen, tiden, situationen,

terræn-, lys- og vejrforholdene fastlægger DF fjendens

handlingsmuligheder og egne mulige løsninger.

Vurderingen gennemføres bedst under RECCE, hvor foreløbige

antagelser om støttemuligheder og terrænmæssige muligheder

kan afklares.

De justerede muligheder sammenholdes (et mentalt krigsspil:

Hvis FJ gør H1 og jeg gør M1, hvad sker der så? Hvis FJ gør H2

og jeg gør M1, hvad sker der så? Hvis FJ gør H1 og jeg gør M2,

hvad sker der så? Hvis FJ gør H2 og jeg gør M2, hvad sker der

så?).

FJ MULIGHED H1

FJ MULIGHED H2

MIN MULIGHED M1 MIN MULIGHED M2

Det er en dårlig

løsning. FJ vinder

Det er en god

løsning. DEL vinder,

men …..

Det er en god

løsning. DEL vinder

Det er en god

løsning. DEL vinder,

men …..

Den mulighed, der giver de bedste chancer for at løse opgaven,

og som bedst tilgodeser krigens love, vælges (I eksemplet ovenfor

er det M2). DF overvejer, hvordan eventuelle svagheder (det

”men….” som dukkede op ved konfrontation mellem H2 og M2)

bedst kan afhjælpes eller imødegås.

Den valgte og justerede mulighed er DF beslutning. Den skal nu

omsættes til en befaling og formidles til delingen.

3.3.7. Kort tid til rådighed

Med kort tid til rådighed kan DF ikke nå at gennemføre en så

omfattende føringsvirksomhed som beskrevet oven for. Han må

prioritere. Det vigtigste er, at han gør sig klart, hvad opgaven indebærer,

og hvordan tiden bedst udnyttes. Det giver ham mulighed

for at sætte DEL i gang, mens han så selv kan fortsætte sine

overvejelser og træffe beslutninger efterhånden som grundlaget

afklares, eller han tvinges til det af situationens udvikling. Igen

udarbejdes om muligt en tidsplan.

- 50 -


3.3.8. Befalingsudgivelse

Befalingen har til formål at:

• Orientere om situationen,

fordele opgaverne på underenhederne,

• tildele midlerne til opgavernes løsning, og

• tilrettelægge samarbejdet.

Den gives altid som en 5 punkts befaling:

1. SITUATION

2. OPGAVE

3. UDFØRELSE

4. FAGLIG TJENESTE

5. SIGNALTJENESTE

Detaljer vedrørende de enkelte punkter fremgår af KAP 19.

Afhængig af situationen giver DF enten en foreløbig befaling/

endelig befaling eller en fuldstændig befaling. Den foreløbige

befaling danner grundlag for GF føringsvirksomhed og giver dermed

GF mulighed for at få indfl ydelse på detaljer i beslutningen,

efter at de har gennemført deres detailrekognoscering. Hvis der

ikke er mulighed for, at GF kan deltage i RECCE, gives normalt

alene en endelig befaling. Såfremt DF ikke selv har modtaget endelig

befaling fra KC, må han nøjes med at give en foreløbig befaling

og efterfølgende – når KC befaling er modtaget – supplere

med de ting, som har været uafklaret indtil da.

Det kan være hensigtsmæssigt at give dele af en befaling løbende

under forberedelserne. I så fald er der tale om stykvise befalinger,

som dog altid skal sammenfattes til en endelig befaling til

sidst.

For opgavetyperne overvågning, bevogtning, kamp fra stilling og

objektnærsikring gælder følgende:

• Foreløbig befaling er en indretningsbefaling,

• Endelig befaling er kampens førelse, og

• Fuldstændig befaling er både indretning og kampens førelse

i en og samme befaling.

- 51 -


3.3.9. Formidling af befalingen

Det ideelle er, at DF selv kan give befalingen til den samlede DEL

og på et sted, hvorfra terrænet, som opgaven skal løses i, kan

overskues af alle. Det sikrer en fælles opfattelse af tingene, det

sparer tid, og det forebygger misforståelser. GF kan så herefter

supplere med detailordrer til enkeltpersoner og/eller –våben.

Hvis DEL ikke kan placeres, så den kan se terrænet på forhånd,

kan DF lette formidlingen ved hjælp at et improviseret terrænbord

eller en skitse i stort format.

3.3.10. Kontrol

DF kontrollerer, at de pålagte opgaver udføres efter hans hensigt,

og at pålagte restriktioner og påbud efterkommes.

3.3.11. Føring under udførelse af befalingen

I udførelsesfasen placerer DF sig så han personligt kan følge

situationen. På baggrund af informationer fra foresat og evt. naboer,

egne iagttagelser og meldinger fra GRP, fortsætter han sin

føringsvirksomhed, idet han:

• Løbende opdaterer sit billede af situationen

• Løbende informerer sin NK og sine GF

• Tilpasser sin plan

• Samordner og justerer GRP indsats

• Kontrollerer, at pålagte opgaver løses

3.3.12. Meldinger

Meldinger danner et væsentligt grundlag for føringsvirksomheden.

Meldinger skal – for at have værdi – være præcise, kortfattede

og rettidige. De skal altid opbygges efter remsen: NÅR – HVAD

– HVOR – HVORLEDES – JEG/VI.

DF holder foresat underrettet om fjenden og om egne dispositioner.

Han har pligt til at melde:

• Ved første føling med fjenden, og hvis føling går tabt

• Om fjendens brug af CBRN-kampmidler

• Ved ændringer i fjendens aktivitet eller gruppering

• Når terræn, der formodes besat af fjenden, fi ndes ubesat

• Når fjenden forstyrrer eller infi ltrerer på DEL signalmidler

- 52 -


• Når fjenden bruger køretøjer, våben eller materieltyper, der

ikke hidtil er set i området

• Om fjendens overtrædelse af krigens love.

3.3.13. Føringsprincipper

En række almene føringsprincipper ligger til grund for DF føringsvirksomhed.

Disse principper er baseret på sund fornuft og

på århundreders erfaringer. Men de er også indbyrdes modstridende

– eller kan være det. De er ikke egentlige værktøjer, som

DF kan bruge direkte i sin føringsvirksomhed. De må snarere

betegnes som måleinstrumenter, som DF kan og bør bruge til at

teste om hans beslutning er god nok.

3.3.13.1. Målet

Det første princip handler om målet. Hvad er det for en hensigt,

der skal opnås med den opgave, DEL har fået? Opgaven kan

være klar eller mindre klart formuleret. DF kunst er at analysere

sig frem til – eller spørge sig frem til – hvad det er for en hensigt,

der skal opnås af DEL. Spørgsmålet er derfor ikke bare hvad,

men også hvorfor. Hvad er formålet? Svaret på dette vil i høj grad

hjælpe DF til at løse opgaven rigtigt. Ikke bare til at løse den.

3.3.13.2. Offensiven

Det andet princip handler om offensiven. Det er et voldsomt ord

at bruge på delingsniveau. For DF er det nok mere relevant at

tale om initiativ – om at være proaktiv. Man skal ikke bare sidde

passivt og vente på at se, hvad fjenden vil gøre og så reagere på

det. Så er man i baghånd. Hvis man selv tager initiativet og bruger

sin handlefrihed, før fjenden har taget den fra én, så er det

fjenden, der bliver nødt til at reagere. Så er det ham, der er i baghånd.

Det er her, DF kan udfolde sine kreative talenter.

3.3.13.3. Tyngde

Det tredje princip handler om tyngde. Man kan også kalde det

koncentration af de midler, man har til rådighed. DF bestræber

sig på at koncentrere overlegen kampkraft på det afgørende sted

og det afgørende tidspunkt

- 53 -


3.3.13.4. Økonomi med kræfterne

Det fjerde princip handler om økonomi med kræfterne. DEL

kræfter er begrænsede. De skal bruges dér og på det tidspunkt,

hvor de bedst tilgodeser opfyldelsen af målet. Så må sekundære

opgaver vente til der bliver ledig kapacitet.

3.3.13.5. Kræfternes samspil

Det femte princip handler om kræfternes samspil. Rollefordelingen,

kunne man også kalde det. Når fl ere enheder skal arbejde

sammen om at løse en bestemt opgave, skal de bruges i overensstemmelse

med deres natur – deres formåen.

3.3.13.6. Bevægelse

Det sjette princip handler om bevægelse. Bevægelsen har til formål

at placere egen kampkraft i en gunstig position i forhold til

fjenden på det rette tidspunkt. Det stiller store krav til DEL fysiske

bevægelighed - også kaldet mobilitet – men især til DF åndelige

bevægelighed. Til hans evne til at forudse fjendens næste

træk og komme ham i forkøbet.

3.3.13.7. Overraskelse

Det syvende princip handler om overraskelse. Overraskelse

tilstræber at ramme fjenden uforberedt. I en situation, hvor han

ikke har paraderne oppe. Overraskelse kan opnås ved at indsætte

DEL på et sted, på et tidspunkt eller på en måde, som fjenden

ikke forventer. Det skaber panik. Selv små enheder, der overrasker

en meget større fjendtlig styrke, kan opnå forbløffende resultater.

3.3.13.8. Sikring

Det ottende og sidste princip handler om sikring. Sikring tilstræber

at undgå, at fjenden overrasker os. Den skabes ved aktive og

passive sikringsforanstaltninger. Sikring må aldrig få et sådant

omfang, at den stillede opgave ikke kan løses. Man kan slide en

enhed op med sikringsforanstaltninger.

3.3.13.9. Yderligere faktorer

Der er et par faktorer mere, som ikke regnes med blandt principperne,

men som altid spiller en rolle:

- 54 -


3.3.13.9.1. Reserven

Uanset niveau – om det er en lokalforsvarsregion eller en deling

– bør føreren tilstræbe at have en reserve, som ikke forud er befalet

til at løse en bestemt opgave. Den har han nemlig brug for,

når dén situation indtræder, som han ikke havde forudset. Hvis

han ingen reserve har, kan han ikke reagere. Så er det fjenden,

der dikterer kampens betingelser. Ideelt for en DEL er det at have

en gruppe (GRP) som reserve, men mindre kan gøre det. Et hold

på tre-fi re mand vil normalt være tilstrækkeligt. Når reserven er

indsat/brugt, må DF hurtigst muligt skaffe sig en ny reserve ved

udsparing fra andre enheder.

3.3.13.9.2. Friktion

Friktion vil altid opstå og påvirke DEL og dens opgaveløsning.

Jo mere presset DEL er af uvished, usikkerhed, angst, vejret,

mangel på søvn, sult og træthed, desto større er sandsynligheden

for, at der vil opstå friktion. Friktion giver sig udslag i misforståelser,

fejlkørsel, utilsigtet ildåbning, mangelfuld vedligeholdelse,

uigennemtænkte handlinger og konfl ikter mellem personellet. DF

skal af al magt søge at forebygge eller afhjælpe de faktorer, der

medfører friktion. Det gør han bedst ved at informere sine folk og

ved at kontrollere, at givne ordrer og påbud efterfølges.

Friktion forebygges endvidere ved enkle planer og klare og entydige

befalinger.

3.3.13.9.3. Moralen

Moralen påvirkes af de samme faktorer, som frembringer friktion.

Tab af moral kan i et vist omfang modvirkes ved begrundet

optimisme, og ved aldrig at stille opgaver til soldaterne, som de

ikke selv tror på, at de kan løse.

En velfungerende faglig tjeneste er en nødvendig forudsætning

for at opretholde moralen. Soldaten skal opleve, at hans DF tænker

på ham. At han får sin forplejning. At han får den nødvendige

hvile under de bedst opnåelige vilkår. At han vil få hurtig

og effektiv hjælp, hvis han bliver såret. At han har de midler,

han skal bruge for at løse den pålagte opgave. At han får den opmærksomhed,

som han mener at have krav på.

En afgørende faktor for moralen er, at DF er sammen med sin

DEL og deler dens vilkår.

- 55 -


3.4. Føringsvirksomhedens hovedpunkter for DF

1). Opgaveanalysen, herunder:

a. Opgavens formål og natur, herunder:

(1) Opgaven formuleret af KC (DEL skal, forberede, forudse..)

(2) Naboenheders og reservens opgaver og muligheder

analyseres m.h.p. fastlæggelse naboenhedernes og

reservens indfl ydelse på/ begrænsninger for egen opgaveløsning.

(3) FJ overordnede muligheder set ud fra KC vurdering.

b. Enkeltopgaver,

(med udgangspunkt i eget ordrepunkt og fælles

bestemmelser uddrages samtlige eksplicitte og implicitte

opgaver)

c. Afhængighed, (er egen opgaveløsning afhængig,

af andre enheders opgaveløsning, bindinger som

krigens love m.v.)

d. Tiden contra opgaven, (samtlige opgivne tidspunkter

og tidskrav anføres på en tidslinie dækkende

egne og FJ forhold)

2). Situationen og de mulige løsninger

a. Situationens indfl ydelse på FJ og egne handlinger

(1) Den FJ situation, herunder:

• FJ styrke

• FJ sammensætning

• FJ bevæbning/ildkraft

• FJ svagheder/sårbarhed

• FJ moral

- 56 -


(2) Egen situation, herunder:

• Styrke

• Sammensætning

• Bevæbning/ildkraft

• Udefra kommende støtte muligheder

• Svagheder/sårbarhed

(3) Belysningsforhold og vejr, herunder:

• Evt. ændring af passabilitet

• Lys/sigtbarhed/observationsmuligheder

(4) Terrænet, herunder:

• Passabilitet

• Hindremuligheder

• Vejnet

• Observations og ildafgivelsesmuligheder

• Skjul/dækningsmuligheder

• Underbringelsesmuligheder

b. FJ handlemuligheder (på baggrund af ovennævnte opstilles

FJ handlemuligheder indenfor delingens interesseområde)

(skriv en manøvreplan)

c. Egne mulige løsninger(på baggrund af ovennævnte opstilles

egne mulige løsninger) (skriv en manøvreplan)

3). Indfl ydelse af FJ handlemuligheder på egne mulige løsninger,

herunder:

• FJ reaktion ↔ egen modreaktion = vurdering??? (Alle FJ

handlemuligheder gennemtænkes/afprøves på hver enkel

af egne mulige løsninger).

• Hvilke(n) mulighed(er) kan umiddelbart forkastes

4). Justering og optimering af den valgte løsning, herunder

• Evt. alternative stillinger

• Tilførsel af midler

• Placering af GRP

• Til-/afgangsveje

• Koordination/gensidig støtte med andre enheder

- 57 -


5). Beslutning => befaling

3.5. Eksempelvis føringsvirksomhed for DF

VARSEL (modtaget pr. TLF af DF/

BEVDEL i BSO 230700 A APR):

DF skal stille til befalingsudgivelse 230800

A ved MEDCOM fabrik i MARLØSE

(KOORDINAT) for at få ordrer for DEL

bevogtning af fabrikken fra 231600 A.

DF ordrer, overvejelser og handlinger

- Ordre til Vagthavende: Få fat i NK og i min kører/signalmand

– nu!

Herefter DF ”ordrer til sig selv”: Studér kortet: Der er ca. 50 km

til MARLØSE

- hvad er opgaven: Bevogtning fra 231600 A. Jeg må gå ud fra,

at det er hele DEL, der skal indsættes. Det er om ca. 9 timer. Det

tager en time at køre derhen. Vi er på beredskab 2 timer. Det

betyder, at DEL kan køre herfra kl. 0930 og være i MARLØSE

ca. 1030. Så er der 5½ time til, at BEV skal være på plads.

- hvad med min egen tidsplan: Jeg kører lige om lidt, så jeg kan

nå at være i MARLØSE til tiden. BEF-udgivelsen tager nok det

meste af en time. Så er kl. 0900. DEL kommer 1030. Det giver

mig 1½ time til RECCE og forberedelse af BEF.

- DEL kan have modtaget BEF ca. 1100. Det giver den 5 timer i

dagslys til at grovindrette bevogtningen. Det kan DEL godt nå,

men så er der alle de andre ting, som jeg skal have koordineret

med MEDCOM og med KC o.s.v. Det tager tid.

Delkonklusion 1: Jeg er nødt til at give en supplerende

befaling til DEL kl. 1500 vedrørende adgangsforhold, regler for

magtanvendelse og alt det dér.

- 58 -


- Hvornår bliver det mørkt? Ikke før ved 21-tiden. Vi har

muligheder for at arbejde videre efter kl. 1600 med de ting, der

ikke er på plads.

Der har vi NK og kører/signalmand. Hør her!

- DEL skal bevogte MEDCOM i MARLØSE fra i dag kl. 1600.

- Kører, du gør bilen klar, smører madpakker til os og skaffer

en kande kaffe. Vi skal køre om et kvarter. Vi kommer ikke

tilbage hertil.

- NK, du gør DEL klar. Afmarch herfra 0930 til MEDCOM i

MARLØSE. Du ved, hvor det er. Jeg møder DEL dér kl. 1030

og giver foreløbig befaling. Derefter skal der arbejdes. Du

har mit mobilnummer, ikke?

Tid: 230715 A APR. DF forlader BSO 230725 A og når - med minimale

overskridelser af hastighedsbegrænsningerne – frem til

MEDCOM 230800 A.

Delkonklusion 2: Uanset det befalede beredskab, er førerpersonel

(og deres nærmeste hjælpere) altid på et meget højt beredskab.

Tid: 230840 A APR. KC afslutter sin befalingsudgivelse. Af den er

det fremgået, at

• BEVDEL skal overtage bevogtningen af MEDCOM´s fabrik i

MARLØSE fra 231600 A

• Der er indført OVERVÅGNINGSBEREDSKAB ved alle HHD

enheder, og at KDODEL(-) er aktiveret ved det KMP, som

BEVDEL hører til

• MEDCOM beskræftiger ca. 80 medarbejdere, som fortrinsvis

kommer til og fra arbejde i egen bil eller med en kollega. Daglig

arbejdstid er fra 0730 – 1530.

Daglig leder/MEDCOM og lederen af MEDCOM´s sikkerhedsorganisation

var med til befalingsudgivelsen og er klar til at svare

på spørgsmål og koordinere.

- 59 -


DF umiddelbare ønsker/spørgsmål:

1. Jeg vil gerne – inden kl. 1500 – have en komplet liste over

medarbejdere, biler, mc, m.v. som har lovlig adgang til området.

Tilsvarende en liste over leverandører og servicevirksomheder,

som plejer at arbejde for MEDCOM.

2. Jeg vil gerne – nu – have en hurtig rundvisning på

virksomheden samt en påvisning af de foranstaltninger, der er

forberedt i virksomhedens beredskabsplan. Det må max. vare

en halv time.

3. Jeg har brug for virksomhedens ”signalordre” – telefonlister,

organisationsdiagrammer o.lign. – nu!

4. Er der en kantine el.lign. hvor mine folk kan spise?

5. Har ledelsen forberedt medarbejderne på, at de fra i dag kl.

1600 skal arbejde under militær bevogtning? Hvis ja: Hvordan

har de reageret? Hvis nej: Så få det gjort med det samme.

Der er lidt hektisk aktivitet med mobiltelefonerne.

Tid: 230900 A APR: DF og lederne fra MEDCOM starter på REC-

CE.

Samtidig overvejer DF opgaven:

- 60 -


Delopgave Overvejelser Delkonklusion

1. MEDCOM skal

være bevogtet fra

231600 A APR og

i en ikke nærmere

defi neret periode

2. I morgen

tidlig ankommer

MEDCOM s

medarbejdere

ca. 0715 og skal

checke ind.

3. Faglig tjeneste:

Forplejning og

underbringelse

samt evt.

supplerende

natobservationsudstyr

1. DEL kommer

1030 og har fået sin

befaling ca. 1100.

Jeg kan ikke nå at få

afklaret alle detaljer

inden 1030, så der er

behov for at følge op

med en ny befaling

senere.

Den skal dække

vores samspil med

fabrikken og forhold i

mørke.

2. Hvor længe kan

DEL opretholde BEV

effektivt? Bliver vi

afl øst?

Det har de ikke prøvet

før. Det kan give

problemer. Vi kender

dem ikke. Der er brug

for, at ledelsen er til

stede.

- 61 -

Skal gives så tidligt,

at foran-staltninger

for BEV i mørke kan

udføres i dagslys.

2. Afklares med KC i

løbet af i dag.

Aftal med ledelsen,

at én eller fl ere

ledere skal være ved

adgangskontrollen

fra 0700 i morgen

tidlig.

Skal afklares hurtigt. Opgave for NK fra

1100.


DF tidsplan ser nu sådan ud:

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Mørke

BEF

vedr.

mørke

BEV på

plads

Supplerende

ordrer

BEF

slut

Indretning til BEV i

mørke

DEL indretter sig BEV i kraft. Arbejdet

fortsætter. MEDCOM tom fra

ca. 1600

- 62 -


Samt 270700 – 270800: Indcheckning af medarbejdere sammen

med ledere fra MEDCOM.

Under rekognosceringen får DF afklaret

Situationen:

a. Fjenden

b. Egne forhold

c. Terrænet

d. Vejr- og lysforhold

Disse emner og opstilling af mulige løsninger behandles ikke

yderligere i dette eksempel, men indgår i de eksempler, som

knytter sig direkte til de taktiske emner i de efterfølgende kapitler.

- 63 -


- 64 -


Kapitel 4, Delingens faglige tjeneste

4.1. Generelt

DF har ansvaret for delingens faglige tjeneste, herunder:

• Rekvirere støtte i tide,

• At holde kompagniet orienteret om den faglige situation

• Gennem kontrol at hindre misbrug,

• Skabe tid og muligheder for den nødvendige vedligeholdelse

• Forberede gennemførelsen ved omtanke at placere og

klargøre materiel og køretøjer samt vejvisning

• At indarbejde standardprocedurer

NK/DEL forestår den praktiske gennemførelse støttet af delingstroppen

og gruppeførerne.

4.2. Rekvisition

Delingen rekvirerer den faglige støtte på en af følgende måder:

• Via telefon eller radio

• Ordonnans eller henvendelse til forsyningspunktet

• Ved kompagniets ordreudgivelse

• Når kontakt- og forsyningsvogn, eller andre fra kommandodelingen,

er ved delingen.

4.3. Forsyningstjenesten

Forsyningstjenesten er inddelt i følgende områder:

forplejning

• drivmidler

• ammunition

• øvrige forsyninger herunder, våben og materiel m.v.

- 65 -


NK/DEL skal have de nødvendige oversigter – ”LOMMEBOGS-

FORMAT”, herunder:

• Optællingslister og nummerlister

• SÆTFORT

• KMP organisationsskema

• Pakningsbestemmelser

Forbrug eller tab er det samme som delingens behov og er ordre

til genforsyning. Ved tab af støtte genstande (LMG, DYKN, el.

lign) meldes straks til KMP.

Rekvisitionen skal som minimum indeholde:

• HVAD der ønskes

• HVOR det ønskes

• HVORNÅR det ønskes

Delingen melder, når 25%, 50%, eller 75% af grundbeholdningen

af ammunition og drivmidler er forbrugt. Ammunition og drivmidler

genforsynes i takt med forbruget. Øvrige genstande ved

lejlighed. Er AMMVG eller DMVG tildelt KMP, benyttes enhver

kamppause til genforsyning op til GBH.

KV/NK fastsætter evt. en prioriteringsrækkefølge for genforsyningen

af DEL/DISPENH. Har KMP ikke umiddelbart adgang til

genforsyningen af AMM, foretager DF snarest den nødvendige

omfordeling inden for DEL.

4.4. Ødelæggelse af MAT

Intet MAT må i brugbar stand falde i FJ hånd, men skal ødelægges.

SANITETSMATERIEL må ikke ødelægges!!!

4.5. SAN-tjeneste

Vedr. sårede fortager DEL/DISPENH fl g.:

• Der ydes førstehjælp, og standardudrustningen incl. våben

placeres ved den sårede,

• SANGRP tilkaldes og den sårede afl everes til SANGRP. Melding

til KDOBM om den såredes afgang fra KMP.

- 66 -


Evt. transporteres sårede efter deres tilstand direkte til FBP/HHD

eller samles i reder. Melding om stedet til KDOBM eller en SAN-

ENHED. KDOBM kontrollerer, at den/de sårede afhentes.

4.6. Felthygiejne

Skift af undertøj, sokker m.v. fortages jævnligt. Personlig kropsvask

foretages mindst én gang i døgnet. Vask af hænder foretages

jævnligt, og altid før/efter måltider og efter toilet besøg. Intet

affald må henkastes i naturen, men skal opsamles i poser, og afl everes

i beholdere eller til FSBM. Latriner skal graves til en dybde

af min. 50-75 cm og jævnes efter brug. Uforbrugt, opsparet forplejning

i uholdbar emballage skal nøje undersøges inden brug.

Frugt, grønsager m.v. modtaget/købt af civile skal rengøres/koges

omhyggeligt før brug.

4.7. Drivmidler/Løbenumre (listen er til øvelses/uddannelsesbrug)

ART LB. Nr.

Diesel olie D1

Motorbenzin D2

Petroleum D3

Benzin, extration D4

Olie, 0-190 (under 0 grader) D5

Olie, 0-192 (under 0 grader) D6

Olie, 0-194 (renseolie) D7

Gearolie (0-226) D8

Motorolie (0-236) D9

Motorolie (0-237) D10

Glycol-s D11

Sprit D12

Smøreolie, Tubine (0-134) D13

Gearolie (0-208) D14

- 67 -


Olie, HYDR.PRES. (0-635) D15

Bremsevæske (H-542) D16

Olie (H-540) D17

Antidugvæske D18

Rensevæske D19

Destilleret vand D20

Instrument fedt (G-354) D21

Universal fedt (G-403) D22

Grafi tfedt D23

Silikonefedt (S-736) D24

Rensevæske optik D25

Talkum D26

Linsepapir D27

Totaktolie D28

- 68 -


Kapitel 5, Signaltjeneste

5.1. Generelt

DF har ansvaret for delingens signaltjeneste, herunder at gældende

bestemmelser og procedure overholdes.

5.2. Signalmidlernes anvendelse

5.2.1. Radio

Så snart RDO-nettene er etablerede, skal KAMPPROCEDURE

anvendes og unødig brug af kaldetal og indledende opkald

UNDGÅS.

Fælles net (KMP-net) anvendes normalt under march. Afhænger

dog af den enkelte CH vurdering.

5.2.2. Telefon

KSN/KMP tilslutter sig offentligt TLF-net i størst mulig omfang.

KSN/KMP etablerer forbindelse (offentligt TLF-net, FTLF-forbindelse

og/eller MOTORD) til KSN/AFS eller KSN/HHD, jf.

BBF/KMP DISPENH opretter FTLF-forbindelse til KSN eller KC

kampstade P.O. Normalt i BSO ved beredskab 30 min. og lavere.

5.2.3. Ordonnans

KMP DISPENH sender ALARMORDONNANS til KSN/KMP i

BSO ved RDO-tavshed, når FTLF-forbindelse ikke er etableret.

5.3. Sikkerhed

5.3.1. Netkontrolstation (NCS)

KSN/KMP (= KDOBM) er NCS. KDOBM overvåger RDO-disciplinen

på KMP-net, og påtaler brud på denne (evt. i forbindelse

med KC’s BEF-udgivelse).

5.3.2. RDO-tavshed

Opretholdes normalt på KMP-, DEL-, og SEK-net.

• under ophold i BSO, samt

• under forskydning, fremrykning, angreb, udvigende kamp og

forsvar indtil der opnås føling med FJ.

- 69 -


I forbindelse med RDO-tavshed lyttes der normalt på KMP-net i

BSO samt i øvrige situationer på alle RDO-net, med mindre der

for den enkelte situation er befalet andet.

Ved FJ-meldinger og i nødsituationer brydes RDO-tavsheden.

Sendeeffekt ”HIGH” sendeeffekt anvendes kun, når ”LOW” ikke

er tilstrækkeligt.

5.3.4.Kodepunktsystemet

Nulpunktet placeres på koordinantfryds på kort, og benævnes

med fonetisk bogstav. Positioner angives med bogstavet sammen

med afstanden i siden efterfulgt med afstanden i højden. Afstanden

opgives i hele antal hundrede meter. Er afstanden 0 m, angives

dette ved ” +- 0”

Eks.: R – 8 + 6.

+

%

R

+

%

5.4. Radiomateriel

Nødantenne (=1/4 – antenne)

72 = antennelængde i meter.

FRQ (MHz)

Eks.: 72 = 2,17meter.

32.90 MHz

- 70 -


Kapitel 6, Sikring

6.1 Generelt

DEL skal ved sikringsforanstaltninger beskytte sig mod overraskende

FJ virksomhed. Kun ved sikring kan DEL handlefrihed

bevares længst muligt.

DF er ansvarlig for DEL sikring. Han skal hele tiden gøre sig

klart, hvordan FJ overraskende kan gribe ind mod DEL og træffe

de nødvendige sikringsforanstaltninger i forhold hertil.

For af bevare DEL kampkraft skal DF anvende færrest mulige

midler til sikring. En god regel er, at højest en tredjedel af DEL

personel bør være afsat til sikring.

Sikringsforanstaltninger omfatter:

• Udnyttelse af skjul, spredning og dækning.

• Slørings- lyd, lys- og spordisciplin.

• Nærsikring og næsforsvar.

6.2 Nærsikring og nærforsvar

6.2.1. Generelt

DEL skal altid etablere nærsikring og under ophold på stedet

endvidere forberede nærforsvar.

Nærsikring skal forhindre, at DEL overraskende udsættes for ild

fra fl adbanevåben samt FJ patruljer. Nærsikring etableres ved at

overvåge det terræn, hvor DEL er placeret eller bevæger sig gennem.

Nærforsvar skal afvise overraskende angreb fra en vilkårlig retning.

6.2.2. Bevægelse

Under bevægelse udnyttes terrænets skjul og dækning gennem

rigtigt valg af fremrykkervej.

Spredning bør normalt være min. 100 – 150 m mellem køretøjerne

og 50 – 100 m mellem de afsiddede grupper.

DEL nærsikrer sig selv gennem den observation, der uden nærmere

ordre skal etableres af personellet.

- 71 -


6.2.3. Kortvarig holdt

Under korte holdt udnyttes terrænets skjul og dækning ved at

placere køretøjer i bevoksning eller i tilslutning til bygninger.

Spredningen bør være min. 50 m mellem køretøjerne. Skjul prioriteres

frem for spredning.

Der nærsikres fra køretøjerne og ved udstilling af poster i farligste

retninger, der ikke kan overskues fra køretøjerne.

Nærforsvaret gennemføres fra hurtigt forberedte stillinger for

DEL personel.

6.2.4. Langvarigt holdt

Under længerevarende holdt udnyttes terrænets skjul og dækning

ved at placere køretøjerne under tag, i bevoksning eller til

tilslutning til bygninger. Terrænets skjul suppleres i nødvendigt

omfang med sløring. Spredning bør være min. 50 m mellem køretøjerne.

Skjul prioriteres frem for spredning.

DEL nærsikrer sig selv ved at udstille poster, således der kan observeres

i alle retninger.

Nærforsvaret forberedes ved at indrette stillinger til alt peronel i

DEL. Stillingerne skal kunne besættes inden for få sekunder. Besættelse

af nærforsvarsstillingerne skal indøves.

- 72 -


Kapitel 7, March

7.1. Almindeligt

Der skelnes mellem forskellige marchformer: Forskydning, fremrykning,

tilbagegang.

Kapitlet omhandler primært forskydning, da det er denne marchform

som vil blive brugt og anvendt i fredstid.

Defi nition: En forskydning er en bevægelse til et forud angivet

område, som – af den enhed som udfører den – forudsættes

gennemført uden kamp.

Forskydningen (marchen) har til formål at bringe enheden til stedet

for sin indsættelse i rette tid og med den størst mulige kampkraft

i behold.

Forskydningen ophører, når marchmålet er nået, eller når DEL

indsættes eller inddrages i kamp.

7.2. Opgaven

Opgaven stilles af foresat myndighed, som normalt befaler

marchvej, samt marchmål eller opgave i fortsættelse af marchen.

Herudover kan befales detaljer vedrørende marchens igangsættelse

og afslutning samt regulerings- og kontrolforanstaltninger

under marchen.

7.3. Tilrettelæggelse af en march

DEL skal altid kunne iværksætte en march med det varsel, der er

fastsat gennem det befalede beredskab.

DEL skal normalt marchere alene og relativt kort. I den situation

vil vognkommandørerne oftest kende vejen og målet. DF kan nøjes

med at befale/beskrive afmarchtidspunktet, march-vejen og

marchmålet samt afstand mellem bilerne – normalt ca. 100 m.

Skal DEL undtagelsesvis forskyde over længere afstand ad en

marchvej og til et marchmål, som ikke er kendt af vognkommandørerne,

tegner han en ruteskitse, som angiver start- og slutpunkt,

marchvejen og karakteristiske punkter på og ved denne

(vejkryds, landsbynavne o.lign) samt et målestoksforhold og en

nordpil. (se eksemplet på næste side).

- 73 -


IP

7.4. Forskydningens gennemførelse

7.4.1. Umiddelbart før det befalede afmarchtidspunkt befaler DF

”sid op”. Når han har modtaget klarmeldinger fra vognkommandørerne

befaler han ”fremad” til sin kører og starter ud på marchen.

Han holder øjenkontakt til den bagved kørende bil, ligesom

vognkommandørerne i de andre biler holder øje med den bil, der

kører bag dem. Såfremt en vognkommandør mister øjenkontakten

med den bagved kørende bil, gør han holdt og venter på, at

den igen slutter op. Såfremt der ikke sluttes op inden for en rimelig

tid (5 minutter), sidder vognkommandøren og et par mand

til nærsikring af og går tilbage ad marchvejen for at undersøge,

hvad årsagen kan være.

7.4.2. Ved march ad en motorvej kan denne metode dog ikke

anvendes. Marchen fortsættes til det sted, hvor marchvejen for-

- 74 -

RL LONE

UP


lader motorvejen. Umiddelbart efter afkørslen gøres holdt, og

kolonnen afventer, at øvrige biler igen slutter op, inden marchen

fortsættes. Såfremt de manglende biler ikke slutter op inden for

en rimelig tid (set i forhold til trafi ksituationen), melder DF til

foresat og fortsætter marchen med den del af sin enhed, som han

har rådighed over.

7.4.3. Ved ankomst til marchmålet bringes bilerne bort fra vejen,

så afsidning kan foretages uden risiko for påkørsel. Der udstilles

nærsikring, og herefter anbringes bilerne på den måde, der er

mest hensigtsmæssig i forhold til opgaven.

DF melder til foresat, at DEL er ankommet til marchmålet, og går

så i gang med at løse den pålagte opgave.

7.5. Deltagelse i en større enheds forskydning

DEL kan blive befalet til at indgå i en større enheds marchformation.

Han skal derfor kunne modtage, forstå og omsætte den foresattes

marchbefaling til brug i sin egen DEL. Neden for er omtalt

en række marchtekniske begreber, som han skal kende og kunne

anvende.

7.6. Marchtekniske begreber

Marchvejen bestemmes af foresat enhed. Marchvejen vil

normalt blive givet på en kalke, som også vil indeholde nogle

af de andre begreber, der er omtalt herefter.

Kolonneform, afstand mellem bilerne, lygteføring og

kolonnehastighed fastsættes af kolonneføreren (KC eller

NK/KMP)

.

Kompagniet benytter normalt dråbekolonne, hvor hver

enkelt dråbe består af 3- 8 biler. DEL vil derfor altid udgøre

en dråbe, også hvis den er forstærket med andre, mindre

enheder fx en SANTPGRP. Afstanden mellem dråberne bør

være mindst 500 m. Afstanden mellem de enkelte biler bør

ikke være under 50 m. Andre kolonneformer er åben kolonne

og sluttet kolonne. De benyttes normalt aldrig.

- 75 -


Lygteføringen er normalt nærlys.

Kolonnehastigheden er det antal kilometer, som

tilbagelægges på en time inkl. evt. hvil og andre befalede

holdt. Kørehastigheden (= det tal, der kan aflæses

på speedometeret) vil derfor altid være højere end

kolonnehastigheden.

Kolonnehastigheden kan variere. På almindelig vej vil den

typisk være ca. 50 - 60 km/t og på motorvej 80 - 90 km/tr.

DEL (dråbernes) indrykkepunkt (IP) befales af KC. Det

placeres på det nærmeste sted på marchvejen, som alle

dråber kan nå direkte fra deres opholdssted. Det bør være et

let kendeligt punkt i terrænet, f.eks. et vej-y eller vejkryds.

KC befaler det tidspunkt, hvorpå de enkelte dråber skal passere

IP med forreste bil, fx. klokken X for første dråbe, X+ 4

min. for anden dråbe o.s.v.

I nærheden af marchmålet fastlægges et udrykkepunkt,

hvorfra dråberne selvstændigt – evt. under vejvisning fra

forkommandoet (se 3. kapitel) – fortsætter til deres marchmål.

Såfremt foresat myndighed har indlagt kontrolpunkter,

meldelinier eller faselinier på marchvejen, melder DF

ved passage af kontrolpunkter og meldelinier. Han melder

i god tid før DEL når en faselinie. Hvis der ikke gives ordre/

tilladelse til at fortsætte marchen ud over en faselinie,

beordrer DF DEL til at gøre holdt, sidde af og nærsikre sig

selv.

Kolonneføreren udpeger en optagetrop, som er under

kommando af sluttende befalingsmand (forsyning

sbefalingsmanden). Optagetroppen har til opgave at

tage sig af evt. havarerede biler og evt. tilskadekomne

samt sørge for, at de ikke-tilskadekomne føres frem til

kompagniets marchmål under anvendelse af anden transport,

primært forsyningsgruppens køretøjer. En evt. tildelt

sanitetstransportgruppe bør indgå i optagetroppen.

- 76 -


Hvis DEL kører selvstændigt, er vognkommandøren på sidste

vogn sluttende befalingsmand.

7.7. Større enheders gennemførelse af en forskydning

DEL kan være forreste dråbe i kolonnen, eller den kan indgå som

dråbe længere nede i kolonnen. Nedenfor er beskrevet DEL forhold

som forreste dråbe.

7.7.1. På DF ordre passerer DEL forreste bil IP til det befalede

tidspunkt, og herefter følger øvrige biler i dråben med den befalede

afstand.

Ved standsninger før marchmålet bevares i princippet de fastsatte

afstande mellem bilerne. Der bør holdes 10 minutters hvil

for hver times march.

7.7.2. Den marcherende enhed kan komme ud for forstyrrelser af

marchen, fx forurenede områder, større trafi kuheld eller hindringer.

Marchen skal tilstræbes gennemført trods opståede forhindringer.

Støder forreste dråbe på et forurenet område, befaler DF holdt,

og iværksætter de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Han

melder til foresat og afventer forholdsordre om enten at fortsætte

marchen som planlagt eller få udpeget en ny marchvej.

Støder forreste dråbe på en hindring, melder DF til foresat og undersøger,

om hindringen kan fjernes eller der er mulighed for at

køre uden om den. På ordre fra foresat lader DF DEL sidde af og

fjerne hindringen. Kan den ikke fjernes med de midler, DEL har,

vil foresat befale en ny marchvej og en ny forreste dråbe.

7.8. Vognkommandørens pligter

Alle vognkommandører har pligt til at gribe ind mod brud på

marchdisciplinen, herunder at kontrollere, at

• afstande mellem dråber og biler overholdes

• befalede sikringsforanstaltninger overholdes under kørsel og

under holdt

• lygteføringen overholdes

• færdselsloven overholdes, samt

• at vejen holdes fri, når der gøres holdt.

- 77 -


7.9. Fremrykning

Fremrykning er en bevægelse i den retning, hvor fjenden er eller

formodes at være, med det formål at tage føling med fjenden eller

sætte sig i besiddelse af et nærmere angivet terrænområde.

Under en fremrykning er der – bortset fra mindre enheder – normalt

ikke egne styrker mellem KMP og fjenden.

7.9.1. Forspids

Er delingen indsat som forspids, er dens opgave at sikre KMP i

marchretningen.

DEL skal ved observation fra marchvejen søge at erkende fjenden

og ved føling forholde sig som beskrevet i pkt. 7.9.1.9.

Opgaven løses ved kontinuerlig opsiddet fremrykning, idet forspidsen

kører med befalet hastighed indtil:

• Fjenden erkendes.

• Til anden ordre gives.

• Sammenstød med fjenden

På baggrund af den fjendtlige situation, terrænet og sigtbarheden,

kan forspidsen befales til springvis eller afsiddet fremrykning.

Springvis og afsiddet fremrykning skal dog begrænses mest

muligt af hensyn til tempoet i fremrykningen.

7.9.1.1. Formation

Forspidsen udskiller en forpatrulje, der er DEL forreste GRP.

Forpatruljen rykker frem indenfor synsafstand fra DF vogn, afhængigt

at terrænet dog højest 300 m foran, af hensyntagen til

støtteafstanden.

Den bagerste vogn i DEL formation kører som forberedt forpatrulje

og skal være klar til at overtage forpatruljens opgave.

Beordres DEL til at gennemføre fremrykningen afsiddet, anvender

DEL formationen:

NK/DEL GRP GRP DF/DELTROP GRP=>

Afstanden mellem forpatruljen og ned til næste GRP er ca. 250 m.

- 78 -


7.9.1.2. Faselinier (PL)

Når forspidsen nærmer sig en faselinie (PL) skal DF melde til KC

så betids, at KC kan nå at beslutte, om der skal foresættes eller

gøres holdt. Dette vil normalt sige ca. 2000 m, før forreste køretøj

når linien.

Befales forspidsen til at fortsætte, ændres faselinien uden nærmere

ordre til en meldelinie for efterfølgende enheder.

Har KC ikke givet tilladelse til at fortsætte over faselinien, gør

forspidsen holdt.

Ved holdt sættes DEL i stilling i terrænet om marchvejen for at

sikre KMP i marchretningen. Er faselinien en bro eller lignende,

besættes denne offensivt, så forspidsen sikrer, at marchen kan

genoptages så gnidningsløst som muligt.

Fremrykning skal under alle forhold kunne genoptages med kort

varsel.

7.9.1.3. Meldelinier (RL)

Ved meldelinier melder DF, når DEL forreste køretøj passerer

linien. Fremrykningen fortsættes uden nærmere ordre.

7.9.1.4. CBRN

Støder DEL på et CBRN-forurenet område, melder DF til KC og

gør holdt. Beskyttelsesforanstaltninger træffes, og det søges konstateret,

af hvilken art forureningen er.

KC vil befale, om DEL skal fortsætte igennem det forurenede område

eller fi nde en marchvej uden om.

7.9.1.5. Sabotage

Ved sabotage i form af bro- eller vejspærringer samt mineringer,

gør DEL holdt og melder til KMP.

DF skal straks undersøge mulighederne for passage eller omgåelse

af hindringen.

Hvis forspidsen omgår et minefelt eller en anden hindring, skal

DF sikre sig, at de efterfølgende køretøjer ikke kører ind i minefeltet.

Det vil normalt være nødvendigt at efterlade personel, der

kan advare og vise vej igennem eller uden om hindringen, alt efter

hindringens art, størrelse og omfang.

- 79 -


7.9.1.6. Springvis fremrykning

Er forspidsen nået frem i et terræn, hvor fjendtlig indgriben forventes,

kan KC befale forspidsen til at overgå til springvis fremrykning,

og om nødvendigt befale ny marchhastighed, der skal

opretholdes af hensyn til efterfølgende enheder. Kan hastigheden

ikke opretholdes, meldes der snarest herom til KC.

7.9.1.7. Uoverskueligt terræn

Skal forspidsen rykke frem gennem uoverskueligt terræn (bebyggelse,

skov og lign.), og sammenstød med fjenden kan forventes,

kan KC befale afsiddet fremrykning, kontinuerlig eller springvis.

Hvis KC ønsker terrænet om marchvejen afsøgt, vil han befale for

følgende forhold:

• Hvilke dele af marchvejen, der ønskes afsøgt.

• Hvilken afstand fra marchvejen.

• Særlige terrænområder, der skal afsøges.

Afsøgning gennemføres hurtigst muligt for ikke at sinke fremrykningen,

og dermed efterfølgende enheder.

7.9.1.8. Forholdsordre

Under fremrykning har KMP en forholdsordre ved føling med

fjenden. KMP forholdsordre vil være en af følgende:

• Åben marchvejen

• Omgå

• Fastholde vundet terræn.

KMP forholdsordre kan ændres i løbet af marchen, enten i forhold

til forud angivne faselinier eller på ordre.

7.9.1.8.1. Føling

Opdrages fjenden uden forspidsen erkendes, melder DF straks til

KMP. Forspidsen sættes i stilling, og DF afventer KC ordre.

- 80 -


7.9.1.9. Sammenstød med fjenden

Ved sammenstød med fjenden skal forspidsen:

• Gøre holdt og besvare ilden, umiddelbart.

• Melde ” FØLING, FØLING, VENT SLUT”

• Gå i stilling og fastholde i marchretningen.

• DF søger straks frem til forpatruljen og melder hurtigst muligt

mere detaljer til KC

• Holde føling med fjenden

• Afvente KC ankomst og nærmere ordre.

DF skal med alle midler søge at få klarhed over situationen, herunder

fjendens styrke og placering samt vurdering af fjendes

hensigt. Han skal endvidere overveje, hvilke muligheder DEL

har, og give forslag til KC

DF skal overveje, hvorledes han kan løse en af følgende opgaver:

• Fastholde terrænet.

• Støtte KMP angreb

• Angribe med DEL.

7.9.1.10. KC beslutning

På baggrund af KMP forholdsordre og situationen beslutter KC

om:

• Fjenden skal tilintetgøres ved at indsætte forspidsen i angreb.

• Fjenden skal tilintetgøres ved at indsætte KMP i angreb.

• KMP skal omgå fjenden og trænge frem til marchmålet.

• KMP skal fastholde og afvente nærmere ordre.

7.9.1.11. Forberedt forspids

Forberedt forspids er den forreste DEL i KMP hovedstyrke.

Den forberedte forspids vil normalt blive indsat i forbindelse med

omgåelse af fjenden, eller når forspidsen har været i kamp.

KC vil med jævne mellemrum udskifte forspidsen for at opretholde

den befalede marchhastighed, f.eks. efter holdt.

- 81 -


7.10. Tilbagegang

Tilbagegang er en bevægelse bort fra fjenden efter forudgående

frigørelse, hvorunder enheden ikke er i direkte kontant med fjenden,

men hvor fjenden med langtrækkende våben eller efterfølgende

styrker har mulighed for at gribe ind over for enheden.

- 82 -


Kapitel 8, Beredskabsområde

8.1. Generelt

8.1.1. Et beredskabsområde (BSO) er en lokalitet, som DEL opholder

sig i, når den ikke er indsat til løsning af en opgave. I BSO

vil DEL være pålagt et beredskab. Beredskab er den tidsfrist,

hvormed DEL skal være disponibel til løsning af en given opgave

eller til at påbegynde en march. BSO placering og beredskabet

(udtrykt i minutter eller timer) befales af KC eller anden foresat.

8.1.2. Den aktuelle situation, og herunder især truslens karakter,

omfang og geografi ske placering, er styrende for den måde DEL

indretter sig på. DF skal ud fra forsats befaling fi nde en balance

mellem behovet for sikring og beskyttelse af DEL og behovet for

at bevare eller opbygge DEL kampkraft.

I en situation, hvor der ikke foreligger en konkret trussel – fx

under fredsberedskab, hvor DEL er aktiveret med henblik på at

blive indsat til bevogtning – vil behovet for sikring og beskyttelse

være minimalt, mens der samtidig vil være behov for at opbygge

DEL kampkraft gennem uddannelse og hvile.

I en situation, hvor der foreligger konkrete trusler, vil behovet for

sikring, dækning, skjul og sløring veje tungere end behovet for at

bevare eller opbygge kampkraften.

Uanset situation har DF altid ansvaret for uden nærmere ordre

• at DEL nærsikrer sig selv, og at

• GRP forbereder besættelse af og kamp fra nærforsvarsstillinger.

8.2. Krav til BSO

Der skal være gode muligheder for nærsikring og nærforsvar,

dækning og underbringelse samt faglig tjeneste. BSO bør derfor

ikke være større end, at DEL netop kan fi nde skjul og sløring. Det

skal være let at overvåge omgivelserne, og nærforsvarsstillinger

og eventuelle dækningsanlæg skal kunne indrettes med mindst

mulig arbejdsindsats. Det skal altid tilstræbes at underbringe

DEL under tag i tørre og opvarmede lokaler og med adgang til

toilet- og vaskefaciliteter. Det skal tilsvarende tilstræbes, at DEL

- 83 -


iler anbringes under tag med henblik på at lette vedligeholdelsestjenesten.

Behov for skjul og/eller sløring vil kun skulle overvejes under

KRIGSTILSTAND, hvor mulighed for fl yangreb eventuelt kan

være aktuel.

Underbringelse bør kun undtagelsesvis – og så kun i korte perioder

– fi nde sted udendørs, fx i en skov.

8.3. Forberedelse

Indrykning og ophold i et BSO bør om muligt forberedes så godt

som tiden og forholdene tillader. Det gøres ved at sende et forkommando

til det kommende BSO for at rekognoscere, afmærke

og træffe aftaler med ejeren/-ne. Forkommandoet består af NK/

DEL og to menige fra hver GRP (herunder NK/GRP) samt en af

DEL biler.

8.3.1. DF instruerer NK om sine ønsker om indretning af BSO ud

fra et kortstudium. Han fastlægger det kontaktpunkt/udrykkepunkt,

hvor forkommandoet skal møde DEL, og det forventende

tidspunkt for DEL ankomst, samt evt. den rækkefølge DEL biler

ankommer i.

8.3.2. Senest ved forkommandoets ankomst til BSO skal NK have

fastlagt følgende:

• Marchvej fra udrykkepunkt til BSO

• Foreløbig plan for indretning af BSO

• Plan for RECCE

• Opgaver til personellet i forkommandoet.

Ved ankomst til BSO lader NK forkommandoet nærsikre sig selv,

mens han kontakter ejeren for at få de nødvendige informationer

og træffe aftaler med denne vedrørende underbringelse, brug af

telefon m.v. Såfremt der er lokalt hjemmeværn eller enheder af

andre værn i nærheden af BSO, kontakter NK dem for at koordinere

overvågning og nærsikring med dem.

Han fastlægger herefter sammen med GRP repræsentanter placering

af GRP nærforsvarsstillinger, nærsikringsposterne, bilerne

- 84 -


og GRP underbringelsessteder.

Gruppernes og eventuelle andre underlagte enheders nærforsvarsstillinger

skal tilsammen danne en ring om BSO, så DEL kan

forsvare sig til alle sider. NK anviser GRP stillinger og ansvarsområder,

mens NK/GRP fastlægger og markerer de enkelte ildstillinger

og fordeler skudopgaverne inden for GRP.

NK fastlægger de nødvendige poststader og sikrer sig, at der derved

opnås overlappende observation hele vejen rundt om BSO

samt adgangskontrol ved indkørslen til BSO.

Bilerne skal ved ankomst bakkes på plads, så de er rede til umiddelbart

at køre fra BSO igen.

Underbringelsesområderne kan enten være ét samlet område for

hele DEL (ét lokale) eller separate rum for hver GRP. Den enkelte

GRP bør ikke spredes på fl ere mindre rum.

Herefter lader NK forkommandoet nærsikre BSO, mens han selv

udarbejder en skitse over BSO og forbereder sin befaling og postinstruktioner

til nærsikringsposterne.

Hvis der er lang tid til, at DEL skal gå i BSO, returnerer forkommandoet

til DEL.

8.4. Delingen ankommer til kontaktpunktet/udrykkepunktet

(UP)

På det aftalte tidspunkt for DEL ankomst modtager NK/DEL og

NK/GRP delingen ved kontaktpunktet og fører bilerne direkte til

de steder, hvor de skal parkeres. Resten af forkommandoet nærsikrer

herunder fortsat BSO.

DF melder til foresat om DEL ankomst til BSO.

NK forelægger sin plan for DF. Når denne har godkendt/justeret

planen, giver NK/DEL befaling til den samlede styrke, hvorefter

NK/GRP påviser nærforsvarsstillinger og underbringelsessteder.

”Skema over eksempelvise beredskabsforanstaltninger” (bilag 1)

giver anvisninger på, hvad befalingen skal indeholde ved forskellige

beredskabsgrader.

GRP indretter og afprøver nærforsvarsstillingerne.

Herefter samler NK/DEL det personel, der skal indgå som nærsikringsposter

og giver sin postinstruktion på poststaderne. Når

- 85 -


posterne er udstillet, inddrages den midlertidige nærsikring, som

forkommandoet har opretholdt indtil nu.

Først når nærforsvar og nærsikring er etableret, pakkes bilerne

af i det omfang, som det pålagte beredskab tillader, og postfrit

mandskab indretter sig i underbringelsesområderne. GF anviser

den enkelte soldats hvileplads, således at der sikres tilstrækkelig

bevægelsesfrihed i tilfælde af alarmering. En skitse over placeringen

sættes op ved indgangen, så vækning af postmandskab kan

foregå korrekt og uden at vække andre.

8.5. Kontrol

Når DEL er færdig med at indrette sig i BSO, iværksætter DF eller

NK en prøvealarmering for at sikre sig, at GRP hurtigt og uden

friktion kan besætte nærforsvarsstillingerne. Når personellet er

på plads i stillingerne med deres håndvåben, kontrollerer DF, at

de kender deres opgaver, og at der er ildovergribning hele vejen

rundt om BSO.

DF kontrollerer tilsvarende, at postmandskabet kender sin opgave

og de regler, der er gældende for magtanvendelse.

DF melder til foresat, at DEL er på plads i BSO og kan opfylde

det befalede beredskab.

8.6. Ingen forkommando

Hvis DF får ordre til at gå i BSO, og omstændighederne ikke gør

det muligt at fremsende et forkommando, tilpasser han sin føringsvirksomhed

efter det, der er beskrevet foran.

Han fører DEL til det anviste BSO eller et passende skjul i nærheden

af det og udstiller nærsikring. NK/DEL og NK/GRP gennemfører

herefter en hurtig RECCE af området og lægge en plan

for BSO. Når DF har godkendt/justeret planen, fører NK DEL på

plads og giver sin befaling jf. pkt. 3.2. - 3.4.

- 86 -


8.7. Ophold i BSO

Tjenesten i BSO retter sig primært efter det pålagte beredskab og

de opgaver, der eventuelt skal forberedes. Visse rutiner vil dog

altid skulle følges:

• Vagttjenesten (nærsikringsposter, telefonvagt/radiovagt)

• Vagthavende befalingsmand til at kontrollere og vejlede, føre

vagtstyrken og holde forbindelse til foresat og til ejeren

• Vedligeholdelsestjeneste, klargøring og eftersyn af biler, våben

og materiel

• Genforsyning

• Forplejning

• Hvile og personlig soignering i størst muligt omfang.

Materiel og udrustning, som ikke er i brug, skal altid – uanset beredskabet

– være pakket på køretøjerne, så DEL kan forlade BSO

så hurtigt som muligt.

Forberedelse af pålagte opgaver gennemføres med størst mulig

styrke og på kortest mulig tid. Skal DEL eksempelvis forberede

en kampstilling i forbindelse med en bevogtningsopgave et andet

sted, efterlades nærsikringsposterne under kommando af vagthavende

befalingsmand, mens resten af DEL under DF kommando

løser opgaven.

Det samme gør sig gældende ved den fortsatte uddannelse af

GRP. Uddannelse bør dog altid fi nde sted så tæt på BSO som muligt.

8.8. Forhold overfor formodede og erkendte trusler

Nærsikringsposterne skal kunne give DEL et varsel om truende

fjendtlig aktivitet, så DEL kan nå et besætte nærforsvarsstillingerne.

En anden og lige så vigtig opgave er at forhindre uvedkommendes

forsøg på ulovlig indtrængen, tyveri, hærværk eller

sabotage. Postmandskabet skal derfor have en sikker viden om,

hvem der har lovlig adgang til området. Civile, som har lovlig

adgang til området bør forsynes med en passérseddel, underskrevet

af DF.

- 87 -


8.8.1. Civile, som ikke har lovlig adgang til området, og som forsøger

at trænge ind, tilbageholdes af postmandskabet og overdrages

til vagthavende befalingsmand, som tilkalder politiet.

8.8.2. Observeres en enhed på et antal personer, som ikke entydigt

kan identifi ceres som fjender, på vej direkte mod BSO,

alarmeres DEL, som besætter nærforsvarsstillingerne. Den uidentifi

cerede enhed råbes an, når den er sikkert inden for DEL skudområde

og rækkevidde, 30 – 50 m fra stillingens forkant. Herefter

identifi ceres den. Efter omstændighederne bortvises den (tilfældig

civil gruppe med lovligt ærinde), anholdes den og overgives

til politiet (civil gruppe med formodet ulovlig hensigt) eller tages

den til fange (identifi ceret fjendtlig enhed).

8.8.3. Udsættes DEL for et overraskende fjendtligt angreb, fx fra

en gruppe bevæbnede civile, som har åbnet ild mod BSO, alarmeres

DEL, nærforsvarsstillingene besættes og angrebet nedkæmpes

med ild.

8.8.4. Udsættes DEL for et terrorangreb (en bilbombe eller anden

voldsom sprængning), søger personellet i første omgang dækning.

Så snart angrebet er overstået, skaber DF sig et overblik

over skadernes omfang. DF iværksætter umiddelbart evakuering

af personel (herunder civile) og materiel fra skadede/brændende

bygninger. Han iværksætter førstehjælp og tilkalder ambulancer

og brandvæsen. Nærsikringen retableres. Panik modvirkes ved at

sætte alt personel i gang med at løse opgaver. Når roen er genoprettet

og de værste skader er under kontrol, opgør han skadernes

omfang, reorganiserer sin DEL og melder til foresat.

8.9. Afmarch fra BSO

Afmarch fra BSO vil normalt være varslet i forbindelse med en

ændring i beredskabet. Afmarch indebærer, at følgende handlinger

udføres – normalt i den nævnte rækkefølge:

• Pakning af materiel og udrustning samt læsning af biler

• Oprydning

• Feltkabel inddrages

- 88 -


• Nærsikringsalarmanordninger inddrages

• Kontrol af at alt/alle er med

• Opsidning

• Nærsikringsposter sidder op

• Afmarch, idet de enkelte biler indtager deres korrekte plads i

DEL kolonne uden først at opmarchere.

8.10. Beredskabsforanstaltninger

Foranstaltning/

Beredskab

5 min. 15 min

1 Nærsikring Poster udstilles i snæver Poster efter behov,

til-knytning til delingens dog højest 100m fra

opholdssted

delingens opholdssted

2 Gravning Ingen. Nærforsvarsstillinger.

Gravning fra liggende

skytte

3 Sløring af

køretøjer

Ingen, elles

(Fuldstændig skjul

under tag)

4 Forbindelse Kabel udlægges kun

p.o.

Udlagt kabel inddrages

ikke.

Der lyttes på alle RDO.

5 VEDL køretøjer

og VB og MAT

6 Hvil og

underbringelse

Dagligt eftersyn

Udvendig rengøring

af våben – våben må

afl ades.

På eller umiddelbart ved

køretøjerne. Sovepose

kan benyttes med fuld

påklædning

- 89 -

Alt sløres

Kabel udlægges kun

p.o. Hvis ENH ikke skal

forudse at vende tilbage,

indrages udlagt kabel.

Der lyttes på KMP-net.

Dagligt eftersyn.

Våben må rengøres i

hoveddele

På anvist hvileplads

max. 50m fra

køretøjerne og samlet

gruppevis. Sovepose

kan benyttes.


7 Pakning af

køretøjer

8 Påklædning

under hvil

Forbliver pakket. Forbliver pakket.

Rygsæk og sovepose

kan udtages, men skal

pakkes umiddelbart efter

brug.

Feltmæssig. Udrustning

kan afl ægges, men

skal være inden for

armslængde

9 Forplejning Forud for tilberedt

madpakker kan spises

10 Bevægelsesfrihed

- 90 -

Uniform og støvler

anlagt, udrustning inden

for rækkevidde.

Der kan tilberedes

koldt mad og varm drik.

Tilberedning af varm

mad bør undgås eller

foregå med en gruppe

ad gangen.

Ingen. I skjul, frit inden for

delingens område.

Foranstaltning/

Beredskab

30 min 45 min 60 min

1 Nærsikring Poster og

patruljer efter

behov og

situation.

Se 30 min. Se 30 min.

2 Gravning Nærforsvarstillinger

og evt.

befalede KSTL,

kan udbygges

til stående.

(situations

bestemt)

3 Sløring af

køretøjer

Nærforsvarstillinger

og KSTL,

som måtte være

befalet, udbygges

Se 45 min.

Se 15 min. Se 15 min. Se 15 min.


4 Forbindelse Feltkabel

udlægges.

Normalt radio

tavshed.

5 VEDL

køretøjer og

VB og MAT

6 Hvil og

underbringelse

7 Pakning af

køretøjer

8 Påklædning

under hvil

Dagligt eftersyn.

Våben må

adskilles og

rengøres.

På anvist

hvileplads,

samlet gruppevis

Alt pakkes efter

endt brug.

Uniform og

støvler kan

afl ægges.

Udrustning inden

for rækkevidde.

9 Forplejning Ingen

restriktioner.

10

Bevægelsesfrihed

- 91 -

Se 30 min. Se 30 min.

Ingen restriktioner,

dog ved VEDLarbejde

over 30

min. Melding til

KC/NK

Se 45 min.

Se 30 min. Se 30 min.

Se 30 min. Se 30 min.

Se 30 min. Se 30 min.

Se 30 min. Se 30 min.

Se 15 min. Se 15 min. Se 15 min.


8.11. Eksempelvis befaling for et beredskabsområde

Giv agt! Jeg giver nu BEF for BSO KRAGLUND

Terrænorientering: ……

1. SITUATION

a. Fjenden: Intet nyt. Jeg vurderer, at der ikke er nogen trussel

mod vort BSO, men forsøg på tyveri af våben kan ikke

udelukkes.

b. Egne forhold

(1) KMP(-) har efter ordre indført nogle beredskabsforanstaltninger

og TRINVIS AKTIVERET BEVDEL (os).

KSN og FSPKT er oprettet i MØLBY.

(2) Der er kun få civile beboere i sommerhusene. De nærmeste

huse på ”vores vej” og husene over er ubeboede,

mens nogle af dem ved kystvejen er beboede. Vi

undersøger præcist, hvilke der er beboede og lader jer

det vide

(3 Til- og afgang: Intet

2. OPGAVE

DEL skal indrette BSO SOMMERLAND og herfra være rede

til med 2 timers varsel at blive indsat til bevogtning af OB-

JEKT ALFA eller OBJEKT ECHO.

3. UDFØRELSE

a. Samlet plan

(1) Underbringelse og nærforsvar som anvist på skitsen.

Bilerne bliver ved GRP huse.

(2) Nærsikring etableres med to poster, ALFA (én mand i

dagslys, to i mørke) og BRAVO (to mand)

b. 1 GRP

Skal: Udstille post ALFA og etablerer nærforsvar som vist

på skitsen

c. 2 GRP

Skal: Bidrager med én mand til post BRAVO og etablerer

nærforsvar som vist på skitsen

- 92 -


d. 3 GRP

Skal: Udstiller post BRAVO med én mand fra 2 GRP og én

mand fra 3 GRP og etablerer nærforsvar som vist på skitsen

e. DELTROP. NK er ved 3 GRP. DF og SIGMD er ved 2

GRP.

f. Fælles bestemmelser

(1) Der graves ikke

(2) Bilerne parkeres inde på sommerhusgrundene, så posterne

kan se dem.

(3) Våben må adskilles fuldstændig med en halv GRP ad

gangen

(4) Der kan hviles afklædt

(5) MAT og udrustning, som ikke er i brug, forbliver i bilerne

(6) Påklædning under tjeneste: Uniform og støvler. Våben

og udrustning inden for rækkevidde

(7) Der kan vaskes og tørres tøj (der er vaskemaskiner og

tørretumblere i alle huse)

(8) Bevægelsesfrihed: Hver GRP forbliver på sin sommerhusgrund

og så vidt muligt indendørs.

(9) Alarmering sker ved råbet ALARMERING eller ved

skydning.

(10) Prøvealarmering gennemføres efter at postinstruktionen

er afsluttet

(11) Postinstruktion gives af NK på poststaderne efter befalingen.

(12) Regler for magtanvendelse fremgår af postinstruktionen

(13) Lys- og lyddisciplin. Minimum støj af hensyn til posternes

muligheder for at lytte. Der må bruges lys i

husene, når gardiner/persienner er rullet for. Ingen

brug af lys udendørs.

4. FAGLIG TJENESTE

a. Forplejning: FSBM leverer råvarer til selvforplejning om

en times tid.

b. AMM: Grundbeholdning er fordelt. Ved indsættelse i

BEV-opgave tildeles rest/NBH

- 93 -


c. DM: Når bilerne er pakket af, tankes der samlet ved tankstationen

i SOMMERLAND. NK leder kolonnen. Der skal

være to mand i hver bil.

d. SANTJ: Hvis nogen kommer til skade, så kontakt vagthavende,

som vil tage stilling til, hvad der skal gøres.

5. SIGNALTJENESTE

a. KMP KSN: MØLBY

b. Jeg er ved 2 GRP, hvor der også er telefonvagt.

c. Telefonerne i sommerhusene må ikke benyttes.

d. Kendeord indtil xx1159A: GOLF-ROMEO, efter xx1200A

til xy1159A: MIKE-OSCAR

SLUT! SPØRGSMÅL? KLOKKEN ER NU….. RYK UD!

8.11. BSO standarder

TRIN 1.

• DEL formation under forskydning til UP?

• Ankomst tidspunkt for DEL til UP?

• Forkommando til BSO

• Afsøgning af BSO

• Recce af BSO, herunder

• placering af køretøjer,

• nærsikring,

• nærforsvar,

• underbringelse (2 mands bivuark)

• Sikring af UP (NK/GRP for forreste køretøj)

• NK/DEL etablerer et TN-bord til DF

• Indrykning i BSO, herunder:

• LMG-hold placeres hvor nærsikring for GRP skal etableres,

der anvises VB, HB, seneste ildåbningslinie.

• køretøjer placeres

• SIGMD sendes som alarmordonnas.

• NK GRP foreviser GRP BSO til GF, herunder:

• GRP’s VB og HB (ansvarsomr.)

• Nærsikringens placering

• Nærforsvarsplacering

- 94 -


• NK/DEL foreviser DEL BSO til DF.

• DEL samles % LMG skytter.

• DF udgiver befaling.

• GF udgiver supplerende BEF.

• BSO etableres.

TRIN 2.

1. GRP:

• Etablere feltkabel forbindelse til KSN

• Etablere nærsikring

• Sløre GRP køretøj.

• Etablere nærforsvar.

2. GRP:

• Etablere DEL overvågningspoststade.

• Etablering af alarmanordninger

• Etablere nærsikring

• Sløre GRP køretøj

• Etablere nærforsvar.

3. GRP:

• Etablere Feltlatrin

• Etablering af sporplan

• Etablere nærsikring

• Sløre GRP køretøj

• Etablere nærforsvar.

- 95 -


TRIN 3 (Inden for GRP) nedskreven i prioritetsorden.

1. GRP

• Udstilling af LMG

• Forvisning til GF

• Etablering af nærsikring

• Etablere feltkabelforbindelse til KMP KSN.

• Sløre køretøjet

• Etablere nærforsvar

• Etablere forplejningsområde

• Etablere 2-mand underbringelse

• Udarbejdelse af VAGTTURNUS

• Udarbejde Vedligeholdelsesplan

• Udarbejde bespisningsplan

2. GRP

• Udstilling af LMG

• Forvisning til GF

• Etablering af nærsikring

• Evt. etablere DEL’s overvågningspoststade

• Sløre køretøjet

• Etablere nærforsvar

• Etablering alarmanordninger

• Etablere forplejningsområde

• Etablere 2-mand underbringelse

• Udarbejde VAGTTURNUS

• Udarbejde vedligeholdelsesplan

• Udarbejde bespisningsplan

3. GRP

• Udstilling af LMG

• Forvisning til GF

• Etablering af nærsikring

• Etablere feltlatrin

• Sløre køretøjet

• Etablere nærforsvar

- 96 -


• Etablering af sporplan

• Etablere forplejningsområde

• Etablere 2-mand underbringelse

• Udarbejde VAGTTURNUS

• Udarbejde vedligeholdelsesplan

• Udarbejde bespisningsplan

NK/DEL

DF

• Udarbejdelse af sporplan

• Udarbejde postinstruks

• Udarbejde patruljeinstruks

• Udarbejde vagt plan BM

• Iværksætte afhentning af DM, AMM, m.m.

• DF giver befaling senest 5.min efter endt anvisning af BSO.

• DF giver supplerende BEF senest 10. min efter endt DF-BEF.

• Post og PTR-BEF gives efter endt etablering af BSO(NK/DF).

• Vagt-/vedl-/bespisningsplan udarbejdes først af NK/GRP

når NK/DEL har afl everet DEL plan til GRP.

Enkeltmands opgaver inden for GRP.:

GF

• Supplerende befaling

• Anvisning af GRP’s VB, HB, og sidste ildåbningslinie.

• Anvisning af Nærsikringsstilling/OPGAVE.

• Anvisning af det enkelte BUDDYTEAM’s nærforsvarsstilling,

herunder VB, HB.

• Biuark for det enkelte BUDDYTEAM placeres ca. 3 - 5 meter

bag ved nærforsvarsstillingen.

• Kontrol.

- 97 -


NK/GRP

• Forestå sløring af køretøj.

• Udarbejdelse af vagtplan, vedligeholdelsesplan, bespisningsplan,

efter anvisning af

• NK/DEL.

LMG-HOLD:

• Etablere nærsikringspost.

• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til LMG-HOLD

DYKN-HOLD:

• Sløring af køretøj.

• Udføre opgaver som er pålagt GRP fra DEL side jf. DF Befaling.

• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til DYKN-HOLD

GV 2/GRNDR:

• Hjælpe til med at udføre opgaver som er pålagt GRP fra DEL

side jf. DF befaling.

• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til NK/GRP og GV 2.

GV 3/GSM:

• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til GF og GV 3.

• (GV 3/GSM for 3. GRP etablerer nærforsvarstilling, for NK/

DEL)

KØ/RES-KØ:

• Sløring af køretøj

• Oprette spiseplads, lave mad til GRP.

• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til KØ/RES-KØ

- 98 -


Efter endt løsningen af pålagte opgaver, iværksættes vagt, bespisnings-

og vedligeholdelsesplanen for GRP, efter ”1/3 dels

princippet”.

SIGMD/DEL:

• Etablerer nærforsvarsstilling og bivuak for DF og SIGMD.

- 99 -


- 100 -


Kapitel 9, Overvågning

9.1. Styrende overvejelser

HVK overvågningsplan må tage højde for fl ere forskellige scenarier,

og den må tage højde for kompagniområdets geografi og befolkningssammensætning.

Danmark er ikke længere et udpræget

landbrugssamfund, hvor alle kender alle, og hvor personer med

et fremmedartet udseende bliver bemærket. Befolkningen er ikke

længere stationær. En meget stor del af befolkningen er hele tiden

undervejs fra et sted til et andet, med bil, med tog, med bus og

med fl y. Mange bor ét sted, hvor ingen kender dem, og arbejder i

en helt anden kommune, hvor de har deres sociale kontakter.

Det er blevet meget sværere at overvåge ansvarsområdet.

9.2. Truslen

Truslen er beskrevet i kapitel 1.2.2.

9.3. Modtræk

Det bedste modtræk mod truslen er at være lige så usynlig som

modstanderen, og være årvågen hele tiden – være på det rigtige

sted og det rigtige tidspunkt. Hjemme på vejen, hvor man bor.

På benzintanken, når man tanker op. På vej til og fra arbejde. På

arbejdspladsen. Uden for biografen. På søndagsspadsereturen i

skoven. I sommerhuset. At observere og melde. Denne opgave løses

ikke ved at trække i hjemmeværnsuniformen og bemande en

overvågningspost på bakke 43.

Det er dette forhold, HJVBST 122-001 tager højde for med bestemmelsen

om Overvågningsberedskab.

9.4. HVK ressourcer

9.4.1. Kapaciteter

HVK råder over sine egne medlemmer, som KC kan pålægge

opgaver afhængig af det aktuelle beredskab. Men det øvrige

samfund: familierne, vennerne, arbejdskollegerne, de handlende,

håndværkere, taxachaufføren, buschaufføren, postbudet, avisbudet

m.m.fl . udgør langt den største kapacitet og dækker området

- 101 -


meget tættere og rækker ud i områder, hvor der måske aldrig

kommer en hjemmeværnssoldat. Meldinger, som modtages fra

medborgerne skal videregives til KMP; det tilkommer ikke den

enkelte HJV-soldat eller befalingsmand at afgøre om de er relevante

eller ej.

Hertil kommer de lokale myndigheder, først og fremmest politiet,

som har en meget god ide om, hvem der kan udgøre en potentiel

trussel.

9.4.2. Åbne kilder

Åbne kilder som lokalbogen, vejviseren, lokalplaner, den daglige

avis, kommunens hjemmeside, biblioteket, teknisk forvaltning

og andre kan give mange nyttige oplysninger om lokalområdets

sårbare objekter, både i teknisk forstand og i tidsmæssig sammenhæng.

Et fodboldsstadion er ikke i sig selv et interessant

terrormål, men det bliver det i de to timer, hvor der spilles fi nale

i pokalturneringen. Jernbanestationen er ikke i sig selv et interessant

terrormål, undtagen i den time om morgenen og om eftermiddagen,

hvor perronerne myldrer med pendlere på vej til og

fra arbejde.

9.5. HVK planlægning

På grund af kompagniområdernes store forskellighed kan der

ikke laves én standardovervågningsplan, som både kan gælde

for indre Nørrebro og for landsogne i Vestjylland. Men planlægningsprincipperne

er de samme.

KC er ansvarlig for at planlægge overvågningen. Han kan efter

ønske og behov inddrage sine underførere i planlægningen.

9.6. Udførelse

9.6.1. Fredsmæssig overvågning

DF vil have en væsentlig rolle at spille ved iværksættelse af Overvågningsberedskab.

Denne rolle vil fremgå af HVK overvågningsplan.

Typiske opgaver for DF vil være:

• At modtage, indsamle og viderebringe meldinger

• At kontrollere, at overvågningen er effektiv i udpegede områder

- 102 -


• At lede indsættelsen af en midlertidig overvågningsstyrke

ved et objekt, som er truet i en begrænset periode

• At være forbindelsesoffi cer til andre myndigheder, herunder

især politiet, da det er politiet der har ansvaret i al civil terræn,

i fred, medmindre området er et militært område af midlertidig

karakter.

9.6.2. Overvågning efter aktivering af hjemmeværn til bevogtning

af civile objekter

Aktivering af hjemmeværnsstyrker til bevogtning af civil infrastruktur

sender et klart signal om, at der fi ndes en konkret trussel,

som kan optræde med kort varsel. Enhederne vil normalt

blive koncentreret tæt omkring objektet. De vil samtidig have behov

for, at adgangsveje og områder, hvorfra objektet kan beskydes,

bliver overvåget af andre styrker. Denne overvågning kan

foretages af andre aktiverede hjemmeværnsenheder, som har til

opgave at lægge tyngde i overvågningen omkring objektet. Dette

punkt omtaler kun den overvågning, der udføres af aktiverede

enheder i uniform.

En tæt og konstant koordination mellem bevogtningsstyrken og

overvågningsstyrken er nødvendig. Den kan opnås ved, at KC

selv fører begge enheder direkte, eller ved at overvågningsstyrken

får til opgave at støtte bevogtningsstyrken. DF for overvågningsenheden

(OV-ENH) vil således få sin befaling fra KC eller

fra føreren for bevogtningsenheden. Befalingen vil som minimum

indeholde:

• DEL opgave, herunder hvilke punkter, der især er vigtige for

bevogtningsenheden

• Fastlæggelse af en ildgrænse omkring objektet, som OV-ENH

ikke må passere ind over uden forudgående aftale

• Regler for magtanvendelse i civilt terræn gives af politiet.

• Signaltjenestens tilrettelæggelse.

- 103 -


Bevogtningsområde

Overvågningsområde

Nøgleterræn

Figur 901

9.7. DF/OV-ENH føringsvirksomhed

Efter at have modtaget befalingen gennemfører DF/OV-ENH sin

føringsvirksomhed.

Indledningsvis befaler han sin OV-ENH til et midlertidigt BSO

tæt ved objektet på det sted, der er mest truet.

9.7.1. Opgaven og de restriktioner

DF gør sig opgaven og de restriktioner, DF er pålagt, klar. De

er styrende for den måde, opgaven kan løses på. DF udarbejder

en tidsplan, som især fokuserer på den resterende periode med

dagslys. Det er vigtigt, at overvågningen etableres i god tid før

mørkefald, så GRP får mulighed for at vælge de bedst mulige

observationsstader og gøre sig fortrolige med det omgivende terræn.

9.7.2. Plan for sin rekognoscering

DF lægger en plan for sin rekognoscering. Det er her især vigtigt,

at GF ledsager DF under RECCE, således at de alle får lejlighed

til at se og se ud fra deres egne mulige observationsstader,

men også får mulighed for at se, hvad der kan observeres fra de

øvrige GRP stader. Kun derved kan DF sikre sig, at der bliver

overgribning mellem observationerne.

- 104 -

Indre ring

Ydre ring


9.7.3. Terræn-, lys- og vejrforhold

Analysen af terræn-, lys- og vejrforhold fokuserer på

• Hvilke muligheder har fjenden for at trænge uset helt frem til

objektet

• Hvorfra kan fjenden beskyde objektet

• Hvor kan fjenden nå frem til objektet med et køretøj (bilbombe)

• Hvilke dele af objektet er sårbart over for beskydning

• Hvad er bevægelsesmønstret til og fra objektet (”normalbilledet”)

• Er der områder, som kan udelukkes som mulige fremrykkeveje

for fjenden

• Hvorfra kan fjendens mulige fremrykkeveje og ildstillinger

bedst overvåges

• Hvilke områder kan overvåges af bevogtningsenheden selv

• Hvilken betydning har vejrforholdene for fjenden og for egen

styrke, og hvordan kan vi forbedre vore egne vilkår

• Hvilken betydning har lysforholdene for fjenden og for egen

styrke, og hvordan kan vi forbedre vore egne vilkår

• Hvor kan jeg placere mit eget kampstade og min reserve for

at have sikker forbindelse med OV-posterne, eventuelle OVpatruljer

og med føreren for bevogtningsstyrken.

9.7.4. Afvejning

Ud fra analysen klarlægger DF fjendens og egne muligheder, afvejer

dem mod hinanden og træffer sin beslutning.

9.7.5. Befaling

DF giver så vidt mulig sin befaling til den samlede DEL på et

egnet oversigtspunkt – eventuelt støttet af et terrænbord eller en

terrænskitse, så alle får et samlet overblik over opgaven. Herefter

fordeler GRP sig i terrænet for at påbegynde løsningen af de stillede

opgaver.

9.7.6. Kontrol

DF kontrollerer befalingens udførelse ved at besøge overvågningsposterne

og eventuelle patruljer og udspørge dem om deres

- 105 -


måde at løse opgaven på. Han sikrer sig, at signalmidlerne virker.

9.7.7. Melding

Han melder til føreren for bevogtningsstyrken, når OV-posterne

er på plads, og igen når de er færdigindrettede.

9.8. Overvågningens udførelse

Overvågningen må påregnes at skulle opretholdes gennem længere

tid. DF indarbejder faste rutiner for meldetjenesten og afl ægger

hyppige besøg ved posterne for at sikre sig, at alt forløber

efter planen.

Han tilrettelægger og justerer patruljetjenesten således, at den

ikke hele tiden følger samme mønster. Han etablerer midlertidige

overvågningsposter ved hjælp af sin reserve, således at en eventuel

angriber ikke kan afl ure, hvordan DEL løser sin opgave og

dermed indrette sin plan efter det.

9.8.1. Forhold over for fjenden eller formodet fjende

Observerer overvågningen en styrke eller personer, som kan

identifi ceres som fjendtlig, eller som ved sin adfærd giver anledning

til mistanke, melder den øjeblikkelig til DF, som straks

videregiver meldingen til føreren af bevogtningsstyrken. Såfremt

der er tale om overvågning i fredstid vil styrken oftest være ledet

af politiet og går dermed ind under almindelig hjælp til politiet,

dermed er meldeveje og handlinger lagt i politiet favør. (se

Håndbog i Bevogtning”).

Overvågningsenheden fortsætter observationen så længe som

muligt fra sin standplads og søger om muligt at udpege fjenden

for andre overvågningsenheder, så de fortsat kan følge fjendens

bevægelser efter, at den er passeret ud af enhedens observationsfelt.

DF kan – alt efter de muligheder, som situationen indebærer

– vælge at indsætte sin reserve til at følge efter den fjendtlige

enhed for derved fortsat at kunne melde om dens placering og

bevægelsesretning.

- 106 -


9.8.2. OV-ENH skal undgå kamp.

Deres formål er at observere og melde. Bevogtningsstyrken er på

dette tidspunkt klar til kamp. Det er dens opgave at standse fjenden.

Kan OV-ENH imidlertid konstatere, at fjenden er på vej til at forsøge

på at ødelægge objektet ved beskydning med langtrækkende

våben fra en stilling, som bevogtningsstyrken ikke kan gribe

ind imod, og OV-ENH har mulighed for at forhindre dette, skal

den gribe ind. Formålet med OV-ENH indgriben er at tilintetgøre

eller tage til fange, eller forstyrre fjenden og forhindre ham i at

udføre sin plan.

DF for OV-ENH afgør, hvad der skal foretages i den aktuelle situation.

Konstaterer OV-ENH en fjendtlig styrke, som er på vej bort fra

objektet – eventuelt efter at have angrebet det – melder den og

følger længst muligt fjendens bevægelser ved observation for at

give de bedst mulige vilkår for indsættelse af andre styrker til at

nedkæmpe eller tage fjenden til fange.

9.9. Overvågningslinie

DEL kan få til opgave – alene eller sammen med andre enheder

– at etablere en overvågningslinie, fx i forbindelse med indkredsning

af en erkendt fjendtlig styrke. Linien kan med fordel

oprettes langs med et større vandløb eller lign. og overvågningen

koncentreres om de steder, hvor en fjendtlig styrke kan passere

linien.

- 107 -


- 108 -


Kapitel 10, Kamp fra stilling

10.1. Almindeligt

DEL kan indsættes i kamp fra stilling som del af en større enhed

eller selvstændigt. Opgaven vil typisk blive stillet i forbindelse

med forsvar/bevogtning af et større bevogtningsobjekt.

10.1.1. Opgaven anvises normalt af KC. KC befaler for

• Kampstillingens (KSTL) placering og skudområde

• Eventuelle bi- og alternative opgaver

• Hindre- og feltbefæstningsarbejder

10.1.2. Kampstilling

En kampstilling er et nærmere angivet terrænområde, hvorfra DEL

skal løse én eller fl ere kampopgaver med det formål at standse

fjendens fremrykning. KSTL består af en hovedstilling og ofte af

én eller fl ere alternative stillinger. KSTL for en DEL har normalt en

udstrækning på 150 – 250 m i bredden og 50 – 150 m i dybden.

Truslen

Figur 1001

- 109 -


10.1.3. Virkemidler

Virkemidler i forbindelse med kamp fra stilling er ild, hindringer,

beskyttelse og bevægelse.

Ilden er det afgørende middel til tilintetgørelse af fjenden. DEL søger

at afgive ilden overraskende i form af et eller fl ere ildoverfald,

hvor fl est mulige våben indsættes samlet. DEL tilstræber at ilden

rammer fjenden fl ankerende.

Hindringer kan være kunstige (høje trådhegn, pigtrådshegn) og/

eller naturlige. Hindringer får størst effekt ved at fjenden kan rammes

af tyngden af DEL ild, når han forsøger at passere eller rydde

hindringen.

Beskyttelse nedsætter DEL tab. DF skal altid uden nærmere ordre

tilvejebringe den bedst mulige beskyttelse af DEL. Beskyttelse

opnås først og fremmest ved gravning af kampanlæg, som tillige

tjener som dækningsanlæg. Er DEL KSTL placeret i bygninger, opbygges

kamp- og dækningsanlæg inde i bygningerne ved hjælp

af sandsække og tømmer. Uanset placering skal kampanlæg være

skjult. Kampanlæg, som kan observeres på stor afstand, kan bekæmpes

med langtrækkende våben, uden at DEL kan forsvare sig.

Kampanlæg, som er gravet af maskiner, er sværere at skjule, end

kampanlæg, der er gravet med spade.

DF bruger bevægelse til smidigt at tilpasse DEL ild efter kampens

udvikling. Han fl ytter GRP eller våben til bi- eller alternative opgaver

for at imødegå fjendens forsøg på angreb fra nye retninger

eller for at danne tyngde i kampen. Alle bevægelser skal ske skjult

og så vidt muligt dækket af terrænet eller af ild fra andre enheder.

- 110 -


10.2. Tilrettelæggelse

10.2.1. DF vil fra KC modtage et varsel, der som minimum indeholder

oplysninger om:

• Fjenden (af betydning for opgaven)

• Beredskabsændringer

• Opgaven

• Tid og sted for befalingsudgivelse

• Kort, der skal medbringes.

Mens DF er til befalingsudgivelse, klargør NK DEL og fører den

frem til terrænet bag KSTL, hvor den går i skjul under egen nærsikring.

10.2.2. Tiden

Tiden til forberedelse kan variere meget. I det følgende er fremgangsmåden,

når der er god tid, beskrevet. Ved kort tid til forberedelse

tilpasser DF sin føringsvirksomhed og DEL forberedelser, så

DEL er klar til at løse opgaven til tiden.

10.2.3. Rekognoscering

DF gennemfører om muligt rekognoscering (RECCE) sammen

med GF og NK/DEL. RECCE skal føre til en fastlæggelse af

• Fjendens mulige fremrykkeveje

• Mulig placering af fjendens direkte skydende støttevåben

• Hvor skal tyngden af DEL ild kunne lægges

• Placering af mulige GRP-KSTL, herunder muligheder for at

skifte tyngde med DEL ild ved anvisning af bi- og alternative

opgaver. KSTL skal så vidt muligt placeres således, at der er

sammenfald mellem observationsafstand fra KSTL og den effektive

rækkevidde af GRP våben.

• Behov for støtte udefra/ildforbindelse med naboenheder

• Muligheder for skjulte bevægelser i KSTL

• Muligheder for skjulte bevægelser til og fra KSTL

• Muligheder for at udnytte/udbygge naturlige hindringer

• Behov for alarmeringsforanstaltninger i uindset terræn.

- 111 -


10.2.4. Beslutning

I sin beslutning tager DF stilling til

• Placering af GRP-KSTL

• GRP skudområder, herunder fastlæggelse af hoved- og biskudretning

for affuterede våben

• Bi- og alternative opgaver for GRP

• Mørkekampmidlernes anvendelse og fordeling

• Bestemmelser for ildåbning

• Omfanget af hindre- og feltbefæstningsarbejder

• Beredskab og sikring, herunder forhold ved alarmering.

10.2.5. Befaling samlet

DF giver herefter sin befaling til den samlede DEL, om muligt fra

et oversigtspunkt, hvor hele DEL skudområde er indset.

10.2.6. Delingens forberedelser efter befalingsudgivelsen

GRP iværksætter de befalede nærsikringsopgaver med mindst

muligt personel.

GF anviser enkeltopgaver til våben og hold, så pålagte skudopgaver

kan løses. Herefter indrettes først GRP hovedstilling. Når den

er færdig fortsættes med indretning af bi- og alternative stillinger.

GF sørger for, at der udstilles skudmærker og tegnes afstands- og

retningskort til alle stillinger.

NK/DEL forstår etablering af eventuelle kunstige hindringer og

af alarmanordninger med afgivet personel fra GRP. Han forestår

endvidere placering og eventuel sløring af DEL køretøjer, som skal

anbringes således, at de ikke rammes af den ild, der rettes mod

DEL KSTL.

DF eller NK/DEL udstiller og instruerer eventuelle nærsikringsposter,

som skal udstilles uden for KSTL.

DF kontrollerer at de befalede forberedelser udføres, som han har

tænkt det. Herunder er det især vigtigt at kontrollere, at pålagte

skudopgaver løses som beordret og at der derved er sikret en fuldstændig

dækning af DEL skudområde.

- 112 -


DF afsætter tid til indøvelse i sin tidsplan. Følgende skal øves:

• Besættelse af KSTL

• Stillingsskifter i forbindelse med alternative opgaver

• Iværksættelse af biopgaver

10.3. Kampens gennemførelse

10.3.1. Besættelse af KSTL

På ordre fra KC skærpes beredskabet og DEL besætter KSTL i takt

hermed. Forud for selv stillingsindtagelsen udnyttes et eventuelt

varsel til oprydning i KSTL. Spor sløres, materiel pakkes på køretøjerne,

og DEL gør klar til kamp/kontrollerer ”klar til kamp”.

DF iværksætter overvågning i hele DEL skudområde ved observation

fra KSTL. Alt øvrigt personel beordres i skjul og dækning

i KSTL.

10.3.2. Kampen fra KSTL

På KC ordre eller når fjenden når den befalede ildåbningslinie,

iværksætter DF et samlet ildoverfald. Herefter fortsætter GRP bekæmpelse

af mål i deres egne skudområder. Såfremt der ikke er

mål i disse, leder DF deres ild mod mål i andre områder, idet GF

fortsat holder øje med eget skudområde, rede til at bekæmpe mål,

som måtte dukke op heri.

Hvis DEL er i fare for at blive omgået, griber DF ind og imødegår

trusler mod DEL ryg og fl anker ved at befale GRP til at løse biopgaver

eller skifte stilling til en alternativ stilling. DEL skal fortsat

løse hovedopgaven med mindre KC løser den fra hovedopgaven.

10.3.3. Indbrud i DEL KSTL

Hvis fjenden bryder ind i DEL KSTL, skal den resterende del af

KSTL fastholdes. DF fl ytter eventuelt våben for bedre at kunne

bekæmpe den fjendtlige styrke, der er brudt ind, og for at forhindre,

at fl ere kan følge efter.

10.3.4. Reorganisering

Når det fjendtlige angreb er afvist, reorganiserer DEL hurtigst

muligt. Reorganisering omfatter de foranstaltninger, der skal

- 113 -


træffes for igen at besætte og fastholde KSTL samt genordne

DEL:

• Opretholde føling med fjenden

• Rense forterrænet

• Retablere KSTL

• Genopbygge DEL kampkraft.

10.3.5. Opretholde føling med fjenden

Trækker fjenden sig tilbage, skal DEL opretholde føling med

ham. Kan fjenden ikke længere observeres fra KSTL, melder DF

til KC for at få tilladelse til at fremsende patruljer til opretholdelse

af føling. Patruljer, der sendes frem, følger fjenden så langt,

som sikker radioforbindelse gør det muligt.

10.3.6. Rensning

KSTL forterræn skal undersøges af andre patruljer, dækket af våben

fra KSTL, for at indsamle sårede og døde fjender samt fjendens

materiel. Fjendens våben og materiel, døde og især sårede er

vigtige informationskilder til identifi kation af angrebsstyrken og

til at skaffe oplysninger om angriberens base og videre hensigter.

10.3.7. Genordning

Efter at fjendens angreb er afvist, afgiver GF en FADSUM-melding,

omfattende:

• Fanger

• Ammunition

• Døde

• Sårede

• Udrustning

• Materiel.

DF (eller NK/DEL) melder videre til KMP. Indtil forsyninger og

erstatning kan tilgå, genordnes DEL ved omfordeling af ammunition,

personel og materiel. Faldne, sårede og fanger evakueres.

Anlæg, som er blevet helt eller delvis ødelagt af fjendens ild, udbedres

eller våben fl yttes til andre stillinger.

- 114 -


10.3.8. Kontrol

DEL opgave består fortsat. DF kontrollerer, at den stadig kan

løses med de nu reducerede midler, der er til rådighed. Han justerer

GRP sammensætning og opgaver, indtil en tilfredsstillende

løsning af den pålagte opgave er opnået.

10.4. Kamp fra stilling i mørke

10.4.1. Vilkår

Den trussel, som DEL kan forvente at stå over for, vil med størst

sandsynlighed være af begrænset omfang. Den kan være en lille

specialstyrke eller en mindre gruppe af terrorister. Sådanne enheder

har ikke kapacitet til at nedkæmpe en velforberedt DEL

ved et regulært angreb i dagslys. Men et angreb udført i mørke

ved brug af mørkekampmateriel vil give angriberen bedre

chancer for succes – især hvis forsvareren kun har en begrænset

mængde mørkekampmateriel til rådighed.

Kamp i mørke er karakteriseret ved vanskelighed ved at erkende

og identifi cere fjenden i tide og ved at afgive sigtet ild fra direkte

skydende våben uden mørkekampmateriel eller belysning af

kamppladsen. Endvidere er den karakteriseret ved øget usikkerhed

og nervøsitet blandt DEL personel og øget friktion.

Fjenden kan i mørke iværksætte et belyst eller ubelyst angreb. Et

belyst angreb vil blive gennemført efter sammen principper som

i dagslys.

Det ubelyste angreb – hvor fjenden benytter sig af passivt materiel

(lysforstærkningsmateriel og/eller varmebilledudstyr) – giver

fjenden de bedste muligheder, især over for en DEL uden eller

med kun lidt mørkekampmateriel. Fjenden vil kunne observere

mod DEL uden selv at blive erkendt og derved kunne fi nde de

svage punkter i overvågningen og forsvaret. Han kan herefter

benytte sit materiel til at fi nde en fremrykkevej, som fører ham

ind mod DEL fl anke eller ryg og her indsætte sit angreb hurtigt

og overraskende.

- 115 -


10.4.2. Egne forhold

Visse typer DEL i HJV (HJV MOTOVDEL, MOTINFDEL og BEV-

DEL) er veludstyrede med mørkekampmateriel, som giver dem

lige så gode vilkår som fjenden. Øvrige DEL har ikke disse midler

til rådighed.

Hvor rådigheden over mørkekampmateriel stiller DEL i en gunstig

situation i forhold til fjenden, vil det normalt være en fordel

at gennemføre kampen ubelyst. DEL er i udbyggede stillinger, er

i dækning og kender terrænet. Fjenden er nødt til at bevæge sig

for at løse sin opgave og vil derfor nemmere blive erkendt og vil

kunne rammes overraskende af et ildoverfald. Når først kampen

er indledt vil det være en fordel for forsvareren at kunne belyse

kamppladsen. Belysning med hvidt lys skal derfor være forberedt.

Hvor DEL ikke råder over mørkekampmateriel, er det nødvendigt

at belysning med hvidt lys er forberedt og kan opretholdes

gennem længere tid. Det er DEL eneste mulighed for at ophæve

den fordel, som mørkekampmateriellet giver fjenden.

10.4.3. Kampens forberedelse

DF iværksætter forberedelser, som sikrer at DEL er klar til at

kæmpe fra mørkefald. DF lægger især vægt på foranstaltninger

til opdagelse af fjenden, til imødegåelse af overraskende angreb

mod DEL fl anker og ryg, til beskydning af fjenden, og til belysning

af fjenden.

10.4.3.1. Opdagelse af fjenden

Foranstaltninger til opdagelse af fjenden kan være

• Udstilling af poster uden for stillingen

• Opstilling af alarmanordninger omkring fjendens mulige

fremrykkeveje

• Observation med passivt mørkekampmateriel

• Indsættelse af hundegruppe

• Meldinger fra naboenheder eller civile.

- 116 -


10.4.3.2. Imødegåelse af fjendens angreb i fl anke og ryg

Foranstaltninger til opdagelse af fjenden skal også dække fl anker

og ryg. Desuden skal der indrettes/forberedes yderligere bi- eller

alternative opgaver og/eller KSTL. Besættelse af disse stillinger

skal indøves i dagslys. Udbygning af hindringer i fl anker og ryg

med pigtråd el.lign. er med til at sinke fjenden og give DEL et

varsel.

10.4.3.3. Beskydning af fjenden

Affuterede våben uden mørkekampudstyr rettes i dagslys ind

mod fjendens sandsynlige fremrykkeveje, de nødvendige data

noteres for hver forberedt skydning. Ved mørkefald indstilles

våbnet på den primære opgave (spærreskydning).

Tilsvarende kan der forberedes improviseret stabilisering af andre

våben, som sikrer at ilden får nogen effekt. Højdestabilisering

er især vigtig, idet skytter vil have en tilbøjelighed til at skyde

for højt i mørke. Udspænding af hvid minestrimmel i én meters

højde og i nogen afstand foran KSTL kan give skytterne en linie

at rette efter i højden.

Desuden forberedes belysning med hvidt lys ved hjælp af de

midler, DEL råder over. Sådanne midler vil altid være begrænsede

med hensyn til virkningsområde og –tid. DF sikrer sig, at

belysningsmidlerne indsættes koordineret og på en sådan måde,

at de kan understøtte den tyngdedannelse, der er tilstræbt med

øvrige kampmidler. Samtidig sikrer han sig, at der er mulighed

for at benytte midlerne fl eksibelt ved også at befale alternative

opgaver for dem.

Såfremt KMP udgiver en belysningsplan, vil DF heri fi nde de

opgaver, som DEL skal løse, og den støtte, som andre enheders

belysning kan give ham.

Er DEL indsat alene, eller udgiver KMP ikke nogen belysningsplan,

udarbejder DF selv en belysningsplan.

10.4.3.4. Belysning af bevogtningsobjekt

Det kan være hensigtsmæssigt, at et bevogtningsobjekt er belyst

døgnet rundt. Det letter overvågningen mod små gruppers eller

enkeltpersoners forsøg på kampløs indtrængen på objektet.

Hvor truslen er et egentligt angreb, er en belysning imidlertid en

alvorlig begrænsning af DEL muligheder for at erkende fjenden,

- 117 -


og belysningen giver tillige fjenden gode muligheder for at observere

mod DEL. DF må derfor altid afveje disse forhold mod den

mulige trussel, og herefter afgøre, hvorvidt objektet skal være

belyst eller ej.

10.5. Kamp i by, generelt

DEL indsættes normalt samlet i én bygning, såfremt vi bliver

nødsaget til at kæmpe kamp i by.

Følgende skal fastlægges under RECCE:

• GRP placering/ildstillinger

• Sidste ildåbningslinie (SILD),

• Skudgrænser,

• Fællespunkter,

• Naboers placering mv.

Indretning

DEL kampstilling indrettes principielt så hver side af bygningerne

dækkes ind med ilden fra mindst to ildstillinger. Er det ikke

muligt, forsøger DF indledningsvis at løse problemet gennem

detaljeret koordination med naboer. grupperne indsættes normalt

i samme ildstilling.

Når ildstillingernes indledningsvise placering er fastlagt, befalede

opgaver kan løses, og kampstillingen umiddelbart synes at

være dækket ind med ild, gennemgår DF kritisk fjendens tilbageværende

muligheder for at trænge ind til og i værste fald ind i

kampstillingen.

Hindringer

Pigtrådsspiraler er DEL primære hindremiddel. På afstand af

kampstillingen etableres pigtrådshindringer, der enten tvinger

fjendens infanteri ud i områder, hvor DEL ild kan virke effektivt.

Eller tvinger fjenden til at bruge tid og ressourcer på at rydde sig

vej.

- 118 -


Ildoverfald

Flere faktorer vanskeliggør anvendelsen af ildoverfald som første

ild åbning:

• Ofte kan kun en begrænset del af DEL ildkraft rettes mod

samme mål,

• den korte kampafstand kræver, at kampen indledes så tidligt

som muligt,

• kampstillingen er, pga. den omfattende udbygning, umulig

at sløre.

Kamp i mørke

Kampen i mørke med våben uden mørkekampsigtemidler baseres

i højere grad på primitive lysmidler, fordi det er vanskeligt at

affyre 40 mm lysraketter inde fra en bygning, uanset om det er

DEL selv der

skyder, eller opgaven løses af et lyskommando. Faldskærmsbårent

lys når kun i begrænset omfang ned mellem bygningerne og

producerer et væld af skiftende slagskygger.

Fastholdelse

Bryder fjenden ind i kampstillingen, skal GRP om muligt straks

og uden nærmere ordre modangribe for at afvise fjenden, mens

der kun er ganske få fjendtlige skytter inde i bygningen. Et eller

fl ere makkerpar sættes ind under anvendelse af SKUD - MAND

og evt. BOMBE - SKUD - MAND.

Brand

Brand i bygningen skal bekæmpes straks, når kampen tillader

frigørelse af personel til brandslukning. Hvis ikke, risikerer GRP

at skulle rømme kampstillingen alene pga. røg- og varmeudvikling.

Allerede under indretningen af kampstillingen skal så meget

brandbart materiale som muligt fjernes, og slukningsmateriel tilvejebringes

og fordeles.

- 119 -


Indledende kamp

Skal DEL deltage i den indledende kamp foran kampstillingen,

efterlader den normalt mindst et makkerpar, pr. GRP, som sikkerhedsbesætning

i stillingen. Der skal indrettes indgange til

bygninger, der hurtigt kan lukkes og blokeres, når DEL er tilbage

og samlet.

- 120 -


Kapitel 11, Objektnærsikring

11.1. Generelt

En objektnærsikring (ONS) er et sikringsled udstillet af kompagniet,

distriktet eller regionen.

11.1.1. Formål

Formålet med en objektnærsikring er:

• Hindre fjenden i at erobre eller ødelægge objektet, som efterfølgende

kan have indfl ydelse på samfundets funktion eller

egne enheders bevægelsesfrihed.

En objektnærsikring udstilles normalt i forbindelse med løsning

af en eller fl ere andre opgaver, hvor objektnærsikringens formål

er at sikre løsningen af den/de givne opgaver.

11.1.2. Opgaven

Opgaven for DEL som objektnærsikring er at:

• Er at sikre objektet fra alle sider mod fjendtlige angreb eller

sabotage.

11.1.3. Begreber

Objektnærsikringen er den styrke, som opstilles ved objektet for

at løse de under pkt. 11.1.2. anførte opgaver.

11.1.4. Ordrer

ordren indeholder:

• Oplysninger om objektet.

• Ordrer til føreren for objektnærsikringen.

• Signalkodeord der anvendes i forbindelse med objektet.

• Rubrikker til at notere ændringer og evt. overdragelse.

- 121 -


11.2. Tilrettelæggelse

11.2.1. Varsel

DF modtager et varsel om den forestående opgave, gennem

KMP, varslet indeholder:

• Objektets placering, størrelse og omfang.

• Tidspunkt for hvornår etableringen af objektnærsikringen

skal være tilendebragt.

• Tid og sted for befalingsudgivelse

• Kort der skal medbringes/klargøres til befalingsudgivelsen.

På baggrund af varslet orienter DF enten DEL O-GRP eller hele

DEL samlet om opgaven. DF befaler, afhængig af tiden, NK/DEL

til at føre DEL til et kontaktpunkt i nærheden af objektet og her

afvente hans ankomst.

11.2.2. Føringsvirksomhed

DF påbegynder og gennemfører herefter sin føringsvirksomhed

efter de i kapitel 3 anførte retningslinier.

DF rekognoscering skal fastlægge:

• Kampstillingernes placering, såvel offensive som defensive.

• Tilbagegangsveje

• Opgaver for GRP i de enkelte stillinger.

11.3 Gennemførelse

Afhængigt af tiden kan det være nødvendigt, at DF indsætter

GRP i foreløbige stillinger om objektet, inden rekognoscering

iværksættes.

11.3.1. Offensiv/defensiv besættelse

Det er et krav, at objektet ikke kan beskydes med fl adbaneild.

Truslen mod objektet vil foruden opklarings- og kampenheder

også kunne omfatte faldskærms- og helikopterbårne styrker.

DF skal i konsekvens heraf sikre sig, at objektet kan forsvares

til alle sider. Terræn, hvorfra fjenden kan beskyde objektet med

fl adbaneild, skal ud til afstande på ca. 600 m besættes. Der skal

ligeledes afsættes personel til nærsikring af objektet.

- 122 -


11.3.2. Befaling

Befalingen udgives til den samlede DEL fra et oversigtspunkt,

hvor både de defensive og de offensive stillinger kan overskues.

Udover de i kapitel 10. anførte forhold vil befalingen indeholde

oplysninger om:

• Enheder der skal passere objektet, eller DEL skal optage.

• Hvem der er stedfortrædende objektnærsikringsfører.

• Gennemførelse af trafi kregulering og færdselskontrol.

• Evt. postinstruktion.

11.3.2.1. Tyngde

DF træffer beslutning om, hvorvidt tyngden i DEL objektnærsikring

er på den offensive eller defensive side under hensyntagen

til:

• Om DEL skal gennemføre optagelse.

11.3.3 Overdragelse af objektet

Skal objektet overdrages til en anden enhed. Udarbejder den nye

Objektnærsikringsfører en kvittering for modtagelse, der afl everes

af DF til KC.

- 123 -


- 124 -


Kapitel 12, bevogtning

Der henvises generelt til ”Håndbog i bevogtning”, hvor Bevogtning

og principperne herfor er nærmere beskrevet.

12.1. Generelt

Bevogtning kan gennemføres i fred og krig. I det efterfølgende er

de overordnede principper for bevogtning skitseret.

Blandt andet fordi at der skelnes mellem en civil og militær bevogtning

og hvem der dermed har ansvaret. Ligeledes kan beføjelser

for bevogtningsinstruksen kan være forskellig i fred og

krig, samt de forhold som gør sig gældende indenfor og udenfor

bevogtningslinien.

Det er vigtigt for bevogtningsstyrken at holde sig til ”bevogtningsinstruksen”

samt ”Regler for magtanvendelse”

Bevogtningen gennemføres afhængigt af opgavens art, omfang

og vigtighed, ved:

• at have styrker på objektet, og

• at danne tyngde i overvågningen, omkring objektet, eller

• en kombination af styrker og tyngde i overvågningen, omkring

objektet.

12.2. Formål:

Formålet med Bevogtning er at sikre samfundsvigtige installationers

fortsatte funktion i fred og krig, ved at:

• Hindre uvedkommende personers adgang.

• Forsøge at forhindre sabotage.

12.3. Ansvar for bevogtning

12.3.1. Generelt

Det kan være forskelligt, hvem der har ansvaret for bevogtningen.

Der skelnes mellem områder under militær ledelse og områder

under politiets ledelse. Et område under militær ledelse kan

være et militært område (f.eks. kaserner, fl åde- eller fl yvestatio-

- 125 -


ner eller depotområder) eller et midlertidigt militært område, der

efter aftale med politiet udpeges af militæret i civilt terræn, når

f.eks. forsvarets køretøjer, materiel eller våben befi nder sig i civilt

område. Et område bevogtet af militæret, under politiets ledelse

udpeges af politiet på baggrund af politiets behov. Sådanne opgaver

forventes kun at opstå i helt ekstraordinære situationer.

12.3.2. Militært område

Militære områder er områder, som anvendes hele tiden af militæret.

Alle militære områder der bevogtes med personel, har

modtaget regler for magtanvendelse, der fastlægger forholdens

for bevogtningspersonellet. Visse militære områder er allerede

udpeget på forhånd som særlige bevogtningsobjekter og kaldes

”nøglepunkter”. Disse kan være:

a. Hovedkvarterer, kaserner, overvågningsinstallationer samt

fl yve- og fl ådestationer,

b. Objekter med vigtige forsyningsmæssige forhold, såsom depotområder

med særligt følsomt materiel (våben, ammunition

etc.),

c. Depoter med lavere klassifi ceret materiel.

12.3.3. Militært område af midlertidig karakter

Militære områder af midlertidig karakter er geografi ske områder

på civilt område, hvor der er et midlertidigt militært behov for at

iværksætte bevogtning. Et midlertidigt militært område kan først

etableres efter godkendelse fra forsvarsministeriet, og området

skal afspærres og afmærkes. I alle tilfælde skal der være en aftale

mellem politiet og forsvaret, der fastlægger, hvilke regler for

magtanvendelse der skal anvendes af bevogtningsstyrken. Det

bør ligeledes klart fremgå, at den militære styrke kun varetager

kontrol- og bevogtningsopgaven i bevogtningsområdet, mens

politiet varetager den ydre overvågning i overvågningsområdet.

Militære områder af midlertidig karakter kan være områder/lokaliteter,

der ønskes bevogtet i en kort periode, hvor der opbevares

særligt vigtigt materieller, såsom:

a. Havneområder i forbindelse med udskibninger, af militært

materiel eller ved fl ådebesøg,

b. Flyvepladser/lufthavne.

- 126 -


12.3.4. Områder under politiets ledelse

Områder under politiets ledelse er geografi ske områder, som

politiet i helt ekstraordinære tilfælde anmoder Forsvaret om at

bevogte (”særlig hjælp til politiet”). Etableringen af et område

under politiets ledelse kræver Forsvarsministerens godkendelse.

Lige som ved militære områder af midlertidig karakter skal der

i alle tilfælde fastlægges regler for magtanvendelse, og området

kan evt. på politiets foranledning afspærres og afmærkes. Områder

under politiets ledelse kan være områder/lokaliteter, hvor

politiet anmoder om assistance fra militæret for at kunne bevogte:

a. Objekter, hvor der dagligt eller ved særlige lejligheder befi nder

sig mange mennesker.

b. Samfundsvigtige installationer:

• Forsyningsinstallationer, herunder: El, Vand og Varme.

c. Infrastruktur, herunder:

• Flyvepladser – og lufthavne

• Tunneller, vej- og jernbanebroer

• Jernbaneanlæg

• Telekommunikations- og informatikcentre.

• Hospitaler, postcentre og virksomheder.

d. Uerstattelige kulturværdier.

12.4. Bevogtningstrin

For militære områder gennemføres forskellige grader af planlægning

og tilrettelæggelse af bevogtning. Og ud fra områdets

betydning, truslen og den geografi ske udstrækning fastsættes

et bevogtningstrin. Ud fra den betragtning, at ikke alle militære

områder behøver at blive bevogtet til enhver tid, er følgende opdeling

i bevogtningstrin fastlagt:

a. Trin O: Ingen bevogtning. (Et område der ikke er bevogtet

med personel, men alene sikret med afl åste døre og/eller

elektronisk overvågning)

b. Trin 1: Daglig bevogtning. (Et område der er bevogtet med

personel, såsom vagtpersonel, på kaserner, fl åde- og fl yvestationer)

c. Trin 2: Udvidet bevogtning. Gennemføres når det vurderes at

en konkret trussel kan være mulig eller at mulighed for uønsket

adgang til det bevogtede område er forestående. Hvis

områder på bevogtningstrin 0 inkluderes i bevogtningen er

der også tale om udvidet bevogtning. Omfatter personel til

- 127 -


daglig bevogtning forstærket med yderligere personel til øget

adgangskontrol og øget patruljering m.v. Fastlæggelse af indre

og ydre ring nødvendig og samarbejde med politiet opdateres/justeres.

d. Trin 3: Skærpet bevogtning. Gennemføres når en sandsynlig

og umiddelbar trussel er vurderet mulig. Omfatter yderligere

personel til bevogtning, evt. begrænsning i antal adgangsveje

og udvidet/mere omfattende adgangskontrol plus etablering

af en reserve (størrelse afhængig af objekt og trussel). Fastlæggelse

af indre og ydre ring er en forudsætning og samarbejde

med politiet opdateres/justeres.

Der gennemføres daglig bevogtning ved hovedparten af de militære

områder (kaserner, fl åde- og fl yvestationer). Denne daglige

bevogtning gennemføres af personel med forskelligartet uddannelses-

og erfaringsmæssig baggrund. Opgaveløsningen omfatter

adgangskontrol og patruljering, normalt indenfor et perimeterhegn.

Antallet af indsat personel kan variere, afhængig af personellets

uddannelsesmæssige situation og niveau samt opgavens

karakter. Daglig bevogtning er karakteriseret ved at være dimensioneret

som netop tilstrækkelig. Bevogtningen gennemføres i

øvrigt i h.t. bestemmelserne i FKOBST 358-1.

Der fi ndes også en række militære faciliteter, der ikke er bevogtet

ved dagligt tilsyn m.v., men alene er overvåget med elektronisk

udstyr. Dette svarer til bevogtningstrin 0 (ingen bevogtning).

Derfor vil det alene være under forøget sikkerhedsberedskab,

at bevogtningstrin 2 (Udvidet bevogtning) og bevogtningstrin 3

(Skærpet bevogtning) vil blive iværksat.

12.5. Principper for bevogtning:

Der henvises til håndbog i bevogtning

12.6. Fredsmæssig bevogtning

I henhold til hjemmeværnsbestemmelse (HJVBST) 122-001, Beredskabet

ved hjemmeværnet, kan Hjemmeværnet efter bemyndigelse

fra forsvarsministeren iværksætte fredsmæssig bevogtning

med frivilligt personel. Du kan læse mere om fredsmæssig

bevogtning i HJVBST 122-001.

Et eksempel på fredsmæssig bevogtning, var bevogtningen af

SHIRBRIG’s materiel på Esbjerg Havn i perioden 18 - 29 NOV

- 128 -


2000. Denne bevogtningsopgave blev løst af Hærhjemmeværnsdistrikt

(HHD) RIBE.

12.7. Defi nition

Der fi ndes ikke nogen egentlig defi nition på bevogtning, men

der fi ndes et formål. Formålet står beskrevet under punkt. 12.2. i

denne bog. Hæren har et reglement der hedder ”Taktisk ordbog”

(918-021). Her i er defi neret de begreber, som anvendes i hæren.

Bevogtning udspringer af begrebet sikring. Defi nitionen på sikring

er:

Sikring: Sikring har til formål at forhindre, at førerens handlefrihed

går tabt eller begrænses, eller at enheders kampkraft reduceres

som følge af overraskende fjendtlig virksomhed.

Ved sikring tilstræbes at forhindre en overraskende fjendtlig

indgriben mod egne styrker, installationer eller særligt udpegede

objekter.

- 129 -


- 130 -


Kapitel 13. Angreb

13.1. Almindeligt

Hjemmeværnets motoriseret infanterideling kan indsættes

til ANGREB enten selvstændigt eller i forbindelse med MO-

TINFKMP gennemførelse af ANGREB

13.2. Defi nition

ANGREB er en kampmåde, hvor DEL trænger ind på livet af fjenden

for at:

• Tilintetgøre FJ

• Fordrive FJ, eller

• Tage FJ til fange

13.3. Virkemidler

• Ild

• Bevægelse

13.4. Ilden

• Ilden skal søges afgivet, så det:

o Tilføjer FJ tab,

o Vanskeliggør FJ observation, bevægelse og ildafgivelse.

• Ilden er det afgørende middel til af tilintetgøre FJ og en forudsætning

for, at DEL kan trænge frem til og erobre målet.

• Ilden tilvejebringes:

o Fra DEL egne våben

o Fra andre kampenheder (andre delinger, enheder mv.)

o Fra kampstøtteenheder (ART, MT ….)

- 131 -


13.5. Bevægelse

Bevægelsen tilstræbes gennemført støttet af andre kampenheder

med DEL samlet og med størst mulig hastighed, herunder skal

DF overveje mulighed for:

• Flytning af våben

• Flytning af GRP

• Bi- og alternative stillinger

• Udskillelse af egen støttehold.

13.6. Retning:

Retningen som DF ser angrebet gennemført fra, skal vælges ud

fra princippet om opnåelse af:

• Overraskelse,

• Nedsættelse af egne tab, og

• Udnyttelse af ildstøtten.

Hvor angrebsretningen skal tilsikre, at FJ rammes, hvor FJ er svagest.

Angrebsretningen skal endvidere tilsikre maksimal udnyttelse

af direkte skydende våben.

- 132 -

Angreb


13.7. Reorganisering

I forbindelse med fastholdelsen af et mål, skal DEL reorganisere

med henblik på at imødegå fjendtlige modangreb, samt modstå

beskydning med artilleri og morterer.

13.8. Begreber i forbindelse med angreb:

13.8.1. Begreber

• Udgangsområdet (UGO)

(DEL indtager den indledende

angrebsformation,

og træffer de sidste forberedelser,

herunder sidste

nyt om FJ).

• Udgangslinien (UL)

(UL tjener det formål at

UL

samordne ildstøtte og

bevægelse tidsmæssigt)

FRP

• Angrebstidspunktet (kl.

H)

(H er det tidspunkt, hvor

DEL forreste GRP skal

passere udgangslinien

(UL)

• Angrebsaksen

UFP

SL

(Angiver den almindelige

retning for DEL angreb.

DF vælger sin fremryk-

MÅL 1

ningsvej i snæver tilknytning

til aksen)

• Fremrykkerpunkt (FRP)

(FRP er et retningspunkt

MÅL 2

for DEL. Et FRP skal DEL besætte og herfra være rede til af

fortsætte angrebet.

Hvis FRP er besat af FJ kan KC befale DEL til at angribe og

tage dette.

• Udfoldepunkt (UFP) MOTINF eller INF under egen støtte

- 133 -

UGO


(DEL udskiller støtte hold, som går i stilling)

• Stormlinien (SL)

(SL angiver det sted, hvorfra stormen/angrebet iværksættes)

13.8.2. Angrebsmålet

• Normalt ca. 150 m i bredden - som skal erobres og beherskes.

Det skal fastholdes indtil nærmere ordre.

13.9. Tilrettelæggelse

13.9.1. Varsel:

DF vil fra KMP modtage et varsel, der som minimum indeholder

oplysninger om:

• Fjenden, i forhold til delingens/kompagniets opgave

• Beredskabsændringer.

• Angrebstidspunkt (KL. H).

• Tid og sted for forløbig befalingsudgivelse.

• Kort der skal medbringes.

Mens DF er til befalingsudgivelse, klargør NK delingen, og kontrollere

den faglige tjeneste.

Tiden til OPG forberedelse kan variere meget. Såfremt tiden er

kort skal DF tilpasse sine forberedelser så delingen er klar til løsning

af OPG rettidigt.

13.9.2. DF forberedelser omfatter:

Efter modtagelse af KC FORELØBIGE BEF, gennemfører DF sin

føringsvirksomhed, herunder analyse af:

• OPGAVEN

• TIDSPLAN

• FJENDEN

• TERRÆNET

• STØTTEN

• BEVÆGELSEN

• BESLUTNING, herunder:

o GRP placering i UGO

o Passage af UL

- 134 -


o Fremrykkervej

o Formation

o Udfoldepunkt (støtte/angrebshold)

o Foreløbig stormlinie

o Støtte

o Fastlæggelse af indbrudssted og GRP angrebsmål

o TN-orientering og foreløbig befaling.

Efter modtagelse af KC ENDELIGE BEF, som indeholder en detaljeret

ildstøtteplan/tidsplan. Kan DF nu give endelig befaling til

den samlede DEL, støttet af skitse/terrænbord.

13.10. RECCE:

DF gennemfører om muligt RECCE sammen med GF og NK/

DEL, RECCE skal fører til:

13.10.1. Efter endt angreb (KSTL):

• Placering af GRP kampstillinger.

• GRP skudområder, herunder fastlæggelse af hoved- og biskuds

retninger for våben i affutage.

• Kampens førelse, herunder:

o Bestemmelser for ildåbning

• Omfanget af gravearbejdet

• Beredskab og sikring, forhold ved alarmering.

På baggrund af RECCE resultatet udgiver DF herefter sin befaling,

under hensyntagen til:

• Fornøden sikring,

• Den samlede DEL,

• Oversigtspunkt (DEL samlede skudområde), og

• Situationen

- 135 -


- 136 -


Kapitel 14, Militær hjælp

14.1. Almindelig hjælp

Offentlige myndigheder m.fl . kan i henhold til HJVBST 123-001

anmode foresat myndighed (hærhjemmeværnsdistrikt (HHD)

eller Totalforsvarsregion (TFR)) om militær hjælp. Hvis foresat

myndighed beslutter at yde hjælpen, vil den ad kommandovejen

eller via medierne anmode om, at frivillige melder sig til tjeneste

for at deltage i hjælpearbejdet. Hjemmeværnspersonel kan ikke

beordres til at melde sig. Der er ikke mødepligt. Deltagelse i hjælpearbejdet

er frivilligt.

De opgavetyper, der typisk kan blive tale om, er:

• Eftersøgning af forsvundne personer

• Eftersøgning af farlige eller særlig betydningsfulde effekter

• Deltagelse i sneberedskab (redning)

• Assistance ved slukning af større brande

• Assistance ved olieforurening (miljø)

• Trafi kregulering (kun HJV politikompagnier)

HJV deltager ikke i hjælpeydelser med våben eller i ydelser, der

medfører magtanvendelse over for civile. Føreren for enheden,

der stilles til rådighed, beholder kommandoen over enheden.

14.1.2. Organisering

Den styrke, der fremskaffes ad frivillighedens vej, er ikke en

organisatorisk enhed, men et antal individer fra forskellige enheder.

Den skal derfor først organiseres i HOLD, GRP eller DEL.

Den skal endvidere udrustes med transportkapacitet, kort, signalmateriel

og evt. mørkekampudstyr for at kunne arbejde effektivt.

HHD vil normalt varetage organisering og udrustning af enheden.

HHD vil ligeledes tilrettelægge kommandoforhold for den

frivillige styrke og fortælle, hvor den skal melde sig til tjeneste.

14.1.3. Opgave og tid

DF for en improviseret DEL vil ved ankomst til kontaktpunktet

modtage sin befaling for den opgave, der skal løses. DF kan ikke

- 137 -


forvente at modtage en fuldstændig 5-punkts befaling og må derfor

selv sikre sig de informationer, DF har brug for, ved at spørge

og gentage. Det er vigtigt at få afklaret den forventede varighed

af hjælpeindsatsen, bl.a. for at kunne beregne behovet for faglig

støtte (forplejning, batterier, drivmidler m.v.) og for at kunne informere

de frivillige om, hvornår de kan vende tilbage til deres

hverdag. DF må herunder afklare, hvorvidt de frivillige kun er til

rådighed i en begrænset periode.

14.1.4. Taktik

Den rekvirerende myndighed har ekspertisen og må instruere

DF om, hvordan opgaven skal løses. Den kan endvidere have

specialmateriel, som DEL skal bruge for at løse opgaven. DF må

sikre sig, at DEL instrueres i brugen af dette materiel.

14.1.5. Føringsvirksomhed

DF gennemfører sine overvejelser på samme måde som ved løsningen

af en taktisk opgave (se 3. kapitel), træffer sin beslutning

og giver sin befaling, idet DF anvender 5-punkts befalingens

form. Den er de frivillige vant til og fortrolige med, og ved at

bruge den sikrer DF sig, at alt det væsentlige kommer med.

DF fører DEL under udførelsen af opgaven på samme måde, som

han gør under kamp. DF kontrollerer, at GRP udfører pålagte

opgaver. DF regulerer og koordinerer efter behov. DF informerer

den rekvirerende myndigheder og HHD om situationens udvikling.

14.1.6. Afslutning

Når opgaven er løst, ønsker de frivillige hurtigst muligt at komme

tilbage til deres normale tilværelse. DF har ansvaret for, at det

sker på en styret måde, således at materiel bliver talt op og afl everet,

hvor det er lånt, og at nødvendige administrative opgaver

løses.

Det er endvidere vigtigt, at DF gennemfører en evaluering af hele

forløbet med DEL, således at de erfaringer, der er gjort, kan blive

fastholdt og gøre nytte i fremtiden. DF bør derfor afslutte indsatsen

med en skriftlig rapport til HHD.

- 138 -


14.2. Katastrofehjælp

Den stedlige politidirektør kan i henhold til HJVBST 123-001 erklære

et område for katastroferamt og anmode HJV om at yde

katastrofehjælp. Hvis foresat myndighed beslutter at imødekomme

anmodningen, vil den befale HJV-personel i området til at

møde og indgå i hjælpestyrken. HJV medlemmer har mødepligt.

De opgavetyper, der typisk kan blive tale om, er:

• Sammenstyrtningsulykker

• Jernbaneulykker

• Skov- og hedebrande

• Stormfl odsberedskab

• Olie- eller anden forurening.

HJV deltager ikke i hjælpeydelser med våben eller i ydelser, der

medfører magtanvendelse over for civile. Føreren for enheden,

der stilles til rådighed, beholder kommandoen over enheden.

14.2.1. Organisering

Den styrke, der fremskaffes, består af organisatoriske enheder.

Den skal derfor ikke først organiseres i GRP og DEL, men den

skal i de fl este tilfælde have suppleret sin udrustning med transportkapacitet,

kort, signalmateriel og evt. mørkekampudstyr for

at kunne arbejde effektivt. HHD vil normalt varetage organisering

og udrustning af enheden. HHD vil ligeledes tilrettelægge

kommandoforholdene for styrken og fortælle, hvor den skal

melde sig til tjeneste.

14.2.3. Øvrige forhold

Øvrige forhold følger de retningslinier, der er beskrevet i det

foregående punkt 14.1. Almindelig hjælp til samfundet.

14.3. Særlig hjælp til politiet

Særlig Hjælp til Politiet er hjælp, hvor Forsvaret yder hjælp til

politiets opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller til forhindring

og efterforskning af forbrydelser. Ydelse af Særlig Hjælp til

Politiet kræver Forsvarsministeriets bemyndigelse. Støtten defi -

neres som Særlig Hjælp til politiet, når der foreligger en risiko for

- 139 -


direkte konfrontation mellem civile, herunder gerningsmænd, og

personel fra Forsvaret.

Eksempler på Særlig Hjælp til Politiet er overvågning, bevogtning

af civile objekter, afsøgning af områder og veje samt andre

sikringsopgaver.

Overvågning kan foregå ved øget opmærksomhed på ændringer

i normalbilledet og kan gennemføres med alle medlemmer

af hjemmeværnet, også reserven. Den kan foregå som et øget

periodevist tilsyn, og endelig kan den foregå som egentlig overvågning

af et nærmere angivet landområde, luftrum eller vandområde.

Hærhjemmeværnsdistriktet kan blive pålagt at bevogte forskellige

former for civile objekter. Det kan være samfundsvigtige

installationer såvel som objekter, hvor der er mange civile samlet.

Bevogtningen skal kunne gennemføres, så objekterne fortsat kan

fungere, samtidig med at objektet sikres. Der henvises til ”Håndbog

i bevogtning” for en nærmere beskrivelse.

Afsøgning af områder og veje kan have til formål at sikre, at der

ikke befi nder sig personer, sprængmidler eller våben i et område

eller på en udpeget rute. Tilsvarende kan formålet være at afsøge

visse adgangsveje eller steder, som kan bruges til at skjule eller

frembringe våben, sprængstof eller personer.

Til løsning af opgaver under Særlig Hjælp til Politiet udfærdiges

der regler for magtanvendelse. Disse vil tilgå hærhjemmeværnsdistriktet

i form af et sæt autoriserede regler for magtanvendelse

med førerens og soldatens kort.

- 140 -


Kapitel 15, Huskeord

15.1. Føringsvirksomhed

OP opgaven

TI tiden

SI situationen

MU mulighederne

Herunder:

15.1.1. NOSKA terrænanalyse

N Nøgleområder

O Observations- og ildafgivelsesfelter

S Skjul-/ sløring og dækning

K Køretøjs- og personelhindringer (Passabilitet og hindringer)

A Adgangsveje (bevægeterræn)

15.2. Klar til kamp

F funktionering

A ammunition

L ladning

K kampviser

U udrustning

S sløring

H håndgranater

E ekstra udrustning

15.3. Stillingsindtagelse og ildåbning/ildoverfald

A avertissement

M måludpegning

A afstand

I ildfordeling

F formation

O ordre til fremrykning/stillingsindtagelse

K klarmeldinger

I iværksættelse

- 141 -


15.4. Stillingsskifte

K kommando til ildens ophør

A avertissement

NÆ næste stilling

VEJ vejen dertil

FO formation

S støtte

K klarmelding

I iværksættelse

1.5. March

S startsted/starttid

I indrykkepunkt (IP)

M marchvej

U udrykkepunkt (UP)

M marchmål

F formation (marchorden + kolonneform)

A afstand

H hastighed

R regulering (meldeliner (MDL), faseliner (FSL), passagetider)

O opgaver for DISPENH under/efter march

F fælles bestemmelser (lygteføring, afsløring af køretøjer,

inddragning af nærsikring, hvil under march, sikring under

march, forhold efter marchens

15.6. Befaling for delingens storm

M mål for delingen

I indbrudssted for grupperne

F formation

S støtte

RE reorganisering

K klarmelding/iværksættelse

- 142 -


15.7. Ordre til underlagte våbensystemer

KO kommandoforhold

STI stilling/stillingsområde

OP opgave

ILD bestemmelser for ildåbning

SKI skiftestilling

- 143 -


- 144 -


Kapitel 16, Kommando- og kontrolforhold

16.1. Kommando –og kontrolforholdsskema

Kommando-

og

kontrolforhold

Hensigt

Ret til at

føre

Over lang

tid

Fri

defi nering af

opgaven

Ret til at

delegere

kommando

Ret til at

opdele ENH

Ansvar for

disciplin,

uddannelse

og

logistik

(LOG)

FULL-

COMD

Generel

anvendelse

OPCOM TACOM OPCON TACON

Generel

anvendelse

- 145 -

Specifi k

opgave,

tid eller

rum

Specifi k

opgave

Specifi k

opgave

Ja Ja Ja Ja Nej

Ja Ja

Normalt

nej

Normalt

nej

Normalt

nej

Ja Ja Nej Nej Nej

Ja

Ja

(TACOM,

OPCON,

TACON

evt.

OPCOM)

Ja

(OPCON,

TACON,

evt.

TACOM)

Ja

(TACON,

evt.

OPCON)

Nej

Ja Ja Ja Nej Nej

Ja Nej Nej Nej Nej


Såfremt andet ikke er befalet fra KMP/HHD/TFR, er det kun

såfremt en ENHED er under FULLCOMD delingsføreren har

ansvaret for underlagte enheds disciplin, uddannelse og logistik

(det forsyningsmæssige ansvar).

16.1.1. Kommandoforhold generelt

Ved etablering af et kommandoforhold mellem to enheder fastlægges

den befalingsret, som den ene enhed har over den anden.

Befalingsret over en enhed kan omfatte enheden som sådan eller

blot over enheden i relation til den opgave, den skal løse. De

kommandoforhold, der anvendes, er NATO standard.

16.1.2. Fuld kommando/full command (KDO/FULLCOM)

Den enhed, der har fuld kommando over en anden, har befalingsret

vedrørende føring men også ansvar for enhedens disciplin,

uddannelse og logistiske forhold, hvilket jo er alle de områder,

der gælder for enheden. Fuld kommando anvendes normalt kun

nationalt og bør kun bruges, når kommandoforholdet skal være

gældende i længere tid.

Eksempel:

Ved forøget beredskab overtager Forsvarschefen fuld kommando

over Hjemmeværnet, hvor han delegerer den operative kommando

til underlagte kommando myndigheder.

16.1.3. Operativ kommande/operational command (OPCOM)

Operativ kommando over en enhed betyder, man har fuld befalingsret

vedrørende føring, men ikke ansvaret for enhedens

disciplin, uddannelse og logistiske forhold. Det er f.eks. muligt

at opdele enheden og lade dele af den løse opgaver sammen med

andre enheder. En fører, der har operativ kommando over en enhed,

kan videregive operativ kontrol eller taktisk kontrol over enheden

til en underlagt myndighed. Operativ kommando bør kun

anvendes, når kommandoforholdet skal bruges i længere tid.

Eksempel:

- 146 -


Ved forøget beredskab får Søværnets Operative Kommando

(SOK) operativ kommando over Marinehjemmeværnets underafdelinger.

SOK delegerer den operative kontrol med underafdelingerne

til sine underlagte myndigheder.

16.1.4. Operativ kontrol/operational control (OPCON)

Operativ kontrol over en enhed betyder, man har begrænset befalingsret

vedrørende føring. Retten til at befale er begrænset til

at omfatte enheden i sin helhed, og det er ikke muligt at opdele

enheden. En fører, der har operativ kontrol over en enhed, kan

videregive taktisk kontrol over enheden til en underlagt myndighed.

Operativ kontrol bliver ofte brugt, når den opgave kommandoforholdet

er etableret til, er begrænset i tid og/eller rum.

Eksempel:

Ved forøget beredskab får marinedistrikter, fl ådestationer m.fl .

operativ kontrol over marinehjemmeværnets underafdelinger eller

dele deraf efter SOK nærmere bestemmelser. Marinedistrikter,

fl ådestationer m.fl . kan delegere taktisk kontrol til underlagte

myndigheder.

Et hjemmeværnsdistrikt opretter et afsnit med henblik på at løse

en specifi k opgave, afsnittet får et hjemmeværns infanteri kompagni

i operativ kontrol til løsning af opgaven, infanteri kompagniet

gives tilbage når opgaven er løst eller opgaven bliver overtaget

af andre.

16.1.5. Taktisk kommando/tacitcal command (TACOM)

Med taktisk kommando har en fører kun befalingsret over en enhed

til en specifi kt pålagt opgave. Begrebet ligger tæt op ad operativ

kontrol, men med taktisk kontrol kan befalingsretten ikke

delegeres videre.

Normalt vil dette kommandoforhold ikke blive brugt i hjemmeværnet.

- 147 -


16.1.6. Taktisk kontrol/tactical control (TACON)

Taktisk kontrol er den laveste grad af befalingsret. Den bruges

om den detaljerede og oftest gennemførte føring og kontrol med

bevægelser eller manøvrer, der er nødvendige, for at enheden

kan løse en pålagt opgave. Opgaven vil ofte være pålagt af den

fører, som giver enheden videre under taktisk kontrol. Derfor vil

enheden ofte være bundet til løsning af opgaver med specifi kke

formål og begrænsninger i tid og/eller rum.

Taktisk kontrol kan ikke delegeres.

Eksempel:

Hvis marinedistriktet udsender en sømilitær udrykkegruppe, kan

denne få taktisk kontrol over en underafdeling i Marinehjemmeværnet.

Du kan som delingsfører få tildelt en gruppe, opgaven til denne

gruppe er givet på forhånd af kompagniet og kan ikke ændres af

dig, ligeledes kan du ikke afgive gruppen til andre.

16.2. Kommando- og støtteforhold

Et samvirke mellem to enheder etableres ved at lade den ene enhed

befale over den anden (kommandoforhold) eller ved at lade

den ene enhed støtte den anden (støtteforhold), evt. lade dem

støtte hinanden (samvirke/gensidig støtte).

16.2.1. Kommandoforhold.

Ved etablering af et kommandoforhold mellem to enheder fastlægges

den befalingsret, som den ene skal have over den anden.

Ved kommandoforhold skelnes der mellem de enkelte niveauer

jf. pkt.16.1.

16.2.2. Støtte

Støtte er enhver form for hjælp, som en enhed yder en anden enhed,

uden at der er fastsat et kommando-/kontrolforhold mellem

dem.

16.2.3. Gensidig støtte

Gensidig støtte mellem delingen og en anden enhed etableres af

KMP/HHD/TFR, der normalt fastlægger arten, omfanget, stedet

og tiden for den støtte, den ene skal yde den anden. KMP/HHD/

- 148 -


TFR kan evt. bemyndige den ene enhed til at anvise, hvor og

hvornår støtten skal ydes.

Når delingen skal støtte en anden enhed, skal der snarest etableres

forbindelse med henblik på at:

• Skaffe sig kendskab til opgaven og planen for den enhed delingen

skal støtte,

• Orientere enhedens fører om den støtte, delingen kan yde

samt

• Træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne

yde støtten. F.eks. fl ytning af delingen, rekvisition af materiel

m.v.

Når en anden enhed skal støtte delingen, skal der snarest etableres

forbindelse med henblik på at:

• Orientere den støttende enheds fører om delingens opgave og

plan, samt

• Aftale eller, såfremt man er bemyndiget dertil, anvise hvor og

hvornår støtten skal ydes.

Ansvaret for optagelse af forbindelse mellem enhederne påhviler

støttende enhed.

16.3. BSO og March

For BSO og march gælder specielle forhold:

• BSO-mæssig underlæggelse omfatter ansvar for underbringelse,

sikringsforanstaltninger og ordreformidling (DF har

ansvaret for at underlagte fører orienteres og for sin ordre fra

foresatte). Den BSO-mæssigt underlagte enhed skal kunne

udgå af DEL BSO uden det har indfl ydelse på sikringsforanstaltningerne.

• Marchteknisk underlæggelse, Herved forstås, at en enhed

underlægges en anden m.h.p. placering, i dennes formation.

Placeringen skal tage hensyn til, at underlagte enhed umiddelbart

kan påbegynde løsningen af de foresattes befalede

opgaver.

- 149 -


- 150 -


Kapitel 17. Pakningsbestemmelser

17.1. Pakningsbestemmelser - MAN 8

A (Førerhusets tag)

→ (Sløringsnet3 )

B (I førerhuset)

→ KØ + VK sidelommer til rygsæk (m. en ration)

C Se bilag 1 – Fig. 101, 102 (alternativt fi g. 105).

→ 4 x Rygsække u. sidelommer

→ 3V = DTR Uldtæpper + båreseler

D Se bilag 1 – Fig. 101, 102 (alternativt fi g. 105).

→ 4 x Rygsække u. sidelommer

E (Oven på kasserne) Se bilag 1 – Fig. 103, 104.

→ 2V = DF + SIGMD rygsæk m. sidelommer

→ 3V = NK/DEL rygsæk m. sidelommer

F → FA M/62

G → DYKN M/84

H Se bilag 1 – Fig. 103, 104.

→ Rygsæk u. sidelommer

I → FØ MAT

→ 2V = DTR FØ MAT inkl. NOK M/00

→ NOK M/94

→ LAM M/98

J → Felttelefon M/55, batteriløs

→ Felttelefonsæt, FT 58

K → Kogeudstyr

→ Feltrationer

L → Tilbehør til alle VB

→ AMM til alle VB

→ HGR

→ Kabeltromle KT 2

- 151 -


→ Tromlebøjlesæt

M → PVV M/95

→ LMG M/62

→ 2V = DTR felttelefonmateriel inkl. linietaske

N Se bilag 1 – Fig. 106 (alternativt fig. 107).

→ Skorsten til DYKN M/84 4

O (Bundet fast på øverste/midterste del af rammen)

→ 3V = Båresæt

P → Rygsæk M/96 m. én collie + tilbehørstasker

→ Én collie

Q (Sidefjæl)

→ Sidelommer til rygsæk (m. en ration til hver INF)

R → 2 x Sløringsstang i hver side 5

S (Under lad)

→ Vanddunk, 25 liter

T (Under lad)

→ Gasflaske m. holder

U (Ladets bund)

→ Lange redskaber6 1) KØTJ er ikke normeret med et sløringsnet. Såfremt ENH låner/tilvejebringer et

sløringsnet skal dette pakkes på taget.

2) Skorstenen er ikke organisatorisk udrustning. Skorstenen kan placeres imellem de

forreste kasser og sæderne.

3) Sløringsstænger er ikke organisatorisk udrustning. Stængerne kan bindes på ydersiden

af sidefjælet.

4) De lange redskaber må ikke placeres på førerhusets tag, af hensyn til

færdselssikkerheden.

- 152 -


FR

F

Q

E E

C N D

H H

I J K

L M

Uddrag af anvendte forkortelser:

1V = 1 GRP KØTJ

2V = 2 GRP KØTJ

3V = 3 GRP KØTJ

DTR = Delingstroppen

A

Bemærkninger:

FØ MAT pakket på KØTJ = DF bestemmelser

SYHJ-tasken – Altid fastgjort til SYHJ basis

O

U

- 153 -

P

B

G

T

S


17.2. Pakningsbestemmelser – MAN 10

A (Førerhusets tag)

→ 2 x Sløringsnet (syet sammen)

B (I førerhuset)

→ 1V = KØ + VK rygsæk, komplet

→ 2V = KØ + VK + DF + SIGMD rygsæk, komplet

→ 3V = KØ + VK + NK/DEL rygsæk, komplet

C (Materielkasse bag førerhuset)

→ Lange redskaber + økse

D → 3 x Rygsække u. sidelommer i hver hjørnekasse

E → 2 x Rygsække, komplet

→ 3V = DTR Uldtæpper + båreseler

F → DYKN M/84

G → FA M/62

H → Felttelefon M/55, batteriløs

→ Felttelefonsæt, FT 58

→ Kabeltromle KT 2

→ Tromlebøjlesæt

→ NOK M/94

→ LAM M/98

→ 2V = DTR felttelefonmateriel inkl. linietaske

→ 2V = DTR FØ MAT inkl. NOK M/00

I → Kogeudstyr

→ Feltrationer

J Se bilag 2 – Fig. 201

→ Skorsten til DYKN M/84 7

K → Vanddunk, 25 liter

L → Tilbehør til alle VB

→ AMM til alle VB

→ HGR

M → PVV M/95

- 154 -


→ LMG M/62

N (Sidefjæl)

→ 6 x Sidelomme til rygsæk på hver side8 O Se bilag 2 – Fig. 202

→ Rygsæk M/96 m. én collie + tilbehørstasker

→ Én collie

P → 3V = Båresæt

Q → 2 x Sløringsstang i hver side 9

R (Under lad)

→ Spade

S (Under lad)

→ Gasfl aske m. holder

T (På siden af venstre hjørnekasse)

→ Samtaleanlæg10 1) Skorstenen er ikke organisatorisk udrustning. Skorstenen kan placeres imellem

indbygningssættene.

2) Hver INF har en ration i sidelommen.

3) Sløringsstænger er ikke organisatorisk udrustning. Stængerne kan bindes på ydersiden

af sidefjælet.

4) Samtaleanlægget indgår i KØTJ normering, men i kontrolbogen er placeringen af

anlægget ikke fastsat

- 155 -


G

R

N

Q

Uddrag af anvendte forkortelser:

1V = 1 GRP KØTJ

2V = 2 GRP KØTJ

3V = 3 GRP KØTJ

DTR = Delingstroppen

D

C

Bemærkninger:

FØ MAT pakket på KØTJ = DF bestemmelser

SYHJ-tasken – Altid fastgjort til SYHJ basis

A

E

H I

L

T

P

- 156 -

M

O

D

B

J

K

F

S

N


17.3. Placering af personel

17.3.1. Generelt

Placering af personellet er sammenfaldene for de to type køretøjer

(MAN 8 og 10).

17.3.2. Afruffet

På ladet – 1V:

I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ

Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)

LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF1

Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)

LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ

På ladet – 2V:

I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ

Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)

LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF2

Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)

LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ

På ladet – 3V:

I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ

Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)

LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF3

Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)

LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ

-> LMGSK+HJ er klar til PO at bemande LMG’et.

- 157 -


- 158 -


Kapitel 18, Personellets placering og pakning

af køretøjer, MOTOVDEL

18.1. Pakningsbestemmelser – DF VG

A (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)

→ Kikkert M/63 (KØ kikkert)

B (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)

→ Kikkert M/50

C (Ladets bund)

→ Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.

D (Fastspændt ladets bund)

→ Reservehjul

E (Monteret i beslaget)

→ Vanddunk, 25 liter

F (2 Rygsække, komplet)

→ 1 Stk. oven på den improviserede kasse

→ 2 Stk. oven på reservehjulet

G → Værktøjskasse

H (Ladets bund)

→ Natbrillesæt M/97 (nederst)

→ Afstandsmålersæt M/98 (i midten) (til DYKN)

→ NOK M/00 (øverst)

I (Bag DF sæde)

→ Uldtæppe

- 159 -


A

C

D



Bemærkninger:

• Signalpistol M/45 er i kassen ”C”.

• Pigtrådssaks M/53 er i kassen ”C”.

• Hver person har feltlygte M/83 i basis.

• DF har feltkompas M/46.

• DF har signalfl øjte M/51.

E

F

- 160 -

B

I

H

G


18.2. Pakningsbestemmelser – NK VG

A (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)

→ Kikkert M/63 (KØ kikkert)

B (Bag KØ sæde)

→ Uldtæppe

C (Ladets bund)

→ Gasbrænder, dobbelt

→ Gryder + øvrigt kogegrej

→ Gasfl aske, 5 kg. + holder

D (Monteret i beslaget)

→ Vanddunk, 25 liter

E (Ladets bund)

→ Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.

F (Ladets bund)

→ 2 Rygsække, komplet

G → Værktøjskasse

H (Mellem værktøjskasse og klapsædet)

→ RDO 371

I (Under klapsædet)

→ Natbrillesæt M/97

J (Bag NK/DEL sæde)

→ Sygehjælpertaske M/96

T (I påhængsvognen)

→ DEL felttelefonmateriel

→ DEL Kabeltromler

→ Ekstra ammunition

→ Feltrationer og vand

→ Reservehjul

- 161 -


A

B

C

T

D

Bemærkninger:

• Hver person har feltlygte M/83 i basis.

• NK/DEL har feltkompas M/46.

• NK/DEL har signalfl øjte M/51.

E



P ÅHÆNGSVOGN

KUN

NK/DEL

F

+

- 162 -

G

J

I

H


18.3. Pakningsbestemmelser – GF VG

A (På fronthjelmen)

→ LMG M/62

B (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)

→ Kikkert M/63

C → Ammunition til LMG

D (Bag KØ sæde)

→ Uldtæppe

E (Monteret i beslaget)

→ DYKN M/84

F (Monteret på beslaget)

→ Rygsæk M/96 m. collie + extra collie

G (Ladets bund)

→ 2 Tilbehørstasker til DYKN M/84

H (Ladets bund)

→ Natbrillesæt M/97 (nederst)

→ Googles/Monoculære (øverst)

I (Ladets bund)

→ NOK M/94 (NATSIOBS til DYKN M/84)

J (Monteret i beslaget)

→ Vanddunk, 25 liter

K (Ladets bund)

→ Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.

L (3 Rygsække, komplet)

→ 1 Stk. oven på den improviserede kasse

→ 1 Stk. i ladets bund

→ 1 Stk. oven på Googles og rygsæk i ladets bund

M → Værktøjskasse

N (Mellem værktøjskasse og klapsædet)

→ RDO 371

O (Oven på hjulkassen)

- 163 -


→ NOK M/00

P (under klapsædet)

→ OPSI M/98 + natsigte til LMG (i transportkasse)

B

D

E

F

G

H

I

J

Bemærkninger:

• RDO 361 er på GF basis.

• Pigtrådssaks M/53 er i kassen ”K” .

• Hver person har feltlygte M/83 i basis.

• GF har feltkompas M/46.

• GF har signalfl øjte M/51.

K



- 164 -

A

L

M

N

C

P

O


18.4. Pakningsbestemmelser – OBS VG

A (På fronthjelmen)

→ LMG M/62

B (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)

→ Kikkert M/63 (KØ kikkert)

C → Ammunition til LMG

D (Bag KØ sæde)

→ Uldtæppe

E (Monteret i beslagene)

→ 2 PVV M/95

F (Ladets bund)

→ Natbrillesæt M/97 (nederst)

→ Googles/Monoculære (i midten)

→ OPSI M/98 + natsigte til LMG (øverst)

G (Monteret i beslaget)

→ Vanddunk, 25 liter

H (Ladets bund)

→ Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.

I (3 Rygsække, komplet)

→ 1 Stk. oven på den improviserede kasse

→ 2 Stk. på ladets bund

J → Værktøjskasse

K (Oven på hjulkassen)

→ Gryder

L (Ladets bund)

→ Gasfl aske, 5 kg. + holder

M (Under klapsædet)

- 165 -


→ Gasbrænder, dobbelt

→ Øvrigt kogegrej

N (Bag LMGSK sæde)

→ Sygehjælpertaske M/96

B

E

F

G

Bemærkninger:

• RDO 361 er OBS basis.

• Hver person har feltlygte M/83 i basis.

• OBS har feltkompas M/46.

H



I

- 166 -

A

+

M

J

C

N

K

L


Kapitel 19 Befalinger

19.1. Generelt

5-punkts befalingen er en standardopbygning for befalinger der

anvendes i hele forsvarsalliancen NATO. 5-punkts befalingen bliver

brugt alle niveauer fra gruppe til korps (dvs. fl ere divisioner).

19.2. Opbygning

Hovedpunkter og

underpunkter

1.Situationen

a. Fjenden

b. Egne forhold

c. Til- og afgang

Betydning på delingsniveau

Kort om generelle forhold, detaljer om fjenden

i delingens område

Kort om generelle forhold, mere detaljer om

kompagniets opgaver

Tilgang eller afgang af personel eller materiel

2. Opgaven Den opgave delingen skal udføre

3. Udførelse

a. Samlet plan

b. 1.GRP

c. 2.GRP

d. 3.GRP

e. NK

f. Fælles bestemmelser

4. Faglig tjeneste

a. Forsyninger

b.Vedligeholdelse

c. Transport

d. Sanitet

e. Personel

Generelt om planen for kampen, så alle har et

overblik

Opgave til første gruppe

Opgave til anden gruppe

Opgave til tredje gruppe

Opgave til næstkommanderende

Dele af befalingen som gælder alle

Hvor og hvornår forsyninger tilgår

Hvordan vedligeholdelsestjeneste

gennemføres

Evt. tildelte transportmidler eller

køremuligheder

Sårede og døde

Fanger og særlige forhold

- 167 -


5. Signaltjeneste

a. KSN

b. Delingsfører

c. Radio

d. Særlige

kendetegn

e. Kendeord

Kompagniets/eskdrillens/flotillens

kommandostation

Hvor delingsfører opholder sig

Frekvens, kaldesignal, netordre

F.eks. fløjtesignaler o.a.

F.eks. Whisky, Lima

19.3. Delingsførerens forberedelser før befalingsmodtagelse

Når delingsføreren skal modtage kompagnichefens befaling skal

han forberede sig. Han skal:

• Give NK og GF instruktion om hvad der skal gøres mens han

selv er væk

• Medbringe relevante kort og papirer

• Forberede notatpapir

Kompagnichefens befaling kan være omfattende, derfor vil tempoet

under befalingsudgivelse ofte være så højt, at man ikke kan

nå at notere alt som det er sagt. Forberedelse af notatpapir og

notatteknik kan medvirke, at delingsføreren får alle de afgørende

detaljer med under kompagnichefens befalingsudgivelse.

19.3.1. Notatteknik

Undlad at notere alt ordret ned. Noter hellere stødvist efter princippet:

• Lyt til det der er sagt

• Vurder om du kan bruge det, vedrører det din deling?

• Noter i stikordsform, med forkortelser eller små tegninger

19.3.2. Sammenhæng mellem kompagnichefens og delingsførerens

befaling

Som delingsfører får man sin opgave via sin foresatte, kompagnichefen.

En stor del af denne befaling kan delingsføreren genanvende

i sin egen befaling:

- 168 -


Kompagnichef

1. Situation

a. Fjenden

b. Egne forhold

c. Til- og afgang

2. Opgave

Kompagniets opgave

3. Udførelse

a. Samlet plan

b. BEVDEL....

c. HJVDEL....

d. OVDEL....

e. KDODEL....

f. NK/KMP....

g. Fælles bestemmelser

4. Faglig tjeneste

5. Signaltjeneste

Langt det meste fra kompagnichefens befaling kan bruges direkte

i delingsførerens egen befaling. En del kan bruges med små ændringer.

Det er kun punkt 3. udførelse som delingsføreren selv

skal lave. Men inden delingsføreren går i gang med det, skal han

have lavet en tidsplan.

Tiden vil næsten altid være en kritisk faktor. Tilmed er der meget

delingsføreren skal have bragt i orden før delingen kan løse opgaven.

F.eks.:

• Modtage befaling

• Gennemføre egen føringsvirksomhed, herunder rekognoscere

• Få fl yttet delingen

• Selv nå frem til mødested

• Forberede befalingsudgivelse og opbygge terreænbord

• Give befaling

• Indøve med grupperne

• Iværksætte opgaven

- 169 -

Delingsfører

1. Situation

a. Fjenden

b. Egne forhold

c. Til- og afgang

2. Opgave

Delingens opgave

3. Udførelse

a. Samlet plan

b. 1. GRP....

c. 2. GRP...

d. 3. GRP...

e. NK

f. Fælles bestemmelser

4. Faglig tjeneste

5. Signaltjeneste


Derfor er det vigtigt at delingsføreren kan disponere den ofte meget

korte tid på den mest hensigtsmæssige måde inden han går i

gang med sin føringsvirksomhed. En god måde at disponere tiden

på, er ved at regne baglæns, dvs. gå ud fra hvornår opgaven

skal være udført, og derfra fordele tiden til de enkelte delelementer

føreren skal igennem med delingen, før opgaven er løst.

Delingsføreren skal overveje om det er muligt eller hensigtsmæssigt

at give befalingen til delingen samlet, eller om han kun skal

samle førerne og give befalingen til dem. Ved samlet befalingsudgivelse

kan delingsføreren tillade sig at bruge op til halvdelen af

den rådige tid til egen føringsvirksomhed og befalingsudgivelse.

Ved befalingsudgivelse til førere alene er det max. 1/3 af tiden

til egen føringsvirksomhed og befalingsudgivelse. Mindst 2/3 af

tiden skal være til gruppeførernes rådighed, idet der skal være

tid til deres rekognoscering. Fordele og ulemper kan være:

Samlet befalingsudgivelse

+ -

• Spare tid

• Alle får direkte overblik over

operationen

• Delingsføreren har direkte kontakt

til folkene

Befalingsudgivelse til førere alene

• Mulig under igangværende

operationer

- 170 -

• Umulig under

igangværende

operationer

• Tager tid

• Mindre overblik over

operationen

• Delingsfører har mindre

kontakt til folkene

Erfaringsmæssigt er samlet befalingsudgivelse bedste ved operationer

der omfatter hele delingen og som delingsføreren har

rekognosceret for og styrer fra start til slut. Befalingsudgivelse til

førere alene er bedste ved opgaver som grupperne løser individuelt

og uden direkte kontakt med hinanden.


19.4. 5-PUNKTS-BEFALINGEN

Forud for BEF-udgivelse: Aftegner underførere kort og kalker

samt klargør skrivemateriel.

Indledning: For hvilken type opgave der befales

for.

Terrænorientering: Udpegning og navngivning af TNgenstande

enten ved selvsyn i aktuelt

TN eller TN-bord.

1. SITUATION

a. Fjenden.

(1) De absolut nødvendigste oplysninger om FJ styrker,

der ikke direkte kan gribe ind i DEL kamp.

(2) DF vurdering af FJ muligheder inden for DEL ansvarsområde.

Herunder detaljerede oplysninger om

størrelse, placering og muligheder for at beskyde DEL

med fl adbaneild.

(3) Evt. oplysninger og anvendelse af A- og C-våben.

Luftlandsatte/sølandsatte ENH og 5-kolonnevirksomhed.

b. Egne forhold.

(1) Kompagniets situation og opgave.

(2) Placering/opgave for egne enheder, foran, til siderne

og bag DEL.

(3) Den støtte, DEL kan påregne fra ikke underlagte ENH

- såvel under forberedelserne som under kampen.

c. Til- og afgang.

(1) Tilgang af ENH, PSN og MAT til DEL.

(2) Afgang af ENH, PSN og MAT til DEL.

2. OPGAVE

Opgaven gives i sin helhed og ordret, som givet af overordnet

fører. Opgaven skal være kort og klar.

- 171 -


3. UDFØRELSE

a. Samlet plan.

(1) Manøvreplan.

DEL/ENH (evt. faseopdelt) plan for indsættelse af

under-ENH, såvel under:

- forberedelserne, som under

- selve kampen (herunder under-ENH/våbens stillinger

og bevægelser)

(2) Plan for ildens anvendelse.

Brug af ild og ildstøtte udefra, herunder belysningsplan

for kamp i mørke.

Brug af egen ild.

(3) Oplysninger om udgangsområde (UGO), udgangslinie

(UL), akser, mål m.v.

b. 1. GRP

- Skal……

- Forberede……

- Forudse……

c. 2. GRP

- Skal……

- Forberede……

- Forudse……

d. 3. GRP

- Skal……

- Forberede……

- Forudse….

e. NK/DEL

- Skal……

- Forberede……

- Forudse……

f. Evt. særligt personel (SYHJ/SIGMD/STØTTEHOLD)

- Skal……

- Forberede……

- Forudse……

- 172 -


g. Evt. Underlagte ENH (f.eks: i OPCOM)

- Skal……

- Forberede……

- Forudse……

h. Fælles bestemmelser

Gældende for to ell. fl ere af under-ENH.

1) Tidslinie.

2) Beredskabsforanstaltninger/sikring.

3) Feltbefæstningsarbejde/trangfølge.

4) Ildåbningsbestemmelser, herunder ALTID linie for

seneste ildåbning.

5) Indøvelse.

6) Opklaring/patruljering

7) Rekognoscering

8) befaling, instruktioner (poster: hvor, hvornår, hvem),

kamp i mørke.

9) Forhold ved føling med fjenden.

4. FAGLIG TJENESTE

a. KMP forsyningspunkt.

b. Forsyningstjeneste. (forplejning, ammunition, drivmidler

og andre forsyninger, afhentning af hvem, hvor og hvornår,

fordeling)

c. Vedligeholdelsestjeneste. (tid, sted og omfang for eftersyn/afhjælpning

af fejl/DF kontrol).

d. Sanitetstjeneste. (SYHJ opgave, SANGRP og sårede).

e. Personeltjeneste. (fanger, erstatningspersonel, post).

- 173 -

KO mmandoforhold

STI llingsområde

OP gaver

IL dåbning

SKI ftestillinger


5. SIGNALTJENESTE

a. KMP KSN og KC placering. DF placering.

b. Signalmidlernes anvendelse. (RDO- og TLF-forbindelser)

c. Godkendelse og identifi kation.

(1) Kendeord.

(2) Skjuleord.

(3) Anvendelse af lyskugler.

SLUT!

SPØRGSMÅL!

GENTAG!

KOORDINER!

KLOKKEN ER NU - - - -!

RYK UD!

POST & PTR-INSTRUKTION

1. SITUATION

2. OPGAVE S e og lytte

M elde

A larmere

H olde forbindelse

S pærre

S lås

3. UDFØRELSE

x. Fælles bestemmelser.

- standplads ell. rute,

- bevægelsesfrihed,

- afl øsning (tid, måde og hold),

- bevæbning, udrustning, påklædning,

- lys- og lyddisciplin

- forhold ved ind- og udpassage,

- KDO-forhold og

- ildåbning

4. FAGLIG TJENESTE

Ammunition + forplejning

5. SIGNALTJENESTE

Alarmeringsmåder, kendeord og forbindelse

- 174 -


19.4.1. MOTOVDEL

5. pkt. befaling for MOTOVDEL er under pkt. 3 udførsel (manøvreplan)

anderledes opbygget, og indeholder:

3. UDFØRELSE

a) Samlet plan.

1. Manøvreplan.

DEL/ENH (evt. faseopdelt (FSL/MDL))

• Formation under den indledende fremrykning og

OPK

• Fremrykkevej(e)

• Fremrykkemetode(r)

• Afsøgning af bestemte TN-områder/punkter

• Forhold ved føling

• Forhold i/ved målet

• Foranstaltninger til koordination af bevægelser

2. Plan for ildens anvendelse. (KUN ved indsættelse i

KSTL, ONS eller SIKR-OPG)

• Brug af ild og ildstøtte udefra, herunder belysningsplan

for kamp i mørke.

• Brug af egen ild.

Den mest anvendte befalingsform til den MOTOVDEL er kalkebefalinger,

indeholdende de i pkt. 19.4.1. anførte punkter i manøvreplanen.

- 175 -


19.5. Kalkebefaling

Udsteder: ……………….

Sted: …………………….

(Bilag: …….. Til O-BEF nr. …….)

Kortnr.: ……….. (2 cm) (1:50000)

Zonetid: …………………………..

LFFF

RL

KIT

2

2

2

1

PL

IB 2 3

3

2

1 3

YY

Autorisation

KUL

KN

MOTOV-DF

YY

2

1

1

2

Fordeling:

Intern:

Extern:

INFO:

1

Klassifi kation

3

3

IP

3

3

Klassifi kation

- 176 -

XX

Xnr. ……/……...

Side …….af…….

DTG …………….

Reference: ……...

XX

Evt. Kalkebefaling:

• Passage af IP kl. X-150 min

• Formation 1, 3, 2 og 4

• Frem til PL IB X4

• Frem til RL KIT X3

• Fra BO og frem til

• LFFF X3-X1

• Afsøge område for GRP

• X2 - X1

• Sol op kl. 0515

• Sol ned kl. 2138

1

1


Eksempel på Førerens kort

ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE

Førerens kort

Bevogtning af Fredericia Hovedpostkontor

Gyldigt fra 060001 OKT A 2006 til 122359 OKT A 2006

Opgave

Det er din opgave at bevogte Fredericia hovedpostkontor.

- 177 -

Bilag 1

Generelt

§ 1. Hvis du eller dit personel bliver angrebet, må I bruge magt

uden at afvente nærmere ordre.

§ 2. Al magtudøvelse skal være nødvendig og proportionel.

§ 3. Hver gang der har været brugt et magtmiddel, skal du rapportere

det til din overordnede.

§ 4. Våben skal bæres synligt.

§ 5. Våben føres med patron i kammer og sikret. Sikkerhedsbestemmelser

skal efterkommes.

§ 6. I mørke må der anvendes lysraket e.l.

§ 7. Hvis en eller fl ere personer er til gene eller virker truende,

uden at dette er et angreb, skal der straks meldes herom til

politiet. Der må ikke anvendes magt, medmindre politiet

giver ordre herom.

Beføjelser vedr. opgaven

Såfremt vitale genstande på objektet skal udpeges, skal det foretages

af delingsfører eller højere.

§ 8. Til afværgelse af angreb på ikke-vitale genstande må følgende

magtmidler anvendes:

• Tale

• Håndkraft

• Håndjern (evt. strips)

• Anholdelse


§ 9. Løsladelse må kun ske på ordre fra politiet.

§ 10. Der må foretages frivillig visitation. Der må kun ske visitation

af person af samme køn som soldaten. Er dette ikke

muligt, må en delingsfører eller højere give ordre om, at

sanitetsuddannet personel må visitere person af andet køn

end deres eget. Er der ikke sanitetsuddannet personale til

rådighed, må en delingsfører eller højere give ordre om, at

enhver må visitere person af andet køn end deres eget.

§ 11. Der må foretages visitation af anholdt persons legeme og

tøj, såfremt der er en konkret begrundet mistanke om, at

anholdte skjuler bevismidler eller genstande, som kan benyttes

til vold, eller som kan være til fare for den anholdte

eller andre. Der må kun ske visitation af person af samme

køn som den visiterende. Er dette ikke muligt, må en delingsfører

eller højere give ordre om at sanitetsuddannet

personale må visitere person af andet køn end deres eget.

Er der ikke sanitetsuddannet personale til rådighed, må en

delingsfører eller højere give ordre om, at enhver må visitere

person af andet køn end deres eget.

§ 12. Er der konkret fare i forbindelse med visitation, må en delingsfører

eller højere give ordre om, at der kan ske afklædning.

Mht. overværelse af afklædningen anvendes samme

regler som for visitation.

§ 13. Der må foretages beslaglæggelse af genstande, som kan

benyttes til vold, være til fare for den anholdte eller andre,

eller bevismidler fundet hos en anholdt person.

§ 14. Der må kun anvendes følgende hindrematerieltyper til løsning

af opgaven:

• Pigtrådshegn

• Pigbukke

• Spanske ryttere

• Betonklodser e.l, herunder ”T-bone”

• Sandsække

§ 15. Der må ikke foretages egentlig færdselsregulering til løsning

af opgaven.

Beføjelser vedr. beskyttelse af menneskeliv og vitale genstande

§ 16. Til afværgelse af angreb på vitale genstande på militært ansvarsområde

og på menneskeliv må magtmidlerne nævnt i

- 178 -


§ 8 og følgende magtmidler bruges:

• Kampkniv/bajonet

• Pistol og gevær, herunder anråb før skud og varselsskud.

§ 17. På ordre fra en delingsfører eller højere må der ydes hjælp

til civile i livsfare eller til afværgelse af ulykker, der kan

medfører fare for menneskeliv. Hjælpen må dog ikke få betydning

for opgaves udførelse. Politiet skal straks tilkaldes.

Huskeord

Er der fjendtlig hensigt?

Hånd-VASKET:

HÅND - Hvad har personen i hænderne?

V - Våben og udstyr, hvordan bærer han det - er det farligt

for dig?

A - Aktivitet. Hvad foretager han sig - er situationen truende?

S - Sted. Hvor er personen henne, på ulovligt område,

afstand?

K - Kombattant. Bærer personen uniform ol., eller er han

civil?

E - En eller mange?

T - Tid til rådighed. Er truslen overhængende?

ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE

- 179 -


Eksempel på Soldatens kort

ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE

Vagtens kort

Bevogtning af Fredericia Hovedpostkontor

Gyldigt fra 060001 OKT A 2006 til 122359 OKT A 2006

Bilag 2

Opgave

Det er din opgave at deltage i bevogtningen af Fredericia hovedpostkontor.

Generelt

§ 1. Hvis du eller din enhed bliver angrebet, må du bruge magt

uden at afvente nærmere ordre.

§ 2. Al magtudøvelse skal være nødvendig og proportionel.

§ 3. Hver gang du har brugt et magtmiddel, skal du rapportere

det til din overordnede.

§ 4. Våben skal bæres synligt.

§ 5. Våben føres med patron i kammer og sikret. Sikkerhedsbestemmelser

skal efterkommes.

§ 6. I mørke må der må anvendes lysraket e.l.

§ 7. Hvis en eller fl ere personer er til gene eller virker truende,

uden at dette er et angreb, skal du straks melde herom til

din fører. Der må ikke anvendes magt, med mindre du får

ordre herom.

Beføjelser vedr. opgaven

Såfremt vitale genstande på objektet skal udpeges, gøres dette af

din delingsfører.

§ 8. Til afværgelse af angreb på ikke-vitale genstande må følgende

magtmidler anvendes:

• Tale

• Håndkraft

• Håndjern (evt. strips)

• Anholdelse

- 180 -


§ 9. Løsladelse må kun ske på ordre fra din delingsfører.

§ 10. Du må foretage visitation af person som har accepteret dette.

Du må kun visitere person af samme køn som dit eget,

medmindre du får ordre fra din delingsfører om andet. Du

må kun overvære afklædning af person af samme køn som

dit eget, medmindre du får ordre fra din delingsfører om

andet.

§ 11. Der må foretages visitation af anholdt persons legeme og

tøj, såfremt der er en konkret begrundet mistanke om at anholdte

skjuler genstande som kan benyttes til vold, være til

fare for den anholdte eller andre, eller bevismidler. Du må

kun visitere person af samme køn som dit eget medmindre

du får ordre fra din delingsfører om andet. Der må ikke ske

afklædning, medmindre at du får ordre fra din delingsfører

om andet.

§ 12. Hvis en anholdt person har følgende genstande på sig, må

du tage dem fra anholdte.

Genstande som kan:

• benyttes til vold,

• være til fare for den anholdte eller andre, eller

• bruges som bevis.

Beføjelser vedr. beskyttelse af menneskeliv og vitale genstande

§ 13. Til afværgelse af angreb på vitale genstande på militært ansvarsområde

og på menneskeliv må magtmidlerne nævnt i

§ 10 og følgende magtmidler bruges:

• Kampkniv/bajonet

• Pistol og gevær, herunder anråb før skud og varselsskud.

§ 14. I tilfælde af ulykke, eller at civile kommer i livsfare uden at

der er tale om et angreb, skal Politiet tilkaldes straks. Du må

ikke tilsidesætte din opgave for at yde hjælp, medmindre

du får ordre fra din delingsfører herom.

- 181 -


Huskeord

Er der fjendtlig hensigt?

Hånd-VASKET:

HÅND - Hvad har personen i hænderne?

V - Våben og udstyr, hvordan bærer han det - er det farligt

for dig?

A - Aktivitet. Hvad foretager han sig - er situationen truende?

S - Sted. Hvor er personen henne, på ulovligt område, afstand?

K - Kombattant. Bærer personen uniform ol., eller er han

civil?

E - En eller mange?

T - Tid til rådighed. Er truslen overhængende?

ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE

- 182 -


Troppetegn

Tilhørsforhold/farve

Ved ikke (gul)

Ukendt (gul)

Formodet ven (Blå)

Egne/allierede

Neutral (Grøn)

Fjende (Rød)

Grundtegn

Luft Landbaseret

baseret

Enhed Materiel

- 183 -

Bilag 3


baseret

? ? ? ?

? ? ? ?

Grænser, linier, områder tekst, tegn og rammer (sort)


Grundtegn

En stor del af symbolerne er bygget op omkring et antal

grundtegn, der ved hjælp af form og farve viser aktivitetens eller

enhedens art.

Ukendt Egne eller

allierede

Bemærk!

Grundtegnenes farver og form følges ad, men grundtegnenes

omrids kan tegnes alene med farver ( sort eller den tilhørende

farve) og behøver ikke at fyldes ud.

Gul farve kan være vanskelig at fotokopiere!

Ukendt Egne eller

allierede

Såfremt der ikke fi ndes sikre oplysninger om en enhed eller dens

art, kan der tilføjes et spørgsmålstegn (?), og betydningen bliver

lidt anderledes.

- 184 -

Neutral Fjendtlig

Neutral Fjendtlig

? ? ?

Formodet egne/allieret Formodet fjendtlig Ved ikke


Punkter og poster

Kontaktpunkt Forsyningspunkt

Placering

Den nøjagtige placering af enheder

angives med en streg

midt under symbolet, der

peger på placeringen.

(Stregen kan knækkes")

Eksempel:

- 185 -

Trafi kkontrolpost

TCP

Observationspost

Symbolet for placering af

hovedkvarterer/kommandostationer

vises med en streg

("fl agstang") i venstre side af

symbolet.

Planlagt kommandostation for et

infanterikompagni egne/allieret


Tegningers udførelse

Størrelsen på grundtegnene er fastlagt i følgende forhold (tallene

kan for eksempel referere til felterne på et ark ternet papir):

Egne/allierede Rektangel (4 : 3)

Neutral Kvadrat (3 : 3)

Fjendtlig Kvadrat på spidsen (3 : 3)

Ukendt (4 : 4)

Materiel/ Cirkel

Installation (diameter 3)

Streger/linier (tegnes sorte)

Fuld streg

• Nuværende placering

• Bevægelser

• Angrebsmål

• Hovedskudretninger

• Skillelinier

• Områdebegrænsninger

• Meldelinier

• Faselinier

• Henføringsstreger (angivelse af placering)

Stiplet streg

• Skudvinkler

• Planlagte/fremtidige placeringer (kun i grundtegnet)

- 186 -


Opbygning af troppetegn

Troppetegn opbygges normalt af fi re dele:

• Grundtegn

• Størrelsestegn

• Tjenestegren/våbenart

• Tilhørsforhold/identifi kation

Eksempel:

Troppetegnet herunder betyder:

• anden motoriseret infanterideling (2. MOTINFDEL)

• fra første kompagni (1. MOTINFKMP)

• ved syvende bataljon ( VII BTN)

• af Livgarden (LG)

og kan opdeles således:

Grundtegnet

Størrelsestegnet (deling)

Våbenart (motoriseret infanteri)

2 1/VII/LG

Tilhørsforhold 2 1/VII/LG

- 187 -


Tjenestegren/våbenart

Ved at sætte symboler inden i grundtegnet kan man vise, hvilken

tjenestegren/våbenart enheden tilhører.

Eksempler på tegnene er vist her:

Kamptropper:

Infanteri (INF)

Motoriseret infanteri

(MOTINF)

Panserinfanteri

(PNINF)

Opklaring/spejder

(OPK/SPJ)

Panserværn

(PV)

Kampstøtteenheder:

Luftværn

(LV)

Feltartilleri

(FART)

Raket/missil

(RK/MIS)

ABC (NBC)

Egne/ fjendtlig neutral ukendt

allieret

- 188 -


Kampstøtteenheder (fortsat)

Egne/ fjendtlig neutral ukendt

allieret

Ingeniør/pioner

(IG/PI)

Telegraf

(TG)

Sanitet

(SAN)

Militærpoliti

(MP)

Transport

(TP)

Vedligeholdelse

(VEDL)

Logistik/forsyning

(LOG/FORS)

Søværn/amfi bisk

(SVN/AMF)

Luftbårne

(LB)

MP MP MP MP

- 189 -


Totalforsvars-/Hjemmeværnsenheder

Tidligere i studiehæftet er det nævnt, at Totalforsvaret og

Hjemmeværnet er organiseret med enhedsbenævnelser ogstørrelser

der afviger fra det øvrige forsvar, ligesom bevæbningen

kan være anderledes.

For hurtigt at kunne identifi cere hjemmeværnsenheder på et

situationskort anvendes to lodrette streger gennem grundtegnet

- (erstatter det tidligere anvendte H):

Da bevæbningen varierer ved de forskellige enheder af hjemmeværnet,

kan dette tydliggøres med bogstaverne

T (tung) M (middel) L (let)

placeres i nederste venstre del af troppetegnet.

Nedenstående symboler anvendes, men BEMÆRK!: Disse er ikke

en godkendt NATO-standard.

Hjemmeværnet:

HJV-afsnit

HJV-distrikt

(HHD-MHD-FHD)

Tokalforsvarsafsnit

- 190 -

Egne/

allieret


Hjemmeværnet (fortsat):

Tokalforsvarsregion

HJV Let

(Kun gevær)

HJV Middel

(gevær & let maskingevær

evt. granatkaster)

HJV Tung (Gevær,

letmaskingevær/feltaffutage

dysekanon, granatkaster)

HJV-patrulje

Politihjemmeværn

HJV-stabsenhed

HJV-forsynings/logistikenhed

HJV-stabsenhed og forsyning

(samplaceret)

HJV-enhed motoriseret

HJV-sanitetsenhed

- 191 -

Egne/

allieret

L

M

T

PO


Eksempler på totalforsvars- og hjemmeværnsenheder

T

T

M

M

T

L

L

PO

Hjemmeværnspolitikompagni

(HJVPOKMP)

Motoriseret hjemmeværnsinfanterikompagni

(MOTHJVINFKMP)

Hjemmeværnsinfanterideling

(HJVINFDEL)

Hjemmeværnsbevogtningsdeling

(HJVBEVDEL)

Hjemmeværnsbevogtningsekskadrille

(HJVSTOESK)

Hjemmeværnsbevogtningsfl otille

(HJVBONFTL)

Hjemmeværnsmotoriseret overvågningsdeling

(HJVMOTOV)

Hjemmeværnspatruljeindsatsgruppe

(HJVPTR)

Sikrings-/overvågningsdeling

(SIK-/OVDEL)

Flyverhjemmeværnssektion

(FHVSEK)

Marinehjemmeværnssdivision

(MHVDIV)

- 192 -


Hjemmeværnskompagni

(HVK)

Flyverhjemmeværnseskadrille

(FHVESK)

Marinehjemmeværnsfl otille

(HJVFLT)

Tokalforsvarsregion

(LFR)

Tokalforsvarsafsnit

(LFA)

Hærhjemmeværnsdistrikt (HHD)

Flyverhjemmeværnsdistrikt (FHD)

Marinehjemmeværnsdistrikt (MHD)

Hjemmeværnsafsnit

(HJVA)

HJV-enheder kan - afhængig af opgaven - være bevæbnet som

let, middel og tung (L,M,T)

- 193 -


Våben og materiel

Våben og materiel kan anskueliggøres med nedenstående

symboler.

Eksempler:

Maskingevær (MG)

Morter (MT)

Panserværnsraket (PVR)

Panserværnsmissil (PVM)

Panserværnskanon (PVKN)

Feltartilleri (FART)

Haubits (HB)

Haubits, selvkørende

(SKHB) (på bælter)

Raketbatteri (RKBT)

Luftværnskanon (LVKN)

- 194 -

Let Middel Tung


Materieltegnet anbringes i grundtegnet for at angive allieret eller

fjendtlig.

Antal stk og nøjagtig kaliber angives med tal henholdsvis

ovenover og til højre for våbentegnet.

2

6

Eksempel:

Køretøjer

Kampvogn (KVG)

155

6 stk. 155 mm haubits

Egne/alierede

Bjergningskampvogn (BJKVG)

Pansret mandskabsvogn (PMV)

Infanterikampkøretøj (IKK)

Køretøj, ubeskyttet (LVGL)

Transport/mobilitetssymboler:

Hjul, vej Hjul, terrængående

Bælte Trukket

Symbolerne anbringes udenfor grundtegnet.

- 195 -

2 stk. 7,62 mm MG

i feltaffutage

Fjendtlig

Let Middel Tung


Faglig tjeneste (kun egen og allierede)

Faglige områder, værksteder, depoter for ammunition,

forplejning og materiel samt sanitets- og hospitalsfaciliteter

angives med en cirkel.

I cirklen kan der angives et symbol for den pågældende tjeneste:

Sanitets/hospitalsområde

Eller der kan skrives forkortelser inde i cirklen:

SP

KFS

Forsyningsområde

Krigsfangesamlingssted

Udleveringssteder kan vises med troppetegnet

og nærmere spescifi ceres med symboler indeni tegnet

Drivmidler Ammunition Forplejning

Alle de viste tegn kan forsynes med en henvisningsstreg til den

nøjagtige placering samt øvrige tillægsinformationer (navn,

tilhørsforhold m.m.).

- 196 -


Eksempler

TCP

CCP

CIV

KFS

Trafi kkontrolpost (Trafi c Control Post - TCP)

Opsamlingssted for sårede

(Casualty Collection Point - CCP)

Opsamlingssted for civile

(Casualty Collection Point - CIV)

Opsamlingssted for krigsfanger (KFS)

(Enemy Prisoner of War Collection Point (EPW))

Drivmiddeludleveringssted

Ammunitionsudleveringssted

MSR NAVN Hovedforsyningsvej

(Main Supply Route - MSR)

- 197 -


Skillelinier

Rum, inden for hvilke taktisk virke skal foregå, begrænses af

skillelinier eller af grænser - tynde, fulde linier afbrudt af størrelsestegn

for de til hinanden grænsende enheder og normalt med

disses numre anført.

Eksempler

1 III

3 2 1417 1411

Skillelinie mellem

1 OPKESK

og III bataljon

Taktiske signaturer

Skillelinie mellem

3. deling og

2. deling

Navn og evt. nummer Besat KMP KSTL

Navn og evt. nummer

Navn og evt. nummer

Forberedt KMP KSTL

Feltbefæstet KMP KSTL

KVG eller PVR STL

- 198 -

Grænse mellem

hjemmeværnskompagnierne

1417 og

1411


FSA

RP

BAP

MDS

EPW

Fremskudt forsyningsområde (FFO)

(Forward Supply Area - FSA)

Bjærgningspunkt

(Recorvery Point - RP)

Afdelingsforbindeplads (AFP)

(Battalion Aid Post - BAP)

Hovedforbindeplads (HFB)

(Main Dressing Station - MDS)

Krigsfangesamlested (KFS)

(Enemy Prisoner of War Collection point - EPW)

Placering af INST normalt som et punkt ("fl agposition")

(markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt)

Eventuelt angives tillige et område

- 199 -


ENY ENY

PVRDEL STL

KVG eller PVR STL

MKSEK STL

KVG eller PVR STL

Placering af KSN normalt som et punkt

("fl agposition") (markeringsstregen kan

"knækkes" vilkårligt)

Erkendt FJ KMP

KSTL, feltbefæstet

ENY ENY FJ KVG STL

Angrebsakse

FJ angrebsakse

NAVN Marchvej

IP

8

Indrykkepunkt (IP)

(Start Point - SP)

- 200 -


UP

8

3

PL NAVN PL NAVN

2

X 2

RL NAVN RL NAVN

2

FS-VEJ NAVN

EVAX NAVN

X 2

Udrykkepunkt (UP)

(Release Point - RP)

Kontaktpunkt - hvor to eller fl ere ENH er

befalet til at etablere kontakt

Koordinattionspunkt hvor ENH skal

koordinere ild/bevægelse

Faselinie (PL) og skillelinier

Meldelinie (RL) og skillelinier

Forsyningsvej

(Supply Route - SR)

S Samlested

EVAX

(Evacuation Route - EVAX)

Ensrettet forsyningsvej

Trafi k i begge retninger

- 201 -


CSSA

FCSSA

SA

FSA

FSPKT

Trænbataljonsområde

(Combat Service Support Area - CSSA)

Fremskudt trænbataljonsområde

(Forward Combat Service Support Area

- FCSSA)

Forsyningsområde

(Supply Area - SA)

Fremskudt forsyningsområde

(Forward Supply Area - FSA)

Forsyningspunkt

(Supply Area - SA)

- 202 -


1 BDE

2 BDE

3 BDE

4 BDE

H 1

DZ

NAVN

LZ

NAVN

BSO

NAVN

Forward Line Own Troops - FLOT

Forward Line Enemy Troops - FLET

Beredskabsområde

Drop Zone (DZ)

Landezone (LZ)

Observationspost

Observationspost, opklaring

Observationspost, artilleri

Akse for fl y/helikopter

- 203 -


UL

(NAVN)

DIB

Navn og evt. nummer

1 = M

UL

(NAVN)

Udgangslinie (UL) og skillelinie (SKL)

(Line of Departure - LD, boundary)

Angrebsmål (objekt)

27 AD Hindrerapporteringsområde (HRO)

FREE

23 AD

23 AD

20890

????

XXXXXXXXX

Hindrefrit område (HFO)

Hindrebegrænset område (HBO)

Forhug

Mineret pansergrav

Pigtråd, uspecifi ceret

Pansermine

Sikret mod optagning

Punkthindring iværksat

(markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt)

- 204 -


M

M

Gennemgang

Overgang eller åbning i MF

Vadested

M Miner

S

DTG

M

M

M

M

NAVN

M

M

Personelmine

Områdeminde

Planlagt minefelt

Minefelt

Fjernleverede miner

Mineret område

Skinminefelt

Minefelt med gennemgang

Punkthindring, planlagt

(markeringsstregen kan "knækkes"

vilkårligt

- 205 -


N

B

C

Punkthindring klargjort til 2. armeret

(markeringsstregen kan "knækkes"

vilkårligt

Punkthindring klargjort til 1. sikret

(markeringsstregen kan "knækkes"

vilkårligt

Radioaktivt område

Biologisk forurenet område

Kemisk forurenet område

- 206 -


- 207 -

More magazines by this user
Similar magazines