Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Begrebet scientific literacy er valgt, da det er anerkendt som repræsenterende målene med

scienceundervisning (naturfagsundervisning) for alle elever, det forbinder målene med

naturfagsundervisning med bredde og anvendelsesperspektiv; det repræsenterer et kontinuum

af naturvidenskabelig viden og de kognitive færdigheder, der er forbundet med

naturvidenskabelig forskning, indarbejder flere dimensioner og medtager forholdet

mellem naturvidenskab og teknologi. Tilsammen karakteriserer de naturvidenskabelige

kompetencer, der er centrale i definitionen, grundlaget for scientific literacy og målet for

vurderingen af det naturvidenskabelige område i PISA 2006 at indikere, i hvilken grad

kompetencerne er blevet opnået (Bybee, 1997a; Fensham, 2000).

Karakteristiske træk ved naturvidenskab som en form for menneskelig viden og undersøgelsesmåde

Eleverne bør have en vis viden om, hvordan forskere kommer frem til deres data, og foreslå

forklaringer, kunne genkende hovedelementer i videnskabelige undersøgelser og forholde

sig til hvilke svar, man kan forvente at få fra naturvidenskaben. Forskere bruger fx

observationer og eksperimenter til at indsamle data om objekter, organismer og begivenheder,

der forekommer i den naturgivne omverden. Data bruges til at foreslå forklaringer,

der bliver almen viden, og som kan anvendes i forbindelse med forskellige former for

aktiviteter. Naturvidenskaben omfatter bl.a. følgende hovedelementer: Indsamling og

brug af data dataindsamling styres af ideer og begreber (eventuelt formuleret som hypoteser)

og omfatter spørgsmål om relevans, kontekst og nøjagtighed; den foreløbige karakter

af påstande om viden; åbenhed over for kritiske vurderinger; brug af logisk argumentation;

forpligtelse til at skabe forbindelse til nuværende og tidligere viden og at rapportere

de metoder og procedurer, der er anvendt i forsøget på at skaffe beviser.

Hvordan videnskab og teknologi former vores materielle, intellektuelle og kulturelle miljø

Hovedpunkterne i dette udsagn omfatter den tanke, at naturvidenskab er en menneskelig

stræben en stræben, der har indflydelse på vores samfund og på os som individer.

Den definition af scientific literacy, der her er foreslået, inkluderer træk ved naturvidenskab

og teknologi og det komplementære forhold derimellem. Som enkeltpersoner træffer

vi beslutninger gennem den samfundspolitiske debat, der har indflydelse på, hvilken

drejning naturvidenskaben og teknologien tager. Naturvidenskab og teknologi spiller en

paradoksal rolle i samfundet, idet de på den ene side besvarer spørgsmål og stiller problemløsninger

til rådighed og samtidig giver anledning til nye spørgsmål og problemer.

Organisering af området

Den definition af scientific literacy, som er foreslået her, giver mulighed for et kontinuum

fra en større eller mindre scientific literacy. Det vil sige, at eleverne bedømmes ud fra, i

hvor høj grad de har opnået scientific literacy, og ikke ud fra, om de enten har eller ikke

har en scientific literacy (Bybee, 1997a, 1997b). En elev med mindre udviklet scientific

literacy kan derfor muligvis genkalde enkel faktuel naturvidenskabelig viden og anvende

almindelig naturvidenskabelig viden, når han/hun drager eller vurderer konklusioner. En

elev med mere udviklet scientific literacy vil demonstrere en evne til at fremstille og

anvende begrebsmodeller for at kunne forudsige, give forklaringer og analysere naturvi-

Kapitel 4 Naturvidenskab

139

More magazines by this user
Similar magazines