Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning

10

Man kan spørge, i hvilket omfang PISA måler “livsfærdigheder”. Svaret kan ikke blot

gives ved brug af nogle personers subjektive vurderinger af, hvad der er vigtigt i livet. Det

er nok så vigtigt at se på, hvilke kundskaber og færdigheder der har været til stede ved de

personer, som faktisk klarer sig bedst. Undersøgelsen International Adult Literacy Survey

(IALS) pegede på forhold af betydning, og disse, især “literacy”, der defineres nedenfor,

er også inkluderet i PISA som centrale begreber og måleområder. Således er det, der vurderes

på alle tre domæner, graden af literacy henholdsvis reading literacy, mathematical

literacy og scientific literacy.

En efterundersøgelse af de elever, der blev testet i 2000 (Andersen, 2005), er også med til

at vise, om PISA’s målinger af literacy dækker faktiske livsfærdigheder. Ved første follow -

up efter fire år, i 2004, blev der indhentet registerdata og foretaget interview med

omkring 3.100 af de unge tidligere PISA-elever. Formålet med denne og med senere

opfølgninger var at belyse, hvilken rolle de unges faglige resultater i folkeskolen, deres

sociale baggrund og deres holdninger og livsværdier spiller for valg og fravalg af uddannelse

og senere placering på arbejdsmarkedet.

Den første opfølgning viste, at næsten alle unge, også dem med ringe læsefærdigheder,

starter i forlængelse af grundskolen eller lidt senere på en ungdomsuddannelse. Unge

med ringe læsefærdigheder har imidlertid en væsentligt større risiko for ikke at starte eller

ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge med bedre læsefærdigheder. Ud

over dette gjaldt, at også den socioøkonomiske situation betyder noget. Et relativt lavt

læsestandpunkt kan “opvejes” af en god familiebaggrund og omvendt. Literacy har dermed

sammenhæng med den livsfærdighed, det er at kunne klare sig i det videre uddannelsessystem,

idet livsfærdighed også påvirkes af den sociale baggrund. Der er gennemført

tilsvarende efterundersøgelser af PISA 2000-elever i Australien og Canada, og disse

viser tilsvarende resultater. Som led i et projekt ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning

på DPU, Aarhus Universitet, vil forskere fra AKF og DPU i perioden 2011-

2014 foretage en fornyet efterundersøgelse af eleverne testet i 2000.

Overordnet kan det siges, at brugen af begrebet literacy i PISA er meget bredere end den

historiske forståelse som “evnen til at læse og skrive” i dårlig oversættelse alfabetisme.

Ydermere er det efterhånden accepteret, at der ikke er en entydig gradsforskel mellem

personer, som er i besiddelse af literacy, og personer, der ikke er det “analfabeter”. Literacy

måles på et kontinuum, ikke som noget, man er i besiddelse af eller ikke er i besiddelse

af. I PISA ses literacy som kundskaber og færdigheder til at begå sig i voksenlivet.

Kundskaber og færdigheder i literacy opnås i en livslang proces, som finder sted ikke bare

i skolen, men også i familien, i samværet og samspillet med kammerater, kolleger og det

bredere samfund. 15-årige kan ikke forvente, at de i skolen har lært alt, hvad de har brug

for at kunne som voksne. De har behov for et bredt fundament af kundskaber og færdigheder

på områder som læsning, matematik og naturvidenskab, men for at kunne fortsætte

med læring på disse felter og for at kunne bruge dem i den virkelige verden har de

behov for at forstå nogle basale processer og principper og for at have fleksibiliteten til at

bruge dem i forskellige situationer. I øvrigt gælder, at læsning er nøglen alle opgaver i

PISA kræver læsefærdigheder.

More magazines by this user
Similar magazines