Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• Short-link
• Link
• Embed

PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning 142 Forklare naturvid<strong>en</strong>skab ud fra fænom<strong>en</strong>er Kompet<strong>en</strong>c<strong>en</strong> omfatter beskrivelse eller fortolkning af fænom<strong>en</strong>er og forudsigelse af æn - dringer. Opgaver kan være formulerede, så eleverne skal kunne g<strong>en</strong>k<strong>en</strong>de eller id<strong>en</strong>tificere pass<strong>en</strong>de beskrivelser, forklaringer og forudsigelser. Ud fra <strong>en</strong> beskrivelse af fx nedbrydning af bygninger på grund af sur regn skal eleverne kunne anv<strong>en</strong>de deres natur - vid<strong>en</strong>skabelige vid<strong>en</strong> til at vælge <strong>en</strong> forklaring på fænom<strong>en</strong>et (Anders<strong>en</strong> og Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, 2007, p. 80). Anv<strong>en</strong>delse af naturvid<strong>en</strong>skabeligt bevismateriale D<strong>en</strong>ne kompet<strong>en</strong>ce indeholder, at eleverne kan bruge naturvid<strong>en</strong>skabelige data som bevismateriale i forbindelse med påstande eller konklusioner som fx i opgav<strong>en</strong> om solcreme hvor eleverne skal kunne g<strong>en</strong>nemskue, hvilket resultat der kan opnås (Anders<strong>en</strong> og Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, 2007, p. 59). For at eleverne kan svare på <strong>en</strong> sådan opgave, må de både bruge vid<strong>en</strong> om naturvid<strong>en</strong>skab og naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong>. Fordeling<strong>en</strong> af point på kompet<strong>en</strong>c<strong>en</strong>iveau Det vurderes, i hvilk<strong>en</strong> grad eleverne viser, at de har opnået de kompet<strong>en</strong>cer, som skal til for at besvare spørgsmål<strong>en</strong>e fyldestgør<strong>en</strong>de. Det antages, at de dermed har opnået <strong>en</strong> vis grad af sci<strong>en</strong>tific literacy, gerne i så høj grad at de er i stand til at deltage i beslutninger, som indebærer k<strong>en</strong>dskab til teknologi og naturvid<strong>en</strong>skab for at kunne indgå som samfundsborger i et moderne samfund. Figur 4.3. Fordeling af point for naturvid<strong>en</strong>skabelige kompet<strong>en</strong>cer i proc<strong>en</strong>t for PISA 2006 og 2009 Naturvid<strong>en</strong>skabelige kompet<strong>en</strong>cer PISA 2006 PISA 2009 Id<strong>en</strong>tificere naturvid<strong>en</strong>skabelige problemstillinger 22 23 Forklare fænom<strong>en</strong>er ud fra naturvid<strong>en</strong>skab 46 41 Anv<strong>en</strong>delse af naturvid<strong>en</strong>skabeligt bevismateriale 32 37 Total 100 100 Figur 4.3 viser fordeling<strong>en</strong> af point på kompet<strong>en</strong>ceområder i PISA 2006 og PISA 2009. I 2009 er der færre opgaver ind<strong>en</strong> for Forklare fænom<strong>en</strong>er ud fra naturvid<strong>en</strong>skab (5 proc<strong>en</strong>tpoint) og flere ind<strong>en</strong> for Anv<strong>en</strong>delse af naturvid<strong>en</strong>skabeligt bevismateriale (5 proc<strong>en</strong>tpoint) Vid<strong>en</strong> Naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong> i PISA er <strong>en</strong> fælles betegnelse for både naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong> og vid<strong>en</strong> om naturvid<strong>en</strong>skab. Vid<strong>en</strong> om naturvid<strong>en</strong>skab h<strong>en</strong>viser til vid<strong>en</strong> om naturvid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong>s metoder og naturvid<strong>en</strong>skabelige forklaringer. Naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong> h<strong>en</strong>viser til vid<strong>en</strong> om natur ind<strong>en</strong> for c<strong>en</strong>trale områder af fysik, kemi, biologi, Jord<strong>en</strong> og universet samt teknologi baseret på naturvid<strong>en</strong>skab. Vid<strong>en</strong>sområderne, som er valgt, fremgår af figur 4.4.

Figur 4.4. Vid<strong>en</strong>sområder ind<strong>en</strong> for naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong> Fysiske systemer • Stofstruktur (fx partikelmodel, bindinger) • Stoffers eg<strong>en</strong>skaber (fx ændringer af tilstandsform, varmeledningsevne og elektrisk ledningsevne • Kemiske ændringer af stof (fx reaktioner, <strong>en</strong>ergioverførsel, syrer/baser) • Bevægelse og kraft (fx hastighed og gnidningsmodstand) • Energi og d<strong>en</strong>s omdannelse (bevarelse, tab og kemisk reaktion) • Vekselvirkning mellem <strong>en</strong>ergi og stof (fx lys og radiobølger, lyd og seismiske bølger Lev<strong>en</strong>de systemer • Celler (fx struktur og funktion, DNA, plante- og dyreceller) • M<strong>en</strong>nesker (fx sundhed, ernæring, delsystemer (fordøjelses-, respirations-, cirkulations- og ekskretionssystemer samt deres indbyrdes forhold), sygdom og formering) • Populationer (fx arter, evolution, biodiversitet, g<strong>en</strong>etisk variation) • Økosystemer (fx fødekæder, stofkredsløb og <strong>en</strong>ergistrøm) • Biosfær<strong>en</strong> (fx økosystemydelser, som r<strong>en</strong>t vand og træ, og bæredygtighed) Jord<strong>en</strong>s og universets systemer • Jord<strong>en</strong>s systemer (fx lithosfære, atmosfære og hydrosfære) • Energi i Jord<strong>en</strong>s systemer (fx <strong>en</strong>ergikilder og det globale klima) • Forandringer i Jord<strong>en</strong>s systemer (fx pladetektonik, geokemiske kredsløb, opbygg<strong>en</strong>de og nedbryd<strong>en</strong>de kræfter) • Jord<strong>en</strong>s historie (fx fossiler, oprindelse og evolution) • Jord<strong>en</strong>s plads i universet (fx tyngdekraft og solsystemer) Teknologiske systemer • Betydning<strong>en</strong> af teknologi baseret på naturvid<strong>en</strong>skab (fx løsning af problemer, hjælpe m<strong>en</strong>nesket med at opfylde behov og ønsker, planlægge og udføre undersøgelser) • Relationer mellem naturvid<strong>en</strong>skab og teknologi (fx teknologi bidrager til naturvid<strong>en</strong>skabelige fremskridt) • Begreber (fx optimering, afvejning, omkostninger, risici og fordele) • Vigtige principper (fx kriterier, begrænsninger, innovation (fornyelse), opfindelser og problemløsning) Kapitel 4 <strong>–</strong> Naturvid<strong>en</strong>skab 143