Spørgsmål 6: ELEVDISKUS

Spørgsmål 6: ELEVDISKUSSIONER Hvis du tænker på de hovedsynspunkter, de fem elever fremsætter, hvem af dem er du så mest enig med? Elevens navn: Forklar dit valg – med dine egne ord – med henvisning til din egen holdning og de hovedsynspunkter, som fremsættes af denne elev. Denne opgave kræver, at eleverne er i stand til at trække på deres egen viden og deres egne holdninger i evalueringen af de argumenter, de forskellige forfattere fremfører, mens de fokuserer på indholdet i teksten snarere end på formen. For at få point i dette spørgsmål skal eleverne demonstrere implicit eller eksplicit, at de har forstået hovedpointen hos deres valgte forfatter, samtidig med at de kan retfærdiggøre deres egen holdning enten ved at tilføje et eget tilsvarende argument eller ved at sammenfatte argumentationen i stykket. Det var muligt at få fuldt point, uanset hvilken forfatter man valgte at støtte – så længe man var i stand til at argumentere for sit synspunkt i overensstemmelse med den valgte forfatter. Nogle typiske eksempler kunne være: Ana – jeg synes, vi skulle bekymre os om det, som sker på vores egen jord, før vi bruger alle pengene på at udforske rummet. Jeg kan forstå vigtigheden af, at man har nogen udforskning, men jeg synes, at sygdomme og hungersnød skulle udryddes først. Dieter – jeg er enig med ham, fordi han er bekymret for naturen, og han synes, vi skal lade det ydre rum være i fred. Felix – Jeg er enig med Felix, fordi vi – med mindre vi er villige til at stå over for udslettelse – så ikke har andre steder at tage hen, hvis jorden skulle blive ødelagt. Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 101

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 102 Svarene fik ikke point, hvis de blot citerede en af forfatterne ordret uden at tilføje andet. Eleverne var blevet bedt om at svare med deres egne ord. Andre ikke pointgivende svar kunne være vagt formuleret eller blot en mening uden reference til den valgte forfatters synspunkter, som fx: Dieter. Lad os nu se på kendsgerningerne. I tabel A3 sammenfattes karakteristika for dette spørgsmål. Tabel A3 Læsesammenhæng Uddannelsesmæssig Tekstformat Multiple tekster Teksttype Argumenterende Læsestrategi Svarformat Åbent svar Reflektere over og evaluere indholdet i forskellige tekst stykker Udvikling af den deskriptive styrke af PISA’s læseskala ved at variere sværhedsgraden I PISA-undersøgelserne i 2000, 2003 og 2006 havde man set, at selv om det var muligt at estimere populationernes gennemsnitlige dygtighed med stor nøjagtighed, så var der relativt få spørgsmål, som afspejlede, hvad eleverne i de to yderpoler – især i den lave ende – var i stand til at læse med forståelse. Ved udviklingen af tekster og opgaver til PISA 2009 lagde man derfor vægt på at udvikle dels nogle meget lette tekster og spørgsmål, dels nogle ret svære. Dette havde til formål at give et bedre mål for de faktiske læsekvalifikationer for den samlede population og samtidigt komme især de svageste læsere i møde i testsituationen. Ved denne udvikling lagde man vægt på: • brug af kortere og enklere tekster • klarere direkte sammenhæng mellem tekst og spørgsmål • at give tydeligere information om hvilken del af teksten, som var vigtig for besvarelsen af spørgsmålet • at stille spørgsmål til læsestrategien ‘reflektere og vurdere’, som relaterede sig til personlige og kendte oplevelser snarere end til mere fjerne og abstrakte emner • at spørge til konkrete forhold ved ‘reflektere og vurdere’ spørgsmål. De næste to eksempler illustrerer tekster og opgaver, som er udformet med henblik på de to yderpoler med hensyn til læsekompetence i PISA. Det første er en ret simpel tekst og det andet en ret omfattende og kompliceret tekst. Begge tekster har været anvendt i pilotafprøvningen af opgaver til hovedundersøgelsen i PISA 2009.