2. Læsning, tekstforstå

2. Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser Af Elisabeth Arnbak og Jan Mejding Læsning – en forudsætning for videnstilegnelse, vidensdeling og samfundsdeltagelse I et moderne informationssamfund er læsefærdighed uløseligt forbundet med at kunne klare hverdagens opgaver og aktiviteter, hvad enten det drejer sig om uddannelsesmæssige, jobrelaterede eller private gøremål. Den teknologiske udvikling og dermed automatiseringen af en lang række arbejdsprocesser har medført nye arbejdsfunktioner og dermed nye arbejdsopgaver, der forudsætter en højere grad af skriftsproglige kompetencer. Ligeledes har internettet gjort en meget stor mængde fag og litteratur tilgængelig for alle, der kan læse og forstå sproget. Derfor er mængden og variationen af tekster, som den enkelte forventes at anvende i hverdagens mangeartede gøremål, eksploderet. Det har medført et øget fokus på udviklingen af elevernes læsefærdigheder i grundskolen og på kvaliteten af læseundervisningen. Vi bruger ordet læsning om mange forskellige aktiviteter. Det kan dreje sig om at lære at læse, hvor fokus er på at tilegne sig bogstavernes lydforbindelser og udvikle en automatiseret ordafkodning og en flydende læsning. Vi kalder det også læsning, når vi tilegner os ny viden (faglig læsning) eller personlige oplevelser gennem tekster, eller når vi læser for at skaffe os informationer og viden, vi skal bruge i arbejdsrelaterede eller samfundsrelaterede sammenhænge. Endelig bruger vi faktisk også læsning om aktiviteter, hvor vi bruger helt andre tegnsystemer, fx noder, grader, vindstyrke og ansigtsudtryk. Læsning i PISA I det følgende afsnit retter vi fokus på design og metoder i læsedelen af PISA 2009. Vi indleder med en præcision af den læseteoretiske ramme for PISA og beskriver derefter de typer af tekster og opgaver, som anvendes i undersøgelsen. PISA har til formål at undersøge, om eleverne ved udgangen af grundskolen er i besiddelse af tilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til at klare læsekravene på en uddannelse eller et job (OECD/PISA, 2001). PISA forholder sig således til samfundsmæssigt beting- Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 13

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 14 ede krav til læsefærdigheder (også kaldet funktionel læsekompetence), ikke til skolens curriculum. I den første cyklus af PISA-undersøgelsen var udvælgelsen af tekster og opgaver baseret på følgende definition af funktionel læsekompetence: At have funktionelle læsekompetencer er: “At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.” PISA-undersøgelsen finder sted hvert 3. år i læsning, matematik og naturfag med særligt fokus på et af de tre områder. Det betyder, at hvert område afdækkes særligt grundigt hver 9. år med et stort sæt tekster og opgaver, mens området de efterfølgende to undersøgelsesgange afdækkes med et mindre udsnit af tekstsættet. Læsning var hovedområde i 2000 og er det igen i 2009. Den læseteoretiske ramme for undersøgelsen i 2009 er den samme som i den første cyklus, men der er udviklet nye, tidssvarende opgaver, og da man har ønsket at undersøge læsefærdighederne nærmere i den svagere gruppe elever, er der udviklet ekstra mange lette opgaver. I den nye cyklus af PISA, der starter i 2009, har man valgt at revidere definitionen af funktionel læsekompetence, så den i højere grad end tidligere afspejler nyere forskning i tekstforståelse, der understreger betydningen af læserens aktive engagement i og motivation for at læse i forskellige uddannelsesmæssige og private sammenhænge og dennes metakognitive tilgang til læsearbejdet. Endvidere har man i 2009 valgt at inkludere en undersøgelse af elevernes læsning af elektroniske tekster med et nyudviklet testmateriale (Electronic Reading Assessment). Da dette er et nyudviklet område i PISA, har det været frivilligt for deltagerlandene, om de ville deltage i den elektroniske del af læseundersøgelsen. Læseopgaverne i de elektroniske tekster undersøger samme færdigheder som i de papirbaserede tekster, men forudsætter kendskab til og færdigheder i at bruge computer og i at manøvrere i netbaserede hypertekster 1 . Danmark deltager i den elektroniske læsetest, og resultaterne af denne undersøgelse kan læses i en særskilt rapport, der udsendes 2011. De nye områder i PISA 2009 afspejles i den reviderede definition af funktionel læsekompetence: “At være i besiddelse af en funktionel læsekompetence vil sige, at man forstår, kan anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, så man kan opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet.” (OECD/PISA, 2009) 1. En hypertekst er et netværk af tekstelementer, hvor rækkefølgen og dermed sammenhængen i teksten komponeres af læseren selv, mens han læser. Hyperteksten tvinger læseren til hele tiden at være aktiv og selv vælge fortsættelsen, hvilket forudsætter, at læseren har et klart mål med læsningen.