Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning

112

lige fra betalingen af indkøb i supermarkedet til kommunikationen med institutionelle

myndigheder på alle niveauer, hvor matematikken udøver en “formatting power”, som

Mogens Niss kalder det (1983).

I uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 18 2002 Kompetencer og matematiklæring beskrives

flere problemer med at begrunde, at matematik er så stort et fag i skolen. Et er den

manglende interesse blandt unge for at vælge uddannelser, der indeholder matematik,

som er en international tendens. Dertil kommer den manglende tro, som mange mennesker

har, på, at matematik kan bidrage med noget vigtigt i deres personlige liv, samtidig

med at de er helt klar over dens betydning for funktionsdygtighed af nutidens samfundsliv.

Overbevisningen om, at samfundsfunktionerne er helt afhængige af matematikken,

samtidig med at “jeg aldrig bruger matematik”, omtales som det såkaldte “rele vans -

paradoks”. Endvidere kan der stilles spørgsmål til det siden 1960’erne gældende internationale

politiske udgangspunkt “matematik for alle”. Er undervisningsdifferentiering

som princip, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte elev, tilstrækkelig, eller skal

undervisningen tilrettelægges på forskellige måder i forhold til forskellige marginalgrupper?

Skal man nedtone faget for dem, der har sværest ved faget, eller vil det være risikabelt

for gennemførelse af uddannelse efter den obligatoriske skolegang og for deltagelse i

hverdags- og samfundsliv? Man må her være opmærksom på, at matematik ikke alene er

faglighed, men også er kulturteknik til at dygtiggøre sig og forholde sig til andre faglige

område. Andresen (2003) eksemplificerer kulturteknikker på denne måde:

Det behøver (…) ikke at være de faglige mål, der volder problemer for eleverne.

Problemet kan være, at de for at opfylde faglige mål er nødt til at lytte til bestemte

oplæg, læse bestemte indlæg, producere bestemte udtryk, foretage bestemte beregninger,

anvende bestemte former for it eller forstå bestemte vendinger på engelsk,

som de ikke magter. De urealistiske forventninger til elevernes beherskelse af en

eller flere kulturteknikker udgør i så fald en barriere for deres læring.

Fra beskrivelsen af det brede formål for alle i den danske matematikundervisning “Fælles

Mål 2009 Matematik” er det i sammenhæng med ovennævnte og med den tilgang til

matematikfaget, der er i PISA, værd at bemærke stk. 3:

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens

rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde

sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve

indflydelse i et demokratisk fællesskab.

I relation til begrundelsen af faget matematik er det relevant at indhente informationer

om elevers opfattelser og holdninger til faget og dets anvendelser, hvilket er et forsømt

område på nationalt plan i Danmark. I PISA indhentes der nogen information herom,

som kan anvendes som baggrund for tiltag til at løse problemer med vigende tilgang til

matematiske og matematikforbrugende fag. Dette sker i særlig grad, når matematik er

hoveddomænet som i 2003 og igen i 2012.

More magazines by this user
Similar magazines