PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning 10 Man kan spørge, i hvilket omfang PISA måler “livsfærdigheder”. Svaret kan ikke blot gives ved brug af nogle personers subjektive vurderinger af, hvad der er vigtigt i livet. Det er nok så vigtigt at se på, hvilke kundskaber og færdigheder der har været til stede ved de personer, som faktisk klarer sig bedst. Undersøgels<strong>en</strong> International Adult Literacy Survey (IALS) pegede på forhold af betydning, og disse, især “literacy”, der defineres ned<strong>en</strong>for, er også inkluderet i PISA som c<strong>en</strong>trale begreber og måleområder. Således er det, der vurderes på alle tre domæner, grad<strong>en</strong> af literacy <strong>–</strong> h<strong>en</strong>holdsvis reading literacy, mathematical literacy og sci<strong>en</strong>tific literacy. En efterundersøgelse af de elever, der blev testet i 2000 (Anders<strong>en</strong>, 2005), er også med til at vise, om PISA’s målinger af literacy dækker faktiske livsfærdigheder. Ved første follow - up efter fire år, i 2004, blev der indh<strong>en</strong>tet registerdata og foretaget interview med omkring 3.100 af de <strong>unge</strong> tidligere PISA-elever. Formålet med d<strong>en</strong>ne <strong>–</strong> og med s<strong>en</strong>ere opfølgninger <strong>–</strong> var at belyse, hvilk<strong>en</strong> rolle de <strong>unge</strong>s faglige resultater i folkeskol<strong>en</strong>, deres sociale baggrund og deres holdninger og livsværdier spiller for valg og fravalg af uddannelse og s<strong>en</strong>ere placering på arbejdsmarkedet. D<strong>en</strong> første opfølgning viste, at næst<strong>en</strong> alle <strong>unge</strong>, også dem med ringe læsefærdigheder, starter i forlængelse af grundskol<strong>en</strong> eller lidt s<strong>en</strong>ere på <strong>en</strong> ungdomsuddannelse. Unge med ringe læsefærdigheder har imidlertid <strong>en</strong> væs<strong>en</strong>tligt større risiko for ikke at starte eller ikke at g<strong>en</strong>nemføre <strong>en</strong> ungdomsuddannelse <strong>en</strong>d <strong>unge</strong> med bedre læsefærdigheder. Ud over dette gjaldt, at også d<strong>en</strong> socioøkonomiske situation betyder noget. Et relativt lavt læsestandpunkt kan “opvejes” af <strong>en</strong> god familiebaggrund og omv<strong>en</strong>dt. Literacy har dermed samm<strong>en</strong>hæng med d<strong>en</strong> livsfærdighed, det er at kunne klare sig i det videre uddannelsessystem, idet livsfærdighed også påvirkes af d<strong>en</strong> sociale baggrund. Der er g<strong>en</strong>nemført tilsvar<strong>en</strong>de efterundersøgelser af PISA 2000-elever i Australi<strong>en</strong> og Canada, og disse viser tilsvar<strong>en</strong>de resultater. Som led i et projekt ved C<strong>en</strong>ter for Strategisk Uddannelsesforskning på DPU, Aarhus Universitet, vil forskere fra AKF og DPU i period<strong>en</strong> 2011- 2014 foretage <strong>en</strong> fornyet efterundersøgelse af eleverne testet i 2000. Overordnet kan det siges, at brug<strong>en</strong> af begrebet literacy i PISA er meget bredere <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> historiske forståelse som “evn<strong>en</strong> til at læse og skrive” <strong>–</strong> i dårlig oversættelse alfabetisme. Ydermere er det efterhånd<strong>en</strong> accepteret, at der ikke er <strong>en</strong> <strong>en</strong>tydig gradsforskel mellem personer, som er i besiddelse af literacy, og personer, der ikke er det <strong>–</strong> “analfabeter”. Literacy måles på et kontinuum, ikke som noget, man er i besiddelse af eller ikke er i besiddelse af. I PISA ses literacy som kundskaber og færdigheder til at begå sig i voks<strong>en</strong>livet. Kundskaber og færdigheder i literacy opnås i <strong>en</strong> livslang proces, som finder sted ikke bare i skol<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> også i famili<strong>en</strong>, i samværet og samspillet med kammerater, kolleger og det bredere samfund. 15-årige kan ikke forv<strong>en</strong>te, at de i skol<strong>en</strong> har lært alt, hvad de har brug for at kunne som voksne. De har behov for et bredt fundam<strong>en</strong>t af kundskaber og færdigheder på områder som læsning, matematik og naturvid<strong>en</strong>skab, m<strong>en</strong> for at kunne fortsætte med læring på disse felter og for at kunne bruge dem i d<strong>en</strong> virkelige verd<strong>en</strong> har de behov for at forstå nogle basale processer og principper og for at have fleksibilitet<strong>en</strong> til at bruge dem i forskellige situationer. I øvrigt gælder, at læsning er nøgl<strong>en</strong> <strong>–</strong> alle opgaver i PISA kræver læsefærdigheder.
Det PISA vurderer, er defineret af <strong>en</strong> ramme, som har følg<strong>en</strong>de overordnede målepunkter ind<strong>en</strong> for de tre såkaldte domæner, læsning, matematik og naturvid<strong>en</strong>skab: • Det k<strong>en</strong>dskab til domænet, som elev<strong>en</strong> kan anv<strong>en</strong>de. Herved forstås, at elev<strong>en</strong> har nogle grundforudsætninger for at løse opgav<strong>en</strong>. For læsning gælder, at man kan læse forskellige teksttyper, herunder grafer og tabeller. I matematik skal man kunne forstå og anv<strong>en</strong>de begreber som mængder, rum og form, ændringer og relationer samt usikkerhed. I naturfag skal man have k<strong>en</strong>dskab til fysiske systemer, lev<strong>en</strong>de systemer, jord og rum, teknologiske systemer, og man skal k<strong>en</strong>de til vid<strong>en</strong>skabelige forklaringsmodeller. • De kompet<strong>en</strong>cer ind<strong>en</strong> for domænet, som elev<strong>en</strong> kan anv<strong>en</strong>de. Heri indgår kompet<strong>en</strong>ce i at kunne uddrage samm<strong>en</strong>hænge, at kunne integrere, at kunne reflektere over og at kunne evaluere. • De kontekster, hvor elever møder problemer i forhold til deres personlige liv, deres uddannelse og erhverv, det off<strong>en</strong>tlige liv og i forhold til natur og miljø. • Elevers holdninger og dispositioner i forhold til at lære. Heri indgår motivation og vilje til at gøre <strong>en</strong> indsats. Refer<strong>en</strong>cer Anders<strong>en</strong>, D. (2005): 4 år efter grundskol<strong>en</strong>. 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne. Køb<strong>en</strong>havn, AKF, www.akf.dk Kapitel 1 <strong>–</strong> OECD programmet PISA 11